12.4.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/684

af 5. april 2017

om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler og ikkebindende instrumenter mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet og om ophævelse af afgørelse nr. 994/2012/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Et velfungerende indre energimarked kræver, at energi, der importeres til Unionen, er fuldt omfattet af reglerne for etablering af det indre energimarked. Gennemsigtighed og overensstemmelse med EU-retten er et vigtigt element, når det gælder om at sikre Unionens energistabilitet. Et indre energimarked, der ikke fungerer tilfredsstillende, bringer Unionen i en sårbar og ufordelagtig situation med hensyn til energiforsyningssikkerheden og underminerer dets potentielle fordele for de europæiske forbrugere og den europæiske industri.

(2)	For at sikre Unionens energiforsyning er det nødvendigt at diversificere energikilderne og bygge nye energisammenkoblinger mellem medlemsstaterne. Samtidig er det afgørende at styrke samarbejdet om energisikkerhed med Unionens nabolande og med strategiske partnere.

(3)

Målet med strategien for energiunionen som vedtaget af Kommissionen den 25. februar 2015 er at give forbrugerne sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi til overkommelige priser. Når energi- og handelspolitikker samt eksterne politikker føres på en sammenhængende og konsekvent måde, vil det bidrage væsentligt til at nå dette mål. Mere præcist understreges det i strategien for energiunionen, at et vigtigt aspekt af sikringen af energisikkerhed er, at aftaler om køb af energi fra tredjelande skal overholde EU-retten fuldt ud, hvilket bygger på den analyse, der blev udført i forbindelse med den europæiske energisikkerhedsstrategi af 28. maj 2014. I samme ånd opfordrede Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 19. marts 2015 til at sikre fuld forenelighed med EU-retten i alle aftaler vedrørende køb af gas fra eksterne leverandører, navnlig ved at styrke gennemsigtigheden af sådanne aftaler og foreneligheden med Unionens energisikkerhedsbestemmelser.

(4)	Europa-Parlamentet betonede i sin beslutning af 15. december 2015 med titlen »Mod en europæisk energiunion« behovet for at forbedre sammenhængen i EU's eksterne energisikkerhedspolitikker og skabe større gennemsigtighed i energirelaterede aftaler.

(5)	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 994/2012/EU (3) har været nyttig med hensyn til modtagelse af oplysninger om eksisterende mellemstatslige aftaler og påvisning af problemer vedrørende deres forenelighed med EU-retten.

(6)

Afgørelse nr. 994/2012/EU har imidlertid vist sig at være ineffektiv, når det drejer sig om at sikre, at mellemstatslige aftaler er forenelige med EU-retten. Afgørelsen har hovedsageligt bygget på, at Kommissionen foretager en vurdering af en mellemstatslig aftale, efter at medlemsstaterne har indgået en sådan aftale med et tredjeland. Erfaringerne fra gennemførelsen af afgørelse nr. 994/2012/EU har vist, at en sådan efterfølgende vurdering ikke fuldt ud udnytter muligheden for at sikre, at de mellemstatslige aftaler er forenelige med EU-retten. Navnlig indeholder de mellemstatslige aftaler ofte ingen passende ophævelses- eller tilpasningsbestemmelser, som gør det muligt for medlemsstaterne at afhjælpe en manglende overholdelse af EU-retten inden for en rimelig frist. Desuden er underskrivernes forhandlingsposition allerede fastlagt, hvilket skaber politisk pres for ikke at ændre nogen af aftalens aspekter.

(7)

En høj grad af gennemsigtighed med hensyn til aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet vil virke befordrende for at opnå både et tættere internt samarbejde i Unionen om eksterne forbindelser på energiområdet og Unionens langsigtede politiske mål vedrørende energi, klima og energiforsyningssikkerhed.

(8)

For at undgå uforenelighed med EU-retten og øge gennemsigtigheden bør medlemsstaterne hurtigst muligt underrette Kommissionen om deres hensigt om at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af nye mellemstatslige aftaler eller ændring af mellemstatslige aftaler. Kommissionen bør regelmæssigt holdes orienteret om udviklingen i forhandlingerne. Medlemsstaterne bør have mulighed for at indbyde Kommissionen til at deltage i forhandlingerne som observatør. Kommissionen bør kunne anmode om at deltage i forhandlingerne som observatør.

(9)

Under forhandlingen af en mellemstatslig aftale bør Kommissionen have mulighed for at rådgive den berørte medlemsstat om, hvordan der kan undgås uforenelighed mellem EU-retten og nævnte aftale. Kommissionen bør i den forbindelse også have mulighed for at henlede den berørte medlemsstats opmærksomhed på Unionens relevante energipolitiske mål, på solidaritet mellem medlemsstaterne samt på Unionens politiske standpunkter som vedtaget i Rådet eller Det Europæiske Råds konklusioner. Dette bør dog ikke være en del af Kommissionens juridiske vurdering af udkastet til mellemstatslig aftale eller ændring heraf.

(10)

For at sikre forenelighed med EU-retten og under behørig hensyntagen til den omstændighed, at mellemstatslige aftaler og ændringer heraf på gas- og olieområdet i øjeblikket, relativt set, har de største konsekvenser for et velfungerende indre energimarked og Unionens energiforsyningssikkerhed, bør medlemsstaterne forudgående fremlægge udkastene til mellemstatslige aftaler vedrørende gas eller olie for Kommissionen, før de bliver retligt bindende for parterne. Kommissionen bør i en ånd af samarbejde støtte medlemsstaten i dens bestræbelser på at indkredse de problemer med foreneligheden, der måtte være i udkastet til mellemstatslig aftale eller ændring heraf. Den berørte medlemsstat vil således være bedre forberedt til at indgå en aftale, der er forenelig med EU-retten.

(11)

Kommissionen bør have tilstrækkelig tid til at foretage en sådan vurdering for uden unødige forsinkelser at sørge for så meget juridisk klarhed som muligt. Kommissionen bør overveje at afkorte de frister, der er afsat til denne vurdering, hvis det er relevant, og navnlig hvis en medlemsstat anmoder herom eller har holdt Kommissionen underrettet i tilstrækkelig detaljeret grad i forhandlingsfasen, og under hensyntagen til, i hvilket omfang udkastet til mellemstatslig aftale eller ændring heraf er baseret på standardbestemmelser. For at få det fulde udbytte af Kommissionens støtte bør medlemsstaterne afstå fra at indgå mellemstatslige aftaler vedrørende gas eller olie eller mellemstatslige aftaler vedrørende elektricitet, hvis en medlemsstat har valgt at anmode Kommissionen om en forudgående vurdering, indtil Kommissionen har underrettet medlemsstaten om sin vurdering. Medlemsstaterne bør tage alle nødvendige skridt med henblik på at nå frem til en passende løsning for at fjerne en påvist uforenelighed.

(12)

Set i lyset af strategien for energiunionen er gennemsigtighed med hensyn til tidligere og fremtidige mellemstatslige aftaler fortsat yderst vigtig og er et vigtigt element for at sikre Unionens energistabilitet. Medlemsstaterne bør derfor fortsat underrette Kommissionen om alle eksisterende og fremtidige mellemstatslige aftaler, uanset om de er trådt i kraft eller anvendes midlertidigt i henhold til artikel 25 i Wienerkonventionen om traktatretten, såvel som om nye mellemstatslige aftaler.

(13)

Kommissionen bør vurdere, hvorvidt de mellemstatslige aftaler, der er trådt i kraft eller anvendes midlertidigt på datoen for denne afgørelses ikrafttræden, er forenelige med EU-retten og underrette medlemsstaterne herom. I tilfælde af uforenelighed bør medlemsstaterne tage alle nødvendige skridt med henblik på at nå frem til en passende løsning for at fjerne den påviste uforenelighed.

(14)

Afgørelsen bør finde anvendelse på mellemstatslige aftaler. Mellemstatslige aftaler udtrykker navnlig i kraft af deres indhold og uanset deres formelle betegnelse parternes hensigt om, at aftalerne helt eller delvist bør være bindende. Alene mellemstatslige aftaler, der vedrører køb, handel, salg, transit, lagring eller levering af energi i eller til mindst én medlemsstat eller etablering eller drift af energiinfrastruktur med en fysisk forbindelse til mindst én medlemsstat, bør meddeles. I tvivlstilfælde bør medlemsstaterne straks rådføre sig med Kommissionen. I princippet bør aftaler, der ikke længere er i kraft eller ikke længere anvendes, ikke være omfattet af denne afgørelse.

(15)	I denne afgørelse er det den omstændighed, at et instrument eller dele af det er retligt bindende, og ikke dets formelle betegnelse, der gør det til en mellemstatslig aftale eller, såfremt det ikke er retligt bindende, til et ikkebindende instrument.

(16)

Medlemsstaterne skaber relationer til tredjelande ved at indgå mellemstatslige aftaler, men også gennem ikkebindende instrumenter, der ofte formelt betegnes som aftalememoranda, fælles erklæringer, fælles ministererklæringer, fælles aktioner, fælles adfærdskodekser eller lignende termer. Da de ikke er retligt bindende, kan medlemsstaterne ikke retligt kræves at gennemføre dem, herunder når en sådan gennemførelse er uforenelig med EU-retten. Selv når de ikke er retligt bindende, kan sådanne instrumenter anvendes til at fastsætte en detaljeret ramme for energiinfrastruktur og energiforsyning. Af hensyn til større gennemsigtighed bør medlemsstaterne kunne forelægge Kommissionen ikkebindende instrumenter, dvs. ordninger mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande, der ikke er retligt bindende, og som fastsætter betingelser for energiforsyning eller udviklingen af energiinfrastrukturer, herunder ved at indeholde fortolkninger af EU-retten herom, eller ændringer af sådanne ikkebindende instrumenter, herunder eventuelle bilag hertil. Hvis det ikkebindende instrument eller ændringen udtrykkeligt henviser til andre tekster, bør medlemsstaten også kunne forelægge disse andre tekster.

(17)	Mellemstatslige aftaler og ikkebindende instrumenter, som skal meddeles i deres helhed til Kommissionen på grundlag af andre EU-retsakter, eller som vedrører forhold, der henhører under Euratomtraktatens anvendelsesområde, bør ikke omfattes af denne afgørelse.

(18)	Denne afgørelse bør ikke skabe forpligtelser i forbindelse med aftaler mellem virksomheder. Den er dog ikke til hinder for, at medlemsstaterne frivilligt underretter Kommissionen om sådanne aftaler, som der udtrykkeligt henvises til i mellemstatslige aftaler eller ikkebindende instrumenter.

(19)

Kommissionen bør stille de oplysninger, som den modtager om mellemstatslige aftaler, til rådighed for alle de øvrige medlemsstater i sikker elektronisk form med henblik på at sikre koordinering og gennemsigtighed mellem medlemsstaterne og dermed styrke deres forhandlingskraft over for tredjelande. Kommissionen bør respektere anmodninger fra medlemsstaterne om at behandle de fremsendte oplysninger som fortrolige. Anmodninger om fortrolighed bør dog ikke begrænse Kommissionens egen adgang til fortrolige oplysninger, da Kommissionen har brug for omfattende oplysninger til sin egen vurdering. Kommissionen bør have ansvaret for at sikre, at fortrolighedsklausulen respekteres. Anmodninger om fortrolig behandling berører ikke retten til aktindsigt som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (4).

(20)

Anser en medlemsstat en mellemstatslig aftale for at være fortrolig, bør den give Kommissionen en sammenfatning indeholdende aftalens genstand, formål, anvendelsesområde, varighed, parter og oplysninger om dens hovedelementer med henblik på videregivelse af denne sammenfatning til de øvrige medlemsstater.

(21)

En permanent udveksling af oplysninger om mellemstatslige aftaler på EU-plan bør gøre det muligt at udvikle bedste praksis. Kommissionen bør på grundlag af denne bedste praksis i samarbejde med medlemsstaterne og, for så vidt angår Unionens eksterne politikker, i samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, hvis det er relevant, udarbejde fakultative standardbestemmelser til anvendelse i mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande samt retningslinjer, herunder en liste med eksempler på bestemmelser, der ikke overholder EU-retten og derfor ikke bør anvendes. Anvendelsen af sådanne standardbestemmelser bør tage sigte på at undgå konflikter mellem mellemstatslige aftaler og EU-retten, navnlig reglerne for det indre energimarked og EU-konkurrenceretten, og konflikter med internationale aftaler, der indgås af Unionen. Sådanne standardbestemmelser eller retningslinjer bør fungere som en referenceramme for de kompetente myndigheder og vil således fremme øget gennemsigtighed og forenelighed med EU-retten. Det bør være fakultativt at anvende sådanne standardbestemmelser, og det bør være muligt at tilpasse deres indhold til enhver specifik situation.

(22)

En bedre gensidig viden om eksisterende og nye mellemstatslige aftaler burde styrke gennemsigtighed og koordinering i energispørgsmål mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. En sådan forbedret koordinering burde sætte medlemsstaterne i stand til fuldt ud at drage fordel af Unionens politiske og økonomiske vægt og gøre det muligt for Kommissionen at foreslå løsninger på de problemer, der er påvist i de mellemstatslige aftaler.

(23)	Kommissionen bør lette og fremme koordinering mellem medlemsstaterne for at styrke Unionens samlede strategiske rolle på energiområdet gennem en veldefineret og effektiv koordineret tilgang over for producent-, transit- og forbrugerlandene.

(24)

Målet for denne afgørelse, nemlig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende mellemstatslige aftaler på energiområdet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne afgørelses virkninger i alle medlemsstater bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(25)

Bestemmelserne i denne afgørelse bør ikke berøre anvendelsen af EU-reglerne vedrørende overtrædelser, statsstøtte og konkurrence. Kommissionen har navnlig ret til at anlægge et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvis den finder, at en medlemsstat ikke har overholdt de forpligtelser, der påhviler den i henhold til TEUF.

(26)	Kommissionen bør vurdere, om denne afgørelse er tilstrækkelig og effektiv med henblik på at sikre de mellemstatslige aftalers overholdelse af EU-retten og en høj grad af koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til mellemstatslige aftaler på energiområdet.

(27)	Afgørelse nr. 994/2012/EU bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Ved denne afgørelse indføres en mekanisme for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om mellemstatslige aftaler på energiområdet, som defineret i artikel 2, med henblik på at sikre, at det indre energimarked fungerer, og forbedre forsyningssikkerheden i Unionen.

2. Denne afgørelse finder ikke anvendelse på mellemstatslige aftaler, som allerede i deres helhed er omfattet af andre særlige meddelelsesprocedurer i henhold til EU-retten.

Artikel 2

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

1) »mellemstatslig aftale«: enhver retligt bindende aftale, uanset dens formelle betegnelse, mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande eller mellem en eller flere medlemsstater og en international organisation vedrørende:

a)	indkøb, handel, salg, transit, lagring eller forsyning af energi i eller til mindst én medlemsstat, eller

etablering eller drift af energiinfrastruktur med en fysisk forbindelse til mindst én medlemsstat;

omfatter en sådan retligt bindende aftale også andre spørgsmål end de i litra a) og b) omhandlede, er det dog kun de bestemmelser, som vedrører de nævnte litraer og de generelle bestemmelser, der gælder for disse energirelaterede bestemmelser, der anses for at udgøre en mellemstatslig aftale

2) »eksisterende mellemstatslig aftale«: en mellemstatslig aftale, der er i kraft eller anvendes midlertidigt den 2. maj 2017

3) »ikkebindende instrument«: en ordning mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande, som ikke er retligt bindende, såsom et aftalememorandum, en fælles erklæring, en fælles ministererklæring, en fælles aktion eller en fælles adfærdskodeks, og som fastsætter betingelser for energiforsyningen, som f.eks. mængde og pris, eller udviklingen af energiinfrastrukturer

4) »eksisterende ikkebindende instrument«: et ikkebindende instrument, der er underskrevet eller på anden vis aftalt inden den 2. maj 2017.

Artikel 3

Meddelelsespligt vedrørende mellemstatslige aftaler

1. Hvis en medlemsstat har til hensigt at indlede forhandlinger med et tredjeland eller en international organisation for at ændre en mellemstatslig aftale eller for at indgå en ny mellemstatslig aftale, meddeler den Kommissionen dette skriftligt så tidligt som muligt inden den påtænkte indledning af forhandlinger.

Den berørte medlemsstat bør holde Kommissionen regelmæssigt orienteret om udviklingen i forhandlingerne. De oplysninger, der fremsendes til Kommissionen, skal indeholde en angivelse af de bestemmelser, der skal tages op under forhandlingerne, samt formålet med forhandlingerne i overensstemmelse med artikel 8.

2. Så snart parterne er nået til enighed om alle de vigtigste elementer af udkastet til mellemstatslig aftale vedrørende gas eller olie eller en ændring til en mellemstatslig aftale vedrørende gas eller olie, men inden de formelle forhandlinger afsluttes, forelægger den berørte medlemsstat udkastet til aftale eller ændring for Kommissionen, herunder eventuelle bilag dertil, til forudgående vurdering i overensstemmelse med artikel 5.

Såfremt udkastet til aftale eller ændringerne udtrykkeligt henviser til andre tekster, fremlægger den pågældende medlemsstat endvidere disse andre tekster, for så vidt som de indeholder elementer, der vedrører køb, handel, salg, transit, lagring eller levering af gas eller olie i eller til mindst én medlemsstat eller etablering eller drift af gas- eller olieinfrastruktur med en fysisk forbindelse til mindst én medlemsstat.

3. Hvis en medlemsstat forhandler en mellemstatslig aftale eller en ændring vedrørende elektricitet, og på grundlag af sin egen vurdering ikke har været i stand til at nå frem til en klar konklusion med hensyn til, hvorvidt den mellemstatslige aftale eller den ændring, der er under forhandling, er forenelig med EU-retten, fremlægger den udkastet til aftalen eller ændringen, herunder eventuelle bilag hertil, for Kommissionen med henblik på en forudgående vurdering i overensstemmelse med artikel 5, så snart parterne er nået til enighed om alle de vigtigste elementer i udkastet, men inden de afslutter de formelle forhandlinger.

4. Medlemsstaterne kan gøre brug af bestemmelserne i første og andet afsnit i stk. 2 i forbindelse med mellemstatslige aftaler eller ændringer vedrørende elektricitet.

5. Ved ratifikation af en mellemstatslig aftale eller af en ændring af en mellemstatslig aftale fremlægger den berørte medlemsstat den mellemstatslige aftale eller ændringen, herunder eventuelle bilag hertil, for Kommissionen. Såfremt Kommissionen har afgivet en udtalelse, jf. artikel 5, stk. 2, og den berørte medlemsstat har valgt at afvige fra Kommissionens udtalelse, bør denne medlemsstat uden unødige forsinkelser over for Kommissionen skriftligt redegøre for begrundelsen for sin afgørelse.

Såfremt den ratificerede mellemstatslige aftale eller ændring til den mellemstatslige aftale udtrykkeligt henviser til andre tekster, fremlægger den berørte medlemsstat endvidere disse andre tekster, for så vidt de indeholder elementer, der vedrører køb, handel, salg, transit, lagring eller levering af gas i eller til mindst én medlemsstat eller etablering eller drift af energiinfrastruktur med en fysisk forbindelse til mindst én medlemsstat.

6. Forpligtelsen til at underrette Kommissionen i henhold til stk. 2, 3 og 5 finder ikke anvendelse på aftaler mellem virksomheder.

Såfremt en medlemsstat er i tvivl om, hvorvidt en aftale udgør en mellemstatslig aftale, og hvorvidt den således skal meddeles i henhold til denne artikel og artikel 6, rådfører medlemsstaten sig straks med Kommissionen.

7. Enhver meddelelse i henhold til denne artikels stk. 1-5 og artikel 6, stk. 1 og 2, gives via en internetbaseret applikation, som Kommissionen stiller til rådighed. De i artikel 5, stk. 1 og 2, og artikel 6, stk. 3, omhandlede frister begynder at løbe fra den dato, hvor den fuldstændige meddelelse er registreret i applikationen.

Artikel 4

Bistand fra Kommissionen

1. Såfremt en medlemsstat underretter Kommissionen om forhandlinger i henhold til artikel 3, stk. 1, kan Kommissionens tjenestegrene rådgive medlemsstaten om, hvordan der kan undgås uforenelighed mellem EU-retten og den mellemstatslige aftale eller ændringen af en mellemstatslig aftale, der er under forhandling. Sådan rådgivning kan omfatte relevante fakultative standardbestemmelser og retningslinjer, som Kommissionen udarbejder i samråd med medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2.

Kommissionens tjenestegrene kan også henlede den berørte medlemsstats opmærksomhed på Unionens relevante energipolitiske mål, herunder om energiunionen.

Medlemsstaten kan ligeledes anmode om bistand fra Kommissionen ved disse forhandlinger.

2. Kommissionen kan efter anmodning fra den berørte medlemsstat deltage i forhandlingerne som observatør. Kommissionen kan anmode om at deltage i forhandlingerne som observatør, hvis den anser det for nødvendigt. Kommissionens deltagelse kræver den berørte medlemsstats skriftlige samtykke.

3. Såfremt Kommissionen deltager i forhandlingerne som observatør, kan den rådgive den berørte medlemsstat om, hvordan der kan undgås uforenelighed mellem EU-retten og den mellemstatslige aftale eller ændringen, der er under forhandling.

Artikel 5

Kommissionens vurdering

1. Kommissionen underretter inden fem uger fra datoen for meddelelse af det fuldstændige udkast til mellemstatslig aftale eller ændring heraf, herunder eventuelle bilag hertil, i henhold til artikel 3, stk. 2, den berørte medlemsstat om enhver tvivl, den måtte have om, hvorvidt udkastet til mellemstatslig aftale eller ændring heraf er forenelig med EU-retten. Kommissionen anses for ikke at nære en sådan tvivl, hvis den ikke har svaret inden for dette tidsrum.

2. Såfremt Kommissionen i henhold til stk. 1 underretter den berørte medlemsstat om, at den er i tvivl, sender den senest 12 uger fra datoen for meddelelsen som omhandlet i stk. 1 den berørte medlemsstat sin vurdering af, om udkastet til mellemstatslig aftale eller ændring heraf er forenelig med EU-retten, navnlig reglerne for det indre energimarked og EU-konkurrenceretten. Kommissionen anses for ikke at have gjort nogen indsigelse, hvis den ikke inden denne frist har afgivet en udtalelse.

3. Med den berørte medlemsstats samtykke kan de i stk. 1 og 2 omhandlede frister forlænges. De i stk. 1 og 2 omhandlede frister afkortes efter aftale med Kommissionen, hvis omstændighederne tilsiger det, for at sikre, at forhandlingerne afsluttes til tiden.

4. Medlemsstaten undertegner, ratificerer eller godkender ikke udkastet til mellemstatslig aftale eller ændring heraf, førend Kommissionen har underrettet medlemsstaten om eventuelle tvivl, jf. stk. 1, eller, efter omstændighederne, har afgivet udtalelse i overensstemmelse med stk. 2, eller, i tilfælde af manglende svar eller udtalelse fra Kommissionen, før den i stk. 1 omhandlede frist eller, efter omstændighederne, den i stk. 2 omhandlede frist er udløbet.

Inden undertegnelse, ratifikation eller indgåelse af en mellemstatslig aftale eller en ændring heraf tager den berørte medlemsstat størst muligt hensyn til den i stk. 2 omhandlede udtalelse fra Kommissionen.

Artikel 6

Meddelelsespligt og Kommissionens vurdering af eksisterende mellemstatslige aftaler og af nye mellemstatslige aftaler vedrørende elektricitet

1. Senest den 3. august 2017 underretter medlemsstaterne Kommissionen om alle eksisterende mellemstatslige aftaler, herunder eventuelle bilag hertil og ændringer heraf.

Såfremt den eksisterende mellemstatslige aftale udtrykkeligt henviser til andre tekster, fremlægger den berørte medlemsstat endvidere disse andre tekster, for så vidt de indeholder elementer, der vedrører køb, handel, salg, transit, lagring eller levering af energi i eller til mindst én medlemsstat eller etablering eller drift af energiinfrastruktur med en fysisk forbindelse til mindst én medlemsstat.

Forpligtelsen til at underrette Kommissionen, der er fastlagt i dette stykke, finder ikke anvendelse på aftaler mellem virksomheder.

2. Eksisterende mellemstatslige aftaler, som allerede er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 eller 5, i afgørelse nr. 994/2012/EU eller artikel 13, stk. 6, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 (5) den 2. maj 2017, anses for at være meddelt i henhold til nærværende artikels stk. 1, under forudsætning af at meddelelsen opfylder kravene i nævnte stykke.

3. Kommissionen vurderer mellemstatslige aftaler meddelt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 eller 2 samt mellemstatslige aftaler, der vedrører elektricitet, og som er meddelt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5. Såfremt Kommissionen efter sin første vurdering er i tvivl om, hvorvidt disse aftaler er forenelige med EU-retten, navnlig reglerne for det indre energimarked og EU-konkurrenceretten, underretter Kommissionen de berørte medlemsstater herom inden ni måneder efter meddelelsen af disse aftaler.

Artikel 7

Meddelelser vedrørende ikkebindende instrumenter

1. Inden eller efter vedtagelse af et ikkebindende instrument eller en ændring til et ikkebindende instrument kan medlemsstaterne fremlægge det ikkebindende instrument eller ændringen heraf, herunder eventuelle bilag hertil, for Kommissionen.

2. Medlemsstaterne kan også underrette Kommissionen om eksisterende ikkebindende instrumenter, herunder eventuelle bilag hertil og ændringer heraf.

3. Såfremt det ikkebindende instrument eller ændringen til et ikkebindende instrument udtrykkeligt henviser til andre tekster, kan den berørte medlemsstat endvidere fremlægge disse andre tekster, for så vidt de indeholder elementer, der fastsætter betingelser for energiforsyningen, f.eks. mængde og pris, eller for udvikling af energiinfrastrukturer.

Artikel 8

Gennemsigtighed og fortrolighed

1. En medlemsstat kan, når den fremlægger oplysninger for Kommissionen i henhold til artikel 3, stk. 1-5, artikel 6, stk. 1, og artikel 7 angive, om nogle af oplysningerne, hvad enten det er kommercielle eller andre oplysninger, hvis offentliggørelse vil kunne skade de involverede parters aktiviteter, skal betragtes som fortrolige, og om de fremlagte oplysninger kan videregives til andre medlemsstater.

Hvad angår de i artikel 6, stk. 2, omhandlede eksisterende aftaler, foretager en medlemsstat senest den 3. august 2017 en sådan angivelse.

2. Såfremt en medlemsstat ikke i overensstemmelse med stk. 1 har angivet, at oplysningerne er fortrolige, gør Kommissionen disse oplysninger tilgængelige i sikker elektronisk form for alle de øvrige medlemsstater.

3. Såfremt en medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1 har angivet, at en eksisterende mellemstatslig aftale, en ændring heraf eller en ny mellemstatslig aftale er fortrolig, stiller medlemsstaten en sammenfatning af de indsendte oplysninger til rådighed.

Denne sammenfatning skal mindst omfatte følgende oplysninger vedrørende den mellemstatslige aftale eller ændringen:

a)	dens genstand

b)	dens formål og anvendelsesområde

c)	dens varighed

d)	parterne heri

e)	oplysninger om hovedelementerne heri.

Dette stykke finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1-4.

4. Kommissionen gør de i stk. 3 omhandlede sammenfatninger tilgængelige i elektronisk form for alle de øvrige medlemsstater.

5. Anmodninger om fortrolighed i medfør af denne artikel begrænser ikke Kommissionens egen adgang til fortrolige oplysninger. Kommissionen sikrer, at adgangen til de fortrolige oplysninger er strengt begrænset til de af dens tjenestegrene, for hvilke det er absolut nødvendigt at råde over disse oplysninger. Kommissionens repræsentanter håndterer følsomme oplysninger om forhandlinger vedrørende mellemstatslige aftaler, som de modtager i løbet af sådanne forhandlinger i overensstemmelse med artikel 3 og 4, med den behørige fortrolighed.

Artikel 9

Koordinering mellem medlemsstaterne

1. Kommissionen letter og fremmer koordineringen mellem medlemsstaterne med henblik på:

a)	at følge udviklingen i forbindelse med mellemstatslige aftaler og tilstræbe konsekvens og sammenhæng i Unionens eksterne energiforbindelser med producent-, transit- og forbrugerlandene

b)	at påvise fælles problemer i forbindelse med mellemstatslige aftaler og overveje passende tiltag til at tackle disse problemer og om nødvendigt foreslå retningslinjer og løsninger

c)	om nødvendigt at støtte udviklingen af multilaterale mellemstatslige aftaler, der omfatter flere medlemsstater eller Unionen som helhed.

2. Senest den 3. maj 2018 udvikler Kommissionen på grundlag af bedste praksis og i samråd med medlemsstaterne fakultative standardbestemmelser og retningslinjer, herunder en liste med eksempler på bestemmelser, der ikke overholder EU-retten og derfor ikke bør anvendes. Sådanne fakultative standardbestemmelser og retningslinjer vil, såfremt de anvendes korrekt, kunne forbedre fremtidige mellemstatslige aftalers forenelighed med EU-retten væsentligt.

Artikel 10

Rapportering og revision

1. Senest den 1. januar 2020 fremlægger Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne afgørelse for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

2. I rapporten vurderes navnlig, i hvilket omfang denne afgørelse fremmer de mellemstatslige aftalers forenelighed med EU-retten, herunder på elektricitetsområdet, og en høj grad af koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til mellemstatslige aftaler. Den skal ligeledes vurdere denne afgørelses indvirkning på medlemsstaternes forhandlinger med tredjelande, og om denne afgørelses anvendelsesområde og de procedurer, den fastsætter, er hensigtsmæssige. Rapporten skal, hvis det er relevant, ledsages af et forslag om at revidere denne afgørelse.

Artikel 11

Ophævelse

Afgørelse nr. 994/2012/EU ophæves med virkning fra den 2. maj 2017.

Artikel 12

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 13

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 5. april 2017.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

I. BORG

Formand

(1) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 81.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 2.3.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 21.3.2017.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 994/2012/EU af 25. oktober 2012 om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet (EUT L 299 af 27.10.2012, s. 13).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 1).

12.4.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/10

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/685

af 11. april 2017

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 359/2011 af 12. april 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (1), særlig artikel 12, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 12. april 2011 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 359/2011.

(2)	På grundlag af en gennemgang af Rådets afgørelse 2011/235/FUSP (2) har Rådet besluttet, at de restriktive foranstaltninger deri bør forlænges indtil den 13. april 2018.

(3)	Rådet har også besluttet, at oplysningerne vedrørende visse personer i bilag I til forordning (EU) nr. 359/2011 bør ajourføres.

(4)	Bilag I til forordning (EU) nr. 359/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) nr. 359/2011 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. april 2017.

På Rådets vegne

L. GRECH

Formand

(1) EUT L 100 af 14.4.2011, s. 1.

(2) Rådets afgørelse 2011/235/FUSP af 12. april 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran (EUT L 100 af 14.4.2011, s. 51).

BILAG

Følgende oplysninger erstatter oplysningerne om nedenstående personer i bilag I til forordning (EU) nr. 359/2011.

	Navn	Identificerende oplysninger	Begrundelse	Opført på listen den:
»20.	MOGHISSEH Mohammad (alias NASSERIAN)		Dommer, leder af Teherans Revolutionsdomstol, afdeling 28. Anses også for at være ansvarlig for fordømmelser af medlemmer af bahaisamfundet. Han har behandlet de sager, der blev rejst efter valget. Han har afsagt langvarige fængselsdomme efter uretfærdige retssager til samfundsaktivister, politiske aktivister og journalister og adskillige dødsdomme til demonstranter, samfundsaktivister og politiske aktivister.	12.4.2011
22.	MORTAZAVI Said	Fødested: Meybod, Yazd (Iran) Fødselsdato: 1967	Tidligere offentlig anklager i Teheran indtil august 2009. Som offentlig anklager i Teheran udstedte han en stående ordre, der blev brugt til at fængsle hundreder af aktivister, journalister og studerende. I januar 2010 blev han efter en parlamentarisk undersøgelse holdt direkte ansvarlig for at fængsle tre fanger, som efterfølgende døde under tilbageholdelsen. Han blev suspenderet fra embedet i august 2010, efter at det iranske retsvæsen havde undersøgt hans rolle i, at de tre mænd, der var fængslet på hans ordre efter valget, var afgået ved døden. I november 2014 blev hans rolle i interneredes dødsfald officielt anerkendt af de iranske myndigheder. Han blev den 19. august 2015 frikendt af en iransk domstol for anklager i forbindelse med tortur mod tre unge mænd og disses død på tilbageholdelsescentret i Kahrizak i 2009.	12.4.2011
23.	PIR-ABASSI Abbas		Dommer ved en afdeling for straffesager. Tidligere dommer ved Teherans Revolutionsdomstol, afdeling 26. Han var ansvarlig for retssagerne efter valget, han har afsagt langvarige fængselsdomme efter uretfærdige retssager mod menneskerettighedsaktivister og afsagt adskillige dødsdomme til demonstranter.	12.4.2011
25.	SALAVATI Abdolghassem		Dommer, leder af Teherans Revolutionsdomstol, afdeling 15. Dommer ved Teherans domstol. Ansvarlig for retssagerne efter valget og den dommer, der ledede skueprocesserne i sommeren 2009, hvor han dødsdømte to monarkister, der deltog i skueprocesserne. Han har idømt over hundrede politiske fanger, menneskerettighedsaktivister og demonstranter langvarige fængselsstraffe.	12.4.2011
33.	ABBASZADEH-MESHKINI, Mahmoud		Sekretær for Menneskerettighedsrådet. Tidligere guvernør i Ilamprovinsen. Indenrigsministeriets forhenværende politiske direktør. Han var som chef for Artikel 10-udvalget vedrørende Loven om Politiske Partiers og Gruppers Aktiviteter ansvarlig for at give tilladelse til demonstrationer og andre offentlige begivenheder og for at registrere politiske partier. I 2010 suspenderede han de aktiviteter, som to politiske reformpartier, der er knyttet til Mousavi — Islamic Iran Participation Front og Islamic Revolution Mujahedeen Organization — udfoldede. Han har siden 2009 konsekvent og konstant forbudt alle ikkestatslige forsamlinger og dermed nægtet den forfatningsmæssige ret til at protestere, hvilket har ført til mange anholdelser af fredelige demonstranter i strid med forsamlingsfriheden. I 2009 nægtede han også at give oppositionen tilladelse til at afholde en mindehøjtidelighed for de mennesker, der blev dræbt under protesterne i forbindelse med præsidentvalget.	10.10.2011
35.	AKHARIAN Hassan		Tidligere inspektør for afdeling 1 i Radjaishahrfængslet i Karadj. Flere tidligere fanger har berettet om hans anvendelse af tortur og om ordrer, som han gav for at hindre fangerne i at modtage lægehjælp. Ifølge en skriftlig beretning fra en fange i Radjaishahrfængslet slog alle fængselsbetjentene ham brutalt med Akharians fulde vidende. Der findes desuden mindst én beretning om en fanges død, nemlig Mohsen Beikvand, mens Akharian var inspektør.	10.10.2011
36.	AVAEE Seyyed Ali-Reza (alias AVAEE Seyyed Alireza)		Direktør for kontoret for særlige undersøgelser. Indtil juli 2016 viceindenrigsminister og leder af det offentlige register. Rådgiver for disciplinærdomstolen for dommere siden april 2014. Tidligere præsident for domstolene i Teheran. Han har som præsident for domstolene i Teheran været ansvarlig for krænkelser af menneskerettighederne, vilkårlige anholdelser, undertrykkelse af fangers rettigheder og forøgelse af antallet af henrettelser.	10.10.2011
38.	FIRUZABADI, generalmajor, dr. Seyyed Hasan (alias FIRUZABADI, generalmajor, dr. Seyed Hassan; FIROUZABADI, generalmajor, dr. Seyyed Hasan; FIROUZABADI, generalmajor, dr. Seyed Hassan)	Fødested: Mashad Fødselsdato: 3.2.1951	Som tidligere stabschef for Irans væbnede styrker var han den øverste militære befalingsmand, der var ansvarlig for ledelsen af alle militære divisioner og politikker, herunder Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) og politiet. Styrker under hans formelle kommandovej gennemførte en brutal undertrykkelse af fredelige demonstranter og massetilbageholdelser. Desuden medlem af det øverste nationale sikkerhedsråd (SNSC) og Mæglernes Råd.	10.10.2011
39.	GANJI Mostafa Barzegar		Tidligere offentlig anklager i Qom. Er sandsynligvis ved at blive overført til en anden funktion. Han er ansvarlig for vilkårlig tilbageholdelse og mishandling af dusinvis af lovovertrædere i Qom. Han er medskyldig i alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang ved at bidrage til overdreven og stigende anvendelse af dødsstraf, hvilket har ført til en markant forøgelse af antallet af henrettelser siden årets begyndelse.	10.10.2011
40.	HABIBI Mohammad Reza		Leder af Justitsministeriets kontor i Yazd. Isfahans tidligere viceanklager. Er sandsynligvis ved at blive overført til en anden funktion. Medvirker i retssager, hvor de tiltalte nægtes en retfærdig rettergang — såsom Abdollah Fathi, der blev henrettet i maj 2011, efter at hans ret til at blive hørt og spørgsmålene vedrørende hans psykiske sundhed blev ignoreret af Habibi i retssagen mod ham i marts 2010. Han er derfor medskyldig i alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang ved at bidrage til overdreven og stigende anvendelse af dødsstraf og en markant forøgelse af antallet af henrettelser siden begyndelsen af 2011.	10.10.2011
41.	HEJAZI Mohammad	Fødested: Ispahan Fødselsdato: 1956	General i Pasdaran og har spillet en hovedrolle i forbindelse med intimidering af og trusler mod Irans »fjender« og bombningen af kurdiske landsbyer i Irak. Tidligere chef for IRGC's Sarollahkorps i Teheran og tidligere chef for Basijstyrkerne og spillede en central rolle i forbindelse med overgrebene på demonstranter efter valget.	10.10.2011
46.	KAMALIAN Behrouz (alias Hackers Brain)	Fødested: Teheran Fødselsdato: 1983	Chef for den IRGC-tilknyttede cybergruppe »Ashiyaneh«. »Ashiyaneh« Digital Security, der er grundlagt af Behrouz Kamalian, er ansvarlig for et intensivt cyberindgreb mod både indenlandske modstandere og reformister og udenlandske institutioner. På netstedet for revolutionsgardens cyberforsvarskommando 32 blev der den 21. juni 2009 offentliggjort fotografier af 26 personers ansigter, der angiveligt var taget under demonstrationerne efter valget. I tilknytning hertil var der en opfordring til iranerne til at »identificere uromagerne«.	10.10.2011
49.	MALEKI Mojtaba		Vicekontorchef i Justitsministeriet i provinsen Khorasan-Razavi. Tidligere anklager i Kermanshah. Har spillet en rolle i den voldsomme stigning i antallet af dødsdomme, der afsiges i Iran, herunder i retssagerne mod syv fanger dømt for narkotikahandel, som blev hængt den samme dag den 3. januar 2010 i centralfængslet i Kermanshah.	10.10.2011
51.	SALARKIA Mahmoud	Tidligere direktør for Teherans fodboldklub »Persepolis«	Leder af Benzin- og Transportkommissionen i Teheran by. Teherans offentlige viceanklager for fængselsanliggender under aktionerne i 2009. Som Teherans offentlige viceanklager for fængselsanliggender var han direkte ansvarlig for mange af arrestordrerne mod uskyldige, fredelige demonstranter og aktivister. Mange rapporter fra menneskerettighedsforkæmpere viser, at stort set alle de anholdte på hans ordre sidder i enecelle uden adgang til deres advokat eller familie og uden tiltale, af forskellig varighed, ofte under forhold, som svarer til tvungen forsvinding. Ofte underrettes deres familier ikke om anholdelsen.	10.10.2011
53.	TALA Hossein (alias TALA Hosseyn)		Tidligere iransk parlamentsmedlem. Tidligere generalguvernør (»Farmandar«) for Teheranprovinsen indtil september 2010 og ansvarlig for politiets indgriben og dermed for undertrykkelsen af demonstrationer. Han modtog en pris i december 2010 for sin rolle i undertrykkelsen efter valget.	10.10.2011
56.	BAHRAMI Mohammad-Kazem		Leder af forvaltningsdomstolen. Han var medvirkende til undertrykkelsen af fredelige demonstranter som chef for de væbnede styrkers retsvæsen.	10.10.2011
73.	FARHRADI Ali		Vicechef for inspektoratet for retlige anliggender og offentlig kontrol under Justitsministeriet i Teheran. Anklager i Karaj. Ansvarlig for grove krænkelser af menneskerettighederne, herunder gennemførelse af retssager, hvor der idømmes dødsstraf. Der er gennemført et stort antal henrettelser i Karajregionen under hans tid som anklager.	23.3.2012
74.	REZVANMA-NESH Ali		Viceanklager i Karajprovinsen i Alborzregionen. Ansvarlig for grove krænkelser af menneskerettighederne, herunder involvering i henrettelsen af en mindreårig.	23.3.2012
76.	SADEGHI Mohamed		Oberst og stedfortræder i IRGC's teknik- og IT-efterretningstjeneste og ansvarlig for centret for analyse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet i Pasdaran. Ansvarlig for anholdelse og tortur af bloggere og journalister.	23.3.2012
79.	RASHIDI AGHDAM, Ali Ashraf		Tidligere leder af Evinfængslet, udnævnt medio 2012. Siden hans udnævnelse er forholdene i fængslet forværret, og der er beretninger om øget mishandling af fangerne. I oktober 2012 gik ni kvindelige fanger i sultestrejke i protest mod krænkelsen af deres rettigheder og voldelig behandling fra fængselspersonalets side.	12.3.2013
82.	SARAFRAZ, Mohammad (dr.) (alias Haj-agha Sarafraz)	Fødested: Teheran Fødselsdato: ca. 1963 Bopæl: Teheran	Medlem af det øverste råd for cyberspace. Tidligere øverste chef for Islamic Republic of Iran Broadcasting (IRIB). Tidligere leder af IRIB World Service og Press TV, ansvarlig for alle programlægningsbeslutninger. Nært knyttet til statens sikkerhedsapparat. Under hans ledelse har Press TV ligesom IRIB samarbejdet med de iranske sikkerhedstjenester og anklagere om at transmittere tvungne tilståelser fra fængslede, herunder fra den iransk-canadiske journalist og filmskaber Maziar Bahari i det ugentlige program »Iran Today«. Den uafhængige radio- og TV-tilsynsmyndighed OFCOM idømte Press TV i UK en bøde på 100 000 GBP for at have transmitteret Baharis tilståelse i 2011, som blev optaget i fængslet, mens Bahari var udsat for tvang. Sarafraz forbindes på denne baggrund med krænkelse af retten til retfærdig rettergang.	12.3.2013
86.	MUSAVI- TABAR, Seyyed Reza		Tidligere leder af den revolutionære anklagemyndighed i Shiraz. Ansvarlig for ulovlige anholdelser og mishandling af politiske aktivister, journalister, menneskerettighedsforkæmpere, bahaiere og samvittighedsfanger, som blev chikaneret, tortureret, forhørt og nægtet adgang til advokater og retfærdig rettergang. Musavi-Tabar har undertegnet retskendelser i det berygtede center for tilbageholdte nr. 100 (et mandefængsel), herunder en kendelse om tre års isolationsfængsling af den kvindelige bahaifange Raha Sabet.	12.3.2013«

12.4.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/19

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/688

af 11. april 2017

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)	Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. april 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	EG	288,4
	MA	126,5
	TN	214,0
	TR	126,8
	ZZ	188,9
0707 00 05	MA	74,1
	TR	158,2
	ZZ	116,2
0709 93 10	MA	81,0
	TR	144,0
	ZZ	112,5
0805 10 22 , 0805 10 24 , 0805 10 28	EG	48,2
	IL	77,7
	MA	52,2
	TN	59,3
	TR	74,4
	ZZ	62,4
0805 50 10	AR	61,0
	TR	71,2
	ZZ	66,1
0808 10 80	BR	100,7
	CL	120,2
	CN	109,3
	NZ	158,2
	TR	98,3
	ZA	115,5
	ZZ	117,0
0808 30 90	AR	114,9
	CH	128,6
	CL	136,0
	CN	122,9
	US	174,6
	ZA	119,1
	ZZ	132,7

(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

12.4.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/21

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/689

af 11. april 2017

om ændring af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 12. april 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/235/FUSP (1).

(2)	På grundlag af en gennemgang af afgørelse 2011/235/FUSP bør de restriktive foranstaltninger deri forlænges indtil den 13. april 2018.

(3)	Rådet har også besluttet, at oplysningerne vedrørende visse personer i bilaget til afgørelse 2011/235/FUSP bør ajourføres.

(4)	Afgørelse 2011/235/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 6, stk. 2, i afgørelse 2011/235/FUSP affattes således:

»2. Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 13. april 2018. Den gennemgås løbende. Den kan om nødvendigt forlænges eller ændres, hvis Rådet skønner, at målene i den ikke er nået.«

Artikel 2

Bilaget til afgørelse 2011/235/FUSP ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. april 2017.

På Rådets vegne

L. GRECH

Formand

(1) Rådets afgørelse 2011/235/FUSP af 12. april 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran (EUT L 100 af 14.4.2011, s. 51).

BILAG

Følgende oplysninger erstatter oplysningerne om nedenstående personer i bilaget til afgørelse 2011/235/FUSP.

	Navn	Identificerende oplysninger	Begrundelse	Opført på listen den:
»20.	MOGHISSEH Mohammad (alias NASSERIAN)		Dommer, leder af Teherans Revolutionsdomstol, afdeling 28. Anses også for at være ansvarlig for fordømmelser af medlemmer af bahaisamfundet. Han har behandlet de sager, der blev rejst efter valget. Han har afsagt langvarige fængselsdomme efter uretfærdige retssager til samfundsaktivister, politiske aktivister og journalister og adskillige dødsdomme til demonstranter, samfundsaktivister og politiske aktivister.	12.4.2011
22.	MORTAZAVI Said	Fødested: Meybod, Yazd (Iran) Fødselsdato: 1967	Tidligere offentlig anklager i Teheran indtil august 2009. Som offentlig anklager i Teheran udstedte han en stående ordre, der blev brugt til at fængsle hundreder af aktivister, journalister og studerende. I januar 2010 blev han efter en parlamentarisk undersøgelse holdt direkte ansvarlig for at fængsle tre fanger, som efterfølgende døde under tilbageholdelsen. Han blev suspenderet fra embedet i august 2010, efter at det iranske retsvæsen havde undersøgt hans rolle i, at de tre mænd, der var fængslet på hans ordre efter valget, var afgået ved døden. I november 2014 blev hans rolle i interneredes dødsfald officielt anerkendt af de iranske myndigheder. Han blev den 19. august 2015 frikendt af en iransk domstol for anklager i forbindelse med tortur mod tre unge mænd og disses død på tilbageholdelsescentret i Kahrizak i 2009.	12.4.2011
23.	PIR-ABASSI Abbas		Dommer ved en afdeling for straffesager. Tidligere dommer ved Teherans Revolutionsdomstol, afdeling 26. Han var ansvarlig for retssagerne efter valget, han har afsagt langvarige fængselsdomme efter uretfærdige retssager mod menneskerettighedsaktivister og afsagt adskillige dødsdomme til demonstranter.	12.4.2011
25.	SALAVATI Abdolghassem		Dommer, leder af Teherans Revolutionsdomstol, afdeling 15. Dommer ved Teherans domstol. Ansvarlig for retssagerne efter valget og den dommer, der ledede skueprocesserne i sommeren 2009, hvor han dødsdømte to monarkister, der deltog i skueprocesserne. Han har idømt over hundrede politiske fanger, menneskerettighedsaktivister og demonstranter langvarige fængselsstraffe.	12.4.2011
33.	ABBASZADEH-MESHKINI, Mahmoud		Sekretær for Menneskerettighedsrådet. Tidligere guvernør i Ilamprovinsen. Indenrigsministeriets forhenværende politiske direktør. Han var som chef for Artikel 10-udvalget vedrørende Loven om Politiske Partiers og Gruppers Aktiviteter ansvarlig for at give tilladelse til demonstrationer og andre offentlige begivenheder og for at registrere politiske partier. I 2010 suspenderede han de aktiviteter, som to politiske reformpartier, der er knyttet til Mousavi — Islamic Iran Participation Front og Islamic Revolution Mujahedeen Organization — udfoldede. Han har siden 2009 konsekvent og konstant forbudt alle ikkestatslige forsamlinger og dermed nægtet den forfatningsmæssige ret til at protestere, hvilket har ført til mange anholdelser af fredelige demonstranter i strid med forsamlingsfriheden. I 2009 nægtede han også at give oppositionen tilladelse til at afholde en mindehøjtidelighed for de mennesker, der blev dræbt under protesterne i forbindelse med præsidentvalget.	10.10.2011
35.	AKHARIAN Hassan		Tidligere inspektør for afdeling 1 i Radjaishahrfængslet i Karadj. Flere tidligere fanger har berettet om hans anvendelse af tortur og om ordrer, som han gav for at hindre fangerne i at modtage lægehjælp. Ifølge en skriftlig beretning fra en fange i Radjaishahrfængslet slog alle fængselsbetjentene ham brutalt med Akharians fulde vidende. Der findes desuden mindst én beretning om en fanges død, nemlig Mohsen Beikvand, mens Akharian var inspektør.	10.10.2011
36.	AVAEE Seyyed Ali-Reza (alias AVAEE Seyyed Alireza)		Direktør for kontoret for særlige undersøgelser. Indtil juli 2016 viceindenrigsminister og leder af det offentlige register. Rådgiver for disciplinærdomstolen for dommere siden april 2014. Tidligere præsident for domstolene i Teheran. Han har som præsident for domstolene i Teheran været ansvarlig for krænkelser af menneskerettighederne, vilkårlige anholdelser, undertrykkelse af fangers rettigheder og forøgelse af antallet af henrettelser.	10.10.2011
38.	FIRUZABADI, generalmajor, dr. Seyyed Hasan (alias FIRUZABADI, generalmajor, dr. Seyed Hassan; FIROUZABADI, generalmajor, dr. Seyyed Hasan; FIROUZABADI, generalmajor, dr. Seyed Hassan)	Fødested: Mashad Fødselsdato: 3.2.1951	Som tidligere stabschef for Irans væbnede styrker var han den øverste militære befalingsmand, der var ansvarlig for ledelsen af alle militære divisioner og politikker, herunder Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) og politiet. Styrker under hans formelle kommandovej gennemførte en brutal undertrykkelse af fredelige demonstranter og massetilbageholdelser. Desuden medlem af det øverste nationale sikkerhedsråd (SNSC) og Mæglernes Råd.	10.10.2011
39.	GANJI Mostafa Barzegar		Tidligere offentlig anklager i Qom. Er sandsynligvis ved at blive overført til en anden funktion. Han er ansvarlig for vilkårlig tilbageholdelse og mishandling af dusinvis af lovovertrædere i Qom. Han er medskyldig i alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang ved at bidrage til overdreven og stigende anvendelse af dødsstraf, hvilket har ført til en markant forøgelse af antallet af henrettelser siden årets begyndelse.	10.10.2011
40.	HABIBI Mohammad Reza		Leder af Justitsministeriets kontor i Yazd. Isfahans tidligere viceanklager. Er sandsynligvis ved at blive overført til en anden funktion. Medvirker i retssager, hvor de tiltalte nægtes en retfærdig rettergang — såsom Abdollah Fathi, der blev henrettet i maj 2011, efter at hans ret til at blive hørt og spørgsmålene vedrørende hans psykiske sundhed blev ignoreret af Habibi i retssagen mod ham i marts 2010. Han er derfor medskyldig i alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang ved at bidrage til overdreven og stigende anvendelse af dødsstraf og en markant forøgelse af antallet af henrettelser siden begyndelsen af 2011.	10.10.2011
41.	HEJAZI Mohammad	Fødested: Ispahan Fødselsdato: 1956	General i Pasdaran og har spillet en hovedrolle i forbindelse med intimidering af og trusler mod Irans »fjender« og bombningen af kurdiske landsbyer i Irak. Tidligere chef for IRGC's Sarollahkorps i Teheran og tidligere chef for Basijstyrkerne og spillede en central rolle i forbindelse med overgrebene på demonstranter efter valget.	10.10.2011
46.	KAMALIAN Behrouz (alias Hackers Brain)	Fødested: Teheran Fødselsdato: 1983	Chef for den IRGC-tilknyttede cybergruppe »Ashiyaneh«. »Ashiyaneh« Digital Security, der er grundlagt af Behrouz Kamalian, er ansvarlig for et intensivt cyberindgreb mod både indenlandske modstandere og reformister og udenlandske institutioner. På netstedet for revolutionsgardens cyberforsvarskommando 32 blev der den 21. juni 2009 offentliggjort fotografier af 26 personers ansigter, der angiveligt var taget under demonstrationerne efter valget. I tilknytning hertil var der en opfordring til iranerne til at »identificere uromagerne«.	10.10.2011
49.	MALEKI Mojtaba		Vicekontorchef i Justitsministeriet i provinsen Khorasan-Razavi. Tidligere anklager i Kermanshah. Har spillet en rolle i den voldsomme stigning i antallet af dødsdomme, der afsiges i Iran, herunder i retssagerne mod syv fanger dømt for narkotikahandel, som blev hængt den samme dag den 3. januar 2010 i centralfængslet i Kermanshah.	10.10.2011
51.	SALARKIA Mahmoud	Tidligere direktør for Teherans fodboldklub »Persepolis«	Leder af Benzin- og Transportkommissionen i Teheran by. Teherans offentlige viceanklager for fængselsanliggender under aktionerne i 2009. Som Teherans offentlige viceanklager for fængselsanliggender var han direkte ansvarlig for mange af arrestordrerne mod uskyldige, fredelige demonstranter og aktivister. Mange rapporter fra menneskerettighedsforkæmpere viser, at stort set alle de anholdte på hans ordre sidder i enecelle uden adgang til deres advokat eller familie og uden tiltale, af forskellig varighed, ofte under forhold, som svarer til tvungen forsvinding. Ofte underrettes deres familier ikke om anholdelsen.	10.10.2011
53.	TALA Hossein (alias TALA Hosseyn)		Tidligere iransk parlamentsmedlem. Tidligere generalguvernør (»Farmandar«) for Teheranprovinsen indtil september 2010 og ansvarlig for politiets indgriben og dermed for undertrykkelsen af demonstrationer. Han modtog en pris i december 2010 for sin rolle i undertrykkelsen efter valget.	10.10.2011
56.	BAHRAMI Mohammad-Kazem		Leder af forvaltningsdomstolen. Han var medvirkende til undertrykkelsen af fredelige demonstranter som chef for de væbnede styrkers retsvæsen.	10.10.2011
73.	FARHRADI Ali		Vicechef for inspektoratet for retlige anliggender og offentlig kontrol under Justitsministeriet i Teheran. Anklager i Karaj. Ansvarlig for grove krænkelser af menneskerettighederne, herunder gennemførelse af retssager, hvor der idømmes dødsstraf. Der er gennemført et stort antal henrettelser i Karajregionen under hans tid som anklager.	23.3.2012
74.	REZVANMA-NESH Ali		Viceanklager i Karajprovinsen i Alborzregionen. Ansvarlig for grove krænkelser af menneskerettighederne, herunder involvering i henrettelsen af en mindreårig.	23.3.2012
76.	SADEGHI Mohamed		Oberst og stedfortræder i IRGC's teknik- og IT-efterretningstjeneste og ansvarlig for centret for analyse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet i Pasdaran. Ansvarlig for anholdelse og tortur af bloggere og journalister.	23.3.2012
79.	RASHIDI AGHDAM, Ali Ashraf		Tidligere leder af Evinfængslet, udnævnt medio 2012. Siden hans udnævnelse er forholdene i fængslet forværret, og der er beretninger om øget mishandling af fangerne. I oktober 2012 gik ni kvindelige fanger i sultestrejke i protest mod krænkelsen af deres rettigheder og voldelig behandling fra fængselspersonalets side.	12.3.2013
82.	SARAFRAZ, Mohammad (dr.) (alias Haj-agha Sarafraz)	Fødested: Teheran Fødselsdato: ca. 1963 Bopæl: Teheran	Medlem af det øverste råd for cyberspace. Tidligere øverste chef for Islamic Republic of Iran Broadcasting (IRIB). Tidligere leder af IRIB World Service og Press TV, ansvarlig for alle programlægningsbeslutninger. Nært knyttet til statens sikkerhedsapparat. Under hans ledelse har Press TV ligesom IRIB samarbejdet med de iranske sikkerhedstjenester og anklagere om at transmittere tvungne tilståelser fra fængslede, herunder fra den iransk-canadiske journalist og filmskaber Maziar Bahari i det ugentlige program »Iran Today«. Den uafhængige radio- og TV-tilsynsmyndighed OFCOM idømte Press TV i UK en bøde på 100 000 GBP for at have transmitteret Baharis tilståelse i 2011, som blev optaget i fængslet, mens Bahari var udsat for tvang. Sarafraz forbindes på denne baggrund med krænkelse af retten til retfærdig rettergang.	12.3.2013
86.	MUSAVI- TABAR, Seyyed Reza		Tidligere leder af den revolutionære anklagemyndighed i Shiraz. Ansvarlig for ulovlige anholdelser og mishandling af politiske aktivister, journalister, menneskerettighedsforkæmpere, bahaiere og samvittighedsfanger, som blev chikaneret, tortureret, forhørt og nægtet adgang til advokater og retfærdig rettergang. Musavi-Tabar har undertegnet retskendelser i det berygtede center for tilbageholdte nr. 100 (et mandefængsel), herunder en kendelse om tre års isolationsfængsling af den kvindelige bahaifange Raha Sabet.	12.3.2013«

12.4.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/29

Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 af 15. december 2015 om fælles retningslinjer for inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at inaktiverede skydevåben er gjort definitivt ubrugelige

( Den Europæiske Unions Tidende L 333 af 19. december 2015 )

Side 62, titlen:

I stedet for:

»Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 af 15. december 2015 om fælles retningslinjer for inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at inaktiverede skydevåben er gjort definitivt ubrugelige«

læses:

»Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 af 15. december 2015 om fælles retningslinjer for deaktiveringsstandarder og deaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at deaktiverede skydevåben er gjort definitivt ubrugelige«.

Side 62, betragtning 1:

I stedet for:

»inaktiverede«

læses:

»deaktiverede«.

Side 62, betragtning 2:

I stedet for:

»inaktivering«

læses:

»deaktivering«.

Side 62, betragtning 3, første punktum:

I stedet for:

»inaktiveringsforanstaltningerne«

læses:

»deaktiveringsforanstaltningerne«.

Side 62, betragtning 3, andet punktum:

I stedet for:

»inaktivering«

læses:

»deaktivering«.

Side 62, betragtning 5:

I stedet for:

»inaktivering«

læses:

»deaktivering«.

Side 62, betragtning 6, første punktum:

I stedet for:

»inaktivering«

læses:

»deaktivering«.

Side 62, betragtning 7, første punktum:

I stedet for:

»inaktivering«

læses:

»deaktivering«.

Side 62, betragtning 7, andet punktum:

I stedet for:

»inaktiveringsforanstaltninger«

læses:

»deaktiveringsforanstaltninger«.

Side 62, betragtning 9:

I stedet for:

»inaktiveres«

læses:

»deaktiveres«.

Side 63, betragtning 10:

I stedet for:

»Medlemsstaterne bør have mulighed for at indføre foranstaltninger, der supplerer de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag I, med henblik på at inaktivere skydevåben på deres område, såfremt de har truffet alle nødvendige foranstaltninger til anvendelse af de fælles inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker, der er fastsat i denne forordning.«

læses:

»Medlemsstaterne bør have mulighed for at indføre foranstaltninger, der supplerer de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag I, med henblik på at deaktivere skydevåben på deres område, såfremt de har truffet alle nødvendige foranstaltninger til anvendelse af de fælles deaktiveringsstandarder og deaktiveringsteknikker, der er fastsat i denne forordning.«

Side 63, betragtning 11:

I stedet for:

»For at give medlemsstaterne mulighed for at sørge for samme sikkerhedsniveau på deres område bør medlemsstater, som indfører supplerende foranstaltninger til inaktivering af skydevåben på deres område i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, have mulighed for at kræve bevis for, at inaktiverede skydevåben, der skal overføres til deres område, opfylder disse supplerende foranstaltninger.«

læses:

»For at give medlemsstaterne mulighed for at sørge for samme sikkerhedsniveau på deres område bør medlemsstater, som indfører supplerende foranstaltninger til deaktivering af skydevåben på deres område i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, have mulighed for at kræve bevis for, at deaktiverede skydevåben, der skal overføres til deres område, opfylder disse supplerende foranstaltninger.«

Side 63, betragtning 12, første punktum:

I stedet for:

»inaktivering«

læses:

»deaktivering«.

Side 63, artikel 1, stk. 2:

I stedet for:

»inaktiveret«

læses:

»deaktiveret«.

Side 63, artikel 2, titlen:

I stedet for:

»inaktivere«

læses:

»deaktivere«.

Side 63, artikel 2:

I stedet for:

»inaktivering«

læses:

»deaktivering«.

Side 63, artikel 3, titlen:

I stedet for:

»inaktivering«

læses:

»deaktivering«.

Side 63, artikel 3, stk. 1:

I stedet for:

»inaktiveringen«

læses:

»deaktiveringen«.

Side 63, artikel 3, stk. 2:

I stedet for:

»inaktivere«

læses:

»deaktivere«.

Side 64 artikel 3, stk. 4:

I stedet for:

»Hvis inaktiveringen af skydevåbnet er udført i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag I, skal den kontrollerende enhed til ejeren af skydevåbnet udstede en inaktiveringsattest i overensstemmelse med modellen i bilag III. Alle oplysninger i inaktiveringsattesten skal forelægges både på det sprog, der tales i den medlemsstat, hvor inaktiveringsattesten er udstedt, og på engelsk.«

læses:

»Hvis deaktiveringen af skydevåbnet er udført i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag I, skal den kontrollerende enhed til ejeren af skydevåbnet udstede en deaktiveringsattest i overensstemmelse med modellen i bilag III. Alle oplysninger i deaktiveringsattesten skal forelægges både på det sprog, der tales i den medlemsstat, hvor deaktiveringsattesten er udstedt, og på engelsk.«

Side 64, artikel 3, stk. 5:

I stedet for:

»Ejeren af et inaktiveret skydevåben skal til enhver tid opbevare inaktiveringsattesten. Hvis det inaktiverede skydevåben bringes i omsætning, skal det være ledsaget af inaktiveringsattesten.«

læses:

»Ejeren af et deaktiveret skydevåben skal til enhver tid opbevare deaktiveringsattesten. Hvis det deaktiverede skydevåben bringes i omsætning, skal det være ledsaget af deaktiveringsattesten.«

Side 64, artikel 3, stk. 6:

I stedet for:

»Medlemsstaterne skal sørge for, at der i en periode på mindst 20 år føres en fortegnelse over de attester, der udstedes for inaktiverede skydevåben, med angivelse af datoen for inaktivering og attestens nummer.«

læses:

»Medlemsstaterne skal sørge for, at der i en periode på mindst 20 år føres en fortegnelse over de attester, der udstedes for deaktiverede skydevåben, med angivelse af datoen for deaktivering og attestens nummer.«

Side 64, artikel 4:

I stedet for:

»Enhver medlemsstat kan anmode om assistance fra enheder, der har tilladelse til at inaktivere skydevåben eller er udpeget som kontrollerende enhed i en anden medlemsstat, til henholdsvis at udføre eller kontrollere inaktivering af skydevåben. Med forbehold af accept af anmodningen, skal den assistanceydende kontrollerende enhed, hvis anmodningen vedrører kontrol af inaktivering af et skydevåben, udstede en inaktiveringsattest i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4.«

læses:

»Enhver medlemsstat kan anmode om assistance fra enheder, der har tilladelse til at deaktivere skydevåben eller er udpeget som kontrollerende enhed i en anden medlemsstat, til henholdsvis at udføre eller kontrollere deaktivering af skydevåben. Med forbehold af accept af anmodningen, skal den assistanceydende kontrollerende enhed, hvis anmodningen vedrører kontrol af deaktivering af et skydevåben, udstede en deaktiveringsattest i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4.«

Side 64, artikel 5, titlen:

I stedet for:

» inaktiverede «

læses:

» deaktiverede «.

Side 64, artikel 5, første punktum:

I stedet for:

»Inaktiverede skydevåben skal være mærket med en fælles unik mærkning i overensstemmelse med modellen i bilag II til angivelse af, at de er blevet inaktiveret i henhold til de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag I.«

læses:

»Deaktiverede skydevåben skal være mærket med en fælles unik mærkning i overensstemmelse med modellen i bilag II til angivelse af, at de er blevet deaktiveret i henhold til de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag I.«

Side 64, artikel 5, andet punktum:

I stedet for:

»inaktivering«

læses:

»deaktivering«.

Side 64, artikel 5, litra b):

I stedet for:

»den er forsynet med oplysninger om den medlemsstat, hvor inaktiveringen er foretaget, og den kontrollerende enhed, der har kontrolleret inaktiveringen«

læses:

»den er forsynet med oplysninger om den medlemsstat, hvor deaktiveringen er foretaget, og den kontrollerende enhed, der har kontrolleret deaktiveringen«.

Side 64, artikel 6, titlen:

I stedet for:

»inaktiveringsforanstaltninger«

læses:

»deaktiveringsforanstaltninger«.

Side 64, artikel 6, stk. 1:

I stedet for:

»inaktivering«

læses:

»deaktivering«.

Side 64, artikel 7, titlen:

I stedet for:

»inaktiverede«

læses:

»deaktiverede«.

Side 64, artikel 7, stk. 1:

I stedet for:

»Inaktiverede skydevåben må kun overføres til en anden medlemsstat, hvis de bærer den fælles unikke mærkning og er ledsaget af en inaktiveringsattest i overensstemmelse med denne forordning.«

læses:

»Deaktiverede skydevåben må kun overføres til en anden medlemsstat, hvis de bærer den fælles unikke mærkning og er ledsaget af en deaktiveringsattest i overensstemmelse med denne forordning.«

Side 65, artikel 7, stk. 2, første punktum:

I stedet for:

»inaktiveringsattester«

læses:

»deaktiveringsattester«.

Side 65, artikel 7, stk. 2, andet punktum:

I stedet for:

»inaktiverede«

læses:

»deaktiverede«.

Side 66, bilag I, titlen:

I stedet for:

»inaktivering«

læses:

»deaktivering«.

Side 66, bilag I, punkt I:

I stedet for:

»inaktiveringsprocedurer«

læses:

»deaktiveringsprocedurer«.

Side 66, bilag I, punkt I, tredje led:

I stedet for:

»inaktiveringsprocedurer«

læses:

»deaktiveringsprocedurer«.

Side 66, bilag I, punkt II:

I stedet for:

»inaktiveringsprocedurer«

læses:

»deaktiveringsprocedurer«.

Side 66, bilag I, punkt III:

I stedet for:

»inaktiveringsprocedurerne«

læses:

»deaktiveringsprocedurerne«.

Side 71, bilag II, titlen:

I stedet for:

»inaktiverede«

læses:

»deaktiverede«.

Side 71, bilag II, model for mærkning, fodnote 1):

I stedet for:

»inaktiveringsmærke«

læses:

»deaktiveringsmærke«.

Side 71, bilag II, model for mærkning, fodnote 2):

I stedet for:

»inaktivering«

læses:

»deaktivering«.

Side 71, bilag II, model for mærkning, fodnote 3):

I stedet for:

»inaktiveringen«

læses:

»deaktiveringen«.

Side 71, bilag II, model for mærkning, fodnote 4):

I stedet for:

»inaktiveringsår«

læses:

»deaktiveringsår«.

Side 71, bilag II:

I stedet for:

»Det fuldstændige mærke anbringes kun på skydevåbnets ramme, mens inaktiveringsmærket (1) og landet for inaktivering (2) anbringes på alle andre væsentlige dele.«

læses:

»Det fuldstændige mærke anbringes kun på skydevåbnets ramme, mens deaktiveringsmærket (1) og landet for deaktivering (2) anbringes på alle andre væsentlige dele.«

Side 72, bilag III affattes således:

Tekst af billedet

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 99

Dansk udgave	Retsforskrifter	60. årgang 12. april 2017

Indhold		I Lovgivningsmæssige retsakter	Side
		AFGØRELSER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/684 af 5. april 2017 om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler og ikkebindende instrumenter mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet og om ophævelse af afgørelse nr. 994/2012/EU ( 1 )	1

	II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
	FORORDNINGER
*	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/685 af 11. april 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran	10
*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/686 af 1. februar 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/96 for så vidt angår krav til landbrugs- og skovbrugskøretøjers miljøpræstationer og fremdriftsydelse ( 1 )	16
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/687 af 30. marts 2017 om registrering af visse betegnelser i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (London Cure Smoked Salmon (BGB))	18
	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/688 af 11. april 2017 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	19
	AFGØRELSER
*	Rådets afgørelse (FUSP) 2017/689 af 11. april 2017 om ændring af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran	21
	RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
*	Afgørelse nr. 48/2017 truffet af det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater af 27. marts 2017 om opførelse af overensstemmelsesvurderingsorganer på listen i sektorbilaget om elektromagnetisk kompatibilitet [2017/690]	26
*	Afgørelse nr. 49/2017 truffet af det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater af 27. marts 2017 om opførelse af overensstemmelsesvurderingsorganer på listen i sektorbilaget om elektromagnetisk kompatibilitet [2017/691]	27
*	Afgørelse nr. 50/2017 truffet af det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater af 27. marts 2017 om opførelse af overensstemmelsesvurderingsorganer på listen i sektorbilaget om elektromagnetisk kompatibilitet [2017/692]	28

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 af 15. december 2015 om fælles retningslinjer for inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at inaktiverede skydevåben er gjort definitivt ubrugelige ( EUT L 333 af 19.12.2015 )	29


	(1) EØS-relevant tekst.