7.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 95/1

(1)

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kræver, at der sikres et højt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed samt for miljøet ved fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter. Virkeliggørelsen af dette mål bør bl.a. forfølges gennem foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet, hvis endelige mål er at beskytte menneskers sundhed.

(2)

TEUF fastsætter også, at Unionen skal bidrage til at nå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved de foranstaltninger, som den vedtager som led i gennemførelsen af det indre marked.

(3)

EU-lovgivningen indeholder et sæt harmoniserede regler for at sikre, at fødevarer og foder er sikre og sunde, og at aktiviteter, der kan have indvirkning på sikkerheden i agrofødevarekæden eller på beskyttelsen af forbrugernes interesser i forbindelse med fødevarer og fødevareinformation, udføres i overensstemmelse med specifikke krav. EU-regler findes også for at sikre et højt niveau af sundhed for mennesker, dyr og planter såvel som af dyrevelfærd i hele agrofødevarekæden og på alle de aktivitetsområder, hvor et hovedmål er at bekæmpe en eventuel spredning af dyresygdomme, der i nogle tilfælde kan overføres til mennesker, eller af skadegørere på planter eller planteprodukter, og for at sikre beskyttelse af miljøet mod de risici, som kan opstå i forbindelse med genetisk modificerede organismer (GMO'er) eller plantebeskyttelsesmidler. Den korrekte anvendelse af disse regler, der i det følgende kollektivt benævnes »EU-lovgivningen om agrofødevarekæden«, bidrager til det indre markeds funktion.

(4)

De grundlæggende EU-regler vedrørende fødevare- og foderlovgivning findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (4). Ud over disse grundlæggende regler findes der mere specifik fødevare- og foderlovgivning, der dækker forskellige områder såsom foder, herunder foderlægemidler, fødevare- og foderhygiejne, zoonoser, animalske biprodukter, restkoncentrationer af veterinærlægemidler, forurenende stoffer, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme med indvirkning på menneskers sundhed, mærkning af fødevarer og foder, plantebeskyttelsesmidler, tilsætningsstoffer til fødevarer og foder, vitaminer, mineralsalte, sporstoffer og andre tilsætningsstoffer, materialer bestemt til at komme i berøring med fødevarer, krav til kvalitet og sammensætning, drikkevand, ionisering, nye fødevarer og GMO'er.

(5)

EU-lovgivningen om dyresundhed har til formål at sikre høje standarder for menneskers og dyrs sundhed i Unionen og en rationel udvikling af landbrugssektoren og akvakultursektoren samt at øge produktiviteten. Denne lovgivning er nødvendig for at bidrage til gennemførelsen af det indre marked for dyr og animalske produkter og for at undgå spredning af smitsomme sygdomme af betydning for Unionen. Den dækker områder, der omfatter handel inden for Unionen, indførsel til Unionen, sygdomsudryddelse, veterinærkontrol og anmeldelse af sygdomme, og bidrager ligeledes til fødevare- og fodersikkerhed.

(6)

Overførbare dyresygdomme, herunder via mikroorganismer, der har udviklet resistens over for antimikrobielle midler, kan have en betydelig indvirkning på folkesundheden, fødevare- og fodersikkerheden og dyrs sundhed og velfærd. Med henblik på at sikre høje standarder for dyre- og folkesundhed i Unionen er der på EU-plan fastsat regler om dyresundhedsmæssige foranstaltninger og om foder- og fødevaresikkerhed. Overholdelse af disse regler, herunder de regler, der har til formål at håndtere problemet med antimikrobiel resistens, bør være omfattet af den offentlige kontrol, der er fastsat i denne forordning. Endvidere indeholder EU-lovgivningen regler for markedsføring og anvendelse af veterinærlægemidler, hvilket bidrager til sammenhængende handling på EU-plan, der er rettet mod at håndhæve hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer på bedriftsplan og mod at minimere udviklingen af antimikrobiel resistens i dyr og dens overførsel via animalske fødevarer. Tiltag nr. 2 og 3 i Kommissionens meddelelse af 15. november 2011 til Europa-Parlamentet og til Rådet med titlen »Handlingsplan for den voksende trussel fra antimikrobiel resistens« fremhæver den væsentlige rolle, som de specifikke EU-regler på området for veterinærlægemidler spiller. Overholdelse af disse specifikke regler bør være omfattet af den kontrol, der er fastsat i den pågældende EU-lovgivning, og falder derfor ikke ind under nærværende forordnings anvendelsesområde.

(7)

Artikel 13 i TEUF anerkender, at dyr er følende væsener. EU-lovgivningen om dyrevelfærd stiller krav om, at dyreejere, personer, der holder dyr, og kompetente myndigheder overholder dyrevelfærdskravene for at sikre dyrene en human behandling og undgå, at de påføres unødig smerte og lidelse. Disse regler bygger på videnskabelig dokumentation og kan forbedre kvaliteten af og sikkerheden ved animalske fødevarer.

(8)

EU-lovgivningen om plantesundhed regulerer indslæbning, etablering og spredning af planteskadegørere, der ikke findes eller ikke er udbredt i Unionen. Målet med den er at beskytte EU-afgrøder og offentlige og private grønne områder og skove, samtidig med at Unionens biodiversitet og miljø sikres, og kvaliteten af planter og planteprodukter og sikkerheden af fødevarer og foder, der fremstilles af planter, sikres.

(9)

EU-lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler regulerer godkendelsen, markedsføringen, anvendelsen og kontrollen af plantebeskyttelsesmidler og af ethvert af de aktivstoffer, safenere, synergister, hjælpestoffer og adjuvanter, som disse måtte indeholde eller bestå af. Målet med disse regler er at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed samt for miljøet gennem evaluering af de risici, der er forbundet med plantebeskyttelsesmidler, og samtidig forbedre EU-markedets funktion gennem harmonisering af reglerne for deres markedsføring og også forbedre landbrugsproduktionen.

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (6) fastsætter bestemmelser om forhåndsgodkendelse, sporbarhed og mærkning af GMO'er og genetisk modificerede fødevarer og genetisk modificeret foder. GMO'er, som ikke er bestemt til direkte konsum, såsom frø, der anvendes som udgangsmateriale til produktion af fødevarer og foder, kan godkendes i henhold til direktiv 2001/18/EF eller forordning (EF) nr. 1829/2003. Uanset hvilket retsgrundlag, GMO'er kan godkendes efter, bør det være de samme regler for officiel kontrol, der finder anvendelse.

(11)

EU-lovgivningen om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter skaber grundlag for bæredygtig udvikling af økologisk produktion og tager sigte på at bidrage til beskyttelsen af naturressourcer, biodiversitet, dyrevelfærd og udvikling af landdistrikter.

(12)

EU-lovgivningen om landbrugskvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer identificerer produkter og fødevarer, som dyrkes og fremstilles efter præcise specifikationer, samtidig med at den fremmer diversitet i landbrugsproduktionen, beskytter produktnavne og oplyser forbrugerne om landbrugsprodukters og fødevarers særlige karakter.

(13)

EU-lovgivningen om agrofødevarekæden bygger på det princip, at operatører i alle de produktions-, forarbejdnings- og distributionsled, som er under deres kontrol, er ansvarlige for at sikre overholdelse af de krav, som er relevante for deres aktiviteter, der er fastlagt i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden.

(14)

EU-regler vedrørende handelsnormer for fiskevarer og akvakulturprodukter sikrer bæredygtige produkter og udnyttelsen af det indre markeds fulde potentiale; de letter afsætningsaktiviteter på grundlag af redelig konkurrence, hvilket bidrager til at gøre produktionen mere rentabel. Disse regler sikrer overholdelse af det samme krav for både import og produkter, der har deres oprindelse i Unionen. EU-regler vedrørende handelsnormer for landbrugsprodukter bidrager til at forbedre de økonomiske vilkår for produktionen og markedsføringen og kvaliteten af sådanne produkter.

(15)

Ansvaret for at håndhæve EU-lovgivningen om agrofødevarekæden ligger hos medlemsstaterne, hvis kompetente myndigheder gennem tilrettelæggelse af offentlig kontrol overvåger og verificerer, at relevante EU-krav reelt overholdes og håndhæves.

(16)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (7) er der fastlagt én lovgivningsmæssig ramme for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol. Denne ramme har betydeligt forbedret effektiviteten af den offentlige kontrol og håndhævelsen af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden og hævet niveauet af beskyttelse mod risici for menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærden i Unionen og niveauet af beskyttelse af miljøet mod de risici, der kan opstå i forbindelse med GMO'er og plantebeskyttelsesmidler. Den har også tilvejebragt en konsolideret retlig ramme til støtte for en integreret tilgang til gennemførelsen af offentlig kontrol i agrofødevarekæden.

(17)

Der findes en række bestemmelser i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, hvis håndhævelse ikke eller kun delvis er reguleret ved forordning (EF) nr. 882/2004. Navnlig blev særlige regler for offentlig kontrol bibeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (8). Plantesundhed falder også i vidt omfang uden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 882/2004, idet der er fastsat visse regler for offentlig kontrol i Rådets direktiv 2000/29/EF (9).

(18)

Rådets direktiv 96/23/EF (10) indeholder også et meget detaljeret regelsæt, som bl.a. fastlægger mindstehyppigheden af offentlig kontrol og specifikke håndhævelsesforanstaltninger, der skal indføres i tilfælde af manglende overholdelse.

(19)

For at rationalisere og forenkle den overordnede lovgivningsmæssige ramme og samtidig forfølge målet om bedre regulering bør reglerne for offentlig kontrol på specifikke områder integreres i én enkelt lovgivningsmæssig ramme for offentlig kontrol. Med henblik herpå bør forordning (EF) nr. 882/2004 og andre EU-retsakter, som i øjeblikket regulerer offentlig kontrol på specifikke områder, ophæves og afløses af nærværende forordning.

(20)

Nærværende forordning bør søge at skabe en harmoniseret EU-ramme for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter end offentlig kontrol i hele agrofødevarekæden, idet der tages hensyn til de regler for offentlig kontrol, som er fastsat i forordning (EF) nr. 882/2004 og i relevant sektorlovgivning, samt den erfaring, der er opnået ved anvendelsen af disse regler.

(21)

De regler, der fastsætter de nærmere krav til bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (11), omfatter i direktivets artikel 8 bestemmelser om inspektion af udbringningsudstyr, der fortsat vil finde anvendelse, mens reglerne for offentlig kontrol i nærværende forordning ikke finder anvendelse på disse inspektionsaktiviteter.

(22)

Der findes allerede en veletableret og specifik kontrolordning med henblik på verifikation af overholdelsen af reglerne for de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter (markafgrøder, vin, olivenolie, frugt og grøntsager, humle, mælk og mejeriprodukter, oksekød og kalvekød, fårekød og gedekød samt honning). Nærværende forordning bør derfor ikke finde anvendelse på verifikationen af overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (12), der regulerer de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter, bortset fra når den kontrol vedrørende handelsnormer, der gennemføres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (13), indikerer, at der kan være tale om svigagtig eller vildledende adfærd.

(23)

Visse definitioner, der nu er fastlagt i forordning (EF) nr. 882/2004, bør tilpasses, så de tager højde for nærværende forordnings bredere anvendelsesområde, bringes på linje med dem, som er fastlagt i andre EU-retsakter, og præciserer eller, hvis det er relevant, erstatter terminologi med forskellige betydninger i forskellige sektorer.

(24)

Hvor EU-lovgivningen om agrofødevarekæden kræver, at de kompetente myndigheder verificerer, at operatørerne overholder de relevante EU-regler, og at dyrene eller varerne overholder specifikke krav med henblik på udstedelse af officielle certifikater eller attesteringer, bør en sådan verifikation af overholdelse betragtes som offentlig kontrol.

(25)

I EU-lovgivningen om agrofødevarekæden tillægges de kompetente myndigheder i medlemsstaterne endvidere specifikke opgaver med henblik på beskyttelsen af dyresundheden, plantesundheden og dyrevelfærden og med henblik på beskyttelsen af miljøet i forbindelse med GMO'er og plantebeskyttelsesmidler. Disse opgaver er aktiviteter i offentlighedens interesse, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal gennemføre med henblik på at fjerne, begrænse eller nedbringe eventuelle farer, der måtte opstå for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller tillige miljøet. Disse andre officielle aktiviteter, der omfatter udstedelsen af tilladelser eller godkendelser, epidemiologisk overvågning og tilsyn, udryddelse og inddæmning af sygdomme eller skadegørere samt udstedelse af officielle certifikater eller attesteringer, reguleres af de samme sektorspecifikke regler, som håndhæves gennem offentlig kontrol, og derfor af denne forordning.

(26)

Medlemsstaterne bør udpege kompetente myndigheder for alle de områder, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. Om end medlemsstaterne er bedst i stand til at identificere og afgøre, hvem den kompetente myndighed eller de kompetente myndigheder, der skal udpeges for hvert område eller del af et område, er, bør de også pålægges at udpege én enkelt myndighed, som på hvert område eller del af et område sikrer en velkoordineret kommunikation med andre medlemsstaters kompetente myndigheder og med Kommissionen.

(27)

Medlemsstaterne bør udpege kompetente myndigheder, der handler i offentlighedens interesse, råder over tilstrækkelige ressourcer og udstyr og kan garantere upartiskhed og professionalisme, til at gennemføre offentlig kontrol med henblik på at verificere den korrekte anvendelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden og andre officielle aktiviteter, som EU-lovgivningen om agrofødevarekæden har overdraget til medlemsstaterne. De kompetente myndigheder bør sikre den offentlige kontrols kvalitet, sammenhæng og effektivitet.

(28)

Korrekt anvendelse og håndhævelse af de regler, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, forudsætter fornødent kendskab til både disse regler og reglerne i denne forordning. Det er derfor vigtigt, at det personale, der gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, regelmæssigt uddannes i gældende lovgivning i overensstemmelse med deres kompetenceområde samt i de forpligtelser, der følger af denne forordning.

(29)

De kompetente myndigheder bør foretage interne audit eller sørge for, at der gennemføres audit på deres vegne, for at sikre overholdelse af denne forordning. Disse audit bør foretages på en gennemsigtig måde og være undergivet uafhængig kontrol.

(30)

Operatører bør med forbehold af national ret have ret til at klage over de afgørelser, der træffes af de kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder bør oplyse operatørerne om retten hertil.

(31)

De kompetente myndigheder bør sikre, at personalet med ansvar for offentlig kontrol ikke videregiver oplysninger, det har fået kendskab til under gennemførelsen af denne kontrol, når de pågældende oplysninger er omfattet af tavshedspligt. Medmindre videregivelse er berettiget af tungtvejende interesser, bør tavshedspligten omfatte oplysninger, hvis videregivelse ville underminere formålet med inspektioner, undersøgelser eller audit, beskyttelsen af kommercielle interesser eller beskyttelsen af retssager og juridisk rådgivning. Tavshedspligten bør imidlertid ikke være til hinder for, at kompetente myndigheder offentliggør faktuelle oplysninger om resultaterne af offentlig kontrol vedrørende individuelle operatører, når den berørte operatør har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil forud for videregivelsen, og sådanne bemærkninger er blevet taget i betragtning eller frigivet sammen med de oplysninger, som videregives af de kompetente myndigheder. Behovet for at overholde tavshedspligten berører heller ikke de kompetente myndigheders forpligtelse til at informere offentligheden, hvis der er rimelig grund til at nære mistanke om, at en fødevare eller et foder kan udgøre en risiko for sundheden i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 178/2002. Fysiske personers ret til beskyttelse af deres personoplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (14), bør ikke berøres af nærværende forordning. Nærværende regler bør endvidere ikke berøre situationer, hvor videregivelse er påkrævet i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning.

(32)

De kompetente myndigheder bør regelmæssigt gennemføre offentlig kontrol på basis af en risikovurdering og med passende hyppighed i alle sektorer og i forbindelse med alle de operatører, aktiviteter, dyr og varer, som reguleres af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden. Hyppigheden af den offentlige kontrol bør fastlægges af de kompetente myndigheder under hensyntagen til behovet for at tilpasse kontrolindsatsen til risikoen og det forventede overholdelsesniveau i de forskellige situationer, herunder mulige overtrædelser af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden begået ved svigagtig eller vildledende adfærd. Derfor bør der, når kontrolindsatsen tilpasses, tages højde for sandsynligheden for manglende overholdelse inden for alle de områder i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, som falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. I nogle tilfælde kræver EU-lovgivningen om agrofødevarekæden imidlertid, at der i forbindelse med en officiel certificering eller en officiel attestering, som er en forudsætning for markedsføring eller for flytning af dyr eller varer, gennemføres offentlig kontrol uanset risikoniveauet eller sandsynligheden for manglende overholdelse. I sådanne tilfælde bestemmes hyppigheden af den offentlige kontrol af certificerings- eller attesteringsbehovet.

(33)

For at sikre, at den offentlige kontrol er effektiv i forbindelse med verifikation af overholdelse, bør kontrollen gennemføres uden forudgående underretning, medmindre sådan forudgående underretning er absolut nødvendig for at gennemføre kontrollen (f.eks. for så vidt angår den offentlige kontrol, der gennemføres i slagterier under slagteriaktiviteter, som forudsætter konstant eller regelmæssig tilstedeværelse af de kompetente myndigheders personale eller repræsentanter på operatørens lokaliteter), eller arten af de offentlige kontrolaktiviteter gør det påkrævet (hvilket navnlig er tilfældet med hensyn til auditaktiviteter).

(34)

Offentlig kontrol bør være grundig og effektiv og sikre, at EU-lovgivningen anvendes korrekt. Da offentlig kontrol kan være en byrde for operatører, bør de kompetente myndigheder tilrettelægge og gennemføre offentlige kontrolaktiviteter under hensyntagen til operatørernes interesser og begrænse disse byrder til det, der er nødvendigt for gennemførelsen af effektiv offentlig kontrol.

(35)

Offentlig kontrol bør gennemføres af personale, som er uafhængigt, dvs. uden interessekonflikter af nogen art, og som navnlig ikke befinder sig i en situation, der direkte eller indirekte kan berøre dets evne til at varetage dets arbejdsopgaver på en upartisk måde. Der bør også være truffet passende foranstaltninger til at sikre upartiskhed i tilfælde, hvor der gennemføres offentlig kontrol af dyr, varer, steder eller aktiviteter, der tilhører en offentlig myndighed eller et offentligt organ.

(36)

Offentlig kontrol bør gennemføres med samme omhu af medlemsstatens kompetente myndigheder, uafhængigt af om de regler, der håndhæves, finder anvendelse på aktiviteter, som kun er relevante på den pågældende medlemsstats område, eller på aktiviteter, der får indvirkning på overholdelsen af EU-lovgivningen om dyr og varer, som skal flyttes eller markedsføres i en anden medlemsstat eller eksporteres uden for Unionen. I tilfælde af eksport uden for Unionen kan kompetente myndigheder også i overensstemmelse med EU-lovgivningen pålægges at verificere, at dyr og varer opfylder de krav, som er fastlagt af bestemmelsestredjelandet for sådanne dyr eller varer. For så vidt angår udarbejdelse af modeller for eksportcertifikater bør de relevante gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i denne forordning, endvidere kun finde anvendelse, når en sådan certificering er hjemlet i EU-retten, og navnlig i bilaterale aftaler indgået mellem Unionen og et tredjeland eller som led i associering af tredjelande.

(37)

Uden at det berører de sporbarhedskrav, der er fastsat i sektorspecifik lovgivning, bør operatører, i det omfang det er strengt nødvendigt for tilrettelæggelse af offentlig kontrol, under ganske særlige omstændigheder kunne blive pålagt af de kompetente myndigheder i en medlemsstat at meddele ankomst af dyr og varer fra en anden medlemsstat.

(38)

For at sikre, at EU-lovgivningen om agrofødevarekæden håndhæves korrekt, bør de kompetente myndigheder have beføjelse til at gennemføre offentlig kontrol i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af dyr og varer, der berøres af denne lovgivning. For at sikre, at offentlig kontrol gennemføres omhyggeligt og effektivt, bør de kompetente myndigheder også have beføjelse til at gennemføre offentlig kontrol i alle led i produktion og distribution af varer, stoffer, materialer eller genstande, der ikke reguleres af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, i det omfang det er nødvendigt for fuldt ud at undersøge mulige overtrædelser af denne lovgivning og finde årsagen til en sådan overtrædelse. Med henblik på at gennemføre denne offentlige kontrol effektivt bør de kompetente myndigheder udarbejde og ajourføre en liste eller et register over operatører, der skal kontrolleres.

(39)

De kompetente myndigheder handler i operatørernes og offentlighedens interesse og sikrer, at de høje standarder for beskyttelse, der er fastlagt i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, konsekvent opretholdes og beskyttes gennem passende håndhævelsesforanstaltninger, og at overholdelse af sådan lovgivning verificeres i hele agrofødevarekæden gennem offentlig kontrol. De kompetente myndigheder samt organer med delegerede opgaver og fysiske personer, der har fået delegeret bestemte opgaver, bør derfor stå til ansvar over for operatørerne og offentligheden for effektiviteten af den offentlige kontrol, de gennemfører. De bør give adgang til oplysninger om tilrettelæggelse og gennemførelse af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter og regelmæssigt offentliggøre oplysninger om offentlig kontrol og de opnåede resultater. De kompetente myndigheder bør også på visse betingelser have ret til at offentliggøre oplysninger om rating af individuelle operatører på grundlag af resultaterne af offentlig kontrol eller til at gøre sådanne oplysninger tilgængelige. Medlemsstaternes brug af ratingordninger bør være tilladt og tilskyndes som et middel til at øge gennemsigtigheden i agrofødevarekæden, forudsat at sådanne ordninger giver passende garantier for rimelighed, konsekvens, gennemsigtighed og objektivitet. De kompetente myndigheder bør have indført nødvendige ordninger, således at ratingen nøjagtigt afspejler det faktiske niveau af overholdelse; de kompetente myndigheder bør navnlig tilskyndes til at sikre, at ratingen er baseret på resultatet af flere offentlige kontroller, eller, når ratingen er baseret på resultatet af en enkelt offentlig kontrol med ugunstigt udfald, at der gennemføres efterfølgende offentlige kontroller inden for en rimelig frist. Det er især nødvendigt, at ratingkriterierne er gennemsigtige, således at bedste praksis kan sammenlignes, og at det med tiden kan overvejes at udvikle en ensartet tilgang på EU-plan.

(40)

Det er vigtigt, at de kompetente myndigheder samt organer med delegerede opgaver og fysiske personer, der har fået delegeret bestemte opgaver, sikrer og verificerer effektiviteten og sammenhængen i den offentlige kontrol, de gennemfører. Til det formål bør de handle på grundlag af skriftlige, dokumenterede procedurer og bør give oplysninger og instrukser til det personale, der gennemfører offentlig kontrol. De bør også indføre passende dokumenterede procedurer og mekanismer til løbende at verificere, at deres egen indsats er effektiv og konsekvent, og iværksætte korrigerende tiltag, når der konstateres mangler.

(41)

For at fremme identifikation af tilfælde af manglende overholdelse og strømline de berørte operatørers korrigerende tiltag bør resultaterne af offentlig kontrol registreres i skriftlig form, og der bør efter anmodning gives en kopi til operatøren. Hvis den offentlige kontrol kræver løbende eller regelmæssig tilstedeværelse af de kompetente myndigheders personale for at overvåge operatørens aktiviteter, ville en skriftlig fortegnelse over hver enkelt inspektion eller hvert enkelt besøg hos operatøren være uforholdsmæssig. I sådanne tilfælde bør der udarbejdes en skriftlig fortegnelse med en hyppighed, der giver de kompetente myndigheder og operatøren mulighed for at holde sig regelmæssigt orienteret om overholdelsesniveauet og omgående at blive underrettet om konstaterede mangler eller manglende overholdelse.

(42)

Operatører bør samarbejde fuldt ud med kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, der har fået delegeret bestemte opgaver, for at sikre en smidig gennemførelse af offentlig kontrol og sætte de kompetente myndigheder i stand til at gennemføre andre officielle aktiviteter. Operatører, der er ansvarlige for en sending, som indføres til Unionen, bør stille alle tilgængelige oplysninger om den pågældende sending til rådighed. Alle operatører bør som minimum give de kompetente myndigheder de oplysninger, der er nødvendige for at identificere dem, deres aktiviteter og de operatører, som de leverer til og modtager leveringer fra.

(43)

Denne forordning fastsætter en enkelt lovgivningsmæssig ramme for tilrettelæggelse af offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden på alle de områder, som sådan lovgivning dækker. På nogle af disse områder fastlægger EU-lovgivningen detaljerede krav, der skal overholdes, og i forbindelse med hvilke der kræves særlige kvalifikationer og midler for at gennemføre offentlig kontrol. For at undgå uensartet håndhævelsespraksis, som kunne føre til uensartet beskyttelse af menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden og for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også af miljøet, forstyrre funktionen af det indre marked for dyr og varer, der er omfattet af denne forordning, og fordreje konkurrencen, bør Kommissionen kunne supplere de regler, der er fastsat i denne forordning gennem vedtagelse af specifikke regler for offentlig kontrol, som kan opfylde behovene for kontrol på de pågældende områder. Sådanne regler bør navnlig fastlægge særlige krav til gennemførelsen af offentlig kontrol og mindstehyppigheden af en sådan kontrol, særlige eller supplerende foranstaltninger ud over dem, der er fastlagt i denne forordning, som kompetente myndigheder bør træffe i forbindelse med tilfælde af manglende overholdelse, de kompetente myndigheders særlige ansvarsområder og opgaver ud over dem, der er fastlagt i denne forordning, og specifikke kriterier for udløsning af de administrative bistandsmekanismer, der er foreskrevet i denne forordning. I andre tilfælde kan sådanne supplerende bestemmelser eventuelt blive nødvendige for at skabe en mere detaljeret ramme for gennemførelse af offentlig kontrol i forbindelse med fødevarer og foder, hvis der kommer nye oplysninger frem om risici for menneskers eller dyrs sundhed eller i forbindelse med GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet, som viser, at kontrollen uden fælles specifikationer for gennemførelse af offentlig kontrol i medlemsstaterne ikke ville føre til det forventede niveau af beskyttelse mod disse risici, som er fastsat i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden.

(44)

For at muliggøre effektiv tilrettelæggelse af den offentlige kontrol, som er omfattet af denne forordning, bør medlemsstaterne have beføjelse til at vurdere, hvad der er det mest hensigtsmæssige personale til at gennemføre sådan kontrol, forudsat at der sikres et højt beskyttelsesniveau for menneskers, dyrs og planters sundhed samt for dyrevelfærden i hele agrofødevarekæden, og at der leves op til internationale standarder og forpligtelser. I visse tilfælde, hvor det er nødvendigt med specifikke kompetencer for at sikre et forsvarligt resultat af den offentlige kontrol, bør der dog stilles krav om, at medlemsstaterne henviser til embedsdyrlæger, officielle plantesundhedskontrollører eller andre personer, der er særligt udpegede. Det bør dog ikke berøre medlemsstaternes mulighed for også at anvende embedsdyrlæger (herunder til offentlig kontrol af fjerkræ og lagomorfer) officielle plantesundhedskontrollører eller andre personer, der er særligt udpegede, i tilfælde, hvor det ikke kræves i henhold til denne forordning.

(45)

Med det formål at udvikle nye kontrolmetoder og -teknikker inden for offentlig kontrol af kødproduktion bør de kompetente myndigheder have mulighed for at vedtage nationale foranstaltninger med henblik på gennemførelse af pilotprojekter, der er begrænset i tid og omfang. Sådanne foranstaltninger bør sikre, at de kompetente myndigheder verificerer, om operatører overholder alle de grundlæggende bestemmelser, der gælder for kødproduktion, herunder kravet om, at kød er sikkert og egnet til menneskelig konsum. For at sikre, at Kommissionen og medlemsstaterne har mulighed for at vurdere virkningen af disse nationale foranstaltninger og give udtryk for deres mening, før de vedtages, og således iværksætte de mest hensigtsmæssige tiltag, bør disse foranstaltninger i overensstemmelse med og med henblik på artikel 5 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (15) indberettes til Kommissionen.

(46)

De kompetente myndigheder bør kunne delegere nogle af deres opgaver til andre organer. Der bør fastlægges passende betingelser for at sikre, at upartiskhed, kvalitet og sammenhæng i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter sikres. Organet med delegerede opgaver bør navnlig være akkrediteret i henhold til Den Internationale Standardiseringsorganisations (ISO's) standard for gennemførelse af inspektioner.

(47)

For at sikre pålidelighed og sammenhæng i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i hele Unionen bør de metoder, der anvendes til prøveudtagning og laboratorieanalyser, -undersøgelser og -diagnosticeringer, opfylde videnskabelige standarder samt det berørte laboratoriums specifikke analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsbehov og tilbyde gode og pålidelige analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsresultater. Der bør opstilles klare regler for valget af, hvilken metode der skal anvendes, hvis der er mere end én til rådighed fra forskellige kilder, såsom ISO, Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne (EPPO), den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC), Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), EU-referencelaboratorier og nationale referencelaboratorier eller national ret.

(48)

Operatører, hvis dyr eller varer er omfattet af prøveudtagning, analyse, undersøgelse eller diagnosticering i forbindelse med offentlig kontrol, bør have ret til en supplerende ekspertudtalelse for egen regning. En sådan ret bør give operatører mulighed for at anmode om en anden eksperts dokumentgennemgang af den oprindelige prøveudtagning, analyse, undersøgelse eller diagnosticering samt en anden analyse, undersøgelse eller diagnosticering af dele af det prøvemateriale, der oprindelig blev udtaget, medmindre en sådan anden analyse, undersøgelse eller diagnosticering er teknisk umulig eller irrelevant. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis prævalensen af faren er særlig lav i dyret eller varen, eller distributionen heraf er særlig lille eller uregelmæssig med henblik på vurdering af tilstedeværelsen af karantæneudløsende organismer eller afhængigt af omstændighederne udførelse af en mikrobiologisk analyse.

(49)

Med henblik på at gennemføre offentlig kontrol af handel, der foregår via internettet eller andre former for fjernsalg, bør de kompetente myndigheder have mulighed for at få tilsendt prøver gennem anonyme testindkøb (også kaldet mystery shopping), som derefter kan analyseres, undersøges eller benyttes til at verificere overholdelse. De kompetente myndigheder bør træffe alle nødvendige skridt til at sikre operatørernes ret til en anden ekspertudtalelse.

(50)

Laboratorier, der af de kompetente myndigheder er udpeget til at foretage analyser, undersøgelser og diagnosticeringer af prøveudtagninger som led i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, bør have ekspertise, udstyr, infrastruktur og personale til at udføre disse opgaver efter de højeste standarder. For at sikre gode og pålidelige resultater bør disse laboratorier være akkrediteret til at anvende disse metoder i henhold til standard EN ISO/IEC 17025-standarden om »Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence«. Akkrediteringen bør foretages af et nationalt akkrediteringsorgan i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (16).

(51)

Selv om akkreditering er det foretrukne middel til at sikre, at officielle laboratorier præsterer på højt niveau, er det også en kompleks og dyr proces, som ville pålægge laboratoriet en uforholdsmæssig stor byrde i tilfælde, hvor laboratorieanalyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsmetoden er meget enkel at gennemføre og ikke kræver særlige procedurer eller særligt udstyr, således som det er tilfældet ved påvisning af trikiner i forbindelse med inspektionen samt under visse omstændigheder, hvis laboratoriet kun foretager analyser, undersøgelser og diagnosticeringer i forbindelse med andre officielle aktiviteter og ikke offentlig kontrol.

(52)

For at sikre fleksibilitet og proportionalitet i tilgangen, navnlig for laboratorier for dyre- og plantesundhed, bør der indføres bestemmelser for vedtagelse af undtagelser, der giver visse laboratorier mulighed for ikke at være akkrediteret til alle de metoder, de anvender. Dette er navnlig tilfældet, når der ikke er validerede metoder til rådighed til at påvise bestemte planteskadegørere. Det kan desuden forekomme, at akkreditering af et laboratorium til alle de metoder, som det bør anvende som officielt laboratorium, ikke er umiddelbart til rådighed i tilfælde, hvor nye eller nyligt ændrede metoder skal anvendes, i tilfælde af nye risici eller i krisesituationer. Officielle laboratorier bør derfor under visse omstændigheder have mulighed for at foretage analyser, undersøgelser og diagnosticeringer for de kompetente myndigheder, før de opnår den relevante akkreditering.

(53)

Offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen fra tredjelande, er af afgørende betydning, da denne kontrol sikrer overholdelse af gældende EU-lovgivning og navnlig af de regler, der er fastsat for at beskytte menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet. En sådan offentlig kontrol bør finde sted, før dyrene eller varerne overgår til fri omsætning i Unionen. Hyppigheden af den offentlige kontrol bør afpasses efter de risici for menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden og miljøet, som dyr og varer, der indføres til Unionen, eventuelt kan udgøre, idet der tages hensyn til operatørers hidtidige overholdelse af de krav, der er fastlagt i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, den kontrol, som allerede er gennemført af disse dyr og varer i det berørte tredjeland, og de garantier, som det pågældende tredjeland har givet for, at dyr og varer, der eksporteres til Unionen, opfylder de krav, som er fastlagt i EU-lovgivningen.

(54)

Det er nødvendigt at fastsætte, hvilke kategorier af dyr og varer der altid bør fremvises på et grænsekontrolsted med henblik på gennemførelse af offentlig kontrol forud for deres indførsel til Unionen. Det er også nødvendigt at give mulighed for at kræve, at andre kategorier af varer midlertidigt underlægges samme krav i medfør af særlige foranstaltninger med henblik herpå, og mulighed for at kræve, at visse andre kategorier af varer, navnlig visse fødevarer, der indeholder både vegetabilske produkter og forarbejdede animalske produkter (sammensatte produkter), altid fremvises til offentlig kontrol ved et grænsekontrolsted forud for deres indførsel til Unionen.

(55)

I betragtning af de risici for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet, som visse dyr eller varer kan udgøre, bør de være genstand for gennemførelse af særlig offentlig kontrol ved deres indførsel til Unionen. De nuværende EU-regler kræver gennemførelse af offentlig kontrol ved Unionens grænser for at verificere, om de standarder for menneskers og dyrs sundhed og dyrevelfærd, som finder anvendelse på dyr, animalske produkter, avlsmateriale og animalske biprodukter, er opfyldt, og om planter og planteprodukter overholder plantesundhedskravene. Der gennemføres også øget kontrol ved indførsel til Unionen af visse andre varer, hvis nye eller kendte risici gør det berettiget. De nærmere regler i forbindelse med en sådan kontrol, som i øjeblikket reguleres af Rådets direktiv 97/78/EF (17), 91/496/EØF (18) og 2000/29/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 (19), bør fastlægges i nærværende forordning.

(56)

For at øge effektiviteten i Unionens officielle kontrolsystem, sikre en optimal tildeling af offentlige kontrolressourcer til grænsekontrol og lette håndhævelsen af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden bør der indføres et fælles integreret system for offentlig kontrol på grænsekontrolsteder, som afløser de nuværende spredte regelsæt for kontrol, for at håndtere alle sendinger, som i betragtning af den risiko, de kan medføre, bør kontrolleres ved deres indførsel til Unionen.

(57)

Offentlig kontrol af sendinger bør gennemføres ved deres ankomst til grænsekontrolsteder. Denne offentlige kontrol bør omfatte dokumentkontrol af alle sendinger, herunder med elektroniske midler, hvis det er relevant, samt identitetskontrol og fysisk kontrol med en passende hyppighed, der afhænger af den risiko, som hver sending af dyr eller varer udgør.

(58)

Hyppigheden af fysisk kontrol bør fastlægges og ændres ud fra risiciene for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet. Denne tilgang bør give de kompetente myndigheder mulighed for at tildele ressourcer til kontrol under hensyntagen til, hvor risikoen er størst. Hyppigheden af identitetskontrollen bør også kunne mindskes eller begrænses til verifikation af en sendings officielle plombe, hvis dette berettiges af, at sendinger, der indføres til Unionen, udgør en begrænset risiko. Den risikobaserede tilgang til identitetskontrol og fysisk kontrol bør søges fulgt ved at gøre brug af tilgængelige datasæt og oplysninger og af IT-dataindsamling og -styringssystemer.

(59)

I visse tilfælde kunne offentlig kontrol, der normalt gennemføres af kompetente myndigheder på grænsekontrolsteder, gennemføres på andre kontrolsteder eller af andre myndigheder, forudsat at der sikres et højt niveau af sundhed for mennesker, dyr og planter, dyrevelfærd og i forbindelse med GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også af miljøbeskyttelse.

(60)

Med henblik på at tilrettelægge et effektivt system for offentlig kontrol bør sendinger, der ankommer fra tredjelande, og som kræver kontrol ved deres indførsel til Unionen, ledsages af et fælles sundhedsimportdokument, der skal anvendes til at give forhåndsmeddelelse om sendingers ankomst til grænsekontrolstedet og til at registrere resultatet af den gennemførte offentlige kontrol og af de afgørelser, som træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med de sendinger, de ledsager. Samme dokument bør anvendes af operatøren til at opnå klarering fra toldmyndighederne, når al offentlig kontrol er gennemført.

(61)

I nogle medlemsstater er det på grund af særlige geografiske begrænsninger, såsom lange kyststrækninger eller grænser, vanskeligt at opfylde mindstekravene til grænsekontrolsteder på et permanent grundlag. Indførsel af uforarbejdede trækævler sker normalt i store mængder gennem specialiserede havne eller kontrolsteder og med uregelmæssige mellemrum, hvilket gør det vanskeligt at opretholde permanent bemandede og fuldt udstyrede grænsekontrolsteder. Undtagelser fra mindstekravene til grænsekontrolsteder bør være muligt med henblik på at sikre en effektiv offentlig kontrol af specifikke uforarbejdede trækævler.

(62)

Offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen fra tredjelande, bør gennemføres på grænsekontrolsteder, der er udpeget af medlemsstaterne i overensstemmelse med et sæt mindstekrav. Udpegelsen af sådanne kontrolsteder bør inddrages eller suspenderes, hvis de ikke længere overholder mindstekravene, eller hvis deres aktiviteter kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet. Der bør ved afgørelsen om, hvorvidt en sådan udpegelse skal inddrages eller suspenderes, tages hensyn til risikoens alvor og proportionalitetsprincippet.

(63)

For at sikre en ensartet anvendelse af reglerne for offentlig kontrol på sendinger, der ankommer fra tredjelande, bør der fastsættes fælles regler for, hvilke tiltag de kompetente myndigheder og operatørerne bør iværksætte i tilfælde af mistanke om manglende overholdelse og i forbindelse med sendinger, som ikke overholder lovgivningen, og sendinger, der kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet.

(64)

For at undgå inkonsekvens og overlapning i forbindelse med udførelsen af offentlig kontrol, muliggøre rettidig identifikation af sendinger, der er omfattet af offentlig kontrol på grænsekontrolsteder og andre kontrolsteder, og for at sikre, at kontrollen gennemføres på en effektiv måde, bør samarbejde og udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, toldmyndigheder og andre relevante myndigheder, som håndterer sendinger, der ankommer fra tredjelande, sikres.

(65)

Medlemsstaterne bør sikre, at der altid er tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed, så de kompetente myndigheder, der gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, råder over tilstrækkeligt personale og udstyr. Det er primært operatørerne, der er ansvarlige for at sikre, at deres aktiviteter udføres i overensstemmelse med EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, men det egenkontrolsystem, som de indfører til dette formål, bør suppleres med et dedikeret system til offentlig kontrol, der opretholdes af den enkelte medlemsstat for at sikre en effektiv markedsovervågning i agrofødevarekæden. Et sådant system er i sagens natur komplekst og ressourcekrævende og bør have en stabil tilførsel af ressourcer til offentlig kontrol og dét på et niveau, der svarer til det til enhver tid gældende håndhævelsesbehov. For at mindske det offentlige kontrolsystems afhængighed af de offentlige finanser bør de kompetente myndigheder opkræve gebyrer eller afgifter for at dække deres omkostninger ved offentlig kontrol af visse operatører og for visse aktiviteter, for hvilke EU-lovgivningen om agrofødevarekæden kræver registrering eller godkendelse i henhold til EU-reglerne for fødevare- og foderhygiejne eller reglerne for plantesundhed. Der bør også opkræves gebyrer eller afgifter hos operatører for at kompensere for omkostningerne ved gennemført offentlig kontrol med henblik på udstedelse af et officielt certifikat eller en officiel attestering og omkostninger ved offentlig kontrol, som gennemføres af de kompetente myndigheder på grænsekontrolsteder.

(66)

Gebyrer eller afgifter bør dække, men ikke overstige, de kompetente myndigheders omkostninger, herunder indirekte omkostninger, ved offentlig kontrol. Indirekte omkostninger kan eventuelt omfatte omkostningerne ved den støtte og tilrettelæggelse, der er nødvendig for planlægning og udførelse af offentlig kontrol. Sådanne omkostninger bør beregnes ud fra den enkelte offentlige kontrol eller ud fra den samlede offentlige kontrol, der er gennemført i en given periode. Hvis der pålægges gebyrer eller afgifter ud fra de faktiske omkostninger ved den enkelte offentlige kontrol, bør operatører med gode resultater med hensyn til overholdelse betale lavere samlede afgifter end dem med dårlige resultater, da de bør være omfattet af mindre hyppig offentlig kontrol. For at fremme overholdelse af EU-lovgivningen fra alle operatørers side, uanset hvilken metode (på grundlag af de faktiske omkostninger eller et fast beløb) den enkelte medlemsstat har valgt til beregning af gebyrerne eller afgifterne, bør gebyrer eller afgifter, hvis de beregnes ud fra de kompetente myndigheders samlede udgifter i en given periode og opkræves hos alle operatører, uanset om de er omfattet af offentlig kontrol i referenceperioden eller ej, beregnes således, at de belønner operatører med konsekvent gode resultater med hensyn til overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden.

(67)

Det bør ikke være tilladt direkte eller indirekte at refundere gebyrer eller afgifter, som er opkrævet af de kompetente myndigheder, da det ville gå ud over operatører, som ikke fik gebyrer refunderet, og potentielt skabe konkurrenceforvridninger.

(68)

Finansiering af offentlig kontrol gennem gebyrer eller afgifter, der opkræves hos operatører, bør ske i fuld åbenhed, således at borgere og virksomheder får mulighed for at forstå, hvilken metode og hvilke data der anvendes til at fastsætte gebyrer eller afgifter.

(69)

EU-lovgivningen for agrofødevarekæden fastsætter, i hvilke tilfælde markedsføring eller flytning af visse dyr eller varer bør ledsages af et officielt certifikat, som er underskrevet af den certifikatudstedende embedsmand. Det er hensigtsmæssigt at fastlægge et fælles regelsæt for de kompetente myndigheders og de certifikatudstedende embedsmænds forpligtelser med hensyn til udstedelse af officielle certifikater og for, hvilke karakteristika de officielle certifikater bør have for at sikre deres pålidelighed.

(70)

I andre tilfælde fastsættes det i de regler, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, at markedsføring eller flytning af visse dyr eller varer skal være ledsaget af en officiel mærkeseddel, et officielt mærke eller en anden officiel attestering udstedt af operatørerne under de kompetente myndigheders officielle tilsyn eller af de kompetente myndigheder selv. Officielle attesteringer omfatter f.eks. plantepas, logoer for økologiske produkter og identifikationsmærker, når disse er foreskrevet i Unionens lovgivning, samt mærkning af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter. Det er hensigtsmæssigt at fastlægge et minimumsregelsæt for at sikre, at også udstedelse af officielle attesteringer kan foregå i overensstemmelse med passende garantier for pålidelighed.

(71)

Offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter bør bygge på analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsmetoder, der opfylder de nyeste videnskabelige standarder og tilbyder gode, pålidelige og sammenlignelige resultater i hele Unionen. De metoder, der anvendes af officielle laboratorier, samt kvaliteten og ensartetheden af de analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsdata, som de leverer, bør derfor hele tiden forbedres. Med henblik herpå bør Kommissionen have mulighed for at udpege og benytte ekspertbistand fra EU-referencelaboratorierne på alle de områder i agrofødevarekæden, hvor der er behov for præcise og pålidelige analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsresultater. EU-referencelaboratorierne bør navnlig sikre, at nationale referencelaboratorier og officielle laboratorier gives ajourførte oplysninger om tilgængelige metoder, tilrettelægge eller deltage aktivt i sammenlignende undersøgelser mellem laboratorier og tilbyde kurser for nationale referencelaboratorier eller officielle laboratorier.

(72)

Artikel 32, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1829/2003 og artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 (20) tildeler EU-referencelaboratoriet for genetisk modificerede fødevarer og genetisk modificeret foder henholdsvis EU-referencelaboratoriet for fodertilsætningsstoffer specifikke opgaver som led i godkendelsesproceduren for genetisk modificerede fødevarer eller genetisk modificeret foder eller fodertilsætningsstoffer, navnlig hvad angår afprøvning, evaluering og validering af den påvisnings- eller analysemetode, som ansøgerne foreslår. Disse laboratorier bør derfor fungere som EU-referencelaboratorier med henblik på denne forordning.

(73)

De kompetente myndigheder bør til gennemførelse af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, som tager sigte på at afsløre mulige overtrædelser af reglerne, herunder overtrædelser som følge af svigagtig eller vildledende adfærd, samt på dyrevelfærdsområdet have adgang til ajourførte, pålidelige og sammenhængende tekniske data, forskningsresultater, nye teknikker og ekspertise i fornødent omfang til at kunne anvende EU-lovgivningen på disse to områder korrekt. Med henblik herpå bør Kommissionen kunne udpege og benytte ekspertbistand fra EU-referencecentre med hensyn til agrofødevarekædens autenticitet og integritet og til dyrevelfærd.

(74)

For at nå målene i denne forordning og bidrage til et velfungerende indre marked, der nyder forbrugernes tillid, bør tilfælde af manglende overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, der kræver håndhævelsesskridt i mere end én medlemsstat, forfølges effektivt og konsekvent. Det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF), der blev indført i medfør af artikel 50 i forordning (EF) nr. 178/2002, gør det allerede muligt for de kompetente myndigheder hurtigt at udveksle og formidle oplysninger om alvorlige direkte eller indirekte risici for menneskers sundhed i forbindelse med fødevarer eller foder eller alvorlige risici for menneskers eller dyrs sundhed eller for så vidt angår foder miljøet med henblik på at gøre det muligt at træffe hurtige foranstaltninger til at imødegå disse alvorlige risici. Dette instrument, som gør det muligt for alle berørte medlemsstater at iværksætte rettidige tiltag for at imødegå visse alvorlige risici i agrofødevarekæden, kan imidlertid ikke tjene til at muliggøre effektiv grænseoverskridende bistand og effektivt grænseoverskridende samarbejde mellem kompetente myndigheder for at sikre, at tilfælde af manglende overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden med en grænseoverskridende dimension forfølges effektivt ikke kun i den medlemsstat, hvor den manglende overholdelse først påvises, men også i den medlemsstat, hvor den manglende overholdelse har sin oprindelse. Navnlig bør administrativ bistand og samarbejde give kompetente myndigheder mulighed for at dele oplysninger samt opdage, undersøge og iværksætte effektive og forholdsmæssige tiltag til at forfølge grænseoverskridende overtrædelser af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden også i tilfælde, hvor potentielt svigagtig eller vildledende adfærd har eller muligvis har en grænseoverskridende dimension.

(75)

Anmodninger om administrativ bistand og alle meddelelser bør følges op på behørig vis. For at fremme administrativ bistand og samarbejde bør medlemsstaterne pålægges at udpege et eller flere forbindelsesorganer til at bistå og koordinere kommunikationen mellem kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning og for at strømline og forenkle samarbejdet mellem medlemsstaterne bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om specifikationer for de tekniske værktøjer, der skal anvendes, procedurerne for kommunikationen mellem forbindelsesorganer og et standardformat for anmodninger om bistand, meddelelser og svar.

(76)

Den enkelte medlemsstat bør pålægges at udarbejde og regelmæssigt ajourføre en flerårig national kontrolplan, der dækker alle de områder, der reguleres af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, og som indeholder oplysninger om strukturen og tilrettelæggelsen af dens offentlige kontrolsystem. Sådanne flerårige nationale kontrolplaner er det instrument, hvormed den enkelte medlemsstat bør sikre, at offentlig kontrol gennemføres på en risikobaseret og effektiv måde på hele dens område og i hele agrofødevarekæden samt i under overholdelse af denne forordning. Passende høring af relevante interessenter forud for udarbejdelsen af planerne bør sikre deres egnethed til dette formål.

(77)

For at sikre sammenhæng og fuldstændighed i de flerårige nationale kontrolplaner bør hver medlemsstat udpege ét organ, der har til opgave at koordinere udarbejdelsen af dens flerårige nationale kontrolplan og om nødvendigt indhente oplysninger om planens gennemførelse, revision og ajourføring.

(78)

Medlemsstaterne bør pålægges at indsende en årsrapport til Kommissionen med oplysninger om kontrolaktiviteter og gennemførelsen af de flerårige nationale kontrolplaner. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning og for at fremme indsamling og indberetning af sammenlignelige data, efterfølgende kompilering af sådanne data til EU-dækkende statistikker og udarbejdelse af rapporter fra Kommissionens side om udførelsen af offentlig kontrol i hele Unionen bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge standardformularer for årsrapporter.

(79)

Kommissionens eksperter bør kunne gennemføre kontrol, herunder audit, i medlemsstaterne for at verificere, hvordan den relevante EU-lovgivning anvendes, og hvordan de nationale kontrolsystemer og kompetente myndigheder fungerer. Kommissionens kontrol bør også tjene til at undersøge og indsamle oplysninger om håndhævelsespraksis eller problemer, krisesituationer og nye udviklinger i medlemsstaterne. Efter anmodning fra den pågældende medlemsstat bør Kommissionens eksperter også kunne deltage i kontrol, der gennemføres af tredjelandes kompetente myndigheder på den pågældende medlemsstats område; sådan kontrol bør tilrettelægges i tæt samarbejde mellem den berørte medlemsstat og Kommissionen.

(80)

Dyr og varer fra tredjelande bør overholde de samme krav som dem, der gælder for Unionens dyr og varer, eller krav, der anerkendes som mindst ækvivalente hermed for så vidt angår de mål, som forfølges af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden. Dette princip er afspejlet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 178/2002, som stiller krav om, at fødevarer og foder, som importeres til Unionen, overholder de relevante krav i Unionens fødevarelovgivning eller krav, der anerkendes som mindst ækvivalente hermed. Specifikke krav til anvendelsen af dette princip er fastlagt i EU-reglerne om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere, som forbyder indførsel til Unionen af visse skadegørere, der ikke er til stede (eller kun i begrænset omfang er til stede) i Unionen, i EU-reglerne om dyresundhedsmæssige krav, hvorefter indførsel af f dyr og visse animalske produkter til Unionen kun er tilladt fra tredjelande, der er opført på en liste, som er opstillet til formålet, samt i EU-reglerne for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol af animalske produkter til menneskelig konsum, som også indeholder bestemmelser om opstilling af en liste over tredjelande, fra hvilke disse produkter kan komme ind i Unionen.

(81)

For at sikre, at dyr og varer, der indføres til Unionen fra tredjelande, overholder alle de krav, som er fastlagt i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, eller krav, der betragtes som ækvivalente hermed, i tillæg til de krav, som er fastlagt i EU-reglerne om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere, EU-reglerne om dyresundhedsmæssige krav og EU-reglerne om særlige hygiejneregler for animalske fødevarer for at sikre, at de krav, der i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden er fastlagt vedrørende plante- og dyresundhedsproblemer, er opfyldt, bør Kommissionen bemyndiges til at fastlægge betingelser for indførsel af dyr og varer til Unionen i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at disse dyr og varer overholder alle relevante krav i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden eller hermed ækvivalente krav. Sådanne betingelser bør finde anvendelse på dyr eller varer eller kategorier af dyr eller varer fra alle tredjelande eller fra visse tredjelande eller regioner heri.

(82)

Hvis der i særlige tilfælde er dokumentation for, at visse dyr eller varer med oprindelse i et tredjeland, en gruppe af tredjelande eller regioner heri kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet, eller hvis der er dokumentation for, at der muligvis forekommer omfattende alvorlig manglende overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, bør Kommissionen kunne vedtage foranstaltninger for at begrænse en sådan risiko.

(83)

Gennemførelsen af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på en effektiv måde og i sidste ende sikkerheden og sundheden for mennesker, dyr og planter og beskyttelsen af miljøet afhænger også af, at kontrolmyndighedernes har veluddannet personale til rådighed med et tilstrækkeligt kendskab til alle de forhold, der er relevante for korrekt anvendelse af EU-lovgivningen. Kommissionen bør tilbyde passende og målrettet uddannelse for at fremme en ensartet tilgang til offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter fra de kompetente myndigheders side. For at øge kendskabet i tredjelande til EU-lovgivningen og -kravene vedrørende agrofødevarekæden bør sådan uddannelse også tilbydes personalet hos de kompetente myndigheder i tredjelande. I sidstnævnte tilfælde bør uddannelsesaktiviteterne udformes under hensyntagen til udviklingslandes særlige behov til støtte for deres kontrol og håndhævelsesforanstaltninger, således at de kan opfylde de krav, der gælder for indførsel af dyr og varer til Unionen.

(84)

For at fremme deling af erfaringer og bedste praksis mellem de kompetente myndigheder bør Kommissionen også i samarbejde med medlemsstaterne kunne tilrettelægge programmer for udveksling mellem medlemsstaterne af personale, som beskæftiger sig med offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter.

(85)

Det er vigtigt af hensyn til en effektiv gennemførelse af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, Kommissionen og, hvis det er relevant, operatørerne hurtigt og effektivt kan udveksle data og oplysninger om offentlig kontrol eller resultaterne heraf. Der er ved EU-lovgivning indført en række informationssystemer, som forvaltes af Kommissionen, og som giver mulighed for, at sådanne data og oplysninger kan håndteres og forvaltes gennem EU-dækkende IT- og internetbaserede redskaber. Et system til registrering og sporing af officielle kontrolresultater er Traces-systemet, der blev indført ved Kommissionens beslutning 2003/24/EF (21) og 2004/292/EF (22) i overensstemmelse med Rådets direktiv 90/425/EØF (23), og som i øjeblikket anvendes til forvaltning af data og oplysninger om dyr og animalske produkter og offentlig kontrol heraf. Denne forordning bør gøre det muligt at bevare og opgradere dette system, så det kan anvendes til alle varer, for hvilke EU-lovgivningen om agrofødevarekæden fastlægger specifikke krav eller praktiske ordninger for offentlig kontrol. Der findes også særlige IT-systemer til hurtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og med Kommissionen om risici, der eventuelt kan opstå i agrofødevarekæden eller for dyre- og plantesundheden. Ved artikel 50 i forordning (EF) nr. 178/2002 indførtes RASFF, som er et system til meddelelse om direkte eller indirekte sundhedsrisici for mennesker, der hidrører fra fødevarer eller foder, ved artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (24) indførtes et system til anmeldelse af og rapportering om foranstaltninger, der træffes mod listeopførte sygdomme, og ved artikel 103 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (25) indførtes et system til anmeldelse af og rapportering om forekomst af skadegørere og til anmeldelse af tilfælde af manglende overholdelse. Alle sådanne systemer bør fungere på en harmonisk og konsekvent måde, der gør brug af synergi mellem de forskellige systemer, undgår overlap, forenkler deres drift og gør dem mere effektive.

(86)

Med henblik på en mere effektiv forvaltning af offentlig kontrol bør Kommissionen indføre et IT-informationssystem, der integrerer og om nødvendigt opgraderer alle relevante eksisterende informationssystemer, og som skaber mulighed for anvendelse af avancerede kommunikations- og certificeringsværktøjer og for den mest effektive anvendelse af data og oplysninger i forbindelse med offentlig kontrol. For at undgå unødige overlap i forbindelse med oplysningskrav bør der ved udformningen af et sådant IT-system, hvis det er relevant, tages højde for behovet for at sikre kompatibiliteten og interoperabiliteten af et sådant IT-system med andre informationssystemer, som benyttes af offentlige myndigheder, og gennem hvilke relevante data automatisk udveksles eller gøres tilgængelige. Desuden bør der skabes mulighed for at anvende elektroniske signaturer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF (26), i overensstemmelse med den digitale dagsorden for Europa. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse bør høres i udviklingsfasen af en ny funktionalitet i et sådant IT-system samt i forbindelse med udviklingen af relevante gennemførelsesforanstaltninger, som kan påvirke behandlingen af personoplysninger og privatlivets fred.

(87)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning vedrørende IT-systemets korrekte fungeren, dets tekniske specifikationer samt opgaver og beføjelser for de forskellige involverede aktører og brugere, navnlig under hensyntagen til behovet for at minimere de administrative byrder i givet fald ved hjælp af internationalt standardiseret sprog, meddelelsesstruktur og udvekslingsprotokoller, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(88)

De kompetente myndigheder bør undersøge tilfælde, hvor der er mistanke om manglende overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, og, hvis der konstateres manglende overholdelse, fastslå dens oprindelse og omfang samt operatørernes ansvar. De kompetente myndigheder bør også træffe passende foranstaltninger til at sikre, at de berørte operatører retter op på situationen, og til at forebygge yderligere manglende overholdelse. De kompetente myndigheders tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser og håndhævelsesforanstaltninger bør tage behørigt hensyn til potentielle risici og sandsynligheden for svigagtig eller vildledende adfærd i agrofødevarekæden.

(89)

Verifikation af overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden gennem offentlig kontrol er af afgørende betydning for at sikre, at målene med denne lovgivning faktisk nås i hele Unionen. Forstyrrelser i en medlemsstats kontrolsystemer kan i visse tilfælde i væsentlig grad hindre virkeliggørelsen af disse mål og føre til, at der opstår risici for menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet uafhængigt af operatørers og andre aktørers inddragelse eller ansvar, eller føre til situationer med alvorlig og omfattende manglende overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen have mulighed for at reagere i tilfælde af alvorlige forstyrrelser i en medlemsstats kontrolsystem ved at vedtage foranstaltninger, der tager sigte på at begrænse eller fjerne disse risici fra agrofødevarekæden, indtil den berørte medlemsstat har iværksat de nødvendige tiltag til at udbedre forstyrrelsen i kontrolsystemet. Kommissionen bør derfor tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(90)

Overtrædelse af reglerne i EU-lovgivningen om agrofødevarekæden og i denne forordning bør være omfattet af sanktioner, der er effektive, har afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, på nationalt plan i hele Unionen, og hvis strenghed bl.a. tager hensyn til de mulige skader for menneskers sundhed, som overtrædelsen kan forårsage, herunder i tilfælde, hvor operatører ikke samarbejder under en offentlig kontrol, og i tilfælde, hvor der fremlægges eller anvendes falske eller vildledende officielle certifikater eller attesteringer. For at gøre økonomiske sanktioner for overtrædelse af reglerne, der er begået ved svigagtig eller vildledende adfærd, tilstrækkelig afskrækkende bør de fastsættes på et niveau, der søger at overstige den uberettigede fordel, som den, der har begået overtrædelsen, har opnået ved denne adfærd.

(91)

Enhver person bør have mulighed for at bringe nye oplysninger til de kompetente myndigheders kendskab, som hjælper dem med at afsløre og pålægge sanktioner i tilfælde af overtrædelse af denne forordning og på de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2. Men rapportering af uregelmæssigheder (»whistleblowing«) vil eventuelt kunne hindres på grund af mangel på klare procedurer eller frygt for repressalier. Rapportering af sådanne overtrædelser er et nyttigt redskab til at sikre, at en kompetent myndighed har mulighed for at afsløre og pålægge sanktioner for overtrædelser. Denne forordning bør derfor sikre, at der er indført passende ordninger for at gøre det muligt for enhver person at gøre de kompetente myndigheder opmærksomme på sådanne mulige overtrædelser og beskytte vedkommende person mod repressalier.

(92)

Nærværende forordning dækker områder, der allerede er dækket i visse gældende retsakter. For at undgå overlap og etablere en sammenhængende lovramme bør følgende retsakter ophæves og erstattes af nærværende forordning: forordning (EF) nr. 882/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 (27), Rådets direktiv 89/608/EØF (28), 89/662/EØF (29), 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EØF, 96/93/EF (30) og 97/78/EØF og Rådets beslutning 92/438/EØF (31).

(93)

For at sikre konsekvens bør der foretages ændringer af følgende retsakter: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 (32), Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 (33), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (34), forordning (EF) nr. 1069/2009, Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 (35), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (36), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (37) og Rådets direktiv 98/58/EF (38), 1999/74/EF (39), 2007/43/EF (40), 2008/119/EF (41) og 2008/120/EF (42).

(94)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 (43) udgør en ramme for Unionens finansiering af tiltag og foranstaltninger i hele agrofødevarekæden på de områder, den dækker, under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Nogle af disse retsakter og foranstaltninger har til formål at forbedre gennemførelsen af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i hele Unionen. Forordning (EU) nr. 652/2014 bør ændres for at tage højde for ophævelsen af forordning (EF) nr. 882/2004 som følge af nærværende forordning.

(95)

I betragtning af den særlige situation, der gør sig gældende for plantesektoren, som hidtil ikke har været underlagt samme kontrolniveau som andre varer under denne forordning, er det vigtigt, at indførelsen af det nye system foregår så glat og problemfrit som muligt. Det er derfor nødvendigt at indføre særlige bestemmelser vedrørende tidspunktet for vedtagelse af relevante delegerede retsakter. Det er også klart, at det er berettiget at have en undtagelse fra forpligtelsen til den dokumentkontrol, der foretages på grænsekontrolsteder, for plantesektoren for så vidt angår planter, planteprodukter og andre objekter, der udgør en lav risiko, og at tillade dokumentkontrol på afstand fra grænsekontrolsteder for planter, planteprodukter og andre objekter, hvor en sådan kontrol på afstand kan give et tilsvarende sikkerhedsniveau.

(96)

For at ændre henvisningerne til europæiske standarder og bilag II og III til denne forordning for at tage højde for den lovgivningsmæssige, tekniske og videnskabelige udvikling og for at supplere denne forordning med specifikke regler for offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på de områder, som den dækker, herunder regler om personalets kvalifikationer og uddannelse, om de kompetente myndigheders yderligere ansvarsområder og opgaver, om tilfælde, hvor akkreditering af laboratorier ikke er påkrævet, om visse undtagelser fra offentlig kontrol ved grænserne, om de kriterier, der skal anvendes til at fastlægge hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol, om fastlæggelse af de betingelser, der skal opfyldes af visse dyr eller varer, som indføres til Unionen fra tredjelande, om yderligere krav og opgaver til EU-referencelaboratorier og -centre og om yderligere krav til nationale referencelaboratorier, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13 april 2016 om bedre lovgivning (44). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(97)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning for så vidt angår udpegelsen af EU-referencelaboratorier og EU-referencecentre med henblik på agrofødevarekædens autenticitet og integritet samt dyrevelfærd, vedtagelsen af programmet for Kommissionens kontrol i medlemsstaterne og gennemførelsen af hyppigere offentlig kontrol i tilfælde af overtrædelser af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, som kræver koordineret bistand og opfølgning fra Kommissionens side, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(98)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning, herunder regler og praktiske ordninger vedrørende audit, certifikaters og andre dokumenters format, indførelse af IT-informationsstyringssystemer, samarbejdet mellem operatører og kompetente myndigheder og mellem kompetente myndigheder, toldmyndigheder og andre myndigheder, prøveudtagnings-, og laboratorieanalyse-, -undersøgelses- og -diagnosticeringsmetoder samt validering og tolkning heraf, sporbarhed, opførelse af produkter eller varer, der er genstand for kontrol, på en liste samt opførelse af lande eller regioner, som kan eksportere visse dyr og varer til Unionen, forhåndsmeddelelse om sendinger, udveksling af oplysninger, grænsekontrolsteder, isolation og karantæne, godkendelse af kontrol forud for eksport foretaget af tredjelande, foranstaltninger med henblik på at begrænse en risiko eller bringe en omfattende alvorlig manglende overholdelse vedrørende visse dyr eller varer med oprindelse i et tredjeland eller en region heri til ophør, anerkendelse af tredjelande eller regioner, der tilbyder garantier, som er ækvivalente med dem, der anvendes i Unionen, og ophævelse heraf, uddannelsesaktiviteter for personalet og programmer for udveksling af personale mellem medlemsstaterne samt om beredskabsplanerne for fødevarer og foder, jf. artikel 55, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (45).

(99)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre en harmoniseret tilgang til offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, der gennemføres med henblik på at sikre anvendelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan derimod på grund af sin virkning, kompleksitet, tværnationale og internationale karakter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

gennemførelse af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter af medlemsstaternes kompetente myndigheder

b)

finansiering af offentlig kontrol

c)

administrativ bistand og samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på korrekt anvendelse af de regler, der er omhandlet i stk. 2

d)

Kommissionens gennemførelse af kontrol i medlemsstaterne og i tredjelande

e)

vedtagelse af betingelser, som skal opfyldes for så vidt angår dyr og varer, der indføres til Unionen fra et tredjeland

f)

etablering af et IT-informationssystem til håndtering af oplysninger og data i forbindelse med offentlig kontrol.

a)

fødevarer og fødevaresikkerhed, -integritet og -sundhed i alle led i produktionen, tilvirkningen og distributionen af fødevarer, herunder regler, der har til formål at sikre fair praksis i forbindelse med handel og beskytte forbrugerinteresser og -oplysning, og fremstilling og anvendelse af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer

b)

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (GMO'er) med henblik på fødevare- og foderproduktion

c)

foder og fodersikkerhed i ethvert led i produktionen, tilvirkningen og distributionen af foder og anvendelse af foder, herunder regler, der har til formål at sikre fair praksis i forbindelse med handel og beskytte forbrugersundhed, -interesser og -oplysning

d)

dyresundhedskrav

e)

forebyggelse og minimering af risici for menneskers og dyrs sundhed ved animalske biprodukter og afledte produkter

f)

dyrevelfærdskrav

g)

beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere

h)

krav til markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og bæredygtig brug af pesticider, undtagen pesticidudbringningsudstyr

i)

økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter

j)

anvendelse af og mærkning i forbindelse med beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter.

a)

forordning (EU) nr. 1308/2013; dog finder nærværende forordning anvendelse på den kontrol, der gennemføres i henhold til artikel 89 i forordning (EU) nr. 1306/2013, hvor denne kontrol identificerer eventuel svigagtig eller vildledende adfærd med hensyn til de handelsnormer, der er omhandlet i artikel 73-91 i forordning (EU) nr. 1308/2013

b)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU (46)

c)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF (47).

a)

operatørers overholdelse af denne forordning og de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og

b)

at dyr eller varer opfylder de krav, som er fastlagt i reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2, herunder med henblik på udstedelse af et officielt certifikat eller en officiel attestering.

1)

»fødevarelovgivning«: fødevarelovgivning som defineret i artikel 3, nr. 1), i forordning (EF) nr. 178/2002

2)

»foderlovgivning«: de love, forordninger og administrative bestemmelser, som enten på EU-plan eller på nationalt plan regulerer foder i almindelighed og fodersikkerhed i særdeleshed i ethvert led i produktion, tilvirkning og distribution eller anvendelse af foder

3)

»kompetente myndigheder«:

4)

»økologikontrolmyndighed«: en offentlig administrativ organisation for økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter i en medlemsstat, som de kompetente myndigheder helt eller delvis har overdraget deres beføjelser i forbindelse med anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (48), herunder, hvis det er relevant, den tilsvarende myndighed i et tredjeland eller den tilsvarende myndighed, som opererer i et tredjeland

5)

»organ med delegerede opgaver«: en separat juridisk person, til hvem de kompetente myndigheder har delegeret bestemte offentlige kontrolopgaver eller bestemte opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter

6)

»kontrolverifikationsprocedurer«: de ordninger, der træffes, og tiltag, der iværksættes, af de kompetente myndigheder med henblik på at sikre, at offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter er konsekvente og effektive

7)

»kontrolsystem«: et system, der omfatter de kompetente myndigheder og de ressourcer, strukturer, ordninger og procedurer, som er indført i en medlemsstat for at sikre, at offentlig kontrol gennemføres i overensstemmelse med denne forordning og med de regler, der er omhandlet i artikel 18-27

8)

»kontrolplan«: en beskrivelse, der er udarbejdet af de kompetente myndigheder, og som indeholder oplysninger om det offentlige kontrolsystems struktur, tilrettelæggelse og funktion samt den detaljerede planlægning af den offentlige kontrol, der i en given periode skal gennemføres på hvert af de områder, som reguleres af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

9)

»dyr«: dyr som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/429

10)

»dyresygdom«: sygdom som defineret i artikel 4, nr. 16), i forordning (EU) 2016/429

11)

»vare«: alt, hvad der er omfattet af en eller flere af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, bortset fra dyr

12)

»fødevarer«: fødevarer som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 178/2002

13)

»foder«: foder som defineret i artikel 3, nr. 4), i forordning (EF) nr. 178/2002

14)

»animalske biprodukter«: animalske biprodukter som defineret i artikel 3, nr. 1), i forordning (EF) nr. 1069/2009

15)

»afledte produkter«: afledte produkter som defineret i artikel 3, nr. 2), i forordning (EF) nr. 1069/2009

16)

»planter«: planter som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2016/2031

17)

»planteskadegørere«: skadegørere som defineret i artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031

18)

»plantebeskyttelsesmidler«: plantebeskyttelsesmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009

19)

»animalske produkter«: animalske produkter som defineret i punkt 8.1 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (49)

20)

»avlsmateriale«: avlsmateriale som defineret i artikel 4, nr. 28), i forordning (EU) 2016/429

21)

»planteprodukter«: planteprodukter som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2016/2031

22)

»andre objekter«: andre objekter som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) 2016/2031

23)

»fare«: enhver agens eller ethvert forhold med en potentielt negativ virkning for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet

24)

»risiko«: funktion af sandsynligheden for en negativ virkning for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet og af alvoren af en sådan virkning som følge af en fare

25)

»officiel certificering«: den procedure, hvorved de kompetente myndigheder bekræfter, at et eller flere af de krav, der er fastlagt i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, overholdes

26)

»certifikatudstedende embedsmand«:

27)

»officielt certifikat«: et dokument i papirudgave eller elektronisk form, der er underskrevet af den certifikatudstedende embedsmand, og som sikrer opfyldelse af et eller flere krav i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

28)

»officiel attestering«: enhver mærkeseddel, ethvert mærke eller anden form for attestering udstedt af operatørerne under tilsyn gennem dedikeret offentlig kontrol fra de kompetente myndigheders side eller af de kompetente myndigheder selv, og som sikrer overholdelsen af et eller flere krav i denne forordning eller i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

29)

»operatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er omfattet af en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2

30)

»audit«: en systematisk og uafhængig undersøgelse for at fastslå, om aktiviteter og resultaterne af sådanne aktiviteter er i overensstemmelse med de planlagte ordninger, og om disse ordninger anvendes effektivt og er egnet til at nå målene

31)

»rating«: klassificering af operatører ud fra en vurdering af, i hvilket omfang de opfylder ratingkriterierne

32)

»embedsdyrlæge«: en dyrlæge, der som enten personale eller på anden måde er udpeget af en kompetent myndighed, og som er tilstrækkeligt kvalificeret til at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i overensstemmelse med denne forordning og de relevante regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

33)

»officiel plantesundhedskontrollør«: en fysisk person, der som enten personale eller på anden måde er udpeget af en kompetent myndighed, og som er tilstrækkeligt uddannet til at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i overensstemmelse med denne forordning og de relevante regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g)

34)

»specificeret risikomateriale«: specificeret risikomateriale som defineret i artikel 3, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 999/2001

35)

»langvarig forsendelse«: en langvarig forsendelse som defineret i artikel 2, litra m), i forordning (EF) nr. 1/2005

36)

»pesticidudbringningsudstyr«: pesticidudbringningsudstyr som defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2009/128/EF

37)

»sending«: et antal dyr eller en mængde varer omfattet af samme officielle certifikat, officielle attestering eller ethvert andet dokument, som befordres med samme transportmiddel og kommer fra samme område eller tredjeland, og som bortset fra varer, der er omfattet af de i artikel 1, stk. 2, litra g), omhandlede regler er af samme type, klasse eller betegnelse

38)

»grænsekontrolsted«: et sted med tilhørende faciliteter udpeget af en medlemsstat med henblik på gennemførelse af offentlig kontrol, jf. artikel 47, stk. 1

39)

»udgangssted«: et grænsekontrolsted eller ethvert andet sted udpeget af en medlemsstat, hvor dyr, som falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1/2005, forlader Unionens toldområde

40)

»indføres til Unionen« eller »indførsel til Unionen«: enhver handling, hvorved dyr eller varer bringes ind på et af de områder, der er opført i bilag I til nærværende forordning, fra steder uden for disse områder, undtagen i forbindelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), hvor disse udtryk betyder at bringe varer ind på »Unionens område« som defineret i artikel 1, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) 2016/2031

41)

»dokumentkontrol«: undersøgelse af de officielle certifikater, de officielle attesteringer og andre dokumenter, herunder handelsdokumenter, som forsendelsen skal ledsages af, jf. de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og artikel 56, stk. 1, eller gennemførelsesretsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 77, stk. 3, artikel 126, stk. 3, artikel 128, stk. 1, og artikel 129, stk. 1

42)

»identitetskontrol«: en visuel inspektion for at verificere, at indholdet og mærkningen af en forsendelse, herunder mærkerne på dyr, plomber og transportmidler, svarer til oplysningerne i de officielle certifikater, officielle attesteringer og andre dokumenter, der ledsager den

43)

»fysisk kontrol«: en kontrol af dyr eller varer og, hvis det er relevant, kontrol af emballering, transportmiddel, mærkning og temperatur, prøveudtagning med henblik på analyse, undersøgelse eller diagnosticering og enhver anden form for fornøden kontrol for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

44)

»transit«: flytning fra et tredjeland til et andet tredjeland under toldtilsyn gennem et af de områder, der er opført i bilag I, eller fra et af de områder, der er opført i bilag I, til et andet område, der er opført i bilag I, efter at have passeret gennem et tredjelands område, undtagen i forbindelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), hvor det betyder et af følgende:

45)

»toldmyndighedernes tilsyn«: toldtilsyn som defineret i artikel 5, nr. 27), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (50)

46)

»toldmyndighedernes kontrol«: toldkontrol som defineret i artikel 5, nr. 3), i forordning (EU) nr. 952/2013

47)

»officiel tilbageholdelse«: den procedure, hvorved de kompetente myndigheder sikrer, at dyr og varer, som er omfattet af offentlig kontrol, ikke flyttes eller er genstand for manipulation, før der er truffet afgørelse om deres bestemmelsessted; dette omfatter opbevaring hos operatører under de kompetente myndigheders kontrol og i overensstemmelse med deres instrukser

48)

»logbog«: det dokument, der er omhandlet i bilag II, punkt 1-5, til forordning (EF) nr. 1/2005

49)

»officiel medhjælper«: en repræsentant for de kompetente myndigheder, der er uddannet i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i henhold til artikel 18, og ansat til at udføre bestemte offentlige kontrolopgaver eller bestemte opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter

50)

»kød og spiselige slagtebiprodukter« med henblik på nærværende forordnings artikel 49, stk. 2, litra a): de produkter, der er opført på listen i bilag I, del II, afsnit I, kapitel 2, underkapitel 0201-0208, til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (51)

51)

»sundhedsmærke«: et mærke, der anbringes efter gennemførelsen af den offentlige kontrol, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra a) og c), og som bekræfter, at det pågældende kød er egnet til menneskelig konsum.

a)

sikre effektiv koordinering mellem alle involverede myndigheder og sammenhæng og effektivitet i offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter på hele sit område og

b)

udpege en enkelt myndighed i overensstemmelse med medlemsstatens forfatningsmæssige krav, som er ansvarlig for at koordinere samarbejdet og kontakterne med Kommissionen og med andre medlemsstater i forbindelse med den offentlige kontrol og de andre officielle aktiviteter, der gennemføres på hvert af de områder, som er omfattet af reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2.

a)

de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1

b)

de enkeltmyndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 2, litra b)

c)

de økologikontrolmyndigheder, der er omhandlet i stk. 3

d)

de organer med delegerede opgaver, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1.

a)

sørge for, at der er fastlagt procedurer og/eller ordninger, der skal sikre, at offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter er effektive og hensigtsmæssige

b)

sørge for, at der er fastlagt procedurer og/eller ordninger, der skal sikre upartiskhed, kvalitet og konsekvens i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på alle niveauer

c)

sørge for, at der er fastlagt procedurer og/eller ordninger, der skal sikre, at personale, som gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, ikke har interessekonflikter

d)

råde over eller have adgang til passende laboratoriekapacitet til analyse, undersøgelse og diagnosticering

e)

råde over eller have adgang til et tilstrækkeligt stort personale med passende kvalifikationer og erfaring, således at offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter kan gennemføres effektivt

f)

råde over hensigtsmæssige og korrekt vedligeholdte faciliteter og udstyr, således at personalet kan gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter effektivt

g)

have retlige beføjelser til at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter og til at iværksætte de tiltag, som er omhandlet i denne forordning og i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

h)

sørge for, at der er fastlagt retlige procedurer, der skal sikre, at personalet har adgang til operatørernes lokaliteter og de dokumenter, som de opbevarer, så det kan udføre sine opgaver korrekt

i)

have etableret beredskabsplaner og være klar til at anvende sådanne planer i krisesituationer, hvor relevant i overensstemmelse med reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2.

a)

modtage relevant uddannelse på sit kompetenceområde, der sætter det i stand til at varetage sine opgaver på en kompetent måde og til at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på en konsekvent måde

b)

holde sig ajourført på sit kompetenceområde og efteruddannes i fornødent omfang og

c)

uddannes i de emner, der er opført i bilag II, kapitel I, og om nødvendigt i, hvilke forpligtelser de kompetente myndigheder har i henhold til denne forordning.

a)

formålet med inspektioner, undersøgelser eller audit

b)

beskyttelsen af en operatørs eller enhver anden fysisk eller juridisk persons kommercielle interesser eller

c)

beskyttelsen af retssager og juridisk rådgivning.

a)

Den berørte operatør får mulighed for at fremsætte bemærkninger til de oplysninger, som den kompetente myndighed har til hensigt at offentliggøre eller på anden måde stille til rådighed for offentligheden, forud for oplysningernes offentliggørelse eller frigivelse, og idet der tages hensyn til situationens hastende karakter, og

b)

de oplysninger, der offentliggøres eller på anden måde stilles til rådighed for offentligheden, tager hensyn til de bemærkninger, som den berørte operatør har fremsat, eller offentliggøres eller frigives sammen med sådanne bemærkninger.

a)

identificerede risici i forbindelse med:

b)

eventuelle oplysninger om sandsynligheden for, at forbrugerne kan blive vildledt, navnlig hvad angår fødevarers art, særpræg, egenskaber, sammensætning, mængde, holdbarhed, oprindelsesland eller herkomststed og fremstillings- eller produktionsmåde

c)

operatørers historik for så vidt angår resultaterne af offentlig kontrol af dem og deres overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

d)

pålideligheden og resultaterne af egenkontrol, der er gennemført af operatører eller af en tredjepart på deres anmodning, herunder, hvis det er relevant, private kvalitetssikringsordninger, med henblik på at sikre overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og

e)

enhver oplysning, der kan tyde på manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

a)

de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

b)

de relevante delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 18-27.

a)

er tilgængelige på EU-markedet, uanset om de har oprindelse i den medlemsstat, hvor den offentlige kontrol gennemføres, eller i en anden medlemsstat

b)

agtes eksporteret fra Unionen eller

c)

indføres til Unionen.

a)

dyr og varer i alle produktions-, forarbejdnings-, distributions- og anvendelsesled

b)

stoffer, materialer eller andre objekter, som kan påvirke dyrs og varers egenskaber eller sundhed og deres opfyldelse af de relevante krav i alle produktions-, forarbejdnings-, distributions- og anvendelsesled

c)

operatører for så vidt angår aktiviteter, herunder dyrehold, udstyr, transportmidler, lokaliteter og andre steder under deres kontrol og deres omgivelser, og af tilhørende dokumentation.

a)

arten, antallet og resultatet af offentlig kontrol

b)

arten og antallet af tilfælde af konstateret manglende overholdelse

c)

arten og antallet af tilfælde, hvor de kompetente myndigheder traf foranstaltninger i henhold til artikel 138, og

d)

arten og antallet af tilfælde, hvor de sanktioner, der er omhandlet i artikel 139, blev pålagt.

a)

Ratingkriterierne er objektive, gennemsigtige og offentligt tilgængelige og

b)

der er truffet passender ordninger til at sikre rimelighed, konsekvens og gennemsigtighed i ratingprocessen.

a)

iværksætter korrigerende tiltag i alle de tilfælde, hvor de procedurer, der er fastlagt i stk. 2, identificerer mangler og

b)

ajourfører de dokumenterede procedurer, der er fastlagt i stk. 1, hvis det er relevant.

a)

en beskrivelse af formålet med den offentlige kontrol

b)

de anvendte kontrolmetoder

c)

resultaterne af den offentlige kontrol og

d)

hvor det er relevant, de tiltag som de kompetente myndigheder pålægger den berørte operatør at iværksætte som følge af deres offentlige kontrol.

a)

holde sig regelmæssigt underrettet om niveauet af overholdelse og

b)

blive underrettet omgående om ethvert tilfælde af manglende overholdelse, der er konstateret via den offentlige kontrol.

a)

undersøgelse af den kontrol, som operatører har indført, og af de opnåede resultater

b)

inspektion af:

c)

kontrol af hygiejneforholdene på operatørernes lokaliteter

d)

vurdering af procedurer for god fremstillingspraksis, god hygiejnepraksis og godt landmandskab samt af procedurer baseret på HACCP-principperne (Hazard Analysis Critical Control Points)

e)

undersøgelse af dokumenter, sporbarhedsfortegnelser og andre fortegnelser, der kan være relevante for vurderingen af overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, herunder, hvis det er relevant, dokumenter, der ledsager fødevarer, foder og ethvert stof eller materiale, der bringes ind i eller forlader en virksomhed

f)

interview med operatører og deres personale

g)

verifikation af målinger foretaget af operatøren og andre undersøgelsesresultater

h)

prøveudtagning, analyse, diagnosticering og undersøgelser

i)

audit af operatører

j)

andre aktiviteter, der er nødvendige for at konstatere tilfælde af manglende overholdelse.

a)

udstyr, transportmidler, lokaliteter og andre steder under deres kontrol og deres omgivelser

b)

deres IT-informationsstyringssystemer

c)

dyr og varer under deres kontrol

d)

deres dokumenter og alle andre relevante oplysninger.

a)

deres navn og retlige form og

b)

de specifikke aktiviteter, de udfører, herunder aktiviteter, der varetages ved hjælp af fjernkommunikation, og de steder, der er under deres kontrol.

a)

de kompetente myndigheders og fødevare- og fodervirksomhedsoperatørernes erfaringer i forbindelse med anvendelsen af de procedurer, der er omhandlet i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (52) og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 (53)

b)

den videnskabelige og teknologiske udvikling

c)

forbrugernes forventninger med hensyn til fødevaresammensætning og ændringer i fødevareforbrugsmønstre

d)

risici for menneskers, dyrs og planters sundhed i forbindelse med dyr og varer og

e)

oplysninger om eventuelle forsætlige overtrædelser begået ved svigagtig eller vildledende adfærd.

a)

behovet for at lette anvendelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter under hensyntagen til de små virksomheders art og størrelse

b)

behovet for at muliggøre fortsat brug af traditionelle metoder i alle led i produktion, forarbejdning eller distribution af fødevarer og produktion af traditionelle fødevarer og

c)

behovene hos operatører, der er beliggende i regioner med særlige geografiske begrænsninger.

a)

»under embedsdyrlægens ansvar«: at embedsdyrlægen overdrager udførelsen af en handling til en officiel medhjælper

b)

»under embedsdyrlægens tilsyn«: at en handling udføres af en officiel medhjælper under embedsdyrlægens ansvar, og at embedsdyrlægen også er til stede på lokaliteterne i det tidsrum, der er nødvendigt til at udføre denne handling

c)

»inspektion før slagtning«: verifikation før slagteaktiviteter af kravene til menneskers og dyrs sundhed samt dyrevelfærden, herunder hvor relevant en klinisk undersøgelse af hvert enkelt dyr, og verifikation af den information om fødevarekæden, der er omhandlet i bilag II, afsnit III, til forordning (EF) nr. 853/2004

d)

»inspektion efter slagtning«: verifikation på slagteriet eller i vildthåndteringsvirksomheden af opfyldelse af de krav, der stilles til:

a)

inspektion før slagtning gennemført på slagteriet af en embedsdyrlæge, der med hensyn til forudgående udvælgelse af dyr kan bistås af officielle medhjælpere, der er uddannet til dette formål

b)

som en undtagelse fra litra a) for så vidt angår fjerkræ og lagomorfer inspektion før slagtning gennemført af en embedsdyrlæge, under embedsdyrlægens tilsyn eller, hvis der er indført tilstrækkelige garantier, under embedsdyrlægens ansvar

c)

inspektion efter slagtning gennemført af en embedsdyrlæge, under embedsdyrlægens tilsyn eller, hvis der er indført tilstrækkelige garantier, under embedsdyrlægens ansvar

d)

anden offentlig kontrol, der gennemføres på slagterier, i opskæringsvirksomheder og i vildthåndteringsvirksomheder, af en embedsdyrlæge, under embedsdyrlægens tilsyn eller, hvis der er indført tilstrækkelige garantier, under embedsdyrlægens ansvar for at verificere overholdelsen af de krav, der stilles til:

a)

handler uafhængigt af slagteriets produktionspersonale

b)

har modtaget passende uddannelse til at udføre disse opgaver og

c)

udfører disse opgaver i embedsdyrlægens eller den officielle medhjælpers tilstedeværelse og efter dennes instrukser.

a)

kriterierne og betingelserne for at fastslå, hvornår inspektion før slagtning uanset stk. 2, litra a), kan foretages på visse slagterier under en embedsdyrlæges tilsyn eller ansvar, forudsat at undtagelserne ikke påvirker opnåelsen af målene i denne forordning

b)

kriterierne og betingelserne for med hensyn til fjerkræ og lagomorfer at fastslå, hvornår der er opfyldt tilstrækkelige garantier til, at offentlig kontrol kan gennemføres under en embedsdyrlæges ansvar for så vidt angår den inspektion før slagtning, der er omhandlet i stk. 2, litra b)

c)

kriterierne og betingelserne for at fastslå, hvornår inspektion før slagtning uanset stk. 2, litra a), kan foretages uden for slagteriet i tilfælde af nødslagtning

d)

kriterierne og betingelserne for at fastslå, hvornår inspektion før slagtning uanset stk. 2, litra a) og b), kan foretages på oprindelsesbedriften

e)

kriterierne og betingelserne for at fastslå, hvornår der er opfyldt tilstrækkelige garantier til, at offentlig kontrol kan gennemføres under en embedsdyrlæges ansvar for så vidt angår den inspektion efter slagtning og de auditaktiviteter, der er omhandlet i stk. 2, litra c) og d)

f)

kriterierne og betingelserne for at fastslå, hvornår inspektion efter slagtning i tilfælde af nødslagtning uanset stk. 2, litra c), skal foretages af embedsdyrlægen

g)

kriterierne og betingelserne for at fastslå, hvornår produktions- og genudlægningsområder uanset stk. 6 ikke skal klassificeres for så vidt angår kammuslinger, havsnegle og søpølser

h)

specifikke undtagelser for Rangifer tarandus tarandus, Lagopus lagopus og Lagopus mutus med henblik på at muliggøre fortsættelse af mangeårige lokale og traditionelle skikke og praksisser, forudsat at undtagelserne ikke påvirker opnåelsen af målene i denne forordning

i)

kriterierne og betingelserne for at fastslå, hvornår offentlig kontrol i opskæringsvirksomheder uanset stk. 2, litra d), kan gennemføres af personale, som er udpeget af de kompetente myndigheder til dette formål og er tilstrækkelig uddannet

j)

specifikke minimumskrav til de kompetente myndigheders personale og til embedsdyrlægen og den officielle medhjælper for at sikre, at de udfører deres opgaver som fastsat i denne artikel på passende vis, herunder specifikke minimumskrav til uddannelse

k)

relevante minimumskrav til uddannelse for slagteripersonale, der bistår med udførelse af opgaver i forbindelse med den offentlige kontrol og andre officielle aktiviteter i overensstemmelse med stk. 3.

a)

specifikke krav til gennemførelse af offentlig kontrol og den ensartede mindstehyppighed af denne offentlige kontrol under hensyntagen til de særlige farer og risici i forbindelse med det enkelte animalske produkt og de forskellige processer, som det gennemgår, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå anerkendte ensartede farer og risici, som animalske produkter kan udgøre

b)

betingelserne for klassificering og overvågning af klassificerede produktions- og genudlægningsområder for levende toskallede bløddyr

c)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2

d)

praktiske ordninger for den inspektion før og efter slagtning, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c), herunder de ensartede krav, der er nødvendige for at sikre opfyldelse af tilstrækkelige garantier, når den offentlige kontrol gennemføres under en embedsdyrlæges ansvar

e)

tekniske krav til sundhedsmærkningen og de praktiske ordninger for anvendelse heraf

f)

specifikke krav til gennemførelse af offentlig kontrol og den ensartede mindstehyppighed af denne offentlige kontrol af råmælk, mejeriprodukter og fiskevarer, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå de anerkendte ensartede farer og risici, som de kan udgøre.

a)

specifikke krav til gennemførelse af offentlig kontrol, herunder, hvor det er relevant, omfanget af prøver og det produktions-, forarbejdnings- og distributionsled, hvor prøverne skal udtages under overholdelse af de metoder, der skal anvendes til prøveudtagning og laboratorieanalyser i overensstemmelse med artikel 34, stk. 6, litra a) og b), under hensyntagen til de særlige farer og risici i forbindelse med de stoffer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1

b)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med manglende overholdelse eller mistanke herom skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2.

c)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder ved manglende overholdelse eller mistanke herom i forbindelse med dyr og varer fra tredjelande skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 65-72.

a)

ensartet mindstehyppighed af en sådan offentlig kontrol under hensyntagen til farerne og risiciene i forbindelse med stoffer som omhandlet i stk. 1

b)

specifikke supplerende ordninger og specifikt supplerende indhold i forhold til artikel 110 med henblik på udarbejdelse af de relevante dele af den flerårige nationale kontrolplan, der er foreskrevet i artikel 109, stk. 1

c)

specifikke praktiske ordninger for aktivering af den mekanisme for administrativ bistand, der er foreskrevet i artikel 102-108.

a)

specifikke krav til gennemførelse af offentlig kontrol af dyr, animalske produkter og avlsmateriale for at imødegå anerkendte farer og risici for menneskers og dyrs sundhed ved hjælp af offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af de sygdomsforebyggelses- og kontrolforanstaltninger, der er fastlagt i overensstemmelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra d)

b)

specifikke krav til gennemførelse af offentlig kontrol af animalske biprodukter og afledte produkter for at imødegå særlige farer og risici for menneskers og dyrs sundhed ved hjælp af offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra e)

c)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med manglende overholdelse eller mistanke herom skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2.

a)

ensartet mindstehyppighed af en sådan offentlig kontrol af dyr, animalske produkter og avlsmateriale, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå anerkendte ensartede farer og risici for menneskers sundhed og dyresundheden ved hjælp af offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af de sygdomsforebyggelses- og kontrolforanstaltninger, der er fastlagt i overensstemmelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra d), og

b)

ensartet mindstehyppighed af en sådan offentlig kontrol af animalske biprodukter og afledte produkter, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå specifikke farer og risici for menneskers sundhed og dyresundheden ved hjælp af offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra e).

a)

ved langvarige forsendelser mellem medlemsstater og til og fra tredjelande, offentlig kontrol, der gennemføres inden pålæsningen for at kontrollere dyrenes egnethed til transport

b)

ved langvarige forsendelser mellem medlemsstater og til og fra tredjelande af tamdyr af hestefamilien, bortset fra registrerede dyr af hestefamilien, og tamkvæg, -får, -geder og -svin og forud for disse forsendelser:

c)

på grænsekontrolsteder, jf. artikel 59, stk. 1, og på udgangssteder:

a)

de medlemsstater, der gav transportøren godkendelsen

b)

den medlemsstat, som gav godkendelsescertifikatet for transportmidlet, hvis der konstateres manglende overholdelse af de regler, som gælder for transportmidlet

c)

den medlemsstat, som udstedte chaufførens kompetencebevis, hvis der konstateres manglende overholdelse af de regler, som gælder for chauffører.

a)

specifikke krav til gennemførelse af sådan offentlig kontrol for at imødegå den risiko, som er forbundet med forskellige dyrearter og transportmidler, samt behovet for at hindre praksis, der ikke overholder reglerne, og begrænse dyrs lidelser

b)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2

c)

verifikation af dyrevelfærdskravene på grænsekontrolsteder og udgangssteder og de mindstekrav, der finder anvendelse på disse udgangssteder

d)

særlige kriterier og betingelser for aktivering af de mekanismer for administrativ bistand, der er fastlagt i artikel 102-108

e)

tilfælde og betingelser, hvor offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af dyrevelfærdskravene kan omfatte anvendelse af specifikke indikatorer for dyrevelfærd baseret på målelige resultatkriterier og udformning af sådanne indikatorer ud fra videnskabelig og teknisk dokumentation.

a)

ensartet mindstehyppighed af sådan offentlig kontrol, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå den risiko, som er forbundet med forskellige dyrearter og transportmidler, samt behovet for at hindre praksis, der ikke overholder reglerne, og begrænse dyrs lidelser og

b)

praktiske ordninger for at føre skriftlige fortegnelser over den gennemførte offentlige kontrol, og hvor længe de skal opbevares.

a)

specifikke krav til gennemførelse af sådan offentlig kontrol af indførsel til og flytning inden for Unionen af bestemte planter, planteprodukter og andre objekter, der er omfattet af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), for at imødegå anerkendte farer og risici for plantesundheden i forbindelse med bestemte planter, planteprodukter og andre objekter af bestemt oprindelse eller herkomst og

b)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2.

a)

ensartet mindstehyppighed af sådan offentlig kontrol, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå anerkendte ensartede farer og risici for plantesundheden i forbindelse med bestemte planter, planteprodukter og andre objekter af bestemt oprindelse eller herkomst

b)

ensartet hyppighed af de kompetente myndigheders offentlige kontrol af operatører, der er godkendt til at udstede plantepas i henhold til artikel 84, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, under hensyntagen til, hvorvidt disse operatører har gennemført en plantesundhedsmæssig risikostyringsplan, jf. artikel 91 i nævnte forordning, for de planter, planteprodukter og andre objekter, som de producerer

c)

ensartet hyppighed af de kompetente myndigheders offentlige kontrol af operatører, der er godkendt til at anbringe det i artikel 96, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031 omhandlede mærke eller til at udstede den officielle attestering, der er omhandlet i artikel 99, stk. 2, litra a), i nævnte forordning.

a)

specifikke krav til gennemførelse af offentlig kontrol for at imødegå anerkendte ensartede farer og risici i form af:

b)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2.

a)

tilstedeværelse i fødevarekæden af GMO'er med henblik på fødevare- og foderproduktion og af genetisk modificerede fødevarer og genetisk modificeret foder, som ikke er godkendt i henhold til direktiv 2001/18/EF eller forordning (EF) nr. 1829/2003

b)

dyrkning af GMO'er med henblik på fødevare- og foderproduktion og korrekt anvendelse af den overvågningsplan, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra e), i direktiv 2001/18/EF og i artikel 5, stk. 5, litra b), og artikel 17, stk. 5, litra b), i forordning (EF) nr. 1829/2003.

a)

resultater af relevante overvågningsaktiviteter, herunder dem om pesticidrester, som blev gennemført med henblik på artikel 32, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005 og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (55)

b)

oplysninger om ikkegodkendte plantebeskyttelsesmidler, herunder ulovlig handel med plantebeskyttelsesmidler, og resultater af myndighedernes relevante kontrol, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 (56), og

c)

oplysninger om forgiftning i forbindelse med plantebeskyttelsesmidler, herunder foreliggende oplysninger i henhold til artikel 56 i forordning (EF) nr. 1107/2009, og oplysninger om beredskab i sundhedsmæssige nødsituationer, som stilles til rådighed af de centre, der omhandles i artikel 45, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (57).

a)

specifikke krav til gennemførelse af sådan offentlig kontrol for at imødegå anerkendte ensartede farer og risici, som plantebeskyttelsesmidler kan udgøre, vedrørende fremstilling, markedsføring, indførsel til Unionen, mærkning, emballering, transport, opbevaring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for at sikre en sikker og bæredygtig anvendelse af dem og bekæmpe ulovlig handel med dem og

b)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2.

a)

ensartet mindstehyppighed af sådan offentlig kontrol, hvor et minimumsniveau af offentlig kontrol er nødvendigt for at imødegå anerkendte ensartede farer og risici, som plantebeskyttelsesmidler kan udgøre, vedrørende fremstilling, markedsføring, indførsel til Unionen, mærkning, emballering, transport, opbevaring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for at sikre en sikker og bæredygtig anvendelse af dem og bekæmpe ulovlig handel med dem

b)

indsamling af oplysninger om samt overvågning og indberetning af tilfælde af mistanke om forgiftning forårsaget af plantebeskyttelsesmidler

c)

indsamling af oplysninger om samt overvågning og indberetning af ikkegodkendte plantebeskyttelsesmidler, herunder ulovlig handel med plantebeskyttelsesmidler.

a)

specifikke krav og supplerende indhold i forhold til det, der er fastlagt i artikel 110, med henblik på udarbejdelse af de relevante dele af den flerårige nationale kontrolplan, som er omhandlet i artikel 109, stk. 1, og specifikt supplerende indhold i forhold til den rapport, der er omhandlet i artikel 113

b)

særlige ansvarsområder og opgaver for EU-referencecentre ud over dem, der er fastlagt i artikel 98

c)

praktiske ordninger for aktivering af de mekanismer for administrativ bistand, der er fastlagt i artikel 102-108, herunder udveksling af oplysninger om tilfælde af manglende overholdelse eller sandsynlighed for manglende overholdelse mellem kompetente myndigheder og organer med delegerede opgaver

d)

metoder, der skal anvendes til prøveudtagning og laboratorieanalyser og -undersøgelser, undtagen regler vedrørende fastsættelse af tærskelværdier.

a)

påbud om, at visse af en operatørs aktiviteter skal være omfattet af systematisk eller øget offentlig kontrol

b)

påbud om, at en operatør øger hyppigheden af egenkontrol

c)

påbud om, at mærkesedler ændres for at overholde produktspecifikationerne og de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j).

a)

de krav, metoder og teknikker, der er omhandlet i artikel 12 og 14, i forbindelse med offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af produktspecifikationer og mærkningskrav

b)

de specifikke metoder og teknikker, der er omhandlet i artikel 14, i forbindelse med gennemførelse af offentlig kontrol, som har til formål at sikre sporbarhed af varer og dyr, der er omfattet af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j), i alle produktions-, forarbejdnings- og distributionsled, og at give garantier for så vidt angår overholdelse af disse regler

c)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal iværksætte en eller flere af de tiltag og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 138, stk. 1 og 2.

a)

specifikke praktiske ordninger for aktivering af de mekanismer for administrativ bistand, der er fastlagt i artikel 102-108, herunder udveksling af oplysninger om tilfælde af manglende overholdelse eller sandsynlighed for manglende overholdelse mellem kompetente myndigheder og organer med delegerede opgaver og

b)

specifikke rapporteringsforpligtelser for organer med delegerede opgaver.

a)

ensartede specifikke krav til gennemførelse af offentlig kontrol for at imødegå de særlige farer og risici i forbindelse med hver kategori af fødevarer og foder og de forskellige processer, som de gennemgår, og

b)

tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 137, stk. 2, og artikel 138, stk. 2.

a)

delegationen indeholder en præcis beskrivelse af de offentlige kontrolopgaver, som organet med delegerede opgaver kan varetage, og på hvilke betingelser det må varetage disse opgaver

b)

organet med delegerede opgaver:

c)

der er indført ordninger, der sikrer effektiv koordinering mellem de delegerende kompetente myndigheder og organet med delegerede opgaver.

a)

delegationen indeholder en præcis beskrivelse af de offentlige kontrolopgaver, som den fysiske person kan varetage, og på hvilke betingelser, de fysiske personer må varetage disse opgaver

b)

de fysiske personer:

c)

der er indført ordninger, der sikrer effektiv koordinering mellem de delegerende kompetente myndigheder og de fysiske personer.

a)

de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, forbyder ikke en sådan delegation og

b)

betingelserne i artikel 29 er opfyldt, bortset fra betingelsen i litra b), nr. iv).

a)

de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, tillader en sådan delegation og

b)

betingelserne i artikel 30, som finder tilsvarende anvendelse, er opfyldt.

a)

orienterer regelmæssigt, og når de kompetente myndigheder anmoder om det, de delegerende kompetente myndigheder om resultaterne af den offentlige kontrol og de andre officielle aktiviteter, som de gennemfører

b)

underretter omgående de delegerende kompetente myndigheder, hvis resultaterne af den offentlige kontrol viser eller giver anledning til at tro, at der forekommer manglende overholdelse, medmindre andet er fastsat i specifikke ordninger mellem den kompetente myndighed og vedkommende organ med delegerede opgaver eller fysiske person, og

c)

giver de kompetente myndigheder adgang til deres lokaliteter og faciliteter og samarbejder og yder bistand.

a)

foretager audit eller inspektioner af sådanne organer eller personer efter behov og uden overlapninger, idet der tages hensyn til eventuelle akkrediteringer som omhandlet i artikel 29, litra b), nr. iv)

b)

trækker straks helt eller delvis delegationen tilbage, hvis:

Nærværende litra berører ikke de kompetente myndigheders kompetence til at trække delegationen tilbage af andre årsager end dem, der er omhandlet i denne forordning.

a)

tilgængelige metoder, der overholder relevante internationalt anerkendte regler eller protokoller, herunder dem, som Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) har accepteret, eller

relevante metoder, som er udviklet eller anbefalet af EU-referencelaboratorier og valideret i overensstemmelse med internationalt anerkendte videnskabelige protokoller

b)

i mangel af egnede regler eller protokoller som omhandlet i litra a), metoder, der overholder de relevante regler, som er fastsat på nationalt plan, eller, hvis der ikke findes sådanne regler, relevante metoder, som er udviklet eller anbefalet af nationale referencelaboratorier og valideret i overensstemmelse med internationalt anerkendte videnskabelige protokoller, eller

relevante metoder, som er udviklet og valideret med inter- eller intralaboratorieundersøgelser med henblik på validering af metoder i overensstemmelse med internationalt anerkendte videnskabelige protokoller.

a)

metoder, der skal anvendes til prøveudtagning og til laboratorieanalyser, -undersøgelser og -diagnosticeringer

b)

ydeevnekriterier, analyse-, undersøgelses- eller diagnosticeringsparametre, måleusikkerhed og procedurer for validering af disse metoder

c)

fortolkning af analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsresultater.

a)

sikre, når der foretages prøveudtagninger, og hvis operatøren anmoder om det, at der tages en tilstrækkelig mængde til at muliggøre en supplerende ekspertudtalelse og den i stk. 3 omhandlede gennemgang, hvis det måtte vise sig nødvendigt, eller

b)

underrette operatøren, hvis det ikke er muligt at tage en tilstrækkelig mængde som omhandlet i litra a).

a)

underrettes om, at sådanne prøver er blevet udtaget i forbindelse med en offentlig kontrol og, hvis det er relevant, analyseret eller undersøgt med henblik på en sådan offentlig kontrol, og

b)

har mulighed for at udøve retten til en supplerende ekspertudtalelse, jf. artikel 35, stk. 1, hvis de prøver, der er omhandlet i nævnte stykke, analyseres eller undersøges.

a)

der er indført passende ordninger, ifølge hvilke de kompetente myndigheder har mulighed for at foretage de audit og inspektioner, der er omhandlet i artikel 39, stk. 1, eller delegere gennemførelsen af sådanne audit og inspektioner til de kompetente myndigheder i den medlemsstat eller det tredjeland, der er kontraherende part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvor laboratoriet er beliggende, og

b)

det pågældende laboratorium er allerede udpeget som et officielt laboratorium af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område det er beliggende.

a)

de opgaver, som laboratoriet udfører som et officielt laboratorium

b)

på hvilke betingelser det udfører de opgaver, der er omhandlet i litra a), og

c)

de ordninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv koordinering og et effektivt samarbejde mellem laboratoriet og de kompetente myndigheder.

a)

råder over ekspertise, udstyr og infrastruktur i fornødent omfang til at kunne foretage analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer i forbindelse med prøver

b)

råder over et tilstrækkeligt stort personale med passende kvalifikationer, uddannelse og erfaring

c)

sikrer, at de opgaver, det har fået tildelt, jf. stk. 1, løses upartisk, og som er uden interessekonflikter for så vidt angår varetagelsen af dets opgaver som et officielt laboratorium

d)

rettidigt kan levere resultaterne af den analyse, undersøgelse eller diagnosticering, der er foretaget i forbindelse med de prøver, som er udtaget som led i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, og

e)

fungerer i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025-standarden og er akkrediteret i henhold til den pågældende standard af et nationalt akkrediteringsorgan, der fungerer i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.

a)

skal omfatte de laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- eller laboratoriediagnosticeringsmetoder, som kræves anvendt af laboratoriet til analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer, når det fungerer som et officielt laboratorium

b)

kan omfatte en eller flere laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- eller laboratoriediagnosticeringsmetoder eller en gruppe af metoder

c)

kan defineres på en fleksibel måde, så der skabes mulighed for, at omfanget af akkrediteringen omfatter ændrede versioner af de metoder, det officielle laboratorium brugte, da akkrediteringen blev givet, eller nye metoder ud over disse metoder ud fra laboratoriets egne valideringer uden nogen konkret vurdering fra det nationale akkrediteringsorgans side forud for anvendelsen af disse ændrede eller nye metoder.

a)

Det overholder ikke længere de betingelser, der er fastlagt i artikel 37, stk. 4 og 5.

b)

Det overholder ikke de forpligtelser, der er fastlagt i artikel 38.

c)

Det underpræsterer i de sammenlignende undersøgelser mellem laboratorierne, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2.

a)

laboratorier:

b)

laboratorier, som kun foretager analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer som led i andre officielle aktiviteter, forudsat at de:

a)

de fungerer og er akkrediteret i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025-standarden til at anvende en eller flere metoder, der ligner og er repræsentative for de øvrige metoder, som de anvender, og

b)

de gør regelmæssigt og i vidt omfang brug af de metoder, som de har opnået den akkreditering til, der er omhandlet i nærværende artikels litra a), undtagen på det område, der er omfattet af artikel 1, stk. 2, litra g), hvis der ikke findes en valideret metode til påvisning af de særlige planteskadegørere, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1 og 2.

a)

når anvendelsen af denne metode for nyligt er blevet påkrævet efter EU-reglerne

b)

når ændringer af en metode, der er i brug, kræver en ny akkreditering eller en udvidelse af anvendelsesområdet for den akkreditering, som det officielle laboratorium har opnået, eller

c)

i tilfælde, hvor behovet for at anvende metoden skyldes en krisesituation eller en ny risiko for menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet.

a)

Det officielle laboratorium er allerede akkrediteret i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025-standarden til at anvende en metode, som ligner den, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for dets akkreditering.

b)

Der er indført et kvalitetssikringssystem i det officielle laboratorium for at sikre gode og pålidelige resultater i forbindelse med anvendelsen af den metode, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den eksisterende akkreditering.

c)

Analyser, undersøgelser og diagnosticeringer foretages under tilsyn af de kompetente myndigheder eller det nationale referencelaboratorium i forbindelse med den pågældende metode.

a)

de risici for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet, der er forbundet med forskellige typer dyr og varer

b)

eventuelle oplysninger om sandsynligheden for, at forbrugerne kan blive vildledt, navnlig hvad angår fødevarers art, særpræg, egenskaber, sammensætning, mængde, holdbarhed, oprindelsesland eller herkomststed og fremstillings- eller produktionsmåde

c)

den hidtidige overholdelse af de krav, som er fastlagt i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og som finder anvendelse på de pågældende dyr eller varer

d)

den kontrol, der allerede er gennemført af de pågældende dyr og varer, og

e)

de garantier, som de kompetente myndigheder i oprindelsestredjelandet har givet for så vidt angår dyrs og varers overholdelse af de krav, der er fastlagt i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller af krav, der er anerkendt som mindst ækvivalente hermed.

a)

på EU-indgangsstedet

b)

på et grænsekontrolsted

c)

på stedet for overgang til fri omsætning i Unionen

d)

på lagre og lokaliteter hos den operatør, der er ansvarlig for sendingen

e)

på bestemmelsesstedet.

a)

transportmidler, herunder tomme, og

b)

emballage, herunder paller.

a)

altid dokumentkontrol og

b)

identitetskontrol og fysisk kontrol afhængigt af risikoen for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet.

a)

underrette de pågældende operatører og, hvis det er relevant, toldmyndighederne og

b)

afgøre, om dyrene eller varerne skal holdes tilbage i afventning af resultaterne af analysen, undersøgelsen eller diagnosticeringen, eller om de kan frigives, forudsat at sporbarheden af dyrene eller varerne er sikret.

a)

hvilke procedurer der er nødvendige for at sikre sporbarheden af de dyr eller varer, som er omhandlet i stk. 1, litra b), og

b)

hvilke dokumenter der skal ledsage de dyr eller varer, som er omhandlet i stk. 1, når de kompetente myndigheder har foretaget prøveudtagning.

a)

dyr

b)

animalske produkter, avlsmateriale og animalske biprodukter

c)

planter, planteprodukter og andre objekter som omhandlet i de lister, der er opstillet i henhold til artikel 72, stk. 1, og artikel 74, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031

d)

varer fra visse tredjelande, for hvilke Kommissionen har besluttet ved gennemførelsesretsakter efter nærværende artikels stk. 2, litra b), at der er behov for en foranstaltning til midlertidigt at øge den offentlige kontrol ved varernes indførsel til Unionen som følge af en kendt eller ny risiko, eller fordi der er dokumentation for, at der eventuelt forekommer omfattende alvorlig manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

e)

dyr og varer, som er omfattet af en beredskabsforanstaltning efter retsakter vedtaget i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 178/2002, artikel 249 i forordning (EU) 2016/429 eller artikel 28, stk. 1, artikel 30, stk. 1, artikel 40, stk. 3, artikel 41, stk. 3, artikel 49, stk. 1, artikel 53, stk. 3, og artikel 54, stk. 3, i forordning (EU) 2016/2031, der kræver, at sendinger af disse dyr eller varer, som identificeres ved hjælp af deres koder i den kombinerede nomenklatur, skal være omfattet af offentlig kontrol ved deres indførsel til Unionen

f)

dyr og varer, i forbindelse med hvis indførsel til Unionen der er fastlagt betingelser eller foranstaltninger ved retsakter vedtaget i henhold til henholdsvis artikel 126 eller 128 eller til de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, der stiller krav om, at overholdelsen af disse betingelser eller foranstaltninger fastslås ved indførslen af dyrene eller varerne til Unionen.

a)

lister, hvorpå alle de dyr og varer, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), er opført med angivelse af deres koder i den kombinerede nomenklatur og

b)

listen over varer, som tilhører den kategori, der er omhandlet i stk. 1, litra d), med angivelse af deres koder i den kombinerede nomenklatur og ajourfører den efter behov i forhold til de risici, der er omhandlet i det nævnte litra.

a)

varer, der sendes som vareprøver eller som udstillingsgenstande til udstillinger, og som ikke er bestemt til at blive markedsført

b)

dyr og varer bestemt til videnskabelige formål

c)

varer om bord på transportmidler i international fart, som ikke aflæsses, og som er bestemt til forplejning af besætning og passagerer

d)

varer, som indgår i passagerers personlige bagage og er bestemt til eget forbrug eller anvendelse

e)

små sendinger af varer til fysiske personer, som ikke er bestemt til at blive markedsført

f)

selskabsdyr som defineret i artikel 4, nr. 11), i forordning (EU) 2016/429

g)

varer, der har undergået en specifik behandling og ikke overstiger mængder, som skal fastsættes i de delegerede retsakter

h)

kategorier af dyr eller varer, som udgør en lav risiko eller ikke udgør nogen specifik risiko, og for hvilke kontrol på grænsekontrolsteder derfor ikke er nødvendig.

a)

dyr, bortset fra akvatiske dyr, eller kød og spiselige slagtebiprodukter, af en embedsdyrlæge, der kan bistås af personale, som er uddannet i overensstemmelse med kravene fastsat efter stk. 5 på det veterinære område, og som er udpeget af de kompetente myndigheder til dette formål

b)

akvatiske dyr, produkter af animalsk oprindelse, som ikke er omhandlet i nærværende stykkes litra a), avlsmateriale eller animalske biprodukter, af en embedsdyrlæge eller af personale, der er uddannet i overensstemmelse med de krav, der er fastsat efter stk. 5, og som er udpeget af de kompetente myndigheder til dette formål

c)

planter, planteprodukter og andre objekter, af en officiel plantesundhedskontrollør.

a)

i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser de kompetente myndigheder på et grænsekontrolsted kan give tilladelse til videre transport af sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, til det endelige bestemmelsessted, så længe resultaterne af den fysiske kontrol ikke foreligger, hvis en sådan kontrol er påkrævet

b)

tidsfrister og ordninger for at foretage dokumentkontrol og, hvor det er nødvendigt, identitetskontrol og fysisk kontrol af kategorier af dyr og varer, der er omfattet af offentlig kontrol efter artikel 47, stk. 1, og som føres ind i Unionen ad søvejen eller ad luftvejen fra et tredjeland, når disse dyr eller varer flyttes fra et skib eller et fly og transporteres under toldtilsyn til et andet skib eller fly i samme havn eller lufthavn med henblik på videre transport (»omladede sendinger«)

c)

i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser der kan gennemføres identitetskontrol og fysisk kontrol af omladede sendinger og af dyr, der ankommer ad luft- eller søvejen og opholder sig i det samme transportmiddel med henblik på videre forsendelse, på et andet grænsekontrolsted end det for første ankomst til Unionen

d)

i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser transit af sendinger af de kategorier af dyr og varer, som er omhandlet i artikel 47, stk. 1, kan tillades, og bestemt offentlig kontrol, der skal gennemføres på grænsekontrolsteder af sådanne sendinger, herunder i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser oplagring af varer på et særligt godkendt toldoplag eller i frizoner kan forekomme

e)

i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser undtagelser fra reglerne om identitetskontrol og fysisk kontrol finder anvendelse på omladede sendinger og transit af sendinger af de varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c).

a)

der af de kompetente myndigheder kan gennemføres identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, på andre kontrolsteder end grænsekontrolsteder, forudsat at disse kontrolsteder overholder kravene i artikel 64, stk. 3, og i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 64, stk. 4

b)

der kan gennemføres fysisk kontrol af sendinger, af hvilke der er foretaget dokumentkontrol og identitetskontrol på et grænsekontrolsted for første ankomst til Unionen, på et andet grænsekontrolsted i en anden medlemsstat

c)

der kan gennemføres identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger, af hvilke der er foretaget dokumentkontrol på et grænsekontrolsted for første ankomst til Unionen, på et andet grænsekontrolsted i en anden medlemsstat

d)

specifikke kontrolopgaver kan gennemføres af toldmyndigheder eller andre offentlige myndigheder, i det omfang disse opgaver ikke allerede henhører under disse myndigheders ansvar for:

e)

der kan gennemføres dokumentkontrol af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter som omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c), på afstand fra et grænsekontrolsted.

a)

kriterierne for og procedurerne til fastsættelse og ændring af hyppigheden af identitetskontrollen og den fysiske kontrol, der skal gennemføres, af sendinger af de kategorier af dyr og varer, som er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra a), b) og c), og justering af den til det risikoniveau, som er forbundet med disse kategorier, under hensyntagen til:

b)

på hvilke betingelser medlemsstaterne kan øge den hyppighed af identitetskontrol og fysisk kontrol, der er fastlagt i henhold til litra a), for at tage hensyn til lokale risikofaktorer

c)

procedurer til sikring af, at den hyppighed af identitetskontrol og fysisk kontrol, der er fastlagt i henhold til litra a), anvendes på en rettidig og ensartet måde.

a)

hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol for de kategorier af varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra d), og

b)

hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol for de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra e) og f), hvis dette ikke allerede er sket i de retsakter, som er omhandlet heri.

a)

en embedsdyrlæge, hvis de vedrører dyr, produkter af animalsk oprindelse, avlsmateriale eller animalske biprodukter, eller

b)

en officiel plantesundhedskontrollør, hvis de vedrører planter, planteprodukter og andre objekter.

a)

de operatører, der er ansvarlige for sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, til at give forhåndsmeddelelse til de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet om de pågældende sendingers ankomst og

b)

de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet til at:

a)

hele den offentlige kontrol, som er påkrævet efter artikel 49, stk. 1, er blevet gennemført

b)

resultaterne af den fysiske kontrol foreligger, hvis en sådan kontrol er påkrævet, og

c)

en afgørelse om sendingen er truffet i henhold til artikel 55 og registreret i det fælles sundhedsimportdokument.

a)

må ikke tillade henførsel af en sending under en anden toldprocedure end den, som de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet anviser, og

b)

tillader, uden at dette berører de undtagelser, der er omhandlet i artikel 48, og de regler, der er omhandlet i artikel 53 og 54, kun overgang til fri omsætning af en sending efter forelæggelse af et behørigt afsluttet fælles sundhedsimportdokument, der bekræfter, at sendingen overholder de relevante regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

a)

det fælles sundhedsimportdokuments format og vejledning i dets forelæggelse og anvendelse under hensyntagen til de relevante internationale standarder og

b)

minimumstidsfristen for forhåndsmeddelelse om sendinger fra de operatører, der er ansvarlige for sendingen, jf. artikel 56, stk. 3, litra a), med henblik på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet at gennemføre offentlig kontrol på en rettidig og effektiv måde.

a)

om udpegelsen af det foreslåede grænsekontrolsted afhænger af et gunstigt udfald af en kontrol, der gennemføres af Kommissionens eksperter i henhold til artikel 116, med henblik på at verificere overholdelsen af minimumskravene i artikel 64 og

b)

datoen for en sådan kontrol, som ikke må være senere end seks måneder efter underretningen.

a)

dets kontaktoplysninger

b)

dets åbningstider

c)

dets nøjagtige beliggenhed, og om indgangsstedet er en havn, lufthavn, jernbane eller vej og

d)

de kategorier af dyr og varer som omhandlet i artikel 47, stk. 1, der er omfattet af anvendelsesområdet for dets udpegelse.

a)

inddrage den udpegelse, der er hjemlet i artikel 59, stk. 1, for alle eller visse af de kategorier af dyr og varer, for hvilke udpegelsen blev foretaget, og

b)

slette disse grænsekontrolsteder fra de lister, der er omhandlet i artikel 60, stk. 1, for de kategorier af dyr og varer, for hvilke udpegelsen inddrages.

a)

de kompetente myndigheder har forvisset sig om, at den i stk. 1 omhandlede risiko ikke længere findes, og

b)

de har meddelt Kommissionen og de øvrige medlemsstater de oplysninger, der ligger til grund for suspensionens ophævelse.

a)

råde over et tilstrækkelig stort personale med passende kvalifikationer

b)

råde over lokaliteter eller andre faciliteter, der er velegnede til at håndtere arten og omfanget af kategorier af dyr og varer

c)

råde over udstyr og lokaliteter eller andre faciliteter, der gør det muligt at gennemføre offentlig kontrol for hver af de kategorier af dyr og varer, som grænsekontrolstedet er udpeget til

d)

have indført ordninger for i givet fald at sikre adgang til eventuelt andet udstyr og eventuelle andre lokaliteter og tjenester, der er nødvendige for at anvende de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 65, 66 og 67, i tilfælde af mistanke om manglende overholdelse, manglende overholdelse i forbindelse med sendinger eller sendinger, der frembyder en risiko

e)

have beredskabsplaner for at sikre en velfungerende offentlig kontrol og en effektiv anvendelse af de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med artikel 65, 66 og 67, i tilfælde af uforudseelige og uventede forhold eller hændelser

f)

råde over teknologi og udstyr i nødvendigt omfang til at sikre en effektiv drift af IMSOC og i givet fald af andre IT-informationsstyringssystemer, der er nødvendige for at håndtere og udveksle data og oplysninger

g)

have adgang til tjenester fra officielle laboratorier, der kan levere analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsresultater inden for passende frister, og som er udstyret med de IT-værktøjer, der er nødvendige for at sikre indførelse af resultaterne af de foretagne analyser, undersøgelser og diagnosticeringer i IMSOC alt efter hvad der er relevant

h)

have passende ordninger til at sikre korrekt håndtering af forskellige kategorier af dyr og varer og til at forebygge risici, der kan opstå som følge af krydskontaminering, og

i)

have ordninger med henblik på overholdelse af relevante standarder for biosikkerhed for at forebygge spredning af sygdomme til Unionen.

a)

destruere sendingen

b)

videresende sendingen uden for Unionen i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1 og 2, eller

c)

undergive sendingen særlig behandling, jf. artikel 71, stk. 1 og 2, eller iværksætte enhver anden foranstaltning, som er nødvendig for at sikre overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, samt, hvis det er relevant, allokere sendingen til andre formål end dem, som den oprindelig var beregnet til.

a)

er med henblik på at sikre overholdelse

b)

ikke udgør en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet og

c)

ikke forstyrrer aktiviteter vedrørende offentlig kontrol.

a)

Kommissionen

b)

de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater

c)

toldmyndighederne

d)

de kompetente myndigheder i oprindelsestredjelandet og

e)

den operatør, der er ansvarlig for sendingen.

a)

destruere sendingen under overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og træffe alle fornødne foranstaltninger til at beskytte menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet og herunder for så vidt angår levende dyr navnlig reglerne om forskånelse for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse eller

b)

undergive sendingen særlig behandling i overensstemmelse med artikel 71, stk. 1 og 2.

a)

erklærer de officielle certifikater og i givet fald andre relevante dokumenter, der ledsager sendinger, som har været omfattet af foranstaltninger i henhold til artikel 66, stk. 3 og 6, og artikel 67, for ugyldige og

b)

samarbejder i overensstemmelse med artikel 102-108 om at træffe yderligere nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det ikke er muligt at genindføre sendinger til Unionen, som er blevet nægtet indførsel i henhold til artikel 66, stk. 1.

a)

at sendingen destrueres eller undergives enhver anden passende foranstaltning

b)

i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 67, at sendingen destrueres i egnede faciliteter, der ligger så tæt som muligt på grænsekontrolstedet, idet der træffes alle fornødne foranstaltninger til at beskytte menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet.

a)

behandling eller forarbejdning, herunder eventuel dekontaminering, men ikke fortynding, således at sendingen overholder kravene i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller kravene i et tredjeland, som den videresendes til, eller

b)

enhver anden form for behandling, der gør sendingen egnet til at anvende sikkert til dyrs eller menneskers konsum eller til andre formål.

a)

gennemføres effektivt og sikre fjernelse af enhver risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler også for miljøet

b)

dokumenteres og gennemføres under de kompetente myndigheders kontrol eller, hvor det er relevant, efter fælles aftale under en anden medlemsstats kompetente myndigheders kontrol og

c)

overholde kravene i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

a)

bestemmelsesstedet er blevet aftalt med den operatør, der er ansvarlig for sendingen,

b)

den operatør, der er ansvarlig for sendingen, har skriftligt underrettet de kompetente myndigheder i medlemsstaten om, at de kompetente myndigheder i oprindelsestredjelandet eller bestemmelsestredjelandet, hvis dette ikke er det samme, er blevet underrettet om, hvorfor og under hvilke omstændigheder indførsel til Unionen af sendingen af dyr eller varer er blevet afvist

c)

operatøren har, hvis bestemmelsestredjelandet ikke er det samme som oprindelsestredjelandet, fået accept fra de kompetente myndigheder i det pågældende bestemmelsestredjeland, og disse kompetente myndigheder har meddelt de kompetente myndigheder i medlemsstaten, at de er rede til at acceptere sendingen, og

d)

videresendelsen sker, hvis det drejer sig om sendinger af dyr, under overholdelse af dyrevelfærdskravene.

a)

maksimumshyppigheden af offentlig kontrol, der skal gennemføres af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ved indførslen af sendingerne til Unionen, hvis der ikke er grund til mistanke om manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller svigagtig eller vildledende adfærd

b)

hvilke officielle certifikater der skal ledsage sendinger, som indføres til Unionen

c)

en model for de i litra b) omhandlede certifikater

d)

de kompetente myndigheder i det tredjeland, på hvis ansvar kontrollen forud for eksport foretages, og

e)

hvis det er relevant, ethvert organ med delegerede opgaver, som disse kompetente myndigheder kan delegere bestemte opgaver til. En sådan delegation kan kun godkendes, hvis den opfylder kriterierne i artikel 28-33 eller ækvivalente betingelser.

a)

sendingerne af de dyr eller varer, der eksporteres til Unionen, opfylder kravene i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller ækvivalente krav og

b)

den kontrol, der gennemføres i tredjelandet forud for afsendelsen til Unionen, er tilstrækkeligt effektiv til at erstatte eller nedbringe hyppigheden af den dokumentkontrol, identitetskontrol og fysiske kontrol, som er fastsat i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

a)

har ansvaret for kontakterne med Unionen og

b)

sikrer, at de officielle certifikater, der er omhandlet i stk. 2, litra b), ledsager hver sending, der kontrolleres.

a)

underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater og berørte operatører via IMSOC og i tillæg hertil søge administrativ bistand i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i artikel 102-108, og

b)

øge mængden af offentlig kontrol af sendinger fra det pågældende tredjeland og, hvis det er nødvendigt for at muliggøre en korrekt analytisk undersøgelse af situationen, opbevare et passende antal prøver under hensigtsmæssige opbevaringsforhold.

a)

gensidig adgang til oplysninger, som er nødvendige for tilrettelæggelsen og udførelsen af deres respektive aktiviteter i forbindelse med dyr og varer, der indføres til Unionen, og

b)

rettidig udveksling af sådanne oplysninger, herunder ad elektronisk vej.

a)

de kompetente myndigheders adgang til de oplysninger, som er nødvendige for umiddelbar og fuldstændig identifikation af de sendinger af dyr og varer, der indføres til Unionen og er omfattet af offentlig kontrol på et grænsekontrolsted i henhold til artikel 47, stk. 1

b)

gensidig ajourføring gennem udveksling af oplysninger eller synkronisering af relevante datasæt af oplysninger, der indsamles af de kompetente myndigheder, toldmyndighederne og andre myndigheder, om sendinger af dyr og varer, som indføres til Unionen, og

c)

hurtig underretning om de afgørelser, der træffes af sådanne myndigheder på grundlag af de oplysninger, som er omhandlet i litra a) og b).

a)

anmoder de toldmyndighederne om ikke at lade sendingen overgå til fri omsætning og om at medtage følgende erklæring på den handelsfaktura, der ledsager sendingen, og på ethvert andet relevant ledsagedokument eller relevante elektroniske udgaver heraf:

»Produktet udgør en risiko — må ikke overgå til fri omsætning — forordning (EU) 2017/…«

b)

må ingen anden toldprocedure tillades uden samtykke fra de kompetente myndigheder, og

c)

finder artikel 66, stk. 1, 3, 5 og 6, artikel 67, 68 og 69, artikel 71, stk. 1 og 2, og artikel 72, stk. 1 og 2, anvendelse.

a)

sendinger af ferske fiskevarer, der landes direkte i havne, som er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (61), fra et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag

b)

sendinger af vildtlevende hårvildt med skind

c)

sendinger af de kategorier af varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra b), som leveres med eller uden opbevaring på et særligt godkendt toldoplag eller i frizoner til fartøjer, der forlader Unionen, og er bestemt til forsyning af skibe eller forplejning af besætning og passagerer

d)

træemballagemateriale

e)

foder, der ledsager dyr og er bestemt til fodring af disse dyr

f)

dyr og varer, der er bestilt gennem fjernsalgsaftaler og leveret fra et tredjeland til en adresse i Unionen, og de meddelelseskrav, som er nødvendige for korrekt gennemførelse af offentlig kontrol

g)

planteprodukter, der som følge af deres senere bestemmelsessted kan give anledning til risiko for spredning af infektiøse eller kontagiøse dyresygdomme

h)

sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra a), b) og c), med oprindelse i og hjemvendende til Unionen efter nægtet indførsel af et tredjeland

i)

varer, der indføres til Unionen i løs vægt fra et tredjeland, uanset om de alle har oprindelse i det pågældende tredjeland

j)

sendinger af varer som omhandlet i artikel 47, stk. 1, der stammer fra Kroatiens område og føres i transit gennem Bosnien-Hercegovinas område ved Neum (»Neumkorridoren«) før deres genindførsel til Kroatiens område via indgangsstederne ved Klek eller Zaton Doli

k)

dyr og varer, der er undtaget fra artikel 47 i henhold til artikel 48.

a)

modeller til officielle certifikater og regler for udstedelsen af sådanne certifikater og

b)

formatet på de dokumenter, der skal ledsage de kategorier af dyr eller varer, som er omhandlet i stk. 1.

a)

svarende til de omkostninger, der beregnes i overensstemmelse med artikel 82, stk. 1, eller

b)

de beløb, der er fastsat i bilag IV.

a)

gennemførelse af offentlig kontrol af dyr og varer som omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra d), e) og f)

b)

offentlig kontrol, der gennemføres efter anmodning fra operatøren for at opnå godkendelse efter artikel 10 i forordning (EF) nr. 183/2005

c)

offentlig kontrol, der ikke oprindeligt var planlagt, og som

a)

interesserne hos operatører med lille afsætning

b)

de traditionelle produktions-, forarbejdnings- og distributionsmetoder

c)

behovene hos operatører i regioner med særlige geografiske begrænsninger og

d)

operatørers tidligere overholdelse af de relevante regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, som konstateret ved offentlig kontrol.

a)

lønninger til personale, herunder assisterende og administrativt personale, der er involveret i gennemførelse af offentlig kontrol, og omkostninger ved dækning af dettes sociale sikring, pension og forsikring

b)

omkostninger ved faciliteter og udstyr, herunder omkostninger ved vedligeholdelse og forsikring og andre omkostninger i forbindelse hermed

c)

omkostninger ved forbrugsvarer og værktøj

d)

omkostninger ved tjenester, som organer med delegerede opgaver opkræver af de kompetente myndigheder for offentlig kontrol, som er delegeret til organerne med delegerede opgaver

e)

omkostninger ved uddannelse af det personale, der er omhandlet i litra a), med undtagelse af den uddannelse, der er nødvendig for at opnå de fornødne kvalifikationer til at blive ansat af de kompetente myndigheder

f)

rejseudgifter for det personale, der er omhandlet i litra a), og de dermed forbundne underholdsudgifter

g)

omkostninger ved prøveudtagning og laboratorieanalyse, -undersøgelse og -diagnosticering, som officielle laboratorier opkræver for disse opgaver.

a)

som en fast sats på grundlag af de samlede omkostninger ved offentlig kontrol, der afholdes af de kompetente myndigheder i en given periode, og således, at de finder anvendelse på alle operatører, uanset om der gennemføres offentlig kontrol i den referenceperiode, for hvilken der opkræves gebyr hos den enkelte operatør; ved fastsættelsen af niveauet for de gebyrer, der skal opkræves for hver sektor, aktivitet og kategori af operatører, tager de kompetente myndigheder hensyn til den indvirkning, som den berørte aktivitets art og omfang og de relevante risikofaktorer har på fordelingen af de samlede omkostninger ved denne offentlige kontrol, eller

b)

på grundlag af beregningen af de faktiske omkostninger ved hver enkelt offentlig kontrol, og således, at de finder anvendelse på de operatører, der er omfattet af sådan offentlig kontrol.

a)

de gebyrer eller afgifter, der er omhandlet i artikel 79, stk. 1, litra a), artikel 79, stk. 2, og artikel 80, navnlig vedrørende:

b)

identiteten af de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for opkrævning af gebyrerne eller afgifterne.

a)

officielle certifikater eller

b)

officielle attesteringer i de tilfælde, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede regler.

a)

når de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, kræver udstedelse af et officielt certifikat, og

b)

på officielle certifikater, der er nødvendige med henblik på eksport af sendinger af dyr og varer til tredjelande, eller som den kompetente myndighed i en bestemmelsesmedlemsstat anmoder en afsendelsesmedlemsstats kompetente myndighed om for så vidt angår sendinger af dyr og varer, der skal eksporteres til tredjelande.

a)

er upartiske og uden interessekonflikter af nogen art og navnlig ikke befinder sig i en situation, der direkte eller indirekte kan påvirke deres faglige adfærds upartiskhed med hensyn til, hvad der certificeres, og

b)

har gennemgået relevant uddannelse i de regler, hvis overholdelse certificeres i et officielt certifikat, og i den tekniske vurdering af, om disse regler er overholdt, samt af, om de relevante regler, der er fastsat i denne forordning, er overholdt.

a)

den certifikatudstedende embedsmands direkte kendskab til ajourførte kendsgerninger og data, der er relevante for certificeringen, opnået ved:

b)

kendsgerninger og data af relevans for certificeringen, som en anden person, der er bemyndiget hertil og handler under de kompetente myndigheders kontrol, konstaterer kendskab til, forudsat at den certifikatudstedende embedsmand kan verificere rigtigheden af sådanne kendsgerninger og data

c)

kendsgerninger og data af relevans for certificeringen, der kommer fra operatørernes egenkontrolsystemer, og som suppleres og bekræftes af resultater af regelmæssig offentlig kontrol, hvis den certifikatudstedende embedsmand således finder det godtgjort, at betingelserne for at udstede det officielle certifikat er opfyldt.

a)

forsynes med en unik kode

b)

må ikke underskrives af den certifikatudstedende embedsmand, hvis de er blanke eller ufuldstændige

c)

skal udfærdiges på et eller flere af EU-institutionernes officielle sprog, som den certifikatudstedende embedsmand forstår, og, hvor det er relevant, på et af de officielle sprog i bestemmelsesmedlemsstaten

d)

skal være ægte og præcise

e)

skal muliggøre identifikation af den person, der har underskrevet dem, og af udstedelsesdatoen og

f)

skal muliggøre nem verifikation af forbindelsen mellem certifikatet, den udstedende myndighed og den sending, det parti eller de enkelte dyr eller varer, der er omfattet af certifikatet.

a)

modeller til officielle certifikater og regler for udstedelsen af sådanne certifikater, hvis kravene ikke er fastsat i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

b)

mekanismer og tekniske ordninger til at sikre udstedelse af præcise og pålidelige officielle certifikater og forebygge risiko for svig

c)

de procedurer, som skal følges i tilfælde af inddragelse af officielle certifikater og ved udstedelse af erstatningscertifikater

d)

regler for fremstilling af bekræftede kopier af officielle certifikater

e)

formatet på de dokumenter, der skal ledsage dyr og varer, efter at den offentlige kontrol er gennemført

f)

regler for udstedelse af elektroniske certifikater og for anvendelse af elektroniske signaturer.

a)

være ægte og præcise

b)

udfærdiges på et eller flere af EU-institutionernes officielle sprog og, hvor det er relevant, på et af de officielle sprog i bestemmelsesmedlemsstaten og

c)

hvis de vedrører en sending eller et parti, muliggøre verifikation af forbindelsen mellem den officielle attestering og den pågældende sending eller det pågældende parti.

a)

er upartisk og uden interessekonflikter af nogen art og navnlig ikke befinder sig i en situation, der direkte eller indirekte kan påvirke dets faglige adfærds upartiskhed med hensyn til det, der certificeres ved de officielle attesteringer, og

b)

har gennemgået relevant uddannelse i:

a)

de operatører, der udsteder attesteringer, overholder de betingelser, som er fastlagt i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og

b)

attesteringer udstedes på grundlag af relevante, korrekte og kontrollerbare kendsgerninger og data.

a)

de analyse-, undersøgelses- eller diagnosticeringsmetoder, der anvendes af de officielle laboratorier, som er udpeget i henhold til artikel 37, stk. 1, og

b)

resultaterne af de analyser, undersøgelser og diagnosticeringer, der foretages af de pågældende officielle laboratorier.

a)

sker efter en offentlig udvælgelsesprocedure og

b)

er tidsbegrænsede og gælder mindst fem år eller tages regelmæssigt op til revision.

a)

fungere i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025-standarden og være akkrediteret i overensstemmelse med den pågældende standard af et nationalt akkrediteringsorgan, der fungerer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008. Den pågældende akkrediterings omfang:

b)

være upartiske og uden interessekonflikter af nogen art og må navnlig ikke befinde sig i en situation, der direkte eller indirekte kan påvirke deres faglige adfærds upartiskhed for så vidt angår udøvelsen af deres opgaver som EU-referencelaboratorier

c)

råde over eller have kontraktmæssig adgang til tilstrækkeligt kvalificeret personale med passende uddannelse i de analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsteknikker, som anvendes på deres kompetenceområde, og støttepersonale, hvor det er relevant

d)

råde over eller have adgang til den infrastruktur, det udstyr og de produkter, der er nødvendige for at udføre deres opgaver

e)

sikre, at deres personale og ethvert kontraktansat personale har godt kendskab til internationale standarder og international praksis, og at det i sit arbejde tager højde for den seneste udvikling i forskningen på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan

f)

råde over eller have adgang til det nødvendige udstyr til at kunne varetage deres opgaver i krisesituationer og

g)

være i stand til at overholde de relevante standarder for biosikkerhed, hvor det er relevant.

a)

GMO'er og genetisk modificerede fødevarer og genetisk modificeret foder og

b)

fodertilsætningsstoffer.

a)

at forsyne de nationale referencelaboratorier med oplysninger og vejledning om laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- og laboratoriediagnosticeringsmetoderne, herunder referencemetoder

b)

at forsyne de nationale referencelaboratorier med referencemateriale

c)

at koordinere de nationale referencelaboratoriers og om nødvendigt andre officielle laboratoriers anvendelse af de metoder, der er omhandlet i litra a), navnlig ved at foretage regelmæssige sammenlignende undersøgelser eller præstationsprøvninger mellem laboratorier og ved at sikre en passende opfølgning af sådanne sammenlignende undersøgelser eller præstationsprøvninger i overensstemmelse med internationalt anerkendte protokoller, hvis sådanne findes, og underrette Kommissionen og medlemsstaterne om resultaterne af og opfølgningen på de sammenlignende undersøgelser eller præstationsprøvninger laboratorier imellem

d)

at koordinere de praktiske ordninger, der er nødvendige for at kunne anvende nye laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- og laboratoriediagnosticeringsmetoder, og underrette de nationale referencelaboratorier om udviklingen på dette område

e)

at afholde kurser for personale fra de nationale referencelaboratorier og om nødvendigt fra andre officielle laboratorier samt eksperter fra tredjelande

f)

at yde videnskabelig og teknisk bistand til Kommissionen på deres arbejdsområde

g)

at forsyne de nationale referencelaboratorier med oplysninger om relevante nationale forskningsaktiviteter, EU-forskningsaktiviteter og internationale forskningsaktiviteter

h)

at samarbejde på deres arbejdsområde med laboratorier i tredjelande og med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

i)

at bistå aktivt ved diagnosticeringen af udbrud i medlemsstaterne af fødevarebårne sygdomme, zoonotiske sygdomme eller dyresygdomme eller af planteskadegørere ved at foretage diagnosticeringsbekræftelse, karakterisering og taksonomiske eller epizootiske undersøgelser af patogenisolater eller prøver af skadegørere

j)

at koordinere eller gennemføre undersøgelser for at verificere kvaliteten og partier af reagenser, der anvendes til diagnosticering af fødevarebårne sygdomme, zoonotiske sygdomme eller dyresygdomme og planteskadegørere

k)

hvis det er relevant for deres kompetenceområde, at oprette og vedligeholde:

l)

hvis det er relevant for deres kompetenceområde, at samarbejde indbyrdes og efter omstændighederne med Kommissionen med henblik på at udvikle analyse-, undersøgelses- eller diagnosticeringsmetoder af høj standard.

a)

ske efter en offentlig udvælgelsesprocedure og

b)

være tidsbegrænsede eller tages regelmæssigt op til revision.

a)

handle upartisk i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som EU-referencecentre

b)

have et højt niveau af videnskabelig og teknisk ekspertise i forholdet mellem mennesker og dyr, dyrs adfærd, dyrefysiologi, dyregenetik, dyresundhed og dyrs ernæring i forbindelse med dyrevelfærd og dyrevelfærdsaspekter vedrørende anvendelse af dyr i kommercielt og videnskabeligt øjemed

c)

råde over et tilstrækkeligt kvalificeret personale med passende uddannelse på de områder, der er omhandlet i litra b), og i etiske spørgsmål vedrørende dyr og støttepersonale, hvis det er relevant

d)

råde over eller have adgang til den infrastruktur, det udstyr og de produkter, der er nødvendige for at udføre deres opgaver, og

e)

sikre, at deres personale har et godt kendskab til internationale standarder og international praksis på de områder, der er omhandlet i litra b), og at de i deres arbejde tager højde for den seneste udvikling i forskningen på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan på disse områder, herunder undersøgelser og tiltag, der gennemføres af andre EU-referencecentre for dyrevelfærd.

a)

yde videnskabelig og teknisk ekspertbistand på deres arbejdsområde, herunder, hvor det er relevant, i form af koordineret bistand, til relevante nationale støttenetværk og -organer inden for det område, som er reguleret af reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra f)

b)

yde videnskabelig og teknisk ekspertbistand til udvikling og anvendelse af de indikatorer for dyrevelfærd, der er omhandlet i artikel 21, stk. 8, litra e)

c)

udvikle eller koordinere udviklingen af metoder til vurdering af dyrevelfærdsniveauet og af metoder til forbedring af dyrevelfærden

d)

foretage videnskabelige og tekniske undersøgelser af velfærden hos dyr, der anvendes til kommercielle eller videnskabelige formål

e)

afholde kurser for personale i de nationale videnskabelige støttenetværk eller -organer, der er omhandlet i litra a), for personale i de kompetente myndigheder og for eksperter fra tredjelande, og

f)

formidle forskningsresultater og tekniske innovationer og samarbejde med EU-forskningsorganer på deres arbejdsområder.

a)

ske efter en offentlig udvælgelsesprocedure og

b)

være tidsbegrænsede eller tages regelmæssigt op til revision.

a)

handler upartisk i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som EU-referencecentre

b)

har et højt niveau af videnskabelig og teknisk ekspertise inden for de områder, der er reguleret af reglerne omhandlet i artikel 1, stk. 2, og inden for anvendt retsvidenskab på disse områder med henblik på at kunne udføre eller koordinere forskning på højeste niveau, hvad angår varers ægthed og integritet, og på at udvikle, anvende og validere de metoder, der skal anvendes til påvisning af overtrædelser af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, begået ved svigagtig eller vildledende adfærd

c)

råder over tilstrækkeligt kvalificeret personale med den nødvendige uddannelse på de områder, der er omhandlet i litra b), og det nødvendige støttepersonale

d)

råder over eller har adgang til den infrastruktur, det udstyr og de produkter, der er nødvendige for at udføre deres opgaver, og

e)

sikrer, at deres personale har et godt kendskab til internationale standarder og international praksis inden for de områder, der er omhandlet i litra b), og at de i deres arbejde tager højde for den seneste udvikling i forskningen på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan på disse områder.

a)

stå til rådighed med specialviden i forbindelse med agrofødevarekædens autenticitet og integritet og med metoderne til påvisning af overtrædelser af reglerne omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, begået ved svigagtig eller vildledende adfærd i forbindelse med anvendt retsvidenskab på de områder, som er reguleret af disse regler

b)

levere specifikke analyser, der tager sigte på at identificere de segmenter inden for agrofødevarekæden, som potentielt er udsat for overtrædelser af reglerne omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, begået ved svigagtig eller vildledende adfærd, samt yde bistand ved udviklingen af specifikke teknikker til offentlig kontrol og protokoller

c)

om nødvendigt udføre de opgaver, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 94, stk. 2, litra a)-h), og derved undgå overlapning med opgaverne for EU-referencelaboratorier, der er udpeget i henhold til nærværende forordnings artikel 93

d)

om nødvendigt oprette og vedligeholde samlinger af eller databaser over autentificeret referencemateriale, der anvendes til at påvise overtrædelser af de regler, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, begået ved svigagtig eller vildledende adfærd, og

e)

formidle forskningsresultater og tekniske innovationer på deres arbejdsområder.

a)

EU-referencelaboratorier, jf. artikel 93

b)

EU-referencecentre for dyrevelfærd, jf. artikel 95

c)

EU-referencecentre for agrofødevarekædens autenticitet og integritet, jf. artikel 97.

a)

inddrage udpegelsen af det pågældende laboratorium eller center ved en gennemførelsesretsakt, eller

b)

træffe andre passende foranstaltninger.

a)

være upartiske og uden interessekonflikter af nogen art og må navnlig ikke befinde sig i en situation, der direkte eller indirekte kan påvirke deres faglige adfærds upartiskhed for så vidt angår udøvelsen af deres opgaver som nationale referencelaboratorier

b)

råde over eller have kontraktmæssig adgang til tilstrækkeligt kvalificeret personale med passende uddannelse i analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsteknikker på deres kompetenceområde og, hvis det er relevant, støttepersonale

c)

råde over eller have adgang til den infrastruktur, det udstyr og de produkter, der er nødvendige for at kunne udføre deres opgaver

d)

sikre, at deres personale og ethvert kontraktansat personale har godt kendskab til internationale standarder og international praksis, og at det i sit arbejde tager højde for den seneste udvikling i forskningen på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan

e)

råde over eller have adgang til det fornødne udstyr til at kunne varetage deres opgaver i krisesituationer og

f)

være i stand til at overholde de relevante standarder for biosikkerhed, hvor det er relevant.

a)

meddeler navn og adresse på det enkelte nationale referencelaboratorium til Kommissionen, det relevante EU-referencelaboratorium og de øvrige medlemsstater