ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 92

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

60. årgang
6. april 2017


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/640 af 23. marts 2017 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Novac afumat din Țara Bârsei (BGB))

1

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2017/641 af 3. april 2017 om midlertidigt forbud mod fiskeri efter spidstandet blankesten i EU-farvande og internationale farvande i VI, VII og VIII fra fartøjer, der fører fransk flag

3

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2017/642 af 3. april 2017 om midlertidigt forbud mod fiskeri efter blå marlin i Atlanterhavet fra fartøjer, der fører spansk flag

5

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2017/643 af 3. april 2017 om midlertidigt forbud mod fiskeri efter hvid marlin i Atlanterhavet fra fartøjer, der fører spansk flag

7

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2017/644 af 5. april 2017 om prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i visse fødevarer og om ophævelse af forordning (EU) nr. 589/2014 ( 1 )

9

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2017/645 af 5. april 2017 om berigtigelse af den lettiske sprogudgave af forordning (EF) nr. 152/2009 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af foder ( 1 )

35

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/646 af 5. april 2017 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/378 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 for så vidt angår gennemførelsen af den årlige regnskabsafslutningsprocedure og gennemførelsen af den efterprøvende regnskabsafslutning

36

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/647 af 5. april 2017 om ekstraordinære støtteforanstaltninger for markedet for svinekød i Polen for så vidt angår visse søer og andre svin, der blev slagtet i perioden fra den 1. august til den 30. november 2016

41

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/648 af 5. april 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

48

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 af 5. april 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina

68

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/650 af 5. april 2017 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

97

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/651 af 3. april 2017 om beskikkelse af et medlem af Regionsudvalget efter indstilling fra Kongeriget Nederlandene

99

 

*

Kommissionens afgørelse (EU) 2017/652 af 29. marts 2017 om forslaget til borgerinitiativ Minority SafePack — one million signatures for diversity in Europe (meddelt under nummer C(2017) 2200)

100

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/640

af 23. marts 2017

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Novac afumat din Țara Bârsei (BGB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rumæniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Novac afumat din Țara Bârsei« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Novac afumat din Țara Bârsei« registreres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen »Novac afumat din Țara Bârsei« (BGB) registreres.

Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.7. Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT C 459 af 9.12.2016, s. 28.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).


6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/641

af 3. april 2017

om midlertidigt forbud mod fiskeri efter spidstandet blankesten i EU-farvande og internationale farvande i VI, VII og VIII fra fartøjer, der fører fransk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2016/2285 (2) er der fastsat kvoter for 2017.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2017, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2017 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, overføre, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. april 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

João AGUIAR MACHADO

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2016/2285 af 12. december 2016 om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2017 og 2018 og om ændring af forordning (EU) 2016/72 (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 32).


BILAG

Nr.

04/TQ2285

Medlemsstat

Frankrig

Bestand

SBR/678-

Art

Spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo)

Område

EU-farvande og internationale farvande i VI, VII og VIII

Dato

16.2.2017


6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/642

af 3. april 2017

om midlertidigt forbud mod fiskeri efter blå marlin i Atlanterhavet fra fartøjer, der fører spansk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2017/127 (2) er der fastsat kvoter for 2017.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2017, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2017 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, overføre, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. april 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

João AGUIAR MACHADO

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2017/127 af 20. januar 2017 om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 24 af 28.1.2017, s. 1).


BILAG

Nr.

05/TQ127

Medlemsstat

Spanien

Bestand

BUM/ATLANT

Art

Blå marlin (Makaira nigricans)

Område

Atlanterhavet

Dato

1.1.2017


6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/643

af 3. april 2017

om midlertidigt forbud mod fiskeri efter hvid marlin i Atlanterhavet fra fartøjer, der fører spansk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2017/127 (2) er der fastsat kvoter for 2017.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2017, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2017 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, overføre, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. april 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

João AGUIAR MACHADO

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2017/127 af 20. januar 2017 om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 24 af 28.1.2017, s. 1).


BILAG

Nr.

06/TQ127

Medlemsstat

Spanien

Bestand

WHM/ATLANT

Art

Hvid marlin (Tetrapturus albidus)

Område

Atlanterhavet

Dato

1.1.2017


6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/644

af 5. april 2017

om prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i visse fødevarer og om ophævelse af forordning (EU) nr. 589/2014

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (1), særlig artikel 11, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) er der fastsat grænseværdier for ikke-dioxinlignende polychlorerede biphenyler (i det følgende benævnt »PCB'er«), dioxiner og furaner og for summen af dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB'er i visse fødevarer.

(2)

Ved Kommissionens henstilling 2013/711/EU (3) er der fastsat indgrebsværdier for at anspore til en proaktiv fremgangsmåde, der skal reducere forekomsten af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og polychlorerede dibenzofuraner (i det følgende benævnt »PCDD'er«/»PCDF'er«) og dioxinlignende PCB'er i fødevarer. Disse indgrebsværdier er et redskab, som de kompetente myndigheder og virksomhedsledere anvender til at sætte fokus på de tilfælde, hvor det er relevant at identificere en forureningskilde og træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 589/2014 (4) er der fastsat særlige bestemmelser om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er.

(4)

Bestemmelserne i nærværende forordning vedrører udelukkende prøveudtagning og analyse af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er med henblik på anvendelsen af forordning (EF) nr. 1881/2006 og henstilling 2013/711/EU. De berører ikke strategien for prøveudtagningen eller omfanget og hyppigheden af prøveudtagningen som fastsat i bilag III og IV til Rådets direktiv 96/23/EF (5). De berører ikke kriterierne for målretning af prøveudtagningen som fastsat i Kommissionens beslutning 98/179/EF (6).

(5)

Det bør sikres, at ledere af fødevarevirksomheder, der foretager kontrol i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (7), anvender prøvetagningsmetoder, der svarer til de prøvetagningsmetoder, der fastsættes ved denne forordning, for at sikre, at de prøver, der udtages i forbindelse med de pågældende kontroller, er repræsentative prøver. EU-referencelaboratoriet for dioxiner og PCB'er har desuden dokumenteret, at analyseresultater i visse tilfælde ikke er pålidelige, hvis kriterierne for metodens ydeevne som fastsat i nærværende forordning ikke anvendes af laboratorier, der analyserer prøver udtaget af ledere af fødevarevirksomheder i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 852/2004. Det bør derfor gøres obligatorisk at anvende kriterierne for metodens ydeevne også i forbindelse med analyse af de pågældende prøver.

(6)

I betragtning af at den fremgangsmåde, hvor der anvendes en beslutningsgrænse for at sikre, at et analyseresultat med en vis sandsynlighed ligger over grænseværdien, jf. Kommissionens beslutning 2002/657/EF (8), ikke længere anvendes i forbindelse med analyse af dioxiner og PCB'er i fødevarer, bør denne fremgangsmåde udgå, og kun den fremgangsmåde, hvor den ekspanderede usikkerhed beregnes, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, hvilket giver et konfidensniveau på ca. 95 %, bør bevares.

(7)

I overensstemmelse med rapporteringskravene i forbindelse med bioanalytiske screeningsmetoder bør der også fastsættes fysisk-kemiske metoder til anvendelse i forbindelse med screeningsspecifikke rapporteringskrav.

(8)

I betragtning af at analysen af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i de fleste tilfælde foretages sammen, bør kriterierne for metodens ydeevne for så vidt angår ikke-dioxinlignende PCB'er tilpasses kriterierne for metodens ydeevne for så vidt angår dioxiner og dioxinlignende PCB'er. Dette er en forenkling, der i praksis ikke indebærer betydelige ændringer, da kvalifikator-ionernes relative intensitet i forhold til mål-ionerne for så vidt angår ikke-dioxinlignende PCB'er er > 50 %.

(9)

Det foreslås desuden at foretage endnu en række mindre ændringer af de nuværende bestemmelser, hvilket kræver, at forordning (EU) nr. 589/2014 ophæves og afløses af en ny forordning for at sikre tekstens læsbarhed.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ved anvendelsen af denne forordning gælder definitionerne og forkortelserne i bilag I.

Artikel 2

Udtagning af prøver til offentlig kontrol af indholdet af dioxiner, furaner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i de fødevarer, der er anført i del 5 i bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006, skal foregå i overensstemmelse med metoderne i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Klargøring af prøver og analyser med henblik på kontrol af indholdet af dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB'er i de fødevarer, der er anført i del 5 i bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006, skal foregå i overensstemmelse med metoderne i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 4

Analyser med henblik på kontrol af indholdet af ikke-dioxinlignende PCB'er i de fødevarer, der er anført i del 5 i bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006, skal udføres i overensstemmelse med kravene til analysemetoder i bilag IV til nærværende forordning.

Artikel 5

Forordning (EU) nr. 589/2014 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. april 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5).

(3)  Kommissionens henstilling 2013/711/EU af 3. december 2013 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i foder og fødevarer (EUT L 323 af 4.12.2013, s. 37).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 589/2014 af 2. juni 2014 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikkedioxinlignende PCB'er i visse fødevarer og om ophævelse af forordning (EU) nr. 252/2012 (EUT L 164 af 3.6.2014, s. 18).

(5)  Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).

(6)  Kommissionens beslutning 98/179/EF af 23. februar 1998 om nærmere bestemmelser for officiel prøveudtagning til kontrol af visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf (EFT L 65 af 5.3.1998, s. 31).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).

(8)  Kommissionens beslutning 2002/657/EF af 14. august 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 96/23/EF for så vidt angår analysemetoders ydeevne og fortolkning af resultater (EFT L 221 af 17.8.2002, s. 8).


BILAG I

DEFINITIONER OG FORKORTELSER

I.   DEFINITIONER

Ved anvendelsen af denne forordning gælder definitionerne i bilag I til beslutning 2002/657/EF.

I denne forordning gælder desuden følgende definitioner:

1.1.

Ved »indgrebsværdi« forstås niveauet for forekomst af et givet stof, jf. bilaget til henstilling 2013/711/EU, som udløser undersøgelser til bestemmelse af kilden til det pågældende stof i tilfælde, hvor der påvises forhøjede værdier for stoffet.

1.2.

Ved »screeningsmetoder« forstås metoder til udvælgelse af de stikprøver med indhold af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er, der overskrider grænse- eller indgrebsværdierne. De giver mulighed for omkostningseffektivitet og høj produktivitet med hensyn til antallet af screenede prøver, hvilket forbedrer mulighederne for at opdage nye tilfælde, hvor høj eksponering kan føre til sundhedsrisici for forbrugerne. Screeningsmetoder skal baseres på bioanalytiske metoder eller GC/MS-metoder. Resultaterne fra prøver, der overstiger afskæringsværdien, som kontrollerer, at grænseværdierne overholdes, skal verificeres ved en fuldstændig ny analyse af den originale prøve ved en verifikationsmetode.

1.3.

Ved »verifikationsmetoder« forstås metoder, der giver fuldstændig eller supplerende information, så PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er kan identificeres og bestemmes entydigt ved grænseværdien eller om nødvendigt ved indgrebsværdien. De pågældende metoder omfatter anvendelse af gaskromatografi/højtopløsende massespektrometri (GC-HRMS) eller gaskromatografi/tandemmassespektrometri (GC-MS/MS).

1.4.

Ved »biologiske analysemetoder« forstås metoder, der er baseret på anvendelse af biologiske principper, såsom cellebaserede assays, receptorassays eller immunassays. Disse metoder giver ikke resultater på kongenerniveau men giver udelukkende en indikation (1) af TEQ-niveauet, udtrykt i bioanalytiske ækvivalenter (BEQ), hvorved der tages hensyn til det forhold, at det ikke nødvendigvis er alle forbindelser i et prøveekstrakt, som giver respons i testen, der opfylder samtlige TEQ-princippets forudsætninger.

1.5.

Ved »tilsyneladende bioassay-genfinding« forstås BEQ-niveauet beregnet ud fra TCDD- eller PCB 126-kalibreringskurven, korrigeret for blindprøven og efterfølgende divideret med det TEQ-niveau, der er bestemt ved verifikationsmetoden. Formålet er at korrigere for faktorer såsom tabet af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende forbindelser i ekstraktions- og oprensningsfasen, medekstraherede forbindelser, som forstærker eller svækker responset (henholdsvis agonistisk og antagonistisk virkning), kvaliteten af kurvetilpasningen eller forskelle mellem henholdsvis TEF- og REP-værdierne. Den tilsyneladende bioassay-genfinding beregnes ud fra passende referenceprøver med repræsentative kongenermønstre omkring grænse- eller indgrebsværdien.

1.6.

Ved »dobbeltanalyse« forstås en særskilt analyse af relevante analytter ved anvendelse af endnu en aliquot fra samme homogeniserede prøve.

1.7.

Ved »den accepterede specifikke bestemmelsesgrænse (2) for en enkelt kongener i en prøve« forstås det laveste indhold af analytten, der kan påvises med rimelig statistisk sikkerhed, og som opfylder identifikationskriterierne, som er beskrevet i internationalt anerkendte standarder, f.eks. standard EN 16215:2012 (Foderstoffer — Bestemmelse af dioxiner og dioxinlignende PCB-forbindelser samt indikator-PCB-forbindelser ved GC/HRMS) og/eller EPA-metoderne 1613 og 1668 som revideret.

Bestemmelsesgrænsen for en enkelt kongener kan identificeres som:

a)

koncentrationen af en analyt i det prøveekstrakt, som giver en instrumentrespons for de to forskellige ioner, der skal undersøges, med et signal-støj-forhold på 3:1 for det mindst intensive rå datasignal

eller, hvis signal-støj-beregningen af tekniske grunde ikke giver et pålideligt resultat,

b)

det laveste koncentrationspunkt på en kalibreringskurve, der giver en acceptabel (≤ 30 %) og konsekvent (målt i det mindste ved begyndelsen og ved slutningen af en analytisk prøveserie) afvigelse fra den gennemsnitlige relative responsfaktor, der beregnes ud fra alle punkter på kalibreringskurven i hver prøveserie (3).

1.8.

Ved »øvre koncentration« forstås, at hver ikke-bestemt kongeners bidrag anses for at være lig med bestemmelsesgrænsen.

1.9.

Ved »nedre koncentration« forstås, at hver ikke-bestemt kongeners bidrag anses for at være nul.

1.10.

Ved »middelkoncentration« forstås, at hver ikke-bestemt kongeners bidrag anses for at være lig med halvdelen af bestemmelsesgrænsen.

1.11.

Ved »parti« forstås en identificerbar mængde af en fødevare, der leveres på én gang, og for hvilken det ved den offentlige kontrol konstateres, at den har fælles kendetegn, såsom oprindelse, art, emballagetype, emballeringsvirksomhed, afsender eller mærker. For så vidt angår fisk og fiskevarer skal også fiskenes størrelse være sammenlignelig. Hvis fiskene i en sending ikke har sammenlignelig størrelse og/eller vægt, kan sendingen fortsat betragtes som et parti, men der skal anvendes en særlig prøveudtagningsprocedure.

1.12.

Ved »delparti« forstås en del af et stort parti, der udvælges med henblik på anvendelse af prøveudtagningsmetoden. Hvert delparti skal være fysisk adskilt og identificerbart.

1.13.

Ved »enkeltprøve« forstås en materialemængde, der udtages fra et enkelt sted i partiet eller delpartiet.

1.14.

Ved »samleprøve« forstås det materiale, der fremkommer ved, at man samler alle enkeltprøverne fra partiet eller delpartiet.

1.15.

Ved »laboratorieprøve« forstås en repræsentativ del/mængde af samleprøven bestemt til laboratoriebrug.

II.   ANVENDTE FORKORTELSER

BEQ

Bioanalytiske ækvivalenter

GC

Gaskromatografi

HRMS

Højtopløsende massespektrometri

LRMS

Lavtopløsende massespektrometri

MS/MS

Tandemmassespektrometri

PCB'er

Polychlorerede biphenyler

Ikke-dioxinlignende PCB'er

PCB 28, PCB 52, PCB 101, PCB 138, PCB 153 og PCB 180

PCDD'er

Polychlorerede dibenzo-p-dioxiner

PCDF'er

Polychlorerede dibenzofuraner

QC

Kvalitetskontrol

REP

Relativ styrke

TEF

Toksicitetsækvivalensfaktor

TEQ

Toksicitetsækvivalenter

TCDD

2,3,7,8-Tetrachlordibenzo-p-dioxin

U

Ekspanderet måleusikkerhed


(1)  Bioanalytiske metoder er ikke specifikt udformet til kongenerne i TEF-skemaet. I prøveekstraktet kan der forekomme andre strukturelt beslægtede AhR-aktive forbindelser, som bidrager til den samlede prøvereaktion. Resultaterne af bioanalytiske metoder kan derfor ikke være et estimat, men snarere en indikation af TEQ-indholdet i prøven.

(2)  Principperne som beskrevet i »Guidance Document on the Estimation of LOD and LOQ for Measurements in the Field of Contaminants in Feed and Food«[link to website] skal følges, hvis det er relevant.

(3)  Bestemmelsesgrænsen (LOQ) beregnes ud fra det laveste koncentrationspunkt, idet der tages hensyn til genfinding af interne standarder og prøvemængde.


BILAG II

PRØVEUDTAGNINGSMETODER TIL OFFENTLIG KONTROL AF INDHOLDET AF DIOXINER (PCDD'ER/PCDF'ER), DIOXINLIGNENDE PCB'ER OG IKKE-DIOXINLIGNENDE PCB'ER I VISSE FØDEVARER

I.   ANVENDELSESOMRÅDE

Prøver til offentlig kontrol af indholdet af dioxiner (PCDD'er/PCDF'er), dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i fødevarer udtages efter de metoder, der er beskrevet i dette bilag. De derved fremkomne samleprøver betragtes som repræsentative for de partier eller delpartier, de er udtaget fra. På grundlag af det indhold, der er konstateret i laboratorieprøverne, fastslås det, om grænseværdierne i forordning (EF) nr. 1881/2006 er overholdt.

For at sikre, at bestemmelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 852/2004 overholdes, skal ledere af fødevarevirksomheder, når der udtages prøver med henblik på kontrol af indholdet af dioxiner (PCDD'er/PCDF'er), dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er, udtage prøverne i overensstemmelse med de metoder, der er beskrevet i kapitel III i dette bilag, eller anvende en tilsvarende prøveudtagningsmetode, der er påvist at have samme repræsentationsniveau som den prøveudtagningsmetode, der er beskrevet i kapite III i dette bilag.

II.   ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.   Personale

Officiel prøveudtagning foretages af en af medlemsstaten udpeget og autoriseret person.

2.   Materiale til prøveudtagning

Prøveudtagningen af hvert parti eller delparti, som skal undersøges, foregår separat.

3.   Forholdsregler

Under udtagning og klargøring af prøver træffes der forholdsregler for at undgå ændringer, som kan påvirke indholdet af dioxiner og PCB'er, have uheldig indflydelse på analyseresultatet eller gøre samleprøverne ikke-repræsentative.

4.   Enkeltprøver

Enkeltprøver udtages så vidt muligt forskellige steder i hele partiet eller delpartiet. Afvigelser fra denne fremgangsmåde registreres i det skema, der er nævnt i del II, punkt 8, i dette bilag.

5.   Klargøring af samleprøven

Samleprøven sammensættes ved, at enkeltprøverne samles. Den skal veje mindst 1 kg, medmindre det ikke lader sig gøre, f.eks. hvis prøven er udtaget fra en enkelt pakning, eller hvis produktet har en meget høj handelsværdi.

6.   Kontraprøver

Kontraprøverne, der udtages med henblik på håndhævelse af reglerne, som bevismiddel og til referenceformål, udtages af den homogeniserede samleprøve, medmindre dette er i modstrid med en medlemsstats forskrifter om fødevarevirksomhedslederens rettigheder. Laboratorieprøver til håndhævelse af reglerne skal have en størrelse, der er tilstrækkelig til, at der kan udføres mindst to analyser.

7.   Emballering og forsendelse af prøver

Hver prøve anbringes i en ren beholder af inert materiale, der giver tilstrækkelig beskyttelse mod forurening, mod, at indersiden af beholderen adsorberer analytter, og mod beskadigelse under forsendelse. Alle nødvendige forholdsregler træffes for at undgå ændringer i prøvens sammensætning under transport eller opbevaring.

8.   Forsegling og mærkning af prøver

Hver prøve, der udtages til offentlig brug, forsegles på prøveudtagningsstedet og identificeres i henhold til medlemsstatens forskrifter.

Der udarbejdes et skema over hver enkelt prøveudtagning, således at hvert parti entydigt kan identificeres, med angivelse af dato og sted for prøveudtagningen samt eventuelle yderligere oplysninger, som kan være til hjælp for laboranten.

III.   PRØVEUDTAGNINGSPLAN

Den anvendte prøveudtagningsmetode skal sikre, at samleprøven er repræsentativ for det (del)parti, der skal kontrolleres.

1.   Opdeling af partier i delpartier

Hvis delpartiet kan udskilles fysisk, opdeles store partier i delpartier. For produkter, der handles i store bulksendinger (f.eks. vegetabilsk olie), anvendes tabel 1. For andre produkter anvendes tabel 2. Da partiets vægt ikke altid er et nøjagtigt multiplum af delpartiernes vægt, kan delpartiets vægt overstige den nævnte vægt, dog højst med 20 %.

Tabel 1

Opdeling af partier i delpartier for produkter, der handles i bulksendinger

Partiets vægt (ton)

Delpartiernes vægt eller antal

≥ 1 500

500 ton

> 300 og < 1 500

3 delpartier

≥ 50 og ≤ 300

100 ton

< 50


Tabel 2

Opdeling af partier i delpartier for øvrige produkter

Partiets vægt (ton)

Delpartiernes vægt eller antal

≥ 15

15-30 ton

< 15

2.   Antal enkeltprøver

Samleprøven, der består af alle enkeltprøverne, skal veje mindst 1 kg (jf. del II, punkt 5).

Mindsteantallet af enkeltprøver, der skal udtages fra partiet eller delpartiet, er angivet i tabel 3 og 4.

For så vidt angår flydende produkter i løs vægt blandes partiet eller delpartiet så grundigt som muligt, og så det ikke påvirker produktets kvalitet, enten manuelt eller mekanisk umiddelbart inden prøveudtagningen. I så fald antages det, at forekommende forurenende stoffer er fordelt ensartet i et givet parti eller delparti. Det er derfor tilstrækkeligt at udtage tre enkeltprøver fra et parti eller delparti, som tilsammen udgør samleprøven.

Enkeltprøverne skal have omtrent samme vægt. En enkeltprøve skal veje mindst 100 g.

Afvigelser fra denne fremgangsmåde skal registreres i det skema, der er nævnt i del II, punkt 8, i dette bilag. I overensstemmelse med Kommissionens beslutning 97/747/EF (1) fastsættes størrelsen af samleprøven for hønseæg til mindst 12 æg (både for partier i løs vægt og for partier bestående af enkeltpakninger, jf. tabel 3 og 4).

Tabel 3

Mindsteantal enkeltprøver, der skal udtages fra partiet eller delpartiet

Partiets/delpartiets vægt eller rumfang (kg eller l)

Mindsteantal enkeltprøver, der skal udtages

< 50

< 3

50 til 500

< 5

> 500

10

Hvis partiet eller delpartiet består af enkeltpakninger eller enheder, skal der for at danne samleprøven udtages det antal pakninger eller enheder, der er fastsat i tabel 4.

Tabel 4

Antal pakninger eller enheder (enkeltprøver), der skal udtages for at danne samleprøven, hvis partiet eller delpartiet består af enkeltpakninger eller enheder

Antal pakninger eller enheder i partiet/delpartiet

Antal pakninger eller enheder, der skal udtages

1 til 25

mindst 1 pakning eller enhed

26 til 100

ca. 5 %, dog mindst 2 pakninger eller enheder

> 100

ca. 5 %, dog højst 10 pakninger eller enheder

3.   Særlige bestemmelser om udtagning af prøver af partier, der indeholder hele fisk, hvis størrelse og vægt kan sidestilles

Fisks størrelse og vægt anses for at kunne sidestilles, hvis forskellen i størrelse og vægt ikke er større end ca. 50 %.

Antallet af enkeltprøver, der skal udtages fra partiet, er fastsat i tabel 3. Samleprøven, der består af alle enkeltprøverne, skal veje mindst 1 kg (jf. del II, punkt 5).

Hvis det parti, der skal udtages prøver fra, indeholder små fisk (hvor de enkelte fisk vejer < ca. 1 kg), tages hele fisk som enkeltprøver, der tilsammen udgør samleprøven. Hvis dette resulterer i en samleprøve, der vejer over 3 kg, kan enkeltprøverne bestå af midterdelen af de fisk, der udgør denne samleprøve, idet enkeltprøverne hver skal veje mindst 100 g. Den samlede mængde, som grænseværdien gælder for, anvendes til homogenisering af prøven.

En fisks midterdel er der, hvor tyngdepunktet er. I de fleste tilfælde er den placeret ved rygfinnen (for fisk, der har en rygfinne) eller midtvejs mellem gælleåbningen og gattet.

Hvis det parti, der skal udtages prøver fra, indeholder større fisk (hvor de enkelte fisk vejer over ca. 1 kg), består enkeltprøven af midterdelen af fisken. Enkeltprøverne skal hver især veje mindst 100 g.

For mellemstore fisk (ca. 1-6 kg) udtages enkeltprøven som en skive af fisken fra rygraden til bugen i midterdelen af fisken.

For meget store fisk (f.eks. > ca. 6 kg) udtages enkeltprøven fra kødet i rygmusklen i midterdelen i højre side (set forfra). Hvis udtagning af et sådant stykke fra midterdelen af fisken ville indebære et betydeligt økonomisk tab, kan udtagning af tre enkeltprøver på hver mindst 350 g anses som fyldestgørende uanset partiets størrelse, eller der kan som alternativ udtages lige store dele muskelkød nær haledelen og muskelkød nær hoveddelen fra én og samme fisk, som så udgør den enkeltprøve, der er repræsentativ for dioxinindholdet i den hele fisk.

4.   Udtagning af prøver af fiskepartier, der indeholder hele fisk af uensartet størrelse og/eller vægt

Bestemmelserne i del III, punkt 3, om prøver finder anvendelse.

Hvis en bestemt størrelse eller en vægtklasse/kategori er fremherskende (ca. 80 % eller derover af partiet), udtages prøven fra fisk med den fremherskende størrelse eller vægt. Prøven anses for at være repræsentativ for hele partiet.

Hvis der ikke er en fremherskende størrelse eller vægtklasse/kategori, sikres det, at de fisk, der udvælges til prøveudtagning, er repræsentative for partiet. Der findes en særlig vejledning for sådanne tilfælde i »Guidance document on sampling of whole fishes of different size and/or weight« (2) (vejledning om udtagning af prøver fra fiskepartier, der indeholder hele fisk af uensartet størrelse og/eller vægt).

5.   Prøveudtagning i detailleddet

Prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt udtages i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i del III, punkt 2, i dette bilag.

Hvis dette ikke er muligt, kan alternative metoder til prøveudtagning i detailleddet anvendes, hvis de sikrer, at prøveudtagningen er tilstrækkeligt repræsentativ for det pågældende parti eller delparti.

IV.   PARTIETS OVERENSSTEMMELSE MED KRAVENE

1.   For så vidt angår ikke-dioxinlignende PCB'er

Partiet er overensstemmende, hvis analyseresultatet for så vidt angår summen af ikke-dioxinlignende PCB'er ikke overskrider den pågældende grænseværdi, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006, idet der tages hensyn til den ekspanderede måleusikkerhed (3).

Partiet er ikke-overensstemmende med den grænseværdi, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006, hvis middelværdien af den øvre koncentration af to analyseresultater opnået ved en dobbeltanalyse (4) utvivlsomt overskrider grænseværdien, idet der tages hensyn til måleusikkerheden.

Den ekspanderede måleusikkerhed beregnes, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, som giver et konfidensniveau på ca. 95 %. Partiet er ikke-overensstemmende, hvis middelværdien af de målte værdier minus den ekspanderede usikkerhed på middelværdien ligger over den fastsatte grænseværdi.

Reglerne, der er beskrevet ovenfor i dette punkt, gælder for analyseresultater af prøver udtaget i forbindelse med offentlig kontrol. For kontraprøveanalyser eller analyser til referenceformål gælder de nationale regler.

2.   For så vidt angår dioxiner (PCDD'er/PCDF'er) og dioxinlignende PCB'er

Partiet er overensstemmende, hvis resultatet af en enkelt analyse

udført efter en screeningsmetode med en andel af falsk overensstemmende resultater på under 5 % viser, at indholdet ikke overskrider den pågældende grænseværdi for PCDD'er/PCDF'er eller for summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006

udført efter en verifikationsmetode ikke overskrider den pågældende grænseværdi for PCDD'er/PCDF'er eller for summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006, idet der tages hensyn til den ekspanderede måleusikkerhed (5).

For screeningsassays fastlægges en afskæringsværdi, som lægges til grund for beslutningen om, hvorvidt de pågældende grænseværdier, der er fastsat for enten PCDD'er/PCDF'er eller for summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er, er overholdt.

Partiet er ikke-overensstemmende med den grænseværdi, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006, hvis middelværdien af den øvre koncentration af to analyseresultater (dobbeltanalyse (6)) opnået ved en verifikationsmetode utvivlsomt overskrider grænseværdien, idet der tages hensyn til den ekspanderede måleusikkerhed.

Den ekspanderede måleusikkerhed beregnes, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, som giver et konfidensniveau på ca. 95 %. Partiet er ikke-overensstemmende, hvis middelværdien af de målte værdier minus den ekspanderede usikkerhed på middelværdien ligger over den fastsatte grænseværdi.

Summen af den anslåede ekspanderede usikkerhed ved de separate analyseresultater vedrørende PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er skal anvendes til den anslåede ekspanderede usikkerhed af summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er.

Reglerne, der er beskrevet ovenfor i dette punkt, gælder for analyseresultater af prøver udtaget i forbindelse med offentlig kontrol. For kontraprøveanalyser eller analyser til referenceformål gælder de nationale regler.

V.   OVERSKRIDELSE AF INDGREBSVÆRDIER

Indgrebsværdier er et redskab til udvælgelse af prøver i tilfælde, hvor det er relevant at identificere en forureningskilde og træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den. Med screeningsmetoder fastlægges der relevante afskæringsværdier til udvælgelse af de pågældende prøver. Hvis betydelige foranstaltninger er nødvendige for at identificere en kilde og for at reducere eller fjerne forureningen, kan det være relevant at bekræfte overskridelsen af indgrebsværdien ved en dobbeltanalyse under anvendelse af en verifikationsmetode og under hensyntagen til den ekspanderede måleusikkerhed (7).


(1)  Kommissionens beslutning 97/747/EF af 27. oktober 1997 om omfang og hyppighed af den i Rådets direktiv 96/23/EF omhandlede prøveudtagning med henblik på overvågning af visse stoffer og restkoncentrationer heraf i visse animalske produkter (EFT L 303 af 6.11.1997, s. 12).

(2)  https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/safety/docs/cs_contaminants_catalogue_dioxins_guidance-sampling_exemples-dec2006_en.pdf.

(3)  Principperne som beskrevet i »Guidance Document on Measurement Uncertainty for Laboratories performing PCDD/F and PCB Analysis using Isotope Dilution Mass Spectrometry«[link to website] skal følges, hvis det er relevant.

(4)  Det er nødvendigt med en dobbeltanalyse, hvis resultatet af den første bestemmelse ikke opfylder kravene. En sådan dobbeltanalyse er nødvendig for at udelukke muligheden for intern krydskontaminering eller utilsigtet sammenblanding af prøver. Hvis analysen gennemføres i forbindelse med en hændelse med forurening, kan bekræftelse ved en dobbeltanalyse undlades, såfremt de prøver, der er udtaget til analyse, ved hjælp af sporbarhed kan relateres til forureningshændelsen, og den konstaterede værdi ligger betydeligt over grænseværdien.

(5)  Guidance Document on Measurement Uncertainty for Laboratories performing PCDD/F and PCB Analysis using Isotope Dilution Mass Spectrometry [link til websted], Guidance Document on the Estimation of LOD and LOQ for Measurements in the Field of Contaminants in Feed and Food [link to website].

(6)  Det er nødvendigt med en dobbeltanalyse, hvis resultatet af den første bestemmelse, hvorved der anvendes verifikationsmetoder ved brug af13C-mærkede interne standarder for den relevante analyt, ikke stemmer overens med kravene. En sådan dobbeltanalyse er nødvendig for at udelukke muligheden for intern krydskontaminering eller utilsigtet sammenblanding af prøver. Hvis analysen gennemføres i forbindelse med en hændelse med forurening, kan bekræftelse ved en dobbeltanalyse undlades, såfremt de prøver, der er udtaget til analyse, ved hjælp af sporbarhed kan relateres til forureningshændelsen, og den konstaterede værdi ligger betydeligt over grænseværdien.

(7)  For forklarende bemærkninger og krav vedrørende dobbeltanalyser til kontrol af indgrebsværdier jf. fodnote 6 om grænseværdier.


BILAG III

KLARGØRING AF PRØVER OG KRAV TIL ANALYSEMETODER, DER ANVENDES VED KONTROL AF INDHOLDET AF DIOXINER (PCDD'ER/PCDF'ER) OG DIOXINLIGNENDE PCB'ER I VISSE FØDEVARER

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Kravene i dette bilag anvendes, når fødevarer analyseres med henblik på offentlig kontrol af indholdet af 2,3,7,8-substituerede polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og polychlorerede dibenzofuraner (PCDD'er/PCDF'er) og dioxinlignende polychlorerede biphenyler (dioxinlignende PCB'er) og i forbindelse med klargøring af prøver og krav til analyser til andre forskriftsmæssige formål, herunder kontrol udført af ledere af fødevarevirksomheder med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 852/2004.

Indholdet af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i fødevarer kan overvåges ved to forskellige slags analysemetoder:

a)   Screeningsmetoder

Målet med screeningsmetoder er at udvælge de stikprøver med indhold af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er, der overskrider grænse- eller indgrebsværdierne. Screeningsmetoder skal sikre omkostningseffektivitet og høj produktivitet med hensyn til antallet af screenede prøver, hvilket forbedrer mulighederne for at opdage nye hændelser, hvor høj eksponering kan føre til sundhedsrisici for forbrugerne. De anvendes for at undgå falsk overensstemmende resultater. De kan omfatte biologiske analysemetoder og GC/MS-metoder.

Screeningsmetoder sammenligner analyseresultatet med en afskæringsværdi ved at give et ja/nej-svar vedrørende mulig overskridelse af grænse- eller indgrebsværdien. Koncentrationen af PCDD'er/PCDF'er og summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i prøver, der mistænkes for at være ikke-overensstemmende med grænseværdien, skal bestemmes/bekræftes ved en verifikationsmetode.

Screeningsmetoder kan desuden give en indikation af indholdet af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i prøven. I tilfælde, hvor der anvendes bioanalytiske screeningsmetoder, udtrykkes resultatet som bioanalytiske ækvivalenter (BEQ), hvorimod det i tilfælde, hvor der anvendes fysisk-kemiske GC/MS-metoder, udtrykkes som toksicitetsækvivalenter (TEQ). De resultater af screeningsmetoder, der udtrykkes numerisk, egner sig som dokumentation for overensstemmelse eller mistænkt ikke-overensstemmelse eller overskridelse af indgrebsværdier og giver en indikation af værdiintervallet, i tilfælde af at prøverne følges op af verifikationsmetoder. De er ikke egnet i tilfælde, hvor formålet er f.eks. at evaluere baggrundsniveauer, vurdere indtaget, følge udviklingen i niveauer over tid eller at revurdere indgrebs- og grænseværdier.

b)   Verifikationsmetoder

Verifikationsmetoder gør det muligt at give en entydig identifikation og kvantificering af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i prøver og at tilvejebringe fuldstændige oplysninger om kongenere. Af den grund gør disse metoder det muligt at kontrollere grænse- og indgrebsværdier, herunder at bekræfte resultater opnået med screeningsmetoder. Endvidere kan resultater anvendes til andre formål som f.eks. til at bestemme lave baggrundsniveauer i forbindelse med overvågningen af fødevarer, følge udviklingen i niveauer over tid, vurdere befolkningens eksponering og til at opbygge en database til brug for en eventuel revurdering af indgrebs- og grænseværdier. De er også vigtige redskaber til at klarlægge kongenermønstre med henblik på at identificere kilden til en eventuel forurening. Sådanne metoder omfatter anvendelse af GC-HRMS. GC/MS-MS kan også anvendes til at bekræfte, om grænseværdierne er blevet overholdt eller ej.

2.   BAGGRUND

Til beregning af koncentrationer af TEQ'er ganges koncentrationerne af de enkelte stoffer i en given prøve med deres respektive TEF, der er fastsat af Verdenssundhedsorganisationen, og som er anført i tillægget til dette bilag, og summen heraf giver den samlede koncentration af dioxinlignende forbindelser udtrykt i TEQ.

Screenings- og verifikationsmetoder må kun anvendes til kontrol af en bestemt matrix, hvis metoderne er tilstrækkeligt følsomme til på pålidelig vis at påvise forekomst ved grænse- eller indgrebsværdien.

3.   KVALITETSSIKRINGSKRAV

Der skal træffes foranstaltninger for at undgå krydskontaminering i alle faser af prøveudtagnings- og analyseproceduren.

Prøverne skal opbevares og transporteres i beholdere af glas, aluminium, polypropylen eller polyethylen, som egner sig til opbevaring, uden at mængden af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i prøverne påvirkes. Spor af papirstøv fjernes fra prøvebeholderen.

Opbevaring og transport af fødevareprøven skal foregå, så den ikke forringes.

Alle laboratorieprøver finmales og blandes grundigt, hvis det er relevant, efter en metode, for hvilken det er godtgjort, at den resulterer i fuldstændig homogenisering (f.eks. så prøven kan sigtes gennem en 1 mm-sigte); prøverne tørres før formalingen, hvis vandindholdet er for højt.

Det er altid vigtigt at kontrollere, at reagenser, glasudstyr og andet udstyr ikke påvirker TEQ- eller BEQ-baserede resultater.

Der foretages en blindprøveanalyse ved at gennemføre hele analyseproceduren, blot med udeladelse af prøven.

For så vidt angår bioanalytiske metoder er det meget vigtigt at kontrollere, at alt glasudstyr og alle opløsningsmidler, der anvendes til analyser, er fri for forbindelser, der interfererer med påvisningen af målforbindelser i måleområdet. Glasudstyr skylles med opløsningsmidler og/eller opvarmes til temperaturer, der er tilstrækkeligt høje til at fjerne spor af PCDD'er/PCDF'er, dioxinlignende forbindelser og interfererende forbindelser fra udstyrets overflader.

Den prøvemængde, der anvendes til ekstraktionen, skal være tilstrækkelig til, at kravene vedrørende et tilstrækkelig lavt måleområde, herunder koncentrationer af grænse- eller indgrebsværdier, er opfyldt.

De specifikke procedurer for klargøring af prøver, som anvendes for de pågældende produkter, skal være i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer.

Når det drejer sig om fisk, fjernes skindet, da grænseværdien gælder for muskelkød uden skind. Det er imidlertid nødvendigt, at alle rester af muskelkød og fedtvæv på indersiden af skindet omhyggeligt skrabes fuldstændig af skindet, og at disse rester indgår i den prøve, der skal analyseres.

4.   KRAV TIL LABORATORIER

I henhold til forordning (EF) nr. 882/2004 skal laboratorier være akkrediteret af et anerkendt organ, der fungerer i overensstemmelse med ISO-vejledning 58, så det sikres, at de anvender analysekvalitetssikring. Laboratorier akkrediteres i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025-standarden. Principperne som beskrevet i »Technical Guidelines for the estimation of measurement uncertainty and limits of quantification for PCDD/F and PCB analysis« skal følges, hvis det er relevant (1).

Laboratoriets præstationer dokumenteres ved løbende, vellykket deltagelse i laboratoriesammenligninger vedrørende bestemmelse af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i de relevante fødevarematrixer og koncentrationsområder.

Laboratorier, der anvender screeningsmetoder til rutinemæssig kontrol af prøver, skal etablere et tæt samarbejde med laboratorier, der anvender verifikationsmetoden — både i forbindelse med kvalitetskontrol og til at bekræfte analyseresultater for mistænkte prøver.

5.   GRUNDLÆGGENDE KRAV TIL PROCEDURER FOR ANALYSE AF DIOXINER (PCDD'ER/PCDF'ER) OG DIOXINLIGNENDE PCB'ER

5.1.   Lavt måleområde og bestemmelsesgrænser

For PCDD'er/PCDF'er skal de påviselige mængder befinde sig i det øvre femtogram-interval (10- 15g) på grund af visse af disse forbindelsers ekstremt høje toksicitet. For de fleste PCB-kongenere er det tilstrækkeligt med en bestemmelsesgrænse i nanogram-intervallet (10- 9g). Til måling af de mere toksiske dioxinlignende PCB-kongenere (især non-ortho-substituerede kongenere) skal den nedre del af måleområdet dog ligge i den nedre del af pikogram-intervallet (10- 12g).

5.2.   Høj selektivitet (specificitet)

PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er skal kunne skelnes fra en lang række andre ledsagestoffer, der er fremkommet ved ekstraktionen, og som muligvis er interfererende forbindelser i koncentrationer, der er op til mange gange højere end analyttens. For gaskromatografi/massespektrometri (GC/MS)-metoders vedkommende skal der kunne skelnes mellem forskellige kongenere, f.eks. mellem toksiske kongenere (f.eks. de sytten 2,3,7,8-substituerede PCDD'er/PCDF'er og tolv dioxinlignende PCB'er) og andre kongenere.

Bioanalytiske metoder skal kunne påvise målforbindelserne som summen af PCDD'er/PCDF'er og/eller dioxinlignende PCB'er. Ved oprensningen af prøver skal det tilstræbes at fjerne forbindelser, der giver falsk ikke-overensstemmende resultater, og forbindelser, der kan svække responset og give falsk overensstemmende resultater.

5.3.   Høj nøjagtighed (korrekthed og præcision, tilsyneladende bioassay-genfinding)

For så vidt angår GC/MS-metoder skal bestemmelsen give et pålideligt skøn over den korrekte koncentration i en prøve. Høj nøjagtighed (målingens nøjagtighed: graden af overensstemmelse mellem måleresultatet og den målte genstands sande eller tillagte værdi) er nødvendig for at undgå, at et resultat af en analyse afvises på grundlag af lav pålidelighed af det bestemte TEQ-niveau. Nøjagtighed udtrykkes som korrekthed (forskellen mellem den målte middelværdi for en analyt i et certificeret materiale og dens certificerede værdi, udtrykt i procent af den certificerede værdi) og præcision (RSDR, relativ standardafvigelse beregnet ud fra resultater, der er fremkommet under reproducerbarhedsforhold).

For bioanalytiske metoder bestemmes den tilsyneladende bioassay-genfinding.

5.4.   Validering inden for grænseværdiintervallet og kvalitetskontrol generelt

Laboratorierne skal dokumentere en metodes ydeevne inden for grænseværdiintervallet, f.eks. 0,5, 1 og 2 gange grænseværdien med en acceptabel variationskoefficient for gentagne analyser, som led i valideringsproceduren og/eller i forbindelse med rutinemæssige analyser.

Som interne kvalitetskontrolforanstaltninger skal der regelmæssigt gennemføres blindprøvekontrol og spikingforsøg eller analyse af kontrolprøver (om muligt med certificeret referencemateriale). Kvalitetskontrolkort til blindprøvekontrol, spikingforsøg eller analyser af kontrolprøver registreres og kontrolleres for at sikre, at den analytiske ydeevne er i overensstemmelse med gældende krav.

5.5.   Bestemmelsesgrænse

For så vidt angår bioanalytiske screeningsmetoder er fastlæggelse af bestemmelsesgrænsen (LOQ) ikke et ufravigeligt krav, men det skal godtgøres, at metoden gør det muligt at skelne blindprøveværdien fra afskæringsværdien. I forbindelse med fastlæggelsen af et BEQ-niveau fastsættes et rapporteringsniveau med henblik på håndtering af prøver, som giver et respons under dette niveau. Det skal dokumenteres, at rapporteringsniveauet adskiller sig fra procedureblindprøver med som minimum en faktor tre, med et respons under måleområdet. Det skal derfor beregnes ud fra prøver med et indhold af målforbindelserne omkring det krævede minimumsniveau og ikke ud fra et bestemt signal-støj-forhold eller en assay-blindprøve.

Bestemmelsesgrænsen (LOQ) for en verifikationsmetode skal være på ca. en femtedel af grænseværdien.

5.6.   Analysekriterier

For at sikre pålidelige resultater af verifikationsmetoder eller screeningsmetoder skal følgende kriterier være opfyldt inden for grænseværdien for henholdsvis TEQ- eller BEQ-værdien, bestemt enten som samlet TEQ/samlet BEQ (som summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er) eller separat for henholdsvis PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er.

 

Screening efter bioanalytiske eller fysisk-kemiske metoder

Verifikationsmetoder

Andel af falsk overensstemmende (*1)

< 5 %

 

Korrekthed

 

– 20 % to + 20 %

Repeterbarhed (RSDr)

< 20 %

 

Intermediær præcision (RSDR)

< 25 %

< 15 %

5.7.   Specifikke krav til screeningsmetoder

Både GC/MS-metoder og bioanalytiske metoder kan anvendes til screening. For GC/MS-metoder anvendes kravene i punkt 6. Der er fastsat specifikke krav til cellebaserede bioanalytiske metoder i punkt 7.

Laboratorier, der anvender screeningsmetoder til rutinemæssig kontrol af prøver, skal etablere et tæt samarbejde med laboratorier, der anvender verifikationsmetoden.

Screeningsmetodens ydeevne skal efterprøves i forbindelse med rutinemæssige analyser, ved analysekvalitetskontrol og ved løbende metodevalidering. Der skal opereres med et fast program for kontrol af overensstemmende resultater.

Kontrol af eventuel hæmning af celleresponset og cytotoxicitet.

20 % af prøveekstrakterne måles i forbindelse med rutinemæssig screening med og uden TCDD tilsat i overensstemmelse med grænse- eller indgrebsværdien med henblik på at kontrollere, om responset måske hæmmes af interfererende stoffer i prøveekstraktet. Den målte koncentration af den spikede prøve sammenholdes med summen af koncentrationen af det ikke-spikede ekstrakt og spikingkoncentrationen. Hvis denne målte koncentration er over 25 % mindre end den beregnede (sum-)koncentration, er dette en indikation af mulig signalhæmning, og den pågældende prøve skal underkastes en verifikationsanalyse. Resultaterne registreres i kvalitetskontrolkort.

Kvalitetskontrol af overensstemmende prøver.

Ca. 2 % til 10 % af de overensstemmende prøver, afhængigt af prøvematrix og laboratoriets erfaring, skal bekræftes.

Bestemmelse af andelen af falsk overensstemmende resultater fra kvalitetskontroldata.

Andelen af falsk overensstemmende resultater fra screening af prøver, der ligger under og over grænse- eller indgrebsværdierne, skal bestemmes. Den faktiske andel af falsk overensstemmende resultater skal ligge under 5 %.

Når der foreligger mindst 20 bekræftede resultater pr. matrix/matrixgruppe fra kvalitetskontrollen af overensstemmende prøver, drages konklusionerne vedrørende andelen af falsk overensstemmende resultater på grundlag af denne database. Resultaterne fra prøver, der er analyseret i ringtest eller i forbindelse med forureningshændelser, og som dækker et koncentrationsområde på op til f.eks. 2 gange grænseværdien, kan også tælles med i de mindst 20 resultater, der skal lægges til grund for evalueringen af andelen af falsk overensstemmende resultater. Prøverne skal dække de mest almindelige kongenermønstre og repræsentere forskellige kilder.

Selv om screeningsassays fortrinsvis skal have til formål at påvise prøver, for hvilke indgrebsværdien er overskredet, er kriteriet for bestemmelse af andelen af falsk overensstemmende resultater grænseværdien, under hensyntagen til måleusikkerheden ved verifikationsmetoden.

Eventuelle ikke-overensstemmende resultater fra screeninger skal altid verificeres ved en fuldstændig ny analyse af den originale prøve ved en verifikationsmetode. Disse prøver kan også anvendes til at evaluere andelen af falsk ikke-overensstemmende resultater. For screeningsmetoder er andelen af falsk ikke-overensstemmende resultater andelen af resultater, for hvilke det ved hjælp af verifikationsanalyse er bekræftet, at de opfylder kravene (dvs. er overensstemmende), efter at prøven i en tidligere screening har været mistænkt for at være ikke-overensstemmende. Vurderingen af screeningsmetodens hensigtsmæssighed skal dog baseres på sammenholdelse af antallet af falsk ikke-overensstemmende prøver med det samlede antal kontrollerede prøver. Denne andel skal være tilstrækkeligt lille til, at screening med fordel kan anvendes.

Bioanalytiske metoder skal, i det mindste under valideringsbetingelser, give en brugbar indikation af TEQ-niveauet, beregnet og udtrykt som BEQ.

Også for bioanalytiske metoder, der gennemføres under repeterbarhedsbetingelser, er den interne RSDr typisk lavere end reproducerbarheden RSDR.

6.   SPECIFIKKE KRAV, SOM GC-MS-METODER SKAL OPFYLDE MED HENBLIK PÅ SCREENING ELLER VERIFIKATION

6.1.   Acceptable differencer mellem de øvre og de nedre WHO-TEQ-niveauer

For at bekræfte, at grænseværdierne eller om nødvendigt, indgrebsværdierne overskrides, må differencen mellem den øvre og den nedre koncentration ikke overstige 20 %.

6.2.   Genfindingskontrol

For at validere analyseproceduren tilsættes 13C-mærkede 2,3,7,8-chlorsubstituerede PCDD'er/PCDF'er og 13C-mærkede dioxinlignende PCB'er som intern standard helt fra begyndelsen af analysen, f.eks. inden ekstraktion. Der tilsættes mindst én kongener for hver af de tetra- til octa-chlorerede homologe grupper af PCDD'er/PCDF'er og mindst én kongener for hver af de homologe grupper af dioxinlignende PCB'er (alternativt tilsættes mindst én kongener for hver massespektrometrisk udvalgt ionregistreringsfunktion, der anvendes til overvågning af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er). For så vidt angår verifikationsmetoder anvendes alle 17 13C-mærkede 2,3,7,8-substituerede PCDD'er/PCDF'er og alle 12 13C-mærkede dioxinlignende PCB'er som intern standard.

Der bestemmes også relative responsfaktorer for de kongenere, som der ikke tilsættes en 13C-mærket analog for, ved hjælp af relevante kalibreringsopløsninger.

For vegetabilske fødevarer og animalske fødevarer, der indeholder under 10 % fedt, er det obligatorisk at tilsætte interne standarder inden ekstraktionen. For animalske fødevarer, der indeholder over 10 % fedt, kan de interne standarder tilsættes enten før eller efter fedtekstraktionen. Der foretages en hensigtsmæssig validering af ekstraktionseffektiviteten, afhængigt af det trin, hvor de interne standarder tilsættes, og af, om resultaterne er produktbaserede eller fedtbaserede.

Inden GC/MS-analyse tilsættes en eller to genfindingsstandarder (surrogat).

Det er nødvendigt med genfindingskontrol. Niveauet for genfinding af de enkelte interne standarder ved verifikationsmetoder skal ligge på mellem 60 og 120 %. Lavere eller højere genfinding for enkeltkongenere, navnlig for visse hepta- og octa-chlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner, kan accepteres, på betingelse af at deres bidrag til TEQ-værdien ikke udgør mere end 10 % af den samlede TEQ-værdi (baseret på summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er). Niveauet for genfinding ved GC-MS-screeningsmetoder skal ligge på mellem 30 og 140 %.

6.3.   Fjernelse af interfererende stoffer

PCDD'er/PCDF'er skal separeres fra interfererende chlorerede forbindelser som f.eks. ikke-dioxinlignende PCB'er og chlorerede diphenylethere ved hjælp af egnede kromatografiske metoder (helst med florisil-, alumina- og/eller carbonkolonne).

Det er tilstrækkeligt med gaskromatografisk separation af isomerer (< 25 % målt mellem toppene for 1,2,3,4,7,8-HxCDF og 1,2,3,6,7,8-HxCDF).

6.4.   Kalibrering med standardkurve

Kalibreringskurveintervallet skal dække de relevante grænse- eller indgrebsværdiintervaller.

6.5.   Specifikke kriterier for verifikationsmetoder

For så vidt angår GC/HRMS:

Ved HRMS skal opløsningsevnen typisk være større end 10 000 for hele masseintervallet ved 10 % dal.

Opfyldelse af yderligere kriterier for identifikation og bekræftelse som beskrevet i internationalt anerkendte standarder, f.eks. i standard EN 16215:2012 (Foderstoffer — Bestemmelse af dioxiner og dioxinlignende PCB-forbindelser samt indikator-PCB-forbindelser ved GC/HRMS) og/eller EPA-metoderne 1613 og 1668 som revideret.

For så vidt angår GC/MS-MS:

Overvågning af mindst 2 specifikke prækursor-ioner, hver med et specifikt tilsvarende transitionsprodukt-ion for alle mærkede og ikke mærkede analytter inden for analysens anvendelsesområde.

Tilladt maksimumstolerance for relative ionintensiteter på ± 15 % for udvalgte transitionsprodukt-ioner sammenholdt med beregnede eller målte værdier (gennemsnit fra kalibreringsstandarder) ved anvendelse af identiske MS/MS-betingelser, især kollisionsenergi og kollisionsgastryk, for hver transition af en analyt.

Opløsningsevnen for hver quadrupol skal enten kunne sidestilles med eller være bedre end enhedsmasseopløsningen (enhedsmasseopløsning: opløsning, der er tilstrækkelig til at adskille to toppe i en masseenhed fra hinanden) for at minimere eventuelle interferenser på den pågældende analyt.

Opfyldelse af yderligere kriterier som beskrevet i internationalt anerkendte standarder, f.eks. i standard EN 16215:2012 (Foderstoffer — Bestemmelse af dioxiner og dioxinlignende PCB-forbindelser samt indikator-PCB-forbindelser ved GC/HRMS) og/eller EPA-metoderne 1613 og 1668 som revideret, undtagen pligten til at anvende GC/HRMS.

7.   SPECIFIKKE KRAV TIL BIOANALYTISKE METODER

Bioanalytiske metoder er metoder, der er baseret på anvendelse af biologiske principper, såsom cellebaserede assays, receptorassays eller immunassays. Dette punkt indeholder krav til bioanalytiske metoder generelt.

Med en screeningsmetode klassificeres en prøve principielt som overensstemmende eller som mistænkt for at være ikke-overensstemmende. I det øjemed sammenholdes det beregnede BEQ-niveau med afskæringsværdien (jf. punkt 7.3). Prøver, der giver resultater under afskæringsværdien, erklæres for overensstemmende, mens prøver, der ligger på eller over afskæringsværdien, erklæres for værende mistænkt for at være ikke-overensstemmende og nødvendiggør analyse efter en verifikationsmetode. I praksis kan et BEQ-niveau på to tredjedele af grænseværdien være en afskæringsværdi, hvis der sikres en andel af falsk overensstemmende resultater på under 5 % og en acceptabel andel af falsk ikke-overensstemmende resultater. Med særskilte grænseværdier for henholdsvis PCDD'er/PCDF'er og for summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er er passende bioassay-afskæringsværdier for PCDD'er/PCDF'er en forudsætning for at kunne kontrollere prøvernes overensstemmelse uden fraktionering. Til kontrol af prøver, for hvilke indgrebsværdierne er overskredet, vil en passende procentdel af den pågældende indgrebsværdi være en egnet afskæringsværdi.

Hvis der fastsættes et vejledende niveau udtrykt i BEQ, skal resultaterne af prøven angives i måleområdet og over rapporteringsgrænsen (jf. punkt 7.1.1 og 7.1.6).

7.1.   Evaluering af testresponset

7.1.1.   Generelle krav

Ved beregning af koncentrationerne ud fra en TCDD-kalibreringskurve vil værdierne i den øverste del af kurven vise en stor spredning (en høj variationskoefficient (CV)). Måleområdet er det område, hvor CV er under 15 %. Den nedre del af måleområdet (rapporteringsniveauet) skal endvidere sættes væsentligt højere (som minimum med en faktor tre) end procedureblindprøverne. Den øvre del af måleområdet er normalt repræsenteret ved EC70-værdien (70 % af den højeste effektive koncentration), men er lavere, hvis CV ligger over 15 % inden for dette interval. Måleområdet skal fastsættes i forbindelse med validering. Afskæringsværdierne (jf. punkt 7.3) skal ligge klart inden for måleområdet.

Standardopløsninger og prøveekstrakter testes tre eller mindst to gange. Ved dobbeltbestemmelse skal en standardopløsning eller et kontrolekstrakt, der testes i fire til seks huller fordelt over hele pladen, give et respons eller en koncentration (kun muligt i måleområdet) baseret på en CV på < 15 %.

7.1.2.   Kalibrering

7.1.2.1.   Kalibrering med standardkurve

Indholdet i prøver kan anslås ved at sammenholde testresponset med en kalibreringskurve for TCDD (eller PCB 126 eller en standardblanding af PCDD/PCDF/dioxinlignende PCB) med henblik på at beregne BEQ-niveauet i ekstraktet og efterfølgende i prøven.

Kalibreringskurver skal indbefatte otte til 12 koncentrationer (som minimum dobbeltbestemmelser), idet der skal være tilstrækkeligt med koncentrationer i den nederste del af kurven (måleområdet). Der lægges særlig vægt på kvaliteten af kurvetilpasningen i måleområdet. R2-værdien er som sådan af begrænset eller slet ingen værdi som grundlag for en goodness-of-fit-vurdering ved ikke-lineær regression. Der opnås et bedre fit ved at minimere forskellen mellem beregnede og observerede niveauer i kurvens måleområde (f.eks. ved at minimere summen af kvadrerede residualer).

Det anslåede indhold i prøveekstraktet korrigeres efterfølgende for det BEQ-niveau, der er beregnet for en matrix/opløsningsmiddel-blindprøve (for at tage urenheder fra de anvendte opløsningsmidler og kemikalier i betragtning), og den tilsyneladende genfinding (som beregnes ud fra BEQ-niveauet i passende referenceprøver med repræsentative kongenermønstre omkring grænse- eller indgrebsværdien). Til korrektion for genfinding skal den tilsyneladende genfinding altid ligge inden for det krævede interval (jf. punkt 7.1.4.). Referenceprøver, der anvendes til korrektion for genfinding, skal opfylde kravene i punkt 7.2.

7.1.2.2.   Kalibrering med referenceprøver

Alternativt kan der anvendes en kalibreringskurve fremstillet på grundlag af mindst fire referenceprøver (jf. punkt 7.2): 1 matrixblindprøve plus 3 referenceprøver på 0,5, 1,0 og 2,0 gange grænse- eller indgrebsværdien), hvorved behovet for at korrigere for blindprøve og genfinding bortfalder, hvis referenceprøvernes matrix svarer til de ukendte prøvers matrix. I dette tilfælde kan det testrespons, som svarer til to tredjedele af grænseværdien (jf. punkt 7.3), beregnes direkte ud fra disse prøver og anvendes som afskæringsværdi. Til kontrol af prøver, for hvilke indgrebsværdierne er overskredet, vil en passende procentdel af disse indgrebsværdier være en egnet afskæringsværdi.

7.1.3.   Separat bestemmelse af henholdsvis PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er

Ekstrakter kan opdeles i fraktioner indeholdende henholdsvis PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er, således at TEQ-niveauet (i BEQ) kan angives særskilt for henholdsvis PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er. Der anvendes fortrinsvis en PCB 126-standardkalibreringskurve til at evaluere resultaterne for den fraktion, der indeholder dioxinlignende PCB'er.

7.1.4.   Tilsyneladende bioassay-genfinding

Den »tilsyneladende bioassay-genfinding« beregnes ud fra passende referenceprøver med repræsentative kongenermønstre omkring grænse- eller indgrebsværdien og udtrykkes som procent af BEQ-niveauet i forhold til TEQ-niveauet. Forskellene mellem TEF- og REP-faktorer for dioxinlignende PCB'er kan, afhængigt af hvilken type assay og TEF'er (2) der anvendes, resultere i lave tilsyneladende genfindingsprocenter for dioxinlignende PCB'er i forhold til PCDD'er/PCDF'er. Hvis PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er bestemmes separat, er den tilsyneladende bioassay-genfinding derfor 20-60 % for dioxinlignende PCB'er og 50-130 % for PCDD'er/PCDF'er (disse intervaller gælder for TCDD-kalibreringskurven). Eftersom dioxinlignende PCB'ers bidrag til summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er kan variere afhængigt af forskellige matrixer og prøver, afspejler den tilsyneladende bioassay-genfinding for sumparameteren disse intervaller og skal være på 30-130 %.

7.1.5.   Kontrol af genfinding efter oprensning

Tabet af forbindelser under oprensningen kontrolleres i forbindelse med validering. En blindprøve tilsat en blanding af de forskellige kongenere underkastes oprensning (mindst n = 3), og genfinding og variabilitet kontrolleres efter en verifikationsmetode. Genfindingen skal være på mellem 60 og 120 %, især for kongenere, der bidrager med over 10 % af TEQ-niveauet i forskellige blandinger.

7.1.6.   Rapporteringsgrænse

Ved indberetning af BEQ-niveauer fastlægges der en rapporteringsgrænse ud fra relevante matrixprøver med typiske kongenermønstre, men ikke ud fra standardernes kalibreringskurve, idet præcisionen i den nederste del af kurven er lav. Der tages hensyn til virkningerne af ekstraktion og oprensning. Rapporteringsgrænsen sættes væsentligt højere (som minimum med en faktor tre) end procedureblindprøverne.

7.2.   Anvendelse af referenceprøver

Referenceprøver skal repræsentere prøvematrix, kongenermønstre og koncentrationsområder for PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er omkring grænse- og indgrebsværdien.

Hver analyserække skal omfatte en procedureblindprøve, eller hellere en matrixblindprøve, og en referenceprøve inden for grænse- eller indgrebsværdien. Disse prøver ekstraheres og analyseres samtidig under identiske betingelser. Referenceprøven skal udvise en klart kraftigere reaktion end blindprøven, så der er sikkerhed for testens egnethed. Prøverne kan anvendes til korrektion for blindprøve og genfinding.

Referenceprøver, der udvælges til korrektion for genfinding, skal være repræsentative for de klargjorte prøver, hvilket betyder, at bestemte kongenermønstre ikke må føre til, at niveauerne vurderes for lavt.

Der kan inkluderes ekstra referenceprøver på f.eks. 0,5 og 2 gange grænse- eller indgrebsværdien for at vise analysemetodens ydeevne inden for det interval, der er relevant for kontrollen af grænse- eller indgrebsværdien. Kombineret kan disse prøver anvendes til beregning af BEQ-niveauerne i de klargjorte prøver (jf. punkt 7.1.2.2).

7.3.   Fastlæggelse af afskæringsværdier

Relationen mellem bioanalytiske resultater i BEQ og resultater fra verifikationsmetoder i TEQ fastlægges (f.eks. ved hjælp af matrixtilpassede kalibreringsforsøg med referenceprøver tilsat 0, 0,5, 1 og 2 gange grænseværdien, med seks gentagelser på hvert niveau (n = 24)). Korrektionsfaktorer (blindprøve og genfinding) kan beregnes skønsmæssigt ud fra dette forhold, men skal efterprøves i hver enkelt analyserække, ved at der inkluderes procedure/matrix-blindprøver og genfindingsprøver (jf. punkt 7.2).

Der fastlægges afskæringsværdier for at kunne afgøre, om en prøve overholder de fastsatte grænseværdier, eller for, hvor det er relevant, at kunne kontrollere indgrebsværdierne i forhold til de relevante grænse- eller indgrebsværdier, der er fastsat for enten PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er hver for sig eller for summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er. De repræsenteres ved det nedre endepunkt i fordelingen af bioanalytiske resultater (korrigeret for blindprøve og genfinding), som svarer til verifikationsmetodens beslutningsgrænse, med et konfidensniveau på 95 %, hvilket indebærer en falsk-overensstemmende andel på < 5 %, og en RSDR på < 25 %. Verifikationsmetodens beslutningsgrænse er grænseværdien, under hensyntagen til den ekspanderede måleusikkerhed.

I praksis kan afskæringsværdien (i BEQ) beregnes i overensstemmelse med følgende (jf. figur 1):

7.3.1.   Anvendelse af det nedre bånd i forventningsintervallet på 95 % ved verifikationsmetodens beslutningsgrænse

Formula

hvor:

BEQDL

er den BEQ, der svarer til verifikationsmetodens beslutningsgrænse, som er grænseværdien under hensyntagen til den ekspanderede måleusikkerhed

sy,x

er den residuale standardafvigelse

t α,f = m-2

er student-faktoren (α = 5 %, f = frihedsgrader, enkeltsidet)

m

er det samlede antal kalibreringspunkter (indeks j)

n

er antallet af gentagelser på hvert niveau

xi

prøvekoncentration (i TEQ) for kalibreringspunktet I bestemt ved en verifikationsmetode

Formula

er middelværdien af koncentrationerne (i TEQ) af samtlige kalibreringsprøver

Formula er kvadratsum-parameteren

i

=

indeks for kalibreringspunktet i.

7.3.2.   Beregning ud fra bioanalytiske resultater (korrigeret for blindprøve og genfinding) fra flere analyser af prøver (n≥ 6) forurenet i koncentrationer ved verifikationsmetodens beslutningsgrænse som det nedre endepunkt i fordelingen af data ved den tilsvarende BEQ-middelværdi:

Afskæringsværdi = BEQDL – 1,64 × SDR

hvor

SDR

er standardafvigelse for resultaterne af bioassay ved BEQDL, målt under interne reproducerbarhedsbetingelser.

7.3.3.   Beregning som middelværdi af bioanalytiske resultater (i BEQ, korrigeret for blindprøve og genfinding) fra flere analyser af prøver (n≥ 6) forurenet i koncentrationer på to tredjedele af grænse- eller indgrebsværdien. Dette er baseret på den observation, at dette niveau vil ligge på omkring den afskæringsværdi, der er fastlagt i overensstemmelse med punkt 7.3.1 eller 7.3.2

Beregning af afskæringsværdier med et konfidensniveau på 95 %, hvilket indebærer en falsk overensstemmende-andel på < 5 %, og en RSDR på < 25 %:

1.

fra det nedre bånd i forventningsintervallet på 95 % ved verifikationsmetodens beslutningsgrænse

2.

fra flere analyser af prøver (n≥ 6) forurenet i koncentrationer ved verifikationsmetodens beslutningsgrænse som det nedre endepunkt i fordelingen af data (i figuren repræsenteret ved en klokkelignende kurve) ved den tilsvarende BEQ-middelværdi:

Figur 1

Image

7.3.4.   Begrænsninger for afskæringsværdier

BEQ-baserede afskæringsværdier beregnet ud fra RSDR, som er tilvejebragt i forbindelse med validering med et begrænset antal prøver med forskellige matrix/kongenermønstre, kan være højere end de TEQ-baserede grænse- eller indgrebsværdier, fordi der opnås en højere præcision end den, der kan opnås i rutinemæssige analyser, når et ukendt spektrum af mulige kongenermønstre skal kontrolleres. I sådanne tilfælde beregnes afskæringsværdierne med udgangspunkt i en RSDR på 25 % eller, hvis det er muligt, to tredjedele af grænse- eller indgrebsværdien.

7.4.   Karakteristika for metodens ydeevne

Da interne standarder ikke kan anvendes i bioanalytiske metoder, skal der gennemføres repeterbarhedstests for at tilvejebringe oplysninger om standardafvigelsen inden for og mellem de enkelte testrækker. Repeterbarheden skal være på under 20 %, mens den interne reproducerbarhed skal ligge på under 25 %. Til grund lægges de beregnede niveauer i BEQ efter korrektion for blindprøve og genfinding.

Det dokumenteres som led i valideringsprocessen, at testen kan skelne mellem en blindprøve og et indhold på afskæringsværdien, således at det er muligt at identificere prøver over den tilsvarende afskæringsværdi (jf. punkt 7.1.2).

Målforbindelser, mulige interferenser og højeste tolererede værdier for blindprøver skal fastlægges.

Standardafvigelsen i responset eller i den koncentration, der beregnes ud fra responset (kun muligt i måleområdet), ved tredobbelt bestemmelse af et prøveekstrakt må ikke være over 15 %.

De ukorrigerede resultater af referenceprøven/prøverne udtrykt i BEQ (blindprøve og grænse- og indgrebsværdi) bruges til at evaluere den bioanalytiske metodes ydeevne over et konstant tidsrum.

Kvalitetskontrolkort for procedureblindprøver og for hver enkelt type referenceprøve registreres og kontrolleres med henblik på at sikre, at den analytiske ydeevne er i overensstemmelse med gældende krav, især for procedureblindprøverne for så vidt angår den påkrævede minimumsdifference i forhold til den nedre del af måleområdet og for referenceprøverne med hensyn til den interne reproducerbarhed. Procedureblindprøver skal holdes under streng kontrol for at undgå falsk overensstemmende resultater ved fratrækning af værdierne.

Resultaterne fra verifikationsmetoderne af mistænkte prøver samt 2-10 % af de overensstemmende prøver (mindst 20 prøver pr. matrix) skal indsamles og lægges til grund for en evaluering af screeningsmetodens ydeevne og relationen mellem BEQ og TEQ. Denne database kan anvendes til revurdering af de afskæringsværdier, der finder anvendelse på rutinemæssige prøver til de validerede matrixer.

En metodes gode ydeevne kan også dokumenteres ved deltagelse i ringtest. Resultaterne fra prøver, der er analyseret i ringtest og dækker et koncentrationsområde på op til f.eks. 2 gange grænseværdien, kan også inkluderes i evalueringen af andelen af falsk overensstemmende resultater, såfremt laboratoriet kan dokumentere gode præstationer. Prøverne skal dække de mest almindelige kongenermønstre og repræsentere forskellige kilder.

I forbindelse med hændelser kan afskæringsværdierne revurderes på baggrund af de specifikke matrix- og kongenermønstre, der observeres under denne enkelte hændelse.

8.   INDBERETNING AF RESULTATER

Verifikationsmetoder

Analyseresultaterne skal omfatte værdierne for de enkelte PCDD/PCDF- og dioxinlignende PCB-kongenere, og TEQ-værdier angives som nedre koncentrationer, øvre koncentrationer og middelkoncentrationer, med henblik på at sikre, at indberetningen af resultater omfatter så mange oplysninger som muligt, så resultaterne kan fortolkes i overensstemmelse med specifikke krav.

Rapporten skal også omfatte oplysninger om den metode, der er anvendt til ekstraktion af PCDD'er/PCDF'er, dioxinlignende PCB'er og fedtstoffer. Prøvens fedtindhold bestemmes og indberettes for fødevarematrixer med grænseværdier udtrykt i forhold til fedtmængden og en forventet fedtkoncentration i størrelsesordenen 0-2 % (i overensstemmelse med gældende lovgivning). For andre prøver er det valgfrit at bestemme fedtindholdet.

Tallene for genfinding af de enkelte interne standarder skal stilles til rådighed, hvis genfindingen ligger uden for det interval, der er angivet i punkt 6.2, hvis grænseværdierne er overskredet (i dette tilfælde genfindingen for en af to analyser), og i øvrige tilfælde efter anmodning.

Da der skal tages hensyn til den ekspanderede måleusikkerhed, når det afgøres, om en prøve er overensstemmende, skal denne parameter ligeledes være tilgængelig. Analyseresultaterne indberettes derfor som x +/- U, hvor x er analyseresultatet og U er den ekspanderede måleusikkerhed, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, hvilket giver et konfidensniveau på ca. 95 %. Hvis PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er bestemmes separat, anvendes summen af den anslåede ekspanderede usikkerhed for de separate analyseresultater vedrørende PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er for summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er.

Resultaterne skal angives i samme enheder og med samme antal betydende cifre som de grænseværdier, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006.

Bioanalytiske screeningsmetoder

Resultatet af screeningen udtrykkes som værende »overensstemmende« eller som »mistænkt for at være ikke-overensstemmende« (»mistænkt«).

Derudover kan et resultat for PCDD'er/PCDF'er og/eller dioxinlignende PCB'er udtrykt i bioanalytiske ækvivalenter (BEQ) (ikke TEQ) oplyses (jf. punkt 1). Prøver, der giver et respons under rapporteringsgrænsen, udtrykkes som værende under rapporteringsgrænsen. Prøver, der giver et respons over måleområdet, indberettes som prøver, der overskrider måleområdet, og den værdi, der svarer til den øvre del af måleområdet, angives i BEQ.

Rapporten skal for hver enkelt type prøvematrix give oplysninger om grænse- eller indgrebsværdien, som vurderingen er baseret på.

Rapporten skal indeholde oplysninger om, hvilken type test der er anvendt, det grundlæggende prøvningsprincip og den anvendte kalibreringsmåde.

Rapporten skal også omfatte oplysninger om den metode, der er anvendt til ekstraktion af PCDD'er/PCDF'er, dioxinlignende PCB'er og fedtstoffer. Prøvens fedtindhold bestemmes og indberettes for fødevarematrixer med grænseværdier udtrykt i forhold til fedtmængden og en forventet fedtkoncentration i størrelsesordenen 0-2 % (i overensstemmelse med gældende lovgivning). For andre prøver er det valgfrit at bestemme fedtindholdet.

I tilfælde, hvor prøver mistænkes for at være ikke-overensstemmende, skal rapporten indeholde en bemærkning om den foranstaltning, der skal træffes. Koncentrationen af PCDD'er/PCDF'er og summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i prøver med forhøjet indhold skal bestemmes/bekræftes ved en verifikationsmetode.

Ikke-overensstemmende resultater indberettes kun på grundlag af verifikationsanalyse.

Fysisk-kemiske screeningsmetoder

Resultatet af screeningen udtrykkes som værende »overensstemmende« eller som »mistænkt for at være ikke-overensstemmende« (»mistænkt«).

Rapporten skal for hver enkelt type prøvematrix give oplysninger om grænse- eller indgrebsværdien, som vurderingen er baseret på.

Der kan desuden gives værdier for de enkelte PCDD/PCDF- og/eller dioxinlignende PCB-kongenere og TEQ-værdier, der indberettes som nedre koncentrationer, øvre koncentrationer og middelkoncentrationer. Resultaterne angives i samme enheder og med (mindst) samme antal betydende cifre som de grænseværdier, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006.

Tallene for genfinding af de enkelte interne standarder skal stilles til rådighed, hvis genfindingen ligger uden for det interval, der er angivet i punkt 6,2, og i øvrige tilfælde efter anmodning.

Den anvendte GC-MS-metode skal være nævnt i rapporten.

Rapporten skal også omfatte oplysninger om den metode, der er anvendt til ekstraktion af PCDD'er/PCDF'er, dioxinlignende PCB'er og fedtstoffer. Prøvens fedtindhold bestemmes og indberettes for fødevarematrixer med grænseværdier udtrykt i forhold til fedtmængden og en forventet fedtkoncentration i størrelsesordenen 0-2 % (i overensstemmelse med gældende lovgivning). For andre prøver er det valgfrit at bestemme fedtindholdet.

I tilfælde, hvor prøver mistænkes for at være ikke-overensstemmende, skal rapporten indeholde en bemærkning om den foranstaltning, der skal træffes. Koncentrationen af PCDD'er/PCDF'er og summen af PCDD'er/PCDF'er og dioxinlignende PCB'er i prøver med forhøjet indhold skal bestemmes/bekræftes ved en verifikationsmetode.

Ikke-overensstemmelse kan kun bestemmes på grundlag af verifikationsanalyse.


(1)  Guidance Document on Measurement Uncertainty for Laboratories performing PCDD/F and PCB Analysis using Isotope Dilution Mass Spectrometry [link til websted], Guidance Document on the Estimation of LOD and LOQ for Measurements in the Field of Contaminants in Feed and Food [link to website].

(*1)  I forhold til grænseværdierne

(2)  Gældende krav er baseret på TEF'erne, som er offentliggjort i: M. Van den Berg et al., Toxicol Sci 93 (2), 223-241 (2006).

Tillæg

WHO-TEF til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) ekspertmøde i Genève i juni 2005 om det internationale program for sikkerhed i forbindelse med kemikalier (IPCS) (1)

Kongener

TEF-værdi

Kongener

TEF-værdi

Dibenzo-p-dioxiner (»PCDD'er«)

»Dioxinlignende« PCB'er:

Non-ortho-PCB'er + mono-ortho-PCB'er

2,3,7,8-TCDD

1

 

 

1,2,3,7,8-PeCDD

1

Non-ortho-PCB'er

 

1,2,3,4,7,8-HxCDD

0,1

PCB 77

0,0001

1,2,3,6,7,8-HxCDD

0,1

PCB 81

0,0003

1,2,3,7,8,9-HxCDD

0,1

PCB 126

0,1

1,2,3,4,6,7,8-HpCDD

0,01

PCB 169

0,03

OCDD

0,0003

 

 

Dibenzofuraner (»PCDF'er«)

Mono-ortho-PCB'er

2,3,7,8-TCDF

0,1

PCB 105

0,00003

1,2,3,7,8-PeCDF

0,03

PCB 114

0,00003

2,3,4,7,8-PeCDF

0,3

PCB 118

0,00003

1,2,3,4,7,8-HxCDF

0,1

PCB 123

0,00003

1,2,3,6,7,8-HxCDF

0,1

PCB 156

0,00003

1,2,3,7,8,9-HxCDF

0,1

PCB 157

0,00003

2,3,4,6,7,8-HxCDF

0,1

PCB 167

0,00003

1,2,3,4,6,7,8-HpCDF

0,01

PCB 189

0,00003

1,2,3,4,7,8,9-HpCDF

0,01

 

 

OCDF

0,0003

 

 

Anvendte forkortelser:

»T« = tetra, »Pe« = penta, »Hx« = hexa, »Hp« = hepta, »O« = octa, »CDD« = chlordibenzodioxin, »CDF« = chlordibenzofuran, »CB« = chlorbiphenyl.


(1)  Martin van den Berg et al., The 2005 World Health Organization Re-evaluation of Human and Mammalian Toxic Equivalency Factors for Dioxins and Dioxin-like Compounds. Toxicological Sciences 93(2), 223–241 (2006).


BILAG IV

KLARGØRING AF PRØVER OG KRAV TIL ANALYSEMETODER, DER ANVENDES VED KONTROL AF INDHOLDET AF IKKE-DIOXINLIGNENDE PCB'er I VISSE FØDEVARER

Kravene i dette bilag anvendes, når fødevarer analyseres med henblik på offentlig kontrol af indholdet af ikke-dioxinlignende PCB'er og i forbindelse med klargøring af prøver og krav til analyser til andre forskriftsmæssige formål, herunder kontrol udført af ledere af fødevarevirksomheder med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 852/2004.

Bestemmelserne vedrørende klargøring af prøver i punkt 3 i bilag III til denne forordning anvendes også med henblik på kontrol af indholdet af ikke-dioxinlignende PCB'er i fødevarer.

1.   Påvisningsmetoder, der kan anvendes

Gaskromatografi/elektronindfangningsdetektion (GC/ECD), GC/LRMS, GC/MS-MS, GC/HRMS eller tilsvarende metoder.

2.   Identifikation og bekræftelse af de relevante analytter

Relativ retentionstid i forhold til interne standarder eller referencestandarder (tilladt afvigelse: +/– 0,25 %).

Gaskromatografisk separation af ikke-dioxinlignende PCB'er (fra interfererende stoffer, navnlig fra co-eluerende PCB'er, især hvis niveauet i de pågældende prøver ligger i nærheden af de ved lov fastsatte grænser, og en overskridelse skal bekræftes (1)).

For så vidt angår GC/MS-teknikker:

Overvågning af mindst følgende antal molekylærioner eller karakteristiske ioner fra isotopmønstret:

to specifikke ioner ved HRMS

tre specifikke ioner ved LRMS

to specifikke prækursor-ioner, hver med et specifikt, tilsvarende transitionsprodukt, ved MS-MS.

Tilladte maksimumstolerancer for isotopforholdet for udvalgte massefragmenter:

Relativ afvigelse for isotopforholdet for udvalgte massefragmenter fra teoretisk isotopforhold eller kalibreringsstandard for mål-ionen (den hyppigst forekommende af de målte ioner) og kvalifikator-ionen/ionerne: ± 15 %.

For så vidt angår GC-ECD:

Bekræftelse af resultater, der overskrider grænseværdien, med to GC-kolonner med stationære faser med forskellig polaritet.

3.   Dokumentation for metodens ydeevne

Validering inden for grænseværdien (0,5 til 2 gange grænseværdien) med en acceptabel variationskoefficient for gentagne analyser (jf. kravene til intermediær præcision i punkt 8).

4.   Bestemmelsesgrænse

Summen af LOQ'er (2) af ikke-dioxinlignende PCB'er må ikke være større end en tredjedel af grænseværdien (3).

5.   Kvalitetskontrol

Regelmæssig blindprøvekontrol, analyse af spikede prøver, kvalitetskontrolprøver og deltagelse i laboratoriesammenligninger vedrørende de relevante matrixer.

6.   Genfindingskontrol

Anvendelse af egnede interne standarder med fysisk-kemiske egenskaber, der er sammenlignelige med de relevante analytters.

Tilsætning af interne standarder:

Tilsætning til produkter (inden ekstraktion og oprensning)

Tilsætning kan også ske til ekstraheret fedt (inden oprensning), hvis grænseværdien er udtrykt i forhold til fedtmængden.

Krav til metoder, hvor alle seks isotopmærkede ikke-dioxinlignende PCB'er anvendes:

Korrektion af resultater for genfinding af interne standarder

Generelt acceptabel genfindingsprocent for isotopmærkede interne standarder på mellem 60 og 120 %

En lavere eller højere genfindingsprocent er acceptabel for enkeltkongenere, der bidrager til summen af ikke-dioxinlignende PCB'er med under 10 %.

Krav til metoder, hvor ikke alle seks isotopmærkede interne standarder eller andre interne standarder anvendes:

Genfindingskontrol for de(n) interne standard(er) for hver enkelt prøve

Acceptabel genfindingsprocent for interne standarder på mellem 60 og 120 %

Korrektion af resultater for genfinding af interne standarder

Genfindingen af umærkede kongenere kontrolleres ved hjælp af spikede prøver eller kvalitetskontrolprøver med koncentrationer inden for grænseværdien. Den acceptable genfindingsprocent for disse kongenere er på mellem 60 og 120 %.

7.   Krav til laboratorier

I henhold til forordning (EF) nr. 882/2004 skal laboratorier være akkrediteret af et anerkendt organ, der fungerer i overensstemmelse med ISO-vejledning 58, så det sikres, at de anvender analysekvalitetssikring. Laboratorier akkrediteres i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025-standarden. Desuden skal principperne som beskrevet i »Technical Guidelines for the estimation of measurement uncertainty and limits of quantification for PCDD/F and PCB analysis« følges, hvis det er relevant (4).

8.   Karakteristika for metodens ydeevne: Kriterier vedrørende summen af ikke-dioxinlignende PCB'er inden for grænseværdien

 

Massespektrometrisk isotopfortynding (*1)

Andre teknikker

Korrekthed

– 20 til + 20 %

– 30 til + 30 %

Intermediær præcision (RSDR)

≤ 15 %

≤ 20 %

Forskel mellem øvre og nedre koncentration (beregnet)

≤ 20 %

≤ 20 %

9.   Indberetning af resultater

Analyseresultaterne skal omfatte værdierne for de enkelte ikke-dioxinlignende PCB-kongenere og summen af ikke-dioxinlignende PCB'er, der indberettes som nedre koncentrationer, øvre koncentrationer og middelkoncentrationer, med henblik på at sikre, at indberetningen af resultater omfatter så mange oplysninger som muligt, så resultaterne kan fortolkes i overensstemmelse med specifikke krav.

Rapporten skal også omfatte oplysninger om den metode, der er anvendt til ekstraktion af PCB'er og fedtstoffer. Prøvens fedtindhold bestemmes og indberettes for fødevarematrixer med grænseværdier udtrykt i forhold til fedtmængden og en forventet fedtkoncentration i størrelsesordenen 0-2 % (i overensstemmelse med gældende lovgivning). For andre prøver er det valgfrit at bestemme fedtindholdet.

Tallene for genfinding af de enkelte interne standarder skal stilles til rådighed, hvis genfindingen ligger uden for det interval, der er angivet i punkt 6, hvis grænseværdierne er overskredet, og i øvrige tilfælde efter anmodning.

Da der skal tages hensyn til den ekspanderede måleusikkerhed, når det afgøres, om en prøve er overensstemmende, skal denne parameter ligeledes være tilgængelig. Analyseresultaterne indberettes derfor som x +/– U, hvor x er analyseresultatet og U er den ekspanderede måleusikkerhed, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, hvilket giver et konfidensniveau på ca. 95 %.

Resultaterne skal angives i samme enheder og med samme antal betydende cifre som de grænseværdier, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006.


(1)  Kongenere, der erfaringsmæssigt ofte co-eluerer, er f.eks.. PCB 28/31, PCB 52/69 og PCB 138/163/164. For så vidt angår GC/MS skal der også tages hensyn til mulige interferenser fra fragmenter af højere chlorerede kongenere.

(2)  Principperne som beskrevet i »Guidance Document on the Estimation of LOD and LOQ for Measurements in the Field of Contaminants in Feed and Food«[link to website] skal følges, hvis det er relevant.

(3)  Det må på det kraftigste anbefales, at bidraget fra reagensblindprøven til indholdet af et forurenende stof i en prøve er lavere. Det er laboratoriets ansvar at kontrollere variationen i blindprøveniveauet, især hvis blindprøveindholdet fratrækkes.

(4)  Guidance Document on Measurement Uncertainty for Laboratories performing PCDD/F and PCB Analysis using Isotope Dilution Mass Spectrometry [link to website], Guidance Document on the Estimation of LOD and LOQ for Measurements in the Field of Contaminants in Feed and [link to website].

(*1)  Anvendelse af alle seks 13C-mærkede analoger i overensstemmelse med interne standarder.


6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/35


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/645

af 5. april 2017

om berigtigelse af den lettiske sprogudgave af forordning (EF) nr. 152/2009 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af foder

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (1), særlig artikel 11, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er opstået en fejl i den lettiske sprogudgave af Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 (2), som ændret ved forordning (EU) nr. 691/2013 (3). Det er derfor nødvendigt at berigtige teksten i fodnoterne til tabellerne i punkt 5.1.1, 5.1.3 og 5.1.5 i bilag I i den lettiske sprogudgave af forordning (EF) nr. 152/2009. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt.

(2)

Forordning (EF) nr. 152/2009 bør derfor berigtiges i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Vedrører kun den lettiske sprogudgave.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. april 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 af 27. januar 2009 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af foder (EUT L 54 af 26.2.2009, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 691/2013 af 19. juli 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 152/2009 for så vidt angår prøvetagnings- og analysemetoder (EUT L 197 af 20.7.2013, s. 1).


6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/36


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/646

af 5. april 2017

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/378 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 for så vidt angår gennemførelsen af den årlige regnskabsafslutningsprocedure og gennemførelsen af den efterprøvende regnskabsafslutning

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 af 16. april 2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (1), særlig artikel 47, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den første årsregnskabsafslutningsprocedure i medfør af artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/378 (2) viste, at der er behov for at tydeliggøre situationen, hvad angår årlige forfinansieringsbeløb, der ikke er fuldt afsluttet i de fremlagte årsregnskaber.

(2)

Det er nødvendigt at fastsætte retningslinjer for gennemførelsen af proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning, navnlig reglerne om kriterierne for at fastslå størrelsen af den finansielle korrektion, som Kommissionen kan anvende i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 514/2014 efter afslutningen af denne procedure.

(3)

Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre ligebehandling af alle medlemsstater er det vigtigt at præcisere kriterierne for at fastslå, om der er alvorlige mangler, der forhindrer, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, definere de væsentligste former for mangler og fastsætte kriterierne for fastlæggelse af størrelsen af den finansielle korrektion.

(4)

Gennemførelsesforordning (EU) 2015/378 bør derfor ændres.

(5)

Bestemmelserne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra udvalget vedrørende Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden For Intern Sikkerhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I gennemførelsesforordning (EU) 2015/378 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Hvis det beløb, Kommissionen accepterer i afgørelsen om årsregnskabsafslutning for regnskabsår N, er lavere end det årlige forfinansieringsbeløb for regnskabsår N, udlignes sidstnævnte med det tilsvarende beløb. Eventuelle udestående forfinansieringsbeløb udlignes i løbet af de følgende regnskabsafslutninger.

Første afsnit finder også anvendelse, når en medlemsstat fremlægger årsregnskaber, der ikke viser nogen betalinger.«

b)

Stk. 7 udgår.

2)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 3a

Kriterierne for fastlæggelse af mangler, der forhindrer, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt

1.   Kommissionen baserer sin vurdering af, om forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, på resultaterne af alle foreliggende revisioner foretaget af medlemsstaterne, Kommissionens tjenestegrene og Revisionsretten, resultaterne af de undersøgelser, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig har foretaget, og alle andre oplysninger om overholdelse af de udpegelseskriterier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1042/2014 (*1).

Kommissionens vurdering omfatter det nationale programs interne kontrolforhold, den ansvarlige myndigheds forvaltning- og kontrolaktiviteter og revisionsmyndighedens revisionsaktiviteter, og den baseres på kontrol af, at de centrale krav, der er anført i tabel 1 i bilaget, overholdes.

2.   Kontrollen med, at de centrale krav, der er omhandlet i stk. 1, i henhold til de kategorier, der er opstillet i tabel 2 i bilaget, overholdes, skal anvendes til at vurdere, hvor effektivt den enkelte kompetente myndighed fungerer, og til at drage en samlet konklusion, hvad angår forvaltnings- og kontrolsystemet. Der skal tages hensyn til alle skærpende eller formildende omstændigheder i den overordnede konklusion vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemet.

3.   Hvis det vurderes, at nogen af de centrale krav 2, 4, 5, 8, 11, 12 eller 14 i tabel 1 i bilaget eller at to eller flere af de øvrige centrale krav i tabellen falder inden for kategori 3 eller 4 i tabel 2 i bilaget, skal det betragtes som en type alvorlig mangel, der forhindrer, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt.

Artikel 3b

Kriterier for anvendelse og fastsættelse af størrelsen af de finansielle korrektioner

1.   Kommissionen anvender finansielle korrektioner, når den konstaterer en eller flere individuelle eller systemiske uregelmæssigheder eller en eller flere mangler, der forhindrer, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt (»systemmangler«).

I denne forordning forstås ved uregelmæssighed enhver overtrædelse af EU-retten eller national ret eller enhver overtrædelse af de nationale regler, som kan tilskrives en eller flere støttemodtageres handling eller en undladelse, som skader eller kan skade Den Europæiske Unions almindelige budget ved afholdelse af en uretmæssig udgift herover.

Størrelsen af den finansielle korrektion fastsættes på individuelt basis, når det er muligt, og skal svare nøjagtigt til det udgiftsbeløb, der fejlagtigt blev afholdt over Unionens almindelige budget.

Hvis Kommissionen konstaterer uregelmæssigheder i en repræsentativ stikprøve af udgifterne i alle eller en del af et nationalt program, men det ikke er omkostningseffektivt at kontrollere den formelle rigtighed af de øvrige udgifter, kan korrektionen fastsættes ved ekstrapolering af resultaterne af undersøgelsen af stikprøven til resten af den population, den blev udtaget fra.

Hvis Kommissionen konstaterer systemiske uregelmæssigheder eller systemmangler, men det ikke er muligt, ikke engang ved ekstrapolering, at kvantificere korrektionen nøjagtigt, anvendes der en fast finansiel korrektion på den anmeldte udgift for den del af systemet, der er påvirket, i overensstemmelse med de vejledende kriterier og satser, der er fastsat i stk. 2 og 3.

Der kan også anvendes faste korrektioner i forbindelse med individuelle uregelmæssigheder.

2.   Størrelsen af den faste korrektion fastsættes under hensyntagen til følgende faktorer:

a)

hvor alvorlig uregelmæssigheden eller systemmanglen er i forhold til det samlede system eller en del af det eller de typer udgifter, der er anmeldt

b)

hvor stor risikoen for tab for Unionens budget er som følge af uregelmæssigheden eller systemmanglen

c)

hvor stor risikoen for svig i forbindelse med udgifterne er som følge af uregelmæssigheden eller systemmanglen

d)

alle skærpende eller formildende omstændigheder.

3.   Korrektionens størrelse fastsættes som følger:

a)

Hvis uregelmæssigheden eller uregelmæssighederne eller systemmanglen eller systemmanglerne er så grundlæggende, hyppig(e) eller omfattende, at den/de udgør en fuldstændig fejlfunktion ved systemet, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af alle de pågældende udgifter, anvendes en fast sats på 100 %.

b)

Hvis uregelmæssigheden eller uregelmæssighederne eller systemmanglen eller systemmanglerne er så grundlæggende, hyppig(e) eller omfattende, at den/de udgør en meget alvorlig fejl ved systemet, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af en meget stor andel af de pågældende udgifter, anvendes en fast sats på 25 %.

c)

Hvis uregelmæssigheden eller uregelmæssighederne eller systemmanglen eller systemmanglerne skyldes, at systemet fungerer delvist, dårligt eller uregelmæssigt, således at der rejses tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af en stor andel af de pågældende udgifter, anvendes en fast sats på 10 %.

d)

Hvis uregelmæssigheden eller uregelmæssighederne eller systemmanglen eller systemmanglerne skyldes, at systemet fungerer inkonsekvent, således at der rejses tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af en væsentlig andel af de pågældende udgifter, anvendes en fast sats på 5 %.

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet kan satsen reduceres til 2 %, hvis arten og alvorlighedsgraden af uregelmæssigheden eller systemmanglen ikke anses for at begrunde en korrektionssats på 5 %.

4.   Hvis den eller de samme uregelmæssigheder eller mangler konstateres igen i det efterfølgende regnskabsår, fordi de kompetente myndigheder ikke har truffet passende korrigerende foranstaltninger efter anvendelsen af en finansiel korrektion i et regnskabsår, kan den faste korrektionssats som følge af den eller de vedvarende uregelmæssigheder eller mangler øges til et niveau, der ikke overstiger den nærmeste højere sats, der er fastsat i stk. 3.

(*1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1042/2014 af 25. juli 2014 om supplerende bestemmelser til forordning (EU) nr. 514/2014 med hensyn til udpegelsen af de ansvarlige myndigheder og disses forvaltnings- og kontrolopgaver og med hensyn til revisionsmyndighedernes status og forpligtelser (EUT L 289 af 3.10.2014, s. 3).«"

3)

Et nyt bilag tilføjes som fastsat i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. april 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 150 af 20.5.2014, s. 112.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/378 af 2. marts 2015 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 for så vidt angår gennemførelsen af den årlige regnskabsafslutningsprocedure og gennemførelsen af den efterprøvende regnskabsafslutning (EUT L 64 af 7.3.2015, s. 30).


BILAG

»

BILAG

Centrale krav til forvaltnings- og kontrolsystemerne og klassificering af disse systemer efter, hvor effektivt de fungerer

(jf. artikel 3a i gennemførelsesforordning (EU) 2015/378)

Tabel 1

Centrale krav

 

Centrale krav til forvaltnings- og kontrolsystemet

Berørte organer/myndigheder

Anvendelsesområde

1

Tilstrækkelig beskrivelse og adskillelse af funktioner og hensigtsmæssige systemer til rapportering og overvågning i tilfælde, hvor den ansvarlige myndighed uddelegerer udførelse af opgaver til et andet organ

Ansvarlig myndighed/delegeret myndighed

Interne forhold

2

Relevant udvælgelse af projekter

Ansvarlig myndighed/delegeret myndighed

Kontrolaktiviteter

3

Tilstrækkelig information af støttemodtagere, potentielle støttemodtagere og offentligheden

Ansvarlig myndighed/delegeret myndighed

Interne oplysninger og kommunikation

4

Passende kontrol

Ansvarlig myndighed/delegeret myndighed

Kontrolaktiviteter

5

Effektive systemer og procedurer til at opbevare alle dokumenter om udgifter og kontrolaktiviteter for at sikre et tilstrækkeligt revisionsspor

Ansvarlig myndighed/delegeret myndighed

Kontrolaktiviteter

6

Pålidelige IT-systemer til regnskabsføring, lagring og overførsel af finansielle data og data om indikatorer med henblik på overvågning og rapportering

Ansvarlig myndighed/delegeret myndighed

Kontrolaktiviteter/intern information og kommunikation

7

Effektiv gennemførelse af procedurer for at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder, herunder forholdsmæssige foranstaltninger for at bekæmpe svig

Ansvarlig myndighed/delegeret myndighed

Kontrolaktiviteter

8

Hensigtsmæssige procedurer for udarbejdelse af årsregnskaberne, forvaltningserklæringen og den årlige sammenfatning af de endelige revisionsrapporter og af udførte kontrolaktiviteter

Ansvarlig myndighed/delegeret myndighed

Kontrolaktiviteter

9

Passende og fuldstændige regnskaber over inddrivelige beløb, inddrevne beløb og bortfaldne beløb

Ansvarlig myndighed/delegeret myndighed

Kontrolaktiviteter

10

Tilstrækkelig beskrivelse og adskillelse af funktioner, funktionel uafhængighed af den ansvarlige myndighed og passende systemer til sikring af, at ethvert organ, der foretager revision, besidder den nødvendige funktionelle uafhængighed og tager hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder

Revisionsmyndighed

Interne forhold

11

Tilstrækkelige systemrevisioner

Revisionsmyndighed

Kontrolaktiviteter

12

Tilstrækkelige revisioner af udgifter

Revisionsmyndighed

Kontrolaktiviteter

13

Tilstrækkelige revisioner af regnskaber

Revisionsmyndighed

Kontrolaktiviteter

14

Hensigtsmæssige procedurer for tilvejebringelsen af pålidelige revisionserklæringer og revisionsberetninger

Revisionsmyndighed

Kontrolaktiviteter


Tabel 2

Klassificering af centrale krav til forvaltnings- og kontrolsystemerne med hensyn til deres funktion

Kategori 1

Fungerer godt. Ingen eller kun mindre forbedringer påkrævet

Kategori 2

Fungerer. Visse forbedringer påkrævet

Kategori 3

Fungerer delvist. Omfattende forbedringer påkrævet

Kategori 4

Fungerer grundlæggende ikke

«

6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/41


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/647

af 5. april 2017

om ekstraordinære støtteforanstaltninger for markedet for svinekød i Polen for så vidt angår visse søer og andre svin, der blev slagtet i perioden fra den 1. august til den 30. november 2016

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 220, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Mellem den 1. august og den 30. september 2016 bekræftede og anmeldte de polske myndigheder en række udbrud af afrikansk svinepest, der skyldes menneskelige faktorer, til Kommissionen. Denne epidemi var særlig alvorlig, fordi forekomsten af virusset blev bekræftet på adskillige bedrifter med tamsvin i et relativt stort geografisk område.

(2)

Polen traf omgående de nødvendige dyresundhedsmæssige foranstaltninger i henhold til Rådets direktiv 2002/60/EF (2), hvorved der er fastsat minimumsforanstaltninger, som skal gennemføres i Unionen til bekæmpelse af afrikansk svinepest. Polen traf navnlig kontrol-, overvågnings- og forebyggelsesforanstaltninger i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (3) som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1236 (4), (EU) 2016/1372 (5), (EU) 2016/1405 (6) og (EU) 2016/1900 (7) og oprettede beskyttelses- og overvågningszoner i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1367 (8) og (EU) 2016/1406 (9).

(3)

Med henblik på at forhindre spredning af afrikansk svinepest og for at hindre yderligere forstyrrelser i handelen i og uden for Polen, gennemførte myndighederne desuden yderligere forebyggende foranstaltninger i de berørte områder. Navnlig er der gennemført strengere overvågningsforanstaltninger for flytning og transport af svin, og for afsætningen af svin på det indenlandske marked gælder der restriktioner, der er mere vidtgående end dem, der er fastsat ved gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU.

(4)

Det lykkedes Polen at undgå yderligere smittespredning ved at anvende disse foranstaltninger. Unionens og de nationale dyresundhedsforanstaltninger blev anvendt indtil den 18. november 2016 på alle berørte bedrifter.

(5)

Polen meddelte Kommissionen, at de nævnte foranstaltninger havde indvirkning på et meget stort antal svinebedrifter, og at de pågældende producenter havde lidt indkomsttab, som ikke var berettiget til støtte fra Unionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 (10). Den 4. november 2016 modtog Kommissionen en formel anmodning fra Polen om medfinansiering af visse ekstraordinære støtteforanstaltninger i henhold til artikel 220, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(6)

For svin, der er opdrættet i de berørte områder, bør støtten kun ydes for slagtede dyr. Det støttebeløb, der skal udbetales for slagtede dyr, bør udtrykkes som et beløb pr. kg for et begrænset antal dyr. Støttebeløbet bør fastsættes under hensyntagen til de priser, som Polen har indsamlet, samt oplysninger fra fakturaer med hensyn til de priser, der faktisk blev betalt til producenterne fra de områder, der er omfattet af dyresundhedsmæssige foranstaltninger.

(7)

I lyset af oplysningerne fra Polen bør det maksimale antal dyr, der er berettigede til finansiering, fastsættes på grundlag af anmodningen fra samme medlemsstat.

(8)

For at undgå enhver risiko for dobbeltfinansiering må der ikke være blevet ydet kompensation for tab i form af statsstøtte eller forsikringer, og støtten bør begrænses til støtteberettigede dyr, for hvilke der ikke er modtaget økonomisk støtte fra Unionen i henhold til forordning (EU) nr. 652/2014.

(9)

Det bør fastsættes, at de kompetente polske myndigheder skal træffe alle nødvendige foranstaltninger og udføre alle påkrævede kontroller og underrette Kommissionen herom. Disse kontroller bør navnlig omfatte forudgående kontroller, for så vidt angår støtteberettigelsen og støtteansøgningens korrekthed.

(10)

Omfanget og varigheden af de ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger, der fastsættes i denne forordning, bør begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at støtte markedet. Navnlig bør de ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger kun gælde for svineproduktion på bedrifter i de berørte afgrænsede områder, der er omfattet af de dyresundhedsmæssige foranstaltninger, der er fastsat i EU-lovgivningen og den nationale lovgivning vedrørende udbruddene af afrikansk svinepest i perioden fra den 1. august til den 18. november 2016.

(11)

Restriktionerne for flytning og transport af svin har været gældende i de pågældende områder i flere uger, og denne situation har ført til markedsforstyrrelser, en væsentlig nedgang i priserne og tab for producenterne samt en væsentlig forøgelse af dyrenes vægt og dermed en uacceptabel situation i dyrevelfærdsmæssig henseende. De foranstaltninger, der vedtages ved denne forordning, bør derfor omfatte dyr leveret til slagterier fra den 1. august til den 30. november.

(12)

For at sikre en forsvarlig budgetmæssig forvaltning af disse ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger og for at sikre producenterne rettidig betaling bør artikel 5, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (11) ikke finde anvendelse, og betalinger foretaget af Polen til støttemodtagerne efter den 30. september 2017 bør ikke være berettiget til medfinansiering fra Unionen.

(13)

For at Unionen kan udøve finansiel kontrol skal Polen give Kommissionen meddelelse om regnskabsafslutning for betalingerne.

(14)

Eftersom restriktionerne i forbindelse med udbruddene af afrikansk svinepest trådte i kraft på forskellige datoer i de berørte områder, og eftersom nærværende forordning ikke fastsætter en frist for indsendelse af støtteansøgninger, bør ikrafttrædelsesdatoen for nærværende forordning være den dato, der er omhandlet i artikel 29, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014.

(15)

For at sikre at Polen straks gennemfører disse foranstaltninger, bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Polen bemyndiges til at yde støtte til svinekødsproducenter, hvis bedrifter var genstand for dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest og er beliggende i de områder i Polen, der er omhandlet i den EU-lovgivning og den polske lovgivning, som er anført i bilaget. Støtten tildeles kun for slagtning af følgende dyr:

a)

søer henhørende under KN-kode 0103 92 11

b)

andre svin henhørende under KN-kode 0103 92 19.

2.   Den støtte, som er omhandlet i stk. 1, ydes kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

dyrene blev opdrættet i de områder i Polen, der er omhandlet i stk. 1, og var genstand for visse markedsføringsrestriktioner på grund af afrikansk svinepest på et hvilket som helst tidspunkt i perioden fra den 1. august 2016 til den 18. november 2016

b)

dyrene var til stede i de i stk. 1 omhandlede områder den dato, hvor området blev genstand for restriktioner, eller de blev født og opdrættet i de pågældende områder efter denne dato

c)

dyrene blev slagtet i perioden fra den 1. august 2016 til den 30. november 2016

d)

producenten, der ansøger om støtten (»ansøgeren«) modtager ikke statsstøtte, forsikringer eller støtte finansieret med tilskud fra Unionen i henhold til forordning (EU) nr. 652/2014 for disse dyr.

Artikel 2

1.   For de søer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), ydes en støtte på 0,34 EUR pr. kg slagtevægt.

2.   For de andre svin, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), beregnes støtten pr. kg svarende til forskellen mellem den pris, som Polen har oplyst for det område, hvor producentens bedrift lå i den uge, hvor svinene blev leveret til et slagteri, og den pris, der faktisk blev betalt til producenten, dokumenteret ved en faktura. Støtten pr. kg må ikke overstige følgende beløb:

a)

0,23 EUR pr. kg pr. svin med en slagtevægt på 93 kg eller derunder

b)

0,34 EUR pr. kg pr. svin med en slagtevægt på over 93 kg, men ikke over 105 kg

c)

0,46 EUR pr. kg pr. svin med en slagtevægt på over 105 kg.

Artikel 3

1.   Polen træffer alle fornødne foranstaltninger, herunder omfattende administrativ kontrol og kontrol på stedet i henhold til artikel 58 og 59 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (12) for at sikre overholdelse af de betingelser, der er fastsat i nærværende forordning. Polen skal navnlig kontrollere:

a)

ansøgerens støtteberettigelse

b)

for hver støtteberettiget ansøger den mængde og prisforskel, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2

c)

at de støtteberettigede ansøgere ikke har modtaget støtte fra andre kilder som kompensation for tab på grund af slagtningen af dyrene

d)

at dyrene, som der ydes støtte for, opfylder betingelserne i forbindelse med de restriktioner, der gælder for områderne omhandlet i artikel 1, stk. 1.

2.   For de støtteberettigede ansøgere, hvor de administrative kontroller er gennemført, kan støtten udbetales, inden samtlige kontroller er tilendebragt, navnlig for så vidt angår kontrol af ansøgere, der er udvalgt til kontrol på stedet.

3.   I tilfælde hvor en ansøgers støtteberettigelse ikke kan bekræftes, inddrives den udbetalte støtte, og der pålægges sanktioner.

Artikel 4

1.   Udgifterne er kun berettigede til EU-medfinansiering, hvis Polen har foretaget udbetalingerne til modtagerne senest den 30. september 2017.

2.   Artikel 5, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 finder ikke anvendelse.

Artikel 5

Unionen medfinansierer 50 % af de udgifter, der afholdes af Polen til den støtte, der er omhandlet i artikel 1, og som højst omfatter i alt 50 000 dyr.

Artikel 6

1.   Polen underretter Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 3, senest 10 dage efter denne forordnings ikrafttræden.

2.   Senest den 30. oktober 2017 sender Polen Kommissionen en detaljeret rapport om gennemførelsen af denne forordning med oplysninger om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet, og de kontroller, der er udført i henhold til artikel 3.

3.   Polen giver Kommissionen meddelelse om regnskabsafslutningen for betalingerne.

Artikel 7

Med henblik på artikel 29, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 er den udløsende begivenhed for vekselkursen for beløbene i artikel 2 datoen for nærværende forordnings ikrafttræden.

Artikel 8

Den i artikel 1 omhandlede støtte betragtes som ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Artikel 9

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. april 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Rådets direktiv 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest (EFT L 192 af 20.7.2002, s. 27).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1236 af 27. juli 2016 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater for så vidt angår oplysningerne om Estland, Letland, Litauen og Polen (EUT L 202 af 28.7.2016, s. 45).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1372 af 10. august 2016 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater for så vidt angår oplysningerne om Letland og Polen (EUT L 217 af 12.8.2016, s. 38).

(6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1405 af 22. august 2016 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (EUT L 228 af 23.8.2016, s. 33).

(7)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1900 af 26. oktober 2016 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater for så vidt angår oplysningerne om Estland, Letland og Polen (EUT L 293 af 28.10.2016, s. 46).

(8)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1367 af 10. august 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Polen (EUT L 216 af 11.8.2016, s. 26).

(9)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1406 af 22. august 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Polen og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1367 (EUT L 228 af 23.8.2016, s. 46).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1).

(11)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).


BILAG

Områder i Polen som omhandlet i artikel 1

Områder i Polen fastsat i følgende EU-lovgivning og polsk lovgivning:

a)

EU-lovgivning:

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1367 af 10. august 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Polen (EUT L 216 af 11.8.2016, s. 26)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1406 af 22. august 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Polen og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1367 (EUT L 228 af 23.8.2016, s. 46)

Del III i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63) ændret ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1236, (EU) 2016/1372, (EU) 2016/1405 og (EU) 2016/1900.

b)

Polsk lovgivning:

Rozporządzenie nr 3/2016 Powiatowego Lekarza Weterynarii w Hajnówce z dnia 24 czerwca 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatu hajnowskiego (Dz. Urz. Woj. Podlaskiego z 2016 r., poz. 2668, z późn. zm.)

Rozporządzenie nr 1/2016 Wojewody Podlaskiego z dnia 2 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatów: wysokomazowieckiego i zambrowskiego (Dz. Urz. Woj. Podlaskiego z 2016 r., poz. 3218)

Rozporządzenie nr 2/2016 Wojewody Podlaskiego z dnia 5 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatów: wysokomazowieckiego i zambrowskiego (Dz. Urz. Woj. Podlaskiego z 2016 r., poz. 3253)

Rozporządzenie nr 1/2016 Powiatowego Lekarza Weterynarii w Siemiatyczach z dnia 9 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatu siemiatyckiego (Dz. Urz. Woj. Podlaskiego z 2016 r., poz. 3276)

Rozporządzenie nr 3/2016 Wojewody Podlaskiego z dnia 10 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatów: białostockiego i wysokomazowieckiego (Dz. Urz. Woj. Podlaskiego z 2016 r., poz.3282, z późn. zm.)

Rozporządzenie nr 5/2016 Wojewody Podlaskiego z dnia 12 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatów: zambrowskiego i łomżyńskiego (Dz. Urz. Woj. Podlaskiego z 2016 r., poz. 3300)

Rozporządzenie nr 6/2016 Wojewody Podlaskiego z dnia 12 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatów: wysokomazowieckiego i zambrowskiego (Dz. Urz. Woj. Podlaskiego z 2016 r., poz. 3301)

Rozporządzenie nr 7/2016 Wojewody Podlaskiego z dnia 12 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatów: wysokomazowieckiego i białostockiego (Dz. Urz. Woj. Podlaskiego z 2016 r., poz. 3302)

Rozporządzenie nr 1/2016 Powiatowego Lekarza Weterynarii w Bielsku Podlaskim z dnia 16 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatu bielskiego (Dz. Urz. Woj. Podlaskiego z 2016 r., poz. 3308, z późn. zm.)

Rozporządzenie Wojewody Podlaskiego nr 9/2016 z dnia 24 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatów: siemiatyckiego i hajnowskiego (Dz. Urz. Woj. Podlaskiego z 2016 r., poz. 3363)

Rozporządzenie Wojewody Podlaskiego nr 10/2016 z dnia 26 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatów: siemiatyckiego i hajnowskiego (Dz. Urz. Woj. Podlaskiego z 2016 r., poz. 3375)

Rozporządzenie Wojewody Podlaskiego nr 11/2016 z dnia 26 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatów: białostockiego, łomżyńskiego, wysokomazowieckiego i zambrowskiego (Dz. Urz. Woj. Podlaskiego z 2016 r., poz. 3376)

Rozporządzenie Wojewody Podlaskiego nr 12/2016 z dnia 29 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatów: grajewskiego oraz monieckiego (Dz. Urz. Woj. Podlaskiego z 2016 r., poz. 3385)

Rozporządzenie nr 13/2016 Wojewody Podlaskiego z dnia 30 września 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatów: siemiatyckiego i hajnowskiego (Dz. Urz. Woj. Podlaskiego z 2016 r., poz. 3698)

Rozporządzenie nr 1 Powiatowego Lekarza Weterynarii w Białej Podlaskiej z dnia 16 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatu bialskiego (Dz. Urz. Woj. Lubelskiego z 2016 r., poz. 3571, z późn. zm.)

Rozporządzenie nr 2 Powiatowego Lekarza Weterynarii w Białej Podlaskiej z dnia 19 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatu bialskiego (Dz. Urz. Woj. Lubelskiego z 2016 r., poz. 3612)

Rozporządzenie nr 1/2016 Powiatowy Lekarza Weterynarii w Łosicach z dnia 12 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatu łosickiego (Dz. Urz. Woj. Mazowieckiego z 2016 r., poz. 7468)

Rozporządzenie nr 2/2016 Powiatowego Lekarza Weterynarii w Łosicach z dnia 18 sierpnia 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatu łosickiego (Dz. Urz. Woj. Mazowieckiego z 2016 r., poz. 7615, z późn. zm.)

Rozporządzenie nr 4/2016 Powiatowego Lekarza Weterynarii w Łosicach z dnia 12 września 2016 r. w sprawie zwalczania afrykańskiego pomoru świń na terenie powiatu łosickiego (Dz. Urz. Woj. Mazowieckiego z 2016 r., poz. 8028).


6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/48


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/648

af 5. april 2017

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   SAGSFORLØB

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1942/2004 (2) en endelig antidumpingtold på importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«). Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold, og de indførte toldsatser varierede fra 6,5 % til 23,5 % for fire producenter og lå på 66,7 % for alle andre producenter. Efter en udløbsundersøgelse blev disse foranstaltninger opretholdt ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011 (3) (»den tidligere undersøgelse«).

2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

(2)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (4) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af foranstaltningerne over for Kina i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (5) (»anmodningen om en udløbsundersøgelse« eller »anmodningen«).

(3)

Anmodningen blev indgivet den 22. oktober 2015 af European Panel Federation (»EPF«) (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af okoumé-krydsfiner. Anmodningen begrundes med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

3.   Indledning af en udløbsundersøgelse

(4)

Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 29. januar 2016 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009.

4.   Undersøgelse

4.1.   Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(5)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

4.2.   Parter, som er berørt af undersøgelsen

(6)

Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, de øvrige kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina, de importører/brugere, som den vidste var berørt, samt myndighederne i Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(7)

Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

4.3.   Stikprøveudtagning

(8)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

4.3.1.   Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(9)

I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning.

(10)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(11)

Da der kun var to virksomheder i Kina, som gav sig til kende, var stikprøveudtagning ikke nødvendig.

4.3.2.   Stikprøveudtagning af EU-producenter

(12)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative produktionsmængde og under hensyntagen til salgsmængden og den geografiske spredning. Stikprøven bestod af fem EU-producenter. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for omkring 74 % af den samlede EU-produktion i NUP. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og den foreløbige stikprøve blev derfor godkendt. Stikprøven anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

4.3.3.   Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører, spørgeskemaer og samarbejde

(13)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(14)

Omkring 35 kendte potentielle importører/brugere blev kontaktet i den indledende fase og blev opfordret til at gøre rede for deres aktiviteter og til at udfylde det stikprøveskema for ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der var vedlagt indledningsmeddelelsen, hvis det var relevant.

(15)

13 importører indsendte stikprøveskemaet. De anførte alle, at de ikke importerede okoumé-krydsfiner fra Kina. På dette grundlag blev stikprøveudtagning ikke anset for at være hensigtsmæssig.

4.4.   Spørgeskemaer og kontrolbesøg

(16)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet skade, og med henblik på at fastslå Unionens interesser.

(17)

Kommissionen sendte spørgeskemaer beregnet til eksporterende producenter til to virksomheder i Kina, der er omhandlet i betragtning 11, tolv kendte producenter i potentielle referencelande (Gabon, Marokko, Schweiz og Tyrkiet) og de fem EU-producenter i stikprøven.

(18)

Kun én virksomhed i Kina besvarede spørgeskemaet delvis, mens der blev modtaget fuldstændige spørgeskemabesvarelser fra to producenter i Gabon, én producent i Marokko og fem EU-producenter i stikprøven.

(19)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

a)

EU-producenter

F.A. MOURIKIS S.A. (Grækenland)

GARNICA PLYWOOD SA (Spanien)

JEAN THÉBAULT SAS (Frankrig)

JOUBERT LES ELIOTS SAS (Frankrig)

JOUBERT ST-JEAN-D'ANGÉLY SAS (Frankrig).

b)

Producent i landet med markedsøkonomi

CEMA BOIS DE L'ATLAS (Marokko).

4.5.   Fremlæggelse af oplysninger

(20)

Den 13. februar underrettede Kommissionen alle interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger, og opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1.   Den pågældende vare

(21)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og defineres som følger: krydsfiner, der udelukkende består af trælag, hvoraf det enkelte lag ikke må være over 6 mm tykt, og mindst et af de ydre lag skal være af okoumé, der ikke er belagt med en permanent film af andre materialer, med oprindelse i Kina og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4412 31 10 (Taric-kode 4412311010). Den pågældende vare anvendes til en lang række endelige anvendelser. Den anvendes af snedkere og tømrere til udendørs formål i bygningsindustrien, f.eks. til forskalling og beklædning, herunder beklædning af udvendige sokler og rækværker og beklædning af flodbredder. Den anvendes også til mere dekorative formål, bl.a. i forbindelse med vejtransport (i f.eks. biler, busser, campingvogne, autocampere), søtransport (i lystfartøjer), møbelindustrien og fremstilling af døre.

(22)

Der er to hovedtyper okoumé-krydsfiner, nemlig krydsfiner fremstillet udelukkende af okoumé (»ren okoumé«) og krydsfiner med mindst ét yderlag fremstillet af okoumé og resten af andre træsorter (»okoumé-yderlag«) (sidstnævnte betegnes også »combi« eller »twin«). Begge hovedtyper okoumé-krydsfiner ser ens ud. Trods deres forskellige mekaniske egenskaber har de alle samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendes til samme grundlæggende formål.

2.   Samme vare

(23)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

den pågældende vare

den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(24)

Kommissionen konkluderede, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

1.   Indledende bemærkninger

(25)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(26)

Som nævnt ovenfor i betragtning 18 var der kun én virksomhed i Kina, der besvarede spørgeskemaet delvis. Denne virksomhed meddelte, at den hverken producerede eller solgte okoumé-krydsfiner i den betragtede periode.

(27)

I lyset af manglende samarbejdsvilje hos andre producenter i Kina meddelte Kommissionen de kinesiske myndigheder, at i henhold til grundforordningens artikel 18 kan de foreliggende faktiske oplysninger anvendes. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om en indgriben fra høringskonsulentens side fra de kinesiske myndigheder.

(28)

På dette grundlag og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping nedenfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, herunder:

i)

oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse

ii)

Eurostat-statistikker og data indsamlet af medlemsstaterne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«)

iii)

offentligt tilgængelige statistikker fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (»FAO«).

Databasen over kinesiske eksportstatistikker kunne ikke anvendes, da dens indkodningsstruktur ikke var tilstrækkeligt præcis til at give brugbare oplysninger.

(29)

Eurostat-statistikkerne og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, angav ingen import af den pågældende vare fra Kina i NUP; derfor kunne det ikke fastslås, at der fandt dumping sted i denne periode på EU-markedet.

(30)

Dumpingberegningerne blev foretaget i forbindelse med vurderingen af sandsynligheden for fornyet dumping.

2.   Importens udvikling i tilfælde af foranstaltningernes ophævelse

(31)

For at fastslå sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, blev følgende elementer analyseret: i) mulige dumpingniveauer på EU-markedet og i andre tredjelande, ii) produktion og produktionskapacitet i Kina og iii) EU-markedets tiltrækningskraft.

(32)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping nedenfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, nemlig de kilder, der er nævnt i betragtning 28.

i)    Mulige dumpingniveauer på EU-markedet og i andre tredjelande

Referenceland

(33)

Fire eksporterende producenter blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for de resterende eksporterende producenter fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Af den grund skulle der vælges et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(34)

Tyrkiet blev valgt som referenceland i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere undersøgelse. I den nuværende undersøgelses indledningsmeddelelse foreslog Kommissionen at anvende Tyrkiet som referenceland.

(35)

Kommissionen indhentede oplysninger om producenter af okoumé-krydsfiner i andre potentielle referencelande og kontaktede kendte producenter af okoumé-krydsfiner i Gabon, Marokko og Schweiz og opfordrede dem til at indsende de nødvendige oplysninger.

(36)

To producenter i Gabon og én producent i Marokko gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger. Ingen af de tyrkiske producenter samarbejdede.

(37)

Gabon blev ikke anset for et passende referenceland, eftersom lokale producenter af okoumé-krydsfiner havde en klar komparativ fordel i form af meget lavere omkostninger til råvarer (7), det produkt, der fremstilledes i Gabon og solgtes på hjemmemarkedet, forekom at være af lav kvalitet, hjemmemarkedet var lille, der ikke var import af okoumé-krydsfiner, og der var en importtold på 30 %.

(38)

Marokko blev anset for at være et egnet referenceland, fordi det på trods af sin høje importtold havde en betydelig import af samme vare, som konkurrerede med varer fremstillet på hjemmemarkedet.

(39)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til dette valg. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

Normal værdi

—   for eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse

(40)

Som nævnt i betragtning 33 ovenfor blev fire eksporterende producenter indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. På grund af manglende samarbejdsvilje og i henhold til grundforordningens artikel 18 blev den normale værdi for disse eksporterende producenter baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, dvs. det foretagne skøn i anmodningen om en udløbsundersøgelse.

—   for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse

(41)

En marokkansk producent samarbejdede og indsendte en spørgeskemabesvarelse. Den normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), beregnet på grundlag af efterprøvede oplysninger fra denne producent, jf. nedenfor.

(42)

Den normale værdi blev fastlagt for begge hovedvaretyper, jf. betragtning 22.

(43)

Det blev undersøgt, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for samme vare, som blev solgt på markedet i Marokko, at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder der var fortjenstgivende i NUP.

(44)

Mængden af fortjenstgivende salg af samme vare udgjorde under 80 % af den samlede salgsmængde af samme vare, derfor baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris beregnet som et vejet gennemsnit udelukkende af det fortjenstgivende salg.

Eksportpris

(45)

Som nævnt ovenfor i betragtning 28 blev eksportprisen som følge af manglende samarbejdsvilje hos de kinesiske producenter baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse. Navnlig blev eksportprisen for begge hovedvaretyper, jf. betragtning 22, baseret på over ti kommercielle tilbud til EU-markedet og andre tredjelande (dvs. Bosnien-Hercegovina, Schweiz, Tyrkiet, Golfstaterne og Norge) fremsat pr. e-mail eller som offentlige kommercielle tilbud på en række kinesiske websteder i NUP, jf. anmodningen om en udløbsundersøgelse. Priserne i de kommercielle tilbud svingede mellem 313 EUR/m3 og 540 EUR/m3 (cif). Det skal bemærkes, at disse prisniveauer var de samme som prisniveauet for importen af okoumé-krydsfiner fra Kina ifølge Eurostat og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, efter NUP (tredje kvartal 2016). Selv om de pågældende mængder var marginale, bekræfter dette prisniveau repræsentativiteten af de kommercielle tilbud som indikation af mulige eksportpriser på okoumé-krydsfiner fra Kina.

Sammenligning

(46)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og den således fastsatte eksportpris ab fabrik pr. varetype som beskrevet i betragtning 22. I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, blev eksportprisen og den normale værdi justeret for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transportomkostninger (indenlandsk fragt og søfragt) baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse.

Dumpingmargen

(47)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris pr. varetype som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

—   for eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse

(48)

På dette grundlag udgjorde den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen (inklusive omkostninger, forsikringer og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, over 45 % både på EU-markedet og i andre tredjelande.

—   for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse

(49)

Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen (inklusive omkostninger, forsikringer og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, udgjorde over 100 % både på EU-markedet og i andre tredjelande.

ii)    Produktion og produktionskapacitet i Kina

Produktion i Kina

(50)

I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side og af offentligt tilgængelige oplysninger blev produktionen i Kina fastlagt på grundlag af de beregninger, som ansøgeren fremlagde i sin anmodning om den nuværende udløbsundersøgelse, og som bygger på ansøgerens kendskab til markedet.

(51)

Ansøgeren anslog produktionen af okoumé-krydsfiner i Kina på basis af det antal okoumé-stammer, der blev importeret til Kina i 2014, og som blev anvendt til fremstilling af krydsfiner. Herudfra blev produktionen af okoumé-krydsfiner anslået til at være på mellem mindst 290 000 m3 og højst 2,9 mio. m3, afhængigt af hvilken varetype der blev produceret, jf. betragtning 22, dvs. henholdsvis ren okoumé og okoumé-yderlag. Dette svarede til mindst 1,5 og højst 15 gange det samlede EU-forbrug.

Produktionskapacitet i Kina

(52)

På grund af manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenter af okoumé-krydsfiner eller andre tilgængelige oplysninger om den kinesiske okoumé-krydsfinerindustri blev situationen for hele den kinesiske krydsfinerindustri (uanset hvilke træsorter der anvendes) undersøgt, som det var tilfældet i den tidligere undersøgelse. I overensstemmelse med tidligere undersøgelser blev det bekræftet, at krydsfiner fremstilles af de samme virksomheder med det samme udstyr, uanset hvilke træsorter der anvendes. I den tidligere undersøgelse blev det også slået fast, at okoumé-krydsfiner er mere indbringende end andre typer krydsfiner. Det er derfor sandsynligt, at de kinesiske producenter omlægger deres produktion fra fremstilling af andre typer krydsfiner til den mere indbringende okoumé-krydsfiner i en situation uden foranstaltninger.

(53)

På dette grundlag fremgår den potentielt betydelige produktionskapacitet i Kina af produktionsmængderne af alle typer krydsfiner, som baseret på FAO's statistikker tegnede sig for 113 millioner m3 i NUP. Derfor er der kun behov for et mindre skift fra andre typer træ til okoumé for betydeligt at øge produktionsmængderne af okoumé-krydsfiner, der kan anvendes til eksport.

iii)    EU-markedets tiltrækningskraft

(54)

Det vigtigste element, der anvendes til at fastslå EU-markedets tiltrækningskraft, hvis foranstaltningerne ophæves, er prisniveauet for den kinesiske eksport til andre tredjelande i forhold til prisniveauet for den kinesiske eksport til Unionen. De kommercielle tilbud, der er omhandlet ovenfor i betragtning 45, til EU-markedet og til andre tredjelande viste, at i NUP var EU-markedet ganske rigtigt attraktivt, da de kinesiske priser ved eksport af okoumé-krydsfiner til EU-markedet var højere end de kinesiske eksportpriser til alle andre tredjelandsmarkeder, hvor der fandtes kommercielle tilbud, bortset fra Norge. Eksportpristilbuddene til EU-markedet var nemlig omkring 30 % højere end til Bosnien-Hercegovina og omkring 40 % højere end til Tyrkiet og Golfstaterne. Da der ikke var nogen tilgængelige statistikker om kinesiske eksportmængder af okoumé-krydsfiner til disse lande, kunne repræsentativiteten målt i mængde ikke fastslås. Højere potentielle eksportpriser til Unionen ville imidlertid gøre EU-markedet mere attraktivt, fordi eksporten til Unionen ville resultere i et større overskud.

(55)

Desuden findes der antidumpingtold over for importen af kinesisk krydsfiner (8) i Republikken Korea, Marokko og Tyrkiet, mens USA traf en foreløbig afgørelse vedrørende udligningsforanstaltningerne over for kinesisk krydsfiner i januar 2017. De kinesiske eksporterende producenter vil derfor have begrænset adgang til disse markeder og have begrænset mulighed for at eksportere deres produktion eller omdirigere deres eksport til disse markeder. Dette gør EU-markedet endnu mere attraktivt for import af kinesisk krydsfiner.

(56)

I betragtning af den betydelige produktionskapacitet i Kina, som let kunne øges, er det derfor sandsynligt, at den kinesiske eksport til EU-markedet ville blive genoptaget i betydelige mængder, hvis foranstaltningerne ophæves. Det er værd at minde om, at forud for indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i 2004 var de kinesiske salgsmængder på EU-markedet på 83 606 m3, svarende til 44 % af EU-forbruget i NUP.

3.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping

(57)

Det kan konkluderes, at den betydelige produktionskapacitet i Kina, de kinesiske producenters mulighed for let at øge produktionsmængden til eksport, de mulige lave dumpingpriser på andre tredjelandes markeder såvel som på EU-markedet og EU-markedets tiltrækningskraft tyder på, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til, at kinesiske eksporterende producenter vender tilbage til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder. Det konkluderes derfor, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov at udløbe.

D.   DEFINITION AF EU-ERHVERVSGRENEN

(58)

I Unionen fremstilles samme vare af 13 kendte producenter i Frankrig, Grækenland, Ungarn, Italien og Spanien. Den samlede EU-produktion anslås til 162 000 m3. De EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(59)

Som nævnt i betragtning 12 blev der udtaget en stikprøve på fem EU-producenter, der tegnede sig for 74 % af den samlede EU-produktion i NUP.

E.   SITUATIONEN PÅ EU-MARKEDET

1.   EU-forbruget

(60)

EU-forbruget af okoumé-krydsfiner blev beregnet ud fra salgsmængden hos de klagende EU-producenter og andre EU-producenter på EU-markedet og mængden af import fra tredjelande til Unionen, baseret på Eurostat-data.

(61)

I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbruget

 

2012

2013

2014

NUP

Samlet forbrug (m3)

181 749

176 005

175 652

188 727

Indeks (2012 = 100)

100

97

97

104

Kilde: Anmodningen om en udløbsundersøgelse, Eurostat, efterprøvede spørgeskemabesvarelser

(62)

Fra 2012 til 2013 faldt EU-forbruget. Mellem 2012 og 2014 stabiliserede den faldende tendens sig gradvis og blev til en stigning i NUP, hvilket afspejlede den beskedne forbedring i visse industrielle aktiviteter. Som følge heraf er EU-forbruget vokset en smule, med 4 % i den betragtede periode.

(63)

Dette skal dog ses i lyset af udviklingen efter den tidligere undersøgelse. Mellem NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse (1. oktober 2008-30. september 2009) og NUP i forbindelse med den nuværende undersøgelse faldt EU-forbruget samlet set med 35 % (fra 291 421 m3 i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse til 188 727 m3 i NUP i forbindelse med den nuværende undersøgelse) trods den beskedne stigende tendens i den nuværende betragtede periode. Den generelt faldende tendens, som faktisk allerede var sat ind før den tidligere undersøgelse, kunne forklares med den omstændighed, at okoumé-krydsfiner i en vis udstrækning er erstattet af andre tropiske træsorter. Den økonomiske krise og den heraf følgende nedgang i visse industrielle aktiviteter, herunder bygge- og anlægsvirksomhed, fartøjer til sejlsport og lette køretøjer til erhvervs- og turistformål, havde også bidraget til den faldende tendens i efterspørgslen efter okoumé-krydsfiner i Unionen.

2.   Mængde, priser og markedsandel for importen fra Kina

2.1.   Mængde og markedsandel for importen fra Kina

Tabel 2

Mængde og markedsandel for importen fra Kina

 

2012

2013

2014

NUP

Importmængde (m3)

1 043

0

62

0

Indeks (2012 = 100)

100

0

6

0

Markedsandel i %

0,57

0,00

0,04

0,00

Kilde: Eurostat.

(64)

I den betragtede periode i forbindelse med den oprindelige undersøgelse var markedsandelen for importen fra Kina vokset hurtigt næsten fra nul til 18,7 % (9). Den var derefter faldet til 4,3 % (12 620 m3) (10) i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse. I den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse var importen fra Kina næsten ophørt, bortset fra i 2012, hvor importmængderne fra Kina udgjorde omkring 1 000 m3.

2.2.   Importpriser og prisunderbud

Tabel 3

Gennemsnitsprisen for importen fra Kina og prisunderbud

 

2012

2013

2014

NUP

Gennemsnitspris (EUR/m3)

549

0,00

168

0,00

Indeks (2012 = 100)

100

0

31

0

Kilde: Eurostat.

(65)

Det eneste år, hvor der var store importmængder fra Kina, var i 2012. Det år var gennemsnitsprisen på den kinesiske import på 549 EUR/m3, hvilket var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser samme år (756 EUR/m3).

3.   Import fra andre tredjelande

Tabel 4

Importmængder, markedsandele og priser fra andre tredjelande

 

2012

2013

2014

NUP

Gabon

40 467

43 964

41 029

42 711

Indeks (2012 = 100)

100

109

101

106

Markedsandel i %

22,3

25,0

23,4

22,6

Gennemsnitspris (EUR/m3)

628,64

625,76

636,40

645,32

Indeks (2012 = 100)

100

100

101

103

Marokko

15 431

7 298

5 182

4 492

Indeks (2012 = 100)

100

47

34

29

Markedsandel i %

8,5

4,1

3,0

2,4

Gennemsnitspris (EUR/m3)

662,27

678,51

696,75

700,81

Indeks (2012 = 100)

100

102

105

106

Andre tredjelande  (*1)

774

549

1 550

78

Indeks (2012 = 100)

100

71

200

10

Markedsandel i %

0,4

0,3

0,9

0,0

Gennemsnitspris (EUR/m3)

545,80

572,55

576,47

842,50

Indeks (2012 = 100)

100

105

106

154

Andre tredjelande i alt

56 672

51 812

47 761

47 281

Indeks (2012 = 100)

100

91

84

83

Markedsandel i %

31,2

29,4

27,2

25,1

Gennemsnitspris (EUR/m3)

636,66

632,63

641,01

650,92

Indeks (2012 = 100)

100

99

101

102

(66)

I den betragtede periode var importen fra andre tredjelande næsten udelukkende fra Gabon og Marokko, mens andelen af andre tredjelande var ubetydelig. Importen fra Gabon og Marokko til Unionen faldt konstant fra 55 899 m3 i 2012 til omkring 47 203 m3 i NUP, dvs. med 16 %. Da EU-forbruget kun voksede med 4 % (se betragtning 62 og tabel 1), faldt den tilsvarende markedsandel for Gabon og Marokko tilmed mere, nemlig fra 30,8 % i 2012 til 25,0 % i NUP eller med 5,7 procentpoint.

(67)

I den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse var importpriserne fra Gabon og Marokko i gennemsnit mellem 16 % og 17 % lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet (se tabel 8). I forhold til priserne på importen fra Kina i 2012 (det eneste år i den betragtede periode, hvor Kina eksporterede betydelige mængder til Unionen) lå importpriserne fra disse lande i gennemsnit 16 % over de kinesiske importpriser.

(68)

Mere specifikt er Gabon det største eksporterende tredjeland til Unionen. Importmængderne fra Gabon voksede fra 40 467 m3 i 2012 til 42 711 m3 i NUP, dvs. med 6 %. Denne stigning førte til en lille stigning i dets markedsandel fra 22,3 % i 2012 til 22,6 % i NUP, dvs. en stigning på 0,3 procentpoint. De gennemsnitlige importpriser fra Gabon var mellem 17 % og 18 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser (se tabel 8), hvorimod de var højere end de gennemsnitlige importpriser fra Kina i 2012, som er det eneste år med betydelige importmængder fra dette land til EU-markedet. De lå også over de potentielle importpriser fra Kina ud fra de kommercielle tilbud i NUP, der er omhandlet ovenfor i betragtning 45. De voksede en smule fra 628,64 EUR/m3 i 2012 til 645,32 EUR/m3 i NUP, hvilket svarede til en stigning på 3 %.

(69)

For så vidt angår Marokko, faldt dets importmængder betydeligt i den betragtede periode (fra 15 431 m3 i 2012 til 4 492 m3 i NUP). Markedsandelen faldt følgelig fra 8,5 % i 2012 til 2,4 % i NUP. Importpriserne fra Marokko var højere end importpriserne fra Kina i 2012 og højere end de potentielle importpriser ud fra de kommercielle tilbud i NUP, der er omhandlet ovenfor i betragtning 45.

4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.1.   Generelle bemærkninger

(70)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle de økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(71)

Som nævnt i betragtning 12 blev der anvendt stikprøver i forbindelse med fastlæggelsen af skade.

(72)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af de oplysninger, som ansøgeren havde indsendt i anmodningen om en udløbsundersøgelse, og oplysningerne fra EU-producenterne i stikprøven. Kommissionen vurderede de mikroøkonomiske indikatorer, alene for de stikprøveudtagne virksomheder, ud fra data i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(73)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(74)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.2.   Makroøkonomiske indikatorer

4.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(75)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2012

2013

2014

NUP

Produktionsmængde (m3)

143 729

145 002

146 287

147 767

Indeks (2012 = 100)

100

101

102

103

Produktionskapacitet (m3)

179 561

182 583

184 388

184 738

Indeks (2012 = 100)

100

102

103

103

Kapacitetsudnyttelse (%)

80

79

79

80

Indeks (2012 = 100)

100

99

99

100

Kilde: Anmodningen om en udløbsundersøgelse, efterprøvede spørgeskemabesvarelser.

(76)

Produktionen voksede lidt i den betragtede periode fra 143 729 m3 i 2012 til 147 767 m3 i UP, dvs. med 3 %. Denne stigning afspejlede den beskedne forbedring af okoumé-markedet i Unionen som omhandlet i betragtning 62. Trods denne beskedne stigning lå EU-erhvervsgrenens produktionsmængde fortsat under de mængder, der blev konstateret i undersøgelsesperioden i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse, dvs. under 267 591 m3. Dette afspejlede faldet i forbruget på markedet og det forhold, at produktionen hovedsagelig finder sted på grundlag af ordrer.

(77)

Produktionskapaciteten voksede lidt — i takt med produktionsmængden — fra omkring 179 561 m3 i 2012 til 184 738 m3 i NUP, dvs. med 3 %. Denne kapacitet er dog på et betydelig lavere niveau end i forbindelse med den tidligere undersøgelse, nemlig 68 % lavere end de 577 205 m3, der blev fastlagt i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse. Dette skyldes lukning af en række EU-producenter af okumé-krydsfiner, herunder den største producent i Unionen, Plysorol, og også en nedgang i produktionen hos de EU-producenter, som stadig driver virksomhed.

(78)

Eftersom tilpasningen af produktionskapaciteten til det lavere forbrugsniveau hovedsagelig fandt sted før den betragtede periode, har kapacitetsudnyttelsen været stabil og ligget på et højere niveau i forhold til det niveau, der blev fastlagt i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse (41 %) (11).

4.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(79)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

 

2012

2013

2014

NUP

Salgsmængde (m3)

124 033

124 193

127 829

141 446

Indeks (2012 = 100)

100

100

103

114

Markedsandel (%)

68,2

70,6

72,8

74,9

Kilde: Anmodningen om en udløbsundersøgelse, efterprøvede spørgeskemabesvarelser.

(80)

Salgsmængden voksede i den betragtede periode fra 124 033 m3 i 2012 til omkring 141 446 m3 i NUP, dvs. med 14 %, hvilket var mere end stigningen i forbruget på 4 %, jf. betragtning 62. Stigningen i salgsmængden, når man tager det i betragtning 66 omhandlede samtidige fald i importen fra andre tredjelande i betragtning, bidrog derfor til en stigning i EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 68,2 % i 2012 til 74,9 % i NUP. Denne markedsandel ligger imidlertid stadig under EU-erhvervsgrenens markedsandel på 80,2 % i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse.

4.2.3.   Vækst

(81)

EU-forbruget voksede med 4 % i den betragtede periode, men EU-erhvervsgrenens salgsmængde voksede mere, nemlig med 14 %, hvilket svarer til en forøgelse af markedsandelen på 6,7 procentpoint.

4.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(82)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

 

2012

2013

2014

NUP

Antal ansatte

543

480

470

492

Indeks (2012 = 100)

100

88

87

91

Produktivitet (m3/ansat)

265

302

311

300

Indeks (2012 = 100)

100

114

118

113

Kilde: Anmodningen om en udløbsundersøgelse, efterprøvede spørgeskemabesvarelser.

(83)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt samlet med 13 % fra 2012 til 2014 og voksede derefter lidt (med 4 %) fra 2014 til NUP. I den betragtede periode faldt den samlet med 9 %. Som følge af lukninger og omstrukturering af virksomheder lå beskæftigelsen i den betragtede periode kun på omkring halvdelen af det niveau, der fastlagdes i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse (983 personer).

(84)

Som forklaret i betragtning 76 voksede produktionsmængden med 3 % i den betragtede periode. Følgelig voksede produktiviteten målt som årlig produktion (i kubikmeter) pr. ansat med 13 % i den betragtede periode. Dette afspejler, at produktionen voksede en smule, mens beskæftigelsen faldt. Dette er en indikation af øget effektivitet og resultaterne af EU-producenternes omstrukturering.

4.2.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(85)

Som nævnt i betragtning 29 var der ingen import af den pågældende vare fra Kina i NUP. Der kunne derfor ikke konstateres nogen dumping i denne periode på EU-markedet, og dumpingmargenens størrelse kunne ikke vurderes. Derfor var der heller intet direkte pristryk på EU-markedet i den betragtede periode. På dette grundlag var de gældende antidumpingforanstaltninger samlet set effektive.

4.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

4.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(86)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige salgspriser og enhedsomkostninger

 

2012

2013

2014

NUP

Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/m3)

756

760

771

780

Indeks (2012 = 100)

100

101

102

103

Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/m3)

783

762

759

778

Indeks (2012 = 100)

100

97

97

99

Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser.

(87)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 3 % i den betragtede periode. Disse prisniveauer var dog lavere end dem, der blev konstateret i forbindelse med den tidligere undersøgelse, hvor priserne var steget fra 786 EUR/m3 i 2006 til 887 EUR/m3 i NUP og havde toppet med 930 EUR/m3 i 2008 (12).

(88)

I den betragtede periode faldt produktionsomkostningerne pr. enhed en smule, med 1 %.

(89)

Kommissionen fastslog, at EU-erhvervsgrenen har tilpasset sig den forringede markedssituation ved at nedbringe sin produktionskapacitet og sine produktionsomkostninger i forhold til NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse. Som forklaret i betragtning 77 har dette medført lukninger af store EU-producenter og nedbringelse af produktionen før den betragtede periode samt produktivitetsforbedringer i den betragtede periode, som beskrevet i betragtning 84.

4.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(90)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Arbejdskraftomkostninger

 

2012

2013

2014

NUP

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

32 266

33 259

33 516

32 638

Indeks (2012 = 100)

100

103

104

101

Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser

(91)

Mellem 2012 og NUP var de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, stabile. De voksede kun lidt, med 1 %.

4.3.3.   Lagerbeholdninger

(92)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

 

2012

2013

2014

NUP

Slutlagre (i m3)

10 172

10 780

12 060

7 661

Indeks (2012 = 100)

100

106

119

75

Slutlagre som andel af produktionen (%)

9

9

10

7

Indeks (2012 = 100)

100

106

117

73

Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser.

(93)

Sædvanligvis og som også konstateret i forbindelse med den oprindelige undersøgelse ordreproduceres okoumé-krydsfiner, og lagerbeholdningerne er derfor typisk små. Lagerbeholdningerne voksede imidlertid i den betragtede periode i forbindelse med den tidligere undersøgelse og nåede op på 6 589 m3 i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse som følge af faldende salgsmængder. I den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse lå de stadig på et relativt højt niveau og faldt først i den nuværende NUP. Under alle omstændigheder lå de stadig over det niveau, som med rimelighed kunne anses for at afspejle de mængder af varer, der er solgt, men endnu ikke leveret.

(94)

Slutlagrene faldt med 25 % i den betragtede periode. Slutlagrene i procent af produktionen faldt fra 9 % i 2012 til 7 % i NUP, dvs. med 2 procentpoint.

4.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

 

2012

2013

2014

NUP

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

– 3,5

– 0,2

1,6

0,3

Indeks (2012 = 100)

100

195

247

208

Likviditet (EUR)

2 212 306

3 019 172

3 020 670

1 614 559

Indeks (2012 = 100)

100

136

137

73

Investeringer (EUR)

665 967

3 052 041

9 226 166

1 991 786

Indeks (2012 = 100)

100

458

1 385

299

Investeringsafkast (%)

– 8,2

– 0,4

3,9

0,7

Indeks (2012 = 100)

100

195

247

208

Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser.

(95)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg. I hele den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens rentabilitet meget lav. Den var negativ i begyndelsen af den betragtede periode og udviste kun en svag positiv tendens i 2014 og i NUP. Samlet set gik den op fra – 3,5 % i 2012 til 0,3 % i NUP. Dette niveau er markant lavere end niveauet i den tidligere undersøgelse, hvor det svingede mellem 4,3 % og 9,8 %. Som forklaret i betragtning 86-89 ovenfor skyldtes forbedringen af rentabiliteten en lille stigning i salgspriserne og salgsmængderne og også en lille nedgang i produktionsomkostningerne, som også til dels skyldtes produktivitetsforbedringer.

(96)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Likviditeten voksede fra 2012 til 2014, faldt i NUP og nåede niveauer under det for 2012. Samlet set lå likviditeten i absolutte tal på et lavt niveau i hele den betragtede periode, og den var markant lavere end i den betragtede periode i forbindelse med den tidligere undersøgelse, hvor den svingede mellem 10,5 mio. EUR og 15,9 mio. EUR. Det lave likviditetsniveau er i overensstemmelse med den lave rentabilitet i hele den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse.

(97)

I forbindelse med nedskæringen af EU-erhvervsgrenen var investeringerne i begyndelsen af den betragtede periode (2012) på et meget lavt niveau og væsentligt under de niveauer, der blev konstateret i den tidligere undersøgelse, samt under det niveau, som er nødvendigt for at kompensere for afskrivninger på anlægsaktiver. De nåede op på niveauer, der svarede til dem i den tidligere undersøgelse (mellem 3,6 mio. EUR og 8,1 mio. EUR) i 2013 og 2014, men faldt igen i NUP i forbindelse med den nuværende undersøgelse.

(98)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af anlægsaktiver. Som det var tilfældet med de øvrige finansielle indikatorer, var investeringsafkastet af produktion og salg af samme vare negativt i 2012 og 2013 og en anelse positivt i 2014 og NUP, hvor det fulgte tendensen i rentabiliteten. Generelt steg investeringsafkastet fra -8,2 % til 0,7 % i den betragtede periode.

(99)

For så vidt angår evnen til at rejse kapital, gjorde EU-erhvervsgrenens lave fortjeneste og dens ringe evne til at generere likviditet, at de interne midler øgedes meget lidt. Som følge heraf var evnen til at rejse kapital blevet forværret siden den tidligere undersøgelse. I nogle tilfælde havde dette en indvirkning på evnen til at foretage investeringer.

5.   Konklusion vedrørende skade

(100)

Analysen viste, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en ustabil situation. Som følge af nedgangen i forbruget på EU-markedet efter den tidligere undersøgelse, jf. betragtning 62, var EU-erhvervsgrenen tvunget til at tilpasse sig de forværrede markedsforhold, som først blev bedre i NUP. EU-erhvervsgrenen reagerede ved at omstrukturere og skære betydeligt ned, hvilket førte til virksomhedslukninger blandt en række EU-producenter, et betydeligt tab af arbejdspladser samt en væsentlig nedgang i produktionskapaciteten og produktionsmængden i forhold til i den tidligere undersøgelse. Disse bestræbelser var begyndt at have en positiv effekt i slutningen af den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse, hvor EU-erhvervsgrenens produktivitet, salg, markedsandel og rentabilitet steg igen. EU-erhvervsgrenens genrejsningsproces er imidlertid langsom og stadig i sin allertidligste fase, da den fortjeneste, som blev opnået i NUP, var meget lille i forhold til den, der blev opnået i den betragtede periode i forbindelse med den tidligere undersøgelse.

F.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE

(101)

I den tidligere undersøgelse konkluderedes det, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fornyet skade for EU-erhvervsgrenen som følge af dumpingimport af den pågældende vare fra Kina (13).

(102)

Efter den tidligere undersøgelse forværredes EU-markedet for okoumé-krydsfiner med faldende forbrug som beskrevet i betragtning 63 ovenfor. Derfor var den genrejsning, som observeredes i den tidligere undersøgelse, efterfølgende ophørt, og EU-erhvervsgrenen havde gennemgået en række lukninger. Kun i de to sidste år af den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse blev EU-erhvervsgrenen igen overskudsgivende, stadig meget lidt og kun lige over break-even i NUP.

(103)

Den nuværende undersøgelse viste, at EU-erhvervsgrenen befinder sig i en ustabil situation. EU-erhvervsgrenen ville derfor være særlig udsat, hvis dumping- og lavprisimport fra Kina igen kom ind på EU-markedet. Det er derfor meget sandsynligt, at der igen ville opstå væsentlig skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Der er en række elementer, som understøtter denne vurdering.

(104)

For det første er det som beskrevet i betragtning 52 og 53 ovenfor ud fra de kinesiske eksporterende producenters betydelige produktionskapacitet, den betragtelige anslåede uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft sandsynligt, at importen fra Kina i en situation uden foranstaltninger ville blive genoptaget i betydelige mængder. Som en indikation af de kinesiske eksporterende producenters potentiale for hurtigt at øge deres produktion og eksport af okoumé-krydsfiner mindes der om, at de kinesiske eksporterende producenter i den oprindelige undersøgelse var i stand til at øge deres eksport til EU-markedet fra omkring 9 500 m3 til over 83 500 m3 på under tre år (fra 2001 til midten af 2003).

(105)

Der er ikke noget, som tyder på, at brugen af okoumé til fremstilling af krydsfiner er blevet erstattet permanent af andre træsorter. Det fremgik af undersøgelsen, at kinesiske producenter stadig bruger okoumé til fremstilling af krydsfiner, som påvist i betragtning 51 ovenfor af den betydelige produktionsmængde af okoumé-krydsfiner, der findes i Kina. På grund af den gældende antidumpingtold ophørte importen fra Kina næsten fuldstændig i den betragtede periode, men ikke desto mindre var der som bekræftet af undersøgelsen efterspørgsel efter okoumé-krydsfiner på EU-markedet i samme periode.

(106)

For det andet, for så vidt angår det sandsynlige prisniveau, hvorpå de kinesiske eksporterende producenter ville eksportere til EU-markedet, blev det baseret på kommercielle tilbud til EU-markedet og til andre tredjelande i anmodningen om en udløbsundersøgelse, da der ikke var nogen import fra Kina i NUP, jf. betragtning 45. På dette grundlag ville priserne svinge mellem 313 EUR/m3 og 540 EUR/m3. Repræsentativiteten af disse prisangivelser blev bekræftet af det rapporterede prisniveau i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, efter NUP i forbindelse med den nuværende undersøgelse som nævnt i betragtning 45.

(107)

På dette grundlag ville priserne på import fra Kina underbyde EU-erhvervsgrenens priser med gennemsnitligt over 100 %.

(108)

I en situation, hvor import fra Kina af den pågældende vare sandsynligvis på ny ville komme ind på EU-markedet til dumpingpriser, som var meget lavere end EU-erhvervsgrenens priser, og i betydelige mængder, ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at fastholde sit nuværende prisniveau. Dette sandsynlige pristryk ville ganske rigtigt bringe EU-erhvervsgrenens nuværende, stadig skrøbelige, genrejsning i fare, og EU-erhvervsgrenen ville hurtigt komme til at lide tab.

(109)

Desuden ville EU-erhvervsgrenen hurtigt miste salg og markedsandel på EU-markedet, og produktionen ville derfor dale. Som følge heraf ville kapacitetsudnyttelsen, der først var vendt tilbage til et acceptabelt niveau efter en betydelig omstrukturering, falde igen. Denne udvikling ville sandsynligvis føre til yderligere virksomhedslukninger blandt EU-producenterne. Under hensyntagen til EU-erhvervsgrenens stadig ustabile situation kan det ikke udelukkes, at selve denne erhvervsgrens eksistens i Unionen ville blive bragt i fare.

(110)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at der, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, er sandsynlighed for, at der hurtigt igen ville opstå væsentlig skade som følge af fornyet dumpingimport af den pågældende vare fra Kina.

G.   UNIONENS INTERESSER

1.   Indledende bemærkninger

(111)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende foranstaltninger over for Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

2.   EU-erhvervsgrenens interesser

(112)

Opretholdelsen af antidumpingforanstaltningerne over for importen af den pågældende vare fra Kina ville øge EU-erhvervsgrenens muligheder for at opnå et rimeligt rentabilitetsniveau, da dette ville medvirke til, at EU-erhvervsgrenen kunne fastholde sine priser på et rimeligt niveau, som dækker produktionsomkostningerne. Foranstaltningerne ville hindre de kinesiske eksporterende producenter i væsentligt at øge deres lav- og dumpingpriseksportmængder og dermed presse EU-erhvervsgrenen ud af markedet. Der er faktisk stor sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping i betydelige mængder, som EU-erhvervsgrenen ikke ville kunne modstå, især i betragtning af sin sårbare situation efter forringelsen af markedet. Foranstaltninger ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at konsolidere sin genopretning og forbedre sine økonomiske og finansielle indikatorer i retning af en stabil og sund rentabilitet. På den anden side ville selve EU-erhvervsgrenens eksistens blive bragt i fare, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, og føre til virksomhedslukninger og tab af arbejdspladser på EU-markedet.

(113)

I overensstemmelse hermed konkluderes det, at det helt klart vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at antidumpingforanstaltningerne over for Kina opretholdes.

3.   Importørernes interesser

(114)

Omkring 36 kendte potentielle importører/brugere blev kontaktet i den indledende fase og blev opfordret til at gøre rede for deres aktiviteter og til at udfylde det stikprøveskema for ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der var vedlagt indledningsmeddelelsen, hvis det var relevant.

(115)

13 importører indsendte stikprøveskemaet. De anførte alle, at de ikke importerede okoumé-krydsfiner fra Kina.

(116)

Da der ikke foreligger oplysninger om, at de gældende antidumpingforanstaltninger i væsentlig grad har påvirket importører, konkluderes det, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke i væsentligt omfang vil påvirke EU-importørerne.

(117)

For så vidt angår brugerne, findes de største i byggesektoren, i industrielle sammenhænge som f.eks. transport og søfart samt på andre afsætningsområder som f.eks. møbler. Disse industrier tegner sig for omkring 80 % af forbruget af okoumé-krydsfiner ifølge anmodningen om en udløbsundersøgelse. Andre store brugere er industriproducenter af bevægelige produkter f.eks. til vej-, jernbane- og søtransport og lodret transport (elevatorer).

(118)

Ingen af de brugere, der blev kontaktet i den indledende fase, fremsatte bemærkninger. Desuden var der ingen aktører, der gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen.

(119)

Da der ikke var nogen kendte brugersammenslutninger for okoumé-krydsfiner, kontaktede Kommissionen Den Europæiske Forbrugerorganisation og opfordrede den til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

(120)

Desuden var der ingen andre brugere eller sammenslutninger, som fremsatte bemærkninger.

(121)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke ville få en betydelig negativ indvirkning på brugerne i Unionen.

4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(122)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Kina.

H.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(123)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Kina, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(124)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke anvende disse satser og er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(125)

Enhver anmodning om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter en ændring i den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen (1) sammen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Denne forordning vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(126)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. En af disse særlige foranstaltninger er, at der for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, som skal opfylde de krav, der er fastsat i artikel 1, stk. 3, i denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den antidumpingtold, som gælder for »alle andre virksomheder«.

(127)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og indføre en landsdækkende told.

(128)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1306 har ikke afgivet udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af okoumé-krydsfiner, dvs. krydsfiner, der udelukkende består af trælag, hvoraf det enkelte lag ikke må være over 6 mm tykt, og mindst et af de ydre lag skal være af okoumé, der ikke er belagt med en permanent film af andre materialer, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4412 31 10 (Taric-kode 4412311010) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2.   Antidumpingtolden fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af følgende virksomheder:

Virksomhed

Toldsats

Taric-tillægskode

Nantong Zongyi Plywood Co. Ltd Xingdong Town, Tongzhou City, Jiangsu Province, Folkerepublikken Kina

9,6 %

A526

Zhejiang Deren Bamboo-Wood Technologies Co. Ltd Linhai Economic Development Zone, Zhejiang, Folkerepublikken Kina

23,5 %

A527

Zhonglin Enterprise (Dangshan) Co. Ltd Xue Lou Miao Pu, Dangshan County, Anhui Province 235323, Folkerepublikken Kina

6,5 %

A528

Jiaxing Jinlin Lumber Co. Ltd North of Ganyao Town, Jiashan, Zhejiang Province, Folkerepublikken Kina

17 %

A529

Alle andre virksomheder

66,7 %

A999

3.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af en ansat i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) okoumé-krydsfiner, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i (det pågældende land). Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis en sådan faktura ikke fremlægges, anvendes den told, der gælder for »alle andre virksomheder«.

4.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. april 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1942/2004 af 2. november 2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 336 af 12.11.2004, s. 4).

(3)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011 af 31. januar 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 og om afslutning af en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 28 af 2.2.2011, s. 1).

(4)  Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C 161 af 14.5.2015, s. 8).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51). Denne forordning blev ophævet ved forordning (EU 2016/1036.

(6)  Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 34 af 29.1.2016, s. 5).

(7)  Okoumé er et tropisk træ, der hovedsagelig vokser i Gabon og i mindre omfang i Ækvatorialguinea og Cameroun.

(8)  HS-kode 4412 31.

(9)  Se betragtning 77 i Kommissionens forordning (EF) nr. 988/2004 af 17. maj 2004 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på import af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 181 af 18.5.2004, s. 5).

(10)  Se betragtning 42 og 43 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011.

(*1)  Undtagen Gabon og Marokko.

Kilde: Eurostat.

(11)  Se betragtning 50 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011.

(12)  Se betragtning 53 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011.

(13)  Se betragtning 64-72 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011.


6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/68


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/649

af 5. april 2017

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Midlertidige foranstaltninger

(1)

Den 7. oktober 2016 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Unionen af visse varmvalsede produkter af jern, ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne (»den pågældende vare«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) ved Kommissionens gennemførelsesforordning forordning (EU) 2016/1778 (2) (»forordningen om midlertidig told«).

(2)

Undersøgelsen blev indledt den 13. februar 2016 (3) efter en klage indgivet den 4. januar 2016 af European Steel Association (»Eurofer« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 90 % af den samlede produktion i Unionen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål.

(3)

Som anført i betragtning 23 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af tendenser med relevans for vurderingen af skaden omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til undersøgelsesperiodens slutning (»den betragtede periode«).

(4)

Som nævnt i betragtning 3 i forordningen om midlertidig told indledte Kommissionen også følgende to undersøgelser:

a)

den 13. maj 2016 (4) en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen af samme vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina

b)

den 7. juli 2016 (5) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af samme vare med oprindelse i Brasilien, Iran, Rusland, Serbien og Ukraine.

1.2.   Registrering

(5)

Som angivet i betragtning 4 i forordningen om midlertidig told indgav klageren den 5. april 2016 en anmodning om registrering af importen af den pågældende vare fra Kina. Den 2. juni 2016 opdaterede klageren sin anmodning ved at fremsende nyere finansielle data, men trak den tilbage igen den 11. august 2016.

1.3.   Efterfølgende procedure

(6)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre en midlertidig antidumpingtold (den foreløbige fremlæggelse af oplysninger), fremsatte adskillige interesserede parter skriftlige bemærkninger. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt.

(7)

Som nærmere angivet fra og med betragtning 135 nedenfor, opfordrede Kommissionens tjenestegrene én interesseret part til at kontakte høringskonsulenten i handelsprocedurer (»høringskonsulenten«) vedrørende nøjagtigheden af de midlertidige beregninger samt om hans ret til at få adgang til fortrolige oplysninger. Høringen fandt sted den 7. februar 2017.

(8)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. For at få mere omfattende data om Unionens produktionsomkostninger (pr. produkttype pr. kvartal i undersøgelsesperioden) blev EU-producenterne i stikprøven anmodet om at give yderligere oplysninger. Alle EU-producenter i stikprøven fremsendte de ønskede oplysninger.

(9)

Kommissionen underrettede alle parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at indføre en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(10)

De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor det var relevant.

1.4.   Den pågældende vare og samme vare

(11)

Betragtning 24 i forordningen om midlertidig told indeholder den foreløbige definition af den pågældende vare.

(12)

Betragtning 29-35 i forordningen om midlertidig told beskriver påstanden fra en kinesisk eksporterende producent og en importør om, at værktøjsstål og hurtigstål burde udelukkes fra varedækningen, og årsagerne til, at Kommissionen foreløbigt udelukkede værktøjsstål og hurtigstål fra varedækningen.

(13)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog klageren sin bemærkning om, at denne påstand ikke var velbegrundet, og at der er risiko for omgåelse, hvis disse anmodninger blev accepteret af Kommissionen. Kommissionen konstaterede, at den allerede overvejede risikoen for omgåelse i den foreløbige fase. Som angivet i betragtning 34 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen, at import af værktøjsstål og hurtigstål mængdemæssigt udgør omkring 1,25 % af den samlede kinesiske import i 2015, og at de også henhører under forskellige specifikke KN-koder. Endvidere modtog Kommissionen ikke nogen beviser, som peger i retning af en ændring i handelsmønstret efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, som tyder på potentiel omgåelse.

(14)

Af de årsager, der er angivet i betragtning 32-34 i forordningen om midlertidig told, og i mangel af nye oplysninger eller beviser, fastholdt Kommissionen sin beslutning om at udelukke værktøjsstål og hurtigstål fra varedækningen.

(15)

Betragtning 36-37 i forordningen om midlertidig told beskriver en påstand fra en italiensk bruger om, at visse andre typer af den pågældende vare burde udelukkes fra varedækningen. Som angivet i betragtning 38 og 39 i forordningen om midlertidig told, afviste Kommissionen i første omgang denne anmodning, men ville fortsætte med at undersøge den. Efter den foreløbige fremlæggelse gentog den italienske bruger sin anmodning.

(16)

Ved et kontrolbesøg på stedet hos virksomheden forsøgte Kommissionen at få præciseret denne brugers påstande.

(17)

Brugeren fremlagde imidlertid ikke nogen nye oplysninger under disse drøftelser. Derfor afviste Kommissionen disse påstande og bekræftede sine konklusioner i betragtning 38 og 39 i forordningen om midlertidig told.

(18)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog den italienske bruger sin anmodning om at udelukke følgende typer af den pågældende vare: stål frit for mellemstrukturer, kulstofrigt stål og ikke-kornorienteret stål. Brugeren henviste til en drøftelse med Kommissionens undersøgelsesmedarbejdere, hvor Kommissionens tjenestemænd ifølge brugeren ville have accepteret, at der er en forskel i forhold til kemiske egenskaber og anvendelsesformål mellem »almindelige« typer af den pågældende vare og andre typer af den af høj kvalitet. Desuden henviste denne bruger til to andre undersøgelser, hvor Kommissionen ville have besluttet at udelukke visse varetyper. Den første sag var en sag om omgåelse vedrørende visse typer folie af aluminium fra Folkerepublikken Kina som følge af en mindre ændring af varen. I den sag blev en vis type folie af aluminium, som anvendes til videre forarbejdning, angiveligt udelukket fra forlængelsen for de let ændrede varer (6). Den anden sag vedrørte en undersøgelse af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (7), hvor varedækningen udelukkede anvendelser til bilindustrien fra foranstaltningernes anvendelsesområde.

(19)

Kommissionen afviste denne anmodning. For det første var mødet i virksomheden en drøftelse, der havde til formål at præcisere nogle spørgsmål, som brugeren havde. Brugeren kan ikke have nogen berettigede forventninger på grundlag af et sådant uformelt møde. I modsætning til det, brugeren gør gældende, har Kommissionens undersøgelsesmedarbejdere aldrig accepteret, at der var en forskel mellem visse typer af den pågældende vare med hensyn til kemiske egenskaber og anvendelsesformål. For det andet er det korrekt, at den nuværende beskrivelse af og KN-koderne for den pågældende vare omfatter mange forskellige typer kvaliteter. Produktionen af den pågældende vare af en type af høj kvalitet både af Unionen og de eksporterende producenter indgår i produktionsprocessen for den pågældende vare, og typer af højere kvalitet fremstilles af samme grundmateriale og på det samme produktionsudstyr. Dette argument er derfor ikke tilstrækkeligt til at føre til udelukkelse, som brugeren anmoder om. For det tredje er de to sager, som brugeren henviser til, begge i gang, og der er endnu ikke draget nogen endelige konklusioner. En af disse sager (sagen vedrørende den særlige type folie af aluminium) vedrører desuden en sag om omgåelse og er derfor ikke relevant. For det fjerde er det for de forskellige typer af den pågældende vare, herunder dem af høj kvalitet, ikke muligt at fastslå forskellen mellem de mange typer af den pågældende vare i en visuel inspektion, hvorfor det ville være umuligt for toldmyndighederne at håndhæve en udelukkelse. For det femte kan varerne i mange tilfælde ikke engang differentieres ved en kemisk analyse eller mikrostrukturprøver, idet sådanne særlige egenskaber først opstår senere i koldvalsningsprocessen. Konklusionen er, at disse typer af relativt højere kvalitet også fuldt ud opfylder definitionen af den pågældende vare, og at der ikke er blevet fremlagt noget overbevisende argument for, at de skal udelukkes fra varedækningen for den pågældende vare.

(20)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger til varedækningen og samme vare, bekræftedes alle andre konklusioner i betragtning 24-28 i forordningen om midlertidig told.

(21)

Den pågældende vare defineres derfor som visse fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, med oprindelse i Kina.

Den pågældende vare omfatter ikke:

produkter af rustfrit stål og kornorienteret silicium-elektrisk stål

produkter af værktøjsstål og hurtigstål

produkter, ikke oprullet, uden reliefmønster, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover, samt

produkter, ikke oprullet, uden reliefmønster, af tykkelse 4,75 mm og derover men ikke over 10 mm og af bredde 2 050 mm og derover.

Den pågældende vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00, 7208 25 00, 7208 26 00, 7208 27 00, 7208 36 00, 7208 37 00, 7208 38 00, 7208 39 00, 7208 40 00, 7208 52 10, 7208 52 99, 7208 53 10, 7208 53 90, 7208 54 00, 7211 13 00, 7211 14 00, 7211 19 00, ex 7225 19 10, 7225 30 90, ex 7225 40 60, 7225 40 90, ex 7226 19 10, 7226 91 91 og 7226 91 99.

2.   DUMPING

2.1.   Normal værdi

(22)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger og efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte Chinese Iron & Steel Association (CISA), at forskellen mellem skades- og dumpingmargenerne skabte tvivl om, hvorvidt Kommissionens metode var nøjagtig. CISA skønnede, at den normale værdi i referencelandet var 61 % højere end målprisen for EU-erhvervsgrenen. Ifølge CISA er de normale værdier, der angives af en producent, der er forretningsmæssigt forbundet med klageren, som det er tilfældet i denne undersøgelse, nogle gange unormalt høje.

(23)

Endvidere gjorde CISA gældende, at hvis dataene er faktuelt korrekte, bør Kommissionen i lyset af denne forskel ikke længere anvende USA som et gyldigt referenceland, justere dataene eller i stedet bruge EU-data.

(24)

I henhold til EU-lovgivningen er Kommissionen berettiget til at bruge priserne fra virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenter, hvis referencelandet er passende. Dette var tilfældet for undersøgelser om armeringsstænger af stål med høj udmattelsesstyrke (Sydafrika) (8) og om koldvalsede flade produkter af stål (Canada) (9), som CISA selv nævner. At der er en forretningsmæssig forbindelse mellem producenten i referencelandet og en EU-producent, hverken afkræfter eller påvirker fastlæggelsen af den normale værdi, som er baseret på behørigt efterprøvede data.

(25)

Beregningerne af den normale værdi blev udført og valideret i overensstemmelse med de gældende regler. De er faktuelt korrekte.

(26)

USA er et konkurrencepræget marked med ti indenlandske producenter og betydelig import fra flere forskellige lande. Landet har antidumping- og udligningsforanstaltninger, således at dets virksomheder kan operere under normale konkurrencevilkår. Derfor ser Kommissionen ingen grund til ikke at anvende USA-priser. Desuden blev der ikke fremlagt nogen dokumentation, der berettiger til at foretage en justering.

(27)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en interesseret part igen valget af USA som et egnet referenceland i den foreliggende sag, idet den satte spørgsmålstegn ved pålideligheden af den normale værdi i landet, som den mente var alt for høj i forhold til prisen på EU-markedet. Da dataene fra producenten i referencelandet er blevet efterprøvet og fundet korrekte, blev dette argument afvist.

(28)

Hvad angår forslaget vedrørende de priser, der faktisk er betalt eller skal betales, giver artikel 2, stk. 7, i grundforordningen kun mulighed for at anvende disse priser, når anvendelsen af disse priser i eller eksport fra et tredjeland med markedsøkonomi ikke er muligt. I lyset af at det er muligt at anvende USA-priser (referencelandsmetoden) i denne sag, blev dette forslag afvist.

(29)

Kommissionen bekræftede derfor sine konklusioner med hensyn til den normale værdi.

2.2.   Eksportpriser

(30)

I den foreløbige fase foretog Kommissionen justeringer af transaktioner, hvis de eksporterende producenter eksporterer den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerer som importører.

(31)

Disse justeringer blev foretaget med henvisning til de forretningsmæssigt forbundne importørers faktiske fortjeneste.

(32)

Som følge af forbindelsen mellem disse eksporterende producenter og de forretningsmæssigt forbundne forhandlere/importører, skal de faktiske fortjenester for forretningsmæssigt forbundne importører imidlertid betragtes som upålidelige. Derfor bør undersøgelsesmyndigheden i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen fastsætte en passende fortjenstmargen på et rimeligt grundlag. Kommissionen vurderede, at en ikke forretningsmæssigt forbundet importørs fortjeneste udgør et rimeligt grundlag i denne situation.

(33)

I lyset af at Kommissionen ikke samarbejdede med nogen ikke forretningsmæssigt forbundet importør i denne undersøgelse, anvendte den i stedet fortjenesten for en ikke forretningsmæssigt forbundet importør af en vare, der ligner. Derfor anvendte Kommissionen fortjenesten for en importør af koldvalsede flade produkter af stål, som i mange henseender svarer til den pågældende vare, som forklaret i betragtning 221 i forordningen om midlertidig told. Denne fortjeneste blev beregnet i undersøgelsen for de koldvalsede flade produkter af stål, der er nævnt i betragtning 24 ovenfor. Beregningen af eksportpriser blev justeret i overensstemmelse hermed.

2.3.   Sammenligning

(34)

Den eksporterende producent Jiangsu Shagang Group gjorde gældende, at Kommissionen ikke oplyste om alle de justeringer, den havde udført af Shagangs eksportpris, og henviste til én specifik justering. Kommissionen præciserede, at retsgrundlaget for denne justering var grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), idet den henviser til en avance, en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, som har samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis, modtager. Shagang gjorde som svar gældende, at den burde betragtes som én økonomisk enhed sammen med sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og at justeringen derfor ikke burde foretages. Den 16. november 2016 blev der på anmodning af Shagang afholdt en høring mellem Shagang og Kommissionens tjenestegrene, hvor dette spørgsmål blev drøftet nærmere. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev der endvidere den 12. januar 2017 afholdt en anden høring for bl.a. at drøfte denne justering.

(35)

Shagang gentog, at dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder (to forhandlere i Hong Kong og Singapore) kun beskæftiger sig med Shagangs produkter, for så vidt angår stålprodukter, og at den omstændighed, at de forretningsmæssigt forbundne forhandlere også er involveret i handelen med produkter (bortset fra stål), der ikke produceres af Shagang, er irrelevant for fastsættelsen af, om der er tale om én økonomisk enhed.

(36)

Det følger af fast retspraksis, at Unionens institutioner skal tage hensyn til alle de faktorer, der er nødvendige for at afgøre, om den forretningsmæssigt forbundne forhandler har funktioner, som svarer til en fuldt ud integreret salgsafdelings hos producenten, og at disse faktorer ikke kan begrænses til den pågældende vare. EU-institutionerne har navnlig ret til at tage hensyn til faktorer som salg via en forretningsmæssigt forbundet forhandler af andre varer end den pågældende vare samt salg fra en sådan forhandler af varer, der leveres af andre producenter end den producent, den er forretningsmæssigt forbundet med. Derfor har Kommissionen analyseret en række faktorer og har bl.a. konstateret, at: i) den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina konsekvent opkrævede en avance fra sine forretningsmæssigt forbundne forhandlere i udlandet, ii) disse forhandleres hovedaktivitet, som udgjorde omkring 90 % af deres omsætning, bestod i at handle med andre varer end den pågældende vare, herunder handelsaktiviteter med ikke forretningsmæssigt forbundne parter, iii) i nogle tilfælde blev der betalt gebyrer og udgifter ved eksportsalg til Unionen, iv) ifølge nogle af disse forretningsmæssigt forbundne forhandleres erhvervslicenser var deres hovedaktiviteter »engroshandel på honorar- eller kontraktbasis, f.eks. kommissionærer«, v) baseret på den efterprøvede resultatopgørelse blev det fastslået, at de forretningsmæssigt forbundne forhandleres egen fortjeneste dækkede alle relevante kontorudgifter, som dermed ikke blev dækket af finansielle bidrag fra moderselskabet. Kommissionen fandt derfor, at de forretningsmæssigt forbundne forhandlere og Shagang ikke udgør én økonomisk enhed. Påstanden blev derfor afvist, og justeringen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), blev opretholdt.

2.4.   Dumpingmargen

(37)

Som følge af den korrektion, der blev foretaget i beregningen af eksportprisen som nævnt i betragtning 33 ovenfor, blev dumpingmargenen for to grupper af virksomheder genberegnet, hvilket resulterede i en mindre stigning. Denne stigning havde også betydning for dumpingmargenen for alle andre samarbejdsvillige og ikke samarbejdsvillige virksomheder, eftersom denne margen er baseret på margenerne for samarbejdsvillige virksomheder.

(38)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Tabel 1

Dumpingmargener, Kina

Kinesiske eksporterende producenter

Endelig dumpingmargen

Bengang Steel Plates Co., Ltd.

97,3 %

Hesteel Group Co., Ltd.

95,5 %

Jiangsu Shagang Group

106,9 %

Andre samarbejdsvillige virksomheder

100,5 %

Alle andre virksomheder

106,9 %

3.   SKADE

3.1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(39)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, blev konklusionerne i betragtning 62-66 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

3.2.   EU-forbruget

(40)

Én interesseret part gjorde gældende, at det samlede EU-forbrug er blevet undervurderet, eftersom salg fra EU-producenter til forretningsmæssigt forbundne virksomheder på betingelser, der svarer til dem, der kan opnås på det frie marked, er blevet udelukket fra beregningen af EU-forbruget.

(41)

Denne påstand blev afvist. Som angivet i betragtning 69 i forordningen om midlertidig told, er sondringen mellem det bundne og det frie marked relevant for skadesanalysen, fordi varer bestemt til bunden anvendelse ikke er udsat for direkte konkurrence fra importerede varer, og de interne afregningspriser er fastsat inden for grupperne i overensstemmelse med forskellige prispolitikker. Den produktion af varer, der er bestemt til det frie marked, er derimod i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare, og priserne er frie markedspriser. For det andet omfatter EU-producenters samlede frie marked salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og ikke bundne salg til forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Det er blevet undersøgt og bekræftet, at dette ikke bundne salg faktisk er salg til markedspriser, og at den forretningsmæssigt forbundne kunde havde frit valg af leverandør, uanset om denne leverandør var forretningsmæssigt forbundet eller ej. Derfor er EU-forbruget (frit marked) ikke blevet undervurderet.

(42)

I denne henseende blev udviklingen i EU-forbruget på det bundne marked og det frie marked rapporteret og forklaret i tabel 2 og tabel 3 i forordningen om midlertidig told. Ved at kombinere disse to tabeller udviklede det samlede forbrug (både det bundne og det frie marked) sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 2

Samlet forbrug (bundne og frie marked) (ton)

 

2012

2013

2014

UP

Samlet forbrug

72 181 046

74 710 254

76 026 649

77 427 389

Indeks (2012 = 100)

100

104

105

107

Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelse fra Eurofer.

(43)

Det fremgår af ovenstående tabel, at det samlede forbrug er steget til et niveau, der var højere i undersøgelsesperioden end ved begyndelsen af den betragtede periode. Tendensen skyldes stigningen i det bundne forbrug, som var meget større end stigningen i forbruget på det frie marked i absolutte tal.

(44)

Derfor bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 67-74 i forordningen om midlertidig told om EU-forbrug.

3.3.   Import fra det pågældende land

(45)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende mængde, markedsandel og priser på importen fra det pågældende land, bekræftede Kommissionen også sine konklusioner i betragtning 75-82 i forordningen om midlertidig told vedrørende disse emner.

3.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

3.4.1.   Generelle bemærkninger

(46)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger om denne del af forordningen om midlertidig told.

3.4.2.   Makroøkonomiske indikatorer

(47)

Efter foreløbige foranstaltninger gjorde én interesseret part gældende, at de fleste makroøkonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenen udviser en positiv tendens, og var ikke enig i Kommissionens konklusion om, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade.

(48)

Denne påstand blev afvist. For det første anførte Kommissionen ikke i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade. Tværtimod anførte den i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en sårbar situation ved undersøgelsesperiodens afslutning, men ikke i et sådant omfang, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. For det andet henviste Kommissionen i denne henseende, jf. betragtning 117 i forordningen om midlertidig told, til at nogle makroøkonomiske indikatorer (såsom produktionsmængde og kapacitetsudnyttelsesgrad som følge af stigningen i det bundne og det frie marked) forblev positiv.

(49)

Derfor bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 87-103 i forordningen om midlertidig told om makroøkonomiske indikatorer.

3.4.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

(50)

Den samme interesserede part bemærkede, at uanset mængden af import fra Kina (høj eller lav) var enhedsomkostningerne for EU-producenterne i stikprøven altid højere end deres salgspriser i den betragtede periode, med år 2014 som den eneste undtagelse. Den anførte også, at EU-producenterne i stikprøven stort set var urentable i den betragtede periode. Derfor anmodede denne interesserede part Kommissionen om at undersøge nærmere, hvorfor:

a)

EU-stålproducenterne i stikprøven led deres største tab i perioden 2012-2013, hvor de kinesiske importmængder var lave, og priserne på den kinesiske import var lig med eller lå over EU-erhvervsgrenens priser

b)

deres salgspriser i samme periode var lavere end deres enhedsproduktionsomkostninger.

(51)

I denne henseende henviste Kommissionen først til betragtning 106 i forordningen om midlertidig told. Der anførte Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens resultater blev negativt påvirket i 2012 og 2013 af eftervirkningerne af gældskrisen i eurozonen samt en faldende efterspørgsel efter stål i 2012. I 2014 samt i første halvår af 2015 begyndte EU-erhvervsgrenen at rejse sig igen. Denne midlertidige bedring i EU-erhvervsgrenens situation skyldtes dens indsats for at forblive konkurrencedygtig, navnlig ved at øge produktiviteten hos EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke. For det andet som nævnt i betragtning 107 i forordningen om midlertidig told forblev produktionsomkostningerne generelt højere end de faldende salgspriser, og for at begrænse tabet af markedsandel fulgte EU-producenterne den nedadgående prisspiral og reducerede deres salgspriser betydeligt, især i 2015. Kommissionen mente derfor, at den havde undersøgt og klarlagt disse elementer tilstrækkeligt.

(52)

Den samme interesserede part fremførte også, at den, når den regnede tilbage på salgsmængden på grundlag af tabel 7 og 14 i forordningen om midlertidig told, konstaterede, at EU-producenterne i stikprøven kun tegner sig for 31 % af den samlede salgsmængde for EU-erhvervsgrenen, men at de ifølge betragtning 64 i forordningen om midlertidig told tegner sig for 45 % af den samlede EU-produktion. Denne interesserede part gjorde gældende, at en sådan en stor forskel rejser tvivl om stikprøvens repræsentativitet, og at en ændring i stikprøven kunne have ført til helt andre konklusioner vedrørende skade.

(53)

Som nævnt i betragtning 64 i den midlertidige forordning blev den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden fastsat til ca. 74,7 mio. ton. Dette omfatter både det bundne og det frie marked. Derimod henviser tabel 7 og 14 i forordningen om midlertidig told klart kun til det frie marked. Det betyder, at de kun omfatter salg på det frie marked. Forskellen kan forklares ved, at den samlede produktion, der blev anvendt i denne interesserede parts sammenligning, omfattede det bundne salg, hvor den kun skulle have omfattet salg på det frie marked. Derfor er der ingen grund til at tvivle på stikprøvens repræsentativitet.

(54)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 104-116 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

3.4.4.   Konklusion vedrørende skade

(55)

På baggrund af analysen af bemærkningerne, som opsummeret i betragtning 39-54, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 117-119 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen konkluderede, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en sårbar situation ved undersøgelsesperiodens afslutning, men ikke i et sådant omfang, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

4.   TRUSSEL OM SKADE

(56)

EU-institutionerne har i henhold til retspraksis i nogle tilfælde ret til at tage hensyn til data fra perioden efter undersøgelsesperioden i forbindelse med antidumpingundersøgelser indledt på grundlag af påstande om trussel om skade. Faktisk gælder det ifølge retspraksis, at fastlæggelsen af, hvorvidt der er en trussel om skade, i sagens natur kræver en fremadrettet analyse. I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 9, skal en konstatering af, om der foreligger en trussel om væsentlig skade, desuden baseres på kendsgerninger, og ikke blot på påstande, formodninger eller fjerne muligheder, og den ændring i omstændighederne, der vil kunne skabe en situation, hvor den pågældende dumping vil forvolde skade, skal klart have kunnet forudses og være umiddelbart forestående.

(57)

I henhold til retspraksis og som beskrevet i betragtning 122 i forordningen om midlertidig told fortsatte Kommissionen sin fremadrettede analyse af de foreløbige foranstaltninger, primært ved at indsamle dataene fra anden halvdel af 2016 for alle faktorer, som den foreløbigt havde undersøgt, og analysere, hvorvidt disse yderligere data kunne bruges til at bekræfte eller afkræfte de konklusioner, der var baseret på data fra undersøgelsesperioden.

(58)

Kommissionen minder også om, at i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1, som ligeledes finder anvendelse på undersøgelser indledt på grundlag af påstande om trussel om skade, skal de repræsentative resultater være baseret på en periode, der slutter før indledningen af proceduren. Formålet med dette princip er at sikre, at undersøgelsesresultaterne er repræsentative og pålidelige, ved at sikre, at de faktorer, som fastsættelsen af dumping og skade bygger på, ikke påvirkes af de pågældende producenters adfærd efter indledningen af antidumpingproceduren, således at den endelige told, der pålægges som følge af proceduren, kan afhjælpe den skade, dumpingen forårsager.

4.1.   En betydelig forøgelse af stigningstakten i dumpingimporten til markedet i Unionen, som indebærer sandsynlighed for en væsentlig stigning i importen

4.1.1.   Opdatering af data for perioden efter UP

(59)

Som anført i betragtning 124 i forordningen om midlertidig told steg importen fra det pågældende land betydeligt, dvs. fra 246 720 ton til 1 519 304 ton mellem 2012 og undersøgelsesperioden. Af samme betragtning fremgik det også, at mængden af import fra Kina steg yderligere med 8,5 % i første halvår af 2016 (773 275 ton) i forhold til første halvår af 2015 (712 390 ton).

(60)

De tilgængelige data for den yderligere periode juli-september 2016 viser, at den kinesiske dumpingimport er begyndt at falde i forhold til UP (2015) og efter UP i perioden januar-juni 2016, udtrykt på grundlag af månedlige gennemsnit.

Tabel 3

Udviklingen i den kinesiske importmængde (ton)

 

2014

UP (2015)

Januar-juni 2016

Juli-september 2016

Importmængde fra Kina

592 104

1 519 304

773 275

296 267

Gennemsnitlig månedlig import fra Kina

49 342

126 608

128 879

98 756

Kilde: Eurostat.

(61)

Kommissionen fandt således, at tendensen med stigende mængder er ophørt. I vurderingen af betydningen og pålideligheden af disse tal for bekræftelse eller afkræftelse af analysen af truslen om skade observerede Kommissionen imidlertid også følgende:

a)

De gennemsnitlige månedlige importmængder fra Kina i perioden juli til september 2016 er stadig dobbelt så høje som den gennemsnitlige månedlige import i 2014.

b)

Faldet i de gennemsnitlige månedlige importmængder fra Kina i juli-september 2016 (sammenlignet med 2015) kan forklares ved:

den afdæmpende virkning af klagerens anmodning om registrering den 5. april 2016 og opdateringen deraf i juni 2016 (som imidlertid først blev trukket tilbage i august 2016)

Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1329 (10), i henhold til hvilken der for første gang blev opkrævet antidumpingtold

kendskabet til Kommissionens planer om at træffe beslutning om foreløbige foranstaltninger senest otte måneder efter indledningen (i stedet for ni måneder).

4.1.2.   Bemærkninger fra interesserede parter efter forordningen om midlertidig told

(62)

Én interesseret part fremførte, at Kommissionen primært havde baseret sin analyse på et datasæt fra slutningen af 2015, som dermed var mere end ni måneder gammel på tidspunktet for undersøgelsen, og som ikke kan give den mest pålidelige indikation af sandsynligheden for en betydelig stigning i importen. Endvidere gjorde den gældende, at en analyse af importtendenserne for en repræsentativ periode ville have vist, at importmængderne er faldende. Denne interesserede part mente derfor, at Kommissionens analyse af truslen om skade var mangelfuld.

(63)

For det første bemærkede Kommissionen, at den havde fremlagt alle data, som den havde til rådighed på daværende tidspunkt, i betragtning 124 i forordningen om midlertidig told, både for den betragtede periode og perioden efter undersøgelsesperioden. For det andet har Kommissionen igen opdateret alle oplysninger vedrørende de kinesiske importmængder i betragtning 60. I denne opdatering bemærkede Kommissionen faktisk, at der er et fald i de gennemsnitlige månedlige importmængder fra Kina fra og med juli 2016. Dette fald kan imidlertid navnlig forklares af de grunde, der er nævnt i betragtning 61.

4.1.3.   Bemærkninger fra interesserede parter efter den endelige fremlæggelse af oplysninger

(64)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hilste China Iron and Steel Association (CISA) på den ene side Kommissionens brug af supplerende oplysninger fra perioden efter undersøgelsesperioden velkommen, men anførte på den anden side, at Kommissionens vurdering af udviklingen i den kinesiske import siden juli 2016 var forkert. Denne interesserede part anførte ud fra et faktuelt synspunkt, at importmængden fra Kina begyndte at falde støt i begyndelsen af 2016. Endvidere hævdede den, at Kommissionen overtrådte princippet i grundforordningens artikel 3, stk. 9, ved at anføre, at den seneste nedgang i den kinesiske eksport sandsynligvis ville være et midlertidigt fænomen, eftersom en konstatering af, om der foreligger en trussel om væsentlig skade, »skal baseres på kendsgerninger, og ikke blot på påstande, formodninger eller fjerne muligheder«. Derfor bad den Kommissionen om at tage højde for de seneste data for perioden efter UP udelukkende på grundlag af kendsgerninger og at undlade at fortolke de seneste data for perioden efter UP ud fra fjerne muligheder eller ikke-underbyggede påstande. Kommissionen modtog lignende bemærkninger fra to andre kinesiske eksporterende producenter og fra den italienske bruger.

(65)

Kommissionen var enig i, at tendensen med stigende mængder var ophørt, men primært fra og med juli 2016. Imidlertid konstaterede den også, at det absolutte niveau stadig var højt. Den kinesiske import i perioden januar-juni 2016 (773 275 ton for seks måneder) var lavere end i perioden juli-december 2015 (806 914 ton for seks måneder), men de gennemsnitlige importmængder i perioden januar-juni 2016 var stadig højere end for perioden januar-juni 2015 (712 390 ton for seks måneder) og for alle andre perioder på seks måneder før da. For det andet har Kommissionen ikke analyseret udviklingen i importmængderne som en enkeltstående faktor, men har anvendt en samlet tilgang. Den vægtede og vurderede både alle de faktorer, der er anført i grundforordningens artikel 3, stk. 9, andet afsnit, samt nogle yderligere faktorer som f.eks. ordretilgang og rentabilitet (se afsnit 4.2.-4.5. nedenfor), således at den har et solidt faktuelt grundlag for den samlede vurdering.

(66)

Med hensyn til grunden til, at den kinesiske eksport primært faldt fra anden halvdel af 2016 og derefter, er Kommissionens forklaringer baseret på tre kendsgerninger, nemlig de offentlige udmeldinger i stålmeddelelsen, klagerens anmodning om registrering i denne sag samt beslutningen om opkrævning af told for visse koldvalsede flade produkter af stål med tilbagevirkende kraft:

Som følge af stålmeddelelsen fra Kommissionen af 16. marts 2016 (»Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa«) (11) var de kinesiske eksporterende producenter blevet gjort opmærksomme på Kommissionens hensigt om straks at udnytte de disponible margener til yderligere at fremskynde vedtagelsen af midlertidige foranstaltninger ved at fremskynde undersøgelsesproceduren med mindst en måned (fra ni til otte måneder). Derfor havde de som følge af indledningen af denne sag den 13. februar 2016 været bekendt med, at der kunne indføres midlertidige foranstaltninger i starten af oktober 2016.

Den 5. april 2016 indgav klageren en anmodning om registrering af importen af den pågældende vare fra Kina. Den 2. juni 2016 opdaterede klageren anmodningen med nyere oplysninger. Derfor vidste velinformerede eksporterende producenter og eksportører, at — hvis de leverede den pågældende vare fra anden halvdel af 2016 og fremefter — var der en risiko for, at de samme varer, de eksporterer, kunne blive pålagt told med tilbagevirkende kraft 90 dage før for den potentielle indførelse af midlertidig told i oktober 2016, dvs. inden juli 2016.

Den 29. juli 2016 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2016/1329, i henhold til hvilken antidumpingtolden første gang blev opkrævet med tilbagevirkende kraft for visse koldvalsede produkter af stål, også et stålprodukt. Derfor blev risikoen for, at der ville blive indført foranstaltninger fra starten af juli 2016 i denne procedure, endnu mere sikker på grund af opkrævningen med tilbagevirkende kraft i denne sag, der omhandler et stålprodukt.

(67)

Endvidere anførte CISA, at Kommissionens forklaringer på, hvorfor den kinesiske import faldt fra anden halvdel af 2016 og fremefter, er »fjerne muligheder eller ikke-underbyggede påstande«. Som vist ovenfor er Kommissionens forklaringer baseret på kendsgerninger. Kommissionen bemærker, at CISA ikke selv kom med en plausibel alternativ forklaring på, hvorfor den kinesiske eksport faldt.

(68)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger bekræftede Kommissionen sin konklusion om, at den seneste nedgang i den kinesiske eksport sandsynligvis er et midlertidigt fænomen som følge af de omstændigheder, der er beskrevet i betragtning 61, og som ikke afkræfter resultaterne af Kommissionens undersøgelse af, om der eksisterer en trussel om skade. Hvis der ikke bliver truffet foranstaltninger i den endelige fase, vil de kinesiske importmængder sandsynligvis stige igen, navnlig i lyset af den nuværende overkapacitet i Kina og den utilstrækkelige absorptionskapacitet i tredjelande eller Kina selv, som forklaret fra og med betragtning 70.

4.1.4.   Konklusion

(69)

Faldet i importmængderne fra Kina efter 2016 kan forklares ved den afdæmpende virkning af anmodningen om registrering og kendskabet til Kommissionens planer om at træffe beslutning om foreløbige foranstaltninger senest otte måneder efter indledningen. Endvidere er den absolutte importmængde fra Kina efter juli 2016 stadig meget høj i forhold til 2014. Af disse grunde er det sandsynligt, at dette fald i importmængderne kun vil være midlertidigt, og at denne tendens vil vende, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Det ændrede derfor ikke Kommissionens vurdering af, at der var en klar og umiddelbart forestående fare for skade i slutningen af undersøgelsesperioden.

4.2.   Tilstrækkelig ledig kapacitet

4.2.1.   Opdatering af data for perioden efter UP

(70)

Som nævnt i betragtning 133 og i tabellen i betragtning 185 i forordningen om midlertidig told var den faktiske produktion af den pågældende vare i i 2014 i Kina (317,4 mio. ton) ca. 5 gange så høj som den samlede produktion i Rusland, Ukraine, Iran og Brasilien (57,4 mio. ton). Dette vidner om den enorme produktionskapacitet for den pågældende vare i Kina. Som angivet i betragtning 140 og 139 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen, at absorptionskapaciteten på det kinesiske marked var utilstrækkelig, og at det var meget usandsynligt, at tredjelande alene vil kunne absorbere den enorme mængde ledig kinesisk kapacitet.

(71)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger opdaterede Kommissionen tabellen i betragtning 185 i forordningen om midlertidig told på grundlag af de seneste tilgængelige data som følger:

Tabel 4

Tredjelandes faktiske produktion af samme vare (i tusind ton)

Land

Anslået råstålskapacitet i 2015 (12)

Råstålsproduktion i 2014

Råstålsproduktion i 2015 (13)

Teoretisk overskudskapacitet i 2015 (13)

Faktisk produktionsmængde af varmvalsede flade produkter af stål i 2014

Faktisk produktionsmængde af varmvalsede flade produkter af stål i 2015

Rusland

90 000

71 461

70 898

19 102

26 898

27 509

Kina

1 153 098

822 750

803 825

349 273

317 387

322 259

Ukraine

42 500

27 170

22 968

19 532

7 867

6 314

Iran

28 850

16 331

16 146

12 704

8 276

7 872

Brasilien

49 220

33 897

33 256

15 964

14 229

13 388

Ovennævnte opdaterede produktionstal for 2015 for samme vare viser, at det pågældende land langt overgår alle andre store eksporterende lande. Ovennævnte opdaterede tal for 2015 for råstålskapacitet viser også, at det kun er Kina, der har en enorm overkapacitet (på næsten 350 millioner ton i 2015 i forhold til 317 millioner ton in 2014, som vist i tabellen i betragtning 185 i forordningen om midlertidig told).

Derfor gentog Kommissionen, at overkapaciteten i stålproduktionen i Kina udgør en vigtig indikator for, at der er en trussel om en umiddelbart forestående skade på EU-erhvervsgrenen.

(72)

Endvidere viste de oplysninger og prognoser om den kinesiske råstålskapacitet og den pågældende vare, der blev tilgængelige efter juli 2016, samme uoverensstemmelser:

a)

På den ene side modtog Kommissionen uofficielle oplysninger om, at Kina tilsyneladende er begyndt at reducere sin overkapacitet: I denne henseende rapporterede EU-delegationen i Beijing, at en vicedirektør for China Iron & Steel Association (CISA) havde erklæret, at Kina sandsynligvis vil skære 70 millioner ton stål af sin overkapacitet i løbet af 2016 (den 28. oktober 2016). Desuden meddelte Baosteel Group og Wuhan Steel Group også, at de allerede havde gennemført deres planlagte reduktioner i kapaciteten for 2016 i oktober 2016 (den 24. oktober 2016).

b)

På den anden side fremgår det af OECD's seneste overslag (14), at den kinesiske kapacitet vil stige endnu mere i 2016, 2017 og 2018. Den kinesiske side undgik fortsat at deltage i en bilateral platform mellem Unionen og Kina for at overvåge overkapaciteten af stål. Endvidere antages det i den 13. femårsplan i »Steel industry adjustment and upgrading plan« (2016-2020), at råstålproduktionsmængden vil være 750-800 millioner ton i 2020, og at råstålproduktionskapaciteten vil falde med 100-150 millioner frem til 2020. Den tilskynder også stålvirksomheder, der er i en god position til at etablere stålproduktion samt forarbejdnings- og distributionscentre i udlandet.

Sammenfattende anerkender de kinesiske myndigheder problemet vedrørende overkapacitet i stålsektoren i Kina, og på trods af nogle tilkendegivelser efter den 30. juni 2016 er det ikke sandsynligt, at det vil blive løst i nær fremtid. Den kinesiske overkapacitet er så enorm, at den realistisk set ikke kan forsvinde på kort eller mellemlang sigt.

(73)

De data vedrørende Kinas absorptionskapacitet, der blev tilgængelige efter juli 2016, er begrænsede. Kommissionen fandt ikke desto mindre, at prognoserne for den indenlandske kinesiske efterspørgsel efter stål »er lav til ingen vækst« i de kommende 4-5 år (2015-2020), fordi der ikke investeres meget (f.eks. i bygge- og anlægssektoren), hvilket vil få en betydelig indvirkning på Kinas indenlandske forbrug af færdige stålprodukter. (15).

(74)

Dataene vedrørende tredjelandes absorptionskapacitet, der blev tilgængelige efter juli 2016, antydede, at:

a)

På den ene side afsluttede Malaysia i januar 2016 en beskyttelsesundersøgelse med hensyn til varmvalsede bredbånd over for Kina og visse andre lande i januar 2016, hvorimod Tyrkiet i april 2016 afsluttede en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af varmvalsede bredbånd fra Kina, Frankrig, Japan, Rumænien, Rusland, Slovakiet og Ukraine.

b)

På den anden side indførte Indien for nylig endelige afgifter i en beskyttelsesundersøgelse af varmvalsede flade produkter og plader af legeret og ulegeret stål. Endvidere indledte Brasilien en antisubsidieundersøgelse af importen af varmvalset fladt kulstofstål. Endelig har tyrkiske producenter indgivet nye klager over antidumpingtold og udligningstold mod import af varmvalsede bredbånd, der bl.a. hidrører fra Kina. I denne forbindelse underrettede én interesseret part efter den endelige fremlæggelse af oplysninger Kommissionen om, at de tyrkiske myndigheder i mellemtiden havde indledt en ny antidumpingundersøgelse den 21. december 2016 om tykke plader og visse typer af varmvalsede flade produkter af stål.

På grundlag af disse opdaterede oplysninger er det usandsynligt, at tredjelande vil kunne absorbere den stigende kinesiske eksport som følge af den store mængde ledig kinesisk kapacitet. Selv om status quo i den kinesiske eksport til andre tredjelande blev opretholdt, hvis der ikke blev indført foranstaltninger, forventes EU-markedet fortsat at være blandt de primære mål for kinesisk dumpingeksport.

4.2.2.   Bemærkninger fra interesserede parter efter forordningen om midlertidig told og den endelige fremlæggelse af oplysninger

(75)

Efter forordningen om midlertidig told henviste klageren til, at Kina siden 2008 har bebudet flere planer til håndtering af ståloverkapaciteten, men at ingen af disse er lykkedes. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog klageren, at Kinas tidligere forsøg på at begrænse overkapaciteten for stål på hjemmemarkedet også er mislykkedes. Som følge heraf vil den kinesiske regering sandsynligvis ifølge denne interesserede part ikke kunne afhjælpe den store overkapacitet, der har påvirket stålindustrien i mange år, og som den forgæves har forsøgt at finde en løsning på mange gange før.

(76)

På den anden side nævnte en anden interesseret part efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at den kinesiske regering for nyligt bebudede, at den havde opfyldt sine mål for reduktion af kapaciteten i stålsektoren i 2016, og at den er fast besluttet på yderligere at reducere kapaciteten i stålsektoren.

(77)

Med hensyn til argumentet om, at den kinesiske regering på intet tidspunkt har været i stand til at reducere den massive overkapacitet for stål, er Kommissionen forpligtet til at foretage en fremadrettet analyse i en sag om trussel om skade. Derfor mener den, at klagerens udsagn er irrelevante, fordi de vedrører fortiden og ikke kan bruges til at ekstrapolere den kinesiske regerings fremtidige adfærd.

(78)

Hvad angår det modsatte argument om reduktion af den kinesiske kapacitet fra en anden interesseret part, gentog Kommissionen, at de oplysninger og prognoser, der er til rådighed om den kinesiske kapacitet for så vidt angår råstål og den pågældende vare, ikke stemmer overens. Selv om Kommissionen ikke bestrider, at den kinesiske regering ønsker at reducere kapaciteten, er faktum dog, at den eksisterende kinesiske overkapacitet, som vist i tabel 20 i forordningen om midlertidig told, er så massiv, at det ikke er realistisk, at den forsvinder på kort eller mellemlang sigt.

(79)

Vedrørende tredjelandes absorptionskapacitet henviste én interesseret part til, at Malaysia og Tyrkiet har afsluttet to undersøgelser af varmvalsede bredbånd mod Kina. Den interesserede part konkluderede derfor, at den påståede risiko for en omdirigering af handelen til Unionen er aftaget.

(80)

Disse påstande blev afvist: Som nævnt i betragtning 74, er det sandsynligt, at andre lande vil træffe foranstaltninger, hvilket gør det usandsynligt, at tredjelande selv vil begynde at absorbere den enorme kinesiske kapacitet.

(81)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra interesserede parter om Kinas absorptionskapacitet.

4.2.3.   Konklusion

(82)

Afslutningsvis bekræfter dataene fra perioden efter UP Kommissionens foreløbige analyse: I lyset af de begrænsede fremskridt med hensyn til at reducere den massive overkapacitet i 2016 er det sandsynligt, at betydelige mængder af den eksisterende massive overkapacitet af stål, herunder for samme vare, fortsat ville blive rettet mod EU-markedet, hvis der ikke blev truffet foranstaltninger. Den nuværende overkapacitet og den utilstrækkelige absorptionskapacitet i både tredjelande og Kina viser sandsynligheden for en betydelig stigning i den kinesiske eksport til Unionen, hvis der ikke blev truffet nogen foranstaltninger i den endelige fase.

4.3.   Prisniveauet for import

4.3.1.   Opdatering af data for perioden efter UP

(83)

Med hensyn til prisniveauet for import er det anført i betragtning 142 i forordningen om midlertidig told, at de gennemsnitlige importpriser fra det pågældende land faldt med 33 %, fra 600 EUR/ton i 2012 til 404 EUR/ton i 2015. Endvidere viste tabellen i betragtning 145 i forordningen om midlertidig told en fortsat nedgang i de kinesiske enhedspriser i perioden efter undersøgelsesperioden (januar-juni 2016), når varerne indføres på EU-markedet.

(84)

De tilgængelige data vedrørende prisniveauet for import for perioden juli-september 2016 viser, at de gennemsnitlige kinesiske importpriser steg:

Tabel 5

Gennemsnitlige kinesiske importpriser efter undersøgelsesperioden

 

Januar 2016

Juni 2016

Juli 2016

August 2016

September 2016

Gennemsnitlig kinesisk importpris

(EUR/ton)

326

308

371

367

370

Kilde: Eurostat.

(85)

Den seneste tids stigning i de kinesiske importpriser skal ses i følgende kontekst:

a)

De kinesiske importpriser var ikke de eneste, der steg efter den 30. juni 2016. Importpriserne i andre vigtige eksportlande til Unionen steg også efter den 30. juni 2016.

b)

Niveauet i de seneste tre måneder (juli-september 2016) lå stadig under de gennemsnitlige produktionsomkostninger for EU-erhvervsgrenen (ca. 431 EUR/ton ved udgangen af undersøgelsesperioden, som vist i tabel 11 i betragtning 104 i forordningen om midlertidig told). På trods af de øgede prisniveauer står det enorme prisfald derfor stadig tilbage, hvilket placerer EU-erhvervsgrenen i en uholdbar situation.

c)

En af de vigtigste grunde til disse globale prisstigninger for den pågældende vare er stigningen i råvarepriserne. Navnlig er priserne på kokskul næsten fordoblet (til ca. 200 EUR pr. ton) i oktober 2016 i forhold til priserne i første halvdel af 2016. Dette skyldtes den kombinerede virkning af obligatoriske arbejdstidsnedsættelser for kinesiske kulminer samt en række afbrydelser i de australske miner. I denne forbindelse skal det bemærkes, at Kina og Australien er blandt de lande, der har den største produktion af kokskul i verden. Den voldsomme prisstigning for kokskul er vist i nedenstående figur (16).

Figur 1

Udviklingen i prisen på kokskul

Image

Derfor kan det antages, at priserne for den pågældende vare vil begynde at falde igen, når virkningerne af disse usædvanlige omstændigheder for kokskul er ebbet ud.

4.3.2.   Bemærkninger fra interesserede parter efter forordningen om midlertidig told

(86)

Én interesseret part nævnte, at Kommissionens analyse er begrænset til juni 2016, hvorimod priserne på importen af den pågældende vare har været støt stigende efter juni 2016. Den anmodede Kommissionen om at tage hensyn til disse nyeste data. En anden interesseret part nævnte også, at importpriserne for nyligt er begyndt at stige.

(87)

Kommissionen bekræftede, som beskrevet i tabellen i betragtning 84, at de kinesiske importpriser steg i perioden juli-september 2016. Disse interesserede parter nævner imidlertid ikke, at priserne steg globalt som følge af en stigning i råvarepriserne, navnlig for kokskul, som beskrevet i betragtning 85 ovenfor.

4.3.3.   Bemærkninger fra interesserede parter efter den endelige fremlæggelse af oplysninger

(88)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde China Iron and Steel Association (CISA) igen gældende, at Kommissionen tilsidesatte det almindelige princip i grundforordningens artikel 3, stk. 9, eftersom en konstatering af, om der foreligger en trussel om væsentlig skade skal »baseres på kendsgerninger og ikke blot på påstande, formodninger eller fjerne muligheder«. Den henviste i denne forbindelse til »en særlig sammenhæng, som udelukkende består af muligheder«. For det andet gjorde den gældende, at Kommissionens udtalelse om, at den gennemsnitlige importpris i den seneste periode juli-september 2016 var lavere end EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger ved udgangen af UP, er misvisende, da en sådan sammenligning er baseret på to forskellige perioder, og den derfor sammenligner to forskellige ting. Kommissionen modtog lignende bemærkninger fra en italiensk bruger og fra andre kinesiske eksporterende producenter. En af de kinesiske eksporterende producenter anførte, at importpriserne faldt med 13,5 % mellem januar 2016 og september 2016.

(89)

En anden kinesisk eksporterende producent bemærkede også, at en tendens med stigende importpriser er en indikation på, at der ikke er nogen trussel om skade, og henviste i den forbindelse til retspraksis.

(90)

Hvad angår påstanden om, at Kommissionen har tilsidesat det almindelige princip i grundforordningens artikel 3, stk. 9, gentager Kommissionen for det første, at den har baseret sin afgørelse på kendsgerninger og ikke på påstande, formodninger eller fjerne muligheder. Kommissionen tog hensyn til forhold som dataene i tabel 5 og fortolkede disse data, hvor der var registreret et prisfald frem til juni 2016, og derefter en stigning, hvilket primært skyldtes en stigning råvarepriserne, jf. betragtning 85 ovenfor. For det andet kom CISA ikke selv med en plausibel alternativ forklaring på udviklingen i de kinesiske importpriser. For det tredje har Kommissionen ikke analyseret udviklingen i de kinesiske priser som en enkeltstående faktor, men har anvendt en samlet tilgang. Den vægtede og vurderede både alle de faktorer, der er anført i grundforordningens artikel 3, stk. 9, andet afsnit, samt nogle yderligere faktorer som f.eks. ordretilgang og rentabilitet (se afsnit 4.5. nedenfor), således at den har et solidt faktuelt grundlag for den samlede vurdering.

(91)

Hvad angår påstanden om, at Kommissionen bevidst har vildledt de interesserede parter ved at sammenligne den gennemsnitlige importpris i perioden juli-september 2016 med EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger ved udgangen af UP, har Kommissionen klart skelnet mellem de to perioder. I denne forbindelse er det endvidere vigtigt at fremhæve, at dataene om EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger ved udgangen af UP var de nyeste tilgængelige oplysninger i denne sag, eftersom dataene om perioden efter UP om EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger ikke er indsamlet. Under alle omstændigheder gælder det, at selv hvis EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger hypotetisk set var faldet i den seneste periode, ville det ikke være et bevis for, at det kinesiske prisniveau i september 2016 ikke stadig lagde et enormt pres på EU's stålindustri.

(92)

Hvad angår påstanden om, at Kommissionen ikke fulgte retspraksis, bemærkede Kommissionen, at dette argument er irrelevant, idet Kommissionen i denne sag faktisk har analyseret udviklingen i priserne på råvarer i perioden efter undersøgelsesperioden, jf. betragtning 85. Denne påstand afvises derfor.

4.3.4.   Konklusion

(93)

Selv med de stigende priser på kinesisk import fra juli 2016 og fremefter og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, afkræfter dataene for perioden efter UP ikke konklusionen om, at de kinesiske prisfald har ført til en trussel om skade. Denne trussel om skade blev ikke fjernet efter de nylige kinesiske importprisstigninger fra juli 2016 og fremefter. Som angivet i betragtning 85, stopper selv dette øgede prisniveau ikke det enorme prisfald, der bringer EU-erhvervsgrenen i en uholdbar situation, ved sammenligning af de øgede kinesiske priser med EU-producenternes produktionsomkostninger ved udgangen af undersøgelsesperioden. Endelig konkluderede Kommissionen, at stigende importpriser muligvis kun er en midlertidigt tendens, som sandsynligvis vil stoppe, når årsagerne til råvareprisstigningerne efterhånden er forsvundet. De kinesiske eksporterende producenter havde en aggressiv prisfastsættelse på EU-markedet, navnlig i anden halvdel af 2015 og første halvdel af 2016. Hvis der ikke træffes foranstaltninger, og under hensyntagen til den massive eksisterende overkapacitet af stål i Kina, herunder den pågældende vare, kunne de kinesiske eksporterende producenter opretholde deres aggressive prisstrategi og sænke deres salgspriser til et minimum.

4.4.   Lagerbeholdningernes størrelse

4.4.1.   Opdatering af data for perioden efter UP

(94)

Hvad angår lagerbeholdningerne, nævnte betragtning 147 i forordningen om midlertidig told, at Kommissionen fandt, at denne faktor ikke var særlig betydningsfuld for analysen, navnlig fordi EU-producenterne hovedsageligt fremstiller efter ordre, hvilket gør dem i stand til at holde deres lagerbeholdninger på så lavt et niveau som muligt.

(95)

Med hensyn til lagerbeholdningerne i Kina var Kommissionen ikke i stand til at finde omfattende oplysninger om perioden efter undersøgelsesperioden, hvad angår lagre, til trods for anmodninger herom til samarbejdsvillige kinesiske producenter samt egne undersøgelser.

(96)

Ikke desto mindre fandt Kommissionen, at lagrene af stål i varelagrene i 40 større kinesiske byer angiveligt faldt til 8,89 millioner ton i slutningen af oktober 2016 fra 9,41 millioner ton i slutningen af september 2016. Endvidere udgjorde lagerbeholdningerne af stål for omkring 80 større værker i Kina 13,46 millioner ton i slutningen af september 2016 (17) sammenlignet med 16,07 millioner ton i slutningen af september 2015.

4.4.2.   Bemærkninger fra interesserede parter efter forordningen om midlertidig told og den endelige fremlæggelse af oplysninger

(97)

Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter vedrørende lagerbeholdningernes størrelse.

4.4.3.   Konklusion

(98)

Som konklusion var lagrene af stål i Kina på omkring samme niveau efter den 30. juni 2016 som angivet i betragtning 150 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bekræftede derfor sin konklusion i betragtning 151 i forordningen om midlertidig told.

4.5.   Andre forhold: Rentabilitet og ordretilgange i Unionen for EU-erhvervsgrenen

4.5.1.   Opdatering af data for perioden efter UP

(99)

Som angivet i betragtning 155 i forordningen om midlertidig told faldt ordretilgangen. Endvidere viste undersøgelsen en yderligere forværring af rentabiliteten for klagerne, som tegner sig for omkring 90 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion.

De tilgængelige data for perioden juli 2015 frem til juni 2016 viser en yderligere forværring i rentabiliteten, trods en mere positiv tendens (i forhold til 2015) for ordretilgangen som følger:

Tabel 6

Udviklingen i klagernes rentabilitet og ordretilgang

Betegnelse

2013

2014

2015

April 2015 — marts 2016

Juli 2015 — juni 2016

Rentabilitet

– 4,86 %

– 1,28 %

– 3 til – 5 %

> 5 % til – 7 %

– 7 til – 9 %

Ordretilgang

16 631 630

16 677 099

15 529 155

15 636 444

15 944 183

Kilde: Eurofer, alle kontrolleret bortset fra sidste kolonne.

4.5.2.   Bemærkninger fra interesserede parter efter den endelige fremlæggelse af oplysninger

(100)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde China Iron and Steel Association (CISA) gældende, at fordi ordretilgangen er steget i perioden efter UP, har EU-producenterne modtaget flere ordrer, hvilket betyder, at EU-erhvervsgrenen har en positiv fremtid.

(101)

Kommissionen var enig i, at ordretilgangen var steget lidt, men henviste samtidig til de rekordstore tab, som klagerne havde lidt, og som også fremgik af denne samme tabel. Selv om der muligvis var en fremgang for EU-producenterne i den seneste periode efter UP, ville en sådan fremgang derfor ikke opveje de dramatisk stigende tab i samme periode.

4.5.3.   Konklusion

(102)

Som konklusion og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, fandt Kommissionen en yderligere forværring af klagernes rentabilitet i den seneste periode. Derfor er vurderingen af, at der eksisterede en trussel om en umiddelbart forestående skade i slutningen af 2015, ikke blevet afkræftet. Den yderligere forværring i rentabiliteten i hele første halvdel af 2016 bekræftede snarere rigtigheden af Kommissionens vurdering af denne indikator.

4.6.   Ændring i omstændighederne, som kan forudses og er umiddelbart forestående

(103)

I grundforordningens artikel 3, stk. 9, hedder det: »Den ændring i omstændighederne, der vil kunne skabe en situation, hvor den pågældende dumping vil forvolde skade, skal klart have kunnet forudses og være umiddelbart forestående.«

(104)

Som angivet i betragtning 157 i forordningen om midlertidig told er alle ovennævnte faktorer blevet undersøgt og efterprøvet hvad angår undersøgelsesperioden. Især faldt rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven til et uholdbart niveau på – 10 % i fjerde kvartal 2015, hvor det kinesiske pristryk var på sit højeste.

(105)

Endvidere viste oplysningerne fra perioden efter undersøgelsesperioden, at denne negative tendens i EU-rentabiliteten, som begyndte i andet halvår af 2015, fortsatte i første halvår af 2016.

(106)

De tilgængelige data for perioden juli-september 2016 viste et blandet billede. Selv om importmængderne fra Kina faldt, udgjorde overkapaciteten fortsat en trussel. For så vidt angår stigningen i de kinesiske priser i den samme periode, gælder det, at selv hvis EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger hypotetisk set var faldet i den seneste periode, er det et faktum, at det kinesiske prisniveau i september 2016 stadig lagde et enormt pres på EU's stålindustri. Det følger heraf, at truslen om skade var umiddelbart forestående og kunne forudses efter udgangen af undersøgelsesperioden.

(107)

Kommissionen bekræftede derfor, at der var en ændring i omstændighederne, som kunne forudses og var umiddelbart forestående ved udgangen af undersøgelsesperioden, hvilket ville have skabt en situation, hvori dumpingen ville havet forårsaget skade.

4.7.   Konklusioner vedrørende trussel om skade

(108)

Som nævnt i betragtning 158 i forordningen om midlertidig told, gælder det, at selv om EU-erhvervsgrenen begyndte at rejse sig igen i løbet af 2014 og i det første halvår af 2015, begyndte næsten alle skadesindikatorer at falde drastisk i andet halvår af 2015. Undersøgelsen viste, at denne negative tendens, som begyndte i andet halvår af 2015, ikke blev stoppet i første halvår af 2016. Som følge heraf peger alle faktorer, som er vurderet inden for rammerne af grundforordningens artikel 3, stk. 9, især den betydelige stigning i dumpingimporten til stadigt faldende priser, den enorme overskudskapacitet i Kina og den negative udvikling i EU-erhvervsgrenens rentabilitet, i samme retning.

(109)

De tilgængelige data for perioden juli-september 2016 viser et blandet billede. De kinesiske importmængder faldt, men overkapaciteten udgjorde stadig en trussel, og priserne var fortsat lavere end EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger på trods af den seneste stigning.

(110)

I lyset af denne analyse konkluderede Kommissionen, at der var en trussel om en ændring i omstændighederne, som kan forudses og er umiddelbart forestående, for EU-erhvervsgrenen ved udgangen af undersøgelsesperioden. Denne vurdering blev ikke afkræftet af udviklingen efter UP, som blev analyseret ovenfor.

(111)

Desuden afviste Kommissionen CISA's påstande — efter den endelige fremlæggelse af oplysninger — om, at Kommissionens vurdering ikke var i overensstemmelse med retspraksis, ved at bemærke følgende to forskelle mellem sin tilgang i denne sag og den, der førte til vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 (18):

For det første, som nævnt i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told, blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en sårbar situation ved undersøgelsesperiodens afslutning, men ikke i et sådant omfang, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

For det andet har Kommissionen grundigt analyseret og vurderet data fra perioden efter UP i denne sag for at bekræfte eller afkræfte sine konklusioner, hvilket er i overensstemmelse med retspraksis.

5.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(112)

En interesseret part gentog, at Rusland i undersøgelsesperioden havde den største importmængde til Unionen, og at markedsandelen for den kinesiske import var stigende i hele den betragtede periode, men stadig lå på et meget lavt niveau, nemlig omkring 4 %. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede en anden interesseret part også, at en markedsandel på blot 4 % for den kinesiske import betød, at der ikke kunne være en årsagssammenhæng.

(113)

Disse påstande er allerede blevet behandlet i betragtning 177-188 i forordningen om midlertidig told. Endvidere blev det i betragtning 77 i forordningen om midlertidig told vedrørende markedsandelen anført, at den samlede markedsandel for importen fra Kina til Unionen blev mere end femdoblet i den betragtede periode.

(114)

Ifølge klageren ville det være korrekt, at kumulere virkningen af dumpingimporten fra Kina med dumpingimporten fra fem andre lande omfattet af en igangværende undersøgelse. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog klageren dette.

(115)

Kommissionen mente ikke, at det var muligt at kumulere dumpingimporten ved at slå de to undersøgelser sammen i denne sag. Det, at importen »samtidig [er] omfattet af antidumpingundersøgelser« i henhold til artikel 3, stk. 4, i grundforordningen, kræver enten import, som er omfattet af samme undersøgelse, eller import, der er omfattet af to forskellige undersøgelser, der kører samtidig, og som har samme eller stort set overlappende undersøgelsesperioder. I denne sag har begge undersøgelser forskellige undersøgelsesperioder og overlapper kun seks måneder med UP.

(116)

På baggrund af ovenstående bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 197-198 i forordningen om midlertidig told.

6.   UNIONENS INTERESSER

6.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(117)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens interesser, blev konklusionerne i betragtning 203 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

6.2.   Importørernes interesser

(118)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende importørernes interesser, bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 204 i forordningen om midlertidig told.

6.3.   Brugernes interesser

(119)

Efter den foreløbige fremlæggelse hævdede nogle brugere, at det ikke ville være i Unionens interesse at indføre antidumpingforanstaltninger over for det pågældende land. De gjorde gældende, at indførelsen af foranstaltninger ville være i strid med brugernes interesser, fordi de ville:

a)

have en konkurrencebegrænsende adfærd og

b)

medføre større importmængder af varer i efterfølgende produktionsled fremstillet i tredjelande.

(120)

Påstanden om, at antidumpingforanstaltninger ville have en konkurrencebegrænsende virkning blev allerede behandlet i betragtning 205-212 i forordningen om midlertidig told. Påstanden om, at antidumpingforanstaltninger over for den pågældende vare ville føre til større importmængder af varer i efterfølgende produktionsled fremstillet i tredjelande, blev ikke underbygget af væsentlige supplerende oplysninger. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(121)

Den italienske bruger, som samarbejdede under undersøgelsen, gjorde gældende, at betragtning 210 i forordningen om midlertidig told burde suppleres med en angivelse af virkningen af antidumpingforanstaltninger på dens fortjenstmargen. I denne forbindelse nævnte den italienske bruger, at fortjenesten før skat ville falde med 2,3 procentpoint under forudsætning af en antidumpingtold på 22,6 %. Derfor konkluderede den, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville have en væsentlig indvirkning på dens rentabilitet og navnlig på de andre, mindre ikke forretningsmæssigt forbundne brugere, som er aktive i forarbejdningen af den pågældende vare. Kommissionen erkendte, at antidumpingtold ville have en negativ indvirkning på den italienske brugers rentabilitet. Ikke desto mindre bemærkede Kommissionen også, at brugeren ikke udelukkende var afhængig af kinesisk import, men at denne i undersøgelsesperioden også købte den pågældende vare fra EU-producenter og fra andre producenter i tredjelande. Endvidere ville brugerens rentabilitet forblive positiv, dog på et lavere niveau.

(122)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede klageren, at denne italienske brugers resultater i form af vækst og fortjeneste står i stærk kontrast til EU-producenterne, der har lidt store tab. Kommissionen fandt ikke, at dette argument ændrede analysen af indvirkningen på brugerne. Tværtimod er EU-producenternes interesser allerede blevet taget i betragtning som beskrevet i punkt 6.1.

(123)

Endelig kunne Kommissionen ikke vurdere virkningen af indførelsen af foranstaltninger over for andre brugere, eftersom de ikke samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse.

(124)

På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen sin konklusion i betragtning 213 i forordningen om midlertidig told.

6.4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(125)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende Unionens interesser, bekræftedes konklusionerne i betragtning 214-217 i forordningen om midlertidig told.

7.   ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

7.1.   Skadestærskel

(126)

Kommissionen valgte foreløbigt at fastslå en målfortjeneste på 7 % baseret på en OECD-undersøgelse, som simulerede, hvordan EU-erhvervsgrenens genrejsning efter den økonomiske afmatning som følge af den økonomiske og finansielle krise i 2009 kunne have udviklet sig. Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger og som nævnt i betragtning 224 i forordningen om midlertidig told undersøgte Kommissionen dette emne yderligere, ikke kun ud fra de bemærkninger, der blev modtaget efter fremlæggelsen af oplysninger, men også ved at anmode om og analysere flere oplysninger i denne forbindelse.

(127)

Efter den foreløbige og endelige fremlæggelse af oplysninger fremsendte flere parter bemærkninger om målfortjenesten på 7 %. Én interesseret part gjorde gældende, at den var alt for lav, mens en anden interesseret part mente, at den var for høj.

(128)

Eurofer fandt, at målfortjenesten på 7 % var alt for lav. For det første fastholdt den, at den mest korrekte metode til at bestemme fortjenstmargenen var enten at anvende data fra den tidligere undersøgelse af varmvalsede flade produkter (i 2000) eller at anvende den rentabilitet, som stålindustrien opnåede i 2008. Hvis målfortjenesten blev baseret på fortjenesten i 2000, ville det give en målfortjeneste på 12,9 %, hvorimod den ville være 14,4 %, hvis den blev baseret på fortjenesten i 2008. Eurofer gjorde gældende, at det ville være korrekt at anvende fortjenesten i 2000, fordi der ikke havde været nogen teknologiske eller finansielle ændringer i Unionen siden 2000. Det ville være en anden mulighed at anvende fortjenesten i 2008, eftersom Kommissionen efterprøvede rentabilitetsdata for en periode på 10 år, herunder 2008, som var året før begyndelsen af finanskrisen. Eurofer tilføjede, at målfortjenesten ikke bør stamme fra år, der enten er påvirket af den økonomiske krise eller af dumpingimporten fra det pågældende land. Hvis Kommissionen afviste begge fremgangsmåder, fremførte Eurofer for det andet, at målfortjenesten, som blev underbygget af OECD's undersøgelse fra 2013, burde justeres i lyset af de faktiske resultater, som EU-erhvervsgrenen for varmvalsede flade produkter opnåede under UP. Dette ville dermed give en rimelig fortjenstmargen på 10 %.

(129)

Som forklaret i betragtning 220 i forordningen om midlertidig told blev det i undersøgelsen fastlagt, at det ikke er en rimelig mulighed at basere målfortjenesten på fortjenesten i 2000. Selv under den usandsynlige antagelse, at der, som Eurofer gør gældende, ikke var sket nogen teknologiske og finansielle ændringer i Unionen siden 2000, er der i det mindste sket nogle ændringer på EU-markedet siden 2000 som følge af det stigende antal medlemsstater i perioden 2000-2016. Af de grunde, der forklares i betragtning 222 i forordningen om midlertidig told, er det for det andet heller ikke en hensigtsmæssig mulighed at basere målfortjenesten på fortjenesten i 2008, primært fordi en sag vedrørende trussel om skade i stedet kræver en fremadrettet analyse. Endelig var Eurofers anmodning om at hæve målfortjenesten fra 7 % til 10 % — hvis målfortjenesten ikke ville blive baseret på hverken 2000 eller 2008 — ikke tilstrækkeligt underbygget.

(130)

Den kinesiske eksporterende producent Hebei Iron & Steel Group (19) og dens forretningsmæssigt forbundne importør Duferco S.A. gjorde gældende, at det ville være overdrevet, upassende og forkert at anvende en målfortjeneste på 7 % af følgende grunde: For det første afspejler det et skøn over indtjeningen, som er behæftet med usikkerhed, og hvor de underliggende parametre har ændret sig i mellemtiden. For det andet afspejler det den rentabilitet, som er nødvendig for hele EU-stålindustrien, og ikke bare EU-stålproducenterne af den pågældende vare. Eftersom Kommissionen foreløbigt havde fastslået, at importen blev dumpet i 2015, var der for det tredje derimod ingen dumping i 2012-2014, hvor der blev opnået en fortjeneste i den sidstnævnte periode på mellem – 3,3 % (underskud) og 0,4 % (overskud). Alternativt gælder det, at hvis det antages, at der var dumping i 2012-2014, er det seneste år, hvor der ikke er noget bevis for dumpingimport af den pågældende vare, 2011, hvor der i gennemsnit blev opnået en fortjeneste på 3,11 %. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde den samme kinesiske eksporterende producent endvidere gældende, at denne tilgang var i åbenbar strid med Domstolens retspraksis, da den tog hensyn til andre faktorer end dumping og snarere havde til formål at sikre Unionens stålindustris overlevelse.

(131)

For det første mener Kommissionen ikke, at den interesserede part underbyggede sine påstande om, at de underliggende parametre for den undersøgelse, der blev brugt til fastlæggelse af målfortjenesten på 7 %, havde ændret sig i mellemtiden.

(132)

For det andet fremførte den interesserede part også, at undersøgelsen afspejler den rentabilitet, som er nødvendig for hele EU-stålindustrien, og ikke bare EU-stålproducenterne af den pågældende vare. I denne henseende, som allerede nævnt i betragtning 223 i forordningen om midlertidig told, overførte Kommissionen i mangel af andre pålidelige data disse tal for stålindustrien som helhed til den pågældende vare, da varmvalsede flade produkter af stål udgør en stor andel af produktionen af råstål.

(133)

For det tredje synes det ikke at være passende, at bruge rentabilitetsdataene fra perioden 2012-2014 eller fra 2011. Denne målfortjeneste er den pris, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne påregne under normale konkurrencevilkår uden dumpingimport. Som nævnt i betragtning 106 i forordningen om midlertidig told kan 2012, 2013 og 2014 ikke anses for at være under normale konkurrencevilkår på grund af eftervirkningerne af gældskrisen i eurozonen og den faldende efterspørgsel efter stål i 2012. Endvidere gælder det, som konstateret i sagen om koldvalsede flade produkter (20), at data fra 2011 ikke kan anvendes om følge af indvirkningen af finanskrisen i 2009, som stadig påvirkede rentabilitetsdataene to år senere.

(134)

På grundlag af ovenstående bekræftede Kommissionen, at målfortjenesten på 7 % var det mest hensigtsmæssige grundlag i denne sag om trussel om skade. Dette er i overensstemmelse med Domstolens dom (21) om, at analysen af, hvorvidt der er en trussel om skade, i sagens natur kræver en fremadrettet analyse.

7.2.   Endelige foranstaltninger

7.2.1.   Adgang til fortrolige data

(135)

Den juridiske repræsentant for en kinesisk eksporterende producent gjorde gældende, at de oplysninger, der indgår i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, ikke giver ham mulighed for at kommentere på rigtigheden og relevansen af Kommissionens konklusioner vedrørende dumpingmargenen, indvirkningerne på prisen og beregningen af skadesmargenen, herunder hvorvidt underbuds- og målprisunderbudsberegningerne tog højde for alle EU-producenterne i stikprøvens salg eller kun dem, hvor det var salg af sammenlignelige varetyper af de kinesiske eksporterende producenter. I denne forbindelse anmodede den kinesiske importerende producent den 8. november 2016 om uddybninger. Den 8. november 2016 og efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede den kinesiske eksporterende producent også om adgang til visse fortrolige oplysninger. Den foreslog, at det kun var de juridiske producenter, der skulle få adgang til disse fortrolige oplysninger, eller alternativt at høringskonsulenten blev inddraget.

(136)

Kommissionens tjenestegrene svarede den 8. december 2016, at underbuds- og målprisunderbudsberegningerne kun tog højde for de sammenlignelige varetyper for at sammenligne salgsdata for den kinesiske eksporterende producent med salgsdata fra EU-producenter. Under alle omstændigheder udgjorde mængden af sammenlignelige produkter solgt af EU-erhvervsgrenen 62 % af dens samlede eksportmængde. I denne forbindelse kunne de produkter, der eksporteres til Unionen af denne specifikke eksporterende producent, sammenlignes med en lignende EU-vare. Endvidere underrettede de den juridiske repræsentant for den part om, at denne anmodning om adgang til fortrolige oplysninger ikke kunne imødekommes, eftersom Kommissionen er forpligtet til at beskytte fortroligheden af andre interesserede parters data. Eftersom der i henhold til gældende lovgivning ikke er andre midler til at beskytte fortroligheden og samtidig give parterne adgang til de ønskede oplysninger, opfordrede Kommissionens tjenestegrene ham til at kontakte høringskonsulenten for at få denne til at kontrollere de fortrolige oplysninger.

(137)

I denne forbindelse bemærkede klageren efter den endelige fremlæggelse, at Kommissionen er juridisk forpligtet til at beskytte de fortrolige oplysninger indsendt af alle interesserede parter. Den afslog dermed at give afkald på beskyttelsen af sine fortrolige data i henhold til grundforordningens artikel 19.

(138)

I henhold til den gældende EU-lovgivning som fortolket i retspraksis er det ikke juridisk muligt at give adgang til fortrolige data, der er indsendt af en interesseret part, til nogen anden part, medmindre det sker med samtykke fra afsenderen af oplysninger eller i forbindelse med en sag ved EU-domstolene. Det eneste alternativ er den kontrolmekanisme, der fremgår af artikel 15 i Kommissionens formands afgørelse af 29. februar 2012 om høringskonsulentens funktion og beføjelser i visse handelsprocedurer (22). En høring under overværelse af høringskonsulenten, hvor de retlige rammer for adgang til fortrolige data blev drøftet, fandt sted den 7. februar 2017.

7.2.2.   Anmodning om yderligere oplysninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger

(139)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev den retlige repræsentant for den samme kinesiske eksporterende producent hørt den 12. januar 2017 for at drøfte de ønskede præciseringer nærmere. Efter mødet gentog han i sit skriftlige indlæg af samme dato sin anmodning om at få forelagt oplysninger om beregningerne af skade »for at forstå arten og omfanget af de indvirkninger på prisen, der angiveligt sker«.

(140)

Den 18. januar 2017 gav Kommissionens tjenestegrene i et separat brev alle nærmere oplysninger i det omfang, det var muligt — dvs. uden at overtræde den retlige forpligtelse i grundforordningen til beskyttelse af fortrolige data, den retlige repræsentant for denne kinesiske eksporterende producent havde anmodet om. Kommissionen bemærkede endvidere, at der er 100 % overensstemmelse mellem de 10 typer af den pågældende vare, som sælges af den kinesiske eksporterende producent, og dem, der sælges af EU-producenterne. Derudover udgør bare én af de 10 varetyper ca. 75 % af den samlede salgsmængde i Unionen i UP.

7.2.3.   Medtagelse af en såkaldt »importørmargen« i beregningen af underbuds- og målprisunderbudsmargener

(141)

Efter den foreløbige og endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en kinesisk eksporterende producent den måde, Kommissionen havde beregnet skadesmargenen på. Den interesserede part hævdede, at de kinesiske salgspriser skal justeres med en såkaldt »importørmargen«, dvs. inklusive fortoldning, behandling, finansiering, SA&G og fortjeneste (på 5 %). Importørens pris ab lager ville som sådan omfatte flere omkostningselementer, der ligner EU-erhvervsgrenens tilsvarende salgspris ab fabrik. Endvidere gjorde den interesserede part gældende, at Kommissionen blot anvendte en hjemtagningspris (dvs. uden justering for SA&G og fortjeneste), som ikke er tilstrækkelig til at foretage en korrekt sammenligning mellem de respektive priser for kinesiske eksporterende producenter og EU-producenter til underbuds- og målprisunderbudsberegninger. Den interesserede part henviste til støtte herfor til to forordninger om midlertidig told, som begge er over 20 år gamle. Denne kinesiske eksporterende producent fremførte også, at Kommissionen havde set bort fra den omstændighed, at eksportprisen, Unionens grænse, ville blive påvirket af forholdet mellem eksportøren og importøren. På den måde ville Kommissionen ende med at bruge afregningsprisen mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder som grundlag for en sammenligning med EU-erhvervsgrenens priser ab fabrik.

(142)

Kommissionen afviste påstanden af følgende årsag: Formålet med at beregne en skadesmargen er at fastslå, hvorvidt det at indføre en lavere toldsats (end den, der er baseret på dumpingimporten) for eksportprisen for dumpingimporten ville være tilstrækkeligt til at eliminere den skade, som dumpingimporten har forvoldt. Vurderingen bør foretages på grundlag af eksportprisen, Unionens grænse, som anses for at være et niveau, der kan sammenlignes med EU-erhvervsgrenens pris ab fabrik. Den metode, Kommissionen anvender til at sammenligne data for kinesiske eksporterende producenter og EU-producenter til underbuds- og målprisunderbudsberegninger sikrer tværtimod, at alle disse producenter behandles lige: Kommissionen var af den opfattelse, at fastlæggelse af den relevante importpris til underbuds- og målprisunderbudsberegninger ikke bør påvirkes af, om eksporten foregår til forretningsmæssigt forbundne eller ikke forretningsmæssigt forbundne aktiviteter i Unionen. Med henblik herpå er den relevante pris, der skal tages i betragtning, den pris, til hvilken den pågældende vare sælges til Unionen, og ikke den pris, til hvilken de importerede materialer videresælges af importerende EU-producenter. Endvidere henviser Kommissionen til denne forordnings betragtning 144. Derfor mente Kommissionen, at denne fremgangsmåde var korrekt.

7.2.4.   Anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 9, analogt

(143)

Klageren bemærkede, at Kommissionen burde anvende grundforordningens artikel 2, stk. 9, ved fastsættelsen af eksportpriser for salg foretaget gennem forretningsmæssigt forbundne importører i forbindelse med beregningen af fortjenstmargen. Denne interesserede part bemærkede også, at den foreløbige fremlæggelse af oplysninger i modsætning til sagen om koldvalsede flade produkter ikke udtrykkeligt bekræftede, at denne metode blev brugt.

(144)

Kommissionen bekræftede, at formålet med at beregne en skadesmargen er at fastslå, hvorvidt det at indføre en lavere toldsats (end den, der er baseret på dumpingimporten) for eksportprisen for dumpingimporten ville være tilstrækkeligt til at eliminere den skade, som dumpingimporten har forvoldt. Vurderingen bør foretages på grundlag af eksportprisen, Unionens grænse, som anses for at være et niveau, der kan sammenlignes med EU-erhvervsgrenens pris ab fabrik. Ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne importører beregnes eksportprisen på grundlag af videresalgsprisen til den første uafhængige kunde behørigt justeret i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Da eksportprisen er et nødvendigt element i forbindelse med beregning af skadesmargenen, og da denne bestemmelse i grundforordningen er den eneste, der fastlægger beregningen af eksportprisen, er anvendelsen af denne bestemmelse altså berettiget.

(145)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger angav CISA, at den var overrasket over, at Kommissionen anvendte grundforordningens artikel 2, stk. 9, analogt. Den hævdede, at en sådan anvendelse var i strid med selve grundforordningens artikel 2, stk. 9, og udtryk for et åbenbart urigtigt skøn. Den påstod også, at mindst én af de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven eksporterede via forretningsmæssigt forbundne importører, og at dens endelige told derfor ville blive sat for højt.

(146)

For det første gentog Kommissionen, at grundforordningens artikel 2, stk. 9, er den eneste bestemmelse i grundforordningen, der omtaler beregningen af eksportprisen. Derfor er det berettiget at anvende den ved beregningen af en skadesmargen. For det andet er det i modsætning til det, der påstås, Kommissionens praksis i nyere sager konsekvent (23) at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 9, analogt ved beregningen af en skadesmargen. For det tredje er formålet med skadesmargenberegningerne ikke at måle, i hvor stort omfang de forretningsmæssigt forbundne importørers salg forvolder skade for EU-producenterne, men snarere om eksporten fra de kinesiske eksporterende producenter har en sådan effekt ved hjælp af underbud og målprisunderbud i forhold til EU-producenternes priser. Med henblik herpå er den relevante pris, der skal tages i betragtning, den pris, til hvilken den pågældende vare sælges til Unionen, og ikke den pris, til hvilken de importerede materialer videresælges af importerende EU-producenter. Som konklusion bekræftede Kommissionen, at den har brugt denne metode i fastlæggelsen af eksportpriser for salg foretaget gennem forretningsmæssigt forbundne importører.

7.2.5.   Periode, der skal anvendes ved beregningen af skadesmargen i en sag om trussel om skade

(147)

Klageren kritiserede, at Kommissionen foreløbigt havde anvendt en standardmetode for væsentlig skade, hvor den brugte den gennemsnitlige skadesmargen i hele UP (dvs. 2015). Den gjorde gældende, at dette ikke er en korrekt fremgangsmåde, eftersom margenen for truslen om skade skal afspejle truslen, og hvis truslen bliver til virkelighed senere i UP, skal skadesmargenen afspejle truslens konkrete indvirkning. For at kunne fjerne indvirkningen af truslen om skade bør Kommissionen se på de dele af UP, hvor truslen om skade begyndte at slå igennem. I denne forbindelse henviste klageren til, at truslen om skade begyndte at påvirke EU-stålindustrien fra anden halvdel af 2015 og fremefter. Derfor er det kun anden halvdel af 2015, der bør anvendes ved beregningen af underbuds- og målprisunderbudsmargenerne. Klageren nævnte også, at sager om trusler om skade har til formål at sætte Kommissionen i stand til at handle effektivt og præventivt, før truslen om skade har forårsaget skade. Hvis Kommissionen ikke vil ændre sin metode til beregning af skadesmargen (eller margenen for truslen om skade), ville producenterne skulle vente længere, indtil de har lidt væsentlig skade i et helt år, før de anmoder om beskyttelse mod dumpingimport for at opnå en realistisk skadesmargen. Dette ville være på bekostning af arbejdspladser og industrielle aktiviteter på EU-markedet, ligesom det ville underminere formålet med klagerne om truslen om skade.

(148)

Efter en detaljeret analyse af klagerens argumenter mindede Kommissionen om, at den foreløbigt havde konkluderet, at der var en ændring i omstændighederne, som kan forudses og er umiddelbart forestående ved udgangen af undersøgelsesperioden, hvilket ville skabe en situation, hvori dumpingen vil forårsage skade. I denne forbindelse henviste Kommissionen bl.a. til betragtning 157, 159 og 198 i forordningen om midlertidig told: »Selv om EU-erhvervsgrenen begyndte at rejse sig igen i løbet af 2014 og i det første halvår af 2015, begyndte næsten alle skadesindikatorer at falde drastisk i andet halvår af 2015. Undersøgelsen viste, at denne negative tendens, som begyndte i andet halvår af 2015, ikke blev stoppet i første halvår af 2016.« Og videre i betragtning 163 i forordningen om midlertidig told: »I lyset af det tidsmæssige sammenfald mellem på den ene side den fortsatte vækst i dumpingimporten til konstant faldende priser og på den anden side EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele og prisfald, der førte til yderligere tab, særlig fra andet halvår af 2015 og fremefter, konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten havde en negativ virkning på EU-erhvervsgrenens situation.«

(149)

Hvad angår sagens realitet, konkluderede Kommissionen for det andet, som anført i betragtning 157 i forordningen om midlertidig told, at den negative tendens startede i anden halvdel af 2015 og førte til en ændring i omstændighederne, som klart kan forudses og er umiddelbart forestående, i slutningen af undersøgelsesperioden, hvilket ville skabe en situation, hvor dumpingen ville forårsage skade, hvis der ikke blev truffet nogen foranstaltninger. Dette er i overensstemmelse med det, Kommissionen anførte i betragtning 113 i forordningen om midlertidig told om, at EU-producenterne delvist kunne »rejse sig i løbet af 2014 og første halvår af 2015«. Derfor afspejler anden halvdel af 2015 bedre den faktiske virkning af truslen om skade for EU-erhvervsgrenen, som bør fjernes.

(150)

For det tredje har Domstolen fastslået, at analyse af data fra perioden efter undersøgelsesperioden er særligt relevant i en undersøgelse for at vurdere, hvorvidt der er en trussel om skade, som i sagens natur kræver en fremadrettet analyse. For Kommissionen synes anden halvdel af 2015 at opfylde dette krav bedre, eftersom det er tættere på den fremtidige udvikling end den fulde UP.

(151)

For det fjerde ville en beregning baseret på en fuld undersøgelsesperiode, uanset om der var tegn på negative tendenser, underminere målet om, at man i en sag om trussel om skade skal handle effektivt og præventivt, før truslen om skade har forårsaget skade.

(152)

Af alle de ovenstående grunde accepterede Kommissionen synspunktet om, at perioden for beregning af skadesmargenerne i denne sag burde være baseret på anden halvdel af 2015 og ikke på hele undersøgelsesperioden.

(153)

Derfor anmodede Kommissionen om yderligere data fra de samarbejdsvillige producenter. Den modtog yderligere kvartalsvise UP-data om produktionsomkostningerne pr. varetype fra EU-producenterne i stikprøven og efterprøvede derefter disse data. Efterprøvningen drejede sig udelukkende om de supplerende oplysninger, som der ikke var anmodet om før, og den sikrede, at de oplysninger, som Kommissionen til sidst baserede sine konklusioner på, var pålidelige.

(154)

Da der var en høj grad af samarbejdsvilje blev den endelige skadesmargen for Kina, der er gældende for ikke-stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter, beregnet som gennemsnittet af de tre eksporterende producenter/grupper af virksomheder, der indgik i stikprøven. Den endelige skadesmargen for Kina, der er gældende for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, blev fastsat til niveauet for den højeste margen blandt de tre samarbejdsvillige virksomheder/grupper af virksomheder.

(155)

CISA hævdede efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at hele UP blev anvendt til beregning af EU-erhvervsgrenens målenhedspris, mens kun seks måneder af UP blev anvendt til at beregne enhedssalgsprisen i fri omsætning i EU for de kinesiske eksporterende producenter i Shagang Group. Som følge heraf anmodede CISA Kommissionen om at foretage en ny beregning af begge elementer ved hjælp af de tilgængelige data for samme periode.

(156)

Denne bemærkning viste sig i en analyse at være ukorrekt. Kommissionen genberegnede derfor EU-erhvervsgrenens målenhedspris for de kinesiske eksporterende producenter i Shagang Group ved hjælp af data om produktionsomkostninger for den samme periode (anden halvdel af 2015) som den periode, der blev anvendt til beregningen af enhedssalgsprisen i fri omsætning i EU for alle kinesiske eksporterende producenter.

(157)

Den reviderede beregning førte til, at skadesmargenerne for virksomhederne i Shagang Group faldt fra 36,6 % til 35,9 %.

(158)

Derudover gennemgik Kommissionen de første beregninger af skadesmargenerne for de to andre kinesiske eksporterende producenter. Den oprindelige beregning for Hebei blev vurderet at være korrekt, mens beregningen for Bengang Plates Steel Co., Ltd., viste, at den indeholdt følgende skrivefejl:

Én varetype var uretmæssigt blevet udelukket fra den oprindelige beregning. Den reviderede beregning omfattede dermed denne varetype, da denne varetype både blev solgt af EU-producenterne og af Bengang Plates Steel Co., Ltd.

Nogle værdier i dataene fra EU-erhvervsgrenen var fejlagtigt blevet forbundet i beregningsarket.

Som følge af ovennævnte steg skadesmargenen for denne kinesiske eksporterende producent til 28,1 % (i stedet for 25,5 %).

(159)

Den reviderede beregning af EU-erhvervsgrenens målenhedspris blev meddelt både Shagang Group og Bengang Steel Plates Co., Ltd. den 16. januar 2017. Eftersom det eneste, der blev ændret i forhold til Kommissionens endelige fremlæggelse af oplysninger den 22. december 2016, var EU-erhvervsgrenens målpris, blev begge interesserede parter bedt om at kommentere på disse begrænsede yderligere oplysninger inden den 18. januar 2017. Den modtog imidlertid ikke nogen bemærkninger inden denne dato.

(160)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede en kinesisk eksporterende producent også, at den ikke var overbevist af de anførte grunde, fordi det ville afspejle truslens indvirkning bedre kun at bruge data for anden halvdel af 2015. Det blev også gjort gældende, at enhver selektiv brug af perioden ved beregningen af skadesmargenen ville gøre en sammenligning af dumping- og skadesmargenerne med henblik på »reglen om lavest mulig told« ulogisk og fordrejende og føre til højere margener, end hvis hele 2015 var blevet brugt. Den anmodede derfor Kommissionen om at anvende en periode på 12 måneder til at beregne skadesmargenen, hvilket svarer til den periode, der blev anvendt til at beregne dumpingmargenerne. Der blev modtaget tilsvarende bemærkninger fra den italienske bruger, der tilføjede, at den selektive brug af oplysninger vedrørende en del af UP ikke giver mulighed for en objektiv vurdering af skadestærsklen i den foreliggende sag.

(161)

Kommissionen modtog en lignende bemærkning fra CISA og to kinesiske eksporterende producenter, som begge gjorde gældende, at valget af en periode på seks måneder er en tilsidesættelse af retssikkerheden og de berettigede forventninger. Den anden kinesiske eksporterende producent gjorde i denne forbindelse navnlig gældende, at det at begrænse datasættet til kun seks måneder ikke kan betragtes som positivt bevismateriale som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 2, mens CISA henviste til punkt 5.1 i indledningsmeddelelsen, hvoraf det fremgik, at undersøgelsen af dumping og skade ville omfatte perioden fra 1. januar 2015 til 31. december 2015, og retspraksis.

(162)

Endvidere nævnte én kinesiske eksporterende producent også, at det er Kommissionens faste praksis at afstå fra at bruge data, der kun dækker en del af undersøgelsesperioden, og at den metode, der er anvendt i denne sag, ikke er i overensstemmelse med WTO's antidumpingudvalgs anbefaling om, at dataindsamlingsperioden bør omfatte hele dataindsamlingsperioden for undersøgelsen af dumping.

(163)

Kommissionen har afvist alle disse argumenter som følger: For det første baseres konstateringen af dumping og skade på en undersøgelsesperiode og en betragtet periode, der fastsættes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i grundforordningen og oplyses i indledningsmeddelelsen. På den anden side foreskriver grundforordningen ikke en bestemt metode til beregning af skadesmargenen med henblik på anvendelse af reglen om den lavest mulige told. For det andet indeholder grundforordningen heller ikke nogen specifikke kriterier for fastlæggelsen af den periode, i løbet af hvilken parametrene for beregningen af skadesmargenen vurderes. I den foreliggende sag fandt Kommissionen, at den valgte periode afspejler de særlige forhold i sagen og er relevant inden for rammerne af en fremadrettet analyse. Endvidere har Kommissionen i beregningen af skadesmargenen brugt den samme periode på seks måneder til at sammenligne eksportprisen og målprisen for at sikre en objektiv vurdering.

(164)

I lyset af de spørgsmål, der er nævnt ovenfor i betragtning 135 til 163, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev de endelige skadesmargener genberegnet under anvendelse af data for anden halvdel af 2015. Disse endelige margener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende. De endelige toldsatser vises også her.

Tabel 7

Endelige margener og toldsatser

Kinesiske eksporterende producenter

Endelig dumpingmargen

Endelig skadesmargen

Endelig toldsats

Bengang Steel Plates Co., Ltd.

97,3 %

28,1 %

28,1 %

Hesteel Group Co., Ltd.

95,5 %

18,1 %

18,1 %

Jiangsu Shagang Group

106,9 %

35,9 %

35,9 %

Andre samarbejdsvillige virksomheder

100,5 %

27,3 %

27,3 %

Alle andre virksomheder

106,9 %

35,9 %

35,9 %

(165)

Ovennævnte skadestærskler er rundet ned og, hvor det var relevant, til den nærmeste tiendedel af et tal som følge af bemærkninger fra en eksporterende producent efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(166)

De individuelle virksomhedsspecifikke antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, er fastsat på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret vedrørende disse virksomheder i løbet af undersøgelsen. Disse toldsatser anvendes (i modsætning til den landsdækkende told, der anvendes for så vidt angår »alle andre virksomheder«) derfor kun for så vidt angår import af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, og som er fremstillet af virksomhederne og dermed af de nævnte specifikke retlige enheder. Når den pågældende vare er fremstillet af en anden virksomhed, hvis navn ikke er specifikt opført i den dispositive del af nærværende forordning, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt opførte virksomheder, bør den ved import ikke drage fordel af disse satser, men være omfattet af den toldsats, der anvendes for så vidt angår »alle andre virksomheder«.

(167)

Enhver anmodning om anvendelse af disse antidumpingtoldsatser for individuelle virksomheder (for eksempel efter ændring af enhedens navn eller efter etablering af nye produktions- eller salgsenheder) bør rettes til Kommissionen (*1) med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, salg på hjemmemarkedet eller eksportsalg i forbindelse med — for eksempel — den pågældende navneændring eller den pågældende ændring vedrørende produktions- eller salgsenhederne. Hvis det er relevant, vil nærværende forordning blive ændret gennem opdatering af listen over virksomheder, der nyder fordel af individuelle toldsatser.

(168)

»Hebei Iron & Steel Group Co., Ltd« ændrede sit navn til »Hesteel Group Co., Ltd.« i løbet af undersøgelsen. Nogle af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder har også ændret deres navne. Kommissionen anerkendte disse navneændringer og tilpassede artikel 1, stk. 2.

(169)

Med henblik på at minimere risikoen for omgåelse vurderes der i dette tilfælde at være behov for særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingforanstaltningerne. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende: fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i nærværende forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den dumpingtold, der anvendes for så vidt angår alle andre virksomheder.

7.3.   Frigivelse af midlertidig told

(170)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod én interesseret part, at Kommissionen ikke endeligt kan opkræve den midlertidige told i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 2, medmindre det er påvist, at der ville være opstået væsentlig skade, hvis der ikke var blevet indført midlertidige foranstaltninger før de endelige foranstaltninger.

(171)

I lyset af konklusionerne i denne sag mener Kommissionen, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af den foreløbige antidumpingtold i overensstemmelse med forordningen om midlertidig told, bør frigives i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 2.

(172)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Den pågældende vare omfatter ikke:

produkter af rustfrit stål og kornorienteret silicium-elektrisk stål

produkter af værktøjsstål og hurtigstål

produkter, ikke oprullet, uden reliefmønster, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover, samt

produkter, ikke oprullet, uden reliefmønster, af tykkelse 4,75 mm og derover men ikke over 10 mm og af bredde 2 050 mm og derover.

Den pågældende vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00, 7208 25 00, 7208 26 00, 7208 27 00, 7208 36 00, 7208 37 00, 7208 38 00, 7208 39 00, 7208 40 00, 7208 52 10, 7208 52 99, 7208 53 10, 7208 53 90, 7208 54 00, 7211 13 00, 7211 14 00, 7211 19 00, ex 7225 19 10 (Taric-kode 7225191090), 7225 30 90, ex 7225 40 60 (Taric-kode 7225406090), 7225 40 90, ex 7226 19 10 (Taric-kode 7226191090), 7226 91 91 og 7226 91 99.

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder:

Land

Virksomhed

Endelig toldsats

Taric-tillægskode

Kina

Bengang Steel Plates Co., Ltd.

28,1 %

C157

Handan Iron & Steel Group Han-Bao Co., Ltd.

18,1 %

C158

Hesteel Co., Ltd. Tangshan Branch (24)

18,1 %

C159

Hesteel Co., Ltd. Chengde Branch (25)

18,1 %

C160

Zhangjiagang Hongchang Plate Co., Ltd.

35,9 %

C161

Zhangjiagang GTA Plate Co., Ltd.

35,9 %

C162

Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er anført i bilag I

27,3 %

Se bilaget

Alle andre virksomheder

35,9 %

C999

3.   Anvendelsen af de individuelle antidumpingtoldsatser, der er fastsat for de i stk. 2 nævnte virksomheder, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af en af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at de/n (mængde) af varmvalsede flade produkter af stål, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i (det pågældende land). Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

4.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

5.   Hvis en ny eksporterende producent i Folkerepublikken Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at:

1)

denne ikke eksporterede den i stk. 1 omhandlede vare til Unionen i perioden mellem 1. januar 2015 og 31. december 2015 (»undersøgelsesperioden«)

2)

denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen anden eksportør eller producent i Folkerepublikken Kina, der ved denne forordning er pålagt antidumpingforanstaltninger

3)

denne faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen efter den undersøgelsesperiode, hvorpå foranstaltningerne bygger, eller denne har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen

kan stk. 2 ændres ved at tilføje den nye eksporterende producent til de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven og derfor er omfattet af en individuel toldsats, der ikke overstiger den vejede gennemsnitlige toldsats på 27,3 %.

Artikel 2

De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/181 (26), frigives endeligt.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. april 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1778 af 6. oktober 2016 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 272 af 7.10.2016, s. 33).

(3)  EUT C 58 af 13.2.2016, s. 9.

(4)  Meddelelse om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern, ulegeret stål eller andre former for stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 172 af 13.5.2016, s. 29).

(5)  Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Brasilien, Iran, Rusland, Serbien og Ukraine (EUT C 246 af 7.7.2016, s. 7).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/865 af 31. maj 2016 om indledning af en undersøgelse af den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved at importere visse let ændrede typer af folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og om at registrere denne import (EUT L 144 af 1.6.2016, s. 35).

(7)  Procedurer vedrørende gennemførelsen af den fælles handelspolitik, Europa-Kommissionen, meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 459 af 9.12.2016, s. 17).

(8)  EUT L 23 af 29.1.2016, s. 16.

(9)  EUT L 210 af 4.8.2016, s. 1.

(10)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1329 af 29. juli 2016 om opkrævning af den endelige antidumpingtold på den registrerede import af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation (EUT L 210 af 4.8.2016, s. 27).

(11)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank, Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa (COM(2016) 155 final af 16.3.2016).

(12)  Kilde til kapacitetsoplysninger: OECD — OECD, DSTI/SU/SC(2016)6/Final, 5. september 2016, Directorate for Science, Technology and Innovation, Updated steelmaking capacity figures and a proposed framework for enhancing capacity monitoring activity (Opdaterede tal for kapaciteten i stålindustrien og foreslået ramme for forbedring af kapacitetsovervågningsaktiviteten), bilag 7 ff.

(13)  Kilde til produktionsoplysninger: World Steel Association, Statistisk årbog om stål for 2015 — World Steel Association, Steel Statistical Yearbook 2016, tabel 1 på side 1-2, og tabel 13 på side 35, http://www.worldsteel.org/statistics/statistics-archive/yearbook-archive.html

(14)  Rapport fra OECD's Stålkomité af 8.-9. september 2016, »Updated steelmaking capacity figures and a proposed framework for enhancing capacity monitoring activity« (opdaterede stålkapacitetstal og en foreslået ramme for forbedring af kapacitetsovervågningsaktiviteten).

(15)  Richard Lu, 15. juli 2016, »The downside Chinese steel demand scenario: gory details«, http://www.crugroup.com/about-cru/cruinsight/The_downside_Chinese_steel_demand_scenario_gory_details.

(16)  http://www.businessinsider.com.au/is-it-a-bird-a-plane-no-its-the-coking-coal-price-2016-10

https://www.bloomberg.com/news/articles/2016-09-23/goldman-says-higher-coking-coal-prices-are-here-to-stay.

(17)  Uddrag fra World Steels månedlige opdatering om den kinesiske stålindustri, oktober 2016.

(18)  Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 af 24. september 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 262 af 6.10.2009, s. 19).

(19)  Som forklaret i betragtning (168) nedenfor ændrede gruppen af eksporterende producenter »Hebei Iron & Steel Group« sit navn til »Hesteel Group Co., Ltd.« i løbet af undersøgelsen. De forretningsmæssigt forbundne virksomheder har også ændret deres navne. Kommissionen anerkendte disse navneændringer og tilpassede artikel 1, stk. 2.

(20)  EUT L 210 af 4.8.2016, s. 1.

(21)  Domstolens dom af 7. april 2016, sag C-186/14, præmis 72, som bekræfter Rettens dom af 29. januar 2014 i sag T-528/09, Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union, betragtning 71.

(22)  EUT L 107 af 19.4.2012, s. 5.

(23)  For eksempel kan man henvise til følgende sager:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 217/2013 af 11. marts 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 69 af 13.3.2013, s. 11).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/1953 af 29. oktober 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Japan, Republikken Korea, Den Russiske Føderation og Amerikas Forenede Stater (EUT L 284 af 30.10.2015, s. 109).

(*1)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, 1049 Bruxelles, Belgien.

(24)  Tidligere »Hebei Iron & Steel Co., Ltd. Tangshan Branch«.

(25)  Tidligere »Hebei Iron & Steel Co., Ltd. Chengde Branch«.

(26)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/181 af 10. februar 2016 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation (EUT L 37 af 12.2.2016, s. 1).


BILAG

Land

Navn

Taric-tillægskode

Folkerepublikken Kina

Angang Steel Company Limited

C150

Inner Mongolia Baotou Steel Union Co., Ltd.

C151

Jiangyin Xingcheng Special Steel Works Co., Ltd.

C147

Shanxi Taigang Stainless Steel Co., Ltd.

C163

Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd

C164

Maanshan Iron & Steel Co., Ltd

C165

Rizhao Steel Wire Co., Ltd.

C166

Rizhao Baohua New Material Co., Ltd.

C167

Tangshan Yanshan Iron and Steel Co., Ltd.

C168

Wuhan Iron & Steel Co., Ltd.

C156


6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/97


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/650

af 5. april 2017

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. april 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

EG

350,6

MA

112,2

SN

284,4

TN

214,0

TR

112,4

ZZ

214,7

0707 00 05

TR

155,6

ZZ

155,6

0709 93 10

MA

53,1

TR

148,4

ZZ

100,8

0805 10 22 , 0805 10 24 , 0805 10 28

EG

54,9

IL

78,6

MA

48,3

TN

55,5

TR

75,1

ZZ

62,5

0805 50 10

TR

74,4

ZZ

74,4

0808 10 80

BR

110,7

CL

108,0

CN

161,4

US

133,8

ZA

111,7

ZZ

125,1

0808 30 90

AR

121,6

CL

154,7

CN

90,2

ZA

127,9

ZZ

123,6


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/99


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/651

af 3. april 2017

om beskikkelse af et medlem af Regionsudvalget efter indstilling fra Kongeriget Nederlandene

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til indstilling fra den nederlandske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020.

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget efter udløbet af det mandat, på grundlag af hvilket A. (Annemiek) JETTEN (Mayor of Sluis) blev indstillet.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende beskikkes herved som medlem af Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2020:

A. (Annemiek) JETTEN, Mayor of the municipality of Vlaardingen (ændret mandat).

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 3. april 2017.

På Rådets vegne

R. GALDES

Formand


(1)  Rådets afgørelse (EU) 2015/116 af 26. januar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 20 af 27.1.2015, s. 42).

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2015/190 af 5. februar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 31 af 7.2.2015, s. 25).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2015/994 af 23. juni 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 159 af 25.6.2015, s. 70).


6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/100


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2017/652

af 29. marts 2017

om forslaget til borgerinitiativ »Minority SafePack — one million signatures for diversity in Europe«

(meddelt under nummer C(2017) 2200)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (1), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens afgørelse C(2013) 5969 af 13. september 2013 blev registreringen af forslaget til borgerinitiativ »Minority SafePack — one million signatures for diversity in Europe« afslået. Ved Den Europæiske Unions Rets dom af 3. februar 2017 (sag T-646/13) blev denne afgørelse annulleret med den begrundelse, at Kommissionen har tilsidesat sin begrundelsespligt ved hverken at angive, hvilke af foranstaltningerne — blandt de foranstaltninger, der er indeholdt i bilaget til forslaget til borgerinitiativet — der ikke var omfattet af dens kompetence, eller begrundelserne for denne konklusion. For at kunne træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme Rettens dom, er Kommissionen nødt til at vedtage en ny afgørelse om anmodningen om registrering af forslaget til borgerinitiativ.

(2)

Formålet med forslaget til borgerinitiativ »Minority SafePack — one million signatures for diversity in Europe« er følgende: »Vi opfordrer EU til at forbedre beskyttelsen af personer, der tilhører nationale og sproglige mindretal, og styrke den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen«.

(3)

Målene for forslaget til borgerinitiativ er følgende: »Vi opfordrer EU til at vedtage en række retsakter for at forbedre beskyttelsen af personer, der tilhører nationale og sproglige mindretal, og styrke den kulturelle og den sproglige mangfoldighed i EU. Det omfatter foranstaltninger i forhold til regionale sprog og mindretalssprog, uddannelse og kultur, regionalpolitik, borgerdeltagelse, ligebehandling, medieindhold såvel som statsstøtte ydet af lokale myndigheder«.

(4)

Bilaget til forslaget til borgerinitiativ henviser særligt til 11 EU-retsakter, som Kommissionen ifølge forslaget til borgerinitiativ bør stille forslag til, navnlig følgende:

a)

en henstilling til Rådet »om beskyttelse og fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen« på grundlag af artikel 167, stk. 5, andet led, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og artikel 165, stk. 4, andet led, i TEUF

b)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse eller forordning på grundlag af artikel 167, stk. 5, første led, i TEUF og artikel 165, stk. 4, første led, i TEUF med det formål at tilpasse »finansieringsprogrammerne med henblik på at lette adgangen til små regionale sprog og mindretalssprog«

c)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse eller forordning under anvendelse af artikel 167, stk. 5, første led, i TEUF og artikel 165, stk. 4, første led, i TEUF med det formål at skabe et center for sproglig mangfoldighed, der vil styrke bevidstheden omkring betydningen af regionale sprog og mindretalssprog, og som vil fremme mangfoldighed på alle niveauer, og som hovedsageligt vil være finansieret af Unionen

d)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning på grundlag af artikel 177 i TEUF og 178 i TEUF med det formål at tilpasse de fælles bestemmelser for EU's regionalfonde således, at beskyttelsen af mindretal og fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed bliver inkluderet heri som tematiske mål

e)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning på grundlag af artikel 173, stk. 3, i TEUF og artikel 182, stk. 1, i TEUF med det formål at ændre forordningen om »Horisont 2020«-programmet med henblik på at forbedre forskning i den merværdi, som nationale mindretal og den kulturelle og sproglige mangfoldighed kan bidrage med i forbindelse med den sociale og økonomiske udvikling i EU's regioner

f)

Rådets direktiv, forordning eller afgørelse på grundlag af artikel 20, stk. 2, i TEUF og artikel 25 i TEUF med henblik på inden for Unionen at styrke stillingen for borgere, der tilhører et nationalt mindretal, med det formål at sørge for, at deres legitime bekymringer tages i betragtning i forbindelse med valget af medlemmer til Europa-Parlamentet

g)

effektive foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling og fremme ligebehandling, herunder for nationale mindretal, navnlig gennem en revision af de eksisterende direktiver om ligebehandling på grundlag af artikel 19, stk. 1, i TEUF

h)

ændringer af EU-lovgivningen med henblik på at sikre nærmest ligebehandling af statsløse i forhold til EU-borgere på grundlag af artikel 79, stk. 2, i TEUF

i)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning på grundlag af artikel 118 i TEUF med henblik på at indføre en ensartet ophavsret, der ville gøre det muligt at betragte hele Unionen som et indre marked i forhold til ophavsrettigheder

j)

en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (2) med henblik på at sikre den frie udveksling af tjenesteydelser og modtagelsen af audiovisuelt indhold i regioner, hvor der bor nationale mindretal, på grundlag af artikel 53, stk. 1, i TEUF og artikel 63 i TEUF

k)

Rådets forordning eller afgørelse med henblik på en gruppefritagelse for projekter, der fremmer nationale mindretal og deres kultur på grundlag af artikel 109 i TEUF, artikel 108, stk. 4, i TEUF eller artikel 107, stk. 3, litra e), i TEUF.

(5)

Der kan vedtages EU-retsakter med henblik på gennemførelsen af traktaterne

på områderne forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie, bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning, ikke-kommercielle kulturudvekslinger og kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor

inden for udvikling af den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog

i forbindelse med fastlæggelse af opgaver, prioriterede mål og organisering af strukturfondene, forudsat at de foranstaltninger, der skal finansieres, styrker den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU

om specifikke foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes tiltag med henblik på at nå målene om at fremskynde industriens tilpasning til strukturforandringer, fremme et klima, der er gunstigt for initiativer og udvikling af virksomheder overalt i Unionen, navnlig små og mellemstore virksomheder, fremme et klima, der er gunstigt for samarbejde mellem virksomheder, og fremme bedre udnyttelse af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling

på området forskning og teknologisk udvikling i form af et flerårigt rammeprogram om de videnskabelige og teknologiske mål, der skal opnås ved Unionens aktiviteter, og de relevante prioriteter, hovedlinjerne i disse aktioner og det samlede maksimumsbeløb og de nærmere vilkår for Unionens finansielle deltagelse i rammeprogrammet samt de påtænkte aktioners respektive andele

på området rettigheder for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, herunder betingelserne for fri bevægelighed og ophold i de øvrige medlemsstater

som led i indførelsen af europæiske beskyttelsesbeviser for at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen samt indførelse af centraliserede tilladelses-, koordinations- og kontrolordninger på EU-niveau

med henblik på samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed

til bestemmelse af de kategorier af statsstøtte, der er fritaget for proceduren i artikel 108, stk. 2, i TEUF.

(6)

Af disse grunde — og for så vidt som formålet med nærværende forslag til borgerinitiativ er at udvirke forslag til EU-retsakter til gennemførelse af traktaterne som omhandlet i litra a)-e) og h)-k) i betragtning 4 — falder forslaget til borgerinitiativ ikke åbenbart uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne, jf. forordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(7)

En EU-retsakt med henblik på gennemførelse af traktaterne kan ikke vedtages med henblik på inden for Unionen at styrke stillingen for borgere, der tilhører et nationalt mindretal, med det formål at sørge for, at deres legitime bekymringer tages i betragtning i forbindelse med valget af medlemmer til Europa-Parlamentet. Artikel 20, stk. 2, i TEUF omhandler unionsborgernes rettigheder. Disse rettigheder indebærer bl.a., at de har valgret og er valgbare ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor de har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat. I henhold til artikel 25 i TEUF kan Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter en særlig lovgivningsprocedure og efter Europa-Parlamentets godkendelse, på grundlag af en rapport fra Kommissionen vedtage bestemmelser med henblik på at styrke eller udbygge de rettigheder, der er nævnt i artikel 20, stk. 2. De rettigheder, der styrkes eller udbygges med sådanne bestemmelser, skal imidlertid være rettet mod andre medlemsstater end den, hvor den pågældende unionsborger er statsborger, eller mod Unionens institutioner. Den retsakt, der tilsigtes med forslaget til borgerinitiativ »Minority SafePack — one million signatures for diversity in Europe«, indeholder imidlertid ingen tilsvarende ordlyd. Den ville derfor også skabe rettigheder, der kan gøres gældende over for den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger. Derfor kan artikel 25 og artikel 20, stk. 2, i TEUF ikke tjene som hjemmel for vedtagelsen af en EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne »med henblik på inden for Unionen at styrke stillingen for borgere, der tilhører et nationalt mindretal, med det formål at sørge for, at deres legitime bekymringer tages i betragtning i forbindelse med valget af medlemmer til Europa-Parlamentet«. Da den retsakt, der tilsigtes med forslaget til borgerinitiativ »Minority SafePack — one million signatures for diversity in Europe«, i det væsentlige vedrører de bestemmelser, der er nødvendige for almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, er det den sidstnævnte institution, som i overensstemmelse med artikel 223 i TEUF udarbejder et forslag om at fastsætte disse bestemmelser ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles for alle medlemsstater. Kommissionen har derfor ikke beføjelse i henhold til traktaterne til at fremsætte et forslag til en sådan retsakt.

(8)

Det er heller ikke muligt at vedtage en EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne med hensyn til effektive foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling og fremme ligebehandling, herunder for så vidt angår nationale mindretal, bl.a. i form af en revision af eksisterende direktiver om ligebehandling. Selv om EU-institutionerne uanset deres aktivitetsområde i henhold til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union skal respektere den »kulturelle og sproglige mangfoldighed« og under anvendelse af artikel 21, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er forpligtet til at undgå enhver forskelsbehandling på grund af »tilhørsforhold til et nationalt mindretal«, skaber ingen af disse bestemmelser noget retsgrundlag for tiltag fra institutionernes side i denne henseende. Ifølge artikel 19 i TEUF kan Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter en særlig lovgivningsprocedure og efter Europa-Parlamentets godkendelse, med forbehold af traktaternes øvrige bestemmelser og inden for rammerne af de beføjelser, som traktaterne tillægger Unionen, træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Denne udtømmende liste over former for forskelsbehandling omfatter imidlertid ikke tilhørsforhold til et nationalt mindretal. Følgelig kan artikel 19 i TEUF ikke udgøre retsgrundlaget for vedtagelsen af en EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne med hensyn til forslag til »effektive foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling og fremme ligebehandling, herunder for nationale mindretal«.

(9)

Af disse grunde — og for så vidt som formålet med nærværende forslag til borgerinitiativ er at udvirke forslag til EU-retsakter til gennemførelse af traktaterne som omhandlet i litra f) og g) i betragtning 4 — falder forslaget til borgerinitiativ åbenbart uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne, jf. forordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(10)

Traktaten om Den Europæiske Union styrker unionsborgerskabet og skaber øget demokrati i den måde, hvorpå Unionen fungerer, ved bl.a. at sikre, at alle borgere får ret til at deltage i det demokratiske liv i Unionen via et europæisk borgerinitiativ.

(11)

Derfor bør de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ, være klare, enkle og brugervenlige samt stå i et rimeligt forhold til borgerinitiativets art for at fremme borgernes deltagelse og gøre Unionen mere tilgængelig.

(12)

Forslaget til borgerinitiativ »Minority SafePack — one million signatures for diversity in Europe« bør derfor registreres. Støttetilkendegivelser til dette forslag til borgerinitiativ bør indsamles, for så vidt som dets formål er at udvirke et forslag til en EU-retsakt til gennemførelse af traktaterne, jf. litra a)-e) og h)-k) i betragtning 4 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Forslaget til borgerinitiativ »Minority SafePack — one million signatures for diversity in Europe« registreres hermed.

2.   Støttetilkendegivelser til dette forslag til borgerinitiativ kan indsamles på grundlag af en forståelse af, at forslaget har til formål at udvirke forslag fra Kommissionen til

en henstilling fra Rådet om »beskyttelse og fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen«

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse eller forordning med det formål at tilpasse »finansieringsprogrammerne med henblik på at lette adgangen til små regionale sprog og mindretalssprog«

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse eller forordning med det formål at skabe et center for sproglig mangfoldighed, der vil styrke bevidstheden omkring betydningen af regionale sprog og mindretalssprog, og som vil fremme mangfoldighed på alle niveauer, og som hovedsageligt vil være finansieret af Unionen

en forordning med det formål at tilpasse de fælles bestemmelser for opgaver, prioriterede mål og organisering af strukturfondene således, at beskyttelsen af mindretal og fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed bliver inkluderet heri, forudsat at de foranstaltninger, der skal finansieres, styrker den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU

Europa-Parlamentets og Rådets forordning med det formål at ændre forordningen om »Horisont 2020«-programmet med henblik på at forbedre forskning i den merværdi, som nationale mindretal og den kulturelle og sproglige mangfoldighed kan bidrage med i forbindelse med den sociale og økonomiske udvikling i EU's regioner

ændringer af EU-lovgivningen med henblik på at sikre nærmest ligebehandling af statsløse i forhold til EU-borgere

Europa-Parlamentets og Rådets forordning med henblik på at indføre en ensartet ophavsret, der ville gøre det muligt at betragte hele Unionen som et indre marked i forhold til ophavsrettigheder

en ændring af direktiv 2010/13/EU med henblik på at sikre den frie udveksling af tjenesteydelser og modtagelsen af audiovisuelt indhold i regioner, hvor der bor nationale mindretal

Rådets forordning eller afgørelse med henblik på en gruppefritagelse for projekter, der fremmer nationale mindretal og deres kultur, fra proceduren i artikel 108, stk. 2, i TEUF.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 3. april 2017.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til initiativtagerne (medlemmerne af borgerkomitéen) til forslaget til borgerinitiativet »Minority SafePack — one million signatures for diversity in Europe«, som repræsenteres ved Hans Heinrich HANSEN og Hunor KELEMEN, der fungerer som kontaktpersoner.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. marts 2017.

På Kommissionens vegne

Frans TIMMERMANS

Førstenæstformand


(1)  EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).