6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/1

(1)

Rumæniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Novac afumat din Țara Bârsei« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Novac afumat din Țara Bârsei« registreres —

6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/3

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2016/2285 (2) er der fastsat kvoter for 2017.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2017, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/5

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2017/127 (2) er der fastsat kvoter for 2017.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2017, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/7

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2017/127 (2) er der fastsat kvoter for 2017.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2017, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/9

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) er der fastsat grænseværdier for ikke-dioxinlignende polychlorerede biphenyler (i det følgende benævnt »PCB'er«), dioxiner og furaner og for summen af dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB'er i visse fødevarer.

(2)

Ved Kommissionens henstilling 2013/711/EU (3) er der fastsat indgrebsværdier for at anspore til en proaktiv fremgangsmåde, der skal reducere forekomsten af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og polychlorerede dibenzofuraner (i det følgende benævnt »PCDD'er«/»PCDF'er«) og dioxinlignende PCB'er i fødevarer. Disse indgrebsværdier er et redskab, som de kompetente myndigheder og virksomhedsledere anvender til at sætte fokus på de tilfælde, hvor det er relevant at identificere en forureningskilde og træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 589/2014 (4) er der fastsat særlige bestemmelser om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er.

(4)

Bestemmelserne i nærværende forordning vedrører udelukkende prøveudtagning og analyse af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er med henblik på anvendelsen af forordning (EF) nr. 1881/2006 og henstilling 2013/711/EU. De berører ikke strategien for prøveudtagningen eller omfanget og hyppigheden af prøveudtagningen som fastsat i bilag III og IV til Rådets direktiv 96/23/EF (5). De berører ikke kriterierne for målretning af prøveudtagningen som fastsat i Kommissionens beslutning 98/179/EF (6).

(5)

Det bør sikres, at ledere af fødevarevirksomheder, der foretager kontrol i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (7), anvender prøvetagningsmetoder, der svarer til de prøvetagningsmetoder, der fastsættes ved denne forordning, for at sikre, at de prøver, der udtages i forbindelse med de pågældende kontroller, er repræsentative prøver. EU-referencelaboratoriet for dioxiner og PCB'er har desuden dokumenteret, at analyseresultater i visse tilfælde ikke er pålidelige, hvis kriterierne for metodens ydeevne som fastsat i nærværende forordning ikke anvendes af laboratorier, der analyserer prøver udtaget af ledere af fødevarevirksomheder i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 852/2004. Det bør derfor gøres obligatorisk at anvende kriterierne for metodens ydeevne også i forbindelse med analyse af de pågældende prøver.

(6)

I betragtning af at den fremgangsmåde, hvor der anvendes en beslutningsgrænse for at sikre, at et analyseresultat med en vis sandsynlighed ligger over grænseværdien, jf. Kommissionens beslutning 2002/657/EF (8), ikke længere anvendes i forbindelse med analyse af dioxiner og PCB'er i fødevarer, bør denne fremgangsmåde udgå, og kun den fremgangsmåde, hvor den ekspanderede usikkerhed beregnes, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, hvilket giver et konfidensniveau på ca. 95 %, bør bevares.

(7)

I overensstemmelse med rapporteringskravene i forbindelse med bioanalytiske screeningsmetoder bør der også fastsættes fysisk-kemiske metoder til anvendelse i forbindelse med screeningsspecifikke rapporteringskrav.

(8)

I betragtning af at analysen af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i de fleste tilfælde foretages sammen, bør kriterierne for metodens ydeevne for så vidt angår ikke-dioxinlignende PCB'er tilpasses kriterierne for metodens ydeevne for så vidt angår dioxiner og dioxinlignende PCB'er. Dette er en forenkling, der i praksis ikke indebærer betydelige ændringer, da kvalifikator-ionernes relative intensitet i forhold til mål-ionerne for så vidt angår ikke-dioxinlignende PCB'er er > 50 %.

(9)

Det foreslås desuden at foretage endnu en række mindre ændringer af de nuværende bestemmelser, hvilket kræver, at forordning (EU) nr. 589/2014 ophæves og afløses af en ny forordning for at sikre tekstens læsbarhed.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/35

(1)

Der er opstået en fejl i den lettiske sprogudgave af Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 (2), som ændret ved forordning (EU) nr. 691/2013 (3). Det er derfor nødvendigt at berigtige teksten i fodnoterne til tabellerne i punkt 5.1.1, 5.1.3 og 5.1.5 i bilag I i den lettiske sprogudgave af forordning (EF) nr. 152/2009. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt.

(2)

Forordning (EF) nr. 152/2009 bør derfor berigtiges i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/36

(1)

Den første årsregnskabsafslutningsprocedure i medfør af artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/378 (2) viste, at der er behov for at tydeliggøre situationen, hvad angår årlige forfinansieringsbeløb, der ikke er fuldt afsluttet i de fremlagte årsregnskaber.

(2)

Det er nødvendigt at fastsætte retningslinjer for gennemførelsen af proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning, navnlig reglerne om kriterierne for at fastslå størrelsen af den finansielle korrektion, som Kommissionen kan anvende i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 514/2014 efter afslutningen af denne procedure.

(3)

Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre ligebehandling af alle medlemsstater er det vigtigt at præcisere kriterierne for at fastslå, om der er alvorlige mangler, der forhindrer, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, definere de væsentligste former for mangler og fastsætte kriterierne for fastlæggelse af størrelsen af den finansielle korrektion.

(4)

Gennemførelsesforordning (EU) 2015/378 bør derfor ændres.

(5)

Bestemmelserne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra udvalget vedrørende Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden For Intern Sikkerhed —

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

2)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 3a

Kriterierne for fastlæggelse af mangler, der forhindrer, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt

1.   Kommissionen baserer sin vurdering af, om forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, på resultaterne af alle foreliggende revisioner foretaget af medlemsstaterne, Kommissionens tjenestegrene og Revisionsretten, resultaterne af de undersøgelser, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig har foretaget, og alle andre oplysninger om overholdelse af de udpegelseskriterier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1042/2014 (*1).

Kommissionens vurdering omfatter det nationale programs interne kontrolforhold, den ansvarlige myndigheds forvaltning- og kontrolaktiviteter og revisionsmyndighedens revisionsaktiviteter, og den baseres på kontrol af, at de centrale krav, der er anført i tabel 1 i bilaget, overholdes.

2.   Kontrollen med, at de centrale krav, der er omhandlet i stk. 1, i henhold til de kategorier, der er opstillet i tabel 2 i bilaget, overholdes, skal anvendes til at vurdere, hvor effektivt den enkelte kompetente myndighed fungerer, og til at drage en samlet konklusion, hvad angår forvaltnings- og kontrolsystemet. Der skal tages hensyn til alle skærpende eller formildende omstændigheder i den overordnede konklusion vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemet.

3.   Hvis det vurderes, at nogen af de centrale krav 2, 4, 5, 8, 11, 12 eller 14 i tabel 1 i bilaget eller at to eller flere af de øvrige centrale krav i tabellen falder inden for kategori 3 eller 4 i tabel 2 i bilaget, skal det betragtes som en type alvorlig mangel, der forhindrer, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt.

Artikel 3b

Kriterier for anvendelse og fastsættelse af størrelsen af de finansielle korrektioner

1.   Kommissionen anvender finansielle korrektioner, når den konstaterer en eller flere individuelle eller systemiske uregelmæssigheder eller en eller flere mangler, der forhindrer, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt (»systemmangler«).

I denne forordning forstås ved uregelmæssighed enhver overtrædelse af EU-retten eller national ret eller enhver overtrædelse af de nationale regler, som kan tilskrives en eller flere støttemodtageres handling eller en undladelse, som skader eller kan skade Den Europæiske Unions almindelige budget ved afholdelse af en uretmæssig udgift herover.

Størrelsen af den finansielle korrektion fastsættes på individuelt basis, når det er muligt, og skal svare nøjagtigt til det udgiftsbeløb, der fejlagtigt blev afholdt over Unionens almindelige budget.

Hvis Kommissionen konstaterer uregelmæssigheder i en repræsentativ stikprøve af udgifterne i alle eller en del af et nationalt program, men det ikke er omkostningseffektivt at kontrollere den formelle rigtighed af de øvrige udgifter, kan korrektionen fastsættes ved ekstrapolering af resultaterne af undersøgelsen af stikprøven til resten af den population, den blev udtaget fra.

Hvis Kommissionen konstaterer systemiske uregelmæssigheder eller systemmangler, men det ikke er muligt, ikke engang ved ekstrapolering, at kvantificere korrektionen nøjagtigt, anvendes der en fast finansiel korrektion på den anmeldte udgift for den del af systemet, der er påvirket, i overensstemmelse med de vejledende kriterier og satser, der er fastsat i stk. 2 og 3.

Der kan også anvendes faste korrektioner i forbindelse med individuelle uregelmæssigheder.

2.   Størrelsen af den faste korrektion fastsættes under hensyntagen til følgende faktorer:

3.   Korrektionens størrelse fastsættes som følger:

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet kan satsen reduceres til 2 %, hvis arten og alvorlighedsgraden af uregelmæssigheden eller systemmanglen ikke anses for at begrunde en korrektionssats på 5 %.

4.   Hvis den eller de samme uregelmæssigheder eller mangler konstateres igen i det efterfølgende regnskabsår, fordi de kompetente myndigheder ikke har truffet passende korrigerende foranstaltninger efter anvendelsen af en finansiel korrektion i et regnskabsår, kan den faste korrektionssats som følge af den eller de vedvarende uregelmæssigheder eller mangler øges til et niveau, der ikke overstiger den nærmeste højere sats, der er fastsat i stk. 3.

(*1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1042/2014 af 25. juli 2014 om supplerende bestemmelser til forordning (EU) nr. 514/2014 med hensyn til udpegelsen af de ansvarlige myndigheder og disses forvaltnings- og kontrolopgaver og med hensyn til revisionsmyndighedernes status og forpligtelser (EUT L 289 af 3.10.2014, s. 3).«"

3)

Et nyt bilag tilføjes som fastsat i bilaget til denne forordning.

6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/41

(1)

Mellem den 1. august og den 30. september 2016 bekræftede og anmeldte de polske myndigheder en række udbrud af afrikansk svinepest, der skyldes menneskelige faktorer, til Kommissionen. Denne epidemi var særlig alvorlig, fordi forekomsten af virusset blev bekræftet på adskillige bedrifter med tamsvin i et relativt stort geografisk område.

(2)

Polen traf omgående de nødvendige dyresundhedsmæssige foranstaltninger i henhold til Rådets direktiv 2002/60/EF (2), hvorved der er fastsat minimumsforanstaltninger, som skal gennemføres i Unionen til bekæmpelse af afrikansk svinepest. Polen traf navnlig kontrol-, overvågnings- og forebyggelsesforanstaltninger i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (3) som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1236 (4), (EU) 2016/1372 (5), (EU) 2016/1405 (6) og (EU) 2016/1900 (7) og oprettede beskyttelses- og overvågningszoner i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1367 (8) og (EU) 2016/1406 (9).

(3)

Med henblik på at forhindre spredning af afrikansk svinepest og for at hindre yderligere forstyrrelser i handelen i og uden for Polen, gennemførte myndighederne desuden yderligere forebyggende foranstaltninger i de berørte områder. Navnlig er der gennemført strengere overvågningsforanstaltninger for flytning og transport af svin, og for afsætningen af svin på det indenlandske marked gælder der restriktioner, der er mere vidtgående end dem, der er fastsat ved gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU.

(4)

Det lykkedes Polen at undgå yderligere smittespredning ved at anvende disse foranstaltninger. Unionens og de nationale dyresundhedsforanstaltninger blev anvendt indtil den 18. november 2016 på alle berørte bedrifter.

(5)

Polen meddelte Kommissionen, at de nævnte foranstaltninger havde indvirkning på et meget stort antal svinebedrifter, og at de pågældende producenter havde lidt indkomsttab, som ikke var berettiget til støtte fra Unionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 (10). Den 4. november 2016 modtog Kommissionen en formel anmodning fra Polen om medfinansiering af visse ekstraordinære støtteforanstaltninger i henhold til artikel 220, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(6)

For svin, der er opdrættet i de berørte områder, bør støtten kun ydes for slagtede dyr. Det støttebeløb, der skal udbetales for slagtede dyr, bør udtrykkes som et beløb pr. kg for et begrænset antal dyr. Støttebeløbet bør fastsættes under hensyntagen til de priser, som Polen har indsamlet, samt oplysninger fra fakturaer med hensyn til de priser, der faktisk blev betalt til producenterne fra de områder, der er omfattet af dyresundhedsmæssige foranstaltninger.

(7)

I lyset af oplysningerne fra Polen bør det maksimale antal dyr, der er berettigede til finansiering, fastsættes på grundlag af anmodningen fra samme medlemsstat.

(8)

For at undgå enhver risiko for dobbeltfinansiering må der ikke være blevet ydet kompensation for tab i form af statsstøtte eller forsikringer, og støtten bør begrænses til støtteberettigede dyr, for hvilke der ikke er modtaget økonomisk støtte fra Unionen i henhold til forordning (EU) nr. 652/2014.

(9)

Det bør fastsættes, at de kompetente polske myndigheder skal træffe alle nødvendige foranstaltninger og udføre alle påkrævede kontroller og underrette Kommissionen herom. Disse kontroller bør navnlig omfatte forudgående kontroller, for så vidt angår støtteberettigelsen og støtteansøgningens korrekthed.

(10)

Omfanget og varigheden af de ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger, der fastsættes i denne forordning, bør begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at støtte markedet. Navnlig bør de ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger kun gælde for svineproduktion på bedrifter i de berørte afgrænsede områder, der er omfattet af de dyresundhedsmæssige foranstaltninger, der er fastsat i EU-lovgivningen og den nationale lovgivning vedrørende udbruddene af afrikansk svinepest i perioden fra den 1. august til den 18. november 2016.

(11)

Restriktionerne for flytning og transport af svin har været gældende i de pågældende områder i flere uger, og denne situation har ført til markedsforstyrrelser, en væsentlig nedgang i priserne og tab for producenterne samt en væsentlig forøgelse af dyrenes vægt og dermed en uacceptabel situation i dyrevelfærdsmæssig henseende. De foranstaltninger, der vedtages ved denne forordning, bør derfor omfatte dyr leveret til slagterier fra den 1. august til den 30. november.

(12)

For at sikre en forsvarlig budgetmæssig forvaltning af disse ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger og for at sikre producenterne rettidig betaling bør artikel 5, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (11) ikke finde anvendelse, og betalinger foretaget af Polen til støttemodtagerne efter den 30. september 2017 bør ikke være berettiget til medfinansiering fra Unionen.

(13)

For at Unionen kan udøve finansiel kontrol skal Polen give Kommissionen meddelelse om regnskabsafslutning for betalingerne.

(14)

Eftersom restriktionerne i forbindelse med udbruddene af afrikansk svinepest trådte i kraft på forskellige datoer i de berørte områder, og eftersom nærværende forordning ikke fastsætter en frist for indsendelse af støtteansøgninger, bør ikrafttrædelsesdatoen for nærværende forordning være den dato, der er omhandlet i artikel 29, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014.

(15)

For at sikre at Polen straks gennemfører disse foranstaltninger, bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

a)

søer henhørende under KN-kode 0103 92 11

b)

andre svin henhørende under KN-kode 0103 92 19.

a)

dyrene blev opdrættet i de områder i Polen, der er omhandlet i stk. 1, og var genstand for visse markedsføringsrestriktioner på grund af afrikansk svinepest på et hvilket som helst tidspunkt i perioden fra den 1. august 2016 til den 18. november 2016

b)

dyrene var til stede i de i stk. 1 omhandlede områder den dato, hvor området blev genstand for restriktioner, eller de blev født og opdrættet i de pågældende områder efter denne dato

c)

dyrene blev slagtet i perioden fra den 1. august 2016 til den 30. november 2016

d)

producenten, der ansøger om støtten (»ansøgeren«) modtager ikke statsstøtte, forsikringer eller støtte finansieret med tilskud fra Unionen i henhold til forordning (EU) nr. 652/2014 for disse dyr.

a)

0,23 EUR pr. kg pr. svin med en slagtevægt på 93 kg eller derunder

b)

0,34 EUR pr. kg pr. svin med en slagtevægt på over 93 kg, men ikke over 105 kg

c)

0,46 EUR pr. kg pr. svin med en slagtevægt på over 105 kg.

a)

ansøgerens støtteberettigelse

b)

for hver støtteberettiget ansøger den mængde og prisforskel, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2

c)

at de støtteberettigede ansøgere ikke har modtaget støtte fra andre kilder som kompensation for tab på grund af slagtningen af dyrene

d)

at dyrene, som der ydes støtte for, opfylder betingelserne i forbindelse med de restriktioner, der gælder for områderne omhandlet i artikel 1, stk. 1.

6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/48

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1942/2004 (2) en endelig antidumpingtold på importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«). Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold, og de indførte toldsatser varierede fra 6,5 % til 23,5 % for fire producenter og lå på 66,7 % for alle andre producenter. Efter en udløbsundersøgelse blev disse foranstaltninger opretholdt ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011 (3) (»den tidligere undersøgelse«).

(2)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (4) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af foranstaltningerne over for Kina i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (5) (»anmodningen om en udløbsundersøgelse« eller »anmodningen«).

(3)

Anmodningen blev indgivet den 22. oktober 2015 af European Panel Federation (»EPF«) (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af okoumé-krydsfiner. Anmodningen begrundes med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(4)

Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 29. januar 2016 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009.

(5)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(6)

Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, de øvrige kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina, de importører/brugere, som den vidste var berørt, samt myndighederne i Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(7)

Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(8)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(9)

I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning.

(10)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(11)

Da der kun var to virksomheder i Kina, som gav sig til kende, var stikprøveudtagning ikke nødvendig.

(12)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative produktionsmængde og under hensyntagen til salgsmængden og den geografiske spredning. Stikprøven bestod af fem EU-producenter. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for omkring 74 % af den samlede EU-produktion i NUP. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og den foreløbige stikprøve blev derfor godkendt. Stikprøven anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(13)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(14)

Omkring 35 kendte potentielle importører/brugere blev kontaktet i den indledende fase og blev opfordret til at gøre rede for deres aktiviteter og til at udfylde det stikprøveskema for ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der var vedlagt indledningsmeddelelsen, hvis det var relevant.

(15)

13 importører indsendte stikprøveskemaet. De anførte alle, at de ikke importerede okoumé-krydsfiner fra Kina. På dette grundlag blev stikprøveudtagning ikke anset for at være hensigtsmæssig.

(16)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet skade, og med henblik på at fastslå Unionens interesser.

(17)

Kommissionen sendte spørgeskemaer beregnet til eksporterende producenter til to virksomheder i Kina, der er omhandlet i betragtning 11, tolv kendte producenter i potentielle referencelande (Gabon, Marokko, Schweiz og Tyrkiet) og de fem EU-producenter i stikprøven.

(18)

Kun én virksomhed i Kina besvarede spørgeskemaet delvis, mens der blev modtaget fuldstændige spørgeskemabesvarelser fra to producenter i Gabon, én producent i Marokko og fem EU-producenter i stikprøven.

(19)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(20)

Den 13. februar underrettede Kommissionen alle interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger, og opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

(21)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og defineres som følger: krydsfiner, der udelukkende består af trælag, hvoraf det enkelte lag ikke må være over 6 mm tykt, og mindst et af de ydre lag skal være af okoumé, der ikke er belagt med en permanent film af andre materialer, med oprindelse i Kina og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4412 31 10 (Taric-kode 4412311010). Den pågældende vare anvendes til en lang række endelige anvendelser. Den anvendes af snedkere og tømrere til udendørs formål i bygningsindustrien, f.eks. til forskalling og beklædning, herunder beklædning af udvendige sokler og rækværker og beklædning af flodbredder. Den anvendes også til mere dekorative formål, bl.a. i forbindelse med vejtransport (i f.eks. biler, busser, campingvogne, autocampere), søtransport (i lystfartøjer), møbelindustrien og fremstilling af døre.

(22)

Der er to hovedtyper okoumé-krydsfiner, nemlig krydsfiner fremstillet udelukkende af okoumé (»ren okoumé«) og krydsfiner med mindst ét yderlag fremstillet af okoumé og resten af andre træsorter (»okoumé-yderlag«) (sidstnævnte betegnes også »combi« eller »twin«). Begge hovedtyper okoumé-krydsfiner ser ens ud. Trods deres forskellige mekaniske egenskaber har de alle samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendes til samme grundlæggende formål.

(23)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(24)

Kommissionen konkluderede, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(25)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(26)

Som nævnt ovenfor i betragtning 18 var der kun én virksomhed i Kina, der besvarede spørgeskemaet delvis. Denne virksomhed meddelte, at den hverken producerede eller solgte okoumé-krydsfiner i den betragtede periode.

(27)

I lyset af manglende samarbejdsvilje hos andre producenter i Kina meddelte Kommissionen de kinesiske myndigheder, at i henhold til grundforordningens artikel 18 kan de foreliggende faktiske oplysninger anvendes. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om en indgriben fra høringskonsulentens side fra de kinesiske myndigheder.

(28)

På dette grundlag og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping nedenfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, herunder:

Databasen over kinesiske eksportstatistikker kunne ikke anvendes, da dens indkodningsstruktur ikke var tilstrækkeligt præcis til at give brugbare oplysninger.

(29)

Eurostat-statistikkerne og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, angav ingen import af den pågældende vare fra Kina i NUP; derfor kunne det ikke fastslås, at der fandt dumping sted i denne periode på EU-markedet.

(30)

Dumpingberegningerne blev foretaget i forbindelse med vurderingen af sandsynligheden for fornyet dumping.

(31)

For at fastslå sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, blev følgende elementer analyseret: i) mulige dumpingniveauer på EU-markedet og i andre tredjelande, ii) produktion og produktionskapacitet i Kina og iii) EU-markedets tiltrækningskraft.

(32)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping nedenfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, nemlig de kilder, der er nævnt i betragtning 28.

(33)

Fire eksporterende producenter blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for de resterende eksporterende producenter fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Af den grund skulle der vælges et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(34)

Tyrkiet blev valgt som referenceland i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere undersøgelse. I den nuværende undersøgelses indledningsmeddelelse foreslog Kommissionen at anvende Tyrkiet som referenceland.

(35)

Kommissionen indhentede oplysninger om producenter af okoumé-krydsfiner i andre potentielle referencelande og kontaktede kendte producenter af okoumé-krydsfiner i Gabon, Marokko og Schweiz og opfordrede dem til at indsende de nødvendige oplysninger.

(36)

To producenter i Gabon og én producent i Marokko gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger. Ingen af de tyrkiske producenter samarbejdede.

(37)

Gabon blev ikke anset for et passende referenceland, eftersom lokale producenter af okoumé-krydsfiner havde en klar komparativ fordel i form af meget lavere omkostninger til råvarer (7), det produkt, der fremstilledes i Gabon og solgtes på hjemmemarkedet, forekom at være af lav kvalitet, hjemmemarkedet var lille, der ikke var import af okoumé-krydsfiner, og der var en importtold på 30 %.

(38)

Marokko blev anset for at være et egnet referenceland, fordi det på trods af sin høje importtold havde en betydelig import af samme vare, som konkurrerede med varer fremstillet på hjemmemarkedet.

(39)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til dette valg. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

(40)

Som nævnt i betragtning 33 ovenfor blev fire eksporterende producenter indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. På grund af manglende samarbejdsvilje og i henhold til grundforordningens artikel 18 blev den normale værdi for disse eksporterende producenter baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, dvs. det foretagne skøn i anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(41)

En marokkansk producent samarbejdede og indsendte en spørgeskemabesvarelse. Den normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), beregnet på grundlag af efterprøvede oplysninger fra denne producent, jf. nedenfor.

(42)

Den normale værdi blev fastlagt for begge hovedvaretyper, jf. betragtning 22.

(43)

Det blev undersøgt, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for samme vare, som blev solgt på markedet i Marokko, at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder der var fortjenstgivende i NUP.

(44)

Mængden af fortjenstgivende salg af samme vare udgjorde under 80 % af den samlede salgsmængde af samme vare, derfor baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris beregnet som et vejet gennemsnit udelukkende af det fortjenstgivende salg.

(45)

Som nævnt ovenfor i betragtning 28 blev eksportprisen som følge af manglende samarbejdsvilje hos de kinesiske producenter baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse. Navnlig blev eksportprisen for begge hovedvaretyper, jf. betragtning 22, baseret på over ti kommercielle tilbud til EU-markedet og andre tredjelande (dvs. Bosnien-Hercegovina, Schweiz, Tyrkiet, Golfstaterne og Norge) fremsat pr. e-mail eller som offentlige kommercielle tilbud på en række kinesiske websteder i NUP, jf. anmodningen om en udløbsundersøgelse. Priserne i de kommercielle tilbud svingede mellem 313 EUR/m3 og 540 EUR/m3 (cif). Det skal bemærkes, at disse prisniveauer var de samme som prisniveauet for importen af okoumé-krydsfiner fra Kina ifølge Eurostat og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, efter NUP (tredje kvartal 2016). Selv om de pågældende mængder var marginale, bekræfter dette prisniveau repræsentativiteten af de kommercielle tilbud som indikation af mulige eksportpriser på okoumé-krydsfiner fra Kina.

(46)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og den således fastsatte eksportpris ab fabrik pr. varetype som beskrevet i betragtning 22. I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, blev eksportprisen og den normale værdi justeret for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transportomkostninger (indenlandsk fragt og søfragt) baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(47)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris pr. varetype som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(48)

På dette grundlag udgjorde den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen (inklusive omkostninger, forsikringer og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, over 45 % både på EU-markedet og i andre tredjelande.

(49)

Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen (inklusive omkostninger, forsikringer og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, udgjorde over 100 % både på EU-markedet og i andre tredjelande.

(50)

I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side og af offentligt tilgængelige oplysninger blev produktionen i Kina fastlagt på grundlag af de beregninger, som ansøgeren fremlagde i sin anmodning om den nuværende udløbsundersøgelse, og som bygger på ansøgerens kendskab til markedet.

(51)

Ansøgeren anslog produktionen af okoumé-krydsfiner i Kina på basis af det antal okoumé-stammer, der blev importeret til Kina i 2014, og som blev anvendt til fremstilling af krydsfiner. Herudfra blev produktionen af okoumé-krydsfiner anslået til at være på mellem mindst 290 000 m3 og højst 2,9 mio. m3, afhængigt af hvilken varetype der blev produceret, jf. betragtning 22, dvs. henholdsvis ren okoumé og okoumé-yderlag. Dette svarede til mindst 1,5 og højst 15 gange det samlede EU-forbrug.

(52)

På grund af manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenter af okoumé-krydsfiner eller andre tilgængelige oplysninger om den kinesiske okoumé-krydsfinerindustri blev situationen for hele den kinesiske krydsfinerindustri (uanset hvilke træsorter der anvendes) undersøgt, som det var tilfældet i den tidligere undersøgelse. I overensstemmelse med tidligere undersøgelser blev det bekræftet, at krydsfiner fremstilles af de samme virksomheder med det samme udstyr, uanset hvilke træsorter der anvendes. I den tidligere undersøgelse blev det også slået fast, at okoumé-krydsfiner er mere indbringende end andre typer krydsfiner. Det er derfor sandsynligt, at de kinesiske producenter omlægger deres produktion fra fremstilling af andre typer krydsfiner til den mere indbringende okoumé-krydsfiner i en situation uden foranstaltninger.

(53)

På dette grundlag fremgår den potentielt betydelige produktionskapacitet i Kina af produktionsmængderne af alle typer krydsfiner, som baseret på FAO's statistikker tegnede sig for 113 millioner m3 i NUP. Derfor er der kun behov for et mindre skift fra andre typer træ til okoumé for betydeligt at øge produktionsmængderne af okoumé-krydsfiner, der kan anvendes til eksport.

(54)

Det vigtigste element, der anvendes til at fastslå EU-markedets tiltrækningskraft, hvis foranstaltningerne ophæves, er prisniveauet for den kinesiske eksport til andre tredjelande i forhold til prisniveauet for den kinesiske eksport til Unionen. De kommercielle tilbud, der er omhandlet ovenfor i betragtning 45, til EU-markedet og til andre tredjelande viste, at i NUP var EU-markedet ganske rigtigt attraktivt, da de kinesiske priser ved eksport af okoumé-krydsfiner til EU-markedet var højere end de kinesiske eksportpriser til alle andre tredjelandsmarkeder, hvor der fandtes kommercielle tilbud, bortset fra Norge. Eksportpristilbuddene til EU-markedet var nemlig omkring 30 % højere end til Bosnien-Hercegovina og omkring 40 % højere end til Tyrkiet og Golfstaterne. Da der ikke var nogen tilgængelige statistikker om kinesiske eksportmængder af okoumé-krydsfiner til disse lande, kunne repræsentativiteten målt i mængde ikke fastslås. Højere potentielle eksportpriser til Unionen ville imidlertid gøre EU-markedet mere attraktivt, fordi eksporten til Unionen ville resultere i et større overskud.

(55)

Desuden findes der antidumpingtold over for importen af kinesisk krydsfiner (8) i Republikken Korea, Marokko og Tyrkiet, mens USA traf en foreløbig afgørelse vedrørende udligningsforanstaltningerne over for kinesisk krydsfiner i januar 2017. De kinesiske eksporterende producenter vil derfor have begrænset adgang til disse markeder og have begrænset mulighed for at eksportere deres produktion eller omdirigere deres eksport til disse markeder. Dette gør EU-markedet endnu mere attraktivt for import af kinesisk krydsfiner.

(56)

I betragtning af den betydelige produktionskapacitet i Kina, som let kunne øges, er det derfor sandsynligt, at den kinesiske eksport til EU-markedet ville blive genoptaget i betydelige mængder, hvis foranstaltningerne ophæves. Det er værd at minde om, at forud for indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i 2004 var de kinesiske salgsmængder på EU-markedet på 83 606 m3, svarende til 44 % af EU-forbruget i NUP.

(57)

Det kan konkluderes, at den betydelige produktionskapacitet i Kina, de kinesiske producenters mulighed for let at øge produktionsmængden til eksport, de mulige lave dumpingpriser på andre tredjelandes markeder såvel som på EU-markedet og EU-markedets tiltrækningskraft tyder på, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til, at kinesiske eksporterende producenter vender tilbage til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder. Det konkluderes derfor, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov at udløbe.

(58)

I Unionen fremstilles samme vare af 13 kendte producenter i Frankrig, Grækenland, Ungarn, Italien og Spanien. Den samlede EU-produktion anslås til 162 000 m3. De EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(59)

Som nævnt i betragtning 12 blev der udtaget en stikprøve på fem EU-producenter, der tegnede sig for 74 % af den samlede EU-produktion i NUP.

(60)

EU-forbruget af okoumé-krydsfiner blev beregnet ud fra salgsmængden hos de klagende EU-producenter og andre EU-producenter på EU-markedet og mængden af import fra tredjelande til Unionen, baseret på Eurostat-data.

(61)

I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbruget

(62)

Fra 2012 til 2013 faldt EU-forbruget. Mellem 2012 og 2014 stabiliserede den faldende tendens sig gradvis og blev til en stigning i NUP, hvilket afspejlede den beskedne forbedring i visse industrielle aktiviteter. Som følge heraf er EU-forbruget vokset en smule, med 4 % i den betragtede periode.

(63)

Dette skal dog ses i lyset af udviklingen efter den tidligere undersøgelse. Mellem NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse (1. oktober 2008-30. september 2009) og NUP i forbindelse med den nuværende undersøgelse faldt EU-forbruget samlet set med 35 % (fra 291 421 m3 i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse til 188 727 m3 i NUP i forbindelse med den nuværende undersøgelse) trods den beskedne stigende tendens i den nuværende betragtede periode. Den generelt faldende tendens, som faktisk allerede var sat ind før den tidligere undersøgelse, kunne forklares med den omstændighed, at okoumé-krydsfiner i en vis udstrækning er erstattet af andre tropiske træsorter. Den økonomiske krise og den heraf følgende nedgang i visse industrielle aktiviteter, herunder bygge- og anlægsvirksomhed, fartøjer til sejlsport og lette køretøjer til erhvervs- og turistformål, havde også bidraget til den faldende tendens i efterspørgslen efter okoumé-krydsfiner i Unionen.

(64)

I den betragtede periode i forbindelse med den oprindelige undersøgelse var markedsandelen for importen fra Kina vokset hurtigt næsten fra nul til 18,7 % (9). Den var derefter faldet til 4,3 % (12 620 m3) (10) i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse. I den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse var importen fra Kina næsten ophørt, bortset fra i 2012, hvor importmængderne fra Kina udgjorde omkring 1 000 m3.

(65)

Det eneste år, hvor der var store importmængder fra Kina, var i 2012. Det år var gennemsnitsprisen på den kinesiske import på 549 EUR/m3, hvilket var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser samme år (756 EUR/m3).

(66)

I den betragtede periode var importen fra andre tredjelande næsten udelukkende fra Gabon og Marokko, mens andelen af andre tredjelande var ubetydelig. Importen fra Gabon og Marokko til Unionen faldt konstant fra 55 899 m3 i 2012 til omkring 47 203 m3 i NUP, dvs. med 16 %. Da EU-forbruget kun voksede med 4 % (se betragtning 62 og tabel 1), faldt den tilsvarende markedsandel for Gabon og Marokko tilmed mere, nemlig fra 30,8 % i 2012 til 25,0 % i NUP eller med 5,7 procentpoint.

(67)

I den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse var importpriserne fra Gabon og Marokko i gennemsnit mellem 16 % og 17 % lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet (se tabel 8). I forhold til priserne på importen fra Kina i 2012 (det eneste år i den betragtede periode, hvor Kina eksporterede betydelige mængder til Unionen) lå importpriserne fra disse lande i gennemsnit 16 % over de kinesiske importpriser.

(68)

Mere specifikt er Gabon det største eksporterende tredjeland til Unionen. Importmængderne fra Gabon voksede fra 40 467 m3 i 2012 til 42 711 m3 i NUP, dvs. med 6 %. Denne stigning førte til en lille stigning i dets markedsandel fra 22,3 % i 2012 til 22,6 % i NUP, dvs. en stigning på 0,3 procentpoint. De gennemsnitlige importpriser fra Gabon var mellem 17 % og 18 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser (se tabel 8), hvorimod de var højere end de gennemsnitlige importpriser fra Kina i 2012, som er det eneste år med betydelige importmængder fra dette land til EU-markedet. De lå også over de potentielle importpriser fra Kina ud fra de kommercielle tilbud i NUP, der er omhandlet ovenfor i betragtning 45. De voksede en smule fra 628,64 EUR/m3 i 2012 til 645,32 EUR/m3 i NUP, hvilket svarede til en stigning på 3 %.

(69)

For så vidt angår Marokko, faldt dets importmængder betydeligt i den betragtede periode (fra 15 431 m3 i 2012 til 4 492 m3 i NUP). Markedsandelen faldt følgelig fra 8,5 % i 2012 til 2,4 % i NUP. Importpriserne fra Marokko var højere end importpriserne fra Kina i 2012 og højere end de potentielle importpriser ud fra de kommercielle tilbud i NUP, der er omhandlet ovenfor i betragtning 45.

(70)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle de økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(71)

Som nævnt i betragtning 12 blev der anvendt stikprøver i forbindelse med fastlæggelsen af skade.

(72)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af de oplysninger, som ansøgeren havde indsendt i anmodningen om en udløbsundersøgelse, og oplysningerne fra EU-producenterne i stikprøven. Kommissionen vurderede de mikroøkonomiske indikatorer, alene for de stikprøveudtagne virksomheder, ud fra data i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(73)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(74)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(75)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(76)

Produktionen voksede lidt i den betragtede periode fra 143 729 m3 i 2012 til 147 767 m3 i UP, dvs. med 3 %. Denne stigning afspejlede den beskedne forbedring af okoumé-markedet i Unionen som omhandlet i betragtning 62. Trods denne beskedne stigning lå EU-erhvervsgrenens produktionsmængde fortsat under de mængder, der blev konstateret i undersøgelsesperioden i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse, dvs. under 267 591 m3. Dette afspejlede faldet i forbruget på markedet og det forhold, at produktionen hovedsagelig finder sted på grundlag af ordrer.

(77)

Produktionskapaciteten voksede lidt — i takt med produktionsmængden — fra omkring 179 561 m3 i 2012 til 184 738 m3 i NUP, dvs. med 3 %. Denne kapacitet er dog på et betydelig lavere niveau end i forbindelse med den tidligere undersøgelse, nemlig 68 % lavere end de 577 205 m3, der blev fastlagt i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse. Dette skyldes lukning af en række EU-producenter af okumé-krydsfiner, herunder den største producent i Unionen, Plysorol, og også en nedgang i produktionen hos de EU-producenter, som stadig driver virksomhed.

(78)

Eftersom tilpasningen af produktionskapaciteten til det lavere forbrugsniveau hovedsagelig fandt sted før den betragtede periode, har kapacitetsudnyttelsen været stabil og ligget på et højere niveau i forhold til det niveau, der blev fastlagt i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse (41 %) (11).

(79)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(80)

Salgsmængden voksede i den betragtede periode fra 124 033 m3 i 2012 til omkring 141 446 m3 i NUP, dvs. med 14 %, hvilket var mere end stigningen i forbruget på 4 %, jf. betragtning 62. Stigningen i salgsmængden, når man tager det i betragtning 66 omhandlede samtidige fald i importen fra andre tredjelande i betragtning, bidrog derfor til en stigning i EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 68,2 % i 2012 til 74,9 % i NUP. Denne markedsandel ligger imidlertid stadig under EU-erhvervsgrenens markedsandel på 80,2 % i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse.

(81)

EU-forbruget voksede med 4 % i den betragtede periode, men EU-erhvervsgrenens salgsmængde voksede mere, nemlig med 14 %, hvilket svarer til en forøgelse af markedsandelen på 6,7 procentpoint.

(82)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(83)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt samlet med 13 % fra 2012 til 2014 og voksede derefter lidt (med 4 %) fra 2014 til NUP. I den betragtede periode faldt den samlet med 9 %. Som følge af lukninger og omstrukturering af virksomheder lå beskæftigelsen i den betragtede periode kun på omkring halvdelen af det niveau, der fastlagdes i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse (983 personer).

(84)

Som forklaret i betragtning 76 voksede produktionsmængden med 3 % i den betragtede periode. Følgelig voksede produktiviteten målt som årlig produktion (i kubikmeter) pr. ansat med 13 % i den betragtede periode. Dette afspejler, at produktionen voksede en smule, mens beskæftigelsen faldt. Dette er en indikation af øget effektivitet og resultaterne af EU-producenternes omstrukturering.

(85)

Som nævnt i betragtning 29 var der ingen import af den pågældende vare fra Kina i NUP. Der kunne derfor ikke konstateres nogen dumping i denne periode på EU-markedet, og dumpingmargenens størrelse kunne ikke vurderes. Derfor var der heller intet direkte pristryk på EU-markedet i den betragtede periode. På dette grundlag var de gældende antidumpingforanstaltninger samlet set effektive.

(86)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige salgspriser og enhedsomkostninger

(87)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 3 % i den betragtede periode. Disse prisniveauer var dog lavere end dem, der blev konstateret i forbindelse med den tidligere undersøgelse, hvor priserne var steget fra 786 EUR/m3 i 2006 til 887 EUR/m3 i NUP og havde toppet med 930 EUR/m3 i 2008 (12).

(88)

I den betragtede periode faldt produktionsomkostningerne pr. enhed en smule, med 1 %.

(89)

Kommissionen fastslog, at EU-erhvervsgrenen har tilpasset sig den forringede markedssituation ved at nedbringe sin produktionskapacitet og sine produktionsomkostninger i forhold til NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse. Som forklaret i betragtning 77 har dette medført lukninger af store EU-producenter og nedbringelse af produktionen før den betragtede periode samt produktivitetsforbedringer i den betragtede periode, som beskrevet i betragtning 84.

(90)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Arbejdskraftomkostninger

(91)

Mellem 2012 og NUP var de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, stabile. De voksede kun lidt, med 1 %.

(92)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(93)

Sædvanligvis og som også konstateret i forbindelse med den oprindelige undersøgelse ordreproduceres okoumé-krydsfiner, og lagerbeholdningerne er derfor typisk små. Lagerbeholdningerne voksede imidlertid i den betragtede periode i forbindelse med den tidligere undersøgelse og nåede op på 6 589 m3 i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse som følge af faldende salgsmængder. I den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse lå de stadig på et relativt højt niveau og faldt først i den nuværende NUP. Under alle omstændigheder lå de stadig over det niveau, som med rimelighed kunne anses for at afspejle de mængder af varer, der er solgt, men endnu ikke leveret.

(94)

Slutlagrene faldt med 25 % i den betragtede periode. Slutlagrene i procent af produktionen faldt fra 9 % i 2012 til 7 % i NUP, dvs. med 2 procentpoint.

(95)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg. I hele den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens rentabilitet meget lav. Den var negativ i begyndelsen af den betragtede periode og udviste kun en svag positiv tendens i 2014 og i NUP. Samlet set gik den op fra – 3,5 % i 2012 til 0,3 % i NUP. Dette niveau er markant lavere end niveauet i den tidligere undersøgelse, hvor det svingede mellem 4,3 % og 9,8 %. Som forklaret i betragtning 86-89 ovenfor skyldtes forbedringen af rentabiliteten en lille stigning i salgspriserne og salgsmængderne og også en lille nedgang i produktionsomkostningerne, som også til dels skyldtes produktivitetsforbedringer.

(96)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Likviditeten voksede fra 2012 til 2014, faldt i NUP og nåede niveauer under det for 2012. Samlet set lå likviditeten i absolutte tal på et lavt niveau i hele den betragtede periode, og den var markant lavere end i den betragtede periode i forbindelse med den tidligere undersøgelse, hvor den svingede mellem 10,5 mio. EUR og 15,9 mio. EUR. Det lave likviditetsniveau er i overensstemmelse med den lave rentabilitet i hele den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse.

(97)

I forbindelse med nedskæringen af EU-erhvervsgrenen var investeringerne i begyndelsen af den betragtede periode (2012) på et meget lavt niveau og væsentligt under de niveauer, der blev konstateret i den tidligere undersøgelse, samt under det niveau, som er nødvendigt for at kompensere for afskrivninger på anlægsaktiver. De nåede op på niveauer, der svarede til dem i den tidligere undersøgelse (mellem 3,6 mio. EUR og 8,1 mio. EUR) i 2013 og 2014, men faldt igen i NUP i forbindelse med den nuværende undersøgelse.

(98)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af anlægsaktiver. Som det var tilfældet med de øvrige finansielle indikatorer, var investeringsafkastet af produktion og salg af samme vare negativt i 2012 og 2013 og en anelse positivt i 2014 og NUP, hvor det fulgte tendensen i rentabiliteten. Generelt steg investeringsafkastet fra -8,2 % til 0,7 % i den betragtede periode.

(99)

For så vidt angår evnen til at rejse kapital, gjorde EU-erhvervsgrenens lave fortjeneste og dens ringe evne til at generere likviditet, at de interne midler øgedes meget lidt. Som følge heraf var evnen til at rejse kapital blevet forværret siden den tidligere undersøgelse. I nogle tilfælde havde dette en indvirkning på evnen til at foretage investeringer.

(100)

Analysen viste, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en ustabil situation. Som følge af nedgangen i forbruget på EU-markedet efter den tidligere undersøgelse, jf. betragtning 62, var EU-erhvervsgrenen tvunget til at tilpasse sig de forværrede markedsforhold, som først blev bedre i NUP. EU-erhvervsgrenen reagerede ved at omstrukturere og skære betydeligt ned, hvilket førte til virksomhedslukninger blandt en række EU-producenter, et betydeligt tab af arbejdspladser samt en væsentlig nedgang i produktionskapaciteten og produktionsmængden i forhold til i den tidligere undersøgelse. Disse bestræbelser var begyndt at have en positiv effekt i slutningen af den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse, hvor EU-erhvervsgrenens produktivitet, salg, markedsandel og rentabilitet steg igen. EU-erhvervsgrenens genrejsningsproces er imidlertid langsom og stadig i sin allertidligste fase, da den fortjeneste, som blev opnået i NUP, var meget lille i forhold til den, der blev opnået i den betragtede periode i forbindelse med den tidligere undersøgelse.

(101)

I den tidligere undersøgelse konkluderedes det, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fornyet skade for EU-erhvervsgrenen som følge af dumpingimport af den pågældende vare fra Kina (13).

(102)

Efter den tidligere undersøgelse forværredes EU-markedet for okoumé-krydsfiner med faldende forbrug som beskrevet i betragtning 63 ovenfor. Derfor var den genrejsning, som observeredes i den tidligere undersøgelse, efterfølgende ophørt, og EU-erhvervsgrenen havde gennemgået en række lukninger. Kun i de to sidste år af den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse blev EU-erhvervsgrenen igen overskudsgivende, stadig meget lidt og kun lige over break-even i NUP.

(103)

Den nuværende undersøgelse viste, at EU-erhvervsgrenen befinder sig i en ustabil situation. EU-erhvervsgrenen ville derfor være særlig udsat, hvis dumping- og lavprisimport fra Kina igen kom ind på EU-markedet. Det er derfor meget sandsynligt, at der igen ville opstå væsentlig skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Der er en række elementer, som understøtter denne vurdering.

(104)

For det første er det som beskrevet i betragtning 52 og 53 ovenfor ud fra de kinesiske eksporterende producenters betydelige produktionskapacitet, den betragtelige anslåede uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft sandsynligt, at importen fra Kina i en situation uden foranstaltninger ville blive genoptaget i betydelige mængder. Som en indikation af de kinesiske eksporterende producenters potentiale for hurtigt at øge deres produktion og eksport af okoumé-krydsfiner mindes der om, at de kinesiske eksporterende producenter i den oprindelige undersøgelse var i stand til at øge deres eksport til EU-markedet fra omkring 9 500 m3 til over 83 500 m3 på under tre år (fra 2001 til midten af 2003).

(105)

Der er ikke noget, som tyder på, at brugen af okoumé til fremstilling af krydsfiner er blevet erstattet permanent af andre træsorter. Det fremgik af undersøgelsen, at kinesiske producenter stadig bruger okoumé til fremstilling af krydsfiner, som påvist i betragtning 51 ovenfor af den betydelige produktionsmængde af okoumé-krydsfiner, der findes i Kina. På grund af den gældende antidumpingtold ophørte importen fra Kina næsten fuldstændig i den betragtede periode, men ikke desto mindre var der som bekræftet af undersøgelsen efterspørgsel efter okoumé-krydsfiner på EU-markedet i samme periode.

(106)

For det andet, for så vidt angår det sandsynlige prisniveau, hvorpå de kinesiske eksporterende producenter ville eksportere til EU-markedet, blev det baseret på kommercielle tilbud til EU-markedet og til andre tredjelande i anmodningen om en udløbsundersøgelse, da der ikke var nogen import fra Kina i NUP, jf. betragtning 45. På dette grundlag ville priserne svinge mellem 313 EUR/m3 og 540 EUR/m3. Repræsentativiteten af disse prisangivelser blev bekræftet af det rapporterede prisniveau i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, efter NUP i forbindelse med den nuværende undersøgelse som nævnt i betragtning 45.

(107)

På dette grundlag ville priserne på import fra Kina underbyde EU-erhvervsgrenens priser med gennemsnitligt over 100 %.

(108)

I en situation, hvor import fra Kina af den pågældende vare sandsynligvis på ny ville komme ind på EU-markedet til dumpingpriser, som var meget lavere end EU-erhvervsgrenens priser, og i betydelige mængder, ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at fastholde sit nuværende prisniveau. Dette sandsynlige pristryk ville ganske rigtigt bringe EU-erhvervsgrenens nuværende, stadig skrøbelige, genrejsning i fare, og EU-erhvervsgrenen ville hurtigt komme til at lide tab.

(109)

Desuden ville EU-erhvervsgrenen hurtigt miste salg og markedsandel på EU-markedet, og produktionen ville derfor dale. Som følge heraf ville kapacitetsudnyttelsen, der først var vendt tilbage til et acceptabelt niveau efter en betydelig omstrukturering, falde igen. Denne udvikling ville sandsynligvis føre til yderligere virksomhedslukninger blandt EU-producenterne. Under hensyntagen til EU-erhvervsgrenens stadig ustabile situation kan det ikke udelukkes, at selve denne erhvervsgrens eksistens i Unionen ville blive bragt i fare.

(110)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at der, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, er sandsynlighed for, at der hurtigt igen ville opstå væsentlig skade som følge af fornyet dumpingimport af den pågældende vare fra Kina.

(111)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende foranstaltninger over for Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(112)

Opretholdelsen af antidumpingforanstaltningerne over for importen af den pågældende vare fra Kina ville øge EU-erhvervsgrenens muligheder for at opnå et rimeligt rentabilitetsniveau, da dette ville medvirke til, at EU-erhvervsgrenen kunne fastholde sine priser på et rimeligt niveau, som dækker produktionsomkostningerne. Foranstaltningerne ville hindre de kinesiske eksporterende producenter i væsentligt at øge deres lav- og dumpingpriseksportmængder og dermed presse EU-erhvervsgrenen ud af markedet. Der er faktisk stor sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping i betydelige mængder, som EU-erhvervsgrenen ikke ville kunne modstå, især i betragtning af sin sårbare situation efter forringelsen af markedet. Foranstaltninger ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at konsolidere sin genopretning og forbedre sine økonomiske og finansielle indikatorer i retning af en stabil og sund rentabilitet. På den anden side ville selve EU-erhvervsgrenens eksistens blive bragt i fare, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, og føre til virksomhedslukninger og tab af arbejdspladser på EU-markedet.

(113)

I overensstemmelse hermed konkluderes det, at det helt klart vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at antidumpingforanstaltningerne over for Kina opretholdes.

(114)

Omkring 36 kendte potentielle importører/brugere blev kontaktet i den indledende fase og blev opfordret til at gøre rede for deres aktiviteter og til at udfylde det stikprøveskema for ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der var vedlagt indledningsmeddelelsen, hvis det var relevant.

(115)

13 importører indsendte stikprøveskemaet. De anførte alle, at de ikke importerede okoumé-krydsfiner fra Kina.

(116)

Da der ikke foreligger oplysninger om, at de gældende antidumpingforanstaltninger i væsentlig grad har påvirket importører, konkluderes det, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke i væsentligt omfang vil påvirke EU-importørerne.

(117)

For så vidt angår brugerne, findes de største i byggesektoren, i industrielle sammenhænge som f.eks. transport og søfart samt på andre afsætningsområder som f.eks. møbler. Disse industrier tegner sig for omkring 80 % af forbruget af okoumé-krydsfiner ifølge anmodningen om en udløbsundersøgelse. Andre store brugere er industriproducenter af bevægelige produkter f.eks. til vej-, jernbane- og søtransport og lodret transport (elevatorer).

(118)

Ingen af de brugere, der blev kontaktet i den indledende fase, fremsatte bemærkninger. Desuden var der ingen aktører, der gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen.

(119)

Da der ikke var nogen kendte brugersammenslutninger for okoumé-krydsfiner, kontaktede Kommissionen Den Europæiske Forbrugerorganisation og opfordrede den til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

(120)

Desuden var der ingen andre brugere eller sammenslutninger, som fremsatte bemærkninger.

(121)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke ville få en betydelig negativ indvirkning på brugerne i Unionen.

(122)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Kina.

(123)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Kina, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(124)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke anvende disse satser og er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(125)

Enhver anmodning om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter en ændring i den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen (1) sammen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Denne forordning vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(126)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. En af disse særlige foranstaltninger er, at der for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, som skal opfylde de krav, der er fastsat i artikel 1, stk. 3, i denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den antidumpingtold, som gælder for »alle andre virksomheder«.

(127)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og indføre en landsdækkende told.

(128)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1306 har ikke afgivet udtalelse —

6.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/68

(1)

Den 7. oktober 2016 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Unionen af visse varmvalsede produkter af jern, ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne (»den pågældende vare«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) ved Kommissionens gennemførelsesforordning forordning (EU) 2016/1778 (2) (»forordningen om midlertidig told«).

(2)

Undersøgelsen blev indledt den 13. februar 2016 (3) efter en klage indgivet den 4. januar 2016 af European Steel Association (»Eurofer« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 90 % af den samlede produktion i Unionen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål.

(3)

Som anført i betragtning 23 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af tendenser med relevans for vurderingen af skaden omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til undersøgelsesperiodens slutning (»den betragtede periode«).

(4)

Som nævnt i betragtning 3 i forordningen om midlertidig told indledte Kommissionen også følgende to undersøgelser:

(5)

Som angivet i betragtning 4 i forordningen om midlertidig told indgav klageren den 5. april 2016 en anmodning om registrering af importen af den pågældende vare fra Kina. Den 2. juni 2016 opdaterede klageren sin anmodning ved at fremsende nyere finansielle data, men trak den tilbage igen den 11. august 2016.

(6)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre en midlertidig antidumpingtold (den foreløbige fremlæggelse af oplysninger), fremsatte adskillige interesserede parter skriftlige bemærkninger. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt.

(7)

Som nærmere angivet fra og med betragtning 135 nedenfor, opfordrede Kommissionens tjenestegrene én interesseret part til at kontakte høringskonsulenten i handelsprocedurer (»høringskonsulenten«) vedrørende nøjagtigheden af de midlertidige beregninger samt om hans ret til at få adgang til fortrolige oplysninger. Høringen fandt sted den 7. februar 2017.

(8)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. For at få mere omfattende data om Unionens produktionsomkostninger (pr. produkttype pr. kvartal i undersøgelsesperioden) blev EU-producenterne i stikprøven anmodet om at give yderligere oplysninger. Alle EU-producenter i stikprøven fremsendte de ønskede oplysninger.

(9)

Kommissionen underrettede alle parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at indføre en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(10)

De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(11)

Betragtning 24 i forordningen om midlertidig told indeholder den foreløbige definition af den pågældende vare.

(12)

Betragtning 29-35 i forordningen om midlertidig told beskriver påstanden fra en kinesisk eksporterende producent og en importør om, at værktøjsstål og hurtigstål burde udelukkes fra varedækningen, og årsagerne til, at Kommissionen foreløbigt udelukkede værktøjsstål og hurtigstål fra varedækningen.

(13)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog klageren sin bemærkning om, at denne påstand ikke var velbegrundet, og at der er risiko for omgåelse, hvis disse anmodninger blev accepteret af Kommissionen. Kommissionen konstaterede, at den allerede overvejede risikoen for omgåelse i den foreløbige fase. Som angivet i betragtning 34 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen, at import af værktøjsstål og hurtigstål mængdemæssigt udgør omkring 1,25 % af den samlede kinesiske import i 2015, og at de også henhører under forskellige specifikke KN-koder. Endvidere modtog Kommissionen ikke nogen beviser, som peger i retning af en ændring i handelsmønstret efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, som tyder på potentiel omgåelse.

(14)

Af de årsager, der er angivet i betragtning 32-34 i forordningen om midlertidig told, og i mangel af nye oplysninger eller beviser, fastholdt Kommissionen sin beslutning om at udelukke værktøjsstål og hurtigstål fra varedækningen.

(15)

Betragtning 36-37 i forordningen om midlertidig told beskriver en påstand fra en italiensk bruger om, at visse andre typer af den pågældende vare burde udelukkes fra varedækningen. Som angivet i betragtning 38 og 39 i forordningen om midlertidig told, afviste Kommissionen i første omgang denne anmodning, men ville fortsætte med at undersøge den. Efter den foreløbige fremlæggelse gentog den italienske bruger sin anmodning.

(16)

Ved et kontrolbesøg på stedet hos virksomheden forsøgte Kommissionen at få præciseret denne brugers påstande.

(17)

Brugeren fremlagde imidlertid ikke nogen nye oplysninger under disse drøftelser. Derfor afviste Kommissionen disse påstande og bekræftede sine konklusioner i betragtning 38 og 39 i forordningen om midlertidig told.

(18)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog den italienske bruger sin anmodning om at udelukke følgende typer af den pågældende vare: stål frit for mellemstrukturer, kulstofrigt stål og ikke-kornorienteret stål. Brugeren henviste til en drøftelse med Kommissionens undersøgelsesmedarbejdere, hvor Kommissionens tjenestemænd ifølge brugeren ville have accepteret, at der er en forskel i forhold til kemiske egenskaber og anvendelsesformål mellem »almindelige« typer af den pågældende vare og andre typer af den af høj kvalitet. Desuden henviste denne bruger til to andre undersøgelser, hvor Kommissionen ville have besluttet at udelukke visse varetyper. Den første sag var en sag om omgåelse vedrørende visse typer folie af aluminium fra Folkerepublikken Kina som følge af en mindre ændring af varen. I den sag blev en vis type folie af aluminium, som anvendes til videre forarbejdning, angiveligt udelukket fra forlængelsen for de let ændrede varer (6). Den anden sag vedrørte en undersøgelse af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (7), hvor varedækningen udelukkede anvendelser til bilindustrien fra foranstaltningernes anvendelsesområde.

(19)

Kommissionen afviste denne anmodning. For det første var mødet i virksomheden en drøftelse, der havde til formål at præcisere nogle spørgsmål, som brugeren havde. Brugeren kan ikke have nogen berettigede forventninger på grundlag af et sådant uformelt møde. I modsætning til det, brugeren gør gældende, har Kommissionens undersøgelsesmedarbejdere aldrig accepteret, at der var en forskel mellem visse typer af den pågældende vare med hensyn til kemiske egenskaber og anvendelsesformål. For det andet er det korrekt, at den nuværende beskrivelse af og KN-koderne for den pågældende vare omfatter mange forskellige typer kvaliteter. Produktionen af den pågældende vare af en type af høj kvalitet både af Unionen og de eksporterende producenter indgår i produktionsprocessen for den pågældende vare, og typer af højere kvalitet fremstilles af samme grundmateriale og på det samme produktionsudstyr. Dette argument er derfor ikke tilstrækkeligt til at føre til udelukkelse, som brugeren anmoder om. For det tredje er de to sager, som brugeren henviser til, begge i gang, og der er endnu ikke draget nogen endelige konklusioner. En af disse sager (sagen vedrørende den særlige type folie af aluminium) vedrører desuden en sag om omgåelse og er derfor ikke relevant. For det fjerde er det for de forskellige typer af den pågældende vare, herunder dem af høj kvalitet, ikke muligt at fastslå forskellen mellem de mange typer af den pågældende vare i en visuel inspektion, hvorfor det ville være umuligt for toldmyndighederne at håndhæve en udelukkelse. For det femte kan varerne i mange tilfælde ikke engang differentieres ved en kemisk analyse eller mikrostrukturprøver, idet sådanne særlige egenskaber først opstår senere i koldvalsningsprocessen. Konklusionen er, at disse typer af relativt højere kvalitet også fuldt ud opfylder definitionen af den pågældende vare, og at der ikke er blevet fremlagt noget overbevisende argument for, at de skal udelukkes fra varedækningen for den pågældende vare.

(20)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger til varedækningen og samme vare, bekræftedes alle andre konklusioner i betragtning 24-28 i forordningen om midlertidig told.

(21)

Den pågældende vare defineres derfor som visse fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, med oprindelse i Kina.

Den pågældende vare omfatter ikke:

Den pågældende vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00, 7208 25 00, 7208 26 00, 7208 27 00, 7208 36 00, 7208 37 00, 7208 38 00, 7208 39 00, 7208 40 00, 7208 52 10, 7208 52 99, 7208 53 10, 7208 53 90, 7208 54 00, 7211 13 00, 7211 14 00, 7211 19 00, ex 7225 19 10, 7225 30 90, ex 7225 40 60, 7225 40 90, ex 7226 19 10, 7226 91 91 og 7226 91 99.

(22)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger og efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte Chinese Iron & Steel Association (CISA), at forskellen mellem skades- og dumpingmargenerne skabte tvivl om, hvorvidt Kommissionens metode var nøjagtig. CISA skønnede, at den normale værdi i referencelandet var 61 % højere end målprisen for EU-erhvervsgrenen. Ifølge CISA er de normale værdier, der angives af en producent, der er forretningsmæssigt forbundet med klageren, som det er tilfældet i denne undersøgelse, nogle gange unormalt høje.

(23)

Endvidere gjorde CISA gældende, at hvis dataene er faktuelt korrekte, bør Kommissionen i lyset af denne forskel ikke længere anvende USA som et gyldigt referenceland, justere dataene eller i stedet bruge EU-data.

(24)

I henhold til EU-lovgivningen er Kommissionen berettiget til at bruge priserne fra virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenter, hvis referencelandet er passende. Dette var tilfældet for undersøgelser om armeringsstænger af stål med høj udmattelsesstyrke (Sydafrika) (8) og om koldvalsede flade produkter af stål (Canada) (9), som CISA selv nævner. At der er en forretningsmæssig forbindelse mellem producenten i referencelandet og en EU-producent, hverken afkræfter eller påvirker fastlæggelsen af den normale værdi, som er baseret på behørigt efterprøvede data.

(25)

Beregningerne af den normale værdi blev udført og valideret i overensstemmelse med de gældende regler. De er faktuelt korrekte.

(26)

USA er et konkurrencepræget marked med ti indenlandske producenter og betydelig import fra flere forskellige lande. Landet har antidumping- og udligningsforanstaltninger, således at dets virksomheder kan operere under normale konkurrencevilkår. Derfor ser Kommissionen ingen grund til ikke at anvende USA-priser. Desuden blev der ikke fremlagt nogen dokumentation, der berettiger til at foretage en justering.

(27)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en interesseret part igen valget af USA som et egnet referenceland i den foreliggende sag, idet den satte spørgsmålstegn ved pålideligheden af den normale værdi i landet, som den mente var alt for høj i forhold til prisen på EU-markedet. Da dataene fra producenten i referencelandet er blevet efterprøvet og fundet korrekte, blev dette argument afvist.

(28)

Hvad angår forslaget vedrørende de priser, der faktisk er betalt eller skal betales, giver artikel 2, stk. 7, i grundforordningen kun mulighed for at anvende disse priser, når anvendelsen af disse priser i eller eksport fra et tredjeland med markedsøkonomi ikke er muligt. I lyset af at det er muligt at anvende USA-priser (referencelandsmetoden) i denne sag, blev dette forslag afvist.

(29)

Kommissionen bekræftede derfor sine konklusioner med hensyn til den normale værdi.

(30)

I den foreløbige fase foretog Kommissionen justeringer af transaktioner, hvis de eksporterende producenter eksporterer den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerer som importører.

(31)

Disse justeringer blev foretaget med henvisning til de forretningsmæssigt forbundne importørers faktiske fortjeneste.

(32)

Som følge af forbindelsen mellem disse eksporterende producenter og de forretningsmæssigt forbundne forhandlere/importører, skal de faktiske fortjenester for forretningsmæssigt forbundne importører imidlertid betragtes som upålidelige. Derfor bør undersøgelsesmyndigheden i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen fastsætte en passende fortjenstmargen på et rimeligt grundlag. Kommissionen vurderede, at en ikke forretningsmæssigt forbundet importørs fortjeneste udgør et rimeligt grundlag i denne situation.

(33)

I lyset af at Kommissionen ikke samarbejdede med nogen ikke forretningsmæssigt forbundet importør i denne undersøgelse, anvendte den i stedet fortjenesten for en ikke forretningsmæssigt forbundet importør af en vare, der ligner. Derfor anvendte Kommissionen fortjenesten for en importør af koldvalsede flade produkter af stål, som i mange henseender svarer til den pågældende vare, som forklaret i betragtning 221 i forordningen om midlertidig told. Denne fortjeneste blev beregnet i undersøgelsen for de koldvalsede flade produkter af stål, der er nævnt i betragtning 24 ovenfor. Beregningen af eksportpriser blev justeret i overensstemmelse hermed.

(34)

Den eksporterende producent Jiangsu Shagang Group gjorde gældende, at Kommissionen ikke oplyste om alle de justeringer, den havde udført af Shagangs eksportpris, og henviste til én specifik justering. Kommissionen præciserede, at retsgrundlaget for denne justering var grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), idet den henviser til en avance, en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, som har samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis, modtager. Shagang gjorde som svar gældende, at den burde betragtes som én økonomisk enhed sammen med sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og at justeringen derfor ikke burde foretages. Den 16. november 2016 blev der på anmodning af Shagang afholdt en høring mellem Shagang og Kommissionens tjenestegrene, hvor dette spørgsmål blev drøftet nærmere. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev der endvidere den 12. januar 2017 afholdt en anden høring for bl.a. at drøfte denne justering.

(35)

Shagang gentog, at dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder (to forhandlere i Hong Kong og Singapore) kun beskæftiger sig med Shagangs produkter, for så vidt angår stålprodukter, og at den omstændighed, at de forretningsmæssigt forbundne forhandlere også er involveret i handelen med produkter (bortset fra stål), der ikke produceres af Shagang, er irrelevant for fastsættelsen af, om der er tale om én økonomisk enhed.

(36)

Det følger af fast retspraksis, at Unionens institutioner skal tage hensyn til alle de faktorer, der er nødvendige for at afgøre, om den forretningsmæssigt forbundne forhandler har funktioner, som svarer til en fuldt ud integreret salgsafdelings hos producenten, og at disse faktorer ikke kan begrænses til den pågældende vare. EU-institutionerne har navnlig ret til at tage hensyn til faktorer som salg via en forretningsmæssigt forbundet forhandler af andre varer end den pågældende vare samt salg fra en sådan forhandler af varer, der leveres af andre producenter end den producent, den er forretningsmæssigt forbundet med. Derfor har Kommissionen analyseret en række faktorer og har bl.a. konstateret, at: i) den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina konsekvent opkrævede en avance fra sine forretningsmæssigt forbundne forhandlere i udlandet, ii) disse forhandleres hovedaktivitet, som udgjorde omkring 90 % af deres omsætning, bestod i at handle med andre varer end den pågældende vare, herunder handelsaktiviteter med ikke forretningsmæssigt forbundne parter, iii) i nogle tilfælde blev der betalt gebyrer og udgifter ved eksportsalg til Unionen, iv) ifølge nogle af disse forretningsmæssigt forbundne forhandleres erhvervslicenser var deres hovedaktiviteter »engroshandel på honorar- eller kontraktbasis, f.eks. kommissionærer«, v) baseret på den efterprøvede resultatopgørelse blev det fastslået, at de forretningsmæssigt forbundne forhandleres egen fortjeneste dækkede alle relevante kontorudgifter, som dermed ikke blev dækket af finansielle bidrag fra moderselskabet. Kommissionen fandt derfor, at de forretningsmæssigt forbundne forhandlere og Shagang ikke udgør én økonomisk enhed. Påstanden blev derfor afvist, og justeringen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), blev opretholdt.

(37)

Som følge af den korrektion, der blev foretaget i beregningen af eksportprisen som nævnt i betragtning 33 ovenfor, blev dumpingmargenen for to grupper af virksomheder genberegnet, hvilket resulterede i en mindre stigning. Denne stigning havde også betydning for dumpingmargenen for alle andre samarbejdsvillige og ikke samarbejdsvillige virksomheder, eftersom denne margen er baseret på margenerne for samarbejdsvillige virksomheder.

(38)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Tabel 1

Dumpingmargener, Kina

(39)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, blev konklusionerne i betragtning 62-66 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(40)

Én interesseret part gjorde gældende, at det samlede EU-forbrug er blevet undervurderet, eftersom salg fra EU-producenter til forretningsmæssigt forbundne virksomheder på betingelser, der svarer til dem, der kan opnås på det frie marked, er blevet udelukket fra beregningen af EU-forbruget.

(41)

Denne påstand blev afvist. Som angivet i betragtning 69 i forordningen om midlertidig told, er sondringen mellem det bundne og det frie marked relevant for skadesanalysen, fordi varer bestemt til bunden anvendelse ikke er udsat for direkte konkurrence fra importerede varer, og de interne afregningspriser er fastsat inden for grupperne i overensstemmelse med forskellige prispolitikker. Den produktion af varer, der er bestemt til det frie marked, er derimod i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare, og priserne er frie markedspriser. For det andet omfatter EU-producenters samlede frie marked salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og ikke bundne salg til forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Det er blevet undersøgt og bekræftet, at dette ikke bundne salg faktisk er salg til markedspriser, og at den forretningsmæssigt forbundne kunde havde frit valg af leverandør, uanset om denne leverandør var forretningsmæssigt forbundet eller ej. Derfor er EU-forbruget (frit marked) ikke blevet undervurderet.

(42)

I denne henseende blev udviklingen i EU-forbruget på det bundne marked og det frie marked rapporteret og forklaret i tabel 2 og tabel 3 i forordningen om midlertidig told. Ved at kombinere disse to tabeller udviklede det samlede forbrug (både det bundne og det frie marked) sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 2

Samlet forbrug (bundne og frie marked) (ton)

(43)

Det fremgår af ovenstående tabel, at det samlede forbrug er steget til et niveau, der var højere i undersøgelsesperioden end ved begyndelsen af den betragtede periode. Tendensen skyldes stigningen i det bundne forbrug, som var meget større end stigningen i forbruget på det frie marked i absolutte tal.

(44)

Derfor bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 67-74 i forordningen om midlertidig told om EU-forbrug.

(45)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende mængde, markedsandel og priser på importen fra det pågældende land, bekræftede Kommissionen også sine konklusioner i betragtning 75-82 i forordningen om midlertidig told vedrørende disse emner.

(46)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger om denne del af forordningen om midlertidig told.

(47)

Efter foreløbige foranstaltninger gjorde én interesseret part gældende, at de fleste makroøkonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenen udviser en positiv tendens, og var ikke enig i Kommissionens konklusion om, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade.

(48)

Denne påstand blev afvist. For det første anførte Kommissionen ikke i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade. Tværtimod anførte den i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en sårbar situation ved undersøgelsesperiodens afslutning, men ikke i et sådant omfang, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. For det andet henviste Kommissionen i denne henseende, jf. betragtning 117 i forordningen om midlertidig told, til at nogle makroøkonomiske indikatorer (såsom produktionsmængde og kapacitetsudnyttelsesgrad som følge af stigningen i det bundne og det frie marked) forblev positiv.