(1)

Del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (2) indeholder en liste over de aktivstoffer, der betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(2)

Der er i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (3) blevet indgivet ansøgninger om fornyelse af godkendelsen af de aktivstoffer, der er omhandlet i nærværende forordning. Imidlertid kan godkendelserne af de pågældende stoffer udløbe af årsager, som ansøgeren ikke har indflydelse på, før der er truffet beslutning om at forny dem. Det er derfor nødvendigt at forlænge deres godkendelsesperioder i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(3)

I betragtning af den tid og de ressourcer, der er nødvendige for at afslutte behandlingen af ansøgninger om fornyelse af godkendelsen af det store antal aktivstoffer, hvis godkendelser udløber mellem 2019 og 2021, blev der ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) 6104 (4) indført et arbejdsprogram, som samlede aktivstoffer, der ligner hinanden, i grupper, og som fastlagde prioriteter på grundlag af sikkerhedsrisici for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet, jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(4)

Stoffer, der antages at være lavrisikostoffer, bør prioriteres, jf. gennemførelsesafgørelse C(2016) 6104. Godkendelsen af disse stoffer bør derfor forlænges med så kort en periode som muligt. I betragtning af fordelingen af ansvarsområder og arbejde blandt de medlemsstater, der er rapporterende og medrapporterende, og tilgængeligheden af de ressourcer, der er nødvendige med henblik på vurdering og beslutningstagning, bør perioden være på et år for aktivstofferne paraffinolie (CAS-nr. 64742-46-7), paraffinolie (CAS-nr. 72623-86-0), paraffinolie (CAS-nr. 8042-47-5), paraffinolie (CAS-nr. 97862-82-3) og svovl.

(5)

For aktivstoffer, der ikke falder ind under de prioriterede kategorier i gennemførelsesafgørelse C(2016) 6104, bør godkendelsesperioden forlænges med enten to eller tre år, under hensyntagen til den nuværende udløbsdato, bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 om, at det supplerende dossier for et aktivstof skal fremlægges, senest 30 måneder inden godkendelsen udløber, behovet for at sikre en ligelig fordeling af ansvarsområder og arbejde blandt de medlemsstater, der er rapporterende og medrapporterende, og tilgængeligheden af de ressourcer, der er nødvendige med henblik på vurdering og beslutningstagning. Godkendelsesperioderne for 2-phenylphenol (også salte heraf, f.eks. natriumsalt), chlormequat, dimethachlor, etofenprox, penconazol, propaquizafop, tetraconazol, tri-allat og zeta-cypermethrin bør derfor forlænges med to år, og godkendelsesperioderne for aktivstofferne bensulfuron, natrium-5-nitroguaiacolat, natrium-o-nitrophenolat, natrium-p-nitrophenolat og tebufenpyrad med tre år.

(6)

Kommissionen har modtaget en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet quizalofop-P (variant: quizalofop-P-ethyl) samt en særskilt ansøgning om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet quizalofop-P (variant: quizalofop-P-tefuryl). I betragtning af dette og på grund af de forskellige risikoprofiler for quizalofop-P-ethyl og quizalofop-P-tefuryl bør de betragtes som to forskellige aktivstoffer med henblik på fornyelsesproceduren. Varianten quizalofop-P-ethyl er ikke omfattet af de prioriterede kategorier i gennemførelsesafgørelse C(2016) 6104. Derfor — og under hensyntagen til de årsager, der er anført i betragtning 5 — bør dens godkendelsesperiode forlænges med to år.

(7)

Under hensyntagen til formålet med artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 vil Kommissionen i tilfælde, hvor der ikke senest 30 måneder før den relevante udløbsdato som fastsat i bilaget til nærværende forordning indgives noget supplerende dossier i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012, fastsætte udløbsdatoen til den dato, der var gældende før nærværende forordnings ikrafttræden, eller på den tidligst mulige dato derefter.

(8)

I betragtning af formålet med artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår tilfælde, hvor Kommissionen vil vedtage en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof ikke forlænges, fordi det ikke opfylder godkendelseskriterierne, fastsætter Kommissionen udløbsdatoen til den seneste af følgende datoer: den dato, der var gældende før nærværende forordnings ikrafttrædelse, eller datoen for ikrafttrædelsen af den forordning, hvorved godkendelsen af aktivstoffet ikke forlænges. For så vidt angår tilfælde, hvor Kommissionen vil vedtage en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof forlænges, vil Kommissionen, afhængigt af omstændighederne, bestræbe sig på at fastsætte den tidligst mulige anvendelsesdato.

(9)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(10)

I betragtning af at godkendelserne af nogle af stofferne udløber den 31. oktober 2019 og at ansøgerne bør indgive supplerende dossierer 30 måneder, før godkendelsen udløber, bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Forordning (EU) nr. 536/2014 fastlægger de retlige rammer for gennemførelse af kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler i Unionen for at sikre, at forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og velbefindende beskyttes, og at data, der genereres i kliniske forsøg, er robuste og pålidelige. Sponsoren for et klinisk forsøg og investigatoren skal navnlig sikre, at det kliniske forsøg gennemføres i overensstemmelse med den relevante forsøgsprotokol og med principperne for god klinisk praksis. Overholdelse af de gældende retlige krav, protokollen og principperne for god klinisk praksis, herunder overholdelse af standarderne vedrørende dataintegritet og etisk gennemførelse af kliniske forsøg, skal kontrolleres ved hjælp af inspektioner, der gennemføres under dén medlemsstats ansvar, hvor inspektionen finder sted.

(2)

Inspektioner i forbindelse med kliniske forsøg kan vedrøre god fremstillingspraksis for så vidt angår fremstillingen af forsøgslægemidler eller god klinisk praksis for så vidt angår gennemførelsen af kliniske forsøg. I artikel 63 i forordning (EU) nr. 536/2014 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende de nærmere bestemmelser om inspektioner af god fremstillingspraksis for så vidt angår forsøgslægemidler. Derfor bør der i nærværende forordning kun fastsættes nærmere bestemmelser om inspektionsprocedurer for god klinisk praksis og krav vedrørende uddannelse og kvalifikationer for inspektører af god klinisk praksis.

(3)

Medlemsstaterne kan gennemføre inspektioner af kliniske forsøg, der udføres i tredjelande, enten fordi et klinisk forsøg har forbindelse til et klinisk forsøg, der er godkendt i Unionen, eller fordi der refereres til det kliniske forsøgs data i en ansøgning om godkendelse af et klinisk forsøg i Unionen. Disse inspektioner bør gøre det muligt at kontrollere, om sådanne kliniske forsøg blev gennemført i overensstemmelse med standarder, der svarer til EU-standarder. Der kan også gennemføres inspektioner af kliniske forsøg i tredjelande for at kontrollere, om de kliniske forsøg, hvis resultater, der henvises til i ansøgninger om markedsføringstilladelse i Unionen, opfylder de etiske krav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 536/2014. Derfor bør bestemmelserne om de nærmere bestemmelser om inspektionsprocedurer også gælde for inspektioner, der gennemføres uden for Unionen, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 536/2014.

(4)

International Conference on Harmonisation (ICH) nåede i 1995 til enighed om fastlæggelse af en harmoniseret tilgang til god klinisk praksis. I henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 536/2014 bør sponsorerne tage passende hensyn til ICH-retningslinjerne ved udarbejdelserne af protokollen for det kliniske forsøg og gennemførelsen af det kliniske forsøg. I det omfang, disse retningslinjer er forenelige med den relevante EU-lovgivning og de relevante EU-retningslinjer, bør inspektørerne henvise til ICH-retningslinjerne under hensyntagen til det enkelte forsøgs karakteristika.

(5)

Det bør pålægges medlemsstaterne at etablere et kvalitetssystem for at sikre, at inspektionsprocedurerne overholdes og til stadighed overvåges. Et velfungerende kvalitetssystem bør omfatte en organisationsstruktur, tydelige processer og procedurer, herunder de standardprocedurer, som inspektørerne skal følge ved udførelsen af deres opgaver, klart definerede oplysninger om inspektørernes arbejdsopgaver og ansvarsområder og krav til videreuddannelse samt passende ressourcer og mekanismer til forhindring af manglende overholdelse.

(6)

Inspektørerne bør kunne sikre, at bestemmelserne om god klinisk praksis fungerer i praksis. Den målsætning bør derfor afspejles i mindstekravene til disse inspektørers kvalifikationer navnlig for så vidt angår uddannelse. Af samme grund bør der fastsættes detaljerede regler om inspektionsprocedurer.

(7)

For at sikre effektive inspektioner bør inspektørerne gives de fornødne adgangsbeføjelser til lokaler og data. Dette omfatter navnlig analyselaboratorier, der anvendes i det kliniske forsøg, kontraktforskningsorganisationers faciliteter eller sponsorers lokaler. De bør også have beføjelser til at kontakte forsøgspersoner i tilfælde, hvor det er berettiget.

(8)

For at sikre overholdelsen af bestemmelserne om inspektioner af god klinisk praksis og i overensstemmelse med artikel 77 i forordning (EU) nr. 536/2014 bør medlemsstaterne træffe korrigerende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt. Hvis der under en inspektion konstateres et alvorligt tilfælde af manglende overholdelse eller overtrædelse, eller hvis inspektørernes undersøgelsesbeføjelser ikke anerkendes af sponsorerne, bør medlemsstaterne kunne pålægge sanktioner.

(9)

For at sikre beskyttelsen af fortrolige oplysninger, navnlig sundhedsrelaterede personoplysninger om forsøgspersoner samt kommercielt fortrolige oplysninger, bør inspektører og eksperter, der deltager i inspektionerne, iagttage tavshedspligten fuldt ud og være bundet af de gældende krav i EU-lovgivningen, i de nationale lovgivninger og i internationale aftaler. Inspektører og eksperter, der deltager i inspektioner, bør opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (2), når de behandler personoplysninger.

(10)

Kommissionens direktiv 2005/28/EF (3) bør ophæves for at sikre, at der kun gælder et enkelt sæt regler for gennemførelse af inspektioner af god klinisk praksis, herunder kliniske forsøg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/20/EF (4). For at sikre sammenhæng med artikel 98 i forordning (EU) nr. 536/2014 om fastsættelse af en overgangsperiode, hvor direktiv 2001/20/EF fortsat skal finde anvendelse for så vidt angår visse anmodninger om godkendelse af kliniske forsøg, bør direktiv 2005/28/EF, med undtagelse af kapitel 5 og 6 vedrørende inspektionsprocedurerne for god klinisk praksis og inspektører, dog fortsat finde anvendelse i denne overgangsperiode for alle kliniske forsøg, der er godkendt på grundlag af direktiv 2001/20/EF.

(11)

Denne forordning bør finde anvendelse fra samme tidspunkt som forordning (EU) nr. 536/2014.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler —

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 21. marts 2017 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at ændre to punkter på listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres —

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, som følge af en fortsættelse af den internationale finansielle og økonomiske krise, eller som følge af nye internationale finansielle og økonomiske kriser, og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)

EGF må ikke overstige et årligt beløb på 150 mio. EUR (i 2011-priser), jf. artikel 12 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3).

(3)

Den 12. juli 2016 indgav de nederlandske myndigheder en ansøgning om mobilisering af EGF i forbindelse med afskedigelser i seks virksomheder inden for detailhandelssektoren i to regioner (Drenthe og Overijssel) i Nederlandene. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1309/2013. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af størrelsen på et økonomisk støttebeløb fra EGF, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1309/2013.

(4)

Som følge af Nederlandenes ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 1 818 750 EUR.

(5)

For at minimere den tid, som det tager at mobilisere EGF, bør denne afgørelse derfor anvendes fra vedtagelsesdatoen —

(1)

Ifølge fælles erklæring V (1) til afgørelse nr. 2/2000 truffet af Det Fælles Råd EF-Mexico (2), der blev oprettet ved aftalen om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske Stater på den anden side, undertegnet i Bruxelles den 8. december 1997 (3) (»aftalen«), skal Det Blandede Udvalg EF-Mexico, der blev nedsat ved aftalen, undersøge, om det er nødvendigt at forlænge anvendelsesperioden for de oprindelsesregler, der er fastsat i note 2 og 3 til tillæg II(a) til bilag III til afgørelse nr. 2/2000 (»note 2 og 3«), ud over den 30. juni 2003. Denne undersøgelse vedrører produktspecifikke regler i tillæg II til bilag III til afgørelse nr. 2/2000 for visse kemiske produkter henhørende under HS-position 2914 og 2915.

(2)

Den 17. september 2010 vedtog Det Blandede Udvalg EU-Mexico afgørelse nr. 1/2010 (4), hvorved anvendelsesperioden for oprindelsesreglerne i note 2 og 3 blev forlænget for tredje gang. Afgørelse nr. 1/2010 fandt anvendelse indtil den 30. juni 2014.

(3)

Det er hensigtsmæssigt midlertidigt at forlænge anvendelsen af de oprindelsesregler, der er fastsat i note 2 og 3 med virkning fra den 1. juli 2014 indtil den 31. december 2019 i overensstemmelse med principperne for modernisering af aftalen for at sikre kontinuitet med fremtidige produktspecifikke regler.

(4)

Eftersom den forlængelse af anvendelsen af oprindelsesreglerne i note 2 og 3 udløb den 30. juni 2014, er det hensigtsmæssigt at anvende den nye forlængelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2014 for at undgå at afbryde eksisterende økonomiske betingelser.

(5)

Tillæg II til bilag III til afgørelse nr. 2/2000 bør derfor ændres, så anvendelsesperioden for de oprindelsesregler, der er fastsat i note 2 og 3 med virkning fra den 1. juli 2014, forlænges indtil den 31. december 2019.

(6)

For at muliggøre anvendelsen med tilbagevirkende kraft bør fristen for fremlæggelse af oprindelsesbevis i form af et varecertifikat EUR.1 eller en fakturaerklæring forlænges fra to til tre år for de relevante kemiske produkter, der er importeret til Unionen i perioden fra 1. juli 2014 til 30. juni 2015.

(7)

Tillæg V til bilag III til afgørelse nr. 2/2000 bør derfor erstattes.

(8)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede Udvalg EU-Mexico, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

(1)

I bilag III til afgørelse nr. 2/2000 truffet af Det Fælles Råd EF-Mexico (1), der blev oprettet ved aftalen om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske Stater på den anden side, undertegnet i Bruxelles den 8. december 1997 (2) (»aftalen«), er der fastsat oprindelsesregler for produkter med oprindelse i aftaleparternes territorier. I henhold til artikel 38 i bilag III til afgørelse nr. 2/2000 kan Det Blandede Udvalg EU-Mexico ændre nærværende bilag.

(2)

Den Europæiske Union har etableret en toldunion med Fyrstendømmet Andorra for produkter henhørende under kapitel 25-97 i det harmoniserede system og med Republikken San Marino for produkter henhørende under kapitel 1-97 i det harmoniserede system. Inden for rammerne af denne toldunion kan varer med oprindelse i Mexico drage fordel af præferencebehandling i henhold til afgørelse nr. 2/2000, også når de eksporteres til Andorra og San Marino.

(3)

Det er aftalt, at Mexico vil acceptere produkter henhørende under kapitel 25-97 i det harmoniserede system med oprindelse i Fyrstendømmet Andorra samt produkter henhørende under kapitel 1-97 i det harmoniserede system med oprindelse i Republikken San Marino som produkter med oprindelse i EU i henhold til bilag III til afgørelse nr. 2/2000.

(4)

Der bør tilføjes et tillæg VI til bilag III til afgørelse nr. 2/2000, således at de pågældende produkter, når de importeres til Mexico, behandles på samme måde som produkter med oprindelse i Unionen, og således at der fastsættes bestemmelser om anvendelsen af bilag III på disse produkter.

(5)

Ifølge fælles erklæring V (3) til afgørelse nr. 2/2000, skal Det Blandede Udvalg EF-Mexico, der blev nedsat ved aftalen, undersøge, om det er nødvendigt at forlænge anvendelsesperioden for de oprindelsesregler, der er fastsat i note 2 og 3 til tillæg II(a) til bilag III til afgørelse nr. 2/2000 (»note 2 og 3«), ud over den 30. juni 2003. Denne undersøgelse vedrører produktspecifikke regler i tillæg II til bilag III til afgørelse nr. 2/2000 for visse kemiske produkter henhørende under HS-position 2914 og 2915.

(6)

Det Blandede Udvalg EU-Mexico skal træffe en afgørelse, hvorved anvendelsen af oprindelsesreglerne i note 2 og 3 forlænges for fjerde gang. Denne afgørelse skal anvendes indtil den 31. december 2019.

(7)

Det er hensigtsmæssigt at forlænge anvendelsen af oprindelsesreglerne i note 2 og 3 på permanent basis, da de er i overensstemmelse med principperne for modernisering af aftalen.

(8)

Tillæg II til bilag III til afgørelse nr. 2/2000 bør derfor ændres med henblik på at forlænge anvendelsen af oprindelsesreglerne i note 2 og 3 på permanent basis.

(9)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede Udvalg EU-Mexico, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

(1)

Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020.

(2)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Rodrigo VASCONCELOS DE OLIVEIRAs mandatperiode er udløbet —

—

Rui Jorge DA SILVA LEITE DE BETTENCOURT, Secretário Regional Adjunto da Presidência para as Relações Externas do Governo Regional dos Açores.

(1)

Ved brev registreret i Kommissionen den 18. maj 2016 anmodede Estland om tilladelse til at anvende en særlig foranstaltning fra den 1. januar 2018, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF (»den særlige foranstaltning«), og som giver Estland mulighed for at momsfritage afgiftspligtige personer, hvis årsomsætning ikke overstiger 40 000 EUR.

(2)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 4. oktober 2016 de øvrige medlemsstater om Estlands anmodning. Ved brev af 5. oktober 2016 underrettede Kommissionen Estland om, at den rådede over alle nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.

(3)

I henhold til artikel 287, nr. 8), i direktiv 2006/112/EF kan Estland indrømme momsfritagelse til afgiftspligtige personer med en årlig omsætning, der højst er lig med modværdien i national valuta af 16 000 EUR beregnet på grundlag af kursen på dagen for landets tiltrædelse.

(4)

Den ønskede særlige foranstaltning er i overensstemmelse med målsætningerne i Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 med titlen »»Tænk småt først« — En »Small Business Act« for Europa«.

(5)

Da denne særlige foranstaltning vil medføre en begrænsning af momsforpligtelserne for mindre virksomheder, bør Estland indrømmes tilladelse til at anvende den i en begrænset periode indtil den 31. december 2020. Afgiftspligtige personer bør stadig kunne vælge den almindelige momsordning.

(6)

Eftersom artikel 281-294 i direktiv 2006/112/EF vedrørende særordningen for små virksomheder er under revision, er det muligt, at et direktiv om ændring af disse bestemmelser i direktiv 2006/112/EF vil træde i kraft inden den 31. december 2020.

(7)

På grundlag af de oplysninger, som Estland har fremlagt, vil den hævede tærskel have en ubetydelig indvirkning på de samlede momsindtægter fra det endelige forbrug.

(8)

Undtagelsen får ingen indvirkning på Unionens egne indtægter fra merværdiafgift —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater. I del I, II, III og IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i disse medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation. Listen omfatter blandt andet visse områder i Litauen.

(2)

Der er siden november 2016 ikke indberettet udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i visse områder i Litauen, der er opført i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. På grundlag af det nationale program for biosikkerhed, der skal forhindre spredning af afrikansk svinepest, er der desuden på tilfredsstillende vis indført overvågning af biosikkerhedsforanstaltninger på bedrifter i de pågældende områder. Disse kendsgerninger viser en forbedring af den epidemiologiske situation. De pågældende områder i Litauen bør derfor nu opføres i del II i stedet for del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU.

(3)

Udviklingen i den nuværende epidemiologiske situation for afrikansk svinepest i de berørte populationer af tamsvin og vildtlevende svin i Unionen bør indgå i vurderingen af den dyresundhedsmæssige risiko, som denne situation udgør for så vidt angår den pågældende sygdom i Litauen. For at målrette de dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger, jf. gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og for at forhindre yderligere spredning af afrikansk svinepest, uden at der opstår unødvendige forstyrrelser i samhandelen inden for Unionen, og uden at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, bør EU-listen over områder, der er omfattet af de dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger, der er fastlagt i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse, ændres med henblik på at tage hensyn til ændringerne i den nuværende epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom i Litauen.

(4)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —