23.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 78/1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/542

af 22. marts 2017

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger ved tilføjelse af et bilag om harmoniserede oplysninger til brug for beredskab i sundhedsmæssige nødsituationer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (1), særlig artikel 45, stk. 4, og artikel 53, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De organer, der er udpeget i henhold til artikel 45, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1272/2008 skal for at kunne udføre de opgaver, der er pålagt dem, disponere over oplysninger om markedsførte blanding, der klassificeres som farlige på grund af deres sundhedsvirkninger eller fysiske virkninger. Disse oplysninger indberettes til de udpegede organer på nationalt plan af importører og downstreambrugere og omfatter almindeligvis produktidentifikation, fareidentifikation, sammensætning og toksikologiske oplysninger. Giftinformationscentraler baserer sig på oplysninger fra de udpegede organer og er i visse tilfælde selv disse organer.

(2)

Kommissionen har foretaget den evaluering, der er omhandlet i artikel 45, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1272/2008, og konklusionerne heraf, som var baseret på en grundig høring af eksperter, blev offentliggjort i januar 2012. Evalueringen konkluderede, at der er betydelige forskelle i de nuværende indberetningssystemer, dataformater og landespecifikke krav vedrørende de ønskede oplysninger i medlemsstaterne. Dette indebærer, at importører og downstreambrugere, som markedsfører blandinger i forskellige medlemsstater, skal indberette oplysninger, der ofte er ens, flere gange og i forskellige formater. Evalueringen viste også, at denne forskellighed fører til uoverensstemmelser i de oplysninger, der er tilgængelige for sundhedspersonale og offentligheden i tilfælde af forgiftning i forskellige medlemsstater.

(3)

Resultaterne af evalueringen blev støttet af Kommissionens cost-benefit-analyse, som blev afsluttet i marts 2015 (2), og som bekræftede, at en harmonisering af de oplysninger, der skal indberettes til de udpegede organer, samlet set vil føre til et bedre sundhedsberedskab og betydelige omkostningsbesparelser.

(4)	De relevante interessenter, f.eks. den europæiske sammenslutning af giftkontrolcentre og kliniske toksikologer (European Association of Poison Control Centres and Clinical Toxicologists (EAPCCT)) er blevet hørt, navnlig inden for rammerne af cost-benefit-analysen og gennem en række workshopper.

(5)	Det er derfor hensigtsmæssigt at harmonisere de oplysninger, som modtages af udpegede organer fra importører og downstreambrugere, og fastlægge et standardformat for indberetning af oplysningerne.

(6)

Det skal præciseres, hvilke oplysninger der skal indsendes til et udpeget organ. Dette omfatter oplysninger om identifikation af blandingen og om indberetter, fareidentificering og blandingens komponenter. Da blandingers formuleringer kan være underlagt hyppige mindre ændringer med ringe eller ingen indvirkning på det fornødne beredskab i sundhedsmæssige nødsituationer, ville det være uforholdsmæssigt at anmode om oplysninger om blandingens forskellige komponenter i nøjagtige procentsatser. Derfor kan der som et alternativ indberettes koncentrationsintervaller for blandingens komponenter. Bredden af disse niveauer bør fastsættes ud fra sundhedsvirkningerne og de fysiske virkninger af blandingens komponenter og relevansen af oplysningerne for beredskabet i sundhedsmæssige nødsituationer.

(7)

I betragtning af, at blandinger, der er klassificeret som farlige, også kan indeholde ikke-klassificerede komponenter, som imidlertid kan have negative virkninger efter utilsigtet brug (f.eks. efter indtagelse), bør udpegede organer disponere over oplysninger om sidstnævnte komponenter, hvor det er nødvendigt at udforme forebyggende og kurative foranstaltninger.

(8)

Formatet for indberetning af oplysningerne skal harmoniseres for at give importører og downstreambrugere, der opererer i forskellige medlemsstater, mulighed for at anvende samme oplysninger eller indberetningsformat i forskellige medlemsstater. Oplysningerne bør indberettes elektronisk i et harmoniseret XML-format, som vedligeholdes af Det Europæiske Kemikalieagentur og stilles gratis til rådighed.

(9)	For at fremme udvekslingen af oplysninger om den påtænkte anvendelse af en blanding og til støtte for den statistiske analyse af relaterede forgiftningstilfælde, bør Det Europæiske Kemikalieagentur udvikle et europæisk produktkategoriseringssystem, som kan anvendes til indberetning af oplysninger.

(10)

Ifølge Kommissionens cost-benefit-analyse har giftinformationscentraler og andre udpegede organer rapporteret om problemer med korrekt identifikation af den pågældende blanding i op til 40 % af de modtagne opkald. Det kan føre til unødig overbehandling af patienter og hospitalsindlæggelse af forsigtighedshensyn. Som led i harmoniseringen af oplysningerne er det nødvendigt at kræve identifikation af en blanding ved hjælp af en entydig alfanumerisk kode (unik formelidentifikator), som påføres etiketten.

(11)

De fleste opkald til giftinformationscentraler og andre udpegede organer vedrører utilsigtet eksponering for farlige blandinger, der anvendes af forbrugerne, og i mindre omfang af fagfolk. Kun et mindre antal opkald vedrører blandinger til industriel brug, der anvendes i industrianlæg. På industrianlæg er der normalt en større viden om de anvendte blandinger, og der er generelt adgang til lægebehandling. Derfor bør importører og downstreambrugere af blandinger til industriel brug kunne opfylde begrænsede oplysningskrav.

(12)

For at fordele det nødvendige arbejde med at tilpasse formatet for indberetning af oplysninger og prioritere, hvor der er mest brug for oplysningerne, forekommer det berettiget og forholdsmæssigt at fastsætte en trinvis anvendelse af de nye informationskrav, der er fastsat i denne forordning, afhængigt af anvendelsen af blandingen.

(13)

For at sikre en smidig overgang og undgå uforholdsmæssigt store udgifter, bør indberetninger, der blev indsendt til udpegede organer inden denne forordnings anvendelsesdato, være gyldige i en vis tid, efter denne forordning finder anvendelse. Opstår der væsentlige ændringer i blandingens formulering, produktidentifikator eller toksikologi i mellemtiden, indsendes der en ajourført indberetning i henhold til denne forordning.

(14)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1272/2008 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:

1)	I artikel 25 tilføjes følgende stykke 7: »7. Når indberetter i henhold til bilag VIII genererer en entydig formelidentifikation, anføres denne på etiketten i henhold til bestemmelserne i del A, punkt 5 i dette bilag«.

2)	Bilag VIII tilføjes som fastsat i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

(2) Undersøgelse til støtte for harmonisering af de oplysninger, der skal indberettes til giftinformationscentraler i henhold til artikel 45 i forordning (EF) nr. 1272/2008 (CLP-forordningen), 3.3.2015.

BILAG

BILAG VIII

Harmoniserede oplysninger til brug for beredskab i sundhedsmæssige nødsituationer og forebyggende foranstaltninger

DEL A

GENERELLE KRAV

1. Anvendelse

1.1. Importører og downstreambrugere, der markedsfører blandinger til forbrugeranvendelse, som defineret i del A, punkt 2.4, i dette bilag, skal overholde bestemmelserne i dette bilag fra den 1. januar 2020.

1.2. Importører og downstreambrugere, der markedsfører blandinger til professionel brug, som defineret i del A, punkt 2.4, i dette bilag, skal overholde bestemmelserne i dette bilag fra den 1. januar 2021.

1.3. Importører og downstreambrugere, der markedsfører blandinger til industriel brug, som defineret i del A, punkt 2.4, i dette bilag, skal overholde bestemmelserne i dette bilag fra den 1. januar 2024.

1.4. Importører og downstreambrugere, der har indsendt oplysninger om farlige blandinger til et organ, der er udpeget i henhold til artikel 45, stk. 1, inden de anvendelsesdatoer, der er nævnt i punkt 1.1, 1.2 og 1.3, og som ikke er i overensstemmelse med dette bilag, er for disse blandinger ikke forpligtede til at efterleve dette bilag indtil den 1. januar 2025.

1.5. Uanset punkt 1.4 skal importører og downstreambrugere, hvis en af de ændringer, der er beskrevet i del B, punkt 4.1 i dette bilag, finder sted før 1. januar 2025, overholde bestemmelserne i dette bilag før markedsføringen af den pågældende blanding, som ændret.

2. Formål, definitioner og anvendelsesområde

2.1. I dette bilag beskrives de krav, som importører og downstreambrugere, der markedsfører blandinger, herefter »indberettere«, skal opfylde i forbindelse med indberetning af oplysninger, således at udpegede organer kan disponere over denne viden til at udføre de opgaver, der er pålagt dem i henhold til artikel 45.

2.2. Dette bilag finder ikke anvendelse på blandinger til videnskabelig forskning og udvikling og på blandinger til produkt- og procesorienteret forskning og udvikling som defineret i artikel 3, stk. 22, i forordning (EF) nr. 1907/2006.

Dette bilag finder ikke anvendelse på blandinger, der er klassificeret udelukkende for en eller flere af følgende risici:

1)	Gasser under tryk

2)	Eksplosiver (ustabile eksplosiver og gruppe 1.1-1.6)

2.3. I tilfælde af blandinger, der udelukkende markedsføres til industriel brug, kan indberettere vælge en begrænset indberetning som et alternativ til de generelle krav, jf. del A, punkt 5.3 og del B, punkt 3.1.1, forudsat at der hurtigt kan gives adgang til yderligere detaljerede oplysninger, jf. del B, punkt 1.3.

2.4. I dette bilag forstås ved:

1) »blanding til privat brug«: en blanding, der er bestemt til at blive anvendt af forbrugere

2) »blanding til professionel brug«: en blanding, der er bestemt til at blive anvendt af professionelle brugere, men ikke i industrianlæg

3) »blanding til industriel brug«: en blanding, der kun er bestemt til at blive anvendt i industrianlæg.

Hvis blandinger har mere end én anvendelse, skal kravene for alle relevante kategorier være opfyldt.

3. Krav til indberetning

3.1. Før blandingerne markedsføres, skal indberettere fremlægge oplysninger om blandinger, der er klassificeret som farlige på grund af deres sundhedsvirkninger eller fysiske virkninger, for de organer, der er udpeget i henhold til artikel 45, stk. 1 (i det følgende benævnt »udpegede organer«) i den eller de medlemsstater, hvor blandingen markedsføres.

Indberetningen skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i del B. Indberetningen indsendes elektronisk i et XML-format, som agenturet har udarbejdet og stiller gratis til rådighed.

3.2. Hvis et udpeget organ efter modtagelsen af en indberetning i henhold til punkt 3.1 fremsætter en begrundet anmodning til indberetteren om at fremlægge supplerende oplysninger eller præciseringer, som er nødvendige, for at det udpegede organ kan udføre de opgaver, der påhviler det i henhold til artikel 45, skal indberetter fremlægge de fornødne oplysninger eller præciseringer uden unødig forsinkelse.

3.3. Indberetningen skal være skrevet på det eller de officielle sprog i den eller de medlemsstater, hvor blandingen markedsføres, medmindre andet fastsættes af den eller de berørte medlemsstater.

3.4. Den påtænkte anvendelse af blandingen skal beskrives i overensstemmelse med agenturets harmoniserede kategoriseringssystem.

3.5. Der foretages en ajourføring af indberetningen uden unødig forsinkelse, når de betingelser, der er fastsat i del B, punkt 4.1, er opfyldt.

4. Gruppeindberetning

4.1. Der kan indsendes én enkelt indberetning, herefter »gruppeindberetning«, for mere end én blanding, hvis alle blandinger i en gruppe har samme klassificering efter fysiske farer og sundhedsfarer og tilhører samme produktkategori, jf. punkt 3.4.

4.2. Gruppeindberetning er kun tilladt, hvis alle blandinger i gruppe indeholder de samme komponenter (som defineret i del B, punkt 3.2), og det indberettede koncentrationsinterval for hver af komponenterne er det samme for samtlige blandinger (som fastsat i del B, punkt 3.4).

4.3. Uanset punkt 4.2 kan en gruppeindberetning også tillades, hvis forskellen i sammensætningen mellem forskellige blandinger i gruppen kun vedrører parfume eller duftstoffer, forudsat at den samlede koncentration af parfume og duftstoffer, der er indeholdt i hver blanding, ikke overstiger 5 %.

4.4. I tilfælde af en gruppeindberetning fremlægges de i del B krævede oplysninger for hver af de blandinger, der indgår i gruppen, hvor det er relevant.

5. Unik formelidentifikator (UFI)

5.1. Indberetter skal generere en unik formelidentifikator, i det følgende benævnt UFI, ved hjælp af elektroniske midler, der stilles til rådighed af agenturet. UFI er en entydig alfanumerisk kode, der utvetydigt kæder de indberettede oplysninger om sammensætningen af en blanding eller en gruppe af blandinger sammen med en bestemt blanding eller gruppe af blandinger. Det er vederlagsfrit at generere en UFI.

Der skal genereres en ny UFI, når en ændring i sammensætningen af blandingen eller gruppen af blandinger opfylder en eller flere af de betingelser, der er fastsat i del B, punkt 4.1, fjerde led, litra a), b) og c).

Uanset andet afsnit er e ny UFI ikke påkrævet for blandinger i en gruppeindberetning, der indeholder parfume eller duftstoffer, forudsat at ændringen i sammensætningen kun vedrører de pågældende parfumer eller duftstoffer eller tilføring af ny parfume eller nye duftstoffer.

5.2. Indberetter skriver eller anbringer UFI på etiketten for en farlig blanding. UFI-koden indledes med forkortelsen »UFI« med store bogstaver og skal være tydelig, let læselig og uudslettelig.

5.3. Uanset punkt 5.2., kan UFI for farlige blandinger til industriel brug og for blandinger, der ikke er emballeret, alternativt angives i sikkerhedsdatabladet.

6. Formater og teknisk støtte til indberetning af oplysninger

6.1. Agenturet fastlægger, vedligeholder og opdaterer UFI-generatoren, XML-formaterne til brug ved indberetninger og et harmoniseret produktkategoriseringssystem og stiller dem gratis til rådighed på sit websted.

6.2. Agenturet tilvejebringer teknisk og videnskabelig vejledning, teknisk støtte og værktøjer, der skal lette indberetningen af oplysninger.

DEL B

OPLYSNINGER I EN INDBERETNING

1. Identifikation af blandingen og af indberetter

1.1. Blandingens produktidentifikator

Produktidentifikatoren skal anføres i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, litra a).

Blandingens fuldstændige handelsnavn eller -navne skal anføres, herunder, hvis det er relevant, varenavn, produktets betegnelser og alternative betegnelser som anført på etiketten uden forkortelser og således at det specifikt kan identificeres.

Desuden skal UFI anføres i indberetningen.

1.2. Oplysninger om indberetter

Indberetter skal anføre navn, fuldstændig adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Disse oplysninger skal være i overensstemmelse med oplysningerne på etiketten, jf. artikel 17, stk. 1, litra a).

1.3. Telefonnummer og e-mailadresse for hurtig adgang til yderligere produktoplysninger

En begrænset indberetning, som fastsat i del A, punkt 2.3, skal indeholde et telefonnummer og en e-mailadresse med henblik på hurtig adgang til yderligere detaljerede informationstjenester, hvor de udpegede organer kan få hurtig adgang til yderligere detaljerede produktoplysninger på det sprog, der er fastsat i del A, punkt 3.3, i nødsituationer. Telefonnummeret skal være tilgængeligt 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.

2. Fareidentifikation og supplerende oplysninger

Dette punkt indeholder informationskrav vedrørende sundhedsfarer og fysiske farer ved blandingen, de nødvendige advarsler forbundet med disse farer samt de supplerende oplysninger, der skal indgå i en indberetning.

2.1. Klassificering af blandingen

Klassificering af blandingen efter sundhedsfarer og fysiske farer (fareklasse og -kategori) fremlægges i overensstemmelse med klassificeringsreglerne i bilag I.

2.2. Mærkningselementer

Følgende påkrævede mærkningselementer, jf. artikel 17, skal angives, hvis det er relevant:

—	piktogramkoder (bilag V)

—

signalord

—	koder for faresætninger (bilag III, herunder supplerende fareoplysninger)

—	koder for sikkerhedssætninger.

2.3. Toksikologiske oplysninger

Indberetningen skal indeholde oplysninger om de toksikologiske virkninger af blandingen eller dens komponenter, jf. punkt 11 i sikkerhedsdatabladet for blandingen, i overensstemmelse med bilag II til forordning (EF) nr. 1907/2006.

2.4. Yderligere oplysninger

Følgende yderligere oplysninger skal medtages:

—	Type (r) og størrelse (r) for den emballage, der anvendes til markedsføring af blandingen til privat eller erhvervsmæssig brug

—	blandingens farve(r) og fysiske tilstand, som leveret

—	pH, hvor det er relevant

—	varekategorisering (jf. del A, punkt 3.4)

—	anvendelse (private, professionelle, industri eller en kombination af de tre).

3. Oplysninger om blandingens komponenter

3.1. Generelle krav

Den kemiske identitet og koncentration af komponenterne i blandingen angives i indberetningen i overensstemmelse med punkt 3.2, 3.3 og 3.4.

Komponenter, som ikke er til stede i en blanding, skal ikke medtages.

Uanset andet afsnit skal parfume eller duftstoffer i blandinger være til stede i mindst én af blandingerne i en gruppeindberetning.

For gruppeindberetninger, hvori parfume eller duftstoffer varierer mellem de blandinger, der er indeholdt i gruppen, skal der forelægges en liste over blandingerne og de parfumer eller duftstoffer, de indeholder, herunder deres klassificering.

3.1.1. Krav til blandinger til industriel brug

I tilfælde af en begrænset indberetning, jf. del A, punkt 2.3, kan de oplysninger, der skal anføres om en blandings sammensætning til industriel brug, være begrænset til oplysningerne i sikkerhedsdatabladet i overensstemmelse med bilag II til forordning (EF) nr. 1907/2006, forudsat at der efter anmodning er hurtig adgang til visse supplerende oplysninger om komponenterne i nødsituationer, jf. punkt 1.3.

3.2. Blandingers komponenter

3.2.1. Stoffer

I overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, fremlægges der en produktidentifikator for de stoffer, der er identificeret i overensstemmelse med punkt 3.3. En INCI-betegnelse, en Colour Index-betegnelse eller et andet internationalt kemisk navn kan imidlertid anvendes, forudsat at den kemiske betegnelse er velkendt og utvetydigt definerer stoffets identitet. Den kemiske betegnelse for stoffer, for hvilke et alternativt kemisk navn er blevet tilladt i henhold til artikel 24, skal ligeledes anføres.

3.2.2. Blanding i blanding

Når en blanding anvendes i sammensætningen af en anden blanding, der markedsføres, benævnes den første blanding »blanding i blanding« (i det følgende benævnt MIM — (eng. mixture in mixture).

Oplysninger om stoffer i en MIM skal overholde kriterierne i punkt 3.2.1, medmindre indberetter ikke har adgang til oplysninger om hele sammensætningen af den pågældende MIM. I sidstnævnte tilfælde skal oplysningerne i henhold til punkt 3 om kendte komponenter i blandinger angives, og MIM identificeres ved hjælp af en produktidentifikator i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, litra a), sammen med dens koncentration og UFI, hvor denne foreligger. Foreligger UFI ikke, fremlægges sikkerhedsdatabladet for MIM tillige med navn, e-mailadresse og telefonnummer på MIM-leverandøren.

3.2.3. Generiske produktidentifikatorer

Uanset punkt 3.2.1 og 3.2.2 kan generiske produktidentifikatorer »parfume«, »duftstoffer« eller »farvestoffer« anvendes for blandingers komponenter, som udelukkende anvendes til at tilføje parfume, duft eller farve, hvis følgende betingelser er opfyldt:

—	blandingens komponenter er ikke fareklassificeret

—

koncentrationen af blandingens komponenter er identificeret ved hjælp af en bestemt generisk produktidentifikator, som ikke overstiger i alt:

a)	5 % for mængden af parfume og duftstoffer, og

b)	25 % for mængden af farvestoffer.

3.3. Komponenter i blandingen, som er underlagt indberetningskrav

Følgende komponenter i en blanding (stoffer og MIM) skal angives:

Komponenter i en blanding klassificeret som farlige på grund af deres sundhedsvirkninger eller fysiske virkninger, som:

—	er til stede i koncentrationer, der er lig med eller højere end 0,1 %

—	er identificeret, selv i koncentrationer, der er lavere end 0,1 %, medmindre indberetter kan dokumentere, at disse elementer er irrelevante med henblik på beredskab i sundhedsmæssige nødsituationer og forebyggende foranstaltninger

2)	Komponenter i blandinger, der ikke er klassificeret som farlige på grund af deres sundhedsvirkninger eller fysiske virkninger, som er identificeret og forekommer i koncentrationer, der er lig med eller større end 1 %.

3.4. Koncentration og koncentrationsintervaller for blandingens komponenter

Indberettere skal medtage de oplysninger, der kræves i punkt 3.4.1 og 3.4.2, for så vidt angår koncentrationen af blandingens komponenter (stoffer og MIM), som er identificeret i henhold til punkt 3.3.

3.4.1. Farlige komponenter af stor betydning i forbindelse med beredskab i sundhedsmæssige nødsituationer og forebyggende foranstaltninger

Når blandingens komponenter klassificeres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning for så vidt angår mindst en af farekategorierne nedenfor, skal deres koncentration i en blanding udtrykkes som nøjagtige procentdele i aftagende orden efter masse eller volumen:

—	akut toksicitet, kategori 1, 2 eller 3

—	specifik målorgantoksicitet — enkelt eksponering, kategori 1 eller 2

—	specifik målorgantoksicitet efter gentagen eksponering, kategori 1 eller 2

—	hudætsning, kategori 1, 1A, 1B eller 1C

—	alvorlig øjenskade, kategori 1.

Som et alternativ til at anføre koncentrationerne som nøjagtige procentdele kan der anvendes intervaller, jf. tabel 1.

Tabel 1

Koncentrationsintervaller vedrørende farlige komponenter af stor betydning for beredskab i sundhedsmæssige nødsituationer (stoffer eller MIM)

Koncentrationsinterval for farlige komponenter, som indgår i blandingen (%)	Maksimal bredde på det koncentrationsinterval, der skal anvendes ved indberetning
≥ 25 — < 100	5 procentpoint
≥ 10 — < 25	3 procentpoint
≥ 1 — < 10	1 procentpoint
≥ 0,1 — < 1	0,3 procentpoint
> 0 — < 0,1	0,1 procentpoint

3.4.2. Andre farlige komponenter og komponenter, der ikke er klassificeret som farlige

Koncentrationen af farlige komponenter i en blanding, der ikke er klassificeret i en af de farekategorier, der er anført i punkt 3.4.1, og af identificerede komponenter, der ikke er klassificeret som farlige, skal i henhold til tabel 2 være udtrykt som intervaller af procentangivelser i aftagende orden efter masse eller volumen. Alternativt kan der anføres nøjagtige procentangivelser.

Uanset første afsnit er indberettere for så vidt angår parfume eller duftstoffer, der ikke er klassificeret, eller som kun er klassificeret for hudsensibilisering, kategori 1, 1A eller 1B, eller aspirationstoksicitet ikke forpligtet til at afgive oplysninger om deres koncentration, forudsat at den samlede koncentration ikke overstiger 5 %.

Tabel 2

Koncentrationsintervaller, der gælder for andre farlige komponenter, og komponenter, der ikke er klassificeret som farlige (stoffer eller MIM)

Koncentrationsinterval for så vidt angår den komponent, der indgår i blandingen (%)	Maksimal bredde på det koncentrationsinterval, der skal anvendes ved indberetning
≥ 25 — < 100	20 procentpoint
≥ 10 — < 25	10 procentpoint
≥ 1 — < 10	3 procentpoint
> 0 — < 1	1 procentpoint

3.5. Klassificering af blandingers komponenter (stoffer og MIM)

Klassificering af blandingers komponenter for sundhedsfarer og fysiske farer (fareklasser og -kategorier og faresætninger) skal forelægges. Dette omfatter klassificering for mindst alle de stoffer, der er omhandlet i punkt 3.2.1 i bilag II til forordning (EF) nr. 1907/2006 om krav til udarbejdelse af sikkerhedsdatablade. Når det drejer sig om en MIM, kan indberetter nøjes med at anføre klassificeringen for sundhedsfarer og fysiske farer.

4. Ajourføring af indberetning

4.1. Hvis en af følgende ændringer gælder for en blanding i en individuel indberetning eller gruppeindberetning, skal indberettere indsende en ajourføring inden markedsføringen af denne blanding, som ændret:

—	når blandingens produktidentifikator (herunder UFI) er forandret

—	når blandingens klassificering for sundhedsfarer og fysiske farer er forandret

—	når relevante nye toksikologiske oplysninger vedrørende blandingens farlige egenskaber eller komponenter, jf. punkt 11 i sikkerhedsdatabladet, bliver tilgængelige

—

hvis en ændring i sammensætningen af blandingen opfylder en af følgende betingelser:

a)	tilføjelse, udskiftning eller fjernelse af én eller flere komponenter i blandingen, der angives i overensstemmelse med punkt 3.3.

b)	ændring i koncentrationen af en komponent i blandingen udover det koncentrationsområde, der blev fremlagt i den oprindelige indberetning

c)	den nøjagtige koncentration af en komponent blev fremlagt i overensstemmelse med punkt 3.4.1. eller 3.4.2., og der forekommer en ændring af den pågældende koncentration udover de grænser, der er angivet i tabel 3.

Tabel 3

Ændringer i koncentrationen af komponenter, der kræver en ajourført indberetning

Nøjagtigt koncentrationsinterval for så vidt angår den komponent, der indgår i blandingen (%)	Variationer (±) i koncentrationen af komponenter, der kræver en ajourført indberetning
> 25 — ≤ 100	5 %
> 10 — ≤ 25	10 %
> 2,5 — ≤ 10	20 %
≤ 2,5	30 %

Når der forekommer ændringer i duftstoffer eller parfumer i en gruppeindberetning, skal listen over blandinger og de duftstoffer eller parfumer, de indeholder som påkrævet i punkt 3.1., ajourføres.

4.2. En ajourført indberetnings indhold

En ajourført indberetning skal omfatte en ny udgave af den tidligere indberetning indeholdende de nye oplysninger som beskrevet i punkt 4.1.

DEL C

INDBERETNINGSFORMAT

1.1. Indberetningsformat

Indberetning af oplysninger til organer udpeget i overensstemmelse med artikel 45 skal foreligge i et format, som stilles til rådighed af agenturet. Indberetningsformatet skal omfatte følgende elementer:

1.2. Identifikation af blandingen og af indberetter

Produktidentifikator

—	produktets fuldstændige handelsnavn (i tilfælde af en gruppeindberetning anføres alle produktidentifikatorer)

—	andre navne, synonymer

—	unik formelidentifikator (UFI)

—	andre identifikatorer (godkendelsesnummer, virksomhedens produktkoder)

Kontaktoplysninger om indberetter

—

Navn

—	Fuldstændig adresse

—	Telefonnummer

—	E-mailadresse

Kontaktoplysninger for hurtig adgang til supplerende produktoplysninger (24 timer/7 dage). Kun for begrænsede indberetninger

—

Navn

—	Telefonnummeret (24 timer i døgnet, 7 dage om ugen)

—	E-mailadresse

1.3. Klassificering af blandingen, mærkningselementer og toksikologi

Klassificering af blandingen og mærkningselementer

—	Fareklasse og -kategori

—	Piktogramkoder (bilag V)

—

Signalord

—	Koder for faresætninger, herunder supplerende fareoplysninger (bilag III)

—	Koder for sikkerhedssætninger (bilag IV)

Toksikologiske oplysninger

—	Beskrivelse af blandingens eller dens komponenters toksicitet (jf. punkt 11 i sikkerhedsdatabladet i overensstemmelse med bilag II til forordning (EF) nr. 1907/2006)

Yderligere oplysninger om blandingen

—

Farve

—	pH (hvis relevant)

—	Fysisk form

—	Emballage (type og størrelse)

—	Tilsigtet anvendelse (produktkategoriseringskode)

—	Anvendelser (forbrugere, erhvervsmæssige, industrielle)

1.4. Produktidentifikatorer for blandingens komponenter

Produktidentifikatorer for blandingens komponenter (stoffer og evt. blandinger i blandinger)

—	Komponenternes kemiske navn/handelsnavn

—	CAS-nr. (hvis relevant)

—	EC-nr. (hvis relevant)

—	UFI (hvor det er relevant)

Koncentration og koncentrationsintervaller for blandingens komponenter

—	Nøjagtig koncentration eller koncentrationsinterval

Klassificering af blandingers komponenter (stoffer og MIM)

—	Fareklasse (hvis relevant)

—	Yderligere identifikatorer (hvis relevant for sundhedsindsatsen)

Liste i henhold til del B, punkt 3.1, fjerde afsnit (hvis relevant)

23.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 78/13

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/543

af 22. marts 2017

om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008 om folke- og boligtællinger for så vidt angår variablernes tekniske specifikationer samt deres opdelinger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008 af 9. juli 2008 om folke- og boligtællinger (1), særlig artikel 5, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre sammenlignelighed mellem folke- og boligtællingsdataene fra medlemsstaterne og for at kunne udarbejde pålidelige oversigter på Unionsplan skal folketællingsvariablerne fastlægges og opdeles på samme måde i alle medlemsstaterne. Der bør derfor vedtages tekniske specifikationer for disse variabler og deres opdeling.

(2)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De tekniske specifikationer for de folketællingsvariabler og deres opdeling, som skal anvendes på de data, der skal sendes til Europa-Kommissionen for referenceåret 2021, er angivet i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 14.

BILAG

Tekniske specifikationer for folketællingsvariabler og for opdelingerne heraf

De tekniske specifikationer følger dette mønster:

—	Den enkelte variabel angives med en overskrift.

—	Variablens overskrift kan være efterfulgt af generelle tekniske specifikationer for den pågældende variabel.

—

Derefter specificeres opdelingen/opdelingerne af variablen. Nogle variabler har mere end én opdeling med varierende detaljeringsgrader. I så fald angiver »H« opdelinger med højeste detaljeringsgrad, »M« opdelinger med middel detaljeringsgrad, og »L« angiver opdelinger med laveste detaljeringsgrad, mens »N« angiver den opdeling, der henviser til det nationale niveau.

—	De totaler, som opdelingerne vedrører, er også angivet. Hver opdeling kan være efterfulgt af yderligere tekniske specifikationer, som specifikt vedrører den pågældende opdeling.

Variabel: sædvanlig bopæl

Medlemsstaterne skal ved anvendelse af definitionen »sædvanlig bopæl« i artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 763/2008 behandle særlige tilfælde som følger:

Hvis en person i løbet af året regelmæssigt har mere end én bopæl, anses den bopæl, hvor vedkommende tilbringer størstedelen af året, for at være hans/hendes sædvanlige bopæl, uanset om den er beliggende andetsteds i landet eller i udlandet. En person, som arbejder uden for hjemmet i løbet af ugen, og som vender tilbage til familiens hjem i weekenden, skal anse familiens hjem for at være sin sædvanlige bopæl, uanset om vedkommendes arbejdssted ligger andetsteds i landet eller i udlandet.

Elever og studerende i grundskolen og på gymnasiale uddannelser, som opholder sig uden for hjemmet i skoleåret, skal, uanset hvor ofte de vender tilbage til familiens hjem, anse familiens hjem for at være deres sædvanlige bopæl (uanset om de går på en uddannelse andetsteds i landet eller i udlandet).

Studerende på videregående uddannelser, som opholder sig uden for hjemmet, mens de går på en højere læreanstalt, skal anse deres adresse i løbet af semestret for at være deres sædvanlige bopæl, uanset om denne er en institution (f.eks. en kostskole) eller en privat bolig, og uanset om de går på en uddannelse andetsteds i landet eller i udlandet. Undtagelsesvis kan familiens hjem anses for at være den sædvanlige bopæl, hvis uddannelsesstedet er beliggende i samme land.

d)	En institution skal anses for at være den sædvanlige bopæl for de af dens beboere, som på tidspunktet for tællingen har tilbragt eller forventes at tilbringe mindst 12 måneder der.

e)	Den generelle regel i forhold til, hvor størstedelen af den daglige hvile tilbringes, gælder for personer, der aftjener værnepligt, og for medlemmer af de væbnede styrker, som bor på kaserner eller i militærlejre.

f)	For hjemløse eller personer uden tag over hovedet, nomader, vagabonder og personer, som falder uden for bopælsbegrebet, sættes tællingsstedet som den sædvanlige bopæl.

Et barn, som skifter mellem to bopæle (f.eks. hvis dets forældre er skilt), skal anse den bopæl, hvor det tilbringer størstedelen af tiden, som sin sædvanlige bopæl. Hvis der tilbringes lige lang tid med begge forældre, anses den sædvanlige bopæl for at være der, hvor barnet overnatter på tællingstidspunktet, eller alternativt den husstand, hvor barnet har sin lovlige eller registrerede bopæl.

h)	Søfolk i handelsflåden og fiskere, som har deres sædvanlige bopæl i landet, men som er på havet på tidspunktet for tællingen (herunder dem, der ikke har anden bopæl end deres indkvartering om bord på skibet), skal medtages.

Personer, der kan have irregulært ophold eller være papirløse, samt asylansøgere og personer, som har ansøgt om eller fået tildelt flygtningestatus eller lignende former for international beskyttelse, skal medtages, forudsat at de opfylder kriterierne for sædvanlig bopæl i landet. Det er ikke hensigten at anføre disse personer separat, men snarere at sikre, at de ikke udelades fra tællingen.

j)	Børn, der født i de sidste tolv måneder inden tællingens referencetidspunkt, og hvis familier har sædvanlig bopæl i landet på tællingens referencetidspunkt, skal medtages.

k)	Personer, hvis ophold i landet (faktisk og/eller påtænkt) er på nøjagtigt ét år, skal medtages. Militært personale, flådepersonale og diplomatisk personale samt deres familier.

l)	Fremmed militært personale, flådepersonale og diplomatisk personale samt deres familier, som opholder sig i landet, skal uanset varigheden af deres ophold ikke tælles med i befolkningen med sædvanlig bopæl i landet.

Hvis varigheden af opholdet uden for landet kan fastslås for nationalt militært personale, flådepersonale og diplomatisk personale samt deres familier, som opholder sig uden for landet, gælder følgende:

—

Hvis de er bosat i udlandet i mindre end 12 måneder og har til hensigt at vende tilbage til afrejsestedet, skal de henføres til landet i overensstemmelse med reglerne for sædvanlig bopæl. De kan navnlig henføres til (i prioriteret rækkefølge):

i)	familiens eventuelle hjemadresse i landet eller

ii)	det arbejdssted i landet, som de var tilknyttet inden afrejsen.

—	Hvis de er bosat i udlandet i mindst 12 måneder, eller hvis de ikke har til hensigt at vende tilbage til afrejsestedet (selv om de vender tilbage til landet inden for 12 måneder), skal de henføres til et »virtuelt sted« (extra-region) i afrejselandet.

På baggrund af definitionen af sædvanlig bopæl anses personer, som sædvanligvis har bopæl på tællingsstedet, men er fraværende eller forventes at være fraværende på tidspunktet for tællingen i mindre end et år, for midlertidigt fraværende og skal således tælles med i den samlede befolkning. Modsat anses personer, som bor eller forventes at bo uden for tællingsstedet i et år eller mere, ikke for midlertidigt fraværende og tælles derfor ikke med i den samlede befolkning. Dette gælder uanset længden af de besøg, som de eventuelt aflægger hos deres familier fra tid til anden.

Personer, som optælles, men som ikke opfylder kriterierne for sædvanlig bopæl på tællingsstedet, dvs. ikke bor eller ikke forventer at bo på tællingsstedet i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder, anses for at være midlertidigt fraværende og tælles derfor ikke med i den samlede befolkning med sædvanlig bopæl.

Geografisk område (1)					GEO.N.	GEO.L.	GEO.M.	GEO.H.
0.	I alt (på medlemsstatens område)				0.	0.	0.	0.
x.	Alle NUTS 1-regioner i medlemsstaten					x.	x.	x.
	x.x.	Alle NUTS 2-regioner i medlemsstaten				x.x.	x.x.	x.x.
		x.x.x.	Alle NUTS 3-regioner i medlemsstaten				x.x.x.	x.x.x.
			x.x.x.x.	Alle LAU 2-regioner i medlemsstaten				x.x.x.x.

Opdelingerne for »geografisk område« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer (sædvanlig bopæl). De kan også anvendes til at lave en regional opdeling af en total, som hverken refererer til variablen »sædvanlig bopæl« eller »arbejdsplads«.

Ved opdelingen af »geografisk område« anvendes versionerne af nomenklaturen for statistiske regionale enheder (NUTS (2)) og klassifikationen for lokale administrative enheder (LAU) gældende pr. 1. januar 2021.

Variabel: arbejdspladsens beliggenhed

Arbejdspladsens beliggenhed er det geografiske område, hvor en person i beskæftigelse udfører sit arbejde.

Arbejdspladsens beliggenhed i forbindelse med personer, som overvejende arbejder hjemme, er den samme som deres sædvanlige bopæl. Udtrykket »arbejder« henviser til arbejde udført af »en person i beskæftigelse« som defineret under variablen »nuværende erhvervssituation«»Overvejende« arbejder hjemme betyder, at personen tilbringer hele eller det meste af tiden hjemme og mindre eller ingen tid på en arbejdsplads, der ligger uden for hjemmet.

Ved opdelingen af »arbejdspladsens beliggenhed« anvendes den version af nomenklaturen for statistiske regionale enheder (NUTS), som er gældende pr. 1. januar 2021.

Oplysninger om personer, som ikke har en fast arbejdsplads, men møder op på en fast adresse i starten af deres arbejdsperiode (f.eks. buschauffører, besætningsmedlemmer på fly, gademarkedsboder, som ikke fjernes ved arbejdsdagens slutning), skal referere til denne adresse. Den gruppe kan også omfatte enkeltpersoner, som regelmæssigt krydser grænsen for at arbejde i et naboland. Opdelingen »ingen fast arbejdsplads (i eller uden for medlemsstaten)« omfatter alle personer uden fast arbejdsplads, men referer også til personer som f.eks. sømænd, fiskere og offshorearbejdere, som det kan være umuligt at henføre til en arbejdsplads.

Arbejdspladsens beliggenhed (3)				LPW.N.	LPW.L.
0.	I alt			0.	0.
1.	På medlemsstatens område			1.	1.
	1.x.	Alle NUTS 1-regioner i medlemsstaten			1.x.
		1.x.x.	Alle NUTS 2-regioner i medlemsstaten		1.x.x.
	1.y.	Ukendt arbejdsplads i medlemsstaten			1.y.
2.	Ikke på medlemsstatens område			2.	2.
3.	Ikke fast arbejdsplads (i eller uden for medlemsstaten)			3.	3.
4.	Ukendt arbejdsplads (ukendt, om i eller uden for medlemsstaten)			4.	4.
5.	Ikke relevant (arbejder ikke)			5.	5.

Opdelingerne for »arbejdspladsens beliggenhed« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: lokalitet

En lokalitet defineres som et tydeligt afgrænset beboet område, dvs. et område, hvor indbyggerne bor i nærliggende eller tilstødende bygninger. Sådanne bygninger kan enten:

a)	danne et sammenhængende bebygget område med et klart genkendeligt vejnet eller

b)	uden at være en del af et sådant bebygget område, omfatte en gruppe bygninger, som er tildelt et unikt lokalt genkendeligt stednavn, eller

c)	uden at opfylde nogen af de to ovenstående kriterier, udgøre en gruppe af bygninger, hvoraf ingen ligger mere end 200 meter fra den nærmeste nabo.

Ved anvendelse af denne definition anses visse kategorier af arealanvendelse for ikke at bryde sammenhængen af et bebygget område. Disse kategorier omfatter: industri- og erhvervsbygninger og -anlæg, offentlige parker, legepladser og haver, fodboldbaner og andre sportsanlæg, floder med bro over, jernbaner, kanaler, parkeringspladser og anden transportinfrastruktur, kirkegårde og gravpladser.

LAU 2-regioner med en samlet befolkning på under 2 000 kan betragtes som én lokalitet.

Befolkningen på en lokalitet defineres som personer, der har deres sædvanlige bopæl på lokaliteten.

En opdelt bygning placeres i den kategori, som svarer til antallet af personer, som har deres sædvanlige bopæl i bygningen.

Lokalitetens størrelse		LOC.
0.	I alt	0.
1.	1 000 000 eller flere personer	1.
2.	500 000 — 999 999 personer	2.
3.	200 000 — 499 999 personer	3.
4.	100 000 — 199 999 personer	4.
5.	50 000 — 99 999 personer	5.
6.	20 000 — 49 999 personer	6.
7.	10 000 — 19 999 personer	7.
8.	5 000 — 9 999 personer	8.
9.	2 000 — 4 999 personer	9.
10.	1 000 — 1 999 personer	10.
11.	500 — 999 personer	11.
12.	200 — 499 personer	12.
13.	under 200 indbyggere	13.

Opdelingen »lokalitetens størrelse« er beregnet til at opdele enhver total eller subtotal af enheder, som kan befinde sig i »lokaliteter«, herunder eventuelle totaler eller subtotaler, der henviser til personer.

Variabel: køn

Køn		SEX.
0.	I alt	0.
1.	Mand	1.
2.	Kvinde	2.

Opdelingerne »køn« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: alder

Alderen i hele år på referencedatoen skal angives.

Alder				AGE.L.	AGE.M.	AGE.H.
0.	I alt			0.	0.	0.
1.	under 15 år			1.	1.	1.
	1.1.	under 5 år			1.1.	1.1.
		1.1.1.	under 1 år			1.1.1.
		1.1.2.	1 år			1.1.2.
		1.1.3.	2 år			1.1.3.
		1.1.4.	3 år			1.1.4.
		1.1.5.	4 år			1.1.5.
	1.2.	5 til 9 år			1.2.	1.2.
		1.2.1.	5 år			1.2.1.
		1.2.2.	6 år			1.2.2.
		1.2.3.	7 år			1.2.3.
		1.2.4.	8 år			1.2.4.
		1.2.5.	9 år			1.2.5.
	1.3.	10 til 14 år			1.3.	1.3.
		1.3.1.	10 år			1.3.1.
		1.3.2.	11 år			1.3.2.
		1.3.3.	12 år			1.3.3.
		1.3.4.	13 år			1.3.4.
		1.3.5.	14 år			1.3.5.
2.	15 til 29 år			2.	2.	2.
	2.1.	15 til 19 år			2.1.	2.1.
		2.1.1.	15 år			2.1.1.
		2.1.2.	16 år			2.1.2.
		2.1.3.	17 år			2.1.3.
		2.1.4.	18 år			2.1.4.
		2.1.5.	19 år			2.1.5.
	2.2.	20 til 24 år			2.2.	2.2.
		2.2.1.	20 år			2.2.1.
		2.2.2.	21 år			2.2.2.
		2.2.3.	22 år			2.2.3.
		2.2.4.	23 år			2.2.4.
		2.2.5.	24 år			2.2.5.
	2.3.	25 til 29 år			2.3.	2.3.
		2.3.1.	25 år			2.3.1.
		2.3.2.	26 år			2.3.2.
		2.3.3.	27 år			2.3.3.
		2.3.4.	28 år			2.3.4.
		2.3.5.	29 år			2.3.5.
3.	30 til 49 år			3.	3.	3.
	3.1.	30 til 34 år			3.1.	3.1.
		3.1.1.	30 år			3.1.1.
		3.1.2.	31 år			3.1.2.
		3.1.3.	32 år			3.1.3.
		3.1.4.	33 år			3.1.4.
		3.1.5.	34 år			3.1.5.
	3.2.	35 til 39 år			3.2.	3.2.
		3.2.1.	35 år			3.2.1.
		3.2.2.	36 år			3.2.2.
		3.2.3.	37 år			3.2.3.
		3.2.4.	38 år			3.2.4.
		3.2.5.	39 år			3.2.5.
	3.3.	40 til 44 år			3.3.	3.3.
		3.3.1.	40 år			3.3.1.
		3.3.2.	41 år			3.3.2.
		3.3.3.	42 år			3.3.3.
		3.3.4.	43 år			3.3.4.
		3.3.5.	44 år			3.3.5.
	3.4.	45 til 49 år			3.4.	3.4.
		3.4.1.	45 år			3.4.1.
		3.4.2.	46 år			3.4.2.
		3.4.3.	47 år			3.4.3.
		3.4.4.	48 år			3.4.4.
		3.4.5.	49 år			3.4.5.
4.	50 til 64 år			4.	4.	4.
	4.1.	50 til 54 år			4.1.	4.1.
		4.1.1.	50 år			4.1.1.
		4.1.2.	51 år			4.1.2.
		4.1.3.	52 år			4.1.3.
		4.1.4.	53 år			4.1.4.
		4.1.5.	54 år			4.1.5.
	4.2.	55 til 59 år			4.2.	4.2.
		4.2.1.	55 år			4.2.1.
		4.2.2.	56 år			4.2.2.
		4.2.3.	57 år			4.2.3.
		4.2.4.	58 år			4.2.4.
		4.2.5.	59 år			4.2.5.
	4.3.	60 til 64 år			4.3.	4.3.
		4.3.1.	60 år			4.3.1.
		4.3.2.	61 år			4.3.2.
		4.3.3.	62 år			4.3.3.
		4.3.4.	63 år			4.3.4.
		4.3.5.	64 år			4.3.5.
5.	65 til 84 år			5.	5.	5.
	5.1.	65 til 69 år			5.1.	5.1.
		5.1.1.	65 år			5.1.1.
		5.1.2.	66 år			5.1.2.
		5.1.3.	67 år			5.1.3.
		5.1.4.	68 år			5.1.4.
		5.1.5.	69 år			5.1.5.
	5.2.	70 til 74 år			5.2.	5.2.
		5.2.1.	70 år			5.2.1.
		5.2.2.	71 år			5.2.2.
		5.2.3.	72 år			5.2.3.
		5.2.4.	73 år			5.2.4.
		5.2.5.	74 år			5.2.5.
	5.3.	75 til 79 år			5.3.	5.3.
		5.3.1.	75 år			5.3.1.
		5.3.2.	76 år			5.3.2.
		5.3.3.	77 år			5.3.3.
		5.3.4.	78 år			5.3.4.
		5.3.5.	79 år			5.3.5.
	5.4.	80 til 84 år			5.4.	5.4.
		5.4.1.	80 år			5.4.1.
		5.4.2.	81 år			5.4.2.
		5.4.3.	82 år			5.4.3.
		5.4.4.	83 år			5.4.4.
		5.4.5.	84 år			5.4.5.
6.	85 år og derover			6.	6.	6.
	6.1.	85 til 89 år			6.1.	6.1.
		6.1.1.	85 år			6.1.1.
		6.1.2.	86 år			6.1.2.
		6.1.3.	87 år			6.1.3.
		6.1.4.	88 år			6.1.4.
		6.1.5.	89 år			6.1.5.
	6.2.	90 til 94 år			6.2.	6.2.
		6.2.1.	90 år			6.2.1.
		6.2.2.	91 år			6.2.2.
		6.2.3.	92 år			6.2.3.
		6.2.4.	93 år			6.2.4.
		6.2.5.	94 år			6.2.5.
	6.3.	95 til 99 år			6.3.	6.3.
		6.3.1.	95 år			6.3.1.
		6.3.2.	96 år			6.3.2.
		6.3.3.	97 år			6.3.3.
		6.3.4.	98 år			6.3.4.
		6.3.5.	99 år			6.3.5.
	6.4.	100 år og derover			6.4.	6.4.

Opdelingerne for »alder« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: civilstand

Civilstand defineres som en persons (retlige) civilstand i henhold til ægteskabsloven (eller sædvanen) i landet (dvs. »de jure«-civilstand).

En person klassificeres i overensstemmelse med vedkommendes aktuelle civilstand på referencedatoen.

I medlemsstater, hvor lovgivningen indeholder bestemmelser om »retlig separation« af gifte partnere eller partnere i et registreret partnerskab, klassificeres sådanne »retligt separerede« personer under »gift eller i registreret partnerskab« (LMS.L. 2. og LMS.H. 2.).

Civilstand			LMS.L.	LMS.H.
0.	I alt		0.	0.
1.	Har aldrig indgået ægteskab eller registreret partnerskab		1.	1.
2.	Gift eller i registreret partnerskab		2.	2.
	2.1.	Gift eller i registreret partnerskab med en person af modsatte køn		2.1.
	2.2.	Gift eller i registreret partnerskab med en person af samme køn		2.2.
3.	Enke/enkemand eller registreret partnerskab endte ved partnerens død (og der er ikke indgået nyt ægteskab eller registreret partnerskab)		3.	3.
4.	Skilt eller registreret partnerskab retligt opløst (og der er ikke indgået nyt ægteskab eller registreret partnerskab)		4.	4.
5.	Ikke oplyst		5.	5.

Opdelingen »civilstand« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: nuværende erhvervssituation

»Nuværende erhvervssituation« er en persons nuværende stilling med hensyn til erhvervsaktivitet baseret på en referenceperiode på en uge, som kan være enten en specificeret, nylig eller fast kalenderuge eller den seneste hele kalenderuge eller de sidste syv dage forud for tællingen.

Udtrykket »arbejdsstyrke« omfatter alle personer, som opfylder kravene for at blive betragtet som beskæftigede eller arbejdsløse.

»Beskæftiget omfatter alle personer på 15 år eller derover, som i referenceugen:

a)	udførte mindst en times lønnet eller på anden måde udbyttegivende arbejde mod kontant betaling eller naturalier eller

b)	midlertidigt var fraværende fra et job, i hvilket de allerede havde arbejdet, og som de havde opretholdt en formel tilknytning til, eller fra en selvstændig erhvervsaktivitet.

Ansatte, som midlertidigt ikke er på arbejde, anses for at være i lønnet beskæftigelse, under forudsætning af at de havde en formel tilknytning til jobbet. De mulige årsager til et sådant midlertidigt fravær er:

a)	sygdom eller tilskadekomst eller

b)	helligdage eller ferie eller

c)	strejke eller lockout eller

d)	uddannelsesorlov eller

e)	barsels- eller forældreorlov eller

f)	nedgang i den økonomiske aktivitet eller

g)	midlertidig indstilling af arbejdet på grund af dårligt vejr, mekaniske eller elektriske nedbrud eller mangel på råmaterialer eller brændstof eller

h)	andet midlertidigt fravær med eller uden orlov.

Den formelle tilknytning til jobbet bestemmes på baggrund af et eller flere af følgende kriterier:

a)	modtog fortsat løn eller

b)	sikkerhed for tilbagevenden til arbejdspladsen ved ophøret af det midlertidige fravær eller en aftale om datoen for tilbagevenden eller

c)	varigheden af jobfraværet som eventuelt kan være den periode, i hvilken arbejdstagere kan modtage understøttelse uden at være forpligtet til at acceptere andre job.

Selvstændige anses for at være »beskæftigede«, hvis de har arbejdet i denne egenskab i løbet af referenceugen, eller hvis de er midlertidigt fraværende fra arbejdet, og deres virksomhed fortsætter med at eksistere i mellemtiden.

Medarbejdende familiemedlemmer anses for at være »beskæftigede« på samme grundlag som andre beskæftigede uanset antal arbejdstimer i løbet af referenceperioden. På samme måde skal personer, der udfører opgaver eller pligter i forbindelse med et lønmodtagerjob, som et familiemedlem, der bor i samme, eller i en anden husstand, har, også klassificeres som beskæftiget.

»Arbejdsløs« omfatter alle personer på 15 år eller derover, som var:

a)	»uden arbejde«, dvs. ikke var i lønnet beskæftigelse eller selvstændig beskæftigelse i referenceugen, og

b)	»til rådighed for arbejdsmarkedet«, dvs. var til rådighed for lønnet beskæftigelse eller selvstændig beskæftigelse i referenceugen og i to uger derefter, og

c)	»arbejdssøgende«, dvs. havde taget konkrete skridt til at søge lønnet beskæftigelse eller selvstændig beskæftigelse inden for en periode på fire uger, som sluttede med referenceugen.

»Andre« omfatter personer uden for arbejdsstyrken, som modtager offentlig eller privat støtte, og alle andre personer, der ikke er omfattet af nogen af ovennævnte kategorier.

Når en person skal placeres under en enkelt erhvervssituation, prioriteres situationen »beskæftiget« frem for »arbejdsløs« og situationen »arbejdsløs« frem for »uden for arbejdsstyrken«.

Når en person, som for tiden er uden for arbejdsstyrken, skal placeres under en enkelt erhvervssituation, prioriteres »personer under den nationale mindstealder for erhvervsaktivitet« frem for »modtagere af pension eller kapitalindkomst«, situationen »modtagere af pension eller kapitalindkomst« frem for »studerende« og »studerende« frem for »andre«.

Kategorien »studerende« (CAS.H.2.3.) udgør således studerende på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser, som:

—	har nået den nationale mindstealder for erhvervsaktivitet og

—	er uden for arbejdsstyrken og

—	ikke er modtagere af pension eller kapitalindkomst.

Nuværende erhvervssituation			CAS.L.	CAS.H.
0.	I alt		0.	0.
1.	Arbejdsstyrken		1.	1.
	1.1.	Beskæftiget	1.1.	1.1.
	1.2.	Arbejdsløs	1.2.	1.2.
2.	Uden for arbejdsstyrken		2.	2.
	2.1.	Personer under den nationale mindstealder for erhvervsaktivitet		2.1.
	2.2.	Modtagere af pension eller kapitalindkomst		2.2.
	2.3.	Studerende		2.3.
	2.4.	Andre		2.4.
3.	Ikke oplyst		3.	3.

Opdelingerne for »nuværende erhvervssituation« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: beskæftigelse

»Beskæftigelse« henviser til typen af arbejde, der udføres i et job. »Type af arbejde« beskrives gennem arbejdets hovedopgaver og -pligter.

Rubriceringen af en person under opdelingerne af variablerne »beskæftigelse«, »erhvervsgren« og »jobniveau« skal være baseret på det samme job. Personer, som udfører mere end et job, placeres under en beskæftigelse på baggrund af deres hovedjob, som fastslås i overensstemmelse med:

1.	den tid, der bruges på jobbet eller, hvis dette ikke er muligt

2.	den modtagne indkomst.

Personer på 15 år og derover, som var beskæftiget (dvs. klassificeret under »nuværende erhvervssituation — CAS« som »beskæftiget« (CAS.L. og CAS.H. 1.1)) i referenceugen, klassificeres kun under en af kategorierne OCC.1. til OCC.11.

Personer under 15 år samt personer på 15 år og derover:

—	som var arbejdsløse i referenceugen (»nuværende erhvervssituation — arbejdsløs« (CAS.L. 1.2)), eller som var

—	uden for arbejdsstyrken (»nuværende erhvervssituation — uden for arbejdsstyrken« (CAS.L. og CAS.H.2.)) klassificeres under »ikke relevant« (OCC.12.).

Hvis betegnelsen i kategorierne i den pr. 1. januar 2021 gældende ISCO-klassifikation afviger fra den, som er opregnet i kategorierne OCC.2. til OCC.11., anvendes betegnelsen fra ISCO-klassifikationen pr. 1. januar 2021.

Beskæftigelse		OCC.
0.	I alt	0.
1.	Ledere	1.
2.	Liberale erhverv	2.
3.	Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau	3.
4.	Alment kontor- og kundeservicearbejde	4.
5.	Service- og salgsarbejde	5.
6.	Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp	6.
7.	Håndværkspræget arbejde	7.
8.	Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde	8.
9.	Andet manuelt arbejde	9.
10.	Militært arbejde	10.
11.	Ikke oplyst	11.
12.	Ikke relevant	12.

Opdelingen »beskæftigelse« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: erhvervsgren

Erhvervsgren henviser til den type produktion eller aktivitet, der foregår på den virksomhed eller tilsvarende enhed, hvor en person i beskæftigelse har sit job. For personer, som rekrutteres og ansættes af én virksomhed, men hvis faktiske arbejdsplads er på en anden virksomhed (»vikaransatte« og »udsendte arbejdstagere«), indberettes erhvervsgrenen for den virksomhed eller tilsvarende enhed, hvor den faktiske arbejdsplads er.

Rubriceringen af en person under opdelingerne af variablerne »beskæftigelse«, »erhvervsgren« og »jobniveau« skal være baseret på det samme job. Personer, som udfører mere end et job, klassificeres under en erhvervsgren, på baggrund af deres hovedjob, som fastslås i overensstemmelse med:

—	den tid, der bruges på jobbet eller, hvis dette ikke er muligt

—	den modtagne indkomst.

Personer under 15 år samt personer på 15 år og derover:

—	som var arbejdsløse i referenceugen (»nuværende erhvervssituation — arbejdsløs« (CAS.L. og CAS.H.1.2)), eller som var

—	uden for arbejdsstyrken (»nuværende erhvervssituation — uden for arbejdsstyrken« (CAS.L. og CAS.H.2.)) klassificeres under »ikke relevant« (IND.12.).

Erhvervsgren			IND.L.	IND.H.
0.	I alt		0.	0.
1.	Landbrug, skovbrug og fiskeri		1.	1.
2.	Fremstillingsvirksomhed, råstofindvinding og anden industri		2.	2.
	2.1.	Råstofindvinding		2.1.
	2.2.	Fremstillingsvirksomhed		2.2.
	2.3.	El-, gas- og fjernvarmeforsyning		2.3.
	2.4	Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand		2.4.
3.	Bygge- og anlægsvirksomhed		3.	3.
4.	Engroshandel og detailhandel, transport og godshåndtering, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed		4.	4.
	4.1	Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler		4.1.
	4.2	Transport og godshåndtering		4.2.
	4.3	Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed		4.3.
5.	Information og kommunikation		5.	5.
6.	Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring		6.	6.
7.	Fast ejendom		7.	7.
8.	Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester		8.	8.
	8.1.	Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser		8.1.
	8.2.	Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester		8.2.
9.	Offentlig forvaltning, forsvar, undervisning, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger		9.	9.
	9.1.	Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring		9.1.
	9.2.	Undervisning		9.2.
	9.3.	Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger		9.3.
10.	Andre serviceydelser		10.	10.
	10.1.	Kultur, forlystelser og sport		10.1.
	10.2.	Anden servicevirksomhed		10.2.
	10.3.	Private husholdninger med ansat medhjælp; husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug, i.a.n.		10.3.
	10.4.	Ekstraterritoriale organisationer og organer		10.4.
11.	Ikke oplyst		11.	11.
12.	Ikke relevant		12.	12.

Hvis betegnelsen i kategorierne i den pr. 1. januar 2021 gældende NACE-klassifikation afviger fra den, som er opregnet i kategorierne IND.1. til IND.10., anvendes betegnelsen fra NACE-klassifikationen pr. 1. januar 2021.

Opdelingen for »erhvervsgren« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: jobniveau

En »ansat« er en person, som er »i lønnet beskæftigelse«, dvs. har et job, hvor en eksplicit eller implicit ansættelseskontrakt sikrer den pågældende en grundløn, som er uafhængig af ansættelsesenhedens indtægt (denne enhed kan være en virksomhed, en nonprofitinstitution, et offentligt forvaltningsorgan eller en husstand). Personer i »lønnet beskæftigelse« modtager typisk uge- eller månedsløn, men kan også modtage betaling i form af salgsprovision, akkordløn, bonusser eller naturalier, som f.eks. kost, logi eller uddannelse. Nogle eller alle de redskaber, kapitalgoder, informationssystemer og/eller lokaler, som den ansatte benytter, kan være ejet af andre, og den ansatte kan arbejde under direkte opsyn af — eller efter retningslinjer, som nøje er fastsat af — ejeren/ejerne eller personer, som er ansat af ejeren.

En »arbejdsgiver« er en person, som arbejder for egen regning eller med et mindre antal partnere, har en selvstændig beskæftigelse og i denne egenskab på kontinuerlig basis (herunder i referenceugen) har antaget en eller flere personer til at arbejde for sig som sine »ansatte«. Arbejdsgiveren træffer beslutningerne vedrørende virksomhedens drift eller uddelegerer sådanne beslutninger, men forbliver ansvarlig for virksomhedens sundhed.

Hvis en person både er arbejdsgiver og ansat, skal vedkommende kun placeres under én af grupperne i overensstemmelse med:

—	den tid, der bruges på jobbet eller, hvis dette ikke er muligt

—	den modtagne indkomst.

En »selvstændig uden ansatte« er en person, som arbejder for egen regning eller med en eller et mindre antal partnere, har en »selvstændig beskæftigelse« og ikke på kontinuerlig basis (herunder i referenceugen) har antaget personer til at arbejde for sig som sine »ansatte«.

»Andre beskæftigede« omfatter personer, som er »medarbejdende familiemedlemmer« og »medlemmer af producentkooperativer«.

Et »medarbejdende familiemedlem« er en person, som

—	har en selvstændig beskæftigelse i en markedsorienteret virksomhed, som drives af et familiemedlem, der bor i samme husstand, og

—

ikke kan anses for at være en partner (dvs. en arbejdsgiver eller selvstændig uden ansatte), fordi forpligtelserne i forbindelse med virksomhedens drift for så vidt angår arbejdstid eller andre faktorer, som bestemmes ud fra nationale forhold, ikke udgør et niveau, der kan sammenlignes med virksomhedslederens.

Et »medlem af et producentkooperativ« er en person, som har en selvstændig beskæftigelse i en virksomhed, der er organiseret som et kooperativ, hvor hvert enkelt medlem deltager på lige fod med andre medlemmer, når der træffes beslutninger om produktionens tilrettelæggelse, salg og/eller andet arbejde, investeringer og fordelingen af indtægterne blandt medlemmerne.

Rubriceringen af en person under opdelingerne af variablerne »beskæftigelse«, »erhvervsgren« og »jobniveau« skal være baseret på det samme job. Personer, som udfører mere end ét job, klassificeres på et jobniveau på baggrund af deres hovedjob, som fastslås i overensstemmelse med:

—	den tid, der bruges på jobbet eller, hvis dette ikke er muligt

—	den modtagne indkomst.

Personer på 15 år og derover, som var beskæftiget (dvs. klassificeret under »nuværende erhvervssituation — CAS« som »beskæftiget« (CAS.L. og CAS.H.1.1)) i referenceugen, klassificeres kun under en af kategorierne SIE.1. til SIE.5. i overensstemmelse med deres jobniveau.

Personer under 15 år samt personer på 15 år og derover:

—	som var arbejdsløse i referenceugen (»nuværende erhvervssituation — arbejdsløs« (CAS.L.1.2. og CAS.H. 1.2)), eller som var

—	uden for arbejdsstyrken (»nuværende erhvervssituation — uden for arbejdsstyrken« (CAS.L.2. og CAS.H.2.)) klassificeres under »ikke relevant« (SIE.6.).

Jobniveau		SIE.
0.	I alt	0.
1.	Ansatte	1.
2.	Arbejdsgivere	2.
3.	Selvstændige uden ansatte	3.
4.	Andre beskæftigede	4.
5.	Ikke oplyst	5.
6.	Ikke relevant	6.

Opdelingen »jobniveau« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: uddannelsesniveau

Uddannelsesniveau refererer til det højeste afsluttede niveau i uddannelsessystemet i det land, hvor uddannelsen fandt sted. Der tages højde for al uddannelse, som er relevant for afslutningen af et niveau, selv hvis den er modtaget uden for skoler og universiteter.

Personer på 15 år og derover klassificeres kun i en af kategorierne fra EDU.1. til EDU.10. i overensstemmelse med deres uddannelsesniveau (højeste afsluttede niveau). Personer under 15 klassificeres under »ikke relevant« (EDU.11.).

EDU.1. refererer til personer, der ikke har afsluttet ISCED-niveau 1. Det omfatter enkeltpersoner, som aldrig har deltaget i et uddannelsesprogram, som har deltaget i en form for førskoleundervisning (defineret som ISCED-niveau 0 i klassifikationen af uddannelsesprogrammer), eller som har deltaget i en form for primær undervisning, men ikke har afsluttet ISCED-niveau 1.

Hvis betegnelsen i kategorierne i den pr. 1. januar 2021 gældende ISCED-klassifikation afviger fra den, som er opregnet i kategorierne EDU.2. til EDU.9., anvendes betegnelsen fra ISCED-klassifikationen pr. 1. januar 2021.

Uddannelsesniveau (højeste afsluttede niveau)		EDU.
0.	I alt	0.
1.	ISCED-niveau 0. Mindre end grundskoleuddannelse	1.
2.	ISCED-niveau 1. Grundskoleuddannelse	2.
3.	ISCED-niveau 2. Lavere sekundær uddannelse	3.
4.	ISCED-niveau 3. Ungdomsuddannelser	4.
5.	ISCED-niveau 4. Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau	5.
6.	ISCED-niveau 5. Tertiær uddannelse af kort varighed	6.
7.	ISCED-niveau 6. Bachelor eller tilsvarende grad	7.
8.	ISCED-niveau 7. Kandidat eller tilsvarende grad	8.
9.	ISCED-niveau 8. Doktorgrad, ph.d.-grad eller tilsvarende grad	9.
10.	»Ikke oplyst« (om personer på 15 år eller derover)	10.
11.	Ikke relevant (personer under 15 år)	11.

Opdelingen »uddannelsesniveau (højeste afsluttede niveau)« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: fødeland/fødested

Oplysninger om »fødested« indsamles i henhold til moderens sædvanlige bopæl på fødselstidspunktet eller, hvis denne ikke foreligger, det sted, hvor fødslen fandt sted.

Oplysninger om fødeland indsamles på baggrund af de pr. 1. januar 2021 gældende internationale grænser.

»EU-medlemsstat« betyder et land, som pr. 1. januar 2021 er medlem af Den Europæiske Union.

Fødeland/fødested					POB.L.	POB.M.	POB.H.
0.	I alt				0.	0.	0.
1.	Fødested i det indberettende land				1.	1.	1.
2.	Fødested ikke i det indberettende land				2.	2.	2.
	2.1.	Anden EU-medlemsstat			2.1.	2.1.	2.1.
		2.1.01.	Belgien				2.1.01.
		2.1.02.	Bulgarien				2.1.02.
		2.1.03.	Tjekkiet				2.1.03.
		2.1.04.	Danmark				2.1.04.
		2.1.05.	Tyskland				2.1.05.
		2.1.06.	Estland				2.1.06.
		2.1.07.	Irland				2.1.07.
		2.1.08.	Grækenland				2.1.08.
		2.1.09.	Spanien				2.1.09.
		2.1.10.	Frankrig				2.1.10.
		2.1.11.	Kroatien				2.1.11.
		2.1.12.	Italien				2.1.12.
		2.1.13.	Cypern				2.1.13.
		2.1.14.	Letland				2.1.14.
		2.1.15.	Litauen				2.1.15.
		2.1.16.	Luxembourg				2.1.16.
		2.1.17.	Ungarn				2.1.17.
		2.1.18.	Μalta				2.1.18.
		2.1.19.	Nederlandene				2.1.19.
		2.1.20.	Østrig				2.1.20.
		2.1.21.	Polen				2.1.21.
		2.1.22.	Portugal				2.1.22.
		2.1.23.	Rumænien				2.1.23.
		2.1.24.	Slovenien				2.1.24.
		2.1.25.	Slovakiet				2.1.25.
		2.1.26.	Finland				2.1.26.
		2.1.27.	Sverige				2.1.27.
		2.1.28.	Det Forenede Kongerige				2.1.28.
	2.2.	Andetsteds			2.2.	2.2.	2.2.
		2.2.1.	Andetsteds i Europa			2.2.1.	2.2.1.
			2.2.1.01.	Albanien			2.2.1.01.
			2.2.1.02.	Andorra			2.2.1.02.
			2.2.1.03.	Hviderusland			2.2.1.03.
			2.2.1.04.	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien			2.2.1.04.
			2.2.1.05.	Island			2.2.1.05.
			2.2.1.06.	Kosovo (*1)			2.2.1.06.
			2.2.1.07.	Liechtenstein			2.2.1.07.
			2.2.1.08.	Moldova			2.2.1.08.
			2.2.1.09.	Monaco			2.2.1.09.
			2.2.1.10.	Montenegro			2.2.1.10.
			2.2.1.11.	Norge			2.2.1.11.
			2.2.1.12.	Bosnien-Hercegovina			2.2.1.12.
			2.2.1.13.	Den Russiske Føderation			2.2.1.13.
			2.2.1.14.	San Marino			2.2.1.14.
			2.2.1.15.	Serbien			2.2.1.15.
			2.2.1.16.	Schweiz			2.2.1.16.
			2.2.1.17.	Tyrkiet			2.2.1.17.
			2.2.1.18.	Ukraine			2.2.1.18.
			2.2.1.19.	Vatikanstaten			2.2.1.19.
			2.2.1.20.	Færøerne			2.2.1.20.
			2.2.1.21.	Gibraltar			2.2.1.21.
			2.2.1.22.	Guernsey			2.2.1.22.
			2.2.1.23.	Isle of Man			2.2.1.23.
			2.2.1.24.	Jersey			2.2.1.24.
			2.2.1.25.	Sark			2.2.1.25.
			2.2.1.26.	Andet land i Europa			2.2.1.26.
		2.2.2.	Afrika			2.2.2.	2.2.2.
			2.2.2.01.	Algeriet			2.2.2.01.
			2.2.2.02.	Angola			2.2.2.02.
			2.2.2.03.	Benin			2.2.2.03.
			2.2.2.04.	Botswana			2.2.2.04.
			2.2.2.05.	Burkina Faso			2.2.2.05.
			2.2.2.06.	Burundi			2.2.2.06.
			2.2.2.07.	Cameroun			2.2.2.07.
			2.2.2.08.	Kap Verde			2.2.2.08.
			2.2.2.09.	Den Centralafrikanske Republik			2.2.2.09.
			2.2.2.10.	Tchad			2.2.2.10.
			2.2.2.11.	Comorerne			2.2.2.11.
			2.2.2.12.	Congo			2.2.2.12.
			2.2.2.13.	Elfenbenskysten			2.2.2.13.
			2.2.2.14.	Den Demokratiske Republik Congo			2.2.2.14.
			2.2.2.15.	Djibouti			2.2.2.15.
			2.2.2.16.	Egypten			2.2.2.16.
			2.2.2.17.	Ækvatorialguinea			2.2.2.17.
			2.2.2.18.	Eritrea			2.2.2.18.
			2.2.2.19.	Etiopien			2.2.2.19.
			2.2.2.20.	Gabon			2.2.2.20.
			2.2.2.21.	Gambia			2.2.2.21.
			2.2.2.22.	Ghana			2.2.2.22.
			2.2.2.23.	Guinea			2.2.2.23.
			2.2.2.24.	Guinea-Bissau			2.2.2.24.
			2.2.2.25.	Kenya			2.2.2.25.
			2.2.2.26.	Lesotho			2.2.2.26.
			2.2.2.27.	Liberia			2.2.2.27.
			2.2.2.28.	Libyen			2.2.2.28.
			2.2.2.29.	Madagaskar			2.2.2.29.
			2.2.2.30.	Malawi			2.2.2.30.
			2.2.2.31.	Mali			2.2.2.31.
			2.2.2.32.	Mauretanien			2.2.2.32.
			2.2.2.33.	Mauritius			2.2.2.33.
			2.2.2.34.	Marokko			2.2.2.34.
			2.2.2.35.	Mozambique			2.2.2.35.
			2.2.2.36.	Namibia			2.2.2.36.
			2.2.2.37.	Niger			2.2.2.37.
			2.2.2.38.	Nigeria			2.2.2.38.
			2.2.2.39.	Rwanda			2.2.2.39.
			2.2.2.40.	Saint Helena			2.2.2.40.
			2.2.2.41.	São Tomé og Príncipe			2.2.2.41.
			2.2.2.42.	Senegal			2.2.2.42.
			2.2.2.43.	Seychellerne			2.2.2.43.
			2.2.2.44.	Sierra Leone			2.2.2.44.
			2.2.2.45.	Somalia			2.2.2.45.
			2.2.2.46.	Sydafrika			2.2.2.46.
			2.2.2.47.	Sudan			2.2.2.47.
			2.2.2.48.	Sydsudan			2.2.2.48.
			2.2.2.49.	Swaziland			2.2.2.49.
			2.2.2.50.	Togo			2.2.2.50.
			2.2.2.51.	Tunesien			2.2.2.51.
			2.2.2.52.	Uganda			2.2.2.52.
			2.2.2.53.	Tanzania			2.2.2.53.
			2.2.2.54.	Vestsahara			2.2.2.54.
			2.2.2.55.	Zambia			2.2.2.55.
			2.2.2.56.	Zimbabwe			2.2.2.56.
			2.2.2.57.	Andet land i Afrika			2.2.2.57.
		2.2.3.	Vestindien, Syd- eller Mellemamerika			2.2.3.	2.2.3.
			2.2.3.01.	Anguilla			2.2.3.01.
			2.2.3.02.	Antigua og Barbuda			2.2.3.02.
			2.2.3.03.	Argentina			2.2.3.03.
			2.2.3.04.	Aruba			2.2.3.04.
			2.2.3.05.	Bahamas			2.2.3.05.
			2.2.3.06.	Barbados			2.2.3.06.
			2.2.3.07.	Belize			2.2.3.07.
			2.2.3.08.	Bolivia			2.2.3.08.
			2.2.3.09.	Brasilien			2.2.3.09.
			2.2.3.10.	De Britiske Jomfruøer			2.2.3.10.
			2.2.3.11.	Caymanøerne			2.2.3.11.
			2.2.3.12.	Chile			2.2.3.12.
			2.2.3.13.	Columbia			2.2.3.13.
			2.2.3.14.	Costa Rica			2.2.3.14.
			2.2.3.15.	Cuba			2.2.3.15.
			2.2.3.16.	Curaçao			2.2.3.16.
			2.2.3.17.	Dominica			2.2.3.17.
			2.2.3.18.	Den Dominikanske Republik			2.2.3.18.
			2.2.3.19.	Ecuador			2.2.3.19.
			2.2.3.20.	El Salvador			2.2.3.20.
			2.2.3.21.	Falklandsøerne			2.2.3.21.
			2.2.3.22.	Grenada			2.2.3.22.
			2.2.3.23.	Guatemala			2.2.3.23.
			2.2.3.24.	Guyana			2.2.3.24.
			2.2.3.25.	Haiti			2.2.3.25.
			2.2.3.26.	Honduras			2.2.3.26.
			2.2.3.27.	Jamaica			2.2.3.27.
			2.2.3.28.	Mexico			2.2.3.28.
			2.2.3.29.	Montserrat			2.2.3.29.
			2.2.3.30.	Nicaragua			2.2.3.30.
			2.2.3.31.	Panama			2.2.3.31.
			2.2.3.32.	Paraguay			2.2.3.32.
			2.2.3.33.	Peru			2.2.3.33.
			2.2.3.34.	Saint-Barthélemy			2.2.3.34.
			2.2.3.35.	Saint Kitts og Nevis			2.2.3.35.
			2.2.3.36.	Santa Lucia			2.2.3.36.
			2.2.3.37.	Saint-Martin			2.2.3.37.
			2.2.3.38.	Sint-Maarten			2.2.3.38.
			2.2.3.39.	Saint Vincent og Grenadinerne			2.2.3.39.
			2.2.3.40.	Surinam			2.2.3.40.
			2.2.3.41.	Trinidad og Tobago			2.2.3.41.
			2.2.3.42.	Turks- og Caicosøerne			2.2.3.42.
			2.2.3.43.	Uruguay			2.2.3.43.
			2.2.3.44.	Venezuela			2.2.3.44.
			2.2.3.45.	Andet land i Vestindien, Syd- eller Mellemamerika			2.2.3.45.
		2.2.4.	Nordamerika			2.2.4.	2.2.4.
			2.2.4.01.	Canada			2.2.4.01.
			2.2.4.02.	Grønland			2.2.4.02.
			2.2.4.03.	USA			2.2.4.03.
			2.2.4.04.	Bermuda			2.2.4.04.
			2.2.4.05.	Saint Pierre og Miquelon			2.2.4.05.
			2.2.4.06.	Andet land i Nordamerika			2.2.4.06.
		2.2.5.	Asien			2.2.5.	2.2.5.
			2.2.5.01.	Afghanistan			2.2.5.01.
			2.2.5.02.	Armenien			2.2.5.02.
			2.2.5.03.	Aserbajdsjan			2.2.5.03.
			2.2.5.04.	Bahrain			2.2.5.04.
			2.2.5.05.	Bangladesh			2.2.5.05.
			2.2.5.06.	Bhutan			2.2.5.06.
			2.2.5.07.	Negara Brunei Darussalam			2.2.5.07.
			2.2.5.08.	Cambodja			2.2.5.08.
			2.2.5.09.	Kina			2.2.5.09.
			2.2.5.10.	Georgien			2.2.5.10.
			2.2.5.11.	Indien			2.2.5.11.
			2.2.5.12.	Indonesien			2.2.5.12.
			2.2.5.13.	Irak			2.2.5.13.
			2.2.5.14.	Iran			2.2.5.14.
			2.2.5.15.	Israel			2.2.5.15.
			2.2.5.16.	Japan			2.2.5.16.
			2.2.5.17.	Jordan			2.2.5.17.
			2.2.5.18.	Kasakhstan			2.2.5.18.
			2.2.5.19.	Nordkorea			2.2.5.19.
			2.2.5.20.	Sydkorea			2.2.5.20.
			2.2.5.21.	Kuwait			2.2.5.21.
			2.2.5.22.	Kirgisistan			2.2.5.22.
			2.2.5.23.	Laos			2.2.5.23.
			2.2.5.24.	Libanon			2.2.5.24.
			2.2.5.25.	Malaysia			2.2.5.25.
			2.2.5.26.	Maldiverne			2.2.5.26.
			2.2.5.27.	Mongoliet			2.2.5.27.
			2.2.5.28.	Myanmar			2.2.5.28.
			2.2.5.29.	Nepal			2.2.5.29.
			2.2.5.30.	Oman			2.2.5.30.
			2.2.5.31.	Pakistan			2.2.5.31.
			2.2.5.32.	Filippinerne			2.2.5.32.
			2.2.5.33.	Qatar			2.2.5.33.
			2.2.5.34.	Saudi-Arabien			2.2.5.34.
			2.2.5.35.	Singapore			2.2.5.35.
			2.2.5.36.	Sri Lanka			2.2.5.36.
			2.2.5.37.	Syrien			2.2.5.37.
			2.2.5.38.	Taiwan			2.2.5.38.
			2.2.5.39.	Tadsjikistan			2.2.5.39.
			2.2.5.40.	Thailand			2.2.5.40.
			2.2.5.41.	Timor-Leste			2.2.5.41.
			2.2.5.42.	Turkmenistan			2.2.5.42.
			2.2.5.43.	De Forenede Arabiske Emirater			2.2.5.43.
			2.2.5.44.	Usbekistan			2.2.5.44.
			2.2.5.45.	Vietnam			2.2.5.45.
			2.2.5.46.	Palæstina			2.2.5.46.
			2.2.5.47.	Yemen			2.2.5.47.
			2.2.5.48.	Andet land i Asien			2.2.5.48.
		2.2.6.	Oceanien			2.2.6.	2.2.6.
			2.2.6.01.	Australien			2.2.6.01.
			2.2.6.02.	Mikronesiens Forenede Stater			2.2.6.02.
			2.2.6.03.	Cookøerne			2.2.6.03.
			2.2.6.04.	Fiji			2.2.6.04.
			2.2.6.05.	Fransk Polynesien			2.2.6.05.
			2.2.6.06.	De franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis			2.2.6.06.
			2.2.6.07.	Kiribati			2.2.6.07.
			2.2.6.08.	Marshalløerne			2.2.6.08.
			2.2.6.09.	Nauru			2.2.6.09.
			2.2.6.10.	Ny Kaledonien			2.2.6.10.
			2.2.6.11.	New Zealand			2.2.6.11.
			2.2.6.12.	Palau			2.2.6.12.
			2.2.6.13.	Papua Ny Guinea			2.2.6.13.
			2.2.6.14.	Samoa			2.2.6.14.
			2.2.6.15.	Salomonøerne			2.2.6.15.
			2.2.6.16.	Tonga			2.2.6.16.
			2.2.6.17.	Tuvalu			2.2.6.17.
			2.2.6.18.	Pitcairn			2.2.6.18.
			2.2.6.19.	Vanuatu			2.2.6.19.
			2.2.6.20.	Wallis og Futuna			2.2.6.20.
			2.2.6.21.	Andet land i Oceanien			2.2.6.21.
3.	Andet				3.	3.	3.
4.	Ikke oplyst				4.	4.	4.

Opdelingerne for »fødeland/fødested« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Fortegnelsen over lande i opdelingen »fødeland/fødested« anvendes kun til statistiske formål.

Variabel: Statsborgerskabsland

Statsborgerskab defineres som det særlige retlige bånd, der er mellem en person og hans eller hendes stat, og som er erhvervet ved fødsel eller ved naturalisation gennem erklæring, valg, ægteskab eller ad anden vej i overensstemmelse med national ret.

En person med to eller flere statsborgerskaber henføres kun til ét statsborgerskabsland, der fastlægges ud fra nedenstående rangfølge:

1.	indberettende land eller

2.	hvis personen ikke har statsborgerskab i det indberettende land: anden EU-medlemsstat eller

3.	hvis personen ikke har statsborgerskab i en anden EU-medlemsstat: andet land uden for EU.

I tilfælde af dobbelt statsborgerskab, hvor begge lande er EU-medlemsstater, men ingen af dem er det indberettende land, afgør medlemsstaterne, hvilket statsborgerskabsland der skal angives.

»EU-medlemsstat« betyder et land, som pr. 1. januar 2021 er medlem af Den Europæiske Union.

For indberettende lande, som er EU-medlemsstater, finder underkategorien i kategorien »ikke statsborgerskab i det indberettende land, men i anden EU-medlemsstat« (COC.H.2.1.), som henviser til deres medlemsstat, ikke anvendelse. For indberettende lande, som ikke er EU-medlemsstater, ændres kategorien »ikke statsborgerskab i det indberettende land, men i anden EU-medlemsstat« (COC.L.2.1. COC.M.2.1. COC.H.2.1.), til »statsborgerskab i en EU-medlemsstat«.

Personer, som hverken er statsborgere i et land eller statsløse, og som har nogle, men ikke alle de rettigheder og forpligtelser, som er forbundet med statsborgerskab, placeres under »anerkendte ikke-statsborgere« (COC.H. 2.2.1.20.).

Statsborgerskabsland					COC.L.	COC.M.	COC.H.
0.	I alt				0.	0.	0.
1.	Statsborgerskab i det indberettende land				1.	1.	1.
2.	Ikke statsborgerskab i det indberettende land				2.	2.	2.
	2.1.	Ikke statsborgerskab i det indberettende land, men i en anden EU-medlemsstat			2.1.	2.1.	2.1.
		2.1.01.	Belgien				2.1.01.
		2.1.02.	Bulgarien				2.1.02.
		2.1.03.	Tjekkiet				2.1.03.
		2.1.04.	Danmark				2.1.04.
		2.1.05.	Tyskland				2.1.05.
		2.1.06.	Estland				2.1.06.
		2.1.07.	Irland				2.1.07.
		2.1.08.	Grækenland				2.1.08.
		2.1.09.	Spanien				2.1.09.
		2.1.10.	Frankrig				2.1.10.
		2.1.11.	Kroatien				2.1.11.
		2.1.12.	Italien				2.1.12.
		2.1.13.	Cypern				2.1.13.
		2.1.14.	Letland				2.1.14.
		2.1.15.	Litauen				2.1.15.
		2.1.16.	Luxembourg				2.1.16.
		2.1.17.	Ungarn				2.1.17.
		2.1.18.	Μalta				2.1.18.
		2.1.19.	Nederlandene				2.1.19.
		2.1.20.	Østrig				2.1.20.
		2.1.21.	Polen				2.1.21.
		2.1.22.	Portugal				2.1.22.
		2.1.23.	Rumænien				2.1.23.
		2.1.24.	Slovenien				2.1.24.
		2.1.25.	Slovakiet				2.1.25.
		2.1.26.	Finland				2.1.26.
		2.1.27.	Sverige				2.1.27.
		2.1.28.	Det Forenede Kongerige				2.1.28.
	2.2.	Statsborgerskabsland ikke medlem af EU			2.2.	2.2.	2.2.
		2.2.1.	Andet europæisk land			2.2.1.	2.2.1.
			2.2.1.01.	Albanien			2.2.1.01.
			2.2.1.02.	Andorra			2.2.1.02.
			2.2.1.03.	Hviderusland			2.2.1.03.
			2.2.1.04.	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien			2.2.1.04.
			2.2.1.05.	Island			2.2.1.05.
			2.2.1.06.	Kosovo (*2)			2.2.1.06.
			2.2.1.07.	Liechtenstein			2.2.1.07.
			2.2.1.08.	Moldova			2.2.1.08.
			2.2.1.09.	Monaco			2.2.1.09.
			2.2.1.10.	Montenegro			2.2.1.10.
			2.2.1.11.	Norge			2.2.1.11.
			2.2.1.12.	Bosnien-Hercegovina			2.2.1.12.
			2.2.1.13.	Den Russiske Føderation			2.2.1.13.
			2.2.1.14.	San Marino			2.2.1.14.
			2.2.1.15.	Serbien			2.2.1.15.
			2.2.1.16.	Schweiz			2.2.1.16.
			2.2.1.17.	Tyrkiet			2.2.1.17.
			2.2.1.18.	Ukraine			2.2.1.18.
			2.2.1.19.	Vatikanstaten			2.2.1.19.
			2.2.1.20.	Anerkendte ikke-statsborgere			2.2.1.20.
			2.2.1.21.	Andet land i Europa			2.2.1.21.
		2.2.2.	Et land i Afrika			2.2.2.	2.2.2.
			2.2.2.01.	Algeriet			2.2.2.01.
			2.2.2.02.	Angola			2.2.2.02.
			2.2.2.03.	Benin			2.2.2.03.
			2.2.2.04.	Botswana			2.2.2.04.
			2.2.2.05.	Burkina Faso			2.2.2.05.
			2.2.2.06.	Burundi			2.2.2.06.
			2.2.2.07.	Cameroun			2.2.2.07.
			2.2.2.08.	Kap Verde			2.2.2.08.
			2.2.2.09.	Den Centralafrikanske Republik			2.2.2.09.
			2.2.2.10.	Tchad			2.2.2.10.
			2.2.2.11.	Comorerne			2.2.2.11.
			2.2.2.12.	Congo			2.2.2.12.
			2.2.2.13.	Elfenbenskysten			2.2.2.13.
			2.2.2.14.	Den Demokratiske Republik Congo			2.2.2.14.
			2.2.2.15.	Djibouti			2.2.2.15.
			2.2.2.16.	Egypten			2.2.2.16.
			2.2.2.17.	Ækvatorialguinea			2.2.2.17.
			2.2.2.18.	Eritrea			2.2.2.18.
			2.2.2.19.	Etiopien			2.2.2.19.
			2.2.2.20.	Gabon			2.2.2.20.
			2.2.2.21.	Gambia			2.2.2.21.
			2.2.2.22.	Ghana			2.2.2.22.
			2.2.2.23.	Guinea			2.2.2.23.
			2.2.2.24.	Guinea-Bissau			2.2.2.24.
			2.2.2.25.	Kenya			2.2.2.25.
			2.2.2.26.	Lesotho			2.2.2.26.
			2.2.2.27.	Liberia			2.2.2.27.
			2.2.2.28.	Libyen			2.2.2.28.
			2.2.2.29.	Madagaskar			2.2.2.29.
			2.2.2.30.	Malawi			2.2.2.30.
			2.2.2.31.	Mali			2.2.2.31.
			2.2.2.32.	Mauretanien			2.2.2.32.
			2.2.2.33.	Mauritius			2.2.2.33.
			2.2.2.34.	Marokko			2.2.2.34.
			2.2.2.35.	Mozambique			2.2.2.35.
			2.2.2.36.	Namibia			2.2.2.36.
			2.2.2.37.	Niger			2.2.2.37.
			2.2.2.38.	Nigeria			2.2.2.38.
			2.2.2.39.	Rwanda			2.2.2.39.
			2.2.2.40.	São Tomé og Príncipe			2.2.2.40.
			2.2.2.41.	Senegal			2.2.2.41.
			2.2.2.42.	Seychellerne			2.2.2.42.
			2.2.2.43.	Sierra Leone			2.2.2.43.
			2.2.2.44.	Somalia			2.2.2.44.
			2.2.2.45.	Sydafrika			2.2.2.45.
			2.2.2.46.	Sudan			2.2.2.46.
			2.2.2.47.	Sydsudan			2.2.2.47.
			2.2.2.48.	Swaziland			2.2.2.48.
			2.2.2.49.	Togo			2.2.2.49.
			2.2.2.50.	Tunesien			2.2.2.50.
			2.2.2.51.	Uganda			2.2.2.51.
			2.2.2.52.	Tanzania			2.2.2.52.
			2.2.2.53.	Vestsahara			2.2.2.53.
			2.2.2.54.	Zambia			2.2.2.54.
			2.2.2.55.	Zimbabwe			2.2.2.55.
			2.2.2.56.	Andet land i Afrika			2.2.2.56.
		2.2.3.	Et land i Vestindien, Syd- eller Mellemamerika			2.2.3.	2.2.3.
			2.2.3.01.	Antigua og Barbuda			2.2.3.01.
			2.2.3.02.	Argentina			2.2.3.02.
			2.2.3.03.	Aruba			2.2.3.03.
			2.2.3.04.	Bahamas			2.2.3.04.
			2.2.3.05.	Barbados			2.2.3.05.
			2.2.3.06.	Belize			2.2.3.06.
			2.2.3.07.	Bolivia			2.2.3.07.
			2.2.3.08.	Brasilien			2.2.3.08.
			2.2.3.09.	Chile			2.2.3.09.
			2.2.3.10.	Columbia			2.2.3.10.
			2.2.3.11.	Costa Rica			2.2.3.11.
			2.2.3.12.	Cuba			2.2.3.12.
			2.2.3.13.	Curaçao			2.2.3.13.
			2.2.3.14.	Dominica			2.2.3.14.
			2.2.3.15.	Den Dominikanske Republik			2.2.3.15.
			2.2.3.16.	Ecuador			2.2.3.16.
			2.2.3.17.	El Salvador			2.2.3.17.
			2.2.3.18.	Grenada			2.2.3.18.
			2.2.3.19.	Guatemala			2.2.3.19.
			2.2.3.20.	Guyana			2.2.3.20.
			2.2.3.21.	Haiti			2.2.3.21.
			2.2.3.22.	Honduras			2.2.3.22.
			2.2.3.23.	Jamaica			2.2.3.23.
			2.2.3.24.	Mexico			2.2.3.24.
			2.2.3.25.	Nicaragua			2.2.3.25.
			2.2.3.26.	Panama			2.2.3.26.
			2.2.3.27.	Paraguay			2.2.3.27.
			2.2.3.28.	Peru			2.2.3.28.
			2.2.3.29.	Saint Kitts og Nevis			2.2.3.29.
			2.2.3.30.	Santa Lucia			2.2.3.30.
			2.2.3.31.	Sint-Maarten			2.2.3.31.
			2.2.3.32.	Saint Vincent og Grenadinerne			2.2.3.32.
			2.2.3.33.	Surinam			2.2.3.33.
			2.2.3.34.	Trinidad og Tobago			2.2.3.34.
			2.2.3.35.	Uruguay			2.2.3.35.
			2.2.3.36.	Venezuela			2.2.3.36.
			2.2.3.37.	Andet land i Vestindien, Syd- eller Mellemamerika			2.2.3.37.
		2.2.4.	Et land i Nordamerika			2.2.4.	2.2.4.
			2.2.4.01.	Canada			2.2.4.01.
			2.2.4.02.	USA			2.2.4.02.
			2.2.4.03.	Andet land i Nordamerika			2.2.4.03.
		2.2.5.	Et land i Asien			2.2.5.	2.2.5.
			2.2.5.01.	Afghanistan			2.2.5.01.
			2.2.5.02.	Armenien			2.2.5.02.
			2.2.5.03.	Aserbajdsjan			2.2.5.03.
			2.2.5.04.	Bahrain			2.2.5.04.
			2.2.5.05.	Bangladesh			2.2.5.05.
			2.2.5.06.	Bhutan			2.2.5.06.
			2.2.5.07.	Negara Brunei Darussalam			2.2.5.07.
			2.2.5.08.	Cambodja			2.2.5.08.
			2.2.5.09.	Kina			2.2.5.09.
			2.2.5.10.	Georgien			2.2.5.10.
			2.2.5.11.	Indien			2.2.5.11.
			2.2.5.12.	Indonesien			2.2.5.12.
			2.2.5.13.	Irak			2.2.5.13.
			2.2.5.14.	Iran			2.2.5.14.
			2.2.5.15.	Israel			2.2.5.15.
			2.2.5.16.	Japan			2.2.5.16.
			2.2.5.17.	Jordan			2.2.5.17.
			2.2.5.18.	Kasakhstan			2.2.5.18.
			2.2.5.19.	Nordkorea			2.2.5.19.
			2.2.5.20.	Sydkorea			2.2.5.20.
			2.2.5.21.	Kuwait			2.2.5.21.
			2.2.5.22.	Kirgisistan			2.2.5.22.
			2.2.5.23.	Laos			2.2.5.23.
			2.2.5.24.	Libanon			2.2.5.24.
			2.2.5.25.	Malaysia			2.2.5.25.
			2.2.5.26.	Maldiverne			2.2.5.26.
			2.2.5.27.	Mongoliet			2.2.5.27.
			2.2.5.28.	Myanmar/Burma			2.2.5.28.
			2.2.5.29.	Nepal			2.2.5.29.
			2.2.5.30.	Oman			2.2.5.30.
			2.2.5.31.	Pakistan			2.2.5.31.
			2.2.5.32.	Filippinerne			2.2.5.32.
			2.2.5.33.	Qatar			2.2.5.33.
			2.2.5.34.	Saudi-Arabien			2.2.5.34.
			2.2.5.35.	Singapore			2.2.5.35.
			2.2.5.36.	Sri Lanka			2.2.5.36.
			2.2.5.37.	Syrien			2.2.5.37.
			2.2.5.38.	Taiwan			2.2.5.38.
			2.2.5.39.	Tadsjikistan			2.2.5.39.
			2.2.5.40.	Thailand			2.2.5.40.
			2.2.5.41.	Timor-Leste			2.2.5.41.
			2.2.5.42.	Turkmenistan			2.2.5.42.
			2.2.5.43.	De Forenede Arabiske Emirater			2.2.5.43.
			2.2.5.44.	Usbekistan			2.2.5.44.
			2.2.5.45.	Vietnam			2.2.5.45.
			2.2.5.46.	Palæstina			2.2.5.46.
			2.2.5.47.	Yemen			2.2.5.47.
			2.2.5.48.	Andet land i Asien			2.2.5.48.
		2.2.6.	Et land i Oceanien			2.2.6.	2.2.6.
			2.2.6.01.	Australien			2.2.6.01.
			2.2.6.02.	Mikronesiens Forenede Stater			2.2.6.02.
			2.2.6.03.	Fiji			2.2.6.03.
			2.2.6.04.	Kiribati			2.2.6.04.
			2.2.6.05.	Marshalløerne			2.2.6.05.
			2.2.6.06.	Nauru			2.2.6.06.
			2.2.6.07.	New Zealand			2.2.6.07.
			2.2.6.08.	Palau			2.2.6.08.
			2.2.6.09.	Papua Ny Guinea			2.2.6.09.
			2.2.6.10.	Samoa			2.2.6.10.
			2.2.6.11.	Salomonøerne			2.2.6.11.
			2.2.6.12.	Tonga			2.2.6.12.
			2.2.6.13.	Tuvalu			2.2.6.13.
			2.2.6.14.	Vanuatu			2.2.6.14.
			2.2.6.15.	Andet land i Oceanien			2.2.6.15.
3.	Statsløs				3.	3.	3.
4.	Ikke oplyst				4.	4.	4.

Opdelingerne for »statsborgerskabsland« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Fortegnelsen over lande i opdelingen »statsborgerskabsland« anvendes kun til statistiske formål.

Variabel: Hvorvidt personen har boet i udlandet, og år for ankomst til landet (1980 eller senere)

Ankomståret sættes til det kalenderår, hvor personen senest etablerede sædvanlig bopæl i landet. Året for seneste ankomst til landet angives frem for første ankomst (dvs. variablen »år for ankomst til landet« giver ingen oplysninger om afbrudte ophold).

Opdelingen »år for ankomst til landet 2010 eller senere« fokuserer på nyere international ud- og indvandring efter 2010.

År for ankomst til landet 2010 eller senere		YAT.
0.	I alt	0.
1.	Personen har boet i udlandet og er ankommet i 2010 eller senere	1.
2.	Har boet i udlandet og ankom i 2009 eller før eller har aldrig boet i udlandet	2.
3.	Ikke oplyst	3.

Opdelingen »år for ankomst til landet 2010 eller senere« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Opdelingen »år for ankomst til landet 1980 eller senere« fokuserer på international ud- og indvandring efter 1980.

Oplysningerne for 2021 skal henvise til forløbet mellem 1. januar 2021 og referencedatoen.

År for ankomst til landet 1980 eller senere				YAE.L.	YAE.H.
0.	I alt			0.	0.
1.	Personen har boet i udlandet og er ankommet i 1980 eller senere			1.	1.
	1.1.	2020 til 2021		1.1.	1.1.
		1.1.1.	2021		1.1.1.
		1.1.2.	2020		1.1.2.
	1.2.	2015 til 2019		1.2.	1.2.
		1.2.1.	2019		1.2.1.
		1.2.2.	2018		1.2.2.
		1.2.3.	2017		1.2.3.
		1.2.4.	2016		1.2.4.
		1.2.5.	2015		1.2.5.
	1.3.	2010 til 2014		1.3.	1.3.
		1.3.1.	2014		1.3.1.
		1.3.2.	2013		1.3.2.
		1.3.3.	2012		1.3.3.
		1.3.4.	2011		1.3.4.
		1.3.5.	2010		1.3.5.
	1.4.	2005 til 2009		1.4.	1.4.
		1.4.1.	2009		1.4.1.
		1.4.2.	2008		1.4.2.
		1.4.3.	2007		1.4.3.
		1.4.4.	2006		1.4.4.
		1.4.5.	2005		1.4.5.
	1.5.	2000 til 2004		1.5.	1.5.
	1.6.	1995 til 1999		1.6.	1.6.
	1.7.	1990 til 1994		1.7.	1.7.
	1.8.	1985 til 1989		1.8.	1.8.
	1.9.	1980 til 1984		1.9.	1.9.
2.	Har boet i udlandet og ankom i 1979 eller før eller har aldrig boet i udlandet			2.	2.
3.	Ikke oplyst			3.	3.

Opdelingen »år for ankomst til landet 1980 eller senere« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: Tidligere sædvanlig bopæl og dato for ankomst til nuværende bopæl eller sædvanlig bopæl et år før tællingen

Forholdet mellem den nuværende sædvanlige bopæl og den sædvanlige bopæl et år før tællingen skal indberettes.

I opdelingen »sædvanlig bopæl et år før tællingen« skal en eventuel bopælsændring henvise til tidsforløbet mellem et år før referencedatoen og referencedatoen. Flytning inden for samme LAU2-område anses også som flytning inden for samme NUTS 3-område.

Børn under et år klassificeres under »ikke relevant« (ROY.4.).

Lande, der indsamler oplysninger om variablen »tidligere sædvanlig bopæl og dato for ankomst til nuværende bopæl«, skal klassificere alle personer, som har skiftet sædvanlig bopæl mere end én gang i løbet af året forud for referencedatoen, i overensstemmelse med deres tidligere sædvanlige bopæl, dvs. den sædvanlige bopæl, fra hvilken de flyttede til deres nuværende sædvanlige bopæl.

Sædvanlig bopæl et år før tællingen				ROY.
0.	I alt			0.
1.	Sædvanlig bopæl uændret			1.
2.	Sædvanlig bopæl ændret			2.
	2.1.	Flytning inden for det indberettende land		2.1.
		2.1.1.	Sædvanlig bopæl et år før tællingen inden for samme NUTS 3-område som nuværende sædvanlige bopæl	2.1.1.
		2.1.2.	Sædvanlig bopæl et år før tællingen uden for NUTS 3-området for nuværende sædvanlige bopæl	2.1.2.
	2.2.	Tilflytning fra land uden for det indberettende land		2.2.
3.	Ikke oplyst			3.
4.	Ikke relevant			4.

Opdelingen »sædvanlig bopæl et år før tællingen« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: Familiestatus

Kernefamilien defineres i snæver betydning, dvs. som to eller flere personer, som tilhører samme husstand, og som er i familie som ægtemand og hustru, som partnere i et registreret partnerskab, som partnere i et samlivsforhold eller som forælder og barn. Således omfatter en familie et par uden børn eller et par med et eller flere børn eller en enlig forælder med et eller flere børn. Dette familiebegreb begrænser forholdene mellem børn og voksne til direkte slægtsskabsforhold (i første grad), dvs. mellem forældre og børn.

Barn (søn/datter) henviser til en søn eller datter i blodets bånd, en stedsøn/steddatter eller en adoptivsøn/adoptivdatter (uanset alder eller civilstatus), som har sin sædvanlige bopæl på samme husstand som mindst en af forældrene, og som ikke har nogen partner eller egne børn på samme husstand. Plejebørn er ikke omfattet. En søn eller datter, som bor sammen med en ægtefælle, en registreret partner, en partner i et samlivsforhold eller med et eller flere egne børn, anses ikke for at være et barn. Et barn, som skifter mellem to husstande (f.eks. hvis dets forældre er skilt), skal anse den husstand, hvor det tilbringer størstedelen af tiden, som sin sædvanlige husstand. Hvis der tilbringes lige lang tid med begge forældre, anses husstanden for at være der, hvor barnet overnatter på tællingstidspunktet, eller alternativt den husstand, hvor barnet har sin lovlige eller registrerede bopæl.

»Partnere« omfatter ægtepar, par i registrerede partnerskaber og par, som lever i samlivsforhold. »Registreret partnerskab« er defineret i de tekniske specifikationer for variablen »civilstand«.

To personer anses for at være partnere i et »samlivsforhold«, når de

—	tilhører samme husstand og

—	har et ægteskabslignende forhold til hinanden og

—	ikke er gift med eller har indgået registreret partnerskab med hinanden.

»Husstande uden forældregenerationen« (husstande, der består af en bedsteforælder eller bedsteforældre og et eller flere børnebørn, men ikke disse børnebørns forældre) er ikke omfattet af definitionen af en familie.

Familiestatus				FST.L.	FST.M.	FST.H.
0.	I alt			0.	0.	0.
1.	Partnere			1.	1.	1.
	1.1.	Personer i ægteskabsforhold eller registreret partnerskab			1.1.	1.1.
		1.1.1.	Personer i ægteskab eller registreret partnerskab med partner af modsat køn			1.1.1.
		1.1.2.	Personer i ægteskab eller registreret partnerskab med partner af samme køn			1.1.2.
	1.2.	Partnere i et samlivsforhold			1.2.	1.2.
2.	Enlige forældre			2.	2.	2.
3.	Sønner/døtre			3.	3.	3.
	3.1.	Ikke af enlig forælder			3.1.	3.1.
	3.2.	Af enlig forælder			3.2.	3.2.
4.	Ikke oplyst			4.	4.	4.
5.	Ikke relevant — ikke i kernefamilie			5.	5.	5.

Opdelingerne for »familiestatus« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: Type kernefamilie

Specifikationerne for familiebegreber og definitionerne af udtrykkene »kernefamilie«, »barn«, »par« og »samlivsforhold«, som er angivet under variablen »familiestatus«, finder også anvendelse på variablen »type kernefamilie«.

Type kernefamilie				TFN.L.	TFN.H.
0.	I alt			0.	0.
1.	Familier med ægtepar eller med par i registreret partnerskab			1.	1.
	1.1.	Familier med ægtepar eller med par i registreret partnerskab uden hjemmeboende børn			1.1.
		1.1.1.	Familier med par, som er ægtemand/hustru		1.1.1.
		1.1.2.	Familier med ægtepar eller med par i registreret partnerskab af samme køn		1.1.2.
	1.2.	Familier med ægtepar eller med par i registreret partnerskab med mindst et hjemmeboende barn under 25			1.2.
		1.2.1.	Familier med par, som er ægtemand/hustru		1.2.1.
		1.2.2.	Familier med ægtepar eller med par i registreret partnerskab af samme køn		1.2.2.
	1.3.	Familier med ægtepar eller med par i registreret partnerskab, hvor yngste hjemmeboende søn/datter er 25 år eller derover			1.3.
		1.3.1.	Familier med par, som er ægtemand/hustru		1.3.1.
		1.3.2.	Familier med ægtepar eller med par i registreret partnerskab af samme køn		1.3.2.
2.	Familier med par i et samlivsforhold			2.	2.
	2.1.	Par i et samlivsforhold uden hjemmeboende børn			2.1.
	2.2.	Par i et samlivsforhold med mindst et hjemmeboende barn under 25			2.2.
	2.3.	Par i et samlivsforhold, hvor yngste hjemmeboende søn/datter er 25 år eller derover			2.3.
3.	Familier med en enlig far			3.	3.
	3.1.	Familier med en enlig far med mindst et hjemmeboende barn under 25			3.1.
	3.2.	Familier med en enlig far, hvor yngste hjemmeboende søn/datter er 25 år eller derover			3.2.
4.	Familier med en enlig mor			4.	4.
	4.1.	Familier med en enlig mor med mindst et hjemmeboende barn under 25			4.1.
	4.2.	Familier med en enlig mor, hvor yngste hjemmeboende søn/datter er 25 år eller derover			4.2.

Opdelingerne for »type kernefamilie« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »kernefamilier«.

Variabel: størrelse af kernefamilie

Den definition af udtrykket »kernefamilie«, som er angivet under variablen »familiestatus«, finder også anvendelse på variablen »størrelse af kernefamilie«.

Størrelse af kernefamilie			SFN.
0.	I alt		0.
1.	2 personer		1.
2.	3-5 personer		2.
	2.1.	3 personer	2.1.
	2.2.	4 personer	2.2.
	2.3.	5 personer	2.3.
3.	6 eller flere personer		3.
	3.1.	6-10 personer	3.1.
	3.2.	11 eller flere personer	3.2.

Opdelingerne for »størrelse af kernefamilie« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »kernefamilier«.

Variabel: husstandsstatus

Medlemsstater skal anvende »husholdningsbegrebet« til at kortlægge private husstande eller, hvis dette ikke er muligt, »husstandsbopælsbegrebet«.

1. Husholdningsbegrebet

I overensstemmelse med husholdningsbegrebet er en privat husstand enten:

a)	en enpersonshusstand, dvs. en person, som bor alene i en separat boligenhed, eller som i egenskab af logerende bebor et eller flere separat(e) rum i en boligenhed, men som ikke sammen med andre beboere i boligenheden udgør en flerpersonershusstand som defineret nedenfor, eller

b)	en flerpersonershusstand, dvs. en gruppe af to eller flere personer, som sammen bebor hele eller en del af boligenheden og forsørger sig selv med fødevarer og eventuelle andre fornødenheder. Gruppens medlemmer kan i større eller mindre udstrækning dele deres indkomster.

2. Husstandsbopælsbegrebet

Ifølge husstandsbopælsbegrebet anses alle personer, der bor i en boligenhed, som medlemmer af samme husstand, således at der er én husstand pr. beboet boligenhed. Derfor er antallet af beboede boligenheder og antallet af husstande i dem samt boligenhedernes og husstandenes beliggenhed identiske efter husstandsbopælsbegrebet.

Kategorien »personer, der bor i en privat husstand«, omfatter »personer i en kernefamilie« (HST.M. og HST.H.1.1.) og »personer ikke i en kernefamilie« (HST.M. og HST.H. 1.2.). Kategorien »personer i kernefamilie« omfatter alle personer, som tilhører en privat husstand, som indeholder en kernefamilie, som de er medlem af. »Personer ikke i kernefamilie« omfatter alle personer, som enten tilhører en ikke-familiehusstand eller en familiehusstand, uden at være medlem af en kernefamilie i den pågældende husstand

En ikke-familiehusstand kan være en enpersonshusstand (personen »bor alene« (HST.H.1.2.1.)) eller en flerpersonershusstand uden nogen kernefamilie. Kategorien »bor ikke alene« (HST.H.1.2.2.) omfatter personer, som enten bor i en flerpersonershusstand uden nogen kernefamilie eller i en familiehusstand uden at være medlem af nogen kernefamilie i den pågældende husstand.

En institutionel husstand omfatter personer, hvis behov for husly og underhold ydes af en institution. Ved institution forstås en retlig enhed, som tilbyder langvarig beboelse og tjenesteydelser til en gruppe af personer. Institutioner har almindeligvis fælles faciliteter, som deles af beboerne (bad, opholdsrum, spisesal, sovesal osv.).

»Hjemløse personer« (HST.M. 2.2. og HST.H.2.2.) er personer, som bor på gaden uden et tag over hovedet, som ville falde ind under betegnelsen bolig (primær hjemløshed), eller personer, som ofte flytter mellem midlertidige indkvarteringer (sekundær hjemløshed).

Husstandsstatus				HST.L.	HST.M.	HST.H.
0.	I alt			0.	0.	0.
1.	Personer, der bor i en privat husstand			1.	1.	1.
	1.1.	Personer i kernefamilie			1.1.	1.1.
	1.2.	Personer ikke i kernefamilie			1.2.	1.2.
		1.2.1.	Bor alene			1.2.1.
		1.2.2.	Bor ikke alene			1.2.2.
	1.3.	Personer, der bor i en privat husstand, hvor kategorien ikke er angivet			1.3.	1.3.
2.	Personer, der ikke bor i en privat husstand			2.	2.	2.
	2.1.	Personer i en institutionel husstand			2.1.	2.1.
	2.2.	Personer, der ikke bor i en privat husstand (herunder hjemløse personer), hvor kategorien ikke er angivet			2.2.	2.2.

Opdelingerne for »husstandsstatus« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: type privat husstand

Specifikationerne for husstandsbegrebet, som er angivet under variablen »husstandsstatus«, finder også anvendelse på variablen »type privat husstand«.

»Husstande med par« omfatter husstande med ægtepar, husstande med par i registrerede partnerskaber og husstande med par, som lever i samlivsforhold.

Type privat husstand				TPH.L.	TPH.H.
0.	I alt			0.	0.
1.	Ikke-familiehusstand			1.	1.
	1.1.	Enpersonshusstand		1.1.	1.1.
	1.2.	Flerpersonershusstand		1.2.	1.2.
2.	Enfamiliehusstand			2.	2.
	2.1.	Husstande med par			2.1.
		2.1.1.	Par uden hjemmeboende børn		2.1.1.
		2.1.2.	Par med mindst et hjemmeboende barn under 25		2.1.2.
		2.1.3.	Par, hvor yngste hjemmeboende søn/datter er 25 år eller derover		2.1.3.
	2.2.	Husstande med en enlig far			2.2.
		2.2.1.	Husstande med en enlig far med mindst et hjemmeboende barn under 25		2.2.1.
		2.2.2.	Husstande med en enlig far, hvor yngste hjemmeboende søn/datter er 25 år eller derover		2.2.2.
	2.3.	Husstande med en enlig mor			2.3.
		2.3.1.	Husstande med en enlig mor med mindst et hjemmeboende barn under 25		2.3.1.
		2.3.2.	Husstande med en enlig mor, hvor yngste hjemmeboende søn/datter er 25 år eller derover		2.3.2.
3.	Husstande med to eller flere familier			3.	3.

Opdelingerne for »type privat husstand« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »private husstande«.

Variabel: størrelse af privat husstand

Specifikationerne for husstandsbegrebet, som er angivet under variablen »husstandsstatus«, finder også anvendelse på variablen »størrelse af privat husstand«.

Størrelse af privat husstand			SPH.
0.	I alt		0.
1.	1 person		1.
2.	2 personer		2.
3.	3-5 personer		3.
	3.1.	3 personer	3.1.
	3.2.	4 personer	3.2.
	3.3.	5 personer	3.3.
4.	6-10 personer		4.
5.	11 personer eller derover		5.

Opdelingerne for »størrelse af privat husstand« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »private husstande«.

Variabel: boligforhold

Variablen »boligforhold« omfatter hele befolkningen og henviser til den type af bolig, som en person har som sin sædvanlige bopæl på tællingstidspunktet. Dette omfatter alle personer, som på tællingstidspunktet har sædvanlig bopæl i forskellige boligtyper eller ikke har en sædvanlig bopæl og midlertidigt opholder sig i en bestemt type bolig eller ikke har tag over hovedet eller bor på gaden eller i nødindkvartering.

Beboere er personer med sædvanlig bopæl de steder, som er angivet i den relevante kategori.

»Konventionelle boliger« er konstruktionsmæssigt separate og uafhængige lokaler på faste steder, som er beregnet til permanent menneskelig beboelse, og som på referencedatoen

a)	anvendes som bopæl eller

b)	står tomme eller

c)	er forbeholdt årstidsbestemt eller sekundær anvendelse.

»Separat« betyder omgivet af vægge og dækket af et tag eller loft, således at en eller flere personer kan bo for sig selv. »Uafhængig« betyder direkte adgang fra en gade eller trappeopgang, korridor, svalegang eller jordniveau.

»Andre boligenheder« er hytter, skure, campingvogne, husbåde, lader, møller, huler eller andre former for tag over hovedet, der anvendes til menneskelig beboelse på tællingstidspunktet, uanset om de er beregnet til menneskelig beboelse.

»Kollektive boliger« er lokaler, som er beregnet til at huse store grupper af enkeltpersoner eller flere husstande, og som bruges som sædvanlig bopæl for mindst en person på tællingstidspunktet.

»Beboede konventionelle boliger«, andre boligenheder og kollektive boliger betegnes tilsammen »boliger«. En »bolig« skal være den sædvanlige bopæl for mindst en person.

Summen af beboede konventionelle boliger og andre beboelsesenheder udgør »bogligenheder«.

Hjemløse (personer, som ikke har sædvanlig bopæl i nogen boligkategori) er personer, som bor på gaden uden et tag over hovedet, som ville falde ind under betegnelsen bolig (primær hjemløshed), eller personer, som ofte flytter mellem midlertidige indkvarteringer (sekundær hjemløshed).

Boligforhold			HAR.
0.	I alt		0.
1.	Beboere, der bor i en konventionel bolig eller i en kollektiv bolig		1.
	1.1.	Beboere, der bor i en konventionel bolig	1.1.
	1.2.	Beboere, der bor i en kollektiv bolig	1.2.
2.	Beboere, der bor i en anden boligenhed og hjemløse		2.
3.	Ikke oplyst		3.

Opdelingerne for »boligforhold« er beregnet til at opdele totaler eller subtotaler vedrørende personer.

Variabel: husstandens ejerstatus

Variablen »husstandens ejerstatus« henviser til ejermæssige forhold, under hvilke en privat husstand bebor hele eller dele af boligenheden.

Husstande, som er i færd med at tilbagebetale prioritetsgæld i boligenheder, som de bebor, eller på sigt erhverve deres boligenhed efter andre finansielle ordninger, klassificeres i kategorien »husstande, hvor mindst et medlem er ejer af hele eller dele af boligenheden« (TSH.1.).

Husstande, hvor mindst et medlem er ejer af boligenheden, og mindst et medlem er lejer af hele eller dele af boligenheden, klassificeres under kategorien »husstande, hvor mindst et medlem er ejer af hele eller dele af boligenheden« (TSH.1.).

Husstandens ejerstatus		TSH.
0.	I alt	0.
1.	Husstande, hvor mindst et medlem er ejer af hele eller dele af boligenheden	1.
2.	Husstande, hvor mindst et medlem er lejer af hele eller dele af boligenheden (og intet andet medlem er ejer)	2.
3.	Husstande, der bebor hele eller dele af en boligenhed i henhold til en anden form for rådighedsret	3.
4.	Ikke oplyst	4.

Opdelingerne for »husstandens ejerstatus« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »private husstande«.

Variabel: boligtype

En bolig er beboelse, som er den sædvanlige bopæl for mindst en person. Udtrykkene »konventionelle boliger«, »andre boligenheder« og »kollektive boliger« er defineret under variablen »boligforhold«.

Boligtype		TLQ.
0.	I alt	0.
1.	Beboede konventionelle boliger	1.
2.	Andre boligenheder	2.
3.	Kollektive boliger	3.
4.	Ikke oplyst	4.

Opdelingen »boligtype« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »boliger«.

Variabel: beboede/ikke-beboede konventionelle boliger

»Beboede konventionelle boliger« er konventionelle boliger, hvor en eller flere personer på tællingstidspunktet har deres sædvanlige bopæl. »Ubeboede konventionelle boliger« er konventionelle boliger, hvor ingen på tællingstidspunktet har sædvanlig bopæl.

Boliger forbeholdt årstidsbestemt eller sekundær anvendelse, tomme boliger samt konventionelle boliger med personer, som ikke indgår i tællingen, klassificeres under kategorien »ubeboede konventionelle boliger« (OCS.2.).

Beboede/ikke-beboede konventionelle boliger		OCS.
0.	I alt	0.
1.	Beboede konventionelle boliger	1.
2.	Ubeboede konventionelle boliger	2.
3.	Ikke oplyst	3.

Opdelingerne for »beboede/ikke beboede konventionelle boliger« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: ejerform (ejermæssige forhold i forbindelse med boligens beboelse)

Variablen »ejerform« henviser til boligens ejerform og vedrører ikke den grund, som boligen ligger på. Den er beregnet til at vise de ejermæssige forhold i forbindelse med boligens beboelse.

»Ejerbolig« er en bolig, hvor mindst en af boligens beboere ejer hele eller dele af boligen.

»Lejerbolig« er en bolig, hvor mindst en af boligens beboere betaler husleje for at bebo boligen, og hvor ingen beboere ejer hele eller dele af boligen.

Ubeboede konventionelle boliger klassificeres under »ikke relevant« (OWS.5.).

Ejerform		OWS.
0.	I alt	0.
1.	Ejerboliger	1.
2.	Lejeboliger	2.
3.	Boliger med andre ejerformer	3.
4.	Ikke oplyst	4.
5.	Ikke relevant	5.

Opdelingen »ejerform« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: Antal beboere

Antallet af beboere i en boligenhed er lig med det antal personer, som har deres sædvanlige bopæl der.

Antal beboere				NOC.
0.	I alt			0.
1.	1 person			1.
2.	2 personer			2.
3.	3-5 personer			3.
	3.1.	3 personer		3.1.
	3.2.	4 personer		3.2.
	3.3	5 personer		3.3.
4.	6 eller flere personer			4.
	4.1.	6-10 personer		4.1.
		4.1.1.	6 personer	4.1.1.
		4.1.2.	7 personer	4.1.2.
		4.1.3.	8 personer	4.1.3.
		4.1.4.	9 personer	4.1.4.
		4.1.5.	10 personer	4.1.5.
	4.2.	11 personer eller derover		4.2.

Opdelingerne for »antal beboere« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »beboede konventionelle boliger«.

Variabel: udnyttet areal og/eller antal rum i boligenheder

Udnyttet areal defineres som:

—	areal målt inden for ydervæggene fratrukket ubeboelige kældre og loftsrum og, i bygninger med flere boliger, alle fællesområder eller

—	det samlede areal, der udgøres af rum, som er omfattet af begrebet »rum«.

Et »rum« defineres som et område i en boligenhed, der er omgivet af vægge, som går fra gulv til loft eller tag, med tilstrækkelig plads til at rumme en seng for en voksen (mindst 4 kvadratmeter), og hvor loftshøjden overvejende er mindst 2 meter.

Medlemsstaterne skal indberette »det udnyttede areal« eller, hvis dette ikke er muligt, antallet af rum.

Udnyttet areal		UFS.
0.	I alt	0.
1.	Under 30 kvadratmeter	1.
2.	30 — under 40 kvadratmeter	2.
3.	40 — under 50 kvadratmeter	3.
4.	50 — under 60 kvadratmeter	4.
5.	60 — under 80 kvadratmeter	5.
6.	80 — under 100 kvadratmeter	6.
7.	100 — under 120 kvadratmeter	7.
8.	120 — under 150 kvadratmeter	8.
9.	150 kvadratmeter og derover	9.
10.	Ikke oplyst	10.

Opdelingen »udnyttet areal« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Antal rum		NOR.
0.	I alt	0.
1.	1 rum	1.
2.	2 rum	2.
3.	3 rum	3.
4.	4 rum	4.
5.	5 rum	5.
6.	6 rum	6.
7.	7 rum	7.
8.	8 rum	8.
9.	9 rum eller derover	9.
10.	Ikke oplyst	10.

Opdelingen »antal rum« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: beboelsestæthed

Variablen »beboelsestæthed« angiver forholdet mellem det udnyttede areal i kvadratmeter eller antallet af rum og antallet af beboere som specificeret under variablen »antal beboere«. Medlemsstaterne skal indberette beboelsestætheden målt i forhold til det »udnyttede areal« eller, hvis dette ikke er muligt, »antal rum«.

Beboelsestæthed (udnyttet areal)		DFS.
0.	I alt	0.
1.	Under 10 kvadratmeter pr. beboer	1.
2.	10 — under 15 kvadratmeter pr. beboer	2.
3.	15 — under 20 kvadratmeter pr. beboer	3.
4.	20 — under 30 kvadratmeter pr. beboer	4.
5.	30 — under 40 kvadratmeter pr. beboer	5.
6.	40 — under 60 kvadratmeter pr. beboer	6.
7.	60 — under 80 kvadratmeter pr. beboer	7.
8.	80 kvadratmeter og derover pr. beboer	8.
9.	Ikke oplyst	9.

Opdelingen »beboelsestæthed (udnyttet areal)« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »beboede konventionelle boliger«.

Beboelsestæthed (antal rum)		DRM.
0.	I alt	0.
1.	Under 0,5 rum pr. beboer	1.
2.	0,5 — mindre end 1,0 rum pr. beboer	2.
3.	1,0 — mindre end 1,25 rum pr. beboer	3.
4.	1,25 — mindre end 1,5 rum pr. beboer	4.
5.	1,5 — mindre end 2,0 rum pr. beboer	5.
6.	2,0 — mindre end 2,5 rum pr. beboer	6.
7.	2,5 — mindre end 3,0 rum pr. beboer	7.
8.	3,0 rum eller derover pr. beboer	8.
9.	Ikke oplyst	9.

Opdelingen »beboelsestæthed (antal rum)« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »beboede konventionelle boliger«.

Variabel: vandforsyning

Det erkendes, at det for en række medlemsstater, hvor der foreligger dokumentation på basis af tidligere tællinger, administrative datakilder eller data fra stikprøveundersøgelser, kan antages, at stort set alle konventionelle boliger har indlagt vand. For disse medlemsstater kan alle konventionelle boliger derfor kodes som WSS.1 — »indlagt vand i konventionel bolig«. Hvis medlemsstater vælger denne løsning, skal de bekræfte denne antagelse og forklare den i metadataene.

Vandforsyning		WSS.
0.	I alt	0.
1.	Indlagt vand i konventionel bolig	1.
2.	Ikke indlagt vand i konventionel bolig	2.
3.	Ikke oplyst	3.

Opdelingen »vandforsyning« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: toiletforhold

Det erkendes, at det for en række medlemsstater, hvor der foreligger dokumentation på basis af tidligere tællinger, administrative datakilder eller data fra stikprøveundersøgelser, kan antages, at næsten alle konventionelle boliger har toilet. For disse medlemsstater kan alle konventionelle boliger derfor kodes som TOI.1 — »skylletoilet i konventionel bolig«. Hvis medlemsstater vælger denne løsning, skal de bekræfte denne antagelse og forklare den i metadataene.

Toiletforhold		TOI.
0.	I alt	0.
1.	Skylletoilet i konventionel bolig	1.
2.	Ikke skylletoilet i konventionel bolig	2.
3.	Ikke oplyst	3.

Opdelingen »toiletforhold« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: badeforhold

Badeforhold vedrører enhver facilitet, som er beregnet til at vaske hele kroppen, herunder brusefaciliteter.

Det erkendes, at det for en række medlemsstater, hvor der foreligger dokumentation på basis af tidligere tællinger, administrative datakilder eller data fra stikprøveundersøgelser, kan antages, at næsten alle konventionelle boliger har bad. For disse medlemsstater kan alle konventionelle boliger derfor kodes som BAT.1 — »Fast bad eller brusekabine i konventionel bolig«. Hvis medlemsstater vælger denne løsning, skal de bekræfte denne antagelse og forklare den i metadataene.

Badeforhold		BAT.
0.	I alt	0.
1.	Fast bad eller brusekabine i konventionel bolig	1.
2.	Ikke fast bad eller brusekabine i konventionel bolig	2.
3.	Ikke oplyst	3.

Opdelingen »badeforhold« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: varmeforsyning

Konventionelle boliger anses for at have centralvarme, hvis varmen leveres fra et fjernvarmeværk eller fra et varmeanlæg, der er installeret i bygningen eller den konventionelle bolig, uanset energikildens art.

Det erkendes, at det for en række medlemsstater, hvor der foreligger dokumentation på basis af tidligere tællinger, administrative datakilder eller data fra stikprøveundersøgelser, kan antages, at næsten alle konventionelle boliger har centralvarme. For disse medlemsstater kan alle konventionelle boliger derfor kodes som TOH.1 — »centralvarme«. Hvis medlemsstater vælger denne løsning, skal de bekræfte denne antagelse og forklare den i metadataene.

Varmeforsyning		TOH.
0.	I alt	0.
1.	Centralvarme	1.
2.	Ingen centralvarme	2.
3.	Ikke oplyst	3.

Opdelingen »varmeforsyning« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: boliger efter bygningstype

Variablen »boliger efter bygningstype« henviser til antallet af boliger i den bygning, hvor boligen er.

En bygning anses for en bygning til andre formål end beboelse, hvis dens formål hovedsagelig ikke er til beboelse (industri- og erhvervsbygninger, kontorbygninger, fabrikker), men kun indeholder meget få boliger, f.eks. til portner eller bolig til en ansat.

Boliger efter bygningstype			TOB.
0.	I alt		0.
1.	Konventionelle boliger i etagebyggeri		1.
	1.1.	Konventionelle boliger i bygninger med en enkelt bolig	1.1.
	1.2.	Konventionelle boliger i bygninger med to boliger	1.2.
	1.3.	Konventionelle boliger i bygninger med tre boliger eller derover	1.3.
2.	Konventionelle boliger i bygninger til andre formål end beboelse		2.
3.	Ikke oplyst		3.

Opdelingen »boliger efter bygningstype« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

Variabel: boliger efter opførelsesperiode

Variablen »boliger efter opførelsesperiode« henviser til det år, hvor den bygning, som rummer boligen, blev fuldført.

Boliger efter opførelsesperiode		POC.
0.	I alt	0.
1.	Før 1919	1.
2.	1919-1945	2.
3.	1946-1960	3.
4.	1961-1980	4.
5.	1981-2000	5.
6.	2001-2010	6.
7.	2011-2015	7.
8.	2016 og senere	8.
9.	Ikke oplyst	9.

Opdelingen »boliger efter opførelsesperiode« er beregnet til at opdele totaler og eventuelle subtotaler vedrørende »konventionelle boliger«.

(1) Koderne »x.«, »x.x.« og »x.x.x.« afhænger af den NUTS-klassifikation, og koden »x.x.x.x.« af den LAU-klassifikation, som gælder for medlemsstaten pr. 1. januar 2021. »N« angiver den opdeling, der henviser til det nationale niveau.

(2) I henhold til forordning (EF) nr. 1059/2003 skal NUTS-nomenklaturen anvendes i forbindelse med alle statistiske data, der er opdelt på regionale enheder, og som medlemsstaterne indsender til Kommissionen. For at der kan udarbejdes sammenlignelige regionale statistikker, skal data om de regionale enheder derfor være i overensstemmelse med NUTS-nomenklaturen. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(3) Koderne »1.x.« og »1.x.x.« afhænger af den NUTS-klassifikation, som gælder for medlemsstaten pr. 1. januar 2021. »N« angiver den opdeling, der henviser til det nationale niveau.

(*1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(*2) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

23.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 78/59

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/544

af 22. marts 2017

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)	Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	EG	288,4
	IL	234,5
	MA	112,2
	TR	106,7
	ZZ	185,5
0707 00 05	EG	241,9
	TR	184,3
	ZZ	213,1
0709 93 10	MA	47,3
	TR	153,5
	ZZ	100,4
0805 10 22 , 0805 10 24 , 0805 10 28	EG	46,2
	IL	80,3
	MA	49,4
	TN	55,3
	TR	70,9
	ZA	92,1
	ZZ	65,7
0805 50 10	AR	45,3
	TR	66,0
	ZZ	55,7
0808 10 80	CL	122,2
	CN	144,8
	ZA	111,8
	ZZ	126,3
0808 30 90	AR	119,4
	CL	135,5
	CN	77,9
	TR	148,9
	ZA	127,6
	ZZ	121,9

(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

23.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 78/61

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/545

af 22. marts 2017

om fastsættelse af udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser, afvisning af eksportlicensansøgninger og suspension af indgivelsen af eksportlicensansøgninger for sukker, der er fremstillet ud over kvoten

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006, for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 7e sammenholdt med artikel 9, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 139, stk. 1, første afsnit, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan sukker, der i et produktionsår fremstilles ud over den kvote, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 136, kun eksporteres inden for det kvantitative loft, som fastsættes af Kommissionen.

(2)	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1713 (3) fastsætter sådanne kvantitative lofter.

(3)

De mængder sukker, for hvilke der er indgivet ansøgninger om eksportlicenser, overstiger det kvantitative loft, som er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1713. Der bør derfor fastsættes en udstedelsesprocentsats for de mængder, der blev ansøgt om fra 13. til 17. marts 2017. Alle eksportlicensansøgninger for sukker, der blev indgivet efter den 17. marts 2017, bør derfor afvises, og indgivelsen af eksportlicensansøgninger bør suspenderes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. For de ansøgninger om eksportlicenser for sukker ud over kvoten, der blev indgivet fra 13. til 17. marts 2017, fastsættes der en udstedelsesprocentsats på 66,806961 %.

2. Ansøgninger om eksportlicenser for sukker ud over kvoten, der blev indgivet den 20., 21., 22., 23. og 24. marts 2017, afvises hermed.

3. Indgivelse af ansøgninger om eksportlicenser for sukker ud over kvoten suspenderes for perioden 27. marts 2017 til 30. september 2017.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2) EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1713 af 20. september 2016 om fastsættelse af det kvantitative loft for eksport af sukker og isoglucose, der er fremstillet ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2016/17 (EUT L 258 af 24.9.2016, s. 8).

23.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 78/63

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/546

af 21. marts 2017

om beskikkelse af et medlem af og en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Forbundsrepublikken Tyskland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til indstilling fra den tyske regering,

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020.

(2)	Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Helmuth MARKOVs mandatperiode er udløbet.

(3)	Der er blevet en plads ledig som suppleant, efter at Anne QUART er blevet beskikket som medlem af Regionsudvalget —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende beskikkes herved til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2020:

som medlem:

—	Anne QUART, Staatssekretärin für Europa und Verbraucherschutz, Ministerium der Justiz und für Europa und Verbraucherschutz des Landes Brandenburg,

som suppleant:

—	Stefan LUDWIG, Mitglied der Landesregierung Brandenburg, Minister der Justiz und für Europa und Verbraucherschutz des Landes Brandenburg.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, 21. marts 2017.

På Rådets vegne

E. SCICLUNA

Formand

(1) Rådets afgørelse (EU) 2015/116 af 26. januar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 20 af 27.1.2015, s. 42).

(2) Rådets afgørelse (EU) 2015/190 af 5. februar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 31 af 7.2.2015, s. 25).

(3) Rådets afgørelse (EU) 2015/994 af 23. juni 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 159 af 25.6.2015, s. 70).

23.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 78/65

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/547

af 21. marts 2017

om gennemførelse af et tidsbegrænset forsøg i henhold til Rådets direktiv 2002/56/EF for så vidt angår læggekartoffelknolde, der er frembragt på grundlag af ægte kartoffelfrø

(meddelt under nummer C(2017) 1736)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/56/EF af 13. juni 2002 om handel med læggekartofler (1), særlig artikel 19, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Med nye kartoffelavlsmetoder vil man kunne reducere varigheden af udviklingsprogrammer betydeligt, give adgang til større genetisk variation og muliggøre udviklingen af nye sorter med kombinationer af nyttige egenskaber.

(2)

Den nuværende anerkendte praksis for produktion af læggekartofler er afhængig af vegetativ formering af kartoffelknolde over flere generationer. Udviklingstendensen omhandlet i betragtning 1 omfatter formering af kartofler fra frø, såkaldte ægte kartoffelfrø. Med formeringsmetoder med udgangspunkt i ægte kartoffelfrø kan man forkorte den nødvendige tid til at producere et tilstrækkeligt stort antal læggekartofler til slutbrugerne betydeligt og samtidig reducere risikoen for akkumulering af sygdomme.

(3)

Da læggeknolde, der er frembragt på grundlag af ægte kartoffelfrø, i øjeblikket ikke opfylder kravet om, at de skal være frembragt efter retningslinjerne for systematisk vedligeholdelsesavl, jf. artikel 2, litra b), nr. i), i direktiv 2002/56/EF, er det nødvendigt at indsamle oplysninger om produktionen af og handelen med sådanne læggeknolde for at forstå den kvalitet og de inspektioner, som er nødvendige for at sikre disse læggeknoldes kvalitet og sundhed, og for at fastlægge, på hvilket stadium eller under hvilke betingelser de kan optages i certificeringsordningen. Der bør derfor gennemføres et midlertidigt forsøg i henhold til direktiv 2002/56/EF for så vidt angår læggeknolde, der er frembragt på grundlag af ægte kartoffelfrø, under tilsyn af de relevante myndigheder.

(4)

De pågældende læggeknoldes sundhed, identitet og kvalitet afhænger af sikring af kvaliteten, identiteten og sundheden af de innovative første og mellemliggende trin i produktionsprocessen. Oplysninger om sundhed, identitet og kvalitet af ægte kartoffelfrø og frøplanter, som er dyrket på grundlag af sådanne frø, bør derfor indsamles og indberettes for at sikre, at læggeknoldene opfylder kravene for basislæggekartofler eller certificerede læggekartofler.

(5)

Der er sparsom viden om opretholdelse af sundhed og tilstrækkelig sortsægthed og sortsrenhed i processen med produktion af læggeknolde, der er frembragt på grundlag af ægte kartoffelfrø. Der bør derfor indsamles og indberettes relevante oplysninger. Efter nogle år vil oplysningerne om sortsægtheden og sortsrenheden af det materiale, som er anvendt i forsøget, skulle gennemgås igen for at identificere potentielle problemer, som kan påvirke identifikationen og kvaliteten af materialet.

(6)

De medlemsstater, som deltager i forsøget, bør tillade, at læggeknolde, der er frembragt på grundlag af ægte kartoffelfrø, bringes i handelen. Som følge af den innovative produktionsproces bør producenterne fritages for visse krav i direktiv 2002/56/EF, særlig for så vidt angår mindstemål på de læggeknolde, som skal bringes i handelen, sortstræk, det maksimale antal generationer i marken og forekomsten af ydre mangler.

(7)

Ud over de generelle betingelser i direktiv 2002/56/EF bør der fastsættes specifikke betingelser for handel med læggeknolde under forsøget. Disse betingelser bør sikre, at der kan indsamles tilstrækkelige oplysninger til en vurdering af forsøget. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for registrering, sporbarhed, mærkning, individafprøvning og resultatrapportering.

(8)	På grund af den eksperimentelle karakter af foranstaltningen omhandlet i denne afgørelse bør mængden af læggekartofler, som skal certificeres, være begrænset.

(9)	For at give medlemsstaterne mulighed for at kontrollere, at den maksimale mængde ikke overskrides, bør producenter, der har til hensigt at producere læggeknolde eller plante frøplanter under forsøget, være forpligtet til at angive de mængder, de har til hensigt at producere eller plante.

(10)

For at få et overblik over udviklingen i forsøget bør de deltagende medlemsstater hvert år forelægge Kommissionen og de andre medlemsstater en rapport over de mængder, der er bragt i handelen. Ved forsøgets afslutning bør de forelægge en endelig rapport om resultaterne af især inspektioner af marker eller partier og oplysninger om sundhed, identitet og kvalitet af ægte kartoffelfrø og frøplanter, der dyrket på grundlag af disse frø.

(11)

For at gøre det muligt for producenter og leverandører at producere og bringe en tilstrækkelig mængde læggeknolde i handelen under forsøget og tillade de kompetente myndigheder at inspicere materialet og indsamle tilstrækkelige og sammenlignelige oplysninger til brug i udfærdigelsen af den endelige rapport bør forsøget have en varighed på syv år, som er den maksimale varighed, jf. artikel 19 i direktiv 2002/56/EF.

(12)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand

1. Der igangsættes et tidsbegrænset forsøg på EU-niveau med henblik på at vurdere, hvorvidt produktionen af læggeknolde fra frøplanter, der er dyrket på grundlag af ægte kartoffelfrø, under visse betingelser kan udgøre et bedre alternativ til produktionen på grundlag af læggekartofler og således kan betragtes som retningslinjerne for systematisk vedligeholdelsesavl og for sundhedstilstanden i henhold til artikel 2, litra b), nr. i), i direktiv 2002/56/EF.

2. Formålet med forsøget er at vurdere følgende elementer:

om produktionen af læggeknolde, jf. stk. 1, kan betragtes som »systematisk vedligeholdelsesavl«, jf. artikel 2, litra b), nr. i), i direktiv 2002/56/EF, og om ægte kartoffelfrø kan betragtes som frø fra avlstrin, der ligger forud for basislæggekartoflerne, jf. artikel 2, litra c), nr. i), i samme direktiv

b)	om læggeknolde, jf. stk. 1, med et mindre mål end det mindstemål, der er fastsat i artikel 10, stk. 1, i direktiv 2002/56/EF, kan accepteres

c)	om et andet antal generationer af basislæggekartofler og certificerede læggekartofler end det maksimale antal angivet i punkt 7 i bilag I til i direktiv 2002/56/EF kan accepteres

d)	om læggeknolde, jf. stk. 1, med flere ydre mangler end angivet i punkt 3 i bilag II til direktiv 2002/56/EF kan accepteres

om læggeknolde. jf. stk. 1, opretholder tilstrækkelig sortsægthed og sortsrenhed efter adskillige cyklusser af vegetativ formering, og om der for sådanne læggeknolde kan accepteres andre lofter end de maksimale procentsatser for basislæggekartofler i punkt 1, litra b), i og for certificerede læggekartofler i punkt 2, litra b), i bilag I til direktiv 2002/56/EF

f)	om frøbårne sygdomme påvirker kvaliteten af læggeknoldene, jf. stk. 1, og om der bør fastsættes specifikke krav i forbindelse med disse sygdomme

g)	om det er nødvendigt at indføre særlige krav til sporbarhed, identitet, kvalitet og sundhed i produktionen af ægte kartoffelfrø og frøplanter dyrket på grundlag af ægte kartoffelfrø med henblik på at sikre kvalitet, identifikation og sundhedstilstand for læggeknolde, jf. stk. 1, og

h)	hvad er den mest hensigtsmæssige produktionsvej fra ægte kartoffelfrø til certificerede læggekartofler under de landbrugsmæssige og klimatiske forhold, der er fremherskende i Unionen.

Artikel 2

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

a) »ægte kartoffelfrø«: kartoffelfrø i botanisk forstand, der er produceret i EU

b) »forsøgsfrøplanter«: frøplanter, der er dyrket på grundlag af ægte kartoffelfrø i EU og bestemt til produktion af andre kartofler

c) »forsøgslæggeknolde«: kartoffelknolde, der er dyrket på grundlag af forsøgsfrøplanter i EU

d) »forsøgsmateriale«: ægte kartoffelfrø, forsøgsfrøplanter og forsøgslæggeknolde.

Artikel 3

Medlemsstaternes deltagelse

1. Enhver medlemsstat kan deltage i forsøget.

2. En medlemsstat, som beslutter sig for at deltage i forsøget (i det følgende benævnt »deltagende medlemsstat«), skal underrette Kommissionen og de andre medlemsstater om sin deltagelse.

3. En deltagende medlemsstat kan på ethvert tidspunkt bringe sin deltagelse til ophør ved at underrette Kommissionen og de andre medlemsstater herom.

Artikel 4

Officiel certificering og undtagelser fra direktiv 2002/56/EF

Indtil den 31. december 2023 og inden for de kvantitative grænser i henhold til artikel 5 kan deltagende medlemsstater officielt certificere forsøgslæggeknolde som »basislæggekartofler« eller »certificerede læggekartofler« i overensstemmelse med de respektive bestemmelser i direktiv 2002/56/EF, hvis disse læggeknolde overholder artikel 6 og 7 i denne afgørelse, og de er avlet, produceret eller vedligeholdt af personer, der er registreret i henhold til artikel 8 i denne afgørelse, forudsat at de pågældende forsøgslæggeknolde tilhører en sort, der opfylder en af følgende betingelser:

a)	sorten er opført i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, jf. artikel 17 i Rådets direktiv 2002/53/EF (2)

b)	sorten er godkendt i en anden medlemsstat i henhold til artikel 3 i direktiv 2002/53/EF

c)	der er indgivet en gyldig ansøgning om godkendelse af den pågældende sort i henhold til artikel 3 i direktiv 2002/53/EF.

Med henblik på første afsnit betragtes forsøgslæggeknoldene som værende frembragt efter retningslinjerne for systematisk vedligeholdelsesavl med hensyn til sorten og sundhedstilstanden, jf. artikel 2, litra b), nr. i), i direktiv 2002/56/EF, og som værende frembragt af frø fra avlstrin, der ligger forud for basislæggekartoflerne, jf. artikel 2, litra c), nr. i), i samme direktiv.

Punkt 1, litra b), og punkt 2, litra b), i bilag I og punkt 3 i bilag II til direktiv 2002/56/EF finder ikke anvendelse.

Artikel 10 i direktiv 2002/56/EF finder ikke anvendelse for knolde, der er høstet fra forsøgsfrøplanter.

Artikel 5

Kvantitativ begrænsning

Certificering i henhold til artikel 4 skal for hver deltagende medlemsstat hvert år begrænses til en mængde forsøgslæggeknolde, som ikke overstiger 0,3 % af de producerede læggeknolde eller et maksimum på 10 hektarer med læggeknolde, der er plantet i det pågældende år i den pågældende medlemsstat.

Senest den 30. april hvert år skal hver producent underrette certificeringsmyndigheden om størrelsen af det areal, på hvilket han agter at producere forsøgslæggeknolde i det pågældende år.

Artikel 6

Krav til kvalitet, identitet og sundhed for forsøgsfrøplanter og ægte kartoffelfrø

Forsøgslæggeknolde produceres på grundlag af forsøgsfrøplanter, som opfylder kravene i del A i bilag I, og som er dyrket på grundlag af ægte kartoffelfrø frembragt ved seksuel krydsning af indavlsforældrelinjer og opfylder kravene i del B i bilag I.

Artikel 7

Maksimalt antal generationer

Uanset punkt 7, første og andet afsnit, i bilag I til direktiv 2002/56/EF er det maksimale antal kombinerede generationer af basislæggekartofler og certificerede læggekartofler, der er frembragt på grundlag af ægte kartoffelfrø, fire.

Knolde fra forsøgsfrøplanter skal være første generation.

Artikel 8

Registrering af avlere, producenter og personer med ansvar for vedligeholdelse af kartoffelsorter frembragt af ægte kartoffelfrø

1. Deltagende medlemsstater skal føre og ajourføre et offentligt register over de fysiske eller juridiske personer, som producerer og handler med forsøgsmateriale.

2. Personerne i stykke 1 skal indsende en ansøgning til certificeringsmyndigheden for at blive optaget i registret. Denne ansøgning skal indeholde følgende elementer:

a)	navn, adresse og kontaktoplysninger

b)	værdien af den pågældende sort.

Registret skal indeholde disse elementer for hver person.

Artikel 9

Mærkning

Ud over de oplysninger, der kræves ved direktiv 2002/56/EF, skal pakninger eller beholdere med forsøgslæggeknolde, der er bragt i handelen som læggeknolde eller certificerede læggekartofler, være forsynet med et officielt mærke med de oplysninger, der er angivet i del A i bilag II.

Beholdere med forsøgsfrøplanter skal ledsages af et dokument, der er udstedt af leverandøren, og som indeholder de oplysninger, der er angivet i del B til bilag II.

Pakninger med ægte kartoffelfrø skal være forsynet med leverandørens mærkeseddel med de oplysninger, som er anført i del C i bilag II.

Den officielle mærkeseddel, dokumentet, der ledsager beholdere med forsøgsfrøplanter og leverandørens mærkeseddel skal udfærdiges på mindst ét af EU's officielle sprog.

Artikel 10

Sporbarhed

De deltagende medlemsstater skal sikre sporbarheden af forsøgsmateriale.

En leverandør, som overfører forsøgsmateriale til en anden leverandør, skal udfærdige fortegnelser, således at leverandøren for hver del af forsøgsmaterialet kan identificere den leverandør, som den pågældende del blev overført til.

En leverandør, fra hvem forsøgsmaterialet er blevet overført, skal føre fortegnelser, således at leverandøren for hver del af forsøgsmaterialet kan identificere den leverandør, som har overført den pågældende del.

Leverandører skal opbevare de i denne artikel nævnte fortegnelser indtil den 31. marts 2024.

Artikel 11

Officielle inspektioner

De deltagende medlemsstaters certificeringsmyndigheder skal foretage officielle inspektioner i forbindelse med produktion af forsøgsmateriale og forsøgsmateriale, der bringes i handelen. Uden at artikel 23 i direktiv 2002/56/EF derved tilsidesættes, skal sådanne officielle inspektioner som minimum dække:

a)	kontrol af erklæringer af mængder, der forventes produceret, og meddelelser om mængder, der er bragt i handelen

b)	teknisk renhed, indhold af andre arter og spiring af ægte kartoffelfrø

c)	overholdelse af kravene for så vidt angår producenten og enhver person, der bringer forsøgsmateriale i handelen i henhold til denne afgørelse.

Inspektioner vedrørende stk. 1, litra b), skal foretages mindst én gang om året. De skal omfatte inspektionsbesøg hos de berørte personer og de marker og drivhuse, der anvendes til produktion af ægte kartoffelfrø og forsøgsfrøplanter.

Artikel 12

Underretnings- og rapporteringskrav

1. Senest den 28. februar hvert år skal leverandørerne underrette det ansvarlige organ i den deltagende medlemsstat om mængden af forsøgsmateriale, de har bragt i handelen i det foregående år. Deltagende medlemsstater skal føre fortegnelser over de mængder forsøgsmateriale, der er bragt i handelen. Disse oplysninger skal udleveres til certificeringsmyndigheden på anmodning.

2. Hver deltagende medlemsstat skal for hvert år, senest den 31. marts i det følgende år, forelægge Kommissionen og de andre medlemsstater en årlig rapport, der indeholder de i bilag III omhandlede oplysninger, hvis disse oplysninger er tilgængelige. Denne rapport skal altid indeholde oplysninger om de mængder forsøgsmateriale, der er bragt i handelen, og, hvis dette er kendt, om, hvilken medlemsstat forsøgsmaterialet var tiltænkt. Rapporten kan omfatte andre oplysninger, som den deltagende medlemsstat finder relevant.

3. Hver deltagende medlemsstat skal senest den 31. marts 2024 forelægge Kommissionen og de andre medlemsstater en endelig rapport, der indeholder de i bilag III omhandlede oplysninger. Denne rapport skal omfatte en vurdering af betingelserne for forsøget og af interessen for eventuelt at igangsætte endnu et forsøg. Rapporten kan omfatte andre oplysninger, som den deltagende medlemsstat finder relevant set i lyset af formålet med forsøget.

4. En deltagende medlemsstat, der afslutter sin deltagelse før den 31. december 2023, skal indsende sin endelige rapport senest den 31. marts året efter medlemsstatens deltagelse.

Artikel 13

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. marts 2017.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 60.

(2) Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1).

BILAG I

KRAV, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 6

AFDELING A

Krav til forsøgsfrøplanter

Frøplanterne skal praktisk taget være frie for skadegørere eller sygdomme, der kan påvirke kvaliteten, eller tegn eller symptomer herpå, som reducerer anvendeligheden og navnlig for følgende skadegørere: Rhizoctonia solani Kühn, Phytophtera infestans (Mont.) de Bary, Alternaria solani Sorauer, Alternaria alternata (Fr.) Keissl., Verticillium dahlia Kleb., Verticillium albo-atrum Reinke & Berthold, kartoffelbladrullevirus, kartoffelvirus A, kartoffelvirus M, kartoffelvirus S, kartoffelvirus X og kartoffelvirus Y.

2.	Frøplanterne skal være frie for symptomer på sortbensyge.

3.	Frøplanterne skal være tilstrækkelig sortsægte og sortsrene.

4.	Frøplanterne skal praktisk taget være frie for defekter, der kan påvirke kvaliteten og anvendeligheden som plantemateriale.

AFDELING B

Krav til ægte kartoffelfrø

1.	Frøet skal være tilstrækkelig sortsægte og sortsrent.

2.	Forekomsten af sygdomme og skadelige organismer, der nedsætter frøets anvendelighed, skal begrænses til den mindst mulige.

3.	Teknisk renhed, indholdet af andre plantearter og frøets spireevne skal være tilstrækkelig til at garantere kvaliteten og anvendeligheden som forsøgsmateriale.

BILAG II

MÆRKNINGSKRAV, JF. ARTIKEL 9

A.	Betegnelse som omhandlet i artikel 9, stk. 1 »Læggeknolde dyrket på grundlag af ægte kartoffelfrø, tidsbegrænset forsøg i henhold til EU-regler og -normer«.

Oplysninger som anført i artikel 9, stk. 2:

1.	betegnelsen »Tidsbegrænset forsøg i henhold til EU- regler og -normer«

2.	navnet på det ansvarlige officielle organ og den pågældende medlemsstat eller deres initialer

3.	leverandørens registrerings- eller godkendelsesnummer

4.	producentens navn

5.	partiets referencenummer

6.	art, som minimum anført under den botaniske betegnelse

sort

8.	mængde (antal ungplanter)

9.	produktionsmedlemsstat

10.	betegnelsen »Frøplanter dyrket på grundlag af ægte kartoffelfrø«

11.	behandling, hvor det er relevant.

Oplysninger som anført i artikel 9, stk. 3:

1.	betegnelsen »Tidsbegrænset forsøg i henhold til EU- regler og -normer«

2.	navnet på det ansvarlige officielle organ og den pågældende medlemsstat eller deres initialer

3.	navn og adresse eller registreringskode fra det offentlige register på den leverandør, der er ansvarlig for at anbringe etiketten

4.	partiets referencenummer

5.	art, som minimum anført under den botaniske betegnelse

sort

7.	produktionsmedlemsstat

8.	betegnelsen »Ægte kartoffelfrø«

9.	anmeldt netto- eller bruttovægt eller anmeldt antal frø

10.	i tilfælde af vægtangivelse og af anvendelse af granulerede pesticider, pelleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer, angivelse af arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige forhold mellem vægten af rene frø og den samlede vægt

BILAG III

OPLYSNINGER, DER SKAL MEDTAGES I DEN I ARTIKEL 12 OMHANDLEDE RAPPORT:

1.	antal registrerede personer i henhold til artikel 8, stk. 1

2.	mængden af ægte kartoffelfrø, forsøgsfrøplanter og forsøgslæggeknolde, der er bragt i handelen, og, hvor det er relevant, den medlemsstat, som de ægte kartoffelfrø, forsøgsfrøplanterne eller forsøgslæggeknoldene var tiltænkt

3.	resultatet af inspektioner af ægte kartoffelfrø med hensyn til teknisk renhed, indhold af andre arter og spiring samt analysemetoder og tolerancer

4.	oplysninger til at fastlægge den passende størrelse på partiet og prøvestørrelser for ægte kartoffelfrø, herunder beskrivelser af metoder til prøveudtagning af frø og tolerancer

5.	resultatet af inspektioner af forsøgsfrøplanter med hensyn til sortsægthed og renhed samt anvendte metoder og tolerancer

6.	resultatet af inspektioner med hensyn til sortsægthed og renhed af knolde og misdannede knolde

7.	resultater af nationale sammenlignende forsøg

8.	brugervurdering af sundhed og kvalitet af læggekartofler frembragt på grundlag af ægte kartoffelfrø

9.	en cost-benefit-analyse, som gør det muligt at fastslå, hvorvidt produktionen af læggeknolde frembragt på grundlag af ægte kartoffelfrø er et bedre alternativ til produktion af læggekartofler.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 78

Dansk udgave	Retsforskrifter	60. årgang 23. marts 2017

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens forordning (EU) 2017/542 af 22. marts 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger ved tilføjelse af et bilag om harmoniserede oplysninger til brug for beredskab i sundhedsmæssige nødsituationer ( 1 )	1
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/543 af 22. marts 2017 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008 om folke- og boligtællinger for så vidt angår variablernes tekniske specifikationer samt deres opdelinger ( 1 )	13
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/544 af 22. marts 2017 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	59
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/545 af 22. marts 2017 om fastsættelse af udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser, afvisning af eksportlicensansøgninger og suspension af indgivelsen af eksportlicensansøgninger for sukker, der er fremstillet ud over kvoten	61
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (EU) 2017/546 af 21. marts 2017 om beskikkelse af et medlem af og en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Forbundsrepublikken Tyskland	63
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/547 af 21. marts 2017 om gennemførelse af et tidsbegrænset forsøg i henhold til Rådets direktiv 2002/56/EF for så vidt angår læggekartoffelknolde, der er frembragt på grundlag af ægte kartoffelfrø (meddelt under nummer C(2017) 1736) ( 1 )	65


	(1) EØS-relevant tekst.