(1)

Bestemmelserne i denne forordning er tæt forbundne, da de vedrører de elementer, der er afgørende for gennemførelsen af de i forordning (EU) nr. 909/2014 fastsatte foranstaltninger. Af hensyn til sammenhængen mellem disse foranstaltninger, og for at de personer, som er omfattet af disse bestemmelser, lettere kan få et samlet overblik over og nem adgang til dem, er det hensigtsmæssigt at samle alle disse elementer vedrørende foranstaltninger i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 i én enkelt forordning.

(2)

I henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 skal værdipapircentraler (CSD'er) pålægge deltagere i deres værdipapirafviklingssystemer, der forårsager afviklingsfejl (misligholdende deltagere), bøder.

(3)

For at sikre, at bøder, der pålægges misligholdende deltagere, fungerer som et effektivt afskrækkende middel, bør parametrene for beregningen af bødeniveauet være nøje afstemt efter værdien af finansielle instrumenter, der ikke bliver leveret, og som der bør anvendes passende bødesatser for. Værdien af de finansielle instrumenter, der ligger til grund for transaktionen, bør også danne grundlag for beregningen af bødeniveauet, hvis afviklingsfejlen skyldes mangel på kontante midler. Bødeniveauet bør for misligholdende deltagere tilskynde til straks at afvikle transaktioner med afviklingsfejl. For at sikre, at de mål, der søges opnået ved pålæggelse af bøder, kan nås i praksis, bør hensigtsmæssigheden af parametrene for beregningen af dem overvåges løbende og om nødvendigt tilpasses på grundlag af virkningen af disse bøder på markedet.

(4)

På grund af de betydelige prisforskelle på finansielle instrumenter i de forskellige underliggende transaktioner og for at lette beregningen af bøder bør værdien af finansielle instrumenter baseres på en enkelt referencepris. Den samme referencepris bør anvendes af CSD'er på en given dag til beregning af bøder for afviklingsfejl vedrørende identiske finansielle instrumenter. Bøder bør derfor fremkomme ved at multiplicere det antal finansielle instrumenter, der ligger til grund for transaktionen med afviklingsfejl med den relevante referencepris. Fastsættelsen af referencepriser bør være baseret på objektive og pålidelige data og metodologier.

(5)

Eftersom en automatisk beregning af bøder vil sikre, at de bliver anvendt effektivt af CSD'erne, bør de passende bødesatser være baseret på en enkelt tabel med værdier, som bør være let at automatisere og anvende. Bødesatserne for forskellige typer finansielle instrumenter bør fastsættes på niveauer, der medfører bøder, som opfylder betingelserne i forordning (EU) nr. 909/2014.

(6)

Afviklingen af transaktioner i aktier er normalt stærkt standardiseret. Hvis aktier har et likvidt marked og derfor nemt ville kunne købes, bør afviklingsfejl være omfattet af den højeste bødesats for at tilskynde misligholdende deltagere til rettidigt at afvikle transaktioner med afviklingsfejl. For aktier, som ikke har et likvidt marked, bør bødesatsen være lavere, eftersom en lavere bødesats stadig bør have en afskrækkende virkning uden at påvirke de berørte markeders gnidningsløse og velordnede funktion.

(7)

Bødeniveauet ved afviklingsfejl i forbindelse med transaktioner i gældsinstrumenter udstedt af statslige udstedere bør være afstemt efter disse transaktioners typisk store omfang og deres betydning for de finansielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion. Sådanne afviklingsfejl bør derfor være omfattet af den laveste bødesats. En sådan bødesats bør dog have en afskrækkende virkning og tilskynde til rettidig afvikling.

(8)

Gældsinstrumenter, der ikke er udstedt af statslige udstedere, har mindre likvide markeder, og omfanget af transaktioner i sådanne instrumenter er mindre. Sådanne gældsinstrumenter påvirker også de finansielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion mindre end gældsinstrumenter udstedt af statslige udstedere. Bødesatsen for afviklingsfejl bør derfor være højere end for gældsinstrumenter udstedt af statslige udstedere.

(9)

Afviklingsfejl i forbindelse med transaktioner i gældsinstrumenter bør være omfattet af lavere bødesatser end afviklingsfejl i forbindelse med transaktioner i andre finansielle instrumenter i betragtning af deres generelt større omfang, ikke-standardiserede afvikling, større grænseoverskridende dimension og betydning for de finansielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion. En sådan lavere bødesats bør dog have en afskrækkende virkning og tilskynde til rettidig afvikling.

(10)

Finansielle instrumenter — ud over aktier og gældsinstrumenter — der er omfattet af forordning (EU) nr. 909/2014, f.eks. depotbeviser, emissionskvoter og exchange traded funds (ETF'er), har normalt ikke en meget standardiseret afvikling og likvide markeder. De handles også ofte over-the-counter (OTC). I betragtning af transaktionernes begrænsede mængde og omfang og for at afspejle den ikke-standardiserede handel og afvikling bør afviklingsfejl være omfattet af en bødesats svarende til bødesatsen for aktier, der ikke har et likvidt marked.

(11)

Parametrene for beregning af bøder tilpasses de særlige kendetegn ved bestemte markedspladser, f.eks. SMV-vækstmarkeder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (2). Bødesatserne for afviklingsfejl bør ikke lægge hindringer i vejen for små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) adgang til kapitalmarkederne som et alternativ til banklån. Desuden giver forordning (EU) nr. 909/2014 SMV-vækstmarkeder fleksibilitet til ikke at anvende dækningskøbsproceduren i forbindelse med afviklingsfejl i indtil 15 dage efter den tilsigtede afviklingsdato. Følgelig kan bøder for afviklingsfejl i finansielle instrumenter, der handles på SMV-vækstmarkeder, anvendes i en længere periode end for andre finansielle instrumenter. På grund af varigheden af anvendelsen af bøder, den lavere likviditet og de særlige kendetegn ved SMV-vækstmarkederne bør bødesatsen for afviklingsfejl i forbindelse med transaktioner i finansielle instrumenter, der handles på sådanne markedspladser, sættes til en bestemt sats, der bør tilskynde til rettidig afvikling, men som ikke bør påvirke deres gnidningsløse og velordnede funktion. Det bør også sikres, at afviklingsfejl i forbindelse med transaktioner i visse finansielle instrumenter, f.eks. gældsinstrumenter, der handles på sådanne markedspladser, er omfattet af en lavere bødesats end lignende gældsinstrumenter, der handles på andre markeder.

(12)

I forbindelse med afviklingsfejl på grund af mangel på kontante midler bør der gælde den samme bødesats for alle transaktioner, idet en sådan situation er uafhængig af det finansielle instruments aktivtype og likviditet eller transaktionstypen. For at sikre en afskrækkende virkning og tilskynde misligholdende deltagere til rettidig afvikling gennem lån af kontante midler bør omkostningerne ved lån af kontante midler anvendes som grundlag for bødesatsen. Den mest hensigtsmæssige bødesats bør være den officielle rentesats i den centralbank, der udsteder afviklingsvalutaen, som bør afspejle låneomkostningerne for den pågældende valuta.

(13)

Forordning (EU) nr. 909/2014 giver CSD'er mulighed for at levere tjenesteydelser i Unionen under tilsyn af de kompetente myndigheder i deres hjemland. For at sikre et passende sikkerhedsniveau i forbindelse med CSD'ers levering af tjenesteydelser i værtslande skal de kompetente og relevante myndigheder i hjemlandene og værtslandene i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 etablere samarbejdsordninger for tilsyn med CSD'ernes aktiviteter i værtslandet, når deres aktiviteter i en CSD er blevet af væsentlig betydning for værdipapirmarkedernes virkemåde og beskyttelsen af investorerne i det pågældende værtsland.

(14)

For at kunne foretage en samlet vurdering af, hvorvidt CSD'ers aktiviteter er blevet af væsentlig betydning for værdipapirmarkedernes virkemåde og beskyttelsen af investorerne i værtslande, bør det sikres, at der i vurderingskriterierne tages hensyn til de kerneydelser, som CSD'erne leverer i værtslandene, jf. afsnit A i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014, idet sådanne kerneydelser leveres af CSD'er i deres egenskab af finansielle markedsinfrastrukturer.

(15)

Med henblik på vurdering af betydningen af CSD'ers aktiviteter i værtslande bør der i vurderingskriterierne tages hensyn til omfanget af de kerneydelser, som CSD'er leverer til brugere fra værtslande, herunder til udstedere, deltagere i værdipapirafviklingssystemer eller andre indehavere af værdipapirkonti, der forvaltes af CSD'er. Hvis omfanget af de kerneydelser, som CSD'er leverer til brugere fra værtslande, er tilstrækkelig stort, bør CSD'ers aktiviteter i sådanne værtslande anses for at være af væsentlig betydning for værdipapirmarkedernes virkemåde og beskyttelsen af investorerne, idet fejl eller mangler i forbindelse med sådanne CSD'ers aktiviteter kan have konsekvenser for værdipapirmarkedernes gnidningsløse funktion og for investorbeskyttelsen i de pågældende medlemsstater. For at sikre en samlet vurdering bør der anvendes vurderingskriterier, hvor der uafhængigt tages hensyn til omfanget af hver kerneydelse leveret af CSD'er til brugere fra værtslande.

(16)

Hvis CSD'er udsteder eller centralt forvalter store dele af værdipapirer for udstedere, der er etableret i værtslande, eller hvis de centralt forvalter store dele af værdipapirkonti for deltagere i deres værdipapirafviklingssystemer eller andre kontohavere, der er etableret i værtslande, bør deres aktiviteter anses for at være af væsentlig betydning for værdipapirmarkedernes virkemåde og beskyttelsen af investorerne i det pågældende værtsland.

(17)

Hvis CSD'er afvikler transaktioner af stor værdi i værdipapirer udstedt af udstedere, der er etableret i værtslande, eller hvis de afvikler afviklingsinstrukser af stor værdi fra deltagere og andre værdipapirkontohavere, der er etableret i værtslande, bør deres aktiviteter anses for at være af væsentlig betydning for værdipapirmarkedernes virkemåde og beskyttelsen af investorerne i det pågældende værtsland.

(18)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (3) kan medlemsstaterne som et system betegne værdipapirafviklingssystemer, der er reguleret ved deres lovgivning med henblik på anvendelsen af nævnte direktiv, hvis de finder, at den systembetingede risiko berettiger dertil. Hvis CSD'er driver værdipapirafviklingssystemer, der i henhold til direktiv 98/26/EF af værtslande er betegnet som systemer, bør deres aktiviteter derfor anses for at være af væsentlig betydning for værdipapirmarkedernes virkemåde og beskyttelsen af investorerne i disse værtslande.

(19)

Der bør tilstrækkelig hyppigt foretages vurderinger af CSD'ers aktiviteter for at give de berørte myndigheder mulighed for hurtigst muligt at etablere samarbejdsordninger fra det tidspunkt, hvor relevante CSD'ers aktiviteter bliver af væsentlig betydning for værdipapirmarkedernes virkemåde og beskyttelsen af investorerne i værtslande.

(20)

Når CSD'ers aktiviteter bliver af væsentlig betydning for værdipapirmarkedernes virkemåde og beskyttelsen af investorerne i et værtsland, bør de anses for at være af væsentlig betydning i en tilstrækkelig lang periode til, at de berørte myndigheder kan etablere effektive samarbejdsordninger i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014.

(21)

Beregninger i tilknytning til vurderinger i henhold til denne forordning bør være baseret på objektive og pålidelige data og metodologier. Da visse beregninger, der kræves i henhold til denne forordning, er baseret på de bestemmelser, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (4), bør sådanne beregninger kun foretages, hvis forordning (EU) nr. 600/2014 finder anvendelse.

(22)

Da foranstaltningerne til håndtering af afviklingsfejl i tilknytning til beregningen af bøder og visse foranstaltninger til bestemmelse af væsentlig betydning kan kræve væsentlige ændringer af informationsteknologisystemer, markedstestning og justeringer af de retlige aftaler mellem de berørte parter, herunder CSD'er og andre markedsdeltagere, bør der gives tilstrækkelig tid til anvendelsen af de relevante foranstaltninger for at sikre, at CSD'erne og andre berørte parter opfylder de nødvendige krav —

a)

for finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014, der er optaget til handel på en markedsplads i Unionen: markedsværdien af det relevante finansielle instrument er lukkekursen på det mest relevante marked med hensyn til likviditet, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 600/2014

b)

for finansielle instrumenter, der er optaget til handel på en markedsplads i Unionen, bortset fra de i litra a) omhandlede instrumenter: markedsværdien er lukkekursen på den markedsplads i Unionen, der har den største omsætning

c)

for andre finansielle instrumenter end de i litra a) og b) omhandlede: markedsværdien bestemmes på grundlag af en på forhånd fastsat metodologi, der er godkendt af den kompetente myndighed for den relevante CSD, og som tager udgangspunkt i kriterier vedrørende pålidelige markedsdata, f.eks. markedspriser, der er tilgængelige på flere markedspladser eller hos flere investeringsselskaber.

a)

Artikel 2 og 3 anvendes fra ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 15, i forordning (EU) nr. 909/2014.

b)

Artikel 7 anvendes fra den dato, der er nævnt i artikel 55, stk. 2, i forordning (EU) nr. 600/2014.

c)

Artikel 8 anvendes fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato.

(1)

Med forordning (EU) nr. 909/2014 indføres der tilsynskrav for værdipapircentraler (CSD'er) for at sikre, at de er sikre og solide samt til enhver tid opfylder kapitalkravene. Sådanne kapitalkrav sikrer, at CSD'erne til enhver tid er tilstrækkelig kapitaliseret mod de risici, som de er udsat for, og at de er i stand til i givet fald at gennemføre en velordnet afvikling eller omstrukturering af aktiviteterne.

(2)

Eftersom bestemmelserne i forordning (EU) nr. 909/2014 vedrørende kredit- og likviditetsrisici i forbindelse med CSD'er og udpegede kreditinstitutter udtrykkeligt kræver, at deres interne regler og procedurer gør det muligt for dem at overvåge, sikre og forvalte eksponeringer og likviditetsbehov, ikke blot med hensyn til de individuelle deltagere, men også med hensyn til deltagere, der tilhører den samme koncern, og som er modparter for CSD'erne, bør sådanne bestemmelser finde anvendelse på koncerner af selskaber, der består af et moderselskab og dets dattervirksomheder.

(3)

I denne forordning er der også taget hensyn de relevante anbefalinger vedrørende principperne for den finansielle markedsinfrastruktur udstedt af Udvalget om betalings- og clearingsystemer og Den Internationale Børstilsynsorganisation (»CPSS-IOSCO's principper«) (2). Der er også taget hensyn til de kapitalkrav, der stilles til kreditinstitutter i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3), eftersom CSD'er i en vis grand er udsat for risici, som svarer til de risici, kreditinstitutter udsættes for.

(4)

Definitionen af kapital i denne forordning bør afspejle definitionen af kapital i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (4) (EMIR). En sådan definition er den mest passende i forbindelse med de reguleringsmæssige krav, da definitionen af kapital i forordning (EU) nr. 648/2012 blev udarbejdet med henblik på markedsinfrastrukturer. CSD'er, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014, skal samtidigt opfylde kapitalkrav i nærværende forordning og kapitalgrundlagskrav i forordning (EU) nr. 575/2013. De skal opfylde kapitalgrundlagskravene i forordning (EU) nr. 575/2013 med instrumenter, der opfylder betingelserne i nævnte forordning. For at undgå modstridende eller overlappende krav, og i betragtning af at de metoder, der anvendes til at beregne det ekstra kapitaltillæg for CSD'er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014, er nært forbundne med metoderne i forordning (EU) nr. 575/2013, bør CSD'er, der leverer bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, have lov til at opfylde nærværende forordnings yderligere kapitalkrav med de samme instrumenter, der opfylder kravene i enten forordning (EU) nr. 575/2013 eller forordning (EU) nr. 909/2014.

(5)

For at sikre, at CSD'erne i givet fald kan organisere en omstrukturering af deres aktiviteter eller en velordnet afvikling, bør de besidde kapital sammen med tilbageholdte overskud og reserver, der til enhver tid er tilstrækkelige til at dække driftsudgifterne i en periode, hvor CSD'erne er stand til at omlægge kritiske aktiviteter, herunder ved rekapitalisering, udskiftning af ledelsen, revision af forretningsstrategier, omkostnings- eller gebyrstrukturer og omstrukturering af de tjenesteydelser, de leverer. Eftersom CSD'erne under afviklingen eller omstruktureringen af deres aktiviteter skal fortsætte deres sædvanlige aktiviteter, og selv om de faktiske omkostninger i løbet af en CSD's afvikling eller omstrukturering af aktiviteter kan være væsentligt højere end de årlige bruttodriftsudgifter på grund af omstrukturerings- eller afviklingsomkostningerne, burde brugen af årlige bruttodriftsudgifter som et benchmark for beregningen af den nødvendige kapital give et passende tilnærmet mål for de faktiske omkostninger i løbet af afviklingen af CSD'er eller omstruktureringen af deres aktiviteter.

(6)

I lighed med artikel 36, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, der pålægger institutter at fratrække tab i det løbende regnskabsår fra den egentlige kernekapital, bør der i nærværende forordning også tages hensyn til nettoindkomstens betydning, når det drejer sig om at dække eller absorbere de risici, der følger af negative ændringer i markedsvilkårene. Kun i tilfælde, hvor nettoindkomsten ikke kan dække tab, der skyldes fremkomsten af forretningsmæssige risici, skal sådanne tab derfor dækkes af kapitalgrundlaget. Det bør også overvejes at anvende forventede tal for det løbende år for at tage højde for nye omstændigheder, når der ikke foreligger data for det foregående år, som det er tilfældet med nye CSD'er. I overensstemmelse med lignende bestemmelser i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 152/2013 (5) bør CSD'er være pålagt at besidde et mindsteniveau af kapital mod forretningsmæssige risici med henblik på at garantere et minimumsniveau i den tilsynsmæssige behandling.

(7)

I overensstemmelse med CPSS-IOSCO's principper kan omkostningerne ved af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle aktiver fradrages i bruttodriftsudgifterne i forbindelse med beregningen af kapitalkravene. Da disse omkostninger ikke genererer egentlige pengestrømme, der skal understøttes af kapital, bør sådanne fradrag finde anvendelse på kapitalkravene for forretningsmæssige risici og på kravene vedrørende afvikling eller omstrukturering.

(8)

Eftersom den tid, der er nødvendig for at sikre en velordnet afvikling eller omstrukturering, nøje afhænger af den enkelte CSD's tjenesteydelser og af de markedsforhold, hvorunder den opererer, navnlig muligheden for, at en anden CSD kan overtage en del af eller alle dens tjenesteydelser, bør antallet af måneder, der er nødvendige for omstrukturering af dens aktiviteter eller afvikling, være baseret på CSD'ens eget skøn. Denne periode bør dog ikke være kortere end det mindste antal måneder, der er nødvendige for at gennemføre en omstrukturering eller afvikling som fastsat i artikel 47 i forordning (EU) nr. 909/2014 for at sikre et forsvarligt kapitalkravsniveau.

(9)

En CSD bør udarbejde scenarier for omstrukturering af sine aktiviteter eller afvikling, der er tilpasset dens forretningsmodel. For at opnå en harmoniseret anvendelse af kravene om omstrukturering eller afvikling i Unionen og for at sikre, at tilsynsmæssigt sunde krav opfyldes, bør der fastsættes veldefinerede kriterier for udformningen af sådanne scenarier.

(10)

Forordning (EU) nr. 575/2013 er det relevante benchmark for fastsættelsen af kapitalkrav for CSD'er. For at sikre sammenhæng med nævnte forordning bør metoderne for beregning af operationelle risici i nærværende forordning også forstås således, at de også omfatter juridiske risici med henblik på nærværende forordning.

(11)

I tilfælde af at opbevaringen af værdipapirer på vegne af en deltager er mangelfuld, vil en sådan mangel komme til udtryk som enten en omkostning for deltageren eller en omkostning for CSD'en, som kunne blive udsat for retskrav. Reglerne for beregningen af kapitalkravet for operationel risiko tager allerede hensyn til depotrisikoen. Af samme årsager bør depotrisiko for værdipapirer, der besiddes gennem et link med en anden CSD, derfor ikke være omfattet af et ekstra reguleringsmæssigt kapitalkrav, men bør anses for at være en del af kapitalkravet for operationel risiko. Depotrisiko, som CSD'erne er udsat for på egne aktiver, der besiddes af en depotbank eller andre CSD'er, bør heller ikke medregnes to gange, og der bør ikke være ekstra kapitalkrav.

(12)

CSD'er kan også være udsat for investeringsrisiko med hensyn til de aktiver, de ejer, eller med hensyn til de investeringer, de foretager ved anvendelse af sikkerhedsstillelse, deltagernes indskud, lån til deltagerne eller andre eksponeringer i forbindelse med de tilladte bankmæssige accessoriske tjenesteydelser. Investeringsrisiko er den tabsrisiko, som en CSD er udsat for, når den investerer sine egne eller sine deltageres ressourcer, såsom sikkerhedsstillelse. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (6), forordning (EU) nr. 575/2013 og delegeret forordning (EU) nr. 152/2013 er det passende benchmark med henblik på at fastsætte kapitalkrav til dækning af kreditrisiko, modpartsrisiko, kreditrisiko og markedsrisiko, der kan følge af en CSD's investeringer.

(13)

På grund af arten af CSD'ernes aktiviteter udsættes de for forretningsmæssige risici på grund af mulige ændringer i de generelle markedsforhold, der vil kunne forringe deres finansielle stilling som følge af en nedgang i indtægterne eller en stigning i omkostningerne, der medfører et tab, som bør modregnes i kapitalen. Da forretningsrisicienes omfang i høj grad afhænger af den enkelte CSD's egen situation og kan være bestemt af forskellige faktorer, bør kapitalkravene i denne forordning baseres på CSD'ens eget skøn, og den metode, CSD'en anvender for et sådant skøn, bør stå i forhold til omfanget og kompleksiteten af CSD'ens aktiviteter. CSD'er bør udarbejde deres egne skøn over den nødvendige kapital for forretningsmæssige risici i en række stressscenarier med henblik på at dække de risici, der ikke allerede indfanges af den metode, der anvendes for operationel risiko. For at sikre et forsvarligt kapitalkravsniveau for forretningsmæssige risici bør der ved beregninger baseret på scenarier, som CSD'erne selv har udarbejdet, indføres en minimumskapital i form af et tilsynsmæssigt mindstekrav. Den krævede minimumskapital for forretningsmæssige risici bør være på linje med lignende krav for andre markedsinfrastrukturer i relaterede EU-retsakter såsom Kommissionens delegerede forordning om kapitalkrav til centrale modparter (CCP'er).

(14)

Det ekstra kapitaltillæg for risici forbundet med bankmæssige accessoriske tjenesteydelser bør dække alle de risici, der er forbundet med leveringen af intradagkreditter til deltagere eller andre CSD-brugere. Når der opstår dag-til-dag-krediteksponeringer eller længere krediteksponeringer som følge af leveringen af intradagkreditter bør de tilsvarende risici måles og håndteres ved anvendelse af metoderne i tredje del, afsnit II, kapitel 2, for standardmetoden, og kapitel 3, for den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), i forordning (EU) nr. 575/2013, eftersom nævnte forordning indeholder tilsynsregler for måling af kreditrisiko som følge af dag-til-dag-krediteksponeringer eller længere krediteksponeringer. Intradagkreditrisici skal dog behandles på en særlig måde, da der ikke udtrykkeligt er fastsat en metode til måling af dem i forordning (EU) nr. 575/2013 eller anden relevant EU-lovgivning. Derfor bør den metode, der specifikt går på intradagkreditrisici, være tilstrækkelig risikofølsom til at tage hensyn til kvaliteten af sikkerhedsstillelsen, kreditkvalitetsvurderingen af deltagerne og de faktiske observerede intradageksponeringer. Metoden bør samtidig give leverandører af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser hensigtsmæssige incitamenter, herunder til at kræve sikkerhedsstillelse af højeste kvalitet og vælge kreditværdige modparter. Selv om leverandører af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser er forpligtet til behørigt at vurdere og teste omfanget og værdien af sikkerhedsstillelse og haircuts, bør den metode, der anvendes til at bestemme det ekstra kapitaltillæg for intradagkreditrisiko, ikke desto mindre tage højde for og sikre tilstrækkelig kapital i tilfælde, hvor et pludseligt fald i værdien af sikkerhedsstillelsen overstiger skønnene og medfører delvist usikrede restkrediteksponeringer.

(15)

Ved beregningen af kapitaltillægget for risici, der opstår i forbindelse med levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, er det nødvendigt at tage hensyn til tidligere oplysninger om intradagkrediteksponeringer. For at kunne beregne kapitaltillægget skal enheder, der leverer bankmæssige accessoriske tjenesteydelser til brugere af CSD-tjenesteydelser i henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014 (»CSD-banktjenesteudbydere«), derfor registrere oplysninger om deres intradagkrediteksponeringer for mindst ét år. Ellers kan de ikke identificere de relevante eksponeringer, som beregningen foretages på grundlag af. CSD-banktjenesteudbydere bør derfor ikke være omfattet af kapitalgrundlagskravet vedrørende kapitaltillægget, før de er i stand til at indsamle alle de oplysninger, der er nødvendige for beregningen af kapitaltillægget.

(16)

I henhold til artikel 54, stk. 8, i forordning (EU) nr. 909/2014 skal der udarbejdes regler om fastsættelsen af det ekstra risikobaserede kapitaltillæg som omhandlet i nævnte forordnings artikel 54, stk. 3, litra d), og artikel 54, stk. 4, litra e). I henhold til nævnte forordnings artikel 54 skal det ekstra tillæg endvidere afspejle intradagkreditrisici, der opstår som følge af aktiviteterne i afsnit C i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014, og særlig levering af intradagkreditter til deltagere i et værdipapirafviklingssystem eller andre brugere af CSD-tjenesteydelser. Intradagkreditrisiko bør derfor også omfatte det tab, som en CSD-banktjenesteudbyder ville lide i tilfælde af misligholdelse fra en låntagende deltagers side.

(17)

I henhold til artikel 59, stk. 3, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 vedrørende kreditrisiko for CSD-banktjenesteudbydere skal de acceptere »højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko«. I henhold til artikel 59, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 vedrørende kreditrisiko for CSD-banktjenesteudbydere skal der være adgang til »kvalificerede likvide ressourcer«. »Højlikvid sikkerhed« er et eksempel på en sådan kvalificeret likvid ressource. Selv om terminologien i de to tilfælde naturligvis er forskellig på grund af arten af risiciene og deres sammenhæng med forskellige begreber i reguleringen af kredit- og likviditetsrisici, vedrører de begge en sammenlignelig høj kvalitet af udbydere eller aktiver. Det ville derfor være hensigtsmæssigt at stille krav om, at de samme betingelser skal være opfyldt, før en sikkerhed eller en likviditetsressource i form af sikkerhed kan kvalificere som enten »højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko« eller »kvalificerede likvide ressourcer«.

(18)

I henhold til artikel 59, stk. 3, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 skal en CSD-banktjenesteudbyder acceptere højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko til forvaltning af den pågældende kreditrisiko. Samme bestemmelse tillader, at andre typer af sikkerhedsstillelse end højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko anvendes i specifikke situationer, hvis der anvendes passende haircuts. For at gøre dette lettere bør der fastsættes et klart hierarki for sikkerhedsstillelsens kvalitet med henblik på at sondre mellem, hvilken sikkerhedsstillelse der er acceptabel til fuld dækning af kreditrisikoeksponeringer, hvilken sikkerhedsstillelse der er acceptabel som likviditetsressource, og hvilken sikkerhedsstillelse der, selv om den er acceptabel til at reducere kreditrisiko, kræver kvalificerede likvide ressourcer. Sikkerhedsstillere bør ikke hindres i frit at ombytte sikkerhedsstillelse afhængigt af deres disponible ressourcer eller deres strategier for aktiv-passiv-styring. Udbredt praksis for sikkerhedsstillelse, såsom anvendelse af deltagernes sikkerhedsdepoter, hvor sikkerhedsstillelsen deponeres af deltageren for fuldt ud at dække enhver kreditrisiko, bør derfor være tilladt med henblik på ombytning af sikkerhedsstillelse, så længe sikkerhedsstillelsens kvalitet og likviditet overvåges og opfylder kravene i denne forordning. Under sådanne ordninger for sikkerhedsdepoter deponeres sikkerhedsstillelsen af deltageren i dennes sikkerhedsdepoter for fuldt ud at dække enhver krediteksponering. Ydermere bør en CSD-banktjenesteudbyder acceptere sikkerhedsstillelse under hensyntagen til det fastsatte hierarki, men kan realisere den accepterede sikkerhedsstillelse, når det er nødvendigt, på den mest effektive måde efter en deltagers misligholdelse. I tilsynsmæssig sammenhæng bør en CSD-banktjenesteudbyder dog løbende kunne overvåge sikkerhedsstillelsens tilgængelighed, kvalitet og likviditet for at dække krediteksponeringer fuldt ud. Den bør også have ordninger med de låntagende deltagere, der sikrer, at alle denne forordnings krav til sikkerhedsstillelse til enhver tid er opfyldt.

(19)

Med henblik på måling af intradagkreditrisiko bør CSD-banktjenesteudbydere kunne forudse de ekstreme eksponeringer, der kan forventes i løbet af dagen. De bør ikke være pålagt at forelægge en prognose for det præcise tal, men de bør identificere tendenser i intradageksponeringerne. Dette understøttes endvidere af udtrykket »forudse ekstreme eksponeringer« (»anticipate peak exposures«) i standarderne fra Baselkomitéen for Banktilsyn (7).

(20)

I tredje del, afsnit II, i forordning (EU) nr. 575/2013 er de risikovægte, der skal anvendes på krediteksponeringer mod Den Europæiske Centralbank og andre undtagne enheder, fastsat. Ved måling af kreditrisiko i tilsynsmæssigt øjemed er det en udbredt opfattelse, at sådanne risikovægte er den bedste tilgængelige reference. Den samme metode kan derfor anvendes på intradagkrediteksponeringer. For at garantere denne fremgangsmådes begrebsmæssige sammenhæng er der dog behov for korrigering; ved udførelsen af beregninger under anvendelse af de overordnede rammer for kreditrisiko, der er fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 2, for standardmetoden, og kapitel 3 for IRB-metoden, i forordning (EU) nr. 575/2013, er det navnlig vigtigt, at intradageksponeringerne betragtes som eksponeringer ved dagens afslutning, da det er antagelsen i forordningen.

(21)

I henhold til artikel 59, stk. 5, i forordning (EU) nr. 909/2014, der indeholder en udtrykkelig henvisning til artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, bør bankgarantier eller kredittilsagn, hvor det er relevant, bringes i overensstemmelse med CPSS-IOSCO's principper og opfylde krav, der svarer til kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. Heri indgår kravet om, at garanterne stiller fuld sikkerhed for bankgarantier og kredittilsagn. For at bevare effektiviteten af værdipapirafviklingen i Unionen bør det dog være tilladt, når bankgarantier eller kredittilsagn anvendes i forbindelse med krediteksponeringer, der kan skyldes interoperable CSD-links, at hensigtsmæssige alternative risikoreduktionsfaktorer kommer i betragtning, så længe de giver et tilsvarende eller højere beskyttelsesniveau end bestemmelserne i forordning (EU) nr. 648/2012. Denne særlige behandling bør kun anvendes på bankgarantier og kredittilsagn, der beskytter et interoperabelt CSD-link, og bør udelukkende dække krediteksponeringen mellem de to linkede CSD'er. Da bankgarantien eller kredittilsagnet beskytter de ikkemisligholdende CSD'er mod kredittab, bør de ikkemisligholdendes CSD'ers likviditetsbehov også dækkes enten gennem rettidig afvikling af garanters forpligtelser eller alternativt ved besiddelse af kvalificerede likviditetsressourcer.

(22)

I henhold til artikel 59, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 skal CSD-banktjenesteudbydere reducere likviditetsrisici med kvalificerede likvide ressourcer i hver valuta. Som følge heraf kan der ikke anvendes ikkekvalificerede likvide ressourcer til at opfylde kravene i nævnte artikel. Intet forhindrer imidlertid, at ikkekvalificerede ressourcer, såsom valutaswaps, anvendes i den daglige likviditetsstyring i tillæg til de kvalificerede likvide ressourcer. Dette er også i overensstemmelse med de internationale standarder, der er udtrykt i CPSS-IOSCO's principper. Ikkekvalificerede likvide ressourcer bør derfor måles og overvåges med henblik herpå.

(23)

Der kan opstå likviditetsrisiko i forbindelse med enhver bankmæssig accessorisk tjenesteydelse, der udføres af CSD'erne. Strukturen for likviditetsrisikostyring bør identificere de risici, der hidrører fra de forskellige bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, herunder udlån af værdipapirer, og give mulighed for at behandle dem styringsmæssigt forskelligt.

(24)

For at dække alle likviditetsbehov, herunder intradaglikviditetsbehov, hos CSD-banktjenesteudbydere bør CSD'ers struktur for likviditetsrisikostyring sikre, at betalings- og afviklingsforpligtelser opfyldes, når de forfalder, herunder intradagforpligtelser, i alle afviklingsvalutaer for de værdipapirafviklingssystemer, CSD'erne driver.

(25)

Da alle likviditetsrisici, undtagen intradaglikviditetsrisici, er dækket af direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, bør fokus i nærværende forordning være på intradagrisici.

(26)

Da CSD-banktjenesteudbydere er systemisk vigtige markedsinfrastrukturer, er det af afgørende betydning at sikre, at CSD-banktjenesteudbydere styrer deres kredit- og likviditetsrisici på en konservativ måde. Derfor bør CSD-banktjenesteudbydere kun have tilladelse til at give kreditlinjer, der ikke er bekræftet ved aftale, til låntagende deltagere i forbindelse med leveringen af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser som omhandlet i forordning (EU) nr. 909/2014.

(27)

For at sikre, at CSD-banktjenesteudbyderes risikostyringsprocedurer er tilstrækkeligt sunde selv under ugunstige forhold, bør stresstesten af CSD-banktjenesteudbydernes likvide finansielle ressourcer være streng og fremadskuende. Af samme grund bør testene tage hensyn til en række ekstreme, men plausible scenarier og udføres for hver relevant valuta, der tilbydes af CSD-banktjenesteudbyderne, og tage højde for den mulighed, at en af de forud indgåede finansieringsaftaler svigter. Scenarierne bør omfatte, men ikke begrænses til misligholdelse hos to af en CSD-banktjenesteudbyders største deltagere i den pågældende valuta. Dette er nødvendigt for at fastsætte en regel, der på den ene side er forsigtig, da den tager hensyn til det faktum, at andre deltagere end den største også kan generere likviditetsrisiko, og som på den anden side også står i forhold til målet, da den ikke tager hensyn til de andre deltagere, der udgør en mindre potentiel kilde til likviditetsrisiko.

(28)

I henhold til artikel 59, stk. 4, litra c), i forordning (EU) nr. 909/2014 skal CSD-banktjenesteudbydere sikre tilstrækkelige likvide ressourcer i alle relevante valutaer under en lang række potentielle stressscenarier. Bestemmelser om rammerne og redskaberne til styring af likviditetsrisiko i stressscenarier bør derfor fastsætte en metode til at identificere valutaer, der er relevante for styring af likviditetsrisiko. Identificeringen af relevante valutaer bør baseres på væsentlighedshensyn, tage udgangspunkt i den kumulative nettoeksponering, der identificeres, og bør også baseres på data, der er indsamlet over et langt og veldefineret tidsrum. Af hensyn til sammenhængen i EU's lovgivningsmæssige rammer bør de mest relevante EU-valutaer, som er identificeret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 (8) i henhold til artikel 12 i forordning (EU) nr. 909/2014, endvidere som standard indgå som relevante valutaer.

(29)

Med henblik på indsamlingen af tilstrækkelige data til at identificere alle andre valutaer end de mest relevante EU-valutaer er det nødvendigt, at der forløber en mindsteperiode fra datoen for CSD-banktjenesteudbyderes tilladelse indtil periodens udløb. Det bør derfor tillades, at der anvendes alternative metoder til at identificere alle andre valutaer end de mest relevante EU-valutaer i det første år efter CSD-banktjenesteudbyderes tilladelse under den nye lovgivningsmæssige ramme, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 909/2014, for de CSD-banktjenesteudbydere, der allerede leverer bankmæssige accessoriske tjenesteydelser på ikrafttrædelsesdatoen for de tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 69 i forordning (EU) nr. 909/2014. Det er ikke hensigten, at denne overgangsordning skal påvirke kravet til CSD-banktjenesteudbydere om at sikre tilstrækkelige likvide ressourcer, men kun identificeringen af de valutaer, der er underlagt stresstest med henblik på likviditetsstyring.

(30)

I henhold til artikel 59, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 skal CSD-banktjenesteudbydere have forud indgåede og særdeles pålidelige finansieringsaftaler for at sikre, at sikkerhed stillet af en misligholdende kunde kan konverteres til kontanter selv under ekstreme, men plausible markedsforhold. I henhold til samme forordning skal CSD-banktjenesteudbydere reducere intradagrisici med højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko. Da likviditet skal være let tilgængelig, bør en CSD-banktjenesteudbyder kunne håndtere likviditetsbehov den samme dag. Da CSD-banktjenesteudbydere kan operere i flere tidszoner, bør bestemmelsen om konvertering af sikkerhedsstillelse til kontanter ved forud indgåede finansieringsaftaler inden for den samme dag avendes under hensyn til åbningstiderne for de lokale betalingssystemer, den anvendes på.

(31)

Bestemmelserne i denne forordning er tæt forbundne, eftersom de alle omhandler tilsynsmæssige krav til CSD'er. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at de personer, som er omfattet af disse regler, lettere kan få et samlet overblik over og samlet adgang til dem er det hensigtsmæssigt at samle alle de i forordning (EU) nr. 909/2014 krævede reguleringsmæssige tekniske standarder i én enkelt forordning.

(32)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(33)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har arbejdet tæt sammen med Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og hørt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) før forelæggelsen af dette udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning. EBA har også gennemført åbne offentlige høringer om udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (9), om en udtalelse —

(1)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har gennemgået rapporten om resultatet af Det Europæiske Banktilsynsudvalgs opfordring til indsendelse af dokumentation om depotbankers internalisering af afviklinger og aktiviteter, hvori de fungerer som centrale modparter (Report on the outcome of the Committee of European Banking Supervisors call for evidence on custodian banks' internalisation of settlement and Central Counterparties-like activities), af 17. april 2009, der viser betragtelige forskelle med hensyn til regler og kontrolprocedurer på afviklingsinternalisatorniveau mellem medlemsstaterne, og for så vidt angår forståelsen af begrebet internaliseret afvikling.

(2)

I henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 skal afviklingsinternalisatorer indberette afviklinger, som de internaliserer. For at give et godt overblik over omfanget og udbredelsen af internaliserede afviklinger er det nødvendigt at præcisere indholdet af denne indberetning yderligere. Indberetningen af internaliseret afvikling bør give detaljerede oplysninger om det samlede omfang og værdien af afviklingsinstrukser afviklet af afviklingsinternalisatorer uden for værdipapirafviklingssystemer med præcisering af aktivklasse, type af værdipapirtransaktioner, type af kunder og udstedende værdipapircentral (CSD).

En afviklingsinternalisator bør kun indberette internaliserede afviklinger, hvis denne har udført en afviklingsinstruks fra en af sine kunder over sine egne regnskaber. En afviklingsinternalisator bør ikke indberette efterfølgende tilpasninger af positioner i elektronisk form med henblik på at afspejle afvikling af instrukser fra andre enheder i deponeringskæden for værdipapirer, da disse ikke kan betragtes som som internaliserede afviklinger. Tilsvarende bør en afviklingsinternalisator ikke indberette transaktioner, som udføres på en markedsplads og af markedspladsen overføres til en central modpart (CCP) med henblik på clearing eller til en CSD med henblik på afvikling.

(3)

For at gøre det lettere at sammenligne data på tværs af afviklingsinternalisatorer bør beregninger vedrørende værdien af internaliserede afviklingsinstrukser i henhold til denne forordning baseres på objektive og pålidelige data og metoder.

(4)

Indberetningskravene i denne forordning kan nødvendiggøre betydelige IT-systemmæssige ændringer, markedstest og tilpasninger af de berørte institutters retlige rammer. Det er derfor nødvendigt at give disse institutter tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af disse krav.

(5)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen.

(6)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), om en udtalelse.

(7)

I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014 har ESMA ved udarbejdelsen af de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, arbejdet tæt sammen med medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker —

(1)

Bestemmelserne i denne forordning er tæt forbundne, idet de alle vedrører de tilsynskrav, der gælder for værdipapircentraler (CSD'er). Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at de personer, som er omfattet af disse bestemmelser, lettere kan få et samlet overblik over og nem adgang til dem, er det hensigtsmæssigt at samle alle reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende tilsynskrav i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 i én enkelt forordning.

(2)

Som følge af de finansielle markeders globale karakter og de forpligtelser, som Unionen har påtaget sig på dette område, bør der tages passende hensyn til principperne for den finansielle markedsinfrastruktur udstedt af Udvalget om betalings- og clearingsystemer og Den Internationale Børstilsynsorganisation (»CPSS-IOSCO's principper«) i april 2012.

(3)

For at sikre konsekvent anvendelse af reglerne om forbedret værdipapirafvikling i Unionen bør visse tekniske termer defineres klart.

(4)

Det er vigtigt at sikre passende tilladelse til og tilsyn med CSD'er. Der bør fastlægges en liste over de relevante myndigheder, der udsteder de mest relevante EU-afregningsvalutaer, og som skal inddrages i processen med tilladelse til og tilsyn med CSD'er. Denne liste bør baseres på de af disse myndigheder udstedte valutaers andel af den samlede værdi af afviklingsinstrukser mod betaling afviklet årligt af en CSD og på andelen af afviklingsinstrukser mod betaling afviklet af en CSD i en EU-valuta sammenlignet med den samlede værdi af afviklingsinstrukser mod betaling i den pågældende valuta i alle CSD'er i Unionen.

(5)

For at give de kompetente myndigheder mulighed for at foretage en grundig vurdering bør en CSD, som ansøger om tilladelse, indgive oplysninger om de interne kontrollers struktur og de styrende organers uafhængighed, således at den kompetente myndighed kan vurdere, om selskabsledelsesstrukturen sikrer CSD'ens uafhængighed, og om denne struktur og dens indberetningsveje samt de mekanismer, der er indført for at håndtere eventuelle interessekonflikter, er hensigtsmæssige.

(6)

For at den kompetente myndighed kan vurdere, om CSD'ens øverste ledelse og ledelsesorganets medlemmer har et godt omdømme og den nødvendige erfaring og de nødvendige færdigheder, bør den ansøgende CSD indgive alle relevante oplysninger for en sådan vurdering.

(7)

Det er nødvendigt med oplysninger om CSD'ens filialer og datterselskaber, således at den kompetente myndighed klart kan forstå CSD'ens organisatoriske struktur og evaluere potentielle risiko, som CSD'en udsættes for som følge af disse filialers og datterselskabers virksomhed.

(8)

En CSD, der ansøger om tilladelse, bør indgive relevante oplysninger til den kompetente myndighed for at dokumentere, at den har de nødvendige finansielle ressourcer til rådighed og egnede ordninger for forretningskontinuitet til løbende at varetage sine opgaver.

(9)

Ud over modtagelsen af oplysninger om kerneaktiviteterne er det vigtigt for den kompetente myndighed at modtage oplysninger om de accessoriske tjenesteydelser, som en CSD, der ansøger om tilladelse, har til hensigt at tilbyde, for at den kompetente myndighed kan danne sig et samlet overblik over den ansøgende CSD's tjenesteydelser.

(10)

For at den kompetente myndighed kan vurdere de teknologiske systemers kontinuitet og velordnede funktion hos en ansøgende CSD, bør CSD'en stille beskrivelser af de relevante teknologiske systemer og deres forvaltning, herunder også hvis de er outsourcet, til rådighed for den kompetente myndighed

(11)

Oplysninger om de gebyrer, der er forbundet med kerneydelser, som CSD'er leverer, er vigtige og bør være en del af en CSD's ansøgning om tilladelse, således at den kompetente myndighed kan kontrollere, om disse gebyrer er passende, ikkediskriminerende og uafhængige af omkostningerne ved andre tjenesteydelser.

(12)

For at sikre, at investorernes rettigheder er beskyttet, og at spørgsmål vedrørende lovkonflikter håndteres på en hensigtsmæssig måde, bør en CSD, når den vurderer de foranstaltninger, den agter at træffe, således at dens brugere kan overholde de nationale lovgivninger som omhandlet i artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) nr. 909/2014, tage hensyn til både udstedere og deltagere, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med de respektive nationale lovgivninger.

(13)

For at sikre fair og ikkediskriminerende adgang til registreringsydelser, centrale forvaltningsydelser og værdipapirafviklingsydelser på de finansielle markeder har udstedere, andre CSD'er og andre markedsinfrastrukturer fået adgang til en CSD i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014. En ansøgende CSD bør derfor give den kompetente myndighed oplysninger om sine adgangspolitikker og -procedurer.

(14)

For at den kompetente myndighed kan udføre sine opgaver med hensyn til tilladelse effektivt, bør den kompetente myndighed modtage fuldstændige oplysninger fra CSD'er, der ansøger om tilladelse, og tilknyttede tredjeparter og tredjeparter, hvortil ansøgende CSD'er har outsourcet operationelle funktioner og aktiviteter.

(15)

For at sikre generel gennemsigtighed af ledelsesprincipperne hos en CSD, der ansøger om tilladelse, bør den kompetente myndighed have adgang til dokumenter, der bekræfter, at den ansøgende CSD har indført de nødvendige ordninger for en ikkediskriminerende oprettelse af et uafhængigt brugerudvalg for hvert værdipapirafviklingssystem, den driver.

(16)

For at sikre, at kerneinfrastrukturtjenesteydelser på det finansielle marked fungerer hensigtsmæssigt, bør en CSD, der ansøger om tilladelse, indgive alle nødvendige oplysninger til den kompetente myndighed for at dokumentere, at den råder over hensigtsmæssige politikker og procedurer til sikring af pålidelige registreringssystemer samt effektive mekanismer vedrørende CSD-tjenesteydelser, herunder navnlig foranstaltninger til forebyggelse og håndtering af afviklingsfejl, og regler vedrørende en udstedelses integritet, beskyttelse af deltageres og deres kunders værdipapirer, endelig afregning, deltageres misligholdelse og overførsel af deltageres og kunders aktiver i tilfælde af inddragelse af tilladelse.

(17)

Risikostyringsmodellerne i tilknytning til en ansøgende CSD's tjenesteydelser er et nødvendigt element i CSD'ens ansøgning om tilladelse, hvis den kompetente myndighed skal kunne evaluere de indførte procedurers pålidelighed og integritet, og markedsdeltagerne skal kunne foretage et informeret valg.

(18)

For at den kompetente myndighed kan kontrollere sikkerheden ved linkaftalerne hos en CSD, der ansøger om tilladelse, vurdere de regler, der anvendes i de linkede systemer, og evaluere de risici, der er forbundet med disse links, bør den modtage alle de for analysen relevante oplysninger fra den ansøgende CSD sammen med CSD-vurderingen af linkaftalerne.

(19)

Når den kompetente myndighed godkender en CSD's kapitalinteresse i en anden enhed, bør den tage hensyn til de kriterier, der sikrer, at kapitalinteressen ikke i væsentlig grad øger CSD'ens risikoprofil. For at sikre tjenesteydelsernes sikkerhed og kontinuitet bør CSD'en ikke påtage sig ubegrænsede finansielle forpligtelser som følge af dens kapitalinteresser i andre juridiske personer end dem, der leverer de tjenesteydelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 909/2014. CSD'en bør være fuldt ud kapitaliseret mod risici, der opstår som følge af kapitalinteresser i andre enheder.

(20)

For at CSD'en ikke skal være afhængig af andre aktionærer i de enheder, den har kapitalinteresser i, herunder for så vidt angår risikostyringspolitikker, bør den have fuld kontrol med disse enheder. Dette krav bør også gøre det lettere for de kompetente og de relevante myndigheder at udøve tilsyns- og overvågningsfunktioner ved at give mulighed for nem adgang til relevante oplysninger.

(21)

CSD'en bør ud over blot fortjeneste have en klar strategisk begrundelse for kapitalinteressen under hensyntagen til interesserne hos udstederne af værdipapirer udstedt i CSD'en, dens deltagere og dens kunder.

(22)

For at kunne kvantificere og beskrive de risici, der er forbundet med CSD'ens kapitalinteresse i en anden juridisk person, korrekt, bør CSD'en fremlægge uafhængige risikoanalyser, som er godkendt af en intern eller ekstern revisor, af CSD'en finansielle risici og forpligtelser som følge af den pågældende kapitalinteresse.

(23)

På grundlag af erfaringerne fra finanskrisen bør myndighederne fokusere på løbende tilsyn snarere end på efterfølgende tilsyn. Det er derfor nødvendigt at sikre, at den kompetente myndighed for hver revision og evaluering i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 har tilstrækkelig adgang til oplysninger på et kontinuerligt grundlag. For at det kan fastlægges, hvilke oplysninger der skal fremlægges for hver revision og evaluering, bør bestemmelserne i nærværende forordning følge de krav vedrørende en tilladelse, som CSD'en skal opfylde i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014. Dette omfatter væsentlige ændringer af elementer, der allerede er indgivet som led i processen med tilladelse, oplysninger vedrørende periodiske hændelser og statistiske data.

(24)

Ud over de samarbejdsordninger, der er foreskrevet i forordning (EU) nr. 909/2014, og for at fremme en effektiv bilateral og multilateral udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder bør resultaterne af en myndigheds revision og evaluering af CSD'ens aktiviteter deles med andre kompetente myndigheder, hvis disse oplysninger formodes at lette deres opgaver, uden at dette berører kravene om fortrolighed og databeskyttelse. Der bør tilrettelægges en yderligere udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og relevante myndigheder eller myndigheder med ansvar for markeder for finansielle instrumenter, således at den kompetente myndigheds resultater kan deles i forbindelse med revisions- og evalueringsprocessen.

(25)

Under hensyntagen til den mulige byrde ved at indsamle og behandle en meget stor mængde oplysninger vedrørende CSD'ens drift og for at undgå overlapninger bør kun relevante ændrede dokumenter fremlægges i forbindelse med revision og evaluering. Disse dokumenter bør indgives på en sådan måde, at den kompetente myndighed kan identificere alle relevante ændringer af ordninger, strategier, processer og mekanismer, som CSD'en har indført, siden der blev meddelt tilladelse, eller siden afslutningen af den sidste revision eller evaluering.

(26)

En anden kategori af oplysninger, som er nyttige for den kompetente myndighed i forbindelse med revision og evaluering, vedrører hændelser, som af natur sker med jævne mellemrum, og som er forbundet med CSD'ens drift og levering af tjenesteydelser.

(27)

For at kunne foretage en samlet risikoevaluering af CSD'en vil den kompetente myndighed skulle anmode om statistiske data om omfanget af CSD'ens forretningsaktiviteter for at kunne evaluere risiciene i forbindelse med CSD'ens drift og sikre velfungerende værdipapirmarkeder. Desuden gør statistiske data det muligt for den kompetente myndighed at overvåge størrelsen og betydningen af værdipapirtransaktioner og -afviklinger på de finansielle markeder samt vurdere en given CSD's løbende og potentielle indvirkning på værdipapirmarkedet som helhed.

(28)

For at den kompetente myndighed kan overvåge og evaluere de risici, som CSD'en er eller kan blive udsat for, og som kan opstå med henblik på at sikre velfungerende værdipapirmarkeder, bør den kunne anmode om yderligere oplysninger om CSD'ens risici og aktiviteter. Den kompetente myndighed bør derfor på eget initiativ eller efter anmodning fra en anden myndighed kunne definere og anmode om yderligere oplysninger, som den finder nødvendige for den enkelte revision og vurdering af en CSD's aktiviteter.

(29)

Det er vigtig at sikre, at tredjelandes CSD'er, som har til hensigt at levere tjenester i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014, ikke lægger hindringer i vejen for, at EU-markederne fungerer hensigtsmæssigt.

(30)

Den løbende vurdering af, om et tredjelands CSD fuldt ud opfylder de tilsynsmæssige krav i et tredjeland, påhviler tredjelandets kompetente myndighed. De oplysninger, en ansøgende CSD skal forelægge Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), må ikke have til formål at gentage vurderingen fra tredjelandets kompetente myndighed, men skal sikre, at ansøgeren er omfattet af effektivt tilsyn og håndhævelse i tredjelandet, og således sikre en høj grad af investorbeskyttelse.

(31)

For at ESMA kan foretage en fuldstændig vurdering af ansøgningen om anerkendelse, skal de oplysninger, ansøgeren indgiver, suppleres af oplysninger, som er nødvendige for at vurdere det løbende tilsyns effektivitet, tredjelandets kompetente myndigheds håndhævelsesbeføjelser og de foranstaltninger, den træffer. Disse oplysninger skal fremlægges i henhold til en samarbejdsaftale, der er etableret i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014. Samarbejdsaftalen bør sikre, at ESMA rettidigt informeres om tilsyns- eller håndhævelsesmæssige tiltag mod den tredjelands-CSD, der ansøger om anerkendelse, og om enhver ændring i de betingelser, den relevante CSD fik tilladelsen på, samt om enhver relevant opdatering af de oplysninger, CSD'en oprindelig indgav under anerkendelsesprocessen.

(32)

For at sikre, at investorernes rettigheder er beskyttet, og at spørgsmål vedrørende lovkonflikter håndteres på en hensigtsmæssig måde, bør et tredjelands CSD, når den vurderer de foranstaltninger, den agter at træffe, således at dens brugere kan overholde de nationale lovgivninger som omhandlet i artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) nr. 909/2014, tage hensyn til både udstedere og deltagere, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med de respektive nationale lovgivninger som omhandlet i artikel 49, stk. 1, i nævnte forordning.

(33)

For at etablere en solid risikostyringsstruktur bør CSD'en anlægge et integreret og samlet syn på alle relevante risici. Dette bør omfatte de risici, som andre enheder udsætter CSD'en for, og de risici, CSD'en udsætter tredjeparter for, herunder dens brugere og så vidt muligt kunder, samt linkede CSD'er, centrale modparter, markedspladser, betalingssystemer, afviklingsbanker, likviditetsudbydere og investorer.

(34)

For at sikre, at CSD'er fungerer med det nødvendige omfang af menneskelige ressourcer, så de kan opfylde alle deres forpligtelser, og for at sikre, at de kompetente myndigheder har de relevante kontaktpunkter i de CSD'er, de fører tilsyn med, skal CSD'er have særligt personale, der bør være ansvarligt for CSD'en og deres egne individuelle resultater, navnlig på niveau for den øverste ledelse og for ledelsesorganet.

(35)

For at sikre en passende kontrol med de aktiviteter, som CSD'er udfører, bør der indføres uafhængige revisioner af CSD'ens aktiviteter, risikostyringsprocesser, opfyldelse af krav og interne kontrolmekanismer; disse revisioner bør foretages med jævne mellemrum. Revisioners uafhængighed bør ikke nødvendigvis indebære, at der inddrages en uafhængig revisor, hvis CSD'en over for den kompetente myndighed dokumenterer, at dens interne revisors uafhængighed er sikret på passende vis. For at sikre den interne revisionsfunktions uafhængighed bør CSD også nedsætte et revisionsudvalg.

(36)

CSD'en bør nedsætte et risikoudvalg for at sikre, at dens ledelsesorgan rådgives på det højeste tekniske niveau om den overordnede nuværende og fremtidige risikotolerance og -strategi. For at sikre risikoudvalgets uafhængighed af CSD'ens øverste ledelse og et højt kompetenceniveau bør det sammensættes at et flertal af menige medlemmer, og dets formand bør være en person med passende erfaring med risikostyring.

(37)

Ved vurderingen af potentielle interessekonflikter bør CSD'en ikke kun undersøge medlemmerne af CSD'ens ledelsesorgan, øverste ledelse eller personale, men også enhver anden person, der direkte eller indirekte er forbundet med disse personer eller med CSD'en, uanset om det er en fysisk eller juridisk person.

(38)

CSD'en bør have en risikochef, en compliancechef, en teknologichef samt en risikostyringsfunktion, en teknologifunktion, en compliance- og intern kontrolfunktion og en intern revisionsfunktion. CSD'en bør under alle omstændigheder være i stand til at tilrettelægge disse funktioners interne struktur i overensstemmelse med sine behov. Forskellige personer bør varetage funktionerne som risikochef, compliancechef og teknologichef, eftersom disse funktioner normalt varetages af personer med forskellige akademiske og faglige profiler. I den henseende følger bestemmelserne i nærværende forordning nøje det system, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (2) for andre markedsinfrastrukturer.

(39)

Registre, som føres af CSD'en, bør være strukturerede og sikre let adgang til de data, der opbevares af de kompetente myndigheder, som er inddraget i tilsynet med CSD'er. CSD'en bør sikre, at de dataregistre, den fører, herunder fuldstændigt regnskab over de værdipapirer, den forvalter, er nøjagtige og ajourførte, således at de kan fungere som en pålidelig datakilde til tilsynsmæssige formål.

(40)

For at lette indberetning og registrering af et konsistent sæt af oplysninger i henhold til forskellige krav bør registre, som CSD'en fører, omfatte hver enkelt tjenesteydelse, som CSD'en leverer i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014, og de bør som minimum omfatte alle de oplysninger, der skal indberettes i henhold til reglerne om afviklingsdisciplin, der er fastsat i nævnte forordning.

(41)

Bevarelsen af udstederes og investorers rettigheder er af stor betydning for, at værdipapirmarkedet kan fungere hensigtsmæssigt. CSD'en bør derfor anvende passende regler, procedurer og kontroller for at forhindre ikkegodkendt oprettelse eller sletning af værdipapirer. Den bør også som minimum gennemføre daglige afstemninger af de værdipapirkonti, den forvalter.

(42)

CSD'en bør have solide regnskabsmetoder og bør foretage revisioner for at kontrollere, at dens registre over værdipapirer er nøjagtige, og at dens foranstaltninger til sikring af værdipapirudstedelsernes integritet er hensigtsmæssige.

(43)

For på effektiv måde at sikre udstedelsens integritet bør afstemningsforanstaltningerne i forordning (EU) nr. 909/2014 finde anvendelse på alle CSD'er, uanset om de leverer de registreringsydelser eller centrale forvaltningsydelser, der er omhandlet i nævnte forordning, i forbindelse med en værdipapirudstedelse.

(44)

Er der andre enheder involveret i afstemningsprocessen, bør der skelnes mellem forskellige scenarier afhængigt af disse enheders rolle. Afstemningsforanstaltningerne bør afspejle disse enheders specifikke rolle. Ifølge registratormodellen fører registratoren registre over værdipapirer, som også er registreret i en CSD. Ifølge modellen med overførselsfirmaer er fondsforvalteren eller overførselsfirmaet ansvarlig(t) for en konto, der forvalter en del af en værdipapirudstedelse, som er registreret i en CSD. Ifølge modellen med fælles depot (»common depository«) anvendes det fælles depot af CSD'er, som opretter et interoperabelt link, og det fælles depot bør være ansvarligt for den samlede integritet i værdipapirudstedelser registreret første gang hos eller centralt forvaltet af CSD'er, der har oprettet et interoperabelt link.

(45)

For at reducere de operationelle risici, som omfatter risici som følge af mangler i forbindelse med informationssystemer, interne processer og personalets præstationer eller forstyrrelser forårsaget af eksterne hændelser, som fører til reduktion, forringelse eller sammenbrud i de tjenesteydelser, som en CSD leverer, bør CSD'er identificere alle risici og overvåge deres udvikling uanset deres oprindelse, som f.eks. kan omfatte brugere, leverandører af tjenesteydelser til CSD'er og andre markedsinfrastrukturer, herunder andre CSD'er. Operationelle risici bør styres i overensstemmelse med en veldokumenteret og solid struktur med klare roller og ansvarsområder. Denne struktur bør omfatte operationelle mål, sporingsfunktioner og vurderingsmekanismer, og det bør integreres i CSD'ens risikostyringssystem. I den forbindelse bør CSD'ens risikochef være ansvarlig for den operationelle risikostyringsstruktur. CSD'er bør styre deres risici internt. Hvis de interne kontroller er utilstrækkelige, eller hvis eliminering af visse risici ikke med rimelighed er muligt, bør en CSD kunne tegne finansiel dækning af disse risici gennem en forsikring.

(46)

CSD'er bør ikke indgå i investeringer, der kan påvirke deres risikoprofil. CSD'er bør kun indgå derivataftaler, hvis de skal afdække en risiko, som de ikke på anden måde kan mindske. Afdækningen bør være underlagt strenge betingelser, som sikrer, at derivaterne ikke anvendes til andre formål end dækning af risici og ikke anvendes til at opnå fortjeneste.

(47)

CSD'ers aktiver bør opbevares sikkert, være let tilgængelige og skal umiddelbart kunne realiseres. en CSD bør derfor sikre, at dens politikker og procedurer for umiddelbar adgang til egne aktiver som minimum er baseret på aktivernes art, kvalitet, løbetid og placering. CSD'en bør også sikre, at den umiddelbare adgang til dens aktiver ikke påvirkes negativt af outsourcing af depot- eller investeringsfunktioner til tredjepart.

(48)

For at CSD'en kan styre sine likviditetsbehov, bør den straks kunne få adgang til sine aktiver i form af kontanter, og den bør også kunne få adgang til værdipapirer, som den opbevarer i eget navn, samme forretningsdag, som en beslutning om at realisere aktiverne træffes.

(49)

For at sikre en højere grad af beskyttelse af CSD'ens aktiver mod mellemleds misligholdelse, bør en CSD, som har adgang til en anden CSD via et CSD-link, opbevare disse aktiver på en adskilt konto hos den linkede CSD. Adskillelsen bør sikre, at CSD'ens aktiver er adskilt fra andre enheders aktiver og er passende beskyttet. Det er dog nødvendigt at tillade oprettelse af links med tredjelandes CSD'er, selv om der ikke er individuelt adskilte konti til rådighed hos et tredjelands CSD, under forudsætning af at den anmodende CSD's aktiver er tilstrækkeligt beskyttet, og de kompetente myndigheder er informeret om risiciene som følge af manglen på individuelt adskilte konti og om passende reducering af sådanne risici.

(50)

For at sikre, at CSD'en investerer sine finansielle midler i højlikvide finansielle instrumenter med minimal markeds- og kreditrisiko, og at disse investeringer kan realiseres hurtigt med en minimal indvirkning på prisen til følge, bør den diversificere sin portefølje og fastsætte passende koncentrationsgrænser med hensyn til de udstedere, hvis instrumenter, den investerer sine midler i.

(51)

For at sikre sikkerheden ved og effektiviteten af CSD'ens linkaftaler med en anden CSD bør CSD'en identificere, overvåge og styre alle potentielle risikokilder som følge af linkaftalen. Et CSD-link bør i alle relevante jurisdiktioner have et velfunderet retsgrundlag, som understøtter dets udformning og yder passende beskyttelse af de CSD'er, der deltager i linket. Linkede CSD'er bør måle, overvåge og forvalte de kredit- og likviditetsrisici, der opstår mellem dem.

(52)

En anmodende CSD, som anvender et indirekte link eller et mellemled til at drive et CSD-link med en modtagende CSD, bør måle, overvåge og forvalte de yderligere risici, herunder depotrisici, kreditrisici samt juridiske og operationelle risici, som følger af anvendelsen af mellemleddet, for at sikre, at linkaftalen er sikker og effektiv.

(53)

For at sikre udstedelsens integritet i de tilfælde, hvor værdipapirer forvaltes af flere CSD'er via CSD-links, bør CSD'er anvende særlige afstemningsforanstaltninger og koordinere deres foranstaltninger.

(54)

CSD'er bør give fair og åben adgang til deres tjenesteydelser under behørig hensyntagen til den finansielle stabilitet og orden på markederne. De bør kontrollere de risici, der opstår som følge af deres deltagere og andre brugere, ved at fastsætte risikorelaterede kriterier for levering af deres tjenesteydelser. CSD'er bør sikre, at deres brugere, f.eks. deltagere, og alle andre CSD'er, centrale modparter (CCP'er), markedspladser eller udstedere, der har fået adgang til deres tjenesteydelser, opfylder kriterierne og har den operationelle kapacitet, de finansielle ressourcer, de retlige beføjelser og den risikostyringserfaring, der kræves for at forhindre, at CSD'er og andre brugere udsættes for risici.

(55)

For at sikre et sikkert og effektivt værdipapirafviklingssystem bør CSD'en løbende overvåge, at dens adgangskrav er opfyldt, og have klart definerede og offentligt tilgængelige procedurer for nem suspension og velordnet udtræden af en anmodende part, der overtræder eller ikke længere opfylder adgangskravene.

(56)

For at opnå tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser bør CSD'en indgive en ansøgning til den kompetente myndighed med alle nødvendige elementer til sikring af, at leveringen af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser ikke påvirker CSD'ens gnidningsløse levering af kerneydelser. Enheder, der allerede er meddelt tilladelse som CSD'er, bør ikke være forpligtet til på ny at indgive elementer, som allerede er indgivet i forbindelse med ansøgningen om meddelelse af tilladelse som CSD i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014.

(57)

Med henblik på at sikre retssikkerheden og en konsekvent anvendelse af lovgivningen, bør visse af de i denne forordning fastsatte krav om foranstaltninger vedrørende afviklingsdisciplin anvendes fra datoen for ikrafttrædelsen af disse foranstaltninger.

(58)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen.

(59)

ESMA har ved udarbejdelsen af de tekniske standarder, der er indeholdt i denne forordning, arbejdet tæt sammen med medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

(60)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om en udtalelse (3) —