28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/1

RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/330

af 27. februar 2017

om ændring af forordning (EF) nr. 329/2007 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/849 af 27. maj 2016 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om ophævelse af afgørelse 2013/183/FUSP (1),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Foranstaltningerne i Rådets afgørelse (FUSP) 2016/849, som bl.a. ophævede og erstattede afgørelse 2013/183/FUSP (2), får virkning ved forordning (EF) nr. 329/2007 (3). Den 30. november 2016 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd resolution 2321(2016) om nye foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea. De omfatter eksportforbud for kobber, nikkel, sølv, zink, statuer, helikoptere, fartøjer, stramninger af forbuddene i transportsektoren og nye restriktioner for banksektoren.

(2)	Den 27. februar 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/345 (4), der giver disse foranstaltninger virkning.

(3)	Forordning (EF) nr. 329/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)	For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 329/2007 foretages følgende ændringer:

I artikel 1 tilføjes følgende nummer:

»15)

»diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer og deres medlemmer«: det samme som i Wienerkonventionen af 1961 om diplomatiske forbindelser og Wienerkonventionen af 1963 om konsulære forbindelser, og det omfatter også nordkoreanske repræsentationer ved internationale organisationer i medlemsstaterne samt nordkoreanske medlemmer af disse repræsentationer.«

Artikel 2 ændres således:

stk. 2 affattes således:

»2. Bilag I omfatter alle produkter, materialer, udstyr, varer og teknologier, herunder software, der er produkter med dobbelt anvendelse som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 (*1).

Bilag Ia omfatter visse andre produkter, materialer, udstyr, varer og teknologier, som kunne bidrage til Nordkoreas programmer vedrørende atomvåben, andre masseødelæggelsesvåben eller ballistiske missiler.

Bilag Ib omfatter visse nøglekomponenter til sektoren for ballistiske missiler.

Bilag Ie omfatter flybrændstof, jf. stk. 1, litra b).

Bilag Ig omfatter varer, materialer, udstyr, produkter og teknologier, som har forbindelse til masseødelæggelsesvåben, og som er identificeret og udpeget som følsomme varer i henhold til punkt 25 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2270 (2016) og punkt 4 og 7 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2321 (2016).

(*1) Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1).«"

stk. 4 affattes således:

»4. Det er forbudt:

a)	direkte eller indirekte at importere, købe eller overføre guld, titanmalm, vanadiummalm og sjældne jordarters mineraler, jf. bilag Ic, eller kul, jern og jernmalm, jf. bilag Id, fra Nordkorea, uanset om det pågældende råstof har oprindelse i Nordkorea eller ej

b)	direkte eller indirekte at importere, købe eller overføre kobber, nikkel, sølv og zink, jf. bilag Ih, fra Nordkorea, uanset om det pågældende råstof har oprindelse i Nordkorea eller ej

c)	direkte eller indirekte at importere, købe eller overføre olieprodukter fra Nordkorea, jf. bilag If, uanset om de har oprindelse i Nordkorea eller ej

d)	bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, der har til formål eller til følge at omgå de i dette afsnits litra a), b) og c) omhandlede forbud.

Bilag Ic omfatter guld, titanmalm, vanadiummalm og sjældne jordarters mineraler, jf. første afsnit, litra a).

Bilag Id omfatter kul, jern og jernmalm, jf. første afsnit, litra a).

Bilag If omfatter olieprodukter, jf. første afsnit, litra c).

Bilag Ih omfatter kobber, nikkel, sølv og zink, jf. første afsnit, litra b).«

stk. 5 ændres således:

litra b) affattes således:

»b)

transaktioner med jern og jernmalm, om hvilke det er fastslået, at de udelukkende tjener livsnødvendige formål og ikke har forbindelse til indtægtsskabelse med henblik på Nordkoreas nukleare eller ballistiske missilprogrammer eller andre aktiviteter, der er forbudt i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) eller 2321 (2016) eller denne forordning.«

ii)

følgende litra tilføjes:

»c)

transaktioner med kul, om hvilke det er fastslået, at de udelukkende tjener livsnødvendige formål, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

i)	transaktionerne har ikke forbindelse til indtægtsskabelse med henblik på Nordkoreas nukleare eller ballistiske missilprogrammer eller andre aktiviteter, der er forbudt i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) eller 2321 (2016)

ii)

transaktionerne involverer ikke fysiske personer eller enheder, som har forbindelse til Nordkoreas nukleare eller ballistiske missilprogrammer eller andre aktiviteter, der er forbudt i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) eller 2321 (2016), herunder de personer, enheder og organer, der er opført på listen i bilag IV, eller fysiske personer eller enheder, der handler på deres vegne eller efter deres anvisninger, eller enheder, der ejes eller kontrolleres af dem, direkte eller indirekte, eller fysiske personer eller enheder, der bistår i omgåelsen af sanktioner, og

iii)	Sanktionskomitéen har ikke meddelt medlemsstaterne, at den samlede årlige grænse er nået.«

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 4c

1. Det er forbudt direkte eller indirekte fra Nordkorea at importere, købe eller overføre statuer, jf. bilag IIIa, uanset om de har oprindelse i Nordkorea eller ej

2. Uanset forbuddet i stk. 1 kan den relevante kompetente myndighed i en medlemsstat, som anført på webstederne i bilag II, give tilladelse til import, køb eller overførsel, forudsat at medlemsstaten efter en konkret og individuel vurdering har opnået forhåndsgodkendelse fra Sanktionskomitéen.

Bilag IIIa omfatter statuer, jf. stk. 1.

Artikel 4d

1. Det er forbudt direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere helikoptere og fartøjer, jf. bilag IIIb, til Nordkorea.

2. Uanset forbuddet i stk. 1 kan den relevante kompetente myndighed i en medlemsstat, som anført på webstederne i bilag II, give tilladelse til salg, levering, overførsel eller eksport af varerne, forudsat at medlemsstaten efter en konkret og individuel vurdering har opnået forhåndsgodkendelse fra Sanktionskomitéen.

3. Bilag IIIb omfatter helikoptere og fartøjer, jf. stk. 1.

Artikel 4e

1. Det er forbudt:

direkte eller indirekte at udleje fast ejendom til eller på anden måde stille fast ejendom til rådighed for personer, enheder eller organer i Nordkoreas regering til andre formål end at udføre diplomatiske eller konsulære aktiviteter i henhold til Wienerkonventionen af 1961 om diplomatiske forbindelser og Wienerkonventionen af 1963 om konsulære forbindelser

b)	direkte eller indirekte at leje fast ejendom af personer, enheder eller organer i Nordkoreas regering, eller

at deltage i aktiviteter, der er knyttet til brugen af fast ejendom, som personer, enheder eller organer i Nordkoreas regering ejer, lejer eller på anden måde er berettiget til at bruge, undtagen med henblik på levering af varer og tjenesteydelser, som:

i)	er nødvendige for diplomatiske eller konsulære repræsentationers funktion i henhold til Wienerkonventionerne af 1961 og 1963, og

ii)	ikke kan bruges til direkte eller indirekte at generere indkomst eller fortjeneste for Nordkoreas regering.

2. Med henblik på denne artikel forstås ved »fast ejendom«: jord, bygninger og dele heraf, som er beliggende uden for Nordkoreas område.«

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1. Forsendelser, herunder personlig bagage eller indtjekket bagage, i Unionen eller i transit gennem Unionen, herunder lufthavne, havne og frizoner som omhandlet i artikel 243-249 i forordning (EU) nr. 952/2013, skal underkastes inspektion med henblik på at sikre, at de ikke indeholder produkter, som er forbudte i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) eller 2321(2016) eller denne forordning, såfremt:

a)	forsendelsen har oprindelse i Nordkorea

b)	forsendelsen er bestemt for Nordkorea

c)	forsendelsen er blevet mæglet eller formidlet af Nordkorea eller nordkoreanske statsborgere eller fysiske personer eller enheder, der handler på deres vegne eller efter deres anvisninger, eller af enheder, der ejes eller kontrolleres af dem

d)	forsendelsen er blevet mæglet eller formidlet af personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag IV, eller

e)	forsendelsen transporteres på et skib, der fører Nordkoreas flag, eller i et luftfartøj, der er indregistreret i Nordkorea, eller skibet eller luftfartøjet er statsløst.«

Artikel 5a, stk. 1d, litra a), affattes således:

»a)	lukke bankkonti hos kredit- eller finansieringsinstitutter, der er omhandlet i artikel 5c, stk. 2.«

6)	Artikel 5a, stk. 1e, udgår.

Artikel 5a, stk. 1f, affattes således:

»1f. Uanset stk. 1d, litra a) og c), kan den relevante kompetente myndighed i medlemsstaten, som anført på webstederne i bilag II, give tilladelse til, at visse repræsentationskontorer, datterselskaber eller bankkonti forbliver i drift, forudsat at Sanktionskomitéen efter en konkret og individuel vurdering har godkendt, at de pågældende repræsentationskontorer, datterselskaber eller bankkonti er nødvendige for levering af humanitær bistand eller for diplomatiske repræsentationers aktiviteter i Nordkorea eller FN-aktiviteter eller FN's særorganisationer eller tilknyttede organer eller for andre formål, der er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) eller 2321 (2016).«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5aa

1. Det er forbudt for kredit- og finansieringsinstitutter, som er omfattet af artikel 16, at åbne en bankkonto for nordkoreanske diplomatiske eller konsulære repræsentationer og nordkoreanske medlemmer heraf.

2. Kredit- og finansieringsinstitutter, som er omfattet af artikel 16, lukker senest den 11. april 2017 enhver bankkonto tilhørende eller kontrolleret af nordkoreanske diplomatiske eller konsulære repræsentationer og nordkoreanske medlemmer heraf.

3. Uanset stk. 1 kan den relevante kompetente myndighed i en medlemsstat, som anført på webstederne i bilag II, efter anmodning fra en af Nordkoreas diplomatiske eller konsulære repræsentationer eller et medlem heraf give tilladelse til åbning af én bankkonto pr. repræsentation og medlem, forudsat at repræsentationen befinder sig i den pågældende medlemsstat, eller at medlemmet af repræsentationen er udsendt til den pågældende medlemsstat.

4. Uanset stk. 2 kan den relevante kompetente myndighed i en medlemsstat, som anført på webstederne i bilag II, efter anmodning fra en af Nordkoreas repræsentationer eller et medlem heraf, give tilladelse til, at en bankkonto forbliver åben, forudsat at medlemsstaten har konstateret, at repræsentationen befinder sig i den pågældende medlemsstat, eller at medlemmet af repræsentationen er udsendt til den pågældende medlemsstat, og de ikke har nogen anden bankkonto i den pågældende medlemsstat. Hvis repræsentationen eller det nordkoreanske medlem har mere end én bankkonto i den pågældende medlemsstat, kan repræsentationen eller medlemmet angive, hvilken konto der skal bevares.

5. Med forbehold af de gældende regler i Wienerkonventionen af 1961 om diplomatiske forbindelser og Wienerkonventionen af 1963 om konsulære forbindelser underretter medlemsstaterne de andre medlemsstater og Kommissionen om navne og identificerende oplysninger på alle nordkoreanske medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer, der er udsendt til den pågældende medlemsstat, senest den 13. marts 2017 og om efterfølgende ajourføringer senest en uge efter enhver ændring i denne liste. Medlemsstaterne underretter de andre medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i henhold til stk. 3 og 4. Den relevante kompetente myndighed i en medlemsstat, som anført på webstederne i bilag II, kan underrette kredit- og finansieringsinstitutter i den pågældende medlemsstat om identiteten af alle nordkoreanske medlemmer af en diplomatisk eller konsulær repræsentation, der er udsendt til den pågældende eller en anden medlemsstat.«

I artikel 6 indsættes følgende stykke:

»1a. Alle fartøjer i bilag IVa og de pengemidler og økonomiske ressourcer, som besiddes af dem, indefryses, hvis Sanktionskomitéen beslutter det. Bilag IVa indeholder fartøjer, som er udpeget af Sanktionskomitéen i henhold til punkt 12 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2321 (2016).«

10)

Artikel 9b affattes således:

»Artikel 9b

1. Det er forbudt at yde finansiering eller finansiel bistand til handel med Nordkorea, herunder eksportkreditter, garantier eller forsikring, til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er involveret i en sådan handel.

2. Uanset stk. 1 kan den relevante kompetente myndighed i medlemsstaten, som anført på webstederne i bilag II, give tilladelse til at yde finansiel bistand til handel med Nordkorea, forudsat at medlemsstaten efter en konkret og individuel vurdering har opnået forhåndsgodkendelse fra Sanktionskomitéen.

3. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 2.«

11)

Artikel 11a ændres således

i stk. 1 tilføjes følgende litra:

»f)	der er opført på listen i bilag IVa, hvis Sanktionskomitéen beslutter det.«

stk. 2-6 erstattes af følgende:

»2. Stk. 1 finder ikke anvendelse:

a)	i nødstilfælde

b)	hvis det pågældende skib vender tilbage til sin oprindelseshavn

c)	hvis et skib anløber havn med henblik på inspektion, forudsat at skibet er omfattet af stk. 1, litra a)-e).

3. Uanset stk. 1 kan den relevante kompetente myndighed i medlemsstaten, som anført på webstederne i bilag II, forudsat at skibet er omfattet af stk. 1, litra a)-e), give tilladelse til, at et skib anløber havn, hvis:

a)	Sanktionskomitéen på forhånd har besluttet, at det er nødvendigt til humanitære formål eller andre formål, som er forenelige med målene i FN's Sikkerhedsråds resolution 2270 (2016), eller

b)	medlemsstaten på forhånd har besluttet, at det er nødvendigt til humanitære formål eller andre formål, der er forenelige med målene i denne forordning.

4. Uanset stk. 1, litra f), kan den relevante kompetente myndighed i medlemsstaten, som anført på webstederne i bilag II, give tilladelse til, at et skib anløber havn, hvis Sanktionskomitéen har givet instruks herom.

5. Det er forbudt for luftfartøjer, som drives af nordkoreanske luftfartsselskaber, eller som har oprindelse i Nordkorea, at lette fra, lande i eller overflyve Unionens område.

6. Stk. 5 finder ikke anvendelse:

a)	såfremt luftfartøjet lander med henblik på inspektion

b)	i tilfælde af en nødlanding.

7. Uanset stk. 5 kan den relevante kompetente myndighed i medlemsstaten, som anført på webstederne i bilag II, give tilladelse til, at et luftfartøj letter fra, lander i eller overflyver Unionens område, hvis den pågældende kompetente myndighed på forhånd har fastslået, at dette er nødvendigt til humanitære formål eller andre formål, der er forenelige med målene i denne forordning.«

12)

Artikel 11b affattes således:

»Artikel 11b

1. Det er forbudt:

at leje eller chartre skibe eller luftfartøjer eller yde crew service til Nordkorea, personer eller enheder, der er opført på listen i bilag IV, andre nordkoreanske enheder, andre personer eller enheder, der har bidraget til at overtræde bestemmelserne i FN's Sikkerhedsråds resolution 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) eller 2321 (2016), eller personer eller enheder, der handler på vegne af eller efter anvisning af sådanne personer, eller enheder, samt enheder, der ejes eller kontrolleres af dem

b)	fra Nordkorea at hyre crew service til fartøjer eller luftfartøjer

c)	at eje, leje, drive eller forsikre skibe, der fører nordkoreansk flag, eller levere fartøjsklassificeringstjenester til de pågældende skibe eller tjenester i tilknytning hertil

d)	at indregistrere eller føre register over skibe, der ejes, kontrolleres eller drives af Nordkorea eller af nordkoreanske statsborgere, eller som er blevet afregistreret af en anden stat i henhold til punkt 24 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2321 (2016).

e)	at yde forsikrings- eller genforsikringstjenester til skibe, der ejes, kontrolleres eller drives af Nordkorea

2. Uanset forbuddet i stk. 1, litra a), kan den relevante kompetente myndighed i en medlemsstat, som anført på webstederne i bilag II, give tilladelse til at leje, chartre eller levere crew service, forudsat at medlemsstaten efter en konkret og individuel vurdering har opnået forhåndsgodkendelse fra Sanktionskomitéen.

3. Uanset forbuddet i stk. 1, litra b) og c), kan den relevante kompetente myndighed i medlemsstaten, som anført på webstederne i bilag II, give tilladelse til at eje, leje, drive eller levere fartøjsklassificeringstjenester eller tjenester i tilknytning hertil til fartøjer, der er fører Nordkoreansk flag, eller til at indregistrere eller føre register over fartøjer, der ejes, kontrolleres eller drives af Nordkorea eller af nordkoreanske stabsborgere, forudsat at medlemsstaten efter en konkret og individuel vurdering har opnået forhåndsgodkendelse fra Sanktionskomitéen.

4. Uanset forbuddet i stk. 1, litra e), kan den kompetente myndighed i en medlemsstat, som anført på webstederne i bilag II, give tilladelse til at levere forsikrings- og genforsikringstjenester, forudsat at Sanktionskomitéen efter en konkret og individuel vurdering på forhånd har fastslået, at fartøjet udelukkende beskæftiger sig med aktiviteter, der tjener livsnødvendige formål, som ikke vil blive brugt af nordkoreanske enkeltpersoner eller enheder til at generere en indtægt, eller at det kun tjener humanitære formål.

5. Den berørte medlemsstat underretter de andre medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i henhold til stk. 2, 3 og 4.«

13)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 11c

Uanset forbuddene i FN's Sikkerhedsråds resolution 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2070 (2016) eller 2321 (2016) kan den relevante kompetente myndighed i en medlemsstat, som anført på webstederne i bilag II, give tilladelse til enhver aktivitet, forudsat at Sanktionskomitéen efter en konkret og individuel vurdering har fastslået, at aktiviteten er nødvendig for, at det arbejde, der udføres af internationale organisationer og ikkestatslige organisationer, som gennemfører bistands- og nødhjælpsaktiviteter i Nordkorea, er til gavn for civilbefolkningen i Nordkorea, i henhold til punkt 46 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2321(2016).«

14)

Artikel 13, stk. 1, litra c), d) og g), affattes således:

»c)

at ændre bilag III, IIIa og IIIb for at justere eller tilpasse listen over produkter i de nævnte bilag i henhold til definitioner eller retningslinjer, som enten Sanktionskomitéen eller FN's Sikkerhedsråd måtte udarbejde, og indsætte referencenumre fra den kombinerede nomenklatur, jf. bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87, hvis det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt«

»d)	at ændre bilag IV og IVa på grundlag af afgørelser, der træffes af enten Sanktionskomitéen eller FN's Sikkerhedsråd«

»g)	at ændre bilag Ig og Ih på grundlag af afgørelser fra enten Sanktionskomitéen eller FN's Sikkerhedsråd og indsætte referencenumre fra den kombinerede nomenklatur, jf. bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87.«

Artikel 2

Bilag I, II, III og IV til nærværende forordning tilføjes som henholdsvis bilag Ih, IIIa, IIIb og IVa til forordning (EF) nr. 329/2007.

Artikel 3

I bilag Ig erstattes teksten:

»Varer, materialer, udstyr, produkter og teknologi, som vedrører masseødelæggelsesvåben, og som er klassificeret og udpeget som følsomme varer i henhold til punkt 25 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2270.«

af følgende tekst:

»Varer, materialer, udstyr, produkter og teknologi, som vedrører masseødelæggelsesvåben, og som er klassificeret og udpeget i henhold til punkt 25 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2270 (2016) og punkt 4 og 7 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2321 (2016).«

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2017

På Rådets vegne

K. MIZZI

Formand

(1) EUT L 141 af 28.5.2016, s. 79.

(2) Rådets afgørelse 2013/183/FUSP af 22. april 2013 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om ophævelse af afgørelse 2010/800/FUSP (EUT L 111 af 23.4.2013, s. 52).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 329/2007 af 27. marts 2007 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea (EUT L 88 af 29.3.2007, s. 1).

(4) Rådets afgørelse (FUSP) 2017/345 af 27. februar 2017 om ændring af afgørelse (FUSP) 2016/849 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea (se side 59 i denne EUT)

BILAG I

»BILAG Ih

Kobber, nikkel, sølv og zink som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra b)«

BILAG II

»BILAG IIIa

Statuer som omhandlet i artikel 4c, stk. 1«

BILAG III

»BILAG IIIb

Helikoptere og fartøjer som omhandlet i artikel 4d, stk. 1«

BILAG IV

»BILAG IVa

Fartøjer, som er udpeget af Sanktionskomitéen i henhold til punkt 12 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2321 (2016)«

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/9

RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/331

af 27. februar 2017

om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse 2012/642/FUSP (1) af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland,

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 (2) foreskriver et forbud mod eksport af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, til personer, enheder eller organer i Belarus såvel som levering af dertil knyttet teknisk bistand, mæglerservice, finansiering eller finansiel bistand.

(2)	Forordning (EF) nr. 765/2006 giver foranstaltningerne i afgørelse 2012/642/FUSP virkning.

(3)	Rådets afgørelse (FUSP) 2017/350 (3) om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP fritager biatlonudstyr fra eksportforbuddet.

(4)	Intet i nærværende forordning berører licenskravene i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 (4).

(5)	Forordning (EF) nr. 765/2006 bør derfor ændres.

(6)	For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. I forordning (EF) nr. 765/2006 foretages følgende ændringer:

I artikel 1a tilføjes følgende stykke:

»4. Stk. 1 finder ikke anvendelse på de geværer og den ammunition og de sigter hertil, der er opført i bilag IV, og som også opfylder specifikationerne for biatlonudstyr som defineret i Den Internationale Biatlonunions (IBU's) stævne- og konkurrenceregler, og som udelukkende er bestemt til anvendelse ved biatlonstævner og biatlontræning.«

I artikel 1b tilføjes følgende stykke:

»4. Stk. 1 finder ikke anvendelse på de geværer og den ammunition og de sigter hertil, der er opført i bilag IV, og som også opfylder specifikationerne for biatlonudstyr som defineret i IBU's stævne- og konkurrenceregler, og som udelukkende er bestemt til anvendelse ved biatlonstævner og biatlontræning.«

2. Teksten i bilaget til nærværende forordning tilføjes som bilag IV til forordning (EF) nr. 765/2006.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2017.

På Rådets vegne

K. MIZZI

Formand

(1) EUT L 285 af 17.10.2012, s. 1.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus (EUT L 134 af 20.5.2006, s. 1).

(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2017/350 af 27. februar 2017 om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT L 50 af 28.2.2017, s. 81).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (»FN's våbenprotokol«), og om fastsættelse af udførselstilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 1).

BILAG

»BILAG IV

Geværer, ammunition og sigter, der er omhandlet i artikel 1a og 1b, som også opfylder specifikationerne for biatlonudstyr som defineret i Den Internationale Biatlonunions stævne- og konkurrenceregler

Biatlongeværer:

ex 9303 30

Andre jagt- eller sportsgeværer

Ammunition til biatlongeværer:

ex 9306 21	Patroner til geværer
ex 9306 29	Dele til patroner til geværer
ex 9306 30 90	Patroner og dele dertil til våben, undtagen geværer, militær våben, revolvere og pistoler henhørende under pos. 9302 og maskinpistoler henhørende under pos. 9301

Sigter til biatlongeværer:

ex 9305 20

Dele og tilbehør til geværer eller rifler henhørende under pos. 9303«

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/11

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/332

af 14. februar 2017

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Pistacchio Verde di Bronte (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pistacchio Verde di Bronte«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 21/2010 (2).

(2)	Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)	Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Pistacchio Verde di Bronte« (BOB), godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 21/2010 af 12. januar 2010 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Pistacchio Verde di Bronte (BOB)) (EUT L 8 af 13.1.2010, s. 3).

(3) EUT C 403 af 1.11.2016, s. 14.

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/12

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/333

af 14. februar 2017

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Tysklands ansøgning om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Schwäbische Spätzle«/»Schwäbische Knöpfle«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 186/2012 (2).

(2)	Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)	Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Schwäbische Spätzle«/»Schwäbische Knöpfle« (BGB), godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 186/2012 af 7. marts 2012 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle (BGB)] (EUT L 69 af 8.3.2012, s. 3).

(3) EUT C 403 af 1.11.2016, s. 20.

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/13

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/334

af 27. februar 2017

om ændring af den bulgarske, den estiske, den nederlandske og den tyske sprogudgave af forordning (EU) nr. 1321/2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 5, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er konstateret en fejl i den nederlandske sprogudgave af Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/2014 (2), som ændret ved forordning (EU) 2015/1088 (3), nærmere bestemt i punkt 145.A.55, litra c), nr. 3, i bilag II (del 145), for så vidt angår det antal år, der er dækket af opbevaret vedligeholdelsesdokumentation, som skal videregives. Den nederlandske sprogudgave bør derfor berigtiges. Fejlen vedrører ikke de øvrige sprogudgaver.

(2)

Der er konstateret en fejl i den bulgarske, den estiske og den tyske sprogudgave af forordning (EU) nr. 1321/2014, som ændret ved forordning (EU) 2015/1088, nærmere bestemt i punkt 145.A.70, litra a), nr. 6, i bilag II (del 145), for så vidt angår udeladelse af termen »hjælpepersonalet«. Den bulgarske, den estiske og den tyske sprogudgave bør derfor berigtiges. Fejlen vedrører ikke de øvrige sprogudgaver.

(3)	Forordning (EU) nr. 1321/2014 bør derfor berigtiges i overensstemmelse hermed.

(4)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 65, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Vedrører kun den bulgarske, den estiske, den nederlandske og den tyske sprogudgave.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/2014 af 26. november 2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (EUT L 362 af 17.12.2014, s. 1).

(3) Kommissionens forordning (EU) 2015/1088 af 3. juli 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 1321/2014 hvad angår lempelser for vedligeholdelsesprocedurer for almindelige luftfartøjer (EUT L 176 af 7.7.2015, s. 4).

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/15

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/335

af 27. februar 2017

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelsen af steviolglycosider (E 960) som sødestof i visse energireducerede konfektureprodukter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)	Denne liste kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 (2), enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(3)	Den 27. maj 2015 blev der indgivet en ansøgning om tilladelse til anvendelse af steviolglycosider (E 960) som sødestof i visse energireducerede konfektureprodukter. Medlemsstaterne fik efterfølgende adgang til ansøgningen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1331/2008.

(4)

Steviolglycosider er kaloriefrie, sødt smagende bestanddele og kan anvendes til at erstatte kalorieholdige sukkerarter i visse konfektureprodukter og således reducere deres kalorieindhold og tilbyde forbrugerne energireducerede produkter, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 1333/2008. Den kombinerede anvendelse af steviolglycosider og sukker tilfører produkterne sødme og en forbedret smagsprofil sammenlignet med produkter, hvor der kun anvendes steviolglycosider med henblik på sødning, da sukkeret skjuler eftersmagen af steviolglycosiderne.

(5)	I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(6)	I 2010 vedtog autoriteten en videnskabelig udtalelse (3) om sikkerheden ved steviolglycosider til de foreslåede anvendelser som fødevaretilsætningsstof (E 960) og fastsatte et acceptabelt dagligt indtag (i det følgende benævnt »ADI«) på 4 mg/kg kropsvægt/dag, udtrykt som steviolækvivalenter.

(7)

I 2015 tog autoriteten vurderingen af eksponeringen for steviolglycosider op til fornyet overvejelse og konkluderede, at den anslåede eksponering ligger under ADI'en for alle aldersgrupper, undtagen for småbørn i den øvre ende af det høje niveau (95-percentilen) i ét land (4). Beregninger af eksponering foretaget af Rijksinstituut voor Volksgezondheid en Milieu i 2015 viste, at den foreslåede anvendelse — idet man regnede med en markedsandel på 25 % for steviolglycosidholdige produkter og med en mærkeloyalitet på 100 % — ikke berørte 95-percentilen af den eksponering, som to- til seksårige børn i Nederlandene er udsat for.

(8)

I sin udtalelse fra 2015 påpegede autoriteten, at det ikke var muligt at afspejle alle begrænsninger/undtagelser, der gælder for anvendelsen af steviolglycosider (E 960) i fødevarer i fødevarekategorien 05.2, inden for rammerne af klassificeringssystemet FoodEx. Derfor lod man den højeste maksimalgrænseværdi på 2 000 mg/kg omfatte hele fødevarekategorien, hvilket medførte en overvurdering af eksponeringen. Desuden blev fødevarer i kategori 05.2, »Andre konfektureprodukter, herunder mikropastiller til at give frisk ånde«, ikke identificeret som en af de vigtigste fødevarekategorier, der bidrager til eksponering for steviolglycosider (E 960).

(9)	I betragtning af at den anslåede eksponering ligger under ADI'en for alle aldersgrupper, giver de foreslåede anvendelser af og anvendelsesniveauer for steviolglycosider (E 960) ikke anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder.

(10)

Det bør derfor tillades at anvende steviolglycosider (E 960) som sødestof i visse energireducerede konfektureprodukter i kategori 05.2, »Andre konfektureprodukter, herunder mikropastiller til at give frisk ånde«: hård konfekture (bolsjer og slikpinde), blød konfekture (tyggeslik, frugtgummi og skumslik/marsh mallow), lakrids, nougat og marcipan (ved en maksimalgrænseværdi på 350 mg/kg), forfriskende, stærkt aromatiserede halspastiller (ved en maksimalgrænseværdi på 670 mg/kg) og mikropastiller til at give frisk ånde (ved en maksimalgrænseværdi på 2 000 mg/kg).

(11)	Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres.

(12)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1).

(3) EFSA Journal 2010;8(4):1537.

(4) EFSA Journal 2015;13(6):4146.

BILAG

I fødevarekategori 05.2, »Andre konfektureprodukter, herunder mikropastiller til at give frisk ånde«, i del E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 foretages følgende ændringer:

Rækken vedrørende »E 960 Steviolglycosider«, med angivelsen »kun til konfektureprodukter uden tilsat sukker«, affattes således:

»E 960

Steviolglycosider

350

(60)

Kun til konfektureprodukter uden tilsat sukker

Kun til energireduceret hård konfekture (bolsjer og slikpinde)

Kun til energireduceret blød konfekture (tyggeslik, frugtgummi og skumslik/marsh mallows)

Kun til energireduceret lakrids

Kun til energireduceret nougat

Kun til energireduceret marcipan«

Rækken vedrørende »E 960 Steviolglycosider«, med angivelsen »kun til forfriskende, stærkt aromatiserede halspastiller, uden tilsat sukker«, affattes således:

»E 960

Steviolglycosider

670

(60)

Kun til forfriskende, stærkt aromatiserede halspastiller, der er energireducerede eller uden tilsat sukker«

Rækken vedrørende »E 960 Steviolglycosider«, med angivelsen »kun til mikropastiller til at give frisk ånde, uden tilsat sukker«, affattes således:

»E 960

Steviolglycosider

2 000

(60)

Kun til mikropastiller til at give frisk ånde, der er energireducerede eller uden tilsat sukker«

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/18

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/336

af 27. februar 2017

om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse tykke plader af ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Midlertidige foranstaltninger

(1)

Den 7. oktober 2016 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en midlertidig antidumping told på importen til Den Europæiske Union (»Unionen«) af flade produkter af ulegeret stål eller legeret stål (undtagen rustfrit stål, silicium-elektrisk stål, værktøjsstål og hurtigstål), varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, ikke i oprullet stand, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover, eller af tykkelse 4,75 mm eller derover, men ikke over 10 mm, og af bredde 2 050 mm og derover (»tykke plader«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1777 (2) (»forordningen om midlertidig told«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen den 13. februar 2016 ved at offentliggøre en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) som følge af en klage, der blev indgivet den 4. januar 2016 af European Steel Association (»Eurofer«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af tykke plader.

(3)

Som anført i betragtning 28 og 29 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«), og undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

1.2. Registrering

(4)

Kommissionen gjorde importen af tykke plader med oprindelse i Kina til genstand for registrering fra den 11. august 2016 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1357 (3) (»registreringsforordningen«). Registreringen af importen ophørte med indførelsen af midlertidige foranstaltninger den 8. oktober 2016.

(5)	Interesserede parter havde 20 dage efter registreringsstart til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

1.3. Efterfølgende sagsforløb

(6)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der indførtes en midlertidig antidumpingtold (»fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner«), indsendte Eurofer, en sammenslutning af stålproducenter fra Kina (»CISA«), en eksporterende producent fra Kina, en importør af tykke plader i Unionen, der er omhandlet i betragtning 34 i forordningen om midlertidig told (»én importør«), og en ad hoc-sammenslutning af brugere i aftagerindustrien (vindmølletårne) skriftlige bemærkninger for at tilkendegive deres synspunkter om de foreløbige konklusioner.

(7)	Parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt. Der fandt høringer sted med en eksporterende producent fra Kina, CISA og en importør.

(8)	Kommissionen tog stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra de interesserede parter og behandlede dem, hvor det var relevant, nedenfor.

(9)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at drage endelige konklusioner i sagen. Med henblik på at kontrollere spørgeskemabesvarelserne fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende parter:

—	Network Steel S.L., Madrid, Spanien

—	Primex Steel Trading GmbH, Düsseldorf, Tyskland

—	Salzgitter Mannesmann International GmbH, Düsseldorf, Tyskland.

(10)

Kommissionen underrettede alle parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at den havde til hensigt at indføre en endelig antidumpingtold på importen af tykke plader med oprindelse i Kina og at foretage en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«).

(11)

Samtlige parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Eurofer, CISA og én importør fremsatte skriftlige bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og på en høring. De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor det var relevant.

1.4. Stikprøveudtagning

(12)	CISA hævdede, at en stikprøve af EU-producenter, der tegner sig for 28,5 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg, var for lille og ikke omfattede tilstrækkeligt salg.

(13)	Stikprøven af EU-producenter blev udtaget på grundlag af den største salgsmængde i Unionen i undersøgelsesperioden, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, jf. betragtning 12 i forordningen om midlertidig told.

(14)

Allerede af den grund må argumentet afvises. Som anført i betragtning 197 nedenfor er der en næsten fuldstændig matchning på over 90 % (i mængde) og omkring 70 % (ifølge varekontrolnummer (»PCN«), der anvendes til at skelne varetyper fra hinanden i forbindelse med undersøgelsen) mellem de varetyper, der eksporteres af de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina, og de varetyper, der sælges af de stikprøveudtagne EU-producenter på EU-markedet.

(15)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger vendte CISA tilbage til dette spørgsmål i sine bemærkninger og på høringen og fremførte, at det er mere end vanskeligt at tro, at der er en næsten fuldstændig matchning af varekontrolnumre (PCN), hvis flertallet af varekontrolnumre (PCN) ikke sælges af alle tre stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen bemærker, at matchningen af varekontrolnumre (PCN) efterfølgende blev efterprøvet igen, og de procentsatser, der er angivet i betragtning 14 ovenfor, viste sig at være korrekte.

(16)

Kommissionen bemærker i denne forbindelse, at »matchning« betyder, at der for en varetype, som eksporteres af de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina under et givent varekontrolnummer (PCN), er mindst én transaktion for den pågældende varetype under samme varekontrolnummer for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. 90 % matchning i mængde betyder, at 90 % af importtransaktionerne fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina i undersøgelsesperioden henhører under et varekontrolnummer, for hvilket der er mindst én transaktion for EU-producenterne i stikprøven. 70 % matchning ifølge varekontrolnummer (PCN) betyder, at for 70 % af de varetyper, der importeres under et givent varekontrolnummer (PCN), er der mindst én matchende transaktion for EU-producenterne i stikprøven.

(17)	Kommissionen konkluderer derfor, at stikprøven af EU-producenter er repræsentativ, selv om den blotte kendsgerning, at den er udtaget på grundlag af den største mængde, som med rimelighed kunne undersøges, ikke var tilstrækkelig.

(18)	Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende metoden til stikprøveudtagning, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 11-24 i forordningen om midlertidig told.

1.5. Individuel undersøgelse

(19)	Af betragtning 25 i forordningen om midlertidig told fremgik det, at der var syv eksporterende producenter i Kina, som tilkendegav, at de ønskede at anmode om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(20)

Ingen af disse eksporterende producenter besvarede spørgeskemaet, og derfor blev ingen anmodninger anset for at være blevet modtaget, hvorimod en af disse syv eksporterende producenter indsendte en anmodning om markedsøkonomisk behandling og anmodede Kommissionen om at vurdere sin anmodning om markedsøkonomisk behandling efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told.

(21)

Eftersom den eksporterende producent ikke besvarede et spørgeskema, blev virksomhedens anmodning om en individuel undersøgelse afvist, fordi den eksporterende producent ikke påviste, at denne opfyldte betingelserne for at blive indrømmet en individuel undersøgelse. Den eksporterende producent blev i den forbindelse orienteret om, at indsendelse af en anmodning om markedsøkonomisk behandling ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at støtte anmodningen. Kommissionen vurderede ikke anmodningen om markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra d), da virksomheden ikke var blevet udtaget til at indgå i stikprøven og heller ikke var blevet indrømmet en individuel undersøgelse.

(22)	Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende den individuelle undersøgelse, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 25 i forordningen om midlertidig told.

2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1. Påstande vedrørende varedækningen

(23)	I betragtning 30 og 31 i forordningen om midlertidig told fastsattes den foreløbige definition af den pågældende vare.

(24)	Betragtning 34 og 41 i forordningen om midlertidig told indeholder påstande fra én importør og Kommissionens vurdering heraf, for så vidt angår varedækningen.

(25)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremsatte én importør og CISA yderligere påstande og hævdede tilsvarende, at visse varetyper, nemlig:

—	konstruktionsstål i stålkvalitet S500 og derover

—	stål til overfladehærdning, bratkøling og temperering

—	stål til rørledninger

—	slidbestandigt stål

—	andet stål (4)

—	alle tykke plader af tykkelse på over 150 mm,

som de henviser til som »tykke specialplader«, bør udelukkes fra varedækningen.

(26)	Kommissionen bemærker, at både »tykke specialplader« og andre tykke plader kan fremstilles efter mål, så dette er ikke et relevant kriterium til at skelne mellem dem.

(27)	Der blev fremført en række argumenter til støtte for denne påstand om udelukkelse, og de analyseres individuelt nedenfor.

(28)

Indledningsvis minder Kommissionen om, at ifølge retspraksis præciserer hverken grundforordningen eller WTO's antidumpingaftale rækkevidden af begrebet »den undersøgte vare«. Retten finder derfor, at Kommissionen har vide skønsbeføjelser til at definere den undersøgte vare. Navnlig er der ikke krav om ensartethed eller lighed mellem de pågældende varer. EU's retsinstanser fandt det snarere relevant, om alle de pågældende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber. Retten har også konkluderet, at anvendelsesformål og indbyrdes udskiftelighed kan udgøre relevante kriterier.

(29)	Kommissionen vil først gennemgå analysen af disse kriterier i det foreliggende tilfælde og dernæst forklare, hvordan den besluttede at udøve sin vide skønsbeføjelse på dette grundlag.

2.1.1. Forskel i fysiske, kemiske og tekniske egenskaber

(30)	Én importør hævdede, at »tykke specialplader« let kan skelnes fra »tykke råvareplader« ud fra kemiske egenskaber såsom kulstofindholdet, fysiske egenskaber såsom flydespændingen eller Brinellhårdheden og tekniske egenskaber såsom kvalitetsklasser eller tykkelse.

(31)

CISA hævdede, at det vigtigste kriterium (for så vidt angår eksportmængde) til at skelne mellem »tykke specialplader« er pladernes tykkelse, som omfatter over halvdelen af de varer, der skal udelukkes. CISA baserede dette argument for udelukkelse fra varedækningen på strukturen af det varekontrolnummer, der blev anvendt til at gruppere de forskellige varetyper til undersøgelsesformålene.

(32)

PCN-strukturen anvendes til at sikre, at varer med sammenlignelige omkostninger og priser sammenlignes — den siger ingenting om varens anvendelse eller varens udskiftelighed. For så vidt angår tykkelse, siger den heller ikke noget om varens fysiske, kemiske eller tekniske egenskaber. Navnlig kunne ingen af de interesserede parter påvise, at en tyk plade med en tykkelse på 155 mm ikke har samme anvendelsesformål som og ikke er udskiftelig med en tyk plade med en tykkelse på 145 mm, hvis alle andre parametre er de samme.

(33)	Der kan endvidere rent faktisk være specifikke forskelle mellem de særlige egenskaber, der er omhandlet i betragtning 30 ovenfor, men dette viser ikke, at »tykke specialplader« ikke har samme grundlæggende egenskaber som »tykke råvareplader«.

(34)	Eurofer anmodede om, at varedefinitionen forbliver uændret, og støttede Kommissionens argumentation i betragtning 36 og 41 i forordningen om midlertidig told.

(35)

Den anførte endvidere, at dumpingimporten fra Kina omfatter en bred vifte af stålkvaliteter og -dimensioner og dækker både tykke plader af legeret og ulegeret stål. Den bemærkede endelig, at der ikke er noget særligt krav om ensartethed eller lighed mellem de varer, der er omfattet af anvendelsesområdet for den pågældende vare.

(36)	Kommissionen noterer rent faktisk, at det er almindeligt i antidumpingundersøgelser, at varedækningen omfatter hundredvis, ja endog tusindvis af varetyper, som ikke er identiske eller ensartede, men stadig har samme grundlæggende egenskaber, således som det er tilfældet i denne undersøgelse.

(37)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger vendte CISA, Eurofer og én importør tilbage til dette spørgsmål i deres bemærkninger og på høringen:

a)	CISA fremførte ingen væsentlige nye argumenter.

Én importør påstod, at »tykke specialplader« og »tykke råvareplader« ikke har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, og at den omstændighed, at tykke plader kan fremstilles efter mål, ikke kan ugyldiggøre en skelnen mellem »tykke specialplader« og »tykke råvareplader« efter tykkelse.

I den forbindelse henviste denne importør til tre tidligere antidumpingsager, hvor der var blevet brugt mål til at definere undersøgte varer, som f.eks. største tværmål (tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina og Ukraine (5)), et vist tykkelsesinterval kombineret med en vis bredde (folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Kina (6)) eller henvisning til fysiske og kemiske egenskaber (varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Kina (7)).

På dette grundlag konkluderede importøren, at Kommissionen kunne henvise til en tykkelse på 150 mm for at skelne mellem »tykke specialplader« og »tykke råvareplader«.

Eurofer påstod derimod, at alle tykke plader har lignende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, alle tykke plader er fremstillet af fladvalset stål, er flade (dvs. ikke i oprullet stand) og har et lignende størrelsesinterval, der opfylder definitionen på den pågældende vare.

I den forbindelse henviste Eurofer til tre tidligere antidumpingsager i stålindustrien, hvor den undersøgte vare blev defineret som én varekategori uanset tykkelse eller stålkvalitet (varmtvalsede flade produkter med oprindelse i Bulgarien, Indien, Iran, Sydafrika, Taiwan og Forbundsrepublikken Jugoslavien (8)), trods en bred varesammensætning alle varetyperne imellem (tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien (9)), eller trods kernetab og støjniveau (kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål med oprindelse i Kina, Japan, Republikken Korea, Den Russiske Føderation og Amerikas Forenede Stater (10)).

Eurofer henviste endvidere til tilfælde i andre industrier som f.eks. solpaneler med oprindelse i Kina og fodtøj med oprindelse i Kina og Vietnam, hvor varer med forskellige egenskaber også blev anset for at være omfattet af definitionen på den pågældende vare.

Endelig påpegede Eurofer også, at Retten (11) fastslog, at Kommissionen har vide skønsbeføjelser til at definere samme vare.

(38)

For så vidt angår ovenstående bemærkninger, noterer Kommissionen sig, at definitionen af den pågældende vare, som det er tilfældet i de fleste undersøgelser, omfatter mange forskellige varetyper med samme eller lignende grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Den omstændighed, at disse egenskaber kan variere fra varetype til varetype, kan faktisk føre til, at der er mange forskellige typer, som er omfattet.

(39)

Kommissionen bemærker endvidere, at selv om de forskellige typer tykke plader er af forskellig tykkelse, stålkvalitet osv., undlod CISA og én importør at påvise og fremlægge dokumentation eller væsentlige argumenter for, at en passende skelnen mellem »tykke specialplader« og »tykke råvareplader« ville være en tykkelse på 150 mm på grund af fysiske, kemiske og tekniske egenskaber eller anvendelsesformål og indbyrdes udskiftelighed (se afsnit 2.1.2 nedenfor).

(40)	Ud fra ovenstående konkluderer Kommissionen, at »tykke specialplader« og »tykke råvareplader« har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber.

2.1.2. Andet anvendelsesformål og indbyrdes udskiftelighed

(41)

CISA og én importør hævdede også, at importerede »tykke specialplader« har et helt andet anvendelsesformål, og at de ikke er indbyrdes udskiftelige med »tykke råvareplader«. CISA fremførte, at importen af »tykke specialplader« især er til EU-metalforarbejdningsindustrien, der er afhængig af en sådan import.

(42)	Samtidig fremførte én importør, at »tykke specialplader« anvendes af en bred vifte af industrier, herunder til maskiner til minedrift og jordarbejder (yellow goods), kraner og løfteudstyr, brokonstruktioner, vindmølletårne, i energisektoren osv.

(43)

Der var ingen brugere i Unionen eller i de industrier, der er omhandlet i betragtning 41 og 42, som gav sig til kende og støttede argumentet i betragtning 40. Især for så vidt angår vindmølletårne, viser dokumentation fra denne importør og andre interesserede parter derimod, at producenter af vindmølletårne køber tykke plader, som ikke falder ind under definitionen af »tykke specialplader«, som foreslået af én importør eller CISA, men snarere under deres definition af »tykke råvareplader«.

(44)

Kommissionen bemærker, at der ganske rigtigt er en lang række forskellige anvendelsesformål for »tykke specialplader«. Interesserede parter har imidlertid ikke fremlagt detaljeret dokumentation (f.eks. fakturaer til brugere i disse industrier, som viser, at disse industrier rent faktisk anvender disse produkter), som ville have gjort det muligt for Kommissionen at foretage en vurdering af, hvorvidt disse anvendelsesformål er forskellige for »tykke specialplader« og »tykke råvareplader«, eller om de fleste eller alle slutbrugere i realiteten kan erstatte det ene produkt med det andet. Det blev derfor ikke dokumenteret, at »tykke specialplader« ikke er indbyrdes udskiftelige med andre tykke plader.

(45)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger vendte CISA, én importør og Eurofer tilbage til dette spørgsmål i deres bemærkninger og på høringen: CISA fremførte ingen nye argumenter. Én importør påstod, at brugen af tykke plader afhænger af beregnede strukturelle værdier og mekaniske påvirkninger (vedrørende fysiske og kemiske egenskaber) og af handelsmæssige aspekter (vedrørende priser og omkostninger i forbindelse med produktionsprocesserne).

(46)

Til støtte for deres argumenter henviste de til:

a)	en publikation fra German Association of Steel Producers, hvori sammenhængen mellem vægt, tykkelse, styrke og stålkvalitet påpeges

b)	EU-producenternes prispolitik, hvor tykke plader på over 120 mm er underlagt tillægsgebyrer for tykkelse

c)	en sammenligning mellem to teknologier til produktion af tykke plader, nemlig ud fra ingots (dyrere) og ud fra strengstøbte emner (billigere)

d)	den omstændighed, at den største pladetykkelse i Kina er på 400 mm, hvilket betyder, at der i forbindelse med produktion af tykke plader på over 200 mm er behov for ingots som råmateriale (hvilket indebærer en dyrere proces)

e)	eksistensen af eksport fra visse EU-producenters side af tykke plader i særlige kvaliteter til Kina.

(47)	Kommissionen bemærker, at både CISA og én importør undlod at fremlægge dokumentation, der kunne bekræfte, at den objektive forskel mellem »tykke specialplader« og »tykke råvareplader« er, om pladen har en tykkelse på over eller under 150 mm.

(48)

Der er desuden ikke blevet fremlagt nogen dokumentation for, at der ikke er nogen overlapning og konkurrence mellem segmenter af tykke plader, der grænser op til hinanden, f.eks. mellem plader af en tykkelse på 155 mm og 145 mm. Derimod fremgik det af en række af de fakturaer, som én importør fremlagde, at »tykke råvareplader« og »tykke specialplader« blev solgt på samme faktura til samme kunde.

(49)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte én importør endvidere, at Kommissionen kunne indføre en ny særskilt Taric-kode med henblik på at skelne mellem »tykke råvareplader« og »tykke specialplader« og henvise til fysiske og kemiske egenskaber samt til tykkelse. Denne part foreslog også et formelt krav om en kontrolrapport fra et uafhængigt analysefirma for at bekræfte ovennævnte skelnen efter toldbehandling.

(50)

Eftersom tykkelsesparameteren på 150 mm som skæringspunkt mellem »tykke specialplader« og »tykke råvareplader« ikke er behørigt begrundet, er det ikke nødvendigt at behandle påstanden vedrørende definitionen af toldkoder og formel kontrol som foreslået af importøren. Kommissionen er imidlertid enig i, at det i princippet er muligt at udelukke visse varer fra varedækningen ud fra et teknisk synspunkt. Det afgørende spørgsmål er dog, om en sådan udelukkelse ud fra juridiske, økonomiske og politiske betragtninger er begrundet (jf. følgende afsnit).

(51)

Én importør fremlagde desuden i forbindelse med sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger en række anonymiserede fakturaer og beskrev dem som sit salg af »tykke specialplader« til brugere inden for minedrift og jordarbejder (yellow goods), kraner og løfteudstyr, brokonstruktioner, vindmølletårne, i energisektoren osv. Denne importør tilbød også Kommissionen ordninger til kontrol af disse data.

(52)	Kommissionen er af den opfattelse, at en sådan kontrol ikke er nødvendig i det foreliggende tilfælde. I betragtning af det meget sene tilbud ville den også rent praktisk have været meget vanskelig for ikke at sige umulig at gennemføre.

(53)	Som anført i betragtning 47 ovenfor viste flere af de fakturaer, som denne importør fremlagde, at »tykke råvareplader« og »tykke specialplader« blev solgt på samme faktura til samme kunde. Dette viser klart, at de samme kunder kan benytte begge typer tykke plader og gør det.

(54)

Én importør henviste også i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger til en publikation fra Stahl-Informations-Zentrum, hvori forskellige anvendelser af tykke plader illustreres. Kommissionen noterer sig denne rapport og er opmærksom på forskellige anvendelser af tykke plader. Det blev imidlertid ikke dokumenteret, at »tykke specialplader« ikke er indbyrdes udskiftelige med andre tykke plader, jf. betragtning 44.

(55)	Endelig henviste én importør i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger til antidumpingforanstaltninger over for tykke plader i Australien og USA, hvor der blev foretaget udelukkelse af visse varetyper ud fra kvalitet og tykkelse.

(56)	Kommissionen bemærker dog, at udelukkelserne indtraf i forbindelse med indledningen af de pågældende procedurer, og det begrundes ikke, hvorfor denne udelukkelse blev besluttet. Under alle omstændigheder berører afgørelser truffet af andre WTO-medlemmer ikke situationen i Unionen.

(57)

Eurofer fremførte i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at de kvaliteter, der er udpeget af én importør og CISA som »tykke specialplader«, alene er baseret på deres egen arbitrære klassifikation. For at illustrere dette henviste Eurofer til to eksempler, der bekræfter Kommissionens konklusion i betragtning 47 ovenfor:

a)	konstruktionsstål i stålkvalitet S500 klassificeres af disse parter som »tykke specialplader«, mens skibsbygningsstål i stålkvalitet AQ51 af disse parter klassificeres som »tykke råvareplader«, selv om de to stålkvaliteter har lignende flydespænding og brudstyrke

b)	legeret stål til trykbeholdere klassificeres af disse parter som »tykke råvareplader«, mens en række andre legerede stålkvaliteter af disse parter klassificeres som »tykke specialplader«.

(58)	På dette grundlag afviser Kommissionen argumentet om, at »tykke specialplader« har et andet anvendelsesformål og ikke er indbyrdes udskiftelige med de andre varer, der er omfattet af undersøgelsen.

2.1.3. Vurdering af muligheden for at udelukke visse varer fra varedækningen

(59)

Kommissionen bemærker, at den omstændighed, at det inden for varedækningen for tykke plader er muligt at skelne mellem forskellige typer, kvaliteter osv. af tykke plader, og at der kan være forskelle i produktionsmetoder og -omkostninger, ikke udelukker, at de kan betragtes som én og samme vare, når blot de har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og/eller kemiske egenskaber. Kommissionen henviser i den forbindelse til den retspraksis, der er nævnt i betragtning 28 ovenfor.

(60)	Kommissionen erkender desuden, at den, hvis den fandt det relevant, kunne udelukke visse varer fra undersøgelsens varedækning, således som undersøgelsesmyndighederne i andre WTO-medlemsstater har gjort.

(61)	Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, at ud fra en vurdering af alle de kendsgerninger, der blev fastslået i forbindelse med undersøgelsen, er en sådan udelukkelse ikke berettiget.

(62)

CISA forelagde en beregning, der viser, at udelukkelse af »tykke specialplader« ville tegne sig for 9,2 % af den samlede import fra Kina. På denne baggrund hævdede CISA, at udelukkelse af »tykke specialplader« fra varedækningen får meget begrænset indvirkning på undersøgelsens samlede resultat, og at dette ikke ville rokke ved antidumpingforanstaltningernes generelle indvirkning på dumpingimporten af tykke plader, da »tykke råvareplader« fortsat ville være omfattet af foranstaltningerne.

(63)	En analyse af eksportsalget fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina ud fra varekontrolnummeret (PCN) viser, at »tykke specialplader« underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser og dermed bidrager til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(64)

Eftersom det ikke kan fastslås, at »tykke specialplader« har et andet anvendelsesformål end »tykke råvareplader« og ikke er indbyrdes udskiftelige med dem, kan den nuværende begrænsede mængde af dette salg ikke bruges som en indikation af, at en udelukkelse af dem ikke ville rokke ved foranstaltningernes effektivitet. Hvis »tykke specialplader« blev udelukket fra varedækningen, kunne brugere, der i øjeblikket køber »tykke råvareplader«, faktisk skifte til »tykke specialplader« og dermed undgå told og rokke ved foranstaltningernes effektivitet.

(65)	I modsætning til situationen i andre WTO-medlemsstater fremstilles alle typer tykke plader endvidere i betydelige mængder af EU-producenterne, og alle disse varer er udsat for skadevoldende dumping.

(66)	På denne baggrund afviser Kommissionen argumentet om, at udelukkelsen af »tykke specialplader« ikke ville rokke ved antidumpingforanstaltningernes effektivitet.

2.1.4. Konklusion

(67)	Ud fra ovenstående konkluderer Kommissionen, at der ikke er nogen af de argumenter, som CISA og én importør har fremført, som viser, at »tykke specialplader« bør udelukkes fra undersøgelsens varedækning.

(68)	Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende varedækningen, bekræfter Kommissionen definitionen af den pågældende vare som fastlagt i betragtning 30 og 31 i forordningen om midlertidig told.

3. DUMPING

3.1. Normal værdi

3.1.1. Markedsøkonomisk behandling

(69)	Der var ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som anmodede om markedsøkonomisk behandling, og der var ingen anmodninger om en individuel undersøgelse, herunder anmodninger om markedsøkonomisk behandling, som blev accepteret, jf. betragtning 43 i forordningen om midlertidig told.

3.1.2. Referenceland

(70)	I forordningen om midlertidig told valgte Kommissionen Australien som referenceland i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(71)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told, bemærkede CISA, at den i et indlæg i starten af undersøgelsen havde udtalt sig om den mulige anvendelse af USA og udtrykt stor bekymring over dette valg, da dette ville føre til, at Kommissionen anvendte data fra virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenen. CISA bemærkede, at Kommissionen burde anvende data fra andre lande og kun anvende USA som en sidste udvej på grund af manglende samarbejde fra andre lande.

(72)	Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told, fremsatte Eurofer, en eksporterende producent i Kina og CISA bemærkninger til valget af Australien og anmodede Kommissionen om at anvende USA i stedet.

(73)	Eurofer og den eksporterende producent fra Kina foreslog Kommissionen at anvende data fra USA, da der er flere konkurrerende indenlandske producenter og derfor data om flere varetyper end dem, der var til rådighed fra den eneste australske producent.

(74)	Da der kun var en enkelt amerikansk producent, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, ville der ikke have været data til rådighed fra andre producenter, hvis USA var blevet valgt som referenceland.

(75)

CISA anmodede Kommissionen om at beregne dumpingmargener på grundlag af data fra den eneste samarbejdsvillige producent i USA, og hvis resultatet var »helt forskelligt« fra det, der konstateredes i den foreløbige fase, hvor man anvendte Australien, burde Kommissionen konstatere, at Australien ikke er et »egnet referenceland« og anvende USA i stedet.

(76)	Denne påstand blev afvist. Australien er blevet valgt som referenceland, jf. betragtning 44-52 i forordningen om midlertidig told, og de nye argumenter viste ikke, at Australien ikke er egnet.

(77)	Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte CISA yderligere bemærkninger vedrørende Australiens egnethed som referenceland.

(78)

Den bemærkede for det første, at de beregnede dumpingmargener for de eksporterende producenter fra Kina var højere end skademargenerne, og derfor var den australske normale værdi højere end EU-erhvervsgrenens ikke-skadevoldende pris, i gennemsnit. Derudfra konkluderede CISA, at Australien ikke på nogen måde kan betragtes som et egnet referenceland.

(79)

Denne påstand afvises. Niveauet for den normale værdi ud fra priser eller omkostninger i det pågældende land med markedsøkonomi efterprøves, efter at valget af referenceland er foretaget. Den normale værdi er prisen på hjemmemarkedet for samme vare på hjemmemarkedet i et land med markedsøkonomi og ikke en grund til at kassere Australien som referenceland.

(80)	For det andet henviste CISA til en nylig sag mod Kina (HFP betonstål) (12), hvor den hævdede, at Kommissionen havde fjernet visse varetyper fra den normale værdi i referencelandet, efter at interesserede parter havde anfægtet de meget høje hjemmemarkedspriser og produktionsomkostninger.

(81)

Det eksempel, CISA nævner, er ikke relevant for den nuværende undersøgelse. I HFP-betonstålsagen identificerede Kommissionen visse varetyper, der var fremstillet efter et referencelands standarder og ikke i konkurrence med varetyper, der eksporteres fra Kina. Disse bestemte varetyper blev ikke taget i betragtning ved sammenligningen af den normale værdi med eksportprisen for de eksporterende producenter fra Kina.

(82)	Da CISA ikke har gjort gældende, at producenten i Australien fremstiller varetyper, som ikke konkurrerer med de varetyper, der eksporteres fra Kina til Unionen, har eksemplet ingen relevans.

(83)	Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende referenceland, bekræftes Kommissionens foreløbige konklusion om at anvende Australien som referenceland, jf. betragtning 52 i forordningen om midlertidig told.

3.1.3. Normal værdi

(84)

Eurofer fremsatte bemærkninger til Kommissionens foreløbige metode, der er omhandlet i betragtning 68 i forordningen om midlertidig told, vedrørende varetyper, der ikke solgtes af producenten i referencelandet. Den gav udtryk for, at Kommissionen bør inkludere en justering for at tage højde for de højere omkostninger for varer, der ikke sælges på hjemmemarkedet i referencelandet.

(85)

Kommissionen afviser denne anmodning, da de eneste tilgængelige data vedrørende omkostningerne til eller prisen på tykke plader i Australien er referencelandsproducentens verificerede data. Hvis producenten ikke fremstillede en bestemt varetype, der eksporteres af en eksporterende producent fra Kina, er der derfor ingen data til rådighed til at foretage en sådan justering.

(86)	Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende normal værdi, bekræftes konklusionerne i betragtning 53-68 i forordningen om midlertidig told.

3.2. Eksportpris

(87)	Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende eksportpris, bekræftes konklusionerne i betragtning 69 og 70 i forordningen om midlertidig told.

3.3. Sammenligning

(88)	Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende sammenligning, bekræftes konklusionerne i betragtning 71-73 i forordningen om midlertidig told.

3.4. Dumpingmargener

(89)	Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende dumpingmargener, bekræftes de foreløbige dumpingmargener i tabel 2 i forordningen om midlertidig told.

4. SKADE

4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(90)	Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftes konklusionerne i betragtning 82-85 i forordningen om midlertidig told.

4.2. EU-forbruget

(91)	Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftes konklusionerne i betragtning 86-89 i forordningen om midlertidig told.

4.3. Importens mængde og markedsandele

(92)	Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende mængde og markedsandele, for så vidt angår importen fra Kina, bekræftes konklusionerne i betragtning 90-94 i forordningen om midlertidig told.

4.4. Priser på importen fra Kina og prisunderbud

(93)	Eurofer fremførte, at Kommissionen bør bestræbe sig på ikke at undervurdere underbudsmargenen ved at foretage urealistisk høje justeringer for omkostninger efter import.

(94)	Kommissionen bemærker dog, at beløbene til omkostninger efter import blev bekræftet under kontrolbesøgene på stedet og derfor ikke kan betragtes som urealistisk høje.

(95)	Eurofer fremførte endvidere, at EU-erhvervsgrenens priser heller ikke bør nedsættes for den provision, der betales mellem forretningsmæssigt forbundne parter i en koncern.

(96)

Kommissionen bemærker, at et fradrag for provision er berettiget, når den virksomhed, der deltager i en transaktion, fungerer som agent, uanset om virksomheden er forretningsmæssigt forbundet eller ej. Endvidere fremførte hverken Eurofer eller nogen enkelt EU-producent noget argument om, at dette ikke er tilfældet. Kommissionen fastholder derfor den holdning, at fradraget er begrundet.

(97)

Eurofer fremførte også, at kinesiske eksporterende producenter ofte tilsætter en vis mængde bor eller chrom til normalt konstruktionsstål for at være berettiget til kinesiske skattelettelser, men derefter sælger stålet som normalt ulegeret konstruktionsstål på EU-markedet (f.eks. kvalitet S235, S275 og S355). Eurofer anmodede om, at Kommissionen sikrer, at disse produkter svarer fuldt ud til EU-erhvervsgrenens salg af kvalitet S235, S275 og S355 i sin analyse af underbud.

(98)

Underbudsanalysen sammenligner priser på import fra Kina med EU-priser ud fra varekontrolnummeret (PN), der er fælles for alle dele af undersøgelsen. Stålkvaliteten indgår i varekontrolnummeret (PCN) og blev efterprøvet under kontrolbesøgene hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina og EU-producenter. Derfor blev de samme stålkvaliteter matchet i forbindelse med underbudsanalysen.

(99)	Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende priserne på importen fra Kina og prisunderbud, bekræftes konklusionerne i betragtning 95-99 i forordningen om midlertidig told.

4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.5.1. Generelle bemærkninger

(100)

I betragtning 104 i forordningen om midlertidig told bemærker Kommissionen, at en af de stikprøveudtagne EU-producenter indstillede produktionen af tykke plader i december 2015.

(101)

En eksporterende producent fra Kina hævdede, at Kommissionen burde udelukke denne EU-producent i stikprøven fra skadesanalysen, fordi der fortsat er risiko for forvridning, således at der enten bør foretages en revideret analyse uden den ophørte virksomheds oplysninger, eller indsamles data fra en anden EU-producent.

(102)

Denne indstilling af produktionen har ingen indvirkning på nogen skadesindikatorer, da den fandt sted de sidste dage i undersøgelsesperioden, og begge datasæt, dvs. makroøkonomiske data vedrørende alle EU-producenter og mikroøkonomiske indikatorer vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenter, blev derfor anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(103)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende de generelle bemærkninger til EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, bekræftes konklusionerne i betragtning 100-104 i forordningen om midlertidig told.

4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer

4.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(104)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, bekræftes konklusionerne i betragtning 105-110 i forordningen om midlertidig told.

4.5.2.2. Salgsmængde og markedsandel

(105)

CISA hævdede, at den er uenig i metoden til beregning af salgsmængdeskadesindikatoren, som bygger på en sammenligning mellem begyndelsespunkt (2012) og slutpunkt (2015, dvs. UP), og den deraf følgende konklusion, at EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 7 %. Efter CISA's opfattelse er nyere data mere relevante for konstateringen af skade. CISA gør endvidere gældende, at Kommissionen burde have lagt mere vægt på den nylige tendens i EU-erhvervsgrenens salgsmængde, som ikke viser nogen nedgang i løbet af de seneste 3 år, dvs. mellem 2013 og 2015.

(106)

Kommissionen afviser dette argument af følgende grunde:

(107)

For det første henviser Kommissionen til betragtning 3 ovenfor, hvoraf det fremgår, at undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af undersøgelsesperioden.

(108)

Kommissionen undersøgte alle skadesindikatorer ved at fremlægge deres tendenser i hele den betragtede periode samt i en år-til-år-analyse, hvor det er relevant.

(109)

For det andet fastslås det i betragtning 112 i forordningen om midlertidig told, at »efter et fald på 7 % mellem 2012 og 2013 og et yderligere fald i 2014 på 2 procentpoint steg salgsmængden en smule med 2 procentpoint i undersøgelsesperioden«. Det står derfor klart, at Kommissionen ikke foretog en simpel sammenligning mellem begyndelsespunkt (2012) og slutpunkt (2015, dvs. UP) som hævdet, men en samlet sammenligning af alle årene i den betragtede periode.

(110)

For det tredje skal den stabile salgsmængde mellem 2013 og 2015 ses i sammenhæng med en stærk stigning i forbruget på 11 procentpoint, jf. tabel 3 i forordningen om midlertidig told. Derfor forhindrede den stabile salgsmængde ikke et samtidigt betydeligt tab af markedsandel på 9,3 procentpoint, jf. tabel 7 i forordningen om midlertidig told. Den stabile salgsmængde mellem 2013 og 2015 betragtes derfor som et tegn på skade, eftersom salgsmængden skal analyseres i sammenhæng med et voksende forbrug og en faldende markedsandel.

(111)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel, bekræftes konklusionerne i betragtning 111-114 i forordningen om midlertidig told.

4.5.2.3. Beskæftigelse og produktivitet

(112)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens beskæftigelse og produktivitet, bekræftes konklusionerne i betragtning 115-117 i forordningen om midlertidig told.

4.5.2.4. Arbejdskraftomkostninger

(113)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens arbejdskraftomkostninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 118 og 119 i forordningen om midlertidig told.

4.5.2.5. Vækst

(114)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende vækst, bekræftes konklusionerne i betragtning 120 og 121 i forordningen om midlertidig told.

4.5.2.6. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(115)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping, bekræftes konklusionerne i betragtning 122 og 124 i forordningen om midlertidig told.

4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer

4.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne

(116)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenters priser og faktorer, som påvirker priserne, bekræftes konklusionerne i betragtning 125-127 i forordningen om midlertidig told.

4.5.3.2. Lagerbeholdninger

(117)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 128-130 i forordningen om midlertidig told.

4.5.3.3. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(118)

CISA hævdede, at uanset importmængden fra Kina har enhedsproduktionsomkostningerne hos EU-producenterne i stikprøven altid været højere end deres salgspriser i den betragtede periode.

(119)

Tabel 10 i forordningen om midlertidig told viser udviklingen i både enhedssalgspriserne og enhedsproduktionsomkostningerne hos EU-producenterne i stikprøven i den betragtede periode. »Salgspriserne er faldet hurtigere og har i gennemsnit ligget konstant lavere end enhedsproduktionsomkostningerne«, jf. betragtning 126 i forordningen om midlertidig told.

(120)

CISA fremførte endvidere, at den ikke forstår, hvorfor de stikprøveudtagne EU-producenter var fortjenstgivende, når enhedsproduktionsomkostningerne i 2012 var højere end den gennemsnitlige salgspris pr. enhed.

(121)

De gennemsnitlige produktionsomkostninger i tabel 10 i forordningen om midlertidig told er faktisk højere end den gennemsnitlige salgspris for 2012. Normalt vil dette indikere et tab for dette år. Fortjenesten i tabel 12 i forordningen om midlertidig told for 2012 skyldes imidlertid en indtægt hos en af EU-producenterne i stikprøven, som har forbindelse til produktionen af tykke plader, men som ikke afspejles i virksomhedens omkostningsregnskabssystem og derfor ikke fremgår af tabel 10 i forordningen om midlertidig told.

(122)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger forhørte CISA sig om, hvorfor en indkomst hos en af de stikprøveudtagne EU-producenter, som har forbindelse til produktionen af tykke plader, ikke afspejledes i virksomhedens interne omkostningsberegningssystem (vareomkostningsberegningssystem).

(123)

Som denne EU-producent i stikprøven fremførte, og Kommissionen efterprøvede, skyldes dette, at dette fortjenstbeløb udelukkende består af justering ved årets udgang i henhold til internationale regnskabsstandarder (»IAS«), for så vidt angår virksomhedens almindelige aktivitet. Det indgår ikke som sådan i omkostningsregnskaberne for de varer, der fremstilles i løbet af året, men er omfattet af en række af regnskabsposterne i resultatopgørelsen (som defineret i IAS 1). Hvis man ikke tog hensyn til denne fortjeneste, ville EU-erhvervsgrenen også være tabsgivende i 2012 (tab på under 1 %).

(124)

Desuden er de gennemsnitlige produktionsomkostninger i tabel 10 i forordningen om midlertidig told for den samlede produktionsmængde hos de stikprøveudtagne EU-producenter, mens den gennemsnitlige salgspris kun er for de stikprøveudtagne EU-producenters salg til den første ikke forretningsmæssigt forbundne kunde i Unionen. Disse to gennemsnit er ikke direkte sammenlignelige af følgende grunde:

For det første overstiger produktionsmængden markant salgsmængden til den første ikke forretningsmæssigt forbundne kunde i Unionen, hovedsagelig på grund af eksport. I denne forbindelse skal der også tages hensyn til den bundne anvendelse hos EU-producenterne i stikprøven; men som nævnt i betragtning 89 i forordningen om midlertidig told, er den bundne anvendelse ubetydelig.

b)	For det andet består den undersøgte vare af et stort antal varetyper, der sælges til forskellige priser, og varesammensætningen er forskellig på EU-markedet og på eksportmarkederne.

(125)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, forhørte CISA sig om, hvorvidt salgsmængden og markedsandelen i tabel 7 i forordningen om midlertidig told, vedrører salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder eller til både forretningsmæssigt forbundne og ikke forbundne kunder. Kommissionen henviser til betragtning 102 i forordningen om midlertidig told, hvoraf det fremgår, at makroøkonomiske indikatorer som f.eks. produktion eller salgsmængde vurderes på niveauet for hele EU-erhvervsgrenen. Som sådan vedrører dataene i tabel 7 salget til den første ikke forretningsmæssigt forbundne kunde, som påpeget af Eurofer. At medtage salg til forretningsmæssigt forbundne parter ville indebære en risiko for dobbelttælling.

(126)

CISA hævdede endvidere i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at forskellen mellem EU-erhvervsgrenens produktionsmængde og salgsmængden til den første ikke forretningsmæssigt forbundne kunde i Unionen skyldes et betydeligt salg til forretningsmæssigt forbundne kunder. På dette grundlag udledte CISA endvidere, at Kommissionen undlod at indsamle og fremlægge oplysninger om salgsmængden til forretningsmæssigt forbundne kunder og dermed kun fremlagde oplysninger om en del af billedet på EU-markedet.

(127)

Ovennævnte påstande bygger på en forkert antagelse. Kommissionen minder om, at forskellen mellem produktionsmængden og salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen ikke kun skyldes salg til forretningsmæssigt forbundne kunder, men også salg til kunder uden for Unionen. Desuden kan der for de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, være en forskel forårsaget af salget til de første ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, som ikke nødvendigvis er blevet indberettet af Eurofer, som efterprøvet af Kommissionen som følge af den indberetningsmetode, der er beskrevet i betragtning 125 ovenfor, med henblik på at undgå risikoen for dobbelttælling. Tabel 7 i forordningen om midlertidig told vedrører kun salgsmængde og markedsandel på EU-markedet.

(128)

CISA henviste endvidere til to sager, hvor Kommissionen foretog en særskilt analyse af forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, nemlig undersøgelsen vedrørende højtydende betonstål med oprindelse i Kina (13) og undersøgelsen vedrørende koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Kina og Rusland (14).

(129)

Kommissionen minder om, at i disse tilfælde vedrørte den pågældende analyse bunden anvendelse (for så vidt angår koldvalsede flade produkter af stål) eller salg til forretningsmæssigt forbundne brugere (for så vidt angår højtydende betonstål), ikke salg til forretningsmæssigt forbundne kunder såsom forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder. Som nævnt i betragtning 89 i forordningen om midlertidig told er den bundne anvendelse hos EU-producenterne ubetydelig.

(130)

Kommissionen minder endelig om, at, for så vidt angår priserne og rentabiliteten på EU-markedet, er disse kun relevante, hvis det drejer sig om priser for salg mellem ikke forretningsmæssigt forbundne parter.

(131)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital, bekræftes konklusionerne i betragtning 131-138 i forordningen om midlertidig told.

4.5.4. Konklusion vedrørende skade

(132)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 139–147 i forordningen om midlertidig told.

5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

5.1. Dumpingimportens virkninger

(133)

Eurofer fremførte, at dumpingimporten fra Kina udgør den vigtigste enkeltfaktor, der påvirker EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. Den bemærkede desuden, at importmængden fra Kina fordobledes mellem 2013 og 2014 og derefter fordobledes igen mellem 2014 og 2015, og at importmængden fra Kina i 2015 oversteg importmængden fra alle andre tredjelande tilsammen.

(134)

Eurofer observerede også lignende tendenser for markedsandelen for dumpingimport fra Kina og bemærkede, at den gik fra 4,1 % i 2013 til 14,4 % i 2015, samtidig med at markedsandelen for import fra alle andre tredjelande faldt fra 13,2 % i 2013 til 12,2 % i 2015.

(135)

Endelig konkluderede Eurofer, at næsten hele stigningen i den kinesiske dumpingimports markedsandel skete på bekostning af EU-erhvervsgrenens markedsandel. Den tilføjede, at prisen på dumpingimporten fra Kina faldt med næsten 30 % i den betragtede periode, og det konstateredes, at denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser med gennemsnitligt 29 %.

(136)

Dette bekræfter konklusionerne i betragtning 151 i forordningen om midlertidig told om, at den næsten konstante stigning i importen fra Kina til kraftige underbudspriser har haft en klar negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater efter 2013.

(137)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende dumpingimportens virkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 150-157 i forordningen om midlertidig told.

5.2. Virkninger af andre faktorer

5.2.1. Hård konkurrence som følge af problemer med efterspørgslen på EU-markedet

(138)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende virkningerne af hård konkurrence som følge af problemer med efterspørgslen på EU-markedet, bekræftes konklusionerne i betragtning 158-163 i forordningen om midlertidig told.

5.2.2. EU-producenternes lave kapacitetsudnyttelse

(139)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende virkningerne af EU-producenternes lave kapacitetsudnyttelse, bekræftes konklusionerne i betragtning 164-166 i forordningen om midlertidig told.

5.2.3. Import fra andre tredjelande

(140)

CISA fremførte, at Kommissionen særskilt analyserede importen fra Rusland og Ukraine og derfor ikke fandt tegn på, at importen fra disse to lande forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

(141)

CISA fremførte endvidere, at Kommissionen burde have foretaget en kumulativ vurdering af importen fra Ukraine og Rusland og endog en kumulativ vurdering af importen fra alle tre lande (Kina, Rusland og Ukraine), og hævdede, at importmængden fra Ukraine og Rusland ikke er ubetydelig i UP i forhold til EU-markedet, og at gennemsnitspriserne på importen fra begge lande endog var lavere end priserne på importen fra Kina.

(142)

På grundlag af ovenstående fremlagde CISA den konklusion, at hvis det blev konstateret, at importen fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser, underbød importen fra Ukraine og Rusland derfor EU-erhvervsgrenen i endnu større omfang. Hvis Kommissionen havde fulgt samme metode som den, der blev anvendt over for Kina, dvs. en sammenligning mellem begyndelsespunkt og slutpunkt, ville Kommissionen have konstateret, at salgsmængden og markedsandelen for importen fra disse to lande var vokset med henholdsvis 41 % og 2,2 procentpoint.

(143)

Kommissionen henviser til grundforordningens artikel 3, stk. 4, hvori det fastsættes, at kun importerede varer, der er omfattet af antidumpingundersøgelser, kan vurderes kumulativt. Importen fra Ukraine og Rusland ikke er omfattet af antidumpingundersøgelser og kan derfor ikke kumuleres med importen fra Kina.

(144)

Gennemsnitspriserne på importen fra Ukraine, Rusland og Kina er heller ikke nødvendigvis direkte sammenlignelige, eftersom gennemsnitsprisen påvirkes af varesammensætningen. Mere relevant er pristendenserne i den betragtede periode. Tabel 13 i forordningen om midlertidig told viser klart, at de gennemsnitlige priser på importen fra Ukraine og Rusland faldt meget langsommere end priserne på importen fra Kina i den betragtede periode.

(145)

Markedsandelen for importen fra andre tredjelande var forholdsvis stabil i den betragtede periode, mens markedsandelen for importen fra Kina mere end tredobledes. Når EU-forbruget steg med 5 %, og EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 10 procentpoint i den betragtede periode, betyder det, at importen fra Kina kun erhvervede markedsandele fra EU-erhvervsgrenen.

(146)

Endelig forholder det sig sådan, at mens importmængden fra Kina voksede med næsten 1 mio. ton i den betragtede periode, voksede importmængden fra Ukraine med omkring 160 000 ton og den fra Rusland med omkring 75 000 ton.

(147)

Ud fra ovenstående og i betragtning af at importmængderne fra Ukraine og Rusland var meget mindre end dem fra Kina, er der ingen indikation af, at importen fra disse to lande kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, der var forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(148)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende virkningen af import fra andre tredjelande, bekræftes konklusionerne i betragtning 167-178 i forordningen om midlertidig told.

5.2.4. EU-erhvervsgrenens eksportsalgsresultater

(149)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende virkningerne af EU-erhvervsgrenens eksportsalgsresultater, bekræftes konklusionerne i betragtning 179-183 i forordningen om midlertidig told.

5.2.5. Konkurrencen mellem vertikalt integrerede EU-producenter og genvalsningsanlæg i Unionen

(150)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende virkningerne af konkurrencen mellem vertikalt integrerede EU-producenter og genvalsningsanlæg i Unionen, bekræftes konklusionerne i betragtning 184-189 i forordningen om midlertidig told.

5.2.6. EU-producenternes manglende fortjeneste uanset mængden af dumpingimport fra Kina

(151)

CISA fremførte desuden, at mellem 2013 og undersøgelsesperioden var EU-producenterne i stikprøven i vidt omfang urentable, og at de led det største tab i 2013, hvilket netop er det år, hvor importen af tykke plader fra Kina nåede sit laveste niveau.

(152)

Dette argument tages op i betragtning 134 i forordningen om midlertidig told, hvor det forklares, at »mens det store tab på 12,2 % i 2013 var delvist forårsaget af den meget lave efterspørgsel det år, kunne EU-erhvervsgrenen ikke udnytte den efterfølgende dynamiske vækst i EU-forbruget på 11 procentpoint på grund af det betydelige pris- og mængdemæssige pres, som den stigende import fra Kina i 2014 og i undersøgelsesperioden udgjorde.« Som anført i betragtning 93 i forordningen om midlertidig told blev denne stigning næsten udelukkende dækket af dumpingimporten fra Kina.

(153)

Kommissionen konkluderer derfor, at det store tab i 2013 ikke skyldtes den lave importmængde fra Kina, men den særdeles lave efterspørgsel på EU-markedet. EU-erhvervsgrenens tab i 2014 og 2015 skyldes imidlertid den stadigt voksende mængde dumpingimport fra Kina.

(154)

Desuden bemærker Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen var rentabel i 2011 og 2012. I 2011 udviste EU-erhvervsgrenen en fortjenstmargen på 7,9 % på et tidspunkt, hvor importen fra Kina endnu ikke fandt sted i betydelige mængder, jf. betragtning 221 i forordningen om midlertidig told. I 2012 var fortjenstmargenen allerede betydeligt lavere og lå på 1,6 % som følge af den betydelige dumpingimport fra Kina. Der gøres opmærksom på, at der ikke var nogen interesserede parter, som fremsatte bemærkninger til EU-erhvervsgrenens rentabilitet i 2011 og 2012.

5.2.7. Virkning af andre vigtige faktorer

(155)

CISA fremfører, at der er andre vigtige faktorer end dumpingimporten fra Kina, der er årsag til den påståede skade for EU-erhvervsgrenen, og at dette kan bryde årsagssammenhængen mellem den påståede dumpingimport fra Kina og skaden. CISA anmodede Kommissionen om at revidere sin analyse om årsagssammenhæng og tage alle andre faktorer i betragtning.

(156)

I den forbindelse bemærkes det, at de seks andre faktorer, der er opført ovenfor, blev taget op enten i forordningen om midlertidig told eller i denne forordning. Det er derfor klart, at Kommissionen nøje analyserede alle de faktorer, som de interesserede parter pegede på. CISA pegede ikke engang på, hvilke andre vigtige faktorer ud over de seks faktorer, som allerede er nøje analyseret, der burde undersøges. CISA nøjedes med at bemærke, at faktorerne er åbenlyse, men afgav ikke yderligere oplysninger. Kommissionen afviser derfor dette indlæg.

5.3. Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(157)

På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 190–194 i forordningen om midlertidig told.

6. UNIONENS INTERESSER

(158)

CISA fremførte, at EU-producenterne i den betragtede periode tegnede sig for en markedsandel på over 70 % af EU-markedet. Den hævdede, at de er dominerende på EU-markedet, hvorimod de eneste alvorlige kilder til konkurrence er importen fra Kina.

(159)

Kommissionen bemærker, at CISA ikke anerkender det forhold, at EU-producenterne konkurrerer indbyrdes og med importen fra Kina og andre tredjelande med en markedsandel på 12,2 %, jf. tabel 13 i forordningen om midlertidig told. Endvidere er der ingen indikation af, at der er ikke er konkurrence EU-producenterne imellem.

(160)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger fremførte én importør også, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger kunstigt vil begrænse konkurrencen på EU-markedet og vil føre til et oligopolistisk marked i segmentet for »tykke specialplader«, da dette segment allerede er domineret af én eneste aktør.

(161)

Kommissionen bemærker dog, at denne part ikke fremlagde dokumentation til støtte for denne påstand. Tværtimod nævner Eurofer i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger en lang række EU-producenter, der tilbyder forskellige typer »tykke specialplader«.

(162)

Kommissionen erkender, at indførelsen af told kan mindske antallet af konkurrenter inden for visse segmenter af »tykke specialplader« på EU-markedet. En antidumpingundersøgelse definerer imidlertid ikke varemarkeder og geografiske markeder og vurderer ikke markedsstyrken og dens sandsynlige udvikling. Derfor kunne og skulle der ikke i forbindelse med denne undersøgelse drages konklusioner af, om der er en risiko for at skabe eller styrke en dominerende stilling på et af markederne i konkurrenceretlig forstand.

(163)

Kommissionen skal i sin analyse af Unionens interesse tage hensyn til andre EU-politikker som f.eks. konkurrencepolitikken. Det er imidlertid kun, hvis der er konkrete beviser på en dominerende stilling og mulig misbrug heraf, at disse betragtninger kræver yderligere undersøgelser. Denne tærskel er ikke nået i bemærkningerne fra de interesserede parter.

(164)

Kommissionen minder under alle omstændigheder om, at antidumpingtolden opkræves for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, der konstateredes for alle segmenter af tykke plader, og at en dominerende stilling på et marked ikke betyder, at den misbruges. Hvis interesserede parter bemærker en fremtidig adfærd, der kan være i strid med konkurrencereglerne, kan de bruge deres ret til at klage til den kompetente konkurrencemyndighed.

(165)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremførte én importør, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke bør føre til højere priser på EU-markedet.

(166)

Kommissionen minder om, at formålet med antidumpingforanstaltninger er at afhjælpe de handelsforvridende virkninger af skadelig dumping. Nævnte foranstaltningers virkninger på priserne afhænger af forskellige markedsaktørers prisfastsættelse og er som sådan umulige at forudse. Stigende priser kan forekomme, hvis markedskræfterne finder, at sådanne højere priser bør være gældende på et marked med fri konkurrence.

(167)

CISA fremførte også, at EU-brugerne har brug for konkurrencedygtige og stabile forsyningskilder, og at indførelsen af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis vil føre til et stort tab og/eller flytning af job væk fra Den Europæiske Union til aftagerindustrien.

(168)

Der var imidlertid 30 producenter i Unionen i undersøgelsesperioden og import fra en række lande, herunder Rusland og Ukraine, til at sikre en stabil forsyning af tykke plader i Unionen. Der var heller ingen brugere i aftagervirksomheder, som dokumenterede, at de ikke ville være i stand til at skaffe tykke plader som følge af indførelsen af antidumpingforanstaltninger. For så vidt angår risikoen for et stort tab og/eller flytning af job væk fra Unionen, var der kun en aftagervirksomhed, som fremsatte en lignende påstand, nemlig producenten af vindmølletårne. Denne påstand tages op nedenfor.

(169)

Ad hoc-sammenslutningen af brugere i en aftagervirksomhed (vindmølletårne) fremførte, at indførelsen af foranstaltninger over for tykke plader vil føre til en risiko for flytning af produktionen af vindmølletårne til Kina og problemer med forsyningssikkerheden, for så vidt angår vindmølletårne i færdig eller halvfærdig form, i fremtiden. Dette argument blev også fremført af én importør i dennes bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, for så vidt angår vindmølletårne samt andre dele til vindenergianlæg.

(170)

Kommissionen afviser disse påstande, da disse interesserede parter ikke dokumenterede deres påstand med noget bevis eller nogen analyse, f.eks. ved at disse producenter af vindmølletårne gav sig til kende inden for de tidsfrister, der fremgik af indledningsmeddelelsen, udfyldte et spørgeskema, hvori de præciserede, hvilke typer tykke plader der anvendes af denne industri til at bygge vindmølletårne, og fremlagde en analyse af, om disse typer tykke plader er indbyrdes udskiftelige med de typer tykke plader, som anvendes i andre industrier.

(171)

Kommissionen bemærker, at det fremgår af oplysningerne i sagen, at vindmølletårnproducenterne ikke kunne drage nytte af udelukkelsen af »tykke specialplader« fra varedækningen, som beskrevet i betragtning 42 ovenfor. Det var derfor kun en udelukkelse af tykke plader til vindmølletårne af hensyn til Unionens interesser, der ville kunne afhjælpe deres problemer. Producenterne af vindmølletårne har imidlertid ikke hidtil fremlagt nogen konkret og detaljeret analyse, herunder en forklaring på indførelsen af told på deres produktionsomkostninger og deres evne til at overvælte disse omkostninger på deres kunder, som kunne berettige en sådan udelukkelse.

(172)

Kommissionen bemærker endvidere, at producenter af vindmølletårne kan anmode om en interimsundersøgelse af Unionens interesser, for så vidt angår foranstaltninger over for tykke plader, hvis dette er behørigt begrundet. Desuden viste undersøgelsen ingen tegn på, at EU-erhvervsgrenen ville skade brugernes aktiviteter. En sådan adfærd kan ikke forventes under normale markedskræfters spil.

(173)

Én importør anførte, at udelukkelsen af »tykke specialplader« fra varedækningen er i Unionens interesse, da en række nøgleindustrier f.eks. i maskinbygningssektoren og energisektoren i Unionen angiveligt er afhængige af import af »tykke specialplader« fra Kina. Der var imidlertid ingen af brugerne i disse industrier, der stod frem og bekræftede denne påstand.

(174)

Denne importør hævdede endvidere, at »tykke specialplader« af tykkelse over 150 mm kun fremstilles af tre EU-producenter. For så vidt angår højstyrkestålplader, bratkølede og hærdede plader og slidbestandige tykke plader kontrollers produktionen angiveligt kun af fire EU-producenter. På dette grundlag hævder importøren, at EU-aftagerindustrien allerede i dag lider under forsyningsknaphed og dramatisk øgede salgspriser, og at dette kun kan opvejes ved import af »tykke specialplader« fra Kina.

(175)

CISA fremførte endvidere, at brugere af »tykke specialplader« i metalforarbejdningsindustrien — på grund af det meget begrænsede antal europæiske producenter af »tykke specialplader« — ligeledes kunne lide under forsyningsknaphed. Der var imidlertid ingen af brugerne i denne aftagerindustri, som bragte forsyningsknaphed op.

(176)

Kommissionen afviser de påstande, der er omhandlet i betragtning 173-175 ovenfor, da de interesserede parter ikke dokumenterede deres påstande med nogen form for bevis eller analyse. Tværtimod konstateredes der i forbindelse med undersøgelsen et betydeligt fald i priserne på tykke plader i Unionen i den betragtede periode. Undersøgelsen har også vist, at EU-erhvervsgrenen har en betydelig uudnyttet kapacitet som følge af en konstant faldende kapacitetsudnyttelse. Desuden er mængden af eksporterede »tykke specialplader« fra Kina ifølge CISA lille.

(177)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger vendte én importør tilbage til dette spørgsmål i sine bemærkninger og under høringen: Der blev imidlertid ikke fremført nogen væsentlige nye argumenter.

(178)

I mangel af faktuelle beviser for en påstået forsyningsknaphed som følge af indførelsen af antidumpingforanstaltninger kan Kommissionen ikke konkludere, at indførelsen af sådanne foranstaltninger vil føre til forsyningsknaphed på »tykke specialplader«.

6.1. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(179)

Sammenfattende kan det anføres, at ingen af de argumenter, der er fremført af de interesserede parter, viser, at der er tvingende grunde til ikke at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Kina.

(180)

Eventuelle negative virkninger for de ikke forretningsmæssigt forbundne brugere afbødes af det forhold, at der findes alternative forsyningskilder. De positive virkninger af antidumpingforanstaltningerne på EU-markedet, navnlig på EU-erhvervsgrenen, opvejer de potentielle negative virkninger på andre interessegrupper.

(181)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende Unionens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 195-215 i forordningen om midlertidig told.

7. INDFØRELSE AF ANTIDUMPINGTOLD MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT

(182)

Som nævnt i betragtning 4 ovenfor gjorde Kommissionen efter anmodning fra Eurofer importen af tykke plader med oprindelse i Kina til genstand for registrering. Den import, der er foretaget mellem den 11. august 2016 og indførelsen af midlertidige foranstaltninger, nemlig den 7. oktober 2016, blev registreret.

(183)

I henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), kan der pålægges told med tilbagevirkende kraft, hvis »der ud over omfanget af den indførsel, der forårsagede skade i undersøgelsesperioden, har været tale om en yderligere betydelig stigning i indførslen, som på baggrund af tidspunktet for og omfanget heraf samt andre omstændigheder indebærer sandsynlighed for, at virkningerne af den endelige antidumpingtold, der skal pålægges, vil blive alvorligt undergravet«.

7.1. Bemærkninger til den mulige indførelse af antidumpingtold med tilbagevirkende kraft

(184)

CISA hævdede, at eventuelle foranstaltninger med tilbagevirkende kraft ville have en negativ indvirkning på importører, da de unødigt ville få yderligere omkostninger i form af antidumpingtold. Ifølge CISA har importørerne ikke til hensigt at lagre den pågældende vare fra Kina, og den import, der er registreret, var den resterende del af gamle kontrakter, som blev indgået før indledningen af proceduren. CISA hævdede endelig, at en uventet told vil medføre tab for importører og brugere i Unionen.

(185)

CISA hævdede endelig, at registrering af importen og trusler om at indføre foranstaltninger med tilbagevirkende kraft er det samme som at skabe endnu en handelsbeskyttelseshindring, således at EU-importører stopper med at importere fra Kina, selv inden det er blevet bevist, at denne import skader EU-erhvervsgrenen.

7.2. Importstatistikker

(186)

Eurostats importstatistikker i tabel 1 nedenfor viser, at importen af tykke plader fra Kina faldt betydeligt efter undersøgelsesperioden.

Tabel 1

Udviklingen i den gennemsnitlige månedlige importmængde

	Månedligt gennemsnit i UP	Månedligt gennemsnit i marts-september 2016	Månedligt gennemsnit i marts-oktober 2016
Importmængde fra Kina (ton)	113 262	84 669	76 562
Tendens i forhold til UP (%)	Ikke relevant	– 25,2	– 32,4
Kilde: Eurostat

7.3. Konklusion vedrørende tilbagevirkende kraft

(187)

Kommissionen konkluderer, at da der ikke har været tale om en yderligere betydelig stigning i importen, er den retlige forudsætning for opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), ikke opfyldt. Derfor bør tolden ikke opkræves med tilbagevirkende kraft på den registrerede import.

8. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

8.1. Skadestærskel

(188)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen ud fra en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris i undersøgelsesperioden hos de eksporterende producenter i stikprøven i Kina, behørigt justeret for importomkostninger og told, og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som EU-producenterne i stikprøven solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 222 i forordningen om midlertidig told.

(189)

CISA fremsatte en række bemærkninger om metoden til beregning af den ikke-skadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden i den foreliggende sag.

(190)

For det første ville CISA vide, hvorfor Kommissionen anvendte den metode at lægge det tab, der var lidt i undersøgelsesperioden, til EU-erhvervsgrenens salgspriser og derefter lægge målfortjenestmargenen på 7,9 % til i stedet for at lægge målfortjenesten til produktionsomkostningerne.

(191)

Valget mellem de to metoder, som Kommissionen anvender til at fastslå skadestærsklen, foretages fra sag til sag. I mangel af sammenligneligt salg hos EU-erhvervsgrenen fastsættes den ikke-skadevoldende pris ofte ved at lægge målfortjenesten til de samlede omkostninger. I det foreliggende tilfælde forelå det sammenlignelige salg imidlertid.

(192)

Dette skyldes, at samme vare, som blev solgt af EU-erhvervsgrenen, bestod af hundredvis af varetyper, og at EU-producenterne i stikprøven havde et omfattende netværk af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, herunder stålservicecentre, som er omkostningsgivende, og som ikke er opført i de stikprøveudtagne EU-producenters regnskaber på en sådan måde, at de let kunne henføres til de forskellige varekontrolnumre (PCN). Af disse grunde var det umuligt at indsamle oplysninger om omkostninger ved hvert enkelt varekontrolnummer (PCN) ikke kun fra produktionsvirksomhederne, men også fra alle de forretningsmæssigt forbundne virksomheder (især stålservicecentrene) i Unionen for at nå frem til en samlet omkostning pr. varekontrolnummer (PCN).

(193)

Derfor fastslog Kommissionen i stedet de samlede omkostninger ved hvert enkelt varekontrolnummer (PCN) ved til de vejede gennemsnitlige salgspriser at lægge det vejede gennemsnitlige tab hos EU-producenterne i stikprøven. Derefter blev fortjenstmargenen på 7,9 %, som der ikke blev modtaget bemærkninger til efter de foreløbige foranstaltninger, lagt oven i de således fastlagte samlede omkostninger.

(194)

Endelig hævdede CISA endvidere, at den anvendte metode var forkert, og at de to metoder fører til helt forskellige resultater. Den gav et eksempel med hypotetiske produktionsomkostninger og en hypotetisk salgspris, som angiveligt viser, at beregning af målprisen ud fra salgsprisen er forkert.

(195)

Kommissionen bemærker, at eftersom de fleste anvendte oplysninger i eksemplet er hypotetiske og ikke henviser til faktiske data, kan resultatet af et sådan eksempel ikke påvise, at den anvendte metode i dette bestemte tilfælde er forkert. Kommissionen kan derfor ikke betragte dette argument som dokumentation. Hvis det samme niveau af detaljerede oplysninger var tilgængeligt, ville begge metoder føre til lignende resultater.

(196)

CISA fremførte endelig, at hvis hovedparten af de varekontrolnumre (PCN), der eksporteres af de kinesiske eksporterende producenter, sælges af færre end tre EU-producenter i stikprøven, bør man sætte spørgsmålstegn ved repræsentativiteten af salgsdata fra EU-producenterne i stikprøven og derfor konkludere, at beregningen af underbudsmargenen på grundlag heraf er temmelig diskutabel. Hertil kommer, at skade næppe kan dokumenteres, hvis EU-erhvervsgrenen ikke engang fremstiller/sælger de typer, der eksporteres af de kinesiske eksporterende producenter.

(197)

Kommissionen bemærker, at på trods af at der blev udtaget tre EU-producenter til stikprøven, betyder den omstændighed, at størstedelen af de varekontrolnumre (PCN), der blev eksporteret af de kinesiske eksporterende producenter, sælges af færre end tre stikprøveudtagne EU-producenter ikke, at EU-erhvervsgrenen eller endog EU-producenterne i stikprøven slet ikke sælger dem. Det betyder blot, at ikke alle tre stikprøveudtagne EU-producenter sælger alle de varekontrolnumre (PCN), der eksporteres af de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina.

(198)

Kommissionen bemærker også, at det ikke var alle de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina, som eksporterede de samme varekontrolnumre (PCN) til Unionen. Langt størsteparten af de varekontrolnumre (PCN), der eksporteres af de stikprøveudtagne producenter, som eksporterer til Unionen (og som tegner sig for over 90 % af denne eksport i mængde), fremstilles faktisk af en eller flere EU-producenter i stikprøven.

(199)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger vendte CISA tilbage til dette spørgsmål i sine bemærkninger og på høringen:

(200)

CISA udledte, at EU-erhvervsgrenen muligvis ikke havde indberettet korrekte tal og havde nydt godt af fortrinsbehandling i strid med andre parters ret til en objektiv, upartisk og ikke-diskriminerende undersøgelse. Denne påståede fortrinsbehandling af EU-erhvervsgrenen illustreres også af den fleksibilitet, Kommissionen udviste, når EU-erhvervsgrenen undlod at fremsende visse vigtige oplysninger (CISA henviste til niveauet af oplysninger om produktionsomkostninger).

(201)

For så vidt angår påstanden om fortrinsbehandling, afvises påstanden. Det aktuelle spørgsmål vedrører formuleringen i betragtning 191-193 ovenfor. I disse betragtninger anførte Kommissionen begrundelsen for valget mellem de to metoder, som Kommissionen har anvendt til at fastslå skadestærsklen.

(202)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende skadestærsklen, bekræftes konklusionerne i betragtning 217-223 i forordningen om midlertidig told.

8.2. Tilbud om tilsagn

(203)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger afgav én eksporterende producent fra Kina et pristilsagn til Kommissionen. I dette tilbud fastsattes mindsteimportpriser for de typer tykke plader, som solgtes til Unionen af den eksporterende producent fra Kina, og heri blev også tilbudt en metode til indeksering af disse mindsteimportpriser ud fra priserne på de vigtigste råmaterialer.

(204)

Kommissionen afviste pristilsagnet på grund af den store risiko for krydskompensation med priser, eftersom forskellen i mindsteimportpriserne mellem forskellige typer, som kan være svære at skelne fra hinanden, var for stor, og indekseringsmetoden var for kompleks. Dertil kommer, at strukturen i den eksporterende producents eksportsalgskanaler og det parallelle eksportsalg af andre varer ikke muliggjorde en ordentlig overvågning, og dermed var muligheden for krydskompensation via andre varer, som solgtes af den eksporterende producents forretningsmæssigt forbundne virksomheder, for høj.

(205)

Den eksporterende producent blev underrettet om årsagerne til afvisningen af dennes tilbud om tilsagn og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger.

8.3. Endelige foranstaltninger

(206)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare på et niveau svarende til skadestærskelen i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(207)

Ud fra ovenstående fastsættes satserne for den endelige antidumpingtold i tabel 2 nedenfor:

Tabel 2

Dumpingmargen, skadestærskel og toldsats

Virksomhed	Dumpingmargen (%)	Skadestærskel (%)	Told (%)
Nanjing Iron and Steel Co., Ltd.	120,1	73,1	73,1
Minmetals Yingkou Medium Plate Co., Ltd	126,0	65,1	65,1
Wuyang Iron and Steel Co., Ltd and Wuyang New Heavy & Wide Steel Plate Co., Ltd	127,6	73,7	73,7
Andre samarbejdsvillige virksomheder	125,5	70,6	70,6
Alle andre virksomheder	127,6	73,7	73,7
Kilde: Undersøgelse

(208)

De individuelle virksomhedsspecifikke antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, er fastsat på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) derfor udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Den pågældende importerede vare, der fremstilles af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke være omfattet af disse toldsatser, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«.

(209)

Enhver anmodning om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af enhedens navn eller efter etablering af nye produktions- eller salgsenheder) bør rettes til Kommissionen (15) med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, salg på hjemmemarkedet og eksportsalg i forbindelse med — eksempelvis — den pågældende navneændring eller den pågældende ændring vedrørende produktions- eller salgsenhederne. Om fornødent vil forordningen blive ændret i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(210)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør toldsatsen for »alle andre virksomheder« ikke blot anvendes på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Unionen i UP.

8.4. Endelig opkrævning af den midlertidige told

(211)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt.

(212)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved forordning (EU) 2016/1036, artikel 15, stk. 1 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af flade produkter af ulegeret stål eller legeret stål (undtagen rustrift stål, silicium-elektrisk stål, værktøjsstål og hurtigstål), varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, ikke i oprullet stand, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover, eller af tykkelse 4,75 mm eller derover, men ikke over 10 mm, og af bredde 2 050 mm og derover, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7208 51 20, ex 7208 51 91, ex 7208 51 98, ex 7208 52 91, ex 7208 90 20, ex 7208 90 80, 7225 40 40, ex 7225 40 60 og ex 7225 99 00 (Taric-kode: 7208512010, 7208519110, 7208519810, 7208529110, 7208902010, 7208908020, 7225406010, 7225990035 og 7225990040) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af nedenstående virksomheder:

Virksomhed	Told (%)	Taric-tillægskode
Nanjing Iron and Steel Co., Ltd.	73,1	C143
Minmetals Yingkou Medium Plate Co., Ltd	65,1	C144
Wuyang Iron and Steel Co., Ltd and Wuyang New Heavy & Wide Steel Plate Co., Ltd	73,7	C145
Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilaget	70,6
Alle andre virksomheder	73,7	C999

3. De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1777, opkræves endeligt.

Artikel 3

Hvis en ny eksporterende producent i Folkerepublikken Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at:

—	denne ikke har eksporteret den vare, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, til Unionen i undersøgelsesperioden (1. januar 2015 til 31. december 2015)

—	denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Folkerepublikken Kina, som er omfattet af de ved denne forordning indførte foranstaltninger

—	denne faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen efter den undersøgelsesperiode, hvorpå foranstaltningerne bygger, eller denne har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen.

Artikel 1, stk. 2, ændres, efter at alle interesserede parter har fået mulighed for at fremsætte bemærkninger, ved at tilføje den nye eksporterende producent til de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven og derfor er omfattet af den vejede gennemsnitlige toldsats.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1777 af 6. oktober 2016 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse tykke plader af ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 272 af 7.10.2016, s. 5).

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1357 af 9. august 2016 om at gøre importen af visse tykke plader af ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering (EUT L 215 af 10.8.2016, s. 23).

(4) Stål, bortset fra konstruktionsstål, skibsbygningsstål, stål til trykbeholdere, stål til overfladehærdning, bratkøling og temperering, stål til rørledninger og slidbestandigt stål.

(5) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 af 27. januar 2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine, som blev udvidet til at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Marokko, Moldova og Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i de lande, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 og om afslutning af udløbsundersøgelsen vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Sydafrika i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 36 af 9.2.2012, s. 1).

(6) Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 af 24. september 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (EUT L 262 af 6.10.2009, s. 1).

(7) Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (2016/C 459/11) (EUT C 459 af 9.12.2016. s. 17).

(8) Kommissionens afgørelse nr. 283/2000/EKSF af 4. februar 2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål, af bredde 600 mm og derover, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, i oprullet stand, kun varmtvalsede, med oprindelse i Bulgarien, Indien, Iran, Sydafrika, Taiwan og Forbundsrepublikken Jugoslavien, om godtagelse af tilsagn afgivet af visse eksporterende producenter og om afslutning af proceduren vedrørende importen af varer med oprindelse i Iran (EFT L 31 af 5.2.2000, s. 15, betragtning 9-12).

(9) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 af 5. november 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EUT L 298 af 8.11.2013, s. 1), betragtning 16.

(10) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1953 af 29. oktober 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Japan, Republikken Korea, Den Russiske Føderation og Amerikas Forenede Stater (EUT L 284 af 30.10.2015, s. 109).

(11) Rettens dom af 15. oktober 1998, Industrie des poudres sphériques mod Rådet, T-2/95, ECLI:EU:T:1998:242.

(12) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1246 af 28. juli 2016 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af armeringsstænger af stål med høj udmattelsesstyrke med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 204 af 29.7.2016, s. 70).

(13) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/113 af 28. januar 2016 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af armeringsstænger af stål med høj udmattelsesstyrke med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 23 af 29.1.2016, s. 16).

(14) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/181 af 10. februar 2016 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation (EUT L 37 af 12.2.2016, s. 1).

(15) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, 1049 Bruxelles, Belgien.

BILAG

Samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven:

Navn	By	Taric-tillægskode
Angang Steel Company Limited	Anshan, Liaoning	C150
Inner Mongolia Baotou Steel Union Co., Ltd.	Baotou, Indre Mongoliet	C151
Zhangjiagang Shajing Heavy Plate Co., Ltd.	Zhangjiagang, Jiangsu	C146
Jiangsu Tiangong Tools Company Limited	Danyang, Jiangsu	C155
Jiangyin Xingcheng Special Steel Works Co., Ltd.	Jiangyin, Jiangsu	C147
Laiwu Steel Yinshan Section Co., Ltd.	Laiwu, Shandong	C154
Nanyang Hanye Special Steel Co., Ltd.	Xixia, Henan	C152
Qinhuangdao Shouqin Metal Materials Co., Ltd.	Qinhuangdao, Hebei	C153
Shandong Iron & Steel Co., Ltd., Jinan Company	Jinan, Shandong	C149
Wuhan Iron and Steel Co., Ltd.	Wuhan, Hubei	C156
Xinyu Iron & Steel Co., Ltd.	Xinyu, Jiangxi	C148

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/42

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/337

af 27. februar 2017

om ændring af forordning (EF) nr. 1375/2007 om indførsel af restprodukter fra fremstilling af majsstivelse fra USA

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 178, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1375/2007 (2) fastsættes der bestemmelser, der skal sikre, at restprodukter fra fremstilling af majsstivelse importeret fra USA er i overensstemmelse med den fastlagte tolddefinition. Bilag I til samme forordning indeholder et standardoverensstemmelsescertifikat udstedt af vådmølleindustrien i USA.

(2)	Det er nu en anden virksomhed, der bekræfter modtagelsen af producentcertifikaterne og udsteder overensstemmelsescertifikaterne. Virksomhedsnavnet på overensstemmelsescertifikatet skal derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)	Det bør fastsættes, at certifikater, der er udstedt før nærværende forordnings ikrafttrædelsesdato, fortsat kan anvendes.

(4)	Forordning (EF) nr. 1375/2007 bør derfor ændres.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag I til forordning (EF) nr. 1375/2007 erstattes modellen »Certificate of Conformity« med modellen i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1375/2007 før nærværende forordnings ikrafttræden, er fortsat gyldige.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1375/2007 af 23. november 2007 om indførsel af restprodukter fra fremstilling af majsstivelse fra USA (EUT L 307 af 24.11.2007, s. 5).

BILAG

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/45

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/338

af 27. februar 2017

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)	Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	EG	232,7
	MA	95,7
	TR	98,6
	ZZ	142,3
0707 00 05	MA	64,9
	TR	199,6
	ZZ	132,3
0709 91 00	EG	113,1
0709 91 00	ZZ	113,1
0709 93 10	MA	55,2
	TR	163,9
	ZZ	109,6
0805 10 22 , 0805 10 24 , 0805 10 28	EG	46,9
	IL	78,9
	MA	47,0
	TN	49,5
	TR	75,0
	ZZ	59,5
0805 21 10 , 0805 21 90 , 0805 29 00	EG	100,8
	IL	125,6
	MA	103,8
	TR	88,3
	ZZ	104,6
0805 22 00	IL	117,0
	MA	97,2
	ZZ	107,1
0805 50 10	EG	82,4
	TR	74,4
	ZZ	78,4
0808 30 90	CL	125,5
	CN	85,6
	ZA	109,7
	ZZ	106,9

(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/47

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/339

af 14. december 2016

om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter i 2016

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, samarbejde på budgetområdet og forsvarlig økonomisk forvaltning (1), særlig punkt 14, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ifølge artikel 13 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (2) er der fastsat en margen til uforudsete udgifter på op til 0,03 % af Unionens bruttonationalindkomst.

(2)	Kommissionen har i henhold til artikel 6 i nævnte forordning beregnet det absolutte beløb for margenen til uforudsete udgifter i 2016 (3).

(3)

Efter at have undersøgt alle andre finansielle muligheder for at reagere på de uforudsete omstændigheder under lofterne for forpligtelser for 2016 inden for udgiftsområde 3 (Sikkerhed og medborgerskab) i den flerårige finansielle ramme og efter at have mobiliseret det samlede beløb på 1 530 mio. EUR i fleksibilitetsinstrumentet, der er til rådighed i 2016, forekommer det nødvendigt at mobilisere margenen til uforudsete udgifter for at imødekomme behovene fra migrations-, flygtninge- og sikkerhedskrisen ved at øge forpligtelsesbevillingerne i Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 ud over loftet for forpligtelser for udgiftsområde 3.

(4)	I betragtning af denne meget specielle situation er betingelsen vedrørende en sidste udvej i artikel 13, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 opfyldt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

For Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 tages margenen til uforudsete udgifter i anvendelse for at afsætte 240,1 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger ud over loftet for forpligtelser under udgiftsområde 3 i den flerårige finansielle ramme.

Artikel 2

Det i artikel 1 nævnte beløb på 240,1 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger udlignes i fuldt omfang med margenen under loftet for forpligtelser under udgiftsområde 5 (Administration) i den flerårige finansielle ramme for regnskabsåret 2016.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. december 2016.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

I. KORČOK

Formand

(1) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(2) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(3) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 22. maj 2015 om teknisk justering af den finansielle ramme for 2016 på grundlag af udviklingen i BNI (COM(2015) 320 final).

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/49

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/340

af 14. december 2016

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Tyskland

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (1), særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (2), særlig punkt 11,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (»fonden«) har til formål at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og fleksibelt i nødsituationer for at udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af naturkatastrofer.

(2)	Fonden må ikke overstige et årligt beløb på 500 000 000 EUR (i 2011-priser), jf. artikel 10 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3).

(3)	Den 19. august 2016 indgav Tyskland en anmodning om støtte fra fonden efter en række meget kraftige, kortvarige oversvømmelser, der ramte regionen Niederbayern i maj og juni 2016.

(4)	Anvendelsen til fordel for Tyskland opfylder betingelserne for et finansielt bidrag fra fonden, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.

(5)	Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Tyskland.

(6)	Med henblik på at minimere den tid, det tager at aktivere fonden, bør denne afgørelse anvendes fra dagen for vedtagelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2016 stiller Den Europæiske Unions Solidaritetsfond et beløb på 31 475 125 EUR til rådighed for Tyskland i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 14. december 2016.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. december 2016.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

I. KORČOK

Formand

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

(2) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(3) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/51

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/341

af 14. december 2016

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Spanien — EGF/2016/004 ES/Comunidad Valenciana automotive

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (1), særlig artikel 15, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, som følge af en fortsættelse af den internationale finansielle og økonomiske krise, eller som følge af nye internationale finansielle og økonomiske kriser, og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)	EGF må ikke overstige et årligt beløb på 150 mio. EUR (i 2011-priser), jf. artikel 12 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3).

(3)

Den 21. juni 2016 indgav de spanske myndigheder en ansøgning om anvendelse af EGF i forbindelse med afskedigelser i 29 virksomheder i bilindustrien i Spanien. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1309/2013. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af størrelsen på et økonomisk støttebeløb fra EGF, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1309/2013.

(4)	I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1309/2013 vil ansøgningen fra Spanien kunne godkendes, da afskedigelserne har en alvorlig indvirkning på beskæftigelsen og den lokale, regionale eller nationale økonomi.

(5)	Som følge af Spaniens ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 856 800 EUR.

(6)	For at minimere den tid, som det tager at mobilisere EGF-midlerne, bør denne afgørelse anvendes fra vedtagelsesdatoen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 856 800 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 14. december 2016.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. december 2016.

Europa-Parlamentets vegne

I. KORČOK

Formand

På Rådets vegne

M. SCHULZ

Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

(2) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(3) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/53

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/342

af 14. december 2016

om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af den aktuelle migrations-, flygtninge- og sikkerhedskrise

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Fleksibilitetsinstrumentet skal gøre det muligt at finansiere klart identificerede udgifter, der ikke kunne finansieres inden for rammerne af lofterne for et eller flere udgiftsområder.

(2)	Loftet over det årlige beløb, der er til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet, er 471 mio. EUR (i 2011-priser) som fastsat i artikel 11 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (2).

(3)	Som følge af de presserende behov er det nødvendigt at tilvejebringe betydelige supplerende beløb for at finansiere foranstaltninger til afhjælpning af migrations-, flygtninge- og sikkerhedskrisen.

(4)

Efter en undersøgelse af alle muligheder for omfordeling af bevillingerne under loftet for udgiftsområde 3 (Sikkerhed og medborgerskab) har det vist sig nødvendigt at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at supplere den finansiering, der er til rådighed i Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2017, ud over loftet for udgiftsområde 3 med et beløb på 530,0 mio. EUR til at finansiere foranstaltninger på migrations-, flygtninge- og sikkerhedsområdet.

(5)	På grundlag af den forventede betalingsprofil bør betalingsbevillingerne svarende til anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet fordeles over flere regnskabsår, og de anslås til 238,3 mio. EUR i 2017, 91,0 mio. EUR i 2018, 141,9 mio. EUR i 2019 og 58,8 mio. EUR i 2020.

(6)	For at undgå forsinkelser i frigørelsen af disse midler fra fleksibilitetsinstrumentet bør denne afgørelse finde anvendelse fra begyndelsen af regnskabsåret 2017 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Fleksibilitetsinstrumentet anvendes til at tilvejebringe et beløb på 530,0 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab).

Beløbet skal anvendes til at finansiere foranstaltninger til håndtering af den aktuelle migrations-, flygtninge- og sikkerhedskrise.

2. På grundlag af den forventede betalingsprofil vil betalingsbevillingerne svarende til anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet være som følger:

a)	238,3 mio. EUR i 2017

b)	91,0 mio. EUR i 2018

c)	141,9 mio. EUR i 2019

d)	58,8 mio. EUR i 2020.

De specifikke beløb for hvert regnskabsår godkendes i overensstemmelse med den årlige budgetprocedure.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2017.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. december 2016.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

I. KORČOK

Formand

(1) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(2) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/55

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/343

af 14. december 2016

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til tilvejebringelse af bevillinger i Unionens almindelige budget for 2017 til udbetaling af forskud

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (1), særlig artikel 4a, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (»fonden«) har til formål at sætte Unionen i stand til at reagere hurtigt, effektivt og fleksibelt i nødsituationer for at udvise solidaritet med befolkningen i katastroferamte regioner.

(2)	Fonden må ikke overstige et maksimumbeløb på 500 000 000 EUR (i 2011-priser), jf. artikel 10 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3).

(3)	I artikel 4a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2012/2002 fastsættes det, at når det er nødvendigt for at sikre rettidigt disponible budgetmidler, kan fonden anvendes for et beløb på højst 50 000 000 EUR til udbetaling af forskud, og at de tilsvarende bevillinger optages i Unionens almindelige budget.

(4)	For at sikre, at der er tilstrækkelige budgetmidler til rådighed i rette tid på Unionens almindelige budget for 2017, bør der frigøres et beløb på 50 000 000 EUR fra fonden til udbetaling af forskud.

(5)	For at undgå forsinkelser i frigørelsen af disse midler i fonden bør denne afgørelse finde anvendelse fra 1. januar 2017 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 frigøres fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond et beløb på 50 000 000 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger til udbetaling af forskud.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2017.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. december 2016.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

I. KORČOK

Formand

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

(2) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(3) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/57

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/344

af 14. december 2016

om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter i 2017

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ifølge artikel 13 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (2) er der fastsat en margen til uforudsete udgifter på op til 0,03 % af Unionens bruttonationalindkomst.

(2)	Kommissionen har i henhold til artikel 6 i forordningen beregnet det absolutte beløb for margenen til uforudsete udgifter i 2017 (3).

(3)

Efter at have undersøgt alle andre finansielle muligheder for at reagere på de uforudsete omstændigheder under lofterne for forpligtelser for 2017 inden for udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab) og udgiftsområde 4 (Et globalt Europa) i den flerårige finansielle ramme og i betragtning af anvendelsen af det samlede beløb på 530 mio. EUR i fleksibilitetsinstrumentet, der er til rådighed i 2017, forekommer det nødvendigt at tage margenen til uforudsete udgifter i anvendelse for at imødekomme behovene som følge af migrations-, flygtninge- og sikkerhedskrisen ved at øge forpligtelsesbevillingerne i Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2017 ud over lofterne for forpligtelser for udgiftsområde 3 og 4 i den flerårige finansielle ramme.

(4)	I betragtning af denne meget specielle situation er betingelsen vedrørende en sidste udvej i artikel 13, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 opfyldt.

(5)	For at minimere den tid, der er nødvendig for at tage margenen til uforudsete udgifter i anvendelse, bør denne afgørelse anvendes fra starten af regnskabsåret 2017 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

For Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 skal margenen til uforudsete udgifter tages i anvendelse for at afsætte 1 176 030 960 EUR i forpligtelsesbevillinger ud over loftet for forpligtelser for udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab) og 730 120 000 EUR i forpligtelsesbevillinger ud over loftet for forpligtelser for udgiftsområde 4 (Et globalt Europa) i den flerårige finansielle ramme.

Artikel 2

Det samlede beløb på 1 906 150 960 EUR i forpligtelsesbevillinger som følge af artikel 1 skal udlignes i forhold til margenerne under lofterne for forpligtelser for årene 2017 til 2019 for følgende udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme:

2017:

i)	Udgiftsområde 2 (Bæredygtig vækst — Naturressourcer): 575 000 000 EUR

ii)	Udgiftsområde 5 (Administration): 507 268 804 EUR

b)	2018: Udgiftsområde 5 (Administration): 570 000 000 EUR

c)	2019: Udgiftsområde 5 (Administration): 253 882 156 EUR.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2017.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. december 2016.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

I. KORČOK

Formand

(1) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(2) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(3) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 30. juni 2016 om teknisk justering af den finansielle ramme for 2017 på grundlag af udviklingen i BNI (COM(2016) 311).

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/59

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/345

af 27. februar 2017

om ændring af afgørelse (FUSP) 2016/849 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 27. maj 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/849 (1) om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea (»DPRK«) til gennemførelse af bl.a. FN's Sikkerhedsråds resolution (»UNSCR«) 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013) og 2270 (2016).

(2)

Den 30. november 2016 vedtog FN's Sikkerhedsråd UNSCR 2321 (2016), der udtrykker den dybeste bekymring over den atomprøvesprængning, som DPRK foretog den 9. september 2016 i strid med de relevante UNSCR, fordømmer DPRK's igangværende nukleare aktiviteter og aktiviteter vedrørende ballistiske missiler, som udgør en alvorlig krænkelse af de relevante UNSCR, og fastslår, at der fortsat findes en alvorlig trussel mod den internationale fred og sikkerhed i og uden for regionen.

(3)

I UNSCR 2321 (2016) udtrykker FN's Sikkerhedsråd bekymring for, at personlig og indtjekket bagage tilhørende personer, der rejser ind i eller ud af DPRK, kan anvendes til transport af produkter, hvis levering, salg eller overførsel er forbudt ifølge UNSCR 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) eller 2321 (2016), og præciserer, at en sådan bagage udgør »fragt« med henblik på gennemførelse af punkt 18 i UNSCR 2270 (2016), og således henviser til forpligtelsen til at inspicere fragten.

(4)	I UNSCR 2321 (2016) opfordrer FN's Sikkerhedsråd medlemsstaterne til at nedbringe antallet af ansatte ved DPRK's diplomatiske og konsulære repræsentationer.

(5)

I UNSCR 2321 (2016) udtrykker FN's Sikkerhedsråd bekymring for, at forbudte produkter kan blive transporteret til og fra DPRK ad jernbane og vej, og understreger, at forpligtelsen i punkt 18 i UNSCR 2270 (2016) til at inspicere fragt på eller i transit gennem medlemsstaternes områder omfatter fragt, der transporteres ad jernbane og vej.

(6)

Det konstateres i UNSCR 2321 (2016), at begrebet »transit« med henblik på gennemførelse af resolutionen selv og UNSCR 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013) og 2270 (2016) omfatter, men ikke er begrænset til, personers rejse gennem en stats internationale lufthavnsterminaler på vej til en destination i en anden stat, uanset om sådanne personer passerer gennem told eller paskontrol i lufthavnen.

(7)

UNSCR 2321 (2016) fastsætter en maksimal aggregeret værdi for kul, som det er tilladt at importere fra DPRK, og opretter en mekanisme til tilsyn og kontrol hermed. Som led i denne mekanisme opfordres medlemsstater, der importerer kul fra DPRK, til med jævne mellemrum at konsultere FN's websted for at sikre, at den samlede aggregerede værdi for import af kul ikke er nået.

(8)	UNSCR 2321 (2016) erindrer om, at DPRK's diplomatiske repræsentanter ikke må udøve noget liberalt erhverv eller anden erhvervsvirksomhed til egen fordel i modtagerstaten.

(9)

I UNSCR 2321 (2016) udtrykker FN's Sikkerhedsråd bekymring over, at nordkoreanske statsborgere sendes ud for at arbejde i andre stater med henblik på at tjene hård valuta, som DPRK anvender til sine nukleare og ballistiske missilprogrammer, og opfordrer staterne til at udvise årvågenhed med hensyn til denne praksis.

(10)	I UNSCR 2321 (2016) gentager FN's Sikkerhedsråd sin bekymring for, at store kontantbeløb kan anvendes til at omgå foranstaltninger, som Sikkerhedsrådet har pålagt, og opfordrer medlemsstaterne til at være opmærksomme på denne risiko.

(11)	UNSCR 2321 (2016) giver udtryk for FN's Sikkerhedsråds engagement i en fredelig, diplomatisk og politisk løsning på situationen og bekræfter dets støtte til sekspartsforhandlingerne og opfordrer til, at de genoptages.

(12)

UNSCR 2321 (2016) bekræfter, at DPRK's aktioner skal evalueres løbende, og at FN's Sikkerhedsråd er indstillet på om nødvendigt at skærpe, ændre, suspendere eller ophæve foranstaltningerne i lyset af DPRK's efterlevelse og er fast besluttet på at iværksætte yderligere væsentlige foranstaltninger i tilfælde af en yderligere atomprøvesprængning eller opsendelse fra DPRK's side.

(13)	Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at gennemføre visse foranstaltninger, der er fastsat i denne afgørelse.

(14)	Medlemsstaterne bør dele relevante oplysninger med de øvrige medlemsstater for at understøtte en effektiv gennemførelse af denne afgørelses bestemmelser i Unionen som helhed.

(15)	Afgørelse (FUSP) 2016/849 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse (FUSP) 2016/849 foretages følgende ændringer:

I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende litraer:

»h)	visse andre typer produkter, materiel, udstyr, varer og teknologi, der er opført på den liste, som er nævnt i punkt 4 i UNSCR 2321 (2016)

i)	ethvert andet produkt, der er opført på den liste over konventionelle våben med dobbelt anvendelse, som sanktionskomitéen har vedtaget i henhold til punkt 7 i UNSCR 2321 (2016).«

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»1. Indkøb fra DPRK af guld, titanmalm, vanadiummalm, sjældne jordmineraler, kobber, nikkel, sølv og zink foretaget af medlemsstaternes statsborgere eller ved anvendelse af skibe eller luftfartøjer, der fører medlemsstaternes flag, er forbudt, uanset om produktet har oprindelse i DPRK eller ej.«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6a

1. Indkøb af statuer fra DPRK foretaget af medlemsstaternes statsborgere eller ved anvendelse af skibe eller luftfartøjer, der fører medlemsstaternes flag, er forbudt, uanset om produkterne har oprindelse i DPRK eller ej.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis sanktionskomitéen i det enkelte tilfælde har givet godkendelse på forhånd.

3. Unionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastlægge, hvilke produkter der skal være omfattet af denne artikel.«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6b

1. Direkte eller indirekte levering, salg eller overførsel af helikoptere og skibe til DPRK fra statsborgere i medlemsstaterne eller ved anvendelse af skibe eller luftfartøjer, der fører medlemsstaternes flag, er forbudt, uanset om produkterne har oprindelse i medlemsstaternes områder eller ej.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis sanktionskomitéen i det enkelte tilfælde har givet godkendelse på forhånd.

3. Unionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastlægge, hvilke produkter der skal være omfattet af denne artikel.«

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

1. Indkøb fra DPRK af kul, jern og jernmalm foretaget af medlemsstaternes statsborgere eller ved anvendelse af skibe eller luftfartøjer, der fører medlemsstaternes flag, er forbudt, uanset om produktet har oprindelse i DPRK eller ej. Unionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastlægge, hvilke produkter der skal være omfattet af dette stykke.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på kul, som den indkøbende medlemsstat på grundlag af troværdige oplysninger har bekræftet har oprindelse uden for DPRK og udelukkende er blevet transporteret gennem DPRK med henblik på eksport fra havnen i Rajin (Rason), forudsat at den pågældende medlemsstat på forhånd underretter sanktionskomitéen, og at sådanne transaktioner ikke er forbundet med at generere indtægter til DPRK's nukleare eller ballistiske missilprogrammer eller andre aktiviteter, der er forbudt ifølge UNSCR 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) og 2321 (2016) eller ifølge denne afgørelse.

3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på den samlede eksport til alle FN's medlemsstater af kul med oprindelse i DPRK, som aggregeret ikke overstiger 53 495 894 USD eller 1 000 866 ton, alt efter hvad der er lavest, mellem datoen for vedtagelse af UNSCR 2321 (2016), og den 31. december 2016, og på den samlede eksport til alle FN's medlemsstater af kul med oprindelse i DPRK, som aggregeret ikke overstiger 400 870 018 USD eller 7 500 000 ton pr. år, alt efter hvad der er lavest, fra den 1. januar 2017, forudsat at indkøbene:

ikke involverer personer eller enheder, der har tilknytning til DPRK's nukleare eller ballistiske missilprogrammer eller andre aktiviteter, der er forbudt ifølge UNSCR 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) og 2321 (2016), herunder udpegede personer eller enheder, personer eller enheder, der handler på deres vegne eller efter deres anvisninger, enheder, der ejes eller kontrolleres direkte eller indirekte af dem, eller personer eller enheder, der medvirker til omgåelse af sanktioner, og

udelukkende er til livsnødvendige formål for nordkoreanske statsborgere og ikke er forbundet med at generere indtægter til DPRK's nukleare eller ballistiske missilprogrammer eller andre aktiviteter, der er forbudt ifølge UNSCR 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) og 2321 (2016).

4. En medlemsstat, der foretager indkøb af kul direkte fra DPRK, underretter sanktionskomitéen om den aggregerede mængde af et sådant indkøb for hver måned senest 30 dage efter den pågældende måneds afslutning på formularen i bilag V til UNSCR 2321 (2016). Medlemsstaten underretter også de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de oplysninger, som er meddelt sanktionskomitéen i denne henseende.

5. Stk. 1 finder ikke anvendelse på transaktioner med jern og jernmalm, der udelukkende er bestemt til livsnødvendige formål og ikke er forbundet med at generere indtægter til DPRK's nukleare eller ballistiske missilprogrammer eller andre aktiviteter, der er forbudt ifølge UNSCR 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) eller 2321 (2016).«

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

1. Ydelse af offentlig eller privat finansiel støtte til handel med DPRK, herunder eksportkreditter, garantier eller forsikring, til statsborgere i DPRK eller til enheder, som er involveret i sådan handel, er forbudt.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis sanktionskomitéen i det enkelte tilfælde på forhånd har godkendt ydelse af finansiel støtte.«

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

1. Det er forbudt på medlemsstaternes områder at åbne filialer, datterselskaber eller repræsentationskontorer for nordkoreanske banker, herunder DPRK's centralbank, dens filialer og datterselskaber, og for andre finansielle enheder som omhandlet i artikel 13, nr. 2).

2. Eksisterende filialer, datterselskaber og repræsentationskontorer tilhørende de enheder, der er omhandlet i stk. 1, på medlemsstaternes områder skal lukkes senest 90 dage efter vedtagelsen af UNSCR 2270 (2016).

3. Medmindre det på forhånd er blevet godkendt af sanktionskomitéen, er det forbudt for nordkoreanske banker, herunder DPRK's centralbank, dens filialer og datterselskaber, og for andre finansielle enheder omhandlet i artikel 13, nr. 2), at:

a)	oprette nye joint ventures med banker under medlemsstaternes jurisdiktion

b)	have ejerskabsinteresser i banker under medlemsstaternes jurisdiktion eller

c)	oprette eller opretholde korrespondentbankforbindelser med banker under medlemsstaternes jurisdiktion.

4. Eksisterende joint ventures, ejerskabsinteresser og korrespondentbankforbindelser med nordkoreanske banker skal bringes til ophør senest 90 dage efter vedtagelsen af UNSCR 2270 (2016).

5. Det er forbudt for finansielle institutioner på medlemsstaternes områder eller under deres jurisdiktion at åbne repræsentationskontorer, datterselskaber, filialer eller bankkonti i DPRK.

6. Eksisterende repræsentationskontorer, datterselskaber eller bankkonti i DPRK skal lukkes senest 90 dage efter vedtagelsen af UNSCR 2321 (2016).

7. Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sanktionskomitéen i det enkelte tilfælde fastslår, at sådanne kontorer, datterselskaber eller bankkonti er nødvendige for leveringen af humanitær bistand, diplomatiske missioners aktiviteter i DPRK i henhold til Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser, aktiviteter udført af FN eller FN's særorganisationer eller tilknyttede organisationer eller andre formål i overensstemmelse med UNSCR 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) eller 2321(2016).«

Artikel 16, stk. 6, affattes således:

»6. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at beslaglægge og bortskaffe, såsom ved destruktion, uanvendelig- eller ubrugeliggørelse, oplagring eller overførsel til en anden stat end oprindelses- eller bestemmelsesstaterne til bortskaffelse, produkter, hvis levering, salg, overførsel eller eksport er forbudt ifølge UNSCR 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) eller 2321 (2016), og som er identificeret ved inspektioner i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til de gældende rådsresolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, herunder UNSCR 1540 (2004).«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 18a

1. En medlemsstat, som er flagstat for et skib, der er udpeget af sanktionskomitéen, sletter skibet i skibsregistret, hvis komitéen har truffet nærmere bestemmelse herom.

2. En medlemsstat, som er flagstat for et skib, der er udpeget af sanktionskomitéen, sender i samråd med havnestaten skibet til en havn, som komitéen har anvist, hvis komitéen har truffet nærmere bestemmelse herom.

3. Medlemsstaterne forbyder et fartøj indsejling i deres havne, hvis sanktionskomitéen har truffet nærmere bestemmelse herom i udpegelsen, undtagen i tilfælde af en nødsituation, eller hvis skibet vender tilbage til oprindelseshavnen.

4. Medlemsstaterne lader et skib omfatte af foranstaltninger vedrørende indefrysning af aktiver, hvis sanktionskomitéen har truffet nærmere bestemmelse herom i udpegelsen.

5. Bilag IV indeholder en liste over de i denne artikels stk. 1-4 omhandlede skibe, der er udpeget af sanktionskomitéen i overensstemmelse med punkt 12 i UNSCR 2321 (2016).«

10)

I artikel 20 foretages følgende ændringer:

a)	Stk. 2 affattes således: »2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis sanktionskomitéen giver godkendelse på forhånd i det enkelte tilfælde.«

b)	Stk. 3 udgår.

11)	Følgende artikel indsættes: »Artikel 20a Indkøb af skibs- eller luftfartøjstjenester fra DPRK er forbudt.«

12)	Artikel 21 affattes således: »Artikel 21 Medlemsstaterne sletter ethvert skib, der ejes, kontrolleres eller drives af DPRK, fra deres registre, og de registrerer ikke noget sådant skib, som er blevet slettet af en anden stat i henhold til punkt 24 i UNSCR 2321 (2016).«

13)

Artikel 22 affattes således:

»Artikel 22

1. Det er forbudt at registrere skibe i DPRK, at indhente tilladelse for et skib til at sejle under nordkoreansk flag, at eje, lease, drive det eller levere nogen skibsklassificering eller -certificering eller tilhørende tjenester eller at forsikre skibe, der sejler under nordkoreansk flag.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis sanktionskomitéen i det enkelte tilfælde har givet godkendelse på forhånd.

3. Levering af forsikrings- eller genforsikringstjenester til skibe, der ejes, kontrolleres eller drives, herunder ved hjælp af ulovlige midler, af DPRK, er forbudt for medlemsstaternes statsborgere eller fra medlemsstaternes områder.

4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis sanktionskomitéen i det enkelte tilfælde fastslår, at skibet er involveret i aktiviteter udelukkende til livsnødvendige formål, som ikke vil blive brugt af nordkoreanske personer eller enheder til at generere indtægter, eller udelukkende til humanitære formål.«

14)

I artikel 23 tilføjes følgende stykke:

»12. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at begrænse indrejse i eller transit gennem deres områder for medlemmer af DPRK's regering, den nævnte regerings tjenestemænd og medlemmer af DPRK's væbnede styrker, hvis sådanne medlemmer eller tjenestemænd har tilknytning til DPRK's nukleare eller ballistiske missilprogrammer eller andre aktiviteter, der er forbudt ifølge UNSCR 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) og 2321 (2016).«

15)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 24a

1. Hvis en medlemsstat fastslår, at en person arbejder på vegne af eller efter anvisning fra en nordkoreansk bank eller finansiel institution, udviser medlemsstaten personen fra sit område med henblik på tilbagesendelse til det land, hvor vedkommende er statsborger, i overensstemmelse med gældende ret.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis personens tilstedeværelse er nødvendig for gennemførelsen af en retslig procedure eller udelukkende til lægelige, sikkerhedsmæssige eller andre humanitære formål, eller sanktionskomitéen i det enkelte tilfælde har fastslået, at udvisningen af personen ville være i strid med målene i UNSCR 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) og 2321 (2016).«

16)

Artikel 30 affattes således:

»Artikel 30

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at udvise årvågenhed og forhindre specialiseret undervisning eller uddannelse af nordkoreanske statsborgere på deres område eller foretaget af deres statsborgere inden for fagområder, der ville bidrage til DPRK's spredningsfølsomme nukleare aktiviteter og udvikling af fremføringsmidler til atomvåben, herunder undervisning eller uddannelse i avanceret fysik, avanceret computersimulering og lignende computervidenskab, geospatial navigation, nuklear teknik, rumfartsteknik, luftfartsteknik og beslægtede discipliner, avanceret materialevidenskab, avanceret kemoteknik, avanceret maskinteknik, avanceret elektroteknik og avanceret produktionsteknik.

2. Medlemsstaterne suspenderer videnskabeligt og teknisk samarbejde, der involverer personer eller grupper, som officielt er sponsoreret af eller repræsenterer DPRK, bortset fra lægevidenskabelig udveksling, medmindre:

sanktionskomitéen i tilfælde af videnskabeligt eller teknisk samarbejde inden for nuklear forskning og teknologi, rumfarts- og luftfartsteknik og -teknologi eller avancerede industriproduktionsteknikker og -metoder i det enkelte tilfælde har fastslået, at en bestemt aktivitet ikke vil bidrage til DPRK's spredningsfølsomme nukleare aktiviteter eller ballistiske missilrelaterede programmer, eller

den medlemsstat, der deltager i videnskabeligt eller teknisk samarbejde, i tilfælde af alt andet videnskabeligt eller teknisk samarbejde fastslår, at den konkrete aktivitet ikke vil bidrage til DPRK's spredningsfølsomme nukleare aktiviteter eller ballistiske missilrelaterede programmer, og på forhånd underretter sanktionskomitéen om en sådan konstatering.«

17)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 31a

Det er forbudt for DPRK's diplomatiske og konsulære repræsentationer og deres medlemmer fra DPRK at eje eller kontrollere bankkonti i Unionen, bortset fra én konto i den eller de medlemsstater, som er vært for repræsentationen, eller hvortil dens medlemmer er akkrediteret.«

18)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 31b

1. Det er forbudt for at udleje fast ejendom til eller på anden måde stille fast ejendom til rådighed for DPRK eller at lade DPRK anvende eller have nytte af fast ejendom til andre formål end diplomatiske eller konsulære aktiviteter.

2. Det er desuden forbudt at leje fast ejendom af DPRK, som er beliggende uden for DPRK.«

19)	Artikel 33, stk. 1, affattes således: »1. Rådet gennemfører ændringer til bilag I og IV på grundlag af Sikkerhedsrådets eller sanktionskomitéens konstateringer.«

20)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 36a

Uanset de foranstaltninger, der er indført ved UNSCR 1718 (2006), 1874 (2009), 2087 (2013), 2094 (2013), 2270 (2016) og 2321(2016), og forudsat at sanktionskomitéen har bestemt, at en undtagelse er nødvendig for at lette internationale og ikkestatslige organisationers bistands- og nødhjælpsarbejde i DPRK af hensyn til DPRK's civilbefolkning, giver en medlemsstats kompetente myndighed den fornødne tilladelse.«

21)	Bilag IV som angivet i bilaget til denne afgørelse tilføjes.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2017.

På Rådets vegne

K. MIZZI

Formand

(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2016/849 af 27. maj 2016 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om ophævelse af afgørelse 2013/183/FUSP (EUT L 141 af 28.5.2016, s. 79).

BILAG

»BILAG IV

Liste over skibe omhandlet i artikel 18a«.

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/66

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/346

af 27. februar 2017

om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 25. juli 2012 vedtog Rådet afgørelse 2012/440/FUSP (1) om udnævnelse af Stavros LAMBRINIDIS som Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder. EUSR's mandat udløber den 28. februar 2017.

(2)	Den 20. juli 2015 vedtog Rådet EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati for perioden 2015-2019.

(3)	EUSR's mandat bør forlænges med endnu en periode på 24 måneder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions særlige repræsentant

Mandatet for Stavros LAMBRINIDIS som EUSR for menneskerettigheder forlænges indtil den 28. februar 2019. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat afsluttes tidligere på grundlag af en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).

Artikel 2

Politikmål

EUSR's mandat bygger på Unionens politikmål for menneskerettigheder som fastlagt i traktaten om Den Europæiske Union, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati og EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati med henblik på:

at øge Unionens effektivitet, tilstedeværelse og synlighed i forbindelse med beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i verden, navnlig gennem en uddybning af Unionens samarbejde og politiske dialog med tredjelande, relevante partnere, erhvervslivet, civilsamfundet samt internationale og regionale organisationer og gennem en indsats i relevante internationale fora

b)	at øge Unionens bidrag til styrkelse af demokrati og institutionsopbygning, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i hele verden

c)	at forbedre sammenhængen i Unionens indsats på menneskerettighedsområdet og integreringen af menneskerettigheder i alle områder af Unionens optræden udadtil.

Artikel 3

Mandat

For at nå politikmålene har EUSR mandat til

a)	at bidrage til gennemførelsen af Unionens menneskerettighedspolitik, navnlig EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati og EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, herunder ved udarbejdelse af henstillinger i den henseende

b)	at medvirke til gennemførelsen af Unionens retningslinjer, værktøjer og handlingsplaner vedrørende menneskerettigheder og humanitær folkeret

c)	at styrke dialogen med regeringerne i tredjelande og internationale og regionale menneskerettighedsorganisationer samt med civilsamfundsorganisationer og andre relevante aktører med henblik på at sikre effektiviteten og synligheden af Unionens menneskerettighedspolitik

d)	at bidrage til bedre sammenhæng og konsekvens i Unionens politikker og aktioner inden for området beskyttelse og fremme af menneskerettigheder, navnlig gennem input til udformningen af de relevante af Unionens politikker.

Artikel 4

Gennemførelse af mandatet

1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til HR.

2. PSC opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt til Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer inden for rammerne af mandatet med forbehold af HR's beføjelser.

3. EUSR arbejder i tæt samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dens relevante tjenestegrene med henblik på at sikre sammenhæng og konsekvens i deres respektive arbejde på menneskerettighedsområdet.

Artikel 5

Finansiering

1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. marts 2017 til den 28. februar 2018 udgør 860 000 EUR.

2. Det finansielle referencegrundlag for den efterfølgende periode for EUSR fastsættes af Rådet.

3. Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.

4. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.

Artikel 6

Sammensætning af medarbejderstaben

1. EUSR er inden for rammerne af EUSR's mandat og de finansielle midler, der stilles til rådighed i den forbindelse, ansvarlig for at sammensætte en medarbejderstab. Staben skal omfatte medarbejdere med den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR underretter straks Rådet og Kommissionen om medarbejderstabens sammensætning.

2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere ved EUSR. Lønnen til sådant udstationeret personale afholdes af henholdsvis den udsendende medlemsstat, den udsendende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres ved EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.

3. Alt udstationeret personale forbliver under henholdsvis den udsendende medlemsstats, den udsendende EU-institutions eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.

4. EUSR's personale placeres samme sted som de relevante tjenestegrene i EU-Udenrigstjenesten eller EU-delegationerne med henblik på at sikre sammenhæng og konsekvens i deres respektive aktiviteter.

Artikel 7

Sikkerheden i forbindelse med EU's klassificerede informationer

EUSR og medarbejderne i EUSR's stab overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (2).

Artikel 8

Adgang til oplysninger og logistisk støtte

1. Medlemsstaterne, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.

2. Alt efter tilfældet yder Unionens delegationer og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer logistisk støtte til EUSR.

Artikel 9

Sikkerhed

EUSR skal i overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, i overensstemmelse med EUSR's mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i ansvarsområdet træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med henblik på sikkerheden for alt personale, der står under EUSR's direkte myndighed, navnlig ved at:

udarbejde en specifik sikkerhedsplan på grundlag af rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, der omfatter specifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet samt styring af sikkerhedshændelser og inkluderer en beredskabsplan og en evakueringsplan for missionen

b)	sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet

c)	sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, der er opstillet for dette område af EU-Udenrigstjenesten

sikre, at alle vedtagne henstillinger, der udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og aflægge skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i fremskridtsrapporterne og rapporten om gennemførelse af mandatet til Rådet, HR og Kommissionen.

Artikel 10

Rapportering

EUSR aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til HR og PSC. EUSR aflægger også efter behov rapport til Rådets arbejdsgrupper, navnlig arbejdsgruppen vedrørende menneskerettigheder. Der udsendes regelmæssigt rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender. I overensstemmelse med traktatens artikel 36 kan EUSR inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet.

Artikel 11

Koordination

1. EUSR bidrager til, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv og medvirker til at sikre, at alle Unionens instrumenter og medlemsstaternes aktioner sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål. EUSR's aktiviteter koordineres med medlemsstaternes og Kommissionens aktiviteter samt i fornødent omfang andre EUSR. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Unionens delegationer.

2. På stedet holdes der tæt kontakt til de relevante chefer for medlemsstaternes missioner, cheferne for Unionens delegationer og chefer eller øverstbefalende for missioner og operationer inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik samt i fornødent omfang andre EUSR. De bestræber sig på i videst muligt omfang at bistå EUSR i gennemførelsen af mandatet.

3. EUSR skal også holde forbindelse og bestræbe sig på at opnå komplementaritet og synergi med andre internationale og regionale aktører i hovedkvartererne og på stedet. EUSR bestræber sig på at have regelmæssig kontakt med civilsamfundsorganisationer såvel i hovedkvartererne som på stedet.

Artikel 12

Revision

Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen tages løbende op til revision. EUSR forelægger Rådet, HR og Kommissionen regelmæssige fremskridtsrapporter og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet senest den 30. november 2018.

Artikel 13

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2017.

På Rådets vegne

K. MIZZI

Formand

(1) Rådets afgørelse 2012/440/FUSP af 25. juli 2012 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder (EUT L 200 af 27.7.2012, s. 21).

(2) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/70

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/347

af 27. februar 2017

om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet vedtog den 19. januar 2015 afgørelse (FUSP) 2015/77 (1) om udnævnelse af Lars-Gunnar WIGEMARK til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Bosnien-Hercegovina (BiH). EUSR's mandat udløber den 28. februar 2017.

(2)	EUSR's mandat bør forlænges for en yderligere periode på 16 måneder.

(3)	EUSR gennemfører mandatet under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions særlige repræsentant

Mandatet for Lars-Gunnar WIGEMARK som EUSR i Bosnien-Hercegovina (BiH) forlænges indtil den 30. juni 2018. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat skal afsluttes tidligere på grundlag af en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).

Artikel 2

Politikmål

1. EUSR's mandat bygger på følgende af Unionens politikmål i BiH:

a)	fortsatte fremskridt i stabiliserings- og associeringsprocessen

b)	et stabilt, levedygtigt, fredeligt, multietnisk og forenet BiH, der samarbejder fredeligt med sine naboer, og

c)	sikring af, at BiH uigenkaldeligt er på rette kurs mod medlemskab af Unionen.

2. Unionen vil også fortsætte med at støtte gennemførelsen af den generelle rammeaftale for fred i BiH.

Artikel 3

Mandat

For at nå politikmålene har EUSR mandat til:

a)	at tilbyde råd fra Unionen og lette den politiske proces, navnlig med hensyn til at fremme dialogen mellem de forskellige forvaltningsniveauer

b)	at sikre overensstemmelse og sammenhæng i Unionens indsats

c)	at lette fremskridt i forbindelse med politiske, økonomiske og europæiske prioriteter, navnlig ved at tilskynde til gennemførelsen af koordinationsmekanismen vedrørende EU-anliggender og den fortsatte gennemførelse af reformagendaen

d)	at overvåge og rådgive de udøvende og lovgivende myndigheder på alle forvaltningsniveauer i BiH og være forbindelsesled til myndigheder og politiske partier i BiH

at sikre gennemførelsen af Unionens indsats inden for alle aktiviteter på retsstatsområdet og i forbindelse med reformen af sikkerhedssektoren, fremme Unionens overordnede koordinering af Unionens indsats og udstikke lokale politiske retningslinjer herfor i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption samt terrorisme og i den forbindelse bistå HR og Kommissionen med vurderinger og vejledning i fornødent omfang

f)	at yde støtte til en styrket og mere effektiv grænseflade mellem strafferetssystemet og politiet i BiH samt til initiativer, der har til formål at styrke de retslige institutioners effektivitet og upartiskhed, navnlig den strukturerede dialog om retlige anliggender

at give den øverstbefalende for EU-styrken politiske retningslinjer om militære spørgsmål med en lokal politisk dimension, navnlig vedrørende følsomme operationer og forbindelserne med de lokale myndigheder og de lokale medier og bidrage til høringer om den stratetiske revision af EUFOR/ALTHEA, uden at dette berører den militære kommandokæde. At konsultere den øverstbefalende for EU-styrken, inden der tages politiske skridt, som vil kunne påvirke sikkerhedssituationen, og koordinere for så vidt angår sammenhængende meddelelser til lokale myndigheder og andre internationale organisationer

h)	at koordinere og gennemføre Unionens kommunikationsindsats vedrørende EU-spørgsmål over for offentligheden i BiH

i)	at fremme EU-integrationsprocessen gennem målrettede offentlige diplomatiske aktiviteter og EU's outreachaktiviteter, der er bestemt til at sikre en bredere forståelse for og støtte til EU-relaterede spørgsmål hos offentligheden i BiH, herunder gennem inddragelse af lokale civilsamfundsaktører

j)	at bidrage til udviklingen og konsolideringen af respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i BiH i overensstemmelse med EU's menneskerettighedspolitik og EU's retningslinjer om menneskerettigheder

k)	at tage spørgsmålet om fuldt samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) op med de relevante bosnisk-hercegovinske myndigheder

l)	i overensstemmelse med EU-integrationsprocessen at rådgive og bistå ved, lette og overvåge den politiske dialog om de nødvendige forfatningsændringer og de relevante lovgivningsmæssige ændringer

at holde nære kontakter til og arbejde tæt sammen med den høje repræsentant i BiH og andre relevante internationale organisationer, der arbejder i landet, i denne forbindelse, underrette Rådet om drøftelser på området vedrørende den internationale tilstedeværelse i landet, herunder Den Høje Repræsentants Kontor

n)	at rådgive HR i fornødent omfang om fysiske eller juridiske personer, der kunne blive omfattet af restriktive foranstaltninger i betragtning af situationen i BiH

o)	at bidrage til at sikre, at alle EU-instrumenter på området sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål, uden at dette berører de gældende kommandokæder.

Artikel 4

Gennemførelse af mandatet

1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med referat til HR.

2. PSC opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer inden for rammerne af mandatet, uden at dette berører HR's beføjelser.

3. EUSR arbejder tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dennes relevante tjenestegrene.

Artikel 5

Finansiering

1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. marts 2017 til den 30. juni 2018 udgør 7 690 000 EUR.

2. Udgifterne forvaltes efter de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget. Fysiske og juridiske personers deltagelse i EUSR's tildeling af offentlige kontrakter er åben og uden begrænsninger. Endvidere finder oprindelsesregler ikke anvendelse på varer, der indkøbes af EUSR.

3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.

Artikel 6

Sammensætning af medarbejderstaben

1. Der udpeges et specifikt personale til at bistå EUSR med at gennemføre mandatet og bidrage til sammenhæng, synlighed og effektivitet i Unionens overordnede indsats i BiH. EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de tilsvarende finansielle midler, der stilles til rådighed, ansvarlig for at sammensætte en medarbejderstab. Medarbejderstaben skal have den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR holder Rådet og Kommissionen løbende underrettet om medarbejderstabens sammensætning.

2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med EUSR. Løn til udstationerede medarbejdere afholdes af henholdsvis den udsendende medlemsstat, den udsendende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller ved EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres ved EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.

Artikel 7

Privilegier og immuniteter for EUSR og EUSR's medarbejderstab

De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og medarbejderne i EUSR's stab kan opfylde og afvikle mandatet uhindret, aftales om nødvendigt med værtsparterne. Medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten yder den fornødne støtte med henblik herpå.

Artikel 8

Sikkerheden i forbindelse med EU's klassificerede informationer

EUSR og medarbejderne i EUSR's stab overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (2).

Artikel 9

Adgang til oplysninger og logistisk støtte

1. Medlemsstaterne, Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.

2. Alt efter tilfældet yder Unionens delegation og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.

Artikel 10

Sikkerhed

EUSR skal i overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, i overensstemmelse med EUSR's mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i ansvarsområdet træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for alt personale, der står under EUSR's direkte myndighed, navnlig ved at:

udarbejde en specifik sikkerhedsplan på grundlag af rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, herunder specifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet, samt styring af sikkerhedshændelser og herunder en beredskabs- og evakueringsplan

b)	sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet

c)	sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, der er opstillet for dette område af EU-Udenrigstjenesten

d)	sikre, at alle vedtagne henstillinger, der udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og aflægge skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i statusrapporten og rapporten om gennemførelse af mandatet til Rådet, HR og Kommissionen.

Artikel 11

Rapportering

EUSR aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til HR og PSC. EUSR aflægger også rapport til Rådets arbejdsgrupper efter behov. Der udsendes regelmæssigt rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender. I overensstemmelse med traktatens artikel 36 kan EUSR inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet.

Artikel 12

Koordinering

1. EUSR bidrager til, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv og medvirker til at sikre, at alle Unionens instrumenter og medlemsstaternes aktioner sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål. EUSR's aktiviteter koordineres med Kommissionens aktiviteter samt, hvor det er hensigtsmæssigt, med de aktiviteter, der udføres af andre EUSR'er, som er aktive i regionen. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Unionens delegationer.

2. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til cheferne for medlemsstaternes missioner og cheferne for EU-delegationerne i regionen. De gør deres yderste for at bistå EUSR i gennemførelsen af dennes mandat. EUSR skal også holde forbindelse med internationale og regionale aktører på stedet og navnlig arbejde tæt sammen med den høje repræsentant i BiH.

3. Til støtte for Unionens krisestyringsoperationer forbedrer EUSR sammen med andre EU-aktører på stedet formidlingen og udvekslingen af oplysninger blandt disse EU-aktører med henblik på at opnå en høj grad af fælles forståelse og vurdering af situationen.

Artikel 13

Bistand i forbindelse med krav

EUSR og EUSR's medarbejderstab bistår ved tilvejebringelsen af elementer til at behandle alle krav og forpligtelser, der hidrører fra mandaterne fra de tidligere EUSR'er for BiH, og yder administrativ bistand og adgang til relevante sagsakter med henblik herpå.

Artikel 14

Revision

Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen skal løbende tages op til revision. EUSR forelægger Rådet, HR og Kommissionen en statusrapport senest den 30. september 2017 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet senest den 31. marts 2018.

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2017.

På Rådets vegne

K. MIZZI

Formand

(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/77 af 19. januar 2015 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina (EUT L 13 af 20.1.2015, s. 7).

(2) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/75

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/348

af 27. februar 2017

om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Kosovo (*1)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 4. august 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/1338 om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/2052 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Kosovo (1) og udnævnte Nataliya APOSTOLOVA til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Kosovo. EUSR's mandat udløber den 28. februar 2017.

(2)	EUSR's mandat bør forlænges med en ny periode på 16 måneder.

(3)	EUSR skal gennemføre mandatet under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions særlige repræsentant

Mandatet for Nataliya APOSTOLOVA som EUSR forlænges indtil den 30. juni 2018. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat afsluttes tidligere på grundlag af en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og et forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).

Artikel 2

Politikmål

EUSR's mandat bygger på politikmålene for Unionen i Kosovo. Disse mål omfatter at spille en førende rolle i forbindelse med fremme af et stabilt, levedygtigt, fredeligt, demokratisk og multietnisk Kosovo, styrke stabiliteten i regionen og bidrage til regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser i det vestlige Balkan, fremme et Kosovo, der går ind for retsstatsprincippet og beskyttelse af mindretal og af den kulturelle og religiøse arv samt støtte Kosovos europæiske perspektiv og tilnærmelse til Unionen i overensstemmelse med regionens perspektiv og i overensstemmelse med stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Kosovo på den anden side (2) (i det følgende benævnt »stabiliserings- og associeringsaftalen«) og Rådets afgørelse (EU) 2015/1988 (3) samt de relevante rådskonklusioner.

Artikel 3

Mandat

For at nå politikmålene har EUSR mandat til:

a)	at tilbyde råd og støtte fra Unionen i den politiske proces

b)	at fremme Unionens overordnede politiske koordinering i Kosovo

c)	at styrke Unionens tilstedeværelse i hele Kosovo og sikre, at den er sammenhængende og effektiv

d)	at vejlede chefen for Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX KOSOVO) om lokale politiske forhold, bl.a. om de politiske aspekter af spørgsmål vedrørende det udøvende ansvar

e)	at sikre overensstemmelse og sammenhæng i EU-aktionen i Kosovo, bl.a. ved at rådgive på lokalt plan i EULEX-processen med henblik på en eventuel overførsel af aktiviteter til EUSR-/EU-kontoret og/eller de lokale myndigheder, når det er relevant

at støtte Kosovos europæiske perspektiv og tilnærmelse til Unionen i overensstemmelse med regionens perspektiv og i overensstemmelse med stabiliserings- og associeringsaftalen og afgørelse (EU) 2015/1988 samt de relevante rådskonklusioner via målrettet offentlig kommunikation og Unionens outreachaktiviteter, der er bestemt til at sikre en bredere forståelse for og støtte til EU-relaterede spørgsmål hos offentligheden i Kosovo, herunder arbejdet i EULEX

med alle midler og instrumenter, der står til rådighed for EUSR, og med støtte fra EU-kontoret i Kosovo at overvåge, bistå og lette fremskridt med hensyn til politiske, økonomiske og europæiske prioriteter i overensstemmelse med de respektive institutionelle kompetencer og ansvarsområder og støtte gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen, herunder gennem den europæiske reformdagsorden

at bidrage til udviklingen og konsolideringen af respekten for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i Kosovo, herunder med hensyn til kvinder og børn, og beskyttelse af mindretal, i overensstemmelse med Unionens menneskerettighedspolitik og Unionens retningslinjer vedrørende menneskerettigheder

i)	at bistå med gennemførelsen af dialogen mellem Beograd og Pristina, der fremmes af Unionen

j)	at støtte mandatet for de specialiserede afdelinger og den specialiserede anklagemyndighed, alt efter hvad der er relevant, herunder ved hjælp af kommunikation og outreachaktiviteter.

Artikel 4

Gennemførelse af mandatet

1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til HR.

3. EUSR arbejder tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dens relevante tjenestegrene.

Artikel 5

Finansiering

1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. marts 2017 til den 30. juni 2018 udgør 3 615 000 EUR.

2. Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget. Fysiske og juridiske personers deltagelse i EUSR's tildeling af offentlige kontrakter er åben og uden begrænsninger. Endvidere finder oprindelsesregler ikke anvendelse på varer, der indkøbes af EUSR.

3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.

Artikel 6

Sammensætning af medarbejderstaben

1. Der udpeges specifikt personale til at bistå EUSR med at gennemføre EUSR's mandat og bidrage til sammenhæng, synlighed og effektivitet i Unionens overordnede indsats i Kosovo. EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de finansielle midler, der stilles til rådighed i den forbindelse, ansvarlig for at sammensætte en medarbejderstab. Staben skal omfatte medarbejdere med den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR underretter straks og løbende Rådet og Kommissionen om medarbejderstabens sammensætning.

2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere ved EUSR. Lønnen til udstationeret personale afholdes af henholdsvis den udsendende medlemsstat, den udsendende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres ved EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.

Artikel 7

Privilegier og immuniteter for EUSR og EUSR's medarbejderstab

De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og dennes medarbejdere kan opfylde og afvikle missionen uhindret, aftales med værtsparterne, alt efter hvad der er relevant. Medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten yder den fornødne støtte med henblik herpå.

Artikel 8

Sikkerheden i forbindelse med EU's klassificerede informationer

1. EUSR og medarbejderne i dennes stab overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (4).

2. HR er bemyndiget til i overensstemmelse med sikkerhedsforskrifterne vedrørende beskyttelse af EU's klassificerede informationer at videregive EU's klassificerede informationer og dokumenter til og med klassifikationsgraden »CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL«, som er udarbejdet med henblik på aktionen, til NATO/KFOR.

3. HR er bemyndiget til i overensstemmelse med sikkerhedsforskrifterne vedrørende beskyttelse af EU's klassificerede informationer og i overensstemmelse med EUSR's operationelle behov at videregive EU's klassificerede informationer og dokumenter til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE/EU RESTRICTED«, som er udarbejdet med henblik på aktionen, til De Forenede Nationer (FN) og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). Der udarbejdes lokale ordninger med henblik herpå.

4. HR er bemyndiget til at videregive ikkeklassificerede EU-dokumenter vedrørende Rådets forhandlinger om aktionen, som er omfattet af tavshedspligt i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets forretningsorden, til tredjeparter, der er tilknyttet nærværende afgørelse.

Artikel 9

Adgang til oplysninger og logistisk støtte

1. Medlemsstaterne, Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.

2. Unionens delegation og/eller medlemsstaterne yder, alt efter hvad der er relevant, logistisk støtte i regionen.

Artikel 10

Sikkerhed

EUSR skal i overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, i overensstemmelse med EUSR's mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i ansvarsområdet, træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for alt personale, der står under EUSR's direkte myndighed, navnlig ved at:

udarbejde en specifik sikkerhedsplan på grundlag af rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, der omfatter specifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styring af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet samt styring af sikkerhedshændelser og inkluderer en beredskabsplan og en evakueringsplan for missionen

b)	sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet

c)	sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, som der er opstillet for dette område af EU-Udenrigstjenesten

Artikel 11

Rapportering

EUSR aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til HR EUSR aflægger regelmæssigt rapport til PSC. EUSR aflægger også efter behov rapport til Rådets arbejdsgrupper. Der udsendes regelmæssigt rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender. I overensstemmelse med traktatens artikel 36 kan EUSR inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet.

Artikel 12

Koordination

1. EUSR bidrager til, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv og medvirker til at sikre, at alle Unionens instrumenter og medlemsstaternes aktioner sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål. EUSR's aktiviteter koordineres med Kommissionens aktiviteter samt, hvor det er hensigtsmæssigt, med de aktiviteter, der udføres af andre EUSR, som er aktive i regionen. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Unionens delegationer.

2. På stedet holdes der tæt kontakt til de relevante chefer for medlemsstaternes missioner og til cheferne for Unionens delegationer i regionen. De bestræber sig på i videst muligt omfang at bistå EUSR i gennemførelsen af mandatet. EUSR vejleder chefen for EULEX KOSOVO om lokale politiske forhold, herunder om de politiske aspekter af spørgsmål vedrørende det udøvende ansvar. EUSR og den øverstbefalende for den civile operation konsulterer hinanden i fornødent omfang.

3. EUSR skal også holde tæt kontakt til relevante lokale myndigheder og andre internationale og regionale aktører på stedet.

4. EUSR sikrer sammen med andre EU-aktører på stedet formidling og udveksling af oplysninger blandt EU-aktører i indsatsområdet med henblik på at opnå en høj grad af fælles forståelse og vurdering af situationen.

Artikel 13

Bistand i forbindelse med krav

EUSR og EUSR's medarbejderstab bistår med at tilvejebringe elementer med henblik på at behandle eventuelle krav og forpligtelser, der hidrører fra mandaterne for tidligere EUSR'er i Kosovo, og giver administrativ bistand og adgang til relevante sagsakter med henblik herpå.

Artikel 14

Revision

Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen tages løbende op til revision. EUSR forelægger Rådet, HR og Kommissionen en fremskridtsrapport senest den 30. september 2017 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet senest den 31. marts 2018.

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles den 27. februar 2017.

På Rådets vegne

K. MIZZI

Formand

(*1) Denne betegnelse berører ikke holdningerne til status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(1) EUT L 212 af 5.8.2016, s. 109.

(2) EUT L 71 af 16.3.2016, s. 3.

(3) Rådets afgørelse (EU) 2015/1988 af 22. oktober 2015 om undertegnelse på Unionens vegne af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Kosovo på den anden side (EUT L 290 af 6.11.2015, s. 4).

(4) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/80

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/349

af 27. februar 2017

om ændring af afgørelse 2012/389/FUSP om Den Europæiske Unions kapacitetsopbyggende mission i Somalia (EUCAP Somalia)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet vedtog den 16. juli 2012 afgørelse 2012/389/FUSP (1) om Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR).

(2)	Rådet vedtog den 12. december 2016 afgørelse (FUSP) 2016/2240 (2) om ændring af afgørelse 2012/389/FUSP. Missionens navn blev ændret til EUCAP Somalia, og dens mandat forlænget indtil den 31. december 2018.

(3)	Afgørelse 2012/389/FUSP bør ændres for at fastsætte et finansielt referencebeløb for perioden fra den 1. marts 2017 til den 28. februar 2018 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I artikel 13, stk. 1, i afgørelse 2012/389/FUSP tilføjes følgende afsnit:

»Det finansielle referencebeløb til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP Somalia for perioden fra den 1. marts 2017 til den 28. februar 2018 udgør 22 950 000 EUR.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2017.

På Rådets vegne

K. MIZZI

Formand

(1) EUT L 187 af 17.7.2012, s. 40.

(2) EUT L 337 af 13.12.2016, s. 18.

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/81

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/350

af 27. februar 2017

om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet vedtog den 15. oktober 2012 afgørelse 2012/642/FUSP (1).

(2)	På grundlag af en vurdering af afgørelse 2012/642/FUSP bør de restriktive foranstaltninger over for Hviderusland forlænges indtil den 28. februar 2018.

(3)	Desuden blev Rådet enigt om, at eksport af biatlonudstyr til Hviderusland kan tillades af medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende licensbestemmelser.

(4)	Afgørelse 2012/642/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)	For at sikre, at foranstaltningerne i denne afgørelse er effektive, bør denne afgørelse træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2012/642/FUSP ændres således:

1)	I artikel 2 indsættes følgende stykke: »3. Artikel 1 finder ikke anvendelse på biatlonudstyr, der opfylder de specifikationer, som er defineret i Den Internationale Biatlonunions (IBU's) stævne- og konkurrenceregler.«

2)	Artikel 8 affattes således: »Artikel 8 1. Denne afgørelse anvendes indtil den 28. februar 2018. 2. Denne afgørelse overvåges løbende og kan forlænges eller ændres, alt efter hvad der er relevant, hvis Rådet fastslår, at målene ikke er nået.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2017.

På Rådets vegne

K. MIZZI

Formand

(1) Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT L 285 af 17.10.2012, s. 1).

28.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/82

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/351

af 24. februar 2017

om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater

(meddelt under nummer C(2017) 1261)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater. I del I, II, III og IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i disse medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation. Listen omfatter blandt andet områder i Letland og Litauen.

(2)

I februar 2017 forekom der to udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i Salaspils novads i Letland og i Biržai rajono savivaldybė i Litauen i områder, der på nuværende tidspunkt er opført i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Forekomsten af disse udbrud udgør en øget risiko, som det er nødvendigt at tage hensyn til. De relevante områder i Letland og Litauen i del I og II bør derfor nu opføres i del III i samme bilag.

(3)

I januar 2017 forekom der nogle få tilfælde af afrikansk svinepest hos vildsvin i Talsu og Tukuma novads i Letland i to områder, der på nuværende tidspunkt er opført i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, men som ligger i umiddelbar nærhed af de områder, der er opført i del I i nævnte gennemførelsesafgørelse. Forekomsten af disse tilfælde udgør en øget risiko, som det er nødvendigt at tage hensyn til. De relevante områder i Letland bør derfor nu opføres i del II, i stedet for del I, i nævnte bilag, og der bør opføres nye områder i del I i samme bilag.

(4)

Udviklingen i den nuværende epidemiologiske situation for afrikansk svinepest i de berørte populationer af tamsvin og vildtlevende svin i Unionen bør indgå i vurderingen af den dyresundhedsmæssige risiko, som denne situation udgør for så vidt angår den pågældende sygdom i Letland og Litauen. For at målrette de dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger, jf. gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og for at forhindre yderligere spredning af afrikansk svinepest, uden at der opstår unødvendige forstyrrelser i samhandelen inden for Unionen, og uden at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, bør EU-listen over områder, der er omfattet af de dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger, der er fastlagt i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse, ændres med henblik på at tage hensyn til ændringerne i den nuværende epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom i Letland og Litauen.

(5)	Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU bør derfor ændres.

(6)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2017.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).

BILAG

»BILAG

DEL I

1. Estland

Følgende områder i Estland:

—	the maakond of Hiiumaa.

2. Letland

Følgende områder i Letland:

—	in the novads of Bauskas, the pagasti of Īslīces, Gailīšu, Brunavas and Ceraukstes,

—	in the novads of Dobeles, the pagasti of Bikstu, Zebrenes, Annenieku, Naudītes, Penkules, Auru and Krimūnu, Dobeles, Berzes, the part of the pagasts of Jaunbērzes located to the West of road P98, and the pilsēta of Dobele,

—	in the novads of Jelgavas, the pagasti of Glūdas, Svētes, Platones, Vircavas, Jaunsvirlaukas, Zaļenieku, Vilces, Lielplatones, Elejas and Sesavas,

—	in the novads of Kandavas, the pagasti of Vānes and Matkules,

—	in the novads of Kuldīgas, the pagasti of Rendas and Kabiles,

—	in the novads of Saldus, the pagasti of Jaunlutriņu, Lutriņu and Šķēdes,

—	in the novads of Talsu, the pagasts of Ģibuļu,

—	in the novads of Ventspils, the pagasti of Vārves, Užavas, Jūrkalnes, Piltenes, Zīru, Ugāles, Usmas and Zlēku, the pilsēta of Piltene,

—	the novads of Brocēnu,

—	the novads of Rundāles,

—	the novads of Tērvetes,

—	the part of the novads of Stopiņu located to the West of roads V36, P4 and P5, streets Acones, Dauguļupes and river Dauguļupīte,

—	the pilsēta of Bauska,

—	the pilsēta of Talsi,

—	the republikas pilsēta of Jelgava,

—	the republikas pilsēta of Ventspils.

3. Litauen

Følgende områder i Litauen:

—	in the rajono savivaldybė of Jurbarkas, the seniūnijos of Raudonės, Veliuonos, Seredžiaus and Juodaičių,

—	in the rajono savivaldybė of Pakruojis, the seniūnijos of Klovainių, Rozalimo and Pakruojo,

—	in the rajono savivaldybė of Panevežys, the part of the Krekenavos seniūnija located to the west of the river Nevėžis,

—	in the rajono savivaldybė of Pasvalys, the seniūnijos of Joniškelio apylinkių, Joniškelio miesto, Namišių, Pasvalio apylinkių, Pasvalio miesto, Pumpėnų, Pušaloto, Saločių and Vaškų,

—	in the rajono savivaldybė of Raseiniai, the seniūnijos of Ariogalos, Ariogalos miestas, Betygalos, Pagojukų and Šiluvos,

—	in the rajono savivaldybė of Šakiai, the seniūnijos of Plokščių, Kriūkų, Lekėčių, Lukšių, Griškabūdžio, Barzdų, Žvirgždaičių, Sintautų, Kudirkos Naumiesčio, Slavikų, Šakių,

—	the rajono savivaldybė of Radviliškis,

—	the rajono savivaldybė of Vilkaviškis,

—	the savivaldybė of Kalvarija,

—	the savivaldybė of Kazlų Rūda,

—	the savivaldybė of Marijampolė.

4. Polen

Følgende områder i Polen:

In the województwo warmińsko-mazurskie:

—	the gminy of Kalinowo and Prostki in the powiat ełcki,

—	the gmina of Biała Piska in powiat piski.

In the województwo podlaskie:

—	the gminy Juchnowiec Kościelny, Suraż, Turośń Kościelna, Łapy and Poświętne in the powiat białostocki,

—

the gminy of Brańsk with the city of Brańsk, Boćki, Rudka, Wyszki, the part of the gmina of Bielsk Podlaski located to the West of the line created by road number 19 (going northwards from the city of Bielsk Podlaski) and prolonged by the eastern border of the city of Bielsk Podlaski and road number 66 (going southwards from the city of Bielsk Podlaski), the city of Bielsk Podlaski, the part of the gmina of Orla located to the West of road number 66, in the powiat bielski,

—	the gminy of Drohiczyn, Dziadkowice, Grodzisk and Perlejewo in the powiat siemiatycki,

—	the gminy of Grabowo and Stawiski in the powiat kolneński,

—	the gminy of Kołaki Kościelne, Szumowo, Zambrów with the city Zambrów in powiat zambrowski,

—	the gminy of Rutka-Tartak, Szypliszki, Suwałki, Raczki in the powiat suwalski,

—	the gminy Sokoły, Kulesze Kościelne, Nowe Piekuty, Szepietowo, Klukowo, Ciechanowiec, Wysokie Mazowieckie with the city of Wysokie Mazowieckie, Czyżew in powiat wysokomazowiecki,

—	the powiat augustowski,

—	the powiat łomżyński,

—	the powiat M. Białystok,

—	the powiat M. Łomża,

—	the powiat M. Suwałki,

—	the powiat sejneński.

In the województwo mazowieckie:

—	the gminy of Ceranów, Jabłonna Lacka, Sterdyń and Repki in the powiat sokołowski,

—	the gminy of Korczew, Przesmyki, Paprotnia, Suchożebry, Mordy, Siedlce and Zbuczyn in the powiat siedlecki,

—	the powiat M. Siedlce,

—	the gminy of Rzekuń, Troszyn, Czerwin and Goworowo in the powiat ostrołęcki,

—	the gminy of Olszanka, Łosice and Platerów in the powiat łosicki,

—	the powiat ostrowski.

In the województwo lubelskie:

—	the gmina of Hanna in the powiat włodawski,

—	the gminy of Kąkolewnica Wschodnia and Komarówka Podlaska in the powiat radzyński,

—	the gminy of Międzyrzec Podlaski with the city of Międzyrzec Podlaski, Drelów, Rossosz, Sławatycze, Wisznica, Sosnówka, Łomazy and Tuczna in the powiat bialski.

DEL II

1. Estland

Følgende områder i Estland:

—	the linn of Elva,

—	the linn of Võhma,

—	the linn of Kuressaare,

—	the linn of Rakvere,

—	the linn of Tartu,

—	the linn of Viljandi,

—	the maakond of Harjumaa (excluding the part of the vald of Kuusalu located to the South of road 1 (E20), the vald of Aegviidu and the vald of Anija),

—	the maakond of Ida-Virumaa,

—	the maakond of Läänemaa,

—	the maakond of Pärnumaa,

—	the maakond of Põlvamaa,

—	the maakond of Võrumaa,

—	the maakond of Valgamaa,

—	the maakond of Raplamaa,

—	the vald of Suure-Jaani,

—	the part of the vald of Tamsalu located to the North-East of the Tallinn-Tartu railway,

—	the vald of Tartu,

—	the vald of Abja,

—	the vald of Alatskivi,

—	the vald of Haaslava,

—	the vald of Haljala,

—	the vald of Tarvastu,

—	the vald of Nõo,

—	the vald of Ülenurme,

—	the vald of Tähtvere,

—	the vald of Rõngu,

—	the vald of Rannu,

—	the vald of Konguta,

—	the vald of Puhja,

—	the vald of Halliste,

—	the vald of Kambja,

—	the vald of Karksi,

—	the vald of Kihelkonna,

—	the vald of Kõpu,

—	the vald of Lääne-Saare,

—	the vald of Laekvere,

—	the vald of Leisi,

—	the vald of Luunja,

—	the vald of Mäksa,

—	the vald of Meeksi,

—	the vald of Muhu,

—	the vald of Mustjala,

—	the vald of Orissaare,

—	the vald of Peipsiääre,

—	the vald of Piirissaare,

—	the vald of Pöide,

—	the vald of Rägavere,

—	the vald of Rakvere,

—	the vald of Ruhnu,

—	the vald of Salme,

—	the vald of Sõmeru,

—	the vald of Torgu,

—	the vald of Vara,

—	the vald of Vihula,

—	the vald of Viljandi,

—	the vald of Vinni,

—	the vald of Viru-Nigula,

—	the vald of Võnnu.

2. Letland

Følgende områder i Letland:

—	in the novads of Apes, the pagasti of Trapenes, Gaujienas and Apes and the pilsēta of Ape,

—	in the novads of Balvu, the pagsti of Vīksnas, Bērzkalnes, Vectilžas, Lazdulejas, Briežuciema, Tilžas, Bērzpils and Krišjāņu,

—	in the novads of Bauskas, the pagasti of Mežotnes, Codes, Dāviņu and Vecsaules,

—	in the novads of Daugavpils the pagasti of Vaboles, Līksnas, Sventes, Medumu, Demenas, Kalkūnes, Laucesas, Tabores, Maļinovas, Ambeļu, Biķernieku, Naujenes, Vecsalienas, Salienas and Skrudalienas,

—	in the novads of Dobeles, the part of the pagasts of Jaunbērzes located to the East of road P98,

—	in the novads of Gulbenes the pagasts of Līgo,

—	in the novads of Ikšķiles, the part of pagasts of Tīnūžu located to the South- East of road P10, the pilsēta of Ikšķile,in the novads of Jelgavas the pagasti of Kalnciema, Līvbērzes and Valgundes,

—	in the novads of Kandavas, the pagasti of Cēres, Kandavas, Zemītes and Zantes, the pilsēta of Kandava,

—	in the novads of Krimuldas, the part of pagasts of Krimuldas located to the North — East of roads V89 and V81 and the part of pagasts of Lēdurgas located to the North — East of roads V81 and V128,

—	in the novads of Limbažu, the pagasti of Skultes, Limbažu, Umurgas, Katvaru, Pāles, Viļķenes and the pilsēta of Limbaži,

—	in the novads of Preiļu the pagasts of Saunas,

—	in the novads of Raunas, the pagasts of Raunas,

—	in the novads of Riebiņu, the pagasti of Sīļukalna, Stabulnieku, Galēnu and Silajāņu,

—	in the novads of Rugāju the pagsts of Lazdukalna,

—	in the novads of Siguldas, the pagasts of Mores and the part of the pagasts of Allažu located to the South of the road P3,

—	in the novads of Smiltenes, the pagasti of Brantu, Blomes, Smiltenes, Bilskas and Grundzāles, the pilsēta of Smiltene,

—	in the novads of Talsu, the pagasti of Ķūļciema, Balgales, Vandzenes, Laucienes, Virbu, Strazdes, Lubes, Īves, Valdgales, Laidzes, Ārlavas, Lībagu and Abavas, the pilsētas of Sabile, Stende and Valdemārpils,

—	in the novads of Ventspils, the pagasti of Ances, Tārgales, Popes and Puzes,

—	the novads of Ādažu,

—	the novads of Aglonas,

—	the novads of Aizkraukles,

—	the novads of Aknīstes,

—	the novads of Alojas,

—	the novads of Alūksnes,

—	the novads of Amatas,

—	the novads of Babītes,

—	the novads of Baldones,

—	the novads of Baltinavas,

—	the novads of Beverīnas,

—	the novads of Burtnieku,

—	the novads of Carnikavas,

—	the novads of Cēsu,

—	the novads of Cesvaines,

—	the novads of Ciblas,

—	the novads of Dagdas,

—	the novads of Dundagas,

—	the novads of Engures,

—	the novads of Ērgļu,

—	the novads of Iecavas,

—	the novads of Ilūkstes,

—	the novads of Jaunjelgavas,

—	the novads of Jaunpils,

—	the novads of Jēkabpils,

—	the novads of Kārsavas,

—	the novads of Ķeguma,

—	the novads of Ķekavas,

—	the novads of Kocēnu,

—	the novads of Kokneses,

—	the novads of Krāslavas,

—	the novads of Krustpils,

—	the novads of Lielvārdes,

—	the novads of Līgatnes,

—	the novads of Līvānu,

—	the novads of Lubānas,

—	the novads of Ludzas,

—	the novads of Madonas,

—	the novads of Mālpils,

—	the novads of Mārupes,

—	the novads of Mazsalacas,

—	the novads of Mērsraga,

—	the novads of Naukšēnu,

—	the novads of Neretas,

—	the novads of Ogres,

—	the novads of Olaines,

—	the novads of Ozolnieki,

—	the novads of Pārgaujas,

—	the novads of Pļaviņu,

—	the novads of Priekuļu,

—	the novads of Rēzeknes,

—	the novads of Rojas,

—	the novads of Rūjienas,

—	the novads of Salacgrīvas,

—	the novads of Salas,

—	the novads of Saulkrastu,

—	the novads of Skrīveru,

—	the novads of Strenču,

—	the novads of Tukuma,

—	the novads of Valkas,

—	the novads of Varakļānu,

—	the novads of Vecpiebalgas,

—	the novads of Vecumnieku,

—	the novads of Viesītes,

—	the novads of Viļakas,

—	the novads of Viļānu,

—	the novads of Zilupes,

—	the part of the novads of Garkalnes located to the North — West of road A2,the part of the novads of Ropažu located to the East of road P10,

—	the republikas pilsēta of Daugavpils,

—	the republikas pilsēta of Jēkabpils,

—	the republikas pilsēta of Jūrmala,

—	the republikas pilsēta of Rēzekne,

—	the republikas pilsēta of Valmiera.

3. Litauen

Følgende områder i Litauen:

—	in the rajono savivaldybė of Alytus the seniūnijos of Pivašiūnų, Punios, Daugų, Alovės, Nemunaičio, Raitininkų, Miroslavo, Krokialaukio, Simno, Alytaus,

—	in the rajono savivaldybė of Anykščiai, the seniūnijos of Kavarsko, Kurklių and the part of Anykščių, located south west to the road No.121 and No. 119,

—	in the rajono savivaldybė of Biržai the seniūnijos of Biržų miesto, Nemunėlio Radviliškio, Pabiržės, Pačeriaukštės and Parovėjos,

—	in the rajono savivaldybė of Jonava, the seniūnijos of Šilų, Bukonių and, in the Žeimių seniūnija, the villages of Biliuškiai, Drobiškiai, Normainiai II, Normainėliai, Juškonys, Pauliukai, Mitėniškiai, Zofijauka, Naujokai,

—

in the rajono savivaldybė of Kaunas, the seniūnijos of Akademijos, Alšėnų, Babtų, Batniavos, Čekiškės, Domeikavos, Ežerėlio, Garliavos, Garliavos apylinkių, Kačerginės, Kulautuvos, Linksmakalnio, Raudondvario, Ringaudų, Rokų, Samylų, Taurakiemio, Užliedžių, Vilkijos, Vilkijos apylinkių and Zapyškio,

—	in the rajono savivaldybė of Kėdainiai, the seniūnijos of Josvainių and Pernaravos,

—	in the rajono savivaldybė of Kupiškis, the seniūnijos of Noriūnų, Skapiškio, Subačiaus and Šimonių,

—	in the rajono savivaldybė of Panevėžys the seniūnijos of Naujamiesčio, Paįstrio, Panevėžio, Ramygalos, Smilgių, Upytės, Vadoklių, Velžio and the part of Krekenavos seniūnija located to the east of the river Nevėžis,

—	in the rajono savivaldybė of Prienai the seniūnijos of Veiverių, Šilavoto, Naujosios Ūtos, Balbieriškio, Ašmintos, Išlaužo, Pakuonių,

—	in the rajono savivaldybė of Šalčininkai, the seniūnijos of Jašiūnų, Turgelių, Akmenynės, Šalčininkų, Gerviškių, Butrimonių, Eišiškių, Poškonių, Dieveniškių,

—	in the rajono savivaldybė of Utena the seniūnijos of Sudeikių, Utenos, Utenos miesto, Kuktiškių, Daugailių, Tauragnų, Saldutiškio,

—	in the rajono savivaldybė of Varėna, the seniūnijos of Kaniavos, Marcinkonių, Merkinės,

—

in the rajono savivaldybė of Vilnius the parts of the seniūnija of Sudervė and Dūkštai located to the North-East from the road No. 171, the seniūnijos of Maišiagala, Zujūnų, Avižienių, Riešės, Paberžės, Nemenčinės, Nemenčinės miesto, Sužionių, Buivydžių, Bezdonių, Lavoriškių, Mickūnų, Šatrininkų, Kalvelių, Nemėžių, Rudaminos, Rūkainių, Medininkų, Marijampolio, Pagirių and Juodšilių,

—	the miesto savivaldybė of Alytus,

—	the miesto savivaldybė of Kaunas,

—	the miesto savivaldybė of Panevėžys,

—	the miesto savivaldybė of Prienai,

—	the miesto savivaldybė of Vilnius,

—	the rajono savivaldybė of Ignalina,

—	the rajono savivaldybė of Lazdijai,

—	the rajono savivaldybė of Molėtai,

—	the rajono savivaldybė of Rokiškis,

—	the rajono savivaldybė of Širvintos,

—	the rajono savivaldybė of Švenčionys,

—	the rajono savivaldybė of Ukmergė,

—	the rajono savivaldybė of Zarasai,

—	the savivaldybė of Birštonas,

—	the savivaldybė of Druskininkai,

—	the savivaldybė of Visaginas.

4. Polen

Følgende områder i Polen:

In the województwo podlaskie:

—	the gmina of Dubicze Cerkiewne, the parts of the gminy of Kleszczele and Czeremcha located to the East of road number 66, in the powiat hajnowski,

—	the gmina of Rutki in the powiat zambrowski,

—	the gmina Kobylin-Borzymy in the powiat wysokomazowiecki,

—	the gminy of Czarna Białostocka, Dobrzyniewo Duże, Gródek, Michałowo, Supraśl, Tykocin, Wasilków, Zabłudów, Zawady and Choroszcz in the powiat białostocki,

—

the part of the gmina of Bielsk Podlaski located to the East of the line created by road number 19 (going northwards from the city of Bielsk Podlaski) and prolonged by the eastern border of the city of Bielsk Podlaski and road number 66 (going southwards from the city of Bielsk Podlaski), the part of the gmina of Orla located to the East of road number 66, in the powiat bielski,

—	the powiat sokólski.

In the województwo lubelskie:

—	the gminy of Piszczac and Kodeń in the powiat bialski.

DEL III

1. Estland

Følgende områder i Estland:

—	the maakond of Jõgevamaa,

—	the maakond of Järvamaa,

—	the part of the vald of Kuusalu located to the South of road 1 (E20),

—	the part of the vald of Tamsalu located to the South-West of the Tallinn-Tartu railway,

—	the vald of Aegviidu,

—	the vald of Anija,

—	the vald of Kadrina,

—	the vald of Kolga-Jaani,

—	the vald of Kõo,

—	the vald of Laeva,

—	the vald of Laimjala,

—	the vald of Pihtla,

—	the vald of Rakke,

—	the vald of Tapa,

—	the vald of Väike-Maarja,

—	the vald of Valjala.

2. Letland

Følgende områder i Letland:

—	in the novads of Apes, the pagasts of Virešu,

—	in the novads of Balvu, the pagasti of Kubuļu, Balvu and the pilsēta of Balvi,

—	in the novads of Daugavpils the pagasti of Nīcgales, Kalupes, Dubnas and Višķu,

—	in the novads of Gulbenes, the pagasti of Beļavas, Galgauskas, Jaungulbenes, Daukstu, Stradu, Litenes, Stāmerienas, Tirzas, Druvienas, Rankas, Lizuma and Lejasciema and the pilsēta of Gulbene,

—	in the novads of Ikšķiles, the part of the pagasts of Tīnūžu located to the North — West of road P10,in the novads of Krimuldas the part of pagasts of Krimuldas located to the South-West of roads V89 and V81 and the part of pagasts of Lēdurgas located to the South-West of roads V81 and V128,

—	in the novads of Limbažu the pagasts of Vidrižu,

—	in the novads of Preiļu the pagasti of Preiļu, Aizkalnes and Pelēču, the pilsēta of Preiļi,

—	in the novads of Raunas, the pagasts of Drustu,

—	in the novads of Riebiņu the pagasti of Riebiņu and Rušonas,

—	in the novads of Rugāju the pagasts of Rugāju,

—	in the novads of Siguldas the pagasts of Siguldas and the part of pagasts of Allažu located to the North of road P3 and the pilsēta of Sigulda,

—	in the novads of Smiltenes, the pagasti of Launkalnes, Variņu and Palsmanes,

—	the novads of Inčukalna,

—	the novads of Jaunpiebalgas,

—	the novads of Salaspils,the novads of Sējas,

—	the novads of Vārkavas,

—	the part of the novads of Garkalnes located to the South — East of road A2,the part of the novads of Ropažu located to the West of road P10, the part of the novads of Stopiņu located to the East of roads V36, P4 and P5, streets Acones, Dauguļupes and river Dauguļupīte.

3. Litauen

Følgende områder i Litauen:

—	in the rajono savivaldybė of Anykščiai, the seniūnijos of Debeikių, Skiemonių, Viešintų, Andrioniškio, Svėdasų, Troškūnų, Traupio and the part of the seniūnija of Anykščių located north east to the road No. 121 and No. 119,

—	in the rajono savivaldybė of Alytus, the seniūnija of Butrimonių,

—	in the rajono savivaldybė of Biržai, the seniūnijos of Vabalninko, Papilio and Širvenos,

—

in the rajono savivaldybė of Jonava the seniūnijos of Upninkų, Ruklos, Dumsių, Užusalių, Kulvos and, in the seniūnija of Žeimiai, the villages Akliai, Akmeniai, Barsukinė, Blauzdžiai, Gireliai, Jagėlava, Juljanava, Kuigaliai, Liepkalniai, Martyniškiai, Milašiškiai, Mimaliai, Naujasodis, Normainiai I, Paduobiai, Palankesiai, Pamelnytėlė, Pėdžiai, Skrynės, Svalkeniai, Terespolis, Varpėnai, Žeimių gst., Žieveliškiai and Žeimių miestelis,

—	the rajono savivaldybė of Kaišiadorys,

—	in the rajono savivaldybė of Kaunas, the seniūnijos of Vandžiogalos, Lapių, Karmėlavos and Neveronių,

—	in the rajono savivaldybė of Kėdainiai, the seniūnija of Pelėdnagių, Krakių, Dotnuvos, Gudžiūnų, Surviliškio, Vilainių, Truskavos, Šėtos, Kėdainių miesto,

—	in the rajono savivaldybė of Kupiškis, the seniūnijos of Alizavos and Kupiškio,

—	in the rajono savivaldybė of Pasvalys, the seniūnijos of Daujėnų and Krinčino,

—	in the rajono savivaldybė of Prienai, the seniūnijos of Jiezno and Stakliškių,

—	in the rajono savivaldybė of Panevėžys, the seniūnijos of Miežiškių,Raguvos and Karsakiškio,

—	in the rajono savivaldybė of Šalčininkai, the seniūnijos of Baltosios Vokės, Pabarės, Dainavos and Kalesninkų,

—	in the rajono savivaldybė of Varėna, the seniūnijos of Valkininkų, Jakėnų, Matuizų, Varėnos and Vydenių,

—	in the rajono savivaldybė of Vilnius the parts of the seniūnija of Sudervė and Dūkštai located to the South-West from the road No. 171,

—	in the rajono savivaldybė of Utena, the seniūnijos of Užpalių, Vyžuonų and Leliūnų,

—	the savivaldybė of Elektrėnai,

—	the miesto savivaldybė of Jonava,

—	the miesto savivaldybė of Kaišiadorys,

—	the rajono savivaldybė of Trakai.

4. Polen

Følgende områder i Polen:

In the województwo podlaskie:

—	the powiat grajewski,

—	the powiat moniecki,

—	the gminy of Czyże, Białowieża, Hajnówka with the city of Hajnówka, Narew, Narewka and the parts of the gminy of Czeremcha and Kleszczele located to the West of road number 66 in the powiat hajnowski,

—	the gminy of Mielnik, Milejczyce, Nurzec-Stacja, Siemiatycze with the city of Siemiatycze in the powiat siemiatycki.

In the województwo mazowieckie:

—	the gminy of Sarnaki, Stara Kornica and Huszlew in powiat łosicki.

In the województwo lubelskie:

—	the gminy of Konstantynów, Janów Podlaski, Leśna Podlaska, Rokitno, Biała Podlaska, Zalesie and Terespol with the city of Terespol in the powiat bialski,

—	the powiat M. Biała Podlaska.

DEL IV

Italien

Følgende områder i Italien:

—	all areas of Sardinia.«

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 50

Dansk udgave	Retsforskrifter	60. årgang 28. februar 2017

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Rådets forordning (EU) 2017/330 af 27. februar 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 329/2007 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea	1
	*	Rådets forordning (EU) 2017/331 af 27. februar 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus	9
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/332 af 14. februar 2017 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Pistacchio Verde di Bronte (BOB))	11
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/333 af 14. februar 2017 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle (BGB))	12
	*	Kommissionens forordning (EU) 2017/334 af 27. februar 2017 om ændring af den bulgarske, den estiske, den nederlandske og den tyske sprogudgave af forordning (EU) nr. 1321/2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver ( 1 )	13
	*	Kommissionens forordning (EU) 2017/335 af 27. februar 2017 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelsen af steviolglycosider (E 960) som sødestof i visse energireducerede konfektureprodukter ( 1 )	15
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/336 af 27. februar 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse tykke plader af ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina	18
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/337 af 27. februar 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 1375/2007 om indførsel af restprodukter fra fremstilling af majsstivelse fra USA	42
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/338 af 27. februar 2017 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	45
		AFGØRELSER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/339 af 14. december 2016 om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter i 2016	47
	*	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/340 af 14. december 2016 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Tyskland	49
	*	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/341 af 14. december 2016 om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Spanien — EGF/2016/004 ES/Comunidad Valenciana automotive	51
	*	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/342 af 14. december 2016 om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af den aktuelle migrations-, flygtninge- og sikkerhedskrise	53
	*	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/343 af 14. december 2016 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til tilvejebringelse af bevillinger i Unionens almindelige budget for 2017 til udbetaling af forskud	55
	*	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/344 af 14. december 2016 om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter i 2017	57
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2017/345 af 27. februar 2017 om ændring af afgørelse (FUSP) 2016/849 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea	59
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2017/346 af 27. februar 2017 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder	66
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2017/347 af 27. februar 2017 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina	70
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2017/348 af 27. februar 2017 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Kosovo ( *1 )	75
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2017/349 af 27. februar 2017 om ændring af afgørelse 2012/389/FUSP om Den Europæiske Unions kapacitetsopbyggende mission i Somalia (EUCAP Somalia)	80
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2017/350 af 27. februar 2017 om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland	81
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/351 af 24. februar 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (meddelt under nummer C(2017) 1261) ( 1 )	82


	(1) EØS-relevant tekst.
	(*1) Denne betegnelse berører ikke holdningerne til status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.