(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 965/2010 (2) en endelig antidumpingtold på importen af natriumgluconat med Customs Union and Statistics (CUS) nummer 0023277-9 og Chemical Abstracts Service (CAS) registreringsnummer 527-07-1, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2918 16 00 (Taric-kode 2918160010) (»natriumgluconat«), og med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

De oprindelige foranstaltninger havde form af en værditoldsats, som var fastsat til 53,2 % med undtagelse af Shandong Kaison Biochemical Co., Ltd (5,6 %) og Qingdao Kehai Biochemistry Co., Ltd (27,1 %).

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (3) af de gældende foranstaltninger modtog Kommissionen den 1. juli 2015 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (4).

(4)

Anmodningen blev indgivet af de to EU-producenter, Jungbunzlauer SA og Roquette Italia SpA (»ansøgerne«).

(5)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Den 27. oktober 2015 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende import til Unionen af natriumgluconat med oprindelse i Kina i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«).

(7)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den påtænkte at benytte Amerikas Forenede Stater (»USA«) som tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Kommissionen opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger til valget af referenceland. Ingen af parterne fremsatte bemærkninger.

(8)

Kommissionen indhentede oplysninger om producenter af natriumgluconat i andre potentielle referencelande og kontaktede Canada, Indien, Japan, Pakistan, Serbien, Sydafrika, Sydkorea, Schweiz og USA. Kommissionen opfordrede alle kendte producenter af natriumgluconat til at indgive de nødvendige oplysninger. En canadisk virksomhed anførte i sit svar, at denne ikke var producent af natriumgluconat, men forhandler. Kun én amerikansk producent besvarede spørgeskemaet og accepterede et kontrolbesøg.

(9)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen informerede desuden specifikt de kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder og de kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(10)

Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og godtgjorde, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt. De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den måske vil udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(12)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve bad Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(13)

Kun én eksporterende producent i det pågældende land fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Derfor var det ikke nødvendigt med stikprøveudtagning.

(14)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve bad Kommissionen fire kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen.

(15)

To ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(16)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til to EU-producenter, to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, otte kendte brugere, ti grossister, den kinesiske eksporterende producent, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøven, og en producent i USA, der blev anvendt som referencemarked.

(17)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra to EU-producenter, to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, en bruger, fem grossister, den kinesiske eksporterende producent og producenten i referencelandet.

(18)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og deraf følgende skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(19)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2014 til den 30. september 2015 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(20)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er natriumgluconat i tør form med Customs Union and Statistics (CUS) nummer 0023277-9 og Chemical Abstracts Service (CAS) registreringsnummer 527-07-1, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den undersøgte vare« eller »natriumgluconat«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2918 16 00 (Taric-kode 2918160010).

(21)

Natriumgluconat i tør form anvendes hovedsagelig i bygge- og anlægssektoren som set retarder eller til blødgøring af beton og i andre sektorer til overfladebehandling af metal (fjernelse af rust, oxider og fedt) og til rensning af flasker og industriudstyr. Varen kan endvidere anvendes i fødevare- og lægemiddelindustrien.

(22)

Den pågældende vare omfatter flere typer, som er defineret som varekontrolnumre i spørgeskemaet (»varekontrolnummer«). Hvert varekontrolnummer afspejler renheden, partikelstørrelsen og emballeringen som fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(23)

Undersøgelsen har vist, at natriumgluconat i tør form, der produceres og sælges af EU-erhvervsgrenen i Unionen, natriumgluconat i tør form, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i USA, som blev valgt som referenceland, som forklaret i betragtning 60-62, natriumgluconat i tør form, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og natriumgluconat i tør form, der produceres i Kina og sælges til Unionen, stort set har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber.

(24)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(25)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers bortfald vil føre til fortsat eller fornyet dumping.

(26)

Som anført i betragtning 13 samarbejdede kun én kinesisk eksporterende producent i den aktuelle undersøgelse. Denne virksomhed dækkede hele eksporten af natriumgluconat fra Kina til EU i NUP. Kommissionen fandt derfor, at den har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere eksportprisen og dumpingmargenen i NUP (afsnit 3.2).

(27)

Denne eksporterende producent repræsenterede imidlertid kun mellem 2 % og 7 % af den samlede produktionskapacitet og kun mellem 5 % og 10 % af den samlede produktion af natriumgluconat i Kina. Producentens eksport til tredjelande udgjorde desuden kun mellem 23 % og 28 % af den samlede eksport fra Kina til tredjelande i NUP (den præcise vægt af den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent i den samlede kinesiske produktionskapacitet, den samlede produktion og den samlede eksport kan ikke oplyses af fortrolighedshensyn). Kommissionen fandt derfor og i lyset af det forhold, at ingen af de øvrige kinesiske producenter af natriumgluconat samarbejdede, at den ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at undersøge sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, og at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 måtte anvende de foreliggende faktiske oplysninger til at vurdere importens udvikling i tilfælde af foranstaltningernes ophævelse (afsnit 3.3).

(28)

De kinesiske myndigheder blev behørigt orienteret om, at Kommissionen som følge af de kinesiske eksporterende producenters ringe samarbejde kan anvende grundforordningens artikel 18. Kommissionen har ikke modtaget nogen bemærkninger i denne henseende.

(29)

Konklusionerne i afsnit 3.3. blev derfor baseret på de foreliggende oplysninger. Til dette formål anvendte Kommissionen oplysningerne fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, anmodningen om en udløbsundersøgelse, ansøgernes indgivelse, Eurostat-statistikker, data indsamlet af medlemsstaterne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«) og offentligt tilgængelige oplysninger på internettet (6). Med hensyn til databasen over kinesiske eksportstatistikker omfattede kodestrukturen for natriumgluconat andre varer, som ikke er omfattet af den aktuelle undersøgelse, og den isolerede mængde af natriumgluconat kunne ikke fastslås. Denne informationskilde kunne derfor ikke anvendes.

(30)

I den oprindelige undersøgelse blev den eneste kinesiske eksporterende producent, som samarbejdede i den aktuelle undersøgelse (Shandong Kaison Biochemicals eller »SKB«), indrømmet markedsøkonomisk behandling. Fastlæggelsen af den normale værdi for denne eksporterende producent var derfor baseret på producentens egne produktions- og salgsdata.

(31)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for den samarbejdsvillige eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget er repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for den eksporterende producent udgør mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen i NUP. Den samarbejdsvillige eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg af samme vare var derfor repræsentativt.

(32)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen.

(33)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver samarbejdsvillig eksporterende producent på hjemmemarkedet for hver varetype, som er omtalt i betragtning 22, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i NUP udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde til Unionen. Kommissionen fastslog, at der for én varetype ikke var noget salg på hjemmemarkedet som følge af en forskel i emballeringen, mens hjemmemarkedssalget var repræsentativt for de øvrige varetyper.

(34)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i NUP for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(35)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om salgstransaktionerne har været rentable eller ej, hvis:

(36)

I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i NUP.

(37)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype for kun det fortjenstgivende salg af varetyperne på hjemmemarkedet i NUP, hvis:

(38)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at mellem 18 % og 23 % af hjemmemarkedssalget var fortjenstgivende, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi beregnes derfor kun som et vejet gennemsnit af det rentable salg.

(39)

For den ene varetype uden hjemmemarkedssalg i forbindelse med almindelig handel beregnede Kommissionen den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(40)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til den samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige produktionsomkostninger til den samme vare i NUP:

(41)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent eksporterede til Unionen direkte til uafhængige kunder. Derfor blev eksportprisen den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(42)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen på ab fabrik-basis.

(43)

I de tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for omkostninger til håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger i det pågældende land, transportomkostninger (indenlandsk transport og søtransport), forsikringsomkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og ikkerefundérbar moms.

(44)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(45)

På dette grundlag udgjorde de vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 2,6 % i NUP. Størrelsen af denne dumpingmargen bør ses sammenholdt med det forhold, at eksporten fra Kina til EU-markedet i NUP alene blev foretaget af den eneste kinesiske eksporterende producent, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse, jf. betragtning 26 og 30.

(46)

I forlængelse af konstateringen af dumping i NUP undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Følgende elementer blev undersøgt: den kinesiske produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet, efterspørgselsudviklingen i Kina, eksporten fra Kina til andre tredjelande, dumpingmargenen for kinesisk eksport til andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft.

(47)

Som anført i betragtning 27-29 var kun én kinesisk eksporterende producent samarbejdsvillig. Konklusionerne i de følgende afsnit blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Til dette formål anvendte Kommissionen oplysningerne fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, anmodningen om en udløbsundersøgelse, ansøgernes indgivelse, Eurostat-statistikker, data indsamlet af medlemsstaterne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«) og offentligt tilgængelige oplysninger på internettet, jf. betragtning 29.

(48)

I den betragtede periode i den oprindelige undersøgelse steg importmængden som bekendt med 77 %, hvilket i absolutte tal svarede til en stigning på 1 774 ton (fra 2 291 ton i 2005 til 4 095 ton i undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse). Den tilsvarende kinesiske markedsandel steg fra 12,8 % til 24,9 % ved udgangen af undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse inden indførelsen af foranstaltninger.

(49)

Den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksportørs produktionskapacitet var tre gange så høj som EU-forbruget i NUP. Den pågældendes kapacitetsudnyttelsesgrad lå mellem 75 % og 80 %. Denne virksomheds uudnyttede kapacitet udgør følgelig mere end halvdelen af EU-forbruget.

(50)

Ifølge de oplysninger, der er anført i anmodningen, og som er krydstjekket med offentligt tilgængelige oplysninger, jf. betragtning 29, produceres natriumgluconat desuden af 40 kinesiske producenter, som havde en samlet produktionskapacitet på 1 000 000-1 200 000 ton i 2014, hvilket repræsenterede en stigning på ca. 50 % sammenlignet med 2010. I 2014 udnyttede de kinesiske producenter kun omkring halvdelen af deres kapacitet, da de kun producerede omkring 550 000 ton.

(51)

Ifølge anmodningen om en udløbsundersøgelse udgjorde den kinesiske efterspørgsel på hjemmemarkedet omkring 400 000-500 000 ton i 2014, hvilket giver en ledig kapacitet på ca. 600 000-700 000 ton til eksport. EU-forbruget udgjorde 16 000-22 000 ton i NUP, hvilket betyder, at Kinas uudnyttede kapacitet er omkring 30 gange større end EU-forbruget af natriumgluconat.

(52)

Efterspørgslen efter natriumgluconat i Kina afgøres generelt af bygge- og anlægssektoren. Bygge- og anlægssektoren anvender det som additiv til beton fremstillet af natriumgluconat. Det kan ikke udelukkes, at forbruget af natriumgluconat på det kinesiske hjemmemarked vil stige i tilfælde af vækst i bygge- og anlægssektoren i Kina. Den uudnyttede kapacitet i Kina overstiger dog EU-forbruget betydeligt, og den uudnyttede kapacitet vil derfor, selv i tilfælde af vækst i det indenlandske forbrug i Kina, med sandsynlighed forblive betydelig og repræsenterer et stort potentiale for eksport til EU-markedet.

(53)

Af de grunde, der er anført i betragtning 29, kunne den kinesiske database ikke anvendes til at undersøge den kinesiske eksport af natriumgluconat til andre tredjelande.

(54)

På grundlag af de oplysninger, der er anført i anmodningen, med nødvendige justeringer, og som er krydstjekket med offentligt tilgængelige oplysninger, jf. betragtning 29, blev det fastslået, at den kinesiske eksportmængde til andre tredjelande generelt steg med omkring 45 % mellem 2012 og 2014 og nåede op på ca. 116 000 ton i 2014.

(55)

Der er ingen offentligt tilgængelige oplysninger om de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder. Den eneste samarbejdsvillige kinesiske producents priser til andre tredjelande var faldende mellem 2012 og 2014 fra 600-660 EUR/ton i 2012 til 500-550 EUR/ton i 2014. I NUP steg den eneste samarbejdsvillige kinesiske producents eksportpriser i forhold til 2014 og beløb sig til lidt mere end 600 EUR/ton. Disse priser var i overensstemmelse med de kinesiske eksportpriser til andre tredjelande, som ansøgerne havde oplyst, dog ikke for NUP, for hvilken ansøgerne oplyste, at de kinesiske priser til andre tredjelande stadig faldt til et niveau på 539-583 EUR/ton.

(56)

Af de i betragtning 27 forklarede grunde blev de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, anvendt i analysen af den sandsynlige fortsatte dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(57)

Der forelå ingen offentligt tilgængelige oplysninger om de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til tredjelandsmarkeder, men ansøgerne fremlagde oplysninger, som viste, at gennemsnitspriserne for alle andre kinesiske eksporterende producenter til andre tredjelande var i overensstemmelse med den gennemsnitlige eksportpris for den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent til andre tredjelande, jf. betragtning 55.

(58)

For at vurdere de kinesiske eksporterende producenters dumping over for andre tredjelande har Kommissionen foretaget to dumpingmargenberegninger, den ene baseret på de kinesiske eksporterende producenters gennemsnitlige eksportpris til andre tredjelande forelagt af ansøgerne og den anden baseret på de detaljerede eksporttransaktioner indgivet af SKB (den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent) i virksomhedens besvarelse af antidumpingspørgeskemaet for dens fem største eksportmarkeder som benchmark for de andre kinesiske eksporterende producenters eksport.

(59)

Det skal i denne forbindelse erindres, at den samarbejdsvillige eksporterende producent var den eneste virksomhed, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse. For de andre kinesiske eksporterende producenter bør den normale værdi derfor fastsættes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), dvs. på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«). Der skulle i den forbindelse udvælges et referenceland.

(60)

Som nævnt i betragtning 8 deltog kun producenten i USA i undersøgelsen ved at indgive en udførlig besvarelse af spørgeskemaet og acceptere et kontrolbesøg.

(61)

Kommissionen vurderede, at USA opfyldte kriterierne for at blive udvalgt som referenceland, da salgsmængderne på dette marked var tilstrækkeligt store, og der var betydelig konkurrence på markedet mellem hjemmemarkedsproduktion og import fra andre lande, nemlig Kina, Italien og Frankrig. USA havde desuden ingen antidumpingtold på den pågældende vare.

(62)

På baggrund af ovenstående konkluderedes det, at USA er et hensigtsmæssigt referenceland i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og de oplysninger, der er modtaget fra den eneste samarbejdsvillige producent i referencelandet, blev anvendt som grundlag for fastsættelsen af den normale værdi for de eksporterende producenter, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse.

(63)

Med hensyn til den første dumpingberegning nævnt i betragtning 58 sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for den eneste samarbejdsvillige producent i referencelandet med de kinesiske eksporterende producenters gennemsnitlige eksportpris ab fabrik indgivet af ansøgerne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. I de tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transportomkostninger, omkostninger til håndtering og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger og ikkerefundérbar moms på grundlag af den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producents besvarelse af spørgeskemaet.

(64)

På dette grundlag fandt Kommissionen, at den kinesiske eksport til andre tredjelande blev dumpet med mere end 70 %.

(65)

Med hensyn til den anden dumpingberegning omhandlet i betragtning 58, som af de i betragtning 57 anførte grunde er baseret på de detaljerede eksporttransaktioner indgivet af SKB i virksomhedens besvarelse af antidumpingspørgeskemaet for dens fem største eksportmarkeder som benchmark for de andre kinesiske eksporterende producenters eksport, blev den normale værdi beregnet som forklaret i betragtning 59-63.

(66)

Eksportprisen var den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til de fem største tredjelande, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(67)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris ab fabrik for den tilsvarende type af den pågældende vare til de fem største andre tredjelande, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. I de tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(68)

Der blev foretaget justeringer for omkostninger til håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger i det pågældende land, transportomkostninger (indenlandsk transport og søtransport), forsikringsomkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og ikkerefundérbar moms.

(69)

På dette grundlag fandt Kommissionen, at den kinesiske eksport til andre tredjelande blev dumpet med omkring 50 %.

(70)

Af hensyn til udførligheden og sammenligneligheden er der også blevet beregnet en dumpingmargen for SKB's eksport til andre tredjelandsmarkeder ved hjælp af virksomhedens egne data. En dumpingmargen på ca. 8,3 % blev følgelig beregnet.

(71)

Forskellen mellem dumpingmargenerne, jf. betragtning 64 og 69, og dumpingmargenerne, jf. betragtning 45 og 70, forklares ved det forhold, at førstnævnte er baseret på oplysninger om den normale værdi fra referencemarkedet som forklaret i betragtning 59, mens sidstnævnte, som er fastlagt for den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent, blev baseret på den normale værdi fastsat ud fra virksomhedens egne produktions- og salgsdata, da virksomheden blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse som forklaret i betragtning 30-40. Den dumpingmargen, der er beregnet for den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent i NUP i betragtning 45, vedrører desuden eksporten til EU-markedet, hvor priserne var højere, mens alle andre beregnede dumpingmargener vedrører eksport til andre tredjelandsmarkeder.

(72)

Den kinesiske dumping, der er konstateret i andre tredjelande, er en stærk indikator for de kinesiske eksporterende producenters sandsynlige prispolitik i Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(73)

For at vurdere EU-markedets tiltrækningskraft og sandsynligheden for, at eksporten fra Kina vil blive målrettet mod EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, har Kommissionen analyseret den kinesiske eksport til andre tredjelandsmarkeder med hensyn til mængder og priser samt priserne på det kinesiske hjemmemarked sammenlignet med de gennemsnitlige priser på EU-markedet.

(74)

Den kinesiske eksportmængde til andre tredjelande steg generelt med ca. 45 % fra 2012 til 2014 og nåede op på ca. 116 000 ton i 2014.

(75)

Med hensyn til hjemmemarkedspriser blev den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producents hjemmemarkedspriser anvendt som benchmark som forklaret i betragtning 27-29 ovenfor, idet andre oplysninger ikke var tilgængelige. Sammenligningen viser, at de gennemsnitlige priser på EU-markedet var 43-55 % højere end de gennemsnitlige hjemmemarkedspriser i Kina i 2014 og 27-35 % højere end de gennemsnitlige hjemmemarkedspriser i Kina i NUP.

(76)

Det konstateredes, at de kinesiske eksportpriser til andre tredjelande, jf. ansøgernes oplysninger, var i overensstemmelse med den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producents eksportpriser til andre tredjelande som forklaret i betragtning 55. Det konstateredes, at gennemsnitspriserne på EU-markedet i gennemsnit var 25-45 % højere end de kinesiske eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder i 2014 og 20-40 % højere end de kinesiske eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder i NUP. Med hensyn til den eneste kinesiske eksporterende producents priser til andre tredjelande i NUP var disse 20-30 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(77)

Disse betydeligt højere prisniveauer betyder, at EU-markedet vil være attraktivt for kinesiske eksportører, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(78)

De kinesiske eksporterende producenters interesse i at eksportere til EU-markedet bekræftes også af SKB's konstante tilstedeværelse på EU-markedet. På trods af de indførte foranstaltninger næsten fordoblede denne virksomhed sine eksportmængder til Unionen og forøgede sin markedsandel med ca. 50 % mellem undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse og NUP.

(79)

I lyset af den anslåede betydelige uudnyttede kapacitet i Kina, som kunne udnyttes til eksport til Unionen til dumpingpriser, og under hensyntagen til EU-markedets tiltrækningskraft og de kinesiske eksportørers prispolitik på andre tredjelandsmarkedet konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for, at ophævelsen af antidumpingforanstaltningerne vil føre til en betydelig stigning i mængderne af dumpingimport af natriumgluconat fra Kina til Unionen.

(80)

De samarbejdsvillige EU-producenter Jungbunzlauer SA og Roquette Italia SpA tegnede sig for 100 % af EU-produktionen.

(81)

De anses derfor for at udgøre EU-erhvervsgrenen som defineret i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(82)

Da EU-erhvervsgrenen kun består af to producenter, måtte alle tal vedrørende virksomhedsspecifikke følsomme oplysninger indekseres eller opgives i intervaller af fortrolighedshensyn.

(83)

Kommissionen fastslog EU-forbruget på grundlag af oplysninger om EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde på EU-markedet indhentet efter kontrol af de to EU-producenters spørgeskemabesvarelser, den samlede importmængde ifølge Eurostat og bekræftede data fra den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent.

(84)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbrug

(85)

EU-forbruget steg kontinuerligt og samlet set med 22 % i den betragtede periode.

(86)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat og den bekræftede spørgeskemabesvarelse fra den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent, som tegnede sig for 100 % af samlede kinesiske import i NUP.

(87)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

(88)

I den betragtede periode steg den kinesiske importmængde med samlet set 9 %. Den steg først mellem 2012 og 2014 med 22 % og faldt i NUP med 13 %. Eftersom den kinesiske import kun delvist fulgte stigningen i EU-forbruget, fulgte udviklingen i den kinesiske markedsandel en anden tendens. Den forblev således stabil fra 2012-2013, steg let i 2014 (dvs. med 3 %) og faldt fra 2014 til NUP med 14 %. Samlet set faldt den kinesiske markedsandel med 11 % i den betragtede periode. Som anført i betragtning 78 fordoblede den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent imidlertid sin eksportmængde til EU og forøgede sin markedsandel med 50 % sammenlignet med undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse og med et dumpet prisniveau.

(89)

Kommissionen fastsatte tendensen for priserne på import fra Kina på grundlag af data fra Eurostat.

(90)

De gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

(91)

Samlet set faldt de gennemsnitlige importpriser med 2 % i den betragtede periode. Importprisen faldt med 11 % fra 2012 til 2013, forblev på samme niveau i 2014 og steg med 9 % i NUP.

(92)

Kommissionen fastsatte den samarbejdsvillige eksporterende producent prisunderbud i NUP ved at sammenligne:

(93)

Prissammenligningen blev foretaget for de enkelte varetyper for transaktioner i samme handelsled — justeret, hvor det var nødvendigt — og med fradrag af nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige priser i NUP. Dette viste, at der for den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke var tale om prisunderbud i NUP, selv når antidumpingtold lades ude af betragtning. Den samarbejdsvillige eksporterende producent repræsenterede imidlertid kun 2-7 % af den samlede kinesiske produktionskapacitet, selv om virksomheden tegnede sig for 100 % af importen fra Kina i NUP.

(94)

Importen til Unionen fra andre tredjelande end det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 4

Andre tredjelandes markedsandele

(95)

Markedsandelen for import fra tredjelande udgjorde næsten 2 % i den betragtede periode og under 1 % i NUP.

(96)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. Kommissionen evaluerede disse indikatorer ud fra EU-producenternes kontrollerede spørgeskemabesvarelser.

(97)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(98)

Produktionsmængden faldt mellem 2012 og 2013 med 10 % og steg derefter let fra 2014 til NUP. Samlet faldt produktionsmængden med 6 % i den betragtede periode. Dette fald i produktionen forklares ved et fald på 30-40 % i eksportmængden i den betragtede periode, som kun delvist blev opvejet af stigningen i hjemmemarkedssalget anført i tabel 6.

(99)

Produktionskapaciteten forblev uændret i hele den betragtede periode.

(100)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(101)

EU-erhvervsgrenen fulgte stigningen i EU-forbruget ved løbende at øge sin salgsmængde og samlet set med 23 % i den betragtede periode.

(102)

Eftersom salgsmængden nøje fulgte udviklingen i EU-forbruget, forblev EU-erhvervsgrenens markedsandel uændret fra 2012-2014 og steg kun let med 1 % i NUP.

(103)

Den bundne anvendelse, som næsten var konstant i den betragtede periode, som det fremgår af tabellen nedenfor, påvirkede ikke den konstaterede tendens med hensyn til produktion og kapacitetsudnyttelse.

Tabel 7

Bunden anvendelse

(104)

EU-erhvervsgrenens hjemmemarkedssalg fulgte nøje udviklingen i hjemmemarkedsforbruget og steg med 23 % i den betragtede periode. Som følge deraf havde EU-erhvervsgrenen en stabil markedsandel i hele den betragtede periode.

(105)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(106)

Antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen var næsten uændret i hele den betragtede periode. Som følge af faldet i produktionen og den stabile beskæftigelse faldt produktiviteten i den betragtede periode.

(107)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen som følge af den høje grad af automatisering ikke kunne reducere antallet af ansatte i forhold til faldet i produktionen.

(108)

Undersøgelsen viste, jf. betragtning 45, at importen af natriumgluconat fra Kina fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser.

(109)

EU-erhvervsgrenen opnåede fordel af de gældende antidumpingforanstaltninger og begyndte at rejse sig efter tidligere dumping. Den øgede sin salgsmængde med 23 % og sin markedsandel med 1 % i den betragtede periode. Genrejsningen fra tidligere dumping kan imidlertid ikke anses for konsolideret i medfør af bl.a. udviklingen i rentabilitet som beskrevet i betragtning 123, der forblev negativ i 2012 og 2013 og først blev positiv i NUP.

(110)

EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgspriser i Unionen og enhedsproduktionsomkostninger

(111)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt med 5 % i den betragtede periode. Priserne faldt konstant fra 2012 til 2014 og steg kun let i NUP.

(112)

EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Produktionsomkostninger pr. enhed

(113)

I den betragtede periode faldt produktionsomkostningerne pr. enhed med 20 %. Dette skyldtes delvist faldet i råvarepriserne, som er beskrevet i yderligere detaljer i betragtning 114 nedenfor, og delvist omkostningsbesparelser, der førte til et fald i forskellige komponenter af de samlede produktionsomkostninger, herunder navnlig vedligeholdelsesomkostningerne, som faldt markant i den betragtede periode.

(114)

Afhængigt af integrationsgraden for deres fremstillingsproces anvendte EU-producenterne enten majs eller majsbaseret glukosesirup som primær råvare. Eftersom disse råvarer udgør en vigtig komponent af produktionsomkostningerne, tegnede faldet i deres pris sig for mellem 25 % og 35 % af faldet i produktionsomkostningerne i den betragtede periode. En stigning i prisen på majs eller majsbaseret glukosesirup kunne derfor straks vende EU-erhvervsgrenens forbedrede situation som følge af de lavere produktionsomkostninger.

(115)

Faldet i produktionsomkostningerne førte kun til et let fald i de gennemsnitlige enhedssalgspriser på 5 % i den betragtede periode, fordi EU-erhvervsgrenen stadig kæmpede med de tab, den tidligere havde pådraget sig som følge af tidligere dumping.

(116)

EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(117)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger steg med 7 % i den betragtede periode. Eftersom arbejdskraftomkostningerne kun udgør en mindre del af produktionsomkostningerne, er dette ikke en meningsfuld indikator for analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(118)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Lagerbeholdninger

(119)

Lagerniveauet faldt med 54 % i den betragtede periode.

(120)

Lagerniveauet var på normalt niveau i NUP.

(121)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(122)

Kommissionen beregnede EU-producenternes rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg.

(123)

EU-erhvervsgrenen var tabsgivende i de første to år af den betragtede periode og var kun knap rentabel i 2014. Først i NUP nåede rentabiliteten op på et niveau, som var tæt på, men stadig under den målfortjeneste, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse. Det skal understreges, at denne sene forbedring skyldtes et fald i produktionsomkostningerne, som generelt kunne tilskrives den gunstige udvikling i priserne på majs og majsbaseret glukose som forklaret i betragtning 114. Enhver stigning i prisen på disse råvarer, som er underlagt prissvingninger som følge af klima og udbytte, kan derfor med omgående virkning vende den netop opnåede rentabilitet.

(124)

Likviditeten, som er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter, var negativ i de første to år og blev først positiv i anden halvdel af den betragtede periode.

(125)

Forbedringen i likviditeten skete imidlertid delvist på bekostning af investeringerne, som faldt med 65 % i den betragtede periode, og som var næsten ubetydelige i forhold til bruttoværdien af de anlægsaktiver, der bruges til at fremstille den pågældende vare. Forbedringen i likviditeten var også en følge af forbedringen i rentabiliteten, der generelt kunne tilskrives den gunstige udvikling i priserne på majs og majsbaseret glukose som forklaret i betragtning 123. Enhver stigning i prisen på disse råvarer, som er underlagt prissvingninger som følge af klima og udbytte, kan derfor med omgående virkning vende forbedringen i likviditeten.

(126)

Det skal også bemærkes, at de lave niveauer af investeringer og vedligeholdelsesudgifter (jf. betragtning 113), som midlertidigt forbedrede likviditeten og rentabiliteten, ikke er bæredygtige på lang sigt, da de i sidste ende vil føre til en forringelse af produktionsanlæggene. Dette kan i sidste ende påvirke produktionsomkostningerne og produktionsprocessens effektivitet. Nødvendige investeringer og vedligeholdelsesudgifter kan under alle omstændigheder kun udskydes til en senere periode og vil have en udskudt negativ virkning på likviditeten og rentabiliteten.

(127)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det var negativt i de første to år af den betragtede periode og blev først positivt i NUP. Eftersom investeringsafkast og rentabilitet er tæt forbundne skadesindikatorer, var forbedringen i investeringsafkastet en direkte følge af forbedringen i rentabiliteten. Forbedringen i investeringsafkastet kunne derfor også generelt tilskrives den gunstige udvikling i priserne på majs og majsbaseret glukose som forklaret i betragtning 123. Enhver stigning i prisen på disse råvarer, som er underlagt prissvingninger som følge af klima og udbytte, kan derfor med omgående virkning vende forbedringen i investeringsafkastet.

(128)

EU-erhvervsgrenen holdt indskud af ny kapital i aktiviteten vedrørende natriumgluconat på et absolut minimum ved at sænke investeringsniveauet til næsten ubetydelige beløb som forklaret i betragtning 125 og 126. Evnen til at rejse kapital kunne derfor ikke analyseres.

(129)

Salgsmængderne og markedsandelen udviklede sig positivt i den betragtede periode, da EU-erhvervsgrenen kunne følge med stigningen i forbruget. Dette hindrede imidlertid ikke, at produktions- og kapacitetsudnyttelsen faldt i den betragtede periode.

(130)

Skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater (rentabilitet, likviditet og investeringsafkast) var negative eller i bedste fald tæt på nul i de første tre år af den betragtede periode og blev først positive i NUP (med undtagelse af likviditeten, som allerede blev positiv i 2014).

(131)

Den positive udvikling i rentabilitet, likviditet og investeringsafkast kan imidlertid ikke anses for stabil, da den først indtraf hen imod slutningen af den betragtede periode (likviditet) og i løbet af NUP (rentabilitet og investeringsafkast). Det positive niveau for alle tre indikatorer i NUP skyldtes desuden generelt faldet i omkostningerne til de primære råvarer (majs og majsbaseret glukose), som er underlagt svingninger som forklaret i betragtning 123, 125 og 127, og sænkede investerings- og vedligeholdelsesudgifter, som ikke er bæredygtige på lang sigt (jf. betragtning 126). Det rentabilitetsniveau, der blev opnået i NUP, forblev endvidere lavere end den målfortjeneste, der var anført i den oprindelige undersøgelse.

(132)

I lyset af ovennævnte konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen begyndte at genrejse sig fra tidligere dumping i NUP, og at den ikke led væsentlig skade i NUP i den forstand, der er fastsat i grundforordningens artikel 3, stk. 5. Undersøgelsen viste imidlertid også, at EU-erhvervsgrenens finansielle resultater var utilstrækkelige til at garantere langsigtet levedygtighed.

(133)

For at vurdere sandsynligheden for fornyet skade tog Kommissionen flere faktorer i betragtning: Kinas produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet, de kinesiske eksporterende producenters eksportmængder til andre tredjelandsmarkeder, de kinesiske eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder, de kinesiske hjemmemarkedspriser, EU-markedets tiltrækningskraft og resultaterne af den oprindelige undersøgelse.

(134)

Den kinesiske uudnyttede kapacitet lå på 600 000-700 000 ton i NUP, jf. betragtning 51, hvilket svarer til omkring 30 gange EU-forbruget, som var på 16 000-22 000 ton. Selv om en del af denne uudnyttede kapacitet blev anvendt til at imødegå en potentielt større efterspørgsel i Kina eller andre tredjelande, vil en meget stor uudnyttet kapacitet stadig kunne eksporteres til EU, jf. betragtning 52.

(135)

Som beskrevet i betragtning 54 blev betydelige eksportmængder eksporteret fra Kina til tredjelande. Eksporten til andre tredjelande steg med 45 % fra 2012 til 2014 og nåede op på ca. 116 000 ton i 2014. Denne mængde alene er mere end seks gange større end EU-forbruget i samme periode.

(136)

I NUP var den gennemsnitlige pris på Kinas eksport til andre tredjelande mellem 20 % og 40 % lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris, jf. betragtning 76. Afhængigt af den anvendte metode var de kinesiske eksporterende producenters dumpingmargen til andre tredjelande højere end 70 % eller mindst ca. 50 %, jf. betragtning 64 og 69. Ud fra den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents data var dumpingmargenen 8,3 %, jf. betragtning 70.

(137)

Som anført i betragtning 75 og 76 var de gennemsnitlige priser på EU-markedet mellem 27 % og 35 % højere end de gennemsnitlige hjemmemarkedspriser i Kina i 2014 og mellem 20 % og 40 % højere end den gennemsnitlige kinesiske eksportpris til andre tredjelandsmarkeder i NUP. Med hensyn til den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producents priser til andre tredjelande i NUP var disse 20-30 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(138)

På dette grundlag kan det konkluderes, at EU-markedet prismæssigt er meget attraktivt sammenlignet med både det kinesiske hjemmemarked og tredjelandsmarkeder. EU-markedets tiltrækningskraft bekræftes af SKB's voksende tilstedeværelse, idet virksomheden fordoblede sin eksportmængde og øgede sin markedsandel med 50 %, jf. betragtning 78.

(139)

Hvis foranstaltningerne ophæves, er det følgelig sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter vil genoptage eksporten eller begynde at eksportere til EU i betydelige mængder og til dumpingpriser, som med sandsynlighed vil underbyde EU-erhvervsgrenens priser (20-40 % på grundlag af den konstaterede prispolitik for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter i andre tredjelande). Prispolitikken vil netop med sandsynlighed være den samme eller ligne den, der er konstateret i andre tredjelande, da dette vil sætte de kinesiske eksporterende producenter i stand til at (gen)vinde markedsandele på EU-markedet. Natriumgluconat er en basisvare, for hvilken prisen er langt den vigtigste og afgørende faktor.

(140)

For at vurdere den sandsynlige virkning af øgede mængder på EU-markedet af lavprisimport fra Kina på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne ophæves, blev udviklingen i den betragtede periode i den oprindelige undersøgelse også analyseret. Kommissionen konstaterede, at den kinesiske import i undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser med 13-29 %. Den kinesiske importmængde steg med 77 % i den betragtede periode i den oprindelige undersøgelse, hvilket i absolutte tal svarede til en stigning på 1 774 ton (fra 2 291 ton i 2005 til 4 095 ton i undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse). Denne stigning blev anset for væsentlig og førte eksempelvis til et fald i EU-erhvervsgrenens rentabilitet på 80 % og et fald i dens salgsmængde på 20 %. På dette grundlag konkluderedes det i den oprindelige undersøgelse, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade.

(141)

I den situation, hvor væsentlige kinesiske importmængder til lave dumpingpriser som forventet vil komme ind på EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves, vil Unionen sandsynligvis reagere på samme måde som anført i den oprindelige undersøgelse, og virkningen af de øgede importmængder fra Kina til priser, der er væsentligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser, vil sandsynligvis have samme virkninger som anført i den oprindelige undersøgelse. Som følge af denne vares meget prisfølsomme marked og de væsentligt lavere prisniveauer på andre tredjelandsmarkeder er det især sandsynligt, at Unionen vil blive tvunget til at reducere sine salgs- og produktionsmængder og sænke sine priser med deraf følgende negative virkninger for rentabiliteten. Denne vares prisfølsomhed vil faktisk forværre virkningen af et eventuelt prispres på EU-markedet. Som følge deraf vil den forbedring af EU-erhvervsgrenens situation, der er opnået i NUP, blive ophævet, og EU-erhvervsgrenens finansielle situation vil med sandsynlighed blive alvorligt forværret.

(142)

En anden indikator for den potentielle virkning af en stigning i kinesisk import til lave priser på EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne ophæves, er EU-erhvervsgrenens situation med hensyn til dens eksport til andre tredjelande. I disse lande, hvor der ikke er indført antidumpingforanstaltninger, og hvor kinesisk dumpingimport er konstateret, faldt EU-erhvervsgrenens eksportmængder med 30-40 %.

(143)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne ophæves.

(144)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om indførelsen af antidumpingforanstaltninger på importen af natriumgluconat med oprindelse i Kina som følge af konklusionerne i denne udløbsundersøgelse ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og grossisternes interesser. Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(145)

EU-erhvervsgrenens økonomiske situation blev forbedret efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger i 2010.

(146)

Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen stadig er sårbar som forklaret i betragtning 131 og 132.

(147)

Hvis foranstaltningerne ophæves, vil der følgelig sandsynligvis opstå fornyet skade, da EU-erhvervsgrenen vil miste kunder og opleve et nedadgående prispres, som vil gavne kinesiske eksporterende producenter, som forventes at øge deres importmængder til lave dumpingpriser. En lignende situation er blevet konstateret i andre tredjelande som beskrevet i betragtning 142.

(148)

Opretholdelse af foranstaltningerne vil imidlertid sætte EU-erhvervsgrenen i stand til fortsat at rejse sig fra tidligere dumping og konsolidere sig.

(149)

Ved indledningen af undersøgelsen blev fire kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører kontaktet. To besvarede spørgeskemaet. De repræsenterede mellem 30 % og 50 % af den kinesiske import i NUP og støttede ikke foranstaltningerne.

(150)

Det blev konstateret, at natriumgluconat tegnede sig for under 5 % af deres omsætning. Begge importører var desuden generelt rentable, ligesom deres aktiviteter vedrørende natriumgluconat var rentable.

(151)

Kommissionen fandt på dette grundlag, at opretholdelsen af foranstaltningerne vil have begrænset eller slet ingen virkning på importørerne.

(152)

Der blev sendt spørgeskemaer til otte kendte brugere. Kun én bruger, som ikke støttede foranstaltningerne, svarede.

(153)

I løbet af NUP havde denne bruger ingen import fra Kina, da vedkommende alene købte natriumgluconat hos en af EU-producenterne. For denne bruger repræsenterer natriumgluconat under 5 % af produktionsomkostningerne for de færdige varer, hvori natriumgluconat indgår. Brugerens aktiviteter, hvori natriumgluconat indgår, repræsenterede desuden under 20 % af brugerens samlede omsætning i NUP. Denne bruger var samlet set rentabel. På grundlag af den begrænsede virkning, som eventuelle svingninger i prisen på natriumgluconat kan have på produktionsomkostningerne, forventes det, at fortsættelsen af foranstaltningerne vil have begrænset eller slet ingen virkning på denne bruger.

(154)

I lyset af konklusionen vedrørende den samarbejdsvillige bruger og det lavere niveau af samarbejde fra brugerne konkluderede Kommissionen, at fortsættelsen af foranstaltningerne vil have begrænset eller slet ingen virkning på brugerne.

(155)

Fem grossister besvarede spørgeskemaet. Tre støttede foranstaltningerne, og to udtrykte ikke deres holdning. Alle fem grossister købte natriumgluconat hos en EU-producent og importerede ikke den pågældende vare fra Kina. Den aktivitet, der involverede natriumgluconat, repræsenterede en ubetydelig del af den samlede omsætning for alle virksomhederne i den betragtede periode.

(156)

Kommissionen konkluderede på dette grundlag, at opretholdelsen af foranstaltningerne vil have begrænset eller slet ingen virkning på grossisterne.

(157)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af natriumgluconat med oprindelse i Kina.

(158)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der var ingen parter, som fremsatte bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger.

(159)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af natriumgluconat med oprindelse i Kina, der indførtes ved Kommissionens forordning (EU) nr. 377/2010 (7), bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(160)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser vurderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre den korrekte anvendelse af antidumpingtolden.

(161)

Virksomhederne med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være omfattet af den restdumpingtold, som gælder for »alle andre virksomheder«.

(162)

Hvis der efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger sker en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og indføre en landsdækkende told.

(163)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

(1)

I 2010 blev Kommissionen af en borger underrettet om, at Nederlandene havde gennemført en støtteforanstaltning for den professionelle fodboldklub Willem II i Tilburg. Denne klage blev registreret under nr. SA.31122. I 2010 og i 2011 modtog Kommissionen også klager vedrørende foranstaltninger til fordel for andre professionelle fodboldklubber i Nederlandene, nemlig MVV i Maastricht, FC Den Bosch i 's-Hertogenbosch, PSV i Eindhoven og NEC i Nijmegen. Den 2. september 2011 gav Nederlandene Kommissionen yderligere oplysninger om foranstaltningen vedrørende Willem II.

(2)

I et brev af 6. marts 2013 meddelte Kommissionen Nederlandene, at den havde besluttet at indlede proceduren, jf. artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med hensyn til foranstaltningerne til støtte for Willem II, NEC, MVV, PSV og FC Den Bosch.

(3)

Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren (»åbningsafgørelsen«) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende foranstaltning.

(4)

Nederlandene fremsatte bemærkninger inden for rammerne af proceduren vedrørende foranstaltningen til fordel for Willem II i breve af 31. maj 2013 og 12. november 2013. Nederlandene svarede også på en anmodning om yderligere oplysninger i et brev af 11. februar 2014.

(5)

Kommissionen modtog bemærkninger fra kommunen i Tilburg (»kommunen«) som en interesseret part vedrørende foranstaltningen for Willem II. Den fremsendte dem til Nederlandene, som fik mulighed for at reagere. Dets bemærkninger blev modtaget i et brev af 12. november 2013 og på et møde, som blev holdt den 20. marts 2014.

(6)

Efter åbningsafgørelsen og efter aftale med Nederlandene blev efterforskningen af de forskellige klubber foretaget særskilt. Efterforskningen vedrørende klubben Willem II blev registreret under sag nr. SA.40168.

(7)

Det nationale fodboldforbund Koninklijke Nederlandse Voetbal Bond (»KNVB«) er en paraplyorganisation for såvel professionelle fodboldkampe som amatørkampe. Professionel fodbold i Nederlandene er organiseret i et system med to lag. I sæsonen 2014/15 bestod det af 38 klubber, hvoraf de 18 spillede i den bedste liga (eredivisie) og de 20 i den næstbedste liga (eerste divisie).

(8)

Willem II blev grundlagt i 1898 og har været en professionel fodboldklub, siden professionel fodbold blev indført i Nederlandene i 1954. Willem II spiller sine hjemmekampe på Koning Willem II Stadion (»stadionet«) i Tilburg. Willem II rykkede ned fra den bedste liga til den næstbedste liga i 2010/11. Klubben rykkede igen op i 2012 og ned igen i 2013. I 2014 rykkede den endnu engang op i den bedste liga. 2005/06 var den seneste sæson, hvor Willem II spillede i en europæisk turnering (UEFA-cup).

(9)

Willem II's nuværende juridiske form er Willem II Tilburg B.V. Enheden Willem II Tilburg B.V. (»Willem II«) er modtager af foranstaltningen. Den ejes af stiftelsen Stichting Beheer Betaald Voetbalorganisatie Willem II Tilburg. Der findes en særskilt forening (Vereniging) Willem II. I 2012 var Willem II en mellemstor virksomhed med 53 ansatte. Den havde en årlig omsætning på 11,4 mio. EUR i regnskabsåret 2008/09 og en omsætning på 9,9 mio. EUR i regnskabsåret 2009/10.

(10)

I 2004 indgik kommunen og Willem II en kontrakt, hvorved kommunen blev eneejer (3) af stadionet, og hvorved Willem II blev lejer af stadionet. Af lejekontrakten fremgik det, at kommunen udlejede stadionet til Willem II for en årlig leje på 1 001 731 EUR plus moms og variable omkostninger. Lejen var baseret på investeringsomkostningerne, en afskrivningsperiode på 30 år og den rente på 5,5 %, som kommunen gjorde brug af på det tidspunkt, hvor kontrakten blev indgået. Betingelserne i den 30-årige lejekontrakt var udformet med henblik på at sikre en udnyttelse af stadionet, som ville være budgetneutral for kommunen. Kommissionen anførte i punkt 51 i åbningsafgørelsen, at de aftalte parametre på det pågældende tidspunkt garanterede, at Willem II betalte en leje, der dækkede alle omkostninger, så der ikke skulle betales driftsstøtte til fodboldklubben. Lejen lå inden for det lejeniveau, som andre betalte, men dog over gennemsnittet. I årene 2004 til 2008 var Willem II i stand til at betale lejen.

(11)

I fodboldsæsonen 2009/10 stod Willem II i finansielle problemer, og i maj 2010 bekendtgjorde klubben, at den var på randen af konkurs. Kommunen, som tidligere havde suspenderet betalingen af leje for 2009, besluttede den 31. maj 2010 at sænke lejen og andre skyldige omkostninger med tilbagevirkende kraft indtil 2004. Effekten af denne beslutning var et fald i det årlige beløb, som fodboldklubben skulle betale over en periode på seks år, på 0,4 mio. EUR, hvilket betød, at der blev betalt et beløb — i to rater — på 2,4 mio. EUR til Willem II, hvorfra den udestående leje for 2009 blev trukket. Den 31. oktober 2011 blev der indgået en ny lejekontrakt, som erstattede kontrakten fra 2004.

(12)

Kommunens beslutning af 31. maj 2010 var baseret på den betingelse, at Willem II opfylder betingelserne i omstruktureringsplanen, som havde til formål at genoprette Willem II's levedygtighed på langt sigt. Betingelserne i denne plan omfattede en pligt til at udarbejde kvartalsregnskaber, et balanceret budget for den næste fodboldsæson, finde en måde at rydde op i balancen på, behovet for at overholde det nationale fodboldforbunds standarder for løn til spillere samt indførelse af en ny ledelses- og tilsynsstruktur. De foranstaltninger, som Willem II traf for at opfylde disse betingelser, blev efterfølgende betragtet som tilfredsstillende af kommunen, som derfor frigav den anden rate af de 2,4 mio. EUR.

(13)

Nederlandene underrettede ikke Kommissionen om deres plan om at give Willem II 2,4 mio. EUR jf. traktatens artikel 108, stk. 3. Kommissionen var heller ikke blevet informeret om beslutningen i 2009 om at suspendere betalingen af den årlige leje for sæsonen 2009/2010.

(14)

Nederlandene har sat spørgsmålstegn ved den mulige støttes påvirkning af det indre marked for klubber, der ikke spiller fodbold på europæisk plan. Professionelle fodboldklubber betragtes imidlertid som virksomheder og er underlagt statsstøttekontrol. Fodbold har karakter af lønnet arbejde eller præstation af tjenesteydelser mod vederlag. Sporten har udviklet et højt professionelt niveau og dermed øget sin økonomiske virkning (4).

(15)

Professionelle fodboldklubber udøver økonomiske aktiviteter på flere markeder ud over deltagelse i fodboldturneringer, som har en international dimension, som f.eks. transfermarkedet for professionelle spillere, reklame, sponsorering, merchandising eller mediedækning. Støtte til en professionel fodboldklub styrker dens position på disse markeder, som for de flestes vedkommende dækker flere medlemsstater. Hvis statsmidler derfor anvendes til at give en professionel fodboldklub en selektiv fordel, uanset den liga, den spiller i, vil denne støtte sandsynligvis kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne inden for betydningen af traktatens artikel 107, stk. 1 (5).

(16)

I åbningsafgørelsen nåede Kommissionen til den foreløbige konklusion, at kommunen havde givet Willem II en selektiv fordel ved hjælp af statens ressourcer og dermed havde givet støtte til fodboldklubben. Kommissionen mente endvidere, at støtteforanstaltninger til professionelle fodboldklubber sandsynligvis vil fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne inden for betydningen af traktatens artikel 107, stk. 1.

(17)

I åbningsafgørelsen bemærkede Kommissionen, at Willem II havde været i finansielle vanskeligheder på det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt. For at vurdere om støtten er forenelig med rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (6) (»rammebestemmelserne«), anmodede Kommissionen om oplysninger om overholdelsen af alle kravene i rammebestemmelserne.

(18)

Kommissionen var navnlig ikke i stand til at kontrollere, om betingelserne i punkt 34-37 i rammebestemmelserne vedrørende arten og opfyldelsen af en omstruktureringsplan var blevet overholdt. Kommissionen kunne heller ikke kontrollere, om der var givet tilstrækkelige kompenserende modydelser inden for betydningen af punkt 38-42. Det skulle endvidere påvises, at støtten havde været begrænset til det nødvendige minimum, at modtageren selv havde betalt et passende eget bidrag til omstruktureringen, og at princippet om engangsstøtte blev overholdt.

(19)

Nederlandene var ikke enige i, at foranstaltningen til omstrukturering af stadionlejekontrakten udgjorde statsstøtte. Ifølge Nederlandene fulgte kommunen som ejer af stadionet markedsvilkårene og handlede i overensstemmelse med den markedsøkonomiske investors og kreditors princip ved at suspendere lejen for den vigtigste bruger af stadionet i 2009 og ved at sænke lejen og andre kontraktbetingelser med tilbagevirkende kraft i 2010. Såfremt Willem II gik konkurs, ville klubben miste sin licens til at spille professionel fodbold. Kommunen ville have stået med et fodboldstadion, som kun ville kunne anvendes til andre aktiviteter med store investeringsomkostninger. Nederlandene hævdede, at den lavere leje stemte overens med den leje, som blev betalt for andre stadioner, og at det derfor var i overensstemmelse med markedsvilkårene.

(20)

Alternativt hævdede Nederlandene, at selv om foranstaltningen udgjorde støtte, var den forenelig med det indre marked. Disse argumenter var først og fremmest baseret på et brev sendt af Kommissionen til Nederlandene den 11. juli 2002 om sportsinfrastruktur. I dette brev beskrev Kommissionen, hvilke betingelser der skulle være opfyldt, for at den ikke ville betragte finansiering af sportsinfrastruktur som statsstøtte. For det andet er argumenterne baseret på rammebestemmelserne og traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

(21)

Med hensyn til omstruktureringen af Willem II beskrev Nederlandene klubbens finansielle situation. I regnskabsåret 2008/09 (7) genererede Willem II et underskud på 3,9 mio. EUR ud af en omsætning på 11,4 mio. EUR, og klubbens egenkapital (eigen vermogen) faldt fra 4,1 mio. EUR til 0,2 mio. EUR. I 2009/10 (8) genererede Willem II et underskud på 4,4 mio. EUR ud af en omsætning på 9,9 mio. EUR. Trods de tildelte 2,4 mio. EUR fra kommunen faldt klubbens egenkapital yderligere fra 0,2 mio. EUR til minus 2,1 mio. EUR.

(22)

Alle nederlandske professionelle fodboldklubber skal have en licens fra KNVB, som de kun kan få, hvis de opfylder visse betingelser. En af forpligtelserne i dette system vedrører klubbens finansielle fornuft. Hver sæson skal klubben fremsende regnskaber den 1. november, den 1. marts og den 15. juni, der bl.a. viser dens nuværende finansielle situation, samt budgettet for næste sæson. På grundlag af disse regnskaber bliver klubberne inddelt i tre kategorier (1: utilstrækkelig, 2: tilstrækkelig, 3: god). Der kan stilles krav om, at klubber i kategori 1 skal fremlægge en plan for forbedringer for at rykke op i kategori 2 eller 3. Hvis klubben ikke overholder planen, kan KNVB pålægge sanktioner, herunder give en officiel advarsel, fratage klubben point og — som den ultimative sanktion — trække licensen tilbage. En professionel fodboldklub i Nederlandene, som erklæres konkurs, mister sin licens. Hvis der efterfølgende grundlægges en ny klub, har den ikke direkte adgang til den professionelle fodboldliga, men skal starte i den næstbedste amatørliga. Med sine vanskeligheder risikerede Willem II at miste licensen til at deltage i professionelle turneringer. Klubben blev indplaceret i kategori 1 i 2010.

(23)

Nederlandene gjorde opmærksom på, at kommunens beslutning om at tildele Willem II 2,4 mio. EUR i lyset af disse vanskeligheder var underlagt en række betingelser fastsat i den omstruktureringsplan, som Willem II havde udarbejdet (9). Planen skulle medføre en sund finansiel position over en periode på tre år. Planen havde ligeledes til formål at opfylde KNVB's krav om at opnå kategori 2-status (tilstrækkelig) inden udgangen af regnskabsåret 2012/13. Allerede i december 2011 fik klubben tildelt kategori 2-status af KNVB.

(24)

Omstruktureringsplanen omfattede en ny ledelse samt nedskæringer i både personale og spillertrup. Den betød ligeledes, at antallet af spillere på kontrakt skulle reduceres. Flere spillere vil blive overført, eksisterende kontrakter vil blive forlænget til en lavere løn, nye kontrakter vil enten blive indgået uden transferbetaling, eller spillere vil blive lejet fra andre klubber. Formålet med planen var at reducere omkostningerne til personale og spillere fra 77 % til under 55 %.

(25)

Ni private virksomheder havde indvilliget i at låne Willem II 2,25 mio. EUR i 2009, da de finansielle problemer opstod. I 2010 kunne de overtales til at forlænge løbetiden på lånene, ikke at forfølge deres krav, før Willem II havde genoprettet tilstrækkelig likviditet, og acceptere en lavere forrentning af disse krav. Seks af virksomhederne gik endnu videre og gav afkald på 10 % af deres krav. Målet med omstruktureringsplanen var at gøre det muligt for Willem II inden for tre år at opnå et moderat driftsoverskud. Planen viste sig at være realistisk. Willem II genererede et overskud på omkring 0,3 mio. EUR i 2010/11 og i 2011/12 og et mindre beløb i 2012/13, den forbedrede sin egen egenkapital til minus 1,4 mio. EUR pr. 30. juni 2012, minus 1,3 mio. EUR pr. 30. juni 2013 og vendte den til et positivt beløb i regnskabsåret 2013/14.

(26)

Kommunen fremsatte bemærkninger under proceduren, som var stort set identiske med de bemærkninger, som Nederlandene fremsatte. Kommunen gav også specifikke oplysninger om Willem II's finansielle situation i 2009 og fremlagde en undersøgelse, som blev gennemført i november 2013 af Deloitte Financial Advisory Services, om omkostningerne ved kommunens forskellige muligheder i 2010 for at understøtte dens synspunkt om, at de trufne foranstaltninger i 2009 og 2010 havde været rationelle.

(27)

I henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, er statsstøtte enhver form for støtte, som ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 1, er kumulative, og alle betingelser skal derfor være opfyldt samtidigt, før en foranstaltning kan udgøre statsstøtte.

(28)

På grundlag af åbningsafgørelsen vurderer Kommissionen med hensyn til tilstedeværelsen af statsstøtte kommunens beslutning i 2009 om at suspendere betalingen af leje for Willem II's brug af stadionet og kommunens beslutning i maj 2010 om med tilbagevirkende kraft at sænke lejen og andre omkostninger for brug af stadionet. Kommissionen bemærker, at begge foranstaltninger er tæt forbundne med hensyn til kronologi, formål og Willem II's situation på det pågældende tidspunkt, og at de derfor bør undersøges sammen.

(29)

Begge foranstaltninger blev vedtaget af kommunen, og de har direkte finansielle konsekvenser for dens budget og omfatter dermed brug af statsmidler. Overførsel af statsmidler kan tage mange former som direkte tilskud, lån, garantier, direkte investeringer i virksomheders kapital og naturalydelser. At give afkald på indtægter, som ellers skulle være betalt til staten, udgør overførsel af statsmidler.

(30)

Foranstaltningerne skal give Willem II en økonomisk fordel, som klubben ellers ikke ville have haft under normale markedsvilkår. Nederlandene og kommunen påstår, at kommunen handlede i overensstemmelse med den markedsøkonomiske investors og kreditors princip og dermed ikke giver Willem II nogen fordel. Kommissionen er ikke enig i denne holdning af følgende årsager.

(31)

Når en virksomheds finansielle situation bedres som følge af statsintervention, kan det antages, at dette giver en fordel. For at vurdere dette bør virksomhedens finansielle situation efter foranstaltningen sammenlignes med dens finansielle situation, hvis foranstaltningen ikke var blevet indført. Uden indgriben ville klubben fortsat være i finansielle vanskeligheder med fare for at gå konkurs og blive rykket ned i en lavere liga. Det er ubestridt, at Willem II's finansielle situation bedredes markant gennem de undersøgte foranstaltninger.

(32)

Dette ville ikke udgøre en uberettiget fordel, hvis kommunen kan bevise, at den handlede i overensstemmelse med den markedsøkonomiske investors og kreditors princip. Kommissionen bemærker, at kommunen i 2004 havde fuldt ejerskab af stadionet. For dette opkøb betalte kommunen den økonomiske værdi af stadionet, som var blevet fastslået af eksterne eksperter. Kommunen indgik lejekontrakten i 2004 med Willem II med fuld viden om, at stadionet ikke var en multifunktionel arena, men et fodboldstadion med Willem II som bruger og med begrænsede muligheder for andre aktiviteter end fodbold. Kommunen vidste derfor, at udnyttelsen af stadionet afhang af, at Willem II fortsat var i stand til at betale leje og andre omkostninger anført i kontrakten. En markedsøkonomisk investor ville enten slet ikke have påtaget sig denne risiko eller ville kun have påtaget sig det til gengæld for en tilsvarende overskudsmargen og forsikring mod enhver mulighed for, at brugeren gik konkurs.

(33)

Da kommunen i 2010 underrettede kommunalbestyrelsen om, at Willem II var på randen af konkurs, konstaterede den desuden, at udnyttelsen af stadionet siden 2004 kun havde været neutral for dens budget. Hvis lejekontrakten i 2004 imidlertid ikke genererede et rimeligt overskud, skete ændringen af lejebetingelserne i 2010 med tilbagevirkende kraft med den viden, at det gør udnyttelsen siden 2004 tabsgivende. Dette udelukker, at beslutningen i 2010 om at reducere lejen ville opfylde den markedsøkonomiske investors princip. Ingen kommerciel aktør ville acceptere ændringen af lejen med tilbagevirkende kraft, som ikke har nogen udsigter til at sikre et afkast af investeringen.

(34)

Nederlandene og kommunen hævder imidlertid også, at kommunens beslutning, som lettede klubbens gældsbyrde, var i overensstemmelse med den markedsøkonomiske kreditors princip. I denne forbindelse henviser de til, at flere store kreditorer gav afkald på en del af deres krav hos Willem II. De henviser endvidere til den del af åbningsafgørelsen, hvor Kommissionen konkluderede, at foranstaltningerne i kommunen Arnhem til fordel for fodboldklubben Vitesse ikke udgjorde statsstøtte.

(35)

I denne henseende ville Kommissionen først og fremmest bemærke, at beslutningerne i 2009 om at suspendere lejebetalingerne og i 2010 om med tilbagevirkende kraft at nedsætte lejen og andre betalingsforpligtelser for brugen af stadionet, ikke blev truffet samtidig med tilsvarende foranstaltninger fra andre kreditorer. Endvidere indrømmede kommunen i 2010 et beløb på 2,4 mio. EUR til Willem II, hvilket er mere end dobbelt så meget som dens krav på et års leje fra Willem II. Kommunen krævede, at Willem II skulle forhandle med andre kreditorer om at få styr på sin balance, men uden at stille betingelser for forhandlingerne, som ville svare til betingelserne i dens egen intervention. Argumentet om, at en professionel fodboldklub, der går konkurs, mister sin licens, og at kommunen ville stå tilbage med et fodboldstadion, der kun kunne bruges til andre aktiviteter med store investeringsomkostninger, er heller ikke overbevisende. I tilfælde af konkurs kunne der være grundlagt en ny klub som bruger af stadionet. Den ville ganske vist ikke få direkte adgang til den professionelle fodboldliga, men ville skulle starte i den næstbedste amatørliga. Men den ville have mulighed for at bruge stadionet og inden for en overskuelig fremtid vende tilbage til den professionelle liga og dermed bidrage til lejeindtægten fra stadionet.

(36)

Nederlandene henviste også til Kommissionens brev af 11. juli 2002, hvori den beskrev, hvilke betingelser der skulle være opfyldt, for at den ikke ville betragte finansiering af sportsinfrastruktur som statsstøtte. Disse betingelser ville omfatte arenaens multifunktionelle karakter, ikke-diskriminerende adgang til den og hensigtsmæssigheden af brugerbetalingen.

(37)

I det foreliggende tilfælde kan disse bemærkninger imidlertid ikke føre til den konklusion, at Willem II ikke opnåede en uretmæssig fordel. Det kunne allerede diskuteres, om argumenterne i brevet af 11. juli 2002 stadig er relevante i lyset af Domstolens retspraksis, hvoraf det fremgik, at offentlige investeringer i infrastruktur, som stilles til rådighed for offentligheden, er statsstøtte (10). I den foreliggende sag er det imidlertid afgørende, at kommunen og Willem II i 2004 indgik en kontrakt, hvorved de aftalte en årlig leje på 1 001 731 EUR. Hvis betalingen af denne aftalte leje først suspenderes i aftalen med kommunen, og hvis lejen derefter sænkes med tilbagevirkende kraft, giver kommunen Willem II en finansiel fordel, som den normalt ikke ville have fået, og som en privat operatør under alle omstændigheder normalt ikke ville havde givet.

(38)

Af disse grunde er Kommissionen ikke overbevist om, at kommunen handlede som en markedsøkonomisk operatør, hverken som investor eller kreditor eller begge dele. Den konkluderer derfor, at den ydede finansiel støtte for at undgå, at Willem II gik konkurs, hvilket en privat markedsaktør ikke ville have gjort, og dette udgør derfor en fordel.

(39)

Nederlandene har sat spørgsmålstegn ved den mulige støttes påvirkning af det indre marked for klubber, der ikke spiller fodbold på europæisk plan. I denne henseende minder Kommissionen om, som påpeget i betragtning 14, at professionelle fodboldklubber betragtes som virksomheder og er underlagt kontrol af statsstøtte. Fodbold har karakter af lønnet arbejde eller præstation af tjenesteydelser mod vederlag. Sporten har udviklet et højt professionelt niveau og dermed øget sin økonomiske virkning.

(40)

Endvidere er Willem II potentiel deltager i europæiske fodboldturneringer og har tidligere deltaget i en europæisk turnering. Som professionel fodboldklub udøver den økonomiske aktiviteter på flere markeder ud over deltagelse i fodboldturneringer, som har en international dimension, som f.eks. transfermarkedet for professionelle spillere, reklame, sponsorering, merchandising eller mediedækning. Støtte til en professionel fodboldklub styrker dens position på disse markeder, som for de flestes vedkommende dækker flere medlemsstater. Hvis statsmidler som anført i betragtning 15 derfor anvendes til at give en professionel fodboldklub en selektiv fordel, uanset den liga, den spiller i, vil denne støtte sandsynligvis kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne inden for betydningen af traktatens artikel 107, stk. 1.

(41)

Kommissionen skal vurdere, om støtteforanstaltningen til fordel for Willem II kan betragtes som forenelig med det indre marked. Ingen af undtagelserne i traktatens artikel 107, stk. 2, finder anvendelse på den pågældende støtteforanstaltning. Med hensyn til undtagelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, bemærker Kommissionen, at ingen af de nederlandske regioner falder ind under undtagelsen i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a). Den pågældende støtteforanstaltning fremmer ikke virkeliggørelsen af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, ligesom den ikke afhjælper en alvorlig forstyrrelse i den nederlandske økonomi, jf. traktatens artikel 107, stk. 3, litra b). Støtteforanstaltningen kan heller ikke siges at fremme kulturen og bevare kulturarven, jf. traktatens artikel 107, stk. 3, litra d).

(42)

For så vidt angår undtagelsen i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), om støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, kan støtten være forenelig, hvis den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(43)

I sin vurdering af støtteforanstaltninger i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), har Kommissionen udstedt en række forordninger, rammebestemmelser, retningslinjer og meddelelser vedrørende de støtteformer og horisontale eller sektormæssige formål, som støtten tildeles for. Da Willem II stod over for finansielle vanskeligheder på det tidspunkt, hvor foranstaltningerne blev truffet, og støtten blev tildelt af kommunen for at imødegå disse vanskeligheder, er det passende at vurdere, om kriterierne i rammebestemmelserne (11) finder anvendelse, og om de er opfyldt.

(44)

I juli 2014 offentliggjorde Kommissionen nye rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (12). De gælder dog ikke denne ikke-anmeldte støtte, som blev tildelt i 2009 og 2010. Ifølge punkt 137 i de nye rammebestemmelser ville dette kun være tilfældet for rednings- eller omstruktureringsstøtte, der er tildelt uden forudgående godkendelse, hvis al støtten eller en del heraf er blevet ydet efter rammebestemmelsernes offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Ifølge punkt 138 i de nye rammebestemmelser vil Kommissionen i alle andre tilfælde foretage undersøgelsen på grundlag af de rammebestemmelser, der var gældende på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, i dette tilfælde rammebestemmelserne fra før 2014.

(45)

Ifølge punkt 10, litra a), i rammebestemmelserne betragtes et selskab med begrænset ansvar som kriseramt, når over halvdelen af den tegnede kapital er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder. I regnskabsåret 2008/09 (13) genererede Willem II et underskud på 3,9 mio. EUR ud af en omsætning på 11,4 mio. EUR, og klubbens egenkapital (eigen vermogen) faldt fra 4,1 mio. EUR til 0,2 mio. EUR. I 2009/10 (14) genererede Willem II et underskud på 4,4 mio. EUR ud af en omsætning på 9,9 mio. EUR. Trods de tildelte 2,4 mio. EUR fra kommunen faldt klubbens egenkapital yderligere fra 0,2 mio. EUR til minus 2,1 mio. EUR. Willem II var derfor tydeligvis en kriseramt virksomhed. Dette er ikke blevet bestredet af Nederlandene. Foreneligheden af statsstøtten til Willem II vil derfor blive vurderet efter rammebestemmelserne.

(46)

I afsnit 3.2 kræves det i rammebestemmelserne, at der, for at der kan ydes støtte, skal iværksættes en omstruktureringsplan (se punkt 34-37 i rammebestemmelserne), der inden for en rimelig tidshorisont skal gøre virksomheden rentabel på længere sigt. I denne henseende bemærker Kommissionen, at kommunens beslutning om at yde 2,4 mio. EUR til Willem II var underlagt en række betingelser som nævnt i betragtning 12. Disse betingelser var kernen i Willem II's omstruktureringsplan (15).

(47)

Planen skulle føre til en sund finansiel stilling over en periode på tre år og desuden opfylde KNVB's krav for fortsat at give licens til Willem II's deltagelse i professionelle turneringer og opnå kategori 2-status inden udgangen af regnskabsåret 2012/13.

(48)

Omstruktureringsplanen omfattede en ny ledelse samt betydelige nedskæringer i både personale og spillertrup. Flere spillere blev overført, eksisterende kontrakter blev forlænget med en lavere løn, og nye kontrakter blev indgået, fri for transferbetalinger. Dette omfattede nedskæringer i omkostningerne til personale og spillere på 30 % over de to år efter vedtagelsen af planen. Ud over de 2,4 mio. EUR fra kommunen kunne Willem II sikre et fortsat bidrag på 2,25 mio. EUR fra den private sektor.

(49)

Kommissionen mener, at omstruktureringsplanen tager hånd om årsagerne til Willem II's finansielle vanskeligheder, navnlig omkostningerne til spillerne i form af løn og transferbetalinger. Willem II regner med besparelser på sin kerneaktivitet. Omstruktureringsplanen er ikke afhængig af eksterne faktorer, som Willem II kan forfølge, men ikke fuldstændig kontrollere, som f.eks. at finde nye sponsorer og en stigning i antallet af tilskuere. Selv om Willem II's finansielle stilling og navnlig klubbens negative egenkapital fortsat giver anledning til bekymring, forventes det, at klubbens finansielle situation løbende vil forbedres ligesom dens drift som professionel fodboldklub. Udviklingen viser, at planen faktisk var realistisk. KNVB gav allerede i december 2011 klubben kategori 2-status. Willem II opnåede et driftsoverskud på 0,3 mio. EUR i 2010/11 og igen i 2011/12 og forbedrede dermed sin egen egenkapital til minus 1,4 mio. EUR pr. 30. juni 2012.

(50)

I punkt 38-42 i rammebestemmelserne stilles der krav om, at modtageren skal give modydelser for at minimere støttens konkurrencefordrejende virkning og afbøde dens skadelige virkninger for samhandelsvilkårene. Med hensyn til åbningsafgørelsens punkt 80 bemærkede Kommissionen den særegne karakter af professionel fodbold i denne henseende og foreslog en række foranstaltninger, som for professionel fodbold kunne fortolkes som modydelser inden for rammebestemmelsernes betydning, som f.eks. begrænsning af registrerede spillere inden for det nationale fodboldforbunds grænser, accept af et lavere loft over lønningerne end de almindelige standarder i sektoren, et forbud mod at betale transferomkostninger for nye spillere i en vis periode eller en stigning i aktiviteter til gavn for samfundet. Ved at acceptere et loft over antallet af spillere eller lønninger ville en klub også acceptere en konkurrencemæssig ulempe i forhold til andre klubber uden disse begrænsninger. Et forbud mod transferbetalinger begrænser valgmulighederne for nye professionelle spillere.

(51)

Kommissionen bemærker, at Willem II ifølge planen har reduceret antallet af ansatte og spillere. Antallet af spillere faldt fra 79 i sæsonen 2009/10 til 61 i 2010/11 og 53 i 2011/12. Antallet af registrerede spillere faldt fra 31 til 27. Lønomkostningerne (16) blev nedbragt til 48 % af omsætningen, hvilket er langt under UEFA's standard på 70 % bare for spillere. Der sker ingen transferbetalinger for nye spillere i omstruktureringsperioden. Disse foranstaltninger svækkede klubbens team og bidrog dermed til at rykke Willem II ned i den næstbedste liga i slutningen af sæsonen 2010/11 og igen i 2012/13. Kommissionen bemærker også flere udgifter for klubben til gavn for offentligheden til amatørtræning. Kommissionen konkluderer, at de krævede modydelser i rammebestemmelserne blev givet, og dette betød, at Willem II's konkurrencemæssige position i professionel fodbold blev svækket.

(52)

Kommissionen bemærker også, at omstruktureringsplanen i høj grad er finansieret af eksterne private virksomheder ud over de interne besparelser. Ni private virksomheder havde indvilliget i at låne Willem II 2,25 mio. EUR i 2009, da de finansielle problemer opstod. I 2010 blev de overtalt til at fortsætte med at yde disse beløb til klubben og til at acceptere, at de ikke ville forfølge deres krav, før Willem II var i stand til at betale dem tilbage. De accepterede også en lavere rente på 3 %. Seks af virksomhederne blev overtalt til at frafalde 10 % af deres krav. Dette opfylder kravet i punkt 44 i rammebestemmelserne om, at mindst 40 % af omkostningerne til omstruktureringen for en mellemstor virksomhed som Willem II skal betales af støttemodtagerens egne midler, herunder ekstern finansiering, der viser en tro på støttemodtagerens levedygtighed.

(53)

Støttens størrelse var nødvendig. Ifølge omstruktureringsplanen skulle den medføre et moderat positivt resultat i sæsonen 2010/11 og 2011/12 og langsomt forbedre egenkapitalen. Dette ville ikke have givet Willem II mulighed for at købe nye spillere eller tiltrække dem med højere lønninger.

(54)

I henhold til punkt 49 i rammebestemmelserne skal medlemsstaten indsende oplysninger om en tilfredsstillende gennemførelse af omstruktureringsplanen på grundlag af regelmæssige og detaljerede rapporter. Punkt 51 indeholder mindre strenge betingelser for små og mellemstore virksomheder, for hvilke det normalt er tilstrækkeligt at fremsende resultatopgørelse og balance. Nederlandene har forpligtet sig til at fremsende disse rapporter.

(55)

I overensstemmelse med punkt 72-77 i rammebestemmelserne anførte Nederlandene, at Willem II ikke modtog rednings- eller omstruktureringsstøtte i de 10 år forud for tildelingen af den nuværende støtte. Landet forpligtede sig endvidere til ikke at yde ny rednings- eller omstruktureringsstøtte til Willem II i en periode på 10 år.

(56)

Kommissionen konstaterer, at Nederlandene ulovligt har gennemført støtten til Willem II i strid med traktatens artikel 108, stk. 3. Den statsstøtte på 2,4 mio. EUR, som blev ydet til Willem II i 2009 og 2010, opfylder imidlertid betingelserne for omstruktureringsstøtte i rammebestemmelserne og kan betragtes som forenelig med det indre marked i overensstemmelse med traktatens artikel 107, stk. 3, litra c) —