(1)

I henhold til Rådets afgørelse (EU) 2015/904 (2) blev protokollen til Euro-Middelhavsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet om de generelle principper for Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets deltagelse i EU-programmerne (3) (i det følgende benævnt »protokollen«) undertegnet på Unionens vegne den 4. juni 2015.

(2)

Formålet med protokollen er at fastlægge de finansielle og tekniske regler, der gør det muligt for Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet at deltage i visse EU-programmer. Den i protokollen fastsatte horisontale ramme udgør en foranstaltning til økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde, der giver adgang til bistand, navnlig finansiel bistand, der skal ydes af Unionen i medfør af EU-programmerne. Denne ramme finder kun anvendelse på EU-programmer, som de til grund for programmerne liggende retsakter giver Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet mulighed for at deltage. Indgåelsen af protokollen medfører således ikke udøvelse af de beføjelser inden for de forskellige sektorpolitikker, som forfølges med programmerne, da disse beføjelser udøves ved programmernes oprettelse.

(3)

Protokollen bør godkendes —

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse.

(2)

Ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tillægges Kommissionen beføjelse til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Malta og Slovenien har en direkte forvaltningsmæssig interesse i fiskeriet i Middelhavet. Den 4. og 7. juli 2016 har disse medlemsstater efter høring af Det Rådgivende Råd for Middelhavet forelagt tre fælles henstillinger for Kommissionen vedrørende udsmidsplaner for fiskeri efter demersale arter i henholdsvis Adriaterhavet, det sydøstlige Middelhav og det vestlige Middelhav (2). Der blev indhentet videnskabelige bidrag fra relevante videnskabelige organer. I overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør kun de foranstaltninger i de fælles henstillinger, som er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 6, i nævnte forordning, indarbejdes i nærværende forordning.

(4)

For så vidt angår Middelhavet, indføres der ved artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 en forpligtelse til at lande alle fangster af arter, der er underlagt fangstbegrænsninger, og fangster af arter, for hvilke der er fastsat en mindstestørrelse som defineret i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 (3). I henhold til artikel 15, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør landingsforpligtelsen gælde for de arter, der karakteriserer fiskeriet, senest fra den 1. januar 2017.

(5)

I de fælles henstillinger foreslås en undtagelse fra landingsforpligtelsen for almindelig tunge (Solea solea) i Adriaterhavet og muslingerne jacobsmusling (Pecten jacobeus), tæppemusling (Venerupis spp.) og venusmusling (Venus spp.) i det vestlige Middelhav, da der kan forekomme en høj overlevelsesrate under hensyn til redskabernes specifikationer, fiskeripraksis og økosystemet.

(6)

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) konkluderer i sin vurdering (4), at der er behov for flere undersøgelser for at understøtte de eksisterende resultater vedrørende høj overlevelsesrate for almindelig tunge, jacobsmusling, tæppemusling og venusmusling. Da der ikke er afgørende beviser på overlevelsesraten for disse arter, finder Kommissionen, at den undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate, der er tilladt i henhold til artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013, kun bør medtages i nærværende forordning for ét år. De berørte medlemsstater bør fremsende alle relevante oplysninger til Kommissionen for at give STECF mulighed for fuldt ud at vurdere begrundelserne for undtagelsen og give Kommissionen mulighed for at gennemgå de relevante undtagelser.

(7)

På grundlag af den videnskabelige dokumentation, der er fremlagt i den fælles henstilling, og STECF's evaluering samt under hensyn til redskabernes specifikationer, det store antal arter i hvert fiskeri, fiskerimønstrene og de særlige forhold i Middelhavet (f.eks. overvægten af småfiskeri) finder Kommissionen, at der med henblik på at undgå uforholdsmæssige omkostninger ved håndtering af uønskede fangster og i henhold til artikel 15, stk. 5, litra c), nr. ii), i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør indføres en de minimis-undtagelse i overensstemmelse med den procentsats, der foreslås i de fælles henstillinger, inden for de grænser, der er fastsat i henhold til artikel 15, stk. 5, litra c), i nævnte forordning.

(8)

For at sikre passende kontrol bør der fastsættes specifikke krav til medlemsstaterne om at opstille lister over fartøjer, der er omfattet af nærværende forordning.

(9)

Eftersom foranstaltningerne i denne forordning har en direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter i forbindelse med og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. I overensstemmelse med de fælles henstillinger og under hensyntagen til den frist, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2017 —

a)

i det vestlige Middelhav (punkt 1 i bilaget):

b)

i Adriaterhavet (punkt 2 i bilaget):

c)

i det sydøstlige Middelhav (punkt 3 i bilaget):

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse.

(2)

Ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tillægges Kommissionen beføjelser til ved delegerede retsakter at vedtage planer vedrørende udsmid for en periode på højst tre år på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Bulgarien og Rumænien har direkte fiskeriforvaltningsmæssige interesser i udnyttelsen af pighvar i Sortehavet. Den 30. juni 2016 forelagde disse medlemsstater Kommissionen en fælles henstilling vedrørende en udsmidsplan for fiskeri efter pighvar i Sortehavet under hensyntagen til erhvervets holdning. Der blev indhentet videnskabelige bidrag fra relevante videnskabelige organer. I overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør kun de foranstaltninger i den fælles henstilling, som er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 6, i nævnte forordning indarbejdes i nærværende forordning.

(4)

For så vidt angår Sortehavet fastsættes der i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 en landingsforpligtelse for alle fangster af arter, der er underlagt fangstbegrænsninger. I henhold til artikel 15, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder landingsforpligtelsen senest fra den 1. januar 2017 anvendelse på arter, som karakteriserer det pågældende fiskeri. Pighvar er en af disse arter.

(5)

I den fælles henstilling foreslås en undtagelse fra landingsforpligtelsen gældende for pighvar i Sortehavet, da videnskabelig dokumentation peger på høje overlevelsesrater. På grundlag af den videnskabelige dokumentation, som den fælles henstilling indeholder, og som Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) (2) har gennemgået, bør den undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate, som er tilladt i henhold til artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013 indgå i nærværende forordning for et år. De berørte medlemsstater forelægger Kommissionen de relevante oplysninger for at give STECF mulighed for fuldt ud at vurdere begrundelsen for den pågældende undtagelse for pighvar fanget med bundsat gællegarn og for at give Kommissionen mulighed for at revidere undtagelsen.

(6)

For at sikre passende kontrol bør der fastsættes specifikke krav til medlemsstaterne om at opstille en liste over fartøjer, der er omfattet af nærværende forordning.

(7)

Da foranstaltningerne i denne forordning indvirker direkte på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. I overensstemmelse med den fælles henstilling og under hensyntagen til den frist, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2017.

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Udviklingen og gennemførelsen af netregler og retningslinjer er vigtig, hvis det skal lykkes at integrere det indre marked for energi fuldt ud. Den tredje energipakke (3) har skabt en institutionel ramme for udviklingen af netregler med henblik på at harmonisere de tekniske, operationelle og markedsmæssige regler for el- og gasnettene, hvor det er nødvendigt. Med dette mål for øje arbejder Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (»ACER«), det europæiske net af transmissionssystemoperatører (»ENTSO«) og Europa-Kommissionen tæt sammen med alle relevante interessenter.

(2)

De områder, hvor der kan udvikles netregler, er anført i artikel 8, stk. 6, i forordning (EF) nr. 714/2009 og forordning (EF) nr. 715/2009. Til trods for muligheden for at udvikle netregler kan Kommissionen også beslutte at udarbejde retningslinjer på de områder, der er fastlagt i artikel 18, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EF) nr. 714/2009 og i artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 715/2009. Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 714/2009 og forordning (EF) nr. 715/2009 først fastlægge en årlig prioritetsliste over de områder, som skal medtages i udviklingen af netregler.

(3)

Harmoniserede gasregler om håndtering af kapacitetsbegrænsninger, kapacitetstildeling og balancering samt interoperabilitet og dataudveksling er allerede blevet vedtaget og offentliggjort de seneste tre år.

(4)

Harmoniserede elregler om kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger, nettilslutning af produktionsanlæg, nettilslutning af distributionsanlæg, tilslutning af transmissionssystemer med højspændingsjævnstrøm og fremadrettet kapacitetstildeling er allerede blevet vedtaget og offentliggjort.

(5)

I den offentlige høring (4) støttede hovedparten af interessenterne prioriteringen af det allerede påbegyndte arbejde, og de påpegede vigtigheden af en ordentlig og velkoordineret gennemførelse af de vedtagne netregler og retningslinjer, således at interessenterne involveres på en struktureret måde. Hvad angår el støttede en række af interessenterne udarbejdelsen af regler vedrørende harmoniserede transmissionstarifstrukturer, regler vedrørende distribution af fleksibilitet og regler vedrørende driftsuddannelse.

(6)

For at kunne tage hensyn til interessenternes svar og fremtidige lovgivningsinitiativer i forbindelse med udformningen af energimarkedet, kombineret med det forhold at der kræves betydelige ressourcer fra alle relevante parter, herunder Europa-Kommissionen, ACER, ENTSO og interessenterne, til de forskellige foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre fuld integration af det indre marked for energi, og til gennemførelsen af netregler og retningslinjer, er der ikke føjet nye områder til de årlige prioritetslister.

(7)

Idet der tages hensyn til konklusionerne fra Gasreguleringsforum 2016, arbejdes der i 2017 ikke med et ændringsforslag til netreglerne om interoperabilitet og dataudveksling, som indarbejder de vedtagne CEN standarder for gas med høj brændværdi (H-gas) (EN 16726:2015) —

—

regler om systemdrift (afslutning af Kommissionens vedtagelsesprocedure efter udvalgsafstemning i 2016)

—

regler om og procedurer for nødsituationer og reetablering (afslutning af Kommissionens vedtagelsesprocedure efter udvalgsafstemning i 2016)

—

regler om balancering (afslutning af Kommissionens vedtagelsesprocedure efter udvalgsafstemning i 2017).

—

regler vedrørende harmoniserede transmissionstarifstrukturer (afslutning af Kommissionens vedtagelsesprocedure efter udvalgsafstemning i 2016)

—

regler for en EU-dækkende markedsbaseret metode til tildeling af »nybygget« gastransmissionskapacitet (afslutning af Kommissionens vedtagelsesprocedure efter udvalgsafstemning i 2016).