(1)

Når et institut begynder at indføre den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), kan instituttet og dets eventuelle moderselskab og datterselskaber anmode den kompetente myndighed om tilladelse til at benytte data, der dækker en periode på to og ikke fem år, til estimater af sandsynlighed for misligholdelse (PD) og egne tab givet misligholdelse (LGD) samt egne estimater af konverteringsfaktorer for visse typer af eksponeringer. De betingelser, hvorunder de kompetente myndigheder kan give tilladelser til datafritagelse, bør fastsættes.

(2)

De kompetente myndigheder bør kontrollere, at institutterne opfylder kravene i forordning (EU) nr. 575/2013, før de giver tilladelsen til datafritagelse. Denne forordning indfører dog ikke krav om, at de kompetente myndigheder skal foretage en specifik regelmæssig gennemgang af institutternes overholdelse af kravene vedrørende tilladelse til datafritagelse, og institutter, der ophører med at opfylde kravene i denne forordning, kan derfor anvende artikel 146 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(3)

Jo kortere dataserien er, desto sværere er det at vurdere risikoparametrene. Med henblik på at sikre, at tilladelsen til datafritagelse begrænses til en lille undergruppe af instituttets aktiver, bør der fastsættes en kvantitativ tærskel, både hvad angår eksponeringens værdi, og hvad angår det under IRB-metoden og de standardiserede metoder beregnede risikovægtede eksponeringsbeløb, for hvilket tilladelsen til datafritagelse kan gives. I samme øjemed bør porteføljer, hvor sammensætningen af eksponeringstyper er tydeligt kendetegnet ved, at der er konstateret få eller ingen misligholdelser, udtrykkeligt udelukkes fra anvendelsesområdet for tilladelsen til datafritagelse.

(4)

For at sikre en forsigtig beregning af kapitalgrundlagskravene bør andre forhold også tages i betragtning af de kompetente myndigheder ved vurderingen af anmodninger om tilladelser til datafritagelse. Specifikt bør institutter, der anmoder om tilladelse til at benytte kortere dataserier, anvende en passende forsigtighedsmargen. Institutterne bør desuden over for de kompetente myndigheder godtgøre, at der ikke er præcise, fuldstændige eller hensigtsmæssige længere dataserier til rådighed. Eftersom indvirkningen på kapitalgrundlagskravene kan være større som følge af ukorrekte oplysninger, bør institutterne også anvende supplerende datakvalitetsvalideringsprocedurer, der står i rimeligt forhold til den mindre stikprøve.

(5)

For eksponeringstyper, som ikke indgår i instituttets portefølje, når instituttet første gang indfører IRB-metoden, bør der ikke kunne gives tilladelse til datafritagelse. Omvendt bør der kun gives tilladelser til datafritagelse for eksponeringstyper, der indgik i instituttets portefølje på det tidspunkt, hvor instituttet første gang indførte IRB-metoden, uanset hvordan disse eksponeringer overføres til IRB-metoden straks eller senere i overensstemmelse med den sekventielle udrulningsplan.

(6)

Formålet med datafritagelsen er at give en fritagelse fra forpligtelsen til at anvende fem års historiske data til estimering af IRB-parametre for eksponeringstyper, der findes i instituttets portefølje, når instituttet første gang indfører IRB-metoden. Efter fem år fra denne første indførelse bør institutterne have indsamlet så mange data, at de ikke længere har behov for fritagelsen. Der bør derfor ikke gives tilladelser til datafritagelse efter fem år fra den dato, hvor et institut begyndte at indføre IRB-metoden.

(7)

Der er behov for at sikre, at bestemmelserne i denne forordning ikke hæmmer anvendelsen af ratingsystemer, som institutterne allerede anvender, men at de i stedet bidrager til en gnidningsløs overgang til den nye ordning, styrker retssikkerheden for institutterne og forhindrer yderligere omkostninger for institutterne. I medfør af artikel 180, 181 og 182 i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrører tilladelsen brugen af to års data i stedet for fem års data; som følge heraf udløber den naturligvis, tre år efter at den er blevet givet. Derfor bør de reguleringsmæssige tekniske standarder ikke have virkninger for de tilladelser til datafritagelse, der allerede er blevet givet af de kompetente myndigheder på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, da det ville være uforholdsmæssigt og hæmme anvendelsen af IRB-metoden. Bestemmelserne i denne forordning hænger nøje sammen, da de alle omhandler de betingelser, hvorunder der kan gives datafritagelse. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at de personer, som er omfattet af disse regler, lettere kan få et samlet overblik over og nem adgang til dem, er det hensigtsmæssigt at samle alle de reguleringsmæssige tekniske standarder, som kræves i henhold til artikel 180, stk. 3, artikel 181, stk. 3, og artikel 182, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, i én enkelt forordning.

(8)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(9)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2), om en udtalelse —

a)

længere dataserier er ikke tilgængelige eller uegnede som følge af unøjagtighed, ufuldstændighed eller uhensigtsmæssighed

b)

der anvendes en passende forsigtighedsmargen i overensstemmelse med artikel 179, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 for på passende vis at kompensere for de forventede estimeringsfejl, der skyldes brugen af kortere historiske dataserier

c)

den i artikel 174, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede metode til analyse af data styrkes for den kortere tidsserie.

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

For at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, og navnlig for at undgå skatteunddragelse blev der ved direktiv 95/60/EF indført et fælles system til mærkning af gasolier henhørende under kode 2710 00 69 i den kombinerede nomenklatur (KN) og petroleum henhørende under KN-kode 2710 00 55, der er overgået til forbrug, og som er fritaget for punktafgift eller afgiftsberigtiget til nedsat punktafgiftssats. Førstnævnte kode er blevet opdelt i KN-kode 2710 19 43, 2710 19 46, 2710 19 47, 2710 19 48, 2710 20 11, 2710 20 15, 2710 20 17 og 2710 20 19 for at tage hensyn til indholdet af svovl og biodiesel i gasolien, og sidstnævnte kode er henført til KN-kode 2710 19 25 (2).

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/544/EU (3) blev produktet med det videnskabelige navn N-Ethyl-N-[2-(1-isobutoxyethoxy)ethyl]-4-(phenylazo)anilin (Solvent Yellow 124) valgt som fælles stof til afgiftsmærkning, jf. direktiv 95/60/EF, af gasolier og petroleum, der ikke er afgiftsbelagt efter den fulde sats, som gælder for disse energiprodukter, når de anvendes som motorbrændstof.

(3)

I henhold til artikel 2 i gennemførelsesafgørelse 2011/544/EU tages afgørelsen op til revision senest den 31. december 2016 for at tage hensyn til den tekniske udvikling inden for mærkningssystemer og modvirke svigagtig brug af mineralolier, der er fritaget for punktafgift eller afgiftsberigtiget til nedsat punktafgiftssats.

(4)

Som led i revisionsprocessen har Kommissionen lanceret en indkaldelse af interessetilkendegivelser for at fremlægge produkter, der er egnet til afgiftsmærkning af gasolier og petroleum (4). Kommissionen tilsigter at finde et stof til mærkning, der giver bedre resultater i forhold til et sæt foruddefinerede kriterier end det stof, som anvendes i øjeblikket.

(5)

Eftersom revisionen endnu ikke er fuldført, bør Solvent Yellow 124 fortsat anvendes som fælles stof til afgiftsmærkning, jf. direktiv 95/60/EF, og på de betingelser, der er fastsat i direktivet.

(6)

Denne afgørelse fritager ikke virksomheder fra deres forpligtelser i henhold til traktatens artikel 102.

(7)

For at tage højde for de muligheder, der vil opstå som følge af den videnskabelige udvikling, bør der fastsættes en frist for revision af denne afgørelse.

(8)

Afgørelsen bør revideres til enhver tid før denne frist, hvis det konstateres, at Solvent Yellow 124 giver anledning til skatteunddragelse eller forårsager sundhedsmæssig eller miljømæssig skade, eller hvis Kommissionen finder et stof, der giver bedre resultater end Solvent Yellow 124.

(9)

Gennemførelsesafgørelse 2011/544/EU bør derfor erstattes.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Punktafgiftsudvalget —