6.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/1

(1)

Den 7. juli 2016 offentliggjorde Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Brasilien, Iran, Rusland, Serbien og Ukraine som følge af en klage, der blev indgivet den 23. maj 2016 af EUROFER (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion i Unionen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål.

(2)

Den vare, der er genstand for registrering (»den pågældende vare«), er visse fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder afkortede produkter og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, med oprindelse i Brasilien, Iran, Rusland, Serbien og Ukraine (»de pågældende lande«).

(3)

Den pågældende vare omfatter ikke:

(4)

Den pågældende vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00, 7208 25 00, 7208 26 00, 7208 27 00, 7208 36 00, 7208 37 00, 7208 38 00, 7208 39 00, 7208 40 00, 7208 52 10, 7208 52 99, 7208 53 10, 7208 53 90, 7208 54 00, 7211 13 00, 7211 14 00, 7211 19 00, ex 7225 19 10, 7225 30 10, 7225 30 30, 7225 30 90, ex 7225 40 12, ex 7225 40 15, ex 7225 40 60, 7225 40 90, ex 7226 19 10, ex 7226 20 00, 7226 91 20, 7226 91 91 og 7226 91 99. KN-koderne angives kun til orientering.

(5)

Den 11. oktober 2016 indgav klageren en anmodning om registrering af importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande. Den 21. november 2016 opdaterede klageren sin anmodning ved at indgive nyere finansielle data. Klageren anmodede om, at importen af den pågældende vare fra de pågældende gøres til genstand for registrering, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne import fra datoen for en sådan registrering.

(6)

Som følge af denne anmodning gav fire interesserede parter gav sig til kende og hævdede, at den oprindelige anmodning om registrering fra klageren ikke indeholdt tilstrækkelige beviser til at berettige registrering af importen af den pågældende vare fra henholdsvis Iran (3), Rusland (4), Serbien (5) og Ukraine (6).

(7)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, kan Kommissionen pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importen, således at der senere kan anvendes foranstaltninger over for denne import. Importen kan gøres til genstand for registrering efter anmodning fra EU-erhvervsgrenen, hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning.

(8)

Klageren hævdede, at importørerne var bekendt med dumpingen, som strakte sig over en længere periode og forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Importen fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, og der var en væsentlig stigning i denne import selv efter undersøgelsesperioden. Denne stigning vil i alvorlig grad undergrave antidumpingtoldens afhjælpende virkninger, hvis en sådan told skal anvendes.

(9)

Kommissionen har undersøgt anmodningen i lyset af grundforordningens artikel 10, stk. 4. Den undersøgte navnlig, om importørerne havde kendskab til eller burde have haft kendskab til, at der fandt dumping sted, samt til omfanget af denne dumping og den påståede eller konstaterede skade. Kommissionen undersøgte også, hvorvidt der var en yderligere betydelig stigning i importen, som på baggrund af tidspunktet for den og omfanget af den samt andre omstændigheder, i alvorlig grad vil kunne underminere den afhjælpende virkning af en endelig antidumpingtold, der skal anvendes.

(10)

EUROFER's klage af 23. maj 2016 indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser for den påståede dumping fra de pågældende fem lande. I den ikke-fortrolige version af klagen anslås det, at dumpingmargenerne overskrider 20 % for de pågældende fem lande. For fire (Brasilien, Iran, Rusland og Ukraine) af de fem pågældende lande fremlagde klageren dokumentation i klagen for den normale værdi baseret på oplysninger om priser fra enten Steel First eller andre markedsrapporter. For det resterende pågældende land (Serbien) fremlagde klageren dokumentation for en beregnet normal værdi (skønnede produktionsomkostninger, salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger og fortjeneste). Beviserne for dumping er baseret på en sammenligning af den således fastsatte normale værdi og eksportprisen ab fabrik på den pågældende vare ved salg til eksport til Unionen. Eksportpriserne for de pågældende lande blev fastsat på grundlag af oplysninger fra enten Steel First eller Eurostat. Klageren fremlagde også umiddelbare beviser for påstået skade.

(11)

Disse punkter blev fremhævet i meddelelsen om indledning af denne procedure den 7. juli 2016 (7). Da meddelelsen er et offentligt dokument, som er tilgængeligt for alle importører, fandt Kommissionen, at importørerne var bekendt med eller burde have været bekendt med den påståede dumpingpraksis, omfanget heraf og den påståede skade senest på det tidspunkt. Kommissionen konkluderede derfor, at det første kriterium for registrering er opfyldt.

(12)

I sin ajourførte anmodning om registrering sammenlignede klageren den samlede gennemsnitlige månedlige importmængde af den pågældende vare fra alle de pågældende lande i perioden fra 1. juli 2015 til 30. juni 2016 med perioden fra 1. juli 2016 til 31. oktober 2016. Sammenligningen viste en stigning på 24 % i den gennemsnitlige månedlige importmængde fra de pågældende fem lande.

(13)

Kommissionen fandt, at det var urimeligt at anvende data fra juli 2016. Som forklaret i betragtning 12 kan importørerne ikke forventes at have været bekendt med den påståede dumping og skade før den 7. juli. Oplysninger fra før den dato kan ikke tages i betragtning for afgørelsen om registrering. Da importstatistikkerne opgøres på månedsbasis, besluttede Kommissionen at sammenligne de gennemsnitlige mængder af import fra de berørte lande i perioden fra 1. juli 2015 til 30. juni 2016 med perioden fra 1. august 2016 til 30. november 2016 (dvs. 4 måneder efter indledningen den 7. juli 2016).

(14)

For denne periode har Kommissionen bemærket en betydelig stigning på 14 % for de pågældende lande i forhold til den samlede gennemsnitlige månedlige importmængde. Samtidig gjorde Kommissionen imidlertid opmærksom på nogle betydelige forskelle mellem de fem landes individuelle eksporttal, der er fremhævet i de forskellige indlæg i betragtning 6.

(15)

Det bør særlig nævnes, at stigningen på 14 % af de samlede månedlige gennemsnitlige importmængder for de fem berørte lande for perioden som nævnt i betragtning 13 var den kombinerede effekt af en betydelig stigning i importen fra Rusland (+ 73 %) og Brasilien (+ 26 %), et fald i importen fra to andre berørte lande (Ukraine og Iran) og status quo for Serbien i importen af den pågældende vare.

(16)

Derfor kan stigningen i mængden af dumpingimport fra de fem berørte lande fuldt ud tilskrives den betydelige stigning i mængden af den russiske og brasilianske import alene. Under disse ekstraordinære omstændigheder så Kommissionen ingen grund til at registrere importen fra de tre øvrige lande. Selv hvis Kommissionen skulle foretage en kumulativ vurdering af skaden fra alle fem lande i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, i hovedundersøgelsen, vil det synes uforholdsmæssigt at indføre en told med tilbagevirkende kraft på import fra lande, hvis eksport er stagneret eller endog faldet efter sagens indledning. Derfor konkluderede Kommissionen, at det heller ikke var nødvendigt at registrere denne import.

(17)

Klagen af 23. maj 2016 indeholdt umiddelbare beviser for den faldende tendens i importsalgspriserne for de pågældende lande. De gennemsnitlige salgspriser til Unionen faldt mellem 2011 og 2015 og underbød EU-stålproducenternes gennemsnitlige salgspriser med mindst 30 %. Overordnet set og i betragtning af omfanget af de påståede dumpingmargener i klagen var der tilstrækkelige beviser på nuværende tidspunkt for, at eksportørerne fra de pågældende lande foretager dumping. Imidlertid medtog klageren i sin registreringsanmodning af 11. oktober 2016 ikke opdaterede oplysninger om importpriserne efter indledningen af denne undersøgelse.

(18)

Kommissionen fandt, at prisudviklingen efter sagens indledning udgør en anden relevant omstændighed i forbindelse med en registreringsanmodning. Den analyserede derfor importpriserne på grundlag af tal fra Eurostat. Den konstaterede, at importpriserne fra de pågældende lande steg til en vis grad efter indledningen af denne undersøgelse.

(19)

Ved vurderingen af denne stigende tendens i importpriserne fra Rusland og Brasilien fandt Kommissionen, at det absolutte niveau for disse priser stadig lå på et foruroligende lavt niveau. Det var navnlig lavere end produktionsomkostningerne for EU-erhvervsgrenen ved udgangen af 2015, som fastlagt af Kommissionen i den parallelle sag mod Kina vedrørende varmvalsede flade produkter (8). Under disse omstændigheder konkluderede Kommissionen, at registrering af importen fra disse to lande er berettiget.

(20)

Det konkluderes, at stigningen i mængden af dumpingimport fra de fem berørte lande fuldt ud kan tilskrives den betydelige stigning i mængden af den russiske og brasilianske import. I lyset af tidspunktet er det sandsynligt, at denne betydelige stigning i omfanget af den russiske og brasilianske import i alvorlig grad vil underminere den afhjælpende virkning af en endelig antidumpingtold, medmindre en sådan told indføres med tilbagevirkende kraft.

(21)

I lyset af ovenstående har Kommissionen konkluderet, at der er tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige registrering af den russiske og brasilianske import af den pågældende vare i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(22)

Alle interesserede parter opfordres til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og fremlægge dokumentation herfor. Kommissionen kan desuden høre interesserede parter, hvis de anmoder skriftligt herom og kan godtgøre, at der er særlige grunde til, at de bør høres.

(23)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, bør den russiske og brasilianske import af den pågældende vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at hvis undersøgelsen skulle føre til indførelse af antidumpingtold, kan denne told, hvis de nødvendige betingelser er opfyldt, opkræves med tilbagevirkende kraft på den registrerede russiske og brasilianske import i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(24)

Klageren anslog i sin klage, at der er en gennemsnitlig dumpingmargen på 20-40 % for Rusland og en gennemsnitlig dumpingmargen på 40-70 % for Brasilien. Klageren anslog endvidere en gennemsnitlig målprisunderbudsmargen på 20-50 % for både Rusland og Brasilien for den pågældende vare. For Rusland og Brasilien er det anslåede beløb for den mulige fremtidige betalingsforpligtelse fastsat til den gennemsnitlige dumpingmargen vurderet på grundlag af klagen, dvs. 20-50 % værditold på cif-importværdien af den pågældende vare.

(25)

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne registrering, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (9) —

—

produkter af rustfrit stål og kornorienteret silicium-elektrisk stål

—

produkter, ikke oprullet, uden reliefmønster, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover

—

samt produkter, ikke oprullet, uden reliefmønster, af tykkelse 4,75 mm og derover men ikke over 10 mm og af bredde 2 050 mm og derover.

6.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/6

(1)

Formålet med den europæiske udbygningsplan for ERTMS (European Rail Traffic Management System) er at sikre, at de køretøjer, der er nævnt i punkt 1.1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) 2016/919 (2), og som er udstyret med ERTMS, gradvis kan få adgang til et stigende antal strækninger, havne, terminaler og rangerbanegårde, uden at der kræves klasse B-systemer foruden ERTMS. Den europæiske udbygningsplan for ERTMS, der er fastsat i Kommissionens afgørelse 2012/88/EU (3), bør tilpasses for at tage hensyn til den udbygning af ERTMS, som medlemsstaterne har foretaget, og for at bringe den i overensstemmelse med kravene i artikel 39, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1315/2013 og med den definition af hovednetkorridorer, der er fastsat i artikel 2, nr. 14), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (4). Denne plan bør sammen med den nationale gennemførelsesplan, jf. punkt 7.4.4 i bilaget til forordning (EU) 2016/919, sikre køretøjsejere tilstrækkelig synlighed til at tillade passende virksomhedsplanlægning.

(2)

En udbygningsplan for hovednetkorridorerne bør omfatte stationer, knudepunkter, adgang til vigtige søhavne og indlandshavne, lufthavne, banegodsterminaler og infrastrukturkomponenter, jf. artikel 11 i forordning (EU) nr. 1315/2013, da de er nødvendige for at opnå interoperabilitet i det europæiske jernbanenet.

(3)

Fuld overholdelse af forordning (EU) 2016/919 er en afgørende forudsætning for udbygningen af ERTMS. Medlemsstaterne har endnu ikke nået denne målsætning, især fordi de indførte nationale eller projektspecifikke løsninger.

(4)

Ved udbygning af fast ERTMS-udstyr bør medlemsstaterne anvende det seneste sæt specifikationer som omhandlet i bilag A til forordning (EU) 2016/919, der korrigerer fejl og fejlfortolkninger i den foregående baseline, fører til enklere tekniske løsninger og sikrer overensstemmelse med mobile Baseline 3-enheder.

(5)

Gennemførelsesbestemmelserne for fast udstyr er et supplement til de gennemførelsesbestemmelser for mobilt udstyr, der er fastsat i forordning (EU) 2016/919, og det er derfor nødvendigt at tilpasse den europæiske udbygningsplan for ERTMS til de tekniske specifikationer for interoperabilitet, der er fastsat i nævnte forordning, for så vidt angår togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne.

(6)

Udbygningen af ERTMS på grænseoverskridende strækninger kan være teknisk udfordrende og bør derfor være genstand for en prioriteret indsats fra Unionen, medlemsstaterne og de berørte infrastrukturforvaltere. Godstogskorridorer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 (5), kunne også spille en afgørende rolle i udbygningen af ERTMS på grænseoverskridende strækninger, navnlig ved at gennemføre koordinerede løsninger.

(7)

Eftersom synkronisering af den grænseoverskridende udbygning er et vigtigt element for jernbanevirksomhedernes forretningsplaner, bør de berørte infrastrukturforvaltere underskrive en aftale, der sikrer koordineringen af udbygningsdatoer og tekniske løsninger. I tilfælde af uenighed kan Kommissionen hjælpe med at finde løsninger.

(8)

For at følge, hvordan udbygningen af ERTMS på hovednetkorridorerne skrider frem, bør medlemsstaterne underrette Kommissionen om den rettidige gennemførelse af deres strækninger ved hjælp af TENtecsystemet og det europæiske infrastrukturregister. Der kan gives udsættelse af de relevante frister efter anmodning fra medlemsstaten, men kun i særlige tilfælde.

(9)

Revisionen af forordning (EU) nr. 1316/2013 kan få konsekvenser for tilpasningen af hovednetkorridorerne. Nærværende forordning bør revideres i overensstemmelse hermed. Ved denne forordning fastsættes gennemførelsesfristerne for de korridorstrækninger, hvor ERTMS kan tages i brug senest i 2023. Alle frister efter 2023 skal tages op til revision senest den 31. december 2023, for så vidt angår den tidshorisont, der er defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013, med henblik på at opnå en realistisk tidslinje for gennemførelse og at undersøge mulighederne for tidligere gennemførelsesfrister.

(10)

Fra datoen for anvendelsen af denne forordning, der er en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2016/919, vil punkt 7.3.1, 7.3.2, 7.3.2.1, 7.3.2.2, 7.3.2.4, 7.3.2.5, 7.3.2.6, 7.3.4 og 7.3.5 i bilag III til afgørelse 2012/88/EU ophøre med at finde anvendelse. Punkt 7.3.2.3 bør imidlertid ikke være omfattet af denne forordning, fordi det ligger uden for rammerne af forordningens retsgrundlag. Punkt 7.3.2.3 i bilag III til afgørelse 2012/88/EU bør derfor fortsat finde anvendelse indtil vedtagelsen af en anden gennemførelsesretsakt.

(11)

For så vidt angår højhastighedslinjerne på de hovednetkorridorer, der er omfattet af nærværende forordning, bør jernbaneinfrastrukturforvalterne, såfremt en af betingelserne i punkt 7.3.2.3 i bilag III til afgørelse 2012/88/EU opfyldes før den dato, der er angivet for samme strækning i bilag I, installere fast ERTMS-udstyr på den pågældende strækning i henhold til nævnte bestemmelse.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. 1315/2013 —

6.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/29

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

6.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/31

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2080 (3) indledes der en procedure for salg af skummetmælkspulver ved licitation.

(2)

På grundlag af de bud, der er modtaget i forbindelse med den anden dellicitation, bør der ikke fastsættes en minimumssalgspris.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

6.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/32

(1)

Ved beslutning 2000/258/EF blev Agence française de sécurité sanitaire des aliments (AFSSA) i Nancy, Frankrig, udpeget som det institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning. AFSSA er nu blevet en del af Agence nationale de sécurité sanitaire de l'alimentation, de l'environnement et du travail (ANSES) i Frankrig.

(2)

Ved beslutning 2000/258/EF er det blandt andet fastsat, at ANSES skal evaluere de laboratorier i tredjelande, som har indsendt en ansøgning om tilladelse til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning.

(3)

Den kompetente myndighed i Marokko har indgivet en ansøgning om godkendelse af laboratoriet »Service du Contrôle et des Expertises de l'Office National de Sécurité Sanitaire des Produits Alimentaires« i Rabat, og ANSES har udarbejdet og forelagt Kommissionen en positiv evalueringsrapport for dette laboratorium dateret 19. oktober 2016.

(4)

Den kompetente myndighed i Taiwan har indgivet en ansøgning om godkendelse af laboratorierne i Epidemiology Research Division og Biologics Division under Animal Health Research Institute i New Taipei City, og ANSES har udarbejdet og forelagt Kommissionen en positiv evalueringsrapport for disse to laboratorier dateret den 19. oktober 2016.

(5)

Laboratoriet »Service du Contrôle et des Expertises de l'Office National de Sécurité Sanitaire des Produits Alimentaires« i Rabat samt laboratorierne i Biologics Division og Epidemiology Research Division under Animal Health Research Institute i New Taipei City bør derfor godkendes til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning hos hunde, katte og fritter.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

a)

Laboratoriet »Service du Contrôle et des Expertises de l'Office National de Sécurité Sanitaire des Produits Alimentaires«

b)

Animal Health Research Institute

c)

Animal Health Research Institute

6.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/34

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/328/EU (2) opstiller et specifikt kontrol- og inspektionsprogram for fiskeri efter torsk, rødspætte og tunge i Kattegat, Nordsøen, Skagerrak, den østlige del af Den Engelske Kanal, farvandene vest for Skotland og Det Irske Hav.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3) er der fastsat en landingsforpligtelse for demersale og pelagiske fiskerier for at reducere de nuværende store mængder uønskede fangster og gradvis eliminere udsmid. De nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1395/2014 (4) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2440 (5). Overholdelsen af landingsforpligtelsen bør kontrolleres og inspiceres.

(3)

Ud over fiskeriet efter tunge, rødspætte og torsk i Nordsøen, som er omfattet af gennemførelsesafgørelse 2013/328/EU, og som fortsat bør være omfattet af specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer, bør de fiskerier, der er fastsat i bilaget til de udsmidsplaner, der henvises til i delegeret forordning (EU) nr. 1395/2014 og delegeret forordning (EU) 2015/2440, også være omfattet af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram, således at de berørte medlemsstater virksomt og effektivt kan gennemføre fælles inspektions- og overvågningsaktiviteter.

(4)

På grundlag af resultaterne af medlemsstaternes risikoanalyse, som er gennemført for hvert fiskeri, der er omfattet af udsmidsplanerne, skal de overordnede inspektionsbenchmarks fastsat i det nuværende specifikke kontrol- og inspektionsprogram gennemføres af medlemsstaterne.

(5)

Med henblik på at tage højde for de særlige regionale forhold og behovet for at harmonisere og øge kontrol- og inspektionsprocedurernes effektivitet omfatter det aktuelle specifikke kontrol- og inspektionsprogram EU-farvande i Nordsøen, jf. definitionen i forordning (EU) nr. 1380/2013 (ICES-område IIIa, dvs. inklusive Kattegat og Skagerrak, samt ICES-område IV), og EU-farvande i ICES-afsnit IIa.

(6)

Det aktuelle specifikke kontrol- og inspektionsprogram omfatter fiskerier efter visse demersale arter og fiskerier i EU-farvande i Nordsøen og EU-farvande i ICES-afsnit IIa samt fiskerier efter visse pelagiske arter i EU-farvande i Nordsøen (ICES-område IIIa og IV) og i EU-farvande i ICES-afsnit IIa. Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/807/EU (6), som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2015/1944/EU (7), opstiller et specifikt kontrol- og inspektionsprogram for pelagiske fiskerier i det nordøstlige Atlanterhavs vestlige farvande og den nordlige del af Nordsøen (ICES-område IVa). Det er derfor hensigtsmæssigt at bringe anvendelsesområdet for gennemførelsesafgørelse 2012/807/EU i overensstemmelse med nærværende afgørelse.

(7)

Rådets forordning (EF) nr. 850/98 (8), særlig afsnit IIIa, fastsætter foranstaltninger for at reducere udsmid. Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram bør sikre, at forbuddet mod highgrading og forbuddet mod at flytte fangstpladser og at lade visse arter slippe ud overholdes.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

1)

Titlen affattes således:

»Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 25. juni 2013 om opstilling af et specifikt kontrol- og inspektionsprogram for fiskerier efter visse demersale og pelagiske arter i EU-farvande i Nordsøen og i EU-farvande i ICES-afsnit IIa«.

2)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Genstand

Ved denne afgørelse fastlægges ét specifikt kontrol- og inspektionsprogram, som gælder fiskerier efter torsk, tunge og rødspætte i EU-farvande i ICES-område IIIa og IV samt fiskerier efter makrel, sild, hestemakrel, blåhvilling, guldlaks, brisling, havtobis og sperling, torsk, kuller, hvilling, sej, jomfruhummer, almindelig tunge, rødspætte, kulmule og dybvandsreje EU-farvande i ICES-område IIIa og IV og i EU-farvande i ICES-afsnit IIa (»de berørte områder«).«

3)

I artikel 2 indsættes som stk. 1a:

»1a.   Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram anvendes på:

(*1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1395/2014 af 20. oktober 2014 om fastsættelse af en udsmidsplan for visse fiskerier efter små pelagiske arter og fiskeri til industriformål i Nordsøen (EUT L 370 af 30.12.2014, s. 35)."

(*2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2440 af 22. oktober 2015 om fastsættelse af en udsmidsplan for visse fiskerier efter demersale arter i Nordsøen og i EU-farvande i ICES-afsnit IIa (EUT L 336 af 23.12.2015, s. 42).«"

4)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

5)

Artikel 4, stk. 2, affattes således:

»2.   Hvert fiskerfartøj, gruppe af fiskerfartøjer, kategori af fiskeredskaber, operatør og/eller fiskerirelaterede aktiviteter underkastes for hvert fiskeri og hver bestand, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1a, kontrol og inspektion i henhold til den i stk. 3 fastlagte prioritering.«

6)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Procedurer for risikovurdering

1.   Medlemsstaterne vurderer risikoen med hensyn til de berørte bestande og områder, der er anført i artikel 1, på grundlag af de metoder, der fastlægges i samarbejde med EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA).

2.   Metoderne til risikovurdering, der er omhandlet i stk. 1, skal fastsætte, at den berørte medlemsstat:

3.   De berørte medlemsstater opstiller og ajourfører jævnligt en liste over deres fartøjer, som mindst angiver fartøjer med høj og meget høj risiko. Den ajourførte liste over fartøjer inddelt efter risici anvendes ved aktiviteter som led i de relevante fælles ressourceanvendelsesplaner.

4.   Hvis et fiskerfartøj fører flag fra en medlemsstat, som ikke hører til de berørte medlemsstater, eller hvis et tredjelandsfiskerfartøj fisker i de områder, der er omhandlet i artikel 1, fastsættes der et risikoniveau for det pågældende fartøj i henhold til stk. 2. Hvis der ingen oplysninger foreligger, og hvis ikke dets flagstatsmyndigheder inden for rammerne af artikel 9 fremlægger resultatet af den risikovurdering, som de selv har gennemført i henhold til artikel 4, stk. 2, og stk. 3 ovenfor, og som fører til et andet risikoniveau, betragtes det pågældende fartøj som et fartøj med en »meget høj« risiko.«

7)

I artikel 7 affattes stk. 1 således:

»1.   Inden for rammerne af en fælles ressourceanvendelsesplan meddeler hver berørt medlemsstat i givet fald EFCA resultaterne af den risikovurdering, som medlemsstaten har udført i henhold til artikel 5, stk. 2, herunder navnlig en liste over de anslåede risikoniveauer med dertil svarende inspektionsmål.«

8)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

9)

Bilag I udgår.

10)

Bilag II erstattes af teksten i bilag I til nærværende afgørelse.

11)

Bilag IV erstattes af teksten i bilag II til nærværende beslutning.

1)

Titlen affattes således:

»Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 19. december 2012 om opstilling af et specifikt kontrol- og inspektionsprogram for pelagiske fiskerier i det nordøstlige Atlanterhavs vestlige farvande«.

2)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Genstand

Ved denne afgørelse fastlægges der et specifikt kontrol- og inspektionsprogram, som gælder for bestandene af makrel, sild, hestemakrel, blåhvilling, havgalt, ansjos, guldlaks, sardin og brisling i EU-farvande i ICES-underområde V, VI, VII, VIII og IX og i EU-farvande i CECAF 34.1.11 (i det følgende benævnt »vestlige farvande«).«

3)

Artikel 3, stk. 2, litra b), affattes således:

4)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Procedurer for risikovurdering

1.   Medlemsstaterne vurderer risikoen med hensyn til de berørte bestande og områder, der er anført i artikel 1, på grundlag af de metoder, der fastlægges i samarbejde med EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA).

2.   Metoderne til risikovurdering, der er omhandlet i stk. 1, skal fastsætte, at den berørte medlemsstat:

3.   De berørte medlemsstater opstiller og ajourfører jævnligt en liste over deres fartøjer, som mindst angiver fartøjer med høj og meget høj risiko. Den ajourførte liste over fartøjer inddelt efter risici anvendes ved aktiviteter som led i de relevante fælles ressourceanvendelsesplaner.

4.   Hvis et fiskerfartøj fører flag fra en medlemsstat, som ikke hører til de berørte medlemsstater, eller hvis et tredjelandsfiskerfartøj fisker i de områder, der er omhandlet i artikel 1, fastsættes der et risikoniveau for det pågældende fartøj i henhold til stk. 2. Hvis der ingen oplysninger foreligger, og hvis ikke dets flagstatsmyndigheder inden for rammerne af artikel 9 fremlægger resultatet af den risikovurdering, som de selv har gennemført i henhold til artikel 4, stk. 2, og stk. 3 ovenfor, og som fører til et andet risikoniveau, betragtes det pågældende fartøj som et fartøj med en »meget høj« risiko.«

5)

I artikel 7 affattes stk. 1 således:

»1.   Inden for rammerne af en fælles ressourceanvendelsesplan meddeler hver berørt medlemsstat i givet fald EFCA resultaterne af den risikovurdering, som medlemsstaten har udført i henhold til artikel 5, stk. 2, herunder navnlig en liste over de anslåede risikoniveauer med dertil svarende inspektionsmål.«

6.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/43

(1)

I henhold til artikel 10 i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko (2), som i det følgende benævnes »aftalen« og som er godkendt ved Rådets forordning (EF) nr. 764/2006 (3), nedsættes der en blandet komité, som pålægges at kontrollere anvendelsen af aftalen, dvs. især overvåge gennemførelse, fortolkning og funktion. I kapitel X i bilaget til protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko, som i det følgende benævnes »protokollen«, og som er godkendt ved afgørelse 2013/785/EU, beskrives reglerne under nævnte protokol for landing i marokkansk havn af dele af fangster.

(2)

Den blandede komité holdt møde i Rabat fra den 18.-20. oktober 2016 med henblik på at vedtage visse ændringer af protokollens gennemførelsesregler om landingen af fangster på baggrund af tilbagevendende problemer i forbindelse med overholdelsen af landingsforpligtelsen.

(3)

Inden mødet i den blandede komité sendte Kommissionen Rådet et forberedende dokument med en detaljeret gennemgang af de særlige elementer i Unionens forventede holdning.

(4)

Rådet godkendte Unionens forventede holdning i henhold til punkt 3 i bilaget til afgørelse 2013/785/EU.

(5)

De ændringer, der blev vedtaget vedrørende højere sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af landingsforpligtigelsen samt udvidelsen af de finansielle incitamenter til samtlige kategorier af fiskerfartøjer, der er omfattet af landingsforpligtelsen, i tilfælde af landinger ud over den obligatoriske tærskel, opføres i bilag 8 til referatet fra mødet i den blandede komité.

(6)

Disse ændringer bør godkendes på Den Europæiske Unions vegne.

(7)

Det bør sikres, at disse foranstaltninger kan anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 20. oktober 2016 —