3.12.2016

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/8

RAMMEAFTALE

mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side om et alsidigt partnerskab og samarbejde

DEN EUROPÆISKE UNION,

i det følgende benævnt »Unionen«,

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

IRLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

REPUBLIKKEN UNGARN,

MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

kontraherende parter i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

i det følgende benævnt »medlemsstaterne«,

på den ene side, og

DEN SOCIALISTISKE REPUBLIK VIETNAM,

i det følgende benævnt Vietnam

på den anden side,

under ét i det følgende benævnt »parterne«,

SOM HENVISER TIL de traditionelle venskabsforbindelser mellem parterne og de nære historiske, politiske og økonomiske bånd, som knytter dem sammen,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at parterne lægger særlig vægt på, at deres indbyrdes forhold er af alsidig karakter, hvilket blandt andet kom til udtryk i den vietnamesiske »Masterplan for forbindelserne mellem Vietnam og Den Europæiske Union frem til 2010 og retningen frem mod 2015« fra 2005 og de efterfølgende drøftelser mellem parterne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at denne aftale af parterne anses for at være en del af en mere omfattende og sammenhængende forbindelse mellem dem ved hjælp af aftaler, som begge parter har tilsluttet sig,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER deres tilslutning til de generelle principper i folkeretten og målsætningerne og principperne for FN-pagten samt respekten for de demokratiske principper og menneskerettighederne,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER respekten for Den Socialistiske Republik Vietnams uafhængighed, suverænitet, territoriale integritet og nationale enhed,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER deres tilslutning til princippet om god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER deres ønske om at fremme deres folks økonomiske og sociale fremskridt under hensyn til principperne om bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelseskravene,

SOM MENER, at Den Internationale Straffedomstol er en vigtig faktor for freden og den internationale retfærdighed, der sigter mod effektiv retsforfølgelse af de alvorligste forbrydelser, som berører verdenssamfundet,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at parterne deler det synspunkt, at spredning af masseødelæggelsesvåben udgør en alvorlig trussel for international sikkerhed, og at de ønsker at styrke deres dialog og samarbejde på dette område. Vedtagelsen ved konsensus af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 understreger hele det internationale samfunds støtte til kampen mod spredning af masseødelæggelsesvåben,

SOM ERKENDER behovet for at styrke tilsagnene om nedrustning og ikke-spredning i henhold til de internationale forpligtelser, der gælder for parterne,

SOM UDTRYKKER deres fulde tilslutning til at bekæmpe alle former for terrorisme i overensstemmelse med folkeretten, herunder menneskeretten og den humanitære folkeret, samt til at etablere et effektivt internationalt samarbejde sammen med effektive redskaber til at udrydde dem, og som minder om de relevante resolutioner vedtaget af FN's Sikkerhedsråd,

SOM ERKENDER betydningen af samarbejdsaftalen af 7. marts 1980 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore og Thailand — medlemmerne af Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN), som i 1999 blev udvidet til at omfatte Vietnam, samt samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Socialistiske Republik Vietnam af 17. juli 1995,

SOM ERKENDER betydningen af en styrkelse af de eksisterende forbindelser mellem parterne med sigte på at udvide deres indbyrdes samarbejde og af deres fælles vilje til at befæste, uddybe og diversificere deres forbindelser på områder af fælles interesse på grundlag af suverænitet, lighed, ikke-forskelsbehandling, respekt for naturmiljøet og til gensidig fordel,

SOM ERKENDER Vietnams status som udviklingsland og tager højde for parternes respektive udviklingsniveauer,

SOM ERKENDER den store betydning, som udviklingssamarbejdet har for udviklingslandene, navnlig lavindkomstlandene og mellemindkomstlandene, med hensyn til deres bæredygtige økonomiske vækst, bæredygtige udvikling og rettidige og fuldstændige opfyldelse af internationalt vedtagne udviklingsmål, herunder FN's 2015-mål,

SOM ERKENDER det fremskridt, Vietnam har gjort med hensyn til opfyldelsen af 2015-målene og gennemførelsen af sin strategi for socioøkonomisk udvikling samt landets aktuelle udviklingsniveau som et lavindkomstland,

SOM HENVISER TIL den betydning, som parterne tillægger principperne og reglerne for international handel i aftalen om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) samt nødvendigheden af at anvende dem på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde,

SOM ERKENDER, at handel spiller en vigtig rolle i udviklingen, og betydningen af præferencehandelsordninger,

SOM UDTRYKKER deres fulde tilslutning til at fremme bæredygtig udvikling på alle områder, herunder miljøbeskyttelse og effektivt samarbejde til bekæmpelse af klimaforandring, samt effektiv fremme og gennemførelse af internationalt anerkendte arbejdsmæssige standarder, som parterne har ratificeret,

SOM UNDERSTREGER vigtigheden af samarbejde om migration,

SOM BEKRÆFTER deres ønske om i fuld overensstemmelse med de aktiviteter, der foregår inden for regionale rammer, at øge samarbejdet mellem parterne på basis af fælles værdier og til gensidig nytte,

SOM NOTERER SIG, at de bestemmelser i denne aftale, der hører ind under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland som separate kontraherende parter eller alternativt som medlemmer af Den Europæiske Union i henhold til protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det samme gælder for Danmark i overensstemmelse med protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, som er knyttet til disse traktater,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

AFSNIT I

ART OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

Almindelige principper

1. Parterne bekræfter deres tilslutning til de generelle principper i folkeretten som defineret i målsætningerne og principperne for FN-pagten, og som bekræftet i FN's Generalforsamlings erklæring om folkeretlige principper om venskabelige forbindelser og samarbejde mellem stater i overensstemmelse med FN-pagten, af 24. oktober 1970 og i andre relevante traktater, der blandt andet indeholder retsstatsprincipper og princippet om pacta sunt servanda, samt til respekten for de demokratiske principper og menneskerettigheder, der er nedfældet i FN's Generalforsamlings verdenserklæring om menneskerettighederne og andre relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter, som parterne er kontraherende parter i, og som danner grundlag for begge parters interne og internationale politikker og udgør et væsentligt element i denne aftale.

2. Parterne bekræfter deres tilsagn om at samarbejde yderligere for at sikre fuld opfyldelse af internationalt vedtagne udviklingsmål, herunder 2015-målene, gennem overholdelse af eksisterende gensidige internationale forpligtelser, der gælder for parterne. Dette udgør et væsentligt element i denne aftale. De bekræfter deres respektive tilslutning til den europæiske konsensus om udvikling fra 2005, Pariserklæringen om bistandseffektivitet vedtaget på forummet på højt niveau om bistandseffektivitet i 2005, Accrahandlingsplanen vedtaget på det tredje forum på højt niveau om bistandseffektivitet og Hanoi-erklæringen om bistandseffektivitet vedtaget i 2006 med henblik på yderligere forbedring af resultaterne af udviklingssamarbejdet, herunder fremskridtet med hensyn til at afbinde bistand og sikre mere forudsigelige støtteordninger.

3. Parterne bekræfter deres tilsagn om at fremme bæredygtig udvikling på alle områder, samarbejde om at løse problemer i forbindelse med klimaforandring og globalisering samt bidrage til de internationalt vedtagne udviklingsmål, herunder 2015-målene.

4. Parterne er enige om, at gennemførelsen af alle samarbejdsaktiviteter i henhold til denne aftale skal tage højde for deres respektive udviklingsniveauer, behov og kapacitet.

5. Parterne bekræfter, at handel spiller en vigtig rolle i udviklingen, og at præferencehandelsordninger bidrager til at fremme udviklingslandenes udvikling, herunder Vietnams.

6. Parterne er enige om, at samarbejdet inden for denne aftale skal være i overensstemmelse med deres respektive love, regler og forskrifter.

Artikel 2

Samarbejdsmål

Parterne forpligter sig til med henblik på at styrke deres bilaterale forbindelser at føre en alsidig dialog og fremme et yderligere indbyrdes samarbejde om alle emner af gensidig interesse. Indsatsen rettes navnlig mod:

a)	et bilateralt samarbejde i alle relevante regionale og internationale fora og organisationer

b)	at udvikle handel og investeringer mellem parterne til gensidig fordel

c)	et samarbejde om alle handels- og investeringsanliggender af fælles interesse for at lette bæredygtige handels- og investeringsstrømme og forebygge og fjerne hindringer for handel og investering på en konsekvent måde, der kan supplere igangværende og fremtidige regionale EU-ASEAN-initiativer

d)	gennem udviklingssamarbejdet at arbejde mod at udrydde fattigdom, fremme bæredygtig udvikling, bekæmpe nye problemer som f.eks. klimaforandring og smitsomme sygdomme, udbygge de økonomiske reformer og fremme integration i verdensøkonomien

e)	et samarbejde på området for retlige anliggender og sikkerhed, herunder retsstatsprincippet og retligt samarbejde, databeskyttelse, migration, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge og ulovlig narkotika

at fremme et samarbejde på alle andre områder af gensidig interesse, navnlig menneskerettigheder, økonomisk politik, finansielle tjenesteydelser, beskatning, industripolitik og SMV'er, informations- og kommunikationsteknologier, videnskab og teknologi, energi, transport, bymæssig og regional planlægning og udvikling, turisme, uddannelse og erhvervsuddannelse, kultur, klimaforandring, miljø og naturressourcer, landbrug, skovbrug, husdyr, fiskeri og udvikling af landdistrikter, sundhed, statistikker, arbejdsmarked, beskæftigelse og sociale anliggender, reform af den offentlige forvaltning, sammenslutninger og ikke statslige organisationer (ngo'er), forebyggelse og afhjælpning af naturkatastrofer, ligestilling

g)	at udbygge parternes eksisterende deltagelse og fremme deres eventuelle inddragelse i subregionale og regionale samarbejdsprogrammer, der er åbne for den anden parts deltagelse

h)	et samarbejde for at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, bekæmpe ulovlig handel med alle former for håndskydevåben og lette våben, krigsaffald

i)	et samarbejde om bekæmpelse af terrorisme

j)	at styrke parternes rolle og profil på den anden parts område ved forskellige midler, herunder kulturel udveksling, brug af informationsteknologi og uddannelse

k)	at fremme gode kontakter mellem personer blandt andet gennem et samarbejde mellem forskellige enheder så som tænketanke, akademikere, erhvervslivet og medierne ved afholdelse af seminarer, konferencer, ungdomsudvekslinger og andre lignende aktiviteter.

Artikel 3

Samarbejde i regionale og internationale organisationer

1. Parterne forpligter sig til at udveksle synspunkter og samarbejde i regionale og internationale fora og organisationer som for eksempel De Forenede Nationer og dets agenturer og organisationer, ASEAN-EU-dialogen, ASEAN's regionale forum (ARF), Asien-Europa-mødet (ASEM) og Verdenshandelsorganisationen (WTO).

2. Parterne aftaler også at fremme samarbejdet på disse områder mellem tænketanke, akademikere, ngo'er, erhvervslivet og medierne gennem afholdelse af seminarer, konferencer og andre lignende aktiviteter, forudsat at et sådant samarbejde er baseret på fælles overenskomst.

Artikel 4

Bilateralt og regionalt samarbejde

1. På hvert område i dialogen og samarbejdet i henhold til denne aftale er parterne enige om at gennemføre de relevante aktiviteter på enten bilateralt eller regionalt plan eller ved en kombination heraf, idet der lægges vægt på spørgsmål vedrørende bilateralt samarbejde. Parterne skal ved valget af en passende ramme søge at opnå de største virkninger og i videst mulige omfang inddrage alle interesserede parter og samtidig udnytte de disponible ressourcer bedst muligt under hensyn til, hvad de politiske og institutionelle forhold muliggør, og sikre sammenhæng med andre aktiviteter, som involverer Unionen og ASEAN-partnere. Samarbejdet kan i givet fald omfatte støtte til ASEAN-integration og opbygning af lokalsamfund.

2. Parterne kan eventuelt beslutte at yde finansiel bistand til samarbejdsaktiviteter på områder, der er omfattet af aftalen eller relaterer til den, efter egne finansielle procedurer og med egne ressourcer. Samarbejdet kan navnlig omfatte støtte til gennemførelsen af Vietnams socioøkonomiske reformer og kan omfatte kapacitetsopbyggende tiltag såsom uddannelseskurser, workshops og seminarer, udveksling af eksperter, undersøgelser og andre tiltag, som parterne enes om i overensstemmelse med donorernes udviklingsbistandsstrategier.

AFSNIT II

UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Artikel 5

Almindelige principper

1. De centrale mål for udviklingssamarbejdet er at opfylde 2015-målene og udrydde fattigdom samt sikre bæredygtig udvikling og integration i verdensøkonomien. Målene for udviklingssamarbejdet skal tage højde for Vietnams socioøkonomiske udviklingsstrategier og -programmer. Parterne erkender, at udviklingssamarbejdet mellem dem er vigtigt for at kunne imødegå Vietnams udviklingsproblemer.

2. Parterne er enige om at fremme samarbejdsaktiviteter i overensstemmelse med deres respektive procedurer og ressourcer.

Artikel 6

Samarbejdsmål

Parternes strategier for udviklingssamarbejde skal blandt andet være rettet mod at:

a)	opnå bæredygtig økonomisk vækst

b)	fremme menneskelig og social udvikling

c)	fremme institutionelle reformer og institutionel udvikling

d)	fremme bæredygtighed, regenerering og god praksis på miljøområdet samt bevarelse af naturressourcer

e)	forebygge og håndtere konsekvenserne af klimaforandring

f)	støtte politikker og redskaber, der sigter mod gradvis integration i verdensøkonomien og -handelen.

Artikel 7

Samarbejdsformer

1. På hvert område i dialogen i henhold til dette afsnit er parterne enige om at gennemføre aktiviteter på bilateralt eller regionalt plan eller inden for en kombination af disse, herunder gennem trepartssamarbejde.

2. Parternes samarbejde kan tage form af:

a)	udviklingsbistand og teknisk bistand til de programmer og projekter, parterne har indgået aftale om

b)	kapacitetsopbygning gennem uddannelseskurser, workshops og seminarer, udveksling af eksperter, undersøgelser og fælles forskning mellem parterne

c)	andre former for udviklingsfinansiering, hvor det måtte være relevant

d)	udveksling af oplysninger om bedste praksis for bistandseffektivitet.

AFSNIT III

FRED OG SIKKERHED

Artikel 8

Modvirkning af spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler

1. Parterne skønner, at spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, både til statslige og ikke-statslige instanser, udgør en af de alvorligste trusler mod stabiliteten og sikkerheden i verden, samtidig med at parterne bekræfter deres legitime ret til forskning i, udvikling af, brug af, handel med og overførsel af biologisk, kemisk og nuklear teknologi og relaterede materialer til fredelige formål i overensstemmelse med de traktater og konventioner, de er kontraherende parter i. Parterne er derfor enige om at samarbejde om og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved en fuldstændig overholdelse og indfrielse på nationalt plan af deres respektive eksisterende forpligtelser i henhold til internationale nedrustnings- og ikke-spredningstraktater og -aftaler og relevante internationale forpligtelser. Parterne er enige om, at denne bestemmelse er et væsentligt element i aftalen.

2. Parterne er desuden enige om at samarbejde om og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved:

a)	at tage skridt til alt efter tilfældet at undertegne, ratificere eller tiltræde alle andre relevante internationale traktater og aftaler og gennemføre deres respektive forpligtelser fuldt ud

under hensyntagen til den enkelte parts kapacitet at etablere en effektiv ordning for national eksportkontrol til at overvåge eksport og forsendelse af varer med relation til masseødelæggelsesvåben, herunder kontrol med, at teknologi med dobbelt anvendelsesformål ikke anvendes til fremstilling af masseødelæggelsesvåben, samt til at iværksætte effektive sanktioner mod omgåelse af eksportkontrollen i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 uden at berøre de normale og lovlige import- og eksportaktiviteter og finansielle transaktioner. Dette kan omfatte ydelse af bistand, herunder kapacitetsopbygning.

3. Parterne er enige om at etablere en løbende politisk dialog til at ledsage og underbygge disse bestemmelser.

Artikel 9

Samarbejde om bekæmpelse af alle former for ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben

1. Parterne anerkender, at alle former for ulovlig produktion og overførsel af samt handel med håndskydevåben og lette våben, herunder overdreven akkumulering heraf, samt ukontrolleret spredning fortsat udgør en alvorlig trussel mod fred og international sikkerhed, samtidig med at de bekræfter deres legitime ret til at producere, importere og oplagre håndskydevåben og lette våben med henblik på selvforsvar og sikkerhed. I denne henseende minder parterne om de relevante afsnit i FN's Generalforsamlings resolution 64/50 og 64/51.

2. Parterne er enige om at iagttage og fuldt ud gennemføre deres respektive forpligtelser til at bekæmpe alle former for ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben i henhold til eksisterende internationale aftaler, som parterne er kontraherende parter i, og i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolutioner, samt deres tilsagn givet inden for rammerne af andre relevante internationale instrumenter på dette område, som for eksempel FN's handlingsprogram vedrørende forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af alle former for ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben.

3. Parterne forpligter sig til at etablere en passende politisk dialog for at udveksle synspunkter og oplysninger og udvikle en fælles forståelse for spørgsmål og problemer i forbindelse med ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben og at styrke parternes evne til at forhindre, bekæmpe og udrydde en sådan handel.

Artikel 10

Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme

Parterne bekræfter på ny betydningen af bekæmpelse af terrorisme med fuld overholdelse af lovgivningen, herunder FN-pagten, menneskeretten, flygtningeretten og den humanitære folkeret. Inden for denne ramme og i overensstemmelse med FN's globale strategi til bekæmpelse af terrorisme, som er nedfældet i FN's Generalforsamlings resolution 60/288, og EU-ASEAN's fælleserklæring af 28. januar 2003 om samarbejde om bekæmpelse af terrorisme agter parterne at styrke samarbejdet om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme.

Parterne samarbejder især:

a)	inden for rammerne af fuld gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 og andre relevante FN-resolutioner og træffer foranstaltninger til at ratificere og fuldt ud gennemføre internationale konventioner og instrumenter om bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme

b)	ved under det blandede udvalg at iværksætte regelmæssige konsultationer om samarbejde om bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme

c)	ved at udveksle oplysninger om terrorgrupper og deres støttenetværk i overensstemmelse med international og national lovgivning og ved under parternes programmer og instrumenter at yde støtte til kapacitetsopbygning til bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme

d)	ved at udveksle synspunkter om midler og metoder til at modvirke terrorisme og tilskyndelse til terrorhandlinger, også på det tekniske område og inden for uddannelse, og ved at udveksle erfaringer med forebyggelse af terrorisme

e)	for at uddybe den internationale konsensus om kampen mod terrorisme og dens normative ramme og ved at arbejde hen imod en snarlig aftale om den generelle konvention om international terrorisme med henblik på at supplere eksisterende FN-instrumenter til bekæmpelse af terrorisme

f)	ved at fremme samarbejdet mellem FN's medlemsstater for effektivt at gennemføre FN's globale strategi til bekæmpelse af terrorisme

g)	ved at udveksle bedste praksis inden for beskyttelse af menneskerettigheder i kampen mod terrorisme.

Artikel 11

Retligt samarbejde

1. Parterne er enige om at samarbejde om retlige anliggender, styrkelse af retsstatsprincippet og af institutioner på alle niveauer inden for retspleje og retshåndhævelse.

2. Parterne er enige om at samarbejde om forbedring af den retslige kapacitet og retssystemet på områder som civilret, civilprocesret, strafferet og straffeprocesret samt om at iværksætte udveksling af oplysninger om retssystemer og lovgivning.

3. Parterne er også enige om at samarbejde på området international strafferetspleje. Parterne mener, at de mest alvorlige forbrydelser, som berører verdenssamfundet, ikke må forblive ustraffede, og at de må forfølges effektivt ved at træffe relevante foranstaltninger på det relevante plan.

4. Parterne mener, at Den Internationale Straffedomstol er en progressiv og uafhængig institution, som arbejder for international fred og sikkerhed. Parterne er enige om at samarbejde for at styrke de relevante retsregler for forebyggelse og strafforfølgelse af de alvorligste forbrydelser, som berører verdenssamfundet, og at overveje muligheden for tiltrædelse af Romstatutten. Parterne er enige om, at deres indbyrdes dialog og samarbejde herom vil være fordelagtig.

AFSNIT IV

SAMARBEJDE OM HANDEL OG INVESTERING

Artikel 12

Almindelige principper

1. Parterne fører en dialog om bilateral og multilateral handel og handelsanliggender med henblik på at styrke de bilaterale handelsforbindelser og fremme det multilaterale handelssystem.

2. Parterne forpligter sig til at fremme en udvikling og diversificering af deres samhandel i videst mulig omfang og til gensidig fordel. De forpligter sig til at arbejde for bedre og forudsigelig markedsadgang gennem afskaffelse af handelshindringer, særlig en hurtig afskaffelse af ikke-toldmæssige hindringer og handelsrestriktioner, og med foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden under hensyntagen til arbejdet på dette felt foretaget af internationale organisationer, som begge parter er medlemmer af.

3. I erkendelse af, at handel spiller en afgørende rolle i udviklingen, og at handelspræferencer, herunder den generelle toldpræferenceordning (GSP), og den særlige og differentierede behandling, som WTO har fastlagt, har vist sig at være fordelagtig for udviklingslandene, bestræber parterne sig på at styrke deres konsultationer om den effektive gennemførelse heraf.

4. Parterne tager højde for deres respektive udviklingsniveauer i gennemførelsen af dette afsnit.

5. Parterne holder hinanden underrettet om udviklingen i handelspolitik og handelsrelaterede politikker, såsom landbrugs-, fødevaresikkerheds-, forbruger- og miljøpolitik.

6. Parterne ansporer til dialog og samarbejde med sigte på at udvikle deres handels- og investeringsforbindelser, herunder løsning af handelsproblemer og ydelse af teknisk bistand og kapacitetsopbygningsprogrammer for at løse handelsproblemer på blandt andet de områder, der er omhandlet i dette afsnit.

7. For at udnytte deres potentiale og deres økonomiske komplementaritet bestræber parterne sig på at undersøge og afdække flere muligheder og løsninger for at styrke deres handels- og investeringsforbindelser, herunder, hvor det er relevant, at føre forhandlinger om frihandelsaftaler og andre aftaler af gensidig interesse.

Artikel 13

Udvikling af handelen

1. Parterne forpligter sig til at udvikle, diversificere og forøge deres indbyrdes samhandel og forbedre deres produkters konkurrenceevne på hjemmemarkedet og de regionale og internationale markeder. Samarbejdet mellem parterne med dette formål for øje tager især sigte på at styrke kapacitetsopbygningen på områder som f.eks. handelsudviklingsstrategier, optimering af handelspotentialet, herunder GSP-præferencer, konkurrenceevne, fremme af teknologioverførsel mellem virksomheder, gennemsigtighed i politikker, love og regler, markedsinformation, institutionel udvikling samt regionale netværk.

2. Parterne udnytter fuldt ud »Aid for Trade«-programmet og andre supplerende bistandsprogrammer for at styrke handelen og investeringerne mellem dem.

Artikel 14

Spørgsmål vedrørende sundhed, plantesundhed og dyrevelfærd

1. Parterne bekræfter deres eksisterende rettigheder og forpligtelser i henhold til WTO-aftalen om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger.

2. Parterne styrker deres samarbejde og udveksler oplysninger om lovgivnings-, gennemførelses, certificerings-, inspektions- og overvågningsprocedurer vedrørende sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger inden for rammerne af WTO-aftalen om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger, den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC), Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) og Codex Alimentarius.

3. Parterne er endvidere enige om at samarbejde om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger og fremme samarbejdet på dette område mellem parterne gennem kapacitetsopbygning og teknisk bistand, som skal rettes specifikt mod den enkelte parts behov og bistå dem med at overholde den anden parts relevante retsregler, herunder om fødevaresikkerhed, plante- og dyresundhed og brugen af internationale standarder.

4. Parterne er enige om at samarbejde om dyrevelfærd, hvor det er nødvendigt, herunder teknisk bistand og kapacitetsopbygning til udvikling af dyrevelfærdsstandarder.

5. Parterne udpeger kontaktsteder til kommunikation om forhold, der falder ind under denne artikel.

Artikel 15

Tekniske handelshindringer

1. Parterne fremmer brugen af internationale standarder og samarbejder og udveksler oplysninger om standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, særlig inden for rammerne af WTO-aftalen om tekniske handelshindringer.

2. Parterne bestræber sig på at udveksle oplysninger fra starten i forbindelse med udarbejdelse af ny lovgivning om tekniske handelshindringer. Med dette for øje støtter parterne foranstaltninger, der har til formål at mindske kløften mellem dem i forhold til overensstemmelsesvurdering og standardisering og forbedring af konvergensen og foreneligheden mellem parternes respektive systemer på dette område. Parterne er enige om at drøfte og undersøge muligheden for at anvende tredjepartscertificering med henblik på at lette handelsstrømmene imellem dem.

3. Samarbejdet om tekniske handelshindringer kan blandt andet foregå ved dialog gennem de rette kanaler, fælles projekter, teknisk bistand og kapacitetsopbygningsprogrammer. Parterne udpeger, hvor det er nødvendigt, kontaktsteder til kommunikation om forhold, der falder ind under denne artikel.

Artikel 16

Samarbejde om toldanliggender og handelslettelser

1. Parterne:

a)	udveksler erfaringer og bedste praksis om og undersøger mulighederne for at forenkle import-, eksport- og andre toldprocedurer

b)	sikrer gennemskueligheden i regulativer om told og handelslettelser

c)	udvikler et toldsamarbejde og ordninger for effektiv gensidig administrativ bistand

d)	stræber mod at opnå sammenfald i synspunkter og en fælles optræden i forbindelse med internationale initiativer, herunder handelslettelser

2. Parterne vil især være opmærksomme på blandt andet:

a)	at øge sikkerheds- og sikringsdimensionen i den internationale handel

b)	at sikre en mere effektiv og virkningsfuld toldhåndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

c)	at sikre en afbalanceret tilgang mellem handelslettelser og bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder.

3. Parterne fastslår, at de, uden at dette berører eventuelle andre former for samarbejde på grundlag af denne aftale, i fremtiden vil overveje at indgå protokoller om toldsamarbejde og gensidig administrativ bistand inden for de i denne aftale fastlagte institutionelle rammer.

4. Parterne bestræber sig på at finde midler til teknisk bistand til at støtte gennemførelsen af samarbejdet om toldanliggender og om regler om handelslettelser i henhold til denne aftale.

Artikel 17

Investering

Parterne ansporer til større investeringsstrømme gennem udvikling af et attraktivt og stabilt investeringsklima gennem en løbende dialog, der skal øge forståelsen af og samarbejdet om investeringsanliggender, udforske administrative ordninger, som kan lette investeringsstrømmene, og fremme stabile, gennemsigtige og åbne regler samt lige vilkår for parternes investorer.

Artikel 18

Konkurrencepolitik

1. Parterne bevarer konkurrencelovgivning og -regulering og -myndigheder. De anvender denne lovgivning på en effektiv, ikke-diskriminerende og gennemskuelig måde for at opnå retssikkerhed på deres respektive territorier.

2. Med henblik herpå vil parterne indgå i kapacitetsopbygnings- og andre samarbejdsaktiviteter inden for udvikling og gennemførelse af konkurrencelovgivning og -regler, forudsat at der er midler tilgængelige i parternes samarbejdsinstrumenter og -programmer.

Artikel 19

Tjenesteydelser

Parterne er enige om at etablere en regelmæssig dialog blandt andet med henblik på udveksling af oplysninger om deres respektive forskriftsmiljøer for at identificere bedste praksis, fremme adgangen til hinandens markeder, herunder e-handel, fremme adgangen til kapital og teknologi og fremme handelen med tjenesteydelser mellem regionerne og på tredjelandes markeder.

Artikel 20

Beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

1. Parterne bekræfter, at de tillægger beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og fuld gennemførelse af internationale forpligtelser vedrørende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder stor betydning for at sikre en hensigtsmæssig og effektiv beskyttelse af sådanne rettigheder i overensstemmelse med de relevante internationale standarder/aftaler såsom aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) og den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder (UPOV), herunder effektive håndhævelsesmetoder.

2. Parterne er enige om at styrke samarbejdet om beskyttelse og håndhævelse af intellektuel ejendomsret, herunder om passende metoder til at lette beskyttelse og registrering af den anden parts geografiske betegnelser på deres respektive territorier, idet der tages højde for regler, praksis og udvikling på dette område internationalt samt deres respektive kapacitet.

3. Samarbejdet gennemføres i den form, som parterne bliver enige om, herunder for at udveksle oplysninger og erfaringer vedrørende emner som praksis i forbindelse med fremme, udbredelse, strømlining, forvaltning, harmonisering, beskyttelse, håndhævelse og effektiv anvendelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, forebyggelse af misbrug af sådanne rettigheder og bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering, herunder gennem oprettelse og styrkelse af instanser til kontrol og beskyttelse af sådanne rettigheder.

Artikel 21

Styrkelse af de økonomiske aktørers deltagelse

1. Parterne støtter og fremmer driften af handels- og industrikamre samt samarbejdet mellem parternes brancheorganisationer med henblik på at fremme handel og investering på områder af interesse for begge parter.

2. Parterne tilskynder til dialog mellem deres respektive regeludstedende organer og aktører i den private sektor med henblik på at drøfte den seneste udvikling inden for handel og investering, undersøge den private sektors udviklingsbehov og udveksle synspunkter om de politiske rammer for styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne.

Artikel 22

Konsultationer

Med henblik på at skabe sikkerhed og forudsigelighed i deres bilaterale handelsforbindelser er parterne enige om straks og så hurtigt som muligt på en parts anmodning at konsultere hinanden vedrørende eventuelle uenigheder, der kan opstå i forbindelse med handel eller handelsrelaterede anliggender under dette afsnit.

AFSNIT V

SAMARBEJDE OM RETLIGE ANLIGGENDER

Artikel 23

Bekæmpelse af organiseret kriminalitet

Parterne er enige om at samarbejde om bekæmpelse af organiseret, økonomisk og finansiel kriminalitet og korruption. Samarbejdet rettes særlig mod implementering og fremme af relevante internationale standarder og instrumenter som f.eks. FN-konventionen om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og tillægsprotokollerne hertil samt FN-konventionen mod korruption.

Artikel 24

Samarbejde om bekæmpelse af pengehvidvaskning og finansiering af terrorisme

1. Parterne er enige om, at det er nødvendigt at stræbe efter og samarbejde om at forhindre, at deres finansielle systemer misbruges og at indtægter fra alvorlige kriminelle aktiviteter hvidvaskes, som anbefalet af Financial Action Task Force (FATF).

2. Begge parter er enige om at fremme uddannelse og teknisk bistand, der er rettet mod udvikling og gennemførelse af forskrifter og velfungerende mekanismer til bekæmpelse af pengehvidvaskning og finansiering af terrorisme. Som led i samarbejdet skal der især kunne udveksles relevant information mellem parternes kompetente myndigheder inden for rammerne af deres respektive lovgivninger på grundlag af passende standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme svarende til dem, der er vedtaget af parterne og de internationale organer på området, såsom Financial Action Task Force (FATF).

Artikel 25

Samarbejde om ulovlig narkotika

1. Parterne samarbejder om at sikre en alsidig og afbalanceret tilgang til dette emne gennem en effektiv indsats og koordination mellem de kompetente myndigheder inden for blandt andet retshåndhævelse, told, sundhed, retsvæsenet og indenrigspolitiske instanser og andre relevante sektorer med det formål at mindske udbuddet af (herunder ulovlig dyrkning af opiumvalmue og produktion af syntetiske stoffer), den ulovlige handel med og efterspørgslen efter ulovlig narkotika og dens indvirkning på stofmisbrugere og samfundet i almindelighed og at opnå en mere effektiv kontrol med prækursorer.

2. Parterne skal enes om, med hvilke samarbejdsmidler disse mål skal realiseres. Indsatsen baseres på i fællesskab vedtagne principper efter de relevante internationale konventioner, som de er parter i, den politiske erklæring, erklæringen om de vejledende principper for nedbringelse af narkotikaefterspørgslen og resolutionen om foranstaltninger til styrkelse af det internationale samarbejde om bekæmpelse af det verdensomspændende narkotikaproblem, der blev vedtaget på De Forenede Nationers Generalforsamlings 20. ekstraordinære samling om narkotika i juni 1998, og den politiske erklæring og handlingsplan, der blev vedtaget på højt niveau på den 52. samling i FN's Narkotikakommission i marts 2009.

3. Samarbejdet mellem parterne omfatter også faglig og administrativ bistand, navnlig på følgende områder: udformning af national lovgivning og politik, oprettelse af nationale institutioner og informations- og overvågningscentre, personaleuddannelse, narkotikaforskning, tiltag for at begrænse efterspørgslen efter og skader som følge af narkotika samt domstols- og politisamarbejde og effektiv kontrol med prækursorer, da de er relateret til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer. Parterne kan aftale at inddrage andre områder.

Artikel 26

Beskyttelse af personoplysninger

1. Parterne er enige om at samarbejde for at forbedre beskyttelsen af personoplysninger under hensyntagen til de højeste internationale standarder, for eksempel dem, der er omhandlet i internationale instrumenter, i det omfang de finder anvendelse på parterne.

2. Samarbejdet om beskyttelse af personoplysninger kan blandt andet omfatte teknisk bistand i form af udveksling af oplysninger og ekspertise.

AFSNIT VI

SOCIOØKONOMISK UDVIKLING OG ANDRE SAMARBEJDSOMRÅDER

Artikel 27

Samarbejde om migration

1. Parterne bekræfter betydningen af en fælles forvaltning af migrationsstrømmene mellem deres territorier. Med henblik på at styrke samarbejdet etablerer parterne en vidtspændende dialog om migrationsrelaterede emner. Migrationsanliggender indarbejdes i de nationale strategier for økonomisk og social udvikling i migranternes oprindelses-, transit- og bestemmelseslande.

2. Samarbejdet mellem parterne baseres på en specifik behovsanalyse, som parterne foretager i fællesskab, og som gennemføres i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og national ret. Samarbejdet vil blandt andet fokusere på:

a)	de grundlæggende årsager til migration

b)	en alsidig dialog om lovlig migration, som efter fælles aftale har til formål at oprette mekanismer til fremme af muligheder for lovlig migration

c)	udveksling af erfaringer og praksis om opfyldelse og gennemførelse af bestemmelserne i konventionen om flygtninges status, undertegnet den 28. juli 1951 og protokollen dertil, undertegnet den 31. januar 1967, navnlig principperne om »non-refoulement« og »frivillig hjemsendelse«

d)	indrejseregler, de indrejste personers rettigheder og status, fair behandling og integration af lovligt fastboende i samfundet, uddannelse og foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og fremmedhad

e)	fastlæggelse af en effektiv politik til forebyggelse af ulovlig indvandring, smugling af migranter og menneskehandel, samt løsningsmodeller for, hvordan netværk af smuglere og menneskehandlere kan bekæmpes og ofrene for menneskehandel beskyttes

f)	tilbagevenden under humane og værdige omstændigheder af personer, der har taget ulovligt ophold, herunder tilskyndelse til frivillig tilbagevenden, og tilbagetagelse af sådanne personer i overensstemmelse med stk. 3

g)	anliggender, der anses for at være af gensidig interesse på visumområdet og sikkerhed ved rejsedokumenter

h)	anliggender, der anses for at være af gensidig interesse på grænsekontrolområdet

i)	teknisk og menneskelig kapacitetsopbygning.

3. Parterne er desuden som led i samarbejdet om at forhindre og kontrollere ulovlig indvandring, og uden at dette berører kravet om beskyttelse af ofre for menneskehandel, enige om, at:

når de vietnamesiske myndigheder har fastslået, at en person, som skal tilbagetages, har vietnamesisk statsborgerskab i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller relevante eksisterende aftaler, tilbagetager Vietnam egne statsborgere, som opholder sig ulovligt på en medlemsstats område på anmodning af de kompetente myndigheder i sidstnævnte stat og uden unødig forsinkelse.

når de kompetente myndigheder i den relevante medlemsstat har fastslået statsborgerskabet for en person, som skal tilbagetages, i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller relevante eksisterende aftaler, tilbagetager de enkelte medlemsstater egne statsborgere, som opholder sig ulovligt på Vietnams område på anmodning af de kompetente myndigheder i sidstnævnte stat og uden unødig forsinkelse

Parterne udstyrer deres statsborgere med de nødvendige identitetspapirer til dette formål. Hvis den person, der skal tilbagetages, ikke er i besiddelse af papirer eller andet bevis for statsborgerskab, træffer de kompetente myndigheder i medlemsstaten eller Vietnam på anmodning af Vietnam eller den pågældende medlemsstat foranstaltninger til at interviewe personen for at fastslå dennes statsborgerskab.

4. Med forbehold af deres respektive love og procedurer vil parterne styrke deres samarbejde om tilbagetagelse blandt andet med henblik på at forhandle en aftale mellem EU og Vietnam om tilbagetagelse af deres respektive borgere på anmodning af en af parterne og efter fælles aftale.

Artikel 28

Uddannelse og erhvervsuddannelse

1. Parterne er enige om at fremme uddannelse og erhvervsuddannelse, som på behørig vis respekterer deres forskelligartethed for at øge den gensidige forståelse for og skabe opmærksomhed om uddannelsesmuligheder i EU og Vietnam.

2. Endvidere lægger parterne stor vægt på foranstaltninger, der kan skabe forbindelser mellem deres respektive højere uddannelsesinstitutioner og specialinstanser på området, og på at udveksle information, knowhow, studerende, eksperter og tekniske ressourcer, samt at udnytte de muligheder, som EU-programmer i Sydøstasien inden for uddannelse og erhvervsuddannelse byder på, og de erfaringer, begge parter har høstet på området.

3. Begge parter er også enige om at fremme gennemførelsen af relevante videregående uddannelsesprogrammer, som f.eks. Erasmus Mundus-programmet samt konferencetolkeprogrammer, og om at tilskynde uddannelsesinstitutioner i EU og i Vietnam til at samarbejde i fælles uddannelses- og forskningsprogrammer med henblik på at fremme akademisk samarbejde og mobilitet.

4. Parterne er endvidere enige om at indlede en dialog om spørgsmål af gensidig interesse vedrørende moderniseringen af videregående uddannelse og teknisk og erhvervsmæssig uddannelse, som først og fremmest kunne omfatte foranstaltninger til teknisk bistand blandt andet med det formål at forbedre referencerammen for kvalifikationer og kvalitetssikringen.

Artikel 29

Sundhed

1. Parterne er enige om at samarbejde i sundhedssektoren med sigte på at forbedre sundhedsvilkårene, navnlig at styrke sundhedssystemet, herunder sundhedspleje og sygesikring.

2. Samarbejdet retter sig primært mod:

a)	programmer, som har til formål at styrke sundhedssektoren, herunder at forbedre sundhedssystemer, sundhedstjenester og sundhedsvilkår samt de sociale ydelser

b)	fælles foranstaltninger vedrørende epidemiologi, herunder samarbejde om tidlig varsling og kontrol med epidemier, som f.eks. fugleinfluenza og pandemisk influenza samt andre alvorlige overførbare sygdomme

c)	internationale aftaler om sundhed, navnlig rammekonventionen om tobakskontrol og de internationale sundhedsregulativer

d)	fødevaresikkerhedsstandarder, herunder automatisk kontrolnetværk for fødevareimport som omtalt i artikel 14

e)	udveksling af oplysninger om og erfaringer med politikker og regler om lægeligt og medicinsk udstyr efter fælles aftale

f)	forebyggelse af og kontrol med ikke-overførbare sygdomme gennem udveksling af oplysninger og god praksis, fremme af en sund livsstil, oplysning om vigtige sundhedsfaktorer samt overvågning og behandling af disse sygdomme.

3. Parterne anerkender vigtigheden af en yderligere modernisering af sundhedssektoren og er enige om at styrke kapacitetsopbygningen og den tekniske bistand i sundhedssektoren.

Artikel 30

Miljø og naturressourcer

1. Parterne er enige om, at det er nødvendigt at bevare og forvalte naturressourcerne og den biologiske mangfoldighed på en bæredygtig måde som grundlag for nuværende og fremtidige generationers udvikling.

2. Parterne er enige om, at samarbejdet på dette område skal fremme bevarelse og forbedring af miljøet og sigte mod bæredygtig udvikling. Der skal i alle parternes aktiviteter i henhold til denne aftale tages hensyn til resultaterne af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling.

3. Parterne er enige om at samarbejde for i højere grad at sikre, at miljøpolitikkerne supplerer hinanden og at miljøovervejelserne integreres i alle samarbejdssektorer.

4. Parterne forpligter sig til at fortsætte og styrke deres samarbejde, særligt med hensyn til:

a)	fremme af parternes aktive deltagelse i gennemførelsen af multilaterale miljøaftaler, som de er part i, herunder Baselkonventionen, Stockholmkonventionen og Rotterdamkonventionen.

b)	fremme af miljøbevidsthed og styrkelse af den lokale deltagelse, herunder de oprindelige samfund og lokalsamfund, og bæredygtige udviklingsbestræbelser

c)	fremme og anvendelse af miljøteknologier, -produkter og -tjenesteydelser, blandt andet gennem brug af regulerings- og markedsbaserede instrumenter

d)	forebyggelse af ulovlig grænseoverskridende overførsel af affald, herunder farligt affald og ozonnedbrydende stoffer

e)	forbedring af luftkvaliteten, miljørigtig affaldsforvaltning, kemikaliesikkerhed, bæredygtig integreret vandressourceforvaltning og fremme af bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion

f)	bæredygtig udvikling og beskyttelse af skove, herunder fremme af bæredygtig skovforvaltning, skovcertificering, foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig skovhugst og dermed forbunden handel samt integration af skovbrugsudvikling i udviklingen af lokalsamfundene

g)	effektiv forvaltning af naturparker og anerkendelse og bevarelse af biodiversitetsområder og sårbare økosystemer under behørigt hensyn til lokale og oprindelige samfund, der lever i eller nær disse områder

h)	beskyttelse og bevarelse af kyst- og havmiljøet og fremme af effektiv forvaltning af havressourcer for at opnå en bæredygtig havudvikling

i)	beskyttelse af jord og bevaring af jordfunktioner og bæredygtig arealforvaltning

forbedring af arealforvaltningskapaciteten, gennemsigtig jordøkonomi og fornuftig styring af ejendomsmarkedet baseret på princippet om bæredygtig jordforvaltning og lige rettigheder for interessenter med det formål at sikre både effektiv anvendelse og miljøbeskyttelse med henblik på bæredygtig udvikling.

5. Med disse formål for øje sigter parterne mod at styrke samarbejdet, inden for en bilateral og en multilateral ramme, herunder tekniske bistandsprogrammer for at fremme udvikling, overførsel og brug af miljøvenlige teknologier samt initiativer og partnerskabsordninger baseret på princippet om gensidig fordel med henblik på en tidlig opfyldelse af 2015-målene.

Artikel 31

Samarbejde om klimaændringer

1. Parterne er enige om at samarbejde om at optrappe kampen mod klimaforandringer og de skadelige virkninger på miljøet og fattigdom, fremme politikker, der kan bidrage til at mindske klimaforandringerne og tilpasse sig de negative konsekvenser heraf, navnlig stigningen i vandstanden i havene, og rette deres økonomier ind efter bæredygtig vækst med lavt kulstofforbrug.

2. Formålene med samarbejdet er at:

a)	bekæmpe klimaforandring med det overordnede mål at skifte til kulstoffattige økonomier, som er sikre og bæredygtige, gennem konkrete afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med principperne i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC)

b)	forbedre deres økonomiers energimæssige ydeevne ved at fremme energieffektivitet, energibevarelse og brug af sikker og bæredygtig vedvarende energi samt overgå til klimavenlig produktion, som bidrager til at danne grundlag for en grøn energirevolution

c)	fremme bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre i deres økonomier og dermed bidrage til at minimere presset på økosystemerne, herunder jord og klima

d)	tilpasse sig den uundgåelige og negative indvirkning af klimaforandring, herunder integration af tilpasningsforanstaltninger i parternes strategier og planer for vækst og udvikling i alle sektorer og på alle niveauer.

3. For at opfylde målene i stk. 2 skal parterne:

a)	intensivere den politiske dialog og det politiske samarbejde på teknisk plan

b)	fremme samarbejdet om forsknings- og udviklingsaktiviteter og lavemissionsteknologier

c)	styrke samarbejdet om nationalt tilpassede afhjælpende foranstaltninger, planer for kulstoffattig vækst, nationale programmer for tilpasning til klimaforandring og minimering af risikoen for katastrofer

d)	styrke kapacitetsopbygningen og institutionerne for at imødegå klimaforandringerne

e)	støtte informationskampagner, navnlig rettet mod de mest sårbare befolkninger og dem, der lever i udsatte områder, og lette lokalsamfundenes deltagelse i beredskabet mod klimaforandring.

Artikel 32

Landbrug, skovbrug, husdyr, fiskeri og udvikling af landdistrikter

1. Parterne er enige om at ville udvide samarbejdet, herunder gennem en styrket dialog og udveksling af erfaringer, inden for landbrug, skovbrug, husdyr, fiskeri og udvikling af landdistrikter, navnlig på følgende områder:

a)	landbrugspolitik og internationale udsigter for landbruget i almindelighed

b)	fremme af handelen mellem parterne med planter og dyr og produkter deraf samt markedsudvikling og -fremme

c)	udviklingspolitik for landdistrikter

d)	kvalitetspolitik for planter, dyr og vandprodukter, og især beskyttede geografiske betegnelser og økologisk produktion, markedsføring af kvalitetsprodukter, især økologiske produkter og produkter med geografiske betegnelser (mærkning, certificering og kontrol)

e)	dyrevelfærd

f)	udvikling af et bæredygtigt og miljøvenligt landbrug samt overførsel af bioteknologier

g)	støtte til en bæredygtig og ansvarlig langsigtet hav- og fiskeripolitik, som omfatter bevarelse og forvaltning af kyst- og havressourcerne

h)	fremme af indsatsen til forebyggelse og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og ulovlig skovhugst og handel med skovbrugsprodukter gennem handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) og en frivillig partnerskabsaftale

i)	forskning i arv, artsudvælgelse for dyr og planter, herunder forædling af husdyr af høj kvalitet samt forskning i foderstoffer og ernæring til land- og vanddyr

j)	afbødning af de negative følger af klimaforandring for landbrugsproduktionen og fattigdomsbekæmpelsen i fjerntliggende områder og landdistrikter

k)	støtte og fremme af bæredygtig skovforvaltning, herunder tilpasning til klimaforandring og afbødning af negative virkninger.

2. Parterne er enige om at ville undersøge mulighederne for teknisk bistand til plante- og dyreproduktion, herunder, men ikke begrænset til, forbedring af dyre- og planteproduktivitet og produktkvalitet, og er endvidere enige om at ville overveje kapacitetsopbygningsprogrammer, som har til formål at opbygge forvaltningskapacitet på dette område.

Artikel 33

Samarbejde om ligestilling mellem kønnene

1. Parterne samarbejder om at styrke kønsrelaterede politikker og programmer samt institutionel og administrativ kapacitetsopbygning samt støtte gennemførelsen af nationale strategier om ligestilling mellem kønnene, herunder kvinders rettigheder og indflydelse, for at sikre lige deltagelse af mænd og kvinder i alle sektorer af det økonomiske, kulturelle, politiske og sociale liv. Samarbejdet skal især fokusere på at forbedre kvinders adgang til de ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udøve deres grundlæggende rettigheder fuldt ud.

2. Parterne støtter fastlæggelsen af en passende ramme for at:

a)	sikre, at kønsrelaterede spørgsmål indarbejdes i alle udviklingsstrategier, -politikker og -programmer

b)	udveksle erfaringer og modeller om fremme af ligestilling mellem kønnene samt fremme vedtagelsen af positive foranstaltninger til fordel for kvinder.

Artikel 34

Samarbejde om krigsaffald

Parterne erkender vigtigheden af samarbejde om rydning af miner, bomber og anden ueksploderet ammunition og af at overholde de internationale traktater, som de er parter i, idet der tages højde for andre relevante internationale instrumenter. Parterne er derfor enige om at samarbejde gennem:

a)	udveksling af erfaringer og dialog, forbedring af forvaltningskapaciteten, uddannelse af eksperter, forskere og specialiserede eksperter, herunder bistand til kapacitetsopbygning, i overensstemmelse med deres nationale procedurer for at tage hånd om ovennævnte problemer

b)	kommunikation om og uddannelse i forebyggelse af ulykker forårsaget af bomber og miner, rehabilitering og reintegration i samfundet af ofre for bomber og miner.

Artikel 35

Samarbejde om menneskerettigheder

1. Parterne er enige om at samarbejde om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, herunder med hensyn til gennemførelse af internationale menneskerettighedsinstrumenter, som de har tilsluttet sig.

Der ydes teknisk bistand til dette formål.

2. Samarbejdet kan omfatte:

a)	fremme af menneskerettighederne og uddannelse heri

b)	styrkelse af institutioner, som beskæftiger sig med menneskerettighederne

c)	styrkelse af den eksisterende dialog om menneskerettigheder

d)	styrkelse af samarbejdet inden for menneskerettighedsrelaterede FN-institutioner.

Artikel 36

Reform af den offentlige forvaltning

Parterne er enige om på basis af en specifik behovsanalyse, som parterne foretager i fællesskab, at samarbejde om omstrukturering og forbedring af deres offentlige forvaltnings effektivitet, blandt andet ved:

a)	at forbedre den organisatoriske effektivitet, herunder decentralisering

b)	at forbedre institutioners evne til effektivt at yde en service

c)	at forbedre forvaltningen af de offentlige finanser og ansvarlighed i overensstemmelse med parternes respektive love og regler

d)	at forbedre lovgivning og institutioner

e)	at opbygge kapaciteten til politikudformning og -gennemførelse (levering af offentlige tjenester, budgetsammensætning og gennemførelse, bekæmpelse af korruption)

f)	at opbygge retshåndhævelsesmekanismernes og de dertil knyttede instansers kapacitet

g)	at reformere den offentlige service, agenturer og administrative procedurer

h)	at opbygge kapaciteten til at modernisere den offentlige forvaltning.

Artikel 37

Sammenslutninger og ikke-statslige organisationer

1. Parterne anerkender sammenslutningers og ngo'ers, herunder arbejdsmarkedparternes, rolle i og potentielle bidrag til samarbejdet i henhold til denne aftale.

2. I overensstemmelse med de demokratiske principper og parternes respektive retlige og administrative bestemmelser kan organiserede sammenslutninger og ngo'er:

a)	deltage i beslutningsprocessen

b)	holdes informeret og deltage i konsultationer om udviklings- og samarbejdsstrategier og sektorpolitikker, særlig på områder, der berører dem, på alle stadier i udviklingsprocessen

c)	opnå finansielle midler, for så vidt hver af parternes interne regler tillader det, og støtte til kapacitetsopbygning på kritiske områder

d)	deltage i gennemførelsen af samarbejdsprogrammer på områder, der berører dem.

Artikel 38

Kultur

1. Parterne vedtager at fremme alsidigt kultursamarbejde under behørig hensyntagen til deres forskelligartethed med henblik på at øge den gensidige forståelse for og viden om deres respektive kulturer.

2. Parterne tager passende skridt til at understøtte kulturelle udvekslinger og gennemføre fælles initiativer på forskellige felter af kulturlivet, herunder samarbejde om bevarelse af kulturarv med respekt for kulturel forskellighed. I denne henseende er parterne enige om fortsat at samarbejde inden for rammerne af Asien-Europa-mødet (ASEM) og støtte aktiviteterne i Asien-Europa-Fonden (ASEF). Med dette formål for øje støtter og fremmer parterne langsigtede partnerskabs- og samarbejdsaktiviteter mellem deres kulturelle institutioner.

3. Parterne er enige om at konsultere hinanden og samarbejde i relevante nationale fora som f.eks. UNESCO for at forfølge fælles mål og fremme den kulturelle mangfoldighed samt beskyttelse af kulturarven. I den forbindelse er parterne enige om at fremme ratificeringen af og styrke samarbejdet om gennemførelsen af UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der blev vedtaget den 20. oktober 2005, med fokus på politisk dialog og integration af kulturen i bæredygtig udvikling og fattigdomslempelse med henblik på at skabe en dynamisk kulturel sektor ved at fremme udviklingen af kulturelle industrier. Parterne fortsætter indsatsen for at tilskynde andre stater til at ratificere denne konvention.

Artikel 39

Videnskabeligt og teknologisk samarbejde

1. Parterne er enige om at styrke det videnskabelige og teknologiske samarbejde på områder af gensidig interesse, herunder industri, energi, transport, miljø, navnlig klimaforandring og forvaltning af naturressourcer (f.eks. fiskeri, skovbrug og udvikling af landdistrikter), landbrug og fødevaresikkerhed, bioteknologi og menneskers og dyrs sundhed, idet der tages højde for deres respektive politikker og samarbejdsprogrammer.

2. Målene for dette samarbejde er blandt andet:

a)	at tilskynde til en større udveksling af videnskabelig og teknologisk information og ekspertise, herunder om gennemførelse af politikker og programmer

b)	at fremme varige forbindelser og forskningspartnerskaber mellem forskersamfund, forskningscentre, universiteter og erhvervsliv

c)	at fremme uddannelse i menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi

d)	at styrke anvendelsen af videnskabelig og teknologisk forskning med henblik på fremme af bæredygtig udvikling og forbedring af livskvaliteten.

3. Samarbejdet kan tage form af:

a)	fælles forsknings- og udviklingsprojekter og -programmer

b)	udveksling af information, viden og erfaringer gennem fælles tilrettelæggelse af videnskabelige seminarer og workshops, møder, symposier og konferencer

c)	uddannelse og udveksling af videnskabsfolk og juniorforskere gennem internationale mobilitetsordninger og udvekslingsprogrammer, som kan give den størst mulige udbredelse af forskningsresultater, læring og bedste praksis

d)	andet, som begge parter er enige om.

4. Parterne lægger i dette samarbejde vægt på at inddrage deres højere læreanstalter, forskningscentre og produktionssektorer, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder. Samarbejdsaktiviteterne bør baseres på principperne om gensidighed, fair behandling og gensidige fordele og bør sikre en passende beskyttelse af intellektuel ejendom.

5. Det gives særlig prioritet til samarbejdet vedrørende blandt andet følgende områder:

a)	fremme af og forbedret adgang til bestemte forskningsfaciliteter til udveksling og uddannelse af forskere

b)	tilskyndelse til integrationen af forskning og udvikling i investerings- og officielle udviklingsbistandsprogrammer/-projekter.

6. Parterne bestræber sig på at tilvejebringe økonomiske kilder til støtte for gennemførelsen af videnskabelige og teknologiske samarbejdsaktiviteter i henhold til denne aftale inden for deres kapacitet.

7. Parterne er enige om at gøre alt, hvad de kan for at øge offentlighedens kendskab til de muligheder, som deres respektive programmer om videnskab og teknologisk samarbejde kan tilbyde.

Artikel 40

Samarbejde om informations- og kommunikationsteknologi

1. I erkendelse af at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er nøgleelementer i det moderne liv og er af vital betydning for økonomisk og social udvikling, bestræber parterne sig på at udveksle synspunkter om deres respektive politikker på dette område med henblik på at fremme økonomisk og social udvikling.

2. Samarbejdet på dette område skal blandt andet fokusere på:

a)	fremme af dialogen om forskellige aspekter af IKT-udviklingen

b)	IKT-kapacitetsopbygning, herunder udvikling af menneskelige ressourcer

c)	sammenkobling og driftskompatibilitet mellem parternes og sydøstasiatiske net og tjenester

d)	standardisering og udbredelse af ny IKT

e)	fremme af samarbejde om forskning og udvikling (F&U) mellem parterne på IKT-området

f)	sikkerhedsspørgsmål/-aspekter ved IKT og bekæmpelse af IT-kriminalitet

g)	overensstemmelsesvurdering af telekommunikation, herunder radioudstyr

h)	samarbejde og udveksling af erfaringer og bedste praksis om indførelse af informationsteknologi i hele samfundet og den offentlige forvaltning

i)	fremme af samarbejde mellem deres relevante institutioner og aktører inden for det audiovisuelle område og mediesektoren

j)	tilskyndelse til yderligere samarbejde mellem parternes IKT-virksomheder, herunder teknologioverførsel.

Artikel 41

Transport

1. Parterne er enige om at intensivere deres samarbejde på alle relevante områder inden for transportpolitik for at forbedre og udvide investeringsmuligheder, forbedre personbefordring og godstransport, fremme sikkerhed og sikring inden for sø- og luftfart, herunder især eftersøgning og redningsaktioner, bekæmpelse af pirateri og større konvergens på reguleringsområdet, reducere transportens indvirkning på miljøet og gøre deres transportsystemer mere effektive.

2. Samarbejdet mellem parterne på dette område sigter mod at fremme:

udveksling af information om deres respektive transportpolitikker og -praksis, særlig hvad angår bytransport, transport i landdistrikter, søtransport og lufttransport, transportplanlægning i byerne, transportlogistik, udvikling af den offentlige transport og sammenkobling af og interoperabilitet i multimodale transportnet

b)	udveksling af information om det europæiske satellitnavigationssystem (Galileo) ved hjælp af passende bilaterale instrumenter med fokus på spørgsmål vedrørende regulering, industrielle aspekter og markedsudvikling af gensidig interesse

fælles tiltag inden for lufttransportydelser blandt andet ved gennemførelse af eksisterende aftaler, undersøgelse af muligheden for en yderligere udvikling af samarbejdet samt teknisk og reguleringsmæssigt samarbejde på områder som luftfartssikkerhed, lufttrafiksikring og lufttrafikstyring med henblik på at støtte konvergens på reguleringsområdet og fjerne handelshindringer. På dette grundlag vil parterne undersøge muligheden for et forbedret samarbejde inden for civil luftfart

en dialog om søtransportydelser med sigte på ubegrænset adgang til det internationale søfartsmarked og den internationale søfartshandel på et kommercielt grundlag, forpligtelser til at udfase de eksisterende lastreservationsordninger, forpligtelser til ikke at indføre lastfordelingsarrangementer, etablering inden for søtransportydelser, herunder hjælpeydelser, national behandling og MFN-klausuler vedrørende adgang til hjælpeydelser og havneydelser for fartøjer, som drives af statsborgere eller virksomheder fra den anden part, og spørgsmål vedrørende dør-til-dør-transportydelser

anvendelsen af sikkerheds- og forureningsforebyggelsesstandarder, navnlig inden for sø- og lufttransport, som er på linje med de relevante internationale konventioner, herunder samarbejde i de relevante internationale fora med henblik på at sikre en bedre håndhævelse af internationale forskrifter. Med henblik herpå vil parterne fremme teknisk samarbejde og bistand inden for transportsikkerhed, herunder eftersøgning og redningsaktioner samt undersøgelse af dødsfald og ulykker.

Artikel 42

Energi

1. Parterne er enige om at fremme samarbejdet i energisektoren med henblik på at:

diversificere energiforsyningen for at øge energisikkerhed og udvikle nye, innovative og vedvarende energiformer, herunder bæredygtige biobrændstoffer og biomasse i overensstemmelse med landespecifikke forhold, vind- og solenergi samt vandkraftproduktion, og støtte udviklingen af passende politiske rammer, der kan skabe gunstige betingelser for investeringer og lige vilkår for vedvarende energi og integrationen i relevante politikområder

b)	opnå rationel energiudnyttelse med bidrag fra både udbuds- og efterspørgselssiden ved at fremme energieffektiviteten i energiproduktion, transport, distribution og slutanvendelse

c)	befordre teknologioverførsel med henblik på bæredygtig energiproduktion og -udnyttelse

d)	fremme kapacitetsopbygning og investeringer på området baseret på gennemskuelige og ikke-diskriminerende handelsregler

e)	undersøge forbindelsen mellem adgang til energiydelser til en overkommelig pris og bæredygtig udvikling.

2. Med henblik herpå er parterne enige om at fremme kontakter og fælles forskning samt styrke teknisk bistand og kapacitetsopbygningsprojekter gennem passende regionale fora om ren produktion og miljøbeskyttelse til gensidig fordel for parterne. Begge sider vil undersøge yderligere muligheder for forbedret samarbejde om nuklear sikkerhed inden for deres eksisterende retsregler rammer og politikker.

Artikel 43

Turisme

1. Ud fra Verdensturistorganisationens »Global Code of Ethics for Tourism« og bæredygtighedsprincipperne baseret på den lokale Agenda 21-proces forsøger parterne at forbedre informationsudvekslingen og indføre bedste praksis for dermed at sikre en afbalanceret og bæredygtig udvikling af turismen.

2. Parterne er enige om at opbygge et samarbejde om blandt andet:

a)	at bevare og maksimere det potentiale, som naturen og kulturarven repræsenterer

b)	at mindske turismens negative virkninger

c)	at øge turisterhvervets positive bidrag til lokalsamfundenes bæredygtige udvikling, bland andet ved at udvikle økoturisme og kulturel turisme, samtidig med, at de lokale og oprindelige samfunds integritet og interesser tilgodeses

d)	teknisk bistand og kapacitetsopbygning, herunder uddannelsesprogrammer for politiske beslutningstagere og turistansvarlige

e)	at tilskynde turisterhvervet, herunder begge parters turoperatører og rejsebureauer, til at videreudvikle det bilaterale samarbejde, herunder uddannelse.

Artikel 44

Industripolitik og SMV-samarbejde

Parterne er under hensyntagen til deres respektive økonomiske politikker og målsætninger enige om at fremme det industripolitiske samarbejde på alle områder, som anses for at være egnede, med sigte på at forbedre små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, bl.a. ved:

a)	at udveksle information om og erfaringer med at etablere de relevante retsregler og andre forhold for små og mellemstore virksomheder for at forbedre deres konkurrenceevne

at fremme kontakter og udvekslinger mellem virksomheder, tilskynde til fælles investeringer og oprette joint ventures og informationsnet, navnlig på basis af eksisterende horisontale EU-programmer, for at stimulere navnlig overførslen af blød og hård teknologi mellem partnere, herunder nye og avancerede teknologier

c)	at udbrede oplysninger og stimulere innovation og udveksle god praksis vedrørende finansierings- og markedsadgang, herunder revisions- og regnskabstjenester, navnlig til mikrovirksomheder og små virksomheder

d)	at lette og støtte relevante aktiviteter i parternes private sektor og erhvervssammenslutninger

e)	at fremme virksomhedernes sociale ansvar og opmuntre til ansvarlig handelspraksis, herunder bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion. Dette samarbejde suppleres af et forbrugerperspektiv som f.eks. om produktinformation og forbrugerens rolle på markedet

f)	at gennemføre fælles forskningsprojekter, teknisk bistand og samarbejde om standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer på udvalgte områder i industrien som aftalt mellem parterne.

Artikel 45

Økonomipolitisk dialog

Parterne er enige om at samarbejde om at fremme udvekslingen af oplysninger om deres respektive trends og politikker samt dele erfaringer med koordinering af økonomiske politikker i forbindelse med regionalt økonomisk samarbejde og integration gennem eksisterende bilaterale og multilaterale mekanismer på områder af gensidig interesse, herunder udveksling af oplysninger om processen med reform og privatisering af statsejede virksomheder i overensstemmelse med parternes love og regler.

Artikel 46

Samarbejde om beskatning

1. For at styrke og udvikle de økonomiske aktiviteter og samtidig tage højde for behovet for at udvikle passende reguleringsmæssige og administrative rammer forpligter parterne sig til god forvaltning på skatteområdet og vil gennemføre principperne om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger inden for rammerne af bilaterale skatteaftaler mellem EU's medlemsstater og Vietnam. Parterne er endvidere enige om at styrke deres erfaringsudveksling, dialog og samarbejde for at bekæmpe skatteunddragelse og anden skadelig skattepraksis.

2. Parterne er enige om at styrke samarbejdet på skatteområdet med henblik på at forbedre deres reguleringsmæssige og administrative kapacitet gennem blandt andet erfaringsudveksling og teknisk bistand.

3. Parterne vil tilskynde til effektiv gennemførelse af bilaterale skatteaftaler mellem EU's medlemsstater og Vietnam og støtte undersøgelsen af nye lignende aftaler i fremtiden.

Artikel 47

Samarbejde om finansielle tjenesteydelser

Parterne er enige om at føre en dialog blandt andet med henblik på udveksling af oplysninger og erfaringer om deres respektive forskriftsmiljøer, og styrke samarbejdet for at forbedre regnskabs-, revisions-, tilsyns- og kontrolsystemerne for banker og forsikringsselskaber og andre dele af den finansielle sektor, herunder gennem kapacitetsopbygningsprogrammer på områder af gensidig interesse.

Artikel 48

Samarbejde om forebyggelse og afhjælpning af naturkatastrofer

1. Parterne er enige om at samarbejde om at forebygge og reagere effektivt på naturkatastrofer for at minimere tabet af menneskeliv, ejendom, naturressourcer, miljø og kulturarv og for at integrere risikominimering i forbindelse med katastrofer i alle sektorer og interventionsområder på nationalt og lokalt plan.

2. På det grundlag er parterne enige om at:

a)	udveksle oplysninger om overvågning, vurdering, forudsigelse og tidlig varsling af naturkatastrofer

b)	øge kapaciteten gennem udveksling af erfaringer og bedste praksis vedrørende forebyggelse og afhjælpning af naturkatastrofer

c)	støtte hinanden med hensyn til teknologi, specialudstyr og materialer til katastrofehåndtering og nødhjælp

d)	styrke dialogen mellem parternes myndigheder med ansvar for naturkatastrofehåndtering og nødhjælp for at støtte og styrke samarbejdet på dette område.

Artikel 49

Bymæssig og regional planlægning og udvikling

1. Parterne er enige om at fremme samarbejde og partnerskab på dette område i anerkendelse af den vigtige rolle, som bymæssig og regional planlægning og udvikling spiller med hensyn til at opnå økonomisk vækst, fattigdomslempelse og bæredygtig udvikling.

2. Samarbejdet inden for bymæssig og regional planlægning og udvikling kan have form af:

udveksling af erfaringer om håndtering af spørgsmål vedrørende bæredygtig bymæssig og regional planlægning og udvikling, herunder:

—	politikker om byplanlægning og relateret infrastruktur, regional planlægning og byvækst samt bevarelse og udvikling af historiske byområder

—	etablering af bynetværk med deltagelse af centrale og lokale forvaltninger, herunder kommuner, sammenslutninger og ngo'er, agenturer, entreprenører og brancheorganisationer

—	forvaltning af arkitektur, planlægning og byvækst under anvendelse af redskaber i det geografiske informationssystem (GIS)

—	planlægning og udvikling af bycentre, fornyelse af bycentre samt bymæssig miljøplanlægning

—	forbindelser mellem land og by

—	udvikling af den tekniske infrastruktur i byerne, herunder istandsættelse og forbedring af byernes vandforsyningssystemer, anlæg af kloakker og behandlingssystemer til fast affald samt beskyttelse af miljøet og bybilledet

b)	uddannelses- og kapacitetsopbygningsstøtte til centrale, regionale og lokale forvaltere af regional og bymæssig planlægning, arkitekturforvaltning og arkitekturarv

samarbejde inden for rammerne af relevante internationale organisationer, såsom FN's Habitat-program og World Urban Forum gennem fælles forskningsprogrammer og tilrettelæggelse af workshops og seminarer for at udveksle oplysninger og erfaringer om bymæssig planlægning og udvikling, herunder byvækst, byplanlægning, byggemodning og teknisk infrastrukturudvikling.

3. Parterne er enige om at styrke samarbejdet, udveksle erfaringer og oplysninger mellem deres regionale og bymæssige myndigheder for at løse komplekse problemer i byer ved at fremme bæredygtig udvikling.

Artikel 50

Arbejdsmarkedsforhold, beskæftigelse og sociale anliggender

1. Parterne er enige om at øge samarbejdet inden for arbejdsmarkedsforhold, beskæftigelse og sociale anliggender, herunder samarbejdet om arbejdskraft, regional og social samhørighed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ligestilling, livslang udvikling af færdigheder, udvikling af menneskelige ressourcer, international migration og anstændigt arbejde samt social sikring med henblik på at styrke den sociale dimension af globaliseringen.

2. Parterne bekræfter, at det er nødvendigt at støtte globaliseringsprocessen, som er til fordel for alle, og at fremme fuld, produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde som et af nøgleelementerne i bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion, sådan som det er stadfæstet i FN's Generalforsamlings resolution 60/1 og ministererklæringen på højt niveau på FN's Økonomiske og Sociale Råd i juli 2006. Samarbejdet mellem parterne skal være foreneligt med og tage hensyn til deres respektive økonomiske og sociale situations karakteristiske træk og forskelligartede natur.

3. Parterne bekræfter deres forpligtelse til at overholde, fremme og anvende internationalt anerkendte arbejdsstandarder som fastsat i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konventioner, som de er parter i, og som er angivet i ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen. Parterne er enige om at samarbejde og yde teknisk bistand med henblik på at fremme ratificeringen af internationalt anerkendte arbejdsstandarder, hvor det er relevant, og effektivt gennemføre arbejdsstandarder, som parterne har ratificeret.

4. I overensstemmelse med de love, betingelser og procedurer, der gælder i værtslandet, og relevante internationale traktater og konventioner, som de er parter i, bestræber parterne sig på at sikre, at den anden parts statsborgere, som har lovlig beskæftigelse på værtslandets område, ikke forskelsbehandles på grund af nationalitet med hensyn til blandt andet arbejdsvilkår, aflønning eller afskedigelse i forhold til andre tredjelandes statsborgere.

5. Samarbejdet kan tage form af specifikke programmer og projekter, som parterne bliver enige om, samt kapacitetsopbygning, politikudveksling og initiativer om emner af fælles interesse på bilateralt og multilateralt niveau såsom på ASEM-, EU-ASEAN- og ILO-niveau.

Artikel 51

Statistikker

1. Parterne er enige om at fremme samarbejdet om harmonisering og udvikling af statistiske metoder, herunder indsamling, bearbejdning, analyse og udbredelse.

2. Til dette formål er parterne enige om at styrke samarbejdet, herunder gennem regionale og internationale fora, kapacitetsopbygning og andre tekniske bistandsprojekter, herunder tilvejebringelse af moderne statistiksoftware, med henblik på at øge statistikkernes kvalitet.

AFSNIT VII

INSTITUTIONEL RAMME

Artikel 52

Det blandede udvalg

1. Der nedsættes et blandet udvalg bestående af repræsentanter for begge parter på højest mulige niveau, og det skal have til opgave:

a)	at sikre, at denne aftale fungerer og gennemføres korrekt

b)	at opstille prioriteringer i forhold til denne aftales mål

c)	at overvåge udviklingen af det omfattende forhold mellem parterne og rette henstillinger med henblik på at fremme denne aftales mål

d)	eventuelt at anmode om oplysninger fra udvalg eller andre organer, som er etableret i henhold til andre aftaler mellem parterne, og tage stilling til alle rapporter, de måtte fremsende

e)	at udveksle standpunkter og fremsætte forslag om spørgsmål af fælles interesse, herunder fremtidige tiltag og disponible ressourcer til gennemførelse heraf

f)	at løse problemer, som denne aftales anvendelse eller fortolkning måtte give anledning til

g)	at undersøge alle oplysninger fremlagt af en part vedrørende opfyldelse af forpligtelserne og høre den anden part for at finde en løsning, der er acceptabel for begge parter i overensstemmelse med artikel 57.

2. Det blandede udvalg holder normalt møde hvert år, skiftevis i Hanoi og Bruxelles på en dato, som parterne fastsætter efter fælles overenskomst. Det blandede udvalg kan også afholde ekstraordinære møder efter aftale mellem parterne. Formandskabet i det blandede udvalg varetages på skift af parterne. Dagsordenen for det blandede udvalgs møder fastsættes efter aftale mellem parterne.

3. Det blandede udvalg nedsætter underudvalg og specialiserede arbejdsgrupper til at bistå det i udøvelsen af sine opgaver. Underudvalgene og arbejdsgrupperne udarbejder detaljerede rapporter om deres virksomhed til det blandede udvalg på hvert af dets møder.

4. Parterne er enige om, at det blandede udvalg også skal have til opgave at sikre, at sektoraftaler eller protokoller, der er indgået eller skal indgås mellem parterne, fungerer korrekt.

5. Det blandede udvalg vedtager selv sin forretningsorden.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 53

Ressourcer til samarbejde

1. Parterne er enige om at stille passende ressourcer til rådighed, herunder finansielle midler, i det omfang deres respektive ressourcer og forskrifter tillader det, med henblik på at realisere målene for samarbejdet i denne aftale.

2. Parterne tilskynder Den Europæiske Investeringsbank til at fortsætte sit arbejde i Vietnam, som fastlagt i bankens procedurer og finansieringskriterier.

Artikel 54

Udviklingsklausul

1. Parterne kan ved fælles overenskomst udvide anvendelsesområdet for denne aftale for at øge samarbejdsniveauet, herunder ved at supplere den med aftaler eller protokoller vedrørende specifikke sektorer eller aktiviteter. Sådanne specifikke aftaler udgør en integrerende del af de samlede bilaterale forbindelser i henhold til denne aftale og er en del af en fælles institutionel ramme.

2. Hvad angår gennemførelsen af denne aftale, kan hver af parterne stille forslag om at udvide samarbejdet under hensyntagen til de erfaringer, der gøres i forbindelse med dens anvendelse.

Artikel 55

Andre aftaler

1. Med forbehold af de relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde berører denne aftale og enhver foranstaltning i henhold hertil ikke den kompetence, som medlemsstaterne har til at gennemføre bilaterale samarbejdsaktiviteter med Vietnam og til eventuelt at indgå nye partnerskabs- og samarbejdsaftaler med Vietnam.

2. Denne aftale berører ikke forpligtelser, som de respektive parter har påtaget sig over for tredjeparter.

3. Eksisterende aftaler om specifikke samarbejdsområder, der henhører under denne aftales anvendelsesområde, anses for at udgøre en del af de samlede bilaterale forbindelser i henhold til denne aftale og for at indgå i en fælles institutionel ramme.

Artikel 56

Anvendelse og fortolkning af aftalen

1. Hver af parterne kan indbringe alle tvister vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale for det blandede udvalg.

2. Det blandede udvalg kan bilægge sagen ved en henstilling.

Artikel 57

Opfyldelse af forpligtelser

1. Parterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til denne aftale, og drager omsorg for, at målene og formålene i denne aftale nås.

2. Hvis en af parterne finder, at den anden part har tilsidesat en forpligtelse, som påhviler den i henhold til denne aftale, kan den træffe passende foranstaltninger.

3. Den meddeler forud herfor, undtagen i tilfælde af væsentlig misligholdelse af aftalen, det blandede udvalg alle de relevante oplysninger, der er nødvendige for en grundig undersøgelse af situationen, med henblik på at nå frem til en for parterne acceptabel løsning.

4. Parterne er enige om, at med henblik på en korrekt fortolkning og anvendelsen i praksis af denne aftale skal der ved udtrykket »passende foranstaltninger« som nævnt i artikel 57, stk. 2, forstås foranstaltninger, som er truffet i overensstemmelse med folkeretten og som står i et rimeligt forhold til den manglende opfyldelse af forpligtelserne i henhold til aftalen. Ved valget af sådanne foranstaltninger skal de, der medfører færrest forstyrrelser i denne aftale, foretrækkes. Disse foranstaltninger meddeles straks den anden part og gøres til genstand for konsultationer i det blandede udvalg, hvis den anden part anmoder derom.

Artikel 58

Faciliteter

For at lette samarbejdet inden for rammerne af denne aftale er begge parter enige om at ville indrømme hinanden de nødvendige faciliteter til embedsmænd og eksperter, som medvirker til gennemførelsen af samarbejdet, ved udøvelsen af deres hverv i overensstemmelse med begge parters interne regler og bestemmelser.

Artikel 59

Erklæringer

Erklæringerne til denne aftale udgør en integrerende del af denne aftale.

Artikel 60

Territorial anvendelse

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Union finder anvendelse, på de vilkår, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side for Den Socialistiske Republik Vietnams område.

Artikel 61

Definition af parterne

I denne aftale forstås ved »parter« på den ene side Unionen eller dens medlemsstater eller Unionen og dens medlemsstater i overensstemmelse med deres respektive beføjelser og på den anden side Den Socialistiske Republik Vietnam.

Artikel 62

National sikkerhed og fremlæggelse af oplysninger

Intet i denne aftale skal fortolkes således, at en part tvinges til at videregive oplysninger, hvis den betragter videregivelsen som stridende mod sine væsentlige sikkerhedsinteresser.

Artikel 63

Ikrafttrædelse og varighed

1. Denne aftale træder i kraft på den første dag i måneden efter den dato, på hvilken den sidste part har givet den anden part notifikation om afslutningen af de procedurer, som er nødvendige i så henseende.

2. Denne aftale er gyldig i en periode på fem år. Den fornyes automatisk med yderligere efterfølgende perioder på et år, medmindre den ene part seks måneder forud for udløbet af en efterfølgende periode skriftligt meddeler den anden part, at den ikke agter at forlænge denne aftale.

3. Denne aftale kan ændres ved fælles overenskomst mellem parterne. Ændringerne træder først i kraft efter, at den sidste part har givet den anden part notifikation om afslutningen af de procedurer, som er nødvendige i så henseende.

4. Denne aftale kan opsiges af en part ved skriftlig meddelelse herom til den anden part. Opsigelsen får virkning seks måneder efter, at den anden part har modtaget meddelelsen.

Artikel 64

Notifikationer

Notifikationer i medfør af artikel 63 foretages til henholdsvis Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og Vietnams udenrigsministerium.

Artikel 65

Autentisk tekst

Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og vietnamesisk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Съставено в Брюксел на двадесет и седми юни две хиляди и дванадесета година.

Hecho en Bruselas, el veintisiete de junio de dos mil doce.

V Bruselu dne dvacátého sedmého června dva tisíce dvanáct.

Udfærdiget i Bruxelles den syvogtyvende juni to tusind og tolv.

Geschehen zu Brüssel am siebenundzwanzigsten Juni zweitausendzwölf.

Kahe tuhande kaheteistkümnenda aasta juunikuu kahekümne seitsmendal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις είκοσι εφτά Ιουνίου δύο χιλιάδες δώδεκα.

Done at Brussels on the twenty-seventh day of June in the year two thousand and twelve.

Fait à Bruxelles, le vingt-sept juin deux mille douze.

Fatto a Bruxelles, addì ventisette giugno duemiladodici.

Briselē, divi tūkstoši divpadsmitā gada divdesmit septītajā jūnijā.

Priimta du tūkstančiai dvyliktų metų birželio dvidešimt septintą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenkettedik év június havának huszonhetedik napján.

Magħmul fi Brussell, fis-sebgħa u għoxrin jum ta’ Ġunju tas-sena elfejn u tnax.

Gedaan te Brussel, de zevenentwintigste juni tweeduizend twaalf.

Sporządzono w Brukseli dnia dwudziestego siódmego czerwca roku dwa tysiące dwunastego.

Feito em Bruxelas, em vinte e sete de junho de dois mil e doze.

Întocmit la Bruxelles la douăzeci și șapte iunie două mii doisprezece.

V Bruseli dňa dvadsiateho siedmeho júna dvetisícdvanásť.

V Bruslju, dne sedemindvajsetega junija leta dva tisoč dvanajst.

Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenäseitsemäntenä päivänä kesäkuuta vuonna kaksituhattakaksitoista.

Som skedde i Bryssel den tjugosjunde juni tjugohundratolv.

Voor het Koninkrijk België

Pour le Royaume de Belgique

Für das Königreich Belgien

Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewest.

Cette signature engage également la Communauté française, la Communauté flamande, la Communauté germanophone, la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.

Diese Unterschrift bindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die Flämische Gemeinschaft, die Französische Gemeinschaft, die Wallonische Region, die Flämische Region und die Region Brüssel-Hauptstadt.

За Република България

Za Českou republiku

For Kongeriget Danmark

Für die Bundesrepublik Deutschland

Eesti Vabariigi nimel

Thar cheann Na hÉireann

For Ireland

Για την Ελληνική Δημοκρατία

Por el Reino de España

Pour la République française

Per la Repubblica italiana

Για την Κυπριακή Δημοκρατία

Latvijas Republikas vārdā –

Lietuvos Respublikos vardu

Pour le Grand-Duché de Luxembourg

A Magyar Köztársaság részéről

Għal Malta

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

Für die Republik Österreich

W imieniu Rzeczypospolitej Polskiej

Pela República Portuguesa

Pentru România

Za Republiko Slovenijo

Za Slovenskú republiku

Suomen tasavallan puolesta

För Republiken Finland

För Konungariket Sverige

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

За Европейския съюз

Por la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

BILAG

FÆLLES ERKLÆRING OM STATUS AF MARKEDSØKONOMI

Parterne styrker samarbejdet om at opnå tidlig anerkendelse af Vietnams status af markedsøkonomi snarest muligt i overensstemmelse med de relevante procedurer.

ENSIDIG ERKLÆRING FRA DEN EUROPÆISKE UNION OM DEN GENERELLE TOLDPRÆFERENCEORDNING (GSP)

Den Europæiske Union anerkender GSP's vigtige rolle for handelsudvikling og vil samarbejde gennem blandt andet dialog, udvekslinger og kapacitetsopbygningsaktiviteter med henblik på at sikre, at Vietnam udnytter ordningen optimalt i overensstemmelse med parternes relevante procedurer og udvikling af EU's handelspolitik.

FÆLLES ERKLÆRING OM ARTIKEL 24 (SAMARBEJDE OM BEKÆMPELSE AF PENGEHVIDVASKNING OG FINANSIERING AF TERRORISME)

Parterne er enige om, at det blandede udvalg skal opstille en liste over kompetente myndigheder med ansvar for udveksling af relevante oplysninger i henhold til denne artikel.

FÆLLES ERKLÆRING OM ARTIKEL 57 (OPFYLDELSE AF FORPLIGTELSER)

Parterne er enige om, at med henblik på en korrekt fortolkning og anvendelsen i praksis af denne aftale skal der ved udtrykket »væsentlig misligholdelse af aftalen« i artikel 57, stk. 3, i overensstemmelse med artikel 60, stk. 3, i Wienerkonventionen om traktatretten af 1969 (»Wienerkonventionen«) forstås:

a)	fornægtelse af aftalen, som ikke er hjemlet i Wienerkonventionen, eller

b)	krænkelse af et væsentligt element i aftalen, jf. artikel 1, stk. 1 og 2, og artikel 8.

I tilfælde af væsentlig misligholdelse af aftalen meddeles foranstaltningen øjeblikkeligt den anden part. På anmodning af den anden part gennemfører det blandede udvalg hastekonsultationer inden for en periode på op til 30 dage med henblik på en grundig undersøgelse af alle aspekter af eller grundlaget for foranstaltningen for at nå frem til en for parterne acceptabel løsning.

3.12.2016

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/45

STRATEGISK PARTNERSKABSAFTALE

mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »Unionen«,

samt

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

IRLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN KROATIEN,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

som er kontraherende parter i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«,

på den ene side, og

CANADA,

på den anden side,

i det følgende under ét benævnt »parterne«,

DER HENTER INSPIRATION I det gamle venskab mellem den europæiske og den canadiske befolkning, som de omfattende historiske, kulturelle og økonomiske forbindelser mellem dem har knyttet,

SOM NOTERER SIG de skridt, der er taget siden rammeaftalen af 1976 om handelsmæssigt og økonomisk samarbejde mellem De Europæiske Fællesskaber og Canada, erklæringen af 1990 om forbindelserne mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada, den fælles politiske erklæring om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Canada og den fælles handlingsplan for EU og Canada af 1996, partnerskabsdagsordenen for EU og Canada af 2004 og aftalen af 2005 mellem Den Europæiske Union og Canada om rammerne for Canadas deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER, at de lægger stor vægt på demokratiske principper og menneskerettigheder som nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne,

SOM ER ENIGE OM, at spredningen af masseødelæggelsesvåben udgør en alvorlig trussel mod den internationale sikkerhed,

SOM TAGER UDGANGSPUNKT i deres lange tradition for samarbejde om at fremme internationale principper om fred og sikkerhed og retsstaten,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER, at de er fast besluttede på at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet ad bilaterale og multilaterale kanaler,

DER BEGGE ER FAST BESLUTTET PÅ at bekæmpe fattigdom, fremme inklusiv økonomisk vækst og bidrage til udviklingslandenes politiske og økonomiske reformbestræbelser,

SOM VEDKENDER SIG deres ønske om at fremme bæredygtig udvikling i dens økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner,

DER UDTRYKKER stolthed over de omfattende mellemfolkelige kontakter mellem deres borgere og deres målrettede indsats for at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

SOM ANERKENDER den vigtige rolle, som effektive multilaterale organisationer kan spille med hensyn til at fremme samarbejde og nå frem til positive resultater i forbindelse med globale spørgsmål og udfordringer,

SOM ER OPMÆRKSOM på de dynamiske handels- og investeringsforbindelser, som vil blive yderligere styrket gennem effektiv gennemførelse af en omfattende økonomi- og handelsaftale,

SOM MINDER OM, at de bestemmelser i aftalen, der hører ind under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland som separate kontraherende parter og ikke som medlem af Den Europæiske Union, medmindre Den Europæiske Union sammen med Det Forenede Kongerige og/eller Irland i fællesskab har meddelt Canada, at Det Forenede Kongerige eller Irland er bundet som medlem af Den Europæiske Union i henhold til protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Hvis Det Forenede Kongerige og/eller Irland ophører med at være bundet som medlem af Den Europæiske Union i henhold til artikel 4a i protokol nr. 21, underretter Den Europæiske Union sammen med Det Forenede Kongerige og/eller Irland straks Canada om enhver ændring i deres holdning, i hvilket tilfælde de forbliver bundet af bestemmelserne i aftalen på egne vegne. Det samme gælder for Danmark i overensstemmelse med protokollen om Danmarks stilling, som er knyttet til disse traktater,

SOM ANERKENDER de institutionelle ændringer i Den Europæiske Union siden Lissabontraktatens ikrafttræden,

SOM BEKRÆFTER deres status som strategiske partnere og deres vilje til yderligere at styrke og udbygge deres forbindelser og deres internationale samarbejde på grundlag af gensidig respekt og dialog for at fremme deres fælles interesser og værdier,

DER ER OVERBEVIST om, at et sådant samarbejde bør tage form gradvist og pragmatisk, i takt med at deres politikker udvikler sig,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

AFSNIT I

SAMARBEJDETS GRUNDLAG

Artikel 1

Generelle principper

1. Parterne udtrykker deres støtte til de fælles principper i De Forenede Nationers pagt.

2. Med tanke på deres strategiske partnerskab bestræber parterne sig på at skabe øget sammenhæng ved videreudviklingen af deres samarbejde på bilateralt, regionalt og globalt plan.

3. Parterne gennemfører denne aftale på grundlag af fælles værdier, principperne om dialog, gensidig respekt, ligeværdigt partnerskab, multilateralisme, konsensus og overholdelse af folkeretten.

AFSNIT II

MENNESKERETTIGHEDER, GRUNDLÆGGENDE FRIHEDSRETTIGHEDER, DEMOKRATI OG RETSSTATSPRINCIPPER

Artikel 2

Opretholdelse og fremme af demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

1. Overholdelse af de demokratiske principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder som nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne, eksisterende internationale menneskerettighedstraktater og andre juridisk bindende instrumenter, som Unionen eller medlemsstaterne og Canada er part i, danner grundlaget for parternes respektive nationale og internationale politikker og udgør et væsentligt element i denne aftale.

2. Parterne bestræber sig på at samarbejde om og på at opretholde disse rettigheder og principper i deres egne politikker og tilskynder andre stater til at tilslutte sig disse internationale traktater og juridisk bindende instrumenter på menneskerettighedsområdet og på at opfylde deres egne menneskerettighedsforpligtelser.

3. Parterne er fast besluttet på at fremme demokrati, herunder frie og retfærdige valgprocesser i overensstemmelse med internationale standarder. Parterne underretter hinanden om deres respektive valgobservationsmissioner og indbyder eventuelt den anden part til at deltage heri.

4. Parterne anerkender vigtigheden af retsstatsprincipperne for beskyttelsen af menneskerettighederne og for, at regeringsinstitutionerne fungerer effektivt i en demokratisk stat. Dette omfatter, at der findes et uafhængigt retssystem, lighed for loven, retten til en retfærdig rettergang og enkeltpersoners adgang til effektiv domstolsprøvelse.

AFSNIT III

INTERNATIONAL FRED OG SIKKERHED OG EFFEKTIV MULTILATERALISME

Artikel 3

Masseødelæggelsesvåben

1. Parterne finder, at spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, både til statslige og ikke-statslige instanser, udgør en af de alvorligste trusler mod international stabilitet og sikkerhed.

2. Parterne er derfor enige om at samarbejde og bidrage til at hindre spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler gennem fuld overholdelse og indfrielse af deres forpligtelser i henhold til internationale nedrustnings- og ikkespredningsaftaler og FN's sikkerhedsrådsresolutioner. Desuden samarbejder parterne fortsat om efter omstændighederne at støtte indsatsen for ikkespredning gennem deltagelse i eksportkontrolregimer, som de begge er part i. Parterne er enige om, at denne bestemmelse er et vigtigt element i aftalen.

3. Parterne er desuden enige om at samarbejde og bidrage til at hindre spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved:

efter omstændighederne at tage skridt til at undertegne, ratificere eller tiltræde alle relevante internationale nedrustnings- og ikkespredningsaftaler og fuldt ud opfylde deres forpligtelser i henhold til de traktater, som de er part i, og at opfordre andre stater til at tilslutte sig de pågældende traktater

opretholde en effektiv ordning for national eksportkontrol, hvorved eksporten overvåges, og mæglervirksomhed og forsendelse af varer med relation til masseødelæggelsesvåben hindres, idet der herunder føres kontrol med, at teknologi med dobbelt anvendelsesformål ikke anvendes til fremstilling af masseødelæggelsesvåben, og hvorved der iværksættes effektive sanktioner mod omgåelse af eksportkontrollen

bekæmpe spredning af kemiske våben, biologiske våben og toksinvåben. Parterne er enige om at samarbejde i de relevante fora om at fremme udsigterne til universel tilslutning til internationale konventioner, herunder konventionen om forbud mod kemiske våben (konvention om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse) samt konventionen om forbud mod biologiske våben og toksinvåben (konvention om forbud mod udvikling, fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse).

4. Parterne er enige om at afholde jævnlige møder på højt plan mellem EU og Canada for at udveksle synspunkter om, hvordan samarbejdet om en række ikkesprednings- og nedrustningsspørgsmål kan fremmes.

Artikel 4

Håndvåben og lette våben

1. Parterne erkender, at ulovlig fremstilling, overførsel og omsætning af håndvåben og lette våben (SALW), herunder ammunition hertil og overdreven akkumulering heraf, dårlig forvaltning, dårligt sikrede lagre og ukontrolleret spredning fortsat udgør en alvorlig trussel mod fred og international sikkerhed.

2. Parterne er enige om at opfylde deres respektive forpligtelser vedrørende bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben, herunder ammunition hertil, inden for rammerne af de relevante internationale instrumenter, f.eks. FN's handlingsprogram vedrørende forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben i alle dens aspekter samt de forpligtelser, der følger af FN's sikkerhedsrådsresolutioner.

3. Parterne bestræber sig på at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben samt på at samarbejde og tilstræbe koordination, komplementaritet og synergi i deres fælles indsats for at bistå andre stater i deres bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben og ammunition på globalt, regionalt og nationalt plan, når det er hensigtsmæssigt.

Artikel 5

Den Internationale Straffedomstol

1. Parterne bekræfter, at de alvorligste forbrydelser, som berører det internationale samfund, ikke må forblive ustraffede, og at der skal sikres en effektiv retsforfølgning gennem foranstaltninger på nationalt niveau og gennem et styrket internationalt samarbejde, herunder med Den Internationale Straffedomstol (ICC).

2. Parterne er begge fast besluttet på at fremme universel ratificering eller tiltrædelse af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, og på, at hver enkelt af de stater, der er part i Straffedomstolen, reelt gennemfører statutten.

Artikel 6

Samarbejde om terrorbekæmpelse

1. Parterne anerkender, at bekæmpelsen af terrorisme er en fælles prioritet og understreger, at terrorisme skal bekæmpes under fuld overholdelse af retsstatsprincipperne, folkeretten, herunder særlig De Forenede Nationers pagt og de relevante FN-sikkerhedsrådsresolutioner, menneskerettighederne, international flygtningeret, humanitær ret og de grundlæggende frihedsrettigheder.

2. Parterne fører fortsat konsultationer på højt plan om terrorbekæmpelse og opretholder ad hoc-kontakter med henblik på at fremme en effektiv fælles operationel terrorbekæmpelsesindsats og samarbejdsmekanismer, hvor det er muligt. Dette omfatter regelmæssig erfaringsudveksling vedrørende lister over terrorister, strategier til imødegåelse af voldelig ekstremisme og tilgange til nye spørgsmål inden for terrorbekæmpelse.

3. Parterne arbejder begge målrettet på at fremme en samlet international tilgang til terrorbekæmpelse under ledelse af De Forenede Nationer. Parterne bestræber sig særlig på at samarbejde om at udbygge den internationale konsensus på området med henblik på at fremme den fuldstændige gennemførelse af FN's globale terrorbekæmpelsesstrategi og de relevante FN-sikkerhedsrådsresolutioner, hvor det er hensigtsmæssigt.

4. Parterne fortsætter det tætte samarbejde inden for rammerne af Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse og dets arbejdsgrupper.

5. Parterne følger de internationale anbefalinger, som Den Finansielle Aktionsgruppe har fremsat med henblik på at bekæmpe finansiering af terrorisme.

6. Parterne arbejder fortsat sammen om efter omstændighederne at styrke andre staters terrorbekæmpelseskapacitet med hensyn til at forhindre, spore og reagere på terrorvirksomhed.

Artikel 7

Samarbejde om at fremme international fred og stabilitet

Med henblik på deres fælles interesse i at fremme international fred og sikkerhed og effektive multilaterale institutioner og politikker skal parterne:

a)	fortsætte deres bestræbelser på yderligere at styrke den transatlantiske sikkerhed under hensyntagen til den vigtige rolle som den eksisterende transatlantiske sikkerhedsarkitektur mellem Europa og Nordamerika spiller

øge deres fælles bestræbelser på at støtte krisestyringen og kapacitetsopbygningen og yderligere styrke deres samarbejde i den henseende, herunder om EU-operationer og -missioner. Parterne bestræber sig på at lette deltagelsen i disse aktiviteter, herunder gennem tidlige konsultationer og udveksling af oplysninger til brug ved planlægning, hvis parterne skønner det hensigtsmæssigt.

Artikel 8

Samarbejde i multilaterale, regionale og internationale fora og organisationer

1. Parterne støtter begge helhjertet multilateralisme og bestræbelserne på at forbedre effektiviteten af regionale og internationale fora og organisationer såsom De Forenede Nationer og særlige FN-organisationer og -organer, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og andre multilaterale fora.

2. Parterne opretholder effektive konsultationsmekanismer i forbindelse med multilaterale fora. I FN opretter parterne i tilgift til deres eksisterende dialoger om menneskerettigheder og demokrati permanente konsultationsmekanismer i Menneskerettighedsrådet, FN's Generalforsamling og FN-kontorerne i Wien og eventuelt FN-kontorer, som parterne måtte aftale.

3. Parterne bestræber sig ligeledes på at føre konsultationer om valg med henblik på at opnå effektiv repræsentation i multilaterale organisationer.

AFSNIT IV

ØKONOMISK UDVIKLING OG BÆREDYGTIG UDVIKLING

Artikel 9

Dialog og globalt lederskab i økonomiske spørgsmål

Parterne, der anerkender, at bæredygtig globalisering og større velstand kun kan opnås gennem en åben verdensøkonomi, der er baseret på markedsvilkår, effektiv regulering og stærke globale institutioner, bestræber sig på:

a)	at udvise lederskab med hensyn til at fremme forsvarlige økonomiske politikker og forsvarlig økonomisk forvaltning, både hjemme og når de agerer i regional og international sammenhæng

b)	løbende at føre politisk dialog på højt plan, herunder eventuelt mellem repræsentanter for centralbankerne, om makroøkonomiske spørgsmål, med det formål at samarbejde om spørgsmål af fælles interesse

alt efter omstændighederne at opfordre til rettidig og effektiv dialog og samarbejde om globale økonomiske spørgsmål af fælles interesse i multilaterale organisationer og fora, som parterne deltager i, f.eks. OECD, G7, G20, Den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Artikel 10

Fremme af frihandel og fremme af investeringer

1. Parterne samarbejder for at fremme en bæredygtig styrkelse og udvikling af samhandelen og af investeringerne i deres fælles interesse på den måde, hvorpå det fastlægges i en omfattende økonomi- og handelsaftale.

2. Parterne bestræber sig på at samarbejde for at styrke WTO yderligere som den mest effektive ramme om et stærkt, inklusivt og regelbaseret globalt handelssystem.

3. Parterne vil fortsat deltage i toldsamarbejde.

Artikel 11

Samarbejde om skatter og afgifter

For at styrke og udvikle deres økonomiske samarbejde tilslutter parterne sig og anvender principperne om god forvaltningsskik på skatte- og afgiftsområdet, dvs. gennemsigtighed, informationsudveksling og undgåelse af skadelig skattepraksis inden for rammerne af OECD's forum om skadelig skattepraksis og Unionens adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, alt efter hvad der er relevant. Parterne bestræber sig på at samarbejde om at fremme og forbedre gennemførelsen af disse principper internationalt.

Artikel 12

Bæredygtig udvikling

1. Parterne bekræfter på ny deres målsætning om at opfylde nutidens behov, uden at det går ud over muligheden for at opfylde fremtidens behov. De anerkender, at økonomisk vækst for at være bæredygtig på lang sigt skal overholde principperne om bæredygtig udvikling.

2. Parterne vil fortsat fremme et ansvarligt og effektivt ressourceforbrug og øge kendskabet til de økonomiske og sociale omkostninger ved miljøskader og de hermed forbundne konsekvenser for menneskers velfærd.

3. Parterne vil fortsat støtte indsatsen for at fremme bæredygtig udvikling gennem dialog, udveksling af god praksis, god forvaltningsskik og forsvarlig økonomisk forvaltning.

4. Parterne har det fælles mål at bekæmpe fattigdom og støtte inklusiv økonomisk udvikling over hele verden og bestræber sig på så vidt muligt at arbejde sammen om at nå dette mål.

5. Derfor etablerer parterne en løbende politisk dialog om udviklingssamarbejde med henblik på at forbedre den politiske koordinering af spørgsmål af fælles interesse og på at forbedre kvaliteten og effektiviteten af deres udviklingssamarbejde i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for bistandseffektivitet. Parterne samarbejder om at styrke ansvarliggørelsen og gennemsigtigheden med fokus på at opnå bedre udviklingsresultater, og de anerkender vigtigheden af at involvere en række aktører, herunder den private sektor og civilsamfundet, i udviklingssamarbejdet.

6. Parterne anerkender energisektorens betydning for økonomisk velstand og international fred og stabilitet. De er enige om behovet for at forbedre og diversificere energiforsyningen, fremme innovationen og øge energieffektiviteten for at styrke energimulighederne og energisikkerheden samt sikre bæredygtig og prismæssigt overkommelig energi. Parterne opretholder en dialog på højt plan om energi og fortsætter det bilaterale og multilaterale samarbejde om at støtte åbne og konkurrencedygtige markeder, udveksle god praksis, fremme gennemsigtig regulering på videnskabeligt grundlag og drøfte samarbejdsområder i energispørgsmål.

7. Parterne tillægger beskyttelse og bevarelse af miljøet stor betydning og anerkender behovet for høje standarder for miljøbeskyttelse med henblik på at bevare miljøet for fremtidige generationer.

8. Parterne anerkender den globale trussel i form af klimaændringer og behovet for at træffe foranstaltninger både her og nu og senere for at reducere emissionerne for at stabilisere atmosfærens koncentrationer af drivhusgasser på et niveau, som kan forhindre farlige antropogene forstyrrelser af klimasystemet. Særlig har de den fælles ambition at finde frem til innovative løsninger med henblik på modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Parterne anerkender den globale karakter af udfordringen og fortsætter støtten til den internationale indsats for at nå frem til en fair, effektiv, samlet og regelbaseret ordning under FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som gælder for alle parter i konventionen, herunder arbejder de sammen om at gå videre med Parisaftalen.

9. Parterne opretholder en dialog på højt plan om miljø og klimaændringer med henblik på at udveksle god praksis og fremme effektivt og inklusivt samarbejde om klimaændringer og andre spørgsmål med relation til miljøbeskyttelse.

10. Parterne anerkender betydningen af bilateral og multilateral dialog og samarbejde om beskæftigelse, sociale anliggender og ordentligt arbejde, særlig i sammenhæng med globalisering og demografiske ændringer. Parterne bestræber sig på at fremme samarbejde og udveksling af oplysninger og erfaringer vedrørende beskæftigelse og sociale anliggender. Parterne bekræfter ligeledes, at de lægger stor vægt på at overholde, fremme og anvende internationalt anerkendte arbejdsstandarder, som de har forpligtet sig til, f.eks. Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring af 1998 om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet og opfølgning heraf.

Artikel 13

Dialog på andre områder af fælles interesse

Parterne, der anerkender, at de begge har en målsætning om at udbygge og udvide deres mangeårige engagement, og som vedkender sig det eksisterende samarbejde, bestræber sig på at fremme dialog mellem eksperter og udveksling af god praksis på politiske områder af fælles interesse i de relevante bilaterale og multilaterale fora. Områderne omfatter, men er ikke begrænset til: landbrug, fiskeri, international havpolitik, udvikling af landdistrikterne, international transport, beskæftigelse og arktiske anliggender, herunder videnskabelige og teknologiske. Eventuelt kan udveksling vedrørende lovgivningspraksis, reguleringspraksis og administrativ praksis samt beslutningsprocesser indgå.

Artikel 14

Borgernes velfærd

1. Parterne, der anerkender betydningen af at udvide og uddybe deres dialog og samarbejde om en række spørgsmål, som påvirker deres borgeres og i bredere forstand verdenssamfundets velfærd, tilskynder til og letter dialog, konsultation og om muligt samarbejde om eksisterende og nye spørgsmål af fælles interesse, der påvirker borgernes velfærd.

2. Parterne anerkender betydningen af forbrugerbeskyttelse og tilskynder til udveksling af oplysninger og god praksis på området.

3. Parterne tilskynder til gensidigt samarbejde og udveksling af oplysninger om globale sundhedsspørgsmål samt beredskab og indsats i forbindelse med folkesundhedsmæssige krisesituationer.

Artikel 15

Samarbejde om viden, forskning, innovation og kommunikationsteknologi

1. I betragtning af hvor vigtig ny viden er, for at vi kan imødegå globale udfordringer, tilskynder parterne fortsat til samarbejde inden for videnskab, teknologi, forskning og innovation.

2. I erkendelse af, at informations- og kommunikationsteknologi er nøgleelementer i det moderne liv og den socioøkonomiske udvikling, bestræber parterne sig på at samarbejde og udveksle synspunkter om deres nationale, regionale og internationale politikker på dette område, hvor det er relevant.

3. I erkendelse af, at det er en global udfordring at skabe internetsikkerhed og -stabilitet under fuld overholdelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, bestræber parterne sig på at samarbejde på bilateralt og multilateralt plan gennem dialog og udveksling af ekspertise.

4. Parterne anerkender, at anvendelsen af rumsystemer bliver stadig vigtigere for at kunne opfylde socioøkonomiske, miljømæssige og internationale politiske målsætninger. Parterne videreudvikler deres samarbejde om at udvikle og anvende rumbaserede aktiver til gavn for borgere, erhvervsliv og statslige organer.

5. Parterne bestræber sig på at fortsætte samarbejdet på området statistik med særligt fokus på aktivt at fremme udveksling af god praksis og politikker.

Artikel 16

Fremme af kulturelle udtryksformers mangfoldighed samt uddannelse og ungdom og mellemfolkelig kontakt

1. Parterne er stolte over de gamle kulturelle, sproglige og traditionsmæssige bånd, som har bygget en forståelsens bro mellem dem. Der eksisterer transatlantiske bånd på alle niveauer i det offentlige og i samfundet, og forbindelsernes indvirkning på samfundet i Canada og EU er betydelig. Parterne bestræber sig på at fremelske disse bånd og søger nye måder at knytte forbindelse på gennem mellemfolkelig kontakt. Parterne bestræber sig på at benytte sig af udveksling gennem ikkestatslige organisationer og tænketanke, som giver unge lejlighed til at mødes og andre partnere i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet mulighed for at udvide og udbygge forbindelserne og berige udvekslingen af idéer, der kan bruges til at finde løsninger på fælles udfordringer.

2. I erkendelse af de omfattende forbindelser inden for den akademiske verden, uddannelse, sport, kultur, turisme og unges mobilitet, som med årene har udviklet sig, hilser parterne fortsat samarbejde om at udvide disse forbindelser velkommen og fremmer det, hvor det er relevant.

3. Parterne bestræber sig på at opelske kulturelle udtryksformers mangfoldighed, herunder ved, efter omstændighederne, at fremme principperne og målsætningerne i UNESCO's konvention af 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed.

4. Parterne bestræber sig efter omstændighederne på at fremme og lette udveksling, samarbejde og dialog mellem deres kulturinstitutioner og fagfolk i denne sektor.

Artikel 17

Modstandsdygtighed over for katastrofer samt nødberedskab

For at minimere virkningen af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og øge samfundets og infrastrukturens modstandsdygtighed bekræfter parterne, at de arbejder målrettet på at fremme forebyggelses-, beredskabs-, indsats- og genopretningsforanstaltninger, herunder gennem samarbejde, hvor det er relevant, på bilateralt og multilateralt plan.

AFSNIT V

RETFÆRDIGHED, FRIHED OG SIKKERHED

Artikel 18

Retligt samarbejde

1. Hvad angår samarbejde i strafferetlige spørgsmål, tilstræber parterne at styrke det eksisterende samarbejde om gensidig retlig bistand og udlevering på grundlag af relevante multilaterale aftaler. Parterne tilstræber ligeledes, inden for rammerne af deres beføjelser og kompetencer, at styrke eksisterende mekanismer og overvejer eventuelt at udvikle nye mekanismer, der kan lette det internationale samarbejde på dette område. Dette indbefatter, hvor det er hensigtsmæssigt, tiltrædelse og gennemførelse af de relevante internationale instrumenter og tættere samarbejde med Eurojust.

2. Parterne videreudvikler eventuelt det retlige samarbejde på det civil- og handelsretlige område, inden for rammerne af deres respektive beføjelser, navnlig hvad angår forhandlinger om, ratificering og gennemførelse af multilaterale konventioner om civilretligt samarbejde, herunder konventionerne udarbejdet af Haagerkonferencen om international privatret vedrørende internationalt retligt samarbejde, grænseoverskridende tvister og beskyttelse af børn.

Artikel 19

Samarbejde om bekæmpelse af ulovligt narkotika

1. Parterne samarbejder inden for deres respektive beføjelser og kompetencer om at sikre en afbalanceret og integreret tilgang til narkotikaspørgsmål. Parterne koncentrerer deres indsats om at:

—	styrke strukturerne til bekæmpelse af ulovligt narkotika

—	mindske udbud af, handel med og efterspørgsel efter ulovligt narkotika

—	afhjælpe de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af stofmisbrug, samt

—	maksimere effektiviteten af strukturer, der mindsker anvendelsen af kemiske prækursorer til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer.

2. Parterne arbejder sammen om at nå disse mål, herunder ved, hvor det er muligt, at koordinere deres programmer for teknisk bistand og ved at tilskynde lande, der endnu ikke har ratificeret og gennemført de eksisterende internationale konventioner om narkotikakontrol, som Unionen eller medlemsstaterne og Canada er part i, til at gøre det. Parterne baserer deres foranstaltninger på almindeligt anerkendte principper i overensstemmelse med de relevante internationale konventioner om narkotikakontrol og overholder de overordnede mål i FN's politiske erklæring og handlingsplan af 2009 om internationalt samarbejde hen imod en integreret og afbalanceret strategi til bekæmpelse af verdens narkotikaproblem.

Artikel 20

Samarbejde om retshåndhævelse samt bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption

1. Parterne er begge fast besluttede på at samarbejde om at bekæmpe organiseret, økonomisk og finansiel kriminalitet, korruption, varemærkeforfalskning og ulovlige transaktioner ved at opfylde deres gensidige internationale forpligtelser på dette område, herunder for så vidt angår et effektivt samarbejde om beslaglæggelse af aktiver eller pengemidler, som er opnået gennem korruption.

2. Parterne bekræfter, at de er fast besluttede på at videreudvikle retshåndhævelsessamarbejdet, bl.a. gennem fortsat samarbejde med Europol.

3. Desuden bestræber parterne sig på i internationale fora at samarbejde om efter omstændighederne at fremme tilslutning til og gennemførelse af FN-konventionen om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og tillægsprotokollerne hertil, som begge er part i.

4. Parterne bestræber sig ligeledes på efter omstændighederne at fremme gennemførelsen af FN's konvention mod korruption, bl.a. gennem en stærk revisionsmekanisme, under hensyntagen til principperne om gennemsigtighed og civilsamfundets deltagelse.

Artikel 21

Hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

1. Parterne erkender, at der er behov for at samarbejde om at forhindre, at deres finansielle systemer bruges til at hvidvaske indtægter fra kriminel aktivitet, f.eks. ulovlig narkotikahandel og korruption, og for at bekæmpe finansiering af terrorisme. Dette samarbejde omfatter også konfiskation af aktiver eller midler, der stammer fra kriminel aktivitet, inden for parternes respektive retlige rammer og love.

2. Parterne udveksler relevante oplysninger, hvis det findes passende inden for deres respektive retlige rammer og love, og gennemfører passende foranstaltninger med henblik på at bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme med Den Finansielle Aktionsgruppes anbefalinger og standarder vedtaget af andre relevante internationale organer på området som rettesnor.

Artikel 22

IT-kriminalitet

1. Parterne erkender, at IT-kriminalitet er et globalt problem, der kræver globale løsninger. Med henblik herpå styrker parterne samarbejdet om at forebygge og bekæmpe IT-kriminalitet gennem udveksling af oplysninger og praktisk viden i overensstemmelse med deres respektive retlige rammer og love. Parterne bestræber sig på at samarbejde, hvor det er relevant, om at bistå og støtte andre stater med at udvikle effektive love, politikker og praksis med henblik på at forhindre og bekæmpe IT-kriminalitet overalt, hvor den forekommer.

2. Parterne udveksler oplysninger, hvis det findes passende inden for deres respektive retlige rammer og love, på områder som IT-kriminalitet, efterforskeres uddannelse og efteruddannelse, efterforskning af IT-kriminalitet og digital efterforskningsteknik.

Artikel 23

Migration, asyl og grænseforvaltning

1. Parterne bekræfter på ny, at de er fast besluttede på at samarbejde og udveksle synspunkter inden for rammerne af deres respektive love og administrative bestemmelser på områderne migration (herunder lovlig migration, ulovlig migration, menneskehandel, migration og udvikling), asyl, integration, visum, og grænseforvaltning.

2. Parterne er fælles om målet om visumfri rejse mellem Unionen og Canada for alle deres respektive borgere. Parterne samarbejder om og gør deres yderste for så hurtigt som muligt at opnå visumfri rejse mellem deres områder for alle borgere med gyldigt pas.

3. Parterne er enige om at samarbejde om at forhindre og kontrollere ulovlig migration. Med henblik herpå:

a)	tilbagetager Canada egne statsborgere, der opholder sig ulovligt på en medlemsstats område på anmodning af sidstnævnte og, medmindre andet er fastsat i en særlig aftale, uden yderligere formaliteter

b)	tilbagetager hver af medlemsstaterne egne statsborgere, der opholder sig ulovligt på canadisk område på anmodning af sidstnævnte og, medmindre andet er fastsat i en særlig aftale, uden yderligere formaliteter

c)	udstyrer medlemsstaterne og Canada deres statsborgere med den til dette formål fornødne rejselegitimation

d)	bestræber parterne sig på at forhandle om en særlig aftale, der fastlægger forpligtelserne til tilbagetagelse, herunder tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse.

Artikel 24

Konsulær beskyttelse

1. Canada tillader unionsborgere at nyde enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse i Canada, såfremt den medlemsstat, hvori de er statsborgere, ikke har en tilgængelig fast repræsentation i Canada.

2. Medlemsstaterne tillader canadiske statsborgere at nyde enhver anden af Canada udpeget stats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse på enhver medlemsstats område, såfremt Canada ikke har en tilgængelig fast repræsentation på den pågældende medlemsstats område.

3. Stk. 1 og 2 har til formål at dispensere fra ethvert krav om meddelelse og samtykke, der ellers gælder, for så vidt angår tilladelse til, at unionsborgere eller canadiske statsborgere kan repræsenteres af andre stater end den, hvori de er statsborgere.

4. Parterne tager en gang om året op til revision, hvordan stk. 1 og 2 fungerer administrativt.

Artikel 25

Beskyttelse af personoplysninger

1. Parterne erkender behovet for at beskytte personoplysninger og bestræber sig på at arbejde sammen om at fremme høje internationale standarder.

2. Parterne erkender vigtigheden af at beskytte grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder retten til privatlivets fred for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger. Med henblik herpå forpligter parterne sig til inden for rammerne af deres respektive love og administrative bestemmelser at opfylde de tilsagn, de har givet vedrørende disse rettigheder, bl.a. i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og andre alvorlige forbrydelser, som er af grænseoverskridende karakter, f.eks. organiseret kriminalitet.

3. Parterne samarbejder fortsat inden for rammerne af deres respektive love og administrative bestemmelser på bilateralt og multilateralt plan gennem dialog og udveksling af ekspertise, hvor det er relevant, for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger.

AFSNIT VI

MEKANISMER TIL POLITISK DIALOG OG KONSULTATION

Artikel 26

Politisk dialog

Parterne bestræber sig på at styrke deres dialog og konsultationer på effektiv og pragmatisk vis med henblik på at understøtte forholdet mellem dem, efterhånden som det udvikler sig, fremme forbindelserne mellem dem og fremme deres fælles interesser og værdier gennem deres multilaterale engagement.

Artikel 27

Konsultationsmekanismer

1. Parternes dialog foregår gennem løbende kontakter, udveksling og konsultationer, som navnlig omfatter:

a)	topmøder på stats- og regeringschefsniveau, der afholdes årligt eller efter aftale skiftevis i Unionen og i Canada

b)	møder på udenrigsministerniveau

c)	konsultationer på ministerniveau om politiske spørgsmål af fælles interesse

d)	embedsmandskonsultationer på højt niveau og arbejdsniveau om spørgsmål af fælles interesse eller briefinger og samarbejde om vigtige aspekter af den hjemlige eller internationale udvikling

e)	fremme af udveksling af delegationer fra Europa-Parlamentet og Canadas Parlament.

2. Det Blandede Ministerudvalg

a)	Der nedsættes et blandet ministerudvalg (»ministerudvalget«).

Ministerudvalget:

i)	erstatter den transatlantiske dialog

ii)	ledes i fællesskab af den canadiske udenrigsminister og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

iii)	mødes en gang årligt eller efter aftale, alt efter hvad forholdene kræver

iv)	vedtager sin egen dagsorden og sine egne regler og procedurer

v)	træffer afgørelser ved begge parters godkendelse

vi)

modtager en årlig rapport fra Det Blandede Samarbejdsudvalg (»samarbejdsudvalget«), der gør status over forholdet mellem parterne, og fremsætter dermed forbundne anbefalinger om samarbejdsudvalgets arbejde, herunder om nye områder for fremtidigt samarbejde og bilæggelse af eventuelle tvister, der måtte opstå som følge af gennemførelsen af denne aftale

vii)	er sammensat at repræsentanter for parterne.

3. Det Blandede Samarbejdsudvalg

a)	Parterne nedsætter et blandet samarbejdsudvalg (»samarbejdsudvalget«).

Parterne sørger for, at samarbejdsudvalget:

i)	foreslår prioriteter for samarbejdet mellem parterne

ii)	overvåger udviklingen i det strategiske forhold mellem parterne

iii)	udveksler synspunkter og fremsætter forslag vedrørende spørgsmål af fælles interesse

iv)	stiller forslag til forbedringer af effektiviteten, virkningerne og synergien mellem parterne

v)	sikrer, at denne aftale fungerer korrekt

vi)	forelægger ministerudvalget en årlig rapport, jf. stk. 2, litra b), nr. vi), der gør status over forholdet mellem parterne, og som parterne skal offentliggøre

vii)	behandler alle spørgsmål, som parterne forelægger det i henhold til denne aftale

viii)

nedsætter underudvalg til at bistå det i varetagelsen af sine opgaver. Underudvalgene må dog ikke overlappe organer, der er oprettet i henhold til andre aftaler mellem parterne

ix)	drøfter forhold, hvor en af parterne skønner, at dens interesser er blevet påvirket negativt eller kunne blive påvirket negativt af beslutningsprocesser på samarbejdsområder, der ikke er omfattet af en særlig aftale.

Parterne sørger for, at samarbejdsudvalget træder sammen en gang om året skiftevis i Unionen og Canada, at samarbejdsudvalget afholder ekstraordinære møder på anmodning af en af parterne, at samarbejdsudvalgets formandskab varetages af en højtstående embedsmand fra Canada og en højtstående embedsmand fra Unionen, og at det selv fastsætter sin forretningsorden, herunder for så vidt angår observatørdeltagelse.

d)	Samarbejdsudvalget sammensættes af repræsentanter for parterne, idet der tages behørigt hensyn til effektivitet og sparsommelighed ved fastlæggelsen af niveauet for deltagelse.

Parterne er enige om, at samarbejdsudvalget kan anmode udvalg og tilsvarende organer, der er nedsat i henhold til eksisterende bilaterale aftaler mellem parterne, om at orientere samarbejdsudvalget regelmæssigt om deres aktiviteter som led i den løbende, samlede gennemgang af forholdet mellem parterne.

Artikel 28

Opfyldelse af forpligtelser

1. I den ånd af gensidig respekt og samarbejde, som kommer til udtryk i denne aftale, træffer parterne alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger for at opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen.

2. Hvis der opstår spørgsmål eller uenighed mellem parterne om gennemførelsen eller fortolkningen af denne aftale, intensiverer parterne deres bestræbelser på at konsultere og samarbejde om at finde en rettidig og mindelig løsning på det pågældende problem. På anmodning af en af parterne henvises spørgsmål eller uenigheder til samarbejdsudvalget med henblik på nærmere drøftelser og undersøgelser. Parterne kan også i fællesskab beslutte at henvise sådanne anliggender til særlige underudvalg, der refererer til samarbejdsudvalget. Parterne sørger for, at samarbejdsudvalget eller det udpegede underudvalg træder sammen inden for et rimeligt tidsrum med henblik på at søge at bilægge eventuel uenighed om gennemførelsen eller fortolkningen af denne aftale gennem tidlig kommunikation, grundig gennemgang af forholdene, herunder eventuelt gennem ekspertrådgivning og videnskabelig dokumentation, og gennem effektiv dialog.

3. Parterne bekræfter på ny, at de begge er forkæmpere for menneskerettigheder og ikkespredning, og de finder, at særligt alvorlige og væsentlige brud på de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 2, kan behandles som særligt hastende tilfælde. Parterne finder, at en given situation kun er udtryk for »et særligt alvorligt og væsentligt brud« på artikel 2, stk. 1, såfremt dens grovhed og art er af ekstraordinær karakter, f.eks. et statskup eller alvorlige forbrydelser, der truer det internationale samfunds fred, sikkerhed og velfærd.

4. I tilfælde, hvor en situation, der opstår i et tredjeland, i grovhed og art kan betragtes som svarende til et særligt hastende tilfælde, tilstræber parterne, på anmodning af en af parterne, at føre hastekonsultationer, udveksle synspunkter om situationen og overveje mulige reaktioner.

5. Hvis det usandsynlige og uventede skulle ske, at et særligt hastende tilfælde indtræffer på en af parternes område, kan begge parter indkalde til møde i ministerudvalget. Ministerudvalget kan anmode samarbejdsudvalget om at føre hastekonsultationer inden for 15 dage. Parterne fremlægger de relevante oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for en grundig undersøgelse af situationen og en rettidig og effektiv håndtering af den. Hvis samarbejdsudvalget ikke er i stand til at tage hånd om situationen, kan den forelægge anliggendet for ministerudvalget til hastebehandling.

I særligt hastende tilfælde, hvor ministerudvalget ikke er i stand til at tage hånd om situationen, kan hver af parterne beslutte at suspendere denne aftales bestemmelser. I Unionen kræver afgørelsen om suspension enstemmighed. I Canada træffes afgørelsen om suspension af Canadas regering i overensstemmelse med canadiske love og administrative bestemmelser. Den ene part underretter straks den anden part skriftligt om afgørelsen og anvender afgørelsen i den minimumsperiode, der er nødvendig for at løse problemet på en måde, der er acceptabel for parterne

Parterne overvåger løbende, hvordan den situation, der gav anledning til den nævnte afgørelse, og som kan danne grundlag for andre passende foranstaltninger uden for denne aftales rammer, udvikler sig. Den part, der har anvendt suspensionen eller andre foranstaltninger, trækker dem tilbage, så snart situationen taler derfor.

7. Desuden anerkender parterne, at et særligt alvorligt og væsentligt brud på menneskerettigheder eller ikkespredning som defineret i stk. 3 kan udgøre grundlaget for opsigelse af den omfattende økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA) i overensstemmelse med nævnte aftales artikel 30.9.

8. Denne aftale berører eller foregriber ikke fortolkningen eller anvendelsen af andre aftaler mellem parterne. Særlig erstatter eller berører denne aftales bestemmelser om tvistbilæggelse ikke på nogen måde bestemmelserne om tvistbilæggelse i andre aftaler mellem parterne.

AFSNIT VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 29

Sikkerhed og videregivelse af oplysninger

1. Denne aftale må ikke fortolkes således, at den indskrænker Unionens, medlemsstaternes eller Canadas love og administrative bestemmelser vedrørende aktindsigt i officielle dokumenter.

2. Denne aftale må ikke fortolkes således, at en part forpligtes til at udlevere oplysninger, hvis denne part finder, at det er i strid med dens væsentlige sikkerhedsinteresser at videregive de pågældende oplysninger.

Artikel 30

Ikrafttræden og ophør

1. Parterne underretter hinanden, når de har afsluttet de interne procedurer, der er nødvendige for, at denne aftale kan træde i kraft. Aftalen træder i kraft den første dag i måneden efter den sidste meddelelse om afslutning af de interne procedurer.

2. Uanset stk. 1 anvender Unionen og Canada i afventning af aftalens ikrafttræden dele af aftalen midlertidigt som fastsat i dette stykke og i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer og lovgivning, hvor det er relevant.

Den midlertidige anvendelse begynder den første dag i den anden måned efter den dato, hvor Unionen og Canada meddeler hinanden:

a)	for Unionens vedkommende, at den har gennemført de procedurer, der er nødvendige i denne forbindelse, idet den anfører, hvilke dele af aftalen der finder midlertidig anvendelse, og

b)	for Canadas vedkommende, at den har gennemført de procedurer, der er nødvendige i denne forbindelse, og bekræfter sit samtykke vedrørende de dele af aftalen, der finder midlertidig anvendelse.

3. Hver part kan skriftligt meddele den anden part, at den agter at opsige aftalen. Opsigelsen får virkning seks måneder efter meddelelsen.

Artikel 31

Ændring

Aftalen kan ændres ved indbyrdes skriftlig aftale mellem parterne. Ændringen træder i kraft den første dag i måneden efter den sidste meddelelse, hvormed parterne underretter hinanden om, at de nødvendige interne procedurer for ændringens ikrafttræden er afsluttet.

Artikel 32

Meddelelser

Parterne sender alle meddelelser i medfør af artikel 30 og 31 til Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og til Canadas ministerium for udenrigsanliggender, handel og udvikling eller disses respektive efterfølgerorganer.

Artikel 33

Territorial anvendelse

Aftalen gælder på den ene side for de områder, hvor de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i disse traktater, og på den anden side på Canadas område.

Artikel 34

Definition af parterne

I denne aftale forstås ved »parter« på den ene side Den Europæiske Union eller dens medlemsstater eller Den Europæiske Union og dens medlemsstater i overensstemmelse med deres respektive beføjelser og på den anden side Canada.

Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, behørigt bemyndigede i så henseende, undertegnet denne aftale.

Съставено в Брюксел на тридесети октомври през две хиляди и шестнадесета година.

Hecho en Bruselas, el treinta de octubre de dos mil dieciséis.

V Bruselu dne třicátého října dva tisíce šestnáct.

Udfærdiget i Bruxelles den tredivte oktober to tusind og seksten.

Geschehen zu Brüssel am dreißigsten Oktober zweitausendsechzehn.

Kahe tuhande kuueteistkümnenda aasta oktoobrikuu kolmekümnendal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις τριάντα Οκτωβρίου δύο χιλιάδες δεκαέξι.

Done at Brussels on the thirtieth day of October in the year two thousand and sixteen.

Fait à Bruxelles, le trente octobre deux mille seize.

Sastavljeno u Bruxellesu tridesetog listopada godine dvije tisuće šesnaeste.

Fatto a Bruxelles, addì trenta ottobre duemilasedici.

Briselē, divi tūkstoši sešpadsmitā gada trīsdesmitajā oktobrī.

Priimta du tūkstančiai šešioliktų metų spalio trisdešimtą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenhatodik év október havának harmincadik napján.

Magħmul fi Brussell, fit-tletin jum ta' Ottubru fis-sena elfejn u sittax.

Gedaan te Brussel, dertig oktober tweeduizend zestien.

Sporządzono w Brukseli dnia trzydziestego października roku dwa tysiące szesnastego.

Feito em Bruxelas, em trinta de outubro de dois mil e dezasseis.

Întocmit la Bruxelles la treizeci octombrie două mii șaisprezece.

V Bruseli tridsiateho októbra dvetisícšestnásť.

V Bruslju, dne tridesetega oktobra leta dva tisoč šestnajst.

Tehty Brysselissä kolmantenakymmenentenä päivänä lokakuuta vuonna kaksituhattakuusitoista.

Som skedde i Bryssel den trettionde oktober år tjugohundrasexton.

Voor het Koninkrijk België

Pour le Royaume de Belgique

Für das Königreich Belgien

Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewest.

Cette signature engage également la Communauté française, la Communauté flamande, la Communauté germanophone, la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.

За Република България

Za Českou republiku

For Kongeriget Danmark

Für die Bundesrepublik Deutschland

Eesti Vabariigi nimel

Thar cheann Na hÉireann

For Ireland

Για την Ελληνική Δημοκρατία

Por el Reino de España

Pour la République française

Za Republiku Hrvatsku

Per la Repubblica italiana

Για την Κυπριακή Δημοκρατία

Latvijas Republikas vārdā –

Lietuvos Respublikos vardu

Pour le Grand-Duché de Luxembourg

Magyarország részéről

Għar-Repubblika ta' Malta

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

Für die Republik Österreich

W imieniu Rzeczypospolitej Polskiej

Pela República Portuguesa

Pentru România

Za Republiko Slovenijo

Za Slovenskú republiku

Suomen tasavallan puolesta

För Republiken Finland

För Konungariket Sverige

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

За Европейския съюз

Por la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

For Canada

Pour le Canada

3.12.2016

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/75

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/2122

af 2. december 2016

om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i visse medlemsstater

(meddelt under nummer C(2016) 8158)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fugle, herunder fjerkræ. Infektioner med aviær influenza-virus hos tamfjerkræ forårsager to hovedformer af sygdommen, som har forskellig virulens. Den lavpatogene form giver generelt kun milde symptomer, mens den højpatogene form forårsager meget stor dødelighed hos de fleste fjerkræarter. Sygdommen kan have alvorlige konsekvenser for fjerkræopdrættets rentabilitet.

(2)	Selv om aviær influenza-virus primært konstateres hos fugle, kan mennesker også lejlighedsvis blive smittet under visse omstændigheder.

(3)

Ved et udbrud af aviær influenza i en medlemsstat (i det følgende benævnt »den berørte medlemsstat«) er der risiko for, at sygdomsagenset spreder sig til andre bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Det kan således sprede sig fra de(n) berørte medlemsstat(er) til andre medlemsstater eller til tredjelande via handel med levende fjerkræ eller andre fugle i fangenskab eller produkter heraf.

(4)

Rådets direktiv 2005/94/EF (3) indeholder bestemmelser om visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza samt minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, som skal gennemføres i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. I henhold til direktivet skal der oprettes beskyttelses- og overvågningszoner i tilfælde af et udbrud af højpatogen aviær influenza. Denne regionalisering anvendes især med henblik på at opretholde fugles sundhedsstatus i resten af det pågældende område ved at forhindre indslæbning af patogenet og sikre tidlig påvisning af sygdommen.

(5)

Højpatogen aviær influenza A-virus af subtype H5N8 kan spredes over store afstande via trækfugle. Ungarn, Tyskland, Østrig, Kroatien, Nederlandene, Denmark, Sverige, Finland og Rumænien har påvist dette virus hos flere vilde fugle af forskellige arter, som for de flestes vedkommende har været døde, da de blev fundet. Efter disse fund i nævnte medlemsstater har der været bekræftede udbrud forårsaget af samme virussubtype hos fjerkræ i Ungarn, Tyskland, Østrig, Danmark, Sverige og Nederlandene.

(6)

Kommissionen har vedtaget en række gennemførelsesafgørelser om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 hos fjerkræ i visse medlemsstater for at imødegå den nuværende epidemi. Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1968 (4), (EU) 2016/2011 (5) og (EU) 2016/2012 (6) blev vedtaget efter udbrud af højpatogen aviær influenza i Ungarn, Tyskland og Østrig og oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner i disse medlemsstater i henhold til Rådets direktiv 2005/94/EF. Det følger af disse gennemførelsesafgørelser, at de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i de pågældende medlemsstater, jf. direktiv 2005/94/EF, som minimum skal omfatte de områder, der er angivet i bilagene til afgørelserne.

(7)

Desuden blev bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1968 efter yderligere udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Ungarn ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2010 (7). Bilagene til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1968 og (EU) 2016/2011 blev senere ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2064 (8) som følge af yderligere udbrud i Tyskland og Ungarn.

(8)	Efterfølgende vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2065 (9), (EU) 2016/2086 (10) og (EU) 2016/2085 (11) efter anmeldelsen af de første udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Danmark, Sverige og Nederlandene.

(9)

Kommissionen har i samtlige tilfælde gennemgået de foranstaltninger, som de berørte medlemsstater har gennemført i henhold til direktiv 2005/94/EF, og fundet det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater har oprettet, ligger tilstrækkelig langt fra enhver bedrift, hvor der er bekræftet et udbrud.

(10)	For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt hurtigt at identificere de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i de berørte medlemsstater, på EU-plan.

(11)

Den nuværende epidemiologiske situation er meget foranderlig og udvikler sig hele tiden. Der gøres med den løbende overvågning for aviær influenza i medlemsstaterne fortsat fund af højpatogen aviær influenza-virus af subtype H5N8 hos vilde fugle. Forekomsten af dette virus hos vilde fugle udgør en konstant trussel med hensyn til direkte og indirekte indslæbning af aviær influenza-virusset på fjerkræbedrifter, med risiko for eventuel efterfølgende spredning af aviær influenza-virusset fra en inficeret fjerkræbedrift til andre fjerkræbedrifter.

(12)

På grund af udviklingen i den epidemiologiske situation i Unionen og i lyset af, at forekomsten af virusset hos vilde fugle er af sæsonbetinget karakter, er der risiko for, at vi vil opleve yderligere udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Unionen i de kommende måneder. Kommissionen vurderer derfor løbende den epidemiologiske situation og de foranstaltninger, der er gennemført.

(13)

Det er derfor, af klarhedshensyn og for at holde medlemsstaterne, tredjelande og interessenter orienteret om den aktuelle epidemiologiske situation, nødvendigt i én enkelt EU-retsakt at opføre samtlige beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater i henhold til direktiv 2005/94/EF, på en liste, ligesom varigheden af denne regionalisering bør fastsættes under hensyntagen til de epidemiologiske karakteristika ved højpatogen aviær influenza.

(14)	Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1968, (EU) 2016/2011, (EU) 2016/2012, (EU) 2016/2065, (EU) 2016/2085 og (EU) 2016/2086 bør derfor ophæves og afløses af nærværende retsakt.

(15)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ved denne afgørelse fastlægges det på EU-plan, hvilke beskyttelses- og overvågningszoner der skal oprettes af de medlemsstater, der er opført i bilaget til nærværende afgørelse, efter et eller flere udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab forårsaget af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8, i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF, ligesom det fastsættes, hvor længe foranstaltningerne i henhold til artikel 29, stk. 1, og artikel 31 i direktiv 2005/94/EF (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«) skal anvendes.

Artikel 2

De berørte medlemsstater påser, at:

a)	de beskyttelseszoner, der oprettes af deres kompetente myndigheder i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a), i direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatter de områder, der er angivet som beskyttelseszoner i del A i bilaget til denne afgørelse

b)	de foranstaltninger, der skal anvendes i beskyttelseszonerne, jf. artikel 29, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF, som minimum opretholdes indtil de datoer, der er angivet for beskyttelseszonerne i del A i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 3

De berørte medlemsstater påser, at:

a)	de overvågningszoner, der oprettes af deres kompetente myndigheder i henhold til artikel 16, stk. 1, litra b), i direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatter de områder, der er angivet som overvågningszoner i del B i bilaget til denne afgørelse

b)	de foranstaltninger, der skal anvendes i overvågningszonerne, jf. artikel 31 i direktiv 2005/94/EF, som minimum opretholdes indtil de datoer, der er angivet for overvågningszonerne i del B i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 4

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1968, (EU) 2016/2011, (EU) 2016/2012, (EU) 2016/2065, (EU) 2016/2085 og (EU) 2016/2086 ophæves.

Artikel 5

Denne afgørelse anvendes indtil den 31. maj 2017.

Artikel 6

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. december 2016.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3) Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16).

(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1968 af 9. november 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Ungarn (EUT L 303 af 10.11.2016, s. 23).

(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2011 af 16. november 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Tyskland (EUT L 310 af 17.11.2016, s. 73).

(6) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2012 af 16. november 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Østrig (EUT L 310 af 17.11.2016, s. 81).

(7) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2010 af 16. november 2016 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1968 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Ungarn (EUT L 310 af 17.11.2016, s. 69).

(8) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2064 af 24. november 2016 om ændring af bilagene til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1968 og (EU) 2016/2011 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Ungarn og Tyskland (EUT L 319 af 25.11.2016, s. 47).

(9) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2065 af 24. november 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Danmark (EUT L 319 af 25.11.2016, s. 65).

(10) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2086 af 28. november 2016 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Sverige (EUT L 321 af 29.11.2016, s. 80).

(11) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2085 af 28. november 2016 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Nederlandene (EUT L 321 af 29.11.2016, s. 76).

BILAG

DEL A

Beskyttelseszoner i de berørte medlemsstater, jf. artikel 1 og 2:

Medlemsstat: Danmark

Område:	Anvendelsen ophører (dato) (artikel 29, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF)
De dele af Helsingør Kommune (ADNS-kode 02217), der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N56.0739; E12.5144	13.12.2016

Medlemsstat: Tyskland

Område:

Anvendelsen ophører (dato) (artikel 29, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF)

Kreis Schleswig-Flensburg:

Ab Ortsteil Triangel, Gemeinde Nübel Richtung Norden auf die Schleswiger Straße bis zur Gemeindegrenze Nübel/Tolk, entlang dieser Gemeindegrenze bis zur Schleswiger Straße, östlich am Ortsteil Wellspang vorbei bis zur Gemeindegrenze Böklund, südlich an der Gemeindegrenze entlang bis zur Kattbeker Straße, links ab bis zur Hans-Christophersen-Allee, diese rechts weiter, übergehend in Bellig und Struxdorf bis zur Gemeindegrenze Struxdorf/Böel, an dieser entlang Richtung Süden bis Ortsteil Boholzau, rechts auf Gemeindegrenze Struxdorf/Twedt bis zur Straße Boholz, diese links weiter auf Boholzau und Buschau, bis Ortsteil Buschau, links ab auf Buschau, dann rechts weiter auf Buschau, gleich wieder links auf Lücke bis zur B 201, rechts weiter Richtung Süden bis links Höckerberg, weiter Osterholz bis Sportplatz, dann rechts auf Verbindungsstraße zur Straße Friedenstal, links weiter bis zur Gemeindegrenze Loit/Steinfeld, dieser folgen bis Gemeindegrenze Steinfeld/Taarstedt, dieser links folgen bis Gemeindegrenze Taarstedt/Ulsnis, rechts weiter auf dieser Gemeindegrenze, weiter auf der Gemeindegrenze Taarstedt/Goltoft und Taarstedt/Brodersby und Taarstedt/Schaalby bis Heerweg, dann links weiter auf Heerweg bis Hauptstraße, weiter rechts auf Hauptstraße bis Raiffeisenstraße, rechts weiter auf Hauptstraße bis B 201, links weiter auf B 201 bis Ortsteil Triangel

5.12.2016

Stadt Lübeck:

Von der Kreisgrenze entlang des Sonnenbergsredder bis zum Parkplatz im Waldusener Forst, Richtung Waldhusener Weg, Waldhusener Weg folgend bis zur B75, über die B75 Richtung Solmitzstraße, von der Dummersdorfer Straße zum Neuenteilsredder bis Weg Dummersbarn bis zur Trave, die Trave entlang, Richtung Pötenitzer Wiek, die Landstraße querend zur Lübecker Bucht, Landesgrenze über den Wasserweg zur Strandpromenade, hinüber zur Berlingstraße, über Godewind und Fahrenberg, über Steenkamp zu Rödsaal, Timmendorfer Weg Richtung B76, die B76 überqueren und Bollbrügg folgen, entlang der Kreisgrenze zu Ostholstein bis Sonnenbergsredder

5.12.2016

Kreis Ostholstein:

In der Gemeinde Ratekau nachfolgend beschriebenes Gebiet: Travemünder Straße bis zur Kreisgrenze zur Stadt Lübeck; Ab der Kreisgrenze Ortsteil Kreuzkamp, Offendorfer Straße gen Norden entlang dem Sonnenbergsredder — K15. Vor Warnsdorf entlang des Bachverlaufs bis zum Schloss Warnsdorf. Der Schlossstr. und der Niendorfer Str. bis zur Tarvemünder Straße

5.12.2016

In der Gemeinde Quedlinburg die Ortsteile

—

Quarmbeck

—	Bad Suderode

—

Gernrode

19.12.2016

In der Gemeinde Ballenstedt der Ortsteil

—	Ortsteil Rieder

19.12.2016

In der Gemeinde Thale die Ortsteile

—	Ortsteil Neinstedt

—	Ortsteil Stecklenberg

19.12.2016

Stadt Ueckermünde

17.12.2016

Gemeinde Grambin

17.12.2016

In der Gemeinde Liepgarten der Ortsteil

—	Liepgarten

17.12.2016

In der Gemeinde Mesekenhagen die Ortsteile

—	Mesekenhagen

—

Frätow

—

Gristow

—

Kalkvitz

—	Klein Karrendorf

—	Groß Karrendorf

—

Kowall

12.12.2016

In der Gemeinde Wackerow die Ortsteile

—	Groß Kieshof

—	Groß Kieshof Ausbau

—	Klein Kieshof

12.12.2016

In der Gemeinde Neuenkirchen der Ortsteil

—	Oldenhagen

12.12.2016

In der Gemeinde Neu Boltenhagen die Ortsteile

—	Neu Boltenhagen

—

Karbow

—	Lodmannshagen

12.12.2016

In der Gemeinde Kemnitz der Ortsteil

—	Rappenhagen

12.12.2016

In der Gemeinde Katzow der Ortsteil

—	Kühlenhagen

12.12.2016

In der Gemeinde Kenz-Küstrow die Ortsteile

—

Dabitz

—

Küstrow

—

Zipke

10.12.2016

Stadt Barth einschließlich Ortsteile

—	Tannenheim

—	Glöwitz ohne Ortsteil Planitz

10.12.2016

In der Gemeinde Sundhagen der Ortsteil

—

Jager

12.12.2016

In der Gemeinde Sundhagen die Ortsteile

—

Mannhagen

—	Wilmshagen

—	Hildebrandshagen

—	Altenhagen

—	Klein Behnkenhagen

—	Behnkendorf

—	Groß Behnkenhagen

—	Engelswacht

—

Miltzow

—	Klein Miltzow

—	Reinkenhagen

—	Hankenhagen

10.12.2016

In der Stadt Sassnitz die Ortsteile

—

Sassnitz

—

Dargast

—

Werder

—	Buddenhagen

10.12.2016

In der Gemeinde Sagard: der See am Kreideabbaufeld nördlich von Dargast

10.12.2016

In der Gemeinde Demen der Ort und die Ortsteile

—

Demen

—

Kobande

—

Venzkow

17.12.2016

Landkreis Cloppenburg

Gemeinde Barßel

Ortsteil Harkebrügge

Vom Schnittpunkt Bahnlinie/östliche Gemeindegrenze Barßel entlang der Gemeindegrenze in südlicher Richtung bis zur Bismarckstraße, entlang dieser in westlicher Richtung bis zur Dorfstraße in Harkebrügge, entlang der Dorfstraße in südlicher Richtung bis zur Glittenbergstraße, entlang dieser in westlicher Richtung, dann entlang Kreisstraße, Straße Am Scharrelerdamm und entlang der westlichen Gemeindegrenze nach Norden bis zur Bahnlinie in Elisabethfehn und von dort entlang der Bahnlinie in östlicher Richtung bis zum Ausgangspunkt Bahnlinie/östliche Gemeindegrenze

15.12.2016

Landkreis Ammerland

Gemeinde Edewecht

Schnittpunkt Kreisgrenze/Kortemoorstraße, Kortemoorstraße, Hübscher Berg, Lohorster Straße, Wittenberger Straße, Edewechter Straße, Rothenmethen, Kanalstraße, Am Voßbarg, Wirtschaftweg zwischen »Am Voßbarg« und »Am Jagen«, Am Jagen, Edewechter Straße, Ocholter Straße, Nordloher Straße, Bahnlinie Richtung Barßel bis Kreisgrenze, entlang der Kreisgrenze in südöstliche Richtung bis zum Schnittpunkt Kreisgrenze / Kortemoorstraße

15.12.2016

Medlemsstat: Ungarn

Område:	Anvendelsen ophører (dato) (artikel 29, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF)
Nordpå ad vej nr. 5402 fra Jászszentlászló mod Kiskunmajsa, 2 km fra Jászszentlászló Nordvestpå ad vej nr. 5404 fra Szank mod Kiskunmajsa, 1 km fra Szank Sydpå fra det sted, hvor vej nr. 5405 krydser den vej, der forbinder Szank og Kiskunmajsa-Bodoglár Sydpå ad vej nr. 5402, som forbinder Kiskunhalas med Kiskunmajsa, 3,5 km fra grænsen til Kiskunmajsas indre område Fra syd, ad vej nr. 5409, 2,7 km fra grænsen til Kiskunmajsas indre område Fra syd, 2 km fra Kígyós i nordlig retning Fra syd, 1,5 km fra grænsen til Csólyospálos' indre område i sydvestlig retning Ved amtsgrænsen, 3 km i sydvestlig retning fra det sted, hvor amtsgrænsen krydser vej nr. 5404 på vej fra Csólyospálos mod amtsgrænsen Videre langs amtsgrænsen til det sted, hvor den krydser vej nr. 5411 i østlig retning fra Kömpöc og amtsgrænsen Videre langs amtsgrænsen mod nord, 1,5 km fra vej nr. 5411 Mod vest, 2 km fra grænsen til Kömpöcs indre område Mod nordvest indtil amtsgrænsen, 0,5 km øst for slutningen af amtsgrænsen i nordlig retning Mod nordvest, det sted, hvor amtsgrænsen krydser vej nr. 5412 Mod vest 0,5 km, derefter mod nordvest indtil begyndelsespunktet, samt de dele af distrikterne Mórahalom og Kistelek i amtet Csongrád, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N46,419599, E19,858897; N46,393889	21.12.2016
De dele af distrikterne Kiskunfélegyháza, Kecskemét og Kiskunmajsa i amtet Bács-Kiskun, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.682422, E19.638406 og N46.685278, E 19.64, samt alle de bebyggede områder i lokaliteterne Bugac (undtagen Bugac-Alsómonostor) og Móricgát-Erdőszéplak	3.12.2016
De dele af distriktet Kiskunhalas i amtet Bács-Kiskun, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.268418, E19.573609 og N46.229847; E19.619350, samt hele det bebyggede område i lokaliteten Kelebia-Újfalu	5.12.2016
De dele af distriktet Mórahalom i amtet Csongrád, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.342763, E19.886990, samt alle de bebyggede områder i lokaliteterne Forráskút, Üllés og Bordány	15.12.2016
De dele af distriktet Kunszentmárton i amtet Jász-Nagykun-Szolnok, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.8926211; E20.367360 og N46.896193, E20.388287, samt alle de bebyggede områder i lokaliteten Öcsöd	16.12.2016
De dele af distriktet Kiskunmajsa i amtet Bács-Kiskun, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.584528, E19.665409	17.12.2016

Medlemsstat: Nederlandene

Område:

Anvendelsen ophører (dato) (artikel 29, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF)

Biddinghuizen

—	Vanaf kruising Swifterweg (N710) met Hoge Vaart (water), Hoge Vaart volgen in noordoostelijke richting tot aan Oosterwoldertocht (water)

—	Oosterwoldertocht volgen in zuidoostelijke richting tot aan Elburgerweg (N309)

—	Elburgerweg (N309) volgen tot aan de brug in Flevoweg over het Veluwemeer

—	Veluwemeer volgen in zuidwestelijke richting tot aan Bremerbergweg (N708)

—	Bremerbergweg (N708) volgen in noodwestelijke richting overgaand in Oldebroekerweg tot aan Swifterweg (N710)

—	Swifterweg (N710)volgen in noordelijke richting tot aan Hoge Vaart (water)

19.12.2016

Medlemsstat: Østrig

Område:	Anvendelsen ophører (dato) (artikel 29, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF)
Gemeinden Bregenz, Hard, Fußach, Lauterach	14.12.2016

Medlemsstat: Sverige

Område:	Anvendelsen ophører (dato) (artikel 29, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF)
De dele af Helsingborg Kommune (ADNS-kode 01200), der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i koordinaterne N56,053495 og E12,848939 (WGS84)	23.12.2016

DEL B

Overvågningszoner i de berørte medlemsstater, jf. artikel 1 og 3:

Medlemsstat: Danmark

Område:	Anvendelsen ophører (dato) (artikel 31 i direktiv 2005/94/EF)
De dele af Helsingør Kommune, Gribskov Kommune og Fredensborg Kommune, der ligger uden for den beskrevne beskyttelseszone og inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i GPS-koordinaterne N56.0739;E12.5144	22.12.2016
De dele af Helsingør Kommune (ADNS-kode 02217), der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N56.0739; E12.5144	14.12.2016-22.12.2016

Medlemsstat: Tyskland

Område:

Anvendelsen ophører (dato) (artikel 31 i direktiv 2005/94/EF)

Kreis Schleswig-Flensburg:

Entlang der äußeren Gemeindegrenze Schleswig, weiter auf äußere Gemeindegrenze Lürschau, weiter auf äußere Gemeindegrenze Idstedt, weiter auf äußere Gemeindegrenze Stolk, weiter auf äußere Gemeindegrenze Klappholz, weiter auf äußere Gemeindegrenze Havetoft, weiter auf obere Gemeindegrenze Mittelangeln, weiter auf obere Gemeindegrenze Mohrkirch, weiter auf äußere Gemeindegrenze Saustrup, weiter auf äußere Gemeindegrenze Wagersrott, weiter auf äußere Gemeindegrenze Dollrottfeld, weiter auf äußere Gemeindegrenze Boren bis zur Kreisgrenze, an der Kreisgrenze entlang bis

14.12.2016

Kreis Rendsburg-Eckernförde:

Gemeinde Kosel: gesamtes Gemeindegebiet.

Gemeinde Rieseby

Amtsgrenze Rieseby, südlich weiter Amtsgrenze Kosel entlang bis Kreisgrenze

14.12.2016

Kreis Schleswig-Flensburg:

Südlich an der Gemeindegrenze Borwedel entlang, weiter auf unterer Gemeindegrenze Fahrdorf bis zur Gemeindegrenze Schleswig

14.12.2016

Stadt Lübeck:

Von der Kreisgrenze über den Wasserweg durch den Petroleumhafen, weiter durch die Trave, Verlängerung des Sandbergs, die B75 queren Richtung Heiligen-Geist Kamp, weiter über die Arnimstraße und Edelsteinstraße, über Heiweg Richtung Wesloer Tannen bzw. Brandenbaumer Tannen, die Landesgrenze entlang, die Landstraße überqueren, am Wasser entlang bis zur Kreisgrenze zu Ostholstein, die Kreisgrenze entlang zum Petroleumhafen

14.12.2016

Kreis Ostholstein:

Die Gemeinden Ratekau, Bad Schwartau und Timmendorfer Strand sowie der nachfolgend beschriebene Bereich der Gemeinde Scharbeutz: Dem Straßenverlauf der L 102 ab der Straße Bövelstredder folgend bis zur B76, der Bundestraße bis zur Wasserlinie folgend, weiter bis zur Gemeindegrenze Timmendorfer Strand

14.12.2016

Gemeinde Ditfurt

28.12.2016

In der Stadt Quedlinburg die Ortsteile

—	Gersdorfer Burg

—

Morgenrot

—	Münchenhof

—

Quarmbeck

28.12.2016

In der Stadt Ballenstedt die Ortsteile

—	Asmusstedt

—

Badeborn

—

Opperode

—	Radisleben

—

Rieder

28.12.2016

In der Stadt Harzgerode die Ortsteile

—

Hänichen

—	Mägdesprung

28.12.2016

In der Gemeinde Blankenburg die Orte und Ortsteile

—	Timmenrode

—

Wienrode

28.12.2016

In der Stadt Thale die Ortsteile

—	Friedrichsbrunn

—

Neinstedt

—

Warnstedt

—	Weddersleben

—	Westerhausen

28.12.2016

In der Gemeinde Selmsdorf die Orte und Ortsteile

—	Hof Selmsdorf

—

Selmsdorf

—

Lauen

—

Sülsdorf

—

Teschow

—

Zarnewanz

14.12.2016

In der Gemeinde Lüdersdorf der Ort

—

Palingen

14.12.2016

In der Gemeinde Schönberg der Ort

—

Kleinfeld

14.12.2016

In der Gemeinde Dassow die Orte und Ortsteile

—

Barendorf

—	Benckendorf

14.12.2016

In der Stadt Torgelow der Ortsteil

—	Torgelow-Holländerei

26.12.2016

In der Stadt Eggesin mit dem Ortsteil

—	Hoppenwalde

sowie den Wohnsiedlungen

—	Eggesiner Teerofen

—	Gumnitz (Gumnitz Holl und Klein Gumnitz)

—

Karpin

26.12.2016

In der Stadt Ueckermünde die Ortsteile

—

Bellin

—

Berndshof

26.12.2016

Gemeinde Mönkebude

26.12.2016

Gemeinde Leopoldshagen

26.12.2016

Gemeinde Meiersberg

26.12.2016

In der Gemeinde Liepgarten die Ortsteile

—

Jädkemühl

—	Starkenloch

26.12.2016

In der Gemeinde Luckow die Ortsteile

—

Luckow

—	Christiansberg

26.12.2016

Gemeinde Vogelsang-Warsin

26.12.2016

In der Gemeinde Lübs die Ortsteile

—

Lübs

—

Annenhof

—

Millnitz

26.12.2016

In der Gemeinde Ferdinandshof die Ortsteile

—	Blumenthal

—	Louisenhof

—	Sprengersfelde

26.12.2016

Die Stadt Wolgast und die Ortsteile

—	Buddenhagen

—

Hohendorf

—

Pritzier

—

Schlaense

—	Tannenkamp

21.12.2016

In der Hansestadt Greifswald die Stadtteile

—	Fettenvorstadt

—	Fleischervorstadt

—	Industriegebiet

—	Innenstadt

—	Nördliche Mühlenvorstadt

—	Obstbaumsiedlung

—	Ostseeviertel

—	Schönwalde II

—	Stadtrandsiedlung

—	Steinbeckervorstadt

—	südliche Mühlenstadt

21.12.2016

In der Hansestadt Greifswald die Stadtteile

—	Schönwalde I

—

Südstadt

21.12.2016

In der Hansestadt Greifswald die Stadtteile

—	Friedrichshagen

—

Ladebow

—	Insel Koos

—	Ostseeviertel

—

Riems

—

Wieck

—

Eldena

21.12.2016

In der Gemeinde Groß Kiesow die Ortsteile

—

Kessin

—

Krebsow

—

Schlagtow

—	Schlagtow Meierei

21.12.2016

In der Gemeinde Karlsburg die Ortsteile

—

Moeckow

—

Zarnekow

21.12.2016

In der Gemeinde Lühmannsdorf die Ortsteile

—	Lühmannsdorf

—

Brüssow

—	Giesekenhagen

—

Jagdkrug

21.12.2016

In der Gemeinde Wrangelsburg die Ortsteile

—	Wrangelsburg

—

Gladrow

21.12.2016

In der Gemeinde Züssow der Ortsteil

—

Züssow

21.12.2016

In der Gemeinde Neuenkirchen die Ortsteile

—	Neuenkirchen

—	Oldenhagen

—

Wampen

21.12.2016

In der Gemeinde Wackerow die Ortsteile

—

Wackerow

—	Dreizehnhausen

—	Groß Petershagen

—	Immenhorst

—	Jarmshagen

—	Klein Petershagen

—	Steffenshagen

21.12.2016

In der Gemeinde Hinrichshagen die Ortsteile

—	Hinrichshagen

—	Feldsiedlung

—	Heimsiedlung

—	Chausseesiedlung

—	Hinrichshagen Hof I und II

—	Neu Ungnade

21.12.2016

In der Gemeinde Mesekenhagen der Ortsteil

—

Broock

21.12.2016

In der Gemeinde Levenhagen die Ortsteile

—	Levenhagen

—	Alt Ungnade

—	Boltenhagen

—	Heilgeisthof

21.12.2016

In der Gemeinde Diedrichshagen die Ortsteile

—	Diedrichshagen

—

Guest

21.12.2016

In der Gemeinde Brünzow die Ortsteile

—

Brünzow

—	Klein Ernsthof

—

Kräpelin

—

Stielow

—	Stielow Siedlung

—

Vierow

21.12.2016

In der Gemeinde Hanshagen der Ortsteil

—

Hanshagen

21.12.2016

In der Gemeinde Katzow die Ortsteile

—

Katzow

—

Netzeband

21.12.2016

In der Gemeinde Kemnitz die Ortsteile

—

Kemnitz

—	Kemnitzerhagen

—	Kemnitz Meierei

—

Neuendorf

—	Neuendorf Ausbau

—	Rappenhagen

21.12.2016

In der Gemeinde Loissin die Ortsteile

—

Gahlkow

—	Ludwigsburg

21.12.2016

Gemeinde Lubmin gesamt

21.12.2016

In der Gemeinde Neu Boltenhagen die Ortsteile

—	Neu Boltenhagen

—	Loddmannshagen

21.12.2016

In der Gemeinde Rubenow die Ortsteile

—

Rubenow

—	Groß Ernsthof

—

Latzow

—	Nieder Voddow

—	Nonnendorf

—	Rubenow Siedlung

—

Voddow

21.12.2016

In der Gemeinde Wusterhusen die Ortsteile

—	Wusterhusen

—

Gustebin

—

Pritzwald

—

Konerow

—

Stevelin

21.12.2016

Gemeinde Kenz-Küstrow ohne die im Sperrbezirk liegenden Ortsteile

20.12.2016

In der Gemeinde Löbnitz die Ortsteile

—

Saatel

—

Redebas

—

Löbnitz

—	Ausbau Löbnitz

20.12.2016

In der Gemeinde Divitz-Spoldershagen die Ortsteile

—

Divitz

—	Frauendorf

—

Wobbelkow

—	Spoldershagen

20.12.2016

Stadt Barth: restliches Gebiet außerhalb des Sperrbezirks

20.12.2016

In der Gemeinde Fuhlendorf die Ortsteile

—	Fuhlendorf

—

Bodstedt

—

Gut Glück

20.12.2016

Gemeinde Pruchten gesamt

20.12.2016

Gemeinde Ostseebad Zingst gesamt

20.12.2016

In der Hansestadt Stralsund die Stadtteile

—	Voigdehagen

—

Andershof

—

Devin

22.12.2016

In der Gemeinde Wendorf die Ortsteile

—	Zitterpenningshagen

—	Teschenhagen

22.12.2016

Gemeinde Neu Bartelshagen gesamt

20.12.2016

Gemeinde Groß Kordshagen gesamt

20.12.2016

In der Gemeinde Kummerow der Ortsteil

—	Kummerow-Heide

20.12.2016

Gemeinde Groß Mohrdorf: Großes Holz westlich von Kinnbackenhagen ohne Ortslage Kinnbackenhagen

20.12.2016

In der Gemeinde Altenpleen die Ortsteile

—

Nisdorf

—

Günz

—	Neuenpleen

20.12.2016

Gemeinde Velgast: Karniner Holz und Bussiner Holz nördlich der Bahnschiene sowie Ortsteil Manschenhagen

20.12.2016

Gemeinde Karnin gesamt

20.12.2016

In der Stadt Grimmen die Ortsteile

—	Hohenwarth

—	Stoltenhagen

22.12.2016

In der Gemeinde Wittenhagen die Ortsteile

—

Glashagen

—

Kakernehl

—	Wittenhagen

—

Windebrak

22.12.2016

In der Gemeinde Elmenhorst die Ortsteile

—

Bookhagen

—	Elmenhorst

—	Neu Elmenhorst

22.12.2016

Gemeinde Zarrendorf gesamt

22.12.2016

In der Gemeinde Süderholz die Ortsteile

—

Griebenow

—	Dreizehnhausen

—	Kreutzmannshagen

21.12.2016

In der Gemeinde Süderholz die Ortsteile

—	Willershusen

—	Wüst Eldena

—	Willerswalde

—	Bartmannshagen

22.12.2016

In der Gemeinde Sundhagen alle nicht im Sperrbezirk befindlichen Ortsteile

22.12.2016

Gemeinde Lietzow gesamt

22.12.2016

Stadt Sassnitz: Gemeindegebiet außerhalb des Sperrbezirkes

22.12.2016

Gemeinde Sagard gesamt

22.12.2016

In der Gemeinde Glowe die Ortsteile

—

Polchow

—

Bobbin

—

Spyker

—

Baldereck

22.12.2016

Gemeinde Seebad Lohme gesamt

22.12.2016

In der Gemeinde Garz/Rügen

—	auf der Halbinsel Zudar ein Uferstreifen von 500 m Breite östlich von Glewitz zwischen Fähranleger und Palmer Ort

21.12.2016

In der Gemeinde Garz/Rügen der Ortsteil

—

Glewitz

22.12.2016

In der Gemeinde Gustow die Ortsteile

—

Prosnitz

—

Sissow

22.12.2016

In der Gemeinde Poseritz der Ortsteil

—

Venzvitz

22.12.2016

In der Gemeinde Ostseebad Binz der Ortsteil

—

Prora

22.12.2016

In der Gemeinde Gneven der Ortsteil

—

Vorbeck

26.12.2016

In der Gemeinde Langen Brütz der Orsteil

—

Kritzow

26.12.2016

In der Gemeinde Barnin die Orte, Ortsteile und Ortslagen

—

Barnin

—	Hof Barnin

26.12.2016

In der Gemeinde Bülow der Ort und Ortsteile

—

Bülow

—

Prestin

—

Runow

26.12.2016

In der Gemeinde Stadt Crivitz die Orte und Ortsteile

—	Augustenhof

—

Basthorst

—	Crivitz, Stadt

—

Gädebehn

—

Kladow

—	Muchelwitz

—	Bahnstrecke

—

Wessin

—

Badegow

—

Radepohl

26.12.2016

In der Gemeinde Demen der Ortsteil

—

Buerbeck

26.12.2016

In der Gemeinde Zapel der Ort und die Ortsteile

—

Zapel

—

Zapel-Hof

—	Zapel-Ausbau

26.12.2016

In der Gemeinde Friedrichsruhe die Ortsteile

—

Goldenbow

—	Ruthenbeck

—	Neu Ruthenbeck und Bahnhof

26.12.2016

In der Gemeinde Zölkow der Ort und die Ortsteile

—

Kladrum

—

Zölkow

—	Groß Niendorf

26.12.2016

In der Gemeinde Dabel der Ort und die Ortsteile

—

Dabel

—

Turloff

—	Dabel-Woland

26.12.2016

In der Gemeinde Kobrow der Ort und die Ortsteile

—

Dessin

—

Kobrow I

—

Kobrow II

—

Stieten

—

Wamckow

—

Seehof

—	Hof Schönfeld

26.12.2016

In der Gemeinde Stadt Sternberg die Gebiete

—	Obere Seen und Wendfeld

—

Peeschen

26.12.2016

In der Gemeinde Stadt Brüel die Ortsteile

—

Golchen

—	Alt Necheln

—	Neu Necheln

26.12.2016

In der Gemeinde Kuhlen-Wendorf der Ort und die Ortsteile

—

Gustävel

—	Holzendorf

—

Müsselmow

—

Weberin

—

Wendorf

26.12.2016

In der Gemeinde Weitendorf die Orsteile

—	Jülchendorf

—

Kaarz

—

Schönlage

26.12.2016

Stadt Ueckermünde

18.12.2016-26.12.2016

Gemeinde Grambin

18.12.2016-26.12.2016

In der Gemeinde Liepgarten der Ortsteil

—	Liepgarten

18.12.2016-26.12.2016

Kreis Schleswig-Flensburg:

6.12.2016-14.12.2016

Stadt Lübeck:

6.12.2016-14.12.2016

Kreis Ostholstein:

6.12.2016-14.12.2016

In der Gemeinde Mesekenhagen die Ortsteile

—	Mesekenhagen

—

Frätow

—

Gristow

—

Kalkvitz

—	Klein Karrendorf

—	Groß Karrendorf

—

Kowall

13.12.2016-21.12.2016

In der Gemeinde Wackerow die Ortsteile

—	Groß Kieshof

—	Groß Kieshof Ausbau

—	Klein Kieshof

13.12.2016-21.12.2016

In der Gemeinde Neuenkirchen der Ortsteil

—	Oldenhagen

13.12.2016-21.12.2016

In der Gemeinde Neu Boltenhagen die Ortsteile

—	Neu Boltenhagen

—

Karbow

—	Lodmannshagen

13.12.2016-21.12.2016

In der Gemeinde Kemnitz der Ortsteil

—	Rappenhagen

13.12.2016-21.12.2016

In der Gemeinde Katzow der Ortsteil

—	Kühlenhagen

13.12.2016-21.12.2016

In der Gemeinde Kenz-Küstrow die Ortsteile

—

Dabitz

—

Küstrow

—

Zipke

11.12.2016-20.12.2016

Stadt Barth einschließlich Ortsteile

—	Tannenheim

—	Glöwitz ohne Ortsteil Planitz

11.12.2016-20.12.2016

In der Gemeinde Sundhagen der Ortsteil

—

Jager

13.12.2016-22.12.2016

In der Gemeinde Sundhagen die Ortsteile

—

Mannhagen

—	Wilmshagen

—	Hildebrandshagen

—	Altenhagen

—	Klein Behnkenhagen

—	Behnkendorf

—	Groß Behnkenhagen

—	Engelswacht

—

Miltzow

—	Klein Miltzow

—	Reinkenhagen

—	Hankenhagen

11.12.2016-22.12.2016

In der Stadt Sassnitz die Ortsteile

—

Sassnitz

—

Dargast

—

Werder

—	Buddenhagen

11.12.2016-22.12.2016

In der Gemeinde Sagard: der See am Kreideabbaufeld nördlich von Dargast

11.12.2016-22.12.2016

In der Gemeinde Demen der Ort und die Ortsteile

—

Demen

—

Kobande

—

Venzkow

18.12.2016-26.12.2016

In der Gemeinde Quedlinburg die Ortsteile

—

Quarmbeck

—	Bad Suderode

—

Gernrode

20.12.2016-29.12.2016

In der Gemeinde Ballenstedt der Ortsteil

—	Ortsteil Rieder

20.12.2016-29.12.2016

In der Gemeinde Thale die Ortsteile

—	Ortsteil Neinstedt

—	Ortsteil Stecklenberg

20.12.2016-29.12.2016

Landkreis Cloppenburg

Von der Kreuzung B 401/B 72 in nördlicher Richtung entlang der B 72 bis zur Kreisgrenze, von dort entlang der Kreisgrenze in östlicher und südöstlicher Richtung bis zur L 831 in Edewechterdamm, von dort entlang der L 831 (Altenoyther Straße) in südwestlicher Richtung bis zum Lahe-Ableiter, entlang diesem in nordwestlicher Richtung bis zum Buchweizendamm, entlang diesem weiter über Ringstraße, Zum Kellerdamm, Vitusstraße, An der Mehrenkamper Schule, Mehrenkamper

Straße und Lindenweg bis zur K 297 (Schwaneburger Straße), entlang dieser in nordwestlicher Richtung bis zur B 401 und entlang dieser in westlicher Richtung bis zum Ausgangspunkt Kreuzung B 401/B 72

24.12.2016

Landkreis Ammerland

Schnittpunkt Kreisgrenze/Edamer Straße, Edamer Straße, Hauptstraße, Auf der Loge, Zur Loge, Lienenweg, Zur Tonkuhle, Burgfelder Straße, Wischenweg, Querensteder Straße, Langer Damm, An den Feldkämpen, Pollerweg, Ocholter Straße, Westerstede Straße, Steegenweg, Rostruper Straße, Rüschendamm, Torsholter Hauptstraße, Südholter Straße, Westersteder Straße, Westerloyer Straße, Strohen, In der Loge, Buernstraße, Am Damm, Moorweg, Plackenweg, Ihausener Straße, Eibenstraße, Eichenstraße, Klauhörner Straße, Am Kanal, Aper Straße, Stahlwerkstraße, Ginsterweg, Am Uhlenmeer, Grüner Weg, Südgeorgsfehner Straße, Schmuggelpadd, Wasserzug Bitsche bzw. Kreisgrenze, Hauptstraße, entlang Kreisgrenze in südöstlicher Richtung bis zum Schnittpunkt Kreisgrenze/Edamer Straße

Das Beobachtungsgebiet umfasst alle an beiden Straßenseiten gelegenen Tierhaltungen

24.12.2016

Landkreis Leer

Gemeinde Detern

Anfang an der Kreisgrenze Cloppenburg-Leer auf der B72 Höhe Ubbehausen. In nördlicher Richtung Ecke »Borgsweg«/»Lieneweg« weiter in nördlicher Richtung auf den »Deelenweg«. Diesem wieder folgend auf den »Handwieserweg«. Diesem nordöstlich folgend auf die »Barger Straße« und weiter nördlich auf die Straße »Am Barger Schöpfswerkstief«.

Dieser östlich folgend, dann nördlich auf die Straße »Fennen« weiter und dieser nördlich folgend auf die Straße »Zur Wassermühle«.

Nördlich über die Jümme dem Aper Tief folgend in Höhe des »Französischer Weg« auf die »Osterstraße«. Von dort Richtung Kreisgrenze zum Landkreis Ammerland und dieser weiter folgend zum Ausgangspunkt Höhe Ubbehausen

24.12.2016

Medlemsstat: Ungarn

Område:	Anvendelsen ophører (dato) (artikel 31 i direktiv 2005/94/EF)
De dele af distrikterne Orosháza og Mezőkovácsháza i amtet Békés og de dele af distriktet Makó i amtet Csongrád, der ligger uden for den beskrevne beskyttelseszone og inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.39057; E20.74251, samt alle de bebyggede områder i lokaliteterne Békéssámson, Kaszaper, Végegyháza og Mezőhegyes og alle de administrative områder i lokaliteterne Pitvaros og Csanádalberti	6.12.2016
Det område, der afgrænses af følgende veje: vej nr. 52 fra vejforbindelsen mellem M5 og 52 ved Kecskemét til forbindelsen med vej nr. 5301. Herfra vej nr. 5301 til forbindelsen med vej nr. 5309. Vej nr. 5309 indtil Kiskunhalas. Fra Kiskunhalas vej nr. 5408 til amtsgrænsen. Videre langs amtsgrænsen til vej nr. M5 indtil begyndelsespunktet i 52/M5-vejforbindelsen	21.12.2016
Nordpå ad vej nr. 5402 fra Jászszentlászló mod Kiskunmajsa, 2 km fra Jászszentlászló Nordvestpå ad vej nr. 5404 fra Szank mod Kiskunmajsa, 1 km fra Szank Sydpå fra det sted, hvor vej nr. 5405 krydser den vej, der forbinder Szank og Kiskunmajsa-Bodoglár Sydpå ad vej nr. 5402, som forbinder Kiskunhalas med Kiskunmajsa, 3,5 km fra grænsen til Kiskunmajsas indre område Fra syd, ad vej nr. 5409, 2,7 km fra grænsen til Kiskunmajsas indre område Fra syd, 2 km fra Kígyós i nordlig retning Fra syd, 1,5 km fra grænsen til Csólyospálos' indre område i sydvestlig retning Ved amtsgrænsen, 3 km i sydvestlig retning fra det sted, hvor amtsgrænsen krydser vej nr. 5404 på vej fra Csólyospálos mod amtsgrænsen Videre langs amtsgrænsen til det sted, hvor den krydser vej nr. 5411 i østlig retning fra Kömpöc og amtsgrænsen Videre langs amtsgrænsen mod nord, 1,5 km fra vej nr. 5411 Mod vest, 2 km fra grænsen til Kömpöcs indre område Mod nordvest indtil amtsgrænsen, 0,5 km øst for det sted, hvor amtsgrænsen slutter mod nord Mod nordvest, det sted, hvor amtsgrænsen krydser vej nr. 5412 Mod vest 0,5 km, derefter mod nordvest indtil begyndelsespunktet, samt de dele af distrikterne Mórahalom og Kistelek i amtet Csongrád, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinater N46,419599, E19,858897; N46,393889	22.12.2016-30.12.2016
De dele af distrikterne Kiskunfélegyháza, Kecskemét, Kiskőrös og Kiskunmajsa i amtet Bács-Kiskun, der ligger uden for den beskrevne beskyttelseszone og inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.682422, E19.638406 og N46.685278, E 19.64	12.12.2016
De dele af distrikterne Kiskunfélegyháza, Kecskemét og Kiskunmajsa i amtet Bács-Kiskun, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.682422, E19.638406 og N46.685278, E 19.64, samt alle de bebyggede områder i lokaliteterne Bugac (undtagen Bugac-Alsómonostor) og Móricgát-Erdőszéplak	4.12.2016-12.12.2016
De dele af distrikterne Kiskunhalas og Jánoshalma i amtet Bács-Kiskun og de dele af distriktet Mórahalom i amtet Csongrád, der ligger uden for den beskrevne beskyttelseszone og inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.268418, E19.573609 og N46.229847; E19.619350, samt hele det bebyggede område i lokaliteten Balotaszállás	20.12.2016
De dele af distriktet Kiskunhalas i amtet Bács-Kiskun, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.268418; E19.573609 og N46.229847; E19.619350, samt hele det bebyggede område i lokaliteten Kelebia-Újfalu	12.12.2016-20.12.2016
De dele af distrikterne Kiskunhalas og Jánoshalma i amtet Bács-Kiskun og de dele af distriktet Mórahalom i amtet Csongrád, der ligger uden for den beskrevne beskyttelseszone og inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.229847; E19.619350	14.12.2016
De dele af distrikterne Mórahalom, Kistelek og Szeged i amtet Csongrád og de dele af distriktet Kiskunmajsa i amtet Bács-Kiskun, der ligger uden for den beskrevne beskyttelseszone og inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.342763, E19.886990	24.12.2016
De dele af distriktet Mórahalom i amtet Csongrád, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.342763, E19.886990, samt alle de bebyggede områder i lokaliteterne Forráskút, Üllés og Bordány	16.12.2016-24.12.2016
De dele af distrikterne Kunszentmárton og Mezőtúr i amtet Jász-Nagykun og de dele af distriktet Szarvas i amtet Békés, der ligger uden for den beskrevne beskyttelseszone og inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.8926211, E20.367360 og N46.896193, E20.388287, samt alle de bebyggede områder i lokaliteterne Békésszentandrás og Kunszentmárton	25.12.2016
De dele af distriktet Kunszentmárton i amtet Jász-Nagykun-Szolnok, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.8926211, E20.367360 og N46.896193, E20.388287, samt hele det bebyggede område i lokaliteten Öcsöd	17.12.2016-25.12.2016
De dele af distrikterne Kiskunmajsa og Kiskunfélegyháza i amtet Bács-Kiskun, der ligger uden for den beskrevne beskyttelseszone og inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.584528, E19.665409	26.12.2016
De dele af distriktet Kiskunmajsa i amtet Bács-Kiskun, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.584528, E19.665409	18.12.2016-26.12.2016

Medlemsstat: Nederlandene

Område:

Anvendelsen ophører (dato) (artikel 31 i direktiv 2005/94/EF)

Biddinghuizen

—	Vanaf Knardijk N302 in Harderwijk de N302 volgen in noordwestelijke richting tot aan de N305

—	Bij splitsing de N305 volgen in noordelijke richting tot aan N302

—	De N302 volgen tot Vleetweg

—	De Vleetweg volgen tot aan de Kuilweg

—	De kuilweg volgen tot aan de Rietweg

—	De Rietweg volgen in noordoostelijke richting tot aan de Larserringweg

—	De Larserringweg volgen in noordelijke richting tot de Zeeasterweg

—	De Zeeasterweg volgen in oostelijke richting tot aan Lisdoddepad

—	Lisdoddepad volgen in noordelijke richting tot aan de Dronterweg

—	De Dronterweg volgen in oostelijke richting tot aan de Biddingweg (N710)

—	De Biddingweg (N710) in noordelijke richting volgen tot aan de Elandweg

—	De Elandweg volgen in westelijke richting tot aan de Dronterringweg (N307)

—	Dronterringweg (N307) volgen in Zuidoostelijke overgaand in Hanzeweg tot aan Drontermeer(Water)

—	Drontermeer volgen in zuidelijke richting ter hoogte van Buitendijks

—	Buitendijks overgaand in Buitendijksweg overgaand in Groote Woldweg volgen tot aan Zwarteweg

—	De Zwarteweg in westelijke richting volgen tot aan de Mheneweg Noord

—	Mheneweg Noord volgen in zuidelijke richting tot aan de Zuiderzeestraatweg

—	Zuiderzeestraatweg in zuidwestelijke richting volgen tot aan de Feithenhofsweg

—	Feithenhofsweg volgen in zuidelijkerichting tot aan Bovenstraatweg

—	Bovenstraatweg in westelijke richting volgen tot aan Laanzichtsweg

—	Laanzichtsweg volgen in zuidelijke richting tot aan Bovendwarsweg

—	Bovendwarsweg volgen in westelijke richting tot aan de Eperweg (N309)

—	Eperweg (N309) volgen in zuidelijke richting tot aan autosnelweg A28 (E232)

—	A28 (E232) volgen in zuidwestelijke richting tot aan Harderwijkerweg (N303)

—	Harderwijkerweg(N303) volgen in zuidelijke richting tot aan Horsterweg

—	Horsterweg volgen in westelijke richting tot aan Oude Nijkerkerweg

—	Oude Nijkerkerweg overgaand in arendlaan volgen in zuidwestelijke richting tot aan Zandkampweg

—	Zandkampweg volgen in noordwestelijke richting tot aan Telgterengweg

—	Telgterengweg volgen in zuidwestelijke richting tot aan Bulderweg

—	Bulderweg volgen in westelijke richting tot aan Nijkerkerweg

—	Nijkerkerweg volgen in westelijke richting tot aan Riebroeksesteeg

—	Riebroekersteeg volgen in noordelijke/westelijke richting (doodlopend) overstekend A28 tot aan Nuldernauw (water)

—	Nuldernauw volgen in noordelijke richting overgaand in Wolderwijd (water) tot aan Knardijk (N302)

—	N302 volgen in Noordwestelijke richting tot aan N305

28.12.2016

Biddinghuizen

—	Vanaf kruising Swifterweg (N710) met Hoge Vaart (water), Hoge Vaart volgen in noordoostelijke richting tot aan Oosterwoldertocht (water)

—	Oosterwoldertocht volgen in zuidoostelijke richting tot aan Elburgerweg (N309)

—	Elburgerweg (N309) volgen tot aan de brug in Flevoweg over het Veluwemeer

—	Veluwemeer volgen in zuidwestelijke richting tot aan Bremerbergweg (N708)

—	Bremerbergweg (N708) volgen in noodwestelijke richting overgaand in Oldebroekerweg tot aan Swifterweg (N710)

—	Swifterweg (N710)volgen in noordelijke richting tot aan Hoge Vaart (water)

20.12.2016-28.12.2016

Medlemsstat: Østrig

Område:	Anvendelsen ophører (dato) (artikel 31 i direktiv 2005/94/EF)
Gemeinden Langen, Buch, Schwarzach, Kennelbach, Wolfurt, Bildstein, Dornbirn, Lustenau, Lochau, Höchst, Hörbranz, Gaißau, Eichenberg	23.12.2016
Gemeinden Bregenz, Hard, Fußach, Lauterach	15.12.2016-23.12.2016

Medlemsstat: Sverige

Område:	Anvendelsen ophører (dato) (artikel 31 i direktiv 2005/94/EF)
De dele af Helsingborg kommune, Ängelholm kommune, Bjuv kommune og Åstorp kommune (ADNS-kode 01200), der ligger uden for den beskrevne beskyttelseszone og inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i koordinaterne N56,053495 og E12,848939 (WGS84)	1.1.2017
De dele af Helsingborg Kommune (ADNS-kode 01200), der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i koordinaterne N56,053495 og E12,848939 (WGS84)	24.12.2016-1.1.2017

3.12.2016

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/109

KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2016/2125

af 30. november 2016

om retningslinjer for selvregulerende foranstaltninger, der er vedtaget af industrien i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 (1) fastsættes det, at når et produkt opfylder de kriterier, der er angivet i artiklens stk. 2, omfattes det af en gennemførelsesforanstaltning eller en selvreguleringsforanstaltning.

(2)

I artikel 15, stk. 2, i direktiv 2009/125/EF anføres kriterierne for produkter, der skal omfattes af en gennemførelses- eller selvreguleringsforanstaltning, herunder at salget af produktet er af en væsentlig størrelse i Unionen (normalt over 200 000 enheder årligt), at det har en væsentlig miljøpåvirkning, og at der eksisterer et betydeligt potentiale med hensyn til at mindske dets miljøpåvirkning, uden at det medfører urimelige omkostninger, navnlig hvor der ikke findes anden relevant EU-lovgivning, eller markedskræfterne svigter, og hvor der er stor forskel på de miljømæssige egenskaber for produkter med tilsvarende funktion, som allerede er på markedet.

(3)	Ifølge artikel 17 i direktiv 2009/125/EF kan frivillige aftaler og andre selvreguleringsforanstaltninger fremlægges som alternativer til gennemførelsesforanstaltninger for en produktgruppe, og de skal som et minimum vurderes på grundlag af bilag VIII.

(4)

Produkter bør undergives alternative fremgangsmåder som f.eks. industriens selvregulerende frivillige aftaler som omhandlet i direktiv 2009/125/EF, artikel 17, frem for obligatoriske gennemførelsesforanstaltninger, hvis de med en vis sandsynlighed vil kunne opfylde de politiske målsætninger hurtigere eller billigere end sidstnævnte.

(5)	Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for selvregulerende foranstaltninger, der vedtages af industrien, med henblik på at fremme etableringen og gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger og sikre sammenhæng i de selvregulerende foranstaltninger.

(6)

Retningslinjerne vedrører navnlig listen over vejledende kriterier i bilag VIII til direktiv 2009/125/EF, som Kommissionen kan anvende med henblik på at vurdere, om et selvregulerende initiativ kan accepteres som alternativ til gennemførelsesforanstaltninger, og som henviser til fri deltagelse, merværdi, repræsentativitet, kvantitetsbestemte mål og indfasningsmål, inddragelse af civilsamfundet, kontrol og rapportering, omkostningseffektiviteten ved forvaltningen af et selvregulerende initiativ, bæredygtighed og forenelighed mellem incitamenter.

(7)

I bilag VIII til direktiv 2009/125/EF fastsættes det, at listen over de kriterier, det indeholder, ikke er udtømmende, og ifølge direktivets artikel 17 skal en selvreguleringsforanstaltning som et minimum vurderes på grundlag af bilag VIII. Retningslinjerne bør navnlig fokusere på, hvorledes selvreguleringsforanstaltningens funktion bør forvaltes, hvem der kan deltage, samt på information og kontrol, rapportering og overholdelse.

(8)	Retningslinjerne er blevet drøftet med medlemsstater og interessenter i det konsultationsforum, der er nedsat i medfør af artikel 18 i direktiv 2009/125/EF.

(9)

Som det kræves i bilag VIII til direktiv 2009/125/EF, punkt 6, bør selvregulerende foranstaltninger indeholde et velstruktureret rapporterings- og kontrolsystem. Kommissionen, der bistås af konsultationsforummet og af det udvalg, der er henvist til i artikel 19, stk. 1, i direktiv 2009/125/EF, bør kontrollere anvendelsen af de selvregulerende foranstaltninger og bør overveje at indføre obligatoriske gennemførelsesforanstaltninger, hvis målene for de selvregulerende foranstaltninger ikke bliver opfyldt —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.	Industrien bør følge de retningslinjer, der er anført i bilaget. Overholdelse af disse retningslinjer vil bidrage til at sikre, at Kommissionen vil behandle en selvreguleringsforanstaltning vedrørende miljøvenligt design som et acceptabelt alternativ til en gennemførelsesforanstaltning.

2.	Henstillingen bør offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2016.

På Kommissionens vegne

Miguel ARIAS CAÑETE

Medlem af Kommissionen

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

BILAG

1. FORMÅL

Selvregulering foreligger, hvor forretnings- eller industrisektorer på eget initiativ formulerer adfærdskodekser eller driftsmæssige begrænsninger, som de er ansvarlige for at håndhæve. Ren selvregulering er usædvanlig, og på EU-plan deltager Kommissionen almindeligvis ved at anspore til eller facilitere udarbejdelsen af selvreguleringsforanstaltningen. I relation til Bedre regulering (1) anser Kommissionen velstrukturerede ikke-lovgivningsmæssige metoder for alternative politikløsninger.

I direktiv 2009/125/EF (»direktivet«) fastsættes det, at frivillige aftaler eller andre selvreguleringsforanstaltninger kan være et alternativ til at gennemføre regler inden for direktivets rammer, og at de bør foretrækkes, hvis de med en vis sandsynlighed vil kunne opfylde de politiske målsætninger hurtigere eller billigere end obligatoriske krav (2). Direktivet indeholder vejledende kriterier for vurdering af selvregulerende foranstaltninger (3), men på grundlag af erfaringer med de tre frivillige aftaler, som Kommissionen indtil videre har anerkendt (4), har medlemmerne af det konsultationsforum, der er nedsat i medfør af direktivets artikel 18, påpeget behovet for retningslinjer i forhold til disse kriterier, navnlig med hensyn til kontrol og rapportering.

Disse retningslinjer har til formål at gøre det lettere at etablere og gennemføre selvregulerende foranstaltninger i henhold til direktivet. De er udformet med henblik på at bistå industrien og at lette en konsekvent gennemførelse af selvreguleringsforanstaltninger. De tager hensyn til principperne for bedre selv- og samregulering (5).

Overholdelse af retningslinjerne vil bidrage til at sikre, at Kommissionen vil behandle en selvreguleringsforanstaltning vedrørende miljøvenligt design som et acceptabelt alternativ til en gennemførelsesforanstaltning. For så vidt angår eksisterende selvregulerende foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design bør Kommissionen senest i 2018 modtage et forslag til revision af foranstaltningen, der i videst muligt omfang er bragt på linje med retningslinjerne.

2. ANERKENDELSE AF SELVREGULERENDE FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE MILJØVENLIGT DESIGN

Kommissionen vil foretrække selvregulerende foranstaltninger for produktgrupper, der er omfattet af en arbejdsplan for miljøvenligt design som fastsat ved direktivets artikel 16. Industrien bør forelægge Kommissionen alle forslag om en selvreguleringsforanstaltning for disse produktgrupper før eller under den tekniske, miljømæssige og økonomiske analyse (»forberedende undersøgelse«) for den pågældende produktgruppe.

Industrien kan blive anmodet om at ændre forslaget for at tage hensyn til eventuelle bemærkninger fra Kommissionen og konsultationsforummet.

Hvis Kommissionen beslutter at anerkende en selvreguleringsforanstaltning, vil den afstå fra at vedtage en gennemførelsesforordning vedrørende miljøvenligt design. Hvis imidlertid kontrollen af selvreguleringsforanstaltningen eller tilbagemeldingen fra interessenterne viser mangler ved gennemførelsen af selvreguleringsforanstaltningen, vil Kommissionen revurdere situationen.

Anerkendelsen af en selvreguleringsforanstaltning forhindrer ikke Kommissionen i at vedtage lovgivning i medfør af andre politikinstrumenter (f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 (7)) for den pågældende produktgruppe.

3. RETNINGSLINJER FOR SELVREGULERENDE FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE MILJØVENLIGT DESIGN

Enhver selvreguleringsforanstaltning vedrørende miljøvenligt design, der vedtages af industrien, bør indeholde regler om foranstaltningens funktion. For at sikre ensartethed blandt de selvregulerende foranstaltninger, der anerkendes i medfør af direktivet, og lette etableringen og gennemførelsen af dem, bør de selvregulerende foranstaltninger følge de retningslinjer, der er anført nedenfor. En selvreguleringsforanstaltning kan angive yderligere regler ud over reglerne i retningslinjerne og kan udvide de regler, som er indeholdt i retningslinjerne.

3.1. Fri deltagelse

Virksomheder, der er interesseret i at etablere en selvreguleringsforanstaltning, bør udsende en offentlig meddelelse om deres hensigt om at gøre det, før processen med at udvikle foranstaltningen påbegyndes. De bør etablere et kontaktpunkt, således at andre virksomheder får mulighed for at deltage.

Selvreguleringsforanstaltningen bør indeholde en liste over de virksomheder, der har undertegnet foranstaltningen. Virksomheder inden for samme produktmarked bør til enhver tid kunne tilslutte sig selvreguleringsforanstaltningen, på betingelse af at de deltager i omkostningerne vedrørende dens funktion. Den medlemsblanket, der skal udfyldes og underskrives af en virksomhed, som ønsker at blive medunderskriver, bør vedlægges selvreguleringsforanstaltningen. Underskriverne bør uden unødigt ophold tilsende Kommissionen de originale, udfyldte og underskrevne medlemsblanketter.

En underskriver, der udtræder af selvreguleringsforanstaltningen, bør give mindst en måneds skriftligt varsel til formanden for styringsudvalget (se afsnit 3.5). Formanden bør inden for en uge efter modtagelsen af den skriftlige meddelelse underrette styringsudvalget om en underskrivers udtræden.

3.2. Merværdi

Forslag til selvregulerende foranstaltninger eller til reviderede udgaver af eksisterende selvregulerende foranstaltninger bør ledsages af en forklarende note, der forklarer, hvordan forslaget vil opfylde målene om miljøvenligt design hurtigere eller til lavere omkostninger end obligatoriske krav, samt dokumentation herfor.

Hvis nogle af eller alle underskriverne har indgået en særskilt aftale eller dannet en sammenslutning af en hvilken som helst art med hensyn til målene for selvreguleringsforanstaltningen, bør alle relevante dokumenter vedrørende aftalen eller sammenslutningen nævnes og gøres offentligt tilgængelige.

Selvreguleringsforanstaltningen bør indeholde bestemmelser om en revision af alle de væsentlige elementer med angivelse af en dato eller særlige omstændigheder, der udløser revisionen. Tidspunktet for revisionen bør være begrundet i behovet for, at foranstaltningen under hensyn til stadierne af de krav, der indgår i foranstaltningen, og den teknologiske udvikling for den pågældende produktgruppe, (fortsat) skaber merværdi.

Revisionen bør fastslå, om der er behov for en ny version af foranstaltningen. Revisions- og ændringsproceduren bør være åben for, at observatører kan deltage i styringsudvalget. Resultaterne af revisionen og i givet fald forslaget til den reviderede selvreguleringsforanstaltning bør forelægges Kommissionen.

3.3. Repræsentativitet

Selvreguleringsforanstaltningen bør angive sine underskriveres markedsdækning, der bør være mindst 80 % af de enheder, der er bragt i omsætning og/eller taget i brug (8) på EU-markedet af den type, der er omfattet af foranstaltningen. Underskriverne bør tilvejebringe dokumentation, der er udarbejdet eller revideret af en uafhængig juridisk eller fysisk person, og som viser, at selvreguleringsforanstaltningen har en markedsdækning på mindst 80 %. Dette bør sendes til Kommissionen:

—	når en selvreguleringsforanstaltning eller en revideret udgave af en eksisterende selvreguleringsforanstaltning indsendes med de resultater, der er blevet genereret eller opdateret inden for de seneste seks måneder

—

senest tre måneder efter enhver ændring blandt underskriverne (f.eks. efter en underskrivers udtræden eller efter, at en relevant afdeling af en underskriver er blevet frasolgt til en ikke-underskriver), medmindre den seneste rapport viser, at markedsdækningen fortsat vil være mindst 80 % efter ændringen, og

—

to år efter indsendelsen af den seneste rapport for at opdatere dækningen som følge af ændringer i markedet.

Selvreguleringsforanstaltningen bør definere den eller de præcise indikator(er), der anvendes til at vurdere den hævdede markedsdækning. Indikatorerne bør være objektive, målelige og kunne kontrolleres af et uafhængigt organ. Indikatorerne bør omfatte alle energirelaterede produktkategorier, der er omfattet af foranstaltningen.

3.4. Kvantitetsbestemte mål og indfasningsmål

Selvreguleringsforanstaltningen bør opregne alle typer produkter inden for dens anvendelsesområde, give definitioner af disse produkter og opregne produkttyper, som hører til den produktgruppe, som er omfattet af selvreguleringsforanstaltningen, men er fritaget for dens krav. Der bør gives begrundelser for alle gjorte fritagelser.

I selvreguleringsforanstaltningen bør fastlægges krav til design og i givet fald oplysningskrav til produkter, der er omfattet af dens anvendelsesområde. Kravene bør vedrøre væsentlige miljøpåvirkninger over produktets levetid og tage sigte på at forbedre produkternes miljømæssige egenskaber.

Det bør være muligt at måle overholdelsen af kravene ved hjælp af klare og pålidelige indikatorer. Der bør gives nærmere oplysninger om, hvordan overholdelse skal måles og verificeres. Selvreguleringsforanstaltningen bør være ledsaget af dokumentation, hvorpå de foreslåede krav er baseret. Alle større forskelle mellem de foreslåede krav og dokumentationen bør fremhæves.

Kravene bør vises med en dato for anvendelsen af dem, og hvis selvreguleringsforanstaltningen dækker et langt tidsrum, bør den omfatte successive niveauer af krav. Kravene bør gælde for mindst 90 % af alle enheder (der er omfattet af selvreguleringsforanstaltningen), der er bragt i omsætning og/eller taget i brug af hver underskriver.

3.5. Inddragelse af civilsamfundet

Konsultationsforummet, som omfatter repræsentanter for medlemsstaterne, industrien, fagforeningerne, handlende, detailhandlere, importører, miljøorganisationer og forbrugerorganisationer, bør høres om alle forslag til en selvreguleringsforanstaltning.

Styringsudvalg

I forbindelse med selvreguleringsforanstaltning bør der etableres et styringsudvalg, som skal forvalte foranstaltningens funktion.

Styringsudvalget bør bestå af alle underskrivere af selvreguleringsforanstaltningen og Kommissionen. Hver af disse bør være repræsenteret af et medlem, som alle har samme stemmerettigheder.

Medlemmer af konsultationsforummet og den uafhængige kontrollør bør have status som observatører i styringsudvalget uden stemmeret.

Styringsudvalget bør mødes mindst én gang om året i Bruxelles. Møderne i styringsudvalget bør være åbne for interesserede parter, herunder virksomheder fra den sektor, der er omfattet af selvreguleringsforanstaltningen, som ikke har undertegnet den.

Styringsudvalget bør vælge en formand blandt sine medlemmer. Formanden bør i udkastet til dagsorden for et styringsudvalgsmøde optage alle punkter, som medlemmer og observatører har anmodet om. Indkaldelser til styringsudvalgsmødet bør sendes til alle medlemmer og observatører. En meddelelse om styringsudvalgsmødet, herunder et udkast til dagsorden, bør offentliggøres på webstedet for selvreguleringsforanstaltningen senest en måned før mødet.

Dokumenter, der skal fremlægges og drøftes på styringsudvalgsmødet, bør sendes til alle medlemmer og observatører af styringsudvalget og bør offentliggøres på webstedet for selvreguleringsforanstaltningen senest en uge før mødet.

Alle deltagere bør have ret til at tage ordet på styringsudvalgsmøderne og anmode om, at formanden tager deres synspunkter til referat.

Udkastet til referat bør sendes til alle medlemmer og observatører af styringsudvalget, og de bør have mindst to uger til at fremsætte bemærkninger til referatet. Det endelige referat bør offentliggøres på webstedet for selvreguleringsforanstaltningen inden for en måned efter mødet.

Websted

Der bør etableres et websted for selvreguleringsforanstaltningen. Webstedet bør mindst indeholde:

—	den seneste og de tidligere versioner af selvreguleringsforanstaltningen

—	en ajourført liste over underskrivere og oplysninger om nylig udtræden og udelukkelse af underskrivere

—	sammendrag af rapporter om markedsdækningen (uden offentliggørelse af individuelle underskrivernes forretningsmæssige eller fortrolige data)

—	ajourførte lister over produkter, der af underskriverne er erklæret overensstemmende (produkter, som den uafhængige kontrollør har fundet ikke-overensstemmende, bør ikke medtages)

—	de rapporter om overholdelse, der er udarbejdet af den uafhængige kontrollør

—	en ajourført liste over underskrivere, der ikke overholder kravene

—	for hvert styringsudvalgsmøde: indkaldelser, udkast til dagsorden, mødedokumenter og mødereferater, og

—	oplysninger om den uafhængige kontrollør, herunder kontaktoplysninger. Webstedet bør give besøgende mulighed for at stille spørgsmål om selvreguleringsforanstaltningen til underskriverne og til den uafhængige kontrollør. Disse bør besvares inden for en måned.

Klager

I forbindelse med selvreguleringsforanstaltningen bør det sikres, at enhver part gratis kan indgive underbyggede klager over mulig manglende overholdelse til den uafhængige kontrollør. Den uafhængige kontrollør bør vurdere disse klager og bør i påkommende tilfælde følge op ved at anmode om oplysninger fra den berørte underskriver, ved at afprøve og/eller ved en inspektion. Den uafhængige kontrollør bør på hvert styringsudvalgsmøde forelægge en oversigt over alle klager, der er indgivet siden sidste møde, samt en begrundelse, hvis nogen af dem ikke er undersøgt af kontrolløren.

Dataadgang

Selvreguleringsforanstaltningen bør omfatte et krav om, at underskriverne efter anmodning giver Kommissionen og observatørerne i styringsudvalget adgang til tekniske data vedrørende miljømæssige egenskaber for produkter og modeller, der er omfattet af foranstaltningen, herunder alle egenskaber i relation til særlige vilkår, således at Kommissionen og observatørerne i styringsudvalget kan vurdere ambitionsniveauet og virkningerne af foreslåede og eksisterende selvregulerende foranstaltninger. Reglerne om adgang til sådanne data behøver ikke gælde for forretningsmæssigt følsomme data.

Selvreguleringsforanstaltningen bør omfatte et krav om, at underskriverne efter anmodning giver markedsovervågningsmyndigheder i medlemsstaterne med ansvar for miljøvenligt design præcis dokumentation og oplysninger, i det omfang dette ikke indgår i den dokumentation, der følger med produkterne, med henblik på at gøre det muligt for dem at kontrollere overholdelsen af kravene i selvreguleringsforanstaltningen, herunder gennem afprøvning.

3.6. Kontrol og rapportering

Den uafhængige kontrollør

En uafhængig kontrollør bør kontrollere underskrivernes overholdelse af selvreguleringsforanstaltningen. I selvreguleringsforanstaltningen bør angives de regler, der skal gælde for den uafhængige kontrollør, som kan være en fysisk eller en juridisk person.

Den uafhængige kontrollør bør have de nødvendige færdigheder til kontrol af overholdelse af kravene og være fri for interessekonflikter. Den uafhængige kontrollørs kontraktlige forpligtelser bør ikke begrænse kontrollørens rolle i forbindelse med gennemførelsen af overholdelseskontrollen.

Den uafhængige kontrollør bør:

—	udføre sine opgaver med omhu og på passende måde overvåge alle forhold, som kontrolløren har ansvaret for

—	være upartisk i alle sine aktiviteter og udelukkende basere sine udtalelser og rapporter på de faktiske forhold, og

—	når det er nødvendigt, respektere fortrolighedskrav for at beskytte underskrivernes forretningsmæssige interesser eller følsomme data og med henblik herpå underskrive en »fortrolighedsaftale« med underskriverne af selvreguleringsforanstaltningen, hvis der anmodes herom.

I selvreguleringsforanstaltningen bør proceduren for udvælgelsen af en uafhængig kontrollør fastsættes, og det bør bestemmes, hvordan det sikres, at kontrolløren ikke berøres af interessekonflikter og har de nødvendige færdigheder til at kontrollere overholdelsen af kravene. Udpegelsen af den valgte uafhængige kontrollør skal ske efter aftale med Kommissionens tjenestegrene. Styringsudvalget bør inddrages i fastlæggelsen af betingelserne for kontrakten med den uafhængige kontrollør.

Underskrivernes rapportering vedrørende overholdelse

I selvreguleringsforanstaltningen bør der fastsættes regler om mindst følgende aspekter af den dokumentation, som hver underskriver skal forelægge den uafhængige kontrollør:

—	typen af markedsdata og tekniske data, der skal indberettes

—	det format, i hvilket dataene skal indsendes

—	de midler, med hvilke dokumentation skal sendes, og

—	hyppigheden af og tidspunkterne for indsendelsen af dokumentation.

Hver underskriver bør indberette alle de oplysninger og data (herunder markedsdata og data om produkters miljømæssige egenskaber), der er nødvendige for, at den uafhængige kontrollør på pålidelig måde kan kontrollere underskriverens overholdelse af alle forpligtelser, der er indgået i forbindelse med foranstaltningen.

Underskriverne skal opgive markedsdata, der gør det muligt for den uafhængige kontrollør at fastslå, om mindst 90 % af deres produkter er i overensstemmelse med forpligtelserne. Hvis underskrivere forpligter sig til at sikre, at 100 % af deres produkter er i overensstemmelse med forpligtelserne, er de ikke forpligtet til at opgive præcise markedsdata til den uafhængige kontrollør.

Det bør ske indberetning for hver model omfattet af selvreguleringsforanstaltningen, der er bragt i omsætning på EU-markedet og/eller taget i brug. Hvis forskellen mellem visse modeller ikke er relevant for selvreguleringsforanstaltningen (dvs. den vedrører ikke nogen aspekter af kravene), kan rapporterne kombinere modeller, der ligner hinanden, forudsat at dette angives. De oplysninger og data, som indberettes af underskriverne, må kun være forskellige i det omfang, deres respektive forpligtelser er forskellige.

Det format, hvori data skal indsendes til den uafhængige kontrollør, bør være det samme for alle underskrivere.

Midlerne bør så vidt muligt udnytte elektroniske kommunikationsmidler og samtidig tage hensyn til relevante fortrolighedskrav og den administrative byrde, der hviler på alle berørte parter.

Rapporteringsperioden bør være ét år. Hver underskriver bør hvert år tilvejebringe dokumentation inden for to måneder efter udløbet af rapporteringsperioden. Supplerende anmodninger fra den uafhængige kontrollør om, at underskriverne skal tilvejebringe manglende oplysninger efter fristen, bør imødekommes inden for en kort frist, som skal angives i selvreguleringsforanstaltningen.

Kontrol med overholdelsen

I selvreguleringsforanstaltningen bør den uafhængige kontrollør gives beføjelse til at kontrollere overholdelsen af kravene ifølge selvreguleringsforanstaltningen ved:

—	at kontrollere den dokumentation, som underskriverne har tilvejebragt

—	at afprøve produkter, og

—	at inspicere underskrivernes lokaliteter.

Den uafhængige kontrollør bør træffe beslutning om en passende kombination af disse metoder.

Afprøvning

Ved afprøvning kontrolleres egenskaberne ved de produkter, der er omfattet af selvreguleringsforanstaltningen, gennem anvendelse af fysiske afprøvninger udført i et laboratorium. Som hovedregel bør dette ske i et uafhængigt laboratorium, helst et akkrediteret laboratorium. Som et alternativ hertil kan afprøvningsaktiviteter udføres hos en af underskriverne, forudsat at fuld objektivitet kan garanteres.

Den uafhængige kontrollør bør på tilfældigt grundlag udvælge et passende antal produkter fra forskellige underskrivere til afprøvning og skal helst erhverve dem fra forhandlere i forskellige medlemsstater (fysiske eller online-butikker). Hvis underskriverne stiller produkterne til rådighed direkte, bør de ikke deltage i udvælgelsen af prøverne.

Den uafhængige kontrollør kan vælge bestemte modeller eller udvalgte modeller fra en bestemt underskriver, hvis oplysninger fra en kilde peger i retning af, at disse modeller eller underskriveren ikke overholder reglerne.

Underskriverne bør efter anmodning fra den uafhængige kontrollør tilvejebringe den konkrete dokumentation og de oplysninger, der kræves med henblik på afprøvning, hvis dette ikke er omfattet af den dokumentation, der følger med produkterne.

De detaljerede afprøvningsrapporter for hvert enkelt afprøvet produkt bør stilles til rådighed for Kommissionen og den pågældende underskriver.

Inspektioner

Den uafhængige kontrollør kan foretage inspektion hos en underskriver på grundlag af konkrete oplysninger, der gør inspektionen berettiget. De konkrete oplysninger bør oplyses over for den pågældende underskriver.

En inspektion bør kun anvendes som middel til at kontrollere overholdelsen af de forpligtelser, der er indgået i medfør af selvreguleringsforanstaltningen, hvis der ikke er andre, mere omkostningseffektive midler til rådighed. Under en inspektion bør den uafhængige kontrollør kun udføre det, der er strengt nødvendigt for at kontrollere underskriverens overholdelse af de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med selvreguleringsforanstaltningen.

Den uafhængige kontrollør bør ikke give underskriveren forvarsel om inspektionen, eller kun et kort varsel. Underskriveren bør yde al påkrævet bistand.

Den uafhængige kontrollør bør inden en måned efter inspektionen sende et udkast af inspektionsrapporten til den pågældende underskriver til udtalelse. Underskriveren bør afgive sine bemærkninger senest to uger efter modtagelsen af rapportudkastet. Den uafhængige kontrollør bør om nødvendigt inden for to uger berigtige rapportudkastet under hensyn til bemærkningerne fra underskriveren. Rapporten, inklusive grundene til inspektionen, bør stilles til rådighed for Kommissionen og den pågældende underskriver. Et resumé bør forelægges på det første møde i styringsudvalget, der afholdes efter færdiggørelsen af rapporten. Resuméet bør ikke afsløre forretningsmæssigt følsomme oplysninger, medmindre dette er nødvendigt for at bevise manglende overholdelse.

Den uafhængige kontrollørs rapportering

Den uafhængige kontrollør bør udarbejde udkastet til overholdelsesrapport og sende den til medlemmerne af styringsudvalget senest tre måneder efter udløbet af rapporteringsperioden. Medlemmerne af styringsudvalget bør gives to uger til at fremsætte deres bemærkninger til rapporten. Den uafhængige kontrollør bør afgive den endelige version af overholdelsesrapporten til styringsudvalget senest fire måneder efter udløbet af rapporteringsperioden. Overholdelsesrapporten bør indeholde:

—	oplysninger om dataindsamlingen og de anvendte behandlingsmetoder samt eventuelle vanskeligheder, kontrolløren er stødt på i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten*

—	resultaterne af dokumentkontrollen*

—	den metode, der er benyttet ved udvælgelsen af produkter til afprøvning, og, hvis kontrollen var rettet mod bestemte modeller eller underskrivere, årsagerne hertil*

—	en liste over afprøvede produkter og et resumé af de enkelte resultater

—	resumeer af eventuelle inspektioner udført i rapporteringsperioden

—	en liste over underskrivere, der ikke overholder kravene

—	oplysninger om årsagerne til manglende overholdelse*, og

—	anbefalinger til fremtidige rapporteringsperioder.

Selvreguleringsforanstaltning kan angive, at de punkter, der er markeret med en stjerne (*), bør præsenteres i samlet form med en sammenfatning af resultaterne for alle underskrivere under ét og ikke omfatte individuelle underskrivernes forretningsmæssige eller fortrolige data. I sådanne tilfælde bør individuelle rapporter, der indeholder de konkrete oplysninger om hver underskriver for sig vedrørende disse elementer, afgives til Kommissionen og den pågældende underskriver.

Manglende overholdelse

Manglende overholdelse bør være genstand for en gradueret skala af sanktioner.

En underskriver, der ikke indgiver sin overholdelsesrapport til den uafhængige kontrollør, bør være genstand for en inspektion fra den uafhængige kontrollørs side i året efter den pågældende rapporteringsperiode. Gentagen manglende indberetning af dokumentation for overholdelse bør føre til øjeblikkelig udelukkelse af underskriveren fra selvreguleringsforanstaltningen.

En underskriver, der ifølge den uafhængige kontrollørs inspektion eller overholdelsesrapport ikke har overholdt kravene i selvreguleringsforanstaltningen, bør pålægges at træffe korrigerende foranstaltninger. Manglende overholdelse, der fortsætter i mere end seks måneder efter den uafhængige kontrollørs rapport, bør føre til øjeblikkelig udelukkelse af underskriveren fra selvreguleringsforanstaltningen.

Formanden bør underrette styringsudvalget skriftligt om udelukkelsen af en underskriver, der ikke overholder kravene, inden en uge fra modtagelsen af oplysninger fra den uafhængige kontrollør om, at en betingelse for øjeblikkelig udelukkelse er opfyldt.

3.7. Omkostningseffektivitet ved forvaltning af et selvregulerende initiativ

Underskriverne bør bære alle omkostninger vedrørende den uafhængige kontrollør og dennes aktiviteter, webstedet og styringsudvalgets arbejde med undtagelse af omkostningerne i forbindelse med deltagelse af en repræsentant for Kommissionen og andre observatører end den uafhængige kontrollør.

Selvreguleringsforanstaltningen bør tilskynde parterne til at udveksle ekspertise, erfaring, information og bedste praksis med underskriverne af andre selvreguleringsforanstaltninger vedrørende miljøvenligt design.

3.8. Bæredygtighed

Selvreguleringsforanstaltningen bør angive sine politiske mål. Disse bør være i overensstemmelse med direktivets politiske målsætninger.

3.9. Forenelighed mellem incitamenter

Den foreslåede selvreguleringsforanstaltning bør være i overensstemmelse med andre faktorer og incitamenter på nationalt plan.

(1) »Bedre regulering for bedre resultater — En EU-dagsorden«, COM(2015) 215.

(2) Jf. direktivets betragtning 18-21 samt artikel 15, stk. 3, litra b), og artikel 17.

(3) Bilag VIII til direktivet:

(4) COM(2012) 684, COM(2013) 23 og COM(2015) 178.

(5) https://ec.europa.eu/digital-agenda/best-practice-principles-better-self-and-co-regulation.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 1).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1).

(8) Den blå vejledning om gennemførelsen af EU's produktregler forklarer, hvad »gøre tilgængelig« på markedet og »ibrugtagning« betyder (http://ec.europa.eu/DocsRoom/documents/4942/).

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 329

Dansk udgave	Retsforskrifter	59. årgang 3. december 2016

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
	*	Rådets afgørelse (Euratom) 2016/2116 af 12. februar 2016 om godkendelse af Europa-Kommissionens indgåelse på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af aftalen om forlængelse af rammeaftalen om internationalt samarbejde om forskning i og udvikling af nukleare Generation IV-energisystemer	1
		Aftale om forlængelse af rammeaftalen for internationalt samarbejde om forskning i og udvikling af nukleare Generation IV-energisystemer	3
	*	Rådets afgørelse (EU) 2016/2117 af 29. september 2016 om indgåelse på Unionens vegne af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side om et alsidigt partnerskab og samarbejde	6
		Rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side om et alsidigt partnerskab og samarbejde	8
	*	Rådets afgørelse (EU) 2016/2118 af 28. oktober 2016 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side	43
		Strategisk partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side	45
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens forordning (EU) 2016/2119 af 2. december 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 og Kommissionens forordning (EU) nr. 113/2010 for så vidt angår tilpasningen af listen over toldprocedurer og definitionen af dataene ( 1 )	66
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2120 af 2. december 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 1033/2006 for så vidt angår bestemmelserne omhandlet i artikel 3, stk. 1 ( 1 )	70
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2121 af 2. december 2016 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	73
		AFGØRELSER
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 af 2. december 2016 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i visse medlemsstater (meddelt under nummer C(2016) 8158) ( 1 )	75
		HENSTILLINGER
	*	Kommissionens henstilling (EU) 2016/2123 af 30. november 2016 om harmonisering af anvendelsesområdet og betingelserne for generelle overførselslicenser for væbnede styrker og ordregivende myndigheder, jf. artikel 5, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (meddelt under nummer C(2016) 7711)	101
	*	Kommissionens henstilling (EU) 2016/2124 af 30. november 2016 om harmonisering af anvendelsesområdet og betingelserne for generelle overførselslicenser for certificerede modtagere, jf. artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (meddelt under nummer C(2016) 7728)	105
	*	Kommissionens henstilling (EU) 2016/2125 af 30. november 2016 om retningslinjer for selvregulerende foranstaltninger, der er vedtaget af industrien i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF ( 1 )	109
		RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
	*	Afgørelse nr. 1/2016 vedtaget af det blandede udvalg under den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse af 28. september 2016 hvad angår Georgiens anmodning om at blive kontraherende part i den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse [2016/2126]	118

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	CL	115,2
	MA	94,5
	TN	200,0
	TR	118,4
	ZZ	132,0
0707 00 05	EG	191,7
	MA	79,2
	TR	154,7
	ZZ	141,9
0709 93 10	MA	99,5
	TR	145,0
	ZZ	122,3
0805 10 20	TR	62,2
	ZA	59,7
	ZZ	61,0
0805 20 10	MA	63,7
	TR	71,7
	ZZ	67,7
0805 20 30 , 0805 20 50 , 0805 20 70 , 0805 20 90	JM	114,6
	MA	63,3
	PE	95,4
	TR	82,6
	ZZ	89,0
0805 50 10	TR	80,5
0805 50 10	ZZ	80,5
0808 10 80	US	100,7
	ZA	164,3
	ZZ	132,5
0808 30 90	CN	98,6
	TR	126,8
	ZZ	112,7

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 af 6. oktober 2016 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif ( EUT L 294 af 28.10.2016 )	119