(1)

Den 20. september 2011 vedtog Kommissionen en afgørelse (i det følgende »afgørelsen fra 2011«) (2), med hvilken den godkendte flere støtteforanstaltninger til fordel for HSH Nordbank AG (i det følgende »HSH« eller »banken«). HSH er en tysk delstatsbank (Landesbank), hvori aktiemajoriteten indehaves af to delstater (i det følgende »delstater« eller »offentlige ejere«), nemlig delstaten Schleswig-Holstein (i det følgende »Schleswig-Holstein«) og den frie hansestad Hamburg (i det følgende »Hamburg«). Disse foranstaltninger omfatter bl.a. en af HSH Finanzfonds AöR (i det følgende »Finanzfonds AöR« eller »garantigiver«) udstedt second loss-garanti (i det følgende »garanti«) med en nominel værdi på 10 mia. EUR. Kommissionen havde allerede godkendt garantien midlertidigt i 2009 i en tidligere afgørelse om redningsstøtte.

(2)

Den 9. marts, 18. juni og 6. september 2011 havde HSH aftalt med garantigiveren at opsige en del af second loss-garantien og dermed nedsætte det maksimale garantibeløb til 7 mia. EUR. Følgelig blev det i den omstruktureringsplan, som afgørelsen fra 2011 var baseret på, antaget, at HSH kun ville betale garantigebyr for en garanti på 7 mia. EUR (3).

(3)

Den 22. maj 2013 anmeldte Tyskland den af Schleswig-Holstein og Hamburg planlagte forhøjelse af garantiens loft fra 7 mia. EUR til 10 mia. EUR til Kommissionen med henblik på godkendelse. Med anmeldelsen fremsendte Tyskland også en opdateret mellemlang forretningsplan for HSH for perioden 2013-2015.

(4)

Ved brev af 21. juni 2013 (i det følgende »åbningsafgørelsen«) meddelte Kommissionen Tyskland, at den kategoriserer forhøjelsen af garantiens loft med 3 mia. EUR som ny statsstøtte, som den midlertidigt godkender. Kommissionen underrettede endvidere Tyskland om sin beslutning om at indlede en procedure i henhold til artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende »TEUF«).

(5)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (4). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(6)

Ved brev af 30. september 2013 fremsatte Tyskland sine bemærkninger til åbningsafgørelsen. Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra andre interesserede parter.

(7)

Ved brev af 20. december 2013 forelagde Tyskland en første omstruktureringsplan for Kommissionen og gav tilsagn om at opdatere denne plan efter fremlæggelsen af HSH's årsregnskab for 2013 og basere denne på mere konservative antagelser. Den 28. april 2014 fremlagde Tyskland en opdateret omstruktureringsplan, som den fremsendte en ny opdatering af den 17. april 2015 i tilknytning til yderligere møder og brevveksling.

(8)

I forbindelse med kontakterne mellem de tyske myndigheder og Kommissionens tjenestegrene blev det ikke afklaret, om disse planer var egnet til at imødekomme de betænkeligheder, der var blevet givet udtryk for i åbningsafgørelsen med hensyn til genoprettelsen af HSH's rentabilitet. Derfor overvejede de tyske myndigheder at foreslå Kommissionen alternative løsninger i løbet af 2015. I sidste ende blev disse overvejelser fra de tyske myndigheders side imidlertid ikke forfulgt yderligere.

(9)

Den 19. oktober 2015 nåede repræsentanter for de offentlige ejere, Forbundsrepublikken Tyskland og Kommissionen til enighed om de væsentlige grundtræk i en anmeldelse. Foranstaltningerne omfatter i det væsentlige en opsplitning af banken i et holdingselskab og et operativt datterselskab, som viderefører bankens løbende forretninger. Efterfølgende skal dette datterselskab enten sælges eller også ved mislykket afslutning af afhændelsesproceduren indstille nye forretninger og forvalte aktiverne med afvikling for øje.

(10)

Den 21. marts 2016 anmeldte Tyskland en forhøjelse af garantien fra 2013 som statsstøtte til henholdsvis salget eller afviklingen af HSH til Kommissionen med henblik på godkendelse og fremsendte samtidig de relevante tilsagn (5).

(11)

HSH er et privatretligt aktieselskab, der blev oprettet i 2003 i forbindelse med fusionen mellem den tidligere Hamburgische Landesbank og Landesbank Schleswig-Holstein. Hamburg og Schleswig-Holstein er majoritetsejere af HSH. Tilsammen besidder de 85,38 % af aktierne i banken, enten direkte eller via Finanzfonds AöR, en offentligretlig institution, der er oprettet i fællesskab og kontrolleres ligeligt af Hamburg og Schleswig-Holstein (6). Sparkassen- und Giroverband für Schleswig-Holstein har 5,31 % og en gruppe af ni fonde, som rådgives af J.C. Flowers, har 9,31 % af aktierne. Af historiske årsager har HSH to hovedsæder, et i Hamburg og et i Kiel.

(12)

Med en koncernbalancesum på 105 mia. EUR (status pr. 30. september 2015) er HSH den femtestørste af de syv tyske delstatsbankkoncerner. Bankens prioriteter, hvis forretningsaktiviteter fortrinsvis er koncentreret i Nordtyskland og tyske storbyområder, er områderne erhvervskunder, fast ejendom og Private Banking. Genstand for forretningen med erhvervskunder i både ind- og udland er foruden områderne energi- og infrastrukturprojekter først og fremmest skibsfinansiering.

(13)

I 2009 tilførte Finanzfonds AöR banken 3 mia. EUR i kapital og indrømmede den samtidig med virkning fra den 1. april 2009 second loss-garantien på 10 mia. EUR. Desuden indrømmede den tyske stabiliseringsfond for finansmarkederne (SoFFin) HSH garantier for udstedelsen af nye gældsinstrumenter på op til 17 mia. EUR. Denne statsstøtte blev ved afgørelsen fra 2011 ydet på grundlag af en omstruktureringsplan og tilsvarende tilsagn samt på grundlag af betingelser med hensyn til godtgørelse og byrdefordeling.

(14)

Omstruktureringsplanen samt de relevante tilsagn fra Tyskland fastsatte en reduktion af bankens forretningsaktiviteter inden for området skibsfinansiering og en diversificering af forretningsmodellen. Banken skulle reducere sin balancerisiko ved at indskrænke sine forretningsaktiviteter på cykliske områder såsom skibs- og flyfinansiering, udforme sit forretningsmiks mere afbalanceret ved at styrke sin orientering mod den regionale erhvervskunde- og ejendomsforretning og stabilisere sin finansiering ved at mindske sin afhængighed af engrosfinansiering, bl.a. i USD.

(15)

I løbet af 2011 blev loftet for second loss-garantien på initiativ af HSH trinvist reduceret til 7 mia. EUR (med 1 mia. EUR i henholdsvis marts, juni og september 2011). I kraft af denne reduktion, som der blev taget hensyn til i omstruktureringsplanen, der tjente som grundlag for afgørelsen fra 2011, kunne der også konstateres et fald i de gebyrer, som HSH skulle betale til Finanzfonds AöR.

(16)

Mens der i omstruktureringsplanen fra 2011 var taget udgangspunkt i en genopretning af fragtraterne, skete der derimod året efter afgørelsen fra 2011, navnlig inden for området containerskibsfart, et fald i fragtraterne med omkring en tredjedel, og skibenes markedsværdi gennemgik en sammenlignelig udvikling. Selv om HSH havde reduceret sine forretningsaktiviteter på skibsfinansieringsområdet væsentligt, var den relevante kreditportefølje fortsat et vigtigt forretningsområde. Som følge heraf blev HSH ramt massivt af denne udvikling — som sammen med EUR/USD-vekselkursen udgjorde de vigtigste faktorer for sandsynligheden for misligholdelse af HSH's skibskreditportefølje og dermed for de nødvendige risikohensættelser til udlånsvirksomheden.

(17)

Derfor blev banken i 2013 af tilsynsmyndigheden opfordret til at hæve det maksimale garantibeløb med 3 mia. EUR til det oprindelige niveau på 10 mia. EUR. Da Kommissionen midlertidigt godkendte denne forhøjelse i juni 2013 som ny støtteforanstaltning, udtrykte den tvivl om genoprettelsen af HSH's langsigtede rentabilitet på grundlag af den med anmeldelsen af forhøjelsen fremlagte forretningsplan og rejste spørgsmålet om, hvorvidt HSH skulle tilpasse sin forretningsstrategi og tage alternative foranstaltninger i betragtning for at nå dette mål (7).

(18)

Ifølge åbningsafgørelsen haltede HSH's resultater ikke alene fortsat betydeligt bagefter i forhold til den omstruktureringsplan, der i afgørelsen fra 2011 havde udgjort grundlaget for godkendelsen af omstruktureringsstøtten, men derimod også bagefter i forhold til de forskellige opdaterede mellemplaner, som Kommissionens tjenestegrene havde fremlagt.

(19)

I forbindelse med denne foranstaltning handler det om den i betragtning 17 beskrevne forhøjelse af loftet for second loss-garantien. Hvad angår denne second loss-garanti, hæfter garantigiveren kun for de tab i den garanterede portefølje, som overstiger en af HSH dækket first loss-tranche på 3,2 mia. EUR. Efter forhøjelsen af garantiens loft til 10 mia. EUR udligner garantien følgelig tab i den garanterede portefølje på mellem 3,2 og 13,2 mia. EUR (8).

(20)

Den garanterede portefølje havde indledningsvis en bogført værdi på ca. 185 mia. EUR, hvilket i 2009 svarede til omkring 75 % af bankens balancesum. Med hensyn til de garanterede aktiver var der for størstedelens vedkommende tale om lån til kunder (indledningsvis 115 mia. EUR), men også om fastforrentede værdipapirer (indledningsvis 27 mia. EUR), statsgældsbeviser (indledningsvis 15 mia. EUR), betalingsgarantier (indledningsvis 5 mia. EUR) og værdipapirer med sikkerhed i specificerede aktiver (indledningsvis 9 mia. EUR) (9).

(21)

Ved udgangen af 2015 var der inden for rammerne af garantien kun et udestående på ca. 50 mia. EUR i aktiver, målt på eksponering i tilfælde af misligholdelse (Exposure at Default, i det følgende »EAD«) (10). I forbindelse med disse resterende aktiver er der næsten udelukkende tale om lån til kunder, primært inden for forretningsområderne skibsfinansiering, erhvervskunder og fast ejendom.

(22)

Der sker udbetalinger fra garantien, hvis garanterede aktiver afvikles med tab for banken, og den samlede first loss-tranche på 3,2 mia. EUR er opbrugt. Indtil videre er der afregnet tab på ca. 1,6 mia. EUR på garanterede aktiver. Derudover har garantien også en positiv effekt for den bogførte værdi, idet den kompenserer for de foretagne risikohensættelser til udlånsvirksomheden og sætter banken og tilsynsmyndigheden i stand til at beregne og overvåge den »virtuelle« udnyttelse af garantien, dvs. de forventede udbetalinger inden for rammerne af garantien. Endelig er risikovægtningen af de garanterede aktiver i garantiens løbetid, med forbehold af tilsynsmyndighedens skønsbeføjelse, betydeligt forringet.

(23)

HSH betaler en årlig grundpræmie på 4 % for garantien plus en tillægspræmie på 3,85 %.

(24)

Den årlige grundpræmie på 4 % beregnes på grundlag af det udestående maksimale garantibeløb. Den er sammensat af to komponenter, en godtgørelse på 2,20 % og en tilbagebetaling på 1,80 %. Som følge heraf bevirker bankens udnyttelse af garantien ingen forringelse af beregningsgrundlaget for garantipræmien. HSH skal betale den årlige grundpræmie, indtil garantien enten er udnyttet fuldt ud eller opsagt, således at der ikke længere udestår nogen garanti. Ifølge de aktuelle prognoser vil porteføljen ikke være afviklet før udgangen af 2025.

(25)

Den årlige tillægspræmie på 3,85 % skal HSH betale fra 2009 til 2019 på den faktiske størrelse af de inden for rammerne af garantien afregnede tab, medmindre garantien udnyttes fuldt ud inden 2019 eller opsiges. Det beløb, der skal betales for denne præmie, kendes derfor først, når garantien — enten ved udnyttelse eller opsigelse — er fuldt afviklet. Tillægspræmien er tillige underlagt et gældsbevis, som beskytter bankens egenkapitalandel. Hvis bankens kernekapitalprocent falder under et minimum på 10 % i egentlig kernekapital (i det følgende »CET1«), gives der henstand med betalingerne indtil senest [2030-2040] (*1). Garantigiveren er berettiget til ved et vellykket salg af banken at give afkald på sin ret til tillægspræmien.

(26)

Den 21. marts 2016 anmeldte Tyskland følgende to foranstaltninger til Kommissionen:

(27)

Nærmere oplysninger om opsplitningen og overførslen af aktiver på 6,2 mia. EUR EAD fremgår af de relevante forpligtelsestilsagn, der er indeholdt i et katalog, som er vedlagt denne afgørelse (i det følgende »tilsagnskataloget«), som Tyskland har forelagt Kommissionen med anmeldelsen af 21. marts 2016 (se bilag I) (11).

(28)

Inden for rammerne af foranstaltning 1 fra 2016 beholder OpCo hele virksomhedens formue og HSH's forpligtelser, herunder de garanterede aktiver, selve garantien og banklicensen. Som gebyr for bevarelsen af garantien betaler OpCo en godtgørelse på 2,20 % af den uudnyttede del af garantien (12). Alle andre forpligtelser i forbindelse med garantistillelsesaftalen overtages af HoldCo, dvs. grundpræmien på 2,20 % som godtgørelse for den udnyttede del af garantien, den grundpræmie på 1,80 %, der er fastsat inden for rammerne af afgørelsen fra 2011 som tilbagebetaling, og tillægspræmien på 3,85 % inklusive gældsbeviset (13).

(29)

HoldCo vil være et rent finansielt holdingselskab uden operative aktiviteter. Aktiverne i HoldCo vil mindst omfatte 90 % af kapitalandelene i OpCo samt en begrænset likviditet, som stilles til rådighed af OpCo (14) for at dække HoldCo's driftsomkostninger og garantigebyrbetalingerne ved forfald. HoldCo's passiver vil bestå af den i kraft af opsplitningen overtagne forpligtelse til betaling af garantigebyrerne. Med henblik på at minimere HoldCo's insolvensrisiko indgås der en aftale om efterstillelse af krav mellem HoldCo og garantigiveren med hensyn til disse forpligtelser. I forbindelse med denne aftale kan der gives henstand med eventuelle betalingsforpligtelser, som HoldCo ikke kan overholde, til en rentesats på 10 % indtil næste betalingsdato.

(30)

Som ledsageforanstaltning vil OpCo være berettiget til at sælge en portefølje til delstaterne med aktiver på op til 6,2 mia. EUR EAD til markedspriser. Denne overførsel kan ske i forskellige trancher (15). Inden salget af aktiverne har Kommissionen på grundlag af en uafhængig vurdering af disse værdier foretaget en uafhængig undersøgelse af markedsprisen. Hvis der skulle forekomme overførsler efter udgangen af august 2016, bliver det nødvendigt med en ny vurdering ved Kommissionen (16).

(31)

Bortset fra tilsagnene i forbindelse med opsplitningen i HoldCo og OpCo og opdelingen af garantigebyrbetalingerne (se afsnit 2.2.2) fremsendte Tyskland yderligere tilsagn. Det drejer sig her om tilsagnet om at sælge HoldCo's kapitalandele i OpCo ved hjælp af en åben, konkurrencepræget og gennemskuelig udbudsprocedure uden forskelsbehandling senest den 28. februar 2018 (17). Med henblik på en rettidig gennemførelse af denne privatisering vil de tyske myndigheder forelægge Kommissionen en plan inden påbegyndelsen af afhændelsesproceduren, som omfatter de pågældende milepæle (18). Hvis afhændelsesproceduren afsluttes med succes og resulterer i en støttefri positiv tilbudspris (under opretholdelse af garantien), skal den planlagte erhvervelse anmeldes til Kommissionen med henblik på rentabilitetskontrol af den nye virksomhedsstruktur. Købet gennemføres ikke, før der foreligger en godkendelsesbeslutning fra Kommissionen (19). Ved en vellykket afslutning af afhændelsesproceduren skifter banken navn (20).

(32)

Såfremt afhændelsesproceduren ikke afsluttes med succes inden udløbet af afhændelsesperioden, dvs. at proceduren ikke resulterer i en støttefri positiv tilbudspris (under opretholdelse af garantien), eller hvis Kommissionen konkluderer, at integrationen af OpCo i den nye virksomhedsstruktur ikke medfører en langsigtet rentabel forretningsmodel, gav Tyskland tilsagn om, at OpCo indstiller sine nye forretninger og alene forvalter sine aktiver med henblik på en velordnet afvikling (21). Tyskland gav tilsagn om, at HoldCo vil lede OpCo i afhændelsesperioden med det formål at bevare dets økonomiske rentabilitet, konkurrenceevne og omsættelighed (22). Med henblik herpå gennemføres yderligere foranstaltninger for at opnå en reduktion af omkostningerne i OpCo (således at de administrative omkostninger på [570-590] mio. EUR i 2016 og [520-550] mio. EUR i 2017 ikke overskrides), styrkelse af dets kapitalgrundlag (bl.a. gennem frivillig passivstyring med forbehold af Kommissionens godkendelse), en forsigtig virksomhedsførelse samt henholdsvis ikke-udbetaling af udbytte og udbytte for overskudsrelaterede kapitalinstrumenter, f.eks. hybride finansielle instrumenter (23).

(33)

Desuden vil balancesummen i OpCo ikke overskride et beløb på [100-110] mia. EUR i 2016 og [90-100] mia. EUR i 2017 (24). På området skibsfinansiering reducerer OpCo sine forretningsaktiviteter yderligere og begrænser sine nye forretninger inden for dette område til [1-2] mia. EUR (25). Tyskland gav ydermere tilsagn om at opfylde visse tilsagn, der er vedlagt afgørelsen fra 2011, f.eks. ikke at genoptage den objektrelaterede flyfinansiering (26), ingen ekstern vækst gennem erhvervelse af kontrollen i andre virksomheder (27), ikke at udøve målrettet egenhandel (i det følgende »Dedicated Proprietary Trading«) (28) og ikke at reklamere med modtagelsen af støtteforanstaltninger eller med de heraf resulterende fordele over for konkurrenter (29).

(34)

Endelig har Tyskland givet tilsagn om, at OpCo vil overholde bestemte likviditetsindikatorer (30) og begrænsninger med hensyn til aflønningen af medarbejdere, organer og væsentlige medhjælpere. Således vil den samlede aflønning af disse personer ikke overstige 15 gange gennemsnitslønnen i Tyskland eller 10 gange gennemsnitslønnen i HSH Nordbank (inden opsplitningen) (31).

(35)

Som det fremgår af betragtning 2 og 15, blev det maksimale garantibeløb i 2011 reduceret til 7 mia. EUR, men måtte forhøjes igen i juni 2013 på grund af en i 2011 indtrådt forværring af situationen på skibsfartsmarkederne til det oprindelige maksimale beløb på 10 mia. EUR (jf. betragtning 16 og 17).

(36)

Tyskland anmeldte denne forhøjelse til Kommissionen med henblik på godkendelse. Efter de tyske myndigheders opfattelse udgør garantien statsstøtte, men de var dog i tvivl om, hvorvidt der i forbindelse med forhøjelsen af det maksimale beløb til 10 mia. EUR er tale om ny statsstøtte, idet det samme maksimale beløb allerede er blevet godkendt i afgørelsen fra 2011 (32). I tilfælde af, at Kommissionen skulle kategorisere forhøjelsen som ny statsstøtte, fremførte Tyskland, at den allerede er blevet erklæret for forenelig med det indre marked med afgørelsen fra 2011 (33).

(37)

Kommissionen har imidlertid kategoriseret forhøjelsen som ny statsstøtte i åbningsafgørelsen. For det første blev forhøjelsen af garantien indrømmet af Finanzfonds AöR, der er ejet af Hamburg og Schleswig-Holstein, dvs. af statslige midler til fordel for en internationalt aktiv bank, således at der foreligger en negativ påvirkning af konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne (34). Da garantien ikke ville være blevet ydet af en privat investor på samme vilkår, har HSH opnået en fordel, som udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF (35).

(38)

For det andet erklærede Kommissionen i åbningsafgørelsen, at opsigelsen af en garanti har bindende karakter og — i modsætning til Tysklands holdning, at forhøjelsen ikke kan kategoriseres som ny statsstøtte, idet det maksimale beløb på 10 mia. EUR allerede er godkendt i afgørelsen fra 2011 — en genindførelse skal betragtes som en ny aftale mellem garantigiver og garantitager, som baseres på en ny økonomisk vurdering af risikofaktorerne, der muligvis har ændret sig med tiden. Da en forhøjelse af garantiens loft ikke var fastsat i de garantivilkår, der var godkendt i afgørelsen fra 2011, krævede den en ændring af de tidligere gældende garantivilkår. Følgelig kategoriserede Kommissionen forhøjelsen som en ny garanti (36).

(39)

Med hensyn til den midlertidige forenelighed af statsstøtten med det indre marked baserede Kommissionen sin vurdering i åbningsafgørelsen på artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, i henhold til hvilken statsstøtte kan betragtes som forenelig med det indre marked, hvis den ydes »til afhjælpning af en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi«. I betragtning af den fortsat ustabile situation på finansmarkederne har Kommissionen indrømmet, at et kollaps af HSH vil kunne påvirke finansmarkederne og dermed hele den tyske økonomi direkte (37). Hvad angår de principper, der kan anvendes på statsstøtte til pengeinstitutter, henviste Kommissionen til punkt 15 i bankmeddelelsen fra 2008 (38); på tidspunktet for åbningsafgørelsen var disse principper blevet videreudviklet med rekapitaliseringsmeddelelsen (39) og forlængelsesmeddelelsen fra henholdsvis 2010 og 2011 (40).

(40)

Som allerede konstateret gjorde Tyskland i 2013 i tilfælde af, at Kommissionen skulle kategorisere forhøjelsen af garantiens loft som ny statsstøtte, gældende, at dens forenelighed med det indre marked allerede var fastslået i afgørelsen fra 2011, således at Kommissionen nu er bundet af denne vurdering og ikke kan drage en anden konklusion (41).

(41)

Kommissionen forklarede i åbningsafgørelsen, at den ganske vidst i 2011 havde erklæret det maksimale beløb på 10 mia. EUR for foreneligt med det indre marked, men at denne vurdering var baseret på vurderingen af den garanti, som Tyskland havde anmeldt den 30. april 2009, samt på den økonomiske situation på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen fra 2011 og de finansielle prognoser, som HSH havde fremlagt som grundlag for undersøgelsen i denne afgørelse. Således blev det i den daværende omstruktureringsplan antaget, at HSH kun ville betale garantigebyrer for en garanti på 7 mia. EUR (42).

(42)

Endvidere bemærkede Kommissionen i sin åbningsafgørelse, at de faktorer, der er relevante for vurderingen af den nye statsstøttes forenelighed med det indre marked, ganske vidst også var relevante for den tidligere vurdering, men at disse faktorer imidlertid skal undersøges i deres nuværende form. Derfor skal navnlig HSH's rentabilitet vurderes på baggrund af den aktuelle økonomiske situation med henblik på at afgøre, hvorvidt statsstøtten er forenelig med det indre marked (43).

(43)

I denne sammenhæng konstaterede Kommissionen, at den økonomiske situation i skibsfartssektoren — kerneområdet for HSH's forretningsaktiviteter, der som sådan allerede i afgørelsen fra 2011 var blevet betegnet som problematisk for bankens rentabilitet — i mellemtiden var blevet yderligere forværret. Krisen i skibsfartssektoren viste sig dermed at være længere og mere alvorlig end forventet, påvirkede generelt kreditværdigheden inden for området skibsfinansiering og medførte en forhøjelse af HSH's risikovægtede aktiver (44).

(44)

Kommissionen fastslog i sin åbningsafgørelse, at forhøjelsen af garantien ville indebære højere garantigebyrer på ca. 1 mia. EUR, og at disse meromkostninger ville have en betydelig negativ indvirkning på HSH's fremtidige rentabilitet (45).

(45)

Også selv om de yderligere garantigebyrer var indeholdt i den forretningsplan, der blev fremlagt sammen med anmeldelsen af forhøjelsen af garantien i 2013, var Kommissionen i tvivl om robustheden af de antagelser, som dannede grundlag for forretningsplanen, og bemærkede endvidere, at der ikke forelå et opdateret stressscenarie. Da det ikke var lykkedes HSH at nå de finansielle prognoser, der var fastsat i basisscenariet i omstruktureringsplanen fra 2011, og at udvikle nye forretninger i det forventede omfang, rejste Kommissionen spørgsmålet om, hvorvidt det var nødvendigt med en tilpasning af HSH's forretningsstrategi, og om der burde træffes alternative foranstaltninger for at genoprette bankens langsigtede rentabilitet (46).

(46)

På denne baggrund udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt HSH, som det blev antaget i afgørelsen fra 2011, ville blive rentabel igen, og anmodede om yderligere oplysninger til bekræftelse af antagelserne i forretningsplanen og de fremsendte prognoser for skibsfartsmarkederne samt om dokumentation for, at de yderligere garantigebyrer ikke ville overstige bankens finansielle formåen, heller ikke i et stressscenarie (47).

(47)

Kommissionen gav imidlertid ikke udtryk for nogen tvivl i åbningsafgørelsen for så vidt angår foranstaltningerne til byrdefordeling eller begrænsning af konkurrencefordrejninger, som var blevet godkendt i afgørelsen fra 2011, og konkluderede, at disse foranstaltninger også på tidspunktet for åbningsafgørelsen som hidtil var hensigtsmæssige, idet den nye statsstøtte holdt sig inden for grænserne af den i 2011 godkendte foranstaltning (48). I lyset af nødvendigheden af at forhøje garantien og den kendsgerning, at godtgørelsen blev anset for rimelig, konstaterer Kommissionen, at statsstøtten midlertidigt er forenelig med det indre marked (49).

(48)

Tyskland gentog i sine bemærkninger til åbningsafgørelsen (50) for det første sit oprindelige standpunkt om, at forhøjelsen af garantien ikke udgør nogen ny støtteforanstaltning, idet den ikke overstiger det maksimale beløb på 10 mia. EUR. der blev godkendt i afgørelsen fra 2011. Det forhold, at reduktionen havde bindende virkning, eller at forhøjelsen ikke var reguleret i nogen aftale, således at denne skulle dokumenteres aftalemæssigt på ny, ændrede ikke ved dette standpunkt. Efter Tysklands opfattelse er den økonomiske virkning af forhøjelsen udslagsgivende for delstaternes situation som garantigivere, og deres situation har ikke ændret sig som følge af forhøjelsen, idet navnlig sandsynligheden for udnyttelse af den garantitranche, der er berørt af forhøjelsen, ikke er steget væsentligt. Derudover er forhøjelsen i vid udstrækning sammenfaldende med den oprindelige garanti; denne har Kommissionen allerede undersøgt i forbindelse med afgørelsen fra 2011, og det skete ikke kun med henblik på et basisscenarie, men også det værst tænkelige scenarie (51).

(49)

For det andet bekræftede Tyskland sit tidligere standpunkt om, at forhøjelsen, selv om den ville blive kategoriseret som ny statsstøtte, er dækket af godkendelsesbegrundelserne i afgørelsen fra 2011, idet Kommissionen ikke havde udtrykt tvivl i åbningsafgørelsen om, at udligningsforanstaltningerne og bankens egetbidrag, der i afgørelsen fra 2011 var blevet betegnet som egnede og tilstrækkelige, som hidtil er passende, idet den nye statsstøtte holder sig inden for grænserne af de i afgørelsen fra 2011 godkendte foranstaltninger (52). Efter Tysklands mening er Kommissionen bundet af de begrundelser, som den anførte i forbindelse med godkendelsen af statsstøtten i afgørelsen fra 2011.

(50)

For det tredje gjorde Tyskland gældende, at forhøjelsen af garantiens loft havde til formål at genoprette HSH's langsigtede rentabilitet og derudover var i overensstemmelse med målene i den omstruktureringsplan, der blev godkendt i 2011. I denne sammenhæng fandt Tyskland, at der ikke er nogen grund til at tvivle på bankens langsigtede rentabilitet og bæredygtigheden af dens forretningsmodel. De tyske myndigheder anførte, at de i mellemtiden forekomne afvigelser ikke retfærdiggjorde andre konklusioner. Ved at udsætte de delvise opsigelser af garantien med 2-3 år sikres der i lyset af den fortsatte krise i skibsfartssektoren og de tilsynsmæssige krav en mere bæredygtig og mindre risikobehæftet forretningsmodel. De højere gebyrbetalinger, som banken skal betale på grund af forhøjelsen af garantien, er acceptable for banken i betragtning af dens tilstrækkelige kapitalgrundlag og de øvrige foranstaltninger, der er indeholdt i den ved afgørelsen fra 2011 godkendte omstruktureringsplan.

(51)

Endelig konstaterede Tyskland, at forhøjelsen af garantien er blevet nødvendig for beregningen af kapitalkvoter på grund af eksogene faktorer såsom den vedvarende finanskrise, de stigende lovgivningsmæssige krav til pengeinstitutter og omstillingen til de internationale regnskabsstandarder (i det følgende »IFRS«).

(52)

I tilknytning til disse bemærkninger fortsatte Tyskland sit tætte samarbejde med Kommissionen og fremsendte adskillige opdaterede omstruktureringsplaner. Den første blev forelagt Kommissionen i december 2013, en anden revideret omstruktureringsplan med mere forsigtige antagelser blev fremsendt i april 2014 og en yderligere opdatering af forretningsplanen i april 2015. Da disse planer ikke fjernede Kommissionens tvivl i forhold til at genoprette HSH's rentabilitet, forsøgte de tyske myndigheder at finde andre løsninger. Resultatet af disse bestræbelser var udarbejdelsen af de væsentlige grundtræk i foranstaltningerne fra 2016, som Tyskland aftalte med Kommissionen i oktober 2015.

(53)

Derfor foretog Tyskland den 21. marts 2016 en fornyet anmeldelse til Kommissionen af forhøjelsen af garantien i 2013 som statsstøtte til salget, eller hvis dette skulle mislykkes, til afviklingen af HSH.

(54)

Kommissionen har allerede kategoriseret foranstaltningen fra 2013, dvs. den med åbningsafgørelsen midlertidigt godkendte forhøjelse af garantiloftet fra 7 mia. EUR til 10 mia. EUR, som statsstøtte (53). Tyskland har ganske vidst i sine bemærkninger til åbningsafgørelsen (jf. betragtning 49) haft den opfattelse, at forhøjelsen af garantien ikke udgør ny statsstøtte — og i tilfælde af, at Kommissionen alligevel skulle nå frem til denne konklusion, at denne støtte falder ind under begrundelserne for godkendelsen fra 2011 — men har ikke uddybet dette standpunkt nærmere eller underbygget det med dokumentation. Endelig bekræftede Tyskland Kommissionens vurdering med den fornyede anmeldelse af forhøjelsen »som statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF« (54) til henholdsvis salget eller afviklingen af HSH. Følgelig bekræfter Kommissionen i nærværende afgørelse sin i åbningsafgørelsen trufne afgørelse om, at den omhandlede foranstaltning indeholder statsstøtte. Denne bekræftelse sker på baggrund af de i åbningsafgørelsen anførte begrundelser uden en fornyet vurdering.

(55)

Kommissionen skal imidlertid undersøge, om foranstaltningerne fra 2016 indeholder statsstøtte (55).

(56)

Endelig skal Kommissionen undersøge, om de omhandlede støtteforanstaltninger — foranstaltningen fra 2013 og foranstaltningerne fra 2016 (såfremt de indeholder statsstøtte) — kan anses for forenelige med det indre marked.

(57)

Kommissionen fastholder, at der í forbindelse med foranstaltningerne fra 2016 efter Tysklands opfattelse ikke ydes yderligere statsstøtte.

(58)

I henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. En foranstaltning udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, hvis følgende forudsætninger er opfyldt: a) Foranstaltningen kan tilregnes staten og finansieres gennem statsmidler, b) Foranstaltningen giver modtageren en fordel, c) Denne fordel er selektiv d) Foranstaltningen fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og foranstaltningen kan have indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne.

(59)

Med hensyn til anvendelsen af statsmidler kan det konstateres, at foranstaltning 1 fra 2016 både omfatter en klausul om efterstillelse af krav og en mekanisme for delvis henstand med de eksisterende forpligtelser til betaling af garantigebyrer til de offentlige ejere. Begge har til formål at reducere HoldCo's insolvensrisiko. Disse ordninger vedrører forpligtelser, der skal betales som godtgørelse til de offentlige ejere, og hvis foranstaltning 1 fra 2016 skulle give HSH en fordel, kunne disse elementer bevirke tab af statslige midler.

(60)

Derfor mener Kommissionen, at begge foranstaltninger fra 2016 indeholder statslige midler, foranstaltning 1 fra 2016 på grund af aftalen om efterstillelse af krav og mekanismen for delvis henstand med de gebyrer, der skal betales som godtgørelse for garantien på grundlag af afgørelsen fra 2011, og foranstaltning 2 fra 2016 på grund af de beløb, som delstaterne har betalt til OpCo for de overførte aktiver.

(61)

Foranstaltning 2 fra 2016, delstaternes erhvervelse af aktiver, er en foranstaltning, der er gennemført af staten. Foranstaltning 1 fra 2016, ændringen af gebyrbetalingsstrukturen, skal tilregnes de offentlige ejere af Finanzfonds AöR og dermed staten. Denne tilregnelighed ses ved, at ændringen er en del af en større foranstaltningspakke, som delstaterne har spillet en aktiv rolle i udarbejdelsen af.

(62)

Foranstaltningerne fra 2016 kommer udelukkende HSH til gode. De er således selektive. De vil kunne fordreje konkurrencen, idet de hindrer de frie markedskræfter i at fungere. I lyset af liberaliseringen af de finansielle tjenesteydelser i EU påvirker de samhandelen mellem medlemsstaterne.

(63)

For at kunne vurdere, hvorvidt foranstaltningerne fra 2016 indeholder statsstøtte, skal Kommissionen derfor fastslå, om foranstaltningerne fra 2016 giver HSH en yderligere fordel, som ligger ud over den fordel, som HSH allerede har opnået i kraft af foranstaltningen fra 2013.

(64)

Inden Kommissionen kan vurdere, hvorvidt der er en yderligere fordel forbundet med foranstaltningerne fra 2016, skal den henlede opmærksomheden på garantiens funktion; på dette grundlag kan den undersøge, hvilken virkning gennemførelsen af foranstaltningerne fra 2016 i den foreslåede form vil have på garantiens funktion.

(65)

Den med afgørelsen fra 2011 godkendte second loss-garanti har form af en syntetisk securitisering. Det betyder, at den samlede garanterede portefølje virtuelt er opdelt i tre trancher:

(66)

Eksistensen af garantien har i det væsentlige to virkninger, nemlig en virkning for regnskabsaflæggelsen i henhold til IFRS og en virkning for egenkapitalkravene inden for rammerne af de lovgivnings- og tilsynsmæssige forskrifter, som de anvendes af tilsynsmyndigheden.

(67)

For det første udligner garantien alle tab i den garanterede portefølje, såfremt disse overstiger 3,2 mia. EUR, men ikke overskrider 13,2 mia. EUR (56).

(68)

Så længe de garanterede aktiver stadig vises i balancen, udlignes de afskrivninger og hensættelser, der foretages i henhold til IFRS i forbindelse med disse aktiver, af en modpost i samme størrelsesorden. Først når aktiverne er endeligt afviklet og ikke længere vises i balancen, således at de faktiske tab ligger fast, sker der en effektiv udbetaling af godtgørelseskravene inden for rammerne af garantien.

(69)

Disse forskellige former for godtgørelseskrav i forbindelse med garantien medfører forskellige målestokke for garantiens udnyttelse.

(70)

De gebyrer, der skal betales for garantien, består af to komponenter: grundpræmien på 4,00 % (i det følgende »grundpræmien«) og tillægspræmien på 3,85 % (i det følgende »tillægspræmien«). Beregningsgrundlaget for grundpræmien er det samlede beløb for den udestående garanti, dvs. 10 mia. EUR. Beregningsgrundlaget for tillægspræmien er det samlede udnyttede garantibeløb, som endnu ikke kan bestemmes i dag (57).

(71)

I henhold til IFRS betragtes gebyrer, der betales på en udestående garanti, som forsikringspræmier og udløser en registrering i resultatopgørelsen.

(72)

Hvis udnyttelsen af garantien imidlertid bliver sandsynlig, eller hvis det faktisk udnyttede beløb er større end nul, kan der forventes gebyrbetalinger på denne del af garantien. Ifølge IFRS kan sådanne byrder sammenlignes med forpligtelser (fordelen blev indrømmet, men skal tilbagebetales), hvortil der skal foretages hensættelser med henblik på tilbagebetaling. I henhold til IFRS skal størrelsen af de pågældende hensættelser øges, hvis det anslåede samlede udnyttede beløb stiger. Enhver yderligere udnyttelse af garantien fører til en forhøjelse af det anslåede samlede udnyttede beløb og derfor tilsvarende til højere gebyrbetalinger i fremtiden og dette igen til en stigning i de nødvendige hensættelser.

(73)

Tillægspræmien er knyttet til en henstandsmekanisme, nemlig gældsbeviset, som finder anvendelse, hvis HSH's CET1 på konsolideret niveau (HoldCo + OpCo) ligger på 10 %. Denne henstandsmekanisme gør det muligt at opnå fuldstændig henstand med alle forfaldne betalinger i perioden indtil [2030-2040]. Derudover kan henstandsmekanismen også anvendes på hensættelser, der foretages med henblik på fremtidige i gældsbeviset indeholdte betalinger. Det betyder, at allerede foretagne hensættelser kan udløses som buffer for tab, hvis disse tab ville medføre en reduktion af CET1 til under 10 % (58).

(74)

For det andet vil der ved beregningen af de risikovægtede aktiver (i det følgende »RVA«) som følge af garantien ske en reduktion til 20 % i den risikovægtning, der kan anvendes på seniortranchen, i henhold til den tilsynsmæssige metode i Basel II (i det følgende »tilsynsmetoden«), der kan anvendes på syntetiske securitisationsstrukturer såsom second loss-garantien (59).

(75)

I henhold til de tilsynsmæssige forskrifter og under hensyntagen til de skønsbeføjelser, der er tillagt tilsynsmyndighederne i forbindelse med anvendelsen af disse forskrifter, skal der tages hensyn til to tærskelværdier, således at garantien bibeholder denne virkning. Den første tærskelværdi afhænger af den tilsynsmæssige beregning af de forventede tab (i basisscenariet), mens den anden tærskelværdi er knyttet til uventede tab (yderligere tab i det værst tænkelige scenarie) i den resterende under garantien faldende portefølje. Beløbet for de forventede og uventede tab i den resterende portefølje skal i et vist omfang dækkes af det uudnyttede garantibeløb. Manglende overholdelse af en eller begge tærskelværdier afhænger derfor af det til rådighed værende uudnyttede garantibeløb, som påvirkes væsentligt af størrelsen af de afviklede tab.

(76)

Hvis den første tærskelværdi ikke overholdes, betyder anvendelsen af tilsynsmetoden, at størrelsen af de RVA, der kan henføres til seniortranchen, stiger i forhold til det fastsatte minimum på 20 %, dvs. at denne stigning sker i forhold til omfanget af de tab, der ikke er dækket af garantien. Hvis den anden tærskelværdi ikke overholdes, kan tilsynsmetoden grundlæggende ikke længere anvendes. I dette tilfælde stiger de RVA, der kan henføres til seniortranchen, direkte fra et minimum på 20 % til det niveau, som ville være gældende uden garantien (i det følgende »cliff effect«).

(77)

Ifølge anmeldelsen skal HSH opsplittes i selskaberne HoldCo og OpCo. Garantigebyrerne i henhold til den garantigodtgørelsesmekanisme, der blev godkendt med afgørelsen fra 2011, forbliver uændrede. De opdeles imidlertid som følger:

(78)

Opsplitningen i OpCo og HoldCo indebærer, at virkningerne af garantigodtgørelsen for regnskabsaflæggelsen fortsat opstår hos OpCo, mens det samlede hensættelsesbehov i henhold til IFRS, der fremkommer af gebyrbetalingerne på den udnyttede del af garantien, nu opstår hos HoldCo. Kommissionen betoner imidlertid, at der ikke bliver tale om ændringer for banken på konsolideret niveau (HoldCo + OpCo) i forbindelse med garantiens struktur eller dens virkninger, således at der ikke for HSH opstår en yderligere fordel for HSH gennem selve opsplitningen.

(79)

I henhold til de af Tyskland afgivne tilsagn udfører HoldCo ikke selv forretningsaktiviteter og vil derfor ikke generere nogen andre indtægter end dem, der opstår i forbindelse med deltagelsen i OpCo. HoldCo modtager imidlertid likviditet fra OpCo på 260 mio. EUR, 50 mio. EUR til driftsomkostninger i afhændelsesperioden samt 210 mio. EUR til betaling af forfaldne garantigebyrer.

(80)

Kommissionen henviser til, at det gebyrbeløb, som HoldCo skal betale i forbindelse med afhændelsesproceduren ved årets udgang i henholdsvis 2016 og 2017 i betragtning af den ovenfor beskrevne opdeling af betalingsforpligtelserne, afhænger af følgende faktorer:

(81)

I forbindelse med gebyrkomponent 1 ligger det udestående garantibeløb i øjeblikket på 10 mia. EUR (inklusive foranstaltningen fra 2013). Dette beløb kan ikke forhøjes yderligere, idet de 10 mia. EUR svarer til det maksimale garantibeløb. Det er ligeledes usandsynligt, at dette beløb vil falde i løbet af afhændelsesproceduren.

(82)

Da beløbet på 10 mia. EUR tjener som beregningsgrundlag for gebyrkomponent 1 på 1,80 %, mener Kommissionen, at der årligt skal betales et gebyr på 180 mio. EUR for gebyrkomponent 1.

(83)

Med hensyn til gebyrkomponent 2 minder Kommissionen om, at de afregnede tab i den garanterede portefølje ifølge de seneste tilgængelige skøn vil stige til ca. [3,2-5,0] mia. EUR i 2016, dvs. de vil ligge [0-1,8] mia. EUR over first loss-tranchen på 3,2 mia. EUR.

(84)

Dette beløb vil stige yderligere med de tab, som opstår for HSH i kraft af foranstaltning 2 fra 2016, dvs. via overførslen af garanterede aktiver på op til 6,2 mia. EUR EAD til de offentlige ejere. Ifølge tilsagnene beregnes aktivernes overførselsværdi på basis af den liste, der er vedlagt anmeldelsen, og som afspejler resultaterne af den markedsprisvurdering, som Kommissionens eksperter har foretaget.

(85)

Kommissionen henviser til, at banken ifølge tilsagnene kun tilstræber at overføre aktiver på 5 mia. EUR EAD inden udgangen af juni 2016. Frem til datoen for overførslen forbliver garantien overvejende uudnyttet, og de relevante gebyrer betales derfor af OpCo.

(86)

På grundlag af listen over overførselsværdierne (se bilag II til nærværende afgørelse) og afhængigt af optimeringen af garantiens udnyttelse forventes de mulige yderligere tab, der afregnes inden for rammerne af garantien, i forbindelse med overførslen af en portefølje på 5 mia. EUR EAD, som blev udvalgt på listen over disponible aktiver til en værdi af [8-10] mia. EUR EAD, at ligge på mellem [1-4] mia. og [1-4] mia. EUR.

(87)

Derfor finder Kommissionen, at det gebyr, der skal betales i forbindelse med gebyrkomponent 2 for seks måneder i 2016, må forventes at ligge på mellem [25-35] mio. og [25-35] mio. EUR.

(88)

Hvad angår gebyrkomponent 3, henviser Kommissionen til, at betalingen af præmien på 3,85 % er knyttet til gældsbeviset, for hvilket der gælder en CET1 på 10 % på konsolideret niveau (HoldCo + OpCo). Ifølge de seneste tilgængelige tal ligger HSH's CET1 allerede i underkanten af 10 %, hvorved der forbliver ca. [700-800] mio. EUR i hensættelser i forbindelse med gældsbeviset.

(89)

Yderligere tab på fra [1-4] mia. til [1-4] mia. EUR, som fremkommer ved overførslen af aktiver på 5 mia. EUR EAD fra banken til delstaterne, vil medføre en stigning i det samlede udnyttede garantibeløb og dermed for både gebyrkomponent 2 og gebyrkomponent 3 resultere i et yderligere hensættelsesbehov i henhold til IFRS.

(90)

Kommissionens undersøgelse viste, at det yderligere hensættelsesbehov i henhold til IFRS for gebyrkomponent 2 forventes at ligge på mellem [700-900] mio. og [700-900] mio. EUR.

(91)

Ifølge den af banken fremlagte omstruktureringsplan vil disse yderligere hensættelser formodentlig ikke kunne finansieres over bankens nettoindtægter og forventes derfor på konsolideret niveau at føre til en udnyttelse af gældsbeviset på omtrent det samme beløb. Imidlertid er en sådan udnyttelse af gældsbeviset begrænset til den resterende buffer, dvs. til [700-800] mio. EUR. En yderligere belastning på fra [700-900] mio. til [700-900] mio. EUR ville således medføre et fald i CET1 på konsolideret niveau til under 10 %.

(92)

Hensættelserne til gebyrkomponent 3 er ligeledes dækket af gældsbeviset (jf. betragtning 73). Eftersom hele hensættelsesbufferen inden for rammerne af gældsbeviset ville være opbrugt efter etableringen af hensættelserne til gebyrkomponent 2, og CET1 allerede ville være faldet til under 10 %, måtte etableringen af yderligere hensættelser til gebyrkomponent 3 ligeledes udsættes.

(93)

Enhver overførsel af aktiver i afhændelsesperioden, som ligger over det maksimale beløb på 5 mia. EUR, der er fastsat i Tysklands tilsagn, forventes at medføre yderligere tab. Disse tab ville betyde en yderligere reduktion af CET1 på konsolideret niveau, hvorved det bliver mindre sandsynligt, at CET1 vil stige til over 10 %. Kun i et sådant tilfælde ville det være nødvendigt med betalinger eller hensættelser til gebyrkomponent 3.

(94)

Derfor anser Kommissionen det for sandsynligt, at det ikke vil være nødvendigt med betalinger eller hensættelser til gebyrkomponent 3 i forbindelse med afhændelsesproceduren. Kommissionen minder endvidere om, at delstaterne i henhold til garantistillelsesaftalen efter et vellykket salg har ret til at give afkald på betaling af tillægspræmien på 3,85 % (60).

(95)

På grundlag af oplysningerne, herunder den kendsgerning, at foranstaltning 2 fra 2016, dvs. overførslen af aktiver, skal gennemføres ved udgangen af 2016, konkluderer Kommissionen, at det gebyr, som HoldCo skal betale for 2016, forventes at ville ligge på mellem [205-210] mio. og [210-220] mio. EUR. Kommissionen glæder sig over, at dette interval i vid udstrækning er i overensstemmelse med den likviditet på 210 mio. EUR, som OpCo stiller til rådighed for HoldCo.

(96)

Derudover betales gebyrerne på 2,20 % af det uudnyttede garantibeløb af OpCo uden en yderligere henstandsmekanisme og dækker navnlig det fulde garantigebyrbeløb for de første seks måneder af 2016 inden gennemførelsen af foranstaltning 2 fra 2016.

(97)

Med udgangspunkt i de tilgængelige oplysninger vil de garantigebyrbetalinger, som delstaterne modtager for 2016 efter gennemførelsen af foranstaltningerne fra 2016, dermed efter al sandsynlighed ikke ligge under [385-400] mio. EUR, ([175-190] mio. EUR for OpCo + 210 mio. EUR for HoldCo). Det betyder, at der i 2016 maksimalt gives henstand med et gebyrbeløb på [0-15] mio. EUR indtil næste betalingsdato. En sådan henstand vil blive forrentet med en rente på 10 % p.a..

(98)

Kommissionen bemærker imidlertid, at de gebyrer, som HoldCo skal betale i 2017, kunne være højere, idet der er mulighed for at overføre yderligere aktiver, der er omfattet af garantien, til de offentlige ejere, og fordi HoldCo skal betale garantipræmien på 2,20 % for hele året.

(99)

Som allerede nævnt opnår HoldCo ingen indtægter; derfor er det sandsynligt, at HoldCo, hvis salget af OpCo finder sted efter forfaldstidspunktet for gebyrerne for 2017, ikke vil være i stand til at betale garantigebyrerne for 2017 på forfaldstidspunktet. I dette tilfælde ville der ifølge Tysklands tilsagn blive givet henstand med gebyrbetalingerne indtil næste betalingsdato til en markedskonform rentesats på 10 %.

(100)

Kommissionen henviser til, at den endelige frist for salget af HSH ifølge Tysklands tilsagn er den 28. februar 2018, og at det provenu, som HoldCo opnår ved et vellykket salg, primært tjener til opfyldelse af de betalingsforpligtelser, der følger af garantien.

(101)

Derfor gives der kun henstand med betalingsforpligtelser, som ikke kan opfyldes inden udgangen af 2017, hvis OpCo endnu ikke er blevet solgt på dette tidspunkt. Selv i et sådant tilfælde ville der maksimalt blive givet henstand med betalingerne i to måneder, indtil OpCo blev solgt eller overført til en velordnet afvikling. En sådan henstand ville blive forrentet med en rente på 10 % p.a..

(102)

Sammenfattende konkluderer Kommissionen, at der er en risiko for, at gebyrerne på 400 mio. EUR, som i henhold til den aktuelle garantistillelsesaftale skulle betales ved udgangen af 2016 (1,80 % + 2,20 % på et udestående garantibeløb på 10 mia. EUR), ikke betales fuldt ud, i hvilken forbindelse der dog ikke forventes at skulle gives henstand med mere end [0-15] mio. EUR. Derimod skal der muligvis gives henstand med samtlige af de gebyrbetalinger, der forfalder i 2017, men i den forbindelse vil henstanden dog være begrænset til maksimalt to måneder i lyset af afhændelsesfristen den 28. februar 2018.

(103)

Ifølge tilsagnene forrentes samtlige udsættelser med en årlig rentesats på 10 %. HSH's mest likvide efterstillede lån (61) blev i tilknytning til den i oktober 2015 opnåede aftale handlet til en rente på fra 7,5 % til 8 % p.a.; i øjeblikket ligger renten på ca. 10,6 % p.a. Disse to emissioner forfalder i løbet af afhændelsesproceduren, nemlig i februar 2017, i hvilken forbindelse der skal tilbagebetales et nominelt beløb på 928 mio. EUR. De giver en indikation af markedsprisen for den risiko, der for HSH er forbundet med en kapitallignende eksponering, og giver derfor et konservativt skøn over størrelsen af en markedskonform godtgørelse for en mulig henstand med betalingen af gebyrerne.

(104)

I betragtning af renternes udsvingsmargen for disse efterstillede HSH-emissioner og det faktum, at en eventuel henstand i 2016 formodentlig ville være begrænset til ikke mere end [0-15] mio. EUR, anser Kommissionen en forrentning på 10 % p.a. for den risiko, der er forbundet med henstand i et år med en betaling på [0-15] mio. EUR, for at være i overensstemmelse med markedsvilkårene.

(105)

Hvad angår en mulig henstand med de i 2017 forfaldne betalingsforpligtelser, konstaterer Kommissionen, at en henstand kun vil kunne komme på tale, hvis salget ikke finder sted inden udgangen af 2017. Det beløb, for hvilket der muligvis gives henstand, ville formodentlig kunne sammenlignes med det udestående beløb for hver af de to efterstillede emissioner. Denne henstand ville imidlertid i lyset af den endelige afhændelsesfrist være begrænset til maksimalt to måneder, hvilket ville reducere den med henstanden forbundne risiko væsentligt. Da udsatte betalingsforpligtelser for 2017 dermed ville have en kortere forfaldsperiode end de efterstillede emissioner, og da den dermed forbundne risiko er tilsvarende lavere, anser Kommissionen en forretning på 10 % p.a. for at være i overensstemmelse med markedsvilkårene.

(106)

Sammenfattende konkluderer Kommissionen, at der, da en mulig henstand med en del af de til de offentlige ejere skyldige garantigebyrbetalinger a) i 2016, om overhovedet nogen, formodentlig kun ville vedrøre et lille beløb, b) i forbindelse med de i 2017 forfaldne gebyrer ville være tidsmæssigt begrænset (såfremt det afhængigt af den faktiske afhændelsesdato overhovedet ville komme dertil) og c) under alle omstændigheder ville blive forrentet til en markedskonform rentesats, ikke vil være nogen yderligere fordel for HSH forbundet med gennemførelsen af foranstaltning 1 fra 2016 ved de i henhold til a) og b) eksisterende risici.

(107)

I henhold til de af Tyskland afgivne tilsagn vil HSH overdrage en portefølje til delstaterne med aktiver, der er omfattet af garantien, på op til 6,2 mia. EUR EAD. Overførslen kan ske i flere trancher i løbet af afhændelsesproceduren i 2016 og 2017.

(108)

Med henblik på fastlæggelse af den portefølje, der skal overføres, har Tyskland og banken udvalgt aktiver, der er omfattet af garantien, til en værdi af [8-10] mia. EUR EAD, som kan komme i betragtning i forbindelse med en overførsel til de offentlige ejere. Kommissionen bemærker, at der i forbindelse med næsten alle disse aktiver er tale om nødlidende lån fra forretningsområdet skibsfinansiering, som var en af hovedårsagerne til bankens vanskeligheder (62).

(109)

Da der i øjeblikket ikke er nogen køber til disse aktiver på markedet, mener Kommissionen, at en sådan overførsel til de offentlige ejere svarer til en foranstaltning vedrørende værdiforringede aktiver. I tråd med sine principper og som Kommissionen for nylig har bekræftet i afgørelser vedrørende nødlidende lån i Italien og Ungarn (63), kan en sådan overførsel af aktiver kun anses for ikke at indeholde statsstøtte, hvis den sker på normale markedsvilkår.

(110)

Navnlig har Kommissionen gjort det klart, at den på grund af porteføljens beskaffenhed og i betragtning af, at der mangler en køber på markedet, baserer sin vurdering på principperne for vurdering af markedsværdien i henhold til meddelelsen om værdiforringede aktiver (64). Hovedformålet med vurderingen er således ikke at bestemme den rimelige værdi, men derimod en markedsværdi, hvor Kommissionen — hvis den anvendes som overførselspris ved en transaktion med en offentlig myndighed — kan gå ud fra, at der ikke opstår nogen fordel for banken; på denne måde kan den udelukke forekomsten af statsstøtte. Ved vurderingen skal der derfor anlægges en forsigtig og konservativ tilgang.

(111)

Kommissionen har bedt uafhængige vurderingseksperter om at hjælpe med at bestemme markedsværdien af disse aktiver.

(112)

Efter en første anmodning om oplysninger fra Kommissionen og dens eksperter i midten af december 2015 stillede banken den 18. januar 2016 relevante oplysninger til rådighed. Mellem den 20. januar og 19. marts 2016 fandt der mange kontakter, møder, drøftelser og dataoverførsler sted.

(113)

Porteføljen omfatter ca. […] lånefaciliteter, som er sikret via […] skibe og andre aktiver. For at undgå problemer med sikkerheder, der blev anvendt som sikkerhed for flere lån, har banken stillet det såkaldte formationsniveau til rådighed, som er det laveste niveau, på hvilket sikkerheder kan betragtes som sikkerheder for præcis én linje. Der er […] formationslinjer i porteføljen.

(114)

I overensstemmelse med de forsigtige og konservative vurderingsprincipper har Kommissionens eksperter opstillet en række hypoteser på grundlag af de data, banken har stillet til rådighed. Eksempelvis blev andre sikkerheder end skibe, hvor Kommissionens eksperter ikke fik stillet data til rådighed, vurderet konservativt til nul og udelukket af beregningen. Da der ikke foreligger nogen oplysninger om den nøjagtige rækkefølge af de enkelte kreditorers krav på de pengestrømme, som genereres via sikkerhederne, fik alle krav vedrørende skibsrelaterede sikkerheder, hvor der ikke var tale om krav inden for rammerne af garantien, førsteprioritet og blev fratrukket sikkerhedernes værdi. Der blev heller ikke taget hensyn til fordele, der måtte være opstået som følge af en for nylig gennemført omstrukturering af eksisterende lån.

(115)

I forbindelse med den af Kommissionens eksperter anvendte model er der tale om en tilbagediskonteret pengestrømsmodel. Alle operative pengestrømme blev tilpasset til observerbare markedsdata, f.eks. eksisterende skibstransportkontrakter. Der blev foretaget et nedslag på de seneste ansættelser af afviklingsværdier på skibe for at tage højde for salgsomkostningerne og perioden indtil salget og korrigere for statistisk observerbare fejl i de af bestemte kontrollanter foretagne skøn. Den økonomiske levetid for skibe blev tilpasset nedad til observerbare data. Alle pengestrømme blev sammenlignet med tilgængelige markedsbenchmarks fra tredjeparter, og der blev fastsat et loft på niveau med disse benchmarks. Vækstraterne for pengestrømmene og afviklingsværdierne blev beregnet på basis af markedsbenchmarks, men blev dog begrænset til en periode på fem år.

(116)

Mens den med banken aftalte vurderingsdato var den 31. december 2015, stammede de fleste af de oplysninger, som banken stillede til rådighed, fra den 30. september 2015. Kommissionens eksperter fratrak derfor alle pengestrømme fra evalueringen, der var genereret i henhold til de relevante prognoser i fjerde kvartal af 2015.

(117)

På grundlag af sine eksperters vurdering konkluderer Kommissionen, at markedsværdien af den samlede portefølje på [8-10] mia. EUR EAD ligger på [33,4-56,8] % af EAD. Markedsværdierne af porteføljerne til en værdi af 6,2 mia. EUR EAD, som kan udvælges blandt disse aktiver, ligger på mellem 33,4 % og 56,8 % af EAD. Vurderingen blev stillet til rådighed for Tyskland og banken linjevis på formationsniveau.

(118)

Ifølge tilsagnene vil banken og de offentlige ejere anvende den linjevise vurdering, der er vedlagt anmeldelsen og denne afgørelse (bilag II), til at beregne den gældende overførselsværdi for en bestemt portefølje. Den valgte portefølje må i sin sum, inklusive alle trancher, ikke overstige 6,2 mia. EUR EAD. Ifølge tilsagnene vil Kommissionen ved hver overførsel efter den 31. august 2016 foretage en opdatering af vurderingen af de udvalgte aktiver for at sikre, at markedsværdien tilpasses udviklingen for aktiverne og markedet.

(119)

Kommissionen understreger, at salget af lån til delstaterne til de tidligere nævnte priser vil medføre yderligere tab for banken, der vil give sig udslag i resultatopgørelsen, og som skal opfanges af bankens disponible kapitalgrundlag. Kommissionen minder desuden om, at et sådant salg vil kunne have en negativ indflydelse på garantiens funktion, som det er beskrevet i betragtning 75 og 76, og at det er op til tilsynsmyndigheden at foretage et skøn i det konkrete tilfælde. Alle disse virkninger vil kunne forårsage en yderligere forringelse af bankens kapitalgrundlag. Kommissionen understreger imidlertid, at der under ingen omstændigheder ydes yderligere kapitalstøtte til banken.

(120)

På baggrund af de undersøgte tilsagn er Kommissionen overbevist om, at foranstaltning 2 fra 2016, dvs. overførslen af aktiver til de offentlige ejere, sker til markedsværdi og dermed ikke vil medføre nogen fordel. Heraf følgende tab opfanges af bankens aktuelle kapitalgrundlag uden yderligere støtte.

(121)

På baggrund af den foranstående vurdering konkluderer Kommissionen, at foranstaltningerne fra 2016 ikke indeholder statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(122)

Som Kommissionen har fastslået i ovenstående afsnit, indeholder foranstaltningerne fra 2016 ingen statsstøtte.

(123)

I åbningsafgørelsen erklærede Kommissionen foranstaltningen fra 2013 midlertidigt forenelig med det indre marked, men indledte alligevel den formelle undersøgelsesprocedure, idet den var i tvivl om foranstaltningens forenelighed med det indre marked og navnlig om, hvorvidt HSH, som det blev antaget i afgørelsen fra 2011, ville blive rentabel igen på grundlag af den nye forretningsplan (65).

(124)

Da foranstaltningen fra 2013 blev anmeldt og midlertidigt erklæret forenelig med det indre marked, inden bankmeddelelsen fra 2013 (66) trådte i kraft, lægger Kommissionen i sin vurdering af foranstaltningen fra 2013 fortsat artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF til grund, som det er beskrevet i forlængelsesmeddelelsen fra 2011 og i henhold til de generelle principper for statsstøtte til pengeinstitutter, der blev nævnt i bankmeddelelsen fra 2008, videreudviklet i rekapitaliseringsmeddelelsen og omstruktureringsmeddelelsen (67) og ændret ved forlængelsesmeddelelserne fra 2010 og 2011.

(125)

Hvad angår tvivlen om genoprettelse af rentabiliteten, anførte Kommissionen navnlig tre faktorer i åbningsafgørelsen (jf. afsnit 2.4 for en mere omfattende oversigt):

(126)

Som det fremgår af afsnit 1, har Tyskland forelagt Kommissionen flere af banken udarbejdede omstruktureringsplaner. Med hensyn hertil skal følgende aspekter imidlertid tages i betragtning:

(127)

Følgelig mener Kommissionen ikke, at omstruktureringsplanerne har betydet, at den tvivl, som den gav udtryk for i åbningsafgørelsen, er blevet fjernet.

(128)

Kommissionen konstaterer, at Tyskland har anmeldt foranstaltningen fra 2013 på ny som statsstøtte til en velordnet afvikling af HSH Nordbank, enten gennem et salg uden støtteelement eller indstilling af nye forretninger og afvikling. I betragtning af det nye formål med støtten anser Kommissionen det for unødvendigt at undersøge de modtagne omstruktureringsplaner yderligere og har ikke draget nogen konsekvenser af det faktum, at dens tvivl med hensyn til genoprettelsen af bankens rentabilitet ikke blev fjernet.

(129)

I stedet vil Kommissionen undersøge støttens forenelighed på grundlag af afsnit 2 i omstruktureringsmeddelelsen og navnlig underafsnittet »Genoprettelse af rentabiliteten gennem salg af en bank« samt på grundlag af afsnit 5 i bankmeddelelsen fra 2008 (68)»Statsstøtte til kontrolleret afvikling af pengeinstitutter«.

(130)

I henhold til afsnit 2 i omstruktureringsmeddelelsen kan salget af en nødlidende bank til et andet pengeinstitut bidrage til at genoprette dens langsigtede rentabilitet, hvis køberen er rentabel og magter at overtage den nødlidende bank. Køberen bør derfor godtgøre, at den integrerede enhed vil være rentabel.

(131)

I henhold til afsnit 5 i bankmeddelelsen fra 2008 skal statsstøtte til kontrolleret afvikling af pengeinstitutter tilsvarende vurderes i henhold til afsnit 3 i bankmeddelelsen fra 2008, navnlig på grundlag af underafsnittene.

Disse forudsætninger svarer til de i tilfælde af et vellykket salg gældende forudsætninger i afsnit 2 i omstruktureringsmeddelelsen.

(132)

Derudover skal, idet en velordnet afvikling af banken kan opnås via salget af OpCo, de specifikke kriterier i punkt 49 i bankmeddelelsen fra 2008 være opfyldt, dvs. »for at sikre, at der ikke bliver ydet nogen støtte til køberne af pengeinstituttet eller dele af det eller til de dele, der afhændes, er det vigtigt, at visse vilkår for salget overholdes …:

Disse forudsætninger svarer til forudsætningerne i afsnit 2 i omstruktureringsmeddelelsen med hensyn til afhændelsesproceduren.

(133)

I henhold til punkt 50 i bankmeddelelsen fra 2008 skal foreneligheden af ny statsstøtte, der er konstateret på baggrund af ovennævnte kriterier, til køberne eller til de afhændede dele vurderes særskilt.

(134)

For så vidt angår begrænsningen af støtten til et minimum og den private sektors bidrag, henviser Kommissionen til sin vurdering i betragtning 57 i åbningsafgørelsen, hvor den konkluderede, at forhøjelsen af second loss-garantien — i hvilken forbindelse der var tale om ny statsstøtte — holdt sig inden for de grænser, der oprindeligt var godkendt i afgørelsen fra 2011. Kommissionen konkluderer derfor, at den med afgørelsen fra 2011 godkendte godtgørelse også er passende for den nye foranstaltning.

(135)

I sin midlertidige godkendelse af foranstaltningen inddrog Kommissionen også en engangsbetaling på 275 mio. EUR fra banken til garantigiveren i sin undersøgelse samt det forhold, at det yderligere garantibeløb på 3 mia. EUR kunne betragtes som prioriteret i forhold til den eksisterende garanti på 7 mia. EUR. På grundlag af disse to yderligere elementer nåede Kommissionen til den konklusion, at godtgørelsen tager passende hensyn til den større risiko for garantigiveren.

(136)

Kommissionen fastholder denne vurdering og henviser samtidig til, at en stor del af garantigebyrstrukturen var møntet på at sikre en tilstrækkelig tilbagesøgning af støttebeløbet. Da den nye ordning sørger for, at disse beløb bliver tilbagebetalt til garantigiveren, sikrer den, at den støtte, som HSH har modtaget under krisen, begrænses til et minimum.

(137)

Foranstaltningerne til byrdefordeling er gennemført som fastsat i afgørelsen fra 2011, og Kommissionen bekræfter sin vurdering fra åbningsafgørelsen, nemlig at den ikke er i tvivl om, at disse foranstaltninger stadig er passende for foreneligheden af foranstaltningen fra 2013.

(138)

På dette grundlag konkluderer Kommissionen, at støtten er begrænset til det nødvendige minimum og indeholder et tilstrækkeligt egetbidrag.

(139)

Med hensyn til konkurrencefordrejninger tager Kommissionen til efterretning, at formålet med statsstøtten er at sikre, at HSH i sidste ende forsvinder fra markedet som selvstændigt pengeinstitut, og det enten a) via salg til et andet pengeinstitut eller b) gennem indstilling af nye forretninger, hvorved HSH's markedsandel ville blive tilgængelig for andre markedsdeltagere.

(140)

Kommissionen mener, at de tilsagn, som Tyskland har afgivet i løbet af afhændelsesproceduren, vil tjene til opfyldelse af forudsætningerne i afsnit 3 i bankmeddelelsen fra 2008 for minimeringen af konkurrencefordrejninger:

(141)

Endvidere finder Kommissionen det positivt, at Tyskland har givet tilsagn om, at HSH Nordbank efter et vellykket salg skifter navn, og at det udtrykkeligt er tilladt at sælge HSH's aktiver enkeltvis eller i bundter til forskellige købere, som det fremgår af tilsagnene.

(142)

Hvis afhændelsesproceduren ikke bringes til en vellykket afslutning, fordi der a) ingen tilbudsgivere er, b) kun er tilbudsgivere, som ikke kommer i betragtning i henhold til tilsagnene, c) det højeste tilbud resulterer i en negativ pris eller d) Kommissionens rentabilitetskontrol når til det resultat, at den integrerede enhed ikke er rentabel, giver Tyskland og HSH tilsagn om, at banken vil indstille sine nye forretninger og forvalte sine aktiver med henblik på en velordnet afvikling (69).

(143)

På denne baggrund er det Kommissionens opfattelse, at de af Tyskland afgivne tilsagn under afhændelsesproceduren og derefter samt uafhængigt af det endegyldige resultat heraf vil sikre, at uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger undgås.

(144)

Som det blev beskrevet i afsnit 4.1, opsplittes HSH i forbindelse med foranstaltningerne fra 2016 i holdingselskabet HoldCo og det operative datterselskab OpCo, i hvilken forbindelse OpCo enten skal sælges inden den 28. februar 2018 eller indstille sine nye forretninger. Disse foranstaltninger indeholder ingen ny statsstøtte.

(145)

I henhold til afsnit 2 i omstruktureringsmeddelelsen og afsnit 5 i bankmeddelelsen fra 2008 skal bestemte forudsætninger være opfyldt for, at afhændelsesproceduren er egnet til a) via salg af banken at genoprette dens rentabilitet og b) at sikre, at der ikke ydes statsstøtte til køberen.

(146)

Med hensyn til spørgsmålet om en eventuel støtte til fordel for køberen bifalder Kommissionen Tysklands tilsagn om at sælge OpCo ved hjælp af en åben, gennemskuelig og konkurrencepræget udbudsprocedure samt til en positiv pris senest den 28. februar 2018. Tyskland vil forelægge Kommissionen en tidsplan med milepæle for overvågningen, så snart afhændelsesproceduren er påbegyndt. Tyskland har i tilsagnene allerede angivet de senest mulige frister for de vigtigste milepæle.

(147)

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt salget vil resultere i en rentabel virksomhed, ser Kommissionen positivt på Tysklands to tilsagn om, at de i afhændelsesproceduren deltagende tilbudsgivere skal a) råde over de nødvendige finansielle ressourcer og dokumenteret brancherelevant ekspertise for at kunne lede OpCo som en rentabel og aktiv konkurrent, og b) være uafhængige af den offentlige sektor. Delstatsbanker og offentlige sparekasser (hvis de afgiver et tilbud i fællesskab med andre tilbudsgivere) må deltage i udbudsproceduren.

(148)

Endelig hilser Kommissionen en række tilsagn fra Tyskland velkommen, som tjener til forbedring af OpCo's forretningsmæssige situation, f.eks. gennemførelsen af yderligere omstruktureringsforanstaltninger i form af omkostningsreduktioner (på [570-590] mio. EUR i 2016 og [520-550] mio. EUR i 2017), forbedringer i forbindelse med bankens likviditets- og risikostyring samt en generel forpligtelse til en bæredygtig forvaltning af bankens aktiver og passiver for at forbedre udsigterne til et vellykket salg til den højest mulige pris under overholdelse af vilkårene.

(149)

Kommissionen henviser til, at den skal vedtage endnu en afgørelse, så snart der er modtaget et endeligt tilbud i forbindelse med afhændelsesproceduren. I denne afgørelse undersøges det, a) om den integrerede enhed er rentabel og b) om det endelige pristilbud er positivt, og at hverken køberen eller det solgte pengeinstitut indrømmes statsstøtte i forbindelse med afhændelsesproceduren (70). Kommissionen bifalder Tysklands tilsagn om at fremsende det endelige tilbud til Kommissionen med henblik på kontrol og godkendelse.

(150)

For så vidt angår den nødvendige rentabilitetskontrol, fastslår Kommissionen, at et rent ejerskifte, som ikke indeholder nogen ændring af forretningsmodellen, f.eks. en børsintroduktion, ville afstedkomme de samme betænkeligheder i forhold til rentabiliteten, som Kommissionen har givet udtryk for i åbningsafgørelsen, og som det i henhold til afsnit 4.1.2 i denne afgørelse ikke har været muligt at fjerne.

(151)

På baggrund af disse tilsagn og ovenstående betragtninger når Kommissionen til den konklusion, at forudsætningerne i punkt 49 i bankmeddelelsen fra 2008 og punkt 17 og 18 i omstruktureringsmeddelelsen er opfyldt.

(152)

Kommissionen glæder sig over Tysklands forsikring om at underkaste gennemførelsen af tilsagnene fuld overvågning og detaljeret kontrol ved en kvalificeret og uafhængig tilsynsadministrator.

(153)

På basis af de afgivne tilsagn og den foranstående vurdering konkluderer Kommissionen, at foranstaltningen fra 2013, der blev anmeldt på ny som statsstøtte til den velordnede afvikling af HSH, kan anses for forenelig med reglerne om det indre marked —