17.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/1

(1)

Konkurrenceevne, bæredygtighed og energisikkerhed er de overordnede mål for en stærk energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer.

(2)

Der er behov for sammenlignelige, opdaterede, pålidelige og harmoniserede data af høj kvalitet om de priser på naturgas og elektricitet, som de endelige kunder betaler, for at kunne udvikle Unionens energipolitik og overvåge medlemsstaternes energimarkeder.

(3)

Denne forordning har til formål at fastlægge en fælles ramme for europæiske statistikker, der kan danne grundlag for energipolitikker, der navnlig er rettet mod at skabe et fuldt integreret indre energimarked for kunderne. Der bør skabes større gennemsigtighed i forbindelse med energiomkostninger og -priser samt niveauet af den offentlige støtte for at forbedre markedsintegrationen. Denne forordning medfører ikke nogen harmonisering af pris- eller gebyrstrukturen på tværs af medlemsstaterne.

(4)

Til dato har Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/92/EF (2) udgjort en fælles ramme for udarbejdelse, indberetning og formidling af sammenlignelige statistikker over priserne på naturgas og elektricitet til kunder i industrien i Unionen.

(5)

Indsamlingen af data om priserne på naturgas og elektricitet til endelige kunder i husholdningssektoren er indtil videre blevet udført på et frivilligt grundlag.

(6)

Den øgede kompleksitet af det indre energimarked gør det stadig mere vanskeligt at skaffe pålidelige og opdaterede data om priserne på naturgas og elektricitet i mangel af retligt bindende forpligtelser til at levere sådanne data, navnlig for husholdningssektoren.

(7)

For at sikre indberetning af høj kvalitet for både husholdningssektoren og erhvervssektoren bør indsamlingen af begge typer data være omfattet af en retsakt.

(8)

I de fleste medlemsstater er data om transmissionssystemerne tilgængelige hos energireguleringsmyndighederne. Hvad angår distributionsomkostningerne er et meget større antal dataindsamlere dog involveret, og indberetningen af data anses for vanskeligere i nogle medlemsstater. I lyset af distributionsomkostningernes betydning og behovet for gennemsigtighed på området bør indsamlingen af data om priserne på naturgas og elektricitet foretages i henhold til etableret praksis inden for det europæiske statistiske system.

(9)

Det system for forbrugsintervaller, som Kommissionen (Eurostat) anvender i sine publikationer om priser, bør sikre gennemsigtighed på markedet samt en bred formidling af ikke-fortrolige prisdata og bør muliggøre beregningen af europæiske aggregater.

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (3) udgør referencerammen for europæiske statistikker. Ifølge nævnte forordning skal statistikker indsamles i overensstemmelse med principperne om upartiskhed, gennemsigtighed, pålidelighed, objektivitet, faglig uafhængighed og omkostningseffektivitet, samtidig med at den statistiske fortrolighed beskyttes.

(11)

Medlemsstaterne bør indsamle dataene om priserne på naturgas og elektricitet ved anvendelse af de mest hensigtsmæssige kilder og metoder til at indhente de nødvendige oplysninger.

(12)

Data om de priser på naturgas og elektricitet, som de endelige kunder betaler, bør muliggøre en sammenligning med priserne på andre energiprodukter.

(13)

Information om indsamling af data om priser og kvalitet bør være en del af den standardiserede indberetningsprocedure.

(14)

Detaljerede data om opdelingen af forbrugsintervaller og deres respektive markedsandele er en væsentlig del af statistikkerne over priserne på naturgas og elektricitet.

(15)

Der kan kun foretages en prisanalyse, hvis der er adgang til officielle statistikker af høj kvalitet fra medlemsstaterne, hvad angår de forskellige komponenter og delkomponenter af priserne på naturgas og elektricitet. En revideret metode til at foretage en detaljeret opdeling af de forskellige komponenter og delkomponenter af de priser på naturgas og elektricitet, som de endelige kunder betaler, vil gøre det muligt at analysere virkningen af forskellige aspekter på de endelige priser.

(16)

De data, der indberettes til Kommissionen (Eurostat) om priser og betingelser for salg til de endelige kunder og om opdelingen af antallet af endelige kunder efter forbrug inden for hvert forbrugsinterval, bør indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige, for at Kommissionen kan træffe afgørelse om passende foranstaltninger eller forslag vedrørende energipolitik.

(17)

En god forståelse af skatter, gebyrer og afgifter i hver medlemsstat er afgørende for at sikre prisgennemsigtigheden. Vigtigheden af en opdeling af dataene om netomkostninger, skatter, gebyrer og afgifter er blevet tydeliggjort.

(18)

Medlemsstater, hvor der er et lavt forbrug af naturgas i forhold til det samlede, endelige energiforbrug i husholdningerne, bør undtages fra pligten til at indberette data om naturgaspriser for de endelige privatkunder.

(19)

For at forbedre dataenes pålidelighed bør Kommissionen (Eurostat) sammen med medlemsstaterne vurdere og om nødvendigt forbedre metoderne for præcis indsamling og bearbejdning af data på en måde, der er i overensstemmelse med styringsrammen for statistikker. Derfor bør der udarbejdes regelmæssige kvalitetsrapporter, og der bør regelmæssigt gennemføres vurderinger af kvaliteten af prisdataene.

(20)

Baseret på en begrundet anmodning fra en medlemsstat bør Kommissionen kunne indrømme den pågældende medlemsstat undtagelser vedrørende de specifikke forpligtelser, hvor anvendelsen af forordningen vil kræve omfattende tilpasninger af den pågældende medlemsstats nationale statistiske systemer eller kan forventes at føre til en betydelig ekstra byrde for respondenterne.

(21)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår formatet af og de nærmere bestemmelser for fremsendelsen af data, tekniske kvalitetssikringskrav vedrørende indholdet af standardkvalitetsrapporter samt indrømmelsen af undtagelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (4).

(22)

Målet for denne forordning, nemlig at etablere fælles retlige rammer for en systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker om priser på naturgas og elektricitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(23)

Direktiv 2008/92/EF bør derfor ophæves.

(24)

Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —

a)

statistiske undersøgelser

b)

administrative kilder

c)

andre kilder, der anvender statistiske estimationsmetoder.

a)

årligt (for perioden fra januar til december) for data, der er omhandlet i bilag I, punkt 6, litra a), og punkt 7, og bilag II, punkt 5, litra a), og punkt 6

b)

halvårligt (for perioden fra januar til juni og fra juli til december) for data, der er omhandlet i bilag I punkt 6, litra b), og bilag II, punkt 5, litra b).

17.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/13

(1)

Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl i medlemsstaterne, under fuld overholdelse af deres grundlæggende rettigheder, navnlig nonrefoulementprincippet, og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (2), udgør en væsentlig del af den omfattende indsats for at sikre, at Unionens migrationspolitik er troværdig og fungerer efter hensigten og effektivt, og for at mindske og afværge irregulær migration.

(2)

Medlemsstaternes nationale myndigheder har problemer med at tilbagesende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som ikke er i besiddelse af gyldige rejsedokumenter.

(3)

Det er vigtigt at forbedre samarbejdet med de vigtigste oprindelses- og transitlande om tilbagesendelse og tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold for at øge antallet af tilbagesendelser, som ikke er tilfredsstillende. Det forbedrede europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold er relevant i denne forbindelse.

(4)

Det nuværende standardrejsedokument til brug ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, som blev indført ved Rådets henstilling af 30. november 1994 (3), anerkendes ikke generelt af myndighederne i tredjelande, bl.a. på grund af dets utilstrækkelige sikkerhedsstandarder.

(5)

Det er derfor nødvendigt at fremme tredjelandes accept af et forbedret og ensartet europæisk rejsedokument til brug ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold som referencedokument i forbindelse med tilbagesendelser.

(6)

Der bør udformes et mere sikkert og ensartet europæisk rejsedokument til brug ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold for at gøre det lettere at tilbagesende og tilbagetage tredjelandsstatsborgere, der ulovligt opholder sig på medlemsstaternes område. De forbedrede sikkerhedselementer i og de tekniske specifikationer for det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse bør gøre det lettere at få tredjelande til at anerkende det. Dokumentet bør derfor gøre det lettere at gennemføre tilbagesendelser i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler og andre ordninger, som Unionen eller medlemsstaterne har indgået med tredjelande, samt i forbindelse med samarbejde om tilbagesendelse med tredjelande, der ikke er omfattet af formelle aftaler.

(7)

Tilbagetagelse af egne statsborgere er en forpligtelse i henhold til den folkeretlige sædvaneret, som alle stater skal overholde. Identifikation af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og udstedelse af dokumenter, herunder det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse, bør, hvis det er relevant, gøres til genstand for samarbejde med diplomatiske repræsentationer og forhandlinger med tredjelande, som indgår tilbagetagelsesaftaler med enten Unionen eller medlemsstaterne.

(8)

I tilbagetagelsesaftaler, som Unionen indgår med tredjelande, bør det tilstræbes at få anerkendt det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse. Medlemsstaterne bør tilstræbe at få det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse anerkendt i bilaterale aftaler og andre ordninger med tredjelande samt i forbindelse med samarbejde om tilbagesendelse med tredjelande, der ikke er omfattet af formelle aftaler. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at sikre effektiv anvendelse af det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse.

(9)

Det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse bør bidrage til at mindske de administrative og bureaukratiske byrder for medlemsstaterne og tredjelandenes administrationer, herunder de konsulære tjenester, og til at afkorte de administrative procedurer, der er nødvendige for at sikre tilbagesendelse og tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

(10)

Denne forordning bør kun harmonisere formatet på, sikkerhedselementerne i og de tekniske specifikationer for det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse og bør ikke harmonisere reglerne for udstedelse deraf.

(11)

Indholdet af og de tekniske specifikationer for det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse bør harmoniseres for at sikre høje tekniske og sikkerhedsmæssige standarder, navnlig hvad angår sikring mod efterligning og forfalskning. Det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse bør indeholde genkendelige harmoniserede sikkerhedselementer. De sikkerhedselementer og tekniske specifikationer, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 (4), bør derfor anvendes på det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse.

(12)

For at ændre visse ikkevæsentlige elementer i modellen for det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (5). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(13)

For så vidt angår behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning skal de kompetente myndigheder udføre deres opgaver i forbindelse med denne forordning i overensstemmelse med de nationale love eller administrative bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (6).

(14)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af nærværende forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da nærværende forordning, for så vidt som den finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 (7), udbygger Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i nævnte protokol træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre nærværende forordning i sin nationale lovgivning, inden seks måneder efter at Rådet har truffet foranstaltning om den.

(15)

For så vidt som nærværende forordning finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, jf. forordning (EU) 2016/399, udgør den en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (8); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af nærværende forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige. I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Det Forenede Kongerige endvidere ikke i vedtagelsen af nærværende forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(16)

For så vidt som nærværende forordning finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, jf. forordning (EU) 2016/399, udgør den en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (9); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af nærværende forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland endvidere ikke i vedtagelsen af nærværende forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(17)

For så vidt angår Island og Norge udgør nærværende forordning, for så vidt som den finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, jf. forordning (EU) 2016/399, en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (10), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1 i Rådets afgørelse 1999/437/EF (11).

(18)

For så vidt angår Schweiz, udgør nærværende forordning, for så vidt som den finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, jf. forordning (EU) 2016/399, en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (12), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (13).

(19)

For så vidt angår Liechtenstein udgør nærværende forordning, for så vidt som den finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, jf. forordning (EU) 2016/399, en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (14), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (15).

(20)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den påtænkte handlings virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(21)

For at fastsætte ensartede betingelser og sikre klare begreber bør denne retsakt vedtages i form af en forordning.

(22)

Medlemsstaterne bør overholde deres respektive forpligtelser i henhold til folkeretten og EU-retten, navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning eller udlevering, jf. artikel 19, og den pligt, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2.

(23)

Rådets henstilling af 30. november 1994 bør derfor ophæves —

a)

tredjelandsstatsborgerens fornavn, efternavn, fødselsdato, køn, nationalitet, særlige kendetegn og, såfremt den kendes, adresse i det tredjeland, som vedkommende sendes tilbage til

b)

et fotografi af tredjelandsstatsborgeren

c)

navnet på den udstedende myndighed, udstedelsesdato og -sted samt gyldighedsperiode

d)

oplysninger om tredjelandsstatsborgerens afrejse og ankomst.

17.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/20

(1)

Som følge af, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«) er trådt i kraft, bør de beføjelser, Kommissionen er tillagt, bringes i overensstemmelse med traktatens artikel 290 og 291.

(2)

I forbindelse med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (2) har Kommissionen ved en erklæring (3) forpligtet sig til at undersøge retsakter, der ikke blev tilpasset forskriftsproceduren med kontrol, førend Lissabontraktaten trådte i kraft, i lyset af de kriterier, der er fastlagt i traktaten.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1365/2006 (4) tillægger Kommissionen beføjelser til at gennemføre nogle af nævnte forordnings bestemmelser.

(4)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 1365/2006 til traktatens artikel 290 og 291 bør de gennemførelsesbeføjelser, som Kommissionen er tillagt ved nævnte forordning, erstattes af beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

(5)

Hvad angår forordning (EF) nr. 1365/2006, og for at kunne tage hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling og ændrede definitioner fastlagt på internationalt plan, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290, for så vidt angår ændring af nævnte forordning for at forhøje tærsklen over 1 000 000 ton for statistisk dækning af transport ad indre vandveje, at tilpasse definitionerne eller fastsætte nye definitioner samt at tilpasse bilagene til forordning (EF) nr. 1365/2006 for at afspejle ændringer i kodning og nomenklatur på internationalt plan eller i relevante EU-retsakter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (5). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(6)

Kommissionen bør sikre, at disse delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne en væsentlig yderligere byrde.

(7)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1365/2006 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, så den kan vedtage ordninger for indberetning af data, herunder standarder for dataudveksling, for Kommissionens (Eurostats) formidling af resultaterne og til at udarbejde og offentliggøre metodologiske krav og kriterier til sikring af kvaliteten af de producerede data. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(8)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det for at virkeliggøre det grundlæggende mål om at tilpasse de beføjelser, der tillægges Kommissionen, til traktatens artikel 290 og 291 nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om en sådan tilpasning inden for transportstatistik. Denne forordning går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union.

(9)

Det er nødvendigt for Kommissionen at sørge for, at der gennemføres pilotundersøgelser om tilgængeligheden af statistiske data vedrørende passagertransport ad indre vandveje, herunder ved grænseoverskridende transporttjenester.

Unionen bør bidrage til omkostningerne ved at gennemføre disse pilotundersøgelser. Sådanne bidrag bør ydes i form af bevillinger til de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder omhandlet i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (6) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7).

(10)

Af hensyn til retssikkerheden berøres procedurerne for vedtagelse af foranstaltninger, der er blevet indledt, men ikke afsluttet, før denne forordnings ikrafttræden, ikke af denne forordning.

(11)

Forordning (EF) nr. 1365/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 2 tilføjes følgende stykke:

»5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9 vedrørende ændring af nærværende artikels stk. 2 for at forhøje tærsklen for statistisk dækning af transport ad indre vandveje, jf. nævnte stykke, for at tage hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling. Kommissionen sikrer ved udøvelsen af denne beføjelse, at de delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne en væsentlig yderligere byrde. Kommissionen skal endvidere behørigt begrunde de statistiske aktioner, der er fastsat i de delegerede retsakter, i givet fald baseret på en analyse af omkostningseffektiviteten, herunder en vurdering af byrden for respondenterne og af produktionsomkostningerne som omhandlet i artikel 14, stk. 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (*).

(*)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).«"

2)

I artikel 3 tilføjes følgende stykker:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9 vedrørende ændring af nærværende artikel for at tilpasse definitionerne heri eller fastsætte nye definitioner for at tage hensyn til relevante definitioner, der er ændret eller vedtaget på internationalt plan.

Kommissionen sikrer ved udøvelsen af denne beføjelse, at de delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne en væsentlig yderligere byrde. Kommissionen skal endvidere behørigt begrunde de statistiske aktioner, der er fastsat i de delegerede retsakter, i givet fald baseret på en analyse af omkostningseffektiviteten, herunder en vurdering af byrden for respondenterne og af produktionsomkostningerne som omhandlet i artikel 14, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 223/2009.«

3)

I artikel 4 tilføjes følgende stykke:

»4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9 vedrørende ændring af bilagene for at afspejle ændringer i kodning og nomenklatur på internationalt plan eller i relevante EU-retsakter. Kommissionen sikrer ved udøvelsen af denne beføjelse, at de delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne en væsentlig yderligere byrde. Kommissionen skal endvidere behørigt begrunde de statistiske aktioner, der er fastsat i de delegerede retsakter, i givet fald baseret på en analyse af omkostningseffektiviteten, herunder en vurdering af byrden for respondenterne og af produktionsomkostningerne som omhandlet i artikel 14, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 223/2009.«

4)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 4a

Pilotundersøgelser

1.   Senest den 8. december 2018 udvikler Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne en passende metode for udarbejdelse af statistikker om passagertransport ad indre vandveje, herunder ved grænseoverskridende transporttjenester.

2.   Senest den 8. december 2019 iværksætter Kommissionen frivillige pilotundersøgelser til gennemførelse i medlemsstaterne, som leverer data inden for rammerne af denne forordning om tilgængeligheden af statistiske data vedrørende passagertransport ad indre vandveje, herunder ved grænseoverskridende transporttjenester. Disse pilotundersøgelsers formål skal være at vurdere gennemførligheden af disse nye dataindsamlinger, udgifterne til de dermed forbundne dataindsamlinger og den implicitte statistiske kvalitet.

3.   Senest den 8. december 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne af sådanne pilotundersøgelser. Afhængigt af konklusionerne i denne rapport fremsætter Kommissionen inden for en rimelig frist eventuelt et lovgivningsmæssigt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af denne forordning for så vidt angår statistikker om passagertransport ad indre vandveje, herunder ved grænseoverskridende transporttjenester.

4.   Unionens almindelige budget skal, hvis det er relevant, og under hensyn til Unionens merværdi bidrage til finansieringen af disse pilotundersøgelser.«

5)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger ordningerne for indberetning af data til Kommissionen (Eurostat), herunder standarder for dataudveksling. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 10, stk. 2.«

6)

I artikel 6 tilføjes følgende stykke:

»Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger ordningerne for formidling af resultater. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 10, stk. 2.«

7)

Artikel 7, stk. 1, affattes således:

»1.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger de metodologiske krav og kriterier beregnet til at sikre kvaliteten af de producerede data. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 10, stk. 2.«

8)

I artikel 7 tilføjes følgende stykker:

»4.   Med henblik på denne forordning finder kvalitetskriterierne omhandlet i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse på de data, der skal indberettes.

5.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger de(n) nærmere ordninger, struktur, hyppighed og sammenlignelighed vedrørende kvalitetsrapporterne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 10, stk. 2.«

9)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Rapport om gennemførelsen

Senest den 31. december 2020 og hvert femte år derefter forelægger Kommissionen efter høring af Udvalget for det Europæiske Statistiske System Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om denne forordnings gennemførelse og fremtidige udviklinger.

I denne rapport tager Kommissionen hensyn til relevante oplysninger fra medlemsstaterne om potentielle forbedringer og om brugernes behov. Rapporten skal navnlig:

10)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 5, artikel 3 og artikel 4, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 7. december 2016. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 2, stk. 5, artikel 3 og artikel 4, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (**).

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 5, artikel 3 eller artikel 4, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(**)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

11)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (***).

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

(***)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«"

12)

Bilag G udgår.

17.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/25