12.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/1

(1)

Den 13. februar 2016 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse sømløse rør af jern (undtagen af støbejern) eller stål (undtagen af rustfrit stål), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (2). Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 4. januar 2016 af Defence Committee of the Seamless Steel Tubes Industry of the European Union (»klagerne«). Klagerne tegner sig for over 25 % af Unionens samlede produktion af sømløse rør af jern (undtagen af støbejern) eller stål (undtagen af rustfrit stål), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(4)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(5)

I indledningsmeddelelsen underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den påtænkte at anvende Japan, Rusland, Sydkorea eller USA som et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Kommissionen kontaktede producenter i disse lande samt producenter i Canada, Indien, Mexico og Venezuela og opfordrede dem til at deltage.

(6)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den måske ville udtage en stikprøve i henhold til grundforordningens artikel 17.

(7)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den foreløbigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter på grundlag af produktionen af den pågældende vare. Den foreløbige stikprøve bestod af fire EU-producenter. De tegnede sig for 51 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve, men modtog ikke nogen bemærkninger.

(8)

Undersøgelsen viste, at den økonomiske situation og virksomhedsstrukturen for den største virksomhed i stikprøven måske ikke var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. Virksomheden har en anden forretningsmodel, i og med at over 60 % af dens salg afhænger af olie- og gasindustrien, og fordi den producerer mange skræddersyede varer og varer i den højere prisklasse. Som forklaret i betragtning 107-108 er virksomhedens rentabilitet desuden faldet konsekvent i hele den betragtede periode, hvilket også er en vigtig forskel i forhold til andre EU-producenter. Derfor vil Kommissionen undersøge yderligere, om virksomheden er repræsentativ for EU-erhvervsgrenens situation. Hvis det er hensigtsmæssigt, vil Kommissionen overveje at tage yderligere skridt, eksempelvis i form af en vægtning for de relevante virksomheder.

(9)

Under den foreløbige fase har Kommissionen besluttet at beholde virksomheden i stikprøven, men vil genoverveje spørgsmålet i lyset af de kommentarer, den modtager fra interesserede parter.

(10)

For at afgøre, om det er nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, bad Kommissionen en række ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen.

(11)

Fem ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på tre importører ud fra den største importmængde til Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte importører hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(12)

For at afgøre, om det var nødvendigt at udtage stikprøver og i bekræftende fald at udtage dem, bad Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(13)

Tolv eksporterende producenter i det pågældende land fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af fire virksomheder på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter i den henseende.

(14)

Seks eksporterende producenter i Kina anmodede om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Tre af dem er medtaget i stikprøven og undersøges derfor individuelt. Gennemgangen af de tre resterende anmodninger i løbet af undersøgelsens foreløbige fase ville have været urimelig byrdefuld på grund af de korte tidsfrister i undersøgelsen, de begrænsede ressourcer og den nuværende arbejdsbyrde for Kommissionens tjenestegrene. Kommissionen vil beslutte, om den skal godkende anmodninger om individuel undersøgelse efter undersøgelsens foreløbige fase.

(15)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), sendte Kommissionen ansøgningsskemaer vedrørende markedsøkonomisk behandling til alle de eksporterende producenter i Kina, som er udtaget til at indgå i stikprøven, til alle kendte sammenslutninger af eksporterende producenter samt til myndighederne i Kina. Der blev ikke indsendt ansøgningsskemaer vedrørende markedsøkonomisk behandling af nogen af de eksporterende producenter.

(16)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle stikprøveudtagne virksomheder inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de fire stikprøveudtagne samarbejdsvillige (grupper af) eksporterende producenter i Kina, fra de fire stikprøveudtagne EU-producenter og fra tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen brugere gav sig til kende.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en foreløbig konstatering af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(18)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(19)

Den pågældende vare er visse sømløse rør af jern (undtagen af støbejern) eller stål (undtagen af rustfrit stål), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7304 19 90, ex 7304 29 90, 7304 39 98 og 7304 59 99 (»den pågældende vare«).

(20)

Den pågældende vare anvendes til en lang række formål, f.eks. i olie- og gasindustrien, i kraftværker og inden for bygge- og anlægsbranchen.

(21)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(22)

Kommissionen besluttede i denne fase, at disse varer derfor er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(23)

Der blev ikke fremsat påstande vedrørende varedækningen.

(24)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi fastsat på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, da ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Der skulle derfor vælges et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(25)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den påtænkte at vælge Japan, Rusland, Sydkorea eller USA som et muligt egnet referenceland og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

(26)

Kommissionen anmodede 13 producenter af samme vare i Canada, Indien, Japan, Rusland, Sydkorea, Mexico, USA og Venezuela om at indsende oplysninger. Der var kun én virksomhed — i Mexico — der indvilligede i at samarbejde. Virksomheden indsendte en besvarelse af referencelandsspørgeskemaet og indvilligede i kontrolbesøget på stedet med henblik på at verificere besvarelsen.

(27)

Der er tilstrækkelig konkurrence på hjemmemarkedet i Mexico, og markedets størrelse er velegnet med omkring 20 000 ton om året. Der er indført en toldafgift på 5 % på importen af de fleste sømløse rørvarer med oprindelse i alle lande. Den samarbejdsvillige virksomhed tegner sig for mere end 60 % af markedsandelen på hjemmemarkedet. Ikke desto mindre udgør importen (over 22 % af det mexicanske hjemmemarked) også en betydelig andel, hvilket viser, at der er konkurrence på dette marked.

(28)

Kommissionen konkluderede i denne fase, at Mexico er et egnet referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(29)

Oplysningerne fra de samarbejdsvillige producenter i referencelandet blev lagt til grund for fastlæggelsen af den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke indrømmedes markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(30)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for den samarbejdsvillige producent i referencelandet var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde til Unionen af den pågældende vare for de eksporterende producenter i det pågældende land i undersøgelsesperioden. På den baggrund var det samlede salg for den samarbejdsvillige producent af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(31)

Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet i referencelandet, som var identiske eller sammenlignelige med de varetyper, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen af de eksporterende producenter i det pågældende land med et repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(32)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for den samarbejdsvillige producent i referencelandet var repræsentativt for hver varetype, der var identisk eller sammenlignelig med en varetype, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Kommissionen fastslog på dette grundlag, at hjemmemarkedssalget af visse varetyper i referencelandet udgjorde mindre end 5 % af det samlede eksportsalg af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen og derfor ikke var repræsentativt.

(33)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i referencelandet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(34)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at alt hjemmemarkedssalg var fortjenstgivende, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. På tilsvarende vis blev den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(35)

Da der ikke var noget salg eller kun et utilstrækkeligt salg af visse varetyper af samme vare i normal handel i referencelandet, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(36)

For de varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet i referencelandet, blev de gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjenesten for transaktioner, der foregik i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer, anvendt. For de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet i referencelandet, blev de gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten for transaktioner, der foregik i normal handel på hjemmemarkedet, anvendt.

(37)

Et betydeligt antal varetyper, som eksporteredes fra det pågældende land til Unionen, kunne ikke direkte matches med de varetyper, der blev fremstillet i referencelandet. Derfor måtte den normale værdi for de ikke-matchende varetyper beregnes på grundlag af referencelandsproducentens produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb til SA&G-omkostninger samt fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3. Den normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6, derfor beregnet ved at lægge de gennemsnitlige produktionsomkostninger for den relevante varetype og de afholdte vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger (4) [1 %-10 %] til den vejede gennemsnitlige fortjeneste (4) [9 %-19 %], som producenten i referencelandet havde haft ved hjemmemarkedssalg i normal handel i undersøgelsesperioden.

(38)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne eksporterende virksomheder, der var beliggende i det pågældende land. Der fandt ingen eksport sted gennem forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen.

(39)

Da de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, var eksportprisen den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges fra eksportlandet til Unionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(40)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter på grundlag af priserne ab fabrik.

(41)

I de tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(42)

Der blev foretaget justeringer for transport, søtransport- og forsikringsomkostninger, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger (2-12 %), kreditomkostninger (0,01-0,3 %), provision (0,1-2 %) og bankgebyrer (0,02-0,3 %), hvis det blev påvist, at det påvirkede prissammenligneligheden.

(43)

Kina opererer kun med delvis tilbagebetaling af moms ved eksport, og i dette tilfælde tilbagebetales momsen på 8 % ikke. For at sikre, at den normale værdi giver udtryk for det samme afgiftsniveau som eksportprisen, blev den normale værdi opjusteret med den del af momsen, der blev opkrævet på eksport af sømløse rør med stor diameter, som ikke blev tilbagebetalt til de kinesiske eksporterende producenter (5).

(44)

For de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare i referencelandet (jf. betragtning 29-37) med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(45)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af margenerne for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, idet der ses bort fra margenerne for de eksporterende producenter med ingen og ubetydelige dumpingmargener samt margener, der fastsættes under de omstændigheder, som er omhandlet i grundforordningens artikel 18.

(46)

For alle andre eksporterende producenter i det pågældende land beregnede Kommissionen dumpingmargenerne på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik på dette fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters samarbejdsniveau. Samarbejdsniveauet er de samarbejdende eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede eksportmængde — jf. Eurostats importstatistikker — fra det pågældende land til Unionen.

(47)

I dette tilfælde er samarbejdsniveauet højt, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegner sig for ca. 85 % af den samlede eksport til Unionen i undersøgelsesperioden. På det grundlag besluttede Kommissionen at basere restdumpingmargenen på niveauet for den stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producent med den højeste dumpingmargen.

(48)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(49)

Samme vare blev fremstillet af syv EU-producenter i undersøgelsesperioden. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Unionen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og omtales herefter som »EU-erhvervsgrenen«.

(50)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indhentet fra EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning og spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden.

(51)

På grundlag heraf blev EU-produktionen anslået til at udgøre omkring 227 000 ton i undersøgelsesperioden. Dette tal omfatter produktionen fra alle EU-producenter, både de stikprøveudtagne producenters produktion og et skøn over de ikke-stikprøveudtagne producenters produktion.

(52)

Som anført i betragtning 7 blev fire EU-producenter udtaget til at indgå i stikprøven, og de tegnede sig for over 51 % af den anslåede samlede EU-produktion af samme vare.

(53)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængder på EU-markedet og den samlede import. EU-forbruget faldt fra 2012 til 2014 og blev en smule bedre i 2015. EU-forbruget faldt samlet set med 10 % i den betragtede periode.

(54)

I den betragtede periode blev det fastslået, at importen til Unionen fra Kina udviklede sig med hensyn til mængde og markedsandel som følger:

(55)

Efter et fald i 2013 steg importmængderne fra Kina drastisk i 2014 og forblev stabile i 2015. Samlet set steg importen med 9 % i den betragtede periode, fra 39 000 ton til 42 500 ton i UP i en situation med faldende EU-forbrug. Markedsandelen for importen fra Kina steg fra 22,2 % til 26,8 % i den betragtede periode.

(56)

Tabellen viser gennemsnitsprisen for importen fra Kina:

(57)

De gennemsnitlige importpriser blev fastsat på grundlag af Eurostats importstatistikker. De gennemsnitlige importpriser fra Kina forblev forholdsvis stabile i den betragtede periode. Importpriserne var lidt højere i 2014 end i det foregående år, men i 2015 faldt priserne tilbage til deres oprindelige niveau.

(58)

De gennemsnitlige importpriser afhænger dog af produktsammensætningen, navnlig af stålsorten, hvilket ikke er synligt i handelsstatistikkerne. Mens den gennemsnitlige salgspris ved eksport for alle de kinesiske eksporterende producenter var på 910 EUR/ton i undersøgelsesperioden, var den gennemsnitlige salgspris ved eksport for de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter på 1 102 EUR/ton (fra 946 EUR/ton til 1 444 EUR/ton).

(59)

Som vist i betragtning 79 lå prisen på import fra Kina betydeligt under EU-erhvervsgrenens priser igennem hele perioden.

(60)

For at fastslå, om der foregik prisunderbud i undersøgelsesperioden samt i hvilket omfang, blev de vejede gennemsnitlige salgspriser, som var justeret til ab fabrik-niveau ved at fratrække de faktiske leveringsomkostninger (43,4 EUR/ton), gebyrer (51 EUR/ton), opsatte rabatter (132,2 EUR/ton) og kreditomkostninger (3,28 EUR/ton) for hver varetype, og som de stikprøveudtagne EU-producenter opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype på dumpingimporten fra de stikprøveudtagne kinesiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, som fastsat på cif-basis, efter tillæg af omkostninger efter importen og håndteringsomkostninger (1,82 % af cif-værdien).

(61)

For at sikre en rimelig sammenligning i samme handelsled som den kinesiske import var det kun EU-salget til forhandlere og distributører, der blev medregnet. Det direkte salg til slutbrugerne blev udelukket fra analysen, fordi det direkte salg til slutbrugere typisk involverer yderligere krav om skræddersyede løsninger, hvilket fører til højere priser end salget til forhandlere og distributører, hvor de normale krav følges. Som følge heraf var den gennemsnitlige salgspris for EU-erhvervsgrenen, som blev anvendt til sammenligningen med henblik på underbud, på 1 359 EUR/ton (i undersøgelsesperioden), mens den gennemsnitlige salgspris var på 1 584 EUR/ton, hvad angår alt salg.

(62)

Resultatet af sammenligningen udtrykt som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i UP viste en underbudsmargen på mellem 15,1 % og 30,2 %.

(63)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af den kinesiske dumpingimports virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den pågældende periode.

(64)

Der blev, jf. betragtning 7, anvendt stikprøveudtagning i undersøgelsen af den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(65)

I forbindelse med skadesanalysen skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. De makroøkonomiske indikatorer omfatter produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens reelle størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. Kommissionen analyserede også gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital, lagerbeholdninger og arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven som mikroøkonomiske indikatorer.

(66)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, herunder oplysninger anført i klagen, oplysninger indhentet fra EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning og spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, blev anvendt til at fastsætte de makroøkonomiske indikatorer, herunder især oplysningerne om de EU-producenter, der ikke indgår i stikprøven. De statistiske oplysninger, der var fremlagt af klagerne, blev kontrolleret på stedet hos klagerne.

(67)

De mikroøkonomiske indikatorer blev fastsat ud fra verificerede oplysninger fra de stikprøveudtagne EU-producenter i deres spørgeskemabesvarelser.

(68)

Tendenserne for EU-produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig som følger i den betragtede periode: Undersøgelsen viste, at nogle af de produktionsanlæg, der blev anvendt til produktion af den pågældende vare, også blev anvendt til produktion af andre varer, nemlig rør af mindre diameter. Derfor viser tabellen den samlede produktionsmængde, inklusive andre varer, samt produktionsmængden af den pågældende vare.

(69)

EU-produktionen af den pågældende vare faldt i den betragtede periode. Faldet i produktionen skete hurtigere end faldet i EU-forbruget.

(70)

Da de samme maskiner kan anvendes til fremstilling af både samme vare og sømløse rør af mindre diameter, blev produktionskapaciteten og -udnyttelsen beregnet for alle typer af sømløse rør. Der findes ingen maskiner, der vil kunne begrænses til sømløse rør med en diameter over 406,4 mm, og som kunne komme i betragtning til beregning af kapacitet og kapacitetsudnyttelse udelukkende for samme vare. Under alle omstændigheder bemærkes det, at faldet i produktionsmængden for alle varer afspejler faldet i produktionsmængden for den pågældende vare. Kapaciteten forblev stabil i den betragtede periode, da der hverken blev tilføjet ny eller lukket eksisterende produktionskapacitet. Kapacitetsudnyttelsen faldt i tråd med faldet i EU-producenternes salg.

(71)

EU-producenternes salg omfattede en lille del af salget til forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Det forretningsmæssigt forbundne salg udgjorde 3 % af EU-forbruget. Salgsmængden, markedsandelen og væksten blev derfor vurderet separat for henholdsvis det forretningsmæssigt forbunden salg og salget på det frie marked (ikke forretningsmæssigt forbundne salg).

(72)

Tendenserne for salgsmængderne, markedsandelen og væksten udviklede sig som følger i den betragtede periode:

(73)

I forbindelse med et faldende EU-forbrug faldt salgsmængderne fra 2012 til 2014, hvorefter de blev en smule bedre i 2015. EU-salget faldt samlet set med 24 % i den betragtede periode. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 75 % til 64 %.

(74)

Det forretningsmæssigt forbundne salg blev mere end halveret — fra 11 000 ton til under 5 000 ton. Den samlede andel af det forretningsmæssigt forbundne salg var lille, 3 % af EU-forbruget i undersøgelsesperioden. Det forretningsmæssigt forbundne salg fandt sted i forbindelse med handelsaktiviteter. Varerne blev efterfølgende solgt videre og blev ikke anvendt på bunden vis af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(75)

Beskæftigelsen faldt fra 3 256 i 2012 til 2 824 i undersøgelsesperioden (2015). EU-erhvervsgrenens beskæftigelse blev beregnet ud fra antallet af medarbejdere, der arbejdede direkte med den pågældende vare, når disse oplysninger var tilgængelige, og ellers blev beskæftigelsen beregnet ved at fordele producenternes samlede beskæftigelse proportionalt ud på den producerede mængde af den pågældende vare. Produktiviteten (målt som output i ton pr. ansat om året) steg i 2013, da EU-produktionen steg, men faldt derefter igen i takt med at EU-produktionen faldt. Faldet i produktionen betød, at EU-erhvervsgrenen måtte skære i antallet af skifteholdsvagter pr. medarbejder, og dermed faldt antallet af ansatte ikke helt så drastisk som EU-produktionen.

(76)

Dumpingmargenerne for de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter er betydelige (se betragtning 48). I betragtning af mængden af, markedsandelen for og priserne på dumpingimporten fra Kina, som anført ovenfor, kan den faktiske dumpingmargens virkning for EU-erhvervsgrenen ikke anses for at være ubetydelig.

(77)

Det blev ikke konstateret, at der havde fundet dumping sted tidligere.

(78)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 14 % fra 2012 til UP.

(79)

I samme periode steg EU-erhvervsgrenens omkostninger med 8 %. Dette skyldtes hovedsagelig stigningen i generalomkostninger pr. ton. Salgsmængden faldt, og dermed blev generalomkostningerne fordelt ud på en mindre salgsmængde, og det øgede de gennemsnitlige generalomkostninger pr. ton. Det betød, at erhvervsgrenen blev tabsgivende fra 2013 og fremefter.

(80)

I den betragtede periode udviklede EU-producenternes likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at tilvejebringe kapital sig som følger:

(81)

Rentabiliteten blev udtrykt som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(82)

De stikprøveudtagne EU-producenter var fortjenstgivende i 2012 (5,7 %), men blev tabsgivende fra 2013 og fremefter.

(83)

Likviditeten, som er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, forblev positiv i den betragtede periode, dog på et betydeligt svækket niveau.

(84)

Udviklingen i rentabiliteten og likviditeten i den betragtede periode begrænsede de stikprøveudtagne EU-producenters evne til at investere i egne aktiviteter og underminerede deres udvikling. På grund af erhvervsgrenens karakter bliver investeringer anvendt til fremstilling af sømløse rør af forskellige størrelser, herunder varer, som ikke var omfattet af undersøgelsen. Det var derfor ikke muligt direkte at fastsætte investeringer og investeringsafkast specifikt for den undersøgte vare. I stedet blev erhvervsgrenens samlede investeringer anset for at være tildelt den pågældende vare i overensstemmelse med dens andel af den samlede omsætning.

(85)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at de stikprøveudtagne EU-producenters økonomiske resultater forblev negative i undersøgelsesperioden.

(86)

Lagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter steg med 65 % i løbet af den betragtede periode; Da produktionen typisk fremstilles på grundlag af ordrer, var lagerbeholdningsniveauet dog generelt lavt, svarende til 3 % af produktionen i undersøgelsesperioden.

(87)

Arbejdskraftomkostningerne for de stikprøveudtagne EU-producenter steg en smule i 2013, da produktionen steg og derefter faldt i 2014-2015 til 8 % under niveauet i 2012, som følge af faldet i produktionen. EU-producenterne tilpassede antallet af skifteholdsvagter i overensstemmelse med efterspørgslen.

(88)

Som det fremgår ovenfor, faldt EU-erhvervsgrenens produktion, og dermed også beskæftigelsen, i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens salgsmængder og markedsandele er faldet, samtidig med at importen fra Kina har underbudt EU-erhvervsgrenens priser, hvilket således lægger et pres på priserne. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens salgspriser. Men hvorom alting er. er branchen blevet tabsgivende: rentabiliteten er blevet forværret i den betragtede periode og nåede det dårligste resultat i undersøgelsesperioden med et tab på 18,3 %.

(89)

På baggrund af ovenstående konkluderes det midlertidigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(90)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som også kunne forvolde EU-erhvervsgrenen skade, blev ligeledes undersøgt for at sikre, at eventuel skade, der kan tilskrives disse andre faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

(91)

Undersøgelsen viste, at mængden af import med oprindelse i Kina steg, mens EU-forbruget faldt. Som forklaret i betragtning 54-72 steg importen fra Kina fra 39 195 ton i 2012 til 42 539 ton i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenens salg faldt fra 132 241 ton i 2012 til 100 975 ton i undersøgelsesperioden.

(92)

Med hensyn til det pristryk, der fandtes på EU-markedet i den betragtede periode, blev det konstateret, at den gennemsnitlige importpris fra Kina forblev konstant lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. Ved at underbyde EU-erhvervsgrenen lykkedes det for importen fra Kina at øge sin markedsandel fra 22,2 % til 26,8 %, mens EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt.

(93)

Som følge af det pristryk, der skyldtes de stigende mængder af dumpingimport fra Kina, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at dække sine omkostninger. EU-erhvervsgrenen blev tabsgivende i 2013.

(94)

Kommissionen bemærkede, at udviklingen i importen fra Kina og i den skade, som EU-erhvervsgrenen led, ikke stemmer fuldt ud overens på årsbasis mellem 2012 og 2015. I 2014 steg den kinesiske markedsandel dog betydeligt, samtidig med at skadesindikatorerne viste en klar negativ tendens, der fortsatte i 2015. Fra 2014 var EU-erhvervsgrenen ude af stand til at overvinde de svagheder, som begyndte at vise sig i 2013.

(95)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at stigningen i dumpingimporten fra Kina til priser, der konstant underbyder EU-erhvervsgrenens priser, resulterede i, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade.

(96)

Eksporten til tredjelande — både forretningsmæssigt forbundet og ikke forretningsmæssigt forbundet eksport — faldt i den betragtede periode. Da EU-salget også faldt i den samme periode med en lignende hastighed, forblev andelen af eksport høj og faldt fra 59 % af alt salg i 2012 til 56 % af alt salg i undersøgelsesperioden. En del af eksportsalget foregik gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i eksportlandene. Varerne blev efterfølgende solgt videre og blev ikke anvendt på bunden vis af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(97)

Den høje andel af eksporten tyder på, at EU-erhvervsgrenen er konkurrencedygtig og kan sælge sine varer på andre markeder.

(98)

Faldet i eksportsalget har bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Ifølge EU-erhvervsgrenen (6) fandt dette fald i eksporten sted inden for rammerne af en generel afmatning på verdensmarkedet. Kommissionen opfordrer interesserede parter til at fremlægge yderligere oplysninger for at vurdere, om EU-erhvervsgrenens resultater er i overensstemmelse med eller værre end udviklingen på verdensmarkedet. Under alle omstændigheder konkluderer Kommissionen i den foreløbige fase, at udviklingen i eksporten ikke kan forklare den voldsomme stigning i den kinesiske markedsandel fra 2014 og den deraf følgende skade. Faldet i eksportsalget har derfor ikke brudt årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(99)

Som forklaret i betragtning 72-74 udgjorde salget til forretningsmæssigt forbundne parter inden for EU 4 971 ton i undersøgelsesperioden, svarende til 2 % af det samlede salg og 5 % af salget på EU-markedet. Det forretningsmæssigt forbundne salg foregik i forbindelse med handelsaktiviteter. Varerne blev efterfølgende solgt videre og blev ikke anvendt på bunden vis af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(100)

Som følge af den begrænsede mængde kan det forretningsmæssigt forbundne salg i Unionen ikke udgøre en potentiel årsag til skaden.

(101)

Dumpingimporten fra Kina udgjorde 74 % af al import til EU-markedet i undersøgelsesperioden. Der var andre importkilder, herunder Japan, som blev undersøgt i forbindelse med årsagssammenhæng.

(102)

Importen fra andre lande end Kina steg alt i alt fra 5 313 ton til 15 024 ton i den betragtede periode. Deres markedsandel steg fra 3,0 % til 9,5 %. Den gennemsnitlige pris på denne import forblev betydeligt højere end både importpriserne fra Kina og EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(103)

Japan var den største importkilde efter Kina. Markedsandelen for importen fra Japan udgjorde mellem 1,3 % og 5,2 % af EU-forbruget. I undersøgelsesperioden udgjorde importen fra Japan 3,6 % af EU-forbruget. De gennemsnitlige salgspriser for japanske eksporterende producenter forblev højere end salgspriserne for de kinesiske eksporterende producenter.

(104)

Importen fra andre lande var endnu mindre end importen fra Japan, og de næststørste importkilder (USA, Korea og Rusland) udgjorde hver 1-2 % af EU-forbruget. Importmængderne fra disse lande var derfor ikke tilstrækkelig store til at forvolde EU-erhvervsgrenen skade.

(105)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at virkningen af importen ikke var af et sådant omfang, at den kunne bryde årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(106)

De faldende oliepriser har ført til en nedgang i investeringerne i olie- og gasindustrien. Det har haft en negativ indvirkning på efterspørgslen efter de rør af stor diameter til forings- og boringsformål, der sælges af EU-erhvervsgrenen. Det har således bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Dette kan imidlertid ikke forklare den voldsomme stigning i den kinesiske markedsandel fra 2014 og den deraf følgende skade. Krisen i olie- og gasindustrien brød derfor ikke årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(107)

Kommissionen fandt, at en af de stikprøveudtagne EU-producenters omkostninger var væsentligt højere end omkostningerne for de tre andre EU-producenter, der indgik i stikprøven. Producentens produktsortiment er bredere og omfatter produktkategorier og kundetyper, der ikke findes blandt de andre EU-producenter. Dens rentabilitet er faldet konstant, selv når importen fra Kina faldt eller forblev stabil.

(108)

Årsagerne hertil er endnu ikke helt afklaret.

(109)

Kommissionen vil undersøge dette punkt yderligere som en mulig faktor, der bryder årsagssammenhængen. I den henseende skal det bemærkes, at som den største virksomhed i stikprøven har den stor indflydelse på skadesbilledet.

(110)

Hvis den videre analyse viser, at i) den skade, som Vallourec Deutschland GmbH har lidt, ikke årsagsmæssigt er forbundet med dumpingimporten, men skyldes andre årsager, og at ii) konstateringen af skade ikke kan opretholdes, hvis Vallourec Deutschland GmbH ikke medregnes i skadesanalysen, kan Kommissionen også overveje, hvilken konsekvens det har for årsagssammenhængen set i forhold til hele EU-erhvervsgrenens situation.

(111)

Kommissionen opfordrer interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(112)

Der var en stigning i mængden (fra 39 195 ton i 2012 til 42 539 ton i 2015) og i markedsandelen (fra 22,2 % i 2012 til 26,8 % i 2015) for dumpingimporten fra Kina i den betragtede periode. Derudover underbød denne import EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet. I undersøgelsesperioden varierede underbuddet mellem 15,1 % og 30,2 % beregnet på grundlag af sammenlignelige varetyper.

(113)

Denne stigning i mængden af og markedsandelen for dumpingimporten fra Kina faldt sammen med en forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at øge sit salg og hæve sine priser, og af den grund blev finansielle indikatorer som f.eks. rentabilitet negative.

(114)

Undersøgelsen af de andre kendte faktorer, såsom salg til forretningsmæssigt forbundne parter, import fra andre tredjelande og det faldende forbrug, som kunne have forårsaget EU-erhvervsgrenen skade, afslørede, at disse faktorer ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Kommissionen vil dog yderligere undersøge de årsager, der førte til det betydelige fald i EU-erhvervsgrenens rentabilitet.

(115)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der behørigt er blevet skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det midlertidigt, at dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(116)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 er det blevet undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det i dette tilfælde ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger til trods for den midlertidige konklusion om, at der er tale om skadevoldende dumping. Analysen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(117)

EU-erhvervsgrenen består af syv kendte producenter, der tegner sig for hele EU-produktionen af samme vare. Producenterne er beliggende i forskellige medlemsstater i Unionen og beskæftigede direkte 2 800 personer i forbindelse med samme vare i undersøgelsesperioden. Fire EU-producenter, som tegnede sig for 51 % af produktionen, gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(118)

EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina. Der mindes om, at EU-erhvervsgrenen tabte salgsmængder og markedsandel, og EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forblev sårbar.

(119)

Det forventes, at indførelsen af antidumpingtold vil genoprette rimelige handelsvilkår på EU-markedet, således at EU-erhvervsgrenens priser på samme vare kan tilpasses til produktionsomkostningerne.

(120)

Det kan også forventes, at indførelsen af foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med en positiv indvirkning på dens rentabilitet og generelle økonomiske situation som følge.

(121)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, kan der forventes yderligere tab af markedsandele, og EU-erhvervsgrenens rentabilitet vil sandsynligvis forværres.

(122)

Det konkluderes derfor midlertidigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres en antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina.

(123)

Ingen brugere gav sig til kende for at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. EU-erhvervsgrenens slutkunder er oftest forhandlere og distributører, så slutkunden er ikke altid i direkte kontakt med producenten. Til større byggeprojekter, som f.eks. kraftværker, kan slutbrugerne være i direkte kontakt med producenterne. Det ser dog ikke ud til, at den kinesiske import konkurrerer om sådanne kontrakter, da deres salg finder sted gennem forhandlere.

(124)

Brugerne vil fortsat have en række alternative forsyningskilder, både fra EU-producenter og fra andre eksportlande, også selv om de påtænkte midlertidige foranstaltninger mod importen fra Kina indføres. Der var heller ikke bevis for, at virkningen af de foreslåede midlertidige foranstaltninger på brugerne ville være særlig alvorlig. Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at de foreslåede midlertidige foranstaltninger næppe vil have en stor indvirkning på brugerne.

(125)

Fem importører indsendte stikprøveoplysninger. Der blev udtaget en stikprøve bestående af de tre største importører, svarende til i alt 10 % af den samlede import fra Kina.

(126)

De stikprøveudtagne importører besvarede spørgeskemaet, men kontrolbesøgene er endnu ikke blevet gennemført.

(127)

Baseret på de ikke-efterprøvede besvarelser fra de tre importører i stikprøven, ligger deres fortjenstmarginer typisk på mellem 2 % og 4 %. De foreslåede midlertidige foranstaltninger kan derfor påføre importørerne tab, navnlig hvis de ikke kan vælte prisstigningerne over på deres kunder.

(128)

Enhver negativ indvirkning på importørerne er dog begrænset af følgende faktorer. Den pågældende vare udgør kun en lille del af importørernes samlede salg, mellem 1 % og 3 % for to af importørerne, og op til 17 % for den tredje importør. Der er andre forsyningskilder til rådighed, både inden for Unionen og i andre eksportlande, så importørerne kan fortsætte deres virksomhed ved at skifte til andre forsyningskilder.

(129)

På det grundlag konkluderes det midlertidigt, at det ikke vil have væsentlige negative virkninger for importørernes interesser, at de foreslåede midlertidige antidumpingforanstaltninger indføres.

(130)

I lyset af ovenstående er der ingen tvingende grunde til ikke at indføre de foreslåede midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Kina.

(131)

Eventuelle negative virkninger for de ikke forretningsmæssigt forbundne brugere afbødes af det forhold, at der findes alternative forsyningskilder.

(132)

Hvis man betragter den samlede indvirkning af antidumpingforanstaltningerne på EU-markedet, lader de positive virkninger navnlig på EU-erhvervsgrenen desuden til klart at opveje de mulige negative virkninger på andre interessegrupper.

(133)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at EU-erhvervsgrenen påføres yderligere skade som følge af dumpingimport.

(134)

For at fastlægge omfanget af foranstaltningerne fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(135)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare på EU-markedet, som med rimelighed kunne forventes af en virksomhed af denne type i sektoren på normale konkurrencevilkår, dvs. uden dumpingimport.

(136)

For at bestemme målfortjenesten tog Kommissionen den fortjeneste ved ikke forretningsmæssigt forbundet salg, der anvendes ved fastsættelsen af skadestærsklen, i betragtning.

(137)

Målfortjenstmargenen blev midlertidig sat til 5,7 % i overensstemmelse med fortjenesten ved ikke forretningsmæssigt forbundet salg i Unionen i 2012. Det konkluderes, at 2012-niveauet for fortjeneste afspejler, hvad der med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, fordi EU-erhvervsgrenen på daværende tidspunkt stadig kunne operere under relativt normale forhold og opnå en rimelig fortjeneste. Om noget, er dette benchmark et forsigtigt et, i betragtning af at lavprisimporten fra Kina allerede var til stede på det tidspunkt. 2013 kan derimod ikke anses for at være et egnet referenceår. Både EU-erhvervsgrenens salgsmængde og de gennemsnitlige salgspriser faldt med næsten 10 %, samtidig med at omkostningerne forblev de samme. Som følge heraf blev EU-erhvervsgrenen tabsgivende fra 2013 og fremefter. Situationen blev yderligere forværret i 2014 og 2015. Derfor er den fortjeneste på 5,7 %, der faktisk opnåedes i 2012, midlertidigt blevet anvendt som benchmark for målfortjenesten. Kommissionen kan genoverveje dette, hvis det viser sig, at Vallourec Deutschland GmbH er nødt til at blive udelukket fra stikprøven eller fra skadesanalysen, og denne konklusion ikke holder stik for de tre andre virksomheder i stikprøven.

(138)

For at opnå en rimelig sammenligning var det kun priserne for salg i et sammenligneligt handelsled, der blev taget i betragtet, som forklaret i betragtning 61.

(139)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikke-skadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at trække den faktiske fortjenstmargen i den betragtede periode fra Unionens salgspriser og erstatte den med ovennævnte målfortjeneste på 5,7 %.

(140)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, der indgik i stikprøven, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som de EU-producenter, der indgik i stikprøven, solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(141)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige producenter« og for »alle andre producenter« blev defineret på samme måde som dumpingmargenen i betragtning 45-47.

(142)

Der bør indføres midlertidig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern (undtagen af støbejern) eller stål (undtagen af rustfrit stål), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(143)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(144)

De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i undersøgelsen. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være underlagt nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(145)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (7). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(146)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for »alle andre virksomheder« ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(147)

I overensstemmelse med god administrativ praksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for den fastsatte tidsfrist.

(148)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —

a)

anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning

b)

sende deres skriftlige bemærkninger til Kommissionen og

c)

anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

12.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/23

(1)

Kommissionen modtog den 4. september 2015 i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 en ansøgning fra Institut Technique de l'Agriculture Biologique (ITAB) om godkendelse af solsikkeolie som basisstof. Ansøgningen var vedlagt de i artikel 23, stk. 3, andet afsnit, krævede oplysninger.

(2)

Kommissionen anmodede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) om videnskabelig bistand. Autoriteten forelagde en teknisk rapport om solsikkeolie for Kommissionen den 11. april 2016 (2). Kommissionen forelagde den reviderede vurderingsrapport (3) samt udkast til nærværende forordning for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 12. juli 2016 og færdiggjorde dem inden komitéens møde den 7. oktober 2016.

(3)

Af den dokumentation, ansøgeren har fremsendt, fremgår det, at solsikkeolie opfylder kravene til fødevarer, jf. artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (4). Desuden anvendes det ikke primært til plantebeskyttelse, men er alligevel brugbart til plantebeskyttelse i et produkt bestående af stoffet og vand. Det bør derfor anses for at være et basisstof.

(4)

Det fremgår af de foretagne undersøgelser, at solsikkeolie kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1107/2009, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Solsikkeolie bør derfor godkendes som basisstof.

(5)

Dog er det i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og i lyset af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden nødvendigt at fastsætte visse betingelser for godkendelse; disse er beskrevet i bilag I til nærværende forordning.

(6)

I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (5) derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

12.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/26

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

12.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/28

(1)

Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020.

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Alessandro PASTACCIs mandatperiode er udløbet —

—

Giuseppe RINALDI, Presidente della Provincia di Rieti.

12.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/29

(1)

Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020. Den 20. juli 2015 trådte Ingeborg WIKSTEN i stedet for Kenth LÖVGREN som suppleant, jf. Rådets afgørelse (EU) 2015/1203 (4).

(2)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Ingeborg WIKSTENs mandatperiode er udløbet —

—

Mohamad HASSAN, Ledamot i kommunfullmäktige, Uppsala kommun.

12.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/30

(1)

I medfør af Rådets beslutning 2007/441/EF (2) blev Italien givet bemyndigelse til frem til den 31. december 2010 at begrænse retten til at fradrage moms betalt på visse motorkøretøjer, der ikke udelukkende anvendes i forretningsmæssigt øjemed, til 40 %. Det er ligeledes fastsat i nævnte beslutning, at privat brug af sådanne køretøjer ikke må sidestilles med levering af ydelser mod vederlag. Derudover er visse kategorier af køretøjer og udgifter undtaget fra nævnte beslutnings anvendelsesområde.

(2)

Beslutning 2007/441/EF blev efterfølgende ændret ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2010/748/EU (3) og ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/679/EU (4), hvori udløbsdatoen på disse foranstaltninger (»fravigelsesforanstaltninger«) fastsattes til den 31. december 2016.

(3)

Ved brev registreret i Kommissionen den 31. marts 2016 anmodede Italien om bemyndigelse til at forlænge anvendelsen af fravigelsesforanstaltningerne.

(4)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 22. juni 2016 de øvrige medlemsstater om Italiens anmodning. Ved brev af 23. juni 2016 meddelte Kommissionen Italien, at den rådede over alle nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.

(5)

Italien indsendte i overensstemmelse med artikel 6 i beslutning 2007/441/EF en rapport til Kommissionen om anvendelsen af nævnte beslutning, herunder en bedømmelse af den procentuelle begrænsning. Det fremgår af Italiens oplysninger, at en begrænsning af fradragsretten til 40 % stadig afspejler de nuværende forhold med hensyn til forholdet mellem den erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige brug af de omhandlede køretøjer.

(6)

Italien bør derfor bemyndiges til fortsat at anvende fravigelsesforanstaltningerne for endnu en begrænset periode indtil den 31. december 2019.

(7)

I tilfælde af at Italien anmoder om en yderligere forlængelse efter 2019, bør der senest den 1. april 2019 indsendes en rapport til Kommissionen sammen med en anmodning om forlængelse.

(8)

Forlængelsen af fravigelsesforanstaltningerne har ingen indvirkning på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.

(9)

Beslutning 2007/441/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

12.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/32

(1)

Den 24. maj 2011 modtog Kommissionen en klage fra de tre førende alternative telekommunikationsoperatører i Italien (Wind, Fastweb og Vodafone). Klagerne fremførte en omhyggeligt begrundet påstand om, at det projekt, som den autonome provins Trento (»provinsen«) havde indledt med henblik på anlæg af infrastruktur til næstegenerationsnetadgang (NGA) på hele provinsens område, reelt udgjorde statsstøtte til Telecom Italia (TI), der var tildelt i strid med konkurrencereglerne i retningslinjerne om bredbåndsnet (2). Klagerne anførte bl.a., at de ikke var blevet behørigt informeret, endsige hørt af provinsen om provinsens projekter og målsætninger, at det begunstigede selskab var blevet udvalgt på forhånd, og at den valgte infrastruktur, når den først var etableret, ville være til hinder for reel konkurrence.

(2)

Som opfølgning på en anmodning om oplysninger, der var afsendt den 22. juni 2011, svarede de italienske myndigheder den 20. juli 2011, at deres hensigt var at overholde det markedsøkonomiske investorprincip (MEIP), at deres disposition ikke udgjorde statsstøtte, og at det følgelig ikke var nødvendigt, at den opfyldte forenelighedskriterierne i retningslinjerne for bredbåndsnet. Den 4. november 2011 blev de italienske myndigheders svar, efter at de indeholdte fortrolige oplysninger var slettet, videresendt til klagerne, som fremsatte supplerende bemærkninger og indsendte yderligere dokumentation den 29. november og den 7. og 16. december 2011. Mellem januar og maj 2012 sendte de italienske myndigheder mange detailoplysninger. Mellem februar og maj 2012 tilvejebragte også klagerne yderligere oplysninger. I samme periode blev der afholdt en række møder og telekonferencer med hver af de involverede parter.

(3)

Ved afgørelsen af 25. juli 2012 (»åbningsafgørelse«) meddelte Kommissionen Italien, at den havde indledt en formel undersøgelsesprocedure, jf. traktatens artikel 108, stk. 2. Efter at de fortrolige oplysninger var slettet, blev afgørelsen om at indlede en undersøgelsesprocedure offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3), og de interesserede parter blev opfordret til at fremsætte deres bemærkninger.

(4)

Ved brev af 22. og 23. november 2012 modtog Kommissionen fra Italien bemærkninger til afgørelsen om at indlede en undersøgelsesprocedure. Desuden modtog Kommissionen bemærkninger fra de interesserede parter: fra repræsentanter for Telecom Italia den 3. december 2012 og fra repræsentanter for Wind, Fastweb og Vodafone den 7. december 2012. Ved brev af 29. januar 2013 sendte Kommissionen efter at have slettet de fortrolige oplysninger ovennævnte oplysninger til de italienske myndigheder, som sendte deres kommentarer til de interesserede tredjeparter den 5. marts 2013. Mellem marts og december 2013 var der intense drøftelser, og der fandt udbytterige udvekslinger sted med alle de interesserede parter (de italienske myndigheder, Telecom Italia, Wind, Fastweb og Vodafone), og der blev holdt en række møder og konferencer med hver af parterne.

(5)

Ved brev af 31. januar 2014 underrettede de italienske myndigheder Kommissionen om, at provinsen agtede at trække sig ud af projektet. Den 14. og den 20. marts 2014 fremsendte de italienske myndigheder supplerende oplysninger om provinsens faktiske udtræden af joint venture-selskabet Trentino NGN og navnlig om salget til TI af provinsens aktier, der havde fundet sted den 28. februar 2014.

(6)

I september 2010 udarbejdede provinsen en strategi for gennemførelsen af sin målsætning om at forbinde provinsens område 100 % takket være et fiberoptisk ultrabredbåndsnet inden udgangen af 2018. Strategien indebar to typer aktioner på provinsens område, en for mellemindkomstdistrikter (4) og en for lavindkomstdistrikter, mens højindkomstdistrikter ikke var omfattet. For mellemindkomstdistrikterne ville provinsen oprette en ny virksomhed ved navn Trentino NGN og åbne den for deltagelse af private partnere. For lavindkomstdistrikterne ville provinsen indføre en ad hoc-statsstøtte, som skulle udarbejdes og offentliggøres på et senere tidspunkt, sandsynligvis under tilsyn af den offentlige virksomhed provinsen Trentino Network — ikke at forveksle med Trentino NGN — som på daværende tidspunkt var ansvarlig for andre arbejder, der indgik i provinsens generelle strategi på bredbåndsområdet.

(7)

I de efterfølgende måneder var der kontakter mellem provinsen og forskellige private aktører, og den 8. februar 2011 undertegnede provinsen et aftalememorandum med TI om oprettelsen af joint venture-selskabet Trentino NGN (Trentino NGN) med henblik på etablering af FTTH-infrastruktur i lavindkomstdistrikterne. I denne aftale forpligtede provinsen sig til at tilføre Trentino NGN's kapital et kontant beløb på op til 60 mio. EUR, mens TI kun skulle bidrage med naturalier, bl.a.: 1) sin passive infrastruktur (kabelnet og master, der skulle stilles til rådighed omgående) og 2) afbrydelse af det eksisterende kobbernet efter idriftsættelsen af FTTH-nettet. Samme år tiltrådte to mindre private aktionærer aftalememorandummet — finansieringsselskabet Finanziaria Trentina og en lille leverandør af internettjenester, Mc-Link — som hver især bidrog med mindre finansielle indskud.

(8)

I december 2011 var virksomhedsplanen klar, mens Analysys Mason på anmodning af provinsen havde udarbejdet en due diligence-rapport. Samtidig var aktionærernes respektive rettigheder og pligter blevet fastlagt endeligt, og TI's naturaliebidrag til Trentino NGN var blev defineret mere præcist. Efter drøftelser med Kommissionen, og efter at Analysys Mason havde udarbejdet en ekspertrapport om projektet, blev der foretaget yderligere ændringer i aftalerne mellem aktionærerne. I marts 2012 udarbejdede Reconta Ernst & Young en ekspertrapport om TI's første naturaliebidrag, hvilket førte til yderligere ændringer.

(9)

Provinsen oprettede på egen hånd selskabet Trentino NGN med tilførsel af en mindstekapital på under 100 000 EUR. Det var planen, at selskabet skulle nå sin endelige størrelse gennem en forhøjelse af aktiekapitalen, hvilket skulle finde sted, efter at der var indgået aftaler med de private aktionærer. I henhold til planerne skulle Trentino NGN's aktiekapital forhøjes på følgende måde: provinsen skulle bidrage med 50 mio. EUR, svarende til en andel på 52,2 %, Finanziaria Trentina med 5 mio. EUR (svarende til 5,2 %), Mc-Link med 1,5 mio. EUR (svarende til 1,56 %), (5) mens TI overalt på provinsens område gennem overdragelse af uanfægtelige brugsrettigheder (IRU, indefeasible rights of use) skulle stille sin passive infrastruktur til rådighed (kabelnet og master), som skulle bruges til etableringen af det nye net (første bidrag). Oprindelig var TI's første bidrag vurderet til 39,8 mio. EUR, men da Ernst & Young's rapport om værdien af dette bidrag angav et lidt mindre beløb, 39,3 mio., blev aftalen justeret i forhold hertil (den endelig vurdering var på 39,448 mio. EUR).

(10)

Den 18. maj 2012 blev joint venture-selskabet Trentino NGN stiftet, og samtlige parter indskød de første bidrag: provinsen indskød kun en del af det aftalte kontantbeløb, nemlig 14,845 mio. EUR i stedet for 50 mio. EUR, Finanziaria Trentina indskød på tilsvarende vis kun 1,25 mio. EUR af 5 mio. EUR og Mc-Link 0,375 mio. EUR af de 1,5 mio. EUR, der var aftalt. TI overdrog de uanfægtelige brugsrettigheder til sin passive infrastruktur, svarende til 39,448 mio. EUR. Aktionærstrukturen var følgelig således: provinsen 52,16 %, Telecom Italia 41,07 %, Mc-Link 1,56 % og Finanziaria Trentina 5,21 %. I perioden 18. maj 2012-28. februar 2014 var aktionærgruppen for Trentino NGN og de respektive aktiebeholdninger som følger:

(11)

Ifølge aktionæraftalen kunne TI og provinsen ved udgangen af det tredje år efter det første bidrag eller fra iværksættelsen af mindst 16 % af de nye forbindelser beslutte at yde det næste bidrag fra TI, dvs. overførsel til Trentino NGN af: 1) ejerskabet (i modsætning til de allerede overdragne uanfægtelige brugsrettigheder) til den eksisterende passive infrastruktur i de af Trentino NGN udpegede mellemindkomstdistrikter og 2) ejerskabet til kobbernettet, som ville blive afbrudt i forbindelse med migrationen af alle kunderne til det nye optiske fibernetværk. Værdien af bidraget var oprindelig vurderet til 520 EUR pr. aktive kobberlinje, både for TI's detaillinjer og for linjer bestemt for aktører med ubundtet adgang til lokalnettet. Denne værdi skulle forhøjes med 2 mio. EUR i forbindelse med omdannelsen af de uanfægtelige brugsrettigheder til kabelnet og master til ejerskab (dvs. det første bidrag). I denne anden fase ville TI som følge af det andet bidrag opnå aktiemajoriteten i og kontrollen over Trentino NGN om nødvendigt ved endnu en kapitaltilførsel.

(12)

Endelig indebar aktionæraftalen også, at TI efter tre år og efter at have nået målet om, at 43 % af linjerne skulle være aktiveret og forbundet, skulle have ret til at udøve en forkøbsret over for provinsen og Mc-Link med henblik på at erhverve deres andele i Trentino NGN. Til gengæld for indrømmelsen af denne rettighed, og såfremt der blev gjort brug af den, skulle TI betale 6,5 mio. EUR til provinsen i to rater: første halvdel inden der var gået et år, og sidste halvdel inden der var gået to år. Købsprisen for aktierne skulle svare til værdien af bidraget forhøjet med 7,75 % årligt netto af aktieudbyttet (6). De to andre aktionærer, Mc-Link og Finanziaria Trentina, skulle kunne udøve en forsalgsret, ved hjælp af hvilken de ville kunne beslutte af sælge deres part i Trentino NGN til TI til en pris, der svarede til værdien af de respektive indskud forhøjet med henholdsvis 5,5 % og 7 % om året.

(13)

Desuden var TI igennem særaftaler mellem aktionærerne gjort til leverandør for Trentino NGN i forbindelse med nettets etablering, forvaltning og drift. Den type net, der skulle udvikles, var et såkaldt punkt-til-multipunkt-netværk, og der var hverken forudset ubundtet adgang eller adgangsforpligtelser, Den valgte arkitektur indebar kun, at der skulle etableres tre parallelle GPON-net (7), hvoraf de to skulle stå til rådighed for eventuelle koncessioner til andre operatører.

(14)

Kommissionen indledte den formelle undersøgelsesprocedure, fordi den nærede alvorlige tvivl om, hvorvidt foranstaltningen kunne betragtes som værende i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, og for at vurdere, om den, hvis den skulle vise sig at indeholde elementer af statsstøtte, kunne betragtes som forenelig med det indre marked.

(15)

I afgørelsen om indledning af undersøgelsesproceduren udtrykte Kommissionen bekymring over, at flere aspekter af provinsens deltagelse i Trentino NGN rejste tvivl om overholdelsen af det markedsøkonomiske investorprincip, og over, om der reelt var ligestilling mellem provinsens og de private partneres deltagelse. Tvivlen vedrørte bl.a.:

(16)

Den 31. januar 2014 underrettede de italienske myndigheder Kommissionen om, at provinsen havde besluttet at udtræde af Trentino NGN-projektet og ikke at videreføre det efter aftale med de øvrige parter, dvs. TI, Mc-Link og Finanziaria Trentina.

(17)

Den 14. marts 2014 underrettede de italienske myndigheder Kommissionen om, at provinsen havde solgt sin deltagelse i Trentino NGN til TI for 15 852 435 EUR, svarende til værdien af provinsens kontantbidrag på 14,845 mio. EUR forhøjet med 3,75 % i kumuleret rente. Ifølge de italienske myndigheder er Trentino NGN i øjeblikket kontrolleret af TI, mens Finanziaria Trentina og Mc-Link fortsat er mindretalsaktionærer.

(18)

De italienske myndigheder præciserede, at selv om Trentino NGN blev stiftet den 18. maj 2012 i forbindelse med tilførslen af de første bidrag til selskabets kapital, ændrede provinsen og de øvrige parter i Trentino NGN den 20. august 2012 (efter at Kommissionen havde truffet afgørelse om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure) aktionæraftalen, og alle NGN's aktiviteter blev sat i bero, mens man afventede konklusionen på Kommissionens formelle undersøgelse. Den fulde betaling af kontantbidragene blev derfor indstillet (der blev kun foretaget delvise indbetalinger) for alle de interesserede parter. Også de efterfølgende etaper, der indgik i aktionæraftalen, blev sat i bero. Trentino NGN er aldrig begyndt på etableringen af det planlagte FTTH-net (eller andre net).

(19)

Trentino NGN's aktiviteter begrænsede sig udelukkende til levering til tredjeparter af adgang til den infrastruktur, der var omfattet af uanfægtelige brugsrettigheder, i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige forpligtelser. Med hensyn til dette sidstnævnte aspekt har de italienske myndigheder oplyst, at TI fortsat var lovmæssigt forpligtet til at give andre operatører adgang, at der af nogle operatører blev fremsat krav om at få adgang til den passive infrastruktur, efter at TI i maj 2012 havde overført brugsrettighederne til Trentino NGN, og at denne adgang blev givet. TI foretog derfor en række indbetalinger til Trentino NGN til betaling af køb af adgang til den passive infrastruktur, der nu tilhørte Trentino NGN, for at imødekomme kravene om adgang fra de andre operatører. Disse betalinger beløber sig til mindre end 15 000 EUR og udgør Trentino NGN's samlede indtjening siden selskabets stiftelse.

(20)

De italienske myndigheder har oplyst, at provinsen ikke har betalt og ikke kommer til at betale nogen bod i forbindelse med sin udtræden af Trentino NGN. Aktionæraftalen af 16. december 2011 og de efterfølgende ændringer indeholder bestemmelser vedrørende selskabets opløsning, som tillader provinsen at udtræde af Trentino NGN uden sanktioner, også i tilfælde af at projektet ikke engang delvist blev gennemført.

(21)

Selv om der blev truffet diverse indledende foranstaltninger med henblik på iværksættelsen af projektet Trentino NGN, navnlig igennem forskellige aftaler og juridiske dokumenter, som førte til stiftelsen af joint venture-selskabet og den ovenfor omtalte indbetaling af en del af kontantbidraget fra provinsen (sammen med dele af kontantbidragene fra de andre interesserede parter og naturaliebidraget fra TI), kom projektet aldrig videre end til denne fase.

(22)

Hvad angår den delbetaling, provinsen foretog til Trentino NGN's kapital, har de italienske myndigheder oplyst, at Trentino NGN indsatte samtlige modtagne beløb som kontantbeløb fra sine aktionærer (dvs. de finansielle bidrag fra provinsen, Mc-Link og Finanziaria Trentina fraregnet omkostninger, skatter og afgifter) på en bankkonto, der gav 2,71 % i rente i 2012, 1,509 % indtil den 1. februar 2013 og 1,524 % efter den 1. februar 2013. Disse delbetalinger (inklusive dem fra provinsen) forblev inaktive på Trentino NGN's bankkonto. Ifølge de italienske myndigheder fik provinsen den 28. februar 2014 sin kontante delbetaling tilbage, forhøjet med 3,75 % i kumuleret rente. De italienske myndigheder har oplyst, at den kumulerede rente på 3,75 % er resultatet af en forhandlet løsning mellem parterne, og at den mere eller mindre udgør det dobbelte af afkastet på 2-3-årige italienske statsobligationer, svarende til afkastet på 10-årige obligationer.

(23)

Den delbetaling af kontantbidraget, som provinsen foretog til fordel for Trentino NGN, indebar en overførsel af statslige midler. Eftersom gennemførelsen af Trentino NGN-projektet, så vidt det fremgår af de tilgængelige oplysninger, blev sat i bero fra den 20. august 2012, og provinsen reelt trådte ud af projektet den 28. februar 2014 og har fået sit oprindelige bidrag tilbage fuldt og helt, inklusive rimelige renter, kan Kommissionen konkludere, at denne delvise betaling ikke har været til økonomisk fordel for Trentino NGN eller selskabets aktionærer.

(24)

Hvad angår de beskedne aktiviteter, som Trentino NGN udførte, dvs. operationerne i forbindelse med salget af uanfægtelige rettigheder (jf. betragtning 19), skal det bemærkes, at disse aktiviteter gennemførtes med henblik på at respektere de lovmæssige forpligtelser, som TI stadig var bundet af, og at de ikke synes at have været til økonomisk fordel for Trentino NGN eller selskabets aktionærer. Disse transaktioner er, under disse omstændigheder, ikke af en sådan beskaffenhed, at de kan så usikkerhed omkring ovenstående vurdering.

(25)

På denne baggrund konkluderer Kommissionen, at projektet ikke er blevet iværksat, og at denne undersøgelsesprocedure, efter provinsens udtræden af projektet Trentino NGN, nu er uden genstand.

(26)

I lyset af ovenstående har Kommissionen besluttet at afslutte proceduren i henhold til artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da den er uden genstand efter de italienske myndigheders (provinsens) udtræden af projektet Trentino NGN —