(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 (1) blev henvisningen til Republikken Kiribati overført fra bilag I til bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (2).

(2)

Denne henvisning til Republikken Kiribati ledsages af en fodnote, hvoraf det fremgår, at fritagelsen for visumpligten finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af en aftale om visumfritagelse, der skal indgås med Den Europæiske Union.

(3)

Rådet vedtog den 9. oktober 2014 en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Kiribati om en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Kiribati om visumfritagelse for kortvarige ophold (»aftalen«).

(4)

Forhandlingerne om aftalen blev indledt den 17. december 2014 og blev afsluttet ved paraferingen af aftalen ved brevveksling den 6. maj 2015 af Republikken Kiribati og den 10. juni 2015 af Unionen.

(5)

Aftalen bør undertegnes, og de erklæringer, der er knyttet til aftalen, bør godkendes på vegne af Unionen. Aftalen bør anvendes midlertidigt fra dagen efter datoen for dens undertegnelse indtil afslutningen af procedurerne for dens indgåelse.

(6)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (3); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(7)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (4); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —

(1)

Methylisothiazolinon er godkendt som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter i en koncentration på op til 0,01 vægtprocent/vægt (100 ppm) i løbenummer 57 i bilag V til forordning (EF) nr. 1223/2009.

(2)

Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (»VKF«) vedtog den 12. december 2013 (2) en udtalelse om sikkerheden ved methylisothiazolinon (kun sensibilisering).

(3)

VKF konkluderede, at det af de aktuelle kliniske data fremgår, at en koncentration på 100 ppm methylisothiazolinon i kosmetiske produkter ikke er sikker for forbrugeren. For kosmetiske produkter, som ikke afrenses (bl.a. vådservietter), er det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, hvor høje koncentrationer af methylisothiazolinon der kan betragtes som sikre, når det gælder udvikling af kontaktallergi eller eliticering.

(4)

I betragtning af ovennævnte udtalelse fra VKF er det vigtigt at imødegå den øgede forekomst af allergier, som skyldes methylisothiazolinon, og dette stof bør derfor forbydes i kosmetiske produkter, som ikke afrenses.

(5)

Forordning (EF) nr. 1223/2009 bør derfor ændres.

(6)

Anvendelsen af ovennævnte forbud bør udskydes for at give industrien mulighed for at foretage de fornødne tilpasninger af produktformuleringerne. Virksomheder bør efter denne forordnings ikrafttræden gives seks måneder til at bringe produkter, der opfylder kravene, i omsætning og til at trække produkter, der ikke opfylder kravene, tilbage fra markedet.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter —

(1)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 (2) fastlægges betingelserne for en sikker operation af luftfartøjer.

(2)

Fejlagtige luftfartsdata eller -informationer, som sendes til luftfartøjer i luften, kan medføre betydelige risici for luftfartssikkerheden. Det bør derfor sikres, at datatjenesteleverandører behandler luftfartsdata og informationer på en måde, der sikrer disses kvalitet og opfylder de krav, som luftfartøjsproducenten har fastlagt med hensyn til luftrumsbrugeres påtænkte brug heraf.

(3)

Forordning (EU) nr. 965/2012 kræver en specifik godkendelse for alle operationer, hvor der benyttes performancebaseret navigation (PBN), med undtagelse af visse grundlæggende navigationsmetoder. De tilfælde, hvor der kræves en specifik godkendelse, bør reduceres betydeligt for at lette den unødige økonomiske og administrative byrde for operatører inden for almenflyvning, under hensyntagen til den erfaring og modenhed, der er allerede er nået med indflyvning under anvendelse af det globale satellitnavigationssystem (»GNSS«), og for at sikre overensstemmelse med de seneste internationale sikkerhedsstandarder.

(4)

For at lette operatørernes overholdelse af reglerne om transport af farligt gods og reglerne om sikkerhedsbælter, der fastholder den siddende persons torso, for flyvebesætningssæder og passagersæder i visse små flyvemaskiner, og dermed forbedre sikkerheden er det nødvendigt at tilpasse reglerne til operationstypen og det anvendte luftfartøjs kompleksitet.

(5)

Ifølge forordning (EU) nr. 965/2012 skal visse små ikke-erhvervsmæssige operatører indføre et forvaltningssystem i deres organisation, eftersom de foretager operationer med komplekse motordrevne luftfartøjer. I visse tilfælde, f.eks. ved ikke-erhvervsmæssige operationer med tomotorede lette turbopropflyvemaskiner, kan operatørerne dog have vanskeligt ved at implementere de forvaltningssystemkrav, der er anført i bilag III til nævnte forordning. Da den indsats, som kræves af operatørerne for at overholde bestemmelserne, er uforholdsmæssig sammenholdt med de sikkerhedsfordele, som opfyldelsen af kravene giver deres flyveoperationer, bør disse operatører ikke være omfattet af bilag VI til forordning (EU) nr. 965/2012, men i stedet have tilladelse til at overholde kravene i samme forordnings bilag VII. Af konsekvenshensyn bør uddannelsesorganisationer, som udfører flyvetræning på samme tomotorede lette turbopropflyvemaskiner, også have tilladelse til at overholde kravene i forordningens bilag VII.

(6)

I bilag VII til forordning (EU) nr. 965/2012 fastsættes det, at der skal medbringes og anvendes ilt, når der flyves over en fastsat trykhøjde. På grundlag af risikodifferentieringsprincippet, som betyder, at niveauet af lovbeskyttelse, der indrømmes interessenter, afhænger af deres evne til at vurdere og begrænse risici, bør behovet for ilt i ikke-trykregulerede luftfartøjer, som foretager ikke-erhvervsmæssige flyveoperationer, afgøres af det pågældende luftfartøjs pilot, under hensyntagen til visse objektive faktorer.

(7)

Offshoreoperationer med helikopter (»HOFO«) indebærer visse specifikke sikkerhedsrisici, som ikke er tilstrækkeligt behandlet i forordning (EU) nr. 965/2012 i dens nuværende form. Nogle medlemsstater vedtager derfor yderligere krav, herunder obligatorisk anvendelse af nye teknologier, for at afbøde risiciene og opretholde sikkerhedsniveauet. For at sikre, at målene vedrørende sikkerhed i forordning (EF) nr. 216/2008 nås og for at sikre ens vilkår for operatører, bør der dog fastsættes fælles sikkerhedsforanstaltninger på EU-niveau under hensyntagen til erfaringerne på nationalt niveau og til udviklingen inden for sektoren for offshoreoperationer med helikopter.

(8)

Der er konstateret nogle redaktionelle fejl i forordning (EU) nr. 965/2012, som har ført til gennemførelsesvanskeligheder.

(9)

Forordning (EU) nr. 965/2012 bør derfor ændres og berigtiges.

(10)

Det er nødvendigt at give de berørte operatører og medlemsstaternes kompetente myndigheder tilstrækkelig tid til at tilpasse sig til de nye regler om luftfartsdata og -oplysninger og om offshoreoperationer med helikopter, som er fastsat i nærværende forordning.

(11)

Kommissionen har til hensigt at revidere reglerne om balloner og svævefly, der er fastsat i forordning (EU) nr. 965/2012, som led i initiativet om enklere, lettere og bedre lovgivning vedrørende civil luftfart. Det forberedende arbejde til denne revision er indledt. Datoen for anvendelsen af reglerne bør derfor tilpasses nu, så det sikres, at revisionen kan afsluttes, og at reglerne om nødvendigt kan ændres, før de finder anvendelse.

(12)

Af klarhedshensyn og for at sikre en ensartet gennemførelse af de fælles krav i hele Unionen bør det fastsættes, at kravene anvendes straks efter ikrafttrædelsen eller på en nærmere angivet dato på et senere tidspunkt. De overgangsforanstaltninger og opgaver, som medlemsstaterne skal træffe og udføre, bør indgå i retsakten for at undgå retlig usikkerhed og betænkeligheder. Muligheden for fravalgsordninger, som er fastsat i visse af Kommissionens gennemførelsesforordninger på luftfartssikkerhedsområdet, bør begrænses til behørigt begrundede absolut nødvendige tilfælde, og der bør i stedet anvendes en forudsigelig og gennemskuelig ordning. Det er således bydende nødvendigt at ændre forordning (EU) nr. 965/2012 for at tage højde for disse hensyn.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning bygger på udtalelser (3) fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur afgivet i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra b), og artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 —

1)

I artikel 5, stk. 2, foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 10 affattes således:

4)

Bilag I, II, IV, V, VI, VII og VIII ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

1)

I bilag IV (Part-CAT), læses CAT.POL.A.240, litra b), nr. 4), således:

2)

I bilag VII (del-NCO), læses NCO.GEN.103 således:

»Introduktionsflyvninger som omhandlet i nærværende forordnings artikel 6, stk. 4a, litra c), skal, når de udføres i henhold til dette bilag:

a)

Artikel 1, stk. 1, og punkt 1, litra a)-d), punkt 2, litra c), punkt 3 litra a), punkt 3, litra e), punkt 3, litra g), punkt 3, litra m)-o), punkt 4, litra c), punkt 5, litra d), punkt 5, litra j)-l), punkt 7, litra d), punkt 7, litra k), og punkt 7, litra l), i bilaget anvendes fra den 1. juli 2018.

b)

Punkt 3, litra l), punkt 3, litra q), punkt 5, litra i), punkt 5, litra n), punkt 6, litra k), punkt 6, litra n), punkt 7, litra j), og punkt 7, litra n), i bilaget anvendes fra den 1. januar 2019.

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Artikel 15, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 fastsætter, at Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) består af fem uafhængige medlemmer med erfaring fra ledende dømmende eller undersøgelsesmæssige funktioner eller sammenlignelige funktioner i tilknytning til kontorets aktivitetsområder. De udnævnes af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen efter fælles aftale. Afgørelsen om udnævnelse af medlemmerne af Overvågningsudvalget skal ligeledes indeholde en reserveliste over mulige kandidater, som kan træde i stedet for medlemmer af Overvågningsudvalget i resten af deres mandatperiode, hvis et eller flere af disse medlemmer udtræder af udvalget, afgår ved døden eller bliver permanent uarbejdsdygtig.

(2)

Ifølge artikel 15, stk. 3, er Overvågningsudvalgets medlemmers mandatperiode på fem år og kan ikke forlænges. Der udskiftes henholdsvis skiftevis tre og to medlemmer for at sikre Overvågningsudvalgets ekspertise.

(3)

Uanset artikel 15, stk. 3, første punktum, afsluttes mandatperioden for to af Overvågningsudvalgets medlemmer, der er valgt ved lodtrækning, efter de første 36 måneder af perioden, jf. artikel 21, stk. 2. Derfor sluttede mandatperioden for to medlemmer med virkning fra den 23. januar 2012, den 22. januar 2015. I henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 fortsatte disse medlemmer med at udføre deres opgaver efter udløbet af deres mandatperiode i afventning af processen med udnævnelse af nye medlemmer af Overvågningsudvalget. Der bør derfor udpeges nye medlemmer, som kan træde i stedet for disse to medlemmer.

(4)

Efter en udvælgelsesprocedure er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen overbevist om, at de personer, der skal udnævnes til medlemmer og mulige medlemmer af Overvågningsudvalget, opfylder de krav om uafhængighed og erfaring fra ledende dømmende eller undersøgelsesmæssige funktioner eller sammenlignelige funktioner i tilknytning til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF's) aktivitetsområder, der er fastsat i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 —

(1)

Ved artikel IX, stk. 3 og 4, i Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (»WTO-overenskomsten«) fastsættes procedurerne for at indrømme en fritagelse for en forpligtelse, som er pålagt et medlem i medfør af WTO-overenskomsten eller en af de multilaterale handelsaftaler.

(2)

USA blev indrømmet en fritagelse fra forpligtelserne i henhold til artikel I, stk. 1, i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (»GATT 1994«), der senest blev forlænget den 1. august 2007 for perioden frem til den 31. december 2016.

(3)

USA har i henhold til artikel IX, stk. 3, i WTO-overenskomsten indgivet en anmodning om at blive indrømmet en fritagelse fra sine forpligtelser i henhold til artikel I, stk. 1, i GATT 1994, frem til den 31. december 2026, i det omfang det er nødvendigt for at tillade USA fortsat at indrømme præferencebehandling for støtteberettigede produkter fra de tidligere ikke-selvstyrende Stillehavsøer (Republikken Marshalløerne, Mikronesiens Forenede Stater, Nordmarianerne (Commonwealth of the Northern Mariana Islands) og Republikken Palau), som importeres til USA's toldområde.

(4)

Efterkommes USA's anmodning om en WTO-fritagelse, vil det ikke få negative følger for hverken Unionens økonomi eller for handelsforbindelserne med de i henhold til denne fritagelse præferenceberettigede lande.

(5)

Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i WTO's Almindelige Råd, til støtte for USA's anmodning om en fritagelse —

(1)

Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020.

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Francesc HOMS i MOLISTs mandatperiode er udløbet.

(3)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Roger ALBINYANA i SAIGÍs mandatperiode er udløbet —

a)

som medlem:

og

b)

som suppleant:

(1)

Rådet vedtog den 26. januar, den 5. februar og den 23. juni 2015 henholdsvis afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020.

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Tilman TÖGELs mandatperiode er udløbet —

—

Katrin BUDDE, Mitglied des Landtages von Sachsen-Anhalt.

(1)

Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020. Den 13. juli 2015 trådte H.J.J. (Henri) LENFERINK i stedet for N.A. (André) VAN DE NADORT som suppleant, jf. Rådets afgørelse (EU) 2015/1140 (4). Den 18. september 2015 trådte A. (Ard) VAN DER TUUK i stedet for J.H.J. (Hans) KONST som suppleant, jf. Rådets afgørelse (EU) 2015/1573 (5).

(2)

Der er blevet to pladser ledige som suppleant til Regionsudvalget, efter at H.J.J. (Henri) LENFERINKs og A. (Ard) VAN DER TUUKs mandatperioder er udløbet —

—

B.R. (Bouke) ARENDS, Wethouder van de gemeente Emmen,

—

T. (Tjisse) STELPSTRA, Gedeputeerde van de provincie Drenthe.

(1)

I artikel 193 i direktiv 2006/112/EF fastsættes det, at det generelt påhviler enhver afgiftspligtig person, som leverer varer eller ydelser, at betale merværdiafgift (moms) til skattemyndighederne.

(2)

Ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2010/583/EU (2) og efterfølgende Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/676/EU (3) fik Rumænien tilladelse til at anvende en undtagelsesforanstaltning med henblik på at udpege modtageren som den momspligtige person i forbindelse med afgiftspligtige personers leverancer af træprodukter.

(3)

I et brev registreret i Kommissionen den 9. februar 2016 anmodede Rumænien om tilladelse til fortsat at anvende foranstaltningen efter den 31. december 2016.

(4)

Kommissionen underrettede i et brev af 23. marts 2016 de øvrige medlemsstater om Rumæniens anmodning. I et brev af 29. marts 2016 meddelte Kommissionen Rumænien, at den rådede over alle de nødvendige oplysninger til at vurdere anmodningen.

(5)

Før tilladelsen til at anvende den omvendte betalingspligt i forbindelse med leverancer af træprodukter havde Rumænien oplevet problemer på træmarkedet på grund af markedets art og de involverede virksomheder. Ifølge Rumæniens rapport, der blev fremlagt sammen med anmodningen om forlængelse af foranstaltningen, er det ved at udpege modtageren som den momspligtige person lykkedes at forhindre momsunddragelse og -undgåelse i denne sektor, og foranstaltningen er derfor fortsat berettiget.

(6)

Foranstaltningen står i rimeligt forhold til de tilstræbte mål, da den ikke skal anvendes generelt, men kun for meget bestemte transaktioner inden for en sektor, hvor der er betydelige problemer med momsunddragelse og -undgåelse.

(7)

Efter Kommissionens opfattelse forventes foranstaltningen ikke at få negative konsekvenser for bekæmpelsen af svig i detailsektoren, i andre sektorer eller i andre medlemsstater.

(8)

Tilladelsen bør være begrænset i tid indtil den 31. december 2019.

(9)

Hvis Rumænien finder, at en yderligere forlængelse efter 2019 er nødvendig, bør der senest den 1. april 2019 indsendes en ny rapport til Kommissionen sammen med anmodningen om forlængelse.

(10)

Foranstaltningen har ingen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.

(11)

Gennemførelsesafgørelse 2013/676/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 1 ændres »31. december 2016« til »31. december 2019«.

2)

I artikel 3 ændres »1. april 2016« til »1. april 2019«.

(1)

I henhold til artikel 12, stk. 2, i fælles aktion 2008/124/FUSP bemyndiges Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) i overensstemmelse med traktatens artikel 38 til at træffe de relevante afgørelser med henblik på at udøve den politiske kontrol med og den strategiske styring af Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX KOSOVO), herunder afgørelsen om at udnævne en missionschef.

(2)

Den 14. juni 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/947 (2) om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP og om forlængelse af varigheden af EULEX KOSOVO indtil den 14. juni 2018.

(3)

Den 11. juli 2016 foreslog Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik at udnævne Alexandra PAPADOPOULOU til missionschef for EULEX KOSOVO fra den 1. september 2016 til den 14. juni 2017 —