|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 195 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
59. årgang |
|
|
|
Berigtigelser |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
|
20.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 195/1 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/1177
af 12. juli 2016
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Monaco om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115, sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 14. maj 2013 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Fyrstendømmet Monaco for at ændre aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Monaco om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF (1), (i det følgende benævnt »aftalen«) for at tilpasse nævnte aftale til den seneste udvikling på globalt plan, hvor det er blevet besluttet at fremme automatisk udveksling af oplysninger som en international standard. |
|
(2) |
Teksten til ændringsprotokollen til aftalen (i det følgende benævnt »ændringsprotokollen«), der er resultatet af forhandlingerne, afspejler på behørig vis Rådets forhandlingsdirektiver, idet den tilpasser aftalen til den seneste udvikling på internationalt plan vedrørende automatisk udveksling af oplysninger, nemlig den globale standard for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti på skatteområdet, som er udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Unionen, medlemsstaterne og Fyrstendømmet Monaco har aktivt deltaget i arbejdet i OECD's globale forum med henblik på at støtte udviklingen og gennemførelsen af nævnte standard. Teksten til aftalen som ændret ved ændringsprotokollen er retsgrundlaget for gennemførelsen af den globale standard i forbindelserne mellem Unionen og Fyrstendømmet Monaco. |
|
(3) |
Ændringsprotokollen bør derfor undertegnes. |
|
(4) |
Set i lyset af de holdninger, som Fyrstendømmet Monaco har udtrykt inden for rammerne af OECD's globale forum, bør ændringsprotokollen anvendes midlertidigt fra den 1. januar 2017 indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for indgåelse heraf — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Monaco om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i direktiv 2003/48/EF, med forbehold af indgåelse af nævnte ændringsprotokol.
Teksten til ændringsprotokollen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne ændringsprotokollen på Unionens vegne.
Artikel 3
Med forbehold af gensidighed anvendes ændringsprotokollen midlertidigt fra den 1. januar 2017 indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for indgåelse heraf.
Formanden for Rådet meddeler på Unionens vegne Fyrstendømmet Monaco, at den med forbehold af gensidighed har til hensigt at anvende ændringsprotokollen midlertidigt fra den 1. januar 2017.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2016.
På Rådets vegne
P. KAŽIMÍR
Formand
FORORDNINGER
|
20.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 195/3 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/1178
af 10. juni 2016
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for clearingforpligtelsen
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 5, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) er blevet underrettet om de OTC-rentederivatklasser, som visse centrale modparter (CCP'er) har fået tilladelse til at cleare. ESMA har for hver af disse klasser vurderet de kriterier, som er væsentlige for at lade dem være omfattet af clearingforpligtelsen, herunder standardiseringsgrad, volumen og likviditet samt tilgængeligheden af prisfastsættelsesoplysninger. Med det overordnede formål at reducere den systemiske risiko har ESMA fastsat de OTC-rentederivatklasser, som bør være omfattet af clearingforpligtelsen i overensstemmelse med proceduren i forordning (EU) nr. 648/2012. |
|
(2) |
OTC-rentederivataftaler kan have en konstant notionel værdi, en variabel notionel værdi eller en betinget notionel værdi. Aftaler med en konstant notionel værdi har en notionel værdi, som ikke varierer over aftalens løbetid. Aftaler med en variabel notionel værdi har en notionel værdi, som varierer over aftalens løbetid på en forudsigelig måde. Aftaler med en betinget notionel værdi har en notionel værdi, som varierer over aftalens løbetid på en uforudsigelig måde. Betingede notionelle værdier betyder større kompleksitet for så vidt angår prisfastsættelsen og risikostyringen i forbindelse med OTC-rentederivataftaler og dermed også for så vidt angår CCP'ernes muligheder for at cleare dem. Denne omstændighed bør tages i betragtning ved fastsættelsen af de OTC-rentederivatklasser, som skal omfattes af clearingforpligtelsen. |
|
(3) |
Ved fastsættelsen af, hvilke OTC-derivataftaleklasser der bør være omfattet af clearingforpligtelsen, bør der tages hensyn til den særlige karakter for OTC-derivataftaler, der indgås med udstedere af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer eller med cover pools for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. De OTC-rentederivatklasser, der omfattes af clearingforpligtelsen i henhold til denne forordning, bør således ikke omfatte aftaler, der indgås med udstedere af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer eller med cover pools for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, forudsat at de opfylder visse betingelser. |
|
(4) |
Forskellige modparter har forskellige behov med hensyn til den tid, der kræves til indførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige til clearing af OTC-rentederivater omfattet af clearingforpligtelsen. For at sikre en korrekt og rettidig gennemførelse af denne forpligtelse bør modparterne opdeles i kategorier, således at tilstrækkeligt ensartede modparter omfattes af clearingforpligtelsen fra samme dato. |
|
(5) |
En første kategori bør omfatte både finansielle og ikke-finansielle modparter, som på datoen for denne forordnings ikrafttrædelse er clearingmedlemmer af mindst en af de relevante CCP'er og for mindst en af de OTC-rentederivatklasser, som er omfattet af clearingforpligtelsen, eftersom disse modparter allerede har erfaring med clearing af OTC-rentederivater og allerede har etableret forbindelserne til nævnte CCP'er med henblik på clearing af mindst en af disse klasser. Ikke-finansielle modparter, som er clearingmedlemmer, bør også medtages i denne første kategori, da deres erfaring og forudsætninger med hensyn til central clearing kan sammenlignes med de omfattede finansielle modparters. |
|
(6) |
En anden og tredje kategori bør omfatte finansielle modparter, som ikke er omfattet af første kategori, idet opdelingen baseres på omfanget af deres retlige og operationelle kapacitet vedrørende OTC-derivater. Aktivitetsniveauet i OTC-derivater bør tjene som grundlag for at differentiere de finansielle modparter efter omfanget af retlig og operationel kapacitet, og med henblik på opdelingen i anden og tredje kategori bør der derfor fastsættes en tærskelværdi baseret på den samlede gennemsnitlige notionelle værdi ved månedens udgang for ikke-centralt clearede derivater. Denne tærskelværdi bør fastsættes således, at den sikrer en hensigtsmæssig opdeling af de mindre markedsdeltagere og samtidig gør det muligt at opfange en væsentlig risiko i anden kategori. Derudover bør tærskelværdien afstemmes efter den tærskel, som er vedtaget internationalt for marginkrav for ikke-centralt clearede derivater med henblik på at fremme regelkonvergens og begrænse modparternes efterlevelsesomkostninger. I overensstemmelse med disse internationale standarder bør tærskelværdien, der som følge af den potentielle deling af risici inden for koncerner generelt gælder på koncernniveau, i forbindelse med investeringsfonde anvendes særskilt på hver fond, eftersom en fonds passiver normalt er adskilt fra såvel passiverne i andre fonde som forvalterens passiver. Tærskelværdien bør således anvendes særskilt på hver fond, så længe den enkelte investeringsfond i tilfælde af en fonds insolvens eller konkurs udgør en fuldstændig adskilt og ring-fenced pulje af aktiver, som ikke er sikret, garanteret eller understøttet af andre investeringsfonde eller forvalteren selv. |
|
(7) |
Visse alternative investeringsfonde (AIF'er) fanges ikke af definitionen af finansiel modpart i forordning (EU) nr. 648/2012, selv om omfanget af deres operationelle kapacitet vedrørende OTC-derivataftaler svarer til det, som kendetegner AIF'er omfattet af definitionen. De AIF'er, der er klassificeret som ikke-finansielle modparter, bør derfor medtages i de samme kategorier af modparter som AIF'er, der er klassificeret som finansielle modparter. |
|
(8) |
En fjerde kategori bør indeholde ikke-finansielle modparter, der ikke er omfattet af de øvrige kategorier som følge af deres i sammenligning med de andre kategorier af modparter mere begrænsede erfaring og operationelle kapacitet med hensyn til OTC-derivater og central clearing. |
|
(9) |
Ved fastsættelsen af den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning for modparter i første kategori, bør der tages hensyn til, at disse muligvis ikke har de nødvendige forudgående forbindelser med CCP'erne for alle de klasser, der er omfattet af clearingforpligtelsen. Hertil kommer, at modparter i denne kategori er springbrættet til clearing for modparter, der ikke er clearingmedlemmer, idet clearingordninger med direkte og indirekte kunder forventes at opleve en betydelig fremgang som følge af clearingforpligtelsens ikrafttrædelse. Endelig tegner denne første kategori af modparter sig for en væsentlig del af volumenen for så vidt angår de OTC-rentederivater, der allerede cleares, og volumenen af de transaktioner, der skal cleares, vil stige betydeligt efter den dato, fra hvilken clearingforpligtelsen i denne forordning får virkning. For modparter i første kategori bør der derfor fastsættes en rimelig tidsramme på seks måneder til at forberede clearing af yderligere klasser, til at håndtere fremgangen i clearingordninger med direkte og indirekte kunder og til at tilpasse sig til den stigende volumen af transaktioner, der skal cleares. |
|
(10) |
Ved fastsættelsen af den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning for modparter i anden og tredje kategori, bør der tages hensyn til, at de fleste af dem vil få adgang til en CCP ved at blive direkte eller indirekte kunde hos et clearingmedlem. Denne proces kan tage mellem 12 og 18 måneder alt afhængigt af modparternes retlige og operationelle kapacitet og deres forudsætninger med hensyn til at etablere de ordninger med clearingmedlemmer, som er nødvendige for at cleare aftalerne. |
|
(11) |
Ved fastsættelsen af den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning for modparter i fjerde kategori, bør der tages hensyn til deres retlige og operationelle kapacitet samt deres i sammenligning med andre kategorier af modparter mere begrænsede erfaring med OTC-derivater og central clearing. |
|
(12) |
Datoen for anvendelsen af clearingforpligtelsen bør udsættes ved OTC-derivataftaler, der er indgået mellem en modpart etableret i et tredjeland og en anden modpart etableret i Unionen, som tilhører samme koncern og er inkluderet i samme konsolidering på fuldt grundlag og er underlagt passende centraliserede risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer. Udsættelsen af anvendelsesdatoen skal sikre, at de omhandlede aftaler ikke omfattes af clearingforpligtelsen i en begrænset periode, fordi der ikke foreligger gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, som dækker OTC-derivataftalerne i bilag I til nærværende forordning og vedrører det retsområde, hvor tredjelandsmodparten er etableret. De kompetente myndigheder bør på forhånd kunne efterprøve, at de modparter, som indgår disse aftaler, tilhører samme koncern og opfylder de øvrige betingelser for koncerninterne transaktioner i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012. |
|
(13) |
I modsætning til hvad der gælder for OTC-derivater, hvis modparter er ikke-finansielle modparter, skal clearingforpligtelsen, hvis modparterne i OTC-derivataftaler er finansielle modparter, i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 anvendes på aftaler, der er indgået efter underretningen af ESMA om en CCP's tilladelse til at cleare en bestemt OTC-derivatklasse, men før den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, forudsat at sådanne aftalers restløbetid på datoen, hvor clearingforpligtelsen for virkning, retfærdiggør dette. Anvendelsen af clearingforpligtelsen på sådanne aftaler bør ske ud fra en målsætning om at sikre en ensartet og sammenhængende anvendelse af forordning (EU) nr. 648/2012. Dette bør medvirke til at sikre den finansielle stabilitet og reducere den systemiske risiko samt at skabe lige vilkår for markedsdeltagerne, når en OTC-derivataftaleklasse erklæres omfattet af clearingforpligtelsen. Den mindste restløbetid bør derfor fastsættes til et niveau, som sikrer, at denne målsætning kan nås. |
|
(14) |
Inden ikrafttrædelsen af reguleringsmæssige tekniske standarder, der er vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan modparterne ikke forudse, om de OTC-derivataftaler, de indgår, vil blive omfattet af clearingforpligtelsen på den dato, hvor denne får virkning. Denne uvished har en betydelig indvirkning på markedsdeltagernes muligheder for nøjagtigt at prisfastsætte de OTC-derivataftaler, de indgår, eftersom centralt clearede aftaler er omfattet af en anden ordning for sikkerhedsstillelse end ikke-centralt clearede aftaler. Et krav om fremtidig clearing (»frontloading«, »forward-clearing«) af OTC-derivataftaler, der er indgået før nærværende forordnings ikrafttrædelse uanset disses restløbetid på den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, kan begrænse modparternes mulighed for at afdække deres markedsrisici tilstrækkeligt og enten påvirke markedets funktion og den finansielle stabilitet eller afskære modparterne fra at udøve deres sædvanlige aktiviteter, i og med at de afdækker risiciene med andre egnede midler. |
|
(15) |
OTC-derivataftaler indgået efter denne forordnings ikrafttrædelse og før clearingforpligtelsen får virkning, bør desuden ikke omfattes af clearingforpligtelsen, før modparterne i disse aftaler kan bestemme, hvilken kategori de tilhører, om de er omfattet af clearingforpligtelsen for en bestemt aftale, herunder deres koncerninterne transaktioner, og før de kan gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne indgå disse aftaler under hensyn til clearingforpligtelsen. For at bevare markedets velordnede funktion og stabilitet samt lige vilkår for alle modparter giver det derfor god mening at argumentere for, at sådanne aftaler ikke bør omfattes af clearingforpligtelsen, uanset deres restløbetider. |
|
(16) |
OTC-derivataftaler, der er indgået efter underretningen af ESMA om en CCP's tilladelse til at cleare en bestemt OTC-derivatklasse, men før den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, bør ikke være omfattet af clearingforpligtelsen, hvis de ikke i væsentlig grad er relevante for den systemiske risiko, eller hvis det på anden måde kan bringe den ensartede og sammenhængende anvendelse af forordning (EU) nr. 648/2012 i fare at lade sådanne aftaler være omfattet af clearingforpligtelsen. Modpartskreditrisiko knyttet til OTC-rentederivataftaler med længere løbetider er i markedet i længere tid end modpartskreditrisiko knyttet til OTC-rentederivater med korte restløbetider. At pålægge aftaler med korte restløbetider en clearingforpligtelse vil medføre en byrde for modparterne, som ikke står i forhold til risikoreduktionen. Hertil kommer, at OTC-rentederivater med korte restløbetider udgør en forholdsvis lille del af det samlede marked og derfor en forholdsvis lille del af den samlede systemiske risiko knyttet til dette marked. De mindste restløbetider bør derfor fastsættes til et niveau, som sikrer, at aftaler med restløbetider på blot nogle få måneder ikke omfattes af clearingforpligtelsen. |
|
(17) |
Modparter i tredje kategori bærer en forholdsvis begrænset del af den samlede systemiske risiko, og omfanget af deres retlige og operationelle kapacitet vedrørende OTC-derivater er mindre, end hvad der gælder for modparter i første og anden kategori. Væsentlige elementer i OTC-derivataftalerne, herunder fastsættelse af prisen på OTC-rentederivater omfattet af clearingforpligtelsen og indgået før denne forpligtelse får virkning, skal tilpasses inden for korte tidsfrister med henblik på at inkorporere den clearing, som først vil finde sted flere måneder efter aftalens indgåelse. Denne proces med fremtidig clearing indebærer væsentlige tilpasninger af prisfastsættelsesmodellen og ændringer i dokumentationen af de pågældende OTC-derivataftaler. Modparter i tredje kategori har meget begrænsede muligheder for at inkorporere fremtidig clearing i deres OTC-derivataftaler. Et krav om clearing af OTC-derivataftaler, der er indgået, før clearingforpligtelsen får virkning for modparterne, kan derfor begrænse disses mulighed for at afdække deres risici tilstrækkeligt og enten påvirke markedets funktion og stabilitet eller afskære dem fra at udøve deres sædvanlige aktiviteter, hvis de ikke kan fortsætte med afdækningen. OTC-derivataftaler, der er indgået af modparter i tredje kategori før den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, bør derfor ikke være omfattet af clearingforpligtelsen. |
|
(18) |
OTC-derivataftaler, der er indgået mellem modparter tilhørende samme koncern, kan desuden undtages fra clearing, forudsat at visse betingelser er opfyldt, for at undgå at begrænse effektiviteten af koncerninterne risikostyringsprocedurer og dermed underminere opnåelsen af det overordnede formål med forordning (EU) nr. 648/2012. Koncerninterne transaktioner, som opfylder visse betingelser, og som er indgået før den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning for disse transaktioner, bør derfor ikke være omfattet af clearingforpligtelsen. |
|
(19) |
Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen. |
|
(20) |
ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som denne forordning er baseret på, analyseret de potentielle omkostninger og fordele, anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder nedsat ved artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2) om en udtalelse og hørt Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
OTC-derivatklasser omfattet af clearingforpligtelsen
1. De i bilag I anførte OTC-derivatklasser er omfattet af clearingforpligtelsen.
2. De i bilag I anførte OTC-derivatklasser omfatter ikke aftaler, der indgås med udstedere af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer eller med cover pools for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, forudsat at disse aftaler opfylder alle følgende betingelser:
|
a) |
De anvendes udelukkende til afdækning af sådanne rente- eller valuta-»mismatches« i cover poolen, som er knyttet til den særligt dækkede obligation eller særligt dækkede realkreditobligation. |
|
b) |
De er registreret eller opført i cover poolen for den særligt dækkede obligation eller særligt dækkede realkreditobligation i overensstemmelse med national lovgivning om særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. |
|
c) |
De opsiges ikke, i tilfælde af at udstederen af den særligt dækkede obligation eller særligt dækkede realkreditobligation eller cover poolen afvikles eller bliver insolvent. |
|
d) |
Modparten i det OTC-derivat, som indgås med udstedere af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer eller med cover pools for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, er mindst ligestillet med indehaverne af de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, medmindre modparten i det OTC-derivat, som indgås med udstedere af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer eller med cover pools for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, er den misligholdende eller berørte part eller giver afkald på at være ligestillet. |
|
e) |
De særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer opfylder kravene i artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3) og er omfattet af et reguleringsmæssigt krav om sikkerhedsstillelse på mindst 102 %. |
Artikel 2
Kategorier af modparter
1. For så vidt angår artikel 3 og 4 opdeles de modparter, der er omfattet af clearingforpligtelsen, i følgende kategorier:
|
a) |
kategori 1: modparter, som på datoen for denne forordnings ikrafttrædelse for mindst én af OTC-derivatklasserne i bilag I til nærværende forordning eller i bilag I til Kommisssionens delegerede forordning (EU) 2015/2205 (4) er clearingmedlemmer, som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) nr. 648/2012, af mindst én af de CCP'er, som før nævnte dato har fået tilladelse eller er anerkendt til at cleare mindst én af disse klasser |
|
b) |
kategori 2: modparter ikke omfattet af kategori 1, som tilhører en koncern, hvis samlede gennemsnitlige udestående notionelle bruttoværdi ved månedens udgang for ikke-centralt clearede derivater for januar, februar og marts 2016 overstiger 8 mia. EUR, og som er enten:
|
|
c) |
kategori 3: modparter, der ikke er omfattet af kategori 1 eller 2, og som er enten:
|
|
d) |
kategori 4: ikke-finansielle modparter, som ikke er omfattet af kategori 1, 2 eller 3. |
2. Med henblik på beregning af den i stk. 1, litra b), omhandlede samlede gennemsnitlige udestående notionelle bruttoværdi for koncernen ved månedens udgang medtages alle koncernens ikke-centralt clearede derivater, herunder valutaterminsforretninger, swaps og valutaswaps.
3. Hvis modparterne er alternative investeringsfonde som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU eller institutter for kollektiv investering i værdipapirer som defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2009/65/EF (6), gælder den tærskelværdi på 8 mia. EUR, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra b), individuelt på fondsniveau.
Artikel 3
Datoer, fra hvilke clearingforpligtelsen får virkning
1. Med henblik på aftaler vedrørende en OTC-derivatklasse anført i bilag I får clearingforpligtelsen virkning den:
|
a) |
9. februar 2017 for modparter i kategori 1 |
|
b) |
9. juli 2017 for modparter i kategori 2 |
|
c) |
9. februar 2018 for modparter i kategori 3 |
|
d) |
9. juli 2019 for modparter i kategori 4. |
Hvis der indgås en aftale mellem to modparter, der er omfattet af forskellige kategorier af modparter, er datoen, fra hvilken clearingforpligtelsen får virkning for den pågældende aftale, den seneste dato.
2. For så vidt angår aftaler vedrørende en OTC-derivatklasse anført i bilag I, som er indgået mellem andre modparter end modparter i kategori 4, som udgør en del af den samme koncern, og hvor den ene modpart er etableret i et tredjeland og den anden modpart er etableret i Unionen, får clearingforpligtelsen uanset stk. 1, litra a), b) og c), virkning:
|
a) |
den 9. juli 2019, såfremt der ikke er vedtaget nogen afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 4, som dækker OTC-derivataftalerne i bilag I til nærværende forordning og vedrører det relevante tredjeland, eller |
|
b) |
den seneste af følgende datoer, såfremt der er vedtaget en afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 4, som dækker OTC-derivataftalerne i bilag I til nærværende forordning og vedrører det relevante tredjeland:
|
Denne undtagelse finder kun anvendelse, hvis modparterne opfylder følgende betingelser:
|
a) |
Den modpart, som er etableret i et tredjeland, er enten en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart. |
|
b) |
Den modpart, som er etableret i Unionen, er:
|
|
c) |
Begge modparter er inkluderet i den samme konsolidering på fuldt grundlag i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012. |
|
d) |
Begge modparter er underlagt passende centraliserede risikovurderings-, måling- og kontrolprocedurer. |
|
e) |
Den modpart, der er etableret i Unionen, har skriftligt underrettet sin kompetente myndighed om, at betingelserne i litra a), b), c) og d) er opfyldt, og den kompetente myndighed har inden for 30 kalenderdage efter modtagelsen af underretningen bekræftet, at nævnte betingelser er opfyldt. |
Artikel 4
Mindste restløbetid
1. For finansielle modparter i kategori 1 er den i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EU) nr. 648/2012 omhandlede mindste restløbetid på den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning:
|
a) |
15 år for aftaler, som er indgået eller nyordnet inden den 9. oktober 2016, og som tilhører klasserne i tabel 1 i bilag I |
|
b) |
3 år for aftaler, som er indgået eller nyordnet inden den 9. oktober 2016, og som tilhører klasserne i tabel 2 i bilag I |
|
c) |
6 måneder for aftaler, som er indgået eller nyordnet den 9. oktober 2016 eller senere, og som tilhører klasserne i tabel 1 eller 2 i bilag I. |
2. For finansielle modparter i kategori 2 er den i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EU) nr. 648/2012 omhandlede mindste restløbetid på den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning:
|
a) |
15 år for aftaler, som er indgået eller nyordnet inden den 9. oktober 2016, og som tilhører klasserne i tabel 1 i bilag I |
|
b) |
3 år for aftaler, som er indgået eller nyordnet inden den 9. oktober 2016, og som tilhører klasserne i tabel 2 i bilag I |
|
c) |
6 måneder for aftaler, som er indgået eller nyordnet den 9. oktober 2016 eller senere, og som tilhører klasserne i tabel 1 eller 2 i bilag I. |
3. For finansielle modparter i kategori 3 og transaktioner omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 2, som er indgået mellem finansielle modparter, er den i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EU) nr. 648/2012 omhandlede mindste restløbetid på den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning:
|
a) |
15 år for aftaler, som tilhører klasserne i tabel 1 i bilag I |
|
b) |
3 år for aftaler, som tilhører klasserne i tabel 2 i bilag I. |
4. Hvis der indgås en aftale mellem to finansielle modparter, der tilhører forskellige kategorier eller er involveret i transaktioner, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, er den mindste restløbetid, som skal tages i betragtning med henblik på nærværende artikel, den længste af de gældende restløbetider.
Artikel 5
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juni 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2205 af 6. august 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for clearingforpligtelsen (EUT L 314 af 1.12.2015, s. 13).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
BILAG
OTC-rentederivatklasser omfattet af clearingforpligtelsen
Tabel 1
Fixed-to-float-renteswapklasser
|
ID |
Type |
Referenceindeks |
Afviklingsvaluta |
Løbetid |
Afviklingsvalutatype |
Optionalitet |
Notionel værdi type |
|
C.1.1 |
Fixed-to-Float |
NIBOR |
NOK |
28D-10Å |
Fælles valuta |
Nej |
Konstant eller variabel |
|
C.1.2 |
Fixed-to-Float |
WIBOR |
PLN |
28D-10Å |
Fælles valuta |
Nej |
Konstant eller variabel |
|
C.1.3 |
Fixed-to-Float |
STIBOR |
SEK |
28D-15Å |
Fælles valuta |
Nej |
Konstant eller variabel |
Tabel 2
Klasser af forward rate agreements
|
ID |
Type |
Referenceindeks |
Afviklingsvaluta |
Løbetid |
Afviklingsvalutatype |
Optionalitet |
Notionel værdi type |
|
C.2.1 |
FRA |
NIBOR |
NOK |
3D-2Å |
Fælles valuta |
Nej |
Konstant eller variabel |
|
C.2.2 |
FRA |
WIBOR |
PLN |
3D-2Å |
Fælles valuta |
Nej |
Konstant eller variabel |
|
C.2.3 |
FRA |
STIBOR |
SEK |
3D-3Å |
Fælles valuta |
Nej |
Konstant eller variabel |
|
20.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 195/11 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/1179
af 19. juli 2016
om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (1), særlig artikel 37, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Del 3 i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008 indeholder to lister over harmoniseret klassificering og mærkning af farlige stoffer. Tabel 3.1 indeholder en liste over harmoniseret klassificering og mærkning af farlige stoffer baseret på de kriterier, der er anført i del 2-5 i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008. Tabel 3.2 indeholder en liste over harmoniseret klassificering og mærkning af farlige stoffer baseret på de kriterier, der er anført i bilag VI til Rådets direktiv 67/548/EØF (2). |
|
(2) |
Da direktiv 67/548/EØF er ophævet med virkning fra 1. juni 2015, bør tabel 3.2 i del 3 til bilag VI udgå. For at lette overgangen til fuld anvendelse af forordning (EF) nr. 1272/2008 bør denne ophævelse ikke få virkning før den 1. juni 2017. |
|
(3) |
Forslag til ny, opdateret eller slettet harmoniseret klassificering og mærkning af visse stoffer er indgivet til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1272/2008. På baggrund af udtalelserne fra ECHA's Udvalg for Risikovurdering om forslagene og på baggrund af de berørte parters kommentarer er det hensigtsmæssigt at indføre, opdatere eller slette den harmoniserede klassificering og mærkning af visse stoffer. |
|
(4) |
Med hensyn til stoffet bly foreslår Udvalget for Risikovurdering i sin videnskabelige udtalelse af 5. december 2013 at klassificere det som reproduktionstoksisk i kategori 1A. I betragtning af den manglende vished for biotilgængeligheden af bly i massiv form må der imidlertid sondres mellem bly i massiv form (partikelstørrelse på 1 mm eller derover) og i pulverform (partikelstørrelse mindre end 1 mm). Der bør derfor indføres en specifik koncentrationsgrænse (SCL) ≥ 0,03 % for pulverformen og en generisk koncentrationsgrænse (GCL) ≥ 0,3 % for den massive form. |
|
(5) |
Hvad angår kobberholdige stoffer bør den anbefalede miljøklassificering i Udvalget for Risikovurderings udtalelser af 4. december 2014 optages i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008, eftersom der foreligger tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til at gøre denne nye klassifikation berettiget. De foreslåede M-faktorer for langtidsfare for vandmiljøet bør ikke medtages, da Udvalget for Risikovurdering har behov for at foretage en yderligere vurdering heraf på baggrund af videnskabelige oplysninger om toksicitet for vandmiljøet, som branchen forelagde, efter at Udvalget for Risikovurdering havde afgivet sin udtalelse til Kommissionen. |
|
(6) |
Forordning (EF) nr. 1272/2008 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(7) |
Da leverandørerne har behov for en vis frist for at tilpasse mærkningen og emballeringen af stoffer og blandinger til de nye klassificeringer samt sælge lagerbeholdninger, bør det ikke kræves, at de nye harmoniserede klassificeringer overholdes omgående. Denne frist vil også være nødvendig for at give leverandørerne mulighed for at tilpasse sig og opfylde andre lovgivningsmæssige forpligtelser, der følger af de nye harmoniserede klassificeringer for stoffer såsom dem, der er omhandlet i artikel 22, litra f), eller artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3), i artikel 50 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (4) eller i artikel 44 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (5). |
|
(8) |
I overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008, som tillader indførelse af de nye bestemmelser på et tidligere tidspunkt på frivillig basis, skal leverandørerne have mulighed for at anvende de nye harmoniserede klassificeringer samt for at tilpasse mærkningen og emballeringen, ligeledes på frivillig basis, inden fristen for overholdelse. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag VI ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning. |
|
2) |
Tabel 3.2 i bilag VI udgår. |
Artikel 2
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Denne forordning finder anvendelse fra den 1. marts 2018.
Artikel 1, nr. 2), anvendes fra den 1. juni 2017.
3. Uanset stk. 2 må stoffer og blandinger før den 1. marts 2018 klassificeres, mærkes og emballeres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 som ændret ved nærværende forordning.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.
(2) Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 196 af 16.8.1967, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
BILAG
I bilag VI, del 3, tabel 3.1, til forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
|
a) |
Angivelserne, der svarer til indeksnumrene 607-331-00-5 og 609-066-00-0, slettes. |
|
b) |
Angivelserne, der svarer til indeksnumrene 006-035-00-8, 029-002-00-X, 602-020-00-0, 602-033-00-1, 603-055-00-4, 604-030-00-0, 604-092-00-9, 605-013-00-0, 605-022-00-X, 606-014-00-9, 606-021-00-7, 607-056-00-0, 607-059-00-7, 607-157-00-X, 607-172-00-1, 607-375-00-5, 607-623-00-2, 613-166-00-X, 613-121-00-4, 616-011-00-4, 616-037-00-6 og 616-207-00-X, erstattes af følgende angivelser:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
c) |
Følgende angivelser indsættes efter indeksnumrenes orden:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
20.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 195/26 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1180
af 19. juli 2016
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
|
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2016.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
MA |
176,8 |
|
ZZ |
176,8 |
|
|
0709 93 10 |
TR |
136,5 |
|
ZZ |
136,5 |
|
|
0805 50 10 |
AR |
192,3 |
|
BO |
223,6 |
|
|
CL |
165,8 |
|
|
UY |
201,2 |
|
|
ZA |
173,2 |
|
|
ZZ |
191,2 |
|
|
0808 10 80 |
AR |
145,6 |
|
BR |
89,8 |
|
|
CL |
133,9 |
|
|
CN |
114,1 |
|
|
NZ |
145,1 |
|
|
US |
117,0 |
|
|
UY |
72,1 |
|
|
ZA |
116,0 |
|
|
ZZ |
116,7 |
|
|
0808 30 90 |
AR |
109,0 |
|
CL |
120,7 |
|
|
NZ |
155,4 |
|
|
ZA |
124,7 |
|
|
ZZ |
127,5 |
|
|
0809 10 00 |
TR |
193,0 |
|
ZZ |
193,0 |
|
|
0809 29 00 |
TR |
280,8 |
|
ZZ |
280,8 |
|
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
|
20.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 195/28 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1181
af 19. juli 2016
om fastsættelse af tildelingskoefficienten for de mængder, der er omfattet af ansøgninger om importlicens og ansøgninger om importrettigheder, som er indgivet i perioden 1. juli 2016-7. juli 2016, og om fastsættelse af de mængder, som skal overføres til mængden for delperioden 1. januar 2017-31. marts 2017 inden for rammerne af de toldkontingenter for fjerkrækød, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 616/2007
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 188, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 616/2007 (2) blev der åbnet årlige toldkontingenter for import af fjerkrækød med oprindelse i Brasilien, Thailand og andre tredjelande. |
|
(2) |
De mængder, som er omfattet af ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i perioden 1. juli 2016-7. juli 2016 for delperioden 1. oktober 2016-31. december 2016, overstiger for visse kontingenter de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om, og som beregnes i henhold til artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (3). |
|
(3) |
De mængder, som er omfattet af ansøgninger om importrettigheder, som er indgivet i perioden 1. juli 2016-7. juli 2016 for delperioden 1. oktober 2016-31. december 2016, overstiger for visse kontingenter de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importrettigheder, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om, og som beregnes i henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1301/2006 sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006. |
|
(4) |
De mængder, som er omfattet af ansøgninger om importlicens og ansøgninger om importrettigheder, som er indgivet i perioden 1. juli 2016-7. juli 2016 for delperioden 1. oktober 2016-31. december 2016, er for visse kontingenter mindre end de disponible mængder. Det bør derfor fastslås, hvilke mængder der ikke er ansøgt om licens for, og disse mængder bør lægges til den mængde, som er fastsat for den følgende kontingentdelperiode. |
|
(5) |
For at sikre at foranstaltningerne forvaltes effektivt, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Den tildelingskoefficient, som er anført i bilag A til denne forordning, skal anvendes på de mængder, som er omfattet af ansøgninger om importlicenser, som er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 616/2007 for delperioden 1. oktober 2016-31. december 2016.
2. De mængder, for hvilke ingen ansøgninger om importlicens er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 616/2007, og som skal overføres til delperioden 1. januar 2017-31. marts 2017, er anført i del A i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
1. Den tildelingskoefficient, som er anført i del B i bilaget til denne forordning, anvendes på de mængder, som er omfattet af ansøgninger om importrettigheder, der er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 616/2007 for delperioden 1. oktober 2016-31. december 2016.
2. De mængder, for hvilken ingen ansøgninger om importrettigheder er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 616/2007, og som skal overføres til delperioden 1. januar 2017-31. marts 2017, er anført i del B i bilaget til denne forordning.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2016.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 616/2007 af 4. juni 2007 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for fjerkrækød med oprindelse i Brasilien, Thailand og andre tredjelande (EUT L 142 af 5.6.2007, s. 3).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).
BILAG
DEL A
|
Gruppe nr. |
Løbenummer |
Tildelingskoefficient for ansøgninger, der er indgivet for delperioden 1.10.2016-31.12.2016 (%) |
Mængder, der ikke er ansøgt om licens for, og som skal lægges til de disponible mængder for delperioden 1.1.2017-31.3.2017 (kg) |
|
1 |
09.4211 |
0,301205 |
— |
|
2 |
09.4212 |
0,611629 |
— |
|
4A |
09.4214 |
0,345662 |
— |
|
09.4251 |
0,423730 |
— |
|
|
09.4252 |
— |
2 836 412 |
|
|
6A |
09.4216 |
0,308928 |
— |
|
09.4260 |
0,341882 |
— |
|
|
7 |
09.4217 |
— |
32 748 800 |
|
8 |
09.4218 |
— |
6 957 600 |
DEL B
|
Gruppe nr. |
Løbenummer |
Tildelingskoefficient for ansøgninger, der er indgivet for delperioden 1.10.2016-31.12.2016 (%) |
Mængder, der ikke er ansøgt om licens for, og som skal lægges til de disponible mængder for delperioden 1.1.2017-31.3.2017 (kg) |
|
5A |
09.4215 |
0,513183 |
— |
|
09.4254 |
0,623692 |
— |
|
|
09.4255 |
2,840922 |
— |
|
|
09.4256 |
— |
3 545 002 |
AFGØRELSER
|
20.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 195/31 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/1182
af 18. juli 2016
om vedtægten for personalet ved Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til Rådets afgørelse 2014/75/FUSP af 10. februar 2014 om Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (1), særlig artikel 7, stk. 1, tredje afsnit,
under henvisning til henstilling fra direktøren for Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (»instituttet«) er et agentur under Den Europæiske Union, som er tilknyttet de samordnede organisationer. Vedtægten for personalet ved instituttet bør tilpasses til instituttets udvikling og udviklingen af de generelle rammer for personaleregler, der er gældende i de samordnede organisationer. Det er derfor nødvendigt at revidere den. |
|
(2) |
Vedtægten for personalet ved instituttet som vedtaget af Rådet den 21. december 2001 (2) og ændret af direktøren efter en samstemmende udtalelse fra bestyrelsen den 15. juni 2005 (3) bør derfor ophæves og erstattes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Vedtægten for personalet ved Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier som vedtaget af Rådet den 21. december 2001 og ændret af direktøren efter en samstemmende udtalelse fra bestyrelsen den 15. juni 2005 ophæves og erstattes af den vedtægt, der er knyttet som bilag til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft den første dag i måneden efter datoen for offentliggørelsen. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2016.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) EUT L 41 af 12.2.2014, s. 13.
BILAG
VEDTÆGT FOR PERSONALET VED DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUT FOR SIKKERHEDSSTUDIER
INDHOLDSFORTEGNELSE
PRÆAMBEL
|
Artikel 1 |
Anvendelsesområde |
|
AFSNIT I |
BESTEMMELSER FOR ALLE ANSATTE |
|
Artikel 2 |
|
|
1. |
Myndighed |
|
2. |
Adfærd |
|
3. |
Finansielt ansvar |
|
4. |
Sikkerhed |
|
5. |
Bistand og erstatning |
|
6. |
Ejendomsret |
|
7. |
Eksterne aktiviteter |
|
8. |
Kandidatur til et mandat eller et offentligt eller politisk hverv |
|
AFSNIT II |
BESTEMMELSER FOR KONTRAKTANSATTE |
|
KAPITEL I |
PRIVILEGIER OG IMMUNITETER |
|
Artikel 3 |
|
|
KAPITEL II |
REKRUTTERING OG ANSÆTTELSENS VARIGHED |
|
Artikel 4 |
Rekruttering |
|
Artikel 5 |
Pensionsberettigende alder |
|
Artikel 6 |
Lægeundersøgelser |
|
Artikel 7 |
Ansættelse |
|
1. |
Kontrakter |
|
2. |
Prøvetid |
|
3. |
Opsigelse af kontrakter |
|
4. |
Godtgørelse for tab af arbejde |
|
5. |
Afkortning af opsigelsesvarslet |
|
KAPITEL III |
LØN OG TILLÆG |
|
Artikel 8 |
Almindelige bestemmelser |
|
Artikel 9 |
Grundløn |
|
Artikel 10 |
Udlandstillæg |
|
Artikel 11 |
Tillæg af familiemæssig og social karakter |
|
1. |
Almindelige bestemmelser |
|
2. |
Husstandstillæg |
|
3. |
Børnetilskud og tilskud for økonomisk afhængige personer |
|
4. |
Uddannelsestillæg |
|
5. |
Tilskud for handicappede børn eller handicappede økonomisk afhængige personer |
|
6. |
Boligtilskud |
|
Artikel 12 |
Stedfortrædertillæg |
|
Artikel 13 |
Bosættelsespenge |
|
1. |
Berettigelse |
|
2. |
Grundbeløbet for tilskuddet |
|
3. |
Tillæg for økonomisk afhængige personer |
|
4. |
Tillæg for mobilitet |
|
5. |
Udbetaling af tilskuddet |
|
Artikel 14 |
Fradrag og bidrag |
|
1. |
Intern skat |
|
2. |
Bidrag til pensionsordningen |
|
3. |
Bidrag til sociale ydelser |
|
4. |
Bidrag til tillægsforsikringen |
|
Artikel 15 |
Lønforskud og tilbagebetaling af lønforskud |
|
KAPITEL IV |
REJSEUDGIFTER |
|
Artikel 16 |
Bosættelse og udtræden |
|
Artikel 17 |
Flytning |
|
Artikel 18 |
Tjenesterejser |
|
KAPITEL V |
INTERNE REGLER |
|
Artikel 19 |
Arbejdstid |
|
Artikel 20 |
Deltidsarbejde |
|
Artikel 21 |
Helligdage og øvrige fridage |
|
Artikel 22 |
Ferie og orlov |
|
1. |
Årlig ferie |
|
2. |
Tjenestefrihed uden løn |
|
3. |
Sygeorlov, barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov og anden tjenestefrihed |
|
Artikel 23 |
Ferie på hjemstedet |
|
KAPITEL VI |
BEDØMMELSE OG FORFREMMELSE |
|
Artikel 24 |
Almindelige bestemmelser |
|
Artikel 25 |
Procedure |
|
Artikel 26 |
Opfølgning af bedømmelserne |
|
KAPITEL VII |
DISCIPLINÆRE FORANSTALTNINGER |
|
Artikel 27 |
|
|
KAPITEL VIII |
KLAGEADGANG OG KLAGEUDVALG |
|
Artikel 28 |
|
|
KAPITEL IX |
PENSIONSORDNINGER |
|
Artikel 29 |
|
|
KAPITEL X |
UDSTATIONERING AF INSTITUTTETS KONTRAKTANSATTE |
|
Artikel 30 |
|
|
AFSNIT III |
BESTEMMELSER FOR MIDLERTIDIGT ANSATTE |
|
Artikel 31 |
Almindelige bestemmelser |
|
Artikel 32 |
Kontrakter |
|
Artikel 33 |
Vederlag |
|
Artikel 34 |
Særlige bestemmelser |
|
1. |
Bosættelsespenge og hjemrejsepenge ved kontraktens udløb |
|
2. |
Ferie og orlov |
|
AFSNIT IV |
BESTEMMELSER VEDRØRENDE EKSPERTER OG PRAKTIKANTER |
|
Artikel 35 |
|
|
AFSNIT V |
REPRÆSENTATION AF DE ANSATTE |
|
Artikel 36 |
|
|
BILAG I |
GODTGØRELSE FOR TAB AF ARBEJDE |
|
BILAG II |
UDLANDSTILLÆG |
|
BILAG III |
BØRN OG ANDRE PERSONER, OVER FOR HVEM DER BESTÅR FORSØRGERPLIGT |
|
BILAG IV |
HANDICAPPEDE PERSONER, OVER FOR HVEM DER BESTÅR FORSØRGERPLIGT |
|
BILAG V |
BOLIGTILSKUD |
|
BILAG VI |
REJSE- OG FLYTTEUDGIFTER |
|
BILAG VII |
UDGIFTER I FORBINDELSE MED TJENESTEREJSER |
|
BILAG VIII |
SYGEORLOV, BARSELSORLOV, FÆDREORLOV, FORÆLDREORLOV OG ANDEN TJENESTEFRIHED |
|
BILAG IX |
REGLER FOR ADMINISTRATIVE UNDERSØGELSER OG DISCIPLINÆRE PROCEDURER OG FORANSTALTNINGER |
|
BILAG X |
KLAGEUDVALGET |
VEDTÆGT FOR PERSONALET VED DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUT FOR SIKKERHEDSSTUDIER
PRÆAMBEL
Instituttet for Sikkerhedsstudier er et agentur under Den Europæiske Union, som er tilknyttet de samordnede organisationer.
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Denne vedtægt finder anvendelse for personale, der er ansat på kontrakt indgået med Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (»instituttet«), medmindre bestyrelsen træffer anden afgørelse med hensyn til personale uden for lønklasserne (direktøren).
2. I denne vedtægt forstås ved »ansat« følgende fysiske personer:
|
a) |
personale, der har indgået kontrakt med instituttet og beklæder en budgetteret stilling, som er anført i den oversigt over budgetterede stillinger, der hvert år vedlægges instituttets budget (»kontraktansatte«), og |
|
b) |
midlertidigt ansat personale, der har indgået kontrakt med instituttet. |
Ad hoc-lønnede eksperter og praktikanter er ikke ansatte ved instituttet og er omfattet af særlige bestemmelser, der er fastsat i afsnit IV.
3. Oversigten over kontraktansatte, der er knyttet som bilag til instituttets budget, angiver antallet af stillinger inden for hver kategori og lønklasse.
Stillinger som kontraktansatte er stillinger, der vedrører instituttets grundlæggende opgaver og opgaver af vedvarende art.
4. Enhver henvisning i denne vedtægt til en person af hankøn gælder ligeledes som henvisning til en person af hunkøn og omvendt, medmindre det af sammenhængen klart fremgår, at dette ikke er tilfældet.
5. De nærmere bestemmelser om gennemførelsen af denne vedtægt fastlægges om nødvendigt i de gennemførelsesbestemmelser, der skal fastsættes af direktøren. Bestyrelsen underrettes behørigt, før der vedtages sådanne gennemførelsesbestemmelser.
Direktøren kan delegere en del af sin myndighed og underskrift med henblik på den daglige administration af forhold, der falder inden for denne vedtægts anvendelsesområde.
AFSNIT I
BESTEMMELSER FOR ALLE ANSATTE
Artikel 2
1. Myndighed
De ansatte er underlagt direktørens myndighed og er ansvarlige over for direktøren for udførelsen af deres opgaver. De forpligter sig til at udføre disse med størst mulig omhu og faglig ansvarlighed.
2. Adfærd
De ansatte skal i udøvelsen af deres pligter og i deres adfærd udelukkende lade sig lede af instituttets interesser. De udfører loyalt, fortroligt og samvittighedsfuldt de opgaver, som betros dem som ansatte. De må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, myndighed, organisation eller person uden for instituttet.
De ansatte skal under alle omstændigheder udvise en adfærd, der passer til deres stilling som repræsentanter for instituttet. De skal afholde sig fra enhver handling eller aktivitet, som på nogen måde kan krænke deres stillings værdighed eller bringe instituttet i vanry.
3. Finansielt ansvar
Ansatte kan forpligtes til helt eller delvis at erstatte instituttet ethvert finansielt tab, det har lidt på grund af vedkommendes uagtsomhed eller forsætlige manglende overholdelse af en forskrift eller en procedure, som er godkendt af bestyrelsen eller direktøren.
Klageudvalget har prøvelsesret for så vidt angår tvister, der opstår på baggrund af denne bestemmelse.
4. Sikkerhed
|
a) |
De ansatte skal ved tiltrædelsen gøre sig bekendt med instituttets sikkerhedsforskrifter. |
|
b) |
Alle ansatte, stipendiater og praktikanter kan anmode om at blive godkendt til at få kendskab til klassificerede dokumenter på grund af de opgaver, der er pålagt dem. En sådan anmodning sendes til de kompetente myndigheder af instituttets sikkerhedsofficer. Inden sikkerhedsgodkendelsens udstedelse kan direktøren give en midlertidig tilladelse til at behandle klassificerede dokumenter. |
|
c) |
Personalets medlemmer underretter direkte instituttets sikkerhedsofficer om alle hændelser i forbindelse med et formodet tab eller videregivelse af et klassificeret dokument. |
5. Bistand og erstatning
Instituttet yder bistand til ansatte, som på grund af deres stilling eller nuværende opgaver på instituttet, og uden at de selv har begået fejl, bliver genstand for trusler, injurier, ærerørige beskyldninger eller tab. Der kan ydes erstatning for materiel skade, forudsat at:
|
a) |
den ansatte ikke selv forsætligt eller uagtsomt har forårsaget den pågældende skade |
|
b) |
den ansatte ikke har kunnet eller kan ikke opnå erstatning |
|
c) |
den ansatte indtræder i instituttets rettigheder over for tredjemand, især forsikringsselskaber. |
Alle afgørelser herom, der vil kunne binde instituttet eller dets finanser, træffes af direktøren, som har skønsmæssige beføjelser til at vurdere situationens omstændigheder, formen af den bistand, der skal ydes, og eventuelt størrelsen af den erstatning, der skal ydes. Bestyrelsen underrettes behørigt om enhver afgørelse, der træffes i henhold til dette stykke.
6. Ejendomsret
Alle rettigheder, herunder adkomstret, ophavsret og patentret vedrørende alt arbejde, der udføres af en ansat under udførelsen af officielle opgaver, tilfalder instituttet.
7. Eksterne aktiviteter
|
a) |
En ansat må ikke have en stilling eller have regelmæssig eller lønnet beskæftigelse uden for instituttet uden direktørens forudgående samtykke. |
|
b) |
En ansat kan ikke uden direktørens forudgående samtykke fra en regering eller fra anden kilde uden for instituttet modtage titler, ordner, æresbevisninger, begunstigelser, belønninger, gaver eller vederlag af nogen art, bortset fra sådanne, der tildeles for tjenester før den ansattes udnævnelse eller for tjenester under en orlov til aftjening af værnepligt eller anden national tjeneste. |
|
c) |
Ansatte skal afholde sig fra enhver offentlig handling, meningstilkendegivelse eller udgivelse, hvis den pågældende handling, meningstilkendegivelse eller udgivelse er uforenelig med de opgaver eller forpligtelser, der påhviler en international tjenestemand, eller kan tænkes at påføre instituttet et moralsk eller materielt ansvar. |
|
d) |
En ansat må ikke direkte eller indirekte have interesser i en kommerciel virksomhed, der er af en sådan art, at de kan kompromittere den ansattes uafhængighed i forbindelse med udøvelsen af opgaver i instituttet. |
|
e) |
Senioranalytikeres opgaver omfatter etablering af forbindelser med organer og personer uden for instituttet, senioranalytikere er således beføjet til at holde foredrag, kommunikere i medierne og offentliggøre publikationer, når de forinden har indhentet direktørens tilladelse. |
|
f) |
Hvis en ansats ægtefælle eller registrerede partner udøver en indtægtsgivende erhvervsmæssig beskæftigelse, skal den ansatte underrette direktøren herom. Hvis denne beskæftigelse viser sig at være uforenelig med den ansattes, og han ikke kan garantere, at den vil blive afsluttet inden for en bestemt frist, træffer direktøren efter høring af den ansatte og efter udtalelse fra personaleudvalget afgørelse om, hvorvidt den ansatte kan forblive i sin stilling. |
8. Kandidatur til et mandat eller et offentligt eller politisk hverv
|
a) |
En ansat, som er kandidat til et mandat eller et offentligt eller politisk hverv, skal underrette direktøren herom. |
|
b) |
En ansat, som er kandidat til et mandat eller et offentligt eller politisk hverv, får tjenestefrihed uden løn fra den dato, hvor vedkommende meddeler, at han eller hun indleder sin valgkampagne. |
|
c) |
Hvis den ansatte accepterer det pågældende hverv eller mandat, skal han anmode om at få kontrakten opsagt. Denne opsigelse giver ikke ret til en godtgørelse for tab af arbejde. |
|
d) |
Hvis den ansatte ikke accepterer det pågældende hverv eller mandat, har han ret til at genindtræde i sin budgetterede stilling på de samme vilkår med hensyn til lønklasse og anciennitet, eller vederlag for midlertidigt ansat personale, som den ansatte havde på den dato, hvor tjenestefriheden uden løn begyndte. |
|
e) |
Perioden med tjenestefrihed uden løn afbryder ancienniteten og giver ikke ret til pension. Godtgør en kontraktansat, at han ikke kan erhverve pensionsrettigheder fra en anden pensionsordning, kan den pågældende kontraktansatte dog efter anmodning fortsat erhverve yderligere pensionsrettigheder, forudsat at denne indbetaler sine egne og sin arbejdsgivers samlede bidrag. |
AFSNIT II
BESTEMMELSER FOR KONTRAKTANSATTE
KAPITEL I
Privilegier og immuniteter
Artikel 3
De privilegier og immuniteter, de kontraktansatte nyder, tildeles dem udelukkende i instituttets interesse og ikke af personlige årsager. Disse privilegier og immuniteter fritager ikke de medlemmer af personalet, som nyder dem, fra at opfylde deres personlige pligter eller fra at overholde gældende national lovgivning og politiets forskrifter.
Hvis der opstår spørgsmål om disse privilegier eller immuniteter, skal den pågældende kontraktansatte straks underrette direktøren herom. Hvis den lokale lovgivning overtrædes, kan direktøren beslutte at ophæve privilegierne og immuniteterne, hvis han eller hun finder det nødvendigt.
KAPITEL II
Rekruttering og ansættelsens varighed
Artikel 4
Rekruttering
1. De beskrivende tilbud om stillinger godkendes af direktøren, med undtagelse af hans egen. Instituttet udsender selv disse tilbud.
2. Kontraktansatte udnævnes af direktøren på grundlag af erfaring og kvalifikationer og via en fair og gennemsigtig udvælgelsesprocedure.
3. Der ansættes kun statsborgere fra Den Europæiske Unions medlemsstater som kontraktansatte.
4. Ansøgerne skal godtgøre, at de har indgående kendskab til et af Den Europæiske Unions sprog og tilfredsstillende kendskab til et andet af disse sprog i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver.
5. De kontraktansatte, der er omfattet af denne vedtægt, indplaceres i de samordnede organisationers kategorier og lønklasser.
6. Kontraktansatte tiltræder deres stilling på første trin i lønklassen for deres stilling. Direktøren kan dog tildele dem et højere løntrin, hvis omstændighederne berettiger hertil.
7. Direktøren vedtager gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.
Artikel 5
Pensionsberettigende alder
Den ansatte pensioneres ved udgangen af den måned, hvor vedkommende fylder 65 år. I tjenestens interesse kan direktøren tillade undtagelser fra denne regel i højst yderligere 12 måneder.
Artikel 6
Lægeundersøgelser
1. Den kontraktansatte undersøges inden sin ansættelse af et af instituttet godkendt lægecenter med henblik på at få attesteret, at han eller hun er fysisk egnet til at udføre sine opgaver.
2. De kontraktansatte skal hvert år gennemgå en lægeundersøgelse.
3. Et af instituttet godkendt lægecenter hjælper direktøren i forbindelse med spørgsmål om at vurdere, hvorvidt en kontraktansat er egnet til fortsat at beklæde sin stilling.
4. Hvis den i stk. 1 og 3 omhandlede lægeundersøgelse fører til en negativ udtalelse, kan ansøgeren eller den kontraktansatte senest 20 dage efter at have modtaget meddelelse herom fra instituttet anmode om, at hans eller hendes sag forelægges til udtalelse i et lægeudvalg sammensat af tre læger, hvoraf én udpeges af direktøren, én af den kontraktansatte og én af de to øvrige læger.
Den læge, der har afgivet den første negative udtalelse, høres af lægeudvalget. Hvis lægeudvalgets udtalelse bekræfter det negative resultat af den lægeundersøgelse, der er omhandlet:
|
a) |
i stk. 1, afholdes halvdelen af honorarer og ekstraomkostninger af ansøgeren |
|
b) |
i stk. 3, forsøger instituttet først at anvise den ansatte en anden stilling, der passer til hans eller hendes helbredstilstand. Hvis dette ikke er muligt, opsiger instituttet hans eller hendes kontrakt med seks måneders varsel, og der indkaldes til møde i et invaliditetsudvalg, der skal fastlægge hans eller hendes ret til invalidepension efter retningslinjerne i instituttets pensionsordning. |
Artikel 7
Ansættelse
1. Kontrakter
Kontrakterne har en varighed på tre år. Direktøren kan forlænge kontrakten med en periode af samme eller kortere varighed. Den kontraktansatte skal senest seks måneder inden kontraktens udløb underrettes om, hvorvidt hans kontrakt vil blive forlænget med en ny fast periode.
For senioranalytikere kan det samlede antal tilbudte kontrakter ikke overstige en periode på i alt fem år. For det øvrige personale er denne periode på i alt ni år. I ekstraordinære tilfælde kan direktøren i tjenestens interesse forlænge kontrakten ud over de vedtægtsmæssige ni år med en periode på mindre end 12 måneder.
Hvis en kontraktansat den 1. august 2016 allerede har opnået ti års pensionsrettigheder under pensionsordningen for de samordnede organisationer, gælder der ingen begrænsning for så vidt angår det samlede antal kontraktperioder.
Hvis en kontraktansat den 1. august 2016 har en igangværende kontrakt og vil have overskredet en arbejdsperiode på ni års fortsat tjeneste ved afslutningen af denne kontrakt, anses denne kontrakt for tidsubegrænset ved opnåelsen af ti års fortsat tjeneste.
2. Prøvetid
|
a) |
Den første kontrakt omfatter en prøvetid på ni måneder fra datoen for tiltrædelsen af tjenesten. |
|
b) |
Hvis en kontraktansat i løbet af sin prøvetid som følge af sygdom eller ulykke forhindres i at udføre sit arbejde i et tidsrum af mindst en måned, kan direktøren forlænge prøvetiden med et tilsvarende tidsrum. |
|
c) |
Senest en måned inden prøvetidens udløb skal der afgives en udtalelse om den kontraktansattes evne til at varetage de med hans stilling forbundne opgaver samt om hans tjenstlige indsats og adfærd. Denne udtalelse meddeles den kontraktansatte. |
|
d) |
En kontraktansat, der ikke er fundet egnet til at varetage sin stilling, afskediges. |
|
e) |
Viser den kontraktansatte sig klart uegnet, kan der udfærdiges en udtalelse på et hvilket som helst tidspunkt under prøvetiden. Udtalelsen meddeles den pågældende person. |
|
f) |
På grundlag af udtalelsen kan direktøren træffe beslutning om med en måneds varsel at afskedige den kontraktansatte inden prøvetidens udløb. Tjenestetiden kan dog ikke overstige prøvetidens normale varighed. |
|
g) |
En kontraktansat, der afskediges i prøvetiden på grund af en negativ udtalelse, har ikke ret til en kompensation for tab af arbejde. |
|
h) |
Prøvetiden er en integrerende del af den første kontrakts varighed. Den giver anciennitets- og pensionsrettigheder. |
3. Opsigelse af kontrakter
|
a) |
Instituttet kan opsige eller undlade at forny kontrakter i følgende tilfælde:
I de i nr. i)-vi) omhandlede tilfælde bliver kontrakten opsagt eller ikke forlænget med et varsel på seks måneder, i det i nr. vii) omhandlede tilfælde med et varsel på en måned. |
|
b) |
Den kontraktansatte kan opsige sin kontrakt med et varsel på tre måneder af personlige årsager, som han eller hun ikke er forpligtet til at redegøre for. |
4. Godtgørelse for tab af arbejde
Medmindre der er tale om disciplinære årsager, giver opsigelse eller ikkeforlængelse af en kontrakt på instituttets initiativ anledning til godtgørelse efter retningslinjerne i bilag I.
5. Afkortning af opsigelsesvarslet
Varigheden af det i stk. 3, litra a), omhandlede varsel kan afkortes af tjenstlige grunde. I så tilfælde har den kontraktansatte ret til at få udbetalt et supplerende beløb, der udgør den løn og de tillæg, som han eller hun ville have modtaget mellem datoen for den faktiske opsigelse af hans eller hendes kontrakt og datoen for udløbet af et varsel på seks måneder.
Disse bestemmelser finder ikke anvendelse ved opsigelse af disciplinære årsager.
KAPITEL III
Løn og tillæg
Artikel 8
Almindelige bestemmelser
1. Vederlaget til instituttets kontraktansatte omfatter en grundløn, udlandstillæg og tillæg af familiemæssig og social karakter.
Af dette vederlag tilbageholdes de beløb, som den ansatte skal betale til intern skat, pensionsordning og socialbeskyttelsesordning.
De kontraktansattes kontokuranter krediteres det beløb, de skal modtage, senest i den sidste arbejdsuge i måneden.
De kontraktansatte skal straks meddele instituttet alle ændringer i deres personlige situation, der kan få økonomiske konsekvenser. Disse ændringer tages i betragtning i forbindelse med vederlaget for den måned, der følger efter meddelelsen til instituttets administration med tilbagevirkende kraft.
2. Den kontraktansatte skal tilbagebetale alle fejlagtigt udbetalte beløb til instituttet.
Instituttets ret til at inddrive alle betalinger, der er foretaget fejlagtigt, udløber to år efter den dato, hvor instituttet bliver bekendt med, at betalingen blev foretaget fejlagtigt. Hvis der er udestående fordringer mod den kontraktansatte for fejlagtige udbetalinger, foretages inddrivelsen ved fradrag i de månedlige eller andre betalinger af skyldige beløb til den pågældende person under hensyntagen til hans eller hendes sociale og finansielle situation. Fordringer mod instituttet for betaling af vederlag, godtgørelser, tillæg, ydelser eller andre beløb, der følger af anvendelsen af denne vedtægt, udløber to år efter den dato, hvor betalingen skulle være foretaget, eller den dato, hvor den ansatte bliver bekendt med eller burde være bekendt med, at betalingen skulle være fortaget, hvis de ikke er sammenfaldende.
Artikel 9
Grundløn
Nettogrundlønnen svarer til det beløb, der er angivet ud for hver kontraktansats lønklasse og løntrin i den oversigt, som bestyrelsen hvert år godkender på grundlag af et forslag fra koordinationsudvalget vedrørende aflønning.
Bruttogrundlønnen svarer til nettogrundlønnen forhøjet med den interne skat, som den kontraktansatte skal betale.
Artikel 10
Udlandstillæg
1. Regler, der finder anvendelse på kontraktansatte, der er rekrutteret inden denne vedtægts ikrafttræden
Der udbetales et udlandstillæg til kontraktansatte, som ved deres første ansættelse ikke er statsborgere i det land, på hvis område deres faste tjenestested er beliggende, og som ikke har taget sædvanligt ophold på dette område i de sidste tre år eller mere umiddelbart inden deres rekruttering af instituttet.
Dette tillæg udbetales ikke, hvis en kontraktansat gør tjeneste i det land, hvor han eller hun er statsborger.
Tillæggets størrelse fastsættes i overensstemmelse med bilag II, punkt 1, litra a).
Hvis en ansat ansættes i instituttet umiddelbart efter at have været ansat i en anden international organisation eller af en administration i det land, hvor han eller hun udfører sine opgaver, ligestilles tjenesteårene hos den tidligere arbejdsgiver med tjenesteår i instituttet for så vidt angår ret til tillægget og dets størrelse.
2. Regler, der finder anvendelse på kontraktansatte, der er rekrutteret efter denne vedtægts ikrafttræden
|
a) |
Udlandstillægget udbetales til kontraktansatte, som ved deres første ansættelse hos instituttet:
Det »lokale pendlingsområde« defineres som et område inden for en radius af 100 km fra arbejdsstedet. |
|
b) |
Hvis en kontraktansat, som har haft ret til udlandstillægget, tiltræder en stilling på et arbejdssted, hvor han eller hun ikke opfylder de fire kriterier omhandlet i litra a), ophører hans eller hendes ret til udlandstillægget. |
|
c) |
Hvis en kontraktansat, som ikke har haft ret til udlandstillægget, tiltræder en stilling på et arbejdssted, hvor han eller hun opfylder disse fire kriterier, bliver han eller hun berettiget til udlandstillægget. |
|
d) |
Hvis en kontraktansat, som har været ansat hos en af de samordnede organisationer eller en organisationer, der er forbundet med de samordnede organisationer, og har ret til udlandstillæg, tiltræder en stilling hos instituttet i samme land, eller hvis en kontraktansat fra en anden international organisation eller et medlem af administrationen eller de væbnede styrker i oprindelseslandet tiltræder en stilling hos instituttet uden at skifte land, finder stk. 2, litra a), nr. iii) og iv), ikke anvendelse. |
|
e) |
Kontrol af berettigelse
|
|
f) |
Beslægtede tillæg Nedsættelse af udlandstillægget til nul fratager ikke den kontraktansatte retten til uddannelsestillæg eller ferie på hjemstedet. |
|
g) |
Tillæggets størrelse fastsættes efter bestemmelserne i bilag II, punkt 1, litra b). |
Artikel 11
Tillæg af familiemæssig og social karakter
1. Almindelige bestemmelser
Når koordinationsudvalget vedrørende aflønning retter en henstilling vedrørende tillæg af familiemæssig og social karakter, skal bestyrelsen høres om muligheden for at vedtage dem ved at ændre denne vedtægt.
De tillæg, der ydes i henhold til denne artikel, og tillæg af samme art, som et ægtepar eller en ugift kontraktansat er berettiget til fra anden side, er ikke kumulative.
En kontraktansat eller den kontraktansattes ægtefælle, økonomisk afhængige personer eller registrerede partner, der modtager eller er berettiget til et tillæg fra anden national eller international side af samme art som de tillæg, der ydes i henhold til denne artikel, skal meddele instituttets administration dette, så der kan foretages en hertil svarende nedsættelse af de tillæg, han modtager fra instituttet.
Instituttets administration har ret til at anmode om alle officielle dokumenter, den anser for nødvendige for at fastslå, om vedkommende er berettiget til et tillæg.
2. Husstandstillæg
|
a) |
Der ydes et husstandstillæg, som udbetales månedligt til enhver kontraktansat, som:
|
|
b) |
Husstandstillægget svarer til 6 % af nettogrundlønnen. |
|
c) |
Hvis der er tale om:
svarer tillægget til forskellen mellem nettogrundlønnen i lønklasse B3, første trin, forhøjet med værdien af det tillæg, som den kontraktansatte teoretisk har ret til, og ægtefællens eller den registrerede partners erhvervsindtægt. Hvis sidstnævnte beløb er lig med eller højere end førstnævnte, får den ansatte ingen tillæg. |
|
d) |
Husstandstillægget udbetales ikke til en kontraktansat, hvis ægtefælle eller registrerede partner er kontraktansat hos instituttet eller er ansat hos en samordnet organisation eller en organisation, der er forbundet med de samordnede organisationer, og får en højere grundløn end den kontraktansatte. |
3. Børnetilskud og tilskud for økonomisk afhængige personer:
|
a) |
Tilskuddet ydes og udbetales månedligt til en kontraktansat, der vedvarende er hovedforsørger for børn eller andre økonomisk afhængige personer, jf. definitionen i bilag III |
|
b) |
Tilskuddet er et fast beløb for hver økonomisk afhængig person, der fastsættes i den oversigt, som bestyrelsen hvert år godkender på grundlag af et forslag fra koordinationsudvalget vedrørende aflønning |
|
c) |
I forbindelse med ægtefæller eller registrerede partnere, der begge arbejder for instituttet eller en samordnet organisation, udbetales tilskuddet til den af de to, som modtager husstandstillægget eller et tilsvarende tillæg. |
Definitioner vedrørende børnetilskud og tilskud for økonomisk afhængige personer og betingelser for tildeling af disse tilskud er fastsat i bilag III.
4. Uddannelsestillæg
|
a) |
Uddannelsestillægget ydes til kontraktansatte, som får husstandstillæg, og hvis forsørgelsesberettigede børn, jf. definitionen i bilag III, er mindst fem år og går i skole på primærtrinnet eller sekundærtrinnet eller studerer på en højere uddannelsesinstitution. Primærtrinnet omfatter ikke børnehaveklasse og lignende. |
|
b) |
Uddannelsestillægget svarer til to gange det månedlige tilskud for forsørgelsesberettigede børn. Tillægget udbetales for hvert forsørgelsesberettiget barn på én gang ved skoleårets begyndelse mod forelæggelse af den nødvendige dokumentation. |
|
c) |
For kontraktansatte:
må uddannelsestillægget højst være to gange det tilskud for forsørgelsesberettigede børn, som betales månedligt mod forelæggelse af den nødvendige dokumentation. Retten til uddannelsestillægget begynder den første dag i den måned, hvor barnet begynder på en af de uddannelsesinstitutioner, der er omhandlet i nr. i) eller nr. ii), og ophører ved udgangen af den måned, hvor barnet afslutter sin uddannelse, eller ved udgangen af den måned, hvor barnet fylder 26 år, alt efter hvilken dato der er den første. |
5. Tilskud for handicappede børn eller handicappede økonomisk afhængige personer
|
a) |
Tilskud for handicappede børn eller handicappede økonomisk afhængige personer ydes og udbetales månedligt til enhver kontraktansat, der vedvarende er hovedforsørger for sådanne handicappede børn eller handicappede økonomisk afhængige personer. Barnet eller den økonomisk afhængige person skal opfylde de kriterier og betingelser, der er fastlagt i bilag III. |
|
b) |
Retningslinjerne for tildeling og udbetaling af dette tilskud er fastlagt i bilag IV. |
6. Boligtilskud
|
a) |
Boligtilskud betales hver måned til kontraktansatte i lønklasse B, C og A1, som bor til leje eller fremleje i en bolig, og som til betaling af leje, med undtagelse af alle de udgifter ved boligen, der i bopælslandet anses for at påhvile lejeren, bruger en andel af deres vederlag, der overskrider et fast beløb. |
|
b) |
Der redegøres for metoden til beregning af dette tilskud i bilag V. |
|
c) |
Kontraktansatte, der modtager et boligtilskud, skal straks meddele instituttet enhver ændring i deres situation, der vil kunne ændre deres ret til tilskuddet eller tilskuddets størrelse. |
Artikel 12
Stedfortrædertillæg
En kontraktansat har pligt til midlertidigt at gøre tjeneste i en stilling, der svarer til en højere lønklasse end hans egen. I begyndelsen af den midlertidige tjenestes anden måned får den kontraktansatte et udligningstillæg, der er lig med forskellen mellem vederlaget for den kontraktansattes egen lønklasse og trin og lønnen på det første trin i den lønklasse, hvor han midlertidigt gør tjeneste.
Den midlertidige tjeneste er begrænset til et år, medmindre den kontraktansatte direkte eller indirekte erstatter en kontraktansat, der af tjenstlige grunde gør midlertidig tjeneste i en anden stilling eller har fået bevilget en længere sygeorlov.
Artikel 13
Bosættelsespenge
1. Berettigelse
|
a) |
Kontraktansatte, hvis faktiske og sædvanlige hjemsted ved ansættelsen i mindst et år, eller ved deres overførsel til et andet arbejdssted i mindst et år, ligger længere væk end 100 km fra det arbejdssted, hvor de skal gøre tjeneste, og som kan dokumentere og ved forelæggelse af den relevante dokumentation kan bekræfte, at de faktisk har flyttet hjemsted for at tiltræde stillingen, har ret til bosættelsespenge. |
|
b) |
Kontraktansatte, der opfylder betingelserne i litra a), men ansættes for mindre end et år, og hvis ansættelse eller efterfølgende ansættelser forlænges til mere end et år, har også ret til bosættelsespenge. |
2. Grundbeløbet for tilskuddet
3. Tillæg for økonomisk afhængige personer
Ægtefællen til den kontraktansatte eller, hvis der ikke er nogen ægtefælle, den første økonomisk afhængige person, giver den kontraktansatte ret til et tillæg svarende til en stigning i grundbeløbet på 20 %. Eventuelt andre økonomisk afhængige personer giver ret til en stigning på 10 %. Dette tillæg for økonomisk afhængige personer må højst være 100 % af grundbeløbet.
4. Tillæg for mobilitet
Der ydes et tillæg for mobilitet til kontraktansatte, der nedsætter deres faktiske og sædvanlige hjemsted ved et andet arbejdssted mere end 100 km væk som følge af deres overførsel i mindst et år. Dette tillæg er 75 % af grundbeløbet.
5. Udbetaling af tilskuddet
|
a) |
Tilskuddet udbetales, når den berettigede kontraktansatte tiltræder sin stilling eller overføres til et andet arbejdssted. |
|
b) |
Det tillæg for økonomisk afhængige personer, der er omhandlet i stk. 3, beregnes og udbetales mod forelæggelse af dokumentation for, at hver person, som denne stigning omhandler, har nedsat sit faktiske og sædvanlige hjemsted sammen med den kontraktansatte på arbejdsstedet. |
|
c) |
En kontraktansat, som fratræder inden for det år, der efterfølger hans eller hendes ansættelse eller overførsel til et andet arbejdssted, skal tilbagebetale tilskuddet forholdsmæssigt for den tid, der er tilbage, inden der er gået tolv måneder. |
|
d) |
En kontraktansat er ikke forpligtet til at tilbagebetale tilskuddet, hvis instituttet opsiger hans kontrakt inden for det år, der følger hans ansættelse eller overførsel. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, hvis instituttets opsigelse skyldes en disciplinær foranstaltning; i dette tilfælde skal den kontraktansatte tilbagebetale hele tilskuddet. |
|
e) |
Den kontraktansatte er ikke forpligtet til at tilbagebetale tilskuddet til instituttet, hvis den kontraktansatte efterfølgende genansættes af instituttet efter ophøret af hans tidligere ansættelse. |
Artikel 14
Fradrag og bidrag
1. Intern skat
Den interne skat er på 40 % af grundlønnen for den ansattes lønklasse og løntrin. Skattebeløbet udgør et månedligt fradrag, der angives som debet på lønsedlerne.
2. Bidrag til pensionsordningen
Til de kontraktansattes pensionsordning foretages der med de samordnede organisationers godkendelse et månedligt fradrag, som svarer til en procentdel af nettogrundlønnen, i kontraktansattes vederlag, og beløbet indbetales til instituttets pensionsreservefond.
3. Bidrag til sociale ydelser
|
a) |
Til sociale ydelser foretages der et månedligt fradrag, som svarer til 5,5 % af nettogrundlønnen, i de kontraktansattes vederlag. Beløbet lægges til arbejdsgiverens andel og indbetales til det kompetente lokale organ for inddrivelse af socialsikringsbidrag (URSSAF). |
|
b) |
Uanset litra a) kan kontraktansatte på rekrutteringstidspunktet eller fra det tidspunkt, hvorfra dette litra finder anvendelse i henhold til dette litras sidste afsnit, vælge at være tilsluttet instituttets socialsikringsordning. Instituttets socialsikringsordning omfatter lægebehandling, dækning ved tab af erhvervsevne/invaliditet og livsforsikring. Når en kontraktansat vælger en sådan tilslutning, foretages der med henblik på sociale ydelser et månedligt fradrag i den pågældendes vederlag. Sådanne månedlige fradrag beløber sig til en tredjedel af de bidrag, der skal indbetales til instituttets socialsikringsordning. De resterende to tredjedele afholdes af instituttet. Procentdelen for det månedlige fradrag i den kontraktansattes vederlag fastsættes ved årets begyndelse for de 12 næste måneder ved en aftale mellem instituttet og det forsikringsselskab, der forvalter ordningen. Det beløb, der fradrages i den kontraktansattes vederlag, lægges til arbejdsgiverens andel. Dette litra finder anvendelse fra og med forbehold af ikrafttrædelsen af den bilaterale aftale mellem instituttet og de kompetente nationale myndigheder, der godkender aftalens gennemførelse. |
4. Bidrag til tillægsforsikringen
Til tillægsforsikringen foretages der et månedligt fradrag i vederlaget for de kontraktansatte, der har fravalgt at være tilsluttet instituttets socialsikringsordning. Denne procentdel fastsættes ved årets begyndelse for de 12 næste måneder ved en aftale mellem instituttet og det forsikringsselskab, der forvalter ordningen. Det samlede beløb for disse fradrag lægges til arbejdsgiverens andel og indbetales ved årets udgang til det selskab, der forvalter denne forsikring.
Artikel 15
Lønforskud og tilbagebetaling af lønforskud
1. Medmindre direktøren er imod det og inden for grænserne af de disponible likvide midler, kan chefen for instituttets administration og personale udbetale lønforskud mod rentebetaling til kontraktansatte, som kommer ud for uforudsete personlige økonomiske problemer.
2. Forskuddet kan ikke være på over tre måneders nettogrundløn.
3. Tilbagebetalingen af disse lån sker ved fradrag i vederlaget inden for en frist på højst 12 måneder fra udgangen af den måned, hvor forskuddet er ydet.
KAPITEL IV
Rejseudgifter
Artikel 16
Bosættelse og udtræden
1. Kontraktansatte har ret til godtgørelse af deres rejseudgifter fra det sted, hvor de arbejdede før deres ansættelse, til den lokalitet, hvor instituttet har sit hjemsted, for sig selv og de medlemmer af deres familie, der hører til deres husstand.
2. Den kontraktansatte har samme ret, når han udtræder endeligt af tjenesten og vender tilbage til det land, hvor han arbejdede før sin ansættelse hos instituttet, eller hvis den kontraktansatte flytter til et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
3. Godtgørelsen foretages på grundlag af bestemmelserne i bilag VI, afdeling I.
Artikel 17
Flytning
1. De kontraktansatte har ret til godtgørelse af deres flytteudgifter fra det sted, hvor de arbejdede før deres ansættelse, til den lokalitet, hvor instituttet har sit hjemsted.
Den kontraktansatte har samme ret, når han udtræder endeligt af tjenesten og vender tilbage til det land, hvor han arbejdede før sin ansættelse hos instituttet, eller hvis den kontraktansatte flytter til et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
2. Godtgørelsen dækker flytning af den kontraktansattes personlige bohave med undtagelse af biler, både og andre transportmidler.
Udgifterne godtgøres den kontraktansatte selv ved forelæggelse af en bekræftet kopi af fakturaen. Instituttet kan betale direkte for flytningen mod flyttefirmaets forelæggelse af regningen.
Der redegøres for betingelser og bestemmelser for denne godtgørelse i bilag VI.
Artikel 18
Tjenesterejser
Kontraktansatte, der arbejder ved instituttet, har ret til godtgørelse af udgifter i forbindelse med tjenesterejser, som de foretager efter ordre fra direktøren.
Godtgørelsen vedrører de egentlige rejseudgifter som sådan samt udgifter til indlogering med mere på det sted, hvortil de kontraktansatte sendes. Der redegøres for betingelser, tariffer og bestemmelser for denne godtgørelse i bilag VII.
KAPITEL V
Interne regler
Artikel 19
Arbejdstid
1. Den normale arbejdstid for kontraktansatte er på 40 timer om ugen, som skal ligge i overensstemmelse med et generelt skema, som fastsættes af direktøren.
2. Direktøren kan give tilladelse til tilpassede eller forskudte arbejdstider for hele personalet eller under hensyn til den kontraktansattes personlige situation eller særlige krav i forbindelse med hans arbejde.
3. Hvis særlige omstændigheder efter direktørens skøn kræver det, kan det pålægges visse kontraktansatte at arbejde i weekenden eller på øvrige fridage. I så tilfælde giver de således arbejdede timer ret til en arbejdstidsudligning på samme antal afspadseringstimer.
Artikel 20
Deltidsarbejde
1. En kontraktansat kan anmode om tilladelse til deltidsarbejde. Arbejdstiden skal være mindst 50 % af de ugentlige arbejdstimer. For hele den periode, hvor den kontraktansatte arbejder på deltid, nedsættes hans vederlag og ret til ferie forholdsmæssigt. Denne forholdsmæssige nedsættelse finder ikke anvendelse på husstandstillæg, børnetilskud og tilskud for økonomisk afhængige personer, tilskud for handicappede børn eller uddannelsestillæg.
2. Pensionsrettigheder og bidrag nedsættes også forholdsmæssigt. En kontraktansat kan dog efter anmodning fortsat erhverve yderligere pensionsrettigheder, forudsat at han indbetaler de samlede bidrag, herunder arbejdsgiverens bidrag.
3. Direktøren kan give den i stk. 1 omhandlede tilladelse, hvis det er foreneligt med tjenestens interesser. Instituttet besvarer den kontraktansattes anmodning inden for en frist på en måned.
4. Direktøren vedtager nærmere regler til gennemførelse af denne artikel.
Artikel 21
Helligdage og øvrige fridage
Listen over helligdage og øvrige fridage fastlægges af direktøren under hensyntagen til den officielle liste over fridage, der offentliggøres på tjenestestedet og i Den Europæiske Unions Tidende.
Disse fridage medtages ikke i opgørelsen over den kontraktansattes ferie.
Hvis en eller flere af disse fridage falder på en lørdag eller en søndag, kan direktøren fastlægge et tilsvarende antal fridage, som ikke medtages i opgørelsen.
Artikel 22
Ferie og orlov
1. Årlig ferie
2. Tjenestefrihed uden løn
|
a) |
Direktøren kan på anmodning af en kontraktansat give ham tjenestefrihed uden løn i begrundede og ekstraordinære personlige omstændigheder, hvis det er foreneligt med tjenestens interesse. Denne anmodning kan ikke fremsættes, før den kontraktansattes prøvetid er udløbet. |
|
b) |
Den samlede varighed af denne tjenestefrihed er begrænset til et år. Under hele perioden med tjenestefrihed uden løn må den kontraktansatte ikke udøve virksomhed mod betaling. |
|
c) |
Under denne periode med tjenestefrihed uden løn har den kontraktansatte ikke ret til at oprykke til højere løntrin eller mulighed for at komme i betragtning ved forfremmelse, og hans medlemskab af den i artikel 8 og 14 omhandlede socialbeskyttelsesordning samt hans dækning af risici i medfør af denne ordning suspenderes. |
En kontraktansat kan, hvis han anmoder om det, senest en måned efter hans tjenestefrihed uden løn er begyndt, dog fortsat være dækket, forudsat at han indbetaler de samlede bidrag, herunder arbejdsgiverens bidrag.
En kontraktansat, der godtgør, at han eller hun ikke kan erhverve pensionsrettigheder fra en anden pensionsordning, kan efter anmodning fortsat erhverve yderligere pensionsrettigheder, forudsat at han indbetaler de samlede bidrag, herunder arbejdsgiverens bidrag.
3. Sygeorlov, barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov og anden tjenestefrihed
Ud over den årlige ferie har de ansatte ret til anden tjenestefrihed, såsom i forbindelse med sygdom, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov eller i særlige omstændigheder.
De forholdsregler, der skal træffes i disse tilfælde, og bestemmelserne for denne orlov og tjenestefrihed er fastsat i bilag VIII.
Artikel 23
Ferie på hjemstedet
1. Kontraktansatte, der får udlandstillæg, har for hver periode på to års tjeneste ret til ferie på hjemstedet.
|
a) |
Ferien på hjemstedet er på otte arbejdsdage. |
|
b) |
Ferien på hjemstedet kan tages seks måneder før udløbet af den periode, som den vedrører. Hvis ferien ikke tages senest seks måneder efter udløbet af den periode, som den vedrører, annulleres den for den pågældende toårige periode. Den dato, hvor ferien på hjemstedet for en given toårig periode faktisk tages, tages ikke i betragtning ved fastsættelsen af datoen for den næste ferie på hjemstedet. |
|
c) |
Når to ægtefæller eller registrerede partnere begge er ansat ved instituttet, og begge har ret til ferie på hjemstedet, kan de tage den på følgende betingelser:
|
2. En kontraktansat, der tager ferie på hjemstedet, har efter bestemmelserne i artikel 18 ret til at få betalt sine rejseudgifter frem og tilbage for sig selv, sine børn og — hvis han eller hun modtager husstandstillæg — sin ægtefælle eller registrerede partner.
3. En kontraktansat, som giver afkald på at tage ferie på hjemstedet, har ikke ret til kompensation.
4. Ferie på hjemstedet gives på følgende betingelser:
|
a) |
Den pågældende ansatte forpligter sig skriftligt til ikke at fratræde sin stilling ved instituttet inden seks måneder efter udløbet af den periode, som retten til ferie vedrører, uanset på hvilken dato ferien faktisk afholdes. |
|
b) |
Den nærmeste overordnede skal fremsætte en erklæring om, at der sandsynligvis ikke vil blive brug for den kontraktansatte i den i stk. 1, litra b), omhandlede periode. |
Direktøren kan beslutte, at dette stykke kan fraviges, hvis direktøren skønner, at streng overholdelse af dette stykke vil være uretfærdigt over for den pågældende kontraktansatte eller vil give ham særlige vanskeligheder.
KAPITEL VI
Bedømmelse og forfremmelse
Artikel 24
Almindelige bestemmelser
1. Med undtagelse af direktøren bedømmes alle instituttets kontraktansatte senest den 30. september hvert år for deres tjenstlige indsats.
I bedømmelsen vurderes kvaliteten af de kontraktansattes arbejde, og der er mulighed for at udtrykke tilfredshed med en kontraktansat eller omvendt gøre den kontraktansatte opmærksom på mangler, så vedkommende kan forbedre sin indsats.
2. Bedømmelseskriterierne skræddersys til de forskellige funktioner og ansvarsområder for lønklasse A, B og C.
Hvert år fastsættes en liste af mål og kriterier for de ansatte, som deres indsats bedømmes i forhold til.
Resultatet anføres på et årsbedømmelsesark, som vedlægges den kontraktansattes personlige aktmappe.
3. Hvis det af bedømmelsen fremgår, at indsatsen er utilstrækkelig, kan direktøren anmode om en supplerende midtvejsbedømmelse efter seks måneder.
Artikel 25
Procedure
1. Direktøren udpeger de kontraktansatte, der er ansvarlige for bedømmelse af det personale, de helt eller delvis har under sig.
2. Hver enkelt kontraktansat indkaldes personligt af den kontraktansatte, der er ansvarlig for bedømmelsen af den pågældende. Denne bedømmelse kan suppleres af en yderligere bedømmelse foretaget på et højere niveau. Den kontraktansatte gøres bekendt med sin årlige bedømmelse og underskriver den.
3. Den årlige bedømmelse er en administrativ akt til intern brug. Den kan ikke indbringes for nogen ekstern instans.
4. Når alle bedømmelserne foreligger, mødes direktøren og chefen for administration og personale for at træffe beslutning om mulige forfremmelser.
Artikel 26
Opfølgning af bedømmelserne
1. En god bedømmelse berettiger til en oprykning til et højere løntrin. Forfremmelsen træder i kraft på årsdagen for den kontraktansattes kontrakt eller på den anden årsdag for kontrakten for kontraktansatte med tidsubegrænsede kontrakter.
2. En usædvanligt god bedømmelse kan undtagelsesvis berettige til en forfremmelse til et højere løntrin eller til en højere lønklasse, hvis den budgetterede stilling tillader en sådan forfremmelse. Forfremmelsen træder i kraft den 1. januar året efter bedømmelsen eller andet år efter bedømmelsen for kontraktansatte med tidsubegrænsede kontrakter.
3. En negativ bedømmelse kan berettige, at den kontraktansatte fastholdes på samme løntrin i endnu et år.
4. To på hinanden følgende negative bedømmelser kan berettige, at kontrakten ikke forlænges eller ophæves.
KAPITEL VII
Disciplinære foranstaltninger
Artikel 27
1. En disciplinær foranstaltning kan bringes i anvendelse over for en kontraktansat eller en tidligere kontraktansat, der forsætligt eller uagtsomt undlader at opfylde de pligter, som påhviler ham i henhold til denne vedtægt.
2. Hvis direktøren bliver bekendt med beviselementer, der lader formode, at pligter ikke er blevet opfyldt som omhandlet i stk. 1, kan han indlede en administrativ undersøgelse med henblik på at konstatere, om der har været tale om en sådan manglende opfyldelse af pligter.
3. Reglerne for administrative undersøgelser, disciplinære procedurer og foranstaltninger er fastsat i bilag IX.
KAPITEL VIII
Klageadgang og klageudvalg
Artikel 28
1. Enhver, der er omfattet af denne vedtægt, kan anmode direktøren om at træffe en beslutning vedrørende ham i spørgsmål, der er omfattet af denne vedtægt. Direktøren meddeler den pågældende sin begrundede beslutning senest to måneder efter dagen for anmodningens forelæggelse. Hvis der ikke er afgivet svar inden fristens udløb, anses dette som en stiltiende afvisning, som kan gøres til genstand for en klage i henhold til nedenstående stykker.
2. Enhver, der er omfattet af denne vedtægt, kan indbringe en klage for direktøren over en foranstaltning, der er til skade for ham; det gælder, såvel når direktøren har truffet en afgørelse, som når direktøren har undladt at træffe en i denne vedtægt foreskrevet foranstaltning. Klagen skal indbringes inden for en frist på tre måneder. Fristen løber fra:
|
— |
den dag, afgørelsen offentliggøres, hvis det drejer sig om en foranstaltning af generel karakter |
|
— |
den dag, afgørelsen meddeles den pågældende, og i alle tilfælde senest den dag, han får kendskab til den, hvis det drejer sig om en foranstaltning af individuel karakter; hvis en afgørelse af individuel karakter også kan være til skade for tredjemand, løber fristen for tredjemand fra den dag, tredjemanden har fået kendskab til afgørelsen, dog senest fra den dag, den offentliggøres |
|
— |
den dag, fristen for at afgive svar udløber, når klagen vedrører en stiltiende afvisning i henhold til stk. 1. |
3. Direktøren meddeler den pågældende sin begrundede beslutning inden for en frist på en måned fra den dag, hvor klagen er fremsat. Er der ikke afgivet svar på klagen inden for denne frist, anses dette som en stiltiende afvisning, der kan gøres til genstand for en klage i henhold til stk. 5.
Afvises klagen, kan den pågældende anmode om medvirken af en mægler. Dennes medvirken er ikke obligatorisk.
4. Mægling
Mægleren er en kompetent og uafhængig jurist, som direktøren udnævner for en periode på tre år, der kan forlænges.
Mægleren indhenter fra direktøren og den pågældende person al den dokumentation, mægleren anser for nødvendig for at kunne undersøge sagen.
Mægleren meddeler sine konklusioner senest 15 dage efter forelæggelsen af tvisten for mægleren.
Mæglerens konklusioner er ikke bindende hverken for direktøren eller den pågældende person.
De udgifter, der er forbundet med mæglingen, afholdes af instituttet, hvis konklusionerne imødegås af direktøren; de afholdes for 50 % vedkommende af den pågældende person, hvis denne afviser at acceptere konklusionerne.
5. Klage til en kompetent instans
Når første klagemulighed er udtømt (intern klage), står det den pågældende frit for at indgive klage til instituttets klageudvalg.
Klageinstansens sammensætning, funktion og specifikke procedurer beskrives i bilag X.
6. Klageudvalgets kendelser
|
a) |
Klageudvalgets kendelser er bindende for begge parter. Der kan ikke rejses appel. |
|
b) |
Udvalget kan annullere eller bekræfte den omtvistede afgørelse. |
|
c) |
Endvidere kan udvalget pålægge instituttet at godtgøre den materielle skade, som den pågældende har lidt fra det tidspunkt, hvor den omstødte afgørelse trådte i kraft. |
|
d) |
Det kan desuden beslutte, at instituttet inden for en frist, som udvalget fastsætter, skal refundere sagsøgers dokumenterede udgifter, samt de hørte vidners transport- og opholdsomkostninger. Disse omkostninger beregnes på grundlag af bestemmelserne i artikel 18 og bilag VII i denne vedtægt. |
KAPITEL IX
Pensionsordninger
Artikel 29
De bestemmelser og vilkår, der indgår i instituttets regelgrundlag for pensionsordninger, som svarer til regelgrundlaget for de samordnede organisationers pensionsordning, finder anvendelse på kontraktansatte. Instituttets nye pensionsordning finder anvendelse på de kontraktansatte, der er tiltrådt efter den 30. juni 2005.
KAPITEL X
Udstationering af instituttets kontraktansatte
Artikel 30
En udstationeret kontraktansat er en kontraktansat, som direktøren i tjenestens interesse har besluttet at udsende midlertidigt til tjeneste i en stilling uden for instituttet.
Ved udstationering i tjenestens interesse gælder følgende bestemmelser:
|
a) |
Direktøren træffer sin afgørelse om udstationering efter at have hørt den pågældende kontraktansatte. |
|
b) |
Udstationeringens varighed fastsættes af direktøren; den første udstationering er for en periode på højst seks måneder, som kan forlænges med en yderligere periode på højst seks måneder. |
|
c) |
En udstationeret kontraktansat har krav på lønudligning, hvis det samlede vederlag i den stilling, han er udstationeret til, er lavere end det, der oppebæres i overensstemmelse med den kontraktansattes lønklasse og løntrin i instituttet; den kontraktansatte kan desuden have krav på at få godtgjort eventuelle yderligere udgifter, der er foranlediget af udstationeringen, hvis de er behørigt begrundet. |
|
d) |
Hvis udstationeringsaftalen fastsætter, at instituttet fortsat skal betale den kontraktansattes vederlag i hele udstationeringsperioden, og den pågældende er berettiget til udlandstillæg og også modtager dagpenge fra en anden kilde som følge af udstationeringen, ophører betalingen af udlandstillægget. |
|
e) |
En udstationeret kontraktansat skal fortsat indbetale pensionsbidrag på grundlag af den løn, der svarer til aktiv tjeneste i hans lønklasse og løntrin i instituttet. |
|
f) |
En udstationeret kontraktansat bevarer sin stilling samt retten til oprykning til et højere løntrin og forfremmelse. |
|
g) |
Forudsat at den kontraktansattes kontrakt ikke er udløbet ved udstationeringens ophør, genindtræder han straks i den stilling, han havde tidligere. |
AFSNIT III
BESTEMMELSER FOR MIDLERTIDIGT ANSATTE
Artikel 31
Almindelige bestemmelser
1. Midlertidigt ansatte er hjælpeansatte, som i princippet er ansat for en begrænset periode. De er ikke internationalt ansatte.
2. Midlertidigt ansatte består af ansatte, der beklæder midlertidige stillinger defineret i instituttets oversigt over budgetterede stillinger.
3. Med forbehold af bestemmelserne i dette afsnit vedtager direktøren gennemførelsesbestemmelser, der fastsætter arbejdsvilkårene for midlertidigt ansatte, herunder især:
|
a) |
de nærmere regler for deres ansættelse og ophør af deres kontrakt |
|
b) |
ferie- og orlovsordningerne og |
|
c) |
deres vederlag |
4. Midlertidigt ansatte er bundet af bestemmelserne i afsnit I og følgende bestemmelser i afsnit II:
|
— |
Kapitel II: artikel 5 (Pensionsalder) og artikel 6 (Lægeundersøgelser) |
|
— |
Kapitel III: artikel 8, stk. 2, artikel 14, stk. 3, litra a), (Bidrag til sociale ydelser), og artikel 15 (Lønforskud og tilbagebetaling af lønforskud) |
|
— |
Kapitel IV: artikel 18 (Tjenesterejser) |
|
— |
Kapitel V: artikel 19 (Arbejdstid), artikel 20 (Deltidsarbejde) og artikel 21 (Helligdage og øvrige fridage) |
|
— |
Kapitel VII: artikel 27 (Disciplinære foranstaltninger) |
|
— |
Kapitel VIII: artikel 28 (Klageadgang og klageudvalg) og |
|
— |
alle subsidiære bestemmelser, som bygger på disse. |
Artikel 32
Kontrakter
Midlertidigt ansatte ansættes for en samlet varighed af højst 24 måneder. Instituttet og den midlertidigt ansatte kan opsige kontrakterne med en opsigelsesfrist på mindst en måned.
Artikel 33
Vederlag
1. De midlertidigt ansattes vederlag fastsættes på kontraktbasis. Det består af en månedlig nettoløn uden accessoriske godtgørelser eller tillæg, uanset den pågældendes familiære eller sociale stilling.
2. Heri fradrages de sociale bidrag, som den ansatte skal betale enten til en privatforsikring med fuld dækning eller til en tillægsforsikring, hvis den ansatte allerede er tilsluttet en sygeforsikringsordning.
3. De midlertidigt ansatte er ikke omfattet af de ansattes pensionsordning, og der foretages derfor ingen indeholdelser til en sådan ordning.
Artikel 34
Særlige bestemmelser
1. Bosættelsespenge og hjemrejsepenge ved kontraktens udløb.
Midlertidigt ansatte kan ikke kræve godtgørelse af omkostninger i forbindelse med bosættelse eller hjemrejse for deres familie.
2. Ferie og orlov
Midlertidigt ansatte har ret til 2,5 feriedag for hver måneds udført tjeneste.
AFSNIT IV
BESTEMMELSER VEDRØRENDE EKSPERTER OG PRAKTIKANTER
Artikel 35
1. Eksperter og praktikanter har status af eksternt personale. De er underlagt bestemmelserne i afsnit I i denne vedtægt, som de gør sig bekendt med ved tiltrædelsen af tjenesten.
2. Eksperter og praktikanters vederlag fastsættes samlet, når de begynder deres aktivitet i instituttet. Det udbetales i hinanden påfølgende rater, som fastsættes af direktøren, i forhold til resultaterne af de undersøgelser og det arbejde, som de er ansat eller godkendt til.
3. De udpegede eksperter har udelukkende krav på godtgørelse af rejseudgifter for sig selv i forbindelse med deres ankomst til instituttet, og når de forlader det.
AFSNIT V
REPRÆSENTATION AF DE ANSATTE
Artikel 36
1. Personaleudvalget repræsenterer alle instituttets ansatte som defineret i artikel 1.
2. Personaleudvalget skal:
|
a) |
forsvare de faglige interesser for alle instituttets ansatte |
|
b) |
forelægge forslag med henblik på at øge de ansattes velfærd |
|
c) |
formulere forslag med henblik på at fremme de ansattes sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter |
|
d) |
repræsentere alle de ansatte over for personalesammenslutningerne ved andre internationale organisationer. |
3. Gennemførelsesbestemmelserne for denne artikel fastsættes af direktøren efter høring af de ansatte.
BILAG I
GODTGØRELSE FOR TAB AF ARBEJDE
Reference:
Artikel 7 i vedtægten.
Ret til godtgørelse for tab af arbejde.
|
a) |
Der kan udbetales godtgørelse for tab af arbejde til en kontraktansat, hvis kontrakt opsiges i et af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, litra a), nr. i)-vi). En sådan godtgørelse er forskellig fra fratrædelsespenge, som blot repræsenterer en afvikling af pensionsrettigheder. |
|
b) |
Godtgørelsen for tab af arbejde udbetales ikke i følgende tilfælde:
|
Godtgørelsesbeløbet for tab af arbejde svarer til 100 % af den kontraktansattes månedlige nettovederlag for hvert tjenesteår ved instituttet, dog højst 20 måneder.
Godtgørelsen for tab af arbejde kan ikke udbetales for flere måneder, end den kontraktansatte har tilbage, inden han når den aldersgrænse, der er fastsat i artikel 5 i vedtægten.
BILAG II
UDLANDSTILLÆG
|
1. |
De kontraktansatte, som omhandles i artikel 10 i vedtægten, får udbetalt et månedligt udlandstillæg. Det beregnes således:
a) Kontraktansatte, der er ansat inden vedtægtens ikrafttræden
b) Kontraktansatte, der er ansat efter vedtægtens ikrafttræden i) Tillægssatsen i de første fem tjenesteår er 10 % af grundlønnen. Tillægget beregnes på grundlag af første løntrin i lønklassen ved rekrutteringen eller forfremmelsen uanset en eventuel stigning i den kontraktansattes grundløn som følge af stigning til højere løntrin og tilpasses i samme forhold og fra og med samme dato som grundlønnen. ii) Fra sjette til tiende tjenesteår nedsættes tillægssatsen med to procentpoint om året, således at det når nul i det tiende tjenesteår. I denne periode tilpasses tillægget i samme forhold og fra og med samme dato som grundlønnen. iii) Hvis en ansat i en samordnet organisation eller en organisation, der er forbundet med de samordnede organisationer, tiltræder en stilling i instituttet, eller ansat fra en anden international organisation eller en ansat i administrationen eller de væbnede styrker i oprindelseslandet tiltræder en stilling i instituttet uden at skifte land, tages den tidligere tjeneste i værtslandet i betragtning ved anvendelsen af nr. i) og ii). iv) Hvis en kontraktansat overføres, enten inden for instituttet eller til en samordnet organisation eller en organisation, der er forbundet med de samordnede organisationer, til et nyt tjenesteland, hvor den ansatte opfylder berettigelseskriterierne, tilbagejusteres tillægssatsen og tidsperioden til udgangsniveauet og nedsættes derefter som beskrevet i nr. i) og ii). v) Par Hvis begge ægtefæller eller registrerede partnere er ikkebosiddende, og begge er ansat i samme land af den samme samordnede organisation eller organisation, der er forbundet med de samordnede organisationer, eller af to forskellige samordnede organisationer eller organisationer, der er forbundet med de samordnede organisationer, er de hver især berettiget til et udlandstillæg på 10 % eller en sats i henhold til nedsættelsesskalaen, der svarer til antallet af den pågældende ægtefælles tjenesteår. |
BILAG III
BØRN OG ANDRE PERSONER, OVER FOR HVEM DER BESTÅR FORSØRGERPLIGT
1. Børn, over for hvem der består forsørgerpligt
|
a) |
Børn af den kontraktansatte eller af dennes ægtefælle eller registrerede partner, der er født i ægteskab, uden for ægteskab eller er adopteret, anses for at være børn, som den kontraktansatte har forsørgerpligt over for, når denne som hovedforsørger varigt varetager barnets underhold og støtter barnets opvækst. Børn af en kontraktansat, som en fraskilt eller separeret ægtefælle har forældremyndighed over, anses for at være børn, som den kontraktansatte har forsørgerpligt over for, hvis den kontraktansatte er forpligtet til at betale underhold, og rent faktisk gør det, for dette barn som følge af en skilsmissedom eller en separationsbevilling eller et officielt bekræftet juridisk dokument vedrørende en sådan dom eller bevilling i overensstemmelse med national ret. |
|
b) |
Et handicappet barn af den kontraktansatte, dennes ægtefælle eller registrerede partner, uanset barnets alder, anses for at være et barn, som der består forsørgerpligt over for, hvis den kontraktansatte som hovedforsørger varigt varetager barnets underhold og støtter barnets velfærd. |
|
c) |
Den kontraktansatte anses ikke for at have forsørgerpligt over for et barn:
|
2. Andre personer, over for hvem der består forsørgerpligt
Den kontraktansatte kan have forsørgerpligt over for andre personer end børn, som omhandlet i pkt. 1, hvis følgende kumulative betingelser er opfyldt:
|
— |
personen er en slægtning i opstigende linje eller en slægtning i sidelinje eller ved ægteskab |
|
— |
personen bor til stadighed hos den kontraktansatte eller dennes ægtefælle eller registrerede partner eller indlægges af helbredsårsager regelmæssigt på en specialiseret institution og |
|
— |
den pågældende person har ikke selv tilstrækkelige midler til sit underhold. |
BILAG IV
HANDICAPPEDE PERSONER, OVER FOR HVEM DER BESTÅR FORSØRGERPLIGT
|
1. |
Som handicappet betragtes personer, der er ramt af invaliditet, som medfører funktionsnedsættelse af alvorlig og vedvarende karakter, som er bekræftet af en lægeerklæring, og som kræver specialiseret behandling eller særlig overvågning eller en særlig uddannelse. |
|
2. |
Afgørelsen om at yde tilskuddet træffes af direktøren efter udtalelse fra et ad hoc-udvalg, som direktøren nedsætter med henblik herpå, og hvoraf mindst et medlem er læge.
Det fastlægges i direktørens afgørelse, hvor længe tilskuddet udbetales, med forbehold af revision af afgørelsen. |
|
3. |
Alvorlig og langvarig, fysisk eller mental funktionsnedsættelse er kriteriet for vurdering af, om invaliditeten giver ret til de rettigheder, der er omhandlet i vedtægten.
Således kan f.eks. følgende personer betegnes som handicappede personer, over for hvem der består forsørgerpligt:
Den i andet afsnit omhandlede liste er vejledende og er ikke udtømmende. Den kan ikke betragtes som et grundlag for evaluering af invaliditetsgraden eller graden af nedsat funktionsevne. |
|
4. |
Tilskuddet svarer til børnetilskuddet og kan udbetales sideløbende hermed. |
|
5. |
For kontraktansatte, der kan fremlægge dokumentation for, at deres handicappede barn, som de har forsørgerpligt over for, har behov for en tvingende nødvendig ad hoc-undervisningsordning, kan tilskuddet forhøjes til højst to gange tilskudsbeløbet for et barn, over for hvilket der består forsørgerpligt, som betales månedligt.
I sådanne tilfælde begynder retten til det forhøjede tilskud den første dag i den måned, hvor den tvingende nødvendige ad hoc-undervisningsordning begynder, og ophører ved udgangen af den måned, hvor den afsluttes, eller ved udgangen af den måned, hvor barnet fylder 26 år, alt efter hvilken dato der er den første. |
BILAG V
BOLIGTILSKUD
|
1. |
Boligtilskudsbeløbet er lig med en andel af forskellen mellem den faktiske leje, den ansatte betaler, bortset fra alle udgifter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 5, litra a), i vedtægten, og et fast beløb, der svarer til:
|
|
2. |
Størrelsen af den i stk. 1 omhandlede andel er lig med:
|
|
3. |
Boligtilskudsbeløbet kan højst udgøre:
|
BILAG VI
REJSE- OG FLYTTEUDGIFTER
|
1. |
Kontraktansatte, hvis hjemsted ligger mere end 100 km fra deres arbejdssted, har med forbehold af bestemmelserne i artikel 16 i vedtægten, ret til at få godtgjort de faktiske rejseudgifter:
|
|
2. |
Godtgørelse af rejseudgifter som omhandlet i foregående punkt afvises helt eller delvis i følgende tilfælde:
|
|
3. |
Kontraktansatte, der opfylder betingelserne i de to foregående punkter, og som modtager husstandstillæg, har endvidere ret til:
|
|
4. |
Ægtefæller, registrerede partnere og forsørgelsesberettigede børn eller personer, over for hvem der består forsørgerpligt, som defineret i bilag III og IV, sidestilles med ansatte i samme lønklasse som den pågældende ansatte. |
|
1. |
Kontraktansatte, hvis hjemsted ligger mere end 100 km fra arbejdsstedet, har ret til godtgørelse af de faktiske udgifter ved flytning af deres personlige bohave i følgende tilfælde:
|
|
2. |
Godtgørelsen dækker omkostninger i forbindelse med flytning af personligt bohave, herunder nedpakningsudgifter og forsikringsudgifter til dækning af simple risici såsom brækage, tyveri eller brand.
For at nyde godt af bestemmelserne i denne afdeling skal de kontraktansatte fremlægge mindst to tilbud for chefen for administration og personale til forhåndsgodkendelse. De to tilbud skal vedrøre den samme vægt eller rumfang og flytning over den samme afstand. Chefen for administration og personale kan, hvis han finder tilbuddene urimelige, stille krav om tilbud fra andre flyttefirmaer. Godtgørelse sker på grundlag af det laveste tilbud. |
|
3. |
De kontraktansatte kan ikke gøre krav på godtgørelse i henhold til denne afdeling, hvis de pågældende udgifter godtgøres af en regering eller en anden myndighed. |
BILAG VII
UDGIFTER I FORBINDELSE MED TJENESTEREJSER
Kontraktansatte, der rejser i embeds medfør for instituttet efter at have modtaget en ordre om tjenesterejse, har ret til fuldstændig godtgørelse af deres rejseomkostninger og til at få tilkendt dagpenge svarende til opholdsudgifterne uden for deres arbejdssted i medfør af bestemmelserne i artikel 18 i vedtægten.
1. Kontraktansatte på tjenesterejse skal benytte de mest økonomiske befordringsmidler, med forbehold af de undtagelsesbestemmelser, der er fastsat i denne afdeling.
2. Fly og jernbane betragtes som de almindeligt anvendte befordringsmidler. Direktøren kan imidlertid give en kontraktansat, der er på tjenesterejse, tilladelse til at anvende egen bil eller tjenestevogn.
Medmindre direktøren giver tilladelse til andet, foretages alle flyrejser på økonomiklasse eller tilsvarende.
Kontraktansatte i lønklasse A har ret til at rejse på første klasse med tog, og ansatte i lønklasse B og C har ret til at rejse på anden klasse med tog.
3. Kontraktansatte kan i instituttets interesse få tilladelse til at anvende egen bil. I så fald har de ret til kilometerpenge, der beregnes på grundlag af den korteste, normale rejserute. Denne godtgørelse beregnes på grundlag af den gældende sats i det land, hvor den kontraktansattes arbejdssted er beliggende, uanset i hvilke lande tjenesterejsen finder sted.
Det samlede beløb for vejtransport, der udbetales til dem, kan ikke overstige det beløb, instituttet ellers skulle have udredet.
Denne afdeling kan efter direktørens afgørelse udvides til at omfatte midlertidigt ansatte.
1. Kontraktansatte på tjenesterejse for instituttet har ret til dagpenge, hvis satser fastsættes hvert år af bestyrelsen på grundlag af et forslag fra koordinationsudvalget vedrørende aflønning.
2. Dagpengene beregnes på følgende måde:
|
a) |
Såfremt tjenesterejsen gør et hotelophold påkrævet, kan den pågældende kontraktansatte få udbetalt det fulde dagpengebeløb efter fremlæggelse af den pågældende faktura. |
|
b) |
Såfremt tjenesterejsen ikke gør et hotelophold påkrævet, udbetales der ikke dagpenge for perioder på under 4 timer, og de kontraktansatte har ret til 25 % af dagpengene, når tjenesterejsen varer mellem 4 og 8 timer. Når tjenesterejsen varer mere end 8 timer, men under 24, har de kontraktansatte ret til 50 % af dagpengene. Det samme gælder for delperioder ud over en fuld periode på 24 timer. |
|
c) |
Tjenesterejser foretaget på eller mellem arbejdssteder giver ikke ret til udbetaling af dagpenge. I disse tilfælde betales transportudgifter såsom parkeringsafgift og udgifter til offentlige transportmidler mod kvittering for betaling. |
|
d) |
Ved beregningen af dagpengene forlænges den faktiske rejsetid med et fast antal timer for at tage hensyn til transporttiden til hovedbanegården eller til lufthavnen. |
3. Nedsatte dagpenge
Dagpengene nedsættes:
|
a) |
når rejsen omfatter måltider eller overnatning: med 15 % for hvert hovedmåltid og med 50 % for den overnatning, der er fastsat i udgiftsbeløbet |
|
b) |
for rejsetiden med tre tiendedele for ansatte, der rejser om natten med skib, køjeplads eller kahyt, med jernbane eller fly |
|
c) |
med tre fjerdedele, når en organisation uden for instituttet står for overnatningen på stedet. |
4. Ekstra tillæg til dagpenge
Dagpengene formodes at dække alle de udgifter, den kontraktansatte på tjenesterejse kan blive udsat for, med forbehold af nedennævnte udgifter, for hvilke der kan ydes yderligere godtgørelse:
|
a) |
visumgebyr og lignende udgifter, der er en direkte følge af en tjenesterejse |
|
b) |
gebyr for transport af overvægt med direktørens udtrykkelige tilladelse |
|
c) |
behørigt begrundede udgifter til kommunikation såsom udgifter til internet, porto og telefon, der er afholdt af tjenstlige grunde |
|
d) |
repræsentationsudgifter, den ansatte har afholdt |
|
e) |
udgifter til taxa med forbehold af forudgående tilladelse fra direktøren og mod fremlæggelse af bilag. |
Direktøren vedtager nærmere regler til gennemførelse af disse bestemmelser.
BILAG VIII
SYGEORLOV, BARSELSORLOV, FÆDREORLOV, FORÆLDREORLOV OG ANDEN TJENESTEFRIHED
1. Fravær og orlov på grund af sygdom
a) Kontraktansatte, som på grund af sygdom eller ulykke er fraværende mere end tre på hinanden følgende dage, skal fremlægge en lægeerklæring senest tre dage efter arbejdets ophør.
b) Fravær på grund af sygdom eller ulykke på tre dage eller derunder, som der ikke er fremlagt lægeerklæring for, kan i det omfang fraværet overstiger ni arbejdsdage pr. kalenderår, medføre en tilsvarende nedsættelse af længden af den årlige ferie, som den pågældende kontraktansatte har ret til, eller et tilsvarende fradrag i den pågældendes vederlag, hvis den kontraktansatte har opbrugt sin ret til årlig ferie.
c) Kontraktansatte, der er fraværende på grund af sygdom eller ulykke, har ret til sygeorlov og hele deres løn og alle tillæg i højst tretten på hinanden følgende uger mod fremlæggelse af en lægeerklæring.
d) Det kan kræves, at en kontraktansat får foretaget en lægeundersøgelse i henhold til artikel 6, stk. 4, i vedtægten, i tilfælde af vedvarende fravær, der overstiger 13 på hinanden følgende uger på grund af sygdom eller ulykke, eller i tilfælde af korte, men hyppige fravær på grund af sygdom.
e) Instituttet kan til enhver tid under en kontraktansats sygeorlov kræve en lægeundersøgelse foretaget af et uafhængigt lægecenter.
2. Smitsomme sygdomme, vaccination og ulykker
a) Kontraktansatte, som pådrager sig en smitsom sygdom, må ikke møde på arbejdsstedet, men skal straks give meddelelse om sygdommen til chefen for administration og personale. Hvis en smitsom sygdom bryder ud blandt en kontraktansats pårørende eller nære venner, skal vedkommende straks underrette chefen for administration og personale og underkaste sig de hygiejneforanstaltninger, som denne måtte foreskrive. Kontraktansatte, som har været i berøring med en person, der er angrebet af en smitsom sygdom, og som derfor ikke må møde på arbejde, har ret til hele deres vederlag; fraværet vil ikke blive fratrukket hverken som sygeorlov eller som årlig ferie.
b) De kontraktansatte skal underkaste sig sådanne præventive vaccinationer eller indpodninger, som anses for nødvendige.
c) Den kontraktansatte skal straks underrette chefen for administration og personale om alle ulykker, som vedkommende kommer ud for, enten på arbejdsstedet eller uden for, uanset hvor ufarlige de måtte forekomme, når de indtræder, og oplyse navn og adresse på eventuelle vidner.
3. Tjenestefrihed, tjenestefrihed ved indgåelse af ægteskab og barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov
a) Direktøren kan bevilge tjenestefrihed med fuld eller delvis løn på højst ti arbejdsdage om året eller tjenestefrihed uden løn, hvis ekstraordinære eller påtrængende personlige forhold gør sig gældende.
b) En kontraktansat har i forbindelse med sit bryllup ret til tjenestefrihed i fem dage med fuld løn.
c) En kontraktansat har ret til tjenestefrihed i fem dage med fuld løn i forbindelse med sin ægtefælles, en direkte slægtning i nedstigende linjes eller en direkte slægtning i opstigende linjes død.
d) Kontraktansatte kan mod fremlæggelse af en passende lægeerklæring få bevilget barselsorlov med fuld løn, som ikke fradrages i sygeorloven eller den årlige ferie. Barselsorloven er på seksten uger.
Orloven kan tidligst påbegyndes seks uger inden den i lægeerklæringen anførte forventede fødselsdato og slutter tidligst 10 og senest 16 uger efter fødselsdatoen.
I tilfælde af flerfødsel, for tidlig fødsel eller fødsel af et handicappet barn er orloven på 20 uger. I denne bestemmelse forstås ved for tidlig fødsel en fødsel, der finder sted inden udgangen af den 34. svangerskabsuge.
e) Kvindelige kontraktansatte, der lovformeligt adopterer et barn under 18 år, kan få bevilget adoptionsorlov med fuld løn, som ikke fradrages i sygeorloven eller den årlige ferie.
Adoptionsorloven har en varighed af 16 uger og begynder på dagen for barnets ankomst til sit nye hjem.
I tilfælde af fleradoption eller adoption af et handicappet barn er orloven på 20 uger.
f) Fædreorlov
Mandlige kontraktansatte kan få fædreorlov på ti arbejdsdage med fuld løn i tilfælde af fødsel eller adoption af et barn, der anerkendes som forsørgelsesberettiget som defineret i artikel 11, stk. 2, i vedtægten, og, i tilfælde af adoption, er under 18 år. Orloven forlænges til 12 arbejdsdage i tilfælde af flerfødsel eller fødsel af et handicappet barn.
Orloven starter på dagen for barnets fødsel eller barnets ankomst til sit nye hjem, men kan udsættes, hvis barnet indlægges på hospital.
g) Forældre- eller familieorlov
Enhver kontraktansat har for hvert barn ret til en forældreorlov af en varighed på højst to måneder, under hvilken der ikke udbetales grundløn, og som skal tages i de første tolv måneder efter barnets fødsel eller adoption. Orloven kan opdeles i flere perioder, hver af en varighed på mindst en måned.
Under forældreorloven bevarer den kontraktansatte sit medlemskab af de sociale sikringsordninger. Den kontraktansatte erhverver fortsat pensionsrettigheder og bevarer retten til børnetilskud og tilskud for økonomisk afhængige personer og uddannelsestillæg for børn, som han eller hun har forsørgerpligt over for. Den kontraktansatte bevarer ligeledes sin stilling, sin ret til at avancere til højere løntrin og muligheden for at blive forfremmet.
Under forældreorloven har den kontraktansatte krav på en godtgørelse på 800 EUR om måneden, men han må ikke udføre nogen anden form for lønnet arbejde.
Instituttet betaler det fulde bidrag til de sociale sikringsordninger.
h) Kontraktansatte, der genindkaldes til militæret til en uddannelsesperiode, har ret til en særlig orlov med løn af en varighed på højst to uger om året eller fire uger hvert andet år.
Genindkaldelsesperioder ud over disse grænser trækkes fra den kontraktansattes årlige ferie.
Hvis den kontraktansatte modtager økonomisk kompensation fra den nationale myndighed, der genindkalder ham, trækkes denne kompensation fra den kontraktansattes løn.
BILAG IX
REGLER FOR ADMINISTRATIVE UNDERSØGELSER OG DISCIPLINÆRE PROCEDURER OG FORANSTALTNINGER
Artikel 1
1. Når en intern undersøgelse viser, at en kontraktansat eller en tidligere kontraktansat muligvis har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til vedtægten, underrettes den pågældende hurtigt herom, såfremt dette ikke er til skade for undersøgelsesforløbet. Under alle omstændigheder kan der ikke drages konklusioner vedrørende en navngiven kontraktansat efter undersøgelsens færdiggørelse, uden at den kontraktansatte har fået lejlighed til at udtale sig om alle de kendsgerninger, der vedrører ham. I konklusionerne skal der henvises til disse bemærkninger.
2. I de tilfælde, hvor det af hensyn til undersøgelsen er nødvendigt med en ubetinget hemmeligholdelse, og det er nødvendigt at foretage en efterforskning, der hører under en national retslig myndighed, kan opfyldelse af forpligtelsen til at opfordre den kontraktansatte til at udtale sig, udskydes efter aftale med direktøren. I så tilfælde kan der ikke indledes en disciplinær forfølgning, før den kontraktansatte har fået mulighed for at udtale sig.
3. Hvis der efter en intern undersøgelse ikke kan rettes nogen anklage mod den kontraktansatte, som beskyldningerne vedrører, afsluttes den pågældende undersøgelse, og sagen henlægges efter beslutning truffet af direktøren, der skriftligt underretter den kontraktansatte herom. Den kontraktansatte kan anmode om, at denne beslutning optages i hans personlige aktmappe.
4. Direktøren underretter den pågældende, når undersøgelsen afsluttes, og meddeler ham konklusionerne af undersøgelsesrapporten.
Artikel 2
1. På grundlag af undersøgelsesrapporten kan direktøren efter at have tilstillet den pågældende kontraktansatte alle sagens akter og efter at have hørt denne:
|
a) |
beslutte, at anklagen mod den kontraktansatte er grundløs; den kontraktansatte underrettes skriftligt herom |
|
b) |
selv i tilfælde af tilsidesættelse eller tilsyneladende tilsidesættelse af pligter, som følger af vedtægten, beslutte ikke at pålægge en disciplinær foranstaltning og i givet fald give den kontraktansatte en advarsel eller |
|
c) |
i tilfælde af tilsidesættelse af de pligter, der påhviler den kontraktansatte i henhold til vedtægtens artikel 27:
|
Artikel 3
En kontraktansat, der af objektive årsager ikke kan høres i henhold til bestemmelserne i dette bilag, kan anmodes om at fremsætte sine bemærkninger skriftligt eller lade sig repræsentere af en person efter eget valg.
Artikel 4
1. Der nedsættes et disciplinærråd, hvis medlemmer vælges blandt instituttets personale eller fra en EU-institution.
2. Disciplinærrådet består af en formand og to medlemmer, der kan erstattes af suppleanter.
Artikel 5
1. Direktøren og personaleudvalget, jf. artikel 36 i vedtægten, udpeger samtidig hver et permanent medlem og en suppleant. Hvis personaleudvalget ikke har udpeget noget medlem eller nogen suppleant, kan direktøren udpege midlertidige medlemmer til at erstatte dem, indtil de er udpeget.
2. Formand er formanden for instituttets bestyrelse. Formandens suppleant udpeges af direktøren.
3. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for en periode på tre år. Instituttet kan dog fastsætte en kortere periode for medlemmerne og suppleanterne, dog mindst et år.
4. I løbet af de fem dage, der følger efter disciplinærrådets konstituering, kan den berørte kontraktansatte afvise et af disciplinærrådets medlemmer. Direktøren kan også afvise et af rådets medlemmer. Inden for samme frist kan disciplinærrådets medlemmer gøre berettigede fritagelsesgrunde gældende, og de har pligt til at trække sig tilbage fra disciplinærrådet, hvis der består en interessekonflikt.
Artikel 6
1. Disciplinærrådets formand og medlemmer udfører deres opgaver helt uafhængigt.
2. Disciplinærrådets rådslagninger og arbejde er hemmelige.
Artikel 7
1. Direktøren kan pålægge en af følgende disciplinære foranstaltninger:
|
a) |
en skriftlig advarsel |
|
b) |
en irettesættelse |
|
c) |
suspension af avancement til et højere løntrin for en periode mellem en måned og 23 måneder |
|
d) |
indplacering på et lavere løntrin |
|
e) |
fjernelse fra tjenesten, herunder opsigelse af kontrakten, samt hel eller delvis fortabelse af godtgørelse for tab af arbejde. |
2. Hvis den kontraktansatte modtager en alderspension eller en invaliditetsydelse, kan direktøren beslutte at fradrage et beløb i hans pension eller invaliditetsydelse i en bestemt periode. Denne disciplinære foranstaltning får ikke virkninger for den kontraktansattes forsørgelsesberettigede pårørende. Den kontraktansattes indtægt kan dog ikke ligge under det eksistensminimum, der svarer til grundlønnen for en kontraktansat i en C1/1-stilling, i givet fald forhøjet med familietillæg.
3. Der kan kun iværksættes en enkelt disciplinær foranstaltning for en og samme fejl.
Artikel 8
De disciplinære foranstaltninger skal stå i forhold til alvorligheden af den begåede fejl. For at fastslå fejlens alvorlighed og for at beslutte, hvilken disciplinær foranstaltning der skal iværksættes, tages der især hensyn til:
|
a) |
fejlens art og de omstændigheder, hvorunder den er begået |
|
b) |
omfanget af den skade, som den begåede fejl har påført instituttets integritet, omdømme eller interesser |
|
c) |
i hvor høj grad fejlen har været forsætlig eller udtryk for forsømmelse |
|
d) |
de grunde, den kontraktansatte har haft til at begå fejlen |
|
e) |
den kontraktansattes lønklasse og anciennitet |
|
f) |
graden af den kontraktansattes personlige ansvar |
|
g) |
den kontraktansattes arbejdsopgaver og ansvarsområder |
|
h) |
gentagelsestilfælde af handlingen eller den culpøse adfærd |
|
i) |
den kontraktansattes adfærd under hele karrieren. |
Artikel 9
Direktøren kan uden at have indhentet udtalelse fra disciplinærrådet udstede en skriftlig advarsel eller en irettesættelse. Den pågældende kontraktansatte skal høres, inden direktøren tager sådanne skridt.
Artikel 10
1. Der rejses sag i disciplinærrådet ved indgivelse af en indberetning fra direktøren, i hvilken de forhold, der påklages, og eventuelt de omstændigheder, under hvilke de er begået, samt formildende eller skærpende omstændigheder klart angives.
2. Indberetningen sendes til den pågældende kontraktansatte og til formanden for disciplinærrådet, der gør medlemmerne af disciplinærrådet bekendt med den.
Artikel 11
1. Efter indgivelse af denne indberetning har den pågældende kontraktansatte ret til at blive gjort bekendt med de akter, der vedrører ham eller hende, samt til at tage genparter af alle sagens akter, herunder dem, der vil kunne rense ham.
2. Til forberedelse af forsvaret har den pågældende kontraktansatte en frist på mindst 15 dage fra tidspunktet for indgivelse af den indberetning, hvormed disciplinærsagen indledes.
3. Den kontraktansatte kan lade sig bistå af en person efter eget valg.
Artikel 12
Hvis den pågældende kontraktansatte i tilstedeværelse af disciplinærrådets formand erkender sin culpøse adfærd og uden forbehold accepterer den i artikel 10 i dette bilag omhandlede indberetning, kan direktøren trække sagen tilbage fra disciplinærrådet under overholdelse af princippet om et rimeligt forhold mellem fejlens art og den påtænkte disciplinære foranstaltning. Såfremt sagen trækkes tilbage fra disciplinærrådet, afgiver dettes formand udtalelse om den påtænkte disciplinære foranstaltning. Efter denne procedure kan direktøren uanset artikel 9 i dette bilag anvende en af de disciplinære foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a)-d), i dette bilag.
Den pågældende kontraktansatte underrettes, inden han eller hun indrømmer sin fejl, om de mulige følger af en sådan indrømmelse.
Artikel 13
Inden det første møde i disciplinærrådet giver formanden et af medlemmerne til opgave at udfærdige en rapport om hele sagen og at informere de andre medlemmer af disciplinærrådet herom.
Artikel 14
1. Den pågældende kontraktansatte høres af disciplinærrådet. Ved denne lejlighed kan han eller hun fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger personligt eller gennem en repræsentant. Den kontraktansatte kan indkalde vidner.
2. Instituttet repræsenteres i disciplinærrådet af en af direktøren hertil bemyndiget kontraktansat.
Artikel 15
På grundlag af de dokumenter, der er blevet forelagt for disciplinærrådet, og under hensyn til eventuelle skriftlige eller mundtlige udtalelser afgiver disciplinærrådet med stemmeflerhed en begrundet udtalelse om substansen i de indberettede forhold og eventuelt om den disciplinære foranstaltning, som det finder bør anvendes i anledning af de påklagede forhold. Udtalelsen underskrives af alle rådets medlemmer. Udtalelsen tilstilles direktøren og den pågældende kontraktansatte senest to måneder efter den dag, hvor direktørens indberetning blev modtaget, idet fristen dog afpasses efter, hvor kompliceret sagen er.
Artikel 16
1. Efter at have hørt den kontraktansatte træffer direktøren en beslutning i henhold til artikel 8 og 9 i dette bilag inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af disciplinærrådets udtalelse. Beslutningen skal være begrundet.
2. Hvis direktøren beslutter at henlægge sagen uden nogen disciplinær foranstaltning, underretter denne straks skriftligt den pågældende kontraktansatte herom. Den pågældende kontraktansatte kan anmode om at få denne beslutning indføjet sin personlige aktmappe.
Artikel 17
1. Såfremt der ved en disciplinærsag pålægges den kontraktansatte en af de i artikel 7 i dette bilag omhandlede disciplinære foranstaltninger, betaler denne selv sine egne omkostninger ved disciplinærsagen, herunder honorar til en person, der er valgt som bisidder eller til at bistå den kontraktansatte ved hans forsvar.
2. Direktøren kan dog i ekstraordinære tilfælde træffe anden afgørelse, når disse omkostninger udgør en urimelig belastning for den pågældende kontraktansatte.
Artikel 18
1. Når direktøren fremsætter påstand om, at en kontraktansat har begået en alvorlig fejl ved enten at have brudt sine tjenestepligter eller at have overtrådt almindelige retsregler, kan direktøren på ethvert tidspunkt suspendere den kontraktansatte en nærmere bestemt eller ubestemt periode.
2. Direktøren træffer denne beslutning efter at have hørt den pågældende kontraktansatte, undtagen under ekstraordinære omstændigheder.
Artikel 19
1. Beslutningen om den kontraktansattes suspension skal præcisere, om den pågældende beholder hele sit vederlag, eller der skal fradrages et beløb, som fastsættes i samme beslutning. Det beløb, der udbetales til den kontraktansatte, kan i intet tilfælde ligge under det eksistensminimum, der svarer til grundlønnen for en kontraktansat i lønklasse C1/1, i givet fald forhøjet med familietillæg.
2. Den suspenderede kontraktansattes situation skal reguleres definitivt senest seks måneder fra den dato, hvor suspensionen har fået virkning. Hvis der ikke inden for seks måneder er truffet nogen beslutning, modtager den pågældende kontraktansatte igen hele sit vederlag, jf. dog stk. 3.
3. Fradraget kan opretholdes ud over de i stk. 2 nævnte seks måneder, såfremt der er rejst straffesag mod den pågældende kontraktansatte for samme forhold, og han i forbindelse med straffesagen er fængslet. I så tilfælde modtager den kontraktansatte først på ny hele sit vederlag, efter at den kompetente domstol har afsagt kendelse om løsladelse af den kontraktansatte.
4. Hvis den kontraktansatte ikke pålægges nogen disciplinær foranstaltning eller kun får en skriftlig advarsel, en irettesættelse eller en midlertidig suspension af avancement til et højere løntrin, har den pågældende ret til at få tilbagebetalt alle fradrag, der i henhold til stk. 1 er foretaget i hans vederlag. Såfremt der ikke er iværksat nogen disciplinær foranstaltning, sker tilbagebetalingen med tillæg af rente på 3,5 % pro anno.
Artikel 20
Hvis der er rejst straffesag mod en kontraktansat for samme forhold, tages der først en endelig beslutning om disciplinære foranstaltninger, når domstolskendelsen ikke længere kan appelleres.
Artikel 21
Hvis den kontraktansatte er pålagt en anden disciplinær foranstaltning end fjernelse fra tjenesten, kan han i tilfælde af en skriftlig advarsel eller en irettesættelse efter tre år og i tilfælde af andre disciplinære foranstaltninger efter seks år indgive en anmodning om, at den pågældende foranstaltning ikke længere skal forefindes i hans eller hendes personlige aktmappe. Direktøren beslutter, om den pågældendes anmodning skal efterkommes.
Artikel 22
Såfremt nye forhold kan understøttes af gyldige beviser, kan direktøren på eget initiativ eller efter anmodning fra den pågældende kontraktansatte genoptage en disciplinær forfølgning.
Artikel 23
Hvis der ikke opretholdes nogen anklage mod den kontraktansatte efter, at disciplinærrådet har afgivet en udtalelse i henhold til artikel 15 i dette bilag, har den kontraktansatte efter anmodning ret til oprejsning ved hensigtsmæssig offentliggørelse af direktørens afgørelse.
Artikel 24
Direktøren vedtager nærmere regler til gennemførelse af disse bestemmelser.
BILAG X
KLAGEUDVALGET
1. Kompetence
Klageudvalget har kompetence til at afgøre de tvister, som overtrædelse af vedtægten eller af de kontrakter, der er omhandlet i artikel 7 i vedtægten, kan forårsage. Med henblik herpå pådømmer det klager fra kontraktansatte eller tidligere kontraktansatte eller deres retssuccessorer eller disses repræsentanter mod en afgørelse truffet af direktøren.
2. Sammensætning og status
|
a) |
Klageudvalget består af en formand og to medlemmer. De kan lade sig repræsentere af stedfortrædere. Alle skal have en juridisk uddannelse. |
|
b) |
Formanden, dennes stedfortræder, medlemmerne og deres stedfortrædere udpeges af bestyrelsen blandt personer uden for instituttets personale for en periode på tre år, der kan fornyes. I tilfælde af forfald foretages der en ny udpegelse for den resterende mandatperiode. |
|
c) |
Klageudvalgets møder kan ikke afholdes, medmindre formanden eller dennes stedfortræder og to medlemmer eller stedfortrædere er til stede. |
|
d) |
Klageudvalgets medlemmer er fuldstændigt uafhængige i udøvelsen af deres funktioner. |
|
e) |
Formandens, medlemmernes og stedfortrædernes honorarer fastsættes af bestyrelsen. |
|
f) |
Klageudvalget fastsætter sin forretningsorden, der skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag. |
3. Udvalgets sekretariat
|
a) |
Udvalgets sekretær udpeges af direktøren blandt instituttets ansatte. |
|
b) |
I udøvelsen af sin funktion udfører udvalgets sekretær hvervet som protokolsekretær og er kun underkastet udvalgets myndighed. |
4. Klager
|
a) |
Klager, der forelægges udvalget, kan kun antages til behandling, hvis klageren ikke forinden har fået medhold af direktøren i en intern klage. |
|
b) |
Klageren har en frist på tyve dage fra meddelelsen af afgørelsen, jf. vedtægtens artikel 28, stk. 3, eller fra datoen for en af parternes afvisning af mæglerens konklusioner, jf. vedtægtens artikel 28, stk. 4, til skriftligt at anmode om, at klageudvalget trækker ovennævnte afgørelse tilbage eller ændrer den. Denne anmodning stiles til instituttets chef for administration og personale, som over for den kontraktansatte anerkender modtagelsen af anmodningen, og som indleder udvalgets mødeprocedure. |
|
c) |
Klager skal indgives til udvalgets sekretariat senest to måneder efter meddelelsen af den anfægtede afgørelse. I undtagelsestilfælde kan udvalget, særligt på pensionsområdet, dog acceptere klager, der indgives senest et år efter meddelelsen af den anfægtede afgørelse. |
|
d) |
Klager skal fremsættes skriftligt. De skal indeholde alle den pågældendes anbringender samt være ledsaget af dokumentation. |
|
e) |
Klager har ikke opsættende virkning. |
5. Behandling af klager
|
a) |
Klager forelægges straks direktøren, som skal fremsætte sine bemærkninger skriftligt. En kopi af disse bemærkninger tilstilles udvalgets sekretær senest en måned efter klagens indgivelse, samt klageren, som har tyve dage til at fremsætte et skriftligt svar, som udvalgets sekretær straks forelægger direktøren en kopi af. |
|
b) |
Klagen samt fremlagte indlæg og bilag, direktørens bemærkninger og i givet fald svaret fra klageren tilstilles udvalgets medlemmer gennem dets sekretariat senest tre måneder efter klagens indgivelse og mindst femten dage inden det møde, hvor de skal behandles. |
6. Indkaldelse af udvalget
Klageudvalget holder møde efter indkaldelse fra sin formand. Det skal principielt behandle de klager, det har fået forelagt, senest fire måneder efter deres indgivelse.
7. Udvalgets møder
|
a) |
Klageudvalgets møder er ikke offentlige (medmindre udvalget træffer anden afgørelse). Udvalgets drøftelser er hemmelige. |
|
b) |
Direktøren eller dennes repræsentant og klageren er til stede under forhandlingerne. De kan mundtligt fremføre alle argumenter til støtte for deres anbringender i deres indlæg. |
|
c) |
Udvalget kan kræve at få forelagt alle dokumenter, som det finder nyttige for behandlingen af de klager, det har fået forelagt. Alle dokumenter, som udvalget har fået forelagt, skal ligeledes forelægges direktøren og klageren. |
|
d) |
Udvalget hører parterne samt alle vidner, hvis udsagn efter dets opfattelse er nyttige for behandlingen. Enhver ansat, der er indkaldt som vidne, skal møde for udvalget og kan ikke nægte at give de ønskede oplysninger. |
|
e) |
Alle, som har deltaget i et møde i udvalget, har fuldstændig tavshedspligt med hensyn til de forhold, de har fået kendskab til i forbindelse med drøftelserne, og til de opfattelser, der er tilkendegivet her. |
8. Udvalgets afgørelser
|
a) |
Under ekstraordinære omstændigheder kan udvalget som hastesag beslutte, at gennemførelsen af den indklagede afgørelse suspenderes, indtil en endelig afgørelse er truffet i medfør af litra b) og c). |
|
b) |
Udvalgets afgørelser træffes ved stemmeflertal. De er skriftlige og skal begrundes. De kan ikke appelleres og skal fuldbyrdes af de to parter senest en dag efter deres meddelelse. |
|
c) |
Udvalget kan dog blive anmodet om at berigtige skrive- eller regnefejl eller åbenbare urigtigheder i en truffet afgørelse. Anmodninger om berigtigelse skal indgives senest seks måneder, efter at fejlen er konstateret. |
|
20.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 195/75 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1183
af 14. juli 2016
om godkendelse af programmet for nødvaccination mod lumpy skin disease af kvæg i Bulgarien og om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/645
(meddelt under nummer C(2016) 4360)
(Kun den bulgarske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 92/119/EØF af 17. december 1992 om generelle fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt om specifikke foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos svin (3), særlig artikel 14, stk. 2, og artikel 19, stk. 1, litra a), stk. 3, litra a), og stk. 6,
Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (4), særlig artikel 4, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved direktiv 92/119/EØF er der fastsat generelle bekæmpelsesforanstaltninger, der skal iværksættes ved udbrud af visse dyresygdomme, herunder lumpy skin disease (LSD). Disse bekæmpelsesforanstaltninger omfatter oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring den inficerede bedrift, og de giver også mulighed for nødvaccination i tilfælde af et udbrud af LSD som supplement til andre bekæmpelsesforanstaltninger. |
|
(2) |
Den 12. april 2016 oplyste Bulgarien Kommissionen om, at der var mistanke om LSD på to kvægbedrifter i henholdsvis landsbyen Voden og landsbyen Chernogorovo, der ligger i kommunen Dimitrovgrad i området Haskovo i den centrale sydlige del af Bulgarien, omkring 80 km fra grænserne til nabolandene. Efter at disse to første udbrud i området Haskovo var blevet bekræftet, den 13. april 2016, indberettede Bulgarien udbrud af LSD i flere områder. Den 20. maj 2016 underrettede Bulgarien Kommissionen om 98 bekræftede udbrud, hvoraf 19 var i Haskovo, 8 var i Stara Zagora, 5 var i Plovdiv, 54 var i Blagoevgrad, 6 var i Kjustendil, 1 var i Pernik og 5 var i området Smolyan. |
|
(3) |
For at forhindre spredning af LSD til andre dele af Bulgarien, til andre medlemsstater og til tredjelande vedtog Kommissionen Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/645 (5). Ved denne gennemførelsesafgørelse er der fastsat visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med bekræftelsen af LSD i Bulgarien, og der er fastsat en spærrezone på EU-niveau, der er beskrevet i bilaget til afgørelsen, og som omfatter det område, hvor der blev bekræftet forekomst af LSD, samt de beskyttelses- og overvågningszoner, som Bulgarien har oprettet i henhold til artikel 10 i direktiv 92/119/EF. |
|
(4) |
I samme periode, fra den 6. april 2016 til den 19. maj 2016, blev der indberettet nye udbrud af LSD i Grækenland og i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. |
|
(5) |
I henhold til en videnskabelig udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet om lumpy skin disease (6) er kun levende svækkede vacciner mod lumpy skin disease kommercielt tilgængelige. I udtalelsen beskrives den svækkede virusvaccine mod LSD af Neethling-stammen som yderst effektiv til forebyggelse af sygelighed. Da homologe vacciner mod LSD er mere effektive end vacciner baseret på svækkede fårekoppevirus, anbefales det, at disse anvendes, forudsat at de er tilgængelige hos vaccineproducenter, der udelukkende opererer uden for Unionen. |
|
(6) |
Der er ingen vaccine mod LSD med markedsføringstilladelse i Unionen. Nødvaccination i henhold til artikel 19 i direktiv 92/119/EØF må derfor kun udføres i overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF (7), som tillader medlemsstaterne midlertidigt at anvende vacciner uden markedsføringstilladelse i tilfælde af alvorlige epizootier, som det er tilfældet med LSD. |
|
(7) |
Den 25. april 2016 forelagde Bulgarien et program for nødvaccination mod LSD af kvæg, der holdes på bedrifter i det inficerede område og også i visse tilstødende områder i denne medlemsstat (i det følgende benævnt »nødvaccinationsprogrammet«), for Kommissionen. Nødvaccinationsprogrammet indeholder oplysninger om beslutningen om at gennemføre foranstaltningerne samt nærmere oplysninger om den geografiske og administrative afgrænsning af vaccinationsområdet, om antallet af bedrifter og af dyr, der skal vaccineres, og om det tidspunkt, hvor vaccinationen bør være afsluttet. Den 20. maj 2016 oplyste Bulgarien Kommissionen om, at landet havde til hensigt at udvide nødvaccinationsprogrammet til at omfatte hele Bulgariens område. Dette kræver, at spærrezonen som beskrevet i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/645 udvides. Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/645 bør derfor ændres. |
|
(8) |
I henhold til artikel 19, stk. 6, i direktiv 92/119/EØF underrettede Bulgarien den 28. april 2016 Kommissionen om anskaffelsen af et tilstrækkeligt antal doser homologe vacciner mod LSD fra den vaccinebank, som Kommissionen har etableret i henhold til Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 18. december 2015 (8), og om påbegyndelsen af nødvaccinationsprogrammet i en radius af 20 km omkring bekræftede udbrud af LSD i henhold til nødvaccinationsprogrammet. |
|
(9) |
Det er nødvendigt at fastlægge de betingelser, som Bulgarien bør opfylde, for at anvende nødvaccination. Den hurtige spredning af LSD i Bulgarien udgør en risiko for andre dele af Bulgariens område og for nabolandene. Derfor er det også nødvendigt at styrke de bekæmpelsesforanstaltninger, der anvendes i Bulgarien, ved at begrænse flytningen af uvaccineret kvæg, der er ældre end tre måneder, til andre bedrifter inden for spærrezonen. Denne aldersbegrænsning tillader nødvendig flytning af unge kalve til andre bedrifter med henblik på videre opdræt i en periode efter fødslen, hvor de ikke effektivt kan immuniseres. Det er samtidig nødvendigt at tillade flytning af uvaccinerede dyr direkte til et slagteri inden for spærrezonen. |
|
(10) |
Det område, hvor der skal foretages vaccination mod LSD, kan dække hele spærrezonen, der er defineret i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/645, og som er fastsat i bilaget til samme afgørelse. |
|
(11) |
Den første vaccinationsrunde bør afsluttes så snart som muligt og senest den 30. juni 2016. I tilfælde af yderligere udbrud i andre områder bør nødvaccinationen i de berørte områder være afsluttet inden for to måneder efter bekræftelsen af det første udbrud af LSD i disse områder, forudsat at vaccinerne er tilgængelige. |
|
(12) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Foruden de foranstaltninger, som Bulgarien har truffet i henhold til artikel 4, 5 og 10 i direktiv 92/119/EØF, kan Bulgarien foretage nødvaccination mod lumpy skin disease af kvæg holdt på bedrifter i de i bilag I til direktivet opførte områder på de betingelser, som er opført i bilag II til direktivet.
2. Det program for nødvaccination mod lumpy skin disease af kvæg holdt på bedrifter i de i bilag I opførte områder, som Bulgarien den 20. maj 2016 forelagde for Kommissionen, godkendes.
3. Enhver flytning til andre medlemsstater af kvæg, som er vaccineret mod lumpy skin disease, forbydes.
4. Enhver flytning til andre medlemsstater af kvæg, som er yngre end seks måneder og ikke vaccineret mod lumpy skin disease, men født af moderdyr, som er vaccinerede mod lumpy skin disease, forbydes.
Artikel 2
Bulgarien gennemfører de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde nærværende afgørelse, og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater i henhold til artikel 19, stk. 5, i direktiv 92/119/EØF.
Artikel 3
Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/645 erstattes af teksten i bilag III til nærværende afgørelse.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til Republikken Bulgarien.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2016.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.
(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.
(3) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 69.
(4) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.
(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/645 af 22. april 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for lumpy skin disease i Bulgarien (EUT L 108 af 23.4.2016, s. 61).
(6) Scientific Opinion on lumpy skin disease — EFSA Panel on Animal Health and Welfare (AHAW), EFSA Journal 2015;13(1):3986.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1).
(8) Commission Implementing Decision of 18. December 2015 on the adoption of a financing decision regarding the Union financial contribution to emergency measures to combat lumpy skin disease in Greece in 2015 and establishing a stock of vaccines against lumpy skin disease (C(2015) 9573 final) (foreligger ikke på dansk).
BILAG I
Bulgarien:
Følgende områder i Bulgarien:
|
— |
Hele Bulgariens område. |
BILAG II
Betingelser for at anvende nødvaccination til bekæmpelse og udryddelse af lumpy skin disease i henhold til artikel 19 i direktiv 92/119/EØF
|
1. |
Rækkevidden af det geografiske område, hvor der skal foretages nødvaccination |
Vaccinationszonen skal ligge inden for de områder i Bulgarien, der er beskrevet i bilag I til nærværende afgørelse. I vaccinationszonen gælder de restriktioner, som er fastsat i nærværende afgørelse og i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/645, ud over dem, der er fastsat i artikel 10 i direktiv 92/119/EØF. |
|
2. |
Art af og alder på de dyr, der skal vaccineres |
Alt kvæg som defineret i artikel 2, litra a), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/645, uafhængigt af køn, alder og drægtighedsstatus eller produktiv status, skal vaccineres i den første vaccinationsrunde, jf. punkt 3. Afkom af vaccineret kvæg skal vaccineres i henhold til producentens anvisninger, når de er mindst fire måneder gamle. |
|
3. |
Vaccinationskampagnens varighed |
Den første vaccinationsrunde i de berørte områder skal være afsluttet senest den 30. juni 2016. Den første vaccinationsrunde i de resterende områder i den region, der er opført bilag I, skal være afsluttet så snart som muligt og ikke senere end to måneder efter bekræftelsen af det første udbrud i det pågældende område. |
|
4. |
Særlige restriktioner for dyr og produkter heraf |
Uanset hvilke andre foranstaltninger der måtte være gennemført i spærrezonen som fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/645, må dyr, der er ældre end 90 dage, ikke flyttes til en anden bedrift, medmindre de er blevet vaccineret og regelmæssigt revaccineret mindst 28 dage før datoen for flytningen. Når de 28 dage efter datoen for vaccinationen er udløbet, finder de i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/645 fastlagte foranstaltninger vedrørende flytning af vaccineret kvæg og markedsføring af produkter fra vaccineret kvæg anvendelse ud over dem, der er fastsat i artikel 10 i direktiv 92/119/EØF. Uvaccinerede dyr kan flyttes med henblik på direkte slagtning til et slagteri beliggende inden for spærrezonen. Medmindre der er tale om nødslagtning, skal der overholdes en karensperiode på syv dage efter vaccination i besætningen, inden uvaccineret kvæg fra bedrifter, hvor der er foretaget vaccination, sendes til slagtning. Uvaccineret afkom, som er yngre end seks måneder, og som er født af og har fået kolostrom fra moderdyr, som blev vaccineret mindst 28 dage forud for kælvning, kan flyttes til en anden bedrift beliggende inden for spærrezonen. |
|
5. |
Særlig registrering af de vaccinerede dyr |
For hvert vaccineret stykke kvæg skal den kompetente myndighed angive nærmere oplysninger om vaccinationen i den særlige onlinedatabase, der er forbundet med den centrale database, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 (1). Optegnelserne skal sikre forbindelsen mellem det vaccinerede moderdyr og afkommet. |
|
6. |
Andre forhold i forbindelse med nødvaccinationen |
|
|
6.1. |
Overvågningsområde i Bulgarien omkring vaccinationszonen |
Der skal oprettes et overvågningsområde, hvor der foretages intensiv overvågning, og hvor flytningen af kvæg sker under tilsyn af den kompetente myndighed, på mindst 10 km rundt om den i punkt 1 omhandlede vaccinationszone. Kvæg, som ikke er vaccineret mod LSD, og som holdes på bedrifter beliggende i overvågningsområdet omkring vaccinationszonen, må ikke forlade bedrifterne, inden der er forløbet en karensperiode på mindst syv dage, efter at vaccinationen på bedrifter beliggende i vaccinationszonen mindre end 10 km væk er afsluttet. |
|
6.2. |
Periode for opretholdelse af de foranstaltninger, der anvendes i de i henhold til artikel 10 i direktiv 92/119/EØF og gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/645 oprettede zoner |
De foranstaltninger, som anvendes i vaccinationszonen, skal forblive i kraft, indtil de ophæves i henhold til artikel 19, stk. 6, i direktiv 92/119/EØF. |
|
6.3. |
Gennemførelse af vaccinationskampagnen |
Vaccination foretages af en repræsentant for den kompetente myndighed eller en privatpraktiserende dyrlæge, som er udpeget af, og som opererer under tilsyn af den kompetente myndighed. Kvæg, der holdes på bedrifter beliggende i beskyttelses- og overvågningszonerne og i områder, der grænser op til andre medlemsstater og områder i Bulgarien, der er frie for LSD, bør vaccineres først. Der skal være gennemført foranstaltninger for at undgå spredning af eventuel virus. Restmængder af vaccine skal returneres til det sted, hvor vaccinen er udleveret, med en skriftlig optegnelse af, hvor mange stykker kvæg der er vaccineret, og hvor mange doser der er anvendt. |
|
6.4. |
Den vaccine, der skal anvendes |
Homolog levende svækket virusvaccine mod lumpy skin disease (Neethling-stammen), »Lumpy Skin Disease Vaccine For Cattle«, Onderstepoort Biological Products, South Africa. Alternativt: Levende svækket virusvaccine mod lumpy skin disease (SIS-typen), »Lumpyvax«, MSD Animal Health, Intervet, South Africa. Vaccinen skal anvendes i henhold til producentens anvisninger og i henhold til artikel 8 i direktiv 2001/82/EF under de centrale kompetente myndigheders ansvar. |
|
6.5. |
Statusrapporter og afsluttende rapport |
Der skal forelægges en statusrapport om gennemførelsen af nødvaccinationsprogrammet for Kommissionen og medlemsstaterne, jf. artikel 19, stk. 5, i direktiv 92/119/EØF. Der skal forelægges en detaljeret rapport om afslutningen af programmet for Kommissionen og medlemsstaterne, jf. artikel 19, stk. 5, i direktiv 92/119/EØF, inden restriktionerne omhandlet i punkt 6.1 og 6.2 i dette bilag ophæves. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1).
BILAG III
Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/645 affattes således:
»BILAG
Bulgarien:
Følgende områder i Bulgarien:
|
— |
Hele Bulgariens område«. |
Berigtigelser
|
20.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 195/82 |
Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 1441/2007 af 5. december 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer
Side 27, bilaget, som ændrer bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005, ændringerne til kapitel 2, ændringen til række 2.4.1
I stedet for:
|
»Fødevarekategori |
Mikroorganismer |
Prøveudtagningsplan (1) |
Grænseværdier |
Referenceanalysemetode (2) |
Led, hvor kriteriet anvendes |
Foranstaltning i tilfælde af utilfredsstillende resultater |
||||
|
n |
c |
m |
M |
|||||||
|
E. coli |
5 |
2 |
1/g |
10/g |
ISO TS 16649-3 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen |
||
|
Koagulasepositive stafylokokker |
5 |
2 |
100 cfu/g |
1 000 cfu/g |
EN/ISO 6888-1 eller 2 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen |
|||
læses:
|
»Fødevarekategori |
Mikroorganismer |
Prøveudtagningsplan (3) |
Grænseværdier |
Referenceanalysemetode (4) |
Led, hvor kriteriet anvendes |
Foranstaltning i tilfælde af utilfredsstillende resultater |
||||
|
n |
c |
m |
M |
|||||||
|
E. coli |
5 |
2 |
1 MPN/g |
10 MPN/g |
ISO TS 16649-3 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen |
||
|
Koagulasepositive stafylokokker |
5 |
2 |
100 cfu/g |
1 000 cfu/g |
EN/ISO 6888-1 eller 2 |
Ved fremstillingsprocessens afslutning |
Forbedringer af produktionshygiejnen |
|||
(1) n = antal prøveenheder, som prøven består af; c = antal prøveenheder med værdier mellem m og M.
(2) Den seneste udgave af standarden skal anvendes.«
(3) n = antal prøveenheder, som prøven består af; c = antal prøveenheder med værdier mellem m og M.
(4) Den seneste udgave af standarden skal anvendes.«
|
20.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 195/83 |
Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) nr. 1019/2013 af 23. oktober 2013 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005 for så vidt angår histamin i fiskevarer
Side 47, bilaget, som ændrer kapitel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005, punkt 2), ændringen til række 1.27a:
I stedet for:
|
Histamin |
1 |
400 mg/kg |
HPLC (19) |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode« |
læses:
|
Histamin |
1 |
0 |
400 mg/kg |
HPLC (19) |
Markedsførte produkter i deres holdbarhedsperiode« |
|
20.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 195/83 |
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85
Side 8, artikel 13, stk. 1, litra l):
I stedet for:
|
»l) |
køretøjer, der anvendes til indsamling af mælk fra gårde og transport tilbage til gårde af mælkebeholdere eller mælkeprodukter til foderbrug« |
læses:
|
»l) |
køretøjer, der anvendes til indsamling af mælk fra gårde og/eller til transport tilbage til gårde af mælkebeholdere eller mælkeprodukter til foderbrug«. |
|
20.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 195/84 |
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet
Side 11, artikel 1, nr. 6), vedrørende ændring af artikel 6, stk. 2, litra e), i direktiv 2003/87/EF:
I stedet for:
|
»e) |
en forpligtelse til at returnere kvoter, bortset fra kvoter udstedt efter kapitel II, svarende til anlæggets samlede emissioner i hvert kalenderår, som verificeret efter artikel 15, senest fire måneder efter det omhandlede års udgangad period« |
læses:
|
»e) |
en forpligtelse til at returnere kvoter, bortset fra kvoter udstedt efter kapitel II, svarende til anlæggets samlede emissioner i hvert kalenderår, som verificeret efter artikel 15, senest fire måneder efter det omhandlede års udgang.« |