ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
59. årgang |
|
|
Berigtigelser |
|
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
7.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1093
af 6. juli 2016
om godkendelse af didecylmethylpoly(oxyethyl)ammoniumpropionat som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 89, stk. 1, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) er der opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til brug i biocidholdige produkter. Denne liste omfatter didecylmethylpoly(oxyethyl)ammoniumpropionat. |
(2) |
Didecylmethylpoly(oxyethyl)ammoniumpropionat er i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (3) blevet vurderet til anvendelse i produkter af produkttype 8, træbeskyttelsesmidler, som defineret i bilag V til nævnte direktiv, hvilket svarer til produkttype 8, som defineret i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012. |
(3) |
Italien blev udpeget som kompetent vurderingsmyndighed og fremsendte vurderingsrapporterne sammen med sine henstillinger den 20. november 2007. |
(4) |
I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 fremsatte Udvalget for Biocidholdige Produkter den 8. december 2015 Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelse, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner. |
(5) |
Det fremgår af udtalelsen, at de biocidholdige produkter af produkttype 8, og som indeholder didecylmethylpoly(oxyethyl)ammoniumpropionat, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5 i direktiv 98/8/EF, forudsat at visse betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt. |
(6) |
Derfor bør didecylmethylpoly(oxyethyl)ammoniumpropionat godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, forudsat at visse specifikationer og betingelser er opfyldt. |
(7) |
Der bør gå en vis tid, inden et aktivstof godkendes, således at de berørte parter kan træffe de fornødne forberedelser til at opfylde de nye krav. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Didecylmethylpoly(oxyethyl)ammoniumpropionat godkendes som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 med forbehold af specifikationerne og betingelserne i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juli 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 af 4. august 2014 om det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 294 af 10.10.2014, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).
BILAG
Almindeligt anvendt navn |
IUPAC-navn Identifikationsnr. |
Aktivstoffets minimumsrenhedsgrad (1) |
Godkendelsesdato |
Udløbsdato for godkendelsen |
Produkttype |
Særlige betingelser |
||||||||||
Didecylmethylpoly(oxyethyl)ammoniumpropionat |
IUPAC-navn: Alpha-[2-(didecylmethylammonio)ethyl]-.omega.-hydroxy-poly(oxy-1,2-ethandiyl)propionat EF-nr.: Ikke relevant CAS-nr.: 94667-33-1 |
86,1 % vægtprocent (tørvægt) |
1. januar 2018 |
31. december 2027 |
8 |
Godkendelserne af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelser:
|
(1) Renheden som angivet i denne kolonne er det minimum af renheden af det aktive stof, der er anvendt til vurderingen efter artikel 89, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012. Aktivstoffet i det produkt, der markedsføres, kan have samme eller en anden renhedsgrad, hvis der er påvist teknisk ækvivalens med det vurderede aktivstof.
7.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/4 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1094
af 6. juli 2016
om godkendelse af granuleret kobber som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 90, stk. 2, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Frankrig modtog den 30. august 2013 en ansøgning i henhold til artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) om optagelse af aktivstoffet granuleret kobber i direktivets bilag I til anvendelse i produkttype 8, træbeskyttelsesmidler, som defineret i direktivets bilag V, hvilket svarer til produkttype 8 som defineret i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012. |
(2) |
Frankrig fremsendte vurderingsrapporten sammen med sine henstillinger den 3. april 2015 i overensstemmelse med artikel 90, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012. |
(3) |
Udvalget for Biocidholdige Produkter fremsatte den 9. december 2015 Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelse, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner. |
(4) |
Det fremgår af udtalelsen, at biocidholdige produkter af produkttype 8, som indeholder granuleret kobber, kan forventes at opfylde kravene i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, forudsat at visse specifikationer og betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt. |
(5) |
Derfor bør granuleret kobber godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, forudsat at visse specifikationer og betingelser er opfyldt. |
(6) |
Der bør gå en rimelig tid, inden et aktivstof godkendes, således at de berørte parter kan træffe de fornødne forberedelser til at opfylde de nye krav. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Granuleret kobber godkendes som aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8 med forbehold af specifikationerne og betingelserne i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juli 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).
BILAG
Almindeligt anvendt navn |
IUPAC-navn Identifikationsnr. |
Aktivstoffets minimumsrenhedsgrad (1) |
Godkendelsesdato |
Udløbsdato for godkendelsen |
Produkttype |
Særlige betingelser |
||||||||||
Granuleret kobber |
IUPAC-navn: Kobber EF-nr.: 231-159-6 CAS-nr.: 7440-50-8 |
99 % w/w |
1. januar 2017 |
31. december 2026 |
8 |
Godkendelserne af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelser:
|
(1) Renheden som angivet i denne kolonne er det minimum af renheden af aktivstoffet, der er anvendt til vurderingen efter artikel 90, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012. Aktivstoffet i det produkt, der markedsføres, kan have samme eller en anden renhedsgrad, hvis der er påvist teknisk ækvivalens med det vurderede aktivstof.
7.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/7 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1095
af 6. juli 2016
om godkendelse af zinkacetat-dihydrat, zinkchlorid, vandfrit, zinkoxid, zinksulfat-heptahydrat, zinksulfat-monohydrat, zinkaminosyrechelat-hydrat, zinkchelat af proteinhydrolysat, zinkchelat af glycinhydrat (fast form) og zinkchelat af glycinhydrat (flydende form) som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter og om ændring af forordning (EF) nr. 1334/2003, (EF) nr. 479/2006, (EU) nr. 335/2010 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 991/2012 og (EU) nr. 636/2013
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2). |
(2) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1334/2003 (3) og (EF) nr. 479/2006 (4) blev zinkforbindelserne zinkacetat-dihydrat, zinkoxid, zinksulfat-heptahydrat, zinksulfat-monohydrat, zinkaminosyrechelat-hydrat og zinkchelat af glycinhydrat godkendt uden tidsbegrænsning i henhold til direktiv 70/524/EØF. Disse tilsætningsstoffer blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som eksisterende produkter, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(3) |
I henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003, sammenholdt med samme forordnings artikel 7, er der indgivet ansøgninger om en ny vurdering af zinkacetat-dihydrat, zinkoxid, zinksulfat-heptahydrat, zinksulfat-monohydrat, zinkaminosyrechelat-hydrat og zinkchelat af glycinhydrat som fodertilsætningsstof til alle dyrearter. Desuden er der i henhold til forordningens artikel 7 indgivet en ansøgning om godkendelse af zinkchlorid, vandfrit, som fodertilsætningsstof til alle dyrearter. Ansøgerne har anmodet om, at disse tilsætningsstoffer klassificeres i tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber«. Ansøgningerne var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(4) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sine udtalelser af 1. februar 2012 (5), 8. marts 2012 (6), 23. maj 2012 (7), 15. november 2012 (8), 12. september 2013 (9) og 12. marts 2015 (10), at zinkacetat-dihydrat, zinkchlorid, vandfrit, zinkoxid, zinksulfat-heptahydrat, zinksulfat-monohydrat, zinkaminosyrechelat-hydrat og zinkchelat af glycinhydrat under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed, og at der ikke vil opstå sikkerhedsmæssige problemer for brugerne, forudsat at der træffes passende beskyttelsesforanstaltninger. |
(5) |
For så vidt angår virkningerne på miljøet, navnlig afvanding og afstrømning af zink til overfladevand, anbefalede autoriteten i sin udtalelse af 8. april 2014 (11) at mindske maksimumsindholdet af zink i fuldfoder til flere målarter. For ikke at risikere ikke at opfylde dyrenes fysiologiske behov, herunder i særlige livsperioder, og for ikke at risikere andre negative virkninger på dyresundheden skal den af autoriteten anbefalede mindskelse af zinkindhold ikke indføres på én gang. Med henblik på yderligere reduktion bør foderstofvirksomhedsledere og forskningsinstitutter opfordres til at indsamle nye videnskabelige data om de fysiologiske behov hos de forskellige dyrearter. |
(6) |
Autoriteten konkluderede yderligere, at zinkacetat-dihydrat, zinkchlorid, vandfrit, zinkoxid, zinksulfat-heptahydrat, zinksulfat-monohydrat, zinkaminosyrechelat-hydrat og zinkchelat af glycinhydrat er effektive kilder til zink. I betragtning af zinkaminosyrechelat-hydrats kemiske egenskaber anbefaler autoriteten, at det inddeles i følgende to grupper: zinkaminosyrechelat-hydrat og zinkchelat af proteinhydrolysat. Desuden er der for så vidt angår zinkchelat af glycinhydrat blevet vurderet to former, nemlig en fast og en flydende form. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffer i foder, der er blevet forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
(7) |
Vurderingen af zinkacetat-dihydrat, zinkchlorid, vandfrit, zinkoxid, zinksulfat-heptahydrat, zinksulfat-monohydrat, zinkaminosyrechelat-hydrat, zinkchelat af proteinhydrolysat, zinkchelat af glycinhydrat (fast form) og zinkchelat af glycinhydrat (flydende form) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af disse stoffer godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
(8) |
Som følge af udstedelsen af en godkendelse af »zinkacetat-dihydrat«, »zinkoxid«, »zinksulfat-heptahydrat«, »zinksulfat-monohydrat«, »zinkaminosyrechelat-hydrat« og »zinkchelat af glycinhydrat« ved denne forordning, er opførelsen af disse stoffer i forordning (EF) nr. 1334/2003 og (EF) nr. 479/2006 forældet, og de bør derfor udgå. |
(9) |
Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 335/2010 (12) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 991/2012 (13) og (EU) nr. 636/2013 (14) blev flere zinkforbindelser godkendt som fodertilsætningsstof med ernæringsmæssige egenskaber. For at tage hensyn til autoritetens konklusioner i dens udtalelse af 8. april 2014, der også var det videnskabelige grundlag for bestemmelserne vedrørende det samlede zinkindhold i foderblandinger for så vidt angår de ved nærværende forordning godkendte tilsætningsstoffer, og som primært omhandler den miljømæssige påvirkning af fodertilskud med zink, bør maksimumsindholdene af zink i forordning (EU) nr. 335/2010 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 991/2012 og (EU) nr. 636/2013 jævnføres med bestemmelserne i denne forordning vedrørende zinkindholdet i foderblandinger. Forordning (EU) nr. 335/2010 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 991/2012 og (EU) nr. 636/2013 bør derfor ændres. |
(10) |
Da der ikke er sikkerhedshensyn, der kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelse af zinkacetat-dihydrat, zinkoxid, zinksulfat-heptahydrat, zinksulfat-monohydrat, zinkaminosyrechelat-hydrat, zinkchelat af glycinhydrat og de ved forordning (EU) nr. 335/2010 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 991/2012 og (EU) nr. 636/2013 godkendte zinkforbindelser, bør der indrømmes en overgangsperiode, således at interesserede parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav, som godkendelsen medfører. |
(11) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Godkendelse
De i bilaget opførte stoffer, der tilhører tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« og den funktionelle gruppe »forbindelser af sporstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Ændring af forordning (EF) nr. 1334/2003
I bilaget til forordning (EF) nr. 1334/2003 udgår af række E6 vedrørende grundstoffet Zink-Zn tilsætningsstofferne »Zinkacetat, dihydrat«, »Zinkoxid«, »Zinksulfat, heptahydrat«, »Zinksulfat, monohydrat« og »Zinkaminosyrechelat, hydrat« samt deres kemiske formler og beskrivelser.
Artikel 3
Ændring af forordning (EF) nr. 479/2006
I bilaget til forordning (EF) nr. 479/2006 udgår række E6 vedrørende tilsætningsstoffet »Zinkchelat af glycinhydrat«.
Artikel 4
Ændring af forordning (EU) nr. 335/2010
I bilaget til forordning (EU) nr. 335/2010 affattes i række 3b6.10 ottende kolonne således:
»Hunde og katte: 200 (i alt)
Laksefisk og mælkeerstatninger til kalve: 180 (i alt)
Smågrise, søer, kaniner og alle fiskearter undtagen laksefisk: 150 (i alt)
Andre arter og kategorier: 120 (i alt)«.
Artikel 5
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 991/2012
I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 991/2012 affattes i række 3b609 ottende kolonne således:
»Hunde og katte: 200 (i alt)
Laksefisk og mælkeerstatninger til kalve: 180 (i alt)
Smågrise, søer, kaniner og alle fiskearter undtagen laksefisk: 150 (i alt)
Andre arter og kategorier: 120 (i alt)«.
Artikel 6
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 636/2013
I bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 636/2013 affattes i række 3b611 ottende kolonne således:
»Hunde og katte: 200 (i alt)
Laksefisk og mælkeerstatninger til kalve: 180 (i alt)
Smågrise, søer, kaniner og alle fiskearter undtagen laksefisk: 150 (i alt)
Andre arter og kategorier: 120 (i alt)«.
Artikel 7
Overgangsforanstaltninger
1. Zinkacetat-dihydrat, zinkoxid, zinksulfat-heptahydrat, zinksulfatmonohydrat, zinkaminosyrechelat-hydrat, zinkchelat af glycinhydrat og de ved forordning (EU) nr. 335/2010 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 991/2012 og (EU) nr. 636/2013 godkendte zinkforbindelser samt forblandinger, der indeholder disse stoffer, kan, hvis de er produceret og mærket før 27. januar 2017 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før 27. juli 2016, fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.
2. Fodermidler og foderblandinger, der indeholder de i stk. 1 omhandlede stoffer, og som er produceret og mærket før den 27. juli 2017 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 27. juli 2016, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der indgår i fødevareproduktion.
3. Fodermidler og foderblandinger, der indeholder de i stk. 1 omhandlede stoffer, og som er produceret og mærket før den 27. juli 2018 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 27. juli 2016, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der ikke indgår i fødevareproduktion.
Artikel 8
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juli 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1334/2003 af 25. juli 2003 om ændring af godkendelsesbetingelserne for en række tilsætningsstoffer til foderstoffer, der tilhører gruppen mikromineraler (EUT L 187 af 26.7.2003, s. 11).
(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 479/2006 af 23. marts 2006 om godkendelse af visse tilsætningsstoffer tilhørende gruppen forbindelser af sporstoffer (EUT L 86 af 24.3.2006, s. 4).
(5) EFSA Journal 2012;10(2):2572.
(6) EFSA Journal 2012;10(3):2621.
(7) EFSA Journal 2012;10(6):2734.
(8) EFSA Journal 2012;10(11):2970.
(9) EFSA Journal 2013;11(10):3369.
(10) EFSA Journal 2015;13(4):4058.
(11) EFSA Journal 2014;12(5):3668.
(12) Kommissionens forordning (EU) nr. 335/2010 af 22. april 2010 om godkendelse af zinkchelat af hydroxyanalog af methionin som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter (EUT L 102 af 23.4.2010, s. 22).
(13) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 991/2012 af 25. oktober 2012 om godkendelse af zinkchloridhydroxidmonohydrat som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter (EUT L 297 af 26.10.2012, s. 18).
(14) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 636/2013 af 1. juli 2013 om godkendelse af zinkchelat af methionin (1:2) som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter (EUT L 183 af 2.7.2013, s. 3).
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||||||||||||
Indhold af grundstoffet (Zn) i mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||||||||||||||
Kategori: tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber. Funktionel gruppe: forbindelser af sporstoffer |
|||||||||||||||||||||||||||||
3b601 |
— |
Zinkacetat-dihydrat |
Tilsætningsstoffets sammensætning Zinkacetat-dihydrat, som pulver med et zinkindhold på mindst 29,6 % Aktivstoffets karakteristika Kemisk formel: Zn(CH3COO)2 · 2H2O CAS-nummer: 5970-45-6 Analysemetoder (1) Til kvantificering af zinkacetat-dihydrat i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i tilsætningsstoffet og forblandingerne:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i fodermaterialer og foderblandinger:
|
Alle dyrearter |
— |
— |
Hunde og katte: 200 (i alt) Laksefisk og mælkeerstatninger til kalve: 180 (i alt) Smågrise, søer, kaniner og alle fisk undtagen laksefisk: 150 (i alt) Andre arter og kategorier: 120 (i alt) |
|
27. juli 2026 |
||||||||||||||||||||
3b602 |
— |
Zinkchlorid, vandfrit |
Tilsætningsstoffets sammensætning Zinkchlorid, vandfrit, som pulver med et zinkindhold på mindst 46,1 %. Aktivstoffets karakteristika Kemisk formel: ZnCl2 CAS-nummer: 7646-85-7 Analysemetoder (1) Til kvantificering af zinkchlorid, vandfrit, i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i tilsætningsstoffet og forblandingerne:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i fodermaterialer og foderblandinger:
|
Alle dyrearter |
— |
— |
Hunde og katte: 200 (i alt) Laksefisk og mælkeerstatninger til kalve: 180 (i alt) Smågrise, søer, kaniner og alle fisk undtagen laksefisk: 150 (i alt) Andre arter og kategorier: 120 (i alt) |
|
27. juli 2026 |
||||||||||||||||||||
3b603 |
— |
Zinkoxid |
Tilsætningsstoffets sammensætning Zinkoxid, som pulver med et zinkindhold på mindst 72 % Aktivstoffets karakteristika Kemisk formel: ZnO CAS-nummer: 1314-13-2 Analysemetoder (1) Til kvantificering af zinkoxid i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i tilsætningsstoffet og forblandingerne:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i fodermaterialer og foderblandinger:
|
Alle dyrearter |
— |
— |
Hunde og katte: 200 (i alt) Laksefisk og mælkeerstatninger til kalve: 180 (i alt) Smågrise, søer, kaniner og alle fisk undtagen laksefisk: 150 (i alt) Andre arter og kategorier: 120 (i alt) |
|
27. juli 2026 |
||||||||||||||||||||
3b604 |
— |
Zinksulfat-heptahydrat |
Tilsætningsstoffets sammensætning Zinksulfat-heptahydrat, som pulver med et zinkindhold på mindst 22 % Aktivstoffets karakteristika Kemisk formel: ZnSO4 · 7H2O CAS-nummer: 7446-20-0 Analysemetoder (1) Til kvantificering af zinksulfat-heptahydrat i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i tilsætningsstoffet og forblandingerne:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i fodermaterialer og foderblandinger:
|
Alle dyrearter |
— |
— |
Hunde og katte: 200 (i alt) Laksefisk og mælkeerstatninger til kalve: 180 (i alt) Smågrise, søer, kaniner og alle fisk undtagen laksefisk: 150 (i alt) Andre arter og kategorier: 120 (i alt) |
|
27. juli 2026 |
||||||||||||||||||||
3b605 |
— |
Zinksulfat-monohydrat |
Tilsætningsstoffets sammensætning Zinksulfatmonohydrat, som pulver med et zinkindhold på mindst 34 % Aktivstoffets karakteristika Kemisk formel: ZnSO4 · H2O CAS-nummer: 7446-19-7 Analysemetoder (1) Til kvantificering af zinksulfatmonohydrat i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i tilsætningsstoffet og forblandingerne:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i fodermaterialer og foderblandinger:
|
Alle dyrearter |
— |
— |
Hunde og katte: 200 (i alt) Laksefisk og mælkeerstatninger til kalve: 180 (i alt) Smågrise, søer, kaniner og alle fisk undtagen laksefisk: 150 (i alt) Andre arter og kategorier: 120 (i alt) |
|
27. juli 2026 |
||||||||||||||||||||
3b606 |
— |
Zinkaminosyrechelat-hydrat |
Tilsætningsstoffets sammensætning Zink-aminosyrekompleks, hvor zink og aminosyrer fra sojaprotein er chelateret via kovalente koordinationsbindinger, som pulver med et zinkindhold på mindst 10 %. Aktivstoffets karakteristika Kemisk formel: Zn(x)1–3 · nH2O, x = anion of enhver aminosyre fra sojaproteinhydrolysat. Højst 10 % af de molekyler, der overstiger 1 500 Da. Analysemetoder (1) Til kvantificering af aminosyreindhold i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i tilsætningsstoffet og forblandingerne:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i fodermaterialer og foderblandinger:
|
Alle dyrearter |
— |
— |
Hunde og katte: 200 (i alt) Laksefisk og mælkeerstatninger til kalve: 180 (i alt) Smågrise, søer, kaniner og alle fisk undtagen laksefisk: 150 (i alt) Andre arter og kategorier: 120 (i alt) |
|
27. juli 2026 |
||||||||||||||||||||
3b612 |
— |
Zinkchelat af proteinhydrolysat |
Tilsætningsstoffets sammensætning Zinkchelat af proteinhydrolysat, som pulver med et zinkindhold på mindst 10 % Mindst 85 % chelateret zink. Aktivstoffets karakteristika Kemisk formel: Zn(x)1–3 · nH2O, x = anion af zinkchelat af proteinhydrolysat indeholdende enhver aminosyre fra hydrolyserede sojaproteiner. Analysemetoder (1) Til kvantificering af indholdet af proteinhydrolysat i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af indholdet af chelateret zink i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i tilsætningsstoffet og forblandingerne:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i fodermaterialer og foderblandinger:
|
Alle dyrearter |
— |
— |
Hunde og katte: 200 (i alt) Laksefisk og mælkeerstatninger til kalve: 180 (i alt) Smågrise, søer, kaniner og alle fisk undtagen laksefisk: 150 (i alt) Andre arter og kategorier: 120 (i alt) |
|
27. juli 2026 |
||||||||||||||||||||
3b607 |
— |
Zinkchelat af glycinhydrat (fast form) |
Tilsætningsstoffets sammensætning Zinkchelat af glycinhydrat, som pulver med et zinkindhold på mindst 15 % Vandindhold: højst 10 %. Aktivstoffets karakteristika Kemisk formel: Zn(x)1-3 · nH2O, x = anion af glycin. Analysemetoder (1) Til kvantificering af glycinindhold i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i tilsætningsstoffet og forblandingerne:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i fodermaterialer og foderblandinger:
|
Alle dyrearter |
— |
— |
Hunde og katte: 200 (i alt) Laksefisk og mælkeerstatninger til kalve: 180 (i alt) Smågrise, søer, kaniner og alle fisk undtagen laksefisk: 150 (i alt) Andre arter og kategorier: 120 (i alt) |
|
27. juli 2026 |
||||||||||||||||||||
3b608 |
— |
Zinkchelat af glycinhydrat (flydende form) |
Tilsætningsstoffets sammensætning Flydende zinkchelat af glycinhydrat, som pulver med et zinkindhold på mindst 7 % Aktivstoffets karakteristika Kemisk formel: Zn(x)1-3 · nH2O, x = anion af glycin. Analysemetoder (1) Til kvantificering af glycinindhold i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i tilsætningsstoffet og forblandingerne:
Til kvantificering af det samlede indhold af zink i fodermaterialer og foderblandinger:
|
Alle dyrearter |
— |
— |
Hunde og katte: 200 (i alt) Laksefisk og mælkeerstatninger til kalve: 180 (i alt) Smågrise, søer, kaniner og alle fisk undtagen laksefisk: 150 (i alt) Andre arter og kategorier: 120 (i alt) |
|
27. juli 2026 |
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/eurl/feed-additives/evaluation-reports
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 af 27. januar 2009 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af foder (EUT L 54 af 26.2.2009, s. 1).
7.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/28 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1096
af 6. juli 2016
om ændring af forordning (EF) nr. 1251/2008 for så vidt angår betingelser for markedsføring af sendinger af visse fiskearter bestemt til medlemsstater eller dele af medlemsstater, der er omfattet af nationale foranstaltninger vedrørende salmonid alfavirus (SAV) godkendt ved afgørelse 2010/221/EU
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 43 og artikel 61, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 (2) fastsættes der betingelser og krav til udstedelse af certifikat ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr til eller produkter deraf, som er omfattet af nationale foranstaltninger, som blev godkendt ved Kommissionens afgørelse 2010/221/EU (3). |
(2) |
Afgørelse 2010/221/EU giver visse medlemsstater anført i bilag I eller bilag II til samme afgørelse mulighed for at indføre krav vedrørende markedsføring og import af fiskearter, der er modtagelige for salmonid alfavirus (SAV) til områder, der betragtes som frie for denne sygdom eller er omfattet af et godkendt overvågningsprogram. Sendinger af fiskearter, der er modtagelige for SAV, bestemt til opdræt, genudlægningsområder, lystfiskesøer (put and take-fiskeri), åbne pryddyrsanlæg og udsætning, der indføres i disse medlemsstater eller dele heraf, bør have oprindelse i områder med en tilsvarende sundhedsstatus og ledsages af et dyresundhedscertifikatet, der dokumenterer, at disse krav er overholdt. |
(3) |
For at sikre, at disse krav overholdes, vil det være hensigtsmæssigt at medtage en henvisning til SAV i standardsundhedscertifikatet i del A i bilag II til forordning (EF) nr. 1251/2008. |
(4) |
Del C i bilag II til forordning (EF) nr. 1251/2008 indeholder en liste over arter, der er modtagelige for sygdomme, for hvilke der er godkendt nationale foranstaltninger i henhold til afgørelse 2010/221/EU Verdensorganisationen for Dyresundheds (OIE) sundhedskodeks for akvatiske dyr (»sundhedskodeksen«) og OIE's Manual of Diagnostic Tests for Aquatic Animals (»den akvatiske manual«), som blev vedtaget af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), opfører på nuværende tidspunkt atlantisk laks (Salmo salar), regnbueørred (Oncorynchus mykiss) og havørred (Salmo trutta) som arter, der er modtagelige for SAV. Af hensyn til den juridiske klarhed med hensyn til anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1251/2008, bør der medtages en henvisning til SAV og til de fiskearter, der er modtagelige for den virus, i del C i bilag II til nævnte forordning. |
(5) |
Forordning (EF) nr. 1251/2008 bør derfor ændres. |
(6) |
Medlemsstaterne og industrien bør have tilstrækkelig tid til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i nærværende forordning. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Del A og del C til bilag II til forordning (EF) nr. 1251/2008 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. oktober 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juli 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 af 12. december 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår betingelser og udstedelse af certifikat ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf og om fastlæggelse af en liste over vektorarter (EUT L 337 af 16.12.2008, s. 41).
(3) Kommissionens afgørelse 2010/221/EU af 15. april 2010 om godkendelse af nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr i overensstemmelse med artikel 43 i Rådets direktiv 2006/88/EF (EUT L 98 af 20.4.2010, s. 7).
BILAG
I bilag II til forordning (EF) nr. 1251/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
Del A affattes således: »DEL A Model til dyresundhedscertifikat til brug ved omsætning af akvakulturdyr til opdræt, genudlægning, lystfiskesøer (put and take-fiskeri), åbne pryddyrsanlæg og udsætning Tekst af billedet Tekst af billedet Tekst af billedet Tekst af billedet Tekst af billedet Tekst af billedet Tekst af billedet « |
2) |
Del C affattes således: »DEL C Liste over arter, der er modtagelige for sygdomme, for hvilke der er godkendt nationale foranstaltninger i henhold til afgørelse 2010/221/EU
|
7.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/37 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1097
af 6. juli 2016
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juli 2016.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
MA |
136,2 |
ZZ |
136,2 |
|
0709 93 10 |
TR |
136,6 |
ZZ |
136,6 |
|
0805 50 10 |
AR |
153,4 |
BO |
231,1 |
|
CL |
185,5 |
|
UY |
183,3 |
|
ZA |
182,0 |
|
ZZ |
187,1 |
|
0808 10 80 |
AR |
180,7 |
BR |
99,6 |
|
CL |
126,6 |
|
CN |
116,1 |
|
NZ |
135,5 |
|
US |
149,7 |
|
UY |
67,7 |
|
ZA |
110,8 |
|
ZZ |
123,3 |
|
0808 30 90 |
AR |
197,6 |
CL |
125,3 |
|
CN |
91,9 |
|
ZA |
132,2 |
|
ZZ |
136,8 |
|
0809 10 00 |
TR |
209,4 |
ZZ |
209,4 |
|
0809 29 00 |
TR |
326,2 |
ZZ |
326,2 |
|
0809 30 10 , 0809 30 90 |
TR |
126,8 |
ZZ |
126,8 |
|
0809 40 05 |
TR |
160,5 |
ZZ |
160,5 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
7.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/39 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/1098
af 4. juli 2016
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i AVS-EU-Ambassadørudvalget, til revisionen af bilag III til AVS-EU-partnerskabsaftalen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (1),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 100 i partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (»AVS-EU-partnerskabsaftalen«) kan aftalens bilag Ia, Ib, II, III, IV og VI revideres, revurderes og/eller ændres af AVS-EU-Ministerrådet på basis af en henstilling fra AVS-EU-Udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering. |
(2) |
Ifølge artikel 15, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen kan AVS-EU-Ministerrådet overdrage beføjelser til AVS-EU-Ambassadørudvalget. |
(3) |
AVS-EU-Ministerrådet besluttede på sit 39. møde afholdt den 19. og 20. juni 2014 i Nairobi, Kenya, i en fælles erklæring at gå videre med den ordnede lukning af Centret for Virksomhedsudvikling (»CVU«) og at ændre bilag III til AVS-EU-partnerskabsaftalen og med henblik herpå at give AVS-EU-Ambassadørudvalget beføjelse til at gå videre med dette spørgsmål med henblik på at træffe de nødvendige afgørelser, herunder den relevante ændring af det nævnte bilag III. |
(4) |
Bilag III til AVS-EU-partnerskabsaftalen bør ændres for at fastsætte den nye retlige ramme for eksistensen af CVU udelukkende med henblik på dets likvidation. |
(5) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i AVS-EU-Ambassadørudvalget, til revisionen af bilag III til AVS-EU-partnerskabsaftalen, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i AVS-EU-Ambassadørudvalget, til revisionen af bilag III til AVS-EU-partnerskabsaftalen baseres på det udkast til AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
2. Unionens repræsentanter i AVS-EU-Ambassadørudvalget kan tiltræde mindre ændringer til udkastet til afgørelse uden yderligere afgørelse fra Rådet.
Artikel 2
AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse offentliggøres efter vedtagelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2016.
På Rådets vegne
M. LAJČÁK
Formand
(1) Aftale undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (EUT L 317 af 15.12.2000, s. 3), som ændret ved aftale undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2005 (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27) og ved aftale undertegnet i Ouagadougou den 22. juni 2010 (EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3).
UDKAST
TIL AVS-EU-AMBASSADØRUDVALGETS AFGØRELSE 2016/…
af
om revision af bilag III til AVS-EU-partnerskabsaftalen
AVS-EU-AMBASSADØRUDVALGET HAR —
under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (1) (»AVS-EU-partnerskabsaftalen«), særlig artikel 100, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 100 kan aftalens bilag Ia, Ib, II, III, IV og VI revideres, revurderes og/eller ændres af AVS-EU-Ministerrådet på basis af en henstilling fra AVS-EU-Udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering. |
(2) |
Ifølge AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 15, stk. 4, kan AVS-EU-Ministerrådet overdrage beføjelser til AVS-EU-Ambassadørudvalget. |
(3) |
Artikel 2 i bilag III til AVS-EU-partnerskabsaftalen vedrører Centret for Virksomhedsudvikling (»CVU«). I medfør af bilagets artikel 2, stk. 6, litra a), er AVS-EU-Ambassadørudvalget udpeget som tilsynsmyndighed for CVU og har bl.a. ansvar for at fastlægge CVU's vedtægter, som blev vedtaget ved AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 8/2005 (2) (»CVU's vedtægter«). I medfør af bilagets artikel 2, stk. 7, litra a), har CVU's bestyrelse bl.a. fået til opgave at vedtage CVU's budgetordning og personaleregler. |
(4) |
I artikel 1 i CVU's vedtægter fastslås CVU's status som juridisk person. |
(5) |
I artikel 9 og 10 i CVU's vedtægter fastlægges CVU's bestyrelses mandat og sammensætning. |
(6) |
AVS-EU-Ministerrådet besluttede på sit 39. møde afholdt den 19. og 20. juni 2014 i Nairobi, Kenya, i en fælles erklæring at gå videre med den ordnede lukning af CVU og at ændre bilag III til AVS-EU-partnerskabsaftalen og med henblik herpå at give AVS-EU-Ambassadørudvalget beføjelse til at gå videre med dette spørgsmål med henblik på at træffe de nødvendige afgørelser, herunder den relevante ændring af det nævnte bilag III. |
(7) |
Ved ovennævnte fælles erklæring nedsatte AVS-EU-Ministerrådet Den Fælles AVS-EU-Arbejdsgruppe for at sikre, at CVU lukkes på de bedst mulige betingelser. |
(8) |
AVS-EU-Ambassadørudvalget tillod ved sin afgørelse nr. 4/2014 (3) CVU's bestyrelse at træffe alle nødvendige foranstaltninger til forberedelse af lukningen af CVU. CVU's bestyrelse undertegnede derefter en kontrakt med en kurator indtil den 31. december 2016. |
(9) |
I overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i afgørelse nr. 4/2014 skal afviklingen ifølge nedlukningsplanen afsluttes senest den 31. december 2016 (»nedlukningsfasen«). CVU's bestyrelse godkendte den definitive nedlukningsplan den 29.-30. juni 2015, hvorefter CVU's nedlukningsfase blev påbegyndt. |
(10) |
Nedlukningsfasen bør efterfølges af en »passiv fase«, hvor CVU udelukkende eksisterer med henblik på sin likvidation. Den passive fase, der forvaltes af en kurator, kan omfatte administrative opgaver, bl.a. at forvalte CVU's arkiver, svare på administrative formaliteter og håndtere tilbageværende retstvister, som ikke er blevet bilagt i løbet af nedlukningsfasen. Den passive fase bør indledes på dagen efter nedlukningsfasen, nemlig den 1. januar 2017. Den passive fase bør ophøre efter en periode på fire år, eller når CVU har indfriet alle sine passiver og realiseret alle sine aktiver, alt efter hvad der indtræffer først. |
(11) |
I henhold til CVU's finansforordnings artikel 26, stk. 1, som blev vedtaget ved AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 5/2004 (4), bør CVU's regnskaber afsluttes ved regnskabsårets udgang for at gøre det muligt at udarbejde CVU's årsregnskab. Derfor bør den lovpligtige revision for 2016 i forbindelse med nedlukningsfasen senest afsluttes den 30. juni 2017. |
(12) |
Ændringerne af bilag III til AVS-EU-partnerskabsaftalen vedrører udeladelsen af henvisningerne til CVU. Denne afgørelse udgør den nye retlige ramme for CVU fra starten af den passive fase, nemlig den 1. januar 2017. |
(13) |
I henhold til AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 95, stk. 1, udløber aftalen i 2020. Forvaltningsstrukturerne for CVU's funktionsmåde i den passive fase bør derfor også fastlægges for perioden efter den 29. februar 2020 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
For at afspejle indstillingen af CVU's aktiviteter senest den 31. december 2016 foretages følgende ændringer i bilag III til AVS-EU-partnerskabsaftalen:
1) |
I bilag III affattes overskriften således: »Institutionel støtte«. |
2) |
Artikel 1 affattes således: »Samarbejdet skal støtte de institutionelle mekanismer, der fremmer udviklingen af landbruget og landdistrikter. I denne sammenhæng bidrager samarbejdet til at styrke og udbygge rollen for Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikterne (TCL) med hensyn til udviklingen af AVS-staternes institutionelle kapacitet, navnlig vedrørende informationsstyring, for at forbedre adgangen til teknologier, der øger produktiviteten og kommercialiseringen inden for landbruget, fødevaresikkerheden og udviklingen af landdistrikterne.« |
3) |
Artikel 2 udgår. |
4) |
Artikel 3 omnummereres til artikel 2. |
Artikel 2
1. Før nedlukningsfasen ophører, nemlig den 31. december 2016, kontraherer Europa-Kommissionen med en kurator, der sikrer gennemførelsen af den passive fase fra den 1. januar 2017 i en periode på fire år, eller indtil CVU har indfriet alle sine passiver og realiseret alle sine aktiver, alt efter hvad der indtræffer først.
2. Kuratoren er ansvarlig for gennemførelsen af den passive fase. Kuratoren indsender årsrapporter til AVS-EU-Ambassadørudvalget om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af den passive fase.
Artikel 3
1. CVU's vedtægter, CVU's finansforordning og CVU's personaleregler forbliver i kraft, indtil nedlukningsfasen ophører.
Denne afgørelse udgør den nye retlige ramme for CVU fra den 1. januar 2017.
2. Fra den 1. januar 2017 bevares CVU's status som juridisk person, som fastlagt i artikel 1 i CVU's vedtægter, udelukkende med henblik på CVU's likvidation.
3. I løbet af den passive fase fortsætter CVU's bestyrelse som fastlagt i artikel 9 og 10 i CVU's vedtægter med at eksistere indtil datoen for AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse om forslag til decharge i henhold til artikel 4 i afgørelse nr. 4/2014.
Fra og med den dato, hvor den passive fase indledes, begrænses CVU's bestyrelses opgaver til godkendelsen af nedlukningsrapporten, godkendelsen af regnskabet vedrørende nedlukningsfasen og indsendelse af et forslag til decharge til AVS-EU-Ambassadørudvalget med henblik på en afgørelse. Fra den 1. januar 2017 afholder CVU's bestyrelse højst ét møde om året. Dette udelukker ikke, at CVU's bestyrelse har mulighed for at træffe afgørelse ved skriftlig procedure.
Medmindre AVS-EU-Ambassadørudvalget beslutter andet, anses dechargen som godkendt tre måneder efter den dato, hvor forslaget til decharge er blevet indsendt, eller senest den 31. december 2017, alt efter hvad der indtræffer først.
4. Omkostningerne i forbindelse med den passive fase finansieres under 11. Europæiske Udviklingsfond.
5. For CVU's fordringer over for tredjemand og tredjemands fordringer over for CVU gælder en forældelsesfrist på tre år fra den 1. januar 2017.
Artikel 4
Den Fælles AVS-EU-Arbejdsgruppes opgaver i forbindelse med lukningen af CVU, som fastlagt i AVS-EU-Ministerrådets fælles erklæring af 19.-20. juni 2014, ophører med AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse om forslag til decharge i henhold til artikel 4 i afgørelse nr. 4/2014.
Artikel 5
Denne afgørelse træder i kraft ved vedtagelsen, bortset fra artikel 1, som træder i kraft den 1. januar 2017.
Udfærdiget i …
På vegne af AVS-EU-Ambassadørudvalget
Formand
(1) Aftale undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (EUT L 317 af 15.12.2000, s. 3), som ændret ved aftale undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2005 (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27) og ved aftale undertegnet i Ouagadougou den 22. juni 2010 (EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3).
(2) AVS-EF-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 8/2005 af 20. juli 2005 om vedtægterne og forretningsordenen for Centret for Virksomhedsudvikling (EUT L 66 af 8.3.2006, s. 16).
(3) AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 4/2014 af 23. oktober 2014 vedrørende mandatet til bestyrelsen for Centret for Virksomhedsudvikling (CVU) (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 61).
(4) Afgørelse nr. 5/2004 truffet af AVS-EF-Ambassadørudvalget den 17. december 2004 om finansforordningen for Centret for Virksomhedsudvikling (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 52).
7.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/44 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/1099
af 5. juli 2016
om fastsættelse af de finansielle bidrag, medlemsstaterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond, herunder anden tranche for 2016
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1), som senest ændret, (»AVS-EU-partnerskabsaftalen«),
under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse (2) (»den interne aftale«), særlig artikel 7,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (»finansforordningen for 11. EUF«) (3), særlig artikel 21, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionen forelægger i henhold til proceduren i artikel 21-24 i finansforordningen for 11. EUF senest den 15. juni 2016 et forslag, som angiver a) beløbet for den anden tranche af bidraget for 2016 og b) et revideret årligt beløb for bidraget for 2016 i de tilfælde, hvor beløbet afviger fra de faktiske behov. |
(2) |
Den Europæiske Investeringsbank har i overensstemmelse med artikel 52 i finansforordningen for 11. EUF den 28. april 2016 sendt Kommissionen sine ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger vedrørende de instrumenter, den forvalter. |
(3) |
Ifølge artikel 22, stk. 1, i finansforordningen for 11. EUF skal der ved indkaldelse af bidrag først anvendes beløb, der er fastsat for tidligere europæiske udviklingsfonde (EUF'er). Der bør derfor foretages en indkaldelse af midler under 10. EUF. |
(4) |
Rådet besluttede den 24. november 2015 efter forslag fra Kommissionen at fastsætte loftet for medlemsstaternes årlige bidrag til EUF for 2016 til 3 450 000 000 EUR for Kommissionen og til 150 000 000 EUR for Den Europæiske Investeringsbank. |
(5) |
Ved rådsafgørelse 2013/759/EU (4) har Rådet den 12. december 2013 vedtaget indførelsen af overgangsfaciliteten, der omhandler overgangsforanstaltninger vedrørende forvaltningen af EUF fra 1. januar 2014 frem til ikrafttrædelsen af 11. Europæiske Udviklingsfond — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
De bidrag til Den Europæiske Udviklingsfond, som medlemsstaterne hver især skal indbetale til Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank som anden tranche for 2016, er angivet i tabellen i bilaget til denne afgørelse.
Betalingerne af disse bidrag kan kombineres med justeringer, der er resultatet af fratrækningen af midler, der er indgået forpligtelser for under overgangsfaciliteten, efter en justeringsplan, som hver enkelt medlemsstat har meddelt Europa-Kommissionen ved vedtagelsen af den tredje 2015-tranche.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på datoen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2016.
På Rådets vegne
M. LAJČÁK
Formand
(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(2) EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.
(3) EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17.
(4) Rådets afgørelse 2013/759/EU af 12. december 2013 om overgangsforanstaltninger vedrørende forvaltningen af EUF fra 1. januar 2014 frem til ikrafttrædelsen af 11. Europæiske Udviklingsfond (EUT L 335 af 14.12.2013, s. 48).
BILAG
Medlemsstater |
Nøgle 10, EUF % |
2, tranche 2016 (EUR) |
||
betalt til EIB 10, EUF |
betalt til Kommissionen 10, EUF |
I alt |
||
Belgien |
3,53 |
3 530 000,00 |
35 300 000,00 |
38 830 000,00 |
Bulgarien |
0,14 |
140 000,00 |
1 400 000,00 |
1 540 000,00 |
Tjekkiet |
0,51 |
510 000,00 |
5 100 000,00 |
5 610 000,00 |
Danmark |
2,00 |
2 000 000,00 |
20 000 000,00 |
22 000 000,00 |
Tyskland |
20,50 |
20 500 000,00 |
205 000 000,00 |
225 500 000,00 |
Estland |
0,05 |
50 000,00 |
500 000,00 |
550 000,00 |
Irland |
0,91 |
910 000,00 |
9 100 000,00 |
10 010 000,00 |
Grækenland |
1,47 |
1 470 000,00 |
14 700 000,00 |
16 170 000,00 |
Spanien |
7,85 |
7 850 000,00 |
78 500 000,00 |
86 350 000,00 |
Frankrig |
19,55 |
19 550 000,00 |
195 500 000,00 |
215 050 000,00 |
Italien |
12,86 |
12 860 000,00 |
128 600 000,00 |
141 460 000,00 |
Cypern |
0,09 |
90 000,00 |
900 000,00 |
990 000,00 |
Letland |
0,07 |
70 000,00 |
700 000,00 |
770 000,00 |
Litauen |
0,12 |
120 000,00 |
1 200 000,00 |
1 320 000,00 |
Luxembourg |
0,27 |
270 000,00 |
2 700 000,00 |
2 970 000,00 |
Ungarn |
0,55 |
550 000,00 |
5 500 000,00 |
6 050 000,00 |
Malta |
0,03 |
30 000,00 |
300 000,00 |
330 000,00 |
Nederlandene |
4,85 |
4 850 000,00 |
48 500 000,00 |
53 350 000,00 |
Østrig |
2,41 |
2 410 000,00 |
24 100 000,00 |
26 510 000,00 |
Polen |
1,30 |
1 300 000,00 |
13 000 000,00 |
14 300 000,00 |
Portugal |
1,15 |
1 150 000,00 |
11 500 000,00 |
12 650 000,00 |
Rumænien |
0,37 |
370 000,00 |
3 700 000,00 |
4 070 000,00 |
Slovenien |
0,18 |
180 000,00 |
1 800 000,00 |
1 980 000,00 |
Slovakiet |
0,21 |
210 000,00 |
2 100 000,00 |
2 310 000,00 |
Finland |
1,47 |
1 470 000,00 |
14 700 000,00 |
16 170 000,00 |
Sverige |
2,74 |
2 740 000,00 |
27 400 000,00 |
30 140 000,00 |
Det Forenede Kongerige |
14,82 |
14 820 000,00 |
148 200 000,00 |
163 020 000,00 |
EU-27 i alt |
100,00 |
100 000 000,00 |
1 000 000 000,00 |
1 100 000 000,00 |
7.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/47 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1100
af 5. juli 2016
om ændring af beslutning 2007/453/EF for så vidt angår BSE-status for Costa Rica, Litauen, Namibia, Spanien og Tyskland
(meddelt under nummer C(2016) 4134)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til forordning (EF) nr. 999/2001 skal medlemsstater, tredjelande eller deres regioner (i det følgende benævnt »lande eller regioner«) klassificeres efter deres BSE-status (BSE = bovin spongiform encephalopati) i en af tre kategorier: ubetydelig BSE-risiko, kontrolleret BSE-risiko og ikke-fastsat BSE-risiko. |
(2) |
I bilaget til Kommissionens beslutning 2007/453/EF (2) er der fastsat lister over lande eller regioner opstillet efter deres BSE-status. |
(3) |
Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) er primus motor i kategoriseringen af OIE's medlemslande og regioner i henhold til deres BSE-risiko, jf. bestemmelserne i OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr (»kodeksen« (3)). |
(4) |
Den 27. maj 2016 vedtog OIE's World Assembly of Delegates resolution nr. 20, »Anerkendelse af medlemslandenes BSE-risikostatus« (4). Ud over de lande, der allerede er anerkendt som lande med ubetydelig BSE-risiko, anerkendtes ved nævnte resolution Costa Rica, Litauen, Namibia, Spanien og Tyskland som lande med ubetydelig BSE-risiko. |
(5) |
Listen over lande eller regioner i bilaget til beslutning 2007/453/EF bør derfor ændres, så disse landes status som havende en ubetydelig BSE-risiko anerkendes. |
(6) |
Bilaget til beslutning 2007/453/EF bør derfor ændres. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til beslutning 2007/453/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2016.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.
(2) Kommissionens beslutning 2007/453/EF af 29. juni 2007 om fastsættelse af BSE-status for medlemsstater eller tredjelande eller deres regioner i henhold til deres BSE-risiko (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 84).
(3) http://www.oie.int/international-standard-setting/terrestrial-code/access-online/
(4) http://www.oie.int/fileadmin/Home/eng/Animal_Health_in_the_World/docs/pdf/2016_A20_RESO_BSE.pdf
BILAG
Bilaget til beslutning 2007/453/EF affattes således:
»BILAG
LISTE OVER LANDE ELLER REGIONER
A. Lande eller regioner med ubetydelig BSE-risiko
Medlemsstater
— |
Belgien |
— |
Bulgarien |
— |
Tjekkiet |
— |
Danmark |
— |
Tyskland |
— |
Estland |
— |
Kroatien |
— |
Italien |
— |
Cypern |
— |
Letland |
— |
Litauen |
— |
Luxembourg |
— |
Ungarn |
— |
Μalta |
— |
Nederlandene |
— |
Østrig |
— |
Portugal |
— |
Rumænien |
— |
Slovenien |
— |
Slovakiet |
— |
Spanien |
— |
Finland |
— |
Sverige |
EFTA-lande
— |
Island |
— |
Liechtenstein |
— |
Norge |
— |
Schweiz |
Tredjelande
— |
Argentina |
— |
Australien |
— |
Brasilien |
— |
Chile |
— |
Columbia |
— |
Costa Rica |
— |
Indien |
— |
Israel |
— |
Japan |
— |
Namibia |
— |
New Zealand |
— |
Panama |
— |
Paraguay |
— |
Peru |
— |
Singapore |
— |
USA |
— |
Uruguay |
B. Lande eller regioner med en kontrolleret BSE-risiko
Medlemsstater
— |
Irland |
— |
Grækenland |
— |
Frankrig |
— |
Polen |
— |
Det Forenede Kongerige |
Tredjelande
— |
Canada |
— |
Mexico |
— |
Nicaragua |
— |
Sydkorea |
— |
Taiwan |
C. Lande eller regioner med en ikke-fastsat BSE-risiko
— |
Lande eller regioner, der ikke er opført under punkt A eller B.« |
7.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/51 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1101
af 5. juli 2016
om ændring af bilag I og II til beslutning 2004/558/EF for så vidt angår status som værende fri for infektiøs bovin rhinotracheitis for delstaterne Rheinland-Pfalz og Saarland samt Regierungsbezirk Arnsberg, Regierungsbezirk Detmold og Regierungsbezirk Münster i Tyskland
(meddelt under nummer C(2016) 4135)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (1), særlig artikel 9, stk. 2 og 3, og artikel 10, stk. 2 og 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Direktiv 64/432/EØF indeholder bestemmelser om handel med kvæg i Unionen. I henhold til direktivets artikel 9 kan en medlemsstat, der har et obligatorisk nationalt program til bekæmpelse af infektiøs bovin rhinotracheitis, forelægge Kommissionen dette program til godkendelse. Artikel 9 i direktiv 64/432/EØF indeholder desuden nærmere regler om supplerende garantier, som kan kræves i samhandelen inden for Unionen. |
(2) |
I henhold til artikel 10 i direktiv 64/432/EØF skal en medlemsstat, der mener, at dens område er helt eller delvis frit for infektiøs bovin rhinotracheitis, forelægge Kommissionen behørigt bevismateriale herfor. Samme artikel indeholder desuden nærmere regler om supplerende garantier, som kan kræves i samhandel inden for Unionen. |
(3) |
Ved Kommissionens beslutning 2004/558/EF (2) godkendes programmerne til bekæmpelse og udryddelse af bovin rhinotracheitis type 1 (BHV1), som de medlemsstater, der er opført i bilag I til nævnte beslutning, har forelagt vedrørende de regioner, der er opført i nævnte bilag, og for hvilke der gælder supplerende garantier, jf. artikel 9 i direktiv 64/432/EØF. Endvidere indeholder bilag II til beslutning 2004/558/EF en liste over de af medlemsstaternes regioner, der betragtes som værende frie for BHV1, og for hvilke der gælder supplerende garantier, jf. artikel 10 i direktiv 64/432/EØF. |
(4) |
Delstaterne Hamburg, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Saarland og Schleswig-Holstein i Tyskland er i øjeblikket opført i bilag I til beslutning 2004/558/EF. |
(5) |
Tyskland har forelagt bevismateriale for Kommissionen vedrørende delstaterne Rheinland-Pfalz og Saarland samt Regierungsbezirk Arnsberg, Regierungsbezirk Detmold og Regierungsbezirk Münster i delstaten Nordrhein-Westfalen, for at disse kan betragtes som værende fri for BHV1, og for at de supplerende garantier skal være gældende for disse, jf. artikel 10 i direktiv 64/432/EØF. |
(6) |
På grundlag af vurderingen af det bevismateriale, der er forelagt af Tyskland, bør delstaterne Rheinland-Pfalz og Saarland samt Regierungsbezirk Arnsberg, Regierungsbezirk Detmold og Regierungsbezirk Münster i delstaten Nordrhein-Westfalen ikke længere være opført i bilag I til beslutning 2004/558/EF, og disse bør i stedet opføres i bilag II til nævnte beslutning, og anvendelsen af de supplerende garantier, der er fastlagt i artikel 10 i direktiv 64/432/EØF, bør udvides til at omfatte dem. Bilag I og II til beslutning 2004/558/EF bør derfor ændres. |
(7) |
Beslutning 2004/558/EF bør derfor ændres. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I og II til beslutning 2004/558/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2016.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64.
(2) Kommissionens beslutning 2004/558/EF af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv 64/432/EØF for så vidt angår supplerende garantier med hensyn til IBR i forbindelse med handel inden for Fællesskabet med kvæg og godkendelse af de udryddelsesprogrammer, som visse medlemsstater har forelagt (EUT L 249 af 23.7.2004, s. 20).
BILAG
BILAG I
Medlemsstater |
Medlemsstatsregioner, for hvilke der gælder supplerende garantier med hensyn til infektiøs bovin rhinotracheitis, jf. artikel 9 i direktiv 64/432/EØF |
||||||||
Belgien |
Alle regioner |
||||||||
Tjekkiet |
Alle regioner |
||||||||
Tyskland |
Følgende delstater:
Følgende regierungsbezirke i Nordrhein-Westfalen:
|
||||||||
Italien |
Regionen Friuli-Venezia Giulia Den selvstyrende provins Trento |
BILAG II
Medlemsstater |
Medlemsstatsregioner, for hvilke der gælder supplerende garantier med hensyn til infektiøs bovin rhinotracheitis, jf. artikel 10 i direktiv 64/432/EØF |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Danmark |
Alle regioner |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Tyskland |
Følgende delstater:
Følgende regierungsbezirke i Nordrhein-Westfalen:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
Italien |
Regionen Valle d'Aosta Den selvstyrende provins Bolzano |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Østrig |
Alle regioner |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Finland |
Alle regioner |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Sverige |
Alle regioner |
7.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/55 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1102
af 5. juli 2016
om godkendelse af de nationale programmer til forbedring af produktion og afsætning af biavlsprodukter forelagt af medlemsstaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
(meddelt under nummer C(2016) 4133)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 57, første afsnit, litra c), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Alle medlemsstaterne har i henhold til artikel 55 i forordning (EU) nr. 1308/2013 forelagt Kommissionen deres nationale treårige programmer for produktion og afsætning af biavlsprodukter for biavlsårene 2017, 2018 og 2019. |
(2) |
De 28 programmer opfylder målene i forordning (EU) nr. 1308/2013 og indeholder de oplysninger, som kræves i henhold til artikel 4 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368 (2). |
(3) |
Unionens bidrag til finansieringen af de nationale programmer fastsættes i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 4 og artikel 8, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1366 (3). |
(4) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
De nationale programmer for produktion og afsætning af biavlsprodukter for biavlsårene 2017, 2018 og 2019, som Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige har forelagt, godkendes hermed.
Artikel 2
Unionens bidrag til finansiering af de nationale biavlsprogrammer, som der henvises til i artikel 1, må ikke overstige de maksimumbeløb, der er fastsat i bilaget for biavlsårene 2017, 2018 og 2019
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2016.
På Kommissionens vegne
Phil HOGAN
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368 af 6. august 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår støtte til biavlssektoren (EUT L 211 af 8.8.2015, s. 9).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1366 af 11. maj 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår støtte til biavlssektoren (EUT L 211 af 8.8.2015, s. 3).
BILAG
Unionens bidrag til de nationale biavlsprogrammer for biavlsårene 2017, 2018 og 2019
(EUR) |
|||
|
Biavlsåret 2017 |
Biavlsåret 2018 |
Biavlsåret 2019 |
Belgien |
249 313 |
249 313 |
249 313 |
Bulgarien |
1 216 533 |
1 216 534 |
1 216 533 |
Tjekkiet |
1 250 510 |
1 250 511 |
1 250 509 |
Danmark |
174 202 |
174 202 |
174 202 |
Tyskland |
1 645 049 |
1 645 050 |
1 645 048 |
Estland |
82 800 |
82 800 |
82 800 |
Irland |
36 333 |
36 333 |
36 333 |
Grækenland |
3 632 500 |
3 632 500 |
3 632 500 |
Spanien |
5 634 999 |
5 635 001 |
5 634 999 |
Frankrig |
3 783 641 |
3 783 645 |
3 783 640 |
Kroatien |
1 127 767 |
1 127 767 |
1 127 767 |
Italien |
3 045 356 |
3 045 357 |
3 045 354 |
Cypern |
100 000 |
100 000 |
100 000 |
Letland |
193 810 |
193 810 |
193 810 |
Litauen |
324 090 |
324 090 |
324 090 |
Luxembourg |
18 049 |
18 049 |
18 049 |
Ungarn |
2 517 625 |
2 517 627 |
2 517 624 |
Malta |
8 333 |
8 333 |
8 333 |
Nederlandene |
173 986 |
173 971 |
174 000 |
Østrig |
870 712 |
870 712 |
870 711 |
Polen |
2 961 910 |
2 961 911 |
2 961 908 |
Portugal |
1 299 259 |
1 299 259 |
1 299 259 |
Rumænien |
3 584 747 |
3 584 749 |
3 584 744 |
Slovenien |
382 814 |
382 814 |
382 814 |
Slovakiet |
589 423 |
589 423 |
589 422 |
Finland |
115 637 |
115 637 |
115 637 |
Sverige |
346 911 |
346 911 |
346 911 |
Det Forenede Kongerige |
633 691 |
633 691 |
633 690 |
EU-28 |
36 000 000 |
36 000 000 |
36 000 000 |
Berigtigelser
7.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/58 |
Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/175 af 8. februar 2016 om en foranstaltning, der er truffet af Spanien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF for at forbyde markedsføringen af en type højtryksrenser
( Den Europæiske Unions Tidende L 33 af 10. februar 2016 )
Side 12, betragtning 4:
I stedet for:
»(4) |
I den EF-overensstemmelseserklæring, som fabrikanten af højtryksrenseren har udstedt, henvises der blandt andet til den harmoniserede standard EN 60335-2-67:2009 »Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-67: Særlige krav til gulvbehandling og gulvrengøringsmaskiner til kommerciel brug (IEC 60335-2-67:2002 (ændret) + A1:2005 (ændret))«.« |
læses:
»(4) |
I den EF-overensstemmelseserklæring, som fabrikanten af højtryksrenseren har udstedt, henvises der blandt andet til den harmoniserede standard EN 60335-2-79:2009 »Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-79: Særlige krav til højtryksrensere og damprensere (IEC 60335-2-79:2002 + A1:2004 + A2:2007, ændret)«.«. |
Side 12, første, andet og tredje led i betragtning 5:
I stedet for:
»EN 60335-2-67:2009«
læses:
»EN 60335-2-79:2009«.
Side 13, betragtning 8:
I stedet for:
»EN 60335-2-67«
læses:
»EN 60335-2-79«.