(1)

Efter forskellige artikler i pressen vedrørende en mulig fransk foranstaltning til fordel for FagorBrandt SAS (i det følgende benævnt »FagorBrandt«) sendte Kommissionen en anmodning om oplysninger til Frankrig den 26. november 2013. Ved brev af 13. december 2013 svarede Frankrig, at FagorBrandt i december 2013 havde fået udbetalt et lån fra fonden for økonomisk og social udvikling (i det følgende benævnt »FDES«) på 10 mio. EUR i én udbetaling.

(2)

En ny anmodning om oplysninger blev sendt den 4. april 2014, som Frankrig besvarede ved breve dateret den 15. og 28. april og 13. maj 2014. Denne anmodning blev suppleret af en anmodning af 27. juni 2014, som Frankrig besvarede den 10. juli 2014.

(3)

På forslag fra Kommissionen blev der afholdt et møde med de franske myndigheder den 9. juli 2014.

(4)

Da udbetalingen af lånet var sket før den 31. december 2013, registrerede Kommissionen denne foranstaltning som ikke-anmeldt støtte.

(5)

Ved brev af 16. september 2014 meddelte Kommissionen Frankrig, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) med hensyn til foranstaltningen (i det følgende benævnt »den formelle undersøgelsesprocedure«). Den 24. oktober 2014 modtog Kommissionen Frankrigs bemærkninger.

(6)

Kommissionens beslutning om at indlede procedure i sagen (i det følgende benævnt »indledningsafgørelsen«) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til de omhandlede foranstaltninger.

(7)

Kommissionen modtog bemærkninger herom fra en interesseret tredjepart. Den sendte dem videre til Frankrig, så myndighederne kunne kommentere dem, og modtog de franske bemærkninger med brev den 26. februar 2015.

(8)

Den 18. november 2014 og 26. februar 2015 sendte Kommissionen anmodninger om oplysninger til Frankrig, som svarede henholdsvis den 17. december 2014 og 6. marts 2015.

(9)

Der blev afholdt et møde mellem de franske myndigheder og Kommissionen den 12. november 2015. Den 1. marts 2016 sendte Frankrig supplerende oplysninger til Kommissionen.

(10)

FagorBrandts virksomhed bestod i fremstilling af elektriske husholdningsapparater, forhandling og reparation heraf, indkøb og salg af reservedele til elektriske husholdningsapparater og alle elektriske og elektromekaniske apparater og artikler. I 2013 havde selskabet i Frankrig ca. 1 800 ansatte på fire fabrikker.

(11)

FagorBrandt trådte i betalingsstandsning med henblik på retslig rekonstruktion ved dom fra handelsretten (tribunal de commerce) i Nanterre den 7. november 2013.

(12)

Efter indledningen af den retslige rekonstruktion konstaterede rekonstruktøren, at likviditetsbudgettet, som var revideret af revisionsfirmaet Ernst&Young Advisory den 12. november 2013, viste, at det pågældende selskab ville få et likviditetsunderskud på omkring […] (*1) mio. EUR fra januar 2014 på trods af en ordrebeholdning på ca. [50-100] mio. EUR. Genstarten af en del af FagorBrandts aktiviteter ville have gjort det muligt at generere et positivt cashflow og således finansiere videreførelsen af aktiviteterne indtil marts 2014 og dermed udskyde fristen for indgivelse af overtagelsestilbud.

(13)

Fra den 12. november 2013 henvendte rekonstruktøren sig til bankerne Thémis og […], som er specialiseret i finansiering af virksomheder under retslig rekonstruktion, med henblik på at få lån på 10 mio. EUR. Banken Thémis accepterede den 17. november 2013 at yde et lån på 5 mio. EUR til FagorBrandt på betingelse af, at banken […] forpligtede sig på de samme betingelser, og at Frankrig ydede et lån på samme beløb til FagorBrandt. Den 18. november 2013 afviste banken […] at yde et lån på 5 mio. EUR, da den fandt, at de stillede garantier var utilstrækkelige, især sikkerheden i reservedelslageret. Rekonstruktøren søgte et tredje pengeinstitut, banken […], som afviste at yde lånet den 19. november 2013. Thémis udelukkede at lade sig eksponere ud over 5 mio. EUR, og rekonstruktøren henvendte sig derfor til det tværministerielle udvalg for industriel omstrukturering (Comité interministériel de restructuration industrielle).

(14)

Samtidig opnåede FagorBrandt ved dom fra handelsretten i Nanterre af 21. november 2013 finansiering af en omstrukturering på [20-50] mio. EUR fra et bankkonsortium (3). Selskabet fik også tilladelse til at betale kreditorer med panteret i færdigvarelagre et beløb svarende til 50 % af varernes værdi, efterhånden som de blev frigivet, og til at låne op til 15 mio. EUR med sikkerhedsstillelse og det i artikel L. 622-17 i code de commerce (den franske handelslovbog) fastsatte privilegium (4). Denne grænse på 15 mio. EUR blev tilladt under hensyntagen til virksomhedens tilbagebetalingsevne, som blev vurderet af revisionsfirmaet Ernst&Young Advisory.

(15)

Dette førte til bevilling af to lån til FagorBrandt, et lån på 5 mio. EUR fra Thémis i form af en sæsonkredit (5) og et lån på 10 mio. EUR fra FDES.

(16)

Lånet fra FDES blev bevilget til FagorBrandt den 28. november 2013 i forbindelse med aftalen af samme dag. Betingelserne for dette lån er beskrevet i afsnit 2.2.

(17)

Som følge af bevillingen af disse lån blev der indgivet et indledende overtagelsestilbud den 17. januar 2014 af Cevital, som driver virksomhed i fødevaresektoren samt service-, industri- og distributionssektoren. Cevital-koncernen beskæftigede over 13 000 personer og havde en konsolideret omsætning på 2,4 mia. EUR i 2013. Cevital-koncernens overtagelsesprojekt vedrørte erhvervelsen af aktiver i FagorBrandt via dets datterselskab Exagon gennem oprettelsen af et nyt selskab, Groupe Brandt. Det oprindelige tilbud forudsatte en kapitaltilførsel fra Cevital på [20-50] mio. EUR med åbning af en kortfristet kreditfacilitet og bevilling af en mellem- til langfristet kreditfacilitet uden Frankrigs og bankernes medvirken.

(18)

Herefter fremlagde Cevital en række overtagelsestilbud indtil det bindende tilbud af 8. april 2014, som blev godkendt af handelsretten i Nanterre ved dom af 15. april 2014.

(19)

Den nødvendige finansiering til opkøb af FagorBrandts aktiver og overtagelse af driften beløb sig til 207,5 mio. EUR og bestod af følgende:

(20)

Cevitals forpligtelse var betinget af, at der blev opnået den nødvendige finansiering til iværksættelsen af overtagelsesplanen.

(21)

Ved afgørelse af 15. april 2014 traf handelsretten i Nanterre bestemmelse om overdragelse af størstedelen af FagorBrandts aktiver til Cevital og dets datterselskab Exagon mod en pris på 550 000 EUR. Disse aktiver blev samlet i Groupe Brandt. Med hensyn til resten traf retten ligeledes bestemmelse om overdragelse mod en pris på 150 002 EUR af underleverandørvirksomhed inden for plastindustrien, almen vedligeholdelse, driftsmateriel og måleudstyr, der udføres på FagorBrandts fabrik i Aizenay, til selskabet Variance Technologies og overdragelse af aktiviteter og aktiver, som hører under FagorBrandts fabrik i La Roche-sur-Yon, til Pierre Jullien mod en pris på 1,50 EUR eksklusive lagre.

(22)

Lån fra FDES. Frankrig bevilgede et lån på 10 mio. EUR til FagorBrandt gennem FDES. Bevillingen af dette lån blev formaliseret ved bekendtgørelse af 28. november 2013 fra det franske økonomi- og finansministerium.

(23)

Rentesatsen for lånet blev fastsat til Eonia-renten + [300-600] basispoint.

(24)

Lånet består af to rater:

(25)

Lån fra Thémis. Lånet på 5 mio. EUR fra Banque Thémis blev optaget på følgende betingelser:

Figur 1

Sammenligning mellem FDES-lånet på 10 mio. EUR og lånet fra Thémis

Lån modtaget af FagorBrandt i alt

16

14

12

10

8

6

4

2

0

Thémis

FDES

Rate A

Rate B

Kilde: Kommissionen.

(26)

FDES-lånet til FagorBrandt blev ydet af Natixis på vegne af Frankrig ifølge aftalen af 28. november 2013.

(27)

Rate A af lånet blev tilbagebetalt i sin helhed i overensstemmelse med de i låneaftalen fastsatte forfaldsdatoer, dvs. den 31. december 2013, den 31. januar 2014, den 28. februar 2014 og restbeløbet den 31. marts 2014.

(28)

Tilbagebetalingen af rate B skulle finde sted senest den 31. marts 2014 med en engangsbetaling på 5 mio. EUR. Ved brev af 27. marts 2014 anmodede rekonstruktøren om udsættelse af betalingen af rate B til den 30. april 2014, da betalingen ville have medført en negativ likviditet på [0-5] mio. EUR ved udgangen af marts 2014. Ifølge rekonstruktøren ville denne situation have ført til en afgørelse om virksomhedens likvidation. Frankrig accepterede udsættelsen af denne forfaldsdato med en måned indtil den 30. april 2014. Frankrig bekræftede, at saldoen på lånet, dvs. 3,5 mio. EUR, var blevet tilbagebetalt den 25. april 2014.

(29)

Lån fra FDES. Frankrig ydede et lån på 47,5 mio. EUR til Groupe Brandt gennem FDES. Bevillingen af dette lån blev formaliseret ved bekendtgørelse af 10. april 2014 fra det franske økonomi- og finansministerium og underskrevet den 24. april 2014. Lånet skulle bruges til at dække likviditetsbehov og finansiering af de overtagne aktiver.

(30)

Lånet består af tre rater på henholdsvis 11,2 mio. EUR (rate A), 23,8 mio. EUR (rate B) og 12,5 mio. EUR (rate C). Lånet skal tilbagebetales på følgende betingelser: rate A den 31. oktober 2015, rate B i 14 lige store kvartalsvise betalinger, den første den 31. januar 2015 og den sidste den 30. april 2018, rate C i tre lige store betalinger den 30. april 2015, 30. april 2016 og 30. april 2017.

(31)

Rentesatsen er EURIBOR + 3 % om året for rate A, + 3,5 % om året for rate B og + 4,25 % om året for rate C.

(32)

Rate B og C af lånet på i alt 36,3 mio. EUR blev udbetalt den 28. april 2014. Rate A på 11,2 mio. EUR blev udbetalt den 4. juli 2014.

(33)

Lån fra Natixis og Société Générale. Natixis og Société Générale bevilgede hver især et lån på [5-10] mio. EUR. Disse to lån omfatter hver især to rater: rate A på [1-5] mio. EUR og rate B på [3-6] mio. EUR. Betingelserne for denne finansiering er de samme som dem, der gjaldt for rate A og B af lånet fra FDES.

Figur 2

Sammensætning af de tre lån ydet af FDES, Société générale og Natixis

[…]

Kilde: Kommissionen.

(34)

Ifølge Frankrig var der for FDES-lånet stillet sikkerhed på i alt 150 mio. EUR. Frankrig har fået stillet sikkerhed fra det låntagende selskab Groupe Brandt (sikkerhed i Brandt France's værdipapirkonto, sikkerhed i udbetalingerne fra Groupe Brandt) og sikkerhed stillet af Exagon (kaution fra Exagon, sikkerhed i Groupe Brandts værdipapirkonti, sikkerhed i udbetalinger fra Exagon). Lånet fra FDES er ligeledes omfattet af følgende dækningstilsagn: sikkerhed i varemærker og patenter, sikkerhed i […]'s licensaftale, sikkerhed i fremtidigt udbytte udbetalt af […] fra 2017 og pant i ejendommene i Cergy, Orléans et Vendôme. Samtlige sikkerhedsstillelser sikrer Société Générale og Natixis' deltagelse. Sikkerhedsstillelserne er privilegerede krav på lige fod med de private investorer for rate A og B af de tre mellemfristede lån og med andenprioritet for rate C af FDES-lånet. Til gengæld er tilbagebetalingstiden kortere for rate C, renten er højere, og der er forrang for den første forfaldsdato i tilfælde af førtidig indfrielse.

(35)

Rate A skal være tilbagebetalt den 31. oktober 2015. Rate B skal være tilbagebetalt senest den 30. april 2018. Endelig skal rate C tilbagebetales i tre rater i 2015, 2016 og 2017.

(36)

I notat af 28. april 2014 nævnte Frankrig kort en eventuel eftergivelse af FagorBrandts skyldige skatter og sociale bidrag på 3 mio. EUR.

(37)

Med hensyn til FDES-lånene anførte de franske myndigheder med henvisning til et lån ydet af et privat kreditinstitut, at det første lån fra FDES blev ydet på markedsvilkår. Frankrig støttede sig bl.a. til den samtidige tilstedeværelse af Thémis og denne banks lånebetingelser. Hvad angår det andet lån fra FDES, anførte de, at lånet var blevet ydet på markedsvilkår under henvisning til troværdigheden af Cevitals forretningsplan, størrelsen af de investeringer, der er foretaget af alle de private markedsaktører, de anvendte rentesatser og værdien af sikkerhedsstillelserne.

(38)

Vedrørende den eventuelle eftergivelse af de skyldige skatter og sociale bidrag på 3 mio. EUR anførte Frankrig, at den vedrørte FagorBrandt og dets datterselskaber. Beløbet udgjorde en gæld, der opstod under den kollektive bobehandling, og skulle i forbindelse med likvidationen behandles på lige fod med gruppens øvrige forpligtelser uanset de overtagende parters aktivitet.

(39)

Den 16. september 2014 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure.

(40)

I indledningsafgørelsen udtrykte Kommissionen tvivl, både om betegnelsen af de undersøgte foranstaltninger og om deres eventuelle forenelighed med reglerne for statsstøtte til kriseramte virksomheder (8).

(41)

Vedrørende de to lån fra FDES var Kommissionen i tvivl om, hvorvidt der var tale om en økonomisk fordel, og i bekræftende fald på hvilket beløb.

(42)

Med hensyn til bevillingen af det første lån fra FDES bemærkede Kommissionen, at der kun for rate A af dette lån var stillet de samme sikkerheder som for lånet fra Thémis. Kommissionen noterede således, at der ikke var stillet de samme sikkerheder for rate B, selv om rentesatsen var den samme. I øvrigt fremgik det af oplysningerne fra Frankrig, at den private långiver kun accepterede at forpligte sig op til 5 mio. EUR. Som følge heraf syntes rate B af FDES-lånet og de tilsvarende risici for Frankrig at give FagorBrandt en fordel, eftersom flere private kreditorer — selv om de er specialiseret i finansiering af virksomheder under kollektiv bobehandling — havde afvist at yde FagorBrandt lån på over 5 mio. EUR på de givne betingelser og havde fundet de tilsvarende garantier utilstrækkelige i forhold til risikoen. Eftersom der var stillet ringere sikkerhed for rate B af lånet, indebar den en større risiko for FDES. På normale markedsvilkår burde FDES derfor have krævet en højere rente.

(43)

Kommissionen konkluderede derfor på det tidspunkt, at FDES-lånets rate B indebar en fordel, som en privat långiver ikke ville have accepteret.

(44)

Kommissionen var i tvivl om, hvorvidt bevillingen af dette nye lån til Groupe Brandt var i overensstemmelse med princippet om den private kreditor.

(45)

Sikkerhedsstillelsens værdi. Ifølge Frankrig dækkede sikkerhedsstillelser til et beløb på 150 mio. EUR rate A og B af lånet på samme måde som lånene fra bankerne Société Générale og Natixis.

(46)

Kommissionen bemærkede imidlertid, at Frankrig ikke havde anført et skøn over sikkerhedsstillelsernes værdi. På tidspunktet for indledningsafgørelsen havde Kommissionen ikke fået oplyst, hvilken metode der var anvendt til vurderingen heraf (regnskabsmæssig nettoværdi, markedsværdi eller andet). Endvidere bemærkede Kommissionen, at disse sikkerhedsstillelser kun blev benyttet af pengeinstitutterne Société Générale og Natixis til deres finansiering på mellemlang sigt på [5-10] mio. EUR hver, dvs. i alt [10-20] mio. EUR, mens lånet fra FDES beløb sig til 47,5 mio. EUR.

(47)

Rentesats for lånet. Lånet forrentes med forskellige satser alt efter raterne. Kommissionen anslog vejledende, at hvis man anvendte meddelelsen fra Kommissionen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (9) (i det følgende benævnt »meddelelsen fra 2008«), burde rentesatsen have været mindst 0,53 % (Frankrigs basissats mellem januar og juli 2014), hvortil kom mellem 650 og 1 000 basispoint (virksomhed med kreditvurderingen CCC) efter værdien af sikkerhedsstillelserne, dvs. en minimumssats på mellem 7,03 % og 10,53 %.

(48)

Kommissionen overvejede også en anden tilgang baseret på data fra Bloomberg et Capital IQ, som førte til højere satser end dem, der fås under anvendelse af meddelelsen fra 2008.

(49)

Uanset den valgte beregningsmetode viste det sig dermed, at FDES' rentesats var lavere end markedsvilkårene.

(50)

Derfor fandt Kommissionen på tidspunktet for indledningsafgørelsen, at betingelserne for FDES-lånet kunne have udgjort en fordel for Groupe Brandt.

(51)

I modsætning til Frankrig skønnede Kommissionen, at eftergivelsen af skyldige skatter og sociale bidrag kunne betragtes som en eftergivelse af det offentliges fordringer og indebære en fordel for FagorBrandt, idet selskabet fik mindsket sine forpligtelser.

(52)

Med hensyn til foranstaltningens forenelighed med statsstøttereglerne mente Kommissionen, at retsgrundlaget var Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder fra 2004 (10) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne fra 2004«). På det grundlag rejste Kommissionen tvivl om i) støtteberettigelsen efter rammebestemmelserne fra 2004 og ii) overholdelsen af princippet om engangsstøtte. Desuden konstaterede Kommissionen, at Frankrig ikke havde fremlagt en analyse af foreneligheden af de undersøgte foranstaltninger. De franske myndigheder havde ganske vist fremlagt en forretningsplan for regnskabsårene 2014-2016, som tydede på en genoprettelse af rentabiliteten, men der var ikke tale om en omstruktureringsplan. Planen indeholdt navnlig ikke de krævede oplysninger, jf. punkt 35-36 i rammebestemmelserne fra 2004 (markedsundersøgelse, de omstændigheder, der førte til virksomhedens vanskeligheder, scenarier baseret på optimistiske, pessimistiske og neutrale hypoteser).

(53)

I indledningsafgørelsen anfægtede Kommissionen ikke, at FagorBrandt opfyldte kriterierne for en kriseramt virksomhed, der er fastsat i punkt 10 i rammebestemmelserne fra 2004.

(54)

Kommissionen mente imidlertid ikke, den kunne kontrollere, om FagorBrandts vanskeligheder hidrørte fra virksomheden selv til trods for dens tilhørsforhold til Fagor-koncernen, og derfor om betingelserne i punkt 13 i rammebestemmelserne fra 2004 var opfyldt.

(55)

Endelig præciseres det i punkt 12 i rammebestemmelserne fra 2004: »Rammebestemmelserne tillader ikke, at der ydes rednings- eller omstruktureringsstøtte til en nyoprettet virksomhed, (…). Det vil f.eks. være tilfældet, når den nye virksomhed er opstået ved likvidation af en tidligere virksomhed eller ved erhvervelse af dens aktiver.« Vedrørende Groupe Brandt, som blev oprettet den 15. januar 2014, tvivlede Kommissionen på betegnelsen ny virksomhed om et selskab, der havde opkøbt en relativt omfattende række aktiver i en kriseramt virksomhed for tilsyneladende at drive den samme aktivitet.

(56)

Kommissionen tvivlede også på, om princippet om engangsstøtte, jf. afsnit 3.3 i rammebestemmelserne fra 2004, var overholdt. FagorBrandt havde nemlig allerede fået omstruktureringsstøtte i 2008 (11). Derfor kan virksomheden ikke som udgangspunkt få en ny rednings- eller omstruktureringsstøtte før 2018. Kommissionen præciserede, at ændringen af ejerforholdene i den støttemodtagende virksomhed efter bevillingen af støtte under alle omstændigheder ikke skabte tvivl om denne regel, eftersom der så ud til at være tale om en fortsættelse af samme virksomhed.

(57)

Endelig mindede Kommissionen om EU-Domstolens faste retspraksis, hvoraf det fremgår, at den forpligtelse, en medlemsstat pålægges ifølge en afgørelse fra Kommissionen til at afskaffe en støtte, der er uforenelig med det indre marked, har til formål at genoprette den tidligere situation. Dette formål opfyldes, når støttemodtageren har tilbagebetalt støtten og således har mistet den fordel, den pågældende havde fået på markedet i forhold til sine konkurrenter (12). Stadig i henhold til retspraksis kan forpligtelsen til at tilbagesøge støtte udvides til et nyt selskab, hvortil det pågældende selskab har overført en del af sine aktiver, når denne overførsel gør det muligt at fastslå, at der er en økonomisk sammenhæng mellem de to selskaber (13). Det kan således ikke udelukkes, at forpligtelsen til at tilbagesøge støtte udvides til en anden enhed, såfremt det er godtgjort, at den pågældende enhed faktisk nyder godt af støtten, fordi der er en økonomisk sammenhæng mellem de to virksomheder.

(58)

I den foreliggende sag så støtten til FagorBrandt i form af lånet på 10 mio. EUR og eftergivelsen af de skyldige skatter og sociale bidrag ud til at begunstige Groupe Brandt, der fremstod som det selskab, der videreførte FagorBrandts økonomiske aktivitet. Der så nemlig ud til at være samlet flere indicier for økonomisk sammenhæng mellem FagorBrandt og Groupe Brandt (14), bl.a. overtagelsen af næsten alle materielle og immaterielle aktiver i flere selskaber tilhørende Fagor-koncernen i Frankrig, overtagelsen af over to tredjedele af de ansatte, videreførelsen af den samme produktionsvirksomhed med de samme varemærker og transaktionens økonomiske rationale.

(59)

Kommissionen nærede desuden tvivl om, hvorvidt denne støtte samt støtten, der blev ydet direkte til Groupe Brandt gennem lånet på 47,5 mio. EUR, kunne have begunstiget Cevital og Exagon, som overtog ovennævnte aktiver fra FagorBrandt via datterselskabet Groupe Brandt.

(60)

I modsætning til, hvad Kommissionen fremførte i indledningsafgørelsen, finder Frankrig, at sikkerhedsstillelserne for lånets rate B ikke er svagere end sikkerhedsstillelserne for rate A, og at de er mindst lige så stærke som sidstnævnte.

(61)

Som det allerede er beskrevet i artikel 10 i låneaftalen af 28. november 2013, var der stillet sikkerhed for rate A på lige fod med lånet fra Thémis på 5 mio. EUR i form af følgende sikkerhedsstillelser:

(62)

Rate B var omfattet af følgende sikkerhedsstillelser:

(63)

Ud over type b) og c), som er ens for de sikkerheder, der er stillet i forbindelse med rate A og lånet fra Thémis, var der således som sikkerhed for rate B stillet en pant med andenprioritet i provenuet ved salget af en ejendom i Lyon, der var omfattet af et købstilsagn med et beløb på [10-20] mio. EUR. Ved en sagkyndig vurdering af ejendommen blev handelsværdien for den ledige ejendom pr. 31. december 2012 også anslået til [15-25] mio. EUR og til [15-25] mio. EUR for ejendommen i brug. Disse elementer viser, at værdien af aktivet i forbindelse med købstilsagnet, dvs. [10-20] mio. EUR, er en minimumsværdi.

(64)

Skønt sikkerheden for rate B på 5 mio. EUR af FDES-lånet var en panteret med anden prioritet, var den fuldt ud tilstrækkelig til at garantere denne rate, eftersom kreditoren med første prioritet udelukkende havde denne sikkerhed for et beløb på 5 mio. EUR.

(65)

Hvis en del af sikkerhedsstillelserne i forbindelse med rate B var forskellig fra den sikkerhed, der var stillet i forbindelse med rate A, ville den ikke dermed være svagere ved, at der forelå en pant i et aktiv til en langt højere værdi end lånets.

(66)

Endvidere understreger Frankrig, at lånet blev fuldt tilbagebetalt i løbet af april 2014.

(67)

Sikkerhedsstillelser. Frankrig oplyser tidligere i listen over sikkerhedsstillelser, der var fremlagt i deres brev af 10. juli 2014, at det samlede beløb var på 150 mio. EUR. Frankrig leverer således yderligere oplysninger og sagkyndige erklæringer, der underbygger dette beløb.

(68)

Rentesats. Frankrig finder, at Kommissionens beregning er forkert, og at dens konklusioner på det grundlag også er det.

(69)

For det første tager Kommissionen udgangspunkt i, at selskabet Electrom, i dag Groupe Brandt, skulle have kreditvurderingen CCC. Frankrig finder ikke, at denne vurdering er berettiget. Som det fremgår af selskabets konsoliderede regnskaber for 2013, som er attesteret af KPMG, befinder Cevital-koncernen, som Groupe Brandt er en del af, sig i en særdeles solid økonomisk situation.

(70)

Hvis Cevital-koncernen havde bedt et kreditvurderingsbureau om at foretage en vurdering, mener Frankrig således, at disse meget robuste data ville have givet en meget gunstig vurdering, mindst A eller måske AA. Under alle omstændigheder mener Frankrig, at meddelelsen fra 2008 entydigt viser, at rentesatsen for lånet på 47,5 mio. EUR svarer til en virksomhedskategori med en økonomisk situation på mellem svag (B) og tilfredsstillende (BB). Det er uomtvisteligt, at Cevital-koncernens økonomiske situation på ingen måde kan sammenlignes med en virksomhed med vurderingen CCC.

(71)

For det andet minder Frankrig om, at private långivere også bidrog til finansieringen af Groupe Brandt. Disse private långivere, Société Générale og Natixis, accepterede at yde lån til Groupe Brandt med rentemarginaler på [0-5] % og [0-5] %. Dette er tilstrækkeligt til at vise, at beregningen af »markeds«rentesatsen, som den fremgår af indledningsafgørelsen (mellem 7,03 % i betragtning 49 og 17,77 % i betragtning 50 i indledningsafgørelsen) er forkert.

(72)

Endelig blev rentesatserne for rate A og B af lånet fra FDES fastsat på grundlag af rentesatserne for rate A og B af lånene fra Société Générale og Natixis. Disse to private investorer udgør klart referencepunktet for rate A og B af FDES-lånene. Rate A og B af lånet fra FDES blev bevilget samtidig med låneraterne fra disse banker og på sammenlignelige betingelser. Derfor er betingelserne for bevilling af rate A og B af FDES-lånet uden tvivl i overensstemmelse med markedsvilkårene (15).

(73)

Hvad rate C af FDES-lånet angår, erkender Frankrig, at denne rate ikke blev bevilget på de samme betingelser som banklånene. Men også for denne rate anfører bankerne markedsrenten, uden at det er nødvendigt at gå i detaljer med Kommissionens beregning i betragtning 49 og 50 i indledningsafgørelsen. Endvidere stilles der den samme sikkerhed for rate C af lånet fra FDES som for rate A og B (af FDES-lånet og banklånene), men udelukkende med anden prioritet, hvilket er tilstrækkeligt til at garantere rate C. For at kompensere for rate C's sikkerhedsmæssigt underordnede karakter i forhold til rate A og B skal det understreges, at renten for rate C er væsentligt højere end for rate A og B, idet rentemarginalen er på [0-5] % (mod [0-5] % og [0-5] % for henholdsvis rate A og B). Desuden er tidsplanen for tilbagebetaling af rate C strammere og tilbagebetalingstiden kortere end de øvrige rater. Endelig ligger den første forfaldsdag for rate C før rate A og B af FDES-lånet og lånet fra de private banker i tilfælde af frivillig eller obligatorisk førtidig indfrielse, hvilket giver rate C et element af anciennitet i forhold til rate A og B.

(74)

Afslutningsvis mener Frankrig, at FDES-lånet på 47,5 mio. EUR fra Frankrig, herunder rate C, er omfattet af fuldt ud tilstrækkelige sikkerhedsstillelser og en rentesats i overensstemmelse med princippet om den fornuftige private markedsøkonomiske långiver.

(75)

De franske myndigheder finder, at der er sket en fejlfortolkning af deres redegørelse for de skatter og sociale bidrag, FagorBrandt er kommet til at skylde i observationsperioden efter indledningen af den retslige rekonstruktion.

(76)

Frankrig forklarer således, at selskabet FagorBrandt — som det altid er tilfældet for virksomheder under retslig rekonstruktion — med bistand fra rekonstruktøren har videreført sin virksomhed, hvilket indebærer, at alle eller en del af de ansatte fortsat arbejder (og at der påløber sociale bidrag), og at denne aktivitet vil kunne medføre skattemæssige forpligtelser. Det drejer sig i den foreliggende sag om sociale omkostninger samt skatter (bl.a. erhvervsuddannelse, arbejdsgiverbidrag til lærlingeuddannelserne, kontorafgift), der opføres som underskud i selskabet. Disse fordringer er omfattet af privilegiet i artikel L. 622-17 i code de commerce og skal derfor betales før alle andre fordringer, hvad enten det er privilegerede krav eller krav med sikkerhedsstillelse, med undtagelse af privilegerede krav som fastsat i artikel L. 3253-2, L. 3253-4 og L. 7313-8 i code du travail, retsomkostninger, der opstår lovligt efter afgørelsen om at indlede den retslige rekonstruktion med henblik på procedurens forløb, samt privilegerede krav i forbindelse med forlig som fastsat i artikel L. 611-11 i code de commerce. I henhold til artikel L. 622-17 i code de commerce skal de pågældende krav nemlig betales før alle andre krav, hvis de ikke er betalt ved forfald.

(77)

Anvendelsen af artikel L. 622-17 i code de commerce, som ifølge Frankrig er almindelig i de fleste tilfælde af retslig rekonstruktion og er uløseligt forbundet med at fremme videreførelsen af virksomhedens aktivitet, kan ikke fortolkes som en eftergivelse af krav.

(78)

I observationsperiode fortsatte selskabet med at betale sine sociale sikringsbidrag og skatter, men en del af disse omkostninger var ikke forfaldet til betaling på likvidationstidspunktet og blev opført som underskud i selskabets observationsperiode. Ifølge likvidators oplysninger burde den resterende skattegæld kunne indfries gennem likvidationen af FagorBrandt. Hvad angår de sociale bidrag, som omfatter omkostninger i forbindelse med de igangværende sociale omstruktureringer (afskedigelser), skal de fortsat betales tilbage ifølge gældende regler på området i medfør af de franske lovbestemmelser om kollektiv bobehandling, uden at der kan gives en fuldstændig tilbagebetalingsgaranti på dette tidspunkt. Under alle omstændigheder er der ikke sket en eftergivelse, og inddrivelsen af skyldige skatter og sociale bidrag sker i overensstemmelse med prioritetsordenen, jf. code de commerce.

(79)

Således er disse skyldige skatter og sociale bidrag påløbet på helt sædvanlig vis i forbindelse med en retslig rekonstruktion, som det sker i medlemsstaterne.

(80)

Frankrig har ikke fremlagt en undersøgelse af foreneligheden i sit svar på indledningsafgørelsen og heller ikke under sagsforløbet.

(81)

Kommissionen har modtaget kommentarer fra én interesseret tredjepart, som fremlagde dem den 19. januar 2015 og ønskede at forblive anonym.

(82)

Indledningsvis finder den interesserede tredjepart, at den pågældende støtteforanstaltning er uforenelig med artikel 107 i TEUF og rammebestemmelserne fra 2004.

(83)

I over ti år har alt ifølge tredjeparten tilsyneladende peget på, at støttemodtageren FagorBrandt ikke ville have kunnet forblive på markedet uden en række statsstøtteforanstaltninger, der er uforenelige med det indre marked, bl.a. en dom fra handelsretten i Nanterre, som førte til en gældssanering, og til at Elco Holding Limited og Fagor Electrodomésticos erhvervede aktiver i FagorBrandt til en pris under markedsprisen i 2002, en omstruktureringsstøtte til et italiensk datterselskab og en omstruktureringsstøtte i 2008 til et beløb på 31 mio. EUR. Det forekommer den interesserede tredjepart, at den støttemodtagende virksomheds økonomiske vanskeligheder skyldes manglende evne til at indføre bindende omstruktureringsforanstaltninger i modsætning til dens konkurrenter.

(84)

Den interesserede tredjepart præciserer for det første, at der for ham ikke hersker tvivl om, at eftergivelsen af skatter og sociale bidrag udgør statsstøtte ydet under anvendelse af statslige midler, som påvirker konkurrencen på markedet og samhandelen mellem medlemsstaterne.

(85)

Der hersker heller ikke ifølge ham tvivl om, at de to lån fra FDES repræsenterer statsmidler, der selektivt er tildelt en bestemt virksomhed.

(86)

Den interesserede tredjepart fremfører herefter sin argumentation om den økonomiske fordel, der ligger i de to lån fra FDES.

(87)

Vedrørende lånet på 10 mio. EUR understreger den interesserede tredjepart, at det blev ydet på et tidspunkt og på betingelser, hvor private investorer afviste at yde støttemodtageren et lån på mere end 5 mio. EUR. Alene dette forhold beviser, at princippet om den markedsøkonomiske private investor ikke er overholdt. Endvidere var sikkerhedsstillelserne for rate B af det samme lån lavere end for et lån fra en privat investor. Lånet burde derfor være bevilget til en højere rente. Endelig blev der ydet en måneds frist uden betingelser for tilbagebetalingen af lånets rate B.

(88)

Vedrørende lånet på 47,5 mio. EUR udtrykker den interesserede tredjepart forbehold for det hensigtsmæssige i, at en privat investor yder et lån til en virksomhed med en kreditvurdering på CCC på dette beløb og under de omstændigheder.

(89)

Endelig erklærer den interesserede tredjepart sig enig i Kommissionens bemærkninger om, at støtteforanstaltningerne påvirker konkurrencen på markedet og samhandelen mellem medlemsstaterne. Virksomheden burde nemlig have været likvideret, hvis datoen for tilbagebetaling af rate B af lånet på 10 mio. EUR fra FDES ikke var blevet flyttet, og påvirkningen af konkurrencestrukturen på markedet er således ikke ubetydelig. Denne betragtning er endnu mere tungtvejende, når man ser på støttemodtagerens størrelse og betydning på det franske marked for husholdningsmaskiner.

(90)

Den interesserede tredjepart insisterer på, at den støttemodtagende virksomhed allerede i oktober 2008 havde fået bevilget en omstruktureringsstøtte på 31 mio. EUR (godkendt af Kommissionen 25.7. 2012 (16)), og princippet om engangsstøtte, jf. rammebestemmelserne fra 2004, er således ikke overholdt. Da dette argument kun er gyldigt i tilfælde af økonomisk sammenhæng mellem FagorBrandt og Groupe Brandt, fremhæver den interesserede tredjepart flere punkter: Den nye ejer købte næsten alle materielle og immaterielle aktiver i de virksomheder, der tilhørte FagorBrandt i Frankrig, Groupe Brandt beskæftiger i dag over to tredjedele af medarbejderne fra den gamle struktur, den driver samme økonomiske virksomhed og har en lignende produktion, og endelig har det store flertal af de øverste ledere bevaret deres stillinger.

(91)

Den interesserede tredjepart anfører, at selv om den økonomiske sammenhæng mellem de to enheder ikke skulle blive anerkendt, er to af de tre foranstaltninger statsstøtte og udgør dermed stadig en krænkelse af princippet om engangsstøtte.

(92)

Såfremt Groupe Brandt skulle blive betragtet som en nyoprettet virksomhed, ville statsstøtteforanstaltningerne ligeledes være helt uforenelige med rammebestemmelserne fra 2004.

(93)

Vedrørende kriteriet om begrænsning af støtten til det absolut nødvendige minimum, minder den interesserede tredjepart om, at den støttemodtagende virksomhed hører under Cevital-koncernen, hvis konsoliderede omsætning beløb sig til 2,4 mia. EUR i 2013. Som følge heraf undrer det ham, at Frankrig ikke har forelagt flere oplysninger om Cevitals mulighed for at behandle den støttemodtagende virksomheds vanskeligheder internt.

(94)

Det præciseres i rammebestemmelserne fra 2004, at en omstruktureringsstøtte ikke må anvendes til at holde en virksomhed kunstigt i live. Denne situation kan bl.a. opstå i forbindelse med en sektor præget af en stor strukturel overkapacitet, hvor støttemodtageren kun overlever takket være en række statsstøtteforanstaltninger. Men den interesserede tredjepart konstaterer, at FagorBrandts udnyttelsesgrad i 2012 var utilstrækkelig (57 %) i forhold til resten af markedet (82 %).

(95)

I den forbindelse forekommer det meget usikkert, at virksomheden skulle blive rentabel igen, både fordi markedet er ekstremt konkurrencepræget, og fordi Cevital-koncernen ikke har erfaringer med denne sektor i Europa. Koncernens ringe erfaring med forskning og udvikling illustrerer vanskelighederne med at skabe reelle synergieffekter.

(96)

Den interesserede tredjepart undrer sig over, at Frankrig ikke har forelagt en omstruktureringsplan med en præcis tidsplan, selv om der ifølge rammebestemmelserne fra 2004 skal foreligge en omstruktureringsplan inden for en rimelig tidshorisont.

(97)

Endelig understreger den interesserede tredjepart den konkurrencefordrejende virkning, som de pågældende foranstaltninger ganske givet vil få. Således har den interesserede tredjepart selv iværksat et dyrt omstruktureringsprogram for egen regning. Denne indsats ville i højere grad blive honoreret, hvis den støttemodtagende virksomhed ikke sad på en stor del af markedet som følge den offentlige støtte. En større afsætning ville give den interesserede tredjepart mulighed for at øge sin udnyttelsesgrad og mindske sine enhedsomkostninger til gavn for forbrugerne. De manglende kompenserende foranstaltninger forekommer derfor uberettigede.

(98)

For det første benægter Frankrig, at der foreligger støtte i form af gældssanering, eller at handelsretten i Nanterre har givet tilladelse til køb af aktiver til en pris under markedsprisen. Frankrig minder i den forbindelse om, at den interesserede tredjeparts påstand ikke er underbygget af faktiske oplysninger, og at afgørelsen fra handelsretten i Nanterre ikke indebærer en overførsel af statsmidler.

(99)

Vedrørende den støtte Brandt Italia modtog, understreger Frankrig, at Kommissionen pålagde FagorBrandt kompenserende foranstaltninger for at bekræfte denne støttes forenelighed med det indre marked (17). Det samme gælder for den omstruktureringsstøtte, FagorBrandt fik, og som blev godkendt af Kommissionen, mod at der blev truffet kompenserende foranstaltninger (17). Mens tredjeparten således bestræber sig på at illustrere, at nærværende foranstaltning indgår i rækken af tidligere offentlige støtteforanstaltninger, henviser han i virkeligheden til foranstaltninger, som ikke udgør statsstøtte, eller som anses for at være uden virkning på det indre marked på grund af kompensatoriske foranstaltninger.

(100)

Vedrørende Cevitals foranstaltninger insisterer Frankrig på, at forretningsplanen blev udarbejdet i forbindelse med en ny produktions- og handelsstrategi, der har til følge og til formål at skabe en anden struktur end FagorBrandt. Denne strategi omfatter bl.a. […]. Frankrig mener, at det takket være troværdigheden af denne forretningsplan har været muligt at overbevise en række private investorer, herunder Natixis og Société Générale, om at finansiere disse projekter. Frankrig tilføjer, at […] er en levedygtig løsning på det aktuelle problem med den lave kapacitetsudnyttelsesgrad, som tredjeparten har fremhævet.

(101)

Frankrig præciserer, at Cevital allerede havde et segment for elektriske husholdningsartikler i sin industriproduktion, idet koncernen oprettede en fabrik til produktion af elektriske husholdningsartikler i Algeriet i 2013. Cevital var således ikke, som den interesserede tredjepart anfører, udelukkende til stede inden for montering. Koncernen har desuden en stor forhandlingsstyrke med hensyn til indkøb af råmaterialer. Der er derfor ifølge Frankrig en stærk komplementaritet mellem Cevitals virksomhed og overtagelsen af stærke varemærker.

(102)

Frankrig minder om, at de skyldige skatter og sociale bidrag, der opstod i forbindelse med den retslige rekonstruktion, skyldes en almindelig mekanisme i denne type procedurer. I øvrigt benægter Frankrig, at Groupe Brandt betaler skyldige skatter og sociale bidrag i rater.

(103)

Vedrørende lånet fra FDES på 10 mio. EUR anfører Frankrig igen, at det blev bevilget samtidig med lånet fra banken Thémis, og at man havde benyttet denne banks betingelser som reference. Rate A af FDES-lånet blev bevilget på lige fod med dette private lån med hensyn til prissætning, afdrag og sikkerhedsstillelse. Rate B er ligeledes ifølge Frankrig bevilget på lige fod med det samme lån med hensyn til prissætning, afdragsbetingelser in fine til gengæld for supplerende sikkerhedsstillelser. Frankrig mener, at den midlertidige udsættelse af tilbagebetalingen af lånet, som tredjeparten har fremhævet, udgør en almindelig praksis i forbindelse med sædvanlige relationer mellem private aktører.

(104)

For så vidt angår lånet på 47,5 mio. EUR, mener Frankrig, at dette beløb ikke er for højt, da Cevital-koncernens økonomiske situation er solid (tæt på kreditvurderingen AA, snarere end CCC som anført af tredjeparten). Frankrig insisterer på, at det er vigtigt at erstatte dette lån i forbindelse med alle de beløb, de private investorer, herunder Société Générale og Natixis, har udbetalt. Frankrig understreger troværdigheden og omfanget af sikkerhedsstillelserne. Endelig minder Frankrig om, at det er overflødigt at fremlægge et eksempel på tilbud fra en finansiel institution, eftersom private investorer i det foreliggende tilfælde faktisk har tilført kapital.

(105)

Kommissionen stiller spørgsmålstegn ved kvalificeringen og foreneligheden af tre foranstaltninger: i) et lån fra FDES på 10 mio. EUR, ii) et lån fra FDES på 47,5 mio. EUR og iii) en eftergivelse af skyldige skatter og sociale bidrag.

(106)

Kommissionen skal vurdere, om de omhandlede foranstaltninger eventuelt udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(107)

Det hedder i artikel 107, stk. 1, i TEUF, at »… statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, [er] uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(108)

På baggrund af denne bestemmelse forudsætter kvalificeringen af en foranstaltning som statsstøtte, at følgende kumulative betingelser er opfyldt, nemlig i) at foranstaltningen er iværksat ved hjælp af statsmidler, ii) at foranstaltningen er selektiv, iii) at foranstaltningen giver en økonomisk fordel til modtageren, og iv) at foranstaltningen fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(109)

Med hensyn til FDES-lånene blev disse ydet ved økonomi- og finansministerens bekendtgørelse og forvaltet af generaldirektøren i finansministeriet. Midlerne hertil stammer fra en særlig konto i finansministeriet, og indfrielsen af hovedstolen og betalingen af renterne sker til den franske stats budget. Lånene underskrives, udbetales og forvaltes af Natixis på vegne af den franske stat på grundlag af en aftale indgået mellem Natixis og Frankrig.

(110)

En eftergivelse af skatter og sociale afgifter indebærer i sagens natur anvendelse af statsmidler. Eftergivelsen indebærer, at Frankrig giver afkald på indtægter og vil derfor have en direkte indvirkning på statens budget.

(111)

Som følge heraf konkluderer Kommissionen, at de omhandlede foranstaltninger involverer statsmidler og kan tilregnes Frankrig.

(112)

Kommissionen konstaterer, at de omhandlede lån blev bevilget til FagorBrandt og det selskab, som overtog FagorBrandts aktiver, Groupe Brandt. Selv om FDES har til formål at yde lån til økonomisk og social udvikling på vilkår, som er bestemt i cirkulæret af 26. november 2004 (18) om statens indsats for at forebygge og afhjælpe virksomheders vanskeligheder, bliver de enkelte FDES-lån faktisk altid underkastet en undersøgelse. Kriteriet om selektivitet er derfor opfyldt.

(113)

Tværtimod fremgår det af de oplysninger, der er fremkommet under den tilbundsgående undersøgelse og blandt andet Frankrigs svar på indledningsafgørelsen, at eftergivelsen af skyldige skatter og sociale bidrag er sket efter de normale regler for virksomheder under retslig rekonstruktion, hvor der opstår denne type fordringer. I overensstemmelse med reglerne for virksomheder under retslig rekonstruktion fortsatte FagorBrandt således med at betale sine sociale sikringsbidrag og skatter i observationsperioden, men en del af disse omkostninger var ikke forfaldet til betaling på likvidationstidspunktet og blev derfor opført som underskud i Fagor Brandts observationsperiode. I forbindelse med likvidationen af FagorBrandt vil disse omkostninger blive betalt efter deres respektive plads i prioritetsordenen, jf. artikel L. 622-17 i code de commerce. Det ser derfor ikke ud til, at der er sket nogen eftergivelse af skyldige skatter og sociale bidrag til fordel for FagorBrandt, men en anvendelse af de generelle bestemmelser for virksomheder under rekonstruktion. Som følge heraf konkluderer Kommissionen, at FagorBrandt ikke har fået en selektiv behandling gennem eftergivelse af skyldige skatter og sociale bidrag.

(114)

Kommissionen konkluderer derfor, at lånene fra FDES var selektive foranstaltninger. Derimod har der ikke været tale om en selektiv foranstaltning for FagorBrandt gennem eftergivelse af skyldige skatter og sociale bidrag.

(115)

Ifølge fast retspraksis må det med henblik på at vurdere, hvorvidt en statslig foranstaltning skal anses for at være støtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF, afklares, hvorvidt den virksomhed, foranstaltningen er rettet til, opnår en økonomisk fordel, som den ikke ville have opnået på normale markedsvilkår (19).

(116)

Der foreligger en økonomisk fordel, når en virksomheds økonomiske situation forbedres i kraft af et statsligt indgreb. En offentlig myndigheds indgriben giver dog ikke nødvendigvis modtageren en fordel og udgør derfor heller ikke statsstøtte, hvis foranstaltningen iværksættes på normale markedsvilkår, nemlig hvis den offentlige myndighed har udvist samme adfærd som en fornuftig markedsøkonomisk aktør i en tilsvarende situation. I den forbindelse kan betydelige investeringer af samme art, der foretages samtidig med Frankrigs foranstaltning, af andre, private aktører, som løber lignende risici (»på lige fod«), tyde på, at Frankrig har optrådt som en fornuftig investor.

(117)

Lige fra starten har den franske regering forsikret, at den ville støtte FagorBrandt for en hvilken som helst pris og uden hensyn til, hvor stort et privat beløb der i sidste ende ville blive lånt til FagorBrandt (20). F.eks. udtalte den franske regering to dage før indledningen af den retslige rekonstruktion den 5. november 2013: »Der må gøres alt for at bevare hvidevarekoncernen Fagors produktionsapparat, for den har en fremtid i Frankrig.« (21). Den 6. november 2013 præciserede ministeren for produktionsgenopretning på et centralt samarbejdsudvalgsmøde om koncernens fremtid, at »[r]egeringen vil redde så mange af FagorBrandts fabrikker og arbejdspladser som muligt« (22). Under et besøg i en af FagorBrandts fabrikker den 19. december 2013 udtalte ministeren for produktionsgenopretning: »Vort mål er at tilrettelægge overtagelsen, at påvise, at denne virksomhed er driftsklar. (…) Staten vil forhindre, at en aggressiv virksomhedsopkøber udelukkende overtager koncernen for dens varemærker og patenter.«. Den 22. januar 2014 udtalte den franske regering: »det socialt og industrielt bedste tilbud på nuværende tidspunkt, som er afgivet af Cevital (…), ventes at kunne blive forbedret inden retsmødet i handelsretten den 13. februar« (23).

(118)

Den 11. april 2014 hed det i en pressemeddelelse fra ministeren for økonomi, produktionsgenopretning og digitale anliggender — efter afgørelsen fra handelsretten i San Sebastián (Spanien), som åbnede vejen for afhændelse af FagorBrandts varemærker til Cevital-koncernen — at: »Regeringen har lige fra starten bistået FagorBrandt og vil i forbindelse med overtagelsen støtte dette tilbud økonomisk for at sikre opretholdelsen af fabrikkerne og bevarelsen af arbejdspladserne.«

(119)

Den 14. april 2014 hed det i en ny pressemeddelelse fra ministeren for økonomi, produktionsgenopretning og digitale anliggender og ministeren for arbejdsforhold, beskæftigelse og dialog mellem arbejdsmarkedets parter — denne gang efter den positive afgørelse fra handelsretten i Nanterre om Cevital-koncernens overtagelse af FagorBrandt — at: »Ministeren vil nøje følge genstarten af hver enkelt fabrik«.

(120)

Kommissionen bemærker derfor, at Frankrig i hver fase af den retslige rekonstruktion offentligt og til stadighed har vist, at man var fast besluttet på at sikre den økonomiske videreførelse af FagorBrandt for at bevare aktiviteterne og beskæftigelsen. Det ville en privat investor ikke have gjort gældende, og det strider således imod lånetransaktionernes påstået fornuftige karakter. Endvidere minder Kommissionen om, at aktiverne i Fagor Electrodomésticos (der siden oktober 2013 har været under en beskyttelsesprocedure i Spanien), som tidligere var knyttet til FagorBrandt, blev opkøbt af CATA-CAN-koncernen uden nogen offentlig støtte. Sidstnævnte overtog industriproduktionen af elektriske husholdningsartikler i september 2014.

(121)

Endelig var Cevitals tilsagn om at købe FagorBrandt betinget af, at der kunne opnås finansiering, herunder det andet lån fra FDES.

(122)

Som forklaret i afsnit 2.2 blev de offentlige (FDES) og private (Thémis) lån ydet på de samme betingelser for så vidt angår rate A (5 mio. EUR) i modsætning til rate B.

(123)

I løbet af konkursbehandlingen afviste to private banker (24) at yde et lån på 5 mio. EUR, da de fandt, at sikkerhedsstillelserne ikke var tilstrækkelige i betragtning af risikoniveauet. På samme måde havde Thémis afvist at udlåne mere end 5 mio. EUR. Det er tankevækkende, at alle de involverede private aktører afviste at tage en risiko på over 5 mio. EUR eller tage en risiko overhovedet, til trods for at de er specialiserede i støtte til kriseramte virksomheder. Forsinkelsen på en måned i tilbagebetalingen af rate B bekræfter den risikoanalyse, der blev foretaget af de private långivere (25). Derimod tog FDES en risiko på 10 mio. EUR og derefter 47,5 mio. EUR til trods for den forsinkede betaling af rate B.

(124)

Desuden blev lånet på 10 mio. EUR fra FDES forrentet med samme rentesats som det halvt så store lån fra Thémis (5 mio. EUR). Kommissionen bemærker i øvrigt, at Frankrig ikke har anfægtet dette punkt i sit svar på indledningsafgørelsen, selv om det drejede sig om et af de væsentligste tvivlsspørgsmål, Kommissionen rejste i indledningsafgørelsen.

(125)

Ved bevilling af rate B af FDES-lånet gav Frankrig en økonomisk fordel, som en markedsøkonomisk investor ikke ville have givet, i hvert fald ikke på de samme vilkår.

(126)

Der er stillet de samme sikkerheder for rate B, som uden at være svage (en del er førsteprioritet) dog ikke kan betragtes som stærke, eftersom rate B på dette punkt konkurrerer med rate A af lånene fra FDES og Thémis (for garantier med første prioritet) og har en lavere plads i prioritetsordenen vedrørende pantet i den faste ejendom. Sikkerhedsstillelserne kan derfor anses for normale, jf. meddelelsen fra 2008.

(127)

I betragtning af sin økonomiske situation på tidspunktet, hvor lånet blev bevilget, må FagorBrandt anses for at være en virksomhed med kreditvurderingen CCC ifølge meddelelsen fra 2008.

(128)

Da der ikke foreligger oplysninger, som sår tvivl om de rentesatser, der står i meddelelsen fra 2008, er Kommissionen af den opfattelse, at rentesatsen på markedsvilkår kan beregnes med udgangspunkt i denne meddelelse og beløber sig til 7,03 % (dvs. 0,53 %, som var den franske referencesats på lånetidspunktet + 650 basispoint).

(129)

Med hensyn til den tidligere praksis finder Kommissionen, at støttebeløbet svarer til forskellen mellem den rentesats, som er beregnet ifølge meddelelsen fra 2008 (7,03 %) og anvendt på lånets hovedstol, dvs. 10 mio. EUR, og den franske rentesats ([5-10] %), som blev anvendt på lånets hovedstol, dvs. 10 mio. EUR, og var beregnet for hele den periode, hvor beløbet var stillet til FagorBrandts rådighed (26).

(130)

Lånet fra FDES på 47,5 mio. EUR er delt i tre rater: rate A på 11,2 mio. EUR, rate B på 23,8 mio. EUR og rate C på 12,5 mio. EUR. Lånene fra Société Générale og Natixis er begge på 7,5 mio. EUR og er hver især opdelt i to rater: rate A på 2,4 mio. EUR og rate B på 5,1 mio. EUR.

(131)

Sikkerhedsstillelser. Ifølge oplysningerne fra Frankrig efter indledningsafgørelsen er der for nylig er foretaget en uafhængig vurdering af værdien af sikkerheden i den faste ejendom, ifølge hvilken værdien ligger på [30-50] mio. EUR. Desuden opkøbte Groupe Brandt de varemærker, Fagor Irlande var ejer af, for [20-30] mio. EUR. Der er ikke foretaget en uafhængig vurdering af de øvrige sikkerhedsstillelser, som kunne give Kommissionen mulighed for at vurdere deres kvalitet. Derfor mener Kommissionen, at sikkerhedsstillelserne kan betragtes som normale, jf. meddelelsen fra 2008.

(132)

Rentesatser. Frankrig anfører som svar på indledningsafgørelsen, at Kommissionen fejlagtigt har tildelt Groupe Brandt kreditvurderingen CCC, eftersom denne virksomhed indgår i Cevital-koncernen, der har vurderingen BB eller B. Dette argument er mildest talt overraskende. Cevital er således hverken låntager eller garant for lånet fra FDES. Den kendsgerning, at Cevital-koncernen har så god en økonomi, at den vurderes til BB eller B, kan eventuelt berolige finansieringsinstitutter, der måske skal låne penge til et datterselskab af Cevital-koncernen, men er på ingen måde en garanti mod den risiko, Groupe Brandt repræsenterer med en kreditvurdering på CCC. Hvis Frankrigs argument, om at Groupe Brandts lånemuligheder skal vurderes i forhold til Cevitals, skulle tiltrædes, er det mildest talt overraskende, at ingen privat investor har ønsket at yde lån til Groupe Brandt. Som beskrevet i afsnit 7.1.3.1 viser udtalelserne fra de forskellige repræsentanter for Frankrig desuden, at støtteforanstaltningernes eneste mål var at komme FagorBrandt og Groupe Brandt til undsætning. Sådan blev det offentligt fremstillet for kreditorerne. Dette argument kan derfor ikke tiltrædes.

(133)

I betragtning af de vanskeligheder, Groupe Brandts forgænger stødte på, kan sidstnævnte ikke betragtes som en virksomhed uden kredithistorie, jf. meddelelsen fra 2008. Dette illustreres dels af, at ingen privat långiver har villet løbe den risiko at stille likvide midler til rådighed for virksomheden, dels at Groupe Brandt skal betragtes som økonomisk fortsættende selskab efter FagorBrandt som påvist i afsnit 8.2.

(134)

Endvidere bekræfter Frankrig, at de private långivere har ydet lån for hver af raterne til samme rentesats som FDES. Rate A af lånet fra FDES og de private lån er ganske vist ydet på de samme vilkår (EURIBOR + [300-600] basispoint) og mod de samme sikkerhedsstillelser, men beløbet på rate A af FDES-lånet er næsten fem gange højere end for rate A af de private lån. På samme måde er rate B af FDES-lånene og de private lån givet på samme vilkår (EURIBOR + [300-600] basispoint), mens beløbet på rate B af FDES-lånet også her er næsten fem gange højere.

(135)

Hvad rate C angår, anfører Kommissionen, at rentesatsen er højere end for rate A ([0-5] %) og B ([0-5] %), mens betalingsfristen er kortere end for de andre rater. Skønt lånene er opdelt i forskellige rater, bør de offentlige og private lån analyseres i deres helhed.

(136)

Når man ser på lånene fra FDES og lånene fra Société Générale og fra Natixis i deres helhed, viser der sig en åbenlys skævhed i de enkelte kreditorers eksponering. Således har Frankrig lånt seks gange mere ud end hver af bankerne, som i modsætning til Frankrig ellers netop har til opgave at levere likvide midler til virksomheder. Det gælder også, selv om Société Générale og Natixis længe har haft forretningsmellemværender med FagorBrandt, som Groupe Brandt kan anses for at være efterfølger af (27), og selv om de er medlemmer af en pulje af finansieringsinstitutter oprettet for at støtte virksomheden (28). På sin side har Frankrig, der som udgangspunkt ikke har interesser i FagorBrandts fortsættelse først ydet et lån på 10 mio. EUR og herefter — til trods for den forsinkede tilbagebetaling af lånets rate B — bevilget et nyt lån, som er fire gange større end det første. Ingen fornuftig kreditor handler sådan, og beviset herpå er, at Thémis kun bevilgede lånet på 5 mio. EUR. Selv om lånet fra FDES desuden er seks gange større end lånene fra Société Générale og Natixis, er sikkerhedsstillelserne for FDES-lånet de samme som for sidstnævnte. På baggrund af de offentlige udtalelser fra repræsentanterne for Frankrig kunne de to banker Société Générale og Natixis heller ikke være uvidende om Frankrigs vilje til at yde Groupe Brandt økonomisk støtte. Deres beslutning om at yde deres respektive lån er således kun blevet påvirket af, at de har kunnet være næsten sikre på, at Frankrig ville støtte videreførelsen af den af Groupe Brandt overtagne aktivitet, hvilket ville mindske deres risici. Desuden handler Natixis på Frankrigs vegne i forvaltningen af lånene fra FDES, hvilket kan påvirke bankens beslutning. Ved at acceptere den af de franske myndigheder ønskede transaktion kunne Natixis — ud over de iboende fordele ved lånet til Groupe Brandt — også fortsætte med at forvalte andre FDES-lån i fremtiden, og bankens position kan derfor ikke sammenlignes med Frankrigs. Ved at støtte FagorBrandt og siden Groupe Brandt anvendte FDES desuden næsten 20 % af sit budget på 300 mio. EUR, der var fastsat i finansloven for 2014, hvorimod de private långivere i betragtning af deres respektive lånemuligheder løb en langt mindre risiko.

(137)

Kun et andet motiv har derfor kunnet begrunde de franske repræsentanters ubetingede og offentligt erklærede støtte. Af deres forskellige udtalelser fremgår det således, at Frankrigs målsætning var at bevare arbejdspladserne og opretholde FagorBrandts produktion på fransk område, hvilket er motiver, der ligger langt fra en privat kreditors overvejelser.

(138)

Frankrig har dermed ikke udvist samme adfærd som en fornuftig privat långiver, og de rentesatser, der er anvendt på de tre rater af FDES-lånet på 47,5 mio. EUR, er ikke i overensstemmelse med markedsvilkårene.

(139)

I mangel af dokumentation for kritikken af de rentesatser, der nævnes i 2008-meddelelsen, mener Kommissionen, at rentesatsen på markedsvilkår kan beregnes på basis heraf. Eftersom sikkerhedsstillelserne kan anses for normale ifølge meddelelsen fra 2008, og da Groupe Brandt enten kan betragtes som en ny virksomhed eller som økonomisk fortsættende selskab efter FagorBrandt, skal der anvendes 650 basispoint til Frankrigs referencesats (0,53 %) på tidspunktet for bevilling af lånet.

(140)

Under henvisning til sin tidligere praksis finder Kommissionen at støttebeløbet svarer til forskellen mellem 7,03 % (0,53 %, Frankrigs referencesats + 650 basispoint) anvendt på hovedstolen af hver af låneraterne, dvs. henholdsvis 11,2 mio. EUR, 23,8 mio. EUR og 12,5 EUR, og rentesatserne for rate A, B og C ([0-5] %, [0-5] %, [0-5] %) anvendt på hovedstolen af rate A, B og C, dvs. henholdsvis 11,2 mio. EUR, 23,8 mio. EUR og 12,5 mio. EUR beregnet for hele den periode, beløbet var stillet til rådighed for Groupe Brandt (29).

(141)

Foranstaltningerne begunstiger FagorBrandt og Groupe Brandt, idet de får ekstra ressourcer og undgår at afhænde deres aktiviteter. De har faktisk givet dem mulighed for at indtage en stærkere konkurrenceposition end den, de ville have haft, hvis de ikke havde modtaget nogen støtte. Foranstaltningerne risikerer dermed at fordreje konkurrencen mellem producenterne af hårde hvidevarer.

(142)

Desuden er markedet for hårde hvidevarer kendetegnet ved en omfattende samhandel mellem medlemsstaterne.

(143)

Derfor konkluderer Kommissionen, at den fordel, de omhandlede foranstaltninger giver en virksomhed, som driver forretning på et marked med åben konkurrence, fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(144)

Kommissionen finder, at de lån, Frankrig har ydet FagorBrandt og Groupe Brandt, udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(145)

Derimod konkluderer Kommissionen, at Frankrigs eftergivelse af FagorBrandts skyldige skatter og sociale bidrag ikke er statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(146)

Forbuddet mod statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i TEUF er hverken absolut eller ubetinget. I henhold til artikel 107, stk. 2 og 3, i TEUF er det således muligt at betragte nogle former for støtte som forenelige med det indre marked.

(147)

I det foreliggende tilfælde mener Kommissionen, at støtten blev ydet til genoprettelse af en kriseramt virksomheds langsigtede rentabilitet. Derfor skal det analyseres, om de omhandlede foranstaltninger kunne anses for at være forenelige på grundlag af artikel 107, stk. 3, i TEUF.

(148)

Ifølge punkt 137 i Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (30) vil Kommissionen »undersøge, om rednings- eller omstruktureringsstøtte, der er tildelt uden Kommissionens forudgående godkendelse og derfor er i strid med traktatens artikel 108, stk. 3, er forenelig med det indre marked på grundlag af disse rammebestemmelser, hvis al støtten eller en del heraf er blevet ydet efter rammebestemmelsernes offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende«. Herefter præciseres det i punkt 138: »I alle andre tilfælde vil den foretage undersøgelsen på grundlag af de rammebestemmelser, der var gældende på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.«

(149)

Da de omhandlede foranstaltninger blev ydet i henholdsvis november 2013 og april 2014, skal deres forenelighed analyseres på baggrund af rammebestemmelserne fra 2004.

(150)

Frankrig har ikke fremsat bemærkninger vedrørende foranstaltningernes forenelighed. Eftersom lånene til FagorBrandt og Groupe Brandt ikke udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, finder Frankrig nemlig ikke, at der er grund til at kontrollere, om de er i overensstemmelse med principperne i rammebestemmelserne fra 2004.

(151)

I den henseende bør der henvises til dommen i sag C-364/90, Italien mod Kommissionen, hvor Domstolen udtalte: »Med henblik på behandlingen af det første argument bemærkes, at en medlemsstat, der anmoder om at kunne bevilge støtte under fravigelse af traktatens regler, skal samarbejde med Kommissionen. I medfør af denne forpligtelse skal den bl.a. forelægge alle oplysninger, der gør det muligt for Kommissionen at kontrollere, at betingelserne for den ansøgte fravigelse er opfyldt« (31).

(152)

Et af de grundlæggende principper for rednings- og omstruktureringsstøtte er princippet om engangsstøtte, der er beskrevet i punkt 72 i rammebestemmelserne fra 2004, hvori det hedder: »For at forhindre virksomheder i at modtage urimelig bistand, når de kun vil kunne overleve takket være gentagen støtte fra staten, bør der tilsvarende kun tildeles omstruktureringsstøtte en enkelt gang.« Det tilføjes i punkt 73: »Når planlagt rednings- eller omstruktureringsstøtte anmeldes til Kommissionen, skal medlemsstaten præcisere, om den pågældende virksomhed allerede tidligere har modtaget rednings- eller omstruktureringsstøtte, herunder støtte af denne art ydet inden datoen for anvendelsen af disse rammebestemmelser samt ikke-anmeldt støtte. Hvis det er tilfældet, og hvis der er gået mindre end ti år, siden redningsstøtten blev tildelt, omstruktureringsperioden sluttede eller gennemførelsen af omstruktureringsplanen blev indstillet (idet der tages udgangspunkt i det sidste af disse tidspunkter), vil Kommissionen ikke tillade, at der tildeles yderligere rednings- eller omstruktureringsstøtte.«.

(153)

I den foreliggende sag modtog FagorBrandt omstruktureringsstøtte i 2008, som Kommissionen erklærede forenelig. Endvidere finder ingen af undtagelserne i punkt 73 i rammebestemmelserne fra 2004 anvendelse. En ny omstruktureringsstøtte under seks år efter den foregående kan derfor under ingen omstændigheder være forenelig med reglerne for statsstøtte.

(154)

Kommissionen konkluderer derfor, at statsstøtten til FagorBrandt i form af lånet fra FDES af 25. november 2013 er uforenelig med det indre marked i medfør af reglerne om anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, jf. rammebestemmelserne fra 2004.

(155)

Som påvist i afsnit 8.2 skal Groupe Brandt betragtes som det økonomisk fortsættende selskab efter FagorBrandt. I den egenskab kunne Groupe Brandt derfor ikke modtage omstruktureringsstøtte i medfør af princippet om engangsstøtte, jf. punkt 72 og 73 i rammebestemmelserne fra 2004.

(156)

Selv om Groupe Brandt skulle blive betragtet som en nyoprettet virksomhed, ville støtten i modsætning til konklusionerne i afsnit 8.2 heller ikke kunne anses for forenelig på grund af punkt 12 i rammebestemmelserne fra 2004: Det fastsættes således heri: »Rammebestemmelserne tillader ikke, at der ydes rednings- eller omstruktureringsstøtte til en nyoprettet virksomhed, selv om virksomhedens finansielle stilling fra begyndelsen er vanskelig. Det vil f.eks. være tilfældet, når den nye virksomhed er opstået ved likvidation af en tidligere virksomhed eller ved erhvervelse af dens aktiver.« I det foreliggende tilfælde blev Groupe Brandt stiftet den 15. januar 2014 efter likvidationen af FagorBrandt. Groupe Brandt ville under alle omstændigheder ikke kunne modtage statsstøtte i form af omstruktureringsstøtte.

(157)

Kommissionen konkluderer derfor, at statsstøtten til Groupe Brandt som følge af lånet fra FDES af 24. april 2014 er uforenelig med det indre marked i medfør af reglerne om anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, jf. rammebestemmelserne fra 2004.

(158)

Hvis Kommissionen har fastslået, at en støtte er uforenelig med det indre marked, er den i henhold til TEUF og Domstolens faste retspraksis bemyndiget til at påbyde den pågældende medlemsstat at ophæve eller ændre den (32). Det er også Domstolens faste retspraksis, at formålet med en stats forpligtelse til at afskaffe en støtte, som ved en afgørelse truffet af Kommissionen er fundet uforenelig med det indre marked, er at genoprette den oprindelige situation (33).

(159)

I den sammenhæng har Domstolen fastslået, at dette mål er nået, når modtageren har tilbagebetalt de beløb, der er tildelt som ulovlig støtte, hvorved vedkommende mister den fordel, der var opnået på markedet i forhold til konkurrenterne, og situationen fra tiden før ydelsen af støtte er genoprettet (34).

(160)

I overensstemmelse med retspraksis, fastsættes det i artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (35): »I negative beslutninger om ulovlig støtte bestemmer Kommissionen, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren (…)«.

(161)

Da de omhandlede foranstaltninger blev iværksat i strid med artikel 108 i TEUF og skal betragtes som ulovlig og uforenelig støtte, skal de således tilbagesøges for at genoprette markedssituationen fra tiden før ydelsen af støtten. Tilbagebetalingen skal derfor omfatte den periode, hvori der blev tildelt modtageren en fordel, dvs. fra tidspunktet, hvor støtten blev stillet til rådighed for modtageren, og indtil den faktiske tilbagebetaling. De beløb, der skal tilbagebetales, omfatter de skyldige renter, indtil disse faktisk er betalt. Ifølge retspraksis skal støttebeløbet tillægges renter, der påløber fra den dato, da støttemodtageren faktisk fik de pågældende midler til disposition (36).

(162)

Frankrig bør således tilbagesøge den uforenelige støtte i form af FDES-lånet af 25. november 2013 hos FagorBrandt og den uforenelige støtte i form af FDES-lånet af 24. april 2014 hos Groupe Brandt.

(163)

Ifølge retspraksis kan forpligtelsen til at tilbagesøge støtte udvides til et nyt selskab, hvortil det pågældende selskab har overført en del af sine aktiver, når denne overførsel gør det muligt at fastslå, at der er en økonomisk sammenhæng mellem de to selskaber (37). Det kan således ikke udelukkes, at forpligtelsen til at tilbagesøge støtte udvides til en anden enhed, såfremt det er godtgjort, at den pågældende enhed faktisk nyder godt af støtten, fordi der er en økonomisk sammenhæng mellem de to virksomheder. Hvis dette var tilfældet, skulle enheder, der havde overtaget støttemodtagernes aktiviteter, også tilbagebetale den støtte, der ansås for at være uforenelig med det indre marked.

(164)

Lånet fra FDES på 10 mio. EUR blev ydet til FagorBrandt. Dette selskab blev imidlertid blevet afviklet og dets aktiver afhændet ved dom afsagt af handelsretten i Nanterre den 15. april 2014. Det bør derfor undersøges, om de parter, der har overtaget FagorBrandts aktiviteter, dvs. Variance Technologies, Pierre Jullien og Groupe Brandt, kan betragtes som de økonomisk fortsættende selskaber, og dermed om de hæfter for tilbagebetalingen af den støtte, som var uforenelig med det indre marked, og som kom FagorBrandt til gode.

(165)

I medfør af Domstolens afgørelse i sagen Italien og SIM2 Multimedia mod Kommissionen (38), hvorpå Kommissionen byggede sine afgørelser i sagen Olympic Airlines, Alitalia og Sernam (39), bygger analysen af den økonomiske sammenhæng mellem aktørerne på en række indicier. Blandt de faktorer, der kunne tages i betragtning, nævnes følgende i gældende retspraksis: i) omfanget af de overførte aktiver, ii) den pris, som aktiverne blev overført til, iii) de overtagende virksomheders identitet, iv) det tidspunkt, hvor overtagelsen skete, og v) den økonomiske begrundelse for overtagelsen. Denne række indicier bekræftede Domstolen i sin dom i sagen Ryanair mod Kommissionen (40) af 28. marts 2012, som stadfæstede Kommissionens afgørelse i sagen Alitalia.

(166)

I den foreliggende sag kan Variance Technologies (fabrikken i Aizenay) og Pierre Jullien (fabrikken i La Roche-sur-Yon) i betragtning af det særdeles begrænsede omfang af de aktiver, disse to virksomheder har overtaget, ikke betragtes som de økonomisk fortsættende selskaber efter FagorBrandt.

(167)

Derimod overtog Groupe Brandt via sit moderselskab Cevital samtlige materielle og immaterielle aktiver, som FagorBrandt havde den fulde ejendomsret til, samt alle lagre. Endelig overtog Groupe Brandt også FagorBrandts varemærker og patenter. Groupe Brandt overtog endvidere næsten 90 % af FagorBrandts ansættelseskontrakter efter sidstnævntes likvidation.

(168)

Desuden blev den pris, til hvilken Groupe Brandt erhvervede aktiverne, fastsat af handelsretten i Nanterre i forbindelse med den kollektive bobehandling af FagorBrandt og ikke i forbindelse med en markedstransaktion. Dette illustreres af, at Groupe Brandt erhvervede FagorBrandts aktiver til en pris på [0-5 mio.] EUR, selv om selskabets omsætning havde været [600-800] mio. EUR i 2012. Det skal desuden bemærkes, at ingen andre selskaber end Groupe Brandt ønskede at købe aktiverne i FagorBrandt. Den pris, hvortil afhændelsen fandt sted, er derfor ikke resultatet af en sammenligning mellem flere konkurrerende tilbud. Den pris, hvortil Groupe Brandt købte aktiverne i FagorBrandt kan derfor ikke betragtes som resultatet af en markedstransaktion.

(169)

Endvidere havde Groupe Brandt til hensigt at videreføre de samme produktionsaktiviteter som FagorBrandt og med de samme varemærker. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at Groupe Brandt overtog samtlige FagorBrandts lagre (41) og samtlige leverandør- og kundeforpligtelser i forbindelse med de afhændede aktiviteter. Cevital tilkendegav også klart og offentligt (42), at selskabet havde til hensigt at integrere FagorBrandts aktiver i sin egen salgsstrategi, idet hårde hvidevarer allerede udgjorde 10 % af Cevital-koncernens omsætning. Endelig overtog Groupe Brandt — meget afslørende — retten til at benytte selskabets mest kendte varemærker i Frankrig, dvs. Brandt, De Dietrich, Vedette, Sauter og Easycook.

(170)

Derfor konkluderer Kommissionen ud fra omfanget af de overførte aktiver, den pris, aktiverne blev overført til, og den økonomiske begrundelse for overtagelsen, at der består økonomisk sammenhæng mellem FagorBrandt og Groupe Brandt.

(171)

Ved e-mail af 1. marts 2016 underrettede Frankrig Kommissionen om, at Groupe Brandt som det økonomisk fortsættende selskab efter FagorBrandt havde tilbagebetalt den støtte, der er defineret i afsnit 7.1.3.2 i nærværende afgørelse, samt tillægsrenter indtil den 29. februar 2016. Den 29. februar 2016 tilbagebetalte Groupe Brandt støttebeløbet med tillæg af renter, dvs. [0-100 000] EUR, til Frankrig.

(172)

Generelt har tilbagebetalingen af støtten til formål at ophæve den konkurrencefordrejning, der følger af en bestemt konkurrencemæssig fordel (i den foreliggende sag støtten i form af lånet fra FDES på 10 mio. EUR), og således at genoprette situationen, som den var før udbetalingen af støtten (43).

(173)

Derfor er der ikke længere grund til at tilbagesøge den uforenelige statsstøtte, som er ydet til FagorBrandt, fra Groupe Brandt.

(174)

Hvad angår lånet fra FDES på 47,5 mio. EUR til Groupe Brandt, hæfter kun Groupe Brandt for den uberettiget modtagne støtte. Lånet blev nemlig udtrykkeligt bevilget til Groupe Brandt, som på dagen for vedtagelse af nærværende afgørelse stadig udøvede sin virksomhed. Spørgsmålet om den økonomiske sammenhæng mellem Cevital og Exagon på den ene side og Groupe Brandt på den anden er derfor ikke relevant.

(175)

Eftersom støtteforanstaltningerne blev bevilget i form af lån, finder Kommissionen desuden, at støtten blev gennemført og i princippet fortsat gennemføres ved hver af fristerne for tilbagebetaling.

(176)

Ved e-mail af 1. marts 2016 underrettede Frankrig Kommissionen om, at Groupe Brandt ved de tidligere betalingsfrister indtil den 29. februar 2016 havde tilbagebetalt den støtte, der var indeholdt i FDES-lånet på 47,5 mio. EUR til Groupe Brandt som defineret i afsnit 7.1.3.3 i nærværende afgørelse, samt tillægsrenter indtil den 29. februar 2016. Den 29. februar 2016 tilbagebetalte Groupe Brandt støttebeløbet med renter, dvs. [0-5 mio.] EUR, til Frankrig.

(177)

Vedrørende alle fremtidige betalingsfrister fra den 1. marts 2016 blev rentesatsen på FDES-lånet desuden forhøjet til 7,03 %. Dette blev dokumenteret ved et tillæg til låneaftalen, som Frankrig sendte til Kommissionen den 1. marts 2016.

(178)

På baggrund af disse oplysninger finder Kommissionen, at støtten, der var indeholdt i lånet fra FDES på 47,5 mio. EUR, er blevet fjernet, og at situationen, som den var før bevillingen af den uforenelige støtte, er genoprettet i overensstemmelse med retspraksis på området (44). Desuden vil der ikke blive gennemført støtte i fremtiden.

(179)

Som følge heraf er der ikke længere grund til at tilbagesøge en uforenelig støtte fra Groupe Brandt.

(180)

Kommissionen konstaterer, at Frankrig ved ydelsen af FDES-lånene til FagorBrandt og Groupe Brandt ulovligt har ydet statsstøtte i strid med artikel 108, stk. 3, i TEUF. Gennem tilbagebetaling af lånene og tilpasning af låneaftalen til markedsvilkårene er situationen, som den var før bevillingen af den ulovlige statsstøtte dog blevet genoprettet, således at der ikke længere er grund til at foranstalte tilbagesøgning og ophævelse af de pågældende foranstaltninger —