(1)

Ved artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 517/2014 tillades markedsføring af køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg eller -udstyr, der er påfyldt hydrofluorcarboner, hvis der i kvotesystemet i forordningens kapitel IV er taget hensyn til de hydrofluorcarboner, som er påfyldt udstyret eller anlægget. Ved markedsføring af anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt, skal producenterne og importørerne af anlægget eller udstyret dokumentere overholdelsen af dette krav og udstede en overensstemmelseserklæring i denne henseende.

(2)

Ved udfærdigelsen af overensstemmelseserklæringerne og dokumentationen er det nødvendigt at tage hensyn til de forskellige muligheder, der afspejler producenter og importørers forskellige måder at sikre overholdelse af kravene på. Disse muligheder vedrører markedsføring af anlæg eller udstyr, der er påfyldt hydrofluorcarboner og kræver en tilladelse i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) nr. 517/2014, anlæg eller udstyr påfyldt hydrofluorcarboner, som tidligere er blevet markedsført som bulk og siden reeksporteret og påfyldt anlægget eller udstyret uden for Unionen, og anlæg eller udstyr, der er blevet påfyldt hydrofluorcarboner i Unionen. Der kræves forskellige typer dokumenter af importører og producenter alt efter, hvilken type aktiviteter disse virksomheder udfører.

(3)

For at sikre troværdigheden af overensstemmelseserklæringer udfærdiget på grundlag af tilladelser, der er givet i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) nr. 517/2014, er det vigtigt at sørge for, at sådanne tilladelser kan spores. I den forbindelse bør disse tilladelser på behørig vis registreres i det register, der er oprettet i henhold til artikel 17 i forordningen.

(4)

Med henblik på at opstille retningslinjer for tredjepartskontrollen af den overensstemmelseserklæring og bagvedliggende dokumentation, som kræves i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 517/2014, bør omfanget af denne kontrol og måden, hvorpå disse verifikationsdokumenter indsendes, fastlægges.

(5)

Af hensyn til sammenhængen er det nødvendigt, at de relevante bestemmelser i denne forordning og de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 517/2014 finder anvendelse fra de samme datoer.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 24 i forordning (EU) nr. 517/2014 —

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

I de senere år har skattesvig og skatteunddragelse givet stadig større udfordringer og er kommet stærkt i fokus inden for Unionen og på globalt plan. Den automatiske udveksling af oplysninger er et vigtigt værktøj i den forbindelse: og Kommissionen påpegede i sin meddelelse af 6. december 2012 om fastlæggelse af en handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, at det var nødvendigt på det kraftigste at fremme automatisk udveksling af oplysninger som fremtidens europæiske og internationale standard for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger på skatteområdet. Det Europæiske Råd anmodede i sine konklusioner fra mødet den 22. maj 2013 om, at den automatiske udveksling af oplysninger både på EU-plan og på globalt plan blev udvidet med henblik på at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

(2)

Eftersom Multinationale Koncerner er aktive i forskellige lande, har de mulighed for at foretage aggressiv skatteplanlægning, hvilket ikke er muligt for nationale virksomheder. En sådan praksis fra de Multinationale Koncerners side risikerer især at have negative følger for rent nationale virksomheder (typisk SMV'er), idet disse beskattes kraftigere end de Multinationale Koncerner. Samtidig risikerer alle medlemsstaterne at miste indtægter og at begive sig ud i en kamp om at tiltrække de Multinationale Koncerner ved at tilbyde dem ekstra skattefordele.

(3)

Medlemsstaternes skattemyndigheder har behov for omfattende og relevante oplysninger om de Multinationale Koncerner, for så vidt angår deres struktur, deres interne afregningspolitik og deres interne transaktioner inden for og uden for Unionen. Disse oplysninger vil sætte skattemyndighederne i stand til at reagere på skadelig skattepraksis ved at ændre lovgivningen eller foretage målrettede risikovurderinger og skatterevisioner samt til at fastslå, om en virksomhed anvender metoder til kunstigt at flytte en betydelig del af fortjenesten til områder, hvor den kan få en skattefordel.

(4)

En øget gennemsigtighed over for skattemyndighederne vil kunne tilskynde Multinationale Koncerner til at opgive visse metoder og i stedet betale deres rimelige del af skatten i det land, hvor de genererer deres overskud. Øget gennemsigtighed for Multinationale Koncerner er derfor et afgørende element i kampen mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud.

(5)

Rådets og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringers beslutning om en adfærdskodeks for dokumentation om interne afregningspriser for forbundne foretagender i Den Europæiske Union (EU TPD) (3) fastlægger allerede en måde, hvorpå Multinationale Koncerner i Unionen kan sende oplysninger til skattemyndighederne om deres globale forretningsaktiviteter og politik for intern afregning (»den overordnede dokumentation«) samt oplysninger om en lokal enheds konkrete transaktioner (»landespecifik dokumentation«). Adfærdskodeksen indeholder dog på nuværende tidspunkt ingen bestemmelser om indberetning af land for land-rapporter.

(6)

De Multinationale Koncerner bør i land for land-rapporten årligt og for hver af de skattejurisdiktioner, som de er aktive inden for, oplyse om deres samlede omsætning, overskud før selskabsskat og indbetalt og beregnet selskabsskat. De bør ligeledes oplyse om antallet af ansatte, vedtaget kapital, akkumuleret fortjeneste og materielle aktiver for hver skattejurisdiktion. Endelig bør de Multinationale Koncerner identificere alle de enheder inden for Koncernen, der er aktive i hver enkelt skattejurisdiktion, og oplyse om de forretningsaktiviteter, som hver af disse enheder beskæftiger sig med.

(7)

For at opnå en mere effektiv anvendelse af offentlige midler og mindske den administrative byrde for de Multinationale Koncerner bør indberetningskravet udelukkende gælde for Multinationale Koncerner med en årlig konsolideret omsætning over et vist beløb. Dette direktiv bør sikre, at de samme oplysninger indsamles og stilles rettidigt til rådighed for skatteforvaltningerne i hele Unionen.

(8)

For at garantere et velfungerende indre marked skal Unionen sikre fair konkurrence mellem EU-baserede og ikke-EU-baserede Multinationale Koncerner, hvoraf en eller flere af deres enheder er beliggende i Unionen. Begge koncerntyper bør derfor være underlagt obligatorisk indberetning. For at sikre en smidig overgang bør medlemsstaterne dog kunne udsætte indberetningskravet for Koncernenheder, som er hjemmehørende i en medlemsstat, og som ikke er det Ultimative Moderselskab i en Multinational Koncern, eller deres Stedfortrædende Moderselskaber med ét år.

(9)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og bør sørge for, at disse sanktioner gennemføres. Valget af sanktioner henhører fortsat under medlemsstaternes skønsbeføjelse, men de fastsatte sanktioner bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(10)

For at garantere et velfungerende indre marked er det nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne vedtager koordinerede bestemmelser om gennemsigtighedskravene til de Multinationale Koncerner.

(11)

Med hensyn til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne fastsætter Rådets direktiv 2011/16/EU (4) allerede bestemmelser om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på en række områder.

(12)

Den obligatoriske automatiske udveksling af land for land-rapporter mellem medlemsstaterne bør i hvert enkelt tilfælde omfatte meddelelsen af et fast defineret sæt basisoplysninger, som skal stilles til rådighed for de medlemsstater, som en eller flere enheder i den Multinationale Koncern ifølge land for land-rapporten enten er skattemæssigt hjemmehørende i eller er skattepligtige i for så vidt angår de forretningsaktiviteter, der drives gennem en Multinational Koncerns faste driftssted.

(13)

For at begrænse omkostningerne og den administrative byrde for både skatteforvaltningerne og de Multinationale Koncerner er det nødvendigt at indføre bestemmelser, der er i tråd med den internationale udvikling og bidrager positivt til videreførelsen heraf. Den 19. juli 2013 offentliggjorde Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) sin handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (»Action Plan on Base Erosion and Profit Shifting« — BEPS), som er et større initiativ for at ændre de nuværende internationale skatteregler. Den 5. oktober 2015 fremlagde OECD sine endelige rapporter, som blev godkendt af finansministrene i G20. G20-lederne tilsluttede sig også OECD-pakken på mødet den 15.-16. november 2015.

(14)

Det videre arbejde med aktion 13 i BEPS-handlingsplanen har ført til vedtagelsen af en række standarder for de Multinationale Koncerners indberetning af oplysninger, herunder den overordnede dokumentation, den landespecifikke dokumentation og land for land-rapporten. Der bør derfor tages udgangspunkt i OECD's standarder ved fastlæggelsen af bestemmelserne vedrørende land for land-rapporteringen.

(15)

I en situation, hvor en Koncernenhed ikke kan opnå eller indhente alle de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde indberetningskravet i henhold til dette direktiv, kan medlemsstaterne betragte dette som en indikation af, at det er nødvendigt at vurdere betydelige risici ved interne afregningspriser og andre risici for udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud i forbindelse med denne Multinationale Koncern.

(16)

Efter at en medlemsstat har konstateret, at en anden medlemsstat systematisk undlader automatisk at give land for land-rapporter, bør den bestræbe sig på at konsultere denne medlemsstat.

(17)

Unionens indsats inden for land for land-rapportering bør fortsat tage særligt hensyn til den fremtidige udvikling inden for OECD. Medlemsstaterne bør i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv benytte »OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project — Action 13 final report« udarbejdet af OECD i 2015 som kilde til illustration eller fortolkning af dette direktiv, også med henblik på at sikre en konsekvent anvendelse i samtlige medlemsstater.

(18)

Det er nødvendigt at fastlægge sproglige krav for udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne vedrørende land for land-rapporten. Det er ligeledes nødvendigt at vedtage de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige for at opgradere det fælles kommunikationsnet som defineret i artikel 3, nr. 13), i direktiv 2011/16/EU (»CCN-netværket«). For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 20, stk. 6, og artikel 21, stk. 6, i direktiv 2011/16/EU bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5).

(19)

For at opnå en mere effektiv anvendelse af midler, lette udvekslingen af oplysninger og undgå, at medlemsstaterne hver især er nødt til at foretage de samme ændringer i deres systemer, bør udvekslingen af oplysninger foregå gennem CCN-netværket. De nødvendige praktiske foranstaltninger til at opgradere systemet bør vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU.

(20)

Den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger bør derfor udvides til at omfatte automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapporter.

(21)

Medlemsstaternes årlige rapport til Kommissionen i henhold til artikel 23 i direktiv 2011/16/EU bør specificere omfanget af lokal indgivelse i henhold til dette direktivs artikel 8aa og bilag III, afdeling II, punkt 1, dertil og indeholde en liste over eventuelle jurisdiktioner, hvor Ultimative Moderselskaber til Koncernenheder, der er baseret i Unionen, er hjemmehørende, men hvor der ikke er indgivet eller udvekslet fuldstændige rapporter.

(22)

Oplysninger, der udveksles i henhold til dette direktiv, bør ikke føre til videregivelse af en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode eller af oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser.

(23)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(24)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre et effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne på betingelser, som er forenelige med et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den påkrævede ensartethed og effektivitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(25)

Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 3, nr. 9), affattes således:

»9)   »automatisk udveksling«:

I forbindelse med artikel 8, stk. 3a og 7a, artikel 21, stk. 2, og artikel 25, stk. 2 og 3, tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I. I forbindelse med artikel 8aa og bilag III tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag III.«

2)

I kapitel II, afdeling II, indsættes følgende artikel:

3)

I artikel 16 tilføjes følgende stykke:

4)

I artikel 20 tilføjes følgende stykke:

5)

I artikel 21 tilføjes følgende stykke:

6)

Artikel 23, stk. 3, affattes således:

7)

Følgende artikel indsættes:

8)

Artikel 26 affattes således:

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).« "

9)

Teksten i bilaget til dette direktiv tilføjes som bilag III.

(1)

Visse bestemmelser i bilag VI til direktiv 2007/59/EF, ifølge hvilke lokomotivførerne skal opfylde sprogkravene på niveau B1, udgør en unødvendigt stor byrde i de særlige tilfælde, hvor lokomotivførerne kun når til grænsestationen i en nabomedlemsstat og påvirker således kontinuiteten i den grænseoverskridende trafik.

(2)

Det er derfor nødvendigt at mindske de unødvendigt høje krav til sprogkundskaber for grænseovergangssektioner og for de banegårde, der ligger tæt på grænserne, og som er udpeget til grænseoverskridende trafik, ved at fritage de berørte lokomotivførere fra sprogkravene på niveau B1.

(3)

Som forudsætning for fritagelsen skal der indføres passende foranstaltninger til at sikre, at de berørte førere og infrastrukturforvalterens ansatte kan kommunikere aktivt og effektivt i rutinemæssige og uregelmæssige situationer og i nødsituationer for at undgå negative konsekvenser for sikkerheden i jernbanesystemet.

(4)

Der bør fastsættes overgangsforanstaltninger for lokomotivførere, som har fået eller får deres licens i overensstemmelse med direktiv 2007/59/EF inden datoen for anvendelsen af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv.

(5)

Direktiv 2007/59/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1, i direktiv 2007/59/EF —

(1)

Formålet med gennemførelsesbestemmelserne vedrørende standardsikkerhedsforanstaltninger, alarmniveauer og krisestyring er at tilvejebringe passende niveauer for fysisk beskyttelse af personer, lokaliteter eller andre aktiver i overensstemmelse med de identificerede risici samt at sikre en effektiv og rettidig levering af sikkerhedsbeskyttelse.

(2)

Det er nødvendigt at revidere og forenkle den sikkerhedsordning vedrørende alarmniveauer, som indførtes ved Kommissionens afgørelse 2007/65/EF (2) med henblik på at gøre den mere effektiv og fleksibel som reaktion på sikkerhedstrusler.

(3)

Oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten som et funktionelt uafhængigt EU-organ nødvendiggør en ændring af de gældende bestemmelser om alarmniveauer for så vidt angår omsorgspligten for Kommissionens personale. EU-Udenrigstjenesten har ansvaret for sikkerheden for så vidt angår EU-delegationernes lokaliteter og det personale, der arbejder der.

(4)

Denne afgørelse er genstand for en kommissionsafgørelse om bemyndigelse til fordel for medlemmet af Kommissionen med ansvar for sikkerhedsanliggender, i fuld overensstemmelse med forretningsordenen, jf. artikel 21 i afgørelse (EU, Euratom) 2015/443.

(5)

Afgørelse 2007/65/EF bør derfor ophæves —

(1)

Ved forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastlagt generelle principper, som i Unionen og på nationalt plan finder anvendelse på fødevarer generelt og på fødevaresikkerhed i særdeleshed. Forordningen indeholder bestemmelser om beredskabsforanstaltninger, som Kommissionen skal træffe, hvis det er åbenbart, at fødevarer importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/88/EU (2) blev importen til Unionen fra Bangladesh af fødevarer, der indeholder eller består af betelblade, forbudt indtil den 31. juli 2014. Gennemførelsesafgørelsen blev vedtaget, efter at der var udstedt et stort antal meddelelser til det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) som følge af tilstedeværelsen af en lang række salmonellastammer, herunder Salmonella Typhimurium, fundet i fødevarer, der indeholder eller består af betelblade, fra Bangladesh. Salmonella Typhimurium-stammen er den næstmest rapporterede serotype blandt tilfælde hos mennesker, og der er fundet høj prævalens i fødevarer, som indeholder eller består af betelblade (blade af Piper betle, også kaldet betelpeber), fra Bangladesh. Siden 2011 har Det Forenede Kongerige indberettet flere tilfælde af salmonellaforgiftning fra betelblade.

(3)

Da Bangladesh ikke var i stand til at give garantier for sikkerheden af importen til Unionen af betelblade, og på trods af Kommissionens indsats, blev anvendelsesperioden for den midlertidige suspension af importen af disse produkter, jf. gennemførelsesafgørelse 2014/88/EU, ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/510/EU (3) og (EU) 2015/1028 (4) forlænget til henholdsvis den 30. juni 2015 og den 30. juni 2016.

(4)

Den reviderede handlingsplan, som Bangladesh fremlagde i august 2015, var ufuldstændig. Der var ingen garantier for dens effektive anvendelse og håndhævelse. De nye oplysninger, som Bangladesh fremlagde i april 2016, påviste ikke yderligere effektiviteten af handlingsplanen. Det forbud mod eksport af betelblade, som Bangladesh på eget initiativ indførte i maj 2013, gælder stadig. Det har imidlertid vist sig, at forbuddet ikke overholdes fuldt ud, og siden vedtagelsen heraf er der i RASFF foretaget 26 indberetninger om forsøg på import af betelblade til Unionen. De garantier, som Bangladesh har givet, er derfor utilstrækkelige til at afhjælpe de alvorlige risici for menneskers sundhed. De beredskabsforanstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesafgørelse 2014/88/EU, bør derfor fortsat finde anvendelse.

(5)

Følgelig bør anvendelsesperioden for gennemførelsesafgørelse 2014/88/EU forlænges yderligere.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —