(1)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 (2) er der fastsat reguleringsmæssige tekniske standarder for krav til centrale modparter (»CCP'er«) for så vidt angår de tidshorisonter for likvidationsperioden, der skal anvendes for de forskellige klasser af finansielle instrumenter. Det er nødvendigt at holde disse reguleringsmæssige tekniske standarder ajour med relevante reguleringsmæssige udviklinger.

(2)

Med henblik på beregning af de marginkrav, der er nødvendige for at dække en CCP's eksponering for markedsrisici, giver visse kontostrukturer, der er baseret på en likvidationsperiode på mindst én dag, beregnet på bruttobasis, CCP'erne et passende niveau af dækning, samtidig med at de beskytter kunderne bedre og afbøder systemiske risici. Denne minimumslikvidationsperiode bør derfor tillades med henblik på clearing af kundernes positioner i andre finansielle instrumenter end over-the-counter-derivater (»OTC-derivater«), når visse betingelser er opfyldt.

(3)

I betragtning af at individuelle separate konti sikrer kunderne et endnu højere beskyttelsesniveau end bruttosamlekonti, bør der for individuelle separate konti være en minimumslikvidationsperiode til beregning af marginer af samme længde som for bruttosamlekonti.

(4)

For CCP'er, der i løbet af dagen ikke allokerer handler til hver enkelt kunde, kan reduktionen af minimumslikvidationsperioden fra to dage til én dag medføre, at CCP'en for så vidt angår nye handler, der cleares i løbet af dagen og ikke allokeres til individuelle kunder, opkræver marginen på éndags nettobasis. Dette kan eksponere CCP'en for betydelige tab i tilfælde af prisbevægelser i løbet af dagen, der ikke udløser anmodning om marginer i løbet af dagen. Der bør derfor fastsættes en særlig tærskel med henblik på at sikre, at CCP'er anmoder om marginer i løbet af dagen og forbliver tilstrækkeligt beskyttet uanset reduktionen af likvidationsperioden.

(5)

Delegeret forordning (EU) nr. 153/2013 bør derfor ændres.

(6)

Nærværende forordning er baseret på et udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen efter høring af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Det Europæiske System af Centralbanker.

(7)

I overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (3) har Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet ESMA's interessentgruppe for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010, om en udtalelse —

1)

Stk. 1 og 2 affattes således:

2)

Stk. 4, litra b), affattes således:

(1)

Ved en gennemgang af Kommissionens forordning (EF) nr. 771/2008 (2) konkluderedes det, at forordning (EF) nr. 771/2008 bør ændres i forskellige henseender.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (3) bemyndiger agenturet til at træffe visse individuelle afgørelser og tillægger det klageudvalg, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006, kompetence til at træffe afgørelse om klager over de afgørelser, der er nævnt i artikel 77, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012. Det er derfor nødvendigt at indføre bestemmelser vedrørende klager over de afgørelser, der er omhandlet i artikel 77, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

Gebyrer for klager over agenturets afgørelser, der er omhandlet i artikel 77 i forordning (EU) nr. 528/2012, er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 564/2013 (4). Det er derfor nødvendigt at indføre bestemmelser om gebyrer for klager over en afgørelse, som er truffet af agenturet i henhold til artikel 77 i forordning (EU) nr. 528/2012.

(4)

Da klageudvalget på nuværende tidspunkt udgør en permanent del af agenturet, er det nødvendigt at sikre, at klagesager kan behandles inden for rimelig tid. Derfor bør det være muligt at tildele klagesager til yderligere medlemmer eller suppleanter.

(5)

På baggrund af gældende praksis er det også relevant at give parterne mulighed for at indgå en mindelig aftale. For at øge gennemsigtigheden bør et medlem af klageudvalget udpeges til at fremme den mindelige aftale. En sammenfatning af den mindelige aftale bør være offentligt tilgængelig på agenturets hjemmeside.

(6)

For at sikre klageudvalgets uafhængighed bør lederen af registreringskontoret udpeges direkte af klageudvalgets formand.

(7)

Af hensyn til retssikkerheden bør der endvidere ske en præcisering af de eksisterende bestemmelser om anmodning om fortrolighed, navnlig at de elementer, som skal fremgå af meddelelsen, ikke kan betragtes som fortrolige.

(8)

For at sikre en effektiv deltagelse af intervenienterne bør interventionsproceduren strømlines for at sikre yderligere klarhed, og fristen for at fremsætte en begæring om intervention bør forlænges. I sager vedrørende afsnit VI, kapitel 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006 bør medlemsstaterne have mulighed for at begære intervention uden at skulle begrunde deres interesse i udfaldet af klagesagen.

(9)

Af hensyn til retssikkerheden bør der ske en præcisering af bestemmelserne om omkostningerne i den forstand, at parterne bærer deres egne omkostninger.

(10)

For at lette adgangen til retlig prøvelse og reducere omkostningerne bør det ligeledes præciseres, at parterne kan lade sig repræsentere af en person med beføjelse til at handle og ikke nødvendigvis af en repræsentant med fuldmagt.

(11)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

(1)

Det er vigtigt at anerkende de kompetente myndigheders behov for at modtage fuldstændige oplysninger om formålet med, strukturen for og organisationen af multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er) og organiserede handelsfaciliteter (OHF'er), som de skal føre tilsyn med for at sikre, at finansielle markeder er effektive og velfungerende.

(2)

Disse oplysninger bør bygge på de oplysninger, som et investeringsselskab eller en markedsoperatør skal forelægge som en del af de generelle betingelser for meddelelse af tilladelser i henhold til direktiv 2014/65/EU. Oplysningerne bør fokusere på handelssystemets specifikke funktioner, så de kompetente myndigheder kan vurdere, om systemet opfylder definitionen af en MHF eller en OHF, og om det er i overensstemmelse med de særlige markedspladsorienterede krav i direktiv 2014/65/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (2). Kravet om en udførlig beskrivelse bør ikke berøre et investeringsselskabs eller en markedsoperatørs pligt til at forelægge andre oplysninger for den kompetente myndighed i henhold til direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014 eller de kompetente myndigheders ret til at anmode om andre oplysninger som led i deres løbende tilsyn med markedspladser.

(3)

De oplysninger, som modtages af de kompetente myndigheder, bør sikre indsamling af udførlige beskrivelser af MHF'ens eller OHF'ens funktion i henhold til direktiv 2014/65/EU på en ensartet måde og en effektiv behandling af oplysninger vedrørende eksisterende MHF'er, der allerede er i drift i henhold til en national tilladelse på det tidspunkt, hvor kravet om at forelægge en udførlig beskrivelse træder i kraft.

(4)

Da SMV-vækstmarkeder adskiller sig fra andre MHF'er, i og med de er underlagt yderligere krav i henhold til direktiv 2014/65/EU, er det nødvendigt at SMV-vækstmarkeder forelægger yderligere oplysninger.

(5)

Da OHF'er adskiller sig fra MHF'er, i og med handelsprocessen kan indebære, at operatøren anvender skønsmæssige regler, og fordi OHF-operatøren vil være ansvarlig over for brugerne af systemet, bør OHF'er forelægge yderligere oplysninger.

(6)

For at sikre en effektiv behandling bør de krævede oplysninger forelægges i elektronisk format.

(7)

For at gøre det nemmere for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) at offentliggøre listen over alle MHF'er og OHF'er i Unionen ledsaget af oplysninger om de tjenesteydelser, de leverer, og den entydige kode, der identificerer dem, bør der anvendes en standardmodel til disse oplysninger.

(8)

Af hensyn til sammenhængen og for at sikre velfungerende finansmarkeder er det nødvendigt, at bestemmelserne i denne forordning og de beslægtede nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2014/65/EU anvendes fra den samme dato.

(9)

Personoplysninger, der forelægges i henhold til denne forordning, bør være til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke senere gøres til genstand for behandling, som er uforenelig med disse formål. I henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (3) må personoplysninger ikke opbevares i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til udøvelsen af tilsynshvervet, og der bør angives en maksimal opbevaringsperiode.

(10)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen.

(11)

ESMA har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (4) —

a)

et investeringsselskab, der driver en multilateral handelsfacilitet (MHF)

b)

et investeringsselskab, der driver en organiseret handelsfacilitet (OHF)

c)

en markedsoperatør, der driver en multilateral handelsfacilitet (MHF)

d)

en markedsoperatør, der driver en organiseret handelsfacilitet (OHF)

a)

en beskrivelse af de ordninger og systemer, der anvendes for at styre de risici, operatøren udsættes for, påvise alle væsentlige risici for operatørens drift og indføre effektive foranstaltninger til at mindske disse risici

b)

en beskrivelse af de ordninger, der anvendes for at lette en effektiv og rettidig gennemførelse af de transaktioner, der foretages i operatørens systemer

c)

en beskrivelse af de finansielle ressourcer, der anses for tilstrækkelige til at lette operatørens ordentlige funktion, under hensyntagen til arten og omfanget af de transaktioner, der gennemføres på markedet, og til arten og omfanget af de risici, operatøren er udsat for.

a)

for at rette, ajourføre eller præcisere oplysninger, som den relevante operatør tidligere har indsendt til den kompetente myndighed

b)

for at dokumentere opfyldelsen af de forpligtelser i henhold til direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014, som ikke fandt anvendelse på MHF'en før anvendelsen af denne forordning.

a)

oplysninger om, hvorvidt et andet investeringsselskab er ansat til på et uafhængigt grundlag at udføre prisstillelsen i OHF'en i overensstemmelse med artikel 20, stk. 5, i direktiv 2014/65/EU

b)

en nøje beskrivelse af, hvordan og under hvilke omstændigheder operatøren udfører ordrer i OHF'en på et skønsmæssigt grundlag i overensstemmelse med artikel 20, stk. 6, i direktiv 2014/65/EU

c)

de regler, procedurer og protokoller, der gør det muligt for operatøren at dirigere et medlems eller en deltagers handelsinteresse uden for OHF'ens faciliteter

d)

en beskrivelse af anvendelsen af ejermatchningshandel, som er i overensstemmelse med artikel 20, stk. 7, i direktiv 2014/65/EU

e)

reglerne og procedurerne for at sikre overensstemmelse med artikel 24, 25, 27 og 28 i direktiv 2014/65/EU for så vidt angår transaktioner, der gennemføres i en OHF, hvis disse regler finder anvendelse på den relevante operatør i forbindelse med en OHF-bruger.

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

I henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1549 (4) er der adgang til offentlig intervention for skummetmælkspulver indtil den 30. september 2016.

(2)

På baggrund af de meddelelser, som medlemsstaterne indgav den 25. maj 2016 i henhold til artikel 13, stk. 1 og 3, i forordning (EU) nr. 1272/2009, ser det ud til, at den samlede mængde skummetmælkspulver, der siden 1. januar 2016 er tilbudt til intervention til fast pris, har overskredet det loft på 218 000 ton, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1370/2013. Interventionsopkøb af skummetmælkspulver til fast pris bør derfor afsluttes for den interventionsperiode, der udløber den 30. september 2016, en tildelingskoefficient bør derfor fastsættes for de mængder, der er tilbudt til medlemsstaternes interventionsorganer den 24. maj 2016, og de bud, der modtages af medlemsstaternes interventionsorganer fra den 25. maj 2016, bør derfor afvises.

(3)

I henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1272/2009 skal skummetmælkspulver, der tilbydes til intervention, emballeres i sække med en nettovægt på 25 kg. De mængder skummetmælkspulver, der tilbydes, bør derfor nedrundes til nærmeste multiplum af 25 kg, hvis de er berørt af en tildelingskoefficient.

(4)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1370/2013 skal der indledes en licitationsprocedure for skummetmælkspulver for at fastsætte maksimumsopkøbsprisen.

(5)

De regler, der skal følges, når Kommissionen ved en licitationsprocedure indleder interventionsopkøb af de produkter, der er omhandlet i artikel 11 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er fastsat ved afsnit II, kapitel I, afdeling III, i forordning (EU) nr. 1272/2009.

(6)

Perioderne for afgivelse af bud bør fastsættes i henhold til artikel 16, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1272/2009.

(7)

Interventionsorganernes frist for at underrette Kommissionen om alle antagelige bud bør fastsættes i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1272/2009.

(8)

Ved meddelelser til Kommissionen bør medlemsstaterne af hensyn til en effektiv administration anvende de relevante informationssystemer i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (5).

(9)

Idet interventionsorganerne efter offentliggørelsen af denne forordning har pligt til hurtigt at underrette tilbudsgiverne om afslutningen af interventionsopkøb til fast pris og om tildelingskoefficienten, bør forordningen træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union knæsætter de værdier, som Den Europæiske Union bygger på, og artikel 6 giver chartret om grundlæggende rettigheder samme juridiske værdi som traktaterne og fastslår, at grundlæggende rettigheder udgør generelle principper i EU-retten.

(2)

Den 20. november 1991 besluttede Europa-Kommissionen at indarbejde etik i beslutningsprocessen i forbindelse med Fællesskabets politik for forskning og teknologisk udvikling ved at nedsætte Gruppen af Rådgivere vedrørende de Etiske Følgevirkninger af Bioteknologi (Group of Advisers on the Ethical Implications of Biotechnology (GAEIB)).

(3)

Kommissionen besluttede den 16. december 1997 at erstatte GAEIB med Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi (European Group on Ethics in Science and New Technologies (EGE)) og at udvide gruppens mandat til at dække alle anvendelsesområder af videnskab og teknologi. Mandatet er siden blevet fornyet, senest ved Kommissionens afgørelse 2010/1/EU (1). Mandatet bør nu fornyes for en femårig periode, og derefter bør de nye medlemmer udnævnes.

(4)

Gruppen har til opgave at yde etisk vejledning til Europa-Kommissionen, enten på dennes anmodning eller på eget initiativ og efter aftale med Kommissionen. Kommissionen kan henlede gruppens opmærksomhed på spørgsmål, som Europa-Parlamentet og Rådet anser for at være af stor etisk betydning.

(5)

Der bør fastsættes regler for gruppemedlemmernes videregivelse af oplysninger.

(6)

Personoplysninger bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (2).

(7)

Afgørelse 2010/1/EU bør ophæves —

a)

udpege, afgrænse og behandle etiske spørgsmål, som følger af udviklingen inden for videnskab og teknologi

b)

yde rådgivning i form af analyser og anbefalinger med det formål at fremme en etisk politikudformning i EU under behørig hensyntagen til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.