|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 118 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
59. årgang |
|
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
|
FORORDNINGER |
|
|
|
|
||
|
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
* |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/687 af 28. april 2016 om harmonisering af 694-790 MHz-frekvensbåndet for jordbaserede systemer, der kan levere trådlåse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, og fleksibel national anvendelse heraf i Unionen (meddelt under nummer C(2016) 2268) ( 1 ) |
|
|
|
|
HENSTILLINGER |
|
|
|
* |
Kommissionens henstilling (EU) 2016/688 af 2. maj 2016 om overvågning og forvaltning af forekomsten af dioxiner og PCB'er i fisk og fiskevarer fra Østersøregionen ( 1 ) |
|
|
|
|
RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER |
|
|
|
* |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
|
4.5.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 118/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/686
af 3. maj 2016
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
|
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. maj 2016.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
IL |
203,5 |
|
MA |
94,1 |
|
|
SN |
225,9 |
|
|
TR |
84,9 |
|
|
ZZ |
152,1 |
|
|
0707 00 05 |
MA |
83,2 |
|
TR |
137,2 |
|
|
ZZ |
110,2 |
|
|
0709 93 10 |
MA |
95,4 |
|
TR |
133,6 |
|
|
ZZ |
114,5 |
|
|
0805 10 20 |
EG |
51,1 |
|
IL |
84,3 |
|
|
MA |
61,6 |
|
|
TR |
37,1 |
|
|
ZZ |
58,5 |
|
|
0805 50 10 |
BR |
116,1 |
|
MA |
135,4 |
|
|
TR |
130,3 |
|
|
ZA |
143,4 |
|
|
ZZ |
131,3 |
|
|
0808 10 80 |
AR |
111,2 |
|
BR |
96,0 |
|
|
CL |
114,8 |
|
|
CN |
73,3 |
|
|
NZ |
135,2 |
|
|
US |
225,3 |
|
|
ZA |
97,6 |
|
|
ZZ |
121,9 |
|
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
|
4.5.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 118/4 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/687
af 28. april 2016
om harmonisering af 694-790 MHz-frekvensbåndet for jordbaserede systemer, der kan levere trådlåse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, og fleksibel national anvendelse heraf i Unionen
(meddelt under nummer C(2016) 2268)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (1), særlig artikel 4, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I det flerårige radiofrekvenspolitikprogram (RSPP), der blev vedtaget ved afgørelse nr. 243/2012/EU (2), fastsatte Europa-Parlamentet og Rådet den politiske målsætning om at identificere mindst 1 200 MHz egnede frekvenser til at opfylde den stigende efterspørgsel efter trådløs datatrafik i Unionen senest i 2015 (3). Desuden gav radiofrekvenspolitikprogrammet beføjelser til Kommissionen og medlemsstaterne til i fællesskab at sikre, at der er tilgængelige frekvenser til programproduktion og særlige begivenheder (»programme making and special events« — PMSE) (4), til udviklingen af sikkerhedstjenester og den frie bevægelighed af dermed beslægtede tjenester og til udviklingen af innovative indbyrdes kompatible løsninger i forbindelse med civilbeskyttelse og katastrofehjælp (PPDR) (5) og til »tingenes internet« (IoT) (6). Frekvenspolitikgruppen (RSPG) har vedtaget en rapport om strategiske sektorspecifikke frekvensbehov, der bl.a. omhandler frekvensbehovene til PPDR, PMSE og IoT (7). |
|
(2) |
Frekvenser i frekvensbåndet 694-790 MHz (»700 MHz-frekvensbåndet«) er et værdifuldt aktiv for anvendelse af omkostningseffektive jordbaserede trådløse net med høj kapacitet og allestedsnærværende indendørs og udendørs dækning. Radioreglementerne fra Den Internationale Telekommunikationsunion indeholder fordelinger af 700 MHz-frekvensbåndet til radio/TV-spredning og mobile tjenester (undtagen aeronautiske mobile tjenester) på co-primær basis og identifikation af dette frekvensbånd til det internationale mobile telekommunikationssystem (IMT). Dette frekvensbånd anvendes i øjeblikket i hele Unionen til digitalt jordbaseret TV (DTT) og trådløst PMSE-lydudstyr. |
|
(3) |
Kommissionens strategi for det digitale indre marked (8) fremhæver betydningen af 700 MHz-frekvensbåndet for sikring af leveringen af bredbåndstjenester i landdistrikter og understreger behovet for en samordnet frigivelse af dette frekvensbånd, samtidig med at de særlige behov i distributionen af audiovisuelle medier imødekommes med henblik på at fremme investeringerne i højhastighedsbredbåndsnet og udbredelsen af avancerede digitale tjenester. |
|
(4) |
I sin udtalelse om en langsigtet strategi for 470-790 MHz-frekvensbåndet (9) anbefaler Frekvenspolitikgruppen en koordineret tilgang til reallokering af 700 MHz-frekvensbåndet til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, herunder at stille dette frekvensbånd til rådighed på harmoniserede tekniske vilkår i hele Unionen. |
|
(5) |
Den 11. marts 2013 gav Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, i frekvenspolitikbeslutningen Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT) mandat til at udvikle harmoniserede tekniske vilkår for anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet i Unionen til levering af trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester og andre anvendelser til støtte for Unionens frekvenspolitiske prioriteter. |
|
(6) |
Den 28. november 2014 og 1. marts 2016 udgav CEPT som reaktion på dette mandat sine rapporter 53 (10) og 60 (11). De danner grundlag for teknisk harmonisering af 700 MHz-frekvensbåndet til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, som giver mulighed for stordriftsfordele til udstyr i tråd med den internationale udvikling vedrørende dette frekvensbånd. |
|
(7) |
CEPT-rapporterne 53 og 60 præsenterer også de valgmuligheder i forbindelse med anvendelsen af dele af 700 MHz-frekvensbåndet (det såkaldte center gap og/eller beskyttelsesbåndene), som kan vedtages af en medlemsstat (»nationale valgmuligheder«). En national valgmulighed består i supplerende downlink (SDL), hvilket svarer til anvendelse udelukkende til downlink i envejstransmission fra en basisstation til levering af jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, hvorved problemet med asymmetri i datatrafikken løses ved at forbedre downlink-kapaciteten for sådanne tjenester. Andre nationale valgmuligheder er PPDR-, PMSE- og M2M-kommunikation baseret på jordbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester. |
|
(8) |
Harmoniserede tekniske vilkår vil sikre ibrugtagningen af 700 MHz-frekvensbåndet til jordbaserede trådløse elektroniske højhastighedsbredbåndskommunikationstjenester og anden brug i tråd med frekvenspolitiske prioriteter på EU-plan; de vil fremme det indre marked, mindske skadelig interferens og lette koordineringen af frekvenser. |
|
(9) |
700 MHz-frekvensbåndet bør derfor anvendes til levering af jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester baseret på en harmoniseret kanalplan (grundplanen — »core arrangement«) og hertil knyttede fælles mindst muligt restriktive tekniske vilkår, når medlemsstaterne udpeger det til anden brug end radio/TV-spredningsnet med høj sendeeffekt. Medlemsstaterne kan undtagelsesvist og midlertidigt anvende dele af 700 MHz-frekvensbåndet uden for grundplanen til jordbaserede digital-TV-tjenester for at lette en hurtig overgang fra jordbaseret TV-spredning i dette frekvensbånd, hvis dette er relevant i lyset af de nationale omstændigheder, for eksempel i forbindelse med ændring af frekvensrettigheder til brug for frekvenser til jordbaserede digitalprogrammer eller samsendingsordninger i overensstemmelse med aftaler mellem nabostater om forvaltning af risikoen for grænseoverskridende interferens. |
|
(10) |
Medlemsstaterne bør også have mulighed for at anvende dele af 700 MHz-frekvensbåndet til at imødekomme specifikke nationale behov. Ud over jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester kan dette også omfatte anvendelse i overensstemmelse med Unionens sektorspecifikke frekvenspolitiske prioriteter, navnlig for PMSE, PPDR og IoT, og med henblik på at sikre en effektiv brug af frekvensressourcerne. I denne forbindelse kan frekvensbåndet 790-791 MHz også anvendes, uden at dette berører Kommissionens afgørelse 2010/267/EU (12). Fleksibel harmonisering af tilgængelige frekvenser i 700 MHz-frekvensbåndet til rådighed for at løse disse nationale behov baseret på et begrænset antal nationale valgmuligheder vil bidrage til at opnå stordriftsfordele ved udstyr samt koordinering på tværs af grænserne og bør begrænses til tilgængelige frekvensintervaller og, hvor det er hensigtsmæssigt, en tilknyttet duplexmetode og en kanalplan. Medlemsstaterne bør træffe afgørelse om gennemførelse af nationale valgmuligheder og den rette kombination af nationale valgmuligheder og tilrettelægge deres sameksistens. Anvendelse af frekvenser til nationale valgmuligheder bør også sikre sameksistensen med jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester i overensstemmelse med grundplanen. |
|
(11) |
Jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester og nationale valgmuligheder i 700 MHz-frekvensbåndet bør sikre passende beskyttelse af eksisterende jordbaserede TV-spredningstjenester og trådløse PMSE-lydanvendelser under 694 MHz i overensstemmelse med deres retlige status. Yderligere foranstaltninger kan anvendes på nationalt plan til at forvalte gensidig interferens mellem trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester og jordbaserede digital-TV-tjenester, f.eks. fra basisstationssendere af trådløse bredbåndstjenester for elektronisk kommunikation til modtagere for jordbaseret digital-TV, eller fra basisstationssendere af jordbaseret digital-TV til basisstationsmodtagere for trådløse bredbåndstjenester for elektronisk kommunikation, hvorved mobiloperatører kan anvende egnede afhjælpningsteknikker fra sag til sag. |
|
(12) |
Mens foranstaltninger i henhold til frekvenspolitikbeslutningen ikke berører medlemsstaternes ret til at tilrettelægge og anvende frekvensressourcer til formål vedrørende den offentlige orden og den offentlige sikkerhed (PPDR) (13), ville en sådan anvendelse kunne drage fordel af fælles frekvensbånd med henblik på at sikre fri omsætning af udstyr og interoperable tjenester i overensstemmelse med radiofrekvenspolitikprogrammets mål om adgang til frekvenser. Harmoniserede tekniske vilkår for jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester ville også gøre det muligt, om nødvendigt og inden for rammerne af grundplanen, at udbygge PPDR-bredbåndstjenester, som kan gøre brug af disse tekniske vilkår, ud fra den antagelse, at PPDR-nettet har samme karakteristika med hensyn til sameksistens som jordbaserede trådløse elektroniske kommunikationsnet. Når medlemsstaterne benytter sig af udpegning til anvendelse til elektroniske kommunikationstjenester på et ikke-eksklusivt grundlag, kan medlemsstaterne også anvende PPDR, når det er nødvendigt. I denne forbindelse erkendes det i Frekvenspolitikgruppens rapport om strategiske sektorspecifikke frekvensbehov, at behovet for frekvensressourcer til PPDR-bredbåndstjenester er forskellige for de enkelte medlemsstaters vedkommende, og at nationale løsninger afhænger af politiske beslutninger, herunder om metoden til gennemførelse af missioner til sikring af den offentlige sikkerhed og den rolle, de pågældende nationale myndigheder eller offentlige virksomheders spiller. |
|
(13) |
CEPT-rapport nr. 53 og 60 henviser til behovet for en procedure for etablering af PMSE-lydudstyr med henblik på at sikre interferensfri drift for den krævede servicekvalitet. For at forbedre sameksistensen mellem indendørs trådløst PMSE-lydudstyr og elektroniske mobilkommunikationsnet, der anvender nabofrekvensbånd, bør medlemsstaterne, hvor det er muligt og nødvendigt, tilskynde til gennemførelsen af løsninger til afhjælpning af interferens såsom dem, der er nævnt i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/641/EU (14). |
|
(14) |
Medlemsstaterne bør indgå relevante bilaterale grænseoverskridende aftaler med andre medlemsstater og tredjelande. Sådanne aftaler mellem medlemsstater og tredjelande kan være nødvendige i de relevante dele af medlemsstaternes områder for at sikre gennemførelse af harmoniserede parametre, undgåelse af skadelig interferens og forbedring af frekvenseffektiviteten. I Frekvenspolitikgruppens rapport om tilgangen til frekvenskoordinering for radio/TV-spredning i tilfælde af en reallokering af 700 MHz-frekvensbåndet (15) fastlægges tekniske vilkår og principper for tværnational koordinering mellem jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester og jordbaseret TV-spredning, herunder med tredjelande. |
|
(15) |
Medlemsstaterne bør rapportere til Kommissionen om gennemførelsen af denne afgørelse og anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet, navnlig med henblik på at tilpasse det til udviklingen inden for trådløse systemer (f.eks. i forbindelse med 5G eller tingenes internet), som kan påvirke dets anvendelse til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester og nationale valgmuligheder. Dette vil gøre det lettere at vurdere dets virkning på EU-plan og foretage rettidige ændringer, hvis og når det er nødvendigt. |
|
(16) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med Frekvensudvalgets udtalelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Denne afgørelse samordner de tekniske vilkår for adgang til og effektiv udnyttelse af 694-790 MHz-frekvensbåndet (»700 MHz-frekvensbåndet«) i Unionen for jordbaserede systemer, som kan levere trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester. Den har også til formål at fremme en fleksibel national anvendelse som reaktion på specifikke nationale behov i overensstemmelse med radiofrekvenspolitikprogrammets frekvenspolitiske prioriteter. De harmoniserede betingelser for 790-791 MHz-frekvensbåndet i henhold til denne afgørelse finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i afgørelse 2010/267/EU.
Artikel 2
I denne afgørelse forstås ved:
1) »trådløst PMSE-lydudstyr«: radioudstyr, der anvendes til transmission af analoge eller digitale lydsignaler mellem et begrænset antal sendere og modtagere, såsom radiomikrofoner, øresneglsystemer og lydforbindelser, der fortrinsvis anvendes til produktion af radio/TV-programmer eller til private eller offentlige, sociale eller kulturelle arrangementer
2) »radiokommunikation til civilbeskyttelse og katastrofehjælp (PPDR)«: radiobaserede applikationer, der anvendes i forbindelse med offentlig sikkerhed samt sikkerhed og forsvar, som bruges af nationale myndigheder eller relevante udbydere i overensstemmelse med relevante nationale behov med hensyn til offentlig sikkerhed, herunder i nødsituationer
3) »maskine-til-maskine(M2M)-radiokommunikation«: radioforbindelser beregnet til formidling af oplysninger mellem fysiske eller virtuelle enheder til opbygning af et komplekst økosystem, herunder tingenes internet; sådanne radioforbindelser kan realiseres gennem elektroniske kommunikationstjenester (f.eks. baseret på mobilteknologi) eller andre tjenester på grundlag af tilladelsesbaseret eller tilladelsesfri anvendelse af frekvenser.
Artikel 3
1. Når medlemsstaterne udpeger eller stiller 700 MHz-frekvensbåndet til rådighed for andre formål end radio/TV-spredningsnet med høj sendeeffekt, skal de:
|
a) |
udpege og stille 703-733 MHz- og 758-788 MHz-frekvensbåndene til rådighed på et ikke-eksklusivt grundlag for jordbaserede systemer, som kan levere trådløse elektroniske kommunikationstjenester i overensstemmelse med de parametre, der er beskrevet i afsnit A.1, B og C i bilaget |
|
b) |
med forbehold for nationale afgørelser og valg udpege og stille dele af 700 MHz-frekvensbåndet — bortset fra dem, der er omhandlet i stk. 1, litra a) — til rådighed i overensstemmelse med de parametre, der er fastsat i afsnit A.2 til A.5 i bilaget. |
2. Medlemsstaterne skal lette sameksistensen mellem de forskellige anvendelser, der er omtalt i stk. 1.
Artikel 4
Medlemsstaterne skal sikre, at de systemer, der er anført i artikel 3, stk. 1, litra a) og b), yder passende beskyttelse af de eksisterende systemer i det tilstødende 470-694 MHz-frekvensbånd — digitale jordbaserede TV-spredningstjenester og trådløst PMSE-lydudstyr — i overensstemmelse med deres retlige status.
Artikel 5
Medlemsstaterne skal fremme aftaler om grænseoverskridende samordning med henblik på at muliggøre driften af de systemer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), og, hvis det er relevant, dem, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, litra b), under hensyntagen til gældende forskriftsprocedurer og rettigheder og internationale aftaler på området.
Artikel 6
Medlemsstaterne skal overvåge anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet og indberetter resultaterne heraf til Kommissionen efter anmodning eller på eget initiativ med henblik på rettidig revision af denne afgørelse, såfremt dette er nødvendigt.
Artikel 7
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. april 2016.
På Kommissionens vegne
Günther OETTINGER
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1.
(2) EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7.
(3) Artikel 3, litra b), RSPP.
(4) Artikel 8, stk. 5, RSPP.
(5) Artikel 8, stk. 3, RSPP.
(6) Artikel 8, stk. 6, RSPP.
(7) Dokument RSPG13-540rev2.
(8) Se også: http://ec.europa.eu/priorities/digital-single-market/index_da.htm.
(9) Dokument RSPG 15-595 endelig, link: http://rspg-spectrum.eu/wp-content/uploads/2013/05/RSPG15-595_final-RSPG_opinion_UHF.pdf.
(10) Link til CEPT-rapport 53: http://www.erodocdb.dk/Docs/doc98/official/pdf/CEPTREP053.PDF.
(11) Link til CEPT-rapport 60: http://www.erodocdb.dk/Docs/doc98/official/pdf/CEPTREP060.PDF.
(12) Kommissionens afgørelse 2010/267/EU af 6. maj 2010 om harmoniserede tekniske vilkår for anvendelse af 790-862 MHz-båndet til landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Den Europæiske Union (EUT L 117 af 11.5.2010, s. 95).
(13) Artikel 1, stk. 4, i frekvenspolitikbeslutningen.
(14) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/641/EU af 1. september 2014 om samordnede tekniske vilkår for brug af frekvenser til trådløst PMSE-lydudstyr i Unionen (EUT L 263 af 3.9.2014, s. 29).
(15) Dokument RSPG13-524, rev1; link: https://circabc.europa.eu/d/a/workspace/SpacesStore/614d3daf-76a0-402d-8133-77d2d3dd2518/RSPG13-524%20rev1%20Report_700MHz_reallocation_REV.pdf.
BILAG
PARAMETRE, JF. ARTIKEL 3
A. Generelle parametre
|
1. |
I henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), skal frekvensarrangementet i frekvensbåndene 703-733 MHz og 758-788 MHz være følgende:
Uden at dette berører medlemsstaternes ret til at tilrettelægge og anvende deres frekvensressourcer til formål, der er knyttet til offentlig sikkerhed og forsvar, bør de tekniske betingelser for trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester i dette bilag anvendes, hvis PPDR-radiokommunikation implementeres. |
|
2. |
I henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), skal frekvensarrangementet inden for frekvensbåndet 738-758 MHz til anvendelse helt eller delvist til jordbaserede systemer, som kan levere trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, være som følger:
|
|
3. |
I henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), skal frekvensarrangementet i frekvensbåndene 698-703 MHz, 733-736 MHz, 753-758 MHz og 788-791 MHz til anvendelse helt eller delvist til PPDR-radiokommunikation være som følger: Driftsformen skal være Frequency Division Duplex; duplexafstanden skal være 55 MHz, hvor terminalstationens transmission (FDD-uplink) foregår i det nedre frekvensbånd på 698-703 og MHz 733-736 MHz, og basisstationens transmission (FDD-downlink) foregår i henholdsvis et af eller begge frekvensbåndene 753-758 MHz og 788-791 MHz.
Frekvensbåndene 703-733 MHz og 758-788 MHz eller en del heraf kan også anvendes til PPDR-radiokommunikation. En sådan anvendelse er beskrevet i afsnit A.1. |
|
4. |
I henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), skal frekvensarrangementet i frekvensbåndene 733-736 MHz og 788-791 MHz til anvendelse til M2M-radiokommunikation være som følger: Driftsformen skal være Frequency Division Duplex; duplexafstanden skal være 55 MHz, hvor terminalstationens transmission (M2M-uplink) foregår i frekvensbåndet på 733-736 MHz, og basisstationens transmission (M2M-downlink) foregår i frekvensbåndet 788-791 MHz. |
|
5. |
I henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), beslutter medlemsstaterne frekvensarrangementet i frekvensbåndene 694-703 MHz og 733-758 MHz til hel eller delvis anvendelse til trådløst PMSE-lydudstyr. For at forbedre sameksistensen mellem trådløst PMSE-lydudstyr, der anvendes i frekvensbåndene 694-703 MHz og/eller 733-758 MHz og elektroniske mobilkommunikationsnet, fremmer medlemsstaterne, hvor det er muligt og nødvendigt, implementeringen af løsninger til afhjælpning af interferens. |
B. Tekniske vilkår for basisstationer til jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester inden for frekvensbåndet 738-788 MHz
Nedenstående tekniske parametre for basisstationer kaldet »Block Edge Mask« (i det følgende benævnt »BEM«) anvendes til at sikre sameksistens mellem nabonet og til at beskytte andre tjenester og anvendelser i tilstødende frekvensbånd. Der kan også benyttes mindre strenge tekniske parametre, hvis de pågældende operatører eller myndigheder enes derom, og såfremt disse parametre overholder de tekniske vilkår, der gælder for beskyttelsen af andre tjenester eller applikationer, herunder i tilstødende frekvensbånd eller i overensstemmelse med forpligtelser over for nabolande.
En BEM (2) er en udstrålingsmaske, der er defineret som en funktion af frekvensen i forhold til »kanten af en frekvensblok« — en frekvensgrænse for en frekvensblok, som en operatør er blevet tildelt brugsretten til. BEM'en består af flere elementer, som er defineret for visse målingsbåndbredder. En »båndkant« angiver frekvensgrænsen op til et frekvensområde, der er udpeget til et bestemt formål.
For de nedenfor nævnte basisstationer er der udviklet BEM'er til udstyr, som anvendes i mobile netværk. Disse basisstationers BEM'er anvendes både til FDD-downlink inden for 758-788 MHz-frekvensbåndet (som defineret i afsnit A.1) og valgfri anvendelse udelukkende til downlink i 738-758 MHz-frekvensbåndet (som defineret i afsnit A.2). BEM'erne tjener til at beskytte andre frekvensblokke, som anvendes til elektroniske kommunikationstjenester (herunder udelukkende downlink) samt andre tjenester og applikationer i tilstødende frekvensbånd. Yderligere foranstaltninger, som ikke hæmmer stordriftsfordele, kan anvendes på nationalt plan til at fremme sameksistensen af elektroniske kommunikationstjenester og andre anvendelser inden for 700 MHz-båndet.
Basisstationens BEM består af effektgrænseværdier, der gælder inden for og uden for frekvensblokken. Effektgrænseværdien inden for en frekvensblok anvendes på en blok, der er tildelt en operatør. Effektgrænseværdierne uden for blokken anvendes for frekvenser inden for eller uden for det 700 MHz-frekvensbånd, der ligger uden for den tildelte blok. Tabel 1 indeholder de forskellige frekvenselementer i basisstationens BEM, hvorved alle BEM-elementer undtagen »inden for blokken« relateres til effektgrænser uden for blokken. De valgfrie effektgrænser inden for blokken er angivet i tabel 2. Effektgrænser uden for blokken for forskellige BEM-elementer findes i tabel 3-8.
Med henblik på at opnå en basisstation-BEM til en bestemt blok inden for FDD-downlink eller inden for frekvensbåndet 738-758 MHz, når de anvendes valgfrit udelukkende til downlink, skal BEM-elementerne anvendes som følger:
Effektgrænsen inden for blokken skal anvendes på den blok, som tildeles operatøren.
|
— |
Der skal fastsættes overgangsområder og anvendes tilsvarende effektgrænser. Overgangsområderne kan overlappe beskyttelsesbåndene, tilstødende frekvensbånd og center gap'et, og i så fald anvendes effektgrænserne for overgangsområderne. |
|
— |
For de resterende tildelte frekvenser, som udgør referenceværdier (som fastsat i tabel 1), anvendes referenceeffektgrænser. |
|
— |
For de resterende frekvenser i beskyttelsesbåndene (dvs. som ikke er omfattet af overgangsområderne eller ikke anvendes til PPDR- eller M2M-radiokommunikation), anvendes effektgrænser for beskyttelsesbånd. |
|
— |
For frekvenser i frekvensbåndet 733-758 MHz, som ikke anvendes udelukkende til downlink eller til PPDR- eller M2M-radiokommunikation, anvendes center gap'ets effektgrænser. |
Tabel 1
Definition af BEM-elementer for blokke i henhold til afsnit A.1 og A.2
|
BEM-element |
Definitioner |
||||
|
Inden for blokken |
Henviser til en blok, for hvilken BEM er afledt. |
||||
|
Referenceværdi |
Frekvenser inden for frekvensbåndene 703-733 MHz (dvs. FDD-uplink) og 758-788 MHz (dvs. FDD-downlink) samt inden for frekvensbåndet 738-758 MHz udelukkende til downlink (hvis relevant) til digital jordbaseret TV-spredning, under 694 MHz-båndkanten, til jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester over 790 MHz (både uplink og downlink), til PPDR-radiokommunikation i 700 MHz-båndet (både uplink og downlink) og til M2M- radiokommunikation i 700 MHz-båndet (både uplink og downlink). |
||||
|
Overgangsområde |
Frekvenserne fra 0 til 10 MHz under og fra 0 til 10 MHz over den blok, der tildeles en operatør; i et frekvensområde, hvor overgangsområder og -frekvenser anvendt til FDD-uplink, PPDR-uplink eller M2M-uplink overlapper, anvendes der ikke effektgrænser for overgangsområderne. |
||||
|
Beskyttelsesbånd |
Hvis der er overlapninger mellem overgangsområder og beskyttelsesbånd, anvendes effektgrænserne for overgangsområderne. Hvor der anvendes frekvenser til PPDR- eller M2M-radiokommunikation, anvendes der referenceværdier eller effektgrænser for overgangsområderne. |
||||
|
Center gap |
Frekvenser i 733-758 MHz-båndet. I tilfælde af overlapning mellem et overgangsområde og den del af center gap'et, der ikke anvendes udelukkende til downlink eller PPDR-radiokommunikation eller M2M-radiokommunikation, anvendes effektgrænserne for overgangsområderne. |
Krav inden for blokken
Tabel 2
Basisstationens effektgrænse inden for blokken
|
Frekvensinterval |
Maksimale middel e.i.r.p. (3) |
Målebåndbredde |
|
Blok tildelt en operatør |
Ikke obligatorisk. Hvis en myndighed ønsker en øvre grænse, kan der anvendes en værdi, der ikke overskrider 64 dBm/5 MHz pr. antenne. |
5 MHz |
Krav uden for blokken
Tabel 3
Basisstationens referenceeffektgrænse
|
Frekvensinterval |
Båndbredde for beskyttet blok |
Maksimale middel e.i.r.p. |
Målebåndbredde |
|
Uplinkfrekvenser i frekvensområdet 698-736 MHz (4) |
≥ 5 MHz |
– 50 dBm pr. celle (5) |
5 MHz |
|
3 MHz |
– 52 dBm pr. celle (5) |
3 MHz (4) |
|
|
≤ 3 MHz |
– 64 dBm pr. celle (5) |
200 kHz (4) |
|
|
FDD-uplinkfrekvenser som defineret i afgørelse 2010/267/EU (832-862 MHz) |
≥ 5 MHz |
– 49 dBm pr. celle (5) |
5 MHz |
|
Downlinkfrekvenser i frekvensområdet 738-791 MHz |
≥ 5 MHz |
16 dBm pr. antenne |
5 MHz |
|
3 MHz |
14 dBm pr. antenne |
3 MHz |
|
|
< 3 MHz |
2 dBm pr. antenne |
200 kHz |
|
|
FDD-downlinkfrekvenser som defineret i afgørelse 2010/267/EU (791-821 MHz) |
≥ 5 MHz |
16 dBm pr. antenne |
5 MHz |
Tabel 4
Basisstationens effektgrænser for overgangsområderne i frekvensområdet 733-788 MHz
|
Frekvensinterval |
Maksimale middel e.i.r.p. |
Målebåndbredde |
|
– 10 til – 5 MHz fra den nedre blokkant |
18 dBm pr. antenne |
5 MHz |
|
– 5 til 0 MHz fra den nedre blokkant |
22 dBm pr. antenne |
5 MHz |
|
0 til + 5 MHz fra den øvre blokkant |
22 dBm pr. antenne |
5 MHz |
|
+ 5 til + 10 MHz fra den øvre blokkant |
18 dBm pr. antenne |
5 MHz |
Tabel 5
Basisstationens effektgrænser for overgangsområderne over 788 MHz
|
Frekvensinterval |
Maksimale middel e.i.r.p. |
Målebåndbredde |
|
788-791 MHz for en blok med en øvre kant på 788 MHz |
21 dBm pr. antenne |
3 MHz |
|
788-791 MHz for en blok med en øvre kant på 783 MHz |
16 dBm pr. antenne |
3 MHz |
|
788-791 MHz for en blok med en øvre kant på 788 MHz til beskyttelse af systemer med båndbredde < 3 MHz |
11 dBm pr. antenne |
200 kHz |
|
788-791 MHz for en blok med en øvre kant på 783 MHz til beskyttelse af systemer med båndbredde < 3 MHz |
4 dBm pr. antenne |
200 kHz |
|
791-796 MHz for en blok med en øvre kant på 788 MHz |
19 dBm pr. antenne |
5 MHz |
|
791-796 MHz for en blok med en øvre kant på 783 MHz |
17 dBm pr. antenne |
5 MHz |
|
796-801 MHz for en blok med en øvre kant på 788 MHz |
17 dBm pr. antenne |
5 MHz |
Tabel 6
Basisstationens effektgrænse for den del af center gap'et, der ikke anvendes udelukkende til downlink eller PPDR- eller M2M-radiokommunikation
|
Frekvensinterval |
Maksimale middel e.i.r.p. |
Målebåndbredde |
|
– 10 til 0 MHz fra den nedre båndkant for FDD-downlink eller den nedre kant af den laveste blok udelukkende til downlink, men over den øvre båndkant for FDD-uplink |
16 dBm pr. antenne |
5 MHz |
|
Mere end 10 MHz fra den nedre båndkant for FDD-downlink eller den nedre kant af den laveste blok udelukkende til downlink, men over den øvre båndkant for FDD-uplink |
– 4 dBm pr. antenne |
5 MHz |
Tabel 7
Basisstationens effektgrænse for den del af beskyttelsesbåndene, der ikke anvendes til PPDR- eller M2M-radiokommunikation
|
Frekvensinterval |
Maksimale middel e.i.r.p. |
Målebåndbredde |
|
Frekvenser mellem underkanten af 700 MHz-båndet og den nedre kant af FDD-uplink (694-703 MHz). |
– 32 dBm pr. celle (6) |
1 MHz |
|
Frekvenser mellem den øvre båndkant for FDD-downlink og den nedre båndkant for FDD-downlink som defineret i afgørelse 2010/267/EU (788-791 MHz) |
14 dBm pr. antenne |
3 MHz |
Tabel 8
Referenceværdier for effektgrænser uden for blokken for basisstationer for frekvenser under 694 MHz
|
Frekvensinterval |
Maksimale middel e.i.r.p. |
Målebåndbredde |
|
Frekvenser under 694 MHz, hvor digital jordbaseret TV-spredning er beskyttet. |
– 23 dBm pr. celle (7) |
8 MHz |
C. Tekniske vilkår for terminalstationer til elektroniske kommunikationstjenester inden for frekvensbåndet 703-733 MHz
For de nedenfor nævnte terminalstationer er der udviklet BEM'er til udstyr, som anvendes i mobile netværk.
Terminalstationens BEM består af effektgrænseværdier, der gælder inden for og uden for frekvensblokken. Effektgrænseværdien inden for en frekvensblok anvendes på en blok, der er tildelt en operatør. Effektgrænseværdierne uden for blokken anvendes for følgende frekvenser: center gap'et mellem FDD-uplink og FDD-downlink (herunder anvendelse af frekvenser udelukkende til downlink, hvis relevant), beskyttelsesbåndet mellem den øvre grænse for frekvenser, der anvendes til TV-spredning (694 MHz) og FDD-uplink (694-703 MHz) og frekvensbånd, der anvendes til TV-spredning (dvs. under 694 MHz).
BEM-kravene for terminalstationer findes i tabel 9 til tabel 12 (8). Effektgrænserne er angivet som e.i.r.p. (equivalent isotropically radiated power) for terminalstationer, som er designet til at være fastmonterede eller installerede, og som den totale udstrålede effekt (TRP) (9) for terminalstationer, som skal være mobile eller nomadiske.
Administrationer kan fastsætte en mindre streng effektgrænseværdi inden for blokken, f.eks. for faste terminalstationer i landdistrikter, forudsat at det ikke går ud over beskyttelsen af andre tjenester, net og applikationer, og at forpligtelserne over for nabolandene er opfyldt.
Krav inden for blokken
Tabel 9
Terminalstationens effektgrænse inden for blokken
|
Maksimale middel effekt |
23 dBm (10) |
Krav uden for blokken
Tabel 10
Terminalens effektgrænser for beskyttelsesbåndet 694-703 MHz
|
Frekvensinterval |
Maksimale middel e.i.r.p. uden for blokken |
Målebåndbredde |
|
694-698 MHz |
– 7 dBm |
4 MHz |
|
698-703 MHz |
2 dBm |
5 MHz |
Tabel 11 (ikke bindende)
Terminalens effektgrænser for center gap'et
|
Frekvensinterval |
Maksimale middel e.i.r.p. uden for blokken |
Målebåndbredde |
|
733-738 MHz |
2 dBm |
5 MHz |
|
738-753 MHz |
– 6 dBm |
5 MHz |
|
753-758 MHz |
– 18 dBm |
5 MHz |
Forklarende bemærkning til tabel 11
Effektgrænserne stammer fra frekvensudstrålingsmasken beskrevet i punkt 4.2.3 i ETSI EN 301 908-13 V6.2.1, hvilket betyder, at LTE-baseret udstyr skal overholde de emissionsgrænser, som er fastsat i tabel 11. Ingen yderligere prøvning er påkrævet for at sikre, at udstyret opfylder de ovenfor angivne grænser.
Tabel 12
Terminalens effektgrænser for frekvenser under 694 MHz anvendes til jordbaseret radio/TV-spredning (uønsket udstråling)
|
Frekvensinterval |
Maksimale middel effekt uden for blokken |
Målebåndbredde |
|
470-694 MHz |
– 42 dBm |
8 MHz |
Forklarende bemærkninger til tabel 12:
|
1) |
Udledningen af grænseværdien for uønsket udstråling er baseret på jordbaseret digital-TV med DVB-T2 og et trådløst bredbåndssystem (WBB) med en båndbredde på 10 MHz for en central frekvensadskillelse mellem jordbaseret digital-TV og WBB på 18 MHz (forudsat at der en 8 MHz-TV-kanal, et 9 MHz-beskyttelsesbånd og en WBB-båndbredde på 10 MHz). Hvis medlemsstaterne ønsker at tillade anvendelsen af WBB-systemer på nationalt grundlag med en båndbredde på mere end 10 MHz, og hvis der genereres en uønsket effekt uden for frekvensblokken, der er højere end – 42 dBm/8 MHz i frekvensbåndet under 694 MHz, bør de overveje:
|
|
2) |
Grænseværdien for uønsket udstråling uden for blokken beregnes med hensyn til fast DTT-modtagelse. Medlemsstater, der overvejer portabel indendørs DTT-modtagelse, kan have brug for i konkrete tilfælde at implementere yderligere foranstaltninger på nationalt/lokalt plan (se bemærkning 3). |
|
3) |
Eksempler på potentielle afhjælpningsteknikker, der kan overvejes af medlemsstaterne, omfatter anvendelse af supplerende DTT-filtrering, reducering af effekten inden for terminalstationens blok, reducering af båndbredden for terminalstationens transmission, eller anvendelse af metoder, der er fastsat i den ikke-udtømmende liste over potentielle afhjælpningsteknikker i CEPT-rapport 30. |
|
4) |
Yderligere overvejelser vedrørende sameksistensen mellem WBB-systemer og DTT-spredning: for at afbøde DTT-modtagerblokering som følge af transmission fra en basisstation kan der anvendes supplerende ekstern filtrering ved indgangen til DTT-modtagerkæden på nationalt plan, navnlig for at undgå overbelastningsmætning i antenneforstærkerne; desuden kan der opstå interferens fra radio- og TV-sendere til basisstationsmodtagere, enten som følge af senderens effekt inden for båndet eller uønsket udstråling. I sådanne tilfælde kan der anvendes egnede afhjælpningsteknikker på et individuelt grundlag på nationalt plan. |
(1) 5 MHz eller derover; dette udelukker ikke mindre kanalbåndbredder inden for en tildelt blok.
(2) BEM'en er baseret på analyse og simulering af det minimale koblingstab (MCL); BEM-elementerne fastlægges pr. celle og pr. antenne, afhængigt af det sameksistensscenario, de er afledt af.
(3) E.i.r.p. (Equivalent Isotropically Radiated Power — ækvivalent isotropisk udstrålet effekt) er den samlede udstrålede effekt i alle retninger på et bestemt sted uafhængigt af konfigurationen af en basisstation.
(4) Myndighederne kan vælge en målebåndbredde på 3 MHz og 200 kHz til beskyttelse af en blokstørrelse på 3 MHz afhængigt af de implementerede nationale valgmuligheder:
(5) I et multisektorielt område svarer værdien pr. »celle« til værdien af en af sektorerne.
(6) I et multisektorielt område svarer værdien pr. »celle« til værdien af en af sektorerne.
(7) I et multisektorielt område svarer værdien pr. »celle« til værdien af en af sektorerne.
(8) Yderligere krav kan tages i betragtning af ETSI vedrørende harmoniserede standarder.
(9) Samlet udstrålet effekt (Total radiated power — TRP) er et mål for, hvor meget meget effekt antennen rent faktisk udstråler. TRP is defineret som integralet af den effekt, der udstråles i forskellige retninger over den samlede udstrålingssfære.
(10) Denne værdi kan afvige med en værdi på op til + 2 dB for at tage højde for driften under ekstreme miljøforhold og produktionsspredning.
HENSTILLINGER
|
4.5.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 118/16 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2016/688
af 2. maj 2016
om overvågning og forvaltning af forekomsten af dioxiner og PCB'er i fisk og fiskevarer fra Østersøregionen
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (1) fastsætter grænseværdier for dioxiner, for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er og for ikke-dioxinlignende PCB'er i fisk og fiskevarer. Der er i nævnte forordning fastsat undtagelser, som giver Finland, Sverige og Letland mulighed for at tillade markedsføring på deres hjemmemarked af vildlaks, vildsild større end 17 cm, vildrødding, vildflodlampret, vildhavørred og produkter heraf fra Østersøområdet, som er bestemt til konsum på deres område og har et indhold af forurenende stoffer, der overskrider grænseværdien. |
|
(2) |
Visse fisk og fiskevarer fra Østersøregionen overskrider jævnligt grænseværdierne. Det er ikke muligt at kontrollere, om hvert enkelt parti fisk og fiskevarer overholder grænseværdierne. For at sikre, at kun fisk og fiskevarer, som er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, markedsføres, er der derfor blevet udarbejdet en liste over fisk fra Østersøregionen, hvor manglende overholdelse af grænseværdierne kan forventes. Denne liste er udarbejdet på baggrund af tilgængelige data og skal ajourføres regelmæssigt. Der er fastsat særlige risikohåndteringsforanstaltninger for fisk og fiskevarer fra Østersøregionen, for hvilke der ikke kan sikres overholdelse af grænseværdierne på grundlag af de tilgængelige data om forekomsten af forurenende stoffer, for at sikre, at kun fisk og fiskevarer, som er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, markedsføres. |
|
(3) |
Det er nødvendigt fortsat at overvåge forekomsten af dioxiner og PCB'er i fisk og fiskevarer fra Østersøregionen. Det er hensigtsmæssigt at anbefale et minimumsantal stikprøver af fisk og fiskevarer, som skal analyseres på en koordineret måde, baseret på fangstmængden — |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
|
1. |
Danmark, Tyskland, Polen, Letland, Estland, Litauen, Finland og Sverige bør med aktiv inddragelse af fødevarevirksomhedslederne overvåge forekomsten af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i fisk og fiskevarer såsom lever fra Østersøregionen, jf. bilag I til denne henstilling. |
|
2. |
For at sikre, at stikprøverne er repræsentative for det parti, hvoraf de er udtaget, bør medlemsstaterne og fødevarevirksomhedslederne følge de prøveudtagningsmetoder, der er fastlagt i Kommissionens forordning (EU) nr. 589/2014 (2). |
|
3. |
Analysemetoden, som anvendes til overvågning af forekomsten af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er, skal opfylde kriterierne i forordning (EU) nr. 589/2014. |
|
4. |
Medlemsstaterne bør sikre, at analyseresultaterne indberettes regelmæssigt til EFSA (hver sjette måned) i EFSA's dataindgivelsesformat i overensstemmelse med kravene i EFSA's vejledning om standardprøvebeskrivelse for fødevarer og foder (Standard Sample Description for Food and Feed (3)) og EFSA's supplerende specifikke indberetningskrav.
Der gælder særlige ekstra rapporteringskrav for østersøsild, laks, (hav)ørred og brisling (for så vidt det endnu ikke er udtrykkeligt fastlagt i det sædvanlige indberetningsformat):
|
|
5. |
Tilgængelige data fra prøver udtaget fra 2009 og fremefter, og som endnu ikke er indgivet til EFSA's database, bør for så vidt muligt videregives til EFSA i EFSA dataindgivelsesformat. |
|
6. |
Baseret på de i øjeblikket tilgængelige data gives der i bilag II oplysninger om forekomsten af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i visse fiskearter af en bestemt alder og størrelse og fra en bestemt geografisk region (ICES-område) og navnlig om overholdelse af den grænseværdi, som er fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006. |
|
7. |
Når det drejer sig om fisk fra Østersøregionen, anbefales det at anvende risikostyringsforanstaltninger, jf. bilag III, for at sikre, at kun fisk og fiskevarer, som er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, markedsføres i EU. De medlemsstater, der er omhandlet i punkt 1, kan træffe nationale foranstaltninger til at iværksætte de i bilag III anbefalede risikostyringsforanstaltninger. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. maj 2016.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5).
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 589/2014 af 2. juni 2014 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i visse fødevarer og om ophævelse af forordning (EU) nr. 252/2012 (EUT L 164 af 3.6.2014, s. 18).
(3) http://www.efsa.europa.eu/en/datex/datexsubmitdata.htm.
(4) Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98 (EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1).
BILAG I
1)
Det mindste, anbefalede antal stikprøver af østersøsild (Clupea harengus membras), som skal tages i 2016 for analyse af forekomsten af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er, fortrinsvis i ICES-områderne 28-1, 28-2, 29, 30, 31 og 32.|
|
DE |
DK |
EE |
FIN |
LT |
LV |
PL |
SE |
Tot |
|
Sild |
7 |
5 |
7 |
20 |
4 |
4 |
9 |
14 |
70 |
2)
Det mindste, anbefalede antal stikprøver af brisling (Sprattus sprattus), som skal tages i 2017 for analyse af forekomsten af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er, fortrinsvis i ICES-områderne 29, 30, 31 og 32.|
|
DE |
DK |
EE |
FIN |
LT |
LV |
PL |
SE |
Tot |
|
Brisling |
5 |
8 |
8 |
5 |
5 |
9 |
18 |
12 |
70 |
3)
Det mindste, anbefalede antal stikprøver af laks (Salmo salar) og ørred (Salmo trutta, Oncorhynchus mykiss), som skal tages i 2018 for analyse af forekomsten af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er.|
|
DE |
DK |
EE |
FIN |
LT |
LV |
PL |
SE |
Tot |
|
Laks/ørred |
5 |
12 |
5 |
15 |
5 |
5 |
11 |
12 |
70 |
4)
Det mindste, anbefalede antal stikprøver, som skal tages årligt fra 2016 til 2018 for analyse af forekomsten af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er.|
|
DE |
DK |
EE |
FIN |
LT |
LV |
PL |
SE |
Tot |
|
Flere fiskearter (*1) |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
80 |
(*1) Torsk (Gadus morhua), rødspætte (Pleuronectes platessa), flodlampret (Lampetra fluviatilis), rødding (Salvelinus sp.) flire (Blicca bjoerkna), ål (Anguilla Anguilla), brasen (Abramis brama), skrubbe (Platichthys flesus), aborre (Perca fluviatilis), gedde (Esox lucius), sandart (Sander lucioperca), skalle (Rutilus rutilus), heltling (Coregonus Albula), hornfisk (Belone belone), smelt (Osmerus eperlanus), pighvar (Psetta maxima), vimme (Vimba vimba), helt-slægt (Coregonus sp.) og hvilling (Merlangius merlangus).
BILAG II
Oplysninger om forekomsten af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i visse fiskearter fra og med en vis alder, størrelse og geografisk region (ICES-område), navnlig for så vidt angår overholdelse af grænseværdien fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006.
1. Fiskens størrelse
Fisks størrelse måles som beskrevet i dette bilag fra snudespids til halefinnens spids.
2. Mindstestørrelser på visse fiskearter, som det er tilladt at fange i Østersøregionen af bæredygtighedsmæssige grunde (forordning (EF) nr. 2187/2005)
|
— |
Laks (Salmo salar) (hele Østersøregionen med undtagelse af ICES 31): mindstestørrelse er 60 cm (derfor må fisk < 2 kg må ikke fanges); |
|
— |
Laks (Salmo salar) (ICES 31): mindstestørrelse er 50 cm (derfor må fisk < 2 kg må ikke fanges); |
|
— |
Havørred (Salmo trutta) (ICES 22, 23, 24 og 25 samt ICES 29, 30, 31 og 32): mindstestørrelse er 40 cm (derfor må fisk < 2 kg må ikke fanges); |
|
— |
Havørred (Salmo trutta) (ICES 26, 27 og 28): mindstestørrelse er 50 cm (derfor må fisk < 2 kg må ikke fanges); |
3. Oplysninger om forekomsten af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i visse fiskearter fra og med en vis alder, størrelse og geografisk region (ICES-område)
3.1.
I ICES-områderne 22, 23, 24, 25, 26 og 27: Uanset størrelse anses østersøsild for at overholde grænseværdien.
I ICES-områderne 28-1, 29, 30, 31 og 32: Østersøsild ≤ 17 cm anses for at overholde grænseværdien — ved østersøsild > 17 cm foreligger der mistanke om, at disse ikke overholder grænseværdien.
I ICES-område 28-2: Østersøsild ≤ 21 cm anses for at overholde grænseværdien — ved østersøsild > 21 cm foreligger der mistanke om, at disse ikke overholder grænseværdien.
3.2.
Laks fra ICES-områderne 22 og 23 kommer fra Nordatlanten og ikke fra Østersøregionen og er derfor ikke en del af disse konklusioner vedrørende forekomst og fælles risikostyringsforanstaltninger.
Laks < 2 kg anses for at overholde grænseværdien (men må ikke fanges af bæredygtighedsmæssige grunde — i henhold til forordning (EF) nr. 2187/2005; mindstestørrelse 60 cm og for ICES-område 31: 50 cm).
I ICES-områderne 24, 25, 26:
|
— |
laks mere end 2 kg op til 5,5 kg: overholder grænseværdien efter trimning (trimning resulterer i, at indholdet af dioxin/dioxinlignende PCB reduceres med ca. 30 % — kun erfaring fra ICES-områderne 24, 25, 26); |
|
— |
mindre laks (2-4 kg) ikke trimmet: der foreligger mistanke om, at disse ikke overholder grænseværdien, selvom størstedelen af laks overholder grænseværdien; |
|
— |
større laks (4-5,5 kg): der foreligger mistanke om, at størstedelen af laks ikke overholder grænseværdien; |
|
— |
trimmet laks < 5,5 kg: overholder grænseværdien |
|
— |
laks trimmet og ventral del fjernet < 7,9 kg: overholder grænseværdien. |
I ICES-områderne 27, 28, 29, 30, 31 og 32:
|
— |
laks > 2 kg (større end 60 cm): der foreligger mistanke om, at disse ikke overholder grænseværdien. |
3.3.
(Hav)ørred < 2 kg anses for at overholde grænseværdien (men må ikke fanges af bæredygtighedsmæssige grunde — i henhold til forordning (EF) nr. 2187/2005; I ICES-områderne 22, 23, 24, 25, 29, 30, 31 og 32: 40 cm og for ICES-områderne 26, 27 og 28: 50 cm).
I ICES-områderne 22, 23, 24, 25, 26:
|
— |
(hav)ørred mere end 2 kg op til 4,5 kg: overholder efter trimning og fjernelse af ventral del grænseværdien; |
|
— |
mindre (hav)ørred (2-4 kg): der foreligger mistanke om, at disse ikke overholder grænseværdien, selvom størstedelen af (hav)ørred overholder grænseværdien; |
|
— |
større (hav)ørred: der foreligger mistanke om, at (hav)ørred ikke overholder grænseværdien; |
I ICES-områderne 27, 28, 29, 30, 31 og 32:
|
— |
der foreligger mistanke om, at alle havørred > 2 kg (større end 40/50 cm) ikke overholder grænseværdien. |
3.4.
I ICES-områderne 22, 23, 24, 25, 26, 27 og 28: anses for at overholde grænseværdien.
I ICES-områderne 29, 30, 31, og 32: hvis brislinger er mindre end 12,5 cm og yngre end 5 år, anses de for at overholde grænseværdien. Hvis de er større end 12,5 cm, foreligger der mistanke om, at de ikke overholder grænseværdien.
3.5.
Der foreligger mistanke om, at denne ikke overholder grænseværdien.
3.6.
I ICES-område 28: der foreligger mistanke om, at denne ikke overholder grænseværdien.
I ICES-område 32: anses for at overholde grænseværdien.
3.7.
Der forekommer ingen handel med rødding, og lokalfangst omfattes af undtagelsen (Sverige/Finland).
Andre fiskearter anses for at overholde grænseværdien.
BILAG III
Anbefalede risikostyringsforanstaltninger, som de kompetente myndigheder bør træffe for at sikre, at fisk fra Østersøregionen, som markedsføres i EU, overholder grænseværdien, som er fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006.
1. Generelle anbefalede risikostyringsforanstaltninger
|
— |
Sporbarhed spiller en vigtig rolle. |
|
— |
Ved handel med sild, laks, havørred og brisling til de øvrige EU-medlemsstater eller markedsføring på hjemmemarkedet, som ikke falder ind under undtagelsen, bør ICES-områderne, hvor fiskene er fanget, nævnes i de medfølgende dokumenter. Om nødvendigt bør det tydeligt angives, at partiet er blevet underkastet prøveudtagning og analyse for dioxiner, for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er og for ikke-dioxinlignende PCB'er i henhold til EU-lovgivningen, og at det er blevet konstateret, at de er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Analyseresultatet kan vedlægges eller bør stilles til rådighed efter anmodning. |
|
— |
Hvis det for handel med sild > 17 cm, laks, (hav)ørred og brisling > 12,5 cm ikke er muligt at give præcise oplysninger om de ICES-områder, hvor fisken er fanget, til de øvrige EU-medlemsstater, eller hvis markedsføring på hjemmemarkedet ikke falder ind under en undtagelse, bør partiet af fisk altid underkastes prøveudtagning og analyse for dioxiner, for summen af dioxiner og dioxin-lignende PCB'er og for ikke-dioxinlignende PCB'er i henhold til EU-lovgivningen og kontrollere overensstemmelse med EU-lovgivningen. Dette bør angives tydeligt i de medfølgende dokumenter. Analyseresultatet kan vedlægges eller bør stilles til rådighed efter anmodning. |
|
— |
Myndighederne i landingshavnen er ansvarlige for at fortage de nødvendige kontroller for at sikre, at grænseværdien overholdes. |
|
— |
Der bør foreligge dokumentation for, hvad der sker med fisk, som ikke må markedsføres til konsum. |
2. Generelle anbefalede risikostyringsforanstaltninger
2.1.
|
— |
Østersøsild fra ICES-områderne 22, 23, 24, 25, 26 og 27 kan markedsføres til konsum. |
|
— |
Østersøsild fra ICES-områderne 28-1, 29, 30, 31, 32:
|
|
— |
Østersøsild fra ICES-område 28-2:
|
2.2.
|
— |
Laks fra ICES-områderne 24, 25 og 26:
|
|
— |
Laks fra ICES-områderne 27, 28, 29, 30, 31 og 32:
|
2.3.
|
— |
(Hav)ørred fra ICES-områderne 22, 23, 24, 25 og 26:
|
|
— |
(Hav)ørred fra ICES-områderne 27, 28, 29, 30, 31 og 32:
|
2.4.
|
— |
Brisling fra ICES-områderne 22, 23, 24, 25, 26, 27 og 28 må markedsføres til konsum. |
|
— |
Brisling fra ICES-områderne 29, 30, 31 og 32:
|
2.5.
Der foreligger mistanke om, at torskelever fra torsk fanget i Østersøregionen ikke overholder grænseværdien, og derfor bør samtlige partier analyseres for at bevise, at de overholder grænseværdien, inden de markedsføres i EU.
RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
|
4.5.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 118/24 |
AFGØRELSE Nr. 1/2016 TRUFFET AF LUFTFARTSUDVALGET EU/SCHWEIZ, DER ER OPRETTET I HENHOLD TIL AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM LUFTFART
af 11. april 2016
om erstatning af bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart [2016/689]
LUFTFARTSUDVALGET EU/SCHWEIZ HAR —
under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 23, stk. 4 —
BESTEMT FØLGENDE:
Eneste artikel
Aftalens bilag erstattes af bilaget til nærværende afgørelse fra den 15. maj 2016.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. april 2016.
På Det Blandede Udvalgs vegne
Filip CORNELIS
Leder af den Europæiske Unions delegation
Christian HEGNER
Leder af den schweiziske delegation
BILAG
For denne aftales vedkommende gælder følgende:
|
— |
I kraft af Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, erstattes og efterfølges Det Europæiske Fællesskab af Den Europæiske Union |
|
— |
når der i retsakterne i dette bilag henvises Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater, som erstattes af Den Europæiske Unions medlemsstater, eller betingelserne for en forbindelse med dem, gælder henvisningerne i forbindelse med aftalen også for Schweiz eller for betingelserne for en forbindelse med Schweiz |
|
— |
henvisningerne til Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 og (EØF) nr. 2408/92 i artikel 4, 15, 18, 27 og 35 i aftalen forstås som henvisninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 |
|
— |
hvis ikke andet gælder efter denne aftales artikel 15, omfatter udtrykket »EF-luftfartsselskab«, når det anvendes i nedenstående EF-direktiver og -forordninger, også luftfartsselskaber, der er driftsgodkendt og har deres vigtigste forretningsområde og eventuelle hovedkontor i Schweiz, jf. Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1008/2008. Enhver henvisning til forordning (EØF) nr. 2407/92 forstås som en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 |
|
— |
enhver henvisning i følgende tekster til traktatens artikel 81 og 82 eller til artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forstås som en henvisning til denne aftales artikel 8 og 9. |
1. Luftfartsliberalisering og andre regler for civil luftfart
Nr. 1008/2008
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet.
Nr. 2000/79
Rådets direktiv af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA)
Nr. 93/104
Rådets direktiv af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, som ændret ved:
|
— |
Direktiv 2000/34/EF |
Nr. 437/2003
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 27. februar 2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning
Nr. 1358/2003
Kommissionens forordning af 31. juli 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 437/2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning og om ændring af bilag I og II hertil
Nr. 785/2004
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører som ændret ved:
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 285/2010 |
Nr. 95/93
Rådets forordning af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne, artikel 1-12, som ændret ved:
|
— |
Forordning (EF) nr. 793/2004 |
Nr. 2009/12
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 11. marts 2009 om lufthavnsafgifter
Nr. 96/67
Rådets direktiv af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne
(Artikel 1-9, 11-23 og 25)
Nr. 80/2009
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14. januar 2009 om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2299/89.
2. Konkurrenceregler
Nr. 1/2003
Rådets forordning af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (artikel 1-13, 15-45)
(I det omfang denne forordning er relevant for anvendelsen af denne aftale. Indsættelsen af denne forordning berører ikke opgavefordelingen i henhold til denne aftale).
Nr. 773/2004
Kommissionens forordning af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82, som ændret ved:
|
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1792/2006 |
|
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 622/2008 |
Nr. 139/2004
Rådets forordning af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«)
(Artikel 1-18, artikel 19, stk. 1 og 2, og artikel 20-23)
For så vidt angår fusionsforordningens artikel 4, stk. 5, gælder følgende mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz:
|
(1) |
Hvad angår fusioner, som de er defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 139/2004, og som ikke har fællesskabsdimension som defineret i samme forordnings artikel 1, og som vil kunne efterprøves i henhold til den nationale konkurrencelovgivning i mindst tre medlemsstater og Det Schweiziske Forbund, kan personer eller virksomheder som anført i samme forordnings artikel 4, stk. 2, før anmeldelsen til de kompetente myndigheder ved en begrundet erklæring meddele Europa-Kommissionen, at fusionen bør behandles af Kommissionen. |
|
(2) |
Europa-Kommissionen videresender omgående alle erklæringer i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 139/2004 og ovenstående afsnit til Det Schweiziske Forbund. |
|
(3) |
Har Det Schweiziske Forbund tilkendegivet, at det ikke indvilliger i anmodningen om at henvise sagen, forbliver kompetencen hos den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed, og sagen henvises ikke fra Det Schweiziske Forbund i henhold til dette afsnit. |
Hvad angår de i fusionsforordningens artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, nævnte tidsfrister, gælder følgende:
|
(1) |
Europa-Kommissionen fremsender omgående alle relevante dokumenter i henhold til artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, til den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed. |
|
(2) |
De tidsfrister, der er anført i forordning (EF) nr. 139/2004, artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, begynder for Det Schweiziske Forbunds vedkommende at løbe, når den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed modtager de relevante dokumenter. |
Nr. 802/2004
Kommissionens forordning af 7. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (artikel 1-24), som ændret ved:
|
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1792/2006 |
|
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1033/2008 |
|
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1269/2013 |
Nr. 2006/111
Kommissionens direktiv af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder.
Nr. 487/2009
Rådets forordning af 25. maj 2009 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis inden for luftfartssektoren.
3. Flyvesikkerhed (safety)
Nr. 216/2008
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF som ændret ved:
|
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2009 |
|
— |
forordning (EF) nr. 1108/2009 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 6/2013 |
Luftfartssikkerhedsagenturet (EASA) besidder også i Schweiz den kompetence, som forordningens bestemmelser tillægger det.
Kommissionen besidder også i Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 11, stk. 2, artikel 14, stk. 5 og 7, artikel 24, stk. 5, artikel 25, stk. 1, artikel 38, stk. 3, nr. i), artikel 39, stk. 1, artikel 40, stk. 3, artikel 41, stk. 3 og 5, artikel 42, stk. 4, artikel 54, stk. 1 og artikel 61, stk. 3.
Uanset den horisontale tilpasning i det andet led i bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart er Schweiz ikke omfattet af henvisningerne til »medlemsstater« i forordningens artikel 65 eller i bestemmelserne i afgørelse 1999/468/EF, som der henvises til i denne afgørelse.
Intet i denne forordning må fortolkes på en sådan måde, at EASA bemyndiges til at handle på Schweiz' vegne i forbindelse med internationale aftaler, medmindre der er tale om at bistå med overholdelsen af dets forpligtelser i henhold til sådanne aftaler.
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
|
a) |
I artikel 12 foretages følgende ændringer:
|
|
b) |
I artikel 29 tilføjes følgende stykke: »4. Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne kan schweiziske statsborgere, som råder over alle deres borgerrettigheder, blive ansat på kontrakt af agenturets administrerende direktør.« |
|
c) |
I artikel 30 indsættes følgende stykke: »Schweiz anvender protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, jf. bilag A til nærværende bilag, på agenturet i overensstemmelse med tillægget til bilag A.« |
|
d) |
I artikel 37 indsættes følgende stykke: »Schweiz deltager fuldt ud i bestyrelsen og har i denne de samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstater med undtagelse af stemmeret.« |
|
e) |
I artikel 59 tilføjes følgende stykke: »12. Schweiz medvirker til at yde det finansielle bidrag, der er omhandlet i stk. 1, litra b), efter følgende formel:
hvor:
|
|
f) |
I artikel 61 indsættes følgende stykke: »Bestemmelserne om Fællesskabets finanskontrol i Schweiz af deltagerne i agenturets aktiviteter findes i bilag B til nærværende bilag.« |
|
g) |
Bilag II til forordningen udvides til at omfatte følgende luftfartøjer som produkter, der er omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), punkt ii), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (1):
|
Nr. 1108/2009
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 21. oktober 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 216/2008 for så vidt angår flyvepladser, lufttrafikstyring og luftfartstjenester, og om ophævelse af direktiv 2006/23/EF
Nr. 1178/2011
Kommissionens forordning af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, som ændret ved:
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 290/2012 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 70/2014 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 245/2014 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) 2015/445 |
Nr. 3922/91
Rådets forordning af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (artikel 1-3, artikel 4, stk. 2, artikel 5-11 og artikel 13), som ændret senest ved:
|
— |
Forordning (EF) nr. 1899/2006 |
|
— |
Forordning (EF) nr. 1900/2006 |
|
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 8/2008 |
|
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 859/2008 |
Nr. 996/2010
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF senest ændret ved:
|
— |
forordning (EU) nr. 376/2014 |
Nr. 104/2004
Kommissionens forordning af 22. januar 2004 om fastsættelse af regler for organisation og sammensætning af klagenævnet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur
Nr. 2111/2005
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF
Nr. 473/2006
Kommissionens forordning af 22. marts 2006 om gennemførelsesbestemmelser til den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet, der er omhandlet i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005
Nr. 474/2006
Kommissionens forordning af 22. marts 2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet i henhold til kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, som ændret senest ved:
|
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/2322 |
Nr. 1332/2011
Kommissionens forordning af 16. december 2011 om fastlæggelse af fælles krav til udnyttelse af luftrummet og operationelle procedurer til forebyggelse af kollisioner i luften
Nr. 646/2012
Kommissionens gennemførelsesforordning af 16. juli 2012 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende bøder og tvangsbøder i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008
Nr. 748/2012
Kommissionens forordning af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer, som ændret ved:
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 7/2013 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 69/2014 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) 2015/1039 |
Nr. 965/2012
Kommissionens forordning af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, som ændret ved:
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 800/2013 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 71/2014 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 83/2014 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 379/2014 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) 2015/140 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) 2015/1329 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) 2015/640 |
Nr. 2012/780
Kommissionens afgørelse af 5. december 2012 om adgangsrettigheder til det centrale europæiske register over sikkerhedsanbefalinger i henhold til artikel 18, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF
Nr. 628/2013
Kommissionens gennemførelsesforordning af 28. juni 2013 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs arbejdsmetoder ved standardinspektioner og overvågning af anvendelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 736/2006
Nr. 139/2014
Kommissionens forordning af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008
Nr. 319/2014
Kommissionens forordning af 27. marts 2014 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs vederlag og om ophævelse af forordning (EF) nr. 593/2007
Nr. 452/2014
Kommissionens forordning af 29. april 2014 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for tredjelandsoperatørers flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008
Nr. 1321/2014
Kommissionens forordning af 26. november 2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver, senest ændret ved:
|
— |
Kommissionens forordning (EU) 2015/1088 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) 2015/1536 |
Nr. 2015/340
Kommissionens forordning af 20. februar 2015 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveledercertifikater i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 805/2011
Nr. 2015/640
Kommissionens forordning af 23. april 2015 om supplerende luftdygtighedsspecifikationer for en given type operationer og om ændring af forordning (EU) nr. 965/2012
Nr. 2015/1018
Kommissionens gennemførelsesforordning af 29. juni 2015 om opstilling af en liste, der klassificerer begivenheder inden for civil luftfart, som skal indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014.
4. Luftfartssikkerhed (security)
Nr. 300/2008
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002
Nr. 272/2009
Kommissionens forordning af 2. april 2009 om supplering af de fælles grundlæggende normer for civil luftfartssikkerhed som fastlagt i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008, som ændret ved:
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 297/2010 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 720/2011 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2011 |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 245/2013 |
Nr. 1254/2009
Kommissionens forordning af 18. december 2009 om fastlæggelse af kriterier for medlemsstaternes fravigelse af de fælles grundlæggende normer for den civile luftfarts sikkerhed og vedtagelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger
Nr. 18/2010
Kommissionens forordning af 8. januar 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 med hensyn til specifikationer for nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart
Nr. 72/2010
Kommissionens forordning af 26. januar 2010 om fastlæggelse af procedurer for gennemførelse af Kommissionens inspektioner på luftfartssikkerhedsområdet
Nr. 2015/1998
Kommissionens gennemførelsesforordning af 5. november 2015 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed, som ændret ved:
|
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2426 |
Nr. 2015/8005
Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 16. november 2015 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed, der indeholder oplysninger som omhandlet i artikel 18, litra a), i forordning (EF) nr. 300/2008.
5. Lufttrafikstyring
Nr. 549/2004
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) som ændret ved:
|
— |
Forordning (EF) nr. 1070/2009 |
Kommissionen besidder i Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 6, 8, 10, 11 og 12.
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
I stk. 2 affattes ordene »på fællesskabsplan« som »på fællesskabsplan, hvori Schweiz deltager«.
Uanset den horisontale tilpasning, der henvises til i det andet led i bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, gælder henvisningerne til »medlemsstaterne« i artikel 5 i forordning (EF) nr. 549/2004 eller i bestemmelserne i afgørelse 1999/468/EF, som der henvises til i denne bestemmelse, ikke for Schweiz.
Nr. 550/2004
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) som ændret ved:
|
— |
Forordning (EF) nr. 1070/2009 |
Kommissionen besidder i henseende til Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 9a, 9b, 15, 15a, 16 og 17.
Forordningens bestemmelser skal i forbindelse med denne aftale ændres således:
|
a) |
I artikel 3 foretages følgende ændringer: I stk. 2 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«. |
|
b) |
I artikel 7 foretages følgende ændringer: I stk. 1 og stk. 6 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«. |
|
c) |
I artikel 8 foretages følgende ændringer: I stk. 1 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«. |
|
d) |
I artikel 10 foretages følgende ændringer: I stk. 1 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«. |
|
e) |
Artikel 16, stk. 3, affattes således: »3. Kommissionen fremsender sin afgørelse til medlemsstaterne og underretter tjenesteudøveren herom, for så vidt denne er retligt berørt.« |
Nr. 551/2004
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«) som ændret ved:
|
— |
Forordning (EF) nr. 1070/2009 |
De beføjelser, Kommissionen har i henhold til artikel 3a, 6, og 10, har den også i Schweiz.
Nr. 552/2004
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (»interoperabilitetsforordningen«) som ændret ved:
|
— |
Forordning (EF) nr. 1070/2009 |
De beføjelser, Kommissionen har i henhold til artikel 4 og 7 samt artikel 10, stk. 3, har den også i Schweiz.
Forordningens bestemmelser skal i forbindelse med denne aftale ændres således:
|
a) |
I artikel 5 foretages følgende ændringer: I stk. 2 indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«. |
|
b) |
I artikel 7 foretages følgende ændringer: I stk. 4 indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«. |
|
c) |
I bilag III foretages følgende ændringer: I afsnit 3, andet og sidste led, indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«. |
Nr. 2150/2005
Kommissionens forordning af 23. december 2005 om fastsættelse af fælles regler for fleksibel udnyttelse af luftrummet
Nr. 1033/2006
Kommissionens forordning af 4. juli 2006 om procedurekravene for flyveplaner i fasen før flyvning i det fælles europæiske luftrum, ændret ved:
|
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 |
|
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 428/2013 |
Nr. 1032/2006
Kommissionens forordning af 6. juli 2006 om krav til automatiske systemer til udveksling af flyvedata med henblik på anmeldelse, koordination og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder, som ændret ved:
|
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 30/2009 |
Nr. 730/2006
Kommissionens forordning af 11. maj 2006 om luftrumsklassifikation og adgang til flyvninger udført efter visuelflyvereglerne over flyveniveau 195, som ændret ved:
|
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 |
Nr. 219/2007
Rådets forordning af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR), som ændret ved:
|
— |
Rådets forordning (EF) nr. 1361/2008 |
|
— |
Rådets forordning (EU) nr. 721/2014 |
Nr. 633/2007
Kommissionens forordning af 7. juni 2007 om krav til anvendelse af en flyvedataoverførselsprotokol med henblik på anmeldelse, samordning og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder, ændret ved:
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2011 |
Nr. 482/2008
Kommissionens forordning af 30. maj 2008 om etablering af et softwaresikringssystem, der skal indføres af luftfartstjenesteudøvere, og om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 2096/2005
Nr. 29/2009
Kommissionens forordning af 16. januar 2009 om fastlæggelse af krav til datalink-tjenester i det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:
|
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/310 |
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
»Schweiz UIR« indsættes i bilag I, del A.
Nr. 262/2009
Kommissionens forordning af 30. marts 2009 om fastsættelse af krav for den koordinerede tildeling og brug af Mode S-interrogator-koder i det fælles europæiske luftrum
Nr. 73/2010
Kommissionens forordning af 26. januar 2010 om fastlæggelse af krav til luftfartsdatas og luftfartsinformations kvalitet i det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:
|
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1029/2014 |
Nr. 255/2010
Kommissionens forordning af 25. marts 2010 om fastlæggelse af fælles regler for lufttrafikregulering (ATFM), som ændret ved:
|
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 |
Nr. C(2010) 5134
Kommissionens afgørelse af 29. juli 2010 om udpegning af et præstationsvurderingsorgan for det fælles europæiske luftrum
Nr. 2014/672
Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 24. september 2014 om en forlængelse af den periode, som præstationsvurderingsorganet for det fælles europæiske luftrum udpeges for
Nr. 176/2011
Kommissionens forordning af 24. februar 2011 om oplysninger, som skal forelægges forud for oprettelse eller ændring af en funktionel luftrumsblok
Nr. 677/2011
Kommissionens forordning af 7. juli 2011 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010, som ændret ved:
|
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 970/2014 |
Nr. 2011/4130
Kommissionens afgørelse af 7. juli 2011 om udnævnelse af en netforvalter for lufttrafikstyringsnetfunktionerne i det fælles europæiske luftrum.
Nr. 1034/2011
Kommissionens gennemførelsesforordning af 17. oktober 2011 om tilsyn med sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyring og luftfartstjenester og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010
Nr. 1035/2011
Kommissionens gennemførelsesforordning af 17. oktober 2011 om fastsættelse af fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester og om ændring af forordning (EF) nr. 482/2008 og (EU) nr. 691/2010, som ændret ved:
|
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 |
|
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 448/2014 |
Nr. 1206/2011
Kommissionens gennemførelsesforordning af 22. november 2011 om fastlæggelse af krav til luftfartøjsidentifikation med henblik på overvågning af det fælles europæiske luftrum
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
»Schweiz UIR« indsættes i bilag I.
Nr. 1207/2011
Kommissionens gennemførelsesforordning af 22. november 2011 om fastlæggelse af krav til overvågningens præstationer og interoperabilitet i det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:
|
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1028/2014 |
Nr. 923/2012
Kommissionens gennemførelsesforordning af 26. september 2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 og forordning (EF) nr. 1265/2007, (EF) nr. 1794/2006, (EF) nr. 730/2006, (EF) nr. 1033/2006 og (EU) nr. 255/2010, som ændret ved:
|
— |
Kommissionens forordning (EU) 2015/340 |
Nr. 1079/2012
Kommissionens gennemførelsesforordning af 16. november 2012 om krav til talekanaladskillelse for det fælles europæiske luftrum som ændret ved:
|
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 657/2013 |
Nr. 390/2013
Kommissionens gennemførelsesforordning af 3. maj 2013 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner
Nr. 391/2013
Kommissionens gennemførelsesforordning af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester
Nr. 409/2013
Kommissionens gennemførelsesforordning af 3. maj 2013 om definition af fælles projekter, etablering af en ledelsesordning og afdækning af incitamenter til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen
Nr. 2014/132
Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 11. marts 2014 om fastsættelse af EU-dækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnet og varslingstærskelværdier for den anden referenceperiode 2015-19
Nr. 716/2014
Kommissionens gennemførelsesforordning af 27. juni 2014 om oprettelse af Pilot Common Project til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen.
6. Miljø og støj
Nr. 2002/30
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26. marts 2002 om bestemmelser og procedurer med henblik på indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne (artikel 1-12 og 14-18).
(De ændringer af bilag I, der hidrører fra bilag II, kapitel 8 (Transportpolitik), afsnit G (Lufttransport), punkt 2, i akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, er gældende).
Nr. 89/629
Rådets direktiv af 4. december 1989 om begrænsning af støjemissionen fra civile subsoniske jetfly
(artikel 1-8)
Nr. 2006/93
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om regulering af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 3, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988).
7. Forbrugerbeskyttelse
Nr. 90/314
Rådets direktiv af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure
(artikel 1-10)
Nr. 93/13
Rådets direktiv af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.
(artikel 1-11)
Nr. 2027/97
Rådets forordning af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker (artikel 1-8), som ændret ved:
|
— |
Forordning (EF) nr. 889/2002 |
Nr. 261/2004
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91
(artikel 1-18)
Nr. 1107/2006
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly.
8. Diverse
Nr. 2003/96
Rådets direktiv af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet
(Artikel 14, stk. 1, litra b), og artikel 14, stk. 2).
9. Bilag
|
A |
: |
Protokol vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter |
|
B |
: |
Bestemmelser om Den Europæiske Unions finanskontrol af schweiziske deltagere i EASA's aktiviteter |
BILAG A
PROTOKOL VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 343 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) på medlemsstaternes områder skal nyde de for opfyldelsen af deres opgaver nødvendige privilegier og immuniteter,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:
KAPITEL I
DEN EUROPÆISKE UNIONS EJENDOM, PENGEMIDLER, AKTIVER OG FORRETNINGER
Artikel 1
Unionens lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Unionens ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Domstolen gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.
Artikel 2
Unionens arkiver er ukrænkelige.
Artikel 3
Unionen, dens aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.
Medlemsstaternes regeringer skal, hver gang det er muligt, træffe egnede forholdsregler med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter, der indgår i prisen for fast ejendom eller løsøre, når Unionen til tjenestebrug foretager større indkøb, hvis pris omfatter skatter og afgifter af denne art. Anvendelsen af disse bestemmelser må dog ikke fordreje konkurrencevilkårene inden for Unionen.
Der indrømmes ingen fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.
Artikel 4
Unionen er fritaget for al told, såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således indførte genstande må ikke afhændes i det land, til hvilket de er blevet importeret — hverken mod eller uden vederlag — medmindre det sker på betingelser, som godkendes af det pågældende lands regering.
Unionen er endvidere fritaget for al told samt for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af dens publikationer.
KAPITEL II
MEDDELELSER OG PASSÉRSEDLER
Artikel 5
Unionens institutioner skal med hensyn til deres tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle deres dokumenter på enhver medlemsstats område tilstås samme behandling, som den pågældende stat tilstår diplomatiske repræsentationer.
Unionens institutioners tjenstlige korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.
Artikel 6
Formændene for Unionens institutioner kan for disse institutioners medlemmer og ansatte udstede passérsedler, hvis form bestemmes af Rådet, der træffer afgørelse med simpelt flertal, og som skal anerkendes af medlemsstaternes myndigheder som gyldig rejselegitimation. Disse passérsedler udstedes til tjenestemænd og andre ansatte i henhold til de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og i ansættelsesvilkårene for andre ansatte i Unionen.
Kommissionen kan indgå aftaler om anerkendelse af disse passérsedler som gyldig rejselegitimation på tredjelands område.
KAPITEL III
MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET
Artikel 7
Europa-Parlamentets medlemmer er hverken administrativt eller på anden måde undergivet nogen begrænsning i deres bevægelsesfrihed på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.
Med hensyn til toldforhold og valutakontrol tilstås Europa-Parlamentets medlemmer:
|
a) |
af deres egen regering samme lettelser, som tilstås højere tjenestemænd, der begiver sig til udlandet i midlertidigt officielt hverv |
|
b) |
af de øvrige medlemsstaters regeringer samme lettelser, som tilstås repræsentanter fra fremmede regeringer i midlertidigt officielt hverv. |
Artikel 8
Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.
Artikel 9
Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:
|
a) |
på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling |
|
b) |
på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning. |
De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.
Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.
KAPITEL IV
REPRÆSENTANTER FOR MEDLEMSSTATERNE, SOM DELTAGER I ARBEJDET I DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER
Artikel 10
Repræsentanterne for medlemsstaterne, som deltager i arbejdet i Unionens institutioner, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.
Denne artikel finder ligeledes anvendelse på medlemmerne af Unionens rådgivende organer.
KAPITEL V
DEN EUROPÆISKE UNIONS TJENESTEMÆND OG ØVRIGE ANSATTE
Artikel 11
Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte skal uanset deres nationalitet på hver af medlemsstaternes områder nyde følgende privilegier og immuniteter:
|
a) |
fritagelse for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, dog med det forbehold, at bestemmelserne i traktaterne dels om reglerne vedrørende tjenestemænds og andre ansattes ansvar over for Unionen, dels om Den Europæiske Unions Domstols kompetence til at afgøre tvister mellem Unionen og dens tjenestemænd og øvrige ansatte, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør |
|
b) |
fritagelse sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge |
|
c) |
med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligt indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer |
|
d) |
ret til ved deres tiltræden af stillingen i det pågældende land toldfrit at indføre deres bohave og ejendele samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid i det pågældende land toldfrit at genudføre deres bohave og ejendele, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det land, hvori retten udøves, måtte finde fornødne |
|
e) |
ret til toldfrit til personligt brug at indføre deres motorkøretøj, såfremt det er erhvervet i deres sidste bopælsland eller i det land, hvor de er statsborgere, under de vilkår, der gælder på dette lands hjemmemarked, samt ret til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det pågældende land måtte finde fornødne. |
Artikel 12
Løn, vederlag og honorarer, som Unionen udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Unionen på de betingelser og efter den fremgangsmåde, der fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af de berørte institutioner.
Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Unionen.
Artikel 13
Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på virksomhed i Unionens tjeneste tager ophold på en anden medlemsstats område end den stat, hvori de ved deres tiltræden i Unionens tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Unionens medlemsstater indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af at denne var beliggende i en af Unionens medlemsstater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen, i det omfang denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare på og forsørger.
Løsøre, der tilhører de i foregående stykke omhandlede personer, og som befinder sig på opholdslandets område, fritages for arveafgift i denne stat; ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, med forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.
En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikels bestemmelser.
Artikel 14
Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af de berørte institutioner den ordning for sociale ydelser, som skal gælde for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte.
Artikel 15
Europa-Parlamentet og Rådet bestemmer ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af andre interesserede institutioner, på hvilke grupper af Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte bestemmelserne i artikel 11, artikel 12, stk. 2, og artikel 13 finder anvendelse helt eller delvis.
Medlemsstaternes regeringer vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling og adresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der tilhører disse grupper.
KAPITEL VI
PRIVILEGIER OG IMMUNITETER FOR DE REPRÆSENTATIONER FOR TREDJELANDE, DER ER AKKREDITERET HOS UNIONEN
Artikel 16
Den medlemsstat, på hvis område Unionens hovedsæde befinder sig, indrømmer de af tredjeland hos Unionen akkrediterede repræsentationer sædvanlige diplomatiske privilegier og immuniteter.
KAPITEL VII
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 17
Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i Unionens interesse.
Enhver af Unionens institutioner skal ophæve den en tjenestemand eller anden ansat tilståede immunitet, såfremt den skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod Unionens interesser.
Artikel 18
Ved anvendelse af denne protokol handler Unionens institutioner i gensidig forståelse med de pågældende medlemsstaters ansvarlige myndigheder.
Artikel 19
Artikel 11 til 14 og artikel 17 finder anvendelse på Kommissionens medlemmer.
Artikel 20
Artikel 11 til 14 og artikel 17 finder anvendelse på Den Europæiske Unions Domstols dommere, generaladvokater, justitssekretærer og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i protokollen om statutten for Den Europæiske Unions Domstol vedrørende dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.
Artikel 21
Denne protokol finder ligeledes anvendelse på Den Europæiske Investeringsbank, på medlemmerne af dens organer, på dens personale og på de repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i dens arbejde, dog med forbehold af bestemmelserne i protokollen om Bankens vedtægter.
Den Europæiske Investeringsbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og lignende afgifter i anledning af udvidelser af dens kapital, såvel som for de forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i det land, hvor den har sit sæde. Tilsvarende skal dens opløsning og likvidation heller ikke give anledning til nogen skatteopkrævning. Endelig skal Bankens og dens organers arbejde, for så vidt det udøves under de i vedtægterne fastlagte betingelser, ikke medføre pålæggelse af omsætningsafgifter.
Artikel 22
Denne protokol gælder også for Den Europæiske Centralbank, for medlemmerne af dens besluttende organer og for dens personale med forbehold af bestemmelserne i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.
Den Europæiske Centralbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og afgifter eller lignende i anledning af kapitaludvidelser såvel som forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i den stat, hvor banken har sit hjemsted. Bankens og dens besluttende organers virksomhed i henhold til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank pålægges ikke nogen form for omsætningsafgift.
Tillæg
Nærmere bestemmelser for anvendelsen af protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter i Schweiz
1. Udvidelsen af anvendelsen til Schweiz
Henvisninger til medlemsstaterne i protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter (i det følgende benævnt »protokollen«) omfatter også Schweiz, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes i de følgende bestemmelser.
2. Agenturets fritagelse for indirekte skatter (herunder moms)
Der opkræves ikke moms for varer og tjenesteydelser, der eksporteres fra Schweiz. Moms, der opkræves ved levering af varer og tjenesteydelser til tjenestebrug til agenturet i Schweiz, skal ifølge protokollens artikel 3, stk. 2, tilbagebetales. Der indrømmes momsfritagelse, hvis den samlede købspris på varerne og ydelserne angivet på fakturaen eller på et tilsvarende dokument udgør mindst 100 schweiziske francs (inkl. skatter og afgifter).
Momsen tilbagebetales efter indsendelse af de relevante schweiziske formularer til »Administration fédérale des contributions, Division principale de la TVA«. Ansøgningerne behandles i princippet inden for tre måneder fra indsendelsen af ansøgningen og de nødvendige bilag.
3. Procedurer for anvendelsen af reglerne for agenturets personale
For så vidt angår protokollens artikel 12, stk. 2, fritager Schweiz ifølge egne retsprincipper agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte, jf. artikel 2 i Rådets forordning (EKSF, Euratom, EØF) nr. 549/69 (1), for alle skatter, der opkræves af de føderale, kantonale og kommunale myndigheder af lønninger, vederlag og honorarer, der udbetales af Den Europæiske Union, og som beskattes til fordel for Den Europæiske Union.
Schweiz betragtes ikke som en medlemsstat i betydningen i punkt 1 i dette tillæg med henblik på anvendelsen af protokollens artikel 13.
Agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte samt medlemmerne af deres familie, der er tilsluttet ordningen for sociale ydelser for Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte, tilsluttes ikke obligatorisk den schweiziske socialforsikringsordning.
Den Europæiske Unions Domstol har enekompetence i alle spørgsmål vedrørende forholdet mellem agenturet eller Kommissionen og dets personale med hensyn til anvendelsen af Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (2) og andre bestemmelser i EU-retten om arbejdsforhold.
(1) Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 af 25. marts 1969 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse (EFT L 74 af 27.3.1969, s. 1).
(2) Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (Vilkårene for de øvrige ansatte) (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).
BILAG B
FINANSKONTROL AF SCHWEIZISKE DELTAGERE I DET EUROPÆISKE LUFTFARTSSIKKERHEDSAGENTURS AKTIVITETER
Artikel 1
Direkte kommunikation
Agenturet og Kommissionen kommunikerer direkte med de deltagere i agenturets aktiviteter, der enten som kontrahenter, deltagere i agenturets programmer, modtagere af en betaling over agenturets eller Kommissionens budget eller som underkontrahenter er hjemmehørende i Schweiz. De pågældende kan direkte til Kommissionen og agenturet sende alle oplysninger og relevante dokumenter, som de skal meddele i henhold til de instrumenter, der henvises til i denne aftale, samt til de kontrakter og aftaler, der er indgået, og de beslutninger, der er truffet i medfør af disse instrumenter.
Artikel 2
Kontroller
1. Ifølge Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1) og den finansforordning, som agenturets bestyrelse vedtog den 26. marts 2003 i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2), og ifølge de øvrige bestemmelser, som nærværende afgørelse henviser til, kan det i kontrakter og aftaler, der indgås, og beslutninger, der træffes med modtagere hjemmehørende i Schweiz fastsættes, at agenturets og Kommissionens ansatte eller andre, som de har givet beføjelse dertil, til enhver tid kan foretage videnskabelig, finansiel, teknologisk og anden revision hos dem og deres underkontrahenter.
2. Ansatte i agenturet eller Kommissionen eller andre af agenturet eller Kommissionen hertil bemyndigede personer skal have uhindret adgang til arbejdssteder, arbejder og dokumenter samt alle nødvendige informationer, herunder også i elektronisk form, med henblik på gennemførelse af denne revision. Denne adgang skal udtrykkeligt fremgå af kontrakter eller aftaler, der indgås ifølge de instrumenter, som nærværende aftale henviser til.
3. Den Europæiske Revisionsret har samme rettigheder som Kommissionen.
4. Revisionen kan finde sted fem år efter nærværende afgørelses ophør eller i overensstemmelse med bestemmelserne i kontrakterne og aftalerne eller de pågældende beslutninger.
5. Den schweiziske forbundsfinanskontrol underrettes på forhånd om de revisioner, der gennemføres på schweizisk område. Denne underretning er ikke en retlig forudsætning for gennemførelsen af revisionerne.
Artikel 3
Kontrol på stedet
1. Som led i denne afgørelse bemyndiges Kommissionen (OLAF) til at foretage kontrol og inspektion på stedet på schweizisk område i overensstemmelse med betingelserne og reglerne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (3).
2. Kommissionen forbereder og gennemfører kontrol og inspektion på stedet i nært samarbejde med den schweiziske forbundsfinanskontrol eller andre af denne udpegede kompetente schweiziske myndigheder, som underrettes i god tid om kontrollens og inspektionens indhold, formål og retsgrundlag, således at de kan yde den fornødne bistand. Med henblik herpå kan de kompetente schweiziske myndigheder deltage i kontrollen og inspektionen på stedet.
3. Hvis de berørte kompetente schweiziske myndigheder ønsker det, gennemføres den pågældende kontrol og inspektion på stedet af Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder i fællesskab.
4. Hvis deltagerne i programmet modsætter sig kontrol eller inspektion på stedet, yder de schweiziske myndigheder i overensstemmelse med de nationale bestemmelser Kommissionens inspektører den bistand, der er nødvendig for, at de kan udføre den kontrol og inspektion på stedet, som de er blevet pålagt.
5. Kommissionen meddeler så hurtigt som muligt den schweiziske forbundsfinanskontrol alle oplysninger om uregelmæssigheder eller mistanke om uregelmæssigheder, som den har fået kendskab til under gennemførelsen af kontrollen eller inspektionen på stedet. Kommissionen skal under alle omstændigheder underrette ovennævnte myndighed om resultatet af kontrollen og inspektionen.
Artikel 4
Information og konsultation
1. For at sikre at dette bilag gennemføres korrekt, foretager de kompetente myndigheder i Schweiz og i Fællesskaberne jævnligt udveksling af oplysninger, og de iværksætter konsultationer, når den ene eller den anden af parterne anmoder herom.
2. De kompetente schweiziske myndigheder underretter straks agenturet og Kommissionen om alle elementer, de får kendskab til, som kan give formodning om eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med indgåelsen og gennemførelsen af kontrakter, der indgås i henhold til de instrumenter, som denne aftale henviser til.
Artikel 5
Fortrolighed
Alle oplysninger, der er blevet meddelt eller modtaget i medfør af dette bilag, er, uanset formen, omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse som den, lignende oplysninger har efter den schweiziske lovgivning og efter de tilsvarende bestemmelser, der gælder for Fællesskabets institutioner. Oplysningerne må ikke meddeles til andre end dem, der i fællesskabsinstitutionerne, medlemsstaterne eller i Schweiz i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af parternes finansielle interesser.
Artikel 6
Administrative foranstaltninger og sanktioner
Uden at det berører anvendelsen af den schweiziske strafferet, kan agenturet eller Kommissionen pålægge administrative foranstaltninger og sanktioner i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4) samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (5).
Artikel 7
Inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse
Agenturets eller Kommissionens beslutninger, der vedtages som led i anvendelsen af denne aftale, og som indebærer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes i Schweiz.
Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den myndighed, som den schweiziske regering har udpeget og anmeldt for agenturet og Kommissionen. Tvangsfuldbyrdelsen finder sted efter de schweiziske retsplejeregler. Lovligheden af den beslutning, der udgør fuldbyrdelsesgrundlaget, er underlagt Den Europæiske Unions Domstols kontrol.
Afgørelser, der træffes af Den Europæiske Unions Domstol i medfør af en voldgiftsbestemmelse, har fuldbyrdelseskraft på samme betingelser.
(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(2) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(3) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.