BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	IL	203,5
	MA	94,1
	SN	225,9
	TR	84,9
	ZZ	152,1
0707 00 05	MA	83,2
	TR	137,2
	ZZ	110,2
0709 93 10	MA	95,4
	TR	133,6
	ZZ	114,5
0805 10 20	EG	51,1
	IL	84,3
	MA	61,6
	TR	37,1
	ZZ	58,5
0805 50 10	BR	116,1
	MA	135,4
	TR	130,3
	ZA	143,4
	ZZ	131,3
0808 10 80	AR	111,2
	BR	96,0
	CL	114,8
	CN	73,3
	NZ	135,2
	US	225,3
	ZA	97,6
	ZZ	121,9

---

(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

BILAG

PARAMETRE, JF. ARTIKEL 3

A.   Generelle parametre

1.

I henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), skal frekvensarrangementet i frekvensbåndene 703-733 MHz og 758-788 MHz være følgende: a) de tildelte blokke skal være multipler af 5 MHz (1) b) driftsformen skal være Frequency Division Duplex (FDD); duplexafstanden skal være 55 MHz, hvor terminalstationens transmission (FDD-uplink) foregår i det nedre frekvensbånd på 703-733 MHz, og basisstationens transmission (FDD-downlink) foregår i det øvre frekvensbånd 758-788 MHz c) en tildelt bloks nedre frekvensgrænse skal være den samme som eller ligge i en afstand af 5 MHz fra den nedre båndkant 703 MHz. Uden at dette berører medlemsstaternes ret til at tilrettelægge og anvende deres frekvensressourcer til formål, der er knyttet til offentlig sikkerhed og forsvar, bør de tekniske betingelser for trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester i dette bilag anvendes, hvis PPDR-radiokommunikation implementeres.

2.

I henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), skal frekvensarrangementet inden for frekvensbåndet 738-758 MHz til anvendelse helt eller delvist til jordbaserede systemer, som kan levere trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, være som følger: a) den øvre båndkant af det udpegede frekvensområde skal være enten 758 MHz eller 753 MHz; sidstnævnte gælder kun i forbindelse med det frekvensarrangement, der i henhold til afsnit A.3 begynder ved 753 MHz b) den nedre båndkant af det udpegede frekvensområde begynder med en af følgende: 738 MHz, 743 MHz, 748 MHz eller 753 MHz c) driftsformen skal være begrænset til basisstationens transmission (»anvendelse udelukkende til downlink«) i overensstemmelse med de tekniske parametre i afsnit B d) de tildelte blokstørrelser inden for det udpegede frekvensområde skal være multipler af 5 MHz (1); en tildelt bloks øvre frekvensgrænse skal være den samme som eller ligge i en afstand af multipler af 5 MHz fra den øvre båndkant.

3.

I henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), skal frekvensarrangementet i frekvensbåndene 698-703 MHz, 733-736 MHz, 753-758 MHz og 788-791 MHz til anvendelse helt eller delvist til PPDR-radiokommunikation være som følger: Driftsformen skal være Frequency Division Duplex; duplexafstanden skal være 55 MHz, hvor terminalstationens transmission (FDD-uplink) foregår i det nedre frekvensbånd på 698-703 og MHz 733-736 MHz, og basisstationens transmission (FDD-downlink) foregår i henholdsvis et af eller begge frekvensbåndene 753-758 MHz og 788-791 MHz. Frekvensbåndene 703-733 MHz og 758-788 MHz eller en del heraf kan også anvendes til PPDR-radiokommunikation. En sådan anvendelse er beskrevet i afsnit A.1.

4.

I henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), skal frekvensarrangementet i frekvensbåndene 733-736 MHz og 788-791 MHz til anvendelse til M2M-radiokommunikation være som følger: Driftsformen skal være Frequency Division Duplex; duplexafstanden skal være 55 MHz, hvor terminalstationens transmission (M2M-uplink) foregår i frekvensbåndet på 733-736 MHz, og basisstationens transmission (M2M-downlink) foregår i frekvensbåndet 788-791 MHz.

5.

I henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), beslutter medlemsstaterne frekvensarrangementet i frekvensbåndene 694-703 MHz og 733-758 MHz til hel eller delvis anvendelse til trådløst PMSE-lydudstyr. For at forbedre sameksistensen mellem trådløst PMSE-lydudstyr, der anvendes i frekvensbåndene 694-703 MHz og/eller 733-758 MHz og elektroniske mobilkommunikationsnet, fremmer medlemsstaterne, hvor det er muligt og nødvendigt, implementeringen af løsninger til afhjælpning af interferens.

B.   Tekniske vilkår for basisstationer til jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester inden for frekvensbåndet 738-788 MHz

Nedenstående tekniske parametre for basisstationer kaldet »Block Edge Mask« (i det følgende benævnt »BEM«) anvendes til at sikre sameksistens mellem nabonet og til at beskytte andre tjenester og anvendelser i tilstødende frekvensbånd. Der kan også benyttes mindre strenge tekniske parametre, hvis de pågældende operatører eller myndigheder enes derom, og såfremt disse parametre overholder de tekniske vilkår, der gælder for beskyttelsen af andre tjenester eller applikationer, herunder i tilstødende frekvensbånd eller i overensstemmelse med forpligtelser over for nabolande.

En BEM (2) er en udstrålingsmaske, der er defineret som en funktion af frekvensen i forhold til »kanten af en frekvensblok« — en frekvensgrænse for en frekvensblok, som en operatør er blevet tildelt brugsretten til. BEM'en består af flere elementer, som er defineret for visse målingsbåndbredder. En »båndkant« angiver frekvensgrænsen op til et frekvensområde, der er udpeget til et bestemt formål.

For de nedenfor nævnte basisstationer er der udviklet BEM'er til udstyr, som anvendes i mobile netværk. Disse basisstationers BEM'er anvendes både til FDD-downlink inden for 758-788 MHz-frekvensbåndet (som defineret i afsnit A.1) og valgfri anvendelse udelukkende til downlink i 738-758 MHz-frekvensbåndet (som defineret i afsnit A.2). BEM'erne tjener til at beskytte andre frekvensblokke, som anvendes til elektroniske kommunikationstjenester (herunder udelukkende downlink) samt andre tjenester og applikationer i tilstødende frekvensbånd. Yderligere foranstaltninger, som ikke hæmmer stordriftsfordele, kan anvendes på nationalt plan til at fremme sameksistensen af elektroniske kommunikationstjenester og andre anvendelser inden for 700 MHz-båndet.

Basisstationens BEM består af effektgrænseværdier, der gælder inden for og uden for frekvensblokken. Effektgrænseværdien inden for en frekvensblok anvendes på en blok, der er tildelt en operatør. Effektgrænseværdierne uden for blokken anvendes for frekvenser inden for eller uden for det 700 MHz-frekvensbånd, der ligger uden for den tildelte blok. Tabel 1 indeholder de forskellige frekvenselementer i basisstationens BEM, hvorved alle BEM-elementer undtagen »inden for blokken« relateres til effektgrænser uden for blokken. De valgfrie effektgrænser inden for blokken er angivet i tabel 2. Effektgrænser uden for blokken for forskellige BEM-elementer findes i tabel 3-8.

Med henblik på at opnå en basisstation-BEM til en bestemt blok inden for FDD-downlink eller inden for frekvensbåndet 738-758 MHz, når de anvendes valgfrit udelukkende til downlink, skal BEM-elementerne anvendes som følger:

Effektgrænsen inden for blokken skal anvendes på den blok, som tildeles operatøren.

—	Der skal fastsættes overgangsområder og anvendes tilsvarende effektgrænser. Overgangsområderne kan overlappe beskyttelsesbåndene, tilstødende frekvensbånd og center gap'et, og i så fald anvendes effektgrænserne for overgangsområderne.

—	For de resterende tildelte frekvenser, som udgør referenceværdier (som fastsat i tabel 1), anvendes referenceeffektgrænser.

—	For de resterende frekvenser i beskyttelsesbåndene (dvs. som ikke er omfattet af overgangsområderne eller ikke anvendes til PPDR- eller M2M-radiokommunikation), anvendes effektgrænser for beskyttelsesbånd.

—	For frekvenser i frekvensbåndet 733-758 MHz, som ikke anvendes udelukkende til downlink eller til PPDR- eller M2M-radiokommunikation, anvendes center gap'ets effektgrænser.

Tabel 1

Definition af BEM-elementer for blokke i henhold til afsnit A.1 og A.2

BEM-element	Definitioner
Inden for blokken	Henviser til en blok, for hvilken BEM er afledt.
Referenceværdi	Frekvenser inden for frekvensbåndene 703-733 MHz (dvs. FDD-uplink) og 758-788 MHz (dvs. FDD-downlink) samt inden for frekvensbåndet 738-758 MHz udelukkende til downlink (hvis relevant) til digital jordbaseret TV-spredning, under 694 MHz-båndkanten, til jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester over 790 MHz (både uplink og downlink), til PPDR-radiokommunikation i 700 MHz-båndet (både uplink og downlink) og til M2M- radiokommunikation i 700 MHz-båndet (både uplink og downlink).
Overgangsområde	Frekvenserne fra 0 til 10 MHz under og fra 0 til 10 MHz over den blok, der tildeles en operatør; i et frekvensområde, hvor overgangsområder og -frekvenser anvendt til FDD-uplink, PPDR-uplink eller M2M-uplink overlapper, anvendes der ikke effektgrænser for overgangsområderne.
Beskyttelsesbånd	a) Frekvenser mellem underkanten af 700 MHz-båndet og den nedre kant af FDD-uplink (694-703 MHz). b) Frekvenser mellem den øvre kant af FDD-downlink (dvs. 788 MHz) og den nedre kant af FDD-downlink i henhold til afgørelse 2010/267/EU (dvs. 791 MHz). Hvis der er overlapninger mellem overgangsområder og beskyttelsesbånd, anvendes effektgrænserne for overgangsområderne. Hvor der anvendes frekvenser til PPDR- eller M2M-radiokommunikation, anvendes der referenceværdier eller effektgrænser for overgangsområderne.
Center gap	Frekvenser i 733-758 MHz-båndet. I tilfælde af overlapning mellem et overgangsområde og den del af center gap'et, der ikke anvendes udelukkende til downlink eller PPDR-radiokommunikation eller M2M-radiokommunikation, anvendes effektgrænserne for overgangsområderne.

Krav inden for blokken

Tabel 2

Basisstationens effektgrænse inden for blokken

Frekvensinterval	Maksimale middel e.i.r.p. (3)	Målebåndbredde
Blok tildelt en operatør	Ikke obligatorisk. Hvis en myndighed ønsker en øvre grænse, kan der anvendes en værdi, der ikke overskrider 64 dBm/5 MHz pr. antenne.	5 MHz

Krav uden for blokken

Tabel 3

Basisstationens referenceeffektgrænse

Frekvensinterval	Båndbredde for beskyttet blok	Maksimale middel e.i.r.p.	Målebåndbredde
Uplinkfrekvenser i frekvensområdet 698-736 MHz (4)	≥ 5 MHz	– 50 dBm pr. celle (5)	5 MHz
	3 MHz	– 52 dBm pr. celle (5)	3 MHz (4)
	≤ 3 MHz	– 64 dBm pr. celle (5)	200 kHz (4)
FDD-uplinkfrekvenser som defineret i afgørelse 2010/267/EU (832-862 MHz)	≥ 5 MHz	– 49 dBm pr. celle (5)	5 MHz
Downlinkfrekvenser i frekvensområdet 738-791 MHz	≥ 5 MHz	16 dBm pr. antenne	5 MHz
	3 MHz	14 dBm pr. antenne	3 MHz
	< 3 MHz	2 dBm pr. antenne	200 kHz
FDD-downlinkfrekvenser som defineret i afgørelse 2010/267/EU (791-821 MHz)	≥ 5 MHz	16 dBm pr. antenne	5 MHz

Tabel 4

Basisstationens effektgrænser for overgangsområderne i frekvensområdet 733-788 MHz

Frekvensinterval	Maksimale middel e.i.r.p.	Målebåndbredde
– 10 til – 5 MHz fra den nedre blokkant	18 dBm pr. antenne	5 MHz
– 5 til 0 MHz fra den nedre blokkant	22 dBm pr. antenne	5 MHz
0 til + 5 MHz fra den øvre blokkant	22 dBm pr. antenne	5 MHz
+ 5 til + 10 MHz fra den øvre blokkant	18 dBm pr. antenne	5 MHz

Tabel 5

Basisstationens effektgrænser for overgangsområderne over 788 MHz

Frekvensinterval	Maksimale middel e.i.r.p.	Målebåndbredde
788-791 MHz for en blok med en øvre kant på 788 MHz	21 dBm pr. antenne	3 MHz
788-791 MHz for en blok med en øvre kant på 783 MHz	16 dBm pr. antenne	3 MHz
788-791 MHz for en blok med en øvre kant på 788 MHz til beskyttelse af systemer med båndbredde < 3 MHz	11 dBm pr. antenne	200 kHz
788-791 MHz for en blok med en øvre kant på 783 MHz til beskyttelse af systemer med båndbredde < 3 MHz	4 dBm pr. antenne	200 kHz
791-796 MHz for en blok med en øvre kant på 788 MHz	19 dBm pr. antenne	5 MHz
791-796 MHz for en blok med en øvre kant på 783 MHz	17 dBm pr. antenne	5 MHz
796-801 MHz for en blok med en øvre kant på 788 MHz	17 dBm pr. antenne	5 MHz

Tabel 6

Basisstationens effektgrænse for den del af center gap'et, der ikke anvendes udelukkende til downlink eller PPDR- eller M2M-radiokommunikation

Frekvensinterval	Maksimale middel e.i.r.p.	Målebåndbredde
– 10 til 0 MHz fra den nedre båndkant for FDD-downlink eller den nedre kant af den laveste blok udelukkende til downlink, men over den øvre båndkant for FDD-uplink	16 dBm pr. antenne	5 MHz
Mere end 10 MHz fra den nedre båndkant for FDD-downlink eller den nedre kant af den laveste blok udelukkende til downlink, men over den øvre båndkant for FDD-uplink	– 4 dBm pr. antenne	5 MHz

Tabel 7

Basisstationens effektgrænse for den del af beskyttelsesbåndene, der ikke anvendes til PPDR- eller M2M-radiokommunikation

Frekvensinterval	Maksimale middel e.i.r.p.	Målebåndbredde
Frekvenser mellem underkanten af 700 MHz-båndet og den nedre kant af FDD-uplink (694-703 MHz).	– 32 dBm pr. celle (6)	1 MHz
Frekvenser mellem den øvre båndkant for FDD-downlink og den nedre båndkant for FDD-downlink som defineret i afgørelse 2010/267/EU (788-791 MHz)	14 dBm pr. antenne	3 MHz

Tabel 8

Referenceværdier for effektgrænser uden for blokken for basisstationer for frekvenser under 694 MHz

Frekvensinterval	Maksimale middel e.i.r.p.	Målebåndbredde
Frekvenser under 694 MHz, hvor digital jordbaseret TV-spredning er beskyttet.	– 23 dBm pr. celle (7)	8 MHz

C.   Tekniske vilkår for terminalstationer til elektroniske kommunikationstjenester inden for frekvensbåndet 703-733 MHz

For de nedenfor nævnte terminalstationer er der udviklet BEM'er til udstyr, som anvendes i mobile netværk.

Terminalstationens BEM består af effektgrænseværdier, der gælder inden for og uden for frekvensblokken. Effektgrænseværdien inden for en frekvensblok anvendes på en blok, der er tildelt en operatør. Effektgrænseværdierne uden for blokken anvendes for følgende frekvenser: center gap'et mellem FDD-uplink og FDD-downlink (herunder anvendelse af frekvenser udelukkende til downlink, hvis relevant), beskyttelsesbåndet mellem den øvre grænse for frekvenser, der anvendes til TV-spredning (694 MHz) og FDD-uplink (694-703 MHz) og frekvensbånd, der anvendes til TV-spredning (dvs. under 694 MHz).

BEM-kravene for terminalstationer findes i tabel 9 til tabel 12 (8). Effektgrænserne er angivet som e.i.r.p. (equivalent isotropically radiated power) for terminalstationer, som er designet til at være fastmonterede eller installerede, og som den totale udstrålede effekt (TRP) (9) for terminalstationer, som skal være mobile eller nomadiske.

Administrationer kan fastsætte en mindre streng effektgrænseværdi inden for blokken, f.eks. for faste terminalstationer i landdistrikter, forudsat at det ikke går ud over beskyttelsen af andre tjenester, net og applikationer, og at forpligtelserne over for nabolandene er opfyldt.

Krav inden for blokken

Tabel 9

Terminalstationens effektgrænse inden for blokken

Maksimale middel effekt

23 dBm (10)

Krav uden for blokken

Tabel 10

Terminalens effektgrænser for beskyttelsesbåndet 694-703 MHz

Frekvensinterval	Maksimale middel e.i.r.p. uden for blokken	Målebåndbredde
694-698 MHz	– 7 dBm	4 MHz
698-703 MHz	2 dBm	5 MHz

Tabel 11 (ikke bindende)

Terminalens effektgrænser for center gap'et

Frekvensinterval	Maksimale middel e.i.r.p. uden for blokken	Målebåndbredde
733-738 MHz	2 dBm	5 MHz
738-753 MHz	– 6 dBm	5 MHz
753-758 MHz	– 18 dBm	5 MHz

Forklarende bemærkning til tabel 11

Effektgrænserne stammer fra frekvensudstrålingsmasken beskrevet i punkt 4.2.3 i ETSI EN 301 908-13 V6.2.1, hvilket betyder, at LTE-baseret udstyr skal overholde de emissionsgrænser, som er fastsat i tabel 11. Ingen yderligere prøvning er påkrævet for at sikre, at udstyret opfylder de ovenfor angivne grænser.

Tabel 12

Terminalens effektgrænser for frekvenser under 694 MHz anvendes til jordbaseret radio/TV-spredning (uønsket udstråling)

Frekvensinterval	Maksimale middel effekt uden for blokken	Målebåndbredde
470-694 MHz	– 42 dBm	8 MHz

Forklarende bemærkninger til tabel 12:

1)

Udledningen af grænseværdien for uønsket udstråling er baseret på jordbaseret digital-TV med DVB-T2 og et trådløst bredbåndssystem (WBB) med en båndbredde på 10 MHz for en central frekvensadskillelse mellem jordbaseret digital-TV og WBB på 18 MHz (forudsat at der en 8 MHz-TV-kanal, et 9 MHz-beskyttelsesbånd og en WBB-båndbredde på 10 MHz). Hvis medlemsstaterne ønsker at tillade anvendelsen af WBB-systemer på nationalt grundlag med en båndbredde på mere end 10 MHz, og hvis der genereres en uønsket effekt uden for frekvensblokken, der er højere end – 42 dBm/8 MHz i frekvensbåndet under 694 MHz, bør de overveje: a) enten at implementere den største WBB-systembåndbredde, begyndende med en frekvens på over 703 MHz, således at den krævede begrænsning for effekt uden for frekvensblokken stadig er opfyldt. b) og/eller anvende afhjælpningsteknikker i henhold til bemærkning 3.

2)	Grænseværdien for uønsket udstråling uden for blokken beregnes med hensyn til fast DTT-modtagelse. Medlemsstater, der overvejer portabel indendørs DTT-modtagelse, kan have brug for i konkrete tilfælde at implementere yderligere foranstaltninger på nationalt/lokalt plan (se bemærkning 3).

3)

Eksempler på potentielle afhjælpningsteknikker, der kan overvejes af medlemsstaterne, omfatter anvendelse af supplerende DTT-filtrering, reducering af effekten inden for terminalstationens blok, reducering af båndbredden for terminalstationens transmission, eller anvendelse af metoder, der er fastsat i den ikke-udtømmende liste over potentielle afhjælpningsteknikker i CEPT-rapport 30.

4)

Yderligere overvejelser vedrørende sameksistensen mellem WBB-systemer og DTT-spredning: for at afbøde DTT-modtagerblokering som følge af transmission fra en basisstation kan der anvendes supplerende ekstern filtrering ved indgangen til DTT-modtagerkæden på nationalt plan, navnlig for at undgå overbelastningsmætning i antenneforstærkerne; desuden kan der opstå interferens fra radio- og TV-sendere til basisstationsmodtagere, enten som følge af senderens effekt inden for båndet eller uønsket udstråling. I sådanne tilfælde kan der anvendes egnede afhjælpningsteknikker på et individuelt grundlag på nationalt plan.

---

(1)  5 MHz eller derover; dette udelukker ikke mindre kanalbåndbredder inden for en tildelt blok.

(2)  BEM'en er baseret på analyse og simulering af det minimale koblingstab (MCL); BEM-elementerne fastlægges pr. celle og pr. antenne, afhængigt af det sameksistensscenario, de er afledt af.

(3)  E.i.r.p. (Equivalent Isotropically Radiated Power — ækvivalent isotropisk udstrålet effekt) er den samlede udstrålede effekt i alle retninger på et bestemt sted uafhængigt af konfigurationen af en basisstation.

(4)  Myndighederne kan vælge en målebåndbredde på 3 MHz og 200 kHz til beskyttelse af en blokstørrelse på 3 MHz afhængigt af de implementerede nationale valgmuligheder:

(5)  I et multisektorielt område svarer værdien pr. »celle« til værdien af en af sektorerne.

(6)  I et multisektorielt område svarer værdien pr. »celle« til værdien af en af sektorerne.

(7)  I et multisektorielt område svarer værdien pr. »celle« til værdien af en af sektorerne.

(8)  Yderligere krav kan tages i betragtning af ETSI vedrørende harmoniserede standarder.

(9)  Samlet udstrålet effekt (Total radiated power — TRP) er et mål for, hvor meget meget effekt antennen rent faktisk udstråler. TRP is defineret som integralet af den effekt, der udstråles i forskellige retninger over den samlede udstrålingssfære.

(10)  Denne værdi kan afvige med en værdi på op til + 2 dB for at tage højde for driften under ekstreme miljøforhold og produktionsspredning.

BILAG I

---

(*1)  Torsk (Gadus morhua), rødspætte (Pleuronectes platessa), flodlampret (Lampetra fluviatilis), rødding (Salvelinus sp.) flire (Blicca bjoerkna), ål (Anguilla Anguilla), brasen (Abramis brama), skrubbe (Platichthys flesus), aborre (Perca fluviatilis), gedde (Esox lucius), sandart (Sander lucioperca), skalle (Rutilus rutilus), heltling (Coregonus Albula), hornfisk (Belone belone), smelt (Osmerus eperlanus), pighvar (Psetta maxima), vimme (Vimba vimba), helt-slægt (Coregonus sp.) og hvilling (Merlangius merlangus).

BILAG II

Oplysninger om forekomsten af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i visse fiskearter fra og med en vis alder, størrelse og geografisk region (ICES-område), navnlig for så vidt angår overholdelse af grænseværdien fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006.

1.   Fiskens størrelse

Fisks størrelse måles som beskrevet i dette bilag fra snudespids til halefinnens spids.

2.   Mindstestørrelser på visse fiskearter, som det er tilladt at fange i Østersøregionen af bæredygtighedsmæssige grunde (forordning (EF) nr. 2187/2005)

—	Laks (Salmo salar) (hele Østersøregionen med undtagelse af ICES 31): mindstestørrelse er 60 cm (derfor må fisk < 2 kg må ikke fanges);

—	Laks (Salmo salar) (ICES 31): mindstestørrelse er 50 cm (derfor må fisk < 2 kg må ikke fanges);

—	Havørred (Salmo trutta) (ICES 22, 23, 24 og 25 samt ICES 29, 30, 31 og 32): mindstestørrelse er 40 cm (derfor må fisk < 2 kg må ikke fanges);

—	Havørred (Salmo trutta) (ICES 26, 27 og 28): mindstestørrelse er 50 cm (derfor må fisk < 2 kg må ikke fanges);

3.   Oplysninger om forekomsten af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i visse fiskearter fra og med en vis alder, størrelse og geografisk region (ICES-område)

3.1.   Østersøsild

I ICES-områderne 22, 23, 24, 25, 26 og 27: Uanset størrelse anses østersøsild for at overholde grænseværdien.

I ICES-områderne 28-1, 29, 30, 31 og 32: Østersøsild ≤ 17 cm anses for at overholde grænseværdien — ved østersøsild > 17 cm foreligger der mistanke om, at disse ikke overholder grænseværdien.

I ICES-område 28-2: Østersøsild ≤ 21 cm anses for at overholde grænseværdien — ved østersøsild > 21 cm foreligger der mistanke om, at disse ikke overholder grænseværdien.

3.2.   Laks

Laks fra ICES-områderne 22 og 23 kommer fra Nordatlanten og ikke fra Østersøregionen og er derfor ikke en del af disse konklusioner vedrørende forekomst og fælles risikostyringsforanstaltninger.

Laks < 2 kg anses for at overholde grænseværdien (men må ikke fanges af bæredygtighedsmæssige grunde — i henhold til forordning (EF) nr. 2187/2005; mindstestørrelse 60 cm og for ICES-område 31: 50 cm).

I ICES-områderne 24, 25, 26:

—	laks mere end 2 kg op til 5,5 kg: overholder grænseværdien efter trimning (trimning resulterer i, at indholdet af dioxin/dioxinlignende PCB reduceres med ca. 30 % — kun erfaring fra ICES-områderne 24, 25, 26);

—	mindre laks (2-4 kg) ikke trimmet: der foreligger mistanke om, at disse ikke overholder grænseværdien, selvom størstedelen af laks overholder grænseværdien;

—	større laks (4-5,5 kg): der foreligger mistanke om, at størstedelen af laks ikke overholder grænseværdien;

—	trimmet laks < 5,5 kg: overholder grænseværdien

—	laks trimmet og ventral del fjernet < 7,9 kg: overholder grænseværdien.

I ICES-områderne 27, 28, 29, 30, 31 og 32:

—	laks > 2 kg (større end 60 cm): der foreligger mistanke om, at disse ikke overholder grænseværdien.

3.3.   Ørred

(Hav)ørred < 2 kg anses for at overholde grænseværdien (men må ikke fanges af bæredygtighedsmæssige grunde — i henhold til forordning (EF) nr. 2187/2005; I ICES-områderne 22, 23, 24, 25, 29, 30, 31 og 32: 40 cm og for ICES-områderne 26, 27 og 28: 50 cm).

I ICES-områderne 22, 23, 24, 25, 26:

—	(hav)ørred mere end 2 kg op til 4,5 kg: overholder efter trimning og fjernelse af ventral del grænseværdien;

—	mindre (hav)ørred (2-4 kg): der foreligger mistanke om, at disse ikke overholder grænseværdien, selvom størstedelen af (hav)ørred overholder grænseværdien;

—	større (hav)ørred: der foreligger mistanke om, at (hav)ørred ikke overholder grænseværdien;

I ICES-områderne 27, 28, 29, 30, 31 og 32:

—	der foreligger mistanke om, at alle havørred > 2 kg (større end 40/50 cm) ikke overholder grænseværdien.

3.4.   Brisling

I ICES-områderne 22, 23, 24, 25, 26, 27 og 28: anses for at overholde grænseværdien.

I ICES-områderne 29, 30, 31, og 32: hvis brislinger er mindre end 12,5 cm og yngre end 5 år, anses de for at overholde grænseværdien. Hvis de er større end 12,5 cm, foreligger der mistanke om, at de ikke overholder grænseværdien.

3.5.   Torskelever

Der foreligger mistanke om, at denne ikke overholder grænseværdien.

3.6.   Flodlampret

I ICES-område 28: der foreligger mistanke om, at denne ikke overholder grænseværdien.

I ICES-område 32: anses for at overholde grænseværdien.

3.7.   Andre fiskearter

Der forekommer ingen handel med rødding, og lokalfangst omfattes af undtagelsen (Sverige/Finland).

Andre fiskearter anses for at overholde grænseværdien.

BILAG III

Anbefalede risikostyringsforanstaltninger, som de kompetente myndigheder bør træffe for at sikre, at fisk fra Østersøregionen, som markedsføres i EU, overholder grænseværdien, som er fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006.

1.   Generelle anbefalede risikostyringsforanstaltninger

—	Sporbarhed spiller en vigtig rolle.

—

Ved handel med sild, laks, havørred og brisling til de øvrige EU-medlemsstater eller markedsføring på hjemmemarkedet, som ikke falder ind under undtagelsen, bør ICES-områderne, hvor fiskene er fanget, nævnes i de medfølgende dokumenter. Om nødvendigt bør det tydeligt angives, at partiet er blevet underkastet prøveudtagning og analyse for dioxiner, for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er og for ikke-dioxinlignende PCB'er i henhold til EU-lovgivningen, og at det er blevet konstateret, at de er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Analyseresultatet kan vedlægges eller bør stilles til rådighed efter anmodning.

—

Hvis det for handel med sild > 17 cm, laks, (hav)ørred og brisling > 12,5 cm ikke er muligt at give præcise oplysninger om de ICES-områder, hvor fisken er fanget, til de øvrige EU-medlemsstater, eller hvis markedsføring på hjemmemarkedet ikke falder ind under en undtagelse, bør partiet af fisk altid underkastes prøveudtagning og analyse for dioxiner, for summen af dioxiner og dioxin-lignende PCB'er og for ikke-dioxinlignende PCB'er i henhold til EU-lovgivningen og kontrollere overensstemmelse med EU-lovgivningen. Dette bør angives tydeligt i de medfølgende dokumenter. Analyseresultatet kan vedlægges eller bør stilles til rådighed efter anmodning.

—	Myndighederne i landingshavnen er ansvarlige for at fortage de nødvendige kontroller for at sikre, at grænseværdien overholdes.

—	Der bør foreligge dokumentation for, hvad der sker med fisk, som ikke må markedsføres til konsum.

2.   Generelle anbefalede risikostyringsforanstaltninger

2.1.   Østersøsild

—	Østersøsild fra ICES-områderne 22, 23, 24, 25, 26 og 27 kan markedsføres til konsum.

—

Østersøsild fra ICES-områderne 28-1, 29, 30, 31, 32: — Sverige og Finland: — Uden sortering må østersøsild kun markedsføres på hjemmemarkedet. — Ved salg til de øvrige EU-medlemsstater: obligatorisk sortering af sild ≤ 17 cm og > 17 cm før markedsføring (eftersom fiskene sorteres efter bredde, er dette et skøn, men dette udgør ikke et problem): — Østersøsild ≤ 17 cm kan markedsføres til konsum; — Østersøsild > 17 cm må kun markedsføres eller forarbejdes med henblik på konsum på hjemmemarkedet, eller de kan markedsføres uden for hjemmemarkedet, hvis det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at de overholder grænseværdien). — Tyskland, Danmark, Estland, Letland, Litauen og Polen: — obligatorisk sortering af østersøsild ≤ 17 cm og > 17 cm inden markedsføring (eftersom fiskene sorteres efter bredde, er dette et skøn, men dette udgør ikke et problem): — Østersøsild ≤ 17 cm kan markedsføres til konsum; — Østersøsild > 17 cm må ikke markedsføres eller forarbejdes med henblik på konsum, medmindre det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at de overholder grænseværdien.

—

Østersøsild fra ICES-område 28-2: — Sverige og Finland: — Uden sortering må østersøsild kun markedsføres på hjemmemarkedet.. — Ved salg til de øvrige EU-medlemsstater: obligatorisk sortering af østersøsild ≤ 21 cm og > 21 cm (eftersom fiskene sorteres efter bredde, er dette et skøn, men dette udgør ikke et problem): — Østersøsild ≤ 21 cm kan markedsføres eller forarbejdes med henblik på konsum; — Østersøsild > 21 cm må kun markedsføres eller forarbejdes med henblik på konsum på hjemmemarkedet, eller de kan markedsføres uden for hjemmemarkedet, hvis det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at de overholder grænseværdien). — Tyskland, Danmark, Estland, Letland, Litauen og Polen: — obligatorisk sortering af østersøsild ≤ 21 cm og > 21 cm inden markedsføring (eftersom fiskene sorteres efter bredde, er dette et skøn, men dette udgør ikke et problem): — Østersøsild ≤ 21 cm kan markedsføres til konsum; — Østersøsild > 21 cm må ikke markedsføres eller forarbejdes med henblik på konsum, medmindre det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at de overholder grænseværdien.

2.2.   Laks

—

Laks fra ICES-områderne 24, 25 og 26: — Sverige, Finland og Letland: — Laks må markedsføres på hjemmemarkedet (undtagelse); — Salg til de øvrige EU-medlemsstater: kun muligt hvis det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at de er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. — Tyskland, Danmark, Estland, Litauen og Polen: — Laks større end 2 kg må kun markedsføres til konsum, hvis det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at det er i overensstemmelse med EU-lovgivningen; — Laks med en vægt på mindre end 5,5 kg overholder efter trimning grænseværdien (procedure anvendt i Danmark og Polen kun for ICES-områderne 24, 25 og 26), og laks med en vægt fra 5,5 kg op til 7,9 kg overholder efter trimning og fjernelse af den ventrale del grænseværdien (procedure anvendt i Polen for ICES-områderne 24, 25 og 26); — Trimmet laks > 5,5 kg og trimmet laks og ventral del fjernet > 7,9 kg må kun markedsføres til konsum, hvis det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at det er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

—

Laks fra ICES-områderne 27, 28, 29, 30, 31 og 32: — Sverige, Finland og Letland: — Laks må markedsføres på hjemmemarkedet (undtagelse); — Salg til de øvrige EU-medlemsstater: kun muligt hvis det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at de er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. — Tyskland, Danmark, Estland, Litauen og Polen: — Laks må kun markedsføres til konsum, hvis det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at de er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

2.3.   (Hav)ørred

—

(Hav)ørred fra ICES-områderne 22, 23, 24, 25 og 26: — Sverige og Finland: — (Hav)ørred må markedsføres på hjemmemarkedet (undtagelse); — Salg til de øvrige EU-medlemsstater: kun muligt hvis det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at de er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. — Tyskland, Danmark, Estland, Letland, Litauen og Polen: — (hav)ørred med en vægt på mere end 2 kg: Laks må kun markedsføres til konsum, hvis det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at de er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. — (hav)ørred trimmet og ventral del fjernet < 4,5 kg: overholder grænseværdien (procedure anvendt i Polen for ICES-områderne 22-23-24-25-26); — trimmet (hav)ørred og ventral del fjernet > 4,5 kg må markedsføres til konsum, hvis det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at de er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

—

(Hav)ørred fra ICES-områderne 27, 28, 29, 30, 31 og 32: — Sverige og Finland: — (Hav)ørred må markedsføres på hjemmemarkedet (undtagelse); — Salg til de øvrige EU-medlemsstater: kun muligt hvis det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at de er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. — Tyskland, Danmark, Estland, Letland, Litauen og Polen: — Laks må kun markedsføres til konsum, hvis det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at de er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

2.4.   Brisling

—	Brisling fra ICES-områderne 22, 23, 24, 25, 26, 27 og 28 må markedsføres til konsum.

—

Brisling fra ICES-områderne 29, 30, 31 og 32: — Obligatorisk sortering af brislinger ≤ 12,5 cm og brislinger > 12,5 cm; Brislinger ≤ 12,5 cm må markedsføres til konsum; Brislinger > 12,5 cm må ikke markedsføres eller forarbejdes til konsum, medmindre det ved analyse af det enkelte parti kan bevises, at de overholder grænseværdien.

2.5.   Torskelever

Der foreligger mistanke om, at torskelever fra torsk fanget i Østersøregionen ikke overholder grænseværdien, og derfor bør samtlige partier analyseres for at bevise, at de overholder grænseværdien, inden de markedsføres i EU.

BILAG

For denne aftales vedkommende gælder følgende:

—	I kraft af Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, erstattes og efterfølges Det Europæiske Fællesskab af Den Europæiske Union

—

når der i retsakterne i dette bilag henvises Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater, som erstattes af Den Europæiske Unions medlemsstater, eller betingelserne for en forbindelse med dem, gælder henvisningerne i forbindelse med aftalen også for Schweiz eller for betingelserne for en forbindelse med Schweiz

—	henvisningerne til Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 og (EØF) nr. 2408/92 i artikel 4, 15, 18, 27 og 35 i aftalen forstås som henvisninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008

—

hvis ikke andet gælder efter denne aftales artikel 15, omfatter udtrykket »EF-luftfartsselskab«, når det anvendes i nedenstående EF-direktiver og -forordninger, også luftfartsselskaber, der er driftsgodkendt og har deres vigtigste forretningsområde og eventuelle hovedkontor i Schweiz, jf. Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1008/2008. Enhver henvisning til forordning (EØF) nr. 2407/92 forstås som en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008

—	enhver henvisning i følgende tekster til traktatens artikel 81 og 82 eller til artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forstås som en henvisning til denne aftales artikel 8 og 9.

1.   Luftfartsliberalisering og andre regler for civil luftfart

Nr. 1008/2008

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet.

Nr. 2000/79

Rådets direktiv af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA)

Nr. 93/104

Rådets direktiv af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, som ændret ved:

—	Direktiv 2000/34/EF

Nr. 437/2003

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 27. februar 2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning

Nr. 1358/2003

Kommissionens forordning af 31. juli 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 437/2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning og om ændring af bilag I og II hertil

Nr. 785/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører som ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 285/2010

Nr. 95/93

Rådets forordning af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne, artikel 1-12, som ændret ved:

—	Forordning (EF) nr. 793/2004

Nr. 2009/12

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 11. marts 2009 om lufthavnsafgifter

Nr. 96/67

Rådets direktiv af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne

(Artikel 1-9, 11-23 og 25)

Nr. 80/2009

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14. januar 2009 om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2299/89.

2.   Konkurrenceregler

Nr. 1/2003

Rådets forordning af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (artikel 1-13, 15-45)

(I det omfang denne forordning er relevant for anvendelsen af denne aftale. Indsættelsen af denne forordning berører ikke opgavefordelingen i henhold til denne aftale).

Nr. 773/2004

Kommissionens forordning af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82, som ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 1792/2006

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 622/2008

Nr. 139/2004

Rådets forordning af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«)

(Artikel 1-18, artikel 19, stk. 1 og 2, og artikel 20-23)

For så vidt angår fusionsforordningens artikel 4, stk. 5, gælder følgende mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz:

(1)

Hvad angår fusioner, som de er defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 139/2004, og som ikke har fællesskabsdimension som defineret i samme forordnings artikel 1, og som vil kunne efterprøves i henhold til den nationale konkurrencelovgivning i mindst tre medlemsstater og Det Schweiziske Forbund, kan personer eller virksomheder som anført i samme forordnings artikel 4, stk. 2, før anmeldelsen til de kompetente myndigheder ved en begrundet erklæring meddele Europa-Kommissionen, at fusionen bør behandles af Kommissionen.

(2)	Europa-Kommissionen videresender omgående alle erklæringer i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 139/2004 og ovenstående afsnit til Det Schweiziske Forbund.

(3)	Har Det Schweiziske Forbund tilkendegivet, at det ikke indvilliger i anmodningen om at henvise sagen, forbliver kompetencen hos den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed, og sagen henvises ikke fra Det Schweiziske Forbund i henhold til dette afsnit.

Hvad angår de i fusionsforordningens artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, nævnte tidsfrister, gælder følgende:

(1)	Europa-Kommissionen fremsender omgående alle relevante dokumenter i henhold til artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, til den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed.

(2)	De tidsfrister, der er anført i forordning (EF) nr. 139/2004, artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, begynder for Det Schweiziske Forbunds vedkommende at løbe, når den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed modtager de relevante dokumenter.

Nr. 802/2004

Kommissionens forordning af 7. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (artikel 1-24), som ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 1792/2006

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 1033/2008

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1269/2013

Nr. 2006/111

Kommissionens direktiv af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder.

Nr. 487/2009

Rådets forordning af 25. maj 2009 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis inden for luftfartssektoren.

3.   Flyvesikkerhed (safety)

Nr. 216/2008

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF som ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2009

—	forordning (EF) nr. 1108/2009

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 6/2013

Luftfartssikkerhedsagenturet (EASA) besidder også i Schweiz den kompetence, som forordningens bestemmelser tillægger det.

Kommissionen besidder også i Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 11, stk. 2, artikel 14, stk. 5 og 7, artikel 24, stk. 5, artikel 25, stk. 1, artikel 38, stk. 3, nr. i), artikel 39, stk. 1, artikel 40, stk. 3, artikel 41, stk. 3 og 5, artikel 42, stk. 4, artikel 54, stk. 1 og artikel 61, stk. 3.

Uanset den horisontale tilpasning i det andet led i bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart er Schweiz ikke omfattet af henvisningerne til »medlemsstater« i forordningens artikel 65 eller i bestemmelserne i afgørelse 1999/468/EF, som der henvises til i denne afgørelse.

Intet i denne forordning må fortolkes på en sådan måde, at EASA bemyndiges til at handle på Schweiz' vegne i forbindelse med internationale aftaler, medmindre der er tale om at bistå med overholdelsen af dets forpligtelser i henhold til sådanne aftaler.

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)

I artikel 12 foretages følgende ændringer: i) I stk. 1 indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«. ii) I stk. 2, litra a), indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«. iii) Stk. 2, litra b) og c), udgår. iv) følgende stykke tilføjes: »3.   Når Fællesskabet forhandler med et tredjeland for at indgå en aftale, som fastsætter, at en medlemsstat eller EASA må udstede certifikater på grundlag af certifikater udstedt af det pågældende tredjelands luftfartsmyndigheder, bestræber det sig på at opnå et tilbud fra Schweiz om en lignende aftale med det pågældende tredjeland. Schweiz bestræber sig på sin side på at indgå aftaler med tredjelande, som svarer til Fællesskabets aftaler med disse.«

b)	I artikel 29 tilføjes følgende stykke: »4.   Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne kan schweiziske statsborgere, som råder over alle deres borgerrettigheder, blive ansat på kontrakt af agenturets administrerende direktør.«

c)	I artikel 30 indsættes følgende stykke: »Schweiz anvender protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, jf. bilag A til nærværende bilag, på agenturet i overensstemmelse med tillægget til bilag A.«

d)	I artikel 37 indsættes følgende stykke: »Schweiz deltager fuldt ud i bestyrelsen og har i denne de samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstater med undtagelse af stemmeret.«

e)

I artikel 59 tilføjes følgende stykke: »12.   Schweiz medvirker til at yde det finansielle bidrag, der er omhandlet i stk. 1, litra b), efter følgende formel: hvor: S = den del af EASA's budget, som ikke dækkes af de gebyrer og betalinger, der er omhandlet i stk. 1, litra c) og d) a = antallet af associerede stater b = antallet af EU-medlemsstater c = Schweiz' bidrag til ICAO's budget C = EU-medlemsstaternes og de associerede staters samlede bidrag til ICAO's budget.«

f)	I artikel 61 indsættes følgende stykke: »Bestemmelserne om Fællesskabets finanskontrol i Schweiz af deltagerne i agenturets aktiviteter findes i bilag B til nærværende bilag.«

g)

Bilag II til forordningen udvides til at omfatte følgende luftfartøjer som produkter, der er omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), punkt ii), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (1):   A/c — [HB-IMY, HB-IWY] — type Gulfstream G-IV   A/c — [HB-IMJ, HB-IVZ, HB-JES] — type Gulfstream G-V   A/c — [HB-ZCW, HB-ZDF] — type MD900.

Nr. 1108/2009

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 21. oktober 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 216/2008 for så vidt angår flyvepladser, lufttrafikstyring og luftfartstjenester, og om ophævelse af direktiv 2006/23/EF

Nr. 1178/2011

Kommissionens forordning af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, som ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 290/2012

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 70/2014

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 245/2014

—	Kommissionens forordning (EU) 2015/445

Nr. 3922/91

Rådets forordning af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (artikel 1-3, artikel 4, stk. 2, artikel 5-11 og artikel 13), som ændret senest ved:

—	Forordning (EF) nr. 1899/2006

—	Forordning (EF) nr. 1900/2006

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 8/2008

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 859/2008

Nr. 996/2010

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF senest ændret ved:

—	forordning (EU) nr. 376/2014

Nr. 104/2004

Kommissionens forordning af 22. januar 2004 om fastsættelse af regler for organisation og sammensætning af klagenævnet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur

Nr. 2111/2005

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF

Nr. 473/2006

Kommissionens forordning af 22. marts 2006 om gennemførelsesbestemmelser til den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet, der er omhandlet i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005

Nr. 474/2006

Kommissionens forordning af 22. marts 2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet i henhold til kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, som ændret senest ved:

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/2322

Nr. 1332/2011

Kommissionens forordning af 16. december 2011 om fastlæggelse af fælles krav til udnyttelse af luftrummet og operationelle procedurer til forebyggelse af kollisioner i luften

Nr. 646/2012

Kommissionens gennemførelsesforordning af 16. juli 2012 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende bøder og tvangsbøder i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

Nr. 748/2012

Kommissionens forordning af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer, som ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 7/2013

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 69/2014

—	Kommissionens forordning (EU) 2015/1039

Nr. 965/2012

Kommissionens forordning af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, som ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 800/2013

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 71/2014

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 83/2014

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 379/2014

—	Kommissionens forordning (EU) 2015/140

—	Kommissionens forordning (EU) 2015/1329

—	Kommissionens forordning (EU) 2015/640

Nr. 2012/780

Kommissionens afgørelse af 5. december 2012 om adgangsrettigheder til det centrale europæiske register over sikkerhedsanbefalinger i henhold til artikel 18, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF

Nr. 628/2013

Kommissionens gennemførelsesforordning af 28. juni 2013 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs arbejdsmetoder ved standardinspektioner og overvågning af anvendelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 736/2006

Nr. 139/2014

Kommissionens forordning af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

Nr. 319/2014

Kommissionens forordning af 27. marts 2014 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs vederlag og om ophævelse af forordning (EF) nr. 593/2007

Nr. 452/2014

Kommissionens forordning af 29. april 2014 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for tredjelandsoperatørers flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

Nr. 1321/2014

Kommissionens forordning af 26. november 2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver, senest ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EU) 2015/1088

—	Kommissionens forordning (EU) 2015/1536

Nr. 2015/340

Kommissionens forordning af 20. februar 2015 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveledercertifikater i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 805/2011

Nr. 2015/640

Kommissionens forordning af 23. april 2015 om supplerende luftdygtighedsspecifikationer for en given type operationer og om ændring af forordning (EU) nr. 965/2012

Nr. 2015/1018

Kommissionens gennemførelsesforordning af 29. juni 2015 om opstilling af en liste, der klassificerer begivenheder inden for civil luftfart, som skal indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014.

4.   Luftfartssikkerhed (security)

Nr. 300/2008

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002

Nr. 272/2009

Kommissionens forordning af 2. april 2009 om supplering af de fælles grundlæggende normer for civil luftfartssikkerhed som fastlagt i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008, som ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 297/2010

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 720/2011

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2011

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 245/2013

Nr. 1254/2009

Kommissionens forordning af 18. december 2009 om fastlæggelse af kriterier for medlemsstaternes fravigelse af de fælles grundlæggende normer for den civile luftfarts sikkerhed og vedtagelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger

Nr. 18/2010

Kommissionens forordning af 8. januar 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 med hensyn til specifikationer for nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart

Nr. 72/2010

Kommissionens forordning af 26. januar 2010 om fastlæggelse af procedurer for gennemførelse af Kommissionens inspektioner på luftfartssikkerhedsområdet

Nr. 2015/1998

Kommissionens gennemførelsesforordning af 5. november 2015 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed, som ændret ved:

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2426

Nr. 2015/8005

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 16. november 2015 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed, der indeholder oplysninger som omhandlet i artikel 18, litra a), i forordning (EF) nr. 300/2008.

5.   Lufttrafikstyring

Nr. 549/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) som ændret ved:

—	Forordning (EF) nr. 1070/2009

Kommissionen besidder i Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 6, 8, 10, 11 og 12.

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

I stk. 2 affattes ordene »på fællesskabsplan« som »på fællesskabsplan, hvori Schweiz deltager«.

Uanset den horisontale tilpasning, der henvises til i det andet led i bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, gælder henvisningerne til »medlemsstaterne« i artikel 5 i forordning (EF) nr. 549/2004 eller i bestemmelserne i afgørelse 1999/468/EF, som der henvises til i denne bestemmelse, ikke for Schweiz.

Nr. 550/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) som ændret ved:

—	Forordning (EF) nr. 1070/2009

Kommissionen besidder i henseende til Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 9a, 9b, 15, 15a, 16 og 17.

Forordningens bestemmelser skal i forbindelse med denne aftale ændres således:

a)	I artikel 3 foretages følgende ændringer: I stk. 2 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

b)	I artikel 7 foretages følgende ændringer: I stk. 1 og stk. 6 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

c)	I artikel 8 foretages følgende ændringer: I stk. 1 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

d)	I artikel 10 foretages følgende ændringer: I stk. 1 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

e)	Artikel 16, stk. 3, affattes således: »3.   Kommissionen fremsender sin afgørelse til medlemsstaterne og underretter tjenesteudøveren herom, for så vidt denne er retligt berørt.«

Nr. 551/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«) som ændret ved:

—	Forordning (EF) nr. 1070/2009

De beføjelser, Kommissionen har i henhold til artikel 3a, 6, og 10, har den også i Schweiz.

Nr. 552/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (»interoperabilitetsforordningen«) som ændret ved:

—	Forordning (EF) nr. 1070/2009

De beføjelser, Kommissionen har i henhold til artikel 4 og 7 samt artikel 10, stk. 3, har den også i Schweiz.

Forordningens bestemmelser skal i forbindelse med denne aftale ændres således:

a)	I artikel 5 foretages følgende ændringer: I stk. 2 indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

b)	I artikel 7 foretages følgende ændringer: I stk. 4 indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

c)	I bilag III foretages følgende ændringer: I afsnit 3, andet og sidste led, indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

Nr. 2150/2005

Kommissionens forordning af 23. december 2005 om fastsættelse af fælles regler for fleksibel udnyttelse af luftrummet

Nr. 1033/2006

Kommissionens forordning af 4. juli 2006 om procedurekravene for flyveplaner i fasen før flyvning i det fælles europæiske luftrum, ændret ved:

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 428/2013

Nr. 1032/2006

Kommissionens forordning af 6. juli 2006 om krav til automatiske systemer til udveksling af flyvedata med henblik på anmeldelse, koordination og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder, som ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 30/2009

Nr. 730/2006

Kommissionens forordning af 11. maj 2006 om luftrumsklassifikation og adgang til flyvninger udført efter visuelflyvereglerne over flyveniveau 195, som ændret ved:

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012

Nr. 219/2007

Rådets forordning af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR), som ændret ved:

—	Rådets forordning (EF) nr. 1361/2008

—	Rådets forordning (EU) nr. 721/2014

Nr. 633/2007

Kommissionens forordning af 7. juni 2007 om krav til anvendelse af en flyvedataoverførselsprotokol med henblik på anmeldelse, samordning og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder, ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2011

Nr. 482/2008

Kommissionens forordning af 30. maj 2008 om etablering af et softwaresikringssystem, der skal indføres af luftfartstjenesteudøvere, og om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 2096/2005

Nr. 29/2009

Kommissionens forordning af 16. januar 2009 om fastlæggelse af krav til datalink-tjenester i det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/310

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

»Schweiz UIR« indsættes i bilag I, del A.

Nr. 262/2009

Kommissionens forordning af 30. marts 2009 om fastsættelse af krav for den koordinerede tildeling og brug af Mode S-interrogator-koder i det fælles europæiske luftrum

Nr. 73/2010

Kommissionens forordning af 26. januar 2010 om fastlæggelse af krav til luftfartsdatas og luftfartsinformations kvalitet i det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1029/2014

Nr. 255/2010

Kommissionens forordning af 25. marts 2010 om fastlæggelse af fælles regler for lufttrafikregulering (ATFM), som ændret ved:

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012

Nr. C(2010) 5134

Kommissionens afgørelse af 29. juli 2010 om udpegning af et præstationsvurderingsorgan for det fælles europæiske luftrum

Nr. 2014/672

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 24. september 2014 om en forlængelse af den periode, som præstationsvurderingsorganet for det fælles europæiske luftrum udpeges for

Nr. 176/2011

Kommissionens forordning af 24. februar 2011 om oplysninger, som skal forelægges forud for oprettelse eller ændring af en funktionel luftrumsblok

Nr. 677/2011

Kommissionens forordning af 7. juli 2011 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010, som ændret ved:

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 970/2014

Nr. 2011/4130

Kommissionens afgørelse af 7. juli 2011 om udnævnelse af en netforvalter for lufttrafikstyringsnetfunktionerne i det fælles europæiske luftrum.

Nr. 1034/2011

Kommissionens gennemførelsesforordning af 17. oktober 2011 om tilsyn med sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyring og luftfartstjenester og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010

Nr. 1035/2011

Kommissionens gennemførelsesforordning af 17. oktober 2011 om fastsættelse af fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester og om ændring af forordning (EF) nr. 482/2008 og (EU) nr. 691/2010, som ændret ved:

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 448/2014

Nr. 1206/2011

Kommissionens gennemførelsesforordning af 22. november 2011 om fastlæggelse af krav til luftfartøjsidentifikation med henblik på overvågning af det fælles europæiske luftrum

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

»Schweiz UIR« indsættes i bilag I.

Nr. 1207/2011

Kommissionens gennemførelsesforordning af 22. november 2011 om fastlæggelse af krav til overvågningens præstationer og interoperabilitet i det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1028/2014

Nr. 923/2012

Kommissionens gennemførelsesforordning af 26. september 2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 og forordning (EF) nr. 1265/2007, (EF) nr. 1794/2006, (EF) nr. 730/2006, (EF) nr. 1033/2006 og (EU) nr. 255/2010, som ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EU) 2015/340

Nr. 1079/2012

Kommissionens gennemførelsesforordning af 16. november 2012 om krav til talekanaladskillelse for det fælles europæiske luftrum som ændret ved:

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 657/2013

Nr. 390/2013

Kommissionens gennemførelsesforordning af 3. maj 2013 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner

Nr. 391/2013

Kommissionens gennemførelsesforordning af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester

Nr. 409/2013

Kommissionens gennemførelsesforordning af 3. maj 2013 om definition af fælles projekter, etablering af en ledelsesordning og afdækning af incitamenter til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen

Nr. 2014/132

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 11. marts 2014 om fastsættelse af EU-dækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnet og varslingstærskelværdier for den anden referenceperiode 2015-19

Nr. 716/2014

Kommissionens gennemførelsesforordning af 27. juni 2014 om oprettelse af Pilot Common Project til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen.

6.   Miljø og støj

Nr. 2002/30

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26. marts 2002 om bestemmelser og procedurer med henblik på indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne (artikel 1-12 og 14-18).

(De ændringer af bilag I, der hidrører fra bilag II, kapitel 8 (Transportpolitik), afsnit G (Lufttransport), punkt 2, i akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, er gældende).

Nr. 89/629

Rådets direktiv af 4. december 1989 om begrænsning af støjemissionen fra civile subsoniske jetfly

(artikel 1-8)

Nr. 2006/93

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om regulering af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 3, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988).

7.   Forbrugerbeskyttelse

Nr. 90/314

Rådets direktiv af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure

(artikel 1-10)

Nr. 93/13

Rådets direktiv af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

(artikel 1-11)

Nr. 2027/97

Rådets forordning af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker (artikel 1-8), som ændret ved:

—	Forordning (EF) nr. 889/2002

Nr. 261/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91

(artikel 1-18)

Nr. 1107/2006

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly.

8.   Diverse

Nr. 2003/96

Rådets direktiv af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet

(Artikel 14, stk. 1, litra b), og artikel 14, stk. 2).

9.   Bilag

A	:	Protokol vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter
B	:	Bestemmelser om Den Europæiske Unions finanskontrol af schweiziske deltagere i EASA's aktiviteter

---

(1)   EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6.