22.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 107/1

(1)

Arbejdskraftens frie bevægelighed er en grundlæggende frihedsrettighed for unionsborgerne og udgør en af grundpillerne i det indre marked, som er nedfældet i artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Dens gennemførelse er videreudviklet i EU-retten, der tager sigte på at sikre fuld udøvelse af de rettigheder, unionsborgere og deres familiemedlemmer har.

(2)

Arbejdskraftens frie bevægelighed er et af de centrale elementer i udviklingen af et mere integreret EU-arbejdsmarked, herunder i grænseområder, som giver arbejdstagere øget mulighed for at flytte og derved øger diversiteten og bidrager til social inklusion og integration på EU-plan af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet. Den bidrager også til at finde de rette færdigheder til ledige stillinger og til at afhjælpe flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 (4) etablerede mekanismer til formidling og udligning og udveksling af oplysninger, og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/733/EU (5) fastlagde bestemmelserne for driften af et net for Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste (Euresnettet) i henhold til nævnte forordning. Der er behov for en revision af dette regelsæt for at afspejle de nye mobilitetsmønstre, styrkede krav til mobilitet på et fair grundlag, ændringer i teknologien til deling af oplysninger om ledige stillinger, arbejdstageres og arbejdsgiveres brug af en række forskellige rekrutteringskanaler og andre arbejdsmarkedsmægleres voksende rolle side om side med de offentlige arbejdsformidlinger, når det gælder levering af rekrutteringstjenester.

(4)

Med henblik på at hjælpe de arbejdstagere, der har ret til at arbejde i en anden medlemsstat, til rent faktisk at udnytte denne ret i praksis har alle unionsborgere ret til bistand i henhold til denne forordning, når de ønsker at tage og udøve aktivitet som arbejdstager, og det samme gælder medlemmer af deres familie, jf. artikel 45 i TEUF. Medlemsstaterne bør give samme adgang til statsborgere fra tredjelande, der i henhold til EU-retten eller national ret har ret til samme behandling som deres egne statsborgere på dette område. Denne forordning berører ikke bestemmelserne vedrørende tredjelandsstatsborgeres adgang til de nationale arbejdsmarkeder, jf. relevant EU-ret og national ret.

(5)

Den stadig større gensidige afhængighed blandt arbejdsmarkederne kræver et styrket samarbejde mellem arbejdsformidlingerne, herunder i grænseområder, for at sikre fri bevægelighed for alle arbejdstagere gennem frivillig arbejdskraftmobilitet i Unionen på et fair grundlag og i overensstemmelse med EU-retten og national ret og praksis, i henhold til artikel 46, litra a), i TEUF. En ramme for samarbejdet om arbejdskraftmobilitet i Unionen bør derfor indføres mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Denne ramme bør samle ledige stillinger fra hele Unionen og give mulighed for at søge disse ledige stillinger, oprette ordninger for levering af tilhørende støttetjenester til arbejdstagere og arbejdsgivere samt sikre en fælles tilgang til deling af de oplysninger, der er nødvendige for at lette et sådant samarbejde.

(6)

Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen) har fundet, at begrebet »arbejdstager« i artikel 45 i TEUF skal have en EU-betydning og defineres på grundlag af objektive kriterier, som karakteriserer rettigheder og pligter i de berørte personers arbejdsforhold. For at kunne betragtes som arbejdstager skal den pågældende udøve en faktisk og reel beskæftigelse, hvorved der skal ses bort fra en beskæftigelse af så ringe omfang, at den fremtræder som et rent marginalt supplement. Det væsentligste kendetegn ved et arbejdsforhold er blevet anset for at være, at en person i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger (6). Begrebet »arbejdstager« er blevet anset for under visse omstændigheder at omfatte personer, der er i gang med en lærlingeuddannelse (7) eller har en praktikplads (8).

(7)

Domstolen har konsekvent slået fast, at arbejdskraftens frie bevægelighed er en af hjørnestenene i Unionen, og at bestemmelserne derom derfor skal fortolkes bredt (9). Domstolen har slået fast, at arbejdskraftens frie bevægelighed i artikel 45 i TEUF også medfører visse rettigheder for medlemsstaternes statsborgere til at bevæge sig frit i Unionen for at søge beskæftigelse (10). Begrebet »arbejdstager« bør derfor i denne forordning forstås således, at det dækker jobsøgende, uanset om de aktuelt indgår i et arbejdsforhold.

(8)

For at lette arbejdskraftens mobilitet i Unionen anmodede Det Europæiske Råd i vækst- og beskæftigelsespagten om en undersøgelse af muligheden for at udvide Euresnettet til at omfatte lærlingepladser og praktikpladser. Lærlingepladser og praktikpladser bør være omfattet af denne forordning, forudsat at udvalgte ansøgere er omfattet af et ansættelsesforhold. Medlemsstaterne bør kunne udelukke visse kategorier af lærlingepladser og praktikpladser fra formidling og udligning for at sikre sammenhængen i og funktionen af deres uddannelsessystemer og tage hensyn til behovet for at udforme deres aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på grundlag af behovene hos de arbejdstagere, der er målgruppen for disse foranstaltninger. Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold (11) bør tages i betragtning med henblik på at øge kvaliteten af praktikpladser, navnlig med hensyn til undervisnings- og uddannelsesindholdet og arbejdsvilkårene, med det formål at lette overgangen fra uddannelse, arbejdsløshed eller inaktivitet til arbejde. I overensstemmelse med nævnte henstilling bør praktikanters rettigheder og arbejdsvilkår i henhold til gældende EU-ret og national ret respekteres.

(9)

Oplysningerne om tilbud om lærlingepladser og praktikpladser i medfør af denne forordning kan suppleres af webbaserede værktøjer og tjenester, der udvikles af Kommissionen eller andre aktører, og som derved sætter arbejdsgivere i stand til at dele muligheder for lærlingepladser og praktikpladser direkte med arbejdstagere i hele Unionen.

(10)

Siden etableringen i 1994 har Eures været et samarbejdsnetværk mellem Kommissionen og offentlige arbejdsformidlinger, der tilbyder arbejdstagere og arbejdsgivere samt enhver unionsborger, der ønsker at drage fordel af princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed, oplysninger, rådgivning og rekruttering eller arbejdsformidling gennem sit menneskelige netværk og via redskaber til onlinetjenester, der findes på den europæiske portal for jobmobilitet (Euresportalen). Der er behov for en mere konsekvent anvendelse af formidling og udligning, støttetjenester og udveksling af oplysninger om arbejdskraftmobilitet i Unionen. Euresnettet bør derfor genetableres og omstruktureres som en del af den reviderede retlige ramme med henblik på at blive yderligere styrket. Roller og ansvarsområder for de forskellige organisationer, der deltager i Euresnettet, bør identificeres.

(11)

Euresnettets sammensætning bør være tilstrækkeligt fleksibel til at kunne tilpasse sig skiftende udviklinger på markedet for rekrutteringstjenester. En bred vifte af nye arbejdsformidlinger peger i retning af, at der er behov for en samordnet indsats fra Kommissionens og medlemsstaternes side for at udvide Euresnettet, som er Unionens vigtigste værktøj til levering af rekrutteringstjenester i hele Unionen. En udvidelse af medlemsbasen i Euresnettet vil have sociale, økonomiske og finansielle fordele og kan også bidrage til at skabe innovative former for læring og samarbejde, herunder om kvalitetsstandarder for ledige stillinger og støttetjenester, på nationalt, regionalt, lokalt og grænseoverskridende plan.

(12)

At udvide deltagelse i Euresmedlemskabet vil forbedre effektiviteten ved levering af tjenester ved at fremme partnerskaber samt styrke komplementariteten og kvaliteten og vil øge Euresnettets markedsandel, i det omfang nye deltagere vil tilføje ledige stillinger, jobansøgninger og curricula vitæ (CV'er) og tilbyder støttetjenester til arbejdstagere og arbejdsgivere.

(13)

Det bør være muligt for en hvilken som helst organisation, herunder offentlige og private arbejdsformidlinger eller arbejdsformidlinger fra den tredje sektor, der påtager sig at opfylde alle de kriterier og udføre den samlede vifte af opgaver, der er fastsat i denne forordning, at blive Euresmedlem.

(14)

Visse organisationer vil ikke være i stand til at udføre den samlede vifte af opgaver, som denne forordning kræver af Euresmedlemmer, men har et potentielt betydeligt bidrag at yde til Euresnettet. Det er derfor hensigtsmæssigt undtagelsesvist at give dem mulighed for at blive Eurespartnere. En sådan undtagelse bør kun indrømmes, hvis det er berettiget og kan begrundes med ansøgerens beskedne størrelse, dens begrænsede finansielle ressourcer, at den sædvanligvis ikke yder hele den påkrævede vifte af opgaver, eller at den er en nonprofitorganisation.

(15)

Tværnational og grænseoverskridende samarbejde og støtte til alle Euresmedlemmer og -partnere, der arbejder i medlemsstaterne, kan gøres lettere med en struktur på EU-plan (»Det Europæiske Koordineringsbureau«). Det Europæiske Koordineringsbureau kan levere fælles oplysninger, redskaber og vejledning samt uddannelsesaktiviteter, der udvikles sammen med medlemsstaterne, og stille en helpdeskfunktion til rådighed. Uddannelsesaktiviteterne og helpdeskfunktionen bør navnlig hjælpe personalet i de organisationer, der deltager i Euresnettet og er eksperter i at tilbyde aktiviteter i forbindelse med jobmatchning, placering og rekruttering samt oplysning, rådgivning og bistand til arbejdstagere, arbejdsgivere og organisationer, der er interesserede i tværnationale og grænseoverskridende mobilitetsspørgsmål, og som i denne forbindelse er i direkte kontakt med disse målgrupper. Det Europæiske Koordineringsbureau bør også være ansvarligt for driften og udviklingen af Euresportalen og den fælles IT-platform. Der bør udarbejdes flerårige arbejdsprogrammer i samråd med medlemsstaterne som retningslinjer for dets arbejde.

(16)

Medlemsstaterne bør oprette nationale koordineringsbureauer for at sikre overførsel af tilgængelige data til Euresportalen og for at yde overordnet støtte og bistand til alle Euresmedlemmer og -partnere på deres område, herunder vedrørende håndtering af klager og problemer med ledige stillinger, om nødvendigt i samarbejde med andre relevante offentlige myndigheder såsom arbejdstilsyn. Medlemsstaterne bør støtte samarbejdet med deres modparter i de øvrige medlemsstater, herunder på grænseoverskridende plan, og med Det Europæiske Koordineringsbureau. De nationale koordineringsbureauer bør også have til opgave at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne i forbindelse med standarder for den reelle og tekniske kvalitet af data og databeskyttelse. For at lette kommunikationen med Det Europæiske Koordineringsbureau og hjælpe de nationale koordineringsbureauer med at fremme alle Euresmedlemmers og -partneres overholdelse af disse standarder på deres område bør de nationale koordineringsbureauer sikre en koordineret overførsel af data til Euresportalen via en enkelt koordineret kanal, hvor der, når det er relevant, anvendes allerede eksisterende nationale IT-platforme. For at kunne levere rettidige tjenester af høj kvalitet bør medlemsstaterne sikre, at deres nationale koordineringsbureauer får et tilstrækkeligt antal uddannede medarbejdere og andre ressourcer, der er nødvendige for at udføre deres opgaver som fastsat i denne forordning.

(17)

Arbejdsmarkedsparternes deltagelse i Euresnettet bidrager navnlig til analysen af hindringer for mobiliteten samt fremme af frivillig arbejdskraftmobilitet på et fair grundlag i Unionen, herunder i grænseområder. Derfor bør repræsentanterne for arbejdsmarkedets parter på EU-plan have mulighed for at deltage i den i medfør af denne forordning oprettede koordineringsgruppes møder og have en regelmæssig dialog med Det Europæiske Koordineringsbureau, mens nationale arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger bør inddrages i samarbejde med Euresnettet, hvilket lettes af de nationale koordineringsbureauer ved hjælp af en regelmæssig dialog med arbejdsmarkedets parter i henhold til national ret og praksis. Arbejdsmarkedets parter bør kunne ansøge om at blive Euresmedlem eller -partner, når alle relevante forpligtelser i henhold til denne forordning er opfyldt.

(18)

I betragtning af deres særlige status bør de offentlige arbejdsformidlinger udpeges af medlemsstaterne til Euresmedlemmer uden at skulle igennem en godkendelsesprocedure. Medlemsstaterne bør sikre, at de offentlige arbejdsformidlinger opfylder de fælles minimumskriterier i bilag I (fælles minimumskriterier) og forpligtelserne i denne forordning. Medlemsstaterne kan endvidere til deres offentlige arbejdsformidlinger uddelegere generelle opgaver eller aktiviteter vedrørende arbejdets tilrettelæggelse i henhold til denne forordning, herunder udvikling og drift af nationale systemer for godkendelse af Euresmedlemmer og -partnere. For at kunne opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning bør alle offentlige arbejdsformidlinger råde over tilstrækkelig kapacitet og teknisk bistand og tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer.

(19)

I overensstemmelse med medlemsstaternes beføjelser vedrørende tilrettelæggelsen af arbejdsmarkederne bør de have ansvaret for at godkende organisationer som Euresmedlemmer og -partnere på deres område. En sådan godkendelse skal være omfattet af de fælles minimumskriterier og et begrænset sæt af grundlæggende regler for godkendelsesprocessen for at sikre gennemsigtighed og lige muligheder i forbindelse med tilslutning til Euresnettet, mens den nødvendige fleksibilitet sikres for at tage højde for de forskellige nationale modeller og samarbejdsformer mellem offentlige arbejdsformidlinger og andre aktører på arbejdsmarkedet i medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør være i stand til at tilbagekalde en sådan godkendelse i tilfælde af, at en organisation ikke længere opfylder de gældende kriterier eller krav, på grundlag af hvilke den blev godkendt.

(20)

Formålet med at fastsætte de fælles minimumskriterier for at blive Euresmedlem eller -partner er at sikre overholdelse af minimumskvalitetsstandarder. Ansøgninger om godkendelse bør derfor i det mindste vurderes i forhold til de fælles minimumskriterier.

(21)

Et af målene med Euresnettet er at støtte fair og frivillig arbejdskraftmobilitet i Unionen, og derfor bør de fælles minimumskriterier for at godkende, at organisationer tilslutter sig Euresnettet, desuden omfatte et krav om, at disse organisationer forpligter sig til fuldt ud at overholde gældende arbejdsnormer og retlige krav, herunder princippet om ikkeforskelsbehandling. Medlemsstaterne bør derfor kunne give afslag på eller tilbagekalde en godkendelse af organisationer, der overtræder arbejdsmarkedsstandarderne eller retlige krav, navnlig for så vidt angår aflønning og arbejdsvilkår. I tilfælde af afslag på godkendelse eller tilbagekaldelse på grundlag af manglende overholdelse af disse standarder eller krav bør det relevante nationale koordineringsbureau underrette Det Europæiske Koordineringsbureau, som derefter sender oplysningerne til de øvrige nationale koordineringsbureauer. De nationale koordineringsbureauer kan iværksætte passende tiltag i forhold til organisationer, som opererer på deres område, i henhold til deres nationale ret og praksis.

(22)

Aktiviteter gennemført af organisationer, der er godkendt i Euresnettet, bør overvåges af medlemsstaterne med henblik på at sikre, at organisationerne anvender bestemmelserne i denne forordning korrekt. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre optimal overholdelse. Overvågningen bør primært bygge på de data, som disse organisationer giver til de nationale koordineringsbureauer i overensstemmelse med denne forordning, men kan også, når det er hensigtsmæssigt, indebære kontrol- og revisionsforanstaltninger som f.eks. stikprøvekontroller. Dette bør omfatte overvågning af overholdelsen af de gældende krav om tilgængelighed.

(23)

Der bør oprettes en koordineringsgruppe til at udøve en koordinerende rolle med hensyn til Euresnettets aktiviteter og funktion. Det bør tjene som platform for udveksling af oplysninger og bedste praksis, navnlig vedrørende udvikling og formidling inden for hele Euresnettet af relevante oplysninger og relevant rådgivning til arbejdstagere, herunder grænsearbejdere, og arbejdsgivere. Den bør også høres i forbindelse med udarbejdelsen af skabeloner, tekniske standarder og formater samt for så vidt angår definitionen af ensartede detaljerede specifikationer for indsamling og analyse af data. Arbejdsmarkedets parter bør kunne deltage i koordineringsgruppens drøftelser, navnlig vedrørende strategisk planlægning, udvikling, gennemførelse, overvågning og evaluering af de tjenester og aktiviteter, der er omhandlet i denne forordning. Med henblik på at opnå synergier mellem Euresnettets arbejde og arbejdet i netværket af offentlige arbejdsformidlinger, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 573/2014/EU (12), bør koordineringsgruppen samarbejde med bestyrelsen for netværket af offentlige arbejdsformidlinger. Dette samarbejde vil kunne medføre, at der udveksles bedste praksis, og at bestyrelsen holdes underrettet om nuværende og planlagte aktiviteter i Euresnettet.

(24)

Eurestjenestemærket samt det logo, der kendetegner det, er registreret som et EU-varemærke hos Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret. Kun Det Europæiske Koordineringsbureau har beføjelse til at give tredjeparter tilladelse til at benytte Eureslogoet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (13). Det Europæiske Koordineringsbureau og bør underrette de berørte organisationer herom.

(25)

Med henblik på at formidle pålidelige og ajourførte oplysninger til arbejdsgivere og arbejdstagere om de forskellige aspekter af arbejdskraftmobilitet og social beskyttelse i Unionen bør Euresnettet samarbejde med andre organer, tjenester og EU-net, der fremmer mobilitet og oplyser unionsborgere om deres rettigheder i henhold til EU-retten, såsom det europæiske netværk af ligestillingsorganer (Equinet), portalen Dit Europa, Den Europæiske Ungdomsportal og Solvit, organisationer, der arbejder for grænseoverskridende samarbejde, og de organisationer, der er ansvarlige for anerkendelse af faglige kvalifikationer, og organer til fremme, analyse og overvågning af samt støtte til ligebehandling af arbejdstagere, som er udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU (14). For at sikre synergier bør Euresnettet også samarbejde med relevante organer, der beskæftiger sig med koordinering af social sikring.

(26)

Udøvelsen af retten til arbejdskraftens fri bevægelighed vil kunne lettes med indførelsen af et middel til støtte for formidling og udligning for at gøre arbejdsmarkedet fuldt ud tilgængeligt for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Der bør derfor arbejdes videre med en fælles IT-platform på EU-plan, der drives af Kommissionen. Sikring af denne rettighed betyder, at arbejdstagerne får adgang til beskæftigelsesmuligheder i hele Unionen.

(27)

Til digitalt brug kan oplysninger fra jobansøgninger og CV'er komme til udtryk som arbejdssøgendes profiler.

(28)

Den fælles IT-platform, der samler ledige stillinger og muligheden for at søge disse ledige stillinger og samtidig giver arbejdstagere og arbejdsgivere mulighed for automatisk at matche data i henhold til forskellige kriterier og niveauer, bør gøre det lettere at skabe ligevægt på Unionens arbejdsmarkeder og således bidrage til at øge beskæftigelsen i Unionen.

(29)

For at fremme arbejdskraftens frie bevægelighed bør alle ledige stillinger, som offentliggøres gennem offentlige arbejdsformidlinger og andre Euresmedlemmer eller, hvor det er relevant, Eurespartnere, offentliggøres på Euresportalen. Under særlige omstændigheder og med det formål at sikre, at Euresportalen kun indeholder oplysninger, der er relevante for mobilitet i Unionen, bør medlemsstaterne dog give arbejdsgiverne mulighed for at undlade at få en ledig stilling offentliggjort på Euresportalen efter arbejdsgiverens objektive vurdering af kravene til den pågældende stilling, dvs. specifikke færdigheder og kompetencer, der er påkrævet for at kunne udføre arbejdsopgaverne på passende vis, som arbejdsgiveren anfører som den eneste begrundelse for at undlade at offentliggøre den ledige stilling.

(30)

Arbejdstagere bør til enhver tid kunne trække deres samtykke tilbage og kræve nogle af eller alle de oplysninger, der er stillet til rådighed, slettet eller ændret. Arbejdstagere bør kunne vælge mellem en række muligheder for at begrænse adgangen til deres data eller visse attributter.

(31)

Det retlige ansvar for at sikre den iboende og tekniske kvalitet af de oplysninger, der bliver gjort tilgængelige for den fælles IT-platform, navnlig for så vidt angår data om ledige stillinger, ligger hos den organisation, der stiller oplysningerne til rådighed i overensstemmelse med medlemsstaternes ret og de standarder, de har fastsat. Det Europæiske Koordineringsbureau bør fremme samarbejde med henblik på at afsløre svig eller misbrug i forbindelse med udveksling af oplysninger på EU-plan. Alle involverede parter bør sikre, at de tilvejebragte data er af høj kvalitet.

(32)

For at sætte medarbejdere hos Euresmedlemmer og -partnere, som f.eks. sagsbehandlere, i stand til at udføre søgnings- og matchningsaktiviteter hurtigt og hensigtsmæssigt er det vigtigt, at der ikke er nogen tekniske hindringer i disse organisationer, som hindrer anvendelsen af offentligt tilgængelige data fra Euresportalen, således at sådanne data kan behandles som led i de tilbudte rekrutterings- og placeringstjenester.

(33)

Kommissionen er i færd med at udvikle en europæisk klassifikation for færdigheder/kompetencer, kvalifikationer og erhverv (»den europæiske klassifikation«). Den europæiske klassifikation er en standardterminologi for erhverv, færdigheder, kompetencer og kvalifikationer, som har til formål at lette onlinejobansøgninger i Unionen. Det er hensigtsmæssigt at udvikle samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedrørende interoperabilitet og automatisk matchning af ledige stillinger med jobansøgninger og CV'er (»automatisk matchning«), herunder på grænseoverskridende plan, gennem den fælles IT-platform. Et sådant samarbejde bør omfatte sammenligning af listen over færdigheder/kompetencer og erhverv i den europæiske klassifikation med de nationale klassifikationssystemer. Medlemsstaterne bør holdes underrettet om udviklingen af den europæiske klassifikation.

(34)

De data, som medlemsstaterne har udviklet inden for rammerne af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), kan tjene som input for den europæiske klassifikation, for så vidt angår kvalifikationer. Bedste praksis og erfaringer fra EQF kan bidrage til at videreudvikle forbindelserne mellem datasættene inden for EQF og den europæiske klassifikation.

(35)

Indførelsen af en fortegnelse for at sammenligne nationale klassifikationer med listen over færdigheder/kompetencer og erhverv i den europæiske klassifikation eller, alternativt, en erstatning af de nationale klassifikationer med den europæiske klassifikation kan medføre omkostninger for medlemsstaterne. Sådanne omkostninger ville variere fra medlemsstat til medlemsstat. Kommissionen bør levere teknisk og, hvor det er muligt, finansiel støtte i henhold til gældende regler vedrørende de relevante tilgængelige finansielle instrumenter såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 (15).

(36)

Euresmedlemmerne og, hvor det er relevant, Eurespartnerne bør sikre adgang til støttetjenesterne for alle de arbejdstagere og arbejdsgivere, der ønsker deres bistand. Der bør indføres en fælles tilgang i forhold til disse tjenester, og princippet om ligebehandling af arbejdstagere og arbejdsgivere, der søger bistand til arbejdskraftmobilitet i Unionen, uanset hvor de befinder sig i Unionen, bør sikres i videst muligt omfang. Der bør derfor indføres principper og regler vedrørende adgang til støttetjenester på de enkelte medlemsstaters område.

(37)

Når der leveres tjenester i henhold til denne forordning, bør sammenlignelige situationer ikke behandles forskelligt, og forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet. Der bør ikke være nogen forskelsbehandling på grund af nationalitet, køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering med hensyn til levering af sådanne tjenester.

(38)

Et bredere og mere omfattende udvalg af bistand vedrørende mulighederne for arbejdskraftmobilitet i Unionen gavner arbejdstagerne. Støttetjenester vil bidrage til at mindske de hindringer, som arbejdstagere står over for, når de udøver deres rettigheder i henhold til EU-retten, og til at udnytte alle jobmuligheder mere effektivt og derigennem sikre bedre beskæftigelsesmuligheder for den enkelte og adgang til arbejdsmarkedet for arbejdstagere, herunder dem fra sårbare grupper. Alle interesserede arbejdstagere bør derfor have adgang til generelle oplysninger om jobmuligheder og om leve- og arbejdsvilkårene i en anden medlemsstat samt til grundlæggende bistand i forbindelse med udarbejdelse af CV'er. Interesserede arbejdstagere bør efter rimelig anmodning også kunne få en mere personlig bistand under hensyntagen til national praksis. Yderligere jobsøgningsbistand og andre supplerende tjenester kunne omfatte tjenester såsom udvælgelse af egnede ledige stillinger, bistand i forbindelse med udarbejdelse af jobansøgninger og CV'er samt indhentning af præciseringer vedrørende specifikke ledige stillinger i andre medlemsstater.

(39)

Støttetjenesterne bør også gøre det lettere at finde en egnet kandidat i en anden medlemsstat for de arbejdsgivere, der er interesseret i at rekruttere inden for Unionen. Alle interesserede arbejdsgivere bør kunne få oplysninger om de specifikke regler og faktorer, der er forbundet med rekruttering fra en anden medlemsstat, samt grundlæggende bistand i forbindelse med udarbejdelse af stillingsbeskrivelser. Hvis rekruttering anses som sandsynlig, bør interesserede arbejdstagere også kunne få en mere personlig bistand under hensyntagen til national praksis. Yderligere bistand kunne omfatte forhåndsudvælgelse af kandidater, fremme af direkte kontakt mellem arbejdsgivere og kandidater ved hjælp af specifikke onlineredskaber eller arrangementer såsom jobmesser og administrativ bistand under rekrutteringsprocessen, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

(40)

Når arbejdsgivere og arbejdstagere modtager grundlæggende oplysninger om Euresportalen og Euresnettet, bør Euresmedlemmerne og, hvor det er relevant, Eurespartnerne ikke blot sikre effektiv adgang til støttetjenester i henhold til denne forordning ved at sikre, at disse tjenester er tilgængelige, når den enkelte arbejdstager eller arbejdsgiver udtrykkeligt anmoder om det, men også, hvor det er hensigtsmæssigt, ved af egen drift at give oplysninger om Eures til arbejdstagere og arbejdsgivere ved deres første kontakt (mainstreaming af Eures) og ved proaktivt at tilbyde bistand på dette område gennem hele rekrutteringsprocessen.

(41)

En indgående forståelse af efterspørgslen efter arbejdskraft med hensyn til erhverv, sektorer og arbejdsgiveres behov vil gavne arbejdskraftens frie bevægelighed i Unionen, og støttetjenesterne bør derfor omfatte bistand af god kvalitet til arbejdsgiverne, navnlig SMV'er. Et tæt samarbejde mellem arbejdsformidlinger og arbejdsgivere har til hensigt gøre puljen af ledige stillinger større og forbedre jobmatchningen af egnede kandidater og arbejdsmarkedsdataene generelt.

(42)

Støttetjenester til arbejdstagere hænger sammen med udøvelsen af deres grundlæggende bevægelsesfrihed som arbejdstagere i henhold til EU-retten og bør være gratis. Støttetjenester til arbejdsgivere kan dog pålægges et gebyr i overensstemmelse med national ret og praksis.

(43)

Med henblik på at tillade, at organisationer, der søger om godkendelse, og som sigter mod at levere oplysninger og bistand gennem onlinekanaler, kan deltage i Euresnettet, bør de få mulighed for at levere de støttetjenester, der er omhandlet i denne forordning, som e-tjenester. I betragtning af at den digitale kunnen varierer betydeligt i medlemsstaterne, bør de offentlige arbejdsformidlinger i det mindste også kunne levere støttetjenester via offlinekanaler, hvor det er nødvendigt. Medlemsstaterne bør iværksætte passende tiltag for at sikre kvaliteten af de oplysninger og den støtte, som Euresmedlemmer og -partnere leverer online. De kunne overdrage opgaven med at overvåge oplysninger og støtte online til deres nationale koordineringsbureauer.

(44)

Man bør være særligt opmærksom på at lette mobilitet i grænseoverskridende regioner og på at levere tjenester til grænsearbejdere, som er underlagt forskellig national praksis og forskellige retssystemer, og som støder på specifikke administrative, retlige eller skattemæssige hindringer med hensyn til mobilitet. Medlemsstaterne kan vælge at etablere specifikke støttestrukturer, såsom grænseoverskridende partnerskaber, for at fremme denne form for mobilitet. Sådanne strukturer bør inden for rammerne af Euresnettet afhjælpe de specifikke behov for oplysninger og vejledning til grænsearbejdere samt placerings- og rekrutteringstjenester og koordinere samarbejdet mellem de deltagende organisationer.

(45)

Det er vigtigt, at Euresmedlemmerne og -partnerne kan samarbejde om at levere tjenester, som er specifikke for grænsearbejdere, med organisationer uden for Euresnettet uden at skulle overdrage rettigheder til sådanne organisationer eller pålægge dem forpligtelser i henhold til denne forordning.

(46)

Aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der leverer jobsøgningsbistand i de enkelte medlemsstater, bør også være tilgængelige for unionsborgere, der søger beskæftigelsesmuligheder i andre medlemsstater. Nærværende forordning bør ikke berøre de enkelte medlemsstaters beføjelser til at fastlægge procedureregler og til at anvende generelle indrejsebetingelser for at sikre, at de tilgængelige offentlige midler anvendes hensigtsmæssigt. Nærværende forordning bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (16) og bør ikke udgøre en forpligtelse for medlemsstaterne til at eksportere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger til en anden medlemsstats område, hvis borgeren allerede bor der.

(47)

Gennemsigtighed på arbejdsmarkederne og hensigtsmæssige muligheder for matchning, herunder matchning af færdigheder og kvalifikationer med arbejdsmarkedets behov, er en vigtig forudsætning for arbejdskraftmobilitet i Unionen. Der kan sikres en bedre balance mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft gennem forbedret matchning af færdigheder og ledige stillinger ved hjælp af et effektivt system på EU-plan til udveksling af oplysninger om udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft nationalt, regionalt og sektorspecifikt. Et sådant system bør etableres mellem Kommissionen og medlemsstaterne og bruges af medlemsstaterne som grundlag for at understøtte praktisk samarbejde inden for Euresnettet. Denne udveksling af oplysninger bør tage højde for strømme og mønstre i arbejdskraftmobilitet i Unionen, som overvåges af Kommissionen og medlemsstaterne.

(48)

Der bør indføres en programmeringscyklus for at støtte samordning af tiltag vedrørende mobilitet i Unionen. Programmeringen af medlemsstaternes nationale arbejdsprogrammer bør tage hensyn til data om mobilitetsstrømme og -mønstre, dataanalyse af eksisterende mangel på og overskud af arbejdskraft og prognoser herfor samt rekrutteringserfaringer og -praksis inden for Euresnettet. Programmeringen bør bestå af en revision af de eksisterende ressourcer og værktøjer, som organisationerne i medlemsstaterne har til rådighed for at fremme arbejdskraftmobilitet i Unionen.

(49)

Udveksling af udkast til nationale arbejdsprogrammer mellem medlemsstaterne inden for programmeringscyklen bør give de nationale koordineringsbureauer mulighed for sammen med Det Europæiske Koordineringsbureau at kanalisere Euresnettets ressourcer i retning af hensigtsmæssige tiltag og projekter og dermed styre udviklingen af Euresnettet som et mere resultatorienteret værktøj, der kan reagere på arbejdstagernes og arbejdsgivernes behov i henhold til dynamikken på arbejdsmarkederne. Dette kan støttes ved at udveksle bedste praksis på EU-plan, herunder gennem rapporter om Eures' aktiviteter.

(50)

Med henblik på at opnå tilstrækkelige oplysninger til måling af Euresnettets resultater bør denne forordning fastlægge de data, der som minimum skal indsamles i medlemsstaterne. Der bør indsamles sammenlignelige kvantitative og kvalitative data på nationalt plan af medlemsstaterne med henblik på at overvåge Euresnettet på EU-plan. Denne forordning fastlægger derfor en proceduremæssig ramme for indførelsen af ensartede detaljerede specifikationer for indsamling og analyse af data. Disse specifikationer bør bidrage til at vurdere fremskridtene i retning af at nå målene med Euresnettet i henhold til denne forordning og bygge på eksisterende praksis inden for de offentlige arbejdsformidlinger. Da der ikke findes krav om rapportering for arbejdstagere og arbejdsgivere, kan det være vanskeligt at opnå direkte rekrutterings- og placeringsresultater, og organisationer, der deltager i Euresnettet, bør derfor gøre brug af andre tilgængelige oplysninger såsom antallet af ledige stillinger, der er blevet behandlet og besat, i de tilfælde, hvor de kan tjene som en rimelig angivelse af disse resultater. Sagsbehandlere i disse organisationer bør regelmæssigt forelægge rapporter om deres kontakter og de sager, som de har behandlet, med henblik på at sikre et stabilt og pålideligt grundlag for dataindsamlingen.

(51)

Når foranstaltningerne i denne forordning indebærer behandling af personoplysninger, skal dette foregå i overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (17) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (18) samt de nationale gennemførelsesforanstaltninger hertil. I denne forbindelse bør man være særligt opmærksom på spørgsmål i forbindelse med lagring af personoplysninger.

(52)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den 3. april 2014 (19).

(53)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som omhandlet i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

(54)

Målet for denne forordning, nemlig at etablere en fælles ramme for samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at samle ledige stillinger og muligheden for at søge disse ledige stillinger samt gøre det lettere at skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(55)

For at ændre de aktivitetsområder, for hvilke dataindsamling er påkrævet af medlemsstaterne, eller tilføje andre områder af Eures' aktiviteter på nationalt plan inden for rammerne af denne forordning til de områder, for hvilke dataindsamling er påkrævet, med henblik på at tage hensyn til udviklingen i arbejdsmarkedets behov bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer med eksperter under sit forberedende arbejde, herunder med medlemsstaternes eksperter. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(56)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de gældende tekniske standarder og formater vedrørende formidling og udligning og automatisk matchning, modeller og procedurer for deling af oplysninger mellem medlemsstaterne samt de ensartede detaljerede specifikationer for indsamling og analyse af data og med henblik på at vedtage listen over færdigheder/kompetencer og erhverv i den europæiske klassifikation bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (20).

(57)

Med henblik på fastlæggelse af Euresnettets sammensætning i en overgangsperiode og sikring af kontinuitet i arbejdet i Euresnettet, som er oprettet inden for rammerne af forordning (EU) nr. 492/2011, bør organisationer, der på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden er udpeget til Eurespartnere eller associerede Eurespartnere i henhold til gennemførelsesafgørelse 2012/733/EU, have lov til at fortsætte som Euresmedlemmer eller -partnere i en overgangsperiode. Hvis sådanne organisationer fortsat ønsker at være med i Euresnettet efter udløbet af overgangsperioden, bør de ansøge herom, så snart det relevante system for godkendelse af Euresmedlemmer og -partnere er indført i overensstemmelse med denne forordning.

(58)

Forordning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

a)

tilrettelæggelse af Euresnettet mellem Kommissionen og medlemsstaterne

b)

samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne om deling af relevante tilgængelige oplysninger om ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er

c)

tiltag iværksat af og mellem medlemsstaterne for at sikre ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet med henblik på at sikre et højt beskæftigelsesniveau af god kvalitet

d)

Euresnettets funktion, herunder samarbejde med arbejdsmarkedets parter og inddragelsen af andre aktører

e)

mobilitetsstøttetjenester vedrørende Euresnettets funktion til arbejdstagere og arbejdsgivere, hvorved mobilitet på et fair grundlag også fremmes

f)

fremme af Euresnettet på EU-plan ved hjælp af effektive kommunikationsforanstaltninger truffet af Kommissionen og medlemsstaterne.

a)

at lette udøvelsen af de rettigheder, der gives i artikel 45 i TEUF og forordning (EU) nr. 492/2011

b)

at gennemføre den samordnede strategi for beskæftigelsen og navnlig for fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke, jf. artikel 145 i TEUF

c)

at forbedre funktionen, sammenhængen og integreringen af arbejdsmarkederne i Unionen, herunder på grænseoverskridende plan

d)

at fremme en frivillig geografisk og beskæftigelsesmæssig mobilitet i Unionen, herunder i grænseoverskridende regioner, på et fair grundlag og i overensstemmelse med EU-retten og national ret og praksis

e)

at støtte overgangen til arbejdsmarkedet og dermed fremme de sociale og beskæftigelsesmæssige mål, jf. artikel 3 i TEU.

a)

Det Europæiske Koordineringsbureau, der er oprettet under Kommissionen, og som har ansvaret for at bistå Euresnettet med udførelsen af dets aktiviteter

b)

nationale koordineringsbureauer med ansvar for at anvende denne forordning i de respektive medlemsstater, som udpeges af medlemsstaterne, og som kan være deres offentlige arbejdsformidlinger

c)

Euresmedlemmerne, navnlig:

d)

Eurespartnerne, som er organisationer, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 11, navnlig stk. 2 og 4, eller for en overgangsperiode i overensstemmelse med artikel 40 til at levere bistand på nationalt, regionalt eller lokalt plan, herunder på grænseoverskridende plan, med henblik på formidling og udligning eller støttetjenester til arbejdstagere og arbejdsgivere.

a)

udformning af en sammenhængende ramme for og tilvejebringelse af horisontale støtteaktiviteter til Euresnettet, herunder:

b)

analyse af geografisk og beskæftigelsesmæssig mobilitet under hensyntagen til de forskellige situationer i medlemsstaterne

c)

udvikling af en hensigtsmæssig samarbejds- og formidlings- og udligningsstruktur i Unionen vedrørende lærlingepladser og praktikpladser i overensstemmelse med denne forordning.

a)

tilrettelæggelse af arbejdet for Euresnettet i medlemsstaten, herunder sikring af en koordineret overførsel af oplysninger om ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er til Euresportalen i overensstemmelse med artikel 17 via en enkelt koordineret kanal

b)

samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne om formidling og udligning inden for de rammer, der fastsættes i kapitel III

c)

levering til Det Europæiske Koordineringsbureau af alle foreliggende oplysninger om uoverensstemmelser mellem antallet af ledige stillinger, der er blevet indberettet, og det samlede antal ledige stillinger på nationalt plan

d)

koordinering af tiltag, der gennemføres i den pågældende medlemsstat og i samarbejde med andre medlemsstater i overensstemmelse med kapitel V.

a)

med henblik på offentliggørelse, navnlig på Euresportalen, indsamling og validering af ajourførte oplysninger om Euresmedlemmer og -partnere, der opererer på det nationale koordineringsbureaus nationale område, deres aktiviteter og omfanget af de støttetjenester, som de leverer til arbejdstagere og arbejdsgivere

b)

levering af forberedende undervisningsaktiviteter vedrørende Euresaktivitet og udvælgelse af personale til deltagelse i det fælles uddannelsesprogram og i gensidige læringsaktiviteter

c)

indsamling og analyse af data vedrørende artikel 31 og 32.

a)

leve- og arbejdsvilkår, herunder generelle oplysninger om social sikring og betaling af skatter

b)

de relevante administrative procedurer vedrørende beskæftigelse og de regler, som gælder for arbejdstagere, der tager beskæftigelse

c)

det nationale regelsæt for lærlingepladser og praktikpladser og eksisterende EU-regler og -instrumenter

d)

med forbehold af artikel 17, stk. 2, litra b), adgang til erhvervsuddannelse

e)

situationen for grænsearbejdere, navnlig i grænseoverskridende regioner

f)

generel bistand efter rekruttering og oplysninger om, hvor denne bistand kan fås inden for nettet, og, hvis sådanne oplysninger er tilgængelige, uden for Euresnettet.

a)

bidrage til puljen af ledige stillinger i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra a)

b)

bidrage til puljen af jobansøgninger og CV'er i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra b)

c)

levere støttetjenester til arbejdstagere og arbejdsgivere i overensstemmelse med artikel 23 og 24, artikel 25, stk. 1, artikel 26 og, hvor det er relevant, artikel 27.

a)

indsamling af oplysninger og vejledning, der skal offentliggøres på Euresportalen omhandlet i artikel 9, stk. 4

b)

udveksling af oplysninger omhandlet i artikel 30

c)

programmeringscyklen omhandlet i artikel 31

d)

indsamling af data omhandlet i artikel 32.

a)

alle ledige stillinger, som offentliggøres gennem offentlige arbejdsformidlinger eller indberettes af Euresmedlemmer, og, hvor det er relevant, Eurespartnere i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3

b)

alle jobansøgninger og CV'er, der er tilgængelige hos offentlige arbejdsformidlinger, samt dem, som indberettes af de andre Euresmedlemmer og, hvor det er relevant, Eurespartnere i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, hvis de pågældende arbejdstagere har givet samtykke til at stille oplysningerne til rådighed for Euresportalen på de i nærværende artikels stk. 3 anførte vilkår.

a)

ledige stillinger, der som følge af deres art eller nationale regler kun kan søges af borgere i et bestemt land

b)

ledige stillinger vedrørende kategorier af lærlingepladser og praktikpladser, der, idet de primært har et læringselement, er en del af nationale uddannelsessystemer eller er offentligt finansieret som en del af en medlemsstats aktive arbejdsmarkedspolitikker

c)

andre ledige stillinger, som er en del af en medlemsstats aktive arbejdsmarkedspolitikker.

a)

levering af eller henvisning til generelle oplysninger om leve- og arbejdsvilkår i bestemmelseslandet

b)

ydelse af bistand til og vejledning om indhentning af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4

c)

hvor det er relevant, ydelse af bistand til udarbejdelsen af jobansøgninger og CV'er for at sikre overensstemmelse med de i artikel 17, stk. 8, og artikel 19, stk. 6, omhandlede europæiske tekniske standarder og formater samt med upload af sådanne jobansøgninger og CV'er på Euresportalen

d)

hvor det er relevant, overvejelse af en mulig placering i Unionen som led i en konkret handlingsplan eller støtte til udarbejdelsen af en konkret handlingsplan for mobilitet med henblik på at blive placeret i Unionen

e)

hvis det er relevant, henvisning af arbejdstageren til et andet Euresmedlem eller en anden Eurespartner.

a)

leverer oplysninger om konkrete regler for rekruttering fra en anden medlemsstat og om faktorer, der kan lette en sådan rekruttering

b)

hvor det er relevant, giver oplysninger om og yder bistand til formulering af konkrete jobkrav i forbindelse med en ledig stilling og til at sikre overensstemmelse med de i artikel 17, stk. 8, og artikel 19, stk. 6, omhandlede europæiske tekniske standarder og formater.

a)

generelle oplysninger om bistand efter rekruttering såsom undervisning i interkulturel kommunikation, sprogkurser og støtte til integration, herunder generelle oplysninger vedrørende beskæftigelsesmuligheder for en arbejdstagers familiemedlemmer

b)

hvor det er muligt, kontaktoplysninger på organisationer, der tilbyder bistand efter rekruttering.

a)

mangel på arbejdskraft og overskud af arbejdskraft på nationale og sektorspecifikke arbejdsmarkeder med særligt fokus på de mest sårbare grupper på arbejdsmarkedet og de regioner, som er mest påvirkede af arbejdsløshed

b)

Euresaktiviteter på nationalt og, hvor det er hensigtsmæssigt, grænseoverskridende plan.

a)

de vigtigste aktiviteter, der gennemføres i Euresnettet, på nationalt plan som helhed og, hvor det er hensigtsmæssigt, på grænseoverskridende plan

b)

de samlede menneskelige og finansielle ressourcer, der er afsat til deres gennemførelse

c)

ordningerne vedrørende overvågning og evaluering af de planlagte aktiviteter og om nødvendigt vedrørende ajourføring heraf.

a)

oplysning og vejledning fra Euresnettet på grundlag af det antal kontakter, som sagsbehandlere fra Euresmedlemmer og -partnere har med arbejdstagere og arbejdsgivere

b)

beskæftigelsesresultater, herunder placering og rekruttering som følge af Euresaktiviteten på grundlag af det antal ledige stillinger, jobansøgninger, CV'er, der håndteres og behandles af sagsbehandlere fra Euresmedlemmerne og -partnerne, og det antal arbejdstagere, der rekrutteres i en anden medlemsstat som følge heraf, baseret på disse sagsbehandleres kendskab hertil eller undersøgelser, hvis de foreligger

c)

kundetilfredshed med Euresnettet, som bl.a. opnås ved brug af undersøgelser.

a)

Artikel 23 udgår.

b)

Artikel 24, stk. 2, affattes således:

1.»2.   Aksen EURES er åben for alle organer, aktører og institutioner, som er udpeget af en medlemsstat eller af Kommissionen, og som opfylder betingelserne for at deltage i Eures som anført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 (*). Disse organer, aktører og institutioner omfatter navnlig:

(*)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (Eures), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forordning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1).«"

a)

Artikel 11 og 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14-20 og 38 udgår.

b)

Artikel 13, stk. 1, udgår med virkning fra den 13. maj 2018.