19.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/1

(1)

På den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21), som fandt sted i Paris fra den 30. november til den 12. december 2015, blev teksten til en aftale vedrørende styrkelsen af den globale reaktion på truslerne fra klimaændringer vedtaget. Parisaftalen træder i kraft på tredivtedagen efter den dato, hvor mindst 55 parter i konventionen, som i alt tegner sig for mindst ca. 55 % af de samlede drivhusgasemissioner, har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter. Unionen og dens medlemsstater er parter i konventionen.

(2)

Aftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale temperaturstigning godt under 2 °C over det førindustrielle niveau og om fortsat at gøre en indsats for at holde den på 1,5 °C over det førindustrielle niveau. For at nå dette mål vil parterne udarbejde, meddele og opretholde successive nationalt bestemte bidrag.

(3)

Den 6. marts 2015 meddelte Unionen og dens medlemsstater deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag, som indeholder et tilsagn om et bindende mål for en EU-reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 40 % senest i 2030 sammenlignet med 1990 som fastsat i Det Europæiske Råds konklusioner af 23. oktober 2014 om 2030-rammen for klima- og energipolitikken.

(4)

Aftalen er åben for undertegnelse i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York fra den 22. april 2016 til den 21. april 2017.

(5)

Aftalen er i overensstemmelse med Unionens miljømål, jf. traktatens artikel 191, navnlig målene om at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed samt om på internationalt plan at fremme foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer og navnlig bekæmpe klimaændringer.

(6)

Der findes lovgivning i Unionen om gennemførelsen af nogle af disse mål. Dele af den eksisterende EU-lovgivning vil skulle ændres for at implementere visse bestemmelser i aftalen.

(7)

Aftalen bør derfor undertegnes på Unionens vegne med forbehold af senere indgåelse —

19.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/3

(1)

Sektoren for mælk og mejeriprodukter er inde i en længere periode med alvorlig uligevægt på markedet. Den globale importefterspørgsel efter mælk og mejeriprodukter var stort set uændret i 2015 i forhold til 2014, men produktionen steg betydeligt i Unionen og andre store eksporterende regioner.

(2)

Mælkeproduktionen i Unionen er støt stigende, da der som forberedelse til mælkekvoternes ophør og henset til de positive udsigter på mellemlang sigt for verdensmarkedet er investeret i mælkeproduktionskapaciteten i Unionen. Overskudsproduktionen af mælk forarbejdes til produkter til langvarig oplagring, f.eks. smør og skummetmælkspulver.

(3)

Som følge heraf er priserne på smør og skummetmælkspulver faldet i Unionen i 2014 og 2015, hvor priserne på skummetmælkspulver nåede ned på den offentlige interventionspris. Smørpriserne ligger stadig over den offentlige interventionspris, men er under pres.

(4)

I Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 (1) fastsættes der kvantitative begrænsninger for opkøb af smør og skummetmælkspulver til den faste pris, der er omhandlet i nævnte forordning. Når disse grænser er nået, foretages opkøb gennem en tilbudsprocedure for at fastsætte maksimumsopkøbsprisen.

(5)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1549 (2) blev begyndelsen af den offentlige interventionsperiode for smør og skummetmælkspulver i 2016 som en ekstraordinær foranstaltning rykket frem til den 1. januar for at sikre uhindret adgang til den offentlige interventionsordning i tilfælde af markedsforstyrrelser i sektoren for mælk og mejeriprodukter.

(6)

I den forlængede offentlige interventionsperiode for 2016, der er åbnet op for ved delegeret forordning (EU) 2015/1549, er halvdelen af den mængde kvantitative begrænsninger, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1370/2013 for opkøb af skummetmælkspulver til fast pris, blevet nået.

(7)

For at sektoren for mælk og mejeriprodukter kan finde en ny balance i den nuværende alvorlige markedssituation, og for at tilliden til effektiviteten af de offentlige interventionsordninger kan opretholdes, bør de kvantitative begrænsninger for opkøb af smør og skummetmælkspulver til fast pris i 2016 forhøjes.

(8)

Hvis der igangsættes en tilbudsprocedure inden denne forordnings ikrafttræden, bør der ses bort fra de mængder, der eventuelt opkøbes som led i denne procedure, når de disponible mængder for opkøb af smør og skummetmælkspulver til fast pris i 2016 fastlægges.

(9)

For at sikre, at de midlertidige foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, har en umiddelbar indvirkning på markedet og bidrager til at stabilisere priserne, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —

19.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/5

(1)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) er blevet underrettet om de OTC-kreditderivatklasser, som en central modpart (CCP) har fået tilladelse til at cleare. ESMA har for hver af disse klasser vurderet de kriterier, som er væsentlige for at lade dem være omfattet af clearingforpligtelsen, herunder standardiseringsgrad, volumen og likviditet samt prisoplysningernes tilgængelighed. Med det overordnede formål at reducere den systemiske risiko har ESMA fastsat de OTC-kreditderivatklasser, som bør være omfattet af clearingforpligtelsen i overensstemmelse med proceduren i forordning (EU) nr. 648/2012.

(2)

Løbetiden er et fælles og væsentligt kendetegn for OTC-kreditderivater. Den ender på et bestemt tidspunkt, når kreditderivataftalen udløber. Denne omstændighed bør der tages højde for ved fastsættelsen af de OTC-kreditderivatklasser, som skal omfattes af clearingforpligtelsen.

(3)

Forskellige modparter har forskellige behov med hensyn til den tid, der kræves til indførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige til clearing af OTC-kreditderivater, som er omfattet af clearingforpligtelsen. For at sikre en korrekt og rettidig gennemførelse af denne forpligtelse bør modparterne opdeles i kategorier, således at tilstrækkeligt ensartede modparter omfattes af clearingforpligtelsen fra samme dato.

(4)

En første kategori bør omfatte både finansielle og ikke-finansielle modparter, som på datoen for denne forordnings ikrafttrædelse er clearingmedlemmer af mindst én af de relevante CCP'er og for mindst én af de OTC-kreditderivatklasser, som er omfattet af clearingforpligtelsen, eftersom disse modparter allerede har erfaring med frivillig clearing og allerede har etableret forbindelserne til de pågældende CCP'er med henblik på clearing af mindst én af disse klasser. Ikke-finansielle modparter, som er clearingmedlemmer, bør også medtages i denne første kategori, da deres erfaring og forudsætninger med hensyn til central clearing kan sammenlignes med de omfattede finansielle modparters.

(5)

En anden og tredje kategori bør omfatte finansielle modparter, som ikke er omfattet af første kategori, idet opdelingen baseres på omfanget af deres retlige og operationelle kapacitet vedrørende OTC-derivater. Aktivitetsniveauet i OTC-derivater bør tjene som grundlag for at differentiere de finansielle modparter efter omfanget af retlig og operationel kapacitet, og med henblik på opdelingen i anden og tredje kategori bør der derfor fastsættes en tærskelværdi baseret på den samlede gennemsnitlige notionelle værdi ved månedens udgang for ikke-centralt clearede derivater. Denne tærskelværdi bør fastsættes således, at den sikrer en hensigtsmæssig opdeling af de mindre markedsdeltagere og samtidig gør det muligt at opfange en væsentlig risiko i anden kategori. Derudover bør tærskelværdien afstemmes efter den tærskel, som er vedtaget internationalt for marginkrav for ikke-centralt clearede derivater med henblik på at fremme regelkonvergens og begrænse modparternes overholdelsesomkostninger. I overensstemmelse med disse internationale standarder bør tærskelværdien, der som følge af den potentielle deling af risici inden for koncerner generelt gælder på koncernniveau, i forbindelse med investeringsfonde anvendes særskilt på hver fond, eftersom en fonds passiver normalt er adskilt fra såvel passiverne i andre fonde som forvalterens passiver. Tærskelværdien bør således anvendes særskilt på hver fond, så længe den enkelte investeringsfond i tilfælde af en fonds insolvens eller konkurs udgør en fuldstændig adskilt og ring-fenced pulje af aktiver, som ikke er sikret, garanteret eller understøttet af andre investeringsfonde eller forvalteren selv.

(6)

Visse alternative investeringsfonde (AIF'er) omfattes ikke af definitionen af finansiel modpart i forordning (EU) nr. 648/2012, selv om omfanget af deres operationelle kapacitet vedrørende OTC-derivataftaler svarer til det, som kendetegner AIF'er, som omfattes af definitionen. De AIF'er, der er klassificeret som ikke-finansielle modparter, bør derfor medtages i de samme kategorier af modparter som AIF'er, der er klassificeret som finansielle modparter.

(7)

En fjerde kategori bør indeholde ikke-finansielle modparter, der ikke er omfattet af de øvrige kategorier som følge af deres i sammenligning med de andre kategorier af modparter mere begrænsede erfaring og operationelle kapacitet med hensyn til OTC-derivater og central clearing.

(8)

Ved fastsættelsen af den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning for modparter i første kategori, bør der tages hensyn til, at disse muligvis ikke har de nødvendige forudgående forbindelser med CCP'erne for alle de klasser, der er omfattet af clearingforpligtelsen. Hertil kommer, at modparter i denne kategori er springbrættet til clearing for modparter, der ikke er clearingmedlemmer, idet clearingordninger med direkte og indirekte kunder forventes at opleve en betydelig fremgang som følge af clearingforpligtelsens ikrafttrædelse. Endelig tegner denne første kategori af modparter sig for en væsentlig del af volumenen for så vidt angår de OTC-kreditderivater, der allerede cleares, og volumenen af de transaktioner, der skal cleares, vil stige betydeligt efter den dato, fra hvilken clearingforpligtelsen i denne forordning får virkning. For modparter i første kategori bør der derfor fastsættes en rimelig tidsramme på seks måneder til at forberede clearing af yderligere klasser, til at håndtere fremgangen i clearingordninger med direkte og indirekte kunder og til at tilpasse sig til den stigende volumen af transaktioner, der skal cleares. Endvidere bør der ved fastsættelsen af den dato, hvor clearingforpligtelsen træder i kraft for modparter i første kategori, også tages hensyn til, om mere end én CCP allerede clearer den samme OTC-derivatklasse på det tidspunkt, hvor denne forordning træder i kraft. Navnlig vil et stort antal modparter, der ønsker at etablere clearingordninger med samme CCP på samme tid, indebære, at der er behov for mere tid, end hvis modparterne kan vælge mellem flere CCP'er at etablere clearingordninger med. Der bør derfor gives en tillægsfrist på yderligere tre måneder for at sikre, at clearingforpligtelsen gennemføres korrekt.

(9)

Ved fastsættelsen af den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning for modparter i anden og tredje kategori, bør der tages hensyn til, at de fleste af dem vil få adgang til en CCP ved at blive direkte eller indirekte kunde hos et clearingmedlem. Denne proces kan tage mellem 12 og 18 måneder alt afhængigt af modparternes retlige og operationelle kapacitet og deres forudsætninger med hensyn til at etablere de ordninger med clearingmedlemmer, som er nødvendige for at cleare aftalerne. Endvidere bør der ved fastsættelsen af den dato, hvor clearingforpligtelsen træder i kraft for modparter i anden og tredje kategori, også tages hensyn til, om mere end én CCP allerede clearer den samme OTC-derivatklasse på det tidspunkt, hvor denne forordning træder i kraft. Navnlig vil et stort antal modparter, der ønsker at etablere clearingordninger med samme CCP på samme tid, indebære, at der er behov for mere tid, end hvis modparterne kan vælge mellem flere CCP'er at etablere clearingordninger med. Der bør derfor gives en tillægsfrist på yderligere tre måneder for at sikre, at clearingforpligtelsen gennemføres korrekt.

(10)

Ved fastsættelsen af den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning for modparter i fjerde kategori, bør der tages hensyn til deres retlige og operationelle kapacitet samt deres i sammenligning med andre kategorier af modparter mere begrænsede erfaring med OTC-derivater og central clearing.

(11)

Datoen for anvendelsen af clearingforpligtelsen bør udsættes ved OTC-derivataftaler, der er indgået mellem en modpart etableret i et tredjeland og en anden modpart etableret i Unionen, som tilhører samme koncern og er inkluderet i samme konsolidering på fuldt grundlag og er underlagt passende centraliseret risikovurdering, måling og kontrolprocedurer. Udsættelsen af anvendelsesdatoen skal sikre, at de omhandlede aftaler ikke omfattes af clearingforpligtelsen i en begrænset periode, fordi der ikke foreligger gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, som dækker OTC-derivataftalerne i bilaget til nærværende forordning og vedrører det retsområde, hvor tredjelandsmodparten er etableret. De kompetente myndigheder bør på forhånd kunne efterprøve, at de modparter, som indgår disse aftaler, tilhører samme koncern og opfylder de øvrige betingelser for koncerninterne transaktioner i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012.

(12)

I modsætning til, hvad der gælder for OTC-derivater, hvis modparter er ikke-finansielle modparter, skal clearingforpligtelsen, hvis modparterne i OTC-derivataftaler er finansielle modparter, i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 anvendes på aftaler, der er indgået efter underretningen af ESMA om en CCP's tilladelse til at cleare en bestemt OTC-derivatklasse, men før den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, forudsat at dette retfærdiggøres af disse aftalers restløbetid på datoen, hvor clearingforpligtelsen får virkning. Anvendelsen af clearingforpligtelsen på sådanne aftaler bør ske ud fra en målsætning om at sikre en ensartet og sammenhængende anvendelse af forordning (EU) nr. 648/2012. Dette bør medvirke til at sikre den finansielle stabilitet og reducere den systemiske risiko samt at skabe lige vilkår for markedsdeltagerne, når en OTC-derivataftaleklasse erklæres omfattet af clearingforpligtelsen. Den mindste restløbetid bør derfor fastsættes til et niveau, som sikrer, at denne målsætning kan nås.

(13)

Inden ikrafttrædelsen af reguleringsmæssige tekniske standarder, der er vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan modparterne ikke forudse, om de OTC-derivataftaler, de indgår, vil blive omfattet af clearingforpligtelsen på den dato, hvor denne får virkning. Denne uvished har en betydelig indvirkning på markedsdeltagernes muligheder for nøjagtigt at prisfastsætte de OTC-derivataftaler, de indgår, eftersom centralt clearede aftaler er omfattet af en anden ordning for sikkerhedsstillelse end ikke-centralt clearede aftaler. Et krav om fremtidig clearing (»frontloading«, »forward-clearing«) af OTC-derivataftaler, der er indgået før nærværende forordnings ikrafttrædelse uanset disses restløbetid på den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, kan begrænse modparternes mulighed for at afdække deres markedsrisici tilstrækkeligt og enten påvirke markedets funktion og den finansielle stabilitet eller afskære modparterne fra at udøve deres sædvanlige aktiviteter, i og med at de afdækker risiciene med andre egnede midler.

(14)

OTC-derivataftaler indgået efter denne forordnings ikrafttrædelse og før clearingforpligtelsen får virkning, bør desuden ikke omfattes af clearingforpligtelsen, før modparterne i disse aftaler kan bestemme, hvilken kategori de tilhører og hvilken CCP der kan cleare disse aftaler, om de er omfattet af clearingforpligtelsen for en bestemt aftale, herunder deres koncerninterne transaktioner, og før de kan gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne indgå disse aftaler under hensyn til clearingforpligtelsen. For at bevare markedets velordnede funktion og stabilitet samt lige vilkår for alle modparter giver det derfor god mening at argumentere for, at sådanne aftaler ikke bør omfattes af clearingforpligtelsen, uanset deres restløbetider.

(15)

OTC-derivataftaler, der er indgået efter underretningen af ESMA om en CCP's tilladelse til at cleare en bestemt OTC-derivatklasse, men før den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, bør ikke være omfattet af clearingforpligtelsen, hvis de ikke i væsentlig grad er relevante for den systemiske risiko, eller hvis det på anden måde kan bringe den ensartede og sammenhængende anvendelse af forordning (EU) nr. 648/2012 i fare at lade sådanne aftaler være omfattet af clearingforpligtelsen. Modpartskreditrisiko, der er knyttet til OTC-kreditderivataftaler med længere løbetider, forbliver på markedet i længere tid end modpartskreditrisiko, der er knyttet til OTC-kreditderivater med korte restløbetider. At pålægge aftaler med korte restløbetider en clearingforpligtelse vil medføre en byrde for modparterne, som ikke står i forhold til risikoreduktionen. Hertil kommer, at OTC-kreditderivater med korte restløbetider udgør en forholdsvis lille del af det samlede marked og dermed en forholdsvis lille del af den samlede systemiske risiko, der er knyttet til dette marked. De mindste restløbetider bør derfor fastsættes til et niveau, som sikrer, at aftaler med restløbetider på blot nogle få måneder ikke omfattes af clearingforpligtelsen.

(16)

Modparter i tredje kategori bærer en forholdsvis begrænset del af den samlede systemiske risiko, og omfanget af deres retlige og operationelle kapacitet vedrørende OTC-derivater er mindre, end hvad der gælder for modparter i første og anden kategori. Væsentlige elementer i OTC-derivataftalerne, herunder fastsættelse af prisen på OTC-kreditderivater, der er omfattet af clearingforpligtelsen og indgået, før denne forpligtelse får virkning, skal tilpasses inden for korte tidsfrister med henblik på at inkorporere den clearing, som først vil finde sted flere måneder efter aftalens indgåelse. Denne proces med fremtidig clearing indebærer væsentlige tilpasninger af prisfastsættelsesmodellen og ændringer i dokumentationen af de pågældende OTC-derivataftaler. Modparter i tredje kategori har meget begrænsede muligheder for at inkorporere fremtidig clearing i deres OTC-derivataftaler. Et krav om clearing af OTC-derivataftaler, der er indgået før clearingforpligtelsen får virkning for modparterne, kan derfor begrænse disses mulighed for at afdække deres risici tilstrækkeligt og enten påvirke markedets funktion og stabilitet eller afskære dem fra at udøve deres sædvanlige aktiviteter, hvis de ikke kan fortsætte med afdækningen. OTC-derivataftaler, der er indgået af modparter i tredje kategori før den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, bør derfor ikke være omfattet af clearingforpligtelsen.

(17)

OTC-derivataftaler, der er indgået mellem modparter tilhørende samme koncern, kan desuden undtages fra clearing, forudsat at visse betingelser er opfyldt, for at undgå at begrænse effektiviteten af koncerninterne risikostyringsprocedurer og dermed underminere opnåelsen af det overordnede formål med forordning (EU) nr. 648/2012. Koncerninterne transaktioner, som opfylder visse betingelser, og som er indgået før den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning for disse transaktioner, bør derfor ikke være omfattet af clearingforpligtelsen.

(18)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen.

(19)

ESMA har afholdt åbne, offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som denne forordning er baseret på, analyseret de potentielle omkostninger og fordele, indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat ved artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), og hørt Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici —

a)

kategori 1: modparter, som på datoen for denne forordnings ikrafttrædelse for mindst én af OTC-derivatklasserne i bilaget til nærværende forordning er clearingmedlemmer, som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) nr. 648/2012, af mindst én af de CCP'er, som før nævnte dato har fået tilladelse eller er anerkendt til at cleare mindst én af disse klasser

b)

kategori 2: modparter, der ikke er omfattet af kategori 1, og som tilhører en koncern, hvis samlede gennemsnitlige udestående notionelle bruttoværdi ved månedens udgang for ikke-centralt clearede derivater for januar, februar og marts 2016 overstiger 8 mia. EUR, og som enten er:

c)

kategori 3: modparter, der ikke er omfattet af kategori 1 eller 2, og som enten er:

d)

kategori 4: ikke-finansielle modparter, som ikke er omfattet af kategori 1, 2 eller 3.

a)

9. februar 2017 for modparter i kategori 1

b)

9. august 2017 for modparter i kategori 2

c)

9. februar 2018 for modparter i kategori 3

d)

9. maj 2019 for modparter i kategori 4.

a)

9. maj 2019, såfremt der ikke er vedtaget nogen afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 4, som dækker OTC-derivataftalerne i bilaget til nærværende forordning og vedrører det relevante tredjeland, eller

b)

den seneste af følgende datoer, såfremt der er vedtaget en afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 4, som dækker OTC-derivataftalerne i bilaget til nærværende forordning og vedrører det relevante tredjeland:

a)

den modpart, som er etableret i et tredjeland, er enten en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart

b)

den modpart, som er etableret i Unionen, er:

c)

begge modparter er inkluderet i den samme konsolidering på fuldt grundlag i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

d)

begge modparter er underlagt passende centraliseret risikovurdering, måling og kontrolprocedurer

e)

den modpart, der er etableret i Unionen, har skriftligt underrettet sin kompetente myndighed om, at betingelserne i litra a), b), c) og d) er opfyldt, og den kompetente myndighed har inden for 30 kalenderdage efter modtagelsen af underretningen bekræftet, at nævnte betingelser er opfyldt.

a)

5 år og 3 måneder for kontrakter, der er indgået eller nyordnet inden den 9. oktober 2016, og som tilhører klasserne i tabellen i bilaget.

b)

6 måneder for kontrakter, der er indgået eller nyordnet den 9. oktober 2016 eller senere, og som tilhører klasserne i tabellen i bilaget.

a)

5 år og 3 måneder for kontrakter, der er indgået eller nyordnet inden den 9. oktober 2016, og som tilhører klasserne i tabellen i bilaget.

b)

6 måneder for kontrakter, der er indgået eller nyordnet den 9. oktober 2016 eller senere, og som tilhører klasserne i tabellen i bilaget.

19.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/12

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Olive de Nîmes«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 991/2010 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

19.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/13

(1)

Ifølge forordning (EU) nr. 223/2014 skal forvaltningsmyndigheden for et operationelt program for fødevarer og/eller elementær materiel bistand (»OP I«) gennemføre en struktureret undersøgelse af de endelige modtagere i 2017 og i 2022.

(2)

Denne strukturerede undersøgelse af de endelige modtagere er et af de instrumenter, der skal anvendes til evaluering af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (»FEAD«). Med henblik på at sikre, at undersøgelsen giver resultater af høj kvalitet og bliver et nyttigt bidrag til evalueringen af FEAD, er det nødvendigt at fastlægge en model, der giver mulighed for aggregering af data på EU-plan —

19.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/22

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

19.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/24

(1)

Den 15. april 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/598 (1) om udnævnelse af Peter BURIAN til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Centralasien. EUSR's mandat udløber den 30. april 2016.

(2)

EUSR's mandat bør forlænges med endnu en periode på 10 måneder.

(3)

EUSR skal gennemføre mandatet under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

a)

fremme af gode og tætte forbindelser mellem Unionen og landene i Centralasien på grundlag af fælles værdier og interesser som fastsat i relevante aftaler

b)

bidrag til styrkelse af stabiliteten og samarbejdet mellem landene i regionen

c)

bidrag til styrkelse af demokrati, retsstatsprincipper, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Centralasien

d)

tackling af hovedtrusler, navnlig specifikke problemer med direkte følger for Unionen

e)

styrkelse af Unionens effektivitet og synlighed i regionen, herunder gennem en snævrere koordinering med andre relevante partnere og internationale organisationer som f.eks. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og De Forenede Nationer (FN).

a)

at fremme Unionens overordnede politiske koordinering i Centralasien og bidrage til at sikre konsekvens i Unionens optræden udadtil i regionen

b)

på vegne af HR sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen at overvåge gennemførelsen af Unionens strategi for et nyt partnerskab med Centralasien, suppleret af de relevante rådskonklusioner og efterfølgende fremskridtsrapporter om gennemførelsen af Unionens strategi for Centralasien, samt regelmæssigt fremsætte henstillinger og aflægge rapport til de relevante rådsorganer

c)

at bistå Rådet med den videre udvikling af en samlet politik over for Centralasien

d)

nøje at følge den politiske udvikling i Centralasien ved at udvikle og opretholde tætte kontakter med regeringer, parlamenter, retsvæsen, civilsamfund og massemedier

e)

at tilskynde Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan til at samarbejde om regionale spørgsmål af fælles interesse

f)

at udvikle passende kontakter og samarbejde med de vigtigste berørte aktører i regionen og alle relevante regionale og internationale organisationer

g)

at bidrage til gennemførelse af Unionens menneskerettighedspolitik i regionen i samarbejde med EUSR for menneskerettigheder, herunder Unionens retningslinjer om menneskerettigheder, navnlig Unionens retningslinjer om børn i væbnede konflikter, samt om vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, og Unionens politik vedrørende FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed, bl.a. ved at overvåge og rapportere om udviklingen samt at udarbejde henstillinger i den henseende

h)

i tæt samarbejde med FN og OSCE at bidrage til konfliktforebyggelse og -løsning ved at udvikle kontakter med myndighederne og andre lokale aktører, bl.a. ikkestatslige organisationer, politiske partier, minoriteter, religiøse grupper og deres ledere

i)

at give input til udformningen af aspekter vedrørende energisikkerhed, grænsesikkerhed, bekæmpelse af grov kriminalitet, herunder narkotika- og menneskehandel, samt vandressourceforvaltning, miljø og klimaforandring i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for så vidt angår Centralasien

j)

at fremme regional sikkerhed inden for Centralasiens grænser i forbindelse med reduktionen af den internationale tilstedeværelse i Afghanistan.

a)

at udarbejde en konkret sikkerhedsplan på grundlag af rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, herunder for konkrete materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet samt styringen af sikkerhedshændelser, og herunder en beredskabsplan og en evakueringsplan

b)

sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet

c)

at sikre, at alle vedtagne henstillinger, der udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og aflægge skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i statusrapporten og rapporten om gennemførelse af mandatet til Rådet, HR og Kommissionen.

19.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/29

(1)

Den 15. april 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/599 (1) om udnævnelse af Fernando GENTILINI til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for fredsprocessen i Mellemøsten (MEPP). EUSR's mandat udløber den 30. april 2016.

(2)

EUSR's mandat bør forlænges med endnu en periode på 10 måneder.

(3)

EUSR skal gennemføre mandatet under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

a)

at yde et aktivt og effektivt EU-bidrag til aktioner og initiativer, der fører til en endelig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt på grundlag af en tostatsløsning og i overensstemmelse med Unionens parametre

b)

at fremme og fastholde tætte kontakter til alle parterne i fredsprocessen, relevante politiske aktører, andre lande i regionen, medlemmerne af Kvartetten og andre relevante lande samt FN og andre relevante internationale organisationer, f.eks. Den Arabiske Liga, for sammen med dem at arbejde på at styrke fredsprocessen

c)

at arbejde på at fremme og bidrage til en mulig ny ramme for forhandlinger i samråd med alle de vigtigste interessenter og medlemsstaterne

d)

aktivt at støtte og bidrage til fredsforhandlingerne mellem parterne, herunder ved at fremsætte forslag på Unionens vegne i forbindelse med disse forhandlinger

e)

at sikre, at Unionen fortsat er til stede i de relevante internationale fora

f)

at bidrage til krisestyring og -forebyggelse, herunder med hensyn til Gaza

g)

på anmodning at bidrage til gennemførelsen af internationale aftaler mellem parterne og at tage diplomatiske kontakter til dem, såfremt vilkårene i disse aftaler ikke overholdes

h)

at bidrage til de politiske bestræbelser på at foretage en grundlæggende ændring, der kan føre til en holdbar løsning for Gazastriben, som udgør en integreret del af en fremtidig palæstinensisk stat, og som bør drøftes under forhandlingerne

i)

at være særlig opmærksom på faktorer, der påvirker den regionale dimension af fredsprocessen, på engagementet med arabiske partnere og på gennemførelsen af det arabiske fredsinitiativ

j)

at gå ind i en konstruktiv drøftelse med stater, der har undertegnet aftaler inden for rammerne af fredsprocessen, for at fremme overholdelsen af de grundlæggende standarder for demokrati, herunder respekten for den humanitære folkeret, menneskerettighederne og retsstatsprincippet

k)

at fremsætte forslag om Unionens mellemkomst i fredsprocessen og om den bedste måde, hvorpå man kan videreføre Unionens initiativer og igangværende indsats i relation til fredsprocessen, såsom Unionens bidrag til palæstinensiske reformer, herunder de politiske aspekter af relevante EU-udviklingsprojekter

l)

at engagere parterne i at afstå fra ensidige handlinger, der kan true tostatsløsningens levedygtighed

m)

som udsending til Kvartetten at rapportere om fremskridt og udvikling i forhandlingerne og bidrage til forberedelsen af Kvartettens udsendinges møder på grundlag af Unionens holdninger og gennem koordinering med andre medlemmer af Kvartetten

n)

at bidrage til gennemførelse af Unionens menneskerettighedspolitik i samarbejde med EUSR for menneskerettigheder, herunder Unionens retningslinjer om menneskerettigheder, navnlig Unionens retningslinjer om børn i væbnede konflikter og om vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, og Unionens politik vedrørende FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed, bl.a. ved at overvåge, aflægge rapport om udviklingen og formulere henstillinger i den henseende

o)

at bidrage til at skabe bedre forståelse for Unionens rolle blandt indflydelsesrige personer i regionen.

a)

at udarbejde en konkret sikkerhedsplan på grundlag af rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, herunder for konkrete materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet samt styringen af sikkerhedshændelser, og herunder en beredskabsplan og en evakueringsplan

b)

sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet

c)

sikre, at alle de medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, der er opstillet for dette område af EU-Udenrigstjenesten

d)

sikre, at alle vedtagne henstillinger, som fremsættes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og afgive skriftlige rapporter til Rådet, HR og Kommissionen om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i fremskridtsrapporterne og rapporterne om gennemførelse af mandatet.

19.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/34

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2009/752/EF (2) blev det i henhold til forordning (EF) nr. 258/97 tilladt at markedsføre fedtekstrakt fra antarktisk lyskrebs (Euphausia superba) som en ny levnedsmiddelingrediens til anvendelse i visse levnedsmidler.

(2)

Den 11. december 2009 anmeldte virksomheden Aker BioMarine Antarctic AS til Kommissionen, at den agtede at markedsføre et fedtekstrakt fra antarktisk lyskrebs (Euphausia superba) på grundlag af en udtalelse fra de kompetente finske fødevaremyndigheder om betydelig ækvivalens med et fedtekstrakt fra antarktisk lyskrebs (Euphausia superba) godkendt ved beslutning 2009/752/EF.

(3)

Den 15. september 2014 indgav virksomheden Aker BioMarine Antarctic AS en ansøgning til de kompetente myndigheder i Irland om tilladelse til at udvide anvendelsesmulighederne for fedtekstrakt fra antarktisk lyskrebs (Euphausia superba) som en ny levnedsmiddelingrediens.

(4)

Det kompetente irske fødevarevurderingsorgan offentliggjorde den 23. december 2014 sin første vurderingsrapport. I denne rapport konkluderedes det, at udvidelsen af anvendelsen af fedtekstrakt fra antarktisk lyskrebs (Euphausia superba) opfylder kriterierne for nye levnedsmidler i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(5)

Den 22. januar 2015 videresendte Kommissionen den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater.

(6)

Inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 258/97, blev der fremsat begrundede indsigelser. Ansøgeren ændrede derfor ansøgningen for så vidt angår de foreslåede fødevarekategorier. Denne ændring og de yderligere forklaringer fra ansøgeren mindskede betænkelighederne til medlemsstaternes og Kommissionens tilfredshed.

(7)

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (3) er der fastsat krav til kosttilskud. Anvendelsen af fedtekstrakt fra antarktisk lyskrebs (Euphausia superba) bør tillades med forbehold af kravene i nævnte retsakt.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

19.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/37

(1)

I medfør af forordning (EF) nr. 549/2004 skal medlemsstaterne vedtage planer for nationale eller funktionelle luftrumsblokke (»FAB«), der indeholder bindende nationale mål eller mål for de funktionelle luftrumsblokke, hvormed der sikres overensstemmelse med de EU-dækkende præstationsmål. I samme forordning fastsættes det endvidere, at Kommissionen skal vurdere disse måls overensstemmelse på grundlag af de kriterier for vurdering, der nævnes i forordningens artikel 11, stk. 6, litra d). Der er fastsat detaljerede bestemmelser herfor i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013.

(2)

EU-dækkende præstationsmål for de centrale præstationsområder flyvesikkerhed, miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet i den anden referenceperiode (2015-2019) blev vedtaget ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/132/EU (3).

(3)

Kommissionen vedtog den 2. marts 2015 gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/347 (4) om uoverensstemmelse mellem visse mål i de oprindelige præstationsplaner med de EU-dækkende præstationsmål samt om fremsættelse af henstillinger om revision af disse mål. Denne afgørelse var rettet til Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet og krævede revisioner af mål for de centrale præstationsområder kapacitet og/eller omkostningseffektivitet.

(4)

Den 2. juli 2015 havde Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet indsendt reviderede planer for nationale eller funktionelle luftrumsblokke, herunder reviderede præstationsmål. Den 4. februar 2016 indsendte Spanien og Portugal en ændring til planen for funktionelle luftrumsblokke med yderligt reviderede præstationsmål.

(5)

Den 15. oktober 2015 forelagde præstationsvurderingsorganet, som har til opgave at bistå Kommissionen ved gennemførelsen af præstationsordningen i medfør af artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013, sin vurderingsrapport for Kommissionen.

(6)

Vurdering af de reviderede præstationsmål med hensyn til deres overensstemmelse med de EU-dækkende præstationsmål er gennemført ved anvendelse af de vurderingskriterier og -metoder, der blev anvendt ved vurderingen af de oprindeligt fremlagte præstationsmål.

(7)

Med hensyn til det centrale præstationsområde kapacitet er der i overensstemmelse med princippet i punkt 4 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 foretaget en vurdering af overensstemmelsen af medlemsstaternes fremlagte mål for overflyvnings-ATFM-forsinkelse ved at anvende de respektive FAB-referenceværdier for kapacitet, som er beregnet af netforvalteren og fastsat i den seneste version af netoperationsplanen (2014-2018/19) fra juni 2014 (»netoperationsplanen«), og som, når de anvendes, sikrer, at det EU-dækkende præstationsmål nås. Denne vurdering har vist, at de reviderede mål, der er indsendt af Østrig, Kroatien, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Slovenien for så vidt angår FABCE, Spanien og Portugal for så vidt angår SW FAB og Bulgarien og Rumænien for så vidt angår Danube FAB, er i overensstemmelse med det relevante EU-dækkende præstationsmål.

(8)

Med hensyn til det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet er der i overensstemmelse med principperne i punkt 5 sammenholdt med punkt 1 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 foretaget en vurdering af de berørte medlemsstaters indsendte mål udtrykt i fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger ved at tage højde for tendensen for de fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i den anden referenceperiode og den samlede periode, dvs. første og anden referenceperiode (2012-2019), antallet af tjenesteenheder (trafikprognose) samt niveauet for fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger sammenlignet med medlemsstater med lignende operationelle og økonomiske vilkår. Denne vurdering har vist, at de reviderede mål, der er fremlagt af Østrig og Slovakiet som fastsat i den reviderede præstationsplan for FABCE og Italien som fastsat i den reviderede præstationsplan for Blue Med FAB, er i overensstemmelse med det relevante EU-dækkende præstationsmål.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum —

19.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/41

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 999/2001 skal medlemsstater, tredjelande eller deres regioner (i det følgende benævnt »lande eller regioner«) klassificeres efter deres BSE-status (BSE = bovin spongiform encephalopati) i en af tre kategorier: ubetydelig BSE-risiko, kontrolleret BSE-risiko og ikke-fastsat BSE-risiko.

(2)

I bilaget til Kommissionens beslutning 2007/453/EF (2) er der fastsat lister over lande eller regioner opstillet efter deres BSE-status.

(3)

Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) er primus motor i kategoriseringen af lande eller regioner i henhold til deres BSE-risiko.

(4)

Under OIE's generalforsamling i maj 2014 blev det besluttet at tildele Rumænien status som land med »ubetydelig BSE-risiko« i henhold til resolution nr. 18 — Anerkendelse af medlemslandenes BSE-risikostatus (3). Den 27. juni 2014 suspenderede OIE's videnskabelige udvalg for dyresygdomme Rumæniens status som land med ubetydelig BSE-risiko som følge af landets indberetning af et atypisk BSE-tilfælde den 20. juni 2014.

(5)

På generalforsamlingen i maj 2015 ændrede OIE BSE-kapitlet i OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr (i det følgende benævnt »kodeksen«) ved at føje følgende sætning til artikel 11.4.1 i kodeksen: »Med henblik på officiel anerkendelse af BSE-risikostatus omfatter BSE ikke »atypisk BSE«, en form af sygdommen, der menes at optræde spontant i alle kvægpopulationer med meget lav hyppighed« (4).

(6)

Idet Rumæniens status som land med ubetydelig BSE-risiko var blevet suspenderet på grund af påvisningen af et atypisk BSE-tilfælde, og atypisk BSE ikke er omfattet af den nye udgave af kodeksen med henblik på officiel anerkendelse af BSE-risikostatus, besluttede OIE's videnskabelige udvalg for dyresygdomme på ny at give Rumænien status som land med ubetydelig BSE-risiko med virkning fra den 8. december 2015.

(7)

For at tage hensyn til denne beslutning bør listen over lande i bilaget til beslutning 2007/453/EF derfor ændres.

(8)

Beslutning 2007/453/EF bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1)

I del »A. Lande eller regioner med ubetydelig BSE-risiko«, indsættes »— Rumænien« efter »— Portugal« og før »— Slovenien«.

2)

I del »B. Lande eller regioner med en kontrolleret BSE-risiko« udgår »— Rumænien«.

19.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/43

(1)

Ved direktiv 96/23/EF er der fastsat kontrolforanstaltninger vedrørende de i bilag I til direktivet omhandlede stoffer og grupper af restkoncentrationer. Ved direktivet kræves det, at tredjelande, hvorfra medlemsstaterne har tilladelse til at importere dyr og animalske produkter, der er omfattet af direktivet, forelægger en overvågningsplan for restkoncentrationer med de krævede garantier. Overvågningsplanen skal mindst indeholde de grupper af stoffer og restkoncentrationer, der er nævnt i bilag I.

(2)

Ved Kommissionens afgørelse 2011/163/EU (2) blev de planer, der er omhandlet i artikel 29 i direktiv 96/23/EF (i det følgende benævnt »planerne«), og som er forelagt af visse tredjelande, der er opført på listen i bilaget til nævnte afgørelse, godkendt for de dyr og animalske produkter, der er omfattet af listen i bilag I til direktivet.

(3)

Det er i lyset af de nye planer, som visse tredjelande har forelagt, og de supplerende oplysninger, som Kommissionen har modtaget fra disse tredjelande, nødvendigt at ajourføre listen over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne i henhold til direktiv 96/23/EF har tilladelse til at importere visse dyr og animalske produkter, som for øjeblikket er opført i bilaget til afgørelse 2011/163/EU (i det følgende benævnt »listen«).

(4)

Den Dominikanske Republik har forelagt Kommissionen en plan vedrørende honning. Planen giver tilstrækkelige garantier og bør godkendes. Den Dominikanske Republik bør derfor optages på listen vedrørende honning.

(5)

Falklandsøerne har forelagt Kommissionen en plan vedrørende akvakultur. Planen giver tilstrækkelige garantier og bør godkendes. Falklandsøerne bør derfor optages på listen vedrørende akvakultur.

(6)

Kommissionen har anmodet om, at Fransk Polynesien fremlægger oplysninger om gennemførelsen af landets plan vedrørende honning. De kompetente myndigheder i Fransk Polynesien erklærede i deres svar, at programmet for overvågning af restkoncentrationer i honning ikke er blevet udarbejdet, fordi Fransk Polynesien ikke forventer at eksportere honning til EU. Oplysningerne vedrørende dette tredjeland bør udgå af listen for så vidt angår honning. Fransk Polynesien er blevet underrettet herom.

(7)

Kommissionen har anmodet om, at Namibia fremlægger oplysninger om gennemførelsen af landets plan vedrørende vildtlevende vildt. De kompetente myndigheder i Namibia erklærede i deres svar, at programmet for overvågning af restkoncentrationer i vildtlevende vildt ikke er blevet udarbejdet, fordi Namibia ikke forventer at eksportere vildtlevende vildt til EU. Oplysningerne vedrørende dette tredjeland bør udgår af listen for så vidt angår vildtlevende vildt. Namibia er blevet underrettet herom.

(8)

Republikken Korea har forelagt Kommissionen en plan vedrørende fjerkræ. Planen giver tilstrækkelige garantier og bør godkendes. Republikken Korea bør derfor optages på listen vedrørende fjerkræ.

(9)

Saint-Pierre og Miquelon har forelagt Kommissionen en plan vedrørende fjerkræ. Planen giver tilstrækkelige garantier og bør godkendes. Saint-Pierre og Miquelon bør derfor optages på listen vedrørende fjerkræ.

(10)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010 (3) bemyndiges Singapore til at indføre sendinger til Unionen af fersk kød med oprindelse i New Zealand, som opfylder kriterierne for indførsel til Unionen, og som er bestemt til Unionen. For at muliggøre dette bør oplysningerne for Singapore på listen omfatte dyr af hestefamilien, vildtlevende vildt og opdrættet vildt, men bør begrænses til kun at omfatte fersk kød med oprindelse i New Zealand, der er bestemt til Unionen, og som er aflæsset, genlæsset og i transit — med eller uden opbevaring — gennem Singapore. Singapore og New Zealand er blevet underrettet herom. Der bør i listen for Singapores vedkommende indsættes en fodnote, der præciserer denne begrænsning.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

19.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/50