7.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/1

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 (2) fastsættes betingelser for piloter, som medvirker i operation af visse luftfartøjer, samt flyvesimulatortræningsanordninger og personer og organisationer, der varetager træning, testning og prøver for disse piloter.

(2)

Det er nødvendigt i forordningen at tilføje supplerende krav til træning, testning og periodisk prøvning af piloter, som flyver i overensstemmelse med procedurer for performancebaseret navigation (PBN), og som derfor har behov for en påtegning af PBN-beføjelser i deres instrumentrettigheder (IR). PBN-påtegnelsen bør ikke give yderligere administrative byrder for den kompetente myndighed.

(3)

Piloter, der er indehavere af en IR, og som på grundlag af de gældende krav i national lovgivning eller på anden måde har opnået teoretisk viden og praktiske færdigheder inden for PBN-operationer inden datoen for anvendelse af denne forordning, bør anses for at opfylde de supplerende krav, hvis de over for den kompetente myndighed kan godtgøre, at den opnåede viden og kvalifikationer svarer til dem, der opnås gennem de kurser og den træning, der kræves i medfør af denne forordning. Den kompetente myndighed bør basere sine beslutninger om ligeværdigheden af sådan viden og kvalifikationer på objektive oplysninger og kriterier.

(4)

Det er ikke alle piloter, navnlig inden for almenflyvning, der flyver i henhold til PBN-procedurer, idet f.eks. deres luftfartøj eller den lokale flyveplads måske ikke har passende certificeret udstyr til dette formål. Derfor har de pågældende piloter i øjeblikket måske ikke brug for supplerende træning og prøver i forbindelse med PBN. Med udgangspunkt i den hastighed, hvormed PBN-udstyr og -procedurer udbredes i Unionen, bør denne forordning fastsætte en rimelig frist for, hvornår de supplerende krav bør anvendes på piloters træning, testning og periodiske prøver i forbindelse med performancebaseret navigation.

(5)

Perioden, i hvilken medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1178/2011 på deres område på piloter, som er indehavere af et certifikat og tilhørende helbredsgodkendelse udstedt af et tredjeland, og som er involveret i ikke-erhvervsmæssig operation af visse luftfartøjer, bør forlænges på grund af Unionens igangværende forhandlinger med visse tredjelande om at lette konverteringen af sådanne certifikater og helbredsgodkendelser. Det bør præciseres, at hvis en medlemsstat træffer eller har truffet en sådan beslutning, bør den offentliggøre beslutningen på en passende måde, som giver alle berørte parter mulighed for at gøre sig bekendt med den, og som sikrer, at kravene til gennemsigtighed og retssikkerhed er opfyldt.

(6)

Supplerende krav vedrørende de beføjelser, der er knyttet til prøveflyvningspiloter, bør også tilføjes i forordning (EU) nr. 1178/2011 for at gøre det muligt for disse piloter at operere et luftfartøj på visse flyvninger uden at skulle opfylde kravet om at være i besiddelse af den relevante klasse- eller typerettighed.

(7)

Det er fastsat i forordning (EU) nr. 1178/2011, at træningskurset for pilotcertifikatet til luftfartøjer med flere besætningsmedlemmer (MPL) kun må gennemføres hos en godkendt træningsorganisation, som skal være del af en operatør. Herudover er det fastsat i samme forordning, at medmindre indehaveren af en MPL har gennemført operatørens omskolingskursus, kan vedkommende ikke udøve de beføjelser, der er knyttet til det pågældende MPL. Der er tilfælde, hvor visse indehavere af MPL på grund af operatørens fejl ikke kan fuldføre operatørens omskolingskursus og derfor hverken kan arbejde for den pågældende operatør eller nogen anden operatør. Begrænsningen på udøvelsen af MPL-beføjelserne andre steder er til ulempe for de pågældende MPL-indehavere, uden at de er begrundet af sikkerhedshensyn. Piloter, som skifter til en anden operatør, er tvunget til at fuldføre den nye operatørs omskolingskursus, også selv om de har fuldført et omskolingskursus ved den tidligere operatør. Herudover skal et omskolingskursus hos en operatør fuldt ud tage hensyn til flyveerfaringsniveauet hos de piloter, der ansættes hos operatøren. Det er derfor nødvendigt at fjerne begrænsningen. På denne måde vil MPL-kravene også blive bragt i overensstemmelse med ICAO's standarder.

(8)

Forordning (EU) nr. 1178/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning bygger på den udtalelse (3), som Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur har afgivet i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra b), og artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 —

1)

Følgende indsættes som artikel 4a:

»Artikel 4a

Instrumentrettigheder knyttet til performancebaseret navigation

1.   Piloter må kun flyve i henhold til performancebaserede navigationsprocedurer (PBN-procedurer), efter at de har fået påtegnet deres instrumentrettigheder (IR) med PBN-beføjelser.

2.   En pilot gives PBN-beføjelser, hvis han eller hun opfylder alle følgende krav:

3.   Kravene i stk. 2, litra a) og b) anses for opfyldt, hvis den kompetente myndighed finder, at de opnåede kompetencer, enten gennem træning eller erfaring med PBN-operationer, svarer til de kompetencer, der opnås gennem de i stk. 2, litra a) og b) omhandlede kurser, og hvis piloten demonstrer sådanne kompetencer til eksaminatorens tilfredshed ved den i stk. 2, litra c) omhandlede duelighedsprøve eller praktiske prøve.

4.   Ved en vellykket påvisning af PBN-kompetencer ved den duelighedsprøve eller praktiske prøve, der er omhandlet i stk. 2, litra c), registreres dette i pilotens logbog eller tilsvarende dokument af den eksaminator, som foretog duelighedsprøven eller den praktiske prøve.

5.   Piloter med IR uden PBN-beføjelser må kun flyve på ruter og indflyvninger, som ikke kræver PBN-beføjelser, og der er ingen PBN-krav i forbindelse med en fornyelse af deres IR frem til den 25. august 2020; efter denne dato kræves der PBN-beføjelser for alle IR.«

2)

I artikel 10a indsættes følgende stk. 5:

»5.   Organisationer, der træner piloter, skal sikre, at den IR-træning, de tilbyder, omfatter træning til opnåelse af PBN-beføjelser og er i overensstemmelse med kravene i bilag I (del-FCL) senest den 25. august 2020«

3)

Artikel 12, stk. 4, affattes således:

»4.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte først fra den 8. april 2017 at anvende denne forordnings bestemmelser på piloter, som er indehavere af et certifikat og tilhørende helbredsgodkendelse udstedt af et tredjeland, og som er involveret i ikke-erhvervsmæssig operation af de luftfartøjer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b) eller c), i forordning (EF) nr. 216/2008. Medlemsstaterne offentliggør sådanne beslutninger.«

4)

Bilag I og VII ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

7.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/16

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

7.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/18

(1)

Artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) fastsætter, at medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud, og fastlægger med henblik herpå proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Stabilitets- og vækstpagten, hvis korrigerende del indeholder bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, udgør den ramme, der kan benyttes som støtte for offentlige politikker med henblik på en hurtig tilbagevenden til sunde budgetstillinger under hensyntagen til den økonomiske situation.

(2)

Den 27. april 2009 fastslog Rådet i henhold til artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland.

(3)

Den 10. maj 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/320/EU (2) rettet til Grækenland i henhold til artikel 126, stk. 9, og artikel 136 i TEUF med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud senest i 2014. Rådet fastsatte 2014 som frist for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud og fastlagde årlige mål for det offentlige underskud.

(4)

Rådets afgørelse 2010/320/EU blev ændret flere gange på en række væsentlige punkter. Da der blev behov for yderligere ændringer, blev den af klarhedshensyn omarbejdet den 12. juli 2011 ved Rådets afgørelse 2011/734/EU (3). Efterfølgende blev denne afgørelse flere gange mellem den 8. juli 2011 og december 2012 (4) ændret betydeligt.

(5)

Som følge af den meget alvorlige forringelse af Grækenlands finansielle situation har medlemsstaterne i euroområdet, for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed, besluttet at yde stabilitetsstøtte til Grækenland sammen med den multilaterale bistand, der ydes af Den Internationale Valutafond. Fra maj 2010 til juni 2015 har støtten fra medlemsstaterne i euroområdet antaget form af både en bilateral græsk lånefacilitet og et lån fra den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (»EFSF«). Långivernes støtte blev ledsaget af omfattende politiske betingelser, bl.a. at Grækenland efterlever Rådets afgørelse 2011/734/EU og efterfølgende ændringer hertil.

(6)

Den 8. juli 2015 anmodede Grækenland om finansiel støtte fra den europæiske stabilitetsmekanisme (»ESM«) i form af et treårigt lån, og den 12. juli 2015 blev der indgået en principaftale om at yde et lån på op til 86 000 mio. EUR til Grækenland. Den 17. juli betroede ESM's styrelsesråd Europa-Kommissionen med den opgave, sammen med Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, at forhandle et aftalememorandum på plads, som fastsætter de politiske betingelser for den finansielle støtte for perioden 2015-2018 i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i ESM-traktaten.

(7)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (5), særlig artikel 7, skal en medlemsstat, der anmoder om finansiel støtte fra ESM, udarbejde et makroøkonomisk tilpasningsprogram (»programmet«), som skal godkendes af Rådet. Et sådant program skal sikre vedtagelsen af en række reformer, der er nødvendige for at styrke holdbarheden af de offentlige finanser og de lovgivningsmæssige rammer.

(8)

Grækenlands program blev godkendt ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/544 (6).

(9)

I artikel 10, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 472/2013 fastsættes det desuden, at hvis en medlemsstat, der er underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram i henhold til artikel 7 i nævnte forordning, også er genstand for en afgørelse om pålæg i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud, skal de årlige budgetmål integreres i det makroøkonomiske tilpasningsprogram i afgørelsen om pålæg efter artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (7); desuden skal de foranstaltninger i det makroøkonomiske tilpasningsprogram, der kan bidrage til at nå disse mål, også integreres i afgørelsen om pålæg efter artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1467/97. I artikel 10, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 472/2013 fastsættes det endvidere, at medlemsstaten i givet fald er fritaget fra at fremlægge de rapporter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1467/97. Endelig fastsættes det i artikel 10, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 472/2013, at overvågningen sker i henhold til forordningens artikel 7, stk. 4, og at medlemsstaten er fritaget fra den overvågning, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, og artikel 10a i forordning (EF) nr. 1467/97, og fra den overvågning, der danner grundlag for enhver afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 2, i nævnte forordning.

(10)

Den økonomiske aktivitet i Grækenland ventes i øjeblikket at blive meget svagere end ventet, da den seneste ændring af Rådets afgørelse 2011/734/EU blev vedtaget i december 2012. Både det reale og det nominelle BNP ventes at være meget lavere i 2015 og 2016 end ventet i Kommissionens prognose fra foråret 2015 som følge af den politiske usikkerhed, manglende gennemførelse af reformer, en nedgang i de offentlige indtægter, banklukkedage og indførelsen af kapitalkontrol. Kommissionen ajourførte sine prognoser for BNP-væksten i august 2015, hvilket var nødvendigt for at støtte forhandlingerne om aftalememorandummet i forbindelse med ESM-programmet. Ifølge disse prognoser vil det reale BNP skrumpe med henholdsvis 2,3 % og 1,3 % i 2015 og 2016 (sammenlignet med en positiv vækst på 0,5 % og 2,9 % de samme år i forårsprognosen), inden det atter stiger med 2,7 % i 2017 og 3,1 % i 2018. Denne markante forværring af den økonomiske situation i 2015-2016 medfører en tilsvarende forringelse af udsigterne for de offentlige finanser i en situation med uændret politik.

(11)

Grækenland anslås at have forbedret sit strukturelle underskud med 16 procentpoint af BNP, fra et underskud på 15,2 % i 2009 til et anslået overskud på 1 % i 2014, og har dermed sikret en forbedring af sin strukturelle saldo mellem 2009 og 2014, som langt overgår kravet i Rådets henstilling om 10 procentpoint af BNP for perioden. I 2014 udgjorde det offentlige underskud 3,5 % af BNP, hvilket klart ligger inden for underskudsloftet på 4,5 % af BNP (ENS2010-basis) for 2014, som er fastsat ved Rådets afgørelse. Overskuddet på den primære saldo med 0,4 % af BNP var dog betydeligt ringere end ventet og lå langt under målet på 1,5 % af BNP som følge af en række faktorer, bl.a. ændrede konjunkturer og den negative indvirkning på budgetindtægterne, en lempet finanspolitik og øget økonomisk usikkerhed. De svækkede makroøkonomiske forhold og ophøret af de midlertidige finanspolitiske foranstaltninger i 2015 har dog gjort det umuligt at nå målet om en primær saldo på 3 % af BNP i 2015 som ventet ved den seneste ændring af afgørelse 2011/734/EU, som blev vedtaget i december 2012. Der er derfor foretaget en betydelig nedjustering af de finanspolitiske mål, idet der er taget højde for de makroøkonomiske forhold og den aktuelle finanspolitiske situation, så finanspolitikken ikke bliver for stram på kort sigt.

(12)

Grækenland vil derfor følge en ny finanspolitisk kurs, der bygger på mål for det primære overskud på – 0,25 % af BNP i 2015, 0,5 % i 2016, 1,75 % i 2017 og 3,5 % fra og med 2018. Den kurs, som de finanspolitiske mål udstikker, er forenelig med græsk økonomis forventede vækstrater, når landet kommer ud af den dybeste recession, det har oplevet. Den reviderede tilpasning betyder, at det offentlige budgetunderskud vil falde til under 3 % af BNP i 2017.

(13)

Ifølge Kommissionens tjenestegrenes opdaterede prognose for den nominelle BNP-vækst forventes den primære offentlige saldo at udvise et underskud på 7 631 mio. EUR (4,4 % af BNP) i 2015, et underskud på 6 166 mio. EUR (3,6 % af BNP) i 2016, et underskud på 4 089 mio. EUR (2,3 % af BNP) i 2017 og et overskud på 753 mio. EUR (0,4 % af BNP) i 2018.

(14)

Budgettet for 2016, som skal vedtages af det græske parlament, udgør en del af den finanspolitiske strategi på mellemlang sigt for 2016-2019, som sigter mod en betydelig finanspolitisk konsolidering, der er stærkest i begyndelsen af perioden, og der medfører besparelser på mere end 6 900 mio. EUR, dvs. knap 4 % af BNP.

(15)

Den manglende gennemførelse af den sidste evaluering af EFSF-programmet, ubetalte gældsforpligtelser, udløbet af EFSF-programmet og indførelsen af kapitalkontrol har skabt en ny situation, der har ført til en endnu kraftigere forværring af gældsbæredygtigheden. Det skyldes bl.a. lavere vækstestimater, nedjusteringen af målene for det primære overskud, nedjusteringen af indtægterne ved privatisering, den kraftige forværring af finansieringsbehovene i banksektoren efter indførelsen af kapitalkontrol, behovet for en bedre afvikling af restancer i lyset af statens likviditetsbehov og værdiansættelseseffekter som følge af euroens depreciering over for SDR. Som følge af dette ventes gældskvoten at nå op på 198,3 % i 2016, inden den begynder at falde til 169,3 % i 2020, 154,5 % i 2022 og 115,9 % i 2030 i et basisscenarie.

(16)

I betragtning af denne udvikling bør tilpasningsstien i retning af korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud opdateres. Grækenlands tilsagn vedrører ikke kun de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, men også de foranstaltninger, der er nødvendige for at styrke den vækstfremmende karakter og minimere eventuelle negative sociale konsekvenser.

(17)

Hver foranstaltning, der kræves i henhold til Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/544, medvirker til opnåelsen af den krævede budgettilpasning. Nogle foranstaltninger har en direkte indvirkning på Grækenlands budgetsituation, mens andre er strukturelle foranstaltninger, der vil føre til forbedret finanspolitisk styring og en sundere budgetsituation på mellemlang sigt.

(18)

I lyset af ovenstående betragtninger synes det nødvendigt at revidere de foregående årlige budgetmål og de foranstaltninger, der skal medvirke til at nå disse mål. De nye årlige budgetmål og foranstaltninger, der skal medvirke til at nå disse mål, er indeholdt i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/544 —

7.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/22

(1)

Grækenland har anmodet om ny finansiel støtte fra den europæiske stabilitetsmekanisme (»ESM«), og der er principiel enighed om at yde denne støtte.

(2)

Imidlertid har Grækenland behov for mellemfinansiering, indtil en sådan støtte kan iværksættes, med henblik på at bevare integriteten i euroområdet, fastholde den finansielle stabilitet og undgå yderligere misligholdelser af landets tilbagebetalingsforpligtelser. I lyset af den meget alvorlige økonomiske og finansielle uro, som skyldes usædvanlige begivenheder, som regeringen ikke selv er herre over, anmodede Grækenland den 15. juli 2015 officielt om akut finansiel støtte fra Unionen med henblik på at sikre finansiel stabilitet i Grækenland, euroområdet og Unionen. Støtten, som ydes til Grækenland af ESM, vil blive brugt til at tilbagebetale det lån, som landet har modtaget under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (»EFSM«).

(3)

Det udkast til et økonomisk og finansielt tilpasningsprogram (»programmet«), som Grækenland har forelagt Kommissionen og Rådet, tilsigter at sikre vedtagelsen af en række reformer, der er nødvendige for at styrke de offentlige finansers og de lovgivningsmæssige rammers bæredygtighed.

(4)

Kommissionen vurderer i samarbejde med Den Europæiske Centralbank (»ECB«), at Grækenland har behov for finansiering for et beløb på i alt 7 160 mio. EUR i løbet af juli måned 2015. De nærmere finansielle vilkår bør fastsættes i en lånefacilitetsaftale.

(5)

Unionens finansielle støtte bør forvaltes af Kommissionen.

(6)

Grækenland har forelagt Kommissionen og Rådet programmet, som tilsigter at sikre vedtagelsen af en række reformer, der er nødvendige for at styrke de offentlige finansers og de lovgivningsmæssige rammers bæredygtighed. Den 15. juli 2015 blev der på tjenestegrensplan opnået enighed mellem regeringen og Kommissionen angående programmet, som nedfældes i et aftalememorandum om specifikke økonomisk-politiske betingelser (»aftalememorandummet«).

(7)

Kommissionen bør via kontrolbesøg og jævnlig rapportering fra de græske myndigheder regelmæssigt kontrollere, om de økonomisk-politiske betingelser, der er knyttet til støtten, er opfyldt.

(8)

Støtten bør ydes med henblik på at bidrage til en vellykket gennemførelse af programmet.

(9)

Medlemsstaterne i euroområdet har givet tilsagn om i fællesskab og omgående gennem en særlig ordning at tilbagebetale hver medlemsstat uden for euroområdet det beløb, som den pågældende medlemsstat uden for euroområdet har betalt som egne indtægter svarende til anvendelsen af Unionens almindelige budget i tilfælde af tab hidrørende fra finansiel støtte fra Unionen til en medlemsstat i euroområdet under forordning (EU) nr. 407/2010. Der vil også blive indført passende ordninger til at sikre, at der ikke forekommer overkompensation af medlemsstater uden for euroområdet, når der aktiveres instrumenter til beskyttelse af Unionens almindelige budget, herunder inddrivelse af gæld, om nødvendigt ved modregning af fordringer og betalinger over tid.

(10)

Der er stillet sikkerhed for EFSM-lånet over Unionens almindelige budget. I tilfælde af misligholdelse i forbindelse med dette lån kan Kommissionen indkalde yderligere midler ud over dens aktiver under hensyntagen til eventuel overskudslikviditet for at sikre betalingen af afdrag og renter på Unionens gæld. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (3) (»finansforordningen«), som finder anvendelse på Unionens almindelige budget, og de tilhørende detaljerede regler indeholder bestemmelser om instrumenter til beskyttelse af Unionens budget, herunder inddrivelse af gæld, om nødvendigt ved modregning af fordringer og betalinger over tid. Kommissionen vil gøre brug af disse instrumenter —

i)

vedtager de foranstaltninger i programmet, der har vedtagelsesfrist den 15. juli 2015

ii)

træffer entydige foranstaltninger til at forberede opfyldelsen af de øvrige politiske betingelser i programmet og

iii)

opnår principiel enighed blandt medlemmerne af ESM i henhold til artikel 13, stk. 2, i traktaten om oprettelse af den europæiske stabilitetsmekanisme om at yde finansiel støtte til Grækenland.

Momssystemet

Pensioner

Statistisk styring

Gennemførelse af traktaten om stabilitet, samordning og styring (TSSS) i ØMU'en

7.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/26

(1)

Forordning (EU) nr. 472/2013 indeholder regler for godkendelse af et makroøkonomisk tilpasningsprogram for en medlemsstat, der modtager finansiel støtte, bl.a. fra den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). Disse regler skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 (3) om oprettelse af EFSM.

(2)

Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/542 (4) om tildeling af kortfristet finansiel støtte fra Unionen til Grækenland tildeles Grækenland finansiel støtte fra EFSM.

(3)

Godkendelsen af Grækenlands makroøkonomiske tilpasningsprogram i henhold til forordning (EU) nr. 472/2013 bør af konsekvenshensyn ske under henvisning til de relevante bestemmelser i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/542 —

7.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/27

(1)

I henhold til artikel 136, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) kan der vedtages specifikke foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta, for at medvirke til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde.

(2)

Siden 2010 har Grækenland modtaget finansiel støtte fra medlemsstaterne og Den Internationale Monetære Fond (»IMF«). Et første økonomisk tilpasningsprogram for Grækenland blev godkendt den 2. maj 2010, da medlemsstaterne i euroområdet enedes om at yde bilaterale lån, som Europa-Kommissionen samlede i en fælles fond, til et samlet beløb på 80 000 mio. EUR, der skulle udbetales i perioden maj 2010-juni 2013, og IMF forpligtede sig til at bidrage med yderligere 30 000 mio. EUR som led i en stand by-aftale. Det andet økonomiske tilpasningsprogram for Grækenland blev godkendt den 14. marts 2012. Medlemsstaterne i euroområdet og IMF forpligtede sig til at bidrage med de beløb, der ikke var blevet udbetalt i forbindelse med det første program, samt med yderligere 130 000 mio. EUR i perioden 2012-2014. Hvor det første program blev finansieret via bilaterale lån, vedtog medlemsstaterne i euroområdet, at det andet program skulle finansieres via den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet (»EFSF«), som havde været fuldt operationel siden august 2010. I alt omfattede det andet program finansiel støtte på 164 500 mio. EUR frem til udgangen af 2014 (perioden blev siden forlænget til ultimo juni 2015). Euroområdet bidrog hertil med 144 700 mio. EUR gennem EFSF, mens IMF bidrog med 19 800 mio. EUR som led i en fireårig aftale på 28 000 mio. EUR under den udvidede lånefacilitet til Grækenland, som IMF godkendte i marts 2012.

(3)

I lyset af den meget alvorlige økonomiske og finansielle uro anmodede de græske myndigheder den 8. juli 2015 om finansiel støtte fra den europæiske stabilitetsmekanisme (»ESM«) for at sikre et velfungerende græsk banksystem, opfylde Grækenlands gældsforpligtelser, støtte genskabelsen af holdbar økonomisk vækst i Grækenland og sikre finansiel stabilitet i Grækenland, euroområdet og dettes medlemsstater.

(4)

Med henblik på at skabe grundlaget for styrelsesrådets beslutning i henhold til artikel 13, stk. 2, i ESM-traktaten om at indgå en principaftale om at yde stabilitetsstøtte til Grækenland i form af et lån og i henhold til artikel 13, stk. 1, i ESM-traktaten overlod formanden for ESM's styrelsesråd den 8. juli 2015 det til Europa-Kommissionen sammen med Den Europæiske Centralbank (ECB) at vurdere, om den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed eller for dets medlemsstater er i fare, sammen med IMF at vurdere, om den offentlige gæld er holdbar, og at anslå Grækenlands faktiske eller potentielle finansieringsbehov.

(5)

I overensstemmelse med artikel 13 i ESM-traktaten afsluttede Europa-Kommissionen sammen med ECB og med input fra IMF-personale den 10. juli 2015 denne vurdering, hvori den konkluderede, at betingelserne for finansiel støtte til Grækenland i form af et ESM-lån er opfyldt. Finansieringsbehovet blev anslået til at være op til 86 000 mio. EUR.

(6)

Den 17. juli 2015 blev Grækenland ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/542 (3) tildelt 7 160 mio. EUR i kortfristet finansiel støtte under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (»EFSM«), således at landet kunne opfylde sine tilbagebetalingsforpligtelser for juli 2015 og afvikle sine restancer over for IMF. Støtten blev udbetalt i en enkelt rate den 20. juli 2015, og til den var knyttet en række betingelser vedrørende den økonomiske politik. ESM-støtten vil bl.a. blive anvendt til at tilbagebetale denne midlertidige EFSM-finansiering.

(7)

Den 16. juli 2015 opfordrede ESM's styrelsesråd Kommissionen til sammen med ECB, ESM, de græske myndigheder og, når det er relevant, IMF til at nå til enighed om et makroøkonomisk tilpasningsprogram for Grækenland. Programmet blev udarbejdet i henhold til proceduren i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 472/2013. Den 11. august 2015 nåede disse institutioner og den græske regering til enighed om en aftale på teknisk niveau om et makroøkonomisk tilpasningsprogram (»programmet«). Det program, som Grækenland har forelagt Kommissionen og Rådet, skal sikre vedtagelsen af en række reformer, der er nødvendige for at styrke holdbarheden af de offentlige finanser, sikre finansiel stabilitet og fremme vækst, beskæftigelse og social retfærdighed.

(8)

Efter denne aftale bør Grækenland vedtage en samlet politisk pakke, der skal gennemføres som et treårigt makroøkonomisk tilpasningsprogram i perioden fra tredje kvartal af 2015 til tredje kvartal af 2018.

(9)

Den samlede politiske pakke, som skal fastsættes i et ESM-aftalememorandum om specifikke økonomisk-politiske betingelser (»aftalememorandummet«), bør tage sigte på at genvinde de finansielle markeders tillid, genoprette sunde makroøkonomiske balancer og gøre det muligt at genoprette holdbar økonomisk vækst. Den bør bygge på fire søjler: genskabelse af den finanspolitiske holdbarhed, sikring af den finansielle stabilitet, styrkelse af konkurrenceevnen og øget vækst samt modernisering af staten og af den offentlige forvaltning.

(10)

Kommissionens tjenestegrene ajourførte deres prognose for den nominelle BNP-vækst i august 2015, hvilket var nødvendigt for at understøtte forhandlingerne om ESM-programmet. Ifølge prognosen, som tager udgangspunkt i en nominel BNP-vækst på – 3,2 % i 2015, – 0,7 % i 2016, 3,4 % i 2017, 4,1 % i 2018 og 4,2 % i 2019, vil gældskvoten udgøre 196,3 % i 2015, 200,9 % i 2016, 198,6 % i 2017, 190,7 % i 2018 og 182,3 % i 2019. Gældskvoten vil således stige frem til 2016 og derefter begynde at falde til ca. 174,5 % i 2020, idet gældsdynamikken påvirkes af adskillige ikke-balanceførte transaktioner. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes ajourførte prognose for den nominelle BNP-vækst forventes den primære offentlige saldo at udvise et underskud på 7 631 mio. EUR (4,4 % af BNP) i 2015, et underskud på 6 166 mio. EUR (3,6 % af BNP) i 2016, et underskud på 4 089 mio. EUR (2,3 % af BNP) i 2017 og et underskud på 753 mio. EUR (0,4 % af BNP) i 2018.

(11)

Myndighederne vil følge en ny finanspolitisk kurs, der er baseret på mål for det primære overskud på – 0,25 % af BNP i 2015, 0,5 % i 2016, 1,75 % i 2017 og 3,5 % fra og med 2018. Den kurs, som de finanspolitiske mål udstikker, er forenelig med de forventede vækstrater i græsk økonomi, når den kommer ud af den dybeste recession, landet har oplevet.

(12)

Det er afgørende at styrke den langsigtede modstandsdygtighed i den græske banksektor for at genoprette den finansielle stabilitet i Grækenland og opretholde den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed. For at opretholde den græske banksektors likviditet blev der indført midlertidige administrative foranstaltninger, herunder kapitalkontrol.

(13)

Omfattende og ambitiøse reformer på det finansielle, finanspolitiske og strukturelle område bør sikre, at Grækenlands offentlige gæld forbliver holdbar på mellemlang sigt.

(14)

Kommissionen bør sammen med ECB og, når det er relevant, IMF regelmæssigt kontrollere, at Grækenlands program gennemføres omhyggeligt, via kontrolbesøg og regelmæssig, kvartalsvis rapportering fra de græske myndigheder.

(15)

Under hele gennemførelsen af den samlede politiske pakke bør Kommissionen tilbyde Grækenland supplerende politikrådgivning og teknisk bistand på specifikke områder.

(16)

De græske myndigheder bør i overensstemmelse med gældende nationale regler og national praksis inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer i forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmet.

(17)

Enhver form for finansiel støtte til Grækenland, der modtages til støtte for gennemførelsen af politikker under programmet, bør være i overensstemmelse med Unionens retlige krav og politikker, navnlig Unionens rammer for den økonomiske styring. De foranstaltninger, der iværksættes for at støtte finansielle institutioner, bør gennemføres i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. Kommissionen bør sikre, at alle de foranstaltninger, der er fastsat i et aftalememorandum i forbindelse med finansiel støtte under ESM, er i fuld overensstemmelse med denne afgørelse —

i)

Træffe foranstaltninger på kort sigt med henblik på at øge indtægterne og begrænse udgifterne. Blandt foranstaltningerne til forøgelse af indtægterne ophæver Grækenland gradvist tilbagebetalingen af punktafgifter på dieselolie til landbrugere og hæver tonnageskatten. Myndighederne træffer foranstaltninger til at indlede opkrævningen af ejendomsskatten for 2015 (ENFIA) med henblik på at udstede indbetalingskort i oktober 2015 med sidste indbetaling i februar 2016. De løser også de konstaterede problemer, der har været med de foranstaltninger på indtægtssiden, som for nylig er gennemført. Myndighederne har endvidere forpligtet sig til at målrette og begrænse udgifterne ved at begrænse sundhedsudgifter og iværksætte en gennemgribende revision af det sociale velfærdssystem. Pakken omfatter yderligere foranstaltninger, som indvirker på budgettet, f.eks. reformer af den offentlige forvaltning og reformer, der løser problemerne med utilstrækkelig håndhævelse i skatteopkrævningen, og andre parametriske foranstaltninger.

ii)

I oktober 2015 vedtage et tillægsbudget for 2015 for at vise sin vilje til at føre en troværdig finanspolitik, hvis der er behov for det, budgetforslaget for 2016 og en finanspolitisk strategi på mellemlang sigt (2016-2019) samt til støtte herfor en stor og troværdig pakke med parametriske foranstaltninger og finanspolitiske strukturreformer.

iii)

Indføre reformer af både den direkte og indirekte beskatning for at gøre den mere effektiv, forbedre skatteopkrævningen og øge arbejdsudbuddet. Med henblik på at bryde med tidligere praksis og forbedre skattebetalings- og socialsikringsbidragskulturen griber regeringen energisk ind, således at opkrævningen forbedres, og der hverken indføres nye afdragsordninger eller andre eftergivelses- eller afregningsordninger.

iv)

Fortsætte reformer, som sigter på at forbedre budgetproceduren og udgiftsstyringen, afvikle restancer og styrke budgetrapporteringen og likviditetsstyringen. Regeringen forpligter sig til at gøre finansrådet operationelt.

v)

Træffe yderligere foranstaltninger med hensyn til offentlige indkøb med henblik på at øge effektiviteten og gennemsigtigheden i det græske system for offentlige indkøb, forhindre embedsmisbrug og sikre større ansvarlighed og kontrol. Der nås til enighed om politikker med Europa-Kommissionen, som bistår ved gennemførelsen af en handlingsplan.

vi)

Gennemføre fuldt og helt igangværende reformer og fortsætte med yderligere reformer for at styrke den langsigtede holdbarhed, idet de sigter mod besparelser på ca. 0,25 % af BNP i 2015 og ca. 1 % af BNP i 2016. Pakken skal bl.a. skabe stærke negative incitamenter til tidlig tilbagetrækning ved gradvist at gøre det mindre attraktivt at trække sig tidligt tilbage og ved gradvist at fjerne de historiske undtagelser, der gør det muligt at trække sig tilbage før den lovbestemte pensionsalder.

vii)

Fortsætte reformerne af sundhedssektoren, så de offentlige udgifter holdes under kontrol og lægemiddelpriserne styres, til at forbedre ledelsen af hospitalerne, centralisere hospitalernes indkøb, styre efterspørgslen efter lægemidler og sundhedsydelser gennem evidensbaserede e-recept-systemer, gøre brug af den private sundhedssektor på en omkostningseffektiv måde, modernisere it-systemer samt udvikle et elektronisk henvisningssystem for den primære og sekundære sundhedssektor, således at der kan opstilles modelbehandlingsforløb for patienter.

viii)

Senest i marts 2016 vedtage en ny række beskæftigelsesstøtteordninger, der indeholder aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger skræddersyet til deltagerne, der gør brug af lokale partnerskaber, inddrager den private sektor og den socioøkonomiske sektor og sikrer effektiv anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed.

Opnåelse af et mere retfærdigt samfund kræver, at Grækenland forbedrer indretningen af landets velfærdssystem, så der eksisterer et gedigent socialt sikkerhedsnet, hvor de knappe ressourcer målrettes dem, der behøver dem mest. Myndighederne planlægger at drage nytte af tilgængelig teknisk bistand fra internationale organisationer i forbindelse med revisionen af det sociale velfærdssystem og gennemførelsen af en garanteret mindsteløn.