(1)

Ved forordning (EU) nr. 1308/2013, der ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (2), er der fastsat særlige bestemmelser om producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer. Ved forordning (EU) nr. 1308/2013 bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i denne forbindelse. For at sikre, at de pågældende organisationer og sammenslutninger handler effektivt inden for den nye retlige ramme, bør der vedtages visse bestemmelser.

(2)

For sektorerne for frugt og grøntsager, mælk og mejeriprodukter samt olivenolie og spiseoliven findes der allerede særlige bestemmelser for visse aspekter af producentsamarbejdet. For at sikre kontinuiteten bør de særlige bestemmelser for disse sektorer fortsat finde anvendelse. For så vidt angår de aspekter af producentsamarbejdet, der ikke er omfattet af de særlige bestemmelser, bør denne delegerede forordning finde anvendelse.

(3)

I artikel 155 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er det fastsat, at medlemsstaterne kan tillade anerkendte producentorganisationer eller anerkendte sammenslutninger af producentorganisationer at udlicitere alle deres aktiviteter undtagen produktion i de sektorer, hvor udlicitering er tilladt af Kommissionen. Udlicitering er på nuværende tidspunkt mulig for sektoren for frugt og grøntsager og sektoren for olivenolie og spiseoliven. Under hensyntagen til de økonomiske aspekter, der er involveret, og til de fordele, der for producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer samt for medlemmerne af disse kan være forbundet med udliciteringen af visse aktiviteter, bør muligheden for udlicitering være til stede for alle sektorer.

(4)

Der bør fastsættes bestemmelser for anerkendelsen af tværnationale producentorganisationer, tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer og tværnationale brancheorganisationer samt bestemmelser, der præciserer de involverede medlemsstaters ansvar. Under hensyntagen til etableringsfriheden bør anerkendelsen af tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer påhvile den medlemsstat, hvori den pågældende organisation eller sammenslutning har et betydeligt antal medlemmer eller en salgbar produktion af en betydelig størrelse eller værdi. For tværnationale brancheorganisationer bør beslutningen om anerkendelse blive truffet af den medlemsstat, hvori organisationens hovedkvarter er beliggende.

(5)

Der bør fastsættes bestemmelser vedrørende fastlæggelsen af den administrative bistand, der skal ydes i forbindelse med tværnationalt samarbejde. Denne bistand bør navnlig omfatte overførsel af oplysninger, der gør det muligt for den kompetente medlemsstat at vurdere, om en tværnational producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer eller brancheorganisation opfylder betingelserne for anerkendelse. Disse oplysninger er også nødvendige for, at den kompetente medlemsstat har mulighed for at gribe ind i tilfælde af manglende overholdelse. Samtidig vil denne bistand gøre det muligt for de kompetente medlemsstater efter anmodning at overføre oplysninger til de medlemsstater, hvori medlemmer af den pågældende organisation eller sammenslutning er beliggende.

(6)

For at sikre, at foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik fungerer korrekt, og for at overvåge, analysere og forvalte markedet for landbrugsprodukter og sikre en harmoniseret og forenklet tilgang bør det præciseres, hvilke oplysninger der kræves ved anmeldelse af beslutningerne om såvel udlicitering som udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelsen af en producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer eller brancheorganisation.

(7)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 223/2008 (3) og (EF) nr. 709/2008 (4) er der fastsat bestemmelser om producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer. Visse bestemmelser i disse forordninger er forældede eller har aldrig fundet anvendelse. Af hensyn til sammenhængen med den nye lovgivning om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter bør disse forordninger derfor ophæves —

a)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (5) for så vidt angår frugt og grøntsager

b)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 880/2012 (6) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 511/2012 (7) hvad angår mælke- og mejerisektoren og

c)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 611/2014 (8) om sektoren for olivenolie og spiseoliven.

a)

beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelsen af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer, herunder datoen for beslutningen, navnene på de berørte parter og sektorer og en kortfattet begrundelse for nægtelsen eller tilbagekaldelsen af anerkendelsen

b)

værdien af den salgbare produktion, for så vidt angår anerkendte producentorganisationer og anerkendte sammenslutninger af producentorganisationer.

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Spaniens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Guijuelo«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

(1)

Rumæniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Salam de Sibiu« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Salam de Sibiu« registreres —

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 110/2008 fastsættes det, at spiritus i kategori 32 »likør« fremstilles ved aromatisering af landbrugsethanol eller et landbrugsdestillat eller en eller flere former for spiritus eller en blanding deraf, som er sødet og tilsat landbrugsprodukter eller fødevarer såsom fløde, mælk eller andre mejeriprodukter, frugt, vin eller aromatiseret vin. Det er imidlertid ikke nødvendigt at anvende både aromatisering og tilsætning af landbrugsprodukter eller fødevarer for at opnå de grundlæggende organoleptiske egenskaber, der kender denne kategori af spiritus. Det er tilstrækkeligt at anvende en af disse metoder for at opnå et produkt, hvis egenskaber generelt svarer til det, forbrugerne forventer af likør. Det bør derfor være tilladt at markedsføre spiritus, der er fremstillet ved aromatisering af landbrugsethanol eller et landbrugsdestillat eller en eller flere former for spiritus eller en blanding deraf eller ved tilsætning af landbrugsprodukter eller fødevarer, under kategori 32 »likør«.

(2)

Bilag II til forordning (EF) nr. 110/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Spiritus —

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 (3) blev vedtaget efter spredningen af højpatogen aviær influenza (HPAI) i Frankrig og den franske kompetente myndigheds oprettelse af en stor supplerende spærrezone omkring beskyttelses- og overvågningszonerne. Denne supplerende spærrezone består af flere departementer eller dele heraf i den sydvestlige del af Frankrig.

(2)

Ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 foreskrives bl.a. også, at de områder, der er fastlagt af Frankrig som supplerende spærrezone, i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i Rådets direktiv 2005/94/EF (4) som minimum skal omfatte de områder, der er angivet som den supplerende spærrezone i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse.

(3)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 blev ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/42 (5) ændret for at udvide den supplerende spærrezone, der er oprettet af Frankrig, på baggrund af yderligere udbrud af HPAI i landet.

(4)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/42 har der været flere udbrud af HPAI i Frankrig, og derfor har denne medlemsstat gennemført en omfattende sygdomsbekæmpelsesstrategi for HPAI, herunder en betydelig udvidelse af områderne, der er fastlagt som den supplerende spærrezone, hvor der er indført veterinære restriktioner for flytning af fjerkræ og visse fjerkræprodukter.

(5)

Kommissionen har gennemgået de bekæmpelsesforanstaltninger, som Frankrig har truffet, og finder det godtgjort, at grænserne for den supplerende spærrezone, der nu er oprettet af den franske kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i direktiv 2005/94/EF, ligger tilstrækkelig langt fra de bedrifter, hvor der er blevet bekræftet udbrud af HPAI.

(6)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at uberettigede handelshindringer indføres af tredjelande, er det nødvendigt på EU-plan hurtigt at beskrive den udvidede supplerende spærrezone, Frankrig har oprettet.

(7)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —