18.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/1

(1)

Cambodias ansøgning om registrering af betegnelsen »ម្រេចកំពត« (Mrech Kampot)/»Poivre de Kampot« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »ម្រេចកំពត« (Mrech Kampot)/»Poivre de Kampot« registreres —

18.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/3

(1)

Kommissionen vedtog den 23. marts 2006 Kommissionens forordning (EF) nr. 553/2006 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse former for fodtøj med overdel af læder (»fodtøj«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Vietnam (»forordningen om midlertidig told«) (2).

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 (3) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på mellem 9,7 % og 16,5 % på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og Kina i en periode på to år (»forordning (EF) nr. 1472/2006« eller »den anfægtede forordning«).

(3)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 388/2008 (4) udvidede Rådet de endelige antidumpingforanstaltninger på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Kina til også at omfatte import af samme vare afsendt fra Det Særlige Administrative Område (»SAR«) Macao, uanset om den er angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej.

(4)

Efter en udløbsundersøgelse, som indledtes den 3. oktober 2008 (5), forlængede Rådet yderligere antidumpingforanstaltningernes gyldighed med 15 måneder ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 (6), nemlig indtil den 31. marts 2011, hvor foranstaltningerne udløb (»gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009«).

(5)

Brosmann Footwear (HK) Ltd, Seasonable Footwear (Zhongshan) Ltd, Lung Pao Footwear (Guangzhou) Ltd og Risen Footwear (HK) Co Ltd samt Zhejiang Aokang Shoes Co. Ltd (»ansøgerne«) bestred den anfægtede forordning i Retten i Første Instans (nu: »Retten«). Ved dom af 4. marts 2010 i sag T-401/06, Brosmann Footwear (HK) m.fl. mod Rådet, Sml. 2010 II, s. 671, og af 4. marts 2010 i de forenede sager T-407/06 og T-408/06, Zhejiang Aokang Shoes og Wenzhou Taima Shoes mod Rådet, Sml. 2010 II, s. 747 (»Rettens domme«) afviste Retten disse anfægtelser.

(6)

Ansøgerne appellerede disse domme. Ved dom af 2. februar 2012 i sag C-249/10 P, Brosmann m.fl., og af 15. november 2012 i sag C-247/10 P, Zhejiang Aokang Shoes Co. Ltd, ophævede Domstolen Rettens domme. Det fremgik, at Retten begik en retlig fejl, for så vidt som den fandt, at Kommissionen ikke var forpligtet til at undersøge anmodninger om markedsøkonomisk behandling på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b) og c), fra operatører, der ikke indgik i stikprøven (præmis 36 i dommen i sag C-249/10 P og præmis 29 og 32 i dommen i sag C-247/10 P).

(7)

Domstolen afsagde derefter selv dom i sagen. Det fremgik, at: »… Kommissionen burde have undersøgt de velbegrundede krav, som appellanterne havde indgivet på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b) og c), med henblik på at opnå markedsøkonomisk behandling inden for rammerne af den antidumpingprocedure, der er omhandlet i den anfægtede forordning. Det skal herefter fastslås, at det ikke er udelukket, at en sådan undersøgelse i forhold til appellanterne ville have ført til pålæggelse af en endelig antidumpingtold, som var forskellig fra den told på 16,5 %, som de blev pålagt i henhold til den anfægtede forordnings artikel 1, stk. 3. Det fremgår således af denne bestemmelse, at den eneste kinesiske operatør, som indgik i stikprøven, og som opnåede markedsøkonomisk behandling, blev pålagt en endelig antidumpingtold på 9,7 %. Hvis Kommissionen havde konstateret, at de markedsøkonomiske principper ligeledes var fremherskende for appellanterne, ville de, som det fremgår af denne doms præmis 38, når beregningen af en individuel dumpingmargen ikke var mulig, ligeledes have draget fordel af denne sats« (præmis 42 i dommen i sag C-249/10 P og præmis 36 i dommen i sag C-247/10 P).

(8)

Domstolen annullerede således den anfægtede forordning, for så vidt som den vedrører de pågældende ansøgere.

(9)

I oktober 2013 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (7) om, at den havde besluttet at genoptage antidumpingproceduren på netop det punkt, hvor ulovligheden indtraf, og undersøge, om der gjaldt markedsøkonomiske vilkår for ansøgerne i perioden fra 1. april 2004 til 31. marts 2005, og opfordrede alle interesserede parter til at give sig til kende.

(10)

I marts 2014 forkastede Rådet ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/149/EU (8) Kommissionens forslag til Rådets gennemførelsesforordning om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og produceret af Brosmann Footwear (HK) Ltd, Seasonable Footwear (Zhongshan) Ltd, Lung Pao Footwear (Guangzhou) Ltd, Risen Footwear (HK) Co. Ltd og Zhejiang Aokang Shoes Co. Ltd og afsluttede sagen vedrørende disse producenter. Rådet mente, at importører, der havde købt sko af disse eksporterende producenter, til hvem de kompetente nationale myndigheder havde ydet toldgodtgørelse på grundlag af artikel 236 i forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (9) (»EF-toldkodeksen«), havde opnået berettigede forventninger på grundlag af artikel 1, stk. 4, i den anfægtede forordning, hvoraf det følger, at bestemmelserne i EF-toldkodeksen, særlig artikel 221, finder anvendelse på opkrævningen af tolden, hvilket ville kunne bestrides gennem vedtagelsen af Kommissionens forslag.

(11)

To importører af den pågældende vare, C&J Clark International Ltd. og Puma SE anfægtede antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer af fodtøj fra Kina og Vietnam og påberåbte sig den retspraksis, der er omtalt i betragtning 5-7, ved deres nationale domstole, som forelagde spørgsmålene for Domstolen med henblik på en præjudiciel afgørelse.

(12)

I de forenede sager C-659/13 C&J Clark International Limited og C-34/14 Puma SE erklærede Domstolen forordning (EF) nr. 1472/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 ugyldige, for så vidt som Kommissionen ikke undersøgte de anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, som var indsendt af eksporterende producenter i Kina og Vietnam, der ikke indgik i stikprøven, hvilket er i strid med kravene i artikel 2, stk. 7, litra b), og artikel 9, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (10) (»dommene«).

(13)

I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal institutionerne træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af Domstolens domme. Når en retsakt vedtaget af institutionerne som led i en administrativ procedure som f.eks. en antidumpingprocedure annulleres, består gennemførelsen af Domstolens dom i at lade den annullerede retsakt afløse af en ny, hvori den ulovlighed, som Domstolen havde påpeget, ikke indgår (»Asteris-dommen«) (11).

(14)

I henhold til Domstolens praksis kan proceduren for at lade den annullerede retsakt afløse genoptages på netop det punkt, hvor ulovligheden indtraf (12). Dette betyder navnlig, at annullationen i en situation, hvor en retsakt, som afslutter en administrativ procedure, annulleres, ikke nødvendigvis vedrører de forberedende retsakter såsom indledningen af antidumpingproceduren. Hvis en forordning om indførelse af endelig antidumpingtold annulleres, betyder dette, at antidumpingproceduren som følge af annullationen stadig er pågående, idet den retsakt, der afsluttede antidumpingproceduren, ikke længere indgår i EU's retsorden (13), medmindre ulovligheden indtraf i forbindelse med indledningen af proceduren.

(15)

Bortset fra at institutionerne ikke har undersøgt anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra de eksporterende producenter i Kina og Vietnam, der ikke indgik i stikprøven, er alle øvrige konklusioner i forordning (EF) nr. 1472/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 fortsat gyldige.

(16)

I denne sag indtraf ulovligheden efter indledningen af proceduren. Kommissionen besluttede derfor at genoptage denne antidumpingprocedure, der stadig var pågående, på netop det punkt, hvor ulovligheden indtraf, og at undersøge, om der gjaldt markedsøkonomiske forhold for de pågældende eksporterende producenter i perioden 1. april 2004 til 31. marts 2005.

(17)

For så vidt angår importen foretaget af C&J Clark International Ltd. og Puma, vil Kommissionen vurdere samtlige indsendte anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling.

(18)

Det er hensigtsmæssigt at sørge for, at de nationale toldmyndigheder, på grundlag af grundforordningens artikel 14, ikke tilbagebetaler denne told i mellemtiden. Kommissionen vil foretage denne vurdering senest otte måneder efter dommens afsigelse.

(19)

For så vidt angår import foretaget af andre importører, der ikke er i stand til selv at anlægge et annullationssøgsmål, og som følgelig kan påberåbe sig dommen i deres anmodninger om godtgørelse af antidumpingtold i henhold til artikel 236 i EF-toldkodeksen, vil Kommissionen af hensyn til en effektiv anvendelse af ressourcerne kun vurdere anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra eksporterende producenter, der har indgivet deres godtgørelsesanmodninger rettidigt og på behørig vis til de nationale toldmyndigheder. Kommissionen bemærker, at der i henhold til artikel 236, stk. 2, i EF-toldkodeksen indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, hvis der fremsættes anmodning herom over for det pågældende toldsted inden tre år regnet fra datoen for underretningen af debitor om de pågældende afgifter. Kommissionen bemærker også, at ugyldiggørelsen af en forordning om indførelse af antidumpingtold ikke udgør uforudseelige omstændigheder i denne bestemmelses forstand, der giver mulighed for en forlængelse af den frist på tre år, som en importør råder over til at indgive en anmodning om godtgørelse af importafgifter, der er betalt i henhold til denne forordning.

(20)

Hvis en retsakt fra institutionerne er blevet erklæret ugyldig af Domstolen ved en præjudiciel afgørelse, har en sådan dom virkning erga omnes  (14), dvs. at den ikke er begrænset til sagsøgeren ved den nationale ret, som derefter fremfører spørgsmålet for Domstolen. I en sådan situation er Kommissionen således forpligtet til at gennemføre dommen for så vidt angår samtlige parter, der er berørt af ulovligheden, som førte til annullationen af retsakten.

(21)

Kommissionen har mulighed for at afhjælpe de aspekter af den anfægtede forordning, som førte til annullationen heraf, og samtidig lade de dele af vurderingen, som ikke blev påvirket af dommen, forblive uændrede (15).

(22)

For at sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne undlader Kommissionen at undersøge alle anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, som er indgivet af kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter uden for stikprøven, i forbindelse med den undersøgelse, som førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning. I stedet finder den det hensigtsmæssigt at forpligte de nationale toldmyndigheder, som skal tage stilling til anmodninger om godtgørelse af antidumpingtold på grundlag af artikel 236 i EF-toldkodeksen (16), til at sende anmodningerne om godtgørelse til Kommissionen og afvente Kommissionens vurdering af anmodningen om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling og, i givet fald, genindførelse af antidumpingtolden på et passende niveau, inden de påbegynder godtgørelsen. Retsgrundlaget for en sådan forpligtelse er grundforordningens artikel 14, der bestemmer, at forordningen om indførelse af told skal indeholde nærmere bestemmelser om, hvordan medlemsstaterne skal opkræve den.

(23)

Kommissionen vil derefter kontrollere, om den eksporterende producent, hvis eksport var omfattet af tilbagebetalingskravet, havde anmodet om en vurdering med henblik på markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, og i bekræftende fald hvorvidt en sådan eksporterende producent bør indrømmes markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling eller ej.

(24)

Kommissionen vedtager efterfølgende forordninger om vurderingen og genindførelsen, om nødvendigt, af den gældende toldsats. Disse genindførte toldsatser får virkning fra det tidspunkt, hvor den annullerede forordning trådte i kraft.

(25)

Derfor må de nationale toldmyndigheder afvente resultatet af denne undersøgelse, inden de træffer afgørelse om tilbagebetalingskrav.

(26)

Kommissionen vil bestræbe sig på at overholde fristen i grundforordningen til vurdering af anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, dvs. otte måneder fra modtagelsen af oplysningerne fra de nationale toldmyndigheder, for at undgå unødige forsinkelser.

(27)

Analysen af anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra de eksporterende producenter, der har solgt til Puma SE og C&J Clark International Ltd, bør gennemføres senest otte måneder efter dommens afsigelse.

(28)

For så vidt angår den antidumpingtold, der blev indført for andre kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter (bortset fra dem, der er omfattet af Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/149/EU, og dem, der er omhandlet i første punktum), bør de nationale toldmyndigheder, som har modtaget anmodninger om tilbagebetaling af eller fritagelse for antidumpingtold, som er betalt på eksport fra disse andre eksporterende producenter, kontakte Kommissionen, således at den kan vurdere anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling og i givet fald genindføre antidumpingtolden.

(29)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 —

18.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/8

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 947/2014 (4) og (EU) nr. 948/2014 (5) åbnede for privat oplagring af henholdsvis smør og skummetmælkspulver i betragtning af den særligt vanskelige markedssituation, som navnlig skyldes Ruslands forbud mod import af mejeriprodukter fra EU.

(2)

Disse private oplagringsordninger er blevet forlænget ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1337/2014 (6), (EU) 2015/303 (7) og (EU) 2015/1548 (8). Det betyder, at ansøgninger om støtte kan indgives frem til den 29. februar 2016.

(3)

Den 25. juni 2015 forlængede Rusland forbuddet mod import af landbrugsprodukter og fødevarer med oprindelse i EU med endnu et år indtil den 6. august 2016.

(4)

Desuden har den globale efterspørgsel efter mælk og mejeriprodukter været usikker i 2015, mens mælkeforsyningen er vokset i de største eksporterende regioner.

(5)

Dermed er priserne på smør og skummetmælkspulver i EU er faldet yderligere, og den nedadgående tendens vil sandsynligvis fortsætte.

(6)

I betragtning af den nuværende markedssituation er det hensigtsmæssigt at sikre uhindret adgang til ordningerne for støtte til privat oplagring af smør og skummetmælkspulver og at forlænge dem, indtil udgangen af interventionsperioden for 2016 den 30. september 2016.

(7)

For at undgå, at muligheden for at indgive ansøgninger under ordningerne afbrydes, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

18.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/10

(1)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1852 blev der indført en midlertidig ekstraordinær støtteordning for privat oplagring af visse oste, og støttebeløbet blev forudfastsat.

(2)

I artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2015/1852 er den 15. januar 2016 fastsat som sidste frist for indgivelse af støtteansøgninger.

(3)

Irland, Frankrig, Italien, Litauen, Nederlandene, Finland, Sverige og Det Forende Kongerige har meddelt Kommissionen, at de fortsat ønsker at gøre brug af støtteordningen for privat oplagring.

(4)

En mængde på 68 123 ton forblev uudnyttet efter den 15. januar 2016. Det er derfor hensigtsmæssigt, at denne mængde gøres tilgængelig for de medlemsstater, der har meddelt, at de fortsat ønsker at gøre brug af støtteordningen for privat oplagring, og at mængden fordeles mellem medlemsstaterne, idet der tages hensyn til de mængder, medlemsstaterne ansøgte om støtte til frem til den 15. januar 2016.

(5)

Der bør fastsættes en ny periode for indgivelse af støtteansøgninger.

(6)

Bestemmelserne om gennemførelsen af støtteordningen for privat oplagring af visse oste, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1852, bør finde tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af den ordning, der indføres ved denne forordning —

18.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/13

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 2022/95 (2) en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 med oprindelse i Rusland. Efter en yderligere undersøgelse, som viste, at tolden var blevet overvæltet, blev foranstaltningerne ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 663/98 (3). Efter en udløbsundersøgelse og en interimsundersøgelse i medfør af artikel 11, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 (4) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 658/2002 (5) en endelig antidumpingtold på 47,07 EUR pr. ton på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 med oprindelse i Rusland. Følgelig blev der i medfør af artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 gennemført en interimsundersøgelse af varedækningen, og ved Rådets forordning (EF) nr. 945/2005 (6) blev der indført en endelig antidumpingtold på mellem 41,42 EUR pr. ton og 47,07 EUR pr. ton på importen af gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90, 3102 40 90, ex 3102 29 00, ex 3102 60 00, ex 3102 90 00, ex 3105 10 00, ex 3105 20 10, ex 3105 51 00, ex 3105 59 00 og ex 3105 90 20 og med oprindelse i Rusland.

(2)

Efter en anden udløbsundersøgelse og en anden delvis interimsundersøgelse i medfør af artikel 11, stk. 2 og 3 i forordning (EF) nr. 384/96 blev antidumpingforanstaltningerne (senest ændret ved forordning (EF) nr. 945/2005), der er beskrevet i den foregående betragtning, opretholdt ved Rådets forordning (EF) nr. 661/2008 (7), undtagen for EuroChem-gruppen, for hvilken det faste toldbeløb varierede mellem 28,88 EUR og 32,82 EUR pr. ton.

(3)

Kommissionen godtog ved sin afgørelse 2008/577/EF (8) de afgivne tilsagn med et kvantitativt loft fra bl.a. de russiske producenter Open Joint Stock Company (JSC; på russisk OAO) Acron og JSC Dorogobuzh.

(4)

Ved dom af 10. september 2008 (9), som fortolket ved dom af 9. juli 2009 (10), annullerede Retten forordning (EF) nr. 945/2005 for så vidt angår Open Joint Stock Company (JSC) Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat (Kirovo), som er en del af OJSC UCC Uralchem (Uralchem). I overensstemmelse hermed ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 989/2009 (11) forordning (EF) nr. 661/2008. Derfor gælder antidumpingtolden (47,07 EUR pr. ton) for så vidt angår virksomheden Kirovo kun for import af ammoniumnitrat, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90.

(5)

Kommissionen opretholdt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 999/2014 (12) antidumpingforanstaltningerne (senest ændret ved forordning (EF) nr. 989/2009) efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(6)

Den 16. september 2015 underrettede Kirovo Kommissionen om sin planlagte omorganisering inden for Uralchem-virksomhedsgruppen. Fra og med den 1. oktober 2015 er Kirovo ikke længere et Joint Stock Company inden for OJSC UCC Uralchem (Uralchem), men blev en filial af Uralchem under navnet Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat i OJSC UCC Uralchem (Kirovo-filialen). Virksomheden forklarede, at formålet med omorganiseringen var at forbedre hele Uralchem-gruppens virksomhedsledelse.

(7)

Uralchem har et andet produktionssted, Uralchems Azot-filial, der ligger i Berezniki (Rusland), for hvilken antidumpingtolden (47,07 EUR pr. ton) gælder for alle typer af ammoniumnitrat, der er anført i artikel 1, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 999/2014. Risikoen for omgåelse bør derfor vurderes, da der nu er to filialer (Berezniki og Kirovo) inden for samme juridiske enhed, som producerer ammoniumnitrat.

(8)

Kommissionen har således analyseret de oplysninger, som virksomheden har forelagt, og alle andre oplysninger, som den havde til rådighed, og konkluderet, at risikoen for, at Uralchems forskellige filialer omgår antidumpingforanstaltningerne, er lav af nedenstående grunde.

(9)

For det første er der ingen beviser på, at Uralchem har misbrugt den undtagelse, som gælder Kirovo, siden ændringen af foranstaltningerne efter forordning (EF) nr. 989/2009 (hvorved antidumpingtolden for Kirovo begrænsedes til importen af ammoniumnitrat i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90). Faktisk er importen af ammoniumnitrat, som i øjeblikket ikke henhører under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90, forblevet stabil siden ændringen af foranstaltningerne. Efter Kommissionens opfattelse er der desuden intet, der indikerer, at Berezniki-anlægget urigtigt har opgivet dele af sin produktion, som om den var fremstillet af Kirovo, og derved misbrugt den undtagelse, som Kirovo er blevet indrømmet.

(10)

For det andet forklarede Uralchem, at i henhold til gældende national lovgivning i Rusland er gødninger omfattet af obligatorisk registrering og mærkning, herunder af produktionsstedets faktiske officielle navn og fysiske adresse. Producentens produktionssted skal også fremgå af en række andre officielle dokumenter. Endelig skal produktionsstedet inkluderes i en række obligatoriske dokumenter som eksporttoldangivelse, oprindelsescertifikat og fragtbreve, når ammoniumnitrat eksporteres. Det er derfor usandsynligt, at Taric-tillægskode A959 vil blive misbrugt af gruppens øvrige produktionssteder, når den først er blevet tildelt Uralchems Kirovo-filial.

(11)

For det tredje har Uralchem ved skrivelse af 13. oktober 2015 til Kommissionen givet tilsagn om, at den ikke vil udføre aktiviteter, som kan medføre misbrug af Taric-tillægskode A959, navnlig eksport til Unionen under denne Taric-kode af produkter, der ikke er fremstillet i Kirovo-filialen, som har hjemsted i Kirovo-Chepetsk, Kirov Oblast.

(12)

For det fjerde er Kommissionen bekendt med Berezniki- og Kirovo-anlæggenes maksimumkapacitet, og det tager flere år at bygge nye anlæg og øge den eksisterende kapacitet. En forestående stigning i importen, især over Kirovo-anlæggets maksimumkapacitet, kan derfor føre til en antiomgåelsesundersøgelse på eget initiativ.

(13)

For at minimere risikoen for omgåelse yderligere, er det dog nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold, der er gældende for Uralchems forskellige filialer. Uralchem skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, vil være underlagt den toldsats, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(14)

Kommissionen fremlagde de vigtigste kendsgerninger og betragtninger for alle interesserede parter, på grundlag af hvilke den agtede at ændre gennemførelsesforordning (EU) nr. 999/2014. Disse parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Uralchem og Den Russiske Føderations regering fremsatte bemærkninger. Der er blevet taget hensyn til disse bemærkninger.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 1225/2009, artikel 15, stk. 1 —

18.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/17

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

18.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/20

(1)

Artikel 18, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (2) fastlægger en afviklingsprocedure, hvorefter Rådet kan blive anmodet om at træffe afgørelse om vedtagelse af afviklingsordninger.

(2)

Fra den 1. januar 2016 kan Rådet, der træffer afgørelse med simpelt flertal på grundlag af et forslag fra Kommissionen, gøre indsigelse mod en afviklingsordning eller godkende eller gøre indsigelse mod en væsentlig ændring af størrelsen af det beløb fra Afviklingsfonden, der indgår i en afviklingsordning, som er vedtaget af Den Fælles Afviklingsinstans, inden for 24 timer efter vedtagelsen af afviklingsordningen.

(3)

Rådets retsakt bør vedtages ved skriftlig afstemning i betragtning af den korte frist, jf. forordningens artikel 18, stk. 7. Proceduren for at gøre indsigelse mod en afviklingsordning eller godkende eller gøre indsigelse mod en væsentlig ændring af størrelsen af det beløb fra Afviklingsfonden, der indgår heri, er i sagens natur hastende.

(4)

Af hastegrunde kan Rådet forhandle og træffe afgørelse på grundlag af dokumenter og udkast, der er udfærdiget på et af de sprog, som er omhandlet i den gældende ordning på det sproglige område, jf. artikel 14, stk. 1, i Rådets forretningsorden. Dette bør ikke anfægte forpligtelsen til at vedtage og offentliggøre den pågældende afgørelse på alle de sprog, der er omhandlet i den gældende ordning på det sproglige område, på et senere tidspunkt —

18.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/22

(1)

Rådet vedtog den 18. september 2015 og den 1. oktober 2015 afgørelse (EU, Euratom) 2015/1600 (1) og 2015/1790 (2) om beskikkelse af medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 21. september 2015 til den 20. september 2020.

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, efter at Marie-Louise KNUPPERTs mandat er udløbet —

18.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/23

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU (2) indeholder lister over tredjelande og territorier, hvis tilsyns- og lovregler anses for at svare til de tilsyns- og lovregler, der anvendes i Unionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013.

(2)

Kommissionen har foretaget yderligere vurderinger af de tilsyns- og lovregler, der gælder for investeringsselskaber og børser, og brugt den samme metodologi som i forbindelse med de vurderinger af ækvivalensen, der førte til vedtagelse af gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU.

(3)

Kommissionen har i forbindelse med vurderingerne taget hensyn til den relevante udvikling i tilsyns- og lovreglerne siden vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU og til de forhåndenværende informationskilder, herunder uafhængige vurderinger foretaget af internationale organisationer, bl.a. Den Internationale Valutafond og Den Internationale Børstilsynsorganisation.

(4)

Kommissionen har konkluderet, at i Japan opfylder kun de tilsyns- og lovregler, der gælder for en undergruppe af japanske investeringsselskaber, en række operationelle, organisatoriske og tilsynsmæssige standarder, der afspejler de væsentlige elementer i Unionens tilsyns- og lovregler, der gælder for investeringsselskaber. Denne undergruppe af japanske investeringsselskaber, som defineret i artikel 28 i den japanske lov om værdipapirer og børshandel (Financial Instrument and Exchange Act), gennemfører definerede forretninger og omtales i de japanske lovregler som Type I Financial Instruments Business Operators (Type I FIBO'er). Type I FIBO'er er omfattet af særlige regler om kapitalkrav ved registrering samt om løbende risikobaserede kapitalkrav. På grundlag af den analyse, der er foretaget, bør de tilsyns- og reguleringsmæssige krav, der gælder for Type I FIBO'er i Japan, anses for som minimum at svare til dem, der anvendes i Unionen, for så vidt angår artikel 107, stk. 4, og artikel 142, stk. 1, nr. 4), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013.

(5)

Kommissionen har konkluderet, at Hongkong, Indonesien og Sydkorea har tilsyns- og lovregler, der opfylder en række operationelle, organisatoriske og tilsynsmæssige standarder, der afspejler de væsentlige elementer i Unionens tilsyns- og lovregler, der gælder for investeringsselskaber. Derfor bør de tilsyns- og reguleringsmæssige krav, der gælder for investeringsselskaber i disse tredjelande og territorier, anses for som minimum at svare til dem, der anvendes i Unionen, for så vidt angår artikel 107, stk. 4, og artikel 142, stk. 1, nr. 4), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013.

(6)

Kommissionen har konkluderet, at Australien, Indonesien og Sydkorea har tilsyns- og lovregler, der opfylder en række operationelle standarder, der afspejler de væsentlige elementer i Unionens tilsyns- og lovregler, der gælder for børser. Derfor bør de tilsyns- og lovregler, der gælder for børser i disse tredjelande, anses for som minimum at svare til dem, der anvendes i Unionen, for så vidt angår artikel 107, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(7)

Gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU bør derfor ændres, således at disse tredjelande og territorier opføres på den relevante liste over tredjelande og territorier, hvis tilsyns- og reguleringsmæssige krav anses for at være ækvivalente med henblik på behandling af eksponeringer i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Bankudvalg —

1)

Bilag II erstattes af teksten i bilag I til denne afgørelse.

2)

Bilag III erstattes af teksten i bilag II til denne afgørelse.

3)

Bilag V erstattes af teksten i bilag III til denne afgørelse.

18.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/28

(1)

Eksterne statistikker anvendes i stigende grad til andre formål end pengepolitiske, herunder makroprudentiel analyse og overvågning af uforholdsmæssigt store økonomiske ubalancer. Disse aktiviteter samt andre aktiviteter inden for internationalt samarbejde og forskning fremmes ved Den Europæiske Centralbanks offentliggørelse af de aggregater for euroområdet, der er opstillet på grundlag af retningslinje ECB/2011/23 (2) og de nationale data, der er indsamlet i den forbindelse.

(2)

Henset til balancen mellem fordele og omkostninger vil den reduktion af rapporteringsperioden for overførslen af kvartalsvise data for betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet, som i henhold til retningslinje ECB/2011/23 skulle gælde fra 2019, ikke længere finde anvendelse.

(3)

Retningslinje ECB/2011/23 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 1 tilføjes følgende definition:

»17.   »nationale datasæt, som kan offentliggøres«: dataene svarende til tabel 2A og 4A i bilag II, der er undergrupper af de data, som indgår i henholdsvis tabel 2 og 4 i bilag II.«

2)

Artikel 2 ændres således:

3)

Artikel 3, stk. 2, ændres således:

4)

Som artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

ECB's overførsel og offentliggørelse af data

1.   ECB overfører de aggregater for euroområdet, som den offentliggør, samt de nationale datasæt, som kan offentliggøres, der er indsamlet i henhold til artikel 2, til de nationale centralbanker.

2.   ECB kan offentliggøre nationale datasæt, som kan offentliggøres, efter offentliggørelsen af de respektive aggregater for euroområdet.«

5)

Artikel 6, stk. 3, affattes således:

»3.   Hvis dataene for en post i tabel 1 til 5 i bilag II er af ubetydelig eller uanselig størrelse i forhold til statistikker for euroområdet eller nationale statistikker, eller hvis det er urimeligt omkostningskrævende at indsamle data for posten, tillades det at indberette bedste skøn på grundlag af solid statistisk metodik, forudsat at den analytiske værdi af statistikkerne ikke bringes i fare. Desuden er et bedste skøn tilladt for følgende opdelinger i tabel 1, 2, 2A og 6 i bilag II:

6)

Bilag I og II ændres i overensstemmelse med bilaget til denne retningslinje.