10.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/1

(1)

I perioden 2002-2012 gennemførte Tyskland en række støtteforanstaltninger til fordel for den tyske racerbane Nürburgring, herunder støtteforanstaltninger til opførelse af en forlystelsespark, hoteller og restauranter samt til afholdelse af Formel 1-løb. Nürburgring-kompleksets ejere var de statsejede virksomheder Nürburgring GmbH (»NG«), Motorsport Resort Nürburgring GmbH (»MSR«) og Congress- und Motorsport Hotel Nürburgring GmbH (»CMHN«).

(2)

I juli 2010 fremsendte Eifelpark GmbH (»Eifelpark«), ejer af en forlystelsespark i den tyske Eifelregion, oplysninger til Kommissionen om påstået statsstøtte til finansiering af forlystelsesanlæggene i tilknytning til Nürburgring-racerbanen som led i »Nürburgring 2009«-projektet. I april 2011 modtog Kommissionen endnu en klage over statsstøtte fra den tyske motorsportsforening »Ja zum Nürburgring e.V.«. Foreningen udtrykte bekymring over, at »Nürburgring 2009«-projektet — der angiveligt kørte med underskud — udgjorde en trussel mod den egentlige drift af racerbanen.

(3)

Ved brev af 21. marts 2012 (»afgørelsen af 21. marts 2012«) underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedrørende støtteforanstaltning 1-17, der er beskrevet i afsnit 2 i denne afgørelse (»den formelle undersøgelsesprocedure«) (2). Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til foranstaltningerne.

(4)

Den 15. maj 2012 gennemførte Tyskland yderligere støtteforanstaltninger (foranstaltning 18 og 19), der er beskrevet i afsnit 2, og anmeldte dem til Kommissionen den 25. maj 2012. Ved brev af 7. august 2012 (»afgørelsen af 7. august 2012«) underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at udvide undersøgelsesproceduren til også at omfatte de nye støtteforanstaltninger (4). Kommissionens beslutning om at udvide proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (5). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til foranstaltningerne.

(5)

Den 23. april 2012, 15. juni 2012, 18. juli 2012, 20. juli 2012, 17. august 2012, 7. september 2012 og 18. januar 2013 modtog Kommissionen kommentarer fra Tyskland. Ni interesserede parter fremsendte mellem den 9. august 2012 og den 18. oktober 2012 bemærkninger til Kommissionen vedrørende afgørelsen af 21. marts 2012. Den 18. oktober 2012 og 23. oktober 2012 fremsendte Kommissionen bemærkningerne fra de interesserede parter til Tyskland. Tyskland svarede den 15. november 2012. Kommissionen modtog mellem den 5. november 2012 og den 30. november 2012 bemærkninger fra tre interesserede parter vedrørende afgørelsen af 7. august 2012. Den 3. december 2012 fremsendte Kommissionen bemærkningerne fra de interesserede parter til Tyskland. Tyskland svarede den 2. januar 2013.

(6)

Den 29. januar 2013, 4. juni 2014 og 5. juni 2014 anmodede Kommissionen Tyskland om yderligere oplysninger; Tyskland svarede henholdsvis den 15. april 2013, 4. juni 2014 og 6. juni 2014.

(7)

Den 24. juli 2012 traf Amtsgericht Bad Neuenahr-Ahrweiler bestemmelse om foreløbig bevarelse af rådighed over aktiverne (vorläufige Eigenverwaltung des Vermögens) i Nürburgrings ejerselskaber (NR, MSR og CMHN). Insolvensbehandlingen i form af bevarelse af rådighed over aktiverne (Eigenverwaltung des Vermögens) blev efterfølgende indledt af Amtsgericht den 1. november 2012. Siden da er driften af NG, MSR og CMHN blevet varetaget af den såkaldte »Eigenverwalter« eller »Sanierungsgeschäftsführer« og af kuratoren (Sachverwalter) (i det følgende er begge benævnt »kuratorerne«). Ingen af dem er bundet af instrukser fra kapitalejerne. NG, MSR og CMHN beholdt under insolvensbehandlingen revisionsfirmaet KPMG AG (»KPMG«) som den eneste finansielle rådgiver, der på deres vegne skulle organisere salget af deres aktiver og havde ansvaret for alle kontakter med interesserede bydende.

(8)

Siden oktober 2012 har Kommissionen drøftet de statsstøtteretlige problemer, der kunne opstå som følge af salget af NG's, MSR's og CMHN's aktiver, med Tyskland og kuratorerne.

(9)

Siden den 1. november 2012 er hele komplekset blevet drevet af Nürburgring Betriebsgesellschaft mbH (»NBG«), et helejet datterselskab af NG, der blev oprettet af kuratorerne. NBG erstattede det tidligere driftsselskab Nürburgring Automotive GmbH (»NAG«) (6).

(10)

På baggrund af NG's, MSR's og CMHN's insolvens påbegyndte kuratorerne fra maj 2013 salget af disses aktiver. Den 15. maj 2013 blev der iværksat en budprocedure med henblik på salget af aktiverne. Ved to breve af 23. maj 2013 tilsendte Kommissionens tjenestegrene Tyskland og kuratorerne en udtalelse vedrørende de forskellige muligheder for at sælge aktiverne, der ville være i overensstemmelse med statsstøttereglerne (7).

(11)

Vedrørende salget af aktiverne tilhørende NG, MSR og CMHN fremsendte Tyskland oplysninger den 10. april 2013, 15. april 2013, 30. april 2013, 9. oktober 2013, 27. februar 2014 og — på grundlag af Kommissionens begæringer om oplysninger af 13. marts 2014, 23. maj 2014, 4. juli 2014 og 7. juli 2014 — den 23. april 2014, 26. maj 2014 og 10. juli 2014. Den 18. oktober 2012, 7. marts 2013, 11. oktober 2013 og 26. februar 2014 fandt der samtaler sted mellem Kommissionen, Tyskland og kuratorerne i Bruxelles. Kommissionen modtog desuden yderligere bemærkninger fra interesserede parter.

(12)

Den 23. december 2013 fremsendte »Ja zum Nürburgring e.V.« (»klager 1«) (8) og den 2. januar 2014 den tyske automobilklub ADAC e.V., der havde deltaget i budproceduren (»klager 2«), breve, hvori de gjorde gældende, at kuratorernes igangværende salg af Nürburgrings aktiver var i strid med statsstøttereglerne. Den 4. februar 2014 opfordrede klager 1 Kommissionen til at suspendere salgsproceduren og fremlagde nye oplysninger. Som svar på et brev fra Kommissionen af 13. januar 2014 fremsendte Tyskland sine bemærkninger til de påstande, der var gjort gældende i brevet fra de to klagere af 10. februar 2014. Klager 1 fremsendte yderligere oplysninger den 8. juli 2014, som Tyskland fremsatte bemærkninger til den 14. juli 2014.

(13)

Den 10. april 2014 indgav [bydende 3], Inc. (»klager 3« eller »[bydende 3]«), der havde deltaget i budproceduren, klage over salgsproceduren til Kommissionen. Den 17. april 2014 indgav Meyrick Cox (»klager 4«), som indgik i det bydende konsortium [bydende 2] (»[bydende 2]«), bestående af [bydende 2] European Capital Partners LLP, Meyrick Cox, Marcus Graf von Oeynhausen-Sierstorpff og Wadell & Reed, Inc.), klage over salgsproceduren til Kommissionen. Disse klager blev videresendt til Tyskland henholdsvis den 16. april 2014 og den 17. april 2014. Den 25. april 2014 fremsendte Tyskland sine bemærkninger til den klage, som klager 4 havde indgivet. Den 5. maj 2014 fremsendte Tyskland sine bemærkninger til den klage, som klager 3 havde indgivet. Den 19. maj 2014 fremsendte klager 3 yderligere argumenter. Den 22. maj 2014 fremsendte Tyskland sine bemærkninger til disse yderligere argumenter. Klager 3 fremsendte den 23. maj 2014 yderligere oplysninger, som Tyskland fremsatte bemærkninger til den 10. juli 2014; klager 3 fremsendte yderligere bemærkninger den 16. juni 2014 og 7. juli 2014, som Tyskland fremsatte bemærkninger til den 11. juli 2014. Den 29. juli, 20. august, 8. september og 12. september 2014 fremsendte Tyskland yderligere oplysninger, hvori også bemærkningerne fra klager 3 og 4 af 21. august, 3. september og 12. september 2014 blev behandlet. Endvidere fandt der to møder sted i Bruxelles henholdsvis den 22. juli og 5. september 2014 mellem Kommissionens tjenestegrene og repræsentanter for Tyskland, kuratorerne og KPMG.

(14)

Da den formelle undersøgelsesprocedure i givet fald kunne afsluttes med en negativ afgørelse fra Kommissionen med krav om tilbagebetaling af uforenelig støtte har Tyskland anmodet Kommissionen om at bekræfte, at en tilbagebetalingsforpligtelse, der er pålagt NG, MSR og CMHN, ikke ville være gældende for køberen af aktiverne eller dennes datterselskab, der optræder som driftsselskab, og at tilbagebetalingsforpligtelsen ikke ville være til hinder for NBG's drift af Nürburgring i 2014-sæsonen, hvorefter der skulle ske likvidation af dette selskab.

(15)

Der er fem støttegivere: 1) delstaten Rheinland-Pfalz (9) (»delstaten«), 2) den offentligt ejede bank Investitions- und Strukturbank Rheinland-Pfalz GmbH (»ISB«), 3) Rheinland-Pfälzische Gesellschaft für Immobilien und Projektmanagement GmbH (»RIM«), et helejet datterselskab af ISB, 4) Landkreis Ahrweiler og 5) NG (10).

(16)

Indtil den 30. april 2010 ejede og drev NG Nürburgring-komplekset (11).

(17)

Den 1. maj 2010 fandt der en omstrukturering sted af Nürburgring-kompleksets ejerforhold og drift. NG havde fortsat ejerskabet til racerbanen og forlystelsesparken og erhvervede via en kapitalinteresse på 93,3 % i MSR (12) indirekte ejerskab til hotellerne og restauranterne og erhvervede indirekte 93,3 % af ejerskabet til CMHN (13) (MSR og CMHN var fortsat de direkte ejere af hotellerne og restauranterne). Driften af racerbanen, forlystelsesparken samt hotellerne og restauranterne blev overdraget til NAG på grundlag af en driftsforpagtningskontrakt (14), se foranstaltning 10 (15).

(18)

Som allerede nævnt er støttemodtagerne NG, MSR og CMHN under insolvensbehandling. Andre støttemodtagere, som der er indledt insolvensbehandling over for, er IPC Gesellschaft für internationale Projektcoordination mbH (»IPC«) (16), Weber Projektierungs- und Realisierungs GmbH (»Weber«) (17) og Cash Settlement and Ticketing GmbH (»CST«) (18).

(19)

De støttemodtagere, som viderefører deres aktiviteter og ikke er under insolvensbehandling, er Mediinvest GmbH, i mellemtiden omdøbt til Return Projektmanagement GmbH (»Mediinvest«) (19), Geisler & Trimmel General Contractor GmbH (»Geisler & Trimmel«) (20), NAG og Fahrsicherheitszentrum am Nürburgring GmbH & Co. KG (»FSZ«) (21). De støttemodtagere, der ikke længere eksisterer, er Erlebnispark Nürburgring GmbH & Co. KG (»EWN«) (22), Motorsport Akademie Nürburgring GmbH & Co. KG (»MAN«) (23), Test & Training International GmbH (»TTI«) (24), Bike World Nürburgring GmbH (»BWN1«) (25), BikeWorld Nürburgring Besitz (»BWNB«), BikeWorld Nürburgring GmbH (»BWN2«), Camp 4 Fun GmbH & Co. KG (»Camp4Fun«) (26) og MI-Beteiligungs- und Verwaltungs GmbH (»MIB«) (27).

(20)

Denne undersøgelsesprocedure omfatter finansiering af opførelse og drift af faciliteter i tilknytning til racebanen og turismefaciliteterne inden »Nürburgring 2009«-projektet, opførelse af alle disse faciliteter som led i »Nürburgring 2009«-projektet og afholdelse af Formel 1-løb. Med »Nürburgring 2009«-projektet skulle racerbanen forbedres med forskellige attraktioner for at gøre den mere attraktiv hele året. »Nürburgring 2009«-projektet omfattede et delområde I (hovedsagelig tribune- og underholdningsfaciliteter) og et delområde II (hovedsagelig hotelfaciliteter) (28).

(21)

Foranstaltning 1 (delstatens og Landkreis Ahrweilers tilvejebringelse af kapital til NG i form af overførsler til kapitalreserven og kapitalforhøjelser): Delstaten stillede kapital til rådighed for NG i form af overførsler til kapitalreserven (29) på 2 179 000 EUR (30) den 1. maj 2002 og på 22 839 241 EUR (31) den 21. december 2004. Endvidere forhøjede delstaten og Landkreis Ahrweiler NG's kapital med 4 887 000 EUR (32) den 31. august 2004 og med 10 000 000 EUR den 4. september 2007. Delstaten og Landkreis Ahrweiler foretog i perioden 2002-2007 kapitaltilførsler til NG på i alt 39 905 241 EUR.

(22)

Foranstaltning 2 (kapitalejerlån fra NG til dets datterselskaber inden påbegyndelsen af »Nürburgring 2009«-projektet): Uafhængigt af »Nürburgring 2009«-projektet ydede NG sine datterselskaber de kapitalejerlån på i alt 11 176 953,14 EUR, der er anført i tabel 1-4. Rentesatsen blev aftalt til 6 %, og der blev ikke stillet sikkerhed.

Tabel 1

Kapitalejerlån ydet af NG til EWN, FSZ, MAN, TTI og Camp4Fun

Tabel 2

Lån ydet af NG til BWNB inden dets navneændring

Tabel 3

Lån ydet af NG til BWN1 inden dets fusion med BWNB

Tabel 4

Lån ydet af NG til BWN2 after dets fusion med BWNB og BWNB's navneændring

(23)

Foranstaltning 3 (lån, som delstaten har stillet til rådighed for NG via likviditetspuljen): Denne foranstaltning omfatter lån, som delstaten har ydet NG fra sin såkaldte likviditetspulje (38). I forbindelse med Formel 1-løb og »Nürburgring 2009«-projektet (39) har NG deltaget i delstatens likviditetspulje siden henholdsvis 2003 og 2008 (40). ISB deltager ligeledes i likviditetspuljen. Likviditetspuljen har til formål at optimere likviditeten inden for delstatens forskellige holdingvirksomheder, fonde og offentlige virksomheder. Grundlaget for de forskellige virksomheders og fondes deltagelse i likviditetspuljen er en aftale mellem den pågældende virksomhed/fond og delstatens finansministerium. I tilfælde af, at efterspørgslen efter likviditet inden for puljen overstiger de midler, der er til rådighed, finansieres likviditetsmanglen på kort sigt på kapitalmarkedet. I perioden fra 30. juni 2003 til 11. maj 2010 ydede delstaten lån til NG på i alt 399 805 370 EUR (herunder de lån på 53 443 493 EUR, som delstaten ydede til NG i perioden fra 30. juni 2003 til 30. juni 2009 til Formel 1-løb, og de lån på 170 mio. EUR, som delstaten ydede til NG i perioden fra 23. juni 2008 til 30. juni 2010 til »Nürburgring 2009«-projektet) (41). NG er støttemodtager. Nærmere oplysninger findes i tabel 5.

Tabel 5

Lån udbetalt til NG fra delstatens likviditetspulje  (42)

(24)

Foranstaltning 4 (lån fra NG til MSR): I forbindelse med »Nürburgring 2009«-projektet ydede NG den 27. december 2007 et lån på 300 000 EUR til MSR til en rentesats på 7 %. Der blev ikke stillet sikkerhed.

(25)

Foranstaltning 5 (lån, hensigtserklæring og efterstilling af fordringer fra NG til fordel for CST): I perioden fra 27. august 2008 til 18. april 2011 ydede NG lån på i alt 11 032 060 EUR til CST til en rentesats på 6 % (43).

Tabel 6

Lån ydet af NG til CST

(26)

For at forhindre CST's insolvens afgav NG den 23. december 2009 en hensigtserklæring (Patronatserklärung) til fordel for CST, som udløb den 31. december 2011. Heri forpligtede NG sig over for CST til at træffe de foranstaltninger, der var nødvendige for at afværge CST's insolvens. Hensigtserklæringen blev udnyttet. Den 13. december 2010 afgav NG erklæring om efterstilling af sine fordringer (Rangrücktritt) på 10,4 mio. EUR mod CST.

(27)

Foranstaltning 6 (betaling af vederlag fra NG til IPC og lån til MSR via PNG): I perioden 2006-2008 modtog IPC fra NG i alt 640 000 EUR som vederlag for selskabets tjenester, da der skulle findes private investorer. Desuden ydede NG den 15. oktober 2008 et lån på 3 mio. EUR til Pinebeck Nürburgring GmbH (»PNG«) til en rentesats på 6 %. Den 15. oktober 2008 udnyttede PNG dette lån til at yde et lån på 3 mio. EUR til MSR til en rentesats på 6 %, idet PNG dog kun udbetalte et lån på 2 941 000 EUR (44). Der var stillet sikkerhed for begge lån for 3 mio. EUR til fordel for NG.

(28)

Foranstaltning 7 (overdragelse af fordringer fra MIB til NG): Den 17. april 2009 overdrog MIB sine lånefordringer mod CST på 1 476 830,88 EUR (45) til NG. For disse lån betalte NG et beløb på 1 476 830,88 EUR til MIB. MIB's fordringer kunne herved tilbagebetales fuldt ud af NG, som på sin side blev CST's kreditor (46).

(29)

Foranstaltning 8 (ISB-lån til NG, MSR og CMHN): For at spare finansieringsomkostninger og sikre finansieringen på lang sigt blev der den 28. juli 2010 foretaget en fuldstændig omstrukturering af finansieringsaftalerne. Forpligtelserne over for delstatens likviditetspulje (foranstaltning 3), et lån på […] EUR fra Bank für Tirol und Vorarlberg AG til CMHN (47), et lån på […] EUR fra Kreissparkasse Ahrweiler til MSR (48) og de lån på 85 512 000 EUR, som RIM ydede til MSR via RIM's passive kapitalindskud i Mediinvest, samt Mediinvests efterfølgende lån til MSR (foranstaltning 11) blev omstruktureret til et enkelt lån på 325 265 000 EUR, som ISB ydede til NG, MSR og CMHN inden for rammerne af det af delstaten udstedte kreditmandat (49). Omstruktureringen af de pågældende finansieringsaftaler er en selvstændig foranstaltning ved siden af de underliggende lån. Dette resulterer i et nyt lån til fordel for NG, MSR og CMHN. Lånet er opdelt i fire trancher: tranche 1 på 96 574 200 EUR til fordel for NG til infrastruktur, tranche 2 på 113 590 800 EUR til fordel for NG til øvrige investeringer (50), tranche 3 på 92 000 000 EUR til fordel for MSR til øvrige investeringer og tranche 4 på 23 100 000 EUR til CMHN til øvrige investeringer. Tranche 1 til faciliteterne i tilknytning til Nürburgring blev ydet rentefrit. Tranche 2-4 vedrører foranstaltningerne til fremme af turisme (se tabel 7). Sikkerhedsstillelsen for ISB-lånet i form af pant i fast ejendom svarer til 93 658 000 EUR, idet den stillede sikkerhed for tranche 2-4 har forrang for sikkerhedsstillelsen for tranche 1. I tabel 7 er vilkårene for ISB-lånet anført sammen med den basisrentesats, der var gældende på daværende tidspunkt.

Tabel 7

Finansieringsvilkår for ISB-lånet

(30)

Foranstaltning 9 (delstatens garantierklæring over for ISB vedrørende foranstaltning 8: ISB-lån til NG, MSR og CMHN): Den 28. juli 2010 afgav delstaten over for ISB en ubetinget og uigenkaldelig garanti- og fritagelseserklæring (100 %-dækning af forpligtelserne) vedrørende NG's, MSR's og CMHN's dækning af alle forpligtelser i forbindelse med ISB-lånet. Hverken NG, MSR eller CMHN betalte et gebyr for garantien. Ligesom ISB-lånet (foranstaltning 8) vedrører garantierklæringen både Nürburgring-faciliteterne og foranstaltningerne til fremme af turisme.

(31)

Foranstaltning 10 (bortforpagtning af Nürburgring-komplekset til NAG): I forbindelse med omstruktureringen i 2010 bortforpagtede NG, EWN, Nürburgring Adventure GmbH (52), Camp4Fun, MSR og CMHN fra den 1. maj 2010 racerbanen, forlystelsesparken og andre faciliteter for en periode på 20 år (53) til NAG (54). Der blev i den forbindelse ikke gennemført en udbudsprocedure. Forpagtningen omfattede faciliteterne og driften af Nürburgring og foranstaltningerne til fremme af turisme. Afholdelsen af Formel 1-løb var dog genstand for en særskilt koncessionskontrakt (foranstaltning 17) og således ikke omfattet af forpagtningen. Minimumsforpagtningsafgiften pr. år blev fastsat til 0 EUR for perioden fra 1. maj 2010 til 30. april 2011, til 5 mio. EUR for perioden fra 1. maj 2011 til 30. april 2012, til 11,5 mio. EUR for perioden fra 1. maj 2012 til 30. april 2012, såfremt byggefejl er afhjulpet inden 30. april 2012, i modsat fald til 10 mio. EUR, og til 15 mio. EUR for perioden fra 1. maj 2013 (55). I perioden fra 1. maj 2010 til 31. oktober 2012 betalte NAG en forpagtningsafgift på […] EUR (56). Forpagtningskontrakten blev bragt til ophør med tilbagevirkende kraft fra 31. oktober 2012 på grundlag af den forligsaftale (Vergleichsvertrag), der blev indgået den 27. november 2012 mellem NG, MSR, CMHN, CST og NBG samt kuratoren på den ene side og NAG, Mediinvest og andre virksomheder på den anden side.

(32)

Foranstaltning 11 (lån fra RIM til MSR via Mediinvest som formidler og — med hensyn til ét af lånene — via PNG): Mellem den 29. maj 2008 og den 7. juli 2009 ydede RIM elleve lån til Mediinvest på i alt 85 512 000 EUR i form af passive kapitalindskud til finansiering af delområde II (hoteller) af »Nürburgring 2009«-projektet (57). I samme periode anvendte Mediinvest, der optrådte som formidler mellem RIM (støttetildelende organ) og MSR (støttemodtager), disse midler til at yde lån til MSR til en højere rentesats (se nedenfor) (58). Med hensyn til de passive kapitalindskud blev der foruden den faste rente aftalt en variabel rente på 2 %, som principielt enten var afhængig af salgsprovenuet af MSR's andel af Mediinvest eller Mediinvests årsoverskud i 2009. Endvidere blev der stillet sikkerhed. En oversigt over de passive kapitalindskud findes i tabel 8:

Tabel 8

Passive kapitalindskud fra RIM til Mediinvest

(33)

I perioden fra 27. maj 2008 til 7. juli 2009 ydede Mediinvest ni lån til MSR på i alt 75 484 000 EUR til en rentesats på 7 % (5,1 % fra 1. november 2009); der blev ikke stillet sikkerhed. En oversigt over de passive kapitalindskud findes i tabel 9:

Tabel 9

Lån ydet af Mediinvest til MSR

(34)

Derudover ydede Mediinvest den 12. november 2008 et lån til PNG på 10 mio. EUR til en rentesats på 6 % (indtil 31. december 2009), og sidstnævnte ydede samme dag et lån til MSR på samme beløb og til samme rentesats.

(35)

Foranstaltning 12 (delstatens garantierklæring over for ISB vedrørende foranstaltning 11: passive kapitalindskud fra RIM til Mediinvest): I forbindelse med ISB's lån til RIM, som af RIM blev anvendt til lån til Mediinvest (foranstaltning 11), stillede delstaten en garanti til rådighed for ISB for opfyldelse af betalingsforpligtelser på op til 140 mio. EUR (100 %-dækning af forpligtelserne) (59). Der blev ikke betalt noget gebyr for garantien. Efter Kommissionens opfattelse er modtageren af den omhandlede foranstaltning MSR, da denne virksomhed også er modtager af foranstaltning 11.

(36)

Foranstaltning 13 (indtægter fra en kasinoafgift, som delstaten overførte til NG): I februar 2009 blev Rheinland-Pfalz' lov om kasinoer (Spielbankgesetz) ændret, således at dele af indtægterne fra en kasinoafgift kunne overføres til NG. De overførte skatteindtægter var øremærket til fremme af turisme. Der blev overført 1,6 mio. EUR den 29. december 2009, 3,2 mio. EUR den 29. oktober 2010 og igen 3,2 mio. EUR den 29. marts 2011, dvs. i alt 8 mio. EUR.

(37)

Foranstaltning 14 (kapitalejerlån fra delstaten til NG og efterstilling af fordringer til fordel for »Nürburgring 2009«-projektet): Til forberedelsen og gennemførelsen af »Nürburgring 2009«-projektet modtog NG følgende rentefrie lån uden fast løbetid fra delstaten: 20 mio. EUR den 21. august 2007, 10 mio. EUR den 22. december 2009, 4,65 mio. EUR den 28. december 2010 og 3,2 mio. EUR den 26. april 2011 (60). Desuden ydede delstaten den 9. december 2011 endnu et lån til NG på 4,95 mio. EUR. For at forhindre NG's insolvens afgav delstaten endvidere den 29. august 2007 en erklæring om efterstilling af fordringer med hensyn til hele det ovennævnte lån på 20 mio. EUR.

(38)

Foranstaltning 15 (overførsel af andele i MSR fra Mediinvest og Geisler & Trimmel til NG og fra Weber til RIM): Med kontrakt af 25. marts 2010 blev Mediinvests (49,5 %) og Geisler & Trimmels (33,8 %) andele i MSR overført til NG, som allerede besad 10 % af andelene. Webers andele i MSR (6,7 %) blev ved samme dokument overført til RIM. Købsprisen udgjorde 1 EUR pr. andel (dvs. i alt 3 EUR) (61).

(39)

Foranstaltning 16 (kapitalejerlån og tilskud fra delstaten til NG til Formel 1-løb): Endvidere ydede delstaten den 11. januar 2011 et rentefrit lån uden fast løbetid til NG på 40 405 000 EUR til dækning af underskud i forbindelse med Formel 1, som i første omgang blev midlertidigt finansieret via likviditetspuljen. Desuden ydede delstaten i juli 2011 et tilskud på 13,5 mio. EUR til afholdelse af Formel 1-løb i 2011.

(40)

Foranstaltning 17 (Formel 1-koncessionskontrakt): Den 13. december 2010 blev der indgået en koncessionskontrakt mellem NG og NAG om afholdelse af Formel 1-løb (62). I denne koncessionskontrakt overdrager NG afholdelsen af Formel 1-løb til NAG og forpligter sig til gengæld til at betale en kompensation (63). Ifølge Tyskland skulle NAG på grundlag af denne kontrakt modtage finansielle midler, som ikke ville blive taget i betragtning ved beregningen af forpagtningsafgiften i forbindelse med den driftsforpagtningskontrakt, der blev indgået mellem NG og NAG, men der har ikke fundet overførsler af midler sted mellem NG og NAG. Koncessionen blev bragt til ophør på grundlag af den forligsaftale, der blev indgået den 27. november 2012 mellem NG, MSR, CMHN, CST og NBG samt kuratoren på den ene side og NAG, Mediinvest og andre virksomheder på den anden side.

(41)

Foranstaltning 18 (henstand med rentebetalinger i forbindelse med et ISB-lån til fordel for NG, MSR og CMHN): Den 15. maj 2012 gav ISB henstand med renter på 2,98 mio. EUR, som skulle have været betalt den 30. april 2012, indtil den 15. november 2012 (herunder henstand med kompensationen på 48 913,78 EUR for den manglende optagelse af den uudnyttede del af lånet). Med hensyn til de pågældende beløb blev der beregnet en årlig rente på 8,17 %. Denne rentehenstand fordeler sig på de enkelte kapitalejere på følgende måde: NG tegner sig for 1,473 mio. EUR, MSR for 1,205 mio. EUR og CMHN for 303 000 EUR.

(42)

Foranstaltning 19 (efterstilling af fordringer og fritagelseserklæring): Den 15. maj 2012 afgav delstaten erklæring om efterstilling af fordringer med hensyn til lån på op til 254 mio. EUR, som ISB havde ydet til NG, MSR og CMHN som en del af lånet på 325 265 000 EUR (foranstaltning 8). Med hensyn til tilbagebetalingen af disse lån fra 2014 erklærede delstaten endvidere den 15. maj 2012, at såfremt NG, MSR og CMHN ikke kunne opfylde deres betalingsforpligtelser, ville de blive fritaget for deres betalingsforpligtelser, og at delstaten ville indløse sin garanti til fordel for ISB (foranstaltning 9).

(43)

Kommissionen nåede i sine afgørelser af 21. marts 2012 og 7. august 2012 til den foreløbige konklusion, at alle 19 foranstaltninger udgjorde statsstøtte, og udtrykte tvivl om, hvorvidt de var forenelige med TEUF.

(44)

Budprocedurens indledning blev meddelt den 14. maj 2013 i en pressemeddelelse fra kuratoren. Den 15. maj 2013 offentliggjorde KPMG i Financial Times, i Handelsblatt og på Nürburgrings websted en indkaldelse af interessetilkendegivelser. I forbindelse med budproceduren havde KPMG på sælgernes vegne kontakt med ca. 300 investorer. De interesserede blev anmodet om at afgive en interessetilkendegivelse (ca. 70 virksomheder tilkendegav interesse); efter at disse havde fået stillet en række dokumenter vedrørende Nürburgring til rådighed, blev de anmodet om at afgive et vejledende bud inden den 26. september 2013. Ved brev af 19. juli 2013 informerede sælgerne alle interesserede investorer om følgende: »All parties that intend to participate in next stage of the process are invited to submit an Indicative Offer by 5:00 pm (CET) on 12 September 2013. Offer handed in after the deadline will also be considered« (64). Den nævnte frist den 12. september 2013 for afgivelse af et vejledende bud blev pr. brev af 12. september 2013 forlænget til den 26. september 2013: »The Vendors have decided to extend the deadline for Indicative Offers, in order to enable potential investors to complete their analysis of the provided material. The updated deadline now ends at 5 p.m. CET on 26 September 2013. Offers handed in after the deadline will also be considered« (65). Ved brev af 17. december 2013 blev fristen for at indgive bekræftende bud af sælgerne forlænget fra 11. december 2013 til 17. februar 2014. »In order to enable potential investors to complete their analysis of the provided information material and to provide a final offer that fully reflects the value potential of the Nürburgring, the timeline which used to end at 5 p.m. CET on 11 December 2013 now ends at 5 p.m. CET on 17 February 2014. For the sake of clarity, offers handed in after that timeline will, in principle, also be considered provided that the terms of the offer qualify for the further process. Any disadvantage caused by the delay will not be compensated for and will have to be fully borne by the investor. Please note that the Vendors may choose the parties which will qualify for the further process shortly after the updated timeline ends« (66).

(45)

Kuratorerne fastlagde og gennemførte følgende strukturering til salget af aktiverne tilhørende NG, MSR og CMHN.

(46)

I forbindelse med budproceduren blev NG's, MSR's og CMHN's aktiver opdelt i 11 aktivenheder (67). I den offentliggjorte indkaldelse af interessetilkendegivelser hedder det: »The Vendors intend to sell the assets to one or more investors (»Project RING«). Investors will have the opportunity to acquire all assets, defined asset clusters (»Proposed Asset Clusters«) or individual assets. The Proposed Asset Clusters have been defined based on the separability of assets and related costs. It is intended that the transaction will be structured as an asset deal. All third party and financing liabilities will remain with the insolvent legal entities allowing a new start on a clean balance sheet.« [»Sælgerne har til hensigt at sælge aktiverne til én eller flere investorer (»Projekt RING«). Investorer har mulighed for at erhverve alle aktiver, definerede enheder (»udbudte aktivenheder«) eller enkelte aktiver. Aktivenhederne er blevet defineret på grundlag af aktivernes og de dermed forbundne omkostningers udskillelighed. Det er hensigten, at transaktionen skal struktureres som »asset deal«. Alle finansieringsforpligtelser og forpligtelser over for tredjepart forbliver hos de insolvente selskaber. Transaktionen giver derved mulighed for en ny start på grundlag af en »ren balance«] (68). Endvidere hed det i procesbrevet af 19. juli 2013 til de interesserede investorer: Investors will have the opportunity to acquire all assets, defined asset clusters (»Proposed Asset Clusters«) or individual assets. The Proposed Asset Clusters have been defined based on the separability of assets and related costs. [Investorer har mulighed for at erhverve sælgernes aktiver i deres helhed, i definerede enheder (»udbudte aktivenheder«) eller enkelte aktiver. De udbudte aktivenheder blev defineret på grundlag af Nürburgrings og de dermed forbundne omkostningers udskillelighed«] (69).

(47)

Kuratorerne stillede ingen betingelser med hensyn til aktivernes fremtidige anvendelse. Eventuelle begrænsninger for denne anvendelse skyldes byggeretlige eller miljøbeskyttelsesmæssige bestemmelser samt den offentlige adgang til Nürburgring, der er garanteret ved delstatslov.

(48)

Ifølge de procesbreve af 19. juli 2013 og af 17. oktober 2013, der blev sendt til de interesserede investorer, ville investorerne blive udvalgt på grundlag af følgende kriterier: a) værdimaksimering med hensyn til alle aktiver og b) forventet transaktionssikkerhed (70). Disse udvælgelseskriterier blev i detaljer beskrevet på følgende måde: »Value for the assets in scope of the respective offer; Potential value implications for those assets that are not included in the respective offer, if any; Costs for further separation of the assets in scope of the respective offer, if any; Costs to fulfil key assumptions and conditions of the respective offer; Closing probability«. [»Budpris for de aktiver, der er omfattet af det pågældende bud; mulige værdimæssige konsekvenser for de aktier, der ikke er omfattet af buddet, hvis relevant; omkostninger til den yderligere udskillelse af de aktiver, der er omfattet af det pågældende bud, hvis relevant; omkostninger til gennemførelsen af væsentlige antagelser og betingelser i det pågældende bud samt sandsynlighed for afslutning«]. Endvidere var følgende anført: »the closing probability will be assessed by taking into consideration the (i) outstanding due diligence requirements, (ii) secured financing for the transaction, supported by confirmation of financing partners, (iii) required steps for the regulatory clearance, (iv) required internal approval steps until the transaction could be consummated and (v) strategic rationale for the acquisition or future plans for the assets of the NG, MSR and CMHN and the likelihood of their realisation«. [»Sandsynligheden for afslutning vurderes under hensyntagen til i) de udestående due diligence-krav, ii) finansieringssikkerheden for transaktionen, der støttes af en bekræftelse fra finansieringspartneren, iii) de nødvendige skridt til en administrativ godkendelse, iv) de nødvendige interne godkendelser indtil transaktionens gennemførelse og v) det strategiske rationale for erhvervelsen eller de fremtidige planer for aktiverne tilhørende ejerselskaberne NG, MSR og CMHN og sandsynligheden for deres gennemførelse.«] Det bemærkes, at miljøbeskyttelseshensyn ikke indgik i kriterierne for udvælgelsen af det endelige bud.

(49)

Ved procesbreve af 17. oktober 2013 og af 17. december 2013 blev de bydende, der havde afgivet et kvalificeret bud, informeret om følgende: a) vejledende eller endelige bud ville også blive taget i betragtning, hvis de blev modtaget efter udløbet af den pågældende budfrist, såfremt buddene opfyldt betingelserne for den næste runde, b) ulemperne ved en fristoverskridelse ville fuldt ud blive båret af den pågældende bydende, og c) sælgerne ville muligvis træffe udvælgelsesbeslutningen allerede kort tid efter budfristen. Ifølge kuratorerne blev alle bydende informeret om, at de kunne forbedre deres bud eller afgive et nyt bud mellem budfristen og indgåelsen af købskontrakten.

(50)

24 interesserede (71) afgav et vejledende bud indtil begyndelsen af februar 2014. Af disse interesserede kvalificerede 18 sig til due diligence-fasen (72), og 13 bydende afgav bekræftende bud på alle eller enkelte aktivenheder, idet følgende fire bydende afgav bud på alle aktiver: 1) Capricorn Automotive GmbH og Capricorn Holding GmbH (»Capricorn«), 2) [bydende 2], 3) [bydende 3] og 4) [bydende 4]. Grundlaget for udvælgelseskriterierne var a) målet om værdimaksimering med hensyn til alle aktiver og b) målet om transaktionssikkerhed (73). De bud, der opfyldte disse kriterier, blev taget i betragtning i salgsprocessens sidste fase. Der var i denne forbindelse tale om samlede bud på alle aktivenheder. Af disse bydende fremlagde Capricorn og [bydende 2] dokumentation for deres evne til at finansiere transaktionen: Den 7. marts 2014 fremsendte [bydende 2] en bindende skriftlig bekræftelse af 24. februar 2014, hvorved KPMG blev informeret om dennes finansieringsevne; den 11. marts 2014 fremsendte Capricorn sælgerne en til Capricorn rettet bindende skrivelse fra […] af 10. marts 2014, hvori […] giver Capricorn tilsagn om at dække erhvervelsen af de pågældende aktiver med et lån på [41-49] mio. EUR. På grundlag af de bekræftende bud blev kontrakterne forhandlet parallelt med de to ovennævnte bydende. Kontrakterne blev oprettet for notar den 7. marts 2014 med hensyn til [bydende 2] og den 10. marts 2014 med hensyn til Capricorn.

(51)

Den 11. marts 2014 godkendte de insolvente selskabers kreditorudvalg salget til Capricorn (nærmere bestemt til capricorn NÜRBURGRING Besitzgesellschaft GmbH), da Capricorn havde afgivet det entydigt bedste bud, herunder finansieringsdokumentation. Capricorns bud omfattede overtagelse af alle aktivenheder til en pris af 77 mio. EUR, mens buddet fra [bydende 2] lå på [47-52] mio. EUR. Købskontrakten med Capricorn blev undertegnet af NG, MSR og CMHN den 11. marts 2014 og af kuratoren den 13. marts 2014 (74).

(52)

Efter den beskrevne budprocedure blev NG's, MSR's og CMHN's aktiver (alle materielle og immaterielle aktiver, herunder jord og fast ejendom, mærker, handelsbetegnelser og rettigheder til internetdomæner) erhvervet af Capricorn, men ingen forpligtelser og finansielle aktiver. Capricorns kapitalejere er Capricorn HOLDING GmbH (75) med 67 % af andelene og GetSpeed GmbH & Co KG (76) med 33 % af andelene.

(53)

Efter tysk ret (77) og ifølge retspraksis ved tyske arbejdsretter (78) overgår de ansættelsesforhold, der er forbundet med aktivenhederne, automatisk til køberen af aktiverne, dvs. det nye ejerselskab; i tilfælde af insolvens kan køberen imidlertid anmode kuratoren om at opsige ansættelseskontrakterne. I den foreliggende sag er det fastsat i købskontrakten, at NBG (Nürburgring-kompleksets nuværende driftsselskab) bringer ansættelseskontrakterne til ophør i 2014 efter anmodning fra Capricorn. Capricorn nåede nemlig til den konklusion, at virksomheden kun havde brug for 253 af de i alt 297 ansatte til en økonomisk rentabel drift af de erhvervede aktiver (fra begyndelsen af 2014); Capricorn anmodede derfor NBG om at bringe 44 beskæftigedes ansættelsesforhold til ophør. Fra den 1. januar 2015 (påbegyndelse af Capricorns drift af de erhvervede aktiver) vil 85 % af den samlede medarbejderstab hos de insolvente selskaber derfor være beskæftiget hos Capricorn.

(54)

Parterne i købskontrakten er først forpligtet til at gennemføre kontrakten, når Kommissionen har vedtaget en afgørelse, hvori den fastslår, at hverken køberen eller dennes driftsselskab kan betragtes som modtagere af den omhandlede støtte og derfor heller ikke hæfter for et tilbagesøgningskrav, og når a) enten fristen for at anlægge sag til prøvelse af Kommissionens afgørelse er udløbet uden appel, eller b) der i tilfælde af en appel er afsagt en endelig dom, som bekræfter Kommissionens afgørelse. Denne betingelse skulle afhjælpe diskrepansen mellem købsprisen for aktiverne på 77 mio. EUR og den hermed forbundne risiko for, at der på grundlag af Kommissionens afgørelser af 21. maj 2012 og 7. august 2012 om henholdsvis indledning og udvidelse af den formelle undersøgelsesprocedure kunne tilbagesøges støtte på 456 mio. EUR.

(55)

2014-sæsonen vil blive gennemført af NBG. Derefter afvikles NBG. NBG's cashflow i 2014 (6 mio. EUR) forbliver hos sælgerne og modregnes skønsmæssigt i købsprisen med henblik på en lettere afvikling af kontrakten. Hvad angår låntagerne NG, MSR og CMHN, har de i forbindelse med insolvensbehandlingen definitivt indstillet alle deres aktiviteter og råder ikke over noget personale. Samtidig har kuratorerne fået til opgave via retlige procedurer efter tysk insolvensret at afvikle alle virksomhedernes fordringer og forpligtelser under insolvensbehandlingen. Så snart disse fordringer og forpligtelser er afviklet, og insolvensretten godkender den endelige likvidation, kan virksomhederne slettes i handelsregistret.

(56)

For at kunne gennemføre 2015-sæsonen vil køberen (Capricorn) oprette et driftsselskab, som vil blive drevet under navnet Capricorn NÜRBURGRING GmbH (»OpCo«) og indgå kontrakter for 2015-sæsonen. Kommissionen fik tilsagn om, at det med nedenstående foranstaltninger ville blive sikret, at støttemodtagerne definitivt træder ud af markedet: Såfremt der endnu ikke foreligger en endelig kommissionsafgørelse i begyndelsen af 2015, vil de solgte aktiver inden den 1. januar 2015 blive overført til en ny virksomhed (»NewCo«), hvori køberen vil besidde 95,1 % og en uafhængig administrator 4,9 % af andelene. Administratoren vil handle i kreditorernes og ikke i de insolvente støttemodtageres interesse, dog uden at være bundet af instrukser fra kreditorerne. Endvidere vil der blive indgået en driftsforpagtningskontrakt mellem NewCo og OpCo, som udløber på datoen for købskontraktens ikrafttræden. OpCos aktiviteter vil blive udført i eget navn på grundlag af dets egen forretningsplan og med ansatte, som det selv har valgt (se betragtning 53). Den forpagtningsafgift på i alt [4,6-5,1] mio. EUR pr. år, der skal betales til NewCo, vil indgå i Nürburgring-virksomhedernes insolvensbo (alle betalinger til fordel for insolvensboet overføres til kuratorernes forvaltningskonti udelukkende med henblik på at blive udbetalt til kreditorerne). Så snart Kommissionens afgørelse bliver effektiv, overfører administratoren alle sine andele i NewCo til køberen. Hvis køberen imidlertid ikke opfylder sine kontraktlige betalingsforpligtelser, kan administratoren sælge aktiverne. Såfremt Kommissionens afgørelse annulleres, vil aktiverne igen overgå til kuratorerne, der så omgående skal sælge disse, da likvidationspligten efter tysk insolvensret selv i et sådant tilfælde fortsat består. Der er ingen mulighed for, at NewCo kan videreføre Nürburgring-virksomhedernes aktiviteter. Kommissionen bemærker, at dette ikke ændrer noget ved de grundlæggende betingelser for salget (herunder købsprisen og betalingsbetingelserne) (79).

(57)

I bemærkninger til den formelle undersøgelsesprocedure har Tyskland anført, at NG ikke kunne betragtes som en kriseramt virksomhed den 1. juli 2008 (80) eller den 28. juli 2010, dvs. på det tidspunkt, hvor ISB-lånet på 325 265 mio. EUR blev ydet (81). Med hensyn til NG's, MSR's og CMHN's situation i perioden fra maj 2012 til juli 2012 og udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure har Tyskland gjort gældende, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til, at NG's, MSR's og CMHN's insolvens var en irreversibel konsekvens af den afgørelse, som den havde truffet på grundlag af den foreløbige undersøgelse (82), om ikke at godkende redningsstøtten, og at Kommissionen dermed havde tilsidesat proportionalitetsprincippet (83). Tyskland har endvidere gjort gældende, at NG gennemførte opførelsen af infrastruktur og navnlig afholdelsen af Formel 1- og Superbike-løb på vegne af det offentlige (84), og at der derfor ikke skulle have været taget hensyn til dette i forbindelse med undersøgelsen af selskabets økonomiske situation, kvalificeringen som kriseramt virksomhed og anvendelsen af princippet om »engangsstøtte« (85).

(58)

Med hensyn til NG's foranstaltninger har Tyskland erkendt, at midlerne kan tilregnes staten (86).

(59)

Efter Tysklands opfattelse udgør opførelsen af tribunen og multifunktionshallerne, adgangsfaciliteterne samt attraktionerne til uddannelse og underholdning (delområde I (87) af »Nürburgring 2009«-projektet) ikke økonomisk virksomhed, da dommen i Flughafen Leipzig/Halle-sagen (88) ikke kan finde anvendelse på opførelsen af generel (regional og sports-) infrastruktur (89). Opførelsen vedrører faciliteter, som opfylder kriterierne i Kommissionens hvidbog om idræt fra 2007 (multifunktionel anvendelse, ikke-diskriminerende adgang osv.). Desuden har Tyskland anført, at ingen privat investor ville gennemføre et sådant projekt, og at racerbaner normalt ikke anlægges af private på grund af den manglende rentabilitet (90).

(60)

Da Formel 1-arrangementer efter Tysklands opfattelse principielt er strukturelt underskudsgivende, kan de ikke betragtes som NG's normale aktiviteter; da gennemførelsen af dem selv med offentlig støtte førte til et negativt resultat for NG, havde virksomheden ikke tilrettelagt disse arrangementer uden tilsagn om offentlig finansiering. Tyskland besluttede at finansiere Formel 1-arrangementerne via NG på armslængdebetingelser af regionalpolitiske grunde (91). Tyskland har derfor gjort gældende, at afholdelsen af disse arrangementer ikke kan betragtes som NG's økonomiske virksomhed. Hvis finansieringen af disse foranstaltninger imidlertid kvalificeres som støtte, er kriterierne for tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (SGEI) efter Tysklands opfattelse opfyldt.

(61)

Tyskland har anført, at selv hvis finansieringen af foranstaltningerne skulle blive betragtet som økonomisk virksomhed, er den ikke selektiv, da kriterierne i hvidbogen om idræt fra 2007 er opfyldt (flere brugere, ikke-diskriminerende adgang, multifunktionel anvendelse og udlejning til rimelige markedsbaserede priser; infrastrukturen stilles ikke til rådighed af markedet, da den ikke er rentabel; offentlige myndigheders ansvar).

(62)

Tyskland har erkendt, at der ikke blev fundet en langsigtet privat investor, som var rede til at investere i »Nürburgring 2009«-projektet.

(63)

Vedrørende foranstaltning 1 (indbetalinger til kapitalreserven og kapitalforhøjelser i august 2004, december 2004 og september 2007) har Tyskland anført, at spørgsmålet om en eventuel fordel var uden betydning, da foranstaltningen ikke sigtede mod økonomisk virksomhed.

(64)

Vedrørende foranstaltning 2 har Tyskland anført, at renteniveauet i forbindelse med de lån, som NG havde ydet til sine datterselskaber (6 %), ikke gav datterselskaberne en fordel, da der var tale om en normal markedsrente.

(65)

Med hensyn til foranstaltning 3 blev de foranstaltninger, der blev finansieret ved hjælp af 170 mio. EUR (92) fra likviditetspuljen, ifølge Tyskland gennemført på normale markedsvilkår, da a) puljen blev anvendt af delstaten på samme måde som med en markedsøkonomisk holdingvirksomhed (93), b) NG betalte de påløbne renter behørigt, og c) finansieringen blev tilbagebetalt fuldt ud i forbindelse med foranstaltning 8. Tyskland har endvidere anført, at de lån, der blev ydet til ISB fra delstatens likviditetspulje, udelukkende sigtede mod en refinansiering af ISB med hensyn til dens egne lån til NG (se også betragtning 70), og at delstatens markedsvilkår i forbindelse med likviditetspuljetransaktionerne ikke blev videregivet til NG som låntager.

(66)

Vedrørende foranstaltning 4 (lån fra NG til MSR) har Tyskland anført, at rentesatsen på 7 % synes at være markedskonform.

(67)

Foranstaltning 5 (støtte ydet af NG til CST) er ifølge Tyskland markedskonform: Efter NG's og MIB's indledende paritetiske finansiering af projektet var MIB senere ikke i stand til at tilvejebringe de nødvendige kapitalejerlån i samme størrelsesorden som NG. Da en tilbagetrækning fra projektet fra NG's side ville påvirke den rettidige tilrådighedsstillelse af billetsystemet og højst sandsynligt gøre NG's tidligere investering værdiløs, var det mere fordelagtigt for NG at videreføre det planlagte projekt på ændrede vilkår, især da forretningsplanen gav forventning om en rimelig forrentning, og NG modtog sikkerhed fra NG.

(68)

Med hensyn til foranstaltning 6 (betalinger til IPC samt lånet ydet til MSR via PNG) har Tyskland gjort gældende, at modtagerne modtog de respektive betalinger som vederlag for ydelser og som lån på markedsvilkår.

(69)

Med hensyn til foranstaltning 7 (overdragelse af MIB's fordringer mod CST til NG) har Tyskland ikke behandlet spørgsmålet om en eventuel fordel.

(70)

Vedrørende foranstaltning 8 (ISB-lån til NG, MSR og CMHN) har Tyskland anført, at ISB ikke handlede uafhængigt (efter armslængdeprincippet) som (selvstændig) virksomhed, men i sin egenskab af erhvervsfremmende bank på vegne af og som en del af delstaten Rheinland-Pfalz' forvaltning (94). Efter Tysklands opfattelse finder principperne i aftale II anvendelse på refinansieringen af ISB-lånet (95) gennem ISB's deltagelse i likviditetspuljen. Denne deltagelse udgør derfor ikke støtte til fordel for ISB (96).

(71)

Vedrørende foranstaltning 9 (delstatens garanti over for ISB vedrørende foranstaltning 8) har Tyskland gjort gældende, at den pågældende garanti- og fritagelseserklæring alene vedrører risikofordelingen i forholdet indadtil mellem delstaten og ISB og ikke indebærer en fordel for låntagerne (NG, MSR og CMHN), da den ikke førte til bedre lånevilkår for disse (97).

(72)

Vedrørende foranstaltning 10 (forpagtningskontrakt af 25. marts 2010) fremlagde Tyskland en af delstaten indhentet ekspertvurdering af 29. september 2011 om forpagtningsafgiften for Nürburgring, hvori der var fastsat en række minimums- og maksimumsværdier for markedskonforme årlige forpagtningsafgifter. Tyskland har anført, at de forventede forpagtningsindtægter ifølge ekspertvurderingen lå 20 % over den maksimale markedspris og således dækkede 330 mio. EUR af forpagterens anlægsomkostninger og muliggjorde en rimelig fortjeneste (98).

(73)

Hvad angår lånene i forbindelse med foranstaltning 11 (lån fra RIM til MSR via Mediinvest og PNG), hvorved delområde II af »Nürburgring 2009«-projektet blev finansieret, har Tyskland gjort gældende, at disse var i overensstemmelse med princippet om den markedsøkonomiske investor og ikke udgjorde en fordel, da de anvendte rentesatser lå over den gældende referencerentesats (med undtagelse af to lån af 12. november 2008 og 22. december 2008).

(74)

Vedrørende foranstaltning 12 (delstatens garanti vedrørende lån fra RIM til MSR via Mediinvest på grundlag af foranstaltning 11) har Tyskland gjort gældende, at delstatens garanti kun indebar en fordel for modtagerne af lånene, men ikke en fordel for ISB eller RIM, da denne garanti var en forudsætning for at yde lånene.

(75)

Med hensyn til foranstaltning 13 og 14 (indtægter fra en kasinoafgift med henblik på fremme af turisme (99) og kapitalejerlån fra delstaten) har Tyskland ikke gjort gældende, at de er i overensstemmelse med princippet om den markedsøkonomiske investor. Med hensyn til kasinoafgiften har Tyskland betegnet foranstaltningen som kompensation for infrastrukturomkostninger i forbindelse med fremme af turisme. Vedrørende efterstillingen af fordringer har Tyskland anført, at denne har en rent deklaratorisk virkning i forbindelse med kapitalejerlån, da hvert kapitalejerlån under alle omstændigheder bliver efterstillet under insolvensbehandlingen, at efterstillingen derfor også kun medfører en potentiel byrde for det offentlige budget og således ikke udgør en fordel (100).

(76)

Vedrørende foranstaltning 15 (NG's og RIM's overtagelse af andele i MSR) har Tyskland gjort gældende, at dette ikke gav Mediinvest, Geisler & Trimmel og Weber en økonomisk fordel af følgende grunde: a) Overtagelsen skete til en symbolsk købspris på kun 1 EUR pr. andel, b) den var ikke forbundet med andre fordele såsom en opsigelse af kapitalejerlån eller kapitalejernes garantier, c) NG og RIM overtog andelene i MSR for at forene ejerskabet til delområde II og delområde I i »Nürburgring 2009« og derved muliggøre et fælles driftskoncept, og d) spørgsmålet, om MSR muligvis var en kriseramt virksomhed på overførselstidspunktet, indvirkede ikke på denne vurdering, da MSR var et anpartsselskab (GmbH), dvs. kapitalejernes ansvar var dermed under alle omstændigheder begrænset til selskabskapitalen.

(77)

Med hensyn til foranstaltning 16 (delstatens finansiering af NG's underskud i forbindelse med Formel 1-løb) har Tyskland gjort gældende, at der ikke er tale om økonomisk virksomhed, og at finansieringen af Formel 1-arrangementer normalt er underskudsgivende.

(78)

Vedrørende foranstaltning 17 (Formel 1-koncessionskontrakt) har Tyskland anført, at denne er knyttet til vilkårene i driftsforpagtningskontrakten. Da forpagtningsafgiften lå langt (dvs. […] %) over markedsniveauet, vil de to kontrakter ifølge Tyskland samlet set opveje hinanden (herunder NAG's fordele på grundlag af koncessionskontrakten) (101).

(79)

Foranstaltning 18 (gældsomlægning) var ifølge Tyskland nødvendig for at undgå en umiddelbar insolvens; en privat kapitalejer havde ligeledes truffet foranstaltningen.

(80)

Foranstaltning 19 (efterstilling af fordringer og fritagelseserklæring) udgør ifølge Tyskland ikke engang en potentiel byrde for det offentlige budget, og en privat kapitalejer havde handlet på samme måde. Desuden havde efterstillingen af fordringer ingen konsekvenser for kapitalejerne, da andre kreditorer ikke havde væsentlige fordringer.

(81)

Tyskland har anført, at foranstaltningerne til fordel for hotellerne og restauranterne ikke risikerer at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne (103).

(82)

Tyskland har anført, at Nürburgring er af afgørende betydning for økonomien og beskæftigelsen i Eifelregionen, at den er en vigtig infrastruktur for amatør-/breddeidrætten, at den er en del af den tyske motorsportshistorie og kultur og således en del af EU's kulturarv, at Nürburgring spiller en stor rolle for færdselssikkerheden i hele verden, da biler, der er testet her, eksporteres til hele verden, at det køretekniske anlæg tilbyder sikkerhedstræning, og at de undersøgte foranstaltninger ikke vedrører racerbanen som sådan, men derimod sportsinfrastrukturen og den ikke-sportsrelaterede infrastruktur, som ikke er direkte knyttet til racerbanen og afholdelsen af Formel 1-løb.

(83)

Tyskland har anført, at opførelsen af sportsfaciliteter kan betragtes som fælles mål i henhold til artikel 165 i TEUF (104), og at foranstaltninger, der giver adgang til sport, er støtteberettigede (105). Nürburgring anvendes ikke kun til nogle få professionelle arrangementer, men også til amatørkonkurrencer og træning af unge motorsportsudøvere. Desuden anvendes Nürburgring også til andre sportsbegivenheder såsom cykling (Rad&Run), løb (Fisherman's Friend StrongmanRun) og triathlon (Green Hell Triathlon).

(84)

Efter Tysklands opfattelse er foranstaltningerne nødvendige af følgende grunde: Ud af i alt […] arrangementsdage anvendes Nürburgring kun i […] dage udelukkende til professionel sport, i […] dage udelukkende til amatør-/breddeidræt og i […] dage både til amatør-/breddeidræt og professionel sport. Af de sportsudøvere, der deltager i arrangementerne, er over […] % udøvere af amatør-/breddeidræt ([…] professionelle sportsudøvere over for […] amatørsportsudøvere). De professionelle sportsbegivenheder er Formel 1-løb, det tyske Touring Car Championship, Superbike World Championship, musikarrangementet Rock am Ring og testkørslerne for bilfabrikanterne. Udøvere af breddeidræt kan anvende deres eget køretøj på banen. I weekenden arrangerer de store tyske motorsportsforeninger (såsom ADAC) løbsserier for amatører. I løbet af ugen anvender enkelte klubber banen til træningsformål eller til amatørkonkurrencer. Inden for motorsporten findes der ingen forskellige infrastrukturer til henholdsvis den professionelle sport og amatør-/breddeidrætten. Desuden havde de undersøgte foranstaltninger til formål at afhjælpe et markedssvigt. Der kan ikke forventes et investeringsafkast (return on investment) i forbindelse med sådanne foranstaltninger. I modsætning til multiarenaer finder der her kun en eller to løbsserier sted om året Derfor havde ingen privat investor været rede til at opføre eller finansiere en sådan infrastruktur. Det mislykkedes at få private virksomheder til at deltage i finansieringen af delområde I i »Nürburgring 2009«-projektet. Det offentlige engagement havde derfor også en tilskyndelsesvirkning. Uden delstatsregeringens udtrykkelige politiske vilje havde NG ikke foretaget moderniseringen og udvidelsen af sportsinfrastrukturen i samme omfang. Desuden har Tyskland gjort gældende, at finansieringen af foranstaltningerne var forholdsmæssig. Det havde ikke været muligt at nå målene med en lavere støtte fra det offentlige. Anlæggene var forældede og krævede modernisering. Der var ikke tale om duplikation af infrastrukturer i den forbindelse. I modsætning til Kommissionens sager vedrørende multiarenaer (106) vedrører de undersøgte foranstaltninger hverken nyopførelse af sportsinfrastruktur eller en væsentlig kapacitetsudvidelse.

(85)

Efter Tysklands opfattelse er påvirkningen af samhandel og konkurrence lille og ikke i strid med den fælles interesse. Som Oberlandesgericht Koblenz (107) fastslog, er Nürburgring med Nordschleife unik. Fordelingen af de forskellige internationale og nationale arrangementer på de forskellige racerbaner har udviklet sig over en lang periode, således at støtten til sportsinfrastrukturen i tilknytning til Nürburgring ikke medfører en flytning af arrangementer til Nürburgring. Desuden finder der kun nogle få internationale arrangementer sted på Nürburgring.

(86)

Tyskland har anført, at Nürburgring — verdens længste permanente racerbane med det ældste pit-område, der stadig findes i verden — er en del af EU's kulturarv (108). Dele af ringowerk (en blanding af museum og science center) har museumskarakter. Foranstaltningerne til fremme af motorsportskulturen var nødvendige, da disse skaber en fælles kulturel identitet i Tyskland og i EU, og en privat finansiering af delområde I i »Nürburgring 2009«-projektet mislykkedes. Foranstaltningen var også forholdsmæssig, da der ikke fandt nogen overkompensation sted af denne foranstaltning. Samhandels- og konkurrencevilkårene på området kulturfaciliteter var som følge af støtteforanstaltningerne ikke ændret i et omfang, der strider mod de fælles interesser. Kulturfaciliteterne i tilknytning til Nürburgring konkurrerer med andre regionale og overregionale kulturfaciliteter, således at deres markedsandel er lav.

(87)

Tyskland har endvidere gjort gældende, at NG's anvendelse af lån fra likviditetspuljen og ISB's deltagelse i likviditetspuljen (foranstaltning 3) er forenelig med artikel 107, stk. 3, litra b) i TEUF, da det var praktisk umuligt at optage lån på markedet på grund af interbankmarkedets sammenbrud.

(88)

Tyskland har gjort gældende, at en del af investeringsforanstaltningerne til fremme af turisme opfyldte de SGEI-krav, der var gældende på daværende tidspunkt (109), og at der ikke lå en åbenlys fejl til grund for denne klassificering. Tyskland har nærmere henvist til, at dele af ringowerk (navnlig motorsportsudstilling, Grüne Hölle-multimedieteater, ringomeister og testocentre) har museumskarakter og tjener den offentlige interesse i form af (kulturel) uddannelse. Warsteiner Event Centre tjener som multifunktionel kongres-, messe- og konferencefacilitet, og parkeringshuset er ikke fuldt udnyttet på dage uden store arrangementer. Tyskland har gjort gældende, at ingen virksomhed, der handler under normale markedsvilkår, havde foretaget investeringerne i disse tre faciliteter uden offentlig finansiering. Den mislykkede private finansiering af delområde I af »Nürburgring 2009«-projektet viser, at der ikke var noget marked for tilvejebringelsen af sådanne foranstaltninger.

(89)

Tyskland har anført, at afholdelsen af Formel 1-arrangementer betragtes som SGEI, da de også modtager offentlige tilskud i andre lande. Desuden er dette forbundet med en enorm prestige samt samfundsøkonomiske effekter og en identitetsskabende virkning for den pågældende medlemsstat og EU som helhed.

(90)

Tyskland har anført, at tranche 2-4 af ISB-lånet (foranstaltning 8) er forenelig med det indre marked i henhold til meddelelsen fra Kommissionen — Midlertidige EU-rammebestemmelser for statsstøtte, der ydes for at lette adgangen til finansiering under den nuværende finansielle og økonomiske krise (110) (midlertidige EU-rammebestemmelser). Selv hvis Kommissionen konkluderede, at NG skulle betragtes som en kriseramt virksomhed pr. 1. juli 2008, og de midlertidige EU-rammebestemmelser ikke kunne anvendes på tranche 2-4 af ISB-lånet, ville kun forskellen mellem den rente, der skulle betales på markedet, og den faktisk betalte rente, men ikke hele lånebeløbet, udgøre støtten til fordel for NG, MSR og MHN (111).

(91)

I sine bemærkninger har Tyskland fastholdt, at salgsstrukturen ikke indebærer statsstøtte til fordel for køberen af aktiverne. Desuden har Tyskland gjort gældende, at salgsproceduren indebar en afbrydelse af den økonomiske kontinuitet med hensyn til NG, MSR og CMHN. Såfremt den formelle undersøgelsesprocedure skulle føre til en negativ afgørelse fra Kommissionen og krav om tilbagebetaling af den uforenelige støtte, ville de dermed forbundne tilbagebetalingsforpligtelser for NG, MSR og CMHN ikke være gældende for køberen af de pågældende aktiver. Med hensyn til betingelsen om, at salget af Nürburgring-aktiverne først gennemføres, når der foreligger en endelig kommissionsafgørelse, hvori det fastslås, at statsstøtte ikke vil blive tilbagesøgt fra køberen af aktiverne, har Tyskland gjort gældende, at denne betingelse ikke udgør en hindring for afviklingen af støttemodtagerne og heller ikke en videreførelse af aktiviteterne eller en fordel for køberen.

(92)

Med hensyn til afbrydelsen af den økonomiske kontinuitet har Tyskland anført følgende:

(93)

Med hensyn til betingelsen om, at salget af Nürburgring-aktiverne først gennemføres, når der foreligger en endelig kommissionsafgørelse, hvori det fastslås, at statsstøtte ikke vil blive tilbagesøgt fra køberen af aktiverne, har Tyskland gjort følgende gældende:

(94)

Efter Tysklands opfattelse er det sikret gennem denne procedure, at der ikke er nogen økonomisk kontinuitet mellem NG, MSR og CMHN og de aktiver, der sælges i forbindelse med budproceduren. Derfor vil statsstøtte til NG, MSR og CMHN, der potentielt er uforenelig med det indre marked, skulle tilbagesøges fra disse selskaber på grundlag af en relevant kommissionsafgørelse og ville ikke vedrøre køberen af de aktiver, der skal sælges. Endvidere har Tyskland gjort gældende, at den suspensive betingelse i købskontrakten mellem sælgerne og køberen hverken er en hindring for likvidationen af Nürburgring-virksomhederne eller for tilbagesøgningen af tidligere statsstøtte fra disse virksomheder. Støttemodtagerne vil definitivt træde ud af markedet. Såfremt salget til Capricorn skulle blive annulleret, vil aktiverne alligevel blive solgt og sælgerne afviklet.

(95)

Tyskland informerede Kommissionen om salgsstrukturen for at opnå retssikkerhed for, at salget af aktiverne ikke indeholder elementer af statsstøtte, og at den eller de udvalgte bydende ikke hæfter i tilfælde af tilbagesøgning af uforenelig statsstøtte.

(96)

Tyskland gav endvidere tilsagn om at aflægge rapport for Kommissionen om forløbet af salgsproceduren. Rapporterne blev fremsendt regelmæssigt. Det blev bekræftet heri, at salgsproceduren blev gennemført efter de principper, der var drøftet med Kommissionen. De indeholdt desuden oplysninger om de bydende, deres bud, den endelige købspris og andre relevante spørgsmål.

(97)

Klager 1 har gjort gældende, at budprocedurens udformning i forbindelse med salget af aktiverne tilhørende NG, MSR og CMHN (dvs. salget af racerbanen med hotellerne og forlystelsesparken som helhed) ikke kunne fjerne konkurrencefordrejninger på de relevante markeder, da målet med proceduren bestod i en uændret drift af komplekset og en overførsel af størstedelen af NG's, MSR's og CMHN's medarbejdere til køberen af aktiverne. Klager 1 har endvidere gjort gældende i sin klage, at de insolvente virksomheder under insolvensbehandlingen inden for rammerne af bevarelse af rådighed selv forestår salget kun under tilsyn af en kurator (113), at de bydende ikke skal afgive bud på de enkelte aktivenheder, og at bud på alle aktiver er mulige.

(98)

Endvidere har klager 1 gjort gældende, at støtten blev overført til køberen af aktiverne, da alle aktiver, ca. 300 ansatte og NBG's driftsaktiviteter blev solgt til en enkelt bydende, og at der derved var økonomisk kontinuitet mellem den gamle og den nye ejer/operatør. Klager 1 har desuden hævdet, at sælgerne som følge af kriteriet om værdimaksimering med hensyn til alle aktiver foretrak bud på alle aktiver, og at bud på enkelte aktiver derved blev stillet ringere.

(99)

Endvidere har klager 1 kritiseret, at budproceduren var kendetegnet ved manglende gennemsigtighed med hensyn til tildelingskriterierne og de finansielle nøgletal vedrørende NG's overskud, og at de bydende ikke blev behandlet lige, navnlig da adgangen til det virtuelle datarum var begrænset til fem bydende. Klager 1 har endvidere gjort gældende, at sælgerne kun sendte meddelelsen om forlængelsen af fristen til midten af februar 2014 for afgivelse af bindende bud til de bydende, der havde afgivet bud på alle aktiver og havde fået adgang til det virtuelle datarum. Bydende, der som klager 2 kun havde afgivet bud på enkelte aktivenheder, blev derimod ikke informeret om forlængelsen af fristen. Endvidere har klager 1 anført, at delstaten og Capricorn var repræsenteret ved det samme advokatfirma.

(100)

Klager 1 har anmodet om, at den nuværende budprocedure suspenderes og indledes på ny med klare tildelingskriterier, og at racerbanen klassificeres som SGEI og sælges adskilt fra hotellerne og forlystelsesparken.

(101)

Derudover har klager 1 gjort gældende, at NBG havde modtaget ny ikke-anmeldt støtte, der ikke var forenelig med det indre marked, da selskabet fra det insolvente NG modtog kapital til driften af aktiviteterne i tilknytning til Nürburgring i form af en overførsel på 2 239 243 EUR til den frie kapitalreserve, at driften var baseret på en ny forpagtningskontrakt mellem NG, MSR, CMHN og NBG, der ikke blev sendt i udbud, at NBG ikke betalte nogen forpagtningsafgift, og at NBG ikke bestræbte sig på at øge omsætningen eller mindske omkostningerne, da selskabet havde beholdt alle ansatte og afholdt omkostningerne til afholdelsen af Formel 1. Klager 1 har endvidere gjort gældende, at det med hensyn til NBG's overtagelse af NAG-medarbejderes ansættelsesforhold på grundlag af den overenskomst, der var indgået med Vereinigte Dienstleistungsgewerkschaft (ver.di) den 26. juli 2013, er fastsat, at der på grundlag af overtagelsen ikke må opstå økonomiske, sociale eller retlige ulemper for arbejdstagerne, og at det fremgik heraf, at der blev opretholdt en forretningsmodel, der var opbygget med ulovlig støtte.

(102)

Efter kuratorernes opfattelse bør klagen afvises, da den ikke viser, at den omhandlede salgsproces afviger fra en normal salgsproces på markedet.

(103)

I en åben, ubetinget og gennemsigtig budprocedure kan bud på alle aktiver ikke udelukkes på forhånd. Hvis et sådant bud er højere end summen af de bud, der samlet set er modtaget på enkelte aktiver, ville en markedsøkonomisk ejer tildele kontrakten til buddet på alle aktiver. Under disse omstændigheder kan kun prisen på buddet på alle aktiver gælde som markedsprisen (114). Endvidere bemærkes det, at den af klagerne krævede udelukkelse af bud på alle aktiver i forbindelse med et salg under en insolvensbehandling ville indebære et indgreb i insolvenskreditorernes frihed til at oprette og drive egen virksomhed og ejendomsret, der er sikret ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(104)

Der var ikke tale om, at bud på alle aktiver blev foretrukket. Klager 2 havde ikke fået adgang til datarummet alene af den grund, at købsbuddet ikke havde været tilstrækkeligt højt.

(105)

Budproceduren var blevet gennemført som en flerleddet procedure. De bydende kvalificerede sig kun til den næste fase i proceduren, hvis der var tilstrækkelig sandsynlighed for indgåelse af en kontrakt. Dette havde den fordel, at de følsomme virksomhedsdata ikke behøvede at blive gjort tilgængelige for flere bydende end nødvendigt, og at omkostningerne i forbindelse med due diligence (detaljeret virksomhedsundersøgelse) kunne reduceres for både sælgeren og de bydende, der havde afgivet utilstrækkelige købsbud. De bydende havde i hver fase af budproceduren fået stillet tilstrækkelige oplysninger til rådighed.

(106)

Vurderingskriterierne var defineret klart og entydigt. Tildelingskriteriet var det sandsynlighedsvægtede samlede provenu, som var yderligere specificeret ved hjælp af underkriterier.

(107)

Datarummet var ikke begrænset til fem bydende af tekniske grunde. Antallet af adgange var resultatet af vurderingen af buddene.

(108)

Ifølge kuratorerne blev NBG oprettet og udstyret som instrument for den midlertidige drift af Nürburgrings aktiviteter forud for salget. Driftsaktiviteterne blev tidligere forestået af NAG. Selskaberne NG, MSR og CMHN havde siden forpagtningen af Nürburgring til NAG kun været rene ejerselskaber uden driftsaktiviteter. Ifølge kuratorerne kunne NG, MSR og CMHN ikke overtage driftsaktiviteterne, da en opdeling af driftsaktiviteterne mellem de tre selskaber for det første ville kræve særskilte koncepter, og dette for det andet ikke ville være i overensstemmelse med aktivenhederne, som sigtede mod en økonomisk hensigtsmæssig anvendelse af den faste ejendom. Desuden var indgåelsen af kontrakter med insolvente selskaber ikke i overensstemmelse med mange virksomheders interne complianceregler, således at driftsaktiviteterne skulle videreføres i et datterselskab, der ikke var insolvent, for at Nürburgrings kunder havde en acceptabel kontrahent. Endvidere kunne det ikke kræves af medarbejderne, at de skiftede fra NAG til insolvente selskaber. NBG var ikke blevet oprettet og udstyret som en langsigtet redningsløsning. I modsætning til de aktiviteter i Nürburgring, som selskabet forvaltede, var det heller ikke til salg. Endvidere har kuratorerne anført, at kapitaliseringen af NBG blev foretaget med henblik på salget (undgåelse af lavere provenu i forbindelse med ikke-operationelle enheder) ud fra udelukkende økonomiske overvejelser, at NG's aktiver blev øget og ikke reduceret af NBG (115), at ovennævnte kapitalisering ikke gav NBG en fordel, og at oprettelsen og kapitaliseringen af NBG ikke kunne tilregnes staten, men derimod kuratorerne.

(109)

Overenskomsten mellem NBG og ver.di var også blevet indgået for at kunne videreføre driftsaktiviteterne i NBG indtil salget og ikke for at opretholde Nürburgring som økonomisk enhed derefter. Denne overenskomst var blevet indgået med NBG, ikke med sælgerne. Ansættelseskontrakterne overgik fra NAG til NBG i overensstemmelse med § 613a i BGB og ikke på grundlag af overenskomsten. I henhold til artikel 7 og 9 i TEUF og Rådets direktiv 2001/23/EF (116) må konkurrencemæssige hensyn ikke føre til omgåelse eller forringelse af de sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder. For NBG som midlertidig løsning var det vigtigt, at de medarbejdere, der var nødvendige til driftsaktiviteterne, og som hovedsagelig var ansat hos NAG, men også hos NG (20 ansatte), var indforstået med at overgå til NBG. Det var nødvendigt for NBG at forhindre, at de resterende kvalificerede medarbejdere skulle erstattes i overgangsperioden. Mellem begyndelsen af 2011 og slutningen af 2012 var antallet af medarbejdere blevet reduceret med 114 fuldtidsækvivalenter (fra 402 til 288 fuldtidsækvivalenter). I begyndelsen 2013-sæsonen blev der igen ansat 290 fuldtidsækvivalenter. De bydende var blevet informeret om, at de havde mulighed for at tilpasse transaktionens omfang til deres senere forretningskoncept. Overtagelsen af ansatte betød ikke, at der blev holdt fast ved en forretningsmodel.

(110)

Efter Tysklands opfattelse er det hverken påkrævet i statsstøttereglerne eller acceptabelt på grundlag af den europæiske sociale model, at en køber af aktiver i en virksomhed, der er under insolvensbehandling, skulle se sig foranlediget til at undgå at overtage den insolvente virksomheds ansættelseskontrakter og indgå nye ansættelseskontrakter stillet over for truslen om ansvar for at tilbagebetale støtte, der tidligere var ydet til den pågældende virksomhed.

(111)

Klager 2 har anført, at den blev underrettet af sælgerne om, at dens bud ikke kunne tages i betragtning i den næste runde af salget, da den tilbudte pris var væsentligt lavere end prisen i andre bud, og buddet desuden kun vedrørte en del af aktiverne, mens der med proceduren blev tilstræbt en værdimaksimering med hensyn til alle aktiver.

(112)

Klager 2 har hævdet, at salgsproceduren tog sigte på en økonomisk kontinuitet af Nürburgrings aktiviteter og markedsposition i den nuværende form og derfor ikke var egnet til at forhindre, at fordelen ved den allerede tildelte støtte blev overført til køberen. Klager 2 har gjort gældende, at kun et salg af Nürburgrings forskellige aktiver og aktiviteter til flere bydende kunne bryde den økonomiske kontinuitet, at sælgerne foretrak at sælge alle aktiver som en samlet pakke til en enkelt investor i stedet for at sælge aktiverne enkeltvis, at det de facto ikke var muligt at købe enkelte aktiver, at der ikke fandtes vurderingskriterier for bud på dele af aktiverne i forhold til bud på alle aktiver, og at kun bud på alle aktiver blev taget i betragtning i den anden fase af proceduren.

(113)

Klager 2 har desuden gjort gældende, at det af kuratorerne gennemførte salg ikke var i overensstemmelse med statsstøttereglerne, navnlig på grund af manglende gennemsigtighed og ikke-diskrimination, og at det derfor ikke var egnet til at opnå den faktiske markedspris. Klager 2 har hævdet, at der i udbudsmaterialet manglede oplysninger om NG's finansielle situation, der var relevante for budpriserne, hvilket førte til for høje vejledende bud, således at det var sandsynligt, at disse måtte nedjusteres efter datarumsfasen. Klager 2 har anført, at overskudsforventningerne for 2013 blev betydeligt nedjusteret i forhold til de oplysninger, som de bydende tidligere havde fået, uden at de bydende blev informeret herom og fik mulighed for at foretage en ny vurdering. Endvidere har klager 2 gjort gældende, at oplysningerne om NBG's finansielle situation og de nødvendige investeringer på mellemlang og lang sigt ikke blev offentliggjort tilstrækkeligt fyldestgørende, og at det fremgik af salgsmaterialet, at der var tale om langvarige kontraktforhold, selv om kontrakterne med klager 2 kun blev forlænget med ét år (2014). Derudover blev der ikke taget tilstrækkeligt hensyn til kriteriet om transaktionssikkerhed, da den potentielle køber La Tene Capital Limited i modsat fald ikke havde fået adgang til datarummet med et urealistisk højt bud og uden finansieringsbekræftelse.

(114)

Kuratorernes svar i betragtning 102-106 på bemærkningerne fra klager 1 gælder også for indsigelserne fra klager 2.

(115)

Klager 3 har gjort gældende, at kontrakten ikke blev tildelt det højeste bud, men derimod en foretrukken lokal bydende. Ifølge klager 3 ville ikke-økonomiske betragtninger, såsom regionale målsætninger eller industripolitiske forhold, som ikke ville være acceptable for en markedsøkonomisk invester, i givet fald ikke blive taget i betragtning i forbindelse med en lavere pris, men derimod tyde på statsstøtte (117). Klager 3 har gjort gældende, at kontrakten var blevet tildelt Capricorn, selv om klager 3's eget købsbud på 150 mio. EUR (118) var betydeligt højere. Endvidere har klager 3 anført, at et lavere bud kun undtagelsesvis kan tildeles kontrakten, hvis det er klart, at salget til den bydende med det højeste bud ikke er muligt (transaktionssikkerhed), dvs. hvis køberen ikke er i stand til at betale købsprisen (119). Ifølge klageren var dette ikke tilfældet af nedenstående grunde: 1) Klager 3 havde fremsendt et bindende finansieringstilsagn fra en private equity-fond på 30 mio. EUR, og 2) det havde ikke været muligt at få et bindende finansieringstilsagn for yderligere trancher af købsprisen, da sælgerne havde fremsendt oplysninger for sent eller overhovedet ikke. Klager 3 havde informeret sælgerne om, at de udestående finansieringstilsagn kunne fremsendes inden den 31. marts 2014. Klager 3 har anført, at det med virkning fra klagens dato (10. april 2014) havde været muligt at tilvejebringe et finansieringstilsagn på 110 mio. EUR; klager 3 havde imidlertid forelagt Kommissionen en hensigtserklæring af 26. marts 2014 fra Jupiter Financing Group, Inc. (»Jupiter Financial Group«) rettet til klager 3, hvori Jupiter Financial Group underrettede klageren om sit bindende forslag til finansieringen af købet af Nürburgring-aktiverne (se fodnote 105 vedrørende de finansielle komponenter af dette forslag). Dette finansieringsforslag var bl.a. betinget af en for Jupiter Financial Group tilfredsstillende afslutning af due diligence-proceduren.

(116)

Klager 3 har desuden gjort gældende, at af Capricorns købsbud på Nürburgring på i alt 77 mio. EUR blev 6 mio. EUR finansieret af 2014-sæsonen og yderligere 11 mio. EUR først betalt i årene 2015-2018, således at den faktiske kontante købspris ville beløbe sig til 60 mio. EUR; dette var 50 mio. EUR mindre end den kontante købspris på 110 mio. EUR, som klager 3 havde tilbudt. Hvis man derudover tog hensyn til de fremtidige kontantbetalinger, fremkom en forskel på 73 mio. EUR mellem Capricorns bud og klager 3's bud. Endelig har klager 3 gjort gældende, at Capricorn havde modtaget støtte på mindst 73 mio. EUR, dvs. forskellen mellem den købspris, som klager 3 havde tilbudt som den bydende med det højeste bud, og den købspris, der var tilbudt af den bydende, som kontrakten blev tildelt. Hvis man endvidere tog hensyn til støtten til fordel for nabokommunerne, ville støtten stige med 200 mio. EUR til i alt 273 mio. EUR.

(117)

Klager 3 har endvidere gjort gældende, at Capricorns bud ikke var ubetinget, da det indeholdt den betingelse, at der skulle foreligge en endelig kommissionsafgørelse, hvoraf det fremgik, at tilbagesøgningspåbuddet ikke ville blive udvidet. Dette udgjorde en afvigelse fra de offentliggjorte principper for salgsproceduren og dermed en tilsidesættelse af udbudsproceduren, da de andre parter (såsom klager 3) ikke var blevet informeret om sådanne justeringer.

(118)

Endvidere har klager 3 hævdet, at salget af aktiverne ikke fandt sted på grundlag af en åben, gennemsigtig og ubetinget budprocedure. Klager 3 har navnlig gjort følgende gældende:

(119)

Klager 3 har gjort gældende, at salget var forbundet med ressourcer, som kunne tilregnes staten (125), at der forelå ny statsstøtte til fordel for Capricorn, og at et eventuelt tilbagesøgningspåbud med hensyn til støtte, der var tildelt sælgerne i forbindelse med aktiverne, skulle udvides til at omfatte Capricorn (126). Endelig har klager 3 gjort gældende, at købskontrakten var ugyldig på grund af tilsidesættelsen af standstill-klausulen i artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(120)

Endelig har klager 3 anført, at Capricorn ikke havde betalt den anden rate af købsprisen, der forfaldt i slutningen af juli, hvilket tydede på, at Capricorn ikke havde afgivet et gennemfinansieret bud. Efterfølgende blev finansieringsbetingelserne for erhvervelsen af Nürburgrings aktiver ændret til fordel for Capricorn i klar strid med de regler, der var fastsat af sælgerne og fremsendt til de bydende i procesbrevet, hvilket kunne udgøre yderligere støtte til fordel for Capricorn.

(121)

Ifølge kuratorerne har klager 3 ikke fremlagt et bindende finansieringstilsagn på 30 mio. EUR, hverken sammen med sit bekræftende bud af 17. februar 2014 (der henviste til et bindende finansieringstilsagn fra […] på 30 mio. EUR) eller sammen med klagen. Klager 3's oplysning om, at finansieringsdokumentationen kunne fremsendes på et senere tidspunkt, var ikke engang blevet understøttet af ikke-bindende erklæringer fra tredjeparter. I modsætning til de bekræftende bud fra Capricorn og [bydende 2] opfyldte det bekræftende bud fra klager 3 ikke de krav til finansieringen, der var fastsat i procesbrevet af 17. oktober 2013. Den 11. marts 2014 havde sælgerne derfor ingen grund til at tildele kontrakten til klager 3. Risikoen for, at antallet af bydende blev reduceret til én eller nul, hvis man ventede på finansieringsdokumentation fra klager 3, var ikke acceptabel for sælgerne af følgende grunde: a) [bydende 2] havde insisteret på, at ejerskiftet fandt sted den 3. april 2014, og b) der var ikke opnået fremskridt med hensyn til underbygningen af buddet fra klager 3, selv om denne allerede havde indgivet sin interessetilkendegivelse den 17. maj 2013 og sit vejledende bud den 30. september 2013, således at sandsynligheden for indgåelse af en kontrakt med klager 3 var blevet mindre. Det angivelige finansieringstilsagn fra Jupiter Financial Group af 26. marts 2014 var ikke blevet stillet til rådighed for sælgerne, mens et ikke-underskrevet brev fra investeringsbank- og konsulentfirmaet […] dateret den 31. marts 2014 var betinget af en tilfredsstillende afslutning af due diligence-proceduren. Udviklingsfonden på 200 mio. EUR til Nürburgrings nabokommuner var ikke kommet sælgerne til gode.

(122)

Ifølge kuratorerne var alle bydende blevet informeret om, at udvælgelsen af den valgte bydende muligvis ville finde sted allerede kort tid efter udløbet af fristen for afgivelse af bud den 17. februar 2014. De oplysninger, som sælgerne havde givet, kunne ikke give forventning om, at proceduren ville blive forlænget. Det hed i den pressemeddelelse, som klager 3 nævnte, at kuratorerne havde til hensigt at indgå en kontrakt i første kvartal af 2014. Kuratorerne har anført, at det ikke var korrekt, at kuratoren havde erklæret offentligt, at det var hensigten at træffe en beslutning i slutningen af marts, at Capricorn allerede inden afslutningen af mødet i kreditorudvalget var blevet informeret om tildelingen af kontrakten, og at der den 9. marts 2014 var blevet offentliggjort en pressemeddelelse fra Capricorn.

(123)

Kuratorerne har anført, at transaktionsstrukturen (salg af enkelte aktiver, flere aktiver sammen eller alle aktiver, uden overførsel af andele eller forpligtelser) ikke var blevet ændret i løbet af budproceduren. Udtrykket »clean balance sheet« betød ikke andet, end at det var udelukket at overføre forpligtelser i forbindelse med salget. Den omstændighed, at sælgerne var ejerselskaberne, og at NBG forestod driftsaktiviteterne, var allerede blevet meddelt alle interesserede i den teaser, der var blevet sendt til klager 3 den 17. maj 2013. Hvis klager 3 faktisk — som påstået — først fik kendskab til NBG's aktivitet under due diligence-proceduren, kan det ifølge kuratorerne heraf kun konkluderes, at klager 3 ikke havde sat sig tilstrækkeligt ind i det omfangsrige materiale, der var stillet til rådighed med henblik på afgivelse af det vejledende bud. Sælgerne havde på intet tidspunkt krævet, at køberen skulle overtage NBG's kontrakter. Køberens overtagelse af forpagtningskontrakten mellem sælgerne og NBG var under ingen omstændigheder overvejet af kuratorerne på grund af NBG's særlige situation med hensyn til, at salget var planlagt fra begyndelsen. Kuratorerne har gjort gældende, at klager 3 meget sent havde erkendt, at man i tilfælde af en overtagelse af aktiverne pr. 1. januar 2014 ville få en i vidt omfang »tom« Nürburgring, og at de tilstræbte nye kontrakter med kunder og sponsorer først ville føre til (øgede) indtægter i 2015-sæsonen på grund af forberedelsestiden i forbindelse med (løbs)arrangementer. Desuden havde sælgerne gentagne gange understreget, at de bydende selv frit kunne definere købsgenstanden.

(124)

Med hensyn til erstatningskravene fra tredjeparter havde sælgerne gjort klager 3 opmærksom på, at det næppe ville være muligt for denne at indgå nye kontrakter med NBG's kunder på vilkår, der — for kunden — var dårligere end de løbende kontrakter, så længe spørgsmålet om erstatning for den manglende overholdelse af kontrakterne med NBG ikke var afklaret. Der skulle tages højde for den risiko, at køber og kontrahent indgår en ny kontrakt med den betingelse, at kontrahenten betaler et højt vederlag, gør forskellen i forhold til størrelsen af det gamle vederlag gældende som erstatning for manglende opfyldelse og betaler et markant lavere vederlag i senere år, hvor der ikke var nogen kontrakt med NBG. Sælgernes krav om en fritagelse er på ingen måde usædvanligt i forbindelse med »asset deals«, som fører til virksomhedslukning, og gør det muligt at sikre den bedst mulige realisering i kreditorernes interesse.

(125)

Fristen for afgivelse af de bekræftende bud blev ifølge kuratorerne forlænget ved brev af 17. december 2013, da andre bydende heller ikke endnu havde afgivet et tilfredsstillende bud. Det var gentagne gange blevet gjort klart over for de bydende, at NBG først havde overtaget driftsaktiviteterne efter 2012-sæsonen og dermed i det væsentlige havde måttet opfylde NAG's gamle kontrakter, og at der derfor (endnu) ikke fandtes pålidelige rapporteringsprocedurer for driftsaktiviteterne. Ifølge kuratorerne påhvilede det de potentielle købere at tage højde for de dermed forbundne risici.

(126)

Kuratorerne har anført, at klager 3 den 6. marts 2014 fremsendte en mark-up version af købskontrakten til sit bekræftende bud. Det udkast til købskontrakt, der blev forhandlet den 13. februar, stammede fra sælgerne. Der var derfor klart, at det næste udkast skulle udarbejdes af klager 3.

(127)

Ifølge kuratorerne havde alle bydende, der kvalificerede sig til den respektive fase af udvælgelsesproceduren, de samme dokumenter til rådighed i datarummet. De dokumenter, der var anført i klagen, havde på et tidligere tidspunkt heller ikke været til rådighed for sælgerne og navnlig heller ikke for andre bydende, alle bydende havde haft samme mulighed for at gennemgå dokumenterne i datarummet, og andre bydende havde afsluttet due diligence-proceduren med de samme dokumenter. Alle bydende var tilstrækkeligt tidligt blevet informeret om, at selskabernes rapporteringsprocedurer havde klare mangler. Næsten alle sælgernes og NBG's dokumenter i datarummet var på tysk, og sælgerne var ikke forpligtet til at stille alle dokumenter til rådighed på engelsk.

(128)

Endvidere har kuratorerne anført, at den periode, der var afsat til afgivelse af bud og fremsendelse af finansieringsdokumentation, havde været tilstrækkelig. Klager 3 havde haft ti måneder (fra 8. april 2013 som tidspunkt for den første kontakt mellem [bydende 3] og sælgerne indtil 17. februar 2014) til at fremsende finansieringsdokumentationen og næsten fire måneder (fra 23. oktober 2013 indtil 17. februar 2014) til due diligence-proceduren. Kuratorerne var dermed gået videre end de krav, der kunne udledes af Kommissionens afgørelsespraksis (127).

(129)

Forhandlingerne om den nye kontrakt om levering af øl og med »Rock am Ring« var ikke blevet ført af Capricorn, men af NBG, og de relevante dokumenter var blevet indlagt i datarummet. Der var ingen forbindelse til Capricon som påstået af klager 3.

(130)

Sælgerne havde ikke indført nogen miljøkriterier i budproceduren for udvælgelsen af det endelige bud. De eneste kriterier i budproceduren for udvælgelsen af det endelige bud var: a) maksimering af det samlede provenu for alle aktiver og b) den forventede transaktionssikkerhed. Buddet fra klager 3 kunne ikke udvælges på grund af manglende transaktionssikkerhed, da klager 3 ikke havde fremlagt nogen finansieringsbekræftelse ved afgivelsen af sit bekræftende bud. Samtidig havde sælgerne ført samtaler med [bydende 2] og i slutfasen af salgsforhandlingerne med [bydende 2] og Capricorn, da [bydende 2] havde fremlagt et bud på [32-39] mio. EUR (se tabel 10 nedenfor), og der var forhandlinger i gang mellem Capricorn og […], som resulterede i bankens finansieringstilsagn af 10. marts 2014. På grund af den manglende finansieringsbekræftelse for det bekræftende bud var der med hensyn til klager 3 stor risiko for, at der ikke ville blive indgået en kontrakt. Endvidere havde kuratorerne på grundlag af yderligere omstændigheder i klager 3's forretningsmodel, som kunne tale for en realisering af transaktionen, forsøgt at vurdere chancerne for, at finansieringen alligevel kunne tilvejebringes. Klager 3's forretningsmodel var baseret på […] og på […]. Da de støjkrav, der var gældende for Nürburgring, var til hinder for […], og der ikke fandtes […], kunne en gennemførelse af konceptet ikke forventes på kort sigt. Klager 3's koncept blev derfor betragtet som et indicium for en betydelig risiko med hensyn til indgåelse af kontrakten eller i det mindste for et betydeligt tids- og forhandlingsbehov. Konceptets forenelighed med støjkravene i forbindelse med Nürburgring var ikke et udvælgelseskriterium.

(131)

Med hensyn til klager 3's påstand om, at Capricorns bud ikke var ubetinget, da det afhang af en endelig kommissionsafgørelse, hvoraf det fremgik, at tilbagesøgningspåbuddet ikke kunne udvides, har kuratorerne og Tyskland anført, at klager 3's mark-up-kontrakt indeholdt lignende betingelser. Efter de relevante bestemmelser i de mark-up-kontrakter, som kuratorerne og Tyskland havde forelagt, havde sælgeren og/eller køberen ret til at træde tilbage fra kontrakten, hvis Kommissionen ikke havde truffet en positiv afgørelse inden den 15. juli 2014 (i henhold til udkastet til kontrakt af 14. januar 2014) eller inden den 31. december 2014 (i henhold til mark-up-udkastet af 14. februar 2014).

(132)

Efter kuratorernes opfattelse er den omstændighed, at ingen de to bydende, der havde afgivet et kvalificeret bud, fuldt ud opfyldte kravet om en sikret finansiering (garanti for betaling af købsprisen eller indbetaling af købsprisen på en særlig konto), og at sælgerne derfor faktisk gav afkald på dette krav uden at underrette klager 3, ikke bevis for en uigennemsigtig procedure. Klager 3 var ikke berørt, da denne ikke havde afgivet et bekræftende bud med finansieringsdokumentation. En underretning af alle bydende om det angivelige afkald havde ikke påvirket budproceduren. Afkaldet var desuden ikke årsagen til, at klager 3 ikke havde fremlagt nogen finansieringsbekræftelse, og det svarede til den adfærd, som en hypotetisk privat sælger ville udvise.

(133)

Kuratorerne har gjort gældende, at kuratorernes og kreditorudvalgets foranstaltninger ikke kunne tilregnes staten, og at der ikke var tale om en fordel for Capricorn, da sælgerne havde gennemført udvælgelsesproceduren efter kriteriet om den markedsøkonomiske aktør.

(134)

Med hensyn til påstanden om, at Capricorn ikke havde afgivet et gennemfinansieret bud, fordi virksomheden ikke havde betalt den anden rate af købsprisen, og muligvis havde modtaget yderligere støtte til fordel for Capricorn gennem ændringen af finansieringsbetingelserne for erhvervelsen af Nürburgrings aktiver, har Tyskland fremført følgende argumenter: a) Capricorn havde ikke fået en fordel, da den anden tranche blev refinansieret med en rentesats på 8 % og en tinglig sikkerhed (se fodnote 72), b) refinansieringen af den anden tranche indeholdt ingen statsstøtte, da beslutningen om refinansieringen ikke kunne tilregnes staten, men blev truffet af kuratorerne alene uden delstatens medvirken, og c) der var ikke tale om nogen fravigelse af de regler, som var fastsat af sælgerne, og det procesbrev, som var fremsendt til de bydende, fordi sælgerne under budproceduren ikke havde fremsat nogen krav med hensyn til trancherne af købsprisen inden afslutningen, hvorfor et muligt ønske fra en bydende om at erstatte kontantsikkerheder for købsprisen med andre værdifaste sikkerheder ikke havde haft nogen indvirkning på vurderingen af buddene.

(135)

Efter kuratorernes opfattelse bør klagen afvises som ubegrundet. Klager 3's ubegrundede antydninger vedrørende finansieringen var ikke forenelige med en fornuftig markedsdeltagers eller kurators adfærd.

(136)

Klager 4 har anført, at Capricon ikke fik tildelt kontrakten for det økonomisk mest fordelagtige bud, men fordi der var tale om en tysk virksomhed, og sælgerne ikke ønskede at sælge til et konsortium ledet af en holdingvirksomhed. Klager 4 har endvidere anført, at Capricorn havde indgivet et bud, der med hensyn til flere kriterier var lavere end buddet fra [bydende 2]. Klager 4 har navnlig gjort følgende gældende:

(137)

Klager 4 har endvidere hævdet, at Capricorn ikke havde betalt den anden rate af købsprisen, der forfaldt i slutningen af juli, og at Capricorn havde fået tildelt yderligere statsstøtte gennem afkaldet på boden på 25 mio. EUR for udestående betalinger samt på morarenter på 8 %. Dette rejste også spørgsmål med hensyn til de oplysninger, som kreditorudvalget fik af KPMG og kuratorerne i forbindelse med budproceduren og, viste, at Capricorns finansielle resultater ikke blev fremstillet korrekt.

(138)

Klager 4 er endvidere af den opfattelse, at der aldrig havde foreligget en underskrevet finansieringsaftale mellem […] og Capricorn, men kun en vilkårsaftale (term sheet), hvorfor Capricorn ikke havde nogen finansieringsaftale, da kreditorudvalget holdt møde.

(139)

Endelig har klager 4 konkluderet, at det fremgår af de fremsendte oplysninger, at Capricorn ved salget af Nürburgrings aktiver opnåede en fordel, at denne fordel var resultatet af en beslutning, som ikke var forenelig med den måde, hvorpå en kommerciel sælger havde gennemført proceduren og vurderet buddene på grundlag af tildelingskriterierne, at en sådan kommerciel sælger ikke var nået til det resultat, at Capricorns bud generelt var økonomisk mere fordelagtigt end buddet fra [bydende 2], og at der skulle indledes en ny procedure, hvor der med henblik på en åben, fair og ubetinget budprocedure blev anvendt en række ensartede kriterier, blev opstillet og overholdt en klar tidsplan, og de bydendes identitet blev beskyttet i forhold til kreditorudvalget.

(140)

Kuratorerne har anført, at klager 4 som medlem af [bydende 2] kun var indirekte berørt. De har foreslået at afvise klagen, da budproceduren havde været åben, gennemsigtig og ubetinget, og aktiverne var blevet solgt til den bydende, der havde afgivet det bedste bud, med henblik på maksimering af det samlede provenu.

(141)

Kuratorerne har afvist påstanden om, at medlemmerne af kreditorudvalget havde støttet salget til Capricorn, da der var tale om en tysk virksomhed og ikke om et konsortium ledet af en holdingvirksomhed.

(142)

Ifølge kuratorerne medfører buddet fra Capricorn et væsentligt højere salgsprovenu i sammenligning med buddet fra [bydende 2], og med hensyn til transaktionssikkerheden var der ingen afgørende forskelle mellem de to bud, som ville begrunde, at det væsentligt lavere bud fik tildelt kontrakten (i forbindelse med begge bud var transaktionssikkerheden tilfredsstillende, men ikke på højeste niveau). [Bydende 2] havde heller ikke været rede til at stille en bankgaranti for købsprisen eller indbetale denne på en særlig konto, selv om dette udtrykkeligt var krævet i procesbrevet af 17. oktober 2013. Trods gentagne anmodninger havde hverken […] (det medlem af [bydende 2], som skulle have tilvejebragt ekstern kapital) eller et andet medlem af [bydende 2] afgivet en retligt bindende erklæring, hvorved de ville være forpligtet til at stille de nødvendige midler til rådighed. I modsætning hertil havde Robertino Wild, kapitalejer i Capricorn, stillet omfattende sikkerhed, og Capricorns eksterne finansiering var dokumenteret ved en almindelig finansieringsbekræftelse fra […]. Kuratorerne havde undersøgt denne finansieringsbekræftelse og meddelt kreditorudvalget resultatet af denne undersøgelse, nemlig at finansieringsbekræftelsen ikke indeholdt usædvanlige forbehold eller betingelser. Ikke kun egenfinansieringen på [14-17] mio. EUR, men også den eksterne finansiering på [41-49] mio. EUR var sikret med en bod på [22-27] mio. EUR, som køberen skulle betale, hvis sælgerne skulle træde tilbage fra kontrakten på grund af udestående betalinger. Boden var også dækket af sikkerhedsstillelse. Kreditorudvalget fulgte kuratorernes vurdering.

(143)

Med hensyn til up-front-betalingerne har kuratorerne anført, at buddet fra [bydende 2] havde fordele (inden 31. marts 2014 betaling af [30-33] mio. EUR med hensyn til [bydende 2], betaling af [4,6-5,1] mio. EUR med hensyn til Capricorn) og ulemper: Med undtagelse af en tranche på [7,1-7,6] mio. EUR skulle de midler, der var stillet til rådighed af [bydende 2], forblive på en spærret konto indtil en endelig kommissionsafgørelse og overføres til sælgerne senest den 31. marts 2015, enten hvis der forelå en endelig kommissionsafgørelse, eller hvis køberen ikke trådte tilbage fra kontrakten, selv om der ikke forelå en endelig afgørelse (i hvilket tilfælde en forlængelse af tilbagetrædelsesfristen ikke var udelukket). Hvis der forelå en endelig kommissionsafgørelse i 2014, ville sælgerne med hensyn til [bydende 2] have adgang til [30-33] mio. EUR og med hensyn til Capricorn til [58-63] mio. EUR (plus ca. 6 mio. EUR fra NBG's cashflow).

(144)

En sammenligning mellem buddene fra Capricorn og [bydende 2] viste, at Capricorns bud havde den højeste nominelle købspris og ville give det bedste økonomiske resultat:

Tabel 10

Sammenligning mellem buddene fra Capricorn og [bydende 2]

(145)

Medlemmerne af [bydende 2's] gode dokumenterede resultater og deres større erfaring med transaktioner inden for fusioner og overtagelser kunne ikke begrunde, at kontrakten blev tildelt til buddet med den væsentligt lavere købspris. Konsortiepartnernes kompetence blev ikke bestridt af sælgerne, men var ikke et tildelingskriterium. Omfanget af investeringerne i tilknytning til Nürburgring efter købet var heller ikke et tildelingskriterium.

(146)

Kuratorerne havde ikke forskelsbehandlet nogen bydende, og det fremgik ikke af klagen, hvilke af deres handlinger der skulle have medført, at [bydende 2] havde afgivet et lavere bud end Capricorn. Kuratorerne har tilbagevist klager 4's argumenter om, at de involverede personer ikke havde været til rådighed, og at salgsprocessen var blevet forlænget for at gøre det muligt for Capricorn at afgive et bud. [Bydende 2] var udtrykkeligt blevet informeret om, at der ville finde yderligere forhandlinger sted med andre bydende indtil mødet i kreditorudvalget den 11. marts 2014.

(147)

Kuratorerne har endvidere anført, at deres foranstaltninger og kreditorudvalgets tilslutning ikke kunne tilregnes staten, og at der ikke var tale om nogen fordel under salgsprocessen, da den var i overensstemmelse med almindelig markedsadfærd.

(148)

Med hensyn til klager 4's påstand om, at der aldrig havde foreligget en finansieringsaftale mellem […] og Capricorn, gjorde Tyskland gældende, at […] havde bekræftet sit finansieringstilbud efter en omfattende retlig og finansiel due diligence og aldrig havde annulleret sin finansieringsbekræftelse.

(149)

Med hensyn til klager 4's påstand om, at Capricorn ikke havde betalt den anden rate af købsprisen, har Tyskland fremført de argumenter, der er anført i betragtning 134.

(150)

I denne afgørelse skal der først tages stilling til, om NG og dets datterselskaber MSR og CMHN på det tidspunkt, hvor foranstaltning 1-19 blev truffet, var kriseramte virksomheder som omhandlet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (134) (»rammebestemmelserne«). Kommissionen vil derefter undersøge, om de pågældende foranstaltninger udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF, og afslutningsvis, om denne støtte i så fald er forenelig med TEUF.

(151)

Hvis foranstaltning 1-19 udgør statsstøtte, og hvis NG, MSR og CMHN var kriseramte virksomheder på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, er det artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF og navnlig rammebestemmelserne, der er grundlaget for vurderingen af, om disse foranstaltninger er forenelige med det indre marked. Det er derfor et af de centrale spørgsmål, om NG, MSR og CMHN var kriseramte virksomheder. Kommissionen har konkluderet, at de havde økonomiske vanskeligheder på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, og derfor ikke havde været i stand til at rejse midler på det private lånemarked.

(152)

Nedenstående vurdering er baseret på punkt 9-11 i rammebestemmelserne. Kommissionen henviser til sin vurdering i betragtning 202-206 i afgørelsen af 21. marts 2012, hvor det foreløbigt ikke blev udelukket, at NG kunne betragtes som kriseramt virksomhed som omhandlet i rammebestemmelserne den 1. juli 2008 (se også betragtning 46 og 47 i afgørelsen af 7. august 2012). Endvidere fastslog Kommissionen i betragtning 6-13 i afgørelsen af 7. august 2012, at NG, MSR og CMHN var kriseramte virksomheder.

(153)

Kommissionen er af den opfattelse, at den skal vurdere hver virksomhed som helhed, omfattende alle aktiviteter. Det kan ikke accepteres, at Tyskland ikke medtager de underskudsgivende aktiviteter, dvs. Formel 1-løbene og »Nürburgring 2009«-projektet, i vurderingen af de finansielle nøgletal. Det er endvidere klart, at virksomhederne ikke havde adgang til eksterne finansieringskilder.

(154)

De vigtigste finansielle nøgletal for NG i perioden 2001-2011 er følgende:

Tabel 11

Vigtigste finansielle nøgletal for NG 2001-2011 (i mio. EUR)

(155)

I henhold til rammebestemmelsernes punkt 10, litra a), betragtes en virksomhed som kriseramt, »hvis der er tale om et selskab med begrænset ansvar, når over halvdelen af den tegnede kapital er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste tolv måneder«. Denne bestemmelse afspejler den antagelse, at en virksomhed, der oplever et massivt tab af sin tegnede kapital, ikke vil være i stand til at standse de tab, som næsten med sikkerhed vil medføre virksomhedens ophør på kort eller mellemlang sigt (som anført i rammebestemmelsernes punkt 9).

(156)

Kommissionen bemærker videre, at en virksomhed i henhold til rammebestemmelsernes punkt 11 kan anses for kriseramt, »hvis de sædvanlige tegn på, at en virksomhed er kriseramt, er til stede, såsom voksende underskud, faldende omsætning, voksende lagerbeholdninger, overskudskapacitet, faldende cash flow, stigende gældsætning, stigende finansieringsudgifter og faldende eller opbrugt nettoformue.« I denne henseende henviser Retten til, at en negativ egenkapital »kan betragtes som en vigtig indikator for, at en virksomhed befinder sig i en økonomisk vanskelig situation« (137).

(157)

Ifølge NG's årsregnskaber for årene 2001-2011 var ikke mere end halvdelen af den tegnede kapital gået tabt. Virksomhedens egenkapital var imidlertid negativ i perioden 2006-2011. I tidligere sager har Kommissionen antaget, at den omstændighed, at en virksomhed fremstår med en negativ egenkapital, indebærer de facto, at hele virksomhedens tegnede kapital er tabt, og at det umiddelbart må antages, at kriterierne i rammebestemmelsernes punkt 10, litra a), er opfyldt (138).

(158)

Med hensyn til NG bemærker Kommissionen, at grunden til, at ikke mere end halvdelen af den tegnede kapital gik tabt, formentlig er, at virksomheden ikke traf passende forholdsregler. Sådanne passende forholdsregler havde taget sigte på at vende virksomhedens egenkapital fra negativ til positiv og samtidig forhøje den til et passende niveau. Dette kunne enten ske i form af aktivering af underskudsfremførsler eller en kapitalforhøjelse eller begge dele.

(159)

I denne forbindelse antager Kommissionen, at en aktivering af underskudsfremførsler ville have medført tab af virksomhedens samlede tegnede kapital, da de akkumulerede underskud var højere end den tegnede kapital. Kommissionen mener derfor, at kriterierne i rammebestemmelsernes punkt 10, litra a), har været opfyldt i det foreliggende tilfælde siden 2006.

(160)

Under henvisning til rammebestemmelsernes punkt 11 er Kommissionen desuden af den opfattelse, at NG allerede siden 2002 har været kriseramt af følgende grunde: a) NG's årsomsætning faldt i denne periode med 80 % til i alt 89,4 mio. EUR, og virksomheden havde underskud i næsten alle år i denne periode, b) i hele referenceperioden havde NG en meget stor gældsætning, der steg fra 119 % af omsætningen i 2002 til 4 150 % af omsætningen i 2011, c) endog i 2004 og 2005, hvor virksomhedens gæld faldt til under 100 % af omsætningen, var gældsætningen på ca. 70 % af omsætningen fortsat meget høj, og også i disse år oplevede virksomheden en nedgang i omsætningen og årlige år underskud, d) NG havde en negativ egenkapital i størstedelen af perioden (2006-2011).

(161)

De vigtigste finansielle nøgletal for MSR i perioden 2007-2011 er følgende:

Tabel 12

Vigtigste finansielle nøgletal for MSR 2007-2011 (i mio. EUR)

(162)

De vigtigste finansielle nøgletal for CMHN i perioden 2008-2011 er følgende:

Tabel 13

Vigtigste finansielle nøgletal for CMHN 2008-2011 (i mio. EUR)

(163)

Kommissionen bemærker, at MSR og CMHN ikke har fremsendt nogen dokumenter, som viser disse virksomheders rentabilitetsudsigter.

(164)

Under henvisning til rammebestemmelsernes punkt 11 antager Kommissionen, at MSR og CMHN har været kriseramte allerede siden henholdsvis 2007 og 2008, da de havde minimale indtægter, betydelige årlige underskud og stigende gældsætning, som langt oversteg deres årlige omsætninger.

(165)

Kommissionen kan ikke støtte Tysklands argument om, at NG, MSR og CMHN ikke var kriseramte virksomheder, da opførelsen af infrastruktur og afholdelsen af Formel 1- og Superbike-løb blev gennemført på vegne af det offentlige, og der derfor ikke skulle have været taget hensyn til dette i forbindelse med undersøgelsen af deres finansielle situation.

(166)

For det første bemærker Kommissionen, at opførelsen af infrastruktur til motorsport, fritidsaktiviteter, hoteller og restauranter samt afholdelsen af motorsportsbegivenheder ikke kan betragtes som særlige effekter uden for NG's, MSR's og CMHN's almindelige aktiviteter. Der var snarere tale om disse virksomheders kerneaktivitetsområder. Selv om både kapitalejerne og ledelsen betragtede NG, MSR og CMHN som et instrument til at lade sportsinfrastrukturen »Nürburgring« forblive offentligt ejet og gennemføre urentable sportsbegivenheder, som ikke var blevet udbudt uden det offentliges dækning af underskuddene, måtte kapitalejerne og ledelsen ikke tillade, at forpligtelserne udviklede sig på en så ineffektiv og underskudsgivende måde, som det fremgår af ovenstående finansielle nøgletal for disse virksomheder, uden at der udarbejdes en solid og realistisk forretningsplan. De nævnte aktiviteter skal derfor indgå i vurderingen af den finansielle situation.

(167)

For det andet er Kommissionen af den opfattelse, at den omstændighed, at opførelsen af den nævnte infrastruktur og afholdelsen af motorsportsbegivenheder sagtens kan have bidraget til NG's, MSR's og CMHN's vanskeligheder, ikke i sig selv ændrer på den konklusion, at NG viste de sædvanlige tegn på en kriseramt virksomhed allerede inden påbegyndelsen af »Nürburgring 2009«-projektet. En sund virksomhed ville skulle tilpasse sine omkostninger til sådanne aktiviteter for at kunne overleve. I 2008 og 2009 havde NG, MSR og CMHN underskud og stigende gældsætning (stigning på henholdsvis 537 % i perioden 2002-2011, 4 052 % i perioden 2007-2011 og 443 % i perioden 2008-2011). Selv om »Nürburgring 2009«-projektet var afsluttet i 2010, tyder NG's, MSR's og CMHN's efterfølgende finansielle resultater på, at deres vanskeligheder varede ved.

(168)

Kommissionen er derfor nået til den konklusion, at NG, MSR og CMHN var kriseramte som omhandlet i rammebestemmelserne på det tidspunkt, hvor foranstaltning 1-19 blev truffet, og at deres vanskeligheder var så alvorlige, at de ikke kunne opnå finansiering på markedet.

(169)

I henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(170)

En del af foranstaltning 1 (forhøjelser af egenkapital), der blev gennemført af delstaten og Landkreis Ahrweiler, samt en anden del af foranstaltning 1 (overførsler til kapitalreserven) og foranstaltning 3, 9, 16 og 19, som blev gennemført af delstaten alene, stammer entydigt fra statsmidler og kan tilregnes staten.

(171)

Med hensyn til NG's foranstaltninger (foranstaltning 2, 4, 5, 6, 7, 10, 12, 13, 14, 15 — med hensyn til overførsel af andele i MSR til NG — og 17) har Tyskland udtrykkeligt erkendt, at midlerne kan tilregnes staten. Derudover kan det konstateres, at NG's bestyrelse repræsenterede delstaten og Landkreis Ahrweiler som kapitalejere i NG. I denne forbindelse erklærede bestyrelsesnæstformanden på mødet den 28. august 2005, at kontrakten kun kunne tildeles til private investorer, hvis risikoen for delstaten var lav (139). Endvidere bemærkede han på en bestyrelsesworkshop den 20. december 2005, at det nye kabinet efter landdagsvalget skulle træffe beslutning om en investering fra NG (140). Endvidere bebudede delstatsregeringen i regeringserklæringen af 30. maj 2006, at investeringen Erlebnisregion Nürburgring ville blive realiseret, og ministerrådet noterede sig den 19. september 2006, at NG's bestyrelse havde til hensigt at gennemføre projektet med omfattende deltagelse af en privat tredjepart (141). Desuden udarbejdede delstatens ministerium for økonomi, transport, landbrug og vinavl samt dens finansministerium kontinuerligt udtalelser, bemærkninger og instrukser vedrørende »Nürburgring 2009«-projektet (142), som blev præsenteret for offentligheden den 2. december 2009. Efter Kommissionens opfattelse er også det lån, som NG ydede til MSR via PNG som formidler (foranstaltning 6), en foranstaltning fra NG og kan derfor tilregnes staten.

(172)

Hvad angår ISB-lånet (foranstaltning 8) og henstanden med rentebetalinger (foranstaltning 8), har Tyskland erkendt, at ISB havde ydet lånet efter instruks fra delstaten. Med hensyn til lånene fra RIM til MSR via Mediinvest og PNG som formidlere (foranstaltning 11) og overførslen af andele i MSR til RIM (del af foranstaltning 15) bemærker Kommissionen, at RIM er en offentlig myndighed, som har til opgave at støtte delstatens erhvervs- og strukturpolitik (143). Med henblik på de nævnte foranstaltninger medvirkede ISB og RIM derfor på statens vegne ved gennemførelsen af delstatspolitikken, hvilket viser, at ISB's og RIM's aktiviteter kan tilregnes staten, hvad angår disse foranstaltninger. Alle disse foranstaltninger involverer derfor midler, som kan tilregnes staten.

(173)

I analogi med dommen i sagen Flughafen Leipzig/Halle (144) kan opførelsen af infrastruktur betragtes som økonomisk virksomhed, hvis den umiddelbart er forbundet en kommerciel udnyttelse, hvilket er tilfældet her.

(174)

Driften af sportsfaciliteter (herunder racerbaner og offroad-parker), forlystelsesparker (145), hoteller og restauranter, køretekniske anlæg, køreskoler, multifunktionshaller og kontantløse betalingssystemer samt forpagtningen heraf til professionelle og ikke-professionelle formål (146) udgør økonomisk virksomhed for både ejeren og operatøren. Opførelsen eller renoveringen af infrastruktur, som er uløseligt forbundet med disse aktiviteter, udgør derfor også økonomisk virksomhed. Som ikke-økonomisk virksomhed betragtes derimod bl.a. ikke-professionelle brugeres anvendelse af en sportsfacilitet (147) og professionelle sportsklubbers ungdomstræning, såfremt regnskabet for disse aktiviteter holdes adskilt fra regnskabet for den økonomiske virksomhed (148). I betragtning at den uløselige forbindelse mellem infrastrukturen og den økonomiske virksomhed, som den anvendes til, er opførelsen, udbygningen eller driften af Nürburgrings sports- og turismeinfrastruktur økonomisk virksomhed for både investorerne og operatørerne, selv hvis indtægterne fra driften af infrastrukturen ikke dækker omkostningerne ved opførelsen heraf, og over 90 % af sportsaktiviteterne i tilknytning til Nürburgring kan klassificeres som amatørsport. Denne omstændighed spiller kun en rolle på brugerniveau: Ikke-professionelle brugere er ikke virksomheder. Nürburgrings sports- og turismeinfrastruktur er ikke en generel infrastruktur som f.eks. en offentlig vej, der stilles til rådighed til offentlig brug. Statsstøttereglerne gælder derfor for finansieringen af opførelsen af den omhandlede infrastruktur (via lånene fra likviditetspuljen og kapitalejerlån og senere via ISB-lånet).

(175)

Med hensyn til afholdelsen af Formel 1- eller andre motorsportsløb er der tale om levering af tjenesteydelser på markedet for professionel sport, som i vidt omfang profiterer af senderettigheder. Den omstændighed, at Formel 1- og andre motorsportsarrangementer er strukturelt underskudsgivende eller tjener regionalpolitiske mål, er ikke tilstrækkelig som grund til, at finansieringen heraf kan udelukkes fra statsstøttereglernes anvendelsesområde. Kommissionen mener derfor, at Formel 1- og andre motorsportsløb udgør økonomisk virksomhed.

(176)

Fremme af turisme, udvikling af projekter, opførelse af ejendomme, virksomhedsledelse og handel med biler eller motorcykler betragtes ligeledes som økonomisk virksomhed.

(177)

Kommissionen er af den opfattelse, at foranstaltningerne er selektive på operatørniveau (NG med hensyn til foranstaltning 1, 3, 8, 9, 13, 14, 16, 18 og 19, EWN, FSZ, MAN, TTI, BWN, BWNB og Camp4Fun med hensyn til foranstaltning 2, MSR med hensyn til foranstaltning 4, 5, 8, 9, 11, 12, 18 og 19, CST med hensyn til foranstaltning 5, MIB med hensyn til foranstaltning 7, CMHN med hensyn til foranstaltning 8, 9, 18 og 19, NAG med hensyn til foranstaltning 10 og 17, Mediinvest, Geisler & Trimmel og Weber med hensyn til foranstaltning 15), da de indebærer en fordel for disse operatører. Endvidere var overdragelen af opførelsen og driften af infrastrukturen ikke gennemsigtig, ikke-diskriminerende og i overensstemmelse med udbudsreglerne. På brugerniveau er foranstaltningerne imidlertid ikke selektive, da der er sikret en gennemsigtig og ikke-diskriminerende adgang for amatørsportsklubber og den brede offentlighed.

(178)

Som følge af foranstaltning 1-19 fordrejes konkurrencevilkårene på markederne for driften af racerbaner, offroad-parker, forlystelsesparker, hoteller og restauranter, køretekniske anlæg, køreskoler, multifunktionshaller og kontantløse betalingssystemer samt på markederne for fremme af turisme, udvikling af projekter, opførelse af ejendomme, virksomhedsledelse og handel med biler eller motorcykler, da støtten til Nürburgrings infrastruktur og Formel 1-arrangementerne fremmer anvendelsen af denne infrastruktur. Afholdelsen af Formel 1- og andre motorsportsarrangementer fremmer tilstrømningen af kunder til disse arrangementer.

(179)

De omhandlede foranstaltninger gjorde det muligt for NG, MSR og CMHN at fortsætte driften, således at de i modsætning til andre konkurrenter, som havde finansielle vanskeligheder, ikke var nødt til at drage de konsekvenser, som normalt skulle have været draget af deres svage finansielle resultater. Dette fordrejer konkurrencevilkårene, for så vidt som andre virksomheder, der opererer på de samme markeder, må sikre deres drift uden statsstøtte.

(180)

Med hensyn til påvirkningen af samhandelen mellem medlemsstaterne konkurrerer Nürburgring med sine Formel 1-arrangementer og det tyske Touring Car Championship (DTM) med andre racerbaner i EU, som afholder motorsportskonkurrencer på topplan, og det kan ikke udelukkes, at forlystelsesparken i tilknytning til Nürburgring også tiltrækker besøgende fra Belgien (hvis grænse til Tyskland ligger ca. 50 km fra Nürburgring). I denne forbindelse skal det erindres, at der er modtaget en klage fra den konkurrerende forlystelsesparkoperatør Eifelpark (se betragtning 2). Det kan heller ikke udelukkes, at samhandelen mellem medlemsstaterne påvirkes med hensyn til driften af offroad-parker, hoteller og restauranter, køretekniske anlæg, køreskoler, multifunktionshaller og kontantløse betalingssystemer samt inden for områderne fremme af turisme, udvikling af projekter, opførelse af ejendomme, virksomhedsledelse og handel med biler eller motorcykler.

(181)

Vurderingen af, hvorvidt en transaktion mellem et statsligt organ og en virksomhed udgør statsstøtte, skal i henhold til Kommissionens faste praksis, som er bekræftet i retspraksis, foretages på grundlag af princippet om den markedsøkonomiske investor (149). Ifølge dette princip skal staten, hvis den er aktiv på markedet som erhvervsdrivende, agere som en privat markedsdeltager. I modsat fald kunne der være tale om statsstøtte. Når princippet om den markedsøkonomiske investor finder anvendelse, er det således udslagsgivende for, hvorvidt der foreligger statsstøtte, om en privat markedsdeltager havde handlet på samme måde i en lignende situation. Ved anvendelsen af dette princip kan der udelukkende tages hensyn til økonomiske betragtninger som begrundelse for at yde støtteforanstaltninger. Som fastslået i den relevante retspraksis kan statslige foranstaltninger ikke ses isoleret, men skal undersøges i forbindelse med andre støtteforanstaltninger (150).

(182)

Ved undersøgelsen af spørgsmålet, om ejerne eller operatørerne (NG, MSR og CMHN indtil 30. april 2010 og også NAG fra 1. maj 2010 indtil 31. oktober 2012) opnåede en fordel, skal princippet om den markedsøkonomiske investor derfor anvendes. Det bemærkes indledningsvis, at foranstaltning 1-19 ikke er pari-passu-transaktioner (151), da Tyskland ikke havde fundet en privat investor, som ville være rede til at investere på tilsvarende vilkår (f.eks. i område I af »Nürburgring 2009«-projektet). To lån blev ganske vist ydet af private långivere, men de pågældende beløb var små i forhold til de offentlige investeringer, lånene vedrørte kun delområde II af »Nürburgring 2009«-projektet (dvs. hovedsagelig hotellerne) (152), og de blev ikke ydet til NG eller en anden støttemodtager, men kun til CMHN og MSR.

Tabel 14

Lån ydet af private finansielle institutioner til CMHN/MSR

(183)

Under alle omstændigheder har Tyskland erkendt, at der heller ikke blev fundet en langsigtet privat investor til delområde II af projektet.

(184)

Desuden modtog Kommissionen forretningsplaner for »Nürburgring 2009«-projektet og for NG for perioden 2006-2010:

Tabel 15

Forretningsplaner for »Nürburgring 2009«-projektet (i mio. EUR)

(185)

Det fremgår klart af tabel 15, at de forventede omkostninger steg støt i forberedelsesfasen af »Nürburgring 2009«-projektet, mens dets overskud (resultat før skat) faldt markant, fra et overskud på 22 mio. EUR i planen fra december 2005 til et underskud på 35 mio. EUR i planen fra december 2009. En privat investor havde ikke accepteret en så voldsom stigning i omkostningerne og et betydeligt fald i overskuddet i projektforberedelsesfasen mellem december 2005 og december 2009 (ifølge de foreliggende oplysninger var hovedfinansieringen til opførelsen ydet fra maj 2008 til juni 2010).

(186)

Under alle omstændigheder har Kommissionen ved undersøgelsen af de pågældende forretningsplaner, som den har taget hensyn til ved anvendelse af princippet om den markedsøkonomiske investor, fastslået følgende:

(187)

Af disse grunde kan Kommissionen ikke konkludere, at den omstændighed, at NG som kriseramt virksomhed fik tildelt offentlig støtte (se afsnit 5.1), der sigtede mod finansiering af dens driftsaktiviteter på daværende tidspunkt (drift af racerbanen) eller i fremtiden (drift af racerbanen samt nye hoteller), kan anses for at være markedskonform på grundlag af de pågældende forretningsplaner.

(188)

Med hensyn til princippet om den markedsøkonomiske investor kan følgende anføres vedrørende de enkelte foranstaltninger:

(189)

Vedrørende foranstaltning 1 (delstatens og Landkreis Ahrweilers tilvejebringelse af kapital til NG i form af overførsler til kapitalreserven og kapitalforhøjelser) bemærker Kommissionen, at analysen af de fremlagte forretningsplaner er relevant. Ingen privat investor havde stillet kapital til rådighed for NG i 2004 og i de efterfølgende år. Den kapital, som NG den 1. maj 2002 (2 179 000 EUR) og den 21. december 2004 (22 839 241 EUR) fik tilført af delstaten, og den kapital, som NG den 31. august 2004 (4 887 000 EUR) og den 4. september 2007 (10 000 000 EUR) fik tilført af delstaten og af Landkreis Ahrweiler, udgør derfor støtte svarende til det fulde beløb af den tilførte kapital.

(190)

Vedrørende foranstaltning 2 (kapitalejerlån fra NG inden påbegyndelsen af »Nürburgring 2009«-projektet) bemærker Kommissionen på grundlag af de finansielle nøgletal, som Tyskland har fremsendt, at EWN, Camp4Fun og TTI havde årlige underskud og en negativ egenkapital, da de modtog deres respektive del af foranstaltning 2 (se tabel 1-4). Samtidig havde BWN1, BWNB og BWN2, der havde modtaget lån i perioden 2004-2007, i samme periode årlige underskud og i 2005, 2006 og 2007 også en negativ egenkapital. Endelig havde MAN både akkumulerede og årlige underskud, da virksomheden modtog sin del af foranstaltning 2. Under henvisning til rammebestemmelsernes punkt 11 er Kommissionen derfor af den opfattelse, at disse virksomheder var kriseramte på tidspunktet for foranstaltning 2. Derimod bemærker Kommissionen på grundlag af de finansielle nøgletal, som Tyskland har fremsendt, at FSZ ikke var kriseramt, da virksomheden modtog sin del af foranstaltning 2, da dens finansielle nøgletal ikke dokumenterede nogen af tegnene i rammebestemmelsernes punkt 11. Ydelsen af lån til virksomheder i sådanne vanskeligheder, at ingen privat investor havde stillet finansiering til rådighed, uanset rentesats, navnlig da disse virksomheder tilhørte en virksomhed, som selv havde alvorlige finansielle vanskeligheder (NG), indebar en fordel for disse virksomheder svarende til lånenes størrelse. Lånene fra NG til dets datterselskaber EWN (6 195 170,02 EUR), BWN/BWNB (3 760 000 EUR), Camp4Fun (450 000 EUR), MAN (100 000 EUR) og TTI (25 000 EUR) er derfor ikke forenelige med princippet om den markedsøkonomiske investor. I denne forbindelse bemærkes det, at størrelsen af lånene til MAN og TTI lå under de minimis-loftet, men at Tyskland hverken har gjort gældende eller dokumenteret, at alle betingelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 (157) var opfyldt. Denne forordning kunne imidlertid anvendes i tilbagesøgningsfasen, såfremt Tyskland dokumenterer, at alle relevante betingelser er opfyldt. Endvidere bemærker Kommissionen, at lånene til FSZ (646 738,12 EUR) ikke indebar en fordel for denne virksomhed, da den anvendte rentesats på 6 % er markedskonform, fordi den svarer til den tyske basissats på ydelsestidspunktet (5,06 % i april 2002, 4,8 % i marts 2003 og 5,19 % i marts 2008) (158) plus de (100) basispoint, der skal tillægges på grundlag af FSZ' finansielle situation, under hensyntagen til, at FSZ ved modtagelsen af lånene ikke viste nogen af symptomerne i rammebestemmelsernes punkt 11 (159). Lånene til FSZ udgør derfor ikke statsstøtte.

(191)

Med hensyn til foranstaltning 3 (lån fra delstatens likviditetspulje til NG) har Tyskland ikke fremlagt dokumentation for, at NG ikke drog fordel af rentesatser, som var mere fordelagtige i sammenligning med dets konkurrenters vilkår. Desuden er det vanskeligt at forestille sig, at der ville være finansiering til rådighed på markedet for en virksomhed i lignende finansielle vanskeligheder som NG, uanset rentesats. Endvidere finder den endelige tilbagebetaling af midlerne og renterne i forbindelse hermed først sted på et senere tidspunkt og kendes ikke på det tidspunkt, hvor foranstaltningerne træffes; dette aspekt kan derfor ikke tages i betragtning ved undersøgelsen af princippet om den markedsøkonomiske investor. De foranstaltninger, der blev finansieret ved hjælp af likviditetspuljen, blev derfor ikke gennemført på markedsvilkår. Ydelsen af lån til en virksomhed i sådanne vanskeligheder, at ingen privat investor havde stillet finansiering til rådighed, uanset rentesats, indebar en fordel for virksomheden svarende til lånenes størrelse. De lån, som NG modtog fra delstaten mellem den 30. juni 2003 og den 11. maj 2010 (se oversigten over lån i tabel 5), indeholdt støtte på i alt 399 805 370 EUR.

(192)

Efter undersøgelse af det nævnte princip når Kommissionen til samme konklusion med hensyn til foranstaltning 4 (lån fra NG til MSR). Det er nemlig utænkeligt, at der på det tidspunkt, hvor foranstaltningen blev truffet (december 2007), ville være finansiering til rådighed på markedet for en virksomhed i lignende finansielle vanskeligheder som MSR (se tabel 12 og betragtning 155), uanset rentesats. Ydelsen af et lån til en virksomhed i sådanne vanskeligheder, at ingen privat investor havde stillet finansiering til rådighed, uanset rentesats, indebar en fordel for virksomheden svarende til lånets størrelse. Den fordel, som MSR opnåede på grundlag af lånet på 300 000 EUR, som NG ydede den 27. december 2007, udgør derfor 300 000 EUR.

(193)

Støtten ydet af NG til CST (foranstaltning 5) er ikke i overensstemmelse med princippet om den markedsøkonomiske investor. Kommissionen bemærker nemlig på grundlag af de finansielle nøgletal, som Tyskland har fremsendt, at CST havde årlige underskud og en negativ egenkapital i perioden 2008-2011 og endvidere trådte i likvidation i 2009. Under henvisning til rammebestemmelsernes punkt 11 er Kommissionen derfor af den opfattelse, at CST var kriseramt, da virksomheden modtog lånene i forbindelse med foranstaltning 5 (i årene 2008-2011, se tabel 6). Ydelsen af lån til en virksomhed i sådanne vanskeligheder, at ingen privat investor havde stillet finansiering til rådighed, uanset rentesats, navnlig da CST tilhørte en virksomhed, som selv havde alvorlige finansielle vanskeligheder (NG), indebar en fordel for denne virksomhed svarende til lånenes størrelse. Den fordel, som CST opnåede på grundlag af lånene på i alt 11 032 060 EUR, som NG ydede mellem den 27. august 2008 og den 18. april 2011, svarer derfor til lånenes størrelse.

(194)

I den hensigtserklæring, som NG afgav den 23. december 2009 til fordel for CST, gav NG tilsagn om at finansiere opfyldelsen af de finansielle forpligtelser, som CST ikke selv kunne indfri. Med henblik på finansieringen af disse finansielle forpligtelser ville NG yde CST lån til en rentesats på 6 %. Tilsagnet omfattede også en efterstilling af NG's fordringer i forbindelse med de lån, som NG havde finansieret på grundlag af hensigtserklæringen af 23. december 2009, hvorefter NG's relevante fordringer mod CST bliver efterstillet alle andre kreditorers fordringer mod CST. I denne forbindelse er Kommissionen af den opfattelse, at en markedsøkonomisk kreditor ikke havde givet tilsagn om at finansiere ikke-tilbagebetalte lån ydet til en virksomhed i alvorlige vanskeligheder og ikke havde afgivet erklæring om efterstilling af eksisterende fordringer mod en virksomhed i alvorlige vanskeligheder, da en sådan foranstaltning de facto ville medføre tab af fordringerne. Derfor udgør hensigtserklæringen, som omfattede ovennævnte tilsagn om finansiering af de ikke-tilbagebetalte lån og efterstillingen af fordringer i denne forbindelse, efter Kommissionens opfattelse en fordel. Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at hensigtserklæringen udgør en foranstaltning, som blev truffet ved siden af lånene fra årene 2008-2011 (se betragtning 182), af følgende grunde: a) den blev ikke iværksat på samme tidspunkt som disse lån, b) den var hverken fastsat eller foreskrevet i kontrakterne om de tilgrundliggende lån, c) den blev vedtaget af NG efter eget skøn med henblik på at afværge CST's insolvens. Foranstaltningens omfang svarer til det samlede beløb af de lån, som NG finansierede på grundlag af hensigtserklæringen af 23. december 2009, men som ikke er forelagt Kommissionen.

(195)

Endelig blev efterstillingen af fordringer aftalt mellem NG og CST den 13. december 2010 og vedrører ifølge kontrakten de lån på i alt 10,4 mio. EUR, der var ydet indtil 30. november 2010 (dvs. de første 13 af de i alt 15 lån, der er anført i tabel 6). Denne efterstilling medførte, at NG's fordringer mod CST bliver efterstillet alle andre kreditorers fordringer mod CST. I denne forbindelse er Kommissionen af den opfattelse, at en markedsøkonomisk kreditor ikke havde accepteret en sådan efterstilling af eksisterende fordringer mod en virksomhed i alvorlige vanskeligheder, da en sådan foranstaltning de facto ville medføre tab af fordringerne. Derfor udgør efterstillingen af fordringer efter Kommissionens opfattelse en fordel. Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at efterstillingen af fordringer fra 2010 udgør en foranstaltning, som blev truffet ved siden af de tilgrundliggende lån, af følgende grunde: a) den blev ikke vedtaget på samme tidspunkt som disse lån, b) den var hverken fastsat eller foreskrevet i kontrakterne om de tilgrundliggende lån, c) den blev vedtaget af NG efter eget skøn med henblik på at afværge CST's insolvens. Foranstaltningens omfang svarer til det samlede beløb af de efterstillede lån, dvs. 10,4 mio. EUR.

(196)

Med hensyn til NG's betalinger til IPC (foranstaltning 6) noterer Kommissionen sig, at Rheinland-Pfalz' revisionsmyndighed konstaterede, at en agtpågivende erhvervsdrivende ikke havde udvalgt de pågældende virksomheder til at levere tjenesteydelser, og at NG ikke med den fornødne omhu havde undersøgt disse virksomheders tidligere aktiviteter med henblik på at fastslå, om de havde de nødvendige kvalifikationer, og om de vilkår for finansieringen af »Nürburgring 2009«-projektet, som de havde tilbudt, var realistiske (160). I denne forbindelse er Kommissionen af den opfattelse, at udvælgelsen af IPC til at levere disse særlige tjenesteydelser indebar en fordel for virksomhederne. Foranstaltningen udgør derfor statsstøtte svarende til de betalinger på i alt 640 000 EUR, der er foretaget til disse virksomheder.

(197)

Endvidere er Kommissionen af den opfattelse, at lånet på 3 mio. EUR fra NG til PNG og lånet på 2 941 000 EUR fra PNG til MSR sammen udgør en foranstaltning, hvor PNG kun optrådte som formidler og modtog et gebyr på […] EUR herfor. Modtageren af foranstaltningen var MSR, som i sidste instans modtog lånet på et tidspunkt, hvor virksomheden var i sådanne finansielle vanskeligheder, at den ikke kunne opnå finansiering på markedet. Ydelsen af et lån til en virksomhed i sådanne vanskeligheder, at ingen privat investor havde stillet finansiering til rådighed, uanset rentesats, indebar en fordel for virksomheden svarende til lånets størrelse. Den fordel, som MSR opnåede på grundlag af NG's lån af 15. oktober 2008, udgør derfor 2 941 000 EUR.

(198)

Med hensyn til foranstaltning 7 overdrog MIB sine fordringer mod CST, der modtog de pågældende lån, til NG, som betalte MIB en nominel pris plus renter herfor. Da CST var kriseramt (se betragtning 184), bemærker Kommissionen, at det ikke var sandsynligt, at MIB ville kunne realisere sine fordringer mod CST. Derfor kom denne foranstaltning MIB til gode, som kunne realisere sine fordringer og blev erstattet af NG som kreditor til en kriseramt virksomhed. I mangel af en rentabilitetsplan for CST, som kunne sandsynliggøre, at virksomheden igen ville blive rentabel, og at der dermed også var udsigter til, at den tilbagebetalte sin gæld, er denne foranstaltning ikke forenelig med princippet om den markedsøkonomiske investor. Overdragelsen af MIB's fordringer på 1 476 830,88 EUR til NG udgør derfor støtte svarende til købsprisen på 1 476 830,88 EUR.

(199)

Vedrørende foranstaltning 8 (lån på 325 265 000 EUR fra ISB til NG, MSR og CMHN) bemærkes, at ydelsen af lån uden en tilhørende garanti (foranstaltning 9) til virksomheder i sådanne vanskeligheder, at ingen privat investor havde stillet finansiering til rådighed, uanset rentesats, kunne indebære en fordel for virksomhederne svarende til lånenes størrelse. I dette særlige tilfælde består støtten imidlertid ikke i lånet (foranstaltning 8), men kun i garantien (foranstaltning 9), da Kommissionen ikke kan udelukke, at en privat kreditor kunne have ydet lån til NG, MSR og CMHN på tilsvarende vilkår på grund af delstatens garanti (foranstaltning 9).

(200)

Foranstaltning 9, dvs. garantien for ISB-lånet på 325 265 000 EUR (foranstaltning 8), var ikke forenelig med princippet om den markedsøkonomiske investor. Der var i denne forbindelse nemlig tale om en regionalpolitisk foranstaltning truffet af offentlige myndigheder; en markedsøkonomisk investor ville ikke træffe sådanne foranstaltninger til fordel for kriseramte virksomheder og til betydelig ulempe for egne finansielle interesser. Endvidere bemærker Kommissionen, at regionaludviklingspolitikken ikke sigter mod at genoprette kriseramte virksomheders rentabilitet. Desuden er Kommissionen af den opfattelse, at betingelserne i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (161) (»garantimeddelelsen«), som ville udelukke eksistensen af statsstøtte, ikke er opfyldt. Modtagerne var nemlig kriseramte virksomheder, garantien dækkede 100 % af lånet, og der blev ikke betalt garantipræmie for delstatens dækning af risikoen for misligholdelse af det garanterede lån. I betragtning af modtagernes (NG, MSR og CMHN) alvorlige vanskeligheder på tidspunktet for den pågældende garantistillelse (se tabel 11-13), antager Kommissionen, at ingen markedsøkonomisk kreditor havde stillet en garanti til modtagerne under disse betingelser. Kommissionen har ingen oplysninger om, at garantien blev udnyttet. Derfor udgør foranstaltning 9 efter Kommissionens opfattelse statsstøtte. Størrelsen af den støtte, som blev ydet til NG, MSR og CMHN på grundlag af delstatens garanti, svarer til de respektive lånebeløb (foranstaltning 8), dvs. 96 574 200 EUR og 113 590 800 EUR med hensyn til NG, 92 000 000 EUR med hensyn til MSR og 23 100 000 EUR med hensyn til CMHN.

(201)

Vedrørende foranstaltning 10 (bortforpagtning af Nürburgring-komplekset til NAG) bemærker Kommissionen, at en budprocedure generelt kan udelukke, at en forpagter opnår en fordel. I den foreliggende sag blev der imidlertid ikke iværksat et udbud med henblik på udvælgelse af operatøren af det moderniserede Nürburgring-kompleks. Bortset fra de første tre forpagtningsår (dvs. fra 1. maj 2010 til 30. april 2013) lå den minimumsforpagtningsafgift, der var fastsat i forpagtningskontrakten, dog inden for det interval af minimums- og maksimumsværdier for markedskonforme årlige forpagtningsafgifter, der var anført i ekspertvurderingen af 29. september 2011. EBITDA-forpagtningsafgiften lå endog over den maksimale markedskonforme årlige forpagtningsafgift, der var anført i ekspertvurderingen, bortset fra det andet forpagtningsår. Kommissionen bemærker derfor, at minimumsforpagtningsafgiften på 15 mio. EUR fra 1. maj 2013 kunne betragtes som markedskonform i henhold til ekspertvurderingen af 29. september 2011, da den lå inden for intervallet af markedskonforme forpagtningsafgifter og derfor ikke indebar en selektiv fordel for NG. Forpagtningskontrakten var imidlertid faktisk kun gældende fra 1. maj 2010 til 31. oktober 2012. Den minimumsforpagtningsafgift, der var fastsat i ekspertvurderingen og i forpagtningskontrakten for de første tre forpagtningsår, er anført i tabel 16.

Tabel 16

Minimumsforpagtningsafgift for Nürburgring-komplekset

Af disse grunde er Kommissionen af den opfattelse, at den forpagtningsafgift, der blev opkrævet i perioden fra 1. maj 2010 til 31. oktober 2012, gav NAG en selektiv fordel, som svarer til forskellen mellem a) den forpagtningsafgift, der skulle have været opkrævet ifølge ekspertvurderingen, og b) den forpagtningsafgift, der var fastsat i forpagtningskontrakten. Kommissionen konkluderer, at der foreligger støtte på 9 mio. EUR, dvs. forskellen mellem de nævnte beløb a) og b) (for det tredje år beregnes kun halvdelen af forskellen, da forpagtningskontrakten udløb den 31. oktober 2012, dvs. i midten af det tredje år) (162).

(202)

Vedrørende foranstaltning 11 (lån fra RIM til MSR via Mediinvest som formidler og — med hensyn til ét lån — også via PNG som formidler) har Tyskland selv anført, at det ikke var muligt at finde private investorer til finansieringen af delområde II af »Nürburgring 2009«-projektet. Desuden fremgår det af udtalelsen fra Rheinland-Pfalz' revisionsmyndighed, at de potentielle investorer ikke anså projektet for at være rentabelt på markedsvilkår. Flere private operatører af forlystelsesparker afviste at deltage i projektet. Uden en tilhørende garanti (foranstaltning 12) kunne ydelsen af et lån til virksomheder i sådanne vanskeligheder, at ingen privat investor havde stillet finansiering til rådighed, uanset rentesats, have indebåret en fordel for virksomhederne svarende til lånenes størrelse. I dette særlige tilfælde består støtten imidlertid ikke i lånene (foranstaltning 11), men kun i garantien (foranstaltning 12), da Kommissionen ikke kan udelukke, at en privat kreditor havde ydet lån til MSR på tilsvarende vilkår på grund af delstatens garanti (foranstaltning 12). Kommissionen bemærker, at Mediinvest og PNG ikke var de egentlige modtagere af støtten, men kun optrådte som formidlere, for at lånene fra RIM nåede frem til MSR. Med denne tjenesteydelse opnåede endvidere kun Mediinvest en fortjeneste, der svarede til en renteforskel på højst 4,3 % (mellem de lån, som RIM modtog, og de lån, der blev ydet til MSR), mens PNG ikke drog fordel af forskellige rentesatser (for det lån, som Mediinvest modtog, var samme rentesats gældende som for det lån, der blev ydet til MSR). Desuden kan Kommissionen i betragtning af de data, der er gengivet i betragtning 32-34 og i tabel 14, ikke konkludere, at Mediinvest og PNG ikke havde beregnet normale markedsrenter for deres tjenesteydelser, eller at renteforskellene (højst 4,3 % med hensyn til Mediinvest, 0 % med hensyn til PNG) lå over markedsniveauet. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Mediinvest og PNG ikke kan betragtes som modtagere af foranstaltning 11.

(203)

Med hensyn til foranstaltning 12, dvs. delstatens garanti til ISB for RIM's passive kapitalindskud i Mediinvest (foranstaltning 11) er Kommissionen af den opfattelse, at denne konstruktion skulle gøre det muligt for MSR at opnå de lån, der er beskrevet som foranstaltning 11. På tidspunktet for lånet befandt MSR sig i en meget dårlig finansiel situation. Ingen privat investor havde stillet en garanti til rådighed for en virksomhed i en så dårlig finansiel situation. Kommissionen har ingen oplysninger om, at garantien blev udnyttet. Derfor udgør foranstaltning 12 efter Kommissionens opfattelse statsstøtte. Det støttebeløb, der blev ydet til MSR på grundlag af delstatens garanti, svarer til beløbet af det pågældende lån (foranstaltning 11), dvs. 85 484 000 EUR.

(204)

Med hensyn til foranstaltning 13 (delstatens tilvejebringelse af indtægter fra kasinoafgiften med henblik på fremme af turisme til fordel for NG) er Kommissionen af den opfattelse, at der er tale om en turismepolitisk foranstaltning truffet af offentlige myndigheder; en markedsøkonomisk investor ville ikke træffe sådanne foranstaltninger til fordel for kriseramte virksomheder og til betydelig ulempe for egne finansielle interesser. Endvidere bemærker Kommissionen, at turismepolitikken ikke sigter mod at genoprette kriseramte virksomheders rentabilitet. I betragtning af NG's dårlige finansielle situation er Kommissionen af den opfattelse, at NG opnåede en fordel svarende til hele beløbet af de omhandlede foranstaltninger. De indtægter fra kasinoafgiften på 1,6 mio. EUR i 2009 og 3,2 mio. EUR i hvert af årene 2010 og 2011, som delstaten stillede til rådighed for NG, udgør således støtte til fordel for NG.

(205)

Bemærkningerne vedrørende foranstaltning 13 med hensyn til turismepolitik gælder også for foranstaltning 14 (lånene fra delstaten og efterstilling af fordringer). Desuden indebar ydelsen af et lån til en virksomhed i sådanne vanskeligheder, at ingen privat investor havde stillet finansiering til rådighed, uanset rentesats, en fordel for virksomheden svarende til lånets størrelse. Lånene på 20 mio. EUR af 21. august 2007, 10 mio. EUR af 22. december 2009, 4,65 mio. EUR af 28. december 2010 og 3,2 mio. EUR af 26. april 2011 samt et yderligere lån på 4,95 mio. EUR af 9. december 2011, som blev ydet til NG af delstaten, udgør derfor støtte svarende til lånenes størrelse.

(206)

Som følge af den efterstilling af fordringer, som delstaten afgav erklæring om den 29. august 2007 med hensyn til det nævnte lån på 20 mio. EUR med henblik på at afværge NG's insolvens, er delstatens fordringer mod NG efterstillet alle andre kreditorers fordringer mod NG. På denne baggrund udgør efterstillingen af fordringer (del af foranstaltning 14) efter Kommissionens opfattelse en særskilt fordel for lånet på 20 mio. EUR med hensyn til foranstaltning 14, da den i vidt omfang mindskede delstatens muligheder for at opkræve dens fordringer mod NG. Foranstaltningens omfang svarer til beløbet af det efterstillede lån, da den gjorde det muligt for NG at undlade at tilbagebetale det efterstillede lån på 20 mio. EUR.

(207)

Vedrørende foranstaltning 15 (NG's og RIM's overtagelse af andele i MSR) bemærkes, at MSR var kriseramt, dvs. var underskudsgivende, på det tidspunkt, hvor foranstaltningen blev truffet. Dette betyder også, at det beløb, der blev indtjent i forbindelse med virksomhedens aktiviteter og stillet til rådighed for kapitalejerne, var negativt. I denne henseende blev MSR's negative driftsresultater afspejlet i en negativ værdi af de enkelte andele. Med andre ord havde en potentiel investor faktisk krav på et beløb svarende til MSR's underskud i forbindelse med dets aktiviteter, som afspejler sig i andelene. Ved at købe MSR ønskede NG og RIM klart at støtte virksomheden. Ejerskiftet som sådant indeholder imidlertid ingen støtte til MSR. Det er snarere foranstaltningerne i tilknytning hertil (f.eks. NG's lån til MSR), der kunne udgøre støtte til MSR. På grund af MSR's selskabsform hæfter kapitalejerne ikke for virksomhedens gældsforpligtelser, og i forbindelse med de tidligere ejeres salg af MSR til NG og RIM blev der kun betalt en symbolsk pris svarende til købsprisen på 3 EUR til sælgerne. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at prisen på 1 EUR pr. andel ikke udgør en økonomisk fordel for sælgerne af MSR-andelene, dvs. Mediinvest, Geisler & Trimmel og Weber.

(208)

Foranstaltning 16 omfatter et kapitalejerlån og et tilskud fra delstaten til NG til Formel 1-løb. Fra sin likviditetspulje stillede delstaten mellem 2003 og 2007 24 978 808 EUR og i 2009 15 426 562 EUR til rådighed for NG (foranstaltning 3). Til refinansiering af disse beløb ydede delstaten et rentefrit lån på 40 405 000 EUR til NG i 2011. Endvidere modtog NG i juli 2011 et tilskud på 13,5 mio. EUR fra delstatsbudgettet. Den fordel, som disse offentlige tilskud udgør for NG, ligger lige for, da NG blev fritaget for en byrde, som virksomheden normalt selv skulle have båret. Lånet er ikke foreneligt med princippet om den markedsøkonomiske investor. Ydelsen af et lån til en virksomhed i sådanne vanskeligheder, at ingen privat investor havde stillet finansiering til rådighed, uanset rentesats, indebar en fordel for virksomheden svarende til lånets størrelse. Den fordel, som NG opnåede på grundlag af lånet på 40 405 000 EUR, som delstaten ydede den 11. januar 2011, udgør derfor 40 405 000 EUR. Den fordel, som NG opnåede på grundlag af lånet på 13,5 mio. EUR, som delstaten ydede i juli 2011, udgør 13,5 mio. EUR.

(209)

Vedrørende Formel 1-koncessionskontrakten (foranstaltning 17) har Tyskland anført, at afholdelsen af Formel 1-løb udgør en støtteforanstaltning, der er forenelig med det indre marked i henhold til bestemmelserne om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (SGEI). Tyskland har imidlertid ikke gjort gældende, at foranstaltningen er en kompensation, der ikke indebærer statsstøtte, og som opfylder alle kriterier i Altmark-dommen. Endelig har Tyskland ikke dokumenteret, at koncessionsafgiften på grundlag af en ekspertvurdering eller en markedsanalyse svarede til en normal markedsafgift, eller at koncessionen havde været i udbud. I mangel af dokumentation for, at foranstaltningen var markedskonform, er Kommissionen derfor af den opfattelse, at koncessionskontrakten gav NAG en fordel. I forbindelse med denne foranstaltning svarede støttebeløbet i princippet til forskellen mellem koncessionsafgiften og koncessionens markedsværdi. Da der imidlertid ifølge Tyskland ikke blev foretaget betalinger på grundlag af kontrakten, er den statsstøtte, der er indeholdt deri, ikke gennemført, og der kan ikke fastslås et støttebeløb.

(210)

I modsætning til Tyskland er Kommissionen af den opfattelse, at henstanden med rentebetalinger (foranstaltning 18) ikke er forenelig med princippet om den markedsøkonomiske investor og derfor navnlig i betragtning af NG's, MSR's og CMHN's finansielle situation udgør en økonomisk fordel. NG, MSR og CMHN befandt sig nemlig, som forklaret ovenfor, i en meget dårlig finansiel situation på det tidspunkt, hvor foranstaltningen blev truffet. Henstanden med rentebetalinger for et lån til en virksomhed i sådanne vanskeligheder, at ingen privat investor havde stillet et lån til rådighed, uanset rentesats, indebar en fordel for virksomheden svarende til det udestående beløb af det omlagte lån. Henstanden på 1,473 mio. EUR med hensyn til NG, 1,205 mio. EUR med hensyn til MSR og 303 000 EUR med hensyn til CMHN, som blev ydet af ISB den 15. maj 2012, udgør derfor støtte svarende til det udestående beløb af det omlagte lån.

(211)

Med hensyn til delstatens fritagelseserklæring og efterstillingen af fordringer (foranstaltning 19) bemærker Kommissionen følgende: a) statsgarantien fra 2012 for fordringer på op til 254 mio. EUR (til et lån på 325 265 000 EUR) blev ydet på grundlag af en erklæring fra delstaten med henblik på at afværge insolvens for NG, MSR og CMHN, der på dette tidspunkt havde alvorlige vanskeligheder. På denne baggrund er Kommissionen af den opfattelse, at foranstaltningen ikke opfyldte betingelserne i garantimeddelelsen, derfor gav modtageren en fordel og dermed udgør statsstøtte, b) delstatens efterstilling fra 2012 af dens fordringer på grundlag af den nævnte fritagelseserklæring medførte, at delstatens fordringer bliver efterstillet alle andre kreditorers fordringer mod NG, MSR og CMHN. I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at en markedsøkonomisk kreditor ikke havde accepteret en sådan efterstilling af eksisterende fordringer mod virksomheder i alvorlige vanskeligheder, da en sådan foranstaltning de facto ville medføre tab af fordringerne. Derfor udgør efterstillingen af fordringer efter Kommissionens opfattelse en fordel. Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at fritagelseserklæringen og efterstillingen af fordringer fra 2012 udgør en foranstaltning, som blev truffet ved siden af garantien fra 2010. Fritagelseserklæringen og efterstillingen af fordringer fra 2012 var nemlig hverken fastsat eller foreskrevet i garantien fra 2010, men blev vedtaget af myndighederne efter eget skøn med henblik på at afværge NG's, MSR's og CMHN's insolvens i 2012. Foranstaltningens omfang svarer til beløbet af den gæld, der dækkes af fritagelseserklæringen og efterstillingen af gæld fra 2012, dvs. 254 mio. EUR.

(212)

De nævnte foranstaltninger vedrører efter Kommissionens opfattelse driften af et kompleks, der ikke er en del af den generelle infrastruktur, og blev ikke truffet i forventning om, at delstatens bidrag ville give et normalt markedsafkast. Der foreligger derfor statsstøtte til opførelsen og driften af de nævnte faciliteter, som kommer deres operatør, dvs. navnlig NG, til gode.

(213)

Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at statsstøtten består i forskellen mellem en rimelig markedspris for lånet eller garantien og den pris, der faktisk blev betalt for foranstaltningen; da støttemodtagerne var i så alvorlige vanskeligheder, at de ikke kunne opnå finansiering på markedet, svarer fordelen til det fulde omfang af de omhandlede foranstaltninger.

(214)

Af disse grunde konkluderer Kommissionen, at en del af foranstaltning 2 (NG's lån til FSZ) samt foranstaltning 8, 11 og 15 ikke udgør statsstøtte, mens foranstaltning 1, en del af foranstaltning 2 (NG's lån til EWN, MAN, TTI, Camp4Fun, BWN1, BWNB og BWN2) samt foranstaltning 3-7, 9, 10, 12-14 og 16-19 udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(215)

Foranstaltning 1, en del af foranstaltning 2 (NG's lån til EWN, MAN, TTI, Camp4Fun, BWN1, BWNB og BWN2) samt foranstaltning 3-7, 9, 10, 12-14 og 16-19 blev truffet under tilsidesættelse af anmeldelseskravet og standstill-forpligtelsen i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF. Kommissionen betragter derfor disse foranstaltninger som ulovlig statsstøtte.

(216)

For så vidt som visse foranstaltninger udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, skal deres forenelighed med det indre marked undersøges på grundlag af undtagelsesbestemmelserne i denne artikels stk. 2 og 3.

(217)

Ifølge Domstolens retspraksis er det medlemsstatens opgave at anføre mulige grunde til foreneligheden med det indre marked og vise, at betingelserne herfor er opfyldt (163).

(218)

Da foranstaltningerne udgør statsstøtte, og da NG, MSR og CMHN har været kriseramte virksomheder siden henholdsvis 2002, 2007 og 2008, bemærker Kommissionen, at de omhandlede foranstaltningers forenelighed med det indre marked udelukkende skal vurderes på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF og navnlig rammebestemmelserne. I henhold til rammebestemmelsernes punkt 20 kan »en kriseramt virksomhed ikke betragtes som et velegnet instrument til at fremme andre politiske mål, før der er skabt sikkerhed for dens levedygtighed. Derfor mener Kommissionen, at støtte til kriseramte virksomheder kun kan bidrage til at fremme udviklingen af bestemte erhvervsgrene uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, hvis betingelserne i disse rammebestemmelser er opfyldt.« I modsætning til, hvad Tyskland har gjort gældende, finder undtagelsen i henhold til artikel 107, stk. 2, i TEUF ikke anvendelse i den foreliggende sag, da de støttede tjenesteydelser ikke er tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, men økonomisk virksomhed i konkurrenceudsatte erhvervssektorer. Undtagelsen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF finder heller ikke anvendelse i denne støttesag, da det projekt og de virksomheder, der blev støttet ved hjælp af de undersøgte foranstaltninger, ikke kan betragtes som et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, og der ikke var en alvorlig forstyrrelse i Tysklands økonomi. Undtagelsen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra d), i TEUF finder heller ikke anvendelse, da de støttede aktiviteter klart ikke sigter mod fremme af kulturen eller bevarelse af kulturarven.

(219)

I den foreliggende sag er de relevante betingelser i afsnit 3.1 og 3.2 ikke opfyldt. Foranstaltningerne blev nemlig ikke afsluttet efter seks måneder, og Tyskland anmeldte ikke en omstruktureringsplan i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Desuden er det ikke dokumenteret, at støtten var begrænset til det nødvendige minimum, navnlig via et betydeligt eget bidrag fra støttemodtagerne. Myndighederne har heller ikke indsendt en likvidationsplan.

(220)

Kommissionen kan ikke identificere andre mulige grunde til foranstaltningernes forenelighed med det indre marked (164). I den foreliggende sag var støttemodtagerne nemlig kriseramte på det tidspunkt, hvor foranstaltningerne blev truffet, og det eneste grundlag, der kan anvendes til forenelighedsanalysen, er derfor rammebestemmelserne.

(221)

Af disse grunde betragter Kommissionen foranstaltning 1, en del af foranstaltning 2 (NG's lån til EWN, MAN, TTI, Camp4Fun, BWN1, BWNB og BWN2) samt foranstaltning 3-7, 9, 10, 12-14 og 16-19 som uforenelige med TEUF.

(222)

I overensstemmelse med TEUF og Domstolens faste retspraksis har Kommissionen kompetence til at beslutte, at den pågældende medlemsstat skal ophæve eller ændre støtten, når den har konstateret, at den er uforenelig med det indre marked (165). Det er ligeledes Domstolens faste retspraksis, at en medlemsstats forpligtelse til at ophæve en støtte, som Kommissionen har fundet uforenelig med det indre marked, har til formål at genoprette den oprindelige situation (166). I denne forbindelse har Domstolen fastslået, at dette mål er nået, når modtageren har tilbagebetalt de beløb, der blev ydet som ulovlig støtte. Ved denne tilbagebetaling mister støttemodtageren den fordel, der var opnået på markedet i forhold til konkurrenterne, og situationen fra tiden før ydelsen af støtte genoprettes (167).

(223)

I overensstemmelse med retspraksis gælder i henhold til artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (168) følgende: »I negative beslutninger om ulovlig støtte bestemmer Kommissionen, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren […].«

(224)

Eftersom de foreliggende foranstaltninger i strid med artikel 108 i TEUF ikke blev anmeldt til Kommissionen og dermed udgør ulovlig og uforenelig støtte, skal støtten tilbagebetales for at genoprette markedssituationen fra før ydelsen af støtten. Tilbagesøgningen bør finde sted fra det tidspunkt, hvor støttemodtageren opnåede fordelen, dvs. det tidspunkt, hvor støtten blev stillet til rådighed for støttemodtageren, og frem til tilbagebetalingen; de beløb, der skal tilbagesøges, pålægges renter fra det tidspunkt, hvor de blev udbetalt til støttemodtageren, og frem til tilbagebetalingen.

(225)

Kommissionen bemærker, at visse støttemodtagere (NG, MSR, CMHN, CST (169), IPC) er under insolvensbehandling (170). Ifølge fast retspraksis har det forhold, at en støttemodtager er insolvent eller under insolvensbehandling, ingen indvirkning på modtagerens forpligtelse til at tilbagebetale ulovlig og uforenelig støtte (171). Samtidig er det i de fleste tilfælde med en insolvent støttemodtager ikke muligt at få tilbagebetalt det fulde beløb af udbetalt ulovlig og uforenelig støtte (med renter), da modtagerens aktiver ikke er tilstrækkelige til at efterkomme samtlige kreditorers krav. Det vil derfor ikke være muligt på traditionel vis at genoprette den situation, der bestod forud for støttetildelingen. Da det overordnede formål med tilbagesøgningen er at bringe konkurrencefordrejningen til ende, har Domstolen statueret, at afvikling af modtagervirksomheden kan anses for at være en acceptabel mulighed for tilbagebetaling i sådanne sager (172). Det er derfor Kommissionens opfattelse, at en afgørelse, der pålægger medlemsstaten at tilbagesøge ulovlig og uforenelig støtte fra en insolvent modtager, kan anses for at være behørigt gennemført, enten hvis støtten tilbagebetales fuldt ud, eller i tilfælde af delvis tilbagebetaling, når den fordring, som tilbagebetalingen af støtte vedrører, er opført på listen over anmeldte fordringer, virksomheden afvikles og aktiverne sælges på markedsvilkår, hvilket indebærer en definitiv indstilling af dens aktiviteter. Generelt skal det sikres, at ingen erhvervsdrivende drager fordel af ulovlig og uforenelig støtte efter støttemodtagerens forsvinden.

(226)

Tilbagesøgningspåbuddet vedrører også støttemodtagere, der ikke er under insolvensbehandling: NAG, og BikeWorld GmbH for BWN1, BWNB og BWN2 (efter BWNB's overtagelse af BWN1 blev virksomheden omdøbt til BWNB2; denne virksomhed ændrede senere navn til BikeWorld GmbH).

(227)

Kommissionen bemærker, at visse støttemodtagere — EWN, MAN, TTI, Camp4Fun, MIB — ikke længere eksisterer på tidspunktet for vedtagelsen af denne afgørelse.

(228)

EWN, MAN og Camp4Fun blev opløst henholdsvis den 6. september 2011, 29. august 2013 og 1. marts 2010. Der var ingen formel likvidation. Der er økonomisk kontinuitet mellem disse tre støttemodtagere og deres tilbageværende kapitalejer NG. Som tilbageværende kapitalejer i disse støttemodtagere hæfter NG for deres gæld, herunder gæld, der følger af statsstøtte. Da NG er under likvidationsbehandling, skal det sikres, at fordringen vedrørende tilbagebetalingen af støtten opføres behørigt på listen over anmeldte fordringer, og at NG definitivt indstiller sine aktiviteter. Endvidere skal det sikres, at ingen erhvervsdrivende drager fordel af ulovlig og uforenelig støtte efter NG's forsvinden. Kommissionen konkluderer derfor, at NG som støttemodtagernes økonomiske efterfølger skal tilbagebetale den støtte, der er ydet til dem. Da NG ydede støtten og samtidig er økonomisk efterfølger til støttemodtagerne, skal støtten tilbagesøges af staten.

(229)

MIB blev ikke likvideret, men fusioneret med NAG den 6. september 2013, således at virksomheden ikke længere eksisterer som juridisk person. NAG er derfor, som anført i handelsregistret, i henhold til § 2, stk. 1, i den tyske lov om virksomhedsomdannelser (Umwandlungsgesetz) økonomisk efterfølger til MIB. Som økonomisk efterfølger til MIB skal NAG tilbagebetale støtten.

(230)

TTI blev likvideret den 4. december 2007 i henhold til den tyske lov om anpartsselskaber (Gesetz betreffend die Gesellschaften mit beschränkter Haftung). TTI var et anpartsselskab (Gesellschaft mit beschränkter Haftung), som blev opløst på grundlag af en beslutning truffet af kapitalejerne om likvidation. Derefter var TTI's eneste formål at gennemføre afviklingen. I henhold til § 70 i loven om anpartsselskaber skulle likvidatoren »afslutte den løbende drift, opfylde det opløste selskabs forpligtelser, opkræve dette selskabs fordringer og omsætte selskabets aktiver til likvide midler …«. De resterende likvide midler blev derefter fordelt mellem kapitalejerne. På dette tidspunkt var selskabet allerede opløst. Ifølge Tyskland var der ingen succession på grundlag af kriteriet om økonomisk kontinuitet, da kapitalejerne modtog størstedelen af de likvide midler, der ikke længere var aktiviteter, og kapitalejerne ikke fik overført aktiviteterne eller overtog gældsforpligtelserne. Tyskland har endvidere anført, at TTI's aktiver ikke blev solgt i en budprocedure, da de ved indledningen af likvidationen af TTI den 12. marts 2004 kun omfattede slutbalancen på 19 777,39 EUR, skatterefusionskrav på 1 222,01 EUR og renter fra en bankkonto på 30,69 EUR. Da TTI som nævnt blev likvideret, havde virksomheden ingen økonomisk efterfølger, især da der efter likvidationen ikke blev udøvet økonomisk virksomhed, og kapitalejerne ikke modtog aktiver eller operative elementer fra TTI, men kun meget få likvide midler. På denne baggrund og da TTI's aktiviteter ikke blev overdraget til nogen, er Kommissionen af den opfattelse, at støtten som følge af den omhandlede foranstaltning ikke blev overført til nogen. Virksomheden er allerede blevet fuldstændig likvideret, og et tilbagesøgningskrav vil være uden genstand, da støttemodtageren ikke længere eksisterer og ikke har nogen økonomisk efterfølger.

(231)

Når Kommissionen træffer en negativ afgørelse på grundlag af artikel 107 og 108 i TEUF med påbud om tilbagesøgning af uforenelig støtte, skal den pågældende medlemsstat tilbagesøge den uforenelige støtte. Tilbagesøgningspligten kan udvides til at omfatte en ny virksomhed, til hvem den pågældende virksomhed har overført eller solgt sine aktiver, hvis det kan sluttes på grundlag af overførsels- eller salgsstrukturen, at der er økonomisk kontinuitet mellem de to virksomheder. Statsstøtte til køberen kan også bero på, at aktiverne er solgt til under deres markedsværdi (selv hvis der ikke foreligger økonomisk kontinuitet).

(232)

For at afgøre, om køberen af aktiverne begunstiges af statsstøtte, skal Kommissionen undersøge, om aktiverne blev solgt til deres markedspris, og undersøge andre kriterier, der behandles nedenfor.

(233)

Ifølge Domstolens dom i sagen Italien og SIM 2 mod Kommissionen (173), som Kommissionen baserede sine beslutninger på i Olympic Airlines-, Alitalia- og SERNAM-sagerne (174), foretages undersøgelsen af økonomisk kontinuitet mellem den »gamle« virksomhed og de nye strukturer på grundlag af en række indikatorer. I den forbindelse kan følgende faktorer tages i betragtning: salgets genstand (aktiver og passiver, personalets forbliven, bundlede aktiver), købspris, køberens/købernes identitet, tidspunktet for salget (efter indledningen af den foreløbige undersøgelse, den formelle undersøgelsesprocedure eller efter den endelige afgørelse) og transaktionens økonomiske følgerigtighed. Disse indikatorer lagde Retten også til grund i sin dom af 28. marts 2012 i sagen Ryanair mod Kommissionen (175), som bekræfter Alitalia-beslutningen.

(234)

Kommissionen bemærker, at de aktiver, som Capricorn har overtaget, omfatter alle aktiver tilhørende de insolvente selskaber NG, MSR og CMHN og har relation til disse selskabers vigtigste aktiviteter. NG's, MSR's og CMHN's aktiver blev imidlertid opdelt i 11 aktivenheder i forbindelse med budproceduren, og alle bydende kunne afgive bud på én, flere eller alle aktivenheder (se afsnit 2.5). Opdelingen af aktivenhederne blev foretaget under hensyntagen til aktivernes forventede økonomiske nytteværdi, investorinteressen og udskillelsesomkostningerne. Kuratorerne stillede ingen betingelser med hensyn til aktivernes fremtidige anvendelse. Kommissionen bemærker, at beslutningen om at sælge alle aktiver til en enkelt virksomhed ikke blev truffet af kuratorerne, men af markedskræfterne (dvs. af de markedsaktører, der afgav et bud på aktiverne). Alle bydende havde mulighed for at afgive bud på én af de 11 aktivenheder, på alle eller visse aktiver. Af markedsmæssige grunde lå værdien af buddene på enkelte aktiver eller aktivenheder under værdien af det højeste bud på alle aktiver. Dette må antages at være en konsekvens af den indbyrdes økonomiske afhængighed mellem aktivenhederne: Uden racerbanen ville hotellerne ikke være rentable, og uden hotellerne ville det være vanskeligere at drive racerbanen rentabelt med professionelle løb, rockkoncerter og andre aktiviteter med stor publikumsdækning.

(235)

Med hensyn til de ansatte indeholder hverken udbudsmaterialet eller købskontrakten forpligtelser til, at den nye ejer skal overtage ansættelseskontrakterne, der går videre end de gældende tyske bestemmelser (f.eks. en beskæftigelsesgaranti). Efter tysk ret overgår ansættelsesforholdene automatisk til køberen af aktiverne. Ifølge retspraksis ved den tyske forbundsarbejdsret (176) kan køberen kræve af kuratoren, at ansættelseskontrakterne bringes til ophør. Køberen kunne derfor principielt selv bestemme, hvilke ansatte der skulle tilbydes nye kontrakter. I den foreliggende sag undersøgte Capricorn sit behov med henblik på at opnå en rentabel drift af de erhvervede aktiver og valgte ikke at overtage sælgernes samlede medarbejderstab, men kun 85 % heraf (dvs. 253 af de i alt 297 ansatte) pr. 1. januar 2015 (frist for påbegyndelsen af driften af de erhvervede aktiver). Da Capricorn kunne træffe en uafhængig beslutning om, hvorvidt virksomheden ville overtage de ansatte, medfører den bekræftede ansættelse af eksisterende personale ikke, at aktiviteterne videreføres. Desuden skal ledelse og personale efter planen fuldstændig omstruktureres i 2014.

(236)

Endvidere bemærker Kommissionen, at de arrangementskontrakter, der præger de løbende aktiviteter, for langt hovedpartens vedkommende vil være bragt til ophør efter 2014-sæsonen. De nye kontrakter for perioden fra 1. januar 2015 vil blive forhandlet og indgået med kunderne og leverandørerne af det driftsselskab, der er oprettet af køberen. I den forbindelse vil der også blive rettet henvendelse til nye kontrahenter. Capricorn har til hensigt selv at afholde en række arrangementer i stedet for at udleje racerbanen til eksterne arrangører.

(237)

Kommissionen bemærker, at genstanden for Capricorns fremtidige aktiviteter vil adskille sig betydeligt fra Nürburgring-koncernens aktiviteter (se nedenfor, navnlig afsnit 6.1.5.).

(238)

For at udelukke økonomisk kontinuitet skal aktiverne være solgt til deres markedsværdi ved budproceduren.

(239)

Markedsværdien er den pris, som en privat investor, der handler under normale konkurrencevilkår, kunne have fastsat (177).

(240)

Tyskland solgte aktiverne ved en åben, gennemsigtig, ikke-diskriminerende og ubetinget budprocedure til den bydende, der havde indgivet det højeste bud med en sikret finansiering

(241)

For det første indeholdt indkaldelsen af interessetilkendegivelser i forbindelse med Nürburgring-aktiverne ingen begrænsning med hensyn til de bydende, således at enhver kunne indgive et bud i forbindelse med budproceduren.

(242)

For det andet bemærkes med hensyn til gennemsigtighedsprincippet, at sælgerne gav alle bydende tilstrækkelig tid til en fyldestgørende vurdering af aktiverne og stillede alle nødvendige og detaljerede oplysninger til rådighed. Ifølge procesbrevet »Project RING — procedures for the submission of a final offer«, som KPMG sendte til de interesserede investorer den 17. oktober 2013, ville de bydende, der kunne dokumentere en sikret finansiering af den pris, der var indeholdt i deres vejledende bud, få omfattende adgang til et elektronisk datarum og kunne deltage i et møde med NBG's ledelse og i en struktureret Q&A-proces. Derimod ville bydende, der ikke kunne afgive det nævnte tilsagn og fremlægge dokumentation for, at den nødvendige finansiering var til rådighed, kun få begrænset adgang til det elektroniske datarum og til sælgernes Financial Fact Book (FFB); de kunne møde medlemmerne af det team, der udarbejdede FFB, deltage i et besøg på stedet og i et møde med henblik på forudgående drøftelse af udkastet til købskontrakt.

(243)

Desuden stod sælgerne (KPMG) og alle bydende, der havde kvalificeret sig til den pågældende fase af budproceduren, vedvarende i kontakt med hinanden via breve og e-mails fra juli 2013 til april 2014, for at disse bydende kunne få alle relevante oplysninger og præciseringer. Inden for disse rammer blev disse bydendes spørgsmål besvaret, eller der blev reageret på deres påstande, og de fik alle oplysninger vedrørende de yderligere faser i budproceduren. KPMG fremsendte således eksempelvis følgende breve og e-mails til de bydende: a) brev af 19. juli 2013, hvorved de bydende blev informeret om proceduren med hensyn til indgivelse af et vejledende bud, b) brev af 12. september 2013, hvorved de bydende blev informeret om forlængelsen af fristen for indgivelse af vejledende bud, c) e-mail af 19. september 2013, hvorved én af de bydende ([bydende 5]) fik nyere oplysninger om Nürburgrings finansielle resultater, d) brev af 17. oktober 2013, hvorved én af de bydende ([bydende 3]) blev informeret om proceduren for indgivelse af et endeligt bud, e) e-mail af 28. oktober 2013, hvorved én af de bydende ([bydende 2]) blev informeret om de foreløbige tidspunkter for møderne med interessenter, f) brev af 3. december 2013, hvorved én af de bydende ([bydende 6]) blev informeret om, at den bydendes vejledende bud ikke længere blev taget i betragtning, da finansieringspartnerne havde trukket sig, og der ikke var nævnt andre, hvorfor finansieringen af buddet blev betragtet som ikke sikret, og sandsynligheden for afslutning blev vurderet som utilstrækkelig, g) brev af 11. december 2013 med omfattende og klare bemærkninger til de problemer og påstande, som én af de bydende ([bydende 3]) havde fremført i et brev af 9. december 2013 (to dage tidligere), h) brev af 18. december 2013 med omfattende og klare bemærkninger til de problemer og påstande, som én af de bydende ([bydende 3]) havde fremført i et brev af 11. december 2013 (syv dage tidligere), i) e-mail af 18. februar 2014, hvorved én af de bydende ([bydende 3]) blev anmodet om visse præciseringer og bekræftelser vedrørende dennes endelige bud, der var fremsendt pr. e-mail af 17. februar 2014 (en dag tidligere), og opfordret til bl.a. at fremlægge dokumentation for sit endelige finansieringstilsagn, f.eks. i form af en bindende skriftlig bekræftelse, og nærmere at angive, hvornår den bydende forventede at opnå de udestående finansieringstilsagn og endeligt at fastsætte de forretningsmæssige vilkår for buddet, j) e-mail af 9. april 2014, hvorved én af de bydende ([bydende 3]) som svar på sin (syv dage tidligere fremsendte) e-mail af 2. april 2014 blev informeret om, at KPMG endnu ikke havde modtaget nærmere oplysninger om den af denne bydende planlagte finansieringsstruktur eller skriftlig bekræftelse fra tredjeparter om støtte til den bydendes bud.

(244)

For det tredje fremgår det af dokumenter, som Tyskland har fremsendt, at bydende ikke var blevet forskelsbehandlet i nogen fase af budproceduren. Som anført i betragtning 235 modtog alle bydende oplysninger og præciseringer vedrørende de udvælgelseskriterier, regler og procedurer, der lå til grund for budproceduren, fristerne for indgivelse af vejledende og endelige bud, forlængelsen af sådanne frister, Nürburgrings finansielle situation, de oplysninger, der manglede i de bydendes vejledende eller endelige bud, og eventuelle spørgsmål fra de bydende. Samtidig blev bydende, der opfyldte udvælgelseskriterierne i forbindelse med budproceduren (navnlig fremlæggelse af en bekræftelse af finansieringen af buddene fra finansieringspartnere), ikke udelukket fra forhandlingerne. Kommissionen bemærker endvidere, at der ikke blev ført eneforhandlinger med nogen bydende, og at der også inden for en rimelig tidsfrist blev forhandlet med bydende, hvis endelige bud ikke indeholdt den nævnte finansieringsbekræftelse, da en sådan bekræftelse stadig kunne fremsendes.

(245)

Som beskrevet i betragtning 54 indeholder købskontrakten en klausul, hvorefter parterne først er forpligtet til at gennemføre kontrakten, når: 1) Kommissionen vedtager en endelig afgørelse, hvoraf det fremgår, at hverken køberen eller dennes driftsselskab kan betragtes som modtager af den her undersøgte støtte, og at eventuelle krav om tilbagebetaling derfor hverken skal rettes til køberen eller driftsselskabet, og 2a) fristen for at anlægge sag til prøvelse af Kommissionens afgørelse er udløbet uden iværksættelse af appel, eller 2b) der efter iværksættelse af appel er afsagt endelig dom, som stadfæster Kommissionens afgørelse. Tyskland har forklaret, at denne klausul skyldes de bydendes manglende vilje til at påtage sig risikoen for en hæftelse for at tilbagebetale statsstøtte, at sælgerne havde accepteret denne klausul for at kunne sælge aktiverne, og at sælgerne, som det også var anført i det første udkast til købskontrakten, fra begyndelsen af budproceduren havde gjort de bydende opmærksom på, at de var rede til at tale med de bydende om følgerne af statsstøttesagen (178). Tyskland har endvidere anført, at en afgørelse fra Kommissionen om statsstøtten til Nürburgring blev stillet som betingelse i mark up-versionerne fra Capricorn, [bydende 2] og [bydende 3] til købskontrakten.

(246)

For det fjerde blev der ikke fastsat nogen betingelser for de bydende bortset fra de lovbestemte begrænsninger, hvilket klart fremgår af indkaldelsen af interessetilkendegivelser og KPMG's brev til de bydende.

(247)

Heraf følger, at denne udvælgelsesprocedure i sig selv er tilstrækkelig til at sikre, at prisen for de aktiver, der er solgt til køberen, svarer til markedsværdien. Kommissionen konkluderer derfor, at aktiverne blev solgt til markedspris, da de blev solgt ved en åben, gennemsigtig, ikke-diskriminerende og ubetinget budprocedure til den bydende, der havde indgivet det højeste bud med en sikret finansiering.

(248)

Kommissionen skal fastslå, at der ikke er nogen forbindelser mellem den nye ejer af aktiverne og NG, MSR og CMHN, for at det kan udelukkes, at den nye ejer hæfter for en eventuel tilbagebetaling af uforenelig statsstøtte.

(249)

Capricorn har hverken selskabsretlige eller personlige direkte eller indirekte forbindelser med NG, MSR, CMHN eller disses kapitalejere eller de hidtidige forpagtere af Nürburgring. Der er derfor ingen forbindelser mellem Nürburgring-koncernen og dens ejere på den ene side og den nye ejer og dennes kapitalejere på den anden side.

(250)

Kommissionen konkluderer derfor, at køberen er en af NG, MSR og CMHN uafhængig virksomhed.

(251)

Kommissionen skal undersøge, om tidspunktet for budproceduren kan føre til, at en kommissionsafgørelse om tilbagebetaling af uforenelig statsstøtte omgås.

(252)

I den foreliggende sag bemærker Kommissionen, at insolvensbehandlingen var indledt og kuratorerne udpeget af den kompetente tyske Amtsgericht i 2012, efter at den formelle undersøgelsesprocedure var udvidet til at omfatte de foranstaltninger, der var anmeldt til Kommissionen som redningsstøtte. Salget af aktiverne blev iværksat af kuratorerne i maj 2013, inden Kommissionen havde truffet afgørelse om at afslutte den formelle undersøgelsesprocedure. Da køberen insisterer på, at overførslen først finder sted, når en endelig afgørelse fra Kommissionen ikke længere kan anfægtes for domstolene, træder købskontrakten først i kraft efter vedtagelsen af denne afgørelse om tilbagebetaling, og insolvensbehandlingen afsluttes også først derefter. Betalingen af den første rate af købsprisen fandt sted inden vedtagelsen af denne afgørelse. I henhold til købskontrakten er overførslen af aktiverne først effektiv på den dag, hvor denne afgørelse bliver endelig.

(253)

Den omstændighed, at salget blev indledt af de af den kompetente Amtsgericht udpegede kuratorer, og at beslutningen om overførsel af aktiverne blev truffet inden vedtagelsen af denne kommissionsafgørelse, peger i den foreliggende sag efter Kommissionens opfattelse ikke så entydigt på økonomisk kontinuitet, som det ville være tilfældet, hvis beslutningen om salget blev truffet af støttemodtagerne selv, eller hvis salgsprocessen først var blevet indledt efter vedtagelsen af denne afgørelse.

(254)

Kriteriet om økonomisk følgerigtighed sigter mod at vurdere, om køberen af aktiverne vil anvende dem på samme måde som den tidligere ejer eller til en anden aktivitet eller strategi.

(255)

Efter Kommissionens opfattelse vil den nye ejer have mulighed for at udøve sine aktiviteter på andre betingelser end NG, MSR og CMHN og anvende sin egen forretningsmodel.

(256)

Sælgernes forretningskoncept bliver ikke overtaget af køberen. De to eksisterende racerbaner (Grand Prix-banen og Nordschleife) bliver i fremtiden anvendt […], hvilket muliggør […]. Med henblik herpå har Capricorn planer om at opføre yderligere faciliteter og forsyne […]. En del af de faciliteter, der blev opført i forbindelse med delområde II af »Nürburgring 2009«-projektet, bliver lukket (f.eks. […]). Ringoracer vil blive solgt og ringocard afskaffet som betalingssystem. I ringoboulevard bliver […].

(257)

Desuden vil Nürburgring ifølge køberens planer blive omdannet fra en turistattraktion til en teknologiklynge og industripool. Racerbanernes anvendelse til […] og […] skulle blive en vigtig del af aktiviteterne i tilknytning til Nürburgring. Desuden skal ved hjælp af […] hæves. Køberen planlægger desuden […] i tilknytning til Nürburgring og vil […].

(258)

Køberen vil derfor ikke anvende aktiverne på samme måde som de insolvente selskaber. Capricorn vil derimod integrere de erhvervede aktiver i sit eget forretningskoncept og skabe synergier, hvilket begrunder dens interesse i at købe aktiverne. Sammenlignet med den nuværende forretningsmodel har Capricorn udviklet et nyt koncept for anvendelsen af aktiverne. Desuden var driften af nogle af aktiverne strukturelt underskudsgivende, og der kunne derfor være behov for yderligere omstrukturerings- og optimeringsforanstaltninger.

(259)

De nævnte aspekter viser, at den økonomiske følgerigtighed af Capricorns bud ikke består i en videreførelse af Nürburgring-koncernens økonomiske virksomhed, men i en integration af visse aktiver og en del af Nürburgring-koncernens personale i en koncern, der følger sin egen økonomiske logik.

(260)

Kommissionen konkluderer derfor, at den økonomiske følgerigtighed af driften består i at gøre det muligt for den nye ejer at anvende NG's, MSR's og CMHN's aktiver på andre betingelser og ikke i at videreføre disse virksomheders strategi.

(261)

Aktiverne blev solgt til den bydende, som indgav det højeste bud med en sikret finansiering, ved en åben, gennemsigtig, ikke-diskriminerende og ubetinget budprocedure til den derigennem fastsatte markedsværdi. Tyskland har informeret Kommissionen om, at køberen ikke har nogen økonomiske eller selskabsretlige forbindelser med NG, MSR eller CMHN. Beslutningen om salget blev truffet inden en eventuel negativ afgørelse fra Kommissionen i forbindelse med den formelle undersøgelsesprocedure. Den nye ejer vil anvende aktiverne på andre betingelser og efter en anden forretningsmodel end NG, MSR og CMHN; genstanden for dennes aktiviteter vil adskille sig betydeligt fra Nürburgring-koncernens aktiviteter.

(262)

I betragtning heraf konkluderer Kommissionen, at der ikke foreligger økonomisk kontinuitet mellem NG, MSR og CMHN og køberen af aktiverne, Capricorn, eller dennes driftsselskab, som derfor ikke hæfter for eventuel statsstøtte, der skal tilbagesøges hos støttemodtagerne.

(263)

Købskontrakten mellem sælgerne og Capricorn indeholder en klausul, hvorefter salget af Nürburgrings aktiver først træder i kraft, når der foreligger en endelig kommissionsafgørelse om, at støtten ikke vil blive tilbagesøgt fra køberen af aktiverne. Som allerede anført i betragtning 56 vil de solgte aktiver, såfremt der endnu ikke foreligger en endelig kommissionsafgørelse i begyndelsen af 2015, inden den 1. januar 2015 blive solgt til NewCo, hvori køberen vil besidde 95,1 % og en uafhængig administrator 4,9 % af andelene. Administratoren handler i kreditorernes og ikke i de insolvente støttemodtageres interesse, dog uden at være bundet af instrukser fra kreditorerne. Endvidere vil der blive indgået en driftsforpagtningskontrakt mellem NewCo og OpCo, som udløber på datoen for købskontraktens ikrafttræden. OpCos aktiviteter vil blive udført i eget navn på grundlag af dets egen forretningsplan og med ansatte, som det selv har valgt. NewCo modtager fra OpCo en årlig forpagtningsafgift på i alt [4,6-5,1] mio. EUR, som vil indgå i Nürburgring-virksomhedernes insolvensbo (alle betalinger til fordel for insolvensboet overføres til kuratorernes forvaltningskonti udelukkende med henblik på at blive udbetalt til kreditorerne). Så snart Kommissionens afgørelse bliver endelig, overfører administratoren alle sine andele i NewCo til køberen. Hvis køberen imidlertid ikke opfylder sine kontraktlige betalingsforpligtelser, kan administratoren sælge aktiverne. Såfremt Kommissionens afgørelse annulleres, vil aktiverne igen overgå til kuratorerne, der så omgående skal sælge disse, da likvidationspligten efter tysk insolvensret selv i et sådant tilfælde fortsat består. Der er ingen mulighed for, at NewCo kan videreføre Nürburgring-virksomhedernes aktiviteter.

(264)

Kommissionen bemærker følgende i relation til denne fremgangsmåde:

(265)

Kommissionen bemærker endvidere, at buddene fra andre bydende, der nåede eller næsten nåede budprocedurens slutfase, indeholdt lignende betingelser (179). Kommissionen konkluderer derfor, at en omgåelse af et tilbagesøgningspåbud ikke var formålet i den foreliggende sag, og at der heller ikke var risiko herfor, og at den omhandlede fremgangsmåde kun har til formål at sikre en velordnet likvidation.

(266)

På grundlag af oplysningerne fra kuratorerne og klager 1-4 anser Kommissionen ikke de af klager 1 og klager 2 fremførte indsigelser for at være begrundede. Nürburgrings aktiver blev opdelt i 11 aktivenheder. På grundlag af den dokumentation, der blev fremlagt af kuratorerne og klager 1-4, er Kommissionen nået til den opfattelse, at de bydende kunne afgive bud på ét, flere eller alle aktiver i en åben, gennemsigtig og ikke-diskriminerende udvælgelsesprocedure. Selv om Capricorn som den bydende, der afgav det højeste bud med sikret finansiering, i sidste instans fik tildelt kontrakten vedrørende alle aktiver, er dette i sig selv intet bevis på økonomisk kontinuitet (se også afsnit 6.2.7). Kommissionen antager i denne forbindelse, at det for klager 1 og 2 snarere var målet at forhindre, at racerbanen blev overført til en privat investor.

(267)

De bydende, der som klager 2 kun afgav bud på enkelte aktivenheder, blev først informeret om forlængelsen af fristen for indgivelse af bindende bud den 17. februar 2014, fordi deres vejledende bud ikke kom i betragtning til den anden fase af udvælgelsesproceduren på grund af deres lave værdi. Efter Kommissionens opfattelse udgør dette imidlertid ikke en tilsidesættelse af gennemsigtighedsprincippet, da disse bydende blev informeret om, at de til enhver tid inden tildelingen af kontrakten kunne forhøje deres vejledende bud, og det må antages, at kuratorerne i dette tilfælde ville informere de bydende om forlængelsen af fristen i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet.

(268)

Kommissionen anser det for fornuftigt og effektivt, at kun de bydende, hvis bud havde en tilstrækkelig høj værdi, fik adgang til detaljerede oplysninger om aktiverne (på grundlag af hvilke de bl.a. kunne vurdere det fremtidige investeringsbehov). I betragtning af de oplysninger, der blev givet i de forskellige faser af proceduren, er Kommissionen desuden af den opfattelse, at de bydende fik tilstrækkelige oplysninger til at udarbejde deres bud. Desuden har klager 1 og 2 ikke nævnt konkrete oplysninger, som havde hindret dem i at afgive bud.

(269)

Med hensyn til de langvarige kontraktforhold, der angiveligt fremgår af materialet til budproceduren, bemærker Kommissionen, at ansættelses- og lejekontrakterne i det foreliggende tilfælde af overførsel af aktiver kun overføres i de lovbestemte tilfælde, at arrangementskontrakterne principielt kun kan videreføres, hvis begge kontrahenter er enige herom, og at arrangementskontrakterne ikke nødvendigvis har stor økonomisk betydning for overførslen af aktiverne. Vedrørende spørgsmålet, om der blev ydet ny støtte i forbindelse med driften af NBG, bemærker Kommissionen, at NBG blev oprettet af kuratorerne kun som et instrument indtil udgangen af 2014 til den midlertidige drift af aktiverne under insolvensbehandlingen og budproceduren. Det er efter tysk ret tilladt at lade en insolvent virksomheds midlertidigt eksisterende datterselskab varetage driftsaktiviteterne under insolvensbehandlingen, og kuratorerne kan ikke forbydes at gøre dette. I det foreliggende tilfælde fremlagde kuratorerne også en økonomisk begrundelse for NBG's eksistens for NG, MSR og CMHN, da oprettelsen af NBG efter kuratorernes opfattelse øgede værdien af NG's, MSR's og CMHN's aktiver og dermed likvidationens genstand. Kommissionen noterer sig dog omstændighederne i forbindelse med NBG's oprettelse, dvs. at NBG er et datterselskab af støttemodtagerne NG, MSR og CMHN og deres efterfølger, da det har modtaget samtlige aktiver og passiver i disse selskaber, at NBG har fået disse aktiver og passiver vederlagsfrit og ikke på grundlag af en budprocedure eller vurderingsrapport, beskæftiger nøjagtigt de samme medarbejdere og viderefører deres aktiviteter. På denne baggrund konkluderer Kommissionen, at der er økonomisk kontinuitet mellem NBG og støttemodtagerne NG, MSR og CMHN, hvorfor uforenelig statsstøtte til fordel for NG, MSR og CMHN ligeledes skal tilbagesøges hos NBG.

(270)

Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at overenskomsten mellem NBG og fagforeningen ver.di blev indgået for at videreføre driftsaktiviteterne i NBG indtil salget af aktiverne og ikke for at opretholde økonomiske kontinuitet i forhold til Nürburgring efter salget. Ansættelseskontrakterne overgår fra NBG til Capricorn på grundlag af tysk arbejdsret og ikke på grundlag af overenskomsten. Da der ikke er økonomisk kontinuitet mellem sælgerne og Capricorn, er det efter Kommissionens opfattelse kun relevant, at Capricorn efter eget skøn kan bestemme, hvilke ansættelseskontrakter der overtages fra NBG, og at Capricorn har til hensigt ikke at overtage ca. 20 % af disse kontrakter.

(271)

Kommissionen afviser derfor klager 1's og 2's klage som ubegrundet, da de pågældende aktiver blev solgt til den bydende, der i en åben, gennemsigtig, ikke-diskriminerende og ubetinget budprocedure afgav det højeste bud med finansieringsdokumentation.

(272)

Kommissionen bemærker, at det vejledende og det endelige bud fra klager 3 ikke indeholdt dokumentation for dennes finansieringsevne. Klager 3 blev informeret herom af sælgerne ved breve af 17. oktober 2013, af 11., 17. og 18. december 2013 og ved e-mails af 18. februar 2014 og 9. april 2014. Indtil kreditorudvalgets tildeling af kontrakten den 11. marts 2014 havde klager 3 ikke, og heller ikke efterfølgende, fremlagt dokumentation for finansiering af sit bud, som kunne begrunde, at sælgerne ikke tildeler kontrakten til nogen af de to bud med dokumenteret finansiering, men venter på, at der fremlægges finansieringsdokumentation for buddet fra klager 3. I denne forbindelse bemærkes følgende: a) I sin e-mail af 21. februar 2014 anførte klager 3, at denne var overbevist om at ville modtage alle bindende finansieringstilsagn inden for de kommende 2-5 uger, b) i sit brev af 11. marts 2014 anførte klager 3, at denne ville være i stand til at fremlægge alle bindende finansieringstilsagn senest den 31. marts 2014, og c) i et ikke-underskrevet brev af 31. marts 2014 fra […] (investeringsbank og konsulentfirma), som klager 3 fremlagde for KPMG den 2. april 2014, hedder det, at en potentiel investor vil stille […] mio. EUR til rådighed for klager 3 til finansiering af købet af Nürburgring. Denne angivelige finansiering var imidlertid betinget af bl.a. en for alle parter tilfredsstillende afslutning af due diligence-proceduren samt udarbejdelse og fremsendelse af endelig dokumentation; navnet på den potentielle køber blev ikke nævnt. Kommissionen bemærker derfor, at klager 3, end ikke efter tildelingen af kontrakten vedrørende Nürburgring-aktiverne til Capricorn, fremsendte et førstehåndstilsagn fra en specifik finansieringspartner til sælgerne med henblik på købet af Nürburgring. I stedet fremsendte klager 3 kun følgende til sælgerne: a) et endeligt bud, som henviste til et finansieringstilsagn for 30 mio. EUR, men ikke indeholdt nogen dokumentation for dette tilsagn (f.eks. i form af en bindende skriftlig bekræftelse fra den pågældende finansieringspartner) og ingen nærmere oplysninger om, hvornår klager 3 forventede at opnå de udestående finansieringstilsagn og fastsætte de forretningsmæssige vilkår for buddet, b) et ikke-underskrevet brev, hvori der blev henvist til finansieringen fra en unavngiven investor, som imidlertid var betinget af en tilfredsstillende afslutning af due diligence-proceduren samt fremsendelse af endelig dokumentation (brev fra […] af 31. marts 2014). Efter Kommissionens opfattelse er det ikke godtgjort, at det angivelige finansieringstilsagn fra Jupiter Financial Group af 26. marts 2014 nogen sinde blev fremsendt til sælgerne. Kommissionen bemærker endvidere, at sælgerne ikke forlængede fristen for fremlæggelse af finansieringsdokumentationen fra klager 3, da meget talte for, at [bydende 2] ville trække sit bud tilbage i tilfælde af en forlængelse af fristen. [Bydende 2] havde f.eks. anført i en e-mail af 13. januar 2014 fra repræsentanten for [bydende 2] til KPMG, at alle betingelser for salget skulle foreligge inden den 3. april 2014, da [bydende 2] i modsat fald ville trække sit bud tilbage. Endvidere tog sælgerne i betragtning, at aktivernes værdi også kunne falde senere, da køberens indflydelse på aktiviteterne blev mindre i 2014-sæsonen, og arbejdet med at indgå kontrakter for 2015 skulle påbegyndes. Kommissionen bemærker, at klager 3 ikke var hindret i at fremlægge finansieringsdokumentationen for sit bekræftende bud i slutfasen af salgsprocessen, så længe der ikke var undertegnet en endelig købskontrakt. Efter Kommissionens opfattelse er sælgernes adfærd derfor i overensstemmelse med en markedsøkonomisk sælgers adfærd. Vurderingen af buddet fra klager 3 er derfor markedskonform.

(273)

Samtidig bemærker Kommissionen, at sælgerne førte drøftelser med [bydende 2] og i slutfasen af salgsforhandlingerne med [bydende 2] og Capricorn, da [bydende 2] havde fremlagt et bud på 35 mio. EUR (se tabel 10), og at bekræftede forhandlinger mellem Capricorn og […] resulterede i bankens finansieringstilsagn af 10. marts 2014. Med hensyn til vurderingen af buddet fra Capricorn bemærker Kommissionen, at Capricorn fremlagde et finansieringstilsagn fra sin finansieringspartner […] for et lån på 45 mio. EUR. Dette tilsagn af 10. marts 2014 blev fremlagt for sælgerne den 11. marts 2014, dvs. på dagen for kreditorudvalgets møde, hvor dette skulle træffe beslutning om tildelingen af kontrakten vedrørende Nürburgring. Capricorn fremlagde et tilsagn om en højere finansiering end [bydende 2], da finansieringstilsagnet til [bydende 2] var gældende for et beløb på [32-39] mio. EUR. Endvidere noterer Kommissionen sig, at Capricorns bud på alle aktiver på 77 mio. EUR lå over buddet fra [bydende 2] på [47-52] mio. EUR. Med hensyn til buddet på alle aktiver fra [bydende 2] skulle der betales [30-33] mio. EUR i 2014, hvoraf [22-27] mio. EUR imidlertid skulle forblive på en spærret konto indtil marts 2015; de resterende [16,5-18] mio. EUR skulle betales i 2016, 2017 og 2018.

(274)

Med hensyn til gennemførelsesbetingelsen for den købskontrakt, der blev indgået mellem sælgerne og Capricorn, hvorefter salget af Nürburgrings aktiver først er gennemført, når der foreligger en endelig kommissionsafgørelse, hvori det fastslås, at støtten ikke vil blive tilbagesøgt fra køberen af aktiverne, bemærker Kommissionen, at køberen og sælgeren efter bestemmelserne i de relevante dele af klager 3's mark up-kontrakter, som kuratorerne og Tyskland havde fremlagt, havde ret til at træde tilbage fra kontrakten, hvis Kommissionen ikke havde truffet en positiv afgørelse inden den 15. juli 2014 (i henhold til udkastet til kontrakt af 14. januar 2014) eller inden den 31. december 2014 (i henhold til udkastet til kontrakt af 14. februar 2014). Denne tilbagetrædelsesret var ikke tidsbegrænset.

(275)

Med hensyn til klager 3's yderligere påstande bemærker Kommissionen følgende:

(276)

Kommissionen afviser derfor klager 3's klage som ubegrundet, da de pågældende aktiver blev solgt til den bydende, der på grundlag af en åben, gennemsigtig, ikke-diskriminerende og ubetinget budprocedure afgav det højeste bud med finansieringsdokumentation.

(277)

Ifølge sammenligningen i tabel 10 medfører buddet fra Capricorn højere indtægter ved salget i forhold til buddet fra [bydende 2].

(278)

Med hensyn til klager 4's påstande bemærker Kommissionen følgende:

(279)

Kommissionen har derfor ikke fundet bevis for forskelsbehandling af [bydende 2] under budproceduren. Indsigelsen om, at [bydende 2] var blevet behandlet dårligere end andre bydende, herunder Capricorn, er derfor ikke begrundet. I denne forbindelse bemærkes det, at [bydende 2] afgav et bekræftende bud, forhandlede kontrakten og som næsthøjst bydende med sikret finansiering fik lov til at undertegne det endelige udkast til kontrakt. Med hensyn til kriteriet om en endelig kommissionsafgørelse bemærkes, at med undtagelse af en tranche på [7,1-7,6] mio. EUR skulle de midler, der var stillet til rådighed af [bydende 2], forblive på en spærret konto og overføres til sælgerne senest den 31. marts 2015, enten hvis der forelå en endelig kommissionsafgørelse, eller hvis køberen ikke trådte tilbage fra kontrakten, selv om der ikke forelå en endelig afgørelse (i hvilket tilfælde en forlængelse af tilbagetrædelsesfristen ikke var udelukket).

(280)

Kommissionen afviser derfor klager 4's klage som ubegrundet, da de pågældende aktiver blev solgt til den bydende, der i en åben, gennemsigtig, ikke-diskriminerende og ubetinget budprocedure afgav det højeste bud med finansieringsdokumentation.

(281)

På baggrund af ovenstående og på grundlag af de tilgængelige oplysninger har Kommissionen ikke fundet bevis for en tilsidesættelse af princippet om en åben, gennemsigtig, ikke-diskriminerende og ubetinget budprocedure i forbindelse med salget af aktiver tilhørende NG, MSR og CMHN eller for et bud med sikret finansiering, der ligger over Capricorns bud.

(282)

Kommissionen fastslår, at en del af foranstaltning 2 (lån til FSZ) samt foranstaltning 8, 11 og 15 ikke udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1.

(283)

Kommissionen fastslår, at Tyskland ulovligt har gennemført foranstaltning 1, en del af foranstaltning 2 (lån fra NG til EWN, MAN, TTI, Camp4Fun, BWN1, BWNB og BWN2) samt foranstaltning 3-7, 9 og 10, 12-14 og 16-19 i strid med artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(284)

Kommissionen er nået til den konklusion, at foranstaltning 1, en del af foranstaltning 2 (lån fra NG til EWN, MAN, TTI, Camp4Fun, BWN1, BWNB og BWN2) samt foranstaltning 3-7, 9 og 10, 12-14 og 16-19 til fordel for Nürburgring GmbH, Motorsport Resort Nürburgring GmbH, Congress- und Motorsport Hotel Nürburgring GmbH, Cash Settlement and Ticketing GmbH, Nürburgring Automotive GmbH, Erlebnispark Nürburgring GmbH & Co. KG, Motorsport Akademie Nürburgring GmbH & Co. KG, Test & Training International GmbH, Bike World Nürburgring GmbH, BikeWorld Nürburgring Besitz GmbH, BikeWorld Nürburgring GmbH, Camp 4 Fun GmbH & Co. KG og henholdsvis IPC Gesellschaft für internationale Projektcoordination mbH og MI-Beteiligungs- und Verwaltungs GmbH udgjorde statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, og ikke er forenelige med det indre marked, da de relevante betingelser i rednings- og omstruktureringsrammebestemmelserne ikke er opfyldt, og der ikke er fundet andre grunde til forenelighed.

(285)

Kommissionen konkluderer endvidere følgende:

Del af foranstaltning 2

Foranstaltning 8

Foranstaltning 11

Foranstaltning 15

Foranstaltning 1

Del af foranstaltning 2

Foranstaltning 3

Foranstaltning 4

Del af foranstaltning 5

Foranstaltning 6

Foranstaltning 7

Foranstaltning 9

Foranstaltning 10

Foranstaltning 12

Foranstaltning 13

Foranstaltning 14

Foranstaltning 16

Foranstaltning 17

Foranstaltning 18

Foranstaltning 19

a)

det samlede beløb (hovedstol og renter), som hver enkelt støttemodtager skal tilbagebetale

b)

en detaljeret beskrivelse af allerede trufne eller planlagte foranstaltninger med henblik på at efterkomme denne afgørelse

c)

dokumentation for, at støttemodtagerne har fået påbud om at tilbagebetale støtten.

10.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/68

(1)

I skriftlig forespørgsel af december 2008 rejste medlem af Europa-Parlamentet Hiltrud Breyer spørgsmålet om den offentlige finansiering af Zweibrücken lufthavn (3). Hun hævdede, at delstaten Rheinland-Pfalz (herefter »delstaten«) i perioden 2005-2006 havde bevilget Flugplatz GmbH Aeroville Zweibrücken (herefter »FGAZ«) 2,4 mio. EUR, som FGAZ derefter anvendte til at finansiere dets 100 % ejede datterselskab, Flughafen Zweibrücken GmbH (herefter »FZG«). Hun hævdede videre, at anlægsarbejder i lufthavnen til et beløb af 6,96 mio. EUR i samme periode blev betalt fuldt ud af delstaten.

(2)

Den parlamentariske forespørgsel blev besvaret af kommissær Antonio Tajani den 6. januar 2009. Ydermere blev der registreret en klage med sagsnummer CP 5/2009. Kommissionen anmodede de tyske myndigheder om yderligere oplysninger den 22. januar 2009, 24. september 2010 og 15. marts 2011. Tyskland besvarede disse anmodninger og fremsendte yderligere oplysninger den 23. marts 2009, 27. januar 2011 og 19. maj 2011.

(3)

Kommissionen anmodede også luftfartsselskabet Ryanair om yderligere oplysninger den 8. april 2008. Disse oplysninger blev fremsendt den 15. juli 2011. En tysk oversættelse af oplysninger blev videresendt til Tyskland den 18. august 2011, og Tyskland erklærede den 26. september 2011, at det ikke havde til hensigt at kommentere Ryanairs oplysninger på daværende tidspunkt.

(4)

Ved brev af 22. februar 2012 informerede Kommissionen Tyskland om, at den havde truffet afgørelse om at indlede den procedure, der er fastlagt i artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »åbningsafgørelsen«), med hensyn til den offentlige støtte til operatøren af Zweibrücken lufthavn og incitamenter til fordel for luftfartsselskaber, der benytter lufthavnen.

(5)

Ved brev af 24. februar 2012 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger efter åbningsafgørelsen. Tyskland indgav sine bemærkninger til åbningsafgørelsen den 4. maj 2012 og besvarede Kommissionens anmodning om yderligere oplysninger den 16. april 2012.

(6)

Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (4) . Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger vedrørende den påståede støtte.

(7)

Kommissionen modtog bemærkninger fra fire interesserede parter, Ryanair, Airport Marketing Services (herefter »AMS«), Germanwings og TUIFly. Den videresendte disse til Tyskland, som fik mulighed for at reagere inden for en måned. Kommissionen modtog Tysklands bemærkninger hertil ved brev af 26. oktober 2012.

(8)

Kommissionen modtog desuden yderligere bemærkninger fra Ryanair den 20. december 2013, 17. januar 2014 og 31. januar 2014. Disse bemærkninger blev videresendt til Tyskland, der ikke ønskede at kommentere dem.

(9)

Ved brev af 6. november 2013, 14. marts 2014 og 2. april 2014 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger. Tyskland besvarede Kommissionens anmodninger om yderligere oplysninger den 16. december 2013, 15. januar 2014, 5. april 2014, 15. april 2014, 24. april 2014, 11. juni 2014 og 27. juni 2014.

(10)

Ved brev af 25. februar 2014 oplyste Kommissionen Tyskland om vedtagelsen af retningslinjerne for luftfart fra 2014 (5) den 20. februar 2014 og meddelte, at disse retningslinjer ville finde anvendelse på den omhandlede sag fra tidspunktet for deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen gav Tyskland en frist på 20 arbejdsdage efter offentliggørelsen af retningslinjerne i Den Europæiske Unions Tidende til at fremsætte bemærkninger til retningslinjerne og deres anvendelse.

(11)

Ved brev af 24. februar 2014 oplyste Kommissionen også tredjeparter om vedtagelsen af retningslinjerne for luftfart fra 2014 den 20. februar 2014 og meddelte, at disse retningslinjer ville finde anvendelse på den omhandlede sag fra tidspunktet for deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen gav tredjeparterne en frist på 20 arbejdsdage efter offentliggørelsen af retningslinjerne i Den Europæiske Unions Tidende til at fremsætte bemærkninger til retningslinjerne og deres anvendelse.

(12)

Retningslinjerne for luftfart fra 2014 blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 4. april 2014. De erstattede luftfartsretningslinjerne fra 1994 (6) og luftfartsretningslinjerne fra 2005 (7).

(13)

Den 15. april 2014 blev der offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvori medlemsstater og interesserede parter opfordredes til inden en måned efter offentliggørelsen af meddelelsen at fremsætte bemærkninger til anvendelsen af retningslinjerne for luftfart fra 2014 i denne sag (8).

(14)

Bemærkninger om anvendelsen af retningslinjerne for luftfart fra 2014 blev modtaget fra Tyskland den 8. maj 2014. Tyskland accepterede anvendelsen af retningslinjerne for luftfart fra 2014 i denne sag. Tredjeparterne fremsatte ingen bemærkninger.

(15)

Ved brev af 17. juli 2014 gav Tyskland undtagelsesvis tilsagn om at give afkald på sin ret ifølge traktatens artikel 342 og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1/1958 (9) og lade nærværende afgørelse vedtage og offentliggøre i henhold til traktatens artikel 297 på engelsk.

(16)

Zweibrücken lufthavn var en militær flyveplads indtil 1991, hvor den blev forladt af det amerikanske militær. Fra 1992-1999 var flyvepladsen genstand for et ombygningsprojekt samfinansieret af Unionen (10). EU-finansieringen blev anvendt til at gøre flyvepladsen tilgængelig for civil luftfart, og de nødvendige foranstaltninger omfattede fjernelse af hindringer, modernisering og opførelse af tårn og dræning af start- og landingsbanen. Projektets private investorer planlagde også efterfølgende at opføre en erhvervspark, en multimediepark og fritidsfaciliteter.

(17)

Fra 2000 til 2006 blev flyvepladsen generelt ikke anvendt til kommerciel luftfart. Den blev anvendt af militære og fly, til ferieflyvninger og kun lejlighedsvis til kommercielle flyvninger. De fleste passagerer, der fløj til og fra Zweibrücken lufthavn, blev transporteret med militære fly, mens resten anvendte virksomhedsejede fly eller taxifly. Forsøg på at tiltrække kommercielle operatører mislykkedes. Det skyldtes delvist eksistensen af et NATO-område til flykampøvelser (POLYGONE), der alvorligt begrænsede de civile operatørers muligheder for at afgå fra eller lande i Zweibrücken, når øvelsesområdet var i brug.

(18)

Først efter etableringen af en kontrolzone (CTR Zweibrücken), der regulerer de civile og militære flys anvendelse af luftrummet, var det muligt at tiltrække en kommerciel operatør. Kommerciel luftfart med rute- og charterflyvninger blev indledt med Germanwings' første flyvning til Berlin den 15. september 2006. Charterselskabet TUIFly indledte sine aktiviteter den 30. marts 2007. Ryanair drev sin eneste rute fra Zweibrücken (til London-Stansted) fra den 28. oktober 2008 til den 22. september 2009 og indstillede derefter sine aktiviteter i Zweibrücken lufthavn.

(19)

Zweibrücken lufthavn har en årlig kapacitet på ca. 700 000 passagerer, men kan nå op på 1 million passagerer med den eksisterende kapacitet med hensyn til start- og landingsbane og håndteringsområder.

(20)

Tabel 1 viser lufthavnens udvikling med hensyn til antal passagerer og flyvninger fra 2006-2012.

Tabel 1

Passagertal 2006-2012  (11)

(21)

Zweibrücken lufthavn ligger 4 km sydøst for byen Zweibrücken i den tyske delstat Rheinland-Pfalz. De nærmeste (12) øvrige lufthavne er: