ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 19

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

59. årgang
27. januar 2016


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/89 af 18. november 2015 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 hvad angår EU-listen over projekter af fælles interesse

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/90 af 26. januar 2016 om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Ukraine som følge af en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009

22

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/91 af 26. januar 2016 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2368/2002 om gennemførelse af Kimberleyprocessens certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter

28

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/92 af 26. januar 2016 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

31

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

27.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/89

af 18. november 2015

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 hvad angår EU-listen over projekter af fælles interesse

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (1), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) nr. 347/2013 fastlægges en ramme for udvælgelse, planlægning og gennemførelse af projekter af fælles interesse, som er nødvendige for gennemførelsen af ni strategiske geografiske prioriterede infrastrukturkorridorer inden for elektricitet, gas og olie og tre EU-dækkende prioriterede infrastrukturområder for intelligente net, elmotorveje og CO2-transportnet.

(2)

Kommissionen tillægges i medfør af artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) nr. 347/2013 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at opstille EU-listen over projekter af fælles interesse (»EU-listen«).

(3)

De projekter, som er foreslået til optagelse på EU-listen, er blevet vurderet af de regionale grupper og opfylder de kriterier, som er fastlagt i artikel 4 i forordning (EU) nr. 347/2013.

(4)

Udkastene til de regionale lister over projekter af fælles interesse blev vedtaget af de regionale grupper ved møder på teknisk plan. Efter at Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) den 30. oktober 2015 havde afgivet positive udtalelser om den ensartede anvendelse af vurderingskriterierne og cost-benefit-analysen på tværs af regionerne, vedtog de regionale gruppers beslutningstagende instanser de regionale lister den 3. november 2015. Ifølge artikel 3, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 347/2013 skal hvert enkelt forslag til et projekt af fælles interesse godkendes af de medlemsstater, hvis territorium projektet vedrører.

(5)

De organisationer, der repræsenterer de relevante interesseparter og herunder producenter, distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder og forbruger- og miljøbeskyttelsesorganisationer, er blevet hørt om de projekter, der er foreslået til optagelse på EU-listen.

(6)

Projekter af fælles interesse skal oplistes efter de strategiske prioriteringer for transeuropæiske energiinfrastrukturprojekter, som er fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 347/2013. EU-listen må ikke rangordne projekterne.

(7)

Projekter af fælles interesse skal enten være opført som enkeltstående projekter af fælles interesse eller som en del af en klynge af flere projekter af fælles interesse. Nogle projekter af fælles interesse tilhører dog samme klynge på grund af deres indbyrdes sammenhæng eller på grund af deres potentielt konkurrerende eller konkurrerende karakter.

(8)

EU-listen omfatter projekter, som befinder sig i forskellige udviklingsfaser, f.eks. forundersøgelser, gennemførlighedsundersøgelser, tilladelsesprocesser og anlæg. Hvad angår projekter i en tidlig udviklingsfase, kan der være behov for undersøgelser, der påviser teknisk og økonomisk gennemførlighed og overensstemmelse med EU-lovgivningen, herunder miljølovgivningen. Potentielle negative miljøpåvirkninger bør i den forbindelse afdækkes i tilstrækkelig grad, vurderes og undgås eller afbødes.

(9)

Optagelse af projekter på EU-listen sker med forbehold af resultatet af relevante miljøvurderinger og tilladelsesprocesser. Ifølge artikel 5, stk. 8, i forordning (EU) nr. 347/2013 kan et projekt fjernes fra EU-listen, hvis det ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Gennemførelsen af projekterne af fælles interesse, herunder deres overholdelse af gældende lovgivning, bør overvåges, jf. artikel 5 i nævnte forordning.

(10)

I henhold til artikel 3, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 347/2013 opstilles EU-listen hvert andet år, hvorfor den EU-liste, som er fastsat ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1391/2013 (2) ikke længere er gyldig og bør erstattes.

(11)

I henhold til artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) nr. 347/2013 skal EU-listen have form af et bilag til samme forordning.

(12)

Forordning (EU) nr. 347/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag VII til forordning (EU) nr. 347/2013 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1391/2013 af 14. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, hvad angår EU-listen over projekter af fælles interesse ( EUT L 349 af 21.12.2013, s. 28).


BILAG

Bilag VII til forordning (EU) nr. 347/2013 affattes således:

»BILAG VII

EU-listen over projekter af fælles interesse (»EU-listen«) jf. artikel 3, stk. 4

A.   ANVENDTE PRINCIPPER VED UDARBEJDELSE AF EU-LISTEN

1)   Grupper af projekter af fælles interesse

Nogle projekter af fælles interesse udgør en del af en klynge på grund af deres indbyrdes sammenhæng eller på grund af deres potentielt konkurrerende eller konkurrerende karakter. Der fastsættes følgende typer klynger af projekter af fælles interesse:

en klynge af indbyrdes sammenhængende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter følgende projekter af fælles interesse«. Sådanne klynger er udformet for at udpege de projekter af fælles interesse, som alle er nødvendige for at afhjælpe en og samme flaskehals på tværs af landegrænserne og skabe synergivirkninger i kraft af en samlet gennemførelse. I det tilfælde vil alle projekter af fælles interesse skulle gennemføres for at virkeliggøre fordelene i hele EU.

en klynge af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse«. Sådanne klynger afspejler en usikkerhed vedrørende flaskehalsens omfang på tværs af landegrænser. I det tilfælde vil ikke alle projekter i klyngen skulle gennemføres. Det overlades til markedet at bestemme, hvorvidt ét, flere eller alle projekter skal gennemføres, med forbehold af den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Behovet for projekterne skal tages op til fornyet vurdering i den efterfølgende proces for udpegning af projekter af fælles interesse, hvori der bl.a. tages hensyn til kapacitetsbehovene.

en klynge af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse«. Sådanne klynger afhjælper den samme flaskehals. Flaskehalsens omfang er imidlertid behæftet med mere usikkerhed end klyngen af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse, hvorfor kun ét af projekterne af fælles interesse skal gennemføres. Det overlades til markedet at bestemme, hvilket projekt skal gennemføres, med forbehold af den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Om fornødent tages behovet for projekterne op til fornyet vurdering i den efterfølgende proces for udpegning af projekter af fælles interesse.

Alle projekter af fælles interesse er underlagt samme rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt ved forordning (EU) nr. 347/2013.

2)   Behandling af koblingsstationer og kompressorstationer

Koblingsstationer og »back-to-back«-stationer til elektricitet og kompressorstationer til gas betragtes som en del af projekterne af fælles interesse, hvis de er geografisk beliggende på transmissionslinjerne. Koblingsstationer og »back-to-back«-stationer til elektricitet og kompressorstationer betragtes som enkeltstående projekter af fælles interesse og nævnes eksplicit på EU-listen, hvis de ikke er geografisk beliggende på transmissionslinjerne. De er underlagt rettigheder og forpligtelser som fastlagt ved forordning (EU) nr. 347/2013.

3)   Definition af »betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse«

Sætningen »betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse« bruges om projekter, som figurerer på EU-listen, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1391/2013, og som ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse af en eller flere følgende årsager:

ifølge de nye oplysninger opfylder projektet ikke kriterierne for støtteberettigelse

en iværksætter har ikke forelagt projektet til udvælgelse til denne EU-liste

projektet er allerede afsluttet eller vil blive afsluttet i nær fremtiden og vil således ikke drage fordel af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 347/2013, eller

projektet rangerer lavere end andre af de projekter, som er foreslået til udvælgelse som projekter af fælles interesse.

Disse projekter er ikke projekter af fælles interesse men er for gennemsigtighedens og klarhedens skyld oplistet under deres oprindelige projektnummer.

De vil kunne medtages på den næste EU-liste, hvis årsagerne til deres manglende optagelse på den nuværende EU-liste ikke længere er til stede.

4)   Definition af »projekter af fælles interesse, der også betegnes som elmotorveje«

»Projekter af fælles interesse, der også betegnes som elmotorveje« er projekter af fælles interesse, som er omfattet af en af de prioriterede elkorridorer og det tematiske område elmotorveje.

B.   EU-LISTEN OVER PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

1)   Den prioriterede korridor: offshoreelnettet i de nordlige have (»NSOG«)

Anlæg af den første sammenkobling mellem Belgien og Det Forenede Kongerige:

Nr.

Definition

1.1.

Klyngen Belgien-Det Forenede Kongerige mellem Zeebrugge og Canterbury (p.t. kendt under betegnelsen NEMO-projektet), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.1.1.

Samkøringslinje mellem Zeebrugge (BE) og Richborough-regionen (UK)

1.1.2.

Intern linje mellem Richborough-regionen og Canterbury (UK)

1.1.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

1.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Udbygning af transmissionskapaciteten mellem Danmark, Tyskland og Nederlandene:

1.3.

Klyngen Danmark-Tyskland mellem Endrup og Brunsbüttel, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.3.1.

Samkøringslinje mellem Endrup (DK) og Niebüll (DE)

1.3.2.

Intern linje mellem Brunsbüttel og Niebüll (DE)

1.4.

Klyngen Danmark-Tyskland mellem Kassø og Dollern, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.4.1.

Samkøringslinje mellem Kassø (DK) og Audorf (DE)

1.4.2.

Intern linje mellem Audorf og Hamburg/Nord (DE)

1.4.3.

Intern linje mellem Hamburg/Nord og Dollern (DE)

1.5.

Sammenkobling Danmark-Nederlandene mellem Endrup (DK) og Eemshaven (NL) (p.t. kendt under betegnelsen »COBRAcable«)

Udbygning af transmissionskapaciteten mellem Frankrig, Irland og Det Forenede Kongerige:

1.6.

Sammenkobling Frankrig-Irland mellem La Martyre (FR) og Great Island eller Knockraha (IE) (p.t. kendt under betegnelsen »Celtic Interconnector«)

1.7.

Klyngen sammenkoblinger Frankrig-Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

1.7.1.

Sammenkobling Frankrig-Det Forenede Kongerige mellem Cotentin (FR) og Exeter-regionen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen FAB-projektet)

1.7.2.

Sammenkobling Frankrig-Det Forenede Kongerige mellem Tourbe (FR) og Chilling (UK) (p.t. kendt under betegnelsen IFA2-projektet)

1.7.3.

Sammenkobling Frankrig — Det Forenede Kongerige mellem Coquelles (FR) og Folkestone (UK) (p.t. kendt under betegnelsen ElecLink-projektet)

1.8.

Sammenkobling Tyskland-Norge mellem Wilster (DE) og Tonstad (NO) (p.t. kendt under betegnelsen »NordLink«)

1.9.

Klynge, der forbinder Irland med Det Forenede Kongerige og omfatter et eller flere af nedenstående projekter af fælles interesse:

1.9.1.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Wexford (IE) og Pembroke, Wales (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Greenlink«)

1.9.2.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Coolkeeragh — Coleraine hubs (IE) og Hunterston station, Islay, Argyll og Location C Offshore Wind Farms (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »ISLES«)

1.9.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

1.9.4.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

1.9.5.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

1.9.6.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

1.10.

Sammenkobling Norge-Det Forenede Kongerige

1.11.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

1.12.

Eloplagring i form af trykluft i Det Forenede Kongerige — Larne

1.13.

Sammenkobling mellem Island og Det Forenede Kongerige (p.t. kendt under betegnelsen »Ice Link«)

1.14.

Sammenkobling mellem Revsing (DK) og Bicker Fen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Viking Link«)

2)   Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI West Electricity«)

Nr.

Definition

2.1.

Intern linje i Østrig mellem Westtirol og Zell-Ziller (AT) for at øge kapaciteten ved den østrisk-tyske grænse

Udbygning af transmissionskapaciteten mellem Belgien og Tyskland — anlæg af den første sammenkobling mellem disse lande:

2.2.

Klyngen Belgien-Tyskland mellem Lixhe og Oberzier (p.t. kendt under betegnelsen ALEGrO-projektet), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.2.1.

Sammenkobling mellem Lixhe (BE) og Oberzier (DE)

2.2.2.

Intern linje mellem Lixhe og Herderen (BE)

2.2.3.

Ny koblingsstation i Zutendaal (BE)

2.3.

Klynge Belgien-Luxembourg: kapacitetsforøgelse ved den belgisk/luxembourgske grænse, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.3.1.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.3.2.

Sammenkobling mellem Aubange (BE) og Bascharage/Schifflange (LU)

2.4.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.5.

Klynge Frankrig-Italien mellem Grande Ile og Piossasco, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.5.1.

Sammenkobling mellem Grande Ile (FR) og Piossasco (IT) (p.t. kendt under betegnelsen Savoie-Piemont-projektet)

2.5.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.6.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.7.

Sammenkobling Frankrig-Spanien mellem Aquitaine (FR) og Baskerlandet (ES) (p.t. kendt under betegnelsen Biscay Gulf-projektet)

2.8.

Koordineret installation og drift af en faseskiftende transformator i Arkale (ES) for at øge kapaciteten på sammenkoblingen mellem Argia (FR) og Arkale (ES)

Klynge nord-syd korridor i Tyskland for at øge transmissionskapaciteten og integrere vedvarende energi:

2.9.

Intern linje i Tyskland mellem Osterath og Philippsburg (DE) for at øge kapaciteten langs Tysklands vestlige grænser

2.10.

Intern linje i Tyskland mellem Brunsbüttel-Grοβgartach og Wilster-Grafenrheinfeld (DE) for at øge kapaciteten langs Tysklands nordlige og sydlige grænser

2.11.

Klyngen Tyskland-Østrig-Schweiz: kapacitetsforøgelse i området ved Bodensøen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.11.1.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.11.2.

Intern linje i regionen fra punkt Rommelsbach til Herbertingen (DE)

2.11.3.

Intern linje fra punkt Wullenstetten til punkt Niederwangen (DE) og intern linje fra Neuravensburg til det tysk-østrigske grænseområde

2.12.

Sammenkobling Tyskland-Nederlandene mellem Niederrhein (DE) og Doetinchem (NL)

Klynge af projekter, som skal øge integrationen af vedvarende energi mellem Irland og Nordirland:

2.13.

Klyngen sammenkoblinger Irland-Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

2.13.1.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Woodland (IE) og Turleenan (UK)

2.13.2.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Srananagh (IE) og Turleenan (UK)

Udbygning af transmissionskapaciteten mellem Schweiz og Italien:

2.14.

Sammenkobling Italien-Schweiz mellem Thusis/Sils (CH) og Verderio Inferiore (IT)

2.15.

Klyngen Italien-Schweiz kapacitetsforøgelse på den italiensk/schweiziske grænse, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.15.1.

Sammenkobling mellem Airolo (CH) og Baggio (IT)

2.15.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.15.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.15.4.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Klynge af interne projekter, der skal øge integrationen af vedvarende energi i Portugal og forbedre transmissionskapaciteten mellem Portugal og Spanien:

2.16.

Klyngen Portugal kapacitetsforøgelse på den portugisisk/spanske grænse og forbindelse af ny VEK-produktion, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.16.1.

Intern linje mellem Pedralva og Sobrado (PT), førhen Pedralva og Alfena (PT)

2.16.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.16.3.

Intern linje mellem Vieira do Minho, Ribeira de Pena og Feira (PT), førhen Frades B, Ribeira de Pena og Feira (PT)

Udbygning af transmissionskapaciteten mellem Portugal og Spanien:

2.17.

Sammenkobling Portugal-Spanien mellem Beariz — Fontefría (ES), Fontefira (ES) — Ponte de Lima (PT) (førhen Vila Fria/Viana do Castelo) og Ponte de Lima — Vila Nova de Famalicão (PT) (førhen Vila do Conde) (PT), herunder koblingsstationer i Beariz (ES), Fontefría (ES) og Ponte de Lima (PT)

Oplagringsprojekter i Østrig og Tyskland:

2.18.

Kapacitetsforøgelse af eloplagring i form af pumpekraft i Østrig — Kaunertal, Tyrol (AT)

2.19.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.20.

Kapacitetsforøgelse af eloplagring i form af pumpekraft i Østrig — Limberg III, Salzburg (AT)

2.21.

Eloplagring i form af pumpekraft i Riedl i det østrigsk-tyske grænseområde

2.22.

Eloplagring i form af pumpekraft i Pfaffenboden, Molln (AT)

Klynge af projekter i det nordlige og vestlige Belgien for at øge transmissionskapaciteten:

2.23.

Klynge af interne linjer ved den nordlige belgiske grænse mellem Zandvliet — Lillo (BE), Lillo-Mercator (BE), herunder en koblingsstattion ved Lillo (BE) (p.t. kendt under betegnelsen »Brabo«)

2.24.

Intern linje mellem Horta og Mercator (BE)

Klynge af interne linjer i Spanien for at øge transmissionskapaciteten med Middelhavsområdet:

2.25.

Klynge af interne linjer i Spanien for at øge kapaciteten mellem det nordlige Spanien og Middelhavsområdet, herunder følgende projekter af fælles interesse:

2.25.1.

Interne linjer Mudejar — Morella (ES) og Mezquite-Morella (ES), herunder en koblingsstation i Mudejar (ES)

2.25.2.

Intern linje Morella-La Plana (ES)

2.26.

Intern linje i Spanien mellem La Plana/Morella og Godelleta for at øge kapaciteten langs nord-syd-aksen i Middelhavsområdet

2.27.

Kapacitetsforøgelse mellem Spanien og Frankrig (generisk projekt)

3)   Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI East Electricity«)

Styrkelse af sammenkoblingen mellem Østrig og Tyskland:

Nr.

Definition

3.1.

Klyngen Østrig-Tyskland mellem St. Peter og Isar, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.1.1.

Sammenkobling mellem St. Peter (AT) og Isar (DE)

3.1.2.

Intern linje mellem St. Peter og Tauern (AT)

3.1.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Styrkelse af sammenkoblingen mellem Østrig og Italien:

3.2.

Klyngen Østrig-Italien mellem Lienz og Veneto, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.2.1.

Sammenkobling mellem Lienz (AT) og Veneto-regionen (IT)

3.2.2.

Intern linje mellem Lienz og Obersielach (AT)

3.2.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.4.

Sammenkobling Østrig-Italien mellem Wurmlach (AT) og Somplago (IT)

3.5.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.6.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Styrkelse af sammenkoblingen mellem Bulgarien og Grækenland:

3.7.

Klyngen Bulgarien-Grækenland mellem Maritsa East 1 og N. Santa, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.7.1.

Sammenkobling mellem Maritsa East 1 (BG) og N. Santa (EL)

3.7.2.

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Plovdiv (BG)

3.7.3.

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Maritsa East 3 (BG)

3.7.4.

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Burgas (BG)

Styrkelse af sammenkoblingen mellem Bulgarien og Rumænien:

3.8.

Klyngen Bulgarien-Rumænien kapacitetsforøgelse (p.t. kendt under betegnelsen »Black Sea Corridor«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.8.1.

Intern linje mellem Dobrudja og Burgas (BG)

3.8.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.8.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.8.4.

Intern linje mellem Cernavoda og Stalpu (RO)

3.8.5.

Intern linje mellem Gutinas og Smardan (RO)

3.8.6.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Styrkelse af sammenkoblingen mellem Slovenien, Kroatien og Ungarn og styrkelse af det interne net i Slovenien:

3.9.

Klyngen Kroatien-Ungarn-Slovenien mellem Žerjavenec/Hévíz og Cirkovce, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.9.1.

Sammenkobling mellem Žerjavenec (HR)/Hévíz (HU) og Cirkovce (SI)

3.9.2.

Intern linje mellem Divača og Beričevo (SI)

3.9.3.

Intern linje mellem Beričevo og Podlog (SI)

3.9.4.

Intern linje mellem Podlog og Cirkovce (SI)

3.10.

Klyngen Israel-Cypern-Grækenland mellem Hadera og Attica-regionen (p.t. kendt under betegnelsen »EUROASIA Interconnector«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.10.1.

Sammenkobling mellem Hadera (IL) og Kofinou (CY)

3.10.2.

Sammenkobling mellem Kofinou (CY) og Korakia, Kreta (EL)

3.10.3.

Intern linje mellem Korakia, Kreta og Attica-regionen (EL)

Styrkelse af det interne net i Den Tjekkiske Republik

3.11.

Klyngen interne linjer i Den Tjekkiske Republik for at øge kapaciteten langs de nordvestlige og sydlige grænser, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.11.1.

Intern linje mellem Vernerov og Vitkov (CZ)

3.11.2.

Intern linje mellem Vitkov og Prestice (CZ)

3.11.3.

Intern linje mellem Prestice og Kocin (CZ)

3.11.4.

Intern linje mellem Kocin og Mirovka (CZ)

3.11.5.

Intern linje mellem Mirovka og Cebin (CZ)

Klynge nord-syd-øst korridor i Tyskland for at øge transmissionskapaciteten og integrere vedvarende energi:

3.12.

Intern linje i Tyskland mellem Wolmirstedt og Bayern for at øge den interne kapacitet i den nord-sydlige korridor

3.13.

Intern linje i Tyskland mellem Halle/Saale og Schweinfurt for at øge kapaciteten i den østlige nord-sydkorridor

Udbygning af transmissionskapaciteten mellem Tyskland og Polen:

3.14.

Klyngen Tyskland-Polen mellem Eisenhüttenstadt og Plewiska (p.t. kendt under betegnelsen GerPol Power Bridge-projektet), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.14.1.

Sammenkobling mellem Eisenhüttenstadt (DE) og Plewiska (PL)

3.14.2.

Intern linje mellem Krajnik og Baczyna (PL)

3.14.3.

Intern linje mellem Mikułowa og Świebodzice (PL)

3.15.

Klyngen Tyskland-Polen mellem Vierraden og Krajnik (p.t. kendt under betegnelsen »GerPol Improvements«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.15.1.

Sammenkobling mellem Vierraden (DE) og Krajnik (PL)

3.15.2.

Installation af faseskiftende transformatorer på samkøringslinjerne mellem Krajnik (PL) og Vierraden (DE) og koordineret drift med de faseskiftende transformatorer om sammenkoblingen Mikułowa (PL) — Hagenwerder (DE)

Udbygning af transmissionskapaciteten mellem Ungarn og Slovakiet:

3.16.

Klyngen Ungarn-Slovakiet mellem Gőnyü og Gabčikovo, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.16.1.

Sammenkobling mellem Gabčikovo (SK) — Gönyű (HU) og Veľký Ďur (SK)

3.16.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.16.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.17.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Ungarn-Slovakiet mellem Sajóvánka (HU) og Rimavská Sobota (SK)

3.18.

Klyngen Ungarn-Slovakiet mellem Kisvárda-området og Velké Kapušany, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.18.1.

Sammenkobling mellem Kisvárda-området (HU) og Velké Kapušany (SK)

3.18.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.19.

Klyngen Italien-Montenegro mellem Villanova og Lastva, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.19.1.

Sammenkobling mellem Villanova (IT) og Lastva (ME)

3.19.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.19.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.20.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.21.

Sammenkobling Italien-Slovenien mellem Salgareda (IT) og Divača — Bericevo region (SI)

3.22.

Klynge Rumænien-Serbien mellem Resita og Pancevo (p.t. kendt under betegnelsen »Mid Continental East Corridor«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.22.1.

Sammenkobling mellem Resita (RO) og Pancevo (RS)

3.22.2.

Intern linje mellem Portile de Fier og Resita (RO)

3.22.3.

Intern linje mellem Resita og Timisoara/Sacalaz (RO)

3.22.4.

Intern linje mellem Arad og Timisoara/Sacalaz (RO)

Eloplagring i form af pumpekraft i Bulgarien og Grækenland:

3.23.

Eloplagring i form af pumpekraft i Bulgarien — Yadenitsa

3.24.

Eloplagring i form af pumpekraft i Grækenland — Amfilochia

3.25.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.26.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

4)   Den prioriterede korridor: Sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked (»BEMIP elektricitet«)

Nr.

Definition

4.1.

Sammenkobling Danmark-Tyskland mellem Tolstrup Gaarde (DK) og Bentwisch (DE) via offshore vindmølleparker Kriegers Flak (DK) og Baltic 1 og 2 (DE) (p.t. kendt under betegnelsen »Kriegers Flak: Combined Grid Solution«)

4.2.

Klyngen Estland-Letland mellem Kilingi-Nõmme og Riga (p.t. kendt under betegnelsen 3. sammenkobling), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.2.1.

Sammenkobling mellem Kilingi-Nõmme (EE) og Riga CHP2 koblingsstation (LV)

4.2.2.

Intern linje mellem Harku og Sindi (EE)

4.2.3.

Intern linje mellem Riga CHP 2 og Riga HPP (LV)

4.3.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 4.9

4.4.

Klyngen Letland-Sverige kapacitetsforøgelse (p.t. kendt under betegnelsen NordBalt-projektet), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.4.1.

Intern linje mellem Ventspils, Tume og Imanta (LV)

4.4.2.

Intern linje mellem Ekhyddan og Nybro/Hemsjö (SE)

Kapacitetsforbedringer i Litauen og Polen, som er nødvendige for driften af »LitPol Link I«:

4.5.

Klyngen Litauen-Polen mellem Alytus (LT) og Elk (PL), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.5.1.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

4.5.2.

Intern linje mellem Stanisławów og Olsztyn Mątki (PL)

4.5.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

4.5.4.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

4.5.5.

Intern linje mellem Kruonis og Alytus (LT)

Eloplagring i form af pumpekraft i Estland og Litauen:

4.6.

Eloplagring i form af pumpekraft i Estland — Muuga

4.7.

Kapacitetsforøgelse af eloplagring i form af pumpekraft i Litauen — Kruonis

4.8.

Klynge Estland-Letland og interne kapacitetsforbedringer i Litauen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.8.1.

Sammenkobling mellem Tartu (EE) og Valmiera (LV)

4.8.2.

Intern linje mellem Balti og Tartu (EE)

4.8.3.

Sammenkobling mellem Tsirguliina (EE) og Valmiera (LV)

4.8.4.

Intern linje mellem Eesti og Tsirguliina (EE)

4.8.5.

Intern linje mellem koblingsstation i Litauen og landegrænsen (LT)

4.8.6.

Intern linje mellem Kruonis og Visaginas (LT)

4.9.

Adskillige aspekter af integrationen af de baltiske landes elektricitetsnet i det kontinentale Europas net, herunder den synkrone drift (generisk projekt)

5)   Den prioriterede korridor nord-syd gassammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI West Gas«)

Projekter, som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, mellem Irland og Det Forenede Kongerige

Nr.

Definition

5.1.

Klynge, som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, fra Nordirland til Storbritannien og Irland og også fra Irland til Det Forenede Kongerige, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

5.1.1.

Fysisk vending af gasstrømmen ved sammenkoblingspunktet ved Moffat (IE/UK)

5.1.2.

Opgradering af SNIP-rørledningen (fra Skotland til Nordirland) for at åbne mulighed for fysisk at vende gasstrømmen mellem Ballylumford og Twynholm

5.1.3.

Udbygning af gaslageret Islandmagee Underground Gas Storage (UGS) ved Larne (Nordirland)

5.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.3.

LNG-terminal i Shannon og forbindende rørledning (IE)

Projekter, som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, mellem Portugal, Spanien, Frankrig og Tyskland

5.4.

3. sammenkoblingspunkt mellem Portugal og Spanien

5.5.

Den østlige akse Spanien-Frankrig — sammenkoblingspunkt mellem den Iberiske Halvø og Frankrig ved Le Perthus, herunder kompressorstationer ved Montpellier og St. Martin (p.t. kendt under betegnelsen »Midcat«)

5.6.

Styrkelse af det franske net fra syd til nord — mulighed for at vende gasstrømmen fra Frankrig til Tyskland ved sammenkoblingspunktet Obergailbach/Medelsheim (FR)

5.7.

Styrkelse af det franske net fra syd til nord for at skabe en enkelt markedszone, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

5.7.1.

Val de Saône-rørledningen mellem Etrez og Voisines (FR)

5.7.2.

Rørledning Gascogne-Midi (FR)

5.8.

Styrkelse af det franske net for at øge strømmene fra syd til nord, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

5.8.1.

Østlig Lyonnais-rørledning mellem Saint-Avit og Etrez (FR)

5.8.2.

Eridan-rørledning mellem Saint-Martin-de-Crau og Saint-Avit (FR)

5.9.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.10.

Vending af gasstrømmen i TENP-rørledningen i Tyskland

5.11.

Vending af gasstrømmen i sammenkoblingen mellem Italien og Schweitz ved Passo Gries-sammenkoblingspunktet

5.12.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.13.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.14.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.15.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.16.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.17.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.18.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.19.

Sammenkobling Malta og det europæiske gasnet (sammenkobling af rørledning med Italien ved Gela og/eller FSRU (Floating LNG Storage and Re-gasification Unit))

5.20.

Gasrørledning, som sammenkobler Algeriet med Italien (via Sardinien) (p.t. kendt under betegnelsen Galsi-rørledningen)

6)   Den prioriterede korridor nord-syd gassammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI East Gas«)

Projekter, som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, mellem Polen, Den Tjekkiske Republik og Slovakiet, og som forbinder LNG-terminalerne i Polen og Kroatien:

Nr.

Definition

6.1.

Klynge tjekkisk-polsk opgradering af sammenkoblingen og dertil knyttede interne kapacitetsforbedringer i det vestlige Polen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.1.1.

Sammenkobling Polen-Den Tjekkiske Republik (p.t. kendt under betegnelsen »Stork II«) mellem Libhošť — Hať (CZ/PL) og Kedzierzyn (PL)

6.1.2.

Transmissionsinfrastrukturprojekter mellem Lwówek og Kędzierzyn (PL)

6.1.3.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.1.2

6.1.4.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.1.2

6.1.5.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.1.2

6.1.6.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.1.2

6.1.7.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.1.2

6.1.8.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.3

6.1.9.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.1.2

6.1.10.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.3

6.1.11.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.3

6.1.12.

Tvrdonice-Libhoš-rørledning, herunder opgradering af kompressorstation ved Břeclav (CZ)

6.2.

Klyngen sammenkobling Polen-Slovakiet og dertil knyttede interne forbedringer i det østlige Polen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.2.1.

Sammenkobling Polen-Slovakiet

6.2.2.

Transmissionsinfrastrukturprojekter mellem Rembelszczyzna og Strachocina (PL)

6.2.3.

Transmissionsinfrastrukturprojekter mellem Tworóg og Strachocina (PL)

6.2.4.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.2

6.2.5.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.2

6.2.6.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.2

6.2.7.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.2

6.2.8.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.2

6.2.9.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.2

6.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.4.

Projekter af fælles interesse: sammenkobling Østrig-Den Tjekkiske Republik (BACI), som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, på strækningen Baumgarten (AT) — Reinthal (CZ/AT) — Brečlav (CZ)

Projekter, som åbner mulighed for at sende gas fra den kroatiske LNG-terminal til nabolandene:

6.5.

Klynge LNG-terminal i Krk og rørledninger til Ungarn og videre derfra, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.5.1

Trinvis udvikling af LNG-terminal i Krk (HR)

6.5.2

Gasrørledning Zlobin — Bosiljevo — Sisak — Kozarac — Slobodnica (HR)

6.5.3

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.5.4

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.6.

Nu projekt af fælles interesse nr. 6.26.1

6.7.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Projekter, som åbner mulighed for at sende gas fra den sydlige gaskorridor og/eller LNG-terminaler i Grækenland via Grækenland, Bulgarien, Rumænien, Serbien og videre til Ungarn, og som giver mulighed for at vende gasstrømmen fra syd til nord og integrere transit- og transmissionssystemer:

6.8.

Klynge sammenkobling Grækenland, Bulgarien og Rumænien og nødvendige kapacitetsforbedringer i Bulgarien, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.8.1.

Sammenkobling Grækenland-Bulgarien (p.t. kendt under betegnelsen IGB) mellem Komotini (EL) og Stara Zagora (BG)

6.8.2.

Nødvendig genopretning, modernisering og udbygning af det bulgarske transmissionssystem

6.8.3.

Sammenkobling af det bulgarske gastransmissionssystems nordlige ring med Podisor-Horia-rørledningen og kapacitetsudvidelse i afsnittet Hurezani-Horia-Csanadpalota

6.8.4.

Gasrørledning, som skal udvide kapaciteten på sammenkoblingen af de bulgarske og rumænske gastransmissionsnets nordlige ring

6.9.

Klynge LNG-terminal i det nordlige Grækenland, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.9.1.

LNG-terminal i det nordlige Grækenland

6.9.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.9.3.

Kompressorstation til gas ved Kipi (EL)

6.10.

Projekt af fælles interesse: gassammenkobling Bulgarien-Serbien (p.t. kendt under betegnelsen »IBS«)

6.11.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.12.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.13.

6.13.1.

Nu projekt af fælles interesse nr. 6.24.4

6.13.2.

Nu projekt af fælles interesse nr. 6.24.5

6.13.3.

Nu projekt af fælles interesse nr. 6.24.6

6.14.

Nu projekt af fælles interesse nr. 6.24.1

6.15.

Sammenkobling af det nationale transmissionssystem med de internationale gastransmissionsrørledninger og vending af gasstrømmen ved Isaccea (RO)

6.15.1.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.15

6.15.2.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.15

Projekt, som åbner mulighed for at sende gas fra den sydlige gaskorridor gennem Italien mod Nordøsteuropa:

6.16.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.17.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.18.

Adriatica-rørledning (IT)

6.19.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Projekter, som åbner mulighed for at udbygge den underjordiske gaslagringskapacitet i Sydøsteuropa:

6.20.

Klynge angående udbygning af lagerkapaciteten i Sydøsteuropa, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

6.20.1.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.20.2.

Chiren UGS-udvidelse (BG)

6.20.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

og et af følgende projekter af fælles interesse:

6.20.4.

Lager i Depomures i Rumænien

6.20.5.

Ny underjordisk gaslagring i Rumænien

6.20.6.

Ny underjordisk gaslagring i Rumænien

6.21.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.22.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.23.

Sammenkobling mellem Ungarn og Slovenien (Nagykanizsa-Tornyiszentmiklós (HU)-Lendava (SI)-Kidričevo)

6.24.

Klyngen trinvis kapacitetsforøgelse i den bidirektionale transmissionskorridor Bulgarien — Rumænien — Ungarn — Østrig (p.t. kendt som »ROHUAT/BRUA«) med henblik på at muliggøre 1,75 m3 gas årligt i den første fase og 4,4 m3 gas i den anden fase, herunder nye ressourcer fra Sortehavet:

6.24.1.

Rumænsk-ungarsk gastransport i modsat retning Ungarsk afsnit, første fase, kompressorstation på første stadie ved Csanádpalota (første fase)

6.24.2.

Udvikling af det nationale gastransmissionssystem på rumænsk territorium for korridoren Bulgarien — Rumænien — Ungarn — Østrig — transmissionsrørledningen Podișor — gasmålingsstationen Horia og tre nye kompressorstationer (Jupa, Bibești og Podișor) (første fase)

6.24.3.

GCA Mosonmagyarovar kompressorstation (udvikling på den østrigske side) (første fase)

6.24.4.

Városföld-Ercsi–Győr-rørledning (kapacitet 4,4 m3 gas årligt) (HU)

6.24.5.

Ercsi-Százhalombatta-rørledning (kapacitet 4,4 m3 gas årligt) (HU)

6.24.6.

Városföld-kompressorstation (kapacitet 4,4 m3 gas årligt) (HU)

6.24.7.

Udvidelse af transmissionskapaciteten i Rumænien mod Ungarn til op mod 4,4 m3 gas årligt (anden fase)

6.24.8.

Rørledning Sortehavskysten — Podișor (RO) til overtagelse af gas fra Sortehavet

6.24.9.

Rumænsk-ungarsk gastransport i modsat retning Ungarsk afsnit, kompressorstation på andet stadie ved Csanádpalota eller Algyő (HU) (kapacitet 4,4 m3 gas årligt) (anden fase)

6.25.

Klyngen infrastruktur, som skal sende gas til Central- og Sydøsteuropa med det formål at diversificere forsyningen, og som omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

6.25.1.

Rørledningssystem fra Bulgarien til Slovakiet (p.t. kendt under betegnelsen »Eastring«)

6.25.2.

Rørledningssytem fra Grækenland til Østrig (p.t. kendt under betegnelsen »Tesla«)

6.25.3.

Udvidelse af den bidirektionale transmissionskorridor Bulgarien — Rumænien — Ungarn — Østrig (p.t. kendt under betegnelsen »ROHUAT/BRUA«, fase 3)

6.25.4.

Infrastruktur, som åbner muligheden for at udvikle den bulgarske gashub

6.26.

Klynge Kroatien — Slovenien — Østrig ved Rogatec, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.26.1.

Sammenkobling Kroation — Slovenien (Lučko — Zabok — Rogatec)

6.26.2.

Kompressorstation ved Kidričevo, anden fase af opgradering (SI)

6.26.3.

Kompressorstationer på det kroatiske gastransmissionssystem

6.26.4.

GCA 2014/04 Murfeld (AT)

6.26.5.

Opgradering af sammenkoblingen Murfeld/Ceršak (AT-SI)

6.26.6.

Opgradering af Rogatec-sammenkoblingen

7)   Den prioriterede korridor: Den sydlige gaskorridor (»SGC«)

Nr.

Definition

7.1.

Projekt af fælles interesse: Klynge bestående af en integreret, specifik og skalerbar transportinfrastruktur og tilhørende udstyr til transport af mindst 10 mia. m3 gas årligt fra nye gaskilder i den kaspiske region, som via Aserbajdsjan, Georgien og Tyrkiet når EU's markeder i Grækenland og Italien, og som omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

7.1.1.

Gasrørledning fra EU til Turkmenistan og Aserbajdsjan via Georgien og Tyrkiet (p.t. kendt under betegnelsen kombinationen af »Trans-Caspian Gas Pipeline« (TCP), »Expansion of the South-Caucasus Pipeline« (SCP-(F)X) og »Trans Anatolia Natural Gas Pipeline« (TANAP)]

7.1.2.

Kompressorstation til gas ved Kipi (EL)

7.1.3.

Gasrørledning fra Grækenland til Italien via Albanien og Adriaterhavet (p.t. kendt under betegnelsen »Trans-Adriatic Pipeline« (TAP))

7.1.4.

Rørledningssytem fra Grækenland til Italien (p.t. kendt under betegnelsen »Poseidon Pipeline«)

7.1.5.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

7.1.6.

Målings- og reguleringsstationer for sammenkoblingen af det græske transmissionssystem med TAP

7.1.7.

Komotini — Thesprotia-rørledning (EL)

7.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

7.3.

7.3.1.

Rørledning fra Cypern (offshore) til det græske fastland via Kreta (p.t. kendt under betegnelsen »EastMed Pipeline«)

7.3.2.

Fjernelse af interne flaskehalse i Cypern med henblik på at bringe isolationen til ophør og muliggør transmission af gas fra det østlige Middelhavsområde

7.4.

Klynge af sammenkoblinger med Tyrkiet, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

7.4.1.

Kompressorstation til gas ved Kipi (EL)

7.4.2.

Sammenkobling mellem Tyrkiet og Bulgarien (p.t. kendt under betegnelsen »ITB«)

8)   Den prioriterede korridor: Sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked for gas (»BEMIP gas«)

Nr.

Definition

8.1.

Klyngen diversificeret forsyning i den østlige del af Østersøregionen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

8.1.1.

Sammenkobling mellem Estland og Finland (p.t. kendt under betegnelsen »Balticconnector«)

8.1.2.

En af følgende LNG-terminaler:

8.1.2.1.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

8.1.2.2.

Paldiski LNG (EE)

8.1.2.3.

Tallinn LNG (EE)

8.1.2.4.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Styrkelse af transmissionsinfrastrukturen i de baltiske lande og modernisering af den underjordiske gaslagring i Letland:

8.2.

Klyngen opgradering af infrastruktur i den østlige del af Østersøregionen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

8.2.1.

Forbedring af sammenkoblingen mellem Letland og Litauen

8.2.2.

Forbedring af sammenkoblingen mellem Estland og Letland

8.2.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

8.2.4.

Forbedring af den underjordiske gaslagring ved Inčukalns (LV)

8.3.

Sammenkoblingen Polen-Danmark (p.t. kendt under betegnelsen Baltic Pipe-projektet)

8.4.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

8.5.

Sammenkobling Polen-Litauen (p.t. kendt under betegnelsen »GIPL«)

8.6.

Göteborg LNG-terminal i Sverige

8.7.

Kapacitetsudvidelse af Swinoujscie LNG-terminal i Polen

8.8.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

9)   Den prioriterede korridor: olieforsyningsforbindelser i det centrale Østeuropa (OSC)

Forbedring af forsyningssikkerheden for olie i det centrale Østeuropa ved at øge interoperabiliteten og åbne op for tilstrækkelige alternative forsyningsruter:

Nr.

Definition

9.1.

Rørledning Adamowo-Brody: rørledning, som forbinder JSC Uktransnafta's terminal i Brody (Ukraine) og lageranlægget i Adamowo (Polen)

9.2.

Rørledning Bratislava-Schwechat: rørledning, som forbinder Schwechat (Østrig) og Bratislava (Den Slovakiske Republik)

9.3.

Rørledningerne JANAF-Adria: genopbygning, opgradering, vedligeholdelse og kapacitetsudvidelse af de eksisterende JANAF- og Adria-rørledninger, som forbinder den kroatiske havn Omisalj med det sydlige Druzhba (Kroatien, Ungarn og Den Slovakiske Republik) (den ungarsk-slovakiske sammenkobling betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse)

9.4.

Rørledning mellem Litvinov (Den Tjekkiske Republik) og Spergau (Tyskland): projektet til forlængelse af Druzhba-olierørledningen frem til raffinaderiet TRM Spergau

9.5.

Klyngen, Pommeren-rørledningen (Polen), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

9.5.1.

Anlæg af en olieterminal i Gdańsk

9.5.2.

Udbygning af Pommeren-rørledningen: sløjfer og en 2. linje på Pommeren-rørledningen, som forbinder lageranlægget i Plebanka (nær Płock) og terminalen i Gdańsk

9.6.

TAL Plus: kapacitetsudvidelse af TAL-rørledningen mellem Trieste (Italien) og Ingolstadt (Tyskland)

10)   Prioriteret tematisk område: intelligente net

Nr.

Definition

10.1.

North Atlantic Green Zone Project (Irland, Det Forenede Kongerige/Nordirland): mindsket vindtab ved indførelse af kommunikationsinfrastruktur, forbedret netkontrol og sammenkobling og etablering af protokoller (på tværs af landegrænser) med henblik på efterspørgselsstyring.

10.2.

Green-Me (Frankrig, Italien) har til formål at forbedre VEK-integration med indførelse af automations-, kontrol- og overvågningssystemer i HV- og HV/MV-koblingsstationer, herunder kommunikation med VEK-produktion og lagring i primære stationer, såvel som ny dataudveksling, der forbedrer forvaltningen af den grænseoverskridende sammenkobling.

10.3.

SINCRO.GRID (Slovenien/Kroatien) har til formål at løse problemer med netspænding, frekvenskontrol og kapacitetsbegrænsninger for således at øge brugen af vedvarende energikilder og mindske den konventionelle produktion. Det sker ved at integrere nye aktive elementer i transmissions- og distributionsnettene i det virtuelle grænseoverskridende kontrolcenter på grundlag af avanceret dataforvaltning, fælles systemoptimering og prognoser og med deltagelse af to tilstødende TSO'er og to tilstødende DSO'er.

11)   Det prioriterede tema elmotorveje

Definition af »projekter af fælles interesse, der også betegnes som elmotorveje«

Nr.

Definition

Den prioriterede korridor: Offshoreelnettet i de nordlige have (»NSOG«)

1.1.1.

Samkøringslinje mellem Zeebrugge (BE) og Richborough-regionen (UK)

1.3.1.

Samkøringslinje mellem Endrup (DK) og Niebüll (DE)

1.3.2.

Intern linje mellem Brunsbüttel og Niebüll (DE)

1.4.1.

Samkøringslinje mellem Kassø (DK) og Audorf (DE)

1.4.2.

Intern linje mellem Audorf og Hamburg/Nord (DE)

1.4.3.

Intern linje mellem Hamburg/Nord og Dollern (DE)

1.5.

Sammenkobling Danmark-Nederlandene mellem Endrup (DK) og Eemshaven (NL) (p.t. kendt under betegnelsen »COBRAcable«)

1.6.

Sammenkobling Frankrig-Irland mellem La Martyre (FR) og Great Island eller Knockraha (IE) (p.t. kendt under betegnelsen »Celtic Interconnector«)

1.7.1.

Sammenkobling Frankrig-Det Forenede Kongerige mellem Cotentin (FR) og Exeter-regionen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen FAB-projektet)

1.7.2.

Sammenkobling Frankrig-Det Forenede Kongerige mellem Tourbe (FR) og Chilling (UK) (p.t. kendt under betegnelsen IFA2-projektet)

1.7.3.

Sammenkobling Frankrig — Det Forenede Kongerige mellem Coquelles (FR) og Folkestone (UK) (p.t. kendt under betegnelsen ElecLink-projektet)

1.8.

Sammenkobling Tyskland-Norge mellem Wilster (DE) og Tonstad (NO) (p.t. kendt under betegnelsen »NordLink«)

1.10.

Sammenkobling Norge-Det Forenede Kongerige

1.13.

Sammenkobling mellem Island og Det Forenede Kongerige (p.t. kendt under betegnelsen Ice Link-projektet)

1.14.

Sammenkobling mellem Revsing (DK) og Bicker Fen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Viking Link«)

Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI West Electricity«)

2.2.1.

Sammenkobling mellem Lixhe (BE) og Oberzier (DE)

2.5.1.

Sammenkobling mellem Grande Ile (FR) og Piossasco (IT) (p.t. kendt under betegnelsen Savoie-Piemont-projektet)

2.7.

Sammenkobling Frankrig-Spanien mellem Aquitaine (FR) og Baskerlandet (ES) (p.t. kendt under betegnelsen Biscay Gulf-projektet)

2.9.

Intern linje i Tyskland mellem Osterath og Philippsburg (DE) for at øge kapaciteten langs Tysklands vestlige grænser

2.10.

Intern linje i Tyskland mellem Brunsbüttel-Grοβgartach og Wilster-Grafenrheinfeld (DE) for at øge kapaciteten langs Tysklands nordlige og sydlige grænser

2.13.

Klyngen sammenkoblinger Irland-Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

2.13.1.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Woodland (IE) og Turleenan (UK)

2.13.2.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Srananagh (IE) og Turleenan (UK)

Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI East Electricity«):

3.10.1.

Sammenkobling mellem Hadera (IL) og Kofinou (CY)

3.10.2.

Sammenkobling mellem Kofinou (CY) og Korakia, Kreta (EL)

3.10.3.

Intern linje mellem Korakia, Kreta og Attica-regionen (EL)

3.12.

Intern linje i Tyskland mellem Wolmirstedt og Bayern for at øge den interne kapacitet i den nord-sydlige korridor

Den prioriterede korridor: sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked (»BEMIP elektricitet«)

4.1.

Sammenkobling Danmark-Tyskland mellem Tolstrup Gaarde (DK) og Bentwisch (DE) via offshore vindmølleparker Kriegers Flak (DK) og Baltic 1 og 2 (DE) (p.t. kendt under betegnelsen »Kriegers Flak: Combined Grid Solution«)«


27.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/22


Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/90

af 26. januar 2016

om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Ukraine som følge af en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Gældende foranstaltninger

(1)

De gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer tovværk og kabler af stål med oprindelse i Ukraine blev oprindeligt indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1796/1999 (2) (»den oprindelige forordning«) og senest forlænget ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 (3) (»gældende foranstaltninger«).

(2)

De gældende foranstaltninger har form af en værditold på 51,8 %.

1.2.   Anmodning om fornyet undersøgelse

(3)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Anmodningen blev indgivet af PJSC »PA«»Stalkanat-Silur« (»ansøgeren«), som er en eksporterende producent fra Ukraine.

(4)

Anmodningen var begrænset i omfang til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angik ansøgeren.

(5)

I sin anmodning fremlægger ansøgeren umiddelbare beviser for, at ændringerne i ansøgerens nuværende struktur, bl.a. på baggrund af fusionen mellem to ikke forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter i Ukraine (hvoraf kun én tidligere er blevet undersøgt individuelt), er af varig art.

(6)

Ansøgeren hævdede endvidere, at på grundlag af ansøgerens egne priser på hjemmemarkedet, eller på grundlag af dennes normale beregnede værdi (produktionsomkostninger, salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt fortjeneste) i stedet for referencelandets normale værdi, som blev anvendt tidligere, er dennes dumpingmargen væsentligt lavere end foranstaltningernes nuværende niveau.

(7)

Ansøgeren hævdede derfor, at det ikke længere er nødvendigt at fastholde foranstaltningerne på det nuværende niveau for at opveje virkningen af den skadevoldende dumping, som tidligere var blevet fastslået.

1.3.   Indledning af en fornyet undersøgelse

(8)

Efter at have underrettet medlemsstaterne fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse og offentliggjorde en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) den 18. november 2014 om indledning af en undersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, begrænset i omfang til en undersøgelse af dumping for så vidt angår ansøgeren.

1.4.   Den pågældende vare og samme vare

(9)

Den pågældende vare i denne fornyede undersøgelse er den samme som i den oprindelige undersøgelse og i den seneste undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, dvs. tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm, med oprindelse i Ukraine (»den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7312 10 81, ex 7312 10 83, ex 7312 10 85, ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98.

(10)

Den vare, der fremstilles og sælges i Ukraine og i tredjelande, og den vare, der eksporteres til Unionen, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål, og de betragtes derfor som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

1.5.   Berørte parter

(11)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, de kendte sammenslutninger af EU-erhvervsgrenen og de ukrainske myndigheder om indledningen af interimsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

(12)

Kommissionen sendte et spørgeskema til ansøgeren og modtog en besvarelse inden for den fastsatte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige for en afgørelse med hensyn til dumping. Kontrolbesøget fandt sted hos ansøgeren i Odessa, Ukraine.

1.6.   Nuværende undersøgelsesperiode

(13)

Den nuværende undersøgelse omfattede perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. september 2014.

2.   UNDERSØGELSESRESULTATER

2.1.   Dumping

2.1.1.   Normal værdi

(14)

Det samlede eksportsalg til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode var begrænset til kun to salgstransaktioner, og som det er forklaret i betragtning 26, blev disse transaktioner ikke anset for at være repræsentative. Som også nævnt i betragtning 26 blev eksportprisen derfor fastsat ud fra ansøgerens eksportsalg til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9. Salgsmængden til tredjelandsmarkederne blev anvendt til at vurdere repræsentativiteten af hjemmemarkedssalget i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(15)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først fastslået, om ansøgerens samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til virksomhedens samlede eksportsalg til tredjelande. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det konstateret, at hjemmemarkedssalget var repræsentativt, da det samlede hjemmemarkedssalg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode.

(16)

For hver varetype, som ansøgeren solgte på sit hjemmemarked, og som konstateredes at være direkte sammenlignelig med den varetype, der solgtes med henblik på eksport til tredjelande, blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når den samlede salgsmængde på hjemmemarkedet af den pågældende varetype til uafhængige kunder i den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der blev eksporteret til tredjelande i samme periode.

(17)

Det undersøgtes også, om hjemmemarkedssalget af hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette fandt sted ved at fastlægge, hvor stor en andel af hjemmemarkedssalget til uafhængige kunder, som var rentabelt for hver varetype, der blev eksporteret med fortjeneste til tredjelande i den fornyede undersøgelsesperiode.

(18)

For varetyper, hvor mere end 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på denne type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi pr. varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende varetype, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(19)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde, eller hvor den vejede gennemsnitspris for denne varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i den nuværende undersøgelsesperiode.

(20)

Hvis hjemmemarkedspriserne for en bestemt varetype solgt af ansøgeren ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte denne beregnes, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(21)

I forbindelse med beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, bygger salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste på de faktiske beløb, som påløber i forbindelse med produktion og salg i normal handel af samme vare for ansøgeren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6.

(22)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede ansøgeren, at dennes hjemmemarkedssalg til statsejede virksomheder burde udelukkes fra fastsættelsen af den normale værdi. Ansøgeren hævdede, at priser, der opkræves af statsejede virksomheder, systematisk var højere end priser, som opkræves af andre kunder på hjemmemarkedet, og at det var baseret på en højere risiko for manglende betaling eller væsentligt forsinket betaling, hvilket også kunne ses i virksomhedens interne prispolitik. Det blev hævdet, at de højere priser således ikke var kædet sammen med den pågældende vares egenskaber. For det andet har ansøgeren gjort gældende, at i de tilfælde, hvor den normale værdi blev beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, bør kun salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«), der var påløbet i forbindelse med hjemmemarkedssalget til uafhængige forhandlere, anvendes for at sikre sammenlignelighed med det eksportsalg, der udelukkende fandt sted til samme type kunder.

(23)

Hvad angår ansøgerens anmodning om at udelukke hjemmemarkedssalget til statsejede virksomheder fra fastsættelsen af den normale værdi, har oplysninger indsamlet under undersøgelsen bekræftet, at salgspriserne over for statsejede virksomheder pr. varetype i gennemsnit var konsekvent højere end priserne over for andre typer kunder på hjemmemarkedet. Denne konsekvente prisforskel var et resultat af en kombination af en række særlige faktorer, der kun påvirkede denne type kunder på hjemmemarkedet: i) det forhold, at ansøgeren udpegede salg til statsejede virksomheder som havende en høj risiko for manglende betaling eller for alvorlig forsinket betaling, ii) det forhold, at denne politik anvendes effektivt, ved at der bevilges meget længere kreditperioder til statsejede virksomheder (herunder muligheden for yderligere at udskyde betalingen, hvilket bekræftes af kontrakten), iii) forekomsten af tidligere konstaterede forsinkede betalinger, iv) den omstændighed, at ukrainsk lov fritager statsejede virksomheder for at opfylde kreditorernes krav i tilfælde af konkurs, v) den omstændighed, at salg til statsejede virksomheder sker gennem komplekse udbudsprocedurer, hvor kontraktbestemmelserne ikke kan forhandles, og der anvendes en forud fastsat standardkontrakt, og endelig, at vi) statsejede virksomheder ifølge loven ikke har ret til at foretage forudbetalinger for anskaffelsen af varer. På grundlag af disse særlige omstændigheder blev ansøgerens påstand derfor accepteret.

(24)

For så vidt angår påstanden om kun at benytte de SA&G-udgifter, der er påløbet i forbindelse med salg til uafhængige forhandlere ved beregningen af den normale værdi, fastlægger grundforordningens artikel 2, stk. 6, at beløbene for SA&G-udgifter bør være baseret på de faktiske oplysninger vedrørende ansøgerens produktion og salg i normal handel af samme vare. I overensstemmelse med denne artikel blev ansøgerens oplysninger anvendt vedrørende enhver form for salg (undtagen salg til statsejede virksomheder) på hjemmemarkedet. Da priserne ved salg til slutbrugerne på hjemmemarkedet blev justeret i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i), (jf. betragtning 30 og 31 nedenfor), blev de fastsat på et niveau, der svarede til hjemmemarkedssalget til uafhængige forhandlere. Påstanden blev derfor afvist.

(25)

Ansøgeren hævdede også, at der ved beregningen af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, bør anvendes en rimelig fortjenstmargen på 5 %. Der blev henvist til en tidligere undersøgelse vedrørende den pågældende vare, hvor en sådan fortjenstmargen ansås for at være rimelig. Ansøgeren hævdede endvidere alternativt, at fortjenesteniveauet ikke bør overstige det fortjenesteniveau, der blev opnået ved salg til uafhængige forhandlere, da dette salgsniveau svarer til eksportsalgsniveauet. Imidlertid bestemmes det i grundforordningens artikel 2, stk. 6, at beløbene for SA&G-udgifter og for fortjeneste bør fastsættes på grundlag af de faktiske oplysninger for ansøgeren i forbindelse med produktion og salg i normal handel af samme vare. Eftersom disse data var til rådighed, blev de derfor anvendt i overensstemmelse med denne artikel. Påstanden blev derfor afvist.

2.1.2.   Eksportpris

(26)

Der var kun to salgstransaktioner til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. De blev ikke anset for repræsentative dels på grund af deres begrænsede størrelse, dels fordi salget skete til blot én kunde med særlige produktspecifikationer. Eksportprisen blev derfor fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, som giver mulighed for at beregne eksportprisen på ethvert rimeligt grundlag. I dette tilfælde blev salget af samme vare, der var fremstillet af ansøgeren til tredjelande i den fornyede undersøgelsesperiode, anvendt som grundlag for beregningen af eksportprisen. Salget til tredjelande var faktisk karakteriseret ved en betydelig mængde til et stort antal kunder, og undersøgelsen afslørede ikke prisforvridninger eller andre faktorer på tredjelandes markeder, som kunne tyde på, at ansøgerens salg til disse markeder ikke kunne anvendes til fastsættelse af eksportprisen.

2.1.3.   Sammenligning

(27)

Den gennemsnitlige værdi og den gennemsnitlige eksportpris blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskellen mellem omkostningerne ved transport og kredit.

(28)

Ansøgeren krævede også en justering af den normale værdi for forskelle i handelsled, fordi dennes salg på hjemmemarkedet til detailhandlere og slutbrugere via regionale salgscentre ikke kunne sammenlignes med salget til uafhængige forhandlere. Ansøgeren hævdede endvidere, at hele eksportsalget fandt sted til uafhængige forhandlere og derfor kun kunne sammenlignes med hjemmemarkedssalget til uafhængige forhandlere. En vejet gennemsnitlig prisforskel mellem salg til de to handelstrin på hjemmemarkedet hævdedes at være grundlag for at beregne justeringen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i).

(29)

Efter den endelige fremlæggelse fastholdt ansøgeren sit krav om en justering for forskelle i handelsled. Endvidere hævdede denne, at fastsættelsen af justeringen for handelsled burde ske kvartalsvis for at afhjælpe virkningen af devalueringen af den ukrainske valuta over for udenlandske valutaer, hvilket påvirker råvarepriserne og den høje inflation i den fornyede undersøgelsesperiode.

(30)

Undersøgelsen afslørede, at salget til detailhandlere (via regionale salgscentre) faktisk fandt sted i et andet handelsled end eksportsalget, og at denne forskel blev afspejlet i salgspriserne. Salgspriserne på hjemmemarkedet over for slutbrugerne via de regionale salgscentre var konsekvent højere, og mængderne var konsekvent lavere end for salget til uafhængige forhandlere. Hertil kommer, at slutbrugerne drog fordel af yderligere tjenester, der blev udbudt af de regionale salgscentre. Derfor blev der bevilget en justering for forskelle i handelsled, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i).

(31)

Ansøgeren baserede beregningen af den krævede justering af den samlede gennemsnitlige prisforskel mellem de to handelsled, der er vejet på grundlag af de mængder, der blev solgt til uafhængige forhandlere. Imidlertid bør de mængder, der blev solgt til uafhængige forhandlere, ikke have nogen virkning på justeringens størrelse. Derfor beregnede Kommissionen justeringen på grundlag af den vejede gennemsnitlige prisforskel pr. ton og pr. varetype, der var blevet anvendt udelukkende til salgsmængden til slutbrugerne.

(32)

Endelig kan nævnes, at justeringen ikke var beregnet kvartalsvis som foreslået af ansøgeren, da det blev fastslået, at det ikke ville neutralisere virkningen af de forvridninger, der er nævnt i betragtning 29.

2.1.4.   Dumpingmargen

(33)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris til tredjelande for den tilsvarende type af den samme vare. Det fremgik af denne sammenligning, at der forekom dumping.

(34)

Det blev konstateret, at ansøgerens dumpingmargen udtrykt i procent af nettoprisen, frit EU's grænse, var på 10,5 %.

2.2.   De ændrede omstændigheders varige karakter

(35)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om de ændrede omstændigheder vedrørende dumping med rimelighed kunne siges at være af varig karakter.

(36)

Den antidumpingtold, der i øjeblikket gælder, var blevet fastsat i den oprindelige undersøgelse. I undersøgelsesperioden for nævnte undersøgelse blev Ukraine anset for at være et land med overgangsøkonomi, og derfor blev den normale værdi fastlagt på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7. Den normale værdi blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der er betalt på et referencelandsmarked, dvs. et land med markedsøkonomi, f.eks. Polen.

(37)

I 2005 blev Ukraine indrømmet markedsøkonomisk status, og derfor finder grundforordningens artikel 2, stk. 7, ikke længere anvendelse. Ansøgerens dumpingmargen i den nuværende undersøgelsesperiode var derfor baseret på dennes egne kontrollerede data.

(38)

De oplysninger, der blev indhentet og verificeret i løbet af undersøgelsen, bekræftede ændringerne i ansøgerens nuværende virksomhedsstruktur som følge af fusionen mellem to tidligere ikke forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter og en tredje enhed med ansvar for salg og markedsføring. Fusionen fandt sted i 2010. Ændringen anses for at være af varig karakter, da de opgaver, der tidligere blev udført af de selvstændige enheder, faktisk blev overdraget til ansøgeren. Der blev ikke konstateret tegn på eventuelle kommende ændringer.

(39)

I lyset af ovenstående er det derfor opfattelsen, at de omstændigheder, der førte til indledningen af denne fornyede undersøgelse, sandsynligvis ikke vil ændre sig i den nærmeste fremtid på en måde, der ville kunne påvirke resultaterne af denne undersøgelse. Derfor konkluderes det, at ændringerne betragtes som værende af varig karakter, og at bibeholdelsen af foranstaltningerne på det nuværende niveau ikke længere er berettiget.

(40)

Efter den endelige fremlæggelse fremførte forbindelsesudvalget for EU Wire Rope Industries (EWRIS), at de igangværende militære operationer i Ukraine, hvor et af ansøgerens to produktionsanlæg er beliggende, ikke gør det muligt at konkludere, at de i betragtning 38 omhandlede ændringer er af varig karakter. I denne forbindelse skal det for det første bemærkes, at konklusionen om den varige karakter af de ændrede omstændigheder med hensyn til dumping var baseret på to elementer, der er omhandlet i betragtning 37 og 38, og hvor EWRIS blot bestrider ét af dem. For det andet blev det med undersøgelsen fastslået, at ansøgerens produktionsanlæg i regionen Donetsk ikke har været i drift siden sommeren 2014, hvilket dermed begrænser ansøgerens produktionskapacitet. En sådan afgørelse, der træffes af ansøgeren, og som begrundes i sikkerhedshensyn, er ikke i modstrid med konstateringen af, at fusionen af to tidligere producenter af den pågældende vare har været i kraft siden 2010, og at dette udgør en strukturel ændring af varig karakter af driften af de to virksomheder. Påstanden blev derfor afvist.

3.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(41)

I lyset af resultaterne af denne fornyede undersøgelse anses det for hensigtsmæssigt at ændre antidumpingtolden på importen af den pågældende vare fra Ukraine ved at indføre en told, der gælder for PJSC »PA«»Stalkanat-Silur«, på 10,5 %.

(42)

De gældende landsdækkende foranstaltninger berøres ikke af denne konklusion.

4.   FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

(43)

Interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Hvor det var relevant, blev der taget hensyn til deres bemærkninger. Da disse bemærkninger førte til væsentlige ændringer i Kommissionens konklusioner vedrørende dumpingmargenen, fandt der endnu en fremlæggelse af oplysninger sted over for de interesserede parter den 8. december 2015. Hvor det var relevant, er der taget hensyn til bemærkninger, der er fremsat efter den anden fremlæggelse af oplysninger.

(44)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 affattes således:

»3.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare med oprindelse i Ukraine:

Virksomhed

Antidumpingtold (%)

Taric-tillægskode

PJSC »PA«»Stalkanat-Silur«

10,5

C052

Alle andre virksomheder

51,8

C999

Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomheden i ovennævnte tabel, er betinget af, at der fremlægges en gyldig faktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) tovværk og kabler, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i Ukraine. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. januar 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1796/1999 af 12. august 1999 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Ungarn, Indien, Mexico, Polen, Sydafrika og Ukraine og om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af denne vare med oprindelse i Republikken Korea (EFT L 217 af 17.8.1999, s. 1).

(3)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 af 27. januar 2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine, som blev udvidet til at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Marokko, Moldova og Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i de lande, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 og om afslutning af udløbsundersøgelsen vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Sydafrika i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 36 af 9.2.2012, s. 1).

(4)  Meddelelse om indledning af en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Ukraine (EUT C 410 af 18.11.2014, s. 15).


27.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/28


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/91

af 26. januar 2016

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2368/2002 om gennemførelse af Kimberleyprocessens certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2368/2002 af 20. december 2002 om gennemførelse af Kimberleyprocessens certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter (1), særlig artikel 19, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 2368/2002 skal Kommissionen i bilag III føre en liste over fællesskabsmyndigheder.

(2)

Bulgarien har ved brev til Kommissionen meddelt, at medlemsstaten ikke længere agter at have en EU-myndighed i Bulgarien i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2368/2002.

(3)

Bilag III til forordning (EF) nr. 2368/2002 bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EF) nr. 2368/2002 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag III til forordning (EF) nr. 2368/2002 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. januar 2016.

På Kommissionens vegne

Federica MOGHERINI

Næstformand


(1)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 28.


BILAG

»BILAG III

Liste over medlemsstaternes kompetente myndigheder og deres opgaver som omhandlet i artikel 2 og 19

BELGIEN

Federale Overheidsdienst Economie, KMO, Middenstand en Energie, Dienst Vergunningen/Service Public Fédéral Economie

PME, Classes moyennes et Energie, Service Licence

Italiëlei 124, bus 71

2000 Antwerpen

Tlf. (32-3) 206 94 70

Fax (32-3) 206 94 90

E-mail: kpcs-belgiumdiamonds@economie.fgov.be

I Belgien foretages kontrollen af import og eksport af uslebne diamanter i henhold til forordning (EF) nr. 2368/2002 og toldbehandlingen kun hos:

The Diamond Office

Hovenierstraat 22

2018 Antwerpen

TJEKKIET

I Tjekkiet foretages kontrollen af import og eksport af uslebne diamanter i henhold til forordning (EF) nr. 2368/2002 og toldbehandlingen kun hos:

Generální ředitelství cel

Budějovická 7

140 96 Prag 4

Tjekkiet

Tlf. (420-2) 61 33 38 41, (420-2) 61 33 38 59 og mobiltlf. (420-737) 213 793

Fax (420-2) 61 33 38 70

E-mail: diamond@cs.mfcr.cz

Fast tjeneste ved udvalgt toldsted — Praha Ruzyně

Tlf. (420-2) 220 113 788

eller tlf. (420-2) 220 119 678

TYSKLAND

I Tyskland foretages kontrollen af import og eksport af uslebne diamanter i henhold til forordning (EF) nr. 2368/2002, herunder udstedelsen af fællesskabscertifikater, kun hos:

Hauptzollamt Koblenz

Zollamt Idar-Oberstein

Zertifizierungsstelle für Rohdiamanten

Hauptstraße 197

55743 Idar-Oberstein

Tlf. (49-6781) 56 27-0

Fax (49-6781) 56 27-19

E-mail: poststelle@zabir.bfinv.de

Med henblik på artikel 5, stk. 3, artikel 6, 9, 10, 14, stk. 3, artikel 15 og 17 i denne forordning vedrørende bl.a. forpligtelsen til at rapportere til Kommissionen optræder følgende myndighed som den kompetente tyske myndighed:

Bundesfinanzdirektion Südost

Krelingstraβe 50

90408 Nürnberg

Tlf. (49-911) 376 3754

Fax (49-911) 376 2273

E-mail: diamond.cert@bfdso.bfinv.de

PORTUG AL

Autoridade Tributária e Aduaneira

Direção de Serviços de Regulação Aduaneira

R. da Alfândega, 5

1149-006 Lisboa

Tlf. +351 218813888/9

Fax +351 218813941

E-mail: dsra@at.gov.pt

I Portugal foretages kontrollen af import og eksport af uslebne diamanter i henhold til forordning (EF) nr. 2368/2002 og toldbehandlingen kun hos:

Alfândega do Aeroporto de Lisboa

Aeroporto de Lisboa

Terminal de Carga, Edifício 134

1750-364 Lisboa

Tlf. +351 210030080

Fax +351 210037777

E-mail: aalisboa-kimberley@at.gov.pt

RUMÆNIEN

Autoritatea Națională pentru Protecția Consumatorilor

(Den nationale forbrugerbeskyttelsesmyndighed)

1 Bd. Aviatorilor Nr. 72, sectorul 1 București, România

(72 Aviatorilor Bvd., sektor 1, Bukarest, Rumænien)

Cod postal (postnummer) 011865

Tlf. (40-21) 318 46 35/312 98 90/312 12 75

Fax (40-21) 318 46 35/314 34 62

www.anpc.ro

DET FORENEDE KONGERIGE

Government Diamond Office

Conflict Department

Room WH1.214

Foreign & Commonwealth Office

King Charles Street

London

SW1A 2AH

Tlf. (44-207) 008 6903/5797

Fax (44-207) 008 3905«


27.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/31


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/92

af 26. januar 2016

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. januar 2016.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

236,2

MA

80,0

TN

158,2

TR

99,6

ZZ

143,5

0707 00 05

MA

86,8

TR

156,8

ZZ

121,8

0709 93 10

MA

45,9

TR

147,0

ZZ

96,5

0805 10 20

EG

47,4

MA

62,6

TN

61,0

TR

64,3

ZZ

58,8

0805 20 10

IL

147,6

MA

77,4

ZZ

112,5

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

IL

116,8

JM

154,6

MA

53,1

TR

104,1

ZZ

107,2

0805 50 10

TR

97,9

ZZ

97,9

0808 10 80

CL

87,5

US

122,2

ZZ

104,9

0808 30 90

CN

53,7

TR

82,0

ZZ

67,9


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.