27.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/1

(1)

Ved forordning (EU) nr. 347/2013 fastlægges en ramme for udvælgelse, planlægning og gennemførelse af projekter af fælles interesse, som er nødvendige for gennemførelsen af ni strategiske geografiske prioriterede infrastrukturkorridorer inden for elektricitet, gas og olie og tre EU-dækkende prioriterede infrastrukturområder for intelligente net, elmotorveje og CO2-transportnet.

(2)

Kommissionen tillægges i medfør af artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) nr. 347/2013 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at opstille EU-listen over projekter af fælles interesse (»EU-listen«).

(3)

De projekter, som er foreslået til optagelse på EU-listen, er blevet vurderet af de regionale grupper og opfylder de kriterier, som er fastlagt i artikel 4 i forordning (EU) nr. 347/2013.

(4)

Udkastene til de regionale lister over projekter af fælles interesse blev vedtaget af de regionale grupper ved møder på teknisk plan. Efter at Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) den 30. oktober 2015 havde afgivet positive udtalelser om den ensartede anvendelse af vurderingskriterierne og cost-benefit-analysen på tværs af regionerne, vedtog de regionale gruppers beslutningstagende instanser de regionale lister den 3. november 2015. Ifølge artikel 3, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 347/2013 skal hvert enkelt forslag til et projekt af fælles interesse godkendes af de medlemsstater, hvis territorium projektet vedrører.

(5)

De organisationer, der repræsenterer de relevante interesseparter og herunder producenter, distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder og forbruger- og miljøbeskyttelsesorganisationer, er blevet hørt om de projekter, der er foreslået til optagelse på EU-listen.

(6)

Projekter af fælles interesse skal oplistes efter de strategiske prioriteringer for transeuropæiske energiinfrastrukturprojekter, som er fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 347/2013. EU-listen må ikke rangordne projekterne.

(7)

Projekter af fælles interesse skal enten være opført som enkeltstående projekter af fælles interesse eller som en del af en klynge af flere projekter af fælles interesse. Nogle projekter af fælles interesse tilhører dog samme klynge på grund af deres indbyrdes sammenhæng eller på grund af deres potentielt konkurrerende eller konkurrerende karakter.

(8)

EU-listen omfatter projekter, som befinder sig i forskellige udviklingsfaser, f.eks. forundersøgelser, gennemførlighedsundersøgelser, tilladelsesprocesser og anlæg. Hvad angår projekter i en tidlig udviklingsfase, kan der være behov for undersøgelser, der påviser teknisk og økonomisk gennemførlighed og overensstemmelse med EU-lovgivningen, herunder miljølovgivningen. Potentielle negative miljøpåvirkninger bør i den forbindelse afdækkes i tilstrækkelig grad, vurderes og undgås eller afbødes.

(9)

Optagelse af projekter på EU-listen sker med forbehold af resultatet af relevante miljøvurderinger og tilladelsesprocesser. Ifølge artikel 5, stk. 8, i forordning (EU) nr. 347/2013 kan et projekt fjernes fra EU-listen, hvis det ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Gennemførelsen af projekterne af fælles interesse, herunder deres overholdelse af gældende lovgivning, bør overvåges, jf. artikel 5 i nævnte forordning.

(10)

I henhold til artikel 3, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 347/2013 opstilles EU-listen hvert andet år, hvorfor den EU-liste, som er fastsat ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1391/2013 (2) ikke længere er gyldig og bør erstattes.

(11)

I henhold til artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) nr. 347/2013 skal EU-listen have form af et bilag til samme forordning.

(12)

Forordning (EU) nr. 347/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

27.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/22

(1)

De gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer tovværk og kabler af stål med oprindelse i Ukraine blev oprindeligt indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1796/1999 (2) (»den oprindelige forordning«) og senest forlænget ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 (3) (»gældende foranstaltninger«).

(2)

De gældende foranstaltninger har form af en værditold på 51,8 %.

(3)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Anmodningen blev indgivet af PJSC »PA«»Stalkanat-Silur« (»ansøgeren«), som er en eksporterende producent fra Ukraine.

(4)

Anmodningen var begrænset i omfang til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angik ansøgeren.

(5)

I sin anmodning fremlægger ansøgeren umiddelbare beviser for, at ændringerne i ansøgerens nuværende struktur, bl.a. på baggrund af fusionen mellem to ikke forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter i Ukraine (hvoraf kun én tidligere er blevet undersøgt individuelt), er af varig art.

(6)

Ansøgeren hævdede endvidere, at på grundlag af ansøgerens egne priser på hjemmemarkedet, eller på grundlag af dennes normale beregnede værdi (produktionsomkostninger, salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt fortjeneste) i stedet for referencelandets normale værdi, som blev anvendt tidligere, er dennes dumpingmargen væsentligt lavere end foranstaltningernes nuværende niveau.

(7)

Ansøgeren hævdede derfor, at det ikke længere er nødvendigt at fastholde foranstaltningerne på det nuværende niveau for at opveje virkningen af den skadevoldende dumping, som tidligere var blevet fastslået.

(8)

Efter at have underrettet medlemsstaterne fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse og offentliggjorde en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) den 18. november 2014 om indledning af en undersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, begrænset i omfang til en undersøgelse af dumping for så vidt angår ansøgeren.

(9)

Den pågældende vare i denne fornyede undersøgelse er den samme som i den oprindelige undersøgelse og i den seneste undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, dvs. tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm, med oprindelse i Ukraine (»den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7312 10 81, ex 7312 10 83, ex 7312 10 85, ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98.

(10)

Den vare, der fremstilles og sælges i Ukraine og i tredjelande, og den vare, der eksporteres til Unionen, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål, og de betragtes derfor som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(11)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, de kendte sammenslutninger af EU-erhvervsgrenen og de ukrainske myndigheder om indledningen af interimsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

(12)

Kommissionen sendte et spørgeskema til ansøgeren og modtog en besvarelse inden for den fastsatte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige for en afgørelse med hensyn til dumping. Kontrolbesøget fandt sted hos ansøgeren i Odessa, Ukraine.

(13)

Den nuværende undersøgelse omfattede perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. september 2014.

(14)

Det samlede eksportsalg til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode var begrænset til kun to salgstransaktioner, og som det er forklaret i betragtning 26, blev disse transaktioner ikke anset for at være repræsentative. Som også nævnt i betragtning 26 blev eksportprisen derfor fastsat ud fra ansøgerens eksportsalg til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9. Salgsmængden til tredjelandsmarkederne blev anvendt til at vurdere repræsentativiteten af hjemmemarkedssalget i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(15)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først fastslået, om ansøgerens samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til virksomhedens samlede eksportsalg til tredjelande. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det konstateret, at hjemmemarkedssalget var repræsentativt, da det samlede hjemmemarkedssalg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode.

(16)

For hver varetype, som ansøgeren solgte på sit hjemmemarked, og som konstateredes at være direkte sammenlignelig med den varetype, der solgtes med henblik på eksport til tredjelande, blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når den samlede salgsmængde på hjemmemarkedet af den pågældende varetype til uafhængige kunder i den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der blev eksporteret til tredjelande i samme periode.

(17)

Det undersøgtes også, om hjemmemarkedssalget af hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette fandt sted ved at fastlægge, hvor stor en andel af hjemmemarkedssalget til uafhængige kunder, som var rentabelt for hver varetype, der blev eksporteret med fortjeneste til tredjelande i den fornyede undersøgelsesperiode.

(18)

For varetyper, hvor mere end 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på denne type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi pr. varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende varetype, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(19)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde, eller hvor den vejede gennemsnitspris for denne varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i den nuværende undersøgelsesperiode.

(20)

Hvis hjemmemarkedspriserne for en bestemt varetype solgt af ansøgeren ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte denne beregnes, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(21)

I forbindelse med beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, bygger salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste på de faktiske beløb, som påløber i forbindelse med produktion og salg i normal handel af samme vare for ansøgeren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6.

(22)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede ansøgeren, at dennes hjemmemarkedssalg til statsejede virksomheder burde udelukkes fra fastsættelsen af den normale værdi. Ansøgeren hævdede, at priser, der opkræves af statsejede virksomheder, systematisk var højere end priser, som opkræves af andre kunder på hjemmemarkedet, og at det var baseret på en højere risiko for manglende betaling eller væsentligt forsinket betaling, hvilket også kunne ses i virksomhedens interne prispolitik. Det blev hævdet, at de højere priser således ikke var kædet sammen med den pågældende vares egenskaber. For det andet har ansøgeren gjort gældende, at i de tilfælde, hvor den normale værdi blev beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, bør kun salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«), der var påløbet i forbindelse med hjemmemarkedssalget til uafhængige forhandlere, anvendes for at sikre sammenlignelighed med det eksportsalg, der udelukkende fandt sted til samme type kunder.

(23)

Hvad angår ansøgerens anmodning om at udelukke hjemmemarkedssalget til statsejede virksomheder fra fastsættelsen af den normale værdi, har oplysninger indsamlet under undersøgelsen bekræftet, at salgspriserne over for statsejede virksomheder pr. varetype i gennemsnit var konsekvent højere end priserne over for andre typer kunder på hjemmemarkedet. Denne konsekvente prisforskel var et resultat af en kombination af en række særlige faktorer, der kun påvirkede denne type kunder på hjemmemarkedet: i) det forhold, at ansøgeren udpegede salg til statsejede virksomheder som havende en høj risiko for manglende betaling eller for alvorlig forsinket betaling, ii) det forhold, at denne politik anvendes effektivt, ved at der bevilges meget længere kreditperioder til statsejede virksomheder (herunder muligheden for yderligere at udskyde betalingen, hvilket bekræftes af kontrakten), iii) forekomsten af tidligere konstaterede forsinkede betalinger, iv) den omstændighed, at ukrainsk lov fritager statsejede virksomheder for at opfylde kreditorernes krav i tilfælde af konkurs, v) den omstændighed, at salg til statsejede virksomheder sker gennem komplekse udbudsprocedurer, hvor kontraktbestemmelserne ikke kan forhandles, og der anvendes en forud fastsat standardkontrakt, og endelig, at vi) statsejede virksomheder ifølge loven ikke har ret til at foretage forudbetalinger for anskaffelsen af varer. På grundlag af disse særlige omstændigheder blev ansøgerens påstand derfor accepteret.

(24)

For så vidt angår påstanden om kun at benytte de SA&G-udgifter, der er påløbet i forbindelse med salg til uafhængige forhandlere ved beregningen af den normale værdi, fastlægger grundforordningens artikel 2, stk. 6, at beløbene for SA&G-udgifter bør være baseret på de faktiske oplysninger vedrørende ansøgerens produktion og salg i normal handel af samme vare. I overensstemmelse med denne artikel blev ansøgerens oplysninger anvendt vedrørende enhver form for salg (undtagen salg til statsejede virksomheder) på hjemmemarkedet. Da priserne ved salg til slutbrugerne på hjemmemarkedet blev justeret i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i), (jf. betragtning 30 og 31 nedenfor), blev de fastsat på et niveau, der svarede til hjemmemarkedssalget til uafhængige forhandlere. Påstanden blev derfor afvist.

(25)

Ansøgeren hævdede også, at der ved beregningen af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, bør anvendes en rimelig fortjenstmargen på 5 %. Der blev henvist til en tidligere undersøgelse vedrørende den pågældende vare, hvor en sådan fortjenstmargen ansås for at være rimelig. Ansøgeren hævdede endvidere alternativt, at fortjenesteniveauet ikke bør overstige det fortjenesteniveau, der blev opnået ved salg til uafhængige forhandlere, da dette salgsniveau svarer til eksportsalgsniveauet. Imidlertid bestemmes det i grundforordningens artikel 2, stk. 6, at beløbene for SA&G-udgifter og for fortjeneste bør fastsættes på grundlag af de faktiske oplysninger for ansøgeren i forbindelse med produktion og salg i normal handel af samme vare. Eftersom disse data var til rådighed, blev de derfor anvendt i overensstemmelse med denne artikel. Påstanden blev derfor afvist.

(26)

Der var kun to salgstransaktioner til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. De blev ikke anset for repræsentative dels på grund af deres begrænsede størrelse, dels fordi salget skete til blot én kunde med særlige produktspecifikationer. Eksportprisen blev derfor fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, som giver mulighed for at beregne eksportprisen på ethvert rimeligt grundlag. I dette tilfælde blev salget af samme vare, der var fremstillet af ansøgeren til tredjelande i den fornyede undersøgelsesperiode, anvendt som grundlag for beregningen af eksportprisen. Salget til tredjelande var faktisk karakteriseret ved en betydelig mængde til et stort antal kunder, og undersøgelsen afslørede ikke prisforvridninger eller andre faktorer på tredjelandes markeder, som kunne tyde på, at ansøgerens salg til disse markeder ikke kunne anvendes til fastsættelse af eksportprisen.

(27)

Den gennemsnitlige værdi og den gennemsnitlige eksportpris blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskellen mellem omkostningerne ved transport og kredit.

(28)

Ansøgeren krævede også en justering af den normale værdi for forskelle i handelsled, fordi dennes salg på hjemmemarkedet til detailhandlere og slutbrugere via regionale salgscentre ikke kunne sammenlignes med salget til uafhængige forhandlere. Ansøgeren hævdede endvidere, at hele eksportsalget fandt sted til uafhængige forhandlere og derfor kun kunne sammenlignes med hjemmemarkedssalget til uafhængige forhandlere. En vejet gennemsnitlig prisforskel mellem salg til de to handelstrin på hjemmemarkedet hævdedes at være grundlag for at beregne justeringen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i).

(29)

Efter den endelige fremlæggelse fastholdt ansøgeren sit krav om en justering for forskelle i handelsled. Endvidere hævdede denne, at fastsættelsen af justeringen for handelsled burde ske kvartalsvis for at afhjælpe virkningen af devalueringen af den ukrainske valuta over for udenlandske valutaer, hvilket påvirker råvarepriserne og den høje inflation i den fornyede undersøgelsesperiode.

(30)

Undersøgelsen afslørede, at salget til detailhandlere (via regionale salgscentre) faktisk fandt sted i et andet handelsled end eksportsalget, og at denne forskel blev afspejlet i salgspriserne. Salgspriserne på hjemmemarkedet over for slutbrugerne via de regionale salgscentre var konsekvent højere, og mængderne var konsekvent lavere end for salget til uafhængige forhandlere. Hertil kommer, at slutbrugerne drog fordel af yderligere tjenester, der blev udbudt af de regionale salgscentre. Derfor blev der bevilget en justering for forskelle i handelsled, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i).

(31)

Ansøgeren baserede beregningen af den krævede justering af den samlede gennemsnitlige prisforskel mellem de to handelsled, der er vejet på grundlag af de mængder, der blev solgt til uafhængige forhandlere. Imidlertid bør de mængder, der blev solgt til uafhængige forhandlere, ikke have nogen virkning på justeringens størrelse. Derfor beregnede Kommissionen justeringen på grundlag af den vejede gennemsnitlige prisforskel pr. ton og pr. varetype, der var blevet anvendt udelukkende til salgsmængden til slutbrugerne.

(32)

Endelig kan nævnes, at justeringen ikke var beregnet kvartalsvis som foreslået af ansøgeren, da det blev fastslået, at det ikke ville neutralisere virkningen af de forvridninger, der er nævnt i betragtning 29.

(33)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris til tredjelande for den tilsvarende type af den samme vare. Det fremgik af denne sammenligning, at der forekom dumping.

(34)

Det blev konstateret, at ansøgerens dumpingmargen udtrykt i procent af nettoprisen, frit EU's grænse, var på 10,5 %.

(35)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om de ændrede omstændigheder vedrørende dumping med rimelighed kunne siges at være af varig karakter.

(36)

Den antidumpingtold, der i øjeblikket gælder, var blevet fastsat i den oprindelige undersøgelse. I undersøgelsesperioden for nævnte undersøgelse blev Ukraine anset for at være et land med overgangsøkonomi, og derfor blev den normale værdi fastlagt på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7. Den normale værdi blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der er betalt på et referencelandsmarked, dvs. et land med markedsøkonomi, f.eks. Polen.

(37)

I 2005 blev Ukraine indrømmet markedsøkonomisk status, og derfor finder grundforordningens artikel 2, stk. 7, ikke længere anvendelse. Ansøgerens dumpingmargen i den nuværende undersøgelsesperiode var derfor baseret på dennes egne kontrollerede data.

(38)

De oplysninger, der blev indhentet og verificeret i løbet af undersøgelsen, bekræftede ændringerne i ansøgerens nuværende virksomhedsstruktur som følge af fusionen mellem to tidligere ikke forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter og en tredje enhed med ansvar for salg og markedsføring. Fusionen fandt sted i 2010. Ændringen anses for at være af varig karakter, da de opgaver, der tidligere blev udført af de selvstændige enheder, faktisk blev overdraget til ansøgeren. Der blev ikke konstateret tegn på eventuelle kommende ændringer.

(39)

I lyset af ovenstående er det derfor opfattelsen, at de omstændigheder, der førte til indledningen af denne fornyede undersøgelse, sandsynligvis ikke vil ændre sig i den nærmeste fremtid på en måde, der ville kunne påvirke resultaterne af denne undersøgelse. Derfor konkluderes det, at ændringerne betragtes som værende af varig karakter, og at bibeholdelsen af foranstaltningerne på det nuværende niveau ikke længere er berettiget.

(40)

Efter den endelige fremlæggelse fremførte forbindelsesudvalget for EU Wire Rope Industries (EWRIS), at de igangværende militære operationer i Ukraine, hvor et af ansøgerens to produktionsanlæg er beliggende, ikke gør det muligt at konkludere, at de i betragtning 38 omhandlede ændringer er af varig karakter. I denne forbindelse skal det for det første bemærkes, at konklusionen om den varige karakter af de ændrede omstændigheder med hensyn til dumping var baseret på to elementer, der er omhandlet i betragtning 37 og 38, og hvor EWRIS blot bestrider ét af dem. For det andet blev det med undersøgelsen fastslået, at ansøgerens produktionsanlæg i regionen Donetsk ikke har været i drift siden sommeren 2014, hvilket dermed begrænser ansøgerens produktionskapacitet. En sådan afgørelse, der træffes af ansøgeren, og som begrundes i sikkerhedshensyn, er ikke i modstrid med konstateringen af, at fusionen af to tidligere producenter af den pågældende vare har været i kraft siden 2010, og at dette udgør en strukturel ændring af varig karakter af driften af de to virksomheder. Påstanden blev derfor afvist.

(41)

I lyset af resultaterne af denne fornyede undersøgelse anses det for hensigtsmæssigt at ændre antidumpingtolden på importen af den pågældende vare fra Ukraine ved at indføre en told, der gælder for PJSC »PA«»Stalkanat-Silur«, på 10,5 %.

(42)

De gældende landsdækkende foranstaltninger berøres ikke af denne konklusion.

(43)

Interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Hvor det var relevant, blev der taget hensyn til deres bemærkninger. Da disse bemærkninger førte til væsentlige ændringer i Kommissionens konklusioner vedrørende dumpingmargenen, fandt der endnu en fremlæggelse af oplysninger sted over for de interesserede parter den 8. december 2015. Hvor det var relevant, er der taget hensyn til bemærkninger, der er fremsat efter den anden fremlæggelse af oplysninger.

(44)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 —

27.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/28

(1)

I henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 2368/2002 skal Kommissionen i bilag III føre en liste over fællesskabsmyndigheder.

(2)

Bulgarien har ved brev til Kommissionen meddelt, at medlemsstaten ikke længere agter at have en EU-myndighed i Bulgarien i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2368/2002.

(3)

Bilag III til forordning (EF) nr. 2368/2002 bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EF) nr. 2368/2002 —

27.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/31

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —