8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/1

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 (1) gav irsk status som officielt sprog og arbejdssprog for Unionens institutioner.

(2)

Rådets forordning (EU) nr. 1257/2010 (2) forlængede undtagelsen i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 920/2005 for en periode på fem år indtil den 31. december 2016.

(3)

Forordning (EF) nr. 920/2005 bestemmer, at Unionens institutioner af praktiske årsager og som en overgangsforanstaltning ikke er bundet af forpligtelsen til at affatte alle retsakter, herunder Domstolens afgørelser, på irsk eller oversætte dem til dette sprog, med undtagelse af forordninger, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab. Rådet skal inden fire år efter datoen for anvendelse af forordning (EF) nr. 920/2005 og derefter hvert femte år bestemme, om undtagelsen skal bringes til ophør.

(4)

Det er nødvendigt yderligere at forlænge undtagelsen i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 920/2005 for en periode på fem år fra den 1. januar 2017, men Unionens institutioner bør fortsætte deres proaktive tilgang til at øge adgangen til oplysninger på irsk om Unionens arbejde. Undtagelsens anvendelsesområde bør derfor gradvist indskrænkes med henblik på at bringe undtagelsen til ophør ved udgangen af den aktuelle periode på fem år.

(5)

For at undgå forsinkelser i EU's lovgivningsproces bør indskrænkningen af undtagelsens anvendelsesområde overvåges nøje og revideres i lyset af den disponible oversættelseskapacitet. De irske myndigheder og Kommissionen bør i samarbejde med de andre EU-institutioner regelmæssigt mødes for at overvåge fremskridt med hensyn til relevant rekruttering til EU-institutionerne, eksterne tjenesteyderes kapacitet og øget samarbejde om sprogressourcer samt om spørgsmål vedrørende tilgængeligheden af gældende ret —

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/4

(1)

Unionens forsyninger med visse fiskevarer er i øjeblikket afhængige af import fra tredjelande. Unionen er i de seneste 18 år blevet mere afhængig af import for at dække sit forbrug af fiskevarer. For at undgå at skade Unionens produktion af fiskevarer og sikre tilstrækkelige forsyninger til Unionens forarbejdningsindustri bør importafgifterne nedsættes eller suspenderes for et antal fiskevarer inden for toldkontingenter af passende størrelse. For at sikre, at producenterne i Unionen har de samme betingelser, bør der også tages højde for de enkelte fiskevarers følsomhed på EU-markedet.

(2)

Rådets forordning (EU) nr. 1220/2012 (1) fastsætter bestemmelser om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2013-2015. Eftersom denne forordnings anvendelsesperiode udløber den 31. december 2015, er det vigtigt, at de relevante bestemmelser heri afspejles i perioden 2016-2018.

(3)

Det bør sikres, at alle Unionens importører har lige og kontinuerlig adgang til de toldkontingenter, der er fastsat i denne forordning, og de satser, der er fastsat for toldkontingenterne, bør anvendes uafbrudt ved enhver import af de pågældende fiskevarer til samtlige medlemsstater, indtil toldkontingenterne er opbrugt.

(4)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (2) fastsættes der en ordning for forvaltning af toldkontingenter i kronologisk rækkefølge efter datoen for antagelsen af angivelserne om overgang til fri omsætning. De toldkontingenter, der åbnes ved nærværende forordning, bør forvaltes af Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med nævnte ordning.

(5)

Anvendelsen af den omfattende økonomi- og handelsaftale mellem Den Europæiske Union og Canada vil ændre den tilgængelige præferenceadgang til EU-markedet for rejer af arten Pandalus borealis, som er omfattet af et toldkontingent, der er fastsat i denne forordning. Dette toldkontingent bør derfor tilpasses for at sikre samme niveau af præferentiel forsyning til EU-markedet som før aftalens ikrafttrædelse eller midlertidige anvendelse.

(6)

Anvendelsen af tillægsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge, som blev forhandlet sideløbende med EØS-finansieringsmekanismen for 2014-2021, vil ændre den tilgængelige præferenceadgang til EU-markedet for sild, som er omfattet af to toldkontingenter, der er fastsat i denne forordning. De pågældende toldkontingenter bør derfor tilpasses for at sikre samme niveau af præferentiel forsyning til EU-markedet som før tillægsprotokollens ikrafttræden eller midlertidige anvendelse.

(7)

Det er vigtigt at give fiskeforarbejdningsindustrien sikkerhed for forsyningen af fiskeråvarer og dermed muliggøre fortsat vækst og investering og, som det vigtigste, at gøre det muligt for den at tilpasse sig erstatningen af suspensioner med kontingenter, uden forsyningsafbrydelser. Det er derfor hensigtsmæssigt for visse fiskevarer, som suspensionerne har fundet anvendelse på, at indføre en ordning, hvorved der under visse betingelser sker en automatisk forøgelse af de gældende toldkontingenter.

(8)

For at sikre en effektiv fælles forvaltning af toldkontingenterne bør medlemsstaterne kunne trække de nødvendige mængder på kontingentmængderne, der svarer til deres faktiske import. Da denne forvaltningsmetode kræver et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, bør Kommissionen kunne følge udnyttelsesgraden af de samlede toldkontingenter og holde medlemsstaterne underrettet herom —

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/12

(1)

I medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Frankrigs ansøgning om registrering af betegnelsen »Asperges du Blayais« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelsen »Asperges du Blayais« registreres —

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/13

(1)

I medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Pampapato di Ferrara«/»Pampepato di Ferrara« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelsen »Pampapato di Ferrara«/»Pampepato di Ferrara« registreres —

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/14

(1)

Kroatiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Drniški pršut« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Drniški pršut« registreres —

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/15

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2015/104 (2) er der fastsat kvoter for 2015.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2015, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/17

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2015/104 (2) er der fastsat kvoter for 2015.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2015, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/19

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2015/104 (2) er der fastsat kvoter for 2015.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2015, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/21

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) i overensstemmelse med artikel 5 i grundforordningen indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 926/2009 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) (»de oprindelige foranstaltninger«). De oprindelige foranstaltninger var baseret på en konstatering af en trussel om skade og blev annulleret ved Rettens dom (3), for så vidt angik eksporten af varer, som var produceret af Hubei Xinyegang Steel Co Ltd. Dommen er blevet indbragt for Domstolen (4).

(2)

Foranstaltningerne består af følgende værditoldsatser: 17,7 % for virksomheden Shandong Luxing Steel Pipe Co. Ltd, 27,2 % (andre samarbejdsvillige virksomheder) og 39,2 % (alle andre virksomheder).

(3)

Der er i øjeblikket antidumpingforanstaltninger i kraft over for importen af rør af jern eller stål med oprindelse i Rusland og Ukraine (5). Antidumpingforanstaltningerne mod Kroatien blev ophævet den 26. juni 2012 (6).

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (7) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(5)

Anmodningen blev indgivet af Defence Committee of the Seamless Steel Tubes Industry of the European Union (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af sømløse rør.

(6)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(7)

Den 3. oktober 2014 indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (8) (»indledningsmeddelelse«).

(8)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter, importører og brugere i Unionen, som den vidste, var berørt, og de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(9)

Kommissionen underrettede også producenter i USA om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage. I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den påtænkte at anvende USA som et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(10)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger om indledningen af den fornyede undersøgelse og anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(12)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den midlertidigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter og opfordret interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Stikprøven blev udtaget på grundlag af salgsmængder af samme vare i den fornyede undersøgelsesperiode i Unionen, samtidig med at der sikredes en geografisk spredning. Stikprøven omfattede seks virksomheder i Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Italien Rumænien og Slovakiet, der tegner sig for ca. 55 % af det samlede salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen. Der blev ikke fremsat bemærkninger, og de foreløbigt udvalgte virksomheder blev således bibeholdt i den endelige stikprøve.

(13)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(14)

Da kun fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende og indgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, var stikprøveudtagning ikke nødvendig. Men kun en ud af de fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og indgav et svar på det spørgeskema, som blev sendt ud.

(15)

I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning.

(16)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage denne anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indgive de i indledningsmeddelelsen angivne oplysninger. Kommissionen anmodede endvidere Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(17)

Da kun tre eksporterende producenter i Kina meddelte Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om, blev stikprøveudtagning ikke anset for at være nødvendig.

(18)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser.

(19)

Der blev fremsendt spørgeskemaer til de tre kinesiske eksporterende producenter, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøveundersøgelsen, til de seks EU-producenter i stikprøven, til de fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøveundersøgelsen, og til syv brugere. 22 potentielle referenceproducenter i seks lande, Argentina, Brasilien, Japan, Mexico, Ukraine og USA, blev identificeret og fik tilsendt spørgeskemaer.

(20)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra en kinesisk eksporterende producent, tre referencelandsproducenter i USA, de seks EU-producenter i stikprøven, en importør og tre brugere.

(21)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(22)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2011 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(23)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende endelige antidumpingforanstaltninger. Parterne fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Kun ansøgeren fremsatte bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysningerne.

(24)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse som omhandlet i betragtning 1, dvs. sømløse rør af jern eller stål, med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på 406,4 mm og derunder, med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser fra International Institute of Welding (9), med oprindelse i Kina og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7304 19 10, ex 7304 19 30, ex 7304 23 00, ex 7304 29 10, ex 7304 29 30, ex 7304 31 20, ex 7304 31 80, ex 7304 39 10, ex 7304 39 52, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304 39 93, ex 7304 51 81, ex 7304 51 89, ex 7304 59 10, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93.

(25)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(26)

Kommissionen besluttede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(27)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgt, om der fandt dumping sted, og om de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(28)

Som nævnt ovenfor gav tre kinesiske eksporterende producenter sig til kende efter indledningen og modtog et spørgeskema. Der blev dog kun modtaget en besvarelse. Den samarbejdsvillige eksporterende producent tegnede sig for mere end 25 % af den kinesiske import til Unionen, og dennes import betragtedes som repræsentativ for den samlede import fra Kina til Unionen. Derfor blev nedennævnte resultater vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping baseret på oplysningerne fra den samarbejdsvillige eksporterende producent.

(29)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi fastsat på grundlag af prisen eller som den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Derfor skulle der vælges et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(30)

Kommissionen meddelte interesserede parter i indledningsmeddelelsen, at den påtænkte at anvende USA, som i den oprindelige undersøgelse, som et muligt referenceland, og opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(31)

Kommissionen kontaktede imidlertid en række andre potentielle referencelande (Argentina, Brasilien, Indien, Japan, Republikken Korea, Mexico, Den Russiske Føderation og Ukraine) med henblik på samarbejde og formidling af information.

(32)

Tre producenter fra USA samarbejdede og fremsendte en spørgeskemabesvarelse.

(33)

Det blev konstateret, at konkurrenceniveauet på det amerikanske marked var højt med et stort antal producenter, som solgte på hjemmemarkedet, og med et betydeligt importniveau (på trods af den gældende antidumpingtold mod Kina). Salgsmængderne på det amerikanske marked var betydelige, og sidstnævnte var sammenligneligt med det kinesiske marked, også hvad angår varesortiment. Endvidere blev det konstateret, at de anvendte råvarer og de samarbejdsvillige producenters fremstillingsproces i et referenceland lignede dem på det kinesiske marked. Derfor og i betragtning af deres samarbejdsvilje blev USA betragtet som et egnet referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(34)

Oplysningerne fra de samarbejdsvillige producenter i USA blev lagt til grund for fastsættelsen af den normale værdi for eksporterende producenter i Kina.

(35)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om det samlede hjemmemarkedssalg for de samarbejdsvillige producenter i USA var repræsentativt i den nuværende undersøgelsesperiode. Hjemmemarkedssalget blev anset for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af den samlede kinesiske eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. På dette grundlag var hjemmemarkedssalget i USA repræsentativt.

(36)

Kommissionen undersøgte derefter, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Undersøgelsen blev foretaget ved at fastlægge andelen af det rentable salg til uafhængige kunder for den pågældende varetype. I tilfælde, hvor salget på hjemmemarkedet af den bestemte varetype skete i tilstrækkelig mængde og i normal handel, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris beregnet som et vejet gennemsnit af det samlede hjemmemarkedssalg af den varetype i den nuværende undersøgelsesperiode.

(37)

For de varetyper, hvor mere end 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af varetypen lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på denne type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi pr. varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(38)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller hvor den vejede gennemsnitspris for denne varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun de fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i den nuværende undersøgelsesperiode.

(39)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent eksporterede til Unionen direkte til uafhængige kunder. Eksportprisen var den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for undersøgte vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(40)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen på ab fabrik-basis. I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, blev den normale værdi og eksportprisen justeret for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transport- (indenlandsk fragt og søfragt) og forsikringsomkostninger samt bankgebyrer og provisioner.

(41)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare i referencelandet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare for den samarbejdsvillige eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. På dette grundlag var den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for den samarbejdsvillige eksporterende producent, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring, fragt), Unionens grænse, ufortoldet, 158,3 %.

(42)

Kommissionen undersøgte, om der var en sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne udløber. Følgende elementer blev undersøgt: eksportprisen til andre markeder, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina samt EU-markedets tiltrækningskraft.

(43)

Ifølge databasen over kinesiske eksportstatistikker udgjorde den kinesiske eksport af sømløse rør af jern eller stål i hele verden (124 lande ekskl. Unionen) 4,6 mio. ton i 2013. Priserne lå på mellem 400 EUR/ton og 4 500 EUR/ton. Den kinesiske import til Unionen var på 68 000 ton i undersøgelsesperioden med en gennemsnitspris på under 700 EUR/ton (baseret på Eurostat-data). Kommissionen fandt, at sådanne betydelige prisforskelle ikke giver mulighed for at drage entydige konklusioner om den kinesiske eksportprisadfærd over for andre tredjelande. Undersøgelsen viste dog, at den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producents gennemsnitlige eksportpris til tredjelandsmarkeder (Chile, Iran, Korea, De Forenede Arabiske Emirater og Tyrkiet) var lavere end den gennemsnitlige kinesiske eksportpris til Unionen. Endvidere påvirkes de kinesiske eksporterende producenters eksporterede mængder og priser på visse vigtige eksportmarkeder som Unionen, Canada, USA, Colombia, Mexico, Brasilien, Rusland, Hviderusland og Kasakhstan af de eksisterende foranstaltninger såsom antidumpingtold eller beskyttelsesforanstaltninger.

(44)

Undersøgelsen fastslog, at produktionskapaciteten i Kina er steget betydeligt siden den oprindelige undersøgelse. Offentligt tilgængelige data, som blev indsamlet i forbindelse med kontrolbesøget, viser et produktionskapacitetsniveau på 32 mio. ton (10). Oplysninger fra ansøgeren viser endnu højere produktionskapacitetsniveauer på op til 43 mio. ton. Begge kilder bekræfter, at siden den oprindelige undersøgelse er de kinesiske producenters produktionskapacitet steget betydeligt, dvs. med mindst 60 %.

(45)

Alle indsamlede oplysninger bekræfter, at der findes overkapacitet i den kinesiske erhvervsgren. Der fremkom ingen oplysninger, som antydede, at forbruget på hjemmemarkedet i Kina vil stige tilstrækkeligt i de følgende år til at absorbere den eksisterende overkapacitet i Kina.

(46)

Undersøgelsen fastslog, at produktionen i Kina lå på omkring 30 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket betyder, at der er en uudnyttet kapacitet på mindst 2 mio. ton. Denne uudnyttede kapacitet udgør mere end 100 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode, og den blev derfor betragtet som betydelig. Der er derfor en væsentlig uudnyttet produktionskapacitet i Kina, som, i lyset af konklusionerne om EU-markedets tiltrækningskraft og hjemmemarkedets vanskeligheder ved at absorbere denne uudnyttede produktionskapacitet, højst sandsynligt vil blive brugt til at øge eksportmængden til EU-markedet, hvis foranstaltningerne udløber.

(47)

Ifølge Eurostat faldt importen fra Kina til Unionen først fra over 78 000 ton i 2011 til over 47 000 ton i 2012 og steg derefter igen til næsten 68 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Faldet i importen i 2012 faldt sammen med et fald i efterspørgslen på EU-markedet. Mens faldet i efterspørgslen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode, steg importmængden, hvilket gav sig udslag i en stigning i den kinesiske imports markedsandel, som nåede op på 3,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(48)

Som fastslået i betragtning 41 blev varerne fra Kina importeret til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, mens der var foranstaltninger i kraft. Den fastsatte dumpingmargen var endda væsentligt højere end den dumpingmargen, der blev konstateret under den oprindelige undersøgelse. Hvis varerne stadig blev importeret til dumpingpriser, mens der var foranstaltninger i kraft, er der ingen grund til at antage, at de kinesiske importpriser ville stige uden foranstaltninger og slet ikke til et tilstrækkeligt niveau til at afhjælpe dumpingen.

(49)

Som nævnt i betragtning 43 begrænser de eksisterende foranstaltninger over for den kinesiske import af sømløse rør af jern eller stål på en række af de eksportmarkeder, som er vigtige for kinesiske eksporterende producenter af sømløse rør af jern eller stål, i høj grad muligheden for udvidelse eller videreførelse af den kinesiske eksport til disse markeder. Samtidig blev det konstateret, at den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producents eksportpris til Unionen var højere end eksportprisen til tredjelandsmarkeder, hvilket viser EU-markedets tiltrækningskraft på trods af den gældende told. Endvidere blev det påvist, at EU-markedet ville være et åbent mål for absorberingen af en betydelig del af den uudnyttede kinesiske kapacitet, som højst sandsynligt ville blive rettet mod EU-markedet til dumpingpriser, hvis antidumpingforanstaltningerne udløber.

(50)

Inden indførelsen af de gældende foranstaltninger i 2009 var den kinesiske eksport til Unionen på 542 840 ton, dvs. næsten otte gange så meget som i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette viser, at EU-markedet er attraktivt for den kinesiske import med hensyn til markedsstørrelse, og at EU-markedet har kapacitet til at absorbere øgede importmængder fra Kina. Den gældende antidumpingtold forhindrede kinesiske eksporterende producenter i at øge deres salgsmængder til Unionen, som højst sandsynligt vil stige igen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, især i betragtning af at der findes betydelige uudnyttede kapaciteter i Kina som anført nedenfor.

(51)

Det er desuden usandsynligt, at de kinesiske producenters betydelige uudnyttede produktionskapacitet kan absorberes på hjemmemarkedet, selv om forbruget på det kinesiske marked er vokset betydeligt siden den oprindelige undersøgelse som forklaret i betragtning 45.

(52)

Hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe, vil de kinesiske eksporterende producenter derfor sandsynligvis øge deres eksport betydeligt til EU-markedet til dumpingpriser.

(53)

Undersøgelsen har vist, at det kinesiske salg af rør af jern eller stål til Unionen foregik til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina (som oversteg EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode), de gældende foranstaltninger over for den kinesiske import til andre tredjelandsmarkeder og EU-markedets tiltrækningskraft konkluderede Kommissionen, at der er en meget høj sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.

(54)

EU-erhvervsgrenen blev ikke udsat for nogen gennemgribende strukturelle ændringer efter den oprindelige undersøgelse. Den samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af ca. 20 kendte producenter i Unionen. De udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(55)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat på grundlag af de indsamlede oplysninger fra de samarbejdsvillige EU-producenter og data fra ansøgeren.

(56)

Som angivet i betragtning 12 blev der, på grund af det høje antal EU-producenter, udtaget en stikprøve på seks EU-producenter. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen, da den repræsenterede ca. 60 % af det samlede salg i Unionen.

(57)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ud fra i) mængden af EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet baseret på oplysninger fra ansøgeren og ii) importmængderne fra tredjelande til EU-markedet baseret på oplysninger fra Eurostat. Ansøgeren indsamlede og aggregerede data vedrørende salg fra 16 EU-producenter og foretog et skøn for resten.

(58)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbruget

(59)

I løbet af den betragtede periode faldt EU-forbruget med 19 %. Mere specifikt observeredes der et støt fald på EU-markedet for den undersøgte vare og samme vare indtil 2013 (på 22 %) og derefter en mindre stigning i den nuværende undersøgelsesperiode (på 3,4 %).

(60)

Den faldende tendens i EU-forbruget kan hovedsageligt forklares med faldet i efterspørgslen i bygge-, erhvervs- og elproduktionssektorerne, som ikke genvandt niveauet fra før krisen, dvs. før år 2009.

(61)

Importmængderne for den undersøgte vare fra Kina til Unionen faldt med 13 % i den betragtede periode fra ca. 78 000 ton i 2011 til 68 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Importmængden fra Kina faldt betydeligt i 2012 (med 40 %) og steg støt lige siden (med 18 % i 2013 sammenlignet med 2012 og derefter med 22 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2013).

(62)

Importen af den undersøgte vare fra Kina til Unionen faldt mindre end EU-forbruget, og dette gav sig udslag i en marginal stigning i den kinesiske imports markedsandel fra 3,3 % i 2011 til 3,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Mere specifikt faldt markedsandelen til 2,3 % i 2012 og steg derefter til 3 % og 3,6 % i henholdsvis 2013 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(63)

Tabellen viser gennemsnitsprisen for import fra Kina:

Tabel 3

Importpriser

(64)

Mellem 2011 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt den gennemsnitlige importpris for den undersøgte vare med oprindelse i Kina med 14 % fra 801 EUR/ton i 2011 til 692 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Mere specifikt steg den kinesiske importpris med 3 % i 2012, og derefter faldt den med mere end 16 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Den samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige importpris lå på samme niveau som de gennemsnitlige importpriser fra Eurostat og fulgte den samme tendens i den betragtede periode.

(65)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EU-producenterne i stikprøven forlangte på EU-markedet, justeret til et niveau ab fabrik, og de gennemsnitlige importpriser fra det pågældende land ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, som fastsat på cif-basis (dvs. omkostninger, forsikring og fragt) på grundlag af verificerede data fra den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent.

(66)

Til beregning af prisunderbud blev informationer fra alle EU-producenterne i stikprøven i den nuværende undersøgelsesperiode brugt. Sammenligningen viste, at den vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen i den nuværende undersøgelsesperiode, udtrykt som en procentdel af EU-erhvervsgrenens salgspriser, var på 28,4 %. Hvis antidumpingtolden på 17,7 %, som finder anvendelse for den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent, fratrækkes, ville prisunderbudsmargenen blive på 39,2 %.

(67)

Mængden, markedsandelen og priserne for import fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 4

Import fra andre tredjelande

(68)

I den betragtede periode steg importmængden fra Ukraine med 34 %, så den kom op på 59 656 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, mens importmængderne fra Japan, Rusland og Hviderusland faldt med henholdsvis 59 %, 58 % og 12 % og var på 21 426 ton, 7 977 ton og 29 600 ton i samme periode. Importmængderne fra andre tredjelande steg med 31 % fra 43 230 ton til 56 509 ton. Hvad angår markedsandele, havde Ukraine og andre tredjelande omkring 3 % på EU-markedet, mens Japan og Hviderusland havde omkring 1 % og 2 %. Ruslands markedsandel var marginal på 0,4 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(69)

Importpriserne fra Ukraine, Hviderusland og Rusland viste en nedadgående tendens i hele den betragtede periode, mens importpriserne fra Japan og andre tredjelande viste en stigende tendens. I den nuværende undersøgelsesperiode var importprisen for sømløse rør af jern eller stål på omkring 780 EUR/ton fra Hviderusland og Ukraine, mens den for Japan og andre tredjelande var på omkring 2 330 EUR/ton og 1 327 EUR/ton. Importprisen fra Rusland var på omkring 900 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Der er i øjeblikket antidumpingforanstaltninger i kraft over for importen af sømløse rør af jern eller stål fra Ukraine og Rusland.

(70)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(71)

I forbindelse med skadesanalysen sondrede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysninger fra ansøgeren, som omfattede oplysninger vedrørende 16 EU-producenter og skøn for resten som nævnt i betragtning 57; oplysningerne vedrører alle kendte EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne om EU-producenterne i stikprøven.

(72)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(73)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(74)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(75)

EU-erhvervsgrenens produktion faldt med 10 % i den betragtede periode fra et niveau på 3 746 432 ton i 2011 til et niveau på 3 361 226 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Mere specifikt faldt den først med 12 % indtil 2013, og derefter steg den marginalt med 2 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(76)

Produktionskapaciteten var stort set uændret i den betragtede periode og var på omkring 5 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(77)

Som følge af faldet i produktionsmængden og den uændrede produktionskapacitet udviklede kapacitetsudnyttelsen sig i takt med produktionsmængden, dvs. at den faldt til 65 % indtil 2013 og derefter forbedredes en smule til 67 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Generelt faldt kapacitetsudnyttelsen fra 73 % i 2011 til 67 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(78)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(79)

EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde, jf. tabel 6, omfatter salg til ikke forretningsmæssigt og forretningsmæssigt forbundne kunder, som man fandt foregik på almindelige markedsbetingelser.

(80)

EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet faldt med 20 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens salg faldt gradvist med 22 % indtil 2013 og forbedredes derefter marginalt, så det nåede op over 1,6 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Faldet i EU-erhvervsgrenens salg er hovedsageligt en konsekvens af faldet i efterspørgslen i Unionen efter sømløse rør af jern eller stål (se betragtning 60). Som en følge deraf mistede EU-erhvervsgrenen en markedsandel på 2 procentpoint i løbet af den betragtede periode, og dermed lå den på 87 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(81)

EU-forbruget faldt med 19 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 20 %, hvilket gav sig udslag i et tab af markedsandel på 2 procentpoint.

(82)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(83)

EU-erhvervsgrenens beskæftigelse faldt med 2 % i den betragtede periode og var på 20 768 ansatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(84)

Produktiviteten faldt med 9 % i løbet af den betragtede periode på grund af et langsommere fald i EU-beskæftigelsen end i EU-produktionen. Under normale økonomiske forhold er EU-erhvervsgrenen længere tid om at tilpasse sig faldet i efterspørgslen, og derfor er der som regel en forsinket effekt mellem faldet i produktionen og nedgangen i antallet af ansatte.

(85)

Den dumpingmargen, der blev fastsat for Kina, lå et godt stykke over bagatelgrænsen, og importmængden fra Kina forblev af begrænset omfang i hele den betragtede periode. Undersøgelsen fastslog, at importen af sømløse rør af jern eller stål fra Kina fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser, og at EU-erhvervsgrenens situation forværredes betydeligt som konkluderet i betragtning 99-102.

(86)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige salgspriser

(87)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 10 % i den betragtede periode og nåede ned på 1 170 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Prisfaldet kan betragtes som en konsekvens af EU-erhvervsgrenens bestræbelser på at reducere omkostningerne og også af pristrykket fra lavprisimporten fra Kina.

(88)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger faldt ligeledes med 10 % i løbet af den betragtede periode fra 1 257 EUR/ton i 2011 til 1 128 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Reduktionen af produktionsomkostningerne kunne hovesagligt forklares med mere effektive produktionsprocesser og -udstyr.

(89)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(90)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat var forholdsvis stabile i den betragtede periode med et marginalt fald på 1 % i den betragtede periode. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger faldt således med 1 % i 2012, steg derefter med 0,5 % og faldt derefter igen med 1 %.

(91)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(92)

Samlet voksede slutlagrene med 6 % i den betragtede periode. Fra 2011 til 2012 mindskedes slutlagrene efter et fald i produktionsmængden og en stigning i eksportsalgsmængden. Fra 2012 til 2013 forøgedes lagrene som følge af et fald i EU-erhvervsgrenens samlede salg. Fra 2013 til den nuværende undersøgelsesperiode mindskedes slutlagrene igen, hovedsageligt på grund af en stigning i EU-erhvervsgrenens salg både uden for og på EU-markedet.

(93)

Undersøgelsen viste, at produktionen i denne erhvervsgren hovedsageligt udføres på grundlag af kunderne kortfristede ordrer, og derfor repræsenterer lagrene en relativt lav procentdel af produktionen. Slutlagre som en procentdel af produktionen fulgte den samme tendens som slutlagrene og steg marginalt fra 3,9 % i 2011 til 4,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode, hovedsageligt på grund af faldet i det samlede EU-salg. Mere specifikt faldt det med 0,3 procentpoint fra 2011 til 2012 og steg derefter med 1,5 procentpoint i 2013 af de grunde, som er forklaret i betragtning 92.

(94)

De stikprøveudvalgte EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(95)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. EU-erhvervsgrenens rentabilitet varierede fra år til år afhængigt af markedsvilkårene og steg samlet set fra 2,9 % til 3,6 % i løbet af den betragtede periode hovedsageligt på grund af den varesammensætning, der blev solgt, dvs. EU-erhvervsgrenen solgte flere varer med en relativt større fortjenstmargen. EU-erhvervsgrenens rentabilitet steg således til 5,7 % i 2012, faldt derefter til 1,7 % i 2013 og steg igen til 3,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(96)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten mere end firedobledes i løbet af den betragtede periode. Den betydelige stigning i likviditeten forklares hovedsageligt med ændringer i driftskapitalen.

(97)

Investeringerne steg marginalt med 3 % i den betragtede periode. Der var hovedsageligt tale om investeringer, som var nødvendige med henblik på udskiftning af produktionsudstyr.

(98)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare steg fra 3,7 % til 7,6 % i løbet af den betragtede periode. Som med fortjenesten var tendensen for investeringsafkastet ustabil, og det steg først til 8,2 % i 2012, faldt derefter til 5,9 % i 2013 og steg igen til 7,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(99)

En række indikatorer, herunder især de finansielle indikatorer, forbedredes i den betragtede periode. Rentabiliteten steg marginalt fra 2,9 % til 3,6 %, hvilket er lige over målfortjenesten på 3 %, som blev fastlagt i den oprindelige undersøgelse. Investeringsafkastet forbedredes fra 3,7 % til 7,6 %, mens likviditeten blev mere end fire gange større. Disse udviklinger tyder på, at de gældende antidumpingforanstaltninger var effektive, eftersom EU-erhvervsgrenen var beskyttet mod den potentielle skadevoldende virkning af den kinesiske dumpingimport af sømløse rør af jern eller stål.

(100)

På den anden side viste nogle af de vigtigste skadesindikatorer, især de makroøkonomiske indikatorer, fortsat en negativ udvikling i den betragtede periode. Produktionsmængden faldt således med 10 %, salget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 20 %, kapacitetsudnyttelsen faldt til 67 %, Unionens markedsandel faldt med 2 procentpoint og beskæftigelsen med 2 %. I forbindelse med en faldende efterspørgsel efter sømløse rør af jern eller stål producerede og solgte EU-erhvervsgrenen mindre på EU-markedet, og dette resulterede i en relativt lav kapacitetsudnyttelsesgrad, hvilket havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens faste omkostninger. Det bør bemærkes, at kapacitetsudnyttelsesgraden er faldet betydeligt siden den oprindelige undersøgelse, nemlig fra 90 % i den oprindelige undersøgelse til 67 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(101)

Billedet af EU-erhvervsgrenen er derfor blandet. Nogle af de vigtigste skadesindikatorer såsom salg, produktionsmængde og markedsandel viste negative tendenser i den betragtede periode. Samtidig viste andre faktorer som rentabilitet, investeringsafkast og likviditet positive tendenser i samme periode. Denne undersøgelse har dog fastslået, at på trods af disse positive tendenser for nogle af skadesfaktorerne er EU-erhvervsgrenen generelt i en situation, hvor den ikke ville kunne klare en kraftig stigning i dumpingimporten fra Kina. Endnu vigtigere er det, at der faktisk kunne konstateres en betydelig forværring generelt i EU-erhvervsgrenens situation sammenlignet med den oprindelige undersøgelsesperiode. Selv om EU-erhvervsgrenen var rentabel i den betragtede periode, var fortjenesten således meget mindre sammenlignet med den oprindelige undersøgelse (3,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 15,4 % i den oprindelige undersøgelsesperiode), og den varierede meget fra år til år i overensstemmelse med udviklingen på markedet for sømløse rør af jern eller stål (f.eks. fra 5,7 % i 2012 til 1,7 % i 2013 og derefter til 3,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode).

(102)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, og ikke var udsat for en trussel om skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 9, hovedsageligt som følge af, at de gældende antidumpingforanstaltninger beskyttede den fra den kinesiske dumpingimports skadevoldende virkninger. EU-erhvervsgrenens situation forværredes imidlertid betydeligt sammenlignet med den oprindelige undersøgelse med ustabile fortjenstniveauer og lave kapacitetsudnyttelsesgrader.

(103)

Som konkluderet i betragtning 99-102 led EU-erhvervsgrenen ikke væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, men dens situation forværredes kraftigt sammenlignet med den oprindelige undersøgelse. Som anført i betragtning 41 skete importen fra Kina til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, og som konkluderet i betragtning 53 er der en meget høj sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(104)

Den oprindelige undersøgelse viste, at der var en trussel om skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 9. I den nuværende undersøgelse blev det fastslået, at der er sandsynlighed for en fornyet trussel om skade, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Dette er baseret på en vurdering af følgende faktorer: a) den sandsynlige udvikling i mængden af dumpingimport, b) eksportørernes uudnyttede kapacitet, c) prisniveauet for den kinesiske import og den sandsynlige efterspørgsel efter yderligere import og d) lagerbeholdningernes størrelse.

(105)

Som nævnt i betragtning 50 var den kinesiske import til Unionen af sømløse rør af jern eller stål på 542 840 ton i den oprindelige undersøgelse og faldt til 68 000 ton (dvs. otte gange mindre) i den nuværende undersøgelsesperiode. På grund af de lave priser er det sandsynligt, at den kinesiske dumpingimport af sømløse rør af jern eller stål ville nå op på importniveauet fra den oprindelige undersøgelse (542 840 ton), hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. I forbindelse med en faldende efterspørgsel i EU efter sømløse rør af jern eller stål (fra 3,2 mio. ton i den oprindelige undersøgelse til 1,9 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode) ville denne sandsynlige stigning i den kinesiske dumpingimport af sømløse rør af jern eller stål sandsynligvis give sig udslag i en stigning i den kinesiske markedsandel fra de nuværende 3,6 % til omkring 30 %. Undersøgelsen fandt nemlig, at kunderne i Unionen relativt nemt vil kunne flytte deres kortfristede ordrer fra EU-producenterne til de kinesiske eksporterende producenter, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Dette vil påvirke EU-producenterne negativt, idet færre ordrer betyder et lavere produktionsniveau og dermed et økonomisk uholdbart kapacitetsudnyttelsesniveau. På baggrund af de anførte årsager og i betragtning af at den kinesiske produktionskapacitet for sømløse rør af jern eller stål er vokset betydeligt (med ca. 60 %) siden den oprindelige undersøgelse, er det sandsynligt at den kinesiske dumpingimport af sømløse rør af jern eller stål inden for kort tid vil oversvømme EU-markedet og opnå en væsentlig markedsandel på bekostning af EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(106)

Som fastslået i betragtning 46 var Kinas samlede uudnyttede kapacitet for sømløse rør af jern eller stål vurderet til ca. 2 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne mængde oversteg det samlede EU-forbrug af sømløse rør af jern eller stål i den samme periode. Kina ville derfor være i stand til at eksportere betydelige yderligere mængder til EU-markedet. Canada, USA, Colombia, Mexico og Brasilien har desuden indført antidumping- og beskyttelsesforanstaltninger over for kinesiske sømløse rør af jern eller stål, og Rusland, Hviderusland og Kasakhstan har midlertidigt indført foranstaltninger over for den kinesiske import til urimelige priser. Disse lande var vigtige eksportmarkeder for de kinesiske eksporterende producenter før indførelsen af foranstaltningerne (11). Den indsamlede dokumentation viser desuden, at den betydelige kinesiske overkapacitet og den nylige nedgang i den kinesiske økonomi lægger et betydeligt pres på de kinesiske producenter af sømløse rør af jern eller stål, for at de skal producere med en høj kapacitetsudnyttelsesgrad. På baggrund af disse elementer fastslog undersøgelsen, at, hvis foranstaltningerne ophæves, vil de kinesiske eksporterende producenter højst sandsynligt rette deres produktion mod EU-markedet, som forbliver et attraktivt marked som fastslået i betragtning 47-52.

(107)

Som forklaret i betragtning 64-66 ligger de nuværende kinesiske priser væsentligt under EU-erhvervsgrenens salgspriser med en gennemsnitlig underbudsmargen på 28,4 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Som fastslået i betragtning 52 vil den kinesiske import af sømløse rør af jern eller stål sandsynligvis fortsætte med at komme ind på EU-markedet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne ophæves. Som nævnt i betragtning 66 ville den kinesiske import desuden underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser med 39,2 % uden antidumpingforanstaltningerne. Hvis foranstaltningerne ophæves, ville dette højst sandsynligt udøve et betydeligt pristryk på EU-markedet, som ville forværres af den sandsynlige kraftige stigning i importen af sømløse rør af jern eller stål fra Kina. Undersøgelsen viste, at EU-producenterne ikke kan sænke deres priser for at konkurrere med den kinesiske dumpingimport. Priserne er som regel aftalt med kunderne på grundlag af varetypen og den bestilte mængde. Som forklaret i betragtning 92 og 93 producerer EU-producenterne hovedsageligt på grundlag af kortfristede ordrer. Dette gør det relativt nemt for kunderne at skifte til den billigere kinesiske import af sømløse rør af jern eller stål. Den sandsynlige negative virkning ville være dobbelt: a) på den ene side medfører den betydelige prisforskel sandsynligvis en omlægning i retning af lavprisdumpingimporten fra Kina. Intet tyder på, at EU-forbruget vil stige på kort til mellemlang sigt. Den øgede dumpingimport fra Kina vil derfor sandsynligvis opnå en betydelig markedsandel på EU-markedet til skade for EU-erhvervsgrenen. Det ville også føre til en endnu lavere kapacitetsudnyttelse i EU-erhvervsgrenen, hvilket er et af de afgørende elementer, der bidrager til den nuværende generelt negative situation, som EU-erhvervsgrenen befinder sig i; b) på den anden side vil den kinesiske lavprisdumpingimport udøve et betydeligt pristryk på EU-markedet og tvinge EU-erhvervsgrenen til yderligere at sænke salgspriserne til et økonomisk uholdbart niveau, som i sidste ende vil medføre tab.

(108)

Der er derfor stor sandsynlighed for, at en betydeligt øget mængde kinesisk lavprisdumpingimport til Unionen vil være nært forestående som følge af den betydelige kinesiske uudnyttede kapacitet, de gældende antidumping- og beskyttelsesforanstaltninger over for kinesisk import af den undersøgte vare til nogle af Kinas vigtigste eksportmarkeder for sømløse rør af jern eller stål og EU-markedets tiltrækningskraft som beskrevet i betragtning 47-52, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(109)

Som forklaret i betragtning 92 og 93 har lagerbeholdningernes størrelse ingen særlig betydning for analysen, da EU-producenterne hovedsagelig producerer på grundlag af kundernes kortfristede ordrer, og da lagerbeholdningerne udgør en ubetydelig procentdel af EU-producenternes produktion.

(110)

I betragtning af undersøgelsens resultater, navnlig Kinas betydelige uudnyttede kapacitet, EU-markedets tiltrækningskraft, situationen på andre vigtige eksportmarkeder, sandsynligheden for en nært forestående betydelig stigning i den kinesiske dumpingimport og det forventede prisniveau for denne dumpingimport, og under hensyntagen til den generelle forværring i EU-erhvervsgrenen siden indførelsen af de oprindelige foranstaltninger og det faldende forbrug på EU-markedet for sømløse rør af jern eller stål, skønnes det, at en ophævelse af foranstaltningerne højst sandsynligt ville føre til fornyet trussel om skade.

(111)

Det konkluderes derfor, at ophævelsen af de gældende foranstaltninger sandsynligvis ville føre til fortsat dumping og til fornyet trussel om skade.

(112)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(113)

Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(114)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og fornyet trussel om skade var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

(115)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen var i en sårbar situation i den nuværende undersøgelsesperiode. Som nævnt i betragtning 60 viser faldet i efterspørgslen i Unionen samt ustabile fortjenstmargener og en lav kapacitetsudnyttelsesgrad i EU-erhvervsgrenen, at EU-erhvervsgrenen ikke ville kunne klare den urimeligt prissatte kinesiske import. Undersøgelsen viste også, at der er sandsynlighed for fornyet trussel om skade, hvis foranstaltningerne mod importen fra Kina får lov at udløbe. Det forventes navnlig, at EU-erhvervsgrenen vil lide væsentlig skade og eventuelt forsvinde, hvis den kinesiske import af sømløse rør af jern eller stål til EU-markedet til dumpingpriser genoptages, da mistet salg vil øge de faste omkostninger.

(116)

Hvis foranstaltningerne opretholdes, forventes det, at EU-erhvervsgrenen kan få fuld gavn af virkningerne af de indførte foranstaltninger, dvs. den vil kunne opretholde sin markedsandel på EU-markedet og forbedre kapacitetsudnyttelsen. Den burde følgelig kunne opretholde et positivt fortjenstniveau.

(117)

Det konkluderedes derfor, at opretholdelsen af de gældende foranstaltninger over for Kina ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(118)

Kun én ikke forretningsmæssigt forbundet importør ud af de fire importører, som gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen, indgav et svar på spørgeskemaet.

(119)

Analysen af de verificerede data viste, at sømløse rør af jern eller stål kun udgør ca. 5-10 % af deres samlede salg. Den samarbejdsvillige importør var rentabel i undersøgelsesperioden. Den samarbejdsvillige importørs rentabilitet vedrørende sømløse rør af jern eller stål var på mellem 1 % og 7 % i den nuværende undersøgelsesperiode. På baggrund af dette er det sandsynligt, at hvis foranstaltningerne opretholdes, vil de ikke påvirke denne samarbejdsvillige importørs aktiviteter betydeligt. Endvidere er der i betragtning af andre importørers manglende samarbejdsvilje intet, som tyder på, at resten af importørerne ville blive udsat for uforholdsmæssigt store virkninger, hvis foranstaltningerne forlænges.

(120)

Tre brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. To af de tre samarbejdsvillige brugere indkøbte sømløse rør af jern eller stål hos EU-producenterne, og den tredje indkøbte kinesiske sømløse rør af jern eller stål hos en forhandler. Ingen af de tre brugere fremsatte argumenter mod opretholdelsen af de gældende foranstaltninger. På baggrund af de indsendte oplysninger og i overensstemmelse med konklusionerne fra den oprindelige undersøgelse forventes det, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke vil få væsentlige negative følger for brugerne. Det forventes derimod, at opretholdelsen af foranstaltningerne vil sikre konkurrencen på EU-markedet og give mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører, deriblandt europæiske leverandører og andre tredjelandsleverandører.

(121)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med EU's interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger mod importen fra Kina.

(122)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse sømløse rør med oprindelse i Kina, der indførtes ved forordning (EF) nr. 926/2009, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(123)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) 1225/2009 —

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/42

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/44

(1)

Rådet vedtog den 18. marts 2013 afgørelse 2013/133/FUSP (1) om udnævnelse af Michel Dominique REVEYRAND — DE MENTHON som Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Sahel. EUSR's mandat udløb den 31. oktober 2015.

(2)

Der bør udnævnes en ny EUSR for Sahel for perioden fra den 1. november 2015 til den 28. februar 2017.

(3)

EUSR skal gennemføre EUSR's mandat under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

a)

aktivt at bidrage til gennemførelsen af strategien og den regionale handlingsplan og til koordinationen og videreudviklingen af Unionens samlede tilgang til den regionale krise med henblik på at styrke den overordnede sammenhæng og effektivitet i Unionens aktiviteter i Sahel

b)

at samarbejde med alle relevante interessenter i regionen, regeringer, regionale organisationer, navnlig G5 Sahel, internationale organisationer, civilsamfund og diasporaer, herunder med Maghreblandene og Tchad Sø-Bassinets lande, med henblik på at fremme Unionens mål og bidrage til en bedre forståelse af Unionens rolle i Sahel

c)

at repræsentere og fremme Unionen interesser i de relevante regionale og internationale fora, herunder deltagelse i Comité de Suivi til fredsaftalen i Mali, og sikre synligheden af Unionens støtte til krisestyring og konfliktforebyggelse, herunder EUTM Mali, EUCAP Sahel Mali og EUCAP Sahel Niger

d)

at opretholde et tæt samarbejde med De Forenede Nationer (FN), navnlig generalsekretærens særlige repræsentant for Vestafrika, generalsekretærens særlige repræsentant for Mali, generalsekretærens særlige udsending for Sahel, Den Afrikanske Union (AU), navnlig AU's højtstående repræsentant for Mali og Sahel, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowas), G5 Sahel, komitéen vedrørende Tchad Sø-Bassinet samt andre førende nationale, regionale og internationale interessenter, herunder andre særlige udsendinge for Sahel og relevante organer i Maghrebområdet

e)

nøje at følge de regionale og grænseoverskridende dimensioner af udfordringerne i Sahel, herunder terrorisme, organiseret kriminalitet, våbensmugling, menneskehandel, og smugling, narkotikahandel, flygtninge- og migrationsstrømme og dermed forbundne finansielle strømme; i tæt samarbejde med EU-antiterrorkoordinatoren at bidrage til den videre gennemførelse af EU's terrorbekæmpelsesstrategi

f)

tæt at følge de humanitære, politiske, sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige konsekvenser af flygtninge- og migrationsstrømme i stor skala og relaterede ulovlige finansielle strømme på tværs af regionen; efter anmodning at deltage i dialoger om migration med relevante interessenter og bidrage mere generelt til Unionens politik om migration og flygtninge, for så vidt angår regionen, i tråd med Unionens politiske prioriteter, for at øge samarbejde, herunder om tilbagesendelse og tilbagetagelse; at arbejde med Sahels lande for at følge op på handlinger, der blev vedtaget på Valletta-topmødet i november 2015

g)

at opretholde regelmæssige kontakter på højt politisk niveau med de lande i regionen, der er berørt af terrorisme og international kriminalitet, med henblik på at sikre en sammenhængende og omfattende tilgang og at sikre Unionens centrale rolle i de internationale bestræbelser på at bekæmpe terrorisme og international kriminalitet. Dette inkluderer Unionens aktive støtte til regional opbygning af kapacitet i sikkerhedssektoren og af, at der på passende vis tages hånd om de bagvedliggende årsager til terrorisme og international kriminalitet i Sahel

h)

nøje at følge de politiske, sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige konsekvenser af humanitære kriser i regionen

i)

vedrørende Mali at bidrage til landets stabilisering, navnlig fuld tilbagevenden til normale forfatningsmæssige tilstande og en normal regeringsførelse i hele området og en troværdig og inklusiv national dialog inden for rammerne af fredsaftalen i Mali. Dette inkluderer også at fremme institutionsopbygning, reform af sikkerhedssektoren og langsigtet fredsopbygning og forsoning samt bekæmpelse af korruption og straffrihed i Mali

j)

at bidrage til gennemførelse af Unionens menneskerettighedspolitik i regionen i samarbejde med EUSR for menneskerettigheder, herunder EU's retningslinjer om menneskerettigheder, navnlig EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter samt om vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, og Unionens politik om kvinder, fred og sikkerhed, og at fremme inkludering og ligestilling mellem kønnene i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og efterfølgende resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed, herunder resolution 2242 (2015). Bidraget vil omfatte overvågning og rapportering om udviklingen samt at udarbejdelse af henstillinger i den henseende, og at holde regelmæssig kontakt til de relevante myndigheder i Mali og regionen, til anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol, FN's højkommissær for menneskerettigheder, menneskerettighedsforkæmpere og -observatører i regionen

k)

at følge op på og rapportere om overholdelsen af FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner (UNSCR'er), navnlig UNSCR 2056 (2012), 2071 (2012), 2085 (2012), 2100 (2013) og 2227 (2015).

a)

rådgive og aflægge rapport om fastlæggelse af Unionens holdninger i regionale og internationale fora, alt efter hvad der er relevant, med henblik på proaktivt at fremme og styrke den omfattende EU-tilgang til krisen i Sahel

b)

holde sig orienteret om alle Unionens aktiviteter og samarbejde tæt med de relevante EU-delegationer.

a)

at udarbejde en specifik sikkerhedsplan på grundlag af rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, der bl.a. omfatter specifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styring af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet samt styringen af sikkerhedshændelser, herunder en beredskabs- og evakueringsplan

b)

at sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet

c)

at sørge for, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, der er opstillet for dette område af EU-Udenrigstjenesten

d)

at sikre, at alle vedtagne henstillinger, der udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og aflægge skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i fremskridtsrapporten og rapporten om gennemførelse af mandatet til Rådet, HR og Kommissionen.

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/50

(1)

Rådet vedtog den 16. juli 2012 afgørelse 2012/389/FUSP (1) om Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR).

(2)

Rådet vedtog den 22. juli 2014 afgørelse 2014/485/FUSP (2) om forlængelse af EUCAP NESTOR indtil den 12. december 2016.

(3)

Rådet vedtog den 6. oktober 2015 afgørelse (FUSP) 2015/1793 (3), som forlængede den periode, der er dækket af det finansielle referencebeløb, indtil den 15. december 2015.

(4)

Afgørelse 2012/389/FUSP bør ændres med henblik på at fastsætte det finansielle referencebeløb for perioden fra den 16. december 2015 til den 12. december 2016 —

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/51

(1)

Den 22. maj 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/233/FUSP (1) om oprettelse af Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya).

(2)

Den 21. maj 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/800 (2) om ændring og forlængelse af afgørelse 2013/233/FUSP, navnlig ved at forlænge EUBAM Libya indtil den 21. november 2015 og fastsætte et finansielt referencegrundlag for samme periode.

(3)

EUBAM Libya bør forlænges for en yderligere periode på tre måneder indtil den 21. februar 2016.

(4)

Afgørelse 2013/233/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

EUBAM Libya vil blive gennemført i en situation, som kan blive forværret og vil kunne hindre opfyldelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten —

1)

Artikel 13, stk. 1, affattes således:

»1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUBAM Libya for perioden fra den 22. maj 2013 til den 21. maj 2014 udgør 30 300 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUBAM Libya for perioden fra den 22. maj 2014 til den 21. februar 2016 udgør 26 200 000 EUR.«.

2)

Artikel 16, stk. 2, affattes således:

»Den anvendes indtil den 21. februar 2016.«.

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/53

(1)

I henhold til artikel 109, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal medlemsstaterne etablere nationale planer til gennemførelse af et valideringssystem, som skal gøre det muligt for medlemsstaterne at opstille prioriteter for validering og krydskontrol og efterfølgende opfølgning af uoverensstemmelser på basis af risikostyring.

(2)

Den Hellenske Republik (Grækenland) og Republikken Kroatien har forelagt deres nationale planer for Kommissionen til godkendelse. De er i overensstemmelse med artikel 109 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 143, 144 og 145 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 (2). Planerne bør derfor godkendes.

(3)

Denne afgørelse udgør en godkendelse som omhandlet i artikel 109, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1224/2009.

(4)

Kommissionen følger anvendelsen af planerne for at sikre, at de fungerer effektivt. Hvis det på baggrund af resultaterne af det kontrol-, inspektions- og revisionsarbejde, som Kommissionen har udført i henhold til afsnit X i forordning (EF) nr. 1224/2009, skønnes nødvendigt at foretage ændringer i de nationale valideringsplaner, bør medlemsstaterne ændre planen i overensstemmelse hermed —

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/55

(1)

Ved direktiv 64/432/EØF fastsættes der bestemmelser om handel med kvæg i Unionen, herunder kravet om, at kvæg, der er omfattet af denne lov, under transporten skal være ledsaget af et sundhedscertifikat i overensstemmelse med model 1 i bilag F til nævnte forordning (»model 1«). I henhold til direktivets artikel 9 kan en medlemsstat, der har et obligatorisk nationalt program til bekæmpelse af infektiøs bovin rhinotracheitis, forelægge Kommissionen dette program til godkendelse. Artikel 9 i direktiv 64/432/EØF indeholder desuden nærmere regler om supplerende garantier, som kan kræves i samhandelen inden for Unionen.

(2)

I henhold til artikel 10 i direktiv 64/432/EØF skal en medlemsstat, der mener, at dens område er helt eller delvis frit for infektiøs bovin rhinotracheitis, forelægge Kommissionen behørigt bevismateriale herfor. Samme artikel indeholder desuden nærmere regler om supplerende garantier, som kan kræves i samhandel inden for Unionen.

(3)

Ved Kommissionens beslutning 2004/558/EF (2) godkendes programmerne til bekæmpelse og udryddelse af bovin rhinotracheitis type 1 (BHV1), som de medlemsstater, der er opført i bilag I til nævnte beslutning, har forelagt vedrørende de regioner, der er opført i nævnte bilag, og for hvilke der gælder supplerende garantier, jf. artikel 9 i direktiv 64/432/EØF. Endvidere indeholder bilag II til beslutning 2004/558/EF en liste over de af medlemsstaternes regioner, der betragtes som værende frie for BHV1, og for hvilke der gælder supplerende garantier, jf. artikel 10 i direktiv 64/432/EØF. Artikel 2 og 3 i beslutning 2004/558/EF præciserer også, hvilke oplysninger der skal indsættes i model 1, for så vidt angår henvisningerne til nævnte beslutning.

(4)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/798/EU (3) ændredes direktiv 64/432/EØF, herunder model 1. Som følge heraf er det nødvendigt at ændre henvisningerne til model 1 i artikel 2 og 3 i beslutning 2004/558/EF.

(5)

Delstaterne Bremen, Hamburg, Hessen, Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Saarland og Schleswig-Holstein i Tyskland er i øjeblikket opført i bilag I til beslutning 2004/558/EF.

(6)

Tyskland har forelagt bevismateriale for Kommissionen vedrørende delstaterne Bremen, Hessen og Niedersachsen, for at disse kan betragtes som værende fri for BHV1, og for at de supplerende garantier skal være gældende for disse, jf. artikel 10 i direktiv 64/432/EØF.

(7)

På grundlag af vurderingen af det bevismateriale, der er forelagt af Tyskland, bør delstaterne Bremen, Hessen og Niedersachsen ikke længere være opført i bilag I til beslutning 2004/558/EF, og disse bør i stedet opføres i bilag II til nævnte beslutning, og anvendelsen af de supplerende garantier, der er fastlagt i artikel 10 i direktiv 64/432/EØF, bør udvides til at omfatte dem. Bilag I og II til beslutning 2004/558/EF bør derfor ændres.

(8)

Beslutning 2004/558/EF bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1)

Artikel 2, stk. 4, affattes således:

»4.   I afsnit C, punkt II.3.3, i det sundhedscertifikat, der er vist som model 1 i bilag F til direktiv 64/432/EØF, og som ledsager kvæg som omhandlet i stk. 1 i denne artikel, skal den relevante artikel, det relevante stykke og det relevante litra i denne beslutning angives i de pågældende felter, der skal udfyldes i dette punkt.«

2)

Artikel 3, stk. 3, affattes således:

»3.   I afsnit C, punkt II.3.3, i det sundhedscertifikat, der er vist som model 1 i bilag F til direktiv 64/432/EØF, og som ledsager kvæg som omhandlet i stk. 1 i denne artikel, skal den relevante artikel, det relevante stykke og det relevante litra i denne beslutning angives i de pågældende felter, der skal udfyldes i dette punkt.«

3)

Bilag I og II erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/58

(1)

Den 17. maj 2010 indgav Monsanto Europe S.A. i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 en ansøgning til Nederlandenes kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af NK603 × T25-majs (i det følgende benævnt »ansøgningen«).

(2)

Ansøgningen omfatter også markedsføring af genetisk modificeret NK603 × T25-majs i produkter, der består af eller indeholder denne majs til anden anvendelse end fødevarer og foder, som al anden majs, undtagen til dyrkning.

(3)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, og artikel 17, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1829/2003 indeholder ansøgningen de påkrævede data og oplysninger i henhold til bilag III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (2) samt oplysninger og konklusioner vedrørende den risikovurdering, der er gennemført i overensstemmelse med principperne i bilag II til det nævnte direktiv. Ansøgningen indeholder desuden en plan for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) afgav den 15. juli 2015 en positiv udtalelse i henhold til artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003. Den konkluderede, at genetisk modificeret NK603 × T25-majs, som beskrevet i ansøgningen, er lige så sikker som den ikke genetisk modificerede komparator og andre ikke genetisk modificerede majssorter for så vidt angår de potentielle virkninger for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet inden for rammerne af anvendelsesområdet (3).

(5)

EFSA tog i sin udtalelse alle de specifikke spørgsmål og problemstillinger i betragtning, som medlemsstaterne havde rejst under den høring af de nationale kompetente myndigheder, der blev gennemført i henhold til artikel 6, stk. 4, og artikel 18, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1829/2003.

(6)

I udtalelsen konkluderede EFSA desuden, at den miljøovervågningsplan bestående af en generel plan for overvågning, som ansøgeren havde forelagt, stemmer overens med den påtænkte anvendelse af produkterne.

(7)

På baggrund af ovenstående bør produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25-majs, tillades.

(8)

Hver enkelt genetisk modificeret organisme (i det følgende benævnt »GMO«) bør tildeles en entydig identifikator i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2004 (4).

(9)

På grundlag af EFSA's udtalelse synes der ikke at være behov for særlige mærkningskrav for fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25-majs, ud over dem, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003. For at sikre, at anvendelsen af produkterne holdes inden for rammerne af den tilladelse, der gives ved denne afgørelse, bør mærkningen af de produkter, der indeholder eller består af NK603 × T25-majs, undtagen fødevarer, dog suppleres med en klar angivelse af, at de pågældende produkter ikke er beregnet til dyrkning.

(10)

Ved artikel 4, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 (5) er der fastsat mærkningskrav til produkter, der indeholder eller består af GMO'er. I den nævnte forordning er der i artikel 4, stk. 1-5, fastsat krav til sporbarhed af disse produkter, og i forordningens artikel 5 er der fastsat krav til sporbarhed for fødevarer og foder fremstillet af GMO'er.

(11)

Indehaveren af tilladelsen bør forelægge Kommissionen årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i planen for overvågning af de miljømæssige konsekvenser. Resultaterne bør forelægges i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2009/770/EF (6). EFSA's udtalelse berettiger hverken til fastlæggelse af særlige betingelser eller begrænsninger for markedsføringen og/eller anvendelsen og håndteringen af fødevarer og foder, herunder krav om overvågning efter markedsføringen, eller til fastlæggelse af særlige betingelser vedrørende beskyttelse af bestemte økosystemer/miljøer og/eller geografiske områder, jf. artikel 6, stk. 5, litra e), og artikel 18, stk. 5, litra e), i forordning (EF) nr. 1829/2003.

(12)

Alle relevante oplysninger vedrørende godkendelsen af produkterne bør indføres i EF-registret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. forordning (EF) nr. 1829/2003.

(13)

Denne afgørelse skal via Clearingcentret for Biosikkerhed meddeles til parterne i Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, der er knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed, i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1946/2003 (7).

(14)

Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder har ikke afgivet en udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden. Det blev anset for at være nødvendigt med en gennemførelsesretsakt, og formanden forelagde udkastet til en gennemførelsesretsakt for appeludvalget til yderligere drøftelse. Appeludvalget har ikke afgivet udtalelse —

a)

fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2-majs

b)

foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2-majs

c)

MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2-majs i produkter, der indeholder eller består af denne majs, til enhver anden anvendelse end som angivet i litra a) og b), undtagen til dyrkning.

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/64

(1)

Den 10. marts 2015 indgav leverandøren DENSO Corporation (»ansøgeren«) en ansøgning om godkendelse af dens anden innovative teknologi, DENSO's effektive generator med udgangsstrøm fra 100 A og op til 250 A. Ansøgningens fuldstændighed blev vurderet i henhold til artikel 4 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 (2). Ansøgningen blev fundet fuldstændig, og dagen efter den officielle modtagelse af de fuldstændige oplysninger, dvs. den 11. marts 2015, begyndte perioden for Kommissionens vurdering af ansøgningen.

(2)

Ansøgningen er blevet vurderet i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009, gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 og de tekniske retningslinjer for forberedelse af ansøgninger om godkendelse af innovative teknologier i henhold til forordning (EF) nr. 443/2009 (»de tekniske retningslinjer«, udgave fra februar 2013) (3). Ifølge oplysningerne i ansøgningen lader betingelserne og kriterierne i artikel 12 i gennemførelsesforordning (EF) nr. 443/2009 og i artikel 2 og 4 i forordning (EU) nr. 725/2011 til at være opfyldt.

(3)

Ansøgeren har dokumenteret, at der ikke var en højeffektiv generator af den type, der beskrives i denne ansøgning, i mere end 3 % af de nye personbiler, der blev registreret i referenceåret 2009.

(4)

For at påvise de CO2-besparelser, der vil kunne opnås med den innovative teknologi, når den er monteret i et køretøj, er det nødvendigt at definere det basiskøretøj, som det køretøj, der er udstyret med den innovative teknologi, skal sammenholdes med, som anført i artikel 5 og 8 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011. Det er passende at anse en generator med en effektivitetsgrad på 67 % for at være basisteknologien, såfremt den innovative teknologi er monteret i en ny køretøjstype. Hvis DENSO's effektive generator installeres i en eksisterende køretøjstype, skal basisteknologien være den generator, der er monteret i den nyeste version af den pågældende type på markedet.

(5)

Ansøgeren har forelagt en metode til prøvning af CO2-reduktionerne, som indeholder formler, der er i overensstemmelse med formlerne i de tekniske retningslinjer for den forenklede tilgang vedrørende effektive generatorer. Kommissionen vurderer, at prøvningsmetodologien vil give prøvningsresultater, der er verificerbare, reproducerbare og sammenlignelige, og at den på en realistisk måde og med stor statistisk signifikans kan påvise de CO2-besparelser, der opnås ved brug af den innovative teknologi, i overensstemmelse med artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011.

(6)

Eftersom ansøgerens prøvningsmetodologi og formler til beregning af CO2-besparelserne i alle henseender er identiske med den metodologi, der er beskrevet i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/341/EU (4), er det af konsekvenshensyn hensigtsmæssigt at anvende den metodologi, der er beskrevet i gennemførelsesafgørelse 2013/341/EU, til at beregne den reduktion af CO2-emissioner, som brug af DENSO's effektive generator medfører.

(7)

På baggrund heraf finder Kommissionen, at ansøgeren på tilfredsstillende vis har påvist, at den emissionsbesparelse, der opnås ved brug af den innovative teknologi, er mindst 1 g CO2 pr. km.

(8)

De besparelser, der opnås ved brug af den innovative teknologi, kan delvist påvises ved standardprøvecyklussen, og de endelige samlede besparelser, der skal certificeres, bør derfor bestemmes som fastsat i artikel 8, stk. 2, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011.

(9)

Verifikationsrapporten er udarbejdet af Vehicle Certification Agency (VCA), som er et uafhængigt og godkendt organ, og rapporten understøtter ansøgningens konklusioner og resultater.

(10)

Der bør derfor ikke gøres indvendinger mod godkendelsen af den pågældende innovative teknologi.

(11)

Med henblik på fastsættelse af den generelle miljøinnovationskode, der skal anvendes i de relevante typegodkendelsesdokumenter i overensstemmelse med bilag I, VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (5), bør der fastsættes en individuel kode, der skal anvendes for den innovative teknologi, som godkendes ved denne gennemførelsesafgørelse.

(12)

Enhver producent, som ønsker at drage fordel af en nedbringelse af sine gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for at nå sine specifikke emissionsmål ved hjælp af de CO2-besparelser, der opnås ved brug af den innovative teknologi, der godkendes ved denne afgørelse, skal i henhold til artikel 11, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 henvise til denne afgørelse, når producenten ansøger om et EF-typegodkendelsescertifikat for de relevante køretøjer —

8.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/67

(1)

Den 11. juni 2012 indgav Monsanto Europe S.A. i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 en ansøgning til Belgiens kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON 87427-majs (i det følgende benævnt »ansøgningen«).

(2)

Ansøgningen omfatter også markedsføring af genetisk modificeret MON 87427-majs i produkter, der består af eller indeholder denne majs til anden anvendelse end fødevarer og foder, som al anden majs, undtagen til dyrkning.

(3)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, og artikel 17, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1829/2003 indeholder ansøgningen de påkrævede data og oplysninger, jf. bilag III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (2), samt oplysninger og konklusioner vedrørende den risikovurdering, der er gennemført i overensstemmelse med principperne i bilag II til det nævnte direktiv. Ansøgningen indeholder desuden en plan for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) afgav den 19. juni 2015 en positiv udtalelse i henhold til artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003. Den konkluderede, at genetisk modificeret MON 87427-majs som beskrevet i ansøgningen er lige så sikker som sit konventionelle modstykke og andre ikke genetisk modificerede typer af majs, og at den sandsynligvis ikke har skadelige virkninger på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet i forbindelse med de påtænkte anvendelsesformål (3).

(5)

EFSA tog i sin udtalelse alle de specifikke spørgsmål og problemstillinger i betragtning, som medlemsstaterne havde rejst under den høring af de nationale kompetente myndigheder, der blev gennemført i henhold til artikel 6, stk. 4, og artikel 18, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1829/2003.

(6)

I sin udtalelse konkluderede EFSA desuden, at den miljøovervågningsplan, som ansøgeren havde fremlagt, og som bestod af en generel plan for overvågning, stemmer overens med den påtænkte anvendelse af produkterne.

(7)

På baggrund af ovenstående bør produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427-majs tillades.

(8)

Hver enkelt genetisk modificeret organisme (i det følgende benævnt »GMO«) bør tildeles en entydig identifikator i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2004 (4).

(9)

På grundlag af EFSA's udtalelse synes der ikke at være behov for særlige mærkningskrav for fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427-majs, ud over dem, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003. For at sikre, at anvendelsen af produkterne holdes inden for rammerne af den tilladelse, der gives ved denne afgørelse, bør mærkningen af de produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON 87427-majs, undtagen fødevarer, dog suppleres med en klar angivelse af, at de pågældende produkter ikke er beregnet til dyrkning.

(10)

Ved artikel 4, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 (5) er der fastsat mærkningskrav for produkter, der indeholder eller består af GMO'er. I den nævnte forordning er der i artikel 4, stk. 1-5, fastsat krav til sporbarhed af disse produkter, og i forordningens artikel 5 er der fastsat krav til sporbarhed for fødevarer og foder fremstillet af GMO'er.

(11)

Indehaveren af tilladelsen bør forelægge Kommissionen årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i planen for overvågning af de miljømæssige konsekvenser. Resultaterne bør forelægges i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2009/770/EF (6). EFSA's udtalelse berettiger hverken til fastlæggelse af særlige betingelser eller begrænsninger for markedsføringen og/eller særlige betingelser eller begrænsninger for anvendelsen og håndteringen, herunder krav om overvågning efter markedsføringen, eller af særlige betingelser vedrørende beskyttelse af bestemte økosystemer/miljøer og/eller geografiske områder, jf. artikel 6, stk. 5, litra e), og artikel 18, stk. 5, litra e), i forordning (EF) nr. 1829/2003.

(12)

Alle relevante oplysninger vedrørende tilladelsen af produkterne bør indføres i EF-registret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. forordning (EF) nr. 1829/2003.

(13)

Denne afgørelse skal via Clearingcentret for Biosikkerhed meddeles til parterne i Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, der er knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed, i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1946/2003 (7).

(14)

Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder har ikke afgivet en udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden. Det blev anset for at være nødvendigt med en gennemførelsesretsakt, og formanden forelagde udkastet til en gennemførelsesretsakt for appeludvalget til yderligere drøftelse. Appeludvalget har ikke afgivet udtalelse —

a)

fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON-87427-7-majs

b)

foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON-87427-7-majs

c)

MON-87427-7-majs i produkter, der indeholder eller består af denne majs, til enhver anden anvendelse end som angivet i litra a) og b), undtagen til dyrkning.