(1)

I Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU (4) (»handlingsprogrammet«) anerkendes det, at emissioner af forurenende stoffer til luft er reduceret betydeligt i løbet af de sidste årtier, men at luftforureningen samtidig stadig er et problem i mange dele af Europa, og at unionsborgere stadig udsættes for luftforurenende stoffer, som kan bringe deres sundhed og trivsel i fare. Ifølge handlingsprogrammet lider økosystemerne fortsat under for stor deposition af kvælstof og svovl i forbindelse med emissioner fra transport, ikkebæredygtige landbrugsmetoder og elproduktion. I mange dele af Unionen er luftforureningen stadig over de grænser, som Unionen har fastsat, og EU-luftkvalitetsstandarder overholder stadig ikke de mål, som Verdenssundhedsorganisationen har opstillet.

(2)

For at sikre et sundt miljø for alle opfordres der i handlingsprogrammet til at supplere lokale foranstaltninger med en egnet politik på både nationalt plan og EU-plan. Der kræves navnlig en styrkelse af bestræbelserne på at opnå fuld overensstemmelse med Unionens luftkvalitetslovgivning og fastlæggelse af strategiske mål og tiltag, som rækker ud over 2020.

(3)

Af videnskabelige vurderinger fremgår det, at luftforureningen afkorter unionsborgeres levealder med 8 måneder i gennemsnit.

(4)

Emissioner af forurenende stoffer fra forbrænding af brændsel i mellemstore fyringsanlæg reguleres generelt ikke på EU-plan, selv om de i stigende grad bidrager til luftforureningen, hvilket især skyldes en øget anvendelse af biomasse som brændsel som følge af klima- og energipolitik.

(5)

Forbrænding af brændsel i visse små fyringsanlæg og -anordninger er omfattet af gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (5). Der er presserende behov for yderligere foranstaltninger i henhold til direktiv 2009/125/EF for at dække det resterende lovgivningsmæssige tomrum. Forbrænding af brændsel i store fyringsanlæg er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (6) fra den 7. januar 2013, mens Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF (7) indtil den 31. december 2015 fortsat finder anvendelse på store fyringsanlæg, der er omfattet af artikel 30, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU.

(6)

Kommissionen konkluderede i sin rapport til Europa-Parlamentet og Rådet af 17. maj 2013 om revisionen i henhold til artikel 30, stk. 9, og artikel 73 i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner vedrørende emissioner fra intensivt husdyropdræt og fyringsanlæg, at der er blevet påvist et klart potentiale for omkostningseffektiv begrænsning af luftemissioner i forbindelse med forbrænding af brændsel i mellemstore fyringsanlæg.

(7)

Unionens internationale forpligtelser angående luftforurening, som har til formål at bekæmpe forsuring, eutrofiering, troposfærisk ozon og emissioner af partikler, er aftalt inden for rammerne af Göteborgprotokollen til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, som blev ændret i 2012 for at stramme op på de nuværende reduktionsforpligtelser for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak og for at indføre nye reduktionsforpligtelser for fine partikler (PM2,5), som skal opfyldes fra 2020 og fremefter.

(8)

I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18. december 2013 med titlen »Programmet ren luft i Europa« efterlyses en indsats med henblik på at føre kontrol med emissioner af luftforurenende stoffer fra mellemstore fyringsanlæg, og derigennem færdiggøre den lovgivningsmæssige ramme for forbrændingssektoren. Med programmet ren luft færdiggøres forureningsbekæmpelsesindsatsen frem til 2020, der er fastsat i meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 21. september 2005 med titlen »Temastrategi for luftforurening«, og der opstilles mål om nedbringelse af virkningerne for perioden frem til 2030. Med opfyldelsen af alle disse strategiske målsætninger for øje bør der fastsættes en dagsorden for reguleringen og herunder foranstaltninger, hvormed der føres kontrol med emissionerne fra mellemstore fyringsanlæg.

(9)

Mellemstore fyringsanlæg bør udvikles og drives på en måde, der fremmer energieffektivitet. Sådanne hensyn samt økonomiske hensyn, tekniske muligheder og livscyklussen for bestående mellemstore fyringsanlæg bør især tages i betragtning, når mellemstore fyringsanlæg opgraderes, eller der træffes afgørelse om store investeringer.

(10)

For at sikre, at driften af mellemstore fyringsanlæg ikke fører til en forringelse af luftkvaliteten, bør foranstaltninger truffet med henblik på at begrænse emissionerne af svovldioxid, nitrogenoxider og støv til luften ikke medføre en forøgelse af emissionerne af andre forurenende stoffer såsom carbonmonoxid.

(11)

Mellemstore fyringsanlæg, der allerede er omfattet af minimumskrav på EU-plan, såsom anlæg, på hvilke en regel om sammenlægning finder anvendelse i henhold til kapitel III i direktiv 2010/75/EU, eller anlæg, der forbrænder eller medforbrænder fast eller flydende affald, og som dermed er omfattet af kapitel IV i det nævnte direktiv, bør undtages fra nærværende direktivs anvendelsesområde.

(12)

Visse andre mellemstore fyringsanlæg bør også undtages fra dette direktivs anvendelsesområde på grundlag af deres tekniske egenskaber eller anvendelse i bestemte aktiviteter.

(13)

Eftersom mellemstore fyringsanlæg, der fyrer med raffinaderibrændsel alene eller sammen med andet brændsel til produktion af energi i mineralolie- og gasraffinaderier, og sodakedler i anlæg til fremstilling af pulp er underlagt emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT) som fastlagt i de BAT-konklusioner, der allerede er fastsat i henhold til direktiv 2010/75/EU, bør nærværende direktiv ikke finde anvendelse på sådanne anlæg.

(14)

Dette direktiv bør finde anvendelse på mellemstore fyringsanlæg, herunder en kombination af to eller flere nye mellemstore fyringsanlæg, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og mindre end 50 MW. Enkelte fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end 1 MW bør ikke tages i betragtning ved beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt fra en kombination af fyringsanlæg. For at undgå et lovgivningsmæssigt tomrum bør dette direktiv også finde anvendelse på en kombination af nye mellemstore fyringsanlæg, hvor den samlede nominelle indfyrede termiske effekt er 50 MW eller derover, uden at dette berører kapitel III i direktiv 2010/75/EU.

(15)

For at sikre, at der føres kontrol med emissioner af svovldioxid, nitrogenoxider og støv i luften, bør hvert mellemstort fyringsanlæg kun drives, hvis det er registreret af den kompetente myndighed, eller hvis den pågældende myndighed har udstedt en godkendelse, på grundlag af forelagte oplysninger fra driftslederen.

(16)

I dette direktiv bør der fastsættes emissionsgrænseværdier og krav til overvågning med henblik på at føre kontrol med emissioner til luften fra mellemstore fyringsanlæg.

(17)

De emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, bør ikke finde anvendelse på mellemstore fyringsanlæg på De Kanariske Øer, i de franske oversøiske departementer, på Azorerne og Madeira på grund af de tekniske og logistiske problemer, der er knyttet til den isolerede placering af sådanne anlæg. De berørte medlemsstater bør fastsætte emissionsgrænseværdier for sådanne anlæg for at mindske deres emissioner til luft og de potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet.

(18)

For at give bestående mellemstore fyringsanlæg den fornødne tid til rent teknisk at tilpasse sig til kravene i dette direktiv, bør emissionsgrænseværdierne først finde anvendelse på disse anlæg efter en fastsat periode efter den dato, fra hvilken dette direktiv finder anvendelse.

(19)

For at tage højde for visse konkrete omstændigheder, hvor anvendelsen af emissionsgrænseværdier ville føre til uforholdsmæssigt høje omkostninger i forhold til miljøfordelene, bør medlemsstaterne have mulighed for at undtage mellemstore fyringsanlæg, der anvendes i nødstilfælde, og som drives i begrænsede tidsperioder, fra at skulle overholde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(20)

På grund af de infrastrukturelle begrænsninger for bestående mellemstore fyringsanlæg, der indgår i små isolerede systemer (SIS) eller mikroisolerede systemer (MIS), og behovet for at fremme sammenkoblingen af disse bør der bevilges mere tid til at tilpasse sådanne anlæg til de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(21)

I betragtning af de samlede fordele ved fjernvarme med hensyn til dens bidrag til en reduktion af husholdningers brændselsforbrug, som medfører høje luftforureningsniveauer, og med hensyn til forbedring af energieffektiviteten og nedbringelse af CO2-emissionerne bør det være muligt for medlemsstaterne at bevilge mere tid til at tilpasse bestående mellemstore fyringsanlæg, som leverer en betydelig del af deres nyttevarmeproduktion til et offentligt fjernvarmenet, til de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(22)

I betragtning af nylige investeringer i biomasseanlæg, der tager sigte på at øge anvendelsen af vedvarende energikilder, og som allerede har bidraget til en reduktion af emissioner af forurenende stoffer, og for at tage hensyn til hermed forbundne investeringscyklusser bør det være muligt for medlemsstaterne at bevilge mere tid til at tilpasse sådanne anlæg til de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(23)

På grund af den afgørende rolle, som gaskompressorstationer spiller for pålideligheden og en sikker drift af de nationale gastransmissionsnet, og de særlige begrænsninger med hensyn til opgraderingen af disse bør det være muligt for medlemsstaterne at bevilge mere tid til at tilpasse mellemstore fyringsanlæg, som driver sådanne stationer, til de emissionsgrænseværdier for nitrogenoxider, der er fastsat i dette direktiv.

(24)

I henhold til artikel 193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) forhindrer dette direktiv ikke medlemsstaterne i at opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger. Der kan være behov for sådanne foranstaltninger f.eks. i zoner, hvor luftkvalitetsgrænseværdierne ikke overholdes. I disse tilfælde bør medlemsstaterne som led i udviklingen af deres luftkvalitetsplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF (8) vurdere, om der er behov for strengere emissionsgrænseværdier end de krav, der er fastsat i nærværende direktiv. Der bør i forbindelse med sådanne vurderinger tages hensyn til udfaldet af udveksling af oplysninger om, hvordan man opnår de bedste emissionsreduktionsresultater med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier. Kommissionen bør tilrettelægge en sådan udveksling af oplysninger med medlemsstaterne, de berørte industrier, herunder driftsledere og teknologileverandører, og ikkestatslige organisationer, herunder organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse.

(25)

Medlemsstaterne bør sørge for, at driftsledere af mellemstore fyringsanlæg træffer de nødvendige foranstaltninger i tilfælde, hvor direktivet ikke overholdes. Medlemsstaterne bør indføre en ordning med henblik på at kontrollere, at mellemstore fyringsanlæg overholder kravene i dette direktiv.

(26)

Med henblik på at sikre den effektive gennemførelse og håndhævelse af dette direktiv bør inspektioner, i det omfang det er muligt, samordnes med inspektioner, der er påkrævede i henhold til anden EU-lovgivning, hvis det er relevant.

(27)

Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende adgang til oplysninger om dets gennemførelse bør finde anvendelse på en måde, der sikrer den fulde virkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (9).

(28)

For at begrænse den administrative byrde for små og mellemstore virksomheder, der driver mellemstore fyringsanlæg, bør driftsledernes administrative forpligtelser i henseende til tilvejebringelse af oplysninger, overvågning og rapportering stå i et rimeligt forhold til formålet, og dobbeltarbejde bør undgås, samtidig med at de tillader den kompetente myndighed at føre effektiv kontrol med overholdelsen.

(29)

Af hensyn til overensstemmelsen og sammenhængen i oplysningerne fra medlemsstaterne om gennemførelsen af dette direktiv og for at fremme udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen bør Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur udvikle et elektronisk rapporteringsværktøj, som medlemsstaterne også kan benytte internt til nationale rapporterings- og datastyringsformål.

(30)

Kommissionen bør vurdere behovet for at ændre emissionsgrænseværdierne i bilag II for nye mellemstore fyringsanlæg på grundlag af de nyeste teknologier. I den forbindelse bør Kommissionen også overveje behovet for at fastsætte specifikke emissionsgrænseværdier for andre forurenende stoffer såsom carbonmonoxid og eventuelt minimumsstandarder for energieffektivitet.

(31)

Med henblik på tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at tilpasse bestemmelserne om vurdering af overholdelsen, der er fastsat i bilag III, del 2, punkt 2, delegeres til Kommissionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(32)

For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af dette direktiv og for at forenkle og strømline rapporteringsforpligtelserne for medlemsstaterne, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til præcisering af de tekniske formater for rapportering. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(33)

Målene for dette direktiv, nemlig forbedring af miljøkvaliteten og menneskers sundhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(34)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Dette direktiv søger navnlig at sikre anvendelsen af artikel 37 i chartret om miljøbeskyttelse.

(35)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (11) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

a)

produkter bestående af vegetabilsk materiale fra landbrug eller skovbrug, der kan anvendes som brændsel for at udnytte energiindholdet

b)

følgende affald:

a)

ethvert mineraloliebaseret flydende brændsel, som henhører under KN-kode 2710 19 25 , 2710 19 29 , 2710 19 47 , 2710 19 48 , 2710 20 17 eller 2710 20 19 , eller

b)

ethvert mineraloliebaseret flydende brændsel, hvoraf mindre end 65 volumenprocent (inklusive tab) destillerer ved 250 °C, og hvoraf mindst 85 volumenprocent (inklusive tab) destillerer ved 350 °C efter ASTM D86-metoden

a)

ethvert mineraloliebaseret flydende brændsel, som henhører under KN-kode 2710 19 51 til 2710 19 68 , 2710 20 31 , 2710 20 35 eller 2710 20 39 , eller

b)

ethvert andet mineraloliebaseret flydende brændsel end gasolie som defineret i nr. 19), der ud fra sine destillationsgrænser henhører under de svære olier, der er bestemt til anvendelse som brændsel, og hvoraf mindre end 65 volumenprocent (inklusive tab) destillerer ved 250 °C efter ASTM D86-metoden. Kan destillationen ikke bestemmes efter ASTM D 86-metoden, klassificeres olieproduktet også som svær fuelolie

—

røggasserne fra sådanne mellemstore fyringsanlæg udledes gennem en fælles skorsten, eller

—

røggasserne fra sådanne mellemstore fyringsanlæg efter den kompetente myndigheds vurdering og under hensyn til tekniske og økonomiske forhold kan udledes gennem en fælles skorsten.

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2014/956/EU (1) er protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (»protokollen«) blevet undertegnet med forbehold af dens indgåelse.

(2)

Indgåelsen af protokollen er omfattet af en særskilt procedure for så vidt angår anliggender henhørende under Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(3)

Protokollen bør godkendes —

(1)

Standardskalaerne for enhedsomkostninger og faste beløb med henblik på refusion til medlemsstaterne bør fastsættes på grundlag af metoder forelagt af medlemsstaterne og evalueret af Kommissionen, herunder de i artikel 67, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (2) og artikel 14, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1304/2013 omhandlede metoder.

(2)

Under hensyn til de forskellige typer af operationer, som Den Europæiske Socialfond kan støtte, bør definitionen og beløbene i standardskalaerne for enhedsomkostninger og de faste beløb kunne variere, alt efter hvilke typer af operationer der er tale om, for at afspejle disses særlige kendetegn.

(3)

Der er betydelige forskelle medlemsstaterne imellem og i visse tilfælde også mellem regionerne i en medlemsstat for så vidt angår omkostningsniveauet for en bestemt type operation. I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning af Den Europæiske Socialfond bør definitionen og beløbene i standardskalaerne for enhedsomkostninger og faste beløb, som Kommissionen fastsætter, også afspejle medlemsstaternes og regionernes særlige kendetegn.

(4)

For at beløbene i standardskalaerne for enhedsomkostninger kan afspejle det reelle omkostningsniveau er der udarbejdet en metode til tilpasning af dem —

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Spaniens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Torta del Casar«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1491/2003 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

(1)

I henhold til standardmetoden for markedsrisiko kan institutterne opfylde lavere kapitalgrundlagskrav i forbindelse med valutakursrisiko i relation til matchede positioner i to valutaer, hvis disse anses for at være »snævert forbundne« i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i artikel 354, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(2)

Ved udarbejdelsen af lister over snævert forbundne valutaer bør man anvende den almindelige markedspraksis med at omregne det maksimale tab over 10 dage til et maksimalt tab på dagsbasis ved at dividere det maksimale valutakursudsving på 4 % med kvadratroden af 10. Tærskelværdien for det maksimale daglige udsving i værdien af en valuta udtrykt i en anden bør derfor fastsættes til 1,265 %.

(3)

Daglige procentvise valutakursudsving bør fastsættes som forskellen mellem Napiers logaritme (NapLog) til værdien af en valuta udtrykt i en anden, som den kan konstateres på to på hinanden følgende dage.

(4)

Den absolutte værdi af den resulterende, procentvise ændring bør sammenlignes med tærskelværdien af det maksimale daglige udsving i værdien af en valuta udtrykt i en anden på 1,265 %. Enhver værdi, som overstiger denne tærskelværdi, bør anses for en overskridelse af det maksimale tab over 10 dage på 4 %.

(5)

Det er nødvendigt at fastsætte et loft over det antal tab, der kan accepteres, forstået således, at to valutaer, som overskrider denne grænse, ikke kan anses som forbundne, jf. artikel 354 i forordning (EU) nr. 575/2013. Endvidere bør der ved beregningen af loftet over det antal tab, der kan accepteres, medregnes både lange og korte positioner i den pågældende valuta. Antallet af tilladte overskridelser bør rundes ned, og det maksimale antal overskridelser bør følgelig fastsættes til 7 overskridelser af det maksimale tab i løbet af de 3 foregående år og til 65 overskridelser af det maksimale tab i de 5 foregående år.

(6)

Artikel 354, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 tillader kun lavere kapitalgrundlagskrav i relation til positioner i »relevante snævert forbundne valutaer«. Som følge heraf bør kun sådanne valutapar vurderes i forhold til kriterierne for identifikation af snævert forbundne valutaer, som er dannet mellem hver af de forskellige EU-valutaer og en række valutaer fra tredjelande med relevans for finansielle institutter i EU.

(7)

Visse andre valutapar, der udelukkende omfatter valutaer fra tredjelande, bør også indgå i vurderingen under hensyntagen til deres relevans for institutters porteføljer i Unionen. På baggrund af kravene i artikel 354, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrørende de relevante observationsperioder bør desuden kun valutaer, for hvilke der eksisterer tidsserier med daglige observationer over en femårsperiode fra en pålidelig kilde, tages i betragtning ved overvejelserne om, hvilke valutaer der skal indgå i vurderingen.

(8)

I artikel 354, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 fastsættes en særlig regel for valutapar dannet mellem euroen og valutaen for de medlemsstater, som deltager i anden fase af Den Økonomiske og Monetære Union (»ERM II«), og mellem ERM II-valutaerne indbyrdes. Par, der omfatter de pågældende valutaer, bør derfor ikke betragtes som »relevante«. Derimod bør par dannet af en ERM II-valuta på den ene side og en anden valuta end euro eller en anden ERM II-valuta på den anden side betragtes som »relevante«.

(9)

Derfor bør der foretages en vurdering af korrelationen af hver enkelt valutapar dannet ved kombination af de valutaer, der er opført i bilaget til denne forordning.

(10)

For at skabe sikkerhed med hensyn til anvendelsen af listen over snævert forbundne valutaer bør listen tages op til gennemgang, jf. artikel 29, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2). Af samme grund bør denne gennemgang foretages med regelmæssige mellemrum og på samme eller næsten samme dato(er) på årsbasis, medmindre udviklingen på markedet kræver, at en sådan gennemgang foretages ekstraordinært på andre tidspunkter.

(11)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(12)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010 —

(1)

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 modtog Østrig den 21. september 2012 en ansøgning fra Ecologia y Protección Agrícola SL om godkendelse af aktivstoffet rescalure.

(2)

I overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i den nævnte forordning meddelte Østrig, som rapporterende medlemsstat, den 5. november 2012 ansøgeren, de øvrige medlemsstater, Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), at ansøgningen kunne antages.

(3)

Den 3. marts 2014 indsendte den rapporterende medlemsstat, med kopi til autoriteten, et udkast til vurderingsrapport til Kommissionen, hvori det vurderes, hvorvidt aktivstoffet kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(4)

Autoriteten handlede i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009. I henhold til artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 anmodede den ansøgeren om at fremlægge supplerende oplysninger for medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten. Den rapporterende medlemsstats vurdering af de supplerende oplysninger blev fremlagt i december 2014 i form af et opdateret udkast til vurderingsrapport.

(5)

Den 10. februar 2015 meddelte autoriteten ansøgeren, medlemsstaterne og Kommissionen sin konklusion om, hvorvidt aktivstoffet rescalure kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 (2). Autoriteten offentliggjorde konklusionen.

(6)

Den 13. juli 2015 forelagde Kommissionen Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den reviderede vurderingsrapport om rescalure og et udkast til forordning om godkendelse af rescalure.

(7)

Ansøgeren fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til den reviderede vurderingsrapport.

(8)

Det er fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt for en eller flere repræsentative anvendelser af mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, og navnlig for de anvendelser, der er undersøgt og udførligt beskrevet i den reviderede vurderingsrapport. Disse godkendelseskriterier anses derfor for at være opfyldt. Rescalure bør derfor godkendes.

(9)

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (3) ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

I henhold til afgørelse 2010/452/FUSP er Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bemyndiget til i overensstemmelse med traktatens artikel 38, stk. 3, at træffe de relevante afgørelser vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia), herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef.

(2)

Den 16. december 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/915/FUSP (2) og forlængede mandatet for EUMM Georgia fra den 15. december 2014 til den 14. december 2016.

(3)

Den 19. december 2014 vedtog PSC afgørelse EUMM GEORGIA/1/2014 (3) om udnævnelse af Kęstutis JANKAUSKAS som missionschef for EUMM Georgia fra den 15. december 2014 til den 14. december 2015.

(4)

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har foreslået at forlænge Kęstutis JANKAUSKAS' mandat som missionschef for EUMM Georgia fra den 15. december 2015 til den 14. december 2016 —

(1)

Rådet bemyndigede i henhold til artikel 10, stk. 3, i afgørelse 2014/486/FUSP Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (»PSC«) til at træffe de relevante afgørelser om accept af bidrag fra tredjelande til EUAM Ukraine.

(2)

Den civile øverstbefalende for operationen anbefalede PSC at acceptere de foreslåede bidrag fra Georgien til EUAM Ukraine og at betragte bidraget som værende væsentligt.

(3)

Georgien bør fritages for betaling af finansielle bidrag til EUAM Ukraines budget —

(1)

Afgørelse ECB/2010/23 (1) fastsætter en mekanisme til sammenlægning og fordeling af de monetære indtægter, der opstår som følge af pengepolitiske operationer.

(2)

I medfør af Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/774 (ECB/2015/10) (2) indføres et program til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (PSPP) med henblik på pengepolitiske formål.

(3)

På samme måde som opkøb i henhold til afgørelse ECB/2009/16 (3) og afgørelse ECB/2011/17 (4) bør statsobligationer og obligationer udstedt af agencies, der opkøbes i henhold til afgørelse (EU) 2015/774 (ECB/2015/10), anses for at skabe indtægt til referencerenten som defineret i afgørelse ECB/2010/23.

(4)

Indtægter fra udlån af omsættelige gældsinstrumenter i forbindelse med alle pengepolitiske programmer til opkøb af værdipapirer bør ikke opfattes som monetære indtægter, da disse operationer typisk ikke bogføres i regnskaberne hos de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter de »nationale centralbanker«).

(5)

Nettoindtægter fra Eurosystemets swapaftaler med centralbanker uden for Eurosystemet bør fordeles blandt de nationale centralbanker som monetære indtægter.

(6)

Sammensætningen af passivgrundlaget og aktiver, som kan øremærkes, jf. bilag I og II til afgørelse ECB/2010/23, bør derfor justeres.

(7)

Afgørelse ECB/2010/23 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 3, stk. 1, erstattes af følgende:

(*1)  Afgørelse ECB/2009/16 af 2. juli 2009 om indførelse af programmet om køb af særligt dækkede obligationer (EUT L 175 af 4.7.2009, s. 18)."

(*2)  Afgørelse ECB/2011/17 af 3. november 2011 om indførelse af det andet program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (EUT L 297 af 16.11.2011, s. 70)."

(*3)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/774 af 4. marts 2015 om et program til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (ECB/2015/10) (EUT L 121 af 14.5.2015, s. 20).« "

2)

I afsnit A i bilag I indsættes nedenstående som punkt 8:

3)

I afsnit A i bilag II indsættes nedenstående som punkt 10: