|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
58. årgang |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
|
24.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2110
af 12. november 2015
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Mojama de Barbate (BGB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Spaniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Mojama de Barbate« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012. |
|
(2) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Mojama de Barbate« registreres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen »Mojama de Barbate« (BGB) registreres.
Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.7. Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 2015.
På Kommissionens vegne
For formanden
Phil HOGAN
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) EUT C 223 af 8.7.2015, s. 10.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).
|
24.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/3 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2111
af 12. november 2015
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Echalote d'Anjou (BGB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Frankrigs ansøgning om registrering af betegnelsen »Echalote d'Anjou« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012. |
|
(2) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Echalote d'Anjou« registreres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen »Echalote d'Anjou« (BGB) registreres.
Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.6. Frugt, grønsager og korn, også forarbejdet, i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 2015.
På Kommissionens vegne
For formanden
Phil HOGAN
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) EUT C 218 af 3.7.2015, s. 6.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).
|
24.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/4 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2112
af 23. november 2015
om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 251/2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 om statistik over erhvervsstrukturer for så vidt angår tilpasningen af dataserierne efter revisionen af den aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 af 11. marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (1), særlig artikel 11, stk. 2, litra e), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 295/2008 er der fastlagt en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af europæiske statistikker om virksomhedernes struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater i Unionen. |
|
(2) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 451/2008 (2) er der fastlagt en statistisk aktivitetstilknyttet produktklassifikation (CPA) for at opfylde Unionens behov på det statistiske område. |
|
(3) |
I bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009 (3) er der fastlagt datarækker, opdelinger og betegnelser for produkter, der skal indberettes på grundlag af CPA. |
|
(4) |
Efter ikrafttrædelsen af Kommissionens forordning (EU) nr. 1209/2014 (4) er det nødvendigt at tilpasse bilag I til forordning (EF) nr. 251/2009 for så vidt angår opdelinger og betegnelser for visse produkter i forbindelse med de data, der skal indberettes på grundlag af CPA, for at bevare sammenlignelighed og overensstemmelse med de produktklassifikationsstandarder, der anvendes på internationalt plan. |
|
(5) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 251/2009 bør derfor ændres. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EF) nr. 251/2009 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 97 af 9.4.2008, s. 13.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 451/2008 af 23. april 2008 om oprettelse af en ny statistisk aktivitetstilknyttet produktklassifikation (CPA) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3696/93 (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 65).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009 af 11. marts 2009 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 for så vidt angår de dataserier, der skal udarbejdes til statistikken over erhvervsstrukturer, og de nødvendige tilpasninger efter revisionen af den statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA) (EUT L 86 af 31.3.2009, s. 170).
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 1209/2014 af 29. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 451/2008 om oprettelse af en ny statistisk aktivitetstilknyttet produktklassifikation (CPA) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3696/93 (EUT L 336 af 22.11.2014, s. 1).
BILAG
I bilag I til forordning (EF) nr. 251/2009 foretages følgende ændringer:
|
1. |
I punkt 1 »TJENESTEYDELSER« i tabellen »Række 1E«, »Opdeling efter aktivitet«, »Særlige aggregater«, affattes »HIT«, »MHT«, »MLT« og »LOT« således:
|
|
2. |
I punkt 2 »INDUSTRI«, række 2H, 2I, 2J og 2K, »Omfattede aktiviteter«, ændres »Hovedafdeling B-E i NACE rev. 2 (undtagen hovedgruppe 37, 38 og 39 i NACE rev. 2)« til »Hovedafdeling B-D og hovedgruppe 36 i NACE rev. 2«. |
|
3. |
I punkt 3 »HANDEL«, række 3E, 3F, 3G, 3H, 3I, 3J og 3K, »Opdeling efter aktivitet«, udgår »1-cifret niveau (hovedafdelinger) i NACE rev. 2«. |
|
4. |
I punkt 4 »BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN«, række 4G, »Opdeling efter aktivitet«, ændres »3-cifret niveau (grupper) i NACE rev. 2 2-cifret niveau (hovedgrupper) i NACE rev. 2 1-cifret niveau (hovedafdelinger) i NACE rev. 2« til: »2-cifret niveau (hovedgrupper) i NACE rev. 2 undtagen variabel 18 31 0 og 18 32 0 for hovedgruppe 43 1-cifret niveau (hovedafdelinger) i NACE rev. 2 undtagen variabel 18 31 0 og 18 32 0 «. |
|
5. |
I punkt 8 »FORRETNINGSSERVICE« foretages følgende ændringer:
|
|
24.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/7 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2113
af 23. november 2015
om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår international regnskabsstandard 16 og 41
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev en række internationale standarder og fortolkningsbidrag, der fandtes pr. 15. oktober 2008, vedtaget. |
|
(2) |
Den 30. juni 2014 udstedte International Accounting Standards Board (IASB) ændringer til IAS 16 Materielle anlægsaktiver og IAS 41 Landbrug med titlen Landbrug: Produktionsafgrøder. IASB besluttede, at afgrøder, der udelukkende anvendes til produktion i flere perioder og kaldes produktionsafgrøder, regnskabsmæssigt skal behandles på samme måde som materielle anlægsaktiver under IAS 16 Materielle anlægsaktiver, fordi de anvendes på samme måde som aktiver til fremstillingsvirksomhed. |
|
(3) |
Ændringerne af IAS 16 og 41 indebærer følgelig ændringer af IAS 1, 17, 23, 36 og 40 for at sikre en logisk sammenhæng mellem de internationale regnskabsstandarder. |
|
(4) |
Høringen af European Financial Reporting Advisory Group bekræfter, at ændringerne til IAS 16 og IAS 41 opfylder kriterierne for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:
|
a) |
International regnskabsstandard (IAS) 16 Materielle anlægsaktiver ændres som anført i bilaget til denne forordning |
|
b) |
IAS 41 Landbrug ændres som anført i bilaget til denne forordning |
|
c) |
IAS 1 Præsentation af årsregnskaber, IAS 17 Leasingkontrakter, IAS 23 Låneomkostninger, IAS 36 Værdiforringelse af aktiver og IAS 40 Investeringsejendomme ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 16 og IAS 41 som anført i bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Virksomhederne anvender ændringerne, der er omhandlet i artikel 1, senest fra den første dag i det førstkommende regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller derefter.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1).
BILAG
Landbrug: Produktionsafgrøder
(Ændringer til IAS 16 og IAS 41)
Ændringer til IAS 16 Materielle anlægsaktiver
Afsnit 3, 6 og 37 ændres, og afsnit 22 A og 81K-81M tilføjes.
ANVENDELSESOMRÅDE
…
|
3. |
Denne standard finder ikke anvendelse på:
|
DEFINITIONER
|
6. |
Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:
En produktionsafgrøde er en levende plante, som
(I afsnit 5A-5B i IAS 41 findes en nærmere definition af en produktionsafgrøde.) Regnskabsmæssig værdi er det beløb, som et aktiv indregnes med efter fradrag af akkumulerede afskrivninger og akkumulerede tab ved værdiforringelse. … |
Kostprisens elementer
…
|
22A |
Produktionsafgrøder behandles regnskabsmæssigt på samme måde som egenproducerede materielle anlægsaktiver, før de befinder sig i den tilstand og har den placering, som er nødvendig for at sikre den af ledelsen planlagte anvendelse. Følgelig bør henvisninger til »opførelse« i denne standard fortolkes således, at de dækker aktiviteter, som er nødvendige for at dyrke produktionsafgrøderne, før de befinder sig i den tilstand og har den placering, som er nødvendig for at sikre den af ledelsen planlagte anvendelse. |
…
Omvurderingsmodellen
…
|
37. |
En kategori af materielle anlægsaktiver er en gruppe af aktiver af sammenlignelig art og anvendelse i virksomhedens drift. Følgende er eksempler på separate kategorier:
|
…
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG
…
|
81K |
Landbrug: Produktionsafgrøder (Ændringer til IAS 16 og IAS 41), udstedt i juni 2014, medførte ændring af afsnit 3, 6 og 37 og tilføjelse af afsnit 22A og 81L-81M. Virksomheder skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2016 eller derefter. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom. Virksomheder skal anvende disse ændringer med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8, undtagen som anført i afsnit 81M. |
|
81L |
Når Landbrug: Produktionsafgrøder (Ændringer til IAS 16 og IAS 41) anvendes første gang i regnskabsåret, behøver en virksomhed ikke at afgive de kvantitative oplysninger, der kræves i afsnit 28(f) i IAS 8 for den indeværende periode. En virksomhed skal dog præsentere de kvantitative oplysninger, som kræves i afsnit 28, litra f), i IAS 8, for hvert tidligere præsenterede regnskabsår. |
|
81M |
En virksomhed kan vælge at måle en post under produktionsafgrøder til dagsværdien ved begyndelsen af den tidligste periode, der er præsenteret i årsregnskaberne for det regnskabsår, hvor virksomheden for første gang anvender Landbrug: Produktionsafgrøder (Ændringer til IAS 16 og IAS 41), og anvende denne dagsværdi som dens fastsatte kostpris på den pågældende dato. En eventuel forskel mellem den tidligere regnskabsmæssige værdi og dagsværdien indregnes i det overførte resultat ved begyndelsen af det tidligst præsenterede regnskabsår. |
Ændringer til IAS 41 Landbrug
Afsnit 1-5, 8, 24 og 44 ændres, og afsnit 5A-5C og 62-63 tilføjes.
ANVENDELSESOMRÅDE
|
1. |
Denne standard finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af følgende, hvor disse vedrører landbrugsaktiviteter:
|
|
2. |
Denne standard finder ikke anvendelse på:
|
|
3. |
Denne standard finder anvendelse på landbrugsprodukter, som er det høstede udbytte af virksomhedens biologiske aktiver, på høsttidspunktet. Derefter finder IAS 2 Varebeholdninger eller en anden relevant standard anvendelse. Således omhandler denne standard ikke forædling af landbrugsprodukter efter høst, eksempelvis en vinbondes forædling af egenproducerede vindruer til vin. Selv om en sådan forædling kan ske som en naturlig og logisk forlængelse af landbrugsaktiviteterne og have en vis lighed med biologisk omdannelse, er forædling ikke omfattet af definitionen på landbrugsaktiviteter i denne standard. |
|
4. |
Nedenstående tabel viser eksempler på biologiske aktiver, landbrugsprodukter og produkter, der er fremkommet ved forædling efter høst:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
DEFINITIONER
Landbrugsrelaterede definitioner
|
5. |
Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:
… Landbrugsprodukter er det høstede udbytte af virksomhedens biologiske aktiver. En produktionsafgrøde er en levende plante, som
Et biologisk aktiv er et levende dyr eller en plante. … |
|
5A |
Følgende er ikke produktionsafgrøder:
|
|
5B |
Når produktionsafgrøder ikke længere anvendes til at bære produkter, kan de skæres ned og sælges som affald, som f.eks. kan anvendes som brænde. Et sådant salg af produktionsaffald vil ikke være til hinder for, at planten opfylder definitionen af en produktionsafgrøde. |
|
5C |
De produkter, som vokser på produktionsafgrøder, er biologiske aktiver.
… |
Generelle definitioner
|
8. |
Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:
… Offentlige tilskud er defineret i IAS 20. |
INDREGNING OG MÅLING
…
|
24. |
Kostprisen kan undertiden nærme sig dagsværdien, især i de tilfælde, hvor:
… |
Generelt
…
|
44. |
Biologiske aktiver til forbrug er de aktiver, der høstes som landbrugsprodukter eller sælges som biologiske aktiver. Eksempler på biologiske aktiver til forbrug er slagtekvæg, kvægopdræt med henblik på videresalg, fisk i dambrug, afgrøder såsom majs og hvede, produkter på produktionsafgrøder og træer, der skal bruges til tømmer. Biologiske aktiver, som falder under begrebet bærere, er de biologiske aktiver, der ikke kan forbruges, f.eks. kvæg, som bruges til produktion af mælk, og frugttræer, hvorfra der plukkes frugt. Biologiske aktiver, som falder under begrebet bærere, er ikke landbrugsprodukter, men dyrkes snarere, fordi de skal bære produkter. |
…
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG
…
|
62. |
Landbrug: Produktionsafgrøder (Ændringer til IAS 16 og IAS 41), udstedt i juni 2014, medførte ændring af afsnit 1-5, 8, 24 og 44 og tilføjelse af afsnit 5A-5C og 63. Virksomheder skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2016 eller derefter. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom. Virksomheder skal anvende disse ændringer med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8. |
|
63. |
Når Landbrug: Produktionsafgrøder (Ændringer til IAS 16 og IAS 41) anvendes første gang i regnskabsåret, behøver en virksomhed ikke at afgive de kvantitative oplysninger, der kræves i afsnit 28, litra f), i IAS 8 for den indeværende periode. En virksomhed skal dog præsentere de kvantitative oplysninger, som kræves i afsnit 28(f) i IAS 8, for hvert tidligere præsenterede regnskabsår. |
KONSEKVENSÆNDRINGER TIL ANDRE STANDARDER
IAS 1 Præsentation af årsregnskaber
Afsnit 54 ændres.
Oplysninger, der skal fremgå af opgørelsen af finansiel stilling
|
54. |
Som et mindstekrav skal opgørelsen af finansiel stilling indeholde regnskabsposter, der præsenterer følgende beløb:
|
IAS 17 Leasingkontrakter
Afsnit 2 ændres.
ANVENDELSESOMRÅDE
|
2. |
…
Dog finder denne standard ikke anvendelse som målingsgrundlag for:
|
IAS 23 Låneomkostninger
Afsnit 4 og 7 ændres.
ANVENDELSESOMRÅDE
…
|
4. |
Det kræves ikke, at virksomheden anvender standarden på låneomkostninger, som er direkte knyttet til anskaffelsen, opførelsen eller produktionen af:
|
DEFINITIONER
…
|
7. |
Afhængigt af omstændighederne kan følgende være kvalificerende aktiver:
|
IAS 36 Værdiforringelse af aktiver
Afsnit 2 ændres.
ANVENDELSESOMRÅDE
|
2. |
Denne standard finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af værdiforringelse af alle aktiver, bortset fra:
|
IAS 40 Investeringsejendomme
Afsnit 4 og 7 ændres.
ANVENDELSESOMRÅDE
…
|
4. |
Denne standard finder ikke anvendelse på:
|
KLASSIFICERING AF EJENDOMME SOM INVESTERINGSEJENDOMME ELLER DOMICILEJENDOMME
…
|
7. |
Investeringsejendomme besiddes med det formål at opnå lejeindtægter, kapitalgevinst, eller begge dele. Derfor frembringer investeringsejendomme pengestrømme, som stort set er uafhængige af virksomhedens andre aktiver. Dette adskiller investeringsejendomme fra domicilejendomme. Produktionen eller levering af varer eller tjenesteydelser (eller anvendelse af ejendommen til administrative formål) frembringer pengestrømme, som kan henføres til ikke blot ejendommen, men også til andre aktiver, som anvendes i produktions- eller leveringsprocessen. IAS 16 finder anvendelse på domicilejendomme. |
|
24.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/15 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2114
af 23. november 2015
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
|
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2015.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
AL |
48,7 |
|
MA |
71,4 |
|
|
ZZ |
60,1 |
|
|
0707 00 05 |
AL |
69,7 |
|
MA |
93,8 |
|
|
TR |
143,9 |
|
|
ZZ |
102,5 |
|
|
0709 93 10 |
AL |
76,3 |
|
MA |
51,3 |
|
|
TR |
159,0 |
|
|
ZZ |
95,5 |
|
|
0805 20 10 |
MA |
99,8 |
|
ZZ |
99,8 |
|
|
0805 20 30 , 0805 20 50 , 0805 20 70 , 0805 20 90 |
TR |
64,6 |
|
ZZ |
64,6 |
|
|
0805 50 10 |
TR |
95,7 |
|
ZZ |
95,7 |
|
|
0808 10 80 |
AU |
166,8 |
|
CA |
159,7 |
|
|
CL |
83,6 |
|
|
MK |
32,3 |
|
|
NZ |
173,1 |
|
|
US |
107,0 |
|
|
ZA |
166,0 |
|
|
ZZ |
126,9 |
|
|
0808 30 90 |
BA |
85,6 |
|
CN |
64,0 |
|
|
TR |
124,1 |
|
|
ZZ |
91,2 |
|
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
DIREKTIVER
|
24.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/17 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV (EU) 2015/2115
af 23. november 2015
om ændring af tillæg C til bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til legetøj med henblik på vedtagelse af specifikke grænseværdier for kemikalier anvendt i legetøj for så vidt angår formamid
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (1), særlig artikel 46, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre et højt beskyttelsesniveau for børn mod risici forårsaget af kemiske stoffer i legetøj er der i direktiv 2009/48/EF fastsat visse krav til kemiske stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (2), allergifremkaldende duftstoffer og visse grundstoffer. Desuden gives Kommissionen i direktiv 2009/48/EF beføjelser til at vedtage specifikke grænseværdier for kemikalier anvendt i legetøj, der er beregnet til børn under 36 måneder, og i andet legetøj, der er beregnet til at blive puttet i munden, for at sikre en passende beskyttelse over for legetøj med en høj grad af eksponering. Vedtagelsen af sådanne grænseværdier tager form af en opførelse i tillæg C til bilag II til direktiv 2009/48/EF. |
|
(2) |
De nuværende grænseværdier for en række kemikalier er enten for høje i lyset af den aktuelle videnskabelige dokumentation eller ikke eksisterende. Der skal derfor vedtages specifikke grænseværdier for disse kemikalier under hensyntagen til kravene til emballering af fødevarer og forskellene mellem legetøj og materialer bestemt til kontakt med fødevarer. |
|
(3) |
Kommissionen nedsatte Ekspertgruppen for Sikkerhedskrav til Legetøj, som skal rådgive Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsmæssige forslag og politiske initiativer vedrørende sikkerhedskrav til legetøj. Udvalgets undergruppe »Kemikalier« har til opgave at rådgive vedrørende kemiske stoffer, der kan anvendes i legetøj. |
|
(4) |
Formamid (CAS-nr. 75-12-7) anvendes bl.a. i plast- og polymerindustrien, navnlig som opløsningsmiddel, blødgøringsmiddel eller som stof sammen med et opskumningsmiddel til fremstilling af skum (3). I 2010 fandt flere medlemsstater formamid i en række skumlegetøj som f.eks. puslespilsmåtter af skum, hvilket gav anledning til bekymring for børns sundhed ved indånding. Visse medlemsstater traf eller overvejede at træffe reguleringsmæssige foranstaltninger. |
|
(5) |
I sine drøftelser om formamid tog undergruppen »Kemikalier« udgangspunkt i udtalelsen fra det franske agentur for sundhed og sikkerhed inden for fødevarer, miljø og på arbejdspladsen (ANSES). I udtalelsen blev det anbefalet, at emissionen af formamid i luften fra puslespilsmåtter begrænses til ikke at overstige 20 μg/m3 målt 28 dage efter udpakning og isolation i et afgasningskammer af nye måtter før salg, jf. en testmetode (4) i henhold til standard ISO 16000-6 og 16000-9 og under passende forhold for stikprøveudtagning i varer og varepartier. |
|
(6) |
Undergruppen »Kemikalier« tog endvidere et børneværelse i betragtning (en rumstørrelse på 30 m3) med en stor puslespilsmåtte (1,2 m2, 720 g) og adskillige andre former for skumlegetøj (som således samlet udgør 1 kg legetøjsskummaterialer, der udsættes for luftens påvirkning). Luften i børneværelset (luftfornyelsestakt 0,5 h– 1) ville indeholde 20 μg formamid pr. m3 efter 28 dage, hvis formamidindholdet var på ca. 200 mg pr. kg legetøj med fuldstændig emission. |
|
(7) |
Formamid er klassificeret i forordning (EF) nr. 1272/2008 som reproduktionstoksisk i kategori 1B. I henhold til bilag II, del III, punkt 4 til direktiv 2009/48/EF kan legetøj indeholde reproduktionstoksiske stoffer fra kategori 1B såsom formamid i koncentrationer, der svarer til eller er mindre end den relevante koncentration fastsat for klassificeringen af blandinger, der indeholder det, nemlig 0,5 % svarende til 5 000 mg/kg (grænseværdi for indhold) før 1. juni 2015, og 0,3 % svarende til 3 000 mg/kg (grænseværdi for indhold) derefter. Direktiv 2009/48/EF indeholder på nuværende tidspunkt ikke en grænseværdi for migration af formamid. |
|
(8) |
I lyset af ovenstående anbefalede undergruppen »Kemikalier« på sit møde den 28. november 2013, at emission af formamid fra skummaterialer til legetøj i tillæg C til bilag II til direktiv 2009/48/EF begrænses til 20 μg/m3 efter højst 28 dage fra starten af emissionsprøvningen. På sit møde den 18. februar 2015 anbefalede undergruppen »Kemikalier« endvidere, at emissionsprøvning ikke er nødvendig, når formamidindholdet er 200 mg/kg eller derunder (afskæringsværdi i det værst tænkelige scenario for eksponering). |
|
(9) |
Der findes ingen kendte anvendelser af formamid i materialer bestemt til kontakt med fødevarer. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 47 i direktiv 2009/48/EF — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I tillæg C til bilag II til direktiv 2009/48/EF indsættes følgende:
|
Stof |
CAS-nr. |
Grænseværdi |
|
»Formamid |
75-12-7 |
20 μg/m3 (grænseværdi for emission) efter højst 28 dage fra starten af emissionsprøvningen af skummaterialer til legetøj, der indeholder mere end 200 mg/kg (afskæringsværdi baseret på indhold).« |
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 24. maj 2017 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 24. maj 2017.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).
(3) Udtalelse fra det franske agentur for sundhed og sikkerhed inden for fødevarer, miljø og på arbejdspladsen (ANSES) om brugen af formamid i forbrugervarer og sundhedsrisici i forbindelse med formamid i puslespilsmåtter af skum til børn. ANSES udtalelse, Request No. 2010-SA-0302, 4. juli 2011, s. 4.
(4) Emissionstestmetode med en relativ luftfugtighed på 50 %, en temperatur på 23 °C og en luftfornyelsestakt på 0,5 volume·h– 1, en normal rumstørrelse på 30 m3 og en emissionsoverflade for måtten på 1,2 m2.
|
24.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/20 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV (EU) 2015/2116
af 23. november 2015
om ændring af tillæg C til bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til legetøj med henblik på vedtagelse af specifikke grænseværdier for kemikalier anvendt i legetøj for så vidt angår benzisothiazolinon
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (1), særlig artikel 46, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre et højt beskyttelsesniveau for børn mod risici forårsaget af kemiske stoffer i legetøj er der i direktiv 2009/48/EF fastsat visse krav til kemiske stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (2), allergifremkaldende duftstoffer og visse grundstoffer. Desuden gives Kommissionen i direktiv 2009/48/EF beføjelser til at vedtage specifikke grænseværdier for kemikalier anvendt i legetøj, der er beregnet til børn under 36 måneder, og i andet legetøj, der er beregnet til at blive puttet i munden, for at sikre en passende beskyttelse over for legetøj med en høj grad af eksponering. Vedtagelsen af sådanne grænseværdier tager form af en opførelse i tillæg C til bilag II til direktiv 2009/48/EF. |
|
(2) |
De nuværende grænseværdier for en række kemikalier er enten for høje i lyset af den aktuelle videnskabelige dokumentation eller ikke eksisterende. Der skal derfor vedtages specifikke grænseværdier for disse kemikalier under hensyntagen til kravene til emballering af fødevarer og forskellene mellem legetøj og materialer bestemt til kontakt med fødevarer. |
|
(3) |
Kommissionen nedsatte Ekspertgruppen for Sikkerhedskrav til Legetøj, som skal rådgive Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsmæssige forslag og politiske initiativer vedrørende sikkerhedskrav til legetøj. Udvalgets undergruppe »Kemikalier« har til opgave at rådgive vedrørende kemiske stoffer, der kan anvendes i legetøj. |
|
(4) |
1,2-Benzisothiazol-3(2H)-on (1,2-benzisothiazolin-3-on, BIT, CAS-nr. 2634-33-5) anvendes som konserveringsmiddel i vandbaseret legetøj (3), herunder også hobbymaling og fingermaling (4), hvilket fremgår af en markedsundersøgelse blandt de erhvervsdrivende og deres branchesammenslutninger, forbrugerrepræsentanter og allergicentre, internetsøgninger og butiksbesøg (5). |
|
(5) |
I sine drøftelser om BIT tog undergruppen »Kemikalier« udgangspunkt i en relateret udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF), hvoraf det fremgik, at BIT er et veldokumenteret kontaktallergen (6). Selv om udtalelsen betragter BIT som et moderat sensibiliserende stof med en lavere virkningsgrad end andre markedsførte konserveringsmidler (7) i kosmetiske produkter, konkluderes det, at isothiazolinoner er vigtige kontaktallergener for forbrugerne i Europa (8). Brugen af BIT i kosmetiske produkter er ikke tilladt (9). |
|
(6) |
BIT er i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008 klassificeret som et hudsensibiliserende stof. Direktiv 2009/48/EF omfatter for øjeblikket ingen specifik grænseværdi for BIT eller en generel grænseværdi for sensibiliserende stoffer. |
|
(7) |
I lyset af ovenstående konkluderede undergruppen »Kemikalier«, at BIT ikke bør anvendes i legetøj. I overensstemmelse med den europæiske standard EN 71-9:2005+A1:2007 bør stoffer, der ikke bør anvendes, begrænses til den kvantitative bestemmelsesgrænse for en passende analysemetode (10). Undergruppen »Kemikalier« anbefalede derfor på sit møde den 26. marts 2014, at BIT i legetøj begrænses til den kvantitative bestemmelsesgrænse, dvs. til en maksimal koncentration på 5 mg/kg. Brugen af BIT er ikke reguleret for materialer bestemt til kontakt med fødevarer. |
|
(8) |
I betragtning af ovenstående bør tillæg C til bilag II til direktiv 2009/48/EF ændres for at medtage en grænseværdi for indhold af BIT i legetøj. |
|
(9) |
Den indholdsgrænseværdi, der er fastlagt i dette direktiv, bør tages op til revision senest fem år efter den dato, hvor medlemsstaterne skal anvende dette direktiv. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som er nedsat ved artikel 47 i direktiv 2009/48/EF — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I tillæg C til bilag II til direktiv 2009/48/EF indsættes følgende:
|
Stof |
CAS-nr. |
Grænseværdi |
|
»1,2-Benzisothiazol-3(2H)-on |
2634-33-5 |
5 mg/kg (grænseværdi for indhold) i vandbaserede legetøjsmaterialer i henhold til metoderne i EN 71-10:2005 og EN 71-11:2005« |
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 24. maj 2017 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 24. maj 2017.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).
(3) Miljøstyrelsen (2014) Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af konserveringsmidler i legetøj nr. 124, tabel 24, s. 56.
(4) Miljøstyrelsen (2014) Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af konserveringsmidler i legetøj nr. 124, s. 38.
(5) Miljøstyrelsen (2014) Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af konserveringsmidler i legetøj nr. 124, s. 19 ff.
(6) Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerheds (VKS) udtalelse om benzisothiazolinon (BIT). Udtalelse vedtaget den 26.-27. juni 2012, s. 16 og 26.
(7) Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerheds (VKS) udtalelse om benzisothiazolinon (BIT). Udtalelse vedtaget den 26.-27. juni 2012, s. 16.
(8) Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerheds (VKS) udtalelse om benzisothiazolinon (BIT). Udtalelse vedtaget den 26.-27. juni 2012, s. 26.
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59).
(10) EN 71-9:2005+A1:2007, Bilag A, del A.10.
|
24.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/23 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV (EU) 2015/2117
af 23. november 2015
om ændring af tillæg C til bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til legetøj med henblik på vedtagelse af specifikke grænseværdier for kemikalier anvendt i legetøj for så vidt angår chloromethylisothiazolinon og methylisothiazolinon, både individuelt og i forholdet 3:1
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (1), særlig artikel 46, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre et højt beskyttelsesniveau for børn mod risici forårsaget af kemiske stoffer i legetøj er der i direktiv 2009/48/EF fastsat visse krav til kemiske stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (2), allergifremkaldende duftstoffer og visse grundstoffer. Desuden gives Kommissionen i direktiv 2009/48/EF beføjelser til at vedtage specifikke grænseværdier for kemikalier anvendt i legetøj, der er beregnet til børn under 36 måneder, og i andet legetøj, der er beregnet til at blive puttet i munden, for at sikre en passende beskyttelse over for legetøj med en høj grad af eksponering. Vedtagelsen af sådanne grænseværdier tager form af en opførelse i tillæg C til bilag II til direktiv 2009/48/EF. |
|
(2) |
De nuværende grænseværdier for en række kemikalier er enten for høje i lyset af den aktuelle videnskabelige dokumentation eller ikke eksisterende. Der skal derfor vedtages specifikke grænseværdier for disse kemikalier under hensyntagen til kravene til emballering af fødevarer og forskellene mellem legetøj og materialer bestemt til kontakt med fødevarer. |
|
(3) |
Kommissionen nedsatte Ekspertgruppen for Sikkerhedskrav til Legetøj, som skal rådgive Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsmæssige forslag og politiske initiativer vedrørende sikkerhedskrav til legetøj. Udvalgets undergruppe »Kemikalier« har til opgave at rådgive vedrørende kemiske stoffer, der kan anvendes i legetøj. |
|
(4) |
5-chlor-2-methylisothiazolin-3(2H)-on (CMI) og 2-methylisothiazolin-3(2H)-on (MI) i et forhold på 3:1 (CAS-nr. 55965-84-9) (3) og dets individuelle komponenter CMI (CAS-nr. 26172-55-4) og MI (CAS-nr. 2682-20-4) anvendes som konserveringsmidler i vandbaseret legetøj (4), herunder hobbymaling, fingermaling, vindues-/glasmaling, lim og sæbebobler (5). |
|
(5) |
Under drøftelserne om CMI og MI i et forhold på 3:1 og de individuelle komponenter CMI og MI tog undergruppen »Kemikalier« udgangspunkt i den relaterede udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (VKSM), hvoraf det fremgår, at hverken CMI eller MI i et forhold på 3:1 eller de enkelte komponenter CMI og MI anbefales til brug i legetøj som følge af de kontaktallergireaktioner, der er observeret med disse stoffer i kosmetiske produkter (6). Undergruppen »Kemikalier« tog også hensyn til den relaterede udtalelse fra VKF, hvoraf det fremgår, at CMI og MI i et forhold på 3:1 betragtes som et ekstremt kontaktallergen hos mennesker, som påvist af de foreliggende data (7). |
|
(6) |
CMI og MI i et forhold på 3:1 er i forordning (EF) nr. 1272/2008 klassificeret som et hudsensibiliserende stof; CMI og MI individuelt er ikke klassificeret i forordningen. Direktiv 2009/48/EF omfatter for øjeblikket ingen specifik grænseværdi for CMI og MI i et forhold på 3:1 eller for CMI eller MI individuelt eller en generel grænseværdi for sensibiliserende stoffer. |
|
(7) |
I lyset af ovenstående anbefalede undergruppen »Kemikalier« på sit møde den 15. februar 2012, at CMI og MI i et forhold på 3:1 ikke bør anvendes i legetøj. |
|
(8) |
Ifølge det tyske forbundsinstitut for risikovurdering (BfR: Bundesinstitut für Risikobewertung) (8) bør grænseværdierne for CMI og MI, som er stærkt allergene, fastsættes til en koncentration, der betragtes som beskyttende for personer, der allerede er sensibiliserede. Dette er den strengeste måde til at begrænse allergener, da allerede sensibiliserede individer oplever allergiske reaktioner selv ved de laveste koncentrationer af allergener. I henhold til ovennævnte udtalelse fra VKF er en sådan koncentration under 2 mg/kg (9). |
|
(9) |
I henhold til BfR kan markedsovervågning rutinemæssigt kvantificere CMI ned til 0,75 mg/kg og MI ned til 0,25 mg/kg (10) (kvantitative bestemmelsesgrænser). |
|
(10) |
I lyset af ovenstående anbefalede Ekspertgruppen for Sikkerhedskrav til Legetøj på sit møde den 23. maj 2014 også at begrænse anvendelsen af CMI og MI individuelt til deres kvantitative bestemmelsesgrænser. |
|
(11) |
Der er en specifik migrationsgrænseværdi af MI individuelt anvendt som tilsætningsstof til brug i visse materialer bestemt til kontakt med fødevarer, men de grundlæggende antagelser for at udlede migrationsgrænseværdien adskiller sig fra antagelserne for grænseværdien for indhold af MI i legetøj. Brugen af CMI og MI i et forhold på 3:1 og af CMI individuelt er ikke reguleret for materialer bestemt til kontakt med fødevarer. |
|
(12) |
I betragtning af ovenstående bør tillæg C til bilag II til direktiv 2009/48/EF ændres for at medtage grænseværdier for indhold af CMI og MI i et forhold på 3:1, og for CMI og MI individuelt, i legetøj. |
|
(13) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 47 i direktiv 2009/48/EF — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I tillæg C til bilag II til direktiv 2009/48/EF indsættes følgende:
|
Stof |
CAS-nr. |
Grænseværdi |
|
»reaktionsblanding af: 5-chlor-2- methyl-4-isothiazolin-3-on [EC no. 247-500-7] og 2-methyl-2H -isothiazol-3-on [EC no. 220-239-6] (3:1) |
55965-84-9 |
1 mg/kg (grænseværdi for indhold) i vandbaserede legetøjsmaterialer |
|
5-Chlor-2-methyl-isothiazolin-3(2H)-on |
26172-55-4 |
0,75 mg/kg (grænseværdi for indhold) i vandbaserede legetøjsmaterialer |
|
2-methylisothiazolin-3(2H)-on |
2682-20-4 |
0,25 mg/kg (grænseværdi for indhold) i vandbaserede legetøjsmaterialer« |
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest 24. november 2017 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 24. november 2017.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).
(3) Der er tale om flg. handelsnavne: Kathon, Acticide, Microcare mv. ifølge Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerheds (VKF) udtalelse om blandingen af 5-chlor-2-methylisothiazolin-3(2H)-on og 2-methylisothiazolin-3(2H)-on. Udtalelse vedtaget den 8. december 2009, s. 6.
(4) Miljøestyrelsen (2014) Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af konserveringsmidler i legetøj nr. 124, 2014, tabel 24, s. 56.
(5) Miljøestyrelsen (2014) Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af konserveringsmidler i legetøj nr. 124, 2014,, s. 38-39.
(6) Udtalelse fra Den videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (VKSM) om »CEN's response to the opinion of the CSTEE on the assessment of the CEN report on the risk assessment of organic chemicals in toys«, som blev vedtaget den 29. maj 2007, s. 8 og tabel 1, s. 9
(7) Se VKF-udtalelse i fodnote 3, s. 35.
(8) Holdningspapir fra det tyske forbundsinstitut for risikovurdering (BfR: Bundesinstitut für Risikobewertung) af 24.9.2012, s. 4.
(9) Se VKF-udtalelse i fodnote 3, s. 33.
(10) Se fodnote 8.
AFGØRELSER
|
24.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/26 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/2118
af 23. november 2015
om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 8. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/438/FUSP (1) om udnævnelse af Herbert SALBER til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Sydkaukasus og krisen i Georgien. EUSR's mandat udløber den 31. oktober 2015. |
|
(2) |
EUSR's mandat bør forlænges for en yderligere periode på 16 måneder. |
|
(3) |
EUSR gennemfører mandatet under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den Europæiske Unions særlige repræsentant
Mandatet for Herbert SALBER som EUSR for Sydkaukasus og krisen i Georgien forlænges herved indtil den 28. februar 2017. Rådet kan beslutte at EUSR's mandat afsluttes tidligere på grundlag af en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).
Artikel 2
Politikmål
EUSR's mandat er baseret på Unionens politikmål for Sydkaukasus, herunder de mål, der blev fastlagt i konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles den 1. september 2008 og Rådets konklusioner af 15. september 2008 såvel som Rådets konklusioner af 27. februar 2012. Disse mål omfatter:
|
a) |
i overensstemmelse med de eksisterende mekanismer, bl.a. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og dens Minskgruppe, hindring af konflikter i regionen og bidrag til en fredelig konfliktløsning i regionen, bl.a. af krisen i Georgien og Nagorno-Karabakh-konflikten, ved fremme af flygtninges og internt fordrevnes tilbagevenden og på anden passende vis, og støtte til gennemførelsen af en sådan løsning i overensstemmelse med de etablerede principper i folkeretten |
|
b) |
konstruktiv drøftelse med de vigtigste aktører om regionen |
|
c) |
tilskyndelse og støtte til yderligere samarbejde mellem Armenien, Aserbajdsjan og Georgien og, når det anses for passende, deres nabolande |
|
d) |
forbedring af Unionens effektivitet og synlighed i regionen. |
Artikel 3
Mandat
For at nå politikmålene har EUSR mandat til:
|
a) |
at etablere kontakter med regeringer, parlamenter, andre centrale politiske aktører, retsvæsenet og civilsamfund i regionen |
|
b) |
at tilskynde landene i regionen til at samarbejde om regionale spørgsmål af fælles interesse, såsom fælles sikkerhedstrusler og bekæmpelse af terrorisme, ulovlig handel samt organiseret kriminalitet |
|
c) |
at bidrage til en fredelig konfliktløsning i henhold til de etablerede principper i folkeretten og at lette gennemførelsen heraf i tæt samarbejde med De Forenede Nationer, OSCE og dens Minskgruppe |
|
d) |
hvad angår krisen i Georgien:
|
|
e) |
at fremme udviklingen og iværksættelsen af tillidsskabende foranstaltninger i koordination med medlemsstaternes ekspertise, hvor det er muligt og passende |
|
f) |
at bistå med forberedelsen af EU-bidrag til gennemførelsen af en mulig konfliktløsning, hvor det er passende |
|
g) |
at intensivere Unionens dialog med de vigtigste berørte aktører om regionen |
|
h) |
at bistå Unionen med yderligere at udvikle en samlet politik for Sydkaukasus |
|
i) |
inden for rammerne af aktiviteterne i denne artikel at bidrage til gennemførelsen af Unionens menneskerettighedspolitik og Unionens retningslinjer om menneskerettigheder, navnlig med hensyn til børn og kvinder i konfliktramte områder, især ved at overvåge og imødegå udviklingen i den henseende. |
Artikel 4
Gennemførelse af mandatet
1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til HR.
2. PSC opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer inden for rammerne af mandatet, uden at dette berører HR's beføjelser.
3. EUSR arbejder tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dennes relevante tjenestegrene.
Artikel 5
Finansiering
1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. november 2015 til den 28. februar 2017 udgør 2 800 000 EUR.
2. Udgifterne forvaltes efter de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.
3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.
Artikel 6
Sammensætning af medarbejderstaben
1. EUSR er inden for rammerne af mandatet og de finansielle midler, der stilles til rådighed i den forbindelse, ansvarlig for at sammensætte en medarbejderstab. Medarbejderstaben skal have den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR underretter omgående Rådet og Kommissionen om medarbejderstabens sammensætning.
2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere ved EUSR. Løn til sådant udstationeret personale afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat, den pågældende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres ved EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.
3. Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats, den udsendende EU-institutions eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.
4. EUSR's personale placeres samme sted som de relevante tjenestegrene i EU-Udenrigstjenesten eller EU-delegationerne med henblik på at sikre sammenhæng og konsekvens i deres respektive aktiviteter.
Artikel 7
Privilegier og immuniteter for EUSR og EUSR's medarbejderstab
De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og EUSR's medarbejdere kan opfylde og afvikle EUSR's mission uhindret, aftales med værtslandene, alt efter hvad der er relevant. Medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten yder den fornødne støtte med henblik herpå.
Artikel 8
Sikkerheden i forbindelse med EU's klassificerede informationer
EUSR og EUSR's medarbejdere overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (2).
Artikel 9
Adgang til oplysninger og logistisk støtte
1. Medlemsstaterne, Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.
2. Alt efter tilfældet yder Unionens delegationer i regionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.
Artikel 10
Sikkerhed
EUSR skal i overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, i overensstemmelse med EUSR's mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i ansvarsområdet træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for alt personale, der står under EUSR's direkte myndighed, navnlig ved at:
|
a) |
udarbejde en specifik sikkerhedsplan på grundlag af rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, der bl.a. omfatter specifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet samt styringen af sikkerhedshændelser og herunder en beredskabs- og evakueringsplan |
|
b) |
sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet |
|
c) |
sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, som EU-Udenrigstjenesten har opstillet for dette område |
|
d) |
sikre, at alle vedtagne henstillinger, der udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og aflægge skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i statusrapporten og rapporten om gennemførelse af mandatet til Rådet, HR og Kommissionen. |
Artikel 11
Rapportering
EUSR aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til HR og PSC. EUSR aflægger også efter behov rapport til Rådets arbejdsgrupper. Der udsendes regelmæssigt rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender. I overensstemmelse med traktatens artikel 36 kan EUSR inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet.
Artikel 12
Koordinering
1. EUSR bidrager til, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv og medvirker til at sikre, at alle Unionens instrumenter og medlemsstaternes aktioner sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål. EUSR's aktiviteter koordineres med Kommissionens aktiviteter. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Unionens delegationer.
2. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til cheferne for Unionens delegationer og medlemsstaternes missionschefer, der i videst mulige omfang bestræber sig på at bistå EUSR i gennemførelsen af mandatet. EUSR rådgiver i tæt samarbejde med chefen for EU-delegationen i Georgien chefen for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgien) om lokale politiske forhold. EUSR og den øverstbefalende for den civile operation EUMM Georgien konsulterer hinanden efter behov. EUSR skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.
Artikel 13
Bistand i forbindelse med krav
EUSR og EUSR's medarbejderstab bistår med at tilvejebringe elementer med henblik på at behandle eventuelle krav og forpligtelser, der følger af mandaterne for tidligere EUSR'er for Sydkaukasus og krisen i Georgien, og giver administrativ bistand og adgang til relevante sagsakter med henblik herpå.
Artikel 14
Revision
Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen tages løbende op til revision. EUSR forelægger HR, Rådet og Kommissionen en fremskridtsrapport inden udgangen af juni 2016 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet inden udgangen af november 2016.
Artikel 15
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Den anvendes fra den 1. november 2015.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2015.
På Rådets vegne
C. MEISCH
Formand
(1) Rådets afgørelse 2014/438/FUSP af 8. juli 2014 om ændring og forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien (EUT L 200 af 9.7.2014, s. 11).
(2) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).
|
24.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/31 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/2119
af 20. november 2015
om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår fremstilling af træbaserede plader
(meddelt under nummer C(2015) 8062)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (1), særlig artikel 13, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved afgørelse af 16. maj 2011 om oprettelse af et forum til udveksling af informationer i henhold til artikel 13 i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (2) oprettede Kommissionen et forum bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse. |
|
(2) |
I henhold til artikel 13, stk. 4, i direktiv 2010/75/EU indhentede Kommissionen den 24. september 2014 udtalelse fra forummet om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumentet om fremstilling af træbaserede plader og offentliggjorde udtalelsen. |
|
(3) |
BAT-konklusionerne som fastsat i bilaget til denne afgørelse er det centrale element i dette BAT-referencedokument og fastsætter konklusionerne vedrørende den bedste tilgængelige teknik, beskrivelsen af teknikken, informationer til vurdering af dens anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt relevante foranstaltninger til begrænsning af forureningsskader på anlægsområdet. |
|
(4) |
BAT-konklusionerne lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkår for anlæg, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2010/75/EU, og kompetente myndigheder bør fastsætte emissionsgrænseværdier, der sikrer, at emissionerne under normale driftsbetingelser ikke overstiger de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som fastsat i BAT-konklusionerne. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
BAT-konklusionerne vedrørende fremstilling af træbaserede plader som fastsat i bilaget vedtages.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 2015.
På Kommissionens vegne
Karmenu VELLA
Medlem af Kommissionen
BILAG
BAT-KONKLUSIONER VEDRØRENDE FREMSTILLING AF TRÆBASEREDE PLADER
| ANVENDELSESOMRÅDE | 32 |
| GENERELLE BETRAGTNINGER | 33 |
| DEFINITIONER OG AKRONYMER | 34 |
|
1.1. |
GENERELLE BAT-KONKLUSIONER | 36 |
|
1.1.1. |
Miljøledelsessystem | 36 |
|
1.1.2. |
Gode husholdningsteknikker | 37 |
|
1.1.3. |
Støj | 38 |
|
1.1.4. |
Emissioner til jord og grundvand | 38 |
|
1.1.5. |
Energistyring og energieffektivitet | 39 |
|
1.1.6. |
Lugt | 40 |
|
1.1.7. |
Håndtering af affald | 40 |
|
1.1.8. |
Overvågning | 41 |
|
1.2. |
EMISSIONER TIL LUFT | 43 |
|
1.2.1. |
Punktkilde emissioner | 43 |
|
1.2.2. |
Diffuse emissioner | 47 |
|
1.3. |
EMISSIONER TIL VAND | 48 |
|
1.4. |
BESKRIVELSE AF TEKNIKKER | 49 |
|
1.4.1. |
Emissioner til luft | 49 |
|
1.4.2. |
Emissioner til vand | 51 |
ANVENDELSESOMRÅDE
Disse BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner dækker visse industrielle aktiviteter, jf. afsnit 6.1, litra c, i bilag I til direktiv 2010/75/EU:
|
— |
fremstilling i industrianlæg af en eller flere af følgende træbaserede plader: OSB-plader, spånplader eller fiberplader, hvor produktionskapaciteten er større end 600 m3/dag. |
BAT-konklusionerne omhandler navnlig:
|
— |
fremstilling af træbaserede plader |
|
— |
forbrændingsanlæg på anlægsområdet (herunder motorer), der genererer varme gasser til direkte opvarmede tørrere |
|
— |
fremstilling af papir imprægneret med harpiks. |
Disse BAT-konklusioner omhandler ikke følgende aktiviteter og processer:
|
— |
forbrændingsanlæg på anlægsområdet (herunder motorer), der ikke genererer varme gasser til direkte opvarmede tørrere |
|
— |
laminering, lakering eller maling af råplader. |
Andre referencedokumenter, som er relevante for de aktiviteter, der er omhandlet i disse BAT-konklusioner:
|
Referencedokument |
Emne |
|
Overvågning af emissioner til luft og vand fra IED-virksomheder (ROM) |
Overvågning af emissioner til luft og vand |
|
Store fyringsanlæg (LCP) |
Fyringsteknikker |
|
Affaldsforbrænding (WI) |
Affaldsforbrænding |
|
Energieffektivitet (ENE) |
Energieffektivitet |
|
Affaldsbehandling (WT) |
Affaldsbehandling |
|
Emissioner fra oplagring (EFS) |
Oplagring og håndtering af materialer |
|
Økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger (ECM) |
Økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger af teknikker |
|
Organiske kemikalier i storskalaproduktion (LVOC) |
Produktion af melamin, ureaformaldehydharpikser og methylendiphenyldiisocyanat |
GENERELLE BETRAGTNINGER
BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK
De teknikker, der er anført og beskrevet i disse BAT-konklusioner, er hverken normative eller udtømmende. Der kan anvendes andre teknikker, der som minimum sikrer et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau.
Medmindre andet er anført, finder BAT-konklusionerne generel anvendelse.
EMISSIONSNIVEAUER, DER ER FORBUNDET MED BEDSTE TILGÆNGELIG TEKNIK (BAT-AEL-VÆRDIER) FOR EMISSIONER TIL LUFT
Medmindre andet er angivet, angiver BAT-AEL-værdier i disse BAT-konklusioner koncentrationer udtrykt som massen af udledt stof pr. røggasvolumen afkastluft under følgende standardbetingelser (tør gas, 273,15 K, 101,3 kPa), udtrykt i mg/Nm3.
Referenceiltniveauerne er følgende:
|
Emissionskilde |
Referenceoxygenniveau |
|
Direkte opvarmede tørrere til spånplader eller OSB-plader alene eller når kombineret med pladepressen |
18 vol-% ilt |
|
Alle andre kilder |
Ingen korrektion for ilt |
Formlen for beregning af emissionskoncentrationen ved et referenceiltniveau er vist nedenfor:
|
hvor: |
|
BAT-AEL-værdier for emissioner til luft angiver gennemsnittet over prøvetagningsperioden som følger:
Gennemsnitlig værdi af tre på hinanden følgende målinger på mindst 30 minutter hver (1)
EMISSIONSNIVEAUER, DER ER FORBUNDET MED DEN BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT-AEL-VÆRDIER) FOR EMISSIONER TIL VAND
BAT-AEL-værdier for emissioner til vand i disse BAT-konklusioner henviser til koncentrationsværdierne (massen af udledte stoffer pr. vandvolumen) udtrykt i mg/l.
Disse BAT-AEL-værdier angiver gennemsnittet for prøver, der er taget i løbet af et år, dvs. det flowvægtede gennemsnit af alle flowproportionale prøver over en periode på 24 timer, der er taget inden for et år med den mindstefrekvens, der er fastsat for den relevante parameter, og under normale driftsbetingelser.
Formlen for beregning af det flowvægtede gennemsnit af alle flowproportionale prøver taget over 24 timer er:
|
hvor: |
|
Tidsproportional prøvetagning kan anvendes, såfremt der kan påvises tilstrækkelig flowstabilitet.
Alle BAT-AEL-værdier for emissioner til vand gælder på det sted, hvor emissionen forlader anlægget.
DEFINITIONER OG AKRONYMER
I disse BAT-konklusioner gælder følgende definitioner:
|
Term |
Definition |
|
COD |
Kemisk iltforbrug; den mængde ilt, der kræves til fuldstændig oxidering af det organiske stof til kuldioxid (normalt i henhold til analyse ved oxidering af dichromat). |
|
Løbende måling |
Løbende fastsættelse af en målestørrelse ved hjælp af et »automatiseret målingssystem« (AMS) eller et »system til løbende emissionsmåling« (CEM), der er permanent installeret på anlægget. |
|
Kontinuert pladepresse |
En pladepresse, der presser en kontinuert udstrøet spånkage. |
|
Diffuse emissioner |
Ikke-rørførte emissioner, der ikke frigives via specifikke emissionspunkter, såsom skorstene. |
|
Direkte opvarmet tørrer |
En tørrer, hvor varme gasser fra et fyringsanlæg eller en anden kilde er i direkte kontakt med de partikler, spåner eller fibre, der skal tørres. Tørring opnås ved hjælp af konvektion. |
|
Støv |
Totalt partikulært materiale. |
|
Eksisterende anlæg |
Et anlæg, som ikke er et nyt anlæg. |
|
Fibre |
Lignocelluloseholdige dele af træ eller andre plantematerialer frembragt ved mekanisk eller termomekanisk pulpning ved hjælp af en refiner. Fibre anvendes som udgangsmateriale ved produktion af fiberplader. |
|
Fiberplader |
Som defineret i EN 316, dvs. »plademateriale med en nominel tykkelse på mindst 1,5 mm fremstillet af lignocellulosefibre ved anvendelse af varme og/eller tryk«. Fiberplader omfatter plader fremstillet ved en vådproces (masonitplader, halvhårde plader og bløde plader (softboard)) og plader fremstillet ved en tørproces (MDF-plader). |
|
Hårdttræ |
Gruppe af træsorter, herunder asp, bøg, birk og eukalyptus. Udtrykket hårdttræ bruges som modsætning til nåletræ. |
|
Indirekte opvarmet tørrer |
En tørrer, hvor tørring udelukkende opnås ved hjælp af stråle- og konduktionsvarme. |
|
Udstrøning |
Udstrøning af partikler, spånstrenge eller fibre til en spånkage, som føres til pladepressen. |
|
Etagepresse |
En pladepresse, der presser en eller flere plader, der er udstrøet hver for sig. |
|
Nyt anlæg |
Et anlæg, der opstilles på anlægsområdet efter offentliggørelse af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig ombygning af et anlæg efter offentliggørelse af disse BAT-konklusioner. |
|
NOX |
Summen af nitrogenoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som NO2. |
|
OSB |
OSB-plade (oriented strand board) som defineret i EN 300, dvs. »flerlaget plade, der hovedsagelig er fremstillet af træspåner og et bindemiddel. Spånerne i det yderste lag er placeret parallelt med pladens længde eller bredde. Spånerne i det eller de inderste lag kan være placeret i vilkårlig retning, men er generelt placeret vinkelret i forhold til spånerne i det yderste lag«. |
|
PB |
Spånplade (particleboard) som defineret i EN 309, dvs. »plademateriale, der er fremstillet under tryk og varme af træpartikler (træflager, flis, høvlspåner, savsmuld og lignende) og/eller andet lignocellulosemateriale i partikelform (planterester af hør og hamp, bagassefragmenter og lignende) med tilsætning af et klæbemiddel«. |
|
PCDD/F |
Polychlorerede dibenzodioxiner/furaner |
|
Periodisk måling |
Måling ved angivne tidsintervaller ved hjælp af manuelle eller automatiske referencemetoder. |
|
Procesvand |
Spildevand fra processer og aktiviteter inden for produktionsanlægget bortset fra overfladevand. |
|
Genanvendeligt træ |
Materiale, der hovedsagelig indeholder træ. Nyttiggjort træ kan bestå af »genbrugstræ« og »træproduktionsrester«. »Genbrugstræ« er et materiale, der hovedsagelig indeholder træ, som stammer direkte fra eksternt indsamlet brugt træ. |
|
Raffinering |
Omdannelse af træflis til fibre ved hjælp af en refiner. |
|
Rundtræ |
En træstamme. |
|
Nåletræ |
Træ fra nåletræer, som f.eks. fyrretræ og gran. Udtrykket nåletræ bruges som modsætning til hårdttræ. |
|
Overfladevand |
Vand fra nedbør og overfladeafdræning; opsamlet fra udendørs træoplagspladser, herunder udendørs procesområder. |
|
TSS |
Suspenderede stoffer i alt (i spildevand); massekoncentration af alle suspenderede stoffer målt ved filtrering gennem glasfiberfiltre og gravimetri. |
|
TVOC |
Flygtige organiske stoffer udtrykt som C (luft). |
|
Forbehandling og efterbearbejdning af træbaserede materialer |
Enhver aktiv håndtering og bearbejdning, oplagring og transport af træpartikler, -flis, -spåner eller -fibre eller af pressede plader. Forbehandling omfatter enhver forarbejdning af træ fra det punkt, hvor det træholdige råmateriale forlader oplagringsstedet. Efterbearbejdning omfatter alle processer, efter at pladen har forladt pladepressen, og indtil råpladen eller det forarbejdede pladeprodukt overføres til oplagring. Forbehandling og efterbearbejdning omfatter ikke tørreprocessen eller presning af plader. |
1.1. GENERELLE BAT-KONKLUSIONER
1.1.1. Miljøledelsessystem
|
BAT 1. |
Den bedste tilgængelige teknik til at forbedre de overordnede miljøpræstationer er at gennemføre og overholde et miljøledelsessystem, der omfatter alle de følgende elementer:
I nogle tilfælde indgår følgende i miljøledelsessystemet:
|
Miljøledelsessystemets omfang (f.eks. detaljeringsniveau) og karakter (f.eks. standardiseret eller ikke-standardiseret) hænger generelt sammen med anlæggets karakter, størrelse og kompleksitet samt de miljøpåvirkninger, det kan have.
1.1.2. Gode husholdningsteknikker
|
BAT 2. |
Den bedste tilgængelige teknik til at minimere miljøpåvirkningerne af produktionsprocessen er at anvende principperne om god husholdning ved brug af følgende teknikker:
|
|
BAT 3. |
Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionen til luft er at anvende røggasrensningssystemer med høj rådighedsfaktor og ved optimal kapacitet under normale driftsbetingelser. |
Der kan fastlægges særlige procedurer for andre betingelser end normale driftsbetingelser, herunder især:
|
i) |
under opstart og nedlukning |
|
ii) |
i forbindelse med andre omstændigheder, der kan have indvirkning på, hvorvidt systemerne fungerer korrekt (f.eks. planlagt og ekstraordinær vedligeholdelse og rengøring af fyringsanlægget og/eller røggasrensningssystemet). |
1.1.3. Støj
|
BAT 4. |
Den bedste tilgængelige teknik til at forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, nedbringe støj og vibrationer er at anvende en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1.1.4. Emissioner til jord og grundvand
|
BAT 5. |
Den bedste tilgængelige teknik til at forebygge eller nedbringe emissioner til jord og grundvand er at anvende følgende teknikker:
|
1.1.5. Energistyring og energieffektivitet
|
BAT 6. |
Den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe energiforbruget er at opstille en energistyringsplan, som indeholder alle følgende teknikker:
|
|
BAT 7. |
Den bedste tilgængelige teknik til at forbedre energieffektiviteten er at optimere driften af fyringsanlægget ved at overvåge og kontrollere nøgleparametre for forbrænding (f.eks. O2, CO og NOx) og anvende en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse.
|
|
BAT 8. |
Den bedste tilgængelige teknik til at udnytte energien effektivt i forarbejdningen af våde fibre til fremstilling af fiberplader er at anvende en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse.
|
1.1.6. Lugt
|
BAT 9. |
Den bedste tilgængelige teknik til at forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, nedbringe lugt fra anlægget er at opstille, gennemføre og regelmæssigt revidere en lugthåndteringsplan som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1), der indeholder alle følgende elementer:
|
Anvendelsen er begrænset til de tilfælde, hvor lugtgener i boligområder eller andre følsomme områder (f.eks. rekreative områder) kan forventes og/eller er blevet rapporteret.
|
BAT 10. |
Den bedste tilgængelige teknik til at forebygge og nedbringe lugt er at behandle røggas fra tørreren og pladepressen i henhold til BAT 17 og 19. |
1.1.7. Håndtering af affald og produktionsrester
|
BAT 11. |
Den bedste tilgængelige teknik til at forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, nedbringe den mængde affald, der sendes til bortskaffelse, er at opstille og gennemføre en affaldshåndteringsplan som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1), som sikrer, at affaldet minimeres, klargøres til genanvendelse, genbruges eller på anden måde genvindes, i den nævnte prioriterede rækkefølge. |
|
BAT 12. |
Den bedste tilgængelige teknik til at reducere den mængde fast affald, der sendes til bortskaffelse, er at anvende en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse:
|
|
BAT 13. |
Den bedste tilgængelige teknik til at opnå sikker håndtering og genanvendelse af bundaske og slagge fra fyring med biomasse er at anvende alle følgende teknikker:
|
1.1.8. Overvågning
|
BAT 14. |
Den bedste tilgængelige teknik er at overvåge emissioner til luft og vand og at overvåge procesrøggasser i overensstemmelse med EN-standarder med den mindstefrekvens, der er anført nedenfor. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er den bedste tilgængelige teknik at anvende ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, som sikrer, at der tilvejebringes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet.
Overvågning af emissioner til luft fra tørreren og af kombinerede behandlede emissioner fra tørreren og pladepressen
Overvågning af rørførte emissioner til luft fra forbehandling og efterbearbejdning af træbaserede materialer
Overvågning af røggas fra forbrændingsprocesser, der efterfølgende anvendes til direkte opvarmede tørrere (12)
Overvågning af emissioner til vand fra produktion af træfibre
Overvågning af emissioner til vand fra overfladevand
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
BAT 15. |
Den bedste tilgængelige teknik til at sikre stabiliteten og effektiviteten af de teknikker, der anvendes til at forebygge og nedbringe emissioner, er at overvåge hensigtsmæssige erstatningsparametre. |
De overvågede erstatningsparametre kan omfatte: luftgennemstrømning for røggas, røggastemperatur, emissionernes visuelle udseende, vandgennemstrømning og vandtemperatur for skrubbere, spændingsfald for elektrofiltre, ventilatorhastighed og trykfald i posefiltre. Hvilke erstatningsparametre der vælges, afhænger af de teknikker, der implementeres med henblik på at forebygge og nedbringe emissioner.
|
BAT 16. |
Den bedste tilgængelige teknik er at overvåge vigtige procesparametre, der er relevante for emissioner til vand fra produktionsprocessen, herunder spildevandsflow, -pH og -temperatur. |
1.2. EMISSIONER TIL LUFT
1.2.1. Punktkildeemissioner
|
BAT 17. |
Den bedste tilgængelige teknik til at forebygge eller nedbringe emissionerne til luft fra tørreren er at opnå og opretholde en afbalanceret drift af tørreprocessen og anvende en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse.
Tabel 1 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL-værdier) for emissioner til luft fra tørreren og for kombinerede behandlede emissioner fra tørreren og pladepressen
Den dertil knyttede overvågning er beskrevet i BAT 14. |
|
BAT 18. |
Den bedste tilgængelige teknik til at forebygge eller nedbringe NOX-emissioner til luft fra direkte opvarmede tørrere er at anvende teknik a) eller teknik a) i kombination med teknik b).
Tabel 2 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL-værdier) for NOX-emissioner til luft fra en direkte opvarmet tørrer
Den dertil knyttede overvågning er beskrevet i BAT 14. |
|
BAT 19. |
Den bedste tilgængelige teknik til at forebygge eller nedbringe emissioner til luft fra pladepressen er at anvende intern vandkøling (in-duct quenching) af røggas opsamlet fra pladepressen og en hensigtsmæssig kombination af følgende teknikker.
Tabel 3 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL-værdier) for emissioner til luft fra pladepressen
Den dertil knyttede overvågning er beskrevet i BAT 14. |
|
BAT 20. |
Den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe støvemissioner til luft fra forbehandling og efterbearbejdning af træbaserede materialer, transport af træmaterialer og udstrøning af spånkage er at anvende et posefilter eller et cyclofilter. |
Af sikkerhedshensyn kan et posefilter eller cyclofilter i nogle situationer ikke anvendes, når genanvendeligt træ anvendes som råmateriale. I det tilfælde kan der anvendes en våd reduktionsteknik (f.eks. en skrubber).
Tabel 4
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL-værdier) for rørførte støvemissioner til luft fra forbehandling og efterbearbejdning af træbaserede materialer, transport af træmaterialer og udstrøning af spånkage
|
Parameter |
Enhed |
BAT-AEL-værdier (gennemsnit over prøvetagningsperioden) |
|
Støv |
mg/Nm3 |
< 3-5 (21) |
Den dertil knyttede overvågning er beskrevet i BAT 14.
|
BAT 21. |
Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionen af flygtige organiske forbindelser til luft, fra tørreovne til imprægnering af papir, er at anvende en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse.
Tabel 5 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL-værdier) for emissioner af TVOC og formaldehyd til luft fra en tørreovn til imprægnering af papir
Den dertil knyttede overvågning er beskrevet i BAT 14. |
1.2.2. Diffuse emissioner
|
BAT 22. |
Den bedste tilgængelige teknik til at forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, nedbringe diffuse emissioner til luft fra pladepressen er at optimere effektiviteten af opsamlingen af røggas og kanalisere røggasserne til behandling (se BAT 19). |
Effektiv opsamling og behandling af røggasser (se BAT 19) både ved presseudgangen og langs presselinjen for kontinuerte pladepresser. For eksisterende etagepresser kan muligheden for at indeslutte pladepressen være begrænset af sikkerhedshensyn.
|
BAT 23. |
Den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe diffuse emissioner af støv til luft fra transport, håndtering og oplagring af træmaterialer er at opstille og gennemføre en støvhåndteringsplan som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1) og at anvende en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse.
|
1.3. EMISSIONER TIL VAND
|
BAT 24. |
Den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe miljøbelastningen fra opsamlet spildevand er at anvende begge følgende teknikker.
|
|
BAT 25. |
Den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe emissioner til vand fra afstrømmende overfladevand er at anvende en kombination af følgende teknikker.
Tabel 6 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL-værdier) for suspenderet stof i alt (TSS) som følge af direkte udledning af overfladevand til et modtagende vandområde
Den dertil knyttede overvågning er beskrevet i BAT 14. |
|
BAT 26. |
Den bedste tilgængelige teknik til at forebygge eller nedbringe genereringen af processpildevand fra træfiberproduktion er at maksimere genanvendelsen af procesvand. |
Genanvend procesvand fra skylning, kogning og/eller raffinering af flis i lukkede eller åbne kredsløb ved at behandle det i refiner-anlægget ved mekanisk udskillelse af faste stoffer på den mest hensigtsmæssige måde eller ved fordampning.
|
BAT 27. |
Den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe emissioner til vand fra træfiberproduktion er at anvende en kombination af følgende teknikker.
Tabel 7 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL-værdier) for direkte udledning til en recipient af processpildevand fra træfiberproduktion
Den dertil knyttede overvågning er beskrevet i BAT 14. |
|
BAT 28. |
Den bedste tilgængelige teknik til at forebygge eller nedbringe genereringen af spildevand fra våde røggasrensningssystemer, som skal renses inden udledning, er at anvende en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse.
|
1.4. BESKRIVELSE AF TEKNIKKER
1.4.1. Emissioner til luft
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
Biofilter |
Et biofilter nedbryder organiske stoffer ved biologisk oxidation. En røggasstrøm ledes gennem et leje af inert materiale (f.eks. plast eller keramik), hvorpå organiske stoffer oxideres af naturligt forekommende mikroorganismer. Biofiltret er følsomt over for støv, høje temperaturer eller store udsving i røggassens indgangstemperatur. |
|
Bioskrubber |
En bioskrubber er et biofilter kombineret med en vådskrubber, der forbehandler røggassen ved at fjerne støv og sænke indgangstemperaturen. Vand genanvendes kontinuerligt og tilføres øverst i filtersøjlen, hvorfra det siver ned. Vandet opsamles i en bundfældningstank, hvor yderligere nedbrydning finder sted. Justering af pH-værdien og tilsætning af næringsstoffer kan optimere nedbrydningen. |
|
Cyklonseparator |
En cyklonseparator anvender inerti til at fjerne støv fra røggas ved brug af centrifugalkraften, normalt i et konisk kammer. Cyklonseparatorer anvendes til forbehandling inden yderligere støvreduktion eller fjernelse af organiske stoffer. Cyklonseparatorer kan anvendes alene eller sammen med flere cyklonseparatorer. |
|
Cyclofilter |
Et cyclofilter anvender en kombination af cyklonseparation (til at udskille groft støv) og posefiltre (til at opsamle fint støv). |
|
Elektrofilter (ESP) |
Elektrofiltre fungerer således, at partikler lades og separeres under indflydelse af et elektrisk felt. Elektrofiltre kan fungere under en lang række forskellige betingelser. |
|
Vådelektrofilter (WESP) |
Et vådelektrofilter består af en vådskrubber, der skrubber og kondenserer røggassen, og et elektrofilter, der fungerer i våd tilstand, hvor opsamlingspladerne skylles for at fjerne det opsamlede materiale. Der er normalt monteret en mekanisme til at fjerne vanddråber, før spildgassen udledes (f.eks. en demister). Det opsamlede støv separeres fra vandfasen. |
|
Posefilter |
Posefiltre er fremstillet af porøst vævet eller filtet stof, hvorigennem der strømmer gas med henblik på fjernelse af partikler. Anvendelse af et posefilter kræver, at stoffet passer til røggassernes karakteristika og den maksimale driftstemperatur. |
|
Katalytisk termisk oxidator (CTO) |
Katalytisk termiske oxidatorer destruerer organiske stoffer katalytisk over en metalflade og termisk i et forbrændingskammer, hvor en flamme fra forbrændingen af et brændstof, normalt naturgas, og VOC'erne i røggassen opvarmer strømmen af røggas. Forbrændingstemperaturen ligger mellem 400 °C og 700 °C. Varme kan genvindes fra den rensede røggas, inden den udledes. |
|
Regenerativ termisk oxidator (RTO) |
Termiske oxidatorer destruerer organiske stoffer termisk i et forbrændingskammer, hvor en flamme fra forbrændingen af et brændstof, normalt naturgas, og VOC'erne i røggassen opvarmer strømmen af spildgas. Forbrændingstemperaturen ligger mellem 800 °C og 1 100 °C. Regenerative termiske oxidatorer har to eller flere keramiske kamre, hvor forbrændingsvarmen fra forbrændingscyklussen i det første kammer bruges til at forvarme den røggassen i det andet kammer. Varme kan genvindes fra den rensede spildgas, inden den udledes. |
|
UTWS-tørrer og fyringsanlæg med varmeveksler og varmebehandling af udledt spildgas fra tørrer |
UTWS er et tysk akronym: »Umluft« (recirkulation af røggas fra en tørrer), »Teilstromverbrennung« (efterforbrænding af en omledt del af røggasstrømmen fra en tørrer), »Wärmerückgewinnung« (varmegenvinding af røggas fra en tørrer), »Staubabscheidung« (støvreduktion fra emissioner til luft fra fyringsanlægget). UTWS er en kombination af en rotationstørrer med varmeveksler og et fyringsanlæg med recirkulation af røggassen fra tørreren. Den recirkulerede røggas fra tørreren er en varm dampstrøm, der muliggør en damptørreproces. Røggassen fra tørreren genopvarmes i en varmeveksler, der opvarmes af den varme gas fra fyringsanlægget og føres tilbage til tørreren. En del af røggassen fra tørreren føres kontinuerligt til forbrændingskammeret med henblik på efterforbrænding. Forurenende stoffer, som kommer fra det træ, der tørres, destrueres gennem varmeveksleren og ved efterforbrændingen. De røggasser, der udledes af fyringsanlægget, renses i et posefilter eller et elektrofilter. |
|
Vådskrubber |
Vådskrubbere opsamler og fjerner støv ved inertipåvirkning, direkte opfangelse og absorption i vandfasen. En vådskrubber kan have forskellige udformninger og driftsprincipper, f.eks. sprayskrubber, skrubber med prelplader eller Venturi-skrubber, og kan anvendes til indledende fjernelse af støv eller som enkeltstående teknik. Der kan opnås en vis fjernelse af organiske stoffer, og resultatet kan forbedres yderligere ved brug af kemikalier i skrubbervandet (så der opnås kemisk oxidation eller anden omdannelse). Den resulterende væske skal renses ved at separere det opsamlede støv ved hjælp af sedimentering eller filtrering. |
1.4.2. Emissioner til vand
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
Biologisk rensning |
Biologisk oxidation af opløste organiske stoffer ved hjælp af mikroorganismers metabolisme eller nedbrydning af organisk indhold i spildevand ved at udnytte mikroorganismers funktion, når luft ikke er til stede Den biologiske proces efterfølges oftest af fjernelse af suspenderede stoffer, f.eks. ved sedimentering. |
|
Koagulering og flokkulering |
Koagulering og flokkulering anvendes til at udskille suspenderede stoffer fra spildevand og gennemføres ofte i flere successive trin. Koagulering udføres ved at tilsætte koaguleringsmidler med modsat ladning af de suspenderede stoffer. Flokkulering udføres ved at tilsætte polymerer, således at mikropartiklers kollisioner får dem til at binde sig til hinanden, så der opstår større flokke). |
|
Flotation |
Udskillelse af store flokke eller svævende partikler fra afløbsvandet ved at bringe dem op til suspensionens overflade. |
|
Flotation under tryk |
Flotationsteknikker, hvor der anvendes luft under tryk til at opnå udskillelse af koaguleret og flokkuleret materiale. |
|
Filtrering |
Udskillelse af faste stoffer fra en spildevandsstrøm ved at føre den gennem et porøst medium. Dette omfatter forskellige typer teknikker, f.eks. filtrering gennem sand, mikrofiltrering og ultrafiltrering. |
|
Olieseparation |
Udskillelse og ekstraktion af uopløselige kulbrinter ved udnyttelse af princippet om tyngdeforskellen mellem faserne (flydende-flydende eller fast-flydende). Fasen med den største massefylde bundfældes, og fasen med den mindste massefylde flyder op til overfladen. |
|
Retentionsbassiner |
Laguner med store overflader til passiv bundfældning ved tyngdekraft af faste stoffer. |
|
Sedimentering |
Udskillelse af suspenderede partikler og materialer ved hjælp af bundfældning. |
(1) Der kan anvendes en mere hensigtsmæssig målingsperiode for en parameter, hvis en måling på 30 minutter er uhensigtsmæssig på grund af prøvetagnings- eller analyseforholdene
(2) EN 14961-1:2010 kan anvendes til klassificering af fast biobrændsel.
(3) Methan målt i henhold til EN ISO 25140 eller EN ISO 25139 trækkes fra resultatet, hvis naturgas, LPG osv. bruges som brændsel.
(4) Ikke relevant, hvis der hovedsagelig anvendes træbaseret brændsel, naturgas, LPG osv. som brændsel.
(5) Herunder As, Cd, Co, Cr, Cu, Hg, Mn, Ni, Pb, Sb, Tl og V.
(6) Relevant, hvis forurenet træ bruges som brændsel.
(7) Relevant, hvis SNCR anvendes.
(8) Når der ikke foreligger en EN-standard, er den foretrukne metode isokinetisk prøvetagning i en opløsning (impinging solution) med en opvarmet sonde og filterboks og uden skylning af sonde, f.eks. baseret på US EPA M316.
(9) Methan målt i henhold til EN ISO 25140 eller EN ISO 25139 trækkes fra resultatet, hvis naturgas, LPG osv. bruges som brændsel.
(10) Når der ikke foreligger en EN-standard, er den foretrukne metode isokinetisk prøvetagning i en opløsning (impinging solution) med en opvarmet sonde og filterboks og uden skylning af sonde, f.eks. baseret på US EPA M316.
(11) Prøvetagning fra posefiltre og cyclofiltre kan erstattes af løbende overvågning af trykfaldet i filtret som en indikativ erstatningsparameter.
(12) Målingen foretages, inden røggassen blandes med andre luftstrømme, såfremt det er teknisk muligt.
(13) Der er en tendens til at udskifte COD med TOC af økonomiske og miljømæssige årsager. Der bør opstilles en forbindelse mellem de to parametre for hvert specifikt anlæg.
(14) Herunder As, Cr, Cu, Ni, Pb og Zn.
(15) Flowproportional prøvetagning kan erstattes af en anden standardbaseret prøvetagningsmetode, hvis flowet er utilstrækkeligt til at sikre repræsentativ prøvetagning.
(16) I afsnit 1.4.1 findes der en beskrivelse af teknikkerne.
(17) Denne BAT-AEL-værdi anvendes ikke, når fyrretræ er det primære råmateriale.
(18) Emissioner under 30 mg/Nm3 kan opnås ved hjælp af en UTWS-tørrer.
(19) Ved anvendelse af næsten udelukkende genanvendeligt træ kan den øvre ende af intervallet være op til 15 mg/Nm3.
(20) I afsnit 1.4.1 findes der en beskrivelse af teknikkerne.
(21) Når et posefilter eller et cyclofilter ikke kan anvendes, kan den øvre ende af intervallet være op til 10 mg/Nm3.
(22) I afsnit 1.4.1 findes der en beskrivelse af teknikkerne.
(23) Et udvendigt stykke træ med eller uden bark fra de første udsavninger i en saveproces, hvor stammen udskæres til planker eller brædder.
(24) I afsnit 1.4.2 findes der en beskrivelse af teknikkerne.
(25) I afsnit 1.4.2 findes der en beskrivelse af teknikkerne.
(26) I afsnit 1.4.2 findes der en beskrivelse af teknikkerne.