ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 298

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

58. årgang
14. november 2015


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2015/2030 af 13. november 2015 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte for så vidt angår bilag I ( 1 )

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2031 af 13. november 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1918/2006 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for olivenolie med oprindelse i Tunesien

4

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2032 af 13. november 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1089 for så vidt angår budgetlofterne for 2015 for visse ordninger for direkte støtte til Det Forenede Kongerige

6

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2033 af 13. november 2015 om forlængelse af godkendelsen af aktivstoffet 2,4-D, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ( 1 )

8

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2034 af 13. november 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

12

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2015/2035 af 26. oktober 2015 om den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling og Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, der er nedsat ved associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af forretningsordenen for Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling, dette underudvalgs opstilling af listen over eksperter i handel og bæredygtig udvikling og Associeringsudvalget i dettes handelssammensætnings opstilling af en liste over voldgiftsmænd

14

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2015/2036 af 26. oktober 2015 om beskikkelse af fire italienske suppleanter til Regionsudvalget

22

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2015/2037 af 10. november 2015 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere 2014-protokollen til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om tvangsarbejde af 1930 for så vidt angår spørgsmål vedrørende socialpolitik

23

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2038 af 13. november 2015 om ækvivalens mellem de reguleringsmæssige rammer i Republikken Korea for centrale modparter og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre

25

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2039 af 13. november 2015 om ækvivalens mellem de reguleringsmæssige rammer i Sydafrika for centrale modparter og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre

29

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2040 af 13. november 2015 om ækvivalens mellem de reguleringsmæssige rammer i visse provinser i Canada for centrale modparter og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre

32

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2041 af 13. november 2015 om ækvivalens mellem de reguleringsmæssige rammer i Mexico for centrale modparter og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre

38

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2042 af 13. november 2015 om ækvivalens mellem de reguleringsmæssige rammer i Schweiz for centrale modparter og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre

42

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

14.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2030

af 13. november 2015

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte for så vidt angår bilag I

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 850/2004 gennemfører de forpligtelser i EU-lovgivningen, der følger af Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte, som blev godkendt ved Rådets afgørelse 2006/507/EF (2), og af Aarhusprotokollen fra 1998 om persistente organiske miljøgifte (i det følgende benævnt »protokollen«) til 1979-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande om persistente organiske miljøgifte (i det følgende benævnt »CLRTAP«), som blev godkendt ved Rådets afgørelse 2004/259/EF (3).

(2)

Med afgørelse 2009/2 (4), som blev vedtaget af CLRTAP's eksekutivorgan ved dets 27. møde den 14.-18. december 2009, blev korte chlorparaffiner (i det følgende benævnt »SCCP«) udpeget som en persistent organisk miljøgift. De blev derfor tilføjet til protokollen med henblik på udfasning, dog med to undtagelser: anvendelse som brandhæmmende middel i transportbånd i mineindustrien eller i fugemasse til dæmninger og diger. Afgørelse 2009/2 pålægger parterne i protokollen at udfase disse to anvendelser, så snart egnede alternativer forefindes. Afgørelse 2009/2 er gennemført i EU-lovgivningen ved Kommissionens forordning (EU) nr. 519/2012 (5), som opførte SCCP i bilag I til forordning (EF) nr. 850/2004.

(3)

Punktet om SCCP i bilag I til forordning (EF) nr. 850/2004 fastlægger en undtagelse for fremstilling, markedsføring og anvendelse af SCCP i transportbånd i mineindustrien og i fugemasse til dæmninger og diger. For at overholde afgørelse 2009/2 og i henhold til det pågældende punkt skal Kommissionen, så snart der foreligger nye oplysninger om detaljer i anvendelser og sikrere alternative stoffer eller teknologier for anvendelserne, tage dispensationerne op til vurdering med sigte på at afvikle de tilbageværende anvendelser af SCCP. En sådan vurdering, der er obligatorisk i henhold til afgørelse 2009/2, er også i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 850/2004.

(4)

I overensstemmelse med afgørelse 2009/2 og punktet om SCCP i bilag I til forordning (EF) nr. 850/2004 bør vurderingen af dispensationerne være fokuseret på, om der findes egnede alternativer til de to tilbageværende anvendelser. Når sådanne alternativer er udpeget, bør undtagelserne udgå af punktet.

(5)

I 2010 forelagde Nederlandene et dossier om SCCP med titlen Evaluation of Possible Restrictions on Short Chain Chlorinated Paraffins (i det følgende benævnt »dossieret«) (6). I dossieret blev der udpeget en række alternativer, som kunne anvendes i stedet for SCCP i transportbånd i mineindustrien eller i fugemasse til dæmninger og diger. Dossieret tager hensyn til resultaterne af en offentlig høring, som blev gennemført i Nederlandene i forbindelse med dossierets udarbejdelse.

(6)

Blandt de forskellige udpegede alternativer er de bedst kendte de mellemlange og lange chlorparaffiner (MCCP og LCCP), hvorved MCCP tilsyneladende foretrækkes af de fleste brugere. Både MCCP og LCCP har en kombination af brugsegenskaber, der ligner SCCP's brugsegenskaber. Andre tilgængelige alternative stoffer omfatter organophosphat-flammehæmmere, og phosphat-blødgørere, uorganiske flammehæmmere og flere andre.

(7)

I løbet af den offentlige høring gav nogle europæiske virksomheder udtryk for, at en overgang til alternative midler måske ikke kommer til at foregå uden problemer og at en nyformulering kan tage lang tid. Der er dog eksempler på europæiske virksomheder, som er begyndt at bruge alternativer uden store vanskeligheder. Navnlig for så vidt angår de to anvendelser, der er undtaget i medfør af forordning (EF) nr. 850/2004, har en stor producent af transportbånd angivet, at overgangen til MCCP er forløbet glat og kun har medført små omkostninger. Parallelt med forberedelsen af høringen arbejdede to andre virksomheder også på at finde alternativer.

(8)

I 2013 hørte Kommissionen de relevante interessenter i mineindustrien. Høringen viste, at transportbånd, der indeholder SCCP, ikke længere anvendes af branchen i forbindelse med minedrift.

(9)

Hvad angår fugemasse til dæmninger og diger, som indeholder SCCP, så lader det ikke til, at de fremstilles, markedsføres eller anvendes i Unionen. De berørte interessenter har faktisk allerede i 2008 angivet til Det Europæiske Kemikalieagentur (7), at SCCP ikke lod til at blive brugt eller var ved at blive udfaset for fugemasses vedkommende (herunder også fugemasse til dæmninger og diger).

(10)

I juni 2012 erklærede den eneste kendte virksomhed, der indberettede fremstilling af SCCP i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (8), at den havde standset fremstillingen af stoffet og ikke agtede at påbegynde den igen.

(11)

Der er egnede alternativer til anvendelsen af SCCP i transportbånd i mineindustrien og i fugemasse til dæmninger og diger. Følgelig er Kommissionen i henhold til afgørelse 2009/2 og vurderingsklausulen i punktet for SCCP i bilag I til forordning (EF) nr. 850/2004 forpligtet til at udfase disse to anvendelser. Selv om branchen selv lader til at have udfaset de to anvendelser frivilligt, bør undtagelserne i punktet udgå for at sikre fuld overensstemmelse med sigtet for den internationale aftale, nemlig at udfase brugen af persistente organiske miljøgifte.

(12)

Det er også påkrævet at tydeliggøre i forbindelse med SCCP, at forbuddet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 850/2004 ikke gælder for transportbånd i mineindustrien og fugemasse til dæmninger og diger, der allerede var i brug senest på datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(13)

Det er desuden påkrævet at tydeliggøre, at artikler, som indeholder SCCP i koncentrationer på mindre end 0,15 vægtprocent, må markedsføres og anvendes, idet denne mængde SCCP er tilladt som urenhed i en artikel produceret med MCCP.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved Rådets direktiv 67/548/EØF (9)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 850/2004 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7.

(2)  Rådets afgørelse 2006/507/EF af 14. oktober 2004 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 1).

(3)  Rådets afgørelse 2004/259/EF af 19. februar 2004 om indgåelse på Fællesskabets vegne af protokollen til 1979-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående persistente organiske miljøgifte (EUT L 81 af 19.3.2004, s. 35).

(4)  C.N.556.2010.TREATIES-4.

(5)  Kommissionens forordning (EU) nr. 519/2012 af 19. juni 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte, for så vidt angår bilag I (EUT L 159 af 20.6.2012, s. 1).

(6)  Evaluation of Possible Restrictions on Short Chain Chlorinated Paraffins (SCCPs), udarbejdet for Rijksinstituut voor Volksgezondheid en Milieu (RIVM), Nederlandene, RPA juli 2010.

(7)  http://echa.europa.eu/documents/10162/13640/tech_rep_alkanes_chloro_en.pdf.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93, Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(9)  Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 196 af 16.8.1967, s. 1).


BILAG

I del B i bilag I til forordning (EF) nr. 850/2004 affattes punktet om Alkaner C10-C13, chlor (korte chlorparaffiner) (SCCP) således:

»Alkaner C10-C13, chlor (korte chlorparaffiner) (SCCP)

85535-84-8

287-476-5

1.

Som en undtagelse er fremstilling, markedsføring og anvendelse af stoffer eller præparater, der indeholder SCCP i koncentrationer på under 1 vægtprocent, eller artikler, der indeholder SCCP i koncentrationer på under 0,15 vægtprocent, tilladt.

2.

Anvendelse er tilladt for så vidt angår:

a)

transportbånd i mineindustrien og fugemasser til dæmninger og diger, som indeholder SCCP, og som er i brug senest den 4. december 2015, og

b)

andre artikler end de i litra a) omhandlede, som indeholder SCCP, og som allerede var i brug senest den 10. juli 2012.

3.

For artikler omhandlet i punkt 2 finder artikel 4, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, anvendelse.«


14.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/4


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2031

af 13. november 2015

om ændring af forordning (EF) nr. 1918/2006 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for olivenolie med oprindelse i Tunesien

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 187, litra a), c) og d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1918/2006 (2) blev der åbnet et årligt toldkontingent for import til Unionen af jomfruolivenolie henhørende under KN-kode 1509 10 10 og 1509 10 90, og som er fuldt ud fremstillet i Tunesien og transporteret direkte fra dette land. I denne forordnings artikel 2, stk. 2, er der fastsat månedlige grænser for den mængde olivenolie, hvortil der kan udstedes importlicenser i forbindelse med den samlede kontingentmængde, som er fastsat i stk. 1 i nævnte artikel. Da det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at forbedre den økonomiske situation i Tunesien, bør samhandelen med olivenolie mellem Unionen og Tunesien lettes ved at mindske den administrative byrde ved forvaltningen af det toldkontingent, som blev åbnet ved forordning (EF) nr. 1918/2006. Det er derfor nødvendigt at tilsidesætte de månedlige grænser, som er fastsat i denne forordnings artikel 2, stk. 2.

(2)

Den sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1918/2006, bør øges for at sikre opfyldelsen af importforpligtelsen inden for importlicensens gyldighedsperiode.

(3)

Forordning (EF) nr. 1918/2006 bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1918/2006 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Kontingentet er åbent hvert år fra den 1. januar.«

b)

Stk. 3 udgår.

2)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Uanset artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1301/2006 kan ansøgere indgive en importlicensansøgning hver uge enten mandag eller tirsdag.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Importlicensen er gyldig fra den faktiske udstedelsesdato, jf. artikel 22, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 (3) indtil den sidste dag i importtoldkontingentperioden.

Sikkerhedsstillelsen udgør 20 EUR pr. 100 kg netto.

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23. april 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (EUT L 114 af 26.4.2008, s. 3).«"

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes for den kontingentperiode, der starter den 1. januar 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1918/2006 af 20. december 2006 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for olivenolie med oprindelse i Tunesien (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 84).


14.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/6


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2032

af 13. november 2015

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1089 for så vidt angår budgetlofterne for 2015 for visse ordninger for direkte støtte til Det Forenede Kongerige

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (1), særlig artikel 22, stk. 1, artikel 42, stk. 2, og artikel 51, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1089 (2) fastsattes de årlige nationale lofter for de relevante direkte betalingsforanstaltninger i 2015.

(2)

I Det Forenede Kongerige er lovgivningen om gennemførelse af EU's regler om direkte betalinger i Wales er blevet ophævet af en national retskendelse. Derfor traf Det Forenede Kongerige nye beslutninger vedrørende gennemførelsen af direkte betalinger i Wales og oplyste Kommissionen herom. Selv om det påhviler Det Forenede Kongerige at sikre, at de nye beslutninger overholder den gældende retlige ramme og de generelle principper i EU-retten, er det hensigtsmæssigt at tage hensyn til disse nye beslutninger. Da disse nye beslutninger for Det Forenede Kongerige nærmere bestemt påvirker beregningen af de årlige nationale lofter for 2015 for grundbetalingsordningen og betalingen til unge landbrugere, er det hensigtsmæssigt at ændre disse lofter i overensstemmelse hermed. Derudover er det på grundlag af disse beslutninger hensigtsmæssigt at fastsætte loftet for omfordelingsbetalingen for 2015 for Det Forenede Kongerige.

(3)

Gennemførelsesforordning (EU) 2015/1089 bør derfor ændres.

(4)

For år 2015 begyndte gennemførelsen af de ordninger for direkte støtte, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1307/2013, den 1. januar 2015. Af hensyn til sammenhængen mellem nævnte forordnings anvendelighed for ansøgningsåret 2015 og anvendeligheden af de dertil svarende budgetlofter bør nærværende forordning anvendes fra samme dato.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1089

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/1089 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1089 af 6. juli 2015 om fastsættelse for 2015 af budgetlofterne for visse ordninger for direkte støtte, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, og om fastsættelse af andelen til den særlige minerydningsreserve i Kroatien (EUT L 176 af 6.7.2015, s. 29).


BILAG

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/1089 foretages følgende ændringer:

1)

I punkt I affattes angivelserne vedrørende Det Forenede Kongerige således:

»Det Forenede Kongerige

2 100 795«

2)

I punkt III indsættes følgende angivelser vedrørende Det Forenede Kongerige:

»Det Forenede Kongerige

16 134«

3)

I punkt VI affattes angivelserne vedrørende Det Forenede Kongerige således:

»Det Forenede Kongerige

51 798«


14.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/8


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2033

af 13. november 2015

om forlængelse af godkendelsen af aktivstoffet 2,4-D, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 20, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Godkendelsen af aktivstoffet 2,4-D, jf. del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (2), udløber den 31. december 2015.

(2)

Der blev i overensstemmelse med artikel 4 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2010 (3) indgivet en ansøgning om forlængelse af optagelsen af 2,4-D i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (4) inden for den tidsfrist, der er fastsat i den nævnte artikel.

(3)

Ansøgeren indsendte de supplerende dossierer, som kræves i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 1141/2010. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig.

(4)

Den rapporterende medlemsstat udarbejdede en vurderingsrapport vedrørende forlængelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og Kommissionen den 4. marts 2013.

(5)

Autoriteten fremsendte vurderingsrapporten vedrørende forlængelse til ansøgeren og medlemsstaterne, således at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og videresendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. Autoriteten gjorde det supplerende sammenfattende dossier tilgængeligt for offentligheden.

(6)

Den 7. august 2014 og den 11. marts 2015 (5) meddelte autoriteten Kommissionen sin konklusion om, hvorvidt 2,4-D kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Kommissionen forelagde udkastet til den reviderede vurderingsrapport om 2,4-D for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 28. maj 2015.

(7)

Det er med hensyn til et eller flere repræsentative anvendelsesformål for mindst et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 er opfyldt. Disse godkendelseskriterier anses derfor for at være opfyldt.

(8)

Godkendelsen af 2,4-D bør derfor forlænges.

(9)

Det er imidlertid, i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden, nødvendigt at fastsætte visse betingelser og begrænsninger. Det bør navnlig kræves, at der fremlægges yderligere bekræftende oplysninger.

(10)

Risikovurderingen for forlængelse af godkendelsen af 2,4-D er baseret på et begrænset antal repræsentative anvendelsesformål, hvilket dog ikke begrænser, til hvilke anvendelsesformål plantebeskyttelsesmidler, der indeholder 2,4-D, kan godkendes. Anvendelsen bør derfor ikke fortsat begrænses til anvendelse som herbicid.

(11)

I henhold til artikel 20, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med artikel 13, stk. 4, i samme forordning bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres.

(12)

Denne forordning bør anvendes fra dagen efter udløbsdatoen for godkendelse af aktivstoffet 2,4-D, som nævnt i betragtning 1.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forlængelse af aktivstoffets godkendelse

Godkendelsen af aktivstoffet 2,4-D, som opført i bilag I, forlænges på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.

Artikel 2

Ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Ikrafttrædelse og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2010 af 7. december 2010 om en procedure for forlængelse af optagelsen af en anden gruppe af aktivstoffer i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om fastlæggelse af en liste over disse stoffer (EUT L 322 af 8.12.2010, s. 10).

(4)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

(5)  EFSA Journal 2014: 12(9): 3812. Foreligger online: www.efsa.europa.eu.


BILAG I

Almindeligt anvendt navn,

identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed (1)

Godkendelsesdato

Udløbsdato for stoffets godkendelse

Særlige bestemmelser

2,4-D

CAS-nr.: 94-75-7

CIPAC-nr.: 1

(2,4-dichlorphenoxy)eddikesyre

≥ 960 g/kg

Urenheder:

 

Frie phenoler (udtrykt som 2,4-DCP): højst 3 g/kg.

 

Summen af dioxiner og furaner (WHO-TCDD TEQ) (2): højst 0,01 mg/kg.

1. januar 2016

31. december 2030

Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om 2,4-D, særlig tillæg I og II.

Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på risikoen for vandorganismer, landorganismer og forbrugere i tilfælde af anvendelse af over 750 g/ha.

Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant.

Ansøgeren skal fremlægge følgende for Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten:

1)

bekræftende oplysninger i form af fremlæggelse af de fuldstændige resultater af den foreliggende engenerationsundersøgelse

2)

bekræftende oplysninger i form af fremlæggelse af metamorfoseundersøgelse hos amfibier (AMA) (OECD (2009) test nr. 231) for at kontrollere stoffets mulige hormonforstyrrende egenskaber.

Oplysningerne jf. punkt 1 skal fremlægges senest den 4. juni 2016 og oplysningerne jf. punkt 2 senest den 4. december 2017.


(1)  Den reviderede vurderingsrapport indeholder yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation.

(2)  Dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF), udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter (toxic equivalent — TEQ) med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors)).


BILAG II

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I del A udgår angivelse 27 om 2,4-D.

2)

I del B tilføjes følgende:

»94

2,4-D

CAS-nr.: 94-75-7

CIPAC-nr.: 1

(2,4-dichlorphenoxy)eddikesyre

≥ 960 g/kg

Urenheder:

 

Frie phenoler (udtrykt som 2,4-DCP): højst 3 g/kg.

 

Summen af dioxiner og furaner (WHO-TCDD TEQ) (1): højst 0,01 mg/kg.

1. januar 2016

31. december 2030

Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om 2,4-D, særlig tillæg I og II.

Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på risikoen for vandorganismer, landorganismer og forbrugere i tilfælde af anvendelse af over 750 g/ha.

Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant.

Anmelderen skal fremlægge følgende for Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten:

1)

bekræftende oplysninger i form af fremlæggelse af de fuldstændige resultater af den foreliggende engenerationsundersøgelse

2)

bekræftende oplysninger i form af fremlæggelse af metamorfoseundersøgelse hos amfibier (AMA) (OECD (2009) test nr. 231) for at kontrollere stoffets mulige hormonforstyrrende egenskaber.

Oplysningerne jf. punkt 1 skal fremlægges senest den 4. juni 2016 og oplysningerne jf. punkt 2 senest den 4. december 2017.


(1)  Dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF), udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter (toxic equivalent — TEQ) med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors)).«


14.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/12


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2034

af 13. november 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

50,7

MA

82,7

MK

43,3

ZZ

58,9

0707 00 05

AL

78,9

TR

147,0

ZZ

113,0

0709 93 10

MA

81,2

TR

168,9

ZZ

125,1

0805 20 10

CL

185,6

MA

91,0

PE

166,7

TR

83,5

ZZ

131,7

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

TR

69,1

ZA

95,1

ZZ

82,1

0805 50 10

TR

99,6

ZZ

99,6

0806 10 10

BR

289,3

EG

231,3

PE

253,2

TR

173,2

ZZ

236,8

0808 10 80

AR

151,8

CA

163,3

CL

84,7

MK

29,8

NZ

136,8

US

150,6

ZA

214,0

ZZ

133,0

0808 30 90

BA

86,2

CN

64,9

TR

131,0

ZZ

94,0


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

14.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/14


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/2035

af 26. oktober 2015

om den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling og Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, der er nedsat ved associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af forretningsordenen for Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling, dette underudvalgs opstilling af listen over eksperter i handel og bæredygtig udvikling og Associeringsudvalget i dettes handelssammensætnings opstilling af en liste over voldgiftsmænd

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 431 i associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (1) (»aftalen«) kan dele af aftalen anvendes midlertidigt.

(2)

I artikel 3 i Rådets afgørelse 2014/494/EU (2) fastlægges det, hvilke dele af aftalen der skal anvendes midlertidigt, herunder bestemmelserne om nedsættelse og funktion af Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling og af Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, jf. aftalens artikel 408, stk. 4 (»Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning«), bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling og bestemmelserne om tvistbilæggelse.

(3)

I henhold til aftalens artikel 240, stk. 3, skal Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling selv vedtage sin forretningsorden.

(4)

I henhold til aftalens artikel 243, stk. 3, skal Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling på sit første møde opstille en liste over mindst 15 personer, der er villige og i stand til at fungere som eksperter i panelprocedurer vedrørende handel og bæredygtig udvikling.

(5)

I henhold til aftalens artikel 268, stk. 1, skal Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning inden for seks måneder fra den dato, fra hvilken aftalen finder midlertidig anvendelse, opstille en liste over mindst 15 personer, der er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd i tvistbilæggelsesprocedurer.

(6)

Unionens holdning til Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udviklings vedtagelse af forretningsordenen, dette underudvalgs opstilling af listen over eksperter i handel og bæredygtig udvikling og vedrørende Associeringsudvalget i dettes handelssammensætnings opstilling af listen over voldgiftsmænd bør derfor fastlægges —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Den holdning, der skal indtages på vegne af Unionen i Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat ved artikel 240 i aftalen, for så vidt angår vedtagelsen af forretningsordenen for dette underudvalg og opstillingen af listen over eksperter i handel og bæredygtig udvikling, er baseret på de udkast til nævnte underudvalgs afgørelser, der er vedlagt nærværende afgørelse.

2.   Mindre tekniske ændringer af udkastene til afgørelser kan vedtages af repræsentanterne for Unionen i Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling uden yderligere afgørelse truffet af Rådet.

Artikel 2

1.   Den holdning, der skal indtages på vegne af Unionen i Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning for så vidt angår opstillingen af listen over voldgiftsmænd, er baseret på det udkast til det nævnte udvalgs afgørelse, der er vedlagt nærværende afgørelse.

2.   Mindre tekniske ændringer af udkastet til afgørelse kan vedtages af repræsentanterne for Unionen i associeringsudvalget i dettes handelssammensætning uden yderligere afgørelse vedtaget af Rådet.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. oktober 2015.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  EUT L 261 af 30.8.2014, s. 4.

(2)  Rådets afgørelse 2014/494/EU af 16. juni 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (EUT L 261 af 30.8.2014, s. 1).


UDKAST

AFGØRELSE Nr. 1/2015 VEDTAGET AF UNDERUDVALGET VEDRØRENDE HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING EU-GEORGIEN

af …

om vedtagelse af dets forretningsorden

UNDERUDVALGET VEDRØRENDE HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING EU-GEORGIEN HAR —

under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (1) (»aftalen«), særlig artikel 240, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med aftalens artikel 431 er dele af aftalen blevet anvendt midlertidigt siden den 1. september 2014.

(2)

I henhold til aftalens artikel 240 skal Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling overvåge gennemførelsen af kapitel 13 (Handel og bæredygtig udvikling) i afsnit IV (Handel og handelsrelaterede anliggender) i aftalen.

(3)

I henhold til aftalens artikel 240, stk. 3, skal Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling selv vedtage sin forretningsorden —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Forretningsordenen for Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling som fastsat i bilaget vedtages hermed.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i …

På vegne af Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling

Formand


(1)  EUT L 261 af 30.8.2014, s. 4.

BILAG

Forretningsorden for Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling EU-Georgien

Artikel 1

Almindelige bestemmelser

1.   Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat i henhold til artikel 240 i associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (»aftalen«), bistår Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, jf. aftalens artikel 408, stk. 4 (»Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning«), i udførelsen af dets opgaver.

2.   Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling varetager de funktioner, der er fastlagt i kapitel 13 (Handel og bæredygtig udvikling) i afsnit IV (Handel og handelsrelaterede anliggender) i aftalen.

3.   Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling består af repræsentanter for Europa-Kommissionen og for Georgien med ansvar for handel og bæredygtig udvikling.

4.   En repræsentant for Europa-Kommissionen eller Georgien med ansvar for handel og bæredygtig udvikling fungerer som formand for Underudvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling, jf. artikel 2.

5.   Udtrykket »parterne« i denne forretningsorden er defineret i aftalens artikel 428.

Artikel 2

Særlige bestemmelser

1.   Artikel 2-14 i forretningsordenen for Associeringsudvalget EU-Georgien finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forretningsorden.

2.   Henvisninger til Associeringsrådet forstås som henvisninger til Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning. Henvisninger til Associeringsudvalget eller Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning forstås som henvisninger til Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling.

Artikel 3

Møder

Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling mødes efter behov. Parterne bestræber sig på at mødes én gang om året.

Artikel 4

Ændring af forretningsordenen

Denne forretningsorden kan ændres ved afgørelse truffet af Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling i overensstemmelse med aftalens artikel 240.


UDKAST

AFGØRELSE Nr. 2/2015 VEDTAGET AF UNDERUDVALGET VEDRØRENDE HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING EU-GEORGIEN

af …

om opstilling af listen over eksperter i handel og bæredygtig udvikling

UNDERUDVALGET VEDRØRENDE HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING EU-GEORGIEN HAR —

under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (1) (»aftalen«), særlig artikel 243, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med aftalens artikel 431 skal dele af aftalen anvendes midlertidigt fra den 1. september 2014.

(2)

Ifølge aftalens artikel 243, stk. 3, skal Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling opstille en liste over mindst 15 personer, der er villige og i stand til at fungere som eksperter i panelprocedurer —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Listen over eksperter i handel og bæredygtig udvikling, jf. aftalens artikel 243, er opstillet som fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i …, den …

På vegne af Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling

Formand


(1)  EUT L 261 af 30.8.2014, s. 4.

BILAG

LISTE OVER EKSPERTER I HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING

I.

Eksperter foreslået af Georgien

1.

Nata Sturua

2.

David Kikodze

3.

Marina Shvangiradze

4.

Ilia Osepashvili

5.

Roin Migriauli

II.

Eksperter foreslået af EU

1.

Eddy Laurijssen

2.

Jorge Cardona

3.

Karin Lukas

4.

Hélène Ruiz Fabri

5.

Laurence Boisson De Chazournes

6.

Geert Van Calster

III.

Formænd

1.

Jill Murray (Australien)

2.

Janice Bellace (USA)

3.

Ross Wilson (New Zealand)

4.

Arthur Appleton (USA)

5.

Nathalie Bernasconi (Schweiz)


UDKAST

AFGØRELSE Nr. 3/2015 VEDTAGET AF ASSOCIERINGSUDVALGET EU-GEORGIEN I DETTES HANDELSSAMMENSÆTNING

af …

om opstilling af listen med voldgiftsmænd, der er omhandlet i artikel 268, stk. 1, i associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side

ASSOCIERINGSUDVALGET I DETTES HANDELSSAMMENSÆTNING HAR —

under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (1) (»aftalen«), særlig artikel 268, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med aftalens artikel 431 er dele af aftalen blevet anvendt midlertidigt siden den 1. september 2014.

(2)

I henhold til aftalens artikel 408, stk. 3, har Associeringsudvalget beføjelse til at træffe afgørelser i de tilfælde, der er fastsat i denne aftale.

(3)

I henhold til aftalens artikel 268, stk. 1, skal Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, jf. aftalens artikel 408, stk. 4, inden for seks måneder fra den dato, fra hvilken aftalen finder midlertidig anvendelse, opstille en liste over mindst 15 personer, der er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd i tvistbilæggelsesprocedurer —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Listen over voldgiftsmænd med henblik på aftalens artikel 268, stk. 1, er opstillet som fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i …, den …

På vegne af Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning

Formand


(1)  EUT L 261 af 30.8.2014, s. 4.

BILAG

LISTE OVER VOLDGIFTSMÆND

I.

Eksperter foreslået af Georgien

1.

Christian Häberli (Schweiz)

2.

Donald McRae (Canada)

3.

John Adank (New Zealand)

4.

Ronald Saborio (Costa Rica)

5.

Thomas Cottier (Switzerland)

II.

Voldgiftsmænd foreslået af EU

1.

Claus-Dieter Ehlermann

2.

Giorgio Sacerdoti

3.

Jacques Bourgeois

4.

Pieter Jan Kuijper

5.

Ramon Torrent

III.

Formænd

1.

David Unterhalter (Sydafrika)

2.

Merit Janow (USA)

3.

Helge Seland (Norge)

4.

Leora Blumberg (Sydafrika)

5.

William Davey (USA)


14.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/22


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/2036

af 26. oktober 2015

om beskikkelse af fire italienske suppleanter til Regionsudvalget

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til indstilling fra den italienske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 26. januar, den 5. februar og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2015 til 25. januar 2020.

(2)

Der er blevet fire pladser ledige som suppleant til Regionsudvalget, efter at Bianca Maria D'ANGELOs, Paola GIORGIs, Carmen MURATOREs og Nicola VENDOLAs mandat er udløbet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Til Regionsudvalget beskikkes som suppleanter for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2020:

Sig.ra Manuela BORA, Consigliere regionale e Assessore della Regione Marche,

Sig.ra Ilaria CAVO, Consigliere regionale e Assessore della Regione Liguria,

Sig. Vincenzo DE LUCA, Presidente della Regione Campania,

Sig. Michele EMILIANO, Presidente della Regione Puglia.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 26. oktober 2015.

På Rådets vegne

C. DIESCHBOURG

Formand


(1)  EUT L 20 af 27.1.2015, s. 42.

(2)  EUT L 31 af 7.2.2015, s. 25.

(3)  EUT L 159 af 25.6.2015, s. 70.


14.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/23


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/2037

af 10. november 2015

om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere 2014-protokollen til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om tvangsarbejde af 1930 for så vidt angår spørgsmål vedrørende socialpolitik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153, stk. 2, sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra a) og b), og artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen er fortaler for at ratificere internationale arbejdskonventioner, der af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er klassificeret som ajourførte, som et bidrag til Unionens bestræbelser på at fremme menneskerettigheder og ordentligt arbejde for alle og på at udrydde menneskehandel både i og uden for Unionen. Beskyttelsen af grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen er et vigtigt aspekt af disse bestræbelser.

(2)

Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om tvangsarbejde af 1930, som 2014-protokollen supplerer, er en grundlæggende ILO-konvention og har indflydelse på regler, der henviser til grundlæggende arbejdsstandarder.

(3)

Dele af reglerne i 2014-protokollen til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om tvangsarbejde af 1930 (»protokollen«) falder ind under Unionens kompetence i overensstemmelse med artikel 153, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Navnlig er nogle af protokollens bestemmelser allerede omfattet af gældende EU-ret på socialpolitikområdet. I den henseende vedrører navnlig artikel 1, stk. 1, artikel 2, litra a), og artikel 2, litra d), i protokollen spørgsmål, der er omfattet af Rådets direktiv 91/533/EØF (1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF (2) samt direktiver om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, herunder Rådets direktiv 89/391/EØF (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF (4), Rådets direktiv 94/33/EF (5) og Rådets direktiv 92/85/EØF (6).

(4)

Artikel 19, stk. 4, i ILO's statut om vedtagelse og ratificering af konventioner gælder tilsvarende for protokoller, som er bindende internationale aftaler, der skal ratificeres og er knyttet til konventioner.

(5)

Unionen kan ikke ratificere protokollen, da kun stater kan være parter i denne.

(6)

Medlemsstaterne bør derfor bemyndiges til at ratificere protokollen, idet de handler i fællesskab i Unionens interesse, vedrørende de dele, der falder ind under Unionens kompetence, i overensstemmelse med artikel 153, stk. 2, i TEUF.

(7)

De dele af protokollen, som henhører under den kompetence, der er tillagt Unionen, og ikke vedrører socialpolitik, vil blive gjort til genstand for en afgørelse, der vedtages sideløbende med denne afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Medlemsstaterne bemyndiges herved til at ratificere 2014-protokollen til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om tvangsarbejde af 1930, for så vidt angår de dele, der henhører under den kompetence, der er tillagt Unionen i henhold til artikel 153, stk. 2, i TEUF.

Artikel 2

Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at deponere deres ratifikationsinstrumenter vedrørende protokollen hos generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau hurtigst muligt og helst senest den 31. december 2016.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2015.

På Rådets vegne

P. GRAMEGNA

Formand


(1)  Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

(3)  Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9).

(5)  Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen (EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12).

(6)  Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1).


14.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/25


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/2038

af 13. november 2015

om ækvivalens mellem de reguleringsmæssige rammer i Republikken Korea for centrale modparter og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 25, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (»CCP'er«), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Denne anerkendelsesprocedure og den dertil knyttede ækvivalensafgørelse bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og solide CCP'er til at cleare over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler, herunder når nævnte CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for CCP'er, bør den væsentligste effekt af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalent med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i Republikken Korea (herefter »Sydkorea«) sikrer, at CCP'er, som er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen.

(3)

Den 1. oktober 2013 modtog Kommissionen teknisk rådgivning fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Sydkorea. I forbindelse med den tekniske rådgivning blev der identificeret en række forskelle mellem de retligt bindende krav, der på retsligt niveau gælder for CCP'er i Sydkorea, og de retligt bindende krav, der gælder for CCP'er i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012. Nærværende gennemførelsesafgørelse er imidlertid ikke kun baseret på en sammenlignende analyse af de retligt bindende krav, der gælder for CCP'er i Sydkorea, men også på en vurdering af resultatet af disse krav og af deres evne til at begrænse den risiko, som clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen, kan blive udsat for, på en måde, der betragtes som ækvivalent med resultatet af kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. I den forbindelse bør navnlig den væsentligt lavere risiko, som er forbundet med clearingaktiviteter, der udføres på finansielle markeder, som er mindre end Unionens finansielle marked, tages i betragtning.

(4)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(5)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(6)

De retligt bindende krav i Sydkorea for CCP'er, som har tilladelse der, består af Financial Investment Services and Capital Markets Act 2013 (»FSCMA«), herunder en række underordnede bestemmelser om gennemførelse af FSCMA.

(7)

CCP'er får tilladelse af Financial Services Commission (»FSC«). Før FSC giver en tilladelse til clearing, skal denne være overbevist om, bl.a. at CCP'en har en egenkapital svarende til det lovbestemte minimumskrav, har en gennemarbejdet og sund forretningsplan, har menneskelige ressourcer, IT-udstyr og andre fysiske faciliteter, der er tilstrækkelige til at beskytte investorerne og til at foretage clearingforretninger, ikke har nogen ansatte embedsmænd, som er blevet frakendt rettigheder efter FSCMA, og har indført et system til forebyggelse af interessekonflikter, og om at aktionærerne har tilstrækkelig finansiel kapacitet, en god økonomisk formåen og social troværdighed. FSC kan, når den giver tilladelse til en CCP, gøre det på visse betingelser, som er nødvendige for at sikre en solid forvaltning af CCP'en og opretholde en sund markedsstruktur. Godkendte CCP'er er derfor genstand for løbende tilsyn af FSC og bliver desuden overvåget af Sydkoreas nationalbank i henhold til Bank of Korea Act.

(8)

FSC har erklæret sin hensigt om at vurdere, om Sydkoreas finansielle markedsinfrastukturer lever op til de internationale standarder, der er indført ved de principper for infrastrukturer på de finansielle markeder (»PFMI'er«), som blev udstedt i april 2012 af Udvalget om Betalings- og Clearingssystemer (»CPSS«) (2) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (»IOSCO«). I marts 2015 offentliggjorde FSC sine retningslinjer for finansielle markedsinfrastrukturer (Business Guideline for Financial Market Infrastructures), der fastlægger specifikke standarder, som de finansielle markedsinfrastrukturer skal opfylde, når de driver forretning i henhold til FSCMA og dens underordnede bestemmelser. I retningslinjerne er de 24 centrale punkter i PFMI'erne blevet omarbejdet til 14 principper, der er tilpasset situationen i Sydkorea, og de indeholder detaljerede standarder for, hvordan disse principper skal overholdes. I december 2012 ændrede Sydkoreas nationalbank sine bestemmelser om drift og forvaltning af betalings- og clearingsystemer (»Regulation on the Operation and Management of Payment and Settlement Systems«), så de foreskriver anvendelsen af PFMI'erne som overvågningsstandarder.

(9)

Ved FSCMA og dens underordnede bestemmelser kræves det, at CCP'er også indfører de interne regler og procedurer, som er nødvendige for en hensigtsmæssig regulering af deres clearing- og afviklingssystemer. Kravene i FSCMA, dens underordnede bestemmelser, retningslinjerne og bestemmelserne om drift og forvaltning af betalings- og clearingsystemer er således indført i clearingcentralernes interne regler og procedurer. I henhold til FSCMA skal enhver ændring af CCP'ernes selskabsvedtægter eller interne regler og procedurer godkendes af FSC.

(10)

De retligt bindende krav i Sydkorea består derfor af to trin. Ved FSCMA og dens underordnede bestemmelser (»de primære regler«) fastsættes de høje standarder, som CCP'erne skal opfylde for at få tilladelse til at levere clearingydelser i Sydkorea. Disse primære regler svarer til det første trin i de retligt bindende krav i Sydkorea. For at dokumentere at de overholder de primære regler, skal CCP'er fremlægge deres interne regler og procedurer for FSC til godkendelse i overensstemmelse med retningslinjerne for finansielle markedsinfrastrukturer. Disse interne regler og procedurer svarer til det andet trin i de retligt bindende krav i Sydkorea.

(11)

Ved ækvivalensvurderingen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er i Sydkorea, bør der også tages hensyn til det risikobegrænsende resultat, som de sikrer i forhold til det risikoniveau, som clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, er udsat for på grund af deres deltagelse i disse CCP'er. Det risikobegrænsende resultat bestemmes både af det risikoniveau, der er forbundet med de clearingaktiviteter, som den pågældende CCP udfører, og som igen afhænger af størrelsen af det finansielle marked, hvor CCP'en driver virksomhed, og af den evne, som de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er har til at begrænse risikoniveauet. For at opnå det samme risikobegrænsende resultat skal der stilles strengere risikobegrænsende krav til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i større finansielle markeder, som er forbundet med et højere risikoniveau, end til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i mindre finansielle markeder, som er forbundet med et lavere risikoniveau.

(12)

De finansielle markeder, hvor de CCP'er, som har tilladelse i Sydkorea, udøver deres clearingaktiviteter, er betydeligt mindre end dem, hvor de CCP'er, der er etableret i Unionen, udøver deres. I de seneste tre år har den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Sydkorea, faktisk udgjort mindre end 1 % af den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Unionen. Derfor udsætter deltagelse i CCP'er, som har tilladelse i Sydkorea, clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for væsentligt lavere risiko end deltagelse i CCP'er, der har tilladelse i Unionen.

(13)

De retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Sydkorea, kan derfor betragtes som ækvivalente, hvis de kan begrænse dette lavere risikoniveau. De primære regler, der gælder for disse CCP'er, begrænser, suppleret med deres interne regler og procedurer, hvorved PFMI'erne gennemføres, det lavere risikoniveau i Sydkorea og sikrer et risikobegrænsende resultatet, der er ækvivalent med det, som tilstræbes ved forordning (EU) nr. 648/2012.

(14)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Sydkorea sikrer, at CCP'er, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(15)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Sydkorea for CCP'er, som har tilladelse der, sikre, at nævnte CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse af reglerne.

(16)

FSC er ansvarlig for opstilling og indførelse af tilsynsregler og for kontrol med og undersøgelse af finansielle institutioner. FSC har som den primære tilsynsførende omfattende beføjelser til at inspicere og straffe CCP'erne, herunder bl.a. bemyndigelse til at tilbagekalde deres licens, til at suspendere og overføre deres forretningsaktiviteter og til at pålægge dem sanktioner. Den daglige overvågning udføres af Financial Supervisory Service (»FSS«), som handler under FSC's tilsyn. CCP'er er underlagt halvårlig inspektion, som varer fire uger, og ikke-periodisk inspektion efter anmodning fra den tilsynsførende. FSS foretager løbende overvågning af CCP'ernes overholdelse af risikostyringskravene gennem overvågnings- og risikobaserede kontrolprocedurer, herunder kontrol med tilsynskravenes overholdelse. Hertil kommer, at et af Sydkoreas nationalbanks vigtigste formål med at overvåge CCP'er, der har tilladelse i Sydkorea, er at kontrollere, om de er sikre og effektive. Banken udøver sin overvågning ved at vurdere oplysninger om CCP'erne, hvert andet år at gennemføre evalueringer af, om de overholder PFMI'erne, og stille krav om forbedringer, hvis det er nødvendigt. Den har beføjelse til at kræve, at disse forbedringer skal foretages efter aftale med Den Pengepolitiske Komité, hvis det er en væsentlig forbedring.

(17)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Sydkorea for CCP'er, der har tilladelse der, til enhver tid sikrer effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(18)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Sydkorea indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (»CCP'er fra tredjelande«).

(19)

CCP'er fra tredjelande, der ønsker at cleare OTC-derivater i Sydkorea, skal ansøge FSC om godkendelse.

(20)

For at der kan gives tilladelse, skal den retskreds, hvor CCP'en er etableret, have et tilstrækkeligt robust lovgivningssystem svarende til de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder i Sydkorea. Før en ansøgning fra en CCP fra et tredjeland kan godkendes, kræves det desuden, at der indgås samarbejdsaftaler mellem de sydkoreanske myndigheder og de kompetente myndigheder i tredjelandet.

(21)

Sydkoreas anerkendelsesprocedure for CCP'er fra tredjelande, der ønsker at cleare OTC-derivater i Sydkorea, bør derfor betragtes som et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er fra tredjelande.

(22)

De betingelser, der er fastsat i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan derfor betragtes som opfyldt af de retlige og tilsynsmæssige rammer i Sydkorea vedrørende CCP'er, som har tilladelse der, og nævnte retlige og tilsynsmæssige rammer bør anses for at være ækvivalente med kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. Kommissionen bør fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er i Sydkorea og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(23)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Sydkorea, bør ikke berøre Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt uden for den generelle gennemgang, hvis udviklingen nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som denne afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre, at anerkendelsen af ækvivalens trækkes tilbage.

(24)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De retlige og tilsynsmæssige rammer i Sydkorea, der består af Financial Investment Services and Capital Markets Act 2013 og denne lovs underordnede bestemmelser som suppleret af Business Guideline for Financial Market Infrastructures og Regulation on the Operation and Management of Payment and Settlement Systems og gældende for CCP'er, som har tilladelse der, betragtes som ækvivalente med kravene i artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(2)  Pr. 1. september 2014 har Udvalget om Betalings- og Clearingssystemer ændret navn til Udvalget om Betalings- og Markedsinfrastrukturer (»CPMI«).


14.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/29


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/2039

af 13. november 2015

om ækvivalens mellem de reguleringsmæssige rammer i Sydafrika for centrale modparter og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 25, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (»CCP'er«), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Denne anerkendelsesprocedure og den dertil knyttede ækvivalensafgørelse bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og solide CCP'er til at cleare over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler, herunder når disse CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for CCP'er, bør den væsentligste effekt af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalent med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i Sydafrika sikrer, at CCP'er, som er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen.

(3)

Nærværende gennemførelsesafgørelse er baseret på effekten af de retlige og tilsynsmæssige rammer i Sydafrika og på deres evne til at begrænse den risiko, som clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen, kan blive udsat for, på en måde, der betragtes som ækvivalent med resultatet af kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. I den forbindelse bør navnlig den væsentligt lavere risiko, der er forbundet med clearingaktiviteter, der udføres på finansielle markeder, som er mindre end Unionens finansielle marked, tages i betragtning.

(4)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(5)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(6)

De retligt bindende krav i Sydafrika for CCP'er, som har tilladelse der, består af Financial Markets Act, lov nr. 19 af 2012 (»FMA«). Registrar of Securities Services (»registratoren«) har vide beføjelser til at føre tilsyn med, overvåge og undersøge clearingcentraler med tilladelse til at operere i Sydafrika (»certificerede clearingcentraler«).

(7)

FMA fastsætter de forpligtelser og krav, som clearingcentraler skal opfylde. Navnlig giver registratoren i henhold til FMA tilladelse til at operere som en certificeret clearingcentral, forudsat at ansøgeren opfylder disse krav og bidrager til at nå de mål, der er fastlagt i FMA, herunder systemisk risikobegrænsning og sikring af et fair, effektivt og gennemsigtigt finansielt marked i Sydafrika. For at sikre at disse krav er opfyldt, kan registratoren pålægge de betingelser, denne finder passende, når den udsteder en tilladelse. Certificerede clearingcentraler skal drive deres forretning på en fair og gennemsigtig måde og under hensyntagen til clearingmedlemmernes og deres kunders rettigheder. I henhold til FMA skal certificerede clearingcentraler opfylde internationale tilsynsstandarder, herunder de principper for infrastruktur på de finansielle markeder (»PFMI'er«), der blev udstedt i april 2012 af Udvalget om Betalings- og Clearingsystemer (2) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (»IOSCO«).

(8)

Ved FMA bemyndiges finansministeren til at udstede bestemmelser om alle anliggender, som det kræves eller tillades, bliver afgjort i overensstemmelse med FMA, samt om ethvert andet spørgsmål, hvis det er nødvendigt for en bedre forvaltning og gennemførelse af FMA. Registratoren har desuden i henhold til FMA beføjelse til at udstede retningslinjer om anvendelsen og fortolkningen af FMA og træffe de foranstaltninger, denne skønner, er nødvendige for at kunne udøve sine funktioner eller opfylde sine forpligtelser korrekt eller for at kunne gennemføre FMA.

(9)

Ved ækvivalensvurderingen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for certificerede clearingcentraler, bør der også tages hensyn til det risikobegrænsende resultat, som de sikrer i forhold til det risikoniveau, som clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, er udsat for på grund af deres deltagelse i certificerede clearingcentraler. Graden af risikobegrænsning bestemmes både af risikoen ved de clearingaktiviteter, som den pågældende CCP udfører, og som igen afhænger af størrelsen af det finansielle marked, hvor CCP'en driver virksomhed, og af, hvor egnede de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er er til at begrænse denne risiko. For at opnå det samme risikobegrænsende resultat skal der stilles strengere risikobegrænsende krav til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i større finansielle markeder, som er forbundet med et højere risikoniveau, end til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i mindre finansielle markeder, som er forbundet med et lavere risikoniveau.

(10)

De finansielle markeder, hvor certificerede clearingcentraler udøver deres clearingaktiviteter, er betydeligt mindre end dem, hvor CCP'er, der er etableret i Unionen, udøver deres. I de seneste tre år har den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Sydafrika, faktisk udgjort mindre end 1 % af den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Unionen. Derfor udsætter deltagelse i certificerede clearingcentraler clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen, for en væsentligt lavere risiko end deltagelse i CCP'er, der har tilladelse i Unionen.

(11)

De retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for certificerede clearingcentraler, kan derfor betragtes som ækvivalente, hvis de kan begrænse dette lavere risikoniveau. De primære regler, som gælder for certificerede clearingcentraler, og som kræver overholdelse af PFMI'erne, begrænser det lavere risikoniveau i Sydafrika og sikrer et risikobegrænsende resultat, der er ækvivalent med det, som tilstræbes ved forordning (EU) nr. 648/2012.

(12)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Sydamerika sikrer, at certificerede clearingcentraler, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(13)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Sydamerika for CCP'er, som har tilladelse der, sikre, at disse CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse af reglerne.

(14)

Registratoren overvåger og håndhæver overholdelsen af FMA. Navnlig vurderer registratoren én gang årligt, om de certificerede clearingcentraler overholder FMA og deres interne regler og procedurer såvel som de direktiver, anmodninger, betingelser og krav, som registratoren udsteder i henhold til FMA. Registratoren er også bemyndiget til at tilbagekalde eller suspendere en clearingcentrals tilladelse, hvis denne ikke overholder FMA, sine interne regler og procedurer eller de direktiver, anmodninger, betingelser og krav, som registratoren udsteder i henhold til FMA eller andre love.

(15)

Registratoren har beføjelse til at anmode om oplysninger eller dokumenter fra certificerede clearingcentraler og til at foretage inspektioner på stedet. Efter et kontrolbesøg på stedet kan registratoren bl.a. anmode en certificeret clearingcentral om at træffe foranstaltninger eller afholde sig fra at udføre en handling for at stoppe eller rette op på en uregelmæssighed. Registratoren kan pålægge en certificeret clearingcentral sanktioner, hvis denne undlader at fremlægge oplysninger i henhold til FMA. For at sikre gennemførelsen og administrationen af FMA kan registratoren desuden udstede generelle direktiver eller direktiver, som er rettet mod en bestemt enhed.

(16)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Sydafrika for CCP'er, som har tilladelse der, til enhver tid sikrer effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(17)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Sydafrika indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (»CCP'er fra tredjelande«).

(18)

CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, hvor de retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i den sydafrikanske lovgivning, som har tilsvarende regler om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, og i hvilket CCP'er er underlagt effektivt tilsyn, kan levere tjenesteydelser i Sydafrika, forudsat at de har fået tilladelse af registratoren. Med henblik på at give en tilladelse vil registratoren vurdere ansøgningen under hensyntagen til de reguleringsmæssige rammer i tredjelandet og evt. tage højde for oplysninger fra andre tilsynsmyndigheder, herunder tredjelandets tilsynsmyndigheder. Desuden kan registratoren fritage CCP'er fra tredjelande fra alle eller nogle af kravene i henhold til FMA. Registratoren kan indgå samarbejdsaftaler med tredjelandes regulerende eller tilsynsførende myndigheder med det formål løbende at koordinere tilsynet og udveksle oplysninger om CCP'er fra tredjelande, som har tilladelse i et tredjeland, hvor de retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med de reguleringsmæssige rammer i Sydafrika, og som er omfattet af et effektivt tilsyn i det tredjeland, hvor de har tilladelse.

(19)

Selv om det må konstateres, at anerkendelsesproceduren inden for de retlige rammer i Sydafrika, der gælder for CCP'er fra tredjelande, afviger fra den procedure, der er fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012, bør den ikke desto mindre betragtes som et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er fra tredjelande.

(20)

De betingelser, der er fastsat i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan derfor betragtes som opfyldt af de retlige og tilsynsmæssige rammer i Sydafrika vedrørende certificerede clearingcentraler, og disse rammer bør anses for at være ækvivalente med kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. Kommissionen bør fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er i Sydafrika og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(21)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Sydafrika, bør ikke berøre Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt uden for den generelle gennemgang, hvis udviklingen nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som denne afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre, at anerkendelsen af ækvivalens trækkes tilbage.

(22)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De retlige og tilsynsmæssige rammer i Sydafrika, som består af Financial Markets Act, og som finder anvendelse på certificerede clearingcentraler, som har tilladelse der, betragtes som ækvivalente med kravene i artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(2)  Pr. 1. september 2014 har Udvalget om Betalings- og Clearingssystemer ændret navn til Udvalget om Betalings- og Markedsinfrastrukturer.


14.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/32


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/2040

af 13. november 2015

om ækvivalens mellem de reguleringsmæssige rammer i visse provinser i Canada for centrale modparter og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 25, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (»CCP'er«), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Denne anerkendelsesprocedure og den dertil knyttede ækvivalensafgørelse bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og solide CCP'er til at cleare over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler, herunder når sådanne CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for CCP'er, bør den væsentligste effekt af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalent med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i provinserne Alberta, British Columbia, Manitoba, Ontario og Québec (herefter »de berørte provinser«) i Canada sikrer, at CCP'er, som er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen.

(3)

Nærværende gennemførelsesafgørelse er baseret på en vurdering af de retlige og tilsynsmæssige rammer i de berørte provinser og af deres evne til at begrænse den risiko, som clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen, kan blive udsat for, på en måde, der betragtes som ækvivalent med resultatet af kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. I den forbindelse bør navnlig den væsentligt lavere risiko, der er forbundet med clearingaktiviteter, der udføres på finansielle markeder, som er mindre end Unionens finansielle marked, tages i betragtning.

(4)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(5)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(6)

De retligt bindende krav i Canada for CCP'er, som har tilladelse i de berørte provinser, består af de retsakter om værdipapirer samt regler og bestemmelser i henhold til sådanne retsakter, som er vedtaget af værdipapirtilsynsmyndighederne i de enkelte provinser, samt enhver afgørelse eller instruks, som er udstedt af disse myndigheder (provinsens værdipapirordning), og som er gældende for CCP'er, der opererer i disse provinser.

(7)

I denne afgørelse forstås ved værdipapirtilsynsmyndighederne Alberta Securities Commission (»ASC«) i Alberta, Autorité des marchés financiers (»AMF«) i Québec, British Columbia Securities Commission (»BCSC«) i British Columbia, Manitoba Securities Commission (»MSC«) i Manitoba og Ontario Securities Commission (»OSC«) i Ontario. Værdipapirtilsynsmyndighederne arbejder sammen om at udvikle og gennemføre love og bestemmelser om værdipapirer og om at administrere, overvåge og håndhæve eksisterende love på en konsekvent og koordineret måde.

(8)

En CCP, der ønsker at drive forretning i én af de berørte provinser, skal have tilladelse til dette af værdipapirtilsynsmyndigheden i den pågældende provins. Denne tilladelse kan være enten en anerkendelse eller en fritagelse for anerkendelse. Anerkendelse indebærer fuld anvendelse af provinsens værdipapirordning. CCP'er, der opererer i flere af de berørte provinser, skal godkendes som en anerkendt central modpart i mindst én provins og skal opfylde de strengeste af de krav, der gælder i de provinser, hvor de opererer. Almindeligvis fritages CCP'er, der er anerkendt i en anden provins, for anerkendelse, og de er derfor underlagt direkte tilsyn af værdipapirtilsynsmyndigheden i den provins, hvor de er anerkendt, forudsat at de ikke anses af den relevante værdipapirtilsynsmyndighed for at have systemisk betydning eller udgøre en betydelig risiko for kapitalmarkederne. CCP'er, der er fritaget for anerkendelse, pålægges betingelser af værdipapirtilsynsmyndighederne, hvis de i de provinser, hvor de er anerkendt, skal leve op til mindre besværlige krav end i de provinser, hvor de er fritaget for anerkendelse. Canadas nationalbank kan også udpege CCP'er som systemisk vigtige, hvis de har potentiale til at udgøre en systemisk risiko for det finansielle system i Canada.

(9)

De retligt bindende krav, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Alberta, består af Securities Act (Alberta), de regler og bestemmelser, der er vedtaget i medfør af denne lov, samt enhver afgørelse eller instruks udstedt af ASC (i det følgende samlet benævnt »Albertas værdipapirlovgivning«). For at levere clearingydelser i Alberta skal en CCP godkendes af ASC enten som et anerkendt clearingagentur eller som et clearingagentur, der er fritaget for anerkendelse (»fritaget clearingagentur«). CCP'er, som har tilladelse i Alberta, skal overholde Albertas værdipapirlovgivning. Generelt godkender ASC de CCP'er som anerkendte clearingagenturer, som den finder det hensigtsmæssigt at føre tilsyn med. ASC kan dog også benytte en anden værdipapirtilsynsmyndighed til at føre tilsyn med visse clearingagenturer, som er anerkendt i andre provinser. ASC kan fastlægge betingelser for godkendelse af et clearingagentur, enten som et anerkendt clearingagentur eller som et fritaget clearingagentur. ASC har udstedt anerkendelsesafgørelser vedrørende alle CCP'er, som den har godkendt som anerkendte clearingagenturer, og disse afgørelser forpligter dem til at overholde de principper for infrastruktur på de finansielle markeder (»PFMI'er«), der blev udstedt i april 2012 af Udvalget om Betalings- og Clearingsystemer (2) og Den Internationale Børstilsynsorganisation.

(10)

De retligt bindende krav, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i British Columbia, består af Securities Act (British Columbia), de regler og bestemmelser, der er udstedt i medfør af denne lov, samt de afgørelser, der er udstedt af BCSC. For at levere clearingydelser i British Columbia skal en CCP godkendes af BCSC enten som et anerkendt clearingagentur eller som et clearingagentur, der er fritaget for anerkendelse (»fritaget clearingagentur«), hvilket afhænger af en række faktorer, herunder effekten af clearingagenturets virksomhed i British Columbia. BCSC kan fastlægge betingelser for godkendelse af et clearingagentur, enten som et anerkendt clearingagentur eller som et fritaget clearingagentur. BCSC har udstedt anerkendelsesafgørelser vedrørende alle clearingagenturer, som den har godkendt som anerkendte clearingagenturer, og disse afgørelser forpligter dem til at overholde PFMI'erne.

(11)

De retligt bindende krav, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Manitoba, består af Commodity Futures Act (Manitoba), Securities Act (Manitoba) og de regler og afgørelser, der er udstedt af MSC i medfør af disse love. For at levere clearingydelser i Manitoba, skal en CCP godkendes af MSC enten som en anerkendt clearingcentral, hvis der er tale om råvarefutures, eller som et anerkendt clearingagentur i forbindelse med andre værdipapirer, eller som en clearingcentral eller et clearingagentur, der er fritaget for anerkendelse (»fritaget clearingagentur« eller »fritaget clearingcentral«). MSC kan fastlægge betingelser for godkendelse af et clearingagentur eller en clearingcentral, enten som et anerkendt clearingagentur eller en anerkendt clearingcentral eller som et fritaget clearingagentur eller en fritaget clearingcentral. MSC har udstedt anerkendelsesafgørelser vedrørende alle clearingagenturer og clearingcentraler, som den har godkendt som anerkendte clearingagenturer eller clearingcentraler, og disse afgørelser forpligter dem til at overholde PFMI'erne.

(12)

De retligt bindende krav, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Ontario, består af Securities Act (Ontario), de bestemmelser og regler, der er udstedt i medfør af denne lov, samt de instrukser, afgørelser og andre krav, der er udstedt i medfør af den. For at levere clearingydelser i Ontario skal en CCP godkendes af OSC enten som et anerkendt clearingagentur eller som et clearingagentur, der er fritaget for anerkendelse (»fritaget clearingagentur«). OSC kan fastlægge betingelser for godkendelse af et clearingagentur, enten som et anerkendt clearingagentur eller som et fritaget clearingagentur. OSC har udstedt anerkendelsesafgørelser vedrørende alle clearingagenturer, som den har godkendt som anerkendte clearingagenturer, og disse afgørelser forpligter dem til at overholde PFMI'erne.

(13)

De retligt bindende krav, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Québec, består af Securities Act (Québec), Derivatives Act (Québec) og Act respecting the Autorité des marchés financiers (»AAMF«), de forordninger, der er vedtaget i medfør af disse love, samt de afgørelser, der er udstedt af AMF. For at levere clearingydelser i Québec skal en CCP godkendes af AMF enten som en anerkendt clearingcentral eller som en clearingcentral, der er fritaget for anerkendelse (»fritaget clearingcentral«). AMF kan fastlægge betingelser for godkendelse af en clearingcentral, enten som en anerkendt clearingcentral eller som en fritaget clearingcentral. AMF har udstedt anerkendelsesafgørelser vedrørende alle clearingcentraler, som den har godkendt som anerkendte clearingcentraler, og disse afgørelser forpligter dem til at overholde PFMI'erne.

(14)

Ved ækvivalensvurderingen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i de berørte provinser, bør der også tages hensyn til den risikobegrænsning, som de sikrer i forhold til det risikoniveau, som clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, er udsat for på grund af deres deltagelse i CCP'er med tilladelse der. Graden af risikobegrænsning bestemmes både af risikoen ved de clearingaktiviteter, som den pågældende CCP udfører, og som igen afhænger af størrelsen af det finansielle marked, hvor CCP'en driver virksomhed, og af, hvor egnede de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er er til at begrænse denne risiko. For at opnå det samme risikobegrænsende resultat skal der stilles strengere risikobegrænsende krav til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i større finansielle markeder, som er forbundet med et højere risikoniveau, end til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i mindre finansielle markeder, som er forbundet med et lavere risikoniveau.

(15)

De finansielle markeder, hvor de CCP'er, som har tilladelse i de berørte provinser, udøver deres clearingaktiviteter, er betydeligt mindre end dem, hvor de CCP'er, der er etableret i Unionen, udøver deres. I de seneste tre år har den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Canada, faktisk udgjort mindre end 3 % af den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Unionen. Derfor udsætter deltagelse i CCP'er, som har tilladelse i de berørte provinser, clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for væsentligt lavere risiko end deltagelse i CCP'er, der har tilladelse i Unionen.

(16)

De retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i de berørte provinser, kan derfor betragtes som ækvivalente, hvis de kan begrænse dette lavere risikoniveau. De regler, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i de berørte provinser, herunder de anerkendelsesafgørelser udstedt af værdipapirtilsynsmyndighederne, som kræver overholdelse af PFMI'erne, begrænser det lavere risikoniveau i de berørte provinser og sikrer en risikobegrænsning, der er ækvivalent med den, som forordning (EU) nr. 648/2012 har som mål.

(17)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i de berørte provinser sikrer, at CCP'er, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(18)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, skal de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er med tilladelse i de berørte provinser, sikre, at disse CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse af reglerne.

(19)

Tilsyn med CCP'er, der har tilladelse i flere provinser, gennemføres i et samarbejde mellem værdipapirtilsynsmyndighederne i de berørte provinser. For CCP'er, der er udpeget af Canadas nationalbank som aktører, der udgør en systemisk risiko, udføres tilsynet i et samarbejde mellem værdipapirtilsynsmyndighederne i de berørte provinser og Canadas nationalbank.

(20)

I Alberta har ASC vide beføjelser til at træffe afhjælpende eller afskrækkende foranstaltninger over for et godkendt clearingagentur, hvad enten det er anerkendt eller fritaget for anerkendelse, hvis det er i offentlighedens interesse, eller hvis agenturet har overtrådt Albertas værdipapirlovgivning. Både anerkendte og fritagne clearingagenturer skal fremlægge oplysninger, dokumenter eller registre med henblik på at sikre overensstemmelse med de gældende regler. ASC kan pålægge både anerkendte og fritagne clearingagenturer administrative sanktioner og suspendere, ændre vilkårene for eller ophæve agenturets anerkendelse eller en afgørelse om fritagelse af et clearingagentur. ASC kan også anmode om en erklæring fra retten om, at et clearingagentur har overtrådt bestemmelserne, indlede andre retlige procedurer og gennemføre undersøgelser, der kan føre til en række forskellige sanktioner. Sanktioner kan også pålægges direktører og ledere af personer eller virksomheder eller andre personer, der godkender, tillader eller stiltiende accepterer overtrædelsen af Albertas værdipapirlovgivning. Desuden udfører ASC inspektioner på stedet af anerkendte clearingagenturer, iværksætter regelmæssige konsultationer med dem, gennemgår og analyserer obligatorisk dokumentation og kan træffe afgørelser om ethvert anerkendt clearingagenturs interne bestemmelser, procedurer eller praksis, hvis den mener, at det er i offentlighedens interesse at gøre det.

(21)

I British Columbia fører BCSC løbende tilsyn med anerkendte clearingagenturer via periodiske inspektioner på stedet og regelmæssig kommunikation med den øverste ledelse af agenturerne og gennemgår desuden de oplysninger, der indberettes af clearingagenturerne, og tjekker, om de overholder deres egne krav vedrørende bl.a. risikostyring. BCSC har vide beføjelser til at træffe afhjælpende eller afskrækkende foranstaltninger over for et godkendt clearingagentur, hvis det er i offentlighedens interesse, eller hvis agenturet har overtrådt Securities Act (British Columbia). Sådanne foranstaltninger omfatter bl.a., at BCSC træffer afgørelser om et anerkendt clearingagenturs vedtægter, regler, procedurer eller praksis eller om den måde, hvorpå agenturet udøver sin virksomhed, og BCSC kan desuden udstede afgørelser vedrørende agenturet, herunder suspension eller tilbagekaldelse af anerkendelsen, samt gennemføre undersøgelser, der kan føre til sanktioner.

(22)

I Manitoba fører MSC løbende tilsyn med godkendte clearingagenturer, anerkendte såvel som fritagne. Dog er de fritagne agenturer underlagt et mere begrænset tilsyn. Tilsynet med anerkendte clearingagenturer og clearingcentraler foregår via regelmæssig gennemgang af rapporteringen, periodiske inspektioner på stedet, regelmæssig kontakt med ledelsen af clearingagenturerne og -centralerne og en årlig vurdering af risici og kontrolordninger. MSC har en række værktøjer til rådighed til at rette op på overtrædelser af visse krav foretaget af et autoriseret clearingagentur eller af en clearingcentral, der enten er anerkendt eller fritaget, herunder pålæggelse af betingelser for godkendelse af et agentur, suspension eller tilbagekaldelse af et clearingagenturs eller en clearingcentrals godkendelse og iværksættelse af undersøgelser, der kan føre til bøder og andre sanktioner.

(23)

I Ontario fører OSC løbende tilsyn med anerkendte clearingagenturer via periodiske inspektioner på stedet, regelmæssig kommunikation med den øverste ledelse af agenturerne samt regelmæssige vurderinger af risici og kontrolordninger og gennemgår desuden de oplysninger, der indberettes af clearingagenturerne, og tjekker, om de overholder deres egne krav vedrørende bl.a. risikostyring. Dog er de fritagne agenturer underlagt et mere begrænset tilsyn. OSC har vide beføjelser til at træffe afgørelser om et anerkendt clearingagenturs vedtægter, regler, procedurer eller praksis eller om den måde, hvorpå agenturet udøver sin virksomhed, og til at træffe afhjælpende eller afskrækkende foranstaltninger over for et godkendt clearingagentur, hvad enten det er anerkendt eller fritaget, hvis det er i offentlighedens interesse, eller hvis agenturet har overtrådt Securities Act (Ontario). Disse foranstaltninger omfatter vedtagelsen af afgørelser vedrørende clearingagenturet, pålæggelse af betingelser, begrænsninger eller krav over for agenturet, suspension eller tilbagekaldelse af agenturets tilladelse samt gennemførelse af undersøgelser, der kan føre til bøder og sanktioner.

(24)

I Québec har AMF vidtgående tilsynsmyndighed over alle godkendte clearingcentralers aktiviteter og fører tilsyn med CCP'ernes overholdelse af Securities Act (Québec), Derivatives Act (Québec) og AAMF. Disse love fastlægger de juridiske rammer for AMF's kontrol med de finansielle enheder, den overvåger og fører tilsyn med, f.eks. godkendte clearingcentraler. AMF har beføjelse til over for alle godkendte clearingcentraler at anmode om oplysninger, kræve afhøring foretaget under ed, gennemføre en undersøgelse og foretage inspektioner på stedet. AMF har en række værktøjer til rådighed til at rette op på clearingcentralers overtrædelser af bestemmelser. Disse værktøjer omfatter beføjelse til at suspendere anvendelsen af en anerkendt clearingcentrals interne regler og procedurer, til at kræve en ændring af en anerkendt clearingcentrals bestemmelser eller praksis for at bringe dem/den i overensstemmelse med gældende lovbestemmelser, til at gribe ind over for en godkendt clearingcentral for at sikre overholdelse af de tilsagn, der er givet til AMF, eller af gældende retlige krav, til at pålægge en godkendt clearingcentral bøder og til at ændre, suspendere eller tilbagekalde hele eller dele af en clearingcentrals tilladelse eller fritagelse.

(25)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i de berørte provinser for CCP'er, som har tilladelse der, til enhver tid sikrer effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(26)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i de berørte provinser indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (»CCP'er fra tredjelande«).

(27)

CCP'er fra tredjelande, der ønsker at drive forretning som clearingagentur eller clearingcentral kan i British Columbia og Manitoba ansøge og skal i Alberta, Ontario og Québec ansøge om anerkendelse eller fritagelse for anerkendelse i den pågældende provins, hvilket giver dem mulighed for at levere de samme clearingydelser i Canada, som de har tilladelse til at levere i tredjelandet, forudsat at de lever op til betingelserne i anerkendelses- eller fritagelsesafgørelsen. Fritagelse kan bevilges, hvis CCP'en fra tredjelandet ikke er systemisk vigtig for det lokale marked, eller hvis den i øvrigt ikke udgør en betydelig risiko for kapitalmarkederne, forudsat at den er omfattet af lignende regler. Men selv hvis CCP'en fra tredjelandet er forpligtet til at opnå anerkendelse, kan provinsmyndighederne benytte sig af tilsyn udført af tredjelandets tilsynsmyndigheder, forudsat at de bestemmelser, der gælder for CCP'en i tredjelandet, er sammenlignelige med de bestemmelser, der gælder i den pågældende provins.

(28)

Selv om det konstateres, at anerkendelsesproceduren inden for de retlige rammer i de berørte provinser i Canada, der gælder for CCP'er fra tredjelande, afviger fra den procedure, der er fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012, bør den ikke desto mindre betragtes som et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er fra tredjelande.

(29)

De betingelser, der er fastsat i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan derfor betragtes som opfyldt af de retlige og tilsynsmæssige rammer i de berørte provinser i Canada, og disse retlige og tilsynsmæssige rammer bør anses for at være ækvivalente med kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. Kommissionen bør fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er i de berørte provinser og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(30)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Canada, bør ikke berøre Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt uden for den generelle gennemgang, hvis udviklingen nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som denne afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre, at anerkendelsen af ækvivalens trækkes tilbage.

(31)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De retlige og tilsynsmæssige rammer i de canadiske provinser Alberta, British Columbia, Manitoba, Ontario og Québec, bestående af Securities Act (Alberta), Securities Act (British Columbia), Commodity Futures Act (Manitoba), Securities Act (Manitoba), Securities Act (Ontario), Securities Act (Québec), Derivatives Act (Québec), Act respecting the Autorité des marchés financiers og de regler, bestemmelser, afgørelser og instrukser, der er vedtaget i henhold til disse love, herunder anerkendelsesafgørelser gældende for CCP'er, som har tilladelse der, betragtes som ækvivalente med kravene i artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1

(2)  Pr. 1. september 2014 har Udvalget om Betalings- og Clearingssystemer ændret navn til Udvalget om Betalings- og Markedsinfrastrukturer.


14.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/38


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/2041

af 13. november 2015

om ækvivalens mellem de reguleringsmæssige rammer i Mexico for centrale modparter og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 25, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (»CCP'er«), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Denne anerkendelsesprocedure og de dertil knyttede ækvivalensafgørelser bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og solide CCP'er til at cleare over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler, herunder når disse CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for CCP'er, bør den væsentligste effekt af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalent med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i Mexico sikrer, at CCP'er, som er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen.

(3)

Nærværende gennemførelsesafgørelse er ikke kun baseret på en sammenlignende analyse af de retligt bindende krav, der gælder for CCP'er i Mexico, men også på en vurdering af resultatet af disse krav og af deres evne til at begrænse den risiko, som clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen, kan blive udsat for, på en måde, der betragtes som ækvivalent med resultatet af kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. I den forbindelse bør der navnlig tages højde for den væsentligt lavere risiko, der er forbundet med clearingaktiviteter, der udføres på finansielle markeder, som er mindre end Unionens finansielle marked.

(4)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(5)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(6)

De retligt bindende krav i Mexico for CCP'er, som har tilladelse der, består af de regler, der gælder for deltagere på derivataftalemarkedet, der er fastsat af den mexicanske nationalbank, Comisión Nacional Bancaria y de Valores (»CNBV«) og Secretaría de Hacienda y Crédito Público (»SHCP«), og de tilsynsmæssige krav, der gælder for deltagere på markedet for børsnoterede derivater, som er fastsat af CNBV (i det følgende samlet benævnt »de primære regler«). De primære regler fastlægger de krav, som CCP'er løbende skal overholde for at kunne levere clearingydelser i Mexico. CCP'er, der er etableret i Mexico, skal godkendes af SHCP på grundlag af en udtalelse fra CNBV og Mexicos nationalbank.

(7)

Både CNBV og Mexicos nationalbank har udsendt politiske erklæringer om, at CCP'er, som har tilladelse i Mexico, er forpligtet til at overholde de principper for infrastruktur på de finansielle markeder (»PFMI'er«), der blev udstedt i april 2012 af Udvalget om Betalings- og Clearingsystemer (2) og Den Internationale Børstilsynsorganisation.

(8)

I henhold til de primære regler skal CCP'er vedtage interne regler og procedurer, der omfatter alle relevante aspekter af deres funktion, herunder foranstaltninger til styring af kredit- og likviditetsrisikoen og den operationelle risiko. Disse interne regler og procedurer skal godkendes af SHCP på grundlag af en udtalelse fra Mexicos nationalbank og CNBV. Desuden kan de interne regler og procedurer ikke ændres, hvis SCHP, CNBV eller Mexicos nationalbank modsætter sig dette. Der er også mulighed for, at CCP'ers interne regler og procedurer eller ændringer af disse kan blive godkendt under forudsætning af, at der foretages visse tilpasninger. Godkendelse og ændring af virksomheders dokumentation er også underlagt disse regler. Endvidere skal metoderne til beregning af de finansielle ressourcer og CCP'ens likviditetsplan godkendes af Mexicos nationalbank, og CNBV skal afgive en udtalelse om dem.

(9)

De retligt bindende krav i Mexico består derfor af to trin. Ved de centrale krav, der stilles til CCP'er i de primære regler, fastsættes de høje standarder, som CCP'erne skal opfylde for at få tilladelse til at levere clearingydelser i Mexico. De primære regler svarer til det første trin i de retligt bindende krav i Mexico. For at dokumentere overensstemmelse med de primære regler skal CCP'erne forelægge deres interne regler og procedurer, deres virksomhedsdokumentation, deres metoder til beregning af de finansielle ressourcer og deres likviditetsplan til godkendelse for de kompetente myndigheder. Disse interne regler og procedurer, virksomhedsdokumentationen, likviditetsplanen og metoderne til beregning af CCP'ens finansielle ressourcer svarer til det andet trin i de retligt bindende krav i Mexico, som skal indeholde præskriptive detaljer om, hvordan CCP'en vil opfylde de nævnte standarder. CNBV og Mexicos nationalbank vurderer, om CCP'en overholder disse standarder og PFMI'erne. Når de er godkendt af de kompetente myndigheder, bliver de interne regler og procedurer, virksomhedsdokumentationen, likviditetsplanen og metoderne til beregning af CCP'ens finansielle ressourcer retligt bindende for CCP'en.

(10)

Ved ækvivalensvurderingen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som er etableret i Mexico, bør der også tages hensyn til den risikobegrænsning, som de sikrer i forhold til det risikoniveau, som clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, er udsat for på grund af deres deltagelse i CCP'er etableret i Mexico. Graden af risikobegrænsning bestemmes både af risikoen ved de clearingaktiviteter, som den pågældende CCP udfører, og som igen afhænger af størrelsen af det finansielle marked, hvor CCP'en driver virksomhed, og af, hvor egnede de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er er til at begrænse denne risiko. For at opnå det samme risikobegrænsende resultat skal der stilles strengere risikobegrænsende krav til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i større finansielle markeder, som er forbundet med et højere risikoniveau, end til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i mindre finansielle markeder, som er forbundet med et lavere risikoniveau.

(11)

De finansielle markeder, hvor de CCP'er, som har tilladelse i Mexico, udøver deres clearingaktiviteter, er betydeligt mindre end dem, hvor de CCP'er, der er etableret i Unionen, udøver deres. I de seneste tre år har den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Mexico, faktisk udgjort mindre end 1 % af den samlede værdi af de derivattransaktioner, der er clearet i Unionen. Derfor udsætter deltagelse i CCP'er, som er etableret i Mexico, clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for væsentligt lavere risiko end deltagelse i CCP'er, der har tilladelse i Unionen.

(12)

De retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som er etableret i Mexico, kan derfor betragtes som ækvivalente, hvis de kan begrænse dette lavere risikoniveau. De primære regler, som gælder for CCP'er, som har tilladelse i Mexico, og som indfører PFMI'erne, begrænser, suppleret med de interne regler og procedurer, virksomhedsdokumentationen, likviditetsplanen og metoderne til beregning af CCP'ernes finansielle ressourcer, det lavere risikoniveau i Mexico og sikrer en begrænsning af risikoen, der er ækvivalent med det, som tilstræbes ved forordning (EU) nr. 648/2012.

(13)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Mexico sikrer, at CCP'er, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(14)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Mexico for CCP'er, der har tilladelse der, sikre, at disse CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse af reglerne.

(15)

Tilsyn med CCP'er, der har tilladelse i Mexico, varetages af CNBV og Mexicos nationalbank inden for rammerne af deres respektive beføjelser. CNBV og Mexicos nationalbank har beføjelse til at foretage løbende overvågning af, om CCP'erne opfylder de retligt bindende krav, der gælder for dem. I den forbindelse kan CNBV og Mexicos nationalbank anmode om oplysninger fra CCP'er, udføre kontrol på stedet, give instrukser om at rette op på overtrædelser eller potentielle overtrædelser af de tilsynsmæssige krav eller på praksisser, der hindrer de finansielle markeder i at fungere godt, og kræve, at CCP'er iværksætter interne kontrol- og risikostyringsforanstaltninger. CNBV kan også fjerne ledelsen, medlemmer af bestemte udvalg og andre ansatte i CCP'en. Dertil kommer, at SHCP, på grundlag af en udtalelse fra CNBV og Mexicos nationalbank, har beføjelse til at tilbagekalde CCP'ens tilladelse. CNBV og Mexicos nationalbank kan også træffe disciplinære foranstaltninger over for samt udstede bøder til CCP'er for manglende overholdelse af de gældende bestemmelser.

(16)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Mexico for CCP'er, som har tilladelse der, til enhver tid sikrer effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(17)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Mexico indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (»CCP'er fra tredjelande«).

(18)

Mexicos nationalbank kan anerkende tredjelandes CCP'er, der udfører clearing af derivater, som har tilladelse i tredjelande, hvor de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse der, sikrer en situation, som svarer til den, der sikres med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder i Mexico, og hvor PFMI'erne bliver overholdt. Endvidere skal CCP'er fra tredjelande underkastes effektiv kontrol for at sikre, at de holder sig inden for de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer. For at Mexicos nationalbank kan anerkende en CCP fra et tredjeland, skal der desuden indgås et aftalememorandum mellem nationalbanken eller CNBV og den kompetente tilsynsmyndighed i det tredjeland, som den ansøgende CCP hører under.

(19)

Mexicos anerkendelsesprocedure for CCP'er fra tredjelande bør derfor betragtes som et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er fra tredjelande.

(20)

De betingelser, der er fastsat i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, betragtes derfor som opfyldt af de retlige og tilsynsmæssige rammer i Mexico vedrørende CCP'er, som er etableret der, og disse rammer bør anses for at være ækvivalente med kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. Kommissionen bør fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er i Mexico og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(21)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Mexico, bør ikke berøre Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt uden for den generelle gennemgang, hvis udviklingen nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som denne afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre, at anerkendelsen af ækvivalens trækkes tilbage.

(22)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De retlige og tilsynsmæssige rammer i Mexico, der består af de regler, som gælder for deltagere på markedet for derivataftaler, og de tilsynsmæssige krav, som gælder for deltagere på markedet for børsnoterede derivater, suppleret af de politiske erklæringer afgivet af CNBV og Mexicos nationalbank om anvendelsen af principper for finansielle markeder og infrastrukturer, som gælder for CCP'er, der har tilladelse i Mexico, betragtes som ækvivalente med kravene i artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(2)  Pr. 1. september 2014 har Udvalget om Betalings- og Clearingssystemer ændret navn til Udvalget om Betalings- og Markedsinfrastrukturer.


14.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/42


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/2042

af 13. november 2015

om ækvivalens mellem de reguleringsmæssige rammer i Schweiz for centrale modparter og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 25, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (»CCP'er«), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Denne anerkendelsesprocedure og den dertil knyttede ækvivalensafgørelse bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og solide CCP'er til at cleare over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler, herunder når disse CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for CCP'er, bør den væsentligste effekt af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalent med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i Schweiz sikrer, at CCP'er, som er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen.

(3)

Den 1. september 2013 modtog Kommissionen teknisk rådgivning fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (»ESMA«) om de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Schweiz. I forbindelse med den tekniske rådgivning blev det konkluderet, at de retlige og tilsynsmæssige rammer på retsligt niveau sikrer, at CCP'er, som har tilladelse i Schweiz, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(4)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(5)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(6)

De retligt bindende krav i Schweiz til CCP'er, som har tilladelse der, består af National Bank Ordinance of 18 March 2004 (»National Bank Ordinance«) og de bestemmelser, der er udstedt af Schweiz' nationalbank i henhold til denne bekendtgørelse, sammen med Federal Act on Banks and Saving Banks (»Act on Banks«) og de bekendtgørelser og cirkulærer, der er udstedt af Swiss Financial Market Supervisory Authority (»FINMA«). National Bank Ordinance blev for nylig revideret med henblik på at indføre de principper for de finansielle markeders infrastrukturer (»PFMI'er«), der er udstedt af CPSS-IOSCO, og opnå ækvivalens med forordning (EU) nr. 648/2012. I forbindelse med revisionen af denne bekendtgørelse blev der identificeret en række forskelle mellem de retligt bindende krav, der på retsligt niveau gælder for CCP'er i Schweiz, og de retligt bindende krav, der gælder for CCP'er i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012. Schweiz' nationalbank offentliggjorde imidlertid en forklarende rapport om den delvise revision af bekendtgørelsen, der gav en vejledning i at fortolke denne, og hvor banken navnlig forklarede, at man ved den reviderede bekendtgørelse indfører PFMI'erne, og at bekendtgørelsen skal fortolkes under hensyntagen til PFMI'erne og til afsnit IV og V i forordning (EU) nr. 648/2012.

(7)

Desuden skal CCP'er, som har tilladelse i Schweiz, vedtage vedtægter og interne regler og indføre regulering af kompetencer og visse virksomhedspolitikker (»de interne regler og politikker«), som skal indeholde præskriptive detaljer om, hvordan de vil opfylde disse interne regler og politikker i overensstemmelse med PFMI'erne og forordning (EU) nr. 648/2012, som anført i den forklarende rapport om den delvise revision af nationalbankens bekendtgørelse.

(8)

Schweiz' nationalbank og FINMA regulerer og overvåger i fællesskab CCP'erne og samarbejder om udførelsen af disse aktiviteter. CCP'er, der er etableret i Schweiz, godkendes som banker af FINMA. FINMA kan fritage CCP'er fra at overholde visse bestemmelser i Act on Banks og tilpasse sine bestemmelser, så der tages højde for CCP'ernes aktiviteter og risikoprofiler. FINMA's cirkulærer omhandler bl.a. solvens, forvaltningspraksis, risikostyring, audit og rapportering.

(9)

De retligt bindende krav i Schweiz består derfor af to trin. De grundlæggende principper for CCP'er, der er fastsat i Act on Banks og National Bank Ordinance og de bestemmelser, afgørelser og cirkulærer, der er udstedt i henhold til disse love (»de primære regler«), udgør de høje standarder, som CCP'er skal overholde for at opnå licens til at levere clearingydelser i Schweiz. Disse primære regler svarer til det første trin i de retligt bindende krav i Schweiz. For at dokumentere overensstemmelse med de primære regler skal CCP'er, der har tilladelse i Schweiz, fremlægge deres interne regler og politikker for FINMA til godkendelse. Disse interne regler og politikker svarer til det andet trin i de retligt bindende krav i Schweiz. Når de interne regler og politikker er blevet godkendt af FINMA, bliver de retligt bindende for CCP'en. De udgør derfor en integreret del af de retlige og tilsynsmæssige rammer, som CCP'er med tilladelse i Schweiz skal overholde. Hvis en CCP ikke overholder de primære regler eller sine egne interne regler og politikker, har FINMA beføjelse til at træffe administrative foranstaltninger over for den pågældende CCP, herunder tilbagekaldelse af dens banktilladelse.

(10)

De primære regler, der gælder for CCP'er, sikrer, suppleret med CPP'ernes interne regler og politikker, vigtige resultater, der er ækvivalente med virkningerne af reglerne i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012. De retligt bindende krav, som gælder for CCP'er med tilladelse i Schweiz med hensyn til det antal misligholdelser, som de samlede finansielle ressourcer skal dække, likviditetsrisiko, forretningskontinuitet, krav om sikkerhedsstillelse, investeringspolitik, afviklingsrisiko, adskillelse og overførbarhed, beregning af initialmarginer og governance, herunder organisatoriske krav, krav til den øverste ledelse, risikoudvalg, regnskabsføring, kvalificeret deltagelse, oplysninger til den kompetente myndighed, interessekonflikter, outsourcing og forretningsskik, sikrer først og fremmest vigtige resultater, der er ækvivalente med dem, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 648/2012, og bør derfor anses for at være ækvivalente.

(11)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Schweiz sikrer, at CCP'er, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(12)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Schweiz for CCP'er, som har tilladelse der, sikre, at nævnte CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse af reglerne.

(13)

CCP'er, der har tilladelse i Schweiz, er underkastet løbende tilsyn af FINMA og løbende kontrol af Schweiz' nationalbank med det formål at overvåge, at de fortsat opfylder betingelserne for tilladelse og andre gældende lovkrav. CCP'er, der har tilladelse i Schweiz, er underlagt en årlig audit. CCP'er skal give auditeringsenheden de ønskede oplysninger til brug for denne audit. Hvis auditeringsenheden konstaterer en overtrædelse af tilsynsbestemmelserne eller andre uregelmæssigheder, giver den den pågældende CCP en frist, inden for hvilken den skal rette op på overtrædelserne, og informerer FINMA, hvis CCP'en ikke overholder denne frist. I tilfælde af alvorlig overtrædelse af tilsynsbestemmelserne eller alvorlige uregelmæssigheder skal auditeringsenheden underrette FINMA med det samme. Desuden skal både CCP'en og auditeringsenheden give FINMA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at denne kan udføre sine opgaver, og skal omgående underrette den om enhver hændelse, der er af væsentlig betydning for tilsynet. Derudover gennemfører FINMA målrettet kontrol på stedet, gennemgår de periodiske rapporter og mødes regelmæssigt med CCP'ens ledelse og personale.

(14)

FINMA kan iværksætte særlige foranstaltninger, hvis den fastslår, at en tilsidesættelse af de retlige og tilsynsmæssige bestemmelser har fundet sted. Navnlig kan FINMA nedlægge forbud mod, at en person har en ledende stilling, eller konfiskere en fortjeneste, som skyldes en tilsidesættelse af reglerne. FINMA kan også udpege en befuldmægtiget til at undersøge specifikke omstændigheder vedrørende overtrædelsen af de retlige og tilsynsmæssige bestemmelser eller til at gennemføre kontrolforanstaltninger, som den ønsker udført. CCP'en, der er genstand for undersøgelsen, skal give den undersøgelsesbefuldmægtigede adgang til sine lokaler og fremlægge alle oplysninger og dokumenter, som denne anmoder om for at kunne foretage undersøgelsen. Endelig kan FINMA også tilbagekalde en CCP's banktilladelse eller annullere dens registrering, hvis den ikke længere opfylder de gældende retlige og tilsynsmæssige bestemmelser, og kan udstede direktiver til ledelsen af CCP'en.

(15)

Schweiz' nationalbank fører tilsyn med CCP'er i samarbejde med FINMA. Navnlig er Schweiz' nationalbank ansvarlig for at vurdere, om CCP'erne opfylder de minimumskrav, der er angivet i National Bank Ordinance. CCP'erne skal give Schweiz' nationalbank de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere overholdelsen af disse mindstekrav, og indvillige i kontrolbesøg på stedet. Navnlig skal CCP'erne fremlægge periodiske rapporter og ad hoc-rapporter for Schweiz' nationalbank og underrette den på forhånd om bestemte spørgsmål og ændringer. Schweiz' nationalbank kan endvidere pålægge en CCP sanktioner, hvis denne ikke udleverer de oplysninger eller beviser, som banken har anmodet om, eller hvis oplysningerne eller beviserne ikke overholder de formelle krav eller er ufuldstændige eller unøjagtige. For at kunne gennemføre sine vurderinger støtter Schweiz' nationalbank sig til en bred vifte af oplysninger, herunder CCP'ens egenevaluering og interne dokumentation, auditrapporter samt periodiske rapporter og møder med CCP'ens ledelse og personale. Schweiz' nationalbank udsteder henstillinger til CCP'er, der ikke opfylder de minimumskrav, der er fastsat i National Bank Ordinance. Hvis den pågældende CCP ikke retter sig efter denne henstilling, vil Schweiz' nationalbank udstede et påbud. Hvis CCP'en ikke efterkommer påbuddet, kan Schweiz' nationalbank underrette FINMA om dette, og denne kan så kan træffe yderligere tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger over for CCP'en.

(16)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Schweiz for CCP'er, som har tilladelse der, til enhver tid sikrer effektivt tilsyn med og effektiv håndhævelse over for CCP'er.

(17)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Schweiz indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (»CCP'er fra tredjelande«).

(18)

CCP'er fra tredjelande kan ansøge FINMA om anerkendelse, hvilket giver dem mulighed for at levere tjenesteydelser i Schweiz. Anerkendelse af tredjelandes CCP'er i Schweiz forudsætter, at det pågældende tredjeland har et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er fra tredjelande. Schweiz' nationalbank kan også udpege en CCP fra et tredjeland som systemisk vigtig for de schweiziske finansielle markeders stabilitet og kan fritage den for at overholde de mindstekrav, der er fastsat i National Bank Ordinance, hvis de retlige og tilsynsmæssige rammer i det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalente, og hvis der er indgået samarbejdsaftaler om tilsyn med CCP'er med de kompetente myndigheder i tredjelandet. Anerkendte CCP'er skal desuden aflægge rapport og informere FINMA om specifikke spørgsmål. Dog har disse krav om rapportering og oplysning ikke indflydelse på de tilsynsopgaver, som tredjelandets kompetente myndigheder er ansvarlige for.

(19)

De retlige og tilsynsmæssige rammer i Schweiz bør derfor anses for at tilvejebringe et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er i tredjelande.

(20)

De betingelser, der er fastsat i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan derfor betragtes som opfyldt af de retlige og tilsynsmæssige rammer i Schweiz vedrørende CCP'er, som har tilladelse der, og nævnte retlige og tilsynsmæssige rammer bør anses for at være ækvivalente med kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. Kommissionen bør fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er i Schweiz og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(21)

Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Schweiz, bør ikke berøre Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt uden for den generelle gennemgang, hvis udviklingen nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som denne afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre, at anerkendelsen af ækvivalens trækkes tilbage.

(22)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De retlige og tilsynsmæssige rammer i Schweiz bestående af National Bank Ordinance og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold til denne bekendtgørelse, Act on Banks og de bekendtgørelser og cirkulærer, der er udstedt i henhold til denne lov, som suppleret af den forklarende rapport om den delvise revision af nationalbankens bekendtgørelse, som giver en vejledning i at fortolke denne, og som gælder for CCP'er, der har tilladelse der, betragtes som ækvivalente med kravene i artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.