12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2494/95 fastsættes det nødvendige statistiske grundlag for udarbejdelse af harmoniserede forbrugerprisindeks (HCPI).

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1708/2005 (3) er der fastsat fælles bestemmelser for fastlæggelse af indeksreferenceperioden for HCPI, som fastsættes til 2005 = 100.

(3)

Ændringer af delindeks-klassifikationen af HCPI og tilpasningen af delindeks, der er knyttet til HCPI efter indførelsen af 2005 = 100, gør det nødvendigt at ændre indeksreferenceperioden. For at sikre sammenligneligheden og relevansen af HCPI bør indeksreferenceperioden derfor ændres til 2015 = 100.

(4)

I overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EF) nr. 2494/95 er der taget hensyn til omkostningseffektiviteten ved vedtagelsen af denne forordning.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/3

(1)

Listerne over regionale og lokale myndigheder, for hvilke det gælder, at eksponeringer mod disse behandles på samme måde som eksponeringer mod centralregeringen i overensstemmelse med direktiv 2009/138/EF, er relevante for beregningen af markedsrisikomodulet og modpartsrisikomodulet i standardformlen for solvenskapitalkravet.

(2)

Hvor det er relevant, bør de regionale og lokale myndigheder på disse lister kategoriseres efter type under hensyntagen til betingelserne i artikel 85 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 (2).

(3)

Tilsynsmyndighederne har givet relevante oplysninger om beføjelserne til at inddrive midler og de eksisterende institutionelle ordninger i henhold til national lovgivning vedrørende de regionale regeringer og lokale myndigheder i deres kompetenceområde og om, i hvilket omfang disse myndigheder opfylder kravene i artikel 109a, stk. 2, litra a), i direktiv 2009/138/EF.

(4)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har forelagt Kommissionen.

(5)

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (3) —

1)

i Østrig: »Land« eller »Gemeinde«

2)

i Belgien: »communauté« eller »gemeenschap«, »région« eller »gewest«, »province« eller »provincie« eller »commune« eller »gemeente«

3)

i Danmark: »region« eller »kommune«

4)

i Finland: »kaupunki« eller »stad«, »kunta« eller »kommun« eller »Ahvenanmaan maakunta« eller »Landskapet Åland«

5)

i Frankrig: »région«, »département« eller »commune«

6)

i Tyskland: »Land«, »Gemeindeverband« eller »Gemeinde«

7)

i Liechtenstein: »Gemeinde«

8)

i Litauen: »savivaldybė«

9)

i Luxembourg: »commune«

10)

i Nederlandene: »provincie«, »waterschap« eller »gemeente«

11)

i Polen: »województwo«, »związek powiatów«, »powiat«, »związek międzygminny«, »gmina« eller »miasto stołeczne Warszawa«

12)

i Portugal: »Região Autónoma dos Açores« eller »Região Autónoma da Madeira«

13)

i Spanien: »comunidad autónoma« eller »corporación local«

14)

i Sverige: »region«, »landsting« eller »kommun«

15)

i Det Forenede Kongerige: Scottish Parliament, National Assembly for Wales eller Northern Ireland Assembly.

12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/5

(1)

Direktiv 2009/138/EF giver tilsynsmyndighederne mulighed for at indføre et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om procedurerne for afgørelser om at indføre, beregne og ophæve kapitaltillæg.

(2)

For at gøre det muligt for forsikrings- eller genforsikringsselskabet at give oplysninger og begrundelser, der kan mindske eller anfægte behovet for et kapitaltillæg, før der træffes en afgørelse om at indføre kapitaltillægget, bør tilsynsmyndigheden give forsikrings- eller genforsikringsselskabet mulighed for at fremsætte en begrundelse for, at der ikke skal indføres et kapitaltillæg.

(3)

Det er af afgørende betydning, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet samarbejder med tilsynsmyndigheden, for at sikre effektiviteten af kapitaltillægget som tilsynsforanstaltning. For at tilsynsmyndigheden kan basere kapitaltillægget på nøjagtige og ajourførte oplysninger, bør forsikrings- eller genforsikringsselskabet beregne kapitaltillægget på anmodning af tilsynsmyndigheden.

(4)

For at forsikrings- eller genforsikringsselskabet kan afhjælpe de mangler, der førte til indførelsen af kapitaltillægget, er det nødvendigt at præcisere indholdet af afgørelsen om at indføre et kapitaltillæg.

(5)

Tilsynsmyndigheden og forsikrings- eller genforsikringsselskabet bør ikke udelukkende forlade sig på den årlige revision af kapitaltillægget, men bør proaktivt overvåge de forhold, der førte til indførelsen af kapitaltillægget, for at træffe passende foranstaltninger. Med henblik herpå bør forsikrings- eller genforsikringsselskabet derfor forelægge tilsynsmyndigheden statusrapporter om afhjælpningen af de mangler, der førte til kravet om kapitaltillægget. Det er nødvendigt at fastsætte en procedure om at tage afgørelser om kapitaltillæg op til revision, hvis der sker en væsentlig ændring i de forhold, der førte til indførelsen af kapitaltillægget.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har forelagt Kommissionen.

(7)

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (2) —

a)

begrundelsen for at indføre kapitaltillægget

b)

metoden til beregning af kapitaltillægget og størrelsen af kapitaltillægget

c)

den dato, fra hvilken kapitaltillægget finder anvendelse

d)

hvor det er relevant, den frist, forsikrings- eller genforsikringsselskabet har til at afhjælpe de mangler, der førte til indførelsen af kapitaltillægget

e)

hvor det er relevant, indholdet og hyppigheden af eventuelle statusrapporter, der skal forelægges i henhold til artikel 5.

a)

oplysninger, der er forelagt af forsikrings- eller genforsikringsselskabet under processen med at indføre og beregne kapitaltillægget

b)

oplysninger, som tilsynsmyndigheden har fået gennem tilsynsprocessen og gennem eventuelle senere tilsynsaktiviteter

c)

oplysninger i statusrapporten, hvis tilsynsmyndigheden har anmodet derom i henhold til artikel 5

d)

alle andre relevante oplysninger, der indikerer en væsentlig ændring i de forhold, der førte til indførelsen af kapitaltillægget.

12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/9

(1)

Med henblik på beregningen af risikomodulet for sygeforsikringer i standardformlen for solvenskapitalkravet bør der fastsættes standardafvigelser for præmie- og erstatningshensættelsesrisici i relation til specifikke nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici.

(2)

Sådanne standardafvigelser bør kun fastlægges i relation til Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring), der fastsætter en obligatorisk grundlæggende sygeforsikring (basisverzekering) i Nederlandene (i det følgende benævnt »system til udligning af sygdomsrisici i Nederlandene«). Ifølge en undersøgelse fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger er systemet til udligning af sygdomsrisici i Nederlandene det eneste sådanne system i Unionen, der opfylder kriterierne i artikel 109a, stk. 4 og 5, i direktiv 2009/138/EF.

(3)

Standardafvigelserne i denne forordning er fastsat under hensyntagen til beregningerne fra De Nederlandsche Bank.

(4)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har forelagt Kommissionen.

(5)

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (2) —

a)

2,7 % for præmierisici for NSLT-sygeforsikring

b)

5 % for erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikring.

12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/11

(1)

Uden at det berører andre former for samarbejde og udveksling af oplysninger, der kan finde sted bilateralt eller multilateralt mellem tilsynsmyndigheder, er procedurer og skemaer særlig nødvendige for at muliggøre en effektiv og konvergent udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet, da tilsynskollegiet bør være det vigtigste forum for udveksling af oplysninger blandt tilsynsmyndighederne for en koncern.

(2)

Disse procedurer og skemaer er rettet til tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet, der i forbindelse med en samordningsaftale beslutter, hvilke oplysninger der er nødvendige for tilsynskollegiets aktiviteter, og hvordan oplysningerne bør udveksles, jf. artikel 357 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 (2).

(3)

Et effektivt tilsyn kræver, at der ved udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af koncernen, tilgængeligheden og typen af oplysninger og de seneste og mest relevante data.

(4)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har forelagt Kommissionen.

(5)

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (3) —

12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/16

(1)

Yderligere vurderinger af hensigtsmæssigheden af de eksterne kreditvurderinger, der er omhandlet i artikel 44, stk. 4a, i direktiv 2009/138/EF, bør udgøre en kritisk og vigtig aktivitet som del af risikostyringssystemet, da de reducerer risici i forbindelse med beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og solvenskapitalkravet.

(2)

De proceduremæssige aspekter af yderligere vurderinger skal afspejles i forsikrings- og genforsikringsselskabernes politik for risikostyring, jf. artikel 41, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF, da yderligere vurderinger er en del af risikostyringssystemet.

(3)

Arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed bør tages i betragtning, når disse selskaber medtager proceduremæssige aspekter af yderligere vurderinger i deres politik om risikostyring og dokumenterer resultaterne af de yderligere vurderinger og den måde, hvorpå disse vurderinger foretages.

(4)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har forelagt Kommissionen.

(5)

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (2) —

a)

de yderligere vurderingers omfang og hyppighed

b)

den måde, hvorpå de yderligere vurderinger foretages, herunder de antagelser, de er baseret på

c)

hyppigheden af den regelmæssige revision af de yderligere vurderinger og de forhold, der kræver en ad hoc-revision af de yderligere vurderinger.

a)

den måde, hvorpå de yderligere vurderinger foretages, og resultaterne af dem

b)

i hvilket omfang der tages hensyn til resultaterne af de yderligere vurderinger ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og solvenskapitalkravet.

12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/18

(1)

For at sikre, at aktieindekset måler markedskursen for en diversificeret portefølje af aktier, som er repræsentativ for den type aktier, som typisk besiddes af forsikrings- og genforsikringsselskaber, i henhold til artikel 172 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 (2), bør det bestå af flere eksisterende aktieindeks for relevante markeder. For at gøre aktieindeksniveauerne sammenlignelige bør hvert indeks' niveau ved begyndelsen af den passende periode, der er nævnt i artikel 106, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, fastsættes til 100 procentpoint.

(2)

Et aktieindeks' værdi fluktuerer i løbet af dagen. Det er derfor nødvendigt at præcisere, hvilken værdi der skal anvendes for en given dag. Da børser ikke er åbne for handel alle dage, er det også nødvendigt at præcisere, for hvilke dage aktieindeksniveauerne skal beregnes. Derfor bør begreberne »sidste niveau« og »arbejdsdag« defineres.

(3)

Aktieindekset bør opfylde kravene i artikel 172 i delegeret forordning (EU) 2015/35.

(4)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har forelagt Kommissionen.

(5)

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (3) —

12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/21

(1)

De justeringer, der fastsættes ved denne forordning, tager hensyn til de detaljerede kriterier i artikel 188, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 (2).

(2)

For at sikre en ensartet behandling af valutaer, der er bundet til euroen, ved beregningen af kapitalkravet for valutarisici bør der gives justerede faktorer for valutarisiciene i forbindelse med vekselkurserne mellem euroen og valutaer, der er bundet til euroen, samt i forbindelse med vekselkurserne mellem to valutaer, der er bundet til euroen.

(3)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har forelagt Kommissionen.

(4)

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (3) —

a)

0,39 %, hvor den anden valuta er den danske krone (DKK)

b)

1,81 %, hvor den anden valuta er lev (BGN)

c)

2,18 %, hvor den anden valuta er den vestafrikanske CFA-franc (BCEAO) (XOF)

d)

1,96 %, hvor den anden valuta er den centralafrikanske CFA-franc (BEAC) (XAF)

e)

2,00 %, hvor den anden valuta er den comoriske franc (KMF).

a)

2,24 %, hvor de to valutaer er DKK og BGN

b)

2,62 %, hvor de to valutaer er DKK og XOF

c)

2,40 %, hvor de to valutaer er DKK og XAF

d)

2,44 %, hvor de to valutaer er DKK og KMF

e)

4,06 %, hvor de to valutaer er BGN og XOF

f)

3,85 %, hvor de to valutaer er BGN og XAF

g)

3,89 %, hvor de to valutaer er BGN og KMF

h)

4,23 %, hvor de to valutaer er XOF og XAF

i)

4,27 %, hvor de to valutaer er XOF og KMF

j)

4,04 %, hvor de to valutaer er XAF og KMF.

12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/23

(1)

Ved forordning (EU) nr. 513/2013 (3) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Den Europæiske Union (»Unionen«) af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium (»moduler«) og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

En gruppe eksporterende producenter bemyndigede China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«) til at afgive et pristilsagn på deres vegne til Kommissionen, hvilket CCCME gjorde. Det fremgår klart af ordlyden i dette pristilsagn, at det består af en samling individuelle pristilsagn for hver eksporterende producent, der af praktiske grunde koordineres af CCCME.

(3)

Ved afgørelse 2013/423/EU (4) accepterede Kommissionen pristilsagnet, for så vidt angår den midlertidige antidumpingtold. Ved forordning (EU) nr. 748/2013 (5) ændrede Kommissionen forordning (EU) nr. 513/2013 for at foretage de tekniske ændringer, der var nødvendige som følge af godtagelsen af tilsagnet, for så vidt angår den midlertidige antidumpingtold.

(4)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 (6) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af moduler og celler med oprindelse i eller afsendt fra Kina (»de pågældende varer«). Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 (7) indførte Rådet også en endelig udligningstold på importen til Unionen af den pågældende vare.

(5)

Efter meddelelsen om en ændret udgave af pristilsagnet fremsat af en gruppe eksporterende producenter (»de eksporterende producenter«) i samarbejde med CCCME bekræftede Kommissionen ved gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU (8) godtagelsen af pristilsagnet som ændret (»tilsagnet«) i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode. Bilaget til denne afgørelse indeholder en liste over de eksporterende producenter, hvis tilsagn blev godtaget, bl.a.:

(6)

Ved gennemførelsesafgørelse 2014/657/EU (9) godtog Kommissionen et forslag fra en gruppe eksporterende producenter i samarbejde med CCCME om præcisering af gennemførelsen af tilsagnet for den pågældende vare, der er omfattet af tilsagnet, dvs. moduler og celler med oprindelse i eller afsendt fra Kina, der i øjeblikket henhører under KN-kode ex 8541 40 90 (Taric-kode 8541409021, 8541409029, 8541409031 og 8541409039), fremstillet af de eksporterende producenter (»den omfattede vare«). Den antidumping- og udligningstold, der er omhandlet i betragtning 4, benævnes i det følgende under ét sammen med tilsagnet »foranstaltningerne«.

(7)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/866 (10) trak Kommissionen sin godtagelse af tilsagnet for tre eksporterende producenter tilbage.

(8)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1403 (11) trak Kommissionen sin godtagelse af tilsagnet for endnu en eksporterende producent tilbage.

(9)

Hver virksomhed, hvis tilsagn blev godtaget, forpligtede sig til kun at sælge den omfattede vare, der er fremstillet af denne virksomhed. Det er ikke tilladt at sælge varer, der er fremstillet af en anden virksomhed.

(10)

De eksporterende producenter blev bl.a. enige om ikke at sælge den omfattede vare til den første uafhængige kunde i Unionen under en bestemt minimumsimportpris (»MIP«) inden for det i tilsagnet herfor fastlagte årlige importniveau til Unionen.

(11)

I tilsagnet præciseres det også i en ikke-udtømmende liste, hvad der udgør en misligholdelse af tilsagnet. Denne liste omfatter bl.a. indgåelse af kompenserende ordninger med kunderne og afgivelse af vildledende erklæringer om den pågældende vares oprindelse eller eksportørens identitet. At deltage i en handelsordning, der kan medføre risiko for omgåelse, anses også for misligholdelse. Ifølge listen anses det, at udstede en handelsfaktura, som defineret i tilsagnet, hvor den underliggende finansielle transaktion ikke er i overensstemmelse med den pålydende værdi, også for misligholdelse.

(12)

Derudover forpligtede de eksporterende producenter sig til over for de samme kunder til hvem de sælger den omfattede vare, ikke at sælge andre varer end den omfattede vare, som de har fremstillet eller handlet, ud over en mindre maksimal procentsats af den samlede salgsværdi af den omfattede vare (»det maksimale parallelle salg«).

(13)

Endvidere forpligter tilsagnet de eksporterende producenter til at forelægge Kommissionen detaljerede oplysninger på kvartalsbasis og inden for særlige frister om deres eksportsalg og videresalg i Unionen (»kvartalsrapporter«). Det indebærer, at oplysningerne i disse kvartalsrapporter skal være fuldstændige og korrekte, og at de indberettede transaktioner fuldt ud er i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Salg af andre varer end den omfattede vare til de samme kunder, skal også indberettes.

(14)

For at sikre, at tilsagnet overholdes, har de eksporterende producenter desuden forpligtet sig til at tillade kontrolbesøg på stedet med henblik på at undersøge, om oplysningerne, der er tilsendt Kommissionen i kvartalsrapporterne, er nøjagtige og fuldstændige, og fremskaffe enhver oplysning, som Kommissionen finder nødvendig.

(15)

Tilsagnet fastsætter, at Kommissionen kan trække godtagelsen af tilsagnet tilbage når som helst under dets anvendelsesperiode, hvis overvågning og håndhævelse måtte vise sig umulig at gennemføre i praksis.

(16)

Sideløbende med overvågningen af tilsagnet efterprøvede Kommissionen de oplysninger fra de to eksporterende producenter, der er omhandlet i betragtning 5, som var relevante for tilsagnet. Kommissionen foretog også kontrolbesøg på stedet hos de eksporterende producenter. Konklusionerne i betragtning 17-27 behandler de problemer, der er identificeret for Chint Solar og Sunny Energy, og som medfører, at Kommissionen er tvunget til at trække godtagelsen af tilsagnet for disse to eksporterende producenter tilbage.

(17)

Chint Solars forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, der er omhandlet i betragtning 5, litra a), solgte den omfattede vare til uafhængige kunder i Unionen i 2013 og i 2014. Disse salg blev ikke indberettet til Kommissionen inden for den frist, der er anført i tilsagnet. En ufuldstændig rapport blev kun fremsendt ved starten af kontrolbesøget. Kommissionen konkluderede derfor, at Chint Solar misligholdte sine indberetningsforpligtelser.

(18)

Chint Solar solgte også moduler til Unionen, som blev fremstillet af en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, der ikke er part i tilsagnet. Kommissionen analyserede denne praksis og konkluderede, at Chint Solar har misligholdt forpligtelsen til kun at sælge de moduler, der er produceret af den virksomhed, der er part i tilsagnet.

(19)

Derudover solgte en forretningsmæssigt forbundet producent af moduler i Unionen disse produkter, bl.a. til enten en af Chint Solars kunder eller til kunder, der er forretningsmæssigt forbundet med en af Chint Solars kunder. En betydelig del af salgene fandt sted til priser, der lå under MIP. Kommissionen analyserede denne forretningsmodel. Kommissionen konkluderede, at ved at sælge til priser, der ligger under MIP, til en af Chint Solars kunder eller til kunder, der er forretningsmæssigt forbundet med en af Chint Solars kunder, var der opstået en kompenserende ordning, og at Chint Solar havde misligholdt forpligtelsen i henhold til tilsagnet til ikke at indgå i kompenserende ordninger.

(20)

Endvidere producerer Chint Solar delvis moduler i henhold til aftaler om originaludstyrsfabrikant (»OEM« — Original Equipment Manufacturer). For en af Chint Solars kundegrupper gav den kontraktlige ordning mulighed for at sælge til denne kundegruppe både inden for og uden for Unionen. Chint Solar fremlagde ikke alle de oplysninger, som Kommissionen anså som nødvendige for at kunne overvåge tilsagnet. For en anden af Chint Solars OEM-kundegrupper viste kontrollen, at der i mindst et tilfælde blev leveret moduler til både EU-medlemmer og ikke-EU-medlemmer af gruppen.

(21)

Denne forretningsmodel medfører en risiko for omgåelse i form af krydskompensation for MIP. Mere konkret ville dette være tilfældet, hvis moduler sælges til OEM-kundegrupper gennem Chint Solars forretningsmæssigt forbundne virksomhed, der ikke er part i tilsagnet.

(22)

Kommissionen konkluderede, at det identificerede handelsmønster umuliggør overvågningen af Chint Solars tilsagn.

(23)

Sunny Energy udstedte flere handelsfakturaer for solcellemoduler, hvor den pålydende værdi var i overensstemmelse med MIP. Men en inspektion af de relevante fakturaer, som Sunny Energy fremsendte til de kinesiske momsmyndigheder, viste, at disse salgstransaktioner også inkluderede varer, som ikke var omfattet af tilsagnet, f.eks. omformere og kabler, der er defineret i tilsagnet som »andre varer«, og som ikke blev indberettet til Kommissionen. Hertil kommer, at salget af sådanne »andre varer« til de samme kunder oversteg det maksimale parallelle salg, der er godkendt i tilsagnet. Dette udgør misligholdelse af indberetningsforpligtelsen samt forpligtelsen vedrørende grænsen for salg af »andre varer« til de samme kunder.

(24)

Tillige afslørede kontrolbesøget, at solcellemodulernes salgspris var lavere på de fakturaer, Sunny Energy fremsendte til de kinesiske momsmyndigheder, end på tilsagnsfakturaerne. Kommissionen analyserede denne praksis og konkluderede, at Sunny Energy misligholdte tilsagnet ved at udstede handelsfakturaer, hvor de underliggende finansielle transaktioner ikke var i overensstemmelse med den pålydende værdi.

(25)

Henover et længere tidsrum har Sunny Energy også eksporteret »andre produkter« til et toldoplag i Unionen. Toldbehandlingen af disse varer finder sted, når kunden bestiller varerne. Dette salg er ikke omfattet af Kommissionens overvågning.

(26)

Kommissionen analyserede følgerne af dette handelsmønster og konkluderede, at der var en stor risiko for krydskompensation for MIP, især hvis både de omfattede produkter og ikke-omfattede produkter fra toldoplaget blev solgt til de samme kunder. Kommissionen konkluderede, at det identificerede handelsmønster umuliggør overvågningen af Sunny Energys tilsagn.

(27)

Under kontrolbesøget afslørede de inspicerede transaktionsposter desuden, at én kunde ikke havde betalt hele beløbet for den pågældende salgstransaktion. En mere uddybende analyse viste, at denne delvise betaling havde resulteret i en salgspris under MIP. Salg til en pris, der ligger under MIP, udgør misligholdelse af tilsagnet.

(28)

Konstateringen af misligholdelser af tilsagnet samt det faktum, at overvågningen af det er umuligt for både Chint Solar og Sunny Energy, berettiger tilbagetrækningen af godtagelsen af de to eksporterende producenters tilsagn i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 7 og 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 7 og 9, og i henhold til tilsagnsbetingelserne.

(29)

Det er fastsat i tilsagnet, at en enkelt eksporterende producents misligholdelse ikke automatisk medfører tilbagetrækning af godtagelsen af tilsagnet for alle eksporterende producenter. I et sådant tilfælde skal Kommissionen vurdere virkningen af den pågældende misligholdelse i forbindelse med muligheden for den praktiske gennemførelse af tilsagnet med virkning for alle de eksporterende producenter og CCCME.

(30)

Kommissionen har derfor vurderet konsekvenserne af Chint Solars og Sunny Energys misligholdelser i forbindelse med muligheden for den praktiske gennemførelse af tilsagnet med virkning for alle de eksporterende producenter og CCCME.

(31)

Ansvaret for disse misligholdelser ligger udelukkende hos de pågældende eksporterende producenter, og overvågningen har ikke afsløret nogen systematisk misligholdelse hos et større antal eksporterende producenter eller CCCME.

(32)

Kommissionen konkluderer derfor, at tilsagnet overordnet set ikke er påvirket, og at der ikke er nogen grund til at trække godtagelsen af tilsagnet for alle de eksporterende producenter og CCCME tilbage.

(33)

De interesserede parter fik lejlighed til at blive hørt og til at fremsætte bemærkninger i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9. Både Chint Solar og Sunny Energy fremsendte bemærkninger og er blevet hørt. En anden interesseret part fremsendte også bemærkninger.

(34)

Under høringerne bekræftede både Chint Solar og Sunny Energy, at visse misligholdelser havde fundet sted, men lovede at overholde tilsagnet fremover og understregede, at de betragtede misligholdelserne som mindre væsentlige.

(35)

Chint Solar hævdede, at på trods af de svar, som den forretningsmæssigt forbundne producent, der er omhandlet i betragtning 18, fremsendte under den oprindelige undersøgelse, medtog Kommissionen hverken producenten i forslaget til stikprøveudtagning eller på listen over samarbejdsvillige producenter, for hvem en endelig fastsættelse skulle finde sted i den oprindelige undersøgelse. Ifølge Chint Solars opfattelse gjorde disse undladelser virksomheden ude af stand til at forstå sine producenters forskellige status.

(36)

Kommissionen afviser dette argument. For det første henviste forslaget til stikprøveudtagning både til individuelle producenter og til virksomhedsgrupper. Det fremgår tydeligt af ordlyden samt af listen over virksomheder i forbindelse med forslaget til stikprøveudtagning, at der på listen var opført én virksomhed pr. virksomhedsgruppe. Faktisk havde de fleste af de virksomheder, der var opført i forslaget til stikprøveudtagningen, flere forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina, men i forslaget var der kun opført én virksomhed pr. virksomhedsgruppe.

(37)

For det andet omfattede den liste over samarbejdsvillige eksporterende producenter, som der henvistes til i de gennemførelsesforordninger, hvorved der blev indført en midlertidig og endelig antidumping- og udligningstold på den pågældende vare, alle virksomheder inden for virksomhedsgruppen — i modsætning til listen i forslaget til stikprøveudtagningen. Det er Kommissionens opfattelse, at Chint Solar havde tilstrækkelig tid til at påpege eventuelle unøjagtigheder på listen over samarbejdsvillige eksporterende producenter efter fremlæggelsen af oplysninger på både det foreløbige og det endelige stadie af de oprindelige undersøgelser. Der blev ikke modtaget nogen bemærkning fra Chint Solar.

(38)

Chint Solar hævdede også, at virksomheden ikke var bekendt med indberetningsforpligtelserne for sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, der er omhandlet i betragtning 5, litra a), da Chint Solar ikke blev underrettet om godtagelsen af tilsagnet for disse forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Desuden fremførte Chint Solar, at de forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen ikke var blevet givet selvstændig adgang til indberetningssystemet, hvilket gjorde det umuligt for dem at fremsende deres kvartalsrapporter.

(39)

Kommissionen afviser disse påstande, da Chint Solar var forpligtet til at indberette videresalgstransaktionerne til uafhængige kunder i Unionen og undlod at gøre det. Afvisningen er baseret på følgende:

(40)

Chint Solar hævdede også, at der ikke fandt væsentlig misligholdelse sted, da de transaktioner, der ikke blev indberettet, var marginale i forhold til det samlede antal salgstransaktioner.

(41)

Kommissionen kan ikke godtage dette argument. Chint Solar har ikke fremsendt nogen kvartalsrapporter om videresalgstransaktioner for sine forretningsmæssigt forbundne virksomhed, der er nævnt i betragtning 5, litra a), siden tilsagnets ikrafttrædelse. Antallet af transaktioner, der ikke blev indberettet om, er ikke afgørende herfor. Kommissionen fastholder derfor sin konklusion om, at Chint Solar misligholdte tilsagnets indberetningsforpligtelse.

(42)

Af følgende grunde anfægtede Chint Solar også, at virksomheden havde misligholdt tilsagnets forpligtelse til ikke at indgå i en kompenserende ordning:

(43)

Kommissionen kan ikke acceptere disse argumenter. For det første kritiserede Kommissionen ikke Chint Solar for at have undladt at underrette om købet, men for de parallelle salg, der er beskrevet i betragtning 19.

(44)

For det andet citerer Chint Solar svarene fra Kommissionens tjenestegrene — som under ingen omstændigheder kan betragtes som bindende — ude af sammenhæng. De svar, der henvises til, er uden betydning for forpligtelsen til ikke at indgå i kompenserende ordninger.

(45)

For det tredje kan en EU-producents salg naturligvis ikke være omfattet af tilsagnet. Men de kompenserende ordninger, som Kommissionen konstaterede, skete gennem det parallelle salg fra denne forretningsmæssigt forbundne EU-producent til en af Chint Solars kunder eller til kunder, der var forbundet med en af Chint Solars kunder. Forskellen i varespecifikationerne er irrelevante set i forhold til krydskompensation. Det er desuden også irrelevant, om salget foregik til markedspriser, da disse priser var lavere end MIP.

(46)

Kommissionen analyserede også Chint Solars nye forpligtelser og konkluderede, at de kun imødekommer risikoen for kompenserende ordninger i forhold til én bestemt kunde. De udgør desuden en ny byrde i forhold til overvågningen af tilsagnet, dvs. gennem yderligere kontrol af de ekstra kvartalsrapporter.

Kommissionen fastholder derfor sin vurdering af, at Chint Solar har misligholdt sin forpligtelse i henhold til tilsagnet om ikke at indgå i kompenserende ordninger.

(47)

Chint Solar fremførte også, at virksomheden ikke solgte nogen moduler til destinationer uden for Unionen til den OEM-kundegruppe, der er nævnt i betragtning 20. Derudover gentog Chint Solar, at virksomheden fremsendte alle oplysninger vedrørende den pågældende OEM-kontraktlige ordning til Kommissionen.

(48)

Chint Solar præciserede endvidere, at virksomheden i ét tilfælde under særlige omstændigheder ved en fejl leverede til både EU-medlemmer og ikke-EU-medlemmer af den OEM-kundegruppe, der er omhandlet i betragtning 20. Chint Solar lovede også at undgå lignende fejl fremover.

(49)

Kommissionen afviser disse påstande. Kommissionen mener for det første, at eksistensen af en sådan forretningsmodel medfører en risiko for omgåelse i form af krydskompensation for MIP. Det faktum, at der ikke fandt salg sted, mindsker ikke den konstaterede risiko for krydskompensation. Desuden oplyste Chint Solar ikke, hvordan man kan sikre, at sådanne fejlagtige salg ikke vil finde sted i fremtiden.

(50)

Chint Solar fremførte ligeledes, at virksomheden bør gives rettidig vejledning og lige muligheder for at foretage korrektioner i forbindelse med gennemførelsen af tilsagnet. Ifølge de oplysninger Chint Solar har kendskab til, har Kommissionen konstateret problemer med manglende indberetning og andre misligholdelser forårsaget af andre virksomheder, der er omfattet af tilsagnet, uden at det for de virksomheder resulterede i en tilbagetrækning af tilsagnet.

(51)

Kommissionen afviser dette argument, da ingen andre virksomheder havde misligholdt tilsagnet af de samme grunde som Chint Solar.

(52)

Kommissionen afviser derfor Chint Solars påstande som ubegrundede.

(53)

Chint Solar fremførte også, at Kommissionen skal evaluere de ændringer, der er sket på EU-markedet for solenergi, især den påståede negative indvirkning af antidumping- og udligningsforanstaltningerne på EU-sektoren for solenergi, når der træffes afgørelse om tilbagetrækning af tilsagnet fra Chint Solar.

(54)

Kommissionen afviser dette argument, da det er uden betydning for vurderingen af Chint Solars misligholdelse af tilsagnet.

(55)

Sunny Energy anfægtede, at virksomheden har misligholdt sin indberetningsforpligtelse, da i hvert fald noget af salget af »andre varer« blev indberettet til Kommissionen i en af kvartalsrapporterne, og da mindst én rapport mere blev udarbejdet, uden at den blev fremsendt til Kommissionen.

(56)

Kommissionen kan ikke godtage dette argument. Sunny Energy fremsendte ganske rigtigt kvartalsrapporten om »andre varer« i det første kvartal, der fulgte efter tilsagnets ikrafttrædelse. Men Sunny Energy undlod imidlertid at fremsende yderligere kvartalsrapporter om »andre varer« samt at korrigere for de udeladte transaktioner i de efterfølgende kvartalsrapporter.

(57)

Sunny Energy hævdede også, at der i de fleste tilfælde ikke var fundet nogen væsentlig misligholdelse af tilsagnet sted, og at salgsværdien af de »andre varer« kun oversteg grænsen for det parallelle salg med et marginalt beløb.

(58)

Kommissionen afviser dette argument. Overskridelsen af grænsen for det parallelle salg er uafhængig af det pågældende beløb, også selv om det kun er marginalt. Kommissionen fastholder derfor sin konklusion om, at Sunny Energy misligholdte virksomhedens indberetningsforpligtelse i henhold til tilsagnet.

(59)

Sunny Energy fremførte, at værdierne på den tilsagnsfaktura, som Sunny Energys kunder modtog, er korrekte og bliver anvendt til at bogføre transaktionerne i Sunny Energys regnskaber. Betalingen for en given transaktion er også baseret på tilsagnsfakturaen. Ud fra Sunny Energys opfattelse er det kun den samlede værdi af momsfakturaen, der er relevant for overholdelsen af betingelserne i tilsagnet og ikke opgørelsen over, hvad der tilsammen gav det endelige beløb. De underliggende finansielle transaktioner var derfor i overensstemmelse med fakturaens pålydende værdi. Derudover er forskellen på værdierne på tilsagnsfakturaerne og momsfakturaerne marginal.

(60)

Kommissionen afviser dette argument. For det første inkluderede momsfakturaen prisen på den pågældende vare samt de »andre varer«, der ikke blev indberettet om, og for hvilke salgsprisen var forskellig fra den, der er anført i tilsagnsfakturaen. For det andet fremførte Sunny Energy ingen overbevisende argumenter for forskellen mellem de forskellige finansielle og administrative dokumenter.

(61)

Sunny Energy fremførte også, at de havde kontaktet den kunde, der er omhandlet i betragtning 27, og at de har modtaget fuld betaling i henhold til fakturaen.

(62)

Kommissionen noterer sig de skridt, Sunny Energy har taget, som dog først fandt sted, efter Kommissionen opdagede problemet.

(63)

Sunny Energy fremførte også, at virksomheden er klar til at ophøre med at sælge »andre varer« fra det toldoplag i Unionen, som omhandlet i betragtning 25, for at undgå den eventuelle risiko for krydskompensation.

(64)

Kommissionen konkluderede, at selv om denne forpligtelse ville imødegå risikoen for krydskompensation, ville det ikke være muligt at overvåge en sådan forpligtelse. Desuden imødegår disse forpligtelser ikke det konstaterede handelsmønster, der blev anvendt over et længere tidsrum.

(65)

En interesseret part fremførte, at Chint Solar og Sunny Energy systematisk har solgt den pågældende vare under MIP eller på anden måde har omgået den. Den interesserede part opfordrede til at tilbagetrække godtagelsen af disse virksomheders tilsagn.

(66)

Desuden fremførte den interesserede part, at antallet af virksomheder, der har fået tilbagetrukket godtagelsen af deres tilsagn, bekræfter markedsopfattelsen af, at tilsagnet er blevet misligholdt i stor målestok.

(67)

Kommissionen påpeger, at den interesserede part fremsatte ubegrundede antagelser i sine bemærkninger. Kommissionens overvågning har ikke afsløret nogen systematisk misligholdelse hos et større antal eksporterende producenter eller CCCME.

(68)

Kommissionen fastholder derfor sine konklusioner vedrørende Chint Solars og Sunny Energys misligholdelse af tilsagnet.

(69)

Kommissionen har derfor i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 7 og 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 7 og 9, og også i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne konkluderet, at godtagelsen af tilsagnet i forbindelse med Chint Solar og Sunny Energy skal trækkes tilbage.

(70)

I henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9, finder den endelige antidumpingtold, der indførtes ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, og den endelige udligningstold, der indførtes ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013, automatisk anvendelse på importen med oprindelse i eller afsendt fra Kina af den pågældende vare, som er fremstillet af Chint Solar (Taric-tillægskode: B810) og Sunny Energy (Taric-tillægskode: B825) fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(71)

Til orientering findes der i tabellen i bilaget til denne forordning en liste over de eksporterende producenter, for hvilke godtagelsen af tilsagnet ved gennemførelsesforordning 2014/657/EU ikke er berørt —

12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/39

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/42

(1)

I henhold til artikel 235, stk. 4, og artikel 240, stk. 2, første afsnit, i TEUF bistås både Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union af Generalsekretariatet for Rådet.

(2)

I henhold til artikel 6, stk. 1, i protokol nr. 7 tilkommer det formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Rådet at udstede passérsedler til medlemmer af deres institutioner og til tjenestemænd og øvrige ansatte i deres institutioner i henhold til de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, jf. Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1).

(3)

Rådets forordning (EU) nr. 1417/2013 (2) fastsætter formen, anvendelsesområdet og betingelserne for udstedelse af en passérseddel til medlemmer af Unionens institutioner, Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte samt særlige ansøgere, jf. forordningens bilag II.

(4)

I henhold til artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1417/2013 kan passérsedlen alene i Unionens interesse undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde udstedes til særlige ansøgere, jf. nævnte forordnings bilag II.

(5)

Formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Rådet bør delegere deres respektive beføjelser til generalsekretæren for Rådet.

(6)

Rådets afgørelse 2005/682/EF, Euratom (3) bør ophæves —

12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/44

(1)

Den 13. juni 2007 ansøgte Republikken Liberias regering om tiltrædelse af Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (»Marrakeshoverenskomsten«) i henhold til artikel XII i nævnte overenskomst.

(2)

Den 18. december 2007 blev en arbejdsgruppe vedrørende Republikken Liberias tiltrædelse nedsat med henblik på at nå til enighed om tiltrædelsesvilkår, der er acceptable for Republikken Liberia og alle medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO).

(3)

Kommissionen har på Unionens vegne ført forhandlinger om en omfattende række tilsagn fra Republikken Liberias side om markedsliberalisering, som er i overensstemmelse med de af WTO's Almindelige Råd fastsatte retningslinjer om de mindst udviklede landes tiltrædelse, og som opfylder Unionens ønsker, idet der tages hensyn til de bilaterale handelsforbindelser med Republikken Liberia inden for rammerne af EU/AVS-partnerskabet.

(4)

Disse tilsagn indgår nu i protokollen om Republikken Liberias tiltrædelse af WTO (»tiltrædelsesprotokollen«).

(5)

Tiltrædelsen af WTO ventes at yde et positivt og varigt bidrag til processen med økonomisk reform og bæredygtig udvikling i Republikken Liberia.

(6)

Tiltrædelsesprotokollen bør derfor godkendes.

(7)

Artikel XII i Marrakeshoverenskomsten fastsætter, at tiltrædelsesvilkårene skal aftales mellem den tiltrædende stat og WTO, og at WTO's Ministerkonference godkender tiltrædelsesvilkårene på WTO's vegne. Artikel IV.2 i nævnte overenskomst fastsætter, at Ministerkonferencens hverv i perioderne mellem samlingerne skal varetages af WTO's Almindelige Råd.

(8)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på WTO's Ministerkonference vedrørende Republikken Liberias tiltrædelse af WTO —

12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/45

(1)

Ved forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastlagt generelle principper, som i Unionen og på nationalt plan skal finde anvendelse på fødevarer og foder i almindelighed og på fødevare- og fodersikkerhed i særdeleshed. Den indeholder bestemmelser om beredskabsforanstaltninger for tilfælde, hvor det er åbenbart, at fødevarer eller foder importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og at denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af den eller de berørte medlemsstater.

(2)

Kommissionens beslutning 2008/866/EF (2) blev vedtaget efter et udbrud af hepatitis A hos mennesker, som blev sat i forbindelse med indtagelse af toskallede bløddyr fra Peru, som var forurenet med hepatitis A-virus (HAV). Anvendelsesperioden for beslutningen udløb oprindeligt den 31. marts 2009, men blev senest forlænget til den 30. november 2015 ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/874/EU (3).

(3)

Perus kompetente myndighed blev anmodet om at stille tilfredsstillende garantier for, at de mangler, der er konstateret i systemet til kontrol af virus i levende toskallede bløddyr, er blevet afhjulpet. Der er behov for at forlænge beskyttelsesforanstaltningerne, indtil de korrigerende foranstaltninger, der er truffet af Perus kompetente myndighed, har vist sig effektive. I lyset af resultaterne fra overvågningsprogrammerne kan Kommissionen til dato ikke konkludere, at det kontrolsystem og den overvågningsplan, der findes i Peru for visse toskallede bløddyr, giver de garantier, som er nødvendige i henhold til EU-retten.

(4)

Udløbet af anvendelsesperioden for beslutning 2008/866/EF bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/47

(1)

I slutningen af oktober 2012 blev Tilsynsmyndigheden og Europa-Kommissionen (herefter benævnt »Kommissionen«) uformelt kontaktet af Norge, Danmark og Sverige (samlet benævnt »staterne«) angående deres intention om at deltage i en ny revolverende kreditfacilitet (»den nye RCF«) for Scandinavian Airlines (herefter benævnt »SAS«, »SAS Group« eller »selskabet«). Den 12. november 2012 besluttede staterne at deltage i den nye kreditfacilitet, uden at de dog formelt gav Tilsynsmyndigheden meddelelse om foranstaltningen.

(2)

Den 5. februar 2013 fik Tilsynsmyndigheden en klage fra European Low Fares Airline Association (»ELFAA« — sammenslutningen af europæiske lavprisselskaber) over staternes deltagelse i kreditfaciliteten. Ved brev af 18. februar 2013 opfordrede Tilsynsmyndigheden de norske myndigheder til at fremlægge deres bemærkninger vedrørende klagen og vedrørende påstandene om ulovlig statsstøtte.

(3)

De norske myndigheder fremsendte deres svar i et brev dateret 25. marts 2013. De fremsendte også yderligere oplysninger i et brev dateret 6. juni 2013.

(4)

Ved beslutning nr. 259/13/KOL af 19. juni 2013 indledte Tilsynsmyndigheden den formelle undersøgelse vedrørende potentielt ulovlig støtte til SAS gennem den nye RCF (»indledningsbeslutningen«). Beslutningen om at indlede undersøgelsen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og i EØS-tillægget hertil (1). De norske myndigheder, SAS Group og Foundation Asset Management Sweden AB (»FAM«) (2) fremsatte bemærkninger til indledningsbeslutningen. Den 6. november 2013 fremsendte Tilsynsmyndigheden de kommentarer, der var indsendt af SAS Group og FAM, til de norske myndigheder, for at give dem mulighed for at reagere herpå. I et brev dateret 6. december 2013 meddelte de norske myndigheder, at de ikke havde nogen bemærkninger til SAS Group's og FAM's kommentarer.

(5)

Ved brev af 25. februar 2014 anmodede Tilsynsmyndigheden de norske myndigheder om yderligere oplysninger. Disse oplysninger blev fremsendt i et brev dateret 27. marts 2014.

(6)

Ved brev af 6. marts 2014 underrettede de norske myndigheder Tilsynsmyndigheden om, at SAS havde besluttet at annullere den nye RFC og søge efter alternative muligheder for at få styrket sit kapitalgrundlag. Annulleringen gjaldt fra den 4. marts 2014.

(7)

Hvad angår denne procedure er det ifølge artikel 109, stk. 1, i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«) sammenholdt med artikel 24 i aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol Tilsynsmyndigheden, der har kompetence til at vurdere, om bestemmelserne i EØS-aftalen er blevet opfyldt af Norge. På den anden side er det alene Kommissionen, der har kompetence til at vurdere, om bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) er blevet overholdt af Danmark og Sverige. Det er også fastsat i artikel 109, stk. 2, og i protokol 27 til EØS-aftalen, at for at sikre et ensartet tilsyn overalt i EØS skal Tilsynsmyndigheden og Kommissionen samarbejde, udveksle oplysninger og konsulterer hinanden om tilsynspolitiske emner og enkelttilfælde.

(8)

I lyset af ovenstående og i betragtning af den parallelle kompetence hos begge institutioner i denne sag har Tilsynsmyndigheden samarbejdet og konsulteret Kommissionen, inden den vedtog nærværende beslutning.

(9)

I perioden 2001 til 2011 voksede det skandinaviske lufttransportmarked (Danmark, Sverige, Finland og Norge) angiveligt med 126 % målt i ASK (3). Næsten hele væksten inden for kortdistanceflyvninger på det skandinaviske marked kunne tilskrives lavprisflyselskaber, navnlig Norwegian Air Shuttle og Ryanair. Det anslås således, at lavprisselskaberne tegnede sig for 90 % af væksten i den pågældende periode (4).

(10)

På trods af lavprisselskabernes voksende betydning er SAS fortsat den dominerede udbyder på det skandinaviske marked med en anslået markedsværdi i 2011 på 35,6 %, hvilket ligger et godt stykke under det høje niveau på over 50 % ti år tidligere. Norwegian Air Shuttle og Ryanair havde en markedsandel på henholdsvis 18,7 % og 6,8 % det pågældende år.

(11)

SAS er staternes nationale luftfartsselskab, det største flyselskab i Skandinavien og det 8. største luftfartsselskab i Europa. SAS er ligeledes en af stifterne af Star Alliance. Luftfartskoncernen, der omfatter Scandinavian Airlines, Widerøe (5) og Blue1, har hovedsæde i Stockholm, og dens europæiske og interkontinentale knudepunkt er Københavns Lufthavn. I 2013 befordrede SAS omkring 28 millioner passagerer og havde indtægter på omkring 42 mia. SEK.

(12)

I dag ejer staterne 50 % af SAS. Sverige ejer 21,4 %, Danmark 14,3 % og Norge 14,3 %. Den største private aktionær er Knut og Alice Wallenbergs Fond (»KAW«) (7,6 %), og de øvrige aktionærer ejer aktieandele på 1,5 % eller mindre.

Tabel 1

Hovedaktionærer i SAS AB opgjort pr. 31. marts 2012  (6)

(13)

SAS' finansielle stilling har været svag gennem flere år og har lidt tilbagevendende tab i perioden 2008-2013. I november 2012 nedjusterede Standard og Poor's (»S&P«) kreditvurderingen for selskabet fra B– til CCC+ (7). Disse vanskeligheder var blevet større på grund af vilkårene på markedet med høje brændselsomkostninger og en usikker udvikling i efterspørgslen.

(14)

Det fremgår navnlig af luftfartsselskabets årsberetninger, at SAS i perioden 2008-2012 havde lidt betydelige tab hvert år, og at den finansielle nettogæld var betydelig.

Tabel 2

SAS' finansielle nøgletal 2007-2012 (i mio. SEK)  (8)

(15)

Som følge af den forværrede finansielle stilling gennemførte SAS et omfattende spareprogram (»Core SAS«) i 2009/2010. I forbindelse med gennemførelsen af dette program var SAS nødt til at rejse ny kapital hos aktionærerne ved to fortegningsretsemissioner: i) 6 mia. SEK i april 2009, og ii) 5 mia. SEK i maj 2010 (9).

(16)

SAS' finansielle vanskeligheder nåede et klimaks i 2012, hvor selskabet fremlagde forretningsplanen 4 Excellence Next Generation (»4XNG-planen«), som ledelsen af luftfartsselskabet opfattede som »sidste udkald« for SAS (10). Derudover fremgik det af pressen i november 2012, at der var mulighed for, at SAS ville gå konkurs (11).

(17)

I lighed med andre luftfartsselskaber verden over har SAS været afhængig af eksterne kreditfaciliteter for at opretholde et minimum af likviditet. Siden den 20. december 2006 havde SAS haft adgang til en RCF, der udløb i juni 2013 (»den gamle RCF«). Den gamle RCF beløb sig til 366 mio. EUR og blev udelukkende stillet til rådighed af en række banker […]. Den omfattede ligeledes en række finansielle vilkår (covenants) og betingelser, f.eks. […].

(18)

I december 2011 besluttede SAS' ledelse på grund af forværringen af selskabets resultater at trække hele beløbet i den gamle RCF ud. Efter en konkursbegæring fra et af SAS' datterselskaber (Spanair) i januar 2012 indledte SAS forhandlinger med bankerne, og parterne nåede til enighed om at ændre aftalen den 15. marts 2012. Denne ændring indebar, at det blev dyrere at trække på den gamle RCF, at trækningsbetingelserne blev strammere, og at SAS straks skulle tilbagebetale hele det hævede beløb. SAS skulle derudover udarbejde en kapitaltilførselsplan til långiverne, som skulle godkendes af bestyrelsen og hovedaktionærerne, dvs. staterne og KAW.

(19)

Kapitaltilførselsplanen blev underbygget af den såkaldte 4XNG-plan, som allerede var under udarbejdelse i starten af 2012. 4XNG-planen tog også fat om bekymringer, som […] havde givet udtryk for i maj 2012 angående SAS' eksisterende forretningsplan, den såkaldte 4 Excellence (»4X-planen«). 4XNG-planen ville ifølge SAS give selskabet mulighed for at blive et finansielt uafhængigt luftfartsselskab Planen omfattede en række finansielle mål, som SAS skulle opfylde i regnskabsåret 2014/2015, nærmere bestemt en EBIT-margin på over 8 %, et finansielt beredskab på over 20 % og en egenkapitalandel (egenkapital/aktiver) på over 35 %. 4XNG-planen skulle give SAS mulighed for at forbedre selskabets resultat før skat (EBT) med omkring 3 mia. SEK årligt, og omstruktureringsomkostningerne og engangsomkostningerne ved gennemførelsen af planen ville beløbe sig til omkring 1,5 mia. SEK.

(20)

Et andet af målene i 4XNG-planen var at forberede selskabet til indførelsen af nye regnskabsregler for pensioner fra november 2013, hvilket forventedes at ville få en negativ indvirkning på SAS-koncernens egenkapital. Planen omfattede desuden, at selskabet forpligtede sig til at færdiggøre en plan for afhændelse af aktiver og finansiering, der potentielt kunne indbringe et nettoprovenu på i alt 3 mia. SEK i likvide midler. Afhændelsen af aktiver omfattede: (12) i) salg af Widerøe, et SAS-ejet regionalt luftfartsselskab i Norge (13), ii) salg af en minoritetsinteresse i […], iii) salg af lufthavnsrelaterede ejendomme, iv) outsourcing af groundhandling (14), v) salg af flymotorer (15), vi) sale-and-lease-back eller andre finansielle transaktioner vedrørende […], vii) outsourcing af callcentre (16) og viii) salg eller sikret finansiering af tre Q400-fly.

(21)

Norge insisterer på, at 4XNG-planen var selvfinansierende, hvilket indebærer, at SAS kunne generere tilstrækkelig likviditet fra driften og afhændelse af aktiver uden for selskabets kerneområde til at finansiere startomkostningerne forbundet med 4XNG. SAS var imidlertid bekymret over investorernes opfattelse af luftfartsselskabets svage likviditetsstilling som følge af de betydelige startomkostninger forbundet med gennemførelsen af 4XNG-planen. SAS anmodede derfor om en forlængelse af den gamle RCF og om en ny RCF finansieret af staterne og KAW. SAS anførte imidlertid, at der ikke ville blive trukket på hverken den forlængede gamle RCF eller den nye RCF.

(22)

Forhandlingerne om den nye RCF blev indledt den 4. juni 2012 (17). Som det var tilfældet i forbindelse med kapitaltilførselsplanen (se betragtning 18 ovenfor), krævede bankerne, der finansierede den gamle RCF, indledningsvis, at staterne gennemførte en ny finansieringsrunde, dvs. en fortegningsretsemission, da de ikke ville finansiere en ny RCF alene. Staterne afviste imidlertid dette krav.

(23)

Et stykke inde i forhandlingerne accepterede bankerne at etablere en ny RCF sammen med staterne og KAW på helt lige vilkår uden rangordning eller uforholdsmæssige sikkerhedsrettigheder. Det skal bemærkes, at den nye RCF indledningsvis var fastsat til [3-6] mia. SEK, selv om der kun var sikkerhed for [1-4] mia. SEK. Den 22. oktober 2012 blev den nye RCF til slut nedsat til 3,5 mia. SEK (omkring 400 mio. EUR).

(24)

Den nye RCF blev stillet til rådighed af de banker, der stillede den gamle RCF til rådighed (undtagen en bank (18)), sammen med staterne og KAW. 50 % af den nye RCF blev stillet til rådighed af staterne i forhold til deres aktieandele i SAS, og de resterende 50 % blev stillet til rådighed af bankerne og KAW. Staterne og KAW deltog i den nye RCF på lige vilkår (gebyrer, renter, vilkår) som bankerne.

(25)

De væsentligste karakteristika ved den nye RCF var:

(26)

Vilkårene for den nye RCF blev aftalt den 25. oktober 2012. Den skulle imidlertid bl.a. godkendes af de enkelte staters parlamenter, og der skulle indgås fagforeningsaftaler med cockpit- og kabinepersonalet.

(27)

Staterne indsendte en rapport udarbejdet af CITI af 7. november 2012 (»CITI-rapporten«), hvori det blev vurderet, om en privat investor i en situation, der ligger så tæt som muligt på staternes situation, kunne have indgået den nye RCF på lignende vilkår og betingelser. Med udgangspunkt i et basisscenarie med en vellykket gennemførelse af 4XNG-planen konkluderede CITI-rapporten, at staternes deltagelse i den nye RCF ville generere en intern rente (IRR) på [90-140] %, et »cash-on-cash« multipel på omkring [4-9]×, og en forøgelse af egenkapitalværdien med næsten [700-1 200] % (fra november 2012 til marts 2015). CITI-rapporten konkluderede, at det afkast, som staterne krævede, således ville være mindst på niveau med det, der ville blive krævet af private investorer i en tilsvarende situation. CITI-rapporten omfattede imidlertid ikke en vurdering af sandsynligheden for, at SAS gennemførte »basisscenariet« i 4XNG-planen, eller en vurdering af konsekvenserne af afvigelser fra basisscenariet, f.eks. hvis det ikke lykkedes at realisere aktiver uden for kerneområdet.

(28)

Den 19. december 2012 meddelte SAS, at alle de nødvendige betingelser for etablering af den nye RCF var opfyldt — se (26) ovenfor — herunder staternes godkendelse. Den nye RCF erstattede således den gamle RCF fra denne dato og indtil den 3. marts 2014 (20).

(29)

Ved brev af 6. juni 2013 meddelte Norge, at staterne og udlånsbankerne på baggrund af salget af 80 % af aktierne i Widerøe (betragtning 20 ovenfor) havde indgået en aftale med SAS om ændring af vilkårene og betingelserne for den nye RCF, selv om den ændrede aftale endnu ikke var blevet formelt underskrevet. I bemærkninger, der blev indgivet i forbindelse med den formelle undersøgelse, meddelte de norske myndigheder Tilsynsmyndigheden, at ændringen af den nye RCF var blevet underskrevet af alle parter, og at den ville træde i kraft, når Widerøe-transaktionen blev afsluttet, dvs. den 30. september 2013. Disse ændringer omfattede følgende:

(30)

Tilsynsmyndigheden udtrykte i sin indledningsbeslutning tvivl om, hvorvidt staternes, KAW's og bankernes deltagelse fandt sted på lige vilkår (pari passu) i den nye RCF, på grund af følgende:

(31)

Tilsynsmyndigheden stillede desuden spørgsmålstegn ved, om staternes deltagelse i den nye RCF kunne anses for at være rationel ud fra et aktionærsynspunkt, og om den ville opfylde kriteriet om den markedsøkonomiske investor, hvis der blev set bort fra pari passu-argumentet. I den forbindelse undersøgte Tilsynsmyndigheden, om forudsætningerne for 4XNG-planen var tilstrækkeligt solide til at få en privat investor til at deltage i den nye RCF, og om følsomhedsanalyserne i planen ikke var for optimistiske.

(32)

For eksempel pegede Tilsynsmyndigheden blandt andet på de optimistiske tal i planen angående en markedsvækst i ASK og BNP og på en inflation på 0 % i perioden 2015-2017. Den tvivlede ligeledes på, at det havde været muligt at forudse en vellykket gennemførelse af alle omkostningsbesparelser og afhændelsesinitiativer på tidspunktet for underskrivelsen af aftalen om den nye RCF.

(33)

Med hensyn til vilkårene og betingelserne for den nye RCF og CITI-vurderingen af det forventede afkast af staternes deltagelse i den nye RCF understregede Tilsynsmyndigheden det forhold, at CITI-rapporten ikke vurderede 4XNG-planen eller udførte en følsomhedsanalyse af den finansielle model, men blot forlod sig på de fremsendte oplysninger. Tilsynsmyndigheden påpegede også, at CITI-rapporten ikke vurderede sikkerheden bag den nye RCF ud fra den private markedsøkonomiske investors perspektiv, og at den ikke tog hensyn til konsekvenserne af mulige alternative scenarier baseret på mindre optimistiske antagelser (herunder misligholdelse) i afkastanalysen. I den forbindelse bemærkede Tilsynsmyndigheden, at det i CITI-rapporten anførtes, at sandsynligheden for, at SAS ville misligholde lånet inden for de næste tre år, var lig nul, hvilket forekom at være en undervurdering af risikoen.

(34)

I lyset af ovenstående kunne Tilsynsmyndigheden ikke udelukke, at staternes deltagelse i den nye RCF ville kunne være en fordel for SAS. jf. EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

(35)

Hvis den nye RCF skulle medføre statsstøtte i EØS-aftalens betydning, tvivlede Tilsynsmyndigheden også på, om den nye RCF ville kunne anses for at være forenelig med EØS-aftalen. I den forbindelse vurderede Tilsynsmyndigheden, om der var nogle af de mulige grunde til foreneligheden, som er fastlagt i EØS-aftalen, der kunne gøres gældende. I betragtning af foranstaltningens art og SAS' vanskeligheder bemærkede Tilsynsmyndigheden, at de eneste relevante kriterier syntes at være dem, der vedrørte støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), på grundlag af Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (22). Tilsynsmyndigheden kom dog til den foreløbige konklusion, at betingelserne for redning og omstrukturering i disse retningslinjer ikke syntes at være opfyldt.

(36)

Norge fastholder, at statens deltagelse i den nye RCF skete på markedsbetingelser, da den deltog på lige vilkår med bankerne og KAW, hvilket udelukkede tilstedeværelsen af statsstøtte.

(37)

Norge hævder, at SAS ikke havde trukket på den gamle RCF på noget som helst tidspunkt i den periode, hvor der foregik forhandlinger om den nye RCF. Den peger på ændringerne i den gamle RCF i marts 2012, hvor der blev indført endnu strengere betingelser for trækning, og hævder, at bankerne dermed fra udgangen af juni 2012 kunne forkaste enhver anmodning fra SAS om at kunne trække på RCF'en. Det beløb, der blev trukket på RCF'en, blev tilbagebetalt fuldt ud af SAS i marts 2012, og SAS havde ikke trukket på den gamle RCF efter denne dato. Resultatet var, at disse banker med rimelighed kunne betragtes som investorer udefra, der deltog i den nye RCF på samme vilkår som staterne (23) uden at have nogen væsentlig usikret eksponering mod SAS (24).

(38)

Hvad angår KAW's deltagelse i den nye RCF sammen med bankerne, så mener de norske myndigheder, at KAW havde en begrænset økonomisk eksponering mod SEB, og at dette formodentlig ikke havde påvirket dens beslutning om at deltage i den nye RCF.

(39)

Desuden holder Norge fast ved, at 4XNG-planen var realistisk, og at den ville kunne gennemføres. Den fastholder, at alle aspekter og antagelser — også dem, der vedrører indtægtsfremskrivninger (»RASK«) (25), omkostningsbesparelser og planlagte afhændelser — var blevet nøje undersøgt med henblik på de finansielle mål i 4XNG-planen for 2014-2015. Desuden blev 4XNG-planen — sammen med alle de antagelser, den byggede på — omhyggeligt gennemgået af de eksterne finansielle rådgivere for både staterne (Goldman Sachs) og bankerne […], og den blev tilpasset efter deres kommentarer og anbefalinger. Norge understreger også, at da der skulle træffes beslutning om at deltage i den nye RCF, var forventningen om en vellykket gennemførelse af planen baseret på, at der skulle indgås nye fagforeningsaftaler som en forudsætning for den nye RCF. Endvidere viste udviklingen fra december 2012 til annulleringen af den nye RCF ifølge Norge, at planene var på vej til at give de forventede resultater (26).

(40)

Med hensyn til vilkårene og betingelserne i den nye RCF, så hævder Norge, at de var i overensstemmelse med normale markedsvilkår, da de var de samme som i lignende aftaler, og den nye RCF havde også højere forudbetalte gebyrer og strengere betingelser for trækning end de fleste analyserede aftaler. Hvad angår værdipapirporteføljen, så gør Norge gældende, at de faktiske finansielle risici for udlånsbankerne var ubetydelige, fordi værdipapirerne havde en anslået værdi, som klart lå over facilitet A's størrelse. Derfor vil alle udlånsbankernes krav i tilfælde af afvikling blive godtgjort gennem værdipapirporteføljen eller gennem andre af SAS' aktiver, som kan sælges, for eksempel […], dens aktieandel i […], osv. Ovenstående understøttes også af annulleringen af en betydelig del af forpligtelserne under facilitet A i første halvdel af 2013. Det viser ifølge Norge, at bankerne handlede kommercielt og forsigtigt, da de besluttede at deltage sammen med staterne og KAW i den nye RCF.

(41)

Endelig meddeler Norge, at deltagelsen i den nye RCF har genereret et betydeligt afkast for RCF-långivere, uden at SAS skulle trække på faciliteten. Det kan understøtte det synspunkt, at staternes deltagelse i den nye RCF sammen med KAW og bankerne var fuldt ud i overensstemmelse med princippet om den markedsøkonomiske investor.

(42)

SAS Group hævder, at staterne deltog i den nye RCF i deres egenskab af aktionærer, ikke som offentlige myndigheder. Ud fra dette perspektiv var deltagelse i et sådant instrument at foretrække frem for en kapitaltilførsel på grund af den betydelige generering af afkast til aktionærerne/långiverne i form af gebyrer og den potentielle forøgelse af aktiernes værdi.

(43)

Hvad angår princippet om lige vilkår (pari passu), så gør SAS Group gældende, at dette var opfyldt, eftersom bankerne ikke havde nogen eksponering mod SAS, og at de derfor skulle behandles som investorer udefra. Desuden påvirkede staternes deltagelse i den nye RCF ikke bankernes adfærd, da det var SAS og ikke bankerne, som ønskede, at aktionærerne skulle gå med i den nye RCF. Endvidere fastholder SAS Group, at bankerne besluttede at deltage i den nye RCF på samme vilkår som staterne og KAW på grund af de meget optimistiske resultater i vurderingen af risici og afkast.

(44)

SAS Group støtter også Norges påstand om, at de antagelser, der lå til grund for 4XNG-planen, var solide med meget realistiske prognoser for de tre vigtigste elementer, nemlig markedsvækst i ASK, vækst i BNP i perioden 2015-2017 og en antaget inflation på 0 %. De risici, der var forbundet med gennemførelsen af planen, blev gennemgået nøje af alle udlånsbankerne især hvad angår RASK, som er en nøgleindikator for selskabets rentabilitet.

(45)

Samtidig hævdede SAS Group, at værdipapirporteføljen var blevet tilstrækkeligt vurderet, og at der ikke var stor risiko for, at SAS ikke skulle overholde sin forpligtelse til at gennemføre 4XNG-planen. Det understøttes af det forhold, at omkostningsbesparelser var en forudsætning for, at långiverne ville gå med i den nye RCF, og at indgåelsen af nye kollektive aftaler i november 2012 var altafgørende for en vellykket gennemførelse af planen.

(46)

SAS Group kritiserer desuden Tilsynsmyndigheden for ikke at have taget hensyn til konkursmuligheden og det forhold, at staterne ville have mistet værdien af deres aktieandel, hvis den nye RCF ikke havde været tilgængelig. I den forbindelse understreger SAS Group, at staterne deltog i den nye RCF i deres egenskab af hovedaktionærer i SAS med det formål at opnå et passende afkast på deres investeringer.

(47)

Endelig anfører SAS Group, at der med gennemførelsen af 4XNG-planen blev opnået et provenu før skat på 3 mia. SEK, hvilket gav SAS et positivt resultat i perioden fra november 2012 til juli 2013.

(48)

Ifølge FAM, som er det selskab, der er ansvarligt for forvaltningen af KAW's aktiver, blev sidstnævntes beslutning om at deltage i den nye RCF truffet uden hensyntagen til fondens interesser i SEB og SEB's eksponering mod SAS. FAM hævder, at KAW ikke havde aktiemajoriteten i SEB, og at den heller ikke kunne siges at have kontrollen i SEB.

(49)

FAM gennemgik 4XNG-planen, de hertil knyttede finansielle risici og værdipapirporteføljen og vurderede, at det var i KAW's interesse at deltage i den nye RCF. I den forbindelse sammenlignede den udsigten til at beskytte KAW's langfristede investering i SAS og kommende mulige afkast af denne investering samt de høje gebyrer, som ville skulle betales af SAS under den nye RCF, med afviklingen af SAS, som den ikke anså for at være en økonomisk interessant option.

(50)

FAM er også enig med Norge og SAS Group i, at alle interessenter deltog i den nye RCF på samme vilkår uden nogen form for underordning, uforholdsmæssige rettigheder over værdipapirer eller på anden måde asymmetriske vilkår. Beslutningen om at deltage i den nye RCF var baseret på en grundig analyse af udsigterne til indtjening som følge af et stærkt og konkurrencedygtigt SAS i fremtiden.

(51)

Endelig deler FAM Norges synspunkt om, at udlånsbankernes beslutning om at deltage i den nye RCF hvilede på et forretningsmæssigt grundlag, eftersom deres eksisterende eksponering under den gamle RCF var rent teoretisk. FAM hævder, at bankerne endog havde mindre incitament til at deltage i den nye RCF end staterne og KAW, eftersom sidstnævnte kunne regne med en stigning i aktieprisen. FAM fastholder derfor, at betingelserne i pari passu-testen må anses for at være opfyldt.

(52)

EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, har følgende ordlyd:

»Medmindre andet er bestemt i denne aftale, er støtte, som ydes af EF's medlemsstater, EFTA-lande eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.«

(53)

Statsstøttebegrebet omfatter enhver begunstigelse, som finansieres direkte eller indirekte af statsmidler og ydes af staten selv eller af organer, der optræder på vegne af staten.

(54)

For at udgøre statsstøtte skal en foranstaltning være finansieret af statsmidler og skal kunne tilregnes staten. I princippet udgør statsmidler en medlemsstats og dets offentlige myndigheders midler i lighed med offentlige virksomheders midler, på hvilke de offentlige myndigheder direkte eller indirekte kan have en dominerende indflydelse.

(55)

Det kan ikke bestrides, at den foreliggende foranstaltning indebar statsmidler, eftersom den blev finansieret af midler, der kom fra staternes budgetter, og at den kunne tilregnes staten. Det skal navnlig bemærkes, at det norske Stortinget godkendte statens deltagelse i den nye RCF (betragtning 28 ovenfor).

(56)

Den pågældende foranstaltning skal fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og kunne påvirke samhandelen mellem de kontraherende parter.

(57)

Det følger af fast retspraksis, at når finansiel støtte ydet af en medlemsstat styrker en virksomheds stilling i forhold til andre virksomheder, som den konkurrerer med i samhandelen inden for EU, har den i hvert fald en potentiel indflydelse på samhandelen mellem medlemsstaterne og på konkurrencen (27). I den forbindelse er Tilsynsmyndigheden af den opfattelse, at enhver potentiel økonomisk fordel, som SAS opnår ved hjælp af statsmidler, opfylder denne betingelse, da SAS er i konkurrence med andre luftfartsselskaber i Den Europæiske Union og EØS, navnlig efter ikrafttrædelsen af den tredje fase af liberaliseringen af lufttransporten (»den tredje pakke«) den 1. januar 1993 (28). Derudover konkurrerer flyrejser — for rejser over relativt korte afstande inden for EØS — med vej- og jernbanetransport, og derfor kan vej- og jernbanetransportselskaber også være påvirket.

(58)

Det eneste element i begrebet statsstøtte, der således skal undersøges nærmere, er, om foranstaltningen gav SAS en uretmæssig økonomisk fordel.

(59)

Eftersom den nye RCF blev annulleret fra og med 4. marts 2014, har Tilsynsmyndigheden set på, om den nye RCF gav SAS en særlig uretmæssig økonomisk fordel fra det tidspunkt, hvor den blev oprettet i 2012, og indtil den blev annulleret i 2014.

(60)

For at fastslå, om der blev givet statsstøtte til fordel for SAS i den i artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen omhandlede betydning, vil Tilsynsmyndigheden vurdere, om luftfartsselskabet opnåede en økonomisk fordel, som den ikke ville have opnået under sædvanlige markedsbetingelser. For at undersøge dette spørgsmål benytter Tilsynsmyndigheden kriteriet om den markedsøkonomiske investor, ifølge hvilket der ikke foreligger statsstøtte, når en privat investor af en størrelse, der kan sammenlignes med de pågældende organer i den offentlige sektor, og som handler under normale konkurrencevilkår, under tilsvarende omstændigheder kunne blive foranlediget til at træffe den pågældende foranstaltning i forhold til støttemodtageren.

(61)

Ud fra kriteriet om den markedsøkonomiske investor skal Tilsynsmyndigheden derfor vurdere, om en privat investor ville have truffet den pågældende foranstaltning på samme vilkår. En hypotetisk privat investor handler som en fornuftig investor, der ønsker at maksimere sin fortjeneste uden dog at løbe en for stor risiko i forhold til afkastet (29).

(62)

I princippet udgør et kapitalindskud med offentlige midler ikke statsstøtte, hvis dette indskud sker sideløbende med et betydeligt indskud af kapital fra en privat investor på tilsvarende vilkår (pari passu) (30).

(63)

Tilsynsmyndigheden bemærker, at de udlånsbanker, der gik med i den nye RCF, også deltog i den gamle RCF. I den nye RCF øgede staterne deres eksponering mod SAS, hvorimod bankerne næsten halverede deres bidrag (fra 366 mio. EUR til omkring 200 mio. EUR) og således reducerede deres samlede eksponering mod SAS med omkring 50 % i forbindelse med RCF. I lyset heraf udtrykte Tilsynsmyndigheden i indledningsbeslutningen tvivl om, hvorvidt pari passu-argumentet kunne holde, da staterne og bankerne ikke syntes at befinde sig i en situation, der kunne sammenlignes.

(64)

Norge og SAS Group hævdede under den formelle undersøgelsesprocedure, at udlånsbankerne ikke havde nogen eksponering under den gamle RCF, da de forhandlede om deres deltagelse i den nye RCF. Bankerne burde derfor have været betragtet som investorer udefra i en situation, der kunne sammenlignes med staterne og KAW.

(65)

Tilsynsmyndigheden bemærker, at SAS havde trukket den gamle RCF helt i nul i januar 2012 (betragtning 18 ovenfor). Faktisk omfattede ændringerne af den gamle RCF i marts 2012 blandt andet en betingelse om fuld og øjeblikkelig tilbagebetaling af det hævede beløb. Beløbene var fuldt ud tilbagebetalt i marts 2012, og ændringerne af den gamle RCF, der trådte i kraft i samme måned, gjorde det yderst vanskeligt for SAS at trække på faciliteten derefter (31). SAS blev også afkrævet en kapitaltilførselsplan inden juni 2012, hvilket blev godkendt af bestyrelsen såvel som af staterne og KAW som hovedaktionærer. Denne plan blev først forkastet af bankerne. Det var først i november 2012, at staterne efter nøje at have gennemgået den reviderede 4XNG-plan besluttede at deltage i den nye RCF, og bankerne fulgt efter.

(66)

Resultatet var, at de norske myndigheder og SAS Group under den formelle undersøgelse krævede, at SAS ikke skulle kunne anmode om at trække på den gamle RCF. På baggrund af denne situation skulle bankerne træffe en beslutning om, hvorvidt den gamle RCF skulle videreføres indtil udløbet i juni 2013, eller om de ville deltage i den nye RCF på samme vilkår som staterne og KAW, til trods for at staterne og KAW som aktionærer havde større incitamenter til at deltage for at opnå en potentiel forøgelse af værdien af deres aktier efter gennemførelsen af 4XNG-planen.

(67)

Selv om Tilsynsmyndigheden anser det for sandsynligt, at bankerne — i hvert fald dem, der ikke havde andre usikrede bilaterale eksponeringer mod SAS — ikke var reelt eksponeret mod den gamle RCF i den periode, hvor de skulle træffe en beslutning om at deltage i den nye RCF, så er den også af den opfattelse, at der stadig var en risiko for, at SAS kunne have opfyldt trækningsbetingelserne, inden den nye RCF var på plads. Den kendsgerning, at dette ikke skete, og at den gamle RCF ikke blev udnyttet, efter at den var fuldt ud tilbagebetalt i marts 2012, er irrelevant i den henseende. Det ser således ud til, at bankerne til en vis grad var eksponeret mod SAS under den gamle RCF, hvilket staterne (og KAW) ikke var. Derfor kan Tilsynsmyndigheden ikke acceptere argumentet fra de norske myndigheder om, at bankerne deltog i den nye RCF som investorer udefra til trods for deres eksponering under den gamle RCF.

(68)

Endvidere er Tilsynsmyndigheden ikke enig med Norge i, at den eksponering, som nogle af bankerne var udsat for i form af bilaterale faciliteter knyttet til den gamle RCF (32), ikke indebar finansielle risici for bankerne i den periode, hvor forhandlingerne om den nye RCF fandt sted, fordi der ikke kunne have været trukket på disse faciliteter, medmindre den gamle RCF var udnyttet fuldt ud. Som tidligere nævnt var der en, om end lille, risiko for, at trækningsbetingelserne kunne være blevet opfyldt, selv om der var en meget lille sandsynlighed for, at SAS efter ændringerne i marts 2012 og de strenge betingelser, der blev indført, skulle trække på den gamle RCF.

(69)

Desuden viser det sig, at nogle af bankerne var eksponeret på anden måde mod SAS. For eksempel havde […] ud over at deltage i den gamle RCF (fra 30. september 2012) en usikret (og utrukket) bilateral eksponering mod SAS på [200-600] mio. SEK samt en usikret kreditkorteksponering på [500-900] mio. SEK. Den kunne derfor have været ansvarlig for at dække alle omkostninger til godtgørelse af kunder, hvis SAS havde været nødt til at aflyse forbindelsesflyene. Den usikrede kreditkorteksponering udgjorde [0-2 %] af […] samlede kreditportefølje på omkring [1 000-3 000] mia. SEK, men den udgjorde dog en finansiel risiko, og det kan derfor ikke godkendes, at […] var i en situation, der kunne sammenlignes med staterne, da den besluttede at deltage i den nye RCF.

(70)

Desuden havde tre andre banker en eksponering i form af udestående flyfinansieringsfaciliteter (f.eks. […]). Selv om staterne hævder, at finansieringerne var sikret med flyene og ikke udgjorde en finansiel risiko for bankerne, fordi de let kunne sælges på markedet, så er der ikke noget bevis herfor i praksis. Det er fortsat uklart, om det fulde beløb i tilfælde af brandudsalg af flyene rent faktisk ville være blevet dækket.

(71)

I indledningsbeslutningen stillede Tilsynsmyndigheden også spørgsmål ved, om bankernes adfærd kunne være påvirket af staternes adfærd i lyset af staternes vedvarende finansielle støtte til luftfartsselskabet gennem de seneste år (f.eks. i forbindelse med fortegningsretsemissionerne i 2009 og 2010). Desuden var bankerne kun villige til at deltage i den nye RCF, hvis staterne deltog som anført i betragtning 21 og 22 ovenfor.

(72)

I princippet mener Tilsynsmyndigheden, at pari passu-betingelsen ikke kan gælde i de tilfælde, hvor staternes deltagelse var et ufravigeligt krav fra de private aktørers side og en forudsætning for deres deltagelse i transaktionen.

(73)

Under den formelle undersøgelse hævdede Norge og SAS Group, at bankerne ikke på noget tidspunkt under forhandlingerne om den nye RCF følte sig påvirket af staternes tidligere adfærd og deres fortsatte vilje til at støtte SAS, til trods for at staternes indtægtsprognoser for fortegningsretsemissionerne i 2009 og 2010 ikke blev nået.

(74)

Tilsynsmyndigheden kan ikke udelukke muligheden af, at private aktører ikke ville have været villige til at investere i en virksomhed med sådanne resultater og uforudsigelige fremskrivninger uden staternes deltagelse. Samtidig kan det heller ikke udelukkes, at staterne, som havde afvist at tilføre ny kapital og gå ind i en underordnet RCF, ikke længere var villige til at sætte ekstra midler ind i SAS. Uanset disse betragtninger så er Tilsynsmyndigheden fortsat ikke overbevist om, at staternes deltagelse i den nye RCF fandt sted på samme vilkår som udlånsbankernes deltagelse, eftersom staternes deltagelse betød, at bankerne reducerede deres samlede eksponering mod SAS med omkring 50 % i forbindelse med RCF, hvorimod staterne øgede deres eksponering mod SAS.

(75)

Med hensyn til om KAW's adfærd kan betragtes som et referencepunkt for vurderingen af en privat investors adfærd, så viste den formelle undersøgelse, at KAW's eksponering mod SAS gennem sin aktieandel i SEB var mindre, end hvad der var anført i indledningsbeslutningen. I betragtning af at KAW kun er en mindretalsaktionær i SEB, og at SEB's eksponering mod SAS var begrænset, kan det hævdes, at KAW's deltagelse i den nye RCF var begrundet i udsigterne til investeringens rentabilitet.

(76)

I forlængelse af ovenstående har den formelle undersøgelse ikke gjort det muligt for Tilsynsmyndigheden med sikkerhed at fastslå, at den pågældende transaktion fandt sted på lige vilkår.

(77)

Uanset pari passu-vurderingen har Tilsynsmyndigheden også set på, om staternes deltagelse i den nye RCF kunne anses for at være rationel ud fra et aktionærsynspunkt, og om den ville opfylde kriteriet om den markedsøkonomiske investor, hvis der ses bort fra pari passu-argumentet.

(78)

Spørgsmålet er, om en privat investor i samme position som staterne, dvs. som eksisterende aktionærer i SAS og under tilsvarende omstændigheder som staterne i 2012, ville have indgået den nye RCF på lignende vilkår og betingelser (33).

(79)

De uafhængige analyser, som blev foretaget af eksterne finansielle rådgivere (nemlig Goldman Sachs International og CITI som rådgivere for staterne og […] som rådgiver for långiverne) inden indgåelsen af den nye RCF, er instruktive i den henseende. Norge sagde i sit svar til indledningsbeslutningen, at staterne først besluttede at deltage i den nye RCF efter nøje at have fået gennemgået 4XNG-planen af de eksterne rådgivere og efter en tilpasning af vilkårene og betingelserne i den nye RCF.

(80)

Tilsynsmyndigheden gav udtryk for visse forbehold i sin indledningsbeslutning angående indholdet af den af CITI udarbejdede rapport, hvorimod Norge gjorde det klart, at dens beslutning om at deltage i den nye RCF hvilede på alle de analyser, som var udarbejdet af dens finansielle rådgivere, og at CITI-rapporten derfor ikke skulle tages isoleret.

(81)

De finansielle rådgivere havde blandt andet til opgave at give en kritisk analyse af 4XNG-planen og den nye RCF og af følsomhed og sårbarhed i den forbindelse. Denne analyse byggede på successive rapporter over SAS' historiske resultater og på andre virksomhedsbenchmarks. Rådgiverne gav en række anbefalinger angående risikobegrænsende strategier for både 4XNG-planen og den nye RCF. På baggrund af denne rådgivning anmodede staterne om en række tilpasninger af 4XNG-planen (for at fremskynde omkostningsbesparelser og skaffe plads til ekstra initiativer) samt tilpasninger af betingelserne i den nye RCF for at mindske sandsynligheden for at trække den i nul.

(82)

Ved analysen af 4XNG-planen fandt de eksterne rådgivere nøgleområder med mulige risici, som de undersøgte nøje, herunder omkostningsbesparende mål, afhændelser og RASK-pres. Risikovurderingen resulterede blandt andet i følgende overvejelser:

(83)

Med hensyn til Tilsynsmyndighedens tvivl i indledningsbeslutningen vedrørende de særlige elementer i 4XNG-planen (f.eks. markedsvækst i ASK, BNP-prognoser og 0 % inflation i perioden 2015-2017) så viser oplysningerne fra Norge og fra SAS Group under den formelle undersøgelse, at der i disse estimater var taget særligt hensyn til de vigtigste markeder, hvor SAS var aktiv. Dette omfattede selskabets mere udtalte eksponering mod Nordeuropa snarere end mod Sydeuropa samt dets eksponering mod det amerikanske og det asiatiske marked. Oplysningerne viser endvidere, at den anslåede inflation på 0 % p.a. i perioden 2015-2017 er nettoeffekten af en underliggende inflationsrate på 2 % p.a. (på linje med det anslåede inflationsniveau for EU) og antagelsen om, at det vil være muligt at neutralisere dette via nye omkostningsbesparende foranstaltninger.

(84)

Hvad angår manglen på følsomhedstest af IRR-analysen, som fremgår af CITI-rapporten (se betragtning 33 ovenfor), samt Tilsynsmyndighedens oprindelige usikkerhed angående den potentielle indvirkning af mindre optimistiske scenarier, så har Tilsynsmyndigheden fået yderligere oplysninger fra Norge i dets bemærkninger til indledningsbeslutningen vedrørende de foretagne følsomhedsanalyser. I den forbindelse præsenterede Goldman Sachs en række følsomhedstest under udviklingen af 4XNG-planen i perioden fra juni til september 2012. En revideret analyse fra september 2012 viste, at SAS ikke ville løbe tør for kontanter selv under de viste downside-scenarier, dvs. at SAS' likviditetsstilling i alle de analyserede tilfælde ville forblive oven over bunden af RCF-korridoren. Men for at kunne opretholde markedstilliden blev det anset for nødvendigt med et likviditetsgrundlag, og at RCF stadig var den mest realistiske option for et sådant likviditetsgrundlag.

(85)

Tilsynsmyndigheden noterer sig således de successive finansielle revisioner af 4XNG-planen (herunder omfattende analyser og test af forskellige scenarier af planen). Tilsynsmyndigheden noterer sig også staternes heraf følgende krav om, at gennemførelsesrisiciene skulle mindskes, og der skulle foreligge en samlet omstruktureringsplan, inden de ville gå med i den nye RCF. Dette ville være i overensstemmelse med, hvordan en fornuftig privat markedsinvestor handler. Uanset dette må det stadig overvejes, om vilkårene og betingelserne i den nye RCF var på linje med, hvad en privat markedsinvestor i samme situation som staterne, dvs. som de eksisterende aktionærer i selskabet, ville have accepteret.

(86)

Norge og SAS Group har forklaret, at et af de specifikke træk ved luftfartssektoren er, at det er nødvendigt at opretholde et højt niveau af finansielt beredskab for at bevare kundernes og interessenternes tillid til, at virksomheden vil være i stand til at fortsætte driften. I lyset af de finansielle vanskeligheder, som SAS stod over for i 2012, og den daværende likviditetssituation var staternes deltagelse i den nye RCF, som aktionærer i SAS, sandsynligvis begrundet i ønsket om at undgå højere tab eller konkurs i tilfælde af et »run« på selskabets likviditet.

(87)

I den henseende ser det ud til, at staterne navnlig har benyttet anbefalingerne fra de uafhængige finansielle rådgivere, da de skulle færdiggøre vilkårene og betingelserne i den nye RCF. Vilkårene og betingelserne i den nye RCF skulle således samlet afbøde de alvorligste, konstaterede handelsrisici. For eksempel var en af hovedforudsætningerne (som anført i betragtning 82 ovenfor) for gennemførelsen af den nye RCF en vellykket gennemførelse af nye kollektive aftaler med flypersonalet. Endvidere ville trækningsbetingelserne for facilitet B gøre det meget usandsynligt, at den ville kunne være trukket i nul inden marts 2015 (35). De finansielle »covenants«, der var knyttet til den nye RCF, var også bygget op på en sådan måde, at hvis ikke SAS var i stand til at gennemføre de vigtigste finansielle fremskrivninger i 4XNG-planen, så ville selskabet ikke have haft adgang til RCF'en, eller det ville skulle have tilbagebetalt alle de beløb, der var blevet trukket på RCF'en på det tidspunkt (36).

(88)

Ud over ovennævnte bemærkninger har Tilsynsmyndigheden fået yderligere oplysninger om den underliggende sikkerhedsstillelse for den nye RCF. I en rapport fra maj 2012 gav […] en uafhængig værdiansættelse af Widerøe og nogle materielle aktiver (blandt andet reservemotorer, fly, en række mindre ejendomme og noget udstyr), som efterfølgende blev anvendt som sikkerhed for den nye RCF. Der blev fokuseret på Widerøe som det vigtigste aktiv i sikkerhedspakken, mens vurderingen af de andre aktiver hvilede på mere begrænsede oplysninger. Samlet set blev aktiverne værdiansat til omkring [1-4]-[3-6] mia. SEK. Den samlede anslåede værdi af aktiverne i sikkerhedsstillelsen oversteg dermed størrelsen af facilitet A. Ifølge Norge blev dette anset for at være tilstrækkeligt for långiverne i den nye RCF, eftersom sandsynligheden for — som det er nævnt ovenfor — at SAS nogensinde ville trække på facilitet B, blev anset for at være meget lille.

(89)

De faktiske finansielle risici i forbindelse med den nye RCF blev yderligere begrænset af bestemmelserne om obligatorisk forudbetaling og/eller annullering af forpligtelserne under den nye RCF, hvis SAS afhændede visse aktiver eller gik ind i andre finansieringsoptioner. Disse bestemmelser om forudbetaling og annullering havde den effekt, at det potentielle tab blev reduceret over tid. Et resultat af salget af Widerøe var da også sammen med en aftale, der trådte i kraft efter dette salg i september 2013 (se betragtning 29 ovenfor), at den samlede størrelse af den nye RCF blev reduceret fra 3,5 mia. SEK til 2 mia. SEK.

(90)

Der blev således truffet en omfattende og sammenhængende række af foranstaltninger, der specifikt skulle sikre SAS' fortsatte levedygtighed i perioden 2012-2015 og begrænse de største finansielle risici i forbindelse med den nye RCF.

(91)

Endvidere erkender Tilsynsmyndigheden, at det er nødvendigt at se på, om en sammenlignelig privat investor under tilsvarende omstændigheder som staterne (dvs. som eksisterende aktionærer i SAS) kunne være blevet foranlediget til at træffe den pågældende foranstaltning i forhold til støttemodtageren. I den forbindelse kan det også være nyttigt at se på mulige kontrafaktiske situationer, som ville kunne være opstået, hvis foranstaltningen ikke var blevet truffet.

(92)

I den forbindelse hævder Norge og SAS Group i deres bemærkninger til indledningsbeslutningen, at der sandsynligvis ville være blevet tale om konkurs, hvis SAS ikke havde haft adgang til den nye RCF i 2012. Ifølge Norge ville det have givet staterne et samlet tab på 1 044,6 mio. SEK, dvs. værdien af deres samlede aktiebeholdning. En anden af overvejelserne vedrørte også prospektet om kommende mulige kapitalgevinster, hvis gennemførelsen af 4XNG-planen blev vellykket. Til sammenligning anslår Norge i sit indlæg, at hvis SAS misligholdt den nye RCF, ville det mulige samlede tab som følge af staternes samlede aktiebeholdning og deres bidrag til RCF i det mest ekstreme scenarie have været i omegnen af [1 000-3 000] mio. SEK (37).

(93)

Hvis SAS går konkurs, forekommer det mulige ekstra tab ved staternes deltagelse i den nye RCF (dvs. omkring 447,5 mio. SEK ifølge det illustrative eksempel fra Norge) derfor at være relativt begrænset sammenlignet med det tab, som staterne alligevel ville have haft på grund af deres aktiebeholdning. En sammenligning af denne relativt begrænsede gradvise ændring i staternes downside-scenarie (konkurs) med det potentielle upside-scenarie for staterne ved en vellykket gennemførelse af 4XNG-planen, synes yderligere at understøtte staternes beslutning om at deltage i den nye RCF. I det mest optimistiske basisscenarie anslog CITI-rapporten, at der ville være potentielle kapitalgevinster for staterne på [7 000-12 000] mio. SEK i alt. Tilsynsmyndigheden gav udtryk for visse forbehold i sin indledningsbeslutning vedrørende de optimistiske vækstfremskrivninger, men den erkender dog også, at der var mulighed for, at selv under mere konservative scenarier ville de potentielle kapitalgevinster i upside-scenariet stadig mærkbart kunne have overskredet de potentielle tab i downside-scenariet.

(94)

Tilsynsmyndigheden noterer sig således ovenstående vurdering af tab/gevinst, såvel som den omfattende revision og testning af 4XNG-planen, de ekstra verifikationer af den underliggende sikkerhedsstillelse (38), bestemmelserne om annullering og forudbetaling, som reducerede det potentielle tab over tid (39) og de forskellige andre foranstaltninger til mindskelse af risiciene, som var medtaget i betingelserne i den nye RCF (40). I lyset af ovenstående forekommer staternes beslutning om at deltage i den nye RCF at være på linje med, hvordan en privat aktør ville handle for at opnå et normalt markedsafkast set ud fra selskabets specifikke situation på det tidspunkt.

(95)

I tilknytning til ovenstående konkluderer Tilsynsmyndigheden, at staterne i deres position som eksisterende aktionærer i SAS fulgte fornuftige og realistiske rentabilitetsudsigter, da de besluttede at deltage i den nye RCF sammen med KAW og udlånsbankerne i perioden december 2012 — marts 2014. Denne deltagelse gav ikke SAS nogen fordel i betydningen i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

(96)

I lyset af ovenstående konkluderer Tilsynsmyndigheden, at Norges deltagelse i den nye RCF ikke udgør statsstøtte efter betydningen i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

12.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/63