21.10.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/1

---

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1878

af 8. oktober 2015

om bemyndigelse af henholdsvis Kongeriget Belgien og Republikken Polen til at ratificere og Republikken Østrig til at tiltræde Budapestkonventionen om transportaftalen ved godstransport ad indre vandveje (CMNI)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Budapestkonventionen om transportaftalen ved godstransport ad indre vandveje (CMNI) (»Budapestkonventionen« eller »konventionen«) er et værdifuldt instrument til at fremme sejlads ad indre vandveje i hele Europa.

(2)	Unionen har ekstern enekompetence, navnlig hvad angår artikel 29 i Budapestkonventionen, for så vidt bestemmelserne i nævnte artikel berører reglerne fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 (1).

(3)	Budapestkonventionen kan ikke tiltrædes af regionale organisationer for økonomisk integration, såsom Den Europæiske Union. Det betyder, at Unionen ikke kan blive kontraherende part i konventionen.

(4)	De medlemsstater, der har sejlbare indre vandveje, som falder ind under Budapestkonventionens anvendelsesområde, bør derfor bemyndiges til at ratificere eller tiltræde konventionen.

(5)	Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Republikken Kroatien, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Kongeriget Nederlandene, Rumænien og Den Slovakiske Republik er kontraherende parter i Budapestkonvention.

(6)	Kongeriget Belgien ratificerede Budapestkonventionen efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 593/2008, hvorved Unionen fik ekstern enekompetence. Rådet bør derfor ex post give Kongeriget Belgien bemyndigelse til at ratificere konventionen.

(7)	Republikken Østrig og Republikken Polen, der har sejlbare indre vandveje, som falder ind under Budapestkonventionens anvendelsesområde, har udtrykt interesse i at blive kontraherende parter i konventionen.

(8)	De resterende medlemsstater har tilkendegivet, at de ikke har sejlbare indre vandveje, som falder ind under Budapestkonventionens anvendelsesområde, og derfor ikke har nogen interesse i at ratificere eller tiltræde konventionen.

(9)	Budapestkonventionen giver de kontraherende stater mulighed for at afgive erklæringer angående konventionens anvendelsesområde. Republikken Østrig og Republikken Polen bør således afgive de erklæringer, som konventionen giver mulighed for at fremsætte, og som de anser for relevante og nødvendige.

(10)	Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af forordning (EF) nr. 593/2008 og deltager derfor i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.

(11)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Rådet bemyndiger herved henholdsvis Kongeriget Belgien og Republikken Polen til at ratificere og Republikken Østrig til at tiltræde Budapestkonventionen om transportaftalen ved godstransport ad indre vandveje (CMNI).

Teksten til konventionen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Republikken Østrig og Republikken Polen afgiver de relevante erklæringer, som Budapestkonventionens bestemmelser giver mulighed for at fremsætte.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Belgien, Republikken Østrig og Republikken Polen.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (»Rom I«-forordningen) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

---

21.10.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/3

---

OVERSÆTTELSE

BUDAPESTKONVENTIONEN

om transportaftalen ved godstransport ad indre vandveje (CMNI) (1)

DE KONTRAHERENDE STATER I DENNE KONVENTION,

SOM HAR MÆRKET SIG anbefalingerne i slutakten fra Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa af 1. august 1975 om harmonisering af de retlige ordninger med henblik på transportudvikling af de stater, der er medlemmer af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen og Donaukommissionen i samarbejde med De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa,

SOM ERKENDER, at det er nødvendigt og ønskeligt ved fælles aftale at fastsætte visse ensartede regler om transportaftalen ved godstransport ad indre vandveje,

HAR BESLUTTET at indgå en konvention herom og er med henblik herpå enedes om følgende:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne konvention forstås ved:

1)	»transportaftale«: enhver aftale, hvorved en transportør mod betaling af fragt forpligter sig til at transportere gods ad indre vandveje

2)	»transportør«: den person, der indgår en transportaftale med en afskiber, eller i hvis navn en sådan aftale indgås

3)	»faktisk transportør«: den person, bortset fra transportørens ansatte eller agent, som af transportøren har fået overdraget at udføre transporten eller en del af transporten

4)	»afskiber«: den person, der indgår en transportaftale med en transportør, eller i hvis navn eller på hvis vegne en sådan aftale indgås

5)	»modtager«: den person, der har ret til at få godset leveret

6)	»transportdokument«: et dokument, der er et bevis for en transportaftale og en transportørs overtagelse eller lastning af godset, udformet som et konnossement, fragtbrev eller andet dokument, der anvendes i branchen

7)

»gods«: omfatter ikke slæbe- eller skubbefartøjer eller passagerers bagage eller køretøjer; hvis disse former for gods er samlet i en container eller på en palle eller på en lignende genstand eller er emballeret, omfatter »gods« sådanne transportgenstande eller -emballager, hvis de leveres af afskiberen

8)

»skriftlig«: omfatter, medmindre andet aftales mellem de berørte parter, oplysninger overført ved brug af elektroniske, optiske eller lignende kommunikationsmidler, herunder, men ikke begrænset til, telegram, fax, telex, e-mail eller elektronisk dataudveksling (EDI), såfremt oplysningerne er tilgængelige, så de senere kan konsulteres.

9)	Hvor konventionen foreskriver anvendelse af loven i et bestemt land, skal dette forstås som en henvisning til de i dette land gældende retsregler med undtagelse af dets regler inden for international privatret.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne konvention gælder for alle transportaftaler, hvor afskibningshavnen eller stedet for godsets overtagelse og udlosningshavnen eller leveringsstedet for godset er beliggende i to forskellige lande, hvoraf mindst det ene er kontraherende stat i denne konvention. Hvis der i henhold til aftalen kan vælges mellem flere udlosningshavne eller leveringssteder, afgør den udlosningshavn eller det sted, hvortil godset faktisk er blevet leveret, dette valg.

2.   Denne konvention finder anvendelse, hvis formålet med transportaftalen er transport af gods uden omladning ad såvel indre vandveje som farvande underlagt søfartsbestemmelser, på de betingelser, der er fastsat i stk. 1, medmindre:

a)	der er udstedt skibskonnossement i overensstemmelse med gældende søret, eller

b)	den afstand, der skal tilbagelægges i farvande underlagt søfartsbestemmelser, er længst.

3.   Denne konvention finder anvendelse uanset fartøjets nationalitet, registreringssted eller hjemhavn, og uanset om fartøjet er et søfartøj eller et fartøj beregnet til sejlads ad indre vandveje, og uanset transportørens, afskiberens og modtagerens nationalitet, hjemsted, forretningssted eller bopæl.

KAPITEL II

DE KONTRAHERENDE PARTERS RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER

Artikel 3

Overtagelse, transport og levering af gods

1.   Transportøren transporterer godset til leveringsstedet inden for den angivne frist og leverer det til modtageren i den stand, hvori det blev overgivet til transportøren.

2.   Medmindre andet aftales, finder overtagelsen og leveringen af godset sted om bord på fartøjet.

3.   Transportøren vælger, hvilket fartøj der anvendes. Transportøren er før og ved påbegyndelsen af en rejse forpligtet til at udvise passende omhu med henblik på at sikre, at fartøjet under hensyntagen til det gods, der skal transporteres, er i en stand, der gør det muligt at modtage godset, er sødygtigt, er bemandet og udstyret i overensstemmelse med de gældende bestemmelser og er i besiddelse af de krævede nationale og internationale godkendelser til transport af det pågældende gods.

4.   Hvis det er aftalt, at transporten skal udføres ved brug af et bestemt fartøj eller en bestemt type fartøj, må transportøren kun laste godset eller omlade godset helt eller delvist til et andet fartøj eller en anden type fartøj uden afskiberens samtykke:

a)

i tilfælde af omstændigheder, som f.eks. lavvande, kollision eller anden hindring for sejlads, der ikke kunne forudses på det tidspunkt, hvor transportaftalen blev indgået, og hvor lastning eller omladning af godset er nødvendig for at opfylde transportaftalen, og transportøren ikke inden for en rimelig tid kan indhente anvisninger fra afskiberen, eller

b)	når det er i overensstemmelse med gældende praksis i den havn, hvor fartøjet befinder sig.

5.   Medmindre det følger af de forpligtelser, der er pålagt afskiberen, sikrer transportøren, at lastning, stuvning og sikring af godset ikke påvirker fartøjets sikkerhed.

6.   Transportøren er kun forpligtet til at transportere godset på dæk eller i åbne fartøjer, hvis det er aftalt med afskiberen, eller hvis det er i overensstemmelse med den pågældende branches sædvanlige praksis eller kræves i henhold til lovgivningen.

Artikel 4

Faktisk transportør

1.   En aftale, der er i overensstemmelse med definitionen i artikel 1, nr. 1), og som er indgået mellem en transportør og en faktisk transportør, udgør en transportaftale i denne konventions forstand. I forbindelse med en sådan aftale gælder alle denne konventions bestemmelser vedrørende afskiberen for transportøren, og alle bestemmelser vedrørende transportøren gælder for den faktiske transportør.

2.   Har transportøren overdraget udførelsen af transporten eller en del heraf til en faktisk transportør, hvad enten det sker i henhold til en bestemmelse i transportaftalen eller ej, bevarer transportøren stadigvæk ansvaret for hele transporten i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention. Alle bestemmelser i denne konvention, som omhandler transportørens ansvar, gælder også for den faktiske transportørs ansvar for den transport, vedkommende udfører.

3.   Transportøren skal under alle omstændigheder underrette afskiberen, hvis transportøren overlader udførelsen af transporten eller en del heraf til en faktisk transportør.

4.   En aftale med afskiberen eller modtageren, som udvider transportørens ansvar i forhold til bestemmelserne i denne konvention, har kun virkning for den faktiske transportør, hvis vedkommende udtrykkeligt og skriftligt har accepteret dette. Den faktiske transportør har samme indsigelsesret, som transportøren har i henhold til transportaftalen.

5.   Hvis og for så vidt både transportøren og den faktiske transportør er ansvarlige, hæfter de solidarisk. Intet i denne artikel kan berøre eventuelle regreskrav mellem dem.

Artikel 5

Leveringstid

Transportøren leverer godset inden for den frist, der er fastsat i transportaftalen, eller, hvis en frist ikke er fastsat, inden for den frist, der med rimelighed kan kræves af en omhyggelig transportør i betragtning af omstændighederne ved rejsen og ved uhindret sejlads.

Artikel 6

Afskiberens forpligtelser

1.   Afskiberen er forpligtet til at betale alle skyldige beløb i henhold til transportaftalen.

2.   Inden overdragelsen af godset udleverer afskiberen skriftligt følgende oplysninger om det gods, der skal transporteres, til transportøren:

a)	godsets dimensioner, antal eller vægt og stuvefaktor

b)	mærker, der er nødvendige for at identificere godset

c)	godsets art, kendetegn og egenskaber

d)	toldanvisninger eller administrative bestemmelser gældende for godset

e)	andre nødvendige oplysninger, der skal indføjes i transportdokumentet.

Afskiberen udleverer også alle de krævede ledsagedokumenter til transportøren, når godset overdrages.

3.   Hvis godsets art kræver det, pakker afskiberen det, afhængigt af den aftalte transport, på en sådan måde, at det ikke går tabt eller beskadiges i tidsrummet mellem transportørens overtagelse og dets levering, og på en sådan måde, at det ikke beskadiger fartøjet eller andet gods. Alt efter, hvad der er aftalt i transportaftalen, sørger afskiberen også for hensigtsmæssig mærkning i overensstemmelse med gældende internationale eller nationale bestemmelser eller, hvis sådanne bestemmelser ikke findes, generelt anerkendte regler og sædvanlig praksis inden for sejlads ad indre vandveje.

4.   Med forbehold af de forpligtelser, der påhviler transportøren, laster og stuver afskiberen godset og sikrer det i overensstemmelse med den praksis, der gælder inden for sejlads ad indre vandveje, medmindre andet er anført i transportaftalen.

Artikel 7

Farligt og forurenende gods

1.   Hvis farligt eller forurenende gods skal transporteres, underretter afskiberen, inden godset udleveres, og ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, klart og skriftligt transportøren om den fare og risiko for forurening, der er forbundet med godset, og de forholdsregler, der skal træffes.

2.   Hvis transporten af det farlige eller forurenende gods kræver godkendelse, udleverer afskiberen alle de nødvendige dokumenter senest samtidig med udleveringen af godset.

3.   Hvis fortsættelse af transporten eller udtømning eller levering af det farlige eller forurenende gods ikke kan finde sted, fordi administrativ godkendelse ikke foreligger, bærer afskiberen omkostningerne ved returneringen af godset til afskibningshavnen eller et nærmere sted, hvor det kan udtømmes og leveres eller bortskaffes.

4.   Hvis der opstår umiddelbar fare for menneskeliv, ejendom eller miljøet, kan transportøren, selv om denne inden overtagelsen af godset var orienteret om eller på anden måde var gjort opmærksom på den fare eller risiko for forurening, godset frembød, losse godset, gøre det uskadeligt eller, såfremt det ikke står i misforhold til farens karakter, destruere det.

5.   Hvis transportøren er berettiget til at træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 3 eller 4 ovenfor, har denne ret til erstatning.

Artikel 8

Afskiberens ansvar

1.   Selv om afskiberen er uden skyld heri, er afskiberen ansvarlig for enhver skade og omkostning, som transportøren eller den faktiske transportør pådrager sig, som følge af:

a)	at de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, eller artikel 7, stk. 1, mangler, er unøjagtige eller er ufuldstændige

b)	at farligt eller forurenende gods ikke er mærket i overensstemmelse med gældende internationale eller nationale bestemmelser eller, hvor sådanne bestemmelser ikke foreligger, med generelt anerkendte regler og sædvanlig praksis inden for sejlads ad indre vandveje

c)	at de nødvendige ledsagedokumenter mangler, er unøjagtige eller er ufuldstændige.

Transportøren kan ikke påberåbe sig afskiberens ansvar, hvis det dokumenteres, at transportøren eller dennes ansatte eller agenter var skyld denne skade eller disse omkostninger. Det samme gælder for den faktiske transportør.

2.   Afskiberen er ansvarlig for enhver handling eller forsømmelse, der begås af personer, hvis tjenester afskiberen benytter til at udføre sådanne opgaver og opfylde de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 6 og 7, under udførelsen af deres arbejde, som om en sådan handling eller forsømmelse var afskiberens egen.

Artikel 9

Transportørens opsigelse af transportaftalen

1.   Transportøren kan opsige transportaftalen, hvis afskiberen ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, eller artikel 7, stk. 1 og 2.

2.   Hvis transportøren gør brug af sin opsigelsesret, kan denne losse godset for afskiberens regning og eventuelt kræve betaling af et af følgende beløb:

a)	en tredjedel af den aftalte fragt, eller

b)	ud over godtgørelse for overliggetid, en godtgørelse svarende til de afholdte omkostninger og det forårsagede tab samt — i tilfælde af, at sejladsen allerede er påbegyndt — forholdsmæssigt beregnet fragt for den andel af sejladsen, der allerede er udført.

Artikel 10

Levering af godset

1.   Uanset afskiberens forpligtelse i henhold til artikel 6, stk. 1, hæfter modtageren, som efter godsets ankomst til leveringsstedet forlanger det leveret, i overensstemmelse med transportaftalen for fragten og andre gebyrer, der er pålagt godset, samt for sit bidrag til et eventuelt groshavari. Hvis et transportdokument ikke foreligger, eller hvis et sådant dokument ikke er blevet fremlagt, hæfter modtageren for den fragt, der er aftalt med afskiberen, hvis den svarer til markedspraksis.

2.   Når godset er stillet til rådighed for modtageren i overensstemmelse med transportaftalen, sædvane inden for den pågældende branche eller den for udlosningshavnen gældende lovgivning, anses leveringen for at have fundet sted. Også godsets overdragelse til en myndighed eller tredjemand, som forlanger det udleveret, betragtes som en levering.

KAPITEL III

TRANSPORTDOKUMENTER

Artikel 11

Art og indhold

1.   For hver godstransport, der er underlagt denne konvention, udsteder transportøren et transportdokument; transportøren udsteder kun et konnossement, hvis afskiberen anmoder herom, og hvis det er aftalt, inden godset blev lastet, eller inden det blev overtaget til transport. Et manglende eller ufuldstændigt transportdokument påvirker ikke gyldigheden af transportaftalen.

2.   Det originale transportdokument skal være underskrevet af transportøren, skibsføreren eller en person autoriseret af transportøren. Transportøren kan kræve, at afskiberen medunderskriver originalen eller en kopi. Underskriften kan være håndskrevet, trykt på fax, perforeret, stemplet, med symboler eller påført med andre mekaniske eller elektroniske midler, såfremt det ikke er forbudt i henhold til lovgivningen i det land, hvor transportdokumentet blev udstedt.

3.   Transportdokumentet er umiddelbart bevis, medmindre andet dokumenteres, for indgåelsen af transportaftalen og dens indhold og for transportørens overtagelse af godset. Det udgør navnlig grundlaget for at antage, at godset er blevet overtaget til transport som beskrevet i transportdokumentet.

4.   Er transportdokumentet et konnossement, afgør det alene forholdet mellem transportøren og modtageren. Betingelserne i transportaftalen afgør fortsat forholdet mellem transportøren og afskiberen.

5.   Transportdokumentet indeholder ud over dets betegnelse følgende oplysninger:

a)	transportørens og afskiberens navn, hjemsted, forretningssted eller bopæl

b)	modtageren af godset

c)	navnet eller nummeret på det fartøj, om bord på hvilket godset er blevet lastet, eller oplysninger i transportdokumentet, som viser, at godset er blevet overtaget af transportøren, men endnu ikke lastet på fartøjet

d)	afskibningshavnen eller det sted, hvor godset blev overtaget, og udlosningshavnen eller leveringsstedet

e)	den sædvanlige betegnelse for godstypen og dets emballeringsmetode samt for farligt eller forurenende gods desuden dets betegnelse i henhold til de gældende krav eller, hvis en sådan betegnelse ikke foreligger, dets generelle betegnelse

f)	dimensionerne, antallet eller vægten samt identifikationsmærker for det gods, der er bragt om bord eller overtaget med henblik på transport

g)	hvis det er relevant, erklæring om, at godset skal eller kan transporteres på dæk eller i åbne fartøjer

h)	de aftalte bestemmelser vedrørende fragt

i)	hvis der er tale om et fragtbrev, angivelse af, om det er en original eller kopi; hvis der er tale om et konnossement, angivelse af antallet af originaler

j)	udstedelsessted og -dato.

Selv om en eller flere af de oplysninger, der er omhandlet i dette stykke, mangler, påvirker det ikke den juridiske karakter af et transportdokument, jf. denne konventions artikel 1, nr. 6).

Artikel 12

Forbehold i transportdokumenter

1.   Transportøren kan i transportdokumentet indsætte forbehold vedrørende:

a)

godsets dimensioner, antal eller vægt, hvis transportøren har grund til at tro, at de oplysninger, der er udleveret af afskiberen, er upræcise, eller hvis transportøren ikke har haft rimelig mulighed for at kontrollere sådanne oplysninger, navnlig fordi godset ikke er blevet optalt, målt eller vejet under dennes opsyn, eller fordi dimensionerne eller vægten uden udtrykkelig aftale er blevet bestemt ved omtrentlig måling

b)	identifikationsmærker, som ikke er fastgjort på en tydelig og holdbar måde på selvet godset eller på beholderne eller emballagen, hvis godset er emballeret

c)	godsets umiddelbart synlige stand.

2.   Har transportøren ikke indføjet bemærkninger om godsets umiddelbart synlige stand eller ikke indsat forbehold i den henseende, anses transportøren for i transportdokumentet at have bemærket, at godset var i tilsyneladende god stand.

3.   Hvis godset i overensstemmelse med angivelserne i transportdokumentet anbringes i en container eller i fartøjets lastrum og forsegles af andre personer end transportøren eller dennes ansatte eller agenter, og hvis hverken containeren eller forseglingerne er beskadigede eller brudte, når de ankommer til udlosningshavnen eller leveringsstedet, formodes tab eller beskadigelse af godset ikke at være sket under transporten.

Artikel 13

Konnossement

1.   De originale konnossementer er adkomstdokumenter udstedt i modtagerens navn til ordre eller til ihændehaver.

2.   På destinationen leveres godset kun mod udlevering af originalen af det oprindelige konnossement; derefter kan yderligere levering ikke kræves mod andre originaler.

3.   Når godset er overtaget af transportøren, har udlevering af konnossementet til en person, som derved berettiges til at modtage godset, samme virkning som udlevering af godset, for så vidt angår erhvervelse af rettigheder til godset.

4.   Hvis konnossementet er overført til tredjemand, herunder modtageren, som har handlet i god tro i tillid til beskrivelsen af godset deri, accepteres bevis for det modsatte af formodningen i artikel 11, stk. 3, og artikel 12, stk. 2, ikke.

KAPITEL IV

RET TIL AT RÅDE OVER GODSET

Artikel 14

Indehaver af råderet

1.   Afskiberen har ret til at råde over godset; afskiberen kan navnlig kræve, at transportøren afbryder transporten af godset, ændrer leveringsstedet eller leverer godset til en anden modtager end den modtager, der er anført i transportdokumentet.

2.   Afskiberens råderet ophører, når modtageren efter godsets ankomst til det planmæssige leveringssted har anmodet om udlevering af godset, og

a)	ved transport med fragtbrev, når originalen er blevet udleveret til modtageren

b)	ved transport med konnossement, når afskiberen har givet afkald på alle originaler i vedkommendes besiddelse ved at udlevere dem til en anden person.

3.   Ved udstedelsen af fragtbrevet kan afskiberen ved indføjelse af en relevant bemærkning i fragtbrevet give afkald på sin råderet til fordel for modtageren.

Artikel 15

Betingelser for udøvelse af råderet

Afskiberen, eller modtageren i de artikel 14, stk. 2 og 3, omhandlede tilfælde, skal, hvis disse ønsker at udøve deres råderet:

a)	når et konnossement anvendes, fremlægge alle originaler inden godsets ankomst til det planlagte leveringssted

b)	når et andet transportdokument end et konnossement anvendes, fremlægge dette dokument indeholdende de nye anvisninger til transportøren

c)	kompensere transportøren for alle omkostninger og skader, denne har pådraget sig i forbindelse med udførelsen af anvisningerne

d)	betale den aftalte fragt, hvis godset losses inden ankomsten til det planlagte leveringssted, medmindre andet er anført i transportaftalen.

KAPITEL V

TRANSPORTØRENS ANSVAR

Artikel 16

Ansvar for tab

1.   Transportøren er ansvarlig for tab eller beskadigelse af godset, der opstår i tidsrummet mellem dennes overtagelse af godset til transport og leveringen, eller som følger af forsinket levering, medmindre transportøren kan godtgøre, at tabet skyldes omstændigheder, som en omhyggelig transportør ikke kunne have forhindret, og hvis konsekvenser transportøren ikke kunne have undgået.

2.   Transportørens ansvar for tab, der opstår som følge af tab eller beskadigelse af godset opstået inden lastning af godset på fartøjet eller efter dets udlosning fra fartøjet, er underlagt det lands lovgivning, som gælder for transportaftalen.

Artikel 17

Ansatte og agenter

1.   Transportøren er ansvarlig for enhver handling eller forsømmelse, der begås af dennes ansatte eller agenter, hvis tjenester transportøren benytter under udførelsen af transportaftalen, under udførelsen af deres arbejde, som om en sådan handling eller forsømmelse var transportørens egen.

2.   Når transporten udføres af en faktisk transportør, jf. artikel 4, er transportøren også ansvarlig for den faktiske transportørs handlinger og forsømmelser og for handlinger og forsømmelser, der begås af den faktiske transportørs ansatte og agenter under udførelsen af deres arbejde.

3.   Hvis der rejses søgsmål mod transportørens eller den faktiske transportørs ansatte eller agenter, har sådanne personer, hvis de kan bevise, at de har handlet under udførelsen af deres arbejde, ret til at påberåbe sig de samme betingelser og erstatningsgrænser, som transportøren eller den faktiske transportør kan påberåbe sig i henhold til denne konvention.

4.   En lods, der er udpeget af en myndighed, og som ikke frit kan vælges, betragtes ikke som en ansat eller agent, jf. stk. 1.

Artikel 18

Særlig ansvarsfritagelse

1.   Transportøren eller den faktiske transportør fritages for ansvar, hvis tabet, skaden eller forsinkelsen skyldes et af de forhold eller en af de risici, der er anført nedenfor:

a)	handlinger eller forsømmelser begået af afskiberen, modtageren eller den person, der har råderet over godset

b)	håndtering, lastning, stuvning eller udlosning af godset foretaget af afskiberen, modtageren eller tredjemand, der handler på afskiberens eller modtagerens vegne

c)	transport af godset på dæk eller i åbne fartøjer, hvis sådan transport er aftalt med afskiberen eller er i overensstemmelse med den pågældende branches praksis, eller hvis det kræves i henhold til de gældende bestemmelser

d)	godsets beskaffenhed, når denne indebærer, at det helt eller delvist kan gå tabt eller blive beskadiget, f.eks. som følge af brækage, rust, nedbrydning, udtørring, lækage eller normalt svind (i volumen eller vægt), eller at det er udsat for skadedyrsangreb

e)	manglende eller defekt emballage, hvis der er tale om gods, der på grund af dets art kan gå tabt eller blive beskadiget, såfremt det ikke er emballeret, eller såfremt emballagen er defekt

f)	utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig identifikationsmærkning af godset

g)	rednings- eller bjærgningsaktioner eller forsøg herpå på indre vandveje

h)	transport af levende dyr, medmindre transportøren ikke har truffet de foranstaltninger eller overholdt de anvisninger, der er fastsat i transportaftalen.

2.   Hvis en skade under de aktuelle omstændigheder kan tilskrives et eller flere af de forhold eller en eller flere af de risici, der er anført i nærværende artikels stk. 1, formodes den at være forårsaget af et sådant forhold eller en sådan risiko. Denne formodning gælder ikke, hvis den skadelidte part beviser, at det lidte tab ikke skyldes eller ikke udelukkende skyldes et af de forhold eller en af de risici, der er anført i denne artikels stk. 1.

Artikel 19

Beregning af erstatning

1.   Hvis transportøren hæfter for totalt tab af gods, er den erstatning, transportøren kan pålægges, lig med værdien af godset på leveringsstedet og -tidspunktet i henhold til transportaftalen. Levering til en anden person end den berettigede person betragtes som et tab.

2.   I tilfælde af delvist tab eller beskadigelse af godset hæfter transportøren kun for dets tab i værdi.

3.   Godsets værdi fastsættes i henhold til den noterede råvarepris, eller, hvis en sådan pris ikke foreligger, i henhold til dets markedspris, eller, hvis der hverken foreligger en noteret råvarepris eller en markedspris, på grundlag af den sædvanlige værdi af gods af samme art og kvalitet på leveringsstedet.

4.   For gods, der på grund af sin art udsættes for svind under transport, er transportøren, uanset transportens længde, kun ansvarlig for den del af svindet, der overstiger normalt svind (i volumen eller vægt) som fastsat af parterne i transportaftalen eller, i mangel heraf, i henhold til bestemmelserne eller sædvanlige praksis på bestemmelsesstedet.

5.   Bestemmelserne i denne artikel berører ikke transportørens rettigheder vedrørende fragt som fastsat i transportaftalen eller i henhold til de gældende nationale bestemmelser eller praksisser, hvis der ikke er indgået særlig aftale herom.

Artikel 20

Erstatningsgrænser

1.   Medmindre andet følger af artikel 21 og nærværende artikels stk. 4, kan transportøren under ingen omstændigheder, og uanset hvilke krav der rejses mod denne, drages til ansvar for beløb, der overstiger 666,67 regningsenheder pr. pakke eller anden forsendelsesenhed eller 2 regningsenheder pr. kg vægt anført i transportdokumentet, af det tabte eller beskadigede gods, idet den højeste værdi gælder. Hvis pakken eller den anden forsendelsesenhed er en container, og en pakke eller forsendelsesenhed samlet i containeren ikke er nævnt i transportdokumentet, gælder i stedet for beløbet på 666,67 regningsenheder et beløb på 1 500 regningsenheder for containeren uden det gods, den indeholder, og desuden et beløb på 25 000 regningsenheder for det gods, containeren indeholder.

2.   Hvis en container, palle eller lignende transportenhed bruges til at samle gods, betragtes de pakker eller andre forsendelsesenheder, der er angivet i transportdokumentet som pakket i eller på en sådan transportenhed, som pakker eller forsendelsesenheder. Med undtagelse af ovennævnte betragtes godset i eller på en sådan transportenhed som én forsendelsesenhed. Ved tab eller beskadigelse af selve transportenheden betragtes den pågældende transportenhed, hvis den ikke ejes eller på anden måde leveres af transportøren, som én separat forsendelsesenhed.

3.   I tilfælde af tab, der skyldes forsinket levering, kan transportørens ansvar ikke overstige fragtbeløbet. Det samlede ansvar i henhold til stk. 1 og nærværende stykkes første punktum kan dog ikke overstige den begrænsning, der i henhold til stk. 1 gælder ved totalt tab af gods omfattet af sådant ansvar.

4.   De maksimale erstatningsgrænser, jf. stk. 1, finder ikke anvendelse:

a)	hvis godsets eller transportenhedernes art og højere værdi er udtrykkeligt anført i transportdokumentet, og transportøren ikke har afvist disse angivelser, eller

b)	hvis parterne udtrykkeligt har aftalt højere erstatningsgrænser.

5.   Det samlede erstatningsbeløb, der kan pålægges transportøren, den faktiske transportør og deres ansatte og agenter for det samme tab, kan samlet set ikke overstige de samlede erstatningsgrænser som fastsat i denne artikel.

Artikel 21

Fortabelse af retten til erstatningsbegrænsning

1.   Transportøren eller den faktiske transportør kan ikke påberåbe sig ret til den ansvarsfritagelse og de erstatningsgrænser, der er fastlagt i denne konvention eller i transportaftalen, hvis det bevises, at skaden er forvoldt ved en handling eller forsømmelse fra deres side, der enten er forsætlig eller uforsvarlig, vel vidende at skaden kunne opstå.

2.   Ansatte eller agenter, der handler på transportørens eller den faktiske transportørs vegne, kan ligeledes ikke påberåbe sig ret til den ansvarsfritagelse og de erstatningsgrænser, der er fastlagt i denne konvention eller i transportaftalen, hvis det bevises, at de forvoldte skaden som beskrevet i stk. 1.

Artikel 22

Anvendelse af ansvarsfritagelse og erstatningsgrænse

De bestemmelser om ansvarsfritagelse og erstatningsgrænser, der er fastsat i denne konvention eller i transportaftalen, finder anvendelse i alle sager, der rejses vedrørende beskadigelse eller forsinket levering af gods omfattet af transportaftalen, uanset om sagen anlægges om ansvar i eller uden for kontrakt eller på andet juridisk grundlag.

KAPITEL VI

FRISTER FOR KRAV OM ERSTATNING

Artikel 23

Anmeldelse af skade

1.   Modtagerens accept uden forbehold af godset er umiddelbart bevis for, at transportøren har leveret godset i den stand og mængde, hvori transportøren modtog det til transport.

2.   Transportøren og modtageren kan kræve, at godsets stand og mængde ved levering kontrolleres under de to parters tilstedeværelse.

3.   Hvis tab eller beskadigelse af godset fremgår umiddelbart, skal forbehold fra modtagerens side meddeles skriftligt med en generel beskrivelse af skadens art senest på leveringstidspunktet, medmindre modtageren og transportøren i fællesskab har kontrolleret godsets stand.

4.   Hvis tab eller beskadigelse af godset ikke fremgår umiddelbart, skal forbehold fra modtagerens side meddeles skriftligt med en generel beskrivelse af skadens art senest syv sammenhængende dage efter leveringstidspunktet. I dette tilfælde skal den skadelidte part godtgøre, at skaden opstod, mens godset var i transportørens varetægt.

5.   Der skal ikke betales erstatning for skader forårsaget af forsinket levering, medmindre modtageren kan bevise, at modtageren underrettede transportøren om forsinkelsen inden for 21 sammenhængende dage efter leveringen af godset, og at denne meddelelse nåede frem til transportøren.

Artikel 24

Forældelse

1.   Alle krav, der udspringer af en aftale underlagt denne konvention, forældes efter udløb af et år fra den dag, hvor godset blev eller skulle have været leveret til modtageren. Den dag, hvor forældelsesfristen begynder at løbe, indgår ikke i fristen.

2.   Den person, mod hvilken der rejses krav, kan til enhver tid inden udløbet af denne frist forlænge den ved en skriftlig erklæring til den krænkede part. Fristen kan yderligere forlænges ved en eller flere yderligere erklæringer.

3.   Afbrydelse af forældelsesfristen er underlagt det lands lovgivning, der gælder for transportaftalen. Anmeldelse af et krav i en sag om begrænsning af ansvaret for alle krav, der udspringer af en skadebegivenhed, afbryder forældelsesfristen.

4.   Regreskrav kan af den person, der holdes ansvarlig i medfør af denne konvention, rejses efter udløbet af den i nærværende artikels stk. 1 og 2 fastsatte frist, når sagen anlægges inden for en frist på 90 dage regnet fra den dag, hvor den regressøgende har indfriet kravet eller fået forkyndt stævningen, eller inden for en længere frist, der måtte gælde i henhold til lovgivningen i det land, hvor sagen anlægges.

5.   Forældede krav kan ikke gøres gældende ved fremsættelse af et modkrav eller en indsigelse.

KAPITEL VII

GRÆNSER FOR AFTALEFRIHED

Artikel 25

Ugyldige aftalebestemmelser

1.   Enhver aftalebestemmelse, der har til formål at fritage, begrænse eller øge det ansvar, der som defineret i denne konvention påhviler transportøren, den faktiske transportør eller deres ansatte eller agenter, eller at flytte bevisbyrden eller afkorte de i artikel 23 og 24 omhandlede frister, er ugyldig, jf. dog artikel 20, stk. 4. Enhver bestemmelse om, at forsikringsdækning af godset skal tilfalde transportøren, er også ugyldig.

2.   Uanset bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1, og med forbehold af artikel 21, kan transportaftalen indeholde bestemmelser om, at transportøren eller den faktiske transportør ikke hæfter for tab, der opstår som følge af:

a)

handlinger eller forsømmelser begået af skibsføreren, lodsen eller en anden person, der gør tjeneste på fartøjet, på slæbebåde eller skubbebåde under sejlads eller under dannelse eller opløsning af en slæbt konvoj, såfremt transportøren har overholdt de forpligtelser angående besætning, der er fastlagt i artikel 3, stk. 3, medmindre skaden er forvoldt ved en forsætlig handling eller forsømmelse fra transportørens side eller ved uforsvarlig adfærd, vel vidende at skaden kunne opstå

b)	brand eller eksplosion om bord på fartøjet, hvis det ikke kan bevises, at branden eller eksplosionen skyldes fejl begået af transportøren, den faktiske transportør eller deres ansatte eller agenter eller kan tilskrives en defekt på fartøjet

c)	defekter, der eksisterede inden påbegyndelsen af transporten, ved transportørens fartøj eller et chartret fartøj, hvis transportøren kan bevise, at det ikke var muligt at konstatere sådanne defekter inden påbegyndelsen af transporten trods udvist omhu.

KAPITEL VIII

SUPPLERENDE BESTEMMELSER

Artikel 26

Groshavari

Intet i denne konvention udelukker anvendelsen af bestemmelser i transportaftalen eller national lovgivning vedrørende beregning af erstatningsbeløb og bidrag, der skal betales i tilfælde af groshavari.

Artikel 27

Andre gældende bestemmelser og nuklear skade

1.   Denne konvention ændrer ikke transportørens rettigheder eller forpligtelser i henhold til internationale konventioner eller national lovgivning vedrørende begrænsning af ansvar for ejere af fartøjer beregnet til sejlads ad indre vandveje eller søfartøjer.

2.   Transportøren fritages for ansvar i henhold til denne konvention for skade forårsaget af en nuklear hændelse, hvis operatøren af et nukleart anlæg eller en anden autoriseret person er ansvarlig for en sådan skade i henhold til nationale love og bestemmelser om ansvar på den nukleare energis område.

Artikel 28

Regningsenhed

Den regningsenhed, der er omhandlet i denne konventions artikel 20, er den særlige trækningsrettighed (»SDR«) defineret af Den Internationale Valutafond. De beløb, der er nævnt i artikel 20, omregnes til den nationale valuta i et land i overensstemmelse med valutaens værdi på vurderingsdatoen eller den dato, parterne har aftalt. Værdien i SRD af en kontraherende stats nationale valuta beregnes i overensstemmelse med den vurderingsmetode, der anvendes af Den Internationale Valutafond, og som gælder for dens operationer og transaktioner på den pågældende dato.

Artikel 29

Yderligere nationale bestemmelser

1.   I spørgsmål, hvorom denne konvention ikke indeholder bestemmelser, er transportaftalen underlagt lovgivningen i det land, som parterne har aftalt.

2.   Hvis en transportaftale ikke er indgået, finder lovgivningen i det land, som transportaftalen har tættest forbindelse til, anvendelse.

3.   Transportaftalen formodes at have tættest forbindelse til det land, hvor transportøren har sit hovedforretningssted på tidspunktet for aftalens indgåelse, hvis afskibningshavnen, det sted, hvor godset overtages, udlosningshavnen, leveringsstedet eller afskiberens hovedforretningssted også er beliggende i det pågældende land. Hvis transportøren ikke har et forretningssted på land og indgår transportaftalen om bord på sit fartøj, antages det, at aftalen har tættest forbindelse til det land, hvor fartøjet er registreret, eller under hvis flag det sejler, hvis afskibningshavnen, det sted, hvor godset overtages, udlosningshavnen, leveringsstedet eller afskiberens hovedforretningssted også er beliggende i det pågældende land.

4.   Realsikkerhed for transportørens krav efter artikel 10, stk. 1, er underlagt lovgivningen i det land, hvor godset befinder sig.

KAPITEL IX

ERKLÆRINGER VEDRØRENDE ANVENDELSESOMRÅDET

Artikel 30

Transport ad bestemte indre vandveje

1.   Hver stat kan på tidspunktet for undertegnelsen eller ratificeringen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen af denne konvention erklære, at den ikke vil anvende denne konvention på aftaler vedrørende transport ad bestemte indre vandveje, som er beliggende på dens område, som ikke er underlagt internationale søfartsregler, og som ikke danner en forbindelse mellem sådanne internationale vandveje. En sådan erklæring kan dog ikke omfatte alle det pågældende lands hovedvandveje.

2.   Hvis transportaftalen omhandler transport af gods uden omladning både ad vandveje, der ikke er nævnt i den erklæring, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og ad vandveje, der er nævnt i erklæringen, gælder denne konventionen ligeledes for aftalen, medmindre den afstand, der tilbagelægges på sidstnævnte vandveje, er den største.

3.   Når en erklæring er fremsat i henhold til stk. 1, kan en anden kontraherende stat erklære, at den heller ikke vil anvende bestemmelserne i denne konvention på de aftaler, der er omhandlet i erklæringen. En erklæring fremsat i overensstemmelse med nærværende stykke har virkning fra tidspunktet for konventionens ikrafttræden for den stat, som har fremsat en erklæring i henhold til stk. 1, men tidligst på tidspunktet for konventionens ikrafttræden for den stat, der har fremsat erklæring efter bestemmelserne i nærværende stykke.

4.   De erklæringer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 3, kan til enhver tid trækkes helt eller delvist tilbage ved meddelelse herom til depositaren med angivelse af datoen for deres ophør. Tilbagetrækningen af erklæringer har ikke virkning for aftaler, der allerede er indgået.

Artikel 31

National transport eller gratis transport

Hver stat kan på tidspunktet for undertegnelsen eller ratificeringen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen af denne konvention eller når som helst derefter erklære, at den også vil anvende denne konvention:

a)	på transportaftaler, hvor afskibningshavnen eller stedet for godsets overtagelse og udlosningshavnen eller leveringsstedet for godset er beliggende inden for dens eget område

b)	uanset artikel 1, nr. 1), på gratis transport.

Artikel 32

Regionale bestemmelser om ansvar

1.   Hver stat kan på tidspunktet for undertegnelsen eller ratificeringen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen af denne konvention eller når som helst derefter erklære, at transportøren, for så vidt angår transport af gods mellem afskibningshavne eller steder, hvor godset overtages, og udlosningshavne eller leveringssteder, som enten begge er beliggende på dets eget område, eller hvoraf det ene er beliggende på området for et andet land, der har fremsat en tilsvarende erklæring, ikke kan drages til ansvar for handlinger eller forsømmelser begået af skibsføreren, lodsen eller en anden person, der gør tjeneste på fartøjet, på slæbebåde eller skubbebåde under sejlads eller under dannelse eller opløsning af en slæbt konvoj, såfremt transportøren har overholdt de forpligtelser vedrørende besætning, der er fastlagt i artikel 3, stk. 3, medmindre skaden er forvoldt ved en forsætlig handling eller forsømmelse eller ved uforsvarlig adfærd, vel vidende at skaden kunne opstå.

2.   Bestemmelsen vedrørende ansvar omhandlet i stk. 1 træder i kraft mellem to kontraherende stater, når denne konvention træder i kraft i den anden stat, som har fremsat samme erklæring. Hvis en stat har fremsat denne erklæring efter konventionens ikrafttræden for den pågældende stat, træder bestemmelsen om ansvar i stk. 1 i kraft fra den første dag i måneden efter en periode på tre måneder regnet fra meddelelsen af erklæringen til depositaren. Bestemmelsen vedrørende ansvar gælder kun for transportaftaler indgået efter dens ikrafttræden.

3.   En erklæring fremsat i overensstemmelse med stk. 1 kan til enhver tid trækkes tilbage ved meddelelse til depositaren. I tilfælde af tilbagetrækning ophører bestemmelserne vedrørende ansvar i stk. 1 med at gælde med virkning fra den første dag i måneden efter meddelelsen eller på et efterfølgende tidspunkt anført i meddelelsen. Tilbagetrækningen gælder ikke for transportaftaler, der er indgået, inden bestemmelserne om ansvar blev ophævet.

KAPITEL X

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 33

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse, tiltrædelse

1.   Denne konvention står åben for undertegnelse af alle stater i et år på depositarens hovedkvarter. Undertegnelsesperioden begynder på den dag, hvor depositaren oplyser, at alle de tekster til konventionen, der er retsgyldige, er tilgængelige.

2.   En stat kan blive part i denne konvention:

a)	ved undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratificering, accept eller godkendelse

b)	ved undertegnelse med forbehold af ratificering, accept eller godkendelse fulgt af ratificering, accept eller godkendelse

c)	ved tiltrædelse efter den frist, der er fastsat for undertegnelse.

3.   Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

Artikel 34

Ikrafttræden

1.   Denne konvention træder i kraft på den første dag i måneden efter udløbet af en periode på tre måneder fra den dato, hvor fem stater har undertegnet konventionen uden forbehold med hensyn til ratificering, accept eller godkendelse eller har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos depositaren.

2.   For stater, der undertegner denne konvention uden forbehold med hensyn til ratificering, accept eller godkendelse eller deponerer deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos depositaren efter konventionens ikrafttræden, træder den i kraft på den første dag i måneden efter udløbet af en periode på tre måneder fra datoen for undertegnelsen uden forbehold med hensyn til ratificering, accept eller godkendelse eller deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne hos depositaren.

Artikel 35

Opsigelse

1.   Denne konvention kan opsiges af en kontraherende stat ved udløbet af en periode på et år efter dens ikrafttrædelsesdato for den pågældende stat.

2.   Meddelelse om opsigelse deponeres hos depositaren.

3.   Opsigelsen træder i kraft på den første dag i måneden efter udløbet af en periode på et år regnet fra datoen for deponeringen af meddelelsen om opsigelse eller efter en længere periode anført i meddelelsen om opsigelse.

Artikel 36

Revision og ændring

På anmodning af mindst en tredjedel af de kontraherende stater i denne konvention indkalder depositaren til en konference mellem de kontraherende stater med henblik på at revidere eller ændre den.

Artikel 37

Revision af beløbene for begrænsning af ansvar og regningsenhed

1.   Hvis der fremsættes forslag om revision af det beløb, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, eller erstatning af den enhed, der er omhandlet i artikel 28, med en anden enhed, fremlægger depositaren, når mindst en fjerdedel af de kontraherende stater i denne konvention anmoder herom, forslaget for alle medlemmer af FN's Økonomiske Kommission for Europa, Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen og Donaukommissionen samt alle kontraherende stater og indkalder til en konference alene med det formål at ændre det beløb, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, eller erstatte den enhed, der er omhandlet i artikel 28, med en anden enhed, jf. dog bestemmelserne i artikel 36.

2.   Konferencen afholdes tidligst seks måneder efter datoen for fremsættelsen af forslaget.

3.   Alle kontraherende stater i denne konvention kan deltage i konferencen, uanset om de er medlem af de organisationer, der er omhandlet i stk. 1.

4.   Ændringer skal vedtages af et flertal på to tredjedele af de kontraherende stater i denne konvention, som er repræsenteret på konferencen og deltager i afstemningen, såfremt mindst halvdelen af de kontraherende stater i denne konvention er repræsenteret, når afstemningen finder sted.

5.   Under høringen vedrørende ændringen af det beløb, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, inddrager konferencen erfaringer fra skadevoldende hændelser og navnlig det erstatningsbeløb, de har affødt, ændringer i pengebeløb og virkningen af den foreslåede ændring på forsikringsudgifterne.

6.

a) En beløbsændring, der foretages i overensstemmelse med denne artikel, kan tidligst træde i kraft fem år efter den dato, hvor denne konvention blev åbnet for undertegnelse, og tidligst fem år efter den dato, hvor en tidligere ændring i overensstemmelse med denne artikel trådte i kraft b) Et beløb kan ikke forhøjes så meget, at det overstiger det beløb for erstatningsgrænser, der er anført i denne konvention, forhøjet med seks procent om året beregnet med renters rente med virkning fra den dato, hvor denne konvention blev åbnet for undertegnelse c) Et beløb kan ikke forhøjes så meget, at det overstiger det tredobbelte af de erstatningsgrænser, der er anført i denne konvention.

7.   Depositaren meddeler alle kontraherende stater alle ændringer vedtaget i overensstemmelse med stk. 4. Ændringen betragtes som accepteret efter en periode på 18 måneder efter datoen for meddelelsen, medmindre mindst en fjerdel af de stater, der var kontraherende stater på tidspunktet for beslutningen om ændringen, meddeler depositaren, at de ikke kan acceptere den pågældende ændring; i et sådant tilfælde afvises ændringen, og den træder ikke i kraft.

8.   En ændring, der anses for godkendt i overensstemmelse med stk. 7, træder i kraft 18 måneder efter godkendelsen.

9.   Alle kontraherende stater er bundet af ændringen, medmindre de opsiger denne konvention i overensstemmelse med artikel 35 senest seks måneder inden ændringens ikrafttræden. Opsigelsen træder i kraft, når ændringen træder i kraft.

10.   En ændring, som er blevet vedtaget, men hvis godkendelsesperiode på 18 måneder endnu ikke er udløbet, er bindende for en stat, der bliver kontraherende stat i denne periode, hvis ændringen træder i kraft. En stat, der bliver kontraherende stat efter denne periode, er bundet af en ændring godkendt i overensstemmelse med stk. 7. I de tilfælde, der er omhandlet i nærværende stykke, er en stat bundet af en ændring, så snart den træder i kraft, eller så snart denne konvention træder i kraft for den pågældende stat, hvis dette finder sted efterfølgende.

Artikel 38

Depositar

1.   Denne konvention deponeres hos Republikken Ungarns regering.

2.   Depositaren skal:

a)	til alle lande, der deltog i den diplomatiske konference om vedtagelse af Budapestkonventionen om transportaftalen ved godstransport ad indre vandveje, fremsende denne konvention i den officielle oversatte version, som ikke var tilgængelig, da konferencen blev afholdt, med henblik på kontrol

b)	underrette alle stater omhandlet i litra a) ovenfor om forslag til ændringer af teksten meddelt i overensstemmelse med litra a) ovenfor

c)	fastsætte den dato, hvor alle officielle oversættelser af denne konvention er bragt i overensstemmelse med hinanden og betragtes som retsgyldige

d)	meddele alle stater omhandlet i litra a) ovenfor den dato, der er fastlagt i overensstemmelse med litra c) ovenfor

e)	fremsende bekræftede genparter af denne konvention til alle stater, der var indbudt til den diplomatiske konference om vedtagelse af Budapestkonventionen om transportaftalen ved godstransport ad indre vandveje og til alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt denne konvention

f)

underrette alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt denne konvention: i) om enhver ny undertegnelse, meddelelse eller erklæring med angivelse af datoen herfor ii) om datoen for denne konventions ikrafttræden iii) om enhver opsigelse af denne konvention med angivelse af datoen for en sådan opsigelses virkning iv) om enhver ændring vedtaget i overensstemmelse med artikel 36 og 37 i denne konvention med angivelse af datoen for sådanne ændringers ikrafttræden v) om enhver anden meddelelse, der kræves i henhold til en bestemmelse i denne konvention.

3.   Så snart denne konvention er trådt i kraft, fremsender depositaren en bekræftet genpart af konventionen til De Forenede Nationers sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt.

---

(1)  Vedtaget af den diplomatiske konference afholdt i fællesskab af CCNR, Donaukommissionen og FN/ECE i Budapest fra den 25. september til den 3. oktober 2000.

---

21.10.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/18

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1879

af 15. oktober 2015

om forbud mod fiskeri efter hvilling i VIII fra fartøjer, der fører belgisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Rådets forordning (EU) 2015/104 (2) er der fastsat kvoter for 2015.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2015, er opbrugt.

(3)	Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2015 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, overføre, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2015/104 af 19. januar 2015 om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande, om ændring af forordning (EU) nr. 43/2014 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 779/2014 (EUT L 22 af 28.1.2015, s. 1).

---

---

21.10.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/20

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1880

af 15. oktober 2015

om forbud mod fiskeri efter tunge i VIIIa og VIIIb fra fartøjer, der fører belgisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Rådets forordning (EU) 2015/104 (2) er der fastsat kvoter for 2015.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2015, er opbrugt.

(3)	Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2015 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, overføre, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2015/104 af 19. januar 2015 om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande, om ændring af forordning (EU) nr. 43/2014 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 779/2014 (EUT L 22 af 28.1.2015, s. 1).

---

---

21.10.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/22

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1881

af 15. oktober 2015

om forbud mod fiskeri efter tunge i VIIf og VIIg fra fartøjer, der fører belgisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Rådets forordning (EU) 2015/104 (2) er der fastsat kvoter for 2015.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2015, er opbrugt.

(3)	Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2015 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, overføre, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2015/104 af 19. januar 2015 om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande, om ændring af forordning (EU) nr. 43/2014 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 779/2014 (EUT L 22 af 28.1.2015, s. 1).

---

---

21.10.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/24

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1882

af 15. oktober 2015

om forbud mod fiskeri efter rødspætte i VIII, IX og X samt EU-farvande i CECAF 34.1.1 fra fartøjer, der fører belgisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Rådets forordning (EU) 2015/104 (2) er der fastsat kvoter for 2015.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2015, er opbrugt.

(3)	Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2015 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, overføre, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2015/104 af 19. januar 2015 om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande, om ændring af forordning (EU) nr. 43/2014 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 779/2014 (EUT L 22 af 28.1.2015, s. 1).

---

---

21.10.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/26

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1883

af 15. oktober 2015

om forbud mod fiskeri efter rokker i EU-farvande i VIII og IX fra fartøjer, der fører belgisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Rådets forordning (EU) 2015/104 (2) er der fastsat kvoter for 2015.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2015, er opbrugt.

(3)	Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2015 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, overføre, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2015/104 af 19. januar 2015 om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande, om ændring af forordning (EU) nr. 43/2014 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 779/2014 (EUT L 22 af 28.1.2015, s. 1).

---

---

21.10.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/28

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1884

af 20. oktober 2015

om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om Canada og USA i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af fjerkræ og fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med udbrud af højpatogen aviær influenza i disse lande

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 8, indledningen, artikel 8, nr. 1), første afsnit, artikel 8, nr. 4), og artikel 9, stk. 4, litra c),

under henvisning til Rådets direktiv 2009/158/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg (2) samt for indførsel heraf fra tredjelande, særlig artikel 23, stk. 1, artikel 24, stk. 2, og artikel 25, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 (3) er der fastsat krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat ved import til og transit, herunder oplagring under transit, gennem Unionen af fjerkræ og fjerkræprodukter (i det følgende benævnt »varerne«). Varerne må kun importeres til og sendes i transit gennem Unionen fra tredjelande, områder, zoner og segmenter, der er opført i kolonne 1 og 3 i tabellen i del 1 i bilag I.

(2)	Ved forordning (EF) nr. 798/2008 er der også fastsat betingelser for, hvornår et tredjeland, et område, en zone eller et segment kan betragtes som fri(t) for højpatogen aviær influenza (i det følgende benævnt »HPAI«).

(3)

Canada er opført i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 som et tredjeland, hvorfra import til og transit gennem Unionen af varer, der er omfattet af den nævnte forordning, er tilladt fra visse dele af dets område, afhængigt af tilstedeværelsen af udbrud af HPAI. Denne regionalisering blev anerkendt ved forordning (EF) nr. 798/2008, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/198 (4) og senest ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/908 (5) som følge af udbrud af HPAI i provinsen Ontario.

(4)	En aftale mellem Unionen og Canada (6) giver mulighed for en hurtig, gensidig anerkendelse af regionaliseringsforanstaltninger i tilfælde af sygdomsudbrud i EU eller i Canada.

(5)

Canada har meddelt, at det har afsluttet rengørings- og desinfektionsforanstaltninger efter sanering af fjerkræ på bedrifter i provinsen Ontario, hvor der var blevet konstateret udbrud af HPAI i april 2015. Der bør derfor angives datoer for, hvornår de berørte dele af denne provins, for hvilke der blev indført veterinære restriktioner i forbindelse med udbruddene, igen kan betragtes som frie for HPAI, og import til Unionen af visse varer hidrørende fra disse områder bør tillades på ny.

(6)	Oplysningerne vedrørende Canada i listen i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres for at tage højde for den nuværende epidemiologiske situation i dette tredjeland.

(7)

USA er opført i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 som et tredjeland, hvorfra import af og transit gennem Unionen af varer, der er omfattet af nævnte forordning, er tilladt fra visse dele af dets område, afhængigt af tilstedeværelsen af udbrud af HPAI. Denne regionalisering blev anerkendt ved forordning (EF) nr. 798/2008, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/243 (7), (EU) 2015/342 (8), (EU) 2015/526 (9), (EU) 2015/796 (10), (EU) 2015/1153 (11), (EU) 2015/1220 (12) og senest ved (EU) 2015/1363 (13) som følge af udbrud af HPAI i landet. I henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2015/1363 er ingen yderligere stater blevet nyinficeret med HPAI.

(8)	En aftale mellem Unionen og USA (14) giver mulighed for en hurtig, gensidig anerkendelse af regionaliseringsforanstaltninger i tilfælde af sygdomsudbrud i EU eller i USA (i det følgende benævnt »aftalen«).

(9)

Som følge af hvert udbrud af HPAI har USA gennemført sanering med henblik på at bekæmpe HPAI og begrænse spredning heraf. Veterinærmyndighederne i USA suspenderer fortsat udstedelsen af veterinærcertifikater for sendinger af varer bestemt for eksport til Unionen fra de berørte stater eller dele heraf, for hvilke der er indført restriktioner, og som er omfattet af Unionens regionaliseringsforanstaltninger.

(10)

Siden midten af juni er der ikke konstateret yderligere udbrud af HPAI i USA. USA har endvidere indsendt opdaterede oplysninger om den epidemiologiske situation i landet og de foranstaltninger, det har truffet for at forhindre yderligere spredning af HPAI, og Kommissionen har nu evalueret disse oplysninger. På grundlag af denne evaluering samt de forpligtelser, der er fastsat i aftalen, og de garantier, der er blevet stillet af USA, er det rimeligt at ændre forbuddet mod indførsel til Unionen af visse varer til kun at omfatte visse dele af staterne Iowa og North Dakota, for hvilke veterinærmyndighederne i USA har indført restriktioner på grund af tidligere udbrud.

(11)

USA har desuden meddelt, at det har afsluttet rengørings- og desinfektionsforanstaltninger efter sanering af fjerkræ på bedrifter i staterne Iowa, Montana, Nebraska, North Dakota og South Dakota, hvor der var blevet konstateret udbrud af HPAI mellem april og juni 2015. Der bør derfor angives datoer for, hvornår de berørte dele af disse stater, for hvilke der blev indført veterinære restriktioner i forbindelse med udbruddene, igen kan betragtes som frie for HPAI, og import til Unionen af visse varer hidrørende fra disse områder bør tillades på ny.

(12)

Oplysningerne om USA i tabellen i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres for at tage højde for den nuværende epidemiologiske situation i dette tredjeland. Af klarhedshensyn for så vidt angår beskrivelsen af området, zonen eller segmentet i tabellen i del 1 i bilaget bør alle berørte varer opføres i kolonne 4 i denne tabel.

(13)	Bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres.

(14)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(2)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 74.

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 af 8. august 2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Fællesskabet, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat (EUT L 226 af 23.8.2008, s. 1).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/198 af 6. februar 2015 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om Canada i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra visse fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Unionen i forbindelse med højpatogen aviær influenza (EUT L 33 af 10.2.2015, s. 9).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/908 af 11. juni 2015 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om Canada i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra visse fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Unionen i forbindelse med højpatogen aviær influenza (EUT L 148 af 13.6.2015, s. 11).

(6)  Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om sundhedsforanstaltninger til beskyttelse af folke- og dyresundheden i samhandelen med levende dyr og animalske produkter som godkendt af Fællesskabet ved Rådets afgørelse 1999/201/EF (EFT L 71 af 18.3.1999, s. 3).

(7)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/243 af 13. februar 2015 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om USA i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af visse fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med højpatogen aviær influenza (EUT L 41 af 17.2.2015, s. 5).

(8)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/342 af 2. marts 2015 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om USA i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af visse fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med højpatogen aviær influenza, som følge af udbrud i staterne Idaho og Californien (EUT L 60 af 4.3.2015, s. 31).

(9)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/526 af 27. marts 2015 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om USA i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af visse fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med yderligere udbrud af højpatogen aviær influenza i landet (EUT L 84 af 28.3.2015, s. 30).

(10)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/796 af 21. maj 2015 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om USA i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af visse fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med højpatogen aviær influenza som følge af yderligere udbrud i landet (EUT L 127 af 22.5.2015, s. 9).

(11)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1153 af 14. juli 2015 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om USA i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af visse fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med højpatogen aviær influenza som følge af yderligere udbrud i landet (EUT L 187 af 15.7.2015, s. 10).

(12)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1220 af 24. juli 2015 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om USA i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af visse fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med højpatogen aviær influenza, som følge af nylige udbrud i staterne Indiana og Nebraska (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 1).

(13)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1363 af 6. august 2015 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om USA i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af visse fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med højpatogen aviær influenza som følge af yderligere udbrud i landet (EUT L 210 af 7.8.2015, s. 24).

(14)  Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om sundhedsforanstaltninger til beskyttelse af folke- og dyresundheden i samhandelen med levende dyr og animalske produkter som godkendt på vegne af Fællesskabet ved Rådets afgørelse 1998/258/EF (EFT L 118 af 21.4.1998, s. 1).

---

---

21.10.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/48

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1885

af 20. oktober 2015

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne 2,4-D, acibenzolar-s-methyl, amitrol, bentazon, cyhalofopbutyl, diquat, esfenvalerat, famoxadon, flumioxazin, DPX KE 459 (flupyrsulfuron-methyl), glyphosat, iprovalicarb, isoproturon, lambda-cyhalothrin, metalaxyl-M, metsulfuronmethyl, picolinafen, prosulfuron, pymetrozin, pyraflufen-ethyl, thiabendazol, thifensulfuron-methyl og triasulfuron

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 17, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (2) indeholder de aktivstoffer, der betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(2)

Godkendelsen af aktivstofferne 2,4-D, acibenzolar-s-methyl, amitrol, bentazon, cyhalofopbutyl, diquat, esfenvalerat, famoxadon, flumioxazin, DPX KE 459 (flupyrsulfuron-methyl), glyphosat, iprovalicarb, isoproturon, lambda-cyhalothrin, metalaxyl-M, metsulfuronmethyl, picolinafen, prosulfuron, pymetrozin, pyraflufen-ethyl, thiabendazol, thifensulfuron-methyl og triasulfuron udløber den 31. december 2015. Ansøgninger om forlængelse af optagelsen af disse stoffer i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3) blev indgivet i overensstemmelse med artikel 4 Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2010 (4).

(3)	Fordi vurderingen af stofferne er blevet forsinket af årsager, som ikke kan tilskrives ansøgerne, kan godkendelserne af de pågældende aktivstoffer forventes at udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny dem. Det er derfor nødvendigt at forlænge deres godkendelsesperioder.

(4)

I betragtning af formålet med artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår tilfælde, hvor Kommissionen vil vedtage en forordning om, at godkendelsen af et af de i nærværende forordnings bilag omhandlede aktivstoffer ikke forlænges, fordi det ikke opfylder godkendelseskriterierne, fastsætter Kommissionen udløbsdatoen til den seneste af følgende datoer: den dato, der var gældende før nærværende forordnings ikrafttrædelse, eller datoen for ikrafttrædelsen af forordningen om, at godkendelsen af aktivstoffet ikke forlænges.

(5)	Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(6)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).

(3)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2010 af 7. december 2010 om en procedure for forlængelse af optagelsen af en anden gruppe af aktivstoffer i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om fastlæggelse af en liste over disse stoffer (EUT L 322 af 8.12.2010, s. 10).

---

---

21.10.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/52

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1886

af 20. oktober 2015

om afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (1), særlig artikel 17, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 er sundhedsanprisninger af fødevarer forbudt, medmindre de er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med samme forordning og opført på en liste over tilladte anprisninger.

(2)

Forordning (EF) nr. 1924/2006 foreskriver ligeledes, at lederne af fødevarevirksomheder kan sende ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger til en medlemsstats nationale kompetente myndighed. Den nationale kompetente myndighed skal videresende gyldige ansøgninger til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), i det følgende benævnt »autoriteten«.

(3)	Efter at have modtaget en ansøgning skal autoriteten straks underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom og desuden afgive udtalelse om den pågældende sundhedsanprisning.

(4)	Kommissionen skal træffe beslutning vedrørende eventuel godkendelse af sundhedsanprisninger under hensyntagen til autoritetens udtalelse.

(5)

Som opfølgning på en ansøgning, som Specialised Nutrition Europe (tidligere European Dietetic Food Industry Association) indgav i henhold til artikel 14, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende »ikke-fordøjelige oligo- og polysaccharider, herunder galacto-oligosaccharider, oligofructose, polyfructose og inulin« og »øget optagelse af calcium« (spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-140 (2)). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde blandt andet følgende ordlyd: »Med ikke-fordøjelige oligo- og/eller polysaccharider for at stimulere optagelsen af calcium«.

(6)

På grundlag af de fremlagte oplysninger konkluderede autoriteten i sin udtalelse, som Kommissionen og medlemsstaterne modtog den 19. november 2014, at der ikke kan fastslås en årsagssammenhæng mellem indtag af »ikke-fordøjelige oligo- og polysaccharider, herunder galacto-oligosaccharider, oligofructose, polyfructose og inulin« og en gavnlig fysiologisk virkning. Autoriteten vurderede især, at fødevarebestanddelene »ikke-fordøjelige oligo- og polysaccharider, herunder galacto-oligosaccharider, oligofructose, polyfructose og inulin« ikke var defineret tilstrækkelig præcist. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(7)

Som opfølgning på en ansøgning, som Specialised Nutrition Europe indgav i henhold til artikel 14, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende beta-galactosidase fra Streptococcus thermophilus og reduktion af tarmgener (spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-148 (3)). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde blandt andet følgende ordlyd: »Lactase for komfortabel fordøjelse«.

(8)

På grundlag af de fremlagte oplysninger konkluderede autoriteten i sin udtalelse, som Kommissionen og medlemsstaterne modtog den 9. oktober 2014, at der ikke var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtag af beta-galactosidase, som produceres af Streptococcus thermophilus (efterfølgende inaktiveret) under fermenteringen af en modermælkserstatning, og reduktion af tarmgener. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(9)

Som opfølgning på en ansøgning, som Specialised Nutrition Europe indgav i henhold til artikel 14, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende svesker og bidrag til en normal tarmfunktion (spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-193 (4)). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde blandt andet følgende ordlyd: »Tørrede blommer/svesker kan bidrage til en normal tarmfunktion«.

(10)

På grundlag af de fremlagte oplysninger konkluderede autoriteten i sin udtalelse, som Kommissionen og medlemsstaterne modtog den 19. november 2014, at der ikke var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtag af svesker og bidrag til en normal tarmfunktion uden diarré hos spædbørn og småbørn i alderen seks måneder til tre år. Autoriteten bemærkede især, at ansøgeren ikke havde fremlagt undersøgelser af virkningen af svesker på tarmfunktionen hos spædbørn og småbørn. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(11)

I overensstemmelse med artikel 28, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1924/2006 kan sundhedsanprisninger som omhandlet i samme forordnings artikel 14, stk. 1, litra b), der ikke er godkendt ved en afgørelse i henhold til samme forordnings artikel 17, stk. 3, fortsat anvendes indtil seks måneder efter vedtagelsen af en sådan afgørelse, forudsat at ansøgningen om godkendelse er indgivet inden den 19. januar 2008. Eftersom de sundhedsanprisninger, der er opført i bilaget til nærværende forordning, opfylder disse betingelser, bør den i artikel 28, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1924/2006 fastsatte overgangsperiode finde anvendelse.

(12)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   De i bilaget til nærværende forordning angivne sundhedsanprisninger optages ikke på den i artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1924/2006 omhandlede EU-liste over tilladte anprisninger.

2.   Sundhedsanprisninger som omhandlet i stk. 1, der blev anvendt inden denne forordnings ikrafttræden, kan dog fortsat anvendes i en periode på højst seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.

(2)  EFSA Journal 2014;12(11):3889.

(3)  EFSA Journal 2014;12(10):3841.

(4)  EFSA Journal 2014;12(11):3892.

---

---

21.10.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/55

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1887

af 20. oktober 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)	Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

---

---

21.10.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/57

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1888

af 20. oktober 2015

om fastsættelse af tildelingskoefficienten for de mængder, der er omfattet af ansøgninger om importlicens og ansøgninger om importrettigheder, som er indgivet i perioden 1. oktober 2015-7. oktober 2015, og om fastsættelse af de mængder, som skal overføres til mængden for delperioden 1. april 2016-30. juni 2016 inden for rammerne af de toldkontingenter for fjerkrækød, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 616/2007

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 188, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 616/2007 (2) blev der åbnet årlige toldkontingenter for import af fjerkrækød med oprindelse i Brasilien, Thailand og andre tredjelande.

(2)

De mængder, som er omfattet af ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i perioden 1. oktober 2015-7. oktober 2015 for delperioden 1. januar 2016-31. marts 2016, overstiger for visse kontingenter de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om, og som beregnes i henhold til artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (3).

(3)

De mængder, som er omfattet af ansøgninger om importrettigheder, som er indgivet i perioden 1. oktober 2015-7. oktober 2015 for delperioden 1. januar 2016-31. marts 2016, overstiger for visse kontingenter de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importrettigheder, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om, og som beregnes i henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1301/2006 sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006.

(4)

De mængder, som er omfattet af ansøgninger om importlicens og ansøgninger om importrettigheder, som er indgivet i perioden 1. oktober 2015-7. oktober 2015 for delperioden 1. januar 2016-31. marts 2016, er for visse kontingenter mindre end de disponible mængder. Det bør derfor fastslås, hvilke mængder der ikke er ansøgt om licens for, og disse mængder bør lægges til den mængde, som er fastsat for den følgende kontingentdelperiode.

(5)	For at sikre at foranstaltningerne forvaltes effektivt, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Den tildelingskoefficient, som er anført i bilag A til denne forordning, skal anvendes på de mængder, som er omfattet af ansøgninger om importlicenser, som er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 616/2007 for delperioden 1. januar 2016-31. marts 2016.

2.   De mængder, for hvilke ingen ansøgninger om importlicens er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 616/2007, og som skal overføres til delperioden 1. april 2016-30. juni 2016, er anført i del A i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

1.   Den tildelingskoefficient, som er anført i del B i bilaget til denne forordning, anvendes på de mængder, som er omfattet af ansøgninger om importrettigheder, der er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 616/2007 for delperioden 1. januar 2016-31. marts 2016.

2.   De mængder, for hvilken ingen ansøgninger om importrettigheder er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 616/2007, og som skal overføres til delperioden 1. april 2016-30. juni 2016, er anført i del B i bilaget til denne forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 616/2007 af 4. juni 2007 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for fjerkrækød med oprindelse i Brasilien, Thailand og andre tredjelande (EUT L 142 af 5.6.2007, s. 3).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).

---

---

21.10.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/60

---

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1889

af 8. oktober 2015

om opløsningen af Europols pensionskasse

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets retsakt af 3. december 1998 om vedtagelse af vedtægten for Europols personale (1) (»Europols personalevedtægt«), særlig artikel 37, stk. 3, i bilag 6,

under henvisning til Rådets retsakt af 12. marts 1999 om vedtagelse af bestemmelserne for Europols pensionskasse, særlig artikel 13,

under henvisning til forslag fra Europols Styrelsesråd efter høring af bestyrelsen for Europols pensionskasse (»pensionskassen«), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (2) (»Europolafgørelsen«) erstatter fra dens anvendelsesdato, nemlig den 1. januar 2010, Rådets retsakt af 26. juli 1995 om udarbejdelse af en konvention på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om oprettelse af en europæisk politienhed (»Europolkonventionen«) (3).

(2)	Ifølge Europolafgørelsen ophæves alle bestemmelser om gennemførelse af Europolkonventionen med virkning fra den 1. januar 2010, medmindre andet er fastsat i Europolafgørelsen.

(3)

Ifølge artikel 57, stk. 5, i Europolafgørelsen finder Europols personalevedtægt og andre relevante instrumenter endvidere fortsat anvendelse på medlemmer af personalet, der ikke er ansat i overensstemmelse med vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen, som fastlagt i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (4) (»personalevedtægten«).

(4)	Europolafgørelsen fastsætter også, at personalevedtægten gælder for direktøren, vicedirektørerne og personale i Europol, der ansættes efter den 1. januar 2010.

(5)

Ifølge Europolafgørelsen vil alle ansættelseskontrakter, der er indgået af Europol som oprettet ved Europolkonventionen, og som var i kraft den 1. januar 2010, endvidere blive opfyldt, indtil de udløber, og de kan ikke forlænges på grundlag af Europols personalevedtægt efter anvendelsesdatoen for Europolafgørelsen.

(6)

Europolafgørelsen fastslår også, at medlemmer af personalet med ansættelseskontrakt, som er i kraft pr. 1. januar 2010, skal få mulighed for at indgå en kontrakt som midlertidigt ansat eller som kontraktansat i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union. De fleste ansatte har benyttet sig af denne mulighed.

(7)

Følgelig er antallet af medlemmer af personalet, som fortsat er ansat i henhold til Europols personalevedtægt, og dermed deres bidrag til Europols pensionskasse i henhold til artikel 37, stk. 1, i bilag 6 til Europols personalevedtægt, faldet støt siden januar 2010. Bidragene ophørte endeligt, da den sidste ansættelseskontrakt, der er omfattet af Europols personalevedtægt, udløb den 31. december 2014.

(8)

Pensionskassen har til dato allerede udbetalt størstedelen af de pensionsydelser og udtrædelsespenge, som er blevet tildelt dens deltagere på grundlag af Europols personalevedtægt. De resterende pensionsforpligtelser er udelukkende begrænset til den månedlige udbetaling af ydelser til en meget begrænset og stadigt faldende antal pensionister og tidligere ansatte eller til betaling af udtrædelsespenge til dem.

(9)	Pensionskassens forpligtelser ophører tidligere end forudset på det tidspunkt, hvor pensionskassen blev oprettet, og kan bestemmes ved hjælp af aktuarmæssig ekspertise.

(10)	De aktiver, som for øjeblikket er disponible i pensionskassen, overstiger den kapital, som skal anvendes til at opfylde pensionskassens forpligtelser.

(11)

Europols pensionskasse blev oprettet i henhold til artikel 37, stk. 1, i bilag 6 til Europols personalevedtægt med det primære formål at forvalte pensionsbidragene fra Europol og deltagerne i pensionskassen samt at udbetale pensionsydelser eller udtrædelsespenge til deltagerne i pensionskassen på grundlag af Europols personalevedtægt. Pensionskassen har opfyldt sit formål som en uafhængig midlertidig pensionskasse.

(12)	I betragtning af pensionskassens nedsatte aktivitet og dens nuværende økonomiske situation bør de nuværende administrative ordninger for pensionskassen forenkles ved at tilpasse den måde, hvorpå ydelser fra pensionsordningen i Europols personalevedtægt finansieres og udbetales.

(13)	Følgelig bør pensionskassen opløses og den resterende virksomhed overdrages til Europol, som bør gøres ansvarlig for at foretage udbetalinger af ydelserne i henhold til pensionsordningen i Europols personalevedtægt.

(14)

Pensionskassens aktiver bør overføres til Europol, i det omfang de er nødvendige til opfyldelse af de overdragede forpligtelser. De midler, som pensionskassen overfører til Europol med henblik på udbetalinger af ydelser i henhold til pensionsordningen i Europols personalevedtægt, skal øremærkes til dette formål.

(15)	Det tilkommer Rådet at fastsætte regler om afvikling af eventuelle resterende aktiver i pensionskassen, som skal anvendes til det formål, som er mest i overensstemmelse med pensionskassens formål.

(16)

Det generelle formål med pensionskassen var at give Europols ansatte og deres begunstigede en regelmæssig indtægtskilde ved pensionering og samtidig begrænse udgifterne til personalets pensioner for medlemsstaternes budget. Følgelig er omfordelingen af eventuelle resterende aktiver i pensionskassen til dens oprindelige bidragydere det formål, som er mest i overensstemmelse med pensionskassens formål.

(17)

Efter høring af bestyrelsen for Europols pensionskasse nåede Europols Styrelsesråd med enstemmighed til enighed om at foreslå Rådet at opløse pensionskassen og omfordele den almindelige reserve til hver bidragyder i forhold til deres bidrag i overensstemmelse med artikel 13 i bestemmelserne for Europols pensionskasse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Opløsning af Europols pensionskasse og overførsel af aktiviteter

Den uafhængige pensionskasse, som blev oprettet ved Rådets retsakt af 12. marts 1999 om vedtagelse af bestemmelserne for Europols pensionskasse i henhold til artikel 37 i bilag 6 til Europols personalevedtægt, opløses herved.

Pensionskassens resterende aktiviteter overføres automatisk til Europol den 1. januar 2016.

Artikel 2

Retssuccession

Europol er retssuccessor for pensionskassen, for så vidt angår alle aftaler, som den har indgået, alle forpligtelser, der påhviler den, al ejendom, som den har erhvervet, og dens krav over for tredjemand.

Denne afgørelse berører ikke retskraften af aftaler indgået af pensionskassen.

Artikel 3

Foranstaltninger til forberedelse af overførslen

Aktiver, som er investeret af pensionskassen, afvikles og indsættes på en bankkonto i pensionskassens navn inden den dato, fra hvilken denne beslutning finder anvendelse.

Efter høring af en uafhængig og anerkendt aktuar udarbejder pensionskassens bestyrelse en rapport, som viser pensionskassens afsluttende situation med hensyn til aktiver og passiver (»afslutningsrapporten«). Afslutningsrapporten skal indeholde en detaljeret aktuarmæssig vurdering af de pensionsforpligtelser, som overføres til Europol, ud fra de parametre, som følger af bestemmelserne i Europols personalevedtægt, og ud fra arten af de resterende pensionsforpligtelser samt de aktuarmæssige forudsætninger, som er anført i bilaget til denne afgørelse. Afslutningsrapporten skal indeholde de finansielle bestemmelser, som er nødvendige for at opfylde disse forpligtelser, under behørig hensyntagen til den fejlmargen, som størrelsen på den pågældende population medfører.

Afslutningsrapporten fremsendes til Europols Styrelsesråd og revideres af Den Europæiske Revisionsret i overensstemmelse med Europolafgørelsens artikel 43 og artikel 58, stk. 2, litra a).

Artikel 4

Fordeling af pensionskassens aktiver

1.   En andel af pensionskassens aktiver svarende til det beløb, som er nødvendigt til at dække de pensionsforpligtelser, der overføres til Europol, som godkendt af Europols Styrelsesråd på grundlag af rapporten over den afsluttende situation, overføres til Europol. Disse aktiver øremærkes til udbetaling af pensionsydelser i henhold til artikel 5.

2.   Når alle pensionsforpligtelser er indfriet, indgår resten af andelen af de aktiver, der er fastlagt i stk. 1, i Europols budget som andre indtægter.

3.   Forskellen mellem pensionskassens samlede aktiver og det i stk. 1 omhandlede beløb fordeles på følgende måde:

a)

to tredjedele af denne forskel betales tilbage til Europol. Europol fastsætter, hvilken andel af dette beløb der skal anses for: i) at udgøre resten af overskuddene på budgetter godkendt på basis af artikel 35, stk. 5, i Europolkonventionen, som skal betales tilbage til medlemsstaterne i henhold til de principper, som Europolafgørelsens artikel 58, stk. 5, bygger på, ii) at udgøre resten af de tilskud, som Europol modtog fra Den Europæiske Unions almindelige budget i henhold til Europolafgørelsens artikel 42

b)

en tredjedel af denne forskel overføres til Europol og øremærkes med henblik på at blive fordelt til pensionskassens tidligere aktive deltagere eller, såfremt deltagerne er afgået ved døden, til deres legale arvinger i forhold til det samlede bidrag, som de hver især har indbetalt til pensionskassen i det tidsrum, de var ansat i henhold til Europols personalevedtægt. Hvis de ikke har været ansat i Europol, sender personer, som eventuelt er berettiget til en betaling i henhold til dette litra, Europol deres kontaktoplysninger, bevis på identitet og eventuelt bevis på status som arving senest to år efter offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Europol har hverken pligt til aktivt at opsøge pensionskassens tidligere aktive deltagere, hvis de kontaktoplysninger, som er oplyst til Europol, ikke længere er gyldige, eller pligt til aktivt at opsøge arvingerne til afdøde tidligere aktive deltagere. Europols udgifter til fordelingen betales ved hjælp af det i stk. 1 fastsatte beløb. Den resterende andel af denne del af aktiverne, efter at de identificerede begunstigede har modtaget udbetaling, indgår som andre indtægter i Europols budget.

Artikel 5

Udbetaling af pensionsydelser på grundlag af Europols personalevedtægt

Ydelser til enkeltpersoner fra de sociale sikringsordninger, jf. artikel 78 i Europols personalevedtægt, afholdes over Europols budget og udbetales af Europol fra den øremærkede indtægt, jf. artikel 4, stk. 1.

Enhver supplerende udgift i forbindelse med udbetalingen af nævnte ydelser afholdes af Europol og udbetales fra samme øremærkede indtægt.

Med undtagelse af forpligtelser, der dækkes af Europols genforsikringsordninger, dækker Europol eventuelle underskud, hvis den øremærkede indtægt, jf. artikel 4, stk. 1, ikke er tilstrækkelig til at opfylde pensionskassens forpligtelser.

Artikel 6

Bestyrelsen for Europols pensionskasse

Medlemmerne af pensionskassens bestyrelse beholder deres hverv, indtil bestyrelsen har godkendt den sidste årsberetning, og afslutningsrapporten er blevet revideret af Den Europæiske Revisionsret.

Når medlemmerne af pensionskassens bestyrelse har afsluttet deres hverv, er deres ansvar begrænset til tilfælde af grov uagtsomhed og alvorlige forseelser i udførelsen af deres opgaver, mens de stadig varetog deres hverv.

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

Den anvendes fra den 1. januar 2016. Artikel 3 anvendes dog fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden.

---

(1)  EFT C 26 af 30.1.1999, s. 23.

(2)  EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37.

(3)  EFT C 316 af 27.11.1995, s. 1.

(4)  Rådets forordning (EØF, EURATOM, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

---

---