(1)

I henhold til artikel 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis, med sigte på forbedring af arbejdsvilkårene og information og høring af arbejdstagerne. I disse direktiver skal det undgås at pålægge uforholdsmæssig store omkostninger eller administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder, som er drivkraft for bæredygtig vækst og beskæftigelse.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF (4), 2009/38/EF (5) og 2002/14/EF (6) samt Rådets direktiv 98/59/EF (7) og 2001/23/EF (8) enten udelukker visse søfarende fra deres anvendelsesområde eller tillader medlemsstaterne at udelukke dem.

(3)

Kommissionen fremhævede i sin meddelelse af 21. januar 2009 med titlen »Søtransportpolitik frem til 2018 — strategiske mål og anbefalinger« betydningen af at indføre en integreret retlig ramme med henblik på at gøre søfartssektoren mere konkurrencedygtig.

(4)

Udelukkelser og/eller mulighed for at indføre udelukkelser kan hindre søfarendes muligheder for fuldt ud at udøve retten til retfærdige og rimelige arbejdsforhold og retten til information og høring eller begrænse den fulde udøvelse af disse rettigheder. For så vidt som udelukkelser og/eller muligheden for at indføre udelukkelser ikke er begrundet i objektive forhold, og søfarende ikke behandles lige, bør bestemmelser om sådanne udelukkelser udgå.

(5)

Den nuværende juridiske situation, der til dels skyldes søfartserhvervets særlige karakter, indebærer ulige behandling af samme kategori af arbejdstagere i forskellige medlemsstater, alt efter om disse anvender de udelukkelser og frivillige udelukkelser, der er tilladt i henhold til gældende lovgivning, eller ej. Et betydeligt antal medlemsstater har kun i begrænset omfang eller slet ikke gjort brug af disse frivillige udelukkelser.

(6)

Kommissionen anførte i sin meddelelse af 10. oktober 2007»En integreret EU-havpolitik«, at en sådan politik bygger på en klar anerkendelse af, at alt, hvad der har med Europas farvande at gøre, hænger sammen, og at havrelaterede politikker bør udformes ved en fælles indsats, hvis der skal opnås de ønskede resultater. Den understregede også nødvendigheden af at øge antallet og kvaliteten af job inden for søfart for unionsborgere og betydningen af at forbedre arbejdsvilkårene om bord, bl.a. gennem investeringer i forskning, uddannelse, erhvervsuddannelse, sundhed og sikkerhed.

(7)

Dette direktiv er i overensstemmelse med Europa 2020-strategien og dens beskæftigelsesmål og med Kommissionens strategi som fastsat i dens meddelelse af 23. november 2010»Dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse«.

(8)

Den såkaldte blå økonomi udgør en væsentlig del af EU's økonomi for så vidt angår beskæftigelse og bruttoværditilvækst.

(9)

I overensstemmelse med artikel 154, stk. 2, i TEUF har Kommissionen konsulteret arbejdsmarkedets parter på EU-plan om de mulige retningslinjer for en EU-indsats på dette område.

(10)

Arbejdsmarkedets parter i søfartssektoren er inden for rammerne af deres sociale dialog nået frem til en fælles forståelse, som er af væsentlig betydning for dette direktiv. Denne fælles forståelse indebærer en god balance mellem behovet for at forbedre søfarendes arbejdsvilkår og behovet for at tage behørigt hensyn til sektorens særlige forhold.

(11)

I betragtning af søfartssektorens særlige karakter og de særlige arbejdsvilkår for de arbejdstagere, som er berørt af de udelukkelser, der udgår ved dette direktiv, er det nødvendigt at tilpasse visse bestemmelser i de direktiver, der ændres ved dette direktiv, for at afspejle de særlige forhold i denne sektor.

(12)

Under henvisning til den teknologiske udvikling i de senere år, navnlig inden for kommunikationsteknologi, bør informations- og høringskravene ajourføres og anvendes på den mest hensigtsmæssige måde, herunder ved hjælp af nye teknologier til fjernkommunikation og ved at øge tilgængeligheden af internettet og sikre en fornuftig brug heraf om bord med henblik på at forbedre gennemførelsen af dette direktiv.

(13)

De rettigheder for søfarende, som er omfattet af dette direktiv, og som følger af medlemsstaternes nationale lovgivning til gennemførelse af direktiv 2008/94/EF, 2009/38/EF, 2002/14/EF, 98/59/EF og 2001/23/EF, bør ikke berøres. Gennemførelsen af dette direktiv bør ikke tjene som begrundelse for eventuelle forringelser i forhold til den nuværende situation i medlemsstaterne.

(14)

Konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, som er vedtaget af Den Internationale Arbejdsorganisation, har til formål at opnå både anstændige arbejds- og levevilkår for søfarende ved at fastsætte standarder for sundhed og sikkerhed, rimelige vilkår for beskæftigelse og erhvervsuddannelse og sikre loyal konkurrence for redere gennem global anvendelse af konventionen samt at garantere lige vilkår på internationalt plan for så vidt angår nogle, men ikke alle, arbejdstagerrettigheder uanset nationalitet eller fartøjets flag. Denne konvention, Rådets direktiv 2009/13/EF (9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF (10) og 2013/54/EU (11) fastsætter bestemmelser om søfarendes ret til anstændige arbejdsvilkår på en række områder og sammenhængende rettigheder og beskyttelse på arbejdspladsen for søfarende samt bidrager til at skabe lige vilkår, herunder inden for Unionen.

(15)

EU bør tilstræbe at forbedre arbejds- og levevilkårene om bord på skibe og at udnytte innovationspotentialet med henblik på at gøre søfartssektoren mere attraktiv for EU-søfarende, herunder unge arbejdstagere.

(16)

Målet for dette direktiv, nemlig at forbedre søfarendes arbejdsvilkår og information og høring af dem, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(17)

Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til retfærdige og rimelige arbejdsforhold og til information og høring i virksomheden. Direktivet bør gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(18)

Direktiv 2008/94/EF, 2009/38/EF, 2002/14/EF, 98/59/EF og 2001/23/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 1 udgår stk. 7.

2)

I artikel 10, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

»Et medlem af et særligt forhandlingsorgan eller af et europæisk samarbejdsudvalg eller et sådant medlems suppleant, som er medlem af besætningen på et søgående skib, har ret til at deltage i et møde i det særlige forhandlingsorgan eller i det europæiske samarbejdsudvalg eller i ethvert andet møde i medfør af procedurer, der er indført i henhold til artikel 6, stk. 3, hvis dette medlem eller dennes suppleant ikke er på havet eller i en havn i et andet land end det, hvor rederiet har hjemsted, når mødet finder sted.

Møder skal, når det er praktisk muligt, være planlagt med henblik på at lette deltagelse af medlemmer eller suppleanter, som er medlemmer af besætninger på søgående skibe.

I tilfælde, hvor et medlem af et særligt forhandlingsorgan eller af et europæisk samarbejdsudvalg eller et sådant medlems suppleant, som er medlem af besætningen på et søgående skib, ikke er i stand til at deltage i et møde, skal det overvejes at anvende nye informations- og kommunikationsteknologier, når det er muligt.«

1)

I artikel 1, stk. 2, udgår litra c).

2)

I artikel 3, stk. 1, indsættes følgende afsnit efter andet afsnit:

»Når den planlagte kollektive afskedigelse vedrører medlemmer af besætningen på et søgående skib, underretter arbejdsgiveren den kompetente myndighed i den stat, hvis flag skibet fører.«

(1)

Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Færøerne, hvorved Færøerne associeres til Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) (»aftalen«) blev undertegnet på Unionens vegne den 17. december 2014 i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2015/209 (1), med forbehold af dens senere indgåelse.

(2)

Aftalen bør godkendes —

(1)

Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund, hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation og til forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab, som komplementerer Horisont 2020, og hvorved der fastsættes regler for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i ITER-aktiviteterne, der udføres af Fusion for Energy (»aftalen«), blev undertegnet på Unionens vegne den 5. december 2014 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2014/953/EU (1).

(2)

Aftalen blev indgået af Det Europæiske Atomenergifællesskab den 5. december 2014 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2014/954/Euratom (2).

(3)

Aftalen bør godkendes —

(1)

Den 31. juli 2014 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 833/2014 (2).

(2)

Forordning (EU) nr. 833/2014 blev ændret den 8. september og den 4. december 2014 ved Rådets forordning (EU) nr. 960/2014 (3) og forordning (EU) nr. 1290/2014 (4).

(3)

Rådet vedtog den 1. oktober 2015 afgørelse (FUSP) 2015/1764 for at tillade visse operationer vedrørende de specifikke pyrotekniske stoffer, der er anført på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, der er nødvendige til brug for løfteraketter, der styres af medlemsstaters operatører af opsendelsestjenester eller af operatører af opsendelsestjenester etableret i en medlemsstat, eller til brug for opsendelser som led i Unionens, dens medlemsstaters eller Den Europæiske Rumorganisations rumprogrammer eller til brændstofpåfyldning af satellitter foretaget af satellitproducenter etableret i en medlemsstat.

(4)

Nogle af disse ændringer falder ind under traktatens anvendelsesområde, og derfor er regulering på EU-plan nødvendig, navnlig for at sikre en ensartet anvendelse deraf i alle medlemsstaterne.

(5)

Forordning (EU) nr. 833/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

I titlen i den bulgarske, den estiske, den engelske, den franske, den lettiske, den litauiske, den ungarske og den maltesiske af titlen på Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 625/2014 (2) forekommer der en fejl.

(2)

I artikel 1, litra c), i den græske, den engelske, den franske, den italienske, den lettiske, den ungarske og den maltesiske udgave af delegeret forordning (EU) nr. 625/2014 forekommer der en fejl.

(3)

I artikel 15, stk. 1, i den estiske, den græske, den engelske, den franske, den kroatiske, den italienske, den ungarske, den polske, den rumænske, den finske og den svenske udgave af delegeret forordning (EU) nr. 625/2014 er der en fejl i sætningsstrukturen.

(4)

I artikel 16, stk. 3, i den engelske, den franske, den lettiske og den maltesiske udgave af delegeret forordning (EU) nr. 625/2014 forekommer der en fejl.

(5)

I artikel 22, stk. 1, litra b), i den bulgarske, den spanske, den tjekkiske, den tyske, den estiske, den græske, den engelske, den franske, den kroatiske, den italienske, den lettiske, den litauiske, den ungarske, den maltesiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den rumænske, den slovakiske, den slovenske, den finske og den svenske udgave af delegeret forordning (EU) nr. 625/2014 er der en fejl i sætningsstrukturen.

(6)

I alle sprogudgaverne indeholder artikel 23, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 625/2014 ved en fejl et litra c), som burde være et særskilt stykke i artikel 23. Teksten bør berigtiges for at gøre det klart, at væsentlige og relevante data ikke i alle tilfælde skal tilvejebringes for hvert enkelt lån, og at det under visse omstændigheder kan anses for tilstrækkeligt at tilvejebringe væsentlige og relevante data i aggregeret form.

(7)

Delegeret forordning (EU) nr. 625/2014 bør derfor berigtiges i overensstemmelse hermed.

(8)

Denne forordning er baseret på det oprindelige udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) har forelagt Kommissionen.

(9)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det oprindelige udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3) —

1)

Denne rettelse vedrører kun den bulgarske, den estiske, den engelske, den franske, den lettiske, den litauiske, den ungarske og den maltesiske udgave.

2)

Denne rettelse vedrører kun den græske, den engelske, den franske, den italienske, den lettiske, den ungarske og den maltesiske udgave.

3)

Denne rettelse vedrører kun den estiske, den græske, den engelske, den franske, den kroatiske, den italienske, den ungarske, den polske, den rumænske, den finske og den svenske udgave.

4)

Denne rettelse vedrører kun den engelske, den franske, den lettiske og den maltesiske udgave.

5)

Denne rettelse vedrører kun den bulgarske, den spanske, den tjekkiske, den tyske, den estiske, den græske, den engelske, den franske, den kroatiske, den italienske, den lettiske, den litauiske, den ungarske, den maltesiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den rumænske, den slovakiske, den slovenske, den finske og den svenske udgave.

6)

I artikel 23, stk. 2, foretages følgende rettelser:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

(1)

Fiskekvoterne for 2014 blev fastsat ved:

(2)

Fiskekvoterne for 2015 blev fastsat ved:

(3)

Hvis Kommissionen fastslår, at en medlemsstat har overskredet de kvoter, den har fået tildelt, skal Kommissionen nedsætte denne medlemsstats fremtidige kvoter, jf. artikel 105, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009.

(4)

I artikel 105, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1224/2009 fastsættes det, at sådanne nedsættelser gennemføres det eller de følgende år under anvendelse af de respektive multiplikationsfaktorer som fastlagt deri.

(5)

Nogle medlemsstater har overskredet deres kvoter for 2014. Derfor bør deres kvoter for de overfiskede bestande nedsættes for 2015 og efter omstændighederne eventuelt for de efterfølgende år.

(6)

I 2012 overfiskede Spanien sin kvote for bestanden af jomfruhummer i område IX og X og i EU-farvande i CECAF 34.1.1(NEP/93411). Overfiskningen resulterede i en nedsættelse af kvoten for 2013 på 75,45 ton, som efter anmodning fra Spanien blev fordelt på tre år fra 2013. Den resterende årlige nedsættelse, der finder anvendelse på den spanske kvote for NEP/93411-bestanden, udgør 19 ton i 2015, uden at det dog udelukker fremtidige kvotetilpasninger.

(7)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 871/2014 (10) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1360/2014 (11) fastsattes nedsættelser af fiskekvoterne for visse lande og arter for 2014. For nogle medlemsstaters vedkommende var nedsættelserne for nogle arter imidlertid større end deres respektive kvoter for 2014 og kunne derfor ikke foretages i deres helhed det pågældende år. For at sikre, at hele mængden for de pågældende bestande bliver fratrukket i sådanne tilfælde, bør de resterende mængder medregnes ved fastsættelsen af nedsættelserne af 2015-kvoterne og efter omstændighederne efterfølgende kvoter.

(8)

Nedsættelser af fiskekvoter, der er fastsat ved denne forordning, bør gælde, uden at det berører de nedsættelser af 2015-kvoterne, der skal foretages i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 165/2011 (12) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 185/2013 (13).

(9)

Da kvoterne er udtrykt i ton eller hele styk, bør mængder på under et ton eller et styk ikke medregnes —

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

I henhold til artikel 139, stk. 1, første afsnit, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan sukker, der i et produktionsår fremstilles ud over den kvote, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 136, kun eksporteres inden for det kvantitative loft, som fastsættes af Kommissionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1164 af 15. juli 2015 om fastsættelse af det kvantitative loft for eksport af sukker og isoglucose, der er fremstillet ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2015/16 (3), fastsætter sådanne kvantitative lofter.

(3)

De mængder sukker, for hvilke der er indgivet ansøgninger om eksportlicenser, overstiger det kvantitative loft, som er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1164. Der bør derfor fastsættes en udstedelsesprocentsats for de mængder, der blev ansøgt om fra 1. til 2. oktober 2015. Alle eksportlicensansøgninger for sukker, der blev indgivet efter den 2. oktober 2015, bør derfor afvises, og indgivelsen af eksportlicensansøgninger bør suspenderes —

(1)

Kommissionens forordning (EU) nr. 446/2014 af 2. maj 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 om statistik over erhvervsstrukturer og af Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009 og (EU) nr. 275/2010 for så vidt angår de dataserier, der skal udarbejdes, og kriterierne for evaluering af kvaliteten af statistik over erhvervsstrukturer (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Bilag XXI til EØS-aftalen bør derfor ændres —

1)

Følgende led tilføjes i punkt 1 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008) og punkt 1l (Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009):

2)

I punkt 1l (Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009) ændres ordene »9C og 9D« til ordene »9C, 9D, 9E, 9F, 9G, 9H, 9M og 9P«.

3)

Følgende tilføjes i punkt 1m (Kommissionens forordning (EU) nr. 275/2010):

», som ændret ved:

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 439/2014 af 29. april 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 250/2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 vedrørende statistikken over erhvervsstrukturer for så vidt angår definitionerne af variabler og det tekniske format til indberetning af data (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Bilag XXI til EØS-aftalen bør derfor ændres —

»—

32014 R 0439: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 439/2014 af 29. april 2014 (EUT L 128 af 30.4.2014, s. 72).«

(1)

Norge har deltaget i og bidraget finansielt til de aktiviteter, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (1), i kraft af at denne forordning er blevet indarbejdet i protokol 31 til EØS-aftalen.

(2)

Det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (2).

(3)

Det er hensigtsmæssigt, at EFTA-staternes deltagelse i aktiviteterne som følge af forordning (EU) nr. 1285/2013 begynder den 1. januar 2014, uanset hvornår denne afgørelse vedtages, eller hvorvidt opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav i forbindelse med denne afgørelse først meddeles efter den 10. juli 2014.

(4)

Enheder, der er etableret i EFTA-staterne, bør være berettigede til at deltage i aktiviteter, der begynder før ikrafttrædelsen af denne afgørelse. De afholdte omkostninger for sådanne aktiviteter, hvis gennemførelse begynder efter den 1. januar 2014, kan betragtes som støtteberettigede på samme vilkår, som gælder for omkostninger afholdt af enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat at denne afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktion.

(5)

Samarbejdsaftalen om satellitnavigation mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Kongeriget Norge (3), som blev undertegnet den 22. september 2010, anvendes midlertidigt fra den 1. maj 2011.

(6)

Protokol 31 til aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2014. På grund af Islands økonomiske begrænsninger bør landets deltagelse på dette område dog suspenderes midlertidigt —

»8aa.

(1)

Norge har deltaget i og bidraget finansielt til aktiviteterne under de europæiske GNSS-programmer, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (1), og vil fortsat deltage i og bidrage finansielt til de aktiviteter, der følger af forordning (EU) nr. 1285/2013 (2) ved indarbejdelse af disse forordninger i protokol 31 til EØS-aftalen.

(2)

Norge og Island har interesse i alle tjenester, der leveres af det system, som er etableret under Galileo-programmet, herunder i den statsregulerede tjeneste (»PRS«).

(3)

Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør derfor udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU af 25. oktober 2011 om reglerne for adgang til den statsregulerede tjeneste, der leveres af det globale satellitbaserede navigationssystem etableret under Galileo-programmet (3).

(4)

Norge kan blive en PRS-deltager, forudsat at betingelserne i artikel 3, stk. 5, i afgørelse nr. 1104/2011/EU er opfyldt.

(5)

Aftalen mellem Kongeriget Norge og Den Europæiske Union om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger (4), som blev undertegnet den 22. november 2004, har været anvendt siden den 1. december 2004.

(6)

Samarbejdsaftalen om satellitnavigation mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Kongeriget Norge (5), som blev undertegnet den 22. september 2010, har været anvendt midlertidigt siden den 1. maj 2011.

(7)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør ændres for at muliggøre dette udvidede samarbejde —

»8ab.

(1)

Det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010 (1).

(2)

Det er hensigtsmæssigt, at EFTA-staternes deltagelse i aktiviteterne som følge af forordning (EU) nr. 377/2014 begynder fra den 1. januar 2014, selv om denne afgørelse først vedtages eller opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav i forbindelse med denne afgørelse først meddeles efter den 10. juli 2014.

(3)

Enheder, der er etableret i et EFTA-land, bør være berettiget til at deltage i aktiviteter, som starter før ikrafttrædelsen af denne afgørelse. De afholdte omkostninger for sådanne aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2014, kan betragtes som støtteberettigede på samme vilkår som omkostninger afholdt af enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat at denne afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktion.

(4)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt for det udvidede samarbejde at finde sted fra den 1. januar 2014 —

(1)

Samarbejdet om EU-aktioner, der finansieres over Unionens almindelige budget, vedrørende det indre markeds gennemførelse, funktionsmåde og udvikling, bør fortsættes mellem EØS-aftalens kontraherende parter.

(2)

Det er hensigtsmæssigt, at dette samarbejde fortsætter efter den 31. december 2013, uanset hvornår denne afgørelse vedtages, eller hvorvidt opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav i forbindelse med denne afgørelse først meddeles efter den 10. juli 2014.

(3)

Enheder, der er etableret i et EFTA-land, bør være berettiget til at deltage i aktiviteter, som starter før ikrafttrædelsen af denne afgørelse. De afholdte omkostninger for sådanne aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2014, betragtes som støtteberettiget på samme vilkår, som gælder for omkostninger afholdt af enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat af, at denne afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktion.

(4)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres, så dette udvidede samarbejde kan fortsætte efter den 31. december 2013.

1)

Følgende stykke tilføjes efter stk. 8:

2)

I stk. 3 og 4 ændres »stk. 5, 6, 7 og 8« til »stk. 5-9«.

(1)

Det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 254/2014 af 26. februar 2014 om et flerårigt forbrugerprogram for årene 2014-2020 og om ophævelse af afgørelse nr. 1926/2006/EF (1).

(2)

Det er hensigtsmæssigt, at EFTA-staternes deltagelse i aktiviteterne som følge af forordning (EU) nr. 254/2014 begynder fra den 1. januar 2014, uanset hvornår denne afgørelse vedtages, eller hvorvidt opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav i forbindelse med denne afgørelse først meddeles efter den 10. juli 2014.

(3)

Enheder, der er etableret i EFTA-staterne, bør være berettiget til at deltage i aktiviteter, der starter før ikrafttrædelsen af denne afgørelse. De afholdte omkostninger for sådanne aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2014, kan betragtes som støtteberettigede på samme vilkår, som gælder for omkostninger afholdt af enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat at denne afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktivitet.

(4)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2014 —

1)

Følgende stykke indsættes efter stk. 3a:

2)

Stk. 4 affattes således:

»EFTA-staterne bidrager finansielt til de i stk. 3, stk. 3a og stk. 3b omhandlede aktiviteter i overensstemmelse med aftalens artikel 82, stk. 1, litra a).«

3)

Stk. 5 affattes således:

»EFTA-staterne deltager fra begyndelsen af samarbejdet om de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 3, stk. 3a og stk. 3b, fuldt ud uden stemmeret i alle fællesskabsudvalg og andre instanser, som bistår Europa-Kommissionen med forvaltningen eller udviklingen af disse aktiviteter.«

(1)

Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 573/2014/EU af 15. maj 2014 om øget samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger (1).

(2)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at muliggøre dette udvidede samarbejde —

»9.

EFTA-staterne deltager fuldt ud, men uden stemmeret, i netværkets bestyrelse.«

(1)

Det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (1).

(2)

Det er hensigtsmæssigt, at EFTA-staternes deltagelse i aktiviteterne som følge af forordning (EU) nr. 282/2014 begynder fra den 1. januar 2014, uanset hvornår denne afgørelse vedtages, eller hvorvidt opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav i forbindelse med denne afgørelse først meddeles efter den 10. juli 2014.

(3)

Enheder, der er etableret i EFTA-staterne, bør være berettigede til at deltage i aktiviteter, som starter før ikrafttrædelsen af denne afgørelse. De afholdte omkostninger for sådanne aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2014, kan betragtes som støtteberettigede på samme vilkår, som gælder for omkostninger afholdt af enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat at denne afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktion.

(4)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2014 —

»—

32014 R 0282: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1).

De afholdte omkostninger for aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2014, kan betragtes som støtteberettigede fra begyndelsen af aktionen i henhold til den pågældende støtteaftale eller støtteafgørelse, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 253/2014 af 13. november 2014 træder i kraft inden afslutningen af aktionen.

Liechtenstein skal fritages fra at deltage i programmet og fra at bidrage finansielt hertil.«.