14.5.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/1

---

RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/768

af 11. maj 2015

om udvidelse af anvendelsen af forordning (EU) nr. 331/2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles 2020«-programmet) til også at omfatte de medlemsstater, der ikke deltager i euroen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 352,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet,

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 (1), der opretter Pericles 2020-programmet og erstatter Pericles-programmet som indført ved Rådets afgørelse 2001/923/EF (2), fastsætter, at forordningen skulle finde anvendelse i medlemsstaterne i henhold til traktaterne. I henhold til artikel 139 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gælder foranstaltningerne vedrørende anvendelsen af euroen i artikel 133 ikke for medlemsstater med dispensation.

(2)

Den udveksling af oplysninger og personale samt den bistand og de uddannelsesforanstaltninger, der iværksættes som led i Pericles 2020-programmet, bør imidlertid være ensartet overalt i Unionen, og der bør derfor træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre euroen samme grad af beskyttelse i medlemsstater med dispensation.

(3)	Anvendelsen af forordning (EU) nr. 331/2014 udvides til også at omfatte andre medlemsstater end de deltagende medlemsstater som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 974/1998 (3) (»ikkedeltagende medlemsstater«).

(4)

Det er hensigtsmæssigt at sikre en gnidningsfri overgang uden afbrydelser mellem Pericles-programmet og Pericles 2020-programmet og at bringe varigheden af denne forordning i overensstemmelse med Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (4). Denne forordning bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Anvendelsen af forordning (EU) nr. 331/2014 udvides til også at omfatte andre medlemsstater end de deltagende medlemsstater som defineret i artikel 1, litra a), i forordning (EF) nr. 974/1998.

2.   De kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, der er omhandlet i stk. 1, er organer, der er berettiget til støtte i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 331/2014.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 af 11. marts 2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles«-programmet) og om ophævelse af Rådets afgørelse 2001/923/EF, 2001/924/EF, 2006/75/EF, 2006/76/EF, 2006/849/EF og 2006/850/EF (EUT L 103 af 5.4.2014, s. 1).

(2)  Rådets afgørelse 2001/923/EF af 17. december 2001 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles«-programmet) (EUT L 339 af 21.12.2001, s. 50).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.).

---

14.5.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/3

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/769

af 12. maj 2015

om 231. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)	Den 30. april 2015 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne seks personer fra listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde.

(3)	Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.

---

---

14.5.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/5

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/770

af 13. maj 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)	Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

---

---

14.5.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/7

---

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/771

af 7. maj 2015

om den holdning, som skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, for så vidt angår ændring af aftalens bilag III (Gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig artikel 46, 53 og 62, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 21. juni 1999 og trådte i kraft den 1. juni 2002.

(2)	I henhold til aftalens artikel 18 skal ændringer af aftalens bilag III (Gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer) vedtages af det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 14 (»det blandede udvalg«).

(3)	For at opretholde en ensartet og korrekt anvendelse af EU-retsakter og undgå administrative og eventuelle juridiske vanskeligheder bør aftalens bilag III (Gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer) ændres, så det afspejler nye EU-retsakter, som aftalen ikke henviser til i øjeblikket.

(4)	Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i det blandende udvalg, for så vidt angår ændringen af aftalens bilag III (Gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer).

(5)	Unionens holdning i det blandede udvalg bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 14 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer (»det blandede udvalg«), for så vidt angår ændringen af aftalens bilag III (Gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer), skal baseres på det udkast til afgørelse fra det blandede udvalg, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Mindre tekniske ændringer af udkastet til afgørelse kan vedtages af repræsentanter for Unionen i det blandede udvalg, uden at Rådet skal vedtage endnu en afgørelse.

Artikel 2

Det blandede udvalgs afgørelse offentliggøres efter vedtagelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

---

(1)  EFT L 114 af 30.4.2002, s. 6.

---

---

---

14.5.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/12

---

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/772

af 11. maj 2015

om nedsættelse af et beskæftigelsesudvalg og om ophævelse af afgørelse 2000/98/EF

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 150,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I artikel 5 i traktaten fastsættes, at Unionen skal træffe foranstaltninger med henblik på at sikre samordning af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker med henblik på at øge deres effektivitet ved udvikling af en samordnet beskæftigelsesstrategi.

(2)

I afsnit IX i traktatens tredje del fastsættes de procedurer, som medlemsstaterne og Unionen skal anvende med henblik på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse og især for fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer.

(3)

Under udførelsen af sine opgaver, som omfatter rådgivning og bidrag til Rådets og Kommissionens arbejde, bør beskæftigelsesudvalget (»udvalget«) bidrage til at sikre, at den europæiske beskæftigelsesstrategi, den makroøkonomiske politikkoordinering og den økonomiske reformproces udformes og gennemføres på en konsekvent og gensidigt understøttende måde.

(4)	Udvalget bør arbejde tæt sammen med arbejdsmarkedets parter, især dem, der er repræsenteret i det sociale trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse som nedsat ved Rådets afgørelse 2003/174/EF (1).

(5)

I sine konklusioner fra den 27. og 28. juni 2013 anførte Det Europæiske Råd, at Den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension bør styrkes. Som et første skridt er det vigtigt at forbedre overvågningen af og tage hensyn til den sociale og arbejdsmarkedsrelaterede situation i Den Økonomiske og Monetære Union, navnlig ved at anvende relevante sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer i det europæiske semester. Det er også vigtigt at sikre bedre samordning af beskæftigelsespolitikkerne og social- og arbejdsmarkedspolitikkerne med fuld respekt for de nationale kompetencer.

(6)

I sine konklusioner fra den 24. og 25. oktober 2013 anførte Det Europæiske Råd, at samordningen af den økonomiske politik, beskæftigelsespolitikken og social- og arbejdsmarkedspolitikken vil blive styrket yderligere i overensstemmelse med de eksisterende procedurer, samtidig med at de nationale kompetencer respekteres fuldt ud. Det Europæiske Råd var af den overbevisning, at dette kræver, at der arbejdes videre med at styrke samarbejdet mellem de forskellige rådssammensætninger for at sikre sammenhæng mellem disse politikker i overensstemmelse med de fælles mål.

(7)

Nærværende afgørelse bør afspejle det europæiske semesters udvikling og udvalgets rolle i denne proces. Navnlig fastsætter Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (2), at Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Udvalget for Økonomisk Politik, Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse skal høres inden for rammerne af Det Europæiske Semester, når det er relevant. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) fastsætter endvidere, at de dybdegående undersøgelser, hvor det er hensigtsmæssigt, tager hensyn til eventuelle henstillinger eller opfordringer fra Rådet til medlemsstaterne. Den fastsætter også, at en korrigerende handlingsplan for enhver medlemsstat, for hvilken der er indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, tager hensyn til de politiske foranstaltningers økonomiske og sociale indvirkninger og skal være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsesretningslinjerne.

(8)

Udvalget og de EU-organer, der er involveret i samordningen af de økonomiske og sociale politikker, navnlig Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Udvalget for Økonomisk Politik og Udvalget for Social Beskyttelse, bør arbejde tæt sammen. Når det er hensigtsmæssigt og gensidig aftalt mellem de involverede udvalg, kan udvalgets samarbejde med Udvalget for Social Beskyttelse, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og Udvalget for Økonomisk Politik omfatte tilrettelæggelsen af fælles møder, navnlig i forbindelse med udvalgenes respektive roller i det europæiske semester.

(9)

For at udvalget kan opfylde sit traktatfæstede mandat effektivt, og for at muliggøre den nødvendige fleksibilitet for at tilpasse tidsplanen for udvalgets aktiviteter, navnlig inden for rammerne af det europæiske semesters cyklus, bør forvaltningsbestemmelserne vedrørende udvalgets funktion revideres med effektivitet og kontinuitet for øje.

(10)	Rådets afgørelse 2000/98/EF (4) bør ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Nedsættelse

Der nedsættes herved et beskæftigelsesudvalg (»udvalget«) med rådgivende status, som skal fremme samordningen mellem medlemsstaterne vedrørende beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne i fuld overensstemmelse med traktaten og under hensyn til Unionens institutioners og organers beføjelser.

Artikel 2

Opgaver

1.   Udvalget har til opgave:

a)	at overvåge beskæftigelsessituationen og beskæftigelsespolitikkerne i medlemsstaterne og Unionen

b)	med forbehold af traktatens artikel 240 at afgive udtalelser på Rådets eller Kommissionens anmodning eller på eget initiativ, og at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde som nævnt i traktatens artikel 148.

2.   Med henblik på stykke 1 skal udvalget navnlig tilstræbe:

a)	at fremme hensynet til målet om et højt beskæftigelsesniveau, når EU-politikker og -aktiviteter udformes og gennemføres

b)

at bidrage til den procedure, der skal føre til vedtagelsen af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker med henblik på at sikre sammenhæng mellem retningslinjerne for beskæftigelsen og disse retningslinjer og bidrage til synergien mellem den europæiske beskæftigelsesstrategi, den makroøkonomiske politikkoordinering og den økonomiske reformproces på en gensidigt understøttende måde

c)	at deltage aktivt i den makroøkonomiske dialog på EU-plan

d)	at bidrage til alle aspekter af det europæiske semester inden for sit mandat og rapportere om disse til Rådet

e)	at fremme udveksling af oplysninger og erfaringer mellem medlemsstaterne og med Kommissionen.

3.   Hvert år skal udvalget vedtage et arbejdsprogram under hensyntagen til Rådets og Kommissionens politiske prioriteter. Arbejdsprogrammet forelægges Rådet.

4.   Udvalget kan gøre brug af eksterne eksperter, når dette er hensigtsmæssigt.

Artikel 3

Medlemmer

1.   Hver medlemsstat og Kommissionen udpeger to medlemmer til udvalget. De kan også udpege to suppleanter.

2.   De ordinære medlemmer af og suppleanterne i udvalget udvælges blandt højtstående embedsmænd eller erfarne eksperter med meget stor viden om beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i medlemsstaterne.

3.   Medlemsstaterne og Kommissionen gør deres yderste for at opnå en ligelig fordeling mellem kønnene ved sammensætningen af udvalget.

Artikel 4

Arbejdsmetoder

1.   Udvalget vælger en formand blandt de medlemmer, der er udpeget af medlemsstaterne, for en toårig periode. Formanden kan genvælges én gang for en periode på yderligere to år. Udvalget kan i behørigt begrundede tilfælde med henblik på at sikre effektiviteten og kontinuiteten i sit arbejde beslutte at forlænge formandens mandatperiode med op til otte måneder. Formanden kan samlet varetage funktionen i op til fire år og otte måneder.

2.   Formanden bistås af fire næstformænd, hvoraf to vælges af udvalget blandt dets medlemmer for en toårig periode, der kan forlænges én gang. Den tredje næstformand repræsenterer den medlemsstat, der har formandskabet i Rådet. Den fjerde næstformand repræsenterer den medlemsstat, der efterfølgende vil få formandskabet.

3.   Formanden delegerer sin stemmeret til sin suppleant.

4.   Formanden indkalder til møde i udvalget, enten på eget initiativ eller på anmodning af et flertal af udvalgets medlemmer.

5.   Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

6.   Udgifter refunderes i overensstemmelse med de gældende administrative bestemmelser.

7.   Kommissionen stiller passende analytisk og organisatorisk støtte til rådighed for udvalget. Kommissionen udpeger en af sine medarbejdere til sekretær. Sekretæren og de medarbejdere, der bistår denne, handler efter instruks fra udvalget, når de bistår udvalget i at udføre sine opgaver. Sekretæren holder kontakt med Rådets generalsekretariat om afholdelse af møder.

8.   Når det er hensigtsmæssigt, samarbejder udvalget med andre relevante organer og udvalg, der er beskæftiget med forhold vedrørende den sociale og økonomiske politik, som f.eks. Udvalget for Social Beskyttelse, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Udvalget for Økonomisk Politik, Uddannelsesudvalget og bestyrelsen for det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger.

Artikel 5

Arbejdsgrupper

1.   Udvalget kan overlade behandlingen af særlige spørgsmål til suppleanterne eller kan nedsætte arbejdsgrupper med dette formål. Formandsposten for en sådan arbejdsgruppe varetages enten af en næstformand i udvalget, et ordinært medlem af eller en suppleant i udvalget, en tjenestemand fra Kommissionen eller et medlem af selve arbejdsgruppen, der udnævnes af udvalget.

2.   Kommissionen stiller passende analytisk og organisatorisk støtte til rådighed for arbejdsgrupperne.

3.   Arbejdsgrupperne kan anmode eksperter om bistand.

4.   Udvalget kan ligeledes nedsætte fælles arbejdsgrupper med andre udvalg eller organer, hvis styrelsesregler fastsættes i fællesskab.

Artikel 6

Høring af arbejdsmarkedets parter

Under udøvelsen af sit mandat hører udvalget arbejdsmarkedets parter. I denne forbindelse etablerer det kontakter med de arbejdsmarkedsparter, der er repræsenteret i det sociale trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse.

Artikel 7

Overgangsbestemmelser

Mandatperioden for et medlem, der er valgt i overensstemmelse med artikel 3 i afgørelse 2000/98/EF, løber indtil udgangen af denne mandatperiode som fastsat i overensstemmelse med artikel 4 i nærværende afgørelse. Datoen for indledningen af en sådan mandatperiode anses for at være datoen for den udvælgelse, der har fundet sted i overensstemmelse med artikel 3 i afgørelse 2000/98/EF.

Artikel 8

Ophævelse

Afgørelse 2000/98/EF ophæves med virkning fra datoen for det første møde i udvalget, efter at nærværende afgørelse er trådt i kraft. Dette møde finder sted senest fire måneder efter datoen for vedtagelse af nærværende afgørelse.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  Rådets afgørelse 2003/174/EF af 6. marts 2003 om et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse (EUT L 70 af 14.3.2003, s. 31).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

(4)  Rådets afgørelse 2000/98/EF af 24. januar 2000 om nedsættelse af et beskæftigelsesudvalg (EFT L 29 af 4.2.2000, s. 21).

---

14.5.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/16

---

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/773

af 11. maj 2015

om nedsættelse af et udvalg for social beskyttelse og om ophævelse af afgørelse 2004/689/EF

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 160,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kommissionen fremsatte i sin meddelelse »En samordnet strategi til modernisering af den sociale beskyttelse« af 14. juli 1999 en række forslag med henblik på at styrke samarbejdet inden for social beskyttelse, bl.a. ved at nedsætte en gruppe af højtstående embedsmænd.

(2)	Europa-Parlamentet bifaldt i sin beslutning af 16. februar 2000 Kommissionens meddelelse og nedsættelsen af en sådan gruppe.

(3)

Rådet støttede i sine konklusioner af 17. december 1999 om styrkelse af samarbejdet om modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse (1) Kommissionens forslag om at etablere en mekanisme for et styrket samarbejde som resultat af arbejdet i en gruppe af højtstående embedsmænd med henblik på gennemførelsen af denne aktion. Rådet understregede, at et sådant samarbejde bør omfatte alle former for social beskyttelse og om nødvendigt bør bistå medlemsstaterne med at forbedre og styrke deres sociale beskyttelsesordninger i overensstemmelse med deres nationale prioriteter. Det mindede også om medlemsstaternes kompetence med hensyn til udformning og finansiering af den sociale beskyttelse, og det tilsluttede sig de fire overordnede mål, som Kommissionen har fastlagt som led i indsatsen for at modernisere de sociale beskyttelsesordninger, nemlig at sørge for, at det kan betale sig at arbejde og at sikre en fast indkomst, at sikre pensionerne og gøre pensionsordningerne bæredygtige, at fremme social integration og at sikre bæredygtig sundhedspleje af høj kvalitet. Det understregede endvidere, at princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd skal integreres i alle aktiviteter, som sigter mod disse fire mål. Endelig anerkendte Rådet, at de finansielle aspekter er fælles for alle disse mål.

(4)

I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 anerkendtes den betydning, social beskyttelse har i forbindelse med videreudvikling og modernisering af en aktiv og dynamisk velfærdsstat i Europa, og Rådet opfordredes til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne gennem udveksling af erfaringer og god praksis på grundlag af forbedrede informationsnetværk.

(5)	Det Europæiske Råd har på mødet i Nice og på efterfølgende møder tilsluttet sig det arbejde, der udføres af Udvalget for Social Beskyttelse for på unionsplan at fremme og styrke udveksling af politikker og koordinering af social beskyttelse.

(6)

Udvalget for Social Beskyttelse, der blev nedsat ved Rådets afgørelse 2000/436/EF (2), som er ophævet og erstattet af Rådets afgørelse 2004/689/EF (3), har klart været til gavn som et rådgivende organ for såvel Rådet som Kommissionen og har aktivt bidraget til udviklingen af den åbne koordinationsmetode, der blev indført af Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000. Udtalelsen fra Udvalget for Social Beskyttelse om »styrkelse af den åbne koordinationsmetode på det sociale område i forbindelse med Europa 2020-strategien«, der blev godkendt af Rådet den 17. juni 2011, bekræfter gyldigheden af målsætningerne for og værktøjerne i den åbne koordinationsmetode for sociale spørgsmål. Udvalgets rolle i den åbne koordinationsmetode bør afspejles i nuværende afgørelse.

(7)

I sine konklusioner fra den 27. og 28. juni 2013 anførte Det Europæiske Råd, at Den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension bør styrkes. Som et første skridt er det vigtigt at forbedre overvågningen af og tage hensyn til den sociale og arbejdsmarkedsrelaterede situation i Den Økonomiske og Monetære Union, navnlig ved at anvende relevante sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer i det europæiske semester. Det er også vigtigt at sikre bedre samordning af beskæftigelsespolitikkerne og social- og arbejdsmarkedspolitikkerne med fuld respekt for de nationale beføjelser.

(8)

I sine konklusioner fra den 24. og 25. oktober 2013 anførte Det Europæiske Råd, at samordningen af den økonomiske politik, beskæftigelsespolitikken og social- og arbejdsmarkedspolitikken vil blive styrket yderligere i overensstemmelse med de eksisterende procedurer, samtidig med at de nationale kompetencer respekteres fuldt ud. Det Europæiske Råd var af den overbevisning, at dette kræver, at der arbejdes videre med at styrke samarbejdet mellem de forskellige rådssammensætninger for at sikre sammenhæng mellem disse politikker i overensstemmelse med de fælles mål.

(9)

Nærværende afgørelse bør afspejle det europæiske semesters udvikling og udvalgets rolle i denne proces. Navnlig fastsætter Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (4), at Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Udvalget for Økonomisk Politik, Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse skal høres inden for rammerne af Det Europæiske Semester, når det er relevant. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (5) fastsætter endvidere, at de dybdegående undersøgelser, hvor det er hensigtsmæssigt, tager hensyn til eventuelle henstillinger eller opfordringer fra Rådet til medlemsstater. Den fastsætter også, at en korrigerende handlingsplan for enhver medlemsstat, for hvilken der er indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, tager hensyn til de politiske foranstaltningers økonomiske og sociale indvirkninger og skal være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsesretningslinjerne.

(10)

Udvalget og de EU-organer, der er involveret i samordningen af de økonomiske og sociale politikker, navnlig Beskæftigelsesudvalget, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og Udvalget for Økonomisk Politik, bør arbejde tæt sammen. Når det er hensigtsmæssigt og gensidigt aftalt mellem de involverede udvalg, kan udvalgets samarbejde med Beskæftigelsesudvalget, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og Udvalget for Økonomisk Politik omfatte tilrettelæggelsen af fælles møder, navnlig inden for rammerne af udvalgenes respektive roller i det europæiske semester.

(11)

For at udvalget kan opfylde sit traktatfæstede mandat effektivt, og for at muliggøre den nødvendige fleksibilitet for at tilpasse tidsplanen for udvalgets aktiviteter, navnlig inden for rammerne af det europæiske semesters cyklus, bør forvaltningsbestemmelserne vedrørende udvalgets funktion revideres med effektivitet og kontinuitet for øje.

(12)	Afgørelse 2004/689/EF bør ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Nedsættelse

Der nedsættes herved et udvalg for social beskyttelse (»udvalget«) med rådgivende status, der skal fremme samarbejdet om politikkerne vedrørende social beskyttelse mellem medlemsstaterne samt mellem disse og Kommissionen i fuld overensstemmelse med traktaten og under hensyn til Unionens institutioners og organer.

Artikel 2

Funktioner

1.   Udvalget har til opgave:

a)	at følge den sociale situation og udviklingen i politikkerne vedrørende social beskyttelse i medlemsstaterne og i Unionen

b)	at fremme udvekslingen af oplysninger, erfaringer og god praksis mellem medlemsstaterne og med Kommissionen

c)	med forbehold af traktatens artikel 240 at udarbejde rapporter, afgive udtalelser og iværksætte andre aktiviteter på de områder, der hører under dets kompetence, på Rådets eller Kommissionens anmodning eller på eget initiativ.

2.   Med henblik på stykke 1 skal udvalget navnlig tilstræbe:

a)	at anvende den åbne koordineringsmetode, herunder blandt andet at gøre brug af fælles aftalte overvågningsinstrumenter og gennemføre gensidigt aftalte evalueringsordninger i gennemførelsen af fælles målsætninger vedtaget af Rådet

b)	at bidrage til alle aspekter af det europæiske semester inden for sit kompetenceområde og rapportere herom til Rådet

c)	i det omfang det er hensigtsmæssigt at samarbejde med andre relevante organer og udvalg vedrørende sociale og økonomiske politikområder, såsom Beskæftigelsesudvalget, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Udvalget for Økonomisk Politik og Folkesundhedsgruppen på Højt Plan.

3.   Udvalget vedtager hvert år et arbejdsprogram under hensyntagen til Rådets og Kommissionens politiske prioriteter. Arbejdsprogrammet fremsendes til Rådet.

4.   Under udførelsen af sit mandat samarbejder udvalget med arbejdsmarkedets parter. I denne sammenhæng etablerer udvalget kontakter med arbejdsmarkedets parter på det sociale trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse, der er nedsat ved Rådets afgørelse 2003/174/EF (6). Udvalget etablerer hensigtsmæssige kontakter med ikkestatslige organisationer i den sociale sektor, idet der tages hensyn til deres respektive roller og ansvar på området for social beskyttelse. Europa-Parlamentet skal også holdes underrettet om udvalgets aktiviteter.

5.   Udvalget kan gøre brug af eksterne eksperter, når dette er påkrævet.

6.   Udvalget etablerer kontakter med repræsentanter for kandidatlandene.

Artikel 3

Medlemmer

1.   Hver medlemsstat og Kommissionen udpeger to medlemmer til udvalget. De kan også udpege to suppleanter.

2.   Medlemsstaterne og Kommissionen gør deres yderste for at opnå en ligelig fordeling mellem kønnene ved sammensætningen af udvalget.

Artikel 4

Arbejdsmetoder

1.   Udvalget vælger en formand blandt de medlemmer, der er udpeget af medlemsstaterne, for en toårig periode. Formanden kan genvælges én gang for en periode på yderligere to år. Udvalget kan i behørigt begrundede tilfælde med henblik på at sikre effektiviteten og kontinuiteten i sit arbejde beslutte at forlænge formandens periode med op til otte måneder. Formanden kan samlet varetage funktionen i op til fire år og otte måneder.

2.   Formanden bistås af fire næstformænd, hvoraf de to vælges af udvalget blandt dets medlemmer for en toårig periode, der kan forlænges én gang. Den tredje næstformand repræsenterer den medlemsstat, som har formandskabet i Rådet. Den fjerde næstformand repræsenterer den medlemsstat, som efterfølgende får formandskabet.

3.   Formanden delegerer sin stemmeret til sin suppleant.

4.   Formanden indkalder til møde i udvalget, enten på eget initiativ eller på anmodning af mindst halvdelen af udvalgets medlemmer.

5.   Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

6.   Udgifterne refunderes i overensstemmelse med de gældende administrative bestemmelser.

7.   Kommissionen stiller passende analytisk og organisatorisk støtte til rådighed for udvalget. Kommissionen udpeger en af sine medarbejdere til sekretær. Sekretæren og de medarbejdere, der bistår denne, handler efter instruks fra udvalget, når de bistår udvalget med at udføre dets opgaver. Sekretæren holder kontakt med Generalsekretariatet for Rådet om afholdelsen af møder.

Artikel 5

Arbejdsgrupper

1.   Udvalget kan overlade behandlingen af særlige spørgsmål til suppleanterne eller nedsætte arbejdsgrupper med dette formål. Formandsposten for en sådan arbejdsgruppe varetages enten af en næstformand i udvalget, et ordinært medlem af eller en suppleant i udvalget, en tjenestemand fra Kommissionen eller et medlem af selve arbejdsgruppen, der udnævnes af udvalget.

2.   Kommissionen stiller passende analytisk og organisatorisk støtte til rådighed for arbejdsgrupperne.

3.   Arbejdsgrupperne kan anmode eksperter om bistand.

4.   Udvalget kan endvidere etablere fælles arbejdsgrupper med andre udvalg eller organer, hvis oprettelse og styrelsesregler fastsættes i fællesskab.

Artikel 6

Overgangsbestemmelser

Mandatperioden for et medlem, der er valgt i overensstemmelse med artikel 3 i afgørelse 2004/689/EF, løber indtil udgangen af denne mandatperiode som fastsat i overensstemmelse med artikel 4 i nærværende afgørelse. Datoen for indledningen af en sådan mandatperiode anses for at være datoen for den udvælgelse, der har fundet sted i overensstemmelse med artikel 3 i afgørelse 2004/689/EF.

Artikel 7

Ophævelse

Afgørelse 2004/689/EF ophæves med virkning fra datoen for det første møde i udvalget, efter at nærværende afgørelse er trådt i kraft. Dette møde i udvalget finder sted senest fire måneder efter datoen for vedtagelsen af nærværende afgørelse.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT C 8 af 12.1.2000, s. 7.

(2)  Rådets afgørelse 2000/436/EF af 29. juni 2000 om nedsættelse af et udvalg for social beskyttelse (EFT L 172 af 12.7.2000, s. 26).

(3)  Rådets afgørelse 2004/689/EF af 4. oktober 2004 om nedsættelse af et udvalg for social beskyttelse og ophævelse af afgørelse 2000/436/EF (EUT L 314 af 13.10.2004, s. 8).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EUT L 209 af 2.8.1997, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

(6)  Rådets afgørelse 2003/174/EF af 6. marts 2003 om et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse (EUT L 70 af 14.3.2003, s. 31).

---

14.5.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/20

---

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/774

af 4. marts 2015

om et program til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (ECB/2015/10)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 12.1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 3.1, første led, samt artikel 18.1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 18.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) kan Den Europæiske Centralbank (ECB) sammen med de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, deltage i de finansielle markeder ved bl.a. at købe og sælge pengemarkedsinstrumenter med henblik på at opfylde ESCB's mål.

(2)

Styrelsesrådet besluttede den 4. september 2014 at indføre et tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer (covered bond purchase programme, herefter »CBPP3«) og et program til opkøb af værdipapirer af asset-backed typen (asset-backed securities purchase programme, herefter »ABSPP«). Sammen med de målrettede langfristede markedsoperationer, som blev indført i september 2014, har disse programmer til opkøb af aktiver til formål yderligere at styrke transmissionen af pengepolitikken, fremme kreditgivningen i euroområdet, gøre det lettere for husholdninger og virksomheder at låne samt bidrage til at bringe inflationen tilbage på et niveau tæt på 2 % i overensstemmelse med ECB's primære mål om at fastholde prisstabilitet.

(3)

Den 22. januar 2015 besluttede Styrelsesrådet at udvide værdipapiropkøbene til at omfatte et program til opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor (herefter »PSPP«). Under PSPP kan de nationale centralbanker, i forhold der afspejler deres respektive andel i kapitalindskudsnøglen for ECB, og ECB købe belånbare, omsættelige gældsværdipapirer fra godkendte modparter på de sekundære markeder. Denne afgørelse blev truffet som led i den fælles pengepolitik i lyset af en række faktorer, som i væsentlig grad har øget de nedadrettede risici for prisudviklingen på mellemlangt sigt, hvilket er til hinder for at nå ECB's primære mål om at fastholde prisstabilitet. Disse faktorer omfatter en mindre stimulus til økonomien af vedtagne pengepolitiske foranstaltninger end forventet, en nedadrettet tendens i de fleste af indikatorerne for faktisk og forventet inflation i euroområdet — både de overordnede inflationsmål og mål, som ikke omfatter indvirkningen fra volatile komponenter, såsom energi og fødevarer — til et historisk lavt niveau, og den stigende mulighed for anden runde-effekter i løn- og prisdannelsen som følge af et betydeligt fald i oliepriserne.

(4)

PSPP er en forholdsmæssig foranstaltning til afbødning af risiciene for udsigterne til den fremtidige prisudvikling, da programmet vil lette de pengepolitiske og finansielle forhold yderligere, herunder de forhold, som er af relevans for lånebetingelserne for ikke-finansielle selskaber og husholdninger i euroområdet, hvorved de understøtter det samlede forbrug og de samlede investeringer i euroområdet og i sidste instans bidrager til, at inflationen igen kommer til at ligge på et niveau under, men tæt på 2 % på mellemlangt sigt. Under forhold, hvor ECB's officielle renter er på vej mod deres nedre grænse, og opkøbsprogrammer, som er rettet mod værdipapirer udstedt i den private sektor, vurderes at have bidraget til at modvirke de fortsat nedadrettede risici for prisstabiliteten i en målelig, men ikke tilstrækkelig grad, er det nødvendigt at supplere Eurosystemets pengepolitiske foranstaltninger med PSPP som et instrument, der har et højt potentiale for transmission til realøkonomien. Takket være deres afbalancerende effekt på porteføljen vil de anselige opkøb foretaget under PSPP bidrage til at nå det underliggende pengepolitiske mål om at give finansielle formidlere et incitament til at stille mere likviditet til rådighed på interbankmarkedet og øge kreditten til økonomien i euroområdet.

(5)

PSPP omfatter en række foranstaltninger for at sikre, at de planlagte køb vil stå i forhold til målet med programmet, at der ved udviklingen af programmet er blevet taget tilstrækkeligt højde for de dermed forbundne finansielle risici, og at der vil blive dæmmet op for disse gennem risikostyring. For at sikre velfungerende markeder for belånbare, omsættelige gældsværdipapirer, og for at undgå at lægge hindringer i vejen for velordnede gældssaneringer, vil der være en grænse for, hvor mange af disse værdipapirer Eurosystemets centralbanker kan købe.

(6)	PSPP overholder fuldt ud de forpligtelser, som påhviler Eurosystemets centralbanker i henhold til traktaterne, herunder forbuddet mod monetær finansiering, og hæmmer ikke Eurosystemets operationer i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence.

(7)

Hvad angår størrelsen af PSPP, ABSPP og CBPP3, vil likviditeten, som tilføres markedet ved de samlede månedlige opkøb, beløbe sig til 60 mia. EUR. Opkøbene forventes foretaget til og med september 2016, og under alle omstændigheder indtil Styrelsesrådet kan konstatere en vedvarende justering af inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets mål om at opnå en inflation under, men tæt på 2 % på mellemlangt sigt.

(8)

Med det formål at sikre effektiviteten af PSPP præciserer Eurosystemet herved, at det accepterer den samme (sidestillede) behandling som private investorer henset til de omsættelige gældsværdipapirer, som Eurosystemet måtte købe under PSPP, i overensstemmelse med betingelserne for sådanne instrumenter.

(9)	Eurosystemets køb af belånbare, omsættelige gældsinstrumenter under PSPP bør gennemføres på en decentraliseret måde, hvorunder der tages behørigt hensyn til markedsprisdannelsen og markedets funktion, og koordineres af ECB, hvorved enheden i Eurosystemets pengepolitik sikres —

VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Indførelse og anvendelsesområde for PSPP

Eurosystemet opretter herved PSPP, hvorunder centralbankerne i Eurosystemet opkøber belånbare, omsættelige gældsværdipapirer, som defineret i artikel 3, på de sekundære markeder, af godkendte modparter, som defineret i artikel 7, under særlige betingelser.

Artikel 2

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

1)   »centralbank i Eurosystemet« (Eurosystem central bank): ECB og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »de nationale centralbanker«)

2)   »godkendt agency« (recognised agency): en enhed, som Eurosystemet har klassificeret således med henblik på PSPP

3)   »international organisation« (international organisation): en enhed som omhandlet i artikel 118 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (1), og som Eurosystemet har klassificeret således med henblik på PSPP

4)   »multilateral udviklingsbank« (multilateral development bank): en enhed som omhandlet i artikel 117, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, og som Eurosystemet har klassificeret således med henblik på PSPP

5)   »positivt resultat af en undersøgelse« (positive outcome of a review): den af de følgende to afgørelser, der foreligger sidst: En afgørelse truffet af bestyrelsen for Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, og, såfremt Den Internationale Valutafond medfinansierer det finansielle støtteprogram, af direktionen for Den Internationale Valutafond, om at godkende den næste udbetaling under dette program, hvorved det anføres, at begge afgørelser er nødvendige for igen at påbegynde opkøb under PSPP.

En liste over enhederne nævnt i punkt 2) til 4) offentliggøres på ECB's websted.

Artikel 3

Godkendelseskriterier for omsættelige gældsværdipapirer

1.   Under forbehold af kravene fastsat i denne artikel er omsættelige gældsværdipapirer denomineret i euro og udstedt af de statslige myndigheder i en medlemsstat, der har euroen som valuta, godkendte agencies beliggende i euroområdet, internationale organisationer beliggende i euroområdet og multilaterale udviklingsbanker beliggende i euroområdet godkendt til opkøb foretaget af Eurosystemets centralbanker under PSPP. Under særlige omstændigheder hvor det planlagte købsbeløb ikke kan nås, kan Styrelsesrådet beslutte at købe omsættelige gældsværdipapirer udstedt af andre enheder, der er beliggende i euroområdet, i overensstemmelse med betingelserne i stk. 4.

2.   For at kunne godkendes til køb under PSPP skal omsættelige gældsværdipapirer opfylde belånbarhedskriterierne for omsættelige aktiver til anvendelse i Eurosystemets kreditoperationer i henhold til bilag I i retningslinje ECB/2011/14 (2), med forbehold af følgende krav:

a)

udstederen af eller garanten for det omsættelige gældsværdipapir har en kreditkvalitetsgodkendelse på mindst kreditkvalitetstrin 3 på Eurosystemets harmoniserede ratingskala udtrykt i form af mindst en offentlig kreditvurdering afgivet af et eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI), som er godkendt inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering

b)

hvis der foreligger flere vurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer af udstederen eller garanten, anvendes first best-reglen, dvs. at det er den bedste vurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau af udstederen eller garanten, der gælder. Hvis kravene til kreditkvalitet er opfyldt på grundlag af et eksternt kreditvurderingsbureaus vurdering af en garant, skal garantien opfylde karakteristikaene for at være en godkendt garanti som fastsat i afsnit 6.3.2, litra c), romertal i)-iv) i bilag I til retningslinje ECB/2011/14

c)

hvis en kreditvurdering foretaget af et godkendt, eksternt kreditvurderingsbureau af en udsteder eller garant ikke opfylder mindst kreditkvalitetstrin 3 i Eurosystemets harmoniserede ratingskala, kan omsættelige gældsværdipapirer kun godkendes, hvis de er udstedt eller fuldt ud garanteret af staten i en medlemsstat i euroområdet under et finansielt støtteprogram, for hvilket Styrelsesrådet har suspenderet anvendelsen af Eurosystemets kreditkvalitetsgrænse i henhold til artikel 8 i retningslinje ECB/2014/31 (3)

d)	i tilfælde af at et igangværende finansielt støtteprogram tages op til fornyet overvejelse, suspenderes godkendelsen til opkøb under PSPP, og godkendelsen vil kun blive fornyet, såfremt resultatet af gennemgangen er positiv.

3.   For at kunne godkendes til opkøb under PSPP skal gældsværdipapirer, som omhandlet i stk. 1-2, have en resterende løbetid på mindst to og højst 30 år på det tidspunkt, hvor de bliver købt af den pågældende centralbank i Eurosystemet. For at fremme en smidig gennemførelse er omsættelige gældsinstrumenter med en restløbetid på 30 år og 364 dage godkendt til opkøb under PSPP. De nationale centralbanker må også foretage opkøb af omsættelige gældsværdipapirer af samme type udstedt af internationale organisationer og multilaterale udviklingsbanker, hvis beløbet, for hvilket det var planlagt at købe omsættelige gældsværdipapirer udstedt af statslige myndigheder og godkendte agencies, ikke kan nås.

4.   Centralbankerne i Eurosystemet kan under særlige omstændigheder foreslå Styrelsesrådet offentlige ikke-finansielle selskaber beliggende i deres jurisdiktion som udstedere af omsættelige gældsinstrumenter, der kan købes som værdipapirer af samme type, i det tilfælde at beløbet, for hvilket det var planlagt at købe omsættelige gældsinstrumenter udstedt af statslige myndigheder eller godkendte agencies beliggende i deres jurisdiktion, ikke kan nås. De foreslåede offentlige ikke-finansielle selskaber skal mindst opfylde begge følgende kriterier:

—	De skal være et »ikke-finansielt selskab« (non-financial corporation) som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (4)

—	De skal være en enhed i »den offentlige sektor« (public sector entity) som omhandlet i artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 (5).

Efter Styrelsesrådets godkendelse er omsættelige gældsinstrumenter denomineret i euro og udstedt af sådanne offentlige ikke-finansielle selskaber beliggende i euroområdet, som opfylder i) belånbarhedskriterierne for omsættelige aktiver som sikkerhed ved Eurosystemets kreditoperationer i henhold til afsnit 6.2.1 i bilag I til retningslinje ECB/2011/14, og ii) kravene i stk. 2 og 3, godkendt til køb som aktiver af samme type under PSPP.

5.   I princippet er opkøb af omsættelige gældsværdipapirer til nominel værdi med en negativ effektiv rente (eller Yield-to-Worst) over renten for indlånsfaciliteten, tilladt.

Artikel 4

Begrænsninger for gennemførelsen af køb

1.   Af hensyn til dannelsen af en markedspris for godkendte værdipapirer må der ikke foretages opkøb i nyligt udstedte værdipapirer eller tap-udstedelser og i omsættelige gældsinstrumenter med en restløbetid, som ligger tæt på, såvel før som efter, løbetiden for de omsættelige gældsinstrumenter, der vil blive udstedt, i en periode, som fastsættes af Styrelsesrådet (en såkaldt »blackout-periode«). For syndikeringer skal den pågældende blackout-periode respekteres før udstedelsen, så vidt det er muligt.

2.   For gældsværdipapirer, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af staten i en medlemsstat i euroområdet under et finansielt støtteprogram, er perioden, hvor der kan foretages opkøb under PSPP efter et positivt resultat af hver enkelt programgennemgang, som en hovedregel begrænset til to måneder, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, som begrunder en suspension af køb før eller en videreførelse af køb efter en sådan periode, indtil den næste gennemgang påbegyndes.

Artikel 5

Købsbegrænsninger

1.   Under forbehold af artikel 3 er der en øvre grænse for, hvor stor en andel af de omsættelige gældsværdipapirer, som opfylder de i artikel 3 fastsatte kriterier, centralbankerne i Eurosystemet må besidde af en emission med samme ISIN-nummer under PSPP, når beholdningerne i alle deres porteføljer sammenlægges. Denne grænse vil indledningsvis blive sat til 25 % for de første seks måneders køb og derefter blive taget op til fornyet vurdering af Styrelsesrådet.

2.   Hvad angår gældsværdipapirerne omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), vil der gælde en anden grænse for besiddelse.

3.   Under PSPP må en udsteders udestående værdipapirer samlet set højst udgøre 33 % af alle godkendte, omsættelige gældsværdipapirer, for så vidt angår de i artikel 3 angivne løbetider, når beholdningerne i alle centralbanker i Euroområdets porteføljer sammenlægges.

Artikel 6

Fordeling af porteføljer

1.   Af den samlede værdi af købte omsættelige gældsværdipapirer, som er godkendt til opkøb under PSPP, skal 12 % udgøres af værdipapirer udstedt af godkendte internationale organisationer og multilaterale udviklingsbanker og 88 % af værdipapirer udstedt af godkendte statslige myndigheder og agencies. Denne fordeling kan revideres af Styrelsesrådet. Kun de nationale centralbanker kan foretage køb af gældsværdipapirer udstedt af godkendte internationale organisationer og multilaterale udviklingsbanker.

2.   De nationale centralbankers andel af den samlede markedsværdi for køb af omsættelige gældsværdipapirer, som er godkendt til opkøb under PSPP, udgør 92 %; de resterende 8 % købes af ECB. Fordelingen af køb på tværs af jurisdiktioner sker i overensstemmelse med fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB som omhandlet i ESCB-statuttens artikel 29.

3.   Centralbankerne i Eurosystemet anvender en specialiseringsordning til fordeling af de omsættelige gældsværdipapirer, der er godkendt til opkøb under PSPP. Styrelsesrådet tillader afvigelse på ad hoc-basis fra specialiseringsordningen, hvis objektive hensyn hindrer opfyldelsen af ordningen eller på anden måde gør det tilrådeligt at tillade afvigelser med henblik på at nå de overordnede pengepolitiske mål med PSPP. De enkelte nationale centralbanker køber navnlig godkendte værdipapirer fra udstedere i deres egen jurisdiktion. Alle nationale centralbanker kan købe gældsværdipapirer udstedt af godkendte internationale organisationer og multilaterale udviklingsbanker. ECB kan købe værdipapirer udstedt af statslige enheder og godkendte agencies i alle jurisdiktioner.

Artikel 7

Godkendte modparter

Følgende er godkendte modparter under PSPP:

a)	enheder, som opfylder adgangskriterierne for at deltage i Eurosystemets pengepolitiske operationer i henhold til afsnit 2.1 i bilag I til retningslinje ECB/2011/14, og

b)	enhver anden modpart, som centralbanker i Eurosystemet anvender til investering af deres euro-denominerede investeringsporteføljer.

Artikel 8

Gennemsigtighed

1.   Eurosystemet offentliggør en gang om ugen den samlede bogførte værdi af værdipapirerne, som besiddes under PSPP, i kommentarerne til sin konsoliderede ugentlige balance.

2.   Eurosystemet offentliggør en gang om måneden den vægtede gennemsnitlige restløbetid for sine PSPP-beholdninger opdelt efter udstederresidens, hvorunder internationale organisationer og multilaterale udviklingsbanker adskilles fra andre udstedere.

3.   Den bogførte værdi af værdipapirer, som besiddes under PSPP, offentliggøres en gang om ugen på ECB's websted under afsnittet om markedsoperationer.

Artikel 9

Værdipapirudlån

Eurosystemet stiller værdipapirer opkøbt under PSPP til rådighed for udlån, herunder repoer, med henblik på at sikre effektiviteten af PSPP.

Artikel 10

Afsluttende bestemmelse

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter dens offentliggørelse på ECB's websted. Den finder anvendelse fra den 9. marts 2015.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(2)  Retningslinje ECB/2011/14 af 20. september 2011 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (EUT L 331 af 14.12.2011, s. 1).

(3)  Retningslinje ECB/2014/31 af 9. juli 2014 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed og om ændring af retningslinje ECB/2007/9 (EUT L 240 af 13.8.2014, s. 28).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 af 13. december 1993 om fastlæggelse af definitioner med henblik på gennemførelse af forbuddene i traktatens artikel 104 og artikel 104 B, stk. 1 (EFT L 332 af 31.12.1993, s. 1).

---

14.5.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/25

---

Berigtigelse til tillægsprotokol til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

( Den Europæiske Unions Tidende L 117 af 8. maj 2015 )

Side 10:

I stedet for:

læses:

---