6.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/1

(1)

Det er nødvendigt at understrege behovet for at nedbringe drivhusgasemissionerne, navnlig emissioner af kuldioxid (CO2), forbedre trafiksikkerheden, tilpasse den relevante lovgivning til den teknologiske udvikling og de ændrede behov på markedet samt lette den intermodale transport, samtidig med at det sikres, at konkurrencen ikke fordrejes, og at vejinfrastrukturen beskyttes.

(2)

Den teknologiske udvikling gør det muligt at fastgøre aerodynamiske anordninger, der kan trækkes ind eller foldes, bag på køretøjerne. Fastgørelsen af sådanne anordninger vil imidlertid medføre en overskridelse af de største tilladte længder i henhold til Rådets direktiv 96/53/EF (3). Det er derfor nødvendigt med en dispensation fra de største tilladte længder. Nærværende direktiv har til formål at gøre det muligt at montere sådanne anordninger, så snart de nødvendige ændringer af de tekniske krav i forbindelse med typegodkendelse af de aerodynamiske anordninger er gennemført eller anvendes, og Kommissionen har vedtaget gennemførelsesretsakterne om operationelle regler vedrørende brugen af sådanne anordninger.

(3)

Den aerodynamiske forbedring af motorkøretøjernes førerhus gør det muligt at opnå betydelige forbedringer for så vidt angår køretøjernes energimæssige ydeevne, eventuelt sammen med aerodynamiske anordninger, der kan trækkes ind eller foldes, bag på køretøjerne. En sådan forbedring er imidlertid ikke mulig inden for de nuværende største tilladte længder fastsat ved direktiv 96/53/EF, uden at køretøjernes lasteevne reduceres, og vejtransportsektorens økonomiske ligevægt bringes i fare. Det er af denne grund også nødvendigt med en dispensation fra de største tilladte længder. Denne dispensation bør ikke bruges til at øge køretøjets lasteevne.

(4)

I medfør af rammerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (4) skal aerodynamiske anordninger, der overstiger en længde på 500 mm, og motorkøretøjer, der er udstyret med førerhuse, som forbedrer deres aerodynamiske ydeevne, typegodkendes forud for markedsføringen, hvis sådanne køretøjer overskrider de grænser, der er fastsat ved direktiv 96/53/EF.

(5)

Muligheden for, at køretøjerne kan få en ny udformning af førerhusene, vil ligeledes bidrage til at forbedre trafiksikkerheden ved at mindske førerens blinde vinkler, herunder blinde vinkler under forruden, hvilket burde gøre det muligt at redde talrige bløde trafikanters liv, f.eks. fodgængere eller cyklister. En ny udformning af førerhusene kan også omfatte konstruktioner, der er energiabsorberende i tilfælde af sammenstød. Den mulige gevinst for så vidt angår førerhusets størrelse bør endvidere forbedre førerens sikkerhed og komfort. Når først der er blevet opstillet forbedrede sikkerhedskrav for længere førerhuse, kan det overvejes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende disse på køretøjer, som ikke har gavn af forlængelsen.

(6)

Alternative drivaggregater, som omfatter hybride drivaggregater, er drivaggregater, der til den mekaniske fremdrift bruger energi fra et brændstof, der forbruges, og/eller et batteri eller en anden elektrisk eller mekanisk kraftlagringsenhed. Brugen af alternative drivaggregater til tunge køretøjer eller busser kan medføre en ekstra vægt, men reducerer forurening. Denne ekstra vægt bør ikke medregnes, så det går ud over køretøjets nyttelast, da dette ville medføre, at vejtransportsektoren straffes økonomisk. Den ekstra vægt bør dog heller ikke medføre, at køretøjets lasteevne forøges.

(7)

Fremtidige køretøjer, der bruger alternative brændstoffer (med tungere drivaggregater end dem, der benyttes i køretøjer, der bruger konventionelle brændstoffer), kan også have nytte af en yderligere vægtkvote. Sådanne alternative brændstoffer kan derfor medtages på den i dette direktiv omhandlede liste over alternative brændstoffer, hvis brugen af dem kræver en yderligere vægtkvote.

(8)

Nærværende direktiv tillader dispensationer fra den største tilladte vægt og de største tilladte dimensioner for køretøjer og vogntog fastsat i direktiv 96/53/EF. Medlemsstaterne bør dog af grunde, der vedrører trafiksikkerheden eller infrastrukturkarakteristika, kunne begrænse visse køretøjers kørsel på bestemte dele af deres vejnet.

(9)

På området containerisering anvendes containere med en længde på 45 fod i stadig større omfang. Sådanne containere transporteres med alle transportformer. Den intermodale transports vejkomponenter kan imidlertid i øjeblikket kun anvendes, hvis både medlemsstaterne og transportørerne følger omstændelige administrative procedurer, eller hvis disse containere har patenterede affasede hjørner, hvilket medfører uoverkommelige omkostninger. Hvis den tilladte længde af de køretøjer, der transporterer sådanne containere, øges med 15 cm, kunne transportørerne spares for disse administrative procedurer og den intermodale transport lettes uden risiko eller negative følger for infrastrukturen eller de øvrige trafikanter. Definitionen af intermodal transport i dette direktiv berører ikke arbejdet med at revidere Rådets direktiv 92/106/EØF (5).

(10)

For at fremme den intermodale transport yderligere og tage hensyn til egenvægten af containere eller veksellad med en længde på op til 45 fod, bør kørsel med 3-akslede motorkøretøjer med 2- eller 3-akslede sættevogne være tilladt op til en tilladt totalvægt på 44 t. 2-akslede motorkøretøjer med 3-akslede sættevogne, der transporterer containere eller veksellad med en længde på op til 45 fod, bør være tilladte i intermodal transport op til en tilladt totalvægt på 42 t.

(11)

Siden vedtagelsen af direktiv 96/53/EF er buspassagerers og deres bagages gennemsnitsvægt steget væsentligt. På grund af de vægtgrænser, der er fastsat i nævnte direktiv, har dette ført til en gradvis reduktion i antallet af transporterede passagerer. Endvidere lægges det udstyr, der er nødvendigt for at opfylde de nuværende tekniske krav, såsom Euro VI, til vægten af de køretøjer, der transporterer dem. Behovet for at fremme den kollektive transport i forhold til den individuelle transport for at opnå en bedre energieffektivitet indebærer, at det er nødvendigt at oprette det tidligere antal passagerer pr. bus under hensyntagen til denne stigning i deres og deres bagages vægt. Dette kan ske ved at øge 2-akslede bussers tilladte vægt inden for grænser, der ikke desto mindre sikrer, at vejinfrastrukturen ikke skades på grund af hurtigere nedslidning.

(12)

Det er nødvendigt, at medlemsstaterne tager behørigt hånd om overtrædelser i forbindelse med overlastning af køretøjer med henblik på at undgå konkurrencefordrejninger og på at drage omsorg for trafiksikkerheden.

(13)

For at sikre, at konkurrencen mellem operatørerne ikke fordrejes og for at forbedre afsløringen af overtrædelser bør medlemsstaterne senest den 27. maj 2021 træffe specifikke foranstaltninger til at identificere køretøjer eller vogntog under kørsel, der sandsynligvis har overskredet de relevante vægtgrænser, og som derfor bør kontrolleres. En sådan identificering kan udføres ved hjælp af vejemekanismer, der er integreret i vejinfrastrukturen, eller ved hjælp af en måleanordning på køretøjet, som på afstand kommunikerer data til de relevante myndigheder Disse data fra køretøjet bør også gøres tilgængelige for føreren. Hver medlemsstat bør årligt udføre et passende antal kontroller af køretøjers vægt. Antallet af sådanne kontroller bør stå i rimeligt forhold til det samlede antal køretøjer, der hvert år inspiceres i den pågældende medlemsstat.

(14)

For at sikre, at dette direktiv overholdes, bør medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner for overtrædelser af dette direktiv og sikre, at de iværksættes. Disse sanktioner bør være effektive, ikkediskriminerende, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(15)

Det er vigtigt, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne udveksler oplysninger for at gøre kontrollen med køretøjers eller vogntogs vægt mere effektiv på internationalt plan og for at fremme en god afvikling af denne kontrol. Det kontaktpunkt, der udpeges i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 (6), bør benyttes til en sådan udveksling af oplysninger.

(16)

Europa-Parlamentet og Rådet bør regelmæssigt modtage oplysninger om den kontrol, medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager med vejtrafikken. Disse oplysninger, som medlemsstaterne fremsender, vil gøre det muligt for Kommissionen at sikre, at transportvirksomhederne overholder reglerne i dette direktiv, og at fastslå, om der er behov for yderligere tvangsforanstaltninger eller ej.

(17)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (7).

(18)

Kommissionen bør ikke vedtage gennemførelsesretsakter om de operationelle krav vedrørende brugen af aerodynamiske anordninger eller detaljerede specifikationer for vejeanordninger på køretøjer, hvis det udvalg, der nedsættes i henhold til dette direktiv, ikke afgiver nogen udtalelse om det af Kommissionen forelagte udkast til gennemførelsesretsakt.

(19)

For at ajourføre listen over alternative brændstoffer i dette direktiv på baggrund af den seneste teknologiske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder høringer af medlemsstaternes eksperter, før den vedtager de delegerede retsakter. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(20)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(21)

Direktiv 96/53/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 1, stk. 1, litra a) affattes således:

(*)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (»Rammedirektiv«) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).«"

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Med henblik på artikel 3 skal sættevognstog, der er taget i brug inden den 1. januar 1991, og som ikke opfylder bestemmelserne i punkt 1.6 og 4.4 i bilag I, anses for at være i overensstemmelse med disse bestemmelser, såfremt den samlede længde ikke overstiger 15,50 m.«

5)

Artikel 8, 8a og 9 udgår.

6)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 8b

1.   Med det formål at forbedre deres energieffektivitet kan de største tilladte længder i nærværende direktivs bilag I, punkt 1.1, overskrides for køretøjer eller vogntog, som er udstyret med aerodynamiske anordninger, der opfylder kravene i stk. 2 og 3, og som overholder direktiv 2007/46/EF, for at tillade påsætning bag på køretøjer eller vogntog af sådanne anordninger. Køretøjer eller vogntog udstyret med sådanne anordninger skal overholde nærværende direktivs bilag I, punkt 1.5, og en eventuel overskridelse af de største tilladte længder må ikke medføre en forøgelse af de pågældende køretøjers eller vogntogs lad.

2.   Forud for markedsføringen typegodkendes de i stk. 1 omhandlede aerodynamiske anordninger, der overstiger en længde på 500 mm, i overensstemmelse med reglerne for typegodkendelse inden for rammerne af direktiv 2007/46/EF.

Senest den 27. maj 2017 vurderer Kommissionen behovet for at vedtage eller ændre de inden for de nævnte rammer fastsatte tekniske krav i forbindelse med typegodkendelse af aerodynamiske anordninger under hensyntagen til behovet for at sikre trafiksikkerheden og sikkerheden i forbindelse med intermodal transport, navnlig følgende:

Kommissionen forelægger med henblik herpå om fornødent et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af de relevante regler om typegodkendelse inden for rammerne af direktiv 2007/46/EF.

3.   De i stk. 1 omhandlede aerodynamiske anordninger skal opfylde følgende driftsmæssige betingelser:

4.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastsætter nærmere bestemmelser til sikring af ensartede betingelser for gennemførelsen af stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 10i, stk. 2.

5.   Stk. 1 finder anvendelse fra datoen for gennemførelsen eller anvendelsen af de nødvendige ændringer af de i stk. 2 omhandlede instrumenter og efter vedtagelsen af de i stk. 4 omhandlede gennemførelsesretsakter, alt efter hvad der er relevant.

Artikel 9a

1.   For at forbedre energieffektiviteten, særlig for så vidt angår førerhusenes aerodynamiske ydeevne, samt trafiksikkerheden kan de største tilladte længder i nærværende direktivs bilag I, punkt 1.1, overskrides for køretøjer eller vogntog, der opfylder kravene i stk. 2 og overholder direktiv 2007/46/EF, forudsat at deres førerhuse giver forbedret aerodynamisk ydeevne, energieffektivitet og forbedret sikkerhed. Køretøjer eller vogntog udstyret med sådanne førerhuse skal overholde nærværende direktivs bilag I, punkt 1.5, og en eventuel overskridelse af de største tilladte længder må ikke medføre en forøgelse af de pågældende køretøjers lasteevne.

2.   Forud for markedsføringen godkendes de i stk. 1 omhandlede køretøjer i overensstemmelse med reglerne om typegodkendelse inden for rammerne af direktiv 2007/46/EF. Senest den 27. maj 2017 vurderer Kommissionen behovet for at udvikle de inden for de nævnte rammer fastsatte tekniske krav i forbindelse med typegodkendelse af køretøjer udstyret med sådanne førerhuse, under hensyntagen til følgende:

Kommissionen forelægger med henblik herpå om fornødent et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af de relevante regler om typegodkendelse inden for rammerne af direktiv 2007/46/EF.

3.   Stk. 1 finder anvendelse fra tre år efter datoen for gennemførelsen eller anvendelsen af de nødvendige ændringer af de i stk. 2 omhandlede instrumenter, alt efter hvad der er relevant.«.

7)

Artikel 10a udgår.

8)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 10b

Den største tilladte vægt for køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, er den vægt, der er fastsat i bilag I, punkt 2.3.1, 2.3.2 og 2.4.

Køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, skal tillige overholde de i bilag I, punkt 3, anførte grænser for største tilladte akseltryk.

Den ekstra vægt, som køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, kræver, fastsættes på grundlag af den dokumentation, som fabrikanten fremlægger, når det pågældende køretøj godkendes. Den ekstra vægt skal angives i det officielle bevis, der kræves i henhold til artikel 6.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10h for, med henblik på dette direktiv, at ajourføre listen over de i artikel 2 omhandlede alternative brændstoffer, der kræver ekstra vægt. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen følger sin sædvanlige praksis og gennemfører høringer med eksperter, herunder medlemsstaternes eksperter, før den vedtager disse delegerede retsakter.

Artikel 10c

De største tilladte længder fastsat i bilag I, punkt 1.1, hvor det er relevant med forbehold af artikel 9a, stk. 1, og den største tilladte afstand fastsat i bilag I, punkt, 1.6, kan overskrides med 15 cm for køretøjer eller vogntog, der transporterer tomme eller lastede containere eller veksellad med en længde på 45 fod, forudsat at vejtransporten af den pågældende container eller det pågældende veksellad indgår i intermodal transport.

Artikel 10d

1.   Senest den 27. maj 2021 træffer medlemsstaterne specifikke foranstaltninger til at identificere køretøjer eller vogntog under kørsel, der sandsynligvis har overskredet den største tilladte vægt, og som derfor bør kontrolleres af deres kompetente myndigheder med henblik på at sikre overholdelse af kravene i dette direktiv. Disse foranstaltninger kan træffes ved hjælp af automatiske systemer anbragt på vejinfrastrukturerne eller ved hjælp af vejeanordninger på køretøjerne i overensstemmelse med stk. 4.

En medlemsstat må ikke kræve, at der monteres vejeanordninger på køretøjer eller vogntog, der er registreret i en anden medlemsstat.

Uden at dette berører EU-retten og national ret, skal automatiske systemer, der anvendes til at fastslå, at dette direktiv er overtrådt, og til at pålægge sanktioner, certificeres. Anvendes automatiske systemer kun til identifikationsformål, kræves ikke certificering.

2.   Hver medlemsstat foretager hvert kalenderår et passende antal kontroller af vægten af køretøjer eller vogntog under kørsel, som står i rimeligt forhold til det samlede antal køretøjer, der hvert år inspiceres på dens område.

3.   Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 (1), at deres kompetente myndigheder udveksler oplysningerne om overtrædelser og sanktioner vedrørende nærværende artikel.

4.   De i stk. 1 omhandlede vejeanordninger på køretøjerne skal være nøjagtige og pålidelige, fuldstændig interoperable og kompatible med alle køretøjstyper.

5.   Senest den 27. maj 2016 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastsætter nærmere bestemmelser til sikring af ensartede betingelser for gennemførelsen af de i stk. 4 fastsatte regler om interoperabilitet og kompatibilitet.

For at sikre interoperabilitet skal disse nærmere bestemmelser gøre det muligt til enhver tid at kommunikere vægtoplysninger fra et køretøj i brug til de kompetente myndigheder og til dets fører. Kommunikationen sker via en grænseflade defineret af standarderne CEN DSRC EN 12253, EN 12795, EN 12834, EN 13372 og ISO 14906. Herudover skal en sådan kommunikation sikre, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan kommunikere og udveksle oplysninger på samme måde med køretøjer og vogntog, der er indregistreret i en hvilken som helst medlemsstat og bruger vejeanordninger på køretøjet.

Med henblik på at sikre kompatibilitet med alle køretøjstyper skal systemer på motorkøretøjer kunne modtage og behandle data fra enhver type påhængsvogn eller sættevogn, der er påhægtet motorkøretøjet.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 10i, stk. 2.

Artikel 10e

Medlemsstaterne fastsætter regler om de sanktioner, der finder anvendelse ved overtrædelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Disse sanktioner skal være effektive, ikkediskriminerende, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse regler.

Artikel 10f

1.   I forbindelse med transport af containere og veksellad fastsætter medlemsstaterne regler, som kræver, at:

2.   Medlemsstaterne fastsætter regler om ansvar for både afskiberen og transportvirksomheden, alt efter hvad der er relevant, i de tilfælde, hvor de i stk. 1 nævnte oplysninger mangler eller er fejlagtige, og køretøjet eller vogntoget er overlastet.

Artikel 10g

Medlemsstaterne forelægger hvert andet år senest den 30. september i det år, der følger efter udløbet af den pågældende toårsperiode, Kommissionen de nødvendige oplysninger om:

Disse oplysninger kan indgå i de oplysninger, der fremsendes i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 (2).

Kommissionen foretager en analyse af de i medfør af nærværende artikel modtagne oplysninger og medtager denne analyse i den rapport, der skal fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til forordning (EF) nr. 561/2006.

Artikel 10h

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10b, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 26. maj 2015. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 10b omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 10i

1.   Kommissionen bistås af det i artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 (3) omhandlede vejtransportudvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (4).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 10j

Kommissionen forelægger senest den 8. maj 2020, i hensigtsmæssigt omfang, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af de ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/719 (5) indførte ændringer af nærværende direktiv, idet de specifikke træk ved visse markedssegmenter tages i betragtning. Hvis hensigtsmæssigt fremsætter Kommissionen på grundlag af nævnte rapport et lovgivningsmæssigt forslag behørigt ledsaget af en konsekvensanalyse. Rapporten gøres tilgængelig senest seks måneder forud for fremsættelsen af eventuelle lovgivningsmæssige forslag.

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

9)

I bilag I foretages følgende ændringer:

6.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/11

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF (4) blev vedtaget for at forebygge og mindske miljøbelastningen ved emballage og emballageaffald. Selv om plastbæreposer betragtes som emballage i henhold til samme direktiv, indeholder det ingen specifikke foranstaltninger vedrørende forbruget af sådanne poser.

(2)

Det aktuelle forbrugsniveau for plastbæreposer fører til store mængder henkastet affald og ineffektiv ressourceanvendelse og forventes at stige, hvis der ikke gribes ind. Henkastning af plastbæreposer medfører miljøforurening og forværrer det udbredte problem med affald i vandområder, hvilket truer vandøkosystemer over hele verden.

(3)

Derudover har ophobningen af plastbæreposer i miljøet en tydeligt negativ indvirkning på visse økonomiske aktiviteter.

(4)

Plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 50 mikron (letvægtsplastbæreposer), hvilket svarer til langt de fleste af det samlede antal plastbæreposer, der forbruges i Unionen, genbruges mindre hyppigt end tykkere plastbæreposer. Følgelig bliver letvægtsplastbæreposer hurtigere til affald, og der er større tendens til, at de smides væk, på grund af deres lette vægt.

(5)

Det aktuelle niveau for genanvendelse af letvægtsplastbæreposer er meget lavt, og på grund af en række praktiske og økonomiske vanskeligheder er det ikke sandsynligt, at det vil stige til et betydeligt niveau i den nærmeste fremtid.

(6)

I affaldshierarkiet kommer forebyggelse først. Plastbæreposer har flere formål, og forbruget af dem vil fortsætte i fremtiden. For at sikre, at de nødvendige plastbæreposer ikke ender som affald i miljøet, bør der iværksættes passende foranstaltninger, og forbrugerne bør oplyses om korrekt behandling af affald.

(7)

Forbrugsniveauet for plastbæreposer varierer betragteligt inden for Unionen som følge af forskelle i forbrugsvaner og miljøbevidsthed samt effektiviteten af medlemsstaternes politiske foranstaltninger. Nogle medlemsstater har formået at mindske forbrugsniveauet for plastbæreposer betydeligt, idet det gennemsnitlige forbrugsniveau i de syv medlemsstater, der har nået de bedste resultater, kun svarer til 20 % af det gennemsnitlige forbrug i Unionen.

(8)

Tilgængeligheden og nøjagtigheden af oplysninger om det nuværende forbrugsniveau for letvægtsplastbæreposer varierer i medlemsstaterne. Nøjagtige og sammenlignelige oplysninger om forbruget er afgørende for at kunne vurdere virkningen af reduktionsforanstaltninger og sikre ensartede gennemførelsesbetingelser. Derfor bør der udvikles en fælles metode til beregning af det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer pr. person med henblik på at overvåge fremskridtene med at mindske forbruget af sådanne poser.

(9)

Forbrugeroplysning har endvidere vist sig at spille en afgørende rolle for at nå mål om at mindske forbruget af plastbæreposer. Der er derfor behov for en institutionel indsats for at øge kendskabet til miljøbelastningen fra plastbæreposer og at gøre op med den nuværende opfattelse af plast som en uskadelig og billig vare.

(10)

For at fremme varige reduktioner i det gennemsnitlige forbrugsniveau for letvægtsplastbæreposer bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer betydeligt i overensstemmelse med de generelle mål for Unionens affaldspolitik og affaldshierarki som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (5). Sådanne reduktionsforanstaltninger bør tage hensyn til det nuværende forbrugsniveau for plastbæreposer i de enkelte medlemsstater, så et højere niveau kræver en større indsats, og tage hensyn til de reduktioner, der allerede er opnået. For at overvåge fremskridtene med at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer er det nødvendigt, at de nationale myndigheder tilvejebringer oplysninger om forbruget heraf i overensstemmelse med artikel 12 i direktiv 94/62/EF.

(11)

De foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe, kan omfatte anvendelse af økonomiske instrumenter såsom prisfastsættelse, skatter og afgifter, der har vist sig særlig virkningsfulde til at mindske forbruget af plastbæreposer, samt markedsføringsrestriktioner såsom forbud som en undtagelse fra artikel 18 i direktiv 94/62/EF, forudsat at disse restriktioner er forholdsmæssige og ikkediskriminerende.

(12)

Disse foranstaltninger kan variere afhængigt af miljøbelastningen af letvægtsplastbæreposer, når de nyttiggøres eller bortskaffes, deres genanvendelses- og komposteringsegenskaber, deres holdbarhed eller den specifikke tilsigtede brug af sådanne poser samt under hensyntagen til mulige skadelige substitutionsvirkninger.

(13)

Medlemsstaterne kan vælge at fritage plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 15 mikron (meget lette plastbæreposer), der anvendes som primæremballage til fødevarer i løs vægt, når dette kræves af hygiejnehensyn, eller når anvendelse heraf bidrager til at forebygge fødevarespild.

(14)

Medlemsstaterne kan frit vælge at anvende indtægter fra foranstaltninger truffet i henhold til direktiv 94/62/EF med henblik på at opnå en varig reduktion af forbruget af letvægtsplastbæreposer.

(15)

Oplysningsprogrammer for forbrugerne generelt og uddannelsesprogrammer for børn kan spille en stor rolle med hensyn til at mindske forbruget af plastbæreposer.

(16)

Europæisk standard EN 13432 »Krav til emballage, som kan genvindes ved kompostering og bionedbrydning — prøvningsmetoder og evalueringskriterier for endelig godkendelse af emballage« fastlægger de karakteristika, som et materiale skal have for at kunne betragtes som »komposterbart«, nemlig at det kan genanvendes gennem en organisk nyttiggørelsesproces bestående af kompostering og anaerob nedbrydning. Kommissionen bør anmode Den Europæiske Standardiseringsorganisation om at udarbejde en særskilt standard for hjemmekomposterbar emballage.

(17)

Det er vigtigt at sikre anerkendelse af etiketter eller mærker vedrørende bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer i hele Unionen.

(18)

Nogle plastbæreposer mærkes som »oxo-bionedbrydelige« eller »oxo-nedbrydelige« af deres producenter. I sådanne poser er der blandet tilsætningsstoffer i den almindelige plast. På grund af disse tilsætningsstoffer opdeles plasten med tiden i små partikler, som forbliver i miljøet. Det kan derfor være misvisende at omtale sådanne poser som »bionedbrydelige«, eftersom de måske ikke er en løsning på problemet med henkastet affald og tværtimod kan øge forureningen. Kommissionen bør undersøge virkningerne af brugen af oxo-nedbrydelige plastbæreposer på miljøet og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, herunder om nødvendigt en række foranstaltninger for at begrænse forbruget heraf eller mindske eventuelle skadelige virkninger.

19)

De foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe for at mindske forbruget af plastbæreposer, bør føre til en varig reduktion af forbruget af letvægtsplastbæreposer og bør ikke føre til en samlet stigning i produktionen af emballage.

(20)

De foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, stemmer overens med Kommissionens meddelelse om en køreplan til et ressourceeffektivt Europa og bør bidrage til de foranstaltninger mod henkastning af affald i havet, der gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (6).

(21)

Direktiv 94/62/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 3 indsættes følgende numre:

»1a)   »plast«: en polymer som omhandlet i artikel 3, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (*), der kan være tilsat tilsætningsstoffer eller andre stoffer, og som kan fungere som strukturel hovedbestanddel i bæreposer

1b)   »plastbæreposer«: bæreposer med eller uden hank fremstillet af plast, som udleveres til forbrugere på salgsstedet for varer eller produkter

1c)   »letvægtsplastbæreposer«: plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 50 mikron

1d)   »meget lette plastbæreposer«: plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 15 mikron, der er nødvendige af hygiejnehensyn, eller som anvendes som primæremballage til fødevarer i løs vægt, når dette bidrager til at forebygge fødevarespild

1e)   »oxo-nedbrydelige plastbæreposer«: plastbæreposer fremstillet af plastmaterialer, der indeholder tilsætningsstoffer, som forårsager opdeling af plastmateriale til mikrofragmenter

(*)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).«"

2)

I artikel 4 indsættes følgende stykker:

»1a.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på at opnå en varig reduktion af forbruget af letvægtsplastbæreposer på deres område.

Disse foranstaltninger kan omfatte anvendelse af nationale reduktionsmål, opretholdelse eller indførelse af økonomiske instrumenter såvel som markedsføringsrestriktioner som en undtagelse fra artikel 18, forudsat at disse restriktioner er forholdsmæssige og ikkediskriminerende.

Sådanne foranstaltninger kan variere afhængigt af miljøbelastningen fra letvægtsplastbæreposer, når de nyttiggøres eller bortskaffes, deres komposteringsegenskaber, deres holdbarhed eller den specifikke tilsigtede brug heraf.

Medlemsstaternes foranstaltninger skal omfatte en af følgende foranstaltninger eller dem begge:

Medlemsstaterne rapporterer fra den 27. maj 2018 om det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer, når de leverer data om emballage- og emballageaffald til Kommissionen i henhold til artikel 12.

Kommissionen vedtager senest den 27. maj 2016 en gennemførelsesretsakt om metoden til beregning af det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer pr. person og om tilpasning af de rapporteringsskemaer, der er vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 3. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 2.

1b.   Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger såsom økonomiske instrumenter og nationale reduktionsmål for så vidt angår alle former for plastbæreposer, uanset deres vægtykkelse, jf. dog artikel 15.

1c.   Kommissionen og medlemsstaterne tilskynder mindst i løbet af det første år efter den 27. november 2016 aktivt til offentlige oplysnings- og opmærksomhedskampagner om den skadelige miljøbelastning af et usædvanligt stort forbrug af letvægtsplastbæreposer.«

3)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 8a

Specifikke foranstaltninger vedrørende bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer

Kommissionen vedtager senest den 27. maj 2017 en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af specifikationer for etiketter eller mærker for at sikre anerkendelse af bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer i hele Unionen og for at give forbrugerne korrekte oplysninger om sådanne posers komposteringsegenskaber. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 2.

Senest 18 måneder efter vedtagelsen af denne gennemførelsesretsakt sikrer medlemsstaterne, at bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer er mærket i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat i gennemførelsesretsakten.«

4)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 20a

Rapportering om plastbæreposer

1.   Kommissionen forelægger senest den 27. november 2021 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en vurdering af effektiviteten af foranstaltningerne i artikel 4, stk. 1a, på EU-plan i forbindelse med bekæmpelse af henkastning af affald, ændring af forbrugernes adfærd og fremme af affaldsforebyggelse. Hvis vurderingen viser, at de indførte foranstaltninger ikke er effektive, undersøger Kommissionen, hvordan der på andre måder kan opnås en reduktion af forbruget af letvægtsplastbæreposer, herunder fastsættelse af realistiske og opnåelige mål på EU-plan, og forelægger om nødvendigt et lovgivningsmæssigt forslag.

2.   Kommissionen forelægger senest den 27. maj 2017 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en undersøgelse af miljøbelastningen fra brugen af oxo-nedbrydelige plastbæreposer og forelægger om nødvendigt et lovgivningsforslag.

3.   Kommissionen vurderer senest den 27. maj 2017 miljøbelastningen i et livscyklusperspektiv fra forskellige muligheder for at mindske forbruget af meget lette plastbæreposer og forelægger om nødvendigt et lovgivningsforslag.«

5)

Artikel 22, stk. 3a, første afsnit, affattes således:

»3a.   Forudsat at de mål, der er fastsat i artikel 4 og 6 nås, kan medlemsstaterne gennemføre bestemmelserne i artikel 4, stk. 1a, og artikel 7 ved hjælp af aftaler mellem de kompetente myndigheder og de berørte erhvervssektorer.«

6.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/16

(1)

Belgiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Vlaamse laurier« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Vlaamse laurier« registreres —

6.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/18

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

Taurin blev i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF godkendt uden tidsbegrænsning som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter. Dette tilsætningsstof blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

I henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003, sammenholdt med samme forordnings artikel 7, blev der indgivet en ansøgning om en ny vurdering af taurin og præparater af taurin som fodertilsætningsstof til alle dyrearter, og, i henhold til forordningens artikel 7, om en ny anvendelse i drikkevand. Ansøgeren anmodede om, at dette tilsætningsstof indplaceres i fodertilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 22. maj 2012 (3), at anvendelse af syntetisk taurin i ernæring til katte, hunde og kødædende fisk betragtes som effektiv. Den hidtidige anvendelse af ernæring, der indeholder op til 20 % foder af animalsk oprindelse, førte til den konklusion, at op til 0,2 % taurin i fuldfoder tåles af alle dyrearter. Autoriteten anbefaler, at taurin ikke længere tillades til anvendelse i fjerkræ, svin og drøvtyggere. Autoriteten konkluderede, at taurin under de foreslåede betingelser for anvendelse i foder og drikkevand ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet.

(5)

Autoriteten konkluderede yderligere, at der ikke ville opstå sikkerhedsmæssige problemer for brugerne. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffer i foder og vand, der er blevet forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Konklusionerne for katte og hunde kan udvides til arter af samme familie, dvs. til Felidae og Canidae, da de for så vidt angår deres mave-tarm-system er fysiologisk beslægtede.

(7)

Mustelidae tilhører ligesom Felidae og Canidae ordenen Carnivora. Mustelidae er kødædende arter, og mange af dem er obligat kødædende. De kræver taurin og dets prækursorer methionin og cystein i kosten for at opretholde den normale koncentration af taurin i kroppen. Traditionelle kilder til taurin er muskelvæv, hjerne eller indvolde. Da varmebehandling og anvendelsen af alternative kilder til protein (med lavt indhold af denne aminosyre) mindsker tilgængeligheden af taurin og dets prækursorer i foder, er der hidtil anvendt kost, der indeholder taurin som tilsætningsstof, for at sikre, at kravene for så vidt angår taurin er opfyldt for Mustelidae.

(8)

Vurderingen af taurin viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette stof godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(9)

Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelsen, bør der indrømmes en overgangsperiode, så berørte parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav i godkendelsen.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

6.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/22

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

Biotin blev i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF godkendt uden tidsbegrænsning som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter. Dette tilsætningsstof blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003, sammenholdt med samme forordnings artikel 7, blev der indgivet to ansøgninger om en ny vurdering af biotin og præparater heraf til alle dyrearter og, i henhold til forordningens artikel 7, til en ny anvendelse i drikkevand. Ansøgerne anmodede om, at disse tilsætningsstoffer klassificeres i fodertilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber«. Ansøgningerne var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sine udtalelser af 16. og 17. oktober 2012 (3), at biotin under de foreslåede betingelser for anvendelse i foder og drikkevand ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede også, at syntetisk biotin betragtes som en effektiv kilde til biotin i foder, og at der ikke ville opstå sikkerhedsmæssige problemer for forbrugerne. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har ligeledes gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffer i foder og drikkevand, der er blevet forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af biotin viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette stof godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelsen, bør der indrømmes en overgangsperiode, så berørte parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav i godkendelsen.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

6.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/25

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

Vitamin A blev i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF godkendt uden tidsbegrænsning som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter. Dette tilsætningsstof blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

I henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003, sammenholdt med samme forordnings artikel 7, blev der indgivet en ansøgning om en ny vurdering af vitamin A i form af retinylacetat, retinylpalmitat og retinylpropionat og præparater heraf som fodertilsætningsstoffer til alle dyrearter og, i henhold til forordningens artikel 7, om en ny anvendelse i drikkevand. Ansøgeren anmodede om, at disse tilsætningsstoffer indplaceres i fodertilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 12. december 2012 (3), at retinylacetat, retinylpalmitat og retinylpropionat under de foreslåede anvendelsesbetingelser i foder ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet.

(5)

Autoriteten konkluderede yderligere, at retinylacetat, retinylpalmitat og retinylpropionat er effektive kilder til vitamin A, og at der ikke ville opstå sikkerhedsmæssige problemer for brugerne. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffer i foder, der er blevet forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af retinylacetat, retinylpalmitat og retinylpropionat viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt undtagen for drikkevand. Derfor bør anvendelsen af disse stoffer godkendes i foder som anført i bilaget til nærværende forordning. Der bør angives maksimumsindhold for vitamin A uanset dets form. Vitamin A bør ikke administreres direkte gennem drikkevand, da en yderligere administrationsvej ville øge risikoen for forbrugerne. Derfor bør godkendelse af retinylacetat, retinylpalmitat og retinylpropionat som tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber tilhørende den funktionelle gruppe »vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning« nægtes for så vidt angår deres anvendelse i drikkevand. Forbuddet finder ikke anvendelse for disse tilsætningsstoffer, når de anvendes i foderblandinger, der efterfølgende administreres gennem vand.

(7)

Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelsen, bør der indrømmes en overgangsperiode, så berørte parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav i godkendelsen.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

6.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/32

(1)

Den støtte til privat oplagring, der ydes i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/360 (2), har haft gunstig indvirkning på markedet for svinekød. Der ventes en yderligere stabilisering af prisen på svinekød.

(2)

Støtten til privat oplagring af svinekød bør derfor ikke længere ydes, og der bør fastsættes en slutdato for indgivelse af ansøgninger.

(3)

Af hensyn til retssikkerheden bør gennemførelsesforordning (EU) 2015/360 ophæves.

(4)

For at undgå spekulation bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(5)

Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

6.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/34

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

6.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/36

(1)

Den Europæiske Centralbank (ECB) skal træffe beslutning om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer, der skal opkræves ved udstedelse af gebyrmeddelelser for hver kategori af enheder under tilsyn og koncerner under tilsyn, og offentliggøre disse oplysninger på dets websted senest den 30. april i den relevante gebyrperiode.

(2)

Gebyrmeddelelsen for den første gebyrperiode, dvs. fra november til december 2014, udstedes sammen med gebyrmeddelelsen for gebyrperioden for 2015. Det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer, der opkræves i 2015, bør derfor afspejle de udgifter, som ECB har afholdt i forbindelse med sine tilsynsopgaver siden november 2014.

(3)

Udgifterne består primært af omkostninger, som er direkte forbundet med ECB's tilsynsopgaver, dvs. tilsyn med signifikante enheder, overvågning af tilsynet med de mindre signifikante enheder og udførelsen af horisontale og specialiserede opgaver. De omfatter også omkostninger, der er indirekte forbundet med ECB's tilsynsopgaver; dvs. omkostninger til tjenesteydelser, som leveres af ECB's eksisterende forretningsområder, f.eks. byggeforvaltning, personaleforvaltning og IT-tjenester.

(4)

Med henblik på beregningen af det årlige tilsynsgebyr, som skal betales for hver enkelt enhed under tilsyn og koncern under tilsyn, deles de årlige omkostninger i to dele, én for de signifikante enheder og koncerner under tilsyn og én for de mindre signifikante enheder og koncerner under tilsyn. Omkostningerne er blevet fordelt på grundlag af de udgifter, der vedrører de relevante funktioner, som varetager det direkte tilsyn med signifikante enheder under tilsyn og det indirekte tilsyn med mindre signifikante enheder under tilsyn.

(5)

De udgifter, der vedrører tilsynsopgaverne, som ECB afholdt i den første gebyrperiode, og som blev dækket ind via tilsynsgebyrerne, indgår i ECB's årsregnskab for 2014 (2).

(6)

De anslåede årlige udgifter for gebyrperioden for 2015 er baseret på det godkendte budget for ECB, med inddragelse af den udvikling i de anslåede årlige udgifter, som ECB har afholdt, som var bekendt på tidspunktet for udarbejdelsen af denne afgørelse —

6.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/39

1.

Side 49, bilag I:

2.

Side 50, bilag I:

3.

Side 64, bilag II:

4.

Side 69, bilag II:

5.

Side 69, bilag II:

6.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/40

1.

Side 27, bilag I:

2.

Side 27, bilag I:

3.

Side 27, bilag I:

4.

Side 27, bilag I:

5.

Side 27, bilag I:

6.

Side 27, bilag I:

7.

Side 27, bilag I:

8.

Side 27, bilag I:

9.

Side 27, bilag I:

10.

Side 28, bilag I:

11.

Side 28, bilag I:

12.

Side 28, bilag I:

13.

Side 28, bilag I:

14.

Side 29, bilag II:

15.

Side 29, bilag II:

16.

Side 29, bilag II:

17.

Side 29, bilag II:

18.

Side 30, bilag II:

19.

Side 30, bilag II:

20.

Side 30, bilag II:

21.

Side 30, bilag II:

22.

Side 30, bilag II:

23.

Side 30, bilag II: