30.4.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/1

---

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/674

af 20. april 2015

om accept på Den Europæiske Unions vegne af den ændrede aftale om oprettelse af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Aftalen om oprettelse af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) (»aftalen«) blev indgået og godkendt på den femte samling af FAO-konferencen i 1949 og trådte i kraft den 20. februar 1952.

(2)	Det Europæiske Fællesskab blev kontraherende part i GFCM ved Rådets vedtagelse af afgørelse 98/416/EF (1).

(3)	Som en følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er Den Europæiske Union trådt i stedet for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab.

(4)	Den 15. november 2013 bemyndigede Rådet Kommissionen til på vegne af Den Europæiske Union at føre forhandlinger om de ændringer af aftalen, der vedrører spørgsmål, som falder inden for Unionens kompetence.

(5)	Medlemsstaterne og Kommissionen førte forhandlingerne afhængigt af deres respektive kompetenceområder i overensstemmelse med deres mandat og i tæt samarbejde.

(6)	Forhandlingerne blev afsluttet på GFCM's samling den 19.-24. maj 2014. GFCM godkendte teksten til den ændrede aftale på denne samling.

(7)	Formålet med ændringen af aftalen er at modernisere GFCM og styrke GFCM's rolle, når det gælder bevarelse af fiskeressourcerne i kompetenceområdet.

(8)	De mål og generelle principper, der er opstillet for GFCM, samt de opgaver, GFCM skal varetage, er taget op til revision og udbygget for at sikre den langsigtede bevarelse og en bæredygtig udnyttelse af de levende marine ressourcer og deres miljø.

(9)	Den ændrede aftale er i tråd med principperne i Unionens fælles fiskeripolitik. Det er derfor i Unionens interesse at acceptere den ændrede aftale —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den ændrede aftale om oprettelse af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet godkendes herved på Unionens vegne.

Teksten til den ændrede aftale er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet udpeger den person, som på Unionens vegne er beføjet til at meddele FAO Den Europæiske Unions accept af den ændrede aftale (2).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

---

(1)  Rådets afgørelse 98/416/EF af 16. juni 1998 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (EFT L 190 af 4.7.1998, s. 34).

(2)  Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

---

30.4.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/3

---

ÆNDRET AFTALE

om oprettelse af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet

De kontraherende parter —

SOM HENLEDER OPMÆRKSOMHEDEN PÅ gældende international ret som afspejlet i de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982,

SOM DESUDEN HENVISER TIL aftalen af 4. december 1995 om gennemførelse af bestemmelserne i havretskonventionen af 10. december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande, aftalen af 24. november 1993 om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav såvel som andre relevante internationale retsforskrifter vedrørende bevarelse og forvaltning af de levende marine ressourcer,

SOM TAGER HENSYN TIL den kodeks for ansvarligt fiskeri, som blev vedtaget af Fødevare- og Landbrugsorganisationen på det 28. møde den 31. oktober 1995 og dertil relaterede retsforskrifter ligeledes vedtaget af Fødevare- og Landbrugsorganisationen,

SOM HAR GENSIDIG INTERESSE I udvikling og forsvarlig udnyttelse af de levende marine ressourcer i Middelhavet og Sortehavet (i det følgende benævnt »anvendelsesområdet«),

SOM ER BEVIDSTE OM de særlige forhold, der gør sig gældende i anvendelsesområdets forskellige subregioner,

SOM ER FAST BESLUTTEDE PÅ at sikre den langsigtede bevarelse og en bæredygtig udnyttelse af de levende marine ressourcer og havøkosystemerne i anvendelsesområdet,

SOM ANERKENDER de økonomiske, sociale og ernæringsmæssige fordele ved en bæredygtig udnyttelse af de levende marine ressourcer i anvendelsesområdet,

SOM TILLIGE ANERKENDER, at staterne i henhold til international ret har pligt til at arbejde sammen om bevarelse og forvaltning af de levende marine ressourcer og til at beskytte økosystemerne,

SOM BEKRÆFTER, at en ansvarlig akvakultursektor mindsker presset på de levende marine ressourcer og spiller en vigtig rolle, når det gælder om at fremme og opnå en bedre udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer og forbedre fødevaresikkerheden,

SOM ER BEVIDSTE OM, at det er nødvendigt at undgå negative påvirkninger af havmiljøet, bevare biodiversiteten og begrænse mest muligt risikoen for langsigtede eller uoprettelige skadevirkninger på grund af udnyttelsen af de levende marine ressourcer,

SOM ER BEVIDSTE OM, at bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger — hvis de skal være effektive — skal være baseret på videnskabelige oplysninger af bedste kvalitet og anvendelsen af en forsigtighedstilgang,

SOM ER BEVIDSTE OM kystfiskersamfundenes betydning og nødvendigheden af at inddrage fiskerne og de relevante erhvervsorganisationer og civilsamfundsorganisationer i beslutningsprocessen,

SOM ER BESLUTTEDE PÅ at samarbejde effektivt og tage skridt til at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri,

SOM ANERKENDER udviklingslandenes specifikke behov for bistand med henblik på, at de kan deltage effektivt i bevarelse, forvaltning og opdræt af levende marine ressourcer,

SOM ER OVERBEVISTE OM, at bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de levende marine ressourcer i anvendelsesområdet og beskyttelse af havøkosystemerne, hvor disse ressourcer forekommer, spiller en vigtig rolle for væksten i den maritime økonomi (blå vækst),

SOM ANERKENDER, at det i dette øjemed er nødvendigt at oprette en kommission med navnet Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (»GFCM«), jf. artikel XIV i statutterne for Fødevare- og Landbrugsorganisationen —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

(Definitioner)

I denne aftale forstås ved:

a)   »konventionen af 1982«: De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982

b)   »aftalen af 1995«: aftalen af 4. december 1995 om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande

c)   »akvakultur«: opdræt af levende akvatiske ressourcer

d)   »kontraherende part«: en stat eller en regional organisation for økonomisk integration, herunder Kommissionen, jf. artikel 4

e)   »ikke-kontraherende samarbejdspart«: et medlem eller associeret medlem af Fødevare- og Landbrugsorganisationen, og stater, der ikke er medlemmer af Fødevare- og Landbrugsorganisationen, men som er medlemmer af De Forenede Nationer eller af en hvilken som helst af De Forenede Nationers særorganisationer, og som ikke formelt er associeret som kontraherende part i kommissionen, og som overholder de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, litra b)

f)   »fiskeri«: sporing af, tiltrækning, lokalisering, fangst eller høst af levende marine ressourcer eller enhver aktivitet, der med rimelighed kan forventes at resultere i sporing af, tiltrækning, lokalisering, fangst eller høst af levende marine ressourcer

g)   »fiskerikapacitet«: den maksimale mængde fisk, der uden fangstbegrænsningsregler og hvis de midler, der er til rådighed, udnyttes fuldt ud, kan tages i et fiskeri eller af en enkelt fiskerienhed (dvs. en fisker, et samfund, et fartøj eller en flåde) i en bestemt periode (f.eks. en fangstsæson eller et år), afhængigt af biomassen og fiskebestandens aldersstruktur og teknologiens nuværende udviklingstrin

h)   »fiskeriindsats«: den indsats, der er udøvet med et specifikt redskab på fiskepladsen i et bestemt tidsrum (f.eks. antal timer trawlet pr. dag, antal kroge sat pr. dag eller antal træk med et strandvod pr. dag). Hvis der benyttes to eller flere slags redskaber, skal den respektive indsats justeres til en standardindsats, før den regnes med

i)   »fiskerirelaterede aktiviteter«: enhver handling til støtte for eller forberedelse af fiskeri, herunder landing, emballering, forarbejdning, omladning eller transport af fisk samt forsyning med mandskab, brændstof, redskaber og andre forsyninger

j)   »ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri«: de aktiviteter, der er nævnt i stk. 3 i FAO's internationale handlingsplan af 2001, som tager sigte på at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

k)   »maksimalt bæredygtigt udbytte«: det største teoretiske ligevægtsudbytte, som løbende kan tages (i gennemsnit) af en bestand under de eksisterende (gennemsnitlige) miljøforhold, uden at dette påvirker reproduktionsprocessen

l)   »fælles fiskebestande«: bestande, som forekommer både inden for de eksklusive økonomiske zoner og i de tilstødende områder uden for disse zoner

m)   »fartøj«: ethvert fartøj, skib eller enhver anden type båd, der anvendes til, er udstyret til eller påtænkes anvendt til fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter.

Artikel 2

(Mål)

1.   De kontraherende parter opretter herved inden for rammerne af statutterne for De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (i det følgende benævnt »organisationen«) en kommission med navnet Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (i det følgende benævnt »kommissionen«) med henblik på varetagelse af de opgaver og ansvarsområder, der er fastlagt i denne aftale.

2.   Målet med aftalen er at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse på biologisk, socialt, økonomisk og miljømæssigt plan af de levende marine ressourcer og en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i anvendelsesområdet.

3.   Kommissionens hovedkvarter er i Rom, Italien.

Artikel 3

(Anvendelsesområde)

1.   Denne aftales geografiske anvendelsesområde omfatter alle marine vande i Middelhavet og Sortehavet.

2.   Intet i denne aftale og heller ingen handling eller aktivitet i henhold til denne aftale må fortolkes som en anerkendelse af en kontraherende parts krav eller standpunkter, når det gælder retlig status for eller udstrækning af farvande og områder, som en sådan kontraherende part gør krav på.

Artikel 4

(Medlemskab)

1.   Ethvert medlem eller associeret medlem af Fødevare- og Landbrugsorganisationen og enhver stat eller organisation, der ikke er medlem af denne organisation, men som er medlem af De Forenede Nationer eller en hvilken som helst af De Forenede Nationers særorganisationer, kan blive medlem af kommissionen, hvis

a)

der er tale om i) kyststater eller associerede medlemmer, som helt eller delvis er beliggende i anvendelsesområdet ii) stater eller associerede medlemmer, hvis fartøjer fisker eller har til hensigt at fiske i anvendelsesområdet efter bestande, som er omfattet af denne aftale, eller iii) regionale organisationer for økonomisk integration, som en hvilken som helst af de i nr. i) eller ii) nævnte stater er medlem af, og til hvilken den pågældende stat har overdraget sin kompetence på ansvarsområder, der er omfattet af denne aftale,

b)	og som tiltræder denne aftale i overensstemmelse med artikel 23.

2.   Når den kontraherende part er en regional organisation for økonomisk integration, forstås der i denne aftale ved »hvis fartøjer« fartøjer tilhørende en stat, der er medlem af en sådan regional organisation for økonomisk integration, som er kontraherende part.

Artikel 5

(Generelle principper)

For at realisere målet med denne aftale skal kommissionen:

a)

vedtage henstillinger om bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der har til formål at sikre et bæredygtigt fiskeri på langt sigt med henblik på at bevare de levende marine ressourcer og opretholde den økonomiske og sociale levedygtighed i fiskeriet og akvakultursektoren; Kommissionen skal i forbindelse med vedtagelsen af sådanne henstillinger sætte særligt fokus på foranstaltninger, der hindrer overfiskeri og begrænser udsmid mest muligt. Kommissionen skal også være særlig opmærksom på potentielle konsekvenser for det ikke-industrielle fiskeri og lokalsamfundene

b)	i henhold til artikel 8, litra b), udarbejde passende foranstaltninger baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, idet den tager hensyn til de relevante miljømæssige, økonomiske og sociale faktorer

c)	anvende en forsigtighedstilgang i overensstemmelse med aftalen af 1995 og FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri

d)

holde sig akvakultur — herunder også fiskeri efter opdrættede fisk — for øje som et middel til at diversificere indkomstkilderne og fremskaffe mere varierede fødevarer og i den forbindelse sikre sig, at de levende marine ressourcer udnyttes ansvarligt, at den genetiske mangfoldighed bevares og at de negative indvirkninger på miljøet og lokalsamfundene er mindst mulig

e)	om relevant fremme en subregional tilgang til forvaltningen af fiskeriet og udviklingen af akvakultursektoren for bedre at kunne løse de spørgsmål, der er specifikke for Middelhavet og Sortehavet.

f)	træffe passende foranstaltninger til at sikre efterlevelse af kommissionens egne henstillinger, som tager sigte på at afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

g)	fremme åbenhed i sin beslutningstagning og andre aktiviteter samt

h)	tage eventuelle andre relevante skridt, som måtte være nødvendige for at realisere de ovenfor beskrevne principper.

Artikel 6

(Kommissionen)

1.   På kommissionens samlinger repræsenteres hver kontraherende part af en delegeret, der kan ledsages af en stedfortræder og af eksperter og rådgivere. Stedfortræderes, eksperters og rådgiveres deltagelse i kommissionens møder medfører ikke stemmeret, undtagen i de tilfælde, hvor en stedfortræder handler på vegne af en delegeret under dennes fravær.

2.   Hver kontraherende part har én stemme, medmindre andet følger af stk. 3. Kommissionens beslutninger træffes ved flertal af de afgivne stemmer, medmindre andet er fastsat i denne aftale. Kommissionen er beslutningsdygtig, når et flertal af det samlede antal medlemmer er til stede.

3.   På møder i kommissionen og i organer henhørende under kommissionen har en regional organisation for økonomisk integration, som er kontraherende part i kommissionen, et antal stemmer svarende til det antal af dens medlemsstater, der har stemmeret på mødet.

4.   En regional organisation for økonomisk integration, der er kontraherende part i kommissionen, udøver i overensstemmelse med den interne kompetencefordeling medlemsrettighederne på skift med de af dens medlemsstater, der er kontraherende parter i kommissionen. Når en regional organisation for økonomisk integration, der er kontraherende part i kommissionen, udøver sin stemmeret, kan dens medlemsstater ikke udøve deres, og omvendt.

5.   Enhver kontraherende part i kommissionen kan af en regional organisation for økonomisk integration, der er kontraherende part i kommissionen, eller af de af dens medlemsstater, der er kontraherende parter i kommissionen, forlange oplyst, om det er organisationen eller dens medlemsstater, der har kompetence til at behandle et givet spørgsmål. Den regionale organisation for økonomisk integration eller de berørte medlemsstater, skal i så fald give oplysning herom.

6.   Forud for møder i kommissionen og i organer henhørende under kommissionen skal en regional organisation for økonomisk integration, som er kontraherende part i kommissionen, eller de af dens medlemsstater, der er kontraherende parter i kommissionen, for hvert specifikt punkt, der skal behandles, oplyse, om det er den regionale organisation for økonomisk integration eller dens medlemsstater, der har kompetence på det pågældende område, og for hvert punkt på dagsordenen oplyse, om det er den regionale organisation for økonomisk integration eller dens medlemsstater, der har stemmeret. Dette stykke er ikke til hinder for, at en regional organisation for økonomisk integration, der er kontraherende part i kommissionen, eller de af dens medlemsstater, der er kontraherende parter i kommissionen, afgiver en generel erklæring om de i dette stykke omhandlede forhold; en sådan erklæring vil da gælde for alle de spørgsmål og dagsordenspunkter, der behandles på senere møder, bortset fra eventuelle undtagelser eller ændringer, som der gives oplysning om forud for et møde.

7.   Hvis et dagsordenspunkt både vedrører spørgsmål, hvor kompetencen er overdraget til den regionale organisation for økonomisk integration, og spørgsmål, der henhører under dens medlemsstaters kompetence, kan såvel den regionale organisation for økonomisk integration som dens medlemsstater deltage i drøftelserne. Når der i sådanne tilfælde skal træffes beslutninger, tages der kun hensyn til den holdning, der gives udtryk for af den kontraherende part, der har stemmeret.

8.   Ved afgørelsen af, om kommissionen på et givet møde er beslutningsdygtig, tages der kun hensyn til delegationen fra en regional organisation for økonomisk integration, der er kontraherende part i kommissionen, hvis den har stemmeret på det møde, hvor kommissionen skal være beslutningsdygtig.

9.   Princippet om omkostningseffektivitet finder anvendelse, når det gælder hyppigheden, varigheden og fastsættelsen af mødetider for samlinger og andre møder og aktiviteter, der finder sted inden for rammerne af kommissionen.

Artikel 7

(Formandskab)

Kommissionen vælger en formand og to næstformænd med to tredjedeles flertal. De tre udgør kommissionens formandskab, og de varetager opgaverne i overensstemmelse med det mandat, der er fastsat i forretningsordenen.

Artikel 8

(Kommissionens opgaver)

Kommissionen skal i overensstemmelse med de mål og generelle principper, der er opstillet for den:

a)	foretage regelmæssig kontrol og vurdering af de levende marine ressourcers tilstand

b)

i overensstemmelse med artikel 13 udarbejde og fremsætte henstillinger om passende foranstaltninger, bl.a. med henblik på at: i) bevare og forvalte de levende marine ressourcer i anvendelsesområdet ii) begrænse fiskeriets indvirkning på de levende marine ressourcer og økosystemerne mest muligt iii) vedtage flerårige forvaltningsplaner, der skal anvendes i samtlige relevante subregioner, og som bygger på en økosystembaseret tilgang til fiskeriet, med henblik på at sikre, at bestandene opretholdes på niveauer, der er højere end dem, der giver det maksimalt bæredygtige udbytte, og som er i overensstemmelse med de foranstaltninger, der allerede er truffet på nationalt plan iv) oprette områder med fiskeribegrænsning med henblik på beskyttelse af sårbare havøkosystemer, herunder men ikke begrænset til gyde- og opvækstområder, i tillæg til eller som supplement til lignende foranstaltninger, som eventuelt allerede er inkluderet i forvaltningsplanerne v) sørge for indsamling, fremsendelse, verifikation, lagring og videreformidling — om muligt elektronisk — af oplysninger i overensstemmelse med de relevante databeskyttelsespolitikker og -krav vi) træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, bl.a. i form af mekanismer til effektiv overvågning og kontrol vii) løse spørgsmål vedrørende manglende overholdelse, bl.a. ved hjælp af en ordning med foranstaltninger. Kommissionen skal fastlægge denne ordning med foranstaltninger i sin forretningsorden med en beskrivelse af, hvordan de skal gennemføres

c)	støtte en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren

d)	regelmæssigt gennemgå de socio-økonomiske aspekter af fiskeriet, bl.a. ved at fremskaffe og evaluere økonomiske og andre oplysninger, som er relevante for dens arbejde

e)	fremme opbygningen af institutionel kapacitet og menneskelige ressourcer, navnlig gennem uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter inden for kommissionens kompetenceområde

f)	forbedre kommunikationen og høringen af civilsamfundet, som er berørt af akvakultur og fiskeri

g)	tilskynde til, henstille om, samordne og arrangere forsknings- og udviklingsaktiviteter, herunder samarbejdsprojekter vedrørende fiskeri og beskyttelse af de levende marine ressourcer

h)	med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne vedtage en forretningsorden og et finansregulativ og eventuelle andre interne administrative regler, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver, og foretage ændringer heraf

i)	godkende budgettet og arbejdsprogrammet og udføre eventuelle andre opgaver, som er nødvendige for at realisere aftalens mål.

Artikel 9

(Underorganer)

1.   Kommissionen kan om nødvendigt oprette midlertidige, særlige eller permanente underorganer med henblik på at undersøge og rapportere om forhold, der vedrører kommissionens opgaver, og oprette arbejdsgrupper med henblik på at undersøge og henstille om særlige tekniske spørgsmål. Mandatet for de allerede oprettede underorganer fastsættes i forretningsordenen, idet der tages hensyn til behovet for en subregional tilgang. Kommissionen kan ligeledes fastlægge specifikke mekanismer for Sortehavsområdet, som skal tage sigte på at inddrage alle kyststater fuldt ud i beslutninger vedrørende fiskeriforvaltning i overensstemmelse med deres status i kommissionen.

2.   De i stk. 1 omhandlede organer og arbejdsgrupper sammenkaldes af kommissionens formand på tidspunkter og steder, som fastlægges af formanden i givet fald i samråd med organisationens generaldirektør.

3.   Kommissionens oprettelse af underorganer og arbejdsgrupper som nævnt i stk. 1 sker under forudsætning af, at de nødvendige midler er til rådighed, og kommissionen skal, før den træffer beslutninger, der indebærer udgifter, af eksekutivsekretæren have forelagt en rapport om de administrative og finansielle virkninger.

4.   Hver kontraherende part har ret til at udpege en repræsentant til at deltage i eventuelle underorganer og arbejdsgrupper og kan ledsages til møderne af stedfortrædere, eksperter og rådgivere.

5.   De kontraherende parter skal forelægge hvert underorgan og hver arbejdsgruppe de oplysninger, de råder over, og som er relevante for de pågældende underorganers og arbejdsgruppes opgaver, således at disse kan varetage deres ansvarsområde.

Artikel 10

(Sekretariatet)

1.   Sekretariatet består af en eksekutivsekretær og personale ansat ved kommissionen. Eksekutivsekretæren og sekretariatets personale udpeges og forvaltes i overensstemmelse med de vilkår, betingelser og procedurer, der er fastsat i organisationens vedtægter og personalebestemmelser, som finder generel anvendelse på organisationens øvrige ansatte.

2.   Kommissionens eksekutivsekretær udnævnes af generaldirektøren med kommissionens samtykke eller, hvis udnævnelsen finder sted i perioden mellem kommissionens ordinære samlinger, med de kontraherende parters samtykke.

3.   Eksekutivsekretæren er ansvarlig for at overvåge gennemførelsen af kommissionens politikker og aktiviteter og aflægger rapport herom til kommissionen i overensstemmelse med det mandat, der er fastsat i forretningsordenen. Eksekutivsekretæren fungerer ligeledes som eksekutivsekretær for de øvrige underordnede organer, som kommissionen opretter.

Artikel 11

(Finansielle ordninger)

1.   På hver ordinær samling vedtager kommissionen sit eget budget for tre år ad gangen, som kan tages op til gennemgang hvert år på den ordinære samling. De kontraherende parter vedtager budgettet ved konsensus; hvis der på trods af ethvert forsøg ikke kan opnås konsensus på samlingen, sættes budgettet til afstemning, og det vedtages med to tredjedeles flertal blandt de kontraherende parter i kommissionen.

2.   Hver kontraherende part i kommissionen forpligter sig til hvert år at yde et bidrag til kommissionens eget budget efter en skala, der vedtages af kommissionen i henhold til en ordning, som kommissionen vedtager og ændrer ved konsensus. Ordningen fastsættes i finansregulativet.

3.   Enhver stat, der bliver kontraherende part, og som ikke er medlem af organisationen, skal indbetale et af kommissionen fastlagt bidrag til dækning af de udgifter, som organisationen har i forbindelse med kommissionens aktiviteter.

4.   Bidragene skal betales i frit konvertible valutaer, medmindre kommissionen fastsætter andet efter aftale med organisationens generaldirektør.

5.   Kommissionen kan acceptere gaver og andre former for bistand fra organisationer, enkeltpersoner eller andre kilder, når formålet har forbindelse med varetagelsen af en af kommissionens opgaver. Kommissionen kan også acceptere frivillige bidrag generelt eller i forbindelse med kommissionens specifikke projekter eller aktiviteter, som skal udføres af sekretariatet. Frivillige bidrag, gaver og andre former for bistand indbetales til en trustfond, som oprettes og administreres af organisationen i overensstemmelse med organisationens finansregulativ og finansieringsregler.

6.   En kontraherende part i kommissionen, som er i restance med betalingen af sine finansielle bidrag til kommissionen, har ikke stemmeret, hvis det skyldige beløb er lig med eller større end den pågældende kontraherende parts bidrag for de seneste to kalenderår. Kommissionen kan dog tillade den kontraherende part at deltage i afstemninger, hvis den finder, at den manglende betaling skyldes forhold, som ikke kan tilregnes den pågældende kontraherende part, men stemmeretten må under ingen omstændigheder forlænges ud over yderligere to kalenderår.

Artikel 12

(Udgifter)

1.   Udgifter vedrørende sekretariatet, herunder til publikationer og meddelelser, og udgifter i forbindelse med arbejde, som kommissionens formand og næstformænd udfører på kommissionens vegne i perioden mellem kommissionens samlinger, fastsættes i og betales over kommissionens budget.

2.   Udgifter til forsknings- og udviklingsprojekter, der gennemføres af de enkelte kontraherende parter, det være sig uafhængigt af eller efter henstilling fra kommissionen, fastsættes og betales af de pågældende kontraherende parter.

3.   Udgifter i forbindelse med samarbejde om forsknings- eller udviklingsprojekter fastsættes og betales af de kontraherende parter på den måde og i det forhold, som de indbyrdes enes om, medmindre andre midler er til rådighed.

4.   Udgifter til eksperter, der indbydes til at deltage i møder i kommissionen og i underorganer som følge af deres personlige kvalifikationer, afholdes over kommissionens budget.

5.   Kommissionens udgifter afholdes over dens eget budget, bortset fra udgifter til personale og materiel, som organisationen kan stille til rådighed. De udgifter, der afholdes af organisationen, fastsættes i og betales over det toårige budget, som udarbejdes af generaldirektøren og godkendes af FAO-Konferencen i overensstemmelse med organisationens almindelige regler og finansregulativ.

6.   Udgifter i forbindelse med delegeredes, suppleanters, eksperters og rådgiveres deltagelse som regeringsrepræsentanter i kommissionens samlinger eller møder i underorganer samt udgifter til observatørers deltagelse i samlinger og møder afholdes af de pågældendes respektive regeringer og organisationer. I anerkendelse af de særlige behov hos udviklingslande, der er kontraherende parter, jf. artikel 17, kan udgifterne afholdes over kommissionens budget, hvis der er midler til rådighed.

Artikel 13

(Beslutningstagning)

1.   De henstillinger, der er omhandlet i artikel 8, litra b), vedtages med to tredjedeles flertal blandt de kontraherende parter i kommissionen, som er til stede og har ret til at stemme. Eksekutivsekretæren meddeler alle kontraherende parter, ikke-kontraherende samarbejdsparter og andre relevante ikke-kontraherende parter teksten til sådanne henstillinger.

2.   Medmindre andet følger af denne artikel, forpligter de kontraherende parter i kommissionen sig til at efterkomme alle henstillinger, som kommissionen vedtager i henhold til artikel 8, litra b), fra det tidspunkt, der fastsættes af kommissionen, og som ikke må ligge forud for udløbet af den periode for fremsættelse af indsigelser, der er fastsat i denne artikel.

3.   Enhver kontraherende part i kommissionen kan inden for en frist på et hundrede og tyve dage fra datoen for meddelelsen af en henstilling fremsætte indsigelser herimod, og den pågældende kontraherende part er i så fald ikke forpligtet til at efterkomme den pågældende henstilling. Indsigelsen skal indeholde en skriftlig begrundelse for, hvorfor der gøres indsigelse, og i givet fald forslag til alternative foranstaltninger. Hvis der inden for fristen på et hundrede og tyve dage fremsættes en indsigelse, kan enhver anden kontraherende part på samme måde fremsætte indsigelse inden for en yderligere frist på tres dage. En kontraherende part kan også på ethvert tidspunkt tilbagekalde sin indsigelse mod en henstilling og efterkomme denne.

4.   Hvis mere end en tredjedel af de kontraherende parter i kommissionen fremsætter indsigelser mod en henstilling, er de øvrige kontraherende parter ikke længere forpligtet til at efterkomme den pågældende henstilling; enhver eller alle de øvrige kontraherende parter kan dog indbyrdes aftale at efterkomme henstillingen.

5.   Eksekutivsekretæren giver straks hver kontraherende part meddelelse om modtagelsen af hver enkelt indsigelse eller tilbagekaldelse af indsigelse.

6.   Under ekstraordinære omstændigheder og efter anmodning fra en kontraherende part som godkendt af eksekutivsekretæren efter samråd med formanden er det — hvis det i forbindelse med hastesager er nødvendigt at træffe beslutninger i perioderne mellem samlingerne i kommissionen — tilladt at anvende ethvert hurtigt kommunikationsmiddel, som f.eks. elektroniske kommunikationsmidler, til beslutningstagning, når det gælder proceduremæssige eller administrative spørgsmål, som udelukkende vedrører kommissionen eller et af underorganerne, bortset når der er tale om spørgsmål vedrørende fortolkningen af eller vedtagelsen af ændringer til aftalen eller forretningsordenen.

Artikel 14

(De kontraherende parters forpligtelser vedrørende gennemførelsen af beslutninger)

1.   Medmindre andet følger af denne artikel, forpligter de kontraherende parter i kommissionen sig til at efterkomme alle henstillinger, som kommissionen vedtager i henhold til artikel 8, litra b), fra det tidspunkt, der fastsættes af kommissionen, og som ikke må ligge forud for udløbet af den periode for fremsættelse af indsigelser, der er fastsat i artikel 13.

2.   Hver kontraherende part omsætter vedtagne henstillinger til nationale love, forskrifter eller andre retsakter, som er hensigtsmæssige for en regional organisation for økonomisk integration. De skal hvert år aflægge rapport til kommissionen om, hvordan de har gennemført og/eller omsat henstillingerne og forelægge den de lovgivningsmæssige dokumenter, den måtte have brug for, samt oplysninger om overvågning og kontrol af fiskeriet. Kommissionen anvender disse oplysninger til at vurdere, om henstillingerne er gennemført ensartet.

3.   Hver kontraherende part træffer foranstaltninger og samarbejder for at sikre, at den opfylder sine forpligtelser som flag- og havnestat i henhold til de relevante internationale retsforskrifter, som den er part i, og de henstillinger, som kommissionen har vedtaget.

4.   Kommissionen skal gennem en procedure for identifikation af tilfælde af manglende overholde tage kontakt med kontraherende parter, som undlader at efterkomme de henstillinger, som kommissionen har vedtaget, med henblik på at løse sådanne spørgsmål om manglende overholdelse.

5.   Kommissionen skal i sin forretningsorden fastlægge passende foranstaltninger, som den kan træffe, når det konstateres, at kontraherende parter i længere tid uberettiget har undladt at efterkomme dens henstillinger.

Artikel 15

(Observatører)

1.   Kommissionen kan i overensstemmelse med organisationens regler indbyde eller på deres anmodning give regionale eller internationale statslige organisationer og regionale og internationale ikke-statslige eller andre ikke-statslige organisationer, også fra den private sektor, som har de samme interesser og mål som kommissionen, eller hvis aktiviteter er relevante for kommissionens eller underorganernes arbejde, tilladelse til at deltage som observatører.

2.   De af organisationens medlemmer og associerede medlemmer, der ikke er kontraherende parter i kommissionen, kan efter anmodning blive indbudt til at deltage som observatører på kommissionens samlinger og i underorganernes møder. Sådanne medlemmer og associerede medlemmer kan forelægge memoranda og deltage i drøftelserne uden stemmeret.

Artikel 16

(Samarbejdet med andre organisationer og institutioner)

1.   Kommissionen arbejder sammen med andre internationale organisationer og institutioner om forhold af fælles interesse.

2.   Kommissionen bestræber sig på at træffe passende foranstaltninger med henblik på høring af og samarbejde med andre relevante organisationer og institutioner, herunder indgåelse af aftalememoranda og partnerskabsaftaler.

Artikel 17

(Anerkendelse af de særlige behov hos udviklingslande, der er kontraherende parter)

1.   Kommissionen anerkender fuldt ud de særlige behov hos udviklingslande, der er kontraherende parter i denne aftale, jf. de relevante bestemmelser i aftalen af 1995.

2.   De kontraherende parter kan samarbejde enten direkte eller gennem kommissionen om at realisere de mål, der er fastsat i denne aftale, og yde hinanden bistand til specifikke behov.

Artikel 18

(Ikke-kontraherende parter)

1.   Kommissionen kan via sekretariatet opfordre ikke-kontraherende parter, hvis fartøjer fisker i anvendelsesområdet, særlig kyststater, til at samarbejde fuldt ud om gennemførelsen af dens henstillinger, bl.a. ved at de bliver ikke-kontraherende samarbejdsparter. Kommissionen kan ved de kontraherende parters konsensus godkende ansøgninger om tildeling af status som ikke-kontraherende samarbejdspart; hvis der på trods af ethvert forsøg ikke kan opnås konsensus, sættes spørgsmålet til afstemning, og der tildeles status som ikke-kontraherende samarbejdspart med to tredjedeles flertal blandt de kontraherende parter.

2.   Kommissionen udveksler gennem sekretariatet oplysninger om de fartøjer, der fisker eller udøver fiskerirelaterede aktiviteter i aftaleområde, og som fører et flag tilhørende en stat, som ikke er kontraherende part i denne aftale, og identificerer tilfælde, hvor ikke-kontraherende parters aktiviteter er til skade for aftalen mål, og træffer foranstaltninger, bl.a. i form af sanktioner, der er i overensstemmelse med international ret, og som er fastsat i kommissionens forretningsorden. Sanktionerne kan omfatte ikke-diskriminerende markedsforanstaltninger.

3.   Kommissionen træffer foranstaltninger, der er i overensstemmelse med international ret og med denne aftale med henblik på at afværge aktiviteter, der udøves af sådanne fartøjer, hvis de mindsker effektiviteten af de gældende henstillinger, og aflægger regelmæssigt rapport om de foranstaltninger, der er truffet over for fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter, der udøves af ikke-kontraherende parter i aftaleområdet.

4.   Kommissionen gør enhver ikke-kontraherende part opmærksom på aktiviteter, som efter en kontraherende parts mening er til skade for realiseringen af aftalens mål.

Artikel 19

(Bilæggelse af tvister vedrørende aftalens fortolkning og anvendelse)

1.   Hvis der opstår en tvist mellem to eller flere af de kontraherende parter vedrørende denne aftales fortolkning og anvendelse, skal de berørte parter føre samråd med hinanden med henblik på at finde en løsning ved hjælp af forhandlinger, mægling, undersøgelse eller andre fredelige midler efter eget valg.

2.   Hvis de berørte parter ikke kan nå til enighed ved anvendelse af procedurerne i artikel 19, stk. 1, kan de i fællesskab henvise sagen til et udvalg bestående af en repræsentant udpeget af hver part i tvisten samt kommissionens formand. Resultaterne af et sådant udvalgs arbejde er ikke bindende, men skal danne grundlag for, at de pågældende kontraherende parter kan foretage en fornyet behandling af det spørgsmål, der har givet anledning til tvisten.

3.   Tvister vedrørende aftalens fortolkning eller anvendelse, som ikke kan bilægges efter procedurerne i artikel 19, stk. 1 og 2, kan med samtykke fra hver part i striden henvises til voldgift. Resultaterne af en voldgiftsprocedure er bindende for alle parter.

4.   I sager, hvor tvisten henvises til voldgift, sammensættes voldgiftsretten som fastsat i bilaget til denne aftale. Bilaget er en integreret del af denne aftale.

Artikel 20

(Forhold til andre aftaler)

Henvisninger i denne aftale til konventionen af 1982 eller til andre internationale aftaler foregriber ikke nogen stats holdning, hvad angår undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse af FN-konventionen af 1982 eller af andre aftaler, heller ikke hvad angår de kontraherende parters rettigheder, jurisdiktion og forpligtelser i henhold til havretskonventionen af 1982 eller aftalen af 1995.

Artikel 21

(Kommissionens officielle sprog)

Kommissionens officielle sprog er de af organisationens sprog, som kommissionen selv måtte beslutte. Delegationerne kan benytte ethvert af disse sprog på samlingerne og i deres rapporter og meddelelser. Anvendelsen af de officielle sprog med henblik på simultantolkning og oversættelse af dokumenter på de vedtægtsmæssige samlinger fastlægges i forretningsordenen.

Artikel 22

(Ændringer)

1.   Kommissionen kan ændre denne aftale med to tredjedeles flertal blandt samtlige kontraherende parter. Ændringerne træder i kraft på den dato, hvor de vedtages af kommissionen, medmindre andet følger af stk. 2.

2.   Ændringer, der indebærer nye forpligtelser for de kontraherende parter, træder i kraft, når de er vedtaget med to tredjedeles flertal blandt de kontraherende parter, men når det gælder den enkelte kontraherende part dog først, når denne har godkendt ændringerne. Godkendelsesinstrumenterne for ændringer, der indebærer nye forpligtelser, deponeres hos organisationens generaldirektør, som underretter alle medlemmerne af organisationen samt De Forenede Nationers generalsekretær om modtagne godkendelser og om ændringernes ikrafttræden. En kontraherende part, som ikke har godkendt en ændring, der indebærer yderligere forpligtelser, har fortsat de rettigheder og forpligtelser, der følger af bestemmelserne i denne aftale i den ordlyd, de havde inden ændringen.

3.   Ændringer af denne aftale skal meddeles organisationens råd, som har beføjelse til at afvise enhver ændring, som det finder uforenelig med organisationens målsætninger og formål eller med organisationens statutter. Hvis organisationens råd finder det ønskeligt, kan det forelægge ændringen for organisationens konference, som har samme beføjelse.

Artikel 23

(Tiltrædelse)

1.   Denne aftale kan tiltrædes af organisationens medlemmer og associerede medlemmer.

2.   Kommissionen kan med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne tillade medlemskab for andre stater, som er medlemmer af De Forenede Nationer, af en hvilken som helst af FN's særorganisationer eller af Den Internationale Atomenergiorganisation, og som har indgivet ansøgning om medlemskab og ved et formelt instrument har afgivet en erklæring om, at de tiltræder denne aftale som gældende på tiltrædelsestidspunktet.

3.   Kontraherende parter i kommissionen, der ikke er medlemmer eller associerede medlemmer af organisationen, kan deltage i kommissionens aktiviteter under forudsætning af, at de bærer en sådan forholdsmæssig andel af sekretariatsudgifterne, som fastlægges på grundlag af de relevante bestemmelser i organisationens finansregulativ og finansieringsregler.

4.   Ethvert medlem eller associeret medlem af organisationen kan tiltræde denne aftale ved at deponere et tiltrædelsesinstrument hos organisationens generaldirektør, og tiltrædelsen får virkning fra tidspunktet for generaldirektørens modtagelse af et sådant instrument.

5.   Ikke-medlemmer af organisationen kan tiltræde aftalen ved at deponere et tiltrædelsesinstrument hos organisationens generaldirektør, og tiltrædelsen får virkning fra den dato, hvor kommissionen godkender ansøgningen om medlemskab efter bestemmelserne i denne artikels stk. 2.

6.   Organisationens generaldirektør underretter alle kontraherende parter i kommissionen, alle organisationens medlemmer og De Forenede Nationers generalsekretær om alle tiltrædelser, der har fået virkning.

7.   Ikke-kontraherende parters tiltrædelse af denne aftale kan betinges af forbehold, som kun får virkning, hvis de godkendes med to tredjedeles flertal af de kontraherende parter i kommissionen. Kontraherende parter, hvis kompetente myndigheder ikke har svaret inden for en frist på tre måneder fra datoen for meddelelsen, anses for at have godkendt forbeholdet. Hvis der ikke opnås en sådan godkendelse, bliver den stat eller den regionale organisation for økonomisk integration, der har taget det pågældende forbehold, ikke part i aftalen. Organisationens generaldirektør giver straks alle kontraherende parter i kommissionen meddelelse om ethvert forbehold.

Artikel 24

(Ikrafttræden)

Denne aftale træder i kraft på dagen for modtagelsen af det femte tiltrædelsesinstrument.

Artikel 25

(Forbehold)

1.   Tiltrædelse af denne aftale kan betinges af forbehold, som ikke må være uforenelige med aftalens mål, og som skal tages i overensstemmelse med folkeretten generelt som afspejlet i del II, afdeling 2, i Wienerkonventionen af 1969 om traktatretten.

2.   Kommissionen skal regelmæssigt vurdere, om et forbehold giver anledning til manglende overholdelse af henstillinger, der er vedtaget i henhold til artikel 8, litra b), og kan i den forbindelse træffe passende foranstaltninger som fastsat i dens forretningsorden.

Artikel 26

(Udtrædelse)

1.   Enhver kontraherende part kan når som helst efter udløbet af en periode på to år fra datoen for aftalens ikrafttræden for den pågældende kontraherende part udtræde af denne aftale ved at give skriftlig meddelelse herom til organisationens generaldirektør, som derefter straks underretter alle kontraherende parter og alle organisationens medlemmer om udtrædelsen. Udtrædelsen får virkning tre måneder efter datoen for generaldirektørens modtagelse af meddelelsen om udtrædelse.

2.   Enhver kontraherende part kan give meddelelse om udtrædelse for et eller flere territorier, hvis internationale forbindelser henhører under dens ansvarsområde. Når en kontraherende part giver meddelelse om sin egen udtrædelse af kommissionen, skal det angive det eller de territorier, som udtrædelsen omfatter. Afgives der ikke en erklæring herom, anses udtrædelsen for at omfatte alle de territorier, for hvilke den pågældende kontraherende part varetager de internationale forbindelser, dog med undtagelse af associerede medlemmer.

3.   Enhver kontraherende part, der giver meddelelse om udtrædelse af organisationen, anses for samtidig at være udtrådt af kommissionen, og udtrædelsen anses for at omfatte alle de territorier, for hvilke den pågældende kontraherende part varetager de internationale forbindelser, idet en sådan udtrædelse dog ikke anses for at omfatte et associeret medlem.

Artikel 27

(Aftalens ophør)

Denne aftale bringes automatisk til ophør på det tidspunkt, hvor antallet af kontraherende parter som følge af udtrædelser falder til under fem, medmindre de resterende kontraherende parter enstemmigt vedtager andet.

Artikel 28

(Attestering og registrering)

Teksten til denne aftale blev oprindelig udformet i Rom den 24. september nitten hundrede og niogfyrre på fransk.

To eksemplarer på arabisk, engelsk, fransk og spansk af denne aftale og af eventuelle ændringer af aftalen attesteres af kommissionens formand og af organisationens generaldirektør. Det ene af disse eksemplarer deponeres i organisationens arkiver. Det andet eksemplar fremsendes til De Forenede Nationers generalsekretær til registrering. Generaldirektøren attesterer desuden kopier af denne aftale og sender en kopi til hvert af organisationens medlemmer og til de stater, som ikke er medlemmer af organisationen, men som er eller kan blive kontraherende parter i denne aftale.

---

---

30.4.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/16

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/675

af 26. februar 2015

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 673/2005 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 673/2005 af 25. april 2005 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (1), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Da USA undlod at bringe loven Continued Dumping and Subsidy Offset Act (CDSOA) i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til WTO-aftalerne, blev der ved forordning (EF) nr. 673/2005 indført en tillægstold i form af en værditold på 15 % på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater fra den 1. maj 2005. I overensstemmelse med WTO's tilladelse til at suspendere anvendelsen af indrømmelser over for USA skal Kommissionen afpasse suspensionsniveauet årligt efter niveauet for den annullation eller forringelse, som CDSOA forårsagede for Den Europæiske Union på det pågældende tidspunkt.

(2)

CDSOA-udbetalingerne for det seneste år, for hvilket der foreligger data, vedrører fordelingen af antidumping- og udligningstold, som er opkrævet i regnskabsåret 2014 (1.10.2013-30.9.2014). På grundlag af data offentliggjort af United States' Customs and Border Protection er niveauet for annullation eller forringelse forårsaget for Unionen blevet beregnet til 3 295 333 USD.

(3)

Niveauet for annullation eller forringelse og følgelig suspensionsniveauet er steget. Imidlertid kan suspensionsniveauet ikke afpasses efter niveauet for annullation eller forringelse ved at tilføje produkter til eller fjerne produkter fra listen i bilag I til forordning (EF) nr. 673/2005. Derfor bør Kommissionen bevare listen over produkter i bilag I i uændret form og ændre satsen for tillægstolden for at afpasse suspensionsniveauet efter niveauet for annullation eller forringelse, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra e). De fire produkter, der er opført i bilag I, bør derfor beholdes på listen, og satsen for tillægstolden bør ændres til 1,5 %.

(4)	Virkningerne af tillægstolden i form af en værditold på 1,5 % på importen fra USA af produkterne i bilag I repræsenterer i et år en handelsværdi på ikke over 3 295 333 USD.

(5)	For at undgå forsinkelse i anvendelsen af den ændrede sats for tillægsimporttolden bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

(6)	Forordning (EF) nr. 673/2005 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 2 i forordning (EF) nr. 673/2005 affattes således:

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. maj 2015.

---

(1)  EUT L 110 af 30.4.2005, s. 1.

---

---

30.4.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/18

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/676

af 23. april 2015

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)	Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

---

---

30.4.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/21

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/677

af 23. april 2015

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de varer, der er omhandlet i bilaget.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)	Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

---

---

30.4.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/24

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/678

af 29. april 2015

om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for tomater, agurker, spisedruer, abrikoser, kirsebær, undtagen surkirsebær, ferskner, herunder blodferskner og nektariner, og blommer

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 183, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (2) skal der føres tilsyn med importen af de produkter, der er anført i bilag XVIII. Tilsynet sker efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (3).

(2)

I forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 4, i den landbrugsaftale (4), der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden, bør der på grundlag af de seneste disponible oplysninger for 2012, 2013 og 2014 foretages en ændring af de mængder, som udløser tillægstold for agurker og kirsebær, undtagen surkirsebær, fra den 1. maj 2015, og tomater, spisedruer, abrikoser, ferskner, herunder blodferskner og nektariner, og blommer fra den 1. juni 2015.

(3)	Gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Af læsbarhedsgrunde bør nævnte forordnings bilag XVIII udskiftes i sin helhed.

(4)	Da det er nødvendigt at sikre, at denne foranstaltning finder anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte oplysninger er blevet stillet til rådighed, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag XVIII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 udskiftes de mængder, som udløser tillægstold for tomater, agurker, spisedruer, abrikoser, kirsebær, undtagen surkirsebær, ferskner, herunder blodferskner og nektariner, og blommer med de mængder, der er angivet i den tilsvarende kolonne i det nævnte bilag som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Nærværende forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).

(4)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.

---

---

30.4.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/27

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/679

af 29. april 2015

om suspension af indgivelsen af ansøgninger om støtte til privat oplagring af svinekød i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2015/360

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 af 20. august 2008 om fælles bestemmelser for støtte til privat oplagring af bestemte landbrugsprodukter (2), særlig artikel 23, stk. 3, litra a) og c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En undersøgelse af markedssituationen og brugen af ordningen for støtte til privat oplagring af svinekød, som er indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/360 (3) viser, at det er tilrådeligt at overveje at nedlægge ordningen. Kommissionen har til hensigt at forelægge en forordning om nedlæggelse for Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter med henblik på dennes udtalelse. En sådan hensigt medfører i sig selv imidlertid en risiko for, at der indgives et alt for stort antal ansøgninger til støtteordningen.

(2)	Det er derfor nødvendigt at suspendere indgivelsen af ansøgninger om støtte i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2015/360 og afvise visse ansøgninger, der er indgivet før suspensionsperioden.

(3)	For at undgå spekulation bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Anvendelsen af artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/360 suspenderes for perioden fra den 2. maj 2015 til den 8. maj 2015. Ansøgninger om indgåelse af kontrakt, der indgives i den periode, godtages ikke.

2.   Ansøgninger, der er indgivet fra den 29. april 2015, og som der skulle have været truffet afgørelse om godtagelse af i den periode, der er omhandlet i stk. 1, afvises.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 223 af 21.8.2008, s. 3.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/360 af 5. marts 2015 om privat oplagring af svinekød og forudfastsættelse af støtten (EUT L 62 af 6.3.2015, s. 16).

---

30.4.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/28

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/680

af 29. april 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)	Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

---

---

30.4.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/30

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/681

af 29. april 2015

om offentliggørelse af referencerne for standard EN ISO 4210, del 1-9, for by- og trekkingcykler, mountainbikes og racercykler og for standard EN ISO 8098 for børnecykler i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (1), særlig artikel 4, stk. 2, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF fastsættes det, at producenter kun må markedsføre sikre produkter.

(2)

I henhold til artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2001/95/EF formodes et produkt at være sikkert for så vidt angår de risici og risikokategorier, der er omfattet af de pågældende nationale standarder, når det er i overensstemmelse med ikke-bindende nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, for hvilke Kommissionen i overensstemmelse med direktivets artikel 4 har offentliggjort referencer i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)	I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF fastlægges europæiske standarder af europæiske standardiseringsorganer på grundlag af mandater fastsat af Kommissionen.

(4)	I henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/95/EF skal Kommissionen offentliggøre referencerne for sådanne standarder.

(5)	Den 29. november 2011 vedtog Kommissionen afgørelse 2011/786/EU (2) om sikkerhedskrav, der i henhold til direktiv 2001/95/EF skal opfyldes af de europæiske standarder for cykler, børnecykler og bagagebærere til cykler.

(6)	Den 6. september 2012 udstedte Kommissionen mandat M/508 til de europæiske standardiseringsorganer til at udarbejde europæiske standarder til tackling af de største risici forbundet med cykler, børnecykler og bagagebærere til cykler.

(7)

Som reaktion på Kommissionens mandat vedtog Den Europæiske Standardiseringsorganisation en række nye standarder: EN ISO 4210, del 1-9, for by- og trekkingcykler, mountainbikes og racercykler og standard EN ISO 8098 for børnecykler. Disse erstatter de tidligere standarder EN 14764:2005, EN 14766:2005 og EN 14781:2005.

(8)	Den europæiske standard EN ISO 4210, del 1-9, og den europæiske standard EN ISO 8098 opfylder mandat M/508 og er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencerne herfor bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(9)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved direktiv 2001/95/EF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Referencerne for følgende standarder offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende:

a)	EN ISO 4210-1:2014 »Cykler — Sikkerhedskrav til cykler« — Del 1: »Begreber og definitioner«

b)	EN ISO 4210-2:2014 »Cykler — Sikkerhedskrav til cykler« — Del 2: »Krav til by- og trekkingcykler, cykler til unge samt mountainbikes og racercykler«

c)	EN ISO 4210-3:2014 »Cykler — Sikkerhedskrav til cykler« — Del 3: »Fælles prøvningsmetoder«

d)	EN ISO 4210-4:2014 »Cykler — Sikkerhedskrav til cykler« — Del 4: »Prøvningsmetoder for bremser«

e)	EN ISO 4210-5:2014 »Cykler — Sikkerhedskrav til cykler« — Del 5: »Prøvningsmetoder for styretøj«

f)	EN ISO 4210-6:2014 »Cykler — Sikkerhedskrav til cykler« — Del 6: »Prøvningsmetoder for stel og forgaffel«

g)	EN ISO 4210-7:2014 »Cykler — Sikkerhedskrav til cykler« — Del 7: »Prøvningsmetoder for hjul og fælge«

h)	EN ISO 4210-8:2014 »Cykler — Sikkerhedskrav til cykler« — Del 8: »Prøvningsmetoder for pedaler og drivsystemer«

i)	EN ISO 4210-9:2014 »Cykler — Sikkerhedskrav til cykler« — Del 9: »Prøvningsmetoder for saddel og saddelpind«

j)	EN ISO 8098:2014 »Børnecykler« — »Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4.

(2)  Kommissionens afgørelse 2011/786/EU af 29. november 2011 om sikkerhedskrav, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF skal opfyldes af de europæiske standarder for cykler, cykler til småbørn og bagagebærere til cykler (EUT L 319 af 2.12.2011, s. 106).

---

30.4.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/32

---

KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2015/682

af 29. april 2015

om overvågning af forekomsten af perchlorat i fødevarer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Perchlorat forekommer naturligt i miljøet i aflejringer af nitrat og kaliumcarbonat og kan dannes i atmosfæren og udfældes i jord og grundvand. Det forekommer også som et miljøforurenende stof, der opstår ved anvendelse af kvælstofgødning, og fra fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af ammoniumperchlorat til anvendelse i raketbrændstof, sprængstoffer, fyrværkeri, nødblus, udløsningsmekanismer til airbags og andre industrielle processer. Perchlorat kan også dannes under nedbrydning af natriumhypochlorit, der anvendes til desinfektion af vand, og forurene vandforsyningen. Vand, jord og gødning betragtes som mulige kilder til forurening af fødevarer med perchlorat.

(2)

Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (i det følgende benævnt »ekspertpanelet«) under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har afgivet en videnskabelig udtalelse om risiciene for folkesundheden i forbindelse med tilstedeværelsen af perchlorat i fødevarer (1). Ekspertpanelet konkluderede, at kronisk eksponering for perchlorat via kosten kan give anledning til bekymring, særligt for så vidt angår forbrugere med stort indtag i de yngre befolkningsgrupper med let til moderat jodmangel. Yderligere kan kortvarig eksponering for perchlorat give anledning til bekymring for så vidt angår spædbørn, der bliver ammet, og småbørn med lavt indtag af jod.

(3)

Ifølge ekspertpanelets anbefalinger er der behov for flere data om forekomsten af perchlorat i fødevarer i Europa, særligt for så vidt angår grøntsager, modermælkserstatninger, mælk og mejeriprodukter, for yderligere at mindske usikkerheden i risikovurderingen. Der er fundet høje værdier i Cucurbitaceae og bladgrøntsager, særligt når de dyrkes i væksthuse eller under overdækning. Der er ikke tilstrækkelige data om forekomst af perchlorat i fødevarer, navnlig fødevarer udtaget til stikprøve efter den 1. september 2013. Hvis det er muligt, bør analysen af perchlorat i drikkevand også omfatte drikkevand, der ikke er omfattet af definitionen af fødevarer som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (2). Der er siden den 1. september 2013 iværksat afbødende foranstaltninger, og dataene om perchlorat fra stikprøver, der er foretaget efter den nævnte dato, afspejler bedre princippet om at opnå så lave værdier, som det med rimelighed er muligt under hensyntagen til god praksis (dvs. anvendelse af gødning med lavt indhold af perchlorat) og den nuværende tilstedeværelse af perchlorat i fødevarer.

(4)	Der bør derfor anbefales overvågning af forekomsten af perchlorat i fødevarer —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1)

Medlemsstaterne bør med aktiv inddragelse af fødevarevirksomhedsledere overvåge tilstedeværelsen af perchlorat i fødevarer og særligt i: a) frugter, grøntsager og forarbejdede produkter heraf, herunder saft b) fødevarer til særlige ernæringsmæssige formål bestemt til spædbørn og småbørn som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (3) c) tørrede urter, krydderier, te, urte- og frugtte d) drikkevarer, herunder drikkevand.

2)

For at sikre, at stikprøverne er repræsentative for det parti, hvoraf de er udtaget, bør medlemsstaterne følge de prøveudtagningsmetoder, der er fastlagt i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1882/2006 (4) for så vidt angår bladgrøntsager, og i del B i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 333/2007 (5) for så vidt angår andre fødevarer, der falder inden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 333/2007.

3)

Følgende analysemetode giver pålidelige resultater: »Quick Method for the Analysis of Residues of numerous Highly Polar Pesticides in Foods of Plant Origin involving Simultaneous Extraction with Methanol and LC-MS/MS Determination (QuPPe-Method) — Version 7.1« Denne metode kan hentes fra http://www.crl-pesticides.eu/library/docs/srm/meth_QuPPe.pdf. Yderligere bør artiklen »Analysis of Perchlorate in Food Samples of Plant Origin Applying the QuPPe-Method and LC-MS/MS« konsulteres med henblik på vejledning i, hvordan det miljøforurenende stof perchlorat integreres i den ovennævnte metode til samtidig påvisning af flere pesticidrester. Denne artikel kan hentes på http://www.analytik-news.de/Fachartikel/Volltext/cvuase2.pdf. Bestemmelsesgrænsen bør ikke sættes højere end 2 μg/kg for analysen af perchlorat i fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, 10 μg/kg i andre fødevarer og 20 μg/kg i tørrede urter, krydderier, te og urte- og frugtte.

4)

Medlemsstaterne bør med aktiv inddragelse af fødevarevirksomhedsledere foretage undersøgelser for at identificere de faktorer, der forårsager tilstedeværelsen af perchlorat i fødevarer. Det er særligt relevant at analysere tilstedeværelsen af perchlorat i gødning, jord samt vand til kunstvanding og procesvand i situationer, hvor disse faktorer gør sig gældende.

5)

Medlemsstaterne bør sikre, at analyseresultaterne indberettes regelmæssigt og senest i slutningen af februar 2016 til EFSA i EFSA's dataindgivelsesformat i overensstemmelse med kravene i EFSA's vejledning om standardprøvebeskrivelse for fødevarer og foder (6) og EFSA's supplerende specifikke indberetningskrav.

---

(1)  EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden, Scientific Opinion on the risks to public health related to the presence of perchlorate in food, in particular fruits and vegetables. EFSA Journal 2014;12(10):3869, 106 s. doi:10.2903/j.efsa.2014.3869.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1882/2006 af 19. december 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af nitrat i visse fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 25).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 333/2007 af 28. marts 2007 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv, uorganisk tin, 3-MCPD og polycykliske aromatiske hydrocarboner i fødevarer (EUT L 88 af 29.3.2007, s. 29).

(6)  http://www.efsa.europa.eu/en/datex/datexsubmitdata.htm

---