ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions
Tidende
L 82
Dansk udgave
Retsforskrifter
58. årgang
27. marts 2015
|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 82 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
58. årgang |
|
|
|
|
|
(1) (EØS-relevant tekst) |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
|
27.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 82/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/513
af 26. marts 2015
om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (1), særlig artikel 2, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 22. juli 2014 gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014 (2) om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001, der opstiller en ajourført liste over de personer, grupper og enheder, som forordning (EF) nr. 2580/2001 finder anvendelse på (»listen«). |
|
(2) |
Rådet har, hvor det var praktisk muligt, forelagt alle personerne, grupperne og enhederne en begrundelse for, hvorfor de er opført på listen. |
|
(3) |
I en bekendtgørelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende gjorde Rådet de personer, grupper og enheder, der er opført på listen, opmærksom på, at det havde besluttet at bevare dem herpå. Rådet gjorde også de pågældende personer, grupper og enheder opmærksom på, at de kan indgive en anmodning om at få Rådets begrundelse for, hvorfor de er opført på listen, medmindre begrundelsen allerede er meddelt dem. |
|
(4) |
Rådet har foretaget en gennemgang af listen som krævet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001. Det har i den forbindelse taget hensyn til de bemærkninger, som de pågældende har indgivet til Rådet. |
|
(5) |
Rådet har kontrolleret, at kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931/FUSP (3) har truffet afgørelser for alle de listen opførte personer, grupper eller enheder om, at de har været involveret i terrorhandlinger som defineret i artikel 1, stk. 2 og 3, i den nævnte fælles holdning. Rådet har også konkluderet, at de personer, grupper og enheder, som artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på, fortsat bør være omfattet af de specifikke restriktive foranstaltninger, der er fastsat deri. |
|
(6) |
Rådet har konkluderet, at der ikke længere er grund til at bevare to enheder på listen over de personer, grupper og enheder, som artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på. |
|
(7) |
Listen bør ajourføres i overensstemmelse hermed, og gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014 bør ophæves — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001, er indeholdt i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014 ophæves.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2015.
På Rådets vegne
E. RINKĒVIČS
Formand
(1) EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70.
(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014 af 22. juli 2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 (EUT L 217 af 23.7.2014, s. 1).
(3) Rådet fælles holdning 2001/931/FUSP af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 93).
BILAG
Liste over personer, grupper og enheder, jf. artikel 1
I. PERSONER
|
1. |
ABDOLLAHI Hamed (alias Mustafa Abdullahi), født den 11.8.1960 i Iran. Pasnr.: D9004878 |
|
2. |
AL-NASSER, Abdelkarim Hussein Mohamed, født i Al Ihsa (Saudi-Arabien), saudiarabisk statsborger |
|
3. |
AL YACOUB, Ibrahim Salih Mohammed, født den 16.10.1966 i Tarut (Saudi-Arabien), saudiarabisk statsborger |
|
4. |
ARBABSIAR Manssor (alias Mansour Arbabsiar), født den 6. eller 15.3.1955 i Iran. Iransk og amerikansk statsborger. Pasnr.: C2002515 (Iran); pasnr.: 477845448 (USA). Nationalt ID-nr.: 07442833, udløbsdato den 15. marts 2016 (amerikansk kørekort) |
|
5. |
BOUYERI, Mohammed (alias Abu ZUBAIR, alias SOBIAR, alias Abu ZOUBAIR), født den 8.3.1978 i Amsterdam (Nederlandene) — medlem af »Hofstadgroep« |
|
6. |
IZZ-AL-DIN, Hasan (alias GARBAYA, Ahmed, alias SA-ID, alias SALWWAN, Samir), Libanon, født i 1963 i Libanon, libanesisk statsborger |
|
7. |
MOHAMMED, Khalid Shaikh (alias ALI, Salem, alias BIN KHALID, Fahd Bin Adballah, alias HENIN, Ashraf Refaat Nabith, alias WADOOD, Khalid Adbul), født den 14.4.1965 eller den 1.3.1964 i Pakistan, pasnr.: 488555 |
|
8. |
SHAHLAI Abdul Reza (alias Abdol Reza Shala'i, alias Abd-al Reza Shalai, alias Abdorreza Shahlai, alias Abdolreza Shahla'i, alias Abdul-Reza Shahlaee, alias Hajj Yusef, alias Haji Yusif, alias Hajji Yasir, alias Hajji Yusif, alias Yusuf Abu-al-Karkh), født cirka 1957 i Iran. Adresser: 1) Kermanshah, Iran, 2) Mehran militærbase, Ilamprovinsen, Iran |
|
9. |
SHAKURI Ali Gholam, født cirka 1965 i Teheran, Iran |
|
10. |
SOLEIMANI Qasem (alias Ghasem Soleymani, alias Qasmi Sulayman, alias Qasem Soleymani, alias Qasem Solaimani, alias Qasem Salimani, alias Qasem Solemani, alias Qasem Sulaimani, alias Qasem Sulemani), født den 11.3.1957 i Iran. Iransk statsborger. Pasnr.: 008827 (iransk diplomatpas), udstedt 1999. Titel: generalmajor. |
II. GRUPPER OG ENHEDER
|
1. |
»Abu Nidal Organisation« — »ANO« (alias »Fatah Revolutionary Council«, alias »Arab Revolutionary Brigades«, alias »Black September« (»Sorte September«), alias »Revolutionary Organisation of Socialist Muslims«) |
|
2. |
»Al-Aqsa Martyrs' Brigade« (»Al Aqsa-Martyrernes Brigade«) |
|
3. |
»Al-Aqsa. e.V.« |
|
4. |
»Babbar Khalsa« |
|
5. |
»Det Filippinske Kommunistparti«, herunder »New People's Army« — »NPA«, Filippinerne |
|
6. |
»Gama'a al-Islamiyya« (alias »Al-Gama'a al-Islamiyya«) (»Islamisk Gruppe« — »IG«) |
|
7. |
»İslami Büyük Doğu Akıncılar Cephesi« — »IBDA-C« (»Great Islamic Eastern Warriors Front«) |
|
8. |
»Hamas«, herunder »Hamas-Izz al-Din al-Qassem« |
|
9. |
»Hizballah Military Wing« (Hizbollahs militære gren) (alias »Hezbollah Military Wing«, alias »Hizbullah Military Wing«, alias »Hizbollah Military Wing«, alias »Hezballah Military Wing«, alias »Hisbollah Military Wing«, alias »Hizbu'llah Military Wing« alias »Hizb Allah Military Wing«, alias »Jihad Council« (og alle de enheder, der refererer til den, herunder den eksterne sikkerhedsorganisation)) |
|
10. |
»Hizbul Mujahideen« — »HM« |
|
11. |
»Hofstadgroep« |
|
12. |
»International Sikh Youth Federation« — »ISYF« |
|
13. |
»Khalistan Zindabad Force« — »KZF« |
|
14. |
»Det Kurdiske Arbejderparti« — »PKK« (alias »KADEK«, alias »KONGRA-GEL«) |
|
15. |
»De Tamilske Tigre« — »LTTE« |
|
16. |
»Ejército de Liberación Nacional« (»Den Nationale Befrielseshær«) |
|
17. |
»Palæstinensisk Islamisk Jihad« — »PIJ« |
|
18. |
»Popular Front for the Liberation of Palestine« (»Folkefronten til Palæstinas Befrielse«) — »PFLP« |
|
19. |
»Popular Front for the Liberation of Palestine — General Command« (»Folkefronten til Palæstinas Befrielse-Generalkommandoen«) (alias »PFLP-General Command«) |
|
20. |
»Fuerzas armadas revolucionarias de Colombia« — »FARC« (»Colombias Væbnede Revolutionære Styrker«) |
|
21. |
»Devrimci Halk Kurtuluș Partisi-Cephesi« — »DHKP/C« (alias »Devrimci Sol« (»Revolutionary Left«), alias »Dev Sol«) (»Revolutionary People's Liberation Army/Front/Party«) |
|
22. |
»Sendero Luminoso« — »SL« (»Den Lysende Sti«) |
|
23. |
»Teyrbazen Azadiya Kurdistan« — »TAK« (alias »Kurdistan Freedom Falcons«, alias »Kurdistan Freedom Hawks«). |
|
27.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 82/5 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/514
af 18. december 2014
om de oplysninger, der af de kompetente myndigheder skal fremlægges for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til artikel 67, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (1), særlig artikel 67, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Det er nødvendigt at fastlægge indholdet af de oplysninger, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kvartalsvis skal fremlægge for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), jf. artikel 67, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU, så ESMA kan vurdere, hvordan markedsføringspasset for EU's forvaltere af alternative investeringsfonde (EU-FAIF, der forvalter eller markedsfører EU-baserede alternative investeringsfonde (EU-AIF'er) i Unionen) fungerer, såvel som de vilkår, der gælder for AIF'er og deres forvaltere, når de udøver deres aktivitet, samt den mulige virkning af en udvidelse af markedsføringspasset. |
|
(2) |
Det er vigtigt at sikre, at oplysningerne fra de kompetente myndigheder er relevante og kan bruges som grundlag for en informeret vurdering. Alle kompetente myndigheder bør derfor give oplysninger, der gør det muligt at sikre en ensartet vurdering i hele Unionen, samtidig med at de bevarer muligheden for også at give eventuelle yderligere oplysninger, som de måtte anse for nyttige for en generel vurdering af, hvordan EU-markedsføringspasset og de nationale regler for private placements fungerer, såvel som en vurdering af enhver potentiel virkning af en udvidelse af passet til også at omfatte fonde og forvaltere fra tredjelande. For at sikre, at der gælder ét ensartet sæt rapporteringskrav direkte for alle kompetente myndigheder, er det nødvendigt i form af en forordning at fastsætte bestemmelser om de oplysninger, som ESMA skal forsynes med. |
|
(3) |
Med henblik på at vurdere brugen af EU-markedsføringspasset er det vigtigt at indsamle kvantitative oplysninger om FAIF'er og AIF'er, der anvender markedsføringspassene, jf. artikel 32 og 33 i direktiv 2011/61/EU, og oplysninger om de jurisdiktioner, hvor der finder grænseoverskridende aktiviteter sted, samt om typerne af disse grænseoverskridende aktiviteter. |
|
(4) |
Et effektivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder er centralt for, om EU-markedsføringspasset fungerer overordnet set. For at vurdere effektiviteten er det vigtigt at indsamle oplysninger om samarbejdet mellem de kompetente myndigheder, når de udfører deres opgaver i henhold til artikel 45 og 50 i direktiv 2011/61/EU. Det indebærer en bedømmelse af de situationer, hvor forskellige kompetencer har gjort sig gældende, af de foranstaltninger, der er blevet truffet, og af effektiviteten af samarbejdet med hensyn til timing, relevans og detaljeringsgrad. |
|
(5) |
EU-markedsføringspasset er baseret på anmeldelsesordningen i artikel 32 og 33 i direktiv 2011/61/EU. De kompetente myndigheder bør derfor give oplysninger om, hvordan en sådan ordning fungerer, navnlig med hensyn til dens timing og smidighed, de rapporterede oplysningers kvalitet og eventuelle uoverensstemmelser i relation til ordningens anvendelse. |
|
(6) |
For at give mulighed for en objektiv vurdering bør de kompetente myndigheder være forpligtede til at give oplysninger om, hvordan markedsføringspasset fungerer også ud fra en investorsynsvinkel, navnlig med hensyn til virkningerne for investorbeskyttelse. De kompetente myndigheder bør også give oplysninger om klager fra investorer over FAIF'er eller AIF'er, som er etableret i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor investor er hjemmehørende, om henvendelser fra investorer vedrørende kompetencefordelingen mellem de kompetente myndigheder fra forskellige medlemsstater og om eventuelle markedsføringsrelaterede spørgsmål. |
|
(7) |
Vurderingen af, hvordan markedsføringspasset fungerer, skal tage behørigt hensyn til ESMA's rolle i forbindelse med bilæggelsen af uoverensstemmelser mellem de kompetente myndigheder, hvad angår grænseoverskridende forvaltning eller markedsføring. De kompetente myndigheder bør derfor kommunikere deres synspunkter om nytteværdi, timing, kvalitet eller andre spørgsmål i forbindelse med ESMA's deltagelse. |
|
(8) |
For at vurdere, hvordan de nuværende nationale ordninger fungerer, i henhold til hvilke ikke-EU-FAIF'er og ikke-EU-AIF'er opererer i de enkelte medlemsstater, er det nødvendigt at have fuldt kendskab til de nærmere detaljer i de juridiske rammer, som de enkelte medlemsstater har vedtaget, deres særlige kendetegn og forskelle i forhold til de bestemmelser, der gælder for EU-FAIF'er og EU-AIF'er. Det er også vigtigt at indsamle kvantitative oplysninger om antallet af ikke-EU-AIF'er, der markedsføres i medlemsstaterne, og ikke-EU-FAIF'er, der forvalter eller markedsfører AIF'er i medlemsstaterne. Sådanne oplysninger bør også indeholde oplysninger om håndhævelse og tilsyn samt yderligere oplysninger, der efter anmodning er modtaget fra tilsynsmyndigheder uden for Unionen. |
|
(9) |
De kompetente myndigheder bør give oplysninger om eventuelle samarbejdsaftaler med tredjelandes tilsynsmyndigheder, som ikke allerede er kendt af ESMA efter myndighedens deltagelse i forhandlingerne om multilaterale aftalememoranda. For at kunne vurdere, hvordan samarbejdsaftalerne virker, er det vigtigt at indsamle oplysninger om effektiviteten af sådanne samarbejdsaftaler, som f.eks. kvantitative og kvalitative oplysninger om anvendelsen af de forskellige beføjelser, der er fastsat i disse aftaler. Dette omfatter anmodninger om oplysninger, besøg på stedet og informationsudveksling. Effektiviteten af samarbejdet bør vurderes med hensyn til relevans, detaljeringsgrad, timing og fuldstændighed i relation til den modtagne støtte. |
|
(10) |
De kompetente myndigheder bør give oplysninger om eventuelle forhold vedrørende tredjelandsordningen, som retligt eller faktisk skaber hindringer eller vanskeligheder for, at den kompetente myndighed i en medlemsstat kan udøve sin tilsynsfunktion, eller for den direkte modtagelse af oplysninger fra enheder uden for EU. Desuden bør der indsamles oplysninger om klager fra investorer samt foranstaltninger, der er truffet af de kompetente myndigheder som svar på sådanne klager. |
|
(11) |
Vurderingen af samspillet mellem de to ordninger, der er etableret til forvaltning eller markedsføring af AIF'er, bør baseres på dokumentation, der afspejler den generelle situation på det indre marked, samt på kortsigtede og langsigtede vurderinger af markedsudviklingen, herunder eventuelle markedsforstyrrelser eller konkurrencefordrejninger. Vurderingerne bør foretages på grundlag af beviser for, om der er lige vilkår mellem medlemsstaterne og de enkelte tredjelande, f.eks. med hensyn til reguleringsmæssige byrder, konkurrencevilkår eller tilsyn. De kompetente myndigheder bør tilvejebringe konkrete oplysninger om generelle eller specifikke spørgsmål vedrørende de enkelte tredjelande og angive kilden til sådanne spørgsmål. |
|
(12) |
Ved indberetning af oplysninger om eventuelle markedsforstyrrelser og konkurrencefordrejninger bør de kompetente myndigheder medregne alle institutter for kollektiv investering (CIU'er) og deres forvaltere. Det er vigtigt at afgøre, om og i hvilket omfang både EU-AIF'er og institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (2), samt deres forvaltere eventuelt berøres af indførelsen af tredjelandsmarkedsføringspasset. Dette er navnlig vigtigt i lyset af, at definitionen på ikke-EU-FAIF'er i direktiv 2011/61/EU omfatter alle CIU'er, der er etableret i tredjelande, herunder dem, der ville have været omfattet af direktiv 2009/65/EF, hvis de havde været etableret i en medlemsstat. For at kunne vurdere den samlede virkning på markedet er det endvidere nødvendigt at identificere den potentielle indvirkning på andre formidlere, der opererer i sektoren for kapitalforvaltning, som f.eks. depositarer eller tjenesteudbydere — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De kompetente myndigheder forsyner i henhold til artikel 67, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) med følgende oplysninger:
|
a) |
oplysninger om, hvordan EU-markedsføringspasset for EU-forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er), der forvalter og/eller markedsfører EU-baserede alternative investeringsfonde (AIF'er), fungerer, jf. artikel 2-7 |
|
b) |
oplysninger om, hvordan EU-FAIF'ers markedsføring af ikke-EU-AIF'er i medlemsstaterne og ikke-EU-FAIF'ers forvaltning og/eller markedsføring af AIF'er i medlemsstaterne i henhold til de gældende nationale ordninger, fungerer, jf. artikel 8-13 |
|
c) |
oplysninger om, hvilken indvirkning de i litra a) og b) i nærværende stykke omhandlede ordninger har, jf. artikel 14. |
Artikel 2
Med hensyn til anvendelsen af markedsføringspasset giver de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
|
a) |
antallet af EU-FAIF'er, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 7 i direktiv 2011/61/EU |
|
b) |
antallet af EU-FAIF'er, der markedsfører andele eller kapitalandele i EU-AIF'er i henhold til artikel 32 i direktiv 2011/61/EU, antallet af EU-AIF'er og afdelinger af AIF'er, der markedsføres i henhold til artikel 32 i direktiv 2011/61/EU, og fordelingen mellem hjem- og værtsland |
|
c) |
antallet af EU-FAIF'er, der forvalter EU-AIF'er i henhold til artikel 33 i direktiv 2011/61/EU, antallet af EU-AIF'er, der forvaltes i henhold til artikel 33 i direktiv 2011/61/EU, og fordelingen mellem hjem- og værtsland |
|
d) |
antallet af EU-FAIF'er, der forvalter EU-AIF'er, der er etableret i andre medlemsstater gennem oprettelsen af en filial, og, jf. artikel 33 i direktiv 2011/61/EU, antallet af EU-FAIF'er, som direkte forvalter EU-AIF'er, der er etableret i andre medlemsstater, jf. artikel 33 i direktiv 2011/61/EU. |
Artikel 3
Med hensyn til problemer, der er opstået i forbindelse med det effektive samarbejde mellem kompetente myndigheder, meddeler de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
|
a) |
antallet af tilfælde, hvor en kompetent myndighed har underrettet den kompetente myndighed i en FAIF's hjemland om en situation som beskrevet i artikel 45, stk. 5, i direktiv 2011/61/EU, med angivelse af situationens art |
|
b) |
antallet af tilfælde, hvor en kompetent myndighed efter at være blevet underrettet af den kompetente myndighed i værtslandet, jf. artikel 45, stk. 5, i direktiv 2011/61/EU, har truffet de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 45, stk. 5, i nævnte direktiv, med angivelse af, hvilken type foranstaltninger der er truffet |
|
c) |
antallet af tilfælde, hvor en kompetent myndighed efter at have underrettet den kompetente myndighed i en FAIF's hjemland om en situation som beskrevet i artikel 45, stk. 5, i direktiv 2011/61/EU har truffet de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 45, stk. 6, i nævnte direktiv, med angivelse af, hvilken type foranstaltninger der er truffet |
|
d) |
antallet af tilfælde, hvor en kompetent myndighed har underrettet den kompetente myndighed i en FAIF's hjemland om en situation som beskrevet i artikel 45, stk. 7, i direktiv 2011/61/EU, med angivelse af situationens art |
|
e) |
antallet af tilfælde, hvor en kompetent myndighed efter at være blevet underrettet, jf. artikel 45, stk. 7, i direktiv 2011/61/EU, af den kompetente myndighed i værtslandet har truffet de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 45, stk. 7, i nævnte direktiv, med angivelse af, hvilken type foranstaltninger der er truffet |
|
f) |
antallet af tilfælde, hvor en kompetent myndighed efter at have underrettet den kompetente myndighed i en FAIF's hjemland om en situation som beskrevet i artikel 45, stk. 7, i direktiv 2011/61/EU, har truffet de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 45, stk. 8, i nævnte direktiv, med angivelse af, hvilken type foranstaltninger der er truffet |
|
g) |
antal meddelelser, der er sendt og modtaget i henhold til artikel 50, stk. 5, i direktiv 2011/61/EU, med angivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet som følge af meddelelsen |
|
h) |
for så vidt angår anmodningerne om bistand fra den kompetente myndighed:
|
|
i) |
for så vidt angår anmodninger om bistand, som den kompetente myndighed har modtaget fra kompetente myndigheder i andre medlemsstater:
|
|
j) |
antallet af kontroller på stedet eller undersøgelser, som den kompetente myndighed har foretaget i en anden medlemsstat i henhold til artikel 54, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU, og antallet af anmodninger om kontrol på stedet eller undersøgelser i en anden medlemsstat, som er blevet afvist. |
Artikel 4
Med hensyn til problemer, der er opstået i forbindelse med den effektive drift af anmeldelsesordningen i artikel 32 og 33 i direktiv 2011/61/EU, meddeler de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
|
a) |
den gennemsnitlige tid mellem modtagelsen af det fuldstændige anmeldelsesdokument fra en FAIF og det tidspunkt, hvor den modtagende kompetente myndighed underretter den kompetente myndighed i værtslandet |
|
b) |
den gennemsnitlige tid for meddelelsen fra den kompetente myndighed i hjemlandet til FAIF'en om, at denne kan påtage sig grænseoverskridende aktiviteter, beregnet fra datoen for fremsendelsen af anmeldelsesdokumentet til den kompetente myndighed i værtslandet |
|
c) |
antallet af anmodninger om præciseringer fra den kompetente myndighed i værtslandet i forbindelse med meddelelsen |
|
d) |
antallet af tvister, der involverer de kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandet i forbindelse med anmeldelsesprocessen. |
Artikel 5
Med hensyn til spørgsmål om investorbeskyttelse i forbindelse med AIF'er, der markedsføres eller forvaltes fra en anden medlemsstat, samt AIF'er, der markedsføres i henhold til artikel 43 i direktiv 2011/61/EU, meddeler de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
|
a) |
antallet og typen af klager fra investorer til den kompetente myndighed i forbindelse med AIF'er, der markedsføres eller forvaltes af en FAIF, der er etableret i en anden medlemsstat, de begrundelser, der er gjort gældende, og hvordan sådanne klager er blevet behandlet |
|
b) |
oplysninger om, hvorvidt der blandt investorerne hersker klarhed om fordelingen af tilsynsopgaver mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet |
|
c) |
eventuelle spørgsmål om, hvordan ordninger der er indført af FAIF'en for markedsføring af AIF'er fungerer, og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at andele eller kapitalandele i AIF'en markedsføres til detailinvestorer, jf. litra h) i bilag IV til direktiv 2011/61/EU. |
Artikel 6
Med hensyn til mægling foretaget af ESMA giver de kompetente myndigheder oplysninger om graden af tilfredshed med ESMA's mægling i spørgsmål om, hvordan markedsføringspasset for EU-FAIF'er, der forvalter og/eller markedsfører EU-AIF'er, fungerer.
Artikel 7
Med hensyn til effektiviteten af indsamlingen og udvekslingen af oplysninger vedrørende overvågning af systemiske risici giver de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
|
a) |
antallet af tilfælde, hvor den kompetente myndighed har modtaget oplysninger fra en anden kompetent myndighed vedrørende overvågning af systemiske risici, idet der skelnes mellem:
|
|
b) |
antallet af tilfælde, hvor den kompetente myndighed har delt oplysninger med en anden kompetent myndighed vedrørende overvågning af systemiske risici, idet der skelnes mellem:
|
Artikel 8
Med hensyn til EU-FAIF'ers markedsføring af ikke-EU-AIF'er, jf. artikel 36, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU giver de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
|
a) |
de retlige bestemmelser, i henhold til hvilke en sådan markedsføring er tilladt, herunder en beskrivelse af de specifikke gældende betingelser |
|
b) |
antallet af EU-FAIF'er med tilladelse fra den kompetente myndighed til at markedsføre ikke-EU-AIF'er i deres jurisdiktion, jf. artikel 36 i direktiv 2011/61/EU, og antallet af markedsførte ikke-EU-AIF'er |
|
c) |
antallet af anmodninger om oplysninger fra den kompetente myndighed til EU-FAIF'er i relation til markedsføring af ikke-EU-AIF'er |
|
d) |
håndhævelses- eller tilsynsforanstaltninger eller sanktioner, der er pålagt EU-FAIF'er i relation til markedsføring af ikke-EU-AIF'er. |
Artikel 9
Med hensyn til ikke-EU-FAIF'ers markedsføring af AIF'er i henhold til artikel 42, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU giver de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
|
a) |
de retlige bestemmelser, i henhold til hvilke en sådan markedsføring er tilladt, herunder en beskrivelse af de specifikke gældende betingelser |
|
b) |
antallet af ikke-EU-FAIF'er, som markedsfører AIF'er i den kompetente myndigheds jurisdiktion i henhold til artikel 42, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU, og antallet af markedsførte AIF'er |
|
c) |
antallet af anmodninger om oplysninger, som den kompetente myndighed har rettet til ikke-EU-FAIF'er i forbindelse med markedsføring af AIF'er i henhold til artikel 42, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU |
|
d) |
håndhævelses- eller tilsynsforanstaltninger eller sanktioner, der er pålagt af den kompetente myndighed over for ikke-EU-FAIF'er i relation til forpligtelserne i artikel 22, 23, 24 og 26-30 i direktiv 2011/61/EU. |
Artikel 10
Med hensyn til ikke-EU-FAIF'ers forvaltning af EU-AIF'er i overensstemmelse med gældende nationale ordninger giver de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
|
a) |
de retlige bestemmelser, i henhold til hvilke en sådan markedsføring er tilladt, herunder en beskrivelse af de specifikke gældende betingelser |
|
b) |
antallet af ikke-EU-FAIF'er, der forvalter EU-AIF'er i den kompetente myndigheds jurisdiktion, og antallet af forvaltede EU-AIF'er |
|
c) |
antallet af anmodninger om oplysninger, som den kompetente myndighed har rettet til EU-FAIF'er i relation til forvaltningen af EU-AIF'er. |
Artikel 11
Med hensyn til eksistensen og effektiviteten af samarbejdsaftaler med henblik på overvågning af systemiske risici mellem en medlemsstats kompetente myndighed og tilsynsmyndigheden i tredjelandet giver de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
|
a) |
eksistensen af bilaterale samarbejdsaftaler mellem den kompetente myndighed og tilsynsmyndighederne i andre tredjelande end dem, der er forhandlet og truffet aftale om inden for rammerne af ESMA og de berørte tredjelande |
|
b) |
vedrørende anmodninger om oplysninger eller bistand, som den kompetente myndighed har rettet til myndighederne i et tredjeland i overensstemmelse med samarbejdsaftaler:
|
|
c) |
antallet af besøg på stedet, som den kompetente myndighed har anmodet tilsynsmyndigheden i et tredjeland om på sine vegne at foretage i overensstemmelse med samarbejdsaftaler, samt antallet af anmodninger om besøg på stedet, som blev afslået |
|
d) |
antallet af tilfælde, hvor der i overensstemmelse med samarbejdsaftaler uopfordret blev modtaget oplysninger fra tilsynsmyndigheden i et tredjeland om:
|
|
e) |
antallet af tilfælde, hvor den kompetente myndighed har delt oplysninger med andre kompetente myndigheder, som er modtaget fra tredjelandes tilsynsmyndigheder med henblik på overvågning af systemiske risici i overensstemmelse med samarbejdsaftaler. |
Artikel 12
Med hensyn til spørgsmål vedrørende investorbeskyttelse i forbindelse med markedsføring og forvaltning i henhold til de gældende nationale ordninger giver de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
|
a) |
antallet og typen af klager stilet til den kompetente myndighed fra investorer i forbindelse med AIF'er, som markedsføres i den pågældende jurisdiktion i henhold til den gældende nationale ordning |
|
b) |
håndhævelses- eller reguleringsforanstaltninger eller sanktioner, der er pålagt af den kompetente myndighed, herunder tilbagekaldelse, suspension eller ændring af de relevante tilladelser eller registreringer, der vedrører eller har tilknytning til ikke-EU-FAIF'er, som markedsfører eller forvalter AIF'er i den pågældende jurisdiktion, eller ikke-EU-AIF'er, der markedsføres af EU-FAIF'er i den pågældende jurisdiktion. |
Artikel 13
Med hensyn til de elementer i tredjelandes rammer for regulering og tilsyn, som kunne forhindre den kompetente myndighed i effektivt at udøve sit tilsynshverv, giver de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
|
a) |
problemer eller forhindringer i relation til anvendelsen af rammen for regulering og tilsyn, som den kompetente myndighed har oplevet ved udøvelsen af sine tilsynsopgaver på ikke-EU-FAIF'er eller ikke-EU-AIF'er |
|
b) |
problemer med at indhente oplysninger direkte fra ikke-EU-FAIF'er. |
Artikel 14
Med hensyn til, hvordan de ordninger, der er omhandlet i artikel 1, litra a) og b), fungerer, giver de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
|
a) |
dokumentation for, at FAIF'er, der var etableret inden for deres jurisdiktion, er flyttet til tredjelande, med angivelse af de samlede tal for antallet af AIF'er og de forvaltede aktiver pr. tredjeland og årsagerne til en sådan flytning |
|
b) |
detaljerede oplysninger om eventuelle identificerede eller forventede markedsforstyrrelser eller konkurrencefordrejninger mellem (CIU'er) fra EU og tredjelande samt mellem forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder fra EU og tredjelande |
|
c) |
dokumentation for, at EU-forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, der er godkendt i deres jurisdiktion, er stødt på problemer eller begrænsninger i forbindelse med deres etablering eller markedsføring af kollektive investeringsvirksomheder, som de forvalter i tredjelande, med angivelse af tredjelandet |
|
d) |
dokumentation for eksisterende vanskeligheder eller begrænsninger i tredjelande, der har en afskrækkende virkning på EU-forvalterne af kollektive investeringsvirksomheder, der er meddelt tilladelse i deres jurisdiktion, for så vidt angår beslutningen om at etablere sig eller markedsføre kollektive investeringsvirksomheder, som de forvalter i tredjelande, med angivelse af tredjelandet |
|
e) |
oplysninger om andre generelle eller specifikke vanskeligheder, som EU-forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder måtte støde på i forbindelse med deres etablering eller markedsføring af kollektive investeringsvirksomheder, som de forvalter i tredjelande, med angivelse af tredjelandet. |
Artikel 15
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2014.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
|
27.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 82/12 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/515
af 25. marts 2015
om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95 for så vidt angår fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 183, litra b),
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009 (2), særlig artikel 5, stk. 6, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (3) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin. |
|
(2) |
Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som bestemmelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser for importen af visse produkter bør ændres under hensyntagen til prisudsving efter oprindelse. |
|
(3) |
Forordning (EF) nr. 1484/95 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(4) |
For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EF) nr. 1484/95 erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. marts 2015.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) EUT L 150 af 20.5.2014, s. 1.
(3) Kommissionens forordning (EF) Nr. 1484/95 af 28. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og om fastsættelse af tillægsimporttold for fjerkrækød og æg samt ægalbumin og om ophævelse af forordning nr. 163/67/EØF (EFT L 145 af 29.6.1995, s. 47).
BILAG
»BILAG I
|
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Repræsentativ pris (EUR/100 kg) |
Sikkerhed, jf. artikel 3 (EUR/100 kg) |
Oprindelse (1) |
|
0207 12 10 |
Høns (såkaldte 70 pct.-høns), frosne |
129,2 |
0 |
AR |
|
0207 12 90 |
Høns (såkaldte 65 pct.-høns), frosne |
150,9 |
0 |
AR |
|
172,0 |
0 |
BR |
||
|
0207 14 10 |
Udskårne udbenede stykker af høns af arten Gallus domesticus, frosne |
322,8 |
0 |
AR |
|
233,7 |
20 |
BR |
||
|
352,4 |
0 |
CL |
||
|
309,2 |
0 |
TH |
||
|
0207 14 50 |
Bryst af høns, frosne |
218,8 |
0 |
BR |
|
0207 14 60 |
Lår af høns, frosne |
134,7 |
3 |
BR |
|
0207 27 10 |
Udskårne udbenede stykker af kalkun, frosne |
370,9 |
0 |
BR |
|
352,3 |
0 |
CL |
||
|
1602 32 11 |
Tilberedninger af høns af arten Gallus domesticus, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt |
266,7 |
6 |
BR |
(1) Landenomenklaturen er fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse EØS-relevant tekst (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.«
|
27.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 82/14 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/516
af 26. marts 2015
om ændring af forordning (EF) nr. 874/2004 om generelle retningslinjer for implementeringen af topdomænet .eu og dets funktioner samt principperne for registrering
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 733/2002 af 22. april 2002 om implementering af topdomænet.eu (1), særlig artikel 5, stk. 1,
efter høring af topdomæneadministratoren i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 733/2002, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Indførelsen af internationaliserede domænenavne kan skabe en risiko for, at domænenavne, der er skrevet med forskellige skrifttegnssystemer, risikerer at blive forvekslet visuelt. Dette kan især skyldes den visuelle lighed mellem de tegn, navnene består af, f.eks. mellem det lille kyrilliske bogstav »п« og det lille latinske bogstav »n«. For at begrænse disse risici bør topdomæneadministratoren indføre tekniske undersøgelser, der kan føre til, at sådanne internationaliserede domænenavne erklæres uegnede til at blive registreret. Sådanne tekniske undersøgelser skal overholde internationale standarder og vil muligvis blive opdateret af og til. |
|
(2) |
For at øge sikkerheden og kontrollen af misbrug i forbindelse med .eu-domænenavne er det nødvendigt at sikre, at topdomæneadministratorens kontrol af registreringsansøgningernes gyldighed finder sted inden og ikke kun efter registreringen. Kontrollen gennemføres på topdomæneadministratorens initiativ eller som følge af en tvist vedrørende registreringen af det pågældende domænenavn. |
|
(3) |
Den nuværende topdomæneadministrator for .eu-topdomænet har meddelt Kommissionen, at domænenavnene »eurethix.eu«, »eurethics.eu« og »euthics.eu«, som topdomæneadministratoren tidligere har forbeholdt i medfør af artikel 17 i Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2004 (2), aldrig vil blive brugt, og derfor skal de udgå af førnævnte artikel og frigives, når den ændrede forordning er offentliggjort. |
|
(4) |
Der er ikke blevet tilbudt brug af specialtegn såsom »ß« (tysk dobbelt-s) og »ς« (græsk finalt sigma) ved lancering af internationaliserede domænenavnet under .eu. Eftersom IDNA2008-protokollen giver mulighed for at anvende disse tegn, anses det for hensigtsmæssigt at tilbyde dem for at støtte de officielle EU-sprog. Efter høring af EU-medlemsstaterne, kandidatlandene og EØS-medlemsstaterne er bilaget blevet opdateret med henblik på at indarbejde domænenavne, der indeholder disse nye tegn. |
|
(5) |
Den 1. juli 2013 tiltrådte Kroatien Den Europæiske Union. Kroatien bør som følge heraf have mulighed for at registrere de domænenavne, der er blevet reserveret til Kroatien i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 874/2004 med senere ændringer. |
|
(6) |
Indarbejdelsen af forordningerne om .eu i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde gør det muligt for foretagender, der har deres registrerede kontor, centrale administration eller hovedsæde i Island, Norge eller Liechtenstein, organisationer, der er etableret i Island, Norge eller Liechtenstein samt indbyggere i Island, Norge og Lichtenstein at registrere navne under .eu-topdomænet. |
|
(7) |
Listen over navne, der kan reserveres af henholdsvis Island, Liechtenstein og Norge, der indtil videre fremgår af punkt 2 i bilaget, bør flyttes til punkt 1 i bilaget. |
|
(8) |
Kandidatlandene Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien skal reservere bredt anerkendte navne for geografiske og/eller geopolitiske begreber, der berører deres politiske eller territoriale organisation, så de kan blive registreret på et senere tidspunkt. |
|
(9) |
I overensstemmelse hermed og for at sikre juridisk klarhed hvad angår medlemsstaternes og de fremtidige medlemsstaters rettigheder er det derfor nødvendigt at opdatere listerne i bilaget til forordning (EF) nr. 874/2004 (som tidligere ændret), idet der tages behørigt hensyn til navne, der indeholder tegn, der ikke tidligere har været tilgængelige, navne, der kan forbeholdes, og navne, der kan registreres. |
|
(10) |
Forordning (EF) nr. 874/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(11) |
EURid, der er topdomæneadministrator for .eu, er blevet hørt vedrørende foranstaltningerne i denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 733/2002. |
|
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Kommunikationsudvalget (3) — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 874/2004 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 3, stk. 3, affattes således: »En eventuel kontrol af registreringsansøgningers gyldighed foretages før registreringen på topdomæneadministratorens initiativ eller efter registreringen på topdomæneadministratorens initiativ eller i forbindelse med en tvist om registrering af det pågældende domænenavn.« |
|
2) |
Som artikel 6a indsættes: »artikel 6a Yderligere kontrol på tegnniveau 1. Topdomæneadministratoren implementerer tekniske foranstaltninger, der har til formål at minimere den visuelle forveksling, der kan opstå ved brug af tegn på alle de officielle sprog, der henvises til i artikel 6, stk. 4. Disse tekniske foranstaltninger udgør en del af kontrollen af registreringsansøgningernes gyldighed og kan føre til, at det ansøgte domænenavn bliver erklæret uegnet til registrering. 2. De tekniske foranstaltninger, der henvises til i stk. 1, fastsættes af topdomæneadministratoren og skal være rimelige, gennemskuelige og ikke-diskriminerende. 3. De tekniske foranstaltninger, der henvises til i stk. 1, (herunder ændringer, der foretages af og til), gør topdomæneadministratoren offentligt tilgængelige i umiddelbart tilgængelig form, og de træder i kraft ved offentliggørelsen. 4. Forud for implementeringen af de tekniske foranstaltninger, der henvises til i stk. 1, eller forud for de ændringer, der foretages af og til, tager topdomæneadministratoren højde for international bedste praksis, hører industrien og indhenter Kommissionens godkendelse.« |
|
3) |
Artikel 17, stk. 2, affattes således: »eurid.eu, registry.eu, nic.eu, dns.eu, internic.eu, whois.eu, das.eu, coc.eu« ; |
|
4) |
Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EFT L 113 af 30.4.2002, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2004 af 28. april 2004 om generelle retningslinjer for implementeringen af topdomænet .eu og dets funktioner samt principperne for registrering (EUT L 162 af 30.4.2004, s. 40).
BILAG
»BILAG
1.
Liste over navne for de enkelte lande og over de lande, der kan registrere dem:ØSTRIG
|
1. |
österreich |
|
2. |
oesterreich |
|
3. |
republik-österreich |
|
4. |
republik-oesterreich |
|
5. |
afstria |
|
6. |
dimokratia-afstria |
|
7. |
østrig |
|
8. |
republikken-østrig |
|
9. |
oestrig |
|
10. |
austria |
|
11. |
republic-austria |
|
12. |
república-austria |
|
13. |
autriche |
|
14. |
république-autriche |
|
15. |
oostenrijk |
|
16. |
republiek-oostenrijk |
|
17. |
república-austria |
|
18. |
itävalta |
|
19. |
itävallan-tasavalta |
|
20. |
itaevalta |
|
21. |
österrike |
|
22. |
oesterrike |
|
23. |
republik-österrike |
|
24. |
rakousko |
|
25. |
republika-rakousko |
|
26. |
repubblica-austria |
|
27. |
austrija |
|
28. |
republika-austrija |
|
29. |
respublika-austrija |
|
30. |
ausztria |
|
31. |
Osztrák-Köztársaság |
|
32. |
Republika-Austriacka |
|
33. |
rakúsko |
|
34. |
republika-rakúsko |
|
35. |
avstrija |
|
36. |
republika-avstrija |
|
37. |
awstrija |
|
38. |
republika-awstrija |
|
39. |
republikösterreich |
|
40. |
republikoesterreich |
|
41. |
dimokratiaafstria |
|
42. |
republikkenøstrig |
|
43. |
republicaustria |
|
44. |
repúblicaaustria |
|
45. |
républiqueautriche |
|
46. |
repubblicaaustria |
|
47. |
republiekoostenrijk |
|
48. |
repúblicaaustria |
|
49. |
tasavaltaitävalta |
|
50. |
republikösterrike |
|
51. |
republikarakousko |
|
52. |
republikaaustrija |
|
53. |
respublikaaustrija |
|
54. |
OsztrákKöztársaság |
|
55. |
RepublikaAustriacka |
|
56. |
republikarakúsko |
|
57. |
republikaavstrija |
|
58. |
republikaawstrija |
|
59. |
aostria |
|
60. |
vabariik-aostria |
|
61. |
vabariikaostria |
|
62. |
δημοκρατία-της-αυστρίας |
|
63. |
δημοκρατίατηςαυστρίας |
|
64. |
αυστρίας |
|
65. |
pепубликаaвстрия |
|
66. |
pепублика-aвстрия |
|
67. |
aвстрия |
BELGIEN
|
1. |
belgie |
|
2. |
belgië |
|
3. |
belgique |
|
4. |
belgien |
|
5. |
belgium |
|
6. |
bélgica |
|
7. |
belgica |
|
8. |
belgio |
|
9. |
belgia |
|
10. |
belgija |
|
11. |
vlaanderen |
|
12. |
wallonie |
|
13. |
wallonië |
|
14. |
brussel |
|
15. |
vlaamse-gemeenschap |
|
16. |
franse-gemeenschap |
|
17. |
duitstalige-gemeenschap |
|
18. |
vlaams-gewest |
|
19. |
waals-gewest |
|
20. |
brussels-hoofdstedelijk-gewest |
|
21. |
flandre |
|
22. |
bruxelles |
|
23. |
communauté-flamande |
|
24. |
communaute-flamande |
|
25. |
communauté-française |
|
26. |
communaute-francaise |
|
27. |
communaute-germanophone |
|
28. |
communauté-germanophone |
|
29. |
région-flamande |
|
30. |
region-flamande |
|
31. |
région-wallonne |
|
32. |
region-wallonne |
|
33. |
région-de-bruxelles-capitale |
|
34. |
region-de-bruxelles-capitale |
|
35. |
flandern |
|
36. |
wallonien |
|
37. |
bruessel |
|
38. |
brüssel |
|
39. |
flaemische-gemeinschaft |
|
40. |
flämische-gemeinschaft |
|
41. |
franzoesische-gemeinschaft |
|
42. |
französische-gemeinschaft |
|
43. |
deutschsprachige-gemeinschaft |
|
44. |
flaemische-region |
|
45. |
flämische-region |
|
46. |
wallonische-region |
|
47. |
region-bruessel-hauptstadt |
|
48. |
region-brüssel-hauptstadt |
|
49. |
flanders |
|
50. |
wallonia |
|
51. |
brussels |
|
52. |
flemish-community |
|
53. |
french-community |
|
54. |
german-speaking-community |
|
55. |
flemish-region |
|
56. |
walloon-region |
|
57. |
brussels-capital-region |
|
58. |
flandes |
|
59. |
valonia |
|
60. |
bruselas |
|
61. |
comunidad-flamenca |
|
62. |
comunidad-francesa |
|
63. |
comunidad-germanófona |
|
64. |
comunidad-germanofona |
|
65. |
region-flamenca |
|
66. |
región-flamenca |
|
67. |
region-valona |
|
68. |
región-valona |
|
69. |
region-de-bruselas-capital |
|
70. |
región-de-bruselas-capital |
|
71. |
fiandre |
|
72. |
vallonia |
|
73. |
communita-fiamminga |
|
74. |
communità-fiamminga |
|
75. |
communita-francese |
|
76. |
communità-francese |
|
77. |
communita-di-lingua-tedesca |
|
78. |
communità-di-lingua-tedesca |
|
79. |
regione-fiamminga |
|
80. |
regione-vallona |
|
81. |
regione-di-bruxelles-capitale |
|
82. |
flandres |
|
83. |
bruxelas |
|
84. |
comunidade-flamenga |
|
85. |
comunidade-francofona |
|
86. |
comunidade-germanofona |
|
87. |
regiao-flamenga |
|
88. |
região-flamenga |
|
89. |
regiao-vala |
|
90. |
região-vala |
|
91. |
regiao-de-bruxelas-capital |
|
92. |
região-de-bruxelas-capital |
|
93. |
vallonien |
|
94. |
bryssel |
|
95. |
flamlaendskt-spraakomraade |
|
96. |
fransktalande-spraakomraade |
|
97. |
tysktalande-spraakomraade |
|
98. |
flamlaendska-regionen |
|
99. |
vallonska-regionen |
|
100. |
bryssel-huvustad |
|
101. |
det-flamske-sprogsamfund |
|
102. |
det-franske-sprogsamfund |
|
103. |
det-tysktalende-sprogsamfund |
|
104. |
den-flamske-region |
|
105. |
den-vallonske-region |
|
106. |
regionen-bruxelles-hovedstadsomraadet |
|
107. |
flanderi |
|
108. |
flaaminkielinen-yhteiso |
|
109. |
ranskankielinen-yhteiso |
|
110. |
saksankielinen-yhteiso |
|
111. |
flanderin-alue |
|
112. |
vallonian-alue |
|
113. |
brysselin-alue |
|
114. |
flandry |
|
115. |
valonsko |
|
116. |
brusel |
|
117. |
vlamske-spolecenstvi |
|
118. |
francouzske-spolecenstvi |
|
119. |
germanofonni-spolecenstvi |
|
120. |
vlamsky-region |
|
121. |
valonsky-region |
|
122. |
region-brusel |
|
123. |
flandrija |
|
124. |
valonija |
|
125. |
bruselj |
|
126. |
flamska-skupnost |
|
127. |
frankofonska-skupnost |
|
128. |
germanofonska-skupnost |
|
129. |
flamska-regija |
|
130. |
valonska-regija |
|
131. |
regija-bruselj |
BULGARIEN
|
1. |
българия |
|
2. |
bulgaria |
|
3. |
bulharsko |
|
4. |
bulgarien |
|
5. |
bulgaaria |
|
6. |
βουλγαρία |
|
7. |
bulgarie |
|
8. |
bulgarija |
|
9. |
bulgarije |
|
10. |
bolgarija |
|
11. |
republicofbulgaria |
|
12. |
the-republic-of-bulgaria |
|
13. |
the_republic_of_bulgaria |
|
14. |
republic-of-bulgaria |
|
15. |
republic_of_bulgaria |
|
16. |
republicbulgaria |
|
17. |
republic-bulgaria |
|
18. |
republic_bulgaria |
|
19. |
repubblicadibulgaria |
|
20. |
repubblica-di-bulgaria |
|
21. |
repubblica_di_bulgaria |
|
22. |
repubblicabulgaria |
|
23. |
repubblica-bulgaria |
|
24. |
repubblica_bulgaria |
|
25. |
republikbulgarien |
|
26. |
republik-bulgarien |
|
27. |
republik_bulgarien |
|
28. |
bulgaariavabariik |
|
29. |
bulgaaria-vabariik |
|
30. |
bulgaaria_vabariik |
|
31. |
δημοκρατιατησβουλγαριας |
|
32. |
δημοκρατια-της-βουλγαριας |
|
33. |
δημοκρατια_της_βουλγαριας |
|
34. |
republiekbulgarije |
|
35. |
republiek-bulgarije |
|
36. |
republiek_bulgarije |
|
37. |
republikabolgarija |
|
38. |
republika-bolgarija |
|
39. |
republika_bolgarija |
|
40. |
republikabulgaria |
|
41. |
republika-bulgaria |
|
42. |
republika_bulgaria |
|
43. |
bulharskarepublica |
|
44. |
bulharska-republica |
|
45. |
bulharska_republica |
|
46. |
republiquebulgarie |
|
47. |
republique-bulgarie |
|
48. |
republique_bulgarie |
|
49. |
republicabulgarija |
|
50. |
republica-bulgārija |
|
51. |
republica_bulgārija |
|
52. |
repúblikabulgária |
|
53. |
repúblika-bulgária |
|
54. |
repúblika_bulgária |
|
55. |
repúblicabulgaria |
|
56. |
república-bulgaria |
|
57. |
república_bulgaria |
|
58. |
bulgarja |
|
59. |
bălgarija |
|
60. |
bulgariantasavalta |
|
61. |
bulgarian-tasavalta |
|
62. |
bulgarian_tasavalta |
|
63. |
republikenbulgarien |
|
64. |
republiken-bulgarien |
|
65. |
republiken_bulgarien |
|
66. |
repulicabulgaria |
|
67. |
repulica-bulgaria |
|
68. |
repulica_bulgaria |
|
69. |
köztársaságbulgária |
|
70. |
köztársaság-bulgária |
|
71. |
köztársaság_bulgária |
|
72. |
aврен |
|
73. |
aйтос |
|
74. |
aксаково |
|
75. |
aлфатар |
|
76. |
aнтон |
|
77. |
aприлци |
|
78. |
aсеновград |
|
79. |
албена |
|
80. |
антоново |
|
81. |
арбанаси |
|
82. |
ардино |
|
83. |
балчик |
|
84. |
баните |
|
85. |
банкя |
|
86. |
банско |
|
87. |
батак |
|
88. |
белене |
|
89. |
белица |
|
90. |
белово |
|
91. |
белоградчик |
|
92. |
белослав |
|
93. |
берковица |
|
94. |
благоевград |
|
95. |
бобовдол |
|
96. |
бобошево |
|
97. |
боженци |
|
98. |
божурище |
|
99. |
бойница |
|
100. |
бойчиновци |
|
101. |
болярово |
|
102. |
борино |
|
103. |
борован |
|
104. |
боровец |
|
105. |
борово |
|
106. |
ботевград |
|
107. |
бояна |
|
108. |
братядаскалови |
|
109. |
брацигово |
|
110. |
брегово |
|
111. |
брезник |
|
112. |
брезово |
|
113. |
брусарци |
|
114. |
бургас |
|
115. |
бяла |
|
116. |
бяласлатина |
|
117. |
варна |
|
118. |
великипреслав |
|
119. |
великотърново |
|
120. |
велинград |
|
121. |
венец |
|
122. |
ветово |
|
123. |
ветрино |
|
124. |
видин |
|
125. |
враца |
|
126. |
вълчедръм |
|
127. |
вълчидол |
|
128. |
върбица |
|
129. |
вършец |
|
130. |
габрово |
|
131. |
генералтошево |
|
132. |
георгидамяново |
|
133. |
главиница |
|
134. |
годеч |
|
135. |
горнабаня |
|
136. |
горнамалина |
|
137. |
горнаоряховица |
|
138. |
гоцеделчев |
|
139. |
грамада |
|
140. |
гулянци |
|
141. |
гурково |
|
142. |
гълъбово |
|
143. |
гърмен |
|
144. |
двемогили |
|
145. |
девин |
|
146. |
ямбол |
|
147. |
девня |
|
148. |
джебел |
|
149. |
димитровград |
|
150. |
димово |
|
151. |
добринище |
|
152. |
добрич |
|
153. |
добричселска |
|
154. |
долнабаня |
|
155. |
долнамитрополия |
|
156. |
долнидъбник |
|
157. |
долничифлик |
|
158. |
доспат |
|
159. |
драгоман |
|
160. |
дряново |
|
161. |
дулово |
|
162. |
дупница |
|
163. |
дългопол |
|
164. |
елена |
|
165. |
елинпелин |
|
166. |
елхово |
|
167. |
етрополе |
|
168. |
етъра |
|
169. |
завет |
|
170. |
земен |
|
171. |
златарица |
|
172. |
златица |
|
173. |
златнипясъци |
|
174. |
златоград |
|
175. |
ивайловград |
|
176. |
иваново |
|
177. |
искър |
|
178. |
исперих |
|
179. |
ихтиман |
|
180. |
каварна |
|
181. |
казанлък |
|
182. |
кайнарджа |
|
183. |
калояново |
|
184. |
камено |
|
185. |
каолиново |
|
186. |
карлово |
|
187. |
карнобат |
|
188. |
каспичан |
|
189. |
кирково |
|
190. |
кнежа |
|
191. |
ковачевци |
|
192. |
козлодуй |
|
193. |
копривщица |
|
194. |
костенец |
|
195. |
костинброд |
|
196. |
котел |
|
197. |
кочериново |
|
198. |
кресна |
|
199. |
криводол |
|
200. |
кричим |
|
201. |
крумовград |
|
202. |
крушари |
|
203. |
кубрат |
|
204. |
куклен |
|
205. |
кула |
|
206. |
кърджали |
|
207. |
кюстендил |
|
208. |
левски |
|
209. |
лесичово |
|
210. |
летница |
|
211. |
ловеч |
|
212. |
лозница |
|
213. |
лом |
|
214. |
луковит |
|
215. |
лъки |
|
216. |
любимец |
|
217. |
лясковец |
|
218. |
мадан |
|
219. |
мадара |
|
220. |
маджарово |
|
221. |
макреш |
|
222. |
малкотърново |
|
223. |
марица |
|
224. |
медковец |
|
225. |
мездра |
|
226. |
мелник |
|
227. |
мизия |
|
228. |
минералнибани |
|
229. |
мирково |
|
230. |
момчилград |
|
231. |
монтана |
|
232. |
мъглиж |
|
233. |
нареченскибани |
|
234. |
невестино |
|
235. |
неделино |
|
236. |
несебър |
|
237. |
николаево |
|
238. |
николакозлево |
|
239. |
никопол |
|
240. |
новазагора |
|
241. |
новипазар |
|
242. |
новосело |
|
243. |
огняново |
|
244. |
омуртаг |
|
245. |
опака |
|
246. |
опан |
|
247. |
оряхово |
|
248. |
павелбаня |
|
249. |
павликени |
|
250. |
пазарджик |
|
251. |
пампорово |
|
252. |
панагюрище |
|
253. |
перник |
|
254. |
перущица |
|
255. |
петрич |
|
256. |
пещера |
|
257. |
пирдоп |
|
258. |
плевен |
|
259. |
пловдив |
|
260. |
полскитръмбеш |
|
261. |
поморие |
|
262. |
попово |
|
263. |
пордим |
|
264. |
правец |
|
265. |
приморско |
|
266. |
провадия |
|
267. |
първомай |
|
268. |
раднево |
|
269. |
радомир |
|
270. |
разград |
|
271. |
разлог |
|
272. |
ракитово |
|
273. |
раковски |
|
274. |
рила |
|
275. |
родопи |
|
276. |
роман |
|
277. |
рудозем |
|
278. |
руен |
|
279. |
ружинци |
|
280. |
русе |
|
281. |
садово |
|
282. |
самоков |
|
283. |
самуил |
|
284. |
сандански |
|
285. |
сапаревабаня |
|
286. |
сатовча |
|
287. |
светивлас |
|
288. |
свиленград |
|
289. |
свищов |
|
290. |
своге |
|
291. |
свещари |
|
292. |
севлиево |
|
293. |
септември |
|
294. |
силистра |
|
295. |
симеоновград |
|
296. |
симитли |
|
297. |
ситово |
|
298. |
сливен |
|
299. |
сливница |
|
300. |
сливополе |
|
301. |
слънчевбряг |
|
302. |
смолян |
|
303. |
смядово |
|
304. |
созопол |
|
305. |
сопот |
|
306. |
средец |
|
307. |
стамболийски |
|
308. |
стамболово |
|
309. |
старазагора |
|
310. |
столична |
|
311. |
стражица |
|
312. |
стралджа |
|
313. |
стрелча |
|
314. |
струмяни |
|
315. |
суворово |
|
316. |
сунгурларе |
|
317. |
сухиндол |
|
318. |
съединение |
|
319. |
твърдица |
|
320. |
тервел |
|
321. |
тетевен |
|
322. |
тополовград |
|
323. |
трекляно |
|
324. |
троян |
|
325. |
трън |
|
326. |
трявна |
|
327. |
тунджа |
|
328. |
тутракан |
|
329. |
търговище |
|
330. |
угърчин |
|
331. |
хаджидимово |
|
332. |
хайредин |
|
333. |
харманли |
|
334. |
хасково |
|
335. |
хисаря |
|
336. |
якоруда |
|
337. |
хитрино |
|
338. |
царево |
|
339. |
царкалоян |
|
340. |
ценово |
|
341. |
чавдар |
|
342. |
челопеч |
|
343. |
чепеларе |
|
344. |
червенбряг |
|
345. |
черноочене |
|
346. |
чипровци |
|
347. |
чирпан |
|
348. |
чупрене |
|
349. |
шабла |
|
350. |
широкалъка |
|
351. |
шумен |
|
352. |
ябланица |
|
353. |
якимово |
CYPERN
|
1. |
суреrn |
|
2. |
cyprus |
|
3. |
cyprus |
|
4. |
kypros |
|
5. |
chypre |
|
6. |
Zypern |
|
7. |
κυπρος |
|
8. |
cipro |
|
9. |
chipre |
|
10. |
chipre |
|
11. |
суреrn |
|
12. |
anchipír |
|
13. |
kypr |
|
14. |
küpros |
|
15. |
ciprus |
|
16. |
kipras |
|
17. |
kipra |
|
18. |
ćipru |
|
19. |
cypr |
|
20. |
čiper |
|
21. |
cyprus |
|
22. |
kibris |
|
23. |
republikkencypern |
|
24. |
republiekcyprus |
|
25. |
republicofcyprus |
|
26. |
kyproksentasavalta |
|
27. |
republiquedechypre |
|
28. |
republikzypern |
|
29. |
κυπριακηδημοκρατια |
|
30. |
repubblicadicipro |
|
31. |
republicadechipre |
|
32. |
republicadechipre |
|
33. |
cypernsrepublik |
|
34. |
poblachtnacipíre |
|
35. |
kyperskarepublika |
|
36. |
küprosevabariik |
|
37. |
ciprusiköztàrsasàg |
|
38. |
kiprorespublika |
|
39. |
kiprasrepublika |
|
40. |
republikata'ćipru |
|
41. |
republikacypryjska |
|
42. |
republikaciper |
|
43. |
cyperskarepublika |
|
44. |
kibriscumhuriyeti |
|
45. |
ağirdağ |
|
46. |
ağridaki |
|
47. |
așelya |
|
48. |
așeritu |
|
49. |
așșa |
|
50. |
aybifan-dağ |
|
51. |
ayinikola-lefkoșa-solya |
|
52. |
ayirini-lefkoșa |
|
53. |
aykuruș-girne |
|
54. |
aymarina-șillura |
|
55. |
aynikola-mağusa |
|
56. |
aytotoro-mağusa |
|
57. |
ayvarvara-lefkoșa |
|
58. |
ayvavaçinya |
|
59. |
ayyanni-lefkoșa-malunda |
|
60. |
ayyorgi-lefkoșa-solya |
|
61. |
ayyorgi-mağusa-spathariko |
|
62. |
baf-kazası |
|
63. |
çatoz |
|
64. |
elya-girne |
|
65. |
engomi-lefkoșa |
|
66. |
engomi-mağusa |
|
67. |
eurokıbrıs |
|
68. |
euro-kıbns |
|
69. |
geçitkale |
|
70. |
girne-kazası |
|
71. |
göneyli |
|
72. |
goșși |
|
73. |
kalavaç |
|
74. |
kaloğreya |
|
75. |
kalohoryo-dağ |
|
76. |
kalohoryo-lefkoșa-solya |
|
77. |
karpașa |
|
78. |
koççina |
|
79. |
koççinotrimitya |
|
80. |
kömürcü |
|
81. |
kördemen |
|
82. |
korneç |
|
83. |
kukla-mağusa |
|
84. |
kutsoventi |
|
85. |
laçça |
|
86. |
larnaka-kazası |
|
87. |
lefkoșa |
|
88. |
lefkoșa-kazası |
|
89. |
lemesos-kazası |
|
90. |
lemesosșarapköyleri |
|
91. |
lemesos-șarapköyleri |
|
92. |
leymosun-kazası |
|
93. |
livadya-lefkoșa |
|
94. |
livadya-mağusa |
|
95. |
mağusa |
|
96. |
mağusa-kazası |
|
97. |
mandres-lefkoșa |
|
98. |
mandres-mağusta |
|
99. |
melușa |
|
100. |
milya-baf |
|
101. |
monağri |
|
102. |
monağrulli |
|
103. |
mormenekșe |
|
104. |
neyohoryo-lefkoșa |
|
105. |
ortaköy |
|
106. |
palehor-dağ |
|
107. |
panağra |
|
108. |
pareklișa |
|
109. |
patriç |
|
110. |
peristerona-lefkoșa |
|
111. |
peristerona-mağusa |
|
112. |
pirga-mağusa |
|
113. |
prastyo-lefkoșa |
|
114. |
prastyo-mağusa |
|
115. |
șehirselağaçlandırma |
|
116. |
șillura |
|
117. |
sotira-mağusa |
|
118. |
süsköy |
|
119. |
trahoni-lefkoșa |
|
120. |
trașipeyula |
|
121. |
tremeșe |
|
122. |
trușa |
|
123. |
varișa |
|
124. |
vavaçinya |
|
125. |
vreçça |
|
126. |
vroyișa |
|
127. |
yenağra |
|
128. |
yeniceköy |
|
129. |
yeroșibu |
|
130. |
αβδελλερό |
|
131. |
αγγαστίνα |
|
132. |
αγγλισίδες |
|
133. |
αγγολέμι |
|
134. |
αγιά |
|
135. |
αγία-άννα |
|
136. |
αγία-βαρβάρα-λευκωσίας |
|
137. |
αγία-βαρβάρα-πάφου |
|
138. |
αγία-ειρήνη-κερύνειας |
|
139. |
αγία-ειρήνη-λευκωσίας |
|
140. |
αγία-μαρίνα-κελοκεδάρων |
|
141. |
αγία-μαρίνα-ξυλιάτου |
|
142. |
αγία-μαρίνα-σκυλλούρας |
|
143. |
αγία-μαρίνα-χρυσοχούς |
|
144. |
αγία-μαρινούδα |
|
145. |
αγία-νάπα |
|
146. |
αγία-τριάς |
|
147. |
άγιο-ανδρονικούδι |
|
148. |
άγιο-γεωργούδι |
|
149. |
άγιοι-βαβατσινιάς |
|
150. |
άγιοι-ηλιόφωτοι |
|
151. |
άγιοι-τριμιθιάς |
|
152. |
άγιος-αθανάσιος |
|
153. |
άγιος-αμβρόσιος-κερύνειας |
|
154. |
άγιος-αμβρόσιος-λεμεσού |
|
155. |
άγιος-ανδρόνικος-καρπασίας |
|
156. |
άγιος-ανδρόνικος-τρικώμου |
|
157. |
άγιος-βασίλειος |
|
158. |
άγιος-γεώργιος-αμμοχώστου |
|
159. |
άγιος-γεώργιος-καυκάλλου |
|
160. |
άγιος-γεώργιος-κερύνειας |
|
161. |
άγιος-γεώργιος-λεμεσού |
|
162. |
άγιος-γεώργιοςλευκωσίας-σολέας |
|
163. |
άγιος-γεώργιος-πάφου |
|
164. |
άγιος-δημητριανός |
|
165. |
άγιος-δημήτριος |
|
166. |
άγιος-δομέτιος |
|
167. |
άγιος-επίκτητος |
|
168. |
άγιος-επιφάνιος-ορεινής |
|
169. |
άγιος-επιφάνιος-σολέας |
|
170. |
άγιος-ερμόλαος |
|
171. |
άγιος-ευστάθιος |
|
172. |
άγιος-ηλίας |
|
173. |
άγιος-θεόδωρος-αμμοχώστου |
|
174. |
άγιος-θεόδωρος-λάρνακας |
|
175. |
άγιος-θεόδωρος-λεμεσού |
|
176. |
άγιος-θεόδωρος-σολέας |
|
177. |
άγιος-θεόδωρος-τιλλιρίας |
|
178. |
άγιος-θεράπων |
|
179. |
άγιος-θωμάς |
|
180. |
άγιος-ιάκωβος |
|
181. |
άγιος-ισίδωρος |
|
182. |
άγιος-ιωάννης-λεμεσού |
|
183. |
άγιος-ιωάννης-μαλούντας-λευκωσίας |
|
184. |
άγιος-ιωάννης-πάφου |
|
185. |
άγιος-ιωάννης-σελέμανη |
|
186. |
άγιος-κωνσταντίνος |
|
187. |
άγιος-μάμας |
|
188. |
άγιος-μερκούριος |
|
189. |
άγιος-νικόλαος-αμμοχώστου |
|
190. |
άγιος-νικόλαος-λευκωσίας-σολέας |
|
191. |
άγιος-νικόλαος-πάφου |
|
192. |
άγιος-παύλος |
|
193. |
άγιος-σέργιος |
|
194. |
άγιος-συμεών |
|
195. |
άγιος-σωζόμενος |
|
196. |
άγιος-τύχων |
|
197. |
άγιος-χαρίτων |
|
198. |
αγίρδα |
|
199. |
αγλαγγιά |
|
200. |
αγλαντζιά |
|
201. |
αγριδάκι |
|
202. |
αγρίδια |
|
203. |
αγροκηπιά |
|
204. |
αγρός |
|
205. |
αθηένου |
|
206. |
αθιένου |
|
207. |
αθρακός |
|
208. |
αιγιαλούσα |
|
209. |
ακάκι |
|
210. |
ακανθού |
|
211. |
ακαπνού |
|
212. |
ακουρσός |
|
213. |
ακρούντα |
|
214. |
ακρωτήρι |
|
215. |
αλαμινός |
|
216. |
αλάμπρα |
|
217. |
άλασσα |
|
218. |
αλεθρικό |
|
219. |
αλέκτορα |
|
220. |
αλεύγα |
|
221. |
αληθινού |
|
222. |
αλόδα |
|
223. |
άλωνα |
|
224. |
αμαργέτη |
|
225. |
αμίαντος |
|
226. |
αμμαδιές |
|
227. |
αμμόχωστος |
|
228. |
αμμόχωστος |
|
229. |
αμπελικού |
|
230. |
αναβαργός |
|
231. |
ανάγεια |
|
232. |
αναδιού |
|
233. |
αναλιόντας |
|
234. |
αναρή |
|
235. |
αναρίτα |
|
236. |
αναφωτίδα |
|
237. |
ανδρολίκου |
|
238. |
ανώγυρα |
|
239. |
αξύλου |
|
240. |
απεσιά |
|
241. |
απλάντα |
|
242. |
απλίκι |
|
243. |
αραδίππου |
|
244. |
αρακαπάς |
|
245. |
αργάκα |
|
246. |
αργάκι |
|
247. |
άρδανα |
|
248. |
αρεδιού |
|
249. |
αρμενοχώρι |
|
250. |
αρμίνου |
|
251. |
άρμου |
|
252. |
αρναδί |
|
253. |
άρσος-λάρνακας |
|
254. |
άρσος-λεμεσού |
|
255. |
αρτέμι |
|
256. |
ασγάτα |
|
257. |
ασκάς |
|
258. |
άσκεια |
|
259. |
ασπρογιά |
|
260. |
άσσεια |
|
261. |
αστρομερίτης |
|
262. |
ασώματος-κερύνειας |
|
263. |
ασώματος-λεμεσού |
|
264. |
αυγολίδα |
|
265. |
αυγόρου |
|
266. |
αυδήμου |
|
267. |
αυλώνα |
|
268. |
αφαμης |
|
269. |
αφάμης |
|
270. |
αφάντεια-ορνίθι |
|
271. |
αχέλεια |
|
272. |
αχερίτου |
|
273. |
άχνα |
|
274. |
αψιού |
|
275. |
βαβατσινιά |
|
276. |
βάβλα |
|
277. |
βαβυλάς |
|
278. |
βαρίσεια |
|
279. |
βαρώσι |
|
280. |
βάσα-κελλακίου |
|
281. |
βάσα-κοιλανίου |
|
282. |
βασίλεια |
|
283. |
βασίλι |
|
284. |
βατιλή |
|
285. |
βίκλα |
|
286. |
βιτσάδα |
|
287. |
βκύπρος |
|
288. |
βοθύλακας |
|
289. |
βοκολίδα |
|
290. |
βορόκληνη |
|
291. |
βουνί |
|
292. |
βουνιπαναγιας |
|
293. |
βουνίπαναγιάς |
|
294. |
βουνιπαναγιας-αμπελιτης |
|
295. |
βουνιπαναγιάς-αμπελίτης |
|
296. |
βουνό |
|
297. |
βρέτσια |
|
298. |
βυζακιά |
|
299. |
βώνη |
|
300. |
γαϊδουράς |
|
301. |
γαλάτα |
|
302. |
γαλαταριά |
|
303. |
γαλάτεια |
|
304. |
γαληνή |
|
305. |
γαληνόπορνη |
|
306. |
γαστριά |
|
307. |
γέναγρα |
|
308. |
γερακιές |
|
309. |
γεράνι |
|
310. |
γεράσα |
|
311. |
γέρι |
|
312. |
γερμασόγεια |
|
313. |
γεροβάσα |
|
314. |
γερόλακκος |
|
315. |
γεροσκήπου |
|
316. |
γιαλιά |
|
317. |
γιόλου |
|
318. |
γουδί |
|
319. |
γούρρη |
|
320. |
γούφες |
|
321. |
γύψου |
|
322. |
δάλι |
|
323. |
δαυλός |
|
324. |
δεκέλεια |
|
325. |
δελίκηπος |
|
326. |
δένεια |
|
327. |
δερύνεια |
|
328. |
δημοκρατίατηςκύπρου |
|
329. |
δημοκρατία-της-κύπρου |
|
330. |
διερώνα |
|
331. |
διόριος |
|
332. |
δράπεια |
|
333. |
δρομολαξιά |
|
334. |
δρούσεια |
|
335. |
δρύμου |
|
336. |
δύμες |
|
337. |
δύο-ποταμοί |
|
338. |
δωρά |
|
339. |
δωρός |
|
340. |
έγκωμη-αμμοχώστου |
|
341. |
έγκωμη-λευκωσίας |
|
342. |
ελεδιό |
|
343. |
ελιά-κερύνειας |
|
344. |
ελιά-λευκωσίας |
|
345. |
έμπα |
|
346. |
ενωμένηκυπριακήδημοκρατία |
|
347. |
ενωμένη-κυπριακή-δημοκρατία |
|
348. |
έξω-μετόχι |
|
349. |
επαρχία-αμμοχώστου |
|
350. |
επαρχία-κερύνειας |
|
351. |
επαρχία-λάρνακας |
|
352. |
επαρχία-λεμεσού |
|
353. |
επαρχία-λευκωσίας |
|
354. |
επαρχία-πάφου |
|
355. |
επισκοπειό |
|
356. |
επισκοπή-λεμεσού |
|
357. |
επισκοπή-πάφου |
|
358. |
επιχό |
|
359. |
επταγώνεια |
|
360. |
επτακώμη |
|
361. |
εργάτες |
|
362. |
ερήμη |
|
363. |
ευρέτου |
|
364. |
ευρύχου |
|
365. |
ζαχαριά |
|
366. |
ζύγι |
|
367. |
ζωοπηγή |
|
368. |
θελέτρα |
|
369. |
θέρμεια |
|
370. |
θρινιά |
|
371. |
ίνεια |
|
372. |
καζάφανι |
|
373. |
καζιβερά |
|
374. |
κάθικας |
|
375. |
κακοπετριά |
|
376. |
καλαβασός |
|
377. |
καλιάνα |
|
378. |
καλλέπεια |
|
379. |
καλογραία |
|
380. |
καλοπαναγιώτης |
|
381. |
καλό-χωριό-καπούτη |
|
382. |
καλό-χωριό-λάρνακας |
|
383. |
καλό-χωριό-λεμεσού |
|
384. |
καλό-χωριό-λευκωσίας-σολέας |
|
385. |
καλό-χωριό-ορεινής |
|
386. |
καλοψίδα |
|
387. |
καλυβάκια |
|
388. |
καμινάρια |
|
389. |
καμπί |
|
390. |
καμπιά |
|
391. |
κάμπος |
|
392. |
καμπυλή |
|
393. |
κανλί |
|
394. |
καννάβια |
|
395. |
κανναβιού |
|
396. |
καντού |
|
397. |
καπέδες |
|
398. |
καπηλειό |
|
399. |
καραβάς |
|
400. |
καραβοστάσι |
|
401. |
καράκουμι |
|
402. |
καραμούλληδες |
|
403. |
κάρμι |
|
404. |
καρπάσεια |
|
405. |
καταλιόντας |
|
406. |
κατύδατα |
|
407. |
κάτω-ακουρδαλειά |
|
408. |
κάτω-αρόδες |
|
409. |
κάτω-δευτερά |
|
410. |
κάτω-δίκωμο |
|
411. |
κάτω-δρύς |
|
412. |
κάτω-ζώδεια |
|
413. |
κάτω-κιβίδες |
|
414. |
κατωκοπιά |
|
415. |
κάτω-κουτραφάς |
|
416. |
κάτω-λεύκαρα |
|
417. |
κάτω-μονή |
|
418. |
κάτω-μύλος |
|
419. |
κάτω-πλάτρες |
|
420. |
κάτω-πολεμίδια |
|
421. |
κάτω-πύργος |
|
422. |
κέδαρες |
|
423. |
κελλάκι |
|
424. |
κελλιά |
|
425. |
κελοκέδαρα |
|
426. |
κερύνεια |
|
427. |
κερύνεια |
|
428. |
κιάδος |
|
429. |
κιβισίλι |
|
430. |
κιδάσι |
|
431. |
κιόμουρτζου |
|
432. |
κιόνελι |
|
433. |
κιός |
|
434. |
κισσόνεργα |
|
435. |
κισσούσα |
|
436. |
κίτι |
|
437. |
κλαυδιά |
|
438. |
κλεπίνη |
|
439. |
κλήρου |
|
440. |
κλιματολογία |
|
441. |
κλωνάρι |
|
442. |
κνώδαρα |
|
443. |
κοιλάνεμος |
|
444. |
κοιλάνι |
|
445. |
κοίλη |
|
446. |
κοιλίνεια |
|
447. |
κόκκινα |
|
448. |
κοκκινοτριμιθιά |
|
449. |
κολόσσι |
|
450. |
κονιά |
|
451. |
κοντέα |
|
452. |
κοντεμένος |
|
453. |
κοράκου |
|
454. |
κορμακίτης |
|
455. |
κορνοκήπος |
|
456. |
κόρνος |
|
457. |
κορόβεια |
|
458. |
κορφή |
|
459. |
κόση |
|
460. |
κοτσιάτης |
|
461. |
κουκά |
|
462. |
κούκλια-αμμοχώστου |
|
463. |
κούκλια-πάφου |
|
464. |
κούρδακα |
|
465. |
κουρού-μοναστήρι |
|
466. |
κουτσοβέντης |
|
467. |
κοφίνου |
|
468. |
κρασοχωρια |
|
469. |
κρασοχώρια |
|
470. |
κρασοχωριαλεμεσου |
|
471. |
κρασοχωρια-λεμεσου |
|
472. |
κρασοχώριαλεμεσού |
|
473. |
κρασοχώρια-λεμεσού |
|
474. |
κρηνί |
|
475. |
κρίδεια |
|
476. |
κρίτου-μαρόττου |
|
477. |
κρίτου-τέρα |
|
478. |
κυβέρνησητηςκύπρου |
|
479. |
κυβέρνηση-της-κύπρου |
|
480. |
κυθρέα |
|
481. |
κυνούσα |
|
482. |
κυπερούντα |
|
483. |
κυπριακήκυβέρνηση |
|
484. |
κυπριακή-κυβέρνηση |
|
485. |
κυπριακο |
|
486. |
κυπριακό |
|
487. |
κυπρος |
|
488. |
κύπρος |
|
489. |
κύπροςκυβέρνηση |
|
490. |
κύπρος-κυβέρνηση |
|
491. |
κυρά |
|
492. |
κώμα-του-γιαλού |
|
493. |
κώμη-κεπίρ |
|
494. |
λάγεια |
|
495. |
λαγουδερά |
|
496. |
λαζανιάς |
|
497. |
λακατάμεια |
|
498. |
λακκιά |
|
499. |
λάνεια |
|
500. |
λαονα |
|
501. |
λαόνα |
|
502. |
λαοναακαμα |
|
503. |
λαονα-ακαμα |
|
504. |
λαόναακάμα |
|
505. |
λαόνα-ακάμα |
|
506. |
λάπαθος |
|
507. |
λαπηθιού |
|
508. |
λάπηθος |
|
509. |
λάρνακα |
|
510. |
λάρνακας-λαπήθου |
|
511. |
λάσα |
|
512. |
λατσιά |
|
513. |
λεμεσός |
|
514. |
λεμίθου |
|
515. |
λέμπα |
|
516. |
λεμώνα |
|
517. |
λεονάρισσο |
|
518. |
λετύμβου |
|
519. |
λεύκα |
|
520. |
λευκόνοικο |
|
521. |
λευκωσία |
|
522. |
ληνού |
|
523. |
λιβάδι |
|
524. |
λιβάδια-αμμοχώστου |
|
525. |
λιβάδια-λάρνακας |
|
526. |
λιβάδια-λευκωσίας |
|
527. |
λιβερά |
|
528. |
λιμάνι-κερύνειας |
|
529. |
λιμνάτης |
|
530. |
λιμνιά |
|
531. |
λιμνίτης |
|
532. |
λιοπέτρι |
|
533. |
λουβαράς |
|
534. |
λουκρούνου |
|
535. |
λουρουκίνα |
|
536. |
λουτρός |
|
537. |
λόφου |
|
538. |
λυθράγκωμη |
|
539. |
λυθροδόντας |
|
540. |
λύμπια |
|
541. |
λύση |
|
542. |
λυσός |
|
543. |
μαζωτός |
|
544. |
μαθιάτης |
|
545. |
μαθικολώνη |
|
546. |
μακούντα |
|
547. |
μακράσυκα |
|
548. |
μαλιά |
|
549. |
μαλούντα |
|
550. |
μάμμαρη |
|
551. |
μαμούνταλη |
|
552. |
μαμώνια |
|
553. |
μάνδρες-αμμοχώστου |
|
554. |
μάνδρες-λευκωσίας |
|
555. |
μανδριά-λεμεσού |
|
556. |
μανδριά-πάφου |
|
557. |
μαράθα |
|
558. |
μαραθόβουνος |
|
559. |
μαραθούντα |
|
560. |
μαργί |
|
561. |
μαργό |
|
562. |
μαρί |
|
563. |
μάρωνας |
|
564. |
μαρώνι |
|
565. |
μάσαρη |
|
566. |
μελάδεια |
|
567. |
μελάναργα |
|
568. |
μελάνδρα |
|
569. |
μελίνη |
|
570. |
μελούντα |
|
571. |
μελούσεια |
|
572. |
μενεού |
|
573. |
μένικο |
|
574. |
μενόγεια |
|
575. |
μέσα-γειτονιά |
|
576. |
μέσανα |
|
577. |
μέσα-χωριό |
|
578. |
μεσόγη |
|
579. |
μηλιά-αμμοχώστου |
|
580. |
μηλιά-πάφου |
|
581. |
μηλιού |
|
582. |
μιά-μηλιά |
|
583. |
μιτσερό |
|
584. |
μονάγρι |
|
585. |
μοναγρούλλι |
|
586. |
μονάργα |
|
587. |
μονή |
|
588. |
μονιάτης |
|
589. |
μόρα |
|
590. |
μόρφου |
|
591. |
μοσφιλωτή |
|
592. |
μότηδες |
|
593. |
μούσερε |
|
594. |
μουσουλίτα |
|
595. |
μουτουλλάς |
|
596. |
μουτταγίακα |
|
597. |
μπέικιοϊ |
|
598. |
μπέλαπαϊς |
|
599. |
μπογάζι |
|
600. |
μυλικούρι |
|
601. |
μύρτου |
|
602. |
νατά |
|
603. |
νέα-δήμματα |
|
604. |
νέο-χωριό-λευκωσίας |
|
605. |
νέο-χωριό-πάφου |
|
606. |
νέτα |
|
607. |
νήσου |
|
608. |
νικητάρι |
|
609. |
νικήτας |
|
610. |
νικόκλεια |
|
611. |
ξερόβουνος |
|
612. |
ξερός |
|
613. |
ξυλιάτος |
|
614. |
ξυλοτύμβου |
|
615. |
ξυλοφάγου |
|
616. |
όβγορος |
|
617. |
οδού |
|
618. |
οίκος |
|
619. |
όμοδος |
|
620. |
ομόσπονδηκυπριακήδημοκρατία |
|
621. |
ομόσπονδη-κυπριακή-δημοκρατία |
|
622. |
ορά |
|
623. |
όργα |
|
624. |
ορμίδεια |
|
625. |
ορούντα |
|
626. |
ορτάκιοϊ |
|
627. |
παλαίκυθρο |
|
628. |
παλαιομέτοχο |
|
629. |
παλαιόμυλος |
|
630. |
παλαιόσοφος |
|
631. |
παλαιχώρι-μόρφου |
|
632. |
παλαιχώρι-ορεινής |
|
633. |
παλόδεια |
|
634. |
πάναγρα |
|
635. |
πάνω-ακουρδαλεια |
|
636. |
πάνω-αρόδες |
|
637. |
πάνω-αρχιμανδρίτα |
|
638. |
πάνω-δευτερά |
|
639. |
πάνω-δίκωμο |
|
640. |
πάνω-ζώδεια |
|
641. |
πάνω-κιβίδες |
|
642. |
πάνω-κουτραφάς |
|
643. |
πάνω-λεύκαρα |
|
644. |
πάνω-παναγιά |
|
645. |
πάνω-πλάτρες |
|
646. |
πάνω-πολεμίδια |
|
647. |
πάνω-πύργος |
|
648. |
παραλίμνι |
|
649. |
παραμάλι |
|
650. |
παραμύθα |
|
651. |
παρεκκλησιά |
|
652. |
πατρίκι |
|
653. |
πάφος |
|
654. |
πάφος |
|
655. |
πάχνα |
|
656. |
παχύαμμος |
|
657. |
πέγεια |
|
658. |
πεδουλάς |
|
659. |
πελαθούσα |
|
660. |
πελένδρι |
|
661. |
πεντάγεια |
|
662. |
πεντάκωμο |
|
663. |
πενταλιά |
|
664. |
πέρα |
|
665. |
πέρα-πεδί |
|
666. |
πέρα-χωριό |
|
667. |
πέργαμος |
|
668. |
περιβόλια-λάρνακας |
|
669. |
περιβόλια-τρικώμου |
|
670. |
περιστερώνα-αμμοχώστου |
|
671. |
περιστερώνα-λευκωσίας |
|
672. |
περιστερώνα-πάφου |
|
673. |
περιστερωνάρι |
|
674. |
πέτρα |
|
675. |
πέτρα-του-διγενή |
|
676. |
πετροφάνι |
|
677. |
πηγένια |
|
678. |
πηγή |
|
679. |
πιλέρι |
|
680. |
πισσούρι |
|
681. |
πιταργού |
|
682. |
πιτσιλια |
|
683. |
πιτσιλιά |
|
684. |
πλατάνι |
|
685. |
πλατανισσός |
|
686. |
πλατανιστάσα |
|
687. |
πλατανίστεια |
|
688. |
πολέμι |
|
689. |
πόλις-χρυσοχούς |
|
690. |
πολιτικό |
|
691. |
πολύστυπος |
|
692. |
πομός |
|
693. |
ποτάμι |
|
694. |
ποταμιά |
|
695. |
ποταμιού |
|
696. |
ποταμίτισσα |
|
697. |
ποταμός-του-κάμπου |
|
698. |
πραιτώρι |
|
699. |
πραστιό-αμμοχώστου |
|
700. |
πραστιό-λεμεσού-αυδήμου |
|
701. |
πραστιό-λεμεσού-κελλακίου |
|
702. |
πραστιό-λευκωσίας |
|
703. |
πραστιό-πάφου |
|
704. |
πρόδρομος |
|
705. |
πρόεδροςτηςδημοκρατίας |
|
706. |
πρόεδρος-της-δημοκρατίας |
|
707. |
πρόεδροςτηςκυπριακήςδημοκρατίας |
|
708. |
πρόεδρος-της-κυπριακής-δημοκρατίας |
|
709. |
πύλα |
|
710. |
πυργά-αμμοχώστου |
|
711. |
πυργά-λάρνακας |
|
712. |
πύργος-τηλλυρίας |
|
713. |
πυρόγι |
|
714. |
ριζοκάρπασο |
|
715. |
σαλαμιού |
|
716. |
σανίδα |
|
717. |
σανταλάρης |
|
718. |
σαραμά |
|
719. |
σαράντι |
|
720. |
σελλάδι-του-άππη |
|
721. |
σιά |
|
722. |
σιλίκου |
|
723. |
σίμου |
|
724. |
σινάόρος |
|
725. |
σίντα |
|
726. |
σιχαρί |
|
727. |
σκαρίνου |
|
728. |
σκούλλη |
|
729. |
σκουριώτισσα |
|
730. |
σκυλλούρα |
|
731. |
σούνι-ζανακιά |
|
732. |
σουσκιού |
|
733. |
σοφτάδες |
|
734. |
σπαθαρικό |
|
735. |
σπαθαρικού |
|
736. |
σπήλια |
|
737. |
σπιτάλι |
|
738. |
στατός-άγιος-φώτιος |
|
739. |
σταυροκόννου |
|
740. |
στενή |
|
741. |
στρόβολος |
|
742. |
στρογγυλός |
|
743. |
στρουμπί |
|
744. |
στύλλοι |
|
745. |
σύγκραση |
|
746. |
συκόπετρα |
|
747. |
συριανοχώρι |
|
748. |
σύσκληπος |
|
749. |
σωτήρα-αμμοχώστου |
|
750. |
σωτήρα-λεμεσού |
|
751. |
τάλα |
|
752. |
τδβκ |
|
753. |
τ-δ-β-κ |
|
754. |
τεμβριά |
|
755. |
τέμπλος |
|
756. |
τέρα |
|
757. |
τερσεφάνου |
|
758. |
τίμη |
|
759. |
τουρκικήδημοκρατίαβόρειαςκύπρου |
|
760. |
τουρκική-δημοκρατία-βόρειας-κύπρου |
|
761. |
τουρκοκυπριακό-ομόσπονδο-κράτος |
|
762. |
τόχνη |
|
763. |
τράπεζα |
|
764. |
τραχυπέδουλα |
|
765. |
τράχωνας |
|
766. |
τραχώνι-λεμεσού |
|
767. |
τραχώνι-λευκωσίας |
|
768. |
τρείς-ελιές |
|
769. |
τρεμετουσιά |
|
770. |
τρεμιθούσα |
|
771. |
τρίκωμο |
|
772. |
τριμήκληνη |
|
773. |
τριμίθι |
|
774. |
τριμιθούσα |
|
775. |
τρούλλοι |
|
776. |
τρυπημένη |
|
777. |
τσάδα |
|
778. |
τσακίστρα |
|
779. |
τσέρι |
|
780. |
τσερκέζοι |
|
781. |
ύψωνας |
|
782. |
φάλεια |
|
783. |
φαρμακάς |
|
784. |
φασλί |
|
785. |
φασούλα-λεμεσού |
|
786. |
φασούλα-πάφου |
|
787. |
φικάρδου |
|
788. |
φιλούσα-κελοκεδάρων |
|
789. |
φιλούσα-χρυσοχούς |
|
790. |
φλαμουδι |
|
791. |
φλάσου |
|
792. |
φοινί |
|
793. |
φοινικαριά |
|
794. |
φοίνικας |
|
795. |
φότα |
|
796. |
φρέναρος |
|
797. |
φροδίσια |
|
798. |
φτερικούδι |
|
799. |
φτέριχα |
|
800. |
φυλλιά |
|
801. |
φύτη |
|
802. |
χαλκός |
|
803. |
χανδριά |
|
804. |
χάρκεια |
|
805. |
χάρτζεια |
|
806. |
χλώρακας |
|
807. |
χοιροκοιτία |
|
808. |
χολέτρια |
|
809. |
χόλη |
|
810. |
χούλου |
|
811. |
χρυσίδα |
|
812. |
χρυσοχού |
|
813. |
ψάθι |
|
814. |
ψεματισμένος |
|
815. |
ψευδάς |
|
816. |
ψιμολόφου |
|
817. |
ψυλλάτος |
|
818. |
ağridya |
|
819. |
ağro |
|
820. |
aġrocipya |
|
821. |
apeșa |
|
822. |
apșu |
|
823. |
beyköy |
|
824. |
boğaz |
|
825. |
bșiik |
|
826. |
çada |
|
827. |
çakistra |
|
828. |
çerkez |
|
829. |
eksometos |
|
830. |
koççat |
|
831. |
pșahi |
|
832. |
șa |
|
833. |
sarapköyleri |
|
834. |
πολη-χρυσοχους |
|
835. |
πολη-της-χρυσοχούς |
DEN TJEKKISKE REPUBLIK
|
1. |
ceska-republika |
|
2. |
den-tjekkiske-republik |
|
3. |
tschechische-republik |
|
4. |
tsehhi-vabariik |
|
5. |
τσεχικη-δημοκρατια |
|
6. |
czech-republic |
|
7. |
republica-checa |
|
8. |
republique-tcheque |
|
9. |
repubblica-ceca |
|
10. |
cehijas-republika |
|
11. |
cekijos-respublika |
|
12. |
cseh-koztarsasag |
|
13. |
repubblica-ceka |
|
14. |
tsjechische-republiek |
|
15. |
republika-czeska |
|
16. |
republica-checa |
|
17. |
ceska-republika |
|
18. |
tsekin-tasavalta |
|
19. |
tjeckiska-republiken |
|
20. |
ceskarepublika |
|
21. |
dentjekkiskerepublik |
|
22. |
tschechischerepublik |
|
23. |
tsehhivabariik |
|
24. |
τσεχικηδημοκρατια |
|
25. |
czechrepublic |
|
26. |
republicacheca |
|
27. |
republiquetcheque |
|
28. |
repubblicaceca |
|
29. |
cehijasrepublika |
|
30. |
cekijosrespublika |
|
31. |
csehkoztarsasag |
|
32. |
repubblicaceka |
|
33. |
tsjechischerepubliek |
|
34. |
republikaczeska |
|
35. |
republicacheca |
|
36. |
ceskarepublika |
|
37. |
tsekintasavalta |
|
38. |
tjeckiskarepubliken |
|
39. |
czech |
|
40. |
cesko |
|
41. |
tjekkiet |
|
42. |
tschechien |
|
43. |
tsehhi |
|
44. |
τσεχια |
|
45. |
czechia |
|
46. |
chequia |
|
47. |
tchequie |
|
48. |
cechia |
|
49. |
cehija |
|
50. |
cekija |
|
51. |
csehorszag |
|
52. |
tsjechie |
|
53. |
czechy |
|
54. |
chequia |
|
55. |
ceska |
|
56. |
tsekinmaa |
|
57. |
tjeckien |
|
58. |
cechy |
|
59. |
česka-republika |
|
60. |
tsehhi-vabariik |
|
61. |
republica-checa |
|
62. |
republique-tcheque |
|
63. |
čehijas-republika |
|
64. |
cseh-köztarsasag |
|
65. |
republica-checa |
|
66. |
česka-republika |
|
67. |
českarepublika |
|
68. |
tsehhivabariik |
|
69. |
republicacheca |
|
70. |
republiquetcheque |
|
71. |
čehijasrepublika |
|
72. |
csehköztarsasag |
|
73. |
republicacheca |
|
74. |
česko |
|
75. |
tsjechië |
|
76. |
tsehhi |
|
77. |
chequia |
|
78. |
tchequie |
|
79. |
čehija |
|
80. |
csehorszag |
|
81. |
česka |
|
82. |
čechy |
|
83. |
česká-republika |
|
84. |
českárepublika |
|
85. |
republika-česká |
|
86. |
republikačeská |
|
87. |
čechy |
|
88. |
чешката-република |
|
89. |
чешкатарепублика |
|
90. |
чехия |
|
91. |
τσεχία |
|
92. |
τσεχική-δημοκρατία |
|
93. |
τσεχικήδημοκρατία |
|
94. |
república-checa |
|
95. |
repúblicacheca |
|
96. |
tšehhi |
|
97. |
tšehhi-vabariigi |
|
98. |
tšehhivabariigi |
|
99. |
tchéquie |
|
100. |
république-tchèque |
|
101. |
républiquetchèque |
|
102. |
tšekin-tasavalta |
|
103. |
tšekintasavalta |
|
104. |
tšekki |
|
105. |
tšekinmaa |
|
106. |
čekija |
|
107. |
čekijos-respublika |
|
108. |
čekijosrespublika |
|
109. |
chéquia |
|
110. |
republica-cehă |
|
111. |
republicacehă |
|
112. |
češka |
|
113. |
republika-češka |
|
114. |
republikačeška |
|
115. |
csehország |
|
116. |
cseh-köztársaság |
|
117. |
csehköztársaság |
KROATIEN
|
1. |
croatia |
|
2. |
kroatia |
|
3. |
kroatien |
|
4. |
kroatien |
|
5. |
croazia |
|
6. |
kroatien |
|
7. |
croacia |
|
8. |
croatie |
|
9. |
horvátország |
|
10. |
horvatorszag |
|
11. |
kroatië |
|
12. |
kroatie |
|
13. |
chorwacja |
|
14. |
κροατία |
|
15. |
chorvatsko |
|
16. |
charvátsko |
|
17. |
horvaatia |
|
18. |
kroaatia |
|
19. |
croácia |
|
20. |
croacia |
|
21. |
horvātija |
|
22. |
horvatija |
|
23. |
kroatija |
|
24. |
kroazja |
|
25. |
chorvátsko |
|
26. |
chrovatsko |
|
27. |
hrvaška |
|
28. |
hrvatska |
DANMARK
|
1. |
danemark |
|
2. |
denemarken |
|
3. |
danmark |
|
4. |
denmark |
|
5. |
tanska |
|
6. |
δανία |
|
7. |
danimarca |
|
8. |
dinamarca |
|
9. |
dänemark |
|
10. |
dánsko |
|
11. |
taani |
|
12. |
danija |
|
13. |
dānija |
|
14. |
id-danimarka |
|
15. |
dania |
|
16. |
danska |
|
17. |
dánia |
ESTLAND
|
1. |
eesti |
|
2. |
estija |
|
3. |
estland |
|
4. |
estonia |
|
5. |
estónia |
|
6. |
estonie |
|
7. |
estonija |
|
8. |
estonja |
|
9. |
εσθονία |
|
10. |
igaunija |
|
11. |
viro |
FINLAND
|
1. |
suomi |
|
2. |
finland |
|
3. |
finska |
|
4. |
finskó |
|
5. |
finlândia |
|
6. |
finlandia |
|
7. |
finlandja |
|
8. |
finnország |
|
9. |
suomija |
|
10. |
somija |
|
11. |
finlande |
|
12. |
φινλανδία |
|
13. |
soomi |
|
14. |
finnland |
|
15. |
finsko |
|
16. |
åland |
FRANKRIG
|
1. |
francia |
|
2. |
francie |
|
3. |
frankrig |
|
4. |
frankreich |
|
5. |
prantsusmaa |
|
6. |
γαλλια |
|
7. |
gallia |
|
8. |
france |
|
9. |
france |
|
10. |
francia |
|
11. |
francija |
|
12. |
prancūzija |
|
13. |
prancuzija |
|
14. |
franciaország |
|
15. |
franciaorszag |
|
16. |
franza |
|
17. |
frankrijk |
|
18. |
francja |
|
19. |
frança |
|
20. |
francúzsko |
|
21. |
francuzsko |
|
22. |
francija |
|
23. |
ranska |
|
24. |
frankrike |
|
25. |
französischerepublik |
|
26. |
französische-republik |
|
27. |
französische_republik |
|
28. |
franzosischerepublik |
|
29. |
franzosische-republik |
|
30. |
franzosische_republik |
|
31. |
franzoesischerepublik |
|
32. |
franzoesische-republik |
|
33. |
franzoesische_republik |
|
34. |
frenchrepublic |
|
35. |
french-republic |
|
36. |
french_republic |
|
37. |
republiquefrançaise |
|
38. |
republique-française |
|
39. |
republique_française |
|
40. |
républiquefrançaise |
|
41. |
république-française |
|
42. |
république_française |
|
43. |
republiquefrancaise |
|
44. |
republique-francaise |
|
45. |
republique_francaise |
|
46. |
républiquefrancaise |
|
47. |
république-francaise |
|
48. |
république_francaise |
|
49. |
alsace |
|
50. |
auvergne |
|
51. |
aquitaine |
|
52. |
basse-normandie |
|
53. |
bassenormandie |
|
54. |
bourgogne |
|
55. |
bretagne |
|
56. |
centre |
|
57. |
champagne-ardenne |
|
58. |
champagneardenne |
|
59. |
corse |
|
60. |
franche-comte |
|
61. |
franche-comté |
|
62. |
franchecomte |
|
63. |
franchecomté |
|
64. |
haute-normandie |
|
65. |
hautenormandie |
|
66. |
ile-de-France |
|
67. |
île-de-France |
|
68. |
iledeFrance |
|
69. |
îledeFrance |
|
70. |
languedoc-roussillon |
|
71. |
languedocroussillon |
|
72. |
limousin |
|
73. |
lorraine |
|
74. |
midi-pyrenees |
|
75. |
midi-pyrénées |
|
76. |
midipyrenees |
|
77. |
midipyrénées |
|
78. |
nord-pas-de-calais |
|
79. |
nordpasdecalais |
|
80. |
paysdelaloire |
|
81. |
pays-de-la-loire |
|
82. |
picardie |
|
83. |
poitou-charentes |
|
84. |
poitoucharentes |
|
85. |
provence-alpes-cote-d-azur |
|
86. |
provence-alpes-côte-d-azur |
|
87. |
provencealpescotedazur |
|
88. |
provencealpescôtedazur |
|
89. |
rhone-alpes |
|
90. |
rhône-alpes |
|
91. |
rhonealpes |
|
92. |
rhônealpes |
|
93. |
guadeloupe |
|
94. |
guyane |
|
95. |
martinique |
|
96. |
reunion |
|
97. |
réunion |
|
98. |
mayotte |
|
99. |
saint-pierre-et-miquelon |
|
100. |
saintpierreetmiquelon |
|
101. |
polynesie-française |
|
102. |
polynésie-française |
|
103. |
polynesie-francaise |
|
104. |
polynésie-francaise |
|
105. |
polynesiefrançaise |
|
106. |
polynésiefrançaise |
|
107. |
polynesiefrancaise |
|
108. |
polynésiefrancaise |
|
109. |
nouvelle-caledonie |
|
110. |
nouvelle-calédonie |
|
111. |
nouvellecaledonie |
|
112. |
nouvellecalédonie |
|
113. |
wallis-et-futuna |
|
114. |
wallisetfutuna |
|
115. |
terres-australes-et-antarctiques-françaises |
|
116. |
terres-australes-et-antarctiques-françaises |
|
117. |
terresaustralesetantarctiquesfrançaises |
|
118. |
terresaustralesetantarctique-françaises |
|
119. |
saint-barthélémy |
|
120. |
saintbarthélémy |
|
121. |
saint-barthelemy |
|
122. |
saintbarthelemy |
|
123. |
saint-martin |
|
124. |
saintmartin |
|
125. |
франция |
TYSKLAND
|
1. |
deutschland |
|
2. |
federalrepublicofgermany |
|
3. |
bundesrepublik-deutschland |
|
4. |
bundesrepublikdeutschland |
|
5. |
allemagne |
|
6. |
republiquefederaled'allemagne |
|
7. |
alemanna |
|
8. |
repúblicafederaldealemania |
|
9. |
germania |
|
10. |
repubblicafederaledigermania |
|
11. |
germany |
|
12. |
federalrepublicofgermany |
|
13. |
tyskland |
|
14. |
forbundsrepublikkentyskland |
|
15. |
duitsland |
|
16. |
bondsrepubliekduitsland |
|
17. |
nemecko |
|
18. |
spolkovárepublikanemecko |
|
19. |
alemanha |
|
20. |
republicafederaldaalemanha |
|
21. |
niemczech |
|
22. |
republikafederalnaniemiec |
|
23. |
németország |
|
24. |
németországiszövetségiköztársaság |
|
25. |
vokietijos |
|
26. |
vokietijosfederacinerespublika |
|
27. |
vacija |
|
28. |
vacijasfederativarepublika |
|
29. |
däitschland |
|
30. |
bundesrepublikdäitschland |
|
31. |
germanja |
|
32. |
repubblikafederalitagermanja |
|
33. |
gearmaine |
|
34. |
poblachtchnaidhmenagearmaine |
|
35. |
saksamaa |
|
36. |
saksamaaliitvabariik |
|
37. |
nemcija |
|
38. |
zweznarepublikanemcija |
|
39. |
γερμανία |
|
40. |
saksa |
|
41. |
saksanliittotasavalta |
|
42. |
Baden-Württemberg |
|
43. |
Bavaria |
|
44. |
Bayern |
|
45. |
Berlin |
|
46. |
Brandenburg |
|
47. |
Bremen |
|
48. |
Hamburg |
|
49. |
Hessen |
|
50. |
Lower-Saxony |
|
51. |
Mecklenburg-Western-Pomerania |
|
52. |
Mecklenburg-Vorpommern |
|
53. |
niedersachsen |
|
54. |
nordrhein-Westfalen |
|
55. |
northrhine-Westphalia |
|
56. |
Rheinland-Pfalz |
|
57. |
Rhineland-Palatinate |
|
58. |
Saarland |
|
59. |
Sachsen |
|
60. |
Sachsen-Anhalt |
|
61. |
Saxony |
|
62. |
Saxony-Anhalt |
|
63. |
Schleswig-Holstein |
|
64. |
Thüringen |
|
65. |
Thuringia |
|
66. |
Baden-Wuerttemberg |
|
67. |
bade-wurtemberg |
|
68. |
le-bade-wurtemberg |
|
69. |
Baden-Wurttemberg |
|
70. |
BadenWürttemberg |
|
71. |
BadenWuerttemberg |
|
72. |
badewurtemberg |
|
73. |
lebadewurtemberg |
|
74. |
BadenWurttemberg |
|
75. |
Baviera |
|
76. |
Bavière |
|
77. |
Freistaat-Bayern |
|
78. |
FreistaatBayern |
|
79. |
Free-State-of-Bavaria |
|
80. |
Stato-Libero-di-Baviera |
|
81. |
Etat-Libre-Bavière |
|
82. |
Brandebourg |
|
83. |
Brandeburgo |
|
84. |
Brandenburgii |
|
85. |
freieundhansestadthamburg |
|
86. |
freie-und-hansestadt-hamburg |
|
87. |
freiehansestadthamburg |
|
88. |
freie-hansestadt-hamburg |
|
89. |
hansestadt-hamburg |
|
90. |
hansestadthamburg |
|
91. |
stadthamburg |
|
92. |
stadt-hamburg |
|
93. |
hamburg-stadt |
|
94. |
hamburg |
|
95. |
landhamburg |
|
96. |
land-hamburg |
|
97. |
hamburku |
|
98. |
hampuriin |
|
99. |
hamborg |
|
100. |
hamburgo |
|
101. |
hambourg |
|
102. |
amburgo |
|
103. |
hamburgu |
|
104. |
hanbao |
|
105. |
hamburuku |
|
106. |
hamburk |
|
107. |
hesse |
|
108. |
hassia |
|
109. |
nordrheinwestfalen |
|
110. |
northrhinewestphalia |
|
111. |
northrhine-westfalia |
|
112. |
northrhinewestfalia |
|
113. |
rhenanie-du-nord-westphalie |
|
114. |
rhenaniedunordwestphalie |
|
115. |
lasaxe |
|
116. |
sachsen |
|
117. |
sajonia |
|
118. |
sajónia |
|
119. |
saksen |
|
120. |
saksimaa |
|
121. |
saksio |
|
122. |
saksonia |
|
123. |
saksonijos |
|
124. |
saška |
|
125. |
saska |
|
126. |
sasko |
|
127. |
sassonia |
|
128. |
saxe |
|
129. |
saxonia |
|
130. |
saxónia |
|
131. |
szászország |
|
132. |
szaszorszag |
|
133. |
Σαξωνία |
|
134. |
саксония |
|
135. |
freistaat-sachsen |
|
136. |
sorben |
|
137. |
serbja |
|
138. |
Sorben-Wenden |
|
139. |
Wenden |
|
140. |
lausitzer-sorben |
|
141. |
domowina |
GRÆKENLAND
|
1. |
Grecia |
|
2. |
Graekenland |
|
3. |
Griechenland |
|
4. |
Hellas |
|
5. |
Greece |
|
6. |
Grece |
|
7. |
Grecia |
|
8. |
Griekenland |
|
9. |
Grecia |
|
10. |
Kreikka |
|
11. |
Grekland |
|
12. |
Recko |
|
13. |
Kreeka |
|
14. |
Graecia |
|
15. |
Graikija |
|
16. |
Gorogorszag |
|
17. |
Grecja |
|
18. |
Grecja |
|
19. |
Grecko |
|
20. |
Grcija |
|
21. |
ελληνικήδημοκρατία |
|
22. |
ελληνική_δημοκρατία |
|
23. |
ελληνική-δημοκρατία |
|
24. |
ελληνικηδημοκρατια |
|
25. |
ελληνικη_δημοκρατια |
|
26. |
ελληνικη-δημοκρατια |
|
27. |
ελλάδα |
|
28. |
ελλαδα |
|
29. |
ελλάς |
|
30. |
ελλας |
|
31. |
γραία |
|
32. |
γραια |
|
33. |
γραικός |
|
34. |
γραικος |
|
35. |
θράκη |
|
36. |
θρακη |
|
37. |
δυτικήθράκη |
|
38. |
δυτικηθρακη |
|
39. |
ροδόπη |
|
40. |
ροδοπη |
|
41. |
αιγαίοπέλαγος |
|
42. |
αιγαιοπελαγος |
|
43. |
ικάριο |
|
44. |
ικαριο |
|
45. |
αμαξάδες |
|
46. |
αμαξαδες |
|
47. |
άνωβυρσίνη |
|
48. |
ανωβυρσινη |
|
49. |
αρριανά |
|
50. |
αρριανα |
|
51. |
ήφαιστος |
|
52. |
ηφαιστος |
|
53. |
ίασμος |
|
54. |
ιασμος |
|
55. |
κέχρος |
|
56. |
κεχρος |
|
57. |
κομοτηνή |
|
58. |
κομοτηνη |
|
59. |
κοπτερόν |
|
60. |
κοπτερον |
|
61. |
λύκειον |
|
62. |
λυκειον |
|
63. |
ξυλαγάνη |
|
64. |
ξυλαγανη |
|
65. |
οργάνη |
|
66. |
οργανη |
|
67. |
ροδίτης-μπρόκτειον |
|
68. |
ροδιτης-μπροκτειον |
|
69. |
σάππαι |
|
70. |
σαππαι |
|
71. |
σώστη |
|
72. |
σωστη |
|
73. |
τυχερόν |
|
74. |
τυχερον |
|
75. |
έβρος |
|
76. |
εβρος |
|
77. |
ερύκουσα |
|
78. |
ερυκουσα |
|
79. |
στρυμόνας |
|
80. |
στρυμονας |
|
81. |
αγριανή |
|
82. |
αγριανη |
|
83. |
αλεξανδρούπολις |
|
84. |
αλεξανδρουπολις |
|
85. |
διδυμότειχο |
|
86. |
διδυμοτειχο |
|
87. |
καστανεαί |
|
88. |
καστανεαι |
|
89. |
μέγαδέρειον |
|
90. |
μεγαδερειον |
|
91. |
μεσήμβρια |
|
92. |
μεσημβρια |
|
93. |
μεταξάδες |
|
94. |
μεταξαδες |
|
95. |
μικρόδέριον |
|
96. |
μικροδεριον |
|
97. |
ορεστιάδα |
|
98. |
ορεστιαδα |
|
99. |
ορμένιον |
|
100. |
ορμενιον |
|
101. |
πέπλος |
|
102. |
πεπλος |
|
103. |
πύθιον |
|
104. |
πυθιον |
|
105. |
ρούσσα |
|
106. |
ρουσσα |
|
107. |
ρύζια |
|
108. |
ρυζια |
|
109. |
σιδήρω |
|
110. |
σιδηρω |
|
111. |
σουφλί |
|
112. |
σουφλι |
|
113. |
φέραι |
|
114. |
φεραι |
|
115. |
ξάνθη |
|
116. |
ξανθη |
|
117. |
άβδηρα |
|
118. |
αβδηρα |
|
119. |
γενισέα |
|
120. |
γενισεα |
|
121. |
γλαύκη |
|
122. |
γλαυκη |
|
123. |
γοργόνα |
|
124. |
γοργονα |
|
125. |
δημάριον |
|
126. |
δημαριον |
|
127. |
εύλαλον |
|
128. |
ευλαλον |
|
129. |
εχίνος |
|
130. |
εχινος |
|
131. |
θερμαί |
|
132. |
θερμαι |
|
133. |
κένταυρος |
|
134. |
κενταυρος |
|
135. |
κιμμέρια |
|
136. |
κιμμερια |
|
137. |
κοτύλη |
|
138. |
κοτυλη |
|
139. |
μάγγανα |
|
140. |
μαγγανα |
|
141. |
μέδουσα |
|
142. |
μεδουσα |
|
143. |
μελίβοια |
|
144. |
μελιβοια |
|
145. |
μύκη |
|
146. |
μυκη |
|
147. |
νέακεσσάνη |
|
148. |
νεακεσσανη |
|
149. |
πάχνη |
|
150. |
παχνη |
|
151. |
πίλημα |
|
152. |
πιλημα |
|
153. |
πόρτολάγος |
|
154. |
πορτολαγος |
|
155. |
σάτραι |
|
156. |
σατραι |
|
157. |
σέλερον |
|
158. |
σελερον |
|
159. |
σμύνθη |
|
160. |
σμυνθη |
|
161. |
σταυρούπολις |
|
162. |
σταυρουπολις |
|
163. |
τοξόται |
|
164. |
τοξοται |
|
165. |
σαμοθράκη |
|
166. |
σαμοθρακη |
|
167. |
ζουράφα |
|
168. |
ζουραφα |
|
169. |
λήμνος |
|
170. |
λημνος |
|
171. |
σεργίτσι |
|
172. |
σεργιτσι |
|
173. |
άγιοςευστράτιος |
|
174. |
αγιοςευστρατιος |
|
175. |
λέσβος |
|
176. |
λεσβος |
|
177. |
μυτιλήνη |
|
178. |
μυτιληνη |
|
179. |
σίγκρι |
|
180. |
σιγκρι |
|
181. |
τομάρια |
|
182. |
τομαρια |
|
183. |
χίος |
|
184. |
χιος |
|
185. |
οινούσσαι |
|
186. |
οινουσσαι |
|
187. |
πασσάς |
|
188. |
πασσας |
|
189. |
βάτος |
|
190. |
βατος |
|
191. |
γαβάθι |
|
192. |
γαβαθι |
|
193. |
μανδράκι |
|
194. |
μανδρακι |
|
195. |
πρασονήσια |
|
196. |
πρασονησια |
|
197. |
σάμος |
|
198. |
σαμος |
|
199. |
σαμιοπούλα |
|
200. |
σαμιοπούλα |
|
201. |
ψαρά |
|
202. |
ψαρα |
|
203. |
αντίψαρα |
|
204. |
αντιψαρα |
|
205. |
κατονήσι |
|
206. |
κατονησι |
|
207. |
καλόγεροι |
|
208. |
καλογεροι |
|
209. |
χταπόδια |
|
210. |
χταποδια |
|
211. |
μπούβαις |
|
212. |
μπουβαις |
|
213. |
λιάδι |
|
214. |
λιαδι |
|
215. |
δονούσα |
|
216. |
δονουσα |
|
217. |
μάκαρες |
|
218. |
μακαρες |
|
219. |
άνυδρος |
|
220. |
ανυδρος |
|
221. |
κίναρος |
|
222. |
κιναρος |
|
223. |
λάρος |
|
224. |
λαρος |
|
225. |
λέβιθα |
|
226. |
λεβιθα |
|
227. |
βράχοιμαύρα |
|
228. |
βραχοιμαυρα |
|
229. |
ικαρία |
|
230. |
ικαρια |
|
231. |
οθωνοί |
|
232. |
οθωνοι |
|
233. |
φούρνοι |
|
234. |
φουρνοι |
|
235. |
θύμαινα |
|
236. |
θυμαινα |
|
237. |
θυμαινάκι |
|
238. |
θυμαινακι |
|
239. |
αλατζονήσι |
|
240. |
αλατζονησι |
|
241. |
διαπόρι |
|
242. |
διαπορι |
|
243. |
ανθρωποφάγοι |
|
244. |
ανθρωποφαγοι |
|
245. |
μακρονήσι |
|
246. |
μακρονησι |
|
247. |
άγιοςμηνάς |
|
248. |
αγιοςμηνας |
|
249. |
πετροκάραβο |
|
250. |
πετροκαραβο |
|
251. |
άνυδρο |
|
252. |
ανυδρο |
|
253. |
αγαθονήσι |
|
254. |
αγαθονησι |
|
255. |
στρογγυλό |
|
256. |
στρογγυλο |
|
257. |
πιάτο |
|
258. |
πιατο |
|
259. |
νερό |
|
260. |
νερο |
|
261. |
κουνέλι |
|
262. |
κουνελι |
|
263. |
πάτμος |
|
264. |
πατμος |
|
265. |
αρκοί |
|
266. |
αρκοι |
|
267. |
γρυλλούσα |
|
268. |
γρυλλουσα |
|
269. |
καλόβουλο |
|
270. |
καλοβουλο |
|
271. |
μανώλη |
|
272. |
μανωλη |
|
273. |
ρεφούλια |
|
274. |
ρεφουλια |
|
275. |
λειψοί |
|
276. |
λειψοι |
|
277. |
σαράκι |
|
278. |
σαρακι |
|
279. |
φράγκος |
|
280. |
φραγκος |
|
281. |
καλαπόδια |
|
282. |
καλαποδια |
|
283. |
μαράθι |
|
284. |
μαραθι |
|
285. |
μάραθος |
|
286. |
μαραθος |
|
287. |
αρχάγγελος |
|
288. |
αρχαγγελος |
|
289. |
φαρμακονήσι |
|
290. |
φαρμακονησι |
|
291. |
λέρος |
|
292. |
λερος |
|
293. |
κάλυμνος |
|
294. |
καλυμνος |
|
295. |
τέλενδος |
|
296. |
τελενδος |
|
297. |
νέρα |
|
298. |
νερα |
|
299. |
σαφονίδι |
|
300. |
σαφονιδι |
|
301. |
ίμια |
|
302. |
ιμια |
|
303. |
καλόλιμνος |
|
304. |
καλολιμνος |
|
305. |
πίττα |
|
306. |
πιττα |
|
307. |
πρασονήσι |
|
308. |
πρασονησι |
|
309. |
ψέριμος |
|
310. |
ψεριμος |
|
311. |
πλατύ |
|
312. |
πλατυ |
|
313. |
μερμύγκια |
|
314. |
μερμυγκια |
|
315. |
κρεββατιό |
|
316. |
κρεββατιο |
|
317. |
βασιλική |
|
318. |
βασιλικη |
|
319. |
λίγκια |
|
320. |
λιγκια |
|
321. |
κως |
|
322. |
ψωράδια |
|
323. |
γυαλί |
|
324. |
γυαλι |
|
325. |
στρογγυλή |
|
326. |
στρογγυλη |
|
327. |
νίσυρος |
|
328. |
νισυρος |
|
329. |
περγούσα |
|
330. |
περγουσα |
|
331. |
παχειά |
|
332. |
παχεια |
|
333. |
κανδελιούσα |
|
334. |
κανδελιουσα |
|
335. |
αστυπάλαια |
|
336. |
αστυπαλαια |
|
337. |
κουνούποι |
|
338. |
κουνουποι |
|
339. |
ποντικούσα |
|
340. |
ποντικουσα |
|
341. |
οφιδούσα |
|
342. |
οφιδουσα |
|
343. |
κτένια |
|
344. |
κτενια |
|
345. |
αδέλφια |
|
346. |
αδελφια |
|
347. |
σύρνα |
|
348. |
συρνα |
|
349. |
κατσίκα |
|
350. |
κατσικα |
|
351. |
ναυάγιο |
|
352. |
ναυαγιο |
|
353. |
τριονήσια |
|
354. |
τριονησια |
|
355. |
τήλος |
|
356. |
τηλος |
|
357. |
αντίτηλος |
|
358. |
αντιτηλος |
|
359. |
γάιδαρος |
|
360. |
γαιδαρος |
|
361. |
σύμη |
|
362. |
συμη |
|
363. |
νίμος |
|
364. |
νιμος |
|
365. |
μαρμαράς |
|
366. |
μαρμαρας |
|
367. |
σεσκλί |
|
368. |
σεσκλι |
|
369. |
οξειά |
|
370. |
οξεια |
|
371. |
χονδρός |
|
372. |
χονδρος |
|
373. |
κούλουνδρος |
|
374. |
κουλουνδρος |
|
375. |
χάλκη |
|
376. |
χαλκη |
|
377. |
άγιοιθεόδωροι |
|
378. |
αγιοιθεοδωροι |
|
379. |
αλιμιά |
|
380. |
αλιμια |
|
381. |
αστρακούσσα |
|
382. |
αστρακουσσα |
|
383. |
μακρύ |
|
384. |
μακρυ |
|
385. |
τραγούσα |
|
386. |
τραγουσα |
|
387. |
νιπούρι |
|
388. |
νιπουρι |
|
389. |
ρόδος |
|
390. |
ροδος |
|
391. |
χήνα |
|
392. |
χηνα |
|
393. |
καστελλόριζο |
|
394. |
καστελλοριζο |
|
395. |
μεγίστη |
|
396. |
μεγιστη |
|
397. |
ρω |
|
398. |
σοφράνα |
|
399. |
σοφρανα |
|
400. |
σόχας |
|
401. |
σοχας |
|
402. |
καράβια |
|
403. |
καραβια |
|
404. |
σύρνα |
|
405. |
συρνα |
|
406. |
δύοαδέλφια |
|
407. |
δυοαδελφια |
|
408. |
πλακίδα |
|
409. |
πλακιδα |
|
410. |
αιγές |
|
411. |
αιγες |
|
412. |
άκανθος |
|
413. |
ακανθος |
|
414. |
άκτιον |
|
415. |
ακτιον |
|
416. |
αμβρακία |
|
417. |
αμβρακια |
|
418. |
αρτεμίσιον |
|
419. |
αρτεμισιον |
|
420. |
αρχάνες |
|
421. |
αρχανες |
|
422. |
βάσσες |
|
423. |
βασσες |
|
424. |
βουθρωτό |
|
425. |
βουθρωτο |
|
426. |
γόρτυνα |
|
427. |
γορτυνα |
|
428. |
γουρνιά |
|
429. |
γουρνια |
|
430. |
γιτάνη |
|
431. |
γιτανη |
|
432. |
δαφνί |
|
433. |
δαφνι |
|
434. |
δήλος |
|
435. |
δηλος |
|
436. |
δημητριάδα |
|
437. |
δημητριαδα |
|
438. |
δημητσάνα |
|
439. |
δημητσανα |
|
440. |
δίμηνη |
|
441. |
διμηνη |
|
442. |
δίολκος |
|
443. |
διολκος |
|
444. |
διώρυγα |
|
445. |
διωρυγα |
|
446. |
ελευθέρνα |
|
447. |
ελευθερνα |
|
448. |
ελευσίνα |
|
449. |
ελευσινα |
|
450. |
εμποριό |
|
451. |
εμποριο |
|
452. |
αυγονήσι |
|
453. |
αυγονησι |
|
454. |
ερέτρια |
|
455. |
ερετρια |
|
456. |
εύτρηση |
|
457. |
ευτρηση |
|
458. |
ζάκρος |
|
459. |
ζακρος |
|
460. |
ήλιδα |
|
461. |
ηλιδα |
|
462. |
θερμοπύλες |
|
463. |
θερμοπυλες |
|
464. |
θέρμη |
|
465. |
θερμη |
|
466. |
θορικός |
|
467. |
θορικος |
|
468. |
καμηλονήσι |
|
469. |
καμηλονησι |
|
470. |
ιαλυσός |
|
471. |
ιαλυσος |
|
472. |
ισθμός |
|
473. |
ισθμος |
|
474. |
καβείριο |
|
475. |
καβειριο |
|
476. |
κάμειρος |
|
477. |
καμειρος |
|
478. |
κασσώπη |
|
479. |
κασσωπη |
|
480. |
κεραμεικός |
|
481. |
κεραμεικος |
|
482. |
κέρος |
|
483. |
κερος |
|
484. |
κίρρα |
|
485. |
κιρρα |
|
486. |
κνωσός |
|
487. |
κνωσσος |
|
488. |
κύμη |
|
489. |
κυμη |
|
490. |
κύνος |
|
491. |
κυνος |
|
492. |
λεβήνας |
|
493. |
λεβηνας |
|
494. |
λέπρεο |
|
495. |
λεπρεο |
|
496. |
λιθαρές |
|
497. |
λιθαρες |
|
498. |
λευκαντί |
|
499. |
λευκαντι |
|
500. |
λιλαία |
|
501. |
λιλαια |
|
502. |
λίνδος |
|
503. |
λινδος |
|
504. |
λίσσος |
|
505. |
λισσος |
|
506. |
μάλθη |
|
507. |
μαλθη |
|
508. |
μάλλια |
|
509. |
μαλλια |
|
510. |
μαντίνεια |
|
511. |
μαντινεια |
|
512. |
μαραθών |
|
513. |
μαραθων |
|
514. |
μαρώνεια |
|
515. |
μαρωνεια |
|
516. |
μένδη |
|
517. |
μενδη |
|
518. |
μεγαλόπολη |
|
519. |
μεγαλοπολη |
|
520. |
μεσσήνη |
|
521. |
μεσσηνη |
|
522. |
μετέωρα |
|
523. |
μετεωρα |
|
524. |
μήθυμνα |
|
525. |
μηθυμνα |
|
526. |
μιδέα |
|
527. |
μιδεα |
|
528. |
μοναστήρι |
|
529. |
μοναστηρι |
|
530. |
πολυφαδος |
|
531. |
μονη |
|
532. |
ουνιανήσια |
|
533. |
ουνιανησια |
|
534. |
σίαλ |
|
535. |
σιαλ |
|
536. |
αστακίδα |
|
537. |
αστακιδα |
|
538. |
αστακιδόπουλο |
|
539. |
αστακιδοπουλο |
|
540. |
κάρπαθος |
|
541. |
καρπαθος |
|
542. |
σαριά |
|
543. |
σαρια |
|
544. |
κάσος |
|
545. |
κασος |
|
546. |
κασονήσια |
|
547. |
κασονησια |
|
548. |
πλάτη |
|
549. |
πλατη |
|
550. |
αρμαθιά |
|
551. |
αρμαθια |
|
552. |
δία |
|
553. |
δια |
|
554. |
αυγό |
|
555. |
αυγο |
|
556. |
παξιμάδι |
|
557. |
παξιμαδι |
|
558. |
γιανυσάδες |
|
559. |
γιανυσαδες |
|
560. |
διονυσάδες |
|
561. |
διονυσαδες |
|
562. |
παξιμάδα |
|
563. |
παξιμαδα |
|
564. |
ποντικόνησος |
|
565. |
ποντικονησος |
|
566. |
γαύδος |
|
567. |
γαυδος |
|
568. |
γαυδοπούλα |
|
569. |
γαυδοπουλα |
|
570. |
γαϊδουρονήσι |
|
571. |
γαϊδουρονησι |
|
572. |
μικρονήσι |
|
573. |
μικρονησι |
|
574. |
κουφονήσι |
|
575. |
κουφονησι |
|
576. |
τράχηλος |
|
577. |
τραχηλος |
|
578. |
παξιμάδια |
|
579. |
παξιμαδια |
|
580. |
μακεδονία |
|
581. |
μακεδονια |
|
582. |
ανατολικήμακεδονία |
|
583. |
ανατολικημακεδονια |
|
584. |
κεντρικήμακεδονία |
|
585. |
κεντρικημακεδονια |
|
586. |
δυτικήμακεδονία |
|
587. |
δυτικημακεδονια |
|
588. |
ήπειρος |
|
589. |
ηπειρος |
|
590. |
θεσσαλία |
|
591. |
θεσσαλια |
|
592. |
στερεάελλάδα |
|
593. |
στερεαελλαδα |
|
594. |
πελοπόννησος |
|
595. |
πελοποννησος |
|
596. |
δωδεκάνησα |
|
597. |
δωδεκανησα |
|
598. |
επτάνησα |
|
599. |
επτανησα |
|
600. |
κρήτη |
|
601. |
κρητη |
|
602. |
κυκλάδες |
|
603. |
κυκλαδες |
|
604. |
αιγαίο |
|
605. |
αιγαιο |
|
606. |
ιόνιο |
|
607. |
ιονιο |
|
608. |
μυρτώο |
|
609. |
μυρτωο |
|
610. |
κρητικό |
|
611. |
κρητικο |
|
612. |
αθήνα |
|
613. |
αθηνα |
|
614. |
άθως |
|
615. |
αθως |
|
616. |
άγιονόρος |
|
617. |
αγιονορος |
|
618. |
αιανή |
|
619. |
αιανη |
|
620. |
αμύνταιο |
|
621. |
αμυνταιο |
|
622. |
αξιός |
|
623. |
αξιος |
|
624. |
άρδας |
|
625. |
αρδας |
|
626. |
βελβεντός |
|
627. |
βελβεντος |
|
628. |
γουμένισσα |
|
629. |
γουμενιτσα |
|
630. |
δεσκάτη |
|
631. |
δεσκατη |
|
632. |
δορκάς |
|
633. |
δορκας |
|
634. |
δεσπάτης |
|
635. |
δεσπατης |
|
636. |
ελευθερούπολη |
|
637. |
ελευθερουπολη |
|
638. |
κρυσταλλοπηγή |
|
639. |
κρυσταλλοπηγη |
|
640. |
λέχοβο |
|
641. |
λεχοβο |
|
642. |
μαργαρίτι |
|
643. |
μαργαριτι |
|
644. |
νέστος |
|
645. |
νεστος |
|
646. |
νυμφαίο |
|
647. |
νυμφαιο |
|
648. |
ορφανό |
|
649. |
ορφανο |
|
650. |
ουρανούπολη |
|
651. |
ουρανουπολη |
|
652. |
παγγαίο |
|
653. |
παγγαιο |
|
654. |
παραμυθιά |
|
655. |
παραμυθια |
|
656. |
προμαχώνας |
|
657. |
προμαχωνας |
|
658. |
σαγιάδα |
|
659. |
σαγιαδα |
|
660. |
στενήμαχος |
|
661. |
στενημαχος |
|
662. |
στρυμώνας |
|
663. |
στρυμωνας |
|
664. |
σωζόπολη |
|
665. |
σωζοπολη |
|
666. |
τσοτύλι |
|
667. |
τσοτυλι |
|
668. |
φιλιάτες |
|
669. |
φιλιατες |
|
670. |
χορτιάτης |
|
671. |
χορτιατης |
|
672. |
χρυσούπολη |
|
673. |
χρυσουπολη |
|
674. |
αττική |
|
675. |
αττικη |
|
676. |
πειραιάς |
|
677. |
πειραιας |
|
678. |
αιτωλοακαρνανία |
|
679. |
αιτωλοακαρνανια |
|
680. |
αλιάκμονας |
|
681. |
αλιακμονας |
|
682. |
αγχίαλος |
|
683. |
αγχιαλος |
|
684. |
αργολίδα |
|
685. |
αργολιδα |
|
686. |
αρκαδία |
|
687. |
αρκαδια |
|
688. |
άρτα |
|
689. |
αρτα |
|
690. |
αχαΐα |
|
691. |
αχαια |
|
692. |
βοιωτία |
|
693. |
βοιωτια |
|
694. |
γρεβενά |
|
695. |
γρεβενα |
|
696. |
δράμα |
|
697. |
δραμα |
|
698. |
εύβοια |
|
699. |
ευβοια |
|
700. |
ευρυτανία |
|
701. |
ευρυτανια |
|
702. |
ζάκυνθος |
|
703. |
ζακυνθος |
|
704. |
ηλεία |
|
705. |
ηλεια |
|
706. |
ημαθία |
|
707. |
ημαθια |
|
708. |
ηράκλειο |
|
709. |
ηρακλειο |
|
710. |
θεσπρωτία |
|
711. |
θεσπρωτια |
|
712. |
θεσσαλονίκη |
|
713. |
θεσσαλονικη |
|
714. |
ιωάννινα |
|
715. |
ιωαννινα |
|
716. |
ιωνία |
|
717. |
ιωνια |
|
718. |
αιολίς |
|
719. |
αιολις |
|
720. |
δωρίς |
|
721. |
δωρις |
|
722. |
λοκροί |
|
723. |
λοκροι |
|
724. |
καβάλα |
|
725. |
καβαλα |
|
726. |
καρδίτσα |
|
727. |
καρδιτσα |
|
728. |
κεφαλληνία |
|
729. |
κεφαλληνια |
|
730. |
κεφαλλονιά |
|
731. |
κεφαλλονια |
|
732. |
κιλκίς |
|
733. |
κιλκις |
|
734. |
κόρινθος |
|
735. |
κορινθος |
|
736. |
λακωνία |
|
737. |
λακωνια |
|
738. |
λασίθι |
|
739. |
λασιθι |
|
740. |
λέσβος |
|
741. |
λεσβος |
|
742. |
λευκάδα |
|
743. |
λευκαδα |
|
744. |
μαγνησία |
|
745. |
μαγνησια |
|
746. |
μεσσηνία |
|
747. |
μεσσηνια |
|
748. |
πέλλα |
|
749. |
πελλα |
|
750. |
πιερία |
|
751. |
πιερια |
|
752. |
πρέβεζα |
|
753. |
πρεβεζα |
|
754. |
ρέθυμνο |
|
755. |
ρεθυμνο |
|
756. |
σάμος |
|
757. |
σαμος |
|
758. |
σέρρες |
|
759. |
σερρες |
|
760. |
τρίκαλα |
|
761. |
τρικαλα |
|
762. |
φθιώτιδα |
|
763. |
φθιωτιδα |
|
764. |
φλώρινα |
|
765. |
φλωρινα |
|
766. |
φωκίδα |
|
767. |
ψωραδια |
|
768. |
φωκιδα |
|
769. |
χαλκιδική |
|
770. |
χαλκιδικη |
|
771. |
άγιοςκωνσταντίνος |
|
772. |
αγιοςκωνσταντινος |
|
773. |
άγιοςνικόλαος |
|
774. |
αγιοςνικολαος |
|
775. |
αγρίνιο |
|
776. |
αγρινιο |
|
777. |
αίγινα |
|
778. |
αιγινα |
|
779. |
αλεξάνδρεια |
|
780. |
αλεξανδρεια |
|
781. |
αμοργός |
|
782. |
αμοργος |
|
783. |
άμφισσα |
|
784. |
αμφισσα |
|
785. |
άνδρος |
|
786. |
ανδρος |
|
787. |
άργος |
|
788. |
αργος |
|
789. |
αριδαία |
|
790. |
αριδαια |
|
791. |
αρναία |
|
792. |
αρναια |
|
793. |
αρχάγγελος |
|
794. |
αρχαγγελος |
|
795. |
αρχαίαολυμπία |
|
796. |
αρχαιαολυμπια |
|
797. |
όλυνθος |
|
798. |
ολυνθος |
|
799. |
όρραον |
|
800. |
ορραον |
|
801. |
ορχομενός |
|
802. |
ορχομενος |
|
803. |
περαία |
|
804. |
περαια |
|
805. |
πλαταιές |
|
806. |
πλαταιες |
|
807. |
πολιόχνη |
|
808. |
πολιοχνη |
|
809. |
πόλις |
|
810. |
πολις |
|
811. |
πνύκα |
|
812. |
πνυκα |
|
813. |
πύδνα |
|
814. |
πυνδα |
|
815. |
πυθαγόρειο |
|
816. |
πυθαγορειο |
|
817. |
ραμνούς |
|
818. |
ραμνους |
|
819. |
σέσκλο |
|
820. |
σεσκλο |
|
821. |
σούλι |
|
822. |
σουλι |
|
823. |
σίνδος |
|
824. |
σινδος |
|
825. |
σικυών |
|
826. |
σικυων |
|
827. |
σκρα |
|
828. |
σύβοτα |
|
829. |
συβοτα |
|
830. |
τεγέα |
|
831. |
τεγεα |
|
832. |
τίρυνς |
|
833. |
τιρυνς |
|
834. |
τορώνη |
|
835. |
τορωνη |
|
836. |
τύλισος |
|
837. |
τυλισος |
|
838. |
ύρια |
|
839. |
υρια |
|
840. |
φαιστός |
|
841. |
φαιστος |
|
842. |
φιγάλεια |
|
843. |
φιγαλεια |
|
844. |
φυλακωπή |
|
845. |
φυλακωτη |
|
846. |
χαιρώνεια |
|
847. |
χαιρωνεια |
|
848. |
βεγορίτιδα |
|
849. |
βεγοριτιδα |
|
850. |
βεργίνα |
|
851. |
βεργινα |
|
852. |
βέρμιο |
|
853. |
βερμιο |
|
854. |
βέροια |
|
855. |
βεροια |
|
856. |
βόλος |
|
857. |
βολος |
|
858. |
βόρας |
|
859. |
βορας |
|
860. |
γιαννιτσά |
|
861. |
γιαννιτσα |
|
862. |
γρεβενά |
|
863. |
γρεβενα |
|
864. |
δελφοί |
|
865. |
δελφοι |
|
866. |
δίον |
|
867. |
διον |
|
868. |
δοϊράνη |
|
869. |
δοιρανη |
|
870. |
δοξάτο |
|
871. |
δοξατο |
|
872. |
δράμα |
|
873. |
δραμα |
|
874. |
δωδώνη |
|
875. |
δωδωνη |
|
876. |
έδεσσα |
|
877. |
εδεσσα |
|
878. |
ελασσόνα |
|
879. |
ελασσονα |
|
880. |
επίδαυρος |
|
881. |
επιδαυρος |
|
882. |
ερμούπολη |
|
883. |
ερμουπολη |
|
884. |
ζάλογγο |
|
885. |
ζαλογγο |
|
886. |
ηγουμενίτσα |
|
887. |
ηγουμενιτσα |
|
888. |
θάσος |
|
889. |
θασος |
|
890. |
θερμαϊκός |
|
891. |
θερμαικος |
|
892. |
θήβα |
|
893. |
θηβα |
|
894. |
θήρα |
|
895. |
θηρα |
|
896. |
ιεράπετρα |
|
897. |
ιεραπετρα |
|
898. |
ιθάκη |
|
899. |
ιθακη |
|
900. |
καλαμάτα |
|
901. |
καλαματα |
|
902. |
καλαμπάκα |
|
903. |
καλαμπακα |
|
904. |
καρπενήσι |
|
905. |
καρπενησι |
|
906. |
κάρυστος |
|
907. |
καρυστος |
|
908. |
κασσάνδρα |
|
909. |
κασσανδρα |
|
910. |
καστέλλι |
|
911. |
καστελλι |
|
912. |
καστοριά |
|
913. |
καστορια |
|
914. |
κατερίνη |
|
915. |
κατερινη |
|
916. |
κερκίνη |
|
917. |
κερκινη |
|
918. |
κέρκυρα |
|
919. |
κερκυρα |
|
920. |
κοζάνη |
|
921. |
κοζανη |
|
922. |
κόνιτσα |
|
923. |
κονιτσα |
|
924. |
κορώνεια |
|
925. |
κορωνεια |
|
926. |
κύθηρα |
|
927. |
κυθηρα |
|
928. |
κύθνος |
|
929. |
κυθνος |
|
930. |
λαμία |
|
931. |
λαμια |
|
932. |
λάρισα |
|
933. |
λαρισα |
|
934. |
λευκάδα |
|
935. |
λευκαδα |
|
936. |
λιτόχωρο |
|
937. |
λιτοχωρο |
|
938. |
μελίτη |
|
939. |
μελιτη |
|
940. |
μεσολόγγι |
|
941. |
μεσολογγι |
|
942. |
μέτσοβο |
|
943. |
μετσοβο |
|
944. |
μήλος |
|
945. |
μηλος |
|
946. |
μονεμβασιά |
|
947. |
μονεμβασια |
|
948. |
μυκήνες |
|
949. |
μυκηνες |
|
950. |
μύκονος |
|
951. |
μυκονος |
|
952. |
μυστράς |
|
953. |
μυστρας |
|
954. |
μύρινα |
|
955. |
μυρινα |
|
956. |
νάξος |
|
957. |
ναξος |
|
958. |
νάουσα |
|
959. |
ναουσα |
|
960. |
ναυαρίνο |
|
961. |
ναυαρινο |
|
962. |
ναύπακτος |
|
963. |
ναυπακτος |
|
964. |
ναύπλιο |
|
965. |
ναυπλιο |
|
966. |
νέαμουδανιά |
|
967. |
νεαμουδανια |
|
968. |
νικόπολη |
|
969. |
νικοπολη |
|
970. |
νεστόριο |
|
971. |
νεστοριο |
|
972. |
νευροκόπι |
|
973. |
νευροκοπι |
|
974. |
νιγρίτα |
|
975. |
νιγριτα |
|
976. |
νιχώρια |
|
977. |
νιχωρια |
|
978. |
όλυμπος |
|
979. |
ολυμπος |
|
980. |
παξοί |
|
981. |
παξοι |
|
982. |
πάργα |
|
983. |
παργα |
|
984. |
πάρος |
|
985. |
παρος |
|
986. |
πάτρα |
|
987. |
πατρα |
|
988. |
πολύγυρος |
|
989. |
πολυγυρος |
|
990. |
πόρος |
|
991. |
πορος |
|
992. |
πρέβεζα |
|
993. |
πρεβεζα |
|
994. |
πρέσπες |
|
995. |
πρεσπες |
|
996. |
πτολεμαϊδα |
|
997. |
πτολεμαιδα |
|
998. |
πύργος |
|
999. |
πυργος |
|
1000. |
ρέθυμνο |
|
1001. |
ρεθυμνο |
|
1002. |
ρούμελη |
|
1003. |
ρουμελη |
|
1004. |
σαλαμίνα |
|
1005. |
σαλαμινα |
|
1006. |
σαμαρίνα |
|
1007. |
σαμαρινα |
|
1008. |
σέριφος |
|
1009. |
σεριφος |
|
1010. |
σητεία |
|
1011. |
σητεια |
|
1012. |
σιάτιστα |
|
1013. |
σιατιστα |
|
1014. |
σιδηρόκαστρο |
|
1015. |
σιδηροκαστρο |
|
1016. |
σιθωνία |
|
1017. |
σιθωνια |
|
1018. |
σίκινος |
|
1019. |
σικινος |
|
1020. |
σίφνος |
|
1021. |
σιφνος |
|
1022. |
σκιάθος |
|
1023. |
σκιαθος |
|
1024. |
σκόπελος |
|
1025. |
σκοπελος |
|
1026. |
σκύδρα |
|
1027. |
σκυδρα |
|
1028. |
σκύρος |
|
1029. |
σκυρος |
|
1030. |
σπάρτη |
|
1031. |
σπαρτη |
|
1032. |
σπέτσες |
|
1033. |
σπετσες |
|
1034. |
σποράδες |
|
1035. |
σποραδες |
|
1036. |
στάγιρα |
|
1037. |
σταγιρα |
|
1038. |
τήνος |
|
1039. |
τηνος |
|
1040. |
τρίπολη |
|
1041. |
τριπολη |
|
1042. |
ύδρα |
|
1043. |
υδρα |
|
1044. |
φιλίπποι |
|
1045. |
φιλιπποι |
|
1046. |
φλώρινα |
|
1047. |
φλωρινα |
|
1048. |
χαλκηδόνα |
|
1049. |
χαλκηδονα |
|
1050. |
χανιά |
|
1051. |
χανια |
|
1052. |
άγιοςγεώργιος |
|
1053. |
αγιοςγεωργιος |
|
1054. |
άγιοςιωάννης |
|
1055. |
αγιοςιωαννης |
|
1056. |
αγριελούσα |
|
1057. |
αγριελουσα |
|
1058. |
αγριελαία |
|
1059. |
αγριελαια |
|
1060. |
βενετικό |
|
1061. |
βενετικο |
|
1062. |
δραγονέρα |
|
1063. |
δραγονερα |
|
1064. |
κιόνι |
|
1065. |
κιονι |
|
1066. |
κουτσουμπόρα |
|
1067. |
κουτσουμπορα |
|
1068. |
λαιμός |
|
1069. |
λαιμος |
|
1070. |
μαύροποινί |
|
1071. |
μαυροποινι |
|
1072. |
μαύροποινάκι |
|
1073. |
μαυροποινακι |
|
1074. |
πολυφάδος |
UNGARN
|
1. |
magyarkoztarsasag |
|
2. |
republicofhungary |
|
3. |
republiquedehongrie |
|
4. |
republikungarn |
|
5. |
republicadehungria |
|
6. |
repubblicadiungheria |
|
7. |
republicadahungria |
|
8. |
ungerskarepubliken |
|
9. |
unkarintasavalta |
|
10. |
denungarskerepublik |
|
11. |
derepublikhongarije |
|
12. |
republikawegierska |
|
13. |
ungarivabariik |
|
14. |
ungarijasrepublika |
|
15. |
vengrijosrespublika |
|
16. |
magyarorszag |
|
17. |
hungary |
|
18. |
hongrie |
|
19. |
ungarn |
|
20. |
hungria |
|
21. |
ungheria |
|
22. |
ungern |
|
23. |
unkari |
|
24. |
hongarije |
|
25. |
wegry |
|
26. |
madarsko |
|
27. |
ungari |
|
28. |
ungarija |
|
29. |
vengrija |
|
30. |
magyarköztársaság |
|
31. |
magyarország |
|
32. |
madarskarepublika |
|
33. |
republikamadzarska |
|
34. |
madzarsko |
|
35. |
Ουγγαρία |
|
36. |
ουγρικιδεμοκρατια |
|
37. |
nyugatdunántúl |
|
38. |
középdunántúl |
|
39. |
déldunántúl |
|
40. |
középmagyarország |
|
41. |
északmagyarország |
|
42. |
északalföld |
|
43. |
délalföld |
|
44. |
nyugatdunantul |
|
45. |
kozepdunantul |
|
46. |
deldunantul |
|
47. |
kozepmagyarorszag |
|
48. |
eszakmagyarorszag |
|
49. |
eszakalfold |
|
50. |
delalfold |
ISLAND
|
1. |
arepublicadeislândia |
|
2. |
deijslandrepubliek |
|
3. |
deijslandrepubliek |
|
4. |
derepubliekvanijsland |
|
5. |
derepubliekvanijsland |
|
6. |
iceland |
|
7. |
icelandrepublic |
|
8. |
iepublikaislande |
|
9. |
ijsland |
|
10. |
island |
|
11. |
islanda |
|
12. |
islande |
|
13. |
islandia |
|
14. |
islândia |
|
15. |
islandica |
|
16. |
islandrepublik |
|
17. |
islandskylisejnik |
|
18. |
islannintasavalta |
|
19. |
islanti |
|
20. |
izland |
|
21. |
ísland |
|
22. |
íslenskalýðveldið |
|
23. |
köztársaságizland |
|
24. |
larepubblicadiislanda |
|
25. |
larepúblicadeislandia |
|
26. |
larépubliquedislande |
|
27. |
lislande |
|
28. |
lýðveldiðísland |
|
29. |
puklerkaislandska |
|
30. |
rahvavabariikisland |
|
31. |
repubblicadiislanda |
|
32. |
repubblikataisland |
|
33. |
republicoficeland |
|
34. |
republikaisland |
|
35. |
republikaislandia |
|
36. |
republikavisland |
|
37. |
republikkenisland |
|
38. |
republikvonisland |
|
39. |
repúblicadeislandia |
|
40. |
repúblicadeislândia |
|
41. |
républiquedislande |
|
42. |
ΔημοκρατίατηςΙσλανδίας |
|
43. |
Ισλανδία |
|
44. |
ísland |
|
45. |
akraneskaupstaâur |
|
46. |
akureyrarkaupstaâur |
|
47. |
álftanes |
|
48. |
árneshreppur |
|
49. |
ásahreppur |
|
50. |
bakkafjörâur |
|
51. |
bessastaâahreppur |
|
52. |
bifröst |
|
53. |
bíldudalur |
|
54. |
bláskógabyggâ |
|
55. |
blönduós |
|
56. |
blönduósbær |
|
57. |
bolungarvík |
|
58. |
bolungarvíkurkaupstaâur |
|
59. |
borâeyri |
|
60. |
borgarbyggâ |
|
61. |
borgarfjarâarhreppur |
|
62. |
borgarfjörâureystri |
|
63. |
breiâdalshreppur |
|
64. |
breiâdalsvík |
|
65. |
buâardalur |
|
66. |
bæjarhreppur |
|
67. |
dalabyggâ |
|
68. |
dalvík |
|
69. |
dalvíkurbyggâ |
|
70. |
djúpavogshreppur |
|
71. |
djúpivogur |
|
72. |
egilsstaâir |
|
73. |
eiâar |
|
74. |
eskiflörõur |
|
75. |
eyjafjarâarsveit |
|
76. |
fáskrúâsflorâur |
|
77. |
fellabær |
|
78. |
fjallabyggâ |
|
79. |
fjarâabyggâ |
|
80. |
fljótsdalshéraâ |
|
81. |
fljótsdalshreppur |
|
82. |
flóahreppur |
|
83. |
flúâir |
|
84. |
garaabær |
|
85. |
garâur |
|
86. |
grenivík |
|
87. |
grindavík |
|
88. |
grindavíkurbær |
|
89. |
grímsey |
|
90. |
grímseyjarhreppur |
|
91. |
grímsnes-oggrafningshreppur |
|
92. |
grundarfjaraarbær |
|
93. |
grundarfjörõur |
|
94. |
grýtubakkahreppur |
|
95. |
hafnarfjarâarkaupstaâur |
|
96. |
hafnarfjöraur |
|
97. |
hallormsstaâur |
|
98. |
hnífsdalur |
|
99. |
hofsós |
|
100. |
hólar |
|
101. |
hólmavík |
|
102. |
hrísey |
|
103. |
húnavantshreppur |
|
104. |
húnakingvestra |
|
105. |
húsavík |
|
106. |
hvalfjarâarsveit |
|
107. |
hveragerâi |
|
108. |
hverageraisbær |
|
109. |
hvolsvöllur |
|
110. |
höfn |
|
111. |
hörgárbyggâ |
|
112. |
ísafjaraarbær |
|
113. |
ísafjörâur |
|
114. |
keflavík |
|
115. |
kirkjubæjarklaustur |
|
116. |
kjósarhreppur |
|
117. |
kópasker |
|
118. |
kópavogsbær |
|
119. |
kópavogur |
|
120. |
langanesbyggâ |
|
121. |
laugarás |
|
122. |
litli-árskógssandur |
|
123. |
mosfellsbær |
|
124. |
mýrdalshreppur |
|
125. |
mývatn |
|
126. |
neskaupsstaâur |
|
127. |
njarâvík |
|
128. |
norâflorâur |
|
129. |
norâurking |
|
130. |
ólafsflorâur |
|
131. |
ólafsvík |
|
132. |
patreksfjörâur |
|
133. |
rangárkingeystra |
|
134. |
rangárkingytra |
|
135. |
raufarhöfn |
|
136. |
reyâarfjörâur |
|
137. |
reykhólahreppur |
|
138. |
reykjahlíâ |
|
139. |
reykjanesbær |
|
140. |
reykjavík |
|
141. |
reykjavíkcity |
|
142. |
reykjavíkurborg |
|
143. |
sandgerâi |
|
144. |
sandgeraisbær |
|
145. |
sauâárkrókur |
|
146. |
seltjamarneskaupstaâur |
|
147. |
seyâisfjarâarkaupstaâur |
|
148. |
seyâisflorâur |
|
149. |
siglufjörâur |
|
150. |
skaftárhreppur |
|
151. |
skagabyggâ |
|
152. |
skagaströnd |
|
153. |
skeiâa-oggnúpverjahreppur |
|
154. |
skógar |
|
155. |
skútustaâahreppur |
|
156. |
snæfellsbær |
|
157. |
snæfellsnes |
|
158. |
sólheimar |
|
159. |
strandabyggâ |
|
160. |
stykkishólmsbær |
|
161. |
stykkishólmur |
|
162. |
stoâvarfjörâur |
|
163. |
suâureyri |
|
164. |
suâavík |
|
165. |
suâavíkurhreppur |
|
166. |
svalbarâseyri |
|
167. |
svalbarâshreppur |
|
168. |
svalbarâsstrandarhreppur |
|
169. |
sveitarfélagiâálftanes |
|
170. |
sveitarfélagiâárborg |
|
171. |
sveitarfélagiâgarâur |
|
172. |
sveitarfélagiâhornafjörâur |
|
173. |
sveitarfélagiâskagafjörâur |
|
174. |
sveitarfélagiâskagaströnd |
|
175. |
sveitarfélagiâvogar |
|
176. |
sveitarfélagiâolfus |
|
177. |
tálknafjarâarhreppur |
|
178. |
tálknafjörâur |
|
179. |
tjörneshreppur |
|
180. |
varmahlíâ |
|
181. |
vestmannaeyjabær |
|
182. |
vesturbyggâ |
|
183. |
vík |
|
184. |
vopnafjarâarhreppur |
|
185. |
vopnafjörâur |
|
186. |
ringeyjarsveit |
|
187. |
Kngeyri |
|
188. |
rórshöfn |
|
189. |
ásbyrgi |
|
190. |
snæfellsjökull |
|
191. |
vatnajökull |
|
192. |
řingvellir |
IRLAND
|
1. |
irlanda |
|
2. |
irsko |
|
3. |
irland |
|
4. |
iirimaa |
|
5. |
ireland |
|
6. |
irlande |
|
7. |
irlanda |
|
8. |
Īrija |
|
9. |
Airija |
|
10. |
Írország |
|
11. |
L-Irlanda |
|
12. |
ιρλανδία |
|
13. |
ierland |
|
14. |
irlandia |
|
15. |
Írsko |
|
16. |
irska |
|
17. |
irlanti |
|
18. |
irland |
|
19. |
.irlande |
|
20. |
Ιρλανδία |
|
21. |
irlande |
|
22. |
republicofireland |
|
23. |
eire |
|
24. |
irelànd |
|
25. |
irelánd |
|
26. |
irelánd |
|
27. |
irelánd |
|
28. |
irelând |
|
29. |
irelãnd |
|
30. |
ireländ |
|
31. |
irelånd |
|
32. |
irelænd |
|
33. |
irèland |
|
34. |
iréland |
|
35. |
irêland |
|
36. |
irëland |
|
37. |
ìreland |
|
38. |
íreland |
|
39. |
îreland |
|
40. |
ireland |
|
41. |
irelanð |
|
42. |
irelañd |
|
43. |
irelānd |
|
44. |
irelánd |
|
45. |
ireląnd |
|
46. |
ireland' |
|
47. |
irelanđ |
|
48. |
irēland |
|
49. |
irěland |
|
50. |
irėland |
|
51. |
iręland |
|
52. |
irěland |
|
53. |
îreland |
|
54. |
îreland |
|
55. |
Ireland |
|
56. |
Ireland |
|
57. |
Ireland |
|
58. |
irelańd |
|
59. |
irelaņd |
|
60. |
irelaňd |
|
61. |
irela'nd |
|
62. |
ireland |
|
63. |
iŕeland |
|
64. |
ireland |
|
65. |
iřeland |
|
66. |
ирландия |
ITALIEN
|
1. |
Repubblica-Italiana |
|
2. |
RepubblicaItaliana |
|
3. |
Italia |
|
4. |
Italy |
|
5. |
Italian |
|
6. |
Italien |
|
7. |
Italija |
|
8. |
Itália |
|
9. |
Italië |
|
10. |
Italien |
|
11. |
Itálie |
|
12. |
Italie |
|
13. |
Olaszország |
|
14. |
Itālija |
|
15. |
Włochy |
|
16. |
Ιταλία |
|
17. |
Italja |
|
18. |
Taliansko |
|
19. |
Itaalia |
|
20. |
Abruzzo |
|
21. |
Basilicata |
|
22. |
Calabria |
|
23. |
Campania |
|
24. |
Emilia-Romagna |
|
25. |
Friuli-VeneziaGiulia |
|
26. |
Lazio |
|
27. |
Liguria |
|
28. |
Lombardia |
|
29. |
Marche |
|
30. |
Molise |
|
31. |
Piemonte |
|
32. |
Puglia |
|
33. |
Sardegna |
|
34. |
Sicilia |
|
35. |
Toscana |
|
36. |
Trentino-AltoAdige |
|
37. |
Umbria |
|
38. |
Valled'Aosta |
|
39. |
Veneto |
LETLAND
|
1. |
Λετονία |
|
2. |
Lettorszag |
|
3. |
Latvja |
|
4. |
Letland |
|
5. |
Lotwa |
|
6. |
Letonia |
|
7. |
Lotyssko |
|
8. |
Latvija |
|
9. |
Lettland |
|
10. |
Latvia |
|
11. |
Lotyssko |
|
12. |
Letland |
|
13. |
Lettland |
|
14. |
Lati |
|
15. |
Letonia |
|
16. |
Lettonie |
|
17. |
Lettonia |
|
18. |
Republicoflatvia |
|
19. |
Latvijskajarespublika |
|
20. |
lotyšsko |
|
21. |
λεττονία |
|
22. |
läti |
|
23. |
letònia |
|
24. |
латвия |
|
25. |
łotwa |
|
26. |
letónia |
|
27. |
letônia |
|
28. |
lettország |
|
29. |
républiquedelettonie |
|
30. |
repúblicadeletònia |
|
31. |
латвийскаяреспублика |
|
32. |
republikałotewska |
|
33. |
républiquedelettonie |
|
34. |
δημοκρατίατησλετονιας |
|
35. |
δημοκρατίατησλετονίας |
LIECHTENSTEIN
|
1. |
fyrstendømmetliechtenstein |
|
2. |
fürstentumliechtenstein |
|
3. |
principalityofliechtenstein |
|
4. |
liechtensteinivürstiriiki |
|
5. |
liechtensteininruhtinaskunta |
|
6. |
principautédeliechtenstein |
|
7. |
πριγκιπάτοτουλιχτενστάιν |
|
8. |
furstadæmisinsliechtensteins |
|
9. |
principatodelliechtenstein |
|
10. |
lichtenšteinokunigaikštystė |
|
11. |
lihtenšteinasfirstiste |
|
12. |
prinċipalitàtal-liechtenstein |
|
13. |
vorstendomliechtenstein |
|
14. |
fyrstedømmetliechtenstein |
|
15. |
księstwoliechtenstein |
|
16. |
principadodoliechtenstein |
|
17. |
furstendömetliechtenstein |
|
18. |
lichtenštajnskékniežatstvo |
|
19. |
kneževinolihtenštajn |
|
20. |
principadodeliechtenstein |
|
21. |
lichtenštejnskéknížectví |
|
22. |
lichtensteinihercegség |
LITAUEN
|
1. |
lietuva |
|
2. |
leedu |
|
3. |
liettua |
|
4. |
litauen |
|
5. |
lithouania |
|
6. |
lithuania |
|
7. |
litouwen |
|
8. |
lituania |
|
9. |
lituanie |
|
10. |
litva |
|
11. |
litván |
|
12. |
litvania |
|
13. |
litvanya |
|
14. |
litwa |
|
15. |
litwanja |
|
16. |
liettuan |
|
17. |
litevská |
|
18. |
lietuvas |
|
19. |
litwy |
|
20. |
litovska |
|
21. |
aukstaitija |
|
22. |
zemaitija |
|
23. |
dzukija |
|
24. |
suvalkija |
|
25. |
suduva |
|
26. |
lietuvos-respublika |
|
27. |
lietuvos_respublika |
|
28. |
lietuvosrespublika |
|
29. |
republic-of-lithuania |
|
30. |
republic_of_lithuania |
|
31. |
republiclithuania |
|
32. |
republicoflithuania |
|
33. |
republique-de-lituanie |
|
34. |
republique_de_lituanie |
|
35. |
republiquelituanie |
|
36. |
republiquedelituanie |
|
37. |
republica-de-lituania |
|
38. |
republica_de_lituania |
|
39. |
republicalituania |
|
40. |
republicadelituania |
|
41. |
litovskajarespublika |
|
42. |
litovskaja-respublika |
|
43. |
litovskaja_respublika |
|
44. |
litauensrepublik |
|
45. |
litauens-republik |
|
46. |
litauens_republic |
|
47. |
republiklitauen |
|
48. |
republik-litauen |
|
49. |
republic_litauen |
|
50. |
δημοκρατιατησλιθουανιας |
|
51. |
δημοκρατια-της-λιθουανιας |
|
52. |
δημοκρατια_της_λιθουανιας |
|
53. |
δημοκρατίατηςΛιθουανίας |
|
54. |
δημοκρατία-της-Λιθουανίας |
|
55. |
δημοκρατία_της_Λιθουανίας |
|
56. |
repubblicadilituania |
|
57. |
repubblica-di-lituania |
|
58. |
repubblica_di_lituania |
|
59. |
republieklitouwen |
|
60. |
republiek-litouwen |
|
61. |
republiek_litouwen |
|
62. |
republicadalituania |
|
63. |
republica-da-lituania |
|
64. |
republica_da_lituania |
|
65. |
liettuantasavalta |
|
66. |
liettuan-tasavalta |
|
67. |
liettuan_tasavalta |
|
68. |
republikenLitauen |
|
69. |
republiken-litauen |
|
70. |
republiken_litauen |
|
71. |
litevskárepublika |
|
72. |
litevská-republika |
|
73. |
litevská_republika |
|
74. |
leeduvabariik |
|
75. |
leedu-vabariik |
|
76. |
leedu_vabariik |
|
77. |
lietuvasrepublika |
|
78. |
lietuvas-republika |
|
79. |
lietuvas_republika |
|
80. |
litvánköztársaság |
|
81. |
litván-köztársaság |
|
82. |
litván_köztársaság |
|
83. |
repubblikatallitwanja |
|
84. |
repubblika-tal-litwanja |
|
85. |
repubblika_tal_litwanja |
|
86. |
republikalitwy |
|
87. |
republika-litwy |
|
88. |
republika_litwy |
|
89. |
litovskarepublika |
|
90. |
litovska-republika |
|
91. |
litovska_republika |
|
92. |
republikalitva |
|
93. |
republika-litva |
|
94. |
republika_litva |
|
95. |
aukštaitija |
|
96. |
žemaitija |
|
97. |
dzūkija |
|
98. |
sūduva |
|
99. |
литва |
|
100. |
литовскаяреспублика |
|
101. |
литовская-республика |
|
102. |
λιθουανία |
LUXEMBOURG
|
1. |
luxembourg |
|
2. |
luxemburg |
|
3. |
letzebuerg |
|
4. |
großherzogtum-luxemburg |
|
5. |
großherzogtumluxemburg |
|
6. |
großherzogtum |
|
7. |
groußherzogtum-lëtzebuerg |
|
8. |
groußherzogtum-letzebuerg |
|
9. |
groußherzogtum |
MALTA
|
1. |
malta |
|
2. |
malte |
|
3. |
melita |
|
4. |
republicofmalta |
|
5. |
republic-of-malta |
|
6. |
therepublicofmalta |
|
7. |
the-republic-of-malta |
|
8. |
repubblikatamalta |
|
9. |
repubblika-ta-malta |
|
10. |
maltarepublic |
|
11. |
maltarepubblika |
|
12. |
gozo |
|
13. |
ghawdex |
|
14. |
għawdex |
NEDERLANDENE
|
1. |
nederland |
|
2. |
holland |
|
3. |
thenetherlands |
|
4. |
netherlands |
|
5. |
lespaysbas |
|
6. |
hollande |
|
7. |
dieniederlande |
|
8. |
lospaisesbajos |
|
9. |
holanda |
|
10. |
fryslân |
|
11. |
provinciefryslân |
|
12. |
provincie-fryslân |
|
13. |
dieniederlände |
|
14. |
niederlände |
|
15. |
neerlandés |
|
16. |
paísesbaxos |
|
17. |
paísesbajos |
|
18. |
néerlande |
|
19. |
paísesbaixos |
|
20. |
neerlândia |
NORGE
|
1. |
norge |
|
2. |
noreg |
|
3. |
norway |
|
4. |
norwegen |
|
5. |
norvege |
|
6. |
norvège |
|
7. |
noruega |
|
8. |
norvegia |
|
9. |
norvégia |
|
10. |
norsko |
|
11. |
nórsko |
|
12. |
norra |
|
13. |
norja |
|
14. |
norvegija |
|
15. |
norvēģija |
|
16. |
noorwegen |
|
17. |
Νορβηγία |
|
18. |
norvegja |
|
19. |
norveġja |
|
20. |
norveska |
|
21. |
norveška |
|
22. |
norwegia |
|
23. |
norga |
|
24. |
норвегия |
|
25. |
norvegiâ |
POLEN
|
1. |
rzeczpospolitapolska |
|
2. |
rzeczpospolita_polska |
|
3. |
rzeczpospolita-polska |
|
4. |
polska |
|
5. |
polonia |
|
6. |
lenkija |
|
7. |
poland |
|
8. |
polen |
|
9. |
pologne |
|
10. |
polsko |
|
11. |
poola |
|
12. |
puola |
PORTUGAL
|
1. |
republicaportuguesa |
|
2. |
portugal |
|
3. |
portugália |
|
4. |
portugalia |
|
5. |
portugali |
|
6. |
portugalska |
|
7. |
portugalsko |
|
8. |
portogallo |
|
9. |
portugalija |
|
10. |
portekiz |
|
11. |
πορτογαλία |
|
12. |
portugāle |
|
13. |
aveiro |
|
14. |
beja |
|
15. |
braga |
|
16. |
bragança |
|
17. |
castelobranco |
|
18. |
coimbra |
|
19. |
evora |
|
20. |
faro |
|
21. |
guarda |
|
22. |
leiria |
|
23. |
lisboa |
|
24. |
portalegre |
|
25. |
porto |
|
26. |
santarem |
|
27. |
setubal |
|
28. |
vianadocastelo |
|
29. |
viseu |
|
30. |
vilareal |
|
31. |
madeira |
|
32. |
açores |
|
33. |
alentejo |
|
34. |
algarve |
|
35. |
altoalentejo |
|
36. |
baixoalentejo |
|
37. |
beiraalta |
|
38. |
beirabaixa |
|
39. |
beirainterior |
|
40. |
beiralitoral |
|
41. |
beiratransmontana |
|
42. |
douro |
|
43. |
dourolitoral |
|
44. |
entredouroeminho |
|
45. |
estremadura |
|
46. |
minho |
|
47. |
ribatejo |
|
48. |
tras-os-montes-e-alto-douro |
|
49. |
acores |
RUMÆNIEN
|
1. |
românia |
|
2. |
romania |
|
3. |
roumanie |
|
4. |
rumänien |
|
5. |
rumanien |
|
6. |
rumanía |
|
7. |
rumænien |
|
8. |
roménia |
|
9. |
romênia |
|
10. |
romenia |
|
11. |
rumunia |
|
12. |
rumunsko |
|
13. |
romunija |
|
14. |
rumãnija |
|
15. |
rumunija |
|
16. |
rumeenia |
|
17. |
ρουμάνια |
|
18. |
románia |
|
19. |
rumanija |
|
20. |
roemenië |
|
21. |
românia |
|
22. |
bucurești |
|
23. |
румъния |
|
24. |
букурещ |
|
25. |
rumænien |
|
26. |
bukurešť |
|
27. |
rumänien |
|
28. |
ρουμάνια |
|
29. |
βoυκουρέστι |
|
30. |
rumanía |
|
31. |
rumānija |
|
32. |
bukareštas |
|
33. |
románia |
|
34. |
roemenië |
|
35. |
roménia |
|
36. |
bukarešta |
|
37. |
rumänien |
|
38. |
румьшмя |
|
39. |
бухарест |
|
40. |
rúmenía |
|
41. |
búkarest |
SLOVAKIET
|
1. |
slowakische-republik |
|
2. |
republique-slovaque |
|
3. |
slovakiki-dimokratia |
|
4. |
slovenska-republika |
|
5. |
slovakiske-republik |
|
6. |
slovaki-vabariik |
|
7. |
slovakian-tasavalta |
|
8. |
slovakikidimokratia |
|
9. |
slovakiki-dimokratia |
|
10. |
szlovak-koztarsasag |
|
11. |
slovak-republic |
|
12. |
repubblica-slovacca |
|
13. |
slovakijas-republika |
|
14. |
slovakijos-respublika |
|
15. |
repubblika-slovakka |
|
16. |
slowaakse-republiek |
|
17. |
republika-slowacka |
|
18. |
republica-eslovaca |
|
19. |
slovaska-republika |
|
20. |
republica-eslovaca |
|
21. |
slovakiska-republiken |
|
22. |
σλοβακικη-δημοκρατια |
|
23. |
σλοβακική-δημοκρατία |
|
24. |
slowakischerepublik |
|
25. |
republiqueslovaque |
|
26. |
slovenskarepublika |
|
27. |
slovakiskerepublik |
|
28. |
slovakivabariik |
|
29. |
slovakiantasavalta |
|
30. |
szlovakkoztarsasag |
|
31. |
slovakrepublic |
|
32. |
repubblicaslovacca |
|
33. |
slovakijasrepublika |
|
34. |
slovakijosrespublika |
|
35. |
repubblikaslovakka |
|
36. |
slowaakserepubliek |
|
37. |
republikaslowacka |
|
38. |
republicaeslovaca |
|
39. |
slovaskarepublika |
|
40. |
republicaeslovaca |
|
41. |
slovakiskarepubliken |
|
42. |
σλοβακικηδημοκρατια |
|
43. |
σλοβακικήδημοκρατία |
|
44. |
slowakei |
|
45. |
slovaquie |
|
46. |
slovakia |
|
47. |
slovensko |
|
48. |
slovakiet |
|
49. |
slovakkia |
|
50. |
szlovakia |
|
51. |
slovacchia |
|
52. |
slovakija |
|
53. |
slowakije |
|
54. |
slowacija |
|
55. |
eslovaquia |
|
56. |
slovaska |
|
57. |
σλοβακικη |
|
58. |
σλοβακική |
|
59. |
slovakien |
|
60. |
république-slovaque |
|
61. |
slovenská-republika |
|
62. |
szlovák-köztársaság |
|
63. |
slovākijos-respublika |
|
64. |
republika-słowacka |
|
65. |
república-eslovaca |
|
66. |
slovaška-republika |
|
67. |
slovačka-republika |
|
68. |
lýdveldid-slovakia |
|
69. |
républiqueslovaque |
|
70. |
slovenskárepublika |
|
71. |
szlovákköztársaság |
|
72. |
slovākijosrespublika |
|
73. |
republikasłowacka |
|
74. |
repúblicaeslovaca |
|
75. |
slovaškarepublika |
|
76. |
slovačkarepublika |
|
77. |
lýdveldidslovakia |
|
78. |
szlovákia |
|
79. |
slovākija |
|
80. |
słowacija |
|
81. |
slovaška |
|
82. |
slovačka |
SLOVENIEN
|
1. |
slovenija |
|
2. |
slovenia |
|
3. |
slowenien |
|
4. |
slovenie |
|
5. |
la-slovenie |
|
6. |
laslovenie |
|
7. |
eslovenia |
|
8. |
republikaslovenija |
|
9. |
republika-slovenija |
|
10. |
republicofslovenia |
|
11. |
republic-of-slovenia |
|
12. |
szlovenia |
|
13. |
szlovenkoztarsasag |
|
14. |
szloven-koztarsasag |
|
15. |
repubblicadislovenia |
|
16. |
repubblica-di-slovenia |
SPANIEN
|
1. |
españa |
|
2. |
reinodeespana |
|
3. |
reino-de-espana |
|
4. |
espagne |
|
5. |
espana |
|
6. |
espanha |
|
7. |
espanja |
|
8. |
espanya |
|
9. |
hispaania |
|
10. |
hiszpania |
|
11. |
ispanija |
|
12. |
spagna |
|
13. |
spain |
|
14. |
spanielsko |
|
15. |
spanien |
|
16. |
spanija |
|
17. |
spanje |
|
18. |
reinodeespaña |
|
19. |
reino-de-españa |
|
20. |
španielsko |
|
21. |
spānija |
|
22. |
španija |
|
23. |
španiělsko |
|
24. |
espainia |
|
25. |
ispania |
|
26. |
ισπανια |
|
27. |
andalucia |
|
28. |
andalucía |
|
29. |
andalousie |
|
30. |
andalusia |
|
31. |
andalusien |
|
32. |
juntadeandalucia |
|
33. |
juntadeandalucía |
|
34. |
aragon |
|
35. |
aragón |
|
36. |
gobiernodearagon |
|
37. |
gobiernoaragón |
|
38. |
principadodeasturias |
|
39. |
principaudasturies |
|
40. |
asturias |
|
41. |
asturies |
|
42. |
illesbalears |
|
43. |
islasbaleares |
|
44. |
canarias |
|
45. |
gobiernodecanarias |
|
46. |
canaryisland |
|
47. |
kanarischeinseln |
|
48. |
cantabria |
|
49. |
gobiernodecantabria |
|
50. |
castillalamancha |
|
51. |
castilla-lamancha |
|
52. |
castillayleon |
|
53. |
castillayleón |
|
54. |
juntadecastillayleon |
|
55. |
juntadecastillayleón |
|
56. |
generalitatdecatalunya |
|
57. |
generalitatdecataluña |
|
58. |
catalunya |
|
59. |
cataluña |
|
60. |
katalonien |
|
61. |
catalonia |
|
62. |
catalogna |
|
63. |
catalogne |
|
64. |
cataloniě |
|
65. |
katalonias |
|
66. |
catalunha |
|
67. |
kataloniens |
|
68. |
katalonian |
|
69. |
catalonië |
|
70. |
extremadura |
|
71. |
comunidadautonomadeextremadura |
|
72. |
comunidadautónomadeextremadura |
|
73. |
xuntadegalicia |
|
74. |
comunidadautonomadegalicia |
|
75. |
comunidaautónomadegalicia |
|
76. |
comunidadeautonomadegalicia |
|
77. |
comunidadeautónomadegalicia |
|
78. |
larioja |
|
79. |
gobiernodelarioja |
|
80. |
comunidadmadrid |
|
81. |
madridregion |
|
82. |
regionmadrid |
|
83. |
madrid |
|
84. |
murciaregion |
|
85. |
murciaregión |
|
86. |
murciaregione |
|
87. |
murciaregiao |
|
88. |
regiondemurcia |
|
89. |
regióndemurcia |
|
90. |
regionofmurcia |
|
91. |
regionvonmurcia |
|
92. |
regionedimurcia |
|
93. |
regiaodomurcia |
|
94. |
navarra |
|
95. |
nafarroa |
|
96. |
navarre |
|
97. |
navarracomunidadforal |
|
98. |
nafarroaforukomunitatea |
|
99. |
nafarroaforuerkidegoa |
|
100. |
communauteforaledenavarre |
|
101. |
communautéforaledenavarre |
|
102. |
foralcommunityofnavarra |
|
103. |
paisvasco |
|
104. |
paísvasco |
|
105. |
euskadi |
|
106. |
euskalherria |
|
107. |
paisbasc |
|
108. |
basquecountry |
|
109. |
paysbasque |
|
110. |
paesebasco |
|
111. |
baskenland |
|
112. |
paisbasco |
|
113. |
χώρατωνβάσκων |
|
114. |
gobiernovasco |
|
115. |
euskojaurlaritza |
|
116. |
governbasc |
|
117. |
basquegovernment |
|
118. |
gouvernementbasque |
|
119. |
governobasco |
|
120. |
baskischeregierung |
|
121. |
baskitschebestuur |
|
122. |
κυβέρνησητωνβάσκων |
|
123. |
comunidad-valenciana |
|
124. |
comunidadvalenciana |
|
125. |
comunitat-valenciana |
|
126. |
comunitatvalenciana |
|
127. |
ceuta |
|
128. |
gobiernoceuta |
|
129. |
melilla |
|
130. |
gobiernomelilla |
SVERIGE
|
1. |
suecia |
|
2. |
reinodesuecia |
|
3. |
sverige |
|
4. |
kongerietsverige |
|
5. |
schweden |
|
6. |
königreichschweden |
|
7. |
konigreichschweden |
|
8. |
σουηδία |
|
9. |
ΒασίλειοτηςΣουηδίας |
|
10. |
sweden |
|
11. |
kingdomofsweden |
|
12. |
suède |
|
13. |
suede |
|
14. |
royaumedesuède |
|
15. |
royaumedesuede |
|
16. |
svezia |
|
17. |
regnodisvezia |
|
18. |
zweden |
|
19. |
koninkrijkzweden |
|
20. |
suécia |
|
21. |
reinodasuécia |
|
22. |
reinodasuecia |
|
23. |
ruotsi |
|
24. |
ruotsinkuningaskunta |
|
25. |
konungariketsverige |
|
26. |
švédsko |
|
27. |
rootsi |
|
28. |
svedija |
|
29. |
svédorszag |
|
30. |
svedorszag |
|
31. |
l-isvezja |
|
32. |
szweja |
|
33. |
švedska |
|
34. |
svedska |
DET FORENEDE KONGERIGE
|
1. |
unitedkingdom |
|
2. |
united-kingdom |
|
3. |
united_kingdom |
|
4. |
greatbritain |
|
5. |
great-britain |
|
6. |
great_britain |
|
7. |
britain |
|
8. |
cymru |
|
9. |
england |
|
10. |
northernireland |
|
11. |
northern-ireland |
|
12. |
northern_ireland |
|
13. |
scotland |
|
14. |
wales |
2.
Liste over navne for de enkelte lande og over de lande, der kan reservere dem:DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN
|
1. |
southeast-region |
|
2. |
arachinovo |
|
3. |
baba-planina |
|
4. |
belasitsa |
|
5. |
berovo |
|
6. |
berovsko-ezero |
|
7. |
bigla-planina |
|
8. |
bogdantsi |
|
9. |
bogovinje |
|
10. |
bosilovo |
|
11. |
brvenitsa |
|
12. |
bregalnitsa |
|
13. |
valandovo |
|
14. |
vardar-region |
|
15. |
vasilevo |
|
16. |
vevchani |
|
17. |
vinitsa |
|
18. |
vodno |
|
19. |
vodocha |
|
20. |
vraneshtitsa |
|
21. |
vrapchishte |
|
22. |
gazi-baba |
|
23. |
galichitsa |
|
24. |
galichnik |
|
25. |
german-planina |
|
26. |
globochitsa |
|
27. |
golak |
|
28. |
gradsko |
|
29. |
gratche |
|
30. |
debarsko-ezero |
|
31. |
debartsa |
|
32. |
demir-kapija |
|
33. |
demir-hisar |
|
34. |
dennadrvoto |
|
35. |
deshat |
|
36. |
dojran |
|
37. |
dojransko-ezero |
|
38. |
dolneni |
|
39. |
drugovo |
|
40. |
gjorche-petrov |
|
41. |
ezero-mladost |
|
42. |
zheden-planina |
|
43. |
zhelino |
|
44. |
zajas |
|
45. |
zelenikovo |
|
46. |
zletovska-reka |
|
47. |
zrnovska-reka |
|
48. |
zrnovtsi |
|
49. |
ilinden |
|
50. |
east-region |
|
51. |
jablanitsa |
|
52. |
jakupitsa |
|
53. |
jegunovtse |
|
54. |
southwest-region |
|
55. |
kavadartsi |
|
56. |
kadina-reka |
|
57. |
kalimantsi |
|
58. |
karaorman |
|
59. |
karadzitsa |
|
60. |
karbintsi |
|
61. |
karposh |
|
62. |
katlanovo |
|
63. |
kisela-voda |
|
64. |
kichevo |
|
65. |
kozhuf |
|
66. |
kozjak |
|
67. |
konche |
|
68. |
kochani |
|
69. |
kochanska-reka |
|
70. |
kratovo |
|
71. |
kriva-palanka |
|
72. |
krivogashtani |
|
73. |
krushevo |
|
74. |
lipkovo |
|
75. |
lipkovsko-ezero |
|
76. |
lozovo |
|
77. |
lopushnik |
|
78. |
mavrovo |
|
79. |
mavrovo-i-rostusha |
|
80. |
mavrovska-reka |
|
81. |
mavrovsko-ezero |
|
82. |
maleshevski-planini |
|
83. |
markova-reka |
|
84. |
mkdenar |
|
85. |
negotino |
|
86. |
nidzhe |
|
87. |
novatsi |
|
88. |
novo-selo |
|
89. |
ograzhden |
|
90. |
orizarska-reka |
|
91. |
oslomej |
|
92. |
ohridsko-ezero |
|
93. |
pelagonija |
|
94. |
pelister |
|
95. |
petrovets |
|
96. |
pehchevo |
|
97. |
plasnitsa |
|
98. |
plachkovitsa |
|
99. |
prespa |
|
100. |
prespansko-ezero |
|
101. |
prilepsko-ezero |
|
102. |
probishtip |
|
103. |
pchinja |
|
104. |
radovish |
|
105. |
rankovtse |
|
106. |
reka-radika |
|
107. |
rosoman |
|
108. |
sveti-nikole |
|
109. |
northeast-region |
|
110. |
skopska-crna-gora |
|
111. |
skopje-region |
|
112. |
slatinsko-ezero |
|
113. |
sopishte |
|
114. |
staro-nagorichane |
|
115. |
stogovo |
|
116. |
strezhevo |
|
117. |
strumitsa |
|
118. |
studenichani |
|
119. |
suva-gora |
|
120. |
teartse |
|
121. |
tikvesh |
|
122. |
tikveshko-ezero |
|
123. |
centar-zhupa |
|
124. |
crna-reka |
|
125. |
crn-drim |
|
126. |
chashka |
|
127. |
cheshinovo-obleshevo |
|
128. |
chucher-sandevo |
|
129. |
shar-planina |
|
130. |
shtip |
|
131. |
shuto-orizari |
|
132. |
аеродром |
|
133. |
арачиново |
|
134. |
баба-планина |
|
135. |
бабуна |
|
136. |
беласица |
|
137. |
берово |
|
138. |
беровско-езеро |
|
139. |
бигла-планина |
|
140. |
битола |
|
141. |
богданци |
|
142. |
босилово |
|
143. |
брвеница |
|
144. |
брегалница |
|
145. |
бутел |
|
146. |
валандово |
|
147. |
вардар |
|
148. |
вардарски-регион |
|
149. |
василево |
|
150. |
вевчани |
|
151. |
велес |
|
152. |
виница |
|
153. |
водно |
|
154. |
водоча |
|
155. |
вранештица |
|
156. |
врапчиште |
|
157. |
гази-баба |
|
158. |
галичица |
|
159. |
галичник |
|
160. |
герман-планина |
|
161. |
глобочица |
|
162. |
голак |
|
163. |
гостивар |
|
164. |
градско |
|
165. |
гратче |
|
166. |
дебар |
|
167. |
дебарско-езеро |
|
168. |
дебарца |
|
169. |
делчево |
|
170. |
демир-хисар |
|
171. |
денар |
|
172. |
деннадрвото |
|
173. |
дешат |
|
174. |
долнени |
|
175. |
драгор |
|
176. |
другово |
|
177. |
езеро-младост |
|
178. |
жеден-планина |
|
179. |
желино |
|
180. |
зелениково |
|
181. |
злетовска-река |
|
182. |
зрновска-река |
|
183. |
зрновци |
|
184. |
илинден |
|
185. |
источен-регион |
|
186. |
кавадарци |
|
187. |
кадина-река |
|
188. |
калиманци |
|
189. |
караорман |
|
190. |
карбинци |
|
191. |
карпош |
|
192. |
катланово |
|
193. |
кисела-вода |
|
194. |
китка |
|
195. |
кичево |
|
196. |
кожуф |
|
197. |
конче |
|
198. |
кораб |
|
199. |
кочани |
|
200. |
кочанска-река |
|
201. |
кратово |
|
202. |
крива-паланка |
|
203. |
кривогаштани |
|
204. |
крушево |
|
205. |
куманово |
|
206. |
липково |
|
207. |
липковско-езеро |
|
208. |
лозово |
|
209. |
лопушник |
|
210. |
маврово |
|
211. |
маврово-и-ростуша |
|
212. |
мавровска-река |
|
213. |
мавровско-езеро |
|
214. |
малешевски-планини |
|
215. |
маркова-река |
|
216. |
матка |
|
217. |
мкденар |
|
218. |
могила |
|
219. |
неготино |
|
220. |
новаци |
|
221. |
ново-село |
|
222. |
огражден |
|
223. |
оризарска-река |
|
224. |
охрид |
|
225. |
охридско-езеро |
|
226. |
пелистер |
|
227. |
пена |
|
228. |
петровец |
|
229. |
пехчево |
|
230. |
пласница |
|
231. |
плачковица |
|
232. |
полог |
|
233. |
преспа |
|
234. |
преспанско-езеро |
|
235. |
прилеп |
|
236. |
прилепско-езеро |
|
237. |
пробиштип |
|
238. |
радовиш |
|
239. |
ранковце |
|
240. |
река-радика |
|
241. |
ресен |
|
242. |
росоман |
|
243. |
свети-николе |
|
244. |
североисточен-регион |
|
245. |
скопска-црна-гора |
|
246. |
скопски-регион |
|
247. |
слатинско-езеро |
|
248. |
сопиште |
|
249. |
старо-нагоричане |
|
250. |
стогово |
|
251. |
стрежево |
|
252. |
струга |
|
253. |
струмица |
|
254. |
студеничани |
|
255. |
сува-гора |
|
256. |
теарце |
|
257. |
тетово |
|
258. |
тиквеш |
|
259. |
тиквешко-езеро |
|
260. |
треска |
|
261. |
центар |
|
262. |
центар-жупа |
|
263. |
црна-река |
|
264. |
црн-дрим |
|
265. |
чаир |
|
266. |
чашка |
|
267. |
чешиново-облешево |
|
268. |
чучер-сандево |
|
269. |
шар-планина |
|
270. |
штип |
|
271. |
шуто-оризари |
MONTENEGRO
|
1. |
stateofmontenegro |
|
2. |
state-montenegro |
|
3. |
state-of-montenegro |
|
4. |
montenegrostate |
|
5. |
montenegro-state |
|
6. |
drzavacrnagora |
|
7. |
drzava-crna-gora |
|
8. |
glavnigradpodgorica |
|
9. |
andrijevica |
|
10. |
bijelopolje |
|
11. |
prijestonicacetinje |
|
12. |
pljevlja |
|
13. |
pluzine |
|
14. |
rozaje |
|
15. |
savnik |
|
16. |
presidentofmontenegro |
|
17. |
president-of-montenegro |
|
18. |
predsjednikcrnegore |
|
19. |
predsjednik-crnegore |
|
20. |
predsjednik-crne-gore |
|
21. |
vladacrnegore |
|
22. |
vlada-crnegore |
|
23. |
vlada-crne-gore |
|
24. |
governmentofmontenegro |
|
25. |
montenegrogovernment |
|
26. |
govmontenegro |
|
27. |
montenegrogov |
|
28. |
government-of-montenegro |
|
29. |
montenegro-government |
|
30. |
gov-montenegro |
|
31. |
montenegro-gov |
|
32. |
parliamentofmontenegro |
|
33. |
parliament-of-montenegro |
|
34. |
montenegro-parliament |
|
35. |
монтенегро |
|
36. |
црна-гора |
|
37. |
државацрнагора |
|
38. |
држава-црна-гора |
|
39. |
мне |
|
40. |
главниградподгорица |
|
41. |
подгорица |
|
42. |
беране |
|
43. |
будва |
|
44. |
даниловград |
|
45. |
херцегнови |
|
46. |
колашин |
|
47. |
котор |
|
48. |
плав |
|
49. |
плужине |
|
50. |
тиват |
|
51. |
шавник |
|
52. |
владацрнегоре |
|
53. |
влада-црне-горе |
|
54. |
скупштинацрнегоре |
|
55. |
скупштина-црне-горе |
SERBIEN
|
1. |
сербия |
|
2. |
la-serbie |
|
3. |
laserbie |
|
4. |
theserbia |
|
5. |
the-serbia |
|
6. |
e-serbia |
|
7. |
e-srbija |
|
8. |
esrbija |
|
9. |
therepublicofserbia |
|
10. |
the-republic-of-serbia |
|
11. |
repubblicadiserbia |
|
12. |
repubblica-di-serbia |
|
13. |
républiquedeserbie |
|
14. |
république-de-serbie |
|
15. |
republikserbien |
|
16. |
republik-serbien |
|
17. |
республикасербия |
|
18. |
республика-сербия |
|
19. |
београд |
|
20. |
singidunum |
|
21. |
сингидунум |
|
22. |
новисад |
TYRKIET
|
1. |
turkiye |
|
2. |
türkiye |
|
3. |
turkiyecumhuriyeti |
|
4. |
türkiyecumhuriyeti |
|
5. |
türkei |
|
6. |
die-türkei |
|
7. |
dietürkei |
|
8. |
republik-türkei |
|
9. |
republiktürkei |
|
10. |
турция |
|
11. |
pепублика-турция |
|
12. |
pепубликатурция |
|
13. |
turecká-republika |
|
14. |
tureckárepublika |
|
15. |
türgi |
|
16. |
türgi-vabariik |
|
17. |
türgivabariik |
|
18. |
la-république-de-turquie |
|
19. |
larépubliquedeturquie |
|
20. |
république-de-turquie |
|
21. |
républiquedeturquie |
|
22. |
république-turquie |
|
23. |
républiqueturquie |
|
24. |
turquía |
|
25. |
república-de-turquia |
|
26. |
repúblicadeturquia |
|
27. |
república-de-turquía |
|
28. |
repúblicadeturquía |
|
29. |
la-república-de-turquía |
|
30. |
larepúblicadeturquía |
|
31. |
törökország |
|
32. |
török-köztársaság |
|
33. |
törökköztársaság |
|
34. |
república-da-turquia |
|
35. |
repúblicadaturquia |
|
36. |
turecká-republika |
|
37. |
tureckárepublika |
|
38. |
turčija |
|
39. |
republika-turčija |
|
40. |
republikaturčija |
|
41. |
τουρκία |
|
42. |
τουρκική-δημοκρατία |
|
43. |
τουρκικήδημοκρατία |
|
44. |
турция |
|
45. |
pеспублика-турция |
|
46. |
pеспубликатурция« |
|
27.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 82/73 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/517
af 26. marts 2015
om ændring af forordning (EF) nr. 595/2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 81, stk. 1, og artikel 83, stk. 4, sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (2) ophæver og erstatter forordning (EF) nr. 1234/2007 med virkning fra den 1. januar 2014. Ifølge artikel 230, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013 finder del II, afsnit I, kapitel III, afdeling III, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 55 og artikel 85 samt bilag IX og X for så vidt angår ordningen for mælkeproduktionsbegrænsning dog fortsat anvendelse indtil den 31. marts 2015. |
|
(2) |
I en situation med lave mælkepriser og finansielle vanskeligheder i sektoren for mejeriprodukter er det hensigtsmæssigt at lempe den økonomiske byrde for producenter, der skal betale en overskudsafgift i forbindelse med mælkekvoteåret 2014/2015, som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 595/2004 (3). Det er derfor hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for under hensyntagen til forskellige nationale forhold at træffe afgørelse om at opkræve skyldige beløb ved hjælp af en afdragsordning. Rentefrie afdragsordninger ville imidlertid kunne betragtes som statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, medmindre de udskudte rater er i overensstemmelse med betingelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 (4). |
|
(3) |
Hvis der anvendes afdragsordninger, bør fristerne for kontrol og meddelelser tilpasses i overensstemmelse hermed for at sikre, at de afsluttende kontroller og meddelelser dækker de udskudte betalinger. Medlemsstaterne bør anmodes om at fremlægge oplysninger om antallet af støttemodtagere, der gør brug af afdragsordningen, og det beløb, der ikke er inddrevet fra dem i hvert år af afdragsordningens løbetid. Senest den 30. november 2015 bør denne information være tilgængelig i kolonne (d) i tabellen i rapportens del 2, der er fastsat i bilag IIa til forordning (EF) nr. 595/2004. Disse oplysninger anføres i kolonne (i) i tabellen med bemærkningen »afdragsordning« senest den 30. november 2016 og den 30. november 2017. |
|
(4) |
Forordning (EF) nr. 595/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 595/2004 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 15, stk. 1, affattes således: »1. Inden den 1. oktober hvert år indbetaler afgiftspligtige opkøbere eller i tilfælde af direkte salg afgiftspligtige producenter det beløb, der skal erlægges, til det ansvarlige organ efter regler, som medlemsstaten fastsætter, idet opkøberne har ansvaret for at opkræve den overskudsafgift på leverancer, som producenterne skal betale i henhold til artikel 79 i forordning (EF) nr. 1234/2007 i overensstemmelse med artikel 81, stk. 1, i samme forordning. Uden at dette berører anvendelsen af artikel 107-109 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan medlemsstaterne beslutte, at udbetalingen af det skyldige beløb, der er knyttet til den 12-måneders periode, der begynder den 1. april 2014, finder sted i tre årlige rater uden renter. Den første årlige betaling, der udgør mindst 1/3 af det samlede skyldige beløb, skal ske senest den 30. september 2015. Mindst 2/3 af det samlede skyldige beløb skal være betalt senest den 30. september 2016. Hele beløbet skal være betalt senest den 30. september 2017. Medlemsstaterne bør sikre, at producenterne er de begunstigede i en sådan afdragsordning.« |
|
2) |
I artikel 19, stk. 3, indsættes følgende afsnit efter andet afsnit: »Uanset andet afsnit bør medlemsstater, der anvender den afdragsordning, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, udfylde inspektionsrapporten senest 42 måneder efter udgangen af den pågældende 12-måneders periode.« |
|
3) |
I artikel 27 tilføjes følgende som stk. 7: »7. Medlemsstater, der anvender afdragsordningen, jf. artikel 15, stk. 1, bør underrette Kommissionen senest den 30. november 2016 og den 30. november 2017 om antallet af støttemodtagere, der er omfattet af ordningen, og det beløb, der endnu ikke er inddrevet fra dem vedrørende hver enkelt årlig betaling, ved at anføre dem i kolonne (i) i tabellen i rapportens del 2, der er fastsat i bilag IIa, med angivelsen »afdragsordning«.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 595/2004 af 30. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (EUT L 94 af 31.3.2004, s. 22).
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 9).
|
27.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 82/75 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/518
af 26. marts 2015
om godkendelse af et præparat af Enterococcus faecium NCIMB 10415 som fodertilsætningsstof til hønniker, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og mindre udbredte fjerkræarter opdrættet til æglægning og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 361/2011 for så vidt angår kompatibiliteten med coccidiostatika (indehaver af godkendelsen er DSM Nutritional products Ltd repræsenteret ved DSM Nutritional Products Sp. z o.o.)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse. |
|
(2) |
Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af en ny anvendelse af et præparat af Enterococcus faecium NCIMB 10415 og om en ændring af betingelserne for den nuværende tilladelse for slagtekyllinger i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 361/2011 (2). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003, og de relevante oplysninger til støtte for ansøgningen. |
|
(3) |
Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af en ny anvendelse af et præparat af Enterococcus faecium NCIMB 10415 som tilsætningsstof til foder til hønniker, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og mindre udbredte fjerkræarter opdrættet til æglægning og ændring af betingelserne for den nuværende tilladelse for slagtekyllinger for at muliggøre anvendelse samtidig med de yderligere coccidiostatika lasalocid A-natrium, maduramycinammonium, narasin, narasin/nicarbazin og salinomycinnatrium. |
|
(4) |
Præparatet blev tilladt anvendt i ti år til slagtekyllinger ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 361/2011 og til kalve, kid, katte og hunde ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1061/2013 (3). |
|
(5) |
Præparatet blev også tilladt anvendt uden tidsbegrænsning i overensstemmelse med Rådets direktiv 70/524/EØF (4) til søer ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1200/2005 (5), til smågrise ved Kommissionens forordning (EF) nr. 252/2006 (6) og til slagtesvin ved Kommissionens forordning (EF) nr. 943/2005 (7). |
|
(6) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 30. oktober 2014 (8), at Enterococcus faecium NCIMB 10415 på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Da det er blevet påvist, at tilsætningsstoffet er effektivt til slagtekyllinger, udvides denne konklusion til også at omfatte hønniker. Den konklusion kan ekstrapoleres til at omfatte mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og opdrættet til æglægning. Autoriteten konkluderede også, at tilsætningsstoffet er kompatibelt med lasalocid A-natrium, maduramycinammonium, narasin, narasin/nicarbazin og salinomycinnatrium. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har ligeledes gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
|
(7) |
Vurderingen af præparatet af Enterococcus faecium NCIMB 10415 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af præparatet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
|
(8) |
For at muliggøre anvendelse af coccidiostatika, der er kompatible med præparatet af Enterococcus faecium NCIMB 10415, også til slagtekyllinger, bør gennemførelsesforordning (EU) nr. 361/2011 ændres. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »tarmflorastabilisatorer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastlagt i bilaget.
Artikel 2
I kolonne ni »Andre bestemmelser« i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 361/2011 indsættes som punkt 2:
|
»2. |
Kan bruges i foder, der indeholder de tilladte coccidiostatika: decoquinat, monensinnatrium, robenidinhydrochlorid, diclazuril, semduramycin, lasalocid A-natrium, maduramycinammonium, narasin, narasin/nicarbazin eller salinomycinnatrium.« |
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 361/2011 af 13. april 2011 om godkendelse af Enterococcus faecium NCIMB 10415 som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger (indehaver af godkendelsen er DSM Nutritional Products Ltd repræsenteret ved DSM Nutritional Products Sp. z o.o) og om ændring af forordning (EF) nr. 943/2005 (EUT L 100 af 14.4.2011, s. 22).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1061/2013 af 29. oktober 2013 om godkendelse af et præparat af Enterococcus faecium NCIMB 10415 som tilsætningsstof til foder til kalve, kid, katte og hunde og om ændring af forordning (EF) nr. 1288/2004 (indehaver af godkendelsen er DSM Nutritional Products Ltd repræsenteret ved DSM Nutritional products Sp. z o.o) (EUT L 289 af 31.10.2013, s. 38).
(4) Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1)
(5) Kommissionens forordning (EF) nr. 1200/2005 af 26. juli 2005 om permanent godkendelse af visse fodertilsætningsstoffer og foreløbig tilladelse til en ny anvendelse af et allerede godkendt fodertilsætningsstof (EUT L 195 af 27.7.2005, s. 6).
(6) Kommissionens forordning (EF) nr. 252/2006 af 14. februar 2006 om permanent godkendelse af visse fodertilsætningsstoffer og foreløbig godkendelse af nye anvendelser af allerede godkendte fodertilsætningsstoffer (EUT L 44 af 15.2.2006, s. 3).
(7) Kommissionens forordning (EF) nr. 943/2005 af 21. juni 2005 om permanent godkendelse af visse fodertilsætningsstoffer (EUT L 159 af 22.6.2005, s. 6).
(8) EFSA Journal 2014; 12(11):3906.
BILAG
|
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||
|
CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||
|
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: Tarmflorastabilisatorer. |
|||||||||||||||||
|
4b1705 |
DSM Nutritional products Ltd repræsenteret ved DSM Nutritional Products Sp. z o.o |
Enterococcus faecium NCIMB 10415 |
Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af Enterococcus faeciumNCIMB 10415 med et indhold på mindst:
Aktivstoffets karakteristika Levedygtige celler af Enterococcus faeciumNCIMB 10415 Analysemetode (1) Tælling ved pladespredning under anvendelse af galdeesculinazidagar (EN 15788) Identifikation: PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis) |
Hønniker |
— |
3 × 108 |
— |
|
16. april 2025 |
||||||||
|
Mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og mindre udbredte fjerkræarter opdrættet til æglægning |
3 × 108 |
|
|||||||||||||||
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på hjemmesiden for EU-referencelaboratoriet for fodertilsætningsstoffer: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports
|
27.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 82/78 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/519
af 26. marts 2015
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som udvidet til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
A. SAGSFORLØB
1. Gældende foranstaltninger
|
(1) |
Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 91/2009 (2), senest ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 924/2012 (3), en endelig antidumpingtold (»de oprindelige foranstaltninger«) på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål (»ISF«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). |
|
(2) |
Foranstaltningerne havde, efter ændring ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 924/2012, form af en værditold, fastsat for de enkelte stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter til et niveau på 0,0 % til 69,7 %. Samtidig blev antidumpingtolden for de samarbejdsvillige ikke-stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter fastsat til et niveau på 54,1 %, mens resttolden for ikke-samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter var på 74,1 % (»den gældende told«). |
|
(3) |
De oprindelige foranstaltninger blev ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 723/2011 (4), senest ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 693/2012 (5), udvidet til også at omfatte import af ISF afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia. |
2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
|
(4) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb (6) af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen den 1. oktober 2013 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen blev indgivet af European Industrial Fasteners Institute (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der repræsenterer mere end 25 % af den samlede EU-produktion af ISF. |
|
(5) |
Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen. |
3. Indledning af en udløbsundersøgelse
|
(6) |
Da den efter høring af det rådgivende udvalg fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, offentliggjorde Kommissionen den 30. januar 2014 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (7) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. |
4. Undersøgelse
4.1. Nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
|
(7) |
Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2013 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2013 (»den betragtede periode«). |
4.2. Parter, som er berørt af undersøgelsen
|
(8) |
Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina samt repræsentanterne for Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen. De interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var angivet i indledningsmeddelelsen. |
|
(9) |
Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt. |
|
(10) |
I betragtning af det åbenlyst store antal eksporterende producenter i Kina og producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, der var involveret i undersøgelsen, anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøve, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. |
|
(11) |
Ud af de 325 kendte kinesiske producenter besvarede 24 stikprøvespørgeskemaet. Imidlertid indberettede 13 af disse ingen eksport til Unionen, mens tre andre konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse, hvorfor de ikke er omfattet af de gældende foranstaltninger. De resterende otte virksomheder rapporterede om 11 800 ton eksport til Unionen, hvilket ifølge Eurostat udgjorde 132 % af den samlede kinesiske import til Unionen i NUP. Der blev foreslået en stikprøve på de tre største eksportører. En af de stikprøveudvalgte virksomheder gjorde imidlertid gældende, at den fejlagtigt havde indberettet sin EU-eksport i stikprøveskemaet og i stedet burde have rapporteret nul eksport. |
|
(12) |
Stikprøven blev derfor fastsat til at bestå af de tre største af de resterende eksportører. Alle tre stikprøveudvalgte virksomheder ophørte med at samarbejde på forskellige stadier af proceduren ved at vælge ikke at besvare spørgeskemaer eller nægte kontrol på stedet. Der blev derfor udsendt skrivelser til hver af de tre virksomheder for at informere dem om Kommissionens hensigt om at anvende grundforordningens artikel 18. Der blev ikke modtaget noget svar fra disse eksporterende producenter. |
|
(13) |
Kommissionen undersøgte situationen for de fire resterende eksporterende producenter, som besvarede stikprøvespørgeskemaet. Deres eksport til Unionen var så lav, nemlig mindre end 1 % af den samlede eksport, at det ikke blev anset for relevant eller repræsentativt at fastsætte en ny stikprøve og basere undersøgelsesresultaterne på deres situation. Det blev fundet mere hensigtsmæssigt at basere undersøgelsesresultaterne på et bredere og mere repræsentativt grundlag, nemlig på de foreliggende faktiske oplysninger i lyset af det manglende samarbejde fra de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter. De resterende fire virksomheder blev underrettet om, at Kommissionen agtede at anvende de foreliggende faktiske oplysninger. |
|
(14) |
I betragtning af det utilstrækkelige samarbejde blev Kommissionens hensigt om at anvende artikel 18 også meddelt de kinesiske myndigheder. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om indgriben fra høringskonsulenten vedrørende skrivelserne til henholdsvis virksomheder og kinesiske myndigheder. |
|
(15) |
I den indledende fase af undersøgelsen samarbejdede 91 EU-producenter eller -producentgrupper, som tegnede sig for ca. 50 % af EU-produktionen af ISF, med Kommissionen. I betragtning af det store antal samarbejdsvillige producenter foretog Kommissionen stikprøver. Den udtagne stikprøve bestod oprindeligt af ni virksomheder/virksomhedsgrupper blandt de mest repræsentative med hensyn til mængde, størrelse, varesammensætning og geografisk placering i Unionen. En af de stikprøveudvalgte virksomheder ophørte med at samarbejde og valgte ikke at besvare spørgeskemaet. Kommissionen meddelte derfor virksomheden dens udelukkelse fra stikprøven som følge af manglende samarbejdsvilje. En stikprøve, der var reduceret til de resterende otte virksomheder/virksomhedsgrupper, blev imidlertid anset for repræsentativ, idet den tegnede sig for 24 % af den anslåede samlede EU-produktion af ISF i NUP. |
|
(16) |
Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra to EU-importører. Det var i betragtning af det relativt begrænsede antal virksomheder ikke nødvendigt at foretage stikprøveudtagning. |
|
(17) |
Med hensyn til brugerne gav ingen af disse sig til kende inden for den frist, der var anført i indledningsmeddelelsen, eller senere i proceduren. Det fastslås derfor, at ingen brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. |
|
(18) |
Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:
|
5. Fremlæggelse
|
(19) |
Alle interesserede parter blev informeret om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for konklusionerne i denne udløbsundersøgelse, og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger (endelig fremlæggelse af oplysninger). De fik ligeledes en tidsfrist til at fremsætte bemærkninger efter fremlæggelsen. Der blev modtaget indlæg fra ansøgeren, China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products, to EU-importører/producenter og deres forretningsmæssigt forbundne kinesiske producent samt to sammenslutninger af EU-distributører. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning. |
B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
1. Den pågældende vare
|
(20) |
Den pågældende vare er visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål, bortset fra rustfrit stål, dvs. træskruer (bortset fra svelleskruer), selvskærende skruer, andre skruer og bolte med hoved (også med tilhørende møtrikker eller underlagsskiver, men dog bortset fra skruer drejet af massivt materiale, med stifttykkelse på højst 6 mm, og bortset fra skruer og bolte med gevind, til fastholdelse af skinnemateriel) og underlagsskiver med oprindelse i Kina, henhørende under KN-kode 7318 12 90 , 7318 14 91 , 7318 14 99 , 7318 15 59 , 7318 15 69 , 7318 15 81 , 7318 15 89 , ex 7318 15 90 , ex 7318 21 00 og ex 7318 22 00 . |
2. Samme vare
|
(21) |
Den pågældende vare og de skruer, bolte og møtrikker og lignende varer af jern eller stål, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen, og skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Malaysia (»referencelandet«) blev anset for stort set at have de samme fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål som skruer, bolte og møtrikker og lignende varer af jern eller stål produceret i Kina og solgt til eksport til Unionen. De anses derfor for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
C. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING
|
(22) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina. |
1. Indledende bemærkninger
|
(23) |
Som forklaret i betragtning 11 til 14 ovenfor samarbejdede de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter ikke i forbindelse med undersøgelsen. Da de eksporterende producenter fra Kina ikke samarbejdede i tilstrækkelig grad, er den overordnede analyse, herunder dumpingberegningen, derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. |
|
(24) |
Sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping blev vurderet på grundlag af anmodningen om udløbsundersøgelse i kombination med andre informationskilder, som f.eks. handelsstatistikker over import og eksport (fra Eurostat og kinesiske eksportoplysninger) og andre offentligt tilgængelige oplysninger (herunder en erklæring fra Chinese Fastener Industry Association). |
|
(25) |
Det manglende samarbejde påvirkede sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen, idet den nøjagtige varesammensætning, som blev eksporteret af kinesiske producenter til Unionen, var ukendt. |
2. Dumpingimport i NUP
2.1. Valg af referenceland og beregning af den normale værdi
|
(26) |
I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til sit forslag om at anvende Indien som tredjeland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Indien blev anvendt som referenceland i den oprindelige undersøgelse. |
|
(27) |
Ud over Indien havde ansøgeren foreslået USA som et potentielt referenceland. Andre interesserede parter udtrykte forbehold over for forslaget om Indien og foreslog Malaysia, Taiwan, Thailand og Vietnam som alternative referencelande. |
|
(28) |
Ud over de forslag, der er fremsat af de berørte parter, søgte Kommissionen selv at finde et passende referenceland. Den identificerede Japan som et yderligere potentielt referenceland på grund af landets store produktionsmængde af skruer svarende til Kinas. |
|
(29) |
Der blev sendt anmodninger om at samarbejde til de kendte producenter i Indien, Japan, Malaysia (producenter, der helt klart ikke har brudt reglerne (8)), Taiwan, Thailand og USA. Vietnamesiske producenter blev ikke kontaktet, da Vietnam ikke anses for at være et land med markedsøkonomi. Der blev samarbejdet med eksporterende producenter i Indien og Malaysia, og der blev udført kontrolbesøg i disse to lande. |
|
(30) |
Det blev konstateret, at en af de samarbejdsvillige indiske virksomheder ikke var producent, men et handelsselskab, og at den anden samarbejdsvillige indiske virksomhed først have indledt sine aktiviteter efter NUP. Derfor kunne salgs- og omkostningsoplysninger fra Indien ikke bruges. Det blev konstateret, at de to samarbejdsvillige malaysiske virksomheder var eksporterende producenter med fuldstændige data fra undersøgelsesperioden. Malaysia blev derfor valgt som et referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). |
|
(31) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først undersøgt, om de malaysiske samarbejdsvillige producenters samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til det samlede eksportsalg til Unionen, dvs. om den samlede mængde af et sådan salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. Det blev på dette grundlag konkluderet, at salget på hjemmemarkedet i referencelandet var repræsentativt. |
|
(32) |
Det blev også undersøgt, om salget af samme vare på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder på hjemmemarkedet, som var rentabel i NUP. En af producenternes hjemmemarkedssalg blev anset for at være foregået i normal handel, hvilket ikke var tilfældet med den anden producents salg. |
|
(33) |
Den normale værdi for den første producent blev således baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet, der blev beregnet som det vejede gennemsnit af det rentable salg på hjemmemarkedet i NUP. Den normale værdi for den anden producent blev beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3. |
|
(34) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte to interesserede parter bemærkninger om valget af referenceland. De to parter gjorde gældende, at Japan ikke burde have været betragtet som et potentielt referenceland på grund af landets fokus på det øverste varesegment og høje priser. En af disse parter bemærkede ligeledes, at Taiwan burde have været valgt som referenceland på grund af det høje antal producenter, sammenlignelige priser med Kina og landets store eksport til Europa og Nordamerika. |
|
(35) |
Kommissionen bemærker, at valget af referenceland fandt sted efter at have overvejet seks potentielle lande. Der blev anmodet om samarbejde fra alle disse lande. Der blev kun modtaget samarbejde fra Malaysia og Indien, men ingen fra Taiwan og Japan. Af de årsager, der er redegjort for i betragtning 30, blev Malaysia valgt. |
2.2. Fastsættelse af eksportprisen
|
(36) |
I lyset af den manglende samarbejdsvilje fra de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenters side og dermed manglende specifikke oplysninger om de kinesiske priser blev eksportprisen fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, og med henblik herpå blev der anvendt statistiske kilder (Eurostat). |
2.3. Sammenligning og justeringer
|
(37) |
Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev der i givet fald taget behørigt hensyn til eksportprisen i form af justeringer. Med henblik på at udtrykke eksportprisen ab fabrik justerede Kommissionen cif-prisen på grundlag af Eurostats oplysninger for transport-, forsikrings-, håndterings- og kreditomkostninger. |
2.4. Dumping i NUP
|
(38) |
Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportprisen. De gennemsnitlige importpriser fra Eurostat sammenlignet med de normale værdier for referencelandet viste ikke tegn på dumping. |
|
(39) |
Der blev i løbet af undersøgelsesperioden imidlertid kun importeret ubetydelige mængder på 9 000 ton ISF (til en værdi af 23 mio. EUR) til Unionen fra Kina, med undtagelse af ISF fremstillet af de eksporterende producenter, som ikke blev anset for at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse. Som følge af den manglende samarbejdsvilje fra de stikprøveudvalgte kinesiske eksportørers side, forelå der ingen oplysninger om varesammensætningen for den kinesiske eksport, og sammenligningen med referencelandets normale værdi kun kan derfor kun foretages på et samlet grundlag. |
|
(40) |
Konstateringen af, at der ikke er sket dumping i NUP, anses derfor for at være af begrænset betydning på grund af de lave importmængder og manglende oplysninger om den importerede varesammensætning i betragtning af den brede vifte af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der produceres og handles. |
|
(41) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte tre interesserede parter bemærkning om, at foranstaltningerne burde ophæves, da der ikke var konstateret dumping i NUP. På trods af de små eksportmængder fra Kina, mente de, at konstateringen af, at der ikke fandt dumping sted, var af stor betydning.. |
|
(42) |
Kommissionen bemærker, at konklusionerne, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, er baseret på sandsynligheden for fornyet dumping og ikke på en konstatering af, om der fandt dumping sted i NUP. |
3. Bevis for sandsynlighed for fornyet dumping
|
(43) |
I lyset af overvejelserne i betragtning 38 til 40 ovenfor analyserede Kommissionen yderligere, om der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. Følgende elementer blev i den forbindelse undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, eksportpriserne fra Kina til andre markeder, omgåelsespraksis og EU-markedets tiltrækningskraft. |
3.1. Kinas produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet
|
(44) |
Kina anslås at være verdens største producent af ISF. I henhold til data fra China Fastener Industry Association (9) (»CFIA«) blev produktionskapaciteten anslået til 6,6 mio. ton i 2012. Kapacitetsudnyttelsen blev anslået til 75 %, hvilket giver en betydelig ledig kapacitet i forhold til det samlede EU-forbrug. |
|
(45) |
CFIA anslår også, at 40-50 % af produktionen af ISF (2,5 mio. ton) blev eksporteret i 2012. Det er klart, at eksport er en vigtig del af aktiviteten hos de kinesiske producenter af ISF. Den kinesiske eksport var således over 40 % højere end det samlede EU-forbrug i samme periode. |
3.2. Eksportpriserne fra Kina til tredjelandsmarkeder
|
(46) |
Anmodningen indeholder umiddelbar dokumentation om de kinesiske priser ved eksport til andre markeder såsom USA og Tunesien. Beviserne var baseret på pristilbud, indhentet af EU-erhvervsgrenen. Det blev konstateret, at eksportpriserne var lavere end den normale værdi som fastsat ovenfor. Det kan på grundlag af de kinesiske priser ved eksport til Kroatien i 2012 og 1. kvartal af 2013, dvs. inden Kroatiens tiltrædelse af Unionen og udvidelsen af EU's beskyttelsesforanstaltninger for dette land, desuden konkluderes, at niveauet af de kinesiske eksportpriser, der førte til indførelsen af foranstaltninger i den oprindelige undersøgelse, fortsat er ret ensartede og dermed under den normale værdi, som fastsat ovenfor. |
|
(47) |
Antidumpingforanstaltninger over for skruer fra Kina er blevet vedtaget i en række tredjelande (f.eks. Canada (10), Colombia (11), Mexico (12), Sydafrika (13) og USA (14)). Disse foranstaltninger vedrører forskellige underkategorier af skruer, herunder den pågældende vare. Disse antidumpingforanstaltninger blev anset for at udgøre et yderligere indicium for forekomsten af dumping over for tredjelandsmarkeder. |
|
(48) |
I lyset af disse betragtninger konkluderer Kommissionen, at de eksporterende producenter fra Kina solgte og i øjeblikket sælger ISF til de tredjelande, der er nævnt i betragtning 46 og 47 til dumpingpriser. Kommissionen mener derfor, at det er sandsynligt, at de eksporterende producenter fra Kina også vil sælge den pågældende vare til EU-markedet til dumpingpriser, hvis de nuværende foranstaltninger ophæves. |
3.3. Omgåelsespraksis
|
(49) |
Det blev på grundlag af en antiomgåelsesundersøgelse (15) konkluderet, at omgåelse af foranstaltningerne vedrørende kinesiske skruer fandt sted via Malaysia. Foranstaltningerne blev således udvidet til også at omfatte Malaysia undtagen 9 malaysiske producenter, for hvilke det var konstateret, at de reelt ikke omgik de gældende foranstaltninger, hvorfor de blev fritaget fra foranstaltningerne. Den anvendte omgåelsespraksis viser, at dumpingeksportører forsøger at komme ind på EU-markedet til dumpingpriser uden at skulle betale told. Hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe, er det derfor sandsynligt, at de ville forsøge at foretage dumpingimport direkte til EU-markedet uden at skulle ty til omgåelse. |
|
(50) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte to interesserede parter bemærkning om, at lavere toldsatser ville mindske risikoen for omgåelse. Parterne hævdede også, at de særlige foranstaltninger, som er forklaret i betragtning 129, og som pålægger kinesiske eksportører med individuelle toldsatser at fremlægge fakturaer, var et tegn på, at toldsatserne var for høje og en tilskyndelse til omgåelse. |
|
(51) |
Kommissionen bemærker, at de gældende toldsatser ikke kan ændres inden for rammerne af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Desuden har de særlige foranstaltninger for kinesiske eksportører til formål at imødegå den potentielle risiko for omgåelse blandt kinesiske producenter som følge af forskelle i individuelle toldsatser. Derimod blev den anvendte praksis med omgåelse via Malaysia analyseret som en indikator for sandsynligheden for fornyet dumping fra Kina til Unionen. Kommissionen mener, at de to forhold er ikke direkte knyttet til hinanden: Kravet om fakturaer fra kinesiske producenter ændrer ikke ved den kendsgerning, at omgåelse gennem andre lande er en indikator for sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. |
3.4. EU-markedets tiltrækningskraft
|
(52) |
Den anvendte praksis med omgåelse via Malaysia viser, at EU-markedet fortsat er attraktivt for de kinesiske producenter på grund af de højere priser på EU-markedet. Anvendelsen af antidumpingforanstaltningerne på andre eksportmarkeder vil øge EU-markedets tiltrækningskraft yderligere, hvis foranstaltningerne ophæves. Hvis foranstaltningerne ophæves, kan det således med rimelighed forventes, at en væsentlig del af den nuværende kinesiske eksport vil blive omdirigeret til Unionen. Det skal påpeges, at den kinesiske markedsandel på EU-markedet var på 26 %, inden de oprindelige foranstaltninger blev indført. Hvis foranstaltningerne udløber, forventes det derfor, at den kinesiske eksport, der i øjeblikket er på 0,5 % af EU-markedet, vil vokse betydeligt ved at underbyde EU-erhvervsgrenens priser. |
3.5. Konklusion om sandsynligheden for fornyet dumping
|
(53) |
Undersøgelsen viste, at eksporten af skruer med oprindelse i Kina til flere tredjelande foregik til dumpingpriser, og at nogle af disse tredjelande havde vedtaget antidumpingforanstaltninger vedrørende kinesiske skruer. Der kan på grundlag af prisadfærden for den kinesiske eksport på tredjelandes markeder med stor sandsynlighed forventes fornyet dumping på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. |
|
(54) |
Det blev anset for at være endnu et indicium for sandsynligheden for fornyet dumping, at der forelå forskellige former for omgåelsespraksis. |
|
(55) |
Desuden kan man på grund af EU-markedets tiltrækningskraft og den omstændighed, at andre markeder stadig er lukkede som følge af antidumpingforanstaltningerne, antage, at der er risiko for, at den kinesiske eksport vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
|
(56) |
Hertil kommer, at den uudnyttede kapacitet til produktion af den pågældende vare i Kina er betydelig i forhold til EU-forbruget i NUP. Hvis denne kapacitet blev anvendt til eksport til Unionen og til at konkurrere på prisen med EU-producenterne, er der stor sandsynlighed for, at en sådan eksport ville blive foretaget til dumpingpriser på grund af den overskydende produktion, som det vil være nødvendigt at afsætte på eksportmarkeder, hvilket giver et incitament til dumping. |
|
(57) |
I betragtning af ovenstående er det sandsynligt, at der igen vil forekomme dumping, hvis foranstaltningerne udløber. |
D. DEFINITION AF EU-ERHVERVSGRENEN
|
(58) |
Undersøgelsen fastslog, at den samme vare produceres af en lang række EU-producenter, herunder mange små og mellemstore virksomheder, men også enkelte større virksomheder. De EU-producenter, på hvis vegne anmodningen om en udløbsundersøgelse blev indgivet, samarbejdede i undersøgelsen, med undtagelse af én virksomhed, jf. betragtning 15. En række andre producenter, som enten støttede eller modsatte sig anmodningen, fremlagde generelle oplysninger om omfanget af deres produktion og salg. Da mange EU-producenter, hovedsagelig små virksomheder, ikke samarbejdede i undersøgelsen, var det ikke muligt præcist at definere den samlede EU-produktion og antallet af producenter på grundlag af virksomhedernes individuelle oplysninger. |
|
(59) |
Følgelig er EU-produktionens omfang blevet anslået ved hjælp af oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse på grundlag af Eurostats data for industriproduktion. På grundlag af ovenstående blev den samlede EU-produktion i NUP anslået til ca. 1,2 mio. ton. |
|
(60) |
Endvidere giver anmodningen om en udløbsundersøgelse og de oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen, grundlag til at vurdere, at den samme vare i NUP blev fremstillet af 378 EU-producenter. De udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og betegnes herefter som »EU-erhvervsgrenen«. |
|
(61) |
Som anført i betragtning 15 ovenfor blev otte EU-producenter/producentgrupper udtaget til stikprøven og afgav de ønskede oplysninger. De stikprøveudvalgte virksomheder skønnes at repræsentere ca. 24 % af den samlede EU-produktion, og deres situation anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. |
E. SITUATIONEN PÅ EU-MARKEDET
1. Indledende bemærkninger
|
(62) |
I forbindelse med skadesanalysen sondrede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. De makroøkonomiske indikatorer for den betragtede periode blev etableret, analyseret og kontrolleret på grundlag af oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen. De mikroøkonomiske indikatorer blev fastlagt på grundlag af data, der var indsamlet og kontrolleret hos de stikprøveudvalgte EU-producenter. |
|
(63) |
De makroøkonomiske indikatorer er i de følgende afsnit: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, varelagre, salgsvolumen, markedsandel og -vækst, beskæftigelse, produktivitet, størrelse af den pågældende dumpingmargen og genrejsning efter tidligere dumping. De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, produktionsomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital og arbejdskraftomkostninger. |
2. EU-forbruget
|
(64) |
EU-forbruget blev fastsat på basis af EU-erhvervsgrenens salgsvolumen på EU-markedet med et skøn for de ikke samarbejdsvillige producenter og importoplysninger fra Eurostat på Taric-kodeniveau. |
|
(65) |
I løbet af den betragtede periode steg EU-forbruget med 3 %. Der var en betydelig vækst i 2011, men EU-forbruget er stadig meget langt fra det niveau, der blev konstateret i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, hvor forbruget var på over 2,2 mio. ton. Tabel 1 Forbrug
|
||||||||||||||||||||
3. Mængde, priser og markedsandel for importen fra Kina
|
(66) |
Mængderne og markedsandelene for importen fra Kina blev analyseret ud fra Eurostats oplysninger og de oplysninger, der var indsamlet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 6. |
a) Mængde og markedsandel af den pågældende import
|
(67) |
I den betragtede periode udviklede importen af den pågældende vare fra Kina til Unionen sig for så vidt angår mængde og markedsandele på følgende måde: Tabel 2 Mængde og markedsandele af den pågældende import
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(68) |
Importvolumenerne fra Kina faldt betydeligt fra de niveauer, der blev registreret i den oprindelige undersøgelsesperiode (med mere end 98 %, hvis man sammenligner den oprindelige undersøgelsesperiode med den nuværende undersøgelsesperiode). Følgelig faldt den kinesiske markedsandel også fra 26 % i den oprindelige undersøgelsesperiode til 0,5 % i NUP. Denne tendens resulterede i, at den officielle kinesiske eksport næsten forsvandt fra EU-markedet. Dataene i denne og i følgende tabel indeholder ikke eksportmængder for de tre kinesiske eksporterende producenter, for hvilke det i den oprindelige undersøgelse blev konstateret, at de ikke foretog dumping. Deres eksportmængde i den betragtede periode er i gennemsnit ca. 30 % af den samlede kinesiske eksport af den pågældende vare til Unionen. |
b) Importpriser og prisunderbud
|
(69) |
Nedenstående tabel viser gennemsnitsprisen for den kinesiske import. I den betragtede periode steg den gennemsnitlige importpris fra Kina med 28 %. Der er dog grund til at tro, at denne pris (som er mere end 250 % højere end den gennemsnitlige pris på den kinesiske eksport i den oprindelige undersøgelsesperiode) ikke kan betragtes som en relevant indikator på grund af de meget små mængder, der er importeret fra Kina. I betragtning af den høje antidumpingtold, de små importmængder og de oplysninger, der er indsamlet hos de samarbejdsvillige importører, ser det således ud til, at de mængder, der blev eksporteret af de kinesiske producenter i NUP, består af meget små ordrer og/eller meget specielle varetyper, hvilket således fører til højere priser. Tabel 3 Gennemsnitspris for importen fra Kina
|
|||||||||||||||||||||||||
|
(70) |
Eftersom ingen af de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter samarbejdede i undersøgelsen og i lyset af de begrænsede oplysninger fra andre kinesiske eksporterende producenter, blev prisunderbuddet i NUP fastsat ved at sammenligne EU-producenternes vejede gennemsnitspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet ab fabrik med den ifølge Eurostat gennemsnitlige eksportpris på den kinesiske eksport på cif-basis med passende justeringer for told. |
|
(71) |
Resultatet af sammenligningen viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på EU-markedet på 12 % udtrykt som en procentdel af de stikprøveudvalgte EU-producenters omsætning i NUP. Men som forklaret i betragtning 69 ovenfor skal det anføres, at de priser, der er registreret for den kinesiske eksport af den pågældende vare i den betragtede periode er meget højere, end de ville være uden foranstaltninger. Der er på dette grundlag grund til at antage, at eksport af den pågældende vare fra Kina stadig vil kunne lægge et alvorligt pristryk på EU-producenterne, hvis foranstaltningerne ophæves. |
4. Import fra andre tredjelande, der ikke er omfattet af foranstaltninger
Tabel 4
Import fra andre tredjelande
|
|
2010 |
2011 |
2012 |
NUP |
|
Taiwan |
||||
|
Importmængde (ton) |
266 795 |
351 067 |
323 405 |
319 326 |
|
Indeks (2010 = 100) |
100 |
132 |
121 |
120 |
|
Pris (EUR/ton) |
1 805 |
1 905 |
2 003 |
1 895 |
|
Indeks (2010 = 100) |
100 |
106 |
111 |
105 |
|
Markedsandel (%) |
15,1 |
17,7 |
18,2 |
17,7 |
|
Indeks (2010 = 100) |
100 |
117 |
120 |
117 |
|
Vietnam |
||||
|
Importmængde (ton) |
41 981 |
59 270 |
57 704 |
74 764 |
|
Indeks (2010 = 100) |
100 |
141 |
137 |
178 |
|
Pris (EUR/ton) |
1 349 |
1 496 |
1 528 |
1 365 |
|
Indeks (2010 = 100) |
100 |
111 |
113 |
101 |
|
Markedsandel (%) |
2,4 |
3,0 |
3,2 |
4,1 |
|
Indeks (2010 = 100) |
100 |
126 |
136 |
174 |
|
Thailand |
||||
|
Importmængde (ton) |
27 232 |
59 979 |
50 226 |
45 759 |
|
Indeks (2010 = 100) |
100 |
220 |
184 |
168 |
|
Pris (EUR/ton) |
1 259 |
1 325 |
1 362 |
1 246 |
|
Indeks (2010 = 100) |
100 |
105 |
108 |
99 |
|
Markedsandel (%) |
1,5 |
3,0 |
2,8 |
2,5 |
|
Indeks (2010 = 100) |
100 |
196 |
183 |
164 |
|
Andre tredjelande i alt (16) |
||||
|
Importmængde (ton) |
228 589 |
202 362 |
165 618 |
165 659 |
|
Indeks (2009 = 100) |
100 |
89 |
72 |
72 |
|
Pris (EUR/ton) |
2 816 |
3 232 |
3 729 |
3 751 |
|
Indeks (2009 = 100) |
100,0 |
115 |
132 |
133 |
|
Markedsandel (%) |
13,0 |
10,2 |
9,3 |
9,2 |
|
Indeks (2009 = 100) |
100,0 |
79 |
72 |
71 |
|
Tredjelande i alt (16) |
||||
|
Importmængde (ton) |
564 597 |
672 679 |
596 954 |
605 509 |
|
Indeks (2009 = 100) |
100 |
119 |
106 |
107 |
|
Pris (EUR/ton) |
2 154 |
2 217 |
2 382 |
2 288 |
|
Indeks (2009 = 100) |
100 |
103 |
111 |
106 |
|
Markedsandel (%) |
32,1 |
34,0 |
33,5 |
33,5 |
|
Indeks (2009 = 100) |
100 |
106 |
105 |
104 |
|
Kilde: Eurostat. |
||||
|
(72) |
Importmængderne fra tredjelande til EU-markedet viste en lille stigning i den betragtede periode og fulgte dermed den stigende tendens i forbruget. Markedsandelen for alle tredjelandes import af ISF forblev relativt stabil i den betragtede periode og bevægede sig omkring en tredjedel af EU-forbruget. |
|
(73) |
Gennemsnitspriserne for import fra tredjelande forblev relativt stabile i den betragtede periode, og de forblev under EU-erhvervsgrenens prisniveau. Uanset dette er priserne fra tredjelande betydeligt højere end de priser, der var registreret fra Kina i den oprindelige undersøgelse. Af de årsager, der er anført i betragtning 69 ovenfor, kan priserne på kinesiske ISF, importeret til Unionen i NUP, selv om de er højere end gennemsnitspriserne for import fra tredjelande, ikke anses for at være repræsentative. |
|
(74) |
Betragtes tredjelandene individuelt, er det tydeligt, at Taiwan nu er den mest betydelige udenlandske aktør på EU-markedet. Landets eksportmængde steg med 20 % i den betragtede periode, og det dækker i sig selv næsten halvdelen af importen på EU-markedet. Hvis det antages, at landets eksportmængder i NUP er 70 % højere end i den oprindelige undersøgelsesperiode (og dette til trods for, at forbruget i undersøgelsesperioden er lavere), er det tydeligt, at en betydelig del af eksporten fra Kina er blevet erstattet af taiwanske varer. Det skal imidlertid bemærkes, at de taiwanske importmængder i NUP kun udgjorde halvdelen af eksportmængderne fra Kina i den oprindelige undersøgelsesperiode, og at de gennemsnitlige taiwanske priser i NUP var næsten dobbelt så høje (+ 97,8 %) som de gennemsnitlige priser for den kinesiske eksport i den oprindelige undersøgelsesperiode. Det skal desuden bemærkes, at de kinesiske eksportører har fortsat med at sælge til nogenlunde samme lave priser til markeder i Europa, hvor der ikke fandtes antidumpingforanstaltninger, f.eks. Kroatien før landets tiltrædelse af Unionen. |
|
(75) |
Desuden kan Vietnam og Thailand identificeres som lande, der nød godt af den kinesiske eksports ophør, eftersom de kunne registrere betydelige stigninger (omkring 70-80 %), selv om det var med udgangspunkt i langt mindre mængder. |
|
(76) |
Det bør endvidere tages i betragtning, at importerede produkter har et varesortiment, der fokuserer mere på standardiserede produkter end dem, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen. |
|
(77) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde fire interesserede parter gældende, at Kommissionens konklusioner om delvis udskiftning på EU-markedet af den kinesiske import med import fra Taiwan, Thailand og Vietnam, burde føre til den konklusion, at de produkter, der kan forventes at blive importeret fra Kina, er standardprodukter og derfor ikke vil være i direkte konkurrence med mere sofistikerede varer, fremstillet af EU-erhvervsgrenen. |
|
(78) |
Som svar på denne påstand skal det bemærkes, at den omstændighed, at import fra tredjelande faktisk synes at udfylde den markedsandel, der er efterladt af de kinesiske eksportører, ikke er ensbetydende med, at fremtidig import fra Kina ikke kan antages at forvolde skade. For det første, og som forklaret nærmere i betragtning 115, består EU-erhvervsgrenen af producenter inden for både standard- og specialskruer. For det andet er der tegn på, at en fremtidig eksport fra Kina også vil kunne bestå af mere specialiserede produkter og produkter i det øverste varesegment. De foreliggende oplysninger om udviklingsplaner, jf. talen fra formanden for CFIA (17), viser klart, at den kinesiske skruesektor overvejer at udvikle mere forskelligartede og komplekse produkter i det øverste varesegment. Denne påstand må derfor afvises. |
5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
|
(79) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation. |
|
(80) |
Med henblik på skadesanalysen undersøges EU-erhvervsgrenens økonomiske situation på baggrund af indikatorer som produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel og -vækst, beskæftigelse, produktivitet, størrelsen af den gældende dumpingmargen og genrejsning efter tidligere dumping, gennemsnitlige enhedspriser, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital, lagerbeholdninger og arbejdskraftomkostninger. |
a) Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
(81) |
EU-erhvervsgrenens produktion forblev generelt stabil i den betragtede periode. Det skal påpeges, at efterspørgslen efter den pågældende vare i høj grad er afhængig af sektorer som f.eks. automobilsektoren og bygge- og anlægssektoren samt andre forbrugsvarer. På trods af en lille stigning i 2011 forblev EU-erhvervsgrenens produktion således generelt stabil i den betragtede periode i tråd med en langsomt stigende efterspørgsel i den europæiske økonomi. Tabel 5 EU-erhvervsgrenens samlede produktion
|
||||||||||||||||||||
|
(82) |
Produktionskapaciteten forblev forholdsvis stabil i den betragtede periode, dog med en let stigning i 2001 og i NUP. Lige som produktionen forblev stabil i perioden 2010-2013, forblev kapacitetsudnyttelsen stort set stabil med et relativt højdepunkt i 2011. Tabel 6 Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
||||||||||||||||||||||||||||||
b) Salgsmængde, markedsandel og vækst
Tabel 7
EF-erhvervsgrenens salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder
|
|
2010 |
2011 |
2012 |
NUP |
|
Mængde (ton) |
914 869 |
1 031 862 |
931 956 |
939 395 |
|
Indeks (2010 = 100) |
100 |
113 |
102 |
103 |
|
Kilde: Spørgeskemabesvarelser og anmodning om fornyet undersøgelse. |
||||
|
(83) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder fulgte forbrugs- og produktionstendensen i årene fra 2010 til 2013, med en lille vækst i den betragtede periode, på trods af en betydelig stigning mellem 2010 og 2011. Tabel 8 EU-erhvervsgrenens markedsandel og vækst
|
||||||||||||||||||||
|
(84) |
EU-erhvervsgrenens markedsandel var stabil (idet den også er beregnet under hensyntagen til salg til forretningsmæssigt forbundne parter) i den betragtede periode og udgjorde omkring to tredjedele af markedet. Dette resultat er i overensstemmelse med faldet i EU-forbruget sammenlignet med den oprindelige undersøgelsesperiode på den ene side og med udskiftningen af den kinesiske import med importen fra andre kilder på den anden side. |
c) Beskæftigelse og produktivitet
|
(85) |
EU-erhvervsgrenens beskæftigelse vedrørende den pågældende vare forblev forholdsvis stabil i den betragtede periode. Den lille stigning, som blev registreret i 2011, er i overensstemmelse med den højere produktion, der er registreret i det pågældende år. Produktiviteten var også højere i 2011, hvilket viser, at EU-erhvervsgrenen reagerede på den højere efterspørgsel delvis i form af nye arbejdspladser og delvis ved at øge de eksisterende ansattes produktivitet (overtid). Da mængderne faldt igen i de følgende år, forsvandt begge disse effekter, og situationen vendte tilbage til 2010-niveauet. Tabel 9 Beskæftigelse og produktivitet
|
||||||||||||||||||||||||||||||
d) Størrelsen af den faktiske dumpingmargen og genrejsning efter tidligere dumping
|
(86) |
Som følge af det manglende samarbejde fra de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter, jf. betragtning 36 ovenfor, kunne dumpingmarginerne for Kina ikke beregnes med tilstrækkelig nøjagtighed, og konstateringen af, at der ikke foregik dumping i NUP, må derfor anses for at være af begrænset relevans. Analysen af skadesindikatorerne viste, at EU-erhvervsgrenen er ved at rejse sig igen efter den tidligere dumpingpraksis. Men genoprejsningen blev bremset af en stagnerende efterspørgsel på de vigtigste aftagermarkeder. Det bør derudover bemærkes, at de forholdsvis stabile forhold i den betragtede periode er opnået på grundlag af de gældende antidumpingforanstaltninger. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil dumpingimporten fra Kina have en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenen. |
e) Gennemsnitlige enhedssalgspriser på EU-markedet og enhedsproduktionsomkostninger
|
(87) |
De gennemsnitlige salgspriser fra de stikprøveudvalgte EU-producenter til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 8 % mellem 2010 og 2013 efter at have haft et relativt højdepunkt i 2012. Den gennemsnitlige salgspris er normalt i stand til at dække produktionsomkostningerne og sikre en mindre fortjeneste for EU-erhvervsgrenen. Tabel 10 Salgspriser og -omkostninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||
f) Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at tilvejebringe kapital
|
(88) |
I den betragtede periode blev der observeret følgende udvikling i EU-producenternes likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(89) |
De stikprøveudvalgte EU-producenters rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af den relevante omsætning. I den betragtede periode forblev fortjenstmargenen lav, og den var også negativ for visse EU-producenter. Det er navnlig værd at bemærke, at fortjenstmargenen i ingen af de betragtede år nåede op på det niveau, der blev registreret i den oprindelige undersøgelsesperiode (4,4 %). Til trods for en stabil tendens i salg og produktion, og en betydelig markedsandel for EU-erhvervsgrenen, er fortjenstmargenerne fortsat forholdsvis lave for denne erhvervsgren. Navnlig bør det bemærkes, at fortjenstmargenerne var meget lave i 2011 til trods for, at EU-erhvervsgrenens salgsmængder nåede deres højeste punkt i den betragtede periode. Dette vækker bekymring med hensyn til den fremtidige udvikling af EU-erhvervsgrenens fortjenstmargener, hvis økonomien fortsætter med at stagnere. Det skal desuden bemærkes, at fortjenstmargenen i den betragtede periode også altid lå under den målfortjeneste, der blev angivet i den oprindelige undersøgelse (5 %). |
|
(90) |
Likviditeten, som er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, var positiv i hele den betragtede periode. Denne indikator forbedrede sig dog kun i 2012, og der blev registreret et betydeligt fald på 17 % i NUP. Dette giver anledning til bekymring om EU-erhvervsgrenens evne til selv at kunne finansiere sine aktiviteter. |
|
(91) |
Investeringsniveauet forblev forholdsvis højt og stabilt i den betragtede periode og nåede et højdepunkt i 2011. Investeringsafkastet, udtrykt som den procentuelle fortjeneste af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte samme tendens som fortjenstmargenen. Derfor når denne indikator også sit højdepunkt i NUP. Fortolkningen af dette signal er ambivalent, dels fordi det afspejler det højeste punkt af fortjenstmargenen blandt dem, der blev registreret i den betragtede periode, dels fordi det også afspejler et lavt investeringsniveau, hvilket er tegn på, at industriens udsigter for de økonomiske perspektiver inden for sektoren fortsat er usikre. |
|
(92) |
I lyset af ovenstående kan det konkluderes, at selv om EU-producenternes finansielle resultater forblev stabile i den betragtede periode, nåede de — med undtagelse af investeringer — ikke op på niveauet for den oprindelige undersøgelsesperiode. |
g) Lagerbeholdninger
|
(93) |
Slutlagrenes størrelse for de samarbejdsvillige EU-producenter fulgte nøje den tendens, der allerede var blevet konstateret for produktion og salg, med en temmelig stabil tendens og et relativt højdepunkt i 2011. Da produktionen af den samme vare i Unionen i vid udstrækning sker efter ordre, anses lagerbeholdningens størrelse dog ikke for at være en særlig nyttig indikator. Tabel 12 Slutlagre
|
||||||||||||||||||||
h) Arbejdskraftomkostninger
|
(94) |
Der blev med hensyn til de ansattes gennemsnitsløn registreret en støt stigning med 4 % årligt i den betragtede periode. Denne vækst skyldes dog mere justeringen for inflationen og i mindre udstrækning anvendelsen af ekstra arbejdstimer (således som det for 2011 fremgår af stigningen i produktiviteten pr. ansat). Tabel 13 Arbejdskraftomkostninger
|
||||||||||||||||||||
6. Konklusion om EU-erhvervsgrenens situation
|
(95) |
Undersøgelsen viste, at importen af varer fra Kina nærmest forsvandt på EU-markedet, efter de oprindelige foranstaltninger blev indført i 2009. Hermed kunne EU-erhvervsgrenen opnå god og stabil produktion, salgsmængde og markedsandel. Derimod er rentabiliteten stadig under det niveau, der blev nået i den oprindelige undersøgelsesperiode, samt under sektorens målfortjeneste. |
|
(96) |
Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt nogen væsentlig skade i NUP. Men i betragtning af den langsomme vækst i forbruget og den omstændighed, at fortjenstmargenerne ligger under, hvad der er nødvendigt for en langsigtet rentabilitet, kan EU-erhvervsgrenens situation stadig betragtes som sårbar. |
|
(97) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde tre interesserede parter gældende, at den omstændighed, at Kommissionen har konkluderet, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt nogen væsentlig skade i NUP, burde føre til en ophævelse af foranstaltningerne. Det er korrekt, at Kommissionen konstaterede, at der ikke var sket nogen væsentlig skade i NUP. Imidlertid er afgørelsen om at udvide de gældende foranstaltninger ikke baseret på spørgsmålet om væsentlig skade i NUP, men på konstateringer vedrørende sandsynligheden for fornyet skade, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Denne påstand må derfor afvises. |
F. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE
1. Indledende bemærkninger
|
(98) |
For at kunne bestemme sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, blev den potentielle indvirkning af den kinesiske eksport på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen analyseret i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. |
|
(99) |
Der blev i analysen fokuseret på udviklingen i forbruget på EU-markedet, den uudnyttede kapacitet, EU-markedets handelsstrømme og tiltrækningskraft og Kinas prispolitik. Grundet det manglende samarbejde fra kinesiske eksportører er analysen baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, som omfatter statistikker (Eurostat og kinesiske handelsstatistikker) og erhvervsrelaterede dokumenter (såsom tale afholdt af formanden for CFIA, jf. betragtning 78 ovenfor), der blev forelagt i anmodningen om indledning af udløbsundersøgelsen. |
2. Forbruget i Unionen
|
(100) |
Som anført i betragtning 64 og 65 udviste forbruget af den pågældende vare i Unionen en generel stabil tendens i den betragtede periode. Samtidig er forbruget i NUP fortsat lavere med næsten 20 % i forhold til niveauet før krisen i den oprindelige undersøgelsesperiode. Faldet i forbruget af den pågældende vare er drevet af faldende produktion i bilindustrien og bygge- og anlægssektoren i Unionen samt andre forbrugsvaresektorer, som har betydelig anvendelse af den pågældende vare (elektronik og husholdningsartikler, møbler osv.). Under disse omstændigheder anses en tilbagegang til ekstremt billige importvarer fra Kina, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, at ville få pludselige og dramatiske konsekvenser for EU-erhvervsgrenens situation. Denne import forventes at underbyde og under alle omstændigheder udøve et pres i nedadgående retning på Unionens priser og fordreje konkurrencen på markedet. Som følge heraf er det sandsynligt, at EU-erhvervsgrenen igen ville blive påført skade, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. |
3. Uudnyttet kapacitet, EU-markedets handelsstrømme og tiltrækningskraft og Kinas prispolitik
|
(101) |
Som beskrevet i betragtning 44 var den kinesiske produktionskapacitet for ISF i 2012 på 6,6 mio. ton. Det skal bemærkes, at 2012 blev betragtet af den kinesiske erhvervsgren for skruer som et vanskeligt år, da det som følge af de negative følger af en række økonomiske faktorer (inflation, opbremsning i den kinesiske økonomi og eurozonekrise) var det første år siden 2000, at der var et fald i den kinesiske produktionskapacitet (fra 6,8 mio. ton i 2011). |
|
(102) |
Uafhængigt af de fremtidige scenarier (stagnation eller vækst) skal det under alle omstændigheder bemærkes, at udnyttelsesgraden af den nuværende kinesiske produktionskapacitet på 6,6-6,8 mio. ton også kun var på 75 % i årene 2010-2012. Dette efterlader en uudnyttet kapacitet i Kina (1,6-1,7 mio. ton), som allerede er ekstremt høj, og nøjagtigt i samme størrelsesorden som det samlede forbrug på EU-markedet i de samme år. |
|
(103) |
Med 2,2-2,6 mio. ton svarende til 40-50 % af det kinesiske salg var den samlede kinesiske eksport af ISF på verdensplan forholdsvis stabil i den betragtede periode. Det er klart, at eksport er en vigtig del af aktiviteten hos de kinesiske producenter af ISF. I henhold til udviklingsplaner bebudet af CFIA for sektoren vil en forventet stigning i efterspørgslen på hjemmemarkedet sandsynligvis føre til et fald i andelen af eksporten til et niveau svarende til 30-40 % af produktionen. Dette fald skal imidlertid ses på baggrund af den overordnede stigning i produktionskapaciteten som forklaret i betragtning 101 og det forhold, at denne uudnyttede kapacitet under alle omstændigheder er lige så stor som det samlede EU-forbrug. Desuden giver CFIA-prognosen ikke giver nogen tidsramme for nedbringelsen af den kinesiske eksportandel, heller ikke nogen konkrete tegn på, at dette skift allerede er i gang. Som følge heraf bør den udviklingsplan, der er meddelt af CFIA, betragtes som for vag og ubestemt, navnlig sammenlignet med et eventuelt udløb af foranstaltninger, der ville have en umiddelbar virkning. Denne plan kan derfor ikke på nuværende tidspunkt påvirke konklusionerne om sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. |
|
(104) |
I øjeblikket er den kinesiske tilstedeværelse på EU-markedet meget begrænset, og den overstiger ikke 0,5 % af markedsandelen målt i volumen. Ikke desto mindre forbliver EU-markedet attraktivt for de kinesiske producenter på grund af de højere priser på dette marked. Dette bekræftes ved de kinesiske eksporterende producenters forsøg på at omgå Unionens antidumpingforanstaltninger. Som anført i betragtning 3 gav denne adfærd allerede anledning til en udvidelse af foranstaltningerne til også at gælde den kinesiske eksport via Malaysia. |
|
(105) |
Dertil kommer, at den eksportorienterede kinesiske industri står over for flere og flere problemer med at finde vej til deres sædvanlige eksportmarkeder, da et stigende antal af disse for nylig har indført antidumpingforanstaltninger mod eksport af forskellige typer ISF fra Kina, jf. betragtning 47. |
|
(106) |
Hvis foranstaltningerne ophæves, kan det således med rimelighed forventes — på grund af EU-markedets tiltrækning som følge af dets størrelse og prisniveauer — at en væsentlig del af den nuværende kinesiske eksport vil blive omdirigeret til Unionen. Det skal påpeges, at den kinesiske markedsandel på EU-markedet var på 26 %, inden de oprindelige foranstaltninger blev indført. |
|
(107) |
Endelig skal det erindres, hvad angår de kinesiske eksportprisers størrelse, at der i forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev konstateret meget høje niveauer af dumping- og skadesmargenener beregnet på grundlag af de kinesiske eksportørers eksportpriser. Det kan på grundlag af de kinesiske priser ved eksport til Kroatien i 2012 og 1. kvartal af 2013, dvs. inden Kroatiens tiltrædelse af Unionen og udvidelsen af Unionens beskyttelsesforanstaltninger for dette land, desuden konkluderes, at niveauet af de kinesiske eksportpriser, der førte til indførelsen af foranstaltninger i den oprindelige undersøgelse, fortsat er ret ensartede. Desuden bekræfter de handelsbeskyttende foranstaltninger, som andre tredjelande har truffet mod eksporten af kinesiske ISF, at de kinesiske eksporterende producenters urimelige prisadfærd fortsætter og ikke kun er begrænset til EU-markedet. |
4. Konklusion
|
(108) |
Undersøgelsesresultaterne har fremhævet adskillige elementer, der giver anledning til bekymring, herunder en stor uudnyttet kapacitet i Kina, fortsat dumping- og underbudspraksis på verdensplan, planlagt udvikling af Kinas produktionskapacitet, varesortiment og produkternes kompleksitet samt voksende handelshindringer på andre vigtige tredjelandsmarkeder. På den anden side har forbruget i Unionen været stagnerende i de seneste 5 år som følge af en lav efterspørgsel på mange aftagermarkeder. Dette har ført til en tilstand af sårbarhed i EU-erhvervsgrenen, som er kendetegnet ved en vis grad af uudnyttet kapacitet, lav rentabilitet og forretningsmæssig usikkerhed (som det navnlig fremgår af de faldende investeringer). I dette scenario vurderes det, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en pludselig tilbagevenden af kinesisk dumpingimport, og at dette vil svække EU-erhvervsgrenens position på dens kernemarked og således medføre skade for EU-erhvervsgrenen. |
|
(109) |
Parterne påstod, at EU-erhvervsgrenen har fordoblet sin fortjeneste og likviditet i forhold til 2010, hvorfor dens fortjeneste ikke kan betegnes som lav. Yderligere bemærkes det, at EU-erhvervsgrenen ikke behøver yderligere investeringer, eftersom den allerede har foretaget betydelige investeringer. |
|
(110) |
Selv om det er korrekt, at EU-erhvervsgrenen har fordoblet sin fortjeneste, er denne stadig lavere end både fortjenesten i den oprindelige undersøgelsesperiode (4,4 %) og målfortjenesten på 5 %. Det samme ræsonnement gælder for likviditeten, der forblev 14 % under niveauet i den oprindelige undersøgelsesperiode. Endelig afhænger EU-erhvervsgrenens overlevelse af fortsatte investeringer i moderne maskiner og et bredere varesortiment. Påstandene afvises derfor. |
|
(111) |
Hvis foranstaltningerne ophæves, er det under de nuværende markedsforhold sandsynligt, at den midlertidige forbedring af EU-erhvervsgrenens resultater hurtigt vil forsvinde. Som beskrevet ovenfor vil betingelserne være yderst gunstige for en forøgelse af importen fra Kina til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder. Dette vil sandsynligvis underminere den positive udvikling på EU-markedet, som er opnået i den betragtede periode. Den sandsynlige dumpingimport vil medføre et pres på EU-erhvervsgrenens salgspriser og bevirke, at den mister markedsandele, og dumpingimporten vil derfor have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, der stadig er sårbare. Det skal påpeges, at EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode i den oprindelige undersøgelse (1. januar 2003 – 30. september 2007), dvs. før indførelsen af antidumpingforanstaltninger, var nødt til at begrænse produktionen i visse segmenter af den pågældende vare på grund af en massiv import fra Kina (18). Dette havde en betydelig negativ indvirkning på kapacitetsudnyttelse og rentabilitet. |
|
(112) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde en interesseret part gældende, at Kommissionen i sin analyse af sandsynligheden for fornyet skade ikke havde påvist den kinesiske eksports volumeneffekt og dens forbindelse med foranstaltningerne. Den interesserede part påstod:
|
|
(113) |
Det skal som svar på disse påstande bemærkes:
Ovenstående påstande må derfor afvises. |
|
(114) |
Samme interesserede part påstod, at Kommissionens analyse af sandsynligheden for fornyet skade ikke tog hensyn til den omstændighed, at produkter i det laveste varesegment, importeret fra Kina, ikke kan udøve pristryk på produkter i det højeste varesegment, der hovedsagelig fremstilles af EU-producenterne. |
|
(115) |
Som svar på denne påstand skal det bemærkes, at EU-produktionen dækker hele spektret af skruer, hvor nogle virksomheder fokuserer på specifikke typer (standard- eller specialskruer), mens andre tilbyder det komplette udvalg. Navnlig i de stikprøveudvalgte virksomheder består en betydelig del af salget af standardskruer, og for tre af dem består hovedparten af salget i NUP af standardvarer. Derfor er påstanden om, at EU-erhvervsgrenen kun vil fremstille specialskruer eller skruer i det højeste varesegment, og således være beskyttet mod skadevoldende import fra Kina, klart forkert, idet den er modsagt af de beviser, der blev indsamlet og verificeret i løbet af undersøgelsen. Desuden er det velkendt, at den kinesiske skruesektor overvejer at udvikle sin produktion i det øverste varesegment, jf. betragtning 78. Det er derfor meget sandsynligt, at varesortimentet i den fremtidige kinesiske eksport vil omfatte hele spektret fra det nederste til det øverste varesegment, og at pristrykket vil ramme EU-erhvervsgrenen i sin helhed, og således påvirke dens produktionskapacitetsudnyttelse. Derfor måtte denne påstand afvises. |
|
(116) |
Endelig fremførte to andre interesserede parter den påstand, at Kommissionen i sin analyse fejlagtigt antog, at priserne fra Kina ville være lige så lave som i den oprindelige undersøgelse. Ifølge de pågældende parter vil dette ikke være tilfældet, da der var en betydelig stigning i priserne i Kina, især på grund af stigningen i omkostningerne til råmaterialer og arbejdskraft og gennemførelsen af højere miljøstandarder. Eventuelle prisunderbud vil derfor være lavere og vil ikke berettige en udvidelse af foranstaltningerne på så høje niveauer. |
|
(117) |
Uagtet at foranstaltningernes niveau ikke kan ændres i forbindelse med en udløbsundersøgelse, og at de kinesiske priser og omkostninger på hjemmemarkedet blev anset for upålidelige i den oprindelige undersøgelse, fordi de kinesiske producenter ikke kunne opnå markedsøkonomisk behandling, skal følgende bemærkes. For det første kunne Kommissionen på grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske producenter ikke kontrollere deres omkostninger og de påståede ændringer, der fandt sted i Kina. De pågældende interesserede parter fremlagde ikke nogen oplysninger eller dokumenterede kendsgerninger i deres indlæg. For det andet blev der henvist til prisniveauet i Kroatien før landets tiltrædelse af Unionen, hvoraf det klart fremgik, at de kinesiske eksportører fortsatte med at anvende priser, der stort set svarede til dem, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse (jf. betragtning 74). Derfor måtte ovenstående påstand afvises. |
G. UNIONENS INTERESSER
1. Indledning
|
(118) |
Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville være imod Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende foranstaltninger. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2. |
|
(119) |
Eftersom denne undersøgelse er en fornyet undersøgelse af de gældende foranstaltninger, tillod den en vurdering af enhver uønsket negativ virkning, som de gældende antidumpingforanstaltninger måtte have på de interesserede parter. |
2. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(120) |
I betragtning 108 konkluderedes det, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en alvorlig forværring af dens situation, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe. Af den grund ville det gavne EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne opretholdes, da EU-producenterne bør kunne opretholde deres salgsmængde, markedsandel, rentabilitet og overordnede økonomiske situation. Derimod ville det være en alvorlig trussel mod EU-erhvervsgrenens levedygtighed, hvis foranstaltningerne ikke opretholdes, da der er grund til at forvente, at det vil forårsage fornyet skade, hvis importen fra Kina flyttes til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder. |
3. Importørernes interesser
|
(121) |
Alle kendte importører var blevet oplyst om indledningen af den fornyede undersøgelse. Der var dog kun to importører, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og besvarede Kommissionens spørgeskemaer. Det fremgik af undersøgelsen, at importører nemt kan foretage indkøb fra forskellige kilder på markedet, særligt fra EU-erhvervsgrenen og fra store eksportører fra tredjelande, der sælger til ikke-dumpingpriser. Ligeledes gjorde ingen af de to samarbejdsvillige importører indsigelse mod forlængelsen af de nuværende antidumpingforanstaltninger, selv om de har sat spørgsmålstegn ved de høje niveauer. I denne forbindelse bemærkes det, at en udløbsundersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2, ikke kan føre til en ændring af foranstaltningernes omfang. På grundlag af ovenstående og importørernes manglende interesse generelt konkluderedes det, at det ikke ville være imod deres interesse at opretholde foranstaltningerne. |
|
(122) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte to interesserede parter, nemlig to sammenslutninger af EU-distributører af skruer, den påstand, at anvendelsen af den gældende told på sådan et højt niveau ikke havde til resultat at genskabe redelige konkurrencevilkår på EU-markedet, men snarere forhindrede den kinesiske import i at komme ind på EU-markedet. Disse interesserede parter hævdede, at enhver udvidelse af foranstaltningerne vil resultere i en yderligere indsnævring af de internationale kildemuligheder, som er til rådighed for Unionens brugere og importører. Som svar på denne påstand skal det først bemærkes, at antidumpingforanstaltninger ikke indføres for at hindre eller blokere import fra et land, der er genstand for foranstaltninger, men hovedsageligt for at genskabe redelige konkurrencevilkår på markedet. Niveauet for den gældende told er et resultat af beregninger af de dumping- og skadesmargener, der blev fastsat på grundlag af konstateringerne i den oprindelige undersøgelse. For det andet er Kommissionen ikke enig i påstanden om, at den gældende told begrænser forsyningskilderne på EU-markedet. Det fremgår af de foreliggende importstatistikker, at importen fra tredjelande steg efter indførelsen af foranstaltningerne vedrørende Kina. Der blev i forbindelse med undersøgelsen ikke konstateret elementer, der peger på, at disse tendenser ikke vil fortsætte i fremtiden. Disse påstande måtte derfor afvises. |
|
(123) |
Dertil kommer, at en af disse sammenslutninger erklærede, at selv om den mente, at de oprindelige foranstaltninger ikke var hensigtsmæssige, og at de havde forvoldt en radikal og unødige fordrejning af markedet for skruer, ville en pludselig ophævelse af foranstaltningerne nu være lige så forstyrrende som deres oprindelige indførelse. Dette viser, at distributørerne af skruer har været i stand til at tilpasse deres forsyningskæder under hensyntagen til de gældende foranstaltninger. |
4. Brugernes interesser
|
(124) |
Selv om brugerne ikke samarbejdede, var det dog muligt at identificere deres synspunkter og holdning på grundlag af oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen og importørerne. Det ser ud til, at brugerne indledningsvis kan opdeles i to kategorier: Brugere i det øverste varesegment, som har behov for skruer med meget høje kvalitetsstandarder, og andre brugere. Brugere i det øverste varesegment kan normalt finde de produkter, de har brug for, hos EU-producenter og visse højt specialiserede eksporterende producenter. Derimod er den anden brugerkategori (der også kan omfatte brugere i det øverste varesegment med behov for billigere produkter til mindre krævende anvendelser) den kategori af brugere, der normalt anvendte de kinesiske produkter. Denne kategori af brugere forsynes normalt af importører, og ifølge de synspunkter, som kom til udtryk ved besøg hos de samarbejdsvillige importører, er denne kategori af brugere nu tilstrækkeligt forsynet ved import fra andre lande, herunder Taiwan, Thailand og Vietnam. På grundlag af denne analyse og i betragtning af, at ingen bruger besluttede at intervenere i den foreliggende undersøgelse, konkluderes det, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke ville være i strid med brugernes interesser, da de syntes at tilpasse sig nemt og uden konsekvenser til tilstedeværelsen af foranstaltninger vedrørende ISF fra Kina. |
5. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(125) |
I lyset af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. |
H. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
|
(126) |
Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning. |
|
(127) |
Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, der indførtes ved forordning (EF) nr. 91/2009, senest ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 924/2012, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. |
|
(128) |
Som anført i betragtning 3 ovenfor blev den gældende antidumpingtold for import af den pågældende vare fra Kina udvidet til også at omfatte import af samme vare fra Malaysia, også uanset om varen var angivet med oprindelse i Malaysia. Den antidumpingtold, der skal opretholdes på importen af den pågældende vare som anført i betragtning 3 ovenfor, bør fortsat være udvidet til også at omfatte import af ISF afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia. De eksporterende producenter, der blev undtaget fra udvidelsen af foranstaltningerne ifølge gennemførelsesforordning (EF) nr. 723/2011, bør også undtages fra de foranstaltninger, der indføres ved nærværende forordning. |
|
(129) |
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser blandt kinesiske eksportører vurderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre den korrekte anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger, som kun finder anvendelse på virksomheder, for hvilke der indføres individuelle toldsatser, består af følgende: Fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre producenter. |
|
(130) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål, bortset rustfrit stål, dvs. træskruer (bortset fra svelleskruer), selvskærende skruer, andre skruer og bolte med hoved (også med tilhørende møtrikker eller underlagsskiver, men dog bortset fra skruer drejet af massivt materiale, med stifttykkelse på højst 6 mm, og bortset fra skruer og bolte med gevind til fastholdelse af skinnemateriel) og underlagsskiver med oprindelse i Folkerepublikken Kina henhørende under KN-kode 7318 12 90 , 7318 14 91 , 7318 14 99 , 7318 15 59 , 7318 15 69 , 7318 15 81 , 7318 15 89 , ex 7318 15 90 , ex 7318 21 00 and ex 7318 22 00 (Taric-kode 7318 15 90 21, 7318 15 90 29, 7318 15 90 71, 7318 15 90 79, 7318 15 90 91, 7318 15 90 98, 7318 21 00 31, 7318 21 00 39, 7318 21 00 95, 7318 21 00 98, 7318 22 00 31, 7318 22 00 39, 7318 22 00 95 og 7318 22 00 98).
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder:
|
Virksomhed |
Told (%) |
Taric-tillægskode |
|
Biao Wu Tensile Fasteners Co., Ltd., Shanghai |
43,4 |
A924 |
|
CELO Suzhou Precision Fasteners Co., Ltd., Suzhou |
0,0 |
A918 |
|
Changshu City Standard Parts Factory og Changshu British Shanghai International Fastener Co., Ltd., Changshu |
38,3 |
A919 |
|
Golden Horse (Dong Guan) Metal Manufactory Co., Ltd, Dongguan City |
22,9 |
A920 |
|
Kunshan Chenghe Standard Components Co., Ltd., Kunshan |
63,7 |
A921 |
|
Ningbo Jinding Fastener Co., Ltd., Ningbo City |
64,3 |
A922 |
|
Ningbo Yonghong Fasteners Co., Ltd., Jiangshan Town |
69,7 |
A923 |
|
Yantai Agrati Fasteners Co., Ltd, Yantai |
0,0 |
A925 |
|
Bulten Fasteners (China) Co., Ltd., Beijing |
0,0 |
A997 |
|
Virksomheder anført i bilag I |
54,1 |
A928 |
|
Alle andre virksomheder |
74,1 |
A999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er fastsat for de i stk. 2 nævnte virksomheder, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder forelægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.
4. Den endelige antidumpingtold for »alle andre virksomheder«, som anført i stk. 2, udvides til også at omfatte importen af samme skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia (Taric-kode 7318 12 90 11, 7318 12 90 91, 7318 14 91 11, 7318 14 91 91, 7318 14 99 11, 7318 14 99 20, 7318 14 99 92, 7318 15 59 11, 7318 15 59 61, 7318 15 59 81, 7318 15 69 11, 7318 15 69 61, 7318 15 69 81, 7318 15 81 11, 7318 15 81 61, 7318 15 81 81, 7318 15 89 11, 7318 15 89 61, 7318 15 89 81, 7318 15 90 21, 7318 15 90 71, 7318 15 90 91, 7318 21 00 31, 7318 21 00 95, 7318 22 00 31 og 7318 22 00 95), med undtagelse af varer, der er fremstillet af nedennævnte virksomheder:
|
Virksomhed |
Taric-tillægskode |
|
Acku Metal Industries (M) Sdn. Bhd. |
B123 |
|
Chin Well Fasteners Company Sdn. Bhd. |
B124 |
|
Jinfast Industries Sdn. Bhd. |
B125 |
|
Power Steel and Electroplating Sdn. Bhd. |
B126 |
|
Sofasco Industries (M) Sdn. Bhd. |
B127 |
|
Tigges Fastener Technology (M) Sdn. Bhd. |
B128 |
|
TI Metal Forgings Sdn. Bhd. |
B129 |
|
United Bolt and Nut Sdn. Bhd. |
B130 |
|
Andfast Malaysia Sdn. Bhd. |
B265 |
5. Anvendelsen af undtagelser for de i stk. 4 i denne artikel nævnte virksomheder er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder forelægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II. Hvis der ikke forelægges en sådan faktura, anvendes antidumpingtolden som fastsat i stk. 4 i denne artikel.
6. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(2) EUT L 29 af 31.1.2009, s. 1.
(3) EUT L 275 af 10.10.2012, s. 1.
(4) EUT L 194 af 26.7.2011, s. 6.
(5) EUT L 203 af 31.7.2012, s. 23.
(6) EUT C 148 af 28.5.2013, s. 8.
(7) EUT C 27 af 30.1.2014, s. 15.
(8) EUT L 194 af 26.7.2011, s. 6.
(9) China Fastener World, 38. udgave, juni 2013, s. 124-125. http://www.fastener-world.com.tw/0_magazine/ebook/web/page.php?sect=CFW_38_W&p=124.
(10) WTO's Antidumpingudvalg — halvårlig rapport i henhold til aftalens artikel 16.4 — Canada, 22.8.2014, G/ADP/N/259/CAN.
(11) WTO's Antidumpingudvalg — halvårlig rapport i henhold til aftalens artikel 16.4 — Colombia, 21.3.2014, G/ADP/N/252/COL.
(12) WTO's Antidumpingudvalg — halvårlig rapport i henhold til aftalens artikel 16.4 — Mexico, 9.9.2014, G/ADP/N/259/MEX.
(13) WTO's Antidumpingudvalg — halvårlig rapport i henhold til aftalens artikel 16.4 — Sydafrika, 27.8.2014, G/ADP/N/259/ZAF.
(14) WTO's Antidumpingudvalg — halvårlig rapport i henhold til aftalens artikel 16.4 — USA, 5.9.2014, G/ADP/N/259/USA.
(15) EUT L 194 af 26.7.2011, s. 6.
(16) Inklusive import fra kinesiske virksomheder, for hvilke der ikke blev konstateret dumping i den oprindelige undersøgelse
(17) China Fastener World, issue 38 June 2013, p. 124-125 http://www.fastener-world.com.tw/0_magazine/ebook/web/page.php?sect=CFW_38_W&p=124.
(18) Forordning (EF) nr. 91/2009, betragtning 160.
(19) Artiklens fulde ordlyd er tilgængelig på: http://globalfastenernews.com/main.asp?SectionID=31&SubSectionID=42&ArticleID=11630.
BILAG I
SAMARBEJDSVILLIGE EKSPORTERENDE PRODUCENTER, DER IKKE INDGIK I STIKPRØVEN
Taric-tillægskode A928
|
Abel Manufacturing Co., Ltd |
Shanghai |
|
Autocraft Industrial (Shanghai) Ltd |
Shanghai |
|
Changshu Fuxin Fasteners Manufacturing Co., Ltd |
Changshu |
|
Changshu Shining Sun Fasteners Manufacturing Co., Ltd |
Changshu |
|
Changzhou Oread Fasteners Co., Ltd |
Changzhou |
|
Chun Yu (Dongguan) Metal Products Co., Ltd |
Dongguan |
|
Cixi Zhencheng Machinery Co., Ltd |
Cixi |
|
Dongguan Danny & Kuen Metal & Co., Ltd |
Dongguan |
|
Foshan Nanhai Gubang Metal Goods Co., Ltd |
Foshan |
|
Gem-year industrial Co., Ltd |
Jiashan |
|
Guangzhou Tianhe District Zhonggu Hardware Screw Manufacture |
Guangzhou |
|
Haining Xinxin Hardware Standard Tools Co., Ltd |
Haining |
|
Haiyan Flymetal Hardware Co., Ltd |
Jiaxing |
|
Haiyan Haitang Fasteners Factory |
Jiaxing |
|
Haiyan Hardware Standard Parts Co., Ltd |
Jiaxing |
|
Haiyan Lianxiang Hardware Products Co., Ltd |
Jiaxing |
|
Haiyan Mengshi Screws Co., Ltd |
Jiaxing |
|
Haiyan Self-tapping Screws Co., Ltd |
Jiaxing |
|
Haiyan Sun's Jianxin Fasteners Co., Ltd |
Jiaxing |
|
Haiyan Xinan Standard Fastener Co., Ltd |
Jiaxing |
|
Haiyan Xinglong Fastener Co., Ltd |
Jiaxing |
|
Hangzhou Everbright Metal Products Co., Ltd |
Hangzhou |
|
Hangzhou Spring Washer Co., Ltd |
Hangzhou |
|
Hott Metal Part and Fasteners Inc. |
Changshu |
|
J. C. Grand (China) Corporation |
Jiaxing |
|
Jiangsu Jiangyu Metal Work Co., Ltd |
Dongtai |
|
Jiashan Yongda Screw Co., Ltd |
Jiashan |
|
Jiaxiang Triumph Hardware Co., Ltd |
Haining |
|
Jiaxing Victor Screw Co., Ltd |
Jiaxing |
|
Jinan Star Fastener Co., Ltd |
Jinan |
|
Jin-Well Auto-parts (zhejiang) Co., Ltd |
Jiashan |
|
Kinfast Hardware Co., Ltd |
Haining |
|
Ningbo Alliance Screws and Fasteners Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Anchor Fasteners Industrial Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Dafeng Machinery Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Development Zone Yonggang Fasteners Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Fastener Factory |
Ningbo |
|
Ningbo Haixin Hardware Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Haixin Railroad Material Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Jinhui Gaoqiang Fastener Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Jinpeng High Strength Fastener Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Jintai Fastener Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Jinwei Standard Parts Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Jiulong Fasteners Manufacture Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Londex Industrial Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Minda Machinery & Electronics Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Ningli High-Strength Fastener Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Qunli Fastener Manufacture Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Special — Wind — Fasteners (China) Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Xinxing Fasteners Manufacture Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Yonggang Fasteners Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Zhenhai Xingyi Fasteners Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Zhongbin Fastener Manufacture Co., Ltd |
Ningbo |
|
Ningbo Zhongjiang High Strength Bolt Co., Ltd |
Ningbo |
|
Robertson Inc. (Jiaxing) |
Jiashan |
|
Shanghai Boxed Screw Manufacturing Company Limited |
Shanghai |
|
Shanghai Fenggang Precision Inc. |
Shanghai |
|
Shanghai Foreign Trade Xiasha No. 2 Woodscrew Factory Co., Ltd |
Shanghai |
|
Shanghai Great Diamond Fastener Co., Ltd |
Shanghai |
|
Shanghai Hang Hong Metal Products Co., Ltd |
Shanghai |
|
Shanghai Hangtou Fasteners Co., Ltd |
Shanghai |
|
Shanghai Huaming Hardware Products Co., Ltd |
Shanghai |
|
Shanghai Moregood C&F Fastener Co., Ltd |
Shanghai |
|
Shanghai Moresun Fasteners Co., Ltd |
Shanghai |
|
Shanghai Qingpu Ben Yuan Metal Products Co., Ltd |
Shanghai |
|
Shanghai Ren Sheng Standardized Item Manufacture Ltd, Co |
Shanghai |
|
Shanghai Shuyuan Woodscrews Factory |
Shanghai |
|
Shanghai SQB Automotive Fasteners Company Ltd |
Shanghai |
|
Shanghai Tapoo Hardware Co., Ltd |
Shanghai |
|
Shanghai Yifan High-Intensity Fasteners Co., Ltd |
Shanghai |
|
Shanxi Jiaocheng Zhicheng Foundry Ltd |
Jiaocheng |
|
Shenzhen Top United Steel Co., Ltd |
Shenzhen |
|
Sundram Fasteners (Zhejiang) Limited |
Jiaxing |
|
Sunfast (Jiaxing) Enterprise Co., Ltd |
Jiaxing |
|
Suzhou Escort Hardware Manufacturing Co., Ltd |
Suzhou |
|
Taicang Rongtong Metal Products Co., Ltd |
Taicang |
|
Tangshan Huifeng Standard Component Make Co., Ltd |
Tangshan |
|
Tangshan Xingfeng Screws Co., Ltd |
Tangshan |
|
Tapoo Metal Products (Shanghai) Co., Ltd |
Shanghai |
|
Tianjin Jiuri Manufacture & Trading Co., Ltd |
Tianjin |
|
Wenzhou Excellent Hardware Apparatus Packing Co., Ltd |
Wenzhou |
|
Wenzhou Junhao Industry Co., Ltd |
Wenzhou |
|
Wenzhou Tian Xiang Metal Products Co., Ltd |
Wenzhou |
|
Wenzhou Yili Machinery Development Co., Ltd |
Wenzhou |
|
Wenzhou Yonggu Fasteners Co., Ltd |
Wenzhou |
|
Wuxi Huacheng Fastener Co., Ltd |
Wuxi |
|
Wuxi Qianfeng Screw Factory |
Wuxi |
|
Xingtai City Ningbo Fasteners Co., Ltd |
Xingtai |
|
Yueqing Quintessence Fastener Co., Ltd |
Yueqing |
|
Zhejiang Jingyi Standard Components Co., Ltd |
Yueqing |
|
Zhejiang New Oriental Fastener Co., Ltd |
Jiaxing |
|
Zhejiang Qifeng Hardware Make Co., Ltd |
Jiaxing |
|
Zhejiang Rising Fasteners Co., Ltd |
Hangzhou |
|
Zhejiang Yonghua Fasteners Co., Ltd |
Rui' An |
|
Zhejiang Zhongtong Motorkits Co., Ltd |
Shamen |
|
Zhongshan City Jinzhong Fastener Co., Ltd |
Zhongshan |
BILAG II
Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 5, skal indeholde en erklæring underskrevet af en af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, og være udformet på følgende måde:
|
1) |
Navn og stilling for den ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen. |
|
2) |
Følgende erklæring: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) skruer, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i (pågældende land). Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte. Dato og underskrift« |
|
27.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 82/105 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/520
af 26. marts 2015
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
|
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2015.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
MA |
87,7 |
|
TR |
123,7 |
|
|
ZZ |
105,7 |
|
|
0707 00 05 |
JO |
206,0 |
|
MA |
176,1 |
|
|
TR |
161,2 |
|
|
ZZ |
181,1 |
|
|
0709 93 10 |
MA |
124,7 |
|
TR |
161,7 |
|
|
ZZ |
143,2 |
|
|
0805 10 20 |
EG |
48,1 |
|
IL |
72,8 |
|
|
MA |
44,0 |
|
|
TN |
62,9 |
|
|
TR |
65,2 |
|
|
ZZ |
58,6 |
|
|
0805 50 10 |
BO |
92,8 |
|
TR |
46,6 |
|
|
ZZ |
69,7 |
|
|
0808 10 80 |
AR |
94,0 |
|
BR |
92,1 |
|
|
CL |
108,5 |
|
|
CN |
105,5 |
|
|
MK |
25,2 |
|
|
US |
212,5 |
|
|
ZA |
122,6 |
|
|
ZZ |
108,6 |
|
|
0808 30 90 |
AR |
109,5 |
|
CL |
134,6 |
|
|
CN |
71,3 |
|
|
ZA |
114,5 |
|
|
ZZ |
107,5 |
|
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
|
27.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 82/107 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/521
af 26. marts 2015
om ajourføring og ændring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2014/483/FUSP
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 27. december 2001 fælles holdning 2001/931/FUSP (1). |
|
(2) |
Rådet vedtog den 22. juli 2014 afgørelse 2014/483/FUSP (2) om ajourføring og ændring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP (»listen«). |
|
(3) |
I henhold til artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 2001/931/FUSP er det nødvendigt med regelmæssige mellemrum at gennemgå navnene på de personer, grupper og enheder, der er opført på listen, for at sikre, at det stadig er berettiget at bevare dem herpå. |
|
(4) |
Denne afgørelse indeholder resultatet af den gennemgang, som Rådet har foretaget af de personer, grupper og enheder, som artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på. |
|
(5) |
Rådet har kontrolleret, at kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931/FUSP har truffet afgørelser for alle de på listen opførte personer, grupper eller enheder om, at de har været involveret i terrorhandlinger som defineret i artikel 1, stk. 2 og 3, i den nævnte fælles holdning. Rådet har også konkluderet, at de personer, grupper og enheder, som artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på, fortsat bør være omfattet af de specifikke restriktive foranstaltninger, der er fastsat deri. |
|
(6) |
Rådet har konkluderet, at der ikke længere er grund til at bevare to enheder på listen. |
|
(7) |
Listen bør ajourføres i overensstemmelse hermed, og afgørelse 2014/483/FUSP bør ophæves — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Listen over de personer, grupper og enheder, som artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på, er indeholdt i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Afgørelse 2014/483/FUSP ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2015.
På Rådets vegne
E. RINKĒVIČS
Formand
(1) Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 93).
(2) Rådets afgørelse 2014/483/FUSP af 22. juli 2014 om ajourføring og ændring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2014/72/FUSP (EUT L 217 af 23.7.2014, s. 35).
BILAG
Liste over personer, grupper og enheder, jf. artikel 1
I. PERSONER
|
1. |
ABDOLLAHI Hamed (alias Mustafa Abdullahi), født den 11.8.1960 i Iran. Pasnr.: D9004878. |
|
2. |
AL-NASSER, Abdelkarim Hussein Mohamed, født i Al Ihsa (Saudi-Arabien), saudiarabisk statsborger. |
|
3. |
AL YACOUB, Ibrahim Salih Mohammed, født den 16.10.1966 i Tarut (Saudi-Arabien), saudiarabisk statsborger. |
|
4. |
ARBABSIAR Manssor (alias Mansour Arbabsiar), født den 6. eller 15.3.1955 i Iran. Iransk og amerikansk statsborger. Pasnr.: C2002515 (Iran); pasnr.: 477845448 (USA). Nationalt ID-nr.: 07442833, udløbsdato den 15. marts 2016 (amerikansk kørekort). |
|
5. |
BOUYERI, Mohammed (alias Abu ZUBAIR, alias SOBIAR, alias Abu ZOUBAIR), født den 8.3.1978 i Amsterdam (Nederlandene) — medlem af »Hofstadgroep«. |
|
6. |
IZZ-AL-DIN, Hasan (alias GARBAYA, Ahmed, alias SA-ID, alias SALWWAN, Samir), Libanon, født i 1963 i Libanon, libanesisk statsborger. |
|
7. |
MOHAMMED, Khalid Shaikh (alias ALI, Salem, alias BIN KHALID, Fahd Bin Adballah, alias HENIN, Ashraf Refaat Nabith, alias WADOOD, Khalid Adbul), født den 14.4.1965 eller den 1.3.1964 i Pakistan, pasnr.: 488555. |
|
8. |
SHAHLAI Abdul Reza (alias Abdol Reza Shala'i, alias Abd-al Reza Shalai, alias Abdorreza Shahlai, alias Abdolreza Shahla'i, alias Abdul-Reza Shahlaee, alias Hajj Yusef, alias Haji Yusif, alias Hajji Yasir, alias Hajji Yusif, alias Yusuf Abu-al-Karkh), født cirka 1957 i Iran. Adresser: 1) Kermanshah, Iran, 2) Mehran militærbase, Ilamprovinsen, Iran. |
|
9. |
SHAKURI Ali Gholam, født cirka 1965 i Teheran, Iran. |
|
10. |
SOLEIMANI Qasem (alias Ghasem Soleymani, alias Qasmi Sulayman, alias Qasem Soleymani, alias Qasem Solaimani, alias Qasem Salimani, alias Qasem Solemani, alias Qasem Sulaimani, alias Qasem Sulemani), født den 11.3.1957 i Iran. Iransk statsborger. Pasnr.: 008827 (iransk diplomatpas), udstedt 1999. Titel: generalmajor. |
II. GRUPPER OG ENHEDER
|
1. |
»Abu Nidal Organisation« — »ANO« (alias »Fatah Revolutionary Council«, alias »Arab Revolutionary Brigades«, alias »Black September« (»Sorte September«), alias »Revolutionary Organisation of Socialist Muslims«). |
|
2. |
»Al-Aqsa Martyrs' Brigade« (»Al Aqsa-Martyrernes Brigade«). |
|
3. |
»Al-Aqsa. e.V.«. |
|
4. |
»Babbar Khalsa«. |
|
5. |
»Det Filippinske Kommunistparti«, herunder »New People's Army« — »NPA«, Filippinerne. |
|
6. |
»Gama'a al-Islamiyya« (alias »Al-Gama'a al-Islamiyya«) (»Islamisk Gruppe« — »IG«). |
|
7. |
»İslami Büyük Doğu Akıncılar Cephesi« — »IBDA-C« (»Great Islamic Eastern Warriors Front«). |
|
8. |
»Hamas«, herunder »Hamas-Izz al-Din al-Qassem«. |
|
9. |
»Hizballah Military Wing« (Hizbollahs militære gren) (alias »Hezbollah Military Wing«, alias »Hizbullah Military Wing«, alias »Hizbollah Military Wing«, alias »Hezballah Military Wing«, alias »Hisbollah Military Wing«, alias »Hizbu'llah Military Wing« alias »Hizb Allah Military Wing«, alias »Jihad Council« (og alle de enheder, der refererer til den, herunder den eksterne sikkerhedsorganisation)). |
|
10. |
»Hizbul Mujahideen« — »HM«. |
|
11. |
»Hofstadgroep«. |
|
12. |
»International Sikh Youth Federation« — »ISYF«. |
|
13. |
»Khalistan Zindabad Force« — »KZF«. |
|
14. |
»Det Kurdiske Arbejderparti« — »PKK« (alias »KADEK«, alias »KONGRA-GEL«). |
|
15. |
»De Tamilske Tigre« — »LTTE«. |
|
16. |
»Ejército de Liberación Nacional« (»Den Nationale Befrielseshær«). |
|
17. |
»Palæstinensisk Islamisk Jihad« — »PIJ«. |
|
18. |
»Popular Front for the Liberation of Palestine« (»Folkefronten til Palæstinas Befrielse«) — »PFLP«. |
|
19. |
»Popular Front for the Liberation of Palestine — General Command« (»Folkefronten til Palæstinas Befrielse-Generalkommandoen«) (alias »PFLP-General Command«). |
|
20. |
»Fuerzas armadas revolucionarias de Colombia« — »FARC« (»Colombias Væbnede Revolutionære Styrker«). |
|
21. |
»Devrimci Halk Kurtuluș Partisi-Cephesi« — »DHKP/C« (alias »Devrimci Sol« (»Revolutionary Left«), alias »Dev Sol«) (»Revolutionary People's Liberation Army/Front/Party«). |
|
22. |
»Sendero Luminoso« — »SL« (»Den Lysende Sti«). |
|
23. |
»Teyrbazen Azadiya Kurdistan« — »TAK« (alias »Kurdistan Freedom Falcons«, alias »Kurdistan Freedom Hawks«). |
|
27.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 82/111 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/522
af 25. marts 2015
om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Ungarn
(meddelt under nummer C(2015) 1711)
(Kun den ungarske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fugle, herunder fjerkræ. Infektioner med aviær influenza-vira hos tamfjerkræ forårsager to hovedformer af sygdommen, som har forskellig virulens. Den lavpatogene form giver generelt kun milde symptomer, mens den højpatogene form forårsager meget stor dødelighed hos de fleste fjerkræarter. Sygdommen kan have alvorlige konsekvenser for fjerkræopdrættets rentabilitet. |
|
(2) |
Man finder hovedsagelig aviær influenza hos fugle, men infektionen kan under visse omstændigheder også forekomme hos mennesker, skønt der generelt er tale om en meget lille risiko. |
|
(3) |
Ved udbrud af aviær influenza er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Sygdomsagensen kan således sprede sig fra en medlemsstat til andre medlemsstater eller til tredjelande via handel med levende fugle eller produkter fremstillet heraf. |
|
(4) |
Rådets direktiv 2005/94/EF (3) indeholder bestemmelser om visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza samt minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, som skal gennemføres i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. I henhold til direktivet skal der oprettes beskyttelses- og overvågningszoner i tilfælde af et udbrud af højpatogen aviær influenza. |
|
(5) |
Efter Ungarns underretning den 24. februar 2015 om et udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på en bedrift med slagteænder i Békés amt, Ungarn, blev Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/338 (4) vedtaget. |
|
(6) |
I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/338 skal de beskyttelses- og overvågningszoner, som Ungarn har oprettet i overensstemmelse med direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatte de områder, der er angivet som beskyttelses- og overvågningszoner i bilaget til gennemførelsesafgørelsen. Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/338 anvendes indtil den 26. marts 2015. |
|
(7) |
De midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, der blev indført som følge af udbruddet i Ungarn, er nu blevet taget op til fornyet vurdering i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og de områder, som er omfattet af restriktioner, kan nu beskrives mere præcist. |
|
(8) |
For at hindre unødige forstyrrelser i samhandelen inden for EU og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt at afgrænse de oprettede beskyttelses- og overvågningszoner i Ungarn på EU-plan i samarbejde med denne medlemsstat og fastsætte regionaliseringens varighed. |
|
(9) |
Af hensyn til klarheden bør gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/338 ophæves. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ungarn påser, at de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatter de områder, der er angivet som beskyttelses- og overvågningszoner i del A og del B i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/338 ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Ungarn.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. marts 2015.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.
(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.
(3) Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/338 af 27. februar 2015 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Ungarn (EUT L 58 af 3.3.2015, s. 83).
BILAG
DEL A
Beskyttelseszone, jf. artikel 1:
|
ISO-landekode |
Medlemsstat |
Kode (hvis denne foreligger) |
Navn |
Anvendelsen ophører (dato) (artikel 29 i direktiv 2005/94/EF) |
|
HU |
Ungarn |
Postnr. |
Område: |
27.3.2015 |
|
|
|
5525 |
Den del af byen Füzesgyarmat og dens forstæder (i Békés amt), der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 kilometer omkring et centrum, hvor breddegrad 47.1256 og længdegrad 21.1875 krydser hinanden. Desuden den del af byen Füzesgyarmat, som ligger vest for gaderne Kossuth og Árpád og nord for gaden Mátyás. |
|
DEL B
Overvågningszone, jf. artikel 1:
|
ISO-landekode |
Medlemsstat |
Kode (hvis denne foreligger) |
Navn |
Anvendelsen ophører (dato) (artikel 31 i direktiv 2005/94/EF) |
||||||
|
HU |
Ungarn |
Postnr. |
Område: |
5.4.2015 |
||||||
|
|
|
4172 5520 5525 5526 |
Den del af Békés og Hajdú-Bihar amt, der ligger inden for en cirkel med en radius på 10 kilometer omkring et centrum, hvor breddegrad 47.1256 og længdegrad 21.1875 krydser hinanden, og som omfatter alle boligkvarterer i Füzesgyarmat og Töviskes og:
|
|