22.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 15/1

(1)

Den Fælles Afviklingsfond (»Afviklingsfonden«) blev oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 806/2014 som en fælles finansieringsordning for alle de medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme (»SSM«) i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (2) og i den fælles afviklingsmekanisme (»SRM«) (de deltagende medlemsstater).

(2)

I henhold til artikel 67, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 er Den Fælles Afviklingsinstans (»Afviklingsinstansen«), som er oprettet i henhold til nævnte forordning, betroet forvaltningen af Afviklingsfonden.

(3)

I henhold til artikel 76 i forordning (EU) nr. 806/2014 bør Afviklingsfonden anvendes i forbindelse med afviklingsprocedurer, hvis Afviklingsinstansen anser det for nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne. Fonden bør råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer til, at afviklingsrammerne kan fungere effektivt, og til i den forbindelse om nødvendigt at kunne gribe ind for at sikre, at afviklingsværktøjerne anvendes på effektiv vis, og for at beskytte den finansielle stabilitet uden at gøre brug af skatteydernes penge.

(4)

Afviklingsinstansen har beføjelse til at beregne de individuelle ex ante-bidrag, der skal betales af alle de institutter, der er meddelt tilladelse på alle de deltagende medlemsstaters område, i henhold til artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014.

(5)

Afviklingsinstansen bør beregne de årlige bidrag til Afviklingsfonden på grundlag af et fælles målniveau fastsat som en procentdel af de dækkede indskud for alle de kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i alle de deltagende medlemsstater. I henhold til artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 bør Afviklingsinstansen sikre, at Afviklingsfondens disponible finansielle midler inden udgangen af en indledende periode på otte år fra den 1. januar 2016 eller fra den dato, hvor artikel 69, stk. 1, i nævnte forordning finder anvendelse, i henhold til nævnte forordnings artikel 99, stk. 6, når mindst det målniveau, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i nævnte forordning.

(6)

Bidrag, der opkræves af de deltagende medlemsstater i overensstemmelse med artikel 103 og 104 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (3) og overføres til Afviklingsfonden i henhold til artikel 3, stk. 3, i aftalen om overførsel og gensidiggørelse af bidrag til Den Fælles Afviklingsfond som omhandlet i artikel 3, stk. 1, nr. 36), i forordning (EU) nr. 806/2014 (»aftalen«), bør indgå i beregningen af individuelle bidrag og bør derfor fratrækkes det beløb, som hvert institut skal betale. Denne beregning bør tage hensyn til, at de beløb, som aftalens kontraherende parter skal overføre i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3 og 4, i aftalen, bør svare til 10 % af det målniveau, der er fastsat i artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU. Afviklingsinstansen sikrer, at de beløb, der skal overføres i henhold til aftalen, medfører samme andel af uigenkaldelige betalingsforpligtelser for hver deltagende medlemsstat.

(7)

I henhold til artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 bør det årlige bidrag til Afviklingsfonden baseres på et fast bidrag, der er bestemt på grundlag af et instituts passiver, eksklusive kapitalgrundlag og dækkede indskud, og et risikoafpasset bidrag, som afhænger af instituttets risikoprofil.

(8)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 anses Afviklingsinstansen ved anvendelsen af nævnte forordning samt direktiv 2014/59/EU for at være den relevante nationale afviklingsmyndighed eller, i tilfælde af afvikling af grænseoverskridende koncerner, den relevante koncernafviklingsmyndighed, hvis den udfører opgaver og udøver beføjelser, som i henhold til disse retsakter skal varetages af den nationale afviklingsmyndighed, jf. dog artikel 7 i forordning (EU) nr. 806/2014. Derfor bør Afviklingsinstansen også anses for at være afviklingsmyndigheden med henblik på anvendelsen af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 (4). Bestemmelserne i nævnte delegerede forordning gælder for Afviklingsinstansen, når den udfører opgaverne og udøver beføjelserne i nærværende forordning.

(9)

Med henblik på beregning af det årlige bidrag anvender Afviklingsinstansen metoden i delegeret forordning (EU) 2015/63 som krævet i artikel 70, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014. Den særlige ordning gældende for institutter, som betragtes som små institutter i henhold til nævnte delegerede forordning, gælder derfor også for alle de institutter, som er meddelt tilladelse på alle de deltagende medlemsstaters område, og som opfylder de i nævnte delegerede forordning fastsatte kriterier for at blive betragtet som små institutter.

(10)

Eftersom reglerne i denne forordning fastsætter betingelser for anvendelse af metoden i delegeret forordning (EU) 2015/63 vedtaget i henhold til artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU, bør forskellene mellem Afviklingsinstansens beregning af de årlige bidrag for institutter, som er meddelt tilladelse i de deltagende medlemsstater, og beregningen af de årlige bidrag i de medlemsstater, som ikke deltager i SRM, alene afspejle de særlige karakteristika ved et fælles system i de deltagende medlemsstater. Sådanne særlige karakteristika skyldes navnlig, at der i SRM er et fælles målniveau for alle deltagende medlemsstater. En hovedregel om anvendelse af den samme metode til beregning af årlige bidrag i alle medlemsstater bør indebære, at de deltagende medlemsstater forbliver ligestillede og det indre marked solidt.

(11)

Under en fælles afviklingsfond med et europæisk målniveau afhænger det årlige individuelle bidrag for institutter, der er meddelt tilladelse på alle de deltagende medlemsstaters område, af bidragene for alle de institutter, der er omfattet af SRM. Nøglen til en velfungerende SRM og en gnidningsløs opbygning af Afviklingsfonden består i, at alle institutter betaler deres årlige bidrag til Afviklingsfonden fuldt ud og til tiden.

(12)

I henhold til artikel 67, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 opkræves de af Afviklingsinstansen beregnede bidrag til Afviklingsfonden af de nationale afviklingsmyndigheder og overføres til Afviklingsfonden i overensstemmelse med aftalen. De dataformater og repræsentationsformer, som Afviklingsinstansen har fastlagt, kan også omfatte krav om, at alle de oplysninger, som institutterne skal indberette, navnlig dem, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014, bekræftes af en revisor eller, hvis det er relevant, af den kompetente myndighed.

(13)

I henhold til artikel 70, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 806/2014 skal Afviklingsinstansen, når den anvender det risikoafpassede bidrag til beregning af individuelle bidrag, tage hensyn til proportionalitetsprincippet uden at skabe forvridninger mellem medlemsstaternes banksektorstrukturer. Det risikoafpassede bidrag er baseret på kriterierne i artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU. Ifølge artikel 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 806/2014 er anvendelsen af Afviklingsfonden betinget af aftalens ikrafttrædelse. I henhold til aftalen fordeles bidrag, der opkræves af de deltagende medlemsstater, til de afdelinger, der hører til hver medlemsstat. Afdelingerne er genstand for en gradvis gensidiggørelse i en overgangsperiode på otte år, således at de vil ophøre med at eksistere, når overgangsperioden udløber.

(14)

Det forhold, at bidrag på den ene side beregnes på grundlag af et fælles målniveau i henhold til forordning (EU) nr. 806/2014, og at dækningen af visse risici, der er forbundet med en national banksektor i den overgangsperiode, den henfører til, på den anden side kun gradvis vil blive gensidiggjort i medfør af aftalen, kan påvirke markedets opfattelse af visse institutter og dermed deres finansielle situation, jf. artikel 103, stk. 7, litra c), i direktiv 2014/59/EU, hvilket berører deres risikoprofil. Desuden kan et system, der midlertidigt er baseret på afdelinger, overordnet set påvirke institutternes relative betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien, jf. artikel 103, stk. 7, litra g), i direktiv 2014/59/EU. Institutternes betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien bør fastslås i forhold til henholdsvis den medlemsstat, hvor instituttet er beliggende (f.eks. det forventede tab for den del af afdelingen, der endnu ikke er gensidiggjort), og hele bankunionen (f.eks. det forventede tab for den gensidiggjorte del af afdelingen). Det risikoafpassede bidrag vil dermed svare til den forventede anvendelse af den respektive afdelings ikkegensidiggjorte finansielle midler i overgangsperioden.

(15)

Der bør indføres en tilpasningsmetode, som i tilstrækkelig grad tager hensyn til forholdet i betragtning 14, og som derfor tager hensyn til proportionalitetsprincippet og undgår forvridninger mellem medlemsstaternes banksektorstrukturer, indtil alle ex ante-bidrag til Afviklingsfonden er fuldt ud gensidiggjort. Metoden til beregning af bidrag bør derfor tilpasses, således at den følger tempoet for Afviklingsfondens gensidiggørelse. Beregningen af bidrag, der skal fordeles til den gensidiggjorte del, bør således være baseret på kriterierne i forordning (EU) nr. 806/2014, mens beregningen af bidrag, der skal fordeles til den ikkegensidiggjorte del af afdelinger, som en undtagelse fra den periode, der er fastsat i artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, bør være baseret på kriterierne i direktiv 2014/59/EU og på grundlag af et målniveau defineret over en periode svarende til den indledende periode i forordning (EU) nr. 806/2014.

(16)

Anvendelse af uigenkaldelige betalingsforpligtelser som omhandlet i artikel 70, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014 berører på ingen måde Afviklingsfondens finansielle kapacitet eller likviditet. Uigenkaldelige betalingsforpligtelser bør kun opkræves i tilfælde af en afviklingsforanstaltning, der omfatter Afviklingsfonden. I den indledende periode bør Afviklingsinstansen under normale omstændigheder jævnt fordele brugen af uigenkaldelige betalingsforpligtelser mellem de institutter, der anmoder herom. Disse betalingsforpligtelser bør være fuldt dækket ind af sikkerhedsstillelse med aktiver med lav risiko, der ikke er behæftet med tredjepartsrettigheder, og som er til rådighed og øremærket til udelukkende at blive anvendt af Afviklingsinstansen til brug af Afviklingsfonden.

(17)

I henhold til artikel 70, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 806/2014 skal forholdet mellem det faste bidrag og det risikoafpassede bidrag tage hensyn til en afbalanceret fordeling af bidragene på tværs af forskellige instituttyper. Der bør derfor indføres særlige ordninger for fastsættelse af de bidrag, der skal betales af små institutter.

(18)

Institutter, der ikke falder ind under kategorien små institutter som omhandlet i artikel 10 i delegeret forordning (EU) 2015/63, og hvis samlede aktiver er lig med eller mindre end 3 000 000 000 EUR, udgør en mindre risiko end store institutter, og i de fleste tilfælde udgør de ikke en systemisk risiko og vil i mindre grad blive afviklet, hvilket således mindsker sandsynligheden for, at de modtager midler fra Afviklingsfonden. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre en forenklet beregning af de bidrag, som disse institutter skal betale. Dette vil også forhindre eventuelle kortsigtede ændringer i den status, som disse institutter kunne tænkes at vælge for at være omfattet af artikel 10 i delegeret forordning (EU) 2015/63. Der bør i denne beregning indgå en komponent, der er baseret på et engangsbeløb. Denne ordning bør undgå forvridninger mellem institutterne og opnå en afbalanceret bidragsfordeling mellem forskellige typer institutter. Den vil også lette den administrative og finansielle byrde i forbindelse med disse institutters inddrivelse af individuelle bidrag.

(19)

Kommissionen vil følge måden, hvorpå denne forordning gennemføres, og samtidig gennemgå delegeret forordning (EU) 2015/63 for om nødvendigt at tilpasse reglerne i nærværende forordning.

(20)

I henhold til artikel 99, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 anvendes nævnte forordning fra den 1. januar 2016. Afviklingsinstansen skal imidlertid fra den 1. januar 2015 forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen månedlige rapporter, der er godkendt af dens plenarforsamling, om, hvorvidt betingelserne for overførsel af bidrag opkrævet nationalt er opfyldt. Hvis det fra den 1. december 2015 af disse rapporter fremgår, at betingelserne for overførsel af bidragene til Afviklingsfonden ikke er opfyldt, udsættes anvendelsen af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår bidragene til Afviklingsfonden med en måned ad gangen. Denne forordning bør derfor også anvendes fra den dato, hvor artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 finder anvendelse —

a)

i det første år af den indledende periode opgøres disse institutters bidrag til 60 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/63 og 40 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i nærværende forordning

b)

i den indledende periodes andet år opgøres disse institutters bidrag til 40 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/63 og 60 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i nærværende forordning

c)

i den indledende periodes tredje år opgøres disse institutters bidrag til 33,33 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/63 og 66,67 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i nærværende forordning

d)

i den indledende periodes fjerde år opgøres disse institutters bidrag til 26,67 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/63 og 73,33 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i denne forordning

e)

i den indledende periodes femte år opgøres disse institutters bidrag til 20 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/63 og 80 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i nærværende forordning

f)

i den indledende periodes sjette år opgøres disse institutters bidrag til 13,33 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/63 og 86,67 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i nærværende forordning

g)

i den indledende periodes syvende år opgøres disse institutters bidrag til 6,67 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/63 og 93,33 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i nærværende forordning

h)

i den indledende periodes ottende år opgøres disse institutters bidrag til 100 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning EU nr. 806/2014 og artikel 4 i nærværende forordning.

22.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 15/8

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1193/2008 (2) efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) en endelig antidumpingtold på importen af citronsyre, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2918 14 00 og ex 2918 15 00 med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 6,6 % og 42,7 %.

(2)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) godtog ved afgørelse 2008/899/EF (3) pristilsagn, der var afgivet af seks kinesiske eksporterende producenter (herunder også en gruppe eksporterende producenter) sammen med China Chamber of Commerce of Metals, Minerals & Chemicals Importers & Exporters.

(3)

Ved afgørelse 2012/501/EU (4) trak Kommissionen godtagelsen af det tilsagn tilbage, der var blevet afgivet af en af de eksporterende producenter, nemlig Laiwu Taihe Biochemistry Co. Ltd (»Laiwu«).

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (5) af de oprindelige foranstaltninger modtog Kommissionen den 2. august 2013 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i »grundforordningen«. Anmodningen blev indgivet af S.A. Citrique Belge og Jungbunzlauer Austria AG (»ansøgerne«) på vegne af producenter, der tegner sig for 100 % af EU-produktionen af citronsyre.

(5)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Ansøgerne indgav også en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, der var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet, for så vidt angår Laiwu. Ansøgerne fremlagde umiddelbare beviser for, at Laiwu havde øget sin produktionskapacitet og udvidet sit varesortiment siden sidste undersøgelsesperiode.

(7)

Da Laiwu blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse, fremlagde ansøgerne en beregning af dumpingmargenen, der var baseret på en sammenligning mellem en beregnet normal værdi (produktionsomkostninger, salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste) i Kina, hvilket skyldtes det påståede manglende repræsentative hjemmemarkedssalg og Laiwus eksportpris til Unionen. Det blev anført, at dumpingmargenen tilsyneladende er højere end niveauet for de nuværende foranstaltninger. Ansøgerne hævdede derfor, at opretholdelsen af foranstaltningerne på det eksisterende niveau, som var blevet fastsat på grundlag af det tidligere konstaterede dumpingniveau, ikke længere ville være tilstrækkeligt til at afbøde virkningerne af den skadevoldende dumping. Ansøgerne gjorde ligeledes gældende, at Laiwu eventuelt ikke længere er berettiget til markedsøkonomisk behandling.

(8)

Den 30. november 2013 indledte Kommissionen en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land«) og offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) (»indledningsmeddelelsen«). Indledningsmeddelelsen indeholdt:

(9)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen informerede desuden specifikt ansøgerne, de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder og kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelserne og opfordrede dem til at deltage. I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den påtænkte at anvende Canada som et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Derfor underrettede Kommissionen også producenter i Canada om indledningen og opfordrede disse til at deltage.

(10)

Interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af eksporterende producenter og importører i henhold til grundforordningens artikel 17.

(12)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage denne, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de i indledningsmeddelelsen anførte oplysninger.

(13)

Seks ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører ud fra den største importmængde til Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte berørte importører hørt om stikprøveudtagelsen. Ingen af dem fremsatte bemærkninger.

(14)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage denne, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de i indledningsmeddelelsen anførte oplysninger. Kommissionen bad endvidere Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(15)

Ni eksporterende producenter i det pågældende land, hvoraf to er forretningsmæssigt forbundet med hinanden, afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af sagens kompleksitet og strukturen i den berørte erhvervsgren besluttede Kommissionen, at stikprøver ikke var nødvendige. Ingen af de eksporterende producenter fremsatte bemærkninger til stikprøveudtagningen. Syv ud af ni eksporterende producenter besvarede spørgeskemaet, og to ophørte med at samarbejde.

(16)

Kommissionen fremsendte ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling til Laiwu, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b).

(17)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de syv samarbejdsvillige eksporterende producenter for at vurdere sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping. De syv eksporterende producenter svarede. Kommissionen fremsendte et særskilt spørgeskema til Laiwu for at vurdere de ændrede omstændigheders varige karakter, for så vidt angår dumpingaspektet. Virksomheden svarede.

(18)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

a)   EU-producenter

b)   Importører

c)   Brugere

d)   Eksporterende producenter i Kina

e)   Producenter i referencelandet

(19)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2013 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2010 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(20)

Den pågældende vare er citronsyre (herunder trinatriumcitrat 2-hydrat) med oprindelse i Kina, som i øjeblikket henhører under KN-kode 2918 14 00 og ex 2918 15 00 (»den pågældende vare«).

(21)

Citronsyre anvendes som et syrningsmiddel og en ph-regulator til en lang række formål, f.eks. i drikkevarer, fødevarer, vaskemidler, kosmetik og lægemidler. De vigtigste råvarer er sukker/melasse, tapioka, majs eller glucose (fra korn) og forskellige agenser til den mikrobielle submersfermentering af kulhydrater.

(22)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(23)

Kommissionen besluttede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(24)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2 undersøgte Kommissionen, om der for nærværende fandt dumping sted, og om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller blive fornyet, hvis de gældende foranstaltninger vedrørende importen fra Kina skulle udløbe.

(25)

Da Folkerepublikken Kina betragtes som et land uden markedsøkonomi, blev den normale værdi fastsat på grundlag af prisen i et tredjeland med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Til dette formål skulle der vælges et referenceland (jf. betragtning 9 ovenfor).

(26)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den påtænkte at vælge Canada som et egnet referenceland, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Ingen af dem fremsatte bemærkninger.

(27)

Canada tjente som egnet referenceland i den oprindelige undersøgelse. Da den canadiske virksomhed, som var villig til at samarbejde, var den eneste producent af citronsyre i Canada og forretningsmæssigt forbundet med en af de klagende producenter, undersøgte Kommissionen mulighederne for samarbejde med andre kendte producerende lande, som f.eks. USA, Brasilien, Thailand og Ukraine. En brasiliansk og en thailandsk virksomhed udviste samarbejdsvilje, men besvarede i sidste ende ikke spørgeskemaet. Kun den eneste canadiske producent af citronsyre afgav de ønskede oplysninger.

(28)

Til forskel fra USA, Brasilien, Thailand og Ukraine har Canada ikke nogen gældende antidumpingtold på importen af citronsyre. Endvidere er den sats, der gælder for den konventionelle told, på 0 % (7).

(29)

Da der er fri konkurrence på det canadiske marked, konkluderede Kommissionen, at Canada er et egnet referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Kommissionen fastsatte den normale værdi på grundlag af hjemmemarkedssalget til den canadiske producents ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.

(30)

Én varetype blev ikke fremstillet og solgt i referencelandet og kunne derfor ikke afstemmes med den varetype, der var blevet fremstillet i Folkerepublikken Kina og eksporteret til Unionen. Derfor måtte den normale værdi for denne varetype beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, på grundlag af referencelandsproducentens produktionsomkostninger for samme vare plus et rimeligt beløb til salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt til fortjeneste.

(31)

Kommissionen fastsatte eksportprisen på grundlag af de eksportpriser, der faktisk blev betalt eller skulle betales af uafhængige kunder i Unionen. Alle samarbejdsvillige eksporterende producenter undtagen Laiwu eksporterede til Unionen direkte til uafhængige kunder i henhold til bestemmelserne i tilsagnet.

(32)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter på grundlag af priserne ab fabrik.

(33)

I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger samt emballering og kreditomkostninger og provision.

(34)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare i referencelandet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(35)

På dette grundlag blev der i NUP konstateret dumpingmargener på op til 38 % udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(36)

Samarbejdsgraden var høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter udgjorde næsten hele den samlede eksport til Unionen i NUP.

(37)

Denne beregning viste dumping, selv for eksporterende producenter, der er omfattet af tilsagn. Det skal erindres, at mindsteimportprisen (»MIP«) i tilsagnene var baseret på den ikke-skadevoldende pris (reglen om lavere told), og dermed fjernede tilsagnene ikke den dumping, der var blevet konstateret i den oprindelige undersøgelse helt.

(38)

Hvad angår fastsættelsen af eksportpriser, var formålet med den foreliggende undersøgelse at fastslå, om der er sandsynlighed for fortsat dumping. Fastsættelsen af eksportpriserne kan ikke begrænses til en undersøgelse af eksportørers tidligere adfærd; det er også nødvendigt at undersøge den sandsynlige fremtidige udvikling i eksportpriserne. Med andre ord er det nødvendigt at få fastslået, om tidligere eksportpriser er pålidelige som en angivelse af, hvordan eksportpriserne sandsynligvis vil blive i fremtiden. I denne forbindelse bemærkes det, at fem virksomheder eksporterer til Unionen i henhold til bestemmelserne i et tilsagn. Kommissionen undersøgte derfor, hvorvidt sådanne pristilsagn havde påvirket tidligere eksportpriser, således at de var blevet upålidelige med henblik på fastsættelse af fremtidig eksportadfærd.

(39)

For at undersøge, om priserne ved eksport til Unionen var pålidelige, og på grund af de eksisterende tilsagn, blev priserne ved eksport til Unionen undersøgt i forhold til MIP i tilsagnene. Det var faktisk nødvendigt at kontrollere, om priserne ved eksport til Unionen blev fastsat på et bestemt niveau som følge af de mindsteimportpriser, der var fastsat i tilsagnene, og dermed om de var bæredygtige. I den forbindelse undersøgte Kommissionen, om eksportpriserne til Unionen på et vejet gennemsnitligt grundlag for hver enkelt virksomhed var betydeligt højere end mindsteimportprisen. Kommissionen vurderede også, hvordan disse priser forholdt sig til priserne ved eksport til tredjelande.

(40)

For alle virksomheder, der havde afgivet pristilsagn, lå eksportpriserne til Unionen i gennemsnit på samme niveau som mindsteimportprisen. Desuden var deres eksportpriser til Unionen væsentligt højere end priserne ved eksport til tredjelande. Det er derfor meget sandsynligt, at priserne ved eksport til Unionen ville nærme sig niveauet for eksportpriserne til andre tredjelande i mangel af tilsagn.

(41)

Priserne ved eksport til Unionen i NUP blev for de virksomheder, der havde afgivet pristilsagn, derfor anset for at være påvirket af tilsagnene og således ikke tilstrækkeligt pålidelige til i forbindelse med udløbsundersøgelsen at blive anvendt til fastsættelse af, om dumpingen ville fortsætte.

(42)

I mangel af en pålidelig eksportpris for de kinesiske eksporterende producenter på grund af tilsagnene i denne sag overvejede Kommissionen en anden mulighed for at fastsætte eksportprisen med henblik på at vurdere, om der er sandsynlighed for fortsat dumping. Da de samarbejdsvillige eksporterende producenter solgte citronsyre på verdensmarkedet, undersøgte Kommissionen, om de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales af alle tredjelande i NUP, var til dumpingpriser.

(43)

Kommissionen sammenlignede disse eksportpriser med den normale værdi i referencelandet (jf. betragtning 26 ff. ovenfor). De således beregnede dumpingmargener lå på mellem 43 % — 85 %. Disse dumpingmargener er højere end dem, der blev fastsat på grundlag af priserne ved eksport til Unionen i NUP (jf. betragtning 36 ovenfor).

(44)

I anmodningen om fornyet undersøgelse anslog ansøgerne den uudnyttede kapacitet til produktion af citronsyre i Kina til at være højere end den samlede årlige EU-efterspørgsel efter citronsyre. Den samlede kapacitet til produktion af citronsyre blev anslået til 1 800 000 ton. Kommissionen mener, at ansøgerne overvurderede den uudnyttede kapacitet.

(45)

Undersøgelsen viste dog, at de kinesiske eksporterende producenter faktisk har en betydelig uudnyttet kapacitet. Den uudnyttede kapacitet hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina er på ca. 192 000 ton, svarende til ca. 41 % af EU-forbruget.

(46)

En branchespecifik undersøgelse — IHS Chemical Economics Handbook (8), som forskellige parter henviste til i løbet af undersøgelsen, anslog desuden den samlede årlige kapacitet i Kina i 2012 til et niveau, som overstiger det samlede forbrug på EU-markedet flere gange. Kina tegnede sig for »59 % af den globale produktion i 2012 og tegnede sig også for henholdsvis 69 %, 74 % og 12 % af den globale kapacitet, eksport og det globale forbrug i 2012« (9). Disse data tyder på, at Kina generelt har en betydelig produktionskapacitet.

(47)

Mens forbruget forventes at vokse i Kina, skønnedes det i IHS Chemical Economics Handbook, at det kinesiske samlede årlige forbrug lå langt under niveauet for EU-markedet. Væksten frem til 2018 vil ikke overstige det nuværende forbrug i Unionen.

(48)

Disse oplysninger bekræfter, at den kinesiske produktion og kapacitet hovedsageligt er bestemt til eksport.

(49)

Ifølge oplysningerne om priserne på citronsyre, der blev indhentet under undersøgelsen, var de kinesiske hjemmemarkedspriser ca. 48 % lavere end priserne på EU-markedet som helhed.

(50)

EU-markedet er således fortsat attraktivt for de kinesiske eksporterende producenters eksport.

(51)

I NUP var priserne til tredjelandsmarkederne i gennemsnit 40 % lavere end priserne til Unionen.

(52)

De kinesiske eksportører har et stærkt prismæssigt incitament til at omdirigere deres eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(53)

Denne konklusion styrkes yderligere af prisniveauet for Laiwus eksport til Unionen samt prisforskellen mellem Laiwus priser til Unionen og til tredjelande.

(54)

De lave priser ved eksport til Unionen, som fandt sted i begrænsede mængder fra de eksporterende producenters side, der ikke samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse, underbygger også ovennævnte konklusion.

(55)

Den samlede produktionskapacitet (herunder den uudnyttede kapacitet) i Kina i forhold til EU-markedets størrelse, tyder på, at eksporten til Unionen sandsynligvis ville stige, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Denne eksport ville sandsynligvis fortsat finde sted til betydeligt dumpede priser.

(56)

Efter fremlæggelsen af oplysninger satte interesserede parter spørgsmålstegn ved konklusionerne om, at priserne til EU-markedet, der i de seneste år har ligget under mindsteimportprisen, ikke er bæredygtige, og at de dermed ville falde væsentligt og endog nærme sig niveauet for eksportpriserne fra tredjelande. De satte også spørgsmålstegn ved, om den kinesiske eksport, som er stabil, sandsynligvis ville stige i mængde og fortsat ske til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne ikke blev fornyet. Det blev imidlertid klart fastslået i undersøgelsen, at dumpingen fortsætter selv på basis af eksportpriserne, der anses for upålidelige, da de er oppustede af mindsteimportprisen i tilsagnene. Det blev konstateret, at disse priser er betydeligt højere end eksportpriserne til andre markeder for alle eksporterende producenter, der er underlagt tilsagn. Sådanne eksporterende producenter er vant til at eksportere til priser, der er lavere end til Unionen. Endvidere mindes der om, at den oprindelige undersøgelse fastslog, at den dumpede lavprisimport fra Kina til Unionen steg med 37 % mellem 2004 og perioden på 12 måneder, der sluttede i juni 2007 (den oprindelige undersøgelsesperiode) (10). Alle disse faktorer sammen med den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina, som der ikke er sat spørgsmålstegn ved, underbygger klart konklusionen om, at eksporten til Unionen sandsynligvis ville fortsætte til dumpingpriser og i øgede mængder, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(57)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fastsatte Kommissionen, om den normale værdi kunne fastsættes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1-6, hvis Laiwu opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og derfor kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(58)

Blot til orientering er disse kriterier kort beskrevet som følger:

(59)

Med henblik på at fastslå, om kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), er opfyldt, anmodede Kommissionen Laiwu om at udfylde et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling. Laiwu svarede inden for den fastsatte frist. Kommissionen kontrollerede de forelagte oplysninger i Laiwus lokaler.

(60)

Kommissionen konstaterede, at Laiwu ikke opfyldte kriterium 2 og 3 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(61)

Hvad angår kriterium 2, kunne virksomheden ikke godtgøre, at den fører et fuldstændigt regnskab i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder. Derudover mangler virksomhedens regnskabsbøger dokumentation, der underbygger nøjagtigheden og fuldstændigheden af dens regnskaber. Virksomheden manglede dokumentation for visse bogføringer i sine regnskaber. Desuden indeholdt årsregnskabet ikke en egenkapitalopgørelse for bestemte perioder. Disse mangler tilsidesatte princippet om korrekt gengivelse af regnskabsoplysninger og årsregnskaber og var, hvad der er endnu vigtigere, ikke blevet bemærket af revisor. Følgelig var hverken registreringen eller revisionen udført i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder.

(62)

Laiwu hævdede, at virksomhedens regnskaber var tilstrækkeligt entydige til at opfylde de almindeligt anerkendte kinesiske regnskabsprincipper. Virksomheden fremførte endvidere, at de uoverensstemmelser, der er nævnt i fremlæggelsen af oplysninger om markedsøkonomisk behandling, ikke havde betydning for regnskabernes pålidelighed. Virksomheden fandt, at de regnskabsmæssige krav skulle ses i lyset af deres formål (dvs. investorbeskyttelse).

(63)

Kommissionen bemærker, at i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), andet led, skal virksomheder have ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som revideres uafhængigt efter internationale regnskabsstandarder. Dette er ret beset et formelt krav. I modsætning til virksomhedens påstand skal regnskaberne være i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, uanset virksomhedens status, der fastsættes af den nationale regnskabslovgivning.

(64)

Kommissionen mener endvidere, at Laiwus regnskaber ikke blev ført i overensstemmelse med Kinas regnskabslov, da revisor ikke fremsatte bemærkninger om overtrædelse af den kinesiske regnskabslov, jf. betragtning 61.

(65)

I lyset af ovenstående måtte påstanden afvises.

(66)

Hvad angår kriterium 3, kunne virksomheden ikke godtgøre, at den ikke var genstand for væsentlige fordrejninger, der var overført fra det ikke-markedsøkonomiske system. Nærmere bestemt drager virksomheden som en »højteknologisk og ny virksomhed« fordel af en præferencevirksomhedsskat, som i væsentlig grad påvirker dens finansielle situation.

(67)

Laiwu fremførte, at præferencevirksomhedsskatten ikke kan behandles under kriterium 3 for markedsøkonomisk behandling, da den har form af et subsidie.

(68)

Kommissionen bemærker, at vurderingen under kriterium 3 for markedsøkonomisk behandling er at slå fast, om producenterne er underlagt væsentlige fordrejninger, der er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

(69)

Den statslige fordel for Laiwu i form af en præferenceskat er en ydelse af permanent karakter, der er fastsat i artikel 28 i lov om virksomhedsindtægtsbeskatning, der blev vedtaget i 2007. Denne ydelse blev indført i henhold til præamblen til Kinas forfatning, i medfør af hvilken »Partiet skal opretholde og forbedre det grundlæggende økonomiske system, hvor det offentlige ejerskab spiller en dominerende rolle, og forskellige økonomiske sektorer udvikles side om side…«.

(70)

Et af formålene med ydelsen er at tiltrække kapital til diskonterede satser. Dette skaber en fordrejning på kapitalmarkederne. En indkomstskatteordning, der giver særbehandling til visse virksomheder, der af staten betragtes som strategiske, viser faktisk, at skattesystemet ikke hører til i en markedsøkonomi, men stadig er stærkt påvirket af statens planlægning, hvilket er karakteristisk for et ikke-markedsøkonomisk system. Kommissionen er af den opfattelse, at fordrejningerne som følge af en sådan skattenedsættelse også er væsentlige, da de ændrer det beløb for fortjeneste før skat, som virksomheden skal opnå for at kunne tiltrække investorer.

(71)

I lyset af ovenstående måtte påstanden afvises.

(72)

Kommissionen fremlagde resultaterne af undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling for Laiwu, myndighederne i Kina og ansøgerne. Kommissionen opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger og anmode om at blive hørt mundtligt. De indkomne bemærkninger var ikke af en sådan beskaffenhed, at de ændrede ved Kommissionens foreløbige konklusioner.

(73)

Laiwu fremførte, at Kommissionen foreslog at afvise en markedsøkonomisk behandling af årsager, der er forskellige fra dem, der førte til indledningen af undersøgelsen. Efter virksomhedens opfattelse burde Kommissionen have begrænset vurderingen af markedsøkonomisk behandling til kriterium 1 for markedsøkonomisk behandling.

(74)

Det bemærkes indledningsvis, at der i artikel 2, stk. 7, litra c), opregnes fem kumulative kriterier, som alle skal være opfyldt, for at der kan indrømmes markedsøkonomisk behandling. Desuden påligger bevisbyrden den virksomhed, der anmoder om markedsøkonomisk behandling.

(75)

I punkt 5.2 i indledningsmeddelelsen anføres (11) i øvrigt årsagerne til indledningen, der vedrører en stigning i Laiwus produktionskapacitet og en udvidet varedækning af virksomhedens salg. Indledningsmeddelelsen begrænser på ingen måde undersøgelsen til vurderingen af kriterium 1 for markedsøkonomisk behandling. Endvidere vurderes de umiddelbare beviser i sig selv som begrundelse for indledningen af en undersøgelse. Vurderingen af den markedsøkonomiske behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, er en fuldstændig undersøgelse af, hvorvidt en bestemt producent driver virksomhed på markedsøkonomiske vilkår som fastsat i punkt 6.1.1.2. i indledningsmeddelelsen.

(76)

Endelig bemærker Kommissionen, at Laiwu indsendte en ansøgningsformular om markedsøkonomisk behandling og hævdede, at den opfyldte alle fem kriterier for markedsøkonomisk behandling. I de relevante bestemmelser i grundforordningen anmodes en virksomhed, der ansøger om markedsøkonomisk behandling, om at bevise, at den opererer på markedsøkonomiske vilkår, dvs. at bevisbyrden med hensyn til at give en behørig begrundelse for anmodningen om markedsøkonomisk behandling med tilstrækkelige beviser påhviler virksomheden. Derfor blev Laiwus påstand afvist.

(77)

Efter at Kommissionen havde afgivet oplysninger om sin analyse af anmodningen om markedsøkonomisk behandling til medlemsstaterne, jf. artikel 2, stk. 7, litra c), informerede den de interesserede parter om den endelige afgørelse om markedsøkonomisk behandling.

(78)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for Laiwu fastsat på grundlag af prisen i et tredjeland med markedsøkonomi. Til dette formål udvalgte Kommissionen et tredjeland med markedsøkonomi, nemlig Canada (jf. betragtning 26 ff. ovenfor).

(79)

Kommissionen fastsatte den normale værdi på grundlag af hjemmemarkedssalget til den canadiske producents ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.

(80)

Kommissionen fastsatte eksportprisen på grundlag af de eksportpriser, der faktisk blev betalt eller skulle betales af uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(81)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen på ab fabrik-basis.

(82)

I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger samt emballering og kreditomkostninger og provision.

(83)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare i referencelandet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(84)

På dette grundlag udgør den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for Laiwu udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 37,8 %.

(85)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om ændringen i omstændighederne vedrørende dumping med rimelighed kunne siges at være af varig karakter.

(86)

Den omstændighed, at Laiwu ekspanderede fra den mindste til den største eksporterende producent til Unionen, anses for at være en ændring af varig karakter. Virksomheden bekræftede i sin spørgeskemabesvarelse, at den vil opretholde sin eksportmængde og ikke ændre sit eksportmønster.

(87)

Samme vare blev fremstillet af to producenter i Unionen i NUP. De udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(88)

Da EU-erhvervsgrenen kun består af to producenter, måtte alle tal vedrørende følsomme oplysninger indekseres eller opgives i intervaller af fortrolighedshensyn.

(89)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet til importen fra Kina og andre tredjelande på grundlag af data fra Eurostat og spørgeskemabesvarelserne.

(90)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbruget

(91)

EU-forbruget svingede med +/– 5 % i den betragtede periode. Udviklingen viser imidlertid ingen klar tendens i hele den betragtede periode.

(92)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Importens markedsandel blev fastsat på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 88 ff.

(93)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

(94)

Importmængden svingede i den betragtede periode. Udsvinget synes til en vis grad at følge tendensen i EU-forbruget. I 2011, da forbruget var lavt, var den kinesiske import på sit laveste niveau. I 2012, da forbruget toppede, var også den kinesiske import på sit højeste niveau.

(95)

Men den kinesiske import fulgte ikke denne tendens i NUP, da den lå ca. 10 % lavere end i 2010 på trods af et sammenligneligt EU-forbrug. Trods dette fald havde den kinesiske import fortsat en væsentlig markedsandel på 35 % — 45 % på EU-markedet i hele den betragtede periode.

(96)

Kommissionen fastsatte importprisen på grundlag af data fra Eurostat. De gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importpriser

(97)

Priserne på importen af citronsyre fra Kina steg med 24 % mellem 2010 og 2012, hvorefter de faldt med 8 procentpoint mellem 2012 og NUP. I hele den betragtede periode fulgte disse priser udviklingen i råvarepriserne på f.eks. majs.

(98)

Efter fremlæggelsen af oplysninger satte en interesseret part spørgsmålstegn ved nøjagtigheden i dataene fra Eurostat uden at fremlægge væsentlig dokumentation til støtte for sin påstand. Argumentet kunne derfor ikke godtages.

(99)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i NUP ved at sammenligne:

(100)

For de eksporterende producenter, som ikke havde afgivet det tilsagn, der er nævnt i betragtning 2 ovenfor, blev prisen til den første uafhængige kunde i Unionen anvendt til sammenligningen. For de eksporterende producenter, der havde afgivet tilsagn, kunne priserne til den første uafhængige kunde i Unionen ikke anvendes, da de var påvirket af betingelserne i tilsagnet. For disse eksportører blev der fastsat underbud på grundlag af prisen over for den første uafhængige kunde i tredjelande.

(101)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gjorde interesserede parter gældende, at også for parter, der ikke var underlagt tilsagn, burde den pris, som var blevet opkrævet af den første uafhængige kunde i tredjelandene, have været anvendt til at fastslå underbud. Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at parter, der ikke var underlagt tilsagn, opkrævede betydeligt lavere priser end de priser, der blev opkrævet af parter, som var underlagt tilsagnet. Det tyder på, at deres priser ikke var påvirket af tilsagnet og derfor kan anvendes til at fastslå underbud.

(102)

Prissammenligningen blev foretaget pr. varetype for transaktioner i samme handelsled efter passende justering for provision og om nødvendigt for udskillelse.

(103)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede interesserede parter, at en justering for udskillelse ikke længere var begrundet, da der ikke længere er behov for at udskille kinesisk citronsyre. Undersøgelsen fastslog imidlertid, at selv om det ikke altid er nødvendigt med udskillelse, er der stadig tilfælde, hvor det er nødvendigt, og derfor er denne justering begrundet.

(104)

For ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter kunne der ikke fastsættes prisunderbud på grundlag af priser pr. varetype, da disse oplysninger ikke forelå. Derfor blev prisunderbuddet konstateret ved at sammenligne de samlede vejede gennemsnitlige salgspriser for både EU-producenterne og de ikke-samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter.

(105)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens omsætning i NUP. Det viste en samlet vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 20 % — 45 %.

(106)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(107)

Den samlede EU-produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(108)

Produktionsmængden udviklede sig positivt i den betragtede periode. Den steg med 6 % mellem 2010 og 2011 med mindre ændringer i de efterfølgende perioder.

(109)

Eftersom produktionskapaciteten forblev næsten uændret, afspejlede kapacitetsudnyttelsen udviklingen i produktionsmængden. Kapacitetsudnyttelsen steg kraftigt med 5 % mellem 2010 og 2011 og forblev stort set uændret i de efterfølgende perioder.

(110)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(111)

EU-erhvervsgrenen formåede at øge salgsmængden med 8 % mellem 2010 og 2011. Efterfølgende forblev salgsmængden på samme niveau indtil NUP.

(112)

Markedsandelen udviklede sig på samme måde og steg med 7 % i den betragtede periode. I 2011 og 2012 var markedsandelen også påvirket af udsvingene i EU-forbruget, jf. betragtning 91 ovenfor.

(113)

EU-erhvervsgrenen formåede at øge både salgsmængden med 8 % og markedsandelen med 7 %. Samtidig voksede produktionsmængden på tilsvarende måde. Derfor kunne EU-erhvervsgrenen udnytte vækstmulighederne ved at øge sin markedsandel på et forholdsvis stabilt marked.

(114)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(115)

Beskæftigelsen udviklede sig positivt i den betragtede periode og steg med 6 %. Samtidig forblev produktiviteten pr. ansat relativt stabil i hele den betragtede periode.

(116)

Den konstaterede dumpingmargen lå betydeligt over bagatelgrænsen. Virkningen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen på EU-erhvervsgrenen blev dog afbødet, da prisniveauet for mange kinesiske eksporterende producenter var påvirket af tilsagnet. For de øvrige eksporterende producenter blev den skadelige virkning opvejet af virkningen af toldsatserne. Det kan derfor konkluderes, at EU-erhvervsgrenen har genrejst sig fra den skade, der blev forårsaget af den tidligere dumping fra kinesiske eksporterende producenters side.

(117)

EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgspriser i Unionen

(118)

De vejede gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger steg med 13 % mellem 2010 og 2011 og derefter med yderligere 2 procentpoint indtil NUP.

(119)

Salgspriserne udviklede sig på samme måde, men med en forsinkelse på ca. 1 år. EU-erhvervsgrenen var først i stand til at vælte de stigende omkostninger, der blev afholdt i 2011, over på deres kunder i 2012. Dette resulterede i en lavere rentabilitet i 2011, jf. betragtning 120 ff. nedenfor.

(120)

EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(121)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med i alt 18 %, hovedsageligt som følge af en betydelig stigning på 11 procentpoint mellem 2011 og 2012.

(122)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(123)

EU-producenternes slutlagre øgedes markant i den betragtede periode. De øgede lagerbeholdninger ved slutningen af NUP blev påvirket af sæsonbetonede faktorer. Mens ultimobeholdningen for andre perioder opgøres i slutningen af december, opgøres den ved udgangen af NUP i slutningen af juni lige inden en periode med forholdsvis stor efterspørgsel som følge af det øgede forbrug af drikkevarer og den forholdsvis lave produktion på grund af den forestående sommerferie. Det er derfor normalt at have noget større lagerbeholdninger på dette tidspunkt af året.

(124)

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(125)

Kommissionen beregnede EU-producenternes rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg. Den var næsten stabil i hele den betragtede periode. Rentabiliteten hos EU-erhvervsgrenen oversteg den målfortjeneste, der var blevet fastlagt i den oprindelige undersøgelse i hele den betragtede periode.

(126)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Dens udvikling forblev på et tilfredsstillende niveau i hele den betragtede periode.

(127)

Investeringsafkastet er den procentuelle fortjeneste af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Dets udvikling afspejlede i vidt omfang udviklingen i rentabiliteten og forblev på et tilfredsstillende niveau i næsten hele den betragtede periode.

(128)

Ingen EU-producenter rapporterede om vanskeligheder med at rejse kapital i den betragtede periode.

(129)

De fleste skadesindikatorer, som f.eks. produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, beskæftigelse, arbejdskraftomkostninger og salgspriser, udviklede sig positivt. Mens udviklingen i de finansielle indikatorer, som f.eks. rentabilitet, likviditet og investeringsafkast, viser en blandet tendens, er de absolutte tal tilfredsstillende og viser ikke tegn på skade.

(130)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen kom sig efter den skade, der var forårsaget af tidligere dumping, og ikke lider væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(131)

Ovenstående tendenser vedrørende importpriser og -mængder for den pågældende vare fra Kina viser, at mens de kinesiske eksportører opretholdt en markant tilstedeværelse på EU-markedet, har de gældende foranstaltninger (told og tilsagn) ført til en stigning i priser og et fald i mængder. EU-erhvervsgrenen var den, der profiterede mest af denne udvikling, da andre tredjelandes markedstilstedeværelse forblev temmelig begrænset. Dette viser, at en afskaffelse af skadesaspektet primært skyldes de gældende foranstaltninger.

(132)

Som nævnt i betragtning 45 ovenfor har de eksporterende producenter i Kina en uudnyttet kapacitet og kan på kort tid øge deres eksport. På grund af de mere fordelagtige priser på EU-markedet i forhold til på de fleste tredjelandsmarkeder er det derudover sandsynligt, at væsentlige mængder, der i øjeblikket eksporteres til disse lande, også ville kunne omdirigeres til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne fik lov til at udløbe.

(133)

Derudover har store internationale markeder, som f.eks. USA, Brasilien, Thailand og Ukraine, indført antidumpingtold på kinesisk citronsyre. Det vil derfor være vanskeligere for de kinesiske eksporterende producenter at sælge på disse markeder end på et ubeskyttet EU-marked, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe.

(134)

Desuden underbød prisniveauet hos de kinesiske eksporterende producenter, der ikke er underlagt tilsagn, i betydelig grad EU-erhvervsgrenens priser med 20 % — 45 %. Tilsvarende underbød de priser, som de eksporterende producenter, der er genstand for tilsagn, opkræver på tredjelandes markeder, EU-erhvervsgrenens priser med 20 % — 39 %. Dette illustrerer de prisniveauer, på hvilke de eksporterende kinesiske producenter sandsynligvis vil komme ind på EU-markedet, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(135)

Sandsynligheden for billig kinesisk eksport, hvis der ikke findes foranstaltninger, bekræftes af talrige antidumpingundersøgelser af kinesisk citronsyre i andre lande, jf. betragtning 133 ovenfor.

(136)

De kinesiske eksporterende producenter kan i betydelig grad øge deres allerede store markedsandel til priser, som væsentligt underbyder EU-erhvervsgrenens priser til skade for denne.

(137)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gjorde interesserede parter gældende, at kinesiske eksporterende producenter sandsynligvis ikke ville sænke deres priser til prisniveauet på andre tredjelandsmarkeder. Dette argument understøttes dog ikke af de i denne undersøgelse fastslåede kendsgerninger. Som anført i betragtning 134 ovenfor er de underbudsmargener, der blev fastslået for kinesiske eksporterende producenter, der ikke er underlagt tilsagn på EU-markedet (20 % — 45 %), meget lig de margener, der blev fastslået for kinesiske eksporterende producenter, der var underlagt tilsagn på tredjelandsmarkeder (20 % — 39 %). Det er derfor sandsynligt, at de kinesiske priser på EU-markedet ville nærme sig de priser, som de kinesiske eksporterende producenter opkræver andre steder, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(138)

Det kan derfor konkluderes, at der er sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(139)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om indførelsen af antidumpingforanstaltninger på importen af citronsyre med oprindelse i Kina som følge af konklusionerne i denne udløbsundersøgelse ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(140)

Begge EU-producenter, der tilsammen tegner sig for 100 % af EU-produktionen, samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Som anført i betragtning 130 ovenfor, har EU-erhvervsgrenen genrejst sig fra den skade, der blev forårsaget af tidligere dumping.

(141)

De gældende foranstaltninger har gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig fra tidligere skade. Samtidig har EU-erhvervsgrenen vist, at dens aktiviteter er bæredygtige, når disse ikke udsættes for illoyal konkurrence fra dumpingimport.

(142)

Samtidig ville en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis føre til øget illoyal konkurrence fra kinesisk dumpingimport og true den fortsatte drift hos de resterende producenter i en ellers levedygtig erhvervsgren. Det skal erindres, at før der blev indført foranstaltninger over for importen fra Kina, havde tre EU-producenter lukket.

(143)

Det konkluderes derfor, at det er i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

(144)

Som nævnt i betragtning 13 ovenfor indgav seks ikke forretningsmæssigt forbundne importører en stikprøvebesvarelse. De tre største importører blev udtaget til stikprøven, men en importør indgav ikke en brugbar spørgeskemabesvarelse. Den endelige stikprøve bestod af de resterende to importører.

(145)

Begge importører handler med en lang række produkter. Betydningen af citronsyre i deres samlede omsætning varierer meget. For den ene importør tegner citronsyre sig for en ubetydelig del af den samlede omsætning, mens det for den anden importør er et af de vigtigste produkter.

(146)

Begge de stikprøveudtagne importører modsætter sig ikke grundlæggende de gældende foranstaltninger, men påpegede, at det gældende niveau for mindsteimportprisen er for højt, hvilket fører til en betydelig fortjeneste for EU-erhvervsgrenen. Disse importører anmodede derfor om en nedsættelse af niveauet for mindsteimportprisen.

(147)

Kommissionen har modtaget seks fuldstændige besvarelser fra brugere, hovedsagelig fra den kemiske og farmaceutiske industri. Selv om føde- og drikkevareindustrien er langt den største bruger af citronsyre og tegner sig for mindst 50 % af det samlede forbrug, samarbejdede ingen bruger fra denne industri fuldt ud.

(148)

Brugerne var bekymrede for forsyningssikkerheden. Et af problemerne var, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at forsyne EU-markedet fuldt ud. Imidlertid har de gældende foranstaltninger ikke kunnet stoppe importen fra Kina i at komme ind på EU-markedet i betydelige mængder, hvorimod den får mulighed for at forsyne den del af markedet, som ikke kan forsynes af EU-erhvervsgrenen.

(149)

For en stor gruppe brugere, som f.eks. føde- og drikkevareindustrien og lægemiddelindustrien, er citronsyre kun marginalt nødvendigt for deres produkter. Efter deres opfattelse er det ikke let at erstatte citronsyre og derfor er forsyningssikkerheden ofte af større betydning end prisen. De finansielle virkninger af foranstaltningerne på disse brugere er ubetydelige på grund af citronsyrens meget lave betydning i deres omkostningsstruktur.

(150)

For brugere, der fremstiller kemiske produkter, og som tegner sig for omkring 25 % af EU's samlede forbrug, er citronsyre af begrænset betydning og udgør ca. 5 % af råvareomkostningerne. Efter deres opfattelse bør antidumpingforanstaltningerne ikke opretholdes. Visse brugere fremhævede også EU-producenternes gode finansielle situation. Virkningen af foranstaltningerne på disse brugere er større end i føde- og drikkevareindustrien og lægemiddelindustrien. Oplysninger fra de samarbejdsvillige brugere, der fremstiller kemiske produkter, viser imidlertid, at de opnåede en sund fortjeneste til trods for de gældende foranstaltninger. Virkningen af foranstaltningerne på disse brugere betragtes derfor som begrænset.

(151)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede interesserede parter i vaske- og rengøringsmiddelindustrien, at for visse produkter udgør citronsyre en højere del af omkostningerne end det gennemsnitlige tal på 5 %, der er nævnt ovenfor. Samtidig fremlagde disse parter ingen dokumentation for, at gennemsnittet for især vaske- og rengøringsmiddelindustrien er forskelligt fra de 5 %, der er anført for den kemiske industri generelt. Det er derfor opfattelsen, at konklusionerne for den kemiske industri generelt også finder anvendelse for vaske- og rengøringsmiddelindustrien.

(152)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte de interesserede parter yderligere, at det fremtidige forbud mod brugen af fosfater i maskinopvaskemidler vil føre til et øget forbrug af citronsyre i Unionen fra 2017. Det er klart, at fosfater til den tid skal erstattes af andre stoffer, men det er endnu ikke klart, om fosfaterne vil blive erstattet af citronsyre eller af andre stoffer. Parterne leverede heller ikke faktuelle beviser for den generelle indvirkning af denne ændring.

(153)

Samlet set opvejer foranstaltningernes positive virkning på EU-erhvervsgrenen så langt foranstaltningernes begrænsede eller ubetydelige negative virkning på brugerne.

(154)

Interesserede parter klagede over en påstået manglende konkurrence på EU-markedet. Ret beset har Unionen kun to EU-producenter. For at opfylde behovene hos EU's brugere er der på EU-markedet brug for import, som hovedsageligt stammer fra Kina.

(155)

Den omstændighed, at der kun er to producenter tilbage i Unionen, er imidlertid resultatet af de kinesiske eksporterende producenters dumpingpraksis og har ført til de foranstaltninger, der nu undersøges. I 2004 i begyndelsen af den betragtede periode i den oprindelige undersøgelse var der stadig fem producenter i Unionen, der konkurrerede med store mængder kinesisk dumpingimport. I de efterfølgende år (2004-2007), da Unionen blev udsat for store mængder eksport til lave dumpingpriser fra Kina, måtte tre EU-producenter forlade markedet, hvilket førte til den nuværende duopolistiske situation.

(156)

Siden indførelsen af de gældende foranstaltninger kunne den nedadgående tendens i antallet af EU-producenter standses. Hvis de kinesiske eksporterende producenter fik lov til at genoptage dumpingen i ubegrænsede mængder, ville EU-erhvervsgrenen igen begynde at lide skade og miste markedsandele til den kinesiske import.

(157)

EU-producenterne har ikke kapacitet til fuldt ud at imødekomme efterspørgslen på EU-markedet (jf. betragtning 107 ovenfor). På trods af de gældende foranstaltninger er importen fra Kina fortsat kommet ind på EU-markedet i store mængder og har en markedsandel på mellem 35 % og 45 % i hele den betragtede periode, jf. betragtning 93 ovenfor.

(158)

I mangel af foranstaltninger kan de to tilbageværende EU-producenter blive tvunget til også at forlade EU-markedet. I et sådant scenarie ville EU-brugerne blive endnu mere afhængige af én enkelt importkilde, nemlig Kina, hvilket ikke ville være i Unionens interesse på grund af betydningen af forsyningssikkerhed, jf. ovenfor.

(159)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af citronsyre med oprindelse i Kina.

(160)

De fleste samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter er parter i de tilsagn, der er nævnt i betragtning 2 ovenfor. Udløbsundersøgelsen har vist i betragtning 41 ovenfor, at deres priser ved eksport til Unionen blev bestemt af de pristilsagn, som fastsatte mindsteimportpriser. Deres eksportpriser blev derfor ikke anset for tilstrækkeligt pålidelige til at blive anvendt til analysen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping under de særlige omstændigheder i denne undersøgelse. Sådanne eksportpriser kan heller ikke anses for at være en pålidelig indikator, jf. betragtning 100 ovenfor, til at gennemføre en pålidelig og fornuftig underbudsberegning. Af samme grund er disse priser heller ikke tilstrækkeligt pålidelige til at blive anvendt til beregningen af en ny skadestærskel.

(161)

For den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent, Laiwu, der ikke er part i tilsagnene, var eksportpriserne ikke påvirket af tilsagnet, og de kunne således anvendes til at fastslå en ny skadestærskel.

(162)

For at fastlægge foranstaltningernes omfang fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(163)

Skaden ville ikke opstå igen, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat ved salg af samme vare på EU-markedet, som med rimelighed kunne opnås af en erhvervsgren af denne type i sektoren på normale konkurrencevilkår, dvs. uden dumpingimport. Den fortjenstmargen, der blev fastsat til dette formål i den oprindelige undersøgelse, var på 6 %.

(164)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikke-skadevoldende pris for samme vare for EU-erhvervsgrenen ved fra EU-salgspriserne at trække den faktiske fortjenstmargen, der blev opnået i NUP, og erstatte den med ovennævnte fortjenstmargen på 6 %.

(165)

En interesseret part hævdede, at fortjenstmargenen før skat på 6 % er for lav, da den deraf følgende fortjeneste efter skat på grund af den betydelige beskatning ikke resulterer i de nødvendige ressourcer.

(166)

I den henseende afspejler den fortjenstmargen, der er blevet anvendt til at fastslå skadestærskelen, fortjenstmargenen i tilfælde af manglende dumpingimport. Den interesserede part fremlagde ingen argumenter, der godtgjorde, at fortjenstmargenen på 6 %, som er den aktuelle fortjenstmargen for EU-erhvervsgrenen i tilfælde af manglende dumpingimport, og som blev fastslået i den oprindelige undersøgelse, ikke er hensigtsmæssig i den forbindelse.

(167)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem Laiwus vejede gennemsnitlige importpris, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og det vejede gennemsnit af den ikke-skadevoldende pris for samme vare, som EU-producenterne solgte på EU-markedet i NUP. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(168)

For virksomheden Laiwu Taihe Biochemistry Co., Ltd. bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare, jf. reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 9, stk. 4. Kommissionen sammenlignede skades- og dumpingmargenen. Toldsatsen bør fastsættes på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(169)

På grundlag af ovenstående bør den endelige antidumpingtold, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(170)

Inden for rammerne af udløbsundersøgelsen, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af citronsyre med oprindelse i Kina opretholdes. Det skal erindres, at disse foranstaltninger består af en værditold med forskellige satser og tilsagn for bestemte virksomheder.

(171)

De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i undersøgelsen. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte, bør være omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være underlagt en individuel antidumpingtold.

(172)

En virksomhed kan anmode om, at den individuelle antidumpingtold anvendes, hvis virksomheden ændrer navn eller adresse på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (12). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger for at påvise, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den for virksomheden gældende told. Hvis virksomhedens ændring af navn eller adresse ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den for virksomheden gældende told, offentliggøres der en meddelelse om ændringen af navn eller adresse i Den Europæiske Unions Tidende.

(173)

To eksporterende producenter underrettede Kommissionen om adresseændringer. En af disse underrettede også Kommissionen om en ændring i sit navn. Disse ændringer berører ikke deres aktiviteter, for så vidt angår den pågældende vare.

(174)

En anden eksporterende producent bør som følge af aktivitetsophør ikke længere være berettiget til individuel told.

(175)

Konklusionerne i betragtning 173 og 174 ovenfor blev fremlagt, og der blev ikke indsendt bemærkninger.

(176)

Inden for rammerne af en fornyet undersøgelse af foranstaltningernes form undersøgte Kommissionen strukturen bag mindsteimportpriserne i tilsagnene. Kommissionen undersøgte navnlig indekseringsmekanismen.

(177)

Mindsteimportprisen er oprindeligt blevet indekseret på grundlag af udsving i de amerikanske majspriser. Da de oprindelige foranstaltninger blev indført, kunne de eksporterende producenter, der afgiver tilsagn, ikke finde en offentlig referencekilde for EU's majspriser. En sådan kilde foreligger nu, og den anses for mere hensigtsmæssig i betragtning af, at mindsteimportprisen er baseret på den ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen.

(178)

Kommissionen undersøgte også den variable indeksering for forbruget af råvarer pr. ton citronsyre og anså den for korrekt.

(179)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte de interesserede parter, at i stedet for at gennemføre indekseringen af mindsteimportprisen, som beskrevet ovenfor, bør der anvendes en fastsat mindstepris eller en indeksering baseret på priser på andre råvarer ud over majs, da ikke alle EU-producenter anvender majs som råvare til fremstilling af citronsyre. Men i betragtning af de betydelige udsving på både produktionsomkostninger og priser på citronsyre kan en fastsat mindstepris hurtigt blive uaktuel og være urimelig høj eller lav. En indeksering i forbindelse med en råvare med rimeligt stabile priser anses heller ikke for hensigtsmæssig, når citronsyren har betydelige udsving, og der ikke findes en pålidelig offentlig kilde.

(180)

Det er derfor opfattelsen, at en fastsat mindstepris eller en indeksering baseret på forskellige råvarer ikke er mere fornuftig end en indeksering baseret på majsprisen. Eftersom majs ikke er den grundlæggende råvare for alle EU-producenter, blev det imidlertid anset for hensigtsmæssigt at revidere den variable indeksering for forbruget af majs for bedre at kunne afspejle det vejede gennemsnitlige forbrug i EU-erhvervsgrenen og udviklingen af den ikke-skadevoldende pris i EU-erhvervsgrenen som helhed.

(181)

Inden for rammerne af den foreløbige interimsundersøgelse, der var begrænset til skadesaspektet, etablerede Kommissionen en ny ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen. På dette grundlag bør mindsteimportprisen revideres og ajourføres, for at tilsagnene kan forblive i kraft.

(182)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger afgav de fem samarbejdsvillige eksporterende producenter, herunder en gruppe eksporterende producenter, for hvilke der i øjeblikket findes gældende tilsagn, sammen med China Chamber of Commerce of Metals, Minerals & Chemicals Importers & Exporters, jf. betragtning 2 og 3 ovenfor, nye pristilsagn, der kunne godtages.

(183)

Ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/87 (13) godkendte Kommissionen disse nye pristilsagn, der erstatter de gældende tilsagn. De nye pristilsagn fjerner dumpingens skadelige virkninger og begrænser i tilstrækkelig grad risikoen for omgåelse.

(184)

For at give Kommissionen og toldmyndighederne bedre muligheder for effektivt at overvåge, om virksomhederne overholder tilsagnene, når der fremlægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder, skal fritagelsen for antidumpingtolden være betinget af, at

Den relevante antidumpingtold pålægges på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning, hvis de pågældende betingelser ikke er opfyldt.

(185)

Hvis Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 9, på grund af misligholdelse trækker sin godtagelse af et tilsagn tilbage under henvisning til bestemte transaktioner og erklærer de relevante tilsagnsfakturaer for ugyldige, opstår der en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning for de pågældende transaktioner.

(186)

Importørerne bør være opmærksomme på, at der som en normal handelsrisiko kan opstå en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning, jf. betragtning 184 og 185, selv hvis Kommissionen har godtaget et tilsagn fra den producent, hos hvilken importørerne køber enten direkte eller indirekte.

(187)

Det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, har ikke afgivet udtalelse —

a)

varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte virksomheder til den første uafhængige kunde i Unionen, og

b)

en sådan import er ledsaget af en tilsagnsfaktura, der er en handelsfaktura, der som minimum indeholder de oplysninger og den erklæring, der er angivet i bilaget til denne forordning, og

c)

de varer, der angives og forelægges toldmyndighederne, svarer nøjagtigt til beskrivelsen på tilsagnsfakturaen.

a)

hvis det i forbindelse med den import, der er beskrevet i stk. 1, fastslås, at én eller flere betingelser i nævnte stykke ikke er opfyldt, eller

b)

hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage i henhold til artikel 8, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1225/2009 i en forordning eller en afgørelse, som henviser til særlige transaktioner, og erklærer de pågældende tilsagnsfakturaer for ugyldige.

22.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 15/31

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1187/2008 (2) en endelig antidumpingtold på import af mononatriumglutamat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Foranstaltningerne består af en værditold på 39,7 %, undtagen for Hebei Meihus MSG Group Co. Ltd. (33,8 %), Tongliao Meihua Bio-Tech Co. Ltd. (33,8 %) og Fujian Province Jianyang Wuyi MSG Co. Ltd. (36,5 %).

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (3) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(4)

Anmodningen blev indgivet af Ajinomoto Foods Europe SAS (»ansøgeren«), som er den eneste EU-producent af mononatriumglutamat, og som således tegner sig for 100 % af den samlede EU-produktion af mononatriumglutamat.

(5)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 29. november 2013 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Sideløbende hermed offentliggjorde Kommissionen den samme dato en meddelelse om indledning af en antidumpingundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5 vedrørende importen til Unionen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien (5).

(8)

I forbindelse med nævnte undersøgelse indførte Kommissionen i august 2014 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 904/2014 (6) en midlertidig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien (»midlertidig forordning«). De midlertidige foranstaltninger blev indført for en periode på seks måneder.

(9)

De to sideløbende undersøgelser omfattede den samme (nuværende) undersøgelsesperiode og den samme betragtede periode, jf. betragtning 10.

(10)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2013 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. april 2010 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«) (7).

(11)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, de eksporterende producenter, importørerne og de EU-brugere, som den vidste, var berørt af sagen, samt repræsentanterne for det berørte eksportland om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(12)

Interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og for at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(13)

I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina og ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører blev det i indledningsmeddelelsen angivet, at man påtænkte at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(14)

I betragtning af antallet af eksporterende producenter i Kina og for at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en repræsentativ stikprøve blev nævnte parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Da kun to eksporterende producenter i Kina meddelte Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om, blev stikprøveudtagning ikke anset for at være nødvendig.

(15)

For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at give sig til kende og meddele de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(16)

14 ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende. Ingen af disse virksomheder importerede dog mononatriumglutamat fra Kina til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Det var derfor ikke nødvendigt at udtage stikprøver.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser.

(18)

Der blev sendt spørgeskemaer til begge de kinesiske eksporterede producenter, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen, den eneste EU-producent og 33 identificerede EU-brugere.

(19)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra den eneste EU-producent, fra én forhandler og fra fem brugere. Ingen af de kinesiske eksporterende producenter indsendte spørgeskemabesvarelser.

(20)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

EU-producent

Brugere

(21)

Alle interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale, at den endelige antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina opretholdes. Parterne fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Deres bemærkninger blev overvejet og taget i betragtning, i det omfang det var relevant.

(22)

Den vare, som er omfattet af denne undersøgelse, er den samme som den, der var omfattet af den oprindelige undersøgelse, dvs. mononatriumglutamat (»MNG«) med oprindelse i Kina, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2922 42 00 (»den pågældende vare«). MNG er et fødevaretilsætningsstof, der hovedsagelig anvendes som smagsforstærker i supper, bouillon, fiske- og kødretter, krydderiblandinger og færdiglavede fødevarer. MNG bruges også inden for den kemiske industri til nonfoodformål, f.eks. i vaske- og rengøringsmidler. Det fremstilles i form af hvide, lugtløse krystaller af forskellig størrelse. MNG findes i pakninger af forskellig størrelse fra forbrugerpakninger på 0,5 g til bulksække på 1 000 kg. De mindre pakningsstørrelser sælges gennem detailhandlere til private forbrugere, medens de større pakninger på 20 kg og derover er bestemt for industrielle brugere. Endvidere findes der forskellige renhedsgrader. Mononatriumglutamat har dog de samme egenskaber uanset pakningsstørrelse og renhedsgrad.

(23)

MSH fremstilles hovedsagelig ved gæring af forskellige sukkerkilder (majsstivelse, tapiokastivelse, sukkersirup, sukkerrørsmelasse og sukkerroemelasse).

(24)

Den nuværende undersøgelse bekræftede, at som i den oprindelige undersøgelse har den pågældende vare og MNG produceret og solgt på hjemmemarkedet i det pågældende land, MNG produceret og solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet og MNG produceret og solgt på de to potentielle referencelandsmarkeder Thailand og Indonesien de samme fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål.

(25)

Varerne anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(26)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgt, om der fandt dumping sted på det pågældende tidspunkt, og om de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(27)

Som nævnt i betragtning 18 og 19 blev der sendt spørgeskemaer til begge de kinesiske eksporterede producenter, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen, men ingen af dem indsendte en spørgeskemabesvarelse, og ingen af dem samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Derfor var det nødvendigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(28)

De kinesiske myndigheder og de ikke samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter blev underrettet om anvendelsen af grundforordningens artikel 18, stk. 1, og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(29)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev nedenstående resultater vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig på oplysninger i anmodningen om en udløbsundersøgelse og på foreliggende statistikker, dvs. Eurostats data og den kinesiske eksportdatabase.

(30)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Derfor skulle der vælges et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(31)

I indledningsmeddelelsen underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at vælge Thailand eller Indonesien som eventuelt hensigtsmæssige referencelande og opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger. Thailand blev i den oprindelige undersøgelse (8) anvendt som et hensigtsmæssigt referenceland. Indonesien blev foreslået i forbindelse med den nuværende undersøgelse, idet der som nævnt i betragtning 7 blev indledt en sideløbende antidumpingundersøgelse af importen til Unionen af MNG med oprindelse i Indonesien den samme dag som den nuværende udløbsundersøgelse (9). Én interesseret part hævdede, at Thailand ikke var et hensigtsmæssigt referenceland, idet den samarbejdsvillige thailandske producent var en del af den samme selskabsgruppe som ansøgeren. Endvidere hævdedes det, at der manglede konkurrence på det thailandske marked, og at salget på hjemmemarkedet i Thailand hovedsagelig omfattede mindre pakninger til detailniveauet, mens eksporten fra Kina til Unionen angiveligt omfattede større sække eller varer i bulk til industrielt brug.

(32)

Kommissionen anmodede mere end fem kendte producenter af samme vare i Thailand om at indgive oplysninger. Kun én producent i Thailand gav sig til kende og indsendte en spørgeskemabesvarelse. Denne producent var en del af den samme gruppe som ansøgeren. I modsætning til det, som en interesseret part hævdede, er det at være en del af den samme gruppe som ansøgeren ikke ensbetydende med, at den normale værdi ikke er troværdig. Den berørte interesserede part forklarede heller ikke, hvordan forholdet kunne have indvirket på den normale værdi på hjemmemarkedet i Thailand. Dette argument bør derfor afvises.

(33)

Som anført i betragtning 24 viste undersøgelsen, at MNG produceret og solgt på hjemmemarkedet i Thailand havde de samme grundlæggende tekniske, fysiske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål som varen produceret og eksporteret af de kinesiske eksporterende procenter til Unionen. Endvidere lignede produktionsprocesserne i Kina dem på det thailandske marked. Endelig var der en betydelig konkurrence i Thailand med flere indenlandske producenter og import fra andre tredjelande, herunder Kina. Endvidere viste undersøgelsen — i modsætning til det, der hævdedes — at salget på hjemmemarkedet i Thailand omfattede varer i bulk og til detailniveauet. Derfor bør den påstand, at Thailand af nævnte grunde ikke ville egne sig til at blive valgt som referenceland, afvises.

(34)

De eksporterende producenter fra Indonesien erklærede sig indforstået med, at de data, som de havde indgivet i forbindelse med den i betragtning 7 omhandlede sideløbende undersøgelse, blev brugt med henblik på den nuværende udløbsundersøgelse. Som anført i betragtning 24 viste undersøgelsen, at MNG produceret og solgt på hjemmemarkedet i Indonesien havde de samme grundlæggende tekniske, fysiske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål som varerne produceret og eksporteret af de kinesiske eksporterende producenter til Unionen. Endvidere lignede produktionsprocesserne i Kina i henhold til de foreliggende oplysninger dem på det indonesiske marked. Endelig var der en betydelig konkurrence i Indonesien med flere indenlandske producenter og import fra andre tredjelande, herunder Kina. Endvidere viste undersøgelsen, at salget på hjemmemarkedet i Indonesien omfattede varer i bulk og til detailniveauet.

(35)

Som det fremgår af ovenstående, ville begge lande — Thailand og Indonesien — potentielt egne sig til at blive valgt som referenceland. Da de foreliggende oplysninger fra de eksporterende producenter i Indonesien, som var omfattet af den sideløbende undersøgelse, var langt mere præcise end dem fra den eneste samarbejdsvillige producent i Thailand, anså Kommissionen det dog for mere rimeligt at vælge Indonesien som et hensigtsmæssigt referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(36)

Oplysningerne fra de samarbejdsvillige producenter i Indonesien blev lagt til grund for fastsættelsen af den normale værdi for eksporterende producenter i Kina.

(37)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver samarbejdsvillig producent i Indonesien var repræsentativt i den nuværende undersøgelsesperiode. Hjemmemarkedssalget blev anset for at være repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Det konstateredes, at hjemmemarkedssalget i Indonesien var repræsentativt for hver producent. Det blev endvidere undersøgt, om salget på hjemmemarkedet af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode var rentabel.

(38)

Da det konstateredes, at hjemmemarkedssalget omfattede tilstrækkelige mængder og havde fundet sted i normal handel, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på hele hjemmemarkedssalget i den nuværende undersøgelsesperiode.

(39)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev eksportprisen baseret på de foreliggende oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(40)

Eksportprisen blev således fastsat på grundlag af statistikker, dvs. Eurostats data, beregnet på et vejet gennemsnit.

(41)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen på ab fabrik-basis. Hvis det var berettiget for at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen, tog Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev justeret for fragt- og transportomkostninger under hensyntagen til justeringerne af den normale værdi for de indonesiske eksporterende producenter som fastsat i den sideløbende undersøgelse, jf. betragtning 41 i forordningen om midlertidig told.

(42)

Endvidere hævdede én interesseret part, at de kinesiske eksporterende producenter har omkostningsfordele sammenlignet med de thailandske producenter i forbindelse med produktionsprocessen (vertikal integration), udviklingen i priserne på råvarer og energiforbruget. Da Indonesien blev anvendt som referenceland, var dette argument irrelevant. For så vidt angår Indonesien og som beskrevet i betragtning 34, lignede produktionsprocesserne for MNG i Kina dem på det indonesiske marked. Det bør bemærkes, at alle MNG-producenter i hele verden anvender lignende produktionsmetoder. MNG fremstilles ved gæring af forskellige sukkerkilder (majsstivelse, tapiokastivelse, sukkersirup, sukkerrørsmelasse og sukkerroemelasse).

(43)

Én interesseret part hævdede, at eksporten fra Kina hovedsagelig omfattede varer i bulk, mens salget på hjemmemarkedet i Thailand hovedsagelig er til detailniveauet. Det hævdedes derfor, at dumpingmargenen udelukkende burde beregnes på grundlag af salg i bulk. Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede, forelå der ingen oplysninger om salgsbetingelserne, handelsled eller pakninger i forbindelse med eksportsalg fra Kina.

(44)

Da Indonesien blev anvendt som referenceland, var dette argument endvidere irrelevant. Under alle omstændigheder viste sammenligningen, at der som omhandlet i betragtning 47 i alle tilfælde var tale om væsentlige dumpingmargener, uanset om detailsalget blev medregnet eller ej.

(45)

Endvidere beregnede Kommissionen dumpingmargener på grundlag af den normale værdi fastsat i referencelandet. Sammenligningen viste, at der som omhandlet i betragtning 47 var tale om væsentlige dumpingmargener.

(46)

Kommissionen sammenlignede i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, kunne de varetyper, som eksporteres fra Kina, ikke bestemmes. Derfor var det ikke muligt at foretage en sammenligning pr. varetype. I stedet skulle sammenligningen baseres på de statistiske data om eksportpriser, jf. betragtning 39 og 40.

(47)

Følgelig udgjorde den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i alle tilfælde over 25 % af cif-prisen, Unionens grænse.

(48)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgtes også sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, og følgende elementer blev analyseret: mængden af og priserne på dumpingimport fra Kina, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina samt EU-markedets tiltrækningskraft i relation til importen fra Kina.

(49)

Til trods for de gældende foranstaltninger steg importmængderne fra Kina i den betragtede periode med 65 %, og markedsandelen steg tilsvarende med 68 %, jf. betragtning 81. Til trods for denne stigning i relative tal forblev importmængderne fra Kina og markedsandelen udtrykt i absolutte tal dog af begrænset omfang i hele den betragtede periode.

(50)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev importpriserne fastsat på grundlag af Eurostats data. De gennemsnitlige importpriser fra Kina faldt konstant fra regnskabsåret 2010/11 og indtil den nuværende undersøgelsesperiode og samlet set med 20 % i den betragtede periode, jf. betragtning 84, og det viste sig, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. Det blev også konstateret, at importpriserne ville underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser med mere end 10 % i gennemsnit, hvis der ikke blev taget hensyn til antidumpingtold.

(51)

Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina blev fastlagt på grundlag af oplysningerne fra ansøgeren. Da disse data ikke var offentligt tilgængelige, krydstjekkede Kommissionen dem med andre offentligt tilgængelige kilder, herunder presseartikler i det åbne dossier, som kan konsulteres af interesserede parter. På dette grundlag er Kina verdens største MNG-producent med en årlig produktionskapacitet og årlig produktion, som steg i den betragtede periode. I 2012 var produktionskapaciteten for MNG på ca. 3,5 til 4 mio. ton, mens produktionen af MNG var på ca. 2,5 til 3 mio. ton. I 2012 var den uudnyttede produktionskapacitet således på ca. 600 000-900 000 ton.

(52)

Ifølge den samme kilde vil produktionskapaciteten for MNG og produktionen i Kina stige endnu mere indtil 2017, idet der er stigende efterspørgsel efter MNG i Kina.

(53)

I 2011 indførte den kinesiske regering gennem ministeriet for industri og informationsteknologi (MIIT) i Kina en overordnet politik med det formål at fjerne gammel og ineffektiv virksomhedsteknologi, og den omfattede 19 nøgleindustrier i Kina, herunder MNG. Resultatet har været et væsentligt fald i antallet af MNG-producenter i Kina. På det grundlag hævdede én interesseret part, at kapaciteten sandsynligvis ikke var steget i Kina. Undersøgelsen har på grundlag af oplysninger i anmodningen og presseartiklerne vist, at større virksomheder har øget deres kapacitet. Samlet set er produktionskapaciteten for MNG i Kina steget, og den pågældende parts argument bør derfor afvises.

(54)

I henhold til oplysningerne fra ansøgeren er lagerbeholdningen af MNG i Kina desuden steget konstant i de senere år og var mere end dobbelt så stor som EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Én interesseret part hævdede, at da oplysningerne om de overskydende lagerbeholdninger ikke er gjort tilgængelige i det ikke-fortrolige dossier, kunne de ikke kontrolleres af de interesserede parter og burde ikke tages i betragtning. Det hævdedes endvidere, at det ikke virker sandsynligt med overskydende lagerbeholdninger i betragtning af den kinesiske regerings kapacitetsnedskæring. Det bør i den forbindelse bemærkes, at den pågældende interesserede part ikke fremlagde dokumentation til støtte for denne påstand. Endvidere samarbejdede ingen af de eksporterende producenter fra Kina i forbindelse med undersøgelsen, jf. betragtning 27. Derfor var det nødvendigt at anvende de foreliggende oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. I henhold grundforordningens artikel 19, stk. 3, kan Kommissionen desuden lade fortrolige oplysninger ude af betragtning, hvis der ikke indgives et informativt ikke-fortroligt sammendrag, men manglende indgivelse af et sådant sammendrag fører ikke automatisk til, at de fortrolige oplysninger afvises. Selv om det ikke var muligt at krydstjekke alle de forhold, som anmodningen vedrørte, herunder oplysningerne om kinesiske lagerbeholdninger, blev oplysningerne i dette tilfælde dog anset for at være rimelige og korrekte, idet de pegede i samme retning som oplysningerne fra ansøgeren, som kunne krydstjekkes. I betragtning af stigningen i den samlede produktionskapacitet i Kina, jf. betragtning 51, var den overskydende lagerbeholdning heller ikke det eneste forhold, som støttede den konklusion, at kinesiske eksporterende producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet. Endvidere krydstjekkede Kommissionen om muligt med andre foreliggende kilder, f.eks. presseartikler, og anvendte kun oplysningerne, hvis den fandt det godtgjort, at de var rimelige og tilstrækkeligt troværdige. Dette argument bør derfor afvises.

(55)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede samme interesserede part, at Kommissionen ikke havde baseret sine resultater på faktiske oplysninger som krævet i artikel 11, stk. 3, i WTO's antidumpingaftale (10), men udelukkende på formodninger. Denne part gentog sine påstande om angivelig kapacitetsnedskæring og uudnyttet kapacitet i Kina.

(56)

Som nævnt i betragtning 27 samarbejdede ingen af de kinesiske eksporterende producenter i forbindelse med undersøgelsen, og derfor var det nødvendigt for Kommissionen at basere sine resultater på faktisk foreliggende oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Som også beskrevet ovenfor i betragtning 29 og 51 hidrørte den anvendte information hovedsagelig fra ansøgerens information i anmodningen, som blev behørigt krydstjekket, hvis det var muligt. Da denne information var den eneste foreliggende troværdige information, blev påstanden om, at resultaterne udelukkende var baseret på formodninger, afvist.

(57)

Oplysningerne fra den pågældende interesserede part blev også taget i betragtning. Den pågældende interesserede part indgav dog modstridende oplysninger om kapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina. I modsætning til denne parts påstand viste den dokumentation, der var vedhæftet som bilag til partens indlæg, f.eks. en stigning i Kinas MNG-kapacitet og ikke et fald. Dette er på linje med Kommissionens resultater, jf. betragtning 53. Denne parts påstand om, at den samlede kapacitet i Kina sandsynligvis ville falde, blev derfor afvist.

(58)

Det konkluderes derfor, at kinesiske eksporterende producenter har væsentlig uudnyttet kapacitet, som sandsynligvis vil blive anvendt til yderligere betydelig eksport til Unionen, jf. betragtning 61 og 62, hvis antidumpingforanstaltningerne udløber.

(59)

I den betragtede periode tegnede EU-markedet sig på grund af de gældende foranstaltninger kun for en mindre del af den kinesiske eksport. Én interesseret part hævdede, at Unionen ikke ville være et tiltrækkende marked for kinesiske eksporterende producenter, idet efterspørgslen efter MNG i Asien og andre nye økonomier, herunder Kina, forventes at stige. Denne part hævdede endvidere, at kinesiske eksporterende producenter ikke ville være tilskyndet til at øge deres eksport til EU-markedet, idet prisniveauerne ved eksport fra Kina til andre tredjelande i gennemsnit ville være højere eller svare til prisniveauerne ved eksport fra Kina til Unionen.

(60)

Ifølge undersøgelsen var priserne ved eksport fra Kina til tredjelande i gennemsnit lidt højere end priserne ved eksport til Unionen, men dette kan meget vel skyldes, at kinesiske eksporterende producenter sænkede deres priser ved eksport til Unionen på grund af den gældende antidumpingtold. Dette giver derfor ikke nødvendigvis et indtryk af det eventuelle prisniveau, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. I betragtning af den gældende antidumpingtold ville kinesiske eksporterende producenter tværtimod kunne hæve deres eksportpriser og samtidig forblive på dumpingniveauer og underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(61)

Selv om det indenlandske forbrug i Kina og forbruget i resten af Asien og på andre nye markeder forventes at stige, må omfanget af den produktionsmæssige overkapacitet i Kina antages at være et stærkt incitament til at finde alternative markeder til at absorbere denne overkapacitet.

(62)

Kommissionen tog også hensyn til en eventuel indførelse af foranstaltninger mod eksport af MNG fra Kina til Amerikas Forenede Stater (»USA«) i kølvandet på de amerikanske myndigheders igangværende sideløbende antidumping- og antisubsidieundersøgelser af Kina vedrørende samme vare. Den 26. november 2014 indførte de amerikanske myndigheder rent faktisk endelige antidumpingforanstaltninger. Fire kinesiske eksporterende producenter blev indrømmet individuelle satser på 20,09 %, mens resttolden blev sat til 39,03 %. Derfor vil adgangen til det amerikanske marked for kinesisk eksport sandsynligvis blive begrænset, og store mængder kinesisk MNG vil med sandsynlighed blive omdirigeret til EU-markedet, navnlig hvis foranstaltningerne i Unionen samtidig får lov til at udløbe. I den forbindelse bør det bemærkes, at der blev eksporteret ca. 26 600 ton MNG fra Kina til USA i 2013, hvilket svarede til en væsentlig del af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode.

(63)

Endvidere var både EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris og de indonesiske eksporterende producenters gennemsnitlige importpris til Unionen som fastsat i den sideløbende undersøgelse i betragtning 61 og 80 i forordningen om midlertidig told højere sammenlignet med de kinesiske gennemsnitlige importpriser til Unionen uden antidumpingtold og de kinesiske gennemsnitlige importpriser til andre tredjelande. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev denne analyse baseret på de foreliggende oplysninger, dvs. en kinesisk eksportdatabase. Hvis antidumpingforanstaltningerne får lov til at udløbe, vil Unionen i betragtning af de kinesiske eksportørers prispolitik blive et attraktivt marked for kinesiske eksportører, idet de rent faktisk vil kunne hæve deres eksportpriser til Unionen.

(64)

Den kinesiske imports stigende markedsandel viste også, at de kinesiske eksporterende producenter til trods for de gældende foranstaltninger fortsat var interesseret i EU-markedet. På grundlag af de observerede prisniveauer er EU-markedet for MNG fortsat meget tiltrækkende for kinesisk eksport. Denne interesse vil sandsynligvis tage til, hvis foranstaltningen ophæves.

(65)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog ovennævnte interesserede part sine påstande om den tiltagende indenlandske efterspørgsel efter MNG i Kina, de begrænsede eksportmængder fra Kina til Unionen, importens markedsandel og de højere priser for kinesisk MNG ved eksport til andre tredjelande sammenlignet med Unionen. Denne part hævdede, at der ikke var blevet taget hensyn til disse elementer i forbindelse med Kommissionens analyse.

(66)

For det første er påstanden om, at udviklingen i den kinesiske produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet, den stigende indenlandske efterspørgsel efter MNG i Kina, de begrænsede eksportmængder fra Kina til Unionen, importens markedsandel, jf. betragtning 49, og de kinesiske prisniveauer ved eksport til Unionen og andre tredjelande ikke blev taget i betragtning, ubegrundet. Disse elementer blev rent faktisk analyseret, jf. betragtning 49-64, og de relevante konklusioner blev forelagt for de interesserede parter. For det andet fremlagde den berørte part ikke ny dokumentation til støtte for sine påstande i tillæg til de elementer, som Kommissionen havde fastlagt i forbindelse med undersøgelsen.

(67)

Endelig gjorde den berørte part indsigelse mod Kommissionens vurdering i betragtning 62, i henhold til hvilken kinesisk eksport kunne omdirigeres fra USA til Unionen som følge af de antidumpingforanstaltninger, som de amerikanske myndigheder havde indført mod eksport af MNG fra Kina til USA.

(68)

Som allerede forklaret i betragtning 62 henvises der dog til, at hvis foranstaltningerne i Unionen får lov til at udløbe, vil den kinesiske eksport som følge af de antidumpingforanstaltninger, der er indført mod eksport af MNG fra Kina til USA, med sandsynlighed blive omdirigeret til EU-markedet.

(69)

Derfor måtte partens påstande i den forbindelse afvises.

(70)

Ovenstående analyse viste, at kinesisk import fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser med betydelige dumpingmargener. I betragtning af resultaterne vedrørende den væsentlige uudnyttede produktionskapacitet i Kina og sandsynligheden for, at eksporten vil blive omdirigeret til EU-markedet i betydelige mængder til dumpingpriser, konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fjernes.

(71)

Samme vare blev fremstillet af én EU-producent i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(72)

Da EU-erhvervsgrenen kun består af en enkelt producent, måtte alle tal vedrørende følsomme data af fortrolighedshensyn indekseres eller opgives inden for et interval.

(73)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet til importen fra Kina og andre tredjelande på grundlag af Eurostats data og data fra de indonesiske eksporterende producenter, som var omfattet af den sideløbende antidumpingundersøgelse, der er omhandlet i betragtning 7.

(74)

Én interesseret part hævdede, at de relevante KN-koder i Eurostat også omfatter andre varer end den pågældende vare, og derfor kan importmængden fra Kina omfatte glutaminsyre og salte deraf. Da importdataene er baseret på oplysninger fra Eurostat på Taric-kodeniveau (Den Europæiske Unions integrerede toldtarif), omfattede de dog kun den pågældende vare, og denne påstand blev derfor afvist.

(75)

Den samme interesserede part hævdede, at MNG produceret i Kina og eksporteret til Unionen ikke altid var af den renhedsgrad, som kræves i Unionen for fødevaretilsætningsstoffer, og satte spørgsmålstegn ved, om dette var afspejlet tilsvarende i importmængderne fra Kina. Som anført i betragtning 22 er alle typer MNG, uanset renhedsgrad, omfattet af den nuværende undersøgelse, og derfor blev denne påstand afvist.

(76)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbrug (ton)

(77)

EU-forbruget faldt mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12 og steg lidt igen i regnskabsåret 2012/13 og den nuværende undersøgelsesperiode. Forbruget faldt sammenlagt 2 % i den betragtede periode. Faldet i forbruget mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12 skyldtes hovedsagelig et fald i EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet som følge af et fald i produktionen i samme periode, jf. betragtning 100. Den samlede import forblev på samme niveau i den samme periode. Stigningen i forbruget i regnskabsåret 2012/13 skal næsten udelukkende kædes sammen med en stigning i den samlede import, da EU-erhvervsgrenens salg stort set forblev på samme niveau. Endelig forholdt det sig i den nuværende undersøgelsesperiode sådan, at mens EU-erhvervsgrenens salg faldt igen, steg importen, navnlig fra Indonesien, betydeligt, jf. betragtning 88.

(78)

Én interesseret part hævdede, at beskrivelsen af udviklingen i forbruget ville blive ufuldstændig, idet der ikke blev taget højde for, at vietnamesisk import af MNG var erstattet af indonesisk import, og at brugerne derfor ikke længere forventede yderligere prisstigninger og reducerede deres lagre. Det er korrekt, at importen af MNG fra andre tredjelande, herunder Vietnam, faldt i den betragtede periode, og at importen fra Indonesien steg, men dette påvirker ikke udviklingen i det samlede forbrug i Unionen som sådan. Konsekvenserne af en eventuel udvikling i importstrømmene og økonomiske aktørers, f.eks. brugernes, eventuelle reaktion på denne udvikling, påvirker heller ikke udviklingen i forbruget som sådan. Dette argument blev derfor afvist.

(79)

Mængden og markedsandelen for importen fra Kina blev fastsat på grundlag af Eurostats data og data fra de indonesiske eksporterende producenter, som var omfattet af den sideløbende antidumpingundersøgelse, der er omhandlet i betragtning 7.

(80)

Importmængden til Unionen fra det pågældende land og markedsandelen udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

(81)

Importmængderne fra Kina faldt fra regnskabsåret 2010/11 til regnskabsåret 2011/12, men steg kraftigt i regnskabsåret 2012/13 og igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Importmængden fra Kina steg sammenlagt med 65 % i den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel udviste en lignende tendens, dvs. den faldt først mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12 og steg derefter kraftigt indtil den nuværende undersøgelsesperiode. Markedsandelen steg sammenlagt med 68 % i den betragtede periode. Til trods for disse stigninger i relative tal forblev både importmængden fra Kina og markedsandelen for importen udtrykt i absolutte tal af begrænset omfang i den betragtede periode.

(82)

Importpriserne blev fastsat på grundlag af Eurostats data.

(83)

Tabellen viser gennemsnitsprisen for import fra Kina:

Tabel 3

Importpriser

(84)

De gennemsnitlige importpriser fra Kina faldt konstant fra regnskabsåret 2010/11 og indtil den nuværende undersøgelsesperiode og samlet set med 20 % i den betragtede periode.

(85)Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

de vejede gennemsnitlige salgspriser,

(86)

Sammenligningen viste, at EU-erhvervsgrenen ikke underbydes af importen fra Kina på EU-markedet. Hvis der ses bort fra virkningerne af antidumpingtolden, nåede underbudsmargenen dog op på over 10 %.

(87)

Kommissionen fastsatte importmængden fra Indonesien på grundlag af Eurostats data og data fra de indonesiske eksporterende producenter, som var omfattet af den sideløbende undersøgelse, der er omhandlet i betragtning 7.

(88)

Importen til Unionen fra Indonesien og markedsandelen for importen udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importmængde og markedsandel

(89)

Importmængderne fra Indonesien tredobledes næsten i den betragtede periode. De steg støt og betydeligt med 182 % fra 8 638 ton i regnskabsåret 2010/11 til 24 385 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(90)

Den tilsvarende markedsandel tredobledes næsten i den betragtede periode. Den steg med 187 % til trods for det samlede fald i forbruget (– 2 %).

(91)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af Eurostats data og data fra de stikprøveudvalgte indonesiske eksporterende producenter i den sideløbende undersøgelse, der er omhandlet i betragtning 7.

(92)

De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Indonesien udviklede sig som følger:

Tabel 5

Importpris

(93)

Den gennemsnitlige pris på importen af MNG fra Indonesien steg svagt mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12, hvorefter den faldt i regnskabsåret 2012/13 og endnu mere i den nuværende undersøgelsesperiode. De gennemsnitlige priser på importen af MNG fra Indonesien faldt samlet med 8 % i den betragtede periode.

(94)

Mængden, markedsandelen og priserne for import fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 6

Import fra andre tredjelande

(95)

Importmængderne fra andre tredjelande faldt samlet fra 10 268 ton i regnskabsåret 2010/11 til 2 894 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. med 72 % i den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel faldt med 71 % i samme periode. I den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde markedsandelen for importen fra andre tredjelande kun ca. en fjerdedel af niveauet i regnskabsåret 2010/11. Samlet steg priserne på importen fra tredjelande med 10 % i den betragtede periode.

(96)

En interesseret part hævdede, at den samlede import, herunder importen fra Kina og Indonesien, var uændret i den betragtede periode.

(97)

Denne påstand var i modstrid med de foreliggende statistikker, som resultaterne af undersøgelsen bygger på, jf. tabel 7. Faktisk steg den samlede import til Unionen med 46 % i den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(98)

Den samlede import, herunder fra Kina og Indonesien, udviklede sig som følger:

Tabel 7

Import i alt

(99)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(100)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(101)

Produktionen svingede i den betragtede periode. Den faldt mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12, steg mellem regnskabsåret 2011/12 og regnskabsåret 2012/13 og nåede sit laveste niveau i den nuværende undersøgelsesperiode. Undersøgelsen viste, at udsvingene hovedsagelig skyldtes produktionsstop på grund af det vedligeholdelsesarbejde, som EU-erhvervsgrenen udførte hver 15. måned, og de dårlige vejrforhold i vinteren 2010/11, der førte til, at leveringen af en af de vigtigste råvarer (ammoniak) blev afbrudt. I den nuværende undersøgelsesperiode blev produktionsstoppet i forbindelse med vedligeholdelsesarbejdet forlænget i et forsøg på at nedbringe de store lagerbeholdninger. Samlet faldt produktionsmængden med 9 % i den betragtede periode.

(102)

Én part hævdede, at produktionsmængden og kapacitetsudnyttelsen først faldt efter en kraftig stigning i perioden forud for den betragtede periode. På dette grundlag hævdede parten, at den faldende tendens blandt disse faktorer derfor ikke udviste skade. Da Kommissionen fastlagde tendenserne blandt de forskellige skadesindikatorer, baserede den sin vurdering på den betragtede periode, som blev bestemt ved indledningen af undersøgelsen. Den betragtede periode består af den nuværende undersøgelsesperiode og de tre forudgående regnskabsår, hvilket svarer til almindelig praksis. Det forhold, at visse skadesindikatorer udviser højere værdier forud for den betragtede periode, er ikke i sig selv tilstrækkelig grund til at afvige fra denne praksis. Derfor kan der kun tages hensyn til tendenser i den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(103)

Produktionskapaciteten var stort set uændret i den betragtede periode.

(104)

Som følge af faldet i produktionsmængden og den uændrede produktionskapacitet udviklede kapacitetsudnyttelsen sig i takt med produktionsmængden, dvs. at den faldt i regnskabsåret 2011/12, steg i regnskabsåret 2012/13 og faldt igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet faldt kapacitetsudnyttelsen med 9 % i den betragtede periode i takt med faldet i produktionsmængden.

(105)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgsmængde og markedsandel

(106)

EU-erhvervsgrenens salg af MNG faldt med 17 % i den betragtede periode. Salgsmængden faldt især mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12, mens den i de følgende år var forholdsvis stabil. Faldet i salgsmængden førte sammen med det fald i forbruget og den stigning i importen hovedsagelig fra Indonesien, der fandt sted samtidig, til, at EU-erhvervsgrenens markedsandel samlet faldt med ca. 15 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 4 % mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12, mens markedsandelen for importen fra Indonesien og Kina steg i samme periode. Mellem regnskabsåret 2012/13 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fortsat støt, mens importmængden og markedsandelen for importen fra Indonesien steg betydeligt. Importen og markedsandelen for importen fra Kina steg også i den betragtede periode, men forblev af begrænset omfang i hele denne periode.

(107)

Mens EU-forbruget faldt med 2 % i den betragtede periode, faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 17 %, hvilket gav sig udslag i et tab af markedsandel på 15 %.

(108)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Beskæftigelse og produktivitet

(109)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen steg støt og med i alt 8 % i den betragtede periode. Denne stigning skyldtes først og fremmest integration af en tidligere tilknyttet virksomhed i 2011 og udvidelse af EU-erhvervsgrenens vedligeholdelsesafdeling.

(110)

Produktivitetsfaldet skyldtes en kombination af en stigning i beskæftigelsen og faldet i produktionen, jf. tabel 8 i betragtning 100.

(111)

Den dumpingmargen, der blev fastsat for Kina, lå et godt stykke over bagatelgrænsen, og importmængden fra Kina forblev af begrænset omfang i hele den betragtede periode. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil virkningen af de faktiske dumpingmargener for EU-erhvervsgrenen dog blive væsentlig i betragtning af den stigende importmængde og de faldende priser på importen fra Kina og den udvikling i den kinesiske import, der kan forventes, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Sideløbende hermed blev der i antidumpingundersøgelsen vedrørende import af MNG fra Indonesien, jf. betragtning 7, konstateret væsentlige dumpingmargener for de samarbejdsvillige eksporterende producenter fra Indonesien, hvilket øgede deres markedsandel i EU-markedet betydeligt i den betragtede periode.

(112)

EU-erhvervsgrenen var endnu i en genrejsningsproces efter virkningerne af tidligere skadevoldende dumpingimport af MNG med oprindelse i Kina, jf. betragtning 124. Dumpingimporten fra Indonesien steg kraftigt i den betragtede periode og viste sig at have forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade (12), og derfor kunne det konkluderes, at denne genrejsningsproces var blevet vendt.

(113)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Gennemsnitlige salgspriser

(114)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 3 % i den betragtede periode. Den steg først med 7 % mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12, men faldt derefter konstant indtil den nuværende undersøgelsesperiode. Prisstigningen mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12 kan betragtes som en konsekvens af omkostningsstigningerne i samme periode, selv om omkostningsstigningen var mere markant end stigningen i priserne. Samtidig steg importen fra Indonesien og udøvede et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenen. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens priser med 6 % mellem regnskabsåret 2011/12 og regnskabsåret 2012/13 og med yderligere 4 % mellem regnskabsåret 2012/13 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(115)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg med 30 % i den betragtede periode. Der var en støt stigning fra regnskabsåret 2011/12, som hovedsagelig skyldtes en stigning i råvare- og arbejdskraftomkostningerne. Som nævnt ovenfor kunne der ikke kompenseres for denne omkostningsstigning med en tilsvarende prisstigning på grund af pristrykket fra dumpingimporten fra Indonesien.

(116)

Én interesseret part anmodede Kommissionen om at undersøge, om den eventuelle medregning af biprodukter i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger kunne have øget EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger kunstigt. I henhold til undersøgelsen var biprodukterne fordelt korrekt og forvred ikke på nogen måde skadesbilledet. Påstanden blev derfor afvist.

(117)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(118)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 24 %. Dette kunne hovedsagelig forklares med EU-erhvervsgrenens stigende indsats for at forbedre arbejdstagernes og personalets præstationer med henblik på at optimere produktionsprocessen.

(119)

EU-producentens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

Lagerbeholdninger

(120)

Slutlagrene voksede samlet med 43 % i den betragtede periode. Fra regnskabsåret 2010/11 til regnskabsåret 2011/12 mindskedes slutlagrene efter et fald i produktionsmængden og en stigning i eksportsalgsmængden. Fra regnskabsåret 2011/12 til regnskabsåret 2012/13 voksede lagrene som følge af en stigning i produktionen, mens EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet var næsten uændret. Fra regnskabsåret 2012/13 til den nuværende undersøgelsesperiode mindskedes slutlagrene igen, hovedsagelig som følge af en beslutning om at nedsætte produktionen i et forsøg på at nedbringe de store lagerbeholdninger.

(121)

Slutlagrene udtrykt i procent af produktionen mindskedes mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12, men fordobledes næsten mellem regnskabsåret 2011/12 og regnskabsåret 2012/13. De voksede yderligere mellem regnskabsåret 2012/13 og den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet steg de med 56 % i den betragtede periode. Stigningen i regnskabsåret 2012/13 og i den nuværende undersøgelsesperiode skal ses i lyset af de stigende mængder af dumpingimport fra Indonesien, mens EU-salget var næsten uændret i samme periode.

(122)

EU-producentens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(123)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12 faldt rentabiliteten betydeligt, men var stadig positiv. Fra regnskabsåret 2012/13 blev rentabiliteten negativ. Den faldt endnu mere i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet faldt rentabiliteten med 180 % i den betragtede periode. Denne udvikling skyldtes hovedsagelig pristrykket fra importen fra Indonesien til Unionen til dumpingpriser, som ikke gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at fastsætte priser, der afspejlede omkostningsstigningerne. Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten viste samme tendens som rentabiliteten, dvs. et vedvarende fald i den betragtede periode med negative resultater fra regnskabsåret 2012/13. Denne tendens forstærkedes i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet faldt nettolikviditeten med 119 % i den betragtede periode.

(124)

Investeringerne steg med 97 % i den betragtede periode. Der var hovedsagelig tale om investeringer, som var nødvendige for vedligeholdelse og overholdelse af gældende sikkerhedsforskrifter. EU-erhvervsgrenen var endnu ved at overvinde virkningerne af tidligere dumping fra kinesiske eksporterende producenter forud for den betragtede periode, men dens situation begyndte at blive bedre, og den var rentabel i begyndelsen af den betragtede periode indtil regnskabsåret 2011/12. Under disse omstændigheder blev der foretaget en række investeringer, som ikke længere kunne udsættes, hvilket forklarer den store stigning i investeringerne i regnskabsåret 2011/12 og de efterfølgende år.

(125)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Som det var tilfældet med de øvrige finansielle indikatorer, var investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare negativt fra regnskabsåret 2012/13, hvilket afspejler den negative tendens i rentabiliteten. Samlet faldt investeringsafkastet med 210 % i den betragtede periode.

(126)

Den faldende rentabilitet og likviditet medvirkede til, at virksomhedens evne til at rejse kapital også blev påvirket negativt.

(127)

Næsten alle de vigtigste skadesindikatorer viste en negativ tendens. Således faldt produktionsmængden og kapacitetsudnyttelsen med ca. 9 % og salgsmængden med 17 % i den betragtede periode. I et forsøg på at kompensere for den faldende salgsmængde og markedsandel blev EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser nedsat med 3 % i den betragtede periode, mens produktionsomkostningerne steg med 30 %. Som følge heraf faldt rentabiliteten, der var positiv i begyndelsen af den betragtede periode, og den blev negativ i regnskabsåret 2012/13 og fortsatte med at falde i den nuværende undersøgelsesperiode. Samme negative tendens kunne iagttages for nettolikviditeten og investeringsafkastet.

(128)

Beskæftigelsen steg med 8 % i den betragtede periode. Denne stigning kan forklares med integration af en tidligere tilknyttet virksomhed i 2011 og udvidelse af EU-erhvervsgrenens vedligeholdelsesafdeling. Investeringerne viste også en positiv tendens. De vedrørte hovedsagelig forebyggende foranstaltninger og sikkerhedskrav, men førte ikke til kapacitetsstigninger. Disse positive tendenser udelukkede derfor ikke, at der forekom skade.

(129)

Én interesseret part hævdede, at en negativ tendens inden for kun nogle af skadesindikatorerne ikke er tilstrækkelig til at konkludere, at der er tale om væsentlig skade. Grundforordningens artikel 3, stk. 5, indeholder ikke et krav om, at alle skadesindikatorer skal udvise en negativ tendens, men EU-erhvervsgrenens situation skal undersøges ved at vurdere udviklingen i alle skadesindikatorer som helhed. I denne sag udviste næsten alle skadesindikatorerne en negativ tendens, herunder vigtige indikatorer som f.eks. salgs- og produktionsmængde, markedsandel, gennemsnitlige salgspriser og rentabilitet.

(130)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(131)

I den nuværende undersøgelsesperiode led EU-erhvervsgrenen, som det fremgår af betragtning 99-130, væsentlig skade. I hele den betragtede periode var import fra Kina kun tilstede på EU-markedet i begrænsede mængder, mens importmængden fra Indonesien og Indonesiens markedsandel næsten tredobledes i den samme periode. I forbindelse med den sideløbende undersøgelse vedrørende import af MNG fra Indonesien, jf. betragtning 7, blev det konkluderet, at importen fra Indonesien blev dumpet og forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, mens importen fra Kina på grund af den begrænsede mængde og det lave prisniveau ikke bidrog til denne skade (13). Samtidig har undersøgelsen vist, jf. betragtning 48 og 70, at importen fra Kina skete til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, og at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(132)

Kommissionen vurderede sandsynligheden for fornyet skade, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, dvs. den kinesiske imports potentielle indvirkning på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(133)

I forbindelse med denne analyse blev der fokuseret på de kinesiske eksporterende producenters uudnyttede kapacitet, EU-markedets tiltrækningskraft og de kinesiske producenters prispolitik i Unionen. Endelig blev der også taget hensyn til antidumpingforanstaltningerne i forhold til import af MNG fra Indonesien.

(134)

Som anført i betragtning 51 blev Kinas samlede uudnyttede MNG-kapacitet anslået til ca. 600 000-900 000 ton i 2012. Denne mængde oversteg i høj grad det samlede EU-forbrug af MNG i den samme periode.

(135)

Der kan i betragtning af EU-markedets tiltrækningskraft, jf. betragtning 59-64, med rimelighed forventes at være stor sandsynlighed for, at i det mindste en del af denne uudnyttede kapacitet vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(136)

Som omtalt i betragtning 50 ville de kinesiske importpriser uden antidumpingtold underbyde salgspriserne i Unionen med mere end 10 % i gennemsnit. De ville også være lavere end de indonesiske importpriser. På dette grundlag blev det konkluderet, at uden foranstaltninger vil de kinesiske eksporterende producenter sandsynligvis øge pristrykket på EU-markedet og således forværre den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen er forvoldt. I denne forbindelse skal der mindes om den sideløbende antidumpingundersøgelse, som viste, at importen fra Indonesien udøvede et pristryk på EU-markedet, så EU-erhvervsgrenen ikke kunne hæve sine priser i takt med stigningen i omkostningerne, men tværtimod var nødt til at sænke sine priser i den betragtede periode.

(137)

Som anført i betragtning 60 vil de kinesiske importpriser muligvis stige, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. I betragtning af de væsentlige underbudsmargener, der fremkommer, når antidumpingtolden fratrækkes, ville der dog derfor, selv om de kinesiske importpriser rent faktisk steg, være en margen, som ville give de kinesiske eksportører mulighed for at holde importpriserne under EU-erhvervsgrenens priser, hvilket med stor sandsynlighed ville sætte dem i stand til at erhverve yderligere markedsandele på EU-markedet. Hvis det skulle ske, ville EU-erhvervsgrenen stå over for et øjeblikkeligt fald i salget og salgspriserne.

(138)

Endelig forventes EU-erhvervsgrenen i betragtning af den sideløbende undersøgelse vedrørende Indonesien og de tilsvarende foranstaltninger over for importen af MNG fra dette land at kunne genrejse sig efter den væsentlige skade, som den har lidt. Denne genrejsningsproces ville blive bragt i fare, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, og importen fra Kina genoptages i væsentlige mængder og til dumpingpriser.

(139)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en enkelt interesseret part, at EU-producentens situation ikke ville blive forbedret ved opretholdelse af foranstaltningerne, idet den pågældendes situation hovedsagelig ville blive forringet af andre forhold end import af MNG fra Kina. Nævnte part hævdede, at disse forhold navnlig ville tælle virkningerne af EU-erhvervsgrenens investeringspolitik på rentabiliteten, stigningen i arbejdskraftomkostningerne og den angiveligt ineffektive anvendelse af ressourcer. Det hævdedes, at der ikke var blevet taget tilstrækkeligt hensyn til virkningen af disse forhold i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens generelle situation.

(140)

Det bør bemærkes, at den pågældende interesserede part ikke fremlagde nye oplysninger eller dokumentation til støtte for disse påstande.

(141)

For så vidt angår EU-erhvervsgrenens investeringer forklarede denne part ikke, hvordan disse investeringer kunne have indvirket på rentabiliteten. Som beskrevet i betragtning 124 var EU-erhvervsgrenens investeringer baseret på rimelige forretningsmæssige beslutninger og kan ikke betragtes som uberettigede. Desuden afskrives investeringsomkostninger over længere tid, og de havde således ingen væsentlige virkninger for EU-erhvervsgrenens rentabilitet.

(142)

For så vidt angår stigningen i arbejdskraftomkostningerne har undersøgelsen, selv om der af fortrolighedshensyn ikke kan opgives præcise tal, vist, at denne stigning ikke havde en signifikant indvirkning på de samlede produktionsomkostninger.

(143)

For så vidt angår den ineffektive anvendelse af ressourcer undlod parten at præcisere den angivelige ineffektivitet nærmere, og undersøgelsen bragte heller ikke eventuel ineffektivitet i EU-erhvervsgrenen for dagen.

(144)

På den baggrund blev disse påstande afvist.

(145)

I betragtning af undersøgelsesresultaterne, dvs. den uudnyttede kapacitet, EU-markedets tiltrækningskraft og de forventede priser på kinesisk import, anses ophævelse af foranstaltningerne for med stor sandsynlighed at føre til fornyet skade og at forringe EU-erhvervsgrenens skadelige situation yderligere på grund af den sandsynlige stigning i importen fra Kina til dumpingpriser, som underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(146)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(147)

Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(148)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de eksisterende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og skade.

(149)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Som nævnt i betragtning 131 blev den væsentlige skade forvoldt af dumpingimport fra Indonesien. Undersøgelsen viste også, at der er sandsynlighed for fornyet væsentlig skade, hvis foranstaltningerne mod import fra Kina får lov til at udløbe. I tilfælde af fornyet kinesisk dumpingimport af MNG på EU-markedet vil navnlig EU-erhvervsgrenens forventede genrejsning som følge af antidumpingforanstaltninger mod Indonesien efter skade forvoldt af importen fra dette land sandsynligvis blive bragt i fare.

(150)

Hvis foranstaltningerne opretholdes, forventes virkningerne af de foranstaltninger, der er indført i forbindelse med den sideløbende undersøgelse vedrørende importen af MNG fra Indonesien, til fulde at komme EU-erhvervsgrenen til nytte, dvs. den vil genrejse sig efter den væsentlige skade, som den har lidt. Den burde kunne forbedre sin rentabilitet på sigt.

(151)

Det blev derfor konkluderet, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger mod Kina.

(152)

14 virksomheder gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Ingen af disse virksomheder importerede dog MNG fra Kina til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(153)

Én forhandler i EU, der beskæftiger sig med videresalg af MNG i og uden for Unionen, gav sig til kende som bruger, mens undersøgelsen stod på. Denne forhandler købte hovedsagelig MNG fra EU-erhvervsgrenen, men også fra importører. Forhandleren købte ikke MNG af kinesisk oprindelse, men MNG med oprindelse i Indonesien og i andre tredjelande. Forhandlerens MNG-relaterede aktiviteter var marginale i forhold til forhandlerens samlede aktiviteter. Derfor blev de gældende foranstaltninger mod import af MNG fra Kina anset for ikke at have en væsentlig negativ virkning på denne forhandlers situation.

(154)

Brugerne er hovedsagelig aktive i føde- og drikkevaresektoren, hvor MNG anvendes i produktionen af krydderiblandinger, supper og færdiglavede fødevarer. MNG bruges også til specifikke noonfoodformål, f.eks. til fremstilling af vaske- og rengøringsmidler.

(155)

33 virksomheder gav sig til kende og modtog et spørgeskema. Fem virksomheder samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. Heraf var fire aktive i føde- og drikkevaresektoren og én i nonfoodsektoren. To af de samarbejdsvillige virksomheder, hvoraf den ene opererede i føde- og drikkevaresektoren, og den anden fremstillede vaske- og rengøringsmidler, blev underkastet kontrol på stedet.

(156)

Undersøgelsen viste, at MNG i gennemsnit tegnede sig for ca. 5 % af de samlede omkostninger for varer, hvori der indgår MNG, fremstillet af de samarbejdsvillige virksomheder, der leverede de fornødne data.

(157)

Kun én af de fire samarbejdsvillige brugere importerede MNG fra Kina. Denne samarbejdsvillige virksomhed købte MNG fra EU-erhvervsgrenen og importerede ca. 40 % af sit samlede køb af MNG fra Kina. Aktiviteterne knyttet til de varer, hvori der indgår MNG, tegnede sig for ca. en tredjedel af virksomhedens samlede aktiviteter. I den nuværende undersøgelsesperiode viste virksomheden sig at være rentabel.

(158)

De øvrige tre virksomheder importerede ikke MNG fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. To af disse virksomheder havde relativt begrænsede MNG-relaterede aktiviteter sammenlignet med deres samlede aktiviteter. Desuden var disse to virksomheder ifølge de forelagte oplysninger rentable i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om den tredje virksomheds aktiviteter, hvori der indgår MNG, tegnede sig for ca. en tredjedel af dens samlede aktiviteter, viste virksomheden sig at være rentabel i den nuværende undersøgelsesperiode.

(159)

Én af de samarbejdsvillige virksomheder anvendte MNG til fremstilling af vaske- og rengøringsmidler. MNG tegnede sig for 15-20 % af omkostningerne til produktion af disse varer. I den nuværende undersøgelsesperiode købte virksomheden hovedsagelig MNG af EU-erhvervsgrenen. Den importerede også MNG fra andre tredjelande, men ikke fra Kina. Kun en mindre del af dens aktiviteter vedrørte de varer, hvori der indgår MNG, set i forhold til virksomhedens samlede aktiviteter, der i øvrigt udviste en positiv fortjenstmargen på 5-10 % i undersøgelsesperioden.

(160)

Denne interesserede part hævdede, at MNG, i betragtning af EU's bestemmelser, som forbyder anvendelsen af fosfater og andre fosforholdige stoffer (14), sandsynligvis vil blive brugt i større mængder som erstatning for fosfater og andre fosforholdige stoffer ved fremstilling af vaske- og rengøringsmidler. Det forventes derfor, at efterspørgslen efter MNG i Unionen vil stige betydeligt, og en antidumpingtold på importen af MNG ville få en skadelig virkning på udviklingen af dette nye marked. Parten hævdede navnlig, at omfanget af de eksisterende antidumpingforanstaltninger mod importen af MNG fra Kina ville forhindre importen fra i Kina i at komme ind på EU-markedet, og at der derfor var risiko for manglende forsyninger i Unionen. Virksomheden hævdede endvidere, at der også ville være mangel på alternative forsyningskilder, idet der også er truffet foranstaltninger mod import af MNG fra Indonesien.

(161)

Denne bruger hævdede endvidere, at EU-erhvervsgrenen i betragtning af den forventede stigning i forbruget af MNG ville drage fordel heraf og endvidere øge sine salgsmængder på EU-markedet. På den anden side hævdede brugeren, at EU-erhvervsgrenen ikke ville have tilstrækkelig kapacitet til at dække den øgede efterspørgsel på EU-markedet.

(162)

Det er imidlertid på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudse, hvordan den nye retlige ramme vil påvirke EU-markedet, og hvorvidt eller i hvilket omfang den vil sætte skub i produktionen af MNG-baserede vaske- og rengøringsmidler og dermed få indvirkning på efterspørgslen efter MNG i Unionen. Den interesserede part forelagde heller ikke nogen dokumentation for, i hvilket omfang en antidumpingtold kunne få en skadelig virkning. I denne forbindelse skal det bemærkes, at hensigten med antidumpingtolden er at genetablere lige vilkår på EU-markedet. I undersøgelsen blev der også kortlagt en række alternative forsyningskilder såsom Brasilien, Vietnam og Korea.

(163)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte den samme interesserede part på ny sin påstand om, at efterspørgslen efter MNG ville stige betydeligt i Unionen på grund af forbuddet mod fosfater, og at EU-erhvervsgrenen ikke ville kunne dække denne stigende efterspørgsel i Unionen. Den pågældende part fremlagde dog ikke nye oplysninger eller dokumentation til støtte for påstanden, og derfor blev denne påstand afvist.

(164)

For så vidt angår de alternative forsyningskilder var markedsandelen for importen fra andre tredjelande betydelig i regnskabsåret 2010/11 og aftog kun på grund af de urimelige priser på importen fra Indonesien. Indførelsen af told på import af MNG fra Indonesien i forbindelse med den sideløbende undersøgelse forventes at sætte andre tredjelande i stand til at genvinde tabte markedsandele i Unionen. Hvis foranstaltningerne mod Kina ophæves, bringes den forventede virkning af antidumpingtolden mod Indonesien i fare, idet importen fra Kina sandsynligvis vil trænge ind på EU-markedet i betydelige mængder til dumpingpriser, som underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet (jf. betragtning 149-151).

(165)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog ovennævnte interesserede part, at der ikke fandtes egentlige alternative forsyningskilder, idet producenterne på andre tredjelandsmarkeder tilhørte den samme gruppe som EU-erhvervsgrenen.

(166)

Som nævnt i betragtning 94 og 95 ovenfor findes der alternative MNG-forsyningskilder i flere tredjelande, f.eks. i Brasilien, Republikken Korea og Vietnam. I den nuværende undersøgelsesperiode svarede markedsandelen for importen fra andre tredjelande end Kina eller Indonesien kun til en fjerdedel af niveauet i regnskabsåret 2010/11. Hvis foranstaltningerne mod import fra Kina opretholdes, er der ikke noget til hinder for, at importen fra andre tredjelande kan dække, i det mindste delvist, MNG-brugernes behov, og at den tilsvarende markedsandel genfinder eller overstiger niveauet i regnskabsåret 2010/11. I henhold til de oplysninger, som parterne havde adgang til i det ikke-fortrolige dossier, hører disse alternative kilder endvidere enten til virksomheder/virksomhedsgrupper, som er uafhængige af Ajinomoto-gruppen, eller til denne gruppe. Under alle omstændigheder er der ikke noget, som tyder på, at disse alternative kilder ikke ville forsyne EU-markedet på rimelige vilkår, også selv om de skulle tilhøre Ajinomoto-gruppen. Påstanden bør derfor afvises.

(167)

Den samme part hævdede også, at EU-erhvervsgrenen havde en dominerende stilling, og at der ville mangle konkurrence på EU-markedet. Parten hævdede, at EU-erhvervsgrenens stilling på EU-markedet endda ville blive forstærket yderligere, hvis foranstaltningerne mod MNG fra Kina opretholdes.

(168)

Det fremgik klart af undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne opretholde sin salgsmængde i Unionen, fordi den navnlig tabte markedsandele til importen fra Indonesien. Desuden var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at hæve sine priser i takt med de stigende råvareomkostninger på grund af prispresset fra dumpingimporten fra Indonesien, og den led betydelige tab i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen bemærkede også, at der er konkurrence fra importen med oprindelse i en række andre tredjelande, som har fri adgang til EU-markedet. På baggrund heraf var der utilstrækkelige beviser for EU-erhvervsgrenens angiveligt dominerende stilling, og påstanden måtte afvises.

(169)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den pågældende interesserede part, at det ikke ville være i Unionens interesse, at brugere i Unionen er afhængige af EU-erhvervsgrenen, og at der burde være tilstrækkelige alternative forsyningskilder. Den berørte part bemærkede til støtte for denne påstand, at faldet i forbruget mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12 hovedsagelig skyldtes et fald i EU-erhvervsgrenens produktionsmængde.

(170)

Som nævnt ovenfor i betragtning 100 faldt produktionen med 5 % mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12, mens forbruget faldt med 13 % i den samme periode (jf. betragtning 76 og 78). I regnskabsåret 2011/12 lå kapacitetsudnyttelsen 5 % under niveauet i regnskabsåret 2010/11, hvilket er ensbetydende med, at der var reservekapacitet i regnskabsåret 2011/12. EU-erhvervsgrenens produktion kan derfor ikke siges at have haft indvirkning på faldet i forbruget i regnskabsåret 2011/12. Under alle omstændigheder findes der som nævnt ovenfor i betragtning 166 alternative forsyningskilder i andre tredjelande. Påstanden bør derfor afvises.

(171)

Derfor, og navnlig i betragtning af at foranstaltningerne mod Kina ikke syntes at have haft en væsentlig negativ virkning på de samarbejdsvillige brugere, konkluderede Kommissionen, at opretholdelse af foranstaltningerne sandsynligvis ikke vil få en væsentlig virkning på disse aktørers økonomiske situation.

(172)

Fire EU-leverandører af råvarer gav sig til kende og besvarede spørgeskemaet. Deres salg af råvarer til EU-erhvervsgrenen udgjorde kun en lille del af deres samlede omsætning. To af disse leverandører gjorde indsigelse mod denne konklusion og hævdede, at det vil få en væsentlig virkning på deres forretningsaktiviteter, hvis EU-erhvervsgrenen forsvinder. Disse leverandører argumenterede, at et eventuelt stop for Unionens produktion af MNG ville få en skadelig indvirkning på deres samlede forretningsaktiviteter, idet sukkeranlæg ikke kan undgå at producere en vis mængde sukkersirup og -melasse, hvoraf EU-erhvervsgrenen er den vigtigste køber. Hvis disse former for sukker ikke sælges, ville det påvirke det pågældende anlægs samlede effektivitet.

(173)

Disse påstande blev dog ikke underbygget med dokumentation og blev derfor afvist.

(174)

Én interesseret part hævdede, at virkningerne af de gældende foranstaltninger mod Kina burde vurderes sammen med virkningerne af de foranstaltninger, der var truffet mod import af MNG fra Indonesien.

(175)

Begge foranstaltningers virkning på brugerne blev analyseret i forbindelse med forekomsten af alternative forsyningskilder. Denne analyse viste, at en række tredjelande faktisk kunne eksportere MNG til Unionen. Disse tredjelande var faktisk til stede på EU-markedet, før dumpingimporten fra Indonesien kom ind i Unionen i større mængder.

(176)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina.

(177)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(178)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af MNG med oprindelse i Kina, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1187/2008, bør opretholdes, således som det er muligt i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(179)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den, offentliggøres der en meddelelse om navneændring i Den Europæiske Unions Tidende.

(180)

Det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1, afgav ikke udtalelse —

22.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 15/54

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) indførte den 22. august 2014 en midlertidig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 904/2014 (2) (»forordningen om midlertidig told«).

(2)

Kommissionen indledte proceduren den 29. november 2013 som følge af en klage, der blev indgivet den 16. oktober 2013 af Ajinomoto Foods Europe SAS (»klageren«), den eneste EU-producent af mononatriumglutamat, der således tegner sig for 100 % af den samlede produktion af mononatriumglutamat i Unionen.

(3)

Som anført i betragtning 20 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2013 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. april 2010 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre en midlertidig antidumpingtold (»fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt.

(5)

Kommissionen tog stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra de interesserede parter, og de foreløbige konklusioner blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed.

(6)

Kommissionen informerede alle parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at den havde til hensigt at indføre en endelig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien og at foretage en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»fremlæggelse af de endelige konklusioner«). Parterne fik en frist til at fremsætte bemærkninger til denne endelige fremlæggelse af oplysninger.

(7)

De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor dette var relevant.

(8)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger om den metode, der anvendtes til udtagelse af stikprøver af ikke forretningsmæssigt forbundne importører, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 7-19 i forordningen om midlertidig told.

(9)

Den pågældende vare er som anført i betragtning 21 i forordningen om midlertidig told, mononatriumglutamat (»MNG«) med oprindelse i Indonesien, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2922 42 00 (»den pågældende vare«). MNG er et fødevaretilsætningsstof, der hovedsagelig anvendes som smagsforstærker i supper, bouillon, fiske- og kødretter, krydderiblandinger og færdiglavede fødevarer. Det fremstilles i form af hvide, lugtløse krystaller af forskellig størrelse. MNG bruges også i den kemiske industri til nonfoodformål, f.eks. i vaske- og rengøringsmidler. MNG findes i pakninger af forskellig størrelse fra forbrugerpakninger på 0,5 g til bulksække på 1 000 kg. Mindre pakninger sælges af detailhandlere til private forbrugere, mens de større pakninger på 20 kg og derover er bestemt til industrielle brugere. Der findes desuden forskellige renhedsgrader. Mononatriumglutamat havde samme egenskaber uanset pakningsstørrelse og renhedsgrad.

(10)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til den pågældende vare og samme vare, bekræftes alle konklusionerne i betragtning 21-25 i forordningen om midlertidig told.

(11)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende den normale værdi, bekræftes betragtning 26-31 i forordningen om midlertidig told.

(12)

Begge samarbejdsvillige indonesiske eksporterende producenter gentog deres påstand om, at deres salgspriser til forretningsmæssigt forbundne virksomheder var armslængdepriser, og at fastsættelsen af eksportprisen derfor snarere burde baseres på salgsprisen mellem moderselskabet i Indonesien og den første forretningsmæssigt forbundne kunde end på en beregnet eksportpris.

(13)

Begge eksporterende producenter byggede deres påstand på det forhold, at der ikke forelå bevis for krydskompensation mellem varerne eller for, at der påløb andre omkostninger mellem moderselskabet i Indonesien og de forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Konklusionerne i betragtning 37 i forordningen om midlertidig told burde derfor ikke have været baseret på disse elementer.

(14)

En eksporterende producent hævdede desuden, at virksomhedens forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen ikke var en importør men derimod en mellemmand, der videresolgte varen i Unionen før toldbehandlingen. Den eksporterende producent påstod på dette grundlag, at konklusionerne i betragtning 37 i forordningen om midlertidig told, nemlig at afregningsprisen mellem forretningsmæssigt forbundne virksomheder ikke var på et niveau, der kunne give de forretningsmæssigt forbundne importører mulighed for at opnå en rimelig fortjeneste i Unionen, derfor ikke var gyldige.

(15)

Det skal som udgangspunkt bemærkes, at selve forholdet mellem eksportøren og importøren er nok til, at Kommissionen kan behandle de faktiske eksportpriser som upålidelige, idet forholdet mellem eksportøren og importøren er en af mange årsager til, at de faktiske eksportpriser kan betragtes som upålidelige. På grund af forholdet mellem leverandøren og importøren er de priser, som leverandøren opkræver af sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen, afregningspriser, som ikke er et resultat af de armslængdevilkår, der normalt gælder mellem uafhængige virksomheder. Det er desuden klart, at omkostningerne forbundet med aktiviteterne i en forretningsmæssigt forbunden virksomhed og den fortjenstmargen, en sådan virksomhed opnår, effektivt reducerer det beløb, den eksporterende producent modtager, idet de normalt afholdes af importøren.

(16)

Derudover viste undersøgelsen i den aktuelle sag, at de pågældende forretningsmæssigt forbundne virksomheder ikke opnåede en bæredygtig fortjenstmargen i Unionen. Det skal i den forbindelse først bemærkes, at en ikke forretningsmæssigt forbunden samarbejdsvillig importørs fortjenstmargen ikke kunne anvendes, da den var fortrolig og derfor ikke kunne offentliggøres over for konkurrenterne. Derfor anvendtes en fortjenstmargen, som blev anvendt i en tidligere procedure (3) vedrørende en anden kemisk vare fremstillet af en lignende industri og importeret til Unionen under lignende omstændigheder, som benchmark i den aktuelle sag. Denne fortjenstmargen er det mest objektive grundlag med henblik på at beregne et tilfredsstillende skøn over en eksportpris i armslængde. Den rimelige fortjenstmargen, der blev anvendt, var 5 %. Da den fortjeneste, som de forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen opnåede, er betydeligt lavere end denne grænse, og da en sådan fortjeneste ikke er bæredygtig, kunne afregningsprisen ikke betragtes som pålidelig.

(17)

Desuden er et positivt bevis for krydskompensation mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder eller for det forhold, at visse påløbne omkostninger, der normalt bæres af en importør, er betalt af en anden part, ikke nødvendigvis påkrævet. Som nævnt ovenfor afholdes disse omkostninger altid af en forretningsmæssigt forbunden virksomhed, når denne virksomhed forestår salgs- og importfunktioner. Som følge af forholdet mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, kan brugen af krydskompensation via andre varer eller omkostninger hertil ikke udelukkes, og afregningspriserne er derfor upålidelige.

(18)

Der er heller ikke relevant, om den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen forestår alle importørens funktioner eller forestår andre funktioner. Den relevante faktor er, om eksportprisen ved Unionens grænse er pålidelig. Som det fremgår af betragtning 15, viste den nuværende undersøgelse, at prisniveauet mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder ikke gav de forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen mulighed for at opnå en rimelig fortjenstmargen. Ingen af eksportørerne fremlagde bevis for, hvorfor denne fortjenstmargen ville være uhensigtsmæssig, og påstandene i denne henseende bør derfor betragtes som ubegrundede. Påstanden om, at en af disse forretningsmæssigt forbundne virksomheder ikke optrådte som importør i Unionen, var ikke begrundet, da det jf. ovenfor er irrelevant, hvilke præcise funktioner denne virksomhed udførte i Unionen. Det forhold, at virksomheden kun udførte visse importørfunktioner, afspejles desuden nødvendigvis i de forretningsmæssigt forbundne virksomheders beløb til salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«), men absolut ikke i den anvendte fortjenstmargen. Det skal desuden bemærkes, at selv om den forretningsmæssigt forbundne virksomhed udførte visse aktiviteter før import, betyder dette ikke, at eksportprisen ikke kan beregnes på grundlag af videresalgsprisen til den første uafhængige kunde med de nødvendige justeringer, jf. artikel 2, stk. 9, i grundforordningen.

(19)

Efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner gentog de to samarbejdsvillige indonesiske eksporterende producenter deres påstand om fastlæggelsen af eksportprisen. Den ene eksporterende producent anfægtede konklusionerne i betragtning 15 om, at selve forholdet mellem eksportøren og importøren er nok til, at Kommissionen kan behandle de faktiske eksportpriser som upålidelige, og påstod, at dette var i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 9. Samme eksporterende producent påstod desuden, at betragtningerne om, at visse omkostninger, som jf. betragtning 17, afholdes af en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, når denne virksomhed forestår salgs- og importfunktioner, ikke var baseret på kendsgerninger fra denne sag. Endelig påstod den eksporterende producent, at Kommissionen ikke behandlede det forhold, at de priser, som opkrævedes af den forretningsmæssigt forbundne virksomhed og uafhængige kunder i Unionen, var ens.

(20)

Den anden eksporterende producent gentog sin påstand om, at virksomhedens eksportpris til den første uafhængige kunde ved Unionens grænse burde tages i betragtning ved fastlæggelsen af eksportprisen, og understregede, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed kun optrådte som mellemmand, og at bl.a. toldbehandlingen udførtes af de ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen.

(21)

Som svar herpå skal det bemærkes, at Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, konkluderede, at eksportprisen på grundlag af sagens kendsgerninger skulle beregnes som følge af forholdet mellem eksportørerne og de forretningsmæssigt forbundne parter. Undersøgelsen viste nemlig, at de pågældende forretningsmæssigt forbundne parter ikke opnåede en bæredygtig fortjenstmargen i Unionen i løbet af undersøgelsesperioden. Det er i den forbindelse ikke relevant, hvilken funktion den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen udfører, når det skal bestemmes, om eksportprisen i den aktuelle sag skal beregnes. Det forhold, at de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, jf. betragtning 18, kun udfører visse funktioner, er desuden ikke en hindring for anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 9, men afspejles i et lavere beløb til SA&G, der fratrækkes prisen ved videresalg til den første uafhængige køber. Endelig skal det bemærkes, at de eksporterende producenter ikke fremlagde nye beviser, som kunne omstøde disse konklusioner. Hvad angår påstanden om ens priser til forretningsmæssigt forbundne kunder og uafhængige kunder i Unionen, skal det bemærkes, at denne påstand blev behandlet i betragtning 37 i forordningen om midlertidig told. Undersøgelsen viste, at afregningspriserne mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder til trods for, at priserne var på samme niveau som i forhold til de uafhængige kunder, ikke var høje nok til, at de forretningsmæssigt forbundne importører kunne opnå en bæredygtig fortjeneste i Unionen. Disse påstande må derfor afvises.

(22)

Påstandene vedrørende brugen af beregnede eksportpriser i den foreliggende sag afvises derfor.

(23)

De samme to eksporterende producenter påstod, at hvis eksportpriserne beregnes på trods af deres påstande, jf. betragtning 12-14, var den rimelige fortjenstmargen på 5 %, som anvendtes til at beregne eksportprisen, for høj, og at man i stedet burde anvende de forretningsmæssigt forbundne virksomheders faktiske fortjenstmargen, da priserne mellem de forretningsmæssigt forbundne parter var på samme niveau som priserne til uafhængige kunder.

(24)

På grundlag af kendsgerningerne i betragtning 15-18 vedrørende pålideligheden af afregningspriserne og fortjenstmargenerne i de forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen afvises denne påstand. Under alle omstændigheder blev justeringerne for omkostninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel2, stk. 9, baseret på de pågældende virksomheders egne SA&G-omkostninger og afspejlede derfor disse virksomheders aktiviteter, uanset deres funktioner. Påstanden bør derfor afvises.

(25)

En af ovennævnte eksporterende producenter påstod, at eksportprisen for specifikke transaktioner med en virksomhed, der ikke er forretningsmæssigt forbundet med den eksporterende producent, burde have været baseret på den faktiske pris, der er betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. Kommissionen konstaterede dog, at de pågældende transaktioner ikke omfattede eksportsalg til Unionen. På dette grundlag blev de pågældende transaktioner udelukket fra fastlæggelsen af eksportprisen. Efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner anfægtede den eksporterende producent denne udelukkelse og påstod, at Kommissionen burde tage hensyn til virksomhedens samlede salg af den pågældende vare i Unionen. Det samlede salg til den pågældende uafhængige kunde blev dog taget i betragtning ved fastlæggelsen af eksportprisen. Der måtte ses bort fra efterfølgende transaktioner fra denne uafhængige kunde, da der for det første ikke er tale om eksportsalg, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8 og 9, og da der for det andet er en risiko for dobbeltoptælling af disse salgstransaktioner. På dette grundlag måtte den eksporterende producents påstand afvises.

(26)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende fastsættelsen af eksportprisen, bekræftes konklusionerne i betragtning 32-38 i forordningen om midlertidig told.

(27)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner anfægtede de to samarbejdsvillige eksporterende producenter, at omkostningerne til at flytte varerne fra fabrikken til lageret skulle betragtes som interne logistiske omkostninger, hvorved de ikke påvirkede prissammenligneligheden.

(28)

En af de eksporterende producenter havde flere distributionslagre på hjemmemarkedet, hvorfra MNG blev afsendt til de endelige kunder. Denne eksporterende producent hævdede, at transportomkostningerne fra fabrikken til lagrene burde betragtes som indenlandske fragtomkostninger og fratrækkes den normale værdi, da sådanne omkostninger ikke påløb eksportsalget. Den anden eksporterende producent påstod, at omkostningerne til at flytte varerne til lageret i visse tilfælde kunne knyttes til en specifik faktura og derfor udgør en direkte salgsomkostning, og at denne omkostning er inkluderet i den pris, som kunderne skal betale, og påvirker prissammenligneligheden. Omkostningen burde derfor have været fratrukket den normale værdi.

(29)

Lagre betragtes som en del af en eksporterende producents lokaler, og en vare er først klar til at blive solgt fra det øjeblik, hvor varen er på lageret. Afstanden fra fabrikken til lageret er irrelevant, ligesom det er irrelevant, om transporten fra fabrikken til lageret kan knyttes til en specifik salgstransaktion på hjemmemarkedet, da der er tale om omkostninger, som typisk er påløbet inden salget og derfor ikke en direkte salgsudgift, som indvirker på prissammenligneligheden. På grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e), afvises disse påstande således.

(30)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner påstod den samarbejdsvillige eksporterende producent, der eksporterede MNG via en forretningsmæssigt forbunden virksomhed uden for Unionen, at virksomhedens eksport ikke burde justeres i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), da den forretningsmæssigt forbundne virksomhed uden for Unionen ikke optrådte som agent og ikke arbejdede på provisionsbasis. Den eksporterende producent påstod desuden, at den pågældende forretningsmæssigt forbundne virksomheds avance, som anvendtes som grundlag for justeringen, ikke påvirkede prissammenligneligheden, da Kommissionen ved beregningen af eksportprisen allerede fratrak en rimelig fortjenstmargen for den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen, hvilket skulle omfatte alle fortjenstmargener for alle interne transaktioner. Den eksporterende producent hævdede derudover, at kun SA&G-omkostninger i den forretningsmæssigt forbundne virksomhed uden for Unionen om noget skulle fratrækkes den beregnede eksportpris.

(31)

Undersøgelsen fastslog, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed uden for Unionen havde en avance for hvert eksportsalg til Unionen. Avancen påvirkede prissammenligneligheden, da den kun blev opretholdt på eksportsalget og ikke på hjemmemarkedssalget. Påstanden om, at der allerede var taget hensyn til den forretningsmæssigt forbundne virksomheds fortjenstmagen ved beregningen af eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9, kunne ikke godtages. Dette skyldes, at justeringer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9 og 10, har forskellige formål, adskiller sig fra hinanden og er underlagt forskellige materielle regler. Grundforordningens artikel 2, stk. 9, sigter mod at fastlægge en pålidelig eksportpris, mens artikel 2, stk. 10, sigter mod at sikre sammenlignelighed mellem eksportprisen og den normale værdi. Når eksportprisen er behørigt fastlagt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 8 og 9, vedrører eventuelle yderligere justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, ikke længere eksportprisen som sådan og kan på ingen måde fastlægge den normale værdi og eksportprisen. Den samarbejdsvillige eksporterende producent misforstår derfor formålet med justeringen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), som er at gøre prisen sammenlignelig med den normale værdi og ikke at fastlægge eksportprisen som sådan. Den rimelige fortjenstmargen, der blev fratrukket i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, omfatter derfor ikke en eventuel avance i samme salgskanal. Hvad angår de beløb, der skal justeres, afspejler den foretagne justering den avance, der reelt blev opnået mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og som således påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der er derfor ingen grund til at erstatte den med et andet teoretisk beløb. Endelig er Kommissionen berettiget til at tage i betragtning, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed uden for Unionen modtager betaling (i form af avancen, som den forretningsmæssigt forbundne virksomhed opnår på det salg, som den fakturerer til kunder i Unionen). Hvis den forretningsmæssigt forbundne virksomhed skal kunne betragtes som en virksomhed, der er underlagt selskabsskat i landet uden for Unionen (som har en væsentligt lavere selskabsskattesats end Indonesien) for disse betalinger, skal den udføre en egentlig økonomisk aktivitet i det pågældende land. Den indonesiske eksporterende producent kan således ikke både sikre sig den gunstige skattemæssige behandling, der opnås ved den forretningsmæssigt forbundne virksomheds tilstedeværelse i landet uden for Unionen og sidstnævntes aktivitet i landet, og samtidig som led i en antidumpingprocedure påstå, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed ikke udfører nogen økonomisk aktivitet. Disse påstande må derfor afvises.

(32)

Efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner gentog den eksporterende producent sin påstand om justeringen af avancen i dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed og anfægtede, at skattehensyn skulle medtages i en antidumpingundersøgelse. Selv om den eksporterende producent ikke anfægtede, at dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed havde kommercielle aktiviteter i det pågældende tredjeland, blev det dog påstået, at disse var af begrænset omfang, for så vidt angår den pågældende vare. Det blev desuden gentaget, at den forretningsmæssigt forbundne virksomheds aktiviteter klart adskilte sig fra en agents aktiviteter og ikke modtog provision fra den eksporterende producent for salg til Unionen. Endelig gentog den eksporterende producent sin påstand om, at Kommissionen ved beregningen af eksportprisen allerede havde fratrukket en rimelig fortjenstmargen hos den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen, hvilket skulle omfatte alle fortjenstmargener for alt internt salg mellem virksomheder i samme gruppe. Den eksporterende producent påstod i den henseende, at det i forbindelse med regelmæssigt salg mellem forretningsmæssigt forbundne virksomheder ganske rigtigt skulle være Kommissionens praksis kun at fratrække fortjenstmargenen hos den forretningsmæssigt forbundne virksomhed, der sælger direkte til den uafhængige kunde i Unionen, men ikke fortjenstmargenerne hos de øvrige forretningsmæssigt forbundne virksomheder i samme salgskanal.

(33)

Det skal bemærkes, at eksistensen af en særskilt skatteenhed i denne sag kan være en indikator for, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed uden for Unionen udfører omfattende økonomiske aktiviteter, da disse aktiviteter er et krav i den hjemlige skattelovgivning. I den foreliggende sag tog Kommissionen, jf. betragtning 31, højde for, at den eksporterende producent har en forretningsmæssigt forbundet part uden for Unionen med en omfattende økonomisk aktivitet, og det forhold, at den forretningsmæssigt forbundne part uden for Unionen fratrak en avance for hver salgstransaktion af den pågældende vare mellem forretningsmæssigt forbundne parter, hvilket dermed påvirkede prissammenligneligheden for eksport af MNG til Unionen. Desuden afspejlede det beløb, jf. betragtning 31, som justeringen var baseret på, den faktiske efterprøvede avance, som blev opnået mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og afspejlede således også den forretningsmæssigt forbundne virksomheds aktiviteter. Disse påstande må derfor afvises.

(34)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner anfægtede den samme eksporterende producent den justering, der var foretaget for provisioner betalt på eksportprisen, og påstod, at de ikke var direkte salgsudgifter, men derimod blev betalt på månedsbasis og således ikke var knyttet til en specifik salgstransaktion og ikke påvirkede prissammenligneligheden. Den eksporterende producent påstod, at de udbetalte provisioner kun havde en virkning mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og at grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), derfor ikke fandt anvendelse. Da det antages, at producenten og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed udgør en enkelt økonomisk enhed, påstod den eksporterende producent desuden, at eventuelle pengeoverførsler inden for denne økonomiske enhed ikke udgør en udgift eller indtægt for den økonomiske enhed.

(35)

Undersøgelsen viste, at der i henhold til en »provisionsaftale« mellem den eksporterende producent og den forretningsmæssigt forbundne virksomhed udbetales provision, når den eksporterende producent i Indonesien sælger direkte til uafhængige kunder på EU-markedet (og ikke via den forretningsmæssigt forbundne virksomhed). Den udbetalte provision var direkte knyttet til nettosalgsprisen. Det direkte forhold mellem salget og den udbetalte provision påvirkede derfor prissammenligneligheden i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(36)

Endelig er antagelsen om, at de forretningsmæssigt forbundne virksomheder blev betragtet som en enkelt økonomisk enhed, ukorrekt. Undersøgelsen viste, at den eksporterende producent selv havde en fuldt funktionsdygtig eksportafdeling, og der var ingen overlapning af eksportrelaterede opgaver mellem den eksporterende producent og den forretningsmæssigt forbundne importør. Den forretningsmæssigt forbundne virksomhed kan derfor ikke betragtes som en intern salgsafdeling, og påstandene blev derfor afvist.

(37)

Alternativt påstod den eksporterende producent, at hvis eksportprisen justeres på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), burde de udbetalte provisioner også udelukkes fra den forretningsmæssigt forbundne virksomheds SA&G-omkostninger, som blev fratrukket salgsprisen ved videresalg til den første uafhængige kunde i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Når der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, beregnes en pålidelig eksportpris, trækkes imidlertid alle omkostninger, som påløber mellem import og videresalg, fra salgsprisen ved videresalg til den første uafhængige kunde i Unionen, og der er intet juridisk grundlag for at kompensere disse omkostninger med en indtægt, som fordret af den eksporterende producent. Desuden vedrørte SA&G-omkostningerne i den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen en anden salgskanal (nemlig via en forretningsmæssigt forbunden kunde) end indtægten fra provisioner, som vedrørte salgskanalen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder. Endelig har justeringen for avance i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, og fastlæggelsen af eksportprisen i henhold til samme artikels stk. 8 og 9 forskellige formål og udgør to forskellige etaper i dumpinganalysen.

(38)

Efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner gentog den eksporterende producent sin påstand vedrørende provision, jf. betragtning 35, og påstod, at det ville være inkonsekvent at betragte afregningspriserne mellem forretningsmæssigt forbundne parter som upålidelige og samtidig justere eksportprisen på grundlag af en provisionsaftale mellem de forretningsmæssigt forbundne parter. Den eksporterende producent anfægtede desuden konklusionerne i betragtning 35, nemlig at den udbetalte provision var direkte knyttet til nettosalgsværdien, hvilket medførte et direkte forhold mellem salget og den udbetalte provision, hvilket påvirkede prissammenligneligheden, idet den udbetaltes en gang pr. måned, og de nærmere detaljer om beregningen af provisionen ikke blev offentliggjort parterne i mellem.

(39)

Den eksporterende producent begrundede ikke yderligere sin påstand eller fremlagde supplerende faktiske oplysninger til støtte for sin udtalelse, der kunne omstøde ovennævnte konklusioner. Konklusionerne i betragtning 35-37 bekræftes derfor.

(40)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner påstod en eksporterende producent, at den normale værdi burde justeres for omkostninger til incitamenter og salgsfremmende foranstaltninger. Den eksporterende producent påstod, at disse omkostninger ikke påløb eksportsalget til Unionen, hvorimod de havde en direkte indvirkning på salgsprisen på hjemmemarkedet. Til støtte for denne påstand påstod den eksporterende producent, at disse omkostninger i hvert fald i visse tilfælde kunne spores tilbage til specifikke transaktioner på hjemmemarkedet. Endelig påstod den eksporterende producent, at omkostninger til incitamenter og salgsfremmende foranstaltninger afspejlede de forskellige handelsled på hjemmemarkedet (hvor MNG solgtes direkte til detailhandlere) på den ene side og salget til Unionen (som foregik til forhandlere og distributører) på den anden side.

(41)

Undersøgelsen viste, at omkostninger til incitamenter og salgsfremmende foranstaltninger overvejende var knyttet til bestemte kundekonti og ikke specifikke salgstransaktioner. Omkostninger til incitamenter og salgsfremmende foranstaltninger påløber, uanset om varen sælges eller ej. Desuden viste undersøgelsen, at de omkostninger, der angiveligt skulle være knyttet til en specifik salgstransaktion, faktisk ikke afspejledes i prisen. På dette grundlag konkluderedes det, at omkostninger til incitamenter og salgsfremmende foranstaltninger ikke påvirkede priserne og prissammenligneligheden, og at denne påstand burde afvises.

(42)

En eksporterende producent påstod, at MNG af store krystaller (kornstørrelse) havde forskellige fysiske egenskaber og solgtes i andre handelsled end MNG, der eksporteredes til Unionen. Den eksporterende producent påstod derfor, at MNG af store krystaller burde udelukkes fra fastsættelsen af den normale værdi.

(43)

Undersøgelsen fastslog, at der findes flere kornstørrelser: pulver, fin, lille, almindelig og stor. Alle kornstørrelser indgår i varedækningen, da de har de samme grundlæggende egenskaber, anvendelsesformål og er indbyrdes udskiftelige. Alle varetyper bør derfor indgå i fastlæggelsen af den normale værdi. Undersøgelsen fastslog desuden, at forskellige kornstørrelser ikke var omkostningsfaktorer.

(44)

Undersøgelsen viste desuden, at kunderne på hjemmemarkedet, som købte MNG af stor kornstørrelse også købte andre kornstørrelser. Der forelå ingen beviser for, at prisforskellen for MNG af stor kornstørrelse hang sammen med fysiske egenskaber eller handelsled, da det var muligt at knytte denne prisforskel til andre elementer såsom kunder og indkøbte mængder. Den eksporterende producent opgjorde desuden ikke den påståede forskel i fysiske egenskaber kvantitativt. Påstandene i denne henseende burde derfor afvises.

(45)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligningen, bekræftes konklusionerne i betragtning 39-46 i forordningen om midlertidig told.

(46)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes den metode, der var blevet anvendt til beregning af dumpingmargenerne, jf. betragtning 47-48 i forordningen om midlertidig told.

(47)

Da visse transaktioner blev udelukket fra fastlæggelsen af eksportprisen for en eksporterende producent, jf. betragtning 25, og da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, er de endelige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, som følger: