7.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/1

(1)

Den værdi for den gennemsnitlige masse, der skal anvendes til at beregne de specifikke CO2-emissioner for hver ny personbil, skal justeres hvert tredje år for at tage hensyn til ændringer i den gennemsnitlige masse af nye køretøjer, der registreres i Unionen.

(2)

Det fremgår tydeligt af overvågningen af massen i køreklar stand af nye personbiler, der blev registreret i kalenderårene 2011, 2012 og 2013, at den gennemsnitlige masse er steget, og værdien M0, der er omhandlet i punkt 1, litra b), i bilag I til forordning (EF) nr. 443/2009 bør derfor justeres.

(3)

I forbindelse med denne første justering bør der undtagelsesvis tages højde for, at kvaliteten af de data, der blev overvåget i 2011, 2012 og 2013, har været svingende. Den nye værdi bør der derfor fastsættes ved kun at tage hensyn til de masseværdier, der kunne bekræftes af de pågældende fabrikanter, mens værdier, der var åbenlyst ukorrekte, udelukkes fra beregningen, f.eks. værdier over 2 840 kg eller under 500 kg, samt værdier vedrørende køretøjer, der ikke var omfattet af forordning (EF) nr. 443/2009. Endvidere er den nye værdi baseret på det vægtede gennemsnit under hensyn til antallet af nye registreringer i hvert referenceår.

(4)

På baggrund heraf bør den M0-værdi, der skal anvendes fra den 1. januar 2016, øges med 20,4 kg fra 1 372,0 til 1 392,4 —

7.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/3

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 er sundhedsanprisninger af fødevarer forbudt, medmindre de er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med samme forordning og opført på en liste over tilladte anprisninger.

(2)

I medfør af artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1924/2006 vedtog Kommissionen forordning (EU) nr. 432/2012 (2), hvor der er fastlagt en liste over andre tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed.

(3)

Forordning (EF) nr. 1924/2006 foreskriver ligeledes, at lederne af fødevarevirksomheder skal sende ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger til en medlemsstats nationale kompetente myndighed. Den nationale kompetente myndighed skal videresende gyldige ansøgninger til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), i det følgende benævnt »autoriteten«, med henblik på en videnskabelig vurdering samt til Kommissionen og medlemsstaterne til orientering.

(4)

Kommissionen skal træffe beslutning vedrørende eventuel godkendelse af sundhedsanprisninger under hensyntagen til autoritetens udtalelse.

(5)

Med henblik på at fremme innovation bør sundhedsanprisninger, der er baseret på senere udviklet videnskabelig evidens, og/eller for hvilke der anmodes om beskyttelse af data, som er omfattet af ejendomsrettigheder, være omfattet af en fremskyndet godkendelsesprocedure.

(6)

Som opfølgning på en ansøgning, som Aptonia indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende glykæmiske kulhydrater og genetablering af en normal muskelfunktion (sammentrækning) efter hård træning (spørgsmål nr. EFSA-Q-2013-00234) (3). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Glykæmiske kulhydrater øger genopbygningen af glycogendepoterne i musklerne efter hård træning«.

(7)

Den 25. oktober 2013 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at der på grundlag af de fremlagte oplysninger var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtag af glykæmiske kulhydrater og den anpriste virkning. En sundhedsanprisning, der er i overensstemmelse med denne konklusion, bør følgelig anses for at opfylde kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006 og bør optages på EU-listen over tilladte anprisninger, der er fastlagt ved forordning (EU) nr. 432/2012.

(8)

Et af målene med forordning (EF) nr. 1924/2006 er at sikre, at sundhedsanprisninger er sandfærdige, klare, pålidelige og anvendelige for forbrugeren, og i den forbindelse at formuleringen og præsentationen af sundhedsanprisninger tages i betragtning. Anprisninger, der anvendes af ansøgeren, og som i kraft af deres formulering har samme betydning for forbrugerne som en godkendt sundhedsanprisning, idet de viser den samme sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed, bør derfor være omfattet af de samme anvendelsesbetingelser som dem, der er anført i bilaget til denne forordning.

(9)

I overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 1924/2006 bør registret over ernærings- og sundhedsanprisninger, der indeholder alle tilladte sundhedsanprisninger, opdateres for at tage hensyn til nærværende forordning.

(10)

De bemærkninger fra ansøgeren og medlemmer af offentligheden, som Kommissionen har modtaget i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1924/2006, er taget i betragtning ved fastsættelsen af foranstaltningerne i nærværende forordning.

(11)

Forordning (EU) nr. 432/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Medlemsstaterne er blevet hørt —

7.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/6

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 er sundhedsanprisninger af fødevarer forbudt, medmindre de er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med samme forordning og opført på en liste over tilladte anprisninger.

(2)

Forordning (EF) nr. 1924/2006 foreskriver ligeledes, at lederne af fødevarevirksomheder skal sende ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger til en medlemsstats nationale kompetente myndighed. Den nationale kompetente myndighed skal videresende gyldige ansøgninger til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), i det følgende benævnt »autoriteten«, med henblik på en videnskabelig vurdering samt til Kommissionen og medlemsstaterne til orientering.

(3)

Kommissionen skal træffe beslutning vedrørende eventuel godkendelse af sundhedsanprisninger under hensyntagen til autoritetens udtalelse. I visse tilfælde kan de videnskabelige risikovurderinger alene ikke tilvejebringe alle de oplysninger, som en risikostyringsbeslutning bør baseres på, og det er derfor nødvendigt også at tage hensyn til andre legitime forhold af relevans for det pågældende tilfælde.

(4)

Som opfølgning på en ansøgning, som Dextro Energy GmbH & Co. KG indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende glucose og bidrag til energistofskiftet (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00266) (2). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Glucose nedbrydes som en del af kroppens normale energistofskifte«.

(5)

Den 11. maj 2012 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at der på grundlag af de fremlagte oplysninger var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtag af glucose og bidrag til energistofskiftet. Målgruppen er den brede befolkning.

(6)

Som opfølgning på en ansøgning, som Dextro Energy GmbH & Co. KG indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende glucose og bidrag til energistofskiftet (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00267) (3). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Glucose støtter normal fysisk aktivitet«.

(7)

Den 11. maj 2012 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at den allerede med et positivt resultat havde vurderet en anprisning vedrørende glucose og bidrag til energistofskiftet, og henviste til sin udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende glucose og bidrag til energistofskiftet (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00266).

(8)

Som opfølgning på en ansøgning, som Dextro Energy GmbH & Co. KG indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende glucose og bidrag til energistofskiftet (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00268) (4). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Glucose bidrager til et normalt energistofskifte«.

(9)

Den 11. maj 2012 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at den allerede med et positivt resultat havde vurderet en anprisning vedrørende glucose og bidrag til energistofskiftet, og henviste til sin udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende glucose og bidrag til energistofskiftet (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00266).

(10)

Som opfølgning på en ansøgning, som Dextro Energy GmbH & Co. KG indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende glucose og bidrag til energistofskiftet (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00269) (5). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Glucose bidrager til et normalt energistofskifte under træning«.

(11)

Den 11. maj 2012 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at den allerede med et positivt resultat havde vurderet en anprisning vedrørende glucose og bidrag til energistofskiftet, og henviste til sin udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende glucose og bidrag til energistofskiftet (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00266).

(12)

Som opfølgning på en ansøgning, som Dextro Energy GmbH & Co. KG indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende glucose og bidrag til energistofskiftet (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00270) (6). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Glucose bidrager til en normal muskelfunktion«.

(13)

Den 11. maj 2012 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at den allerede med et positivt resultat havde vurderet en anprisning vedrørende glucose og bidrag til energistofskiftet, og henviste til sin udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende glucose og bidrag til energistofskiftet (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00266).

(14)

I henhold til artikel 6, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1924/2006 skal sundhedsanprisninger være baseret på almindeligt anerkendt videnskabelig evidens. Det er ligeledes i overensstemmelse med reglerne at undlade at godkende en sundhedsanprisning, der ikke opfylder andre generelle eller specifikke krav i forordning (EF) nr. 1924/2006, selv hvis autoritetens videnskabelige vurdering er positiv. Sundhedsanprisninger, der er uforenelige med almindeligt anerkendte ernærings- og sundhedsprincipper, bør ikke anvendes. Autoriteten konkluderede, at der er fastslået en årsagssammenhæng mellem indtag af glucose og bidrag til energistofskiftet. Anvendelse af en sådan sundhedsanprisning ville imidlertid sende et modsætningsfyldt, forvirrende signal til forbrugerne, der ville forstå det som en opfordring til at indtage sukkerarter, som myndighederne på nationalt og internationalt plan ellers på grundlag af almindeligt anerkendt videnskabelig rådgivning anbefaler forbrugerne at begrænse indtaget af. En sådan anprisning er således ikke i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1924/2006, som foreskriver, at anprisninger ikke må være tvetydige eller vildledende. Dertil kommer, at selv hvis den pågældende sundhedsanprisning kun blev godkendt på særlige anvendelsesbetingelser og/eller blev ledsaget af supplerende erklæringer eller advarsler, ville dette ikke være tilstrækkeligt til at afhjælpe forvirringen blandt forbrugerne, og anprisningen bør derfor ikke godkendes.

(15)

De sundhedsanprisninger, der er omfattet af nærværende forordning, er sundhedsanprisninger som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1924/2006 og er, forudsat at de opfylder samme forordnings krav, omfattet af den overgangsperiode, der er fastsat i forordningens artikel 28, stk. 5, indtil listen over tilladte sundhedsanprisninger er vedtaget.

(16)

Listen over tilladte sundhedsanprisninger er fastlagt ved Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012 (7), og den har fundet anvendelse siden den 14. december 2012. Hvad angår anprisninger som omhandlet i artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, som autoriteten ikke har færdigevalueret eller Kommissionen ikke har færdigbehandlet senest den 14. december 2012, og som i medfør af nærværende forordning ikke er optaget på listen over tilladte sundhedsanprisninger, bør der fastlægges en overgangsperiode, hvor de fortsat kan anvendes, så både fødevarevirksomhedsledere og de nationale kompetente myndigheder kan tilpasse sig forbuddet mod de pågældende anprisninger.

(17)

De bemærkninger fra ansøgeren og medlemmer af offentligheden, som Kommissionen har modtaget i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1924/2006, er taget i betragtning ved fastsættelsen af foranstaltningerne i nærværende forordning.

(18)

Medlemsstaterne er blevet hørt —

7.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/10

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1069/2009 er der fastsat folke- og dyresundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter med henblik på at forhindre og minimere risici for folke- og dyresundheden som følge af sådanne produkter. I forordningen fastlægges også et slutpunkt i fremstillingskæden for visse afledte produkter, efter hvilket de ikke længere er omfattet af kravene i nævnte forordning.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 (2) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1069/2009, herunder bestemmelser om godkendelsen af alternative metoder til anvendelse eller bortskaffelse af animalske biprodukter eller afledte produkter og kravene til omsætning af organiske gødningsstoffer og visse andre animalske biprodukter.

(3)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1069/2009 kan medlemsstaterne tillade indsamling, transport og bortskaffelse af kategori 3-materialer som omhandlet i samme forordnings artikel 10, litra f), ved andre metoder, der er fastsat i kapitel IV i bilag VI til forordning (EU) nr. 142/2011. I overensstemmelse med artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) nr. 142/2011 blev denne mulighed begrænset til overgangsperioden, som udløber den 31. december 2014. Visse medlemsstater tillader indsamling, transport og bortskaffelse af små mængder af tidligere fødevarer på op til 20 kg om ugen ved andre metoder, som er fastsat i kapitel IV i bilag VI til forordning (EU) nr. 142/2011.

(4)

Er der ikke rapporteret om negative konsekvenser for dyresundheden, og idet der tages hensyn til, at bortskaffelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 1069/2009 i visse tilfælde ville være uacceptabelt byrdefyld i forhold til lokal bortskaffelse, forekommer det berettiget at gøre den midlertidige undtagelse til en permanent mulighed, under forudsætning af at en sådan bortskaffelse ikke forårsager uacceptable sundhedsrisici. Artikel 15 i forordning (EU) nr. 142/2011, hvori der er fastsat særlige bestemmelser vedrørende anvendelse af artikel 19, stk. 1, litra a), b), c), e) og f), i forordning (EF) nr. 1069/2009, bør derfor suppleres med en reference til de foranstaltninger, der er fastsat i kapitel IV i bilag VI til forordning (EU) nr. 142/2011, som også bør ændres i overensstemmelse med hermed. Efter høring af medlemsstater og interesseorganisationer skal muligheden for, at medlemsstater kan beslutte at øge mængden til højst 50 kg om ugen, fjernes, når den midlertidige undtagelse bliver en permanent mulighed. Desuden bør artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) nr. 142/2011 udgå.

(5)

På baggrund af den lave risiko for at opdrættede dyr kommer i kontakt med organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der håndteres af visse driftsledere og brugere, navnlig når de gennemfører aktiviteter uden for fødevare- og foderkæden, bør de kompetente myndigheder kunne tillade, at disse driftsledere og brugere undtages fra registreringsforpligtelsen i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1069/2009. Disse driftsledere og brugere bør tilføjes til listen over driftsledere, der er undtaget fra forpligtelsen til at underrette de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4, i forordning (EU) nr. 142/2011. Artikel 20, stk. 4, i forordning (EU) nr. 142/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Der er ingen risiko for, at vækstmedier, herunder pottejord, med et lille indhold af animalske biprodukter eller afledte produkter, som er emballeret med henblik på anvendelse af den endelige forbruger, anvendes som foder til opdrættede dyr. En begrænsning af indholdet af afledte produkter af kategori 2- eller kategori 3-materialer i vækstmedier, herunder pottejord, til under 5 % i volumen reducerer risikoen for, at de anvendes som foder til opdrættede dyr, idet det høje indhold af jord og andre materialer giver produkterne en smag, der er ubehagelig for opdrættede dyr. Der kan anvendes forarbejdet husdyrgødning til fremstilling af vækstmedier. Den forarbejdede husdyrgødning må dog ikke være den eneste bestanddel i vækstmedierne. Den må ikke udgøre over 50 % i volumen af vækstmedierne. Forarbejdet husdyrgødning må ikke anvendes til fremstilling af vækstmedier, hvis oprindelsesstedet er omfattet af et forbud på grund af mistanke om et udbrud eller et bekræftet udbrud af en alvorlig overførbar sygdom, der rammer opdrættede dyr. Derfor kan sådanne produkter fritages for veterinærkontrol i forbindelse med omsætning, bortset fra import. Artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 142/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Definitionen af »mellemprodukter« og »vareprøver« i henholdsvis nr. 35) og 39) i bilag I til forordning (EU) nr. 142/2011 bør præciseres for at undgå uberettigede handelshindringer. Definitionen af »mellemprodukter« omfatter også, hvilken anvendelse disse mellemprodukter er bestemt til. Det er berettiget at udvide den nuværende definition med mulige yderligere anvendelser i kosmetikindustrien. Afledte produkter, som opfylder kravene i Rådets direktiv 76/768/EØF (3), kan i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1069/2009 anmeldes som slutpunkt i fremstillingskæden. Det er endvidere nødvendigt at præcisere, at foder til selskabsdyr kan indføres til Unionen som vareprøver med henblik på fodringsforsøg, afprøvning af maskiner eller udstyr. Definitionen af »mellemprodukter« og »vareprøver« i nr. 35) og 39) i bilag I til forordning (EU) nr. 142/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Skønt dyr af hestefamilien i overensstemmelse med artikel 3, nr. 6), i forordning (EF) nr. 1069/2009 betragtes som opdrættede dyr, er der et særligt tæt forhold mellem visse individuelle dyr af hestefamilien og de personer, der tager sig af dem. Det er derfor berettiget at give mulighed for at kremere døde dyr af hestefamilien i forbrændingsanlæg, der af den kompetente myndighed er godkendt til dette formål, forudsat at dyret har oprindelse på bedrifter, som ikke er omfattet af forbud i forbindelse med anmeldelsespligtige sygdomme. I Rådets direktiv 2009/156/EF (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for blandt andet flytning af dyr af hestefamilien, herunder betingelser for identifikation af dyr af hestefamilien. Kun døde dyr af hestefamilien, som opfylder direktivets krav, kan kremeres individuelt i lavkapacitetsforbrændingsanlæg. Kapitel III i bilag III til forordning (EU) nr. 142/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

I artikel 13, litra g), i forordning (EF) nr. 1069/2009 fastsættes det, at animalske biprodukter af kategori 2-materiale fra vanddyr, kan ensileres, komposteres eller omdannes til biogas. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»EFSA«) har offentliggjort en videnskabelig udtalelse om evaluering af en ny forarbejdningsmetode for animalske biprodukter af kategori 2-materialer af fiskeoprindelse (5). Ifølge EFSA's udtalelse mindskes de risici, der knytter sig til kategori 2-materialer af fiskeoprindelse, på passende vis af forarbejdningsmetoden, og afledte produkter kan derfor anvendes til fremstilling af organiske gødningsstoffer, komposteres, omdannes til biogas eller anvendes til fremstilling af foder til pelsdyr eller andre dyr, som ikke er bestemt til konsum. Det konkluderes i EFSA's udtalelse, at der ikke er nogen risiko, hvis forarbejdningsmetoden også anvendes til forarbejdning af biprodukter af kategori 3-materialer fra vanddyr. Kategori 3-materiale fra vanddyr kan derfor anvendes til de formål, der er nævnt i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1069/2009.

(10)

På baggrund af det positive resultat af EFSA's risikovurdering bør ensilage af fiskemateriale tilføjes til listen over alternative forarbejdningsmetoder i kapitel IV i bilag IV til forordning (EU) nr. 142/2011. Bilag IV til forordning (EU) nr. 142/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Nedbrydningsaffald og kompost af animalsk oprindelse kan i praksis blandes med ikke-animalsk materiale. Driftsledere bør vide, hvilke bestemmelser der finder anvendelse på bortskaffelse af denne type nedbrydningsaffald og kompost. Herudover er det nødvendigt at præcisere, i hvilke tilfælde kompost og nedbrydningsaffald, der er afledt af køkken- eller madaffald, kan bortskaffes på et godkendt deponeringsanlæg. Kapitel III i bilag V til forordning (EU) nr. 142/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Kroatien har fremsendt en liste over arter af vildtlevende ådselædende fugle, som bør omfattes af undtagelsen vedrørende særlige fodringsformål fastsat i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1069/2009. Listen over arter af ådselædende fugle i bilag VI til forordning (EU) nr. 142/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

EFSA har vurderet den risiko, der er forbundet med komposteringsindeslutning og efterfølgende forbrænding af svin, der er døde på bedriften, (6) og konkluderede, at komposteringsindeslutning som omhandlet i de alternative parametre, der er fastsat i kapitel III, afsnit 2, i bilag V til forordning (EU) nr. 142/2011, ikke er en tilstrækkelig behandling til sikker bortskaffelse af kategori 2-materiale og derfor ikke kan beskrives som en alternativ forarbejdningsmetode i kapitel IV i bilag IV til nævnte forordning. Ifølge ovennævnte vurdering fra EFSA bør »aerob modning og opbevaring af svin, der er døde på bedriften, med efterfølgende forbrænding eller medforbrænding« betragtes som en særlig indeslutningsmetode til opbevaring af animalske biprodukter indtil efterfølgende bortskaffelse i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009. For at sondre mellem denne metode og de godkendte komposteringsmetoder og for at undgå den godkendelsesprocedure, der kræves for komposteringsanlæg, og som er fastlagt i bilag V til forordning (EU) nr. 142/2011, bør denne metode medtages i et nyt kapitel i bilag IX til nævnte forordning sammen med metoden »hydrolyse med efterfølgende bortskaffelse«, der i øjeblikket er omhandlet i kapitel IV, afsnit II, litra H, i bilag IV, og som er baseret på de samme principper. Endvidere bør referencen til bilag IV i kapitel II, afsnit 11, i bilag XVI tilpasses i overensstemmelse hermed. Bilag IV, IX og XVI til forordning (EU) nr. 142/2011 bør derfor ændres.

(14)

Afsmeltet fedt fra kategori 3-materiale er omfattet af særlige krav i henhold til kapitel II, afsnit 3, i bilag X til forordning (EU) nr. 142/2011. Der er imidlertid ingen dyresundhedsmæssige grunde til at forbyde, at kategori 3-materiale fra vanddyr og animalske biprodukter fra vanddyr som omhandlet i artikel 10, litra i) og j), i forordning (EF) nr. 1069/2009 forarbejdes sammen med animalske biprodukter af kategori 3 fra landdyr til blandet afsmeltet fedt. Det bør derfor være muligt at anvende kategori 3-materialer fra vanddyr og animalske biprodukter fra vanddyr som omhandlet i artikel 10, litra i) og j), i forordning (EF) nr. 1069/2009 til fremstilling af afsmeltet fedt. Kapitel II, afsnit 3, litra A, punkt 1, i bilag X til forordning (EU) nr. 142/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

Kravene om varmebehandling af centrifuge- eller separatorslam, som senere kan anvendes som eller i organiske gødningsstoffer og bringes i omsætning, er fastsat i kapitel II, afsnit 4, del III, i bilag X til forordning (EU) nr. 142/2011. Der bør indføres en undtagelse, således at den kompetente myndighed kan godkende alternative parametre for varmebehandling af centrifuge- eller separatorslam, der er bestemt til anvendelse i medlemsstaterne, forudsat at driftslederne kan dokumentere, at den varmebehandling, der udføres i henhold til de alternative parametre, garanterer mindst den samme risikoreduktion som den behandling, der udføres i henhold til de allerede fastsatte parametre, der gælder for omsætning. Kapitel II, afsnit 4, del III, i bilag X til forordning (EU) nr. 142/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(16)

Mellemprodukter kan blandt andet anvendes til fremstilling af laboratoriereagenser eller til in vitro-diagnostik til dyreformål. Efter kontrol på grænsekontrolstedet i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets direktiv 97/78/EF (7) skal produktet transporteres direkte til den registrerede virksomhed eller det registrerede anlæg, der er bestemmelsessted. For at præcisere kravene vedrørende import af mellemprodukter bør bilag XII til forordning (EU) nr. 142/2011 ændres i overensstemmelse hermed.

(17)

Blodprodukter bestemt til fremstilling af foder til opdrættede dyr, herunder spraytørret blod og blodplasma fra svin, skal være fremstillet i overensstemmelse med kapitel II, afsnit 2, i bilag X til forordning (EU) nr. 142/2011. I henhold til litra B i samme afsnit skal blodprodukter være blevet forarbejdet ved en af forarbejdningsmetoderne 1-5 eller forarbejdningsmetode 7, jf. kapitel III i bilag IV til nævnte forordning, eller en anden metode, der sikrer, at produkterne overholder de mikrobiologiske normer for afledte produkter, der er fastsat i kapitel I i bilag X til forordning (EU) nr. 142/2011. Forordning (EU) nr. 142/2011 foreskriver ligeledes, navnlig i bilag XIV, kapitel I, afsnit 1, tabel 1, række 2, sjette kolonne, at blodprodukter, der ikke er bestemt til konsum, og som kan anvendes som foder, skal ledsages af et sundhedscertifikat, som er i overensstemmelse med standardsundhedscertifikatet i kapitel 4(B) i bilag XV, når de er bestemt til afsendelse til eller transit gennem Unionen.

(18)

Der er rapporteret om porcin epidemisk diarré, herunder infektion af svin med porcint epidemisk diarré-virus (PEDv) og porcint deltacoronavirus (SDCv), i Asien, Nordamerika, Caribien og Mellem- og Sydamerika. SDCv er aldrig blevet påvist i Unionen. Utilstrækkelig varmebehandling eller kontaminering efter varmebehandling af spraytørret blod og blodplasma fra svin, som er en traditionel ingrediens i foder til smågrise, er under mistanke for at sprede virusset.

(19)

Kommissionen vedtog på eget initiativ Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 483/2014 (8) som en midlertidig beskyttelsesforanstaltning for så vidt angår sikkerheden ved spraytørret blod og blodplasma fra svin bestemt til fremstilling af foder til svin. Eftersom der fortsat vil være risiko for dyresundheden, er det nødvendigt at ændre kravene til import af spraytørret blod og blodplasma fra svin bestemt til fremstilling af foder til svin og gøre den midlertidige foranstaltning til et permanent krav.

(20)

Videnskabelige observationer viser, at porcint coronavirus inaktiveres i svinefæces, hvis det opvarmes til og holdes på en temperatur på 71 °C i 10 minutter eller opbevares ved stuetemperatur på 20 °C i 7 dage. Virusset overlevede ikke i eksperimentelt inficeret tørfoder opbevaret ved 24 °C i mindst 2 uger. I Unionen og i tredjelande er den sædvanligvis anvendte temperatur til spraytørring af blod og blodplasma 80 °C i hele stoffet.

(21)

På grundlag af de foreliggende oplysninger bør det kræves, at spraytørret blod og blodplasma fra svin, der indføres fra tredjelande, og som er bestemt til fodring af svin, har været underkastet en behandling ved høj temperatur med efterfølgende opbevaring i et bestemt tidsrum ved rumtemperatur for at reducere risikoen for kontaminering efter behandlingen.

(22)

Import af knogler og knogleprodukter (bortset fra benmel), horn og hornprodukter (bortset fra hornmel) samt hove og hovprodukter (bortset fra hovmel) bestemt til andre anvendelsesformål end fodermidler, organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler bør også tillades, hvis disse materialer transporteres med fly, under forudsætning af at de opfylder kravene i artikel 41 i forordning (EF) nr. 1069/2009. Bilag XIV til forordning (EU) nr. 142/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(23)

Efter ændringen af definitionen på mellemprodukter og de supplerende krav vedrørende import af blodprodukter bør standarderklæringen, der skal anvendes ved import af mellemprodukter fra tredjelande, og standardsundhedscertifikatet for import af blodprodukter, der er bestemt til fodermidler, ændres i overensstemmelse hermed. Kapitel 4(B) og kapitel 20 i bilag XV til forordning (EU) nr. 142/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(24)

For at undgå afbrydelser i handelen bør der fastsættes en overgangsperiode, hvori medlemsstaterne accepterer import af mellemprodukter, som forordning (EU) nr. 142/2011, som ændret ved nærværende forordning, finder anvendelse på, i overensstemmelse med de regler, der er gældende før denne forordnings ikrafttræden.

(25)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

I artikel 15 tilføjes følgende stykke:

»Uanset artikel 14 i forordning (EF) nr. 1069/2009 kan medlemsstaterne tillade indsamling, transport og bortskaffelse af små mængder af kategori 3-materialer som omhandlet i artikel 10, litra f), i nævnte forordning ved de metoder, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra d), i samme forordning, forudsat at de krav til bortskaffelse ved andre metoder, der er fastsat i kapitel IV i bilag VI til nærværende forordning, er opfyldt.«

2)

Artikel 19, litra c), erstattes af følgende:

3)

I artikel 20, stk. 4, foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 22, stk. 2, affattes således:

»2.   Der gælder ingen dyresundhedsmæssige betingelser for omsætning af følgende:

5)

Artikel 23, stk. 3, affattes således:

»3.   Driftslederen eller ejeren af virksomheden eller anlægget, der er bestemmelsessted for mellemprodukterne, eller den pågældendes repræsentant må kun anvende og/eller afsende mellemprodukterne med henblik på anvendelse til fremstilling i overensstemmelse med definitionen på mellemprodukter i punkt 35 i bilag I.«

6)

Artikel 36, stk. 3, udgår.

7)

Bilag I, III, IV, V, VI, IX, X, XI, XII, XIV, XV og XVI ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

7.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/34

(1)

Artikel 41, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU giver infrastrukturforvaltere mulighed for at stille krav til ansøgere for at sikre, at deres legitime forventninger om fremtidige indtægter og udnyttelsen af infrastrukturen kan opfyldes.

(2)

Disse krav skal være rimelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende. De kan kun omfatte en finansiel garanti, som ikke må overstige et passende niveau, der står i rimeligt forhold til det forventede aktivitetsniveau, og en garanti for ansøgerens evne til at udarbejde bud på infrastrukturkapacitet i overensstemmelse med reglerne.

(3)

Finansielle garantier kan stilles i form af enten forudbetalinger eller finansielle garantier fra finansieringsinstitutter.

(4)

Rimeligheden af de krav, der er omhandlet i artikel 41, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU, bør vurderes under hensyntagen til, at infrastrukturen for konkurrerende transportformer såsom vej- og lufttransport, søtransport og transport ad indre vandveje ofte ikke er pålagt brugerbetaling og følgelig heller ikke finansielle garantier. For at sikre fair konkurrence mellem de forskellige transportformer bør de finansielle garantier begrænses til et absolut minimum med hensyn til omfang og varighed.

(5)

De finansielle garantier er kun rimelige, hvis de er nødvendige for at sikre, at infrastrukturforvalterens legitime forventninger om fremtidige indtægter og udnyttelsen af infrastrukturen kan opfyldes. Da infrastrukturforvalterne i forbindelse med proceduren for licensudstedelse kan forlade sig på kontrol og overvågning af jernbanevirksomhedernes finansielle kapacitet i henhold til kapitel III i direktiv 2012/34/EU, særlig dette direktivs artikel 20, mindskes behovet for finansielle garantier yderligere.

(6)

Princippet om ikke-diskrimination gælder for garantierne, og derfor bør der ikke skelnes mellem de krav om finansiel garanti, der stilles til henholdsvis private og offentlige ansøgere.

(7)

Garantierne skal stå i forhold til den risiko, som ansøgeren udsætter infrastrukturforvalteren for i de forskellige faser af kapacitetstildelingsprocessen. Risikoen betragtes generelt som lav, når blot kapaciteten kan omfordeles til andre jernbanevirksomheder.

(8)

En garanti, som kræves i forbindelse med udarbejdelse af bud i overensstemmelse med reglerne, er kun rimelig, gennemsigtig og ikke-diskriminerende, hvis infrastrukturforvalteren i netredegørelsen opstiller klare og gennemsigtige regler for udarbejdelse af ansøgninger om kapacitet og stiller de nødvendige støtteværktøjer til rådighed for ansøgerne. Da evnen til at udarbejde bud på infrastrukturkapacitet i overensstemmelse med reglerne ikke kan fastslås objektivt forud for ansøgningsproceduren, kan en eventuel mangel på denne evne kun fastslås efter proceduren, når en ansøger gentagne gange har undladt at afgive sådanne bud eller at stille de fornødne oplysninger til rådighed for infrastrukturforvalteren. Ansøgeren bør bære ansvaret for denne forsømmelse, som sanktioneres ved, at ansøgeren udelukkes fra ansøgning om en specifik kanal.

(9)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 870/2014 (2) blev ved en fejl vedtaget i en anden version end den, udvalget havde afgivet positiv udtalelse om. Gennemførelsesforordning (EU) nr. 870/2014 bør derfor ophæves.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 62, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU —

a)

fra den udpegede jernbanevirksomhed, hvis ansøgeren, som ikke er en jernbanevirksomhed, allerede har stillet eller betalt en finansiel garanti til dækning af fremtidige betalinger for samme forventede aktivitet

b)

hvis infrastrukturafgiften skal betales direkte af en kompetent myndighed til infrastrukturforvalteren i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 (3).

a)

ansøgeren ikke har svaret på to på hinanden følgende anmodninger om at stille manglende oplysninger til rådighed eller gentagne gange har svaret på en måde, der ikke opfylder de vilkår, der i netredegørelsen, jf. artikel 27 i direktiv 2012/34/EU og bilag IV til samme direktiv, fastsættes for proceduren for ansøgning om kanaler, og

b)

infrastrukturforvalteren på tilsynsorganets anmodning og til dets tilfredshed kan dokumentere, at han har taget alle rimelige skridt for at bistå med korrekt og rettidig indsendelse af ansøgninger.

7.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/37

(1)

Forordning (EU) nr. 1151/2012 trådte i kraft den 3. januar 2013. Den ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (2).

(2)

Sloveniens ansøgning om at få betegnelsen »Kranjska klobasa« registreret er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3) i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, første afsnit.

(3)

Henholdsvis den 3. juli 2012, den 16. august 2012 og den 17. august 2012 gjorde Tyskland, Kroatien og Østrig indsigelse mod registreringen efter artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 510/2006 (4). Indsigelserne blev fundet antagelige.

(4)

Ved breve af 24. oktober 2012 opfordrede Kommissionen de berørte parter til at indlede passende drøftelser med henblik på inden seks måneder at finde en indbyrdes løsning i overensstemmelse med deres egne interne procedurer.

(5)

Slovenien og Tyskland, henholdsvis Slovenien og Østrig, har indgået en aftale. Til gengæld er der ikke indgået en aftale mellem Slovenien og Kroatien.

(6)

Da der ikke er opnået enighed mellem Slovenien og Kroatien, bør Kommissionen træffe afgørelse efter proceduren i artikel 52, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(7)

Hvad angår den påståede manglende overholdelse af artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 510/2006, der er erstattet af artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, for så vidt angår afgrænsningen af det geografiske område, dvs. at produktet ikke har oprindelse et bestemt sted, i en region eller i et land, eller at forbrugeren vildledes, er der ikke fundet åbenlyse fejl. Hvad angår den påståede mangel vedrørende anvendelsen af navnet på et land, der var tilladt i særlige tilfælde, er »Kranjska« ikke navnet på et land, men på en (tidligere) region. Derudover indeholder forordning (EU) nr. 1151/2012 ingen bestemmelser om anvendelsen af navnet på et land for beskyttede geografiske betegnelser udelukkende i særlige tilfælde. Hvad angår påstanden om, at det geografiske område ikke har nogen naturlige særegenheder, der adskiller det fra naboområderne, er der ikke grundlag for at vurdere indholdet af en sådan påstand, idet dette ikke er påkrævet i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012.

(8)

Det blev konstateret, at betegnelserne »Krainer«, »Käsekrainer«, »Schweinskrainer«, »Osterkrainer« og »Bauernkrainer« samt betegnelserne »Kranjska« og »Kranjska kobasica« er navne på lignende pølser på henholdsvis tysk og kroatisk, og at udtrykkene har den samme historiske oprindelse i den gamle Krain-region, som ikke længere eksisterer som administrativ enhed. Eftersom betegnelserne har samme oprindelse og på grund af de visuelle lighedspunkter mellem produkterne, vil ansøgningen om beskyttelse efter artikel 13 i forordning (EU) nr. 1151/2012, særlig stk. 1, litra b), desuden kunne medføre, at »Kranjska klobasa«, såfremt betegnelsen registreres, forhindrer producenter, der ikke overholder produktspecifikationen for »Kranjska klobasa«, i at anvende betegnelserne »Krainer«, »Käsekrainer«, »Schweinskrainer«, »Osterkrainer«, »Bauernkrainer«, »Kranjska« og »Kranjska kobasica«.

(9)

Dokumentationen viser, at anvendelsen af »Krainer«, »Käsekrainer«, »Schweinskrainer«, »Osterkrainer«, »Bauernkrainer«, »Kranjska« og »Kranjska kobasica« i forbindelse med produkter, der har samme oprindelse som »Kranjska klobasa«, ikke har haft til formål at udnytte sidstnævnte betegnelses omdømme, og at forbrugeren ikke er blevet og ikke vil kunne blive vildledt med hensyn til produktets virkelige oprindelse. Desuden er det blevet påvist, at disse betegnelser lovligt, konsekvent og korrekt har været anvendt i mindst 25 år, før ansøgningen om registrering af betegnelsen »Kranjska klobasa« blev indgivet til Kommissionen.

(10)

Det skal dog bemærkes, at den tyske betegnelse »Krainer« og deraf sammensatte betegnelser over en periode på 200 år definitivt har mistet den geografiske tilknytning til Krain-regionen. Dette bekræftes af, at Slovenien både i aftalen med Tyskland og i aftalen med Østrig anerkender, at anvendelsen af betegnelserne »Krainer«, »Käsekrainer«, »Schweinskrainer«, »Osterkrainer« og »Bauernkrainer« ikke skal anses for misbrug af betegnelsen »Kranjska klobasa«.

(11)

Af alle ovenstående grunde, under hensyn til rimelighed og traditionel brug, uanset om »Krainer«, »Käsekrainer«, »Schweinskrainer«, »Osterkrainer«, »Bauernkrainer«, »Kranjska« og »Kranjska kobasica« kan betragtes som en artsbetegnelse i henhold til artikel 41 i forordning (EU) nr. 1151/2012, og såfremt principperne og bestemmelserne i EU's retsforskrifter overholdes, bør betegnelserne »Krainer«, »Käsekrainer«, »Schweinskrainer«, »Osterkrainer« og »Bauernkrainer« fortsat frit kunne anvendes, mens anvendelsen af betegnelserne »Kranjska« og »Kranjska kobasica« bør være tilladt i den maksimale overgangsperiode, der er fastsat i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(12)

Artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012 fastsætter, at betegnelser, der er blevet artsbetegnelser, ikke må registreres. Indsigelserne gør gældende, at forbrugere i Østrig, Kroatien og Tyskland ikke forbinder de betegnelser, der anvendes på deres markeder, såsom »Krainer«, »Krainer Wurst«, »Kranjska« og »Kranjska kobasica«, med en bestemt region. Den betegnelse, der ansøges om at få registreret, er »Kranjska klobasa«, mens den dokumentation, der er fremlagt i indsigelserne, omhandler den påståede generelle anvendelse af betegnelserne »Krainer«, »Krainer Wurst«, »Kranjska« og »Kranjska kobasica« i Østrig, Kroatien og Tyskland og ikke »Kranjska klobasa«. Indsigelserne tager ikke højde for situationen i Slovenien. I indsigelserne er der ikke fremlagt dokumentation for den generelle anvendelse af den betegnelse, der ansøges om at få registreret. På grundlag af de foreliggende oplysninger kan betegnelsen »Kranjska klobasa« derfor ikke betragtes som en artsbetegnelse, og artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012 er derfor ikke overtrådt.

(13)

Beskyttelse ydes for betegnelsen »Kranjska klobasa« som helhed, og det ikke-geografiske element af betegnelsen vil kunne anvendes direkte eller i oversat form i hele Unionen, såfremt principperne og bestemmelserne i EU's retsforskrifter overholdes.

(14)

På denne baggrund bør betegnelsen »Kranjska klobasa« opføres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter —

7.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/40

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

7.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/42

(1)

I direktiv 2014/32/EU fastsættes de krav, som måleinstrumenter skal opfylde med henblik på tilgængeliggørelse på markedet og/eller ibrugtagning til de måleopgaver, som medlemsstaterne foreskriver.

(2)

Det første af de særlige krav til vandmålere (Krav 1) i bilag III til direktiv 2014/32/EU vedrører den tilladte driftsbetingelse for flowhastighedsintervallet Q3/Q1 ≥ 10.

(3)

Den 31. oktober 2011 trådte en ajourføring af standard EN 14154, som omfattede flowhastighedsintervallet Q3/Q1 ≥ 40, i kraft. Den reviderede standard EN 14154 afspejler den internationale standard. Den er mere krævende, for så vidt angår flowhastighedsintervallet, end de særlige krav, der er opstillet i bilag III til direktiv 2014/32/EU, og fører til mere præcise målinger.

(4)

Før indførelsen af flowhastighedsintervallet Q3/Q1 ≥ 10 ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF (2) om måleinstrumenter fandt den internationale OIML-standard, som allerede indeholdt et krav, for så vidt angår flowhastighedsintervallet Q3/Q1 ≥ 40, anvendelse i alle medlemsstater. Som følge af overgangsbestemmelserne i artikel 50, stk. 2, i direktiv 2014/32/EU er de fleste vandmålere, der i øjeblikket er tilgængelige på markedet, allerede i overensstemmelse med kravet om Q3/Q1 ≥ 40.

(5)

Vandmålere med flowhastighedsintervallet Q3/Q1 ≥ 10 kan være væsentlig billigere end dem, der opfylder kravene i standard EN 14154 (Q3/Q1 ≥ 40). Det er op til forsyningsvirksomheden eller den person, der i henhold til loven har tilladelse til at installere måleinstrumentet at afgøre, bl.a. hvilket flowhastighedsintervalniveau der er egnet til nøjagtig måling af det forbrug, som forventes eller kan forventes (3), jf. punkt 10 i bilag III til direktiv 2014/32/EU. Derfor må vandmålere, der ikke er i overensstemmelse med standard EN 14154, for så vidt angår flowhastighedsinterval, men er på linje med kravene i bilag III til direktiv 2014/32/EU, installeres. Dette kan imidlertid øge muligheden for, at kunder kommer ud for fejl i deres regninger som følge af målerens mindre præcise måling.

(6)

Flowhastighedsintervallet på Q3/Q1 ≥ 40 er det mest avancerede i den gældende internationale standard og fremstillingspraksis samt den minimumskvalitet, der i øjeblikket er tilgængelig på EU-markedet. Det skaber mulighed for mere præcise målinger, hvorved der sikres forbrugerne et højere beskyttelsesniveau. I betragtning af at flowhastighedsintervallet på Q3/Q1 ≥ 40 nu i mange år har været og stadig er det, der som minimum installeres på markedet, medfører opfyldelse af kravet ikke yderligere omkostninger for brugerne.

(7)

Direktiv 2014/32/EU bør ændres i overensstemmelse hermed —

7.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/44

(1)

Med afgørelse C(2010) 2576 (2) gav Kommissionen Det Europæiske Jernbaneagentur (agenturet) mandat til at udvikle og revurdere de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) med henblik på at udvide deres anvendelsesområde til hele jernbanesystemet i Unionen i henhold til artikel 1, stk. 4, i direktiv 2008/57/EF. Den 10. januar 2013 afgav agenturet sin henstilling til ændring af den tekniske specifikation for interoperabilitet (TSI) gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i det transeuropæiske jernbanesystem.

(2)

I henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 2008/57/EF om udvidelse af anvendelsesområdet for TSI må en medlemsstat ikke anvende den nye eller reviderede TSI i tilfælde, hvor projekterne befinder sig på et avanceret udviklingstrin, eller hvor de under gennemførelsen er underlagt en kontrakt, som lå uden for anvendelsesområdet for den forrige TSI.

(3)

Den reviderede TSI for togkontrol og kommunikation skal være gældende for net med 1 435 mm, 1 520 mm, 1 524 mm, 1 600 mm og 1 668 mm nominel sporvidde. Dette vil tilvejebringe interoperabilitet inden for systemer med én sporvidde samt gøre det muligt at udvikle og anvende køretøjer til systemer med flere sporvidder. Det vil også gøre det muligt at udvikle og anvende togkontrol- og kommunikationsdelsystemer samt interoperabilitetskomponenter uafhængigt af sporvidden. En stor procentdel af køretøjerne kører både på det transeuropæiske jernbanenet og på strækninger, der ikke tilhører TEN. Parametrene for mobile og faste togkontrol- og kommunikationsdelsystemer skal derfor være de samme for hele nettet.

(4)

Visse udestående punkter i relation til togdetekteringssystemernes kompatibilitet kan afsluttes, under hensyntagen til kravene til de forskellige sporvidder (der henvises til specifikation i bilag A, indeks 77). Det udestående punkt om sikkerhedskravene til ETCS DMI-funktionen (grænseflade mellem lokomotivfører og førerrumsudrustning) bliver formentlig afsluttet, og der er sket fremskridt med hensyn til afklaringen af det udestående punkt om »pålidelighed og tilgængelighed«.

(5)

Det er nødvendigt med en afklaring af bestemmelserne vedrørende vurdering af interoperabilitetskomponenter og delsystemer i tilfælde, hvor kravene er delvist opfyldt.

(6)

I sin egenskab af systemmyndighed for ERTMS (European Rail Traffic Management System) har agenturet udarbejdet en opdatering af de obligatoriske ERTMS-specifikationer, som der henvises til i TSI'en for togkontrol og kommunikation, bilag A. Indtil der blandt alle interessenter på begge sider af grænsefladen er opnået en tilstrækkelig grad af konsensus om specifikationerne for toggrænsefladen (FFFIS — Form Fit Functional Interface Specification), til at de kan betragtes som obligatoriske, bør agenturet henvise til specifikationerne i anvendelsesvejledningen, så de kan anvendes i forbindelse med udbud.

(7)

Agenturet bør offentliggøre testspecifikationer vedrørende baseline 3 så snart som muligt.

(8)

Der er fundet fejl i Kommissionens afgørelse 2012/88/EU (3), som skal rettes.

(9)

Rådigheden over og kvaliteten af GSM-R-signalerne er afgørende for jernbanedriften.

(10)

GSM-R-roaming til offentlige net er en valgfri funktion. Hvis den bruges i en medlemsstat, bør gennemførelsen heraf angives i linjenummeret 1.1.1.3.3.3 i infrastrukturregistret for jernbaner i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU (4).

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 29, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF —

1)

Overskriften affattes således: »Kommissionens afgørelse 2012/88/EU af 25. januar 2012 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne«.

2)

I bilag III foretages følgende ændringer:

7.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/59

(1)

I juni 2014 underrettede de finske myndigheder Kommissionen om en foranstaltning, der indebærer et forbud mod markedsføring af beskyttelseshjelme fremstillet af Ribcap AG, Berbegraben 4, CH-3110 Münsingen (Schweiz). Produkterne, som kaldes »Ribcap«, bar CE-mærkningen, jf. direktiv 89/686/EØF om personlige værnemidler.

(2)

Produkterne markedsføres som beskyttelseshjelme i PV kategori I til bl.a. skøjte- og skiløb.

(3)

I henhold til artikel 8, stk. 3, i direktiv 89/686/EØF er ukomplicerede personlige værnemidler (kategori I) undtaget fra EF-typeafprøvning, hvis fabrikanten må formode, at brugeren selv kan vurdere, om de er effektive mod mindre risici, hvis virkninger, når de indtræder gradvis, kan konstateres af brugeren i tide og uden fare.

(4)

Produktet importeres og distribueres af Brandsense Oy/Classic Bike Finland, Mechelininkatu 15, FI-00100 Helsinki (Finland). Det fremgår af virksomhedens websted, at den importerer og markedsfører cykler.

(5)

Importørens websted indeholder links til den Ribcap-brochure, som fabrikanten har fremstillet, og et Ribcap-certifikat, som er baseret på test af produktet, som universitetet i Strasbourg har foretaget, og som skulle bevise, at Ribcap forhindrer hovedskader; udsagnet »sikkerhedsattesteret« kan findes på emballagen og i markedsføringsmaterialet. Udsagnet »sikkerhedsattesteret« kan give det indtryk, at produktet er blevet EF-typeafprøvet af et bemyndiget organ, men universitetet i Strasbourg er ikke et bemyndiget organ.

(6)

Ifølge de påstande, der fremsættes i reklamebrochuren, beskytter Ribcap hovedet mod stød. Forbrugeren kan på grundlag af brochuren få det indtryk, at produkterne kan anvendes som hovedbeskyttelse i forbindelse med forskellige typer sport — jf. f.eks. »Ribcap er min komfortable, lette og effektive hovedbeskyttelse til sport«. Selv om udsagnet »Beskytter ikke som en hjelm« kan findes på produktets emballage, giver påstandene et vildledende billede af produktets sikkerhedsegenskaber og kan give forbrugeren det indtryk, at produkterne også beskytter mod større risici.

(7)

I overensstemmelse med kategoriseringsvejledningen i retningslinjerne for anvendelsen af direktiv 89/686/EØF tilhører alle hjelme, herunder sportshjelme, PV kategori II og skal derfor EF-typeafprøves af et bemyndiget organ.

(8)

Produkterne er ikke ledsaget af en brugsanvisning på finsk og svensk, som er Finlands officielle sprog.

(9)

Efter de finske myndigheders opfattelse kan produkterne, da de ikke er ledsaget af en brugsanvisning, der beskriver de situationer, hvori de skal anvendes, eller begrænsningerne for deres anvendelse, give en falsk følelse af sikkerhed og vildlede forbrugeren til at tro, at sådanne produkter vil have samme beskyttende egenskaber som en hjelm (PV kat. II).

(10)

Distributøren sendte den overensstemmelseserklæring, som fabrikanten har udarbejdet, til de finske myndigheder; erklæringen er ikke udfærdiget i overensstemmelse med modellen i i bilag VI til direktiv 89/686/EEC.

(11)

Kommissionen skrev til fabrikanten og til distributøren i Finland og opfordrede dem til at fremsætte deres bemærkninger til den foranstaltning, som de finske myndigheder havde truffet. I sit svar bekræftede fabrikanten sit synspunkt om, at Ribcap ikke er en hjelm, men snarere en ulden hat med beskyttere, som bør kategoriseres som PV kategori I henhold til direktiv 89/686/EØF. Fabrikanten erkendte, at anvendelsen af udsagnet »sikkerhedsattesteret« måske er forvirrende og uheldigt.

(12)

Fabrikanten fremsendte sammen med sit svar en rapport udarbejdet af de schweiziske myndigheder. I rapporten nævnes en skrivelse fra de schweiziske myndigheder til Ribcap, hvor de bl.a. kræver, at der ikke længere reklameres for produktet på en sådan måde, at der gives indtryk af, at hovedet beskyttes mod kvæstelser i tilfælde af fald under udøvelse af aktiviteter, der indebærer brug af udstyr som f.eks. ski, snowboard og cykel. Den ajourførte produktbeskrivelse gav sammen med en omfattende advarsel Ribcap mulighed for at markedsføre sine produkter som »hatte med indsyede beskyttere«, PV kategori I.

(13)

Hverken produktbeskrivelsen eller advarslen for markedsføring af produkterne i Finland synes at være i overensstemmelse med de krav, der skal opfyldes i forbindelse med markedsføring af produkterne som PV kategori I, da produkterne i lighed med tidligere markedsføres som beskyttelseshjelme til skøjte- og skiløb og andre udendørsaktiviteter.

(14)

I lyset af den tilgængelige dokumentation og de fremsatte bemærkninger mener Kommissionen, at beskyttelseshjelmene af typen »Ribcap« ikke lever op til de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i 1.1.2 Beskyttelsesniveau- og klasser, 1.4 Brugsanvisning fra fabrikanten og 3.1.1 Slag som følge af genstandes fald eller udslyngning og en legemsdels sammenstød med en hindring —

7.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/61

(1)

Når en national standard, der gennemfører en harmoniseret standard, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, omfatter et eller flere af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er anført i bilag I til direktiv 2006/42/EF, forudsættes maskiner, der er fremstillet i overensstemmelse med denne standard, at være i overensstemmelse med de relevante væsentlige krav.

(2)

I maj 2013 indgav Frankrig en formel indsigelse i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2006/42/EF med hensyn til standard EN 1870-17:2012 »Træbearbejdningsmaskiner — Sikkerhed — Rundsave — Del 17: Manuelle tværkapsave med én enhed (manuelle radialsave)«, som Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) har foreslået harmoniseres i henhold til direktiv 2006/42/EF.

(3)

Den formelle indsigelse vedrører en mangel i bestemmelserne i afsnit 3 i punkt 5.3.6.1 Guarding of the saw blade (afskærmning af savklingen) i standarden, hvori der står, at afskærmningen kan være fastgjort eller bevægelig, uden at angive, hvornår hver af mulighederne er nødvendig, selv om disse to kategorier af udstyr er af forskellig art og yder forskellige sikkerhedsniveauer, der svarer til forskellige risikoanalyser.

(4)

Kommissionen har efter at have undersøgt standard EN 1870-17:2012 sammen med repræsentanter for det udvalg, der er nedsat ved artikel 22 i direktiv 2006/42/EF, fastslået, at standarden ikke opfylder de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i punkt 1.4.2 Særlige krav til afskærmninger i bilag I til direktiv 2006/42/EF, da den tillader konstruktøren at vælge at montere afskærmninger, der yder forskellige sikkerhedsniveauer, uden at henvise til en risikoanalyse.

(5)

Hvis der i en harmoniseret standard medtages muligheder, hvoraf en ikke opfylder de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i direktiv 2006/42/EF, kan det skabe uklarhed om formodningen om overensstemmelse, der følger af anvendelsen af standarden.

(6)

I betragtning af nødvendigheden af at forbedre sikkerhedsaspekterne ved standard EN 1870-17:2012 og i afventning af en passende revision af standarden bør offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af referencen for standarden EN 1870-17:2012 være ledsaget af en passende advarsel —