(1)

Oplysningerne i de meddelelser, der indgives af kreditinstitutter, skal være detaljerede nok til, at de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor de er meddelt tilladelse, kan vurdere, om disse kreditinstitutters administrative struktur og finansielle situation er tilstrækkelig til, at de kan udøve de påtænkte aktiviteter på en anden medlemsstats område, hvor de ønsker at drive virksomhed; samtidig skal de forberede værtslandets kompetente myndigheder på tilsynet med disse kreditinstitutter.

(2)

Med henblik på at foretage en klar sondring mellem de oprindelige meddelelser, meddelelser som følge af ændringer i oplysningerne i de oprindelige meddelelser og meddelelser vedrørende planlagt ophør af en filials virksomhed er det nødvendigt at definere en række af de anvendte tekniske termer.

(3)

For at holde omfanget af de oplysninger, der skal meddeles, inden for rimelige rammer bør kun oplysninger, der er relevante for vurderingen af en oprindelig meddelelse, indberettes til de kompetente myndigheder. Den oprindelige meddelelse bør indeholde oplysninger, der gør det muligt at identificere filialen og det kreditinstitut, der ønsker at etablere denne filial, samt oplysninger, der gør det muligt at undersøge kreditinstituttets påtænkte driftsplan for filialen. I disse oplysninger bør indgå finansielle overslag for de næste tre år, således at de kompetente myndigheder kan sikre, at filialens aktiviteter ikke undergraver kreditinstituttets soliditet i fremtiden. Af oplysningerne bør også fremgå niveauet for og omfanget af beskyttelsen af filialens kunder.

(4)

Hvis kreditinstitutter påtænker at levere en eller flere af de investeringstjenesteydelser og -aktiviteter, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (2), i en anden medlemsstat, bør der til de kompetente myndigheder i hjemlandet meddeles særlige oplysninger om filialens organisationsstruktur. Der skal heri indgå oplysninger om de interne ordninger til sikring af, at kravene i nævnte direktiv overholdes, således at de kompetente myndigheder kan vurdere, om filialens organisationsstruktur er tilstrækkelig i betragtning af de påtænkte investeringstjenesteydelser og -aktiviteter.

(5)

De kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet har brug for ajourførte oplysninger i tilfælde af ændring af en pasmeddelelse om en filial, herunder filialens ophør, for at kunne træffe en informeret afgørelse inden for rammerne af deres beføjelser og respektive ansvarsområder.

(6)

Denne forordning bør også behandle kreditinstitutters meddelelser vedrørende udøvelsen af aktiviteter i et værtsland, der finder sted i form af udbud af grænseoverskridende tjenesteydelser. På grund af karakteren af grænseoverskridende tjenesteydelser kommer de kompetente myndigheder i værtslandene ofte ud for, at der ikke findes tilstrækkelige oplysninger om virksomhed, der udøves i deres jurisdiktioner, og det er derfor vigtigt nøje at præcisere, hvilke oplysninger der skal meddeles.

(7)

Bestemmelserne i denne forordning hænger tæt sammen, da de vedrører meddelelser om udøvelsen af etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser. For at sikre konsekvens mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at de personer, som er omfattet af disse regler, lettere kan få et samlet overblik over og samlet adgang til dem, herunder investorer, der ikke er bosiddende i EU, er det hensigtsmæssigt at indarbejde en række reguleringsmæssige tekniske standarder, der kræves i henhold til direktiv 2013/36/EU, i én enkelt forordning.

(8)

Bestemmelserne i denne forordning bør sammenholdes med bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 926/2014 (3).

(9)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) har forelagt Kommissionen.

(10)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (4) —

a)

de aktiviteter i bilag I til direktiv 2013/36/EU, som kreditinstituttet påtænker at udøve for første gang i værtslandet

b)

de aktiviteter, der vil udgøre kreditinstituttets kerneaktiviteter i værtslandet

c)

den påtænkte startdato for hver kerneaktivitetsydelse, når dette er relevant.

(1)

Beregningen af de institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffersatser kræver, at beliggenheden af kapitalgrundlagskravene for alle krediteksponeringer i et givet institut, herunder eksponeringer i handelsbeholdningen og alle securitiseringseksponeringer, identificeres geografisk.

(2)

Den geografiske beliggenhed bør fastlægges på baggrund af beliggenheden af risikoen ved eksponeringerne. Dette sikrer, at opbygningen af supplerende reserver fra gennemførelsen af den kontracykliske buffer allokeres til det finansielle system, som har en uforholdsmæssig stor kredittilvækst.

(3)

Som hovedregel bør låntagers eller debitors hjemsted anvendes ved fastlæggelsen af den geografiske beliggenhed af alle krediteksponeringer, eftersom dette princip anses for at være bedst egnet til at afspejle beliggenheden af risikoen og derfor har betydning for det finansielle system. Imidlertid bør den geografiske beliggenhed af krediteksponeringer identificeret som eksponeringer hidrørende fra specialiseret långivning i henhold til artikel 147, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2) fastlægges på baggrund af beliggenheden af de aktiver, der genererer den indkomst, som er den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen.

(4)

Af hensyn til en klar og entydig forståelse af bestemmelserne vedrørende identifikation af den geografiske beliggenhed af de relevante krediteksponeringer er det vigtigt at definere de tekniske betegnelser, som anvendes i denne forordning.

(5)

Eksponeringer mod en juridisk person bør i princippet henføres til den medlemsstat eller det tredjeland, hvor denne person er registreret. Imidlertid kan stedet for en juridisk persons faktiske hovedsæde være forskelligt fra det sted, hvor personen er registreret. Dette er blevet anerkendt af Domstolen i dens afgørelser i sag C-81/87 (Daily Mail), C-212/97 (Centros), C-208/00 (Überseering), C-167/01 (Inspire Art), C-411/03 (Sevic) og C-210/06 (Cartesio). Med henblik på at sikre en korrekt fordeling af den kontracykliske kapitalbuffer i disse tilfælde bør institutter, som er vidende om, at der består en sådan forskel for en låntagers vedkommende, henføre de relevante eksponeringer til stedet for den pågældende juridiske persons faktiske hovedsæde.

(6)

For eksponeringer mod institutter for kollektiv investering (CIU'er) er det hensigtsmæssigt, at de henføres til hjemstedet for låntageren i den underliggende eksponering som defineret i denne forordning. Hvis identifikationen af låntageren i den underliggende eksponering er uforholdsmæssigt vanskelig, kan eksponeringen mod CIU'en henføres til instituttets hjemland.

(7)

Eksponeringer mod andre aktiver bør, hvis låntageren ikke kan identificeres, henføres til instituttets hjemland.

(8)

Der bør tages proportionalitets- og væsentlighedshensyn til institutter, hvis udenlandske eksponering samlet set er begrænset, eller som har begrænset aktivitet i handelsbeholdningen, ved at give disse institutter mulighed for at fastlæge beliggenheden efter enklere metoder. Formålet hermed er at lette byrden for mindre institutter, hvis udlandsaktivitet og aktivitet i handelsbeholdningen normalt er begrænset.

(9)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(10)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3) —

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1552/2005 er der fastlagt en fælles ramme for udarbejdelse af EF-statistikker om efter- og videreuddannelse i virksomheder.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 198/2006 (2) er det fastlagt, hvilke specifikke oplysninger der skal indsamles om henholdsvis virksomheder, der tilbyder uddannelse, og virksomheder, der ikke tilbyder uddannelse, om de forskellige former for efter- og videreuddannelse, kravene til stikprøvemetode og præcision samt til kvaliteten af de oplysninger, der skal indsamles, og kvalitetsrapporternes struktur.

(3)

Der bør vedtages krav til såvel kvaliteten af de oplysninger, der skal indsamles og indberettes med henblik på opstilling af europæiske statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder, som til standardkvalitetsrapporten og de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at vurdere eller forbedre kvaliteten af oplysningerne.

(4)

Kravene til kodning, stikprøvemetode, præcision og kvalitet bør ændres for at mindske byrden med hensyn til den fremtidige indsamling af statistiske oplysninger vedrørende efter- og videreuddannelse i virksomheder.

(5)

Forordning (EF) nr. 198/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 er sundhedsanprisninger af fødevarer forbudt, medmindre de er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med samme forordning og opført på en liste over tilladte anprisninger.

(2)

Forordning (EF) nr. 1924/2006 foreskriver ligeledes, at lederne af fødevarevirksomheder kan sende ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger til en medlemsstats nationale kompetente myndighed. Den nationale kompetente myndighed skal videresende gyldige ansøgninger til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), i det følgende benævnt »autoriteten«, med henblik på en videnskabelig vurdering samt til Kommissionen og medlemsstaterne til orientering.

(3)

Autoriteten skal afgive udtalelse om den pågældende sundhedsanprisning.

(4)

Kommissionen skal træffe beslutning vedrørende eventuel godkendelse af sundhedsanprisninger under hensyntagen til autoritetens udtalelse.

(5)

Som opfølgning på en ansøgning, som EJP Pharmaceutical ApS indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af zink og forebyggelse af dårlig ånde (spørgsmål nr. EFSA-Q-2010-01092) (2). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Forebygger dårlig ånde ved at neutralisere flygtige svovlholdige forbindelser (VSC) i mund og mundhule«.

(6)

Den 1. juni 2011 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at anprisningen »forebygger dårlig ånde ved at neutralisere flygtige svovlholdige forbindelser i mund og mundhule« vedrører lugten af ånde snarere end en kropsfunktion som påkrævet i henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1924/2006. I forbindelse med evalueringen af anprisningen blev ansøgeren anmodet om at redegøre for, hvordan den foreslåede anprisning vedrører en kropsfunktion. Ansøgeren anførte, at produktionen af flygtige svovlholdige forbindelser og halitosis som en del af mundens og mundhulens bakterieflora hænger sammen med mundens og mundhulens funktion og derved med en kropsfunktion. Autoriteten bemærkede imidlertid, at den fremlagte dokumentation ikke beviste, at den kemiske neutralisering af flygtige svovlholdige forbindelser i munden, med det formål at forbedre dårlig ånde, udgør en fysiologisk virkning i forhold til en kropsfunktion. Ansøgeren har således ikke dokumenteret, at zink har en fysiologisk virkning i forhold til en kropsfunktion som påkrævet i henhold artikel 13, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1924/2006. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(7)

Som opfølgning på en ansøgning, som Leiber GmbH indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af Yestimun® og forsvar mod patogener i de øvre luftveje (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00761) (3). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Dagligt indtag af Yestimun® hjælper til at vedligeholde kroppens forsvar mod patogener«.

(8)

Den 8. april 2013 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at der ikke på grundlag af de fremlagte oplysninger kunne fastslås en årsagssammenhæng mellem indtag af Yestimun® ((1,3)-(1,6)-β-D-glucaner fra cellevæggen hos ølgær) og den anpriste virkning. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(9)

Som opfølgning på en ansøgning, som Vivatech indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af Transitech® og forbedring af tarmfunktionen, som opretholdes efter endt indtagelse af fødevaren (spørgsmål nr. EFSA-Q-2013-00087) (4). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Forbedrer passagen gennem tarmkanalen og giver en varig regulering af den«.

(10)

Den 13. juni 2013 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at der ikke på grundlag af de fremlagte oplysninger var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtag af Transitech® og den anpriste virkning. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(11)

Som opfølgning på en ansøgning, som Clasado Limited indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af Bimuno® GOS og reduktion af mave-tarm-gener (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-01007) (5). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Regelmæssigt dagligt indtag af 1,37 g galacto-oligosaccharider fra Bimuno® kan reducere mavegener«.

(12)

Den 18. juni 2013 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at den allerede — med et ugunstigt resultat — havde vurderet en sundhedsanprisning om Bimuno® GOS og reduktion af mave-tarm-gener indgivet i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006 (6), og at de supplerende oplysninger, som ansøgeren havde fremlagt, ikke indeholdt videnskabelig dokumentation, der kunne lægges til grund for denne anprisning. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(13)

Som opfølgning på en ansøgning, som Fuko Pharma Ltd indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af Lactobacillus rhamnosus GG og vedligeholdelse af normal afføring under antibiotikabehandling (spørgsmål nr. EFSA-Q-2013-00015) (7). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Lactobacillus rhamnosus GG for vedligeholdelse af normal afføring under oral antibiotikabehandling«.

(14)

Den 18. juni 2013 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at der ikke på grundlag af de fremlagte oplysninger var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtag af Lactobacillus rhamnosus GG og den anpriste virkning. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(15)

Som opfølgning på en ansøgning, som Gelita AG indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af VeriSol®P og ændring af hudens elasticitet med deraf følgende forbedret hudfunktion (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00839) (8). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Karakteristisk collagenpeptidblanding (collagenhydrolysat) med en gavnlig fysiologisk virkning på vedligeholdelsen af hudens sundhed, som kommer til udtryk ved en øget hudelasticitet og reduktion af mængden af rynker, via bidrag til en normal collagen- og elastinsyntese«.

(16)

Den 20. juni 2013 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at der ikke på grundlag af de fremlagte oplysninger kunne fastslås en årsagssammenhæng mellem indtag af Verisol®P og den anpriste virkning. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(17)

Som opfølgning på en ansøgning, som Pharmatoka S.A.S. indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af proanthocyanidiner i Urell® og reduktion af bakteriel kolonisering i urinvejene (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00700) (9). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde blandt andet følgende ordlyd: »Proanthocyanidiner fra Urell® bidrager til at forbedre forsvaret mod bakterielle patogener i de nedre urinveje«.

(18)

Den 26. juli 2013 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at der ikke på grundlag af de fremlagte oplysninger kunne fastslås en årsagssammenhæng mellem indtag af proanthocyanidiner i Urell® og den anpriste virkning. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(19)

Som opfølgning på en ansøgning, som Institute of Cellular Pharmacology (ICP) Ltd indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af Preservation® og hurtig genoprettelse af celleaktiviteten efter stresspåvirkning (spørgsmål nr. EFSA-Q-2013-00021) (10). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »forbedrer det fysiologiske respons på stress ved at fremskynde aktiveringen af heat shock-proteiner (HSP) og vedligeholder et effektivt HSP-niveau, så det sikres, at organismen er aktiveret, i tilfælde af at cellen udsættes for yderligere stress«.

(20)

Den 26. juli 2013 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at den af ansøgeren anpriste virkning er generel og uspecifik, og at de publikationer, ansøgeren henviste til, ikke indeholdt oplysninger, der kunne danne grundlag for at definere en specifik gavnlig fysiologisk virkning. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(21)

De sundhedsanprisninger, der er genstand for nærværende forordning, er sundhedsanprisninger som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1924/2006 og er omfattet af den overgangsperiode, der er fastsat i samme forordnings artikel 28, stk. 5, indtil listen over tilladte sundhedsanprisninger er vedtaget, forudsat at de opfylder forordningens krav.

(22)

Listen over tilladte sundhedsanprisninger er fastlagt ved Kommissionen forordning (EU) nr. 432/2012 (11), og den har fundet anvendelse siden den 14. december 2012. Hvad angår anprisninger som omhandlet i artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, som autoriteten ikke har færdigevalueret eller Kommissionen ikke har færdigbehandlet senest den 14. december 2012, og som i medfør af nærværende forordning ikke er optaget på listen over tilladte sundhedsanprisninger, bør der fastlægges en overgangsperiode, hvor de fortsat kan anvendes, så både fødevarevirksomhedsledere og de nationale kompetente myndigheder kan tilpasse sig forbuddet mod de pågældende anprisninger.

(23)

De bemærkninger fra ansøgerne og medlemmer af offentligheden, som Kommissionen har modtaget i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1924/2006, er taget i betragtning ved fastsættelsen af foranstaltningerne i nærværende forordning.

(24)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

Der er en fejl i den svenske udgave af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 564/2013 (2), som bør berigtiges. Fejlen vedrører ikke de øvrige sprogudgaver.

(2)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 564/2013 bør derfor berigtiges.

(3)

Foranstaltningerne i denne gennemførelsesforordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

(1)

Den slovenske udgave af Kommissionens forordning (EF) nr. 1135/2009 (2) indeholder en fejl, der går igen i hele teksten, idet udtrykket »foderstof- og fødevarevirksomhedsledere« er ukorrekt oversat. Den slovenske udgave bør derfor berigtiges. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt.

(2)

Forordning (EF) nr. 1135/2009 bør derfor berigtiges.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

I den slovenske udgave af Kommissionens forordning (EF) nr. 141/2007 (2) er udtrykkene »ledere af foderstofvirksomheder«, »foderstofvirksomheder«, »markedsfører« og »kategori« ukorrekt oversat. Den slovenske sprogudgave bør derfor berigtiges. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt.

(2)

Forordning (EF) nr. 141/2007 bør derfor berigtiges.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2010 til 25. januar 2015. Den 8. juli 2014 blev Marc PERERA CHRISTENSEN ved Rådets afgørelse 2014/445/EU (3) beskikket som suppleant indtil den 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Søren PAPE POULSENs mandat er udløbet.

(3)

Der er blevet en plads ledig som suppleant efter beskikkelsen af Marc PERERA CHRISTENSEN som medlem af Regionsudvalget —

a)

som medlem:

og

b)

som suppleant:

(1)

De tyske myndigheder underrettede i august 2013 Kommissionen om en foranstaltning, der forbød markedsføring af sikkerhedsbælter til brandfolk af typerne FHA, FHB og FSmS fremstillet af Dietrich & Co. GmbH, Rossauer Strasse 49a, 09661 Rossau, OT Seifersbach, Tyskland. Produkterne var forsynet med CE-mærkning i overensstemmelse med direktiv 89/686/EØF, idet de var afprøvede og typeafprøvede i overensstemmelse med den harmoniserede standard EN 358:1999 Faldsikringsmateriel — Støttebælter og støtteliner.

(2)

Sikkerhedsbælter til brandfolk er personlige værnemidler klassificeret som attestationskategori III. Denne slags personlige værnemidler, der er designet til at beskytte mod dødbringende farer eller alvorlige og irreversible sundhedsrisici, som fabrikanten formoder, at brugerne ikke kan erkende den direkte virkning af i tide, er underlagt en EF-typegodkendelsesafprøvning og et EF-kvalitetsgarantisystem ved det udpegede organ, fabrikanten har valgt.

(3)

Under de tyske myndigheders kontrol af førnævnte fabrikants produktionsanlæg kom det frem, at de fremlagte typegodkendelsesattester for sikkerhedsbælter til brandfolk af typerne FHA, FHB og FSmS ikke var gyldige, da en del af udstyret — bæltematerialet — var blevet udskiftet, mens EF-typegodkendelsesafprøvningen kun forholdt sig til de ting, der var indsendt til afprøvning. De følgende krav i direktiv 89/686/EØF var derfor ikke opfyldt:

(4)

Sikkerhedsbælterne til brandfolk af typen FHB opfyldte desuden ikke kravene i den harmoniserede standard EN 358:1999, paragraf 4.2.1 vedrørende statisk styrke og dermed det grundlæggende sikkerheds- og sundhedskrav 1.3.2 Lethed og holdbarhed fastsat i bilag II til direktiv 89/686/EØF. Den statiske styrke for sikkerhedsbælter til brandfolk fremstillet af Dietrich Co. GmbH blev målt til mellem 7,2 kN og 9,4 kN i stedet for mindst 15 kN som foreskrevet i standarden.

(5)

Kommissionen skrev til fabrikanten og opfordrede denne til at fremsætte sine bemærkninger til den foranstaltning, som de tyske myndigheder havde truffet.

(6)

De tyske myndigheder underrettede den 22. oktober 2013 Kommissionen om udfaldet. De tyske myndigheder fastslog, at ifølge dokumenterne modtaget fra fabrikanten vedrørte den manglende opfyldelse af kravene i direktiv 89/686/EØF kun produktionen i 2011 og 2012. Fabrikanten har truffet korrigerende foranstaltninger, og fra starten af 2013 var fremstillingen i overensstemmelse med direktivet. Fabrikanten Dietrich & Co. foretog en frivillig tilbagekaldelse, der omfattede følgende sikkerhedsbælter til brandfolk af typen FHB:

(7)

I lyset af den tilgængelige dokumentation, de fremsatte bemærkninger og de foranstaltninger, de involverede parter har truffet, mener Kommissionen, at sikkerhedsbælter til brandfolk af typerne FHA, FHB og FSmS fremstillet i 2011 og 2012 ikke lever op til paragraf 4.2.1 i den harmoniserede standard EN 358:1999, der henviser til det grundlæggende sikkerheds- og sundhedskrav 1.3.2 Lethed og holdbarhed fastsat i bilag II til direktiv 89/686/EØF. Fabrikanten har allerede truffet alle de fornødne foranstaltninger for at fjerne sådanne produkter, der ikke opfylder kravene, fra markedet og rette op på manglerne for at møde kravene i direktiv 89/686/EØF i henhold til de tyske myndigheders påbud —