ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 285

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

57. årgang
30. september 2014


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Regulativ nr. 7 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af positionslygter fortil, baglygter, stoplygter og endemarkeringslygter på motorkøretøjer (bortset fra motorcykler) og påhængskøretøjer hertil

1

 

*

Regulativ nr. 99 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af gasudladningslyskilder beregnet til gasudladningslygter på motordrevne køretøjer

35

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

30.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 285/1


Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html.

Regulativ nr. 7 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af positionslygter fortil, baglygter, stoplygter og endemarkeringslygter på motorkøretøjer (bortset fra motorcykler) og påhængskøretøjer hertil

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 23 til ændringsserien 02 med ikrafttrædelsesdato: 9. oktober 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGULATIV

Anvendelsesområde

1.

Definitioner

2.

Ansøgning om godkendelse

3.

Mærkning

4.

Godkendelse

5.

Almindelige forskrifter

6.

Lysstyrke

7.

Prøvningsprocedure

8.

Lysets farve

9.

Produktionens overensstemmelse

10.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

11.

Endeligt ophør af produktionen

12.

Bemærkninger vedrørende farver og særlige anordninger

13.

Navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningen, og på de typegodkendende myndigheder

14.

Overgangsbestemmelser

BILAG:

1.

Positionslygter fortil, baglygter, endemarkeringslygter og stoplygter: minimumsvinkler for disse lygters rumfordeling af lyset

2.

Meddelelsesformular

3.

Eksempler på udformning af godkendelsesmærker

4.

Fotometriske målinger

5.

Mindstekrav for metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse

6.

Mindstekrav til prøveudtagning ved en inspektør

ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ finder anvendelse på:

 

positionslygter fortil, baglygter og stoplygter til køretøjer i klasse L, M, N, O og T (1) og

 

endemarkeringslygter til køretøjer i klasse M, N, O og T.

1.   DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

1.1.   »positionslygte fortil«: en lygte, der skal angive køretøjets tilstedeværelse og dets bredde set forfra

1.2.   »baglygte«: en lygte, der skal angive køretøjets tilstedeværelse og dets bredde set bagfra

1.3.   »stoplygte«: en lygte, der har til formål at advare andre trafikanter bag køretøjet om, at dets fører betjener driftsbremsen. Stoplygterne kan også aktiveres ved, at retarder eller lignende anordning benyttes

1.4.   »endemarkeringslygte«: en lygte, som er anbragt ved køretøjets yderkant så nær dets overkant som muligt for tydeligt at angive køretøjets totalbredde. Den skal for visse motorkøretøjers og påhængskøretøjers vedkommende supplere positions- og baglygterne og særlig henlede opmærksomheden på køretøjets omfang.

1.5.   Definitioner af udtryk: De definitioner i regulativ nr. 48 med ændringer, der gælder, når der indgives ansøgning om typegodkendelse, anvendes også for dette regulativ.

1.6.   »Positionslygter fortil, baglygter, stoplygter og endemarkeringslygter af forskellig type«: lygter, som i hver af de nævnte kategorier afviger indbyrdes med hensyn til væsentlige aspekter såsom:

a)

handelsnavn eller -mærke

b)

karakteristika ved det optiske system (lysstyrkeniveauer, lysfordelingsvinkler, type lyskilde, lyskildemodul osv.)

c)

system til neddæmpning af lyset om natten, for stoplygter med to lysstyrkeniveauer.

En ændring af en lyskildes farve eller af et filters farve udgør ikke en ændring af typen.

1.7.   Henvisninger i dette regulativ til standardglødelamper (étalon) og til regulativ nr. 37 læses som henvisninger til regulativ nr. 37 og de ændringsserier hertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen.

Henvisninger i dette regulativ til standard LED-lyskilder (étalon) og til regulativ nr. 128 læses som henvisninger til regulativ nr. 128 og de ændringsserier hertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen.

2.   ANSØGNING OM GODKENDELSE

2.1.   Ansøgning om godkendelse skal indgives af indehaveren af fabriks- eller varemærket eller af dennes behørigt bemyndigede repræsentant. I ansøgningen skal følgende oplyses:

2.1.1.

det eller de formål, som den anordning, der er indgivet til godkendelse, er beregnet til, og om den også kan anvendes i en enhed bestående af to lygter af samme art/type

2.1.2.

i tilfælde af en endemarkeringslygte, om den er beregnet til at udsende hvidt eller rødt lys

2.1.3.

i tilfælde af en stoplygte i kategori S3 eller S4, om den er beregnet til montering på køretøjets yderside eller inderside (bag bagruden)

2.1.4.

om anordningen frembringer en konstant lysstyrke (kategori R, R1, RM1, S1 eller S3) eller en variabel lysstyrke (kategori R2, RM2, S2 eller S4)

2.1.5.

efter ansøgerens valg kan det angives, om anordningen kan monteres på køretøjet med forskellige hældninger for referenceaksen i forhold til køretøjets referenceplaner og jorden, eller om den kan roteres om sin egen referenceakse; disse forskellige monteringsbetingelser angives i meddelelsesformularen.

2.2.   For hver type af anordning skal ansøgningen ledsages af:

2.2.1.

tegninger i tre eksemplarer, som er tilstrækkeligt detaljerede til, at anordningens type kan identificeres, og som viser:

a)

den/de geometrisk(e) position(er), anordningen (og i givet fald for lygter i kategori S3 eller S4 bagruden) kan monteres i på køretøjet, den observationsakse, der ved prøvning skal tages som referenceakse (horisontalvinkel H = 0°, vertikalvinkel V = 0°), og det punkt, der ved disse prøvninger skal anvendes som referencecentrum

b)

de geometriske installationsbetingelser for anordningen/anordningerne, der opfylder kravene i punkt 6

c)

hvis der er tale om et samvirkende lygtesystem, den samvirkende lygte eller kombinationen af samvirkende lygter, der opfylder kravene i punkt 5.10 og 6.1 og i bilag 4 til dette regulativ

d)

den tiltænkte placering af godkendelsesnummer og tillægssymboler i forhold til godkendelsesmærkets cirkel

2.2.2.

en kort teknisk beskrivelse, som, medmindre der er tale om lygter med ikke-udskiftelig lyskilde, indeholder en angivelse af:

a)

den foreskrevne kategori af glødelampe(r); denne glødelampekategori skal være en af dem, som er angivet i regulativ 37 og ændringsserierne hertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen; hvis der er tale om en stoplygte i kategori S3 eller S4, som er beregnet til montering inde i køretøjet, skal den tekniske beskrivelse omfatte specifikationerne for bagrudens/-rudernes optiske egenskaber (transmission, farve, hældning osv.), og/eller

b)

den foreskrevne kategori af LED-lyskilde(r); denne LED-lyskildekategori skal være en af dem, som er angivet i regulativ nr. 128 og ændringsserierne hertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen, og/eller

c)

den særlige identifikationskode for lyskildemodulet.

Hvis der er tale om en stoplygte i kategori S3 eller S4, som er beregnet til montering inde i køretøjet, skal den tekniske beskrivelse omfatte specifikationerne for bagrudens/-rudernes optiske egenskaber (transmission, farve, hældning osv.)

2.2.3.

hvis der er tale om en lygte med variabel lysstyrke, en kort beskrivelse af lysstyrkereguleringen, et oversigtsdiagram og specifikationer for det system, som leverer de to lysstyrkeniveauer.

2.2.4.

to prøveeksemplarer; er anordningerne ikke identiske, men symmetriske og egnede til montering således, at den ene placeres i køretøjets venstre, den anden i køretøjets højre side, kan de to indleverede prøver være identiske og egnede til montering alene i højre eller alene i venstre side af køretøjet.

Hvis der er tale om lygter med variabel lysstyrke, skal ansøgningen også ledsages af den variable lysstyrkeregulering eller af en generator, der giver de(t) samme signal(er).

2.2.5.

Hvis der er tale om stoplygter i kategori S3 eller S4 beregnet til montering inde i køretøjet, en prøveplade eller flere prøveplader (hvis der er forskellige muligheder) med optiske egenskaber svarende til den eller de faktiske bagruders egenskaber.

3.   MÆRKNING

Anordninger, som søges godkendt:

3.1.   skal være påført ansøgerens fabriks- eller varemærke. Denne mærkning skal være tydelig og må ikke kunne slettes

3.2.   skal, med undtagelse af lygter med ikke-udskiftelige lyskilder, være forsynet med let læselig mærkning, som ikke kan slettes, og som angiver:

a)

den foreskrevne kategori af lyskilde(r) og/eller

b)

den særlige identifikationskode for lyskildemodulet

3.3.   skal omfatte en flade af tilstrækkelig størrelse til godkendelsesmærket og de i punkt 4.2 nedenfor beskrevne tillægssymboler; dette areal skal være angivet på de i punkt 2.2.1 ovenfor omhandlede tegninger

3.4.   hvis der er tale om lygter med en elektronisk lyskilderegulering eller variabel lysstyrkeregulering og/eller ikke-udskiftelige lyskilder og/eller lyskildemodul(er), skal de være mærket med nominel spænding eller nominelt spændingsområde og nominelt maksimalt wattforbrug

3.5.   lygter, der fungerer med andre driftsspændinger end de nominelle mærkespændinger på henholdsvis 6 V, 12 V eller 24 V, ved anvendelse af elektronisk lyskilderegulering eller en variabel lysstyrkeregulering, der ikke er en del af lygten, eller som har en sekundær driftsmodus, skal også være mærket med den sekundære nominelle konstruktionsspænding

3.6.   ved lygter med lyskildemodul(er) skal lyskildemodulet/-modulerne være forsynet med:

3.6.1.

ansøgerens handels- eller varemærke; dette skal være let læseligt og ikke sletbart

3.6.2.

modulets særlige identifikationskode; denne skal være let læselig og må ikke kunne slettes. Den særlige identifikationskode skal omfatte begyndelsesbogstaverne »MD« for »MODUL« efterfulgt af godkendelsesmærket uden den i punkt 4.2.1.1 nedenfor foreskrevne cirkel og, hvis der er tale om flere ikke identiske lyskildemoduler, efterfulgt af tillægssymboler eller tegn. Denne særlige identifikationskode skal være angivet i de i punkt 2.2.1 ovenfor omhandlede tegninger.

Godkendelsesmærket behøver ikke være det samme som på den lygte, hvor modulet anvendes, men begge mærker skal være fra samme ansøger

3.6.3.

mærkning med nominel spænding eller nominelt spændingsområde og nominelt maksimalt wattforbrug.

3.7.   En elektronisk lyskilderegulering eller en variabel lysstyrkeregulering, der er en del af lygten, men ikke indbygget i lygtehuset, skal være mærket med fabrikantens navn og dens identifikationsnummer.

4.   GODKENDELSE

4.1.   Generelt

4.1.1.   Hvis de to anordninger, som er indleveret i henhold til punkt 2.2.4 ovenfor, opfylder dette regulativs forskrifter, meddeles godkendelse. Alle anordninger i et samvirkende lygtesystem skal indsendes til typegodkendelse af den samme ansøger.

4.1.2.   Hvis to eller flere sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter indgår i samme enhed, kan der kun meddeles godkendelse, hvis hver af disse lygter opfylder forskrifterne i dette regulativ eller et andet regulativ. Lygter, der ikke opfylder forskrifterne i nogen af disse regulativer, må ikke indgå i en sådan anordning af sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på forlygter, som er monteret med dobbelttrådspærer, når de er godkendt alene til enten nærlys eller fjernlys.

4.1.3.   Der tildeles et godkendelsesnummer til hver godkendt type. De første to cifre (i øjeblikket 02) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. En kontraherende part må ikke tildele samme nummer til en anden type anordning omfattet af dette regulativ, undtagen hvis godkendelsen udvides til at omfatte en anordning, som kun adskiller sig fra den allerede godkendte anordning med hensyn til farven af det lys, der afgives.

4.1.4.   Underretning om godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af en godkendelse, eller endeligt ophør af produktionen af en type anordning i henhold til dette regulativ, skal gives de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved brug af en anmeldelsesformular svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.

4.1.5.   Hver anordning, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal på det i punkt 3.3 ovenfor omhandlede areal ud over de i punkt 3.1 hhv. 3.2 eller 3.4 foreskrevne mærker være påført et godkendelsesmærke svarende til beskrivelsen i punkt 4.2 og 4.3 nedenfor.

4.2.   Godkendelsesmærkets opbygning

Godkendelsesmærket består af:

4.2.1.   et internationalt godkendelsesmærke, bestående af:

4.2.1.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (2)

4.2.1.2.

det i punkt 4.1.3 ovenfor foreskrevne godkendelsesnummer

4.2.2.   følgende tillægssymbol eller tillægssymboler:

4.2.2.1.

for så vidt angår anordninger, der opfylder regulativets forskrifter for positionslygter fortil, bogstavet »A«

4.2.2.2.

for så vidt angår anordninger, der opfylder regulativets forskrifter for baglygter, bogstavet »R« efterfulgt eller ikke efterfulgt af tallet »1«, hvis anordningen frembringer en konstant lysstyrke, og af tallet »2«, hvis anordningen frembringer en variabel lysstyrke

4.2.2.3.

for så vidt angår anordninger, der opfylder regulativets forskrifter for endemarkeringslygter fortil, bogstaverne »AM«

4.2.2.4.

for så vidt angår anordninger, der opfylder regulativets forskrifter for endemarkeringslygter bagtil, bogstaverne »RM« efterfulgt af tallet »1«, hvis anordningen frembringer en konstant lysstyrke, og af tallet »2«, hvis anordningen frembringer en variabel lysstyrke

4.2.2.5.

for så vidt angår anordninger, der opfylder regulativets forskrifter for stoplygter, bogstavet »S« efterfulgt af tallet:

»1«

for anordninger, der frembringer en konstant lysstyrke

»2«

for anordninger, der frembringer en variabel lysstyrke

»3«

for anordninger, der opfylder de særlige forskrifter for stoplygter i kategori S3 og frembringer en konstant lysstyrke

»4«

for anordninger, der opfylder de særlige forskrifter for stoplygter i kategori S4 og frembringer en variabel lysstyrke

4.2.2.6.

for så vidt angår anordninger, der indbefatter både en baglygte og en stoplygte og opfylder regulativets forskrifter for sådanne lygter, bogstaverne »R« eller »R1« eller »R2« efterfulgt af en bindestreg og enten symbolet »S1« eller »S2«

4.2.2.7.

for så vidt angår positionslygter fortil og baglygter, hvis synlighedsvinkler er asymmetriske omkring den vandrette referenceakse, samt endemarkeringslygter fortil og bagtil, en vandret pil, der peger til den side, hvor de fotometriske specifikationer er opfyldt i en vinkel på op til 80° H

4.2.2.8.

for så vidt angår anordninger, der kan anvendes som del af en enhed bestående af to lygter, desuden bogstavet »D« til højre for det i punkt 4.2.2.1 og 4.2.2.6 omhandlede symbol

4.2.2.9.

for så vidt angår anordninger med reduceret lysfordeling, jf. punkt 2.3 i bilag 4 til dette regulativ, påføres en lodret pil, der udgår fra den vandrette del og peger nedad

4.2.2.10.

for så vidt angår samvirkende lygter, der kan anvendes som en del af et samvirkende lygtesystem, skal hver anordning desuden være mærket med bogstavet »Y« til højre for det symbol, der er omhandlet i punkt 4.2.2.1 til 4.2.2.6.

4.2.3.   De to cifre i godkendelsesnummeret (i øjeblikket 02, svarende til ændringsserie 02, som trådte i kraft den 5. maj 1991), som angiver den ændringsserie, som indeholder de seneste større tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen, og om nødvendigt den påkrævede pil kan være angivet nær ovenstående tillægssymboler.

4.2.4.   De i punkt 4.2.1 og 4.2.2 ovenfor omhandlede mærker og symboler skal være let læselige og må ikke kunne slettes, også når anordningen er monteret på køretøjet.

4.3.   Godkendelsesmærkets opbygning

4.3.1.   Uafhængige lygter

Eksempler på godkendelsesmærkets udformning med ovennævnte tillægssymboler findes i bilag 3, punkt 1-6.

Hvis forskellige typer lygter, der er i overensstemmelse med forskrifterne i flere forskellige regulativer, har samme ydre lygteglas med samme eller forskellig farve, kan der påføres ét enkelt internationalt godkendelsesmærke, bestående af en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelsen, samt et godkendelsesnummer. Dette godkendelsesmærke kan placeres hvor som helst på lygten, forudsat at:

4.3.1.1.

Det er synligt, efter at lygterne er monteret.

4.3.1.2.

Identifikationssymbolet for hver lygte svarende til hvert regulativ, i henhold til hvilket der er meddelt godkendelse, sammen med den tilsvarende ændringsserie, som indeholder de seneste større tekniske ændringer af det pågældende regulativ på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen og, om nødvendigt, den foreskrevne pil, skal være påført.

4.3.1.3.

Komponenterne i et enkelt godkendelsesmærke må ikke være mindre end den mindstestørrelse, som for det mindste af de enkelte mærker foreskrives i det regulativ, i henhold til hvilket godkendelsen er udstedt.

4.3.1.4.

Lygtens hoveddel skal omfatte den flade, der er omhandlet i punkt 3.3 ovenfor, og skal være forsynet med godkendelsesmærket for den eller de faktiske funktioner.

4.3.1.5.

Et eksempel på godkendelsesmærkets udformning med ovennævnte tillægssymboler findes i bilag 3, punkt 7, til dette regulativ.

4.3.2.   Sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter

4.3.2.1.   Når sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter er fundet i overensstemmelse med forskrifterne i flere forskellige regulativer, kan der påføres ét enkelt internationalt godkendelsesmærke, bestående af en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt typegodkendelsen, samt et godkendelsesnummer. Dette godkendelsesmærke kan være placeret et vilkårligt sted på de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, forudsat at:

4.3.2.1.1.

det er synligt, efter at lygterne er monteret

4.3.2.1.2.

ingen lysoverførende del af de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter kan fjernes, uden at godkendelsesmærket samtidig fjernes.

4.3.2.2.   Identifikationssymbolet for hver lygte svarende til hvert regulativ, i henhold til hvilket der er meddelt godkendelse, skal, sammen med den tilsvarende ændringsserie, som indeholder de seneste større tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen og, om nødvendigt, den foreskrevne pil, være påført:

4.3.2.2.1.

enten den pågældende lysemitterende overflade

4.3.2.2.2.

eller samlet, på en sådan måde, at hver af de pågældende sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter tydeligt kan identificeres.

4.3.2.3.   Komponenterne i et enkelt godkendelsesmærke må ikke være mindre end den mindstestørrelse, som foreskrives for det mindste af de enkelte mærker i det regulativ, i henhold til hvilket godkendelsen er meddelt.

4.3.2.4.   Der tildeles et godkendelsesnummer til hver godkendt type. Samme aftalepart kan ikke tildele samme nummer til en anden type sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, som er omfattet af dette regulativ.

4.3.2.5.   I punkt 8 i bilag 3 til dette regulativ findes eksempler på godkendelsesmærker for sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter med alle ovennævnte tillægssymboler.

4.3.3.   Lygter, som er gensidigt indbygget med en type forlygte, hvis lygteglas kan anvendes til andre typer forlygter

Bestemmelserne i punkt 4.3.2 ovenfor finder anvendelse.

4.3.3.1.   Når forskellige typer forlygter eller lygteenheder, hvori indgår en forlygte, omfatter samme lygteglas, kan dette endvidere være påført de forskellige godkendelsesmærker vedrørende disse forskellige typer forlygter eller lygteenheder, forudsat at forlygtens hus, uanset at det ikke kan adskilles fra lygteglasset, desuden omfatter den i punkt 3.3 ovenfor beskrevne flade og er påført godkendelsesmærker for de faktiske funktioner. Anvendes samme lygtehus til forskellige forlygtetyper, kan de forskellige godkendelsesmærker være påført på dette.

4.3.3.2.   Punkt 9 i bilag 3 til dette regulativ indeholder eksempler på godkendelsesmærker til lygter, som er gensidigt indbygget i en forlygte.

4.3.4.   Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og ikke sletbart. Det kan være anbragt på en indvendig eller udvendig del (gennemsigtig eller ej) af anordningen, som ikke må kunne fjernes fra den gennemsigtige del af anordningen, som udsender lyset. Under alle omstændigheder skal mærkningen være synlig, når anordningen er monteret på køretøjet, eller når en bevægelig del som f.eks. kølerhjelmen, bagagerumsklappen eller en dør åbnes.

5.   ALMINDELIGE FORSKRIFTER

5.1.   Hvert af de indleverede prøveeksemplarer skal være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6 og 8 nedenfor.

5.2.   Anordningerne skal være konstrueret og fremstillet således, at de ved normal brug og til trods for de rystelser, de derved kan blive udsat for, forbliver funktionssikre og bevarer de i dette regulativ påbudte egenskaber.

5.3.   Lygter, der er blevet typegodkendt som positionslygter fortil eller baglygter, anses også som værende godkendt som endemarkeringslygter.

5.4.   Positionslygter fortil og baglygter, som er sammenbyggede eller kombinerede eller indbygget i hinanden, kan også anvendes som endemarkeringslygter.

5.5.   Positionslygter, som er gensidigt indbygget med en anden funktion og bruger en fælles lyskilde, og som er konstrueret til konstant drift med et tillægssystem til regulering af lysstyrken, er tilladt.

5.5.1.   Hvis der er tale om en baglygte, der er gensidigt indbygget med en stoplygte, skal anordningen imidlertid enten:

a)

være en del af et arrangement med flere lyskilder, eller

b)

være beregnet til brug i et køretøj udstyret med fejlovervågningssystem for denne funktion.

I begge tilfælde skal der være en anmærkning herom i meddelelsen.

5.6.   Ved lyskildemoduler kontrolleres følgende:

5.6.1.   Lyskildemodulet skal være konstrueret således, at:

a)

hvert lyskildemodul kun kan monteres i den angivne, korrekte position og kun kan fjernes ved brug af værktøj

b)

hvis der anvendes mere end et lyskildemodul i lygtehuset for anordningen, må der i det samme lygtehus ikke kunne byttes om på lyskildemoduler med forskellige egenskaber.

5.6.2.   Der må ikke kunne manipuleres med lyskildemodulet/-modulerne.

5.6.3.   Et lyskildemodul skal være konstrueret således, at det, uanset om der anvendes værktøj, ikke er mekanisk udskifteligt med nogen udskiftelig godkendt lyskilde.

5.7.   Hvis der i positionslygten fortil er monteret en eller flere generatorer for infrarød stråling, skal forskrifterne for denne positionslygte fortil med hensyn til fotometri og farve opfyldes både, når generatorerne er i funktion, og når de ikke er det.

5.8.   Ved svigt i den variable lysstyrkeregulering af:

a)

en baglygte i kategori R2, der afgiver en lysstyrke, der er større end den højeste værdi for kategori R eller R1

b)

en endemarkeringslygte bagtil i kategori RM2, der afgiver en lysstyrke, der er større end den højeste værdi for kategori RM1

c)

en stoplygte i kategori S2, der afgiver en lysstyrke, der er større end den højeste værdi for kategori S1

d)

en stoplygte i kategori S4, der afgiver en lysstyrke, der er større end den højeste værdi for kategori S3

skal forskrifterne for konstant lysstyrke for den pågældende kategori opfyldes automatisk.

5.9.   For så vidt angår udskiftelige lyskilder:

5.9.1.   Enhver kategori lyskilde, der er godkendt i henhold til regulativ nr. 37 og/eller regulativ nr. 128, kan anvendes, såfremt der ikke er fastsat restriktioner for dens anvendelse i regulativ nr. 37 og de ændringsserier hertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen, eller i regulativ nr. 128 og de ændringsserier hertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen.

5.9.2.   Anordningen skal være konstrueret således, at lyskilden kun kan placeres i den korrekte position.

5.9.3.   Lyskildens fatning skal opfylde forskrifterne i IEC-publikation 60061. Databladet vedrørende fatningen for den anvendte lyskildekategori finder anvendelse.

5.10.   Et samvirkende lygtesystem skal opfylde kravene, når alle de samvirkende lygter i systemet fungerer sammen. Hvis det samvirkende lygtesystem, der leverer baglygtefunktionen, er delvis monteret på den faste komponent og delvis monteret på en bevægelig komponent, skal de(n) samvirkende lygte(r), som er angivet af ansøgeren, opfylde kravene vedrørende udvendig geometrisk synlighed og de kolorimetriske og fotometriske krav for alle faste positioner for de bevægelige komponenter. I dette tilfælde anses kravene til geometrisk synlighed indadtil for at være opfyldt, hvis denne/disse samvirkende lygte(r) stadig er i overensstemmelse med de foreskrevne fotometriske værdier i lysfordelingsfeltet for godkendelsen af anordningen i alle de bevægelige komponenters faste stillinger.

6.   LYSSTYRKE

6.1.   Det lys, der udsendes af hver af de to indleverede anordninger, må i referenceaksen ikke være mindre end minimumlysstyrken og ikke højere end maksimumlysstyrken som angivet nedenfor:

 

Min. lysstyrke i cd

Maks. lysstyrke i cd ved anvendelse som

Enkeltlygte

Lygte (enkelt) mærket »D« (se punkt 4.2.2.6)

6.1.1.

Positionslygter fortil, forreste endemarkeringslygter A eller AM

4

140

70

6.1.2.

Positionslygter fortil indbygget i en forlygte eller tågeforlygte

4

140

6.1.3.

Baglygter, endemarkeringslygter bagtil

 

 

 

6.1.3.1.

R, R1 eller RM1 (konstant)

4

17

8,5

6.1.3.2.

R 2 eller RM 2 (variabel)

4

42

21

6.1.4.

Stoplygter

 

 

 

6.1.4.1.

S1 (konstant)

60

260

130

6.1.4.2.

S2 (variabel)

60

730

365

6.1.4.3.

S3 (konstant)

25

110

55

6.1.4.4.

S4 (variabel)

25

160

80

6.1.5.   For en enhed med to eller flere lygter må den samlede lysstyrke ikke overskride den maksimale værdi foreskrevet for en enkeltlampe.

6.1.6.   Hvis en enhed med to uafhængige lygter, der skal godkendes som lygter i kategori D, og som har samme funktion, anses for at være en enkeltlygte, skal den opfylde forskrifterne for:

a)

maksimal lysstyrke, hvis alle lygterne er tændt samtidigt

b)

minimal lysstyrke, hvis en af lygterne svigter.

6.1.7.   Ved svigt af en enkeltlygte med mere end én lyskilde finder følgende bestemmelser anvendelse:

6.1.7.1.

En gruppe lyskilder, der er forbundet således, at en enkelt lyskildes svigt forårsager, at de alle ophører med at afgive lys, betragtes som én lyskilde.

6.1.7.2.

Lygten skal opfylde kravene med hensyn til minimumslysstyrke i den tabel over den rumlige standardfordeling af lys, som er vist i bilag 4, når en lyskilde svigter. For lygter, der kun er konstrueret til to lyskilder, anses 50 % af minimumlysstyrken i lygtens referenceakse dog for tilstrækkeligt, hvis der i meddelelsesformularen er en anmærkning, der angiver, at lygten kun er beregnet til brug i et køretøj med en funktionskontrol, der indikerer, hvis en af disse to lyskilder svigter.

6.2.   Uden for referenceaksen og inden for de vinkelfelter, som er fastlagt i figurerne i bilag 1 til dette regulativ, skal hver af de to indleverede anordningers lysstyrke:

6.2.1.

i hver retning svarende til punkterne i den lysfordelingstabel, som er indeholdt i bilag 4, mindst være lig med produktet af det minimum, som er anført i tabellen i punkt 6.1 ovenfor, og den procent, som tabellen angiver for den pågældende retning

6.2.2.

i ingen retning, hvorfra lyssignalanordningen kan iagttages, overskride det maksimum, som er anført i tabellen i punkt 6.1 ovenfor.

6.2.3.

Dog er en lysstyrke på 60 cd tilladt for baglygter, som er gensidigt indbygget med stoplygter (se punkt 6.1.3 ovenfor) under et plan, der med det vandrette plan danner en vinkel på 5° nedefter.

6.2.4.

Endvidere gælder følgende:

6.2.4.1.

Ingen steder i de i diagrammerne i bilag 1 fastlagte felter må lysstyrken af det emitterede lys være mindre end 0,05 cd for positionslygter fortil, baglygter og endemarkeringslygter og mindre end 0,3 cd for anordninger i kategori S1 og S3 og for kategorierne S2 og S4 ved dag; for anordninger i kategori S2 og S4 må den ikke være under 0,07 cd ved nat.

6.2.4.2.

Hvis en baglygte og/eller en endemarkeringslygte bagtil er gensidigt indbygget med en stoplygte med enten konstant eller variabel lysstyrke, skal forholdet mellem de lysstyrker, der faktisk måles for de to lygter, når de er tændt samtidigt, og baglygtens eller endemarkeringslygtens lysstyrke, når denne er tændt alene, være mindst 5:1 i det felt, der er afgrænset af de lige horisontale linjer, der går gennem ± 5° V, og de lige vertikale linjer, der går gennem ± 10° H i lysfordelingstabellen.

Hvis en eller begge de to gensidigt indbyggede lygter indeholder mere end én lyskilde og anses for at være en enkeltlygte, anvendes de værdier, der opnås med alle lyskilderne i funktion.

6.2.4.3.

Forskrifterne i punkt 2.2 i bilag 4 til dette regulativ vedrørende lokale lysstyrkevariationer skal være overholdt.

6.3.   Lysstyrkerne måles med lyskilden/-kilderne tændt konstant, og når det drejer sig om anordninger, som udsender rødt lys, med farvet lys.

6.4.   Hvis der er tale om anordninger i kategori R2, RM2, S2 og S4 skal den tid, der går fra, at lyskilden/lyskilderne sættes under strøm og indtil det lys, der måles på referenceaksen, når op på 90 % af den værdi, der er målt i henhold til punkt 6.3 ovenfor, måles for de ekstreme lysstyrkeniveauer, som frembringes af anordningen. Den tid, der måles for at opnå den laveste lysstyrke, må ikke overskride den tid, der måles for at opnå den højeste lysstyrke.

6.5.   Den variable lysstyrkeregulering må ikke frembringe signaler, der resulterer i lysstyrker, der:

6.5.1.

ligger uden for det område, der er fastsat i punkt 6.1 ovenfor, og

6.5.2.

overskrider den maksimale værdi for konstant lysstyrke fastsat i punkt 6.1 for den specifikke anordning:

a)

for systemer, der kun styres af, om der er dagslysbetingelser eller natbetingelser: under natbetingelser

b)

for andre systemer: under standardbetingelser (3).

6.6.   I bilag 4, hvortil der henvises i punkt 6.2.1 ovenfor, gives der nærmere oplysninger om de målemetoder, der skal anvendes.

7.   PRØVNINGSPROCEDURE

7.1.   Alle målinger, både fotometriske og kolorimetriske, foretages:

7.1.1.

hvis der er tale om en lygte med udskiftelig lyskilde, hvis denne ikke forsynes med strøm fra en elektronisk lyskilderegulering eller en variabel lysstyrkeregulering, med en ufarvet eller farvet standardglødelampe i den kategori, der er foreskrevet for anordninger tilført spændingen:

a)

i tilfælde af glødelamper, som er nødvendig for at frembringe den påkrævede referencelysstrøm for den pågældende glødelampekategori

b)

i tilfælde af LED-lyskilder på 6,75 V, 13,5 V eller 28,0 V, skal værdien for lysstrømmen rettes. Korrektionsfaktoren er forholdet mellem referencelysstrømmen og den lysstrøm, der er målt ved den anvendte spænding

7.1.2.

hvis der er tale om en lygte med ikke-udskiftelige lyskilder (glødelamper og andre) ved henholdsvis 6,75 V, 13,5 V eller 28,0 V

7.1.3.

hvis der er tale om et system, der anvender elektronisk lyskilderegulering eller variabel lysstyrkeregulering, der er en del af lygten (4), ved ved lygtens indgangsklemme at tilføre den spænding, der er angivet af fabrikanten, eller hvis sådan spænding ikke er angivet, henholdsvis 6,75 V, 13,5 V eller 28,0 V.

7.1.4.

Hvis der er tale om et system, der anvender elektronisk lyskilderegulering eller en variabel lysstyrkeregulering, der ikke er en del af lygten, tilføres den spænding, der er angivet af fabrikanten, ved lygtens indgangsklemmer.

7.2.   Hvis der er tale om en lyskilde, der drives af en variabel lysstyrkeregulering for at opnå variabel lysstyrke, udføres fotometriske målinger imidlertid efter ansøgerens beskrivelse.

7.3.   Fabrikanten skal til prøvelaboratoriet levere den elektroniske lyskilderegulering eller variable lysstyrkeregulering, der er nødvendig for forsyning af lyskilden og de relevante funktioner.

7.4.   Den spænding, lygten skal tilføres, noteres i meddelelsesformularen i bilag 2 til dette regulativ.

7.5.   Afgrænsningen af den synlige overflade bestemmes i referenceaksens retning for en lyssignalanordning.

7.6.   Hvis der er tale om stoplygter i kategori S3 eller S4, som er beregnet til montering inde i køretøjet, skal den eller de indleverede prøveplader (hvis der er forskellige muligheder) anbringes (se punkt 2.2.5) foran den lygte, der skal prøves, i den eller de geometriske positioner, som er beskrevet i ansøgningstegningen(erne) (se punkt 2.2.1).

8.   LYSETS FARVE

Farven af det afgivne lys skal inden for det lysfordelingsfelt, der er defineret i punkt 2 i bilag 4, være rød eller hvid. Uden for dette område må der ikke kunne observeres nogen skarp farvevariation. Til kontrol af disse kolorimetriske specifikationer anvendes den prøvningsmetode, der er beskrevet i punkt 7 i dette regulativ.

For lygter udstyret med ikke-udskiftelig lyskilde (glødelamper og andre) skal de kolorimetriske egenskaber dog kontrolleres med de lyskilder, der forefindes i lygten, i overensstemmelse med det relevante underpunkt i punkt 7.1 i dette regulativ.

Hvis der er tale om stoplygter i kategori S3 eller S4, der er beregnet til montering inde i køretøjet, skal de kolorimetriske egenskaber kontrolleres i forhold til den værst tænkelige (worst case) kombination af lygter, bagrude(r) og prøveplade(r).

Disse forskrifter finder også anvendelse inden for det område af variabel lysstyrke, der frembringes af:

a)

baglygter i kategori R2

b)

endemarkeringslygter bagtil i kategori RM2

c)

stoplygter i kategori S2 og S4.

9.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet følgende forskrifter finder anvendelse:

9.1.

Parkeringslygter, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i punkt 6 og 8 ovenfor.

9.2.

De i bilag 5 til dette regulativ fastlagte mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse skal være overholdt.

9.3.

De mindstekrav til prøveudtagning ved en inspektør, som er fastlagt i bilag 6 til dette regulativ, skal overholdes.

9.4.

Den kompetente myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Der foretages normalt en inspektion hvert andet år.

10.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

10.1.   Den godkendelse, som er meddelt for en anordning, kan inddrages, hvis ovenstående betingelser ikke er opfyldt.

10.2.   Såfremt en af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har udstedt, skal den straks underrette de øvrige parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.

11.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen endeligt indstiller produktionen af en anordning, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har udstedt godkendelsen, herom. Efter modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de andre parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.

12.   BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE FARVER OG SÆRLIGE ANORDNINGER

Artikel 3 i den overenskomst, som dette regulativ er et tillæg til, forhindrer ikke de kontraherende parter i, for anordninger monteret på de køretøjer, de indregistrerer, at forbyde visse farver, som er omfattet af bestemmelser i dette regulativ, eller i, for alle klasser eller visse klasser af køretøjer de indregistrerer, at forbyde stoplygter udelukkende med konstant lysstyrke.

13.   NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.

14.   OVERGANGSBESTEMMELSER

14.1.   Lyssignallygter uden glødelamper og stoplygter i kategori S3 beregnet til montering inde i køretøjet

14.1.1.   Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 6 til ændringsserie 02 kan ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 6 til ændringsserie 02.

14.1.2.   Fra 36 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 6 til ændringsserie 02 må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun udstede godkendelse for de typer lygter, som beskrevet i punkt 14.1 ovenfor, som opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved supplement 6 til ændringsserie 02.

14.1.3.   Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, må ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelser til den forudgående ændringsserie til dette regulativ.

14.1.4.   Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, skal fortsat meddele godkendelse for de typer lygter, som er beskrevet i punkt 14.1 ovenfor, som opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved den forudgående ændringsserie, i en periode på 36 måneder efter ikrafttrædelsen af supplement 6 til ændringsserie 02.

14.2.   Montering af lygter beskrevet i punkt 14.1 ovenfor på et køretøj

14.2.1.   Fra og med den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 6 til ændringsserie 02 må ingen kontraherende part, der anvender dette regulativ, forbyde montering på et køretøj af lygter beskrevet i punkt 14.1 ovenfor, der er godkendt i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 6 til ændringsserie 02.

14.2.2.   Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, skal fortsat tillade montering på et køretøj af de lygter, som beskrevet i punkt 14.1 ovenfor, som er godkendt i henhold til dette regulativ som ændret ved den forudgående ændringsserie i en periode på 48 måneder efter ikrafttrædelsen af supplement 6 til ændringsserie 02.

14.2.3.   Ved udløbet af en periode på 48 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 6 til ændringsserie 02 kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, forbyde monteringen af de lygter, der er beskrevet i punkt 14.1 ovenfor, som ikke opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved supplement 6 til ændringsserie 02 på et nyt køretøj, for hvilket der er meddelt typegodkendelse eller individuel godkendelse mere end 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 6 til ændringsserie 02 til dette regulativ.

14.2.4.   Ved udløbet af en periode på 60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 6 til ændringsserie 02 kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, forbyde monteringen af de lygter, der er beskrevet i punkt 14.1 ovenfor, som ikke opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved supplement 6 til ændringsserie 02 på et nyt køretøj, som indregistreres første gang mere end 60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 6 til ændringsserie 02 til dette regulativ.


(1)  Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.2, punkt 2.

(2)  Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.2/Amend.1.

(3)  God sigt (meteorologisk optisk rækkevidde MOR > 2 000 m som defineret i WMO, Guide to Meteorological Instruments and Methods of Observation, sjette udgave, ISBN: 92-63-16008-2, s. 1.9.1/1.9.11, Genève 1996) og rene lygteglas.

(4)  For så vidt angår dette regulativ forstås ved »der er en del af lygten«, at den rent fysisk er indbygget i lygtehuset eller, at den er ekstern, uanset om den er adskilt fra lygtehuset, men leveres af lygtefabrikanten som en del af lygtesystemet.


BILAG 1

POSITIONSLYGTER FORTIL, BAGLYGTER, ENDEMARKERINGSLYGTER OG STOPLYGTER: MINIMUMSVINKLER FOR DISSE LYGTERS RUMFORDELING AF LYSET (1)

I alle tilfælde er minimumvinklerne i det lodrette plan for den rumlige fordeling af lyset 15° over og 15° under vandret for alle kategorier af anordninger i dette regulativ, undtagen:

a)

for lygter, der er beregnet til montering i H-planet med en monteringshøjde på mindre end 750 mm over jordhøjde, hvor vinklerne er 15° over og 5° under vandret

b)

for valgfrie lygter, der er beregnet til montering i H-planet med en monteringshøjde på over 2 100 mm over jordhøjde, hvor vinklerne er 5° over og 15° under vandret

c)

for stoplygter i kategori S3 eller S4, hvor vinklerne er 10° over og 5° under vandret.

Mindsteværdier for rumlysfordelingens horisontalvinkler

Positionslygter fortil

Image

Image

Image

Baglygter

Image

Image

Stoplygter (S1 og S2)

Image

Stoplygter (S 3 og S 4)

Image

Image


(1)  Vinklerne i disse figurer gælder for anordninger, som skal monteres på køretøjets højre side. Pilene peger mod køretøjets forende.


BILAG 2

Image

Image


BILAG 3

EKSEMPLER PÅ UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER

1.   POSITIONSLYGTE FORTIL

Image

En anordning forsynet med ovenstående godkendelsesmærke er en positionslygte fortil, som er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 7 med godkendelsesnummer 221.

Det tal, der er anført tæt på bogstavet »A«, angiver, at godkendelsen er meddelt efter forskrifterne i regulativ 7 som ændret ved ændringsserie 02. Den vandrette pil angiver, til hvilken side de fotometriske specifikationer er opfyldt i en vinkel på op til 80° H. Den lodrette pil, der udgår fra en vandret streg og peger nedad, angiver en tilladt monteringshøjde for anordningen på 750 mm eller derunder over jordhøjde.

2.   BAGLYGTE

Image

En anordning forsynet med ovenstående godkendelsesmærke er en baglygte, som er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 7 med godkendelsesnummer 221, og som også kan anvendes i en enhed med to baglygter.

Det tal, der er anført under »R1D«, angiver, at godkendelsen er meddelt efter forskrifterne i regulativ 7 som ændret ved ændringsserie 02.

Hvis der ikke findes en pil, betyder det, at de fotometriske specifikationer er opfyldt i en vinkel på op til 80° H både til højre og venstre.

3.   ENDEMARKERINGSLYGTE FORTIL

Image

En anordning forsynet med ovenstående godkendelsesmærke er en endemarkeringslygte fortil, som er godkendt i Frankrig (E2) i henhold til regulativ nr. 7 med godkendelsesnummer 125.

Det tal, der er anført under »AM«, angiver, at godkendelsen er meddelt efter forskrifterne i regulativ 7 som ændret ved ændringsserie 02. Den vandrette pil angiver, til hvilken side de fotometriske specifikationer er opfyldt i en vinkel på op til 80° H.

4.   ENDEMARKERINGSLYGTE BAGTIL

Image

En anordning forsynet med ovenstående godkendelsesmærke er en endemarkeringslygte bagtil med variabel lysstyrke, som er godkendt i Italien (E3) i henhold til regulativ nr. 7 med godkendelsesnummer 122.

Det tal, der er anført under »RM«, angiver, at godkendelsen er meddelt efter forskrifterne i regulativ 7 som ændret ved ændringsserie 02. Den vandrette pil angiver, til hvilken side de fotometriske specifikationer er opfyldt i en vinkel på op til 80° H.

5.   STOPLYGTE

Image

En anordning forsynet med ovenstående godkendelsesmærke er en stoplygte med én lysstyrke, som er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 7 med godkendelsesnummer 221.

Det tal, der er anført under »S1«, angiver, at godkendelsen er meddelt efter forskrifterne i regulativ 7 som ændret ved ændringsserie 02.

6.   ANORDNING OMFATTENDE BÅDE EN BAGLYGTE OG EN STOPLYGTE

Image

En anordning forsynet med ovenstående godkendelsesmærke er en anordning omfattende både en baglygte og en stoplygte med variabel lysstyrke, som er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 7 med godkendelsesnummer 221.

Det tal, der er anført under »R2D-S2D«, angiver, at godkendelsen er meddelt efter forskrifterne i regulativ 7 som ændret ved ændringsserie 02. Baglygten er indbygget i en stoplygte, begge med variabel lysstyrke, som også kan anvendes i en enhed bestående af to lygter.

Hvis der ikke findes en pil, betyder det, at de fotometriske specifikationer er opfyldt i en vinkel på op til 80° H både til højre og venstre.

Bemærk: Godkendelsesnummeret og tillægssymboler hertil skal være placeret tæt ved cirklen og enten over eller under bogstavet »E« eller til højre eller til venstre for dette. Godkendelsesnummerets cifre skal være på samme side af bogstavet »E« og vende samme vej. Godkendelsesnummeret og tillægssymbolet, herunder nummeret på ændringsserien til det pågældende regulativ, hvis dette er relevant, skal placeres diametralt modsat hinanden.

Brug af romertal som godkendelsesnummer bør undgås for at undgå forveksling med andre symboler.

7.   MÆRKNING AF UAFHÆNGIGE LYGTER

Image

Ovenstående eksempel svarer til mærkning af et lygteglas, der er bestemt til brug i forskellige typer lygter. De viste godkendelsesmærker angiver, at anordningen er godkendt i Spanien (E9) under godkendelsesnummer 1432 og omfatter:

 

en tågebaglygte (F), godkendt i henhold til regulativ nr. 38 i dettes oprindelige version

 

en bageste retningsviserblinklygte af kategori 2a, godkendt i henhold til ændringsserie 01 til regulativ nr. 6

 

en baklygte (AR) godkendt i henhold til regulativ nr. 23 i dettes oprindelige version

 

en rød baglygte (R), godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 7

 

en stoplygte med én lysstyrke (S1), godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 7.

8.   FORENKLET MÆRKNING AF SAMMENBYGGEDE, KOMBINEREDE ELLER I HINANDEN INDBYGGEDE LYGTER, NÅR TO ELLER FLERE LYGTER INDGÅR I SAMME ENHED

(De lodrette og vandrette linjer angiver lyssignalanordningens form skematisk. De hører ikke med til godkendelsesmærket).

Model A

Image

Model B

Image

Model C

Image

Bemærk: Disse tre eksempler på godkendelsesmærker (model A, B og C) viser tre muligheder for mærkning af en belysningsanordning, når to eller flere lygter indgår i samme helhed i forbindelse med sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter.

De angiver, at anordningen er godkendt i Nederlandene (E4) under godkendelsesnummer 3333 og omfatter:

 

en retroreflektor af klasse IA, godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 3

 

en bageste retningsviserblinklygte med variabel lysstyrke (kategori 2b), godkendt i henhold til ændringsserie 01 til regulativ nr. 6

 

en rød baglygte med variabel lysstyrke (R2), godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 7

 

en tågebaglygte med variabel lysstyrke (F2), godkendt i henhold til regulativ nr. 38 i dettes oprindelige version

 

en baklygte (AR), godkendt i henhold til regulativ nr. 23 i dettes oprindelige version

 

en stoplygte med variabel lysstyrke (S2) godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 7.

Bemærk: De tre eksempler på godkendelsesmærker (model D, E og F) nedenfor svarer til en lygteanordning med et godkendelsesmærke omfattende:

 

en forreste positionslyslygte, godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 7

 

en forlygte med nærlys bestemt til begge færdselsretninger og fjernlys med maksimal lysstyrke mellem 86 250 og 111 250 candela (angivet ved tallet »30«), godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 20

 

en tågeforlygte, godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 19,

 

en forreste retningsviserblinklygte af kategori 1a, godkendt i henhold til ændringsserie 01 til regulativ nr. 6.

Model D

Image

Model E

Image

Model F

Image

9.   LYGTE OG FORLYGTE INDBYGGET I HINANDEN

Image

Ovenstående eksempel svarer til mærkning af et lygteglas, der er bestemt til brug i en af følgende typer forlygter:

Enten

en forlygte, som har nærlys bestemt til begge færdselsretninger og fjernlys med maksimal lysstyrke mellem 86 250 og 111 250 candela (angivet ved tallet »30«), som er godkendt i Tyskland (E1) efter forskrifterne i regulativ nr. 8 som ændret ved ændringsserie 04, og som er gensidigt indbygget med

en forreste positionslyslygte, godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 7

Eller

en forlygte, som har nærlys bestemt til begge færdselsretninger og er godkendt i Tyskland (E1) efter forskrifterne i regulativ nr. 1 som ændret ved ændringsserie 01, og er gensidigt indbygget i samme forreste positionslyslygte som ovenfor

Eller

en af ovennævnte forlygter, godkendt som enkeltlygte.

Forlygtehuset skal være påført det eneste gyldige godkendelsesnummer, f.eks.:

 

eller

eller

eller

Image

10.   LYSKILDEMODULER

Image

Lyskildemodulet, forsynet med den ovenfor viste identifikationskode er godkendt sammen med en lygte, som er godkendt i Italien (E3) med godkendelsesnummeret 17325.

11.   SAMVIRKENDE LYGTER

Image

Image

Mærkning af en samvirkende lygte, der udgør en del af et samvirkende lygtesystem, der udgør:

 

en bageste retningsviserblinklygte af kategori 2a, godkendt i henhold til ændringsserie 01 til regulativ nr. 6

 

en rød (side)baglygte (R1), godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 7. Denne er også mærket Y, idet der er tale om en samvirkende lygte, der udgør en del af et samvirkende lygtesystem

 

en stoplygte med variabel lysstyrke (S2), godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 7.

Mærkning af en samvirkende lygte, der udgør en del af et samvirkende lygtesystem, der udgør:

 

en rød (side)baglygte (R1), godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 7. Denne er også mærket Y, idet der er tale om en samvirkende lygte, der udgør en del af et samvirkende lygtesystem

 

en baklygte (AR), godkendt i henhold til regulativ nr. 23 i dettes oprindelige version


BILAG 4

FOTOMETRISKE MÅLINGER

1.   MÅLEMETODER

1.1.   Ved fotometriske målinger skal forstyrrende tilbagekastninger undgås ved en passende blænding.

1.2.   Såfremt måleresultaterne anfægtes, udføres der målinger, som opfylder følgende forskrifter:

1.2.1.

måleafstanden er således, at loven om omvendt proportionalitet med kvadratet på afstanden kan anvendes

1.2.2.

måleudstyret skal være således, at modtagerens vinkelåbning set fra signallysets referencecentrum ligger mellem 10′ og 1°

1.2.3.

kravet om styrke anses for opfyldt for en given observationsretning, når dette krav er opfyldt i en retning, der højst afviger en fjerdedel grad fra observationsretningen.

1.3.   Hvis anordningen kan monteres på køretøjet i mere end én position eller inden for et område af forskellige positioner, skal de fotometriske målinger gentages for hver position eller for yderpositionerne i referenceaksens område som nærmere angivet af fabrikanten.

2.   

Standardlysfordelingstabel

Image

Lysfordelingstabel for stoplygter i kategori S3

10°

32

64

32

64

100

100

100

64

64

100

100

100

64

64

100

100

100

64

 

10°

10°

2.1.   Retningen H = 0° og V = 0° svarer til referenceaksen. (På køretøjet er denne vandret og parallel med køretøjets vandrette midterplan og orienteret i det påbudte synsfelts retning). Den går igennem referencecentret. De anførte værdier på oversigten giver for de forskellige måleretninger minimallysstyrkerne i procent af det krævede minimum for hver lygte i aksen (i retningen H = 0° og V = 0°).

2.2.   Inden for det i punkt 2 omhandlede lysfordelingsområde, der er vist skematisk som et gitter, skal lyset i det væsentlige være ensartet, dvs. at lysstyrken i hver retning i en del af det område, der dannes af gitterlinjerne, modsvarer i det mindste den laveste minimumværdi, som er angivet på gitterlinjerne omkring den pågældende retning som procentdel.

2.3.   Hvis anordningen imidlertid er beregnet til montering i en højde på eller under 750 mm over jorden, kontrolleres den fotometriske styrke kun op til en nedadgående vinkel på 5°.

3.   FOTOMETRISKE MÅLINGER PÅ LYGTER

De fotometriske specifikationer afprøves:

3.1.   For ikke-udskiftelige lyskilder (glødelamper og andet): med de lyskilder, som forefindes i lygten, i overensstemmelse med det relevante underpunkt i punkt 7.1 i dette regulativ.

3.2.   For udskiftelig(e) lyskilde(r):

med lyskilder på 6,75 V, 13,5 V eller 28,0 V korrigeres de frembragte lysstyrkeværdier. For glødelamper er korrektionsfaktoren forholdet mellem referencelysstrømmen og den gennemsnitlige lysstrøm målt ved den anvendte spænding (6,75 V, 13,5 V eller 28,0 V).

For LED-lyskilder er korrektionsfaktoren forholdet mellem referencelysstrømmen og den gennemsnitlige lysstrøm målt ved den anvendte spænding (6,75 V, 13,5 V eller 28,0 V).

Den faktiske lysstrøm fra hver glødelampe må ikke afvige mere end 5 % fra gennemsnitsværdien.

I stedet — og kun i forbindelse med glødelamper — kan der i hver enkelt position efter tur anvendes en standardglødelampe, der arbejder ved sin referencelysstrøm, idet de enkelte målinger i hver position sammenlægges.

3.3.   For enhver signallygte, bortset fra anordninger med glødelampe(r), gælder, at lysstyrken, målt efter et minuts og efter 30 minutters drift, skal opfylde minimum- og maksimumkravene. Lysstyrkefordelingen efter ét minuts drifts kan beregnes ud fra lysstyrkefordelingen efter 30 minutters drift ved ved hvert prøvningspunkt at anvende lysstyrkeforholdet målt ved HV efter ét minuts og 30 minutters drift.


BILAG 5

MINDSTEKRAV FOR METODER TIL KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

1.   GENERELT

1.1.   Overensstemmelseskriterierne anses for at være opfyldt i både mekanisk og geometrisk henseende, hvis der ikke forekommer afvigelser ud over uundgåelige variationer, som ligger inden for rammerne af kravene i dette regulativ.

1.2.   Hvad angår fotometriske præstationer anses masseproducerede lygter ikke for uoverensstemmende, såfremt ved prøvning af de fotometriske præstationer af enhver lygte, der på tilfældig måde er blevet udtaget i overensstemmelse med punkt 7 i dette regulativ:

1.2.1.

ingen målt værdi afviger i ugunstig retning med mere end 20 % fra de værdier, som foreskrives i dette regulativ.

1.2.2.

Såfremt, for lygter udstyret med udskiftelig lyskilde, resultaterne af de ovenfor beskrevne prøver ikke opfylder forskrifterne, gentages prøvningen af lygterne med en anden standardglødelampe.

1.3.   Kromaticitetskoordinaterne skal være overholdt ved prøvning under betingelserne i punkt 7 i dette regulativ.

2.   MINIMUMSKRAV TIL FABRIKANTENS OVERENSSTEMMELSESKONTROL

For hver type lygte skal indehaveren af godkendelsesmærket gennemføre mindst følgende prøvninger med passende intervaller. Prøvningerne udføres i overensstemmelse med dette regulativs bestemmelser.

Konstateres der ved nogen prøveudtagning manglende overensstemmelse hvad angår den pågældende type prøvning, udtages yderligere prøveeksemplarer, som afprøves. Fabrikanten træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at produktionen bringes i overensstemmelse.

2.1.   Prøvningernes art

Overensstemmelsesprøvningen i dette regulativ skal omfatte fotometriske og kolorimetriske egenskaber.

2.2.   Prøvningsmetoder

2.2.1.   Prøvningerne udføres generelt i overensstemmelse med metoderne i dette regulativ.

2.2.2.   Ved alle overensstemmelsesprøvninger, som foretages af fabrikanten, kan der efter tilladelse fra den kompetente myndighed, der er ansvarlig for godkendelsesprøvningerne, benyttes ækvivalente metoder. Fabrikanten skal godtgøre, at de anvendte metoder giver de samme resultater som de metoder, der er foreskrevet i dette regulativ.

2.2.3.   Anvendelsen af punkt 2.2.1 og 2.2.2 kræver regelmæssig kalibrering af prøvningsapparaturet, og målingerne skal sammenholdes med de målinger, der udføres af en kompetent myndighed.

2.2.4.   I alle tilfælde anvendes de referencemetoder, som er foreskrevet i dette regulativ, navnlig ved administrativ kontrol og prøveudtagning.

2.3.   Prøveudtagningens art

Der udtages på tilfældig måde prøver af lygter fra en ensartet produktionsbatch. Ved en ensartet batch forstås et sæt lygter af samme type, defineret i henhold til fabrikantens produktionsmetoder.

Bedømmelsen skal sædvanligvis dække serieproduktion fra de enkelte fabrikker. En fabrikant kan dog samle resultaterne for samme type hidrørende fra flere fabrikker, som drives med samme kvalitetssystem og samme kvalitetsstyring.

2.4.   Målte og registrerede fotometriske egenskaber

Den udtagne lygte underkastes fotometrisk efterprøvning af minimumværdierne i de i bilag 4 angivne punkter og af de foreskrevne kromaticitetskoordinater.

2.5.   Godkendelseskriterier

Det påhviler fabrikanten at foretage en statistisk analyse af prøvningsresultaterne og i enighed med de kompetente myndigheder fastlægge acceptkriterier for produkterne med henblik på opfyldelse af forskrifterne for prøvning af produktionens overensstemmelse i punkt 9.1 i dette regulativ.

Godkendelseskriterierne skal være fastlagt således, at der med en konfidensgrænse på 95 % er en sandsynlighed på mindst 0,95 for at bestå kontrollen i overensstemmelse med bilag 6 (første prøveudtagning).


BILAG 6

MINDSTEKRAV TIL PRØVEUDTAGNING VED EN INSPEKTØR

1.   GENERELT

1.1.   Overensstemmelseskriterierne anses for at være opfyldt i både mekanisk og geometrisk henseende, hvis der ikke forekommer afvigelser ud over uundgåelige variationer, som ligger inden for rammerne af kravene i dette regulativ.

1.2.   Hvad angår fotometriske præstationer anses masseproducerede lygter ikke for uoverensstemmende, såfremt ved prøvning af de fotometriske præstationer af enhver lygte, der på tilfældig måde er blevet udtaget i overensstemmelse med punkt 7 i dette regulativ:

1.2.1.

ingen målt værdi afviger i ugunstig retning med mere end 20 % fra de værdier, som foreskrives i dette regulativ.

1.2.2.

Såfremt, for lygter udstyret med udskiftelig lyskilde, resultaterne af de ovenfor beskrevne prøver ikke opfylder forskrifterne, gentages prøvningen af lygterne med en anden standardglødelampe.

1.2.3.

Der ses bort fra lygter med åbenbare fejl.

1.3.   Kromaticitetskoordinaterne skal være overholdt ved prøvning under betingelserne i punkt 7 i dette regulativ.

2.   FØRSTE PRØVEUDTAGNING

Ved første prøveudtagning udtages fire lygter på tilfældig måde. Det første sæt på to prøveeksemplarer mærkes A og det andet sæt B.

2.1.   Overensstemmelseskriterierne anses for at være opfyldt

2.1.1.   Efter udtagning af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede lygter ikke for uoverensstemmende, såfremt afvigelserne af de målte værdier for lygterne i de ugunstige retninger er:

2.1.1.1.

Prøve A

A1:

én lygte

0 procent

én lygte: ikke over

20 procent

A2:

begge lygter: over

0 procent

men ikke over

20 procent

Gå til prøve B

2.1.1.2.

Prøve B

B1:

begge lygter

0 procent

2.1.2.   eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve A er opfyldt.

2.2.   Produktionen anses for uoverensstemmende

2.2.1.   Efter udtagning af prøver ved den i fig. 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede lygter for uoverensstemmende, og fabrikanten anmodes om at bringe sin produktion i overensstemmelse med forskrifterne (justering), såfremt afvigelserne af de målte værdier for lygterne er:

2.2.1.1.

Prøve A

A3:

én lygte: ikke over

20 procent

én lygte: over

20 procent

men ikke over

30 procent

2.2.1.2.

Prøve B

B2:

i tilfælde af A2

én lygte: over

0 procent

men ikke over

20 procent

én lygte: ikke over

20 procent

B3:

i tilfælde af A2

én lygte

0 procent

én lygte: over

20 procent

men ikke over

30 procent

2.2.2.   eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve A ikke er opfyldt.

2.3.   Inddragelse af godkendelse

Efter udtagning af prøver ved den i fig. 1 i dette bilag viste procedure anses prøverne for uoverensstemmende, og punkt 10 vil blive bragt i anvendelse, hvis afvigelserne af de målte værdier for lygterne er:

2.3.1.

Prøve A

A4:

én lygte: ikke over

20 procent

én lygte: over

30 procent

A5:

begge lygter: over

20 procent

2.3.2.

Prøve B

B4:

i tilfælde af A2

én lygte: over

0 procent

men ikke over

20 procent

én lygte: over

20 procent

B5:

i tilfælde af A2

begge lygter: over

20 procent

B6:

i tilfælde af A2

én lygte

0 procent

én lygte: over

30 procent

2.3.3.

eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve A og B ikke er opfyldt.

3.   GENTAGELSE AF PRØVEUDTAGNINGEN

I tilfælde A3, B2 og B3 skal der senest to måneder efter anmeldelsen udtages en tredje prøve C bestående af to lygter og en fjerde prøve D bestående af to lygter, fra beholdningen af enheder, som er produceret efter justering.

3.1.   Overensstemmelseskriterierne anses for at være opfyldt

3.1.1.   Efter udtagning af prøver ved den i fig. 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede lygter ikke for uoverensstemmende, såfremt afvigelserne af de målte værdier for lygterne er:

3.1.1.1.

Prøve C

C1:

én lygte

0 procent

én lygte: ikke over

20 procent

C2:

begge lygter: over

0 procent

men ikke over

20 procent

Gå til prøve D

3.1.1.2.

Prøve D

D1:

i tilfælde C2

begge lygter

0 procent

3.1.2.   eller hvis betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve C er opfyldt.

3.2.   Produktionen anses for uoverensstemmende

3.2.1.   Efter udtagning af prøver ved den i fig. 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede lygter for uoverensstemmende, og fabrikanten anmodes om at bringe sin produktion i overensstemmelse med forskrifterne (justering), såfremt afvigelserne af de målte værdier for lygterne er:

3.2.1.1.

Prøve D

D2:

i tilfælde C2

én lygte: over

0 procent

men ikke over

20 procent

én lygte: ikke over

20 procent

3.2.1.2.

eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve C ikke er opfyldt.

3.3.   Inddragelse af godkendelse

Efter udtagning af prøver ved den i fig. 1 i dette bilag viste procedure anses prøverne for uoverensstemmende, og punkt 10 vil blive bragt i anvendelse, hvis afvigelserne af de målte værdier for lygterne er:

3.3.1.

Prøve C

C3:

én lygte: ikke over

20 procent

én lygte: over

20 procent

C4:

begge lygter: over

20 procent

3.3.2.

Prøve D

D3:

i tilfælde C2

én lygte 0 eller over

0 procent

én lygte: over

20 procent

3.3.3.

eller hvis betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve C og D ikke er opfyldt.

Figur 1

Image


30.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 285/35


Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 99 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af gasudladningslyskilder beregnet til gasudladningslygter på motordrevne køretøjer

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 9 til den oprindelige udgave af regulativet — Ikrafttrædelsesdato: 10. juni 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGULATIV

1.

Anvendelsesområde

2.

Administrative bestemmelser

3.

Tekniske forskrifter

4.

Produktionens overensstemmelse

5.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

6.

Endeligt ophør af produktionen

7.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlig for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de administrative myndigheder

BILAG

Bilag 1

Datablade for standardgasudladningslyskilder

Bilag 2

Meddelelse vedrørende godkendelse (eller udvidelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen) af en type gasudladningslyskilde i henhold til regulativ nr. 99

Bilag 3

Eksempel på godkendelsesmærkets udformning

Bilag 4

Metode til måling af de elektriske og fotometriske egenskaber

Bilag 5

Optisk opstilling til måling af buens placering og form og elektrodernes placering

Bilag 6

Mindstekrav til fabrikantens kvalitetskontrolprocedurer

Bilag 7

Prøveudtagning og overensstemmelsesniveauer i forbindelse med fabrikanternes prøvningsregistrering

Bilag 8

Mindstekrav til prøveudtagning ved en inspektør

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ finder anvendelse på gasudladningslyskilderne i bilag 1 beregnet til gasudladningslygter på motordrevne køretøjer.

2.   ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

2.1.   Definitioner

2.1.1.   Udtrykket »kategori« anvendes i dette regulativ til at beskrive standardiserede gasudladningslyskilders forskellige grundlæggende konstruktion. Hver kategori har en særlig betegnelse, som for eksempel: »D2S«.

2.1.2.   Gasudladningslyskilder af forskellig »type« (1) er gasudladningslyskilder inden for samme kategori, som er forskellige på væsentlige punkter som:

2.1.2.1.

Fabriks- eller varemærke, dvs.:

a)

Gasudladningslyskilder med samme fabriks- eller varemærke, som er fremstillet af forskellige fabrikanter, betragtes som forskellige typer.

b)

Gasudladningslyskilder, der er fremstillet af samme fabrikant, og som kun adskiller sig ved fabriks- eller varemærke, kan betragtes som samme type.

2.1.2.2.

Pære- og/eller sokkelkonstruktion, i det omfang disse forskelle påvirker de optiske egenskaber.

2.2.   Ansøgning om godkendelse

2.2.1.   Ansøgning om godkendelse skal indgives af indehaveren af fabriks- eller varemærket eller af dennes bemyndigede repræsentant.

2.2.2.   Ansøgninger om godkendelse skal være ledsaget af (se også punkt 2.4.2):

2.2.2.1.

tegninger i tre eksemplarer med en sådan detaljeringsgrad at typen kan identificeres

2.2.2.2.

en teknisk beskrivelse, herunder, hvis ballasten ikke er integreret med lyskilden, ballast identifikation

2.2.2.3.

tre prøver af hver farve, for hvilken der er indgivet ansøgning

2.2.2.4.

et prøveeksemplar af ballasten, hvis denne ikke er integreret med lyskilden.

2.2.3.   Hvis en type gasudladningslyskilde kun ved fabriks- eller varemærke adskiller sig fra en type, der allerede er godkendt, er det tilstrækkeligt at indlevere følgende:

2.2.3.1.

en af lygtefabrikanten udfærdiget erklæring om, at den indleverede type (bortset fra fabriks- eller varemærke) er identisk med og er fremstillet af den samme fabrikant, som har fremstillet den allerede godkendte type, hvis godkendelseskode skal angives

2.2.3.2.

to prøver påført det nye fabriks- eller varemærke.

2.2.4.   Før typegodkendelse meddeles, kontrollerer den kompetente myndighed, at der findes tilfredsstillende ordninger til sikring af effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse.

2.3.   Påskrifter

2.3.1.   Gasudladningslyskilder, for hvilke der ansøges om godkendelse, skal på soklen eller pæren være påført:

2.3.1.1.

ansøgerens fabriks- eller varemærke

2.3.1.2.

den internationale betegnelse for den pågældende kategori

2.3.1.3.

det nominelle wattforbrug; det er ikke nødvendigt at angive wattforbrug særskilt, hvis det er omfattet af den internationale betegnelse for den pågældende kategori

2.3.1.4.

et tilstrækkelig stort felt til anbringelse af godkendelsesmærket.

2.3.2.   Det i punkt 2.3.1.4 nævnte felt skal angives på de tegninger, der ledsager ansøgningen om godkendelse.

2.3.3.   Der kan påføres andre angivelser end dem, der er omfattet af punkt 2.3.1 og 2.4.4 på soklen.

2.3.4.   Hvis ballasten ikke er integreret med lyskilden, skal den ballast, der er anvendt ved typegodkendelsen af lyskilden, være mærket med type- og varemærke og med den nominelle spænding og det nominelle wattforbrug som angivet i den pågældende lygtes datablad.

2.4.   Godkendelse

2.4.1.   Hvis alle prøveeksemplarer af en type gasudladningslyskilde, der indleveres i henhold til punkt 2.2.2.3 eller 2.2.3.2 opfylder forskrifterne i dette regulativ ved prøvning med ballasten i henhold til punkt 2.2.2.4, såfremt ballasten ikke er integrere med lyskilden, meddeles der godkendelse.

2.4.2.   Der tildeles et godkendelsesnummer til hver enkelt godkendt type. Det første tegn angiver den ændringsserie, som omfatter de seneste større tekniske ændringer, som var foretaget af dette regulativ på udstedelsestidspunktet for godkendelsen.

Derefter kommer en identifikationskode bestående af højst tre tegn. Kun de i fodnoten (2) angivne arabertal og versaler kan anvendes.

Samme aftalepart kan ikke tildele samme nummer til en anden type gasudladningslyskilde. Hvis ansøgeren ønsker det, kan samme godkendelsesnummer tildeles begge gasudladningslyskilder, der afgiver hvidt lys og selektivt gult lys (se punkt 2.1.2).

2.4.3.   Godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse af en gasudladningslyskilde eller endeligt ophør af produktionen i henhold til dette regulativ meddeles de kontraherende parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ og en tegning fra ansøgeren i et format på højst A4 (210 × 297 mm) og mindst i størrelsesforholdet 2:1.

2.4.4.   Gasudladningslyskilder, som er i overensstemmelse med en efter dette regulativ godkendt type, skal foruden det i punkt 2.3.1 foreskrevne mærke være påført et internationalt godkendelsesmærke, som er placeret på det i punkt 2.3.1.4 omhandlede sted og består af:

2.4.4.1.

en trunkeret cirkel, som omslutter bogstavet »E«, efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt typegodkendelsen (3)

2.4.4.2.

godkendelsesnummeret, placeret i nærheden af den trukerede cirkel.

2.4.5.   Hvis ansøgeren har modtaget samme godkendelsesnummer for flere handels- eller varemærker, er et eller flere af disse tilstrækkelige med henblik på opfyldelse af punkt 2.3.1.1.

2.4.6.   De i punkt 2.3.1 og 2.4.3 omhandlede mærker og angivelser skal være let læselige og må ikke kunne slettes.

2.4.7.   Bilag 3 til dette regulativ indeholder et eksempel på godkendelsesmærkets udformning.

3.   TEKNISKE FORSKRIFTER

3.1.   Definitioner

3.1.1.   »Gasudladningslyskilde«: en lyskilde, hvori lyset frembringes af en stabiliseret udladningsbue.

3.1.2.   »Ballast«: Særlig strømforsyning til gasudladningslyskilden eventuelt integreret med lyskilden.

3.1.3.   »Nominel spænding«: Indgangsspænding som angivet på ballasten eller på lyskilden, hvis ballasten er integreret med lyskilden.

3.1.4.   »Nominelt wattforbrug«: Wattforbrug som angivet på gasudladningslyskilden og ballasten.

3.1.5.   »Prøvespænding«: Den spænding ved ballastens indgangsklemmer eller ved lyskildens klemmer, ved hvilken dens elektriske og fotometriske egenskaber, som foreskrives for gasudladningslyskilden og skal prøves.

3.1.6.   »Objektiv værdi«: En elektrisk eller fotometrisk egenskabs konstruktivt bestemte værdi. Denne skal opnås inden for de specificerede tolerancer, når gasudladningslyskilden tilføres strøm fra ballasten, som evt. er integreret med lyskilden, og betjenes ved prøvespændingen.

3.1.7.   »Standard (etalon) gasudladningslyskilde«: Særlig gasudladningslyskilde, som anvendes ved prøvning af forlygter. Den har reducerede dimensionelle, elektriske og fotometriske egenskaber som angivet på det pågældende datablad.

3.1.8.   »Referenceakse«: En akse, som er defineret i forhold til soklen, og som anvendes som reference for visse af gasudladningslyskildens dimensioner.

3.1.9.   »Referenceplan«: Et plan, som er defineret i forhold til soklen, og som anvendes som reference for visse af gasudladningslyskildens dimensioner.

3.2.   Almindelige forskrifter

3.2.1.   Ethvert prøveeksemplar, der indleveres, skal være i overensstemmelse med de relevante forskrifter i dette regulativ ved prøvning med ballasten, jf. punkt 2.2.2.4, såfremt denne ikke er integreret med lyskilden.

3.2.2.   Gasudladningslyskilder skal være således konstrueret, at de ved normal brug er og forbliver funktionsdygtige. De må heller ikke frembyde andre konstruktions- eller fremstillingsfejl.

3.3.   Fremstilling

3.3.1.   Gasudladningslyskildens pære må ikke frembyde ridser eller pletter, som kan nedsætte effektiviteten og den optiske ydelse.

3.3.2.   Ved farvede (yder)pærer, skal pærens overflade, efter 15 timers drift med ballasten eller lyskilden, hvis ballasten er integreret i denne, ved prøvespænding, gnides med en bomuldsklud gennemblødt med en blanding af 70 % n-heptan og 30 % toluen. Efter cirka fem minutter kontrolleres overfladen visuelt. Den må ikke frembyde nogen åbenlyse forandringer.

3.3.3.   Gasudladningslyskilder skal være udstyret med standardsokler, der er i overensstemmelse med databladene for sokler i IEC Publication 60061, tredje udgave, som angivet i de individuelle datablade i bilag 1.

3.3.4.   Soklen skal være robust og solidt fæstnet til pæren.

3.3.5.   En gasudladningslyskildes overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.3.3-3.3.4 efterprøves ved visuel inspektion, ved kontrol af dimensionerne og om nødvendigt ved en prøvemontering.

3.4.   Prøvninger

3.4.1.   Gasudladningslyskilder skal ældes som angivet i bilag 4.

3.4.2.   Alle prøveeksemplarer prøves med ballasten, jf. punkt 2.2.2.4, hvis denne ikke er integreret med lyskilden.

3.4.3.   Elektriske målinger udføres med instrumenter i mindst klasse 0.2. (0,2 % fuldskalanøjagtighed).

3.5.   Elektrodernes, buens og stribernes placering og mål

3.5.1.   Elektrodernes geometriske placering skal være som angivet på det relevante datablad. Et eksempel på en metode til måling af buens og elektrodernes placering findes i bilag 5. Der kan anvendes andre metoder.

3.5.1.1.   Med gasudladningslyskilden slukket måles lyskildeelektrodernes placering og dimensioner før ældningsperioden ved hjælp af optiske metoder gennem glaskappen.

3.5.2.   Buens form og forskydning skal være i overensstemmelse med forskrifterne på det relevante datablad.

3.5.2.1.   Målingen foretages efter ældning med den lyskilde, som forsynes af ballasten, ved prøvespænding, eller lyskilden ved prøvespænding, hvis ballasten er integreret.

3.5.3.   Stribernes placering, mål og transmission skal være i overensstemmelse med forskrifterne på det relevante datablad.

3.5.3.1.   Målingen foretages efter ældning med den lyskilde, som forsynes af ballasten, ved prøvespænding, eller lyskilden ved prøvespænding, hvis ballasten er integreret.

3.6.   Beskrivelse af aktivering og opstart samt gentænding i varm tilstand

3.6.1.   Aktivering

Ved prøvning efter de i bilag 4 beskrevne betingelser skal gasudladningslyskilden tænde direkte og forblive tændt.

3.6.2.   Opstart

3.6.2.1.   For gasudladningslyskilder med en objektiv lysstrøm på over 2 000 lm:

 

Ved prøvning efter de i bilag 4 beskrevne betingelser skal gasudladningslyskilden som minimum udsende:

 

efter 1 sekund: 25 % af dens objektive lysstrøm

 

efter 4 sekunder: 80 % af dens objektive lysstrøm.

 

Den objektive lysstrøm er angivet på det relevante datablad.

3.6.2.2.   For gasudladningslyskilder med en objektiv lysstrøm på højst 2 000 lm:

 

Ved måling efter de i bilag 4 beskrevne betingelser skal gasudladningslyskilder udsende mindst 800 lm efter 1 sekund og mindst 1 000 lm efter 4 sekunder.

 

Den objektive lysstrøm er angivet på det relevante datablad.

3.6.3.   Gentænding i varm tilstand

Ved prøvning efter de i bilag 4 beskrevne betingelser skal gasudladningslyskilden tænde igen direkte efter at have været slukket i en periode som angivet på databladet. Efter 1 sekund skal lyskilden udsende mindst 80 % af dens objektive lysstrøm.

3.7.   Elektriske specifikationer

Ved måling efter de i bilag 4 beskrevne betingelser skal lyskildens spænding og wattforbrug ligge inden for de grænser, der er angivet på det relevante datablad.

3.8.   Lysstrøm

Ved måling efter de i bilag 4 beskrevne betingelser skal lysstrømmen ligge inden for de grænser, der er angivet på det relevante datablad. Hvis hvidt og selektivt gult er angivet for samme type, gælder den objektive værdi for de lyskilder, der udsender hvidt lys, mens lysstrømmen for den lyskilde, der udsender selektivt gult lys, skal være mindst 68 % af den angivne værdi.

3.9.   Farve

3.9.1.   Det afgivne lys skal være hvidt eller selektivt gult. Desuden skal de kolorimetriske egenskaber, udtrykt som CIE-kromaticitetskoordinater, ligge inden for de grænser, der er angivet på det relevante datablad.

3.9.2.   Definitionerne på farven af det afgivne lys i regulativ nr. 48 og de ændringer dertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, finder anvendelse i dette regulativ.

3.9.3.   Farven måles efter betingelserne i bilag 4, punkt 10.

3.9.4.   Det mindste rødniveau i en gasudladningslyskilde skal opfylde følgende:

Formula

hvor:

Ee (λ)

[W/nm]

er strålingsfluxens fordeling over spektret

V (λ)

[1]

er den spektrale visuelle følsomhed

λ

[nm]

er bølgelængden.

Denne værdi beregnes ved hjælp af intervaller fra et nanometer.

3.10.   Uv-stråling

Uv-strålingen fra gasudladningslyskilden skal være sådan, at gasudladningslyskilden er af den lave uv-type, der opfylder:

Formula

hvor:

S (λ)

[1]

er den spektrale vægtningsfunktion

km = 683

[lm/W]

er den fotometriske strålingsækvivalent

(definitioner på andre symboler findes i punkt 3.9.4 ovenfor).

Denne værdi beregnes ved hjælp af intervaller fra et nanometer.

Uv-strålingen vægtes efter de værdier, som er angivet i tabellen nedenfor.

λ

S(λ)

λ

S(λ)

λ

S(λ)

250

0,430

305

0,060

355

0,00016

255

0,520

310

0,015

360

0,00013

260

0,650

315

0,003

365

0,00011

265

0,810

320

0,001

370

0,000090

270

1,000

325

0,00050

375

0,000077

275

0,960

330

0,00041

380

0,000064

280

0,880

335

0,00034

385

0,000053

285

0,770

340

0,00028

390

0,000044

290

0,640

345

0,00024

395

0,000036

295

0,540

350

0,00020

400

0,000030

300

0,300

 

 

 

 

De valgte bølgelængder er repræsentative; andre værdier bør interpoleres.

Værdierne er i overensstemmelse med »IRPA/INIRC Guidelines on limits of exposure to ultraviolet radiation«.

3.11.   Standardgasudladningslyskilder

Standard gasudladningslyskilder (etalon) skal opfylde de krav, der gælder for typegodkendelse af lyskilder og de særlige forskrifter som angivet på det relevante datablad. Hvis der er tale om en type, som udsender hvidt og selektivt gult lys, skal standardlyskilden udsende hvidt lys.

4.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

4.1.   Gasudladningslyskilder, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne for mærkning og de tekniske forskrifter i punkt 3 ovenfor og i bilag 1 og 3 til dette regulativ.

4.2.   Til efterprøvning af, at forskrifterne i punkt 4.1 er opfyldt, skal foretages passende kontrol af produktionen.

4.3.   Indehaveren af godkendelsen skal især:

4.3.1.

sørge for procedurer til effektiv kontrol af produkternes kvalitet

4.3.2.

råde over det nødvendige udstyr til kontrol af overensstemmelsen af hver godkendt type

4.3.3.

sørge for, at prøvningsdata registreres, og at de tilhørende dokumenter er til rådighed i et tidsrum, der aftales med den administrative tjeneste

4.3.4.

analysere resultaterne af hver type prøvning med anvendelse af kriterierne i bilag 7, så det kontrolleres og sikres, at produktets karakteristika holdes konstante inden for den normale variation i en industriproduktion

4.3.5.

sørge for, at der for hver type gasudladningslyskilde mindst udføres de i dette regulativs bilag 6 foreskrevne prøvninger

4.3.6.

sørge for, at enhver prøveudtagning, der udviser tegn på manglende overensstemmelse i forbindelse med den pågældende type prøvning, foranlediger fornyet prøveudtagning og prøvning. Der skal tages alle nødvendige skridt til genoprettelse af den pågældende produktions overensstemmelse.

4.4.   Den kompetente myndighed, der har meddelt typegodkendelse, kan til enhver tid kontrollere de overensstemmelseskontrolmetoder, der anvendes i hver produktionsenhed.

4.4.1.   Ved hver inspektion skal prøvningsoptegnelser og produktionsjournaler forelægges den besøgende inspektør.

4.4.2.   Inspektøren kan udtage stikprøver til prøvning i fabrikantens laboratorium. Det mindste stikprøveantal kan fastsættes under hensyntagen til resultaterne af fabrikantens egen kontrol.

4.4.3.   Forekommer kvalitetsniveauet utilfredsstillende, eller er det nødvendigt at kontrollere gyldigheden af prøvninger, der er udført i henhold til punkt 4.4.2 ovenfor, udtager inspektøren prøver, som sendes til den tekniske tjeneste, der har forestået typegodkendelsesprøvningerne.

4.4.4.   Den kompetente myndighed kan udføre enhver prøvning, som foreskrives i dette regulativ. Disse prøvninger finder sted på stikprøver, uden at dette går ud over fabrikantens opfyldelse af sine leveringsforpligtelser og i overensstemmelse med kriterierne i bilag 8.

4.4.5.   Den kompetente myndighed skal tilstræbe en inspektionshyppighed på én gang hvert andet år. Dette er imidlertid op til den kompetente myndigheds skøn og dens tillid til de ordninger, der skal sikre effektiv kontrol med produktionens overensstemmelse. Opnås der negative resultater, sikrer den kompetente myndighed, at der tages alle nødvendige skridt til, at produktionens overensstemmelse snarest muligt genoprettes.

5.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

5.1.   Godkendelser, som er meddelt for en gasudladningslyskilde i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis ovenstående krav til produktionens overensstemmelse ikke er overholdt.

5.2.   Hvis en kontraherende part, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.

6.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændigt indstiller produktionen af en type gasudladningslyskilde, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har meddelt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse skal myndigheden underrette de øvrige kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.

7.   NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGER, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser eller endeligt ophør af produktionen, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.


(1)  En selektivt gul pære eller en supplerende selektivt gul ydre pære, der alene har til formål at ændre lysstrålens farve, men ikke de andre egenskaber ved en gasudladningslyskilde, der afgiver hvidt lys, udgør ikke en ændring af gasudladningslyskildens type.

(2)  0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

A B C D E F G H J K L M N P R S T U V W X Y Z

(3)  Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.2/Amend.1.


BILAG 1

DATABLADE FOR GASUDLADNINGSLYSKILDER

Fortegnelse over kategorier af gasudladningslyskilder og deres bladnumre:

Lyskildekategori

 

Bladnumre

D1R

 

DxR/1 til 7

D1S

DxS/1 til 6

D2R

DxR/1 til 7

D2S

DxS/1 til 6

D3R

DxR/1 til 7

D3S

DxS/1 til 6

D4R

DxR/1 til 7

D4S

DxS/1 til 6

D5S

D5S/1 til 5

D6S

D6S/1 til 5

D8S

D8S/1 til 5

Fortegnelse over blade for gasudladningslyskilder og deres rækkefølge i dette bilag:

Bladnumre

 

DxR/1 til 7

(Blad DxR/6: to sider)

DxS/1 til 6

 

D5S/1 til 5

 

D6S/1 til 5

 

D8S/1 til 5

 

KATEGORI D1R, D2R, D3R OG D4R — Blad DxR/1

Tegningerne skal kun illustrere gasudladningslyskildens væsentligste dimensioner (i mm)

Figur 1

Kategori D1R — type med kabler — sokkel PK32d-3

Image

Figur 2

Kategori D2R — type med konnektor — sokkel P32d-3

Image

(1)

Referenceplanet afgrænses af de positioner på holderens overflade, som sokkelringens tre støtteknaster hviler på.

(2)

Se blad DxR/3.

(3)

I forhold til referenceaksen skal excentriciteten af den ydre pære ved måling på en afstand af 27,1 mm fra referenceplanet være mindre end ± 0,5 mm i retning B og mindre end – 1 mm/+ 0,5 mm i retning A.

KATEGORI D1R, D2R, D3R OG D4R — Blad DxR/2

Tegningerne skal kun illustrere gasudladningslyskildens væsentligste dimensioner (i mm)

Figur 3

Kategori D3R — type med starter — sokkel PK32d-6

Image

Figur 4

Kategori D4R — type med konnektor — sokkel P32d-6

Image

(1)

Referenceplanet afgrænses af de positioner på holderens overflade, som sokkelringens tre støtteknaster hviler på.

(2)

Se blad DxR/3.

(3)

I forhold til referenceaksen skal excentriciteten af den ydre pære ved måling på en afstand af 27,1 mm fra referenceplanet være mindre end ±0,5 mm i retning B og mindre end + –1 mm/– 0,5 mm i retning A.

KATEGORI D1R, D2R, D3R OG D4R — Blad DxR/3

Figur 5

Definition af referenceakse  (1)

Image

Figur 6

Lygtens maksimale profil  (2)

Image

KATEGORI D1R, D2R, D3R OG D4R — Blad DxR/4

Dimensioner

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

Elektrodernes placering

Blad DxR/5

Buens placering og form

Blad DxR/6

De sorte stribers placering

Blad DxR/7

α1 (3)

45° ± 5°

α2 (3)

min. 45°

D1R: Sokkel PK32d-3

D2R: Sokkel P32d-3

D3R: Sokkel PK32d-6

D4R: Sokkel P32d-6

i overensstemmelse med IEC Publication 60061 (blad 7004-111-4)

ELEKTRISKE OG FOTOMETRISKE SPECIFIKATIONER

 

D1R/D2R

D3R/D4R

D1R/D2R

D3R/D4R

Ballastens nominelle spænding

V

12 (4)

12

Nominelt wattforbrug

W

35

35

Prøvespænding

V

13,5

13,5

Lygtespænding

Objektive

V

85

42

85

42

Tolerance

± 17

± 9

± 8

± 4

Lygtens wattforbrug

Objektive

W

35

35

Tolerance

± 3

± 0,5

Lysstrøm

Objektive

lm

2 800

2 800

Tolerance

± 450

± 150

Kromaticitetskoordinater ved hvidt lys

Objektive

 

x = 0,375

y = 0,375

Toleranceområde (5)

Afgrænsning

x = 0,345

x = 0,405

Formula

Formula

Skæringspunkter

x = 0,345

y = 0,371

x = 0,405

y = 0,409

x = 0,405

y = 0,354

x = 0,345

y = 0,309

Afbrydelsestid ved gentænding i varm tilstand

s

10

10

KATEGORI D1R, D2R, D3R OG D4R — Blad DxR/5

Elektrodernes placering

Formålet med denne prøvning er at bestemme, om elektroderne er korrekt placeret i forhold til referenceaksen og referenceplanet.

Image

Dimensioner i mm

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

a1

d + 0,5

d + 0,2

a2

d + 0,7

d + 0,35

b1

0,4

0,15

b2

0,8

0,3

c

4,2

4,2

d = elektrodens diameter

d < 0,3 for D1R og D2R

d < 0,4 for D3R og D4R.

Toppen af elektroden nærmest referenceplanet skal være placeret i det område, som defineres af a1 og b1. Toppen af elektroden fjernest fra referenceplanet skal være placeret i det område, som defineres af a2 og b2.

KATEGORI D1R, D2R, D3R OG D4R — Blad DxR/6 (side 1 af 2)

Buens placering og form

Formålet med denne prøvning er at bestemme buens form og skarphed og dens placering i forhold til referenceaksen og -planet ved at bestemme dens bøjning og spredning. Luminansen måles i det centrale tværsnit D, hvor LmaxC er buens maksimale luminans målt fra synsretning C. Se blad DxR/2.

Image

Ved måling af den relative luminansfordeling i det centrale tværsnit D som angivet i tegningen ovenfor har den maksimale værdi LmaxC afstanden r fra referenceaksen. Punkterne på 20 % af LmaxC har afstanden s som vist på tegningen ovenfor.

Dimensioner i mm

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

D1R/D2R

D3R/D4R

r (buens bøjning)

0,50 ± 0,25

0,50 ± 0,25

0,50 ± 0,20

s (buens spredning)

1,10 ± 0,25

1,10 + 0,25/– 0,40

1,10 ± 0,25

KATEGORI D1R, D2R, D3R OG D4R — Blad DxR/6 (side 2 af 2)

Falsk lys

Formålet med denne prøvning er at bestemme uønsket spejlet falsk lys ved måling af luminans i område A og ved linjerne B og C, hvor lmaxB er den maksimale luminans af buen målt fra synsretning B. Se blad DxR/2.

Image

Ved måling af luminans fra måleretning B som defineret i blad DxR/7 med en opstilling som beskrevet i bilag 5, men med et cirkulært område på 0,2M mm i diameter, skal den relative luminans udtrykt som % af LmaxB (ved tværsnittet D) være:

Område A

≤ 4,5 %

Linje B

≤ 15 %

Linje C

≤ 5,0 %

Arealet for område A defineres af den sorte coating, den ydre pære og et plan 24,5 mm fra referenceplanet.

KATEGORI D1R, D2R, D3R OG D4R — Blad DxR/7

De sorte stribers placering

Formålet med denne prøvning er at bestemme, om de sorte striber er korrekt placeret i forhold til referenceaksen og referenceplanet.

Image

Ved måling af luminansfordelingen for buen i det centrale tværsnit som defineret i bilag DxR/6 skal den målte luminans efter slukning af lyskilden, således at den sorte stribe dækker buen, være ≤ 0,5 % af Lmax.

I det område, som defineres af a1 og a3, kan den sorte coating erstattes af andre midler, som forhindrer lystransmission gennem det angivne område.

Dimensioner

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

α1

45° ± 5°

α3

min. 70°

α4

min. 65°

β1/24, β1/30, β2/24, β2/30

25° ± 5°

f1/24, f2/24 (6)

0,15 ± 0,25

0,15 ± 0,20

f1/30 (6)

f1/24 mv ± 0,15 (7)

f1/24 mv ± 0,1

f2/30 (6)

f2/24 mv ± 0,15 (7)

f2/24 mv ± 0,1

f1/24 mv — f2/24 mv

± 0,3 max.

± 0,2 max.

d

9 ± 1

KATEGORI D1S, D2S, D3S OG D4S — Blad DxS/1

Tegningerne skal kun illustrere gasudladningslyskildens væsentligste dimensioner (i mm)

Figur 1

Kategori D1s — type med kabler — sokkel PK32d-3

Image

Figur 2

Kategori D2S — type med konnektor — sokkel P32d-2

Image

(1)

Referenceplanet afgrænses af de positioner på holderens overflade, som sokkelringens tre støtteknaster hviler på.

(2)

Se blad DxS/3.

(3)

Målt på en afstand af 27,1 mm fra referenceplanet og i forhold til den indre pæres centrum skal excentriciteten af den ydre pære være maks. 1 mm.

KATEGORI D1S, D2S, D3S OG D4S — Blad DxS/2

Tegningerne skal kun illustrere gasudladningslyskildens væsentligste dimensioner (i mm)

Figur 3

Kategori D3S — type med starter — sokkel PK32d-5

Image

Figur 4

Kategori D4S — type med konnektor — sokkel P32d-2

Image

(1)

Referenceplanet afgrænses af de positioner på holderens overflade, som sokkelringens tre støtteknaster hviler på.

(2)

Se blad DxS/3.

(3)

Målt på en afstand af 27,1 mm fra referenceplanet og i forhold til den indre pæres centrum skal excentriciteten af den ydre pære være maks. 1 mm.

KATEGORI D1S, D2S, D3S OG D4S — Blad DxS/3

Figur 5

Definition af referenceakse  (8)

Image

Figur 6

Lygtens maksimale profil  (9)

Image

KATEGORI D1S, D2S, D3S OG D4S — Blad DxS/4

Dimensioner

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

Elektrodernes placering

Blad DxS/5

Buens placering og form

Blad DxS/6

α1, α2 (10)

min. 55°

min. 55°

D1S: Sokkel PK32d-2

D2S: Sokkel P32d-2

D3S: Sokkel PK32d-5

D4S: Sokkel P32d-5

i overensstemmelse med IEC Publication 60061 (blad 7004-111-4)

ELEKTRISKE OG FOTOMETRISKE SPECIFIKATIONER

 

D1S/D2S

D3S/D4S

D1S/D2S

D3S/D4S

Ballastens nominelle spænding

V

12 (11)

12

Nominelt wattforbrug

W

35

35

Prøvespænding

V

13,5

13,5

Lygtespænding

Objektive

V

85

42

85

42

Tolerance

± 17

± 9

± 8

± 4

Lygtens wattforbrug

Objektive

W

35

35

Tolerance

± 3

± 0,5

Lysstrøm

Objektive

lm

3 200

3 200

Tolerance

± 450

± 150

Kromaticitetskoordinater

Objektive

 

x = 0,375

y = 0,375

Toleranceområde (12)

Afgrænsning

x = 0,345

x = 0,405

Formula

Formula

Skæringsa punkter

x = 0,345

y = 0,371

x = 0,405

y = 0,409

x = 0,405

y = 0,354

x = 0,345

y = 0,309

Afbrydelsestid ved gentænding i varm tilstand

s

10

10

KATEGORI D1S, D2S, D3S OG D4S — Blad DxS/5

Elektrodernes placering

Formålet med denne prøvning er at bestemme, om elektroderne er korrekt placeret i forhold til referenceaksen og referenceplanet.

Image

Dimensioner i mm

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

a1

d + 0,2

d + 0,1

a2

d + 0,5

d + 0,25

b1

0,3

0,15

b2

0,6

0,3

c

4,2

4,2

d = elektrodens diameter

d < 0,3 for D1S og D2S

d < 0,4 for D3S og D4S.

Toppen af elektroden nærmest referenceplanet skal være placeret i det område, som defineres af a1 og b1. Toppen af elektroden fjernest fra referenceplanet skal være placeret i det område, som defineres af a2 og b2.

KATEGORI D1S, D2S, D3S OG D4S — Blad DxS/6

Buens placering og form

Formålet med denne prøvning er at bestemme buens form og placering i forhold til referenceaksen og -planet ved at måle dens bøjning og spredning i det centrale tværsnit og ved en afstand på 27,1 mm fra referenceplanet.

Image

Ved måling af den relative luminansfordeling i det centrale tværsnit som angivet i tegningen ovenfor skal den maksimale værdi være placeret inden for afstanden r fra referenceaksen. Punktet for 20 % af den maksimale værdi skal være inden for s:

Dimensioner i mm

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

r (buens bøjning)

0,50 ± 0,40

0,50 ± 0,20

s (buens spredning)

1,10 ± 0,40

1,10 ± 0,25

Kategori D5S — Blad D5S/1

Tegningerne skal kun illustrere gasudladningslyskildens væsentligste dimensioner (i mm)

Figur 1

Kategori D5S — sokkel PK32d-7

Image

(1)

Referenceplanet afgrænses af de positioner på holderens overflade, som sokkelringens tre støtteknaster hviler på.

(2)

Se blad D5S/2.

(3)

Målt på en afstand af 18,0 mm fra referenceplanet og i forhold til den indre pæres centrum skal excentriciteten af den ydre pære være maks. 1 mm.

(4)

Valfri stift.

Kategori D5S — Blad D5S/2

Figur 2

Definition af referenceakse  (13)

Image

Figur 3

Lygtens maksimale profil  (14)

Image

Kategori D5S — Blad D5S/3

Dimensioner

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

Elektrodernes placering

Blad D5S/4

Buens placering og form

Blad D5S/5

α1, α2 (15)

min. 55°

min. 55°

D5S: Sokkel PK32d-7

i overensstemmelse med IEC Publication 60061 (blad 7004-111-4)

ELEKTRISKE OG FOTOMETRISKE SPECIFIKATIONER

Nominel spænding

V

12/24

12/24

Nominelt wattforbrug

W

25

25

Prøvespænding

V

13,2/28

13,2/28

Objektivt wattforbrug (16)

W

maks. 31

maks. 31

Kromacitetskoordinater

Objektive

 

x = 0,375

y = 0,375

Toleranceområde (17)

Afgrænsning

x = 0,345

x = 0,405

Formula

Formula

Skæringspunkter

x = 0,345

y = 0,371

x = 0,405

y = 0,409

x = 0,405

y = 0,354

x = 0,345

y = 0,309

Referencelysstrøm

lm

2 000 ± 300

2 000 ± 100

Afbrydelsestid ved gentænding i varm tilstand

s

10

10

Kategori D5S — Blad D5S/4

Elektrodernes placering

Formålet med denne prøvning er at bestemme, om elektroderne er korrekt placeret i forhold til referenceaksen og referenceplanet.

Set fra oven (skematisk):

Image

Set fra siden (skematisk):

Image

Måleretning: lyskilden set fra siden og fra oven

Dimensioner i mm

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

a1

0,30

0,20

a2

0,50

0,25

b1

0,30

0,15

b2

0,60

0,30

c

3,90

3,90

Buens fastgørelsespunkt til elektroden nærmest referenceplanet skal være placeret i det område, som defineres af a1 og b1. Buens fastgørelsespunkt til elektroden længst fra referenceplanet skal være placeret i det område, som defineres af a2 og b2.

Kategori D5S — Blad D5S/5

Buens placering og form

Formålet med denne prøvning er at bestemme buens form og placering i forhold til referenceaksen og -planet ved at måle dens bøjning og spredning i det centrale tværsnit og ved en afstand på 18,0 mm fra referenceplanet.

Image

Ved måling af den relative luminansfordeling i det centrale tværsnit som angivet i tegningen ovenfor skal den maksimale værdi være placeret inden for afstanden r fra referenceaksen. Punktet for 20 % af den maksimale værdi skal være inden for s.

Dimensioner i mm

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

r (buens bøjning)

0,50 +/-0,25

0,50 +/-0,15

s (buens spredning)

0,70 +/-0,25

0,70 +/-0,15

Kategori D6S — Blad D6S/1

Tegningerne skal kun illustrere gasudladningslyskildens væsentligste dimensioner (i mm)

Figur 1

Kategori D6S — sokkel P32d-1

Image

(1)

Referenceplanet afgrænses af de positioner på holderens overflade, som sokkelringens tre støtteknaster hviler på.

(2)

Se blad D6S/2.

(3)

Målt på en afstand af 27,1 mm fra referenceplanet og i forhold til den indre pæres centrum skal excentriciteten af den ydre pære være maks. 1 mm.

Kategori D6S — Blad D6S/2

Figur 2

Definition af referenceakse  (18)

Image

Figur 3

Lygtens maksimale profil  (19)

Image

Kategori D6S — Blad D6S/3

Dimensioner

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

Elektrodernes placering

Blad D6S/4

Buens placering og form

Blad D6S/5

α1, α2 (20)

min. 55°

min. 55°

D6S: Sokkel P32d-1

i overensstemmelse med IEC Publication 60061 (blad 7004-111-4)

ELEKTRISKE OG FOTOMETRISKE SPECIFIKATIONER

Ballastens nominelle spænding

V

12 (21)

12

Nominelt wattforbrug

W

25

25

Prøvespænding

V

13,2

13,2

Objektiv spænding

V

42 ± 9

42 ± 4

Objektivt wattforbrug

W

25 ± 3

25 ± 0,5

Referencelysstrøm

lm

2 000 ± 300

2 000 ± 100

Kromacitetskoordinater

Objektive

 

x = 0,375

y = 0,375

Toleranceområde (22)

Afgrænsning

x = 0,345

x = 0,405

Formula

Formula

Skæringspunkter

x = 0,345

y = 0,371

x = 0,405

y = 0,409

x = 0,405

y = 0,354

x = 0,345

y = 0,309

Afbrydelsestid ved gentænding i varm tilstand

s

10

10

Kategori D6S — Blad D6S/4

Elektrodernes placering

Formålet med denne prøvning er at bestemme, om elektroderne er korrekt placeret i forhold til referenceaksen og referenceplanet.

Set fra oven (skematisk):

Image

Set fra siden (skematisk):

Image

Måleretning: lyskilden set fra siden og fra oven

Dimensioner i mm

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

a1

0,30

0,20

a2

0,50

0,25

b1

0,30

0,15

b2

0,60

0,30

c

3,90

3,90

Buens fastgørelsespunkt til elektroden nærmest referenceplanet skal være placeret i det område, som defineres af a1 og b1. Buens fastgørelsespunkt til elektroden længst fra referenceplanet skal være placeret i det område, som defineres af a2 og b2.

Kategori D6S — Blad D6S/5

Buens placering og form

Formålet med denne prøvning er at bestemme buens form og placering i forhold til referenceaksen og -planet ved at måle dens bøjning og spredning i det centrale tværsnit og ved en afstand på 27,1 mm fra referenceplanet.

Image

Ved måling af den relative luminansfordeling i det centrale tværsnit som angivet i tegningen ovenfor skal den maksimale værdi være placeret inden for afstanden r fra referenceaksen. Punktet for 20 % af den maksimale værdi skal være inden for s.

Dimensioner i mm

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

r (buens bøjning)

0,50 +/-0,25

0,50 +/-0,15

s (buens spredning)

0,70 +/-0,25

0,70 +/-0,15

Kategori D8S — Blad D8S/1

Tegningerne skal kun illustrere de væsentligste dimensioner (i mm).

Figur 1

Kategori D8S — sokkel PK32d-1

Image

(1)

Referenceplanet afgrænses af de positioner på holderens overflade, som sokkelringens tre støtteknaster hviler på.

(2)

Se blad D8S/2.

(3)

Målt på en afstand af 27,1 mm fra referenceplanet og i forhold til den indre pæres centrum skal excentriciteten af den ydre pære være maks. 1 mm.

Kategori D8S — Blad D8S/2

Figur 2

Definition af referenceakse  (23)

Image

Figur 3

Lygtens maksimale profil  (24)

Image

Kategori D8S — Blad D8S/3

Dimensioner

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

Elektrodernes placering

Blad D8S/4

Buens placering og form

Blad D8S/5

α1, α2 (25)

min. 55°

min. 55°

D8S: Sokkel PK32d-1

i overensstemmelse med IEC Publication 60061 (blad 7004-111-4)

ELEKTRISKE OG FOTOMETRISKE SPECIFIKATIONER

Ballastens nominelle spænding

V

12 (26)

12

Nominelt wattforbrug

W

25

25

Prøvespænding

V

13,2

13,2

Objektiv spænding

V

42 ± 9

42 ± 4

Objektivt wattforbrug

W

25 ± 3

25 ± 0,5

Referencelysstrøm

lm

2 000 ± 300

2 000 ± 100

Kromacitetskoordinater

Objektive

 

x = 0,375

y = 0,375

Toleranceområde (27)

Afgrænsning

x = 0,345

x = 0,405

Formula

Formula

Skæringspunkter

x = 0,345

y = 0,371

x = 0,405

y = 0,409

x = 0,405

y = 0,354

x = 0,345

y = 0,309

Afbrydelsestid ved gentænding i varm tilstand

s

10

10

Kategori D8S — blad D8S/4

Elektrodernes placering

Formålet med denne prøvning er at bestemme, om elektroderne er korrekt placeret i forhold til referenceaksen og referenceplanet.

Set fra oven (skematisk):

Image

Set fra siden (skematisk):

Image

Måleretning: lyskilden set fra siden og fra oven

Dimensioner i mm

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

a1

0,30

0,20

a2

0,50

0,25

b1

0,30

0,15

b2

0,60

0,30

c

3,90

3,90

Buens fastgørelsespunkt til elektroden nærmest referenceplanet skal være placeret i det område, som defineres af a1 og b1. Buens fastgørelsespunkt til elektroden længst fra referenceplanet skal være placeret i det område, som defineres af a2 og b2.

Kategori D8S — Blad D8S/5

Buens placering og form

Formålet med denne prøvning er at bestemme buens form og placering i forhold til referenceaksen og -planet ved at måle dens bøjning og spredning i det centrale tværsnit og ved en afstand på 27,1 mm fra referenceplanet.

Image

Ved måling af den relative luminansfordeling i det centrale tværsnit som angivet i tegningen ovenfor skal den maksimale værdi være placeret inden for afstanden r fra referenceaksen. Punktet for 20 % af den maksimale værdi skal være inden for s.

Dimensioner i mm

Produktionslyskilder

Standardlyskilder

r (buens bøjning)

0,50 +/- 0,25

0,50 +/- 0,15

s (buens spredning)

0,70 +/- 0,25

0,70 +/- 0,15


(1)  Referenceaksen er vinkelret på referenceplanet og går gennem skæringspunktet for de to parallelle linjer som vist i figur 5.

(2)  Glaspæren og de bærende dele må ikke rage ud over indhyllingen som vist i figur 6. Indhyllingen er koncentrisk med referenceaksen.

(3)  Den del af pæren, som er inden for vinklerne α1 og α2, skal være den lysudsendende del. Denne del skal have en så ensartet form som muligt og skal være fri for optisk forvrængning. Dette gælder hele pærens periferi inden for vinklerne α1 og α2 bortset fra de sorte striber.

(4)  Den til ballasten anvendte spænding kan afvige fra 12 V.

(5)  Se bilag 4.

(6)  »f1/…« dimension f1, der skal måles i en afstand af referenceplanet angivet i mm efter skråstregen.

(7)  »…24 mv« den værdi, der er måles i en afstand af 24 mm fra referenceplanet.

(8)  Referenceaksen er vinkelret på referenceplanet og går gennem skæringspunktet for de to parallelle linjer som vist i figur 5.

(9)  Glaspæren og de bærende dele må ikke rage ud over indhyllingen som vist i figur 6. Indhyllingen er koncentrisk med referenceaksen.

(10)  Den del af pæren, som er inden for vinklerne α1 og α2, skal være den lysudsendende del. Denne del skal have en så ensartet form som muligt og skal være fri for optisk forvrængning. Dette gælder for hele pærens periferi inden for vinklerne α1 og α2.

(11)  Den til ballasten anvendte spænding kan afvige fra 12 V.

(12)  Se bilag 4.

(13)  Referenceaksen er vinkelret på referenceplanet og går gennem skæringspunktet for de to parallelle linjer som vist i figur 2.

(14)  Glaspæren og de bærende dele må ikke rage ud over indhyllingen som vist i figur 3.Indhyllingen er koncentrisk med referenceaksen.

(15)  Den del af pæren, som er inden for vinklerne α1 og α2, skal være den lysudsendende del. Denne del skal have en så ensartet form som muligt og skal være fri for optisk forvrængning. Dette gælder for hele pærens periferi inden for vinklerne α1 og α2.

(16)  Lygtens wattforbrug med integreret ballast.

(17)  Se bilag 4.

(18)  Referenceaksen er vinkelret på referenceplanet og går gennem skæringspunktet for de to parallelle linjer som vist i figur 2.

(19)  Glaspæren og de bærende dele må ikke rage ud over indhyllingen som vist i figur 3.Indhyllingen er koncentrisk med referenceaksen.

(20)  Den del af pæren, som er inden for vinklerne α1 og α2, skal være den lysudsendende del. Denne del skal have en så ensartet form som muligt og skal være fri for optisk forvrængning. Dette gælder for hele pærens periferi inden for vinklerne α1 og α2.

(21)  Den til ballasten anvendte spænding kan afvige fra 12 V.

(22)  Se bilag 4.

(23)  Referenceaksen er vinkelret på referenceplanet og går gennem skæringspunktet for de to parallelle linjer som vist i figur 2.

(24)  Glaspæren og de bærende dele må ikke rage ud over indhyllingen som vist i figur 3.Indhyllingen er koncentrisk med referenceaksen.

(25)  Den del af pæren, som er inden for vinklerne α1 og α2, skal være den lysudsendende del. Denne del skal have en så ensartet form som muligt og skal være fri for optisk forvrængning. Dette gælder for hele pærens periferi inden for vinklerne α1 og α2.

(26)  Den til ballasten anvendte spænding kan afvige fra 12 V.

(27)  Se bilag 4.


BILAG 2

Image


BILAG 3

EKSEMPEL PÅ GODKENDELSESMÆRKETS UDFORMNING

(jf. punkt 2.4.4.)

Image

Ovennævnte godkendelsesmærke, der er påført en gasudladningslyskilde angiver, at lyskilden er godkendt i Det Forenede Kongerige (E11) under godkendelsesnummer 0A01. De første to tegn i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt i overensstemmelse med forskrifterne i regulativ nr. 99 i dets oprindelige form.


BILAG 4

METODE TIL MÅLING AF DE ELEKTRISKE OG FOTOMETRISKE EGENSKABER

1.   GENERELT

Ved prøvning af aktivering, opstart og gentænding i varm tilstand og ved måling af de elektriske og fotometriske egenskaber skal gasudladningslyskilden være i drift i fri luft med en omgivende temperatur på 25° ± 5 °C.

2.   BALLAST

Hvis ballasten er ikke integreret med lyskilden, udføres alle prøvninger og målinger med ballasten i overensstemmelse med punkt 2.2.2.4 i dette regulativ. Den strømforsyning, der anvendes til prøvning af aktivering og opstart, skal være tilstrækkelig til at sikre en hurtig stigning i højstrømsimpulsen.

3.   FUNKTIONSSTILLING

Funktionsstillingen skal være vandret inden for ± 10° med den strømførende ledning placeret nedad. Ældnings- og prøvningsstillinger skal være identiske. Hvis lygten ved en fejl betjenes i den forkerte retning, skal den ældes igen, før målingerne påbegyndes. Under ældning og måling må der ikke være elektrisk ledende genstande inden for en cylinder med en diameter på 32 mm og en længde på 60 mm koncentrisk med referenceaksen og symmetrisk med buen. Desuden skal tilfældige magnetfelter undgås.

4.   ÆLDNING

Alle prøvninger udføres med lyskilder, som er blevet ældet i mindst 15 cyklusser med følgende tænd/slukcyklus:

tændt i 45 minutter, slukket i 15 sekunder, tændt i 5 minutter, slukket i 10 minutter.

5.   FORSYNINGSSPÆNDING

Alle prøvningerne udføres ved den prøvespænding, der er angivet på det relevante datablad.

6.   AKTIVERINGSPRØVNING

Aktiveringsprøvningen finder anvendelse på lyskilder, som ikke er ældet og ikke har været anvendt i en periode på mindst 24 timer forud for prøvningen.

7.   OPSTARTSPRØVNING

Opstartsprøvningen finder anvendelse på lyskilder, som ikke har været anvendt i en periode på mindst 1 time forud for prøvningen.

8.   PRØVNING AF GENTÆNDING I VARM TILSTAND

Lyskilden aktiveres og holdes i drift med ballasten (eventuelt integreret) ved prøvespændingen i en periode på 15 minutter. Derefter afbrydes forsyningsspændingen til ballasten eller lyskilden med integreret ballast i en slukningsperiode som angivet på det relevante datablad og tændes igen.

9.   ELEKTRISK OG FOTOMETRISK PRØVNING

Før alle målinger skal lyskilden stabiliseres i en periode på 15 minutter.

10.   FARVE

Lyskildens farve måles i en integrationskugle ved hjælp af et målesystem, som viser CIE-kromaticitetskoordinater for det modtagne lys med en opløsning på ± 0,002. Figuren nedenfor viser farvetoleranceområdet for hvid og det begrænsede toleranceområde for gasudladningslyskilder D1R, D1S, D2R, D2S, D3R, D3S, D4R, D4S, D5S, D6S og D8S.

Image

BILAG 5

OPTISK OPSTILLING TIL MÅLING AF BUENS PLACERINGOG FORM OG ELEKTRODERNES PLACERING (1)

Gasudladningslyskilden placeres som vist:

 

i figur 1 eller 2 på blad DxR/1 eller blad DxS/1

 

i figur 3 eller 4 på blad DxR/2 eller blad DxS/2

Image

Et optisk system skal projicere et reelt billede A' af buen A med en foretrukket forstørrelse på M = s'/s = 20 op på en skærm. Det optiske system skal være aplanatisk og akromatisk. I brændvidden f for det optiske system skal en afblænding d fremkalde en projicering af buen med næsten parallelle observationsretninger. For at sikre en vinkel for den halve divergens, som ikke er større end μ = 0,5°, må afblændingens diameter i forhold til det optiske systems brændvidde højst være d = 2f tan(μ). Det optiske systems aktive diameter må højst være:

Formula. (c, b1 og b2 er angivet på blad DxS/5, henholdsvis blad DxR/5).

Ved hjælp af en skala på skærmen skal elektrodernes placering kunne måles. Opstillingen kan med fordel kalibreres ved at anvende en separat projektor med en parallel stråle sammen med en lære, hvis skygge projiceres op på skærmen. Læren skal vise referenceaksen og planet parallelt med referenceplanet med afstanden »e« mm fra dette (e = 27,1 for D1R, D1S, D2R, D2S, D3R, D3S, D4R og D4S).

I skærmens plan skal der monteres en modtager, som kan bevæges i lodret retning på en linje svarende til planet i afstanden »e« fra referenceplanet for gasudladningslyskilden.

Modtageren skal have samme relative spektrale følsomhed som det menneskelige øje. Modtagerens størrelse må højst være 0,2 M mm i vandret og højst 0,025 M mm i lodret retning (M = forstørrelsen). Den målbare bevægelses længde skal være således, at der kan foretages måling af de påkrævede mål for buens bøjning r og buens spredning s.


(1)  Denne metode er et eksempel på en målemetode; der kan anvendes andre metoder, som har tilsvarende målenøjagtighed.


BILAG 6

MINDSTEKRAV TIL FABRIKANTENS KVALITETSKONTROLPROCEDURER

1.   GENERELT

Forskrifter vedrørende overensstemmelse betragtes som overholdt med hensyn til fotometriske (herunder uv-stråling), geometriske, visuelle og elektriske krav, hvis de tolerancer, der er angivet i de for seriefremstillede gasudladningslyskilder relevante datablade i bilag 1 og i de relevante datablade for sokler, overholdes.

2.   MINDSTEKRAV TIL FABRIKANTENS KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

For hver type gasudladningslyskilde skal fabrikanten eller indehaveren af godkendelsesmærkningen med passende mellemrum udføre prøvninger i overensstemmelse med bestemmelserne i dette regulativ.

2.1.   Prøvningernes art

Prøvningen af overensstemmelse med disse specifikationer skal omfatte de fotometriske, geometriske og optiske egenskaber.

2.2.   Prøvningsmetoder

2.2.1.   Prøvningerne udføres generelt i overensstemmelse med metoderne i dette regulativ.

2.2.2.   Anvendelse af punkt 2.2.1 forudsætter jævnlig kalibrering af prøvningsapparaturet og dets overensstemmelse med målinger foretaget af en kompetent myndighed.

2.3.   Prøvetagningens art

Der udtages stikprøver af refleksanordninger fra en ensartet produktionsbatch. Ved en ensartet batch forstås et sæt gasudladningslyskilder af samme type, defineret i henhold til fabrikantens produktionsmetoder.

2.4.   Målte og registrerede egenskaber

Gasudladningslyskilder inspiceres, og prøvningsresultaterne registreres i overensstemmelse med opdelingen af egenskaber i bilag 7, tabel 1.

2.5.   Godkendelseskriterier

Det påhviler fabrikanten eller indehaveren af godkendelsen at foretage en statistisk analyse af prøvningsresultaterne med henblik på opfyldelse af forskrifterne for prøvning af produktionens overensstemmelse i punkt 4.1 i dette regulativ.

Disse forskrifter betragtes som opfyldt, hvis det acceptable niveau for ikke-overensstemmelse for hver enkelt gruppe af egenskaber i tabel 1 i bilag 7 ikke overskrides. Dette betyder, at antallet af gasudladningslyskilder, der ikke overholder forskrifterne for en gruppe egenskaber for en type gasudladningslyskilde, ikke overstiger kvalifikationsgrænserne i de relevante tabeller (2, 3 eller 4) i bilag 7.

Bemærk: Hver enkelt forskrift for en gasudladningslyskilde skal betragtes som en egenskab.


BILAG 7

PRØVEUDTAGNING OG OVERENSSTEMMELSESNIVEAUER I FORBINDELSE MED FABRIKANTERNES PRØVNINGSREGISTRERING

Tabel 1

Egenskaber

Gruppe egenskaber

Gruppe (1) af prøvningsresultater for forskellige typer gasudladningslyskilder

Mindste antal stikprøver pr. gruppe (1) / i løbet af 12 måneder

Acceptabelt niveau for ikke-overensstemmelse pr. gruppe egenskaber (%)

Mærkning, læselighed og varighed

Alle typer med samme udvendige dimensioner

315

1

Pærens kvalitet

Alle typer med samme pære

315

1

Ydre dimensioner (uden sokkel)

Alle typer af samme kategori

315

1

Buens og stribernes placering og mål

Alle typer af samme kategori

200

6,5

Aktivering, opstart og gentænding i varm tilstand

Alle typer af samme kategori

200

1

Lygtespænding og -wattforbrug:

Alle typer af samme kategori

200

1

Lysstrøm, farve og uv-stråling

Alle typer af samme kategori

200

1

Kvalifikationsgrænser for overensstemmelse baseret på forskelligt antal prøvningsresultater for hver gruppe egenskaber opført i tabel 2 som maksimalt antal tilfælde af ikke-overensstemmelse. Grænserne er baseret på et acceptabelt niveau på 1 % ikke-overensstemmelse ud fra en godkendelsessandsynlighed på mindst 0,95.

Tabel 2

Antal prøvningsresultater for hver egenskab

Kvalifikationsgrænser for overensstemmelse

- 200

5

201 - 260

6

261 - 315

7

316 - 370

8

371 - 435

9

436 - 500

10

501 - 570

11

571 - 645

12

646 - 720

13

721 - 800

14

801 - 860

15

861 - 920

16

921 - 990

17

991 - 1 060

18

1 061 - 1 125

19

1 126 - 1 190

20

1 191 - 1 249

21

Kvalifikationsgrænser for overensstemmelse baseret på forskelligt antal prøvningsresultater for hver gruppe egenskaber opført i tabel 3 som maksimalt antal tilfælde af ikke-overensstemmelse. Grænserne er baseret på et acceptabelt niveau på 6,5 % ikke-overensstemmelse ud fra en godkendelsessandsynlighed på mindst 0,95.

Tabel 3

Antal registrerede lygter

Kvalifikationsgrænse

Antal registrerede lygter

Kvalifikationsgrænse

Antal registrerede lygter

Kvalifikationsgrænse

- 200

21

541 - 553

47

894 - 907

73

201 - 213

22

554 - 567

48

908 - 920

74

214 - 227

23

568 - 580

49

921 - 934

75

228 - 240

24

581 - 594

50

935 - 948

76

241 - 254

25

595 - 608

51

949 - 961

77

255 - 268

26

609 - 621

52

962 - 975

78

269 - 281

27

622 - 635

53

976 - 988

79

282 - 295

28

636 - 648

54

989 - 1 002

80

296 - 308

29

649 - 662

55

1 003 - 1 016

81

309 - 322

30

663 - 676

56

1 017 - 1 029

82

323 - 336

31

677 - 689

57

1 030 - 1 043

83

337 - 349

32

690 - 703

58

1 044 - 1 056

84

350 - 363

33

704 - 716

59

1 057 - 1 070

85

364 - 376

34

717 - 730

60

1 071 - 1 084

86

377 - 390

35

731 - 744

61

1 085 - 1 097

87

391 - 404

36

745 - 757

62

1 098 - 1 111

88

405 - 417

37

758 - 771

63

1 112 - 1 124

89

418 - 431

38

772 - 784

64

1 125 - 1 138

90

432 - 444

39

785 - 798

65

1 139 - 1 152

91

445 - 458

40

799 - 812

66

1 153 - 1 165

92

459 - 472

41

813 - 825

67

1 166 - 1 179

93

473 - 485

42

826 - 839

68

1 180 - 1 192

94

486 - 499

43

840 - 852

69

1 193 - 1 206

95

500 - 512

44

853 - 866

70

1 207 - 1 220

96

513 - 526

45

867 - 880

71

1 221 - 1 233

97

527 - 540

46

881 - 893

72

1 234 - 1 249

98

Kvalifikationsgrænserne for overensstemmelse baseret på forskelligt antal prøvningsresultater for hver gruppe egenskaber er anført i tabel 4 som procentdel af resultaterne, ud fra en godkendelsessandsynlighed på mindst 0,95.

Tabel 4

Antal prøvningsresultater for hver egenskab

Kvalifikationsgrænser i % af resultaterne.

Acceptabelt niveau for 1 % ikke-overensstemmelse

Kvalifikationsgrænser i % af resultaterne.

Acceptabelt niveau for 6,5 % ikke-overensstemmelse

1 250

1,68

7,91

2 000

1,52

7,61

4 000

1,37

7,29

6 000

1,30

7,15

8 000

1,26

7,06

10 000

1,23

7,00

20 000

1,16

6,85

40 000

1,12

6,75

80 000

1,09

6,68

100 000

1,08

6,65

1 000 000

1,02

6,55


(1)  Bedømmelsen skal sædvanligvis dække serieproducerede gasudladningslyskilder fra de enkelte fabrikker. En fabrikant kan dog behandle resultaterne fra flere fabrikker vedrørende samme type som én gruppe, forudsat at fabrikkerne anvender samme kvalitetsstyringssystem.


BILAG 8

MINDSTEKRAV TIL PRØVEUDTAGNING VED EN INSPEKTØR

1.

Overensstemmelseskrav betragtes som overholdt med hensyn til fotometriske, geometriske, visuelle og elektriske krav, hvis de tolerancer, der er angivet i de for seriefremstillede gasudladningslyskilder relevante datablade i bilag 1 og i de relevante datablade for sokler, overholdes.

2.

Massefremstillede gasudladningslyskilder betragtes som overensstemmende, hvis resultaterne er i overensstemmelse med punkt 5 i dette bilag.

3.

Gasudladningslyskilderne anses for uoverensstemmende, og fabrikanten anmodes om at bringe sin produktion i overensstemmelse med forskrifterne, hvis resultaterne ikke er i overensstemmelse med punkt 5 i dette bilag.

4.

Hvis punkt 3 i dette bilag finder anvendelse, udtages der inden for to måneder endnu en prøve på 250 gasudladningslyskilder valgt fra en af de senere produktionsperioder.

5.

Overensstemmelse godkendes eller nægtes ud fra værdierne i tabel 1. Gasudladningslyskilder godkendes eller nægtes godkendelse for hver gruppe egenskaber ud fra værdierne i tabel 1 (1).

Tabel 1

Prøver

1 % (2)

6,5 % (2)

Accept

Afvisning

Accept

Afvisning

Første stikprøvestørrelse: 125

2

5

11

16

Hvis antallet af ikke-overensstemmende enheder er større end 2 (11) og mindre end 5 (16): udtag endnu en prøve på 125 og bedøm de 250

6

7

26

27


(1)  Ordningen foreslås med henblik på bedømmelse af gasudladningslyskilder ud fra et godkendelsesniveau med en ikke-overensstemmelse på henholdsvis 1 % og 6,5 %, og den er baseret på Double Sampling Plan for Normal Inspection i IEC Publication 60410: Sampling Plans and Procedures for Inspection by Attributes.

(2)  Gasudladningslyskilder inspiceres, og prøvningsresultaterne registreres i overensstemmelse med opdelingen af egenskaber i bilag 7, tabel 1.