18.9.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/3

PROTOKOL

til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

IRLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN KROATIEN,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

REPUBLIKKEN SLOVAKIET,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

som er kontraherende parter i traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«, og

DEN EUROPÆISKE UNION og DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt »Den Europæiske Union«,

på den ene side og

DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN

på den anden side,

som henviser til tiltrædelsen af Republikken Kroatien (i det følgende benævnt »Kroatien«) af Den Europæiske Union den 1. juli 2013, og

som tager i betragtning:

(1)	at stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side blev undertegnet i Luxembourg den 9. april 2001 og trådte i kraft den 1. april 2004,

(2)	at traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »tiltrædelsestraktaten«) blev undertegnet i Luxembourg den 9. december 2011,

(3)	at Kroatien tiltrådte Den Europæiske Union den 1. juli 2013,

(4)	at ifølge artikel 6, stk. 2, i Kroatiens tiltrædelsesakt tiltræder Kroatien stabiliserings- og associeringsaftalen ved indgåelse af en protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen, og

(5)	at der i henhold til artikel 35, stk. 3, i stabiliserings- og associeringsaftalen er afholdt konsultationer for at sikre, at der tages hensyn til Den Europæiske Unions og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens gensidige interesser som fastlagt i denne aftale,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

AFDELING I

Kontraherende parter

Artikel 1

Kroatien er part i den stabiliserings- og associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side, som blev undertegnet i Luxembourg den 9. april 2001, og godkender og noterer sig på samme måde som de andre medlemsstater i Den Europæiske Union teksten til stabiliserings- og associeringsaftalen såvel som fælleserklæringerne og de ensidige erklæringer, der er knyttet som bilag til slutakten, undertegnet samme dato.

ÆNDRINGER AF TEKSTEN TIL STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSAFTALEN MED TILHØRENDE BILAG OG PROTOKOLLER

AFDELING II

Landbrugsprodukter

Artikel 2

Landbrugsprodukter i snæver forstand

1. Bilag IV(a) til stabiliserings- og associeringsaftalen erstattes af teksten i bilag I til denne protokol.

2. Bilag IV(b) til stabiliserings- og associeringsaftalen erstattes af teksten i bilag II til denne protokol.

3. Bilag IV(c) til stabiliserings- og associeringsaftalen erstattes af teksten i bilag III til denne protokol.

4. Artikel 27 i stabiliserings- og associeringsaftalen affattes således:

»Artikel 27

Landbrugsprodukter

1. Den Europæiske Union afskaffer told og afgifter med tilsvarende virkning ved indførsel af andre landbrugsprodukter med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien end landbrugsprodukterne henhørende under KN-kode 0102 , 0201 , 0202 , 1701 , 1702 og 2204 .

For produkter henhørende under kapitel 7 og 8 i den kombinerede nomenklatur, og for hvilke der i henhold til den fælles toldtarif anvendes en værditold og en specifik told, gælder afskaffelsen kun værdielementet af tolden.

2. Fra datoen for protokollen til denne aftales ikrafttræden under hensyntagen til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union fastsætter Den Europæiske Union den gældende told ved indførsel i Den Europæiske Union af »baby beef«-produkter som defineret i bilag III med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til 20 % af værditolden og 20 % af den specifikke told som fastsat i De Europæiske Fællesskabers fælles toldtarif inden for et årligt toldkontingent på 1 650 t slagtekrops vægt.

Den Europæiske Union indrømmer toldfri indførsel i Den Europæiske Union af produkter henhørende under KN-kode 1701 og 1702 med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien inden for et årligt toldkontingent på 7 000 t (nettovægt).

4.3. Fra datoen for protokollen til denne aftales ikrafttræden under hensyntagen til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union skal Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien:

a)	afskaffe den gældende told ved indførsel af visse landbrugsprodukter med oprindelse i Den Europæiske Union, som angivet i bilag IV(a)

b)	afskaffe den gældende told ved indførsel af visse landbrugsprodukter med oprindelse i Den Europæiske Union, som angivet i bilag IV(b) inden for de toldkontingenter, der er angivet for hvert produkt i nævnte bilag

c)	anvende den gældende told ved indførsel af visse landbrugsprodukter med oprindelse i Den Europæiske Union, som angivet i bilag IV(c) inden for toldkontingenterne.

4. Handelsordningen for vin og spiritus fastlægges i en særskilt aftale om vin og spiritus.«

5. Bilag IV(d) til stabiliserings- og associeringsaftalen udgår.

Artikel 3

Fiskevarer

1. Artikel 28, stk. 2, i stabiliserings- og associeringsaftalen affattes således:

»2. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien afskaffer alle afgifter med virkning svarende til told og afskaffer den gældende told ved indførsel af fisk og fiskevarer med oprindelse i Den Europæiske Union, undtagen for de varer, der er opført i bilag V(b) og bilag V(c), som fastlægger toldnedsættelserne for de deri anførte varer.«

2. Teksten i bilag IV til denne protokol indsættes i stabiliserings- og associeringsaftalen som bilag V(c).

Artikel 4

Forarbejdede landbrugsprodukter

1. Bilag II til protokol 3 til stabiliserings- og associeringsaftalen erstattes af teksten i bilag V til denne protokol.

2. Bilag III til protokol 3 til stabiliserings- og associeringsaftalen erstattes af teksten i bilag VI til denne protokol.

Artikel 5

Aftale om vin og spiritus

Punkt 1 og 3 i bilag I (aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om gensidige præferencehandelsindrømmelser for visse vine, som omhandlet i artikel 27, stk. 4, i stabiliserings- og associeringsaftalen) til tillægsprotokollen om tilpasning af handelsaspekterne i stabiliserings- og associeringsaftalen for at tage hensyn til resultatet af forhandlingerne mellem parterne om gensidige præferenceindrømmelser for visse vine, gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af vinbetegnelser og gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af betegnelser for spiritus og aromatiserede drikkevarer, erstattes af teksten i bilag VII til nærværende protokol.

AFDELING III

Oprindelsesregler

Artikel 6

Bilag IV til protokol 4 til stabiliserings- og associeringsaftalen erstattes af teksten i bilag VIII til denne protokol.

AFDELING IV

Overgangsbestemmelser

Artikel 7

WTO

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien forpligter sig til ikke at fremsætte krav, anmodninger eller indsigelser og til ikke at ændre eller tilbagekalde indrømmelser i henhold til GATT 1994, artikel XXIV.6 og XXVIII, i forbindelse med denne udvidelse af Den Europæiske Union.

Artikel 8

Oprindelsesbevis og administrativt samarbejde

1. Oprindelsesbeviser, der er behørigt udstedt enten af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien eller Kroatien i forbindelse med præferenceaftaler eller autonome ordninger, der anvendes mellem dem, accepteres i de respektive lande, hvis:

a)	en sådan oprindelsesstatus giver præferencetoldbehandling på basis af de præferencetoldforanstaltninger, der er indeholdt i stabiliserings- og associeringsaftalen

b)	oprindelsesbeviset og transportdokumenterne blev udstedt senest dagen før tiltrædelsesdatoen

c)	oprindelsesbeviset forelægges toldmyndighederne inden fire måneder efter tiltrædelsesdatoen.

Når varer er blevet angivet til indførsel enten i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien eller Kroatien inden tiltrædelsesdatoen i henhold til præferenceaftaler eller autonome ordninger, der anvendtes mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Kroatien på dette tidspunkt, kan et oprindelsesbevis, der er udstedt med tilbagevirkende kraft under de pågældende aftaler eller ordninger, også accepteres, på betingelse af at dette bevis forelægges toldmyndighederne inden for en periode på fire måneder fra tiltrædelsesdatoen.

2. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Kroatien bemyndiges til at opretholde de tilladelser, hvormed der er givet status som »godkendt eksportør« som led i de præferenceaftaler eller autonome ordninger, der er anvendt mellem dem, forudsat at:

a)	der også er en sådan bestemmelse i den aftale, som inden tiltrædelsesdatoen blev indgået mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Den Europæiske Union og

b)	de godkendte eksportører anvender de oprindelsesregler, der er gældende under nævnte aftale.

Ovennævnte tilladelser skal senest et år efter Kroatiens tiltrædelse erstattes af nye tilladelser, der er udstedt efter bestemmelserne i stabiliserings- og associeringsaftalen.

3. Anmodninger om efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser, der er udstedt i henhold til de i stk. 1 nævnte præferenceaftaler eller autonome ordninger, accepteres af de kompetente toldmyndigheder i enten Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien eller Kroatien i tre år efter, at det pågældende oprindelsesbevis er udstedt, og disse myndigheder kan fremsætte anmodninger herom i tre år efter, at de har godkendt oprindelsesbeviset som støtte for en indførselsangivelse.

Artikel 9

Varer i transit

1. Bestemmelserne i stabiliserings- og associeringsaftalen kan anvendes på varer, som udføres enten fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til Kroatien eller fra Kroatien til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som er i overensstemmelse med protokol 4 til stabiliserings- og associeringsaftalen, og som på tiltrædelsesdatoen for Kroatien er under transport eller midlertidigt oplagret i et toldoplag eller i en frizone i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien eller i Kroatien.

2. Der indrømmes i sådanne tilfælde præferencebehandling, hvis toldmyndighederne i importlandet senest fire måneder efter Kroatiens tiltrædelse forelægges et oprindelsesbevis, som toldmyndighederne i eksportlandet har udstedt med tilbagevirkende kraft.

Artikel 10

Kontingenter i 2013

For 2013 beregnes størrelsen af de nye toldkontingenter og forhøjelserne af de bestående toldkontingenter forholdsvis i forhold til basismængderne og under hensyntagen til den del af perioden, der er forløbet inden den 1. juli 2013.

AFDELING V

Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 11

Denne protokol og bilagene hertil udgør en integrerende del af stabiliserings- og associeringsaftalen.

Artikel 12

1. Denne protokol skal godkendes af Den Europæiske Union og dens medlemsstater og af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i overensstemmelse med deres egne procedurer.

2. Parterne giver hinanden meddelelse om afslutningen af de i stk. 1 nævnte procedurer. Godkendelsesinstrumenterne deponeres i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

Artikel 13

1. Denne protokol træder i kraft på den første dag i den første måned efter datoen for deponeringen af det sidste godkendelsesinstrument.

2. Hvis ikke alle godkendelsesinstrumenterne vedrørende denne protokol er deponeret før den 1. juli 2013, anvendes denne protokol midlertidigt med virkning fra den 1. juli 2013.

Artikel 14

Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer på hver af parternes officielle sprog, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Artikel 15

Teksten til stabiliserings- og associeringsaftalen, herunder bilagene og protokollerne, som udgør en integrerende del heraf, samt slutakten og de dertil knyttede erklæringer udfærdiges på kroatisk, og disse tekster har samme gyldighed som originalteksterne. Stabiliserings- og associeringsrådet godkender disse tekster.

BILAG I

»BILAG IV(a)

INDFØRSEL I DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN AF LANDBRUGSPRODUKTER MED OPRINDELSE I DEN EUROPÆISKE UNION

(Nulsats)

(jf. artikel 27, stk. 3, litra a))

KN-kode

Varebeskrivelse

0101

Heste, æsler, muldyr og mulæsler, levende:

–

Heste:

0101 21 00

– –	Racerene avlsdyr

0101 29

– –	Andre varer:

0101 29 90

– – –

I andre tilfælde:

0101 30 00

–

Æsler

0101 90 00

–	Andre varer

0102

Hornkvæg, levende:

–

Kvæg:

0102 29

– –	Andre varer:

0102 29 05

– – –

Af underslægterne Bibos eller Poephagus

– – –

I andre tilfælde:

– – – –

Af vægt over 80 kg, men ikke over 160 kg:

0102 29 21

– – – – –

Til slagtning

0102 29 29

– – – – –

I andre tilfælde

– – – –

Af vægt over 160 kg, men ikke over 300 kg:

0102 29 41

– – – – –

Til slagtning

0102 29 49

– – – – –

I andre tilfælde

– – – –

Af vægt over 300 kg:

– – – – –

Kvier (hundyr, der endnu aldrig har kælvet):

0102 29 51

– – – – – –

Til slagtning

0102 29 59

– – – – – –

I andre tilfælde

– – – – –

Køer:

0102 29 61

– – – – – –

Til slagtning

0102 29 69

– – – – – –

I andre tilfælde

– – – – –

Andre varer

0102 29 91

– – – – – –

Til slagtning

0102 29 99

– – – – – –

I andre tilfælde

–

Bøfler:

0102 39

– –	Andre varer:

0102 39 10

– – –

Tamkvæg

0102 39 90

– – –

Andre varer

0102 90

–	Andre varer

– –	Andre varer:

0102 90 91

– – –

Tamkvæg

0102 90 99

– – –

Andre varer

0103

Svin, levende:

0103 10 00

–	Racerene avlsdyr

–	Andre varer

0103 91

– –	Af vægt under 50 kg

0104

Får og geder, levende:

0104 10

–

Får:

0104 10 10

– –	Racerene avlsdyr

0104 20

–

Geder:

0104 20 10

– –	Racerene avlsdyr

0105

Fjerkræ, dvs. høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, levende:

–	Af vægt 185 g og derunder:

0105 11

– –	Høns af arten Gallus domesticus:

– – –

Avls- og formeringshønekyllinger:

0105 11 11

– – – –

Æglægningsracer

0105 11 19

– – – –

Andre varer

– – –

Andre varer:

0105 11 99

– – – –

Andre varer

0105 12 00

– –

Kalkuner

0105 13 00

– –

Ænder

0105 14 00

– –

Gæs

0105 15 00

– –

Perlehøns

–	I andre tilfælde

0105 94 00

– –	Høns af arten Gallus domesticus:

0105 99

– –	Andre varer:

0105 99 10

– – –

Ænder

0105 99 20

– – –

Gæs

0105 99 30

– – –

Kalkuner

0105 99 50

– – –

Perlehøns

0106

Andre dyr, levende

0201

Kød af hornkvæg, fersk eller kølet

0202

Kød af hornkvæg, frosset

0205 00

Hestekød samt kød af æsler, muldyr eller mulæsler, fersk, kølet eller frosset

0206

Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, svin, får, geder, heste, æsler, muldyr eller mulæsler, fersk, kølet eller frosset

0207

Kød og spiselige slagtebiprodukter, fersk, kølet eller frosset, af fjerkræ henhørende under pos. 0105

0208

Andet kød og spiselige slagtebiprodukter, fersk, kølet eller frosset

0209

Svinespæk, uden kødindhold, og fjerkræfedt, ikke udsmeltet eller på anden måde ekstraheret, fersk, kølet, frosset, saltet, i saltlage, tørret eller røget:

0209 10

–

Af svin:

0209 10 90

– –	Andet fedt af svin ikke henhørende under pos. 0209 10 11 eller 0209 10 19

0209 90 00

–	Andre varer

0210

Kød og spiselige slagtebiprodukter, saltet, i saltlage, tørret eller røget; spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter

0402

Mælk og fløde, koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler:

0402 10

–	I pulverform, som granulat eller i anden fast form, med fedtindhold på 1,5 vægtprocent og derunder

– –	Ikke tilsat sukker eller andre sødemidler

0402 10 19

– – –

I andre tilfælde

– –	I andre tilfælde:

0402 10 91

– – –

I pakninger af nettovægt 2,5 kg og derunder

0402 10 99

– – –

I andre tilfælde:

–	I pulverform, som granulat eller i anden fast form, med fedtindhold på over 1,5 vægtprocent

0402 21

– –	Ikke tilsat sukker eller andre sødemidler

0402 29

– –	I andre tilfælde:

–	I andre tilfælde

0402 91

– –	Ikke tilsat sukker eller andre sødemidler

0402 99

– –	I andre tilfælde:

0404

Valle, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler; varer bestående af naturlige mælkebestanddele, også tilsat sukker eller andre sødemidler, ikke andetsteds tariferet

0405

Smør og andre mælkefedtstoffer; smørbare mælkefedtprodukter

0405 10

–

Smør

0405 20

–	Smørbare mælkefedtprodukter:

0405 20 90

– –	Med fedtindhold på over 75 vægtprocent, men under 80 vægtprocent

0405 90

–	Andre varer

0408

Fugleæg, uden skal, samt æggeblommer, friske, tørrede, kogt i vand eller dampkogte, formede, frosne eller på anden måde konserverede, også tilsat sukker eller andre sødemidler

0410 00 00

Spiselige produkter af animalsk oprindelse, ikke andetsteds tariferet

0601

Løg, rod- og stængelknolde, rodstokke og jordstængler, også i vækst eller i blomst; cikorieplanter og -rødder, undtagen cikorierødder henhørende under pos. 1212

0602

Andre levende planter (herunder rødder), stiklinger og podekviste; mycelium:

0602 10

–	Stiklinger uden rod samt podekviste

0602 20

–	Træer og buske, også podede, af den art, der bærer spiselige frugter eller nødder

0602 30 00

–	Rhododendron og azalea, også podede

0602 40 00

–	Rosenplanter, også podede

0602 90

–	Andre varer:

0602 90 10

– –

Mycelium

0602 90 30

– –	Grøntsagsplanter og jordbærplanter

– –	Andre varer:

– – –

Frilandsplanter:

– – – –

Træer og buske:

0602 90 41

– – – – –

Skovtræer

– – – – –

Andre varer:

0602 90 45

– – – – – –

Stiklinger med rod samt ungplanter

0602 90 49

– – – – – –

Andre varer

0602 90 50

– – – –

Andre frilandsplanter

– – –

Stueplanter:

0602 90 70

– – – –

Stiklinger med rod samt ungplanter, undtagen kaktusser

– – – –

Andre varer:

0602 90 91

– – – – –

Blomsterplanter med knopper eller blomster, undtagen kaktusser

0602 90 99

– – – – –

Andre varer

0603

Afskårne blomster og blomsterknopper, af den art, der anvendes til buketter eller til pynt, friske, tørrede, blegede, farvede, imprægnerede eller præparerede på anden måde

0604

Blade, grene og andre plantedele, uden blomster eller blomsterknopper, samt græs, mos og lav, af den art der anvendes til buketter eller til pynt, friske, tørrede, blegede, farvede, imprægnerede eller præparerede på anden måde

0701

Kartofler, friske eller kølede:

0701 10 00

–	Læggekartofler

0703

Skalotteløg, hvidløg og andre spiseløg samt porrer og andre Allium-arter, friske eller kølede:

0703 10 00

–	Skalotteløg og andre spiseløg (bortset fra hvidløg)

– –	Spiseløg, bortset fra skalotteløg og hvidløg:

0703 10 19

– – –

Andre løg:

0703 10 19 10

– – – –

Sætteløg

0703 10 19 30

– – – –

Arpadzik

0703 90 00

–	Porrer og andre Allium-arter

0703 90 00 10

– –

Sætteløg

0709

Andre grøntsager, friske eller kølede:

–	Andre varer:

0709 99

– –	Andre varer:

0709 99 60

– – –

Sukkermajs

0710

Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne:

0710 80

–	Andre grøntsager:

0710 80 10

– –

Oliven

0710 80 80

– –	Artiskokker

0710 80 85

– –

Asparges

0711

Grøntsager, foreløbigt konserverede fx med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring:

0711 20

–

Oliven

0712

Grøntsager, tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedte:

0712 20 00

–

Spiseløg

–	Svampe, judasøre (Auricularia spp.), bævresvamp (Tremella spp.) og trøfler:

0712 31 00

– –	Svampe af slægten Agaricus

0712 32 00

– –	Judasøre (Auricularia-arter)

0712 33 00

– –	Bævresvamp (Tremella-arter)

0712 39 00

– –	Andre varer

0712 90

–	Andre grøntsager; blandinger af grøntsager:

0712 90 05

– –	Kartofler, også snittede, men ikke yderligere tilberedte

– –	Sukkermajs (Zea mays var. saccharata):

0712 90 19

– – –

Andre varer:

0712 90 30

– –

Tomater

0712 90 50

– –	Gulerødder

0712 90 90

– –	Andre varer

0713

Bælgfrugter, udbælgede og tørrede, også afskallede eller flækkede:

0713 10

–	Ærter (Pisum sativum):

0713 10 10

– –

Til udsæd

0713 20 00

–

Kikærter:

0713 20 00 10

– –

Til udsæd

–	Bønner (Vigna-arter, Phaselolus-arter):

0713 31 00

– –	Bønner af arterne Vigna mungo (L.) Hepper eller Vigna radiata (L.) Wilczek:

0713 31 00 10

– – –

Til udsæd

0713 32 00

– –	Små røde (Adzuki) bønner (Phaseolus eller Vigna angularis):

0713 32 00 10

– – –

Til udsæd

0713 33

– –	Havebønner (Phaseolus vulgaris):

0713 33 10

– – –

Til udsæd

0713 34 00

– –	Bambarajordnødder (Vigna subterranea eller Voandzeia subterranea)

0713 34 00 10

– – –

Til udsæd

0713 35 00

– –	Vignabønner (Vigna unguiculata)

0713 35 00 10

– – –

Til udsæd

0713 39 00

– –	Andre varer:

0713 39 00 10

– – –

Til udsæd

0713 40 00

–

Linser:

0713 40 00 10

– –

Til udsæd

0713 50 00

–	Valskbønner (Vicia faba var. major) og hestebønner (Vicia faba var. equina og Vicia faba var. minor)

0713 50 00 10

– –

Til udsæd

0713 60 00

–	Ærtebønner (Cajanus cajan)

0713 60 00 10

– –

Til udsæd

0713 90 00

–	Andre varer:

0713 90 00 10

– –

Til udsæd

0714

Maniokrod, arrowroot, saleprod, jordskokker, søde kartofler og lignende rødder og rodknolde med stort indhold af stivelse eller inulin, friske, kølede, frosne eller tørrede, hele eller snittede, også i form af pellets; marv af sagopalmer

0801

Kokosnødder, paranødder og cashewnødder, friske eller tørrede, også afskallede

0802

Andre nødder, friske eller tørrede, også afskallede

0803

Bananer, herunder melbanan, friske eller tørrede

0804

Dadler, figner, ananas, avocadoer, guavabær, mango og mangostaner, friske eller tørrede

0805

Citrusfrugter, friske eller tørrede

0810

Andre frugter, friske:

0810 20

–	Hindbær, brombær, morbær og loganbær

0810 30

–	Solbær, ribs og stikkelsbær

0810 40

–	Tranebær, blåbær og andre frugter af slægten Vaccinium

0810 50 00

–	Kiwifrugter

0810 60 00

–	Durianfrugter

0810 70 00

–	Kakifrugter (sharonfrugter)

0810 90

–	Andre varer

0811

Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, også tilsat sukker eller andre sødemidler

0812

Frugter og nødder, foreløbigt konserverede (fx med svovldioxidgas eller i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger), men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring

0813

Frugter, tørrede, der ikke henhører under pos. 0801 til 0806 ; blandinger af nødder eller tørrede frugter henhørende under dette kapitel

0814 00 00

Skaller af citrusfrugter eller meloner (herunder vandmeloner) friske, frosne, tørrede eller foreløbigt konserverede i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger

0901

Kaffe, rå eller brændt, også koffeinfri; skaller og hinder af kaffe; kaffeerstatning med indhold af kaffe, uanset blandingsforholdet

0902

Te, også aromatiseret

0904

Peber af slægten Piper; krydderier af slægterne Capsicum eller Pimenta, tørrede, knuste eller formalede:

–

Peber:

0904 11 00

– –	Ikke knust eller formalet:

0904 12 00

– –	Knust eller formalet:

0905

Vanille

0906

Kanel og kanelblomster

0907

Kryddernelliker, modernelliker og nellikestilke

0908

Muskatnød, muskatblomme og kardemomme

0909

Anis, stjerneanis, fennikel, koriander, spidskommen og kommen; enebær

0910

Ingefær, safran, gurkemeje, timian, laurbærblade, karry og andre krydderier

1001

Hvede og blandsæd af hvede og rug:

–	Hård hvede:

1001 11 00

– –

Til udsæd

1002

Rug

1003

Byg:

1003 10 00

–

Til udsæd

1003 90 00

–	I andre tilfælde:

1003 90 00 10

– –

Til øl

1003 90 00 20

– –	Til husdyr

1003 90 00 90

– –	I andre tilfælde

1004

Havre

1005

Majs:

1005 10

–

Til udsæd

1006

Ris:

1006 10

–	Uafskallet ris:

1006 10 10

– –

Til udsæd

1007

Sorghum

1008

Boghvede, hirse og kanariefrø; andre kornsorter

1102

Mel af korn, undtagen hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug

1103

Gryn og groft mel samt pellets af korn

1104

Korn, bearbejdet på anden måde (fx afskallet, valset, i flager, afrundet, skåret eller knust), undtagen ris henhørende under pos. 1006 ; kim af korn, hele, valset, i flager eller formalet

1105

Mel, pulver, flager, granulater og pellets, af kartofler

1106

Mel og pulver af tørrede bælgfrugter henhørende under pos. 0713 , af marv af sagopalmer eller af rødder eller rodknolde henhørende under pos. 0714 eller af varer henhørende under kapitel 8

1107

Malt, også brændt

1108

Stivelse; inulin

1201

Sojabønner, også knuste

1202

Jordnødder, ikke ristede eller på anden måde varmebehandlede, også afskallede eller knuste

1203 00 00

Kopra

1204

Hørfrø, også knuste

1207

Andre olieholdige frø og frugter, også knuste

1208

Mel af olieholdige frø og frugter, undtagen sennepsmel

1209

Frø, frugter og sporer, af den art der anvendes til udsæd

1211

Planter og plantedele (herunder frø og frugter), af den art der hovedsagelig anvendes til fremstilling af parfumer, farmaceutiske produkter, insektbekæmpelsesmidler, afsvampningsmidler og lign., friske eller tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede

1212

Johannesbrød, tang og andre alger, sukkerroer og sukkerrør, friske, kølede, frosne eller tørrede, også formalede; frugtsten og -kerner samt andre vegetabilske produkter (herunder ikke-brændte cikorierødder af arten Cichorium intybus sativum), af den art der hovedsagelig anvendes til menneskeføde, ikke andetsteds tariferet

1213 00 00

Halm og avner af korn, ubearbejdet, også hakket, formalet, presset eller som pellets

1214

Kålroer, runkelroer, andre foderrodfrugter, hø, lucerne, kløver, esparsette, foderkål, lupin, vikker og lignende foderprodukter, også som pellets

1301

Schellak og lign.; vegetabilske carbohydratgummier, naturharpikser, gummiharpikser og oleoresiner (fx balsamer)

1302

Plantesafter og planteekstrakter; pektinstoffer, pektinater og pektater; agar-agar og andre planteslimer og gelatineringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer:

–	Plantesafter og planteekstrakter:

1302 11 00

– –

Opium

1501

Fedt af svin og fjerkræ, bortset fra fedt henhørende under pos. 0209 eller 1503

1502

Talg af hornkvæg, får eller geder, bortset fra varer henhørende under pos. 1503

1503

Lardstearin, lardoil, oleostearin (pressetalg), oleomargarin og talgolie, ikke emulgeret eller blandet eller på anden måde tilberedt

1504

Fedtstoffer og olier udvundet af fisk og havpattedyr samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

1508

Jordnøddeolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

1509

Olivenolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

1510

Andre olier og fraktioner deraf, fremstillet udelukkende af oliven, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede, herunder blandinger af disse olier og fraktioner med olier og fraktioner henhørende under pos. 1509

1511

Palmeolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

1512

Solsikkeolie, saflorolie og bomuldsfrøolie samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede:

–	Bomuldsfrøolie og fraktioner deraf:

1512 21

– –	Rå olie, også befriet for gossypol

1512 29

– –	Andre varer

1513

Kokosolie (kopraolie), palmekerneolie og babassuolie samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

1514

Rybsolie, rapsolie og sennepsolie samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede:

–	Andre varer:

1514 99

– –	Andre varer

1515

Andre vegetabilske fedtstoffer og olier (herunder jojobaolie) samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede:

–	Linolie og fraktioner deraf:

1515 11 00

– –

Rå olie

1515 19

– –	Andre varer

1515 30

–	Ricinusolie og fraktioner deraf

1515 50

–	Sesamolie og fraktioner deraf

1515 90

–	Andre varer:

– –	Tobaksfrøolie og fraktioner deraf:

– – –

Rå olie

1515 90 21

– – – –

Til teknisk eller industriel anvendelse, bortset fra fremstilling af næringsmidler

1515 90 29

– – – –

I andre tilfælde

– – –

Andre varer:

1515 90 31

– – – –

Til teknisk eller industriel anvendelse, bortset fra fremstilling af fødevarer

1515 90 39

– – – –

I andre tilfælde

– –	Andre olier og fraktioner deraf:

– – –

Rå olie:

1515 90 40

– – – –

Til teknisk eller industriel anvendelse, bortset fra fremstilling af fødevarer

– – – –

I andre tilfælde:

1515 90 51

– – – – –

I fast form, i pakninger af nettovægt 1 kg og derunder

1515 90 59

– – – – –

I fast form, i andre pakninger; i flydende form

– – –

Andre varer:

1515 90 60

– – – –

Til teknisk eller industriel anvendelse, bortset fra fremstilling af fødevarer

– – – –

I andre tilfælde:

1515 90 91

– – – – –

I fast form, i pakninger af nettovægt 1 kg og derunder

1515 90 99

– – – – –

I fast form, i andre pakninger; i flydende form

1516

Animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf, helt eller delvis hydrerede, inter-esterificerede, re-esterificerede eller elaidiniserede, også raffinerede, men ikke på anden måde bearbejdede:

1516 10

–	Animalske fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf

1517

Margarine; spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier eller af fraktioner af forskellige fedtstoffer og olier fra dette kapitel, undtagen spiselige fedtstoffer og olier eller fraktioner deraf henhørende under pos. 1516 :

1517 90

–	Andre varer

– –	I andre tilfælde:

1517 90 99

– – –

Andre varer

1603

Ekstrakter og saft af kød, fisk, krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr

1701

Rør- og roesukker samt kemisk ren saccharose, i fast form:

–	Råsukker, uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer:

1701 12

– –

Roesukker

–	Andre varer:

1701 91 00

– –	Med indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer

1701 99

– –	I andre tilfælde:

1701 99 90

– – –

Andre varer:

1702

Andet sukker, herunder kemisk ren lactose, maltose, glucose og fructose, i fast form; sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer; kunsthonning, også blandet med naturlig honning; karamel:

–	Lactose og lactosesirup:

1702 11 00

– –	Af en renhedsgrad i tør tilstand på 99 vægtprocent og derover

1702 19 00

– –	I andre tilfælde

1702 20

–	Ahornsukker og ahornsirup

1702 30

–	Glukose og glukosesirup, uden indhold af fruktose eller med et fruktoseindhold i tør tilstand på under 20 vægtprocent

1702 40

–	Glukose og glukosesirup, med et fruktoseindhold i tør tilstand på 20 vægtprocent og derover, men under 50 vægtprocent, undtagen invertsukker

1702 60

–	Anden fructose og fructosesirup, med et fructoseindhold i tør tilstand på over 50 vægtprocent undtagen invertsukker

1703

Melasse hidrørende fra udvinding eller raffinering af sukker

2005

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006

2005 10 00

–	Homogeniserede grøntsager

2005 70 00

–

Oliven

2007

Syltetøj, frugtgelé, marmelade, frugt- eller nøddepuré samt frugt- eller nøddemos, fremstillet ved kogning, også tilsat sukker eller andre sødemidler

2301

Mel, pulver og pellets af kød, slagtebiprodukter, fisk, krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr, uegnet til menneskeføde; fedtegrever

2301 10 00

–	Mel, pulver og pellets af kød eller slagtebiprodukter; fedtegrever

2302

Klid og andre restprodukter, også i form af pellets, fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af korn eller bælgfrugter

2303

Restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter, roeaffald, bagasse og andre affaldsprodukter fra sukkerfremstilling, samt mask, bærme og andre restprodukter fra øl- eller alkoholfremstilling, også i form af pellets

2304 00 00

Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalede eller i form af pellets

2305 00 00

Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af pellets

2306

Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af vegetabilske fedtstoffer eller olier, også formalede eller i form af pellets, undtagen varer henhørende under pos. 2304 eller 2305

2307

Vinbærme; rå vinsten

2308

Vegetabilske produkter og vegetabilsk affald samt rest- og biprodukter fra forarbejdning af vegetabilske produkter, også i form af pellets, af den art der anvendes som dyrefoder, ikke andetsteds tariferet

2309

Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder

2401

Tobak, rå eller ufabrikeret; tobaksaffald

4301

Rå pelsskind (herunder hoveder, haler, ben og andre stykker eller afklip, der er anvendelige til buntmagerarbejder), undtagen rå huder og skind henhørende under pos. 4101 , 4102 eller 4103 «

BILAG II

»BILAG IV(b)

INDFØRSEL I DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN AF LANDBRUGSPRODUKTER MED OPRINDELSE I DEN EUROPÆISKE UNION

(Nulsats inden for toldkontingenterne)

(jf. artikel 27, stk. 3, litra b))

KN-kode

Varebeskrivelse

Årligt toldkontingent

(i ton)

Gældende told for overskydende mængder

(% af MFN)

0401

Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre sødemidler:

800

100

0401 10

–	Med fedtindhold på 1 vægtprocent og derunder

0401 10 10

– –	I pakninger med indhold af 2 liter og derunder

0401

Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre sødemidler:

2 400

100

0401 20

–	Med fedtindhold på over 1 vægtprocent, men ikke over 6 vægtprocent

0403

Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, også koncentreret, tilsat sukker eller andre sødemidler, aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao:

1 300

100

0403 10

–

Yoghurt:

– –	Ikke aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao

– – –

Ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på:

0403 10 11

– – – –

3 vægtprocent og derunder

0403 10 13

– – – –

Over 3 vægtprocent, men ikke over 6 vægtprocent

0403 90

–	Andre varer:

– –	Ikke aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao:

– – –

I anden form:

– – – –

Ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på:

0403 90 51

– – – – –

3 vægtprocent og derunder

0403 90 53

– – – – –

Over 3 vægtprocent, men ikke over 6 vægtprocent

0403 90 59

– – – – –

Over 6 vægtprocent

0406

Ost og ostemasse:

100

0406 10

–	Frisk ost (ikke modnet eller lagret), herunder valleost, og ostemasse

0406

Ost og ostemasse:

310

0406 20

–	Ost af enhver art, revet eller i pulverform

0406 30

–	Smelteost, ikke revet eller i pulverform

0406

Ost og ostemasse:

650

100

0406 90

–

Anden ost

0701

Kartofler, friske eller kølede:

450

100

0701 90

–	Andre varer:

– –	I andre tilfælde:

0701 90 90

– – –

Andre varer:

0703

Skalotteløg, hvidløg og andre spiseløg samt porrer og andre Allium-arter, friske eller kølede:

300

100

0703 10

–	Skalotteløg og andre spiseløg (bortset fra hvidløg):

– –	Spiseløg, bortset fra skalotteløg og hvidløg:

0703 10 19

– – –

Andre løg:

1512

Solsikkeolie, saflorolie og bomuldsfrøolie samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede:

100

–	Solsikkeolie og saflorolie samt fraktioner deraf:

1512 19

– –	Andre varer:

1512 19 90

– – –

I andre tilfælde

1601 00

Pølser og lignende varer af kød, slagtebiprodukter eller blod; tilberedte næringsmidler på basis heraf

3 400

1602

Andre varer af kød, slagtebiprodukter eller blod, tilberedte eller konserverede

2 050

2001

Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre:

100

2001 10 00

–	Agurker og asier

2003

Svampe og trøfler, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre:

100

2003 10

–	Svampe af slægten Agaricus

2003 10 20

– –	Foreløbigt konserverede, gennemkogte

2003 10 30

– –	I andre tilfælde

2003 90

–	Andre varer:

2003 90 10

– –

Trøfler

2005

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006

150

100

2005 20

–	Kartofler:

– –	I andre tilfælde:

2005 20 20

– – –

I tynde skiver, stegte, med eller uden salt eller krydderier, i hermetisk lukkede pakninger, tilberedte til umiddelbar fortæring

2005 20 80

– – –

I andre tilfælde:

2005

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006

100

2005 40 00

–	Ærter (Pisum sativum)

2009

Frugt- og grønsagssafter (herunder druemost), ugærede og ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler

300

100«

BILAG III

»BILAG IV(c)

INDFØRSEL I DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN AF LANDBRUGSPRODUKTER MED OPRINDELSE I DEN EUROPÆISKE UNION (INDRØMMELSER INDEN FOR TOLDKONTINGENTER)

(jf. artikel 27, stk. 3, litra c))

KN-kode

Varebeskrivelse

Årligt toldkontingent

(i ton)

Toldsats

(% af MFN)

0203

Svinekød, fersk, kølet eller frosset

2 000

0203

Svinekød, fersk, kølet eller frosset

200

0406

Ost og ostemasse

600

0701

Kartofler, friske eller kølede:

100

0701 90

–	Andre varer«

BILAG IV

»BILAG V(c)

INDFØRSEL I DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN AF FISK OG FISKEVARER MED OPRINDELSE I DEN EUROPÆISKE UNION

(Nulsats inden for toldkontingenterne)

(jf. artikel 28, stk. 2)

KN-kode (1)	Varebeskrivelse	Årligt toldfrit kontingent
0301 93 00	Karpe, levende	75 ton

(1) Som defineret i loven om toldtariffen — Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens lovtidende nr. 23/03, 69/04, 10/08, 35/10 og 11/12; Afgørelse om harmonisering og ændring af toldtariffen — Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens lovtidende nr. 169/12.«

BILAG V

»BILAG II

GÆLDENDE TOLD VED INDFØRSEL I DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN AF VARER MED OPRINDELSE I DEN EUROPÆISKE UNION

KN-kode

Varebeskrivelse

Toldsats

(% af MFN)

0403

0403 10

–

Yoghurt:

– –	Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao:

– – –

I pulverform, som granulat eller i anden fast form, med indhold af mælkefedt på:

0403 10 51

– – – –

1,5 vægtprocent og derunder

0403 10 53

– – – –

Over 1,5 vægtprocent, men ikke over 27 vægtprocent

0403 10 59

– – – –

Over 27 vægtprocent

– – –

I anden form, med indhold af mælkefedt på:

0403 10 91

– – – –

3 vægtprocent og derunder

0403 10 93

– – – –

Over 3 vægtprocent, men ikke over 6 vægtprocent

0403 10 99

– – – –

Over 6 vægtprocent

0403 90

–	Andre varer:

– –	Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao:

– – –

I pulverform, som granulat eller i anden fast form, med indhold af mælkefedt på:

0403 90 71

– – – –

1,5 vægtprocent og derunder

0403 90 73

– – – –

Over 1,5 vægtprocent, men ikke over 27 vægtprocent

0403 90 79

– – – –

Over 27 vægtprocent

– – –

I anden form, med indhold af mælkefedt på:

0403 90 91

– – – –

3 vægtprocent og derunder

0403 90 93

– – – –

Over 3 vægtprocent, men ikke over 6 vægtprocent

0403 90 99

– – – –

Over 6 vægtprocent

0405

Smør og andre mælkefedtstoffer; smørbare mælkefedtprodukter:

0405 20

–	Smørbare mælkefedtprodukter:

0405 20 10

– –	Med fedtindhold på 39 vægtprocent og derover, men under 60 vægtprocent

0405 20 30

– –	Med fedtindhold på 60 vægtprocent og derover, men under 75 vægtprocent

0501 00 00

Menneskehår, ubearbejdet, også vasket eller affedtet; affald af menneskehår

0502

Svine- og vildsvinebørster; grævlingehår og andre hår til børstenbinderarbejder; affald af sådanne børster eller hår

0505

Skind og andre dele af fugle med påsiddende fjer eller dun, fjer og dele af fjer (også med klippede kanter) samt dun, rå eller kun rensede, desinficerede eller konserverede; pulver og affald af fjer eller dele af fjer

0506

Ben og hornkerner, rå, affedtede, behandlede med syre eller afgelatiniserede, også simpelt bearbejdede, men ikke tilskåret i form; pulver og affald deraf

0507

Elfenben, skildpaddeskal, hvalbarder og hvalbardehår, horn, gevirer, hove, klove, kløer og næb, rå eller simpelt bearbejdede, men ikke tilskåret i form; pulver og affald deraf

0508 00 00

Koraller og lignende varer, rå eller simpelt bearbejdede, men ikke yderligere behandlede; skaller af bløddyr, krebsdyr eller pighuder samt skalblade af blæksprutter, rå eller simpelt bearbejdede, men ikke tilskåret i form; pulver og affald deraf

0510 00 00

Ambra, bævergejl, civet og moskus; galde; også tørret; kirtler og andre animalske produkter, anvendelige til fremstilling af farmaceutiske produkter, ferske, kølede, frosne eller på anden måde foreløbigt konserverede

0511

Animalske produkter, ikke andetsteds tariferet; døde dyr af de arter, der er nævnt i kapitel 1 eller 3, uegnede til menneskeføde:

–	Andre varer:

0511 99

– –	I andre tilfælde:

– – –

Naturlige animalske vaskesvampe:

0511 99 31

– – – –

Rå varer

0511 99 39

– – – –

Andre varer

0710

Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne:

0710 40 00

–	Sukkermajs

0711

Grøntsager, foreløbigt konserverede fx med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring:

0711 90

–	Andre grøntsager; blandinger af grøntsager:

– –	Grøntsager

0711 90 30

– – –

Sukkermajs

0903 00 00

Maté

1212

Johannesbrød, tang og andre alger, sukkerroer og sukkerrør, friske, kølede, frosne eller tørrede, også formalede; frugtsten og -kerner samt andre vegetabilske produkter (herunder ikke-brændte cikorierødder af arten Cichoriumintybus sativum), af den art der hovedsagelig anvendes til menneskeføde, ikke andetsteds tariferet

–	Tang og andre alger:

1212 29 00

– –	I andre tilfælde

1302

Plantesafter og planteekstrakter; pektinstoffer, pektinater og pektater; agar-agar og andre planteslimer og gelatineringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer:

–	Plantesafter og planteekstrakter:

1302 12 00

– –	Af lakrids

1302 13 00

– –

Af humle

1302 19

– –	Andre varer:

1302 19 20

– – –

Af planter af slægten Ephedra

1302 19 70

– – –

Andre varer:

1302 20

–	Pectinstoffer, pectinater og pectater:

100

–	Planteslimer og gelatineringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer:

1302 31 00

– –

Agar-agar

1302 32

– –	Planteslimer og gelatineringsmidler, også modificerede, udvundet af johannesbrød, af frø af johannesbrød eller af guarfrø:

1302 32 10

– – –

Af johannesbrød eller af frø af johannesbrød

1401

Vegetabilske materialer, af den art der hovedsagelig anvendes til kurvemagerarbejder og andre flettede arbejder (fx bambus, spanskrør, rør, siv, vidjer, raffiabast, renset, bleget eller farvet halm samt lindebark)

1404

Vegetabilske produkter, ikke andetsteds tariferet

1505 00

Uldfedt og fedtstoffer udvundet deraf (herunder lanolin)

1506 00 00

Andre animalske fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

1515

Andre vegetabilske fedtstoffer og olier (herunder jojobaolie) samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede:

1515 90

–	Andre varer:

1515 90 11

– –	Træolie (tungolie); jojobaolie, oiticicaolie; myrtevoks og japanvoks; fraktioner deraf

1516

1516 20

–	Animalske fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf

1516 20 10

– –	Hærdet ricinusolie (såkaldt opalvoks)

1517

1517 10

–	Margarine, undtagen flydende margarine

100

1517 90

–	Andre varer:

1517 90 10

– –	Med indhold af mælkefedt på over 10 vægtprocent, men ikke over 15 vægtprocent

100

– –	I andre tilfælde:

1517 90 93

– – –

Spiselige blandinger eller tilberedninger, af den art der anvendes til frigørelse af støbeforme

1518 00

Animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier og fraktioner deraf, kogte, oxyderede, dehydrerede, svovlbehandlede, blæste, polymeriserede ved opvarmning i vakuum eller i en inaktiv gas eller på anden måde kemisk modificerede, undtagen varer henhørende under pos. 1516 ; ikke-spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier eller af fraktioner af forskellige fedtstoffer og olier fra dette kapitel, ikke andetsteds tariferet:

1520 00 00

Rå glycerol (glycerin); glycerolvand og glycerollud

1521

Vegetabilsk voks (undtagen triglycerider), bivoks og anden insektvoks samt spermacet (hvalrav), også raffineret eller farvet

1522 00

Degras; restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk og vegetabilsk voks:

1522 00 10

–

Degras

1702

1702 50 00

–	Kemisk ren fruktose

1702 90

–	Andre varer, herunder invertsukker og andre sukkerarter eller sukkeropløsninger med et indhold i tør tilstand på 50 vægtprocent fruktose

1702 90 10

– –	Kemisk ren maltose

100

1704

Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade)

1803

Kakaomasse, også affedtet

1804 00 00

Kakaosmør, kakaofedt og kakaoolie

1805 00 00

Kakaopulver, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler

1806

Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao:

1806 10

–	Kakaopulver, tilsat sukker eller andre sødemidler

1806 20

–	Andre tilberedte varer, i blokke, plader eller stænger af vægt over 2 kg, eller flydende, i pastaform, i pulverform, som granulater eller lignende, i pakninger af nettovægt over 2 kg

–	Andre varer, i blokke, plader eller stænger:

1806 31 00

– –

Med fyld

1806 32

– –

Uden fyld

1806 90

–	Andre varer

1901

Maltekstrakt; tilberedte fødevarer fremstillet af mel, gryn, groft mel, stivelse eller maltekstrakt, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 40 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet; tilberedte fødevarer fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404 , også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet

1902

Pastaprodukter, også kogte eller med fyld (af kød eller andre varer) eller på anden måde tilberedt, fx spaghetti, makaroni, nudler, lasagne, gnocchi, ravioli, cannelloni; couscous, også tilberedt:

–	Pastaprodukter, ikke kogte, fyldte eller på anden måde tilberedt:

1902 11 00

– –	Med indhold af æg

1902 19

– –	Andre varer

1902 20

–	Pastaprodukter med fyld, også kogt eller på anden måde tilberedt:

1902 20 10

– –	Med indhold af fisk, krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr på over 20 vægtprocent

1902 20 30

– –	Med indhold af pølser og lign., kød eller slagtebiprodukter (herunder fedt af enhver art eller oprindelse) på over 20 vægtprocent

100

– –	I andre tilfælde:

1902 20 91

– – –

Kogte

1902 20 99

– – –

I andre tilfælde:

1902 30

–	Andre pastaprodukter

1902 40

–

Couscous

1903 00 00

Tapioka og tapiokaerstatninger fremstillet af stivelse, i form af flager, gryn, perlegryn, sigtemel og lign.

1904

Tilberedte fødevarer fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter (fx cornflakes); korn, undtagen majs, i form af kerner, flager eller andet bearbejdet korn (undtagen mel, gryn eller groft mel), forkogt eller på anden måde tilberedt, ikke andetsteds tariferet

100

1905

Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler, af den art der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse

2001

Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre:

2001 90

–	Andre varer:

2001 90 30

– –	Sukkermajs (Zea mays var. saccharata):

2001 90 40

– –	Yamsrødder, batater (søde kartofler) og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover

2001 90 92

– –	Tropiske frugter og tropiske nødder; palmehjerter

2004

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006

2004 10

–	Kartofler:

– –	I andre tilfælde:

2004 10 91

– – –

I form af mel eller flager

2004 90

–	Andre grøntsager og blandinger af grøntsager:

2004 90 10

– –	Sukkermajs (Zea mays var. saccharata):

2005

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006

2005 20

–	Kartofler:

2005 20 10

– –	I form af mel eller flager

2005 80 00

–	Sukkermajs (Zea mays var. saccharata):

2008

Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet

–	Nødder, jordnødder samt andre kerner og frø, også blandede:

2008 11

– –	Jordnødder:

2008 11 10

– – –

Jordnøddesmør

–	Andre varer, herunder blandinger som ikke henhører under pos. 2008 19 :

2008 91 00

– –	Palmehjerter

2008 99

– –	Andre varer:

– – –

Ikke tilsat alkohol:

– – – –

Ikke tilsat sukker:

2008 99 85

– – – – –

Majs, undtagen sukkermajs (Zea mays var. saccharata)

2008 99 91

– – – – –

Yamsrødder, batater (søde kartofler) og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover

2101

Ekstrakter, essenser og koncentrater af kaffe, te eller maté samt varer tilberedt på basis af disse produkter eller på basis af kaffe, te eller maté; brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger samt ekstrakter, essenser og koncentrater deraf

2102

Gær (levende eller inaktiv); andre inaktive encellede mikroorganismer (undtagen vacciner henhørende under pos. 3002 ); tilberedte bagepulvere

100

2103

Saucer samt tilberedninger til fremstilling deraf; sammensatte smagspræparater; sennepsmel og tilberedt sennep:

2103 10 00

–

Sojasauce

2103 20 00

–	Tomatketchup og andre tomatsaucer

100

2103 30

–	Sennepsmel og tilberedt sennep

2103 90

–	Andre varer:

2103 90 10

– –	Flydende mangochutney

2103 90 30

– –

Aromatisk bitter, med et alkoholindhold på 44,2 % vol. eller derover, men ikke over 49,2 % vol., tilsat 1,5 vægtprocent eller derover, men ikke over 6 vægtprocent ensian, krydderier og andre bestanddele, samt indeholdende 4 vægtprocent eller derover, men ikke over 10 vægtprocent sukker, i beholdere med indhold af 0,5 liter eller derunder

2103 90 90

– –	Andre varer:

2103 90 90 10

– – –

Pebberbaseret urteblandinger

2103 90 90 50

– – –

Mayonnaise:

100

2103 90 90 90

– – –

Andre varer

2104

Suppe og bouillon samt tilberedninger til fremstilling deraf; homogeniserede sammensatte fødevarer:

2104 10 00

–	Suppe og bouillon samt tilberedninger til fremstilling deraf

2104 20 00

–	Homogeniserede sammensatte fødevarer

2105 00

Konsumis, også med indhold af kakao

2106

Tilberedte fødevarer, ikke andetsteds tariferet:

2106 10

–	Proteinkoncentrater og teksturerede proteinstoffer

2106 90

–	Andre varer:

2106 90 20

– –	Sammensatte alkoholholdige tilberedninger (undtagen tilberedninger på basis af lugtstoffer), af den art der anvendes til fremstilling af drikkevarer

– –	I andre tilfælde:

2106 90 92

– – –

Uden indhold af mælkefedt, saccharose, isoglucose, glucose eller stivelse eller med indhold af mælkefedt på under 1,5 vægtprocent, af saccharose på under 5 vægtprocent, af isoglucose på under 5 vægtprocent, af glucose på under 5 vægtprocent eller af stivelse på under 5 vægtprocent

2106 90 98

– – –

I andre tilfælde:

2201

Vand, herunder naturligt eller kunstigt mineralvand, og vand tilsat kulsyre, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler og ikke aromatiseret; is og sne

2202

Vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret, og andre ikke-alkoholholdige drikkevarer, undtagen frugt- og grøntsagssafter henhørende under pos. 2009

2203 00

Øl

2205

Vermouth og anden vin af friske druer, tilsat aromatiske planter eller aromastoffer

2207

Ikke denatureret ethanol (ethylalkohol), med et alkoholindhold på 80 % vol. eller derover; ethanol (ethylalkohol) og anden spiritus, denatureret, uanset alkoholindholdet

2208

Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på under 80 % vol.; spiritus, likør og andre spiritusholdige drikkevarer

2402

Cigarer, cerutter, cigarillos og cigaretter, af tobak eller tobakserstatning

2403

Andre tobaksvarer og fabrikerede tobakserstatninger; homogeniseret eller rekonstitueret tobak; ekstrakter og essenser af tobak

100

2905

Acycliske alkoholer samt halogen-, sulfo-, nitro- eller nitrosoderivater deraf:

–	Andre polyvalente alkoholer:

2905 43 00

– –

Mannitol

2905 44

– –	D-glucitol (sorbitol)

2905 45 00

– –

Glycerol

3301

Flygtige vegetabilske olier (også befriet for terpener), også i fast form; resinoider; ekstraherede oleoresiner; koncentrater af flygtige vegetabilske olier i fedtstoffer, ikke-flygtige olier, voks eller lignende, fremkommet ved enfleurage eller maceration; terpenholdige biprodukter fra behandling af flygtige vegetabilske olier; vandfase fra vanddampdestillation af flygtige vegetabilske olier samt vandige opløsninger af sådanne olier:

3301 90

–	Andre varer

3302

Blandinger af lugtstoffer samt blandinger (herunder alkoholiske opløsninger) på basis af et eller flere af disse stoffer, af den art der anvendes som råvarer i industrien; andre tilberedninger på basis af lugtstoffer, af den art der anvendes til fremstilling af drikkevarer:

3302 10

–	Af den art, der anvendes i fødevare- eller drikkevareindustrien:

– –	Af den art der anvendes i drikkevareindustrien:

– – –

Tilberedninger indeholdende samtlige de smagsstoffer, der kendetegner en bestemt drik:

3302 10 10

– – – –

Med et virkeligt alkoholindhold på over 0,5 % vol.

– – – –

I andre tilfælde:

3302 10 21

– – – – –

3302 10 29

– – – – –

I andre tilfælde

3501

Kasein, kaseinater og andre kaseinderivater; kaseinlim:

3501 10

–

Kasein

3501 90

–	Andre varer:

3501 90 90

– –	Andre varer

3505

Dekstrin og anden modificeret stivelse (herunder forklistret og esterificeret stivelse); lim på basis af stivelse, dekstrin eller anden modificeret stivelse

3809

Efterbehandlingsmidler, acceleratorer til farvning eller til fiksering af farvestoffer samt andre produkter og præparater (fx tilberedte appretur- og bejdsemidler), af den art der anvendes i tekstil-, papir- eller læderindustrien eller i nærstående industrier, ikke andetsteds tariferet:

3809 10

–	På basis af stivelse eller stivelsesprodukter

3823

Industrielle monocarboxylfedtsyrer; sure olier fra raffinering; Industrielle fedtalkoholer

3824

Tilberedte bindemidler til støbeforme og støbekerner; produkter fra kemiske og nærstående industrier (herunder blandinger af naturprodukter), ikke andetsteds tariferet:

3824 60

–	Sorbitol, undtagen varer henhørende under pos. 2905 44

0«

BILAG VI

»BILAG III

GÆLDENDE TOLD VED INDFØRSEL I DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN AF VARER MED OPRINDELSE I DEN EUROPÆISKE UNION (NULSATS INDEN FOR TOLDKONTINGENTER)

KN-kode

Varebeskrivelse

Årligt toldkontingent

(i ton)

Toldsats

(% af MFN)

0403

370

0403 10

–

Yoghurt:

– –	Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao:

– – –

I pulverform, som granulat eller i anden fast form, med indhold af mælkefedt på:

0403 10 51

– – – –

1,5 vægtprocent og derunder

0403 10 53

– – – –

Over 1,5 vægtprocent, men ikke over 27 vægtprocent

– – –

I anden form, med indhold af mælkefedt på:

0403 10 91

– – – –

3 vægtprocent og derunder

0403 10 93

– – – –

Over 3 vægtprocent, men ikke over 6 vægtprocent

0403 10 99

– – – –

Over 6 vægtprocent

0403 90

–	Andre varer:

– –	Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao:

– – –

I anden form, med indhold af mælkefedt på:

0403 90 91

– – – –

3 vægtprocent og derunder

0403 90 93

– – – –

Over 3 vægtprocent, men ikke over 6 vægtprocent

1517

450

1517 10

–	Margarine, undtagen flydende margarine

1704

Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade):

385

1704 90

–	Andre varer

1806

Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao:

1 150

1806 20

–	Andre tilberedte varer, i blokke, plader eller stænger af vægt over 2 kg, eller flydende, i pastaform, i pulverform, som granulater eller lignende, i pakninger af nettovægt over 2 kg

–	Andre varer, i blokke, plader eller stænger:

1806 31 00

– –

Med fyld

1806 32

– –

Uden fyld

1806 90

–	Andre varer

1902

215

1905

Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler, af den art der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse

1 435

2102

Gær (levende eller inaktiv); andre inaktive encellede mikroorganismer (undtagen vacciner henhørende under pos. 3002 ); tilberedte bagepulvere:

850

2102 10

–	Levende gær

2102

Gær (levende eller inaktiv); andre inaktive encellede mikroorganismer (undtagen vacciner henhørende under pos. 3002 ); tilberedte bagepulvere:

2102 30 00

–	Tilberedte bagepulvere

2103

Saucer samt tilberedninger til fremstilling deraf; sammensatte smagspræparater; sennepsmel og tilberedt sennep:

100

2104

Suppe og bouillon samt tilberedninger til fremstilling deraf; homogeniserede sammensatte fødevarer:

450

2104 10 00

–	Suppe og bouillon samt tilberedninger til fremstilling deraf

2201

Vand, herunder naturligt eller kunstigt mineralvand, og vand tilsat kulsyre, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler og ikke aromatiseret; is og sne

1 050

2202

1 670

2402

Cigarer, cerutter, cigarillos og cigaretter, af tobak eller tobakserstatning:

100

2402 20

–	Cigaretter med indhold af tobak

GÆLDENDE TOLD VED INDFØRSEL I DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN AF VARER MED OPRINDELSE I DEN EUROPÆISKE UNION (INDRØMMELSER INDEN FOR TOLDKONTINGENTER) (1)

KN-kode

Varebeskrivelse

Årligt toldkontingent

(i ton)

Toldsats

2201

Vand, herunder naturligt eller kunstigt mineralvand, og vand tilsat kulsyre, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler og ikke aromatiseret; is og sne

150

12 %

2402

Cigarer, cerutter, cigarillos og cigaretter, af tobak eller tobakserstatning:

270

27 %

2402 20

–	Cigaretter med indhold af tobak«

(1) Den gældende told for overskydende mængder er fastsat i bilag II.

BILAG VII

»1.

Indførsel i Den Europæiske Union af følgende varer med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er omfattet af følgende indrømmelser:

KN-kode	Varebeskrivelse	Toldsats	Mængder 2013 (hl)	Årlige tilpasninger fra 2014 (hl)	Særlige bestemmelser
ex 2204 10	Mousserende kvalitetsvin	Fritagelse	85 000	+ 6 000	(1)
ex 2204 21	Vin af friske druer
ex 2204 29	Vin af friske druer	Fritagelse	395 000	– 6 000	(1)

»3.

Indførsel i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien af følgende varer med oprindelse i Den Europæiske Union er omfattet af følgende indrømmelser:

KN-kode	Varebeskrivelse	Toldsats	Mængder 2013 (hl)	Årlige tilpasninger fra 2014 (hl)	Særlige bestemmelser
ex 2204 10	Mousserende kvalitetsvin	Fritagelse	13 800	+ 300
ex 2204 21	Vin af friske druer«

(1) På anmodning af en af de kontraherende parter kan der afholdes konsultationer med henblik på tilpasning af kontingenterne ved overførsel af mængder ud over 6 000 hl fra kontingentet for pos. ex 2204 29 til kontingentet for pos. ex 2204 10 og ex 2204 21 .«

BILAG VIII

»PROTOKOL 4

BILAG IV

TEKST TIL FAKTURAERKLÆRINGEN

Fakturaerklæringen, hvis tekst er angivet i det følgende, udfærdiges i overensstemmelse med fodnoterne. Det er dog ikke nødvendigt at gengive fodnoterne.

Bulgarsk

Износителят на продуктите, обхванати от този документ (митническо разрешение № … (1)) декларира, че освен където ясно е отбелязано друго, тези продукти са с … (2) преференциален произход.

Spansk

El exportador de los productos incluidos en el presente documento (autorización aduanera no … (1)) declara que, salvo indicación en sentido contrario, estos productos gozan de un origen preferencial … (2).

Tjekkisk

Vývozce výrobků uvedených v tomto dokumentu (číslo povolení … (1)) prohlašuje, že kromě zřetelně označených, mají tyto výrobky preferenční původ v … (2).

Dansk

Eksportøren af varer, der er omfattet af nærværende dokument, (toldmyndighedernes tilladelse nr. … (1)), erklærer, at varerne, medmindre andet tydeligt er angivet, har præferenceoprindelse i … (2).

Tysk

Der Ausführer (Ermächtigter Ausführer; Bewilligungs-Nr. … (1)) der Waren, auf die sich dieses Handelspapier bezieht, erklärt, dass diese Waren, soweit nicht anderes angegeben ist, präferenzbegünstigte … (2) Ursprungswaren sind.

Estisk

Käesoleva dokumendiga hõlmatud toodete eksportija (tolli kinnitus nr. … (1)) deklareerib, et need tooted on … (2) sooduspäritoluga, välja arvatud juhul, kui on selgelt näidatud teisiti.

Græsk

Ο εξαγωγέας των προϊόντων που καλύπτονται από το παρόν έγγραφο (άδεια τελωνείου υπ'αριθ. … (1)) δηλώνει ότι, εκτός εάν δηλώνεται σαφώς άλλως, τα προϊόντα αυτά είναι προτιμησιακής καταγωγής … (2).

Engelsk

The exporter of the products covered by this document (customs authorisation No … (1)) declares that, except where otherwise clearly indicated, these products are of … (2) preferential origin.

Fransk

L'exportateur des produits couverts par le présent document (autorisation douanière no … (1)) déclare que, sauf indication claire du contraire, ces produits ont l'origine préférentielle … (2).

Kroatisk

Izvoznik proizvoda obuhvaćenih ovom ispravom (carinsko ovlaštenje br. … (1)) izjavljuje da su, osim ako je drukčije izričito navedeno, ovi proizvodi … (2) preferencijalnog podrijetla.

Italiensk

L'esportatore delle merci contemplate nel presente documento (autorizzazione doganale n. … (1)), dichiara che, salvo indicazione contraria, le merci sono di origine preferenziale … (2).

Lettisk

To produktu eksportētājs, kuri ietverti šajā dokumentā (muitas atļauja Nr. … (1)), deklarē, ka, izņemot tur, kur ir citādi skaidri noteikts, šiem produktiem ir preferenciāla izcelsme … (2).

Litauisk

Šiame dokumente išvardytų produktų eksportuotojas (muitinės liudijimo Nr … (1)) deklaruoja, kad, jeigu kitaip nenurodyta, tai yra … (2) preferencinės kilmės produktai.

Ungarsk

A jelen okmányban szereplő áruk exportőre (vámfelhatalmazási szám: … (1)) kijelentem, hogy egyértelmű eltérő jelzés hiányában az áruk preferenciális … (2) származásúak.

Maltesisk

L-esportatur tal-prodotti koperti b'dan id-dokument (awtorizzazzjoni tad-dwana nru. … (1)) jiddikjara li, ħlief fejn indikat b'mod ċar li mhux hekk, dawn il-prodotti huma ta' oriġini preferenzjali … (2).

Nederlandsk

De exporteur van de goederen waarop dit document van toepassing is (douanevergunning nr. … (1)), verklaart dat, behoudens uitdrukkelijke andersluidende vermelding, deze goederen van preferentiële … oorsprong zijn (2).

Polsk

Eksporter produktów objętych tym dokumentem (upoważnienie władz celnych nr … (1)) deklaruje, że z wyjątkiem gdzie jest to wyraźnie określone, produkty te mają … (2) preferencyjne pochodzenie.

Portugisisk

O abaixo assinado, exportador dos produtos abrangidos pelo presente documento (autorização aduaneira n.o … (1)), declara que, salvo indicação expressa em contrário, estes produtos são de origem preferencial … (2).

Rumænsk

Exportatorul produselor ce fac obiectul acestui document (autorizația vamală nr. … (1)) declară că, exceptând cazul în care în mod expres este indicat altfel, aceste produse sunt de origine preferențială … (2).

Slovakisk

Vývozca výrobkov uvedených v tomto dokumente (číslo povolenia … (1)) vyhlasuje, že okrem zreteľne označených, majú tieto výrobky preferenčný pôvod v … (2).

Slovensk

Izvoznik blaga, zajetega s tem dokumentom (pooblastilo carinskih organov št … (1)) izjavlja, da, razen če ni drugače jasno navedeno, ima to blago preferencialno … (2) poreklo.

Finsk

Tässä asiakirjassa mainittujen tuotteiden viejä (tullin lupa n:o … (1)) ilmoittaa, että nämä tuotteet ovat, ellei toisin ole selvästi merkitty, etuuskohteluun oikeutettuja … alkuperätuotteita (2).

Svensk

Exportören av de varor som omfattas av detta dokument (tullmyndighetens tillstånd nr. … (1)) försäkrar att dessa varor, om inte annat tydligt markerats, har förmånsberättigande … ursprung (2).

Det officielle sprog i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

Извозникот на производите што ги покрива овоj документ (царинскo одобрение бр. … (1)) изjавува дека, освен ако тоа не е jасно поинаку назначено, овие производи се со … (2) преференциjaлно потекло.

(3)

(Sted og dato)

(4)

(Eksportørens underskrift. (Desuden angives navnet på den person, der underskriver erklæringen, med tydelig skrift)

(1) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør, skal nummeret på den godkendte eksportørs tilladelse anbringes i dette felt. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(2) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket »CM« i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(3) Kan udelades, hvis de pågældende oplysninger findes i selve dokumentet.

(4) Hvis det ikke er nødvendigt, at eksportøren skriver under, er han også fritaget for at angive sit navn.«

18.9.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/53

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS AFGØRELSE

Nr. 134/14/KOL

af 26. marts 2014

om 95. ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved at indføre nye retningslinjer om statsstøtte til film og audiovisuelle værker (»Retningslinjer om film og andre audiovisuelle værker 2014«)

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (»TILSYNSMYNDIGHEDEN«) HAR —

UNDER HENVISNING til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 61-63 og protokol 26,

UNDER HENVISNING til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (»tilsyns- og domstolsaftalen«), særlig artikel 24 og artikel 5, stk. 2, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til tilsyns- og domstolsaftalens artikel 24 skal Tilsynsmyndigheden sætte EØS-aftalens bestemmelser om statsstøtte i kraft.

I henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i tilsyns- og domstolsaftalen skal Tilsynsmyndigheden udsende meddelelser og retningslinjer om spørgsmål, der er omfattet af EØS-aftalen, hvis det udtrykkeligt er hjemlet i EØS-aftalen eller i tilsyns- og domstolsaftalen, eller hvis Tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt.

Den 15. november 2013 vedtog Kommissionen en meddelelse om statsstøtte til film og audiovisuelle værker, som trådte i kraft den 16. november 2013 (1).

Denne meddelelse har også relevans for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Der skal i overensstemmelse med målet om ensartethed, som er fastsat i EØS-aftalens artikel 1, sikres en ensartet anvendelse af EØS' statsstøtteregler i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

I overensstemmelse med punkt II i afsnittet »GENERELT« i bilag XV til EØS-aftalen skal Tilsynsmyndigheden efter samråd med Kommissionen vedtage retsakter svarende til de af Europa-Kommissionen vedtagne.

EFTER høring af Europa-Kommissionen, og

EFTER at have hørt EFTA-staterne herom ved brev af 13. februar 2014 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Retningslinjerne for statsstøtte ændres ved indførelse af nye retningslinjer om statsstøtte til film og andre audiovisuelle værker (»Retningslinjer om film og andre audiovisuelle værker 2014«).

De nye retningslinjer er vedlagt i bilaget og udgør en integreret del af denne afgørelse.

Artikel 2

Kun den engelske udgave af denne afgørelse er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2014.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Oda Helen SLETNES

Formand

Frank BÜCHEL

Medlem af kollegiet

(1) EUT C 332 af 15.11.2013, s. 1.

BILAG

DEL IV SEKTORSPECIFIKKE REGLER

Statsstøtte til film og andre audiovisuelle værker (1)

(»Retningslinjer for film og andre audiovisuelle værker 2014«)

1. INDLEDNING

(1)

Audiovisuelle værker, især film, spiller en vigtig rolle for skabelsen af en europæisk identitet. De afspejler den kulturelle mangfoldighed af de forskellige traditioner og historier, der kendetegner medlemsstater og regioner i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS«). Audiovisuelle værker er både økonomiske goder, der giver betydelige muligheder for at skabe velstand og beskæftigelse, og kulturgoder, som på en gang afspejler og former vore samfund.

(2)

Blandt de audiovisuelle værker indtager film stadig en særstilling på grund af produktionsomkostningerne og den kulturelle betydning. Filmproduktionsbudgetterne er betydeligt højere end budgetterne til andre former for audiovisuelt indhold, de produceres oftere i internationalt samarbejde og deres udnyttelsestid er længere. Film står især over for stærk konkurrence fra lande uden for Europa. Europæiske audiovisuelle værker kommer imidlertid kun i begrænset omfang uden for oprindelseslandet.

(3)

Den begrænsede udbredelse af sådanne værker skyldes, at den europæiske audiovisuelle sektor er opsplittet i nationale eller sågar regionale markeder. Dette hænger ganske vist sammen med den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa, men denne nærhedsfaktor afspejles også i den offentlige støtte til europæiske audiovisuelle værker, hvor der via nationale, regionale og lokale støtteordninger ydes støtte til mange mindre produktionsselskaber.

(4)

Det er almindeligt accepteret, at støtte er en vigtig forudsætning for at opretholde europæisk audiovisuel produktion. Det er vanskeligt for filmproducenter at sikre sig tilstrækkelig kommerciel forhåndsopbakning til, at der kan samles en finansiel pakke, der gør det muligt for produktionsprojekter at komme i gang. Den høje risiko, der er forbundet med filmproducenternes aktiviteter og projekter, gør sammen med den udbredte antagelse, at sektoren ikke er rentabel, at sektoren er afhængig af statsstøtte. Hvis de blot var blevet overladt til markedet, ville mange film aldrig være blevet produceret på grund af en kombination af den høje investering, som en film kræver, og det begrænsede publikum, som europæiske audiovisuelle værker har. Under disse omstændigheder er EFTA-Tilsynsmyndighedens (»Tilsynsmyndigheden«) og EØS-staternes understøttelse af audiovisuel produktion af betydning for at sikre, at deres kultur og skaberevne kan komme til udtryk, og at den europæiske kulturs mangfoldighed og rigdom genspejles.

(5)

MEDIA (2), Den Europæiske Unions støtteprogram for film- og tv-branchen samt de nye medieindustrier, tilbyder en lang række støtteordninger, som hver er rettet mod forskellige områder af den audiovisuelle sektor, herunder ordninger for producenter, distributører, salgsagenter, arrangører af uddannelseskurser, operatører inden for nye digitale teknologier, operatører inden for video on demand-(VoD)platforme, biografer og arrangører af festivaler, markeder og salgsfremmende begivenheder. Programmet støtter udbredelsen og markedsføringen af europæiske film med særlig vægt på ikke-nationale europæiske film. Ordningerne vil blive videreført i delprogrammet MEDIA under rammeprogrammet »Et Kreativt Europa«, det nye europæiske støtteprogram for de kulturelle og kreative sektorer.

2. HVORFOR KONTROLLERE STATSSTØTTE TIL FILM OG ANDRE AUDIOVISUELLE VÆRKER?

(6)

EØS-staterne har gennemført en lang række støtteforanstaltninger for produktionen af film, tv-programmer og andre audiovisuelle værker. EØS-staterne giver årligt betragtelige beløb i filmstøtte gennem nationale, regionale og lokale støtteordninger. Bag disse foranstaltninger ligger både kulturelle og erhvervspolitiske overvejelser. De har det primære kulturelle formål at sikre, at de nationale og regionale kulturer og skaberpotentialet kommer til udtryk i de audiovisuelle medier film og fjernsyn. Derudover tager de dog også sigte på at skabe den kritiske masse af aktivitet, der er nødvendig for at igangsætte den dynamik, der kræves til udvikling og konsolidering af denne industri gennem etablering af produktionsselskaber på et sundt finansielt grundlag og udvikling af en permanent reserve af menneskelige færdigheder og erfaring.

(7)

Takket være støtten er Europa blevet et af de største filmproducerende områder i verden. I 2012 blev værdien af det europæiske audiovisuelle marked for filmisk underholdning anslået til 17 mia. EUR (3). Over en million mennesker er ansat i den audiovisuelle sektor i EU (4).

(8)

Dette gør ikke alene filmproduktion og -distribution til en kulturel, men også en væsentlig økonomisk aktivitet. Desuden er filmproducenter aktive på internationalt niveau, og audiovisuelle værker handles internationalt. Det betyder, at statsstøtte i form af tilskud, skattemæssige incitamenter og andre former for finansiel støtte risikerer at påvirke samhandelen mellem EØS-staterne. De producenter og audiovisuelle værker, som modtager støtte, kan få en finansiel og dermed konkurrencemæssig fordel i forhold til andre værker, som ikke modtager støtte. Støtten kan derfor fordreje konkurrencen og betragtes dermed som statsstøtte i henhold til artikel 61, stk. 1, i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«). I henhold artikel 62 i EØS-aftalen er Tilsynsmyndigheden derfor forpligtet til at vurdere, om støtten til den audiovisuelle sektor er forenelig med EØS-markedet, ligesom den gør med statsstøtteforanstaltninger i andre sektorer.

(9)

EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, forbyder statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og samhandelen mellem EØS-stater. Tilsynsmyndigheden kan imidlertid undtage visse former for statsstøtte fra dette forbud. En af disse undtagelser er EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), om støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene, når den ikke påvirker samhandelsvilkårene negativt i et omfang, der strider mod de fælles interesser.

(10)

I EØS-aftalen erkendes behovet for at styrke det kulturelle samarbejde i artikel 13 i aftalens protokol 31. EØS-aftalen indeholder ikke en »kulturel undtagelse« svarende til artikel 107, stk. 3, litra d), i TEUF, som indeholder en særlig mulighed for undtagelse fra det generelle princip om uforenelighed i artikel 107, stk. 1, i TEUF for støtte til fremme af kulturen. Ikke desto mindre mener Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med sin faste retspraksis (5), at støtteforanstaltninger til film og andre audiovisuelle værker kan godkendes af kulturelle grunde på basis af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c). Tilsynsmyndigheden vil i sin vurdering anvende de samme kriterier som Europa-Kommissionen med henblik på artikel 107, stk. 3, litra d), i TEUF.

(11)

Støtte til audiovisuelle værker bidrager til at fremme europæisk films og den audiovisuelle sektors bæredygtighed i alle EØS-stater på mellemlangt og langt sigt, og den øger kulturel mangfoldighed i udvalget af værker, som er tilgængelige for det europæiske publikum.

(12)

Som parter i UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed er Norge og Island forpligtet til at integrere den kulturelle dimension som et vigtigt element i sine politikker (6).

3. UDVIKLINGEN SIDEN 2001

(13)

Kommissionen fastsatte kriterier for vurdering af statsstøtte til produktion af film og andre audiovisuelle værker i meddelelsen om biograffilm fra 2001 (7). Disse kriteriers gyldighed blev forlænget i 2004 (8), 2007 (9) og 2009 (10) og udløb den 31. december 2012. Tilsynsmyndighedens retningslinjer om statsstøtte til biograffilm og andre audiovisuelle værker (»Tilsynsmyndighedens retningslinjer fra 2008«) blev oprindeligt udarbejdet i 2008 på grundlag af ovennævnte meddelelser fra Kommissionen fra 2001, 2004 og 2007 (11). De aktuelle retningslinjer følger i hovedtræk meddelelsen og Tilsynsmyndighedens retningslinjer fra 2008, men imødekommer samtidig en række tendenser, som er fremkommet siden 2001.

(14)

De støtteordninger, som Kommissionen og Tilsynsmyndigheden har godkendt siden reglerne fra 2001 trådte i kraft, viser, at EØS-staterne bruger en bred vifte af støttemekanismer og -betingelser. De fleste ordninger følger den model, som kriterierne til vurdering af statsstøtte i meddelelsen fra 2001 blev udviklet til, nemlig tilskud til udvalgte filmproduktioner, hvor den maksimale støtte er en fastsat procentdel af hele støttemodtagerens produktionsbudget. Ikke desto mindre har et stadig større antal EØS-stater indført ordninger, hvor støttebeløbet alene defineres som en procentdel af de produktionsudgifter, der bruges i den støttetildelende EØS-stat. Disse ordninger er ofte konstrueret som skattelettelser eller på en sådan måde, at film, der opfylder en række kriterier for at være berettiget til at modtage støtte, automatisk får den. Sammenlignet med filmfonde, som tildeler individuel støtte til enkelte film, når der søges om den, giver disse ordninger med deres indbyggede automatik filmproducenterne mulighed for at indregne et forudsigeligt finansieringsbeløb allerede i filmens planlægnings- og udviklingsfaser.

(15)

For så vidt angår støttede aktiviteters omfang tilbyder nogle EØS-stater også støtte til andre aktiviteter end filmproduktion. Dette omfatter støtte til filmdistribution eller biografer, f.eks. til støtte af biografer i landdistrikter eller arthousebiografer generelt eller til at dække disses istandsættelse og modernisering, herunder deres overgang til digital filmfremvisning. Visse EØS-stater støtter audiovisuelle projekter, som rækker ud over de traditionelle film- og tv-produktionsbegreber, især interaktive produkter som f.eks. transmedia eller spil. I disse tilfælde anvendte Kommissionen og Tilsynsmyndigheden kriterierne i meddelelsen om biograffilm og Tilsynsmyndighedens retningslinjer fra 2008 som reference til at vurdere, hvorvidt støtten var nødvendig, forholdsmæssig og tilstrækkelig, hvis den var blevet anmeldt. Det er også blevet bemærket, at der har været øget konkurrence mellem EØS-staterne om at bruge statsstøtte til at tiltrække udefrakommende investeringer fra store produktionsselskaber i tredjelande. Disse problemer var der ikke taget højde for i meddelelsen fra 2001 eller i Tilsynsmyndighedens retningslinjer fra 2008.

(16)

Det fremgik allerede af meddelelsen fra 2001, at Kommissionen ville tage det maksimalt tilladte niveau af territoriale udgiftsforpligtelser i denne sektor efter statsstøttereglerne op til fornyet overvejelse. De territoriale udgiftsforpligtelser i filmfinansieringsordninger indebærer, at en bestemt del af det støttemodtagende filmbudget skal bruges i den støttetildelende EØS-stat. I forlængelsen af meddelelsen i 2004 blev de territoriale udgiftsforpligtelser i filmfinansieringsordninger identificeret som et spørgsmål, der skal vurderes yderligere for så vidt angår overensstemmelsen med de interne markedsprincipper i traktaten. Der har også skullet tages hensyn til Domstolens og EFTA-Domstolens retspraksis siden 2001 om vigtigheden af det indre marked for så vidt angår reglerne om varer og tjenesteydelsers oprindelse (12).

(17)

Da kriterierne for vurdering af statsstøtte i meddelelsen om biograffilm fra 2001 blev forlænget i 2009, bemærkede Kommissionen derfor, at der var behov for at reflektere yderligere over betydningen af denne udvikling og for at revidere disse kriterier.

4. SPECIFIKKE ÆNDRINGER

(18)

Disse retningslinjer omhandler ovenstående spørgsmål og indfører ændringer til kriterierne for meddelelsen fra 2001 og Tilsynsmyndighedens retningslinjer fra 2008. Navnlig dækker retningslinjerne statsstøtte til en bredere vifte af aktiviteter, de understreger nærhedsprincippet inden for kulturpolitik og respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder (artikel 4, 8, 28, 31, 36 og 40 i EØS-aftalen), de indfører et højere niveau for den maksimale støtteintensitet for grænseoverskridende produktioner, og de imødekommer behovet for at beskytte og give adgang til filmarven. Kommissionen og Tilsynsmyndigheden finder, at disse ændringer er nødvendige på baggrund af udviklingen siden 2001 og vil hjælpe europæiske værker til at blive mere konkurrencedygtige og paneuropæiske i fremtiden.

4.1. AKTIVITETERNES OMFANG

(19)

Hvad angår omfanget af de aktiviteter, som disse retningslinjer finder anvendelse på, fokuserede statsstøttekriterierne i meddelelsen om biograffilm fra 2001 og Tilsynsmyndighedens retningslinjer fra 2008 på filmproduktion. Som nævnt yder EØS-staterne imidlertid også støtte til andre beslægtede aktiviteter som f.eks. manuskriptskrivning, udvikling, distribution eller markedsføring (herunder filmfestivaler). Målet om at beskytte og fremme Europas kulturelle mangfoldighed gennem audiovisuelle værker kan kun nås, hvis disse værker har et publikum. Ved udelukkende at yde støtte til produktion er der risiko for, at udbuddet af audiovisuelt indhold stimuleres, uden at det sikres, at det deraf resulterende audiovisuelle værk distribueres og markedsføres på passende vis. Det er derfor hensigtsmæssigt, at støtte kan omfatte alle aspekter af filmskabelse, lige fra historien udarbejdes, og til filmen vises for publikum.

(20)

For så vidt angår støtte til biografer, er der almindeligvis tale om mindre støttebeløb, så de støtteniveauer, som falder ind under de minimis-forordningen, burde være tilstrækkelige for eksempelvis biografer i landdistrikter og arthousebiografer (13). Dog kan en EØS-stat, hvis den kan retfærdiggøre, at der er behov for yderligere støtte til biografer, efter de nuværende retningslinjer få støtten vurderet som støtte til fremme af kulturen i henhold til artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen. Støtte til biografer fremmer kulturen, fordi biografers primære formål er at fremvise det kulturelle produkt, som film er.

(21)

I nogle EØS-stater overvejes det at støtte audiovisuelle projekter, som rækker ud over de traditionelle film- og tv-produktionsbegreber. Transmedial historiefortælling (»transmedia storytelling«) (også kendt under betegnelsen »multi-platform storytelling« (historiefortælling på flere platforme) eller »cross-media storytelling« (historiefortælling på tværs af medier)) er en teknik, der gør det muligt at fortælle historier på tværs af flere platforme og formater ved hjælp af digitale teknologier som f.eks. film og spil. Specielt for disse indholdsdele er, at de er forbundet med hinanden (14). Eftersom transmedia-projekter er uløseligt forbundet med filmproduktion, anses filmproduktionsdelen i disse retningslinjer for at være et audiovisuelt værk.

(22)

Omvendt gælder det, at selv om spil kan blive et af de hurtigst voksende massemedier de kommende år, er det ikke alle spil, der nødvendigvis kan betegnes som audiovisuelle værker eller kulturelle produkter. Spil har andre karakteristika med hensyn til produktion, distribution, markedsføring og forbrug end film. Reglerne for filmproduktion kan derfor ikke automatisk finde anvendelse på spil. Endvidere har Kommissionen og Tilsynsmyndigheden ikke ligesom for film- og tv-sektoren en kritisk masse af afgørelser om statsstøtte til spil. Støtte til spil er derfor ikke omfattet af disse retningslinjer. Enhver støtteforanstaltning for spil, som ikke opfylder betingelserne i den generelle gruppefritagelsesordning (15) eller de minimis-forordningen, vil fortsat blive behandlet fra sag til sag. I det omfang det kan påvises, at en støtteordning for spil, som tjener et kulturelt eller uddannelsesmæssigt formål, er nødvendig, vil Tilsynsmyndigheden lade støtteintensitetskriterierne i disse retningslinjer finde tilsvarende anvendelse.

4.2. DET KULTURELLE KRITERIUM

(23)

For at være forenelig med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), skal støtte til den audiovisuelle sektor fremme kulturen, og det er primært EØS-staternes ansvar at definere et kulturelt produkt. Ved vurderingen af en støtteordning for audiovisuelle værker anerkender Tilsynsmyndigheden, at dens opgave er begrænset til at undersøge, om en EØS-stat har indført en relevant og effektiv kontrolmekanisme, der gør det muligt at undgå åbenbare fejl. Det kunne man opnå enten gennem en kulturel udvælgelsesproces til vurdering af, hvilke audiovisuelle værker der skal tildeles støtte, eller et krav om en kulturel profil, som alle audiovisuelle værker skal opfylde for at få tildelt støtte. I tråd med UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed af 2005 (16) bemærker Tilsynsmyndigheden, at en film godt kan være kulturel, selv om den har kommerciel karakter.

(24)

Sproglig mangfoldighed er et vigtigt element i forbindelse med den kulturelle mangfoldighed. Hvis man værner om og fremmer anvendelse af et eller flere af en EØS-stats sprog, så medvirker man også til at fremme kultur (17). Ifølge Domstolens faste retspraksis kan både fremme af en EØS-stats sprog (18) og kulturpolitik (19) derfor udgøre et tvingende alment hensyn, som berettiger til begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser. Som betingelse for at modtage støtte kan EØS-stater derfor bl.a. kræve, at filmen produceres i en speciel sprogversion, hvis det fastslås, at dette krav er nødvendigt og hensynsmæssigt for at forfølge et kulturelt mål i den kulturelle sektor, som også kan fremme det sociale, religiøse, filosofiske eller sproglige udtryk i en given region. Et sådant kriterium kan i praksis være en fordel for filmproduktionsselskaber, som anvender det sprog, der er omfattet af kriteriet, og det forhold indgår også i den formulerede målsætning (20).

4.3. TERRITORIALE UDGIFTSFORPLIGTELSER

(25)

De forpligtelser, som de støtteydende myndigheder pålægger filmproducenter til at bruge en bestemt del af filmproduktionsbudgettet på et bestemt geografisk område (såkaldte »territoriale udgiftsforpligtelser«), har fået særlig opmærksomhed, lige siden Kommissionen begyndte at se nærmere på filmstøtteordninger. Med meddelelsen om biograffilm fra 2001 og Tilsynsmyndighedens retningslinjer fra 2008 fik EØS-staterne mulighed for at kræve, at op til 80 % af det samlede filmbudget bruges på deres område. De ordninger, der definerer støttebeløbet som en procentdel af de produktionsudgifter, der bruges i den støttetildelende EØS-stat, forsøger allerede via den måde, de er opbygget på, at tiltrække flest mulige produktionsaktiviteter til den støttetildelende EØS-stat, og de indeholder et iboende element af territorialisering af udgifterne. Med disse retningslinjer skal der tages hensyn til de forskellige typer støtteordninger, der allerede findes i dag.

(26)

Territoriale udgiftsforpligtelser begrænser det indre marked for audiovisuel produktion. Kommissionen bestilte derfor en ekstern undersøgelse om territoriale betingelser, som audiovisuelle produkter er underlagt, og den var færdig i 2008 (21). Som anført i tillægget til meddelelsen om filmproduktion fra 2009 var resultaterne af undersøgelsen ikke endegyldige. Det blev heri ikke slået fast, hvorvidt de positive virkninger af de territoriale betingelser opvejede de negative virkninger.

(27)

Undersøgelsen fandt imidlertid, at udgifterne til filmproduktion synes at være højere i de lande, som anvender territoriale betingelser, end i de lande, som ikke anvender sådanne betingelser. Undersøgelsen fandt også, at territoriale betingelser kan medføre nogle forhindringer for koproduktioner og gøre dem mindre effektive. Overordnet set fandt undersøgelsen, at mere restriktive territoriale udgiftsforpligtelser ikke medfører tilstrækkelig positive virkninger til at retfærdiggøre, at den nuværende grad af restriktioner fastholdes. Den påviste heller ikke, at disse betingelser er nødvendige for at opnå det mål, der forfølges.

(28)

En national foranstaltning, der hæmmer udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, som er garanteret i EØS-aftalen, er kun acceptabel, hvis den opfylder adskillige betingelser: Den skal have til formål at varetage et tvingende alment hensyn af generel interesse, den skal være egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål, som den forfølger, og den må ikke gå videre end nødvendigt for at nå sit formål (22). Filmindustriens særlige karakteristika, herunder produktionernes ekstreme mobilitet og fremme af den kulturelle mangfoldighed og nationale kulturer og sprog, kan udgøre et tvingende alment hensyn af generel interesse, hvilket kan retfærdiggøre en begrænsning i udøvelsen af de grundlæggende rettigheder. Derfor anerkender Tilsynsmyndigheden fortsat, at disse betingelser i et vist omfang kan være nødvendige for at fastholde en kritisk masse af infrastruktur til filmproduktion i den støtteydende EØS-stat eller region.

(29)

Der er næsten ingen EØS-stater, der pålægger territoriale udgiftsforpligtelser op til loftet på 80 % af produktionsbudgettet, som meddelelsen fra 2001 og Tilsynsmyndighedens retningslinjer fra 2008 tillader. Adskillige EØS-stater har slet ingen territoriale udgiftsforpligtigelser i deres støtteordninger. Der er mange regionale ordninger, som er baseret på støttebeløbet og kræver, at 100 % eller 150 % af dette beløb skal eller bør forbruges i den støtteydende EØS-stat, uden at der er specifikke krav til oprindelsen af underleverandørernes ydelser eller til oprindelsen af de varer, der bruges i produktionen. Nogle ordninger giver den støttemodtagende producent mulighed for at bruge mindst 20 % af produktionsbudgettet uden for EØS-staten. Visse EØS-stater udformer filmstøtten som en procentdel af alene de lokale udgifter.

(30)

De udgiftsbeløb, der er omfattet af territoriale udgiftsforpligtelser, bør som et minimum stå i et passende forhold til en EØS-stats faktiske finansieringsforpligtelse og ikke til det samlede produktionsbudget. Det var ikke nødvendigvis tilfældet med det territoriale kriterium i meddelelsen fra 2001 (23) eller Tilsynsmyndighedens retningslinjer fra 2008.

(31)

EØS-staterne anvender i hovedsagen to forskellige støttemekanismer ved tildeling af støtte til filmproduktion:

Støtte, der f.eks. ydes af et udvælgelsespanel som et direkte tilskud, eventuelt defineret som en procentdel af produktionsbudgettet,

Støtte, der ydes og defineres som en del af produktionsudgifterne i den støtteydende EØS-stat (f.eks. via et beskatningsmæssigt incitament).

(32)

Pkt. 48 fastsætter de grænser for hver mekanisme, inden for hvilke Tilsynsmyndigheden kan godkende, at en EØS-stat anvender territoriale udgiftsforpligtelser, som stadig kan anses for at være nødvendige og står i et passende forhold til et kulturelt mål.

(33)

Hvis støtten ydes i form af tilskud, bør den maksimale territoriale udgiftsforpligtelse begrænses til 160 % af støttebeløbet. Det svarer til den tidligere regel med 80 % af budgettet, når støtteintensiteten når det generelle loft, der er fastsat i pkt. 51, stk. 2, dvs. 50 % af produktionsbudgettet (24).

(34)

Hvis støtten ydes som en procentdel af udgifterne til produktionsaktiviteterne i den støtteydende EØS-stat, foreligger der et incitament til at bruge flere midler i EØS-staten for at modtage mere støtte. Begrænsning af de støtteberettigede produktionsaktiviteter til dem, der finder sted i den EØS-stat, der yder støtten, er en territorial begrænsning. Med henblik på at fastsætte et loft, som er sammenligneligt med tilskudsloftet, er de maksimale udgifter, der kan underlægges territoriale udgiftsforpligtelser, derfor på 80 % af produktionsbudgettet.

(35)

Hertil kommer, at der under begge mekanismer kan anvendes et støtteberettigelseskrav om, at en vis del af produktionen skal finde sted på den støtteydende EØS-stats område. Dette loft må ikke være højere end 50 % af produktionsbudgettet.

(36)

Under alle omstændigheder er EØS-staterne ikke forpligtet til at pålægge territoriale udgiftsforpligtelser.

4.4. KONKURRENCEN OM AT TILTRÆKKE STORE UDENLANDSKE PRODUKTIONER

(37)

Siden 2001 har adskillige EØS-stater indført ordninger med det formål at tiltrække højt profilerede produktioner til Europa i verdensomspændende konkurrence med lokaliteter og faciliteter i f.eks. USA, New Zealand eller Australien. De interessenter, der deltog i offentlige høringer forud for den nye meddelelse fra Kommissionen, var enige om, at disse produktioner er nødvendige for at bevare en audiovisuel infrastruktur af høj kvalitet, bidrage til anvendelsen af filmstudier, udstyr og personale af høj klasse og medvirke til overførslen af teknologi, knowhow og ekspertise. At disse faciliteter delvis anvendes til udenlandske produktioner vil også medvirke til, at der kan gennemføres europæiske produktioner af høj kvalitet og med en høj profil.

(38)

Med hensyn til de mulige virkninger for den europæiske audiovisuelle sektor kan udenlandske produktioner have varige virkninger, eftersom der i den forbindelse normalt gøres udstrakt brug af lokale infrastrukturer og hold. Det kan således generelt have en positiv indflydelse på den nationale audiovisuelle sektor. Det skal ligeledes bemærkes, at mange af de film, som anses for store tredjelandsprojekter, produceres i samarbejde med europæiske producenter. Disse tilskud vil således også bidrage til at fremme europæiske audiovisuelle værker og bevare faciliteter til nationale produktioner.

(39)

Derfor finder Tilsynsmyndigheden, at støtte af denne type i princippet kan være forenelig med artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen i lighed med støtte til fremme af kulturen under samme betingelser som støtte til europæiske produktioner. Eftersom støttebeløbene til store udenlandske produktioner kan være meget høje, vil Tilsynsmyndigheden imidlertid overvåge udviklingen i denne type støtte for at sikre, at konkurrencen primært finder sted på grundlag af kvalitet og pris i stedet for på grundlag af statsstøtte.

4.5. PRODUKTIONER PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

(40)

Kun få europæiske film distribueres uden for deres produktionsområde. Sandsynligheden for, at en europæisk film udgives i flere EØS-stater er højere, hvis det drejer sig om en koproduktion, hvor producenter fra flere lande er involveret. I betragtning af den betydning, som samarbejde mellem producenter fra forskellige EØS-stater har for produktionen af europæiske værker, som ses i flere EØS-stater, finder Tilsynsmyndigheden, at en højere støtteintensitet kan retfærdiggøres for koproduktioner, som finansieres af mere end én EØS-stat, og som inddrager producenter fra mere end én EØS-stat.

4.6. FILMARVEN

(41)

Tilsynsmyndigheden finder, at film bør indsamles, bevares og stilles til rådighed for fremtidige generationer til kulturelle og uddannelsesmæssige formål. Med de konklusioner om den europæiske kulturarv, der blev formuleret af Rådet for uddannelse, ungdom, kultur og sport den 18. november 2010 (25), opfordredes medlemsstaterne til at sikre, at film, der har modtaget statsstøtte, indgives til en filmarvsinstitution (26) — om muligt sammen med alt tilknyttet materiale — med passende rettigheder til bevaring og kulturel og ikke-kommerciel anvendelse af film og tilhørende materiale.

(42)

Visse EU-medlemsstater har indført en ordning, hvor den sidste tranche af støtten først udbetales, når filmarvsinstitutionen har anerkendt indgivelsen af den støttede film. Det har vist sig at være et effektivt middel til at sikre opfyldelse af aftaleforpligtelsen vedrørende indgivelse.

(43)

Visse EU-medlemsstater har også indført bestemmelser i deres aftaler om tilskud, der gør det muligt efter en aftalt periode at anvende offentligt støttede film til bestemte formål i forbindelse med filmarvsinstitutionernes gennemførelse af foranstaltninger rettet mod offentligheden — forudsat at dette ikke har indvirkning på filmens normale anvendelse.

(44)

Tilsynsmyndigheden finder, at EØS-staterne også bør tilskynde producenterne til og bistå dem med at indgive en kopi af den støttede film til sådanne formål i den filmarvsinstitution, der har til opgave ikke blot at bevare filmen, men også at stå for ikke-kommerciel anvendelse — der er aftalt med rettighedsindehaverne i overensstemmelse med de intellektuelle ejendomsrettigheder, og som muliggør en rimelig betaling til rettighedsindehaverne — efter en periode, som er fastsat i aftalen om tilskud, og således at en sådan anvendelse ikke har indvirkning på den normale anvendelse af filmen.

5. VURDERING AF STØTTENS FORENELIGHED

(45)

Når Tilsynsmyndigheden vurderer støtteordninger til biograffilm- og tv-produktion, vil den på grundlag af ovenstående betragtninger kontrollere:

—	for det første, om ordningen generelt er i overensstemmelse med lovgivningen, dvs. at Tilsynsmyndigheden skal kontrollere, at ordningen ikke indeholder klausuler, som ville være i modstrid med EØS-aftalens bestemmelser på andre områder end statsstøtte

—	for det andet, om ordningen opfylder de nedennævnte særlige overensstemmelseskriterier for statsstøtte.

5.1. GENERAL OVERENSSTEMMELSE MED LOVGIVNINGEN

(46)

Tilsynsmyndigheden skal først kontrollere, at støtten er i generel overensstemmelse med lovgivningen, og at støtteberettigelses- og tildelingskriterierne ikke indeholder klausuler, som er i modstrid med EØS-aftalen på andre områder end statsstøtte. Tilsynsmyndigheden skal bl.a. sikre sig, at principperne om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet og principperne vedrørende frie varebevægelser, arbejdskraftens frie bevægelighed, fri etableringsret, frihed til at levere tjenesteydelser og frie kapitalbevægelser respekteres (artikel 4, 8, 28, 31, 36 og 40 i EØS-aftalen). Tilsynsmyndigheden håndhæver disse principper i sammenhæng med anvendelsen af konkurrencereglerne, når bestemmelser i modstrid med disse principper ikke kan adskilles fra ordningens funktionsmåde.

(47)

I overensstemmelse med ovenstående principper må støtteordninger f.eks. ikke reservere støtten til nationale borgere, kræve, at modtagerne har status som en virksomhed, der er etableret i landet under den nationale handelslovgivning (en virksomhed, der er etableret i én EØS-stat og driver forretning i en anden gennem et fast forretningssted eller et agentur, skal være støtteberettiget, endvidere bør agenturkravet kun håndhæves i forbindelse med udbetaling af støtten), eller gøre det nødvendigt for udenlandske filmselskaber at omgå vilkår og betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF med hensyn til deres udstationerede arbejdstagere (27).

(48)

I lyset af den europæiske filmsektors særlige situation kan støtteordninger til filmproduktion enten

kræve, at op til 160 % af det støttebeløb, der er ydet til produktion af et givet audiovisuelt værk, bruges i det område, hvor støtten kommer fra, eller

beregne det støttebeløb, der er ydet til produktion af et givet audiovisuelt værk, som en procentdel af udgifterne til filmproduktionsaktiviteter i den støtteydende EØS-stat, typisk hvor der er tale om støtteordninger i form af beskatningsincitamenter.

(49)

I begge tilfælde kan EØS-staterne kræve et minimumsniveau for produktionsaktivitet på deres landområde, for at projekter kan være støtteberettigede. Dette niveau må imidlertid ikke overstige 50 % af det samlede produktionsbudget. Hertil kommer, at den territoriale binding under ingen omstændigheder må overstige 80 % af det samlede budget.

5.2. SPECIFIKKE VURDERINGSKRITERIER EFTER EØS-AFTALENS ARTIKEL 61, STK. 3, LITRA c)

(50)

Formålet med at støtte produktionen af europæiske audiovisuelle værker og sikre tilstedeværelsen af den infrastruktur, der er nødvendig for at kunne producere og forevise sådanne værker, er at skabe en europæisk kulturidentitet og fremme den kulturelle mangfoldighed. Formålet med støtten er derfor fremme af kulturen. Denne støtte kan være forenelig med EØS-aftalen efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c). Virksomheder i produktionssektoren for film og tv-programmer kan også tildeles andre former for støtte efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a), og litra c) (f.eks. regional støtte, støtte til små og mellemstore virksomheder, forskning og udvikling, uddannelse og beskæftigelse), inden for de maksimale støtteintensiteter i tilfælde af kumulering af støtte.

(51)

Hvis der er tale om en ordning, der har til formål at støtte manuskriptskrivning, udvikling, produktion, distribution og markedsføring af audiovisuelle værker, som er omfattet af disse retningslinjer, vil Tilsynsmyndigheden ud fra følgende kriterier med udgangspunkt i audiovisuelle værker, som vil få fordel af støtten, vurdere, om ordningen er forenelig med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c):

Støtten skal gå til et kulturelt produkt. Hver enkelt EØS-stat skal gennem effektiv kontrol og for at undgå åbenbare fejl sikre, at den støttede produktions indhold er kulturelt i henhold til egne nationale kriterier. Det kan enten ske ved at lade f.eks. et panel eller en udvalgt person forestå udvælgelsen af filmforslag eller, i mangel af en sådan udvælgelsesproces, ved at udarbejde en liste over de kulturelle kriterier, som de enkelte audiovisuelle værker vil blive kontrolleret ud fra.

Støtteintensiteten skal i princippet begrænses til 50 % af produktionsbudgettet med henblik på at stimulere normale erhvervsinitiativer. Støtteintensiteten for produktioner, der går på tværs af grænserne, støttes af mere end én EØS-stat, og involverer producenter fra mere end én EØS-stat, må være på op til 60 % af produktionsbudgettet. Vanskelige audiovisuelle værker (28) og koproduktioner, der involverer lande fra OECD's DAC-liste (29), er undtaget fra disse grænser. Film, hvis eneste originalversion er på et officielt sprog i små EØS-stater med en lille befolkning og inden for et begrænset sprogområde, kan i denne sammenhæng betragtes som vanskelige audiovisuelle værker.

Der er i princippet ingen grænser for støtte til manuskriptskrivning eller udvikling. Men hvis det deraf følgende manuskript eller projekt i sidste ende resulterer i en film, bliver udgifterne til manuskriptskrivning og udvikling efterfølgende indregnet i produktionsbudgettet og kommer til at indgå i beregningen af den maksimale støtteintensitet for det audiovisuelle værk som fastsat i underpunkt 2 ovenfor.

4)	De udgifter, der er forbundet med distribution og markedsføring af audiovisuelle værker, som er berettiget til produktionsstøtte, kan støttes med samme støtteintensitet som de udgifter, der var eller kunne have været forbundet med deres produktion.

Der må ikke ydes støtte til andre specifikke produktionsaktiviteter end manuskriptskrivning, udvikling, distribution eller markedsføring. Følgelig må støtten ikke være forbeholdt enkelte dele af produktionens værdikæde. Enhver støtte ydet til produktionen af et specifikt audiovisuelt værk skal bidrage til dets samlede budget. Producenter skal frit kunne vælge, hvilke budgetposter de vil bruge i andre EØS-stater. Dermed sikres det, at støtten har en neutral tilskyndende virkning. Øremærkning af støtte til specifikke individuelle poster i filmbudgettet kunne indebære, at en sådan støtte tilgodeser de nationale sektorer, som leverer til de pågældende poster, og det ville ikke være foreneligt med EØS-aftalen.

EØS-staterne skal tilskynde producenterne til og bistå dem med at indgive en kopi af støttede film til den filmarvsinstitution, der er udpeget af støtteorganerne, med henblik på bevaring og specificeret ikke-kommerciel anvendelse — der er aftalt med rettighedshaverne i overensstemmelse med de intellektuelle ejendomsrettigheder, og som muliggør en rimelig betaling til rettighedshaverne — efter en periode, som er fastsat i aftalen om tilskud, og således at en sådan anvendelse ikke har indvirkning på den normale anvendelse af filmen.

Støtte skal tildeles på en gennemsigtig måde. EØS-staterne skal som minimum offentliggøre følgende oplysninger på ét websted, eller på ét websted, som indhenter oplysninger fra adskillige websteder: den godkendte støtteordnings fulde ordlyd og gennemførelsesbestemmelser, støttemodtagerens navn, de støttede aktiviteters eller projekters navn og art, støttebeløbets størrelse og støtteintensiteten i % af de støttede projekters eller aktiviteters samlede budget. Disse oplysninger skal offentliggøres på internettet efter vedtagelsen af støtteafgørelsen, opbevares i mindst 10 år og være frit tilgængelige for den almindelige offentlighed (30).

(52)

Modernisering af biografer, herunder digitalisering af dem, må støttes, hvis EØS-staten kan retfærdiggøre, at en sådan støtte er nødvendig, rimelig og hensigtsmæssig. På dette grundlag vurderer Tilsynsmyndigheden, om ordningen er forenelig med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c).

(53)

Ved vurderingen af, om den maksimale støtteintensitet er overholdt, tages der hensyn til det samlede offentlige støttebeløb, som EØS-staterne har tildelt de støttede aktiviteter eller projekter, uanset om støtten ydes af lokale, regionale eller nationale finansieringskilder eller af EU. Støtte, som ydes direkte via EU-programmer såsom MEDIA, uden at EØS-staterne inddrages i støtteafgørelsen, er dog ikke statsmidler. Derfor tælles denne støtte ikke med i forbindelse med overholdelsen af støttelofterne.

6. EGNEDE FORANSTALTNINGER

(54)

Som foranstaltninger efter artikel 62, stk. 1, i EØS-aftalen foreslår Tilsynsmyndigheden, at medlemsstaterne bringer deres gældende ordninger for filmstøtte i overensstemmelse med disse retningslinjer senest to år efter dens offentliggørelse i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende. Senest en måned efter disse retningslinjers offentliggørelse i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende skal EØS-staterne over for Tilsynsmyndigheden bekræfte, at de er indforstået med de foreslåede foranstaltninger. Ved manglende svar vil Tilsynsmyndigheden antage, at den pågældende EØS-stat ikke er indforstået.

7. ANSØGNING

(55)

Tilsynsmyndigheden anvender de principper, der er fastsat i disse retningslinjer fra den 1. april 2014.

(56)

Tilsynsmyndigheden anvender disse retningslinjer på alle anmeldte støtteforanstaltninger, som den skal træffe afgørelse om efter den 1. april 2014, også selv om støtteforanstaltningerne blev anmeldt før dette tidspunkt.

(57)

Tilsynsmyndigheden undersøger, om støtte, der tildeles uden dens godkendelse og dermed er i strid med artikel 1, stk. 3, i del I i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol, er forenelig med EØS-aftalen på grundlag af:

a)	disse retningslinjer, hvis en del af eller hele støtten ydes efter offentliggørelsen af disse retningslinjer i EØS-tillægget til EU-Tidende,

b)	Tilsynsmyndighedens retningslinjer fra 2008 i alle andre tilfælde.

(1) Disse retningslinjer svarer til meddelelse fra Kommissionen om statsstøtte til film og audiovisuelle værker, EUT C 332 af 15.11.2013, s. 1.

(2) EFTA-staterne er fuldgyldige medlemmer af MEDIA-programmet.

(3) PWC Global Entertainment og Media Outlook 2013-2017, http://www.pwc.com/gx/en/global-entertainment-media-outlook/segment-insights/filmed-entertainment.jhtml

(4) Undersøgelse af KEA European Affairs, Multiterritorielle licenser på audiovisuelle værker i EU, endelig rapport udarbejdet for Europa-Kommissionen, GD for Informationssamfundet og Medier, oktober 2010, s. 21, http://www.keanet.eu/docs/mtl%20-%20full%20report%20en.pdf

(5) Norge: beslutning nr. 32/02/KOL af 20. februar 2002, nr. 169/02/KOL af 18. september 2002, nr. 186/03/KOL af 29. oktober 2003, nr. 179/05/KOL af 15. juli 2005, nr. 342/06/KOL af 14. november 2006, nr. 430/08/KOL af 2. juli 2008, nr. 774/08/KOL af 10. december 2008, nr. 289/09/KOL af 1. juli 2009 samt beslutning nr. 180/09/KOL af 31. marts 2009; Island: beslutning nr. 114/99/KOL af 4. juni 1999, nr. 380/00/KOL af 18. december 2000, nr. 390/06/KOL af 13. december 2006, nr. 255/09/KOL af 10. juni 2009 og afgørelse nr. 262/12/KOL af 4. juli 2012; Liechtenstein: beslutning nr. 192/00/KOL af 27. september 2000, nr. 267/06/KOL af 20. september 2006 og afgørelse nr. 395/11/KOL af 14. december 2011.

(6) Fyrstendømmet Liechtenstein er imidlertid ikke part i UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed.

(7) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker, EFT C 43 af 16.2.2002, s. 6.

(8) EUT C 123 af 30.4.2004, s. 1.

(9) EUT C 134 af 16.6.2007, s. 5.

(10) EUT C 31 af 7.2.2009, s. 1.

(11) Den ajourførte udgave af retningslinjerne om statsstøtte er offentliggjort på Tilsynsmyndighedens websted: http://www.eftasurv.int/state-aid/legal-framework/state-aid-guidelines/. Del VII i retningslinjerne om statsstøtte indeholder sektorspecifikke regler om statsstøtte til biograffilm og andre audiovisuelle værker (EUT L 105 af 21.4.2011, s. 32, og EØS-tillæg nr. 23 af 21.4.2011, s. 1).

(12) Navnlig Domstolens dom af 10. marts 2005, sag C-39/04, Laboratoires Fournier mod Direction des vérifications nationales et internationales, Sml. 2005 I, s. 2057.

(13) Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (EUT L 379 af 28. december 2006, s. 5). indarbejdet som punkt 1 ea i bilag XV i EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 29/2007 (EUT L 209 af 9. august 2007, s. 52, og EØS-tillæg nr. 38 af 9. august 2007, s. 34), trådt i kraft den 28. april 2007. Denne forordning er erstattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 352 af 24. december 2013, s. 1). Forordningen skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(14) Må ikke forveksles med traditionelle mediefranchiser, fortsættelser eller tilpasninger, som dækker flere platforme.

(15) Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (generel gruppefritagelsesforordning), (EUT L 214 af 9. august 2008, s. 3), som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1224/2013 af 29. november 2013 for så vidt angår anvendelsesperioden (EUT L 320 af 30. november 2013, s. 22), som er indarbejdet som punkt 1 j i bilag XV i EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 29/2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT eller EØS-tillægget), trådt i kraft den 15. februar 2014.

(16) I konventionens artikel 4, stk. 4, hedder det:» »Kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser«: aktiviteter, varer og tjenesteydelser, som repræsenterer eller overleverer kulturelle udtryksformer, uafhængigt af den kommercielle værdi de måtte have. Kulturelle aktiviteter kan være et mål i sig selv, eller de kan bidrage til produktionen af kulturelle varer og tjenesteydelser.«

(17) Domstolens dom af 5. marts 2009, UTECA, sag C-222/07, præmis 27-33.

(18) Domstolens dom af 13. december 2007, United Pan-Europe Communications Belgium, sag C-250/06, præmis 43.

(19) Domstolens dom af 28. oktober 1999, ARD, sag C-6/98, præmis 50.

(20) Domstolens dom af 5. marts 2009, UTECA, sag C-222/07, præmis 34 og 36.

(21) Study on the Economic and Cultural Impact, notably on Co-productions, of Territorialisation Clauses of state aid Schemes for Films and Audiovisual Productions (2008), http://ec.europa.eu/avpolicy/docs/library/studies/territ/final_rep.pdf

(22) Dom i sag C-222/07, UTECA, præmis 25.

(23) For eksempel: En producent laver en film med et budget på 10 mio. EUR og ansøger om støtte under en ordning, med hvilken der højst kan ydes støtte på 1 mio. EUR pr. film. Det er ikke rimeligt at udelukke filmen fra ordningen med henvisning til, at producenten ikke forventer at bruge mindst 8 mio. EUR af produktionsbudgettet i den EØS-stat, der yder støtten.

(24) For eksempel: en producent laver en film med et budget på 10 mio. EUR og ansøger om støtte under en ordning, med hvilken der højst kan ydes støtte på 1 mio. EUR pr. film. Producenten kan kun forventes at bruge 1,6 mio. EUR af produktionsbudgettet i den EØS-stat, der yder støtten. Hvis filmens budget imidlertid havde været på 2 mio. EUR og var blevet bevilliget det maksimale støttebeløb, ville producenten have en territorial udgiftsforpligtelse på 80 % af produktionsbudgettet.

(25) EUT C 324 af 1.12.2010, s. 1.

(26) Filmarvsinstitutioner udpeges af medlemsstaterne med henblik på indsamling, bevaring og tilrådighedsstillelse af filmarven til kulturelle og uddannelsesmæssige formål.

(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EC af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, EFT L 18 af 21. januar 1997, s. 1, indarbejdet som punkt 30 til bilag XVIII til EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 37/98 (EFT L 310 af 19. november 1998, s. 25 og EØS-tillæg nr. 48 af 19. november 1998, s. 260), trådt i kraft den 1. maj 1998.

(28) F.eks. kortfilm, film af første- og andengangsinstruktører, dokumentarfilm, lavbudgetfilm eller andre kommercielt vanskelige værker. Det er i overensstemmelse med nærhedsprincippet op til hver enkelt EØS-stat at fastlægge en definition af vanskelige audiovisuelle værker på grundlag af nationale parametre.

(29) DAC-listen viser alle lande og områder, som er berettiget til at modtage officiel udviklingsbistand. På listen er medtaget alle lav- og middelindkomstlande baseret på bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger som offentliggjort af Verdensbanken, med undtagelse af G8-medlemmerne, EU-medlemmerne og lande, som har fået fastsat en dato for EU-optagelse. Listen omfatter ligeledes alle de mindst udviklede lande som defineret af De Forenede Nationer. Se: http://www.oecd.org/document/45/0,3746,en_2649_34447_2093101_1_1_1_1,00.html/. Bemærk, at Norge og Island er medlemmer af DAC og dermed følger DAC's retningslinjer og referencedokumenter, når de udarbejder nationale politikker for udviklingssamarbejde.

(30) Oplysningerne bør således opdateres regelmæssigt (f.eks. hver sjette måned) og skal være frit tilgængelige.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 276

Dansk udgave	Retsforskrifter	57. årgang 18. september 2014

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
		2014/665/EU
	*	Rådets afgørelse af 18. februar 2014 om undertegnelse på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater og midlertidig anvendelse af protokollen til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union	1
		Protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union	3
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 980/2014 af 16. september 2014 om forbud mod fiskeri efter rokker i EU-farvande i IIa og IV fra fartøjer, der fører fransk flag	43
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 981/2014 af 16. september 2014 om forbud mod fiskeri efter rødspætte i Skagerrak fra fartøjer, der fører nederlandsk flag	45
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 982/2014 af 17. september 2014 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	47
		AFGØRELSER
		2014/666/EU
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 17. september 2014 om anerkendelse af ordningen Trade Assurance Scheme for Combinable Crops til dokumentation af overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF	49
		2014/667/EU
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 17. september 2014 om anerkendelse af ordningen Universal Feed Assurance Scheme til dokumentation af overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF	51

	III Andre retsaktern
	DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
*	EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 134/14/KOL af 26. marts 2014 om 95. ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved at indføre nye retningslinjer om statsstøtte til film og audiovisuelle værker (Retningslinjer om film og andre audiovisuelle værker 2014)	53

Nr.	25/TQ43
Medlemsstat	Frankrig
Bestand	SRX/2AC4-C
Art	Rokker (Rajiformes)
Område	EU-farvande i IIa og IV
Dato	22.8.2014

Nr.	26/TQ43
Medlemsstat	Nederlandene
Bestand	PLE/03AN.
Art	Rødspætte (Pleuronectes platessa)
Område	Skagerrak
Dato	25.8.2014

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MK	56,1
	TR	84,0
	XS	82,8
	ZZ	74,3
0707 00 05	TR	107,9
0707 00 05	ZZ	107,9
0709 93 10	TR	125,5
0709 93 10	ZZ	125,5
0805 50 10	AR	165,5
	CL	174,2
	IL	155,5
	UY	131,6
	ZA	146,5
	ZZ	154,7
0806 10 10	BR	164,4
	EG	161,0
	MA	157,9
	MK	32,3
	TR	118,4
	ZZ	126,8
0808 10 80	BA	49,3
	BR	65,2
	CL	96,6
	NZ	119,7
	US	129,4
	ZA	104,5
	ZZ	94,1
0808 30 90	CN	101,9
	TR	121,9
	ZZ	111,9
0809 30	TR	126,8
0809 30	ZZ	126,8
0809 40 05	MK	27,4
0809 40 05	ZZ	27,4