ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 255
European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

57. årgang
28. august 2014

Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 906/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår offentlige interventionsudgifter

1

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen

18

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed

59

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.

II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

28.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 255/1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 906/2014

af 11. marts 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår offentlige interventionsudgifter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 20, stk. 2 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013 varetages finansieringen af interventionsforanstaltninger til regulering af landbrugsmarkederne af Unionen på de betingelser, der er fastsat i sektorlovgivningen for landbruget. Hvad angår de offentlige interventionsforanstaltninger bestemmes det beløb, der finansieres af Unionen, ved de årsregnskaber, der opstilles af betalingsorganerne.

(2)

De offentlige interventionsudgifter kan være af forskellig karakter. Det er derfor nødvendigt for hver kategori af operationer at præcisere, hvilke udgifter der kan ydes EU-finansiering til, og navnlig på hvilke betingelser disse udgifter kan dækkes Med henblik herpå bør der fastsættes betingelser for støtteberettigelse og bestemmelser om beregningen af udgifterne. Det bør yderligere præciseres, om disse udgifter skal medregnes på grundlag af de elementer, der rent faktisk er registreret af betalingsorganerne, eller på grundlag af faste beløb, som Kommissionen har fastsat.

(3)

For at gøre det muligt for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, at foretage en konsolidering af deres udgifter og omkostninger i national valuta og i euro på en harmoniseret måde bør der fastsættes betingelser for, hvordan operationerne vedrørende offentlig oplagring skal registreres i deres regnskaber, og hvilken vekselkurs der skal anvendes.

(4)

Værdiansættelsen af operationerne vedrørende offentlig oplagring afhænger ligeledes af operationernes art og af den gældende sektorlovgivning for landbruget. Der bør derfor fastsættes en generel regel om, at værdien af køb og salg er lig med summen af de betalinger eller inkasseringer, der er foretaget eller skal foretages i forbindelse med de materielle operationer, og nærmere angives, hvilke særlige regler eller særlige tilfælde, der skal tages i betragtning.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning erstatter de relevante bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2006 (2), ophævet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (3) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

I denne forordning fastsættes betingelser og regler for finansiering gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) af udgifter til interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring.

Artikel 2

Interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring

Interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring kan omfatte køb, oplagring, transport og overførsel af lagre samt salg og anden afhændelse af landbrugsprodukter på de betingelser, der er fastsat i den landbrugssektorlovgivning, der finder anvendelse, og denne forordning.

Artikel 3

Finansiering af interventionsudgifter inden for rammerne af offentlige oplagringsoperationer

1.   Som led i den offentlige oplagring, der er omhandlet i artikel 2, finansierer EGFL følgende interventionsudgifter, forudsat at der ikke på anden måde er fastsat tilsvarende udgifter i den landbrugssektorlovgivning, der finder anvendelse:

a)

finansielle omkostninger for de af medlemsstaterne tilvejebragte midler til køb af produkter ifølge de beregningsregler, der er fastsat i bilag I

b)

udgifter til de materielle operationer som følge af køb, salg eller enhver anden afhændelse af produkterne (indlagring, oplagring og udlagring af de offentligt oplagrede produkter), jf. bilag II, på grundlag af faste beløb, der er de samme for hele Unionen, og som er beregnet ifølge de regler, der er fastsat i bilag III

c)

udgifter til materielle operationer, som ikke nødvendigvis har tilknytning til køb, salg eller enhver anden afhændelse af produkterne, på grundlag af faste eller ikke-faste beløb i henhold til de bestemmelser, som Kommissionen inden for rammerne af sektorlovgivningen for landbruget har fastsat for disse produkter, og de bestemmelser, som er fastsat i bilag IV

d)

udgifter til transport inden for eller uden for en medlemsstats område eller i forbindelse med eksport, på grundlag af faste eller ikke-faste beløb, godkendes efter proceduren i artikel 229, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1308/2013 (4)

e)

nedskrivning af de oplagrede produkter ifølge de beregningsregler, der er fastsat i bilag V

f)

forskelle (gevinster og tab) mellem produkternes regnskabsmæssige værdi og deres salgspris eller forskelle som følge af andre forhold.

2.   For medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, omregnes de udgifter, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c), i denne artikel, og som beregnes på grundlag af beløb, der er fastsat i euro, og de udgifter eller indtægter, der afholdes eller oppebæres i national valuta i henhold til denne forordning, alt efter omstændighederne til national valuta eller euro på grundlag af den seneste vekselkurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank inden det bogføringsår, hvor operationerne registreres i betalingsorganets regnskaber, jf. dog de særlige regler og udløsende begivenheder, der er fastsat i bilagene til denne forordning eller i sektorlovgivningen for landbruget.

Med henblik på denne forordning forstås ved regnskabsår den periode, som er omhandlet i artikel 3, stk. 3, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014.

Artikel 4

Værdiansættelse af offentlige oplagringsoperationer

1.   Værdien af køb og salg er lig med summen af de betalinger eller inkasseringer, der foretages eller skal foretages i forbindelse med materielle operationer, medmindre der er fastsat særlige bestemmelser, som er omhandlet i denne artikel, og med forbehold af bestemmelserne i:

a)

bilag VI, hvad angår mankoer

b)

bilag VII, hvad angår forringede eller ødelagte produkter

c)

bilag VIII, hvad angår indlagrede produkter, hvis overtagelse er afvist.

2.   Købsværdien fastlægges for de indlagrede produktmængder på grundlag af den offentlige interventionspris under hensyn til de forhøjelser, godtgørelser, fradrag, procentsatser og koefficienter, der skal anvendes på den offentlige interventionspris i forbindelse med opkøbet af produktet i henhold til de kriterier, der er fastsat i retsforskrifterne for de forskellige landbrugssektorer.

I de tilfælde og situationer, der er omhandlet i bilag VI og bilag VII, punkt 2, litra a) og litra c), tages der dog ikke hensyn til forhøjelser, godtgørelser, fradrag, procentsatser og koefficienter.

Værdien af mængder, der er forringet eller ødelagt som følge af naturkatastrofer eller en overdrevent lang oplagringsperiode, jf. punkt 2 i bilag VII til denne forordning, fastsættes af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Denne retsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

3.   Uden at det berører bilag V, er værdien af de produkter, der stilles til rådighed og finansieres under Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, den interventionspris, der gælder den 1. oktober hvert år. For de medlemsstater der ikke har euroen som valuta, omregnes interventionsprodukternes regnskabsværdi til national valuta på grundlag af den vekselkurs, der er gældende den 1. oktober i nævnte år.

Ved overførsel af interventionsprodukter fra en medlemsstat til en anden bogfører den leverende medlemsstat det leverede produkt til værdien nul, og bestemmelsesmedlemsstaten opfører det som en indtægt i udlagringsmåneden til en pris, der fastlægges i henhold til første afsnit.

4.   Omkostninger, som i overensstemmelse med EU-bestemmelserne er betalt eller opkrævet ved købet af produkterne, og som vedrører de materielle operationer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), medregnes som udgifter eller indtægter vedrørende tekniske omkostninger adskilt fra købsprisen.

5.   I de finansregnskaber, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, ansættes de produktmængder, der er oplagret ved bogføringsårets udgang, og som skal overføres til det følgende bogføringsår, til deres gennemsnitlige regnskabsmæssige værdi (overførselspris), som fastlægges i månedsregnskabet for den sidste måned i bogføringsåret.

6.   Oplagrede mængder, som viser sig ikke at opfylde betingelserne for oplagringen, bogføres på udlagringstidspunktet som et salg til den pris, som de blev købt for.

Hvis betingelserne for at anvende bilag VI, litra b), imidlertid er opfyldt på tidspunktet for den fysiske udlagring af et produkt, skal Kommissionen i forvejen høres vedrørende produktets udlagring.

7.   Når en konto udviser en kreditsaldo, fratrækkes denne udgifterne i det igangværende bogføringsår.

8.   Hvis de faste beløb, betalingsfristerne, rentesatserne eller andre beregningselementer ændres efter den første dag i en måned, anvendes de nye elementer med virkning fra den følgende måneds materielle operationer.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1)   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) finansiering af interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring og medlemsstaternes betalingsorganers bogføring af operationer vedrørende offentlig oplagring (EUT L 171 af 23.6.2006, s. 35).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (se side 18 i denne EUT).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17.12.2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

BILAG I

BEREGNING AF SATSER FOR GODTGØRELSE AF FINANSIERINGSOMKOSTNINGER

(Artikel 3, stk. 1, litra a))

I.   ANVENDTE RENTESATSER

1.

 Med henblik på beregning af de finansielle omkostninger, som EGFL skal betale i forbindelse med de midler, som medlemsstaterne stiller til rådighed til opkøb af interventionsprodukter, fastsætter Kommissionen i henhold til artikel 20, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 i begyndelsen af hvert bogføringsår en ensartet rentesats for Unionen. Denne ensartede rentesats svarer til gennemsnittet af de Euribor-terminsrentesatser for tre- og tolvmånederslån, der registreres i en referenceperiode, som skal fastsættes af Kommissionen, på seks måneder, idet der tildeles dem et vægtgrundlag på henholdsvis en tredjedel og to tredjedele.

2.

 Med henblik på fastlæggelse af de rentesatser, der skal anvendes for et bogføringsår, giver medlemsstaterne efter anmodning fra Kommissionen denne meddelelse om den gennemsnitlige rente, som de rent faktisk har betalt i den i punkt 1 omhandlede referenceperiode, inden udløbet af den frist, der er angivet i anmodningen. Meddelelsen sendes ved anvendelse af den formular, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne.

Hvis en medlemsstat ikke har indgivet meddelelse om nogen rentesats i den form og inden udløbet af den frist, der er angivet i første afsnit, anses den rente, som medlemsstaten har betalt, for at være 0 %.

Hvis en medlemsstat erklærer, at den ikke har haft nogen renteomkostninger, fordi den i referenceperioden ikke havde landbrugsprodukter i offentligt lager, fastsætter Kommissionen nævnte sats på grundlag af gennemsnittet af de referencerentesatser i den referenceperiode, der er omhandlet i dette punkts første afsnit, forhøjet med 1 procentpoint. Disse referencerentesatser er:

a)

for medlemsstater, der har euroen som valuta, Euro interbank borrowing offered rate for tremånederslån (EURIBOR)

b)

for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, Interbank borrowing offered rate for tremånederslån i hver medlemsstat (IBOR)

Hvis ikke samtlige referencerentesatser eller de Euribor-satser, som er omhandlet i litra a), står til rådighed for hele referenceperioden, anvendes de satser, der står til rådighed i denne periode.

3.

 For hver berørt medlemsstat sammenlignes den rentesats, der er fastsat i henhold til bestemmelserne i litra b), med den ensartede rentesats, der er fastsat i henhold til bestemmelserne i litra a). Den rentesats, der gælder for hver medlemsstat, er den laveste af disse to rentesatser.

De rentesatser, der fastsættes i Kommissionens gennemførelsesforordning, som vedtages i medfør af artikel 20, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 for hvert bogføringsår, afrundes til 1 decimal.

II.   BEREGNING AF FINANSIELLE OMKOSTNINGER

1.

 Beregningen af de finansielle omkostninger følger anvendelsesperioderne for de rentesatser, der fastsættes af Kommissionen i overensstemmelse med del I.

2.

 De finansielle omkostninger i artikel 3, stk. 1, litra a), beregnes ved at anvende medlemsstatens rentesats på den gennemsnitlige værdi pr. ton produkt, der er opkøbt, og herefter gange det fremkomne produkt med det gennemsnitlige lager i bogføringsåret.

Produktets gennemsnitlige værdi pr. ton beregnes ved, at værdien af de produkter, der ligger på lager den første dag i bogføringsåret, plus værdien af de produkter, der er opkøbt i løbet af bogføringsåret, divideres med mængden af de produkter, der ligger på lager den første dag i bogføringssåret, plus mængden af de produkter, der er opkøbt i løbet af bogføringsåret.

Det gennemsnitlige lager i bogføringsåret beregnes ved, at lagrene ved begyndelsen af hver måned plus lagrene ved slutningen af hver måned divideres med et tal svarende til to gange antallet af måneder i bogføringsåret.

3.

 Er der for et produkt fastsat en nedskrivningskoefficient i henhold til bilag V, punkt 1, beregnes værdien af de produkter, der er opkøbt i løbet af bogføringsåret, ved fra opkøbsprisen at trække det nedskrivningsbeløb, der følger af nævnte koefficient.

4.

 Er der for et produkt fastsat en yderligere nedskrivning i henhold til bilag V, punkt 3, andet afsnit, foretages beregningen af det gennemsnitlige lager, inden den enkelte nedskrivning, som påvirker den gennemsnitlige værdi, får virkning.

5.

 Såfremt det i bestemmelserne om de fælles markedsordninger er fastsat, at det af betalingsorganet opkøbte produkt først kan betales efter udløbet af en minimumsfrist på én måned efter overtagelsesdatoen, nedsættes det beregnede gennemsnitlige lager i regnskaberne med den mængde, som fremkommer ved følgende beregning:

Formula

hvor

Q

=

den i løbet af bogføringsåret opkøbte mængde

N

=

minimumsfrist for betaling målt i antal måneder.

Ved denne beregning anvendes den i bestemmelserne anførte minimumsfrist som betalingsfrist. En måned anses for at bestå af 30 dage. Enhver del af en måned på mere end 15 dage betragtes som en hel måned. Enhver del på 15 dage eller mindre tages ikke i betragtning ved denne beregning.

Såfremt der ved beregningen af det gennemsnitlige lager ved bogføringsårets slutning efter den i første afsnit omhandlede nedsættelse fremkommer et negativt resultat, indgår den negative saldo i det gennemsnitlige lager, der beregnes for det følgende bogføringsår.

III.   SÆRLIGE BESTEMMELSER UNDER BETALINGSORGANERNES ANSVAR

1.

 Såfremt der i bestemmelserne om de fælles markedsordninger eller i licitationsbekendtgørelserne vedrørende betalingsorganernes salg af produktet er fastsat en frist for køberens afhentning af produktet efter betalingen, og denne frist er på over 30 dage, nedsætter betalingsorganerne de efter bestemmelserne i del II fastsatte finansielle omkostninger i regnskaberne med et beløb, der fremkommer ved følgende beregning:

Formula

hvor

V

=

beløb betalt af køberen

J

=

antal dage mellem modtagelse af betaling og afhentning af produktet, fratrukket 30 dage

i

=

den anvendte rentesats for bogføringsåret.

2.

 For betalingsorganernes salg af landbrugsprodukter i henhold til særlige EU-forordninger forhøjer betalingsorganerne de efter bestemmelserne i del II fastsatte finansielle omkostninger i regnskaberne med et beløb, der fremkommer ved følgende beregning, såfremt den reelle betalingsfrist efter afhentning af produkterne overstiger 30 dage:

Formula

hvor

M

=

beløb, som køber skal betale

D

=

antal dage mellem afhentning af produktet og modtagelse af betaling, fratrukket 30 dage

i

=

den anvendte rentesats for bogføringsåret.

3.

 De finansielle omkostninger, der er fastsat i nr. 1 og 2, skal ved hvert bogføringsårs afslutning bogføres for nævnte regnskabsår for landbruget for det antal dage, der forløber indtil dette tidspunkt, og den resterende del skal bogføres for det nye bogføringsår.

BILAG II

MATERIELLE OPERATIONER PÅ GRUNDLAG AF FASTE BELØB

(Artikel 3, stk. 1, litra b))

Korn og ris

I.   OVERTAGELSE OG INDLAGRING

a)

 fysisk flytning af kornet fra transportmiddel til oplagringsrum (silo eller lagerlokale) — første aflæsning

b)

 vejning

c)

 prøveudtagning/analyser/kvalitetsbestemmelse.

II.   OPLAGRING

a)

 leje af lokaler til kontraktpris

b)

 forsikringsudgifter (hvis ikke medtaget under a))

c)

 udgifter til skadedyrsbekæmpelse for at sikre det oplagrede produkts oprindelige kvalitet (hvis ikke medtaget under a))

d)

 årlig opgørelse (hvis ikke medtaget under a))

e)

 eventuel beluftning (hvis ikke medtaget under a)).

III.   UDLAGRING

a)

 vejning af korn

b)

 prøveudtagning/analyser (hvis dette påhviler interventionscentret)

c)

 fysisk udlagring og læsning af kornet på første transportmiddel.

Oksekød

I.   OVERTAGELSE, UDBENING OG INDLAGRING (UDBENET KØD)

a)

 kontrol af kvaliteten af ikke-udbenet kød

b)

 vejning af ikke-udbenet kød

c)

 håndtering

d)

 udgifter til udbeningskontrakter, herunder:

i)

første nedkøling

ii)

transport fra interventionsoplagringssted til udskæringsvirksomhed (medmindre sælger leverer produktet til udskæringsvirksomheden)

iii)

udbening, afpudsning, vejning, emballering og hurtig nedfrysning

iv)

foreløbig oplagring af udskæringer; læsning, transport og anbringelse i interventionsoplagringsstedets kølerum

v)

udgifter til emballagematerialer: polyethylenposer, kasser, stockinettes

vi)

værdi af ben, fedtstykker og andet afpuds, som efterlades hos udskæringsvirksomhederne (indtægter, som skal fratrækkes udgifterne).

II.   OPLAGRING

a)

 leje af lokaler til kontraktpris

b)

 forsikringsudgifter (hvis ikke medtaget under a))

c)

 temperaturkontrol (hvis ikke medtaget under a))

d)

 årlig opgørelse (hvis ikke medtaget under a)).

III.   UDLAGRING

a)

 vejning

b)

 kvalitetskontrol (hvis dette påhviler interventionscentret)

c)

 flytning af oksekødet fra kølerum til læsserampe.

Smør

I.   OVERTAGELSE OG INDLAGRING

a)

 fysisk flytning af smørret fra transportmiddel til lagerrum

b)

 vejning, identifikation af kolli

c)

 prøveudtagning/kvalitetskontrol

d)

 anbringelse i kølerum og nedfrysning

e)

 anden prøveudtagning/kvalitetskontrol ved prøvetidens udløb.

II.   OPLAGRING

a)

 leje af lokaler til kontraktpris

b)

 forsikringsudgifter (hvis ikke medtaget under a))

c)

 temperaturkontrol (hvis ikke medtaget under a))

d)

 årlig opgørelse (hvis ikke medtaget under a)).

III.   UDLAGRING

a)

 vejning, identifikation af kolli

b)

 overførsel af smørret fra kølerum til læsserampe, hvis transportmidlet er en container, eller læsset ved læsserampe, hvis transportmidlet er en lastbil eller en jernbanevogn.

IV.   SÆRLIG ETIKETTERING ELLER MÆRKNING

Hvis denne etikettering er påbudt i henhold til EU-lovgivningen vedrørende afsætning.

Skummetmælkspulver

I.   OVERTAGELSE OG INDLAGRING

a)

 flytning af skummetmælkspulveret fra transportmiddel til lagerrum

b)

 vejning

c)

 prøveudtagning/kvalitetskontrol

d)

 kontrol af mærkning og emballering.

II.   OPLAGRING

a)

 leje af lokaler til kontraktpris

b)

 forsikringsudgifter (hvis ikke medtaget under a))

c)

 temperaturkontrol (hvis ikke medtaget under a))

d)

 årlig opgørelse (hvis ikke medtaget under a)).

III.   UDLAGRING

a)

 vejning

b)

 prøveudtagning/kontrol af produktet (hvis dette påhviler interventionscentret)

c)

 flytning af skummetmælkspulveret til læsserampe og læsning, med undtagelse af stuvning, på transportmiddel, hvis der er tale om en lastbil eller en jernbanevogn — flytning af skummetmælkspulveret til læsserampe, hvis der er tale om et andet transportmiddel, herunder en container.

IV.   SÆRLIG MÆRKNING

Hvis denne etikettering er påbudt i henhold til EU-lovgivningen vedrørende afsætning.

BILAG III

FASTE BELØB FOR EU

(Artikel 3, stk. 1, litra b))

I.   ANVENDTE FASTE BELØB

1.

 De ensartede faste beløb, der gælder for hele EU, fastlægges for hvert produkt på grundlag af de laveste omkostninger, der er konstateret i en referenceperiode, som begynder den 1. oktober i år n og slutter den 30. april året efter.

2.

 Ved »konstaterede faktiske omkostninger« forstås de omkostninger ved de materielle operationer, der er omhandlet i bilag II, og som er gennemført i referenceperioden enten på grundlag af individuel fakturering vedrørende disse operationer eller i henhold til en underskrevet kontrakt derom. Hvis der i referenceperioden findes et lager af et givet produkt, men hverken har fundet indlagring eller udlagring sted, kan henvisninger til omkostninger i oplagringskontrakterne vedrørende dette produkt også benyttes.

Omkostningerne ved overtagelse og indlagring (I) og udlagring (III) anmeldes pr. ton af det pågældende produkt, som indgår i hver enkelt aktivitet (a, b, c, …) som defineret i bilag II. Omkostningerne ved oplagring (II) anmeldes månedsvis for hvert ton, der er oplagret ved hver enkelt aktivitet (a, b, c, …) som defineret i bilag II.

3.

 Medlemsstaterne giver senest den 10. maj Kommissionen oplysning om de i punkt 2 omhandlede omkostninger, som er afholdt i referenceperioden vedrørende de operationer, der er omhandlet i II. De faste beløb, der er omhandlet i punkt 1, fastsættes i EUR på grundlag af det vejede gennemsnit af disse omkostninger, der i referenceperioden er konstateret i mindst fire medlemsstater, som har de laveste omkostninger ved en given materiel operation, forudsat at disse medlemsstater tegner sig for mindst 33 % af det samlede gennemsnitlige lager af det pågældende produkt i referenceperioden. Er dette ikke tilfældet, medregnes andre medlemsstaters omkostninger i vejningen, indtil procentsatsen på 33 % af mængderne er nået.

4.

 Hvis antallet af medlemsstater, der foretager offentlig oplagring af et givet produkt, er lavere end fire, fastlægges beløbene for dette produkt på grundlag af de faktiske omkostninger, der er konstateret i de pågældende medlemsstater. Det endelige faste beløb for det pågældende produkt vil dog ikke kunne afvige fra det beløb, der er fastsat for det foregående år, med mere end 2 %.

5.

 Hvis de med et oplagret produkt forbundne omkostninger, som er anmeldt af en medlemsstat, der indgår i den beregning, der er omhandlet i punkt 3 og 4, udgør mere end det dobbelte af det aritmetiske gennemsnit af de omkostninger, der er anmeldt for denne beregning af de øvrige medlemsstater, nedsættes disse omkostninger til det aritmetiske gennemsnit.

6.

 De omkostninger, som medtages i den beregning, der er omhandlet i punkt 3 og 4, sammenvejes på grundlag af de oplagrede mængder i de medlemsstater, som medtages i beregningen.

7.

 For medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, omregnes de af dem anmeldte omkostninger til euro på grundlag af den gennemsnitlige vekselkurs for deres valuta i den referenceperiode, der er omhandlet i punkt 1.

II.   SÆRLIGE BESTEMMELSER

1.

 De faste udlagringsomkostninger kan forhøjes med et beløb, som skal fastsættes af Kommissionen i henhold til artikel 20, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013, forudsat at medlemsstaten for hele bogføringsåret og for det samlede lager af et produkt erklærer at give afkald på anvendelsen af den tilsvarende tolerancegrænse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, og garanterer mængden.

Denne erklæring rettes til Kommissionen og skal være den i hænde inden modtagelsen af den første månedsopgørelse af udgifterne i det pågældende bogføringsår eller, dersom det pågældende produkt ikke befinder sig på interventionslager ved bogføringsårets begyndelse, senest i måneden efter den første indlagring af dette produkt på interventionslager.

Den forhøjelse, der er omhandlet i første afsnit, beregnes ved at multiplicere med den referencetærskelværdi for det pågældende produkt i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013 med den tolerancegrænse, der er fastsat for dette produkt i bilag IV til delegeret forordning (EU) nr. 907/2014.

2.

 For samtlige oplagrede produkter med undtagelse af oksekød nedsættes de faste beløb, der er fastlagt for udgifter til indlagring på og udlagring fra oplagringsstederne, med følgende koefficienter, hvis der ikke sker nogen fysiske flytninger af de pågældende mængder.

Produkt

Indlagring

Udlagring

Korn

36,50  %

22,80  %

Ris

17,50  %

20,30  %

Smør

25,90  %

22,20  %

Skummetmælkspulver

21,00  %

35,10  %

3.

 Kommissionen kan benytte de faste beløb, som tidligere er fastsat for et produkt, hvis der ikke har fundet nogen offentlig oplagring sted eller ikke vil finde nogen offentlig oplagring sted i det igangværende bogføringsår.

BILAG IV

SÆRLIGE ELEMENTER, DER SKAL TAGES I BETRAGTNING VEDRØRENDE UDGIFTER OG INDTÆGTER I FORBINDELSE MED OKSEKØD

(Artikel 3, stk. 1, litra c))

Ved anvendelsen af bestemmelserne i bilag VI og bilag VII, punkt 2, litra a) og c), er den basispris, der skal anvendes for udbenet oksekød, referencetærsklen, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013, multipliceret med en koefficient på 1,47.

BILAG V

NEDSKRIVNING AF PRODUKTER PÅ LAGER

(Artikel 3, stk. 1, litra e))

1.

 Hvis den anslåede salgspris for produkter, der er oplagret ved offentlig intervention, er lavere end opkøbsprisen, anvendes der på opkøbstidspunktet en nedskrivningsprocentsats benævnt »k-koefficient«. Den fastsættes for hvert produkt i begyndelsen af hvert bogføringsår i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2.

 Nedskrivningsprocenten er højst lig med forskellen mellem opkøbsprisen og den forventede pris ved afsætningen af det pågældende produkt.

3.

 Kommissionen kan begrænse nedskrivningen ved opkøbet til en del af den procentsats, der beregnes efter punkt 2. Denne del kan ikke være mindre end 70 % af den nedskrivning, der er fastsat i henhold til punkt 1.

I så fald foretager Kommissionen en yderligere nedskrivning ved udgangen af hvert bogføringsår efter metoden i punkt 5.

4.

 I forbindelse med de i punkt 3, andet afsnit, omhandlede nedskrivninger fastsætter Kommissionen inden den 20. oktober hvert år samlede nedskrivningsbeløb pr. produkt og pr. medlemsstat.

Med henblik herpå sammenholdes den forventede salgspris for de oplagrede produkter med den anslåede overførselsværdi pr. produkt og pr. medlemsstat. Forskellene mellem de anslåede overførselsværdier og de forventede salgspriser multipliceret med de anslåede oplagrede mængder ved bogføringsårets afslutning er lig med de samlede nedskrivningsbeløb pr. produkt pr. berørt medlemsstat.

5.

 Overslagene over mængderne på offentligt lager og overførselsværdierne pr. produkt og pr. medlemsstat baseres på en meddelelse fra medlemsstaterne, som senest sendes til Kommissionen den 7. september år n+1, om de oplagrede produkter den 30. september samme år med følgende oplysninger:

—

de opkøbte mængder i perioden fra den 1. oktober år n til den 31. august år n+1

—

de opkøbte mængder i perioden fra den 1. oktober år n til den 31. august år n+1

—

værdien i EUR af de oplagrede mængder pr. 31. august år n+1

—

overslag over de oplagrede mængder pr. 30. september år n+1

—

skøn over de opkøbte mængder fra den 1. september til den 30. september år n+1

—

den anslåede værdi i EUR af opkøbene fra den 1. september til den 30. september år n+1.

6.

 Værdierne i national valuta, som meddeles af de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, med henblik på beregningen af nedskrivningen ved et bogføringsårs udgang, omregnes til euro ved anvendelse af kurserne på det tidspunkt, hvor de samlede nedskrivningsbeløb ved nævnte bogføringsårs udgang beregnes.

7.

 Kommissionen meddeler hver berørt medlemsstat de samlede nedskrivningsbeløb pr. produkt for at gøre det muligt for dem at medregne dem i deres sidste månedsopgørelse over udgifter til EGFL i det pågældende bogføringsår.

BILAG VI

VÆRDIANSÆTTELSE AF MANKOER

(Artikel 4, stk. 1, litra a))

Værdien af mankoer beregnes på følgende betingelser, jf. dog de særlige bestemmelser i bilag IV:

a)

Hvis tolerancegrænserne i artikel 4, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 vedrørende oplagring eller forarbejdning af produkter overskrides, eller hvis der konstateres mankoer som følge af tyveri eller af andre identificerbare årsager, beregnes mankoernes værdi ved at multiplicere disse mængder med referencetærskelværdien som omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013, for hvert produkt til standardkvalitet den første dag i det bogføringsår, hvori tolerancegrænserne overskrides eller hvori det fastslås, at der er mængder, der mangler, forhøjet med 5 %.

b)

Hvis den gennemsnitlige markedspris for standardkvaliteten i oplagringsmedlemsstaten den dag, hvor mankoen konstateres, udgør mere end 105 % af basisreferencetærsklen, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013, tilbagebetaler kontrahenterne den markedspris, der er konstateret af medlemsstaten, forhøjet med 5 %, til interventionsorganerne.

Den gennemsnitlige markedspris fastlægges af medlemsstaten på grundlag af oplysninger, som den regelmæssigt sender Kommissionen.

Forskellene mellem de beløb, der er inkasseret i medfør af anvendelsen af markedsprisen, og de beløb, som EGFL bogfører i medfør af anvendelsen af referencetærsklen, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013, krediteres EGFL ved bogføringsårets afslutning sammen med de øvrige kreditelementer.

c)

Hvis mankoen konstateres efter overførsel eller transport af produkter fra et interventionsoplagringssted eller et oplagringssted, der er udpeget af betalingsorganet, til et andet sted, og der ikke i EU-retsforskrifterne for de forskellige landbrugssektorer er fastsat en bestemt værdi, fastlægges værdien af denne manko i henhold til punkt a).

BILAG VII

VÆRDIANSÆTTELSE AF LAGRE AF FORRINGEDE ELLER ØDELAGTE MÆNGDER

(Artikel 4, stk. 1, litra b))

1.

 Medmindre EU-lovgivningen indeholder særlige bestemmelser, betragtes et produkt som forringet, hvis det ikke længere opfylder de kvalitetskrav, der blev stillet ved opkøbet.

2.

 Værdien af de forringede eller ødelagte mængder beregnes afhængig af hvilken årsag, der er tale om, på følgende betingelser:

a)

Hvis der er tale om skader, beregnes produkternes værdi ved at multiplicere de berørte mængder med den gældende basisreferencetærskel, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013, for standardtypen den første dag i det igangværende bogføringsår nedsat med 5 %, jf. dog de særlige bestemmelser i bilag IV

b)

Hvis der er tale om naturkatastrofer, fastlægges de berørte mængders værdi ved en gennemførelsesretsakt, som vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje afsnit

c)

Hvis der er tale om utilfredsstillende opbevaringsforhold, bl.a. uhensigtsmæssige oplagringsmetoder, bogføres produktets værdi i henhold til bilag VI, litra a) og litra b)

d)

Hvis der er tale om en overdrevent lang oplagringsperiode, fastlægges produktets regnskabsmæssige værdi ved afsætningen af produktet ved en gennemførelsesretsakt, som vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje afsnit.

Beslutningen om salget træffes omgående i henhold til den relevante sektorlovgivning for det pågældende produkt. Salgsprovenuet bogføres under den måned, hvor produktet udlagres.

BILAG VIII

REGNSKABSMÆSSIGE REGLER FOR INDLAGREDE PRODUKTER, HVIS OVERTAGELSE ER AFVIST

(Artikel 4, stk. 1, litra c))

1.

 Medmindre EU-lovgivningen indeholder særlige bestemmelser, fratrækkes og bogføres indlagrings-, udlagrings-, oplagrings- og finansieringsomkostninger, som i forvejen er bogført vedrørende hver af de afviste mængder, på følgende betingelser:

a)

de indlagrings- og udlagringsomkostninger, der skal fratrækkes, beregnes ved at multiplicere de afviste mængder med de for udlagringsmåneden gældende respektive faste beløb

b)

de oplagringsudgifter, der skal fratrækkes, beregnes ved at multiplicere de afviste mængder med det antal måneder, der forløber mellem indlagringen og udlagringen og med det for udlagringsmåneden gældende faste beløb

c)

de finansielle omkostninger, der skal fratrækkes, beregnes ved at multiplicere de afviste mængder med det antal måneder, der forløber mellem indlagringen og udlagringen, idet betalingsfristen ved indlagringen opgjort i antal måneder fratrækkes, med den i udlagringsmåneden gældende finansieringsrentesats divideret med tolv og med den gennemsnitlige regnskabsmæssige overførselsværdi, som er gældende ved bogføringsårets begyndelse, eller med den gennemsnitlige regnskabsmæssige værdi af lagrene i den første måned, der er omfattet af regnskabet, hvis der ikke findes nogen gennemsnitlig regnskabsmæssig overførelsesværdi.

2.

 De i punkt 1 fastsatte omkostninger bogføres som materielle operationer i udlagringsmåneden.

28.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 255/18

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 907/2014

af 11. marts 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 8, stk. 1, artikel 40, artikel 46, stk. 1-4, artikel 53, stk. 3, artikel 57, stk. 1, artikel 66, stk. 3, artikel 79, stk. 2, artikel 106, stk. 5 og 6, samt artikel 120, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) nr. 1306/2013 blev blandt andet de grundlæggende bestemmelser vedrørende godkendelse af betalingsorganer og koordineringsorganer, betalingsorganernes forpligtelser i forbindelse med offentlig invention, finansiel forvaltning og proceduren for afslutning af regnskaber, sikkerhedsstillelse og brug af euroen fastsat. For at sikre at de nye retlige rammer fungerer gnidningsløst, bør der vedtages visse regler til supplering af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1306/2013 på de pågældende områder. De nye bestemmelser bør erstatte de eksisterende i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 (2), (EF) nr. 884/2006 (3), (EF) nr. 885/2006 (4), (EF) nr. 1913/2006 (5), (EU) nr. 1106/2010 (6) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 (7), der er baseret på Rådsforordninger, som allerede er blevet erstattet af forordning (EU) nr. 1306/2013. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør forordning (EF) nr. 883/2006, (EF) nr. 884/2006, (EF) nr. 885/2006, (EF) nr. 1913/2006, (EU) nr. 1106/2010 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 ophæves.

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) nr. 1306/2013 bør medlemsstaterne kun godkende betalingsorganer, hvis de opfylder visse minimumskriterier, der er fastsat på EU-plan. Disse kriterier bør omfatte fire basisområder: interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation og overvågning. Medlemsstaterne bør være frit stillet med hensyn til at fastlægge yderligere godkendelseskriterier for at tage hensyn til et betalingsorgans eventuelle særegenskaber. Der bør desuden fastsættes regler for, hvilke godkendelseskriterier koordineringsorganer, jf. artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013, skal opfylde.

(3)

Offentlige interventionsforanstaltninger kan kun finansieres, hvis de pågældende udgifter er afholdt af de betalingsorganer, som medlemsstaterne har udpeget som ansvarlige for visse forpligtelser i forbindelse med offentlig intervention. Udførelsen af opgaver, der vedrører navnlig administration eller kontrol af interventionsforanstaltninger med undtagelse af betaling af støtten, kan imidlertid uddelegeres i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013. Disse opgaver bør desuden kunne udføres via flere betalingsorganer. Derudover bør det fastsættes, at forvaltningen af visse offentlige oplagringsforanstaltninger kan overdrages til offentlige eller private tredjepartsorganer under betalingsorganets ansvar. Omfanget af betalingsorganernes ansvar såvel som deres forpligtelser på dette område bør derfor præciseres, og det bør fastsættes, på hvilke betingelser og efter hvilke regler det kan overdrages til offentlige eller private tredjepartsorganer at forvalte visse offentlige oplagringsforanstaltninger. I sidstnævnte tilfælde bør det ligeledes fastsættes, at de pågældende tredjepartsorganer obligatorisk handler i henhold til kontrakter på grundlag af generelle forpligtelser og principper, der bør fastsættes nærmere.

(4)

I sektorlovgivningen for landbrug er der for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) fastsat frister for udbetaling af støtte til modtagerne, som medlemsstaterne skal overholde. Betalinger, der finder sted efter udløbet af disse frister, accepteres ikke til finansiering fra Unionen og kan derfor ikke godtgøres af Kommissionen, jf. artikel 40 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Medlemsstaternes analyser af forsinkede støttebetalinger har vist, at årsagen i adskillige tilfælde skyldes medlemsstaternes supplerende kontroller i forbindelse med omtvistede krav, appelsager og andre nationale retstvister. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør der i forbindelse med udgifter fastsættes en fast margin, inden for hvilken der ikke foretages nedsættelse af de månedlige betalinger i sådanne sager. For at de finansielle følger kommer til at stå i forhold til betalingsforsinkelsen, bør det desuden fastsættes, at Kommissionen nedsætter betalingerne i forhold til forsinkelsens varighed, når denne margin overskrides. Betaling af støtte, der er sket før den tidligst mulige betalingsfrist som fastsat i sektorlovgivningen for landbrug kan ikke retfærdiggøres med de samme begrundelser som betaling, der har fundet sted efter den senest mulige betalingsfrist. Der bør derfor ikke fastsættes bestemmelser om forholdsmæssig nedsættelse af disse tidlige betalinger. Der bør dog gøres en undtagelse i tilfælde, hvor sektorlovgivningen for landbrug tillader forskudsbetaling op til et vist maksimumbeløb.

(5)

Kommissionen foretager månedlige eller andre periodiske udbetalinger til medlemsstaterne på grundlag af de udgiftsanmeldelser, medlemsstaterne har fremsendt. Kommissionen bør dog tage hensyn til de indtægter, som betalingsorganerne oppebærer på vegne af Unionens budget. Derfor bør der fastsættes regler for modregning af udgifter og indtægter, der er afholdt eller oppebåret inden for rammerne af EGFL og ELFUL.

(6)

Hvis Unionens budget ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i henhold til artikel 16, stk. 2, tredje afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 966/2012 (8) for hvert kapitel foretages månedlige betalinger på indtil en tolvtedel af det foregående regnskabsårs godkendte bevillinger for det pågældende kapitel. For at fordele de disponible bevillinger ligeligt mellem medlemsstaterne bør det i så fald fastsættes, at de månedlige betalinger inden for rammerne af EGFL og de mellemliggende betalinger inden for rammerne af ELFUL i så fald erlægges som en procentdel af de udgiftsanmeldelser, som den enkelte medlemsstat har fremsendt, og at det restbeløb, der ikke blev udnyttet i en måned, genfordeles ved Kommissionens afgørelser om månedlige eller mellemliggende betalinger.

(7)

De anvendte vekselkurser bør afhænge af, om der er fastsat en udløsende begivenhed i sektorlovgivningen for landbrug. For at undgå, at de medlemsstater, der ikke har indført euroen, anvender forskellige vekselkurser ved bogføring af modtagne indtægter eller støtte udbetalt til støttemodtagere i en anden valuta end euroen på den ene side og ved udarbejdelse af udgiftsanmeldelser foretaget af betalingsorganet på den anden side, bør de pågældende medlemsstater i deres anmeldelser af udgifter vedrørende EGFL anvende samme vekselkurs som i forbindelse med oppebørslen af indtægterne eller udbetalingen af støtte. For at forenkle de administrative formaliteter i forbindelse med inddrivelser vedrørende flere posteringer, bør der endvidere fastsættes en fælles vekselkurs til bogføring af disse inddrivelser.

(8)

For at Kommissionen kan kontrollere, at medlemsstaterne opfylder forpligtelsen til at beskytte Unionens finansielle interesser og sikre en effektiv anvendelse af den efterprøvende regnskabsafslutning som omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013, bør der fastsættes bestemmelser vedrørende kriterier og metoden for anvendelse af korrektioner. De forskellige slags korrektioner, jf. artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013, bør defineres, og der bør fastsættes principper for, hvorledes der tages højde for omstændighederne ved de enkelte sager, når korrektionerne fastsættes. Desuden bør der fastsættes regler for, hvordan beløb, som medlemsstaterne inddriver fra støttemodtagerne, krediteres fondene.

(9)

Forordning (EU) nr. 1306/2013 vedrører kontrol af, om de foranstaltninger, der direkte eller indirekte indgår i ordningen for finansiering gennem EGFL, rent faktisk er blevet gennemført og på behørig vis, idet kontrollen foretages på grundlag af forretningspapirer fra støttemodtagerne eller de betalingspligtige. Forordningen bør ikke finde anvendelse på foranstaltninger, som i kraft af deres natur er uegnede til efterfølgende kontrol ved gennemgang af forretningspapirer, samt foranstaltninger, der vedrører betalinger i forbindelse med arealstøtte eller ikke har nogen forbindelse til forretningspapirer, der kan underlægges kontrol.

(10)

Talrige bestemmelser i Unionens landbrugsforordninger kræver, at der stilles sikkerhed for betalingen af et skyldigt beløb, hvis en forpligtelse ikke opfyldes. Erfaringerne har imidlertid vist, at dette krav i praksis fortolkes på vidt forskellige måder. For at undgå ulige konkurrencevilkår bør betingelserne for dette krav derfor fastsættes.

(11)

Udgifterne til sikkerheden såvel for den, der stiller sikkerheden, som for den ansvarlige myndighed kan være uforholdsmæssigt store sammenlignet med det beløb, sikkerheden stilles for, hvis dette beløb ligger under en vis grænse. De ansvarlige myndigheder bør derfor have ret til at afstå fra at kræve sikkerhed for betalingen af et beløb, der ligger under denne grænse. Endvidere bør den ansvarlige myndighed have bemyndigelse til at afstå fra at kræve sikkerhed såfremt den, der skal stille sikkerhed for betalingen af et beløb, har en status, som overflødiggør dette.

(12)

En ansvarlig myndighed bør have ret til at afslå at godkende en tilbudt sikkerhed, såfremt den ikke finder den tilfredsstillende.

(13)

Med forordning (EU) nr. 1306/2013 er bestemmelserne om, at der stilles en sikkerhed for betalingen af et skyldigt beløb, hvis en forpligtelse ikke bliver opfyldt, blevet styrket. Denne fælles horisontale retlige ramme bør suppleres med ensrettede bestemmelser om force majeure og om fortabelse eller frigivelse af sikkerhed. Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 (9) og Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 (10) indeholder bestemmelser om frigivelse og fortabelse af sikkerhed inden for import- og eksportlicenser og eksportrestitutioner. De nye bestemmelser i nærværende forordning bør også gælde i disse sektorer. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 376/2008 og (EF) 612/2009 udgå.

(14)

I gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 skelnes der mellem primære, sekundære eller underordnede krav, mens der i et begrænset antal af Kommissionens forordninger kun refereres til primære krav. Manglende opfyldelse af kravene har medført hel eller delvis fortabelse af den stillede sikkerhed for det pågældende krav, som blev beregnet på baggrund af komplicerede udregningsmetoder, og dette har skabt forvirring. Det er under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippet muligt at indføre en enklere måde at beregne fortabelse i konkrete situationer, hvor en forpligtelse ikke er opfyldt, ikke er opfyldt til tiden, eller hvor dokumentationen for at en forpligtelse er opfyldt, ikke er forelagt inden for tidsfristen.

(15)

I mange bestemmelser i sektorlovgivningen for landbrug er det fastsat, at sikkerheden fortabes, hvis en sikret forpligtelse misligholdes, uden at der skelnes mellem de forskellige typer overtrædelser. For at undgå forskelsbehandling bør der sondres mellem konsekvenserne af misligholdelse af de forskellige forpligtelser. Det bør navnlig fastsættes, at i særlige tilfælde fortabes kun en del af sikkerheden.

(16)

Der bør ikke skelnes mellem konsekvenserne af manglende opfyldelse af en forpligtelse på baggrund af, om der er modtaget forskud eller forudbetaling eller ej. Sikkerhedsstillelse for forskud og forudbetaling bør derfor være omfattet af særskilte regler.

(17)

Den udløsende begivenhed for vekselkurserne i de forskellige situationer, der forekommer inden for rammerne af sektorlovgivningen for landbrug, bør med forbehold af de præciseringer eller fravigelser, der i givet fald måtte være fastsat i reglerne for de pågældende sektorer, fastlægges på basis af de kriterier, der er anført i artikel 106, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(18)

For samtlige priser eller beløb, der skal fastsættes som led i samhandelen med tredjelande, er antagelsen af toldangivelsen den udløsende begivenhed, der er bedst egnet til at nå det pågældende økonomiske mål. Det samme gælder for eksportrestitutioner og for fastsættelsen af indgangsprisen for frugt og grøntsager i Unionen, der danner grundlag for tarifering af produkterne i den fælles toldtarif. Den udløsende begivenhed bør derfor vedtages.

(19)

For produktionsrestitutioner er den udløsende begivenhed for vekselkursen oftest knyttet til gennemførelsen af visse specifikke formaliteter. For at harmonisere reglerne bør det fastsættes, at den udløsende begivenhed er den dato, hvor produkterne erklæres at have nået det krævede bestemmelsessted, hvor et sådant bestemmelsessted er påkrævet, og i alle andre tilfælde betalingsorganets godkendelse af ansøgningen om betaling af restitution.

(20)

For støtte, der ydes pr. afsat produktmængde eller pr. produktmængde for produkter til specifik anvendelse, er den forpligtelse, der skal opfyldes med henblik på ydelse af støtten, en begivenhed, der garanterer den rette anvendelse af de pågældende produkter. Den pågældende erhvervsdrivendes overtagelse af produkterne er en betingelse for, at de kompetente myndigheder kan gennemføre de fornødne kontroller af den erhvervsdrivendes regnskaber og garantere en ensartet behandling af sager. Den udløsende begivenhed for vekselkursen bør derfor fastlægges i forhold til overtagelsen af produkterne.

(21)

For anden støtte, der ydes inden for landbrugssektoren, kan der være stor forskel fra situation til situation. Sådan støtte ydes dog altid på basis af en ansøgning og inden for frister, der er fastsat i lovgivningen. Den udløsende begivenhed for vekselkursen bør derfor i disse tilfælde fastsættes som fristen for indgivelse af ansøgninger.

(22)

For tilskud, støtte og præmier i vinsektoren bør den udløsende begivenhed for vekselkursen afhængigt af det enkelte tilfælde knyttes til produktionsårets begyndelsesdato, afslutningen af bestemte transaktioner eller en bestemt dato. Den udløsende begivenhed, der skal benyttes, bør derfor præciseres i hver enkelt situation.

(23)

De situationer, der lægges til grund ved fastlæggelsen af den udløsende begivenhed, er meget forskellige fra sektor til sektor. Den udløsende begivenhed bør derfor fastlægges afhængigt af den enkelte situation og de enkelte foranstaltninger inden for de pågældende landbrugssektorer, især for støtte til mælk og mejeriprodukter, skolefrugtordningen, sukkersektoren, salgsfremmende kampagner og visse foranstaltninger i frugt- og grøntsagssektoren.

(24)

For beløb, der ydes i struktur- eller miljøsammenhæng, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (11), og for beløb, der godkendes i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (12), hvor udbetalingen er sikret ved de programmer til udvikling af landdistrikterne, der er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013, fastsættes beløbene for et regnskabsår eller et kalenderår. Det økonomiske mål er derfor nået, hvis den udløsende begivenhed for vekselkursen er fastlagt for det pågældende år. På basis heraf bør den udløsende begivenhed fastlægges til den 1. januar i det år, hvor afgørelsen om tildeling af støtte træffes.

(25)

For forskud og sikkerheder fastsættes de beløb, der skal betales, og sikkerhedsbeløbene i euro i overensstemmelse med sektorlovgivningen for landbrug. Vekselkursen, der anvendes for disse beløb, bør derfor fastsættes tæt på datoen for betaling af forskuddet eller datoen for oprettelse af sikkerhederne. Benyttes der sikkerheder, bør sikkerhedsbeløbet også dække alle de risici, for hvilke de er blevet oprettet. Den udløsende begivenhed for vekselkursen bør under disse omstændigheder enten fastlægges på baggrund af datoen for forskuddets fastsættelse eller for sikkerhedens oprettelse eller datoen for forskuddets eller sikkerhedens betaling.

(26)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (13) frigør Kommissionen automatisk budgetforpligtelsen vedrørende et program for udvikling af landdistrikter for perioden 2007-2013, som ikke er udnyttet ved udgangen af det andet år efter det år, hvor budgetforpligtelsen er indgået. Ved forordning (EU) nr. 1306/2013 er denne bestemmelse ændret, og den automatiske frigørelse fastsat til udgangen af det tredje år efter det år, hvor budgetforpligtelsen er indgået. For at sikre overensstemmelse bør reglen N+2 under programmerne for udvikling af landdistrikterne for perioden 2007-2013 fortsat finde anvendelse, og der bør følgelig fastsættes overgangsbestemmelser. Ligeledes bør de mellemliggende betalinger under programmerne for udvikling af landdistrikter for perioden 2007-2013 overholde det samlede beløb for ELFUL's deltagelse, som er tildelt hver af prioriteterne for hele den periode, det pågældende program dækker. For at sikre kontinuitet i forvaltningen af disse programmer bør nævnte overgangsbestemmelser desuden finde anvendelse fra den 1. januar 2014.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

BETALINGSORGANER OG ANDRE ORGANER

Artikel 1

Betingelser for godkendelse af betalingsorganer

1.   Betalingsorganer med ansvar for forvaltning og kontrol af udgifter som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 giver med hensyn til de betalinger, de foretager, og hvad angår meddelelse og opbevaring af oplysninger, tilstrækkelig garanti for, at:

a)

det kontrolleres, at ansøgningerne er berettigede og i forbindelse med udvikling af landdistrikter, at proceduren for tildeling af støtte er fulgt, og at de er i overensstemmelse med EU-reglerne, inden de pågældende udgifter anvises til betaling

b)

betalingerne bogføres korrekt og fuldstændigt

c)

den kontrol, der er foreskrevet i EU-lovgivningen, gennemføres

d)

de nødvendige dokumenter indgives i rette tid og i den form, der foreskrives i EU-lovgivningen

e)

dokumenterne er tilgængelige og opbevaret på en måde, der sikrer, at de er fuldstændige, gyldige og læsbare på lang sigt, herunder elektroniske dokumenter i den i EU-lovgivningen omhandlede forstand.

2.   Medlemsstaterne godkender som betalingsorganer kontorer og organer, der opfylder de i stk. 1 omhandlede betingelser. For at blive godkendt skal et betalingsorgan desuden have en administrativ organisation og et internt kontrolsystem, som opfylder de kriterier, der er fastsat i bilag I (»godkendelseskriterier«) vedrørende:

a)

interne forhold

b)

kontrolaktiviteter

c)

information og kommunikation

d)

overvågning.

Medlemsstaterne kan fastlægge yderligere godkendelseskriterier af hensyn til betalingsorganets størrelse, ansvarsområder og andre særegenskaber.

Artikel 2

Betingelser for godkendelse af koordineringsorganer

1.   Når mere end et betalingsorgan godkendes i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013, træffer den pågældende medlemsstat på ministerplan en formel beslutning om at godkende koordineringsorganet, efter at den har forvisset sig om, at organets administrative ordninger giver tilstrækkelig sikkerhed for, at organet kan udføre de opgaver, der er omhandlet i nævnte artikel.

2.   For at blive godkendt skal koordineringsorganet have fastlagt procedurer, som sikrer, at:

a)

anmeldelser til Kommissionen baseres på oplysninger fra behørigt bemyndigede kilder

b)

anmeldelser til Kommissionen er behørigt godkendt før fremsendelsen

c)

der findes et egentligt revisionsspor til støtte for de oplysninger, der fremsendes til Kommissionen

d)

de oplysninger, der modtages og fremsendes, opbevares på sikker vis enten på papir eller i elektronisk form.

Artikel 3

Betalingsorganernes forpligtelser for så vidt angår offentlig intervention

1.   Betalingsorganerne omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 forvalter og kontrollerer operationerne vedrørende interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring under deres ansvar på de betingelser, der er fastsat i bilag II til denne forordning og i påkommende tilfælde i sektorlovgivningen for landbrug, navnlig på grundlag af de minimumsprocentsatser for kontrol, der er fastsat i nævnte bilag.

Betalingsorganerne kan uddelegere deres beføjelser på dette område til interventionsorganer, som opfylder de betingelser for godkendelse, der er fastsat i punkt 1.C i bilag I til denne forordning eller intervenere via andre betalingsorganer.

2.   Betalings- og interventionsorganerne kan, uden at det berører deres generelle ansvar for offentlig oplagring:

a)

overdrage forvaltningen af visse offentlige oplagringsforanstaltninger til fysiske eller juridiske personer, som oplagrer landbrugsinterventionsprodukter (»oplagringsvirksomheder«)

b)

bemyndige fysiske eller juridiske personer til at udføre visse særlige opgaver, der er fastsat i sektorlovgivningen for landbrug.

Hvis betalingsorganerne overdrager forvaltningen til oplagringsvirksomheder, jf. stk. 2, litra a), foregår denne forvaltning obligatorisk i henhold til oplagringskontrakter på grundlag af de forpligtelser og generelle principper, der er fastsat i bilag III.

3.   Betalingsorganerne har for så vidt angår offentlig oplagring navnlig følgende forpligtelser:

a)

de skal føre lagerregnskab og finansielle regnskaber for hvert produkt, der er omfattet af en interventionsforanstaltning i form af offentlig oplagring, på grundlag af de operationer, de gennemfører fra den 1. oktober et givet år til den 30. september det følgende år; denne periode benævnes »bogføringsåret«

b)

de skal føre en liste over de oplagringsvirksomheder, som de har indgået en kontrakt med om offentlig oplagring. Denne liste indeholder henvisninger, som gør det muligt præcist at identificere alle oplagringsstederne, deres kapacitet, numre på lagerhaller, kølerum og siloer samt planer og skemaer

c)

de skal stille de standardkontrakter, der anvendes ved offentlig oplagring, reglerne for oplagringsvirksomhedernes overtagelse, oplagring og udlagring af produkter samt bestemmelserne om oplagringsvirksomhedernes ansvar til rådighed for Kommissionen

d)

de skal elektronisk føre et centralt lagerregnskab med henvisning til alle oplagringssteder, alle produkter og alle mængder og kvaliteter af de forskellige produkter, for hvert produkts vedkommende med angivelse af vægt (eventuelt netto- og bruttovægt) eller mængde

e)

de skal gennemføre alle operationer vedrørende oplagring, opbevaring, transport eller overførsel af interventionsprodukter i henhold til EU-retsforskrifterne og den nationale lovgivning, uden at det ansvar, der påhviler køberne, de øvrige betalingsorganer, som intervenerer i forbindelse med en operation, eller de personer, der er bemyndiget dertil, herved indskrænkes

f)

de skal året igennem, på vilkårlige tidspunkter og uanmeldt foretage kontrol på de steder, hvor interventionsprodukterne er oplagret. Under forudsætning af at formålet med kontrollen ikke derved bringes i fare, kan der imidlertid gives et varsel, som begrænses til det absolutte minimum. Et sådant varsel må, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, ikke overstige 24 timer

g)

de skal hvert år foretage en beholdningsopgørelse på de betingelser, der er fastsat i artikel 4.

Når regnskaberne for offentlig oplagring af et eller flere produkter i en medlemsstat forvaltes af flere betalingsorganer, konsolideres det lagerregnskab og de finansielle regnskaber, der er omhandlet i litra a) og d), på nationalt plan, inden de tilsvarende oplysninger meddeles Kommissionen.

4.   Betalingsorganerne træffer alle foranstaltninger til at sikre:

a)

hensigtsmæssig opbevaring af produkter, der er omfattet af EU-interventionsforanstaltninger, ved mindst én gang årligt at kontrollere de oplagrede produkters kvalitet

b)

interventionslagrenes fuldstændighed.

5.   Betalingsorganerne giver omgående Kommissionen meddelelse om:

a)

tilfælde, hvor en forlængelse af et produkts oplagringsperiode kan føre til, at det forringes

b)

mængdemæssige tab eller forringelse af produktet efter naturkatastrofer.

Når Kommissionen får kendskab til en situation som omhandlet i første afsnit, litra a) eller b), træffes der passende afgørelser:

a)

hvad angår de situationer, der er omhandlet i første afsnit, litra a), efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (14)

b)

hvad angår de situationer, der er omhandlet i første afsnit, litra b), efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

6.   Betalingsorganerne bærer de finansielle følger af en uhensigtsmæssig opbevaring af det produkt, der er genstand for EU-intervention, især som følge af uegnede oplagringsmetoder. Betalingsorganerne er finansielt ansvarlige, hvis de ikke opfylder deres forpligtelser, uden at dette indskrænker deres mulighed for at rejse søgsmål over for oplagringsvirksomheden.

7.   Betalingsorganet giver Kommissionens ansatte og personer, som den har bemyndiget dertil, permanent adgang til regnskaberne for offentlig oplagring og alle dokumenter, kontrakter og filer, der er udarbejdet eller modtaget som led i interventionen, enten elektronisk eller på betalingsorganets hovedsæde.

Artikel 4

Beholdningsopgørelse

1.   Betalingsorganerne udarbejder i løbet af hvert bogføringsår en beholdningsopgørelse for hvert produkt, som har været genstand for EU-intervention.

De sammenholder beholdningsopgørelsens resultater med de regnskabsmæssige data. De mængdemæssige forskelle, der konstateres, og de beløb, som følger af de kvalitative forskelle, der påvises under kontrollen, bogføres i henhold til de regler, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 46, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2.   Ved anvendelse af stk. 1 svarer mankoer som følge af normale oplagringsoperationer til forskellen mellem de teoretiske lagre, der følger af den regnskabsmæssige beholdningsopgørelse, på den ene side og det faktiske lager opgjort på grundlag af den beholdningsopgørelse, der er fastsat i stk. 1, eller det regnskabsmæssige lager, der står tilbage, når det faktiske lager i en lagerbygning er opbrugt på den anden side, og de er desuden omfattet af de tolerancer, der er fastsat i bilag IV.

KAPITEL II

FINANSIEL FORVALTNING

Artikel 5

Manglende overholdelse af den sidste betalingsfrist

1.   I henhold til undtagelserne omhandlet i artikel 40, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet finansieres udgifter, der er betalt efter udløbet af betalingsfristerne, for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), af Unionen på de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2-6.

2.   Tegner udgifter, der betales efter fristernes udløb, sig for højst 5 % af de udgifter, der betales rettidigt, foretages der ingen nedsættelse af de månedlige betalinger.

Tegner udgifter, der betales efter fristernes udløb, sig for mere end margenen på 5 %, betales yderligere udgifter, der betales for sent, efter følgende regler:

a)

udgifter, der betales i den første måned efter den måned, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 10 %

b)

udgifter, der betales i den anden måned efter den måned, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 25 %

c)

udgifter, der betales i den tredje måned efter den måned, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 45 %

d)

udgifter, der betales i den fjerde måned efter den måned, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 70 %

e)

udgifter, der betales senere end den fjerde måned efter den måned, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 100 %.

3.   Uanset stk. 2 gælder følgende betingelser for direkte betalinger, der henhører under det loft, der er omhandlet i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (15):

a)

når margenen i første afsnit i stk. 2 ikke er udnyttet helt for betalinger, der er foretaget for år N, senest den 15. oktober i år N+1, og den resterende del af denne margen overskrider 2 %, nedsættes margenen til 2 %

b)

i løbet af et regnskabsår N+1 kan direkte betalinger, bortset fra betalinger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 (16) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 (17) for kalenderår N-1 eller tidligere, der er foretaget efter betalingsfristen, kun finansieres af EGFL, hvis det samlede beløb af direkte betalinger, der er foretaget i regnskabsåret N+1, i givet fald korrigeret til beløbene før tilpasningen som omhandlet i artikel 26 i forordning (EU) 1306/2013, ikke overstiger det loft, der er fastsat i bilag III til forordning (EU) nr. 1307/2013 for kalenderåret N, i overensstemmelse med artikel 7 i samme forordning

c)

udgifter, der overstiger margenerne i litra a) eller b), nedsættes med 100 %.

De godtgørelsesbeløb, der er nævnt i artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013, lades ude af betragtning ved kontrol af, om betingelsen i dette stykkes første afsnit, litra b), er opfyldt.

4.   Kommissionen anvender en anden tidsramme end den i stk. 2 og 3 fastsatte og/eller lavere eller ingen nedsættelsessatser, hvis der opstår særlige forvaltningsforhold for visse foranstaltninger, eller hvis medlemsstaterne fremlægger dokumenterede begrundelser.

Første afsnit gælder dog ikke for udgifter, der overstiger margenen i stk. 3, litra b).

5.   Kontrollen med at betalingsfristerne i forbindelse med de månedlige betalinger overholdes, foretages to gange hvert regnskabsår:

a)

for de udgifter, der er afholdt indtil den 31. juli

b)

for de udgifter, der er afholdt indtil den 15. oktober.

Der tages hensyn til eventuelle overskridelser, der finder sted i august, september og oktober, ved beslutningen om regnskabsafslutning, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

6.   De nedsættelser, der er nævnt i denne artikel foretages uden at foregribe den senere afgørelse om efterprøvende regnskabsafslutning, jf. artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Artikel 6

Manglende overholdelse af den første betalingsfrist

Hvis det er tilladt for medlemsstaterne, for så vidt angår EGFL, at udbetale forskud op til et bestemt maksimumsbeløb inden den første betalingsdato, der er fastsat i sektorlovgivningen for landbrug, betragtes alle udgifter over dette maksimumsbeløb som foretaget før den første betalingsdato. I henhold til undtagelserne i artikel 40, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013, er sådanne udgifter berettiget til finansiering fra Unionen efter en nedsættelse på 10 %.

Artikel 7

Udligning foretaget af betalingsorganer

1.   Kommissionen udbetaler i overensstemmelse med sin afgørelse om månedlige udbetalinger, der træffes i henhold til artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, den resterende del af de udgifter, som hver medlemsstat har anmeldt, med fradrag af de formålsbestemte indtægter, som den pågældende medlemsstat har anført i den samme udgiftsanmeldelse. Denne modregning betragtes som oppebørsel af de tilsvarende indtægter.

De forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger, som de formålsbestemte indtægter medfører, stilles til rådighed, så snart indtægterne opføres på budgetposterne. Dette sker samtidig med bogføringen af de formålsbestemte indtægter senest to måneder efter modtagelsen af de regnskaber, som medlemsstaterne har sendt i overensstemmelse med reglerne i artikel 43, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2.   Hvis de beløb, der er nævnt i artikel 43, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1306/2013, er blevet tilbageholdt før udbetalingen af den støtte, som uregelmæssighederne eller forsømmeligheden vedrører, fratrækkes de den tilsvarende udgift.

3.   De bidrag fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som inddrives hos modtagerne i forbindelse med et bestemt program for udvikling af landdistrikter i en referenceperiode, fratrækkes det beløb, som ELFUL skal betale, i udgiftsanmeldelsen for den pågældende periode.

4.   De større eller mindre beløb, der i givet fald følger af regnskabsafslutningen omhandlet i artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013, som kan genanvendes til programmet for udvikling af landdistrikter, lægges til eller trækkes fra beløbet for ELFUL's deltagelse, når den første erklæring efter afgørelsen om regnskabsafslutning er udarbejdet.

5.   EGFL's finansiering er lig med de udgifter, der er beregnet på grundlag af de elementer, som er meddelt af betalingsorganet, med fradrag af eventuelle indtægter fra interventionsforanstaltninger, valideret via Kommissionens IT-system og anført i betalingsorganets udgiftsanmeldelse.

Artikel 8

Sen vedtagelse af Unionens budget

1.   For så vidt angår EGFL, gælder det, at hvis Unionens budget ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, erlægges de månedlige betalinger, jf. artikel 18 i forordning (EU) nr. 1306/2013, som en procentdel af de udgiftsanmeldelser, der er modtaget fra medlemsstaterne, pr. udgiftskapitel, under overholdelsen af lofterne i artikel 16 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Kommissionen genfordeler det restbeløb, som medlemsstaterne ikke har fået godtgjort, ved afgørelser om senere godtgørelser.

2.   For så vidt angår ELFUL, gælder det, at hvis Unionens budget ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse:

a)

erlægges de mellemliggende betalinger omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) nr. 1306/2013 proportionelt med de disponible bevillinger som en procentdel af de udgiftsanmeldelser, der er modtaget vedrørende hvert enkelt program for udvikling af landdistrikter. Kommissionen genfordeler det restbeløb, som medlemsstaterne ikke har fået godtgjort, ved de senere mellemliggende betalinger.

b)

hvad angår budgetbevillingerne omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal de første årlige rater efter vedtagelsen af programmerne for udvikling af landdistrikter overholde rækkefølgen for vedtagelse af disse programmer. Budgetforpligtelserne for de efterfølgende årlige rater foretages, efterhånden som de pågældende forpligtelser opbruges. Kommissionen kan indgå delvise årlige forpligtelser vedrørende programmer for udvikling af landdistrikter, hvis de disponible forpligtelsesbevillinger er begrænsede. Der skal først indgås forpligtelser for disse programmers resterende saldo, når yderligere forpligtelsesbevillinger bliver disponible.

Artikel 9

Udsættelse af månedlige betalinger

Kommissionen kan efter at have informeret de berørte medlemsstater udsætte de månedlige betalinger til medlemsstaterne, jf. artikel 18 i forordning (EU) nr. 1306/2013, hvis den modtager meddelelserne i artikel 102, stk. 1, litra c), nr. i) og ii), i nævnte forordning for sent, eller de indeholder uoverensstemmelser, som kræver yderligere kontrol.

Artikel 10

Suspension af betalinger i tilfælde af for sen indsendelse

1.   Suspension af betalinger, jf. artikel 42 i forordning (EU) nr. 1306/2013, finder anvendelse på de foranstaltninger, der er anført i bilag V til denne forordning.

2.   For så vidt angår EGFL, gælder følgende satser for suspension af betalinger:

a)

hvis resultaterne af kontrollerne ikke er indsendt inden den 15. oktober, 1 % af udgifterne for hvilke de relevante oplysninger ikke er indsendt til tiden

b)

hvis resultaterne af kontrollerne ikke er indsendt inden den 1. december, 1,5 % af udgifterne for hvilke de relevante oplysninger ikke er indsendt til tiden.

3.   For så vidt angår ELFUL, gælder følgende satser for suspension af betalinger:

a)

hvis resultaterne af kontrollerne ikke er indsendt inden den 15. oktober, 1 % af udgifterne for hvilke de relevante oplysninger ikke er indsendt til tiden

b)

hvis resultaterne af kontrollerne ikke er indsendt inden den 15. januar, 1,5 % af udgifterne for hvilke de relevante oplysninger ikke er indsendt til tiden.

Artikel 11

Vekselkurs, der anvendes ved udarbejdelse af udgiftsanmeldelser

1.   Hvad angår EGFL, anvender medlemsstater, der ikke har indført euroen, i henhold til artikel 106, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 ved udarbejdelsen af udgiftsanmeldelser samme vekselkurs, som de anvendte ved udbetalingen af støtte eller oppebørslen af indtægter, jf. kapitel V og sektorlovgivningen for landbrug. Hvad angår de afgørelser om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 51 og 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013, anvender medlemsstaterne den første vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat efter datoen for vedtagelsen af nævnte afgørelse.

I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i første afsnit, navnlig i forbindelse med programmer for salgsfremstød, som er vedtaget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (18), salgsfremstød i vinsektoren samt posteringer, for hvilke den udløsende begivenhed ikke er fastsat i sektorlovgivningen for landbrug, anvendes den næstseneste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat før den måned, for hvilken udgiften eller den formålsbestemte indtægt anmeldes.

2.   Hvad angår programmerne for udvikling af landdistrikter, anvender medlemsstater, der ikke hører til eurozonen, ved udarbejdelsen af udgiftsanmeldelser i euro, til hver betaling eller inddrivelse den næstseneste vekselkurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank før den måned, i løbet af hvilken posteringerne er bogført i betalingsorganets regnskab.

KAPITEL III

REGNSKABSAFSLUTNING OG ANDEN KONTROL

Artikel 12

Kriterier og metoder til anvendelse af korrektioner i forbindelse med proceduren til efterprøvning af regnskabsafslutningen

1.   Med henblik på at træffe en afgørelse i henhold til artikel 52, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 vedrørende størrelsen på det beløb, der skal udelukkes fra finansiering fra Unionen, skelner Kommissionen mellem de beløb eller dele af beløb, der betragtes som uretmæssigt anvendt, og de beløb, der fastsættes ved hjælp af ekstrapolering eller standardsatskorrektioner.

For at fastslå, hvilke beløb der kan udelukkes fra Unionens finansiering, når Kommissionen konstaterer, at udgifterne ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-lovgivningen, og for så vidt angår ELFUL i overensstemmelse med EU- eller national lovgivning, anvender Kommissionen sine egne resultater og tager hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne har forelagt i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning i overensstemmelse med artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2.   Kommissionen baserer udelukkelsen på de uretmæssigt anvendte beløb, hvis disse beløb kan identificeres med en i forhold til målet rimelig indsats. Når Kommissionen ikke med en i forhold til målet rimelig indsats kan identificere de uretmæssigt anvendte beløb, kan medlemsstaterne inden for de af Kommissionen fastsatte tidsfrister i den efterprøvende regnskabsafslutning indsende oplysninger om kontrollen af disse beløb på baggrund af en undersøgelse af hver enkelt sag, der potentielt er berørt af manglen. Kontrollen skal omfatte alle de afholdte udgifter, der overtræder gældende lovgivning, og som er bogført i Unionens budget. De indsendte oplysninger skal omfatte alle de enkelte beløb, der ikke er støtteberettigede på grund af den pågældende manglende overholdelse.

3.   Når det ikke er muligt at identificere de uretmæssigt anvendte beløb i overensstemmelse med artikel 2, kan Kommissionen fastsætte de beløb, der skal udelukkes, ved hjælp af ekstrapolerede korrektioner. Medlemsstaterne kan for at sætte Kommissionen i stand til at fastslå de pågældende beløb inden for de af Kommissionen fastsatte frister i regnskabsafslutningen fremsende en beregning af de beløb, der skal udelukkes fra Unionens finansiering, med udgangspunkt i en statistisk ekstrapolation af resultaterne fra en række stikprøvekontroller. Disse stikprøver udtages fra den population, hvor det med rimelighed kan forventes, at den pågældende manglende overholdelse forekommer.

4.   For at kunne tage resultaterne af de af medlemsstaterne indsendte beregninger i betragtning, jf. stk. 2 og 3, skal Kommissionen være i stand til at:

a)

vurdere identificerings- eller ekstrapolationsmetoderne, som medlemsstaterne udførligt skal beskrive

b)

kontrollere den i stk. 3 omtalte stikprøves repræsentativitet

c)

kontrollere indholdet og resultatet af identificeringen eller ekstrapolationen

d)

indhente tilstrækkeligt og relevant revisionsbevis for de tilgrundliggende data.

5.   Ved anvendelse af stk. 3 kan medlemsstaterne anvende betalingsorganernes kontrolstatistikker, der bekræftes af certificeringsorganet, eller sidstnævntes vurdering af fejlniveauet i forbindelse med revision, jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 1306/2013, forudsat at:

a)

Kommissionen er tilfreds med certificeringsorganets arbejde, både for så vidt angår revisionsstrategien og indholdet samt omfanget og kvaliteten af det egentlige revisionsarbejde

b)

anvendelsesområdet for certificeringsorganets arbejde stemmer overens med anvendelsesområdet for den pågældende undersøgelse af efterprøvningen af regnskabsafslutningen, navnlig for så vidt angår foranstaltninger og ordninger

c)

der i vurderingen er taget højde for størrelsen på eventuelle sanktioner, der burde være blevet pålagt.

6.   Hvis betingelserne for at fastsætte de beløb, der skal udelukkes fra Unionens finansiering, jf. stk. 2 og 3, ikke opfyldes, eller hvis sagen udspiller sig, således at de beløb, der skal udelukkes, ikke kan fastlægges på baggrund af nævnte stykker, anvender Kommissionen den relevante standardsatskorrektion under hensyntagen til overtrædelsens art og alvor samt sin egen vurdering af den økonomiske skade, der er påført Unionen.

Standardsatskorrektionen fastlægges under hensyntagen til navnlig typen af manglende overholdelse. Der skelnes mellem kontrolmangler i hovedkontroller og støttekontroller:

a)

hovedkontrol er administrativ kontrol og kontrol på stedet, der er nødvendig for at bestemme støtteberettigelsen og den relevante anvendelse af nedsættelser og sanktioner

b)

støttekontrol er alle andre administrative operationer, der er nødvendige for den korrekte behandling af ansøgninger.

Hvis der inden for rammerne af den samme efterprøvende regnskabsafslutning påvises forskellige tilfælde af overtrædelser, der hver især kan udløse forskellige standardsatskorrektioner, finder kun den højeste standardsatskorrektion anvendelse.

7.   Ved fastsættelse af standardsatskorrektionen tager Kommissionen særligt hensyn til følgende forhold, der på grund af manglernes grovhed udgør en større risiko for at skade Unionens budget:

a)

en eller flere hovedkontroller er ikke foretaget eller foretaget så dårligt eller så sjældent, at de er ineffektive til at fastslå en ansøgnings retmæssighed eller forebygge uregelmæssigheder, eller

b)

der er konstateret tre eller flere mangler inden for det samme kontrolsystem, eller

c)

medlemsstaten anvender ikke et kontrolsystem eller anvender det meget mangelfuldt, og der kan påvises mange uregelmæssigheder og forsømmelser med hensyn til at forhindre ulovlig eller svigagtig praksis, eller

d)

der er allerede anvendt en korrektion for den pågældende medlemsstat for lignende mangler inden for den samme sektor under hensyntagen til korrigerende eller kompenserende foranstaltninger, som medlemsstaten allerede måtte have truffet.

8.   Hvis medlemsstaten fremlægger objektive elementer, der ikke opfylder kravene i denne artikels stk. 2 og 3, men som påviser, at fondenes maksimale tab derved ville være mindre, end hvis der anvendtes en lavere standardsats end den foreslåede, anvender Kommissionen den lavere standardsats for at afgøre hvilket beløb, der skal udelukkes fra Unionens finansiering i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

9.   De beløb, der faktisk inddrives fra støttemodtagere og krediteres fondene før den pågældende frist, der fastsættes af Kommissionen under den efterprøvende regnskabsafslutning, fratrækkes det beløb, som Kommissionen træffer afgørelse om at udelukke fra Unionens finansiering i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Artikel 13

Forpligtelser i forbindelse med inddrivelsesprocedurer

Når inddrivelsesproceduren omhandlet i artikel 54, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 er afsluttet, skal medlemsstaten:

a)

indbetale 50 % af de inddrevne beløb til EGFL, når omkostningerne til inddrivelse, jf. artikel 55, andet afsnit, i nævnte forordning, er fratrukket

b)

indbetale til ELFUL 50 % af de beløb, der enten inddrives efter programmet for udvikling af landdistrikter er afsluttet, eller inden programmet afsluttes, og som ikke kunne gentildeles i overensstemmelse med artikel 56 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Artikel 14

Kontrol af transaktionerne

Kontrolsystemet i kapitel III i afsnit V i forordning (EU) nr. 1306/2013 finder ikke anvendelse på de foranstaltninger, der er opført i bilag VI til denne forordning.

KAPITEL IV

SIKKERHEDSSTILLELSE

AFDELING 1

Anvendelsesområde og terminologi

Artikel 15

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse i alle de tilfælde, hvor sektorlovgivningen for landbrug indeholder bestemmelser om en sikkerhedsstillelse, uanset om udtrykket »sikkerhed« anvendes.

Dette kapitel finder ikke anvendelse på sikkerhedsstillelse, som gives med det formål at garantere import- og eksportafgifter, jf. forordning (EF) nr. 2913/92 (19).

Artikel 16

Udtryk, der benyttes i dette kapitel

I dette kapitel forstås ved:

a)

»ansvarlig myndighed«: enten den myndighed, som har beføjelse til at godkende sikkerheden, eller den myndighed, som er beføjet til at træffe afgørelse om, hvorvidt sikkerheden i henhold til den pågældende forordning frigives eller fortabes

b)

»maksimumsgaranti«: en sikkerhed, der stilles over for den ansvarlige myndighed som garanti for opfyldelse af flere forpligtelser

c)

»den relevante del af det sikrede beløb«: den del af det sikrede beløb, som svarer til den mængde, for hvilken et krav er uopfyldt.

AFDELING 2

Krav om sikkerhed

Artikel 17

Den ansvarlige part

Sikkerhed skal stilles af den eller for den, der er ansvarlig for betaling af et beløb, der er skyldigt, hvis en forpligtelse ikke opfyldes.

Artikel 18

Fravigelse af kravet om sikkerhedsstillelse

1.   Den ansvarlige myndighed kan fravige kravet om sikkerhedsstillelse, hvis den, som er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, er:

a)

et offentligt organ, der er ansvarlig for udførelsen af en offentlig myndigheds opgaver eller

b)

et privat organ, der udfører opgaver som omhandlet i litra a) under statsligt tilsyn.

2.   Den ansvarlige myndighed kan fravige kravet om sikkerhedsstillelse, når det sikrede beløb er på under 500 EUR. I så fald forpligter den pågældende sig skriftligt til at betale et beløb på størrelse med den afståede sikkerhedsstillelse, hvis den tilsvarende forpligtelse ikke opfyldes.

Ved anvendelse af første afsnit beregnes værdien af sikkerheden på grundlag af alle de forpligtelser, der er forbundet med operationen.

Artikel 19

Betingelser vedrørende sikkerhedsstillelse

1.   Den ansvarlige myndighed afslår sikkerheden eller kræver, at den udskiftes, hvis den mener, at denne er uhensigtsmæssig eller ikke i tilstrækkelig grad eller i et tilstrækkelig tidsrum frembyder den krævede sikkerhed.

2.   Foretages der kontant indbetaling ved overførsel, betragtes sikkerheden først som stillet, når den ansvarlige myndighed har sikkerhed for at kunne disponere over beløbet.

3.   En check, hvis indløsning garanteres af et pengeinstitut, der er godkendt af den ansvarlige myndighed i medlemsstaten, betragtes som kontant indbetaling. Den ansvarlige myndighed behøver ikke at indløse en sådan check, førend garantiperioden er ved at udløbe.

Checks ud over de i første afsnit omhandlede betragtes kun som sikkerhed, når den ansvarlige myndighed har sikkerhed for at kunne disponere over beløbet.

4.   Gebyrer og andet, der beregnes af pengeinstitutter, betales af den, der stiller sikkerheden.

5.   Sikkerhed i form af kontant indbetaling er ikke rentebærende for den, der har stillet den.

Artikel 20

Brug af euroen

1.   Sikkerhed stilles i euro.

2.   Hvis sikkerheden accepteres i en medlemsstat, der ikke har indført euroen, omregnes sikkerhedsbeløbet i euro til den pågældende nationale valuta i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel V. Den forpligtelse, sikkerheden vedrører, og beløb, der måtte blive tilbageholdt i tilfælde af uregelmæssigheder eller overtrædelser, fastsættes dog i euro.

Artikel 21

Kautionisten

1.   Kautionisten skal have sin officielt registrerede bopæl eller være etableret inden for Unionen og være godkendt af den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor sikkerheden stilles, jf. dog traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser. Kautionisten skal forpligtes ved en skriftlig kautionserklæring.

2.   En skriftlig kautionserklæring skal mindst indeholde:

a)

angivelse af den forpligtelse eller, såfremt der er tale om en maksimumsgaranti, den type eller de typer forpligtelser, hvis opfyldelse den skal sikre

b)

angivelse af det maksimale beløb, som kautionisten er villig til at indestå for

c)

erklæring om, at kautionisten hæfter solidarisk med den, der er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, og forpligter sig til inden 30 dage efter påkrav fra den ansvarlige myndighed at betale ethvert beløb inden for garantiens grænser, som forfalder til betaling ved sikkerhedens fortabelse.

3.   Er der allerede stillet en skriftlig maksimumsgaranti, træffer den ansvarlige myndighed afgørelse om, efter hvilken procedure hele eller en del af maksimumsgarantien skal afsættes til en bestemt forpligtelse.

Artikel 22

Force majeure

Enhver, der bærer ansvaret for en forpligtelse, for hvilken der stilles en sikkerhed, og som hævder, at forpligtelsen ikke er opfyldt som følge af force majeure, skal på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde dokumentere, at der er tale om force majeure. Hvis den kompetente myndighed anerkender, at der er tale om force majeure, annulleres forpligtelsen udelukkende med henblik på frigivelse af sikkerheden.

Afdeling 3

Frigivelse og fortabelse af anden sikkerhedsstillelse end den i afdeling 4 omhandlede

Artikel 23

Fortabelse af sikkerhedsstillelse

1.   Den i artikel 66, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 omhandlede forpligtelse gælder kravet om at udføre eller undlade at udføre en vis handling af grundlæggende betydning for formålet med den forordning, hvori kravet er fastlagt.

2.   Hvis en forpligtelse ikke opfyldes, og der ikke er anført en frist for indfrielsen, fortabes sikkerheden, hvis den kompetente myndighed fastslår, at den ikke er blevet opfyldt.

3.   Hvis opfyldelsen af en forpligtelse er underlagt en bestemt frist, og opfyldelsen først har fundet sted efter denne frist, fortabes sikkerheden.

I sådanne tilfælde fortabes sikkerheden med 10 % på én gang, forhøjet med en på det resterende beløb anvendt procentsats på:

a)

2 % for hver kalenderdag, hvormed fristen overskrides, hvis forpligtelsen vedrører import af varer til et tredjeland

b)

5 % for hver kalenderdag, hvormed fristen overskrides, hvis forpligtelsen vedrører varer, der føres ud af Unionens toldområde.

4.   Hvis en forpligtelse er opfyldt rettidigt, og fremlæggelsen af dokumentation for opfyldelsen er underlagt en fast tidsfrist, fortabes den sikkerhed, der dækker denne forpligtelse, for hver kalenderdag hvormed nævnte tidsfrist overskrides i henhold til formlen 0,2/fastsat tidsfrist og under henvisning til artikel 25.

Hvis dokumentationen i første afsnit vedrører indgivelse af en opbrugt eller udløbet import- eller eksportlicens eller indgivelse af dokumentation for varer, der er ført ud af Unionens toldområde, fortabes 15 % af sikkerheden, hvis dokumentationen indgives efter den i første afsnit fastsatte frist, men senest den 730. kalenderdag efter licensens udløb. Efter de 730 kalenderdage fortabes den resterende sikkerhed helt.

Hvis dokumentationen i første afsnit omfatter indgivelse af en opbrugt eller udløbet eksportlicens med forudfastsættelse af restitutionen, fortabes sikkerheden som følger:

a)

10 %, hvis licensen indgives mellem den 61. og den 90. kalenderdag efter licensens udløb

b)

50 %, hvis licensen indgives mellem den 91. og den 120. kalenderdag efter licensens udløb

c)

70 %, hvis licensen indgives mellem den 121. og den 150. kalenderdag efter licensens udløb

d)

80 %, hvis licensen indgives mellem den 151. og den 180. kalenderdag efter licensens udløb

e)

100 %, hvis licensen indgives efter den 180. kalenderdag efter licensens udløb.

5.   Sikkerhedsbeløbet, som fortabes, afrundes til det første lavere beløb i hele euro eller gældende national valuta.

Artikel 24

Frigivelse af sikkerhedsstillelse

1.   Når det af dokumentationen, som fremlægges i henhold til de specifikke EU-regler, fremgår, at en forpligtelse er opfyldt, eller at sikkerheden er delvis fortabt i henhold til artikel 66, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 23 i nærværende forordning, frigives den resterende del af sikkerheden straks.

2.   Efter anmodning sker der delvis frigivelse af det sikrede beløb, hvis der fremlægges dokumentation for en delmængde af en vare, forudsat at denne delmængde ikke er mindre end en eventuel minimumsmængde, der er angivet i den forordning, der foreskriver sikkerhedsstillelsen, eller i mangel heraf, som bestemt af medlemsstaterne.

3.   Er der ikke fastsat nogen frist for forelæggelse af den dokumentation, der er nødvendig for at det sikrede beløb kan frigives, er denne frist 365 kalenderdage fra fristen for opfyldelse af den forpligtelse, for hvilken sikkerheden blev stillet. Hvis der ikke er fastsat en sådan tidsfrist, er fristen 365 kalenderdage fra den dato, hvor alle forpligtelser er opfyldt.

Den i første afsnit fastsatte frist må ikke overstige 1 095 kalenderdage fra det tidspunkt sikkerheden blev fastsat for en bestemt forpligtelse.

Artikel 25

Tærskler

1.   Det samlede beløb må ikke overstige 100 % af den sikkerhedsstillelse, der dækker den pågældende del af det sikrede beløb.

2.   Den ansvarlige myndighed kan afstå fra at inddrage et beløb på under 100 EUR, hvis der i de nationale love eller administrative bestemmelser er fastsat tilsvarende regler for lignende tilfælde.

AFDELING 4

Sikkerhedsstillelse for forskud og forudbetaling

Artikel 26

Anvendelsesområde

Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse i alle de tilfælde, hvor specifikke EU-regler fastsætter, at et beløb kan forudbetales, inden forpligtelsen, som er fastlagt med henblik på opnåelse af støtte eller en fordel, er opfyldt.

Artikel 27

Frigivelse af sikkerhedsstillelse

1.   Sikkerhedsstillelsen frigives:

a)

enten når den endelige ret til det udbetalte beløb er godtgjort

b)

eller når det udbetalte beløb plus eventuelle tillæg som fastsat i den specifikke EU-lovgivning er blevet tilbagebetalt.

2.   Såfremt der ikke inden for den fastsatte frist fremlægges dokumentation for, at der er opnået endelig ret til det udbetalte beløb, iværksætter den ansvarlige myndighed straks den i artikel 29 omhandlede procedure for fortabelse af sikkerhedsstillelsen.

Dog kan dokumentation i de tilfælde, hvor det er fastsat i specifik EU-lovgivning, fortsat fremlægges efter nævnte frists udløb mod delvis tilbagebetaling af sikkerhedsstillelsen.

KAPITEL V

BRUG AF EUROEN

Artikel 28

Eksportrestitutioner og samhandel med tredjelande

1.   For beløb vedrørende indførsler og eksportafgifter, som er fastsat i euro ved EU-lovgivningen vedrørende den fælles landbrugspolitik, og som af medlemsstaterne skal anvendes i national valuta, er omregningskursen udtrykkelig lig med den kurs, der skal anvendes i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2913/92.

2.   For eksportrestitutioner fastsat i euro og for priser og beløb udtrykt i euro i EU-lovgivningen vedrørende den fælles landbrugspolitik for så vidt angår samhandel med tredjelande, er antagelsen af toldangivelsen den udløsende begivenhed for vekselkursen.

3.   Med henblik på beregningen af den faste importværdi for frugt og grøntsager, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (20), for at bestemme indgangsprisen i artikel 137, stk. 1, i samme forordning, er den udløsende begivenhed for vekselkursen for de repræsentative noteringer, der ligger til grund for beregningen af den faste importværdi, og den reduktion, der er omhandlet i artikel 134, stk. 3, i forordningen, den dato, som de repræsentative noteringer vedrører.

Artikel 29

Produktionsrestitutioner og specifikke former for støtte

1.   For produktionsrestitutioner fastsat i euro ved EU-lovgivningen er den udløsende begivenhed for vekselkursen den dato, hvor det erklæres, at produkterne har nået det krævede bestemmelsessted, hvis et sådant er påkrævet i nævnte lovgivning. Hvor et sådant bestemmelsessted ikke er krævet, er den udløsende begivenhed betalingsorganets accept af ansøgningen om betaling af restitutionen.

2.   For støtte, der ydes pr. afsat produktmængde eller pr. produktmængde for produkter til specifik anvendelse, jf. dog artikel 30 til 33, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den første handling, som, efter at den pågældende erhvervsdrivende overtager produkterne, sikrer korrekt anvendelse af de pågældende produkter og er en forudsætning for støtteydelsen.

3.   For støtte til privat oplagring er den udløsende begivenhed for vekselkursen den første dag i den periode, for hvilken den støtte, der er fastsat ved en og samme kontrakt, ydes.

4.   For anden støtte end den, der er omhandlet i denne artikels stk. 2 og 3 og i artikel 30 og 31, er den udløsende begivenhed for vekselkursen fristen for indgivelse af ansøgninger.

Artikel 30

Vinsektoren

1.   Den udløsende begivenhed for vekselkursen er den første dag i det produktionsår, i hvilket støtten ydes til:

a)

omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, jf. artikel 46 i forordning (EU) nr. 1308/2013

b)

oprettelse af gensidige fonde, jf. artikel 48 i forordning (EU) nr. 1308/2013

c)

høstforsikring, jf. artikel 49 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2.   For støtte til frivillig eller obligatorisk destillation af biprodukter fra vinfremstilling, jf. artikel 52 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den første dag i det produktionsår, i hvilket biproduktet leveres.

3.   For investeringer og innovation i vinsektoren, jf. henholdsvis artikel 51 og 52 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den 1. januar i det år, hvor afgørelsen om at yde støtten træffes.

4.   For grøn høst, jf. artikel 47, i forordning (EU) nr. 1308/2013, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den dag, hvorpå den grønne høst finder sted.

Artikel 31

Beløb og betalinger inden for sektoren for mælk og mejeriprodukter

1.   For støtte til uddeling af visse mejeriprodukter til skoleelever, jf. artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 657/2008 (21), er den udløsende begivenhed for vekselkursen den første dag i den periode, som den anmodning om betaling af støtte, der er omhandlet i artikel 11 i nævnte forordning, vedrører.

2.   For betalingen af den afgift, der er omhandlet i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 595/2004 (22), for en given tolvmåneders periode i den i del II, afsnit I, kapitel III, i forordning (EF) nr. 1234/2007 (23) fastsatte betydning, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den 1. april efter den pågældende periode.

3.   For de transportomkostninger, der er omhandlet i artikel 30, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2009 (24), er den udløsende begivenhed for vekselkursen den dag, hvorpå den ordregivende myndighed har modtaget det gyldige tilbud.

Artikel 32

Beløb og betalinger i forbindelse med gennemførelsen af skolefrugtordningen

For støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn, jf. artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 (25), er den udløsende begivenhed for vekselkursen den 1. januar før den periode, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 4, stk. 1.

Artikel 33

Minimumspris for sukkerroer, overskudsafgifter og produktionsafgifter i sukkersektoren

For produktionsafgiften på sukker, minimumsprisen på sukkerroer og overskudsafgiften omhandlet i henholdsvis artikel 128, 135 og 142 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er den udløsende begivenhed for vekselkursen den 1. oktober i det produktionsår, for hvilket priserne og afgifterne gælder eller betales.

Artikel 34

Beløb, der ydes i struktur- eller miljøsammenhæng, og generalomkostninger i driftsprogrammer

1.   For de beløb, der er omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. 1305/2013, og for de beløb, der vedrører foranstaltninger godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005, og hvis udbetaling til støttemodtagerne sikres ved landdistriktsudviklingsprogrammer godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den 1. januar i det år, i hvilket afgørelsen om at yde støtten træffes.

Hvis udbetalingen af de beløb, der er nævnt i første afsnit, i henhold til EU-bestemmelserne er fordelt over flere år, er den udløsende begivenhed for vekselkursen dog for hver af de årlige rater den 1. januar i det år, som raten udbetales for.

2.   For de beløb, der er omhandlet i punkt 2, litra a), i bilag IX til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, og som skal dække de generalomkostninger, der specifikt vedrører driftsfondene eller driftsprogrammerne i artikel 32 og 33 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den 1. januar i det år, som disse generalomkostninger vedrører.

Artikel 35

Beløb i tilknytning til tilladelser til at yde national finansiel støtte til producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren og til delvis tilbagebetaling af denne nationale finansielle støtte

1.   For anmodninger om tilladelse til at yde den nationale finansielle støtte, der er omhandlet i artikel 35 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er den udløsende begivenhed for vekselkursen fristen for indgivelse af anmodninger til Kommissionen, jf. artikel 92, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011.

2.   For Unionens refusion af national finansiel støtte i overensstemmelse med artikel 95 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 er den udløsende begivenhed for vekselkursen fristen for producentorganisationernes indgivelse af støtteansøgninger til medlemsstatens kompetente myndigheder i henhold til artikel 69, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011.

Artikel 36

Andre beløb og priser

For andre priser eller beløb end dem, der er omhandlet i artikel 28-35, eller beløb i tilknytning til disse priser, der er udtrykt i euro i EU-lovgivningen eller udtrykt i euro i forbindelse med en udbudsprocedure, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den dag, på hvilken en af følgende retlige handlinger finder sted:

a)

ved køb, når det gyldige tilbud er blevet modtaget

b)

ved salg, når det gyldige tilbud er blevet modtaget

c)

ved tilbagetagelse af frugt og grøntsager, den dag, hvor tilbagetagelsen finder sted

d)

ved undladt høst og grøn høst af frugt og grøntsager, den dag, hvor undladt høst eller grøn høst finder sted

e)

ved udgifter til transport, forarbejdning eller offentlig oplagring og ved beløb, der ydes til undersøgelser som led i en udbudsprocedure, den sidste dag for afgivelse af bud

f)

ved registrering af priser, beløb eller bud på markedet, den dag, hvor prisen, beløbet eller buddet er registreret

g)

ved sanktioner som følge af manglende overholdelse af landbrugslovgivningen, datoen for den retsakt, ved hvilken den manglende overholdelse konstateres af den kompetente myndighed

h)

ved omsætning eller beløb vedrørende produktionsmængder, starten på den referenceperiode, der er fastsat i landbrugslovgivningen.

Artikel 37

Betaling af forskud og forudbetaling

For forskud og forudbetaling er den udløsende begivenhed for vekselkursen den udløsende begivenhed, der anvendes for den pris eller det beløb, som forskuddet eller forudbetalingen vedrører, hvis begivenheden er indtruffet på tidspunktet for betalingen af forskuddet eller forudbetalingen, eller i andre tilfælde datoen for fastsættelsen af forskuddet eller forudbetalingen i euro eller, hvis en sådan fastsættelse ikke finder sted, datoen for betalingen af forskuddet eller forudbetalingen. Den udløsende begivenhed for vekselkursen anvendes på forskud, uden at dette i øvrigt hindrer, at den udløsende begivenhed, der fastlægges for den pågældende pris eller det pågældende beløb, anvendes for hele prisen eller hele beløbet.

Artikel 38

Sikkerhedsstillelse

For sikkerhedsstillelse er den udløsende begivenhed for vekselkursen den dato, på hvilken sikkerheden stilles.

Dog gælder følgende undtagelser:

a)

for sikkerhedsstillelse vedrørende forskud og forudbetalinger er den udløsende begivenhed for vekselkursen den udløsende begivenhed, der er fastlagt for forskuds- eller forudbetalingsbeløbet, hvis denne begivenhed er indtruffet på tidspunktet for betalingen af sikkerheden

b)

for sikkerhedsstillelse vedrørende afgivelse af bud er den udløsende begivenhed for vekselkursen den dag, på hvilken buddet afgives

c)

for sikkerhedsstillelse vedrørende gennemførelse af bud er den udløsende begivenhed for vekselkursen datoen for sidste frist i opfordringen til at afgive bud.

Artikel 39

Kontrol af transaktionerne

Beløbene i euro i afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013 omregnes, hvor det er relevant, til national valuta efter de omregningskurser, der er gældende den første arbejdsdag i det år, hvor kontrolperioden begynder, og som er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 40

Fastsættelse af vekselkursen

Når en udløsende begivenhed er fastlagt i EU-lovgivningen, er den vekselkurs, der skal anvendes, den seneste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank (ECB) har fastsat forud for den første dag i den måned, i hvilken den udløsende begivenhed indtræffer.

I følgende tilfælde anvendes dog:

a)

for de tilfælde, der er omhandlet i denne forordnings artikel 28, stk. 2, hvor den udløsende begivenhed for vekselkursen er antagelsen af toldangivelsen, den vekselkurs, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2913/92

b)

for interventionsudgifter inden for rammerne af offentlige oplagringsoperationer, den vekselkurs, der følger af anvendelsen af artikel 3, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 906/2014 (26)

c)

for den minimumspris for sukkerroer, der er omhandlet i denne forordnings artikel 33, gennemsnitskursen for den sidste måned inden den udløsende begivenhed fastsat af Den Europæiske Centralbank (ECB).

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 41

Overgangsbestemmelser

1.   Hvis et betalingsorgan, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1290/2005, påtager sig et ansvar for udgifter, som det ikke påtog sig ansvaret for tidligere, godkendes det for det nye ansvar senest den 1. januar 2015.

2.   De foranstaltninger, der er opført i bilaget til forordning (EU) nr. 1106/2010, er ikke omfattet af kontrolsystemet i afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013, for så vidt angår kontrol af udgifter før regnskabsåret 2014.

3.   Hvis der i specifik lovgivning henvises til primære, sekundære eller underordnede krav som omhandlet i gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012, finder denne forordnings artikel 23, stk. 2, 3 og 4, anvendelse.

4.   For de programmer for udvikling af landdistrikter, der er omhandlet i artikel 15 i forordning (EF) nr. 1698/2005:

a)

finder bestemmelserne i artikel 38, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 anvendelse for de budgetforpligtelser, der ikke er gennemført inden den 31. december i det andet år efter det år, hvor budgetforpligtelsen er indgået. Henvisninger til år N+3 i artikel 38 i nævnte forordning skal betragtes som henvisninger til år N+2

b)

er Kommissionens mellemliggende betalinger, jf. artikel 36, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, omfattet af overholdelse af det samlede beløb for ELFUL's deltagelse, som er tildelt hver af foranstaltningerne for hele den periode, som det pågældende program dækker

c)

er den endelige dato for udgifternes støtteberettigelse ved anvendelse af artikel 37 og 38 i forordning (EU) nr. 1306/2013 den dato, der er fastsat i artikel 71, stk. 1, forordning (EF) nr. 1698/2005.

5.   Ved anvendelse af artikel 54, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 tages regnskabsåret for den første konstatering af en uregelmæssighed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1290/2005, stadig i betragtning i forbindelse med sager, der anmeldes eller er blevet anmeldt til Kommissionen for regnskabsårene 2013 og 2014 i henhold til artikel 6, litra h), i forordning (EF) nr. 885/2006. I sager, hvor der ikke er påvist nogen administrativ eller retslig konstatering af uregelmæssigheder inden den 16. oktober 2014, finder bestemmelserne i artikel 54, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 anvendelse.

Med henblik på regnskabsafslutning for ELFUL i overensstemmelse med artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 finder bestemmelserne i artikel 54, stk. 2, i nævnte forordning anvendelse fra den dag, hvor regnskaberne for 2014 afsluttes.

Artikel 42

Ændring af forordning (EF) nr. 376/2008

Artikel 34, stk. 6 og 7, i forordning (EF) nr. 376/2008 udgår.

Bestemmelserne finder dog fortsat anvendelse på sikkerheder, der gyldigt er stillet i henhold til nævnte forordning, før nærværende forordnings ikrafttrædelse.

Artikel 43

Ændring af forordning (EF) nr. 612/2009

Artikel 47, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 udgår.

Bestemmelserne finder dog fortsat anvendelse på sikkerheder, der gyldigt er stillet i henhold til nævnte forordning, før nærværende forordnings ikrafttrædelse.

Artikel 44

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 883/2006, (EF) nr. 884/2006, (EF) nr. 885/2006, (EF) nr. 1913/2006, (EU) nr. 1106/2010 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 ophæves.

Dog gælder følgende:

a)

gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 finder fortsat anvendelse for sikkerheder, der gyldigt er stillet i henhold til nævnte forordning, før nærværende forordnings ikrafttrædelse

b)

artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2006 finder fortsat anvendelse på udgifter, der er afholdes indtil den 15. oktober 2014

c)

artikel 11 og kapitel III i forordning (EF) nr. 885/2006 finder fortsat anvendelse indtil den 31. december 2013.

Artikel 45

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 41, stk. 4, anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1)   EFT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår betalingsorganernes regnskabsføring, anmeldelser af udgifter og indtægter og betingelser for godtgørelse af udgifter inden for rammerne af EGFL og ELFUL (EUT L 171 af 23.6.2006, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) finansiering af interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring og medlemsstaternes betalingsorganers bogføring af operationer vedrørende offentlig oplagring (EUT L 171 af 23.6.2006, s. 35).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (EUT L 171 af 23.6.2006, s. 90).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1913/2006 af 20. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser for den agromonetære ordning for euroen i landbrugssektoren og om ændring af visse forordninger (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 52).

(6)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2010 af 30. november 2010 om udarbejdelse af en liste over foranstaltninger, der udelukkes fra anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 485/2008 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EUT L 315 af 1.12.2010, s. 16).

(7)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 af 28. marts 2012 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (EUT L 92 af 30.3.2012, s. 4).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(9)  Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23. april 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (EUT L 114 af 26.4.2008, s. 3).

(10)  Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 af 7. juli 2009 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (EUT L 186 af 17.7.2009, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(12)  Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).

(13)  Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 41).

(18)  Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (EUT L 3 af 5.1.2008, s. 1).

(19)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

(20)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1).

(21)  Kommissionens forordning (EF) nr. 657/2008 af 10. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af mælk og mejeriprodukter til skoleelever (EUT L 183 af 11.7.2008, s. 17).

(22)  Kommissionens forordning (EF) nr. 595/2004 af 30. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (EUT L 94 af 31.3.2004, s. 22).

(23)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(24)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2009 af 11. december 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår opkøb og salg af landbrugsprodukter ved offentlig intervention (EUT L 349 af 29.12.2009, s. 1).

(25)  Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 af 7. april 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn på undervisningsinstitutioner inden for rammerne af en skolefrugtordning (EUT C 94 af 8.4.2009, s. 38).

(26)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 906/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår offentlige interventionsudgifter (se side 1 i denne EUT).

BILAG I

GODKENDELSESKRITERIER

(Artikel 1)

1.   INTERNE FORHOLD

A)   Organisationsstruktur

Betalingsorganets skal med sin organisationsstruktur kunne varetage følgende hovedfunktioner i forbindelse med EGFL's og ELFUL's udgifter:

i)

anvisning af og kontrol med betalinger med henblik på at fastslå, at det beløb, der skal udbetales til en støttemodtager, er i overensstemmelse med EU-reglerne, herunder administrativ kontrol og kontrol på stedet

ii)

gennemførelse af betalinger med henblik på udbetaling af det anviste beløb til støttemodtagerne (eller disses befuldmægtigede) eller, hvis der er tale om udvikling af landdistrikter, EU's del af samfinansieringerne

iii)

regnskabsaflæggelse med henblik på at registrere alle betalinger i betalingsorganets særskilte regnskaber for EGFL's og ELFUL's udgifter i form af et informationssystem og udarbejdelse af periodiske oversigter over udgifter, herunder måneds- (for EGFL), kvartals- (for ELFUL) og årsregnskaber til Kommissionen. I betalingsorganets regnskaber registreres også de af fondene finansierede aktiver, især med hensyn til interventionslagre, forskud, der ikke er afviklet, sikkerhedsstillelser og debitorer.

Betalingsorganets organisationsstruktur skal sikre en tydelig fastlæggelse af beføjelser og ansvar på alle driftsniveauer og en adskillelse af de tre funktioner, der er omhandlet i første afsnit, og hvis ansvarsområder er fastlagt i en organisationsplan. Den omfatter de tekniske tjenester og den interne revisionstjeneste, der er omhandlet i punkt 4.

B)   Personalestandard

Betalingsorganet sikrer, at:

i)

der afsættes passende personale til udførelse af opgaverne og til sikring af, at den tekniske kunnen, der er nødvendig på forskellige driftsniveauer, er til stede

ii)

opgaverne fordeles således, at en funktionær kun er ansvarlig for enten anvisning af, udbetaling af eller regnskabsaflæggelse for beløb, der debiteres EGFL og ELFUL, og at ingen funktionær udfører nogen af disse opgaver, uden at en anden funktionær fører tilsyn dermed

iii)

hver enkelt funktionærs ansvarsområder fastlægges i en skriftlig jobbeskrivelse med angivelse af finansielle grænser for hans/hendes beføjelser

iv)

der gives passende personaleuddannelse på alle driftsniveauer (herunder opmærksomhed omkring svig), og der føres en politik for personalerotation i kritiske stillinger eller som et alternativ forstærket tilsyn

v)

der træffes passende foranstaltninger til at udelukke risici for interessekonflikter, når personer, der har ansvarsfulde poster, eller som har en kritisk stilling med kontrol, anvisning, betaling og regnskabsføring i forbindelse med ansøgninger eller betalingsanmodninger, udøver andre hverv uden for betalingsorganet.

C)   Delegering

C.1)

 Hvis betalingsorganet uddelegerer opgaver til et andet organ i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1306/2013, skal følgende betingelser være opfyldt:

i)

det skal i en skriftlig aftale mellem betalingsorganet og det pågældende organ nærmere angives, hvilke oplysninger og bilag, bortset fra de delegerede opgaver, der skal forelægges betalingsorganet, og hvilken frist der gælder for deres forelæggelse. Aftalen skal gøre det muligt for betalingsorganet at opfylde godkendelseskriterierne

ii)

betalingsorganet er under alle omstændigheder fortsat ansvarligt for den effektive forvaltning af de pågældende fonde. Det er fortsat fuldt ud ansvarligt for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, herunder beskyttelsen af EU's finansielle interesser samt for den dertil hørende udgiftsanmeldelse til Kommissionen og udarbejdelsen af regnskabet herfor

iii)

det andet organs ansvar og forpligtelser, især med hensyn til kontrollen og efterprøvningen af, at EU-reglerne er overholdt, skal være klart definerede

iv)

betalingsorganet påser, at det andet organ råder over effektive systemer til sikring af, at det udfører sine opgaver på tilfredsstillende vis

v)

det andet organ skal udtrykkeligt over for betalingsorganet bekræfte, at det rent faktisk udfører sine opgaver, og skal beskrive, hvordan det gør det

vi)

betalingsorganet overvåger regelmæssigt de delegerede arbejdsopgaver for at bekræfte, at det udførte arbejde er af tilfredsstillende standard og i overensstemmelse med EU-reglerne.

C.2)

 De i punkt C.1), nr. i), ii), iii) og v), anførte betingelser finder tilsvarende anvendelse, hvis betalingsorganets opgaver udføres af et andet organ som en del af dette organs almindelige opgaver i henhold til national lovgivning.

2.   KONTROLAKTIVITETER

A)   Anvisningsprocedurer i forbindelse med ansøgninger

Betalingsorganet fastlægger følgende procedurer:

i)

Betalingsorganet fastlægger detaljerede procedurer for modtagelse, registrering og behandling af ansøgninger inkl. en beskrivelse af alle dokumenter, der skal benyttes.

ii)

Hver enkelt funktionær, der er ansvarlig for anvisning, skal have en detaljeret checkliste over den kontrol, der skal foretages, og skal blandt bilagene til ansøgningen attestere, at denne kontrol er foretaget. Attesteringen foretages elektronisk. Arbejdet skal beviseligt og systematisk kontrolleres, f.eks. i form af stikprøver eller gennemgang af systemer eller planer, af en overordnet embedsmand.

iii)

En ansøgning må kun anvises til betaling, efter at der er foretaget tilstrækkelig kontrol af, at den opfylder EU-reglerne.

Kontrollen skal omfatte den kontrol, der kræves i den pågældende forordning vedrørende den specifikke foranstaltning, som støtteansøgningen vedrører, og kontrollen efter artikel 58 i forordning (EU) nr. 1306/2013 til forhindring og afsløring af svig og uregelmæssigheder, navnlig i henseende til de foreliggende risici. For ELFUL skal der desuden være procedurer for kontrol af, at kriterierne for ydelse af støtte, herunder indgåelse af kontrakter, er opfyldt og at alle gældende EU-regler og nationale regler er overholdt, navnlig reglerne i programmet for udvikling af landdistrikter.

iv)

Betalingsorganets ledelse skal på et passende niveau regelmæssigt og rettidigt underrettes om resultatet af de udførte administrative kontroller og kontroller på stedet, således at der altid kan tages hensyn til, om den pågældende kontrol har været tilstrækkelig, inden der træffes afgørelse om en ansøgning.

v)

Det udførte arbejde skal udførligt beskrives i en rapport, der ledsager hver enkelt ansøgning eller række af ansøgninger eller, når det er relevant, i en rapport for et enkelt produktionsår. Rapporten skal være ledsaget af et papir, der attesterer de godkendte ansøgningers berettigelse og det udførte arbejdes art, rækkevidde og begrænsninger. For ELFUL skal det desuden sikres, at kriterierne for ydelse af støtte, herunder indgåelse af kontrakter, er opfyldt, og at alle gældende EU-regler og nationale regler er overholdt, navnlig reglerne i programmet for udvikling af landdistrikter. Hvis en fysisk eller administrativ kontrol ikke er udtømmende, men er udført på en stikprøve af ansøgninger, skal de udvalgte ansøgninger identificeres, stikprøvemetoden beskrives og resultaterne af alle inspektioner og de trufne foranstaltninger i forbindelse med uoverensstemmelser og uregelmæssigheder indberettes. Bilagene skal være tilstrækkelige til at skabe sikkerhed for, at al den fornødne kontrol af de anviste ansøgningers berettigelse er blevet foretaget.

vi)

Når dokumenter (på papir eller i elektronisk form), der vedrører anviste ansøgninger og udførte kontroller, opbevares af andre organer, skal såvel disse organer som betalingsorganet fastlægge procedurer, der sikrer, at det registreres, hvor alle sådanne dokumenter, som er relevante for specifikke betalinger, der er foretaget af betalingsorganet, befinder sig.

B)   Betalingsprocedurer

Betalingsorganet fastlægger de nødvendige procedurer til sikring af, at der kun foretages betalinger til bankkonti, som tilhører støttemodtagerne eller disses befuldmægtigede. Betalingen foretages af betalingsorganets bank eller i givet fald et offentligt betalingskontor inden for fem arbejdsdage efter, at beløbet er blevet debiteret EGFL eller ELFUL. Der skal fastlægges procedurer til sikring af, at alle betalinger, som ikke overføres, ikke anmeldes til fondene med henblik på refusion. Hvis sådanne betalinger allerede er anmeldt til fondene, skal de atter krediteres fondene i det næste måneds-/kvartalsregnskab eller senest i årsregnskabet. Betaling må ikke ske kontant. Den anvisningsberettigede og/eller dennes overordnede kan give sin godkendelse elektronisk, hvis der er garanti for et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, og hvis underskriverens identitet registreres elektronisk.

C)   Regnskabsprocedurer

Betalingsorganet fastlægger følgende procedurer:

i)

Regnskabsprocedurerne skal sikre, at måneds- (for EFGL), kvartals- (for ELFUL) og årsregnskaber er komplette og nøjagtige og foreligger til rette tid, og at eventuelle fejl eller udeladelser påvises og korrigeres, især gennem kontrol og afstemning, der foretages med jævne mellemrum.

ii)

Regnskabsaflæggelsen for interventionslagre skal sikre, at mængder og dermed forbundne omkostninger behandles korrekt og omgående samt registreres pr. identificerbart parti på den korrekte konto på alle stadier, fra tilbuddet antages, til produktet udlagres i overensstemmelse med ordningens forordning, og sikre, at beholdningernes mængde og art på hvert sted kan fastslås til enhver tid.

D)   Procedurer for forskud og sikkerhedsstillelser

Der fastlægges procedurer til sikring af:

i)

at forskudsbetalinger identificeres særskilt i regnskaberne eller i underordnede registreringer

ii)

at sikkerhedsstillelser kun opnås fra finansielle institutter, som opfylder betingelserne i denne forordnings kapitel IV, som er godkendt af myndighederne, og hvis sikkerhedsstillelser forbliver gyldige, indtil de frigives eller kræves indfriet, efter anmodning fra betalingsorganet

iii)

at forskuddene afvikles inden for de fastsatte frister, at forskud, der endnu ikke er afviklet, omgående identificeres, og at sikkerhedsstillelserne omgående kræves indfriet.

E)   Procedurer for udestående fordringer

Alle kriterierne i punkt A)-D) finder tilsvarende anvendelse på afgifter, fortabte sikkerhedsstillelser, tilbagebetalte beløb, formålsbestemte indtægter osv., som betalingsorganet skal opkræve på EGFL's og ELFUL's vegne.

Betalingsorganet skal indføre et system for fastlæggelse af alle skyldige beløb og for registrering i et debitorbogholderi af alle sådanne udestående fordringer, inden de betales. Debitorbogholderiet skal gennemgås med regelmæssige mellemrum, og der skal tages skridt til at inddrive forfaldne beløb.

F)   Revisionsspor

Enhver dokumentation for anvisning og bogføring af ansøgninger, betalinger i forbindelse dermed og behandling af forskud, sikkerhedsstillelser og udestående fordringer skal stå til rådighed i betalingsorganet, således at der til enhver tid kan sikres et tilstrækkeligt detaljeret revisionsspor.

3.   INFORMATION OG KOMMUNIKATION

A)   Kommunikation

Betalingsorganet fastlægger de nødvendige procedurer til sikring af, at alle ændringer i EU's forordninger, navnlig de gældende støttesatser, registreres, og at instrukser, databaser og checklister ajourføres i god tid.

B)   Informationssystemernes sikkerhed

i)

 Med forbehold af nr. ii) nedenfor baseres informationssystemernes sikkerhed på de kriterier, der er fastlagt i den relevante udgave i det pågældende regnskabsår af en af følgende internationalt anerkendte standarder:

—

International Standards Organisation 27002: Code of practice for Information Security controls (ISO)

—

Bundesamt für Sicherheit in der Informationstechnik: IT-Grundschutzhandbuch/IT Baseline Protection Manual (BSI)

—

Information Systems Audit and Control Association: Control objectives for Information and related Technology (COBIT).

ii)

 Fra den 16. oktober 2016 certificeres informationssystemernes sikkerhed i overensstemmelse med International Standards Organisation 27001: Information Security management systems — Requirements (ISO).

Kommissionen kan bemyndige medlemsstaterne til at certificere deres informationssystemers sikkerhed i overensstemmelse med andre anderkendte standarder, hvis disse garanterer et sikkerhedsniveau, der mindst svarer til ISO 27001.

For betalingsorganer, der årligt forvalter og kontrollerer udgifter på højst 400 mio. EUR, kan medlemsstaten beslutte ikke at anvende bestemmelserne i første afsnit. I så fald anvender medlemsstaterne fortsat bestemmelserne i nr. i). De underretter Kommissionen om en sådan beslutning.

4.   OVERVÅGNING

A)   Løbende overvågning via interne kontrolaktiviteter

De interne kontrolaktiviteter omfatter mindst følgende områder:

i)

overvågning af de tekniske tjenester og de organer med delegerede opgaver, der er ansvarlige for kontrol og andre arbejdsopgaver, med henblik på at sikre en passende gennemførelse af forordninger, retningslinjer og procedurer

ii)

iværksættelse af systemændringer for at forbedre kontrolsystemerne i almindelighed

iii)

gennemgang af ansøgninger og forespørgsler, der rettes til betalingsorganet, og anden information, der giver anledning til mistanke om uregelmæssigheder

iv)

overvågningsprocedurer til forhindring og afsløring af svig og uregelmæssigheder, navnlig for så vidt angår de områder af udgifter til den fælles landbrugspolitik, der falder under betalingsorganets kompetence, og hvor der er en væsentlig risiko for svig.

Den løbende overvågning betragtes som en del af betalingsorganets normale driftsmæssige virksomhed. På alle niveauer overvåges betalingsorganets daglige drift og kontrolaktiviteter løbende med henblik på at sikre et tilstrækkeligt detaljeret revisionsspor.

B)   Særskilte vurderinger via en intern revisionstjeneste

Betalingsorganet fastlægger på dette område følgende procedurer:

i)

Den interne revisionstjeneste skal være uafhængig af betalingsorganets andre afdelinger og rapportere direkte til betalingsorganets direktør.

ii)

Den interne revisionstjeneste skal kontrollere, at de procedurer, som betalingsorganet har indført, er tilstrækkelige til at sikre, at det kan kontrolleres, om EU-reglerne overholdes, og at regnskaberne er nøjagtige og komplette og foreligger til rette tid. Kontrollen kan begrænses til udvalgte foranstaltninger og til stikprøver af transaktioner under forudsætning af, at et revisionsprogram sikrer, at alle væsentlige områder, herunder de afdelinger, der er ansvarlige for anvisning af betalinger, dækkes i løbet af en periode på højst fem år.

iii)

Den interne revisionstjenestes arbejde skal udføres efter internationalt anerkendte standarder, registreres i arbejdsdokumenter og munde ud i rapporter og henstillinger til betalingsorganets øverste ledelse.

BILAG II

FORPLIGTELSER FOR BETALINGSORGANER OG PROCEDURER FOR FYSISK INSPEKTION

(Artikel 3)

A.   BETALINGSORGANERNES FORPLIGTELSER

I.   Kontrol

1.   Hyppighed og repræsentativitet

Hvert oplagringssted kontrolleres efter bestemmelserne i punkt B mindst én gang pr. år, især med hensyn til:

—

proceduren for indsamling af oplysninger om offentlig oplagring

—

afstemning af de regnskabsoplysninger, som oplagringsvirksomheden har på stedet, med de oplysninger, der er fremsendt til betalingsorganet

—

den fysiske tilstedeværelse på lageret af de mængder, som er opført i oplagringsvirksomhedens regnskabsopgørelser, som tjente som grundlag for den sidste af oplagringsvirksomheden fremsendte månedsopgørelse, og som anslås visuelt eller, hvis mængden drages i tvivl, eller der fremsættes indsigelse, fastslås ved vejning eller måling

—

de oplagrede produkters sunde og sædvanlige handelskvalitet.

Den fysiske tilstedeværelse fastslås ved en tilstrækkeligt repræsentativ fysisk inspektion, der mindst vedrører procentdelene i punkt B, og som gør det muligt at konkludere, at samtlige mængder, der er opført i lagerregnskabet, rent faktisk er til stede på lageret.

Kvalitetskontrollen foretages visuelt, olfaktivt og/eller organoleptisk og i tvivlstilfælde ved hjælp af tilbundsgående analyser.

2.   Supplerende kontrol

Konstateres der en afvigelse under den fysiske inspektion, skal en yderligere procentdel af de interventionsoplagrede mængder inspiceres efter samme metode. Inspektionen omfatter om nødvendigt vejning af samtlige produkter, der er oplagret under det vareparti eller i den lagerbygning, der kontrolleres.

II.   Inspektionsrapporter

1.

 Betalingsorganets interne kontrolorgan eller det af dette bemyndigede organ udfærdiger en protokol vedrørende hver af de fysisk foretagne kontroller eller inspektioner.

2.

 Protokollen indeholder mindst følgende elementer:

a)

angivelse af oplagringsvirksomheden, den besøgte lagerbygnings adresse og de kontrollerede varepartier

b)

dato og klokkeslæt for påbegyndelse og afslutning af kontrollen

c)

det sted, hvor kontrollen foretages, og en beskrivelse af oplagrings-, emballage- og adgangsbetingelserne

d)

fuldstændig angivelse af identiteten af de personer, der foretager kontrollen, og af deres stilling og bemyndigelse

e)

foretagne kontrolforanstaltninger og anvendte volumenmålebestemmelser såsom målemetoder, foretagne beregninger og opnåede mellemresultater og endelige resultater samt konklusionerne heraf

f)

for hvert parti eller hver kvalitet, der er oplagret i lagerbygningen, angives den i betalingsorganets regnskaber anførte mængde, den i lagerbygningens regnskaber anførte mængde og eventuelle forskelle mellem disse to regnskaber

g)

for hvert parti eller hver kvalitet, der er fysisk kontrolleret, angives de oplysninger, der er omhandlet i litra f), samt den på stedet konstaterede mængde og eventuelle uoverensstemmelser, partiets eller kvalitetens nummer, paller, kasser, siloer eller andre beholdere, vægt (eventuelt netto- og bruttovægt) eller volumen

h)

oplagringsvirksomhedens erklæringer i tilfælde af forskelle eller uoverensstemmelser

i)

sted, dato og underskrift for den person, der har udfærdiget protokollen, samt for oplagringsvirksomheden eller dennes repræsentant

j)

eventuel udvidet kontrol i tilfælde af afvigelse med angivelse af procentdelen af de oplagrede mængder, der har været omfattet af den udvidede kontrol, de konstaterede forskelle og de afgivne forklaringer.

3.

 Protokollerne sendes straks til chefen for den tjeneste, der er ansvarlig for betalingsorganets regnskabsføring.

Straks efter modtagelsen af protokollen korrigeres betalingsorganets regnskab for de konstaterede forskelle og uoverensstemmelser.

4.

 Protokollerne opbevares i betalingsorganets hovedsæde, og Kommissionens ansatte og de personer, der er bemyndiget af den, skal have adgang dertil.

5.

 Betalingsorganet udarbejder et sammenfattende dokument, som skal indeholde oplysning om:

—

de foretagne kontroller med særskilt angivelse af fysiske inspektioner (kontrol af beholdningsopgørelser)

—

de kontrollerede mængder

—

de konstaterede afvigelser og årsagerne til disse afvigelser fra måneds- og årsopgørelserne.

De kontrollerede mængder og de konstaterede afvigelser anføres for hvert af de pågældende produkter i masse eller i volumen samt i procent af de samlede oplagrede mængder.

I dette sammenfattende dokument anføres særskilt den kontrol, der foretages for at efterprøve de oplagrede produkters kvalitet. Det fremsendes til Kommissionen samtidig med de årsregnskaber, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

B.   PROCEDURE FOR FYSISK INSPEKTION I DEN FÆLLES LANDBRUGPOLITIKS ENKELTSEKTORER SOM LED I DEN KONTROL, DER ER FASTSAT I PUNKT A

I.   Smør

1.

 Med henblik på kontrol udvælges der partier svarende til mindst 5 % af den samlede mængde, der er oplagret som led i offentlig intervention. Udvælgelsen forberedes inden besøget på lageret på grundlag af betalingsorganets regnskabsoplysninger, men meddeles ikke oplagringsvirksomheden.

2.

 Kontrollen på stedet af tilstedeværelsen af de udvalgte partier og partiernes sammensætning finder sted ved:

—

identifikation af kontrolnumre for partier og kasser ved hjælp af opkøbs- eller indlagringsbeviser

—

vejning af paller (1 ud af 10) og kasser (1 pr. palle)

—

besigtigelse af indholdet af en kasse (1 ud af 5 paller)

—

besigtigelse af emballagens tilstand.

3.

 Beskrivelsen af de fysisk inspicerede partier og de konstaterede mangler optages i kontrolprotokollen.

II.   Skummetmælkspulver

1.

 Der udvælges med henblik på kontrol partier svarende til mindst 5 % af den mængde, der er oplagret som led i offentlig intervention. Udvælgelsen forberedes inden besøget på lageret på grundlag af betalingsorganets regnskabsoplysninger, men meddeles ikke oplagringsvirksomheden.

2.

 Kontrollen på stedet af tilstedeværelsen af de udvalgte partier og partiernes sammensætning finder sted ved:

—

identifikation af kontrolnumre for partier og sække ved hjælp af opkøbs- eller indlagringsbeviser

—

vejning af paller (1 ud af 10) og sække (1 ud af 10)

—

besigtigelse af indholdet af en sæk (1 ud af 5 paller)

—

besigtigelse af emballagens tilstand.

3.

 Beskrivelsen af de fysisk inspicerede partier og de konstaterede mangler optages i kontrolprotokollen.

III.   Korn og ris

1.   Procedure for fysisk inspektion

a)

 Udvælgelse af de siloer eller rum, der skal kontrolleres, svarende til mindst 5 % af den samlede mængde korn eller ris, der er oplagret som led i offentlig intervention.

Udvælgelsen forberedes på grundlag af de disponible oplysninger i betalingsorganets lagerregnskab, men meddeles ikke oplagringsvirksomheden.

b)

 Fysisk inspektion:

—

kontrol af tilstedeværelsen af korn eller ris i de udvalgte siloer eller rum

—

identifikation af kornet eller risen

—

kontrol af oplagringsvilkårene og af de oplagrede produkters kvalitet på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1272/2009 (1)

—

sammenligning af kornets eller risens oplagringssted og identitet med oplysningerne i lagerregnskabet for lagerbygningen

—

evaluering af de oplagrede mængder efter en metode, der på forhånd er godkendt af betalingsorganet, og hvoraf en beskrivelse skal overlades til organets hovedsæde.

c)

 En lagerbygningsplan og et rummålsdokument for hver silo eller hvert lagerrum skal stå til rådighed på hvert oplagringssted.

Kornet eller risen skal i hver lagerbygning være oplagret på en sådan måde, at der kan foretages volumenkontrol.

2.   Behandling af konstaterede forskelle

Der tolereres en forskel ved volumenkontrol af produktmængden.

De regler, der er fastsat i bilag III, punkt II, finder således anvendelse, når vægten af det oplagrede produkt, som konstateres i forbindelse med en fysisk inspektion, afviger fra den bogførte vægt med mindst 5 % for korn og ris ved oplagring i højsilo eller oplagring i planlager.

I tilfælde af oplagring af korn eller ris i lagerbygning kan der tages hensyn til de mængder, der blev anslået ved vejningen ved indlagringen, i stedet for de mængder, som en volumenevaluering medfører, når volumenevalueringen ikke giver den ønskede præcisionsgrad, og afvigelsen mellem de to værdier ikke er for stor.

Betalingsorganet gør på eget ansvar brug af denne mulighed, hvis omstændighederne i de enkelte tilfælde berettiger hertil. Det anfører det i kontrolprotokollen på grundlag af følgende vejledende model:

(Vejledende model)

KORN — LAGERKONTROL

Produkt:

Oplagringsvirksomhed: Lager, silo:

Nr.:

Dato:

Parti

Mængde ifølge lagerregnskab:


A.   Lagre i silo

Rum nr.

Volumen ifølge plan m3 (A)

Ikke udnyttet volumen m3 (B)

Oplagret kornmængde m3 (A- B)

Konstateret massefylde kg/hl = 100

Kornets eller risens vægt

 

 

 

 

 

 

I alt (A): …

B.   Lagre på planlager

 

Rum nr.

Rum nr.

Rum nr.

Udnyttet areal …

Højde …

… m2

…

…

… m

…

… m3

…

… m2

…

…

… m

…

… m3

…

… m2

…

…

… m

…

… m3

…

Korrektioner …

… m3

… m3

… m3

Volumen …

… m3

… m3

… m3

Massefylde …

… kg/hl

… kg/hl

… kg/hl

Samlet vægt

… tons

… tons

… tons

I alt (B): …

Vægt i alt på lager: …

Forskel i forhold til regnskabsvægt: …

I %: …

…, [dato]

… (stempel og underskrift)

Betalingsorganets inspektør:

IV.   Oksekød

1.

 Med henblik på kontrol udvælges der partier svarende til mindst 5 % af den samlede mængde, der er oplagret som led i offentlig intervention. Udvælgelsen forberedes inden besøget på lageret på grundlag af betalingsorganets regnskabsoplysninger, men meddeles ikke oplagringsvirksomheden.

2.

 Kontrollen på stedet af de valgte partiers tilstedeværelse og indhold finder for udbenet kød sted ved:

—

identifikation af partierne og pallerne og kontrol af antallet af kasser

—

kontrol af vægten af 10 % af pallerne eller containerne

—

kontrol af vægten af 10 % af kasserne på hver vejet palle

—

besigtigelse af disse kassers indhold og den tilstand, som emballagen i kassen befinder sig i.

Ved udvælgelsen af pallerne skal der tages hensyn til de forskellige oplagrede udskæringstyper.

3.

 Beskrivelsen af de fysisk inspicerede partier og de konstaterede mangler optages i kontrolprotokollen.

(1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2009 af 11. december 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår opkøb og salg af landbrugsprodukter ved offentlig intervention (EUT L 349 af 29.12.2009, s. 1).

BILAG III

FORPLIGTELSER OG GENERELLE PRINCIPPER FOR OPLAGRINGSVIRKSOMHEDERS ANSVAR, SOM SKAL MEDTAGES I OPLAGRINGSKONTRAKTEN MELLEM ET BETALINGSORGAN OG EN OPLAGRINGSVIRKSOMHED

(Artikel 3)

Oplagringsvirksomheden er ansvarlig for den hensigtsmæssige opbevaring af de produkter, der er omfattet af EU-interventionsforanstaltninger. Den bærer de finansielle følger af en uhensigtsmæssig opbevaring af produkterne.

I.   PRODUKTKVALITET

Hvis de oplagrede interventionsprodukters kvalitet forringes som følge af utilfredsstillende eller uhensigtsmæssige oplagringsbetingelser, debiteres tabene oplagringsvirksomheden og bogføres i regnskabet over offentlig oplagring som et tab, der skyldes, at produktet er forringet på grund af oplagringsforholdene.

II.   MANKOER

1.

 Oplagringsvirksomheden er ansvarlig for samtlige forskelle, der konstateres mellem de oplagrede mængder og angivelserne i de lageropgørelser, der sendes til betalingsorganet.

2.

 Når mankoerne overstiger de mængder, der er fastsat ved den eller de gældende tolerancer i henhold til artikel 4 og punkt B. III, nr. 2, i bilag II og bilag IV eller sektorlovgivningen for landbrug, tilskrives de med deres fulde beløb oplagringsvirksomheden som et ikke-identificerbart tab. Bestrider oplagringsvirksomheden mankoerne, kan den kræve vejning eller måling af produktet, idet de hermed forbundne omkostninger påhviler den, medmindre det viser sig, at de meddelte mængder faktisk er til stede, eller at afvigelsen ikke overstiger den eller de gældende tolerancer, i hvilket fald vejnings- eller målingsomkostningerne påhviler betalingsorganet.

De tolerancer, der er fastsat i punkt B. III, nr. 2, i bilag II, anvendes, uden at det berører de øvrige tolerancer, der er nævnt i første afsnit.

III.   BILAG OG MÅNEDS- OG ÅRSOPGØRELSER

1.   Bilag og månedsopgørelse

a)

 De dokumenter om indlagring, oplagring og udlagring af produkter, der danner grundlag for opstillingen af årsregnskabet, skal være i oplagringsvirksomhedens besiddelse og mindst indeholde følgende oplysninger:

—

oplagringssted (eventuelt med identifikation af silo eller beholder)

—

overført mængde fra den foregående måned

—

ind- og udlagring pr. parti

—

lagre ved periodens afslutning.

Disse dokumenter skal gøre det muligt med sikkerhed at identificere de oplagrede mængder på ethvert tidspunkt, især under hensyntagen til opkøb og salg, der er aftalt, men hvor de tilsvarende ind- eller udlagringer endnu ikke har fundet sted.

b)

 Oplagringsvirksomheden sender mindst én gang om måneden betalingsorganet dokumenterne om indlagring, oplagring og udlagring af produkter til støtte for en sammenfattende månedlig lageropgørelse. De skal være betalingsorganet i hænde inden den 10. i måneden efter den måned, som de vedrører.

c)

 En model til den sammenfattende månedlige lageropgørelse (vejledende model) er angivet nedenfor. Betalingsorganerne stiller denne til oplagringsvirksomhedernes rådighed ad elektronisk vej.

Månedlig regnskabsopgørelse

Produkter:

Oplagringsvirksomhed:

Lager: Nr.:

Adresse:

Måned:

Parti

Beskrivelse

Mængde (kg, ton, hl, kasser, stk. osv.)

Dato

Bemærkninger

Indlagring

Udlagring

 

Overført mængde

 

 

 

 

 

Mængde, der skal overføres

 

 

 

(Stempel og underskrift)

Sted og dato:

Navn:

2.   Årsopgørelse

a)

 Oplagringsvirksomheden udarbejder en årlig lageropgørelse på grundlag af de månedsopgørelser, der er beskrevet i nr. 1. Den sendes til betalingsorganet senest den 15. oktober efter bogføringsårets udgang.

b)

 Den årlige lageropgørelse indeholder en oversigt over de oplagrede mængder, opdelt på produkt og oplagringssted og med angivelse for hvert produkt af de oplagrede mængder, varepartinummer (undtagen for korn), året for deres indlagring og forklaring på eventuelle afvigelser.

c)

 En model til den sammenfattende årlige lageropgørelse (vejledende model) er angivet nedenfor.

Betalingsorganerne stiller denne til oplagringsvirksomhedernes rådighed ad elektronisk vej.

Årlig lageropgørelse

Produkter:

Oplagringsvirksomhed:

Lager: Nr.:

Adresse:

År:

Parti

Beskrivelse

Bogført mængde og/eller vægt

Bemærkninger

 

 

 

 

(Stempel og underskrift)

Sted og dato:

Navn:

IV.   ELEKTRONISK LAGERREGNSKAB OG TILRÅDIGHEDSSTILLELSE AF OPLYSNINGER

Den kontrakt om offentlig oplagring, der er indgået mellem betalingsorganet og oplagringsvirksomheden, indeholder bestemmelser, som gør det muligt at sikre overholdelsen af EU-lovgivningen.

Følgende elementer er påkrævet:

—

føring af et elektronisk lagerregnskab over interventionslagrene

—

direkte og øjeblikkelig tilrådighedsstillelse af en permanent beholdningsopgørelse

—

tilrådighedsstillelse på ethvert tidspunkt af samtlige dokumenter om indlagring, oplagring og udlagring af produkter og af regnskabsdokumenter og protokoller, der er udarbejdet i henhold til denne forordning, og som oplagringsvirksomheden er i besiddelse af

—

permanent adgang til disse dokumenter for betalingsorganets og Kommissionens ansatte og for enhver person, der er behørigt bemyndiget af disse.

V.   FORM OG INDHOLD AF DE DOKUMENTER, DER SENDES TIL BETALINGSORGANET

Form og indhold af de dokumenter, der er omhandlet i punkt III, nr. 1 og 2, fastlægges på de betingelser og efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 104 i forordning (EU) 1306/2013.

VI.   OPBEVARING AF DOKUMENTER

Bilagene vedrørende alle dokumenter om offentlige oplagringsoperationer opbevares af oplagringsvirksomheden i hele den periode, der fastsættes i henhold til de regler, som er vedtaget i henhold til artikel 104 i forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår proceduren for afslutning af regnskaber, jf. dog relevante nationale bestemmelser.

BILAG IV

TOLERANCER

(Artikel 4)

1.

 Tolerancerne for svind i forbindelse med normale oplagringsoperationer under overholdelse af gældende regler fastsættes for hvert produkt, der er omfattet af en offentlig oplagring, som følger:

—

korn 0,2 %

—

uafskallet ris, majs 0,4 %

—

skummetmælkspulver 0,0 %

—

smør 0,0 %

—

oksekød 0,6 %

2.

 Det tilladte procentvise svind i forbindelse med udbening af oksekød fastsættes til 32. Det gælder for samtlige mængder, der anvendes i løbet af bogføringsåret.

3.

 De i nr. 1 omhandlede tolerancer fastsættes i procent af den faktiske vægt, uemballeret, af de mængder, der indlagres og overtages i løbet af det pågældende bogføringsår, forhøjet med de mængder, der er oplagret ved nævnte bogføringsårs begyndelse.

Disse tolerancer anvendes ved den fysiske lagerkontrol. Betalingsorganet beregner dem for alle mængder af hvert produkt, der er oplagret.

Betalingsorganet beregner den faktiske vægt ved indlagring og udlagring ved fra den konstaterede vægt at trække den faste emballagevægt, der er fastsat i købsbetingelserne, eller, hvis der ikke foreligger nogen købsbetingelser, gennemsnitsvægten af den emballage, der er benyttet.

4.

 Et svind i antallet af emballager eller i det registrerede stykantal er ikke omfattet af tolerancen.

5.

 Mankoer som følge af tyveri eller af andre identificerbare årsager medtages ikke ved beregningen af de i nr. 1 og 2 omhandlede tolerancer.

BILAG V

De i artikel 10 omhandlede foranstaltninger

1.

 Ordningerne i bilag I til forordning (EF) nr. 73/2009 og fra 2016 ordningerne i bilag I til forordning (EU) nr. 1307/2013.

2.

 Foranstaltninger til udvikling af landdistrikter i del II, afsnit I og II i Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 (1) og foranstaltninger til udvikling af landdistrikter i afsnit III, kapitel 1 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

(1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 af 27. januar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne (EUT L 25 af 28.1.2011, s. 8).

BILAG VI

De i artikel 14 omhandlede foranstaltninger

1.

 Omstrukturering og omlægning af vindyrkningsarealer i henhold til artikel 46 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2.

 Grøn høst i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

28.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 255/59

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 908/2014

af 6. august 2014

om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 23, artikel 36, stk. 6, artikel 46, stk. 5 og 6, artikel 50, stk. 2, artikel 53, stk. 1, artikel 57, stk. 2, artikel 62, stk. 2, artikel 66, stk. 4, artikel 88, artikel 104 og artikel 114, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EU) nr. 1306/2013 fastlægges de grundlæggende regler om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, herunder akkreditering af betalingsorganer og koordineringsorganer, økonomisk forvaltning og regnskabsafslutningsprocedurer, kontrolsystemer og sanktioner, bl.a. kontrol af transaktionerne, sikkerhedsstillelse og åbenhed. For at sikre, at den nye retlige ramme, der etableres ved nævnte forordning, fungerer smidigt og finder ensartet anvendelse, har Kommissionen fået beføjelse til at vedtage visse regler for disse områder. De nye regler skal erstatte de relevante bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 601/94 (2), (EF) nr. 4/2004 (3), (EF) nr. 883/2006 (4), (EF) nr. 884/2006 (5), (EF) nr. 885/2006 (6), (EF) nr. 259/2008 (7) og gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 (8). Forordning (EF) nr. 883/2006, (EF) nr. 884/2006, (EF) nr. 885/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 blev ophævet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (9). Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør forordning (EF) nr. 601/94, (EF) nr. 4/2004 og (EF) nr. 259/2008 ophæves ved nærværende forordning.

(2)

Medlemsstaterne bør kun godkende betalingsorganer, hvis de opfylder visse minimumskriterier, der fastsættes på EU-plan som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014. Disse »godkendelseskriterier« er fastlagt i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 907/2014. Der bør fastsættes regler for procedurer for udstedelse, undersøgelse og tilbagetrækning af godkendelse af betalingsorganer og koordineringsorganer.

(3)

Medlemsstaterne bør føre konstant tilsyn med deres betalingsorganer. De bør oprette et system til informationsudveksling for at underrette de kompetente myndigheder om mistanke om tilfælde af manglende overholdelse. Der bør fastlægges en procedure for medlemsstaternes behandling af sådanne tilfælde, herunder en forpligtelse til at udarbejde en plan for afhjælpning af eventuelle påpegede mangler inden for en frist, der skal fastlægges. Udgifter, der er afholdt af betalingsorganer, hvis godkendelse fastholdes af medlemsstaten, selv om de ikke har indført en sådan plan inden for den fastsatte frist, bør Kommissionen have mulighed for at forfølge i tilfælde af manglende overholdelse ved den efterprøvende regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(4)

I henhold til artikel 7, stk. 3, første afsnit, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal de ansvarlige for de godkendte betalingsorganer udarbejde forvaltningserklæringer om regnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed og de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde samt om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Der bør fastsættes regler for form og indhold af disse forvaltningserklæringer.

(5)

Der bør fastlægges regler for funktionsmåden i koordineringsorganerne, jf. artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013, samt certificeringsorganernes opgaver, jf. artikel 9 i samme forordning. For desuden at sikre, at de attester og rapporter, der skal udarbejdes af certificeringsorganerne, er til støtte for Kommissionen ved regnskabsafslutningen, bør deres indhold specificeres.

(6)

For at sikre god forvaltning af de bevillinger, der er opført på EU's budget til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (i det følgende benævnt »fondene«), bør betalingsorganerne føre separate regnskaber for udbetalinger fra og indtægter til de to fonde. Med henblik herpå bør betalingsorganerne i deres regnskab for hver fond særskilt anføre de udgifter og indtægter, der er afholdt eller oppebåret i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 5 og 43 i forordning (EU) nr. 1306/2013, således at udgifterne og indtægterne kan sættes i relation til de midler, betalingsorganerne har fået stillet til rådighed over EU's budget.

(7)

Den fælles landbrugspolitik finansieres i euro, samtidig med at medlemsstater, som ikke har indført euroen, kan foretage betalinger i deres nationale valuta. For at alle udgifter og indtægter kan blive konsolideret, bør det derfor bestemmes, at de pågældende betalingsorganer kan anmelde udgifter og indtægter både i euro og i den valuta, som de er afholdt eller oppebåret i.

(8)

De udgifter, der som led i ELFUL medfinansieres over EU's budget og medlemsstaternes budgetter for at støtte udviklingen af landdistrikterne, er baseret på programmer, som er opdelt efter foranstaltninger, specifik bidragssats og fokusområde. I overensstemmelse med princippet om sund økonomisk forvaltning bør disse udgifter overvåges og bogføres på dette grundlag, så alle posteringer kan identificeres ud fra program, foranstaltning, specifikke bidragssatser og fokusområder. Dermed sikres, at det kan kontrolleres, om der er overensstemmelse mellem afholdte udgifter og de bevilgede finansielle midler. Det bør i den forbindelse præciseres, hvilke elementer betalingsorganerne skal tage hensyn til. Navnlig bør betalingsorganerne tydeligt og særskilt angive de offentlige midlers og EU-midlernes oprindelse i bogføringen i forbindelse med de udførte finansieringer. Desuden bør de beløb, der skal inddrives hos modtagerne, og de inddrevne beløb anføres med henvisning til de oprindelige posteringer.

(9)

Medlemsstaterne mobiliserer de nødvendige midler til EGFL-udgifterne som nævnt i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, før Kommissionen finansierer disse udgifter i form af godtgørelser af de afholdte udgifter. Alternativt modtager medlemsstaterne et forskud til dækning af ELFUL-udgifterne, som senere bliver reguleret ved den årlige regnskabsafslutning, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013. For at sikre sund forvaltning af pengestrømmene bør medlemsstaterne i forbindelse med disse månedlige godtgørelser indsamle de oplysninger, som er nødvendige for at påvise fuldstændigheden, nøjagtigheden og pålideligheden af de afholdte udgifter, og holde dem til rådighed for Kommissionen, efterhånden som udgifterne afholdes og indtægterne anvendes, eller sende dem til Kommissionen med regelmæssige mellemrum. Oplysningerne bør sendes til Kommissionen af medlemsstaterne med sådanne mellemrum, som passer til den måde, hver af fondene forvaltes på. Fremsendelse af oplysninger med disse mellemrum skal ske uden at tilsidesætte medlemsstaternes pligt til at indsamle oplysninger og stille dem til rådighed for Kommissionen for at muliggøre en passende overvågning af udgiftsudviklingen.

(10)

Betalingsorganernes almindelige forpligtelser til at føre regnskaber vedrører de data, som kræves til forvaltning og kontrol af EU's midler. Disse forpligtelser omfatter dog ikke krav i forbindelse med godtgørelse af udgifter og de oplysninger, som skal sendes til Kommissionen for at opnå denne godtgørelse. Det bør derfor præciseres, hvilke oplysninger og data om de udgifter, som skal finansieres af fondene, der skal sendes til Kommissionen med regelmæssige mellemrum. Kommissionen bør direkte og så effektivt som muligt kunne anvende de oplysninger, som medlemsstaterne sender den, til forvaltning af fondenes regnskaber og de dertil knyttede betalinger. I dette øjemed bør al udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen foregå elektronisk.

(11)

Ifølge artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal udgiftsanmeldelser, der også har gyldighed som betalingsanmodninger, og som vedrører foranstaltninger i forbindelse med tiltag, der finansieres af fondene, sendes til Kommissionen ledsaget af de krævede oplysninger. For at medlemsstaterne og betalingsorganerne skal kunne udfærdige disse udgiftsanmeldelser efter harmoniserede regler, og for at Kommissionen skal kunne tage betalingsanmodningerne i betragtning, bør det fastsættes, på hvilke betingelser udgifterne kan finansieres over henholdsvis EGFL's og ELFUL's budget. Disse betingelser bør indeholde de nærmere regler for bogføring af indtægter og udgifter, navnlig formålsbestemte indtægter og eventuelle korrektioner, og for den faktiske anmeldelse af dem.

(12)

Når de samlede forudgående forpligtelser, der kan tillades ifølge artikel 170, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (10), på grundlag af udgiftsanmeldelserne fra medlemsstaterne inden for rammerne af EGFL overskrider 75 % af bevillingerne i det igangværende regnskabsår, har Kommissionen pligt til at nedsætte disse beløb. I overensstemmelse med princippet om sund økonomisk forvaltning bør denne nedsættelse fordeles proportionalt mellem alle medlemsstater på grundlag af de udgiftsanmeldelser, de har sendt. For at fordele de disponible bevillinger ligeligt mellem medlemsstaterne bør det i så fald fastsættes, at de månedlige betalinger inden for rammerne af EGFL nedsættes med en procentdel pr. kapitel af de udgiftsanmeldelser, som hver medlemsstat har fremsendt, og at det restbeløb, der ikke blev udnyttet i en måned, genfordeles ved Kommissionens senere beslutninger om månedlige betalinger.

(13)

Efter at have truffet beslutning om de månedlige betalinger stiller Kommissionen de finansielle midler til rådighed for medlemsstaterne, der skal til for at dække de udgifter, som skal finansieres af fondene, i overensstemmelse med praktiske bestemmelser og på betingelser, som skal fastsættes på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne sender Kommissionen, og de informationssystemer, som Kommissionen indfører.

(14)

Det er en betingelse for godtgørelse af de udgifter til interventionsforanstaltninger, som betalingsorganerne har afholdt, at disse i deres udgiftsanmeldelser angiver de værdier og beløb, de har bogført i måneden efter den måned, som udgifterne til den offentlige oplagring vedrører. For at sikre, at godtgørelsesproceduren forløber smidigt, er det nødvendigt at specificere, hvordan disse oplysninger, der er nødvendige af hensyn til beregning af omkostninger og udgifter, skal anmeldes til Kommissionen.

(15)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 skal regnskabet med offentlige interventionslagre gøre det muligt at verificere såvel de udbetalte EU-midler som status for interventionslagrene. Det bør med henblik herpå fastsættes, at betalingsorganerne særskilt fører et lagerregnskab og finansregnskaber, som indeholder de elementer, der er nødvendige til overvågning af lagrene og forvaltning af finansieringen af de udgifter og indtægter, som offentlige interventionsforanstaltninger medfører.

(16)

Med hensyn til offentlige interventionslagre er betalingsorganernes bogføring af de elementer, der vedrører mængder, værdier og visse gennemsnit, obligatorisk. Men under visse omstændigheder bør bestemte operationer og udgifter ikke bogføres eller bogføres efter bestemte regler. For at sikre ligebehandling og beskytte Unionens finansielle interesser bør sådanne omstændigheder specificeres, herunder de eventuelle ordninger, der måtte være for bogføring af operationer og udgifter.

(17)

Den dato, hvor de forskellige udgifts- og indtægtselementer, der knytter sig til interventionsforanstaltningerne i form af offentlig oplagring, bogføres, afhænger af arten af de tiltag, de vedrører, og kan fastlægges inden for rammerne af retsforskrifterne for den relevante landbrugssektor. Det er i den sammenhæng nødvendigt at fastsætte en generel regel for de forskellige elementer, der skal bogføres den dato, hvor den materielle operation, som følger af interventionsforanstaltningen, og de særtilfælde, der skal tages i betragtning, finder sted.

(18)

Medlemsstaterne bør af hensyn til en sund økonomisk forvaltning forelægge Kommissionen et overslag over de beløb, som ELFUL mangler at finansiere i løbet af et regnskabsår for landbruget, og skøn over finansieringsanmodningerne for det følgende kalenderår. For at Kommissionen skal kunne opfylde sine forpligtelser, bør den have tilsendt de nødvendige oplysninger i tilstrækkelig god tid og i hvert fald to gange om året senest den 31. januar og 31. august.

(19)

I overensstemmelse med artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal der fastsættes frister for udarbejdelse af udgiftsanmeldelser for de foranstaltninger, der gennemføres under ELFUL. På grund af de særlige bogføringsregler, der gælder for ELFUL, udbetalingen af forfinansiering og finansieringen af foranstaltninger pr. kalenderår bør udgifterne anmeldes med en hyppighed, der er afpasset efter disse særlige omstændigheder.

(20)

Udvekslingen af oplysninger og dokumenter mellem medlemsstaterne og Kommissionen foregår normalt elektronisk eller i digital form, og det samme gælder, når medlemsstaterne sender Kommissionen oplysninger eller stiller oplysninger til rådighed for den. For at forbedre informationsudvekslingen i forbindelse med fondene og udvide brugen heraf blev der oprettet informationssystemer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 883/2006. Sådanne systemer bør fortsat bruges og indføres i videre omfang, når medlemsstaterne er blevet underrettet via Komitéen for Landbrugsfondene.

(21)

Det er nødvendigt at foretage hyppige tilpasninger af disse informationssystemers databehandling og af den form og det indhold, som de dokumenter, der skal indsendes i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013, skal have, for at følge med udviklingen i de gældende retsforskrifter eller forvaltningskravene. Der bør også fastlægges ensartede regler for præsentationen af de relevante dokumenter, som medlemsstaterne skal indsende. For at nå disse mål og forenkle procedurerne, og for at informationssystemerne hurtigt kan blive operationelle, bør dokumenternes form og indhold fastsættes på grundlag af standardiserede forlæg og protokoller, og det bør fastsættes, at Kommissionen tilpasser og ajourfører dem efter at have underrettet Komitéen for Landbrugsfondene.

(22)

I henhold til artikel 58 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er medlemsstaterne via deres betalingsorganer ansvarlige for forvaltningen og kontrollen af, at udgifter, der afholdes i henhold til fondene, er lovlige. Dataene om finansielle transaktioner bør derfor meddeles eller indlæses i informationssystemerne og ajourføres under betalingsorganernes ansvar af betalingsorganerne selv eller de organer, som har fået overdraget denne opgave, eventuelt via det godkendte koordineringsorgan.

(23)

I forbindelse med visse dokumenter og erklæringer, der er omhandlet i artikel 102, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 eller de af Kommissionens retsakter, der er vedtaget i henhold til denne artikel, kræves der en underskrift fra en bemyndiget person eller godkendelse fra en person i et eller flere af den pågældende procedures led. De informationssystemer, der bruges til at sende disse dokumenter, bør i de tilfælde gøre det muligt entydigt at identificere hver enkelt person og frembyde rimelige garantier for, at dokumenternes indhold ikke kan ændres, også for procedurens forskellige led. Dette gælder især udgiftsanmeldelserne og forvaltningserklæringen, der vedlægges årsregnskaberne, jf. artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1306/2013, og de dokumenter, der sendes elektronisk som led i disse procedurer.

(24)

I henhold til artikel 58, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1306/2013 er medlemsstaterne via deres betalingsorganer ansvarlige for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb inklusive renter. For at sikre en effektiv og korrekt anvendelse af disse bestemmelser bør der fastlægges harmoniserede regler for renter, som påhviler inddrivelsen af uretmæssigt udbetalte beløb. Uden at det berører artikel 54, stk. 3, første afsnit, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, kan medlemsstaterne opfylde deres forpligtelse til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb på forskellige måder. Uden at dette berører eventuelle andre håndhævelsesforanstaltninger i den nationale lovgivning, vil en omkostningseffektiv metode til inddrivelse af gæld være at modregne eventuelle udestående beløb i fremtidige betalinger til debitor, så snart gælden er blevet fastslået i overensstemmelse med den nationale lovgivning. Det bør derfor være obligatorisk for medlemsstaterne at anvende denne gældsinddrivelsesmetode, og der bør fastlægges fælles betingelser for anvendelsen af den.

(25)

Der bør fastsættes detaljerede bestemmelser om såvel den procedure for afslutning af regnskaber, der er fastsat i artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013, som den efterprøvende regnskabsafslutning, der er fastsat i artikel 52 i samme forordning, herunder en ordning, hvorved de beløb, der bliver resultatet, alt efter omstændighederne fratrækkes eller tillægges en af de efterfølgende betalinger til medlemsstaterne fra Kommissionen.

(26)

For at tage hensyn til regnskabsafslutningsproceduren i henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er det nødvendigt at fastlægge indholdet af betalingsorganernes årsregnskaber og en dato for de pågældende regnskabers og andre relevante dokumenters fremsendelse til Kommissionen. Den periode, hvor betalingsorganerne skal holde bilagene vedrørende samtlige udgifter og formålsbestemte indtægter til rådighed for Kommissionen, bør også klarlægges. Desuden bør det slås fast, at Kommissionen fastlægger form og indhold af de regnskabsoplysninger, som betalingsorganerne skal fremsende.

(27)

For at sikre, at regnskabsafslutningsproceduren i normale sager afsluttes inden for en rimelig frist, bør der fastlægges bestemte tidsperioder for de forskellige stadier af proceduren, som skal overholdes af Kommissionen og medlemsstaterne. Samtidig bør det dog være muligt for Kommissionen at forlænge disse tidsperioder, når det er nødvendigt set i lyset af, hvor kompleks den behandlede sag er. Den efterprøvende regnskabsafslutning skal give medlemsstaterne ret til kontradiktion og en korrekt vurdering af de oplysninger, der er nødvendige for en vurdering af de relevante risici for fondene.

(28)

I overensstemmelse med artikel 59, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013 har medlemsstaterne pligt til at sikre det minimum af kontroller på stedet, der er nødvendige for at sikre en effektiv risikostyring. Imidlertid har medlemsstaterne tilladelse til på eget ansvar at nedsætte dette minimum af kontroller på stedet, når det er konstateret, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer korrekt, og fejlprocenten fortsat ligger på et acceptabelt niveau. Mens de nødvendige minimumsgrænser for kontroller på stedet er fastlagt i sektorlovgivningen for landbrug, bør der fastsættes ensartet horisontal lovgivning om muligheden for at sænke minimumsgrænsen for kontroller på stedet, som skal finde anvendelse på alle foranstaltninger, der finansieres af fondene, sammen med betingelserne herfor. Ud over denne horisontale lovgivning kan der i sektorlovgivningen for landbrug fastsættes yderligere regler.

(29)

Der bør endvidere fastsættes detaljerede regler for medlemsstaternes udførelse af kontrollen af transaktioner som anført i artikel 80 i forordning (EU) nr. 1306/2013, navnlig udvælgelsen af virksomheder, antal kontroller og tidsplanen for kontrollerne.

(30)

I overensstemmelse med kapitel III i afsnit V af forordning (EU) nr. 1306/2013 om kontrol af transaktioner skal medlemsstaterne sende Kommissionen en række meddelelser. Da standardiseringen af form og indhold af disse meddelelser letter brugen af dem og sikrer en ensartet tilgang, bør der fastlægges detaljerede regler for deres form og indhold. Desuden bør der fastlægges regler for opbevaring af forretningspapirer, for fælles aktioner vedrørende gensidig bistand som nævnt i artikel 83 i forordning (EU) nr. 1306/2013 samt for de særlige tjenester, der nævnes i artikel 85 i samme forordning.

(31)

I delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 er der fastlagt regler som supplement til de retlige rammer for sikkerhedsstillelser, navnlig for så vidt angår kravet om at stille en sikkerhed, betingelserne, der gælder for sikkerhedsstillelser, samt regler for, hvordan man stiller, frigiver og fortaber en sikkerhed. For at sikre ensartet anvendelse af disse regler bør der vedtages bestemmelser om form og procedurer for, hvordan man stiller og frigiver en sikkerhed, samt for informationsudveksling og de meddelelser, der er påkrævet i den forbindelse.

(32)

I overensstemmelse med afsnit VII, kapitel IV, i forordning (EU) nr. 1306/2013 om åbenhed har medlemsstaterne pligt til årligt at offentliggøre modtagerne af støtte fra fondene og bl.a. de støttebeløb, som hver modtager har fået udbetalt i henhold til hver af disse fonde. Til det formål og i overensstemmelse med artikel 111 i forordning (EU) nr. 1306/2013 bør denne offentliggørelses form fastlægges. Offentliggørelsen bør ikke være mere vidtgående, end det er nødvendigt, for at de pågældende målsætninger om åbenhed kan opfyldes.

(33)

Offentliggørelsen bør være i overensstemmelse med de oplysninger, som betalingsorganerne har i deres regnskaber og registre, og omhandle betalinger, der er modtaget det foregående regnskabsår. Oplysningerne bør præsenteres for offentligheden på en klar, harmoniseret og søgbar måde inden den 31. maj.

(34)

I henhold til artikel 111, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal de betalingsbeløb, som hver støttemodtager har fået for hver foranstaltning, som er finansieret af fondene, offentliggøres. Men for at sikre overholdelsen af pligten i artikel 112 i samme forordning er det også nødvendigt at fastsætte en tærskelværdi for, hvornår navnet på en støttemodtager ikke offentliggøres.

(35)

I overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, første afsnit, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal offentliggørelsen af modtagerne af støtte fra fondene vise den kommune, hvor støttemodtageren har hjemsted eller er registreret. Denne information bør også stilles til rådighed for støttemodtagere, som er fysiske personer, og hvis navne ikke skal offentliggøres ifølge artikel 112 i forordningen. Hvis offentliggørelsen imidlertid på grund af det begrænsede antal støttemodtagere, der har hjemsted eller er registreret i en given kommune, ville gøre det muligt at identificere en støttemodtager, som er en fysisk person, bør der fastlægges bestemmelser om, hvordan man undgår uforholdsmæssige og unødige krænkelser af privatlivets fred.

(36)

Oplysningerne bør offentliggøres på internettet i form af et søgeværktøj, som kan sikre, at den brede offentlighed vil være i stand til at holde sig underrettet. Søgeværktøjet bør gøre det muligt at søge på grundlag af visse kriterier, og resultaterne af søgningen bør præsenteres i en let tilgængelig form.

(37)

For at de gældende databeskyttelseskrav kan opfyldes, bør modtagerne af fondsmidler underrettes om offentliggørelsen af deres data, inden offentliggørelsen finder sted. Informationen bør gives til støttemodtagerne gennem støtteansøgningsformularerne, eller når der indhentes data. Hvad angår udgifter afholdt i regnskabsårene 2014 og 2015, bør modtagerne, såfremt der ikke findes tilgængelig information om støttemodtagerne på tidspunktet for indhentningen af personoplysninger, stadig holdes underrettet inden for en rimelig tidsfrist, inden offentliggørelse faktisk finder sted.

(38)

For at lette offentlighedens adgang til de offentliggjorte data bør medlemsstaterne oprette netsteder med information om modtagerne af støtte fra fondene og de tærskler, som er nævnt i artikel 112 i forordning (EU) nr. 1306/2013. På grund af de forskellige organisatoriske strukturer i medlemsstaterne bør disse bestemme, hvilket organ der skal have ansvaret for at etablere og vedligeholde netstedet og offentliggøre dataene. Kommissionen bør etablere et netsted, der indeholder links til medlemsstaternes netsteder.

(39)

Artikel 10 i denne forordning finder anvendelse på udgifter afholdt og formålsbestemte indtægter modtaget af medlemsstaterne fra den 16. oktober 2014 for at sikre kontinuitet i rapporteringen inden for samme regnskabsår.

(40)

For at sikre en sammenhængende behandling af de igangværende regnskabsafslutningsprocedurer er de i artikel 34, stk. 3 og 4, i denne forordning fastsatte tidsperioder ikke gældende for de procedurer, hvor den i artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 885/2006 omtalte meddelelse er sendt før den 1. januar 2015.

(41)

Eftersom kapitel IV i afsnit VII i forordning (EU) nr. 1306/2013 om åbenhed finder anvendelse på betalinger foretaget i regnskabsåret 2014 og frem, bør de relevante bestemmelser i denne forordning gælde for disse betalinger.

(42)

Med henblik på at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til gennemførelsen bør de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med kolonne V1 og V2 i bilag II forelægges fra regnskabsåret 2016.

(43)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

BETALINGSORGANER OG ANDRE ORGANER

Artikel 1

Procedure for godkendelse af betalingsorganer

1.   Medlemsstaterne udpeger en myndighed på ministerielt plan til at være ansvarlig for:

a)

udstedelse, undersøgelse og tilbagetrækning af godkendelse af betalingsorganer

b)

udførelse af de opgaver, der overlades den kompetente myndighed under dette kapitel.

2.   Den kompetente myndighed træffer en formel afgørelse om udstedelse eller — efter undersøgelse — om tilbagetrækning af godkendelsen af betalingsorganet på grundlag af en undersøgelse af godkendelseskriterierne jf. artikel 1, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 (»godkendelseskriterierne«). Den kompetente myndighed informerer straks Kommissionen om godkendelser og tilbagetrækninger af godkendelser.

3.   Den kompetente myndighed udpeger et revisionsorgan til at foretage en undersøgelse før en godkendelse udstedes (forundersøgelse før godkendelse). Revisionsorganet skal være en revisionsmyndighed eller et andet offentligt eller privat organ eller en organisatorisk enhed hos en myndighed med de fornødne kompetencer og kvalifikationer og tilstrækkelig kapacitet til at foretage revisionsopgaver. Revisionsorganet skal være uafhængigt af det betalingsorgan, der skal godkendes.

Undersøgelsen (forundersøgelse inden godkendelse), som revisionsorganet udfører, omfatter navnlig:

a)

procedurer og systemer til anvisning og gennemførelse af betalinger

b)

opgavefordeling og den interne og eksterne kontrols tilstrækkelighed i forbindelse med transaktioner, som finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (i det følgende benævnt »fondene«)

c)

hvorvidt disse procedurer og systemer kan sikre Unionens budget, herunder risikobaserede foranstaltninger mod svig

d)

informationssystemernes sikkerhed

e)

regnskabsførelse.

Revisionsorganet udarbejder en rapport over det udførte revisionsarbejde, resultaterne af dette arbejde og sin vurdering af, om betalingsorganet opfylder godkendelseskriterierne. Rapporten forelægges den kompetente myndighed, som herefter udsteder godkendelsen, hvoraf det fremgår, at betalingsorganet opfylder godkendelseskriterierne.

4.   Hvis den kompetente myndighed ikke mener, at betalingsorganet opfylder godkendelseskriterierne, meddeler den betalingsorganet, hvilke betingelser det skal opfylde for at opnå godkendelse.

Indtil de eventuelle nødvendige ændringer er foretaget for at opfylde sådanne specifikke kriterier, kan godkendelsen gives foreløbigt for en periode, der fastsættes under hensyn til, hvor alvorlige de konstaterede problemer er, dog højst 12 måneder. I behørigt begrundede tilfælde og efter anmodning fra den berørte medlemsstat kan Kommissionen forlænge denne periode.

5.   De oplysninger, der er fastsat i artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, meddeles straks efter, at betalingsorganet er godkendt for første gang, og under alle omstændigheder før nogen udgifter, som afholdes af det, debiteres fondene. Oplysningerne ledsages af erklæringer og dokumenter vedrørende:

a)

de opgaver, betalingsorganet har fået tildelt

b)

ansvarsfordelingen mellem betalingsorganets afdelinger

c)

betalingsorganets forbindelser med andre offentlige eller private organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af alle foranstaltninger, i forbindelse med hvilke de udgifter, som er afholdt af betalingsorganet, debiteres fondene

d)

procedurerne for modtagelse, kontrol og fastsættelse af ansøgninger fra støttemodtagere og for anvisning og betaling af samt regnskabsaflæggelse for udgifter

e)

bestemmelserne om informationssystemers sikkerhed

f)

rapporten om den forundersøgelse før godkendelse, som er foretaget af det i stk. 3 nævnte revisionsorgan.

6.   Kommissionen underretter Komitéen for Landbrugsfondene om, hvilke betalingsorganer der er godkendt i hver medlemsstat.

Artikel 2

Fornyet undersøgelse af godkendelse

1.   Den kompetente myndighed overvåger bestandig de betalingsorganer, som den har ansvaret for, bl.a. på grundlag af de attester og rapporter, som certificeringsorganet udarbejder i henhold artikel 9 i forordning (EU) nr. 1306/2013, og følger op på alle konstaterede mangler.

Hvert tredje år sender den kompetente myndighed en skriftlig rapport til Kommissionen om tilsynet med betalingsorganerne og overvågningen af deres aktiviteter. Rapporten skal indeholde en gennemgang af betalingsorganernes løbende overholdelse af godkendelseskriterierne sammen med et sammendrag af de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe manglerne. Den kompetente myndighed bekræfter, om det betalingsorgan, som den er ansvarlig for, fortsat opfylder godkendelseskriterierne.

2.   Medlemsstaterne indfører et system, som sikrer, at alle oplysninger, som tyder på, at et betalingsorgan ikke opfylder godkendelseskriterierne, straks meddeles den kompetente myndighed.

3.   Når den kompetente myndighed har fastslået, at et godkendt betalingsorgan ikke længere opfylder et eller flere af godkendelseskriterierne på en sådan måde, at det vil kunne hindre varetagelsen af de opgaver, der er fastlagt i artikel 1, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, tager den kompetente myndighed uden ophør betalingsorganets godkendelse op til fornyet undersøgelse. Den udarbejder en plan over foranstaltninger og frister med henblik på at afhjælpe de konstaterede mangler inden for en periode, der skal fastlægges på grundlag af problemets omfang, og som ikke må overstige 12 måneder fra den dato, hvor godkendelsen tages op til fornyet undersøgelse. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra den pågældende medlemsstat forlænge denne periode.

4.   Den kompetente myndighed informerer Kommissionen om sin beslutning om at tage et betalingsorgans godkendelse op til fornyet undersøgelse, om den plan, der er udarbejdet i henhold til stk. 3, og sidenhen om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af denne plan.

5.   Hvis godkendelsen trækkes tilbage, godkender den kompetente myndighed straks et andet betalingsorgan, som opfylder de kriterier, der er angivet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, for at sikre, at betalingerne til modtagerne ikke afbrydes.

6.   Finder Kommissionen, at den kompetente myndighed ikke har opfyldt sin forpligtelse til at udarbejde en afhjælpningsplan i henhold til stk. 3, eller at betalingsorganet fortsat er godkendt uden at have gennemført en sådan plan fuldt ud i løbet af den fastsatte periode, anmoder Kommissionen den kompetente myndighed om at trække godkendelsen af betalingsorganet tilbage, medmindre de nødvendige ændringer foretages inden en frist, som Kommissionen fastsætter på grundlag af problemets omfang. I en sådan situation kan Kommissionen beslutte at søge at afhjælpe de resterende mangler ved anvendelse af den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure, jf. artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Artikel 3

Forvaltningserklæring

1.   Den forvaltningserklæring, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, første afsnit, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, udarbejdes så betids, at certificeringsorganet kan afgive den udtalelse, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i samme forordning.

Forvaltningserklæringen udformes som fastsat i bilag I til nærværende forordning og kan behæftes med forbehold, som fastlægger omfanget af den potentielle økonomiske virkning. Hvis der er taget forbehold, skal erklæringen indeholde en afhjælpende handlingsplan og en nøjagtig tidsplan for gennemførelsen deraf.

2.   Forvaltningserklæringen baseres på et effektivt tilsyn med det indførte forvaltnings- og kontrolsystem gennem hele året.

Artikel 4

Koordineringsorgan

1.   Det koordineringsorgan, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013, fungerer som Kommissionens eneste kontaktorgan for den pågældende medlemsstat i alle spørgsmål af relevans for fondene, hvad angår:

a)

formidling af informationer og retningslinjer om betalingsorganernes funktion og drift til disse betalingsorganer og organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af sådanne retningslinjer, samt arbejdet til fremme af en harmoniseret anvendelse deraf

b)

fremsendelse til Kommissionen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7 og 102 i forordning (EU) nr. 1306/2013

c)

arbejdet med at holde alle de regnskabsoplysninger, der kræves til statistiske formål og kontrolformål, til rådighed for Kommissionen.

2.   Et betalingsorgan kan fungere som koordineringsorgan, hvis de to arbejdsopgaver holdes adskilt.

3.   I udøvelsen af sine opgaver kan koordineringsorganet efter nationale procedurer lade sig bistå af andre administrative organer eller tjenester, især organer eller tjenester med regnskabsmæssig eller teknisk ekspertise.

4.   Fortroligheden, integriteten og disponibiliteten af alle elektroniske data, som koordineringsorganet er i besiddelse af, sikres ved foranstaltninger, der for det enkelte koordineringsorgan er tilpasset den administrative struktur og de personalemæssige og teknologiske forhold. Den finansielle og teknologiske indsats skal stå i et rimeligt forhold til de faktiske risici.

5.   De meddelelser, der er fastsat i artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, fremsendes, straks efter at koordineringsorganet er godkendt for første gang, og under alle omstændigheder før nogle udgifter, som det er ansvarligt for, debiteres fondene. De ledsages af godkendelsesdokumentet for organet og oplysninger om de betingelser vedrørende administration, regnskaber og intern kontrol, der knytter sig til organets virke.

Artikel 5

Godkendelse

1.   Den kompetente myndighed udpeger det certificeringsorgan, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2.   Certificeringsorganet tilrettelægger sit arbejde på en resultatorienteret og effektiv måde og udfører sine kontroller inden for en passende tidsramme, idet det tager hensyn til arten af transaktioner og tidsforbruget herved i det pågældende regnskabsår.

3.   Den udtalelse, som certificeringsorganet skal udarbejde i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, skal udarbejdes årligt.

Udtalelsen baseres på det revisionsarbejde, der skal udføres i henhold til artikel 6 og 7 i nærværende forordning.

4.   Certificeringsorganet udarbejder en rapport om sine resultater. Rapporten skal omfatte de opgaver, der er delegeret. Rapporten skal for den periode, som den omfatter, oplyse,

a)

om betalingsorganet opfyldte godkendelseskriterierne

b)

om betalingsorganets procedurer var af en sådan karakter, at der er rimelig vished for, at de udgifter, der debiteres fondene, blev afholdt i overensstemmelse med EU's regler, hvorved det sikres, at de underliggende transaktioner var lovlige og formelt rigtige, og at eventuelle henstillinger med henblik på forbedringer blev blevet fulgt op

c)

om de årsregnskaber, som er omhandlet i artikel 29 i nærværende forordning, var i overensstemmelse med betalingsorganets bøger og fortegnelser

d)

om oversigterne over udgifter og interventionstransaktioner var en retvisende, fuldstændig og nøjagtig fortegnelse over de transaktioner, der debiteres fondene

e)

om Unionens finansielle interesser var forsvarligt beskyttet, hvad angår udbetalte forskud, modtagne sikkerhedsstillelser, interventionslagre og beløb, der skal opkræves.

Rapporten skal indeholde oplysninger om revisionspersonalets antal og kvalifikationer, det udførte arbejde, antallet af undersøgte transaktioner, det pålideligheds- og korrekthedsniveau, der er opnået, eventuelle konstaterede svagheder, de fremsatte henstillinger om forbedring og det arbejde, der er udført såvel i certificeringsorganet som i andre revisionsorganer i og uden for betalingsorganet, og som helt eller delvis har dannet grundlag for den vished om de rapporterede transaktioner, som certificeringsorganet har opnået.

Artikel 6

Revisionsprincipper

1.   Godkendelsesrevisionen udføres i overensstemmelse med internationalt godkendte revisionsstandarder.

2.   Certificeringsorganet udarbejder en revisionsstrategi indeholdende anvendelsesområde, tidsplan og retning for godkendelsesrevisionen, revisionsmetoderne og metodologi for stikprøvekontrol. Der udarbejdes en revisionsplan for hvert revideret regnskabsår baseret på den anslåede revisionsrisiko. Certificeringsorganet fremsender revisionsstrategien og revisionsplanen til Kommissionen på dennes anmodning.

3.   Det rimelige niveau af revisionssikkerhed, der skal opnås som resultat af revisionsarbejdet, sikres gennem vurderingen af kontrolsystemet, herunder efterprøvning af overholdelse og detaljeret efterprøvning af udgifterne, i form af kontrol af oplysninger og analyseprocedurer.

4.   Kommissionen fastlægger retningslinjer, som bl.a. omfatter:

a)

yderligere præcisering og vejledning vedrørende den godkendelsesrevision, som skal foretages

b)

fastsættelse af det rimelige niveau af revisionssikkerhed, der skal opnås som resultat af revisionsarbejdet.

Artikel 7

Revisionsmetoder

1.   De revisionsmetoder, der er relevante for godkendelsesrevisionen, defineres i den revisionsstrategi, som er fastsat i artikel 6, stk. 2.

2.   For at nå målene for revisionen og muliggøre afgivelse af den udtalelse, der er fastlagt i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, skal der i revisionsarbejdet indgå systemrevision, detaljeret efterprøvning og kontrol af afstemninger af finansielle erklæringer og forvaltningserklæringer.

3.   Detaljeret efterprøvning af udgifterne omfatter kontrol af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed hos de endelige støttemodtagere. Certificeringsorganet kan i den forbindelse ledsage betalingsorganet, når dette udfører sekundære kontroller på stedet. Certificeringsorganet må ikke ledsage betalingsorganet på dettes første kontroller på stedet med undtagelse af situationer, hvor det ville være fysisk umuligt at foretage en fornyet kontrol af den oprindelige kontrol udført af betalingsorganet. For så vidt angår detaljeret efterprøvning, kan certificeringsorganerne anvende en integreret fremgangsmåde til stikprøvekontrol.

4.   Kommissionen opstiller yderligere betingelser for og vejledning i udformning af revisionsprocedurer, integration af stikprøvekontrol, planlægning og udførelse af fornyet kontrol på stedet af transaktioner ved hjælp af de i artikel 6, stk. 4, fastlagte retningslinjer.

KAPITEL II

ØKONOMISK FORVALTNING AF FONDENE

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 8

Betalingsorganernes regnskab

1.   Hvert betalingsorgan fører et regnskab, der udelukkende omfatter udgifter og indtægter som omhandlet i artikel 4, stk. 1, artikel 5 og artikel 43 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og anvendelsen af de finansielle midler, det har fået stillet til rådighed til betaling af de tilsvarende udgifter. I dette regnskab skal der kunne skelnes mellem finansielle oplysninger for EGFL og ELFUL, og der skal kunne fremlægges separate finansielle oplysninger for hver af dem.

2.   Betalingsorganerne i de medlemsstater, der ikke har indført euroen, fører et regnskab, hvor beløbene er udtrykt i den valuta, som udgifter er afholdt i og indtægter oppebåret i. For at alle deres udgifter og indtægter kan blive konsolideret, skal de dog kunne udlevere de tilsvarende beløb i national valuta og i euro.

3.   For så vidt angår ELFUL, fører hvert betalingsorgan, der er udpeget til et program for udvikling af landdistrikterne, et regnskab, så alle posteringer kan identificeres for hvert program og hver foranstaltning. Regnskabet skal især indeholde følgende:

a)

de offentlige udgifter og EU's bidrag til hver foranstaltning

b)

de beløb, der skal inddrives hos modtagerne på grund af uregelmæssigheder eller forsømmelighed

c)

de beløb, der er inddrevet med angivelse af den oprindelige postering.

AFDELING 2

EGFL-regnskaber

Artikel 9

Oplysninger, som medlemsstaterne skal stille til rådighed

Medlemsstaterne indsamler oplysninger om de samlede udgifter og formålsbestemte indtægter, der er afholdt eller oppebåret hver uge, og stiller dem til rådighed for Kommissionen på følgende betingelser:

a)

senest den tredje arbejdsdag i hver uge oplysninger om de samlede udgifter og formålsbestemte indtægter, der er afholdt eller oppebåret siden månedens begyndelse til slutningen af den foregående uge

b)

senest den tredje arbejdsdag i måneden, når ugen strækker sig over to måneder, oplysninger om de samlede udgifter og formålsbestemte indtægter, der er afholdt eller oppebåret i den foregående måned.

Artikel 10

Oplysninger, som medlemsstaterne skal indsende

1.   I henhold til artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. i) og ii), i forordning (EU) nr. 1306/2013 sender medlemsstaterne Kommissionen følgende oplysninger og dokumenter elektronisk på betingelserne i artikel 11 og 12 i nærværende forordning:

a)

senest den tredje arbejdsdag i hver måned oplysninger om de samlede udgifter og formålsbestemte indtægter, der er afholdt eller oppebåret i den foregående måned, på grundlag af det forlæg, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne gennem informationssystemerne, og alle oplysninger, der kan forklare mærkbare afvigelser mellem de overslag, der er udarbejdet i henhold til stk. 2, litra a), nr. iii), i denne artikel, og de udgifter og formålsbestemte indtægter, der er afholdt eller oppebåret

b)

senest den 12. i hver måned den udgiftsanmeldelse, der er nævnt i artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013. Meddelelsen om udgifter og formålsbestemte indtægter, der er afholdt eller oppebåret fra den 1. til den 15. oktober, indsendes dog senest den 27. oktober.

2.   Den i stk. 1, litra b), nævnte udgiftsanmeldelse består af:

a)

en opgørelse, som hvert betalingsorgan har udarbejdet på grundlag af det forlæg, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne gennem informationssystemerne, over data opdelt efter kontoplanen for EU's budget efter udgifts- og indtægtstype og en mere detaljeret kontoplan, der stilles til rådighed for medlemsstaterne, og som omfatter:

i)

de udgifter og formålsbestemte indtægter, der er afholdt eller oppebåret i løbet af den foregående måned

ii)

de samlede udgifter og formålsbestemte indtægter, der er afholdt eller oppebåret fra regnskabsårets begyndelse til udgangen af den foregående måned

iii)

overslagene over udgifter og formålsbestemte indtægter, som afhængigt af det enkelte tilfælde:

—

alene vedrører den igangværende måned og de to følgende måneder

—

vedrører den igangværende måned, de to følgende måneder og perioden indtil udgangen af regnskabsåret

iv)

yderligere data om nødvendigt

b)

en sammenfattende oversigt, som medlemsstaten har udarbejdet på grundlag af det forlæg, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne gennem informationssystemerne, over de data, der omhandles i litra a), for alle dens betalingsorganer

c)

regnskaber over udgifterne til og indtægterne fra offentlig intervention, jf. artikel 19, stk. 2.

3.   Alle finansielle oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, meddeles i euro.

Artikel 11

Almindelige bestemmelser for anmeldelse af udgifter og formålsbestemte indtægter

1.   De udgifter og formålsbestemte indtægter, som betalingsorganerne anmelder for en måned, skal svare til de betalinger og inkasseringer, der reelt har fundet sted i den måned, jf. dog de særlige bestemmelser for anmeldelser af udgifter og indtægter i forbindelse med offentlig oplagring i artikel 12.

Disse udgifter og indtægter bogføres på EGFL-budgettet for et regnskabsår N.

Dog gælder følgende:

a)

Udgifter, der kan betales, før bestemmelsen om, at de skal afholdes helt eller delvis af EGFL, tages i anvendelse, kan kun anmeldes:

—

for den måned, hvor nævnte bestemmelse blev taget i anvendelse

eller

—

for måneden, efter at nævnte bestemmelse blev taget i anvendelse.

b)

De formålsbestemte indtægter, som medlemsstaten skylder Kommissionen, skal anmeldes for den måned, hvor fristen for betaling af de tilsvarende beløb ifølge EU's retsforskrifter udløber.

c)

De korrektioner, som Kommissionen træffer beslutning om i forbindelse med regnskabsafslutningen og den efterprøvende regnskabsafslutning, bliver af Kommissionen direkte fratrukket eller lagt til de månedlige betalinger, jf. artikel 33, stk. 2, eller artikel 34, stk. 8. Medlemsstaterne anfører dog korrektionerne i anmeldelsen for den måned, som korrektionerne foretages for.

2.   Udgifterne og de formålsbestemte indtægter tages i betragtning den dato, hvor betalingsorganets konto er blevet debiteret eller krediteret. For betalinger kan den dato, hvor det pågældende organ har udstedt og sendt betalingsanvisningen til et pengeinstitut eller modtageren, dog tages i betragtning. Hvert enkelt betalingsorgan skal anvende den samme metode i hele regnskabsåret.

3.   De udgifter og formålsbestemte indtægter, der anmeldes i henhold til stk. 1, kan indbefatte korrektioner af beløb, der er anmeldt for tidligere måneder i det samme regnskabsår.

Hvis korrektionerne af de formålsbestemte indtægter hos et betalingsorgan fører til, at der anmeldes negative formålsbestemte indtægter for en budgetpost, overføres de overskydende korrektioner til den følgende måned. De reguleres eventuelt ved regnskabsafslutningen for det pågældende år.

4.   Betalingsordrer, der ikke er blevet udført, og betalinger, der er debiteret kontoen og derefter atter krediteret, fratrækkes udgifterne for den måned, hvor betalingsorganet får meddelelse om, at betalingen ikke er blevet foretaget eller er blevet annulleret.

5.   Er betalinger, som skal erlægges af EGFL, belastet af fordringer, anses de med henblik på anvendelsen af stk. 1 for at være fuldt ud foretaget:

a)

på datoen for udbetalingen af det beløb, der endnu skyldes til støttemodtageren, hvis fordringen er mindre end den fastsatte udgift

b)

på modregningsdatoen, hvis udgiften er mindre end eller lig med fordringen.

6.   De samlede data om udgifter og formålsbestemte indtægter, der kan konteres et bestemt regnskabsår, og som skal sendes til Kommissionen senest den 27. oktober, kan kun korrigeres i forbindelse med det årsregnskab, der skal forelægges Kommissionen i henhold til artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Artikel 12

Særlige bestemmelser for anmeldelse af udgifter til offentlig oplagring

1.   Til udarbejdelse af anmeldelsen af udgifter til offentlig oplagring tages de foranstaltninger i betragtning, som er bogført ved udgangen af en given måned i betalingsorganets regnskab, og som har fundet sted fra begyndelsen af det bogføringsår, der er defineret i artikel 3, stk. 3, første afsnit, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, til udgangen af den nævnte måned.

2.   Denne udgiftsanmeldelse omfatter de værdier og beløb, som er fastsat i henhold til artikel 17 og 18 i nærværende forordning og artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 906/2014 (11), og som betalingsorganerne har bogført i løbet af den måned, der følger efter den måned, som foranstaltningerne vedrører.

Dog gælder følgende:

a)

Værdier og beløb vedrørende foranstaltninger, der er gennemført i september, bogfører betalingsorganerne senest den 15. oktober.

b)

De samlede nedskrivninger, jf. artikel 3, stk. 1, litra e), i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014, bogføres på den dato, som er fastsat i beslutningen herom.

Artikel 13

Kommissionens betalingsbeslutning

1.   På grundlag af de data, der indsendes i henhold til artikel 10, stk. 1, litra b), i nærværende forordning, træffer Kommissionen beslutning om og foretager de månedlige betalinger i henhold til artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, idet der dog kan foretages korrektioner ved senere beslutninger, jf. artikel 51 og 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og under hensyntagen til nedsættelser og suspensioner i henhold til artikel 41 i nævnte forordning.

2.   Hvis de samlede udgifter, som medlemsstaterne har anmeldt for det følgende regnskabsår, overstiger tre fjerdedele af det løbende regnskabsårs samlede bevillinger, indgås de forudgående forpligtelser, der omhandles i artikel 170, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og de tilsvarende månedlige betalinger erlægges, proportionalt med udgiftsanmeldelserne indtil 75 % af det løbende regnskabsårs bevillinger. Kommissionen genfordeler det restbeløb, medlemsstaterne ikke har fået godtgjort, ved beslutningerne om senere godtgørelser.

Artikel 14

Tilrådighedsstillelse af midler for medlemsstaterne

1.   Når Kommissionen har truffet beslutning om de månedlige betalinger, stiller den inden for rammerne af budgetbevillingerne de finansielle midler til rådighed for medlemsstaterne, der skal til for at dække de udgifter, som skal finansieres af EGFL, med fradrag af det beløb, som svarer til de formålsbestemte indtægter, på den konto, som hver medlemsstat har åbnet.

Hvis fratrækningen af de formålsbestemte indtægter i de udbetalinger, som Kommissionen skal foretage, resulterer i et negativt beløb for en medlemsstat, overføres de overskydende negative beløb til de følgende måneder.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen betegnelse og nummer på den konto, som er nævnt i stk. 1, i det format, som Kommissionen har stillet til deres rådighed.

Artikel 15

Fremsendelse af oplysninger i forbindelse med offentlig intervention

1.   Betalingsorganerne fremsender til Kommissionen:

a)

efter anmodning fra Kommissionen de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 7, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 og de supplerende nationale administrative bestemmelser, der er vedtaget med henblik på anvendelse og forvaltning af interventionsforanstaltningerne

b)

på den dag, som er bestemt i artikel 10, stk. 1, litra b), i nærværende forordning, oplysningerne om offentlig oplagring på grundlag af det forlæg, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne gennem informationssystemerne.

2.   De relevante informationssystemer, der er nævnt i artikel 24, anvendes til at foretage anmeldelser og informationsudveksling og udarbejde dokumenter vedrørende udgifter til offentlig intervention.

Artikel 16

Indholdet i de regnskaber over offentlig oplagring, som betalingsorganerne skal føre

1.   Lagerregnskaberne, der omhandles i artikel 3, stk. 3, første afsnit, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, indeholder følgende kategorier af elementer vist særskilt:

a)

konstaterede produktmængder ved indlagring og udlagring med eller uden fysisk flytning

b)

mængder, der er anvendt til gratis uddeling i henhold til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede og bogført i henhold til artikel 4, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014, med særskilt angivelse af mængder, der overføres til en anden medlemsstat

c)

mængder, der er gjort til genstand for prøveudtagning, med særskilt angivelse af prøveudtagninger foretaget af køberne

d)

mængder, der efter besigtigelse som led i den årlige beholdningsopgørelse eller i forbindelse med kontrol efter interventionsovertagelsen ikke længere kan ompakkes, og som gøres til genstand for underhåndssalg

e)

mængder, der mangler af identificerbare eller ikke-identificerbare årsager, herunder mankoer svarende til lovlige tolerancer

f)

forringede mængder

g)

overskudsmængder

h)

mankoer, der overskrider tolerancerne

i)

indlagrede mængder, som viser sig ikke at opfylde betingelserne, og hvis overtagelse derfor afvises

j)

oplagrede nettomængder ved udgangen af hver måned eller ved bogføringsårets udgang, som overføres til den følgende måned eller det følgende bogføringsår.

2.   Regnskaberne, der omhandles i artikel 3, stk. 3, første afsnit, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, indeholder følgende:

a)

værdien af de mængder, der er omhandlet i stk. 1, litra a), i denne artikel, med særskilt angivelse af værdien af de købte mængder og de solgte mængder

b)

den regnskabsmæssige værdi af de mængder, der er anvendt eller overtaget i henhold til den ordning for gratis uddeling, der er omhandlet i stk. 1, litra b), i denne artikel

c)

de finansieringsomkostninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014

d)

de udgifter til fysiske foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014

e)

beløb som følge af nedskrivninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra e), i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014

f)

beløb, der er opkrævet eller inddrevet hos sælgere, købere og oplagringsvirksomheder, med undtagelse af de beløb, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, i nærværende forordning

g)

beløb hidrørende fra underhåndssalg foretaget efter den årlige beholdningsopgørelse eller efter kontrollen, når produkterne er overtaget på interventionslagrene

h)

tab og gevinster i forbindelse med udlagring af produkter under hensyn til de i litra e) i dette stykke omhandlede nedskrivninger

i)

andre debet- og kreditelementer, bl.a. svarende til de mængder, der er omhandlet i stk. 1, litra c)-g), i denne artikel

j)

den gennemsnitlige regnskabsmæssige værdi, alt efter omstændighederne udtrykt i ton eller hektoliter.

Artikel 17

Bogføring af offentlig intervention

1.   De elementer, der er omhandlet i artikel 16, bogføres med de mængder, værdier, beløb og gennemsnit, som betalingsorganerne rent faktisk har konstateret, eller med værdier og beløb beregnet på grundlag af de faste beløb, som Kommissionen har fastsat.

2.   De konstateringer og beregninger, der er omhandlet i stk. 1, foretages med forbehold af, at følgende regler efterleves:

a)

Udlagringsomkostninger for mængder, hvor der er konstateret mangler eller forringelser i henhold til reglerne i bilag VI og VII til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014, medregnes kun med de mængder, der rent faktisk er solgt og udlagret.

b)

Mængder, der er registreret som mankoer ved en overførsel mellem medlemsstater, betragtes ikke som indlagrede i bestemmelsesmedlemsstaten, og der indrømmes ingen faste indlagringsomkostninger.

c)

Ved transport eller overførsel medregnes de ind- og udlagringsomkostninger, der fastsættes som et fast beløb med henblik herpå, medmindre de pågældende omkostninger ifølge EU-reglerne anses for at udgøre en integrerende del af transportomkostningerne.

d)

Medmindre EU-reglerne indeholder særlige bestemmelser, medregnes beløb hidrørende fra salg af forringede produkter og eventuelle andre beløb, som er modtaget i den sammenhæng, ikke i EGFL's regnskab.

e)

Eventuelt fastlagte overskudsmængder bogføres med et negativt beløb under mankoerne i lageropgørelsen og -bevægelserne. Disse mængder medregnes ved fastlæggelsen af de mængder, der overstiger tolerancen.

f)

Andre stikprøver end dem, der tages af køberne, bogføres i overensstemmelse med punkt 2, litra a), i bilag VII til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014.

3.   Korrektioner, som Kommissionen foretager vedrørende de elementer, der er omhandlet i artikel 16, for det igangværende bogføringsår, meddeles Komitéen for Landbrugsfondene. De kan meddeles medlemsstaterne i forbindelse med en beslutning om månedlig betaling eller, dersom en sådan ikke træffes, beslutningen om regnskabsafslutning. Betalingsorganerne bogfører dem på de betingelser, der er fastsat i nævnte beslutning.

Artikel 18

Datoer for bogføring af indtægter og udgifter og varebevægelser vedrørende offentlig intervention

1.   De forskellige udgifts- og indtægtsposter bogføres den dato, hvorpå den fysiske foranstaltning i henhold til den offentlige intervention finder sted, og ved anvendelse af den valutakurs, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014.

Dog anvendes følgende datoer i nedenstående tilfælde:

a)

datoen for modtagelsen af modtagne eller inddrevne beløb, jf. artikel 16, stk. 2, litra f) og g), i nærværende forordning

b)

datoen for den faktiske betaling af omkostningerne ved materielle operationer, når disse omkostninger ikke er dækket af faste beløb.

2.   De forskellige elementer, der vedrører fysisk flytning af produkterne og forvaltning af lagrene, bogføres på den dato, hvor den materielle operation som følge af interventionsforanstaltningen finder sted.

Dog anvendes følgende datoer i nedenstående tilfælde:

a)

datoen for betalingsorganets overtagelse af varer i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, og artikel 33 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2009 (12) vedrørende mængder, der overtages til offentlig oplagring uden ændring af oplagringssted

b)

datoen for konstateringen af de faktiske omstændigheder, for så vidt angår mankoer eller forringede mængder og overskudsmængder

c)

datoen for den faktiske udlagring af produkterne, for så vidt angår underhåndssalg af produkter, som det ikke længere er muligt at ompakke efter besigtigelse som led i den årlige beholdningsopgørelse eller i forbindelse med kontrol efter interventionsovertagelsen, og som forbliver på lageret

d)

den sidste dag i regnskabsåret for eventuelle tab, der overstiger den tolerance, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014.

Artikel 19

Beløb finansieret i henhold til offentlig intervention

1.   Det beløb, der skal finansieres i henhold til interventionsforanstaltningerne, der er nævnt i artikel 2 i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014, bestemmes på grundlag af de regnskaber, der er udarbejdet og ført af betalingsorganerne i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, første afsnit, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, og hvor de forskellige indtægts- og udgiftsposter, som er nævnt i artikel 16 i nærværende forordning, er henholdsvis krediteret og debiteret, idet der tages hensyn i nødvendigt omfang til de udgiftsbeløb, der er fastsat i sektorlovgivningen for landbrug.

2.   Betalingsorganerne, og hvis nødvendigt koordineringsorganerne, sørger for hver måned og hvert år til Kommissionen på grundlag af de forlæg, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne gennem informationssystemerne, elektronisk at overføre de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med finansieringen af offentlige oplagringsudgifter, og de regnskaber, der viser udgifter og indtægter vedrørende offentlig oplagring i form af tabeller (P-STO-tabeller), inden den dag, der er fastsat i artikel 10, stk. 1, litra b), og inden den dato, der er fastsat i artikel 30, stk. 2.

Artikel 20

Anmeldelser af udgifter og indtægter vedrørende offentlig intervention

1.   EGFL-finansieringen i henhold til de interventionsforanstaltninger, der er nævnt i artikel 2 i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014, skal være lig med udgiften, som er beregnet på grundlag af oplysninger fra betalingsorganet, efter fradrag af eventuelle indtægter, der er genereret af interventionsforanstaltningerne, valideret af det informationssystem, som Kommissionen har oprettet, og medtaget af betalingsorganet i dettes udgiftsanmeldelse, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning.

2.   Beløb, der er inddrevet i henhold til artikel 54 i forordning (EU) nr. 1306/2013, og beløb modtaget eller inddrevet fra sælgere, købere og oplagringsvirksomheder, som opfylder de kriterier, der er fastlagt i artikel 43 i samme forordning, skal anmeldes til EGFL-budgettet i henhold til de betingelser, som er fastlagt i artikel 10, stk. 2, litra a), i nærværende forordning.

AFDELING 3

ELFUL-regnskaber

Artikel 21

Prognose for finansieringsbehov

For hvert program for udvikling af landdistrikterne som nævnt i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (13) og i overensstemmelse med artikel 102, stk. 1), første afsnit, litra c), nr. ii), i forordning (EU) nr. 1306/2013 sender medlemsstaterne to gange årligt, dvs. senest den 31. januar og den 31. august, Kommissionen deres overslag over de beløb, der skal finansieres af ELFUL for det igangværende regnskabsår. Desuden sender medlemsstaterne et ajourført overslag over deres finansieringsbehov for det følgende regnskabsår.

Disse overslag og de ajourførte overslag sendes ved hjælp af strukturerede data gennem informationssystemet SFC2014 som fastsat i kapitel I i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 184/2014 (14).

Artikel 22

Udgiftsanmeldelser

1.   Betalingsorganerne anmelder udgifter for hvert program for udvikling af landdistrikterne som nævnt i artikel 6 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

For hver foranstaltning til udvikling af landdistrikterne specificerer betalingsorganerne i en udgiftsanmeldelse følgende:

a)

de refusionsberettigede offentlige udgifter, hvortil betalingsorganet reelt har betalt den tilsvarende støtte fra ELFUL i hver af den referenceperiode, der er angivet i stk. 2 i denne artikel

b)

de yderligere oplysninger om finansielle instrumenter, der omhandles i del II, afsnit IV, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (15)

c)

de yderligere oplysninger om forskud udbetalt til støttemodtagere som omhandlet i artikel 75, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013

d)

det inddrevne beløb i den igangværende periode jf. stk. 2 i denne artikel.

2.   Når Kommissionen har godkendt programmerne for udvikling af landdistrikterne, sender medlemsstaterne i henhold til artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. i), i forordning (EU) nr. 1306/2013 Kommissionen deres udgiftsanmeldelser inden følgende frister:

a)

senest den 30. april for udgifter for perioden fra den 1. januar til den 31. marts

b)

senest den 31. juli for udgifter for perioden fra den 1. april til den 30. juni

c)

senest den 10. november for udgifter for perioden fra den 1. juli til den 15. oktober

d)

senest den 31. januar for udgifter for perioden fra den 16. oktober til den 31. december.

Alle udgifter betalt af betalingsorganerne til støttemodtagerne i overensstemmelse med artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013 forud for godkendelsen af et program for udvikling af landdistrikterne jf. artikel 6 i forordning (EU) nr. 1305/2013 afholdes dog på medlemsstaternes ansvar og anmeldes til Kommissionen i den første udgiftsanmeldelse efter vedtagelsen af dette program. Samme regel finder tilsvarende anvendelse, hvis der er foretaget en ændring af et program for udvikling af landdistrikterne jf. artikel 11 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

3.   Betalingsorganerne skal foretage udgiftsanmeldelserne i form af strukturerede data for programmerne for udvikling af landdistrikterne i informationssystemet SFC2014 som fastsat i kapitel I i gennemførelsesforordning (EU) nr. 184/2014.

4.   I tilfælde, hvor Kommissionen kræver yderligere overvågning pga. manglende eller uklare oplysninger eller som følge af en uenighed, divergerende fortolkninger eller uoverensstemmelser om en udgiftsanmeldelse for en referenceperiode, som bl.a. skyldes manglende indsendelse af de oplysninger, der kræves i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 og de retsakter fra Kommissionen, der er vedtaget i medfør af nævnte forordning, eller som følge af alvorlige tegn på, at udgifterne i en udgiftsanmeldelse kan være påvirket af uregelmæssigheder, eller at forvaltnings- og kontrolsystemet for udvikling af landdistrikter kan fungere mangelfuldt, skal medlemsstaten, efter anmodning fra Kommissionen, indgive yderligere oplysninger inden for en frist, som fastsættes i nævnte anmodning, alt efter hvor alvorligt problemet er.

Den betalingsfrist, der er fastsat for mellemliggende betalinger i artikel 36, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013, kan afbrydes for hele eller en del af det beløb, som der anmodes om betaling af, fra det tidspunkt, anmodningen om oplysninger sendes, indtil de ønskede oplysninger modtages, dog ikke senere end den maksimale periode, der er fastlagt i artikel 83, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Hvis den pågældende medlemsstat undlader at besvare anmodningen om yderligere oplysninger inden for den frist, som blev fastsat i anmodningen, eller hvis svaret anses for utilfredsstillende eller antyder, at der er tale om manglende overholdelse af de gældende regler eller om misbrug af EU-midler, kan Kommissionen suspendere eller nedsætte betalinger i overensstemmelse med artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

5.   De udgifter, der anmeldes for en periode, kan indbefatte korrektioner af beløb, der er anmeldt for tidligere anmeldelsesperioder i det samme regnskabsår for landbruget.

Korrektion af udgifter og formålsbestemte indtægter, der kan konteres det regnskabsår, som ikke er anført i udgiftsanmeldelserne nævnt i stk. 2, litra a), b) og c), og som skal sendes til Kommissionen, kan kun foretages i forbindelse med det årsregnskab, der skal forelægges Kommissionen i henhold til artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Artikel 23

Beregning af det beløb, der skal betales

1.   EU's bidrag, der skal betales til dækning af de refusionsberettigede offentlige udgifter, beregnes for hver foranstaltning og hver referenceperiode på grundlag af finansieringsplanen, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1305/2013, som var i kraft den første dag af den pågældende periode. Beregningen omfatter de korrektioner af EU's bidrag, som er anmeldt i udgiftsanmeldelsen for den pågældende periode.

2.   Overstiger de samlede EU-bidrag, der er udbetalt til programmet for udvikling af landdistrikter, det samlede beløb, der er programmeret til en foranstaltning til udvikling af landdistrikter, begrænses det beløb, der skal betales, til det beløb, som er programmeret for den pågældende foranstaltning, jf. dog loftet i artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013. Ethvert EU-bidrag, der udelukkes som følge heraf, kan udbetales senere på betingelse af, at medlemsstaten har forelagt en tilpasset finansieringsplan, som Kommissionen har godkendt.

3.   Kommissionen indbetaler EU-bidraget på den konto eller de konti, som hver medlemsstat har åbnet, hvis der er budgetmidler til rådighed.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen kontobetegnelse og -nummer i det format, som Kommissionen har stillet til deres rådighed.

AFDELING 4

Fælles bestemmelser for EGFL og ELFUL

Artikel 24

Elektronisk udveksling af oplysninger og dokumenter

1.   Kommissionen definerer informationssystemer, så der elektronisk kan udveksles dokumenter og oplysninger mellem den og medlemsstaterne som led i den fremsendelse og indhentning af oplysninger, som skal finde sted i henhold til artikel 102 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og de fornødne gennemførelsesbestemmelser hertil. Den underretter medlemsstaterne om de almindelige betingelser for indførelsen af disse systemer i Komitéen for Landbrugsfondene.

2.   Informationssystemerne nævnt i stk. 1 kan især bruges til at behandle følgende:

a)

de data, der er nødvendige for de finansielle transaktioner, navnlig dem, der vedrører betalingsorganernes måneds- og årsregnskaber, udgifts- og indtægtsanmeldelser og fremsendelsen af de oplysninger og dokumenter, som er nævnt i artikel 3 i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 og artikel 10, 11, 14, 15, 19, 20, 23 og 29 i nærværende forordning

b)

dokumenter af fælles interesse, som gør det muligt at overvåge måneds- og årsregnskaber og få indblik i de oplysninger og dokumenter, som betalingsorganerne skal stille til rådighed for Kommissionen

c)

EU-bestemmelser og retningslinjer fra Kommissionen til de myndigheder, der i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 er godkendt og udpeget til at forestå finansieringen af den fælles landbrugspolitik, og retningslinjer for harmoniseret anvendelse af de pågældende retsforskrifter.

3.   Formen og indholdet af de dokumenter, der omhandles i artikel 10, 19, 20 og 23 samt artikel 30, stk. 1, litra a), b) og d), fastlægges ved hjælp af forlæg, som stilles til rådighed af Kommissionen for medlemsstaterne gennem informationssystemer.

Kommissionen tilpasser og ajourfører forlæggene efter at have informeret Komitéen for Landbrugsfondene herom.

4.   De informationssystemer, der er nævnt i stk. 1, kan indeholde de værktøjer, der er nødvendige for, at Kommissionen kan registrere data og forvalte regnskaberne for fondene, og de værktøjer, der er nødvendige for beregning af de faste udgifter eller de udgifter, som kræver anvendelse af ensartede metoder, navnlig i forbindelse med finansielle omkostninger og nedskrivninger.

5.   Dataene om de finansielle transaktioner meddeles, indlæses og ajourføres i de informationssystemer, der er omhandlet i stk. 1, under betalingsorganernes ansvar af betalingsorganerne selv eller af organer, som får denne opgave overdraget, eventuelt via de godkendte koordineringsorganer, jf. artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

6.   Hvis der i forbindelse med et dokument eller en procedure, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1306/2013 eller i de retsakter, som Kommissionen har vedtaget i medfør heraf, kræves en underskrift fra en bemyndiget person eller godkendelse fra en person i et eller flere af procedurens led, skal de informationssystemer, der bruges til at sende sådanne dokumenter, gøre det muligt entydigt at identificere hver enkelt person og frembyde rimelige garantier for, at dokumenternes indhold ikke kan ændres, også for procedurens forskellige led, i overensstemmelse med EU-retsforskrifterne. Hvad angår de udgiftsanmeldelser og den forvaltningserklæring, der vedlægges årsregnskaberne, jf. artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. i) og iii), i forordning (EU) nr. 1306/2013, skal de dokumenter, som sendes elektronisk, også opbevares i deres originale form af betalingsorganerne eller også de koordineringsorganer, som er godkendt i henhold til artikel 7, stk. 2 og 4, i samme forordning.

7.   Elektroniske og digitale dokumenter skal opbevares i hele den periode, som er fastsat i artikel 32 i nærværende forordning.

8.   I tilfælde af eventuelle funktionsfejl i et informationssystem eller en ustabil forbindelse kan medlemsstaten med Kommissionens forudgående godkendelse sende dokumenterne i en anden form, som Kommissionen fastsætter betingelserne for.

Artikel 25

Suspendering af betalingen i tilfælde af sen indsendelse

I de gennemførelsesretsakter, hvori der fastlægges månedlige udbetalinger jf. artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 eller mellemliggende betalinger jf. artikel 36 i samme forordning, tages der hensyn til den suspendering af betalinger, der er fastsat i henhold til artikel 42 i samme forordning.

Artikel 26

Erhvervelse af satellitbilleder

1.   Med henblik på artikel 21 i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal hver medlemsstat informere Kommissionen inden 1. november hvert år:

a)

om den ønsker, at Kommissionen erhverver de satellitbilleder, der er nødvendige for dens kontrolprogram og/eller dens kvalitetskontrol af systemet til identifikation af parceller

b)

om det område, der skal kontrolleres, og antallet af planlagte kontrolområder.

2.   Medlemsstater, der anmoder Kommissionen om at optage satellitbillederne, skal i samarbejde med Kommissionen og inden 15. januar efter meddelelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger færdiggøre de områder, der skal dækkes, og tidsplanen for optagelse af disse billeder.

3.   Kommissionen skal gratis stille de satellitbilleder, den har erhvervet, til rådighed for medlemsstaternes befuldmægtigede repræsentanter. Disse repræsentanter skal overholde de ophavsretlige regler, der er fastsat i kontrakterne med leverandørerne, og returnere billederne efter endt arbejde.

4.   Hvis det samlede antal anmodninger, som medlemsstaterne modtager, overstiger det budget, som er til rådighed for anvendelse af artikel 21 i forordning (EU) nr. 1306/2013, træffer Kommissionen afgørelse om at begrænse det antal satellitbilleder, der skal leveres, idet den bestræber sig på at udnytte de tilgængelige ressourcer så effektivt som muligt.

KAPITEL III

REGNSKABSAFSLUTNING

AFDELING 1

Inddrivelse af gæld

Artikel 27

Renter på inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb

1.   Medmindre andet er angivet i sektorlovgivningen om landbruget, beregnes renten på de uretmæssigt udbetalte beløb, der skal inddrives som følge af uregelmæssigheder eller forsømmeligheder, for perioden mellem udløbet af den betalingsfrist, der er oplyst til støttemodtageren i opkrævningen, og datoen for tilbagebetalingen eller fradraget. Betalingsfristen må ikke være mere end 60 dage efter opkrævningen.

2.   Den rentesats, der anvendes, må under ingen omstændigheder være lavere end den rentesats, der er fastsat ved national lov i forbindelse med inddrivelse af sammenlignelige uretmæssigt udbetalte beløb eller fordringer.

Artikel 28

Inddrivelse ved modregning

Uanset eventuelle andre nationale håndhævelsesforanstaltninger modregner medlemsstaterne en eventuel udestående gæld for en modtager, der er fastslået i overensstemmelse med den nationale lovgivning, i en eventuel fremtidig betaling, som skal foretages af det betalingsorgan, der er ansvarlig for inddrivelsen af gæld fra den samme modtager.

AFDELING 2

Afslutning

Artikel 29

Årsregnskabernes indhold

De årsregnskaber, der er omhandlet i artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1306/2013, omfatter:

a)

de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 43 i samme forordning

b)

udgifterne for EGFL efter fradrag af eventuelle uretmæssigt udbetalte beløb, der endnu ikke er inddrevet ved udgangen af regnskabsåret, bortset fra de beløb, der er omhandlet i litra f) i denne artikel, herunder eventuelle påløbne renter, opdelt på konti og underkonti på EU-budgettet

c)

udgifterne for ELFUL angivet i program, foranstaltning og specifik bidragssats. Den årlige udgiftsoversigt skal også indeholde oplysninger om de inddrevne beløb. Når et program er afsluttet, vil eventuelle uretmæssigt udbetalte beløb, der endnu ikke er inddrevet, bortset fra de beløb, der er omhandlet i litra f) i denne artikel, herunder eventuelle påløbne renter, blive fratrukket udgifterne for det pågældende regnskabsår

d)

en tabel over forskelle, fordelt på konti og underkonti eller for ELFUL's vedkommende på program, foranstaltning, specifik bidragssats og fokusområde, mellem de udgifter og de formålsbestemte indtægter, der er anmeldt i årsregnskabet, og dem, der er anført for samme periode i de dokumenter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra b), i denne forordning hvad angår EGFL, og forordningens artikel 22, stk. 2, for ELFUL's vedkommende, ledsaget af en redegørelse for hver forskel

e)

særskilt de finansielle byrder, der påhviler henholdsvis den berørte medlemsstat og EU i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, første afsnit, og artikel 54, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013

f)

tabellen over uretmæssigt udbetalte beløb, der stadig skal inddrives ved regnskabsårets udgang, og som skyldes uregelmæssigheder som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (16), herunder eventuelle sanktioner, som er fastsat i unionsreglerne for de enkelte sektorer, og påløbne renter, efter det forlæg, der er fastsat i bilag II til denne forordning

g)

et uddrag fra debitorbogholderiet af de beløb, der skal inddrives og krediteres enten EGFL eller ELFUL, bortset fra de beløb, der er omhandlet i litra b), c) og f) i denne artikel, herunder eventuelle sanktioner og påløbne renter, efter det forlæg, der er fastsat i bilag III til denne forordning

h)

en oversigt over interventionerne og en liste over lagerbeholdninger og oplagringssteder ved regnskabsårets afslutning

i)

bekræftelse af, at udgifter, formålsbestemte indtægter og oplysninger om alle lagerbevægelser på interventionslagre opbevares i betalingsorganets registre og regnskaber

j)

ultimosaldoen ved regnskabsårets afslutning for uudnyttede/uafsluttede kumulerede forskud udbetalt af medlemsstaterne til støttemodtagerne, fordelt for EGFL's vedkommende på foranstaltning og for ELFUL's vedkommende på program med angivelse af de finansielle instrumenter for hvert program. Angående de finansielle instrumenter vedrører ultimosaldoen beløb, som Kommissionen har udbetalt, og som hverken er blevet anvendt af medlemsstaterne til udbetaling til de endelige modtagere eller forpligtet til garantikontrakter i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Artikel 30

Videregivelse af oplysninger

1.   Med henblik på den regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013, tilsender medlemsstaterne Kommissionen:

a)

de konti, der indgår i årsregnskabet, og som er omhandlet i artikel 29 i denne forordning

b)

udtalelsen og rapporterne, som er udarbejdet af det eller de certificeringsorganer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3 og 4, i nærværende forordning

c)

en komplet registrering af alle de regnskabsoplysninger, der er nødvendige til statistik- og kontrolformål

d)

forvaltningserklæringen, jf. denne forordnings artikel 3.

2.   De dokumenter og regnskabsoplysninger, der er omhandlet i stk. 1, fremsendes til Kommissionen senest den 15. februar i året efter udgangen af det regnskabsår, som de vedrører. De dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og d), fremsendes i ét eksemplar sammen med en elektronisk kopi i den form og på de betingelser, der er fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 24.

3.   Efter anmodning fra Kommissionen eller på en medlemsstats initiativ kan der fremsendes yderligere oplysninger til Kommissionen om regnskabsafslutning inden for en frist, der fastsættes af Kommissionen under hensyn til omfanget af det arbejde, det kræver at fremskaffe de pågældende oplysninger. Hvis sådanne oplysninger ikke foreligger, kan Kommissionen foretage regnskabsafslutningen på grundlag af de foreliggende oplysninger.

4.   I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen godtage en anmodning om senere fremlæggelse af oplysninger, hvis den pågældende anmodning fremsættes før udløbet af fremlæggelsesfristen.

Artikel 31

Regnskabsoplysningernes form og indhold

1.   Formen og indholdet af de regnskabsoplysninger, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, litra c), og den måde, hvorpå de skal fremsendes til Kommissionen, fastlægges i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 991/2013 (17).

2.   Kommissionen anvender udelukkende regnskabsoplysningerne til følgende formål:

a)

udførelse af dens opgaver i sammenhæng med regnskabsafslutningen i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013

b)

overvågning af udviklingen og udarbejdelse af prognoser i landbrugssektoren.

Der sikres Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) adgang til disse oplysninger med henblik på udførelsen af deres opgaver.

3.   Personoplysninger, der indgår i de indsamlede regnskabsoplysninger, behandles kun med henblik på formålene i stk. 2. Særlig hvis Kommissionen anvender regnskabsoplysninger til det i stk. 2, første afsnit, litra b), omhandlede formål, skal den gøre disse data anonyme og udelukkende behandle dem i sammenfattet form.

4.   Alle spørgsmål om behandling af personoplysninger rettes til Kommissionen som omhandlet i bilag IV.

5.   Kommissionen påser, at regnskabsoplysningerne holdes fortrolige og sikre.

Artikel 32

Opbevaring af regnskabsoplysninger

1.   De bilag, der tjener som dokumentation for de finansierede udgifter og de formålsbestemte indtægter, der skal oppebæres af EGFL, skal holdes til rådighed for Kommissionen i mindst tre år efter det år, hvor Kommissionen afslutter regnskaberne for det pågældende regnskabsår i henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2.   De bilag, der tjener som dokumentation for de finansierede udgifter og de formålsbestemte indtægter, der skal oppebæres af ELFUL, skal holdes til rådighed for Kommissionen i mindst tre år efter det år, hvor betalingsorganets endelige betaling har fundet sted.

3.   I tilfælde af uregelmæssigheder eller forsømmelighed skal de i stk. 1 og 2 omhandlede bilag holdes til rådighed for Kommissionen i mindst tre år efter det år, hvor beløbene er inddrevet fuldt ud hos modtageren og krediteret fondene, eller hvor de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse er fastlagt i henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

4.   I tilfælde af en efterprøvende regnskabsafslutning i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal de i stk. 1 og 2 omhandlede bilag holdes til rådighed for Kommissionen i mindst et år efter det år, hvor den pågældende procedure er afsluttet, eller, dersom en overensstemmelsesbeslutning er genstand for en retslig procedure ved EU-Domstolen, i mindst et år efter det år, hvor den pågældende procedure er afsluttet.

5.   De i stk. 1-4 omhandlede bilag holdes til rådighed for Kommissionen i papirudgave, i elektronisk form og/eller i begge former.

Bilag må kun opbevares udelukkende i elektronisk form, hvis det i henhold til den berørte medlemsstats lovgivning er tilladt at anvende elektroniske dokumenter som dokumentation for underliggende transaktioner i forbindelse med domstolsprøvelser.

Hvis dokumenterne kun opbevares i elektronisk form, skal det pågældende system overholde afdeling 3.B) i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 907/2014.

Artikel 33

Finansiel regnskabsafslutning

1.   I Kommissionens beslutning om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013, fastsættes de udgifter, der er afholdt i hver enkelt medlemsstat i det pågældende regnskabsår, og som skal anerkendes som berettigede til at blive debiteret fondene, på grundlag af de regnskaber, der er omhandlet i artikel 29 i denne forordning, og eventuelle nedsættelser og suspensioner i henhold til artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

I beslutningen fastsættes også de beløb, der skal debiteres EU og den berørte medlemsstat i henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

For ELFUL omfatter det beløb, der fastsættes i beslutningen om regnskabsafslutning, de midler, der er genanvendelige ved omfordeling af den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 56, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2.   For EGFL fastsættes det beløb, der som følge af beslutningen om regnskabsafslutning skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat, ved, at de månedlige betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, fratrækkes de udgifter, der er anerkendt for samme år i henhold til stk. 1. Kommissionen trækker dette beløb fra eller lægger det til den månedlige betaling vedrørende de udgifter, der er afholdt i den anden måned efter beslutningen om regnskabsafslutning.

For ELFUL fastsættes det beløb, der som følge af beslutningen om regnskabsafslutning skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat, ved, at de mellemliggende betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, fratrækkes de udgifter, der er anerkendt for samme år i henhold til stk. 1.

Kommissionen trækker dette beløb fra eller lægger det til den første betaling, som medlemsstaten har indgivet udgiftsanmeldelsen for, efter at beslutningen i henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er truffet.

3.   Senest den 30. april i året efter regnskabsårets afslutning giver Kommissionen den pågældende medlemsstat meddelelse om resultaterne af sin kontrol af de indsendte oplysninger sammen med eventuelle forslag til ændringer.

4.   Hvis Kommissionen af årsager, der må tilskrives den pågældende medlemsstat, ikke er i stand til at afslutte medlemsstatens regnskab inden den 31. maj i det følgende år, underretter Kommissionen denne medlemsstat om de supplerende undersøgelser, som den har til hensigt at foretage i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

5.   Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 43 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Artikel 34

Efterprøvende regnskabsafslutning

1.   For at kunne fastslå, hvilke beløb der skal udelukkes fra EU-finansieringen, når det konstateres, at udgifterne ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne, anvender Kommissionen sine egne resultater og tager hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed for den, forudsat at disse oplysninger fremsendes inden de frister, som Kommissionen fastsætter for den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure, der gennemføres i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og i overensstemmelse med denne artikel.

2.   Når Kommissionen som følge af en undersøgelse finder, at udgifterne ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne, meddeler den den pågældende medlemsstat sine resultater og angiver de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at reglerne fremover overholdes, sammen med den foreløbige grad af finansiel korrektion, som den i den fase af proceduren finder passende i forhold til sine resultater. Kommissionen meddeler også et tidspunkt for et bilateralt møde inden fire måneder efter udløbet af den svarfrist, som medlemsstaten får. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til denne artikel.

Medlemsstaten afgiver svar inden for to måneder efter modtagelsen af meddelelsen. I sit svar har medlemsstaten navnlig lejlighed til:

a)

at dokumentere over for Kommissionen, at det reelle omfang af den manglende overholdelse eller risikoen for fondene er mindre end angivet af Kommissionen

b)

at oplyse Kommissionen om, hvilke korrigerende foranstaltninger den har truffet for at efterleve EU-reglerne, og datoen for den konkrete iværksættelse af disse.

I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter en begrundet anmodning fra medlemsstaten give tilladelse til en forlængelse på højst to måneder. Anmodningen rettes til Kommissionen inden udløbet af denne periode.

Hvis medlemsstaten mener, at et bilateralt møde ikke er påkrævet, informerer den Kommissionen herom i sit svar på ovennævnte meddelelse.

3.   På det bilaterale møde søger de to parter at nå til enighed om de foranstaltninger, der skal træffes, og vurderingen af overtrædelsens omfang og den økonomiske skade, der er påført EU-budgettet.

Kommissionen udarbejder referatet inden 30 arbejdsdage efter det bilaterale møde og sender det til medlemsstaten. Medlemsstaten kan inden 15 arbejdsdage efter modtagelse af referatet sende sine bemærkninger til Kommissionen.

Kommissionen meddeler inden seks måneder efter at have sendt referatet af det bilaterale møde formelt medlemsstaten sine konklusioner på grundlag af de oplysninger, som den har modtaget som led i proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning. Denne meddelelse skal indeholde en evaluering af de udgifter, der skal udelukkes fra EU-finansiering i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 12 i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til artikel 40, stk. 1, i nærværende forordning.

4.   Hvis medlemsstaten har anvendt den forligsprocedure, der er omhandlet i artikel 40, meddeler Kommissionen den sine konklusioner senest seks måneder efter:

a)

modtagelsen af rapporten fra forligsorganet eller

b)

modtagelsen af yderligere information fra medlemsstaten inden fristen nævnt i artikel 40, stk. 3, andet afsnit, såfremt betingelserne i stk. 6 i denne artikel er opfyldt.

5.   For at kunne anvende proceduren i stk. 3 og 4 inden de respektive frister skal Kommissionen have adgang til alle de oplysninger, der er relevante på det pågældende stadium af proceduren. Når Kommissionen finder, at den mangler oplysninger, kan den når som helst inden for fristerne jf. stk. 3 og 4:

a)

udbede sig yderligere oplysninger fra medlemsstaten i en meddelelse, som medlemsstaten skal besvare inden to måneder efter modtagelsen heraf, og/eller

b)

informere medlemsstaten om, at den har til hensigt at foretage et ekstra kontrolbesøg for at gennemføre de nødvendige kontroller.

De i stk. 3 og 4 angivne frister beregnes i så fald på ny enten fra Kommissionens modtagelse af de yderligere oplysninger, den har anmodet om, eller fra den sidste dag af det ekstra kontrolbesøg.

6.   Ved vurderingen af, hvilke udgifter der skal udelukkes fra EU-finansiering, kan der kun tages hensyn til de oplysninger, som medlemsstaten har afgivet efter Kommissionens formelle meddelelse som omhandlet i stk. 3, andet afsnit:

a)

når det er nødvendigt for at undgå grov overvurdering af den økonomiske skade, der er påført EU-budgettet, og

b)

hvis den forsinkede afgivelse af oplysninger er behørigt begrundet i eksterne faktorer og ikke hindrer Kommissionen i rettidigt at vedtage sin beslutning i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

7.   Kommissionen træffer om fornødent efter at have meddelt medlemsstaten sine konklusioner i henhold til artikel 34, stk. 3 eller 4, i nærværende forordning en eller flere beslutninger i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 med henblik på at udelukke de udgifter, der er afholdt, uden at EU-reglerne er overholdt, fra EU-finansiering. Kommissionen kan iværksætte flere på hinanden følgende efterprøvende regnskabsafslutningsprocedurer, indtil medlemsstaten faktisk har iværksat de korrigerende foranstaltninger.

8.   For EGFL foretager Kommissionen fradragene i EU-finansieringen i de månedlige betalinger vedrørende de udgifter, der er afholdt i den anden måned efter den måned, hvor beslutningen i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 blev truffet.

For ELFUL foretager Kommissionen fradragene i EU-finansieringen i den første betaling, som medlemsstaten har indgivet udgiftsanmeldelsen for, efter at beslutningen i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er truffet.

Kommissionen kan dog efter anmodning fra medlemsstaten og efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene fastsætte en anden dato for fradragene eller tillade godtgørelse heraf i trancher, når dette er begrundet i væsentligheden af de fradrag, der er omfattet af en gennemførelsesretsakt, som er vedtaget på grundlag af artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

9.   I behørigt begrundede tilfælde, der skal meddeles den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen forlænge de i stk. 3 og 4 fastsatte frister.

10.   Stk. 1-9 finder tilsvarende anvendelse på formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 43 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Artikel 35

Beslutning om ikke at iværksætte en efterprøvende regnskabsafslutning

1.   Kommissionen kan beslutte ikke at iværksætte en efterprøvende regnskabsafslutning i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013, hvis den forventer, at den eventuelle finansielle korrektion på grund af den manglende overholdelse, der er konstateret efter en undersøgelse som nævnt i artikel 34, stk. 2, ikke overstiger 50 000 EUR og 2 % af de relevante udgifter eller de beløb, der skal inddrives.

2.   Hvis Kommissionen nedsætter de månedlige betalinger i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, kan den beslutte ikke at iværksætte en regnskabsafslutning i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013, såfremt den berørte medlemsstat ikke har gjort indsigelse mod anvendelsen af dette stykke i forbindelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 41, stk. 1, i samme forordning.

Artikel 36

Forligsorgan

I forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal der etableres et forligsorgan, som har følgende opgaver:

a)

at behandle sager, der forelægges det af en medlemsstat, som har modtaget en formel meddelelse fra Kommissionen i henhold til artikel 34, stk. 3, andet afsnit, i denne forordning, herunder en vurdering af de udgifter, som Kommissionen har til hensigt at udelukke fra EU-finansiering

b)

at søge at forlige Kommissionens og den pågældende medlemsstats divergerende opfattelser

c)

ved afslutningen af sin undersøgelse at udfærdige en rapport om resultatet af forligsbestræbelserne ledsaget af enhver bemærkning, som organet anser for hensigtsmæssig, såfremt tvisten består helt eller delvis.

Artikel 37

Forligsorganets sammensætning

1.   Forligsorganet skal have mindst fem medlemmer, der udvælges blandt fremtrædende personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som er højt kvalificerede inden for de områder, der henhører under finansiering af den fælles landbrugspolitik, herunder udvikling af landdistrikter, eller finansiel revision.

Medlemmerne skal være statsborgere fra forskellige medlemsstater.

2.   Kommissionen udpeger efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene formanden, medlemmerne og suppleanterne for et indledende mandat på tre år.

Mandatet kan kun fornyes med et år ad gangen, idet Komitéen for Landbrugsfondene underrettes herom. Hvis den formand, der skal udpeges, i forvejen er medlem af forligsorganet, fastsættes hans/hendes indledende mandat dog til tre år.

Navnene på organets formand, medlemmer og suppleanter offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Forligsorganets medlemmer modtager et vederlag, hvis størrelse afhænger af, hvor lang tid de må bruge på opgaven. Udgifter godtgøres efter gældende regler for Kommissionens personale.

4.   Efter mandatets udløb fortsætter formanden og medlemmerne i deres funktion, indtil de erstattes, eller deres mandat fornyes.

5.   Mandatet for medlemmer, der ikke længere opfylder betingelserne for at udøve deres hverv i forligsorganet, eller som af en eller anden grund er indisponible på ubestemt tid, kan afsluttes af Kommissionen efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene.

I så fald erstattes det pågældende medlem i resten af den periode, for hvilken han/hun er udpeget, af en suppleant, idet Komitéen for Landbrugsfondene underrettes herom.

Hvis formandens mandat afsluttes, udpeges det medlem, der skal udøve formandens hverv i resten af den periode, for hvilken formanden var udpeget, af Kommissionen efter høring af Udvalget for Landbrugsfondene.

Artikel 38

Forligsorganets uafhængighed

1.   Forligsorganets medlemmer udøver deres hverv i fuldkommen uafhængighed og må hverken søge eller modtage instrukser fra Kommissionen, nogen regering eller noget andet organ.

Intet medlem må deltage i forligsorganets arbejde eller undertegne en rapport, hvis han/hun i sine foregående funktioner har været personligt involveret i den pågældende sag.

2.   Medlemmerne må ikke videregive oplysninger, de har fået kendskab til gennem deres arbejde i forligsorganet, jf. i øvrigt bestemmelserne i traktatens artikel 287. Oplysningerne er fortrolige og omfattet af tavshedspligt.

Artikel 39

Arbejdets tilrettelæggelse

1.   Forligsorganets møder finder sted på Kommissionens hjemsted. Formanden forbereder og tilrettelægger arbejdet. I hans fravær varetages formandskabet af det medlem, der har den højeste anciennitet, jf. dog artikel 37, stk. 5, første afsnit.

Forligsorganets sekretariatsfunktioner varetages af Kommissionen.

2.   Rapporterne vedtages med et absolut flertal af de tilstedeværende medlemmer, og der skal tre medlemmer til, for at forligsorganet er beslutningsdygtigt, jf. dog artikel 38, stk. 1, andet afsnit.

Rapporterne underskrives af formanden og de øvrige medlemmer, der har deltaget i drøftelserne. De medunderskrives af sekretariatet.

Artikel 40

Forligsprocedure

1.   Hvis en medlemsstat ønsker at forelægge forligsorganet en sag, skal det ske senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af den formelle meddelelse fra Kommissionen, der er omhandlet i artikel 34, stk. 3, andet afsnit, ved en begrundet forligsanmodning, der rettes til forligsorganets sekretariat.

Den procedure, der skal følges, og sekretariatets adresse meddeles medlemsstaterne via Komitéen for Landbrugsfondene.

2.   Forligsanmodningen efterkommes kun, hvis det beløb, der påtænkes udelukket fra EU-finansiering, ifølge meddelelsen fra Kommissionen enten:

a)

overstiger 1 mio. EUR

eller

b)

mindst udgør 25 % af medlemsstatens samlede årlige udgifter under den pågældende budgetpost.

Hvis den pågældende medlemsstat under de forudgående drøftelser med en behørig begrundelse har påberåbt sig, at det drejer sig om et principielt spørgsmål vedrørende EU-bestemmelsernes gennemførelse, kan forligsorganets formand dog erklære, at en forligsanmodning skal efterkommes. En sådan anmodning skal dog ikke efterkommes, hvis den udelukkende vedrører et retligt fortolkningsspørgsmål.

3.   Forligsorganet udfører sit arbejde så uformelt og hurtigt som muligt, idet det udelukkende baserer sig på de sagsakter, der er tilgængelige for Kommissionen på tidspunktet for meddelelsen af de formelle konklusioner i overensstemmelse med artikel 34, stk. 3, og på en upartisk høring af Kommissionen og de berørte nationale myndigheder.

Hvis medlemsstaten finder det nødvendigt at medtage oplysninger i sin forligsanmodning, som endnu ikke er blevet fremsendt til Kommissionen, kan forligsorganet imidlertid alene opfordre Kommissionen til at vurdere disse nye oplysninger, hvis betingelserne i artikel 34, stk. 6, er opfyldt. Oplysningerne fremsendes til Kommissionen senest to måneder efter fremsendelsen af den rapport, der er nævnt i artikel 36, litra c).

4.   Hvis det ikke er lykkedes forligsorganet senest fire måneder efter, at det har fået forelagt sagen, at tilnærme Kommissionens og den berørte medlemsstats opfattelser, anses forligsproceduren for at være slået fejl.

I den rapport, der er omhandlet i artikel 36, litra c), angives årsagerne til, at opfattelserne ikke har kunnet tilnærmes. Det skal fremgå, hvorvidt man nåede til delvis enighed i løbet af forligsforhandlingerne, og om forligsorganet opfordrer Kommissionen til at vurdere de nye oplysninger i overensstemmelse med stk. 3, andet afsnit.

Rapporten sendes til:

a)

den berørte medlemsstat

b)

Kommissionen, der foretager en undersøgelse, inden den meddeler medlemsstaterne sine konklusioner

c)

de øvrige medlemsstater i Komitéen for Landbrugsfondenes regi.

KAPITEL IV

REGLER OM KONTROL

AFDELING 1

Generelle regler

Artikel 41

Nedsættelse af antal kontroller på stedet

1.   Medlemsstaterne kan beslutte at nedsætte minimumsantallet af kontroller på stedet i overensstemmelse med artikel 59, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a)

certificeringsorganet har i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) nr. 1306/2013 afgivet en udtalelse til bekræftelse af, at såvel det interne kontrolsystem fungerer korrekt, som at fejlprocenten for den pågældende befolkning lå under væsentlighedstærsklen på 2,0 % i mindst de to på hinanden følgende regnskabsår, som gik forud for det år, hvor det nedsatte antal kontroller skulle træde i kraft

b)

Kommissionen har ikke oplyst den pågældende medlemsstat om, at den ikke kan godtage certificeringsorganets udtalelse jf. litra a) i dette stykke, som er afgivet i forbindelse med artikel 9 i forordning (EU) nr. 1306/2013, og

c)

Kommissionen

i)

har ikke oplyst den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 om svaghederne i kontrolsystemet i den enkelte omhandlede støtteordning eller foranstaltning, eller

ii)

ved anvendelse af artikel 34 i nærværende forordning på de korrigerende foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet, er tilfreds, når medlemsstaten har været oplyst i overensstemmelse med artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 om svaghederne i kontrolsystemet i den enkelte omhandlede støtteordning eller foranstaltning, og har oplyst medlemsstaten herom.

2.   Medlemsstaterne bestemmer, om minimumsniveauet af kontroller på stedet, i overensstemmelse med niveauerne, skal nedsættes, hvilket også gælder eventuelle yderligere betingelser, som er fastsat i sektorlovgivningen. Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om deres beslutning om at nedsætte minimumsantallet af kontroller på stedet, umiddelbart efter at de har truffet den. Oplysningerne skal omfatte:

a)

den omhandlede støtteordning eller foranstaltning

b)

den periode, hvor der foretages et nedsat minimumsantal kontroller på stedet

c)

det nedsatte minimumsantal af kontroller på stedet, der skal være gældende.

3.   Hvis nogen af de kumulative betingelser i stk. 1 eller eventuelle yderligere betingelser, der er indarbejdet i den sektorspecifikke lovgivning, ikke længere er opfyldt, trækker medlemsstaterne straks deres beslutning om at nedsætte minimumsantallet af kontroller på stedet tilbage og efterlever fra det følgende ansøgningsår det minimumsantal af kontroller på stedet, som er fastlagt i sektorlovgivning for landbruget.

AFDELING 2

Kontrol af transaktioner

Artikel 42

Medlemsstaternes kontrol

1.   Den systematiske kontrol med virksomhedernes forretningspapirer, der er omhandlet i artikel 80, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, gennemføres i hver kontrolperiode som nævnt i stk. 4 i denne artikel i mindst halvdelen af de virksomheder, hvis indtægter eller udgifter eller summen heraf inden for finansieringsordningen under EGFL var på over 150 000 EUR i det regnskabsår for EGFL, som gik forud for begyndelsen af den periode, hvor den omhandlede kontrol gennemføres.

2.   Til hver kontrolperiode udvælger medlemsstaterne de virksomheder, der skal kontrolleres, ud fra en risikoanalyse af alle foranstaltninger, når det er praktisk muligt, jf. dog medlemsstaternes forpligtelser som fastsat i artikel 80, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013. Medlemsstaterne skal sende Kommissionen deres forslag til anvendelse af risikoanalysen mindst seks måneder før indledningen af kontrolperioden. Forslagene skal indeholde alle relevante oplysninger om fremgangsmåde, teknikker og data, der er anvendt til analysen, og kriterier og forventede gennemførelsesmetoder for de kontroller, der skal udføres. Forslaget skal udarbejdes i overensstemmelse med bilag V til denne forordning. Hver medlemsstat tager hensyn til Kommissionens bemærkninger om forslaget om risikoanalyse, som skal afgives inden otte uger fra modtagelsen.

3.   Med hensyn til foranstaltninger, hvor medlemsstaten ikke mener, at en risikoanalyse er anvendelig, er kontrol obligatorisk for virksomheder, hvis indtægter eller udgifter eller summen heraf inden for finansieringsordningen under EGFL har været på over 350 000 EUR, og som ikke er kontrolleret efter denne forordning og efter afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013 i nogen af de to forudgående kontrolperioder.

4.   Kontrolperioden løber fra den 1. juli til den 30. juni året efter. Kontrollen skal omfatte en periode på mindst 12 måneder, som slutter i den tidligere kontrolperiode. Den kan forlænges i perioder, der fastsættes af medlemsstaten, forud for eller efter den 12 måneder lange periode.

Artikel 43

Adgang til forretningspapirer

Virksomhederne skal opbevare forretningspapirer i mindst tre år fra slutningen af det år, hvor de er blevet udfærdiget. Medlemsstaterne kan bestemme, at forretningspapirerne skal opbevares endnu længere.

Artikel 44

Fælles aktioner

Kommissionen kan på eget initiativ eller efter forslag fra en medlemsstat og med den pågældende medlemsstats samtykke beslutte at samordne fælles aktioner vedrørende gensidig bistand mellem to eller flere medlemsstater i henhold til artikel 83, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Artikel 45

Gensidig bistand

1.   I løbet af de første tre måneder efter det EGFL-regnskabsår, hvor udbetaling og/eller indbetaling har fundet sted, sender medlemsstaterne en liste over de i artikel 83, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 nævnte virksomheder til hver medlemsstat, hvor sådanne virksomheder er etableret. Listen skal indeholde alle de oplysninger, som de medlemsstater, der modtager den, har behov for, for at kunne identificere de pågældende virksomheder og opfylde deres kontrolforpligtelser. De medlemsstater, der modtager listen, er ansvarlige for kontrollen af sådanne virksomheder efter artikel 80 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Der sendes et eksemplar af hver liste til Kommissionen.

Den medlemsstat, i hvilken udbetaling eller indbetaling har fundet sted, kan anmode den medlemsstat, i hvilken virksomheden er etableret, om at foretage kontrol af nogle af virksomhederne på denne liste i overensstemmelse med artikel 80 i forordning (EU) nr. 1306/2013, idet nødvendigheden af anmodningen og især de risici, der er tale om, skal anføres.

Den medlemsstat, der modtager anmodningen, skal tage behørigt hensyn til de risici, der er forbundet med virksomheden, og som den medlemsstat, der fremsætter anmodningen, skal oplyse om.

Den medlemsstat, der modtager anmodningen, underretter den anmodende medlemsstat om, hvorledes anmodningen følges op. Hvis der foretages kontrol af en virksomhed, der figurerer på denne liste, underretter den medlemsstat, der har udført kontrollen, den anmodende medlemsstat om resultaterne af kontrollen senest tre måneder efter udløbet af kontrolperioden.

Der skal fremsendes en kvartalsoversigt til Kommissionen over disse anmodninger senest en måned efter udgangen af hvert kvartal. Kommissionen kan anmode om en kopi af individuelle anmodninger.

Listen over virksomheder som nævnt i første afsnit opstilles i overensstemmelse med forlægget i bilag VI.

2.   Listen over virksomheder der er omhandlet i artikel 83, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, opstilles som vist i forlægget i bilag VII til denne forordning.

3.   En anmodning fra en medlemsstat om kontrol af en virksomhed i en anden medlemsstat som nævnt i stk. 1, andet afsnit, og i artikel 83, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal udarbejdes i overensstemmelse med forlægget i bilag VIII til denne forordning.

4.   Oplysningerne om resultaterne af kontrollerne, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, og i artikel 83, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, opstilles som vist i forlægget i bilag IX til denne forordning.

5.   Oversigten over anmodningerne nævnt i stk. 1, femte afsnit, og i artikel 83, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, herunder kontrollernes resultater, opstilles som vist i forlægget i bilag X til denne forordning.

6.   Oplysningerne, der er fastsat i stk. 1, meddeles i elektronisk form i det format, der er fastsat i punkt 2 i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 991/2013.

Artikel 46

Årlige programmer og rapporter

1.   Det årlige kontrolprogram, der er omhandlet i artikel 84 i forordning (EU) nr. 1306/2013, opstilles som vist i forlægget i bilag XI til denne forordning.

2.   Den årlige rapport nævnt artikel 86, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal indeholde en beskrivelse af eventuelle vanskeligheder, man er stødt på, og de foranstaltninger, der er truffet for at overvinde dem, og i relevant omfang forslag til forbedringer.

Den skal indeholde detaljerede oplysninger om hvert af de aspekter af anvendelsen af afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013, der er opregnet i bilag XII til denne forordning, opstillet i klart identificerede afdelinger under de overskrifter, der henvises til bilaget.

3.   De oplysninger, der skal gives ifølge denne artikel og artikel 45, fremsendes på papir eller i elektronisk form i et format, som aftales mellem afsender og modtager.

4.   Kommissionen vurderer hvert år i sin årlige finansberetning vedrørende forvaltningen af fondene, jf. artikel 109 i forordning (EU) nr. 1306/2013, hvilke fremskridt der er gjort.

Artikel 47

Særlige tjenester

1.   De særlige tjenester nævnt i artikel 85 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er ud over de opgaver, der pålægges dem i den artikel, ansvarlige for:

a)

at uddanne nationalt personale til udøvelse af kontrol som omhandlet i denne afdeling, således at personalet tilegner sig de kundskaber, der er nødvendige for, at det kan udføre opgaverne

b)

at administrere kontrolrapporterne og enhver anden dokumentation vedrørende de udførte kontroller, som er fastlagt i afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013

c)

at udarbejde og fremsende rapporterne, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, og programmer, der er omhandlet i artikel 84 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2.   Særlige tjenester overlades af medlemsstaterne alle de beføjelser, der er nødvendige for at udføre de i stk. 1 nævnte opgaver.

De skal bestå af et personale, som skal have den rette størrelse og uddannelse til at kunne udføre ovennævnte opgaver.

3.   Medlemsstater, hvor minimumsantallet af virksomheder, der skal kontrolleres, er under 10, er ikke pligtig at oprette en særlig tjeneste.

KAPITEL V

SIKKERHEDSSTILLELSE

AFDELING 1

Anvendelsesområde, informationsteknologi, force majeure

Artikel 48

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse i alle de tilfælde, hvor sektorlovgivningen for landbrug indeholder bestemmelser om en sikkerhedsstillelse, uanset om udtrykket »sikkerhed« anvendes.

Denne forordning finder ikke anvendelse på sikkerhedsstillelse, som gives med det formål at garantere import- og eksportafgifter, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (18).

Artikel 49

E-forvaltning

Meddelelser, dokumenter og sikkerhedsstillelser kan udarbejdes, behandles og forvaltes ved brug af informationsteknologi (IT) på den betingelse, at de relevante systemer forvaltes i henhold til de officielt godkendte kvalitets- og sikkerhedsprotokoller, der passer til sådanne systemer.

Hvis de kompetente myndigheder ikke har adgang til de krævede dokumenter pga. forskelle i IT-systemerne, skal disse dokumenter udskrives, og udskriftens rigtighed attesteres af den kompetente myndighed for forvaltningen af disse IT-systemer (»den udstedende myndighed«) eller af en myndighed, der er kompetent til at bekræfte genparter.

Sådanne udskrifter kan erstattes af en elektronisk meddelelse mellem den udstedende myndighed og støttemodtageren eller den kompetente myndighed på den betingelse, at den udstedende myndighed sender den i en officielt godkendt certificeringsprotokol, der sikrer meddelelsens ægthed.

Artikel 50

Force majeure-frister

1.   Denne artikel finder anvendelse, når der i en bestemt forordning henvises til den.

2.   En anmodning om anerkendelse af en sag som force majeure accepteres ikke, hvis den kompetente myndighed modtager den senere end 30 kalenderdage:

a)

efter den dato, hvor den kompetente myndighed underretter den erhvervsdrivende om manglende opfyldelse af de relevante forpligtelser, jf. artikel 23, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014; hvor tidsfristen for opfyldelsen af den forpligtelse, der er fastsat i artikel 23, stk. 3, i nævnte forordning er udløbet, eller hvor fremlæggelsen af beviset for opfyldelse af den relevante forpligtelse er udløbet, jf. nævnte forordnings artikel 23, stk. 4

b)

efter fristen for afgivelse af bud i et tredjeland, hvor licitationen er knyttet til en forudfastsættelsesattest med henblik på eksportrestitutioner.

3.   De erhvervsdrivende godtgør til den kompetente myndigheds tilfredshed de omstændigheder, som de mener, udgør force majeure-forhold, inden 181 kalenderdage efter udløbet af fristen for den fuldstændige opfyldelse af forpligtelsen. De erhvervsdrivende kan få indrømmet en forlængelse af fristen, hvis de ikke er i stand til at fremlægge beviset inden den nævnte frist, selv om de har handlet med behørig omhu for at finde det og fremsende det.

4.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de tilfælde af force majeure, de har anerkendt, med angivelse af de relevante oplysninger om hvert tilfælde.

AFDELING 2

Sikkerhedsstillelsens form

Artikel 51

Form

1.   En sikkerhedsstillelse kan ske i form af:

a)

midler deponeret i et pengeinstitut jf. artikel 19, stk. 2 og 3, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 og/eller

b)

en kautionist som defineret i overensstemmelse med artikel 21 i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014.

2.   Den kompetente myndighed kan tillade sikkerhedsstillelse i form af

a)

pant i kontante indlån i en bank

b)

anerkendte fordringer på et offentligt organ eller på offentlige midler, der er forfaldne til betaling, og som ikke kan fortrænges af andre krav, og/eller

c)

pant i kaution, der er omsættelig i den pågældende medlemsstat, forudsat at den er udstedt eller garanteret af den pågældende medlemsstat.

3.   Den kompetente myndighed kan fastsætte yderligere betingelser for sikkerhedsstillelse i en form som anført i stk. 2.

Artikel 52

Omsættelig kaution

1.   Kaution, der stilles i overensstemmelse med artikel 51, stk. 2, litra c), skal på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen have en salgsværdi af mindst 115 % af det krævede sikkerhedsbeløb.

2.   En kompetent myndighed må kun acceptere sikkerhedsstillelse i den form, som er anført i artikel 51, stk. 2, litra c), hvis den, der stiller sikkerheden, skriftligt forpligter sig til enten at stille yderligere sikkerhed eller udskifte den først stillede sikkerhed, såfremt det pågældende aktivs salgsværdi i et tidsrum på tre måneder er under 105 % af det krævede sikkerhedsbeløb. Denne skriftlige forpligtelse er ikke nødvendig, hvis nævnte forpligtelser allerede er foreskrevet i national lov. Den kompetente myndighed kontrollerer jævnligt værdien af denne sikkerhedsstillelse.

3.   Salgsværdien af en sikkerhed som omhandlet i artikel 51, stk. 2, litra c), vurderes af den kompetente myndighed, idet eventuelle forventede salgsomkostninger tages i betragtning.

4.   Salgsværdien af sikkerhedsstillelser fastsættes efter den sidst foreliggende notering.

5.   Såfremt den kompetente myndighed forlanger det, skal den, der stiller sikkerheden, fremlægge bevis for sikkerhedens salgsværdi.

Artikel 53

Udskiftning og afsættelse

1.   Enhver form for sikkerhedsstillelse kan udskiftes med en anden.

Dog er udskiftningen betinget af den kompetente myndigheds godkendelse i tilfælde hvor:

a)

en fortabt sikkerhed endnu ikke er indkasseret, eller

b)

en sikkerhed er udskiftet med en anden sikkerhed i en form som omhandlet i artikel 51, stk. 2.

2.   En maksimumsgaranti kan udskiftes med en anden maksimumsgaranti, hvis den nye maksimumsgaranti dækker den del af den oprindelige maksimumsgaranti, der på udskiftningstidspunktet skulle sikre opfyldelsen af en eller flere endnu ikke afviklede forpligtelser.

3.   Så snart en del af en maksimumsgaranti afsættes til en bestemt forpligtelse, ajourføres restbeløbet.

AFDELING 3

Frigivelse og fortabelse

Artikel 54

Delvis frigivelse

Såfremt der i de specifikke EU-regler, der foreskriver sikkerhedsstillelsen, ikke er angivet nogen minimumsmængde, kan den ansvarlige myndighed selv begrænse antallet af delvise frigivelser af et sikret beløb og fastsætte et minimumsbeløb for sådanne frigivelser.

Inden den kompetente myndighed foretager fuldstændig eller delvis frigivelse af et sikret beløb, kan den forlange, at der først indsendes en skriftlig anmodning herom.

I tilfælde, hvor der er tale om sikkerhedsstillelse på over 100 % af det beløb, der kræves sikret, frigives den del af sikkerheden, som overstiger 100 %, når der sker endelig frigivelse eller fortabelse af resten af det sikrede beløb.

Artikel 55

Fortabelse

1.   Når den kompetente myndighed har kendskab til, hvad der fører til hel eller delvis fortabelse af sikkerheden, anmoder den kompetente myndighed straks den, der er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, om at indbetale det fortabte beløb, idet der indrømmes en betalingsfrist på 30 dage fra datoen for modtagelsen af påkravet.

Finder betaling ikke sted inden for denne frist,

a)

inddrager den kompetente myndighed straks sikkerhedsstillelsen i den i artikel 51, stk. 1, litra a), omhandlede form

b)

forelægger den kompetente myndighed straks den i artikel 51, stk. 1, litra b), nævnte kautionist krav om betaling, idet der indrømmes en betalingsfrist på indtil 30 dage fra datoen for modtagelsen af påkravet

c)

tager den kompetente myndighed straks skridt til at:

i)

realisere de i artikel 51, stk. 2, litra b) og c), omhandlede former for sikkerhedsstillelse i det omfang, det er nødvendigt for at dække det skyldige beløb

ii)

skaffe sig rådighed over midler deponeret i et pengeinstitut, jf. artikel 51, stk. 2, litra a).

Den kompetente myndighed kan straks inddrage en sikkerhedsstillelse i den i artikel 51, stk. 1, litra a), omhandlede form uden først at anmode den, der er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, om at betale.

2.   Med forbehold af stk. 1 gælder følgende:

a)

Når beslutningen om at inddrage en sikkerhed er truffet, men ved appel efterfølgende er udskudt i overensstemmelse med national lov, betaler den berørte part renter af det beløb, der faktisk er fortabt, i en periode, der løber fra 30 dage før modtagelsen af det i stk. 1 nævnte påkrav til dagen før betalingen af det faktisk fortabte beløb.

b)

Når den pågældende som følge af udfaldet af klagen anmodes om inden for 30 dage at betale det fortabte beløb, kan medlemsstaten ved beregning af renter gå ud fra, at betalingen foretages den 20. dag efter datoen for denne anmodning.

c)

Rentesatsen beregnes i henhold til national ret, men må dog i intet tilfælde være lavere end den rentesats, der anvendes ved inddrivelse af nationale beløb.

d)

Betalingsorganerne trækker den betalte rente fra EGFL- eller ELFUL-udgifterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1306/2013.

e)

Medlemsstaterne kan periodevis forlange en forhøjelse af sikkerhedsstillelsen i forhold til den involverede rente.

3.   Hvis en sikkerhed er blevet inddraget, og beløbet allerede er krediteret EGFL eller ELFUL, og det inddragne beløb som følge af en indgiven klage helt eller delvist skal tilbagebetales med rente i henhold til den efter den nationale ret gældende rentesats, bæres tilbagebetalingsbeløbet af fondene, medmindre medlemsstaternes myndigheder eller organer kan gøres ansvarlige for tilbagebetalingen af sikkerhedsstillelsen som følge af forsømmelse eller en alvorlig fejl.

AFDELING 4

Information

Artikel 56

Information om fortabelse af sikkerhedsstillelser, typer af sikkerhedsstillelser, kautionister

1.   Medlemsstaterne udarbejder for hvert regnskabsår en oversigt, som holdes til rådighed for Kommissionen, og som indeholder oplysninger om det samlede antal fortabte sikkerhedsstillelser med angivelse af det samlede beløb, uanset hvilket stadium sagerne er på efter proceduren i artikel 55, og opdelt efter, om de er godskrevet medlemsstaternes budget eller EU-budgettet. Oplysningerne skal opbevares om alle fortabte sikkerhedsstillelser, der overstiger 1 000 EUR, og hver EU-bestemmelse om, at der skal stilles sikkerhed. Oplysningerne omfatter både de beløb, der er betalt direkte af den pågældende, og de beløb, der er indkommet ved inddragelsen af sikkerhedsstillelsen.

2.   Medlemsstaterne skal føre en liste, som holdes til rådighed for Kommissionen, over:

a)

hvilke institutter der godkendes som kautionister og kravene til disse

b)

hvilke former for sikkerhedsstillelse der accepteres i henhold til artikel 51, stk. 2, samt betingelserne i forbindelse hermed.

KAPITEL VI

ÅBENHED

Artikel 57

Indholdet af offentliggørelsen

1.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 111, stk. 1, litra c) og d), i forordning (EU) nr. 1306/2013, omfatter:

a)

udspecificering af beløbene for de betalinger, der er omhandlet i litra c) i nævnte artikel, for hver enkelt foranstaltning på listen i bilag XIII til nærværende forordning sammen med summen af de beløb, som hver støttemodtager har modtaget i det omhandlede regnskabsår

b)

en beskrivelse af de foranstaltninger, der finansieres af fondene, som omhandlet i litra d) i nævnte artikel og opført på listen i bilag XIII til nærværende forordning, herunder arten af og formålet med hver foranstaltning.

2.   De i stk. 1 nævnte beløb udtrykkes i euro i medlemsstater, som har indført euroen, og i den nationale valuta i øvrige medlemsstater.

3.   Medlemsstaterne kan offentliggøre mere detaljerede oplysninger end dem, der er fastsat i stk. 1 og 2, med forbehold for den nødvendige beskyttelse af privatlivets fred.

Artikel 58

Offentliggørelse af kommune

Når de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 112, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, på grund af det begrænsede antal støttemodtagere, der har hjemsted eller er registreret i en given kommune, ville gøre det muligt at identificere en fysisk person som støttemodtager, offentliggør den pågældende medlemsstat i stedet den næste større forvaltningsmæssige enhed, som den pågældende kommune er en del af, for at overholde artikel 111, stk. 1, første afsnit, litra b) i nævnte forordning.

Artikel 59

Offentliggørelsens form og dato

1.   De oplysninger, som offentliggøres på et enkelt netsted, jf. artikel 111, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013, gøres tilgængelige gennem et søgeværktøj, der giver brugerne mulighed for at søge efter modtagerne på navn, kommune jf. artikel 58 i nærværende forordning, modtaget beløb, foranstaltning eller en kombination heraf og at uddrage alle tilsvarende oplysninger som et enkelt datasæt. Oplysningerne affattes på medlemsstatens sprog og/eller på et af Kommissionens tre arbejdssprog.

2.   Oplysningerne i stk. 1 skal offentliggøres inden den 31. maj hvert år for det foregående regnskabsår.

3.   I overensstemmelse med nævnte artikel skal oplysningerne forblive tilgængelige på netstedet i to år fra datoen for den første offentliggørelse.

Artikel 60

Oplysninger om støttemodtagerne

Støttemodtagerne underrettes om oplysningerne om dem jf. artikel 113 i forordning (EU) nr. 1306/2013, ved at oplysningerne angives i støtteansøgningsformularerne fra fondene, eller på anden vis, når der indsamles data.

Uanset stk. 1 skal støttemodtagernes oplysninger om dataene vedrørende betalinger modtaget i regnskabsårene 2014 og 2015 meddeles mindst to måneder inden datoen for offentliggørelsen.

Artikel 61

Offentliggørelse af tærskler vedrørende ordningen for mindre landbrugere

De beløb, som medlemsstaterne har meddelt i henhold til artikel 112, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, offentliggøres på EU's netsted, jf. artikel 62, stk. 1, i nærværende forordning.

Artikel 62

Samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne

1.   Kommissionen etablerer og vedligeholder et EU-netsted under sit hovednetsted med links til medlemsstaternes netsteder. Kommissionen ajourfører internetlinkene efter de oplysninger, som medlemsstaterne fremsender.

2.   Medlemsstaterne sender internetadressen på deres netsted til Kommissionen, så snart det er oprettet, samt alle senere ændringer deraf, som måtte have indvirkning på adgangen fra EU-netstedet til disse netsteder.

3.   Medlemsstaterne udpeger en instans, der skal varetage etableringen og vedligeholdelsen af det i artikel 59, stk. 1, omhandlede netsted. De giver Kommissionen meddelelse om instansens navn og adresse.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 63

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 601/94, (EF) nr. 4/2004 og (EF) nr. 259/2008 ophæves.

Forordning (EF) nr. 259/2008 finder dog fortsat anvendelse på betalinger vedrørende regnskabsåret 2013. Uanset artikel 3, stk. 3, i nævnte forordning skal de i samme artikel nævnte oplysninger forblive tilgængelige på netstedet i et år fra datoen for den første offentliggørelse.

Artikel 64

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Dog gælder følgende:

a)

Artikel 10 finder anvendelse på udgifter afholdt og formålsbestemte indtægter modtaget af medlemsstaterne fra den 16. oktober 2014.

b)

Artikel 34-40 finder anvendelse fra og med den 1. januar 2015. Fristerne i henhold til artikel 34, stk. 3 og 4, finder imidlertid ikke anvendelse på regnskabsafslutninger, om hvilke meddelelsen som omhandlet i artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 885/2006 er fremsendt inden den 1. januar 2015.

c)

Kapitel VI finder anvendelse på betalinger vedrørende regnskabsåret 2014 og fremefter.

d)

Oplysningerne fra medlemsstaterne forelægges i overensstemmelse med kolonne V1 og V2 i bilag II fra regnskabsåret 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. august 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1)   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 601/94 af 17. marts 1994 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 165/94 for så vidt angår Fællesskabets medfinansiering af kontrol af markarealer ved telemåling (EFT L 76 af 18.3.1994, s. 20).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 4/2004 af 23. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 4045/89 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (EUT L 2 af 6.1.2004, s. 3).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår betalingsorganernes regnskabsføring, anmeldelser af udgifter og indtægter og betingelser for godtgørelse af udgifter inden for rammerne af EGFL og ELFUL (EUT L 171 af 23.6.2006, s. 1).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) finansiering af interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring og medlemsstaternes betalingsorganers bogføring af operationer vedrørende offentlig oplagring (EUT L 171 af 23.6.2006, s. 35).

(6)  Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (EUT L 171 af 23.6.2006, s. 90).

(7)  Kommissionens forordning (EF) nr. 259/2008 af 18. marts 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår offentliggørelsen af oplysninger om modtagerne af midler fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 76 af 19.3.2008, s. 28).

(8)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 af 28. marts 2012 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (EUT L 92 af 30.3.2012, s. 4).

(9)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (se side 18 i denne EUT).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(11)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 906/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår offentlige interventionsudgifter (se side 1 i denne EUT).

(12)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2009 af 11. december 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår opkøb og salg af landbrugsprodukter ved offentlig intervention (EUT L 349 af 29.12.2009, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(14)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 184/2014 af 25. februar 2014 om vilkår og betingelser for det elektroniske system til udveksling af data mellem medlemsstaterne og Kommissionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, og om nomenklaturen for interventionskategorierne for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling under målet om europæisk territorialt samarbejde, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 57 af 27.2.2014, s. 7).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(16)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(17)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 991/2013 af 15. oktober 2013 om form og indhold af de regnskabsoplysninger, der skal forelægges for Kommissionen i forbindelse med regnskabsafslutningen for EGFL og ELFUL og i forbindelse med kontrol og udarbejdelse af overslag (EUT L 275 af 16.10.2013, s. 7).

(18)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

BILAG I

FORVALTNINGSERKLÆRING

(Artikel 3)

Undertegnede, …, der er direktør for betalingsorganet i …, fremlægger regnskabet for dette betalingsorgan for regnskabsåret 16/10/xx-15/10/xx+1.

Jeg erklærer ud fra min egen overbevisning og de oplysninger, der står til min rådighed, herunder bl.a. resultaterne af den interne revisionstjenestes arbejde,

—

at det fremlagte regnskab ud fra alle foreliggende oplysninger giver et retvisende, fuldstændigt og nøjagtigt billede af udgifterne og indtægterne i ovennævnte regnskabsår. Navnlig er alle af mig kendte udestående fordringer, forskud, sikkerhedsstillelser og lagre registreret i regnskabet, og alle opkrævede indtægter for EGFL og ELFUL er behørigt krediteret de rette fonde

—

at jeg har indført et system, som giver rimelig vished for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, herunder at ansøgningernes støtteberettigelse og, for så vidt angår udvikling af landdistrikter, proceduren for tildeling af støtte forvaltes, kontrolleres og dokumenteres i overensstemmelse med EU's regler.

De udgifter, som er angivet i regnskaberne, er anvendt til det tiltænkte formål, jf. forordning (EU) nr. 1306/2013.

Derudover bekræfter jeg, at der i henhold til artikel 58 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er indført effektive og passende foranstaltninger til bekæmpelse af svig, som tager højde for de identificerede risici.

Der knytter sig dog følgende forbehold til denne vished:

Endelig bekræfter jeg, at jeg ikke er vidende om skjulte forhold, som kan være til skade for EU's finansielle interesser.

Underskrift

BILAG II

MODELTABEL SOM OMHANDLET I ARTIKEL 29, LITRA F)

De oplysninger, der er omhandlet i artikel 29, litra f), skal angives for hvert betalingsorgan ved anvendelse af følgende tabel:

 

A

B

AA

V1 (4)

V2 (5)

C

D

E

F

G

H

I

W

J

X

K

L

L1

L2

Y1

Y2

M

N

O

O1

O2

P

Q

R

R1

R2

Z

S

S1

S2

T

T1

T2

BB

U

 

Betalingsorgan

Fond

Sag (gammel/ny)

Regnskabsåret for oprindelig udgift

Budgetkoder for oprindelig udgift

Regnskabsår n

Valutaenhed

Sagens id-nummer

Identifikation i OLAF, hvis relevant (1)

Sag i debitorbogholderiet?

Modtageridentifikation

Er programmet afsluttet? (gælder kun for ELFUL)

Dato for godkendelse af kontrolrapport eller lignende dokument jf. artikel 54, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013

Regnskabsår for første resultat vedrørende uregelmæssighed

Dato for tilbagebetalingsanmodning

Underkastet en retssag?

Oprindeligt beløb, der skal inddrives

Oprindeligt beløb, der skal inddrives (hovedstol)

Oprindeligt beløb, der skal inddrives (rente)

Hovedstol, for hvilken inddrivelse var i gang ved udgangen af regnskabsår n-1

Rente, for hvilken inddrivelse var i gang ved udgangen af regnskabsår n-1

Samlet korrigeret beløb (samlede inddrivelsesperiode)

Samlet inddrevet beløb (samlede inddrivelsesperiode)

Beløb erklæret uerholdeligt

Beløb (hovedstol) erklæret uerholdeligt

Beløb (rente) erklæret uerholdeligt

Regnskabsåret for fastlæggelse af uerholdeligheden

Årsag til uerholdelighed

Korrigeret beløb (i regnskabsår n)

Korrigeret beløb (hovedstol) (i regnskabsår n)

Korrigeret beløb (rente) (i regnskabsår n)

Rente (i regnskabsår n)

Inddrevne beløb (i regnskabsår n)

Inddrevet beløb (hovedstol) (i regnskabsår n)

Inddrevet beløb (rente) (i regnskabsår n)

Beløb, for hvilket inddrivelse er i gang

Beløb (hovedstol), for hvilket inddrivelse er i gang

Rente, for hvilken inddrivelse er i gang

Beløb, der er underkastet 50/50-reglen jf. artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 ved udgangen af regnskabsår n

Beløb, der skal krediteres EU's budget

Gamle sager (2)

x

x

O

 

 

x

x

x

x

x

x

x

 

x

 

x

x

 

 

 

 

x

x

x

 

 

x

x

x

 

 

 

x

 

 

x

(L+M+N+O)

 

 

 

x

Nye sager (3)

x

x

N

x

x

x

x

x

x

(x)

x

 

x

 

x

x

 

x

x

x

x

 

 

 

x

x

x

x

 

x

x

x

 

x

x

x

(L1+L2+M+N+O1+O2)

x

x

x

x

(1)  Dette vedrører OLAF-referencenumre (IMS-identifikationsnumre).

(2)  Dette vedrører sager, der rapporteres ved anvendelse af modellen i dette bilag til og med regnskabsåret 2014.

(3)  Dette vedrører sager, der rapporteres ved anvendelse af modellen i dette bilag fra regnskabsåret 2015.

(4)  Skal oplyses fra regnskabsåret 2016.

(5)  Skal oplyses fra regnskabsåret 2016.

BILAG III

DEN I ARTIKEL 29, LITRA G), OMHANDLEDE MODELTABEL

De oplysninger, der er omhandlet i artikel 29, litra g), skal angives for hvert betalingsorgan ved anvendelse af følgende tabel:

a

b

c

i

d

e

f

g

h

Betalingsorgan

Fond

Valutaenhed

Kategorien udestående beløb (krydsoverensstemmelsessanktioner, flerårige sanktioner m.v.)

Saldo 15. oktober n-1

Nye sager (år n)

Inddrevet i alt (år n)

Korrektioner i alt, herunder uerholdelige beløb (år n)

Beløb, der skal inddrives 15. oktober n

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BILAG IV

FREMSENDELSE AF SPØRGSMÅL, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 31, STK. 4

Spørgsmål, der er omhandlet i artikel 31, stk. 4, skal rettes til:

—

Europa-Kommissionen, GD AGRI-J1, B-1049 Bruxelles

eller

—

AGRI-J1@ec.europa.eu.

BILAG V

OPLYSNINGER, DER SKAL MEDTAGES I DEN ÅRLIGE RISIKOANALYSE, SOM ER OMHANDLET I ARTIKEL 42, STK. 2,

1.   Vurdering af det foregående års risikoanalyse

Hvor effektiv var det foregående års risikoanalyse? Anfør stærke og svage punkter. Angiv tydeligt muligheder for forbedringer, og hvordan de kan gennemføres i praksis.

2.   Fortegnelse over informationskilder

Anfør alle informationskilder, der er anvendt til at forberede og gennemføre risikoanalysen. Der henvises navnlig til Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 (1).

3.   Udvælgelsesprocedure

Beskriv den procedure, der anvendes til at udtage virksomheder til kontrol. Angiv tydeligt, for hvilket antal/hvilken andel af virksomheder og sektorer/foranstaltninger risikoanalysebaseret, stikprøvevis, automatisk og/eller manuel udvælgelse anvendes. Anfør tydeligt, hvilke sektorer/foranstaltninger der udelukkes, og hvad udelukkelsesgrundene er.

4.   Risikofaktorer og risikoværdier, der skal anvendes

Hvor der anvendes risikoanalyse, anføres oplysninger om alle risikofaktorer, der indgår i overvejelserne, samt hvilke værdier der eventuelt efterfølgende er tildelt disse risikofaktorer. Oplysningerne opstilles i overensstemmelse med nedenstående modelskemaer.

Risikofaktorer og risikoværdier, der gælder for alle foranstaltninger, hvor der skal gennemføres risikoanalyse

Risikofaktorer

Risikoværdier

Beskrivelse

Værdier

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Specifikke risikofaktorer og risikoværdier gældende for eksportrestitutioner

Risikofaktorer

Risikoværdier

Beskrivelse

Værdier

 

 

 

 

 

 


Specifikke risikofaktorer og risikoværdier gældende for … (sektor/foranstaltning)

Risikofaktorer

Risikoværdier

Beskrivelse

Værdier

 

 

 

 

 

 

5.   Vægtning af risikofaktorer

Hvis relevant, anføres en beskrivelse af den procedure, der anvendes til vægtning af risikofaktorerne.

6.   Resultaterne af risikoanalysen

Anfør, hvordan resultaterne af risikoanalysen og »scorekortet« (i givet fald for hver enkelt sektor/foranstaltning) afspejler sig i udvælgelsen af virksomheder, som indgår i den endelige kontrolplan.

Der skal lægges ekstra vægt på muligheden for fælles aktioner jf. artikel 44.

7.   Problemer og forslag til forbedringer

Anfør, hvilke problemer der blev konstateret, og hvordan de blev løst eller hvordan de foreslås løst. I givet fald fremsættes forslag til forbedringer.

(1)  Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 af 7. juli 2009 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (EUT L 186 af 17.7.2009, s. 1).

BILAG VI

LISTE OVER VIRKSOMHEDER ETABLERET I EN ANDEN MEDLEMSSTAT END DEN, HVORI BETALINGEN AF DET OMHANDLEDE BELØB ER ELLER BURDE VÆRE FORETAGET ELLER MODTAGET

(Artikel 45, stk. 1)

Medlemsstat, hvori betaling blev foretaget eller modtaget

…

Dato for afsendelse af listen

 

Medlemsstat, hvori virksomheden er etableret

…

 

 


(1)

Navn og adresse

(2)

Udgiftens art (angiv hver betaling særskilt ud fra EGFL-budgetpost og betalingstype)

(3)

Beløb (i national valuta) for hver enkelt betaling, som i EGFL-regnskabsåret blev:

(4)

Angiv, om der er foretaget kontrol af virksomheden, hvorom anmodning er sket i henhold til

artikel 45

(se bemærkning A)

i)

på virksomheden i den medlemsstat, hvor den er etableret

ii)

hvortil betaling er sket, eller hvor betaling er modtaget

i)

betalt til virksomheden

ii)

betalt af virksomheden

 

 

 

 

 

 

Bemærkninger:

A.

 I givet fald skal der sendes en specifik anmodning på blanketten i bilag VIII, herunder alle de oplysninger, der er nødvendige for at sætte modtageren i stand til at identificere den pågældende virksomhed korrekt.

B.

 Der sendes et eksemplar af denne liste til Kommissionen.

C.

 Når der ikke er etableret virksomheder i andre medlemsstater, hvad dit eget land angår, skal dette meddeles alle andre medlemsstater og Kommissionen.

D.

 Hvis der fremsættes en anmodning om kontrol af en virksomhed i overensstemmelse med artikel 45 efter afsendelsen af denne liste, skal der sendes en kopi af anmodningen til Kommissionen i overensstemmelse med bilag VIII.

BILAG VII

LISTE OVER VIRKSOMHEDER ETABLERET I ET TREDJELAND, FOR HVILKE BETALINGEN AF DET OMHANDLEDE BELØB ER ELLER BURDE VÆRE FORETAGET ELLER MODTAGET I MEDLEMSSTATEN

(Artikel 45, stk. 2)

Medlemsstat, hvori betaling blev foretaget eller modtaget

…

Dato for afsendelse af listen

 

Tredjeland, hvori virksomheden er etableret

…

 

 


(1)

Navn og adresse

(2)

Udgiftens art (angiv hver betaling særskilt ud fra EGFL-budgetpost og betalingstype)

(3)

Beløb (i national valuta) for hver enkelt betaling, som i EGFL-regnskabsåret blev:

(4)

Yderligere kommentarer (nævn f.eks. eventuelle vanskeligheder med kontrollen, mistanke om uregelmæssighed og risikoanalyse)

i)

på virksomheden i det tredjeland, hvor den er etableret

ii)

hvortil betaling er sket, eller hvor betaling er modtaget

i)

betalt til virksomheden

ii)

betalt af virksomheden

 

 

 

 

 

 

Bemærkning:

Hvis der ikke er etableret virksomheder i andre tredjelande, hvad dit eget land angår, skal dette bilag sendes til Kommissionen med angivelse af, at dette er tilfældet.

BILAG VIII

ANMODNING OM KONTROL I HENHOLD TIL ARTIKEL 45, STK. 3

Punkter markeret med asterisk skal udfyldes under alle omstændigheder; øvrige punkter skal udfyldes, hvor det er relevant

Anmodningen bygger på:

Artikel 83, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013

 


A

(*) 1.

Medlemsstat, der fremsætter anmodningen

…

(*) 2.

Navn på den særlige tjeneste

…

(*) 3.

Adresse

…

(*) 4.

Telefonnummer

…

5.

Faxnummer

…

6.

E-mail

…

7.

Navn på den ansvarlige

…

8.

Navn på det ansvarlige kontrolorgan

…

9.

Adresse

…

10.

Telefonnummer

…

11.

Faxnummer

…

12.

E-mail

…

13.

Navn på den ansvarlige

…

B

(*) 1.

Medlemsstat, over for hvilken anmodningen fremsættes:

…

(*) 2.

Organisation

…

C

(*) 1.

Dato for anmodning

…

(*) 2.

Kontrolprogram

…

D

Oplysninger om støttemodtager

 

(*) 1.

Navn

 

a)

i den medlemsstat, der fremsætter anmodningen

…

b)

i den medlemsstat, over for hvilken anmodningen fremsættes

…

(*) 2.

Referencenummer

…

(*) 3.

Adresse:

 

a)

i den medlemsstat, der fremsætter anmodningen

…

b)

i den medlemsstat, over for hvilken anmodningen fremsættes

…

E

Kun for anmodninger efter artikel 45, stk. 3

 

Betalingsoplysninger

 

(*) 1.

Betalingsorgan

…

(*) 2.

Betalingens referencenummer

…

(*) 3.

Betalingstype

…

(*) 4.

Beløb (valuta angives)

…

(*) 5.

Bogføringsdato

…

(*) 6.

Betalingsdato

…

(*) 7.

EGFL-budgetkode (kapitel — artikel — konto — post)

…

(*) 8.

Produktionsår eller periode, som betalingen vedrører

…

(*) 9.

Forordning, der er retsgrundlag for betalingen

…

F

Oplysninger om transaktionen

 

1.

Nummer på (udførsels)angivelsen eller ansøgningen

…

2.

Kontrakt:

 

—

nummer

…

—

dato

…

—

mængde

…

—

beløb

…

3.

Faktura:

 

—

nummer

…

—

dato

…

—

mængde

…

—

beløb

…

4.

Dato for antagelse af angivelsen

…

5.

Godkendende myndighed

…

6.

Attest- eller licensnummer

…

7.

Attest- eller licensdato

…

For oplagringsordninger

 

8.

Licitationsnummer

…

9.

Licitationsdato

…

10.

Pris pr. enhed

…

11.

Indlagringsdato

…

12.

Udlagringsdato

…

13.

Forbedring eller forringelse af kvalitet

…

For eksportrestitutioner

 

14.

Ansøgningens nummer (hvis det afviger fra udførselsangivelsens nummer)

…

15.

Toldsted, hvor varerne anbringes under toldkontrol

…

16.

Dato for toldkontrol

…

17.

Præfinansiering (kode)

…

18.

Eksportrestitutionskode (11 cifre)

…

19.

Destinationskode

…

20.

Forudfastsat sats

 

—

i EUR

…

—

i national valuta

…

21.

Forudfastsættelsesdato

…

A

Risikoanalyse

 

(*) 1.

Vurdering

 

—

høj

…

—

middel

…

—

lav

…

(*) 2.

Begrundelse for vurderingen

…

 

…

(fortsæt om nødvendigt på et særskilt ark)

…

 

…

 

…

 

…

 

…

 

…

 

…

 

…

H

Kontrollens omfang og mål

 

1.

Foreslået omfang

…

2.

Mål og relevante tekniske oplysninger

…

 

…

(fortsæt om nødvendigt på et særskilt ark)

…

 

…

I

(*)

Liste over medsendte støttedokumenter

…

 

…

(fortsæt om nødvendigt på et særskilt ark)

…

 

…

 

…

BILAG IX

KONTROLRESULTATER I HENHOLD TIL ARTIKEL 45, STK. 4

Kontrolrapport efter anmodning om gensidig bistand i henhold til afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013

Bemærk:

De med fed skrift angivne punkter er identiske med dem i bilag VIII.

Identifikation

B.1.   Medlemsstat, over for hvilken anmodningen fremsættes:

2.

 Organisation:

3.

 Regionalkontor:

4.

 Kontrollørens navn:

A.1.   Medlemsstat, der fremsætter anmodningen:

2.

 Navn på den særlige tjeneste:

8.

 Navn på det ansvarlige kontrolorgan:

14.

 Undersøgelsens nummer/rapportreference:

C.1.   Dato for anmodningen og referencenummer:

2.

 Kontrolprogram:

3.

 Svardato og referencenummer:

D.   Oplysninger om støttemodtager:

1.   Navn

a)

 i den medlemsstat, der fremsætter anmodningen:

b)

 i den medlemsstat, over for hvilken anmodningen fremsættes:

2.   Referencenummer

a)

 i den medlemsstat, der fremsætter anmodningen:

b)

 i den medlemsstat, over for hvilken anmodningen fremsættes:

4.   Andre kontrollerede virksomheder:

H.   Kontrollens omfang og mål:

I.   Liste over medsendte støttedokumenter:

J.   Resultat:

Kontrolrapporten

1.

 Udarbejdelse/baggrund/anvendelsesområde

2.

 Beskrivelse af virksomhed/kontrolsystem

3.

 Udført arbejde/undersøgte dokumenter/resultater

4.

 Konklusion

5.

 Andre bemærkninger/anbefalinger

BILAG X

OVERSIGT

i henhold til artikel 83, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013) fra … (medlemsstat) om anmodninger om kontrol og om kontrolresultater for 1. [ ], 2. [ ], 3. [ ], 4. [ ] kvartal 20…

ANMODNINGER sendt til:

Medlemsstat

Samlet antal pr. medlemsstat

ANMODNING

Fremsendelsesdato

Referencenummer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I ALT

 

 

 

SVAR sendt til:

Medlemsstat

Samlet antal pr. medlemsstat

SVAR

Fremsendelsesdato

Referencenummer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I ALT

 

 

 

Bemærkninger til rubrikkerne:

Hver anmodning/hvert svar fremsendt i det pågældende kvartal medtages i kvartalsoversigten.

Der kan om nødvendigt indsættes ekstra rækker.

Referencenummeret for et svar skal være det samme som referencenummeret på den tilhørende anmodning om kontrol.

BILAG XI

DOKUMENTER TIL DE ÅRLIGE PROGRAMMER (ARTIKEL 46, STK. 1)

ARK A

FORESLÅET KONTROLPROGRAM FOR PERIODEN …

(Artikel 84 i forordning (EU) nr. 1306/2013)

1.   Beregning af minimumsantallet af virksomheder

 

A (1)

Antallet af virksomheder, hvis indtægter eller udgifter eller summen heraf beløber sig til mere end 150 000  EUR i EGFL's regnskabsår …

 

A (2)

Minimumsantal

dvs.

 

x 1/2 =

 


2.   Virksomhedspopulation, som der udvælges blandt

Det samlede antal virksomheder, som har modtaget eller foretaget betalinger i henhold til afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013 i regnskabsåret … var:

A (3)

Samlet antal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samlet antal virksomheder, hvis indtægter eller udgifter eller summen heraf, ligger inden for følgende kategorier:

A (4)

Over 350 000  EUR

 

A (5)

350 000  EUR eller derunder, men ikke under 40 000  EUR

 

A (6)

Mindre end 40 000  EUR

 

 

 

 

 

 

 


3.   Virksomheder foreslået til kontrol:

A (7)

Samlet antal

 

A (8)

Samlet antal baseret på risikoanalyse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samlet antal virksomheder, hvis indtægter eller betalinger eller summen heraf ligger inden for følgende kategorier:

A (9)

Over 350 000  EUR

 

A (10)

350 000  EUR eller derunder, men ikke under 40 000  EUR

 

A (11)

Mindre end 40 000  EUR

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkninger til rubrikkerne:

A (4)

 Kontrol af virksomheder i denne kategori, som ikke blev kontrolleret i henhold til artikel 42, stk. 3, i de to kontrolperioder forud for denne kontrolperiode, er obligatorisk, medmindre de betalinger, de modtog, faldt ind under en eller flere foranstaltninger, for hvilke der er indført risikoanalysemetoder til udvælgelse.

A (9)

 Virksomheder i denne kategori skal kun kontrolleres af specifikke grunde, som anføres på ark D i dette bilag.

ARK B

FORESLÅET KONTROLPROGRAM FOR PERIODEN …

(Artikel 84 i forordning (EU) nr. 1306/2013)

Kontrolordning i forbindelse med EGFL-budgetposter

EGFL-regnskabsåret …

B(1)

EGFL budgetartikel eller -kontonummer

B(2)

Samlede udgifter fordelt på EGFL-budgetposter …

(EUR)

 

B(3)

Samlede udgifter fordelt på EGFL-budgetposter for virksomheder, hvis indtægter eller betalinger eller summen heraf er over 40 000  EUR …

(EUR)

 

B(4)

Samlede udgifter fordelt på EGFL-budgetposter for virksomheder, der er omfattet af kontrolprogrammet …

(EUR)

B(5)

Antal virksomheder fordelt på EGFL-budgetposter, der er omfattet af kontrolprogrammet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ARK C

FORESLÅET KONTROLPROGRAM FOR PERIODEN

(Artikel 84 i forordning (EU) nr. 1306/2013)

Kriterier for udarbejdelse af programmet i forbindelse med eksportrestitutioner og andre sektorer, hvor der er indført risikoanalysemetoder til udvælgelse, hvis disse kriterier afviger fra dem, der indgår i de forslag om risikoanalyse, der tilsendes Kommissionen i henhold til artikel 42, stk. 2.

Sektor, hvor der foreslås kontrol

(angivelse af EGFL-budgetpost som anført i kolonne B (1) på ark B til dette bilag)

Kommentarer til de fastlagte risiko- og udvælgelseskriterier

(kortfattet redegørelse — f.eks. afslørede uregelmæssigheder eller en usædvanlig udgiftsstigning)

 

 

ARK D

FORESLÅET KONTROLPROGRAM FOR PERIODEN

(Artikel 84 of forordning (EU) nr. 1306/2013)

Foreslået kontrol, hvis kontrol foretages, af virksomheder, hvis indtægter eller udgifter eller summen heraf var på under 40 000 EUR i EGFL's regnskabsår …

EGFL-budgetpost

(som anført i kolonne B (1) på ark B)

Antal virksomheder, der er foreslået til kontrol

Specifikke årsager til kontrollen

 

 

 

ARK E

FORESLÅET KONTROLPROGRAM FOR PERIODEN

(Artikel 84 of forordning (EU) nr. 1306/2013

I ALT:

 

KONTROLORGAN: …

E (1)

Samlet antal virksomheder, der er foreslået til kontrol:

 

E (2)

Antal virksomheder, der skal kontrolleres:

 

 

 

KONTROLORGAN: …

 

KONTROLORGAN: …

E (3)

Antal virksomheder, der skal kontrolleres:

 

E (4)

Antal virksomheder, der skal kontrolleres:

 

 

 

KONTROLORGAN: …

 

KONTROLORGAN: …

E (5)

Antal virksomheder, der skal kontrolleres:

 

E (6)

Antal virksomheder, der skal kontrolleres:

 

 

 

Bemærkninger til rubrikkerne:

I fornødent omfang tilføjes flere rubrikker, f.eks. E (7), E (8) osv.

BILAG XII

DOKUMENTER TIL DEN ÅRLIGE RAPPORT (ARTIKEL 46, STK. 2)

DEL I

Oplysninger i den årlige rapport, som medlemsstaterne skal fremsende efter artikel 86, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013

1.   Forvaltning af afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013

Forvaltningen af afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013, herunder ændringer af de organer, der er ansvarlige for kontrol, og af den særlige tjeneste, der skal føre tilsyn med forordningens anvendelse, jf. artikel 85, og af disse organers kompetenceområde.

2.   Lovgivningsmæssige ændringer

Ændringer i den nationale lovgivning, der er relevante for anvendelsen af afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013, og som er blevet indført siden den foregående rapport.

3.   Ændringer af kontrolprogrammet

En beskrivelse af eventuelle ændringer, der er foretaget af det kontrolprogram, som er blevet forelagt Kommissionen i henhold til forordningens artikel 84, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 siden programmet blev forelagt.

4.   Anvendelse af kontrolprogrammet ifølge denne rapport

Anvendelsen af kontrolprogrammet for perioden, der slutter den 30. juni forud for den sidste frist for forelæggelsen af rapporten, jf. artikel 86, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, herunder følgende punkter både samlet og for hvert kontrolorgan (når mere end et kontrolorgan gennemfører kontrol efter samme forordning):

a)

antallet af virksomheder, der er kontrolleret i perioden, i overensstemmelse med modellen i ark A i dette bilags del II

b)

antallet af virksomheder, hvor kontrollen stadig er under gennemførelse, i overensstemmelse med modellen i ark A i dette bilag

c)

antallet af virksomheder, som ikke blev kontrolleret i den pågældende periode, på grund af manglende gennemførelse af visse kontroller, i overensstemmelse med modellen i ark A i dette bilags del II

d)

grundene til, at de i litra c) nævnte kontroller ikke blev gennemført

e)

fordelingen på indbetalinger og udbetalinger og på foranstaltninger af den i litra a), b) og c) nævnte kontrol, i overensstemmelse med modellen i ark B i dette bilags del II

f)

resultaterne af de i litra a) nævnte kontroller, i overensstemmelse med modellen i ark C i dette bilags del II, herunder:

i)

antallet af kontroller, hvor der blev konstateret uregelmæssigheder, og antallet af involverede virksomheder

ii)

arten af disse uregelmæssigheder

iii)

den pågældende foranstaltning, hvor der blev konstateret uregelmæssigheder

iv)

de anslåede finansielle følger af hver uregelmæssighed

g)

kontrollens gennemsnitlige varighed i manddage, så vidt muligt med angivelse af den tid, der er medgået til planlægning, forberedelse og gennemførelse af kontrollen, samt indberetning.

5.   Anvendelse af kontrolprogrammer forud for det, der er omfattet af dette program

I rapporten anføres resultaterne af de kontroller, der blev gennemført i tidligere kontrolperioder, for hvilke resultaterne ikke var til rådighed på tidspunktet for indgivelse af rapporterne for disse kontrolperioder, herunder for hver tidligere kontrolperiode:

a)

status for kontroller meddelt under punkt 4, litra b) og c), i tidligere kontrolrapporter, i overensstemmelse med modellen i ark D i dette bilags del II

b)

antallet af kontroller, hvor der blev konstateret uregelmæssigheder, og antallet af involverede virksomheder, i overensstemmelse med modellen i ark C i dette bilags del II

c)

arten af disse uregelmæssigheder, i overensstemmelse med modellen i ark C i dette bilags del II

d)

den pågældende foranstaltning, hvor der blev konstateret uregelmæssigheder, i overensstemmelse med modellen i ark C i dette bilags del II

e)

de anslåede finansielle følger af hver uregelmæssighed, i overensstemmelse med modellen i ark C i dette bilags del II.

6.   Gensidig bistand

Et sammendrag af alle anmodninger om gensidig bistand fremsat og modtaget i henhold til afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

7.   Ressourcer

Nærmere oplysninger om de ressourcer, der er til rådighed for gennemførelsen af kontrollen efter afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013, herunder:

a)

personaleressourcer, udtrykt i mandår, der beskæftiger sig med denne kontrol fordelt på de enkelte kontrolorganer og, hvis det er relevant, regioner

b)

uddannelse af det personale, der beskæftiger sig med denne kontrol med angivelse af, hvor stor en del af det i litra a) omhandlede personale, der har fået denne uddannelse, og uddannelsens art

c)

computerudstyr og værktøjer, der er til rådighed for det personale, som beskæftiger sig med denne kontrol.

8.   Vanskeligheder med anvendelsen af afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013

Vanskeligheder med anvendelsen af afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013 og de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem, eller forslag med henblik herpå.

9.   Forslag om forbedring

Eventuelle forslag enten til forbedringer af anvendelsen af afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013 eller af selve kapitlet.

DEL II

ARK A

KONTROLRAPPORT FOR PERIODEN …

(Artikel 86, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013)

I ALT:

 

KONTROLORGAN: …

 

1. (A)

Samlet antal virksomheder, der skal kontrolleres:

(B)

Antal virksomheder, der skal kontrolleres:

 

 

 

 

2. (A)

Samlet antal virksomheder, der er kontrolleret:

(B)

Antal virksomheder, der er kontrolleret:

 

 

 

 

3. (A)

Samlet antal virksomheder, hvor kontrollen er under gennemførelse:

(B)

Antal virksomheder, hvor kontrollen er under gennemførelse:

 

 

 

 

4. (A)

Samlet antal virksomheder, der endnu ikke er kontrolleret:

(B)

Antal virksomheder, der endnu ikke er kontrolleret:

 

 

 

 


KONTROLORGAN: …

 

KONTROLORGAN: …

 

1. (C)

Antal virksomheder, der skal kontrolleres:

(D)

Antal virksomheder, der skal kontrolleres:

 

 

 

 

2. (C)

Antal virksomheder, der er kontrolleret:

(D)

Antal virksomheder, der er kontrolleret:

 

 

 

 

3. (C)

Antal virksomheder, hvor kontrollen er under gennemførelse:

(D)

Antal virksomheder, hvor kontrollen er under gennemførelse:

 

 

 

 

4. (C)

Antal virksomheder, der endnu ikke er kontrolleret:

(D)

Antal virksomheder, der endnu ikke er kontrolleret:

 

 

 

 

Bemærkninger til rubrikkerne:

I fornødent omfang tilføjes rubrik (E), (F) osv.

ARK B

KONTROLRAPPORT FOR PERIODEN …………

(Artikel 86, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013)

Kontrolrapport i forbindelse med EGFL's budgetposter i EGFL-regnskabsåret …

Kontrolprogram …

B(1)

EUGFL-budgetartikel eller -varepost

 

B(2)

Samlede udgifter for de virksomheder, der skal kontrolleres …

(EUR)

B(3)

Kontrollerede virksomheder

B(4)

Virksomheder, hvor kontrollen er under gennemførelse

B(5)

Virksomheder, som ikke er kontrolleret

 

 

 

 

i)

faktisk kontrollerede udgifter

(EUR)

 

ii)

samlede udgifter for disse virksomheder

(EUR)

i)

samlede udgifter for disse virksomheder

(EUR)

i)

samlede udgifter for disse virksomheder

(EUR)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

 

 

 

 

 

 

 

 

ARK C

KONTROLRAPPORT FOR PERIODEN …………

(Artikel 86, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013)

Potentielle uregelmæssigheder, der er afdækket i forbindelse med EGFL's budgetposter i EGFL-regnskabsåret …

Kontrolprogram …

C(1)

EUGFL-budgetartikel eller -varepost

C(2)

Antal potentielle uregelmæssigheder, der er konstateret

C(3)

Antal berørte udbetalinger

C(4)

Antal berørte virksomheder

C(5)

Anslået værdi af de potentielle uregelmæssigheder

C(6)

Beskrivelse og art af hver konstateret potentiel uregelmæssighed, de berørte virksomheders referencenummer og OLAF's referencenummer (IMS-identifikationsnummer)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

 

 

 

 

 

ARK D

KONTROLRAPPORT FOR PERIODEN …

(Artikel 86, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013)

Gennemførelse af kontroller, som vedrører tidligere kontrolprogrammer; kontrolprogram …

D(1) Antal virksomheder, for hvilke kontrollen i en tidligere rapport er anført som værende under gennemførelse:

 

D(2) Antal virksomheder i D(1), for hvilke kontrollen er afsluttet:

 

D(3) Antal virksomheder i D(1), for hvilke kontrollen stadig er under gennemførelse:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D(4) Værdi af transaktioner omhandlet i D(1):

 

D(5) Værdi af transaktioner omhandlet i D(2):

 

D(6) Værdi af transaktioner omhandlet i D(3):

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D(7) Antal virksomheder, for hvilke kontrollen i en tidligere rapport er anført som ikke påbegyndt:

 

D(8) Antal virksomheder i D(7), for hvilke kontrollen er afsluttet:

 

D(9) Antal virksomheder i D(7), for hvilke kontrollen stadig er under gennemførelse:

 

D(10) Antal virksomheder i D(7), for hvilke kontrollen ikke er påbegyndt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D(11) Værdi af transaktioner omhandlet i D(7):

 

D(12) Værdi af transaktioner omhandlet i D(8):

 

D(13) Værdi af transaktioner omhandlet i D(9):

 

D(14) Værdi af transaktioner omhandlet i D(10):

 

BILAG XIII

DE I ARTIKEL 57 OMHANDLEDE FORANSTALTNINGER

1.

 Støtteordningerne ifølge bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (1)

2.

 Følgende ordninger og foranstaltninger ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (2):

—

offentlig intervention

—

støtte til privat oplagring

—

skolefrugtordninger og skolegrønsagsordninger

—

skolemælksordninger

—

støtte til frugt og grøntsager

—

støtteforanstaltninger i vinsektoren

—

støtte i biavlssektoren

—

støtte i humlesektoren

—

eksportrestitutioner

3.

 Støtten til silkeormsindustrien ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (3)

4.

 Foranstaltninger til oplysningskampagner og salgsfremstød ifølge Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (4)

5.

 Foranstaltningerne ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 (5), undtagen dem, der er omfattet af bilag I til forordning (EU) nr. 1307/2013

6.

 Foranstaltningerne ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 (6), undtagen dem, der er omfattet af bilag I til forordning (EU) nr. 1307/2013

7.

 Foranstaltningerne ifølge afsnit III, kapitel I, i forordning (EU) nr. 1305/2013 og medtaget i det pågældende program for udvikling af landdistrikter.

8.

 Foranstaltningerne ifølge afsnit IV, kapitel I, i forordning (EF) nr. 1698/2005 (7) og medtaget i det pågældende program for udvikling af landdistrikter.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (EUT L 3 af 5.1.2008, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 41).

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).