21.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/1

(1)

Den 29. november 2013 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien (»det pågældende land«). Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Samme dag offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (»grundforordningen«) om de gældende endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(3)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 16. oktober 2013 af Ajinomoto Foods Europe SAS (»klageren«), den eneste EU-producent af mononatriumglutamat, der således tegner sig for 100 % af den samlede produktion af mononatriumglutamat i Unionen. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for dumping og for deraf følgende væsentlig skade, som blev anset for tilstrækkelige til at begrunde indledningen af undersøgelsen.

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at kontakte den for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede officielt klageren, de kendte eksporterende producenter og de indonesiske myndigheder, kendte importører, leverandører, brugere og forhandlere, som den vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(5)

Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten fra Generaldirektoratet (»GD«) for Handel.

(6)

Interesserede parter fik også lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(7)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i det pågældende land og ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der var involveret i undersøgelsen, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at den havde besluttet at begrænse de eksporterende producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der skulle indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve i henhold til grundforordningens artikel 17 (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«).

(8)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at give sig til kende og indberette de oplysninger, der er angivet indledningsmeddelelsen.

(9)

14 ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på tre ud fra den største importmængde til Unionen og dennes geografiske placering i Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte berørte importører hørt om udtagelsen af stikprøven. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(10)

Efterfølgende samarbejdede kun en af de tre virksomheder, der var udtaget ved stikprøven, ved at indsende en spørgeskemabesvarelse.

(11)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Indonesien om at give sig til kende over for Kommissionen og indberette de oplysninger, der er angivet indledningsmeddelelsen.

(12)

Fire eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal eksporterende producenter besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(13)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til den eneste EU-producent, de fire stikprøveudvalgte eksporterende producenter, de tre stikprøveudvalgte ikke forretningsmæssigt forbundne importører og 33 kendte brugere i Unionen.

(14)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra den eneste EU-producent, fra en af de tre stikprøveudvalgte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, fra én forhandler, fra tre af de fire kendte eksporterende producenter og fra fem brugere.

(15)

Undersøgelsen viste, at den ikke samarbejdsvillige stikprøveudvalgte eksporterende producent var forretningsmæssigt forbundet med en anden stikprøveudvalgt eksporterende producent, der samarbejdede ved at indsende en spørgeskemabesvarelse.

(16)

Den i betragtning 15 nævnte samarbejdsvillige eksporterende producent hævdede, at den og den ikke samarbejdsvillige eksporterende producent ikke burde betragtes som indbyrdes afhængige, da de ikke havde nogen indflydelse på hinandens beslutninger. Den samarbejdende eksporterende producent hævdede endvidere, at den ikke kunne tvinge den ikke samarbejdsvillige producent til at besvare spørgeskemaet. Undersøgelsen viste, at de to virksomheder var ejet af de samme aktionærer. De blev derfor betragtet som indbyrdes afhængige, jf. artikel 143, stk. 1, litra d), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (4) om gennemførelse af en EF-toldkodeks (»toldkodeksen«).

(17)

En tredje samarbejdende eksporterende producent hævdede, at der var en anden producent af den pågældende vare i Indonesien, som indgik i den i betragtning 16 nævnte gruppe, men som ikke gav sig til kende. Selv om der ganske rigtigt findes en sådan producent, blev der i undersøgelsen på grundlag af data fra Eurostat og andre tilgængelige kilder ikke fundet bevis for, at denne producent eksporterede til Unionen i den betragtede periode. Derfor blev denne virksomhed ikke anmodet om at give sig til kende eller afgive de oplysninger, der anmodes om i spørgeskemaerne for eksporterende producenter. Desuden blev der som anført i betragtning 48 for alle producenter i det pågældende land, der ikke samarbejdede, fastsat en resttold. Denne resttold er baseret på grundforordningens artikel 18 og finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(18)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser.

(19)

Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 på følgende virksomheder:

(20)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2012 til 30. september 2013 (»undersøgelsesperioden«/»UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. april 2010 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«) (5).

(21)

Den pågældende vare er mononatriumglutamat (»MNG«) med oprindelse i Indonesien, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2922 42 00 (»den pågældende vare«). MNG er et fødevaretilsætningsstof, der hovedsagelig anvendes som smagsforstærker i supper, bouillon, fiske- og kødretter, krydderiblandinger og færdiglavede fødevarer. Det fremstilles i form af hvide, lugtløse krystaller af forskellig størrelse. MNG bruges også inden for den kemiske industri til nonfoodformål, f.eks. i vaske- og rengøringsmidler.

(22)

Det fremstilles hovedsagelig ved gæring af forskellige sukkerkilder (majsstivelse, tapiokastivelse, sukkersirup, sukkerrørsmelasse og sukkerroemelasse).

(23)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare, varen fremstillet og solgt på det indonesiske hjemmemarked og varen fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen i Unionen har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål.

(24)

Én interesseret part hævdede, at der var en betydelig kvalitetsforskel mellem MNG fremstillet i Indonesien og MNG fremstillet i Unionen. Det hævdedes, at denne kvalitetsforskel betød, at MNG fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet og MNG importeret fra Indonesien ikke kunne substituere hinanden og derfor ikke burde anses for at være mage til hinanden. Denne påstand var ubegrundet og i modstrid med resultaterne af undersøgelsen, som viste, at der ikke var nogen kvalitetsforskel mellem MNG fremstillet i Indonesien og MNG fremstillet i Unionen. Faktisk købte flere brugere MNG fra både EU-erhvervsgrenen og Indonesien og anvendte det til samme eller lignende formål. Denne påstand blev derfor afvist.

(25)

På grundlag af ovenstående betragtes den pågældende vare, varen fremstillet og solgt på det indonesiske hjemmemarked og varen fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen i Unionen derfor i denne fase som samme vare i den i grundforordningens artikel 1, stk. 4, anvendte betydning.

(26)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver samarbejdsvillig eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver eksporterende producent udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På den baggrund var det samlede salg for hver af de samarbejdende eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(27)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen.

(28)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver samarbejdsvillig eksporterende producent på hjemmemarkedet for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at de indonesiske samarbejdsvillige eksporterende producenters salg på det indonesiske marked var repræsentativt sammenlignet med den pågældende vare, som de samme eksporterende producenter eksporterede til Unionen.

(29)

Kommissionen undersøgte derefter, om hver eksporterende producents salg på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget af hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, der var rentabel.

(30)

Den normale værdi er baseret på den faktiske hjemmemarkedspris pr. varetype, uanset om salgstransaktionerne har været rentable eller ej, hvis

(31)

I dette tilfælde var alle eksporterende producenters hjemmemarkedssalg rentabelt, og den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne for alle varetyper. For alle de samarbejdsvillige eksporterende producenter blev den normale værdi følgelig beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(32)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i og uden for Unionen.

(33)

I de tilfælde, hvor de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(34)

I de tilfælde, hvor de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev der foretaget justeringer for forventet fortjeneste (jf. betragtning 35) og for alle omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«).

(35)

I denne forbindelse kunne de forretningsmæssigt forbundne virksomheders fortjenstmargen ikke anvendes, fordi den blev anset for at være upålidelig. Én ikke forretningsmæssigt forbundet importør samarbejdede, men dennes rentabilitet var fortrolig og kunne ikke videregives til andre tredjeparter. Derfor og i mangel af andre oplysninger blev der anvendt en fortjenstmargen på 5 % ved fastsættelsen af eksportprisen. Denne margen blev anset for rimelig, da den også blev benyttet i en tidligere procedure vedrørende en anden kemisk vare fremstillet af en lignende erhvervsgren (6).

(36)

De to samarbejdsvillige eksporterende producenter hævdede, at eksportpriserne til deres første forretningsmæssigt forbundne kunder var armslængdepriser, og at fastsættelsen af eksportprisen derfor snarere burde baseres på salgsprisen mellem den eksporterende producent i Indonesien og den første forretningsmæssigt forbundne kunde end på en beregnet eksportpris. De hævdede, at deres priser ved salg til de første forretningsmæssigt forbundne kunder var på samme niveau som priserne ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen.

(37)

Undersøgelsen viste, at afregningspriserne mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder til trods for priser på samme niveau ikke var høje nok til, at de forretningsmæssigt forbundne importører kunne opnå en rimelig fortjeneste i Unionen. Det kan heller ikke udelukkes, at der påløb visse omkostninger mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og at der foregik krydskompensation via andre varer. På dette grundlag blev det konkluderet, at den interne afregningspris ikke afspejlede den pågældende vares relevante markedsværdi i sammenligning med salget til uafhængige kunder.

(38)

På dette grundlag kan afregningsprisen mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder ikke anses for at være blevet fastsat på armslængdevilkår, og de pågældende påstande blev afvist. Eksportpriserne for de to eksporterende producenter via forretningsmæssigt forbundne parter blev derfor beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, jf. betragtning 34 og 35.

(39)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter på grundlag af priserne ab fabrik.

(40)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed.

(41)

Der blev således justeret for importafgifter, afslag, transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger, provision og bankgebyrer i alle tilfælde, hvor det var påvist, at disse faktorer påvirkede prisernes sammenlignelighed.

(42)

En eksporterende producent eksporterede MNG via en forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed uden for Unionen, der solgte varen videre til en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen, som så solgte varen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen. For disse salg blev der foretaget en justering for avancen til forhandleren uden for Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(43)

Én eksporterende producent ønskede en justering af den normale værdi for incitamenter og omkostninger til salgsfremmende foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k). Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at disse omkostninger ikke var direkte forbundet med de enkelte salgstransaktioner på hjemmemarkedet, og det kunne derfor ikke påvises, at prissammenligneligheden blev påvirket af disse omkostninger. Påstanden blev derfor afvist.

(44)

To eksporterende producenter ønskede en justering af den normale værdi for fragtomkostninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e). Beregningen af de indenlandske fragtomkostninger omfattede omkostninger til flytning af varerne fra fabrikken til lageret. Disse omkostninger blev imidlertid betragtet som interne logistikomkostninger og kunne således ikke udløse en justering af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e).

(45)

Én interesseret part hævdede, at MNG solgt i Unionen som fødevaretilsætningsstof skal opfylde visse renhedskriterier (≥ 99 %) som defineret i Kommissionens direktiv 2008/84/EF (7). Denne interesserede part hævdede, at selv om MNG eksporteret til Unionen skulle opfylde disse krav, fandt sådanne krav ikke anvendelse på varen solgt på hjemmemarkedet i Indonesien. Derfor kunne en justering af den normale værdi for forskelle i fysiske og kemiske egenskaber, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a), være berettiget.

(46)

Den pågældende interesserede part kvantificerede imidlertid ikke sin påstand, da den ikke afgav et rimeligt skøn over en sådan påstået forskels markedsværdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a). Desuden kunne Kommissionen i sammenligningen tage hensyn til potentielle forskelle vedrørende renhed i definitionen af varetyper. Derfor blev de varetyper, der havde samme eller lignende renhedsgrader som dem, der blev eksporteret til EU-markedet på den ene side, og dem, der blev solgt på hjemmemarkedet i Indonesien på den anden side, sammenlignet. Der var altså ikke grundlag for nogen justering, og påstanden måtte afvises.

(47)

For de to samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(48)

For alle andre eksporterende producenter i Indonesien beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Det skal bemærkes, at én kendt eksporterende producent bevidst undlod at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen som nævnt ovenfor i betragtning 15. Samarbejdsniveauet blev derfor anset for lavt. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 6, besluttede Kommissionen at basere restdumpingmargenen på niveauet for den højeste dumpingmargen forbundet med en repræsentativ eksportmængde fra en af de fuldt ud samarbejdsvillige og kontrollerede eksporterende producenter, idet den også på grundlag af et vejet gennemsnit tog hensyn til den dumpingmargen, der var fastsat for den samarbejdsvillige eksporterende producent, som var forretningsmæssigt forbundet med en ikke samarbejdsvillig eksporterende producent.

(49)

På dette grundlag er de midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens »cif-pris« (omkostninger, forsikring, fragt), Unionens grænse, ufortoldet, følgende:

(50)

Samme vare blev fremstillet af én EU-producent i undersøgelsesperioden. Denne udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(51)

Da EU-erhvervsgrenen kun består af en enkelt producent, måtte alle tal vedrørende følsomme data af fortrolighedshensyn indekseres eller opgives inden for et interval.

(52)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet til importen fra Indonesien og andre tredjelande på grundlag af Eurostats data og spørgeskemabesvarelserne.

(53)

Det blev hævdet, at den samarbejdsvillige EU-producent burde udelukkes fra EU-erhvervsgrenen, da den var knyttet til en ikke samarbejdsvillig eksporterende producent i Indonesien, og at undersøgelsen burde afsluttes. I dette tilfælde er der imidlertid ingen grund til at udelukke den samarbejdsvillige EU-producent fra EU-erhvervsgrenen trods forbindelsen med den ikke samarbejdsvillige eksporterende producent i Indonesien, fordi denne eneste EU-producent samarbejdede fuldt ud med Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen og blev underkastet fuld kontrol. Desuden havde den indonesiske eksporterende producents manglende samarbejde ingen indflydelse på pålideligheden af de data, der blev indsamlet fra EU-producenten. Argumentet måtte derfor afvises.

(54)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 1

EU-forbruget for MNG (ton)

(55)

EU-forbruget faldt mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012 og steg lidt igen i RÅ2012/2013 og undersøgelsesperioden. Samlet faldt forbruget med 2 % i den betragtede periode. Faldet i forbruget mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012 skyldes hovedsagelig et fald i EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet som følge af et fald i produktionen i samme periode (jf. betragtning 68). Importen forblev på samme niveau i begge år. Stigningen i forbruget i RÅ2012/2013 skal næsten udelukkende kædes sammen med en stigning i importen, da EU-erhvervsgrenens salg stort set forblev på samme niveau. Endelig forholdt det sig i undersøgelsesperioden sådan, at mens EU-erhvervsgrenens salg faldt igen, steg importen, navnlig fra Indonesien, betydeligt (jf. betragtning 57).

(56)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af Eurostats data og spørgeskemabesvarelserne. Importens markedsandel blev fastsat på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 52.

(57)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde (ton)

(58)

Importmængden fra Indonesien tredobledes næsten i den betragtede periode. Den steg støt og betydeligt med 182 % fra 8 638 ton i RÅ2010/2011 til 24 385 ton i undersøgelsesperioden.

(59)

Den tilsvarende markedsandel tredobledes næsten i den betragtede periode. Den steg med 187 % til trods for det samlede fald i forbruget (– 2 %).

(60)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af Eurostats data og spørgeskemabesvarelserne.

(61)

De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Indonesien udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

(62)

Den gennemsnitlige pris på importen af MNG fra Indonesien steg svagt mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012, hvorefter den faldt i RÅ2012/2013 og endnu mere i undersøgelsesperioden. De gennemsnitlige priser på importen af MNG fra Indonesien faldt samlet med 6 % i den betragtede periode.

(63)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(64)

Som nævnt i betragtning 46 hævdede én eksporterende producent, at MNG solgt i Unionen som fødevaretilsætningsstof skal opfylde visse renhedskriterier i henhold til EU-lovgivningen. Denne eksporterende producent hævdede, at sådanne krav ikke fandt anvendelse på varer importeret fra Indonesien og anvendt i nonfoodsektoren, og at en justering for kemiske og fysiske egenskaber derfor kunne være berettiget, hvis der sammenlignes med varen solgt på EU-markedet. Den pågældende eksporterende producent kvantificerede imidlertid ikke sin påstand. Desuden kunne Kommissionen i sammenligningen tage hensyn til potentielle forskelle vedrørende renhed i definitionen af varetyper. Derfor blev de varetyper, der havde samme eller lignende renhedsgrader som dem, der blev eksporteret til EU-markedet på den ene side, og dem, der blev solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet på den anden side, sammenlignet. Der var således ikke grundlag for nogen justering, og påstanden blev afvist.

(65)

Én interesseret part hævdede, at virkningen af valutakursudsving burde tages i betragtning ved beregningen af prisunderbud for importen fra Indonesien. Dumpingimportens sandsynlige virkninger på EU-erhvervsgrenens priser undersøges faktisk hovedsagelig ved fastsættelse af bl.a. prisunderbuddet. I den foreliggende sag blev de dumpede eksportpriser og EU-erhvervsgrenens salgspriser sammenlignet. De eksportpriser, der blev anvendt til skadesberegningerne, blev omregnet til euro for at skabe et sammenligningsgrundlag. Følgelig sikrer brugen af vekselkurser i dette tilfælde kun, at prisforskellen fastsættes på et sammenligneligt grundlag. Derfor blev denne påstand afvist.

(66)

Prissammenligningen blev foretaget pr. varetype for transaktioner i samme handelsled, efter passende justering. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 0 og 5 % for importen fra Indonesien på EU-markedet.

(67)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(68)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(69)

Produktionen svingede i den betragtede periode. Den faldt mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012, steg mellem RÅ2011/2012 og RÅ2012/2013 og nåede sit laveste niveau i undersøgelsesperioden. Undersøgelsen viste, at udsvingene hovedsagelig skyldtes produktionsstop på grund af det vedligeholdelsesarbejde, som EU-erhvervsgrenen udførte hver 15. måned, og de dårlige vejrforhold i vinteren 2010/2011, der førte til, at leveringen af en af de vigtigste råvarer (ammoniak) blev afbrudt. I undersøgelsesperioden blev produktionsstoppet i forbindelse med vedligeholdelsesarbejdet forlænget i et forsøg på at nedbringe de store lagerbeholdninger. Samlet faldt produktionsmængden med 9 % i den betragtede periode.

(70)

Produktionskapaciteten var stort set uændret i den betragtede periode.

(71)

Som følge af faldet i produktionsmængden og den uændrede produktionskapacitet udviklede kapacitetsudnyttelsen sig i takt med produktionsmængden, dvs. at den faldt i RÅ2011/2012, steg i RÅ2012/13 og faldt igen i undersøgelsesperioden. Samlet faldt kapacitetsudnyttelsen med 9 % i den betragtede periode i takt med faldet i produktionsmængden.

(72)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(73)

EU-erhvervsgrenens salg af MNG faldt med 17 % i den betragtede periode. Salgsmængden faldt især mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012, mens den i de følgende år var forholdsvis stabil. Faldet i salgsmængden førte sammen med det fald i forbruget og den stigning i importen fra Indonesien, der fandt sted samtidig, til, at EU-erhvervsgrenens markedsandel samlet faldt med ca. 15 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 4 % mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012, mens markedsandelen for importen fra Indonesien steg i samme periode. Mellem RÅ2012/2013 og undersøgelsesperioden faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fortsat støt, mens importmængden og markedsandelen for importen fra Indonesien steg betydeligt.

(74)

Mens EU-forbruget faldt med 2 % i den betragtede periode, faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 17 %, hvilket gav sig udslag i et tab af markedsandel på 15 %.

(75)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(76)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen steg støt og med i alt 8 % i den betragtede periode. Denne stigning skyldtes først og fremmest integration af en tidligere tilknyttet virksomhed i 2011 og udvidelse af EU-erhvervsgrenens vedligeholdelsesafdeling.

(77)

Produktivitetsfaldet skyldtes en kombination af en stigning i beskæftigelsen og faldet i produktionen, jf. tabel 4 i betragtning 68.

(78)

Samtlige dumpingmargener ligger et godt stykke over bagatelgrænsen. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen er væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(79)

EU-erhvervsgrenen var endnu i en genrejsningsproces efter virkningerne af tidligere skadevoldende dumpingimport af samme vare med oprindelse i Kina. Foranstaltningerne i den forbindelse er i øjeblikket genstand for en sideløbende udløbsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, som anført i betragtning 2.

(80)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Gennemsnitlige salgspriser

(81)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 3 % i den betragtede periode. Den steg først med 7 % mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012, men faldt derefter konstant indtil undersøgelsesperioden. Prisstigningen mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012 kan betragtes som en konsekvens af omkostningsstigningerne i samme periode, selv om omkostningsstigningen var mere markant end stigningen i priserne. Samtidig steg importen fra Indonesien og udøvede et betydeligt prispres på EU-erhvervsgrenen. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens priser med 6 % mellem RÅ2011/2012 og RÅ2012/2013 og med yderligere 4 % mellem RÅ2012/2013 og undersøgelsesperioden.

(82)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg med 30 % i den betragtede periode. Der var en støt stigning fra RÅ2011/2012, som hovedsagelig skyldtes en stigning i råvare- og lønomkostningerne. Som nævnt ovenfor kunne der ikke kompenseres for denne omkostningsstigning med en tilsvarende prisstigning på grund af prispresset fra dumpingimporten fra Indonesien.

(83)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(84)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 24 %. Dette kan hovedsagelig forklares med EU-erhvervsgrenens stigende indsats for at forbedre arbejdstagernes og personalets præstationer med henblik på at optimere produktionsprocessen.

(85)

EU-producentens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(86)

Slutlagrene voksede samlet med 43 % i den betragtede periode. Fra RÅ2010/2011 til RÅ2011/2012 mindskedes slutlagrene efter et fald i produktionsmængden og en stigning i eksportsalgsmængden. Fra RÅ2011/2012 til RÅ2012/2013 voksede lagrene som følge af en stigning i produktionen, mens EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet var næsten uændret. Fra RÅ2012/2013 til undersøgelsesperioden mindskedes slutlagrene igen, hovedsagelig som følge af en beslutning om at nedsætte produktionen i et forsøg på at nedbringe de store lagerbeholdninger.

(87)

Slutlagrene udtrykt i procent af produktionen mindskedes mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012, men fordobledes næsten mellem RÅ2011/2012 og RÅ2012/2013. De voksede yderligere mellem RÅ2012/2013 og undersøgelsesperioden. Samlet mindskedes de med 56 % i den betragtede periode. Stigningen i RÅ2012/2013 og i undersøgelsesperioden skal ses i lyset af de stigende mængder af dumpingimport fra Indonesien, mens EU-salget var næsten uændret i samme periode.

(88)

EU-producentens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(89)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012 faldt rentabiliteten betydeligt, men var stadig positiv. Fra RÅ2012/2013 blev rentabiliteten negativ. Den faldt endnu mere i undersøgelsesperioden. Samlet faldt rentabiliteten med 180 % i den betragtede periode. Denne udvikling skyldtes hovedsagelig prispresset fra importen fra Indonesien til Unionen til dumpingpriser, som ikke gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at fastsætte priser, der afspejlede omkostningsstigningerne.

(90)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten viste samme tendens som rentabiliteten, dvs. et vedvarende fald i den betragtede periode med negative resultater fra RÅ2012/2013. Denne tendens forstærkedes i undersøgelsesperioden. Samlet faldt nettolikviditeten med 119 % i den betragtede periode.

(91)

Investeringerne steg med 97 % i den betragtede periode. Der var hovedsagelig tale om investeringer, som var nødvendige for vedligeholdelse og overholdelse af gældende sikkerhedsforskrifter. EU-erhvervsgrenen var endnu ved at overvinde virkningerne af tidligere dumping fra kinesiske eksporterende producenter forud for den betragtede periode, men dens situation begyndte at blive bedre, og den var rentabel i begyndelsen af den betragtede periode indtil RÅ2011/2012. Under disse omstændigheder blev der foretaget en række investeringer, som ikke længere kunne udsættes, hvilket forklarer den store stigning i investeringerne i RÅ2011/2012 og de efterfølgende år.

(92)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Som det var tilfældet med de øvrige finansielle indikatorer, var investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare negativt fra RÅ2012/2013, hvilket afspejler den negative tendens i rentabiliteten. Samlet faldt investeringsafkastet med 210 % i den betragtede periode.

(93)

Den faldende rentabilitet og likviditet medvirkede til, at virksomhedens evne til at rejse kapital blev påvirket negativt.

(94)

Næsten alle de vigtigste skadesindikatorer viste en negativ tendens. Således faldt produktionsmængden og kapacitetsudnyttelsen med ca. 9 % og salgsmængden med 17 % i den betragtede periode. I et forsøg på at kompensere for den faldende salgsmængde og markedsandel blev EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser nedsat med 3 % i den betragtede periode, mens produktionsomkostningerne steg med 30 %. Som følge heraf faldt rentabiliteten, der var positiv i begyndelsen af den betragtede periode, og den blev negativ i RÅ2012/2013 og fortsatte med at falde i undersøgelsesperioden. Samme negative tendens kunne iagttages for nettolikviditeten og investeringsafkastet.

(95)

Beskæftigelsen steg med 8 % i den betragtede periode. Denne stigning kan forklares med integration af en tidligere tilknyttet virksomhed i 2011 og udvidelse af EU-erhvervsgrenens vedligeholdelsesafdeling. Investeringerne viste også en positiv tendens. De vedrørte hovedsagelig forebyggende foranstaltninger og sikkerhedskrav, men førte ikke til kapacitetsstigninger. Disse positive tendenser udelukker derfor ikke, at der forekom skade.

(96)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(97)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have skadet EU-erhvervsgrenen. Kommissionen sikrede, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er:

(98)

For at fastslå, at der forelå en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten af MNG med oprindelse i Indonesien og den skade, EU-erhvervsgrenen led, analyserede Kommissionen mængden af og prisen på den import, der er omfattet af undersøgelsen, og i hvilket omfang disse faktorer har bidraget til den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen led.

(99)

Undersøgelsen viste, at mængden af dumpingimport til lave priser fra Indonesien steg med 182 % i den betragtede periode, hvilket medførte en stigning i markedsandelen på ca. 187 % i samme periode. I samme tidsrum faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 17 %, og dens markedsandel med 15 %. Det førte endvidere til, at markedsandelen for den samlede import fra andre tredjelande faldt med 71 %.

(100)

Samtidig faldt de indonesiske importpriser med 8 %. Importen fra Indonesien udøvede et prispres på EU-markedet, så EU-erhvervsgrenen ikke kunne hæve sine salgspriser i takt med stigningen i omkostningerne, men tværtimod var nødt til at sænke sine priser i den betragtede periode. Dette førte til et betydeligt fald i rentabiliteten og deraf følgende tab fra RÅ2012/2013 og fremefter, en tendens, der forstærkedes i undersøgelsesperioden.

(101)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at EU-erhvervsgrenens forværrede tilstand var sammenfaldende med den betydelige stigning i dumpingimporten med oprindelse i Indonesien, og at importen fra Indonesien var en afgørende årsag til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(102)

Importen fra Kina er i øjeblikket pålagt antidumpingtold. I den betragtede periode steg importmængderne med 65 %, og markedsandelen steg tilsvarende med 68 %. Imidlertid forblev både mængder og markedsandel på et lavt niveau i den betragtede periode. De kinesiske priser faldt med hele 20 % i den betragtede periode. Når den pålagte antidumpingtold tages i betragtning, underbød de ikke EU-erhvervsgrenens priser.

(103)

Under disse omstændigheder kan importen fra Kina ikke anses for at have bidraget til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led i undersøgelsesperioden.

Tabel 11

Importen fra Kina

(104)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Importen fra andre tredjelande

(105)

Importmængderne fra andre tredjelande faldt samlet fra 10 268 ton i RÅ2010/2011 til 2 894 ton i undersøgelsesperioden, dvs. med 72 % i den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel faldt med 71 % i samme periode. I undersøgelsesperioden udgjorde markedsandelen for importen fra andre tredjelande kun ca. en fjerdedel af niveauet i RÅ2010/2011. Samlet steg priserne på importen fra tredjelande med 10 % i den betragtede periode.

(106)

En interesseret part hævdede, at den samlede import, herunder fra Indonesien, var uændret i den betragtede periode.

(107)

Denne påstand var i modstrid med de foreliggende statistikker, som resultaterne af undersøgelsen bygger på, jf. tabel 13. Faktisk steg den samlede import til Unionen med 46 % i den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

Tabel 13

Importen i alt

(108)

På baggrund af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at importen fra andre tredjelande ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Indonesien og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(109)

EU-forbruget viste kun et lille fald på 2 % i den betragtede periode, hvilket ikke kan forklare faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængder på 17 % og i markedsandelen på 15 %. Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at udviklingen i forbruget ikke bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(110)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(111)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde steg i RÅ2011/2012 og faldt dernæst lidt i de følgende år indtil undersøgelsesperioden. Den fordobledes næsten i den betragtede periode. Eksportpriserne faldt lidt (med 5 %) i samme tidsrum. Stigningen i eksportsalget kompenserede delvis for den faldende salgsmængde og markedsandel i Unionen. I en situation kendetegnet ved et stærkt prispres udøvet af dumpingimporten ville tabet af stordriftsfordele og indvirkningen på EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger faktisk have været endnu større, hvis eksportsalget ikke var steget. Derfor kan EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke have haft en negativ indvirkning på den skadelige situation.

(112)

Nogle interesserede parter hævdede, at nedgangen i EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet er en følge af dens eksportsalg af MNG til en nyerhvervet forretningsmæssigt forbunden fødevareforarbejdningsvirksomhed i Tyrkiet. Denne påstand blev ikke dokumenteret. Desuden har undersøgelsen vist, at EU-erhvervsgrenen først erhvervede fødevareforarbejdningsvirksomheden efter undersøgelsesperioden. Det kan ikke have haft nogen indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation i undersøgelsesperioden. På den baggrund blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenens salg til den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Tyrkiet ikke brød årsagssammenhængen.

(113)

Én interesseret part hævdede, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led, skyldtes ineffektivitet forbundet med EU-erhvervsgrenens produktionsproces. Den interesserede part henviste imidlertid ikke til nogen specifik ineffektivitet, og påstanden blev ikke begrundet. Undersøgelsen afslørede heller ingen potentiel ineffektivitet hos EU-erhvervsgrenen. Påstanden blev derfor afvist. På den baggrund blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenens påståede ineffektivitet ikke brød årsagssammenhængen.

(114)

Én part hævdede, at finanskrisen er årsag til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led. EU-markedet for MNG var imidlertid ikke ustabilt og blev kun påvirket marginalt af den globale finanskrise. Hvis det ikke var tilfældet, og EU-erhvervsgrenens tab virkelig skyldtes den globale finanskrise, ville alle andre konkurrenter på MNG-markedet have været i samme situation. Det er en kendsgerning, at de indonesiske MNG-producenter kunne øge deres salgsmængder på EU-markedet til trods for den globale finanskrise. Der er derfor ingen grund til at tro, at EU-erhvervsgrenen var hårdere ramt af den globale finanskrise end sine asiatiske modparter. Argumentet må derfor afvises. På den baggrund blev det konkluderet, at virkningerne af finanskrisen ikke brød årsagssammenhængen.

(115)

Én interesseret part hævdede, at den skade, EU-erhvervsgrenen led, var forårsaget af de betydelige investeringer, der var nødvendige for at overholde de sikkerhedsbestemmelser, der gælder i Unionen.

(116)

Undersøgelsen viste imidlertid, at investeringerne som følge af EU's sikkerhedsforskrifter fortsat var lave i forhold til andre investeringer i hele den betragtede periode. En væsentlig del af EU-erhvervsgrenens investeringer var forebyggende vedligeholdelsesinvesteringer. Den store stigning i investeringerne fandt sted mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012. Denne stigning skyldtes, at EU-erhvervsgrenen, som endnu var ved at overvinde virkningerne af den tidligere dumpingimport fra Kina, måtte udskyde investeringerne i forebyggende vedligeholdelse, indtil de tabsgivende perioder var overstået. Da tolden på importen fra Kina begyndte at indvirke på markedet, kunne EU-erhvervsgrenen igen tjene penge og investere som før. I de følgende perioder forblev investeringerne på samme niveau og vedrørte fortsat hovedsagelig vedligeholdelse. Der blev ikke foretaget investeringer for at øge kapaciteten, som forblev uændret i den betragtede periode. På den baggrund blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenens investeringer ikke brød årsagssammenhængen.

(117)

Flere interesserede parter hævdede, at den skade, EU-erhvervsgrenen led, skyldtes den store stigning i prisen på de vigtigste råvarer, dvs. industrisukker, ammoniak, kaustisk soda og svovlsyre.

(118)

Industrisukker er en af de vigtigste omkostningsfaktorer i EU-erhvervsgrenens samlede produktionsomkostninger. Som anført i betragtning 81 steg EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger i den betragtede periode, herunder omkostningerne til industrisukker. Ifølge offentligt tilgængelige statistikker (9) forblev gennemsnitsprisen på industrisukker i Unionen under verdensmarkedsprisen, selv om den steg lidt fra RÅ2010/2011 til medio 2012. Efterfølgende faldt prisen på industrisukker både i Unionen og på verdensmarkedet og stabiliserede sig på samme niveau. Derfor er argumentet om, at stigningen i sukkerpriserne var årsag til skade, ubegrundet og bør forkastes.

(119)

EU-erhvervsgrenens omkostninger til ammoniak, kaustisk soda og svovlsyre steg i den betragtede periode i takt med verdensmarkedsprisen på disse produkter. Denne prisstigning var altså ikke begrænset til EU-erhvervsgrenen, men berørte også erhvervsdrivende i tredjelande. Derfor kan stigningen i prisen på ammoniak, kaustisk soda og svovlsyre ikke som sådan betragtes som årsag til den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen led.

(120)

En anden interesseret part hævdede, at højere energiomkostninger, arbejdskraftomkostninger og emballeringsomkostninger havde forårsaget den skade, som EU-erhvervsgrenen led. Undersøgelsen viste ganske vist, at disse omkostningsfaktorer steg i den betragtede periode (jf. betragtning 81 og 83), men Kommissionen fastslog også, at EU-erhvervsgrenen ikke engang delvis kunne lade denne omkostningsstigning afspejle i salgsprisen på grund af prispresset fra importen fra Indonesien. Derfor kan disse faktorers omkostningsstigning ikke som sådan betragtes som årsagen til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(121)

Ovenstående analyse viser en betydelig stigning i både mængde og markedsandel for dumpingimporten med oprindelse i Indonesien mellem RÅ2010/2011 og undersøgelsesperioden og et fald i importpriserne i den betragtede periode.

(122)

Stigningen i markedsandelen for lavprisimporten fra Indonesien var sammenfaldende med et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel og førte sammen med prispresset til, at EU-erhvervsgrenen led store tab.

(123)

Samtidig har undersøgelsen af de øvrige faktorer, som kunne have påført EU-erhvervsgrenen skade, vist, at ingen af disse faktorer kan have haft en væsentlig negativ indflydelse.

(124)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led, skyldtes dumpingimporten fra det pågældende land, og at de øvrige faktorer ikke brød årsagssammenhængen.

(125)

Kommissionen skelnede behørigt mellem virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten. Virkningerne af importen fra Kina og andre tredjelande, af udviklingen i forbruget, af EU-erhvervsgrenens eksportresultater, af EU-erhvervsgrenens påståede ineffektivitet, af finanskrisen, af investeringer og EU's gældende sikkerhedsforskrifter og af råvareomkostninger og andre omkostninger på EU-erhvervsgrenens negative udvikling var begrænset.

(126)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, forhandlernes, importørernes, brugernes og råvareleverandørernes.

(127)

Undersøgelsen fastslog, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Indonesien. Næsten alle skadesindikatorer viste negative tendenser, navnlig udviklede produktionsmængde, salgsmængde, markedsandel og rentabilitet sig negativt i den betragtede periode. Den nedadgående tendens blev også fastslået for så vidt angår andre indikatorer for de finansielle resultater, f.eks. likviditet og investeringsafkast. I samme periode voksede lagrene.

(128)

Efter indførelsen af foranstaltninger forventes det, at importpriserne vil stige, og EU-erhvervsgrenen vil blive fri for det prispres, som dumpingimporten udøver i øjeblikket. EU-erhvervsgrenen skulle således kunne hæve sine priser, så de afspejler omkostningsstigningerne, og gradvis nå op på et rentabelt niveau. Det vil også få positiv indvirkning på produktion og salgsmængde. Uden foranstaltninger er der stor sandsynlighed for, at EU-erhvervsgrenens situation forværres yderligere. Der er stor sandsynlighed for yderligere tab af salgsmængde og markedsandele, fordi prispresset fra dumpingimporten vil fortsætte, og EU-erhvervsgrenen vil være tvunget til at matche de lave priser i Unionen. I en sådan situation vil EU-erhvervsgrenen fortsat lide betydelige tab. Det kan ikke udelukkes, at EU-erhvervsgrenen som følge af faldet i salgs- og produktionsmængden og de store tab vil blive tvunget til at indstille produktionen helt på mellemlang sigt med deraf følgende tab af arbejdspladser i Unionen. Dette vil også gøre Unionen afhængig af import fra tredjelande.

(129)

Det blev derfor konkluderet i denne fase, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingtold.

(130)

14 virksomheder gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører blev udtaget til stikprøven og modtog spørgeskemaer, men kun én svarede. Denne virksomhed blev underkastet kontrol på stedet.

(131)

MNG-importen fra Indonesien udgjorde mindre end 15 % af importørens omsætning. Kommissionen fandt, at virksomheden, selv om de MNG-relaterede aktiviteter kan blive påvirket negativt af indførelsen af told, generelt vil forblive rentabel.

(132)

Én forhandler i EU, der beskæftiger sig med videresalg af MNG i og uden for EU-markedet, gav sig til kende, mens undersøgelsen stod på. Denne forhandler købte hovedsagelig MNG fra EU-erhvervsgrenen, men også fra importører af MNG fra Indonesien og andre tredjelande. Forhandlerens MNG-relaterede aktiviteter var marginale i forhold til de samlede aktiviteter. På dette grundlag betragtes antidumpingforanstaltningers eventuelle virkninger på forhandlerens situation som ubetydelige.

(133)

Brugerne er hovedsagelig aktive i føde- og drikkevaresektoren, hvor MNG anvendes i produktionen af krydderiblandinger, supper og færdiglavede fødevarer. MNG bruges også til specifikke noonfoodformål, f.eks. til fremstilling af vaske- og rengøringsmidler.

(134)

33 virksomheder gav sig til kende og modtog et spørgeskema. Fem virksomheder samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. Heraf var fire aktive i føde- og drikkevaresektoren og én i nonfoodsektoren. To af de samarbejdsvillige virksomheder, hvoraf den ene opererede i føde- og drikkevaresektoren, og den anden fremstillede vaske- og rengøringsmidler, blev underkastet kontrol på stedet.

(135)

Undersøgelsen viste, at MNG i gennemsnit tegnede sig for ca. 5 % af de samlede omkostninger for produkter, hvori der indgår MNG, fremstillet af de samarbejdsvillige virksomheder, der leverede de fornødne data.

(136)

To af de samarbejdsvillige virksomheder købte hovedsagelig MNG fra EU-erhvervsgrenen og importerede intet eller kun små mængder fra Indonesien. I disse to virksomheder tegnede aktiviteterne knyttet til de produkter, hvori der indgår MNG, sig for ca. en tredjedel af deres samlede aktiviteter. I undersøgelsesperioden var virksomhederne rentable. I lyset af disse konstateringer får de foreslåede foranstaltninger mod Indonesien sandsynligvis begrænset indvirkning på disse virksomheder.

(137)

De andre to virksomheder købte større mængder MNG fra Indonesien, men deres MNG-relaterede aktiviteter var relativt ubetydelige i forhold til deres samlede aktiviteter. Desuden var disse to virksomheder på baggrund af de forelagte oplysninger rentable i undersøgelsesperioden. Enhver foranstaltning mod MNG fra Indonesien får derfor sandsynligvis ringe indvirkning på disse virksomheder.

(138)

Én af de samarbejdsvillige virksomheder anvendte MNG til fremstilling af vaske- og rengøringsmidler. MNG tegnede sig for 15-20 % af omkostningerne til produktion af disse produkter. I undersøgelsesperioden købte virksomheden hovedsagelig MNG fra EU-erhvervsgrenen, men importerede også MNG fra Indonesien og i mindre omfang fra Korea. Kun en mindre del af dens aktiviteter vedrørte de produkter, hvori der indgår MNG, set i forhold til virksomhedens samlede aktiviteter, der i øvrigt udviste en positiv fortjenstmargen på 5-10 % i undersøgelsesperioden.

(139)

På dette grundlag, og selv om det ikke kan udelukkes, at denne virksomhed kan blive negativt påvirket af, at der indføres foranstaltninger mod Indonesien, indikerer adgangen til andre forsyningskilder og den rentable situation, der kendetegner de aktiviteter, hvori der indgår MNG, at foranstaltningernes mulige indvirkning på denne virksomhed vil være begrænset.

(140)

Denne interesserede part hævdede, at MNG, i betragtning af EU's bestemmelser, som forbyder anvendelsen af fosfater og andre fosforholdige stoffer (10), sandsynligvis vil blive brugt i større mængder som erstatning for fosfater og andre fosforholdige stoffer ved fremstilling af vaske- og rengøringsmidler. Det forventes derfor, at efterspørgslen efter MNG i Unionen vil stige betydeligt, og en antidumpingtold på importen af MNG vil have en skadelig virkning på udviklingen af dette nye marked.

(141)

Det er imidlertid på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudse, hvordan den nye retlige ramme vil påvirke EU-markedet, og hvorvidt eller i hvilket omfang den vil sætte skub i produktionen af MNG-baserede vaske- og rengøringsmidler og dermed få indvirkning på efterspørgslen efter MNG i Unionen. Den interesserede part forelagde heller ikke nogen dokumentation for, i hvilket omfang en antidumpingtold kan have en skadelig virkning. I denne forbindelse skal det bemærkes, at hensigten med antidumpingtolden er at genetablere lige vilkår på EU-markedet. Importen fra Indonesien bør således vedblive med at forsyne EU-markedet, men til rimelige priser. I undersøgelsen blev der også kortlagt en række alternative forsyningskilder såsom Brasilien, Vietnam og Korea.

(142)

Under alle omstændigheder ville den pågældende virksomheds rentabilitet i forbindelse med de aktiviteter, hvori der indgår MNG, på baggrund af resultaterne af undersøgelsen, selv hvis virksomhedens samlede forbrug af MNG skulle importeres fra Indonesien, forblive positiv. I dette værst tænkelige scenarie tages der ikke højde for muligheden for, at en del af tolden i det mindste delvist kan overvæltes på slutkunderne.

(143)

Fire EU-leverandører af råvarer gav sig til kende og besvarede spørgeskemaet. Deres salg af råvarer til EU-erhvervsgrenen udgjorde kun en lille del af deres samlede omsætning. Derfor ville manglende foranstaltninger ikke påvirke leverandørernes situation.

(144)

En række interesserede parter hævdede, at EU-erhvervsgrenen havde en dominerende stilling på EU-markedet, og at antidumpingforanstaltninger for importen fra Indonesien ville styrke dens position, hvilket ikke ville være i Unionens interesse.

(145)

Det fremgik klart af undersøgelsen, at den eneste EU-producent ikke kunne opretholde sin salgsmængde i Unionen, fordi den tabte markedsandele til importen fra Indonesien. Desuden var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at hæve sine priser i takt med de stigende råvareomkostninger på grund af prispresset fra dumpingimporten fra Indonesien, og den led betydelige tab i undersøgelsesperioden. Kommissionen bemærkede også, at der er konkurrence fra importen med oprindelse i en række andre tredjelande, som har fri adgang til EU-markedet. På baggrund heraf var der utilstrækkelige beviser for EU-erhvervsgrenens angiveligt dominerende stilling, og påstanden måtte afvises.

(146)

Nogle interesserede parter hævdede desuden, at der ikke ville være noget alternativ til importen fra Indonesien, fordi prisniveauet for importen fra andre tredjelande er for højt.

(147)

Hertil skal det siges, at markedsandelen for importen fra andre tredjelande var betydelig i RÅ2010/2011. Importen fra tredjelande led også under prispresset fra dumpingimporten fra Indonesien og tabte en betydeligt salgsmængde og store markedsandele til importen fra Indonesien. Indførelsen af told på importen af MNG fra Indonesien burde give andre tredjelande som Brasilien, Korea og Vietnam mulighed for at vinde deres tabte markedsandele i Unionen tilbage. Med hensyn til priserne bør formålet med antidumpingforanstaltninger være at skabe lige vilkår i Unionen og således lade importen komme ind i Unionen til rimelige priser. Undersøgelsen viste, at indførelsen af told ikke forventes at få en væsentlig indvirkning på aftagerindustriens situation. Påstanden om, at der ikke findes alternative forsyningskilder, blev derfor afvist.

(148)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger for importen af MNG med oprindelse i Indonesien i denne fase af undersøgelsen.

(149)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at EU-erhvervsgrenen påføres yderligere skade som følge af dumpingimport.

(150)

For at fastlægge omfanget af foranstaltningerne fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(151)

Skaden ville være afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare på EU-markedet, som med rimelighed kunne forventes af en erhvervsgren af denne type i sektoren på normale konkurrencevilkår, dvs. uden dumpingimport. Da Kommissionen konstaterede, at dumpingimporten først begyndte at få virkninger i det tredje år af den betragtede periode, blev fortjenstmargenen fastsat ud fra de første to år af perioden, i en situation uden dumpingimport. Kommissionen fandt det hensigtsmæssigt at anvende den vejede gennemsnitlige fortjenstmargen, jf. betragtning 89. Der blev fastsat en fortjenstmargen på mellem 5 og 15 %. Af fortrolighedshensyn kan der ikke offentliggøres en mere præcis fortjenstmargen. På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikke-skadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at lægge den således beregnede fortjenstmargen til EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indonesien som fastlagt ved beregningen af prisunderbud og et vejet gennemsnit af den ikke-skadevoldende pris for samme vare, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. De skadesmargener, der blev beregnet med en fortjeneste på henholdsvis 5 og 15 %, findes i tabellen i betragtning 154.

(152)

Som nævnt i betragtning 64 hævdede én eksporterende producent, at renhedsgraderne for MNG, der importeres til Unionen, og den vare, som EU-erhvervsgrenen fremstiller og sælger på EU-markedet, kan være forskellige, og at der derfor bør foretages en passende justering. Af de grunde, der er givet i samme betragtning, var der ikke grundlag for nogen justering, og påstanden måtte afvises.

(153)

Der bør indføres midlertidig antidumpingtold på importen af MNG med oprindelse i Indonesien i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skades- og dumpingmargenen. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(154)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(155)

De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i undersøgelsen. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Den pågældende importvare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt med navn og adresse i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte, bør være omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være underlagt nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(156)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den ændrer navnet på sin enhed eller opretter en ny produktions- eller salgsenhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (11). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion samt hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. navneforandringen eller ændringen af produktions- og salgsenhederne. Kommissionen ajourfører listen over virksomheder med individuel antidumpingtold, hvis der er grundlag herfor.

(157)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomhederne med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i bilaget. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, vil være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(158)

For at sikre korrekt håndhævelse af antidumpingtolden vil antidumpingtoldsatsen for alle andre virksomheder finde anvendelse på ikke blot de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(159)

I overensstemmelse med god administrativ praksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten fra GD for Handel inden for den fastsatte tidsfrist.

(160)

De konklusioner, der ligger til grund for indførelse af told i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —

a)

anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning

b)

sende deres skriftlige bemærkninger til Kommissionen, og

c)

anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten fra GD for Handel.

21.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/26

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

21.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/28

(1)

Den 14. januar 2011 anmeldte de slovenske myndigheder en statslig kapitaltilførsel til Nova Ljubljanska banka d.d. (»NLB d.d.«) på 250 mio. EUR.

(2)

Ved afgørelse af 7. marts 2011 (2) (»afgørelsen om den første redningsstøtte«) godkendte Europa-Kommissionen den første rekapitaliseringsstøtte til NLB d.d. i en periode på seks måneder på betingelse af, at der blev fremlagt en omstruktureringsplan.

(3)

Den 22. juli 2011 indsendte de slovenske myndigheder en omstruktureringsplan. Planen blev opdateret den 6. september 2011 og den 26. marts 2012.

(4)

Den 16. maj 2012 meddelte de slovenske myndigheder Kommissionen, at de havde til hensigt at foretage en ny kapitaltilførsel til NLB d.d.. Foranstaltningen blev anmeldt den 6. juni 2012.

(5)

Ved afgørelse af 2. juli 2012 (»afgørelsen om den anden redningsstøtte og om indledning af procedure«) godkendte Kommissionen den anden rekapitalisering af NLB d.d. og indledte samtidig en tilbundsgående undersøgelse, da den var i tvivl om, hvorvidt NLB d.d. ville være i stand til at genoprette sin rentabilitet, og hvorvidt den omstruktureringsplan, den havde fået forelagt, indeholdt en tilstrækkelig byrdefordeling og tilstrækkelige foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger.

(6)

Den 22. november 2012 blev afgørelsen om den anden redningsstøtte og om indledning af procedure offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende med opfordring til interesserede parter til at fremsende deres bemærkninger (3). Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(7)

Efter afgørelsen om den anden redningsstøtte og om indledning af procedure indsendte de slovenske myndigheder den 7. januar 2013 en revideret omstruktureringsplan, hvortil der blev fremsendt en ændret version den 25. marts 2013. De slovenske myndigheder indsendte siden, i december 2013, yderligere ændringer til planen. Den version af planen, som Kommissionen modtog i december 2013, omtales i nærværende afgørelse som »omstruktureringsplanen«.

(8)

Efter anmodning fra Kommissionen fremsendte de slovenske myndigheder i perioden 2. juli 2012 til 9. december 2013 yderligere oplysninger.

(9)

Den 10. april 2013 fastslog Kommissionen inden for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, at der var uforholdsmæssigt store ubalancer i Sloveniens økonomi. Som led i denne procedure fik Slovenien pålæg om at gennemføre en bottom-up og top-down stresstest af de slovenske banker og en evaluering af aktivkvaliteten i den slovenske banksektor, som blev gennemført af uafhængige konsulenter. Resultaterne af stresstesten og aktivevalueringen er afspejlet i omstruktureringsplanen.

(10)

Republikken Slovenien har accepteret, at denne afgørelse af presserende grunde undtagelsesvist vedtages på engelsk.

(11)

NLB d.d. er sammen med sine associerede virksomheder (»NLB« eller »banken«) Sloveniens største bank- og finanskoncern. Pr. 30. september 2012 bestod koncernen af NLB d.d. og 47 banker, datterselskaber og filialer samt repræsentationskontorer i udlandet. NLB er en fremtrædende bank i Slovenien og Sydøsteuropa. Pr. 30. september 2012 tegnede NLB sig for ca. 30 % af de samlede aktiver i den slovenske banksektor, rangerede som en af de tre største banker i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Kosovo og Republika Srpska og var den sjettestørste bank i Bosnien-Hercegovina. NLB's kerneaktivitet er bankvirksomhed, men NLB udbyder også andre finansielle tjenesteydelser som f.eks. forsikring, formueforvaltning, leasing, factoring og forfaitering.

(12)

NLB er ratet Caa2, negative af Moody's og BB-, negative af Fitch. Begge ratinger blev nedjusteret i 2013. Nedjusteringen skyldtes hovedsagelig koncentrationen og den yderligere forringelse af udlånsporteføljen og bankens svage finansielle position og kapitalstilling i den aktuelle markedssituation.

(13)

I Slovenien tilbyder NLB hele viften af privat- og erhvervskundeydelser, dog med fokus på privatkundesegmentet. NLB er også aktiv inden for private banking, corporate banking og investment banking.

(14)

Pr. 30. juni 2013 havde NLB følgende kapitalstruktur: Republikken Slovenien havde 77,51 % af NLB's aktier, Kapitalska družba, d.d. havde 6,23 %, Slovenska Odškodninska Družba 5,58 % og Poteza borzno posredniška družba, d.d. (under konkursbehandling) 2,24 %.

(15)

Pr. 31. december 2012 udgjorde NLB's samlede aktiver 14,3 mia. EUR og de samlede indlån ca. 9,1 mia. EUR, heraf 6,5 mia. EUR fra private, 2 mia. EUR fra erhvervskunder og 0,6 mia. EUR fra staten. NLB havde desuden gældsinstrumenter for en værdi på 112 mio. EUR i omløb. Pr. same dato udgjorde NLB's samlede udlån til andre end banker ca. 9,5 mia. EUR. Indlånsunderskuddet — dvs. forholdet mellem udlån og indlån — lå på 104 % (mod 105 % i 2011 og 127 % i 2010).

(16)

Hovedårsagen til NLB's problemer skal findes i stigningen i misligholdte lån, der steg fra 0,6 mia. EUR i 2008 (3,8 % af den samlede udlånsmasse) til 3,7 mia. EUR i december 2012 (28,2 % af udlånsmassen). Denne udvikling fandt sted i en situation, hvor NLB's kapitaloverdækning var under konstant pres på grund af aktivporteføljens forringede kvalitet, skærpede kapitalkrav fra myndighederne og også fra investorernes side samt vanskeligere adgang til kapital og lånefinansiering, især fra andre banker og finansmarkederne.

(17)

Før finanskrisen satte ind i 2008, blev NLB's vækststrategi understøttet af positive økonomiske vilkår. I årene mellem 2002 og 2009 havde NLB en årlig stigning i nettoudlån på 15 % og i indlån på 8 %. Det var især långivningen til erhvervslivet, der var årsagen til den høje vækst.

(18)

Derudover voksede NLB sig også større gennem opkøb af flere bankselskaber i Sydøsteuropa og gennem organisk vækst og oprettelse af nye selskaber inden for leasing, factoring/forfaitering, livsforsikring/pensionsfonde og formueforvaltning.

(19)

Tabel 1 viser udviklingen i NLB's aktiver i Slovenien og Sydøsteuropa i perioden 31. december 2006 til 30. september 2012.

Tabel 1

NLB's samlede aktiver (og markedsandele)

(20)

NLB havde overskud i årene 2003-2008, men har siden 2009 kørt med underskud efter skat. Underskuddet beløb sig til 87 mio. EUR i 2009, 202 mio. EUR i 2010, 239 mio. EUR i 2011 og 273,5 mio. EUR i 2012. I første halvår 2013 udviste NLB's regnskaber et underskud efter skat på 91,2 mio. EUR. Forringelsen af udlånsporteføljen startede i 2009. De misligholdte lån steg fra en andel på 3,8 % i 2008 til 28,2 % i december 2012.

(21)

Pr. 30. juni 2013 udgjorde NLB's lovpligtige kapital 1 074,3 mio. EUR. Kernekapitalprocenten (tier 1) lå på 8,5 %, jf. kravet i EU's kapitalkravsforordning (4).

(22)

Den 4. december 2013 viste aktivevalueringen og stresstesten, at NLB i det negative scenarie havde et kapitalunderskud på 1,8 mia. EUR (5).

(23)

NLB har hidtil modtaget følgende statsstøtte:

(24)

Udover disse to kapitaltilførsler agter Slovenien at iværksætte yderligere to foranstaltninger for NLB:

(25)

I 2009 og 2010 fik NLB efter adskillige år med overskud et underskud, der primært skyldtes forværringen af det økonomiske klima. En svag økonomisk vækst og stigende ledighed fik efterspørgslen efter lån til at falde og førte til en stigning i antallet af misligholdte lån. NLB's kernekapitalprocent efter EU's kapitalkravsforordning faldt fra 6,9 % i 2009 til 6 % i 2010. I juli 2010 opfordrede den slovenske centralbank NLB til at styrke sin kapitalposition. NLB besluttede derfor at rejse mere kapital.

(26)

NLB skulle ifølge planerne øge sin egenkapital med 250 mio. EUR, svarende til 1,6 % af de risikovægtede aktiver, gennem en offentlig aktieemission. Kapitalforøgelsen fandt sted i to etaper. I den første etape blev aktierne udbudt til tegning til de eksisterende aktionærer (der blev tegnet i alt 89,2 mio. EUR, og staten udnyttede sin fortegningsret fuldt ud). I anden etape blev de resterende aktier udbudt til offentligheden. På grund af manglende interesse hos offentligheden blev alle de resterende aktier dog i sidste instans tegnet af den slovenske stat.

(27)

Denne første rekapitalisering blev godkendt af Kommissionen den 7. marts 2011 som midlertidig redningsstøtte ved afgørelsen om den første redningsstøtte. Kommissionen anførte, at den ville se nærmere på byrdefordelingsaspektet ved vurderingen af den omstruktureringsplan, som Slovenien havde forpligtet sig til at indsende (6).

(28)

I maj 2011 forlangte den slovenske centralbank en yderligere styrkelse af NLB's kapitalposition.

(29)

Da det ikke var muligt at finde private investorer, indskød Slovenien 382,9 mio. EUR i NLB i form af betinget konvertible obligationer (»CoCo-obligationer«), som opfyldte kernekapitalkriterierne efter de gældende forordninger. NLB konverterede CoCo-obligationerne til egne ordinære aktier i marts 2013 i overensstemmelse med klausulerne i aftalen om CoCo-obligationerne.

(30)

Denne anden kapitaltilførsel blev godkendt af Kommissionen ved afgørelsen om den anden redningsstøtte og indledning af procedure (7).

(31)

Ifølge resultaterne af aktivevalueringen og stresstesten og indholdet af omstruktureringsplanen, herunder afhændelsen af aktiver og overførslen af en række værdiforringede aktiver til det statslige afviklingsselskab, har NLB et kapitalunderskud på 1,8 mia. EUR. Under hensyntagen til virkningerne af bankens anvendelse af den ansvarlige lånekapital (som vil reducere NLB's kapitalunderskud med 250 mio. EUR), vil staten tilføre NLB yderligere 1,558 mia. EUR i form af statsobligationer og kontantindskud for at genoprette bankens rentabilitet.

(32)

Den slovenske lov om stabilitet i banksektoren, der trådte i kraft i december 2012, åbner mulighed for at udstede garantier til finansiering af overførsel af urentable aktiver fra bankerne til afviklingsselskabet eller til et SPV-selskab. Den åbner også mulighed for rekapitaliseringer for at rette op på bankernes tab som følge af, at disse aktiver overføres til deres langsigtede økonomiske værdi.

(33)

I maj 2013 opstillede Slovenien et nationalt reformprogram, der tager sigte på at implementere de landespecifikke henstillinger, som EU har rettet til Slovenien. Reformprogrammet omfatter overførsel af værdiforringede aktiver fra de tre største slovenske banker, herunder NLB, til det statslige afviklingsselskab. Blandt de aktiver, der skal overføres, indgår konkursramte virksomheder, fordringer, der skal omstruktureres, lån med sikkerhed i fast ejendom, kapitalinteresser i finansielle selskaber og andre misligholdte lån.

(34)

Den 17. maj 2013 sendte Slovenien Kommissionen en foreløbig liste over de aktiver, der skal overføres fra NLB til det statslige afviklingsselskab, og som i alt beløber sig til 1,9 mia. EUR. Listen er siden blevet opdateret, og den aktivportefølje, der skal overføres, har nu en værdi på 2,2 mia. EUR (pålydende) for lånene og 94 mio. EUR (markedsværdi) for kapitalinteresserne.

(35)

De slovenske myndigheder har indsendt en omstruktureringsplan for omstruktureringsperioden fra 2013 og indtil den 31. december 2017.

(36)

Grundelementerne i omstruktureringsplanen er en bedre selskabsledelse og risikostyring, større fokus på bankens kernemarkeder, nedbringelse af misligholdte lån og omkostningsbesparelser. Planen indeholder økonomiske fremskrivninger for NLB frem til den 31. december 2017 i et basisscenarie, og der tages også højde for det negative scenarie, der indgik i aktivevalueringen og stresstesten.

(37)

Slovenien har afgivet en række tilsagn, som er gengivet i bilaget. Der vil blive udpeget en tilsynsførende administrator, der skal sikre, at tilsagnene overholdes. Den pågældende skal varetage denne opgave i hele omstruktureringsperioden.

(38)

For at genoprette NLB's rentabilitet må der sættes ind på to hovedområder: i) der må indføres en tidssvarende ledelsesstrukturer i NLB, der kan sikre, at de beslutninger, der træffes, er forretningsmæssigt baserede, og ii) der må foretages en gennemgribende revision af NLB's kreditpolitik og risikostyringsprocesser, navnlig i relation til kreditrisici.

(39)

De ændringer i ledelsesstrukturen, der er angivet i bilaget, vil blive gennemført senest tre måneder efter vedtagelsen af denne afgørelse, i overensstemmelse med EU-direktivet om kapitalkrav (8) og den slovenske lovgivning. De ændringer, der i forbindelse hermed vil blive foretaget i NLB's vedtægter og interne regler, tager sigte på at sikre, at NLB's direktion får alle beføjelser og det fulde ansvar for den daglige ledelse af NLB og varetager disse opgaver uafhængigt og udelukkende ud fra bankens interesser. Relationerne mellem banken og dens aktionærer, især den slovenske stat, bliver således baseret på armslængdeprincippet. I den sammenhæng har Slovenien givet tilsagn om ikke at gribe ind i udpegelsen af bestyrelsesmedlemmer og direktører på anden vis end gennem udøvelsen af sine rettigheder som aktionær efter almindelig slovensk selskabsret. To tredjedele af sæderne i NLB's bestyrelse og bestyrelsesudvalg vil blive besat med uafhængige eksperter. NLB vil indføre ordninger, der kan sikre en uafhængig og objektiv intern revision. NLB vil føre en forsigtig og sund forretningspolitik med fokus på bæredygtighed under gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger. Desuden vil NLB tage sin aflønnings- og bonuspolitik op til revision for at sikre, at den ikke tilskynder til uforholdsmæssig risikotagning, er rettet mod langsigtede bæredygtighedsmål og er gennemsigtig og i overensstemmelse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer for aflønningspolitikker og -praksisser af 10. december 2010. NLB vil frem til den 31. december 2017 lægge et loft over den samlede aflønning af alle bestyrelses- og direktionsmedlemmer og alle ansatte, der udfører særlige opgaver, i overensstemmelse med reglerne i bankmeddelelsen fra 2013 (9). Den variable årlige aflønning af direktører og medarbejdere med særlige opgaver i frontoffice-funktioner vil blive begrænset til fem månedslønninger. For medarbejdere med særlige opgaver ansat i andre funktioner vil den variable årlige aflønning blive begrænset til tre månedslønninger. Desuden vil udbetalingen af mindst 50 % af den variable løn blive udskudt over tre år. Frem til den 31. december 2017 vil denne aflønning således ikke komme op over 15 gange gennemsnitslønnen i Slovenien eller 10 gange gennemsnitslønnen i NLB, alt efter hvad der er størst.

(40)

NLB vil tage sine interne priser og risikostyringsprocesser op til en gennemgribende revision og indføre de regler og foranstaltninger, der er angivet i bilaget. Specielt vil priserne på nye lån blive anset for at være passende, hvis det nye lån bidrager til at opnå en positiv egenkapitalforrentning på mindst […] (10) % i 2014, […] % i 2015, […] % i 2016 og […] % i 2017 på hvert kundeforhold, som nærmere beskrevet i bilaget.

(41)

Der vil blive foretaget en opdeling af NLB's aktiver mellem kerneaktiver (ca. 10,6 mia. EUR) og andre aktiver (ca. 2 mia. EUR). En pulje af værdiforringede aktiver bestående af misligholdte lån (pålydende i alt 2,3 mia. EUR) og kapitalinteresser (med en markedsværdi på i alt 94 mio. EUR) vil blive overført til det statslige afviklingsselskab under overførselsordningen. NLB vil reducere sin koncernbalance fra ca. 17,9 mia. EUR i 2010 til [10-20] mia. EUR frem til 31. december 2017

(42)

Udover den statsstøtte, banken modtog i marts 2011 og juli 2012, omfatter omstruktureringsplanen en yderligere statslig kapitalindsprøjtning på 1,558 mia. EUR. Med denne tredje kapitaltilførsel vil NLB's kernekapitalprocent omgående blive bragt op på 15 %, og den vil også rette op på de forventede tab. Den vil derfor sikre, at NLB overholder de lovbestemte kapitalkrav igennem hele omstruktureringsperioden.

(43)

NLB's fremtidige forretningsstrategi har fokus på bankens kernemarkeder, som er privatkundesegmentet, små og mellemstore virksomheder og udvalgte store erhvervskunder. I overensstemmelse med denne strategi, der går ud på at koncentrere sig om kerneaktiviteterne i kerneområder, agter NLB at reducere sine kapitalinteresser i andre virksomheder kraftigt. I omstruktureringsplanen opereres der med en betydelig indskrænkning af de NLB-aktiviteter, der ikke hører ind under kernevirksomheden, med afhændelse af alle interesser inden for leasing, factoring/forfaitering og ejendomsadministration og indtil videre indstilling af ny långivning til udenlandske erhvervskunder, som heller ikke er en kerneaktivitet.

(44)

NLB vil reducere sin långivning i Slovenien (med en nedbringelse af de risikovægtede aktiver på gennemsnitligt […] % i perioden 31. december 2013 til 31. december 2017), og denne reduktion skal især ske på følgende områder: i) erhvervskunder i bygge- og anlægssektoren (hvor de risikovægtede aktiver skal nedbringes fra […] mio. EUR pr. 31. december 2013 til […] mio. EUR pr. 31. december 2017); ii) erhvervskunder i transportsektoren (fra […] mio. EUR pr. 31. december 2013 til […] mio. EUR pr. 31. december 2017; iii) engagementer i finanssektoren (fra […] mio. EUR pr. 31. december 2013 til […] mio. EUR pr. 31. december 2017).

(45)

Efter gennemførelsen af omstruktureringsplanen og i særdeleshed overførslen af de værdiforringede aktiver til det statslige afviklingsselskab vil NLB's samlede aktivsum være reduceret fra 14,5 mia. EUR pr. 31. december 2012 til [10-20] mia. EUR pr. 31. december 2017, og de risikovægtede aktiver vil være reduceret fra 11,1 mia. EUR pr. 31. december 2012 til [5-10] mia. EUR pr. 31. december 2017.

(46)

Der er fuld dækning for NLB's nuværende portefølje i den resterende løbetid. Fremover agter NLB hovedsagelig at koncentrere sig om indlån fra privatkunder, som traditionelt har været bankens fundament, men har samtidig også til hensigt at skabe et diversificeret erhvervskundeunderlag. Indlånsunderskuddet vil blive forbedret fra 105 % i 2012 til [70-80] % pr. 31. december 2017.

(47)

NLB har også planer om et gennemgribende omkostningsstyrings- og omkostningsbesparelsesprogram. NLB's driftsomkostninger på koncernniveau lå i 2012 på 368 mio. EUR. NLB vil reducere sine driftsomkostninger på koncernniveau (med undtagelse af de ekstraordinære omkostninger af ikketilbagevendende karakter i forbindelse med omstruktureringen) til [300-350] mio. EUR pr. 31. december 2014, [300-350] mio. EUR pr. 31. december 2015, [250-300] mio. EUR pr. 31. december 2016 og [200-250] mio. EUR pr. 31. december 2017.

(48)

Pr. 31. december 2017 skulle NLB ifølge planen have en egenkapitalforrentning efter skat på [5-10] %. Omstruktureringsplanens fremskrivninger for perioden 2013-2017 peger på en kernekapitalprocent på [10-20] % pr. 31. december 2017. NLB vil i 2017 få et overskud efter skat på [100-150] mio. EUR.

(49)

Endelig vil Slovenien reducere sin aktiepost i NLB […] (den »[…]« frem til […]). Hvis Slovenien ikke har indgået en bindende aftale om salg af sine aktier i NLB udover […], vil Slovenien og NLB give afhændelsesadministratoren enebeføjelse til at afhænde […], […], […], […], […] og […].

(50)

Ifølge omstruktureringsplanen må NLB ikke udbetale kuponrenter og udbytte eller udlodde overskud under omstruktureringsplanens gennemførelse frem til den 31. december 2017.

(51)

Slovenien har givet tilsagn om, at NLB i omstruktureringsperioden vil undlade at foretage nogen udbetalinger på kapitalinstrumenter, medmindre banken har en juridisk forpligtelse hertil. Slovenien har også givet tilsagn om, at NLB ikke vil indfri eller tilbagekøbe papirerne uden Kommissionens forudgående godkendelse. Der kan udbetales kuponrente på kapitalinstrumenter ejet af staten, medmindre det vil udløse renteudbetalinger til andre investorer, som ellers ikke ville være obligatoriske. Tilsagnet om, at der ikke vil blive udbetalt kuponrente i omstruktureringsperioden, gælder ikke for nyemitterede instrumenter (udstedt efter Kommissionens vedtagelse af denne afgørelse), forudsat at udbetaling af kuponrente på sådanne nyemitterede instrumenter ikke afføder en juridisk forpligtelse til at udbetale kuponrente på NLB-obligationer, der allerede var udstedt på tidspunktet for denne afgørelses vedtagelse.

(52)

Allerede den første og den anden kapitaltilførsel i marts 2011 og juli 2012 førte til en kraftig udvandingseffekt i relation til NLB's aktionærer. NLB's resterende ansvarlige lånekapital udgør 250 mio. EUR. Slovenien har givet tilsagn om, at NLB før ydelse af enhver statsstøtte (altså før den tredje kapitaltilførsel og overførslen af de værdiforringede aktiver til afviklingsselskabet) vil foretage en fuld nedskrivning af sin aktiekapital og den ansvarlige lånekapital. Staten, som før den første statslige kapitaltilførsel i marts 2011 sad på 33,1 % af aktierne, vil derefter blive eneaktionær i NLB.

(53)

Slovenien har afgivet tilsagn om at afhænde NLB's interesser i de virksomheder, der er opført under punkt 3 i bilaget, som pr. 31. december 2012 repræsenterede en samlet aktivværdi på [100-150] mio. EUR, samt interesserne i de datterselskaber uden for bankens kerneområde, der er opført under punkt 4 i bilaget, som repræsenterer en aktivværdi på i alt [950-1 000] mio. EUR pr. 31. december 2012. NLB vil også afhænde sin andel i de joint ventures, der er opført under punkt 5 i bilaget. Desuden vil NLB nedlægge […] inden […].

(54)

Hvis NLB vil tilføre kapital til et af sine datterselskaber via en kapitalindsprøjtning, skal det ske i) med et nedslag på 25 % i forhold til aktiekursen — efter justering for udvandingseffekten, baseret på almindeligt anerkendte markedsmetoder (11) — umiddelbart før annonceringen af kapitalindsprøjtningen eller ii) til den laveste af de kurser, hvortil andre aktionærer i datterselskabet medvirker til kapitaltilførslen. For unoterede virksomheder bestemmes aktiernes markedsværdi efter en egnet, almindeligt anerkendt og markedsbaseret værdiansættelsesmetode. Sker kapitalindsprøjtningen i form af hybride instrumenter, skal de have en alternativ kuponrentemekanisme og en klausul om, at der ved konvertering til egenkapital skal beregnes et nedslag på 25 % i forhold til TERP (på samme måde som ved indskud af egenkapital).

(55)

For at begrænse konkurrencefordrejninger vil NLB indskrænke sine aktiviteter i Slovenien. NLB vil reducere sin balancesum fra ca. 17,9 mia. EUR i 2010 til [10-20] mia. EUR pr. 31. december 2017.

(56)

NLB's tilsagn omfatter frasalg af interesser i andre banker på strategiske markeder. NLB vil afhænde sine […] inden […]. Dette salg vil mindske NLB's indflydelse […]. Desuden vil NLB senest […] afhænde alle sine aktier i […].

(57)

NLB vil indskrænke sin långivning til bygge-, transport- og finanssektoren i Slovenien, med en reduktion af de risikovægtede aktiver i disse sektorer på gennemsnitligt […] % i perioden 31. december 2013 til 31. december 2017. NLB vil opgive den forretningsstrategi, der havde fokus på ny kreditgivning til store udenlandske erhvervskunder.

(58)

NLB vil indstille alle aktiviteter inden for leasing, factoring og forfaitering gennem afhændelse af sine slovenske og udenlandske datterselskaber.

(59)

NLB vil som nærmere beskrevet i bilaget overholde forbuddet mod at udbetale kuponrente og udbytte, afstå fra at overtage andre virksomheder og afholde sig fra en aggressiv reklame- og markedsføringspraksis.

(60)

Der er indført en kapitalforrentningsordning, hvor NLB udbetaler udbytte til sine aktionærer i 2015, 2016 og 2017 (12). I regnskabsårene 2015 og 2016 vil NLB udlodde det laveste af følgende beløb i) 50 % af den positive forskel mellem NLB's kapital og den obligatoriske basiskapital, der kræves efter EU- og slovensk lovgivning (tier 1 og 2), plus en kapitalbuffer på 100 basispoint eller ii) nettoindtægterne i det pågældende år. For regnskabsåret 2017 vil NLB udlodde det laveste af følgende beløb i) 100 % af den positive forskel mellem NLB's kapital og den obligatoriske basiskapital, der kræves efter EU- og slovensk lovgivning (tier 1 og 2), plus en kapitalbuffer på 100 basispoint eller ii) nettoindtægterne i det pågældende år. Med forbehold af de beføjelser, som den slovenske centralbank har som tilsynsmyndighed for NLB, skal udbytteudbetalingen stilles i bero, hvis den kan bringe bankens solvens i de efterfølgende år i fare.

(61)

NLB vil drage fordel af en foranstaltning for værdiforringende aktiver ved en overførsel af aktiver til afviklingsselskabet. Formålet med foranstaltningen er at fjerne den usikkerhed, der hviler på de mest problematiske aktivers fremtidige værdi, og sikre, at NLB vil koncentrere sig om gennemførelsen af omstruktureringsplanen.

(62)

Slovenien har oprettet det statslige afviklingsselskab for at øge stabiliteten i banksektoren.

(63)

Afviklingsselskabets overordnede formål er at forvalte og afvikle de overtagne aktiver på forsvarlig vis med henblik på at få mest muligt ud af dem. Således bidrager afviklingsselskabet til en omstrukturering af det finansielle system, samtidig med at der bruges så få offentlige midler, som muligt, hvilket medfører så få markedsforvridninger som muligt.

(64)

Afviklingsselskabet kan overtage eller dække risikoen ved især aktiver, obligationer, derivater, rettigheder og forpligtelser i forbindelse med godkendte lån eller garantier med den dertil knyttede sikkerhedsstillelse. Den fastsatte overførselspris betales til NLB med statsgaranterede gældsinstrumenter, der udstedes af afviklingsselskabet. Aktivernes overførselsværdi vil være lig med eller lavere end deres reelle økonomiske værdi, som fastsættes af Kommissionens eksperter i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

(65)

Følgende aktivklasser skal overføres til afviklingsselskabet:

(66)

Den 17. maj 2013 sendte Slovenien Kommissionen en foreløbig liste over de aktiver, der skal overføres fra NLB til det statslige afviklingsselskab, og som i alt beløber sig til 1,9 mia. EUR. Listen er siden blevet opdateret. Porteføljen består nu af lån til en pålydende værdi på 2,3 mia. EUR og kapitalinteresser med en markedsværdi på 94 mio. EUR.

(67)

NLB's risikovægtede aktiver vil efter overførslen være reduceret med 1,4 mia. EUR og omfatter en samlet reduktion af kapitalunderskuddet med 112 mio. EUR. Disse beløb er meddelt i listen over aktiver, der skal overføres til statens afviklingsselskab, som blev sendt til Kommissionen den 14. november 2013.

(68)

Overførselsværdien er indledningsvis fastsat af Sloveniens centralbank i overensstemmelse med metoden, der er fastsat i lovgivningen om oprettelse af statens afviklingsselskab. Metoden tager udgangspunkt i en vurdering af nettonutidsværdien af de fremtidige pengestrømme. For de store eksponeringer er der foretaget en særskilt vurdering af de fremtidige pengestrømme, mens der for de mindre eksponeringer er anvendt en mere enkel tilgang, hvor der er taget udgangspunkt i sandsynligheden for mislighold af lånene og tab i forbindelse hermed. Samtidig er de forventede tab i stresstestens basisscenarie brugt som udgangspunkt til beregning af overførselsværdien. Denne metode blev godkendt af en særlig gruppe bestående af de slovenske myndigheder med Kommissionen, ECB og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed som observatører.

(69)

For så vidt angår konkursramte virksomheder og misligholdte lån, blev de fremtidige pengestrømme fastlagt på basis af markedsværdien af sikkerhedsstillelsen og garantierne. For at fastsætte værdien af sikkerhedsstillelsen er der brugt rapporter fra uafhængige eksperter, som er udarbejdet over de seneste 12 måneder.

(70)

Nettonutidsværdien af de fremtidige pengestrømme blev derefter beregnet ved at anvende en risikofri rente.

(71)

Slovenien har fastsat overførselsværdien af NLB's aktiver til 617 mio. EUR for lån (hvilket svarer til 27 % af deres bogførte bruttoværdi) og på 94 mio. EUR for kapitalinteresser. Slovenien har givet tilsagn om, at overførselsværdien af de aktiver, der overføres til det statslige afviklingsselskab, vil være lig med eller lavere end deres reelle økonomiske værdi, der er fastsat af Kommissionens eksperter i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

(72)

De slovenske myndigheder har indgivet en analyse foretaget af den slovenske centralbank, der bekræfter de detaljerede resultater og finansielle virkninger af NLB's aktivoverførsel til afviklingsselskabet.

(73)

Slovenien har ikke fastslået porteføljens markedspris.

(74)

Kommissionen har benyttet sig af uafhængige eksperter til at bistå med vurderingen af den anvendte metode og af overførselsværdien i forbindelse med de overførte aktivers reelle økonomiske værdi og markedspris som fastsat i meddelelsen om værdiforringede aktiver (13), der fungerer som referenceramme for foranstaltningen.

(75)

Den 2. juli 2012 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure i forbindelse med rekapitaliseringsforanstaltningerne og den version af omstruktureringsplanen, som Slovenien havde indgivet for at fastslå, om de var forenelige med det indre marked som omstruktureringsstøtte.

(76)

Kommissionen var på dette tidspunkt i tvivl om, hvorvidt den version af NLB's omstruktureringsplan, som den havde modtaget, kunne genoprette bankens langsigtede rentabilitet, sikrede en tilstrækkelig byrdefordeling og indeholdt tilstrækkelige foranstaltninger til at begrænse konkurrencefordrejninger (14). Med hensyn til rentabiliteten betvivlede Kommissionen bl.a., at beslutningsprocessen internt i NLB levede op til markedsnormerne, og den var især bekymret for eventuelle ledelsesproblemer i relation til statens indgriben i den daglige ledelse som bankens hovedaktionær (15).

(77)

Der er ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter i forbindelse med den formelle undersøgelsesprocedure.

(78)

Slovenien er enig i, at den første rekapitalisering, den anden rekapitalisering, den tredje rekapitalisering og overførslen af de værdiforringede aktiver til statens afviklingsselskab udgør statsstøtte som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Slovenien finder desuden, at disse foranstaltninger er forenelige med det indre marked efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b).

(79)

Slovenien fremfører, at omstruktureringsplanen er i overensstemmelse med alle betingelserne i omstruktureringsmeddelelsen (16) suppleret ved bankmeddelelsen fra 2013.

(80)

Slovenien mener navnlig, at omstruktureringsplanen sikrer genopretningen af NLB's langsigtede rentabilitet uden anvendelse af statslige midler, et tilstrækkeligt egetbidrag fra banken til omstruktureringsomkostningerne og begrænser konkurrenceforvridningen. For at sikre en forsigtig beslutningstagning i forbindelse med forvaltningen af bankens aktiviteter har Slovenien givet tilsagn om at skærpe ledelsesstrukturen.

(81)

Listen over Sloveniens tilsagn findes i bilaget til denne afgørelse. Der vil blive udpeget en tilsynsførende administrator, der skal sikre, at tilsagnene overholdes. Slovenien har desuden fastsat en frist for afhændelsen af forskellige enheder. Hvis én af fristerne for afhændelse ikke overholdes, vil der blive udpeget en afhændelsesadministrator.

(82)

Kommissionen har allerede konkluderet (17), at den første og anden rekapitalisering af NLB udgør statsstøtte, hvilket ikke blev anfægtet af Slovenien. Derfor vil Kommissionen i dette afsnit udelukkende vurdere, om de to nye foranstaltninger (den tredje rekapitalisering og overførslen af de værdiforringede aktiver til afviklingsselskabet) udgør statsstøtte.

(83)

I henhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(84)

Eftersom den tredje rekapitalisering på 1,558 mia. EUR foretages direkte af Republikken Slovenien, er det Kommissionens konklusion, at foranstaltningen finansieres med statsmidler.

(85)

Den tredje rekapitalisering består i en kapitaltilførsel til NLB i en situation med økonomisk krise og finanskrise, hvor det som følge af usikkerheden i den slovenske banksektor vil være umuligt at rejse tilsvarende kapital på markedet. Kommissionen finder derfor, at den tredje kapitaltilførsel ikke ville blive foretaget af en markedsøkonomisk investor. Den tredje rekapitalisering må derfor anses for at udgøre en fordel for NLB. Denne fordel er desuden selektiv, da den kun begunstiger én bank.

(86)

Da NLB er og vil være aktiv i finanssektoren, som er kendetegnet ved en stærk international konkurrence, må fordele, som banken får med statsmidler, anses for at kunne påvirke samhandelen på det indre marked og fordreje konkurrencevilkårene. Den tredje rekapitalisering udgør derfor statsstøtte, som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(87)

Støtteelementet i den tredje rekapitalisering beløber sig til 1,558 mia. EUR.

(88)

Med hensyn til overførslen af de værdiforringede aktiver til afviklingsselskabet finder Kommissionen, at foranstaltningen indebærer statsmidler. Slovenien har oprettet afviklingsselskabet for at støtte stabiliteten i banksektoren og hjælpe de nødlidende banker med at overføre deres risikobetonede aktiver fra deres balance til en pris, der ligger over den aktuelle markedsværdi. Aktivoverførslerne fra NLB til afviklingsbanken vil begrænse de tab, som NLB ellers ville skulle påtage sig for at bringe orden i sin balance og gennemføre omstruktureringsplanen.

(89)

For at vurdere, om der foreligger statsstøtte i forbindelse med overførslen af de værdiforringede aktiver til afviklingsselskabet, har Kommissionens eksperter uafhængigt fastsat den aktuelle markedsværdi af den portefølje, der skal overføres, samt den reelle økonomiske værdi, som samtidig vil udgøre den pris, aktiverne overføres til. Eftersom porteføljens overførselsværdi er højere end den aktuelle markedsværdi, udgør foranstaltningen en fordel for NLB.

(90)

Denne fordel styrker NLB's position i forhold til bankens konkurrenter i Slovenien og andre medlemsstater, som ikke har fordel af den samme statsstøtte. Foranstaltningen må derfor anses for at kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, også fordi NLB er og vil være aktiv i finanssektoren, som er kendetegnet ved en stærk international konkurrence.

(91)

For så vidt angår støttebeløbet i forbindelse med overførslen af de værdiforringede aktiver til afviklingsselskabet, skal det bemærkes, at støttebeløbet i sådan en hjælpeforanstaltning er defineret i fodnote 2 til punkt 20, litra a), i meddelelsen om værdiforringede aktiver som forskellen mellem aktivernes overførselsværdi og markedsprisen. Overførselsprisen er 617 mio. EUR, mens markedsprisen vurderes til 486 mio. EUR. Den støtte, der ydes til NLB som følge af overførslen af de værdiforringede aktiver til afviklingsselskabet, beløber sig således til 130 mio. EUR.

(92)

Den samlede støtte til NLB efter den første, anden og tredje rekapitalisering og overførslen af de værdiforringede aktiver til statens afviklingsselskab beløber sig således til 2,321 mia. EUR, svarende til 20 % af NLB's risikovægtede aktiver pr. december 2012.

(93)

I henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF kan Kommissionen erklære støtte forenelig med det indre marked, hvis den har til formål at »afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi«. Kommissionen anerkender, at den globale finanskrise kan forstyrre en medlemsstats økonomi alvorligt, og at foranstaltninger til støtte af bankerne kan afhjælpe denne forstyrrelse. Dette er blevet udførligt beskrevet i de seks krisemeddelelser (18) og i bankmeddelelsen fra 2013.

(94)

Bankmeddelelsen fra 2013 finder anvendelse for statsstøtteforanstaltninger anmeldt fra den 1. august og fremefter. I NLB's tilfælde har Slovenien anmeldt supplerende statsstøtte i form af kapitalindsprøjtninger og kapitalfritagelse efter den 1. august 2013. Derfor finder bestemmelserne i bankmeddelelsen fra 2013 anvendelse ved vurderingen af foreneligheden af NLB's omstruktureringsplan.

(95)

Kommissionens godkendelser af de støtteforanstaltninger, som de slovenske myndigheder har truffet med henblik på at bekæmpe finanskrisen (19), bekræfter, at der er alvorlige forstyrrelser i Sloveniens økonomi. EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), udgør derfor retsgrundlaget for vurderingen af forenelighed af alle de foranstaltninger, der er omfattet af omstruktureringsplanen (dvs. den første rekapitalisering, den anden rekapitalisering, den tredje rekapitalisering og overførslen af de værdiforringede aktiver til afviklingsselskabet).

(96)

Hvad specifikt angår foreneligheden af overførslen af de værdiforringede aktiver til afviklingsselskabet, vurderer Kommissionen foranstaltningen med udgangspunkt i meddelelsen om værdiforringede aktiver som ændret ved bankmeddelelsen fra 2013.

(97)

Med hensyn til foreneligheden af den omstruktureringsstøtte, der ydes til NLB, vurderer Kommissionen foranstaltningen på baggrund af omstruktureringsplanen med udgangspunkt i omstruktureringsmeddelelsen som suppleret ved bankmeddelelsen fra 2013.

(98)

For så vidt angår foreneligheden af den støtte, der ydes til NLB i form af en overførsel af de værdiforringede aktiver til afviklingsselskabet, skal Kommissionen vurdere foranstaltningen på baggrund af meddelelsen om værdiforringede aktiver som ændret og suppleret ved bankmeddelelsen fra 2013. I meddelelsen om værdiforringede aktiver defineres hjælpeforanstaltninger som en foranstaltning, der »fritager de deltagende banker (eller kompenserer dem) for et faktisk tab eller for nødvendigheden af at afsætte en reserve til dækning af et muligt tab på deres værdiforringede aktiver og/eller frigør egenkapital til andre formål«, og der fastsættes kriterier for foreneligheden af sådanne foranstaltninger med det indre marked. Disse kriterier omfatter: i) afgrænsning af aktiverne ii) gennemsigtighed og åbenhed om værdiforringelserne iii) forvaltning af aktiverne iv) en korrekt og kohærent fremgangsmåde ved værdiansættelsen og v) en hensigtsmæssig aflønning og byrdefordeling.

(99)

Med hensyn til afgrænsningen af aktiver fastsættes det i afsnit 5.4 i meddelelsen om værdiforringede aktiver, at der i forbindelse med en hjælpeforanstaltning skal foretages en tydelig identificering af de værdiforringede aktiver, og at der gælder visse begrænsninger i forbindelse med støtteberettigelsen for at sikre foreneligheden.

(100)

Det fastsættes dog også i meddelelsen om værdiforringede aktiver, at der skal findes en balance mellem det øjeblikkelige mål om finansiel stabilitet og nødvendigheden af at sikre en tilbagevenden til normale markedsvilkår på mellemlang sigt, hvilket taler for fleksibilitet ved identificeringen af aktivklasser. Navnlig fastsættes det i meddelelsen om værdiforringede aktiver, at de støtteberettigede aktiver er dem, der udløste finanskrisen (der henvises specifikt til de amerikanske realkreditobligationer), men samtidig åbnes der også mulighed for, at støtteberettigelsen kan udvides til »veldefinerede kategorier af aktiver af særlig relevans for den systemiske trussel med særlig begrundelse, men uden kvantitative begrænsninger«.

(101)

I nærværende sag omfatter de værdiforringede aktiver mest urentable aktiver i relation til bygge- og anlægsselskaber, transportvirksomheder og engagementer i finanssektoren eller urentable aktiver med sikkerhedsstillelse i fast boligejendom. Disse sektorer lå til grund for NLB's problemer, idet det var store porteføljer med misligholdte lån (41 % misligholdte lån i finanssektoren og 74 % i bygge- og anlægsvirksomheder). Den portefølje, der skal overføres, tegner sig for mere end halvdelen af NLB d.d.'s bogførte værdiforringelser pr. 31. december 2012. Disse aktiver opfylder derfor kriteriet for støtteberettigelse, jf. meddelelsen om værdiforringede aktiver.

(102)

Hvad angår gennemsigtighed og åbenhed, skal der fra de støttemodtagende bankers side ifølge afsnit 5.1 i meddelelsen om værdiforringede aktiver være fuld gennemsigtighed og åbenhed om de værdiforringede aktiver, der er omfattet af hjælpeforanstaltningerne, på grundlag af en fyldestgørende værdiansættelse, der er attesteret af anerkendte uafhængige eksperter og valideret af den relevante tilsynsmyndighed. Ifølge meddelelsen om værdiforringede aktiver skal denne fyldestgørende åbenhed og værdiansættelse finde sted, før det statslige indgreb gennemføres.

(103)

Den slovenske centralbank har foretaget en første værdiansættelse af aktiverne. For det første indsendte den slovenske centralbank en stresstest den 10. maj 2013, der illustrerede de virkninger, som aktivoverførslerne fra de tre største slovenske banker til afviklingsselskabet vil få for kapitalen. For det andet blev resultaterne af de uafhængige eksperters aktivevalueringer og stresstesten, der illustrerede de slovenske bankers kapitalunderskud i et stressscenarie, indgivet den 4. december 2013. De aktivklasser, der skal overføres, er blevet klart identificeret, og overførslen sker udelukkende på basis af den metode for værdiansættelse, som den slovenske centralbank har godkendt. Medlemsstaten har således sikret tilstrækkelig gennemsigtighed og åbenhed i forbindelse med alle de af NLB's værdiforringede aktiver, som skal overføres til afviklingsselskabet. Særligt blev aktivevalueringerne og stresstesten, som illustrerede bankens kapitalunderskud, foretaget af eksterne eksperter.

(104)

Angående forvaltningen af aktiver, er det ifølge afsnit 5.6 i meddelelsen om værdiforringede aktiver nødvendigt at sikre en klar funktionel og operationel adskillelse mellem den støttemodtagende bank og dens aktiver, navnlig med hensyn til administrationen af disse aktiver samt medarbejderne og kunderne. I meddelelsen fastsættes det, at det i den forbindelse er vigtigt at sikre, at banken har fokus på at genoprette sin rentabilitet, og at eventuelle interessekonflikter forebygges.

(105)

Aktiverne vil blive forvaltet af statens afviklingsselskab, som er fuldt uafhængigt af NLB. Det kan derfor konkluderes, at den særskilte aktivforvaltning er i overensstemmelse med betingelserne i meddelelsen om værdiforringede aktiver.

(106)

I afsnit 5.5 i meddelelsen om værdiforringede aktiver bemærkes det, at en korrekt og kohærent fremgangsmåde ved værdiansættelsen er af afgørende betydning, når det drejer sig om at forhindre uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger. Hovedformålet med værdiansættelsen er at fastslå aktivernes reelle økonomiske værdi. Denne værdi udgør referenceniveauet for så vidt som en overførsel af de værdiforringede aktiver til denne værdi angiver støttens forenelighed — det har en afhjælpende virkning, fordi værdien ligger over den aktuelle markedsværdi, men sørger for, at støtten begrænses til det nødvendige minimum.

(107)

Den slovenske centralbank har vurderet porteføljen, og Kommissionen har sammen med uafhængige eksperter gransket værdiansættelsen og den underliggende generelle metode for at sikre en kohærent tilgang på EU-plan.

(108)

Konklusionerne er som følger:

(109)

Kommissionen har vurderet porteføljens reelle økonomiske værdi på baggrund af disse elementer og har til vurderingen udpeget to lånekategorier: lån til aktive koncerner på den ene side, og lån til kreditomstruktureringer og misligholdte lån på den anden side. Kapitalinteressernes reelle økonomiske værdi er vurderet separat.

(110)

For lån til aktive koncerner har Kommissionen anvendt en rating-baseret tilgang som anbefalet af de eksterne eksperter. Kommissionen har anslået sandsynligheden for misligholdelse på baggrund af NLB's aktuelle rating og opdaterede finansielle oplysninger om eksponeringen. Derefter er tabene i forbindelse med mislighold blevet vurderet efter en udførlig analyse af sikkerhedsstillelserne på basis af eksisterende kreditanalyser eller tidligere analyser af kreditkvaliteten.

(111)

For lån til kreditomstruktureringer og misligholdte eksponeringer har Kommissionen fokuseret på analysen af sikkerhedsstillelser for at anslå den værdi, der skal genvindes i et afviklingsscenarie under anvendelse af forsigtige antagelser med hensyn til sikkerhedsstillelsernes værdi og under hensyntagen til resultaterne af aktivevalueringerne og stresstesten.

(112)

For kapitalinteresserne har Kommissionen gennemgået de værdiansættelsesrapporter, som Slovenien har indsendt, for at vurdere, om de angivne markedsværdier er på linje med markedskurserne for de børsnoterede selskaber, og om den værdiansættelsesmetode, der er anvendt for de unoterede selskaber, er på linje med markedsstandarderne.

(113)

Kommissionen konkluderer, at låneporteføljens reelle økonomiske værdi er på 617 mio. EUR med en nominel værdi på 2,3 mia. EUR, mens interesseporteføljens reelle økonomiske værdi er på 94 mio. EUR. Ifølge omstruktureringsplanen skal aktiverne overføres til afviklingsselskabet til den reelle økonomiske værdi.

(114)

For så vidt angår markedsværdien, har Kommissionen anvendt en metode for dækning af spreads til at vurdere den aktuelle markedsværdi på tidspunktet for overførslen. På den baggrund vurderes porteføljens markedsværdi til 486 mio. EUR for lån og 94 mio. EUR for kapitalinteresser.

(115)

Støttebeløbet er forskellen mellem overførselsværdien og markedsværdien, dvs. 130 mio. EUR.

(116)

Med hensyn til byrdefordelingen gentages i afsnit 5.2 i meddelelsen om værdiforringede aktiver det overordnede princip om, at tabene på værdiforringede aktiver i videst mulig udstrækning bør bæres af bankerne for at sikre, at aktionærerne får tilsvarende del i ansvaret og byrderne. Aktiverne bør derfor overføres til en pris, der svarer til eller er lavere end deres reelle økonomiske værdi.

(117)

Slovenien har givet tilsagn om en overførselspris på aktiverne, der svarer til eller er lavere end deres reelle økonomiske værdi, og er derfor i overensstemmelse med meddelelsen om værdiforringede aktiver.

(118)

I lyset af ovenstående finder Kommissionen, at overførslen af de værdiforringede aktiver til statens afviklingsselskab opfylder alle betingelserne og kravene i meddelelsen om værdiforringede aktiver som ændret og suppleret ved bankmeddelelsen fra 2013.

(119)

Ifølge punkt 31 i bankmeddelelsen fra 2013 vil enhver omstruktureringsplan og den tilhørende omstruktureringsstøtte med undtagelse af kravene til rejsning af kapital og byrdefordeling fortsat blive vurderet på grundlag af omstruktureringsmeddelelsen.

(120)

I henhold til omstruktureringsmeddelelsen og bankmeddelelsen fra 2013 skal omstruktureringsplanen først påvise, at den omstruktureringsproces, som en statsstøttemodtager gennemgår, er egnet til at genoprette dennes langsigtede rentabilitet. For det andet skal støttebeløbet være begrænset til det nødvendige minimum, og både aktionærerne og de efterstillede kreditorer skal bidrage til at nedbringe kapitalunderskuddet i størst mulig udstrækning. For det tredje skal der træffes foranstaltninger til at begrænse de konkurrencefordrejninger, der er blevet skabt ved på kunstig vis at understøtte støttemodtagerens markedsstyrke, og sikre en konkurrencedygtig banksektor. Endelig skal spørgsmål vedrørende overvågning og proceduremæssige spørgsmål overvejes.

(121)

Som beskrevet i omstruktureringsmeddelelsen skal medlemsstaten fremlægge en udførlig omstruktureringsplan, der påviser, hvordan støttemodtageren genopretter sin langsigtede rentabilitet uden statsstøtte inden for en rimelig frist og højst fem år. Den langsigtede rentabilitet er genoprettet, når banken er i stand til at konkurrere på kapitalmarkedet på egen hånd i overensstemmelse med de relevante tilsynskrav. Det indebærer, at banken kan dække alle sine omkostninger og under hensyntagen til sin risikoprofil kan opnå en tilstrækkelig egenkapitalforrentning. Genoprettelsen af bankens rentabilitet bør hovedsageligt være en følge af interne foranstaltninger og tage udgangspunkt i en troværdig omstruktureringsplan.

(122)

NLB's omstruktureringsplan, som dækker perioden frem til den 31. december 2017, viser en genoprettet rentabilitet i slutningen af omstruktureringsperioden. Den vigtigste faktor er den forventede forbedring af porteføljens kvalitet og det reducerede behov for yderligere værdiforringelser og hensættelser. Rentabiliteten vil også blive genoprettet ved, at der bringes orden i NLB's balance som følge af den planlagte overførsel af de urentable aktiver til statens afviklingsselskab. NLB vil også forbedre sin operationelle effektivitet gennem omkostningsbesparende foranstaltninger og mere stabile indtægter. For at sikre bankens rentabilitet under hensyntagen til overførslen af de urentable aktiver til afviklingsselskabet hviler omstruktureringsplanen på antagelsen af en statslig kapitaltilførsel på 1,558 mia. EUR i 2013 og en fuld nedskrivning af den ansvarlige lånekapital og egenkapital for 250 mio. EUR.

(123)

I henhold til punkt 10 i omstruktureringsmeddelelsen skal de foreslåede omstruktureringsforanstaltninger afhjælpe bankens problemer. Omstruktureringsplanen beskriver for det første årsagerne til NLB's vanskeligheder. Bankens låneportefølje blev hårdt ramt under krisen og genererede store tab som følge af værdiforringelser.

(124)

Væksten i udlånsporteføljen blev finansieret af erhvervskundesegmentet, som medførte kraftigt stigende indlånsunderskud (fra 74 % i 2002 til 137 % i 2009). Samtidig formåede banken ikke at styrke sit kapitalgrundlag tilstrækkeligt og var stærkt afhængig af hybride instrumenter, før krisen brød ud.

(125)

Før krisen havde NLB akkumuleret sine eksponeringer over for bygge- og anlægssektoren, bygherrer og finansielle selskaber, men kvaliteten af den dertil hørende risikostyring haltede langt bagefter. Akkumuleringen af dårlige lån viste sig at være katastrofal, da krisen brød ud, og økonomien blev svækket. Det nationale vejbygningsprogram sluttede i 2008, og den indenlandske efterspørgsel efter fast ejendom faldt drastisk. De fleste slovenske virksomheder var højt gearede og kom i klemme som følge af den økonomiske nedtur, værdiforringelsen af deres aktiver og aktier og den mindskede adgang til kredit. Den kraftige økonomiske afmatning sammen med de dårlige rammer for risikostyring medførte stigninger i misligholdte lån. Pr. 30. september 2012 udgjorde andelen af misligholdte lån i NLB 29 % af den samlede udlånsportefølje, hvoraf størstedelen var i bygge- og anlægssektoren (74 %). Bankens underskud efter skat beløb sig til 87 mio. EUR i 2009, 202 mio. EUR i 2010, 240 mio. EUR i 2011 og 273 mio. EUR i 2012.

(126)

De utilstrækkelige regler for selskabsledelse og statens deraf følgende indflydelse i bankens daglige ledelse var også en af årsagerne til dens vanskeligheder.

(127)

Derfor skal der tages fat om fem afgørende punkter for at genoprette den langsigtede rentabilitet. For det første skal bankens selskabsledelse styrkes for at sikre, at de beslutninger, der træffes, er økonomisk og forretningsmæssigt baserede, og at de udelukkende træffes af bankens ledelse, uden indblanding fra staten i den daglige ledelse. For det andet skal banken forbedre sin prispolitik og rammerne for sin risikostyring for at opretholde sine margener og minimere sine tab. For det tredje skal der bringes orden i bankens balance, og den skal reducere sine eksponeringer over for de problematiske sektorer, enten gennem hensigtsmæssige hensættelser og frasalg af de problematiske aktiver eller gennem en overførsel af de dårlige lån til statens afviklingsselskab. For det fjerde skal banken rette op på sin balancestruktur gennem en rekapitalisering og ved at styrke sin indlånsbase eller nedbringe gearingsgraden. Endelig skal banken forbedre sin operationelle effektivitet for at sikre en tilstrækkelig indtjening.

(128)

Sloveniens tilsagn vil sikre, at bankens bestyrelse og direktion kan fastsætte lånekriterierne uafhængigt. Disse tilsagn vil garantere, at priserne på lånene tager udgangspunkt i en prispolitik, der fastsætter minimumsregler for egenkapitalforrentning for alle lån, hvilket begrænser sandsynligheden for, at banken skal låne ud til lavere end markedsprisen som følge af eksterne påvirkninger.

(129)

Tilsagnene lader til at kunne rette op på og afhjælpe svaghederne i NLB's selskabsledelse. De fastsætter hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre interessekonflikter og sikre, at strategien og beslutningerne er forretningsorienterede og aldrig påvirket af andre målsætninger end værdiforøgelse eller genstand for uretmæssig udefrakommende indflydelse. De forventede ændringer af selskabsledelsen vil mindske bankens sårbarhed over for udefrakommende indflydelse og samtidig indføre en bedre markedsdisciplin gennem øget kontrol og gennemsigtighed i ledelsesbeslutningerne.

(130)

NLB vil desuden gennemgå sin aflønnings- og bonuspolitik for at sikre, at de ikke tilskynder til uforholdsmæssig risikotagning og er rettet mod bæredygtige og langsigtede mål. Samtidig vil der i overensstemmelse med punkt 37 til 39 i bankmeddelelsen fra 2013 blive indført et loft over den samlede aflønning af alle bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere med særlige opgaver frem til den 31. december 2017, hvilket vil fremme en rettidig gennemførelse af omstruktureringsplanen.

(131)

Slovenien har desuden givet tilsagn om at nedbringe sine aktier i NLB til […] % inden […] og sælge dem til en uafhængig investor, som ikke har forbindelse til Republikken Slovenien. Dette frasalg vil reducere statens indflydelse i bankens ledelse og forretningsaktiviteter betragteligt.

(132)

NLB vil skærpe sin prispolitik og rammerne for risikostyring, navnlig gennem en række regler og foranstaltninger, der skal beskytte bankens vigtigste kommercielle interesser. Foranstaltningerne omfatter uddannelse af medarbejderne, kreditvurdering af kunder, prisfastsættelser af nye produkter og en revision af kreditrisikostyringen.

(133)

Særligt vil prisfastsættelsen af nye lån medføre en positiv egenkapitalforrentning på mindst […] % på hvert kundeforhold inden den 31. december 2017. Priserne indfases gradvist og begynder på […] % i egenkapitalforrentning på hvert kundeforhold i 2014 og vil nå […] % pr. 31. december 2017.

(134)

Forbedringen af NLB's prispolitikker og rammer for risikostyring er hensigtsmæssig og nødvendig for at kunne gennemføre en strammere kreditpolitik for ny långivning og en mere konservativ nedskrivningspolitik. Reformerne retter op på NLB's svagheder, som førte til den dårlige låneportefølje, et uforholdsmæssigt højt niveau af misligholdte lån og høje kreditomkostninger. Ved at håndtere årsagerne til den lave indtjening bidrager foranstaltningerne til NLB's langsigtede rentabilitet.

(135)

Omstruktureringsplanen omfatter desuden en operationel opdeling mellem NLB's kernevirksomhed og bankens øvrige forretningsaktiviteter. Denne omorganisering af banken vil give NLB mulighed for at strømline sin kernevirksomhed. Opdelingen vil også give mulighed for at anvende en mere specialiseret tilgang til afhændelse af de af bankens aktiviteter, der ikke hører ind under dens kernevirksomhed, og for at forvalte de urentable aktiver med henblik på at maksimere realiseringsværdien.

(136)

NLB's risikovægtede aktiver vil som følge af omstruktureringsplanen falde fra 11,1 mia. EUR pr. 31. december 2012 til [5-10] mia. EUR pr. 31. december 2017. Indskrænkelsen af de risikovægtede aktiver, navnlig i de mest problematiske sektorer, f.eks. finansielle selskaber, transportvirksomheder og bygge- og anlægsselskaber, vil sikre, at risikoen i forbindelse med disse eksponeringer vil falde i løbet af omstruktureringsperioden.

(137)

NLB vil overføre en portefølje af urentable lån på 2,3 mia. EUR til statens afviklingsselskab, hvilket vil sætte NLB i stand til at fokusere på forvaltningen af de rentable lån og samtidig frigøre ressourcer til afvikling af de resterende misligholdte lån.

(138)

NLB's fremtidige strategi er at fokusere på mere konservative forretningsaktiviteter og koncentrere sig om banktjenester til privatkunder, SMV og udvalgte erhvervskunder i Slovenien. Dette skal nås gennem betydelige afhændelser og nedbringelse af de aktiviteter, der ikke udgør bankens kernevirksomhed, hvilket vil frigive ressourcer til kerneområderne.

(139)

NLB modtog allerede statslige kapitalindsprøjtninger i marts 2011 og juli 2012. Med den tredje rekapitalisering vil NLB være i stand til at opfylde den slovenske centralbanks kapitalkrav og genoprette sin rentabilitet.

(140)

Størrelsen af den tredje kapitaltilførsel tager højde for bankens behov som illustreret i aktivevalueringerne og stresstesten. Efter rekapitaliseringen vil bankens kernekapitalprocent øjeblikkeligt nå op på 15 % og på [10-20] % inden den 31. december 2017, hvilket er langt over den slovenske centralbanks kapitalkrav på en kernekapitalprocent på 9 %.

(141)

NLB vil også rydde op på sin balance gennem en overførsel af en større portefølje med misligholdte og urentable aktiver til statens afviklingsselskab.

(142)

NLB vil forbedre sin finansieringsprofil ved at skære ned på den koncerninterne finansiering af datterselskaber, afhænde de aktiviteter, der ikke udgør bankens kernevirksomhed, og koncentrere sig om sit historiske finansieringsgrundlag, nemlig indlån fra privatkunder. Indlånsunderskuddet vil blive forbedret fra 105 % i 2012 til [70-80] % pr. 31. december 2017.

(143)

Genoprettelsen af den langsigtede indtjeningsevne vil følge af bankens strategiske omlægning til dens hovedvirksomhed inden for banktjenester til privatkunder, SMV og udvalgte erhvervskunder i Slovenien, som vil sætte banken i stand til at opfylde målene for egenkapitalforrentning.

(144)

Banken vil forbedre sin nettorentemargen ved at sørge for, at de nye lån er prisfastsat korrekt. Navnlig vil priserne på nye lån bidrage til en positiv egenkapitalforrentning på mindst […] % i 2014, […] % i 2015, […] % i 2016 og […] % i 2017 på hvert kundeforhold.

(145)

NLB vil også dokumentere alle sine beslutninger vedrørende omstruktureringen. Denne dokumentation vil omfatte en sammenligning med alternative løsninger, f.eks. anvendelse af sikkerhedsstillelse og opsigelse af engagementer. Det vil illustrere, at banken har valgt den løsning, der øger nettonutidsværdien mest muligt.

(146)

NLB planlægger også vidtrækkende omkostningsbesparelser gennem en betydelig reduktion af sine forretningslokaler og branchenetværk samt af personalet, og ved at forbedre sin operationelle effektivitet, skabe et risikojusteret kundegrundlag med fokus på rentabilitet og optimere sin likviditet og andre omkostninger. Omstruktureringsplanen arbejder således med et forhold mellem omkostninger og indtægter på under 60 % sammenlignet med bankens høje niveau før krisen. NLB vil pr. 31. december 2017 nå en egenkapitalforrentning efter skat på [5-10] % og en kernekapitalprocent på [10-20] %. NLB vil i 2017 få et overskud efter skat på [100-150] mio. EUR.

(147)

De værdiforringede aktiver forventes at falde med tiden, efterhånden som omstruktureringsplanen gennemføres. Banken vil have en sundere kreditrisikoprofil som følge af overførslen af de urentable aktiver til afviklingsselskabet, tilsagnene vedrørende forvaltning af kreditrisiko, omlægningen af de resterende misligholdte lån i bankens portefølje med henblik på at øge deres nettonutidsværdi så meget som muligt, samt andre foranstaltninger, der styrker bankens rammer for risikostyring.

(148)

Kommissionen finder derfor, at omstruktureringsplanen er velegnet til at genoprette NLB's langsigtede rentabilitet.

(149)

Ifølge omstruktureringsmeddelelsen suppleret ved bankmeddelelsen fra 2013 skal støttemodtageren yde et passende bidrag for at begrænse støtten til det nødvendige minimum og imødekomme konkurrencefordrejninger og »moral hazard«. Det fastsættes i meddelelsen, at i) både omstruktureringsomkostningerne og støttebeløbet skal være begrænsede, og at ii) der skal være størst mulig byrdefordeling mellem aktionærerne og de efterstillede kreditorer.

(150)

En passende byrdefordeling vil normalt betyde, at tabene først skal dækkes af egenkapitalen, men at indskydere af hybridkapital og efterstillede kreditorer også skal bidrage. Indskyderne af hybridkapital og de efterstillede kreditorer skal bidrage til at nedbringe underskuddet mest muligt. Dette bidrag kan tage form af enten konvertering til egentlig kernekapital (20) eller en nedskrivning af instrumenternes hovedstol. Under alle omstændigheder skal det så vidt, som det er retligt muligt, forhindres, at der sker en kapitaludstrømning fra støttemodtageren til indehaverne af disse instrumenter.

(151)

NLB's omstruktureringsplan indeholder ikke noget, som antyder, at støtten overstiger det, der er nødvendigt for at dække omkostningerne ved genoprettelse af bankens rentabilitet. Det kapitalunderskud, som den tredje kapitalindsprøjtning skal dække, er fastsat på baggrund af aktivevalueringer og en stresstest. Den anslåede kapitalindsprøjtning er navnlig baseret på en værdiansættelse af aktiverne, der viser, at det pågældende niveau er nødvendigt og tilstrækkeligt til, at banken kan holde sig kørende under et stressscenarie. De efterfølgende aktivevalueringer og stresstesten har bekræftet det nødvendige kapitalniveau. Størrelsen af den tredje kapitaltilførsel giver banken mulighed for at overholde de lovbestemte kapitalkrav og leve op til markedsforventningerne. Der vil samtidig blive indført en kapitalforrentningsordning, der skal begrænse opbygningen af overskydende kapital i NLB, hvorved NLB skal betale udbytte i regnskabsårene 2015, 2016 og 2017 beregnet på baggrund af en eventuel stigende andel af overskydende kapital. Kapitalforrentningsordningen skal sikre, at den overskydende kapital ud over det minimum, der er nødvendigt for at overholde kapitalkravet, ikke kan anvendes til at opstarte nye forretninger, inden staten er blevet betalt tilbage.

(152)

Til trods for forbuddet mod at betale udbytte vil NLB d.d.'s datterselskaber kunne udbetale udbytte til NLB d.d. for at forhindre, at de opbygger for stor en likviditet. Disse selskaber kan foretage sådanne udbetalinger, hvis NLB d.d. — enten direkte eller indirekte — er hovedaktionær, og alle de øvrige aktionærer tilsammen ejer mindre en [10-20] % af aktierne og stemmerettighederne i det pågældende selskab. Kommissionen finder, at datterselskabernes mulighed for at udbetale udbytte til NLB d.d. bidrager til at bevare støtten på det nødvendige minimum, skaber en passende fleksibilitet i forbindelse med den effektive forvaltning af NLB's konsoliderede kapital og likviditet og vil lette tilbagebetalingen af støtten. Som følge heraf vil minoritetsaktionærerne i datterselskaberne også modtage en del af udbyttet, hvilket svarer til en forholdsmæssig spillovereffekt i forhold til disse fordele, navnlig i betragtning af det relativt lave udbytte, der eventuelt vil skulle betales til alle andre aktionærer end NLB d.d., som ikke vil overstige mere end en tiendedel af det udbytte, der vil skulle betales til NLB d.d..

(153)

For det første er tilsagnene vedrørende aktionærernes og de efterstillede kreditorers byrdedeling i overensstemmelse med omstruktureringsmeddelelsen som suppleret ved bankmeddelelsen fra 2013.

(154)

I den forbindelse har Slovenien givet tilsagn om, at NLB, før der ydes nogen form for statsstøtte til banken (dvs. den tredje rekapitalisering og overførslen af værdiforringede aktiver til afviklingsselskabet), skal foretage en fuld nedskrivning af egenkapitalen og den ansvarlige lånekapital for at sikre overensstemmelse med kravene i bankmeddelelsen fra 2013. Kommissionen bemærker med tilfredshed, at de efterstillede kreditorers bidrag er størst muligt, og at byrdefordelingen således er passende. Statens kapitalindsprøjtninger vil først blive foretaget, efter at alle de efterstillede kreditorer er eliminerede. Det garanterer, at alle de efterstillede kreditorer fuldt ud bidrager til bankens omstruktureringsomkostninger, inden staten træder til. Staten vil eje alle bankens aktier efter den tredje rekapitalisering sammenlignet med 33,1 % før den første kapitaltilførsel.

(155)

For det andet kan byrdefordelingen i henhold til punkt 24 i omstruktureringsmeddelelsen også sikres via en betaling af et passende vederlag for statens støtte.

(156)

Med hensyn til den første og anden rekapitalisering konstaterer Kommissionen, at de blev foretaget til en værdi, der var forenelig med princippet om byrdefordeling (21). Hvad angår den tredje rekapitalisering omhandlet i omstruktureringsplanen, kommer staten til at eje 100 % af bankens aktier, hvorved byrdefordelingen bliver størst mulig. Kommissionen har også allerede fastslået, at overførslen af de værdiforringede aktiver til statens afviklingsselskab er værdiansat korrekt.

(157)

For det tredje vil NLB, for så vidt angår bankens egen dækning af omstruktureringsomkostningerne som følge af omstruktureringsplanen, foretage omkostningsbesparelser, der medfører et fald i driftsomkostningerne fra 368 mio. EUR pr. 31. december 2012 til [250-300] mio. EUR pr. 31. december 2017 i et basisscenarie. Omstruktureringsplanen omfatter også en afhændelse af mindst [80-90] % af de af bankens aktiviteter, der ikke udgør dens kernevirksomhed. Der indføres også en kapitalforrentningsordning, så der i videst muligt omfang kan udbetales udbytte til staten i regnskabsårene 2015, 2016 og 2017, uden at bankes lovbestemte kapitalkrav bringes i fare.

(158)

For det fjerde har Slovenien foruden disse strukturelle foranstaltninger også givet tilsagn om et forbud mod at betale kuponrenter, et forbud mod at overtage nye virksomheder og et forbud mod aggressiv reklame- og markedsføringspraksis.

(159)

Kommissionen bemærker, at tilsagnet om, at der ikke vil blive udbetalt kuponrente, ikke gælder for nyemitterede kapitalinstrumenter, forudsat at udbetalingen af kuponrente på sådanne nyemitterede instrumenter ikke afføder en juridisk forpligtelse til at udbetale kuponrente på NLB-obligationer, der allerede var udstedt på tidspunktet for denne afgørelses vedtagelse (22). Kommissionen godkender denne begrænsning af forbuddet mod at betale kuponrente, så koncernen kan rejse ny hybridkapital på markedet i overensstemmelse med punkt 26 i omstruktureringsmeddelelsen. Udstedelsen af efterstillede obligationer efter datoen for vedtagelse af denne afgørelse vil sætte banken i stand til at rejse yderligere kapital og hybridkapital, uden at der vil skulle betales kuponrente på de obligationer, der allerede er udstedt, navnlig den eksisterende efterstillede gæld. Banken vil i kraft af begrænsningen af forbuddet mod at betale kuponrente være i stand til at udstede hybrid kernekapital, som potentielt kan reducere den mængde kapital, banken har behov for i form af egenkapital. I den forbindelse skal det bemærkes, at kuponerne skal være valgfrie og ikke må være obligatoriske, for at gældsinstrumenterne kan fungere som kernekapital. Endelig kan det også for nærværende sag bemærkes, at der efter den fulde nedskrivning af NLB's egenkapital og udestående ansvarlige lånekapital, ikke vil være nogen af delene tilbage i banken. Begrænsningen af forbuddet mod at betale kuponrente påvirker ikke de gunstige virkninger af det forbud, der er omhandlet i omstruktureringsmeddelelsen, fordi NLB har givet tilsagn om, at udbetalingen af kuponrente på nyemitterede instrumenter ikke vil skabe en retlig forpligtelse til at udbetale kuponrente på nogen af NLB's eksisterende obligationer og således vil forhindre unødvendige kapitaludstrømninger.

(160)

Byrdefordelingen i forbindelse med egenkapital, hybridkapital og ansvarlig lånekapital, omkostningsbesparelser, afhændelser og passende vederlag for statens støtte medfører således et passende bidrag fra NLB til omkostningerne forbundet med omstruktureringen.

(161)

Derfor konkluderer Kommissionen, at omstruktureringsplanen sikrer, at banken selv bidrager i tilstrækkelig grad, og at der er en passende byrdefordeling.

(162)

Ifølge afsnit 4 i omstruktureringsmeddelelsen skal omstruktureringsplanen indeholde foranstaltninger til at begrænse konkurrencefordrejninger. Disse foranstaltninger skal være skræddersyet til at fjerne fordrejningerne på det marked, hvor den støttemodtagende bank vil operere efter omstruktureringen. Foranstaltningernes art og form afhænger af to kriterier: for det første støttebeløbets størrelse og de vilkår og omstændigheder, hvorunder støtten er ydet, og for det andet forholdene på de markeder, hvor den modtagende bank vil operere. Kommissionen skal også tage hensyn til omfanget af støttemodtagerens eget bidrag og byrdefordelingen i omstruktureringsperioden.

(163)

NLB har modtaget statsstøtte i form af kapitaltilførsler og foranstaltninger for værdiforringede aktiver for op til 2,321 mia. EUR svarende til 20 % af NLB's risikovægtede aktiver (23). Det er nødvendigt at kompensere for støtten og at gennemføre foranstaltninger til begrænsning af eventuel konkurrencefordrejning, navnlig i betragtning af det relativt store støttebeløb.

(164)

En første foranstaltning til at begrænse konkurrencefordrejningerne er NLB's afhændelse af interesser i […]. Afhændelsen af […] vil nedbringe NLB's markedsandel […]. Afhændelsen af NLB's […] vil også bidrage til at begrænse bankens markedsandele og åbne markedet for andre konkurrenter.

(165)

Nedbringelsen af NLB's aktiviteter i forbindelse med lån til bygge- og anlægssektoren, transportsektoren og i finansielle selskaber opnås gennem årlige begrænsninger på risikovægtede aktiver i disse sektorer.

(166)

NLB vil også indstille sine aktiviteter inden for leasing, factoring, forfaitering og på de områder, der ikke udgør bankens kernevirksomhed, i Slovenien og i udlandet, hvilket vil bidrage yderligere til at begrænse den modtagne støttes eventuelle spillovereffekt på andre aktiviteter, end dem der udgør bankens kernevirksomhed.

(167)

NLB vil fortsætte sin aktivitet under forhold, der begrænser konkurrenceforvridningen. Som monoliner med en skærpet risikostyring og ledelsespolitik og en bedre udlånspolitik og en prispolitik, der skal generere en egenkapitalforrentning på [10-20] % på nye lån pr. 31. december 2017, vil banken afholde sig fra at skabe uforholdsmæssigt gunstige betingelser for sine kunder. Alt dette bidrager ikke kun til NLB's rentabilitet, men også til at begrænse konkurrencefordrejningerne.

(168)

Slovenien har givet tilsagn om et forbud mod overtagelse af virksomheder, hvilket sikrer, at NLB ikke bruger den modtagne statsstøtte til at opkøbe nye virksomheder. Der indføres også en kapitalforrentningsordning, så NLB i videst muligt omfang kan udbetale udbytte til staten i regnskabsårene 2015, 2016 og 2017, uden at bankens lovbestemte kapitalkrav bringes i fare. Kapitalforrentningsordningen sikrer, at den overskydende kapital ud over det minimum, der er nødvendigt for at overholde kapitalkravet eller andre lovbestemte krav, ikke kan anvendes til at opstarte ny forretningsaktivitet, inden staten er blevet betalt tilbage.

(169)

Foruden disse strukturelle foranstaltninger har Slovenien også givet tilsagn om at indføre adfærdsmæssige begrænsninger, der skal begrænse konkurrencefordrejningerne. Kommissionen ser positivt på et forbud mod at reklamere med statsstøtten og mod aggressiv handelspraksis, som vil forhindre NLB i at bruge støtten til konkurrencebegrænsende praksis.

(170)

Når der tages højde for de mange foranstaltninger og tilsagn, er der indført tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at begrænse eventuelle konkurrencefordrejninger i betragtning af størrelsen af den støtte, der ydes til NLB.

(171)

Ifølge afsnit 5 i omstruktureringsmeddelelsen som suppleret ved bankmeddelelsen fra 2013 skal der regelmæssigt forelægges rapporter for Kommissionen, så den kan kontrollere, at omstruktureringsplanen gennemføres korrekt. Slovenien vil udpege en tilsynsførende administrator, som hvert halve år vil forelægge kontrolrapporter for Kommissionen.

(172)

For at sikre en korrekt gennemførelse af omstruktureringsplanen gennem hele perioden vil de slovenske myndigheder træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at NLB overholder forpligtelseserklæringen.

(173)

Den korrekte gennemførelse af omstruktureringsplanen og den fulde og korrekte gennemførelse af forpligtelseserklæringen, som findes i bilaget til denne afgørelse, vil løbende blive kontrolleret af en uafhængig og tilstrækkeligt kvalificeret tilsynsførende administrator. Den pågældende vil have ubegrænset adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at afgørelsen gennemføres korrekt. Kommissionen og den tilsynsførende administrator kan anmode NLB om forklaringer og præciseringer. Slovenien og NLB skal samarbejde fuldt ud med Kommissionen og den tilsynsførende administrator om alle forespørgsler i forbindelse med kontrollen.

(174)

Kommissionen finder, at Sloveniens omstruktureringsplan i tilstrækkelig grad forholder sig til de forskellige spørgsmål vedrørende rentabilitet (herunder selskabsledelse), byrdefordeling og konkurrencefordrejninger, og at den er i overensstemmelse med kravene i omstruktureringsmeddelelsen som suppleret ved bankmeddelelsen fra 2013.

(175)

Kommissionen fjerner således enhver tvivl om omstruktureringsplanens forenelighed, der blev rejst i den anden afgørelse om redningsstøtte og om indledning af procedure.

(176)

Kommissionen konkluderer, at den første, anden og tredje statslige kapitaltilførsel til NLB og overførslen af de værdiforringede aktiver til statens afviklingsselskab udgør omstruktureringsstøtte til fordel for NLB.

(177)

Kommissionen konkluderer, at omstruktureringsforanstaltningerne, dvs. den første, anden og tredje kapitaltilførsel samt overførslen af de værdiforringede aktiver til statens afviklingsselskab, er velegnede til at genoprette NLB's langsigtede rentabilitet, tilstrækkelige med hensyn til byrdefordeling og effektive og afpassede til at begrænse de pågældende støtteforanstaltnings markedsfordrejende virkninger. Kommissionen finder derfor, at den indsendte omstruktureringsplan opfylder kriterierne i omstruktureringsmeddelelsen som suppleret ved bankmeddelelsen fra 2013 og meddelelsen om værdiforringede aktiver som ændret og suppleret ved bankmeddelelsen fra 2013. Omstruktureringsforanstaltningerne kan derfor betragtes som værende forenelige med det indre marked efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b). Den første, anden og tredje kapitaltilførsel og overførslen af de værdiforringede aktiver til statens afviklingsselskab kan derfor godkendes i overensstemmelse med omstruktureringsplanen —