10.7.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/5

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 745/2014

af 9. juli 2014

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)	Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2014.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter

(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	AL	53,5
	MK	67,1
	TR	88,1
	XS	47,9
	ZZ	64,2
0707 00 05	AL	74,4
	MK	31,3
	TR	76,3
	ZZ	60,7
0709 93 10	TR	98,0
0709 93 10	ZZ	98,0
0805 50 10	AR	119,5
	TR	77,0
	UY	116,7
	ZA	125,3
	ZZ	109,6
0808 10 80	AR	121,1
	BR	94,8
	CL	102,6
	NZ	130,2
	ZA	132,8
	ZZ	116,3
0808 30 90	AR	70,8
	CL	99,9
	NZ	184,8
	ZA	91,8
	ZZ	111,8
0809 10 00	BA	112,1
	MK	85,8
	TR	241,7
	XS	59,5
	ZZ	124,8
0809 29 00	TR	239,9
0809 29 00	ZZ	239,9
0809 30	MK	63,3
	TR	141,7
	ZA	249,3
	ZZ	151,4
0809 40 05	BA	71,0
0809 40 05	ZZ	71,0

(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

10.7.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/9

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2014/88/EU

af 9. juli 2014

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF for så vidt angår fælles sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til beregning af omkostningerne ved ulykker

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet) (1), særlig artikel 5, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 2004/49/EF indsamler medlemsstaterne informationer om fælles sikkerhedsindikatorer for at lette vurderingen af opfyldelsen af de fælles sikkerhedsmål og give mulighed for at overvåge den generelle udvikling i jernbanesikkerheden. I overensstemmelse med direktivets artikel 7, stk. 3, fastsætter de fælles sikkerhedsmål sikkerhedsniveauerne udtrykt i risikoacceptkriterier for samfundsmæssige risici. Hovedformålet med de fælles sikkerhedsindikatorer bør være at måle sikkerhedsniveauet og at lette vurderingen af de fælles sikkerhedsmåls økonomiske virkninger. Det er derfor nødvendigt at bevæge sig væk fra indikatorer for omkostninger relateret til ulykker, der afholdes af jernbanerne, og gå over til indikatorer for ulykkernes samfundsøkonomiske virkninger.

(2)	Når bedre sikkerhed tilskrives pengeværdi, bør det ses i sammenhæng med de begrænsede budgetmidler til offentlige politiske initiativer. I initiativer, der sikrer en effektiv ressourceallokering, bør derfor prioriteres.

(3)

Artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 881/2004 (2) giver Det Europæiske Jernbaneagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) til opgave at etablere et netværk med deltagelse af de nationale sikkerhedsmyndigheder (som defineret i artikel 3 i direktiv 2004/49/EF) og de nationale myndigheder, der står for undersøgelserne, med henblik på at fastlægge de fælles sikkerhedsindikatorer, der er anført i bilag I til direktiv 2004/49/EF. I henhold hertil fremlagde agenturet den 10. december 2013 en henstilling om revision af bilag I (ERA-REC-08-2013).

(4)	Bilag I til direktiv 2004/49/EF bør derfor ændres.

(5)	Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 27, stk. 1, i direktiv 2004/49/EF —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 2004/49/EF affattes som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juli 2015. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3. Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national lovgivning gælder ikke for Republikken Cypern og Republikken Malta, så længe der ikke er etableret noget jernbanesystem på deres område.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 881/2004 af 29. april 2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur (agenturforordningen) (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 1).

BILAG

BILAG I

Fælles sikkerhedsindikatorer

De fælles sikkerhedsindikatorer indberettes årligt af sikkerhedsmyndighederne, jf. artikel 3, litra g).

Indberettes der indikatorer for aktiviteter, der er omfattet af artikel 2, stk. 2, litra a) og b), skal der redegøres særskilt for dem.

Hvis der opdages nye forhold eller fejl efter rapportens forelæggelse, ændres indikatorerne for et bestemt år, eller de korrigeres af sikkerhedsmyndigheden ved først givne lejlighed og senest i rapporten det følgende år.

Tillægget indeholder fælles definitioner til brug for de fælles sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved ulykker.

1. Indikatorer vedrørende ulykker

1.1.

Det samlede og relative (i forhold til togkilometer) antal væsentlige ulykker samt en specificering efter følgende ulykkestyper:

—	sammenstød mellem tog og jernbanekøretøjer

—	togsammenstød med forhindringer inden for fritrumsprofilen

—	afsporinger

—	ulykker i jernbaneoverkørsler, herunder ulykker, der involverer fodgængere på jernbaneoverkørsler, jf. yderligere specificering af de fem typer ulykker i jernbaneoverkørsler i punkt 6.2

—	personulykker, der involverer rullende materiel i bevægelse, bortset fra selvmord og selvmordsforsøg

—	brande i rullende materiel

—

andre.

Hver væsentlig ulykke indberettes under typen for den primære ulykke, også selv om følgerne af en sekundær ulykke er alvorligere (f.eks. udbrud af brand efter en afsporing).

1.2.

Det samlede og relative (i forhold til togkilometer) antal alvorligt tilskadekomne eller dræbte for hver ulykkestype opdelt på følgende kategorier:

—	passagerer (også i forhold til det samlede antal passagerkilometer og passagertogkilometer)

—	personale eller kontrahenter

—	brugere af jernbaneoverkørsler

—	personer, der uretmæssigt befinder sig på jernbanearealer

—	andre personer, der befinder sig på en perron

—	andre personer, der ikke befinder sig på en perron.

2. Indikatorer vedrørende farligt gods

Det samlede og relative (i forhold til togkilometer) antal ulykker i forbindelse med transport af farligt gods med jernbane opdelt på følgende kategorier:

—	ulykker, som involverer mindst et jernbanekøretøj, der transporterer farligt gods, jf. definitionen i tillægget

—	antallet af sådanne ulykker, hvor der forekommer udslip af farligt gods.

3. Indikatorer for selvmord

Det samlede og relative (i forhold til togkilometer) antal selvmord og selvmordsforsøg.

4. Indikatorer for forløbere til ulykker

Det samlede og relative (i forhold til togkilometer) antal forløbere til ulykker samt en specificering efter følgende forløbere:

—	skinnebrud

—	solkurver og andre fejl i den relative sporbeliggenhed

—	signalfejl

—	forbikørsel af stopsignal ved passering af et farepunkt

—	forbikørsel af stopsignal uden passering af et farepunkt

—	defekte hjul på rullende materiel i drift

—	defekte aksler på rullende materiel i drift.

Alle forløbere skal indberettes, både dem, der fører til ulykker, og dem, der ikke gør. (Forløbere, som forårsager en væsentlig ulykke, indberettes også under indikatorer for forløbere, mens forløbere, som ikke forårsager en væsentlig ulykke, kun indberettes under indikatorer for forløbere).

5. Indikatorer til brug ved beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved ulykker

Det samlede og relative (i forhold til togkilometer) beløb i euro for:

—	antal dræbte og alvorligt tilskadekomne ganget med værdien af at forebygge, at én person bliver offer for en ulykke (værdien af ét forebygget ulykkesoffer, VPC: Value of Preventing a Casualty)

—	omkostningerne ved miljøskader

—	omkostningerne ved materialeskader på rullende materiel eller infrastruktur

—	omkostningerne ved forsinkelser, der skyldes ulykker.

Sikkerhedsmyndighederne indberetter de samfundsøkonomiske omkostninger ved væsentlige ulykker.

VPC er den værdi, samfundet tillægger forebyggelsen af et ulykkesoffer, og kan som sådan ikke bruges som reference for kompensationskrav mellem parter involveret i ulykker.

6. Indikatorer for infrastrukturens tekniske sikkerhed og for indførelse af tekniske sikkerhedsforanstaltninger

6.1.

Procentandel strækninger, hvor et driftssikringssystem (TPS) er taget i brug, og procentandel togkilometer med brug af mobile driftssikringssystemer, hvor disse systemer omfatter:

—

advarsler

—	advarsler og automatisk stop

—	advarsler, automatisk stop og punktvis overvågning af hastighed

—	advarsler, automatisk stop og løbende overvågning af hastighed.

6.2.

Antal jernbaneoverkørsler (i alt, pr. strækningskilometer og pr. sporkilometer) fordelt på følgende fem typer:

a)	usikrede jernbaneoverkørsler

sikrede jernbaneoverkørsler

manuelle

ii)	automatiske med advarselsanlæg på brugersiden

iii)	automatiske med beskyttelse på brugersiden

iv)	beskyttelse på banesiden.

Tillæg

Fælles definitioner til brug for de fælles sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved ulykker

1. Indikatorer vedrørende ulykker

1.1. »væsentlig ulykke«: Enhver ulykke, hvori der er involveret mindst ét jernbanekøretøj i bevægelse, og som resulterer i mindst én dræbt eller alvorligt tilskadekommen person, eller i omfattende ødelæggelse af materiel, spor eller andre anlæg eller miljøet eller i omfattende forstyrrelse af trafikken. Ulykker i værksteder, lagre og depoter medregnes ikke.

1.2. »omfattende ødelæggelse af materiel, spor eller andre anlæg eller miljøet«: Ødelæggelser for mindst 150 000 EUR.

1.3. »omfattende forstyrrelse af trafikken«: Togtrafikken er indstillet i 6 timer eller mere på en hovedbanestrækning.

1.4. »tog«: Et eller flere jernbanekøretøjer, der trækkes af et eller flere lokomotiver eller motorvogne, eller en motorvogn, der kører alene under et bestemt nummer eller en specifik betegnelse fra et fast startpunkt til et fast slutpunkt. Et lokomotiv, der kører. alene, betragtes som et tog.

1.5. »sammenstød mellem tog og jernbanekøretøjer«: Frontalt sammenstød mellem to tog eller sammenstød mellem front og bagende af to tog eller et sideværts sammenstød mellem en del af et tog og en del af et andet tog eller et jernbanekøretøj eller rangerende rullende materiel.

1.6. »togsammenstød med forhindringer inden for fritrumsprofilen«: Et sammenstød mellem en del af et tog og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet (undtagen ved jernbaneoverkørsler, hvis genstandene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere). Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.

1.7. »afsporing«: Enhver hændelse, hvor mindst ét af et togs hjul løber af sporet.

1.8. »ulykke i jernbaneoverkørsler«: Enhver ulykke i jernbaneoverkørsler, der involverer mindst ét jernbanekøretøj og et eller flere krydsende køretøjer, andre krydsende brugere, f.eks. fodgængere, eller genstande, der midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, hvis de er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.

1.9. »personulykke, der involverer rullende materiel i bevægelse«: Skader på en eller flere personer, som enten rammes af et jernbanekøretøj eller en del af et jernbanekøretøj eller af en genstand, der er fastgjort til eller har løsrevet sig fra køretøjet. Definitionen omfatter også personer, som falder ud af jernbanekøretøjer, og personer, som falder eller rammes af løse genstande under befordring i jernbanekøretøjer.

1.10. »brand i rullende materiel«: Brande eller eksplosioner i jernbanekøretøjer (inklusive deres last) undervejs mellem afgangsstation og bestemmelsessted, herunder når de holder på afgangsstationen, bestemmelsesstedet eller ved mellemstop samt under omrangering.

1.11. »andre typer ulykker«: Enhver anden ulykke end sammenstød mellem tog og jernbanekøretøjer, togsammenstød med forhindringer inden for fritrumsprofilen, afsporinger, ulykker i jernbaneoverkørsler, personulykker, der involverer rullende materiel i bevægelse eller brande i rullende materiel.

1.12. »passager«: Enhver, der foretager en rejse med jernbane, eksklusive togpersonale. I ulykkesstatistikker omfatter dette også personer, der prøver at stige på eller af et tog i bevægelse.

1.13. »personale eller kontrahent«: Enhver person, der er beskæftiget i tilknytning til en jernbane, og som er på arbejde på ulykkestidspunktet. Definitionen omfatter kontrahenters personale og selvstændige kontrahenter samt togpersonalet og personer, der betjener rullende materiel og infrastrukturanlæg.

1.14. »brugere af jernbaneoverkørsler«: Enhver, der bruger en jernbaneoverkørsel til at krydse jernbanen ved hjælp af et transportmiddel eller til fods.

1.15. »person, der uretmæssigt befinder sig på jernbanearealer«: Alle, der opholder sig på en jernbanes område, hvor det er forbudt, undtagen brugere af jernbaneoverkørsler.

1.16. »andre personer, der befinder sig på en perron«: Enhver person, der befinder sig på en perron, og som ikke kan defineres som »passager«, »personale eller kontrahent«, »brugere af jernbaneoverkørsler«, »andre personer, der ikke befinder sig på en perron« eller »personer, der uretmæssigt befinder sig på jernbanearealer«.

1.17. »andre personer, der ikke befinder sig på en perron«: Enhver person, der ikke befinder sig på en perron, og som ikke kan defineres som »passager«, »personale eller kontrahent«, »brugere af jernbaneoverkørsler«, »andre personer, der befinder sig på en perron« eller »personer, der uretmæssigt befinder sig på jernbanearealer«.

1.18. »dræbt«: Person, der dræbes på stedet eller dør inden for 30 dage som følge af en ulykke. Selvmord medregnes ikke.

1.19. »alvorligt tilskadekommen (person)«: Person, som har været indlagt på sygehus i mere end 24 timer som følge af en ulykke. Selvmordsforsøg medregnes ikke.

2. Indikatorer vedrørende farligt gods

2.1. »ulykke i forbindelse med transport af farligt gods«: Enhver ulykke eller hændelse, der skal indberettes i henhold til kapitel 1.8.5 i RID (1)/ADR.

2.2. »farligt gods«: Stoffer og genstande, som ikke må transporteres i henhold til RID, eller kun må transporteres i henhold til betingelser, der er fastsat i RID.

3. Indikatorer for selvmord

3.1. »selvmord«: Handling, hvormed en person forsætligt påfører sig skade med døden til følge, og som registreres som sådan af de kompetente nationale myndigheder.

3.2. »selvmordsforsøg«: Handling, hvormed en person forsætligt påfører sig selv skade med alvorlig personskade til følge.

4. Indikatorer for forløbere til ulykker

4.1. »skinnebrud«: Enhver skinne, som er gået i to eller flere stykker, eller enhver skinne, hvorfra der løsriver sig et stykke metal, der efterlader et hul på mere end 50 mm længde og mere end 10 mm dybde på kørefladen.

4.2. »solkurver og andre fejl i den relative sporbeliggenhed«: Fejl i sporkontinuum eller- geometri, som af sikkerhedshensyn kræver lukning af sporet eller omgående nedsættelse af den tilladte hastighed.

4.3. »signalfejl«: Enhver teknisk fejl i signalsystemet (enten på infrastrukturen eller på det rullende materiel), som medfører et mindre restriktivt signal end krævet.

4.4. »forbikørsel af stopsignal ved passering af et farepunkt«: Enhver situation, hvor en hvilken som helst del af toget kører længere frem end tilladt og passerer farepunktet.

4.5. »forbikørsel af stopsignal uden passering af et farepunkt«: Enhver situation, hvor en hvilken som helst del af toget kører længere frem end tilladt, men ikke passerer farepunktet.

At køre længere frem end tilladt som omhandlet i punkt 4.4. og 4.5. ovenfor vil sige at køre forbi:

—	et lys- eller armsignal ved sporet, der ved sin lysfarve eller stilling signalerer stop, eller en stopordre på strækninger, hvor et driftsikringssystem (TPS) ikke er i brug

—	slutpunktet i en sikkerhedsrelateret kørselstilladelse, der er givet over et driftsikringssystem (TPS)

—	et punkt, der er meddelt i en forskriftsmæssig mundtlig eller skriftlig tilladelse

—	stopskilte (herunder ikke sporstoppere) eller håndsignaler.

Tilfælde, hvor køretøjer uden tilkoblet trækkraftenhed eller et ubemandet tog kører forbi et stopsignal, er ikke omfattet af denne definition. Tilfælde, hvor signalet, uanset årsagen, ikke viser »stop« i tide til, at lokomotivføreren kan standse toget før signalet, er ikke omfattet af denne definition.

Sikkerhedsmyndighederne kan indberette om de fire led under dette punkt hver for sig, men de skal mindst indberette en samlet indikator med data for alle fire punkter.

4.6. »defekt hjul på rullende materiel i drift«: Brud, der påvirker hjulet, og dermed skaber risiko for ulykker (afsporing eller sammenstød).

4.7. »defekt aksel på rullende materiel i drift«: Brud, der påvirker akslen, og dermed skaber risiko for ulykker (afsporing eller sammenstød).

5. Fælles metoder til beregning af de samfundsmæssige omkostninger ved ulykker

5.1. Værdien af et forebygget ulykkesoffer (VPC) er sammensat af følgende elementer:

1)	Værdien af sikkerhed i sig selv: Værdier for betalingsvilje (WTP: Willingness to Pay), der bygger på »stated preference«-undersøgelser udført i den medlemsstat, hvor de anvendes.

Direkte og indirekte samfundsøkonomiske omkostninger: Omkostningsværdier, der ansættes i medlemsstaten og består af:

—	omkostninger til lægebehandling og revalidering

—	procesomkostninger, politiomkostninger, omkostninger til privat efterforskning af ulykken, omkostninger til redningsberedskab og administrative omkostninger for forsikringerne

—	produktionstab: værdien for samfundet af de varer og tjenesteydelser, som den pågældende kunne have præsteret, hvis ulykken ikke var sket.

Ved beregningen af omkostningerne ved ulykker behandles dræbte og alvorligt tilskadekomne hver for sig (forskellig VPC for dræbte og alvorligt tilskadekomne).

5.2. Fælles principper for ansættelse af værdien af sikkerhed i sig selv og af de direkte og indirekte samfundsøkonomiske omkostninger:

For værdien af sikkerhed i sig selv baseres bedømmelsen af, om foreliggende skøn er fornuftige, på følgende betragtninger:

—	skønnene skal tage udgangspunkt i et system for værdiansættelse af mortalitetsrisikoreduktion i transportsektoren, der bygger på undersøgelse af betalingsviljen (WTP) efter »stated preference«-metoder

—	de adspurgte respondenter skal udgøre et repræsentativt udsnit af den pågældende befolkning. De skal navnlig afspejle befolkningens alders- og indkomststruktur og andre relevante socioøkonomiske/demografiske kendetegn

—	metode til at finde frem til betalingsviljeværdier: Undersøgelsen skal tilrettelægges sådan, at spørgsmålene er klare og meningsfulde for respondenterne.

De direkte og indirekte samfundsøkonomiske omkostninger skal ansættes på grundlag af de virkelige omkostninger, som samfundet afholder.

5.3. Definitioner

5.3.1. »omkostninger ved miljøskader«: Omkostninger, der skal afholdes af jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne, anslået på grundlag af disses erfaringer med at føre et skadet område tilbage til tilstanden før jernbaneulykken.

5.3.2. »omkostninger ved materiel skade på rullende materiel eller infrastruktur«: Omkostningerne ved at anskaffe nyt rullende materiel eller anlægge ny infrastruktur med samme funktionalitet og tekniske parametre som det uopretteligt beskadigede samt omkostningerne ved at føre rullende materiel eller infrastruktur, der kan repareres, tilbage til tilstanden før ulykken. Begge dele skal anslås af jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne på grundlag af deres erfaringer. Omkostninger til leje af rullende materiel til erstatning for skadede køretøjer, der ikke står til rådighed, er også omfattet.

5.3.3. »omkostninger på grund af forsinkelser, der skyldes ulykker«: Pengeværdien af forsinkelser, som brugere af banetransport (passagerer og godskunder) kommer ud for som følge af ulykker, beregnet efter følgende model:

VT = pengeværdien af rejsetidsbesparelser

Værdien af tid for en togpassager (en time)

VTP = [VT for arbejdsrejsende] * [de arbejdsrejsendes årsgennemsnitlige andel i procent af alle rejsende] + [VT for andre end arbejdsrejsende] * [andre end arbejdsrejsendes årsgennemsnitlige andel i procent af alle rejsende]

VTP måles i euro pr. passager pr. time.

»arbejdsrejsende«: En passager, der rejser i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed, dog ikke pendlere.

Værdien af tid for et godstog (en time)

VTF = [VT for godstog] * [(ton-km)/(tog-km)]

VTF måles i euro pr. ton gods pr. time.

Årsgennemsnitlig godsmængde i tons pr. godstog = (ton-km)/(tog-km).

CM = omkostninger ved 1 minuts forsinkelse af et tog

Persontog

CMP = K1 * (VTP/60) * [(passager-km)/(tog-km)]

Årsgennemsnitligt antal passagerer pr. tog = (passager-km)/(tog-km).

Godstog

CMF = K2 * (VTF/60)

Faktorerne K1 og K2 ligger mellem værdien af tid og værdien af forsinkelse i henhold til skøn, der bygger på »stated preference«-undersøgelser. De indføjes for at tage hensyn til, at tidstab, der skyldes forsinkelser, opleves betydeligt mere negativt end normal rejsetid.

Omkostninger ved ulykkesbetingede forsinkelser = CMP * (minutters forsinkelse af persontog) + CMF * (minutters forsinkelse af godstog)

Modellens anvendelsesområde

Omkostninger ved forsinkelser i forbindelse med væsentlige ulykker beregnes således:

—	faktiske forsinkelser på de banestrækninger, hvor der har fundet ulykker sted

—	faktiske forsinkelser eller, hvis disse ikke kan måles, anslåede forsinkelser på andre berørte strækninger.

6. Indikatorer for infrastrukturens tekniske sikkerhed og for indførelse af tekniske sikkerhedsforanstaltninger

6.1. »driftssikringssystem (TSP)«: Et system, som hjælper med at gennemtvinge overholdelse af signaler og hastighedsbegrænsninger.

6.2. »mobile systemer«: systemer, der hjælper lokomotivføreren med at respektere signaler langs strækningen og førerrumssignaler og dermed yder beskyttelse mod farepunkter og håndhæver hastighedsbegrænsninger. Mobile driftssikringssystemer kan beskrives således:

a)	advarsler: advarer automatisk advarer lokomotivføreren

b)	advarsler og automatisk stop: advarer automatisk lokomotivføreren og stopper automatisk toget, når et stopsignal passeres

c)	advarsler, automatisk stop og punktvis overvågning af hastighed: yder beskyttelse ved farepunkter. »Punktvis overvågning af hastighed« betyder, at hastigheden overvåges på visse steder (fartfælder), når toget nærmer sig et signal

d)	advarsler, automatisk stop og løbende overvågning af hastighed: yder beskyttelse ved farepunkter og overvåger løbende strækningens hastighedsbegrænsninger. »Løbende overvågning af hastighed« betyder, at den maksimalt tilladte målhastighed løbende indikeres og håndhæves på alle strækningsafsnit.

Type d) betragtes som et automatisk driftssikringssystem (ATP).

6.3. »jernbaneoverkørsel«: Enhver niveauskæring mellem en vej eller en passage og en jernbane som godkendt af infrastrukturforvalteren og åben for brugere af offentlige eller private veje. Passager mellem perroner på stationer og passager over spor, som kun må anvendes af ansatte, er ikke omfattet af denne definition.

6.4. »vej«: Med henblik på ulykkesstatistik, enhver offentlig eller privat vej, gade eller landevej, herunder også gangstier og cykelstier.

6.5. »passage«: Enhver rute, der ikke er en vej, som personer, dyr, køretøjer og maskiner kan benytte.

6.6. »usikret jernbaneoverkørsel«: En jernbaneoverkørsel, hvor der ikke aktiveres nogen form for advarselssystem eller beskyttelse, når brugerne ikke kan benytte overkørslen i sikkerhed.

6.7. »sikret jernbaneoverkørsel«: En jernbaneoverkørsel, hvor brugerne beskyttes mod eller advares om tog, der nærmer sig, af anordninger, der aktiveres, når brugerne ikke kan benytte overkørslen i sikkerhed.

—

Beskyttelse i form af fysiske hindringer omfatter:

—	halv- eller helbomme

—

porte.

—

Advarsel ved hjælp af fast monteret udstyr ved jernbaneoverkørsler:

—	synlige anordninger: lyssignaler

—	hørbare anordninger: klokker, horn osv.

Sikrede jernbaneoverkørsler klassificeres som:

a)	manuelle: en jernbaneoverkørsel, hvor beskyttelsen eller advarselsanlægget på brugersiden aktiveres manuelt af en baneansat

b)	automatiske med advarselsanlæg på brugersiden: en jernbaneoverkørsel, hvor advarselsanlægget på brugersiden aktiveres af et tog, der nærmer sig

c)	automatiske med beskyttelse på brugersiden: en jernbaneoverkørsel, hvor beskyttelsen på brugersiden aktiveres af et tog, der nærmer sig. Dette omfatter også jernbaneoverkørsler med både beskyttelse og advarselsanlæg på brugersiden

d)	beskyttede på banesiden: en jernbaneoverkørsel, hvor et signal eller andet driftsikringssystem kun tillader et tog at køre frem, hvis jernbaneoverkørslen er fuldt beskyttet på brugersiden, og der ikke er nogen i færd med at passere den.

7. Definitioner af måleenheder

7.1. »tog-km«: Måleenhed svarende til et togs bevægelse over en strækning på én kilometer. Den afstand, der anvendes, er så vidt muligt den afstand, der faktisk er tilbagelagt, ellers anvendes jernbanenettets standardafstand mellem start- og slutpunkt. Kun strækningen på det indberettende lands område skal tages i betragtning.

7.2. »passager-km«: Måleenhed svarende til befordringen af én passager med jernbane over en strækning på én kilometer. Kun strækningen på det indberettende lands område skal tages i betragtning.

7.3. »stræknings-km«: Længden i kilometer af jernbanenettet i medlemsstaterne, hvis omfang er fastlagt i artikel 2. For flersporede banestrækninger medregnes kun afstanden mellem start- og slutpunkt.

7.4. »spor-km«: Længden i kilometer af jernbanenettet i medlemsstaterne, hvis omfang er fastlagt i artikel 2. På en flersporet banestrækning medregnes hvert spor for sig.

(1) RID: forskrifter vedrørende international jernbanetransport af farligt gods som vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).

10.7.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/18

RÅDETS AFGØRELSE

af 8. juli 2014

om den holdning, som skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger, der er nedsat ved handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side, for så vidt angår vedtagelse af dets forretningsorden

(2014/443/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 19. januar 2009 bemyndigede Rådet Kommissionen til at forhandle om en flerpartshandelsaftale på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater med Det Andinske Fællesskabs medlemslande.

(2)	Disse forhandlinger er afsluttet, og handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (»aftalen«) (1) blev undertegnet i Bruxelles den 26. juni 2012.

(3)	I henhold til aftalens artikel 330, stk. 3, har aftalen fundet foreløbig anvendelse med Peru siden den 1. marts 2013 og med Colombia siden den 1. august 2013 under forbehold af dens senere indgåelse.

(4)

Ved aftalens artikel 103 nedsættes et underudvalg vedrørende sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (»SPS-underudvalget«), som skal sikre og føre tilsyn med gennemførelsen af aftalens kapitel 5, der vedrører plante- og plantesundhedsforanstaltninger, og overveje alle spørgsmål, der kan påvirke overensstemmelsen med bestemmelserne i dette kapitel. SPS-underudvalget skal vedtage sin forretningsorden på sit første møde.

(5)	Unionen bør fastlægge den holdning, der skal indtages, for så vidt angår vedtagelse af SPS-underudvalgets forretningsorden —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som skal indtages på vegne af Unionen i Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger (»SPS-underudvalget«), der er nedsat ved handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side, for så vidt angår vedtagelse af SPS-underudvalgets forretningsorden, skal bygge på det udkast til afgørelse fra EU-Colombia-Peru-SPS-underudvalget, der er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Mindre tekniske rettelser af udkastet til EU-Colombia-Peru-SPS-Underudvalgets afgørelse kan vedtages af repræsentanter for Unionen i SPS-underudvalget uden yderligere afgørelse truffet af Rådet.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på datoen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2014.

På Rådets vegne

P. C. PADOAN

Formand

(1) EUT L 354 af 21.12.2012, s. 3.

UDKAST

AFGØRELSE NR. …/2014 TRUFFET AF EU-COLOMBIA-PERU-UNDERUDVALGET VEDRØRENDE SUNDHEDS- OG PLANTESUNDHEDSFORANSTALTNINGER

af …

om vedtagelse af forretningsordenen for Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger, jf. artikel 103 i handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side

UNDERUDVALGET VEDRØRENDE SUNDHEDS- OG PLANTESUNDHEDS-FORANSTALTNINGER HAR —

under henvisning til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (»aftalen«) (1), der blev undertegnet i Bruxelles den 26. juni 2012, særlig artikel 103, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger (»SPS-underudvalget«) skal vedtage sin forretningsorden på sit første møde.

(2)	SPS-underudvalget skal sikre og føre tilsyn med gennemførelsen af aftalens kapitel 5, der vedrører plante- og plantesundhedsforanstaltninger, og overveje alle spørgsmål, der kan påvirke overholdelsen af bestemmelserne i nævnte kapitel —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

1.	SPS-underudvalgets forretningsorden vedtages som angivet i bilaget til denne afgørelse.

2.	Denne afgørelse træder i kraft den …

Udfærdiget i …, den …

For Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger

… ministeren

… kommissæren

… ministeren

(1) EUT L 354 af 21.12.2012, s. 3.

BILAG

FORRETNINGSORDEN FOR UNDERUDVALGET VEDRØRENDE SUNDHEDS- OG PLANTESUNDHEDSFORANSTALTNINGER, NEDSAT VED KAPITEL 5 I HANDELSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DENS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG COLOMBIA OG PERU PÅ DEN ANDEN SIDE

Artikel 1

Sammensætning og formandskab

1. Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger (»SPS-underudvalget«), som er nedsat i overensstemmelse med artikel 103 i handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (»aftalen«) (1), udfører sine opgaver i henhold til aftalens artikel 103 og tager ansvaret for at sikre og føre tilsyn med gennemførelsen af kapitel 5 om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger.

2. SPS-underudvalget består af repræsentanter udpeget af hver part med ansvar for sundheds- og plantesundhedsanliggender, jf. aftalens artikel 103, stk. 2.

3. Formandskabet for SPS-underudvalget varetages på skift for en periode på et år af en overordnet tjenestemand i Europa-Kommissionen på vegne af Unionen og dens medlemsstater, af en overordnet tjenestemand i Colombias regering eller af en overordnet tjenestemand i Perus regering. Første periode af formandskabet begynder på datoen for afholdelsen af Handelsudvalgets første møde og slutter den 31. december samme år. Formandskabet for SPS-Underudvalget varetages af den part, der varetager formandskabet i Handelsudvalget.

4. SPS-underudvalget kan afholde møder, hvor kun EU-parten og ét undertegnende Andesland deltager, vedrørende spørgsmål, der udelukkende vedrører deres bilaterale forhold. Sådanne møder vil blive ledet af begge parter i fællesskab. Andre undertegnende Andeslande kan deltage i sådanne møder efter forudgående aftale med de pågældende parter.

5. Når der henvises til parterne i forretningsordenen, forstås parterne som defineret i aftalens artikel 6.

Artikel 2

Møder

1. SPS-underudvalget mødes mindst én gang om året og afholder særlige møder efter anmodning fra en part, jf. aftalens artikel 103, stk. 2. Møderne afholdes på skift i Bogotá, Bruxelles og Lima, medmindre parterne bestemmer andet.

2. Den part, der varetager formandskabet, indkalder til møde i SPS-underudvalget på en dato og et sted, der er aftalt af parterne.

3. SPS-underudvalget kan også mødes via video- og audiokonferencer.

Artikel 3

Delegationer

Parterne underrettes forud for hvert møde om den planlagte sammensætning af de delegationer, der deltager i mødet.

Artikel 4

Observatører

SPS-underudvalget kan beslutte at indbyde observatører på ad hoc-basis.

Artikel 5

Korrespondance

1. De dokumenter fra SPS-underudvalget, der er omhandlet i forretningsordenens artikel 6, 7 og 8, fremsendes til formændene for SPS-underudvalget og til Handelsudvalgets sekretariat.

2. For så vidt angår spørgsmål, der udelukkende vedrører et bilateralt forhold mellem EU og ét undertegnende Andesland, finder korrespondancen sted mellem disse to parter, og de øvrige undertegnende Andeslande holdes fuldt informeret, hvis det er relevant.

Artikel 6

Dagsorden for møderne

1. Parterne udarbejder i fællesskab en foreløbig dagsorden for hvert møde. Den fremsendes sammen med de relevante dokumenter til alle parterne senest 14 dage før mødet.

2. Dagsordenen godkendes af SPS-underudvalget ved hvert mødes begyndelse. Punkter, som ikke figurerer på den foreløbige dagsorden, kan sættes på dagsordenen, hvis parterne er enige herom.

3. Formanden for SPS-underudvalget kan efter aftale med de øvrige parter indbyde eksperter til at deltage i møderne med henblik på at indhente oplysninger om specifikke spørgsmål.

Artikel 7

Mødereferat

1. Parterne udarbejder i fællesskab et udkast til mødereferat for hvert møde. Det første udkast udarbejdes af den part, der fungerer som formand, senest 21 dage efter at mødet er blevet afholdt.

2. Referatet skal som hovedregel indeholde en sammenfatning af hvert punkt på dagsordenen og i givet fald præcisere:

a)	hvilke dokumenter der blev forelagt SPS-underudvalget

b)	eventuelle erklæringer, som et medlem af SPS-underudvalget har anmodet om at få optaget i referatet, og

c)	de foreslåede afgørelser, fremsatte henstillinger, vedtagne erklæringer og de konklusioner, der er vedtaget vedrørende specifikke spørgsmål.

3. Referatet skal også omfatte en liste over deltagerne i SPS-underudvalgets møde.

4. Mødereferatet godkendes skriftligt af parterne senest to måneder efter datoen for mødet. Når referatet er godkendt, underskriver formanden og dennes modparter hos de andre parter eksemplarer heraf. Hver af parterne modtager et sådant originalt eksemplar. En kopi af det underskrevne referat fremsendes til Handelsudvalgets sekretariat.

Artikel 8

Handlingsplan

1. SPS-underudvalget vedtager en handlingsplan, som afspejler de aktiviteter, der er vedtaget af parterne på mødet.

2. Parternes gennemførelse af handlingsplanen gennemgås på SPS-underudvalgets næste møde.

Artikel 9

Sprog

1. SPS-underudvalgets officielle sprog er parternes officielle sprog.

2. Medmindre andet bestemmes, skal SPS-undervalget almindeligvis basere sine drøftelser på dokumenter og forslag udarbejdet på de sprog, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 10

Offentliggørelse og fortrolighed

1. Møder i SPS-underudvalget er ikke offentlige, medmindre andet bestemmes.

2. Når en part forelægger oplysninger, der i henhold til dennes love og forskrifter anses for at være fortrolige, for SPS-underudvalget, de specialiserede udvalg, arbejdsgrupperne eller de øvrige organer, behandler parterne de pågældende oplysninger som fortrolige, jf. aftalens artikel 290, stk. 2.

Artikel 11

Udgifter

1. Parterne afholder hver især de udgifter, der påløber i forbindelse med deltagelse i SPS-underudvalgets møder, såvel til personale, rejser og ophold som til postforsendelser og telekommunikation.

2. Udgifter i forbindelse med tilrettelæggelse af møder og reproduktion af dokumenter afholdes af den part, der er vært for mødet.

3. Udgifter til tolkning ved møderne og oversættelse af dokumenter til eller fra spansk og engelsk afholdes af den part, der er vært for mødet. Tolkning og oversættelse til eller fra de øvrige sprog afholdes af den anmodende part.

Artikel 12

Ændring af forretningsordenen

Forretningsordenen samt senere ændringer heraf skal vedtages af SPS-underudvalget i overensstemmelse med aftalens artikel 103, stk. 2.

(1) EUT L 354 af 21.12.2012, s. 3.

10.7.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/28

RÅDETS AFGØRELSE 2014/447/FUSP

af 9. juli 2014

om ændring af afgørelse 2013/354/FUSP om Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 3. juli 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/354/FUSP (1) om Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS), der videreførte EUPOL COPPS fra og med den 1. juli 2013. Nævnte afgørelse udløber den 30. juni 2014. Det finansielle referencegrundlag dækker perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014.

(2)	EUPOL COPPS bør forlænges med en yderligere periode på 12 måneder indtil den 30. juni 2015.

(3)	Afgørelse 2013/354/FUSP bør ændres for at forlænge den periode, der er dækket af det finansielle referencegrundlag, i overensstemmelse hermed.

(4)	EUPOL COPPS vil blive gennemført under forhold, som muligvis vil blive forværret og kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Rådets afgørelse 2013/354/FUSP ændres således:

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Missionsbeskrivelse

EUPOL COPPS skal bidrage til etablering af effektive og holdbare politiordninger og bredere strafferetlige ordninger under palæstinensisk ejerskab i overensstemmelse med de bedste internationale standarder i samarbejde med Unionens programmer for institutionsopbygning samt andre internationale bestræbelser i forbindelse med en reform af sikkerhedssektoren og strafferetssystemet.

Med henblik herpå skal EUPOL COPPS:

—	i overensstemmelse med strategien for sikkerhedssektoren bistå det palæstinensiske civile politi (PCP) med at gennemføre PCP's strategiske plan ved at rådgive og vejlede navnlig de ledende embedsmænd på distrikts- og hovedkvartersniveau samt på ministerielt niveau

—	bistå ved at rådgive og vejlede, herunder på ministerielt niveau, de strafferetlige institutioner og det palæstinensiske advokatsamfund i forbindelse med gennemførelsen af strategien for retsvæsenet samt de forskellige institutionelle planer, der knytter sig hertil

—	i fornødent omfang koordinere, lette og rådgive om bistand og projekter, der gennemføres af Unionen, medlemsstaterne og tredjelande vedrørende PCP og strafferetlige institutioner, og identificere og gennemføre sine egne projekter på områder, som er relevante for EUPOL COPPS og støtter dens mål.«

Artikel 11, stk. 5, affattes således:

»5. Missionschefen sikrer beskyttelse af EU's klassificerede informationer i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488/EU (2).

(2) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).«"

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 11a

Retlige ordninger

EUCAP COPPS har beføjelse til at erhverve tjenester og leveringer, indgå kontrakter og administrative aftaler, ansætte personale, indehave bankkonti, erhverve og afhænde aktiver og indfri sine forpligtelser samt optræde som part i retssager som påkrævet for at gennemføre denne afgørelse.«

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Finansielle ordninger

1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPOL COPPS for perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014 er på 9 570 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPOL COPPS for perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2015 er på 9 820 000 EUR.

2. Alle udgifter forvaltes efter de procedurer og regler, der gælder for Den Europæiske Unions almindelige budget. Tredjelandsstatsborgere kan byde på kontrakter. EUPOL COPPS kan med Kommissionens godkendelse indgå tekniske ordninger med medlemsstaterne, værtsparterne, deltagende tredjelande og andre internationale aktører vedrørende udstyr, tjenesteydelser og lokaler til EUPOL COPPS.

3. EUPOL COPPS har ansvaret for gennemførelsen af dens budget. EUPOL COPPS undertegner med henblik herpå en aftale med Kommissionen.

4. EUPOL COPPS er ansvarlig for eventuelle krav og forpligtelser, der opstår som følge af gennemførelsen af mandatet, der indledes den 1. juli 2014, med undtagelse af krav, der skyldes en grov forseelse fra missionschefens side, som vedkommende selv skal bære ansvaret for.

5. Gennemførelsen af de finansielle ordninger foregriber ikke kommandovejen, jf. artikel 4, 5 og 6, og EUPOL COPPS' operative behov, herunder materiellets kompatibilitet og holdenes interoperabilitet.

6. Udgifter er støtteberettigede fra den 9. juli 2014.«

5)	I artikel 13, stk. 1 og 2 ændres ordene »afgørelse 2011/292/EU«, til: »afgørelse 2013/488/EU«.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 1. juli 2014.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2014.

På Rådets vegne

S. GOZI

Formand

(1) Rådets afgørelse 2013/354/FUSP af 3. juli 2013 om Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS) (EUT L 185 af 4.7.2013, s. 12).

10.7.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/31

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 8. juli 2014

om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU for så vidt angår afrikansk svinepest i Letland

(meddelt under C(2014) 4925)

(EØS-relevant tekst)

(2014/448/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets direktiv 2002/60/EF (4) er der fastsat minimumsforanstaltninger, som skal gennemføres i Unionen til bekæmpelse af afrikansk svinepest, herunder foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest og i tilfælde, hvor der er mistanke om eller bekræftes afrikansk svinepest hos vildtlevende svin.

(2)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (5) blev vedtaget som reaktion på forekomst af afrikansk svinepest i visse medlemsstater. Ved nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres områder omfattet af restriktioner i et bilag opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation. Ved samme gennemførelsesafgørelse er der fastsat dyresundhedsbestemmelser vedrørende flytning, afsendelse og mærkning af svin og visse svinekødsprodukter fra de berørte medlemsstater med henblik på at forhindre spredning af sygdommen til andre dele af Unionen.

(3)

Den 26. juni 2014 konstateredes der tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin, nærmere bestemt vildsvin, i Letland, som kunne tilskrives indslæbning af afrikansk svinepest-virus fra tilgrænsende tredjelande, hvor denne sygdom forekommer. Der blev samtidig rapporteret om, at der var blevet indslæbt virus på to små bedrifter med lavt biosikkerhedsniveau i samme område. Disse udbrud og sygdomstilfældene hos vildsvin tæt på Unionens ydre grænser skal indgå i en vurdering af den risiko, der udgøres af den nuværende epidemiologiske situation. Med henblik på at målrette bekæmpelsesforanstaltningerne, forhindre spredning af sygdommen, hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og undgå indførelse af uberettigede handelshindringer fra tredjelandes side skal der i samarbejde med den pågældende medlemsstat i hast fastlægges en EU-liste over inficerede områder i Letland.

(4)	Det er derfor nødvendigt at ændre gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU for at opføre de relevante områder i Letland i del I og del II i bilaget dertil.

(5)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2014.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(4) Rådets direktiv 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest (EFT L 192 af 20.7.2002, s. 27).

(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU af 27. marts 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (EUT L 95 af 29.3.2014, s. 47).

BILAG

I bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU foretages følgende ændringer:

I del I tilføjes følgende punkt:

»3. Letland

Følgende områder i Letland:

I Rēzeknes novads: Stoļerovas, Griškānu, Čornajas, Lūznavas, Maltas, Feimaņu, Silmalas og Ozolaines pagasti.

I Riebiņi novads: Riebiņu, Rušonas og Silajāņu pagasti.

I Preiļi novads: Pelēču, Preiļu og Aizkalnes pagasti.

I Ludza novads: Cirmas, Pureņu, Ņukšu, Isnaudas, Pildas, Nirzas og Briģu pagasti.

I Zilupe novads: Lauderu og Zaļesjes pagasti.

I Daugavpils novads: Dubnas, Višķu, Ambeļu, Biķernieku, Naujenes, Salienas, Vecsalienas, Skrudalienas, Demenes, Laucesas, Tabores og Maļinovas pagasti.

Hele Ciblas novads.«

I del II tilføjes følgende punkt:

»3. Letland

Følgende områder i Letland:

I Rēzeknes novads: Pušas, Mākoņkalna og Kaunatas pagasti.

Hele Dagdas novads.

I Aglonas novads: Šķeltovas, Grāveru og Kastuļinas pagasti.

Hele Krāslavas novads.

I Ludza novads: Rundēnu og Istras pagasti.

I Zilupe novads: Pasienas pagasti.«

10.7.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/33

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS AFGØRELSE

Nr. 170/14/KOL

af 24. april 2014

om det islandske regionalstøttekort 2014-2020 (Island)

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (»TILSYNSMYNDIGHEDEN«) HAR —

UNDER HENVISNING til:

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 61-63 og protokol 26,

Aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (»tilsyns- og domstolsaftalen«), særlig artikel 24, og

ud fra følgende betragtninger:

1. Procedure

(1)

Ved brev af 4. april 2014 anmeldte de islandske myndigheder deres regionalstøttekort gældende fra 1. juli 2014 til 31. december 2020 (»regionalstøttekortet«) i henhold til punkt 156 i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 (»regionalstøtteretningslinjerne«) (1). Ifølge disse retningslinjer skal EFTA-stater, der har til hensigt at yde regional støtte, anmelde regionalstøttekort.

(2)

Denne afgørelse er Tilsynsmyndighedens vurdering af det anmeldte regionalstøttekorts forenelighed med regionalstøtteretningslinjerne i overensstemmelse med punkt 157 i disse retningslinjer. Selve regionalstøttekortet indebærer ikke statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61. Tilsynsmyndighedens godkendelse af regionalstøttekortet er ikke en tilladelse til at yde støtte. Godkendelsen af regionalstøttekortet danner sammen med regionalstøtteretningslinjerne rammen for, at der kan ydes regional investeringsstøtte. I den henseende udgør regionalstøttekortet en integreret del af regionalstøtteretningslinjerne (2).

2. Regioner, der er støtteberettigede efter befolkningstæthedskriteriet

2.1. National befolkningsdækning og statistiske regioner i Island

(3)	En national befolkningsdækning for støtteberettigede regioner i EFTA-staterne er fastsat i regionalstøtteretningslinjerne. Den nationale befolkningsdækning for Island i perioden 2014-2020 er fastsat til 36,5 % (3).

(4)

Island er opdelt i to statistiske regioner (4) på niveau 3.

—	Hovedstadsregionen (Höfuðborgarsvæðið), og

—	Island uden for hovedstadsregionen (Landsbyggð).

2.2. Det anmeldte regionalstøttekort

(5)	På grund af det relativt høje BNP pr. indbygger er der ingen islandske regioner, der kan omfattes af undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra a), i EØS-aftalen (5).

(6)	De islandske myndigheder har anmeldt Island uden for hovedstadsregionen som en region, der kan omfattes af undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen på grund af den lave befolkningstæthed (6).

(7)	De islandske myndigheder har fremlagt et kort med de udpegede områder (se bilaget til denne afgørelse). Det udpegede område, Island uden for hovedstadsregionen, dækker et landområde på 99 258 km2.

(8)	Island uden for hovedstadsregionen er en statistisk region på niveau 3 med under 12,5 indbyggere pr. km2. Det udpegede område kan derfor karakteriseres som et tyndt befolket område (7).

(9)

Islands samlede befolkning pr. 1. januar 2014 var på 325 671 indbyggere, og den samlede befolkning i det område, der er dækket af det anmeldte regionalstøttekort, er ifølge de seneste oplysninger fra det nationale statistiske kontor på 116 919 indbyggere (8). Som følge heraf udgør den befolkning, der er dækket af det anmeldte regionalstøttekort, 35,9 % af den islandske befolkning. Det er under den nationale befolkningsdækning for Island i regionalstøtteretningslinjerne (36,5 %) (9).

2.3. Oversigt over kommuner, der er omfattet af det anmeldte regionalstøttekort

(10)

Det samlede antal kommuner, der er omfattet af anmeldte regionalstøttekort, er 67.

Kommuner	Kommunekode
Reykjanesbær	2000
Grindavíkurbær	2300
Sandgerðisbær	2503
Sveitarfélagið Garður	2504
Sveitarfélagið Vogar	2506
Akraneskaupstaður	3000
Skorradalshreppur	3506
Hvalfjarðarsveit	3511
Borgarbyggð	3609
Grundarfjarðarbær	3709
Helgafellssveit	3710
Stykkishólmsbær	3711
Eyja- og Miklaholtshreppur	3713
Snæfellsbær	3714
Dalabyggð	3811
Bolungarvíkurkaupstaður	4100
Ísafjarðarbær	4200
Reykhólahreppur	4502
Tálknafjarðarhreppur	4604
Vesturbyggð	4607
Súðavíkurhreppur	4803
Árneshreppur	4901
Kaldrananeshreppur	4902
Strandabyggð	4911
Sveitarfélagið Skagafjörður	5200
Húnaþing vestra	5508
Blönduósbær	5604
Sveitarfélagið Skagaströnd	5609
Skagabyggð	5611
Húnavatnshreppur	5612
Akrahreppur	5706
Akureyrarkaupstaður	6000
Norðurþing	6100
Fjallabyggð	6250
Dalvíkurbyggð	6400
Eyjafjarðarsveit	6513
Hörgársveit	6515
Svalbarðsstrandarhreppur	6601
Grýtubakkahreppur	6602
Skútustaðahreppur	6607
Tjörneshreppur	6611
Þingeyjarsveit	6612
Svalbarðshreppur	6706
Langanesbyggð	6709
Seyðisfjarðarkaupstaður	7000
Fjarðabyggð	7300
Vopnafjarðarhreppur	7502
Fljótsdalshreppur	7505
Borgarfjarðarhreppur	7509
Breiðdalshreppur	7613
Djúpavogshreppur	7617
Fljótsdalshérað	7620
Sveitarfélagið Hornafjörður	7708
Vestmannaeyjabær	8000
Sveitarfélagið Árborg	8200
Mýrdalshreppur	8508
Skaftárhreppur	8509
Ásahreppur	8610
Rangárþing eystra	8613
Rangárþing ytra	8614
Hrunamannahreppur	8710
Hveragerðisbær	8716
Sveitarfélagið Ölfus	8717
Grímsnes- og Grafningshreppur	8719
Skeiða- og Gnúpverjahreppur	8720
Bláskógabyggð	8721
Flóahreppur	8722

(11)	Nedenstående tabel giver et overblik over alle kommuner med kommunekoder (10), der er omfattet af regionalstøttekortet.

3. Støtteintensitet

(12)

Det støtteberettigede område vil få et generelt støtteloft på 15 % i bruttosubventionsækvivalent (BSÆ). Det vil blive suppleret med en stigning på 20 % for små virksomheder eller 10 % for mellemstore virksomheder. Denne støtteintensitet er i overensstemmelse med de tærskler, der er fastsat i punkt 154 og 155 i regionalstøtteretningslinjerne.

4. Varighed og revision

(13)

I overensstemmelse med punkt 156 i regionalstøtteretningslinjerne er det anmeldte regionalstøttekort gældende fra den 1. juli 2014 til den 31. december 2020. Som fastsat i punkt 161 i regionalstøtteretningslinjerne kan der om nødvendigt foretages en midtvejsrevision af det anmeldte regionalstøttekort i juni 2016 for at fastslå, om der eventuelt er områder, der kan være berettigede til regionalstøtte i henhold til artikel 61, stk. 3, litra a), i EØS-aftalen, og angive niveauet for den støtteintensitet, der svarer til deres BNP pr. indbygger.

(14)	Desuden indskrænker denne afgørelse ikke Tilsynsmyndighedens beføjelse til at revidere regionalstøttekortet i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, hvis det bliver nødvendigt før udløbet af ovennævnte periode.

5. Konklusion — regionalstøttekortet er foreneligt med regionalstøtteretningslinjerne

(15)

På grundlag af ovenstående vurdering finder Tilsynsmyndigheden, at Islands regionalstøttekort for 2014-2020 er foreneligt med de principper, der er fastsat i regionalstøtteretningslinjerne, da det område, der er omfattet, ikke overstiger den støtteberettigede befolkningsdækning som fastsat i punkt 142 i regionalstøtteretningslinjerne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det islandske regionalstøttekort for 2014-2020 er foreneligt med principperne i regionalstøtteretningslinjerne. Regionalstøttekortet, der er fastsat i bilaget til denne afgørelse, udgør hermed en integreret del af regionalstøtteretningslinjerne.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Republikken Island.

Artikel 3

Kun den engelske udgave af afgørelsen er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. april 2014.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Oda Helen SLETNES

Formand

Frank BÜCHEL

Medlem af kollegiet

(1) Vedtaget ved afgørelse nr. 407/13/KOL af 23.10.2013.

(2) Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 157.

(3) Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 142. I overensstemmelse med punkt 140 i regionalstøtteretningslinjerne er befolkningstallet i det støtteberettigede område lavere end i de ikkestøtteberettigede områder.

(4) Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 142.

(5) Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 142, litra a), og punkt 143-144.

(6) Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 148 og 149.

(7) Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 149.

(8) Oplysninger indsendt af de islandske myndigheder, se http://www.hagstofa.is/?PageID=2593&src=https://rannsokn.hagstofa.is/pxis/Dialog/varval.asp?ma=MAN02005%26ti=Mannfj%F6ldi+eftir+kyni%2C+aldri+og+sveitarf%E9l%F6gum+1998%2D2013+%2D+Sveitarf%E9lagaskipan+1%2E+jan%FAar+2014%26path=../Database/mannfjoldi/sveitarfelog/%26lang=3%26units=Fjöldi

(9) Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 142.

(10) Se kort i bilaget til denne afgørelse.

BILAG

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 201

Dansk udgave	Retsforskrifter	57. årgang 10. juli 2014

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 743/2014 af 9. juli 2014 om erstatning af bilag VII til forordning (EU) nr. 601/2012 for så vidt angår mindstehyppighed for analyser ( 1 )	1
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 744/2014 af 9. juli 2014 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Bœuf de Charolles (BOB)]	3
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 745/2014 af 9. juli 2014 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	5
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 746/2014 af 9. juli 2014 om fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på importlicensansøgninger indgivet fra 27. juni til 4. juli 2014 inden for rammerne af det toldkontingent for majs, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 969/2006	7
		DIREKTIVER
	*	Kommissionens direktiv 2014/88/EU af 9. juli 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF for så vidt angår fælles sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til beregning af omkostningerne ved ulykker ( 1 )	9
		AFGØRELSER
		2014/443/EU
	*	Rådets afgørelse af 8. juli 2014 om den holdning, som skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger, der er nedsat ved handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side, for så vidt angår vedtagelse af dets forretningsorden	18
		2014/444/EU, Euratom
	*	Rådets afgørelse af 8. juli 2014 om fjernelse af navnet på en stedfortrædende dommer ved Retten for EU-personalesager fra listen som fastsat i afgørelse 2013/181/EU	24
		2014/445/EU
	*	Rådets afgørelse af 8. juli 2014 om beskikkelse af to danske medlemmer af og seks danske suppleanter til Regionsudvalget	25
		2014/446/EU
	*	Rådets afgørelse af 8. juli 2014 om beskikkelse af to italienske medlemmer af Regionsudvalget	27
	*	Rådets afgørelse 2014/447/FUSP af 9. juli 2014 om ændring af afgørelse 2013/354/FUSP om Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS)	28
		2014/448/EU
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 8. juli 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU for så vidt angår afrikansk svinepest i Letland (meddelt under C(2014) 4925) ( 1 )	31

	III Andre retsaktern
	DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
*	EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 170/14/KOL af 24. april 2014 om det islandske regionalstøttekort 2014-2020 (Island)	33

Brændsel/materiale	Mindstehyppighed for analyse
Naturgas	Mindst en gang om ugen
Andre gasser, især syntesegas og procesgasser såsom raffinaderigas, koksovnsgas, højovnsgas og konvertergas	Mindst en gang om dagen ved anvendelse af passende procedurer på forskellige tidspunkter af dagen
Brændselsolier (f.eks. let, middelsvær, tung brændselsolie, bitumen)	For hver 20 000 ton brændsel, dog mindst seks gange om året
Kul, koksegnet kul, oliekoks, tørv	For hver 20 000 ton brændsel/materiale, dog mindst seks gange om året
Andre brændsler	For hver 10 000 ton brændsel, dog mindst fire gange om året
Ubehandlet fast affald (rent fossilt eller blandet biomasse/fossilt)	For hver 5 000 ton affald, dog mindst fire gange om året
Flydende affald, forbehandlet fast affald	For hver 10 000 ton affald, dog mindst fire gange om året
Karbonatmineraler (inklusive kalksten og dolomit)	For hver 50 000 ton materiale, dog mindst fire gange om året
Ler og skifer	Materialemængder svarende til 50 000 ton CO2, dog mindst fire gange om året
Andre materialer (primær-, mellemprodukter og endelige produkter)	Afhængigt af materialetypen og variationen heraf, materialemængder svarende til 50 000 ton CO2, dog mindst fire gange om året«


	(1) EØS-relevant tekst