(1)

I henhold til artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 finder Rådets direktiv 91/414/EØF (2), for så vidt angår godkendelsesprocedure og -betingelser, anvendelse på aktivstoffer, for hvilke der inden den 14. juni 2011 er truffet en afgørelse i overensstemmelse med direktivets artikel 6, stk. 3. Med hensyn til flubendiamid er betingelserne i artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 opfyldt ved Kommissionens beslutning 2006/927/EF (3).

(2)

Grækenland modtog den 30. marts 2006 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Bayer CropScience AG om optagelse af aktivstoffet flubendiamid i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved beslutning 2006/927/EF blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(3)

For dette aktivstof er virkningerne på menneskers og dyrs sundhed og miljøet blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 91/414/EØF for de anvendelsesformål, som ansøgeren har foreslået. Den udpegede rapporterende medlemsstat Grækenland forelagde et udkast til vurderingsrapport den 1. september 2008. Ansøgeren blev den 14. juli 2011 i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, i Kommissionens forordning (EU) nr. 188/2011 (4) anmodet om at fremlægge yderligere oplysninger. Grækenlands evaluering af de yderligere oplysninger blev fremlagt i april 2012 i form af et opdateret udkast til vurderingsrapport.

(4)

Udkastet til vurderingsrapport blev behandlet af medlemsstaterne og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«). Den 1. juli 2013 forelagde autoriteten Kommissionen sin konklusion om vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet flubendiamid (5). Udkastet til vurderingsrapport og autoritetens konklusioner blev behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 20. marts 2014 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om flubendiamid.

(5)

Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder flubendiamid, kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), og artikel 5, stk. 3, i direktiv 91/414/EØF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Flubendiamid bør derfor godkendes.

(6)

Før et aktivstof godkendes, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, godkendelsen medfører.

(7)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 følger af godkendelsen, bør følgende betingelser dog finde anvendelse i betragtning af den særlige situation, der er opstået efter overgangen fra direktiv 91/414/EØF til forordning (EF) nr. 1107/2009. Medlemsstaterne bør have en frist på seks måneder efter godkendelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder flubendiamid, op til fornyet overvejelse. Medlemsstaterne bør ændre, erstatte eller tilbagekalde godkendelserne, alt efter hvad der er relevant. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III til direktiv 91/414/EØF, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper.

(8)

Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 (6), har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes forpligtelser, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger dog ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I til det pågældende direktiv eller forordningerne om godkendelse af aktivstoffer.

(9)

I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (7) ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

I forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Der fastsættes bl.a. bestemmelser om produktion og markedsføring af kød af vildtlevende vildt. Fødevarevirksomhedslederne skal sikre, at sådant kød kun markedsføres, hvis det er produceret i overensstemmelse med afsnit IV i bilag III til den nævnte forordning.

(2)

Rådets direktiv 89/662/EØF (3) fastsætter, at medlemsstaterne skal sørge for, at der gennemføres veterinærkontrol på oprindelsesstedet og bestemmelsesstedet på produkter af animalsk oprindelse, der indgår i samhandelen inden for Unionen.

(3)

De audit, der foretages på EU-plan af Europa-Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor i medlemsstaterne, har vist, at handel med uflået vildtlevende storvildt fra jagtstedet til en godkendt vildthåndteringsvirksomhed, der ligger på en anden medlemsstats område, er udbredt og tegner sig for en væsentlig del af det kød af vildtlevende vildt, der produceres i Unionen.

(4)

Denne praksis har skabt usikkerhed om den praktiske anvendelse af de nuværende bestemmelser i forordning (EF) nr. 853/2004 og nødvendigheden af overholdelsen af bestemmelserne i direktiv 89/662/EØF, især med hensyn til, hvordan forpligtelsen til at sikre det rette niveau af offentlig kontrol på oprindelsesstedet opfyldes.

(5)

For at sikre, at bestemmelserne i forordning (EF) nr. 853/2004 og direktiv 89/662/EØF overholdes, er det nødvendigt at supplere bestemmelserne i forordning (EF) nr. 853/2004 vedrørende transport af og handel med uflået vildtlevende storvildt med attestering af overholdelse af EU-bestemmelserne på oprindelsesstedet. For at undgå en uforholdsmæssig stor administrativ byrde bør en alternativ tilgang, der er baseret på en erklæring fra en uddannet person, tillades, hvis den vildthåndteringsvirksomhed, der ligger tæt på jagtområdet, ligger i en anden medlemsstat.

(6)

Forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres.

(7)

I afsnit IV, kapitel VIII, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 er der fastsat specifikke krav vedrørende offentlig kontrol af kød af vildtlevende vildt. Ifølge bestemmelserne i kapitlet skal embedsdyrlægen i vildthåndteringsvirksomheden under inspektionen efter slagtning tage hensyn til den erklæring eller de oplysninger, som den uddannede person, der har deltaget i nedlæggelsen af dyret, har forelagt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 853/2004. I tilfælde, hvor uflået vildtlevende storvildt transporteres fra et jagtsted i en anden medlemsstat, bør embedsdyrlægen også kontrollere, at det relevante certifikat ledsager sendingen, og tage hensyn til oplysningerne i certifikatet.

(8)

Forordning (EF) nr. 854/2004 bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkninger, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 20. maj 2013 udstedte International Accounting Standards Board fortolkningsbidrag 21 fra International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) Afgifter.

(3)

I forbindelse med anvendelsen af international regnskabsstandard 37 Hensættelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver er der blevet udviklet forskellige former for praksis med hensyn til tidspunktet for en virksomheds indregning af en forpligtelse til at betale en afgift.

(4)

Formålet med IFRIC-fortolkningsbidrag 21 er at vejlede om passende regnskabsmæssig behandling af afgifter, der er omfattet af anvendelsesområdet for international regnskabsstandard 37, for at forbedre sammenligneligheden af årsregnskaber for brugerne.

(5)

Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe under European Financial Reporting Advisory Group bekræfter, at IFRIC-fortolkningsbidrag 21 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002.

(6)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse —

(1)

Ifølge artikel 139, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan de produkter, der er nævnt i forordningens artikel 140, stk. 2, fremstilles af sukker, som ligger ud over den kvote, der er nævnt i artikel 136. Disse produkter kan imidlertid også fremstilles af sukker, der importeres til Unionen. For at garantere den forsyning, der er nødvendig for denne fremstilling, er det hensigtsmæssigt at suspendere importafgiften for visse mængder industrisukker.

(2)

Erfaringen fra tidligere produktionsår viser, at suspension af importafgiften for en mængde på 400 000 ton sukker pr. produktionsår til fremstilling af de produkter, der er nævnt i artikel 140, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, har været tilstrækkelig til at sikre den forsyning, der er nødvendig for fremstillingen af sådanne produkter i Unionen i det pågældende produktionsår.

(3)

For at give interessenterne sikkerhed for at den nødvendige forsyning til fremstilling af de produkter, der er nævnt i artikel 140, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, konstant er til rådighed for hvert produktionsår indtil kvotesystemets ophør, er det hensigtsmæssigt at suspendere importafgiften for en vis mængde sukker for produktionsårene 2014/15, 2015/16 og 2016/17.

(4)

Derudover er forvaltningen af toldkontingentet for importeret industrisukker med løbenummer 09.4390 fastsat i artikel 11 i Kommissionens forordning (EF) nr. 891/2009 (2).

(5)

Det er følgelig nødvendigt at fastsætte den mængde industrisukker, for hvilken importafgiften suspenderes for produktionsårene 2014/15, 2015/16 og 2016/17.

(6)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

I forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Der fastsættes bl.a. bestemmelser om produktion og markedsføring af kød af vildtlevende vildt. Fødevarevirksomhedslederne skal sikre, at sådant kød kun markedsføres, hvis det er produceret i overensstemmelse med afsnit IV i bilag III til forordningen.

(2)

Forordning (EF) nr. 853/2004 indeholder endvidere bestemmelser om udarbejdelse af standardcertifikater, der ledsager sendinger af produkter af animalsk oprindelse.

(3)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 633/2014 (2) om ændring af bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er det fastsat, at uflået vildtlevende storvildt kan sendes til en vildthåndteringsvirksomhed i en anden medlemsstat, hvis det under transporten til vildthåndteringsvirksomheden ledsages af et certifikat, der skaber sikkerhed for overholdelse af afsnit IV i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.

(4)

For at lette handelen med uflået vildtlevende storvildt bør der fastsættes bestemmelser om et standardcertifikat for handel mellem medlemsstaterne.

(5)

Da uflåede kroppe af vildtlevende storvildt kan være bærere af patogener, som forårsager sygdomme hos dyr, bør det vildtlevende storvildt ikke være taget i områder, som af sundhedsmæssige årsager er omfattet af et forbud eller en restriktion, der vedrører de pågældende arter i henhold til EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning. Handel med uflåede kroppe af vildsvin må kun finde sted, hvis det foregår, uden at Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/764/EU (3) derved tilsidesættes.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1979/2006 (2) åbnes og forvaltes toldkontingenter for svampekonserves fra tredjelande.

(2)

Ifølge aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kina i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Bulgariens og Rumæniens lister i tilslutning til deres tiltrædelse af Den Europæiske Union (3), godkendt ved Rådets afgørelse 2014/116/EU (4), tilføjes der 800 ton (drænet nettovægt) for Folkerepublikken Kina til EU-toldkontingentet for svampekonserves af slægten Agaricus henhørende under KN-kode 0711 51 00 , 2003 10 20 og 2003 10 30 .

(3)

Forhøjelsen af toldkontingentet bør afspejles i bilag I til forordning (EF) nr. 1979/2006.

(4)

Forordning (EF) nr. 1979/2006 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Den 15. november 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 31/2008 om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Madagaskar (1) (»partnerskabsaftalen«).

(2)

Unionen har ført forhandlinger med Republikken Madagaskar om en ny protokol, ifølge hvilken EU-fartøjer tildeles fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører under Madagaskars højhedsområde eller jurisdiktion (»den nye protokol«).

(3)

Den nye protokol er undertegnet på grundlag af afgørelse 2012/826/EU (2) og anvendes midlertidigt fra den 28. november 2012.

(4)

Protokollen bør godkendes —

(1)

I henhold til artikel 6 i afgørelse nr. 445/2014/EU oprettes der en jury bestående af uafhængige eksperter (»juryen«) til gennemførelse af udvælgelses- og overvågningsprocedurerne. Juryen skal bestå af ti eksperter, der udpeges af EU-institutioner og -organer, heraf tre udnævnt af Rådet for en periode på tre år. For så vidt angår oprettelsen af den første jury bør Rådet imidlertid udnævne sine eksperter for ét år for at give mulighed for en gradvis udskiftning og derved undgå tab af erfaring og knowhow.

(2)

Hver institution og hvert organ har ret til at udpege eksperter i henhold til deres egne procedurer. I henhold til artikel 6, stk. 3, første afsnit, i afgørelse nr. 445/2014/EU bør eksperterne imidlertid udvælges fra en pulje af potentielle europæiske eksperter efter forslag fra Kommissionen.

(3)

I henhold til artikel 6, stk. 3, fjerde afsnit, i afgørelse nr. 445/2014/EU bør EU-institutionerne og -organerne ved udvælgelsen af deres eksperter drage omsorg for, at deres kompetencer er komplementære, og at der er en geografisk afbalanceret fordeling og ligevægt mellem kønnene i den samlede sammensætning af juryen.

(4)

Rådet bør fastlægge de praktiske foranstaltninger og procedurer for udnævnelsen af sine tre eksperter.

(5)

De praktiske foranstaltninger og procedurer bør være retfærdige, ikkediskriminerende, gennemsigtige og nemme at gennemføre —

(1)

Ved afgørelse 2013/412/Euratom (1) udnævnte Rådet medlemmerne af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg (»udvalget«) for perioden den 25. juli 2013 til den 24. juli 2018.

(2)

Efter at Edouard SINNER er trådt tilbage, er en plads som medlem af udvalget blevet ledig. Der bør derfor udnævnes et nyt medlem for den resterende del af Edouard SINNERS mandatperiode —

(1)

Ved direktiv 96/23/EF er der fastsat kontrolforanstaltninger vedrørende de i bilag I til direktivet omhandlede stoffer og grupper af restkoncentrationer. Ved direktivet kræves det, at tredjelande, hvorfra medlemsstaterne har tilladelse til at importere dyr og animalske produkter, der er omfattet af direktivet, forelægger en overvågningsplan for restkoncentrationer med de krævede garantier. Overvågningsplanen bør mindst indeholde de stoffer og grupper af restkoncentrationer, der er nævnt i bilag I.

(2)

Ved Kommissionens afgørelse 2011/163/EU (2) blev de planer, der er omhandlet i artikel 29 i direktiv 96/23/EF (i det følgende benævnt »planerne«), og som er forelagt af visse tredjelande, der er opført på listen i afgørelsens bilag, godkendt for de dyr og animalske produkter, der er omfattet af listen.

(3)

Det er i lyset af de nye planer, som visse tredjelande har forelagt, og de supplerende oplysninger, som Kommissionen har modtaget, nødvendigt at ajourføre listen over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne i henhold til direktiv 96/23/EF må indføre visse dyr og animalske produkter, som for øjeblikket er opført i bilaget til afgørelse 2011/163/EU (i det følgende benævnt »listen«).

(4)

Pitcairn har forelagt Kommissionen en plan vedrørende honning. Planen giver tilstrækkelige garantier og bør godkendes. Pitcairn bør derfor optages på listen med hensyn til honning.

(5)

Rwanda har forelagt Kommissionen en plan vedrørende honning. Planen giver tilstrækkelige garantier og bør godkendes. Rwanda bør derfor optages på listen med hensyn til honning.

(6)

Ukraine har forelagt Kommissionen en plan vedrørende kvæg og svin. Planen giver tilstrækkelige garantier og bør godkendes. Ukraine bør derfor optages på listen med hensyn til kvæg og svin.

(7)

De Forenede Arabiske Emirater er for øjeblikket opført på listen med hensyn til akvakultur og mælk (udelukkende kamelmælk). De Forenede Arabiske Emirater har imidlertid ikke forelagt en plan vedrørende akvakultur, som opfylder kravene i artikel 29 i direktiv 96/23/EF. De Forenede Arabiske Emirater bør derfor udgå af listen med hensyn til akvakultur.

(8)

Afgørelse 2011/163/EU bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

I henhold til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/138/EU (2) kan planter, der i mindst to år forud for eksporten er blevet dyrket på et produktionssted, der er konstateret frit for Anoplophora chinensis (Forster) (i det følgende benævnt »skadegøreren«), indføres til Unionen.

(2)

Det fremgår af oplysninger indsendt af Kina, at planter på under to år, som i hele deres levetid er blevet dyrket på et produktionssted, der er konstateret frit for skadegøreren, men som ikke ligger i et skadegørerfrit område, ikke udgør en yderligere risiko for indslæbning af den pågældende skadegører. Derfor bør importen af disse planter også tillades.

(3)

Indførsel af sådanne planter fra andre tredjelande og flytning heraf inden for Unionen bør ligeledes tillades.

(4)

Bilag I til gennemførelsesafgørelse 2012/138/EU bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

(1)

Ved artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF fastsættes det, at producenter kun må markedsføre sikre produkter.

(2)

I henhold til artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2001/95/EF formodes et produkt at være sikkert for så vidt angår de risici og risikokategorier, der er omfattet af de pågældende nationale standarder, når det er i overensstemmelse med ikke-bindende nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, for hvilke Kommissionen i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 2, har offentliggjort referencer i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF udarbejdes europæiske standarder af europæiske standardiseringsorganer (ESO'er) på grundlag af mandater fra Kommissionen.

(4)

I henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/95/EF offentliggør Kommissionen referencerne for sådanne standarder.

(5)

Den 27. juli 2011 vedtog Kommissionen afgørelse 2011/476/EU om sikkerhedskrav, der skal opfyldes af de europæiske standarder for stationært træningsudstyr i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (2).

(6)

Den 5. september 2012 gav Kommissionen de europæiske standardiseringsorganer mandat M/506 til udvikling af europæiske standarder for stationært træningsudstyr, således at der tages højde for de største risici ud fra princippet om, at risikoen for skader eller belastning af brugernes sundhed og sikkerhed under almindelige og rimeligt forudsigelige anvendelsesbetingelser for stationært træningsudstyr skal minimeres gennem udstyrets konstruktion eller sikkerhedsforanstaltninger. I henhold til mandatet skulle der tages hensyn til følgende: det fritståendes udstyrs stabilitet, skarpe kanter og grater, rørender, klemme-, skære-, rotations- og bevægepunkter inden for det tilgængelige område, vægte, adgangsanordninger til og muligheder for at frigøre sig fra udstyret, indstillings- og låsemekanismer, reb, bælter og kæder, ståltove og tovskiver, reb- og båndføringer, trækpunkter, holdegreb, integrerede håndtag, anbragte håndtag og drejehåndtag, elsikkerhed og blokeringsanordningen, der afbryder strømtilførslen.

(7)

Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) vedtog en serie af europæiske standarder (EN 957 del 2 og 4-10) og en europæisk standard EN ISO 20957 (del 1) for stationært træningsudstyr, som er omfattet af Kommissionens mandat.

(8)

Europæiske standarder i EN 957-serien (del 2 og 4-10) og en europæisk standard EN ISO 20957 (del 1) for stationært træningsudstyr opfylder mandat M/506 og er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencerne hertil bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(9)

Den 27. juli 2011 vedtog Kommissionen afgørelse 2011/479/EU om sikkerhedskrav, der skal opfyldes af de europæiske standarder for gymnastikudstyr i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (3).

(10)

Den 5. september 2012 gav Kommissionen de europæiske standardiseringsorganer mandat M/507 til udvikling af europæiske standarder for gymnastikudstyr, således at der tages højde for de største risici ved udstyret, særlig risici som følge af udstyrets utilstrækkelige bæreevne, udstyrets forringede stabilitet, anvendelse af elenergi og driftskredsløb, anvendt mekanisk energi eller vandenergi, anvendelse af udstyret, herunder fald, snitsår, fastklemning, kvælning, kollisioner og overbelastning af kroppen, udstyrets tilgængelighed, herunder tilgængelighed i tilfælde af defekter og nødsituationer, mulige interaktioner mellem udstyret og tilfældigt tilstedeværende personer (f.eks. tilskuere), utilstrækkelig vedligeholdelse, montering, afmontering og håndtering af udstyret og eksponering for kemiske stoffer.

(11)

Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) vedtog ti europæiske standarder for gymnastikudstyr, som er omfattet af Kommissionens mandat.

(12)

Disse ti europæiske standarder for gymnastikudstyr opfylder mandat M/507 og er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencerne hertil bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det i henhold til direktiv 2001/95/EF nedsatte udvalg —

a)

EN ISO 20957-1:2013 »Stationært træningsudstyr — Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (ISO 20957-1:2013)«

b)

EN 957-2:2003 »Stationært træningsudstyr — Del 2: Yderligere specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for styrketræningsudstyr«

c)

EN 957-4:2006+A1:2010 »Stationært træningsudstyr — Del 4: Styrketræningsbænke, yderligere specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«

d)

EN 957-5:2009 »Stationært træningsudstyr — Del 5: Yderligere specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for stationære træningscykler og stationært udstyr med pedalkranke til træning af overkroppen«

e)

EN 957-6:2010 »Stationært træningsudstyr — Del 6: Løbebånd, yderligere specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«

f)

EN 957-7:1998 »Stationært træningsudstyr — Del 7: Romaskiner. Specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«

g)

EN 957-8:1998 »Stationært træningsudstyr — Del 8: Stepmaskiner, rulletrappemaskiner og trappemaskiner — Yderligere specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«

h)

EN 957-9:2003 »Stationært træningsudstyr — Del 9: Elliptiske træningsmaskiner, yderligere specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«

i)

EN 957-10:2005 »Stationært træningsudstyr — Del 10: Motionscykler med fast drev eller uden frihjul — Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«

j)

EN 913:2008 »Gymnastikudstyr — Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«

k)

EN 914:2008 »Gymnastikudstyr — Parallelle barrer — Kombineret forskudt/parallel barre — Krav og prøvningsmetoder, herunder sikkerhed«

l)

EN 915:2008 »Gymnastikudstyr — Forskudte barrer — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder, herunder sikkerhed«

m)

EN 916:2003 »Gymnastikudstyr — Plinter — Krav og prøvningsmetoder inklusive sikkerhed«

n)

EN 12196:2003 »Gymnastikudstyr — Heste og bukke — Funktions- og sikkerhedskrav, prøvningsmetoder«

o)

EN 12197:1997 »Gymnastikudstyr — Vandrette barrer — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«

p)

EN 12346:1998 »Gymnastikudstyr — Ribber, gitterstiger og klatrerammer — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«

q)

EN 12432:1998 »Gymnastikudstyr — Balancebomme — Funktions- og sikkerhedskrav, prøvningsmetoder«

r)

EN 12655:1998 »Gymnastikudstyr — Ophængte ringe. Funktions- og sikkerhedskrav, prøvningsmetoder«

s)

EN 13219:2008 »Gymnastikudstyr — Trampoliner — Funktions- og sikkerhedskrav, prøvningsmetoder«.

(1)

Ved artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF fastsættes det, at producenter kun må markedsføre sikre produkter.

(2)

I henhold til artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2001/95/EF formodes et produkt at være sikkert for så vidt angår de risici og risikokategorier, der er omfattet af de pågældende nationale standarder, når det er i overensstemmelse med ikke-bindende nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, for hvilke Kommissionen i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 2, har offentliggjort referencer i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF udarbejdes europæiske standarder af europæiske standardiseringsorganer (ESO'er) på grundlag af mandater fra Kommissionen.

(4)

I henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/95/EF offentliggør Kommissionen referencerne for sådanne standarder.

(5)

Den 7. januar 2010 vedtog Kommissionen afgørelse 2010/11/EU om sikkerhedskrav, der skal opfyldes af de europæiske standarder for børnesikring, som forbrugerne selv har anbragt på vinduer og altandøre i henhold til direktiv 2001/95/EF (2).

(6)

Den 10. maj 2010 gav Kommissionen de europæiske standardiseringsorganer mandat M/465 til udvikling af europæiske standarder for forbrugermonterede børnesikrede låseanordninger til vinduer og altandøre, således at der tages højde for risikoen for kvælning som følge af små dele, risikoen for fysisk skade som følge af skarpe kanter og udragende dele og risikoen for fingre, der kommer i klemme. Derudover skulle der ifølge mandatet findes passende prøvningsmetoder til børnesikringen af låsene for at sikre, at de bevarer deres konstruktionsmæssige integritet under hele deres forventede levetid, så vel som deres modstandsdygtighed over for ældning og vejrforhold.

(7)

Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) vedtog den europæiske standard EN 16281:2013 for forbrugermonterede børnesikrede låseanordninger til vinduer og altandøre som svar på Kommissionens mandat.

(8)

Den europæiske standard EN 16281:2013 opfylder mandat M/465 og er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencerne hertil bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det i henhold til direktiv 2001/95/EF nedsatte udvalg —

(1)

Ved artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF fastsættes det, at producenter kun må markedsføre sikre produkter.

(2)

I henhold til artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2001/95/EF formodes et produkt at være sikkert for så vidt angår de risici og risikokategorier, der er omfattet af de pågældende nationale standarder, når det er i overensstemmelse med ikke-bindende nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, for hvilke Kommissionen i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 2, har offentliggjort referencer i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF udarbejdes europæiske standarder af europæiske standardiseringsorganer (ESO'er) på grundlag af mandater fra Kommissionen.

(4)

I henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/95/EF offentliggør Kommissionen referencerne for sådanne standarder.

(5)

Den 21. april 2005 vedtog Kommissionen afgørelse 2005/323/EF om sikkerhedskrav, der skal opfyldes af de europæiske standarder for flydende fritidsartikler til brug på eller i vandet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (2).

(6)

Den 6. september 2005 gav Kommissionen de europæiske standardiseringsorganer mandat M/372 til udarbejdelse af europæiske sikkerhedsstandarder, således at der tages højde for de største risici i forbindelse med flydende fritidsartikler til brug på og i vandet, særlig risikoen for druknings- og nærdrukningsulykker samt andre risici i forbindelse med produktets udformning, som f.eks. risikoen for at drive væk, miste grebet, falde fra stor højde, sidde fast eller blive viklet ind i noget over eller under vandet, pludseligt tab af opdrift, kæntring, kuldechok, såvel som risici i forbindelse med deres brug, f.eks. kollision og stød, og risici i forbindelse med vind, strøm og tidevand.

(7)

Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) har vedtaget en serie af europæiske standarder (EN 15649 del 1-7) for flydende fritidsartikler til brug på og i vandet som svar på Kommissionens mandat; den 18. juli 2013 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2013/390/EU (3) om, at de europæiske standarder EN 15649 (del 1-7) for flydende fritidsartikler er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF for så vidt angår de omfattede risici og offentliggjorde referencerne hertil i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

Siden har CEN revideret de følgende europæiske standarder for flydende fritidsartikler til brug på og i vandet: EN 15649-1:2009+A2:2013 og EN 15649-6:2009+A1:2013.

(9)

De europæiske standarder EN 15649-1:2009+A2:2013 og EN 15649-6:2009+A1:2013 opfylder mandat M/372 og er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencerne hertil bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det i henhold til direktiv 2001/95/EF nedsatte udvalg —

a)

EN 15649-1:2009+A2:2013 »Flydende fritidsprodukter til brug på og i vandet — Del 1: Klassifikation, materialer, generelle krav og prøvningsmetoder«

b)

EN 15649-6:2009+A1:2013 »Flydende fritidsprodukter til brug på og i vandet — Del 6: Yderligere specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder til klasse D-udstyr«.

(1)

I henhold til artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 udfører det administrative klagenævn intern administrativ revision af afgørelser truffet af Den Europæiske Centralbank (ECB) under udøvelsen af de beføjelser, den er tillagt i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013, efter en anmodning om revision indgivet i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5.

(2)

I henhold til artikel 24, stk. 10, i forordning (EU) nr. 1024/2013 vedtager ECB forretningsordenen for det administrative klagenævn, som offentliggøres.

(3)

I henhold til artikel 24, stk. 11, i forordning (EU) nr. 1024/2013, berører nedsættelsen af det administrative klagenævn ikke retten til at indbringe klager for Den Europæiske Unions Domstol i overensstemmelse med traktaterne.

(4)

Revision udført af det administrative klagenævn er en valgfri revision for personer, som en afgørelse truffet af ECB i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013 er rettet til eller som berører disse umiddelbart og individuelt, før klager indbringes for Domstolen —