22.5.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 152/1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 548/2014

af 21. maj 2014

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår små, mellemstore og store effekttransformere

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (1), særlig artikel 15, stk. 1,

efter høring af Konsultationsforummet for Miljøvenligt Design, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i en forberedende undersøgelse foretaget en analyse af de miljømæssige og økonomiske aspekter af transformere. Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med interessenter og berørte parter fra Unionen, og resultaterne er gjort offentligt tilgængelige. Transformere betragtes som energirelaterede produkter i den i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2009/125/EF anvendte betydning.

(2)

Undersøgelsen viste, at energiforbruget i brugsfasen er det væsentligste miljøproblem, som kan afhjælpes gennem produktdesign. Betydelige mængder råvarer (kobber, jern, harpiks, aluminium) bruges til fremstilling af transformere, men markedsmekanismerne synes at sikre en passende slutbehandling, hvorfor det ikke er nødvendigt at fastsætte supplerende krav til miljøvenligt design i denne henseende.

(3)	Krav til miljøvenligt design som fastsat i bilag I finder anvendelse på produkter, der bringes i omsætning eller ibrugtages, uanset hvor de er monteret. Derfor kan sådanne krav ikke gøres afhængige af det formål, hvortil produktet anvendes.

(4)	Transformere indkøbes som regel inden for en rammeaftale. I denne kontekst forstås der ved køb selve indgåelsen af en aftale med fabrikanten med henblik på levering af en bestemt volumen af transformere. Aftalen anses for at træde i kraft på den dato, aftalen underskrives af parterne

(5)	Visse kategorier af transformere bør på grund af deres specifikke funktion ikke være omfattet af denne forordning. Disse transformere har et ubetydeligt energiforbrug og besparelsespotentiale i forhold til andre transformere.

(6)

Der gives lovgivningsmæssige indrømmelser til transformere, der monteres på master, fordi de er underlagt en række vægtrelaterede begrænsninger. For at undgå misbrug af disse transformere, der er fremstillet specielt til montering på master, bør de være forsynet med en synlig skiltning med angivelsen »Kun til montering på master« (»For pole-mounted operation only«) for således at fremme de nationale markedsovervågningsmyndigheders arbejde.

(7)

Der gives lovgivningsmæssige indrømmelser til transformere, der er konstrueret således, at de er i stand til at foretage spændingsregulering med henblik på at integrere decentral elproduktion fra vedvarende energikilder i distributionsnettet. Sådanne indrømmelser bør gradvis udfases, efterhånden som denne nye teknologi modnes og der udvikles målestandarder til at adskille de tab, der er knyttet til den centrale transformer, fra de tab, der er knyttet til det udstyr, der udfører supplerende funktioner.

(8)

Der bør fastsættes krav til miljøvenligt design for mellemstore transformeres energimæssige ydeevne/effektivitet og store effekttransformeres energieffektivitet for således at harmonisere krav til miljøvenligt design for sådanne apparater i hele EU. Sådanne krav vil også bidrage til et velfungerende indre marked og en forbedring af medlemsstaternes miljøpræstationer.

(9)

Det er ligeledes nødvendigt at fastsætte krav til miljøvenligt design for mellemstore og store effekttransformere for at øge markedspenetrationen for teknologier og designløsninger, der forbedrer deres energimæssige ydeevne eller effektivitet. Det samlede tab for hele transformerparken i EU-27 i 2008 beløb sig til 93,4 TWh. Potentialet for forbedring af omkostningseffektiviteten gennem et mere effektivt design anslås at blive ca. 16,2 TWh pr. år i 2025, hvilket svarer til 3,7 mio. ton CO2-emissioner.

(10)

Det er nødvendigt at sikre en gradvis ikrafttrædelse af kravene til miljøvenligt design for at give producenterne en passende tidsramme til at foretage designændringer af deres produkter. Fristerne for gennemførelsen af disse krav bør fastsættes under hensyntagen til de omkostningsmæssige konsekvenser for producenterne, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder, og til tidsfristerne for gennemførelse af de politiske målsætninger.

(11)

For at sikre en effektiv gennemførelse af forordningen opfordres de nationale lovgivende myndigheder på det kraftigste til at tage højde for mindsteeffektivitetskravenes indvirkning på transformernes oprindelige kostpris og til at give mulighed for installationen af mere effektive transformere end dem, som forordningen kræver, når disse er økonomisk forsvarlige på livscyklusbasis, herunder med en passende evaluering af tabsbegrænsningen.

(12)	For at gøre det nemmere at kontrollere, om de gældende bestemmelser overholdes, bør det pålægges producenterne at give oplysninger i den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag IV og V til direktiv 2009/125/EF.

(13)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i direktiv 2009/125/EF —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. I denne forordning fastsættes krav til miljøvenligt design med henblik på omsætning eller ibrugtagning af effekttransformere med en nominel mindsteeffekt på 1 kVA, der anvendes i transmissions- og distributionsnet med strøm på 50 Hz eller til industrielle formål. Forordningen gælder kun for transformere, der købes efter forordningens ikrafttræden.

2. Denne forordning finder ikke anvendelse på transformere, der er specielt konstrueret og anvendes til følgende formål:

—	instrumenttransformere, der er specielt konstrueret til måleinstrumenter, målere, relæer og andre lignende apparater

—	transformere med lavspændingsviklinger, der er specielt konstrueret til brug med ensrettere til jævnstrømsforsyning

—	transformere, der er specielt konstrueret til at blive direkte tilsluttet en ovn

—	transformere, der er specielt konstrueret til offshoreanvendelser og flydende offshoreanvendelser

—	transformere, der er specielt konstrueret til nødanlæg

—	transformere og autotransformere, der er specielt konstrueret til jernbanefforsyningssystemer

—	jordingstransformere, dvs. trefasede transformere, der er konstrueret til at levere et neutralt punkt til systemjordforbindelse

—	banetransformere monteret på rullende materiel, dvs. transformere, der er forbundet til en veksel- eller jævnstrømskøreledning, direkte eller gennem en konverter, og anvendes i faste installationer i jernbanesystemer

—	starttransformere, der er specielt konstrueret til at starte trefasede induktionsmotorer med henblik på at eliminere spændingsfald

—	prøvningtransformere, der er specielt konstrueret til brug i en strømkreds til at levere en specifik spænding eller strømstyrke med henblik på at teste elektrisk udstyr

—	svejsetransformere, der er specielt konstrueret til brug i lysbuesvejsningsudstyr eller modstandssvejsningsudstyr

—	transformere, der er specielt konstrueret til eksplosionssikker og underjordisk mineanvendelse (2)

—	transformere, der er specielt konstrueret til brug i dybt vand (nedsænket)

—	mellemspænding (MV) til mellemspænding (MV)-grænsefladetransformere op til 5 MVA

—	store effekttransformere, hvor det er godtgjort, at der til en bestemt anvendelse ikke findes teknisk mulige alternativer, der gør det muligt at opfylde mindsteeffektivitetskravene i denne forordning

—	store effekttransformere, der på samme fysiske sted/i samme fysiske installation erstatter tilsvarende eksisterende store effekttransformere, når denne erstatning ikke kan gennemføres, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger til transport og/eller montage

bortset for så vidt angår produktinformationskrav og teknisk dokumentation som fastsat i punkt 3 og 4 i bilag I.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning og de tilhørende bilag forstås ved:

1)	»effekttransformer«: en statisk enhed med to eller flere viklinger, som ved elektromagnetisk induktion omdanner et vekselspændings- og -strømsystem til et andet vekselspændings- og -strømsystem, der som regel har andre værdier og samme frekvens, med henblik på at overføre elektrisk effekt

2)	»lille effekttransformer«: en effekttransformer med en maksimal udstyrsspænding på 1,1 kV

3)	»mellemstor effekttransformer«: en effekttransformer med en maksimal udstyrsspænding over 1,1 kV, men ikke over 36 kV, og en nominel effekt på 5 kVA eller derover, men mindre end 40 MVA

4)	»stor effekttransformer«: en effekttransformer med en maksimal udstyrsspænding på over 36 kV og en nominel effekt på 5 MVA eller derover, eller en nominel effekt på 40 MVA eller derover, uanset den maksimale udstyrsspænding

5)	»væsketransformer«: en effekttransformer, hvor det magnetiske kredsløb og viklingerne er omsluttet af væske

6)	»tørtransformer«: en effekttransfomer, hvor det magnetiske kredsløb og viklingerne ikke er omsluttet af en isolerende væske

7)	»mellemstor mastemonteret transformer«: en effekttransformer med en nominel effekt på op til 315 kVA, der er konstrueret til udvendig brug og beregnet til at blive monteret på luftledningers støttestrukturer

8)	»spændingsregulerende distributionstransformer«: en mellemstor effekttransformer, der er forsynet med supplerende komponenter i eller uden for transformerkabinettet, til automatisk kontrol af transformerens indgangs- eller udgangsspænding med henblik på justering af driftsspændingen

9)	»vikling«: den samling af omviklinger, der danner et elektrisk kredsløb, der er forbundet med en af de spændinger, som transformeren er bestemt til

10)	»nominel spænding af en vikling (Ur)«: den tildelte spænding, der skal anvendes, eller udvikles ved nulbelastning, mellem terminalerne af en uudnyttet vinding eller af en udnyttet vikling, der er tilsluttet primærklemmen

11)	»højspændingsvikling«: viklingen med den højeste nominelle spænding

12)	»maksimal udstyrsspænding (Um)« for en transformervikling: den maksimale effektive fase-til-fase-spænding i et trefasesystem, hvortil en transformervikling er konstrueret for så vidt angår isolering

13)	»nominel effekt (Sr)«: den konventionelle værdi af den tilsyneladende effekt, der er tildelt en vikling, som sammen med viklingens nominelle spænding bestemmer den nominelle strømstyrke

14)

»belastningstab (Pk)«: den absorberede aktive effekt ved nominel frekvens og referencetemperatur, der er forbundet med et viklingspar, når den nominelle strøm (reguleringsstrømmen) løber gennem en af viklingernes klemme(r), og de øvrige viklingers terminaler er i et lukket kredsløb med viklinger, der er forsynet med klemmer, som er tilsluttet dens hovedklemme, mens eventuelle andre viklinger er i et åbent kredsløb

15)	»nulbelastningstab (Po)«: den aktive effekt, der absorberes ved nominel frekvens, når transformeren sættes under spænding og det sekundære kredsløb er åbent. Den anvendte spænding er den nominelle spænding, og hvis den strømførende vikling er forsynet med en klemme, er den tilsluttet hovedklemmen

16)	»spidseffektivitetsindeks (PEI)«: den maksimale værdi af forholdet mellem en transformers transmitterede tilsyneladende effekt minus de elektriske tab og transformerens transmitterede tilsyneladende effekt.

Artikel 3

Krav til miljøvenligt design

Små, mellemstore og store effekttransformere skal opfylde kravene til miljøvenligt design i bilag I.

Artikel 4

Overensstemmelsesvurdering

Der skal gennemføres overensstemmelsesvurdering i henhold til proceduren for intern designkontrol som fastlagt i bilag IV til direktiv 2005/32/EF eller forvaltningssystemet som fastlagt i bilag V til dette direktiv.

Artikel 5

Verifikationsprocedure med henblik på markedstilsyn

Medlemsstaternes myndigheder skal ved gennemførelsen af markedstilsyn i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/125/EF anvende verifikationsproceduren som fastlagt i bilag III til denne forordning.

Artikel 6

Vejledende benchmarks

De vejledende benchmarks for transformere med de teknisk muligt bedste egenskaber på tidspunktet for vedtagelse af denne forordning, er anført i bilag IV.

Artikel 7

Revision

Senest tre år efter ikrafttrædelsen skal denne forordning revideres af Kommissionen i lyset af den teknologiske udvikling, og Kommissionen skal forelægge resultatet af denne revision for konsultationsforummet. I forbindelse med revisionen skal mindst følgende aspekter vurderes:

—	muligheden for at fastlægge mindsteværdier for spidseffektivitetsindekset for alle mellemstore effekttransformere, herunder dem med en nominel effekt på under 3 150 kVA

—	muligheden for at adskille de tab, der er forbundet med den centrale transformer, fra dem, der er forbundet med andre dele, der udfører spændingsregulering, hvis dette er tilfældet

—	det hensigtsmæssige i at fastsætte mindstekrav til ydeevne for enfasede effekttransformere samt for små effekttransformere

—	om det fortsat er hensigtsmæssigt at give indrømmelser for mastemonterede transformere og for særlige kombinationer af spændingsviklinger for mellemstore transformere

—	om det er muligt at tage hensyn til andre miljøpåvirkningsaspekter end energiforbruget i brugsfasen.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. maj 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.

(2) Materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF (EUT L 100 af 19.4.1994, s. 1).

BILAG I

Krav til miljøvenligt design

1) Mindstekrav til energimæssig ydeevne eller effektivitet for mellemstore effekttransformere

Mellemstore effekttransformere skal overholde de maksimalt tilladte belastningstab og nulbelastningstab eller de værdier for spidseffektivitetsindeks (PEI), som er fastsat i tabel I.1 til I.5, med undtagelse af mellemstore mastemonterede transformere, der skal være i overensstemmelse med de maksimalt tilladte belastningstab og nulbelastningstab som fastsat i tabel I.6.

1.1) Krav til trefasede mellemstore effekttransformere med en nominel effekt på ≤ 3 150 kVA

Tabel I.1: Maksimale belastningstab og nulbelastningstab (i W) for trefasede mellemstore væskeeffekttransformere, hvor den ene vikling har Um ≤ 24 kV, og den anden har Um ≤ 1,1 kV.

	Fase 1 (fra den 1. juli 2015)		Fase 2 (fra den 1. juli 2021)
Nominel effekt (kVA)	Maksimale belastningstab Pk (W) (*1)	Maksimale nulbelastningstab Po (W) (*1)	Maksimale belastningstab Pk (W) (*1)	Maksimale nulbelastningstab Po (W) (*1)
≤ 25	Ck (900)	Ao (70)	Ak (600)	Ao – 10 % (63)
50	Ck (1 100 )	Ao (90)	Ak (750)	Ao – 10 % (81)
100	Ck (1 750 )	Ao (145)	Ak (1 250 )	Ao – 10 % (130)
160	Ck (2 350 )	Ao (210)	Ak (1 750 )	Ao – 10 % (189)
250	Ck (3 250 )	Ao (300)	Ak (2 350 )	Ao – 10 % (270)
315	Ck (3 900 )	Ao (360)	Ak (2 800 )	Ao – 10 % (324)
400	Ck (4 600 )	Ao (430)	Ak (3 250 )	Ao – 10 % (387)
500	Ck (5 500 )	Ao (510)	Ak (3 900 )	Ao – 10 % (459)
630	Ck (6 500 )	Ao (600)	Ak (4 600 )	Ao – 10 % (540)
800	Ck (8 400 )	Ao (650)	Ak (6 000 )	Ao – 10 % (585)
1 000	Ck (10 500 )	Ao (770)	Ak (7 600 )	Ao – 10 % (693)
1 250	Bk (11 000 )	Ao (950)	Ak (9 500 )	Ao – 10 % (855)
1 600	Bk (14 000 )	Ao (1 200 )	Ak (12 000 )	Ao – 10 % (1080 )
2 000	Bk (18 000 )	Ao (1 450 )	Ak (15 000 )	Ao – 10 % (1 305 )
2 500	Bk (22 000 )	Ao (1 750 )	Ak (18 500 )	Ao – 10 % (1 575 )
3 150	Bk (27 500 )	Ao (2 200 )	Ak (23 000 )	Ao – 10 % (1 980 )

Tabel I.2: Maksimale belastningstab og nulbelastningstab (i W) for trefasede mellemstore tøreffekttransformere, hvor den ene vikling har Um ≤ 24 kV, og den anden har Um ≤ 1,1 kV.

	Fase 1 (fra den 1. juli 2015)		Fase 2 (fra den 1. juli 2021)
Nominel effekt (kVA)	Maksimale belastningstab Pk (W) (*2)	Maksimale nulbelastningstab Po (W) (*2)	Maksimale belastningstab Pk (W) (*2)	Maksimale nulbelastningstab Po (W) (*2)
≤ 50	Bk (1 700 )	Ao (200)	Ak (1 500 )	Ao – 10 % (180)
100	Bk (2 050 )	Ao (280)	Ak (1 800 )	Ao – 10 % (252)
160	Bk (2 900 )	Ao (400)	Ak (2 600 )	Ao – 10 % (360)
250	Bk (3 800 )	Ao (520)	Ak (3 400 )	Ao – 10 % (468)
400	Bk (5 500 )	Ao (750)	Ak (4 500 )	Ao – 10 % (675)
630	Bk (7 600 )	Ao (1 100 )	Ak (7 100 )	Ao – 10 % (990)
800	Ak (8 000 )	Ao (1 300 )	Ak (8 000 )	Ao – 10 % (1 170 )
1 000	Ak (9 000 )	Ao (1 550 )	Ak (9 000 )	Ao – 10 % (1 395 )
1 250	Ak (11 000 )	Ao (1 800 )	Ak (11 000 )	Ao – 10 % (1 620 )
1 600	Ak (13 000 )	Ao (2 200 )	Ak (13 000 )	Ao – 10 % (1 980 )
2 000	Ak (16 000 )	Ao (2 600 )	Ak (16 000 )	Ao – 10 % (2 340 )
2 500	Ak (19 000 )	Ao (3 100 )	Ak (19 000 )	Ao – 10 % (2 790 )
3 150	Ak (22 000 )	Ao (3 800 )	Ak (22 000 )	Ao – 10 % (3 420 )

Tabel I.3: Korrektion af belastnings- og nulbelastningstab ved andre kombinationer af viklingsspændinger eller dobbeltspænding i den ene eller begge viklinger (nominel effekt ≤ 3 150 kVA)

En vikling med Um ≤ 24 kV og den anden med Um > 1,1 kV	De maksimalt tilladte tab i tabel I.1 og I.2 skal forhøjes med 10 % for nulbelastningstab og med 10 % for belastningstab
En vikling med Um = 36 kV og den anden med Um ≤ 1,1 kV	De maksimalt tilladte tab i tabel I.1 og I.2 skal forhøjes med 15 % for nulbelastningstab og med 10 % for belastningstab
En vikling med Um = 36 kV og den anden med Um > 1,1 kV	De maksimalt tilladte tab i tabel I.1 og I.2 skal forhøjes med 20 % for nulbelastningstab og med 15 % for belastningstab
Dobbeltspænding på én vikling	I tilfælde af transformere med en højpændingsvikling og to spændinger fra en tilsluttet lavspændingsvikling beregnes tabene på basis af lavspændingsviklingens højere spænding, og de skal være i overensstemmelse med de maksimalt tilladte tab i tabel I.1 og I.2. Den maksimalt tilgængelige effekt på lavspændingsviklingens lavere spænding i sådanne transformere skal være begrænset til 0,85 % af den nominelle effekt, der er tildelt lavspændingsviklingen ved dens højere spænding.
	I tilfælde af transformere med en lavpændingsvikling med to spændinger, der er til rådighed ved en tilsluttet højspændingsvikling, skal tabene beregnes på basis af højspændingsviklingens højere spænding, og de skal være i overensstemmelse med de maksimalt tilladte tab i tabel I.1 og I.2. Den maksimalt tilgængelige effekt på højspændingsviklingens lavere spænding i sådanne transformere skal være begrænset til 0,85 % af den nominelle effekt, der er tildelt højspændingsviklingen ved dens højere spænding.
	Hvis den fulde nominelle effekt er til rådighed, uanset kombinationen af spændinger, kan tabene i tabel I.1 og I.2 forhøjes med 15 % for nulbelastningstab og 10 % for belastningstab.
Dobbeltspænding på begge viklinger	De maksimalt tilladte tab i tabel I.1 og I.2 kan forhøjes med 20 % for nulbelastningstab og 20 % for belastningstab for transformere med dobbeltspænding på begge viklinger. Tabsværdierne er givet for den højest mulige nominelle effekt og på grundlag af, at den nominelle effekt er den samme uanset kombinationen af spændinger.

1.2) Krav til mellemstore effekttransformere med en nominel effekt på > 3 150 kVA

Tabel I.4: Minimumværdier for spidseffektivitetsindekset (PEI) for mellemstore væskeeffekttransformere

Nominel effekt (kVA)	Fase 1 (1. juli 2015)	Fase 2 (1. juli 2021)
Nominel effekt (kVA)	Mindste spidseffektivitetsindeks (%)
3 150 < Sr ≤ 4 000	99,465	99,532
5 000	99,483	99,548
6 300	99,510	99,571
8 000	99,535	99,593
10 000	99,560	99,615
12 500	99,588	99,640
16 000	99,615	99,663
20 000	99,639	99,684
25 000	99,657	99,700
31 500	99,671	99,712
40 000	99,684	99,724

Minimumværdierne for spidseffektivitetsindeks (PEI) for de kVA-værdier, der ligger uden for værdierne i tabel I.4, beregnes ved lineær interpolation.

Tabel I.5: Minimumværdierne for spidseffektivitetsindekset (PEI) for mellemstore tøreffekttransformere

Nominel effekt (kVA)	Fase 1 (1. juli 2015)	Fase 2 (1. juli 2021)
Nominel effekt (kVA)	Mindste spidseffektivitetsindeks (%)
3 150 < Sr ≤ 4 000	99,348	99,382
5 000	99,354	99,387
6 300	99,356	99,389
8 000	99,357	99,390
≥ 10 000	99,357	99,390

Minimumværdierne for spidseffektivitetsindekset (PEI) for de kVA-værdier, der ligger uden for værdierne i tabel I.5, beregnes ved lineær interpolation.

1.3) Krav til mellemstore effekttransformere med en nominel effekt ≤ 3 150 kVa udstyret med konnektorer, som er egnet til drift, når de sættes under spænding eller belastes med henblik på spændingstilpasning. Distributionstransformere til spændingsregulering er omfattet af denne kategori.

De maksimalt tilladte tabsniveauer som fastsat i tabel I.1 og I.2 skal forhøjes med 20 % for nulbelastningstab og 5 % for belastningstab i fase 1 og 10 % for nulbelastningstab i fase 2.

1.4) Krav til mellemstore mastemonterede effekttransformere

Niveauerne for belastnings- og nulbelastningstab som angivet i tabel I.1 og I.2 gælder ikke for mastemonterede væsketransformere med en nominel effekt mellem 25 kVA og 315 kVA. For disse specifikke modeller for mellemstore mastemonterede effekttransformere er de maksimalt tilladte tabsniveauer som fastsat i tabel I.6.

Tabel I.6: Maksimale belastnings- og nulbelastningstab (i W) for mellemstore mastemonterede væskeeffekttransformere

	Fase 1 (1. juli 2015)		Fase 2 (1. juli 2021)
Nominel effekt (kVA)	Maksimale belastningstab (W) (*3)	Maksimale nulbelastningstab (W) (*3)	Maksimale belastningstab (W) (*3)	Maksimale nulbelastningstab (W) (*3)
25	Ck (900)	Ao (70)	Bk (725)	Ao (70)
50	Ck (1 100 )	Ao (90)	Bk (875)	Ao (90)
100	Ck (1 750 )	Ao (145)	Bk (1 475 )	Ao (145)
160	Ck + 32 % (3 102 )	Co (300)	Ck + 32 % (3 102 )	Co – 10 % (270)
200	Ck (2 750 )	Co (356)	Bk (2 333 )	Bo (310)
250	Ck (3 250 )	Co (425)	Bk (2 750 )	Bo (360)
315	Ck (3 900 )	Co (520)	Bk (3 250 )	Bo (440)

2) Mindstekrav til energieffektivitet for store effekttransformere

Minimumskrav til energieffektivitet for store effekttransformere er anført i tabel I.7 og I.8.

Tabel I.7: Mindstekrav til spidseffektivitetsindeks for store væskeeffekttransformere

Nominel effekt (MVA)	Fase 1 (1. juli 2015)	Fase 2 (1. juli 2021)
Nominel effekt (MVA)	Mindste spidseffektivitetsindeks (%)
≤ 4	99,465	99,532
5	99,483	99,548
6,3	99,510	99,571
8	99,535	99,593
10	99,560	99,615
12,5	99,588	99,640
16	99,615	99,663
20	99,639	99,684
25	99,657	99,700
31,5	99,671	99,712
40	99,684	99,724
50	99,696	99,734
63	99,709	99,745
80	99,723	99,758
≥ 100	99,737	99,770

De minimale PEI-værdier for de MVA-værdier, der ligger inden for værdierne i tabel I.7, skal beregnes ved lineær interpolation.

Tabel I.8: Mindstekrav til spidseffektivitetsindeks for store tøreffektstransformere

Nominel effekt (MVA)	Fase 1 (1. juli 2015)	Fase 2 (1. juli 2021)
Nominel effekt (MVA)	Minimale spidseffektivitetsindeks (%)
≤ 4	99,158	99,225
5	99,200	99,265
6,3	99,242	99,303
8	99,298	99,356
10	99,330	99,385
12,5	99,370	99,422
16	99,416	99,464
20	99,468	99,513
25	99,521	99,564
31,5	99,551	99,592
40	99,567	99,607
50	99,585	99,623
≥ 63	99,590	99,626

Minimale PEI-værdier for MVA-værdier, der ligger inden for værdierne i tabel I.8, skal beregnes ved lineær interpolation.

3) Krav til produktinformation

Fra den 1. juli 2015 skal følgende krav til produktinformation for transformere, der er omfattet af denne forordning (artikel 1), indgå i alt tilknyttet produktdokumentation, herunder fabrikanternes websteder med gratis adgang:

a)	oplysninger om nominel effekt, belastningstab og nulbelastningstab samt den elektriske effekt af ethvert kølesystem, som kræves ved nulbelastning

b)	for mellemstore (hvis relevant) og store effekttransformere: værdien af spidseffektivitetsindekset og den effekt, hvor den forekommer

c)	for transformere med dobbeltspænding: den maksimale nominelle effekt ved den lavere spænding, jf. tabel I.3

d)	oplysninger om vægten af alle de vigtigste elementer i en effekttransformer (herunder mindst én leder, arten af leder og kærnemateriale)

e)	for mellemstore mastemonterede transformere: en synlig skiltning af »Kun til mastmonteret anvendelse« (»For pole-mounted operation only«).

Oplysningerne under a), c) og d) skal også fremgå af effekttransformernes mærkeplade.

4) Teknisk dokumentation

Følgende oplysninger skal indgå i effekttransformeres tekniske dokumentation:

a)	fabrikantens navn og adresse

b)	modelidentifikation, den alfanumeriske kode, der gør det muligt at sondre mellem denne model og fabrikantens andre modeller

c)	oplysningerne i henhold til punkt 3).

Er (en del af) den tekniske dokumentation baseret på (dele af) en anden models tekniske dokumentation, skal modelidentifikationen for denne model angives, og det skal beskrives i den tekniske dokumentation, hvorledes disse oplysninger er hentet fra en anden models tekniske dokumentation, f.eks. ved beregning eller ekstrapolering, herunder de prøvninger, der er foretaget af fabrikanten med henblik på at kontrollere disse beregninger eller ekstrapoleringer.

(*1) De maksimale tab for de kVA-værdier, der ligger inden for værdierne i tabel I.1, beregnes ved lineær interpolation.

(*2) De maksimale tab for de kVA-værdier, der ligger uden for værdierne i tabel I.2, beregnes ved lineær interpolation.

(*3) De maksimalt tilladte tab for kVA-værdier, der ligger uden for værdierne i tabel I.6, beregnes ved lineær interpolation.

BILAG II

Måle- og beregningsmetoder

Målemetode

Der skal med henblik på at overholde kravene i denne forordning foretages målinger med anvendelse af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare målemetoder, som tager udgangspunkt i alment anerkendte måleteknikker, herunder metoder, der er fastlagt i dokumenter, hvis referencenumre til dette formål er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

Beregningsmetoder

Metoden til beregning af spidseffektivitetsindekset (PEI) for mellemstore og store effekttransformere er baseret på forholdet mellem en transformers transmitterede tilsyneladende effekt minus de elektriske tab og transformerens transmitterede tilsyneladende effekt.

hvor:

P0 er målingen af nulbelastningstab ved nominel spænding og nominel frekvens ved de nominelle klemmer

Pc0 er den elektriske effekt, der kræves af kølesystemet ved nulbelastningsdrift

Pk er det målte belastningstab ved nominel strøm og nominel frekvens på den nominelle klemme, korrigeret til referencetemperaturen

Sr er transformerens eller autotransformerens nominelle effekt, som Pk er baseret på

BILAG III

Verifikationsprocedure

Medlemsstaternes myndigheder skal, når de udfører markedstilsyn ifølge artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/125/EF, anvende følgende verifikationsprocedure for de gældende krav i henhold til bilag I.

1)	Medlemsstaternes myndigheder skal teste en enkelt enhed pr. model.

Modellen anses for at være i overensstemmelse med kravene i bilag I til denne forordning, hvis værdierne i den tekniske dokumentation er i overensstemmelse med kravene i bilag I, og hvis de målte parametre opfylder kravene i bilag I inden for de kontroltolerancer, der er anført i tabellen i dette bilag.

Opnås resultaterne i punkt 2 ikke, anses modellen ikke for at være i overensstemmelse med denne forordning. Medlemsstaternes myndigheder skal fremsende alle relevante oplysninger, herunder eventuelt testresultaterne, til de andre medlemsstaters myndigheder og Kommissionen, senest en måned efter at der træffes beslutning om, at modellen ikke opfylder kravene.

Medlemsstaternes myndigheder skal anvende de måle- og beregningsprocedurer, der er beskrevet i bilag II.

I betragtning af de vanskelige transportbetingelser for mellemstore og store transformere, der skyldes deres vægt og størrelse, kan medlemsstaternes myndigheder beslutte at foretage verifikation hos producenterne, inden transformerne tages i brug på deres endelige bestemmelsessted.

Måletolerancerne i dette bilag gælder kun for den kontrol af målte parametre, der foretages af medlemsstaternes myndigheder, og må ikke anvendes af producenten eller importøren som en tilladt tolerance til fastsættelse af værdier i den tekniske dokumentation.

Tabel

Målt parameter	Måletolerancer
Belastningstab	Den målte værdi må ikke overstige den angivne værdi med mere end 5 %.
Nulbelastningstab	Den målte værdi må ikke overstige den angivne værdi med mere end 5 %.
Den elektriske effekt, der kræves af kølesystemet ved nulbelastningsdrift	Den målte værdi må ikke overstige den angivne værdi med mere end 5 %.

BILAG IV

Vejledende benchmarks

På tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning blev nedenstående udpeget som den bedste tilgængelige teknologi på markedet for mellemstore effekttransformere:

a)	mellemstore væskeeffekttransformere: Ao – 20 %, Ak – 20 %

b)	mellemstore tøreffekttransformere: Ao – 20 %, Ak – 20 %

c)	mellemstore effekttransformere med amorf stålkerne: Ao – 50 %, Ak – 50 %

Adgangen til materiale med henblik på fremstilling transformere med amorf stålkerne skal undersøges nærmere, inden sådanne tabsværdier i fremtiden kan blive betragtet som mindstekrav.

22.5.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 152/18

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 22. februar 2012

om Ungarns statsstøtte SA.29608 (C37/10) til rekapitalisering af FHB Jelzálogbank Nyrt

(meddelt under nummer C(2012) 1021)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2014/296/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (1) samt under henvisning til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I SAGSFORLØB

(1)

Den 25. marts 2009 ydede Ungarn FHB Jelzálogbank Nyrt (herefter benævnt »FHB« eller »banken«) et mellemfristet statslån på 120 mia. HUF (ca. 410 mio. EUR (2)) på grundlag af den ungarske likviditetsstøtteordning, der blev godkendt af Kommissionen den 14. januar 2010 (3). Den 31. marts 2009 rekapitaliserede de ungarske myndigheder FHB ved hjælp af et lån på 30 mia. HUF (ca. 100 mio. EUR) i form af nyudstedte præferenceaktier med særligt udbytte samt en aktie med stemmeret på grundlag af en garanti- og rekapitaliseringsordning, der var godkendt af Kommissionen (4).

(2)	Ved brev af 3. april, 13. maj, 14. juli og 11. september 2009 anmodede Kommissionen de ungarske myndigheder om oplysninger om rekapitaliseringsvilkårene. De ungarske myndigheder svarede ved brev af 24. april, 2. juni, 12. august og 9. oktober 2009.

(3)

Da der var tvivl om, hvorvidt banken var sund på rekapitaliseringstidspunktet, anmodede Kommissionen den 19. oktober 2009 Ungarn om at fremlægge en omstruktureringsplan for FHB i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om genoprettelse af rentabiliteten i finanssektoren under den nuværende krise og vurdering af omstruktureringsforanstaltninger på grundlag af statsstøttereglerne (5) (herefter benævnt »omstruktureringsmeddelelsen«). Ungarn fremsendte yderligere oplysninger den 12. og 19. november 2009 og et udkast til omstruktureringsplan den 26. januar 2010.

(4)	Den 19. februar 2010 tilbagebetalte FHB hele rekapitaliseringsbeløbet til staten.

(5)

Ved brev af 24. og 25. marts 2010 fremsendte Ungarn yderligere oplysninger til Kommissionen. FHB afholdt generalforsamling den 21. april 2010, hvor FHB traf afgørelse om betaling af forrentningen af statens rekapitalisering, hvorefter Kommissionen anmodede om oplysninger ved brev dateret den 22. april 2010.

(6)	Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger ved brev af 2. juni og 1. oktober 2010. De ungarske myndigheder fremsendte yderligere oplysninger ved brev af 11. juni 2010.

(7)	Den 15. juni 2010 fremsendte Ungarn en ajourført omstruktureringsplan, der blev suppleret med yderligere væsentlige oplysninger den 30. september 2010.

(8)	De ungarske myndigheder fremsendte yderligere oplysninger ved brev af 18. juni, 28. juli og 5. oktober 2010 og meddelte ved brev af 29. oktober 2010 Kommissionen, at FHB havde betalt forrentningen af rekapitaliseringen.

(9)

Den 16. december 2010 besluttede Kommissionen at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter benævnt »traktaten«) i forbindelse med støtteforanstaltningerne til fordel for FHB. De ungarske myndigheder anmodede efterfølgende Kommissionen om at ændre denne beslutning, idet den var baseret på delvis ukorrekte og forældede oplysninger. Beslutningen blev derfor erstattet af en ny beslutning af 24. januar 2011 (6) (herefter benævnt »indledningsbeslutningen«). Ved brev af 24. januar 2011 meddelte Kommissionen de ungarske myndigheder, at den havde besluttet at indlede den procedure, der er fastsat i traktatens artikel 108, stk. 2, i forbindelse med støtteforanstaltningen. Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 18. juni 2011. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at sende deres bemærkninger til foranstaltningen.

(10)

Ved brev af 2. marts 2011 fremsendte de ungarske myndigheder deres bemærkninger til Kommissionens beslutning af 24. januar 2011 om indledning af en officiel undersøgelsesprocedure i forbindelse med støtten til FHB. Disse bemærkninger blev suppleret med bemærkninger modtaget fra FHB ved brev af 11. juli 2011.

(11)	Ved brev af 18. juli 2011 indsendte en tredjepart (Magyar Jelzálogbank Egyesület — foreningen af ungarske realkreditbanker) sine bemærkninger til beslutningen om indledning af proceduren til Kommissionen.

(12)	Ved brev af 3. oktober 2011 fremsendte de ungarske myndigheder en ajourført omstruktureringsplan og yderligere oplysninger om tilbagebetalingen af rekapitaliseringen til den ungarske stat.

(13)	Den 15. december 2011 blev der undertegnet en ny aftale mellem FHB og den ungarske stat, hvori banken forpligtede sig til at betale staten den forrentning, der oprindelig var fastlagt i rekapitaliseringsaftalen.

II. BESKRIVELSE AF STØTTEMODTAGEREN

1.1. STØTTEMODTAGEREN

(14)	FHB blev oprettet af staten i 1997. Staten afhændede gradvis sin andel i FHB. I 2003 blev FHB noteret på Budapests Fondsbørs, og i august 2007 mindskede staten sin aktiemajoritet i banken til lidt over 4 %.

(15)

FHB blev oprindelig oprettet som en realkreditbank for at fremme udbredelsen af realkreditobligationer. Banken var underlagt stramme regler for begrænset aktivitet, sikkerhedsstillelse og særligt tilsyn for at sikre maksimal sikkerhed bag realkreditobligationer. FHB fik i starten kun lov til at yde langfristede realkreditlån og garantier i forbindelser med realkreditlån og til at indgå visse former for transaktioner i derivater for at sikre sin egen position i forbindelse med realkreditlångivningen. Realkreditobligationer var hovedfinansieringskilde for bankens långivningsaktiviteter. Banken refinansierede ligeledes realkreditlån forlænget af andre banker.

(16)

I 2006 iværksatte FHB den nye strategiske plan med henblik på at udvide sin bankvirksomhed og sit filialnet for at øge sit finansieringsgrundlag og sit operationelle grundlag ved at indlede aktiviteter på privatkundemarkedet gennem FHB Commercial Bank. FHB begyndte efterhånden at sælge forskellige låneprodukter til privat- og erhvervskunder og at tilbyde kontostyring, modtagelse af indlån og korttjenester og udvidede således bankens produkter på passivsiden.

(17)

FHB er en koncern bestående af et moderselskab, FHB Mortgage Bank Co. Plc og en række helejede datterselskaber: FHB Commercial Bank Ltd, FHB Service Ltd, FHB Real Estate Ltd og FHB Life Annuity Real Estate Investment Ltd. FHB er især aktiv på markedet for realkreditobligationer, hvor FHB har en markedsandel på 23 % (2009) og er den næststørste aktør på det ungarske marked (kun overgået af OTP Bank med en markedsandel på 74 %). FHB har en markedsandel på 4,6 % inden for detailrealkreditlån og på 0,6 % inden for privatkundeindskud.

(18)	Da banken blev rekapitaliseret i marts 2009 beløb den samlede balance sig til 746,2 mia. HUF. Bankens kapitalprocent var på daværende tidspunkt 10,5 %. Statens kapitaltilførsel øgede FHB's kapitalprocent til 16,1 % ved udgangen af 2009 (beregnet på grundlag af ungarske regnskabsregler).

1.2. BAGGRUND

(19)

Ungarn er blandt de medlemsstater, som er blevet hårdest ramt af den finansielle krise. Et mangeårigt alt for stort offentligt forbrug og et lånefinansieret bygge- og forbrugsboom skabte allerede før krisen alvorlige ubalancer i økonomien. Den omfattende private låntagning i euro og schweizerfranc og den fortsatte afhængighed af ekstern finansiering betød, at Ungarn og den ungarske banksektor var særlig sårbar over for udsving i kursen på den ungarske forint, som blev betydelig svækket under krisen.

(20)	Som følge af den finansielle krise måtte Den Internationale Valutafond (herefter benævnt »IMF«), Den Europæiske Union (herefter benævnt »EU«) og Verdensbanken yde nødlån til Ungarn i november 2008 for at mindske spændingerne på landets finansielle markeder.

(21)

For at imødegå de alvorlige forstyrrelser af den ungarske økonomi som følge af krisen indførte den ungarske regering en række foranstaltninger til støtte for den finansielle sektor inden for rammerne af bankpakken finansieret af IMF, EU og Verdensbanken. Foranstaltningerne omfattede en likviditetsstøtteordning og en garanti- og rekapitaliseringsordning.

(22)

Likviditetsstøtteordningen (herefter benævnt »likviditetsordningen«), fastlagt i den ungarske finanslov, stiller likviditet til rådighed for finansielle institutioner i form af lån. Den blev godkendt af Kommissionen den 14. januar 2009 (7) og er efterfølgende blevet forlænget flere gange, senest indtil den 31. december 2011 (8).

(23)

Ved beslutning af 12. februar 2009 (9) godkendte Kommissionen den ungarske garanti- og rekapitaliseringsordning. Inden for rammerne af denne ordning kunne den ungarske stat tegne præferenceaktier, der betragtes som tier 1-kapital i banker. Rekapitaliseringsordningen er efterfølgende blevet forlænget flere gange, senest indtil den 31. december 2011.

(24)

I henhold til garanti- og rekapitaliseringsordningen skal de ungarske myndigheder, hvis en rekapitalisering overstiger 2 % af en banks risikovægtede aktiver, først informere Kommissionen og fremlægge en detaljeret vurdering af, hvorfor de mener, at en sådan bank fortsat bør betragtes som en grundlæggende sund institution. Hvis Kommissionen ikke accepterer vurderingen af, at banken er grundlæggende sund, kan rekapitaliseringen fortsat gennemføres, men forrentningen skal forhøjes for at afspejle den højere risiko, og der skal fremlægges en omstruktureringsplan senest seks måneder efter rekapitaliseringen.

Årsagerne til FHB's vanskeligheder

(25)	Ungarn blev hårdt ramt af den finansielle krise, der sammen med andre interne problemer i banksektoren har forværret situationen for ungarske banker.

(26)

Det var nødvendigt at yde statsstøtte til FHB, da banken i modsætning til mange andre ungarske banker ikke havde et moderselskab i euroområdet og således ikke kunne opnå billig finansiering gennem Den Europæiske Centralbank (herefter benævnt »ECB«). ECB-faciliteterne, herunder forskellige repofaciliteter, blev gjort tilgængelige i euroområdet fra efteråret 2008. Den ungarske centralbank indførte en facilitet i starten af 2010, men den øgede kun adgangen til finansiering i ungarske forint og ikke til eurofinansiering, hvilket ifølge FHB var af afgørende betydning, da krisen var på sit højeste (10).

(27)	Ifølge de ungarske myndigheder skulle rekapitaliseringen af FHB sikre bankens solvens og imødegå likviditetsvanskelighederne i hele den ungarske banksektor.

III. BESKRIVELSE AF STØTTEFORANSTALTNINGERNE

(28)

Ungarns støtteforanstaltninger til fordel for FHB, der er beskrevet i Kommissionens indledningsbeslutning af 24. januar 2011, består af:

—	et mellemfristet statslån på 120 mia. HUF (ca. 410 mio. EUR) med forfaldsdato den 11. november 2012 ydet den 25. marts 2009 på grundlag af likviditetsstøtteordningen

—	en rekapitalisering på 30 mia. HUF (ca. 100 mio. EUR) i form af nyudstedte præferenceaktier med særligt udbytte samt en aktie med stemmeret, gennemført den 31. marts 2009 på grundlag af garanti- og rekapitaliseringsordningen.

(29)

I en rekapitaliseringsaftale mellem Ungarn og FHB blev forrentningen af statens aktier fastsat til 10,49 %, hvilket er i overensstemmelse med den forrentning for grundlæggende sunde banker, der er fastsat i garanti- og rekapitaliseringsordningen, og som skal betales i form af udbytte. Rekapitaliseringen beløb sig til 9 % af FHB's risikovægtede aktiver, hvilket ligger over den tærskel på 2 %, der er fastsat i garanti- og rekapitaliseringsordningen, i henhold til hvilken de støttemodtagende institutioner kan betragtes som grundlæggende sunde. Da Kommissionen ikke blev underrettet om foranstaltningen inden gennemførelsen, havde Kommissionen ikke mulighed for at kontrollere, om det var korrekt at anse banken som grundlæggende sund i henhold til garanti- og rekapitaliseringsordningen. Når støttemodtageren ikke anses for at være sund i henhold til garanti- og rekapitaliseringsordningen, skal der fremlægges en omstruktureringsplan, og forrentningen skal afspejle det forhold, at banken ikke er grundlæggende sund, og være højere end forrentningen for en grundlæggende sund bank.

(30)

På trods af sine vanskeligheder klarede banken sig godt i denne periode. Den havde en stærk kapitalposition (en kapitalprocent på 10,5 % i marts 2009), og den havde en rating på Baa3 fra Moody's Investors Service (herefter benævnt »Moody's«), hvilket fortsat er i »investment grade«-kategorien. I februar 2010, mindre end ni måneder efter rekapitaliseringen, tilbagekøbte banken statens præferenceaktier med særligt udbytte.

(31)

Banken besluttede at tilbagebetale rekapitaliseringen på baggrund af en gennemgang af den konsoliderede aktuelle og forventede kapitalprocent med udgangspunkt i den makroøkonomiske prognose, der dannede grundlag for planlægningen for 2010, og de forventede volumener, balancer og risikooplysninger i bankens finansieringsplan for 2010. Efter gennemgangen blev det konkluderet, at bankens situation på trods af den finansielle krise ved årets udgang var bemærkelsesværdigt bedre end forventet på tidspunktet for indgåelsen af aftalen med den ungarske stat om rekapitaliseringen af banken i starten af 2009.

(32)

FHB tilbagebetalte rekapitaliseringsbeløbet til staten, men betalte ingen forrentning til staten, hvilket var i strid med rekapitaliseringsaftalen (11). Banken mente imidlertid ikke, at statens præferenceaktier med særligt udbytte automatisk gav ret til udbetaling af udbytte, og at det forhold, at der var tale om præferenceaktier, kun betød, at banken skulle betale det angivne udbytte til staten inden udbetaling af udbytte til stamaktionærer. Da stamaktionærerne ikke fik udbetalt udbytte i den periode, hvor staten var indehaver af præferenceaktierne med særligt udbytte, mente banken ikke, at den var forpligtet til at udbetale præferenceudbytte. FHB anførte endvidere, at staten under alle omstændigheder ikke var indehaver af præferenceaktierne med særligt udbytte, da der blev truffet afgørelse om udlodningen af udbytte for 2009, idet aktierne var blevet tilbagekøbt forinden.

(33)

FHB meddelte Kommissionen, at den havde deltaget i stresstesten på EU-plan i 2010 koordineret af Det Europæiske Banktilsynsudvalg i samarbejde med ECB og den ungarske finansielle tilsynsmyndighed. Stresstesten havde fokus på kapitalgrundlaget, men ikke direkte på likviditetsrisici. Testresultaterne, der var baseret på de konsoliderede tal ved udgangen af 2009, viste, at der skulle være en buffer på ver 50] (*1) mio. EUR i tier 1-kapital set i forhold til kravet om en tier 1-kapitalprocent for FHB på 6 %.

(34)

Ved »Act CX of 2010 on the Amendment of Certain Acts Pertaining to the Economy and Finance« (herefter benævnt »lov CX af 2010«), der trådte i kraft den 21. august 2010, ændrede Ungarn »Act CIV of 2008 on the Reinforcement of the Stability of the Financial Intermediary System« (herefter benævnt »loven om stabilisering«). Lov CX af 2010 gav den ungarske stat ret til med tilbagevirkende kraft at stille krav til FHB om forrentning af kapitaliseringen, selv om den ungarske stat ikke længere var aktionær på tidspunktet for FHB's generalforsamling, hvor der blev truffet afgørelse om udlodning af udbytte.

(35)	Den 28. oktober undertegnede den ungarske stat og FHB en aftale, hvori FHB forpligtede sig til at betale en forrentning på 890 mio. HUF til den ungarske stat for rekapitaliseringen samt en morarente på 11 726 786 HUF.

(36)

Forrentningen blev angiveligt fastsat på grundlag af betingelserne i likviditetsordningen. De ungarske myndigheder anførte, at rekapitaliseringen var blevet finansieret på samme måde som likviditetsstøtten ved hjælp af lån, og at forrentningen af rekapitaliseringen og likviditetsstøtten derfor skulle være den samme. Kapitalen blev gjort tilgængelig for FHB den 6. maj 2009, og den blev tilbagebetalt den 19. februar 2010. Den endelige rentesats var den samme som den, der blev betalt for lånet på ca. 400 mio. EUR. Ifølge oplysningerne fra Ungarn beløb den månedlige gennemsnitlige rente sig til mellem 3,78 % og 4,08 %. Det endelige beløb blev beregnet på ugentlig basis. Ifølge oplysningerne fra de ungarske myndigheder blev den samlede forrentning på 890 mio. HUF betalt ved udgangen af 2010.

(37)

Der blev opkrævet morarenter på grundlag af den ungarske referencesats på 5,97 % som offentliggjort af Kommissionen (12) forhøjet med 100 basispoint. Morarenten blev beregnet for perioden fra den 21. august 2010, hvor den ændrede lov om stabilisering trådte i kraft, til den 28. oktober 2010, hvor aftalen blev undertegnet.

(38)

Den 15. december 2011 indgik den ungarske stat og FHB en ny aftale, hvori banken forpligtede sig til at betale en samlet forrentning på 10,49 % af hele rekapitaliseringsbeløbet (dvs. et samlet beløb på 2 491 742 552 HUF) til staten. I denne nye aftale forpligtede FHB sig således til inden den 31. december 2011 at betale et yderligere beløb på 1 601 742 552 HUF til staten beregnet som forskellen mellem den samlede forrentning på 890 mio. HUF som nævnt ovenfor i betragtning 36 og den forrentning, der allerede var blevet betalt den 28. oktober 2010.

IV. OMSTRUKTURERINGSPLANEN

(39)

Den 30. september 2010 fremlagde Ungarn en ajourført omstruktureringsplan for FHB for Kommissionen. Yderligere oplysninger om omstruktureringsplanen blev forelagt Kommissionen ved brev af 3. oktober 2011. Der er allerede blevet redegjort for hovedaspekterne i omstruktureringsplanen i Kommissionens beslutning om indledning af proceduren. Der blev forelagt yderligere oplysninger den 3. oktober 2011 som redegjort for i punkt 4.1-4.3.

4.1. RENTABILITET

(40)

I 2010 var den økonomiske situation i Ungarn og på internationalt plan meget vanskelig, selv om der var tegn på bedring. I 2010 var den ungarske banksektors rentabilitet langt mindre end året før. Ved lov XC af 2010, som trådte i kraft den 13. august 2010, pålagde den ungarske regering de finansielle organisationer en særlig afgift, som beløb sig til i alt 187 mio. HUF, der primært blev betalt af kreditinstitutioner.

(41)

Privatkundernes efterspørgsel efter lån blev kraftigt reduceret i 2010. Forsyningssiden blev samtidig svækket på grund af den negative udvikling på lovgivningsområdet og på markederne. Der var også en generel nedgang i erhvervslån i sektoren, selv om en række banker — herunder FHB — udvidede deres aktiviteter på erhvervskundeområdet.

(42)

Den vigtigste begivenhed i relation til FHB's operationer og finansielle resultater var opkøbet af Allianz Commercial Bank Ltd (herefter benævnt »Allianz Bank«) og den langsigtede strategiske samarbejdsaftale mellem Allianz Hungaria Insurance Co. Ltd. (herefter benævnt »Allianz Hungaria Insurance«) og FHB. Dette opkøb blev afsluttet den 30. september 2010. Der blev samtidig iværksat en fusionering i FHB med det formål at fusionere Allianz Bank og FHB Commercial Bank og rationalisere og optimere hele koncernens virksomhed (filialnet, distributionskanaler, produktporteføljer, it-operationer, organisationsstruktur og HR osv.).

(43)

Opkøbet havde en positiv indvirkning på FHB-koncernens nettooverskud i 2010. Engangsposter vedrørende opkøbet opvejede den negative indvirkning af den særlige bankafgift, tab på udlånsporteføljen og de øgede finansieringsomkostninger. FHB's samlede indtjening i 2010 beløb sig til 11,2 mia. HUF, hvilket var en forøgelse på 58,9 % sammenholdt med 2009.

(44)

Som følge af opkøbet af Allianz Bank er antallet af privat- og erhvervskundekonti i FHB steget væsentligt fra […] i december 2009 til […] i december 2010 (+[…] %). På grund af det store antal sovende konti steg det samlede indskud imidlertid ikke forholdsmæssigt, men fra […] mia. HUF i december 2009 til […] mia. HUF i december 2010 (+[…] %). FHB's markedsandel inden for privat- og erhvervskundeindskud steg fra henholdsvis […] % til […] % og fra […] % til […] %. Opkøbet af Allianz Bank øger således andelen af indskud i FHB's finansieringssammensætning og reducerer provenuet fra realkreditobligationer fra […] mia. HUF i 2010 til […] mia. HUF i 2011.

(45)

FHB forventer en kapitalprocent på omkring […] % i december 2011 baseret på den forventede konsoliderede balance og indtægtsopgørelse for 2011. Denne prognose omfatter den yderligere betaling til den ungarske stat i forbindelse med rekapitaliseringen i marts 2009. Denne yderligere betaling blev foretaget den 15. december 2011 efter aftale med den ungarske stat.

4.2. BYRDEFORDELING

(46)	FHB har betalt en forrentning på 890 mio. HUF af rekapitaliseringen på 30 mia. HUF i oktober 2010. Den oprindelige rentesats var den samme som for lånet på 120 mia. HUF eller en månedlig gennemsnitsrente på mellem 3,79 % og 4,08 %.

(47)	I henhold til den nye aftale undertegnet den 15. december 2011 mellem FHB og den ungarske stat forpligtede banken sig til at betale staten en samlet forrentning på 2 491 742 552 HUF, dvs. 10,49 % af rekapitaliseringsbeløbet, som oprindelig aftalt mellem banken og staten i rekapitaliseringsaftalen.

4.3. FORANSTALTNINGER TIL BEGRÆNSNING AF KONKURRENCEFORDREJNINGER

(48)

De yderligere oplysninger, der blev forelagt i oktober 2011, vedrørte ikke specifikt konkurrencefordrejninger, ud over at det blev understreget, at FHB's markedsandel for indskud fra private kunder og erhvervskunder på trods af købet af Allianz Bank fortsat var begrænset (henholdsvis [0,7 %-1,3 %] og [0,4 %-0,95 %] den 31. december 2010 og henholdsvis [0,65 %-1,3 %] og [1 %-1,35 %] den 30. juni 2011).

V. BEGRUNDELSER FOR INDLEDNINGEN AF DEN FORMELLE PROCEDURE

(49)

Kommissionen indledte en formel undersøgelsesprocedure, da den mente, at de underliggende hovedantagelser i FHB's omstruktureringsplan og indtjeningsprognose ikke var tilstrækkelig begrundede og ikke tog højde for FHB's nylige opkøb af Allianz Bank. Kommissionen gav ligeledes udtryk for tvivl om FHB's rentabilitet på lang sigt i lyset af bankens store afhængighed af engrosfinansiering og markedet for fast ejendom i Ungarn.

(50)

I lyset af den lave forrentning af rekapitaliseringsbeløbet, der blev betalt til staten i oktober 2010 (svarende til en gennemsnitlig rente på 3,79 % til 4,08 % som fastsat i likviditetsordningen), udtrykte Kommissionen også tvivl om, hvorvidt bankens egetbidrag til omstruktureringsindsatsen var tilstrækkeligt. FHB's opkøb af Allianz Bank og aftalen med Allianz Hungarie Insurance rejser desuden tvivl om, hvorvidt støtten blev begrænset til det strengt nødvendige

(51)

Endelig mente Kommissionen heller ikke, at de ungarske myndigheder havde påvist, at der blev truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at begrænse konkurrencefordrejninger på markedet som følge af støtten til FHB, navnlig i lyset af bankens udvidelsesstrategi, dens nylige opkøb af Allianz Bank og den utilstrækkelige forrentning, som blev betalt for statens rekapitalisering.

VI. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(52)

Kommissionen modtog bemærkninger fra foreningen af ungarske realkreditbanker (herefter benævnt »foreningen«) den 18. juli 2011. I sine bemærkninger understregede foreningen omfanget af den krise, der ramte den ungarske økonomi og banksektor i 2008-2009, og det forhold, at rekapitaliseringen af FHB skete på baggrund af den vanskelige makroøkonomiske situation som følge af krisen. Statsindgrebet til fordel for FHB havde til formål at imødegå alvorlige risici i den ungarske realkreditsektor og på markedet for realkreditobligationer. Som følge af sårbarheden over for kursudsving, styrkelsen af schweizerfrancen mod den ungarske forint, der resulterede i et fald i forbrugernes indkomst, og den stigende arbejdsløshed faldt kvaliteten af beholdningen af realkreditobligationer hurtigt og drastisk, og bankernes beholdning af uerholdelige fordringer steg, samtidig med at deres finansieringsmuligheder blev forringet. Dette var navnlig tilfældet for FHB, der henter sin finansiering på kapitalmarkedet.

VII. BEMÆRKNINGER FRA MEDLEMSSTATEN

(53)	Kommissionen modtog bemærkninger fra de ungarske myndigheder den 2. marts 2011 suppleret med bemærkninger fra FHB ved brev af 11. juli 2011.

7.1. RENTABILITET

(54)

I lyset af Kommissionens tvivl om, hvorvidt de underliggende antagelser i bankens omstruktureringsplan er korrekte, anfører de ungarske myndigheder, at de finansielle prognoser er baseret på eksterne eksperters antagelser, og at de er i overensstemmelse med de oplysninger, der var tilgængelige på daværende tidspunkt. Med hensyn til sundhed er de ikke anderledes end alle FHB's øvrige finansieringsplaner eller prognoser.

(55)	Ifølge de ungarske myndigheder er FHB's rentabilitet på lang sigt sikret, hvilket FHB's succes med at rejse midler på både penge- og kapitalmarkedet vidner om. I 2009 udstedte FHB således pantebreve og obligationer for over 60 mia. HUF, og private investorer lånte også banken i alt […].

(56)

De ungarske myndigheder anfører endvidere, at for så hvidt angår privatkundeindskud, viser tallene, at FHB's markedsandel inden for privatkundeindskud steg fra […] % til […] % i 2009, og den forventes at ligge på […] % ved udgangen af 2010. Antallet af privatkonti såvel som porteføljens størrelse er desuden steget konstant og dynamisk på trods af en markedsprognose, der viser et fald i porteføljen. Banken og de ungarske myndigheder mener således ikke, at prognoserne for privatkundeindskud og privatkonti er for optimistiske.

(57)

Med hensyn til FHB's likviditetsposition kan den anses som vedvarende stabil, hvilket bl.a. skyldes, at banken skal opfylde kreditvurderingsbureauernes likviditetskrav. Bankens likviditetsposition var stabil, selv i de mest vanskelige perioder under krisen, hvilket bekræftes i brevet af 19. marts 2009 fra den ungarske centralbankchef til finansministeren.

(58)

Endelig skyldtes forringelsen af kvaliteten af bankens aktiver under krisen navnlig Ungarns makroøkonomiske situation, et fald i husholdningernes indkomst, faldende beskæftigelse og stigende arbejdsløshed snarere end styrkelsen af schweizerfrancen mod den ungarske forint. Selv om FHB har iværksat en række ordninger til støtte for debitorer med økonomiske problemer, vil låneporteføljens kvalitet primært blive permanent forbedret gennem økonomisk vækst og mere gunstige økonomiske indikatorer. Ifølge den ungarske centralbanks og den ungarske regerings økonomiske prognoser stiger bruttonationalproduktet (herefter benævnt »BNP«) i 2011, der vil ske en gradvis forbedring af beskæftigelsen, og arbejdsløsheden vil falde, hvilket sandsynligvis også vil få en betydelig indvirkning på FHB's udlånsportefølje.

7.2. BYRDEFORDELING

(59)

De ungarske myndigheder bemærker, at FHB indgik aftalerne med Allianz Bank og Allianz Hungaria Insurance, efter at FHB havde betalt staten det fulde beløb den 19. februar 2010 for hele den udstedte værdi af aktierne og indløst de aktier, der var blevet udstedt under rekapitaliseringen. FHB's aftaler med Allianz blev indgået i juni og juli 2010, og opkøbet skete i september 2010. På daværende tidspunkt havde FHB ikke modtaget nogen statsmidler. FHB kan således ikke have finansieret købet ved hjælp af den rekapitalisering, der blev tilbagebetalt i februar 2010. De indledende analyser og drøftelser mellem FHB og Allianz startede først, da statslånet var blevet tilbagebetalt. Den købspris, som FHB betalte for Allianz Bank (under hensyntagen til værdien af egne aktier), beløb sig endvidere til ca. 3,3 mia. HUF, selv om Allianz Banks egenkapital var næsten 14 mia. HUF pr. 30. september 2010. FHB havde derfor ikke brug for kapital for at kunne købe Allianz Bank, og transaktionen reducerede ikke FHB's egenkapital.

(60)	Det forhold, at støtten var begrænset til det strengt nødvendige, afspejles desuden i, at FHB's kapitalprocent, der var 11,3 % i 2008, først efter rekapitaliseringen nåede op på det mål for kapitalprocenten på 12 %, der var blevet godkendt af Kommissionen i garanti- og rekapitaliseringsordningen.

(61)

De ungarske myndigheder bemærker ligeledes, at FHB ikke har udbetalt udbytte i flere år i træk, og banken har kun tilbagekøbt en mindre del af sine aktier i forhold til den samlede værdi af aktionærens egenkapital. Da der kun er blevet tilbageført begrænsede midler til ejere og aktionærer gennem de seneste år, er der således sikret en passende byrdefordeling.

7.3. FORANSTALTNINGER TIL BEGRÆNSNING AF KONKURRENCEFORDREJNINGER

(62)

Ud over de foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger, som Kommissionen har nævnt i sin beslutning, understreger de ungarske myndigheder en række yderligere foranstaltninger inden for rammerne af garanti- og rekapitaliseringsordningen og rekapitaliseringsaftalen mellem FHB og den ungarske stat:

—	Staten har en særlig vetoret vedrørende udbyttebetaling og opkøb (13).

—	Banken skal gennemføre en række begrænsninger vedrørende lønninger, vederlag og fordele for bankens ledende medarbejdere, så længe den ungarske stat er aktionær (14).

(63)	De ungarske myndigheder bemærker, at de fortolker statsstøttereglerne således, at disse adfærdsmæssige foranstaltninger og andre foranstaltninger, der begrænser konkurrencefordrejninger, er eller var bindende for FHB, så længe den ungarske stat var aktionær i banken.

(64)

Ud over ovennævnte foranstaltninger indgik FHB yderligere forpligtelser i punkt 3.8 i rekapitaliseringsaftalen, hvori det fastslås, at rekapitaliseringen skal anvendes til at opfylde følgende mål:

—	FHB skal gennemføre en kapitalforhøjelse i FHB Commercial Bank

—	Rekapitaliseringen skal bidrage til stabiliseringen af de ungarske markeder for pantebreve og realkreditlån og finansiere udviklingen af udlån til privatkunder og SMV'er

—	Rekapitaliseringen skal bidrage til FHB's stabilitet og styrke bankens aktive tilstedeværelse på kapitalmarkedet og således bidrage til at genskabe investorernes tillid

—	FHB skal deltage i konsolideringen af ovennævnte markedssegmenter

—	FHB skal optimere sin finansieringsstruktur (forpligtelsesstruktur)

—	FHB skal udvikle de nødvendige værktøjer til afhjælpning af den alvorlige indvirkning af makrorisici (valutarisici) på kapitalsiden.

(65)

I modsætning til den tvivl, som Kommissionen har givet udtryk for, var formålet med rekapitaliseringen af FHB ikke at fordreje konkurrenceevnen ved at udvide FHB Commercial Banks aktiviteter. Kapitalforhøjelsen i FHB Commercial Bank var et led i rekapitaliseringsaftalen. FHB Commercial Banks hovedaktiviteter, der også blev støttet i forbindelse med kapitalforhøjelsen på 25 mia. HUF finansieret gennem statens rekapitalisering, er fortsat de samme. Udlånsporteføljen til erhvervskunder er til stadighed blevet udvidet, men ikke ud over sin hidtidige trendvækst.

(66)

Efter de ungarske myndigheders opfattelse viser ovenstående, at der ikke er noget grundlag for Kommissionens sammenfattende vurdering af foranstaltningerne til begrænsning af konkurrencefordrejninger og dens påstand om, at »disse foranstaltninger er meget begrænsede«. De ungarske myndigheder gør derfor gældende, at rekapitaliseringsaftalen opfylder kriterierne i både loven om stabilisering og de relevante meddelelser fra Kommissionen.

VIII. VURDERING AF STØTTEN

8.1. STØTTENS EKSISTENS

(67)

Kommissionen har allerede i sin beslutning om indledning af proceduren af 24. januar 2011 fastslået, at både rekapitaliseringen og likviditetsstøtten i form af lånet ydet til FHB udgør statsstøtte ifølge traktatens artikel 107, stk. 1 (15). Hverken den ungarske stat eller FHB har fremført nogen argumenter, der kan rejse tvivl herom.

8.2. STØTTENS LOVLIGHED

(68)

Kommissionen har allerede i sin indledningsbeslutning af 24. januar 2011 fastslået, at rekapitaliseringen til fordel for FHB ikke var i overensstemmelse med betingelserne i garanti- og rekapitaliseringsordningen, navnlig for så vidt angår de krav, der skal opfyldes, hvis kapitaltilførslen overstiger 2 % af støttemodtagerens risikovægtede aktiver. Kommissionen skulle således have været særskilt underrettet om foranstaltningen i overensstemmelse med betingelserne i garanti- og rekapitaliseringsordningen og traktatens artikel 108, stk. 3.

(69)	Ungarn har således ulovligt iværksat støtten i form af en rekapitalisering til fordel for FHB i strid med traktatens artikel 108, stk. 3.

8.3. KVANTIFICERING AF STØTTEN

(70)	I forbindelse med omstruktureringen af FHB skal der tages hensyn til alle foranstaltninger iværksat til fordel for banken. Der skal således både tages hensyn til rekapitaliseringen på 30 mia. HUF og likviditetslånet på 120 mia. HUF i forenelighedsvurderingen.

8.4. STØTTENS FORENELIGHED

8.4.1. Retsgrundlag

(71)

Som allerede anført i Kommissionens beslutning af 24. januar 2011 er Kommissionen i lyset af de særlige omstændigheder på de finansielle markeder af den opfattelse, at foranstaltningerne kan vurderes på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), hvori det anføres, at »Som forenelige med fællesmarkedet kan betragtes: […] støtte, der kan […] afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi«. Da nærværende afgørelse har til formål at vurdere støtten til FHB og bankens omstruktureringsplan, mener Kommissionen, at vurderingen bør baseres på meddelelserne om anvendelsen af statsstøttereglerne i den finansielle sektor under krisen (16). Vurderingen af bankens omstruktureringsplan vil navnlig blive baseret på omstruktureringsmeddelelsen (17).

8.4.2. Omstruktureringsplanens forenelighed

8.4.2.1. Genoprettelse af institutionens langsigtede rentabilitet

(72)

I sin beslutning om indledningen af proceduren (18) udtrykte Kommissionen tvivl om pålideligheden af FHB's antagelser i bankens finansielle fremskrivninger. Kommissionen bemærkede, at der i den omstruktureringsplan, som FHB forelagde i september 2010, ikke blev redegjort for, hvorfor disse antagelser var korrekte. Da der tilsyneladende ikke var blevet taget højde for konsekvenserne af opkøbet af Allianz Bank og aftalen med Allianz Hungaria Insurance i de finansielle fremskrivninger, mente Kommissionen ikke, at de forelagte fremskrivninger fortsat var korrekte. Kommissionen udtrykte ligeledes tvivl om bankens antagelser om en stærk stigning i bankens indlån.

(73)

Kommissionen var endvidere bekymret over bankens rentabilitet på længere sigt på grund af forretningsmodellen for FHB, som efter Kommissionens opfattelse var sårbar over for likviditetskriser på grund af bankens store afhængighed af engrosfinansiering og den lille andel af indlån. Kommissionen mente ikke, at der i bankens omstruktureringsplan fra september 2010 blev redegjort tilstrækkeligt for den bæredygtige finansiering af banken på længere sigt, idet der navnlig var fokus på kapitalperspektivet.

(74)

På grundlag af yderligere forelagte oplysninger om bankens omstruktureringsplan i oktober 2011 fastslår Kommissionen, at de finansielle prognoser i omstruktureringsplanen fra september 2010 er baseret på sunde og pålidelige antagelser. Det fremgår af de ajourførte oplysninger, herunder om købet af Allianz Bank, at der er sket en forøgelse af bankens indskud fra private kunder og erhvervskunder som følge af de konti, der er overtaget fra Allianz Bank. Dette opkøb underbygger antagelserne om stigningen i indlån.

(75)

Kommissionen ser ligeledes positivt på, at stigningen i indlån bidrager til at diversificere bankens finansieringskilder, reducere realkreditobligationernes relative vægt i finansieringens sammensætning og mindske bankens afhængighed af engrosfinansiering. Ifølge de forelagte oplysninger er andelen af engrosfinansiering (dvs. provenuet fra udstedelsen af obligationer, indlån fra banker og den del af realkreditobligationerne, som ikke anvendes til at refinansiere lån) faldet som en procentdel af bankens samlede forpligtelser fra [35 %-30 %] pr. 31. december 2009 til [30 %-25 %] pr. 31. december 2010. Som følge af denne omlægning af bankens finansieringssammensætning med en større andel indlån er bankens gennemsnitlige finansieringsomkostninger (beregnet som renteudgifter på samlede forpligtelser) blevet reduceret fra [7-6,5] basispoint pr. 31. december 2009 til [6-5,5] basispoint pr. 31. december 2010. Afkastningsgraden steg fra [0,90 %-1 %] i 2009 til [1,05 %-1,10 %] i 2010. Denne positive udvikling bekræftes i bankens prognose, hvor afkastningsgraden forventes at blive stabiliseret i 2014 på [1,05 %-1,2 %] i et basisscenarie og [0,9 %-1,05 %] i et stressscenarie. I 2014 forventes afkastet på egenkapitalen at blive [11 %-13 %] i et basisscenarie og [10 %-12 %] i et stressscenarie.

(76)

Kommissionen gav ligeledes i beslutningen om indledning af proceduren udtryk for sin bekymring over, hvorvidt de foranstaltninger, som de ungarske myndigheder traf på daværende tidspunkt, i tilstrækkelig grad imødegik FHB's eksponering for det ungarske marked for fast ejendom og negative kursudsving. På grundlag af oplysningerne fremlagt af Ungarn den 9. december 2011 ser Kommissionen imidlertid positivt på, at FHB har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse bankens involvering i markedet for realkreditobligationer væsentligt (19). Banken har ligeledes øget sin andel af lån til privatkunder væsentligt fra [3 %-5 %] i 2009 til [9 %-11 %] i 2011. Kommissionen bemærker desuden, at »Allianz-handelen« (20) i høj grad bidrog til denne positive udvikling. Med hensyn til bankens eksponering for negative kursudsving kan FHB's forpligtelse til at udvikle de nødvendige værktøjer til afhjælpning af den alvorlige indvirkning af valutarisici på kapitalsiden accepteres som tilstrækkelig til at fjerne Kommissionens tvivl (21), da det giver banken mulighed for at fjerne eller afdække sine valutarisici i forbindelse med valutatransaktioner.

(77)	Kommissionen mener derfor, at den ajourførte omstruktureringsplan, hvor der tages højde for Allianz Bank-handelen, begrunder konkrete målniveauer for FHB's finansielle fremskrivninger og bidrager til at genskabe bankens rentabilitet på lang sigt.

8.4.2.2. Bankens egetbidrag (byrdefordeling)

(78)

Kommissionen ser positivt på, at rekapitaliseringsbeløbet allerede blev fuldt ud tilbagebetalt til staten den 19. februar 2010, dvs. mindre end et år efter, og at banken tilbagebetalte beløbet med egne midler. FHB anvendte også sine egne midler til at tilbagebetale fire afdrag på det mellemfristede statslån, der forfaldt til betaling den 11. februar 2011, den 11. maj 2011, den 11. august og den 11. november 2011.

8.4.2.3. Begrænsning af omstruktureringsomkostningerne, forrentning

(79)

Det er efter Kommissionens opfattelse positivt, at rekapitaliseringsbeløbet blev tilbagebetalt til staten før forfaldstidspunktet. FHB's opkøb af Allianz Bank forbedrer desuden bankens likviditetsprofil og øger indskuddene fra private kunder og erhvervskunder. Opkøbet er således et vigtigt aspekt i bankens forretningsplan og bidrager til dens langsigtede rentabilitet. Det kan således ikke antages, at støtten til FHB blev anvendt til at udvikle bankens aktiviteter på nye forretningsområder, da Allianz Bank og FHB begge opererer på det samme privat- og erhvervskundeområde. Kommissionen mener således, at FHB's opkøb af Allianz Bank Ltd er en passende foranstaltning til at fastholde bankens rentabilitet på lang sigt.

(80)

Kommissionen bemærker desuden, at oplysningerne fra de ungarske myndigheder fjerner den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for i indledningsbeslutningen af 24. januar 2011 om, hvorvidt opkøbet af Allianz Bank i vidt omfang var blevet finansieret af staten. Opkøbet af Allianz Bank blev gennemført den 30. september 2010 efter tilbagebetalingen af rekapitaliseringen til staten den 19. februar 2010. Med hensyn til det udestående beløb ser Kommissionen positivt på, at banken allerede har tilbagebetalt fire afdrag på lånet siden februar 2011 (22). Den »manglende« forrentning af rekapitaliseringen, dvs. det beløb, der ikke blev betalt af FHB oprindeligt, ændrer ikke ved Kommissionens vurdering, da denne betaling beløb sig til ca. 1,6 mia. HUF (betragtning 40), og prisen for Allianz Bank var 3,3 mia. HUF (betragtning 60).

(81)

Med hensyn til forrentningen af støtteforanstaltningerne ser Kommissionen positivt på, at FHB og den ungarske stat indgik en aftale den 15. december 2011, hvori FHB forpligtede sig til at betale en yderligere forrentning på 1,6 mia. HUF til staten. Ud over betalingen af 890 mio. HUF i oktober 2010 svarer FHB's samlede betaling for den ungarske stats rekapitalisering til en forrentning på 10,49 % i overensstemmelse med betingelserne i garanti- og rekapitaliseringsordningen.

(82)	Kommissionen ser positivt på, at banken tilbagebetalte statens rekapitalisering mindre end et år efter (banken blev rekapitaliseret den 23. marts 2009, og staten blev tilbagebetalt den 19. februar 2010).

(83)

Forrentningen af det mellemfristede lån, som banken modtog på grundlag af likviditetsordningen, er den højeste af i) IMF's særlige trækningsrettigheder (herefter benævnt »SDR«) + 345 basispoint og ii) den etårige interbankrente (herefter benævnt »IBOR«) + 100 basispoint + 123,5 basispoint (svarende til en månedlig gennemsnitsrente på mellem 3,79 % og 4,08 %) i overensstemmelse med betingelserne i likviditetsordningen.

(84)

I henhold til låneaftalen vedrørende det mellemfristede statslån forfalder det første afdrag på lånet […] den 11. februar 2011. Ifølge oplysningerne fra de ungarske myndigheder har FHB betalt fire afdrag på lånet, der forfaldt den 11. februar 2011, den 11. maj 2011, den 11. august 2011 og den 11. november 2011. Kommissionen ser positivt på, at FHB indtil videre har opfyldt sine betalingsforpligtelser i forbindelse med det mellemfristede lån hurtigt. Kommissionen har ingen grund til at betvivle, at lånet vil blive tilbagebetalt fuldt ud og rettidigt ved forfald.

(85)

Denne vurdering bekræftes af FHB's gode resultater på trods af vanskelighederne i den ungarske banksektor og bankens forholdsvis høje core tier 1-kapitalprocent (kernekapitalprocent) (12 % ved udgangen af 2008, der steg til 16,9 % efter rekapitaliseringen i 2009 og fortsat var høj (10,5 %) efter tilbagebetalingen af statskapitalen). Kapitalkravet til ungarske banker var 8 % på daværende tidspunkt. I modsætning til en række af de øvrige banker var banken i stand til at fastholde sin stærke kapitalposition (en kapitalprocent på 10,5 % i marts 2009 efter tilbagebetalingen af rekapitaliseringen til staten). Derudover havde den stadig en rating på Baa3 fra Moody's, hvilket fortsat er i »investment grade«-kategorien.

(86)	I lyset af disse kendsgerninger mener Kommissionen, at FHB's vanskeligheder var midlertidige og ikke grundlæggende. Den mener derfor, at den forrentning, som banken har betalt, er passende og i overensstemmelse med den forrentning, som en grundlæggende sund bank skal betale.

(87)	Da bankens rentabilitet ikke var truet af de vedvarende problemer i Ungarn, vil Kommissionen ikke stille krav om, at der skal betales yderligere forrentning til staten.

(88)	FHB's forrentning til staten af det mellemfristede lån (se betragtning 84) var desuden i overensstemmelse med betingelserne i likviditetsordningen. Kommissionen mener derfor, at forrentningen for begge støtteforanstaltninger er passende.

(89)	Kommissionen ser ligeledes positivt på, at banken ikke udbetalte udbytte af stamaktierne for årene 2009 og 2010. FHB indførte ligeledes en række begrænsninger på lønninger, vederlag og fordele for bankens ledende medarbejdere, så længe den ungarske stat var aktionær.

(90)	Kommissionen mener derfor, at omstruktureringsplanen sikrer, at banken, dens aktionærer og ledelsen selv yder et passende bidrag til omstruktureringsomkostningerne.

8.4.2.4. Foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger

(91)

Kommissionen bemærker, at foranstaltningerne i bankens omstruktureringsplan til begrænsning af konkurrencefordrejninger er begrænsede. For det første er der ikke blevet iværksat strukturforanstaltninger. For det andet finder de adfærdsmæssige foranstaltninger kun anvendelse, så længe bankerne drager fordel af statens kapitaltilførsel. For det tredje ser Kommissionen positivt på, at FHB indtil videre har opfyldt sine betalingsforpligtelser i forbindelse med det mellemfristede lån hurtigt. Kommissionen har ingen grund til at betvivle bankens evne til at tilbagebetale lånet fuldt ud og rettidigt ved forfald. For det fjerde har FHB's markedsstilling ikke ændret sig væsentligt siden opkøbet af Allianz Bank (med markedsandele på [3 %-3,3 %] og [3,4 %-3,6 %] henholdsvis før og efter opkøbet), hvilket forsikrer Kommissionen om, at den konkurrencefordrejende virkning af dette opkøb fortsat er begrænset.

(92)

De adfærdsmæssige foranstaltninger er begrænset til følgende:

—	Banken må ikke følge en aggressiv forretningsstrategi

—	Banken må ikke investere i nye forretningsområder, medmindre disse investeringer er blevet godkendt inden undertegnelsen af rekapitaliseringsaftalen

—	Banken må ikke som led i sin markedsføring anføre, at den har modtaget statsstøtte.

(93)

Kommissionen mener ikke, at de andre adfærdsmæssige foranstaltninger i forbindelse med rekapitaliseringen, som de ungarske myndigheder nævner i deres svar på indledningsbeslutningen af 24. januar 2011, kan betragtes som foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger som følge af støtten.

(94)

I lyset af FHB's begrænsede markedsandel på privat- og erhvervskundeområdet i Ungarn ([0,9 %-1,08 %] og [0,5 %-0,9 %] inden for henholdsvis privat- og erhvervskundeindskud), og da banken tilbagebetalte statens kapitaltilførsel mindre end et år efter, er Kommissionen imidlertid af den opfattelse, at konkurrencefordrejningerne fortsat er begrænsede. Da FHB allerede har tilbagebetalt fire afdrag af det mellemfristede lån under likviditetsordningen, har Kommissionen ingen grund til at betvivle, at banken vil tilbagebetale lånet fuldt ud og rettidigt.

(95)	Den forrentning, der er betalt til staten, er desuden i overensstemmelse med garanti- og rekapitaliseringsordningen og er derfor passende som krævet i punkt 34 i omstruktureringsmeddelelsen.

KONKLUSION

(96)

På grundlag af oplysningerne fra de ungarske myndigheder og den ajourførte omstruktureringsplan for FHB, der er redegjort for i afsnit IV i denne afgørelse, er Kommissionen af den opfattelse, at de gennemførte støtteforanstaltninger i form af et likviditetsstøttelån og en rekapitalisering er forenelige med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten og opfylder kravene i omstruktureringsmeddelelsen med hensyn til rentabilitet, byrdefordeling og foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger.

(97)	Ungarn har undtagelsesvis accepteret, at denne afgørelse vedtages på engelsk som det eneste autentiske sprog —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De foranstaltninger, som Ungarn har gennemført til fordel for FHB Jelzálogbank Nyrt i form af et mellemfristet statslån på 120 mia. HUF (ca. 410 mio. EUR), der blev ydet den 25. marts 2009 med forfaldsdato den 11. november 2012, og en rekapitalisering på 30 mia. HUF (ca. 100 mio. EUR), der blev foretaget den 31. marts 2009 og omfattede præferenceaktier med særligt udbytte samt en aktie med stemmeret, er forenelige med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Ungarn.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. februar 2012.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Næstformand

(1) EUT C 178 af 18.6.2011, s. 7.

(2) Baseret på kursen EUR/HUF (289,63) pr. 15. februar 2012.

(3) EUT C 47 af 25.2.2010, s. 16.

(4) EUT C 147 af 27.6.2009, s. 2.

(5) EUT C 195 af 19.8.2009, s. 9.

(6) EUT C 178 af 8.6.2011, s. 7.

(7) EUT C 47 af 25.2.2010, s. 16.

(8) EUT C 236 af 12.8.2011, s. 1.

(9) EUT C 147 af 27.6.2009, s. 2.

(10) For en nærmere redegørelse for FHB's vanskeligheder, se betragtning 39 ff. i indledningsbeslutningen af 24. januar 2011.

(11) Se ovenfor, betragtning 28, anden sætning.

(*1) Forretningshemmelighed.

(12) EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6, og »Basissatser (siden 1.7.2008, EUR27) beregnet i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 19.1.2008 «, tilgængelig på http://ec.europa.eu/competition/state_aid/legislation/reference_rates.html

(13) Se § 13 i loven om stabilisering, punkt 25 og 26 i Kommissionens beslutning 664/2008 og punkt 5 i rekapitaliseringsaftalen.

(14) Se § 8, stk. 3, litra e), i loven om stabilisering, punkt 27, litra b), i Kommissionens beslutning 664/2008 og punkt 9 i rekapitaliseringsaftalen.

(15) Se betragtning 89 ff. i indledningsbeslutningen af 24. januar 2011.

(16) Meddelelse fra kommissionen om anvendelse af statsstøtteregler på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen fra og med 1. januar 2012, EUT C 356 af 6.12.2011, s. 7.

(17) Meddelelse fra Kommissionen om genoprettelse af rentabiliteten i finanssektoren under den nuværende krise og vurdering af omstruktureringsforanstaltninger på grundlag af statsstøttereglerne, EUT C 195 af 19.8.2009, s. 9.

(18) Se betragtning 108.

(19) Pr. 30. juni 2011 faldt bankens forpligtelser i relation til realkreditobligationer til [365 mia. HUF-350 mia. HUF] (fra [435 mia. HUF-445 mia. HUF] ved udgangen af 2009) for en samlet balance på [835 mia. HUF-845 mia. HUF] pr. juni 2011 (sammenholdt med [800 mia. HUF-810 mia. HUF] ved udgangen af 2009), samtidig med at de samlede indskud steg (fra [60 mia. HUF-65 mia. HUF] i 2009 til [124 mia. HUF-130 mia. HUF] i 2011).

(20) »Allianz-handelen« henviser til opkøbet af Allianz Bank og fusionen mellem Allianz Bank og FHB samt aftalen om et strategisk samarbejde med Allianz Hungaria Insurance Co. Ltd.

(21) Se ovenfor betragtning 64, sjette led.

(22) I overensstemmelse med likviditetsordningen skal banken tilbagebetale lånebeløbet i otte lige store rater.

22.5.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 152/32

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 15. maj 2013

om statsstøtte SA.33728 (12/C), som Danmark planlægger at gennemføre til finansiering af en ny multiarena i København

(meddelt under nummer C(2013) 2740)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2014/297/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte bemærkninger i henhold til ovennævnte bestemmelser (1) og under hensyntagen til deres bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

(1)

Den 7. december 2011 gav de danske myndigheder Europa-Kommissionen meddelelse om en foranstaltning til finansiering af en ny multiarena i København i forlængelse af en anmeldelsesforberedende fase. Kommissionen har modtaget to klager vedrørende den anmeldte foranstaltning, og den 21. december 2011 bad Kommissionen ved en anmodning om oplysninger de danske myndigheder om at kaste lys over de punkter, der blev fremført i klagerne. De danske myndigheder fremsendte deres svar den 6. februar 2012.

(2)	Ved brev af 22. marts 2012 meddelte Kommissionen Danmark sin beslutning om at indlede proceduren efter traktatens artikel 108, stk. 2, over for støtten.

(3)	Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(4)	Kommissionen modtog bemærkninger fra seks interesserede parter. Den videregav disse bemærkninger til de danske myndigheder, som fik lejlighed til at reagere på dem. Myndighedernes bemærkninger blev modtaget ved brev af : 26. juli og 15. august 2012.

(5)	De danske myndigheder fremsendte supplerende oplysninger i december 2012 og i januar 2013. Den valgte operatør indgav også yderligere præciseringer i januar 2013. Desuden har de danske myndigheder efter anmodning afklaret spørgsmål, der var udløst af en dansk avisartikel om multiarenaen.

(6)	De danske myndigheder har trukket tilskuddet fra Region Hovedstaden tilbage fra anmeldelsen (3) ved brev af 6. marts 2013.

(7)	De danske myndigheder har indsendt en sprogdispensation og accepterer, at afgørelsen vedtages på engelsk, der er det autentiske sprog.

2. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

(8)	Københavns Kommune planlægger at bygge en »multiarena« af international standard med musik-, kultur- og sportsfaciliteter på et højt internationalt niveau. Multiarenaen vil have plads til 15 000 siddende tilskuere.

(9)

Der findes allerede andre lignende faciliteter i København, der først og fremmest er beregnet til fodbold, men de danske myndigheder gør gældende, at disse ikke er tilstrækkeligt fleksible og skalérbare til at tiltrække internationale sports-, musik- og underholdningsarrangementer til København. Her skal særligt »Parken« nævnes, et stadion beliggende i centrum af København (FC Københavns hjemmebane, der også anvendes til store underholdningsarrangementer/koncerter med op til 45 000 tilskuere). Der findes også andre lignende faciliteter i nærheden, f.eks. i Malmø.

(10)	Multiarenaprojektets væsentligste parter (»parterne«) er Københavns Kommune og Realdania (en privat fond) (4). Endnu en aktør, By & Havn (ejes af Københavns Kommune (55 %) og den danske stat (45 %)), indrømmer vederlagsfrit brugsretten til den jord, hvorpå multiarenaen planlægges opført.

(11)	Ifølge de danske myndigheder viser tidligere mislykkede forsøg på at opføre en multiarena alene med private midler, at der ikke vil blive opført en multiarena i København, medmindre projektet modtager offentlig medfinansiering.

2.1. FINANSIERING AF MULTIARENAENS OPFØRELSE

(12)	Parterne danner det fællesejede »Arenaselskabet«, der har til formål at opføre og eje multiarenaen samt at forvalte operatørkontrakten (mens driften af multiarenaen forestås af en særskilt operatør, se nedenfor). Det egentlige anlægsarbejde tildeles gennem et offentligt udbud.

(13)

De samlede udgifter til planlægning og opførelse anslås for indeværende til ca. 1 100 mio. DKK (148 mio. EUR). (5) Multiarenaprojektet vil blive finansieret ved parternes indskud af egenkapital kombineret med ekstern lånefinansiering. Parterne bidrager hver med 325 mio. DKK (43,7 mio. EUR) til Arenaselskabets formue (i alt 650 mio. DKK) og ejer hver 50 %. Den eksterne finansiering på 345 mio. DKK (46,4 mio. EUR) består af lån optaget på markedsvilkår med en afdragsperiode på 30 år. Desuden stiller Elitefacilitetsudvalget (6) 15 mio. DKK (2 mio. EUR) til rådighed til finansieringen af multiarenaens opførelse.

(14)	I de første 40 år indrømmer By & Havn vederlagsfrit brugsretten til den jord, hvorpå multiarenaen bygges. Herefter betaler Arenaselskabet markedslejen.

2.2. MULTIARENAENS DRIFT OG BRUG

(15)

Arenaselskabet forvalter operatørkontrakten, men den faktiske drift af multiarenaen forestås af en særskilt aktør, der er blevet udvalgt efter en åben og gennemsigtig udbudsprocedure (7). Operatøren er forpligtet til at sikre, at multiarenaen er åben for alle brugere på ikke-diskriminerende vilkår til markedspriser.

(16)

Efter udbuddet vandt den danske afdeling af Live Nation Entertainment-koncernen retten til at drive faciliteterne i 30 år. Live Nation Entertainment-koncernen er verdens største virksomhed med speciale i levende musik og underholdning, og den udfører sine aktiviteter gennem lokale virksomheder i hvert område.

(17)

Operatøren skal betale en fast årlig leje på (*1) […] (8) for retten til at drive multiarenaen (fast beløb uanset antallet af afholdte begivenheder) til Arenaselskabet samt en variabel leje […]. Desuden skal operatøren i henhold til kontrakten betale […], så operatøren i praksis afholder alle variable omkostninger ved faciliteterne.

(18)

Desuden vil Arenaselskabet få parkeringsindtægter, og de danske myndigheder har sikret, at alle aftaler om parkeringsplads er blevet forhandlet og indgået på et kommercielt grundlag. Det forventes, at den eksterne finansiering vil stå i et sådant forhold til operatørens leje, at indtægterne kan dække udgifterne til den eksterne finansiering.

(19)

DIF (9) stiller et driftstilskud på 5 mio. DKK (672 000 EUR) til rådighed om året i de første 10 driftsår. Til gengæld får DIF ret til at reservere multiarenaen til afholdelse af internationale sportsmesterskaber og andre sportsarrangementer. Ifølge de danske myndigheder kommer DIF til at betale markedslejen for at benytte faciliteterne til operatøren.

2.3. BEGRUNDELSE FOR INDLEDNING AF PROCEDUREN

(20)

I sin afgørelse om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure fandt Kommissionen, at det ikke på noget plan (opførelse, drift eller brug) kunne udelukkes, at der var tale om en selektiv økonomisk fordel, og at projektet derfor kunne omfatte statsstøtte. Desuden vil den offentlige medfinansiering af multiarenaen sandsynligvis fordreje eller i det mindste true med at fordreje konkurrencen og få indvirkning på konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne. På daværende tidspunkt var Kommissionen var også i tvivl om, hvorvidt det foreslåede projekt kunne betragtes som foreneligt i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), for så vidt angår alle tre niveauer af mulig støtte (opførelse, drift og brug).

3. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(21)

Som nævnt har Kommissionen modtaget to klager vedrørende den foreslåede foranstaltning. Begge disse gør gældende, at multiarenaprojektet vil fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene på markedet for afholdelse af arrangementer, særligt på markedet for afholdelse af kommercielle mellemstore og store underholdningsarrangementer, og påvirke handelen mellem medlemsstaterne, eftersom operatøren vil indgå i konkurrence med operatører af lignende faciliteter i andre medlemsstater.

(22)

Der er indgået bemærkninger til støtte for multiarenaen fra interesserede parter i hovedstadsregionen: i) Sport Event Denmark (nonprofitorganisation), ii) Team Danmark (en offentlig selvejende institution, der er ansvarlig for den overordnede udvikling af dansk eliteidræt) og iii) Horesta og Wonderful Copenhagen (turistorganisationer).

(23)

En af klagerne går dybere ind i vurderingen af projektet ved at gøre gældende, at der vil være tale om statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked på grund af dens konkurrencefordrejende virkning på markedet for afholdelse af kommercielle mellemstore og store underholdningsarrangementer (herunder i de tilstødende områder i Sverige og selv i Tyskland), og at der ydermere er risiko for vertikal markedsafskærmning […]. Klageren satte også spørgsmålstegn ved de danske myndigheders redegørelse, ifølge hvilken der kun vil være en begrænset overlapning med eksisterende faciliteter, og at multiarenaen hovedsagelig vil trække begivenheder til København, som ikke kan afholdes i eksisterende anlæg.

(24)	Den anden klager fremhæver ligeledes de negative virkninger på konkurrencen for afholdelse af arrangementer i Øresundsregionen, navnlig hvad angår koncerter med internationale kunstnere, og stiller også spørgsmålstegn ved udbudsproceduren vedrørende driften af faciliteterne.

(25)	I forlængelse af offentliggørelsen af en artikel om multiarenaen i en dansk avis, indgik der yderligere bemærkninger.

4. BEMÆRKNINGER FRA DANMARK

(26)

De danske myndigheder fastholder, at den foreslåede foranstaltning ikke omfatter statsstøtte, idet støtte til infrastruktur på visse betingelser i henhold til Kommissionens hidtidige praksis ikke kan fortolkes som værende statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, og at spørgsmålet om statsstøtte bør vurderes særskilt for hver enkelt af de forskellige relevante niveauer (ejer, operatør og brugere).

(27)	De danske myndigheder fremhæver den set fra deres synspunkt manglende økonomiske fordel, og de gør gældende, at ingen af de involverede parter har direkte eller indirekte økonomisk fordel af den offentlige medfinansiering.

(28)

Hvis det blev fastslået, at multiarenaprojektet omfatter statsstøtte, gør de danske myndigheder gældende, at statsstøtten i så fald bør betragtes som forenelig med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c). De anfører, at navnlig følgende punkter bør tages i betragtning:

—	Der foreligger et markedssvigt (projektet ville ikke blive gennemført uden offentlig medfinansiering)

—	Den offentlige medfinansiering er begrænset til det absolut nødvendige, for at projektet kan gennemføres

—	Medfinansieringen gives alene til etableringen (opførelsen) af faciliteterne, eftersom den efterfølgende drift vil foregå på markedsvilkår

—	Opførelsen af sådanne faciliteter er indbegrebet af en stats ansvar over for offentligheden, og

—	Multiarenaen vil den kun i meget begrænset omfang indgå i konkurrence om arrangementer, hvorom det kan antages, at de ellers ville blive afholdt andre steder i København, fordi den tilbyder anderledes faciliteter.

(29)

De danske myndigheder har også fremlagt en rapport fra den uafhængige økonomiske konsulentvirksomhed, Copenhagen Economics, om multiarenaens positive og negative virkninger for konkurrence og handel, hvori det kort sagt konkluderes, at den offentlige medfinansiering medfører væsentlige gevinster for den økonomiske velstand og kun i beskedent, eller endog ubetydeligt, omfang har konkurrencebegrænsende virkninger.

(30)	Desuden har de danske myndigheder efter anmodning afklaret spørgsmål, der var udløst af en dansk avisartikel om multiarenaen.

5. VURDERING AF STØTTEN

5.1. VURDERING AF OM DER ER TALE OM STATSSTØTTE EFTER TRAKTATENS ARTIKEL 107, STK. 1

(31)

I henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, »er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(32)

For at blive betragtet som statsstøtte, skal den anmeldte foranstaltning således opfylde følgende kumulative betingelser: 1) foranstaltningen skal være finansieret ved statsmidler, 2) den skal give virksomhederne en økonomisk fordel, 3) denne fordel skal være selektiv og fordreje eller true med at fordreje konkurrencen, og 4) foranstaltningen skal påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(33)

Med hensyn til kravet om, at foranstaltningen skal være ydet ved hjælp af statsmidler og kan tilskrives staten, er dette kriterium tydeligvis opfyldt i dette tilfælde, da Københavns Kommune og andre offentlige myndigheder (se nærmere nedenfor) vil bidrage med et direkte tilskud og tilvejebringe de jordarealer, hvorpå multiarenaen bygges. Sådanne offentlige myndigheder er en del af staten, hvorfor deres midler kan henføres til staten.

(34)

Statens finansiering af multiarenaens opførelse kan udgøre støtte, hvis den medfører en selektiv fordel for bestemte økonomiske aktiviteter. I denne sammenhæng udgør finansiering af opførelsen af en infrastruktur til kommercielle aktiviteter statsstøtte i henhold til Domstolens dom i sagen om Leipzig/Halle-lufthavnen (10), hvis alle kravene i artikel 107, stk. 1, er opfyldt. Efter rettens vurdering vil den økonomiske karakter af den senere anvendelse af infrastrukturen være afgørende for, hvordan infrastrukturen skal betragtes. I dette tilfælde vil multiarenaen vil blive brugt til at levere tjenester på et marked og således til en økonomisk aktivitet. Følgelig skal der foretages en vurdering af, om der er tale om statsstøtte til de forskellige aktører, der er involveret i projektet.

Multiarenaens opførelse

(35)

De danske myndigheder anerkender, at multiarenaprojektet ikke vil blive gennemført ved hjælp af markedskræfter alene, og at den offentlige medfinansiering er nødvendig for, at det kan gennemføres, hvilket illustreres af forsøget på i 2009 at opføre en multiarena, som mislykkedes på grund af manglende finansiering (11).

(36)

Hvad angår kravet om, at foranstaltningen skal indebære, at der anvendes statsmidler, og skal kunne henføres til staten, så er det åbenbart, at kriteriet er opfyldt, for så vidt angår Københavns Kommunes finansiering og By & Havns tilrådighedsstillelse af jord (ejet af Københavns Kommune og den danske stat). Københavns Kommune og den danske stat er selvsagt offentlige myndigheder, der anvender midler, som tilhører og/eller kontrolleres af staten.

(37)

Desuden udgør tilskuddet (til multiarenaens opførelse) fra Elitefacilitetsudvalget (udvalget har til formål at opgradere idrætsfaciliteter til en standard, som gør det muligt at afholde sportsarrangementer på internationalt niveau), som i det mindste delvist er finansieret af den danske stat, statsmidler. Elitefacilitetsudvalgets vedtægter er fastsat af Kulturministeriet, som også har indgået en resultatkontrakt med Elitefacilitetsudvalget for støtteperioden. For så vidt angår den finansiering, udvalget modtager fra den danske stat, og som det anvender til at udføre sine opgaver, finder Kommissionen således, at udvalgets handlinger kan henføres til staten.

(38)

Statens bidrag til opførelsen af multiarenaen, herunder tilrådighedsstillelsen af jord og Elitefacilitetsudvalgets tilskud, giver en økonomisk fordel til Arenaselskabet (multiarenaens ejer), idet det er en forudsætning for, at multiarenaen opføres, hvilket ikke ville kunnet have lade sig gøre på markedsvilkår. Da de pågældende midler tydeligvis er statsmidler, og da beslutningen om at yde støtten kan henføres til staten, er alle andre statsstøttekriterier opfyldt (se undersøgelsen af konkurrencefordrejning og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater nedenfor). Således udgør statens tilskud statsstøtte til Arenaselskabet.

(39)

Hvad angår tilskuddene fra DIF, så gør de danske myndigheder imidlertid gældende, at der ikke er tale om statsmidler. DIF modtager en stor del af sine indtægter i form af årlige tilskud fra den danske stat (fra provenuet af det danske spillemarked), men også fra andre (ikke-offentlige) kilder. I overensstemmelse med DIF's regler vælges de styrende organer uden påvirkning fra de offentlige myndigheder, som heller ikke påvirker de enkelte beslutninger, som træffes af DIF's besluttende organer. Således har hverken den danske stat eller noget som helst andet offentligt organ har indflydelse på DIF's beslutninger. Desuden er det årlige beløb, som DIF skal betale, betaling for retten til at reservere multiarenaen til bestemte formål, der er i DIF's egen interesse i overensstemmelse med DIF's egen beslutning om at indgå en aftale om at betale for retten til at reservere multiarenaen. Således kan DIF's betalinger ikke henføres til staten, hvilket de danske myndigheder også gør gældende, hvorfor betalingerne ikke kan betragtes som støtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1.

Multiarenaens drift

(40)

Multiarenaens drift var ifølge de danske myndigheder genstand for et offentligt udbud, der blev gennemført i fuld overensstemmelse med principperne i EU's regler om offentlige indkøb, og operatøren blev udvalgt i en åben, gennemsigtig og ikke-diskriminerende udbudsprocedure, i hvilken prisen (finansielle og kommercielle vilkår) havde en relativ vægt på ca. 75 %. Alle interesserede parter havde lige muligheder for at afgive tilbud på operatørkontrakten, som er blevet tildelt den tilbudsgiver, der indgav det bedste bud.

(41)	Udbuddet blev lanceret i april 2011 og blev annonceret bredt (12). I forbindelse med projektet blev der også afholdt et åbent hus-arrangement i København for alle interesserede parter.

(42)

Der blev tilsendt et informationsmemorandum og et spørgeskema med henblik på prækvalifikation til alle interesserede parter (13). Alle parter, der indgav svar på spørgeskemaet, levede op til projektpartnernes krav og blev derfor opfordret til at deltage i udbudsrundens trin 1 i juni 2011. Der blev afgivet tre trin 1-bud, og to tilbudsgivere blev indstillet til trin 2 og afgav senere tilbud. Evalueringen af disse to tilbud førte til kontrakten med Danish Venue Enterprise (en del af Live Nation Entertainment) (14). I evalueringen indgik en vurdering af budprisen, retlige forhold, krav til faciliteter, tjenesteydelser og leveringskapacitet samt risiko. Begge tilbud var gode, men den valgte operatørs tilbud var bedst inden for de fleste kategorier og tilbød navnlig en fast leje, der var væsentligt højere end den, de øvrige tilbudsgivere tilbød.

(43)

Den valgte operatør betaler en husleje bestående af en fast årlig leje på […] og en variabel leje […]. Desuden skal operatøren i henhold til kontrakten betale […], så operatøren i praksis afholder alle variable omkostninger som en del af lejen, herunder også til vedligeholdelse. Lejeaftalen indgås for en periode på […] år (alle bud skulle være på mindst 25 år og operatøren har forklaret, at langtidskontrakter på 20-30 år, ikke er usædvanlige i denne branche).

(44)

Selv om disse forhold minimerer den valgte operatørs fordel til det minimum, der er nødvendigt for at sikre driften af infrastrukturen, kan det ikke udelukkes, at der er tale om en fordel for operatøren af den nye arena. Da en sådan støtte imidlertid ville være forenelig med det indre marked, som det fremgår nedenfor, er det ikke nødvendigt at drage en endelig konklusion om eksistensen af støtte.

Multiarenaens brug

(45)

I henhold til lejeaftalen er operatøren forpligtet til at udleje multiarenaen til forskellige brugergrupper og til forskellige aktiviteter (med hovedvægt på underholdningsarrangementer, kultur og sport) og til ikke at give nogen enkel aktivitetsform fortrinsbehandling, så det sikres, at arenaen anvendes til mange forskellige formål. For at sikre, at brugerne afkræves betaling på markedsvilkår, fremgår det af lejeaftalen, at »de anvendte satser altid skal være markedssatser, der med rimelighed kan opnås på det åbne marked for denne bestemte anvendelse« (15). Reservation af multiarenaen kan heller ikke fortrinsvis forbeholdes bestemte brugere. Multiarenen er således multifunktionel, åben for alle og har ikke nogen præferentiel bruger.

(46)

Af lejeaftalen fremgår det desuden, at priserne for brug af arenaen skal være de markedspriser, der med rimelighed kan opnås på det åbne marked til den pågældende anvendelse. Desuden er operatøren en privat virksomhed med behov for at dække sine omkostninger og skabe fortjeneste og kan fastsætte priserne på et kommercielt grundlag og kan ikke diskriminere mellem brugerne.

(47)

Leje af multiarenaen kan udgøre støtte til brugerne, hvis disse kan betragtes som virksomheder i henhold til traktatens artikel 107, og hvis de betaler en leje, der er lavere end lejen for brug af sammenlignelig infrastruktur på normale markedsvilkår. Ikke-erhvervsbrugere betragtes ikke som virksomheder i henhold til traktatens artikel 107. I denne sag, hvor en sådan støtte ville være forenelig med det indre marked, som påvist nedenfor, er det imidlertid ikke nødvendigt at drage en endelig konklusion om eksistensen af støtte.

Påvirkning af konkurrencevilkårene og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne

(48)

Multiarenaen planlægges anvendt til mange forskellige typer arrangementer (musik, kultur og sport) på et højt internationalt niveau. Eftersom markedet for afholdelse af denne type internationale arrangementer er åbent for konkurrence mellem facilitetsoperatører og tilrettelæggere af arrangementer, kan det antages, at der vil være en påvirkning af konkurrencevilkårene og af samhandelen mellem medlemsstaterne i betragtning af multiarenaens beliggenhed (meget tæt på det sydlige Sverige med bil eller tog) og af, at der findes andre multiarenaer både i København og i nærliggende byer (herunder i andre medlemsstater).

(49)

Desuden fandt Retten i sin nylige kendelse vedrørende Ahoy-komplekset i Nederlandene, at der ikke var nogen grund til at begrænse definitionen af markedet til den omtalte medlemsstats område (16). Kommissionen finder derfor som i afgørelsen om at indlede undersøgelsesproceduren, at støtten til multiarenaen fordrejer konkurrencen og påvirker samhandelen mellem med medlemsstaterne.

5.2. FORENELIGHED

(50)

De danske myndigheder har gjort gældende, at hvis foranstaltningen skal betragtes som statsstøtte, så må den være forenelig med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c). Før en foreslået foranstaltning kan betragtes som forenelig med det indre marked i henhold til denne undtagelse, skal Kommissionen undersøge, om foranstaltningen forfølger en politisk målsætning af fælles interesse, og om den er nødvendig og proportionel og ikke fordrejer konkurrencevilkårene urimeligt.

(51)

Hvad angår virkeliggørelsen af en politisk målsætning af fælles interesse, skal det bemærkes, at opførelsen af faciliteter beregnet til sport og andre offentlige arrangementer, og som understøtter forskellige typer aktiviteter til gavn for offentligheden, kan betragtes som et statsansvar, særligt i lyset af Amsterdamtraktatens erklæring om sport og traktatens artikel 165: »Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion.«

(52)

Ud over sportsarrangementer vil multiarenaen også blive anvendt til kulturarrangementer (koncerter og underholdning) og således bidrage til fremme af den kulturelle mangfoldighed, jf. traktatens artikel 167, stk. 4. Desuden vil den bidrage til den samlede velfærd gennem et øget udbud af kulturelle tilbud og en positiv indflydelse på den økonomiske vækst og beskæftigelsen.

(53)

Idet multiarenaen vil sikre offentligheden øget adgang til sport og kultur, navnlig i betragtning af dens multifunktionelle karakter og den manglende kapacitet og/eller de manglende passende faciliteter til sports- og kulturbegivenheder i København, vil Københavns Kommune ved at muliggøre multiarenaprojektet leve op til sine forpligtelser over for offentligheden og tiltrække flere kultur-, musik- og sportsarrangementer til København. Multiarenaens opførelse opfylder derfor politiske mål af fælles interesse.

(54)

I løbet af proceduren har de danske myndigheder trukket tilskuddet fra Region Hovedstaden tilbage fra anmeldelsen. Hvad angår den anmeldte foranstaltnings nødvendighed og proportionalitet, så har de danske myndigheder i løbet af proceduren også påvist, at multiarenaens øgede kapacitet tilfredsstiller et behov, at den kapacitet, som de eksisterende lignende faciliteter kan tilbyde, er utilstrækkelig, og at disse ikke ville være egnede til visse typer arrangementer (f.eks. er de eksisterende lignende faciliteter i København enten ikke tilstrækkeligt fleksible eller skalerbare til at tiltrække internationale sports-, musik- og underholdningsarrangementer til København). Således vil den nye multiarena kun i meget begrænset omfang indgå i konkurrence om arrangementer, hvorom det kan antages, at de ellers ville blive afholdt andre steder i København, fordi den nye multiarena vil tilbyde anderledes faciliteter og vil være vært for nye arrangementer, som ikke på nuværende tidspunkt kan afvikles i København, hvorfor antallet af arrangementer vil blive øget, som det forklares nærmere nedenfor.

(55)

Selv om der findes andre lignende faciliteter både i København og i de nærliggende byer (herunder i andre medlemsstater), finder Kommissionen, at Danmark har påvist, at der mangler kapacitet, i det mindste til visse typer af begivenheder, hvorved det er blevet bekræftet, at den nye multiarena vil supplere snarere end erstatte de eksisterende faciliteter. De danske myndigheder har også forklaret, at den nye multiarena sandsynligvis vil føre til en samlet stigning i udbuddet af kultur-, musik- og sportsarrangementer snarere end blot erstatte eksisterende faciliteter.

(56)

Multiarenaen vil blive anvendt til store indendørs kultur-, musik- og sportsarrangementer. De fleksible faciliteter vil være egnede til sportsarrangementer, mesterskaber, koncerter, underholdnings- og kulturarrangementer, kongresser, udstillinger osv. med en kapacitet på 12 500 til sportsarrangementer og 15 000 til musikarrangementer. Der kan ikke afvikles fodboldkampe.

(57)

Blandt de andre eksisterende faciliteter i København skal særligt nævnes Parken, som er det nationale stadion beliggende i centrum af København (FC Københavns hjemmebane, der også anvendes til store underholdningsarrangementer/koncerter med op til 45 000-50 000 tilskuere) og Forum Copenhagen (indendørsfacilitet) beliggende i København, som hovedsageligt anvendes til kongresser og udstillinger.

(58)

Parken er primært et fodboldstadion og indgår som sådan ikke i konkurrence med den nye indendørs multiarena, som ikke har kapacitet til at huse fodboldkampe. Parken er i mindre udstrækning også vært for koncerter, men tiltrækker i kraft af sin kapacitet hovedsageligt store stadionkoncerter beregnet til et publikum på ofte mellem 40 000-50 000 tilskuere. Parken kan også omdannes til en opvarmet indendørsfacilitet, men anvendes mest til fodboldkampe. På grundlag af de sidste års programmer afholdt Parken 19 koncerter mellem 2007 og 2011 med skønnet ca. 34 000 tilskuere til disse 19 koncerter. Det er derfor rimeligt at konkludere, at koncerter i Parken i gennemsnit har mere end dobbelt så mange tilskuere som den planlagte multiarenas maksimale kapacitet. Ifølge Live Nation Denmark er der desuden planlagt […] turnekoncerter i Parken i 2013, hvoraf […] er egentlige stadionturneer, som tiltrækker meget store publikummer, ofte 40 000-50 000 tilskuere, hvilket langt overstiger multiarenaens kapacitet. Stadionturneer vil som regel ikke inkludere faciliteter som multiarenaen i programmet, da de giver et mindre potentielt billetsalg, og da det heller ikke er et godt alternativ at optræde flere gange samme sted frem for at afvikle en enkelt optræden på et stadion.

(59)

Den anden eksisterende facilitet i Københavns centrum er Forum, som er en (indendørs) koncert- og udstillingsfacilitet af ældre dato. Forum har plads til 8 500 siddende eller 10 000 stående koncertgæster, og mange af de arrangementer, som egner sig til at blive afholdt i Forum, ville være mindre attraktive for den nye multiarena, fordi dens kapacitet ville blive udnyttet for dårligt. Desuden er Forum opført i 1920'erne og fremstår meget forskelligt fra multiarenaen, idet Forum hovedsageligt består af et stort gulv, som er velegnet til kongresser og udstillinger, hvor publikum skal bevæge sig rundt, men mindre egnet til koncerter og især sportsarrangementer.

(60)

Den nye multiarena, Forum og Parken er således meget forskellige, hvad angår kapacitet og fleksibilitet, hvorfor de tre faciliteter kun i begrænset grad kan erstatte hinanden. På grund af disse forskelle vil den nye multiarena sandsynligvis kun i begrænset grad indgå i konkurrence med de eksisterende faciliteter i København og påvirke disses mulighed for at tiltrække arrangementer.

(61)	De faciliteter, som svarer til den nye multiarena, er snarere Malmö og Jyske Bank Boxen i Herning. Ifølge de danske myndigheder ser ledelsen af disse faciliteter faktisk multiarenaen som en mulighed for gennem samarbejde at tiltrække større arrangementer til Danmark.

(62)

I forbindelse med vurderingen af den nye multiarenas konkurrencemæssige virkning for Malmö Arena blev følgende taget i betragtning. Malmø er geografisk nær multiarenaen, men ligger i et andet land, som er adskilt fra Danmark af vand, der krydses via en betalingsbro. Selv om Malmö Arena blev designet primært til sport kan den benyttes til mange forskellige formål og har plads til 13 000 tilskuere til sportsarrangementer og ca. 15 500 til koncerter, hvilket svarer til kapaciteten for Københavns nye multiarena.

(63)

På grundlag af de arrangementer, der blev afholdt i Malmö Arena i 2012 og 2013, kan det imidlertid konkluderes, at en væsentlig andel af arrangementerne har svensk eller lokalt fokus. For det første er Malmö Arena hjemmebane for det lokale ishockeyhold med ca. 25 kampe pr. år. For det andet viser programmet for efteråret 2012, at størstedelen af de koncerter og underholdningsarrangementer, der afholdes i Malmö Arena, er rettet mod et svensk publikum, hvilket også fremgår af det faktum, at den danske udgave af dens websted kun indeholder et meget begrænset udvalg af arrangementer (dvs. fire ud af de 14 arrangementer i efterårsprogrammet 2012). Faktisk var tre ud af de fire arrangementer, der blev annonceret på det danske websted, en del af en koncertturne, der også omfattede danske koncertsteder. Det viser også, at koncertarrangører ikke nødvendigvis opfatter et koncertsted i København som en erstatning for Malmö Arena, men at det snarere kan være attraktivt at spille i begge byer.

(64)

Programmet for 2013 viser et tilsvarende mønster med 48 programlagte arrangementer, hvoraf seks underholdningsarrangementer/koncerter er annonceret på den danske udgave af Malmö Arenas websted (ud af disse er et arrangement også programsat i København, to af koncerterne har allerede fundet sted i København i starten af de respektive turneer, og endnu et af disse arrangementer er Det Europæiske Melodi Grand Prix, som under alle omstændigheder skal afholdes i Sverige, idet Sverige vandt konkurrencen i 2012). Desuden viser billetsalget for Live Nation Entertainments arrangementer i Malmö Arena, at kun en lille andel af publikum til internationale turnekoncerter i Malmø er danskere.

(65)

I betragtning af Malmö Arenas beliggenhed i et andet land med visse iboende hindringer, herunder en betalingsbro, et andet sprog, en anden valuta og en anden kultur, og i betragtning af Malmö Arenas hovedbruger og det faktum, at mange arrangementer har særligt lokalt eller svensk fokus, er det for hovedparten af de aktiviteter, der finder sted i Malmö Arena, meget usandsynligt, at de ville blive afholdt af en ikke-svensk facilitet, hvorfor kun en meget lille andel af arrangementerne potentielt vil være udsat for konkurrence fra Københavns nye multiarena. Således må risikoen for, at Malmö Arena mister arrangementer til fordel for den nye multiarena i København, eller at den skal indgå i konkurrence for at tiltrække arrangementer, anses for at være forholdsvis lille, så den konkurrencemæssige virkning af den nye multiarena vil sandsynligvis være begrænset, også hvad angår Malmö Arena.

(66)

Ifølge de danske myndigheder forventes den nye multiarena tværtimod at kunne tiltrække nye arrangementer, som ellers ikke ville være blevet afholdt i København eller i regionen, hvilket også kan komme f.eks. Parken, Jyske Bank Boxen og Malmö Arena til gode. Store sportsarrangementer som verdensmesterskaberne i svømning, ishockey og håndbold kræver typisk mere end en enkelt lokalitet til aktiviteterne, og med den nye multiarena er det sandsynligt, at Danmark og regionen vil være en meget stærkere kandidat i forbindelse med sådanne sportsarrangementer eller i forbindelse med andre arrangementer, der måske kun er rentable, hvis de afholdes i to forskellige danske faciliteter (f.eks. for at tiltrække publikum fra forskellige områder).

(67)

Den valgte operatør, Live Nation Denmark, har desuden bekræftet fortsat at ville benytte andre faciliteter i området til sine arrangementer, så der både tages hensyn til kundernes behov for en specifik type facilitet og operatørens eget behov for at afholde finansielt rentable arrangementer, hvilket betyder, at operatøren ikke kan favorisere sine egne faciliteter. Som eksempel herpå kan nævnes, at Live Nation er en af de primære indholdsleverandører til Londons O2-facilitet, selv om den drives af en anden operatør. Som operatør af en facilitet afhænger den valgte operatør også af, at faciliteten er i brug så ofte som muligt, for at der skabes indtægter, og operatøren er således tilskyndet til at åbne sine egne faciliteter for andre arrangører. I henhold til driftskontrakten kan operatøren heller ikke nægte andre arrangører adgang til multiarenaen og er forpligtet til at gøre den tilgængelig for et bredt spektrum af brugere til markedspris uden at favorisere en bestemt virksomhed.

(68)

Således finder Kommissionen, at Danmark har påvist behovet for yderligere kapacitet i København, og at den nye multiarena både vil supplere eksisterende faciliteter med yderligere kapacitet og gøre det muligt at afholde flere forskellige slags arrangementer i København, så offentligheden i området får betydeligt bedre adgang til sådanne arrangementer. Overlappet mellem de eksisterende faciliteter i regionen og den nye multiarena må også anses for at være begrænset, hvorfor det er usandsynligt, at den nye facilitet vil føre til lukning af en eksisterende facilitet i regionen, idet multiarenaen snarere udgør et supplement til end en erstatning for de eksisterende faciliteter. Det er også særdeles usandsynligt, at der vil være risiko for vertikal afskærmning eller tilskyndelse til at fordreje konkurrencen ved at fastsætte konkurrencebegrænsende lave priser. For så vidt angår mulig vertikal afskærmning, er multiarenaens operatør, som nævnt ovenfor, kontraktligt forpligtet til at sikre lige adgang for alle og har ikke mulighed for at nægte andre arrangører adgang til faciliteterne. I øvrigt ville en sådan adfærd også medføre et indtægtstab for operatøren.

(69)

Projektet ville ikke kunne gennemføres uden offentlig medfinansiering, idet der uden statsligt tilskud ikke ville være tilstrækkeligt med midler til at finansiere multiarenaen, hvilket de danske myndigheder har erkendt, og hvilket understøttes af erfaringerne med Københavns Kommunes tidligere forsøg på at få multiarenaen opført. Der har været planer om at opføre multiarenaen i et årti, og Københavns Kommune ville have imødekommet en privat investors tilbud om at opføre multiarenaen på rene markedsvilkår, men ingen har afgivet et sådant tilbud, hvilket illustreres af det forsøg, der blev gjort i 2009, som er beskrevet ovenfor.

(70)

Det statslige bidrag er begrænset til at omfatte den manglende finansiering, dvs. finansiering som ikke kan rejses på markedet, der løber op i 325 mio. DKK (43,7 mio. EUR) svarende til ca. 30 % af de samlede omkostninger ved planlægning og opførelse af multiarenaen. Til gengæld vil staten eje 50 % af Arenaselskabet, som er den virksomhed, der skal opføre og eje multiarenaen og forvalte operatøraftalen, men som forklaret ovenfor vil driften af multiarenaen blive forestået af en særskilt operatør.

(71)

De mulige alternativer til multiarenaen, såsom en mindre facilitet eller en mindre bekostelig facilitet med samme kapacitet, ville ikke leve op til projektets mål. En mindre facilitet ville ikke som multiarenaen afhjælpe manglen på en facilitet med den planlagte kapacitet og fleksibilitet. Den nye multiarena udfylder således et behov, som ikke ville blive afhjulpet, hvis der i stedet blev opført en mindre facilitet med mindre kapacitet. Det er også sandsynligt, at virkningerne for konkurrencen ville være større med en mindre facilitet, idet denne i mindre grad ville adskille sig fra de eksisterende faciliteter.

(72)

For så vidt angår muligheden for at opføre en billigere og mindre udbygget facilitet, skal det bemærkes, at Realdanias finansiering er betinget af facilitetens høje arkitektoniske ambitionsniveau. Københavns Kommune har også store arkitektoniske og æstetiske ambitioner for udviklingen af det område, hvor multiarenaen skal opføres. Desuden er multiarenaen projekteret til opførelse i et planlagt beboelsesområde, hvilket medfører specifikke omkostningsfulde krav til udformningen og lydisoleringen.

(73)

Det er således blevet påvist, at statens bidrag til projektet er af afgørende vigtighed for dets gennemførelse. Den offentlige medfinansiering af multiarenaen er også påkrævet, idet der ellers ikke ville være tilstrækkeligt med midler til at finansiere multiarenaen. På grundlag af ovenstående finder Kommissionen, at det kommunale bidrag er begrænset til det strengt nødvendige.

(74)	Under alle omstændigheder sikrer proceduren for udvælgelse af operatøren og lejeaftalen samt de øvrige ovenstående forhold, at kravene om nødvendighed og proportionalitet er opfyldt.

(75)	Det også blevet påvist, at multiarenaen vil blive anvendt på et ikke-diskriminerende grundlag uden favorisering af nogen specifik virksomhed. Multiarenaen vil således blive anvendt til mange forskellige formål og har ikke nogen præferentiel bruger.

(76)	Arenaen vil altså både udgøre et supplement til eksisterende faciliteter med yderligere kapacitet og gøre det muligt at afholde flere forskellige slags arrangementer i København. Støtten er således målrettet og velbegrundet.

(77)	Af de ovenfor nævnte årsager er det blevet påvist, at statens bidrag til multiarenaen både er nødvendigt og proportionalt og ikke skaber urimelig konkurrencefordrejning, samt at eventuelle afsmittende virkninger af støtten på operatøren og brugerne også vil være forenelige med det indre marked.

6. KONKLUSION

(78)

Det statslige tilskud til Københavns multiarena udgør statsstøtte til Arenaselskabet og muligvis også til multiarenaens operatør og brugere. Det er blevet påvist, at den offentlige medfinansiering af multiarenaen både er nødvendig for projektets gennemførelse og proportional, og at multiarenaen er tilstrækkeligt åben for alle på ikke-diskriminatoriske vilkår, og at ingen bestemt virksomhed favoriseres. Resultatet af afvejningen af støttens konsekvenser er således positiv.

(79)	Kommissionen finder derfor, at finansieringen af multiarenaen er forenelig med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

(80)	Kommissionen skal bemærke, at Danmark har accepteret, at denne afgørelse vedtages på engelsk, der er det autentiske sprog —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De foranstaltninger, som Danmark planlægger at gennemføre til finansiering af Københavns multiarena bestående i et bidrag på 325 mio. DKK fra Københavns Kommune og et tilskud på 15 mio. DKK fra Elitefacilitetsudvalget samt retten til vederlagsfrit i 40 år at anvende den jord, hvorpå multiarenaen planlægges opført, er forenelige med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF. Foranstaltningernes gennemførelse godkendes i overensstemmelse hermed.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Danmark.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2013.

På Kommissionens vegne

Joaquim ALMUNIA

Næstformand

(1) EUT C 152 af 30.5.2012, s. 12.

(2) Se fodnote 1.

(3) Se punkt 13 i afgørelsen om at indlede proceduren (EUT C 152 af 30.5.2012, s. 12).

(4) Selv om Realdania tilstræber at skabe overskud på sit virke, er fonden ikke en profitmaksimerende virksomhed, men en filantropisk fond, der beskriver sit formål således: »Vi støtter og igangsætter projekter inden for det byggede miljø til gavn for almenvellet.« Se www.realdania.dk.

(5) De samlede udgifter på 1 100 mio. DKK inkluderer de anslåede udgifter til renter samt pris- og lønregulering indtil 2015.

(6) Udvalget har til formål at opgradere idrætsfaciliteter til en standard, som gør det muligt at afholde sportsarrangementer på internationalt niveau. Det finansieres delvist af den danske stat.

(7) De danske myndigheder har bekræftet, at udbudsrunden om valg af operatør var funderet på gennemsigtige, objektive og ikke-diskriminerende vilkår og krav, at den relative vægtning af de enkelte delkriterier var fastlagt på forhånd, og at pris indgik som et vigtigt kriterium i den samlede vurdering.

(*1) […]: Oplysningerne i skarpe parenteser er omfattet af tavshedspligt.

(8) Den årlige leje i det første år af kontraktperioden er […] eller et beløb, der fastsættes ved at anvende en særlig formel som anført i lejekontrakten (se punkt 1.1, den årlige leje vil i kontraktperiodens første år være […] pr. år, og derefter revideres den årlige leje en gang om året i henhold til indekset, se punkt 8 i aftalen).

(9) DIF er hovedorganisation for 61 specialforbund med et samlet medlemsantal på over 1,6 mio. fordelt på ca. 10 700 sportsforeninger. Ud over at være ansvarlig for både elite- og breddeidræt er DIF national olympisk komité og er således ansvarlig for den danske deltagelse ved OL.

(10) Dom af 19. december 2012 i sag C288/11, Mitteldeutsche Flughafen AG og Flughafen Leipzig/Halle GmbH mod Kommissionen.

(11) I 2009 tilbød Københavns Kommune i en udbudsprocedure lån på gunstige vilkår til private parter, som ville opføre en multiarena. Det lykkedes ikke den vindende virksomhed at rejse den nødvendige yderligere finansiering, hvorfor udbuddet blev annulleret i marts 2010.

(12) Proceduren blev indledt med meddelelser i førende internationale og danske medier: New York Times, The Times, Børsen, Licitation, Byggeriets Dagblad, Berlingske Tidende og Politiken.

(13) Potentielle lokale operatører som Tivoli, Bella Center, Malmö Arena og Parken blev opfordret til at deltage i konkurrencen, men afslog tilbuddet.

(14) Live Nation Entertainment-koncernen er verdens største virksomhed med speciale i levende musik og underholdning. Dets aktiviteter består primært i promovering af underholdningsarrangementer, forvaltning og drift af faciliteter samt levering af tjenesteydelser inden for billetudstedelse. Live Nation Entertainment udfører sine aktiviteter gennem lokale virksomheder i hvert område. I Danmark drives dens forretning af Live Nation Denmark Aps.

(15) Selv om der kan gives fordele til en hyppig eller tilbagevendende bruger eller lejer af faciliteterne eller til multiarenaens sponsorer eller forretningspartnere, gives sådanne fordele f.eks., […] og skal gives til alle sammenlignelige brugere på gennemsigtige, lige og ikke-diskriminerende vilkår, hvorfor dette ikke betyder, at en bestemt bruger kan få en favorabel behandling.

(16) Sag T-90/09, Mojo Concerts BV og Amsterdam Music Dome Exploitatie BV mod Kommissionen, Rettens kendelse af 26. januar 2012, præmis 45.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 152

Dansk udgave	Retsforskrifter	57. årgang 22. maj 2014

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 548/2014 af 21. maj 2014 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår små, mellemstore og store effekttransformere	1
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 549/2014 af 21. maj 2014 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	16
		AFGØRELSER
		2014/296/EU
	*	Kommissionens afgørelse af 22. februar 2012 om Ungarns statsstøtte SA.29608 (C37/10) til rekapitalisering af FHB Jelzálogbank Nyrt (meddelt under nummer C(2012) 1021) ( 1 )	18
		2014/297/EU
	*	Kommissionens afgørelse af 15. maj 2013 om statsstøtte SA.33728 (12/C), som Danmark planlægger at gennemføre til finansiering af en ny multiarena i København (meddelt under nummer C(2013) 2740) ( 1 )	32

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	AL	59,1
	MA	39,6
	MK	58,8
	TR	50,7
	ZZ	52,1
0707 00 05	AL	41,5
	MK	36,1
	TR	124,7
	ZZ	67,4
0709 93 10	TR	115,8
0709 93 10	ZZ	115,8
0805 10 20	EG	44,3
	IL	74,1
	MA	45,2
	TR	49,7
	ZA	53,8
	ZZ	53,4
0805 50 10	TR	99,9
	ZA	141,8
	ZZ	120,9
0808 10 80	AR	82,8
	BR	84,5
	CL	97,0
	CN	98,8
	MK	25,2
	NZ	147,1
	US	204,6
	UY	70,3
	ZA	111,9
	ZZ	102,5


	(1) EØS-relevant tekst